SJÆLLAND OG ØERNE nr. 4 • decEMBER 2013
25 år på chokoladefabrikken
Side 6-7
Drive-in-bager med fine forhold
Side 4
Social dumping rammer hele samfundet
Side 8
Danish Crown: Tiden efter forslaget om, at medarbejderne investerede i svinestalde
Side 12
OK-2014: Kollegerne på Arla vil bevare deres købekraft
Side 14
Fra delegationens visit i Maribo (fra venstre): Den lokale teknikudvalgsformand Gert Mortensen (A), formand John Nielsen (Dansk Landbrug Sydhavsøerne), formand Henrik Tonnesen (Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne), forbundsformand Ole Wehlast (Fødevareforbundet NNF), adm. direktør Søren Gade (Landbrug & Fødevarer) og borgmester Stig Vestergaard (A).
leder//
Og hvad så nu? Krads-krds-krds … Jeg står og klør mig i nakken lige nu. Fuld af undren over, at Enhedslisten ikke kunne stemme for landets husholdningsbudget. Og spørgsmålene hober sig op i mit hoved:
Hvorfor kunne de ikke stemme for? Indholdet var jo i orden. Også med hensyn til de ugentlige bade til de ældre. For pokker, vi stod med en finanslov, der kunne hjælpe med til at begrænse den sociale dumping og dens store konsekvenser for mange lønmodtagere. Og for samfundet i almindelighed. Hvem var det, der ikke kunne stemme for Finansloven? Var det folketingsgruppen, der gerne vil have valg før tid, eller baglandet – den brogede sammensætning af tidligere venstresocialister, kommunister og SAP’ere?
Og hvad så nu? Nu skal der genoptages et tåleligt samarbejdsklima. Klimaet mellem Enhedslisten og regeringen er ikke for godt. Og Radikales planer kan vi kun gisne om. Vil de fortsætte i regeringen en valgperiode mere? Eller tænker de blåt
Henrik Tonnesen, afdelingsformand
2 // SJÆLLAND OG ØERNE
og satser på en V-K-R-LA-alliance uden om DF? Som fagbevægelse skal vi sikre, at der findes fornuftige løsninger, på alle problemer, der kan få konsekvenser for vores medlemmers hverdag. Hvad enten de udspiller sig på arbejdspladsen eller på Christiansborg. Så vi har en opgave her: At hjælpe parterne med at klinke skårene. I Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne er vi allerede på sagen. Vi har en stor kontaktflade. Også i S, SF og Enhedslisten. Og den bruger vi til at bygge bro mellem parterne på forskellige niveauer, så vi kan komme videre. Og mon ikke også, politikerne har godt af en juleferie, hvor de kan trække vejret dybere og lade op med de konstruktive energier? Det tror jeg nok, de har. God jul til dem – og til dig, kære medlem. Må du få masser af gode stunder med dine nære og herlige pakker under træet. Og masser af gode, danske fødevarer på julebordet. ƒ
Fortsat behov for stærkt fokus på fødevareerhverv Op til kommunevalget brugte Fødevareforbundet NNF de lokale politikeres lydhørhed til at sætte ekstra fokus på fødevareerhvervets behov. For eksempel på en tur landet rundt sammen med Landbrug & Fødevarer. En tur, der blandt andet gik til Lolland Det er som om, politikere får lidt større ører i perioder op til et valg. Derfor satte Fødevareforbundet NNF naturligvis det store skyts ind i perioden op til kommunalvalget i november og benyttede anledningen til at markere behovet for bedre vilkår til landbruget og dermed fødevarearbejderne.
Henrik Tonnesen På en mission rundt i landet – i øvrigt i samarbejde med Landbrug & Fødevarer – gik turen også til Lolland. Og her kunne forbundsformand Ole Wehlast og Sjælland & Øerne-formand Henrik Tonnesen rose borgmester Stig Vestergaard (A) for kommunens placering i en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. Her havde Lolland placeret sig som den kommune i Region Sjælland, hvor landmændene føler sig bedst behandlet. Og på landsplan lå kommunen nummer 7.
Det kunne forbundsformand Ole Wehlast godt forstå, fortalte han under besøget den lokale avis ”Folketidende”. Og han ser muligheder for, at der kan komme flere og større dyrehold på Lolland, som ellers har haft tradition for planteavl.
Udviklingen skal vendes Lokalformand Henrik Tonnesen er sikker på, at dialogen med politikerne gør en forskel og påvirker udviklingen. - Politikerne vil jo gerne træffe de rigtige beslutninger. Men nogle gange savner de det indblik og den viden, vi sidder med i organisationerne. Det gælder ikke mindst politikerne ude i kommunerne, som typisk har et dagjob ved siden af og derfor må prioritere hårdt i, hvor dybt de kan sætte sig ind i den enkelte sag. Og der
gør det en forskel, at vi har været på besøg og skabt fokus på de emner, der er af betydning for vores medlemmers beskæftigelsesmuligheder, forklarer Henrik Tonnesen. Han er bevidst om, at det stadig kan virke mærkeligt på nogle medlemmer af Fødevareforbundet NNF, at deres fagforening samarbejder så stærkt med landbruget om at påvirke erhvervets fremtid. - Vi står i en ekstrem situation, hvor mange af vores kolleger på slagterierne står til at miste deres job i løbet af 2014. I sådanne situationer kan man ikke bare fortsætte med at gøre, som man altid har gjort. For så får man bare mere af det, man allerede har. Og det, vi har brug for, er at få vendt udviklingen, understreger Henrik Tonnesen. SJÆLLAND OG ØERNE // 3
Fotos: Pauline Lysberg Bernbom
Indtil videre stammer 12 % af bageriets indtjening fra drive in’en.
Kim Sundgaard med surdejen.
Drive inbageri med fine forhold Da skybruddet i 2011 oversvømmede deres bageri, greb Inge og Kim Sundgaard chancen for at udleve deres drøm om et stort, moderne bageri med ganske særlige smagsoplevelser og lækre omgivelser for både kunder og personale Den 2. juli 2011 blev en skelsættende dag. Bagerparret Inge og Kim var på Roskilde Festivallen med deres mobile bageri og masser af personale, da skyerne sendte ekstreme vandmængder ned og oversvømmede deres lavtliggende bageri i Vallensbæk. - Der lå vand i 1,5 meters højde, og alene tanken om, hvad der skulle til for at genetablere en fornuftig hygiejne, fik os til i stedet at tænke i andre baner. Vi havde længe gået med drømmen om at ombygge bageriet, der jo havde mange år på bagen. Og nu var anledningen der, forklarer Inge Sundgaard.
Fantastisk forvandling I dag 2 år – og en betydelig investering senere har den 830 kvadratmeter store grund undergået en fantastisk forvandling. Udefra fanger den moderne, koksgrå bygning blikket. Det samme gør indsynet til bagernes arbejde gennem 4 // SJÆLLAND OG ØERNE
det store vindue og parkeringspladsen, som støder op til bagerparrets private bolig. Inden for imponerer stuetagen med den 200 kvadratmeter store, stilrene butik med café, det lyse bageri og de enorme køle-fryserum. Og 1. salen med køkken, omklædning og administration lever i både indretning, plads og lysindfald op til ethvert moderne parcelhus. - Det Gyldne Brød er virkelig blevet det bageri, vi håbede. Men vi har også lagt kræfter i alle detaljer. For eksempel er vores gulv, der ligner træplanker, lavet af sten, så det kan holde og er nemt at rengøre. Og vi har en hjertestarter, så både kunder og personale kan føle sig trygge, fortæller Inge Sundgaard.
Drive in for de vejrsky og morgengrimme En særlig ”detalje” skjuler sig på bagsiden af bygningen: Drive in-vinduet, hvor kunderne kan bestille butikkens varer fra deres biler. - Kunderne her er typisk folk, der har travlt eller vil sidde i ly for regn og kulde og bestille. Eller folk, der føler sig morgengrimme og ikke lige orker at støde på nogen, de kender, smiler Inge Sundgaard. Det danske vejr til trods, har drive-in’en kun leveret 12 % af omsætningen i de to måneder, bageriet har haft åbent. Og
Mens bagerne arbejder, kan alle kunder følge deres arbejde gennem det store vinduesparti.
- Det er HELT vildt, så gode brød og kager, de har her. Endda til uhørt lave priser. Så vi går gerne den lange vej fra vores kontor, og vi kender flere, der kører hertil fra andre byer, fortalte kollegerne Thomas og Maria fra Stand-up.nu.
mens butikskunderne i snit køber for 86-88 kroner, køber drive in-kunderne kun for 35 kroner. - Så vi arbejder meget med mersalg. Blandt andet spørger vi kunderne, om de ikke skal have et rugbrød med. Men det er nu ikke kun af hensyn til salget. Rugbrød er vigtigt, understreger hun.
Alt brød på frost Holdningen til, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til brød og kager, går igen omme i bageriet. Her er ingen miks at finde. Alt er lavet fra bunden. Selv den hjemmekogte marmelade i kagerne. Og hemmeligheden bag det gode rugbrød på hylderne - bageriets surdej, som gør rugbrødet saftigt og giver det den helt specielle syrlige smag, har været holdt i gang siden 1950. - Vi vil være blandt landets 25 bedste bagere. Men det kræver jo mere end bare at bage umanerligt godt brød. Det handler også om, hvordan varerne præsenteres i butikken. Om medarbejdertilfreds og om egenkontrol, fastslår Kim Sundgaard, der også har investeret i et varmeanlæg, så overskudsvarmen fra ovnene kan bruges til at varme vand til rengøring. Og i store fryserum, så alt brød kan køre over frost. - Også vores rugbrød hæver først, fryses siden og bages så. Derfor er vi altid på forkant. Frosten gør jo produktionen meget lettere at styre. Og vi kan
arbejde om dagen, forklarer han. - Nogle undrer sig over metoden. Men jeg siger, gid vi dog havde gjort det for længe siden. Mine kolleger i branchen og jeg har jo sovet i timen. Havde vi tænkt anderledes for 20 år siden, havde branchen slet ikke stået over for de udfordringer, vi gør i dag, med hensyn til bake-off og manglende arbejdskraft, vurderer Kim Sundgaard.
Investeret 15 mio. kroner Oven i forsikringssummen efter oversvømmelsen har han og Inge lånt 10 mio. kroner og investeret yderligere 5 mio. selv. - Vi har heldigvis formået at holde os økonomisk stærke gennem de 25 år, vi drev det gamle bageri. Det er kommet os til gode nu. Penge gør ikke folk lyk-
keligere. Men de skaber større personlig frihed. Og for os er det da ti gange sjovere at bruge pengene på at give folk en god oplevelse og skabe noget særligt omkring bageriet end at købe flere ting, siger Kim Sundgaard.
Kunder med store forventninger Hans og Inges store ambitioner har dog også medført en lille bagside. Nemlig at kunderne skruer forventningerne op.
- Kunderne er meget positive over den store forvandling. Men de begynder også at forvente langt mere af os. Flere og flere kunder spørger lettere forundret til, hvorfor vi nu ikke lige har det ene eller andet specialbrød. Så vi skal blive bedre til at forventningsafstemme med kunderne. Sådan er det at drive bageri. Der er hele tiden noget, man kan gøre endnu bedre, slutter Kim Sundgaard.
Inge og Kim Sundgaard forfulgte deres drøm om et topmoderne bageri, som giver kunderne ganske særlige oplevelser.
SJÆLLAND OG ØERNE // 5
Året var 1988, da Joan Wind første gang satte sine ben på Toms. Og det var et helt andet årtusinde. Ikke bare skrevet i tal. - Det var helt andre tider og en helt anden virksomhed. Vi var mange flere mennesker, og konkurrencen var slet ikke så hård. Så fokusset på optimering og effektivisering var slet ikke den del af hverdagen, som det er i dag, fortæller Joan Wind, da Fagbladet møder hende på hendes kontor på Toms. - Til gengæld var lønsystemet helt skævt. Folk, der havde været her et år fik samme løn som dem med høj anciennitet. Men det fik vi heldigvis lavet om, siger hun bestemt. Der gik da også kun halvandet års tid, før Joan Wind var blevet valgt til tillidsrepræsentant. 5 år senere blev hun fællestillidsrepræsentant. Og efter en pause på nogle år har hun igen de sidste fire år været fællestillidsrepræsentant for de omkring 250 medarbejdere på den ballerupske chokoladefabrik.
25 år på Toms Det kan være svært at arbejde med hænderne og svare på spørgsmål fra kollegerne samtidig. Men sådan er det at være tillidsrepræsentant. Også for fællestillidsrepræsentant Joan Wind, der netop har fejret 25 års jubilæum på Toms i Ballerup
En verden af spørgsmål Tre dage om ugen er Joan at finde på sit kontor, så kollegerne kan komme og trække på hendes viden og hjælp. Men to dage er hun stadig med i produktionen. Og det er hun glad for. - På den måde bevarer jeg følingen med, hvad der rører sig, forklarer hun, før hendes læbe trækker sig op i et af de små ydmyge, men alligevel hjertelige smil. - Til gengæld er det svært at arbejde med hænderne og svare på spørgsmål samtidig. Men jeg er jo kollegernes tillidsrepræsentant, uanset om jeg sidder på min pind eller er med på produktionsgulvet. Så jeg svarer, så godt jeg kan i situationen. Og ellers følger jeg op på tingene, når jeg er tilbage på kontoret, forklarer Joan Wind.
Kursus i procesoptimering og samarbejde
6 // SJÆLLAND OG ØERNE
Foto: Rune Evensen
Noget, som har fyldt ekstra over de sidste mange måneder, er det kursus, som Joan og 200 af hendes kolleger fra Toms Gruppen har været på. - Den globale konkurrence gør, at vi også som medarbejdere skal tage aktiv del i at optimere og effektivisere processerne. Derfor har vi været på kursus i produktionsoptimering og samarbejde. Vi har lært at spotte ting i vores Historikken i orden: 25 års ansættelse giver stor indsigt i fabrikkens udvikling og i de krav, udviklingen stiller til kollegerne. Det ved fællestillidsrepræsentant Joan Wind, der netop har fejret 25 års jubilæum på Toms.
Foto: Rune Evensen
processer, der med fordel kan ændres. Enten af hensyn til økonomien eller til arbejdsmiljøet, forklarer Joan Wind. - Det gælder om at nedbryde grænser og tænke selv. Og om at tale sammen på kryds og tværs om, hvad vi kan ændre for at forblive konkurrencedygtige, fastslår Joan Wind, der allerede kan mærke effekten af kurset i hverdagen og ikke tøver med sætte mærkaten ”en succes” på det omfangsrige kursusprojekt.
Fyringer er det værste Hvad det værste i TR-funktionen er, kan hun desværre også hurtigt sætte ord på. - Det gør ondt, når kolleger skal fyres. Nogen bryder sammen, og andre ved ikke, hvad de skal sige. Det er altid svært. Men det skal også gøre ondt, for det handler om mennesker og om kolleger, der skal have en meget svær besked, understreger hun.
Faglig uden for Toms Joan Wind sidder i A/S-bestyrelsen på Toms og er også uden for fabrikken en aktiv faglig spiller. For eksempel i Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, hvor hun sidder i bestyrelsen og er medlem af uddannelsesudvalget. - I NNF får jeg en masse input. Især på grund af den brede fagsammensætning, vi har i lokalbestyrelsen Jeg hører, hvordan de gør tingene på andre fabrikker. Og ikke bare i vores egen branche, men også for eksempel hos industrislagterne og –bagerne. Det giver en bredde i hverdagen, som er god at have med i rollen som tillidsrepræsentant, mener Joan Wind, der derfor gerne prioriterer de mange timer til det faglige arbejde. Bare der også bliver tid til familien. Til sønnerne på 28 og 36,
som hun stadig savner lidt, efter at de er fløjet fra reden. Og til moren, som hun blandt andet rejser sammen med.
En bror på fabrikken Den ene af sine to ”små” brødre kan hun også støde på i arbejdstiden. Han arbejder også på Toms, og Joan møder ham tilfældigt på gangen, da hun viser rundt på fabrikken. Og selvom det kun bliver til et hurtigt hej og et smil, er det tydeligt, at blod er tykkere end vand. - Det er nu meget rart lige at støde på hinanden i ny og næ på jobbet, siger Joan. Og det kan hun komme til i nogle gode år endnu. - Planen at blive på fabrikken, til jeg om 4 ½ år kan gå på efterløn. Men får jeg mulighed for at forblive tillidsrepræsentant og beholde mit kontor heroppe, så vil jeg gerne arbejde her endnu flere år endnu, smiler hun.
Om Joan Wind • 58 år • Ansat på Toms siden 1988 • Fællestillidsrepræsentant. Har været det ad flere omgange. Senest fra 2009. • Bestyrelsesmedlem, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne • Medlem af uddannelsesudvalget, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne • Medlem af overenskomstfølgegruppen for den fødevareindustrielle overenskomst • A/S-bestyrelsesmedlem på Toms • Bor privat i Ballerup – ”lige om hjørnet” fra Toms SJÆLLAND OG ØERNE // 7
l g a pin i c o um skader hele
s d
Fokus på social dumping//
samfundet
Social dumping handler om meget mere end udsatte faggrupper, der er bange for at få forringet deres løn- og arbejdsvilkår. Det er velfærden og vores samfund, som vi kender det, der bliver sat over styr, vurderer BAT-kartellets sekretariatschef Gunde Odgaard, der stiller op til europaparlamentsvalget i 2014 med kampen mod social dumping som hovedprioritet
- Det er samfundet, der kommer til at lide. Sætningen falder efter en halv times interview på Gunde Odgaards kontor i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, BAT. Og selvom han har forklaret langt mere komplekse politiske og økonomiske sammenhænge de sidste 30 minutter, rammer de enkle ord hovedet på sømmet. De udtrykker hans store bekymring for den sociale dumpings konsekvenser. Konsekvenser, han gør alt for at modarbejde i sit job som sekretariatschef i BAT. Og som han vil fortsætte kampen imod, når han
Social dumping er ikke et brancheproblem, men et samfundsproblem, fastslår sekretariatschef i BAT, Gunde Odgaard.
8 // SJÆLLAND OG ØERNE
næste år forhåbentlig bliver valgt ind i Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.
et brancheproblem til at være et samfundsproblem, siger BATsekretariatschefen.
- Igennem de sidste 15 år har vi set en nærmest uendelig strøm af eksempler på udenlandsk arbejdskraft, der er kommet til Danmark via tvivlsomme mellemmænd for at varetage dårlige jobs på elendige arbejdsvilkår. Ofte job, hvor både sikkerheden og sundheden lader meget tilbage at ønske, forklarer Gunde Odgaard.
Rammer samfundet på pengekassen
- Danskerne er efterhånden ved at forstå, at den sociale dumping har alvorlige konsekvenser. Alligevel undervurderes den af mange, fordi social dumping fortsat ofte forbindes med byggebranchen. Det er jo typisk historierne herfra, der når avisspalterne. Og det er en farlig undervurdering, understreger Gunde Odgaard og advarer danskerne imod at se social dumping som et brancheproblem. - For det første er social dumping allerede vidt udbredt i mange andre brancher. Desværre også i jeres slagterindustri og inden for transport, rengøring, restauration, gartneri og landbrug. Og for det andet er social dumping for længst gået fra at være
- Det er nemt at vende det blinde øje til og tænke ”det rammer jo ikke min branche”. Men den sociale dumping rammer alle danskere. Den rammer samfundet på pengekassen, fordi både skatteindtægter og forbrug daler, understreger Gunde Odgaard. Han ser med bekymring på det grå arbejdsmarked, der er ved at udvikle sig - På det grå arbejdsmarked bidrager ingen til fælleskabet. Her handler det ikke om, hvorvidt lønmodtagere skal betale 25 eller 50 % i skat. Her bliver ofte slet ikke betalt skat. Og de virksomheder, der excellerer i social dumping, er jo oftest også revnende ligeglade med uddannelse, innovation og produktudvikling. Så det er én lang nedadgående spiral, der får konsekvenser på såvel den korte som den lange bane, understreger Gunde Odgaard.
Brug for klausuler på offentlige indkøb Han arbejder med social dumping både fra et dansk og et europæisk perspek-
risikere deres helbred for at gå på arbejde, fastslår Gunde Odgaard. ren dansk kontekst. De arbejder på et europæisk arbejdsmarked, for arbejdskraften går derhen, hvor der er job at få, påpeger europaparlamentskandidaten. tiv. Og han ser blandt andet klausuler i det offentliges indkøb som et styringsværktøj til at dæmme op for den sociale dumping. - Hver gang det offentlige bruger en skattekrone, skal der være klausuler, der sikrer, at leverandøren overholder visse kriterier omkring løn- og arbejdsforhold. Og selvfølgelig også klausuler om uddannelse. Vel at mærke specifikt omkring uddannelse af lærlinge, understreger Gunde Odgaard. Selvom han i hverdagen besøger langt flere byggepladser end slagterier, gælder hans indignation og kamp også kampen mod den sociale dumping i slagteribranchen. - Jeg har tit lejlighed til at drøfte den sociale dumping med NNFere. Og slagteribranchen har jo brug for det samme, som vi har brug for i byggebranchen: en fælles europæisk løsning på problemerne omkring den sociale dumping. Vores kolleger går ikke på arbejde i en
Nedbrydning af lokalsamfund Han påpeger også faren ved, at vi er ved at skabe et Europa, hvor et proletariat af mænd og kvinder forlader deres familier for at kunne arbejde i andre europæiske lande. - Arbejdstagere er jo ikke bare arbejdstagere. De er også fædre og mødre, med i skolebestyrelser og trænere i den lokale fodboldklub. Og de må ikke føle sig tvunget til at forlade deres familier og deres lokalsamfund, understreger Gunde Odgaard. Han ønsker på ingen måde at holde nogen ude af det danske arbejdsmarked, men vil have, at udlændinge der kommer til Danmark, skal have samme løn- og arbejdsvilkår som danskere i samme funktioner. - Uanset hvor i verden arbejdstagere kommer fra, har de brug for en anstændig løn at leve for. De har brug for en pension at leve af, når de bliver gamle. Brug for at kunne forsørge sig selv under sygdom osv. Og de skal ikke
Opbakning fra arbejdsgiverne Kampen imod social dumping er da heller ikke kun en opgave for fagbevægelsen og regeringen. Også arbejdsgiverne har interesse i at deltage i kampen. - Det er jo ikke for ingenting, at masser af arbejdsgivere fortæller os, at de er glade for, at vi bekæmper den sociale dumping. Eller at lokale håndværksmestre deltager i vores blokader. Social dumping skaber en unfair konkurrence for alle de virksomheder, der overholder reglerne, og svækker vores fælles samfund, slutter Gunde Odgaard.
I næste nummer: Den sociale dumping og EU Hvad kan og bør EU gøre for at dæmme op for den sociale dumping og dens mange økonomiske og sociale konsekvenser? Det diskuterer Gunde Odgaard og Sjælland & Øerne-formand Henrik Tonnesen i næste nummer af dit lokale fagblad.
SJÆLLAND OG ØERNE // 9
ok-2014//
- Der bliver ikke udsyn til de store forbedringer ved OK-2014. Men reallønnen skal bevares, siger Jens Peter Petersen.
Kollegerne vil bevare deres købekraft Hvad kan de mejeriansatte forvente ved OK-2014? Hvad rør sig blandt kollegerne på Arla? Og
- Kollegasammenholdet betyder meget. Både i hverdagen og ved OK2014, siger Jens Peter Petersen.
hvad kan chaufførerne slå på i konkurrencen med de billigere Fotos: Martin Stampe
østchauffører? Snakken gik vidt og bredt, da Fagbladet tog på job med chauffør og fællestillidsmand hos Arla Foods Jens Peter Petersen
En af de store, velkendte Arla-lastbiler triller ind på Arlas friskvareterminal i Ishøj. Den bakker rutineret op til en af terminalens porte, før chaufføren stiger ned. Navnet er Petersen. Jens Peter Petersen. Chauffør i Arla gennem 21 år og fællestillidsmand igennem så mange år, at han har nok overenskomstforhandlinger bag sig til at kende det spil, der vil udfolde sig de kommende måneder. Fra den såkaldte kravudveksling med arbejdsgiverne lige før jul over den
hænger ikke sammen, hvis jeg skal stå ude hos kunderne og fumle frem og tilbage med lastebærerne, forklarer Jens Peter Petersen. videre forberedelse og de egentlige forhandlingsmøder, til den endeligt underskrevne overenskomst kommer i hus. - Alfa og omega ved OK-2014 er, at vi bevarer reallønnen. Kollegerne skal kunne bevare deres købekraft. Men derudover sætter vi ikke forventningerne for højt, lyder hans svar på, hvad
Dialogen med kollegerne gør Jens Peter Petersen (bagerst til højre) skarp på, hvad Fødevareforbundet NNF skal gå til forhandlingsbordet med i det nye år.
10 // SJÆLLAND OG ØERNE
målet er ved de kommende OK-forhandlinger på mejeriområdet.
Hård konkurrence - Stemningen er enslydende ude fra alle driftsstederne. Vi vil bevare vores arbejdspladser og kan godt læse tegnene på væggen. Vi mærker jo i den grad presset ude fra butikkerne. Det er blevet langt sværere at forhandle fornuftige aftaler hjem, medmindre vi vil faldbyde vores varer. Og især konkurrencen på gul ost er hård. Men vi skal nok kæmpe os tilbage. Vi har jo gode produkter, som vi gerne vil fastholde prisen på, forklarer fællestillidsmanden, der også er med i både Arlas danske og europæiske samarbejdsudvalg. Selv har han været på job i små ni timer nu. Fra han i morges kl. 4.10 mødte ind i Arla Foods i Slagelse, hentede nøglerne til den læssede lastbil og ti minutter senere var på vej for at læsse af i Roskildes supermarkeder. Til tiden. - En af de ting, der adskiller os fra de billigere østchauffører er jo, at butikker og institutioner kan være sikre på, at Arlas chauffører leverer på det aftalte tidspunkt, hvor de har brug for
varerene og har personale til at sætte dem på plads. Det har også værdi for kunderne, understreger Jens Peter Petersen og tilføjer, at også evnen til at håndtere de ting, der kan ske ude hos kunderne, er et krav, som kun få østchauffører kan honorere. - Men det ved virksomheden også godt nu, fastslår chaufføren.
Fællesskab gør forskel Efter hans tur til Roskilde i morges, kørte han vognen tilbage til mejeriet i Slagelse, hvor den blev læsset igen, mens han holdt sine 45 minutters pause for at overholde køre-hviletidsbestemmelserne. Og siden er turen gået her til Ishøj, hvor en kollega netop har aflæsset vognen, så skolemælken, friskmælken og de andre Arla-produkter kan blive distribueret videre ud i det nordsjællandske og københavnsområdet. - Det betyder meget at have gode kolleger, som har forståelse for ens funktion og behov. Det gør jo en stor forskel for min dag, at mine kolleger forstår, hvad det vil sige at læsse vognen optimalt. For alt skal gå så stærkt, og tiden
DMF. Det sammenhold har tidligere givet rigtig gode resultater. Så vi står sammen igen ved OK-2014, slutter fællestillidsmanden.
- Vores virksomhedsundersøgelser viser også, at kollegerne er meget motiverede. Og det skyldes blandt andet det store fællesskab herude, og det faktum, at der er styr på sagerne. Det skal der jo også bare være i så stor en virksomhed. Ellers ville brandet ikke være så stærkt, fastslår fællestillidsmanden og tager sig til kasketten med det karakteristiske grøn-hvid-gule Arla-logo på.
OK-samarbejde med 3F og DMF At samarbejde giver styrke er også parolen i den måde, Fødevareforbundet NNF går til mejeriforhandlingerne på. - Som ved tidligere OK-forhandlinger går vi til forhandling sammen med 3F og Danske Mejeristers Fagforening
Alfa og omega ved OK-2014 er, at vi bevarer reallønnen. Kollegerne skal kunne bevare deres købekraft
SJÆLLAND OG ØERNE // 11
Efter forslaget … Tillidsfolkene i DC’s svinekødsdivision gik helt nye veje med deres forslag om, at medarbejderne skulle investere i svinestalde for at sikre slagtesvinsproduktionen. Et forslag, som blev stemt ned af kollegerne. Men hvorfor tog tillidsfolkene det markante skridt? Hvad lærte de af forløbet? Og bliver der en ny afstemning?
Pressedækningen var kolossal, da Tillidsmandskollegiet på DC i september foreslog, at medarbejderne investerede op mod 600 millioner kroner af deres løn i produktionen af danske slagtesvin over de næste fire år. - Jeg kan godt forstå, hvis nogen havde svært ved at forstå, hvorfor vi gik ud og gjorde, som vi gjorde. Det var jo helt nye veje at gå. Helt nye tanker, forklarer fællestillidsmand Torben Lyngsø fra DC i Ringsted. - Men forslaget skal jo ses i lyset af den ekstreme situation, vi stod i. Ledelsen meldte ud, at den forventede at afskedige 1.000 slagterimedarbejdere i løbet af 2014. Et tusind kolleger. Det er rigtig mange. Og det er jo ikke kun kollegerne, der bliver ramt. Det er også deres ægtefæller, børn og lokalområder. Så vi stod i en så ekstrem situation, at vi var nødt til at taget tyren ved hornene og vove noget, vi aldrig havde gjort før, forklarer Torben Lyngsø.
2.000-2.500 arbejdspladser på spil Det var dog langt mere end de 1.000 arbejdspladser, forslaget kunne redde. - I praksis berørte forslaget 2.0002.500 arbejdspladser. For dels gav det os lovning på genansættelse af de 1.000, der bliver fyret primo 2014. Dels gav det os en garanti for yderlige ansættelse af 1.000-1.500 nye kolleger, når alle stalde står færdige, og
12 // SJÆLLAND OG ØERNE
produktionen er oppe at køre. Det vil sige forventeligt i 2017-2018, forklarer Torben Lyngsø, der også nævner et andet vigtigt element i forslaget. - DC gav os i forslaget lovning på, at de ikke ville lukke nogen virksomheder i de fire år, aftalen løber. Det er ikke uvæsentligt, understreger han.
200-250 kroner om ugen efter skat Efter flere ugers intense forhandlinger mellem tillidsfolkene og ledelsen fremlagde tillidsmændene derfor forslaget, der skulle vende den negative udvikling og sikre flere slagtesvin og dermed jobtryghed. Forslaget betød, at medarbejderne i DC’s svinekødsdivision skulle investere 6,4 % af deres bruttoløn i 2014 - svarende til 200-250 kroner om ugen efter skat. En procentsats, der siden ville dale til 4,7 % af bruttolønnen i 2015, til 3,2 % i 2016 og endelig til 1,8 % i 2017. Og investeringen kunne betales via lønnen, pensionen eller som et miks fra pensionen, søgne-helligdags-betalingen og fritvalgsordningen.
Dialog kan rykke folk - I Tillidsmandskollegiet vidste vi godt, at vi langt fra ville blive populære på forslaget. Men vores gode intentioner og den arbejdsindsats, vi lagde for dagen, kan ingen klandre os for, fastslår Torben Lyngsø.
– For mange af vores kolleger har det nok bare været for stor en beslutning og et resultat, der lå for langt ude i fremtiden. De første grise ville jo først kunne slagtes i 2015. Men vi kæmpede og fik da også megen opbakning og skulderklap. Og vi lærte, at dialog kan rykke folk. Trods alt lykkedes det os at få opbakning til et ret kontroversielt forslag hos hele 40 % af vores kolleger i divisionen. Det er ret pænt gået på den tid, vi havde til rådighed, vurderer han.
Flertal for forslaget i Ringsted Torben Lyngsø står stadig ved både forslaget og processen. - Det er første gang, at medarbejdere og tillidsfolk har taget så stort et ansvar. Og jeg vil gerne rose kollegerne for den måde, de tacklede hele situationen på. Når vi holdt de store informationsmøder for 250-300 medarbejdere, var de åbne, lyttede, stillede spørgsmål og var med til at vise, at vi som medarbejdere engagerer os i vores egen jobtryghed. Det er et vigtigt signal at sende til ledelsen. Også selvom det ikke blev en realitet i denne omgang, fastslår fællestillidsmanden, der også roser Fødevareforbundet NNF og forbundets lokale afdeling på Sjælland & Øerne for opbakningen i forbindelse med forslaget.
Ingen udsigt til ny afstemning Selvom hverdagen igen har indfundet sig i Ringsted, er han meget bevidst om, at forslaget og følelserne omkring det stadig spøger. Ikke mindst fordi rygter kan være svære at stoppe. Uanset hvor lidt de har på sig. - Efter en konference med 100 landmænd, 6 byrådspolitikere og Ringsteds borgmester citerede en journalist mig for at have sagt, at der kom en ny afstemning. Den melding vil jeg meget gerne aflive! Det, jeg sagde og stadig står ved, er, at bolden nu ligger hos Sass Larsen og Corydon. Vi lyttede os til, at kollegerne ville have en garanti for at få deres investering igen. Og derfor afventer vi nu, hvad der sker politisk. Og så må vi tage den derfra. Pt. har vi i hvert fald ingen planer om at genoptage forslaget, understreger Torben Lyngsø, der dog stadig ser et hastende behov for et modtræk, hvis fyringer skal undgås i Ringsted. - Som jeg meldte ud i højttalerne for nylig, forventer vi nye meldinger fra ledelsen i januar. Så vi venter spændt. Og de næste måneder bliver hårde. Men her og nu vil vi holde jul. Og jeg vil gerne ønske hver eneste kollega en rigtig glædelig jul med deres kære og med alle de traditioner, der hører sig til, slutter fællestillidsmanden.
SJÆLLAND OG ØERNE // 13
Værd at vide om …
Revalidering Af Susanne Berit Kornerup Hansen, socialrådgiver, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne Hvad er revalidering? Revalidering er offentlig hjælp fra din kommune til dig, som har varige begrænsninger i din arbejdsevne af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Revalidering kan være faglig eller teoretisk uddannelse, omskoling til et andet erhverv eller optræning til at kunne varetage andre arbejdsopgaver
indenfor dit fag/på din arbejdsplads. Formålet med revalidering er at forbedre dine muligheder for at kunne forsørge dig selv og din familie.
Hvornår kan du få revalidering? Din kommune kan tilbyde dig revalidering ud fra en individuel konkret vurdering, hvis varige begrænsninger
i din arbejdsevne gør, at du ikke kan arbejde inden for dit nuværende eller tidligere arbejdsområder. Din kommune kan først tilbyde revalidering, når de vurderer, at andre erhvervsrettede aktiviteter eller økonomiske støttemuligheder ikke er tilstrækkelige til, at du kan komme i arbejde og forsørge dig selv.
Hvilke muligheder er der for revalidering? Revalidering kan deles op i en forrevalideringsperiode og en senere revalideringsperiode, hvor du følger en fastlagt jobplan. Forrevalideringsperioden kan for eksempel være 10.klasse eller en virksomheds-
praktik, som kan være med til at afklare og forberede dig til den senere revalideringsperiode. Den endelige revalideringsperiode kan eksempelvis være en faglig/teoretisk uddannelse, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på senere ansættelse.
Eksempler på erhvervsrettede aktiviteter
Klagefrist Ved afslag på revalidering har du 4 uger til at klage i, efter at du har modtaget afgørelsen.
Økonomisk støtte under revalidering Fyldt 30 år eller forsørger eget barn i hjemmet
17.351 kr.
Fyldt 25 år, forsørger børn
17.351 kr.
Fyldt 25 år, andre 10.500 kr. § 56-aftale er en aftale mellem din arbejdsgiver og dig, og som gør, at din nuværende eller kommende arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra din første sygedag. Kommunen kan kun godkende en § 56-aftale, hvis du har en kronisk lidelse. For eksempel en kronisk skulderlidelse, som medfører, at du har øget risiko for sygefravær på grund af lidelsen. Godkendelse af en § 56-aftale forudsætter også, at du har en arbejdsgiver.
14 // SJÆLLAND OG ØERNE
Handicapkompenserende ordninger: • Personlig assistance er en personlig assistent, som kan hjælpe dig med det i dit arbejde, som du ikke selv kan klare. For eksempel at skrive på computer eller løfte kasser. Arbejder du 37 timer, kan den personlige assistance bevilliges i op til 20 timer om ugen. • En mindre arbejdspladsindretning eller hjælpemidler kan kompensere dig i dit arbejde. For eksempel mindre arbejdsmaskiner eller håndgreb. • Mentorstøtte er en person på din arbejdsplads, som du kan sparre med eller få coaching af, så du kan fastholde dit arbejde. Eller en person, som støtter dig til at gennemføre din uddannelse. Eksempel på mentorstøtte: En 39-årig mand med ADHD har problemer med at fastholde sit arbejde. Han har haft tre forskellige jobs i det sidste halve år. Han ansættes i job med løntilskud på et lager, og han tildeles en mentor, som hjælper ham med at fokusere på hans arbejdsopgaver, møde til tiden, få struktur i hverdagen og få social støtte på arbejdspladsen.
Voksenlærlinge-ordningen er for dig over 25 år og ufaglært. Den sikrer dig voksenløn under uddannelsen, svarende til lønnen som ufaglært indenfor området, men virksomheden får et tilskud til lønnen. Tilskud til voksenlærlinge kan gives inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. For eksempel ejendomsservicetekniker eller procesoperatør. Læs mere om voksenlærlingeordningen på www.fremtidenerfaglaert.dk
Ansættelse med løntilskud er en mulighed for at blive oplært og få genoptrænet dine faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Ansættelse med løntilskud følger de almindelige regler i overenskomster og arbejdsmarkedslove og kan tilbydes i op til 1 år.
Handicaptillæg: Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, som gør dig ude af stand til at påtage dig et studiejob under din uddannelse, har du mulighed for at få særlig støtte under din uddannelse. Handicaptillægget gives til personer, som har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. For eksempel en svær depression, sklerose, døvhed eller en svær hørenedsættelse.
Dækning af udgifter til Specialpædagogisk bistand er en støtte til dig, der har en sådan grad af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, at du har brug for særlig støtte for at kunne gennemføre en uddannelse på lige fod med andre studerende. Ordblinde kan for eksempel få en it-startpakke, og bevægelseshæmmede kan få mulighed for eksempelvis en ergonomisk kontorstol eller specialtastetur og -mus. Vejledning og mulighed for hjælp til ansøgning om SPS (Specialpædagogisk støtte) fås hos SPS-vejlederen på uddannelsesstedet.
Under 25 år, udeboende
6.767 kr.
Under 25 år, hjemmeboende
3.265 kr.
Under 25 år, gravid og passeret 12. svangerskabsuge
10.500 kr.
Under 25 år, nær- 13.952 kr. mere bestemte dokumenteret psykisk lidelse og forsørger børn Under 25 år, udeboende med dokumenteret psykisk lidelse
10.500 kr.
Med indtægter, der gennemsnitligt overstiger 17.073 kr. pr. måned i de 6 kalendermåneder forud for beslutningen om revalidering
17.351 kr.
SJÆLLAND OG ØERNE // 15
arrangementer//
Detailslagterlærling Anna Rømer Klint, der vandt de lokale mesterskaber for detailslagtere, er blandt de knalddygtige lærlinge, der repræsenterer Sjælland ved Skills 2014.
Fisketur fra Helsingør med Antares Den 1. februar kl. 08.00-18.00 sejler vi ud fra Helsingør med ”Antares”.
Lad dine smagsløg forføre på La Glace Oplev
faglighed i fuldt flor på Skills 2014 Der bliver masser af inspiration og spænding, når landets dygtigste unge lærlinge og elever til januar kæmper om at blive Danmarks bedste inden for netop deres fag. Og du er inviteret til at kigge med. Skills 2014 (danmarksmesterskaberne for erhvervsskoler) finder sted i Ålborg den 23.-25. januar 2014. Se fagligheden udfolde sig, oplev inspirationen og den fantastiske stemning, og vigtigst af alt: Bak op om vores lokale deltagere, når de skal dyste inden for fagene detailslagter, bager og konditor. Og få også hilst på årets nyhed: de unge mejerister. Mejerist er denne gang med som demonstrationsfag. Pris: Der er gratis entre, og tilmelding er ikke nødvendig. Bare duk op og sug til dig. Sted: Gigantium, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst Læs mere: www.skilssdenmark.dk
Så gentager vi den altid populære tur til Danmarks ældste konditori, Conditori La Glace, hvor indehaver og kagekone Marianne Stagetorn Kolos fortæller om konditoriets historie, bygningerne, lokalerne, isens historie og om ”hvor lidt kunsten har gjort for kagerne”. Vi skal selvfølgelig også smage på herlighederne: kaffe, chokolade, lagkage, wienerbrød og diverse kager. Så glæd dig til at lade dine smagsløg forføre. Tid: Mandag den 20. januar 2014 kl. 18.00-20.00 Sted: Conditori La Glace, Skoubogade 3, 1158 København Pris: 50 kroner Billetbestilling: Ring til Karin Andersen på 38 18 69 49. Vi har 55 billetter – så det er først til mølle. Maksimum 4 billetter per person. Læs mere på: www.laglace.dk
Hør kagekone Marianne Stagetorn Kolos fortælle konditoriets historie den 20. januar kl. 20.00.
Der er flotte præmier til den første og den største fisk. Der serveres morgenmad og frokost. Pris: 150,- kroner Tilmelding: Hos Karin L. Andersen på kla@nnf.dk efter først til mølle-princippet.
Der er kun 42 pladser, så skynd dig.
senior
Aktiviteter
Forårs kalender 2014
Seniorklub Holbæk - Kalundborg Torsdag den 16. januar, klokken 12.00: Nytårsfest med spisning. Pris: 65 kroner. Tilmelding: Senest den 5. december 2013. Torsdag den 30. januar, klokken 13.00: Bankospil. Torsdag den 6. februar, klokken 12:00: Spisning: Forloren skildpadde. Pris: 65 kroner. Tilmelding: Senest den 30. januar 2014. Torsdag den 20. februar, klokken 13:00: Bankospil. Torsdag den 6. marts, klokken 12:00: Fastelavn. Spisning: Gule ærter. Pris: 65 kroner. Tilmelding: Senest den 20. februar 2014. Husk varmt overtøj. Torsdag den 20. marts, klokken 13:00: Bankospil. Torsdag den 3. april, klokken 12:00: Påskefrokost. Pris: 65 kroner. Tilmelding senest den 20. marts 2014. Torsdag den 24. april, klokken 13:00: Bankospil. Torsdag den 15. maj, klokken 13:00: Kaffe med varme hveder. Torsdag den 22. maj, klokken 10:00: Ud i det blå. Vi tager med bus til Dragør Strandhotel, hvor vi skal spise og se lidt af byen og havnen. Derefter kører vi til lufthavnsgrillen og ser flyene lette. Der er kaffe i bussen på hjemvejen. Pris: 200 kroner/gæster 250 kroner. Tilmelding senest den 24. april 2014. Lørdag den 14. juni, klokken 12:00: Afslutning i Svinninge forsamlingshus med dans og kaffe. Mød selv op. Dem, der skal med minibus fra Holbæk, skriver sig på listen. Pris: 200 kroner. Tilmelding senest den 8. maj 2014. Tilmelding: Skriv eller ring til formand Flemming Gjøg på telefon 59 46 34 11 / 29 93 39 05 eller mail: fag@turbopost.dk. Husk, at tilmelding er bindende.
16 // SJÆLLAND OG ØERNE
SJÆLLAND OG ØERNE // 17
arrangementer//
Vinterferie//
Skiferie til fordelspris - for dig og din familie! Har du booket din skiferie? Hvis ikke, får du en oplagt chance nu. For Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne arrangerer i samarbejde med Malernes Fagforening Sjælland en skirejse til Livigno i Italien i uge 4.
billig ferie//
36. Og det var nummer 36 …
Turen derop: Hytterne ligger cirka 900 kilometers kørsel fra København via Sverige over Oslo/Lillehammer. Fra Oslo til feriebyen er der 300 km. Du får tilsendt en kørselsvejledning forud for turen.
Sæt kryds i kalenderen til en herlig dyste- og hyggeaften i tallenes tegn. Præmier er der masser af, når Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne holder bankoaften. Det samme gælder hyggeligt samvær for alle aldre. Tid: 31. januar 2014, kl. 18.30 Sted: Afdelingen, Østre Parkvej 2G i Ringsted Pris: 30,- kroner for 2 plader, kaffe og kage. Ekstra plader kan tilkøbes. Og vand og øl kan købes til rimelige priser. Billetbestilling: Ring til Karin Andersen på 38 18 69 49. Vi har 70 billetter, som bliver fordelt efter først til mølle. Maks. 4 billetter per person.
Hytteområdet: Hytterne er bygget i 1967. De ligger spredt i området nord for p-pladsen og grusvejen og tæt på en skovkant. Undgå at ankomme i mørke, hvor det er svært at orientere sig i området, som er uden belysning. Hytte nummer 6,7,8 og 11 har god udsigt. Hele året indbyder området til fjeldvandring i den smukke natur. Der er også fine fiskemuligheder og mulighed for bådleje om sommeren. Husk at købe fiskekort. Riverrafting og ridning er andre populære tilbud i sommerhalvåret. Besøgende om vinteren får glæde af områdets skiløjper og en bakke med skilift, der ligger ved Lemonsøen.
Hytterne: Priser: Pris per voksen i 2-3 personers lejlighed: 3.300 kr. (normalpris 4.100 kr.) Pris per voksen i 4-6 personers lejlighed: 3.100 kr. (normalpris 3.800 kr.) Rabat for børn 3-15 år: 300 kr. Liftkort voksne 7/8 dage: 1.480/1.585 kr. Liftkort børn: - Født efter 1/1 1998 i 7/8 dage: 1.030/1.105 kr. - Født efter 1/1 2006 = gratis Skiskole 5 dage á 3 timer voksne/børn: 1.000/900 kr. Teknikkursus 2 x 2 timer: 400 kr. Morgenmad ved ankomst. Tilmeldingsgebyr (obligatorisk): 100 kr.
Hytterne indeholder opholdsstue og to soveværelser med henholdsvis to og fire køjesenge. I det mindste af soveværelserne er underkøjen en dobbeltseng, og der er således syv sovepladser i alt. Derudover er der badeværelse med toilet, brusekabine og gulvvarme, men ikke faciliteter til tøjvask. Køkkenkrogen har mini-ovn og to kogeplader samt køleskab med lille fryserum. I entreen er der skostativ med indbygget varme. Hytten har el-radiatorer, og stuen har endvidere brændeovn. Brænde er inkluderet i lejen. Alle hytter har tv med NRK1, NRK2 og NRK3 samt dvd-afspiller og radio. Fra entreen er der udgang til en stor, nybygget træterrasse. Tre af hytterne er røg- og dyrefri (nummer 6, 7 og 9). Medbring selv sengelinned (der er dyner og puder i hytterne), håndklæder, viskestykker, rengøringsartikler til slutrengøringen ved afrejse samt toiletpapir til opholdet.
Udforsk den Blå Planet De blev revet væk sidst, billetterne til Den Blå Planet – Danmarks Akvarium. Så nu gentager Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne successen. Nemlig i uge 7, hvor du og din familie kan besøge akvariet til medlemspris for kun 50 kroner per billet. Der er 100 billetter i alt og max. 4 styk per medlem. Så skynd dig at tilmelde dig på kla@nnf.dk.
Restaurant, tv og internet: Den hyggelige og smukt beliggende Lemonsjø Fjellstue, der ligger 11,7 kilometer fra hytterne, er et velbesøgt samlingssted og i øvrigt om vinteren et knudepunkt for langrendsløjperne. Her kan du også gå gratis på nettet med din medbragte pc. Fjeldstuen byder også på flere tv-kanaler, end du har i hytten, og i restauranten kan du købe mad og drikke. For eksempel elgkarbonader. Her er også udlejning af cykler og både til fem søer.
Praktiske oplysninger Prisen er inkl. transport i hvilebus med afgang fredag den 17. januar og hjemkomst søndag den 26. januar, ophold i lejlighed samt morgenmad ved ankomst. Der vil være mulighed for opsamling ned igennem Sjælland. Opsamlingssteder bliver oplyst efter tilmelding.
18 // SJÆLLAND OG ØERNE
Gode råd:
Foto: Adam Mørk
Tilmelding: Senest den 27/12 på andre.s.nygaard@gmail.com eller via tilmeldingsblanketten på www.andre nygaard.dk. Spørgsmål? Ring til André på 21 48 67 09.
• Spar mange penge ved at medbringe dagligvarer fra Danmark. • Vær indstillet på, at afstandene er større, end du er vant til i Danmark. Der er kort og godt lidt langt til alt. • Medbring en kraftig lygte/lommelygte.
Noget for dig? Sætter du pris på de norske fjelde og smuk natur, og har du bil til rådighed, er dette et fantastisk feriemål til små penge.
Nyd den norske natur Storslået natur og frisk luft, der går lige i sjælen. Det er ikke for ingenting, at flere og flere NNFere får øjnene op for bjerghytterne i Norge, som kan lejes både sommer og vinter. Successen til trods er der stadig ledige uger til de hurtige. Prisen er kun 1.100,kroner per uge. Så er du til fjelde, vandreture, fiskestang og måske riverrafting, er det bare om at få booket. Hytterne tilhører Fællesklubben ved Ringnes Bryggeri, der er en del af Fødevareforbundet NNFs norske
Pris per u kun 1.10 ge 0,- kr. (+ depositu
m 5 0 0,-).
søsterforbund, NNN. De ligger i de smukkest tænkelige omgivelser i den imponerende norske natur. Uge-ønskerne skal afgives i god tid til afdelingen, NNF Sjælland og Øerne, Østre Parkvej 2 G, 4100 Ringsted, att. Lone Poulsen, eller på lpo@nnf.dk. Du betaler 500,- kroner i depositum ved bestillingen. Bortset fra den meget populære påskeuge får næsten alle deres ferieønsker opfyldt. Lejemålet løber normalt fra lørdag klokken 13 til den efterfølgende lørdag klokken 12. SJÆLLAND OG ØERNE // 19
billig ferie//
spænding i
marielyst
Hvad er du til? Storby eller natur? Aktiv ferie eller afslapning? Soloferie eller familieferie? Hvad enten du vil holde ferie på de voksnes eller på børnenes præmisser, er afdelingens billige feriehytter på Marielyst et skønt omdrejningspunkt for en veldrejet ferie
Oplev tigrene i Knuthenborg Safaripark
Udflugter og aktiviteter: Gå ture i skoven tæt på husene, eller iagttag livet i det store fuglereservat, der nu er overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. Eller gå langs Marielysts kilometerlange, børnevenlige, hvide sandstrand. Eller hvad med at tage lidt længere væk? For eksempel til Zoologisk Have og Middelalderscentret i Nykøbing F, Knuthenborg Park og Safari ved Maribo, Lalandias vandland ved Rødbyhavn (cirka 50 kilometer i bil) eller BonBonland i Holme-Olstrup på Sjælland. Er du til golf, anbefaler vi Marielyst Golf Klub. En velplejet par 71-bane. Ud over 18
hullers-banen har klubben en 9-hullers ungdoms- og børnevenlig pay and playbane, hvor alle må spille.
Kombiner med storbyen Berlin: Vil du have storbyoplevelser med, så kombiner ferien med et besøg og en overnatning eller to i millionbyen Berlin. Med eller uden bil. Uden bil: Tag blot færgen fra Gedser til Rostock og derefter toget til Berlin. Eller stå på København-Berlin-Bussen i enten Nykøbing F., Gedser eller Rostock (læs mere hos www.eurolines.dk og www.graahundbus.dk). Efter 5-6 timers transport når du Berlins nye hovedbanegård eller Bahnhof Zoo i byens absolutte centrum.
Et stenkast derfra ligger Zoologisk Have og byens akvarium. Er du historisk interesseret, kan STASIs hemmelige og uhyggelige fængsel i udkanten af Østberlin anbefales. Berlins førende stormagasin, KadeWe, har på 6. etage spisesteder og en gourmetafdeling, der vil fryde enhver fagmand og alle andre med smag for god og kreativ mad.
Hytterne:
Medlemmer
Pensionister
Medlemmer af andre NNF-afdelinger (eller andre LO-forbund)
Højsæson – Uge 23 til 36 samt påsken og efterårsferien
2.200,-
-
2.500,-
Hytterne har to soverum og fire sovepladser, deraf to køjer. De består af stue med hjørnesofa, TV (danske gratiskanaler samt nogle tyske gratiskanaler. Du kan evt. medbringe dit eget boxerkort og modulbox). Endvidere er der dvd- og cd-afspiller/radio, veludstyret køkken med spisebord, seks stole og høj barnestol. Køkkenet har køleskab, kaffemaskine, komfur og kogekande. I forældresoveværelset er der dobbeltseng. Et mindre soveværelse har køjeseng.
Lavsæson – Uge 1-22 samt 37-52
1.600,-
1.400,-
1.800,-
Vil du vide mere?
Lejepriser (pr. uge)
Særligt i uge 1-22 samt 37-52: Weekendleje fredag-søndag
600,-
500,-
-
Delt uge mandag-torsdag
800,-
700,-
-
Et ugelejemål gælder fra lørdag kl. 14 til den efterfølgende lørdag kl. 11. Depositum 500 ,-
20 // SJÆLLAND OG ØERNE
Se alle fakta om hytterne, afstande og udflugtsmuligheder på afdelingens hjemmeside: www.sj.nnf.dk. For bestilling: Kontakt receptionist Lone Poulsen i afdelingen på 38 18 69 46 eller lpo@nnf.dk.
STIK AF TIL
NORDJYLLAND I samarbejde med Fødevareforbundet NNF Nordjylland har vi fået mulighed for at udleje denne feriehytte, som kan danne rammerne om en skøn ferie i et naturskønt område nær skov og strand med gode spisesteder, vandrestier og golfbane
Hytten ligger på en 400 kvadratmeter stor naturgrund, som støder op til et stort fredet område tæt ved Vesterhavet. Hytten er bygget i 1986 i mørkerøde mursten og er på 81 kvadratmeter samt et redskabsrum.
I redskabsrummet er der havestole og -bord samt en grill.
Lejepriser (pr. uge) Ugerne 1-13 og 43-52
1.100,-
Hytten indeholder en stor lys stue med udgang til en sydvendt terrasse. Der er en Morsø-brændeovn (brænde medbringes selv, hvis du ønsker denne form for varme), og ellers er der el-radiatorer, åbent køkken med køleskab, fryser, elkomfur og mikrobølgeovn. Badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, tre soverum med plads til min. 6 personer + en weekendseng.
Ugerne 14-21 og 36-42
1.500,-
Ugerne 22-35
2.400,-
Du skal selv medbringe sengelinned.
NB! Husdyr må ikke medbringes i sommerhuset.
Dertil kommer forbrug af el, som afregnes med 2,50 kroner per kWh. Et ugelejemål gælder fra mandag morgen til søndag aften. Rengøring skal du selv foretage, inden huset forlades, således at huset er klar til den næste lejer umiddelbart herefter. Lejemålet er personligt og kan ikke overdrages til andre.
Sådan booker du huset Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du mulighed for at holde en god og billig ferie i vores hytte, så det er bare om at tilmelde dig i Nordjylland-afdelingen på telefon 38 18 70 00. Men skynd dig. Huset fordeles efter først til mølle-princippet. Hytten ligger på adressen Liusborg Sti 15, Klitmøller, 7700 Thisted.
SJÆLLAND OG ØERNE // 21
Kom og vær med//
Åbningstider:
Nu pibler og spirer det i ungdomsarbejdet Det har stået sløjt til med ungdomsarbejdet i Fødevareforbundet NNF. Men nu pibler og spirer det med ideer og arrangementer. Og de unge har masser at vilje og gåpåmod. Det blev tydeligt, da de var samlet til ungdomsweekend i Sorø
De første udkast til et nyt logo. Konkrete forslag til aktiviteter for unge. Og en kontaktliste over alle unge, der har vist interesse for ungdomsarbejdet, så de let kan finde hinanden og lave endnu flere ting sammen. Jo, resultaterne var mange, da ungdommen i Fødevareforbundet NNF i efteråret var samlet til ungdomsweekend i Sorø. - Det var en super weekend, hvor vi virkelig fik sat gang i mange ting og fik sat mere struktur på ungdomsarbejdet, fortæller ungdomsformanden i Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Stine Andersen.
Vi skal selv forme fremtiden Og den saltvandsindsprøjtning var tiltrængt. - Det er jo ikke de ”gamle” mænd i
Fødevareforbundet NNF, der kommer til at sikre fremtiden. Det er os unge, der selv skal gå på banen. Vi skal selv være med til at fortælle, hvad vi har brug for i fagforeningen. Og vi skal selv være med til at skabe det sammenhold, der sikrer en stærk faglig organisation for os fødevarearbejdere i fremtiden, understreger ungdomsformanden.
Gæster gav viden og inspiration Hvad ungdomsarbejde også kan føre til, oplevede de unge et lyslevende eksempel på. Nemlig i figur af kandidat til regionsvalget, Flemming Meyer Kjærgaard, som inspirerede de unge med fortællingen om sin egen udvikling fra fagligt aktiv til politisk aktiv. Og derudover fik de unge mulighed for at høre den ene af afdelingens socialrådgivere, Ghita Christiansen fortælle om
blandt andet arbejdsskader og sygdom og fastholdelse på arbejdspladsen. Og de unge deltog aktivt med masser af spørgsmål. - Det var et rigtig godt og langt oplæg, hvor vi kunne få svar på en masse af de ting, vi er i tvivl om i hverdagen. Og som det kan være svært at få viden om på anden vis, forklarede Stine Andersen. - På den måde er vi unge i Fødevareforbundet NNF er egentlig ret heldige. Det kan godt være, at ungdomsarbejdet har haltet noget. Men det falder også tilbage på os selv, for hvis vi savner viden om noget og beder om det, er der rigtig mange dygtige kræfter, der kan og vil hjælpe os. Det skal vi bare huske at udnytte, understreger ungdomsformanden, der opfordrer andre unge til at komme ud af busken og deltage i det
Afdelingskontor Østre Parkvej 2G 4100 Ringsted Tel. 38 18 69 00 Kontortid Mandag kl. 09.00-16.00 Tirsdag kl. 09.00-16.00 Onsdag lukket Torsdag kl. 09.00-16.00 Fredag kl. 09.00-13.00 Lukket mellem 12 og 13 - dog ikke fredag
sociale og faglige omkring ungdommen i Fødevareforbundet NNF.
Fagbladet og hjemmesiden
Ungdomsarbejde giver kompetencer Hun minder om, at man jo også lærer meget af at være fagligt aktiv. - Ungdomsarbejdet giver ikke bare masser af oplevelser. Det giver også kompetencer, fordi man får lejlighed til at bruge sig selv på en helt anden måde, end man gør på jobbet. For eksempel når man planlægger et arrangement eller skal argumentere for noget over for andre. Og så får vi jo viden om en masse ting, fordi vi møder folk fra andre arbejdspladser og fagligt aktive i alle aldre og kan lære af deres erfaringer, forklarer ungdomsformanden. Ved siden af det faglige indhold bød weekenden selvfølgelig også på masser af grin og socialt samvær. Og på en fantastisk 3-retters, som Skillsdeltager Anna Klint fra Super Brugsen i Fensmark havde fremtryllet. - Vi blev rystet rigtig godt sammen.
Næste nummer af fagbladet for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne postomdeles fra den 7. marts 2014.
Også med jyderne, griner Stine Andersen. – Så nu håber jeg, at weekenden vil sætte ringe i vandet, og at deltagerne vil fortælle vidt og bredt om vores aktive og produktive weekend, så vi kan blive endnu flere aktive unge.
Vil du også være med? Der er stadig plads til masser af unge, som enten bare gerne vil møde andre unge fødevarearbejdere, eller som har lyst til at være fagligt aktive og bidrage til et stærkt ungdomsarbejde for unge fødevarearbejdere.
Sidste frist for indlevering af stof er: Fredag den 29. januar 2014 På afdelingens hjemmeside www.sj.nnf.dk kan du løbende få helt friske nyheder og opdatere dig om arrangementer. Ansvarshavende redaktør: Henrik Tonnesen Redaktør: Maria Bernbom Svejstrup, kommunikationshuset Reflekt/Mixerpulten Layout og tryk: KLS Grafisk Hus. Produceret CO2 -neutralt
Er du blevet nysgerrig, så følg med i Fagbladet under arrangementer, eller følg os på vores Facebook-side ” Fødevare Forbundet NNF – Ungdom”. Eller kontakt Stine Andersen på stine_ushi@hotmail.com eller telefon 61 27 93 43.
22 // SJÆLLAND OG ØERNE
SJÆLLAND OG ØERNE // 23
Magasinpost MMP ID-nr. 46314
Fra alle os til alle jer//
Sådan bliver sværen helt sprød Nu kan vi snart ikke vente længere. På hyggen med familien. På mandelgavejagten, konfekten og den knasende sprøde flæske stegssvær. Med næstformand og slagter Bent Hansens 8 trin til den perfekte svær ønsker afdelingen dig en rigtig glædelig jul. Med masser af lækre dansk-producerede fødevarer, naturligvis
Det er ”nogle år” siden, afdelingsnæstformand Bent Hansen arbejdede som slagter. Men faget ligger stadig dybt i ham. Og spørger man til hans bedste tip til at få sværen sprød juleaften, stiller han gerne sin ekspertise til rådighed. - Jeg kan ikke selv fordrage tyggegummisvær. Sværen skal sidde lige i skabet. Sprød, knasende og salt, understreger han.
Næstformandens 8 trin til en sprød svær 1. Køb en ordentlig steg med et godt, tykt spæklag. 2. Lav nogle ordentlige, dybe ridser. 3. Sæt stegen i ovnen med sværen nedad i kogende vand i 20 min på 175-200 grader (i almindelig ovn). Så bliver ridserne varme og åbner sig. 4. Salt den derefter godt. Helt ned i ridserne. 5. Sæt den tilbage i ovnen, og sikr dig, at den står helt lige. Er stegen lavere i den ene ende, så stabiliser den ved at lægge lidt løst krøllet sølvpapir under. Så undgår du brændte svær i den ene ende. 6. Ordentlig mad kræver kærlighed. Gå og kæl for stegen ved at hælde vand over den med jævne mellemrum. 7. Slut af med at give stegen en lyntur på grillen i ovnen. 8. Også svinekød kan blive bedre af at sætte sig. Så sæt stegen under et viskestykke, mens du laver sovsen. Velbekomme!