APRIL OG ALLE DENS 30 DAGE

Page 1

NIELS JØRGEN THØGERSEN

APRIL Og alle dens 30 dage Niels Jørgen Thøgersen April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig. Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren. I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED. Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid. Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april: • • •

Svaler i april varsler en varm sommer Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred En smuk april varsler en skidt maj

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside: http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm DEN 1. APRIL DAGENS NAVN: Dagens navn er HUGOS DAG. Det hedder den efter biskop Hugo af Grenoble i Frankrig. Han levede fra 1053 – 1132. Han døde den 1. april. Han var så from, at han altid græd på grund af verdens ondskab. Han havde også lovet aldrig at nærme sig en kvinde – hvilket han overholdt i 50 år helt frem til sin død. Den 1. april er også dagen, hvor det er tilladt at ”drive gæk” og at drille folk. Man må lave aprilsnar. Det er navnet på de mennesker, der lader sig narre. Skikken stammer fra middelalderens Tyskland. Og det menes, at skikken kom til Danmark omkring år 1600. Der er dog forskere, der mener, at den stammer helt fra for-historisk tid, og at den har med gamle frugtbarheds-ritualer at gøre.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.