VIDEN OM....

de kommende par hundrede år. De kunne slet ikke klare de sygdomme, europæerne bragte med sig. Og der blev også gået voldsomt til værks for at udrydde dem. Det varede meget længe, inden det blev forbudt at skyde dem.

Niels Jørgen Thøgersen præsenterer sin...

VIDEN OM ting og sager, det er GODT OG HYGGELIGT AT VIDE noget om - også til at imponere sin borddame eller -herre med !

12. udgave

A

•

= nyt efter 11. udgave

Aboriginals Dette er betegnelsen for de oprindelige beboere i Australien. Man kunne også kalde dem "The First Australians". Nyere forskning ved hjælp af DNA-metoder har fundet ud af, at de tog afsted fra Afrika for 75.000 år siden. De vandrede gennem det sydlige Asien og kom bl.a. igennem Sydindien. Det er bevist, at de er beslægtet med den ur-indiske befolkning i det sydlige Indien. Da Australien aldrig har været landfast med Asien, i hvert fald ikke de senere millioner af år, må the Aboriginals have sejlet hertil på en eller anden måde.

De spredte sig i årtusindernes løb ud over det meste af Australien, var opdelt i flere stammer og befolkningsgrupper, og de talte 250 forskellige sprog.

Da europæerne (først hollænderne og så ikke mindst englænderne) kom hertil i 1600- og især i 1700-tallet, regner man med, at der var omkring 1 million aboriginals. Det tal reduceredes voldsomt i

I dag (2015) har the aboriginals genvundet mange af deres rettigheder og er igen vokset til omkring 670.000 personer - eller 3 % af Australiens befolkning. De er ved lov gjort til ejere af store dele af landet.

Men de er endnu ikke i grundloven helt ligeberettigede med resten af befolkningen.

Det har den nuværende statsminister, Tony Abbott, sat sig for at ændre, så de bliver helt ligeberettigede borgere. Han siger, at han vil "sweat blood" for at sikre, at det sker ved en folkeafstemning i 2017.

Faktisk er det sådan, at the aboriginals er de mennesker, der ifølge vor viden i dag har levet længst på samme sted i verdenshistorien. Man regner med, at de har været i Australien i 40.000 år, altså 35.000 år efter de forlod Afrika.

Den danske geogenetiske forsker, professor Eske Willerslev ved Københavns Universitet, er aktivt med i et stort forskningsprojekt, der gennem DNA teknologi studerer oprindelsen af the aboriginals. Det er foreløbigt lykkedes at vise, at de aboriginals, der lever i dag, nedstammer direkte fra de oprindelige aboriginals. De er ikke blevet blandet med andre folkeslag i årtusindernes løb. Han har tidligere lavet epokegørende forskning dels om de amerikanske indianeres oprindelse, og om eskimoerne for 4.500 år siden.

Akilleshæl

Udtrykket kommer fra den græske mytologi. Den oldgræske sagnhelt Akilles (eller Achilleus), der er hovedfiguren i Homers Iliaden, blev af sin mor, havnymfen Thetis, dyppet i floden Styx.

Derved blev han gjort usårlig. Da moderen dyppede ham, holdt hun ham i hælen, som derfor ikke blev vædet, og som derved forblev sårbar.

Da Akilles siden kæmpede ved Troja, ramtes han af Paris’ pil i hælen – og døde.

Når den seje sene, der forbinder lægmusklerne med hælbenets spids, kaldes akillessenen, så er det et levn fra Iliadens beretning.

I dag bruger man ordet akilleshæl, når man vil sige, at en person har et svagt punkt.

Det er på det punkt, hun eller han kan rammes – altså i overført betydning. Så hvad er din akilleshæl?

•

Amerika

Navnet Amerika som betegnelse for kontinentet bruges for første gang i 1507 af den tyske kartograf Martin Waldseemüller (1470-1521). Han havde netop læst en korrespondance fra den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci (1451-1512). Det var ham, der for første gang slog fast, at man havde fundet et nyt kontinent og ikke Asien, som mange troede. Derfor brugte han den latinske form af italienerens fornavn og kaldte det hele Amerika.

Andre navne for Amerika var: Vestindien; Terra Incognito (Ukendt Land) og Mundo Nuevo ( Ny Verden).

•

Amok

Ordet amok er oprindelig malaysisk og betyder rasende og vanvittig. Det kom i sin tid til Europa via Holland, Portugal og England. Det bruges første gang i en bog i England i 1600-tallet med stavemåden amuck.

I dag er betydningen fortsat at blive vild og ustyrlig, ofte med voldsom ophidselse og med vold til følge.

I overført betydning kan at gå amok betyde at handle hurtigt og ukontrolleret – som i ekstase. Man siger f.eks., at folk går amok i julegave-indkøb.

Amok er efter sigende også navnet på en velsmagende cambodjansk fiskeret!

Antarktis Dette er verdens 7. Verdensdel. Den ligger omkring jordens sydpol og har en størrelse på 14 millioner kv.km. Det er 325 gange større end Danmark, dobbelt så stort som Australien og syv gange så stor som Grønland. Det er med andre ord et kolossalt stort område. En stor del er dækket af is – men slet ikek det hele.

Den første opdagelsesrejsende, der nåede ind til selve Sydpolen var nordmanden Roald Amundsen. Han slog englænderen Walter Scott.

Antarktis har sit navn fra at være ”modpol” (ant.) til Arktis. Det er området i nord omkring Nordpolen.

Området er ubeboet – bortset fra mange permanente forskningsstationer. De bestyres af en række lande, der i 1959 har indgået the Antarctis Treaty. Det er Australien, new Zealand, Argentina, Chile, Rusland, Norge, Strobritannien, Belgien, USA, Sydafrika, Japan og Frankrig.

Traktaten slår fast, at al aktivitet på Antarktis skal have fredelige formål.

Havet rundt om Antarktis hedder Sydhavet.

Antarktis er især kendt som pingvinernes hjemsted. Derimod er der ingen isbjørne.

•

Aquileia

Aquileia var i en del af Romertiden verdens næststørte by (efter Rom). Den lå ved kysten til Adriaterhavets nordligste del og havde 100.000 indbyggere. Det var en meget vigtig havne- og handelsby for romerne.

Byen blev i 400-tallet angrebet og ødelagt af hunnerne under deres invasion af Europa. En del af borgerne flygtede ud på øerne og sumpene mod øst. Det blev starten på Venezia.

Byen Aquileia eksisterer satdig, men nu kun med ca. 3.500 indbyggere. Og den ligger ca. 10 km fra havet. Så meget land er der i mellemtiden blevet aflejret.

Australien Australien er en af de 7 verdensdele.

Forskellen mellem en verdensdel og en ø er, at klimaet i en verdensdel er forskelligt ude ved kysten i forhold til inde i landet.

Det er ikke tilfældet for en ø.

Dets størrelse er 7,6 millioner kvatratkilometer. Det er det 177 gange større end Danmark. Og 3 1/2 gange større end Grønland, der iøvrigt er verdens største ø. Der bor ca. 24 millioner mennesker i Australien, de allerfleste ude ved kysterne. Af den er 670.000 aboriginals, den oprindelige befolkning, der har boet her i omkring 40.000 år.

Landet blev første gang opdaget af en europæer i 1606. Det var hollænderen Willem Janszoon, der kom hertil. Han gav området navnet New Holland (Nieuw Holland). Men hollænderne bosatte sig aldrig her. I 1770 kom den britiske opdagelsesrejsende James Cook til den sydøstlige del af Australien og gjorde det til en britisk besiddelse. Byen Sydney blev grundlagt, og fra januar 1788 begyndte englænderne at sende straffefanger hertil.

Navnet Australien kommer fra latin.

Australis betyder sydlig. Så navnet betyder det sydlige område.

De forskellige dele af Australien lavede i 1901 en føderation. Den består i dag af 6 enkeltstater (New South Wales med Sydney, Victoria med Melbourne, Tasmania med Hobart, South Australia med Adelaide, Western Australia med Perth og Queensland med Brisbane. Dertil kommer to særlige områder: Capital Territory med hovedstaden Canberra, og Northern Territories med Darwin.)

Australien - og britiske straffefanger Alle ved noget om, at England i mange år sendte mange fanger på enkeltbillet til Australien. Nøjagtig som russerne altid har gjort det til Sibirien. Og Danmark i sin tid gjorde det til Finnmarken - det allernordligste Norge. Mange ved også, at alle australske storbyer med undtagelse af Adelaide er grundlagt ved hjælp af disse straffefanger.

Men hvordan hænger den historie sammen?

I meget gamle dage, i Middelalderen, havde man ikke fanger, som man kender dem i dag. Men hængte bare folk, også for mindre forseelser. Men den trafik kunne ikke fortsætte i Oplysningstiden. Samtidig

havde mange lande, herunder især England, brug for arbejdskraft i deres kolonier. Derfor blev det i London besluttet, at man ville nedbringe antallet af henrettede stærkt og i stedet sende dem til de britiske kolonier i Amerika. Det skete i høj grad i løbet af 1700-tallet. Men efter USA havde revet sig løs og blevet selvstændigt fra 1787, måtte den trafik høre op. Amerikanerne ville naturligvis ikke have de britiske fanger. Derfor besluttede det britiske parlament, at de i stedet skulle sendes til Australien, og det første fangeskib gik afsted i januar 1788. I perioden 1788-1868 fragtede 806 skibe ialt 162.000 britiske straffefanger til Australien, først og fremmest til den sydøstlige del, hvor Sydney og Melbourne nu ligger. Man ved, at antallet af europæiske indbyggere i Australien i 1821 var ca. 30.000, så det er let at forstå, hvor stor en del af befolkningen, der selv var fanger eller kom fra fangerne. I midten af 1800-tallet blev det et problem at få tilstrækkelig med frivillige europæiske indvandere til landet. Man ville ikke herud for at blive blandet med den slags mennesker. Derfor blev det besluttet at gøre en ende på at sende fanger herud. Den sidste skibsladning fanger ankom i 1868.

Og siden da er antallet af australiere (som indtil efter 2. verdenskrig faktisk hele tiden blev kaldt briter) steget stærkt.

Man kan måske godt forstå, at slægtsforskning ikke har den helt store interesse hos mange austraiere. Man er ikke så interesseret som os andre i at finde ud af, hvem man stammer fra :-(

B Bankerot Ordet stammer fra italiensk banca rotta og betyder en sønderbrudt disk. I Middelalderen var det en skik, at de

norditalienske bankierers disk blev sønderbrudt, når de ikke kunne opfylde deres forpligtelse. Med andre ord: deres butik blev smadret, når de var gået fallit.

I dag bruges ordet bankerot om en stat, der er gået konkurs eller fallit. Det gjorde Danmark i 1813 i forbindelse med sin deltagelse i Napoleons-krigene. Argentina gjorde det i 1982.

Man kan også i dag bruge ordet bankerot om en person eller et firma, der er gået fallit.

Bide i græsset Dette udtryk optræder første gang i Homér’s digt Iliaden (fra kort før 700 f.Kr.). Her bruger kongesønnen Agamemnon udtrykket at bide i jorden med tænderne om den, der er faldet i krig. I middelalderlig littatur er ordet jorden erstattet af ordet græsset. Og det er et meget brugt udtryk. Hos vor egen Saxo (1150-1220) bruges det i beretningen om Starkads (Stærkodders) død.

Folkemindesamleren Axel Olrik mener i sin bog Danmarks Heltedigtning (1903-10), at Saxos fortælling henviser til en virkelig hændelse.

På engelsk siger man bite the dust. Altså at bide i støvet. Det giver også god mening i den sammenhæng.

I dag betyder udtrykket at bide i græsset, at man taber – at man overgiver sig, f.eks. i en diskussion.

Bjørnetjeneste En bjørnetjeneste er en velment tjeneste, som får negative konsekvenser for modtageren. Udtrykket stammer fra den franske digter Jean de la Fontaine, der

skrev en fabel fra 1678 om bjørnen og gartneren. En tam bjørn vil slå en flue ihjel på sin sovende ejermands pande. Det gør den med en sten. Men stenen dræber også ejeren.

Fablen kan føres tilbage til Indien, hvor den drejede sig om en abe.

løb er blevet til blår. Og hvis man får en tågeplet i øjnene, ja så ser man ikke så godt. Og derfor er man let at narre.. Man har fået blår i øjnene.

Den er med andre ord en velment gerning, der gør mere skade end gavn.

Udtrykket er en gammel betegnelse for adelskab. Det stammer fra Kastillien i Spanien. Kastillianerne var lysere i huden end de indvandrende maurere og jøder.

Derfor kunne deres blodårer ses tydeligere og se mere blå ud gennem huden. Man talte om sangre azul (blåt blod).

Blå mandag Hvad er blå mandag – og hvor kommer udtrykket fra? Det er oprindelig betegnelsen for mandagen i påskeugen, da de katolske kirker ofte var klædt i blåt.

Det var tit en dag, der blev fejret med særlig løssluppenhed. Hvor man festede løs. Og derved blev man naturligvis meget træt og udkørt. Derfor er betydningen af betegnelsen blå mandag senere blevet, at på den dag gjorde man kun det allernødvendigste. Udtrykket spiller også over i udtrykket: en mandagsbil. Dermed mener man en bil, hvor der er sjusket med fremstillingen af den (fordi man var træt og uoplagt).

Blåt blod

Da Kraks Forlag i 1910 begyndte at udgive en Blå Bog (efter engelsk mønster Who’s Who), en samling af nulevende danske mænds og kvinders levnedsløb, skulle navnet naturligvis forstås som en udvalgt kreds af mere kendte personer. Men der blev ikke i forordet givet nogen forklaring på navnet. Kort inden udgivelsen havde der dog i København været planer om oprettelse af en Blå Klub.

Når man i dag bruger vendingen Blåt Blod, menes – som i meget gamle dage – at vedkommende er kongelig eller adelig.

Blår i øjnene Man siger, at man stikker nogen blår i øjnene. Det betyder, at man prøver at narre dem. Men hvor kommer dette udtryk fra?

Blår er fibre, som er rester fra forarbejdsning af hamp og hør. Det er det, VVS-folk bruger til at tætne rørsamlinger med. Og det kan ikke være det blår, man stikker i øjnene på folk.

Der findes derimod et gammelt ord, der hedder en blåne. Det er en tågeplet. Hvis der er flere af dem, hedder de naturligvis blåner. Det er givetvis det ord, der i tidens

Bragesnak Det er en samling foredrag og artikler af Grundtvig i 1844. Ordet betyder i dag poetisk-tåget veltalenhed. Brage er i nordisk mytologi digterkunstens gud, søn af Odin Broderparten Dette udtryk stammer fra Middelalderen.

Dansk lov dengang fastslog, at en brors arvedel skulle være dobbelt så stor som en søsters. Formålet var at fastholde

slægtsgårde i slægtens besiddelse. Hvis gården tilfaldt en datter, kunne den ved giftermål gå over i en fremmed slægts eje.

I dag bruger man udtrykket at få broderparten til at sige, at vedkommende (han eller hun) får det meste af et eller andet. Eller tager broderparten, hvis man ved høflig selvbetjening f.eks. tager det største stykke kage, når man aftaler at dele kagen med en anden.

Bære julen ud Dette udtryk kommer fra en gammel overtro: den, der i julen forlader et hus uden at nyde noget, bringer ulykke over huset. Denne opfattelse var tæt knyttet til en anden overtro: at den, der juleaften først holdt op med at spise, skulle dø, inden året var omme. Når der i ældre tider blev sagt, at Sankt Knud bærer julen ud, så mentes der, at med Knud Lavards (10961131) dødsdag den 7. januar afsluttedes julen.

Udtrykket bruges ikke så meget mere. Hvis det gør, er det en opfordring til at nyde noget (normalt i flydende form), inden man som husets gæst tager afsted igen.

samme betydning. Det er også navnet på en god luxembourgsk øl. Måske de også har haft islandske studenter i Luxembourg  Bævre som et aspeløv Dette er et udtryk, vi har overtaget fra tysk. Oprindelig kommer det fra fransk: Il tremble comme la feuille. Espeløv er en gammel dansk betegnelse for ask. Men i virkeligheden er det ikke det træ, der her er tale om. Det er derimod asp (poppel), hvor især bævreaspen hører til Danmarks oprindelige træbestand. Man mener, det er Danmarks ældste skovdannende træ.

Netop dette træs blade sidder på en fladtrykt stilk, og dennes form medfører, at bladene dirrer ved den mindste luftning.

Det er derfor naturligt, at denne udenlandske vending her til lands er blevet knyttet netop til dette træ.

I dag betyder vendingen at skælve, ryste eller bævre som et espeløv, at man enten er bange eller meget nervøs for noget. Eller at man fryser som en lille hund. Eller begge dele 

Bæverding

Bøller – og Bøllemosen

Dette slang-lignende udtryk kommer af ordet beværtning. De mange islandske studenter, som var – og delvis er – i København, ville som i alle ord på islandsk lægge trykket på 1. stavelse af ordet. Så når de ville sige beværtning, blev det til bæverding. Denne betegnelse fik efterhånding sit eget liv og sin egen betydning. Det stod for et lille, tarveligt værtshus.

Navnet Bølle stammer fra omkring 1885. I Jægersborg Hegn nord for København findes Bøllemosen. Den har navn efter planten Mose-Bølle. Her dannedes i året 1885 er gruppe af uvorne læredrenge, der hver søndag samledes og gjorde tossestreger i området. De kaldte sig selv ”Bølle-Sjakket”. Deraf kom betegnelsen bøller for især unge, der ikke kunne eller kan opføre sig ordentligt.

Det sjove er, at man på letzebürgisch (det er det sprog, man taler i Luxembourg) bruger ordet Boeffeding med nogenlunde

Det er pudsigt at tænke på, at det engelske ord bullies betyder stort set det samme.

Men de to ord har sprogmæssigt og historisk ikke noget med hinanden at gøre.

C •

Caledonia

Dette var romernes betegnelse for landet nord for Hadrians mur. Det vil sige den mur, romerne havde opført tværs over øen for at beskytte det romerske Britannia (nutidens England) mod de keltiske stammer nordfor. Det område svarer stort set til nutidens Skotland. Muren blev påbegyndt i 122 e.Kr. og er 117 km lang.Store dele af den findes stadig, og den er i dag UNESCO kulturarv. Man kan vandre langs med den.

Man mener, at ordet Caledonia stammer fra det lokale sprog i den præ-keltiske tid.

Ordet Caledones beød ”hårde fødder”, dvs. at de folk var udholdne. Og det gælder vel fortsat for vore gæve skotter – med eller uden kilt  Canossa Udtrykket at gå til Canossa stammer fra den tyske kejser Heinrich den 4.’s kamp med Pave Gregor den 7. Heinrich regerede i årene 1056-1106. Da kejseren på rigsdagen i Worms i 1076 erklærede paven for afsat, startede en voldsom konflikt.

Paven lyste Heinrich i band. Konflikten endte med, at kejseren året efter barfodet og iført bodsdragt måtte vandre den lange vej til pavens slot Canossa syd for Parma i Norditalien. Her måtte han vente i gården i 3 dage i vinterkulde, før paven tog ham til nåde.

Udtrykket at gå til Canossa blev senere meget kendt, da kansler Bismarck i 1870erne indledte en voldsom kamp mod pavestolen. Vi går ikke til Canossa, sagde Bismarck gang på gang. Til sidst blev der

ved forhandling sikret en forsoning. Og diskussionen bagefter var naturligvis, om kansleren alligevel i overført betydning var gået sin bodsgang til Canossa.

I dag betyder udtrykket, at man i en strid overgiver sig helt og holdent og til slut ”beder om godt vejr”, som man også siger.

Carte blanche Vendingen carte blanche kommer fra fransk og betyder hvidt kort (eller papir).

Det opstod i gamle dage i forbindelse med forhandlinger. Det kunne være militære, politiske eller økonomiske forhandlinger.

Den person, som fik fuldmagten til at forhandle og indgå aftaler, fik et stykke blankt papir, hvorpå der kun var en underskrift fra den øverste chef. Så kunne forhandleren selv udfylde resten med det, hun eller han havde aftalt. Og så var den sag klaret. F.eks. om en kapitulation.

I dag bruges udtrykket carte blanche i betydningen: ubetinget fuldmagt. Man kan gøre, hvad man vil.

D Damokles-sværd Damokles var en ung græsk mand, der støttedes af Dionysios. Da Damokles lovpriste herskerlykken, lod Dionysios ham indbyde til et stort gilde, men hængte et sværd i et hestehår over hans hoved.

Talemåden ”på et hængende hår” kommer herfra. Udtrykket hentyder også til, at en ulykke truer Danse efter nogens pibe

Udtrykket stammer fra langt før vores tidsregning. Den kendte græske historiefortæller Æsop (620-564 f.Kr.) fortæller i en af sine fabler om en fisker, der forgæves spiller fløjte for at lokke fiskene til sig. Da han endelig har fanget dem og de ligger sprællende på stranden, hånede han dem ved at sige: Nu danser I nok efter min pibe, selv om I ikke ville gøre det før!

I dag betyder udtrykket at danse efter nogens pibe, at man retter sig efter nogen.

At man overgiver sig. Man underkaster sig andres vilje.

jægere, og hvor de sikkert har haft et pelslignende udseende. Når man sagde, at man drak nogen PÅ pelsen, så var det nærmest et korporligt angreb, nemlig at man angreb vedkommendes ædruelighed. Man drak ham (eller hende) fuld. Man drak dem på pelsen.

Udtrykket bruges stadig i samme betydning. Man behøver dog ikke længere løbe nøgen rundt med et pelslignende udseende for at opleve det. Det går ganske godt både med fint og mindre fint tøj på  Droner

Dans på roser

Hvad er de? Og hvad kan de bruges til?

Udtrykket stammer fra perioden med Romerrigets forfald i den 3.-4. århundrede e.Kr. Her gjorde man masser af dekadente ting. En af dem var at strø om sig med roser – eller at leve i evindelige rosenmængder. Sengene var ofte fyldt med rosenblade. Og gulvene var dækket af roser. Skikken blev af og til også brugt i Middelalderen ved særlige lejligheder. I overført betydning vil ”danse på roser” sige ”at have gode dage”

Jeg har længe gerne ville vide meget mere om DRONER. Vi hører så meget om dem i krig. Det er én ting.

Decameron

Og så er der AMAZON, der fra 2015 vil bruge droner ( de kalder servicen: Amazon Prime Air) til at levere varerne inden for 30 minutter efter bestillingen.

Ordet kommer af græsk og betyder ”De ti dage”. Titlen på Bocaccios hovedværk ”Il Decamerone” (1348). Handler om 3 unge mænd og 7 unge kvinder, der i 1348 flygter fra pesten i Firenze. Her fortæller de hinanden historier, der er alvorlige, rørende, muntre, sprudlende, frivole og uanstændige Drikke nogen på pelsen Dette er et meget gammelt udtryk fra dengang, hvor ordet pels betød krop eller liv. Måske stammer det helt fra den tid, hvor vore forfædre løb nøgne rundt som

Det er meget mere interessant at se, hvordan de kan - og faktisk allerede bruges til civile formål. Såsom landmænd der holder øje med deres dyr, brandfolk der følger en stor ildebrand, politi der leder efter forsvundne i vildmarken, overvågning af olie- og gasledninger, etc.

Se deres lille video på denne site: http://www.amazon.com/b? node=8037720011 Og de kan købes til få tusinde kroner: http://droneguide.dk/ I Danmark er der allerede regler om, hvordan de skal bruges - og især hvad de ikke må. Se med her:

http://droner.dk/regler-for-droneflyvning/ Jeg vil i hvert fald bruge dem - ikke mindst hos Amazon. Kun fantasien sætter grænser - som i så meget andet :-)

Døden fra Lübeck Dette udtryk stammer fra kalkmaleriet Dødningedansen i Marienkirche i Lübeck.

Det er fra året 1463. Her afbildes denne dans, og da den er skrevet i anførselstegn, er man sikker på, at denne dans er kendt fra lang tid før. Med udgangspunkt i dette maleri siger man, at nogen ser ud som døden fra Lübeck – underforstået som døden på dette kalkmaleri. Og han ser ikke godt ud  Udtrykket ligner et tilsvarende udtryk: Se ud som døden i åbenbaringen. Her henvises til Johannes Åbenbaring, hvor døden dog ikke beskrives, men kun dens bleggule hest.

E

Et af dets langdistancefly, bl.a. til Perth, er Boeing 777-300ER. Det stammer fra 2002 og er en afløser for de første jumboer. Flyet kan tage 365 passagerer og kan flyve godt 13.000 km.

•

Emmaus

Dette er en international bevægelse, som blev startet af den franske præst Abbé Pierre (1912-2007) i 1949. Dens formål er at hjælpe fattige og hjemløse. Og den samler midler ved at sælge varer.

Bevægelsen har i årenes løb spredt sig til store dele af verden.

Navnet Emmaus kommer fra en lille landsby i Israel – ca. 11 km nordvest for Jerusalem. Lukas evangeliet fortæller, hvordan lokale beboere sørgede for forplejning af Jesus efter hans opstandelse – og uden at genkende ham. Derfor blev navnet fra netop denne landsby brugt til den internationale hjælpebevægelse.

Emirates Dette flyselskab blev grundlagt i 1985 med hovedsæde i Dubai og med støtte fra den lokale kongefamilie. Det er i realiteten regeringsejet, og det er det største flyselskab i Mellemøsten. Og det er det 4. største i hele verden. Det har 218 fly med 287 nye fly i ordre, herunder 140 af den nye store Airbus 380. Det flyver til 142 byer i 78 lande på 6 kontinenter. Og det har ca. 3.400 flyvninger om ugen.

Én svale gør ingen sommer Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske historie-fortæller (story-teller) Æsop. Han levede omkring 620 f.Kr. Han var muligvis en slave, som på grund af sin klogskab blev rådgiver for konger og for by-stater. Især hans mange fabler er meget kendte. De handler ofte om dyr, der taler, og som har menneskelige egenskaber.

I fabel 304 fortæller han om en ung mand, der sælger sin kappe, da han ser forårets

første svale. Derefter oplevede han at se, at svalen dør på grund af kulde.

Udtrykket Én svale gør ingen sommer er senere brugt af mange tænkere og historiesamlere. Den græske filosof Aristoteles ( 384-322) var en af dem.

Danske Peder Syv (1631-1702) var en anden.

I dag bruges udtrykket stadig væk. Og det betyder, at man ikke skal blive overmodig og tro at noget er sikkert og vist, bare fordi man ser et enkelt tegn, der peger i den retning. Eller sagt med andre ord: Drag ikke for hurtige konklusioner. Spis brød til!

Europa-dagen Navnet EUROPADAGEN skyldes, at det på denne dag i 1950 - den 9. maj -, at den daværende franske udenrigsminister, Robert Schuman, i en tale i Paris foreslog, at man skulle starte et forpligtende samarbejde mellem de europæiske lande.

Et samarbejde, hvor de deltagende stater overgav en del af deres nationale suverænitet til en fælles myndighed.

Hvorfor? Fordi det ville en gang for alle stoppe enhver mulighed for krige imellem disse lande. De to centrale lande dengang var Frankrig og Tyskland. De havde udkæmpet utallige blodige krige imod hinanden – den seneste blot 5 år tidligere.

Ideen til et sådant helt nyt og banebrydende samarbejde var udtænkt af franskmanden Jean Monnet. Og altså ført frem af den franske regering. Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg var straks med på planen. Og kun to år senere startede det første europæiske fællesskab – Kul- og Stålunionen. Dette unikke samarbejde er gået fremad lige siden og omfatter nu ialt 28 europæiske lande. Og flere står og banker på for at være med.

Derfor fejrer vi EUROPADAGEN over

hele vort kontinent. Derfor flager alle offentlige belgiske bygninger i dag med Europa-flaget. Og derfor gør flere og flere danske kommuner det samme.

F Falde af taburetten Dette udtryk stammer fra den nyere politiske Danmarks-historie. Efter Christiansborg slot og dermed sædet for Rigsdagen var brændt i 1884, måtte parlamentarikerne flytte til midlertidige lokaler i Bredgade. De rykkede ind i det tidligere Operahus på adressen Bredgade 59. Det var i mellemtiden blevet overtaget af Landkadetakademiet. Og nu rykkede Rigsdagen altså ind. Den holdt til der i årene 1884 til 1928, da det nye Christiansborg stod færdigt. I dag er bygningen hjemsted for Østre Landsret.

Problemet i denne bygning var, at der var for lidt plads til politikerne. Derfor blev det besluttet, at regeringens medlemmer – ministrene – måtte sidde på små taburetter uden ryglæn. Det gjorde de i alle 44 år.

Af og til røg der naturligvis – som i vore dage - en minister. Han faldt af taburetten, sagde man. Fra samme periode stammer udtrykket: at klæbe til taburetten.

Disse udtryk bruges i samme mening den dag i dag – og stadig især om ministre.

Men ikke udelukkende.

Jeg kan ikke stå for fristelsen til at lave et link til Kai Løvrings gamle nummer: Nye på Taburetterne: http://grooveshark.com/#!/search/song? q=Kai+L%C3%B8vring+Nye+p %C3%A5+taburetterne

Falde i staver Udtrykket stammer fra bødker-verdenen.

Her arbejder man som bekendt med tønder, kar og andre ting i træ. Disse tønder og kar er sammensat af staver, der holdes sammen af tøndebånd. Men hvis de står ubenyttede hen og bliver udtørrede, så falder de fra hinanden. Og der er kun staverne tilbage. Så når man siger til en person: Du skal ikke stå der og falde i staver, så betyder det, at han ikke bare skal stå der og gøre ingenting. For så ”falder han (eller hun) fra hinanden”. Bliver nærmest nytteløs. Og det er jo i grunden ikke så godt  Fanden – er løs i Laksegade Alle ved, at det betyder, at der er noget rivende galt. Historisk kommer udtrykket fra september 1826. Da var der vild panik i Laksegade i det indre København. Fra et eller andet sted i gaden eller i nærheden blev der hele tiden affyret ikke blot tilråb, men mere håndgribeligt skyts mod mange af gadens beboere. Det regnede med kartofler, tørv og pindebrænde, og mange ruder blev smadret. Skytset kom flere forskellige steder fra. Politiet prøvede at løse mysteriet, men det lykkedes dem aldrig at finde gerningsmanden eller gerningsmændene. Det bestyrkede for alvor folks tro på, at det virkelig var Fanden, der var løs i Laksegade.

Selve udtrykket Fanden er løs kommer oprindelig fra Johannes Åbenbaring og fra en ballet, der blev opført i København i 1791.

Fars dag

Denne tradition blev startet af Louise Smart ( gift Dodd ) i Spokane i staten Washington i USA i 1910. Hun ville hædre sin far. Under 1. verdenskrig blev denne amerikanske skik også populær i Europa.

Og i Danmark indførtes den fra 1935. Den har ligget på forskellige tidspunkter. Men nu ligger den fast på den 5. juni hvert år. I de andre nordiske lande fejres Fars Dag på den anden søndag i november. Visse onde tunger har påstået, at dagen blev opfundet af cigar- og whiskey-producenterne. Men det er ikke korrekt.

Feje for egen dør Dette udtryk er også meget gammelt. Og det har altid og på alle sprog været brugt i overført betydning. Den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) citerede et gammelt ordsprog således: Ville hver gøre rent for egen dør, blev snart den ganske stad ren! Og den store tyske digter Wolfgang von Goethe (1749-1832) sagde det samme på denne måde: Lad alle feje for egen dør, og verden ville blive ren! En tredje version var: Mange fejer for andre folks dør, men ikke for egen!

Hvis man skal ”oversætte” disse udsagn til almindeligt sprog betyder det, at man skal rette sine egne fejl, før man blander sig i andres. Man skal kende sin begrænsning.

På engelsk er det tilsvarende udtryk: Put your own house in order, before you criticize others.

Femte kolonne Udtrykket stammer fra den spanske borgerkrig 1936-39. General Franco var i gang med at angribe Madrid med 4 kolonner (fire militærenheder, der angreb fra hver sin side). Samtidig organiserede han, at fascististike tilhængere inde i byen

gjorde sig klar til kamp og i det rette øjeblik kunne gøre opstand og angribe regeringens styrker indefra. De fik navnet den femte kolonne. Senere blev udtryk brugt om tyske spioner, der under angivelse af at være pressefolk, videnskabsmænd eller forretningsledere var tyske spioner i Tysklands nabolande – klar til at hjælpe til, når og hvis tyske tropper angreb det land, de var i.

Senere er udtrykket blevet brugt om den type landsforræddere, der af ideologiske årsager føler sig nærmere tilknyttet et andet land end deres eget, og derfor går i det andet lands tjeneste ved at videregive fortrolige oplysninger til dette. Sovjet benyttede sig i høj grad af femte kolonne folk i mange lande, inkl. Danmark.

fjer på noget helt andet. Baggrunden for det udtryk kommer for sig selv 

Flyvende hollænder Udtrykket stammer fra et sagn fra 1500tallet. Det fortalte om et hollandsk handelsskib, der konstant sejler rundt på alle have, ikke mindst i nærheden af Kap Det Gode Håb i Sydafrika. Det kommer aldrig i havn. Skibet varsler ulykke for alle de skibe, der ser det. Denne evigheds-straf skulle være Guds straf over den hollandske kaptajn Vanderdecken for blasfemi (gudsbespottelse).

Emnet er ofte behandlet i kunst og litteratur, bl.a. i Richard Wagners spøgelsesopera af samme navn.

Fjer i hatten Fjer har spillet en stor rolle langt tilbage i tiden. Allerede græske Æsop (620-564 f.Kr.) taler i en af sine fabler om lånte fjer.

Det var en krage, der havde iført sig påfuglefjer for ”at gøre sig til”. I Romertiden før Kristi fødsel brugtes fjer i mange hjelme for krigerne. De skulle symbolisere, at krigerne kunne flyve ligesom fuglene. Efterhånden blev det skik og brug, at jo flere fjer man havde, desto finere var man. Man havde mange fjer i hatten.

En engelsk talemåde fra et par hundrede år siden sagde, at ingen skulle bære en fjer, hvis han ikke havde dræbt en tyrk. Og Cyrano de Bergerac siger i en replik: Jeg bærer uden lyde og uden plet min fjer. Med andre ord: jeg er stolt af at have en fjer i hatten.

I dag bruges udtrykket en fjer i hatten til at sige, at én har fået en hæder, som han eller hun kan være stolt af. Altså noget meget positivt. Derimod er udtrykket at have en

I dag ville man nok snarere tale om et spøgelses-skib, dvs. et skib der sejler rundt uden besætning. Og sådanne skibe findes faktisk. Det er dog ikke farligt blot at se dem. Man skal støde ind i dem, før det bliver farligt. Og det sker heldigvis yderst sjældent.

For pokker Ordet pokker er en forvanskning. Det betød oprindelig sygdommen kopper.

Konsonanterne var simpelt hen blevet bevidst eller ubevidst - byttet om.

Efterhånden henviste de også til andre sygdomme, især veneriske lidelser såsom syfilis. Så når man f.eks. sagde For pokker, så var det noget negativt. Noget, der antød, at en sygdom var brudt ud. Pokker stå i det, er et andet udtryk i samme skure. Eller: Pokker er løs. Det betød faktisk i gamle tider, at der var udbrudt kopper.

I dag bruges udtrykkene, især for pokker, mere afslappet. Det udtrykker en slags negativ, mild forbavselse.

Den meget kendte San Daniele skinke kommer herfra – fra landsbyen San Daniele lige syd for Udine.

Fugl Føniks

Fransk visit Dette er en gammel talemåde fra mange lande, især fra Frankrig, England, Tyskland og Holland. Det betød, at man kom på et meget hurtigt besøg, sagde noget ligegyldigt og gik uden at sige farvel. Og det blev vel at mærke ikke anset for at være uhøfligt dengang.

I Frankrig og i Tyskland brugte man af og til udtrykket engelsk visit med den samme betydning.

I dag betyder et fransk visit, at man aflægger et lynvisit – man smutter hurtigt igen.

•

Friuli

Dette er et område i det nordøstligste Italien – omgivet af Østrig i nord og Slovenien mod øst. Dets hovedby hedder Udine med 100.000 indbyggere. Den er ca.

1.500 år gammel. Friuli har sit eget anerkendte sprog, Friulan, som stadig tales lokalt af de fleste ældre. Det er en blanding af germansk of ladino. Under 1. verdenskrig fandt en del af de hårde slag mellem Italien og Østrig-Ungarn sted her.

Resultatet blev, at både efter 1. verdenskrig og efter 2. verdenskrig var området (der næsten kun var landbrugsland) meget fattigt. Derfor skete der i årenes løb en meget stor udvandring fra Friuli. Man regner med, at der i dag bor ca. 4 millioner friulanere verden over, mens den lokale befolkning i dag er 1,2 millioner.

Dette er et sagndyr, der optræder hos de oldgræske digtere. Fuglens fjer bliver antændt af solen, og den brænder på sin rede. Men af asken opstår der en ny Fugl Føniks. Deraf kommer udtrykket: At rejse sig som Fugl Føniks.

Fablen forekommer også i en anden form: Fuglen Føniks er den eneste af sin art i verden, og den har levet i 500 år i den arabiske ørken. Så samler den vellugtende træ til et bål. Dette blev antændt af solen.

Og af asken fra bålet opstod fuglen igen, men i forynget og forskønnet skikkelse.

I dag betyder udtrykket at opstå som fugl føniks, at noget sker helt uventet – nærmest ud af ingenting. Det er noget positivt, men tæt på at være uvirkeligt. Nærmest trylleri.

Fyr og flamme Det kommer oprindeligt fra den store romerske digter Ovid (43 f.Kr. – 18 e.Kr.).

Senere blev det meget brugt på tysk (Feuer und Flamme). Det henviser til brand i halm. Det blusser voldsomt op fra starten.

Men det er ligeså hurtigt udbrændt. Med andre ord: hvis en person bliver fyr og flamme om nogen eller om noget, så er der en stor risiko for, at det meget snart holder op igen.

Første Verdenskrig

1. VERDENSKRIG ET HELVEDE OG DETS SLUTNING

Det er lige nu – mens jeg skriver – den 11.11. kl. 11. Og dermed er det på slaget 90 år siden 1. verdenskrig sluttede.

Ialt 1.564 dages helvede for millioner af mennesker var endelig slut. Ialt 65 millioner unge og mindre unge mænd var i krigens løb blevet mobiliseret som soldater. Af dem døde godt 8 ½ million på slagmarkerne.

Tabstallene fordelte sig således: • • • • • • • • • •

Tyskland: Rusland: Frankrig: Østrig-Ungarn: Storbritannien: Italien: Serbien: Tyrkiet: USA: Belgien:

1,8 millioner 1,7 millioner 1,4 millioner 1,2 millioner 947.000 400.000 360.000 325.000 115.000 53.000

Hertil kom alle de civile tab. Frankrig alene havde 6 millioner døde som følge af krigen. Og de enorme materialle ødelæggelser.

Den 1. verdenskrig var den første industrialiserede krig. En krig, hvor især maskingeværet med op til 500 skud i minuttet dominerede slagmarkerne. Og en krig, hvor både politikere og især generaler på begge sider begik frygtelige fejltagelser. Åbnede nye fronter på håbløse steder ( såsom Gallipoli ). Sendte hundredetusinder af soldater op af skyttegravene og til den direkte og umiddelbare død foran fjendens maskingeværer ( såsom Somme og Verdun ).

Man må somme tider spørge sig selv, hvorfor generaler har for vane at udkæmpe en krig på basis af fortidens planer. Ikke på nutidens. Det var i hvert fald tilfældet på begge sider af fronten under denne krig. I mange tilfælde burde de ansvarlige generaler været stillet for en krigsforbryderdomstol. Det blev de ikke. Det gjorde derimod soldater, der til sidst nægtede at forlade skyttegraven for at gå direkte til slagtning oppe på marken foran. De blev dømt og skudt som forræddere.

Alene Frankrig skød 5.000 af deres egne soldater med den begrundelse.

Hvis man vil vide mere om det, bør man se filmen: Ærens Mark.

Og hvad med DANMARK ? Vi var neutrale og deltog derfor ikke i krigen.

Men vi levede højt på den rent økonomisk. Især på vor store eksport til Tyskland. Det var især konserves til soldaterne i skyttegravene ( ofte med elendigt indhold ). Og også med eksport af tusindvis af heste til den tyske hær. En del danskere tjente masser af penge på denne måde. De Nyrige. Og ofte kaldt Gullasch-baronerne.

Det var ikke ment rosende Det fortælles, at følgende episode udspillede sig i en sporvogn i København midt under krigen: To nyrige ”baronnesser” taler højlydt sammen, og den ene siger: Måtte denne vidunderlige krig dog bare fortsætte i det uendelige! Straks rejser en fremmed herre i sporvognen sig op, giver damen en hård, flad lussing og sit visitkort og forlader straks vognen. Der var åbenbart stadig nogen, der havde anstændigheden i behold.

Men mens selve Kongeriget ikke var deltager i krigen, så havde sønderjyderne ikke noget valg. De havde været en del af Preussen og dermed af Tyskland siden 1864. Derfor måtte 30.000 unge sønderjyder modvilligt i

kejserens klæder. De var med på alle fronter. Og ca. 6.000 af dem faldt på slagmarken. Besøg Marselisborg Mindepark i Århus og se navnene på alle dem, der faldt. Det blev indviet i 1925.

Det var dette helvede på jord, der omsider var forbi i dag for 90 år siden.

Dagen er fridag i flere lande, bl.a. her i Belgien og i Frankrig. Det kan man godt forstå.

Ude i Vestflandern, ca. 130 km herfra, finder der en række mindehøjtideligheder sted. Her lå fronten i næsten hele krigen. I byen Ypres / Ieper har belgierne lavet et fantastisk interaktivt mueum om krigen. Og i omegnen af byen kan man besøge 175 krigskirkegårde fra dengang. Vi har taget masser af danske gæster med derud. De bliver fuldstændig lamslåede. I Danmark ved man stort set ingenting om 1. verdenskrig ( bortset fra i Sønderjylland ). Og typisk nok er der heller ikke et ord i de danske medier i dag om krigen og mindedagen.

Mennesket glemmer. Især noget, det aldrig har vidst. Og begge dele er for galt. Især vi danske der er SÅ afhængige af omverden og altid har været det, bør dog i det mindste vide og huske på, at dette ragnarok og dets slutning også var – og er – af koloosal betydning for os.

Måske endnu nogle linjer om denne krig. En krig, som mange håbede og troede skulle være krigen mod alle krige, altså den sidste store krig.

Det hele startede i sommeren 1914. Der var næsten overalt en begejstring. En begejstring for endelig at prøve kræfter med fjenden. Det havde ulmet i nogle

år. Nu brugte man et mord i Sarajevo som påskud til at gå i gang. Det ene land efter det andet erklærede de andre krig. I Berlin var der en stemning, som blev beskrevet som ”Frisch und Fröhlich”. Unge meldte sig frivilligt i hundredetusindvis til fronten. Det samme skete i England og Frankrig. Og alle var sikre på, at ”We are home for Christmas”.

På vestfronten tog Tyskland initiativet ved på trods af internationale aftaler at gå igennem det neutrale Belgien. Her fik de dog stærk modstand og blev derfor kendeligt forsinkede i forhold til deres overrumplingsplaner. Ja, ude vestpå i Flandern gik det helt galt for angriberne. Her åbnede belgierne for sluserne til Nordsøen, og store områder blev straks oversvømmet. Den tunge tyske militærmaskine kørte uhjælpelig fast i mudderet. Det var den del af hæren, der hurtigt skulle forcere igennem Nordfrankrig langs kanalen og indtage Paris i en knibtangsbevægelse.

Den kom aldrig så langt. De sad fast i en stivnet front i Vestflandern under hele krigen. Så den belgiske modstand havde med andre ord STOR betydning for krigens gang og udfald.

En anden del af den tyske hær gik igennem Sydbelgien og direkte ind i Frankrig. På et tidspunkt stod de kun 30 km fra Paris. Men her satte franskmændene et voldsomt modangreb ind midt i september. Det var her, at tusinder af taxaer fra Paris hurtigt kørte tropperne til fronten. Og nu frøs fronten også fast her. Fast for resten af krigen.

Det blev en helt forskrækkelig krig i skyttegravene, der strakte sig ca. 450 km fra Kanalen til den schweiziske grænse.

Afstanden mellem de to parters forreste grave var ofte kun 100-200 meter. Den

første juleaften ( i 1914 ) gik soldaterne endda på flere steder op af skyttegravene og fejrede denne aften sammen ved at synge julesalmer. Det siges også, at på visse steder nåede de underjordiske beskyttelsesrum hinanden, og af og til spillede soldaterne kort med hinanden, når de ikke var på vagt. Og dagen efter gik så op og skød ( på ) hinanden. Dette var dog klart undtagelsen. Og livet i gravene var helt forfærdeligt. Med rotter, sump, døde kammerater, sygdom, kulde. Og soverum ind i jorden, hvor hundreder skulle ligge side om side med kun 40-50 cm mellem gulv og loft.

Den tyske forfatter Erich-Maria Remargue ( Kramer stavet bagfra – for det hed han egentlig ) var tysk frontsoldat. Hans bog IntetNyt Fra Vestfronten giver et meget stærkt indtryk af de uudholdelige og helt umenneskelige forhold ved fronten.

Den senere så berygtede Adolf Hitler tilbragte også krigen ved fronten i Belgien.

Bag fronten var det heller ikke nogen ”søndagsskole”. Især i Belgien fór tyskerne voldsomt frem i deres besættelse af 90 % af landet. De skød f.eks. i tusindvis af civile belgiske gidsler for at sætte sig i respekt. I Bruxelles var den tyske besættelse særlig hård. Og kun en dygtig og dynamisk borgmester, Adolphe Max, hjulpet af den stedlige amerikanske ambassadør, Brand Whitlock, fik nogle af de værste repræssalier afværget og i det hele taget holdt befolkningens humør nogenlunde oppe under de strenge forhold. Whitlock skrev senere en meget interessant bog om dette. Den findes også på dansk og hedder ”Belgiens Jammersminde”.

Fra marts 1918 kom USA aktivt med i krigen. Det sendte en millionhær til Frankrig, heriblandt to af mine farbrødre. De kom i voldsomme kampe med tyskerne omkring Verdun, ikke mindst i de uvejsomme Argonne-skove.

Selv om Rusland efter revolutionen havde sluttet seperatfred med tyskerne, var de tyskeresourcer ved at være udtømte. Både de menneskelige og de økonomiske. Og der var uro mange steder i landet – oprør mod krigen, mod generalerne og mod de siddende magthavere.

Derfor valgte den tyske politiske ledelse at tage imod et tilbud om våbenstilstand i efteråret 1918.

Generalerne var ikke enige. De følte sig ingenlunde slået, og de ønskede at fortsætte krigen. Det samme gjorde den øverste amerikanske general ved fronten, John Pershing. Han ville fortsætte helt til Berlin for at sikre, at tyskerne var helt slået.

Sådan blev det ikke. I dag kl. 05.10 i morges skrev parterne under på en våbenstilstands-aftale på alle fronter fra kl. 11.00. Kampene fortsatte dog mange steder helt frem til deadline.

Således satte Pershing nye angreb igang den formiddag – angreb der kostede tusindvis af amerikanere og tyskere livet. En kongresundersøgelse i USA var tæt på at kræve generalen til ansvar. Men man droppede det, da han og hans hær overalt blev anset for helte.

Den sidste britiske soldat faldt ½ minut før kl. 11.00.

De betingelser, som de allierede stillede tyskerne overfor, var meget hårde.

Men de tyske politikere skrev under – og generalerne trak sig skumlende tilbage. De følte, at den tyske civile

hjemmefront havde dolket dem i ryggen, mens de fortsat regnede med en sejr. Det erd en såkaldte dolkestødslegende, som Hitler og hans kumpaner senere udnyttede så mesterligt til egen fordel.

Kanonerne tav som altalt. Men freden var ikke vundet. Det skulle først ske på den store fredskonference i Versailles året efter.

Og hvad med den tyske kejser Wilhelm ? Lederen af den tyske indsats i krigen hele vejen igennem. Han havde et kærlighed/had forhold til især det engelske folk. Hans mor var engelsk – datter af Dronning Victoria. Men det siges, at han bl.a. blev anti-engelsk, fordi engelske fødselslæger ikke forhindrede en skade ved fødslen – en skade, der gav ham en stort set lam arm. Og nu i nederlaget? Han flygtede to dage før våbenstilstanden til det neutrale Holland. Her levede og boede han sammen med sine nærmeste generaler ( alle bar altid fuld uniform ) på et slot uden for Amsterdam indtil sin død i 1941. De allierede forsøgte at få ham udleveret efter krigen. Men hollænderne nægtede. I 1940 sendte han endda et lykønskningstelegram til Hitler, da denne havde erobret Frankrig. De har hermed fuldført, hvad der ikke lykkedes for mig, skrev han bl.a. Selv om han inderst inde kun havde foragt til overs over for ”den lille latterlige korporal”.

Den ødelæggende krig havde blandt andet også ødelagt befolkningernes sundhed. Derfor blev den særlige influenza, den såkaldte spanske syge, så fatal, som den blev. Ialt 27 millioner mennesker, heraf 20 millioner i USA, døde af sygdommen. Den krævede

dermed endnu flere ofre end krigen selv.

Jeg synes, det er mere end passende, at vi alle på passende vis mindes alle disse ulykker og menneskeskabte katastrofer netop på dagen i dag. Den 11. november.

Få en næse Helt fra oldtiden har mange udtryk drejet sig om næsen – både på en positiv og en negativ måde. Såvel græske og romerske digtere bruger næsen som udgangspunkt for dele af deres digtning. Såsom at blive trukket rundt ved næsen; mand med en tyk næse er vanskeligt fattende; manden puster gennem næsen, hvilket viser han er vittig og klog. Danske Peder Syv brugte udtrykket: manden er så vis, som hans næse er lang.

På gammel dansk betød nesæ eller næsæ skam og vanære. Ordet næse har også ofte haft betydningen at blive skuffet eller narret.

Første gang man har citatet at give en næse er fra 1787. Her har det betydningen at give en irettesættelse. Det passer fint i forlængelse af den første betydning om skam eller vanære.

I dag bruger man mest udtrykket at få en næse i forbindelse med ministre, der får en formél, politisk irettesættelse af Folketinget. Det er ikke noget, de er stolte af.

Få silkesnoren I Fjernøsten var det i gamle dage en skik, at hvis herskeren ikke var tilfreds med en

af sine embedsmænd, så sendte han vedkommende en silkesnor. Den var oprindelig til at hænge sig i. Senere blev den i almindelighed set som opfordring til selvmord.

I dag bruges udtrykket at få silkesnoren, at man bliver afskediget. Stadig en alvorlig sag. Men dog ikke så brutal som i ”de go’e gamle dage”!

G

den anklagede få en såkaldt hostietablet, dvs. et stykke brød i munden. Kunne man nedsvælge genstanden, var man uskyldig, og hvis maden blev siddende i halsen, var man skyldig. Vendingen Maden sidder mig i halsen, der findes på mange sprog, kommer deraf.

En anden test var at lade den anklagede spise gift. Gjorde det ham ingen skade, var han frifundet. I modsat fald led han den fortjente straf. Deraf kommer vendingen: Det kan du tage gift på, når en påstands sandfærdighed eller korrekthed skal understreges. Også den findes på mange sprog.

Gentlemen's aftale Dette udtryk stammer fra en række berømte middagsselskaber hos den amerikanske finansmand J.P. Morgan i 1886. Morgan levede i årene 1837-1913.

Under disse (herre)selskaber blev der indgået en del meget vigtige aftaler. De var ikke skrevet ned i en kontrakt og hvilede udelukkende på gensidig tillid til det givne ord. Dette var Gentlemen’s Aftaler eller Gentlemen’s Agreements.

På dansk taler man samme måde om at give håndslag på en aftale. To, der laver en aftale, bekræfter den ved at slå deres højre håndflader sammen. Så er den sag afgjort.

Det er f.eks. på den måde, man igennem tiderne og stadig væk handler heste (og andre ting) på Hjallerup Heste- og Kræmmermarked hver sommer.

Gift - det kan du tage gift på Middelalderlig overtro fremkaldte mange prøver på en anklagets skyld eller uskyld.

De hed ordalier eller gudsdomme. Mange husker den gamle danske bæreprøve – at bære gloende jernbyrd. Det vil sige, at en anklaget skulle bære gloende jern. Hvis han eller hun ikke blev forbrændt, var man uskyldig. I mange lande brugte man at lade

Glimre ved sit fravær Romerne havde i sin tid den faste skik ved særlige begravelser, at deres forfædres og slægtninges portrætter blev båret foran ligtoget. Det var en æresbevisning. Da Junia – søster til Brutus og Cassius’s kone – blev begravet, manglede billederne af Brutus og Cassius. De var faldet i unåde.

De brillierede ved deres fravær.

Udtrykket at glimre ved sit fravær bruges i dag til at sige, at nogen man forventer vil være til stede ikke er der. Ofte som en slags stille protest. Eller måske fordi de ikke er indbudt.

Goddag mand - Økseskaft Denne vending stammer fra engang, da en døv mand sad oppe i et træ. Han var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft.

Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv. Derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var, de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve

mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, han var ved at save af. De to herrer nåede nu træet og sagde: ”Goddag mand” Hvortil den døve mand svarede: ”Økseskaft!”

Udtrykket bruges som bekendt stadig væk.

Nu betyder det, at man svarer på noget helt andet, end der bliver spurgt om. Eller giver en kommentar, der ikke har noget med det at gøre, man diskuterer.

Gode skind - at gå ud af sit gode skind I gamle dage troede man, at det under visse omstændigheder var muligt at forlade sin ham og iklæde sig en anden skikkelse.

Udtrykket At være ude af sig selv stammer også herfra.

I nutiden er meningen med denne vending, at en person er ved at miste besindelsen, så han eller hun ikke længere (oftest i kortere eller somme tider i længere tid) helt er sig selv.

Godt skåret for tungebåndet Dette udtryk kommer fra det gamle testamente, 2. Mosebog. Her taler Moses til Herren om, at han er uomskåret på læberne. Meningen med dette udtryk i overført betydning er, at han er en dårlig taler. At være omskåren ville efter jødisk lov sige, at man er, som man skal være.

Derfor betyder ordet uomskåren, at man ikke er, som man skal være.

I dag betyder at være godt skåret for tungebåndet, at man taler godt – har gode talegaver – at man er en god taler.

Dette udtryk kommer fra Apollons Orakel i Delfi – verdens centrum i oldtidens Grækenland. Oraklet havde forudsagt, at den, der kunne løse en knude, der var slået på seletøjet på en vognstang, der stod i Zeus-templet i Gordion, ville blive verdens hersker.

Så kom Alexander den Store (356-323 f.Kr.) og løste knuden ved at hugge den over med sit sværd. Og han blev faktisk den daværende kendte verdens hersker.

I dag betyder at løse den gordiske knude, at man løser en opgave, der på forhånd ser helt umulig ud.

Gravens rand - at gå på gravens rand Man sagde også tidligere: at stå med det ene ben i graven. Udtrykket stammer oprindelig fra græsk mytologi. Her fortæller man om færgemanden Charon, der i sin utætte båd sætter de døde over floden Acheron til Dødsriget. Erasmus af Rotterdam taler f.eks. i sine skrifter om, at alderdommen har det ene ben på Charons båd, og han rammer dermed tanken om, at man skridtvis nærmer sig Dødsriget. Fra at stå med det ene ben på Charons båd blev det efterhånden til at stå med det ene ben i graven. Men da gravskikken gjorde gravene dybere, krævede logikken, at man ikke havde det ene ben i graven, men gik på dens rand. Det indrettede udtrykket sig så efter.

I dag betyder udtrykket at gå på gravens rand, at man nok ikke har så lang tid igen at leve i.

Griller i hovedet Gordisk knude

Udtrykket at sætte nogen griller i hovedet stammer oprindelig fra tysk. Ordet griller kommer af det latinske ord gryllidæ, der betyder fårekyllinger. Man troede i gamle dage, at hvis man så disse insekter i sin have, så varslede det lig, altså at nogen døde. Det kunne også dengang forståes i overført betydning. Holberg lader i fortællingen Barselsstuen Jeronimus snakke om, at jeg har fået Griller i Hovedet og tviler om min hustrues Troskab!

interesserede sig i det hele taget ikke så meget for rigets styrelse.

I dag betyder udtrykket, at man har fået nogle tossede ideer. Man er røget ud af en tangent.

Men hvad var det nu for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende.

Han var siden 1830erne Louise Rasmussens faste elsker. Og han ville egentlig også gerne gifte sig med hende.

Men det satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser fra Det kgl. Teater.

Grundlovsdag den 5. juni Spørgsmålet er: Hvorfor blev netop den 5. juni valgt til underskrivelsen?

Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ? Sikkert ikke.

Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist.

Den grundlovgivende rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov skulle se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt.

I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgieske grundlov fra 1830.

Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han

Da datoen skulle fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen, snart grevinde Danner, fat. Hun insisterede på, at han skulle skrive under den 5. juni.

Hvorfor ? Fordi så var hun sikker på, at hele landet fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den 5. juni 1841. Godt tænkt!

Alligevel kom der en søn ud af forholdet.

Han hed Frederik Carl Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet Carl Christian Jacobsen.

Som voksen flyttede han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter.

I 1879 erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk statsborger. Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to døtre.

Dette er historien om HVORFOR DEN 5.

JUNI. Så sig ikke, at Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne i landet dengang. Med virkning den dag i dag.

Græsenke

Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe. Danske Peder Syv (1631-1702) siger, at ”græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig”. Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand. En betegnelse, der er vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst. I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl).

I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er midlertidigt bortrejst. For sømandskoner gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad. Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan man selv fundere over, hvad en sømandsgræsenke på denne måde ønskede (og ønsker) at signalere!

Gullaschbaroner Dette udtryk betyder, at nogen pludselig er blevet meget rige på grund af krig. Det stammer fra 1. verdenskrig, hvor de tyske soldater i høj grad ernærede sig med konserves, især med gullasch. De store feltkøkkener blev kaldt Gullasch-Kanonen.

Denne gullasch kom især fra neutrale lande, ikke mindst fra Danmark. De var i hast opstået store konservesfabrikker. Og kvaliteten af maden var ikke altid i top  Men ejerne blev meget rige. Og de havde ofte for vane at prale offentligt af deres store rigdom. Derfor er ordet Gullaschbaroner ikke noget positivt ord. Ej heller i dag. Det svarer meget til nutidens såkaldte ny-rige, ikke mindst fra Rusland og Kina.

Gæster og fisk lugter efter tre dage Dette er et gammelt udtryk, der oprindelig blev brugt i oldtidens Grækenland. Første gang man ser det skrevet ned er hos den romerske komedieforfatter Plautus (omkr.

200 f.Kr.). Han gendigtede ofte græske komedier. I stykket Den storprangende Soldat bruger han sætningen: Ingen ven er så velkommen, at han ikke efter tre dage vil være en plage i en vens hus. I en senere vending siges der i Ordsprogenes Bog: Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes. Og ved at kæde ubehaget ved at have gæster for længe med gammel (og halvrådden) fisk, kommer budskabet klart igennem. Alle ved, hvordan dårlig fisk lugter  I dag bruges udtrykket for at sige: Bliv ikke for længe. Eller: Overdriv ikke – heller ikke ved besøg.

Gøre kål på noget Kål har alle dage været en meget vigtig spise. I oldtidens Norden hed de kál – og hørte til hvermands livsfornødenheder.

Det var fattigmandskost. Og derfor gjorde man også grin med kål. Vrisne Søren Kierkegaard var en af de slemme i den henseende.

Udtrykket at gøre kål på noget, f.eks. på kålen, betød at spise det op, Når man havde gjort det, var den pist verschwunden, tilintetgjort. Man havde bragt den af vejen. Og da den ikke var særligt højt agtet, var det egentlig godt, at den var væk, brugt op.

I dag bruges udtrykket til at sige, at noget – og ikke specielt kål - er tilintetgjort. Der er gjort en ende på det.

Gå amok Ordet amok er oprindelig malaysisk og betyder rasende og vanvittig. Det kom i sin tid til Europa via Holland, Portugal og England. Det bruges første gang i en bog i England i 1600-tallet med stavemåden amuck.

I dag er betydningen fortsat at blive vild og ustyrlig, ofte med voldsom ophidselse og med vold til følge.

I overført betydning kan at gå amok betyde at handle hurtigt og ukontrolleret – som i ekstase. Man siger f.eks., at folk går amok i julegave-indkøb.

Gå fløjten Denne talemåde er af meget gammel oprindelse. Og den har ikke noget med at fløjte at gøre. Den stammer fra en ældgammel grov tysk talemåde: He schürde sin gat un gung fleiten. Det betød direkte oversat, at han strøg sin rumpe og gik fjertende. Eller i nutidens sprog: Han listede sig afsted uden at betale.

Det plattyske udtryk fleuten gaan (højtysk: flöten gehn) er det samme ord som det engelske flit, der betyder at flytte og derefter liste sig hemmeligt bort.

Med andre ord kan man sige, at når man i dag bruger udtrykket at gå fløjten, så mener man, at en person eller snarere en mulighed er forsvundet – næsten uden at nogen har bemærket det.

slag i hovedet eller som følge af drukkenskab. I overført betydning betyder det at blive helt slået ud over ét eller andet.

Gå i hundene Udtrykket at gå i hundene stammer fra gamle dage, da man smed alt affald ud på gaden, og de løsgående og mere eller mindre vilde hunde kastede sig over det.

Helt tilbage i det gamle testamente tales der om, at hundene skulle æde Jesabels kød på Israels ager”. På tysk siger man: Vor die Hunde kommen (altså at blive kastet for hundene).

Så når man siger, at nogen er gået i hundene, så mener man, at de har et ligeså elendigt liv, som de hunde der må kaste sig over, hvad der smides ud på gaden. Og det er ikke rart  Gå nedenom og hjem Den islandske høvding og edda-skriver Snorre Sturlason (1178-1241) skrev i sin Edda, at nedover og nordefter ligger vejen til hel (helvede). Dette kan være ophav til udtrykket at gå nedenom og hjem.

Meget senere (omkring 1781) forekommer udtrykket igen i en molbohistorie. Den handler om nogle mænd, der springer i vandet efter en gryde. Men de kommer ikke op igen. Så siger de andre til hinanden: Nå, vi vil ikke bie længere efter dem. De er gået nedenom og hjem for at komme hjem før vi andre.

I dag betyder udtrykket, at man er gået fallit – at det er gået én ilde.

Gå i dørken En dørk er et skibsgulv. At gå i dørken betyder at falde om – enten på grund af et

Gå nogen i bedene

Dette udtryk kommer ikke af bed i den moderne betydning havebed eller blomsterbed. Det kommer fra den gamle betydning af ordet bed, nemlig græsgang for kreaturer. Så at gå nogen i bedene ville dengang sige, at man lod sine kreaturer græsse på en anden mands mark.

I dag betyder denne vending, at man blander sig i andre menneskers affærer.

Og det er i grunden ikke så godt!

H Harley-Davidson Dette er en amerikansk motorcykel fra Milwaukee i Wisconsin. Den er opkaldt efter to lokomotivførere, der opfandt og byggede den i 1902. Den kom i produktion fra 1905 og er især brugt af det amerikanske færdselspoliti.

Der er i dag Harley-Davison klubber af entusiaster over hele verden.

Hekkenfelt Navnet kommer fra oldislandsk og er et gammelt folkeligt navn for Hekla. Ifølge dansk folketro var Hekla det sted, hvor der ved visse højtider, især Sankthansnat, holdtes en sammenkomst mellem heksene og fanden. Vulkanen ansås i Middelalderen for en af nedgangene til helvede.

Når man i dag siger, at noget går ad Hekkenfelt til, så betyder det, at det går rigtig, rigtig skidt. Det går ad helvede (= Hekla) til.

Hellig ild

Udtrykket den hellige ild stammer fra betegnelsen på brændeoffer-ilden i gudetempler i meget gamle dage. Den kendes fra mange religioner. For de gamle grækere var ilden noget helligt. Man mente, atd en var blevet stjålet fra guderne af Prometheus. I den kristne religion nævnes den bl.a. i 3. Mosebog det gamle testamente, hvor Gud pålægger Moses, at ilden på alteret ikke må gå ud. Derfra kommer traditionen med den altid brændende lampe i jødiske synagoger.

Skikken er også brugt i den katolske kirke.

Man taler også om Den evige lampe eller den hellige flamme.

Når der brænder en evig ild på mindemærker for faldne under krige, f.eks. på den ukendte soldats grav under Triumfbuen i Paris, så er det en udløber af samme tradition.

Den olympiske flamme har på en måde samme ophav. I god tid før olympiske lege tændes den ved en særlig ceremoni ved solens stråler på Olympen i Grækenland.

Derefter løbes (og fragtes på anden måde) den over en længere periode før legene frem til stedet, hvor de afholdes. Når legene er slut, slukkes den under afslutningsceromonien. Denne tradition blev indført i forbindelse med OL i Amsterdam i 1928.

Når man i dag siger, at man er grebet af den hellige ild, så menes der, at han (eller hun) er voldsomt inspireret og stærkt optaget af noget. Man vil så at sige på gennem ild og vand for at nå frem til sit mål.

•

Herodes til Pilatus

Når man siger fra Herodes til Pilatus, så låner man et udtryk fra Lukas evangeliet.

Heri beskrives, hvordan Jesus før sin dom blev ført fra kong Herodes til den romerske

præfekt Pilatus – og tilbage igen. I en forvrænget form – der ofte bruges – siger man fra Pontius til Pilatus. Det er naturligvis noget vrøvl, fordi præfekten (statholderen) hed netop Pontius Pilatus.

I nutiden betyder udtrykket, at man farer rundt fra det ene sted til det andet.

•

Herostratisk berømmelse

Herostratos var en slave, der var født i Efesos i Lilleasien. For at gøre sit navn kendt til evig tid satte han ild til det berømte Artemis-tempel i Efesos. Det skete ifølge sagnet i år 356 f.Kr. Han blev dømt til døden, og i dommen stod, at hans navn aldrig mere måtte nævnes. Men hans ønske blev opfyldt, da hans navn stadig nævnes i forbindelse med betegnelsen herostratisk berømmelse. Det betyder berømmelse af negative grunde Hittitterne Dette er et oldtidsfolk i det østlige Lilleasien. De havde deres højdepunkt i det 2. årtusinde f. Kr. De grundlagde et stort rige, der konkurrerede med Egypten,men mistede betydning efter ca. 1200 f. Kr. Navnet stammer fra det gamle testamente, hvor de er et af de folk, som jøderne må nedkæmpe, da de kommer til Kana’ans land. Indbyggerne talte hittittisk, som tilhører den anatolske gren af de indoeuropæiske sprog.

Det menes at at mederne og hittiterne er forfædre til de moderne kurder. De kurdiske dialekter Kurmanji, Laki og Zazakki er en blanding af medisk og hittiternes sprog og de syd- og øst-kurdiske dialekter Sorani, Barani og Lori stammer fra ren medisk.

Hokus, pokus, filiokus Dette er oprindelig et besværgelsesudtryk, en slags bandeord. Senere blev det en trylleformular.

Oprindelsen er en forvrænget form af bibelens ord i forbindelse med nadveren: Hoc est corpus (meum), latinsk for: Dette er mit legeme. Ordet filiokus er en forvanskning af filioque, der betyder: og sønnen.

Hvordan hænger det så sammen?

Vi skal igen søge i de gamle kristelige tekster: I den konstantinopolitanske (den var svær) trosbekendelse (nu stort set den græsk-ortodokse) står i 3. led om helligånden: som udgår fra faderen. Hertil føjede den vestlige kirke: og sønnen. Da den østlige kirke holdt fast ved den oprindelige form, kunne trosbekendelsen bruges til at finde ud af, hvilken kirkeretning man tilhørte.

Så man må vel derfor sige, at udtrykket hokus, pokus, filiokus især har sit ophav i det græsk-ortodokse kirkelige sprog.

Første gang udtrykket brugtes i forbindelse med trylleri var ved udgivelsen af en lærebog om tryllekunster i England i 1634.

Den hed: Hocus pokus junior.

Så meget om oprindelsen. I dag bruges udtrykket hokus, pokus, filiokus (ofte forvansket til filihankat) som en trylleformular. Se, hvad jeg kan trylle frem. Og så er man efter nogens opfattelse måske tæt på at være tilbage til oprindelsen: hoc est corpus – dette er mit legeme.

Hokus pokus – det var da en simpel forklaring, ikke ?!

Holde gryden i kog Dette udtryk har formentlig sin oprindelse i arbejder af den den græske ordsprogssamler og sofist Zenobios ( 11738). Han arbejdede for kejseren i Rom. Han siger et sted: Koger gryden, holder venskabet.

Meget senere bruger den engelske digter Charles Dickens (1812-70) udtrykket at holde gryden i kog for at citere unge mennesker, når de pludselig var gået i stå i deres åndrigheder, dvs. deres tænksomme og filosofiske udredninger. Hold gryden i kog, sagde de andre så.

I dag bruges udtrykket for at sige, at man skal fortsætte. Blive ved. Ikke nødvendigvis med åndrigheder, men med det man er i gang med. Noget man gør, noget man siger, noget man skriver, noget man forsøger på, noget man planlægger.

Holde nogen stangen Dette udtryk kommer fra gamle dages retsmøder. Modparterne havde hver i retten en art sekundant, som med stænger skulle forhindre, at parterne kom i håndgemæng.

Senere indgik stangen også i Middelalderens ridderturneringer, hvor man til hest kæmpede med lange lanser (stænger).

I dag betyder udtrykket at holde nogen stangen, at man klarer sig over for nogen.

Man holder dem på afstand. I vor dage (normalt) uden stang!

•

Hoser – at gøre sine hoser grønne

Udtrykket stammer fra en oldgammel opfattelse af grønt som noget lykkeligt,

mens sort var ulykkens farve. Dette brugte den ripensiske (dvs. fra Ribe) digter og journalist Anders Bording (1619-77) i sine poetiske skrifter. En forsmået frier fik sorte strømper på, mens en bønhørt fik grønne hoser på. Med andre ord: hvis ens hoser/strømper er grønne, så har man held i kærlighed.

Hvedebrødsdage Udtrykket stammer fra 1780erne.

Hvedebrød var dengang en dyr sjældenhed for folk. Man spiske grøvbrød/rugbrød.

Men hverdebrød blev som noget særligt sereveret i dagene lige efter et bryllup. Det var derfor de nygiftes ”hvedebrødsdage”.

Det svarer til det engelske udtryk honeymoon. Men der forlyder ikke noget om, at de engelske brudepar fik serveret honning !

Hvid pind - at skyde en hvid pind efter noget Dette udtryk kommer fra en gammel skik, hvor man skød et halmstrå eller en hvid pind efter ejendele, man overdrog til andre. Det gjorde man for at symbolisere, at man afhændede tingen for evig og altid.

Når man overdrog jordejendom til andre, kastede man jord eller tørv i skødet på køberen. Dette kaldte at skyde jorden til køberen. Og skyde og skød blev sammenblandet, så deraf kommer navnet ”et skøde” på ejendommen og at ”tilskøde” nogen en ejendom.

I dag betyder udtrykket at skyde en hvid pind efter noget, at man siger til en anden, at den sag, det tilgodehavende eller den ide kan du godt komplet opgive.

Hægterne

Tidligere betød ordet ”hægter” penge. At komme til hægterne betød at få mistede penge eller andre genstande tilbage. Herfra gled betydningen langsomt over til: velbefindende – psykisk og fysisk.

Højre- og venstrekørsel Som bekendt er der lande (de fleste), hvor trafikken kører i højre side. Og der er andre, hvor den kører i venstre side af vejbanen. Hvad er historien bag denne forskel?

Historikere, der har studeret dette, mener, at det stammer fra Middelalderen, altså lang tid før moderne trafik. I lang tid var det kun tradition. Senere blev det vedtaget ved lov i hvert land.

Højrekørsel findes i de lande, hvor det meste trafik i gamle dage skete med hestevogne eller diligencer. Her sad kusken altid til venstre på bukken, Derfor var det praktisk at holde til højre, når man mødte en anden vogn. Så kunne man se, hvor meget plads der var mellem vognene, så man ikke stødte sammen. Og den slags trafik brugte man især i lande med en relativ stor befolkning og ikke havde meget lange, øde strækninger. Danmark og landene i det kontinentale Europa havde og har altid haft højrekørsel.

Venstrekørsel vandt indpas i lande, hvor man især red til hest over lange, ofte øde, strækninger. Eller man gik til fods. I disse tilfælde kunne man møde landevejsrøvere eller andet rak. Så var det vigtigt, at man havde "sabel-hånden" fri, dvs. højre hånd.

Den kunne man i en fart snuppe sin sabel eller andet våben med og "gøre indhug" i de fjender, man måske mødte.

Venstrekørsel blev reglen i lande som England, Sverige og Island. Og i de fleste

lande,der blev britiske kolonier, dog ikke i USA. En lille interessant krølle på dette er, at togene også kører i henholdsvis højre- og venstre side, hvis der er dobbeltspor. Det skyldes naturligvis hverken kuskens/førerens behov for at se, om der er plads, eller behovet for at svinge sværdet.

Det er snarere en tradition, som banerne overtog fra vejtrafikken. Men det betyder f.eks., at togene i Belgien fortsat kører i venstre side (modsat Danmark). Hvorfor det? Fordi de belgiske jernbaner i sin tid blev bygget af englænderne. Og i Sverige kører togene også fortsat i venstre side, selv om vejtrafikken smuttede over i højre side af vejen i 1967.

I IKEA Jeg kommer altid til at tænke på Aalborg, når jeg besøger en IKEA forretning. Også i dag. Hvorfor? Fordi der for mange år siden (da IKEA åbnede i Aalborg) var en møbelhandler i Nørresundby, der ærgrede sig gul og grøn over, at hans salg med det samme gik voldsomt ned. Derfor rykkede han en stor annonce i de lokale aviser. den sagde: Jeg ved godt, at mine møbler er dyrere. Men de andre bliver I-KE'-A !

IKEA var uforstandig nok til at rejse sag mod ham. Uforstandig, fordi det gav endnu mere omtale af hans annoncer. Og dels fordi de tabte sagen! Kreativitet, når den er bedst: både god, effektiv og morsom!

Vi er alle på en eller anden måde børn af IKEA. Og det er da rigtigt, at i forne tider havde IKEA møbler ofte svært ved at stå ved egen hjælp. Sådan er det bestemt ikke mere. Og vi bliver hver gang gevaldig imponeret af både udvalg og kvalitet. De har virkelig fundet en form og en forretningsmodel, der slår de fleste andre

af banen. Siden 2008 har IKEA været verdens største møbelhus.

Det hele startede i Småland i Sverige i 1943. En landsbyknægt, der hed - og fortsat hedder - Ingvar Kamprad, startede det hele. Navnet IKEA er forbogstaverne til: Ingvar Kamprad, Elmraryd (landsbyen, hvor det startede) og Agunnaryd (landsbyen, hvor Ingvar var født). I dag har IKEA 351 varehuse i 46 lande. Heraf ligger de 9 i Australien. Det er en succes, der vil noget!

Indiske Ocean Dette er verdens 3. største ocean ( efter Stillehavet og Atlanterhavet). Det indeholder ca. 20 % af alle vandmasser på jorden. Det dækker et område på 73,5 millioner kvadratkilometer. Det 1.710 gange Danmarks størrelse og knap 10 gange så stort som Australien. Dets gennemsnitlige dybde er 3,8 km. På det dybeste sted når det ned i 8 km dybde.

Det har sit navn fra de første europæiske opdagelsesrejsende, der opkaldte det efter Indien. I nogle tilfælde kaldte man det East Indian Ocean.

Det har næsten siden civilisationens start haft en meget stor betydning for handelen mellem de forskellige riger og verdensdele.

J

vekslende vejr varslede, hvordan vejret ville blive hver af de kommende tolv måneder. Disse mærker kaldtes julemærker.

Man er dog ret tidligt holdt op med at stole for meget på denne form for vejrprofeti.

Den danske folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) siger et sted: De passer nu ej så vel som fordum, og derfor har bonden dem sjældnere skrevet op på bjælken i stuen.

Julemærker betegnedes dengang også af og til som solemærker – selv om det i virkeligheden er noget helt andet.

I dag bruges ordet Julemærke som bekendt om et særligt klæbemærke, der bruges ved juletid. Det startede i Danmark i 1904.

Ophavsmanden var postmester Einar Holbøll. Det var et 2-øres mærke, der solgtes på alle landets postkontorer fra den 1. december til den 5. januar. Det kunne bruges som en ekstrabetaling for alle postforsendelselse i denne periode. Og pengene gik til velgørende formål. Senere er ideen blevet brugt i mange andre lande verden over. Ikke mindst under 1. verdenskrig blev ordningen aktivt brugt for at skaffe midler til de millioner af nødlidende. I dag kan man i Danmark også købe et elektronisk julemærke, det såkaldte e-Julemærke – www.julemaerket.dk Pengene går til at hjælpe udsatte børn.

K

Julemærke Kadaverdisciplin I gamle dage havde den danske almue den skik, at man i de 12 juledage fra den 25. december til den 5. januar dagligt tegnede et mærke på loftsbjælken. Dette tegn angav, hvordan vejret var den pågældende dag. Ud fra disse mærker mente man at kunne slutte, hvordan vejret ville blive de kommende 12 måneder. Hver dags

Udtrykket stammer fra Ignatius Loyola (1491-1556), stifteren af Jesuiterordenen.

Han foreskrev i 1550 ordensbrødrene ”lydighed, som om de var lig, der lader sig bære overalt og på enhver måde”. Det vil sige at gøre ALT som befalet, selv ned til den mindste detalje, og også selv om det

måske både er ubehageligt og farligt.

Udtrykket har lige siden været brugt i samme betydning.

Kaffe og kolesterol

I dag betyder udtrykket at skære alt over én kam, at man ser bort fra alle nuancer.

Man generaliserer. Man ser alt på samme måde.

•

Karsken bælg

Der er ny forskning, der viser, at man kun bør drikke filterkaffe. Hvorfor? Fordi de andre former såsom Nescafe, espresso og stempelkaffe indeholder særlige stoffer, som kan øge kolesterol-tallet med 10 % eller mere. Disse stoffer sorteres fra af filteret i filterkaffe.Og man har endda bevist, at filterkaffe kan være med til at nedsætte faren for hjerte-kar-sygdomme.

Disse forskningsresultater er bekræftet fra mange sider og er resultat af mange års forskning. Hjerteforeningen i Danmark har samlet dem og anbefaler, man følger dem. Dagbladet Politiken havde en stor artikel om det den 26. maj 2012.

De fleste ved, at udtrykket af karsken bælg betyder: af alle kræfter. Men hvor stammer udtrykket fra? Karsk betyder sund og rask. Og ordet bælg på gammel dansk betød krop. Digteren I.P.Jacobsen skriver et sted: vi slider ret ud af den karske bælg”, det vil sige med en sund krops kræfter. Og når man siger, at noget er skrevet ud af karsken bælg, så betyder det, at det er skrevet lige ud af landevejen uden de store omsvøb og forblommeligheder.

Sådan bliver man heldigvis klogere hele tiden. Så nu har jeg som storforbruger af Nescafe i flere menneskealdre sat dette "gode" produkt på øjeblikkelig og permanent pension!

Det kommer oprindelig fra en fabel fra 1500-tallet. Heri får en abe en kat til at rage nogle kastanjer ud af ilden, så aben kan spise dem. Katten brænder sine poter.

Franske La Fontaine har senere skrevet en lignende fabel. Det betyder i overført betydning, at man får andre til at gøre noget for sig, selv om det på en eller anden måde går ud over den, der hjælper én.

Kam - skære alt over én kam Den hollandske filosof og humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536) bruger talemåden: Gøre alle sko over én læst.

Dette udtryk blev senere almindeligt i Tyskland. Her havde man samtidug vendingen: at skære over én kam. Det betød, at frisøren, når han klippede hår, løftede dette op med en kam og så klippede tværs over. I Danmark man vi vistnok fået begge vendinger fra tysk, og de er blevet blandet sammen. Så på den måde opstod udtrykket: at skære alt over én kam. Vor egen Peder Syv (1631-1702) bruger vendingen et sted i sine skriverier.

Kastanjerne - at rage kastanjerne ud af ilden

Kaste handsken for nogen Dette udtryk stammer fra Middelalderen. I ridderturneringer kastede en ridder sin handske foran den anden ridder, han ville udfordre i en duel.

Forud for denne skik lå en lang udvikling: en handske havde i mange århundreder i mange situationer været et symbol for en hånd og denne igen for en person.

I dag betyder udtrykket at kaste handsken for nogen stadig væk at udfordre dem.

Ikke til duel, men på en mere fredelig måde.

Af og til blandes udtrykket med et andet, så man siger at kaste handsken i ringen. Det burde i stedet være at kaste håndklædet i ringen, og det betyder som bekendt at opgive, at overgive sig. Altså det modsatte af at kaste handsken til nogen.

•

Kaudervælsk

Dette betyder et uforståeligt og gebrokkent sprog. Oprindelsen er det tyske Kauderwelsch. Det var betegnelsen for det sprog, som folkene omkring Chur (Kauer) i det sydøstlige Schweiz talte. Det kaldes også rætoromansk. På sin vis et det et blandingssprog med ord og udtryk fra flere andre sprog. Ordet vælsk antyder, atd et kommer fra den romanske sprogverden.

Men tag det ikke som nogen ros, hvis noget siger, du snakker kaudervælsk. Eller at dit sprog er det rene Volapyk (se dette).

•

blev fordrevet af angel-sakserne fra Jylland og Nordtyskland.

Komme til hægterne I gamle dage betød ordet hægter penge.

Det forekommer f.eks. i Grundtvigs oversættelse af Saxos Danmarks-krønike fra 1200-tallet. At komme til hægterne betød dengang at få mistede penge eller genstande tilbage igen.

Senere gled udtrykket over til betydningen, vi har i dag: psykisk og fysisk velbefindende efter at have haft det mindre godt. Ja, sådan var det vel også, når man dengang havde mistet sine penge og pludselig fik dem tilbage igen. Tingene hænger alligevel lidt sammen.

•

Krasbørstig eller Kradsbørstig

Dette ord kommer direkte fra det tyske ord kratzbürstig. Det er afledt af ordet Kratzbürste, der er en børste af metaltråde. Ikke nogen sjov fætter at komme i karambolage med 

Kelter

De udgør den vestligste del af den indoeuropæiske folkeæt. Navnet kommer af græsk: gleter eller galater, dvs. folket i Gallien. De gotiske folk brugte betegnelsen vælske om kelterne. Der er adskillige keltiske sprog: gælisk (irsk, højskotsk og manx (sproget på Isle of Man), kymrisk (walisisk, det uddøde cornisk i Cornwall og bretonsk i Bretagne i Frankrig).

Historisk var kelterne dominerende over en stor del af Europa, men blev bl.a. drevet tilbage af kimbrerne, derefter af romerne (de kaldte dem gallerne) og fra 445 e.Kr. af angler og saksere, der drev dem mod vest og nord på de britiske øer. De oprindelige briter var også en keltisk folkestamme, som

Derfor er det meget logisk, at betydningen af ordet er bister, barsk og ubehagelig af sind og væremåde. Det kan også siges om en drink af den alvorlige slags.

Kridt - at købe på kridt Dette er et gammelt udtryk fra en købmandsskik i ældre tider. Købmanden noterede med kridt på en tavle, når han udleverede varer uden at få kontant betaling for dem. Ordet kridt er altså ikke, som det tit opfattes, en spøgefuld forkortelse for kredit. Selv om det i virkeligheden er det, ordet betyder.

Nutildags bruges vendingen at tage eller at købe på kridt ikke så ofte mere. Men når den anvendes, betyder det at købe på kredit.

at han ikke skulle have pigen. Derfor pillede pigen ved kurven inden mandens ankomst, hvis hun ikke var interesseret. Og så faldt manden igennem.

Kridthuset

Senere udviklede skikken sig til, at kvinden som afslag på et frieri sendte manden en kurv uden bund.

Igennem århundreder har de fleste mennesker haft små æsker med låg, hvor deres kridt blev opbevaret. Det brugte man til at skrive huskesedler på stuens loftsbjælker med. Æskerne blev ofte også brugt til at gemme små breve og sentenser fra ens elskede. ”Man var i kridthuset” – man var populær og elsket.

Krybe til korset Dette er et udtryk, der stammer fra middelalderlige bodsøvelser i den katolske kirke. Der står ikke noget om det i bibelen.

Men man indførte det som straf over for personer, der skulle sone noget, de havde gjort (eller ikke gjort) eller sagt. De skulle på den mest ydmyge måde vise deres yderste respekt for kristendommen ved at nærme sig den største symbol, korset, ved at komme krybende hen til det. Måden at krybe på kunne have mange forskellige former. Det var helt klart ment som en ydmygelse af vedkommende.

I dag betyder udtrykket at krybe til korset, at man nødtvungent må indrømme eller gøre noget. Man går til bekendelse.

Kurv – at få en kurv Denne vending kommer fra en gammel frierskik. En mand, der gerne ville fri til en kvinde, meddelte, at han vil komme til hendes hjem, og her skulle han hejses op til hendes vindue i en kurv. Hvis kurven gik i stykker, betød det ifølge gammel overtro,

Udtrykket at falde igennem kommer også fra denne gamle frierskik.

Kyndelmisse Navnet kommer fra det latinske Missa Candelarum, der betyder lysenes fest.

Traditionen kan med sikkerhed føres tilbage til 500-tallet. Det hentyder til, at det var på denne dag – 40 dage efter Jesu fødsel – at hans mor, Jomfru Maria, blev ført hen i kirken for at blive renset. Dagen kaldes derfor også af og til Mariamesse. Og hvorfor skulle hun renses? Fordi man anså kvinder, der havde født, for urene. Først når de var blevet renset i kirken, kunne de deltage i menigheden igen.

Samtidig er det på denne dag, at kirken tænder og velsigner alle de lys, der skal bruges i det kommende år.

I Danmark var Kyndelmisse en helligdag indtil 1770. Det år slog Struensee i sit rationaliseringsarbejde Kyndelmisse sammen med 9 andre små danske helligdage og oprettede i stedet Store Bededag. Det var en af de få reformer, der blev bevaret også efter hans henrettelse.

Ordet kyndel er en gammel dansk forvanskning af ordet kandel ( lys ).

Kyndelmisse blev især i Jylland ofte kaldt Kjørmes Knud ( efter Kjærmesse ). Knud eller Knude betyder i denne sammenhæng: hård frost Man anså på denne dag halvdelen af vinteren for gået, og man gik lysere tider i

møde. Der blev holdt Kjørmes Gilder – en af de otte gamle årstidsfester. På denne dag var det en slags sammenskudsgilde med flæsk, og hvad der ellers egnede sig til at blive opbevaret i tønder. Der var brændevin og dans til den lyse morgen. Ud over flæsk var der også tradition for at spise rugmels-pandekager.

I de gamle bondesamfund var der en række varsler og traditioner knyttet til denne dag: 1. Hvis solen skinnede, ville der snart komme sne 2. Hvis det blæste så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, så ville vinteren snart blæse væk 3. Tøvejr var godt. Kjørmes tø var ligeså godt som 100 læs hø 4. Hvis lærken hørtes for første gang denne dag, så ville foråret komme meget snart 5. Hvis man gemte lidt brød fra julen og spiste det på denne dag, så ville man være beskyttet mod dårligdomme såsom hovedpine og hugormebid 6. Frugttræer skulle piskes med ris for at sikre en god høst Kyndelmisse fejres som bekendt ikke længere i Danmark. Men det gør den ofte i de katolske land.

Købe katten i sækken Till Uglspil var en lystig person i folkefortællingerne i Middelalderens Tyskland. Det fortælles, at han engang havde syet en kat ind i et hareskind og solgt den for en hare. Muligvis findes der en

ældre fabel, som denne historie er bygget på.

Der findes også et gammelt skotsk ordsprog, der siger det samme. I 1652, da den engelske borgerkrig efter 9 hårde år, nærmede sig sin afslutning i Skotland, var befolkningen både udsultet og forarmet.

Enda så meget, at sækkepibespillerne simpelt hen ikke havde luft nok i lungerne til at kunne spille på deres instrumenter.

Skotterne kunne selvfølgelig ikke undvære deres sækkepibemusik, så som en nødløsning puttede man en kat ind i sækken. Når man klemte katten, kunne det frembringe lyde, der mindede en hel del om den rigtige sækkepibemusik. Det sled selvfølgelig på kattene, så alle vidste, at man ikke skulle købe en brugt sækkepibekat! Deraf udtrykket: Man skal ikke købe katten i sækken.

I dag betyder udtrykket, at man ikke skal købe noget ubeset. Eller at man skal sørge for at vide så meget som muligt, inden man beslutter sig til noget.

Köpenick affæren Dette udtryk kommer fra en affære i 1906.

En berlinsk skomager, Wilhelm Voigt (1849-1922) – tidligere straffefange og en sølle fyr at se til – i byen Köpenick i Tyskland iklædte sig en irregulær uniform, optrådte som kaptajn i den kejserlige garde, fik et kompagni soldater til at følge sig op på rådhuset, arresterede myndighederne og beslaglagde kommunekassen på 4000 Mark. Derefter forsvandt han. Han blev dog ret hurtigt fanget.

Efter to år blev Voigt benådet af kejser Wilhelm og kom ud af tugthuset. Han blev en folkehelt i Tyskland. Nu skrev han selv en bog om affæren. Der blev lavet en

komedie om den, og den blev også emne for en film. Sagen blev af Voigt og andre brugt til at at latterliggøre den prøjsiske underdanighed over for militære uniformer.

Når man en sjælden gang i dag bruger udtrykket, at det er en ren Köpenick-affære, så mener man, at der på en munter måde gøres stor grin med myndighederne.

L Lade i stikken Dette udtryk kan føres tilbage til riddertidens turneringer og konkurrencer.

Ordet stikke havde dengang omtrent samme betydning som i dag i kortspil, nemlig at besejre. Når den ridder, der havde tabt i en turnering, måtte aflevere hest og våben til sejrherren, så kaldtes det at lade i stikken. Ludvig Holberg bruger udtrykket i den gamle betydning i sit værk Den pantsatte bondedreng.

I dag betyder udtrykket at lade i stikken noget ganske andet. Det fortæller, at man har efterladt én og overladt ham eller hende til sig selv. Man har ikke hjulpet.

Man har forladt en anden i nød og fare.

Man har svigtet.

Hvordan den evt. sammenhæng mellem den første og den anden betydning er, står – for mig – stadig hen i det uvisse. Jeg er ladt i stikken på det punkt.

Lokumsrygte Denne betegnelse opstod i Vestre Fængsel i København under den tyske besættelse fra 1940-45. Tyskernes fanger meddelte

hinanden rygter om nyheder, f.eks. ved små sedler eller ved hvisken, når de passerede hinanden på vej dertil eller derfra. Da rygterne sjældent var særligt holdbare, er udtrykket lokums-rygter siden hen blevet brugt om meddelelser, der formentlig ikke er særligt sande.

Løbe hornene af sig Det kommer fra en gammel laugsskik, ikke mindst i Tyskland. En udlært lærling fik en hat med horn på hovedet og kaldtes nu Kornut (Kanut). Det kommer af det latinske cornutus, der betyder forsynet med horn. Inden han blev svend, skulle han aflægge hatten og derved støde hornene af sig. Dette skulle markere, at han aflagde dyret i sig og blev menneske.

Udtrykket er senere kommet til at betyde, at f.eks. unge vildbasser skulle/ville kaste sig ud i et hektisk liv, så de derved kunne ”løbe hornene af sig”, dvs. blive mere fredelige og medgørlige.

M Male byen rød Dette udtryk stammer fra USA (paint the town red). Oprindelig kommer det fra en irsk-amerikansk sang, hvor man synger om, at the beacon hills were painted red.

Det var en tradition om, at fyrbakkerne (der hvor lysfyr’ene stod) var malet røde.

Det var tegn på festivitas.

Det siges også, at samme udtryk kommer fra Missisippi floden. Ejeren af et gammelt dampskib kunne vanskeligt klare sig i konkurrencen med de nye dampbåde. Så sagde den gamle skipper til sit mandskab: Paint her red, boys! Så kom der gang i forretningen!

På tysk taler man om Rot anstreichen (at male noget rødt). Det kommer af en gammel skik med at sætte en rød streg i kalenderen, når der skulle ske noget særligt festligt.

I vore dage bruges udtrykket at male byen rød som bekendt stadig. Man skal have en sjov aften med fest og farver. Dog normalt uden at male i fysisk forstand. Man bliver muligvis selv helt rød i hovedet af de mange og lange anstregelser. Men det er en helt anden sag.

•

Mayday

Dette er et radiotelefonisk nødsignal svarende til telegrafitegnet SOS. Det anvendes af skibe og fly i nød. Det stammer fra fransk m’aider, der betyder: hjælp mig.

Metusalem Han er et urtidsmenneske i det gamle testamente, søn af Enok. Han er verdens længstlevende menneske ifølge bibelen.

Han blev 969 år.

Begrebet metusalem er blevet er folkeligt synonum for olding. Den moderne version er af og til: tusse-gammel.

•

Münchhausen

Freiherr von Karl-Friedrich Hieronimus Münchhausen var en tysk officer, der levede i årene 1720-97. Han var en legendarisk pralhals og skrønemager. Der var ingen ende på alle de ”oplevelser”, han kunne fortælle om. Det var utrolige jagt-, krigs- og rejsehistorier. De dannede senere grundlag for G.A.Bürgers bearbejdede og udvidede bogudgivelse i 1786. Den er oversat til mange sprog og er blever fortalt til millioner af børn verden over.

N Nanoteknologi Nu er vi ovre i enheder, der er meget, meget små. 1 nm (nanometer) er ca.

100.000 gange mindre end diameteren på et menneskehår.. Og der kan ligge 900 millioner nanopartikler på et knappenålshoved. Avancerede mikroskoper kan ”se” nanoskrukturerne.

Ved at kunne kontrollere nøjagtigt helt ned til det atomare og det molykylære niveau, hvor enkelte atomer og molekyler placeres, kan man udvikle nye materialer og processer med funktioner og egenskabet, som ikke kan opnås på andre måder. Og det kan ske i snart sagt alle faglige discipliner.

Der er store visioneer for nanoteknologien: bæredygtige løsninger inden for energikonvertering og forureningsbekæmpelse. Bedre og mere miljøvenlige fødevarer.Mere effektive behandlingsformer i sundhedsvæsnet.

Mere præcise diagnoser, målrettede lægemidler og mere holdbare implantater.

•

Neandertalerne

Neandertal-mennesket var en af vore forfædre. Det er mere end 60.000 år gammelt Man kan besøge ham eller hende ca. 12 km øst for Düsseldorf i Ruhr-området.

Landsbyen hedder i dag Mettmann, og den ligger meget tæt på motorvejen fra Wuppertal til Düsseldorf. Dalen dér hedder Neandertal. Den er dannet af den lille flod Düssel og har fået navn efter en tysk forfatter og maler Joachim Neander (1650-80), som elskede at komme netop i denne dal.

Det var her i dalen, at arbejdere i 1859 fandt knoglerester af mennesker. De blev undersøgt af specialister, og man fandt ud af, at de var ca. 60.000 år gamle. De fik navnet Neandertal-mennesket.

I dag bruger man mest udtrykket at få en næse i forbindelse med ministre, der får en formél, politisk irettesættelse af Folketinget. Det er ikke noget, de er stolte af.

Bagefter blev findestedet glemt. Og det blev først genfundet 50 år senere.

O

Nu kan man besøge et meget interessant Neandertal Museum I landsbyen. Det illustrerer på en meget levende måde menneskets udvikling over tusinder, ja over millioner af år. Og forklaringerne er både på tysk og på engelsk.

Se mere her: See more here: http://www.neanderthal.de/en/

Næse - at få en næse Helt fra oldtiden har mange udtryk drejet sig om næsen – både på en positiv og en negativ måde. Såvel græske og romerske digtere bruger næsen som udgangspunkt for dele af deres digtning. Såsom at blive trukket rundt ved næsen; mand med en tyk næse er vanskeligt fattende; manden puster gennem næsen, hvilket viser han er vittig og klog. Danske Peder Syv brugte udtrykket: manden er så vis, som hans næse er lang.

På gammel dansk betød nesæ eller næsæ skam og vanære. Ordet næse har også ofte haft betydningen at blive skuffet eller narret.

Første gang man har citatet at give en næse er fra 1787. Her har det betydningen at give en irettesættelse. Det passer fint i forlængelse af den første betydning om skam eller vanære.

Odd Fellows Dette er et oprindelig engelsk hemmeligt selskab stiftet i første halvdel af det 18. århundrede i England. Det havde et gensidigt filantropisk formål.

Medlemmerne hjalp hinanden, når det var nødvenligt. De var i høj grad håndværksfolk. Udtrykket betyder ”sære fyre”.

Den førsate Odd Fellow loge i Danmark blev stiftet i 1878.

Odyssé Dette ord kommer fra Homers digt Odysséen om den græske helt Odysseus’s rejser. Det betyder en fortælling om en lang, eventyrlig og farefuld rejse. Og mere konkret handler den om Odysseus´s hjemrejse fra det erobrede Troja ( 1184 f.Kr.) Opgive ævred Det er et gammelt dansk udtryk, der stammer fra jordfællesskabets tid.

Bønderne havde ofte deres kvæg på samme fælles græsningsareal et stykke vej fra landsbyen, hvor alle gårdene lå samlet dengang (før 1788). Et ævred var navnet på dette fællesareal. Så når en bonde ”opgav ævred”, så betød det, at han holdt op med at deltage i dette fællesskab. Udtrykket har senere fået den almindelige betydning: give op, melde fra.

•

Oscar

Som de fleste ved, er en Oscar den mest eftertragtede pris inden for film. Den uddeles hvert år i Los Angeles inden for adskillige filmgenrer. Første gang det skete var den 16. maj 1929 ved en stor middag.

Og navnet Oscar kom officielt til fra 1939 – men det var brugt i flere år før. Hvorfor Oscar? Ja, det strides de lærde om. Der er flere personligheder fra prisens start, der har påstået, at den har navn lige præcis efter en af deres slægtninge. Det bliver nok aldrig opklaret, hvem der har ret. Og hva’ så!

Der er også det særlige ved Oscar statuetten, at enhver, der får den, forpligter sig til at tilbyde den først til giveren for 1 US $, hvis de eller deres arvinger beslutter sig for at sælge den. Hvis de ikke vil love det, beholder selskabet statuetten.

OZ De fleste ved, at betegnelsen OZ betyder Australien. Men hvordan hænger det sammen? Det er simpelt. I folkemunde (i hvert fald i Australien og på New Zealand) bliver navnet Australia ofte til ”Aussie”.

Og derfra er der ikke landt til den korte version OZ. Nogle gange bliver en australier kaldt en aussie. Eller en Sheila eller en Bruce. Det siges at være de mest brugte pige- og drengenavne i Australien.

P Parkinsons lov Den britiske historiker Cyril Northcote Parkinson (1909-93) skrev i 1958 en bog,

hvor han præsenterede sine love om, hvordan det offentlige nærmest helt automatisk vokser og vokser.

En af dem var: en embedsmand ønsker at forøge antallet af sine underordnede, ikke af sine konkurrenter. En anden lov: embedsmændene skaber arbejde for hinanden. Derfor stiger antallet af beskæftigede progressivt, uanset at arbejdet ikke øges, ja selv om arbejdsområdet indskrænkes. Og en tredje af Parkinsons love: statsudgifterne stiger uden påviselig årsag lige så progressivt som de ansattes antal.

Parkinsons lov er siden blevet et begreb, der betyder, at det offentlige knopskyder, dvs. automatisk bliver større og større. Det er ikke noget positivt begreb. Når nogen siger, at ”dette er helt Parkinsons lov”, så mener man, at tingene går for vidt. Og at der derfor bør gribes ind.

Penge lugter ikke Dette udtryk siges at stamme fra en hændelse under den romerske kejser Vespasian (9-79). Han havde besluttet til til at lægge en skat på nødtørftshuse (toiletterne). Det var hans søn Titus meget imod. Så holdt Vespasian en mønt hen under næsen på sønnen og spurgte, om den lugtede. Da Titus svarede nej, erklærede Vespasian: Og den kommer endda af nødtørftshusene!

Efter Vespasian hedder nødtørftshusene i Paris iøvrigt stadig Les Vespasienne.

I dag betyder udtrykket penge lugter ikke, at det er ligegyldigt, hvor penge kommer fra. Også hvis det er fra noget ”snavs”, dvs. noget mere eller mindre lovligt. Penge er penge, som man også siger. Med andre ord: udtrykket er ikke særlig positivt.

Penicillin Penicillin har sin historie tilbage til 1929.

Skotten Alexander Flemming navngav nemlig dette år stoffet, som han havde opdaget året før. Han havde også uden større succes forsøgt at afprøve det på hudinfektioner, men det var først 1938-41, at det lykkedes briterne H. Florey og E.B. Chain at fremstille et koncentreret penicillinpræparat, der kunne helbrede infektioner hos dyr og mennesker. Under 2. verdenskrig kunne både briterne og amerikanerne fremstille det i store mængder, som reddede livet for mange sårede ved fronten. Først efter krigen kom stoffet ud til almindelig ”civil” anvendelse i andre lande. Undtagen altså et sted!!

Her i landet lykkedes det i 1944 professor K. A. Jensen at isolere en penicillinsvamp og sammen med Løven Kemiske Fabrik at fremstille penicillin til praktisk klinisk brug - i al hemmelighed og i begrænset omfang. Man ønskede ikke at besættelsesmagten skulde få fat i dette ”vidundermiddel”.

Pernittengryn Dette udtryk stammer fra beretningen om gamle Per, der gik på markedet for at købe suppegryn. Den slags blev solgt med en snes (20) pr. køb. Da Per kom hjem, talte han dem. Her viste det sig, at den sidste lille pakke, han købte, kun havde nitten gryn. Derfor gik han tilbage til markedet for at klage. Her blev han helt til grin, fordi han han gik så voldsomt op i denne lille detalje. Man gav ham øgenavnet Pernittengryn.

Udtrykket bruges den dag i dag om en meget nøjeregnende person, der lægger overdreven megen vægt på petitesser og detaljer. Det er en negativ betegnelse, så

man skal ikke være stolt af at blive kaldt en pernittengryn.

Der er nogen, der i stedet bruger ordet flueknepper. Det er i øvrigt et forvansket ord. Det hedder egentlig flueknippe, dvs. at man bundter fluer i et knippe. Altså samme betydning – at man beskæftiger sig med ligegyldige småting.

Perth Byen blev grundlagt i 1829 af captain James Stirling. Den har sit navn fra Perth i Skotland. Ordet perth kommer fra det nu uddøde skotske sprog pictish og betød træ eller lav skov.

Byen udviklede sig især i slutningen af 1800-tallet på grund af guld-fund i området.

Byens vækst skete især efter 2. verdenskrig, hvor der kom masser af indvandere, især fra England, Grækenland, Italien og Jugoslavien. Den har i dag næsten 2 mill. indbyggere og er Australiens 4. største by. Der er indbyggere fra omkring 140 lande verden over.

Byen er hovedstad i Australiens største og rigeste stat, Western Australia. Det er ikke mindst de mange miner, der har givet området dets rigdom. Man kan finde næsten alle tænkelige metaller og andre råstoffer i området, og der flyver masser af fly hver dag ud af Perth med arbejdere til og fra disse miner.

Perth ligger langt fra de andre storbyer i Australien. Den nærmeste storby er faktisk Singapore!

Her er byen officielle hjemmeside: http://www.perth.wa.gov.au/ Byens våben ser således ud:

kærlighed opstået om helt usanselig kærlighed mellem mand og kvinde.

Flere filosoffer har dog hævdet, at Platon er urigtigt fortolket på denne måde, og at Platon udelukkende tænker på trangen til filosofisk erkendelse.

Peter-princippet Dette udtryk siger, at der er en tendens til, at alle ansatte forfremmes ud over deres evner, altså de ender med at blive inkompetente / uduelige til deres job.

Udtrykket blev i sin nyeste form lanceret i en humoristisk skrevet bog af canadieren Lawrence J. Peter i 1969 (deraf navnet), The Peter Principle.

Men allerede tilbage i 1910 skrev Jose Ortega e Gasset, at alle ansatte burde degraderes til niveauet under det, de arbejder på. Dette ville give det bedste arbejde.

Til situationen hører også – hvad andre har beskrevet – at i en sådan situation finder disse folks underordnede ud af at manipulere med deres inkompetente overordnede, så de ikke blander sig i deres arbejde. Man kalder det på engelsk: Managing upwards.

Gad vide, om dette princip eksisterer i dag – spørger en gammel rotte i EU administrationen Platonisk kærlighed Den græske filosof Platon (427-347 f.Kr) lovpriser i en af sine dialoger den højeste kærlighed, som mennesket må hæve sig op til fra den sanselige, lavere kærlighed. Det er den højere kærlighed, der åbner evnen til at se sjælens og karakterens skønhed. Af denne lovprisning er udtrykket platonisk

I dag bruges udtrykket platonisk kærlighed vel nogenlunde som den første udlægning af den store filosof. Med andre ord: mere følelses-kærlighed end bare den kontante, fysiske af slagsen!

Plimsoller Navnet stammer fra den engelske politiker Samuel Plimsoll (1824-98). Han førte en indædt kamp mod skibe, der ikke var sødygtige (også kaldt ”dødssejlere” eller på engelsk ”coffin ships”). De sejlede rundt, ofte med stor overlast, fordi ejerne gerne ville have dem til at forlise, så han kunne indkassere forsikringssummen. Plimsoll ville derimod sikre engelske sømænd mod druknedøden som følge af disse forhold. I 1875 lykkedes det at få en lov igennem det britiske parlament, hvor sådanne skibe blev forbudt. Der indførtes f.eks. officielle lastelinjer på ydersiden af alle skibe, så man udefra kunne se, om lasten var tungere end tilladt. Med andre ord: en plimsoller er et sø-udygtigt skib, en ”dødssejler” Polsk rigsdag Dette udtryk sigter til forholdene i Polen fra 1572 til 1795. I den periode herskede der i den polske rigsdag (der især havde adelige medlemmer) en sådan uenighed, at næsten intet kunne vedtages. Det kom bl.a. af, at der til beslutninger krævedes enstemmighed. Ethvert medlem af Rigsdagen kunne nedlægge veto (kaldet liberum veto = frit veto), hvorved en sag kunne standses.

Udtrykket en polsk rigsdag hentyder i dag stadig væk til, at der hersker så stor uenighed, at intet vedtages. Man kan kalde det beslutningsmæssigt kaos. Det kan være, fordi der gælder en regel om veto, f.eks. for ethvert land – stort eller lille -, eller fordi partidisciplin eller grundige forberedelser lader meget tilbage at ønske.

FN’s sikkerhedsråd med dets regel om veto til hvert af de permanente medlemmer lammes ofte og kan ikke tage beslutninger (f.eks. om krigen i Syrien). EU lammes på samme vis i mange tilfælde af, at meget fortsat skal vedtages i enstemmighed.

Tænk på, hvor amerikansk politik ville være henne, hvis alle 50 stater skulle være enige, før en beslutning kunne træffes.

Derfor er udtrykket en polsk rigsdag ikke noget positivt. Og det bør man tænke på, når man diskuterer, hvordan f.eks. EU bør udvikle sig og gøre sig mere beslutningsdygtig, så Europa ikke skal gå hen og bliver irrelevant og i stedet helt være underlagt hvad store lande rundt omkring i verden beslutter.

Potëmkin-kulisser Dette udtryk stammer fra 1700-tallets Rusland. Zarina Katarina den Store havde en generalguvernør i det sydlige Rusland, der hed Grigorij Potëmkin (udtales: Patjomkin). Han levede i årene 1739.91.

Han var en dynamisk officer, der var optaget af mangt og meget, ikke mindst kvinder (zarinaen inkluderet). Da han i 1787 skulle vise Katarina rundt i sin del af landet, lod han forinden hele kulisse-byer opføre for at give hende det bedst mulige indtryk. De så alle velholdte og indbydende ud. Og de var fyldt med folk, der så sunde og veltilfredse ud. Zarinaen skulle få det indtryk, at egnene blomstrede under hans

styre. Men inde bag kulisserne var alt som før: trist og underudviklet.

Når man derfor i dag taler om Potëmkinkulisser, så mener man, at tingene ikke altid er, som de ser ud ved første øjekast.

En pyntet ”virkelighed” svarer ikke til realiteterne.

Q Quo vadis ?

Det er latin og betyder: Hvor går du hen?

Ifølge legenden var det apostlen Peters ord til Jesus under flygten fra Rom. Udtrykket er også titlen på enberømt roman af Henrik Sienkiewicz.

R Rabundus Dette er navnet på en domherre, der levede i Lübeck omkring 1420. Da han var død, blev han begravet bag alteret i byens domkirke. Det viste sig efter hans død, at han havde begået bedragerier. Måske var det derfor legenden lod ham gå igen. På sine genfærds-togter lagde han en blomst på den af de endnu levende domherrers stol, som næste gang skulle dø. Men det var åbenbart i blomsten, ikke i den afdødes vilje, at kraften lå. For da en domherre opdagede en blomst på sin stol og uden at nogen så det kastede den over på en kollegas stol, så var det kollegaen, der gik Rabundus, dvs. døde.

Regne skomagerdrenge Det kommer fra en gammel skik, hvor skomagerne holdt fri om mandagen (Blå Mandag eller Skomager-Mandag). De

mange skomagerdrenge løb rundt i gaderne – især når der skete noget spændende. Ofte flød Københavns gader over, når det øsregnede, og så plaskede skomagerdrengene med bare ben rundt i vandet eller sejlede omkap på de svømmende rendestens-brædter.

Så udtrykket det øsregner er derfor lige siden blevet til: det regner skomagerdrenge - også på andre dage end mandag!

På tysk er det tilsvarende udtryk: es regnet Bauernjungen, så her må det være bondedrengene, der fór lystigt omkring, når regnen faldt i stimer. Og på engelsk hedder det: it rains cats and dogs. Man mener, at dette udtryk stammer fra 1600tallets England, hvor øsregn i de meget snævre og ulækre gader ofte førte døde/druknede katte og hunde med sig.

Rent mel i posen Det er et udtryk fra dengang, hvor bønderne skulle betale akcise (told, afgifter), når de tog ind til København for at sælge deres varer på markedet. Ved hver indfaldsvej til byen lå de såkaldte akciseboder (nogle af husene er der endnu).

Her tjekkede ”tolderne”, hvad bonden havde med, og hvad afgiften var. Og så betalte han. For at sikre sig, at der ikke var skjult andre varer i melsækkene eller andre sække med varer til lav afgift, havde opkræveren en lang metalpind, han kunne stikke igennem poserne/sækkene. Derved kunne han opdage eventuelt snyd. Han kunne med andre ord på denne måde konstatere, om bondemanden havde rent mel i posen”.

I overført betydning bruges udtrykket i dag til at sige, at en person siger sandheden og ikke skjuler noget.

•

Roskildesyge

Dette er som bekendt en voldsom maveinfektion, der giver opkastning, diarré og ondt i maven. Den kaldes på engelsk Norwalk desease, fordi den engang tog et voldsomt omfang blandt de fleste børn på en skole i byen Norwark i Ohio i USA. Og hvorfor hedder den Roskildesyge på dansk? Fordi ca, en tredjedel af Roskildes indbyggere blev ramt af den i vinteren 1935. Og da Ugeskrift for læger året efter beskrev epidemien, gav det den navnet: Roskildesyge.

Ræv bag øret Dette er et gammel udtryk fra Middelalderen. Det er baseret på en folkelig tro på, at meget udtående øren tydede på snuhed. Man brugte på tysk udtrykket: Etwas hinter den Ohren haben (have noget bag ørerne).

Allerede i Oldtiden havde fabler beskæftiget sig med rævens snuhed. I løbet af 1600-tallet blev ræven direkte et symbol på snuhed. Den danske folkeminde-samler Peder Syv (1631-1702) taler om at have en ræv i ærmet (datidens vide ærmer var gode til at holde noget skjult i). I Svend Grundtvigs værk Danske Folkeæventyr fra 1876 findes der et kort eventyr, hvor en virkelig ræv tager bo bag en mands øre og får syv hvalpe.

I nyere tid brugte tegneren Alfred Schmidt (1858-1938) altid at tegne Venstre-lederen I.C.Christensen med en ræv bag øret. Det morede iøvrigt IC selv.

Den dag i dag betyder udtrykket, at en person har en ræv bag øret, at vedkommende en snu og udspekuleret.

Man skal tage sig i agt, når man har med ham eller hende at gøre.

Rød tråd Der går en rød tråd gennem det, siger man.

Det er et udtryk, der stammer fra den britiske flåde. Den havde for flere hundrede år siden det problem, at en masse af dens tovværk blev stjålet, og man kunne ikke opspore det igen. Derfor begyndte man at væve en rød tråd igennem alle tovværk. Så kunne de formastelige tyveknægte lettere blive fundet og tovet bragt tilbage til marinen. Metoden bruges stadig. I dag er den dog raffineret på den måde, at mens tov fra flådestationen i Portsmouth stadig har den røde tråd indbygget, så et tovværket fra stationen i Plymouth gulgrøn. Den danske flåde brugte metoden indtil år 1900.

I dag bruges udtrykker den røde tråd for at sige, at der en en sammenhæng i tingene.

Det kan også bruges i betydningen et tegn.

Røven af 4. Division Da den danske hær i februar 1864 i nattens mulm og mørke havde rømmet Dannevirke og derefter blev slået på Dybbøl i april, trak resterne af hæren sig hastigt tilbage i forskellige retninger. 4. division under general Hegermann-Lindencrone forsvandt i hast nordpå i Jylland og opgav bl.a. den stærke fæstning i Fredericia. Den kom i lidt kamp ved Lundby syd for Aalborg og smuttede så bl.a. over til Mors.

Man sagde dengang, at det eneste prøjserne hele tiden så, var "røven af 4. division".

S

•

Saint Patrick’s Day

Det er den 17. marts, og den er Irlands nationaldag. Hvorfor er den det? Fordi den er opkaldt efter landets første biskop Saint Patrick, der døde som 76-årig den 17. marts 461 e.Kr. Han var oprindelig født i det romerske England, men kom til Irland for at indføre kristendommen. Det siges, at han brugte den tre-bladede shamrock (trekløver) til at forklare de irske hedninge om den hellige treenighed.

Denne grønne shamrock bæres af alle irere, i hvert fald på Saint Patrick’s Day. Og den er også skyld i, at Irland og irere ofte forbindes med farven grøn. Dagen fejres af irere og af mange andre verden over. Og det er vist den eneste nationaldag i et andet land, der altid fejres med en stor reception i Det Hvide Hus i Washington – og altid med irske toppolitikere som nogle af æresgæsterne.

Sankt Gertrud - glansen er gået af Sankt Gertrud Sankt Gertrud levede i årene 626-59 og var abbedisse i Brabant - faktisk i nærheden af hvor vi bor her i Belgien, dvs. leder af et nonnekloster. Hun blev senere gjort til helgen for de vejfarende. Og træskårne billeder af hende blev ofte sat op langs vejene. De var som andre helgenbilleder malet og forgyldte. Men vejr og vind fik efterhåndende forgyldningen til at falde af.

Den danske sprogforsker og præst Peder Syv (1631-1702) skrev om det på denne måde: "Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende!". Med andre ord: man skal stadig ære helgener, selv om glansen er gået af dem.

I nutiden betyder udtrykket snarere tabt skønhed - eller at tingene ikke længere er så kønne, som de plejede at være!

Schweizergarden Dette er verdens ældste og stadig eksisterende hær. Den blev grundlagt i 1506. Den er Vatikanets hær . Den bestod – og består stadig – af 80-90 mand. Og soldaterne er fortsat først og fremmest rekrutteret i Schweiz. Det er en stor ære for unge schweizere at blive hyret til dette job.

Sinkadusen Udtrykket stammer fra et fransk og middelnedertysk terningespil. Hvis man i dette spil fik først et slag med fem øjne (fransk: cinque og ældre tysk: sinke) og derefter et slag med to øjne (ældre fransk: doues – ældre tysk: dus), så var man meget uheldig. Man havde fået én på sinkadusen!

I dag står udtrykket for modgang eller uheld. Det kan også betyde et kraftigt slag i hovedet.

ordsprog dengang. Det er så senere blevet til: Skomager – bliv ved din læst!

I dag betyder udtrykket, at man ikke bør udtale sig om noget eller gøre noget, man ikke har forstand på.

Slag på tasken I gammel tid var tasken i dette tilfælde en prangerpung. Det vil sige en særlig tilsnøret stor læderpung, hvor man havde sine penge. Blandt andet hestehandlere var kendt for at have en prangerpung. I stedet for at åbne den og møjsommeligt tælle efter kunne man slå på den og efter lyden af mønter og sedler hurtigt anslå, hvor meget der var i pungen. I visse tilfælde kunne der også være tale om en patrontaske.

I dag betyder udtrykket et slag på tasken et gæt. Og det svarer meget godt til den oprindelige betydning.

Der er af og til nogen, der siger et skud på tasken. Men det er en bevidst eller ubevidst en sammenblanding med en anden vending, et skud i tågen. Det betyder, at man gætter helt ud i det blå, det vil sige uden at have nogen basis for sit gætteri overhovedet.

Skomager – bliv ved din læst Dette udtryk stammer helt fra Alexander den Stores tid. Han levede 356-323 f.Kr. Alexanders store hofmaler hed Apelles.

Han var kendt for at udstille sine billeder på en sådan måde, at han selv uset kunne studere folks reaktion. En dag ændrede han en detalje ved en sko på et maleri for at studere folks reaktion. En skomager bemærkede fejlen. Men da han fortsatte med at kritisere den måde, benene var malet på, ville Apelles ikke længere høre på ham. Ikke bør en skomager dømme ud over skoen, udbrød Apelles. Og det blev til et

Smed – at rette smed for bager Dette udtryk kommer fra den norskdanske digter Johan Hermann Wessel (1742-85). Han skriver i sit digt Smeden og Bageren (fra 1777) om en særlig begivenhed i en landsby. Digtet er skrevet for på humoristisk vis at kritisere retsvæsnet og manglen på fornuft i samfundet. Smeden havde forbrudt sig.

Men da man i denne landsby kun havde én smed, men to bagere, henrettede man som straf den ene bager. Dommeren fandt

”intet i loven hvorved forbuden er for smed at rette bager”. En senere forkortet form af citatet er mere almindelig og helt forkert: at rette smed for bager. Det var jo ikke smeden, der blev henrettet i stedet for bageren.

I dag betyder udtrykket for smed at rette bager, at det man gør eller foreslår at gøre er fuldkommen uretfærdig.

sanseindtryk kan føle ”sommerfugle i maven”, sitren i knæene eller hjertebanken, er det fordi en del af signalerne transmitteres via det autonome nervesystem. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor. Men det tjener måske til at gøre os ekstra opmærksomme på en fare eller en glæde.

Denne kildrende fornemmelse i mellemgulvet kan f.eks. ske, når man ser sin elskede eller pludselig bliver bange for noget. Eller begge dele på én gang ;-)

Solemærker Udtrykket et solemærke kommer fra ældre dansk juridisk sprog. Det var betegnelsen for et døgn. Inden trende solemærker, står der i Danske Lov fra 1683. Det vil sige tidsrummet inden for de to tidspunkter, hvor solen stod i samme position (ved samme mærke).

Sorte får

Betegnelsen solemærke blev af og til også brugt om julemærke (se dette). De var mærker, bonden satte på sin loftsbjælke hver af de 12 juledage for at ”vide”, hvordan vejret (solen) blev hver af de kommende måneder.

I dag taler man om familiens sorte får, når man tænker på et familiemedlem, der skiller sig ud ved at være anderledes på en negativ måde. Det kan være i opførsel eller i begavelse. Med andre ord: det er ikke ment positivt, når man betegner en anden person som det sorte får.

Derfra kommer udtrykket: efter alle julemærker at dømme. Det er senere blevet forvansket til: efter alle solemærker at dømme.

Sommerfugle i maven Vort nervesystem er delt i to dele: det vi har kontrol over, og det der styrer sig selv, det såkaldte autonome nervesystem.

Når vi via sanserne modtager signaler fra omverden, f.eks. ved syn eller lyd, transmitteres de til hjernen ved elektrokemiske signaler. Her bearbejdes de og bliver bevidstgjorte. Når man ind imellem ud over de almindelige

I gammel tid var det en overtro, at det betød ulykke at have et eller flere sorte får i fåreflokken. Dette kom sig af, at man fik en lavere pris for sort uld end for den hvide uld.

Spidsrod Dette var en soldaterstraf i Middelalderen.

Den soldat, der skulle straffes, f.eks. fordi han var deserteret eller var udeblevet fra tjenesten. Han skulle med bar ryg og med bundne hænder løbe mellem to rækker af 300 soldater, der alle piskede løs på ham med hasselkæppe. Det vil sige, at soldaten fik 900 slag. For at sikre at alle deltog, stod der en officer bag ved hver soldat. Og hvis han ikke deltog i pryglene, fik han selv prygl af kæppeslag fra officeren.

En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand var hyppig. Normalt ansås ni gange spidsrod for dødsstraf.

Den 16. december 1709 blev to soldater ved Marineregimentet idømt 36 gange spidsrod imellem 3000 soldater (108.000 slag). Det var reelt dødsstraf.

Under Frederik IV’s landmilits fra 1701 skulle karle og unge husmænd deltage i militsen fra de var 18 år til de var 45. Hver søndag skulle de møde til eksersits ved kirken efter gudstjenesten. Første gang de udeblev fra eksersitsen, blev de idømt 3 års ekstra tjeneste. Anden gang skulle de løbe 3 gange spidsrod. Tredje gang blev de henrettet eller fængslet på livstid.

Straffen blev anvendt mange steder helt op i 1800-tallet. I Danmark var denne afstraffelse i den militære straffelov frem til 1846.

I dag betyder udtrykket at løbe spidsrod, at man på grund af et eller andet bliver mundtligt angrebet fra alle sider.

•

Spirantværk

Dette ord er et gammelt dansk udtryk og betyder dårligt kram. Det kommer fra et tysk dialektord, der hedder speranzien, omsvøb eller dikkedarer. Man taler også om, at noget er spirantskidt. Det er en uholdbar vare.

Og hvis man siger at nogen er spirantende gal, så er meningen ganske enkelt, at vedkommende er splittergal.

Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande. Struensee lavede godt nok en helligdagsreform næsten 100 år senere, hvor han afskaffede halvdelen af de daværende 22 helligdage bl.a.

Helligtrekongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Men han lod Store Bededag overleve, og traditionen har dermed gjort ham til ophavsmanden!

Stor fod - at leve på en stor fod Dette udtryk stammer fra Middelalderens snabelsko, der i stor udstrækning blev brugt i det 14.-15. århundrede og efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var dem med de største sko lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest velhavende.

I dag betyder udtrykket at leve på en stor fod at leve overdådigt og flot, også selv om man måske ikke helt har råd til det.

Storm i et glas vand Store Bededags historie Mange tror, at Struensee opfandt Store Bededag. Det er ikke korrekt. Idémanden bag den er Hans Bagger, som var biskop i

Dette er et meget gammelt romersk ordsprog. Cicero (106-43 f.Kr.) citerer det flere steder i denne form: Han rejste en storm i en lille øse. Senere brugte franske

Montesquieu (1689-1755) betegnelsen Une tempête dans un verre d’eau ( direkte oversat: et storm i et glas vand) i sin beskrivelse af politisk uro i miniaturerepublikken San Marino.

Det tilsvarende engelske udtryk er (naturligvis): A storm in a tea cup.

Betydning var dengang som i dag, at noget, der sker, er ret ligegyldigt. Det giver udtryk af at være vigtigt. Men der er det ikke.

Stor ståhej for ingenting, som Shakespeare (1564-1616) formulerede det.

Studehandel Dette udtryk bruges i dag især i betydningen politisk studehandel.

Det oprindelige ord studehandel betegner en meget vigtig del af Danmarks økonomi fra omkring 1500 og en to-tre hundrede år frem. En stud er en kastreret tyr. Når bøndernes køer kælvede, slagtede de oftest kviekalvene og spiste dem på gårdene.

Tyrekalvene blev kastreret og sat på græs i 4-5 år for at blive opfedet. Når de om sommeren var ude på græs, kaldtes de græsøksne. Når de om vinteren var inde i staldene, hed de fodernød. Når de efter 4-5 år var store og tunge, solgte bønderne dem til en købmand eller en godsejer. Han sendte dem videre til kvægmarkeder ved Hamborg, hvor han solgte dem til storkøbmand. Her handlede og prangede man om prisen. Man lavede en studehandel. Studenes videre vej var enten til slagterierne i Hamburg eller videre til Oldenburg, Holland eller Brabant (det nuværende Belgien). Her kom de ofte på græs igen for at blive endnu større, inden de blev slagtet.

Denne studehandel var meget omfattende.

En opgørelse fra årene 1545-79 viser, at

40.000 stude på denne måde blev solgt på markederne i Tyskland.

Det er iøvrigt interessant, at det tilsvarende tyske ord er Kuhhandel. Altså ko-handel.

Og på engelsk siger man horsetrading. Det var især heste, man solgte på denne måde i England.

I nyere tid taler man ofte om politisk studehandel. Dette er ikke handel med politikere! Men udtrykket er helt sikkert inspireret af prangeriet i studehandelen i gamle dage. Det er aftaler mellem politiske modstandere, hvor hver part giver afkald på nogle af deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå fordele på kort sigt. Det er ikke noget, der ses særligt positivt på af vælgerne. Men det er ofte en nødvendighed for at få ting aftalt og sat i gang.

Svale – Én svale gør ingen sommer Dette udtryk stammer helt tilbage fra den oldgræske historie-fortæller (story-teller) Æsop. Han levede omkring 620 f.Kr. Han var muligvis en slave, som på grund af sin klogskab blev rådgiver for konger og for by-stater. Især hans mange fabler er meget kendte. De handler ofte om dyr, der taler, og som har menneskelige egenskaber.

I fabel 304 fortæller han om en ung mand, der sælger sin kappe, da han ser forårets første svale. Derefter oplevede han at se, at svalen dør på grund af kulde.

Udtrykket Én svale gør ingen sommer er senere brugt af mange tænkere og historiesamlere. Den græske filosof Aristoteles ( 384-322) var en af dem.

Danske Peder Syv (1631-1702) var en anden.

I dag bruges udtrykket stadig væk. Og det betyder, at man ikke skal blive overmodig og tro at noget er sikkert og vist, bare fordi

man ser et enkelt tegn, der peger i den retning. Eller sagt med andre ord: Drag ikke for hurtige konklusioner. Spis brød til!

Den sydlige halvkugle udmærker sig også ved, at solen en stor del af tiden står i nord.

Og der er sommer, når vi i nord har vinter – og omvendt. Ved den sydlige halvkugles højsommer står solen lige over Stenbukkens vendekreds, det sydligste den kommer.

Sydkorset

Og så er der en lille sjov pudseløjerlighed: På den sydlige halvkugle løber vandet venstre om (dvs. mod uret), når det løber ud, f.eks. af badekarret. Hvorfor? Det skyldes jordklodens omdrejning. Hvordan løber det så ud, hvis man er lige på Ækvator, f.eks. i Singapore? Så løber det direkte ned – uden at dreje til den ene eller anden side.

Dette er et kendt stjernebillede på den sydlige halvkugle. Det er himlens mindste stjernebillede. Det ligger ved siden af Centaurus og består af 4 klare stjerner, der former et kors.

Sydkorset har siden oldtiden været et kendt himmelfænomen, som har givet anledning til mange forestillinger og myter.

Australien bruger direkte Sydkorset i sit flag – med det britiske Union Jack oppe i det ”nordvestlige hjørne” af flaget. Også andre lande bruger Sydkorset i deres flag: Brasilien, New Zealand, Papua New Guinea og Samoa.

Iøvrigt erd et med sydkorset som med næsten alle andre sjerner sådan, atd e stjerner, der indgår id et, overhovedet ikke ligger i nærheden af hinanden. De ligger millioner af lysår fra hinanden. 1 lysår er ca. 9,5 milliarder km ! Det ser bare ud her fra vores planet, som om de ligger tæt på hinanden. Men det gør vel ikke noget  Sydlige halvkugle Dette er den del af jordkloden, der ligger syd for Ækvator. Den omfatter hele kontinenter (Australien og Antarktis) eller dele af kontinenter (Afrika og Sydamerika). Det er klart den halvdel af kloden, hvor der er mest vand (store dele af både Stillehavet, Atlanterhavet og Det indiske Ocean og hele Sydhavet.)

Mere vigtigt er det, at ozonlaget omkring jorden er tyndere end over den nordlige halvkugle. Derfor slipper mere af den farlige ultraviolette stråling igennem til jordkloden. Og derfor har f.eks. Australien mange flere tilfælde af hudkræft end os på de nordlige breddegrader.

Syndfloden Historisk mener man, at Syndfloden formentlig kom dengang i forhistorisk tid, hvor Middelhavet brød igennem Bosporus ind til Sortehavet. Middelhavet stod før gennembruddet ca. 8 meter højere, og det er klart, at et gennembrud resulterede i en enorm katastrofe. Det siges også, at Noahs Ark landede på Ararat bjerget, der netop ligger ved den østlige ende af det nuværende Sortehav.

Iøvrigt er det interessant, at alle tre store religioner har stort set samme historie om Syndfloden i deres hellige skrifter.

Syv – ni – tretten

Udtrykket er en overtroisk afsværgelsesformular. Den er i hvert fald kendt fra omkring år 1900, og man mener, at den er opstået trinvis: 7 regnedes for et heldigt tal, 9 for overvejende uheldigt.

Deraf en vending fra midten af 1800-tallet: Hverken syv eller ni , dvs. hverken heldigt eller uheldigt. Hertil føjedes 13. Det skete måske under indflydelse af, at 13 også betragtes som et uheldigt tal, og almindelig overtro fra gammel tid påbyder at afsværge det onde ved at nævne det (den modsatte opfattelse var også almindelig).

Andre forklaringer kunne være, at 13 ligesom 7 er et primtal. Eller måske er forklaringen, at man vil have afsluttet den åbne rytme 7-9 med 13, så det hele lyder mere mundret og afsluttet.

Syvsoverdag Det kommer fra en legende om syv kristne brødre, der gemte sig i en bjerghule for den romerske kejser Decius’s soldater. Da de alligevel blev opdaget, spærrede soldaterne indgangen til hulen med store sten for at brødrene kunne sulte ihjel.

Da nogle hyrder to hundrede år senere ( i år 447 e.Kr. ) fandt brødrene, vakte den friske luft dem til live igen. Derefter kunne de dø ( igen ), da de glade fik at vide, at kristendommen i mellemtiden havde sejret.

Gamle danske vejrvarsler for denne dag siger, at Regn på Syvsoverdag giver våd høst – og Solskin på Syvsoverdag er varsel om solskin de kommende uger.

•

Syv underværker

I Oldtiden talte man om verdens 7 underværker. De var: Egyptens pyramider, Babylons hængende haver, Feidias Zeus statue i Olympia, Artemis-

templet i Efesos, Mausolæet i Halikarnassos, Kolossen på Rhodos og Fyrtårnet på Faros.

I dag eksiterer kun pyramiderne og lidt af Mausolæet i Halikarnassos (nu Bodrum i Tyrkiet).

Sætte nogen griller i hovedet Udtrykket at sætte nogen griller i hovedet stammer oprindelig fra tysk. Ordet griller kommer af det latinske ord gryllidæ, der betyder fårekyllinger. Man troede i gamle dage, at hvis man så disse insekter i sin have, så varslede det lig, altså at nogen døde. Det kunne også dengang forståes i overført betydning. Holberg lader i fortællingen Barselsstuen Jeronimus snakke om, at jeg har fået Griller i Hovedet og tviler om min hustrues Troskab!

I dag betyder udtrykket, at man har fået nogle tossede ideer. Man er røget ud af en tangent.

T Tage nogen på kornet Dette århundredegamle udtryk har en meget enkel baggrund: det kommer fra militæret. Når man vil skyde nogen (og det vil man som bekendt i krig), sigter man på dem med sit gevær ved hjælp af sigtekornet på geværet. Det er et mærke bagerst oven på geværløbet. Når man holder sit gevær sådan, at man ser dette sigtekorn ”passe ind” i et andet mærke forrest på geværløbet, så sigter man direkte på målet.

Og trykker man så endda på aftrækkeren , og geværet er ladt, så har man en god chance for at ramme plet. Man har vedkommende på kornet.

I overført betydning betyder udtrykket at tage nogen på kornet, at man ”har læst vedkommende præcist ” – at man nøjagtig ved, hvad han eller hun mener eller er ude på.

Tamperdage Det var fire fastedage ( en i hvert kvartal ), som den katolske kirke holdt i gamle dage.

Det var de dage, hvor Tamperretten arbejdede. Det var den Ret, som tog sig af ægteskabssager. Den bestod i årene 1542 – 1797.

Tuborg

Tynd tråd - Hænge i en tynd tråd Man taler om at ”hænge i en tynd tråd”.

Eller et ”det var på et hængende hår”.

Det kommer fra et græsk sagn om Damokles-sværdet. Det er senere bl.a. andet gengivet af romerske Cicero.

Damokles havde lovprist sin herre i Syrakus på Sicilien, Dionysos. Da han besøgte Dionysos, blev han beværtet med stor pragt. På et tidspunkt bad Dionisos Damokles om at kigge opad. Her så han et skarpslebet sværd hængende i et enkelt hestehår lige over sit hoved. Meningen med dette var, at Dionisos ville minde sin gæst om den fare, der altid truer selv den største jordiske herlighed.

Hvornår smager en Tuborg bedst?

Svaret er: ALTID. Og svaret blev i 1943 givet af Perikles på den berømte Tuborgplakat. Han var en af humoristen og tegneren Storm P.'s figurer.

Storm P. hed i virkeligheden Robert Storm Petersen. Han levede 1882-1949. Han lavede ialt ca. 60.000 tegninger og omkring 100 malerier. Mest kendte er nok hans serie"Dagens flue" fra 1939 og fremad. De var små sentenser med humoristiske tegninger, alle med et filosofisk indhold om hverdagens problemer.

Tycho Brahes dage Det er 32 bestemte dage i årets løb, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600tallet ud fra sine beregninger udpegede som særligt uheldige. Sikke noget gammelt sludder  Udtrykket bruges i dag i overført betydning. Man kunne også sige: Det er nok ikke én af dine heldige dage!

Tælle til tyve Dette er et ældgammelt råd mod overilelse.

Ludvig Holberg (1684-1754) brugte det i komedien Den politiske Kandestøber: Han lader Herman von Bremen gentage et råd, han har læst sig til: ”Når én bliver overvældet af vrede, skal man tælle til tyve, imidlertid går ofte vreden over!” . Før Holberg brugte den danske sprogforsker Peder Syv (1631-1702) det samme udtryk.

Han mente, at det kom fra den græske historiker Plutarchos (4-120 e.Kr.). Peder Syv udvider sit råd mod vrede ved også at foreslå, at man nævner de 24 græske bogstaver eller at man læser Fadervor grundigt, før man hævner sig Tøflen Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for

sjov sloges om at træde den anden på foden.

I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.

U Ubehøvlet Behøvling var en gammel laugsskik ved optagelse i lauget. Man ”høvledes” ren for smuds gennem en række ceremonier. Disse udartede sig efterhånden sådan, at de blev afskaffet. Udtrykker ubehøvlet betød derfor dengang, at man ikke var optaget i lauget.

I dag betyder udtrykket, at man er uden manérer. Man ved ikke, hvordan man opfører sig. Man generer andre mennesker gennem sin ubehøvlede opførsel.

Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der gik ud på følgende: Hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den, der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.

I nutiden ved alle, at udtrykket bruges for at fortælle, at en gift person – normal manden ! – er helt eller delvis domineret af konen. Han er en tøffelhelt.

Urias post Dette begreb stammer helt tilbage fra Samuels Bog i det gamle testamente. Kong David skrev et brev om, at soldaten Urias skulle stilles blandt de forreste krigere, hvor kampen var hårdest, så han kunne blive slået ihjel. Derfor har udtrykket han har en Urias-post lige siden betydet, at man er sat i en yderst farlig situation.

Ugler i mosen

V

Dette er et gammelt udtryk, der oprindeligt (f.eks. hos Peder Syv) lød: Der er ulve i mosen. Det betød, at der var noget farligt eller noget lusket på færde. Men efter den sidste ulv (dengang) i Danmark blev skudt i 1752, begyndte man at ændre talemåden.

Det kom ifølge gamle leksika muligvis også af, at man bl.a. i Sønderjylland blev ved med at sige: Der er uller i mosen. Det gled efterhånden – da ulven altså ikke var i landet længere – over til det nuværende udtryk: Der er ugler i mosen.

Valborgsaften

Nu hvor ulven muligvis (og uheldigvis) er på vej tilbage til den danske natur, laver man måske udtrykket om igen  Under tøflen

Den 30. april er aftenen før Valborgs-messe ( der har navn efter den engelsk-tyske nonne Waltpurgis, der døde i år 779 ). På Valborgs-aften blev der i gamle dage mange steder opstillet en såkaldt Majstang.

Det var en høj pæl, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd. Den skulle være symbol for sommerens frugtbarhed. Man samledes ved denne Majstang, og man holdt vågenat hele natten ”for at undgå at blive overlistet af de underjordiske væsner”. De formodedes nemlig at være særligt aktive ved forårstide. Der blev også ofte tændt bål på højene. Alt dette stammer fra gamle keltiske og germanske skikke.

I Sverige er det på Valborgs-aften, man har bål med hekse.

•

Valdemarsdag

Den 15. juni er det Valdemarsdag. Det skyldes, at det var på denne dag i år 1219, at Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen under kong Valdemars slag ved Lyndanes uden for Tallinn i Estland. Og Valdemar vandt derfor slaget  En skotsk bar i centrum af Tallinn har i dag sat et skilt op væggen i værtshuset med påstand om, at det var lige dér, at Dannebrog faldt ned. Det turde være en sandhed med store modifikationer – i hvert fald stedet. Men et faktum er det vist, at Dannebrog er verdens ældste flag – uanset hvordan det kom til verden dengang.

•

Valentinsdag

De fleste ved, at den 14. februar er VALENTINUS DAG. Eller: VALENTINSDAG. Derimod ved de fleste ikke, at der er mindst tre ophavnsmænd til, at dagen bærer dette navn. Alle tre var katolske præster og led martyrdøden for deres tro.

Den første Valentinus levede i det 2. århundrede e.Kr. Han blev født omkring 100 e.Kr. i området ved Nil-deltaet og fik sin uddannelse i Alexandria. Han blev hurtigt discipel for den kristne Theudes, der havde været en af apostelen Paulus’s følgesvende. Senere grundlagde han en særlig kristen bevægelse, Gnostikerne, der fik stor indflydelse i den tidlige kristne kirke i over 600 år. Den bredte sig i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Den byggede blandt på ”mystisk viden” og ”hvordan kristendommen burde have været”. Han bosatte sig i Rom og blev endda tilbudt at blive biskop, men afslog.

Den katolske kirke tog efterhånden delvis

afstand fra Valentinus, da han ikke fulgte dens officielle lære. Sidst i sit liv flyttede han fra Rom til Cypern.

Han kom også i konflikt med de romerske myndigheder, da han helbredte en dommers blinde datter og derved omvendte dommeren og hans familie til kristendommen. Han blev fængslet og halshugget i 160 e.Kr. Den anden Valentinus er muligvis en legende. Den romerske kejser Claudius II ( 268-70 e.Kr.) beordrede sine soldater til ikke at gifte sig. Alligevel blev præsten Valentinus ved med at gifte soldaterne.

Han blev arresteret og henrettet den 14. februar. Den katolske kirke gjorde ham under pave Gelasius i 496 til helgen under navnet Sankt Valentin.

Den tredje Valentinus var biskop i Rhætius og blev halshugget omkring år 470.

Det er formentlig fra den anden Valentinus, at traditionen om Sct. Valentine’s Day opstod i USA. ”De elskendes Helligdag”. Der sendes alene i USA omkring 200 millioner Valentins-kort på denne dag.

Nogle historikere mener i øvrigt, at Valentinus Dag i virkeligheden har sit ophav i den romerske Lupercalia-fest, der fandt sted den 15. februar og skulle fremme frugtbarheden.

Andre har holdt på, at det netop er den 14. februar, at fuglene begynder at parre sig.

Altsammen går på en måde op i en højere enhed på denne VALENTINS DAG.

Vi er alle lige

Da den danske viking Rollo og hans fæller omkring år 910 var landet i Frankrig, sendte frankerne riddere ud for at forhandle med dem. I kongens navn forlangte frankerne, at vikingerne foruden deres eget navn også nævnte, hvilket navn deres herre bar. Vikingerne svarede: Intet, for vi er alle lige! Vil I give jer under Karl, frankernes konge, gå i hans tjeneste og tage god løn af ham?, spurgte frankerne videre, og vikingerne svarede: Vi vil aldrig give os under nogen herre, ikke tjene nogen og ikke tage løn af nogen. Den løn tykkes os bedst, som vi vinder ved våben og dåd!

Sådan blev det. Og Rollo erobrede hele Nordfrankrig, inkl. Paris. De bosatte sig i det område, der i dag hedder Normandiet (normannernes land). At de gode vikinger så i løbet af et par generationer blev helt integreret og assimileret med den lokale befolkning, også sprogligt, er en anden sag.

Det skete meget hurtigere, end deres danske og norske vikingefæller blev assimileret i England.

Om det var dette lighed-princip, der bed sig så fast i det franske sind og blod, at det slog igennem knap 900 år senere i den franske revolution (frihed, lighed og broderskab) er nok at trække historien lidt for meget i ørerne.

I dag er udtrykket Vi er alle lige stadig gældende – i hvert fald i mange politiske principerklæringer. Det er straks lidt sværere at gennemføre det alle steder i praksis.

•

Volapyk

Volapyk er et kunstsprog, der især var populær i slutningen af 1800-tallet. Sproget hedder Volapük på volapyk og blev lavet af en katolsk præst i Baden i Tyskland. Han hed Johann Martin Schleyer og offentliggjorde sin opfindelse i 1879. Han

påstod, at Gud havde pålagt ham at lave et nyt, internationalt sprog. Ordene stammer især fra engelsk, men også fra fransk og tysk. De er ofte lavet om, så man ikke let kan gennemskue, hvor de kommer fra.

F.eks. kommer ordene vol og pük fra de engelske ord world og speak.

I starten var der en del volapükister i mange lande. Men i dag regner man med, at der er over hundrede. Det betyder med andre ord, at de kan have deres snak og deres hemmeligheder for sig selv 

W Wandsbeck Udtrykket ad Wandsbeck til er en talemåde fra tallotteriets tid. Dette lotteri blev startet af Struensee i 1771 og varede til 1851. Der var tre selvstændige og samtidige udtrækninger i tre danske byer: København, Altona og Wandsbeck (på dansk: Vandsbæk). De to sidste er tyske siden 1864 og begge er nu en del af storHamburg. I lotteriets tid var det sådan, at udtrækningen i Wandsbeck ikke var ligeså ”fin” som de andre. Så hvis en vinder i Wandsbeck-udtrækningen ville indfri sin fortjeneste i København, fik han at vide, at sedlen gjaldt ”af Wandsbeck til” og kunne derfor ikke hæves i København.

Udtrykket brugtes også i gamle dage af håndværkssvende på valsen. Når de kom f.eks til Hamburg og ville have lidt støtte (”Geschenk”) som tilskud til deres videre rejse, var der et problem, hvis de kun skulle til Altona (hvad mange skulle).

Afstanden var for kort. Landsbyen Wandsbeck lå lidt længere væk, så de skrev Wandsbeck i deres vandrebog – og fik støtten. Når svendene så drog videre – til Altona – gik snakken imellem dem, at

”de havde en bog, der gjaldt ad Wandsbeck til.”

Endelig er der en tredje betydning af udtrykket. Den danske konge Christian den 7. var som bekendt sindssyg, holdt vilde fester på Christiansborg, hvor han smed møblerne ud af vinduerne. Og til andre tider var han en meget aktiv deltager på byens mange bordeller. Her traf han den unge pige Anne Katrine Benthagen.

Hun kom så tæt på ham, at hun begyndte at blande sig i regeringsanliggender. Da hun på et tidspunkt ville have en ledende embedsmand afskediget, sagde regeringen stop. Og hun blev sendt væk. Hvortil? Til Wandsbæk, som var et af de steder, der lå længst væk fra København. Hun blev sendt ”ad Wandsbeck til”. Dog med en statslig apanage.

Og hvad betyder udtrykket så i dag? Det betyder nærmest, at det ikke går godt.

Eller, at det der foreslås ikke gælder.

•

Whisky

Ordet kommer af det keltiske ord Uisquebaugh, der betyder Livets Vand.

Uisque betyder vand og Beatha Liv. Det laves af tørrøget byg – sommetider også af majs eller rug.

Maltwhisky er den oprindelige whisky. Den er fremstillet af spiret byg, der tørres ved, at der ledes tørverøg igennem det. Deraf kommer den røgede smag. Den spirede byg – malten – blandes med vand og briunges til gæring. Derefter afdestilleres alkoholen på en såkaldt pot-still. Den afdestillerede alkohol lagres på fade af canadisk eg. Efter mindst 4 års lagring har man f.eks. Highland Malt Whisky.

Blended whisky består af lige dele maltwhisky og grainwhisky.

Y Yoga Dette kommer fra Sanskrit og er legemlige og åndelige øvelser, der i indisk religion og filosofi har til formål at frigøre sjælen fra den materialle verden.

I dag er det et middel til selvbeherskelse og velbefindende.

Z Zeppelin Greve Ferdinand von Zeppelin (1838-1917) var tysk militærmand. Han opfandt det styrbare luftskib. Han deltog selv i den amerikanske borgerkrig og i Tysklands krige i 1866 mod Østrig-Ungarn og 1870-71 mod Frankrig. Fra 1900 testede han sine luftskibe ved Bodensøen. I 1906 havde han den første flyvning med sin Zeppelin. Den kom til at få stor betydning under 1. verdenskrig. Der lå bl.a. en stor Zeppelinbase ved Tønder (der var tysk dengang).

Efterladenskaber fra basen ligger der stadig. Og dens beliggende og betydning fik englænderne igang med at bygge deres første hangarskibe. Kun på denne måde kunne deres fly nå ind til Tønder-basen for at bombe den.

En af de største tyske Zeppelinere, Hindenburg, forulykkede i maj 1937 ved en brand ved New York,

Æ Ø Ørsted, H.C.

Hans Christian Ørsted (1777-1851) var en dansk fysiker, søn af apotekeren i Rudkøbing på Langeland. Han blev professor ved Københavns Universitet og var medstifter af Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet) og blev den første direktør i årene 1829-51. Ørsted opdagene elektromagnetismen og var i det hele taget af afgørende betydning for elektroteknikken. Han dannede også en række nye danske ord såsom ilt, brint, vægtfylde og varmefylde.

Å Niels Jørgen Thøgersen e-mail: niels4europe@gmail.com Se min hjemmeside: www.Niels-JorgenThogersen.dk Abonnement: Lad mig vide, hvis du gerne af og til vil have en opdatering med de nyeste udtryk og informationer. Så sender jeg den med email.

Og hvis du vil gemme den på din harddisk eller smartphone, så er det meget nemt: Gem dokumentet med navnet VIDEN OM. Og når du hver gang får en opdatering, så gemmer du den under nøjagtig samme navn - og den nye erstatter den gamle.

Hokus pokus :-)