Atopisk eksem 2

ATOPISK EKSEM 2

Børneeksem er ikke kun for børn

→ SIDE 4

Sådan behandles atopisk eksem

→ SIDE 7

Søg anden læge, hvis du ikke føler dig hørt

→ SIDE 12

Myter og fakta om atopisk eksem

→ SIDE 15

Atopisk eksem 2 Januar 2022

Udgiver

Atopisk eksem 2 udgives af Netdoktor Media

Redaktion

Rikke Esbjerg (ansv.)

Malene Skov Petersen, redaktør

Christine Foss

Per Olkjær Nielsen

Layout

Stine Trampe Broch

Forside

Foto: istockphoto.com

Annoncesalg

Tina Ipsen

Vicki Bech Hansen

Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@netdoktor.dk

Netdoktor Media

Møntergade 19

1140 København K

3 4 7 11 12 15

Leder

Atopisk eksem kan påvirke livskvaliteten, fordi eksemet kan klø så kraftigt, at det forstyrrer både koncentrationsevnen, søvnen og det sociale liv.

Børneksem er ikke kun for børn

I langt de fleste tilfælde viser atopisk eksem sig i barndommen. Det har affødt den myte, at det kun er børn, der får det. Faktisk er der flere voksne end børn, der lider af atopisk eksem.

Sådan behandles atopisk eksem

Der findes heldigvis flere behandlinger mod atopisk eksem, der har god virkning. Men det er ikke nødvendigvis let at finde rundt i de mange behandlingstyper. Her giver vi dig overblikket.

Atopisk eksem øger risikoen for hudinfektioner

Der er en sammenhæng mellem atopisk eksem og risikoen for at udvikle infektioner. Ifølge overlæge på Aarhus Universitetshospital, Christian Vestergaard, er det blandt andet en forstyrrelse i hudens immunforsvar, der er skyld i, at personer med atopisk eksem oftere end andre rammes af hudinfektioner.

Søg videre, hvis du ikke føler dig hørt

27-årige Christine Christensen har gennem sit liv haft ni forskellige hudlæger og har ofte mødt manglende forståelse for, at eksemet påvirker hendes liv.

Myter og fakta om atopisk eksem

Atopisk eksem og børneeksem er to forskellige sygdomme, og udsagnet ”man vokser fra børneeksem” er nogle af de myter, der er knyttet til lidelsen, og som kan stå i vejen for behandling.

Atopisk eksem går ud over livskvaliteten

Mellem 2-5 % af alle voksne har atopisk eksem. Selvom lidelsen er mere almindelig blandt børn, så er der samlet set flere voksne, der kæmper med eksem gennem livet. Alligevel er atopisk eksem i mange år blevet kaldt for børneeksem, fordi sygdommen ofte starter i barndommen. Men det er ikke rart som voksen at gå rundt med en børnesygdom, og derfor bør vi kalde den ved dens rette navn, atopisk eksem.

Atopisk eksem kan gå meget ud over livskvaliteten, fordi eksemet kan klø så kraftigt, at det forstyrrer både koncentrationsevnen og søvnen. Det kan også påvirke det sociale liv og lysten til at vise arme og ben frem, når de er fulde af sår.

Der findes heldigvis en række forskellige behandlinger, der har god virkning mod atopisk eksem. Men det betyder ikke, at det nødvendigvis er nemt og hurtigt at finde den rigtige behandling. Når man skal behandles for atopisk eksem, starter man med de mildeste behandlinger og rykker først op i styrke, hvis en behandling ikke virker. Det kan skabe frustration hos dem, der er ramt.

Som patient er det ikke kun eksemet i sig selv, der kan være årsag til frustration. Her i magasinet kan du læse om Christine Christensen, der har haft atopisk eksem hele sit liv og har en oplevelse af, at hendes eksem ikke altid tages alvorligt nok hos lægerne, der behandler hende.

I magasinet tager vi hånd om nogle af de myter om atopisk eksem, som desværre er med til at skabe unødig frygt, og som i værste fald kan være med til, at nogle med atopisk eksem ikke får den rette behandling. Og så kan du læse om, hvorfor man har en større risiko for at få infektioner i huden, når man har atopisk eksem, og hvad man kan gøre for at behandle det.

Vi håber, at du kan bruge dette magasin til at blive klogere på atopisk eksem, uanset om du selv lider af sygdommen eller er pårørende til en med atopisk eksem.

God læselyst.

Rikke Esbjerg, Læge og chefredaktør

Børneeksem er ikke kun for børn

Atopisk eksem er i mange år blevet kaldt for børneeksem. Det er dog langtfra kun børn, der lever med det kløende eksem, som kan trække spor langt op i voksenlivet.

Ilangt de fleste tilfælde begynder atopisk eksem i barndommen. Det har affødt den myte, at det kun er børn, der får det, og i mange år er sygdommen blevet kaldt børneeksem. Vi har talt med overlæge Christian Vestergaard fra Aarhus Universitetshospital om atopisk eksem hos voksne, og hvad det betyder for voksne at have en sygdom, der kendes som en børnesygdom.

Flere voksne end børn har atopisk eksem

Når atopisk eksem i så mange år er gået under navnet ”børneeksem”, skulle man tro, at der var tale om en børnesygdom, men ifølge Christian Vestergaard er der faktisk flere voksne end børn, der lider af atopisk eksem.

– Man siger, at 15-20 % af børn i den vestlige verden har børneeksem i en eller anden grad. Omkring 2-5 % af voksne har i en eller anden grad atopisk eksem. Hvis vi siger, at 5 % af alle voksne har det, så er der i antal flere voksne end børn, der har atopisk eksem, siger han. Derfor

kan han også bedre lide at kalde sygdommen atopisk eksem end børneksem.

- Der er ikke ret mange voksne, der synes, at det er særlig sjovt at have en børnesygdom

At en sygdom betegnes som en børnesygdom, når den også er for voksne, kan ifølge Christian Vestergaard også skabe udfordringer for dem, der har det.

– Der er ikke ret mange voksne, der synes, at det er særlig sjovt at have en børnesygdom. Det kan godt afstedkomme en vis undren, hvis man fortæller på sin arbejdsplads, at man er nødt til at gå til lægen, fordi man har børneeksem, siger han.

Man kan vokse fra eksemet

Hvis man er barn og har atopisk eksem, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have kløende

Af Malene Skov Petersen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

eksem som rejsefælle hele livet. Ifølge Christian Vestergaard er der nemlig mange, der bliver symptomfrie.

– Du kan godt blive helt rask, selvom du har haft atopisk eksem som barn. I særdeleshed i milde tilfælde. 70-80 % vil vokse fuldstændig fra det, men der er også nogen, som får en genopblussen af det. Der er nogle få, som har nogle mutationer, blandt andet filaggrin-mutation, de er nok lidt mere udsatte end andre og har sværere eksem, siger han.

FILAGGRIN-MUTATION

Filaggrin er et protein i huden, der er med til at få hudbarrieren til at beskytte huden mod bakterier og holde fugt inde. Hvis man har en filaggrin-mutation, har man ikke nok af proteinet i huden, og så er huden ikke så godt beskyttet. Omkring 30-40 % af alle med atopisk eksem har en filaggrin-mutation.

Man kan godt have filaggrin-mutation uden at have atopisk eksem. Mutationen er arvelig.

Eksemet ændrer placering med alderen

Ifølge Christian Vestergaard ændrer atopisk eksem ikke markant karakter med alderen for dem, der ikke vokser fra det, men der sker alligevel en forandring:

– Der er egentlig ikke forskel på atopisk eksem hos børn og hos voksne. Vi ser mere atopisk håndeksem blandt voksne, men ellers er sygdommen egentlig den samme. Eksemet sidder dog på forskellige steder på kroppen. Hos små børn sidder det på hovedet og på håndleddene, hos større børn sidder det i bøjefurerne. Hos de voksne sidder det på hænder og i ansigtet.

I svære tilfælde sidder det overalt på kroppen, siger han.

- Du kan godt blive helt rask, selvom du har haft atopisk eksem som barn

I udgangspunktet er der heller ikke den store forskel på, hvordan man behandler atopisk eksem hos børn og voksne.

– Behandlingen er den samme. Man bruger lidt forskellige styrker af hormonsalverne, hvor

man nok vil bruge nogle lidt mildere til de små børn og nogle lidt kraftigere til voksne, fortæller Christian Vestergaard.

Ung - vælg erhverv med omhu

Hvis man er ung med atopisk eksem, kan det være, at det er en god idé at tage eksemet med i overvejelserne om valg af fremtidig karriere. Det er nemlig ikke alle jobs, der er lige egnede til eksemhud.

– Hvis man har atopisk eksem som barn, er der en højere risiko for, at man som voksen får håndeksem eller allergisk kontakteksem. Derfor skal man jo nok finde et hudvenligt job. Man skal ikke være bager, mekaniker, frisør eller dyrlæge. Man skal måske snarere være skolelærer, computerprogrammør eller jurist, siger Christian Vestergaard og understreger, at det dog ikke er alle unge med atopisk eksem, der skal tage de forholdsregler.

– Det er jo ikke sådan, at hvis du har haft let eksem, så er der begrænsninger, men hvis du har haft et moderat til svært eksem som barn, så har du en øget risiko for, at du ikke vokser fra det.

Netdoktors nyhedsbreve giver dig nøje udvalgt viden om sygdom og sundhed

Gør som 18.000 andre og

skriv dig op til et eller flere af Netdoktors nyhedsbreve.

Tilmeld dig bl.a.:

• Nyhedsbrevet om Migræne

• Nyhedsbrevet om Brystkræft

• Nyhedsbrevet om Diabetes

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Sådan behandles atopisk eksem

Der er ikke én opskrift på, hvordan man behandler atopisk eksem, og derfor kan det være svært at finde rundt i, hvad der findes af behandlingsmuligheder. Her kan du få overblik over, hvor man går hen, og hvilke behandlinger der tilbydes.

iStockphoto.com

Atopisk eksem kan være så generende, at det forstyrrer både i de vågne timer og om natten, når man skal sove. Eksemet kan faktisk være så generende, at det har en stor negativ indflydelse på livskvaliteten hos dem, der er ramt. Heldigvis findes der en række behandlinger med god virkning. Vi har talt med overlæge Christian Vestergaard fra Aarhus Universitetshospital for at få et overblik over, hvordan man behandler atopisk eksem i Danmark.

Forskellig sværhedsgrad kræver

forskellig behandling

Atopisk eksem kan inddeles i mildt, moderat eller svært, og lægerne bruger inddelingen, når de skal vælge den rigtige behandling af eksemet. Ifølge Christian Vestergaard bruger lægerne et pointsystem til at lave vurderingen.

– Vi bruger blandt andet et system, der hedder EASI (Eczema Activity and Severity Index). Det er en objektiv målemetode, der siger noget om, hvor rød man er, hvor meget huden væsker, hvor infiltreret huden er og hvor stor udbredelsen er af eksemet, siger han og tilføjer: - Den bruger man, hvis man for eksempel skal sætte biologisk behandling i gang.

Jo mere specialiseret behandling, man har brug for, jo længere op i systemet kommer man

Men når Christian Vestergaard møder den enkelte patient, er det ikke altid nødvendigt at hive pointsystemet op af lommen.

HVAD ER ATOPISK EKSEM?

Atopisk eksem er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, der bl.a. skyldes en svækket hudbarriere. Det gør, at huden ikke kan beskytte sig ordentligt mod bl.a. bakterier. Omkring 5 procent af voksne danskere lider af sygdommen og omkring 20 procent af børn.

– I det daglige kliniske arbejde skelner jeg mellem mild, moderat og svær ved at spørge patienterne om, hvordan de har det, og ved at undersøge dem, fortæller han.

Er du som patient i tvivl om, hvilken grad af eksem du har, findes der en app, der hedder POSCORAD (Patient Oriented Scoring Atopic Dermatitis), som man kan bruge til at vurdere det. Det kan eventuelt danne basis for en snak med din læge.

Af Malene Skov Petersen, redaktør, Netdoktor.dk Foto:

Behandling hos egen læge, hudlæge eller på hospital

Der er tre forskellige steder, man kan få behandlet atopisk eksem: hos sin praktiserende læge, hos en praktiserende hudlæge eller på en hospitalsafdeling. Jo mere specialiseret behandling, man har brug for, jo længere op i systemet kommer man.

– Patienterne går til deres alment praktiserende læge først, som kan henvise videre til en hudlæge, som så kan henvise videre til en hospitalsafdeling, hvis eksemet ikke kan håndteres med de behandlinger, de har til rådighed, fortæller Christian Vestergaard.

Fugtbehandling er første forsvar mod eksemet

Hvis man har atopisk eksem, er der én behandling, man med sikkerhed vil møde, nemlig fugtbehandling.

– Fugtighedscreme skal alle patienter have, uanset hvilken behandling man ellers får, siger Christian Vestergaard og fortsætter: – Basisbehandlingen er fugtbehandling. Man skal bruge

fede cremer, som man skal smøre med dagligt, for når man har atopisk eksem, har man en barrieredefekt i huden. Den eneste måde, stort set, at genoprette den på er ved at bruge fede cremer.

– Det er forbundet med en risiko for bivirkninger, men vi følger patienterne tæt med blodprøver

Ifølge Christian Vestergaard betyder det ikke så meget, hvilket mærke creme man vælger. – Det eneste vi anbefaler er, at der er minimum 20 % fedt i.

Lokal behandling af huden

Hvis man har moderat til svær atopisk eksem, kan det være nødvendigt at bruge en lokal behandling, der virker direkte på huden. Ifølge Christian Vestergaard kan 80-85 % af tilfælde af atopisk eksem behandles med denne type behandling, for eksempel med steroidcreme med binyrebarkhormon eller creme med calcineurin-inhibitorer. Steroidcreme indeholder binyrebarkhormon og virker ved at hæmme betændelses-reaktionen i huden. Calcineurin-inhibitorer virker ved at påvirke immunsystemet i huden.

Ifølge Christian Vestergaard er der to måder at bruge behandlingerne på:

– Man kan give cremerne som en aktiv behandling (til aktivt eksem, red.), hvor man behandler eksemet ned. Man smører for eksempel i 14 dage med binyrebarkhormon eller med calcineurin-inhibitorer. Hvis man har tendens til at få eksem, der kommer hurtigt igen efter denne behandling, så kan man lave en proaktiv behandling, hvor man, når der er ro i eksemet, smører to gange om ugen. Ved at bruge den proaktive behandling, kan man mindske brugen af cremerne.

Lokal behandling med steroidcreme kan udskrives hos en praktiserende læge eller hudlæge, hvis der er tale om kraftigere cremer. Det kan være tilstrækkelig behandling ved mildt eller moderat atopisk eksem.

– Fugtighedscreme skal alle patienter have, uanset hvilken behandling man ellers får

Udover cremerne fortæller Christian Vestergaard også om andre lokale behandlinger, der kan hjælpe med at holde eksemet i skak.

– Man kan bruge desinficerende bade med kaliumpermanganat, røde bade kalder vi det også. Så bruger vi wet wrap, hvor man lægger en fed creme på eksemet, en fugtig bandage og en tør bandage. Det er rigtig godt til meget tør hud. Så kan man sove med det, og det kan også give noget ro i forhold til kløe.

Systemisk behandling af hele kroppen

En systemisk behandling virker – i modsætning til lokale – i hele kroppen og tages som tabletter eller gives som indsprøjtning. Denne form for behandling gives til personer med svært atopisk eksem, hvor andre behandlinger ikke er tilstrækkelige. Man skal være tilknyttet en speciallæge for at få dem. Ifølge Christian Vestergaard skal 15 % af personer med atopisk eksem have denne type behandling.

De systemiske behandlinger (som methotrexat, ciclosporin og azathioprin) virker ved at hæm-

me hudens immunforsvar, som er overaktivt, når man har atopisk eksem.

– Jeg har mange patienter, der bliver behandlet med de her behandlinger, også børn, hvor det faktisk fungerer rigtig godt for dem. Det er forbundet med en risiko for bivirkninger, men vi følger patienterne tæt med blodprøver, så vi opdager eventuelle bivirkninger, siger Christian Vestergaard.

– Nogle patienter får behandlingen i et år, nogle får det i 5 år eller 10 år, det er afhængigt af den enkelte patient. Sygdommen kan godt ændre sig over tid.

Hvis man har svær eksem og ingen af de ovennævnte behandlinger virker, så kan man prøve en af de nye biologiske behandlinger som dupixent. Biologisk behandling indeholder antistoffer, der blokerer de signaler, der skaber inflammation i huden. Der er kun fem steder i landet, hvor man kan få den behandling.

– Lige nu er det sådan, at de helt nye behandlinger, såsom biologisk behandling, kun bliver udskrevet på universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus, Odense, København og Roskilde, siger Christian Vestergaard.

Kilder: netdoktor.dk

Fire gode grunde til at tilmelde dig

vores mange

tema-nyhedsbreve: Du får:

1. Interessant og nyttig viden om sundhed og sygdom.

2. Vigtig information om patientrettigheder, støttemuligheder og garantier.

3. Tips og råd om sygdom og sundhed.

4. Alt sammen helt gratis. Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Atopisk eksem øger risikoen for hudinfektioner

Der er en sammenhæng mellem atopisk eksem og risikoen for at udvikle infektioner i huden med bakterier, virus eller svamp. Her forklarer en overlæge hvorfor og fortæller, hvorfor det er vigtigt at huske behandling af eksemet, når man rammes af en hudinfektion.

Hvis man lider af atopisk eksem, kender man nok alt til den ulidelige kløe, der kan give forstyrret søvn og irritation i hverdagen. Men udover det lever man også med en øget risiko for at få infektioner i huden, for eksempel med stafylokokbakterier eller herpesvirus, som kan komplicere eksemet.

– Når man har atopisk eksem, har man en betændelsesreaktion i huden

Hudens immunforsvar forstyrres

Christian Vestergaard er overlæge på Aarhus Universitetshospital, hvor han behandler patienter med atopisk eksem. Ifølge ham er det blandt andet en forstyrrelse i hudens immunforsvar, der er skyld i, at personer med atopisk eksem oftere end andre rammes af hudinfektioner.

– Når man har atopisk eksem, har man en betændelsesreaktion i huden, og så bliver der færre af de peptider (peptider er proteiner i huden, red.), som er med til at bekæmpe bakterielle infektioner og svampeinfektioner. Når det sker, har for eksempel stafylokokker en tendens til at hæfte sig bedre fast, siger han.

Bakteriesammensætning har betydning

Ifølge Christian Vestergaard øger det risikoen for infektion, at sammensætningen og antallet af bakterier på huden hos de eksemramte er anderledes end hos personer med rask hud.

– Der kommer mange flere stafylokokker

– Hudens mikrobiom (de mikroorganismer der lever på vores hud, red.) ændrer sig, når dit eksem blusser op. Der kommer mange flere stafylokokker, siger han. Ifølge Christian Vestergaard kan det, kombineret med brudt hud efter kløe, øge risikoen for infektioner.

Vigtigt at behandle infektion og eksem

Hvis man får en hudinfektion, er der ifølge Christian Vestergaard hjælp at hente.

– Bakterier og infektioner behandles med antibiotika, eventuelt desinficerende røde bade med kaliumpermanganat, siger han og anbefaler derudover, at man kan vaske sig med desinficerende sæber, som kan købes på apoteket.

Men det er ikke nok at behandle infektionen, siger han:

– Hvis ikke du får behandlet eksemet væk, så bliver det sværere at behandle de infektioner, der måtte være.

Af Malene Skov Petersen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

”Søg videre, hvis du ikke føler dig hørt”

På trods af kløende hud og sår på arme og ben det meste af hendes liv har 27-årige

Christine Christensen først i år fået diagnosen svær atopisk eksem. Hun har ofte ikke følt sig hørt af lægerne og råder andre med eksem til at søge anden læge, hvis de oplever det samme.

Af Christine Foss, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

Det er først nu, at jeg har fået diagnosen svær atopisk eksem. Jeg har haft atopisk eksem, så længe jeg kan huske, men at det var i dén ende af skalaen, det var jeg overrasket over.

Det fortæller 27-årige Christine Christensen, som døjer med tør, kløende hud og ofte blødende sår. Diagnosen svær eksem har været længe undervejs, og hun har ofte ikke følt sig hørt af hudlægerne.

– Vores sengetøj er mørkt, for jeg kradser mig selv til blods hver eneste nat

Kløen går ud over nattesøvn

Selvom Christine Christensen har haft gode perioder med ro på eksemet, så er der langt imellem, og eksemet påvirker hendes hverdag.

– Det mest generende ved eksemet er kløen, og det påvirker nattesøvnen. En anden generende ting er udseendet. Jeg er ikke meget for at gå med shorts eller t-shirts, for jeg har røde pletter og åbne sår over det hele. Hvide og lyse ting er udelukket. Vores sengetøj er mørkt, for jeg kradser mig selv til blods hver eneste nat, og jeg går aldrig i hvidt tøj af frygt for, at jeg kommer til at kradse i et sår, og så er der blod på det også, fortæller hun.

Manglende forståelse fra hudlæger

Christine Christensen har gennem sit liv haft ni forskellige hudlæger og har ofte mødt manglende forståelse for, at eksemet påvirker hendes liv, og at hun allerede har prøvet adskillige ting for at afhjælpe det.

– Én hudlæge især var meget belærende. Hun fortalte, at jeg skulle tage kolde bade og smøre mig med creme, og jeg svarede, at det vidste jeg godt, for jeg havde haft eksem de sidste tyve år. Jeg havde brug for en anden behandling end dem, jeg allerede havde prøvet, men hun blev ved med at sige, at jeg skulle prøve forskellige fugtighedscremer. Det skal siges, at jeg har prøvet over 40 forskellige slags, siger Christine og fortsætter:

– Den hudlæge jeg har nu, er den første, der har forstået, at det påvirker ens livskvalitet.

Er kommet i ny behandling

Det var da også Christine Christensens nuværende hudlæge, der i starten af 2021 satte hende i behandling med midlet Methotrexat. Medicinen skal lægge en dæmper på immunforsvaret og derved på aktiviteten i sygdommen. Desværre har den ønskede effekt ikke vist sig endnu. Dosen er blevet sat op, og Christine venter på resultatet.

Christine Christensen, privatfoto

Selvom jeg tog pillerne og supplerede med hormoncreme, så kom sårene frem igen på ben, mave, ryg, arme. Lægen har nu sat dosen op fra seks piller til otte. Det er to måneder siden, og effekten er to-tre måneder om at melde sig, så jeg afventer stadig, fortæller hun.

Lysbehandling, røde bade og hormoncremer

Inden hun kom på Methotrexat, har Christine Christensen prøvet flere behandlinger, heriblandt såkaldt røde bade med kaliumpermanganat, som virker kløestillende og lindrende. De havde positiv effekt, men ikke særligt længe.

– Jeg gik til røde bade tre gange om ugen i tre-fire måneder. Det fjernede sårene, men hvis jeg stoppede med badene, begyndte det at klø igen, også selvom jeg smurte med hormoncreme. Siden jeg fik min søn sidste år, har det været svært at finde tid til at komme i røde bade, så nu bruger jeg kun hormoncreme og Methotrexat, fortæller Christine.

Også lysbehandlinger har hun prøvet i flere omgange, og de har haft meget forskellig effekt. Første omgang med lysbehandlinger skete,

inden hun startede i gymnasiet. Det slog eksemet ned, og det meste af hendes gymnasietid var hun eksem-fri. Efter en årrække meldte eksemet igen sin ankomst, men denne gang gav lysbehandlingerne hende endnu flere plamager med angreben hud.

Christine har desuden prøvet hormoncremer af forskellig styrke, men ingen behandling har indtil videre kunnet holde eksemet i skak. Hun vil nu forsøge sig med kostændringer for at se, om det kan hjælpe.

Søg videre, hvis du ikke føler dig hørt Christine Christensens bedste råd til andre med eksem er at søge videre til en anden læge, hvis du ikke føler dig hørt.

– Mit bedste råd til andre med atopisk eksem er at kontakte nogen, der kan hjælpe dig og at gøre det tidligere. Mærk efter, hvis du føler, at din hudlæge ikke er lydhør overfor det, du siger, eller hvis vedkommende bare kommer med de samme løsninger. Det er dét, der har gjort, at det har taget mig så længe at finde frem til, hvad der hjælper mig bedst, og jeg har stadig ikke fundet det.

Læs også første nummer af Atopisk Eksem om

bl.a. frygt for bivirkninger og om at være forælder til et barn med eksem.

Klik her

Hvad siger læserne om Netdoktors tema-nyhedsbreve?

• ”Man får rigtig mange gode råd. Og noget man ikke vidste noget om”.

• ”Det er rart at få en samlet beskrivelse af, hvilken hjælp man kan få”.

• ”Glæder mig til næste nyhedsbrev!”

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Myter og fakta

om atopisk eksem

Myter om atopisk eksem kan stå i vejen for optimal behandling og være til gene for dem, der har eksem. Her ser Anne Vastrup, formand for Atopisk Eksem Forening, på nogle udbredte påstande om atopisk eksem og får skilt myter fra fakta.

Af Malene Skov Petersen, redaktør, Netdoktor.dk

Man vokser fra børneeksem [MYTE]

– Der er den myte, at man vokser fra børneeksem. 70 procent vokser fra at have konstante udbrud, men deres hud bliver aldrig rask. De vil altid have en sartere hud.

Atopisk eksem og børneeksem er to forskellige sygdomme [MYTE]

– Atopisk eksem og børneeksem er den samme sygdom. Det kaldes også astmaeksem og atopisk dermatitis, men det er den samme sygdom. Eksemet sidder typisk andre steder på din krop som barn end som voksen, men det med at smøre og at forstå, at man kan have behov for medicinsk behandling, det er det samme.

Eksem er hovedsageligt arveligt [FAKTA]

– For størstedelen med atopisk eksem er det en arvelig sygdom, hvor man har det i familien.

Man kan kurere atopisk eksem [MYTE]

– Man kan ikke kurere atopisk eksem, for det er en kronisk sygdom. Om ikke livslang, så en langvarig sygdom. Der kan være noget, der trigger det, det ved vi, men eksem er ikke noget, man kan fjerne.

Huden bliver doven af fugtighedscreme [MYTE]

– Som eksemramt skal man smøre sig ofte med fugtighedscreme, fordi huden ikke kan holde på fugten. Nogen siger så, at det må man ikke, fordi man gør huden doven (så den ikke kan fugte sig selv, red.), og det er en ret udbredt myte.

Hormoncremer optages i kroppen gennem huden [FAKTA]

– Det er faktisk rigtigt, at hormoncreme optages i kroppen, når man smører. Men det er i sådan nogle små bitte mængder, at det ikke gør noget.

Hormoncreme giver tynd hud [MYTE] + [FAKTA]

– Mange kan ikke lide at smøre med binyrebarkhormoncremer, fordi de tror, at det får huden til at blive tynd og skrøbelig. Hormoncremerne har været brugt siden 1950’erne, og i starten var man ikke eksperter, så der smurte man alt for meget, også på lægens anbefaling, og så fik man tynd hud. I vore dage har man dog 70 års erfaring med cremerne, så hvis man bruger dem, som lægen har sagt, og ikke bruger dem alt for længe, så er der ikke noget bevis for, at huden bliver tynd.

Atopisk eksem smitter [MYTE]

– Denne myte er rigtig træls, fordi nogle forældre ikke vil have legekammerater med hjem, fordi de tror, at det smitter. Hvis der er en infektion i eksemet, kan det smitte, men eksemet i sig selv kan ikke smitte nogen.

Atopisk eksem kan give andre sygdomme [FAKTA]

– Når man har atopisk eksem, kan det også medføre andre sygdomme. Man ved, at der hos eksembørn er øget risiko for, at barnet også får allergi, astma og psykiske tilstande som ADHD, angst og depression.

Atopisk Eksem

Forening arbejder for at forbedre forholdene for eksempatienter.

Du kan læse mere om dem og deres arbejde her:

Anne Vastrup, formand for Atopisk Eksem Forening Privatfoto

Tak, fordi du læste med.

Hver måned kommer over 1 million danskere til os for at få svar om sundhed og sygdom. Vi er der også for dig.