Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne nr. 3 2013 by Fødevareforbundet NNF

SJÆLLAND OG ØERNE nr. 3 • SEPTEMBER 2013

Udsyn og Indsigt:

I Bøje & Stines bageri kan kunderne følge hele processen Side 20-21

tema:

KommunalVALGET 2013

Side 12

Internationale Michelin-kokke dystede på Lolland Side 4 Travlt på tobakken Side 6 Seniorjob med masser af mening Side 8 Socialrådgiverens ”Værd at vide” om ferie, regeringens sygedagpengemodel, tolkning mm. Side 22

leder//

Et vigtigt valg Få ting er mindre sexede end kommunal- og regionsrådsvalg. Det siger vores lokale LO-formand Peter Kay i dette nummer af dit fagblad. Og ret, det har han jo. Men derfor skal vi som fødevarearbejdere alligevel tage valgene alvorligt. For lokalpolitikerne har stor indflydelse på vores tryghed og jobsituation. For nylig tændte DC de store advarselslamper, fordi de på grund af manglende tilgang af svin frygter at måtte fyre 1.000 medarbejdere over de næste tre år. Og det skyldes jo ikke kun, at bankerne har smækket kassen i over for landmændene, så de ikke kan udvide deres bedrifter og producere flere svin. Også kommunernes evne til at ekspedere miljøgodkendelser til landmænd, der har skaffet finansiering, påvirker antallet af grise. Og er uheldet ude, så du mister jobbet, er det kommunen, der skal nikke til, om og i givet fald hvilke omskolingsmuligheder, du får. Ligesom det er kommunerne og regionsrådene, der på hver sin måde bidrager til den samlede beskæftigelse i dit område.

Henrik Tonnesen, afdelingsformand

2 // SJÆLLAND OG ØERNE

Derfor er det langt fra ligegyldigt for vores jobsituation, hvem der beklæder taburetterne i by- og regionsrådssalene. Jobsituationen i vores brancher er så alvorlig, at vi ikke har råd til at vælge politikere, der af uvidenhed eller uvillighed bidrager til at afvikle vores brancher. Vi skal i stedet sætte kryds ved mennesker, der forstår fødevareindustriens udfordringer og spiller en aktiv rolle i at give vores arbejdspladser mulighed for at udvikle sig. Mennesker, der har viden, netværk og visioner til at få tingene til at lykkes. I vores tema på side 12-17 kan du blive klogere på nogle af de ting, kommunalpolitikerne har indflydelse på. Du kan møde to kommunalvalgskandidater med stærke NNF-rødder og læse deres bud på, hvad valget betyder for den almindelige fødevarearbejder. Og husk så selv at sætte bevidst X på valgdagen den 19. november! ƒ

Henrik Tonnesen

Tak for de

En OK fagforening//

300.000 Kira Nielsen og AnneKirstine Krag har noget, de bare lige vil sige

- En ting er de mange penge. En anden er den store opbakning, vi har oplevet gennem hele forløbet. Det vil vi altså gerne sige tak for, siger Kira Nielsen og Anne-Kirstine Krag (th.)

300.000 er også en slat penge. En ret stor slat penge, faktisk. Men ikke desto mindre var det, hvad to helt almindelige slagtere i en helt almindelig SuperBrugs tilsammen havde til gode, da de blev opsagt. Slagtermester Kira Nielsen havde været ansat i 24 år og hendes kollega, slagtersvend Anne-Kirstine Krag, i 13 år, da de blev opsagt, fordi SuperBrugsen i Rødby skulle lukke. - Vi ville gerne kende vores rettigheder. Så vi tog ned i fagforeningen med vores lønsedler, og så var det jo, vi mødte Lars, fortæller Anne-Kirstine Krag.

Snydt for mestertillæg i tre år I dag, nogle måneder senere, har de sat selv samme Lars, der bærer efternavnet Langhoff Madsen og er faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF

Sjælland & Øerne, stævne på Café Billie Jean i Nykøbing F. Og sammen opsummerer de nu historien om, hvordan han skridt for skridt opdagede, at kvindernes arbejdsgiver tilsammen skyldte dem mere end 300.000 kroner. - For eksempel havde Kira ikke fået mestertillæg i tre år. Det er cirka 55.000 kroner. Og dertil kom så fratrædelsesgodtgørelse, G-dage, feriepenge og pension, forklarer Lars Langhoff Madsen.

Mere end kroner og ører Men en ting var pengene. En anden den mentale støtte i en svær situation. - Udover de kroner og ører, fagforeningen hjalp os med, gav det også stor tryghed i den ubehagelige situation at have nogen at spørge om det hele. Lars var der jo virkelig for os, og hans viden guidede os igennem hele forløbet, husker Kira Nielsen. - Ja, Lars, du har altså en høj stjerne hos os, griner hun og Anne-Kirstine til den faglige sekretær, der kigger lidt ydmygt ned i bordet, men hurtigt genvinder fatningen. – Det er jo det, en rigtig fagforening kan. Det er os, der forhandler overenskomsterne, og derfor kender vi

reglerne og kan spotte de mange ”fejl”, arbejdsgiverne laver bevidst eller ubevidst, forklarer han. - Det er jo derfor, man skal være medlem af en fagforening. For selvfølgelig skal man det. Både så man er en del af fællesskabet og som en forsikringsordning, siger Anne-Kirstine Krag, der var glad for at opleve, at ”forsikringen” også dækkede, da hun og kollegaen virkelig stod med håret i postkassen. Nu står den på jagt efter nyt arbejde. Og mens Fagbladet stille lister ud af cafeen, indvier Lars kvinderne i seneste nyt om, hvilke fødevarevirksomheder, der udvider produktionen for tiden. Måske der her er job at finde for Kira og Anne-Kirstine.

Får du nok? Bliver du også snydt for penge, du har ret til ifølge din overenskomst? Få tjekket din lønseddel og din ansættelseskontrakt hos Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne.

SJÆLLAND OG ØERNE // 3

Lokale råvarer i international klasse//

Lollandsk muld blev til madkunst Michelin-kokke fra Frankrig, Belgien, Tyskland, Norge og Danmark måtte ud i den vilde natur med cykel og GPS for at finde råvarerne, da Knuthenlund for anden gang lagde gods til kokkekonkurrencen The Native Cooking Award FOTOS: HANNE LOOP

Efterårets første søndag er kun 9 timer gammel, da det første hold kokke bliver sendt af sted. På cykel og udstyret med GPS-koordinater over vilde bær og urter på Knuthenlund skal de nu ud og finde råvarer til den 3-retters menu, som skal udgøre deres bidrag i The Native Cooking Award. En konkurrence, hvor internationale Michelin-kokke konkurrerer i madkunst baseret på traditionelt håndværk kombineret med lokale råvarer og ingredienser fra den vilde natur. Udover de råvarer, kokkene selv finder på cykelturen, får de også udleveret kød og mejeriprodukter fra Knuthenlund. De i alt 20 kokke kommer fra Frankrig, 4 // SJÆLLAND OG ØERNE

Norge, Tyskland, Belgien og Danmark. De har alle minimum erfaring som souschef fra en Michelin-restaurant eller en restaurant på tilsvarende niveau. Men i dagens anledning har de skiftet deres stjerneklædte køkkener ud med et udekøkken og åben ild. Uden brug af elektroniske remedier skal de på tid kreere tre retter, som skal imponere det internationale dommerpanel. Og de skal kunne fokusere på maden, selvom både dommere og gæster kan kigge frit ind i de åbne køkkener under hele processen.

rier i udekøkkenerne afholder godset sit økologiske høstmarked, hvor de besøgende kan ”smage på LollandFalster”. Her præsenterer lokale fødevareproducenter alt fra honning over æbler og æblemost til chokolade. Og til isen fra Jacob & Jakob, som ikke mindst lokker de yngste besøgende til.

Masser af faglig inspiration

- Selvom vi har været her flere gange før, er det altid inspirerende at komme

Sideløbende med kokkenes knokle-

Blandt de besøgende er også mejeristlærling Gitte Larsen fra Arla i Slagelse. Hun har taget manden og de tre børn med herned på inspirationstur.

- Vi vil gerne give vores børn en oplevelse af kvalitetsmad, siger mejeristlærling Gitte Larsen (th.).

herned og opleve, hvordan Knuthenlund arbejder med økologi og kvalitet. Som mejerist er det selvfølgelig især spændende at se, hvordan de arbejder med deres økologiske fåre- og gedeoste. Men en dag som i dag er det også interessant at se, hvor kreativt kokkene arbejder med deres retter, forklarer Gitte Larsen.

Hendes interesse i fødevarer gælder dog ikke kun fagligheden.

lære, at mad kan smage på mange forskellige måder og ikke behøver at være propfyldt med sukker og alle mulige tilsætningsstoffer, men faktisk godt kan være ren natur, forklarer mejeristlærlingen, der også liiiiige skal nå ind i godsets butik. Et lille madtempel med Knuthenlunds lækre økologiske mejeri- og kødprodukter og andre delikatesser. Og med store indkigsvinduer til malkeriet, hvor godsets dyr malkes hver dag klokken 14 til frit skue for alle besøgende.

– Vi vil også gerne give vores børn en oplevelse af kvalitetsmad. De skal

Imens har hvert af de fem kokkehold på skift præsenteret deres tre retter for

- Vil videregive fornemmelse for mad

det internationale dommerpanel med danske Jacob de Neergaard i spidsen. Med den ærefulde sejr løb det franske hold. Og en ikke uvæsenlig mental sejr gik til lokalområdet, som ved selvsyn fik set, at deres lokale produkter har kvaliteten til at indgå i international madkunst.

SJÆLLAND OG ØERNE // 5

Tobak//

Travlt på tobakken B

RRRRRRRRRRRRR … En gruppe håndværkere er i gang med at nedbryde en væg på Scandinavian Tobacco Group. Og selvom tobaksarbejderne synes, det roder og larmer lidt, stikker utilfredsheden ikke så dybt. For den er det synlige tegn på, at lysere tider er kommet til fabrikken i Nykøbing F. - Den ene af vores to fabrikker i Belgien er ved at lukke, og dens produktion fordeles ud over andre af fabrikkerne. Blandt andet vores. Så håndværkerne hamrer og borer for at gøre klar til den nye produktion, smiler fællestillidsmand Charlotte Nielsen.

- Det er dejligt at spore den lethed og optimisme, det spreder, når produktionen skal til at udvides, siger fællestillidsmand for de 160 medarbejdere i Nykøbing F, Charlotte Nielsen.

6 // SJÆLLAND OG ØERNE

I snit triller en million cigarillos igennem produktionen hver eneste dag. Og snart bliver tallet endnu højere i takt med, at flere maskiner bliver flyttet op fra Belgien, og flere hænder kommer til. - Vi satser på at oprette omkring 40 nye arbejdspladser. Men det tal kan sagtens

stige, efterhånden som vi får overblik over det eksakte behov, forklarer Charlotte Nielsen.

Lettet stemning Hun kan tydeligt mærke, hvordan den positive udvikling har lettet stemningen blandt fabrikkens 160 medarbejdere. - Selvfølgelig giver det optimisme blandt kollegerne. Og det har vi trængt til. Jobsikkerheden er jo altafgørende for os, fordi vi er så sårbare. Der er jo ikke så mange andre steder at få job her i nærheden, siger fælledstillidsmanden og tilføjer, at der jo også er den konstante trussel fra lovgivningen. Altså reglerne om rygning i det offentlige rum og kravet om de tydelige advarsler på emballagen. Og det er ikke kun den danske lovgivning, virksomheden er nødt til at indordne sig under. Virksomheden sælger til det meste af verden, og I pakkeriet håndterer de ansatte et væld af labels

Omskoling//

Dele af Scandinavian Tobacco Groups produktion i Belgien flytter til Danmark. Og det spreder en herlig blanding af byggerod og optimisme på fabrikken i Nykøbing F

Omskolet til industrien 11 ledige medlemmer af Sjælland & Øerne blev omskolet til industrien og fik job som ferieafløsere på Danish Crown i Ringsted

på fremmede sprog. Også de tyske, som kører endnu stærkere billeder og advarsler, end dem, vi bruger i Danmark. - Det er svært at vurdere, hvor store konsekvenser de lovmæssige tiltag får for vores arbejdspladser på den lidt længere bane. Men det er klart, at det er en af de ting, vi som medarbejdere kan være bekymrede for, og derfor er det mere end rart, at vi nu kan glæde os over at udvide produktionen, siger Charlotte Nielsen.

Det startede egentlig som en kærlig serviceoplysning i en radioudsendelse på DR. Direktøren for Danish Crown i Ringsted forklarede, at slagteriet ansatte så mange polakker, fordi de ikke kunne finde dansk arbejdskraft. Og formand for Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Henrik Tonnesen svarede prompte, at han bare kunne ringe. Så skulle DC-direktøren nok få den arbejdskraft, han havde brug for. Resultatet blev, at en gruppe af afdelingens ledige medlemmer blev omskolet til at kunne arbejde som ferieafløsere på slagteriet. - Vi lavede et projekt, hvor vi samlede 17 af de af vores ledige medlemmer, der tidligere i arbejdslivet havde haft en kniv i hånden. Altså typisk butiksslagtere. På grund af deres erfaring kunne de med blot 4 ugers kursus i skæring og hygiejne opkvalificeres til at arbejde på slagteriet i Ringsted, fortæller næstformand i Fødevareforbundet Sjælland & Øerne, Bent Hansen.

Tilknytning til slagteriet

fik job andetsteds. Men de 11 endte som ferieafløsere på DC. - Der er stor medarbejderudskiftning på slagteriet. Så vi håber, at de 11 vil kunne få job der efterfølgende. Og hvis ikke, har de i hvert fald nu en fod inden for, så de kan træde til, når der pludselig kommer flere grise, og slagteriet får brug for flere hænder, forklarer Bent Hansen. Han er meget positiv over for projektet, som nu skal evalueres i samarbejde med DC og Slagteriskolen i Roskilde. - Projektet har vist, at vores ledige medlemmer med en hurtig indsats kan omskoles til et job i slagterindustrien. Men der er også plads til forbedringer på projektet. For eksempel skal vi nok gøre mere ud af at sætte medlemmerne ind i akkordsystemet, så de er bedre gearet mentalt og forstår bånd-, gruppe- og enkeltmandsakkorderne, slutter næstformanden, der håber, at også Tican og andre DC-slagterier vil deltage i omskolingsprojektet på sigt.

Af de 17 stod 6 af undervejs. Typisk fordi de i mellemtiden

SJÆLLAND OG ØERNE // 7

Seniorjob//

Seniorjob med mening Ikke alle seniorjob rammer både faglighed og lyst. Men det gør bager Per Schwerdtfegers seniorjob som køkkenmedarbejder i Hvidovre Kommune. Her oplever Per både faglighed og masser af mening i sit arbejde med mennesker på randen af arbejdsmarkedet. Og nu får han også en løn, der svarer til de opgaver, han løser Dæmpet belysning, friske blomster på bordene og kunstudstilling på væggene. Jo, cafe-ånden er i top. Men det er alligevel først inde bag cafédisken, det for alvor bliver synligt, hvor meget Multicafeen adskiller sig fra traditionelle kantiner. Det team, der laver frokost til medarbejderne i Hvidovre Kommunes tekniske forvaltning, er nemlig et meget atypisk køkkenteam. - Holdet består af mennesker, der på grund af forskellige problemer ligger på randen af arbejdsmarkedet. De er her i aktivering eller arbejdsprøvning, fortæller Per Schwerdtfegers, der i februar fik seniorjob som køkken- og projektmedarbejder. Et job, hvor han udover at lave mad også skal lære fra sig til de aktiverede. Både

8 // SJÆLLAND OG ØERNE

hvad angår madlavning og andre færdigheder, de er nødt til at tilegne sig for at kunne få job.

En social opgave Tre dage om ugen er Per Schwerdtfeger her i Multicaféen. To dage om ugen er han i kommunens bibliotekscafé, hvor han løfter samme faglige og sociale opgaver. - Arbejdet kræver langt mere end bagerfaglighed. At arbejde med mennesker på den her måde er jo en social opgave. Nogle skal lære at pille

folien af agurken, før de skærer den ud. Andre skal lære at møde til tiden eller håndtere feedback på de ting, de laver. Men fælles for de fleste er, at de skal have genopbygget selvtilliden og tilliden til verden, forklarer seniorjobberen, der nyder at opleve, hvordan hans erfaring fra forskellige episoder i livet pludselig kommer ham til gavn i en ny sammenhæng. For eksempel hans erfaringer som skibskok og hans mange år som tillidsmand på Berlingske Tidende.

Anerkendende tilgang vigtig Også Per Schwerdtfegers chef værdsætter hans erfaring. Hun bad selv om at få en seniormedarbejder tilknyttet aktiveringsprojektet for at få mere faglighed og kontinuitet ind i teamet, hvor medarbejderne ellers typisk er i tre måneder ad gangen. - Med Per fik vi jo meget mere, end vi havde turdet håbe. Han har prøvet mange ting i sit liv og har udover køkkenfagligheden også meget med i sin sociale rygsæk, som kommer teamet og den enkelte medarbejder til gode. Ikke mindst hans anerkendende tilgang til de mennesker, han arbejder sammen med. Den er nøglen til at få løftet dem og hjulpet dem ud i job, fortæller projektleder Gitte Romby, der i

hverdagen arbejder tæt sammen med Per Schwerdtfeger. Både om driften af caféen og om, hvordan de bedst kan hjælpe de aktiverede videre.

Lige løn for lige arbejde De mange funktioner, seniorjobbet viste sig at indeholde, fik Per Schwerdtfeger til at kigge på sin løn, der ikke just hang sammen med de opgaver, han varetog. Så opfordret af Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne hev han fat i tillidsrepræsentant Kai Drasbeck fra LO-søsterorganisationen FOA, der har forhandlingsretten i Hvidovre Kommune. Og tillidsrepræsentantens hjælp gav pote. Per Schwerdtfeger stiger nu tre løntrin – i alt 1059 kroner om måneden – med tilbagevirkende kraft.

- Per var ansat på laveste sats, men skal jo ligge højere, med de funktioner, han udfører. Både hvis man ser på de bagerfaglige opgaver og på eksempelvis kasseansvaret og åbne-lukkeansvaret. Og dertil kommer hele den pædagogiske opgave med de aktiverede, som Per er en utrolig stor del af, fordi Gitte og projektets anden projektleder har så mange andre opgaver, at han bliver det faste anker i køkkenet, fortæller Kai Drasbeck. Han roser Hvidovre Kommune for at anerkende aftalesystemets holdning til lige løn for lige arbejde og for at leve op til det rummelige arbejdsmarked. Det samme gør Per Schwerdtfeger, der selv stod til at ryge ud af dagpengesy-

At arbejde med folk på randen af arbejdsmarkedet giver masser af mening i hverdagen, mener seniorjobber Per Schwerdtfeger (tv.) og projektleder Gitte Romby (th.) Her sammen med FOA-tillidsmand Kai Drasbeck, som hjalp Per med at få lønnen til at stå mål med arbejdets karakter.

stemet, da han fik seniorjobbet, men fik en chance. Og nu håber han selv at kunne hjælpe flest mulige videre i livet. - Jeg er trist over det samfund, vi overgiver til næste generation. Det er et samfund fattigt på næstekærlighed. Men herude gør vi en forskel. Og den forskel vil jeg gerne bruge mine sidste fire år på arbejdsmarkedet til at gøre, slutter Per Schwerdtfeger.

SJÆLLAND OG ØERNE // 9

Værd at vide om

Seniorjob Af Ghita Christiansen, socialrådgiver, Fødevareforbundet Sjælland & Øerne

Seniorjobordningen startede den 1. januar 2008 og gælder for medlemmer, som >> mister dagpengeretten tidligst 5 år før efterlønsalderen. >> kan opfylde betingelserne for ret til efterløn ved efterlønsalderen. >> fortsætter med indbetaling af efterlønsbidrag og fortsat er medlem af en a-kasse.

Ansøgningsfrist: Ansøgning om seniorjob >> kan tidligst afleveres 3 måneder, før dagpengeretten udløber. >> skal være modtaget i kommunen senest 2 måneder efter dagpengeretten er udløbet, ellers mistes retten til seniorjob. >> medlemmet skal tilbydes et seniorjob senest 2 måneder efter, at kommunen har modtaget ansøgningen. >> Seniorjobbet kan tidligst starte, når dagpengeretten er ophørt. >> hvis kommunen ikke overholder tidsfristen for ansættelse, skal medlemmet kompenseres med medlemmets individuelle sats.

Jobindhold: Seniorjob >> oprettes af kommunen. >> sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. >> giver mulighed for deltagelse i relevant videre- og efteruddannelse på lige fod med andre offentligt ansatte. >> giver ret til et nyt seniorjob, hvis seniorjobbet nedlægges. >> giver ikke grundlag for genoptjening af dagpengeretten. Ferie: >> Der optjenes ret til ferie med løn på seniorjob. >> Der optjenes ikke ret til ferie på kompensation, da man ikke er ansat i seniorjob. >> Der er ikke ret til feriedagpenge, da dagpengeretten er opbrugt.

Retten til seniorjob ophører, når/hvis du: >> kan genindplaceres efter ordinært arbejde. >> bliver udmeldt eller slettet af a-kassen. >> ikke længere har retten til at gå på efterløn. >> fyres på grund af egen skyld (misligholdelse af ansættelsen). >> når efterlønsalderen. Kontakt altid a-kassen, hvis du er i tvivl om noget vedrørende dine rettigheder.

10 // SJÆLLAND OG ØERNE

Den skæve, selvlærte slagter - Når franskmændene og de dygtige kokke kommer igen og igen, så ved du, at din kvalitet er i orden. Du kan jo ikke sælge lort til en franskmand, siger indehaver Jan Rasmussen fra Guldberg Slagter på Nørrebro - En kunde, der har købt fire lækre bøffer til lørdag aften, men får en dårlig oplevelse med kødet, kan ikke bruge min undskyldning til noget som helst. Derfor skal enhver vare, der forlader min butik være lige i skabet. Jo, indehaveren af slagteren i Guldbergsgade, Jan Rasmussen, har høje standarder. Og mange erfaringer. Slagteruddannelsen er sjovt nok ikke en af dem. Det er til gengæld hans uddannelse til idrætspædagog. Og den påvirker i høj grad hans måde at drive forretningen på. - I idrættens verden træner vi jo ikke

for at blive nummer to. Det gør vi heller ikke her, siger han nøgternt.

Fint er ikke godt nok Mens han sidder der på den lille plads foran butikken og fortæller sin historie, passerer der jævnligt lokale kunder forbi og giver ham et par ord med om noget, han har solgt dem. Han lytter. Ikke for at sole sig i de mange roser, men for at høre, om der nu alligevel var noget, der kunne have været bedre. - Fint er jo ikke godt nok. 90 procent er ikke godt nok. Det skal være fantastisk, understreger han. Mens han fortæller, sidder Ib på en stol foran forretningen og får sig en smøg. Ib er … Ib. En institution i butikken. Jans højre og venstre hånd. Manden, der selv har drevet restaurant i årtier og lært Jan en pæn del af det, han ved om mad. Manden, der bakker op om hans vilde ideer og hjælper ham til at føre dem ud i livet. Som nu i går aftes klokken 21, hvor Jan fik lyst til at lave noget med rabarber. Og klokken 22, hvor han og Ib så manglede ingefær for at kunne ramme den helt rigtige smag. Et projekt, der nu står i butikken i små glas med påskriften Chut-pot, fordi det jo hverken var marmelade eller chutney. Eller som dengang, Jan pludselig fik lyst til at lave lækre flødeboller og solgte dem i butikken. Eller med den ged, han lige fik lyst til at købe. - Ib bakker op om mine skæve indfald. Han deler min nysgerrighed - og får mig også ned på jorden, når jeg igen stresser op uden nogen som helst grund, erkender han. Og Ib bryder ud i et af sine stille grynt og store smil ovre fra sin stol og nikker.

En skribent i New York Times omtalte efter et besøg i Danmark Jans (tv.) og Ibs fiskelasagne med ordene "Jeg var mistænksom. Fiskelasagne lød cirka lige så tillokkende som gedesushi. Men da jeg kom hjem og smagte de usaltede lunser torsk, den hjemmelavede tomat- og pestosauce og den gavmilde mængde cremet ost, blev jeg omvendt.".

de mange franskmænd, der kommer i hans butik. - Du kan ikke sælge lort til en franskmand, siger han. – Og heller ikke til de kokke, der kommer og køber deres kød her, selvom de kunne få det lettere og billigere gennem de restauranter, de arbejder i. Så når de kommer igen og igen og igen, så ved du, at din kvalitet er i orden, siger Jan Rasmussen.

Om han stadig er at finde i Guldbergsgade om 10 år, tvivler han på. - Om 10 år er Ib sikkert i Thailand. Og jeg er enten fulgt med min kones arbejde ud i verden eller har iværksat et eller andet vildt projekt, som giver rigtig god mening for mig. Et folkekøkken måske. Men hvad end jeg laver til den tid, er en ting sikkert. Jeg har det helt sikkert sjovt og laver noget, jeg har lyst til.

Kræsne kunder Men af og til er de adskilt, de to. For eksempel når Jan tilbagelægger nogle af de 25.000 kilometer, han kører om året. - Ja, jeg ved godt, at det ikke er i orden CO 2 -mæssigt. Men jeg må ud og være helt tæt på udvælgelsen af råvarerne. Derfor handler jeg med folk, der kender mine krav og mine værdier. For eksempel Harald Hansen i Slangerup, der handler lokalt og kender dyrene, forklarer han og tilføjer, at den tætte dialog med leverandørerne er en forudsætning for at kunne tilfredsstille kræsne kunder. Som nu for eksempel SJÆLLAND OG ØERNE // 11

Kommunal- og Regionsrådsvalg

Hvilke politikere, der kommer til at sidde ved roret i din kommune og region, er langt fra ligegyldigt. Vi sætter spot på emner, hvor lokale beslutninger får indflydelse på fødevarearbejdernes beskæftigelsesmuligheder

Spæde tegn på hurtigere behandling af miljøgodkendelser Sorø Kommune opprioriterer nu behandlingen af landmændenes miljøgodkendelser. Den opprioritering skal brede sig til flere kommuner, mener Fødevareforbundet NNF, der vil sikre medlemmernes beskæftigelse Af Poul Damgaard For fødevarearbejderne har landmændenes muligheder for at modernisere og udvide deres stalde stor beskæftigelsesmæssig betydning. Derfor har Fødevareforbundet NNF sat fokus på den tid, det tager husdyravlere at få godkendt ansøgninger om nye stalde, der kan gavne både produktion, miljø og dyrevelfærd. Og noget tyder nu på, at det kritiske søgelys virker, og at den typiske tid for sagsbehandling er på vej ned. Sorø Kommune, som vi omtalte i sidste nummer af Fagbladet, er således et eksempel på en kommune, der opruster sin sagsbehandling for at holde den typiske sagsbehandling på under et år. Og ifølge afdelingsleder Ane PoppKristensen i Gefion, Rådgivningscenter for landbruget, er der visse tegn på tiltrængt fremgang i flere kommuner på Sjælland og Øerne, selv om det samlede billede ikke er entydigt.

Sorø opruster Sorø Kommune har ifølge afdelingslederen også nogle gange været lovlig længe om overhovedet at få gang i sagsbehandlingen. Hun nævner et eksempel, hvor en ansøgning blev indgivet i november 2012, men sagsbehandlingen først blev indledt i maj i år, altså efter mere end et halvt års såkaldt liggetid. - Men jeg vil gerne understrege, at Sorø Kommune generelt er hurtige til at behandle deres sager, når de først tager fat i dem, tilføjer Ane PoppKristensen. Forvaltningen i Sorø Kommune har taget sit både-og ry til efterretning og ifølge agronom Anita Henningsen 12 // SJÆLLAND OG ØERNE

sat sig for at nedsætte den samlede behandlingstid: - Det er jo kompliceret stof med procedurer, som skal overholdes. Også personalemæssige og arbejdsmæssige forhold spiller ind. Vi er en lille kommune med begrænsede ressourcer. Men vi synes også selv, der kunne gå for lang tid og har nu valgt at prioritere anderledes for at gøre sagsbehandlingen hurtigere, siger Anita Henningsen. Sorø kommune har for tiden 10 miljøansøgninger til behandling. Alle de ansøgende landmænd har fået brev fra kommunen om, at man forventer en hurtigere sagsbehandling end den, der oprindelig var meddelt dem. En landmand, hvis sag blev taget op til behandling i begyndelsen af juli i år, var således stillet i udsigt, at miljøgodkendelsen kunne foreligge 14 måneder senere, men har nu fået besked om, at sagen forventes færdigbehandlet på under et år. Anita Henningsen deler Ane Popp-Kristensens ambition om, at ansøgningerne typisk bør behandles på maksimalt ni måneder. - Vi håber netop på at komme ned på et gennemsnit på ni måneder, fortæller hun og tilføjer, at det i nogle tilfælde kan gå hurtigere, men at det er urealistisk at komme under seks måneders sagsbehandlingstid. De to sager, som Sorø Kommune har færdigbehandlet i 2012, er i øvrigt i gennemsnit klaret på et halvt år.

Holder øje med bemandingen Lisbeth Andersen varetager som bran-

cheformand for slagteriområdet faglige interesser for kolleger fra Sjælland og Øerne. Hun håber, at eksemplet fra Sorø Kommune, kan slå igennem andre steder. Som byrådsmedlem og fortsat kandidat til kommunalbestyrelsen i Ringsted har hun også den politiske side af den lokale beskæftigelse som arbejdsfelt. - I Ringsted Kommune har vi et godt samarbejde med Erhvervsforum, så vi i fællesskab kan være med til at finde løsninger, som gør det nemmere for vores erhvervsliv og dermed kan tiltrække og sikre arbejdspladser i kommunen. Og dermed har vi også fokus på, om bemandingen i forvaltningen er i orden og om den er tilstrækkelig serviceminded og effektiv, siger Lisbeth Andersen.

Berettiget fokus I Holbæk, som var oppe på en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 16 måneder for sager afsluttet i 2012, er Irene Askengren, a-kassemedarbejder i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, kandidat til kommunalbestyrelsen. Og hun vil ligesom sin forbundskollega i Ringsted, være opmærksom på, om kommunen sørger for en rimelig sagsbehandlingstid. - Det er jo et emne, som både forbundsledelsen og vores afdelingsledelse fokuserer meget på, og det er helt berettiget. Det handler ikke mindst om beskæftigelse. Og der skal satses på, at Holbæk kommer ned på en kortere behandlingstid, siger Irene Askengren.

For at kunne producere flere slagtesvin skal landmændene typisk udvide eller ombygge deres bedrifter. Det kræver miljøgodkendelser, som håndteres af kommunen. Og for lang en ventetid her, får mange landmænd til at opgive deres planer.

Hvad skal kommunen nå?

Så lang er sagsbehandlingstiden

Eksempel på vejledende tidsplan, som Sorø Kommune har sendt til en ansøger. Siden har kommunen som led i opprioriteringen af behandlingstiden, sendt et nyt brev til ansøgeren, hvor behandlingstiden ifølge agronom Anita Henningsen nedsættes to-tre måneder.

Eksempler på sagsbehandlingstider for sager afsluttet i 2012 (Kilde: Miljøstyrelsen). KOMMUNE

Antal sager Gennemsnitlig afsluttet i 2012 behandlingstid (antal dage)

Faxe

242

Guldborgsund

492

Visitation af ansøgningen

2. juli 2013

Annoncering i Sorø Avis og på kommunens hjemmeside

Ultimo november 2013

Ideer og kommentarer indhentes

Før jul 2013

Holbæk

485

Gennemgang af ansøgningen samt udarbejdelse af udkast til miljøgodkendelse

Januar-maj 2014

Kalundborg

561

Næstved

441

Ringsted

360

Sorø

176

Stevns

267

Vordingborg

310

Udkast til miljøgodkendelse sendes i Primo juni seks ugers høring hos ansøger og naboer (10 uger fordi det er henover sommerferien) Behandling af bemærkninger fra nabohøring og afgørelse om miljøgodkendelse træffes (forelægges evt. Teknik- og Miljøudvalget)

Medio august (skal sagen forelægges Teknik- og Miljøudvalget, udskydes tidspunktet for afgørelsen)

Miljøgodkendelse udsendes

Primo september 2014

SJÆLLAND OG ØERNE // 13

Kommunal- og Regionsrådsvalg

KANDIDATer//

Masser af lokale NNF-vinkler

Navn: Irene Askengren Alder: 49 år Titel: Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne Opstiller for Socialdemokraterne til Byrådet i: Holbæk Set med fødevarearbejderøjne, hvad er så de vigtigste kommunalpolitiske emner? Kommunalvalget er bestemt vigtigere for vores hverdag, end mange tror. Det gælder især, hvad angår mit kernepunkt: beskæftigelsen. Som faglig sekretær og med min a-kasseerfaring ser jeg, hvor galt det går, når politikernes kassetænkning slår fuldstændig

Navn: Lisbeth K. Andersen Alder: 43 år Titel: Slagteriarbejder på Danish Crown og medlem af Byrådet i Ringsted siden 2006 Opstiller for Socialdemokraterne til Byrådet i: Ringsted Kommune

14 // SJÆLLAND OG ØERNE

fejl, og vores medlemmer havner i ledighedsklemmen. Det er så trist at være vidne til. Især fordi det sagtens kan gøres meget bedre. Qua mit job har jeg et indgående kendskab til alle de nye tiltag på dagpenge- og beskæftigelsesområdet og ved, at der mange uudnyttede muligheder for at få vores ledige medlemmer i job. Men det kræver politikere, der ved nok om området, vil kæmpe for at ændre på tingene og har netværket i både arbejdstager- og arbejdsgiverkredse. Det, vi har brug for, er nogle solide beskæftigelsesprojekter, som hjælper folk i job. For eksempel projekter, som det vi lige har kørt med slagteriet i Ringsted,

Set med fødevarearbejderøjne, hvad er så de vigtigste kommunalpolitiske emner? Helt sikkert beskæftigelsesområdet! Det, der betyder mest for mine kolleger på slagteriet, er trygheden, hvis de mister deres job. Og her har kommunen stor indflydelse. Rammerne ovenfra kan jo håndteres meget forskelligt, og det ses tydeligt på, hvor forskelligt kommuner håndterer opgaven. Om de udliciterer den til private aktører eller håndterer den selv. Hvilke kurser, de bevilger til ledige osv. I Fødevareforbundet NNF lavede vi et aktiveringsprojekt, hvor ledige medlemmer, der lod sig omskole til slagteriarbejde, på forhånd var sikret job som ferieaflø-

Blandt kandidaterne til kommunalvalgene er også folk med stærke fødevarearbejderrødder. Mød to af dem her, og læs, hvad de især synes, du skal lægge vægt på, når du sætter dit kryds

hvor 11 kolleger kom i job gennem en fælles indsats mellem fagforening, virksomhed og skole. Alene fordi vi bed os fast og ikke godtog systemets automatiske nej-svar til, hvad der kunne lade sig gøre. Den slags projekter kan og skal vi skabe mange flere af. Hvad er dine øvrige mærkesager? Det er emner, som jo også påvirker fødevarearbejderne og deres familier. Det er indsatsen for de ældre borgere og for de sårbare børn og unge. Der skal laves flere tiltag, så alle unge får en uddannelse. Og så skal vi have sikret en bedre integration. Alle borgere i Holbæk kommune, uanset

sere på slagteriet i Ringsted. Og der stødte vi på en stopklods i mange af de lediges kommuner. Selvom deres borgere var sikret job efterfølgende, ville de ikke ville betale de 15.000 til omskolingen! Men det gjorde vi gerne i Ringsted. Kommunen har også indflydelse på rigtig mange af de ting, der får hverdagen til at fungere. Selvom mine kolleger og jeg ikke er højtuddannede, vil vi jo gerne have et kvalitetsliv. Vi vil gerne bo i velfungerende nærområder, have gode børnepasningstilbud, have afhentet skrald osv. Og det er alt sammen opgaver, kommuner kan løse mere eller mindre godt, alt efter hvem, der sidder ved roret.

hudfarve, religion, køn og alder skal have mulighed for at yde deres bidrag til fællesskabet. Lokalpolitik er både tidskrævende og øretævernes holdeplads. Hvorfor vælger du at sætte din person og din tid ind på at skabe bedre forhold i din kommune? Fordi jeg ikke kan lade være. Siden jeg i 5. klasse blev valgt til elevrådet, har jeg altid engageret mig politisk, hvor jeg kunne. I DSU, i NNF, i det lokale LO-arbejde og i lokalpolitik. Jeg opstillede også til kommunalvalget for fire år siden, og kom ind som 2.-suppleant. Men denne gang vil jeg helt ind.

Hvad er dine øvrige mærkesager? Børnene og de unge er blandt mine mærkesager. Jo bedre en skolegang, vi kan give børnene, jo større er sandsynligheden for, at de kan gennemføre en uddannelse fremadrettet. Vi skal også give dem mulighed for gode fritidsaktiviteter, som både lærer dem noget og styrker dem socialt. Lokalpolitik er både tidskrævende og øretævernes holdeplads. Hvorfor vælger du at sætte din person og din tid ind på at skabe bedre forhold i din kommune? Fagligt arbejde har altid været en del af mit liv. Siden jeg i 1989 blev lærlingeformand, har jeg altid engageret mig på og

Irene Askengren • Arbejdet på Schulstad i Tølløse • Undervist på LO Skolen i Helsingør • Slagteriarbejder i 15 år på Holbæk Slagteri Nuværende bestyrelsesposter: • Bestyrelsesmedlem i AOF i Holbæk • Bestyrelsesmedlem i LO Holbæk-Odsherred • Suppleant i LBR (det lokale beskæftigelsesråd) i Holbæk.

uden for arbejdspladsen og arbejdet på at forbedre ”almindelige menneskers” vilkår.

Lisbeth K. Andersen • Bestyrelsesmedlem, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne • Brancheformand for slagterne • Medlem af Byrådet i Ringsted Kommune, hvor hun sidder i Plan- og Boligudvalget, Børneog Undervisningsudvalget, Socialudvalget (næstformand) og Arbejdsmarkedsudvalget (næstformand) • Formand for ungdomsskolen i Ringsted Kommune

SJÆLLAND OG ØERNE // 15

Kommunal- og Regionsrådsvalg

Region Hovedstaden skal gå i front med nanoteknologien Nanoteknologien vil få markant indvirkning på vores liv som lønmodtagere og forbrugere. Derfor skal efterårets regionsrådsvalg bruges til at vælge et hold, der kan bringe Region Hovedstaden på forkant med udviklingen. Det mener formand for LO Hovedstaden Peter Kay, der opfordrer alle lønmodtagere til at interessere sig for valget Den dukker op i vores boliger, tøj og sportsudstyr. Alligevel har vi endnu kun set de allerførste spæde resultater af den teknologi, der spås at revolutionere alt fra elektronik over sygdomsbehandling til fødevaresikkerhed: Nanoteknologien. - Perspektiverne ved at kunne arbejde med et materiale helt ned i størrelsesordenen en milliontedel millimeter er enorme. Både med hensyn til produktudvikling og løsning af store samfundsudfordringer som forurening og fødevaresikkerhed, forudser LO Hovedstadens formand Peter Kay.

Vigtig for beskæftigelsen Hans primære vinkel på nanoteknologien er dog de mange arbejdspladser, den vil afføde til Region Hovedstaden. - Men arbejdspladserne kommer kun, hvis vi som region er tilstræk-

Mini Blå Bog – Peter Kay: • Formand for LO Hovedstaden • Medlem af Regionsrådet for Socialdemokraterne • Formand for Beskæftigelsesrådet Hovedstaden/Sjælland • Næstformand i Danske Regioners udvalg for Regional Udvikling • Formand for netværket Nanovation

16 // SJÆLLAND OG ØERNE

keligt fremsynet i vores holdninger og handlinger. Hvis vi formår at udnytte de mange teknologiske muligheder, vi står på dørtrinet til. Ellers ender vi som tilskuere til, at andre regioner og lande løber med arbejdspladserne og væksten. For udviklingen kommer hurtigere, end vi aner, advarer Peter Kay. Han er selv medlem af det siddende regionsråd på anden periode og genopstiller også til valget i november. Ikke mindst for at kæmpe videre for beskæftigelsen, arbejdsmiljøet og forbrugersikkerheden. - Det handler jo ikke kun om at skabe beskæftigelse. Vi skal sikre, at det bliver gode arbejdspladser med styr på arbejdsmiljøet. Og at vi som forbrugere kan føle os trygge ved at bruge alle de nye produkter og behandlinger,

som teknologien vil muliggøre, understreger Peter Kay.

Vigtigt valg Ansvaret for regionsudviklingen inden for erhverv, uddannelse og miljø ligger hos Region Hovedstaden. - Derfor skal regionsrådet sammensættes af folk med både viden, visioner og viljestyrke til at drive den udvikling, regionen har brug for, slutter Peter Kay. Han håber, at flere får øjnene op for den direkte linje fra regionsrådssalen til deres hverdag som lønmodtagere og forbrugere og stemmer bevidst på valgdagen den 19. november.

- Der findes få ting mindre sexet end regionsrådsvalg. Men de beslutninger, Regionsrådet træffer, afgør, om vi som region får gået i front med nanoteknologien og sikret beskæftigelsen, siger formand for LO Hovedstaden Peter Kay, der opfordrer alle lønmodtagere til at interessere sig for valget og stemme den 19. november.

Snert af optimisme på Bornholm Både landbrug, fagforening og borgmester ser med fortrøstning på fremtiden for landbruget og fødevareindustrien, som er rygraden i øens erhvervsliv. Men der er stadig udfordringer, der skal findes løsninger på Af Poul Damgaard Turismen batter godt for Bornholm – et par måneder om året. Fiskeriet – jo, der var engang. Men anno 2013 er det ubetinget landbruget og forarbejdningen af de produkter, der kommer herfra, der udgør rygraden i det bornholmske erhvervsliv. Centralt ligger i den forbindelse svineslagteriet i Rønne, hvis eksistens jævnligt har givet anledning til bekymrede panderynker. Men status lige nu peger på fortrøstning. Ja, ligefrem forbeholden optimisme, når der tales om landbrugets og slagteriets fremtid. - Der er en vis optimisme, men det er ikke nemt, siger formanden for Bornholmsk Landbrug, Lars Ole HjorthLarsen Borgmester Winni Grosbøll bakker op. - Landbruget selv er jo ikke kendt for at bruge store ord. Men det går nok OK for landbruget på øen. Der har været en rimelig høst både i år og sidste år, konstaterer hun.

Stor svineproduktion Også klubformand for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, Leo Niels Pedersen, ser gode takter: - Der investeres hele tiden i slagteriet, og det er et godt tegn, siger han.

Danish Crown slagteriet har omkring 250 ansatte. Landbrug og fødevareindustri giver i alt beskæftigelse til mindst 3.000 på Bornholm, påpeger klubformanden. - Det er henved en tidendedel af hele befolkningen, så det er jo den helt afgørende faktor på øen, forklarer Leo Niels Pedersen, og fortsætter: - Det er en usikker verden, vi lever i, og man kan aldrig vide, men jo, jeg er fortrøstningsfuld og tror, vi kan bevare den gode arbejdsplads, vi har i slagteriet. Den bornholmske landbrugsformand har endnu en måde at opgøre landbrugets og svineproduktionens betydning på: Bornholm står for 1 procent af det dyrkede areal i Danmark, men for næsten 2 procent af svineproduktionen. - Og så eksporteres der 2-3.000 smågrise fra øen hver uge, og det viser, at der ligger et potentiale, tilføjer Lars Ole Hjorth-Larsen, der ser besværet med at skaffe kapital som en af landbrugets store hurdler. - Kapitalkravene til bankerne fra finansråd og finanstilsyn er skærpet. Men bankerne kan ikke blive ved med at sige, det er andres ansvar, mener han.

Godt samarbejde En del landmænd ønsker at udvide og er i

gang med at få miljøgodkendelserne i hus. Og her fremhæver Hjorth-Larsen, at landbruget har et godt samarbejde med kommunen. Han nikker også anerkendende til regeringens miljøpulje, der kan give fem års økonomisk støtte i forbindelse med luftrensning - med den forbeholdne tilføjelse: Efter de fem år, hvad så? Bornholms socialdemokratiske borgmester Winni Grosbøll peger på de gode muligheder for at bygge videre på det gode brand, som bornholmske fødevarer har opnået. - Når man ser på den generelle udvikling i slagterisektoren, kan man godt blive bekymret for vores slagteri. Men her har vi jo nogle projekter omkring Bornholmergrisen, som vel a propos brand er sådan noget, vi skal bygge videre på, siger Winni Grosbøll om Bornholmergrisen, der er et brand, hvor der produceres varer ud fra udvalgte grise, der skal leve op til særlige krav om dyrevelfærd og kødkvalitet. - Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til landbruget og slagteriets fremtid. Og vi må jo appellere til alle om at bakke op. Landmændene kan for eksempel gøre det ved at undgå den store eksport af smågrise til Tyskland, siger Winni Grosbøll, som hermed giver input til den gode dialog mellem landbrug og kommune. For eksempel vedrørende miljøgodkendelser til de landmænd, som vil modernisere og udvide staldkapaciteten.

SJÆLLAND OG ØERNE // 17

Skønt at måtte være den, man er Plads til alle. Den parole har tidligere tobaksarbejder Aase Petersen hørt til hudløshed. Men politikernes ambitioner ligger langt fra den virkelighed, hun har mødt i den ydmygende jagt på et fleksjob. En jagt, der efter mange ydmygelser i systemet er endt godt i søsterens systue på Buddingevej i Søborg

Det brede smil må have snydt mange gennem Aase Petersens 57-årige liv. For den gennemslagskraft og livsgnist, den tidligere tobaksarbejder udstråler, fortæller historien om en stærk kvinde, der kan klare alt. Men på indersiden af hendes hoved er virkeligheden en ganske anden. Bag grinene og de store blå øjne ligger søvnløse nætter med ”tankemylder”.

Måske efter en dårlig barndom med en alkoholiseret far. Måske efter de alt for mange tab, hvor mennesker, hun elskede, døde fra hende. Det er Aase Petersen aldrig rigtig blevet klog på selv. Heller ikke med psykologens hjælp. Hun ved bare, at bekymringerne og tankerne bumler rundt. Og at hun ikke kan rumme verden.

Tankemylder førte til depression Tankemylderet blev for alvor et problem for syv år siden. Dengang hun var på House of Prince. - Jeg fik en depression og lå bare og kiggede ind i væggen i tre måneder, husker hun.

- Det er skønt igen at arbejde et sted, hvor man må være den, man er, siger Aase Petersen, der tit har følt sig ydmyget og mistænkeliggjort på sin vej gennem systemet.

18 // SJÆLLAND OG ØERNE

- Heldigvis var jeg stadig på Prince dengang. Og derude holdt vi sammen. Både kolleger, tillidsfolk og ledelse bakkede op om mig. Så jeg fik bevilget fleksjob og skulle bare løse de opgaver, jeg magtede. Og jeg kunne altid sige fra uden yderligere forklaring. Jeg havde jo været der i 30 år, da jeg blev syg, og alle vidste, hvad jeg stod for, fortæller den tidligere tobaksarbejder, der netop derfor kunne være sig selv midt i det psykiske helvede.

En verden uden forståelse Men da virksomheden lukkede i 2010, skulle Aase Petersen til at begå sig i verden udenfor. En verden, hvor ingen

kendte hendes historie. Og så begyndte den ydmygende jagt på et nyt fleksjob. - Det værste har været al den mistanke og ydmygelse, jeg har oplevet i systemet. Sagsbehandlere uden konduite, der har kradset helt ind under privatsfæren og sagt sårende ting. Og som tydeligvis ingen respekt har haft for mig som menneske, forklarer hun. - Efter en nat, hvor jeg havde grædt og grædt, havde jeg taget farve på øjnene for at skjule rødmen. Og så blev jeg mødt af en ung sagsbehandler, der hurtigt konstaterede, at jeg søreme så godt ud i dag, så om ikke vi skulle sætte mit timetal op. En bemærkning, man måske havde svaret kækt igen på, hvis man havde været på toppen. Men det er vi, der er i kontakt med systemet, jo netop ikke. Vi har ingenting at stå imod med og bliver derfor lette ofre, konstaterer Aase Petersen, der også har været igennem arbejdsprøvninger og kurser, som ingen mening gav i hendes univers. For eksempel CV-skrivningskurser.

kan sætte sit eget præg på hverdagen med sine egne håndarbejdedesigns. Og kravet om at være i virksomheden 16 timer om ugen og arbejde de 8 passer hende indtil videre godt, så hun håber, jobbet kan fortsætte. - Mange er desværre begyndt at købe deres brudekjole på nettet. Så nu må vi se, hvordan vi klarer skærene. Men det er i hvert fald en lettelse endelig igen at føle, at det er okay, at jeg er, som jeg er, siger Aase Petersen.

Aase Petersen (tv.) med søsteren Lisbeth, der nu også er hendes arbejdsgiver.

De små Converse-sko til babyer har Aase Petersen hæklet. De koster 129 kroner.

- Jeg kan ikke med computere, og jeg har ikke noget at skrive på cv’et. For pokker, jeg har været på samme virksomhed i 35 år og kan kun tåle få timers arbejde om dagen. Den er svær at sælge, erkender hun.

Håndarbejde blev en kompetence Men heldigvis var der én arbejdsgiver, der fik øjnene op for hendes kompetencer. Nemlig hendes søster Lisbeth, der driver en systue med salg af blandt andet brude- og festkjoler. Her har Aase Petersen nu fået fleksjob som syerske. Hun både syr og betjener kunder og SJÆLLAND OG ØERNE // 19

Det gode brød//

til kærlighed brødet

Efter en lang karriere som filmfotograf lagde Bøje Lomholdt kameraet på hylden og uddannede sig til bager. Nu har han og hans kone Stine åbnet eget brødbageri. Et bageri med tårnhøje standarder for brødkvalitet, kundedialog og trivsel på jobbet Ordrupvej 101, 2920 Charlottenlund. For få måneder siden et møntvaskeri. I dag et 100 kvadratmeter stort, åbent og trendy bageri, hvor kunderne kan følge processen fra råvare til brød. Velkommen til Bøjes Brød. Et utraditionelt brødunivers skabt af Bøje Lomholdt og hans kone Stine og deres store kærlighed til godt brød. At Bøje skulle blive bageriejer stod ellers langt fra skrevet i stjernerne. For

20 // SJÆLLAND OG ØERNE

blot tre år siden var han stadig freelancefilmfotograf. Men han trængte til at prøve noget nyt. - Kunne jeg nå at tage en ny uddannelse, inden jeg blev 50, ville jeg jo stadig have 15 år tilbage på arbejdsmarkedet. Så det gav mening at investere et par år i at lære et nyt fag fra bunden. Og det skulle være bagerfaget, forklarer Bøje Lomholdt, der førte tanken ud i livet og fik sit svendebrev en uge efter sin 50-årsdag.

Jagten på det rigtige lokale Han tog nu et læringsophold hos surdejskongen Chad Robertson i San Francisco og derefter job hos en dansk bager. Men kun en måned gik. Så var han nødt til at gøre det, hans faglighed bød ham: Opbygge sit eget bageri, hvor der aldrig blev gået på kompromis med hverken faglighed eller integritet. Drømmen delte han med sin kone Stine, der var klar til at opgive sin freelancekarriere som grafiker. Og sammen begyndte de nu at søge en velegnet location. Men nej. Intet lokale levede op til den drøm om autentiske omgivelser, som parret havde i hovedet. - Til sidst foreslog Stine, at vi i stedet

- I starten undrede kunderne sig over, at vi ikke solgte formbrød. Men nu kender de os og ved, at vi aldrig ville sælge et brød, vi ikke selv gad sætte tænderne i, forklarer Bøje og Stine om bageriets snævre, men velvalgte og lækre brødudvalg.

for at jagte ledige lokaler, gik ud og fandt det rigtige lokale. Og pling, så var den der. Møntvaskeriet på Ordrupvej. Den her åbne ærlighed. Her kunne vi realisere vores drøm, forklarer Bøje. At der lå en aktiv virksomhed på adressen, gik ikke parret på. De kontaktede den daværende ejer, som alligevel gik i pensionstanker. Og efter nogen forhandling - og med en arvet pose penge i ryggen – betalte Bøje og Stine den tidligere ejer ud.

Tvunget til godt arbejdsmiljø Vaskemaskinerne blev udskiftet med en ni tons tung damp-herd-ovn, som Bøje har bygget i samarbejde med ovnbyggeren Enrico Barbiero og fået fragtet hjem fra Bassano di Grappa i Italien. Og medarbejderne blev håndplukket. To bagere, to ekspedienter og et par ekstra hænder til at dække særlige behov. - I vores bageri kan kunderne se alt, hvad der foregår. Det gælder ikke bare processen, fra dejen æltes, røremaskinen kører, brødene slås op, raskeskabet rasker, og til ovnen bager løs. De kan også se, om hygiejnen er i orden, og hvordan bagerne arbejder sammen om det brød, de betaler for. Og det stiller nogle helt særlige krav til, hvordan vi opfører os på arbejdet, fastslår Stine. - Derfor er vi nødt til at opretholde en tone og en opførsel, som ligger langt over, hvordan man taler og opfører sig i de fleste bagerier. Vi er ”tvunget” til at have det godt sammen, smiler hun og tilføjer, at det åbne bageri jo også

skaber en helt anden dialog mellem kunder og bagere, fordi bagerne selv hører kundernes feedback og ikke bare får den på anden hånd fra en ekspedient. - Ja, hos os er bagerne ikke gemt væk. Jeg har altid syntes, at det er menneskeligt og socialt utilfredsstillende at blive gemt af vejen ude bagi og om natten. Så det betyder meget for mig, at vi er fremme i dagslyset. Både hvad angår synlighed og arbejdstider. Her arbejder vi fra 5 til 13 og spiser frokost sammen. Det giver en helt anden teamånd og deltagelse fra alle parter, forklarer Bøje.

Ægteskabeligt samarbejde Spørger man medarbejderne omkring det udendørs frokostbord bag butikken, giver den særlige bøjeske måde at arbejde på da også udslag på arbejdsglæden. Sætninger som ”jeg cykler hurtigt om morgenen, fordi jeg glæder mig til at komme herhen” og ”som medarbejder er det fantastisk at få del i al den faglighed og passion” vidner om et engagement, der rækker videre end til de to ejere. Men hvordan har de to ejere det egentlig med at arbejde så tæt sammen fem dage om ugen?

- Vi kan ikke samle et IKEA-skab sammen. Men her i butikken arbejder vi rigtig godt. Sikkert fordi vi har så klart opdelte kompetencer og ansvarsområder, at alt ikke skal op i plenum hele tiden, griner parret. Selvom bageriet er en udlevelse af deres fælles drøm, prioriterer de også tid til privatlivet. - Vi holder lukket mandag og søndag, fortæller Bøje, der sover trygt, selvom han holder lukket på Store Morgenbrød fra Bageren-dag. - Vi vil gerne levere kvalitet i hverdagen. Det gode rugbrød til madpakkerne. Det gode flute til suppen, understreger han. Og det kan man tilsyneladende godt leve af. - Da vi afleverede det første regnskab til revisoren, skrev han en seddel med ordene ”jeg er imponeret”, siger Stine stolt. - Uanset hvornår vi får vores investering hjem, har det været en god investering. For vi har lagt pengene i et super givende arbejdsliv. Vi har lavet et sted til os selv, hvor vi har lyst til at gå på arbejde, slutter Bøje.

SJÆLLAND OG ØERNE // 21

Værd at vide Af Ghita Christiansen, socialrådgiver, Fødevareforbundet Sjælland & Øerne

Ferie

Hvis du bruger tolk

• Er du sygemeldt og ønsker at afholde ferie, skal du kontakte din sagsbehandler. Husk at få en skriftlig bekræftelse på jeres aftale. • Du er ikke berettiget til sygedagpenge, hvis du holder ferie. • Du vil kunne bruge selvoptjente feriepenge fra en arbejdsgiver • Du skal huske at kontakte din sagsbehandler, når du afslutter din ferie.

• Bruger du tolk til samtaler ved kommunen eller andre instanser, skal du være opmærksom på, om der tolkes korrekt. • Vær opmærksom på de breve eller andet, du får tilsendt fra offentlige myndigheder, og få læst og oversat brevene, så du undgår misforståelser.

Hvis du ikke afholder ferie og gør brug af dine feriepenge: • vil du kunne få dine feriepenge udbetalt uden modregning for sygedagpenge, hvis du grundet egen sygdom ikke har haft mulighed for at afholde din ferie, • du vil efter hovedferien 1. oktober kunne få feriepenge for de 3 uger udbetalt. • du vil efter 30. april kunne få resten udbetalt.

Regeringens sygedagpengemodel Regeringen er den 18. juni 2013 fremkommet med et udspil til en ny sygedagpengemodel. Modellen skal sikre, at ingen borgere kommer til at stå uden forsørgelse, hvis kommunen stopper for sygedagpengene. Vi følger spændt udviklingen af de forhåbentligt forbedrede regler og muligheder for vores medlemmer og vil løbende holde jer orienteret om ændringerne her i bladet.

Nyt ankesystem • Fra 1. juli 2013 er Ankestyrelsen eneste klageinstans over afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. • Tidligere klagede vi over kommunens afgørelser til Beskæftigelsesankenævnene og havde herefter mulighed for at klage til Ankestyrelsen, der så vurderede, om sagen var af principiel karakter. • Ændringen har betydet, at borgere, der har klaget (evt. sammen med os) har modtaget brev om, at de risikerer at skulle vente 5-11 måneder yderligere på en afgørelse. Det har store konsekvenser, at sagsbehandlingstiden i vores ankesystem er så urimeligt lange, fordi • mange medlemmer risikerer at stå uden forsørgelse i mange måneder. • forlængelsesmulighederne i sygedagpengeloven kun kan bruges til, at medlemmerne eventuelt får sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, men jo ikke får det afklaringsforløb, tiden skulle være brugt til. • man kan frygte, at der kan spekuleres i at træffe afgørelser om ophør af sygedagpenge, da vores medlemmer ved, at hvis de vælger at klage over en urimelig afgørelse, så kan der gå 6-12 måneder, før der træffes en afgørelse i ankeinstansen. Ændringen er en del af finansaftalen, og målet er kortere ventetider og større retssikkerhed. Hvis målet indfries, kan vi kun være tilfredse, men vi følger vågent med fra sidelinjen.

22 // SJÆLLAND OG ØERNE

billig ferie//

Turen derop: Hytterne ligger cirka 900 kilometers kørsel fra København via Sverige over Oslo/Lillehammer. Fra Oslo til feriebyen er der 300 km. Du får tilsendt en kørselsvejledning forud for turen.

Hytteområdet: Hytterne er bygget i 1967. De ligger spredt i området nord for p-pladsen og grusvejen og tæt på en skovkant. Undgå at ankomme i mørke, hvor det er svært at orientere sig i området, som er uden belysning. Hytte nummer 6,7,8 og 11 har god udsigt. Hele året indbyder området til fjeldvandring i den smukke natur. Der er også fine fiskemuligheder og mulighed for bådleje om sommeren. Husk at købe fiskekort. Riverrafting og ridning er andre populære tilbud i sommerhalvåret. Besøgende om vinteren får glæde af områdets skiløjper og en bakke med skilift, der ligger ved Lemonsøen.

Hytterne: Hytterne indeholder opholdsstue og to soveværelser med henholdsvis to og fire køjesenge. I det mindste af soveværelserne er underkøjen en dobbeltseng, og der er således syv sovepladser i alt. Derudover er der badeværelse med toilet, brusekabine og gulvvarme, men ikke faciliteter til tøjvask. Køkkenkrogen har mini-ovn og to kogeplader samt køleskab med lille fryserum. I entreen er der skostativ med indbygget varme. Hytten har el-radiatorer, og stuen har endvidere brændeovn. Brænde er inkluderet i lejen. Alle hytter har tv med NRK1, NRK2 og NRK3 samt dvd-afspiller og radio. Fra entreen er der udgang til en stor, nybygget træterrasse. Tre af hytterne er røg- og dyrefri (nummer 6, 7 og 9). Medbring selv sengelinned (der er dyner og puder i hytterne), håndklæder, viskestykker, rengøringsartikler til slutrengøringen ved afrejse samt toiletpapir til opholdet.

Restaurant, tv og internet: Den hyggelige og smukt beliggende Lemonsjø Fjellstue, der ligger 11,7 kilometer fra hytterne, er et velbesøgt samlingssted og i øvrigt om vinteren et knudepunkt for langrendsløjperne. Her kan du også gå gratis på nettet med din medbragte pc. Fjeldstuen byder også på flere tv-kanaler, end du har i hytten, og i restauranten kan du købe mad og drikke. For eksempel elgkarbonader. Her er også udlejning af cykler og både til fem søer.

Gode råd: • Spar mange penge ved at medbringe dagligvarer fra Danmark. • Vær indstillet på, at afstandene er større, end du er vant til i Danmark. Der er kort og godt lidt langt til alt. • Medbring en kraftig lygte/lommelygte.

Pris per uge kun 1.100,- kr.

tum 500,-). (+ dep 23 // SJÆLLAND OGosi ØERNE

Lad op i

Norge Storslået natur og frisk luft, der går lige i sjælen. Det er ikke for ingenting, at flere og flere NNFere får øjnene op for bjerghytterne i Norge, som kan lejes både sommer og vinter. Successen til trods er der stadig ledige uger til de hurtige. Prisen er kun 1.100,kroner per uge. Så er du til fjelde, vandreture, fiskestang og måske riverrafting, er det bare om at få booket. Hytterne tilhører Fællesklubben ved Ringnes Bryggeri, der er en del af Fødevareforbundet NNFs norske

søsterforbund, NNN. De ligger i de smukkest tænkelige omgivelser i den imponerende norske natur. Uge-ønskerne skal afgives i god tid til afdelingen, NNF Sjælland og Øerne, Østre Parkvej 2 G, 4100 Ringsted, att. Lone Poulsen, eller på lpo@nnf.dk. Du betaler 500,- kroner i depositum ved bestillingen. Bortset fra den meget populære påskeuge får næsten alle deres ferieønsker opfyldt. Lejemålet løber normalt fra lørdag klokken 13 til den efterfølgende lørdag klokken 12. SJÆLLAND OG ØERNE // 23

billig ferie//

oplev

marielyst Hvad er du til? Storby eller natur? Aktiv ferie eller afslapning? Soloferie eller familieferie? Hvad enten du vil holde ferie på de voksnes eller på børnenes præmisser, er afdelingens billige feriehytter på Marielyst et skønt omdrejningspunkt for en veldrejet ferie

Udflugter og aktiviteter: Gå ture i skoven tæt på husene, eller iagttag livet i det store fuglereservat, der nu er overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. Eller gå langs Marielysts kilometerlange, børnevenlige, hvide sandstrand. Eller hvad med at tage lidt længere væk? For eksempel til Zoologisk Have og Middelalderscentret i Nykøbing F, Knuthenborg Park og Safari ved Maribo, Lalandias vandland ved Rødbyhavn (cirka 50 kilometer i bil) eller BonBonland i Holme-Olstrup på Sjælland. Er du til golf, anbefaler vi Marielyst Golf Klub. En velplejet par 71-bane. Ud over 18 hullers-banen har klubben en 9-hullers ungdoms- og børnevenlig pay and playbane, hvor alle må spille.

Kombiner med storbyen Berlin: Vil du have storbyoplevelser med, så kombiner ferien med et besøg og en overnatning eller to i millionbyen Berlin. Med eller uden bil. Uden bil: Tag blot færgen fra Gedser til Rostock og derefter toget til Berlin. Eller stå på København-Berlin-Bussen i enten Nykøbing F., Gedser eller Rostock (læs mere hos www.eurolines.dk og www.graahund24 // SJÆLLAND OG ØERNE

bus.dk). Efter 5-6 timers transport når du Berlins nye hovedbanegård eller Bahnhof Zoo i byens absolutte centrum. Et stenkast derfra ligger Zoologisk Have og byens akvarium. Er du historisk interesseret, kan STASIs hemmelige og uhyggelige fængsel i udkanten af Østberlin anbefales. Berlins førende stormagasin, KadeWe, har på 6. etage spisesteder og en gourmetafdeling, der vil fryde enhver fagmand og alle andre med smag for god og kreativ mad.

Hytterne: Hytterne har to soverum og fire sovepladser, deraf to køjer. De består af stue med hjørnesofa, TV (danske gratiskana-

ler samt nogle tyske gratiskanaler. Du kan evt. medbringe dit eget boxerkort og modulbox). Endvidere er der dvd- og cd-afspiller/radio, veludstyret køkken med spisebord, seks stole og høj barnestol. Køkkenet har køleskab, kaffemaskine, komfur og kogekande. I forældresoveværelset er der dobbeltseng. Et mindre soveværelse har køjeseng.

Vil du vide mere? Se alle fakta om hytterne, afstande og udflugtsmuligheder på afdelingens hjemmeside: www.sj.nnf.dk. For bestilling: Kontakt receptionist Lone Poulsen i afdelingen på 38 18 69 46 eller lpo@nnf.dk.

Lejepriser (pr. uge) Medlemmer

Pensionister

Medlemmer af andre NNF-afdelinger (eller andre LO-forbund)

Højsæson – Uge 23 til 36 samt påsken og efterårsferien

2.200,-

2.500,-

Lavsæson – Uge 1-22 samt 37-52

1.600,-

1.400,-

1.800,-

Weekendleje fredag-søndag

600,-

500,-

Delt uge mandag-torsdag

800,-

700,-

Særligt i uge 1-22 samt 37-52:

Et ugelejemål gælder fra lørdag kl. 14 til den efterfølgende lørdag kl. 11. Depositum 500 ,-

STIK AF TIL

NORDJYLLAND I samarbejde med Fødevareforbundet NNF Nordjylland har vi fået mulighed for at udleje denne feriehytte, som kan danne rammerne om en skøn ferie i et naturskønt område nær skov og strand med gode spisesteder, vandrestier og golfbane

Hytten ligger på en 400 kvadratmeter stor naturgrund, som støder op til et stort fredet område tæt ved Vesterhavet. Hytten er bygget i 1986 i mørkerøde mursten og er på 81 kvadratmeter samt et redskabsrum. Hytten indeholder en stor lys stue med udgang til en sydvendt terrasse. Der er en Morsø-brændeovn (brænde medbringes selv, hvis du ønsker denne form for varme), og ellers er der el-radiatorer, åbent køkken med køleskab, fryser, elkomfur og mikrobølgeovn. Badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, tre soverum med plads til min. 6 personer + en weekendseng. Du skal selv medbringe sengelinned.

I redskabsrummet er der havestole og -bord samt en grill.

Lejepriser (pr. uge) Ugerne 1-13 og 43-52

1.100,-

Ugerne 14-21 og 36-42

1.500,-

Ugerne 22-35

2.400,-

Dertil kommer forbrug af el, som afregnes med 2,50 kroner per kWh. Et ugelejemål gælder fra mandag morgen til søndag aften. Rengøring skal du selv foretage, inden huset forlades, således at huset er klar til den næste lejer umiddelbart herefter. Lejemålet er personligt og kan ikke overdrages til andre.

Sådan booker du huset Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du mulighed for at holde en god og billig ferie i vores hytte, så det er bare om at tilmelde dig i Nordjylland-afdelingen på telefon 38 18 70 00. Men skynd dig. Huset fordeles efter først til mølle-princippet. Hytten ligger på adressen Liusborg Sti 15, Klitmøller, 7700 Thisted.

NB! Husdyr må ikke medbringes i sommerhuset.

SJÆLLAND OG ØERNE // 25

arrangementer//

Den Blå Planet du og din familie besøge akvariet til medlemspris for kun 50 kroner per billet, som kan bruges på en dag, der

passer jer. Der er 100 billetter i alt og max 4 styk per medlem. Så skynd dig at tilmelde dig på kla@nnf.dk.

Tag familien med til en musical for både store og små, og oplev myterne om de nordiske guder på en helt ny måde. Der er masser af spænding og spas for hele familien i Folketeatrets mytologiske og musikalske eventyr, som er bygget over Peter Madsens og Henning Kures berømte tegneserie.

Musikken er skrevet af Sigurd Barrett, der med forestillingen springer ud som musicalkomponist. Familieforestillingen er egnet til fra børn 6 år.

Om handlingen: De to halvbrødre, Balder og Høder, er forelsket i den samme kvinde, Nanna. Jalousien mellem de to brødre slår gnister. Bedre bliver det ikke, da den luskede Loke blander sig. Høder beslutter at slå Balder ihjel for at vinde Nanna. Men ved gudernes mellemkomst forsones brødrene.

Pris: 75 kroner per billet Tid: Lørdag den 12. oktober 2013, kl. 13.00 Sted: Folketeatrets Store Scene Tilmelding: Vi har 70 billetter, der fordeles efter først til mølle princippet med max 4 styk per medlem. Kontakt: kla@nnf.dk 26 // SJÆLLAND OG ØERNE

Foto: Gudmund Thai

”Valhalla – balladen om Balder”

Foto: Adam Mørk

Køerne har været lange foran en af landets nye topattraktioner: Den Blå Planet – Danmarks Akvarium. Nu kan

Sæt dit fingeraftryk på de kommende overenskomster Kære butiksbager, -slagter, -delikatesse, -konditor og alle eleverne under disse fag Til foråret går vi i gang med at forhandle de kommende overenskomster, og det bliver langt fra nemt. Derfor vil vi gerne høre dine og dine kollegers input til, hvilke ting vi kan bringe i spil, på en uformel eftermiddag, hvor vi lytter, taler og diskuterer alt, hvad I kunne tænke jer. Og bagefter får vi en burger på en nærliggende cafe. Tid & sted: Mandag den 7. oktober 2013 kl. 16.00 på C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg. Tilmelding: Senest den 4. oktober 2013 til Lone Krydsfeldt lkr@nnf. dk/38 18 69 05 eller Lars Langhoff Madsen llm@nnf.dk/38 18 69 32.

Er du under

35 år? Tag med på en fantastisk weekend, hvor vi samler ungdommen i hele Fødevareforbundet NNF. Det sker i Sorø fra fredag den 1. november kl. 16.00 til søndag den 3. november kl. 12.00. Og du kan spørge i afdelingen, om du kan få tilskud til at dække dine transportudgifter. Mød blandt andre: • socialrådgiveren, som vil fortælle dig, hvordan du skal forholde dig, hvis du kommer ud for et uheld. • et menneske, der har valgt at arbejde med de unge på gaden, som vil fortælle om, hvordan det er arbejde på den måde frem for i et mere traditionelt job eller for at tage en uddannelse. • bageren, som vil lære dig at lave flødeboller. • slagteren, som vil tilberede vores mad over bålet. • andre unge medlemmer af Fødevareforbundet NNF fra hele landet. Tilmelding: Senest 11. oktober til kla@nnf.dk, beh@nnf.dk eller på telefon 38 18 69 00. Efter tilmeldingen modtager du et program for weekenden og mere info om, hvad du skal medbringe.

Åbningstider: Afdelingskontor Østre Parkvej 2G 4100 Ringsted Tel. 38 18 69 00 Kontortid Mandag kl. 09.00-16.00 Tirsdag kl. 09.00-16.00 Onsdag lukket Torsdag kl. 09.00-16.00 Fredag kl. 09.00-13.00 Lukket mellem 12 og 13 - dog ikke fredag Områdekontor København C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf. 38 18 69 00 Kontortider for A-kassen: Mandag: Kl. 8.15-11.30 Tirsdag: Kl. 8.15-11.30 Onsdag: Lukket for ekspedition Torsdag: Kl. 8.15-11.30 Fredag: Kl. 8.15-13.00 A-kassen har åbent, men kun for aftalte samtaler: Mandag, tirsdag og torsdag fra 12.30-15.30

Satellitkontor Slagelse Japanvej 2 4200 Slagelse tlf. 3818 6900 Kontortid: Tirsdag fra kl. 09.00-12.00 Områdekontor Stege Møllebrøndstræde 27 4780 Stege Tlf. 3818 6900 Kontortid: Tirsdag fra kl. 09.00-12.00 & kl. 13.00-16.00 Fredag fra kl. 09.00-12.00 Den 1. tirsdag hver måned er der morgenåbent fra kl. 07.00-08.30 Satellitkontor Nykøbing F Engboulevarden 18 4800 Nykøbing F Tel. 38 18 69 00 Kontortid Kl. 09.00-12.00 & 13.00-16.00 om torsdagen i ulige uger. Satellitkontor Nakskov Havnegade 19-21 (3F’s bygning) - 4900 Nakskov Tel. 38 18 69 00 Kontortid kl. 09.00-12.00 & 13.00-16.00 om torsdagen i lige uger.

Kontortider for Faglig Afdeling: Mandag: Efter aftale Tirsdag: Kl. 8.15-11.30 og 12.30-15.30 Onsdag: Lukket for ekspedition Torsdag: Kl. 8.15-11.30 Fredag: Kl. 8.15-12.00

Fagbladet og hjemmesiden Næste nummer af fagbladet for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne postomdeles fra den 14. december 2013. Sidste frist for indlevering af stof er: Fredag den 1. november 2013

Ansvarshavende redaktør: Henrik Tonnesen Redaktør: Maria Bernbom Svejstrup, kommunikationshuset Reflekt/Mixerpulten Layout og tryk: KLS Grafisk Hus. Produceret CO2 -neutralt

På afdelingens hjemmeside www.sj.nnf.dk kan du løbende få helt friske nyheder og opdatere dig om arrangementer.

SJÆLLAND OG ØERNE // 27

Magasinpost MMP ID-nr. 46314

SM i detailslagter//

Sjællands bedste detailslagterlærlinge

- Det var helt vildt. Sådan lyder ordene fra 18-årige Anna Rømer Klint fra Superbrugsen Fensmark i Holmegaard efter sejren i Sjællandsmesterskaberne for detailslagtere. En placering hun opnåede, selvom hun langt fra havde haft tid nok til at træne i. - Til gengæld var det bare min dag. Jeg var færdig et kvarter før tid, og alting kørte bare, fortæller hun om dagen, hvor hun og de øvrige lærlingene blandt andet blev vurderet på opskæring, smag, kreativitet, tilberedningsmetode, kernetemperatur og hygiejne. Hendes drøm hedder på sigt at åbne egen delikatesse, men her og nu er fokus vendt mod Skills – Danmarksmesterskaberne for erhvervsskolerne, hvor hun skal repræsentere Sjælland. - Det bliver en hård konkurrence, men jeg glæder mig rigtig meget. Og jeg er allerede begyndt at skrive ideer ned, fortæller Anna Rømer Klint.

Fotos: Tina Charlotte Frederiksen

Anna Rømer Klint blev nummer 1 og Christine Modin Mazur nummer 2 ved Sjællandsmesterskaberne for detailslagtere. De dygtige lærlinge skal nu repræsentere Sjælland ved Skills 2014

Anna Rømer Klint (tv.) erobrede 1. pladsen og Christine Modin Mazur (th.) 2. pladsen i SM for detailslagtere.

fortalt om en tidligere lærling, der kom med til SM og Skills. Så jeg har altid tænkt ”Årh, det gad jeg godt,” men jo også vidst, at det kræver rigtig meget. Så jeg troede ikke helt på, at det skulle lykkes. Men det gjorde det. Jeg skal med til Skills, smiler den 18-årige slagterlærling. Hun er dog også meget bevidst om, at det bliver en hård konkurrence. - Jeg kommer jo op mod de bedste af de bedste. Så jeg vil bruge tiden frem til konkurrencen i januar på at søge inspiration og viden. Blandt andet i masser af mad- og smørrebrødsbøger. Jeg vil prøve at dyrke kreativiteten, slutter hun.

Årh, det gad jeg godt Også hos nummer 2, Christine Modin Mazur fra Osted Slagteren i Lejre, fylder adgangsbilletten til Skills meget i bevidstheden. - Det er mega fedt at skulle til Skills. Jeg har jo tit hørt om konkurrencen. Blandt andet fra min mester og svend, som har

DM i Skills 2014 DM i Skills 2014 afholdes i Aalborg den 23.-25. januar.