Nnf fagblad 04 2008 by Fødevareforbundet NNF

NUMMER 4 | 2008

MedarbejderdreveN innovation:

NNFere med i produktudviklingen Forbrugerne vil have noget, der er klar til brug – bøffer, stege, tynde skiver, strimler og tern i mange smagsvarianter. I Sdr. Felding er NNFere med til at udvikle produkterne. Side 18-19

Slagterilukninger og fyringer:

Familie ramt af lukning af Skive-slagteri TEMA | Side 10-13

FAGBLADET FOR NNFERE

p01_Forside.indd

13/05/08

7:31:20

OLEs Dyrevelfærd baner vej for nye arbejdspladser Medarbejderne på Danish Crowns nye forædlingsvirksomhed i Sdr. Felding udvikler nem mad med oksekød. Ideerne til nye produkter kommer fra både kunderne og medarbejderne i produktionen.

Åbninger af nye slagterier er ikke noget, vi har været forvænt med de senere år. Tværtimod har vi i den seneste tid været vidner til lukninger af flere slagte rier rundt om i landet. Derfor er der grund til at glæde sig, når et nyt fremtidsorienteret slagteri som Moesgaard Meat ved Holstebro slår dørene op. Der er tale om et relativt lille slagteri. Men slagteriet tænker nyt og stort og sætter dyrevelfærd i højsædet. Dermed tager virksomheden konsekvensen af moderne forbrugeres krav til etisk fremstillede varer. Tager konsekvensen af vores alle sammens afsky over de seneste års afsløringer af skandaløse dyretransporter af slagtesvin, som mishandles og dør undervejs.

D H er D be

Ved at sikre den kortest mulige transport af dyrene fra stald til slagteri vil Moesgaard Meat undgå unødige transporter af søer til tyske slagterier. Vi har som fagforening fælles interesse med erhvervet i, at vi her i landet pro ducerer svin på en måde, befolkningen kan acceptere. Og dyrevelfærd lægger både danske og udenlandske forbrugere særdeles stor vægt på.

E b st se ve

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 19.5.2008 Redaktør Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende

At vi samtidig får vist, at der er en anden vej end at transportere levende dyr til Tyskland, er en stor gevinst. Vi kan ikke leve med fortsat at eksportere ar bejdspladser til udlandet, mens danskerne står tilbage med gyllen og miljø belastningen. Etisk og ansvarlig svineproduktion og slagtning kan være med til at vende ud viklingen og bane vej for en opblomstring af den danske slagterisektor. Som vi har set det med økologiske varer og andre bæredygtige produkter, kan dét at give forbrugerne et valg meget vel betyde vækst og dermed flere arbejdsplad ser på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne på længere sigt.

Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk

Jeg tror godt, jeg kan give tilsagn om, at NNF vil være en positiv medspiller, der vil arbejde for, at den nye virksomhed får succes.

Layout Birgit Buhr Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Henrik Bjerg Oplag 43.300 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72

Vi har interesse i mangfoldighed. Det gælder også virksomhedernes størrelse. Vi har stadig brug for de store slagterier. Men små specialiserede enheder kan opfylde særlige behov, giver forbrugerne et valg og skaber ny dynamik i er hvervet.

H fo m se

Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103

Ole Wehlast, forbundsformand

2000 Frederiksberg

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

p02-03_Leder+Indhold.indd 2

NNF | NUMMER 4 | 2008

13/05/08 10:44:45

indhold NNF | NUMMER 4 | 2008

AJOUR / UPDATE

SIDE 5 / SATIRE

10 Danish Crown lukker og slukker i Skive og Hurup. Tican fyrer folk. Igen, som i 2005 i Hjørring, går det hårdt ud over slagteriarbejderne, denne gang i Nordvestjylland. I alt er over 500 slagteriarbejdere ramt. De skal se sig om efter andet at lave. Imens vil Danish Crown ikke længere kontraktansætte udenlandsk arbejdskraft. Og en arbejdsmarkedsforsker tegner et meget lidt lyst billede for slagteribranchen i regionen.

14 En virksomhed kan forebygge mange problemer, når medarbejderne er med til at bestemme. Det skaber trivsel på arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø. Men det kræver, at ledelsen prioriterer indsatsen.

NYT NNF Hovedbestyrelsen har i april godkendt et oplæg til Nyt NNF, som mange kræfter i forbundet, i lokalafdelingerne og på arbejdspladserne har brugt megen energi og mange debatter på at blive enige om. Men intet er besluttet – før på Kongressen i september.

Skibskok Jørn Sønder arbejdede som slagteriarbejder på Danish Crown i Odense, indtil det lukkede. I dag driver han køkken og underviser på Faaborg-Midtfyn Produktionsskole.

FOTOREPORTAGE: GRIS PÅ GAFLEN Stemningen er sat til en tur gennem slagterens verden gennem de seneste godt hundrede år. Stedet er Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup på Djursland, hvor museumsinspektør Bettina Buhl sammen med en flok engagerede slagtere har samlet materiale fra blandt andet Roskilde Slagterimuseum, nedlagte slagterbutik ker og de gamle slagterier.

AJOUR / UPDATE

TEMA: SLAGTERILUKNINGER OG FYRINGER

MEDARBEJDERINDFLYDELSE 2: NÅR LEDELSEN LYTTER

AJOUR

NNFere MED I PRODUKTUDVIKLING

UDEFRA: MADKULTUR I FORANDRING Der har altid hersket stor respekt for italienernes mad kultur: Gode råvarer tilberedt med opfindsomhed og respekt for smag, duft, udseende og det lokale islæt. Men med den tiltagende industrialisering og globali sering er der gang i en større ensretning.

DE HAR MASSER AF X-FAKTOR I ESBJERG

KØKKEN MED MENING

AJOUR

SUNDHED PÅ JOB: DU KAN IMØDEGÅ SMERTERNE

NYT NNF: PÅ SLANKEKUR OG MED SKÆRPET FOKUS

EFTERLØNSSAGEN: DE FØRSTE HAR FÅET DERES PENGE

RUNDT OM

NNFere

KRYDSORD

FAGLIGT TALT

BAGSIDEN: PALLES SLAGTEHUS

p02-03_Leder+Indhold.indd 3

13/05/08 10:44:52

ajour update Foto: Hanne Loop

Organisering styrker med arbejderne

Foto: Kjeld Hammer

Medarbejderne på landets arbejdspladser skal have magten tilbage. Det kræver organisering, og LO Storkøbenhavn har derfor uddannet første hold organisatorer. En er NNFeren Brian Arlofelt, TR på Schulstad i Avedøre. I uge 17 blev han uddannet til organisator på et kursus arrangeret af LO Stor-

Oles 1. maj: Et slag for konfliktretten københavn. Her fik han sammen med faglig konsulent i HK, Helle Thorsen, til opgave at kontakte så mange medarbejdere som muligt på en udvalgt virksomhed. Målet var at kortlægge, på hvilke områder virksomhedens medarbejdere ønskede forbedringer. Samtidig skulle de to fagligt aktive finde ud af, hvilke personer kollegerne lytter til, og som kunne have lyst til at engagere sig fagligt på andre områder, end tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne gør. Formand for NNF København, Henrik Tonnesen, er engageret i LO Storkøbenhavns arbejde med at udvikle organiseringsmodellen med inspiration fra blandt andet engelske fagforeninger. Projektet hedder Wave, som betyder bølge på engelsk. Det første hold organisatorer består af 11 fagligt aktive fra NNF, 3F, Dansk Elforbund, Malernes Fagforening, Rørog Blikkenslagerne og HK. -blom/-sf

p04_Ajour.indd

Forbundsformand Ole Wehlast nåede traditionen tro at holde tre 1. maj-taler. Både hos Socialdemokraterne og hos NNF i Roskilde samt hos NNF Fyn slog han fast, at fagbevægelsen i dag er lige så vigtig for samfundet og de svage, som den altid har været: – Fagbevægelsen skal fastholde et stærkt fokus på at forbedre vilkårene for dem, der ikke har fået alle fordele ved fødslen. Lige muligheder og solidaritet er måske et gammeldags udtryk, men indholdet er alligevel det, der skal være fundamentet i det daglige arbejde. – Styrken ved vores bevægelse er netop, at den bygger på nog-

le idéer og værdier, der, hvad enten de formuleres gammeldags eller smart og moderne, er bæredygtige. Et fundament, som vi ikke løber fra, men kæmper for, sagde Ole Wehlast blandt andet. Derfor handlede en central del af hans tale om det sammenstød, LO og Kristelig Arbejdsgiverforening havde tidligere på året. Her stod LO-bevægelsen sammen for at hindre, at de kristelige fik held til at kuppe Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund. – Hvis de kristelige havde haft held med at skære frisørbranchen ud af den danske model, ja så ville mange andre følge

efter: Fiffige arbejdsgivere kunne benytte samme model på rengøringsområdet eller inden for restaurationsbranchen. Herved kunne Kristelig Arbejdsgiverforening realisere sin hede drøm om at underminere reglerne på det danske arbejdsmarked og fjerne konfliktretten for alle danske lønmodtagere. – Det bliver ikke sidste gang, at de kristelige vil teste vores solidaritet og vores vilje til at slås for spillereglerne, der beskytter danske lønmodtagere. Derfor kan vi lige så godt slå fast én gang for alle: Vi opgiver aldrig konfliktretten!, fastslog Ole Wehlast. Læs hele talen på www.nnf.dk emg/-sf

Forhandlinger om rengøringen på Slagteriet Brørup A/S I striden om udliciteringen af rengøringsarbejdet på slagteriet i Brørup til den tyske vikar- og servicevirksomhed Bockholdt er der formentlig en løsning på vej. På et fællesmøde den 22. april mellem LO på vegne af NNF og DSM/Danske Slagtermestre har NNF erkendt, at arbejdsnedlæggelsen den 21. april, der omfattede 140 medarbejdere på dagholdet og ca. 35 på eftermiddagsholdet, var overenskomststridig. På et efterfølgende organisationsmøde mellem NNF og DSM den 22. april blev sagen drøftet. Her blev parterne enige om, at begge organisationer anerkender 3F-overenskomsten som gældende for rengøringsarbejde, der bliver udført af eksterne firmaer på slagteriet. Det forudsætter dog, at både Slagteriet Brørup A/S, Bockholdt og 3F kan nå til enighed på forhandlingsmøder, der startede den 23. april. Ved redaktionens slutning var forhandlingerne stadig i gang. Slagteriet Brørup A/S ejes af den tyske slagterikoncern Tönnies. Læs mere på www.nnf.dk -sf

NNF | NUMMER 4 | 2008

13/05/08

7:36:46

SIDE

Af Gitte Skov

NY STRATEGI Det kræver hårdt arbejde og nytænkning at få bremset medlemsflugten i fagbevægelsen. Flere fagforeninger skrotter den traditionelle medlemshvervning til fordel for en organiseringsmodel, som blandt andet engelske fagforeninger har haft succes med.

p05_Satire.indd

09/05/08

7:45:24

Bacon bestemte i begyndelsen af forrige århundrede, hvordan grisen skulle se ud, og hvordan den skulle parteres. Danske slagterier solgte saltet flæsk til englænderne, der lavede det til bacon. Kødet blev pakket ind i sækkelærred i såkaldte wrappers før den lange sejltur over Nordsøen. Det var før veterinærmyndighedernes tid.

Gris på gaflen Af Helle-Karin Helstrand | Foto Ulrik Samsøe Figen

Savsmuld på gulvet, blodige forklæder, et kæmpe billede af en slagtegang anno 1900, et apparat, der blev brugt til at fjerne hår på svinene, og historien om, at røgen fra de afbrændte hår kunne fjerne krampetrækninger hos hysteriske fruentimmere. Stemningen er sat til en tur gennem slagterens verden gennem de seneste godt hundrede år. Stedet er Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup på Djursland, hvor museumsinspektør Bettina Buhl sammen med en flok engagerede slagtere har samlet materiale fra blandt andet Roskilde Slagterimuseum, nedlagte slagterbutikker og de gamle slagterier. Den nye udstilling, der er permanent, fortæller blandt andet historien om landmændene, der måtte vente i lange køer ved banegården i Horsens og betale 35 øre for at få vejet deres grise, inden de kunne sælge dem for en pris, der kun afhang af vægten – ikke af kvaliteten. Utilfredsheden med dette blev startskuddet til Danmarks første andelsslagteri, som blev grundlagt af hr. P. Bojsen, formand for Landboforeningen i området. Slagteriet blev bygget i 1887 og har siden udviklet sig til et af verdens største slagterier – nemlig Danish Crowns slagteri i Horsens. Udstillingen fortæller også historien om vores madkultur, fra dengang vi spiste for at leve, og alt blev udnyttet på dyret, til i dag, hvor maden også skal se ud af noget, og kun få spiser indmad, og mange spiser fastfood. Der var langt færre udskæringer og ingen måltidsløsninger, da Andreas Pedersens slagterbutik i 40’erne stadig var fyldt med kunder og duften af råt kød et sted i Graasten.

p06-08_Fotoreportage.indd

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

7:58:07

ndrede, e partenderne, sĂŚkketur over nes tid.

n a

p06-08_Fotoreportage.indd

09/05/08

7:58:09

I slutningen af halvtredserne handlede det ikke længere kun om at blive mæt. Maden måtte gerne se pæn ud. Slagterierne ville gerne gøre reklame for grisekødet og alle dets fortræffeligheder og muligheder og udgav opskrifts- og ikke mindst markedsføringsserien »Gris på gaflen«. Samtidig begyndte slagterbutikkerne at reklamere i avisen med deres varer.

Nok er det hårdt fysisk arbejde at være slagter i dag, men for hundrede år siden var det kun slagteriets stærkeste mand, der kunne trække bovbladet ud af en gris med dette instrument.

p06-08_Fotoreportage.indd

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

7:58:14

ajour update 2.900 færre ledige i marts Fra februar til marts 2008 faldt ledigheden med 2.900 fuldtidspersoner, når der korrigeres for sæsonudsving. Hermed er 52.900 fuldtidspersoner ledige, hvilket betyder, at blot 1,9 procent af arbejdsstyrken er uden beskæftigelse. Ledigheden for både mænd og kvinder faldt fra februar til marts. Det største fald var igen at finde blandt kvinderne, hvor ledigheden faldt med

1.900 fuldtidspersoner. Det var primært dagpengemodtagerne, som oplevede et fald i ledigheden, idet dagpengemodtagernes ledighed faldt med 2.300 fuldtidspersoner, når der korrigeres for sæsonvariation. Ledigheden for kontanthjælpsmodtagere faldt til sammenligning kun med 700 fuldtidspersoner, hvilket medfører, at ledighedsprocenten

for dagpengemodtagere er 2,0, mens ledighedsprocenten for kontanthjælpsmodtagere er 1,6 i marts. Ledighedsstatistikken opgjort af Danmarks Statistik er fra januar 2008 blevet omlagt. Personer på feriedagpenge indgår således ikke længere i ledighedsstatistikken, da disse personer ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at der er sket

en revurdering af antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere baseret på oplysninger om match-kategorier og forbedrede oplysninger om kontanthjælpsmodtagernes aktiveringsomfang og evt. fritagelse fra rådighed. Som følge af omlægningen er niveauet af ledigheden faldet med cirka 15.000 fuldtidspersoner. LO/-sf

Foto: Colourbox

Foto: Mikael Hjuler

Ministermøde Forbrugere går glip af billigere mejerivarer

NNFs forbundsformand Ole Wehlast og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) holdt tidligt morgenmøde den 4. april. De to mødtes for at debattere, hvordan NNF og ministeriet i fællesskab kan arbejde til gavn for den danske fødevaresektor. Ole Wehlast og ministeren er blandt andet enige om nødvendigheden af en effektiv fødevarekontrol for at forhindre fremtidige fødevareskandaler og om behovet for flere forskningsmidler til fødevareområdet. Også de mange ansøgninger om miljøgodkendelser, der i øjeblikket samler støv i kommunale skuffer og hindrer oprettelsen af nye fødevarearbejdspladser vil formanden og ministeren have gjort noget ved. Pia Rosager

Danish Meat Company: Forlig stemt hjem 108 kolleger har den 24. april sagt ja til en ny etårig overenskomst på slagterivirksomheden Danish Meat Company i Vrå, mens 28 var imod. – Vi er glade for, at det forlig, virksomhedsledelsen og

NNF er blevet enige om den 11. april, nu er stemt hjem af et overbevisende flertal blandt medarbejderne. Det var i forvejen kun detaljer, der har skilt parterne, siger faglig sekretær Jim Jensen, NNF.

Medarbejderne på Danish Meat Company havde den 4. april afvist det første overenskomstresultat, der var blevet forhandlet på plads i slutningen af marts måned. -sf

Mens priserne på mejerivarer rasler ned i Tyskland, må de danske forbrugere betale uændrede høje priser, når de køber mælk, ost og smør. Det seneste år er de danske forbrugerpriser på smør og mælk steget henholdsvis 29 procent og 19 procent, og hverken Arla Foods eller de store detailkæder tør love snarlige prisfald. Helt anderledes er udviklingen i Tyskland, hvor forbrugerne de seneste måneder har nydt godt af store prisfald. Men Arla ser intet grundlag for at sætte priserne ned. – Trods stigende forbrugerpriser og stigende afregningspriser til landmændene har produktionen af mælk været uændret eller faldende i lande som Storbritannien, Frankrig, Rusland, Finland og Sverige. Årsagen er, at prisstigningerne i vidt omfang spises op af øgede omkostninger til renter, energi, lønninger, emballage osv. hos både mejerier og landmænd. Hvis vi sænker priserne, får landmændene ikke dækket denne omkostningsstigning. Det vil få produktionen til at falde og udløse nye prisstigninger, advarer Andreas Lundby, viceadm. direktør i Arla Foods. epn.dk/-sf

p09_Ajour.indd

13/05/08

7:38:31

TEMA: SLAGTERILUKNINGER OG FYRINGER Danish Crown lukker og slukker i Skive og Hurup. Tican fyrer folk. Igen, som i 2005 i Hjørring, går det hårdt ud over slagteriarbejderne, denne gang i Nordvestjylland. I alt er over 500 slagteriarbejdere ramt. De skal se sig om efter andet at lave. Imens vil Danish Crown ikke

Familie ramt af lukningen TEMA. Vi føler os i den grad røvrendt: Frustration. Vrede. Afmagt. Fem medlemmer af den samme familie er blandt de fyrede på Danish Crown i Skive. Deres liv ændrer sig radikalt.

længere kontraktansætte udenlandsk arbejdskraft. Og en arbejdsmarkedsforsker tegner et meget lidt lyst billede for slagteribranchen i regionen.

p10-13_Tema.indd

Af Claus Gjedsig | Foto Søren Palmelund

– Jeg husker meget tydeligt, da vi var samlet i kan tinen, og produktionsdirektør Arthur Pedersen med et smil og klar stemme sagde: »Det bliver ik ke mig, der kommer og siger, at vi skal lukke i 2008.« Da forsvandt den sidste frygt for lukning. Jeg følte, at vi stod sammen. Vores arbejdsplads ville bestå mange år frem i tiden. Men det var én stor løgn. Vi blev i den grad røvrendt og ført bag ly set. Havde ledelsen så bare været ærlig og undladt at binde os deres løgne på ærmet. Men de skulle lige have de sidste arbejdskræfter tvunget ud af os.

Slagteriarbejder Anette Villadsen er frustre ret og ikke mindst vred over den måde, hele hånd teringen af Danish Crowns lukning af slagteriet i Skive er foregået på.

tr sa te

b sl h se

Vrede Hendes vrede og delvise afmagt deles af kolleger ne og ikke mindst en stor del af hendes egen fami lie. Fem arbejder nemlig på slagteriet, og de har alle fået deres fyreseddel. Foruden Anette, der har arbejdet på DC i 21 år, er det hendes mand, Preben Christensen, der har virket i et år, bro deren Knud Erik Villadsen, der er arbejdsstudie tillidsmand, 29 år på DC, dennes kone, Helle Villadsen, syv år på DC, samt Knud Erik og Anettes svoger, Erling Lykke, med 22 år på DC. – Vi føler os direkte misbrugt. Efter den vold somme brand sidste år i juli blev vi kastet rundt på andre slagterier. Svinene til Skive skulle jo slagtes. Og da vi endelig kom i gang igen i Skive, var der ingen vaklen i geledderne. Samtlige i produktionen fulgte ledelsens opfordring til at arbejde på fuldt

Lu af

d m ut d

Kn Sk

m d

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

8:48:18

Smelteri fortsætter Efter den endelige lukning fortsætter en enkelt afdeling i Skive, nemlig fedtsmelteriet og et mindre pakkeri. Det betyder beskæftigelse til omkring en snes medarbejdere, og de er allerede fundet. Det er meningen, at fedtsmelteriet senere skal flyttes til slagteriet i Blans. Planen er, at det sker ved årsskiftet 2008/09.

Erhvervspsykolog: Uanstændig ledelse i forbindelse med lukning Erhvervs- og innovationspsykolog Per Østergaard har anklaget Danish Crown for dårlig ledelse i forbindelse med lukningen af slagteriet i Skive. I Danish Crown afviser kommunikationsdirektør Anne Villemoes, at ledelsen har optrådt uanstændigt. Læs mere på www.nnf.dk/default. asp?mId=207&aId=69193

Det er et hårdt slag TEMA. Fremtiden bliver meget

ste, siger TR Jens Pedersen.

duktionsdirektør Arthur Pedersen i spidsen for ledelsen burde enten helt have holdt mund el ler overvejet sine ord mere grundigt, inden han sagde noget. Det ville have klædt DC bed re, hvis man havde sagt, at branden var så om fattende, at man ville lukke. I stedet gav man os et håb.

Af Claus Gjedsig | Foto Søren Palmelund

Undrer sig

Tillidsmand Jens Pedersen, Danish Crown i Skive, taler om bristede forhåbninger. – Da rygterne om, at Danish Crown ville lukke et slagteri et eller andet sted i Danmark, følte vi os sikre i Skive. Vi har i masser af år været det slagteri, som klarede sig bedst øko nomisk, siger han. – Sidste år lå vi igen i toppen med et over skud på 36 millioner kroner bedre end gen nemsnittet for de andre af Danish Crowns slag terier. Vi følte os sikre – også med de udmel dinger, der kom fra ledelsen. Men det var tom me løfter. Og desværre tror jeg, at beslutnin gen blev taget for meget lang tid siden. Pro

Jens Pedersen undrer sig meget over, at an delshaverne, landmændene, og medlemmer af repræsentantskabet ikke har været på ba nen. – Det er jo hønen, der lægger guldæg, man slagter. Folkene i produktionen har altid været landmændenes forlængede arm. Vi har været med til at skabe overskuddet. Derfor er jeg chokeret over, hvor de gemmer sig i dette spil. Og leverandørerne skal ikke efterfølgende komme og skyde os noget i skoene. De burde have været oppe på barrikaderne. Af de 332 fyrede på DC i Skive er de 298 NNFere. Omkring 100 er blevet tilbudt andet job i DC-regi. Resten forsøger man nu gennem

svær for mange af de fyrede på Danish Crown i Skive. De menneskelige omkostninger er de vær-

tryk, også i weekenderne, for at få puklen af svin væk. Det betød, at vi sagde alt andet fra. Vores arbejdsplads kom frem for alt. Men en uge ef ter at puklen var væk, faldt bomben: Vi skulle lukke, siger Anette. – Det er ikke en beslutning, man tager på en dag eller to. Det var besluttet lang tid i forvejen. Havde ledelsen så været ærlig og sagt, at slagteriet formentlig ikke ville blive genopbygget efter branden, havde vi haft noget konkret at gå ud fra. I stedet blev vi groft udnyttet. Ført bag ly set. Det er svært at finde ord, siger hun.

Sociale følger Lukningen i Skive får både sociale og økonomiske eftervirkninger for mange af de fyrede. – I familien snakker vi meget om det. Men her på arbejdspladsen bliver det kun til spredte kommentarer. Alle har været stolte af deres arbejde. Og man skilter ikke over for kollegerne med, at man har det dårligt psykisk og er utrolig bange for fremtiden. Det er, som om der er lagt en tung og kvælende dyne over arbejdspladsen. Vi er alle sammen ved at blive kvalt. Anette, Preben og Erling har sagt ja til job på slagteriet i Holstebro, mens Knud Erik som arbejdsstudietillidsrepræsentant fortsætter nogle måneder i Skive. Hustruen Helle ved endnu ikke, hvad der skal ske i hendes arbejdsliv: – Havde ledelsen så bare været ærlig efter branden. Så havde vi haft mulighed for at søge andet arbejde. Men det kan ikke lade sig gøre i dag. Le dige job hænger ikke ligefrem på træerne i Skive, siger de.

p10-13_Tema.indd

Familien Villadsen/Christensen arbejder alle på Danish Crown i Skive og har fået fyresedlen. Fra venstre Knud Erik Villadsen, Helle Villadsen, Anette Villadsen og hendes mand Preben Christensen. Femte medlem, Anette og Knuds Eriks svoger Erling Lykke, var på ferie, da billedet blev taget.

09/05/08

8:48:21

TEMA: SLAGTERILUKNINGER OG FYRINGER

Tillidsmand Jens Pedersen i kantinen, som snart står tom. Han har arbejdet på DC i næsten 30 år og i lige så mange år haft den samme hjelm. Den bliver et sidste minde.

en jobbank at finde arbejde til eller hjælpe i gang med en uddannelse.

Ældre og nedslidte – Men det er svært. Mange er nedslidte og oppe i årene og har boet hele deres liv i Skive. Dem kan man ikke sådan flytte med. Men de kan blive tvunget til det på grund af økono mien. Det kan være svært at få hverdagen til at fungere, når man er på dagpenge. Desvær re vil vi nok se mange menneskelige nedture efter denne lukning.

Hver enkelt har været til en samtale, hvor man kommer med ønsker om arbejde eller måske uddannelse. – Der er dog et lille lys i mørket. Jeg har fået en del henvendelser fra både store og mindre virksomheder, der mangler arbejds kraft, og det har overrasket. Det er alt fra sto re vindmølleindustrier til en mindre virksom hed, der mangler en truckfører, siger Jens Pedersen, der skal fungere som leder af job banken i ni måneder efter den endelige luk ning den 21. juni.

Det bliver meget svært TEMA. NNF-afdelingsformand Poul B. Andersen ser mørkt på fremtiden. Af Claus Gjedsig | Foto Søren Palmelund

Afdelingsformand Poul B. Andersen, NNF i Skive, ser mørkt på fremtiden. I afdelingen er der i forvejen omkring 50 ledige efter de sid ste fyringsrunder. Og nu kan man risikere op mod omkring 200 mere efter lukningen af Danish Crown i Skive. – Det er en meget svær situation, spe cielt for vores ældre medlemmer. Mange er nedslidte og har ikke kunnet overskue at skulle begynde et nyt arbejde i en anden by. Hidtil har de kunnet tage cyklen, knallerten eller bybussen på arbejde. Skal de arbejde i Holstebro, Herning eller Nykøbing, betyder det en stor ændring i deres livsmønster. Og det vil mange af dem ikke kunne klare.

Økonomisk ruin Poul B. Andersen ser også en stor fare i, at de ledige går meget ned i indtægt.

p10-13_Tema.indd

– Man lægger jo et budget efter, hvor mange penge der tjenes. Og slagteriarbej dere er godt med. For mange kan det blive en økonomisk ruin at komme på dagpenge. Det vil betyde voldsomme ændringer i deres liv – ændringer, som også vil præge dem psykisk. – En del kan presses på efterløn, selv om det ikke er det, de ønsker. Man skal for berede sig på at gå på efterløn. Og det har mange ikke. Omvendt vil det også være en kamp for rigtig mange at finde et job med en nedslidt krop. – Vi har haft rigtig travlt i fagforeningen efter den seneste fyringsrunde for nogle må neder siden og var ved at kunne se en ende på alle sagerne. Nu kommer der mange nye til. Men vi er klar til at tage kampen op. Vi skal have alle helskindet ud på den anden side, som Poul B. Andersen udtrykker det. – Det er en meget sørgelig situation, siger NNF-afdelingsformand Poul B. Andersen.

Slut med kontrakter

TEMA. En ihærdig indsats fra til-

lidsmandskollegiet i Danish

Crown og nedgangen i produktio-

nen betyder slut med tidsbegræn-

sede ansættelser.

få

Af Flemming Hove

Danish Crown vil ikke længere kontraktansætte udenlandsk arbejdskraft. Fremover skal udlæn dinge arbejde under de samme overenskomstog opsigelsesvilkår som danske slagteriarbejde re. Den beslutning vil ifølge formanden for TRkollegiet i Danish Crown, Hans Søgaard, betyde, at alle medarbejdere har lige vilkår i tilfælde af fyringer eller lukninger af slagterier, som på det seneste har ramt Nordvestjylland. – Ulempen ved kontraktansættelser er, at udlændingene er bedre stillet end deres danske kolleger med hensyn til opsigelsesvarsel. Det er nu ændret, og jeg tror ikke, koncernen er inte resseret i at hente flere østarbejdere til danske slagterier, sådan som situationen er i Nordvest jylland med mange ledige danskere, siger han.

Fr se g te

u Dybt beklageligt

Hans Søgaard tror desværre ikke, at de tabte ar bejdspladser kommer tilbage igen i branchen, og han forudser, at folk bliver nødt til enten at køre længere for at få arbejde eller flytte. – Slagteriarbejdere er vant til at tage fat og burde kunne få arbejde i andre brancher. Men det er en dybt beklagelig situation, vi oplever. Og alting peger på, at der bliver færre svin at slagte. Det vil stige igen på et tidspunkt, men så vil produktionen blive centraliseret. Derfor tror jeg heller ikke, at slagterierne er færdige med at tilpasse sig. Det vil give plads til nogle småslag terier, og det betyder arbejdspladser, siger han. Hans Søgaard fastslår, at en del løntungt slagteriarbejde fortsat sendes til blandt andet Tyskland og østlandene, fordi lønningerne er la vere. – Det er ikke, fordi danske slagteriarbejdere er dårligere end deres udenlandske kolleger, tværtimod. Men selv om vi har en højere løn end vore udenlandske kolleger, har vi på grund af vores skatte- og afgiftssystem ikke tilsvarende højere købekraft, siger han.

D g n b an vi

m d n så b

H at pe er

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

8:48:24

Dyster fremtid for slagterierne TEMA. Over 500 slagteriarbejdere i Nordvestjylland er hårdt ramt af lukninger i Skive og Hurup samt indskrænkninger i produktionen i Thisted. Nogle har fået arbejde på andre slagterier, men generelt mener arbejdsmarkedsforsker, at fremtiden i slagteribranchen er meget usikker.

Af Flemming Hove | Foto Søren Palmelund

Fremtiden for mange danske slagteriarbejdere ser mere dyster ud, end den nogensinde har gjort. Meget tyder på, at der bliver færre slag terier, og det vil tvinge folk til enten at flytte,

e r

bruge mange timer på landevejen eller sim pelthen prøve lykken i andre brancher. Det forudser arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Den aktuelle baggrund er den situation, som over 500 slagteriarbejdere i Nordvestjyl land i den seneste tid er havnet i: Danish Crown lukker slagteriet i Skive og udbeningsaf delingen i Hurup, og i Thisted fyrer andelssvi neslagteriet Tican 70-90 medarbejdere på grund af nedgang i produktionen. – Nogle vil acceptere vilkårene og fort sætte i branchen, mens andre vil finde andre muligheder for beskæftigelse. De har rimeligt gode chancer for mere tryghed i ansættelsen i for eksempel transport- og bygge/anlægsbran chen samt inden for det offentlige, siger han.

Folk skal vælge Flemming Ibsen peger på, at den regionale er

hvervsudvikling, globaliseringen, den nye tekno logi og rationaliseringer ser ud til at skære noget af det traditionelle slagteriarbejde væk. Desuden bliver nogle arbejdsopgaver udliciteret til østarbej dere, der arbejder under danske overenskomster. – De accepterer måske lidt højere tempo og risikoen for nedslidning. Alting handler jo om penge, livskvalitet og arbejdsmiljø. Jeg tror, danskerne er blevet mere bevidste om, at de skal holde hele livet, og at penge ikke betyder alt, siger han. Flemming Ibsen tvivler på, at de tabte ar bejdspladser kommer igen i de samme geo grafiske områder, men de kan måske poppe op andre steder. Spørgsmålet er, om de arbejds løse tør løbe an på det. – Ulempen for slagteribranchen kan være, at den er for usikker eller for hård, og derfor skal folk foretage et valg, siger arbejdsmar kedsforskeren.

En bekymrende udvikling TEMA. Først var der ikke slagteriarbejdere nok, så der måtte hentes udenlandsk arbejdskraft på tidsbegrænsede kontrakter til slagterierne. Nu står de fastansatte på gaden: Slagteribranchen er i en turbulent periode.

– Jeg er meget spændt på, hvordan Danish Crown vil tackle situationen. Koncernen står over for en stor udfordring, og jeg håber, den vil drage NNFafdelingerne ind i at løse opgaven. I NNF er hold ningen krystalklar: Alle udlændinge er organiseret hos os og dermed fuldgyldige medlemmer med nøjagtig de samme rettigheder som alle andre, si ger han.

Kan skabe splittelse

Af Flemming Hove | Foto Jens Bach

Det er ikke mange måneder siden, at NNF bekla gende måtte slå ud med armene og erkende, at det næsten var umuligt at skaffe kvalificeret dansk ar bejdskraft til slagterierne. Det gav plads til blandt andre polske og tyske slagteriarbejdere, der hurtigt viste, hvad de duede til. Men i løbet af meget kort tid har den arbejds mæssige situation ændret sig dramatisk i specielt det nordvestjyske område på grund af slagteriluk ninger i Skive og Hurup og fyringsrunder i Thisted, så nu er der pludselig overflod af ledig dansk ar bejdskraft. Afdelingsformand i NNF Holstebro, Steen Hartmann Nielsen, lægger da heller ikke skjul på, at slagteribranchen i sandhed er inde i en turbulent periode. Og med hensyn til de mange udlændinge er han bekymret for, hvordan tingene vil udvikle sig.

Steen Hartmann Nielsen frygter dog, at den aktu elle situation nogle steder kan skabe splittelse blandt medarbejderne, og det skal både Danish Crown og NNF så vidt muligt undgå. Men det kræver, at slagterikoncernen forholder sig til, om den fortsat vil rekruttere udenlandsk ar bejdskraft. – Der er tilsyneladende lavkonjunktur i slagteri branchen i øjeblikket, og det er svært at spå om, hvor lang tid den vil vare. Men uanset hvad er det gået stærkt i de seneste måneder. Vi har på kort tid ople vet, at slagterierne sendte produktion til udlandet. Det blev afløst af en periode, hvor vi pludselig ikke kunne skaffe den nødvendige danske arbejdskraft og derfor blev nødt til at åbne for blandt andre polske og tyske slagteriarbejdere. Og nu har vi i vort område en helt anden situation. Det er selvfølgelig positivt, at slagterierne i Holstebro og Herning kan opsuge nogle af de ledige fra Skive og Hurup, men mange er fort sat uden arbejde, siger Steen Hartmann Nielsen.

Tican: Kontrakter fornyes ikke 99 procent af de kontraktansatte udenlandske slagteriarbejdere på andelsslagteriet Tican i Thisted ønsker at fortsætte, selv om deres kontrakter ikke bliver fornyet. Det oplyser fællestillidsmand Peter Uno Andersen, og den melding betyder meget for ham. – I en tid med indskrænkninger i medarbejderstaben er det vigtigt at få fastslået, om de udenlandske medarbejdere vil arbejde på helt normale danske ansættelses- og skattevilkår. Det ville jo ikke være hensigtsmæssigt at sige danskere op og så opleve, at udlændinge forsvinder, når deres kontrakter udløber, siger han. Blandt slagteriets omkring 650 medarbejdere er cirka 13 procent udlændinge, og en del af dem er ansat på etårskontrakter. De bliver ikke fornyet. På grund af nedgang i produktionen har Tican været nødt til at afskedige 58 medarbejdere – og ikke som frygtet mellem 70 og 90. Flemming Hove

p10-13_Tema.indd

09/05/08

8:48:24

tema

MEDARBEJDERINDFLYDELSE

Når ledelsen lytter MEDARBEJDERINDFLYDELSE 2. På mejeriet Naturmælk er ledelsen åben over for ideer og forslag og tager medarbejderne med på råd om blandt andet indretningen af produktionen.

det for udelukkende at overlade indretningen til arkitekter og teknikere lytter mejeriet til de medarbejdere, som skal arbejde i lokalerne. – Medarbejderne ved bedst, hvordan maskinerne fungerer, og hvad man skal være opmærksom på i forhold til placeringen. Samtidig giver det en følelse af ejerskab, når medarbejderne er med i processen, siger Anne Lund Jensen.

Af Lise Blom | Foto Lene Esthave

Arbejder selvstændigt

– Det er dumt, hvis man opdager, at en maskine er forkert placeret, når et byggeri er færdigt, siger Anne Lund Jensen (lille foto). Hun er nyudnævnt kvalitetsleder på mejeriet Naturmælk i Tinglev. Tidligere var hun tillidsrepræsentant på virksomheden, men da der endnu ikke er fundet en afløser, er det stadig hende, kollegerne henvender sig til. Mejeriet udvider med nye bygninger til administration og produktion, fordi pladsen er blevet for trang i det oprindelige mejeri. Men i ste-

Men det er ikke bare i forbindelse med indretningen, at medarbejderne har indflydelse. Alle medarbejderne har et ansvarsområde, og de er selv med til at planlægge produktionen. Det gælder også Glenn Poulsen, som har ansvar for produktionen i skummesalen. Han er uddannet mejerist og har arbejdet i fire år på mejeriet. – Ledelsen er positiv og åben over for alle forslag – så længe det ikke koster penge, mener Glenn Poulsen. Den nyudlærte mejerist Allan Pedersen er tilfreds med, at han får lov til at arbejde selvstændigt og vise, hvad han kan. – I relevante sager lytter ledelsen. Men man skal tænke over, hvad man siger, og hvornår man brokker sig. Det er vi blevet bedre til, siger han. – Indflydelsen skaber større forståelse, og det er sværere at brokke sig bagefter, når man selv har været med til at bestemme. Det giver også indsigt i, hvor svært det er at blive enige, når der skal introduceres noget nyt, siger Anne Lund Jensen.

p14-16_Medarbejderindflydelse.indd

NNF | NUMMER 4 | 2008

13/05/08

7:47:47

E Trivsel giver godt arbejdsmiljø MEDARBEJDERINDFLYDELSE 2. En virksomhed kan forebygge mange problemer, når medarbejderne er med til at bestem-

Konsulenterne har været med til at skabe udvikling på en række mindre mejerier. Fælles for mejerierne er, at de har udvidet produktionen de seneste år. Og netop mange nyansatte kolleger og travlhed kan give problemer med både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

me. Det skaber trivsel på arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø. Men det kræver, at ledelsen prioriterer indsatsen. Af Lise Blom | Modelfoto Colourbox

Hvad har et godt arbejdsmiljø at gøre med faglig stolthed, virksomhedens økonomi og medarbejdernes trivsel? Alt, viser et projekt i strategisk arbejdsmiljø på tre mejerier. Her handler arbejdsmiljø om mere end røg, støj og ulykker. Målet er nemlig at inddrage medarbejderne i at udvikle virksomhederne. – Det er vores erfaring, at når man giver medarbejderne mulighed for at få reel medindflydelse, tager de den til sig. Det giver mening i arbejdet, siger seniorkonsulent Birgit Lübker fra Teknologisk Institut. – Det skaber energi, når man er med til at udvikle sin arbejdsplads. Men for at man kan træffe et valg, skal man have forudsætning for at se, at der er andre muligheder, supplerer hendes kollega, seniorkonsulent Charlotte Lotz.

Gik i stå – Da jeg hørte om projektet, syntes jeg, at det var en rigtig god ide. Vi besluttede i fællesskab, hvilke punkter vi skulle arbejde med. Derefter fandt vi ud af, hvordan vi skulle gribe det an for at få arbejdet til at glide bedre i hverdagen, forklarer Morten Holme Jensen. Som tillidsrepræsentant for chaufførerne på Hirtshals Mejeri deltog han i projektgruppen sammen med blandt andre tillidsrepræsentanten i produktionen, Bent Christensen. Bent Christensen var tilfreds med, at et af punkterne var trivsel på arbejdspladsen. Men efter noget tid gik projektet i stå. Der var ikke længere tid til, at alle i projektgruppen kunne deltage i møderne, fordi ledelsen prioriterede en udvidelse af mejeriet højere. – Det var ærgerligt, at projektet ikke kom videre, for det lagde op til en øget dialog med ledelsen. På den måde ville vi kunne have taget problemer i opløbet, siger Bent Christensen. For nylig har mejeriet fået ny ledelse, og tillidsrepræsentanterne håber, at projektet kan komme i gang igen. Birgit Lübker forklarer, at en virksomhed

p14-16_Medarbejderindflydelse.indd

13/05/08

7:47:51

tema

MEDARBEJDERINDFLYDELSE reelt skal være villig til at skabe forandringer. Gevinsten er engagerede medarbejdere. – Virksomheden får medarbejderne til at slå hjernen til, når de går på arbejde. Det giver bedre trivsel på arbejdspladsen og en mere sikker produktion. Det gavner virksomhedens konkurrenceevne og dermed medarbejdernes jobsituation. Samtidig er det sjovere for medarbejderne at gå på arbejde, siger hun.

Mere fokus på arbejdsmiljø På Naturmælk kom projektet blandt andet til at handle om at blive bedre til at introducere nye medarbejdere. Problemet var, at de nye medarbejdere hurtigt fik vist en bestemt funktion, men at der ikke blev brugt tid på at sætte dem ind i, hvad der ellers skete på mejeriet. – Vi har meget kemi på virksomheden, som nye medarbejdere er usikre på, siger Benno Giese, der er daglig sikkerhedsleder på Naturmælk. Nye medarbejdere bliver derfor tilbudt et halvdagskursus om virksomhedens sikkerhed og kvalitetsstyringssystem. De introduceres til basal kemi og de kemikalier, der arbejdes med, samt brug af personlige værnemidler. Og generelt har alle på mejeriet fået mere fokus på arbejdsmiljøet efter projektet. – Medarbejderne kontakter mig eller arbejdslederen, hvis der er noget galt, i stedet for at brokke sig. De ved, at henvendelserne bliver taget seriøst, og at der bliver gjort noget ved problemerne, siger Benno Giese.

Fakta Projektet i Strategisk Arbejdsmiljø blev udviklet af Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut og gennemført på Naturmælk, Hirtshals og Borup Mejeri. Det blev sat i gang af BAR Jord til Bord. Formålet var at udvikle en værktøjskasse for andre virksomheder.

p14-16_Medarbejderindflydelse.indd

Danmarks første selvstyrende grupper MEDARBEJDERINDFLYDELSE 2. Medarbejderindflydelse begyndte som kreative tanker på et slagteri i Thy og blev til videnskab på universiteterne. Af Lise Blom | Foto Socialdemokraterne

– Når man går på arbejde, skal det ikke betyde, at man hænger hjernen på knagen i omklædningsrummet. Den holdning mener jeg er menneskeligt nedværdigende, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Ole Vagn Christensen (foto). I 1971 var han som tillidsrepræsentant med til at etablere selv- og medbestemmende grupper på slagteriet i Thisted, nu Tican. Det krævede læsning af international faglitteratur, for i fagforeningerne var der ingen inspiration at hente. Dengang var holdningen, at medarbejderindflydelse var en narresut, der kun handlede om at udnytte arbejderne. Ole Vagn Christensen forklarer, at kravet om indflydelse på arbejdet opstod under anden verdenskrig. Dengang måtte amerikanske kvinder stå for produktionen på virksomhederne, mens mændene var i krig. Kvinderne fandt sig ikke i kæft, trit og retning ligesom mændene. Det skabte grobund for anderledes ledelsesformer, som siden er blevet videreudviklet.

Aftale om fællesakkord På slagteriet i Thisted opstod den første selvstyrende gruppe i pølsemageriet i forbindelse med en aftale om akkordarbejde. Medarbejderne kom på fællesakkord og blev selv ansvarlige for planlægning af produktionen. Slagteriets øvrige afdelinger fik medbestemmende grupper, fordi medarbejderne ikke havde ind-

flydelse på, hvor mange svin der blev leveret til slagtning. Fire gange om året holdt afdelingerne møder med deltagelse af driftslederen og tillidsrepræsentanten som sekretær. Her skulle ledelsen og tillidsvalgte forklare, hvad der blev gjort for at løse problemer, der tidligere havde været oppe på møderne. I fællesskab blev det besluttet at gøre arbejdstiderne mere humane, så medarbejderne mødte senere og fik senere fri. Arbejdstiden blev sat ned, og alle fyrede ved sæsonudsving fik lovning på genansættelse. Men nogle beslutninger måtte ændres. For eksempel da medarbejderne fik mulighed for at gå i kantinen, når de var færdige med en opgave. Det betød, at pengene og energien blev brugt på øl og kortspil, indtil klager fra utilfredse koner nåede slagteriet.

Virksomheden klarede konkurrencen Men alt i alt fik medarbejderindflydelsen stor opbakning. Det skyldtes blandt andet, at ingen medarbejdere gik ned i løn ved de fælles akkorder, og at de blev tilbudt undervisning til samme løn som ved arbejde. Fællesskabet blev styrket, og kollegerne tog sig af hinanden. Det forbedrede arbejdsmiljøet, og antallet af både arbejdsulykker og sygefravær blev reduceret. – Den største fordel ved at give medarbejderne større indflydelse var, at virksomheden overlevede. Ellers tror jeg ikke, at den ville have klaret sig i konkurrencen. Der blev investeret i ny teknologi, og medarbejderne var veluddannede. Samtidig fik slagteriet en øget fleksibilitet ved hjælp af medbestemmelsen, siger Ole Vagn Christensen. Da de selv- og medstyrende grupper blev kendt i universitetsverdenen, kom studerende og forskere til Thisted. Ole Vagn Christensen holdt foredrag om medarbejderes indflydelse og blev ekstern lektor på Aarhus Universitet. Og efter forskningsprogrammet »Det Udviklende Arbejde« blev medarbejderindflydelse også et mantra for de før så afvisende fagforeninger. NNF | NUMMER 4 | 2008

13/05/08

7:47:52

Foto: Slagteriskolen

ajour Det nye slagteri Moesgaard Meat A/S ved Holstebro kan være med til at bevare arbejdspladser i Danmark. Og det er noget, NNF vil gå langt for at støtte. Det understregede forbundsformand Ole Wehlast ved den officielle åbning af Moesgaard Meat mandag den 5. maj. Han gav udtryk for, at det nye slagteris fokus på dyrevelfærd kan vende udviklingen og være med til at give plads for en ny opblomstring af den danske slagterisektor, der bygger på den moderne forbrugers nye kvalitetsbegreb.

Jan Bennetsen på vej til at bli ve industrislagtersvend.

20-årige Jan Bennetsen fra DC Esbjerg, 23-årige Lars Carlsen fra DC Sæby og 19-årige Kenn Meyhoff fra DC Blans kunne den 25. april fejre en veloverstået svendeprøve som industrislagtere. De er den sidste årgang af industrislagtere, som har lært at slagte under selve uddannelsen. Den nye uddannelse er på to år i stedet for tre. For at lære at slagte må eleverne fremover tage et speciale på et år som svine- eller kreaturslagter. Der er også et speciale som forædler. Med den gamle uddannelse føler de tre svende sig fortrolige med alle arbejdsopgaverne på slagterierne. De nybagte svende fremhæver, at uddannelsen er vigtig, hvis de vil videre i systemet. Deres underviser på uddannelsen Henrik Neumann forklarer, at uddannelsen ud over faglig stolthed giver stor fleksibilitet. De er bedre rustet til jobrotation, fordi de kan varetage alle pladser. Arbejdet undgår at blive trivielt, og de er mindre udsat for nedslidning. – I vil sætte pris på jeres fleksibilitet om ti år, når I undgår skulderskader på grund af ensformigt arbejde, siger Henrik Neumann. Han forudser, at der i fremtiden kun vil være faglærte på slagterierne, og at det hårde arbejde forsvinder. Læs me re på www.nnf.dk -blom

Arkivfoto: Colourbox

De sidste industrislagtersvende

– Det omfatter også etiske forhold, sagde han med henvisning til, at det nye slagteri vil undgå unødvendig transport af levende søer til nordtyske slagterier. Vejen fra stald til slagteri skal ifølge initiativtagerne være kortest mulig, hvis den danske dyrevelfærd skal forbedres. Fødevareminister Eva Kjer Hansen deltog også i åbningen af slagteriet, og hun sagde, at Moesgaard Meat med sin nye teknologi, nytænkning og et positivt syn på dyrevelfærd kan være med til at forbedre den danske konkurrenceevne. Flemming Hove

Foto: Søren Palmelund

Dyrevelfærd med til at bevare job

Forbundsformand Ole Wehlast deltog i åbningen af Moes gaard Meat A/S sammen med fødevareminister Eva Kjer Hansen og slagteriets besty relsesformand Henning Haahr Pedersen.

Vil tvinge østarbejdere på overenskomst

Bagere bliver læseheste Bagerne fra Lantmännen Unibake i Hatting ved Horsens er blevet læseheste, efter at de har fået deres eget bageribibliotek. Biblioteksordningen er et led i Projekt Svage Læsere, der startede i 2005. Efter at medarbejderne har været på danskkursus, skal bageribiblioteket motivere medarbejderne til at blive ved med at læse. Projektet er kommet i stand i et samarbejde med Horsens Bibliotek. Der kommer flest kvinder på bageribiblioteket, mens mændene låner flere bøger, når først de er kommet i gang med læsningen. DR

Stryhn’s A/S får nye ejere Den 28. april meddelte den norske koncern Agra, at den opkøber leverpostej-ikonet Stryhn’s A/S i Roskilde. Agra ejer i forvejen Graasten Salater A/S, og de to danske selskaber fusionerer og bliver til Stryhns-Graasten A/S. Opkøbet får umiddelbart ingen betydning for medarbejderne. emg

Fra den 1. maj har alle udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark, været forpligtet til at oplyse til et register, hvor længe de opholder sig i Danmark, og hvor mange ansatte de har med. Formålet er, at SKAT og Arbejdstilsynet bedre kan kontrollere, om de udenlandske virksomheder betaler skat og overholder arbejdsmiljøloven. Men nu vil også fagforeninger inden for byggeriet og it-området benytte oplysningerne. De vil nemlig bruge dem til at opsøge de udenlandske virksomheder i et forsøg på at få dem til at tiltræde gældende overenskomster. – Langt de fleste østarbejdere i Danmark kommer faktisk herop som udstationerede og ikke som ansatte i danske virksomheder. Derfor følger de ikke forholdene på det danske arbejdsmarked. Med det ny register vil vi nøje undersøge, om virksomhederne er registreret i hjemlandet, og vi vil presse dem til at følge danske forhold via overenskomsterne, siger se kretariatschef i BAT-kartellet, Gunde Odgaard. Berlingske Tidende/-sf

p17_Ajour.indd

09/05/08

8:52:18

NNFere med i p medarbejderdreven innova tion. Medarbejderne på Danish

d e h

Crowns nye forædlingsvirksomhed i Sdr. Felding udvikler nem mad med oksekød. Ideerne til nye produkter kommer fra både kunderne og medarbejderne i produktionen. Af Claus Gjedsig | Foto Henrik Bjerg

Slagteriarbejder Ann Jakobsen, 24, var glad for sit arbejde i hakkekødssektionen hos Danish Crown i Skjern, men følte, at det ville være en kæmpe udfordring at være med til at starte en ny virksomhed op helt fra bunden. Derfor søgte hun, da Danish Crown skulle ansætte de første medarbejdere til en ny forædlingsvirksomhed i Sdr. Felding. Ann har været med i produktionen fra dag ét og har i dag – omkring et halvt år efter starten – fået følgeskab af omkring 20 nye kolleger. Dette tal er fortsat stigende, men det sker langsomt, fordi virksomheden i øjeblikket satser meget på et godt fodfæste, at pleje de kunder, man allerede har, og udvikling af nye produkter. Man har ikke lagt en tidshorisont, men Finn Klostermann, der er underdirektør i Danish Crowns Oksekødsdivision, forventer, at antallet af medarbejdere vil være fordoblet om nogle år.

Med til at skabe Ann Jakobsen, der er ufaglært, siger, at det har været en utrolig spændende proces at være med til at skabe noget nyt. Hun er på det hold, der begynder klokken seks morgen og forbereder til dagens produktion, inden kollegerne møder ind klokken syv. Den normale arbejdstid er til klokken cirka 15. Alligevel er Ann en af de sidste, der forla-

p30-31_Sdr-Felding.indd 18

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08 16:07:20

at p tr Vo vi ti e ti n ri

Ib at fo d Ti ra

D væ b ti e

d i produktudvikling

n t-

der virksomheden. Hun står nemlig også for egenkontrollen og vil have »rent bord«, inden hun går hjem. – Man skal nok være lidt af en entusiast for at arbejde her. Det er en meget speciel arbejdsplads, fordi vi ikke laver det samme to dage i træk. Og ingen går hjem, før vi er helt færdige. Vores arbejde er meget frit, og i produktionen er vi meget velkomne til at komme med nye ideer til produkter. Det er alt sammen med til at skabe en god stemning på arbejdspladsen. Vi er med til at fremme den gode smag, siger Ann og nævner et af de nyeste produkter: Kalvespareribs.

Innovativ forædling I begyndelsen af 2007 besluttede Danish Crown, at man ville satse på innovativ forædling inden for oksekød. Man ville give den danske husmoder eller -fader en hjælpende hånd i køkkenet. Tilbuddet skulle også gælde eksempelvis restauranter, kantiner og cateringfirmaer. – Det er en satsning og et helt nyt område. Det, vi er i fuld gang med, er at lave en værditilvækst, så vi får mere ud af vores råvarer, og vi bliver mere attraktive for forbrugerne. Med den tid, de har til at lave mad, vil de have noget, der er klar til brug – bøffer, stege, tynde skiver, strim-

ler og tern i mange smagsvarianter, så det er lige til wokken, panden eller grillen, siger Finn Klostermann. Ann Jakobsen har været med hele vejen i dette udviklingsarbejde. – Vi har heldigvis forskellig smag, men danskerne har taget det nye koncept til sig. Specielt de marinerede produkter er der rigtig godt salg af. Jeg tror, at vi med vores produkter imødekommer forbrugernes ønsker. Dette arbejde er med til at gøre det sjovt at være NNFer, siger Ann.

Tillidsmand udefra Fabrikken åbnede i efteråret, og produktionen er gradvist kommet op på mellem 20 og 25 tons om ugen. Når produktionen efter planen stiger til mellem 40 og 50 tons færdigvarer om ugen, vil det betyde, at medarbejderstaben når op på omkring det halve hundrede. Medarbejderne er timelønnede, men har – fordi virksomheden er så ung – endnu ingen tillidsrepræsentant. Dette hverv varetages af tillidsmanden på DC i Skjern, Gunnar Sakshaug, der er i Sdr. Felding en gang om ugen. Fabrikken har fungeret som detailpakkeri og siden skærestue, inden den blev lukket for nogle år siden. Efter genåbningen er medar

til

medarbejderdreven innovation Når medarbejderne inddrages i produktudviklingen som på Danish Crown i Sdr. Felding, er det et godt eksempel på det, fagbevægelsen ønsker at fremme under betegnelsen medarbejderdreven innovation. Den kunnen og viden, der er hos almindelige medarbejdere, kan virksomhederne få glæde af. Det kræver, at virksomhederne bestemmer sig for at ville inddrage medarbejderne i innovationsprocesserne. NNF forsøger sammen med LO og andre forbund at opsamle erfaringer, så vi kan udarbejde modeller for medarbejderdreven innovation, som kan være til inspiration i alle virksomheder. ME

bejderne beskæftiget med at skære ud, salte, ryge, koge, marinere og varmebehandle rå varerne. – Her kan vi for alvor få luftet svendebrevet. Det er rigtigt slagterarbejde, som nogle af medarbejderne udtrykker det.

Vi skal stå sammen Tillidsmand Gunnar Sakshaug siger, at det ikke har været et problem at få nye medarbejdere ind i NNF. – Det er selvfølgelig frivilligt, hvilken fagforening man vil stå i. Men jeg gør det klart for de nye, at man på en arbejdsplads skal stå sammen. Og at der ikke er nogen hjælp at hente fra NNF, hvis man ikke er medlem, og der opstår et problem eller en konfliktsituation. Vi trækker på samme hammel, siger han.

Godt med nye arbejdspladser For NNF-afdelingsformand Claus Gaarde, Midt-Vest, er det en glæde, at der kommer nye arbejdspladser til området. – Det er spændende, når man satser på noget nyt, og at det er vores medlemmer, der er med i denne proces. Det har stor betydning for den enkelte, at man har ansvar og er med til at skabe. Det giver betegnelsen en god arbejdsplads en helt ny betydning.

p30-31_Sdr-Felding.indd 19

09/05/08 16:07:21

efra Italien UDEFRA: ITALIEN. I Danmark – og for den sags skyld i resten af verden – har der altid hersket stor respekt for italienernes madkultur: Gode råvarer tilberedt med opfindsomhed og respekt for smag, duft, udseende og det lokale islæt. Men med den tiltagende industrialisering og globalisering er der gang i en større ens retning. På arbejdsmarkedet hersker der overvejende anarkistiske forhold, fødevaresektoren og detail handlen rekrutterer billig arbejdskraft, der dårligt nok har råd til at spise egne produkter.

Af Charlotte Sylvestersen | Foto Charlotte Sylvestersen, Francesco pinzi/CGil, eva ravnbøl & Infophoto

Madkultur i forandring Leonida De Rossi (stort billede til højre) er i gang med gryder og pander i et improviseret udendørskøkken på torvet ved indkøbscenteret Portello i Milano. Allerede inden Leonida tænder op under panden og pastagryden, har der samlet sig 20 mennesker foran ham. Straks er en lidenskabelig diskussion i gang: Skal asparges koges eller ej, inden de kommer i risottoen? Hvis danskerne taler meget om vejret, så taler italienerne endnu mere om maden. I dag handler det om asparges. Over for »køkkenet« står en afrikaner og sælger de friske asparges direkte fra producenten på Po-sletten. Leonida og afrikaneren er begge betalt af indkøbscenteret, hvis kunder skal fornøjes mellem indkøbene. Bag aspargesboden handler folk inde i supermarkedet IPER, der åbnede for tre år siden. Her er luft mellem hylderne. Der er plads til en slagter, der hakker det stykke kød, kunden har udset sig, en bager med frisk brød hele dagen igennem og en fiskebod med sværdfisk, tun og andre »frutti di mare« – havets friske frugter. Pålægsafdelingen har over 35 meter kølemontrer med nyskåret pålæg. Og rækker det ik-

p20-23_Udefra.indd

ke, så peger man stadig selv på den skinke, man vil have papirtynde skiver af. Grillkyllingerne – grillede, ikke friturestegte – roterer et andet sted på deres spyd, og har man brug for en pause, er der også vinbar i supermarkedet.

Han er klar over, at den indkøbsmetode er en luksus for de fleste. Men nye tal viser, at flere og flere italienere bruger søndagsudflugten til at købe ind direkte hos producenterne. De traditionelle formiddagsmarkeder, der

»Det store problem bliver, at de industrialiserede standardprodukter med tiden får folk til at miste evnen til at smage.« Helst fra producenten Leonida er imponeret over supermarkedet. Men han handler helst ikke selv i supermarkederne, der i dag sidder på 68,8 procent af dagligvarehandlen i Italien. Fra 1996 til 2006 blev der knap 30.000 færre fødevarebutikker i landet. I samme periode voksede antallet af supermarkeder og discountbutikker med 4.670. – Jeg foretrækker at handle direkte ved producenten og bor heldigvis i et område, hvor jeg kan handle grøntsager, frugt, vin, kød og ost direkte på gårdene, siger Leonida.

foregår en bestemt ugedag i hvert kvarter eller mindre by, sidder også stadig på ti procent af dagligvarehandlen. – Det er tid, folk har for lidt af, ikke primært penge, når det handler om at spise godt og lave god mad, lyder Leonidas forklaring på, at hylderne med grydeklare pastasovse og mikrobølgemad bliver længere og længere i italienske supermarkeder.

Ikke puritansk Leonida indrømmer, at hans tre børn også spiser NNF | NUMMER 4 | 2008

13/05/08

7:53:31

italienske »Kinder Mælkesnitter«, men at han prøver at give frugt og grønt en ligeværdig plads til mellemmåltiderne. Leonida har lavet mad, siden han gik ud af grundskolen som 14-årig for 40 år siden. En kort periode drev han sin egen restaurant, men det var ikke besværet, arbejdstiden og specielt det tunge italienske bureaukrati værd. I dag nyder han sin 40-timers arbejdsuge med aften- og weekendfri i et cateringfirma, der producerer 1.000 måltider om dagen til virksomheder i Vicenza-området i Norditalien. I fritiden underviser han og stiller op, når indkøbscentre som Portello ringer til ham. – I mit arbejde er det en stor udfordring at lave god mad, der smager af noget, og som samtidig er billig at lave. Vi følger meget årstiderne, for så er råvarerne billigst og smager også bedst, siger Leonida. Som cateringfirmaets chefkok får han udbetalt mellem 1.500 og 2.000 euro (ca. 11.20015.000 kr.) om måneden. Lønnen for de andre ansatte begynder omkring 900-1.000 euro (ca. 6.700-7.450 kr.) udbetalt.

e t

t e r-

Mistroisk Han er ikke medlem af en fagforening, »… for jeg synes ikke, de gør nok for os.« Politikerne vil Leonida helst sende langt ud i Middelhavet i en »… båd sammen med advokater og andre kriminelle«: – Ingen politik eller politiker kan skaffe den traditionelle lokale slagter, grønthandler og pålægsbutik tilbage i byer som Milano og Rom. Den epoke er forbi, konstaterer Leonida. – Fremtidens små butikker kommer nok til at befinde sig i en slags torvehaller, der sælger dyre, håndværksfremstillede nicheprodukter. Men det store problem bliver, at de industrialiserede standardprodukter med tiden får folk til at miste evnen til at smage, frygter Leonida De Rossi. Men ikke lige nu. Diskussionen om asparges fortsætter nemlig. Det lykkes Leonida at overbevise den ellers standhaftige husmor om ikke at forkoge sine asparges: – De skal smage af noget. Der skal være bid i asparges, også i risottoen, lød hans råd.

p20-23_Udefra.indd

13/05/08

7:53:33

efra Italien

Cowboys med turban Når de sort-hvide køer afleverer råvaren, der bliver til Parmesanost, er det turbanklædte indiske sikher, der står for malkningen. På kooperativet CILA klarer to indiske fætre på tre timer at få 600 køer igennem malkekarussellen. – Italienere vil ikke længere arbejde i staldene, siger Riccardo Crotta, formanden for kooperativet med 1.500 gårde og 250.000 køer i Cremona-provinsen. På den flade slette i Norditalien har tusindvis af indere fra Punjab-provinsen på grænsen mellem Indien og Pakistan i et par årtier sat farve på landskabet med deres turbaner og klædedragt. Månedslønnen for staldarbejdet er efter italienske forhold god. Den ligger fra 1.000 euro (ca. 7.500 kr.) og derover udbetalt. Mange har gratis bolig på gårdene og et stykke jord til køkkenhave. Da sikherne i maj mødtes til fest ved templet i Novellara, var der over 10.000 mennesker. Samlivet med bønderne på Posletten er nærmest gnidningsløst – endnu. Sikherne passer nemlig sig selv, når de ikke er på arbejde. Men første generation af børn er ved at blive voksne. De unge mænd vil ikke gå med turban som fædrene. Og de fleste foretrækker gymnasiet og andre boglige uddannelser i stedet for arbejdet i staldene.

Over ti timers arbejde i fyrre graders varme er normalt for en »tomatslave« i Puglien.

»Tomatslaver« på støvlehælen Når de aflange tomater, der ender flåede i dåser, i juni begynder at blive modne i Syd italien, strømmer de illegale indvandrere til regionen Puglien på støvlehælen. Tomatplukkerne skal indordne sig under en »kor poral«, der på daglejer-manér udvælger dem til arbejdet. Lønnen er mere end ussel for de fleste: 10-15 eller 20 euro (ca. 75-112 kr. eller 150 kr.) om dagen for 10 eller flere timer under en ba gende sol. Boligen er ofte en ruin uden el, vand og toilet, som ikke engang herreløse hunde vil bo i. Men som »korporalen« opkræver husleje for. Eksperter skønner, at der i Puglien er et sted mellem 5.000 og 7.000 illegale tomatplukkere hvert år.

I Napoli-området og på Sicilien er situationen den samme. De nye slaver kommer fra Østeuropa og Afrika. Mange kommer direkte fra havet via Libyen, og for dem er tomatog grøntsagsmarkerne »indgangen« til et bedre liv i Italien. Hvert år forsøger myndighederne mere eller mindre helhjertet at komme problemet til livs. Arbejdsgiverne forklejner problemet eller ignorerer det. – Jeg vil godt betale 40 euro (»overenskomsten«, ca. 300 kr.) for én dags kvalitetsarbejde, men ikke for det arbejde, en indvandrer udfører. Og i øvrigt er 90 procent af indvandrerne ikke interesserede i regulære kontrakter, hvor de skal betale skat, påstår Onofrio Giuliano fra en af landbrugsorganisationen Confagricolturas afdelinger i Puglien.

De nye slaver kommer fra Østeuropa og Afrika. Mange Indiske cowboys har overtaget pasning og malkning af køerne på Po-sletten.

kommer direkte fra havet via Libyen, og for dem er tomatog grøntsagsmarkerne »indgangen« til et bedre liv i Italien.

p20-23_Udefra.indd

NNF | NUMMER 4 | 2008

13/05/08

7:53:34

rr -

. n-

at-

Fødevarer næststørste industri I 2007 omsatte fødevareindustrien i Italien for 113 mia. euro (ca. 843,3 mia. kr.), cirka 12 procent af bruttonationalproduktet, og er dermed landets andenstørste industri efter metalindustrien. 6.500 virksomheder beskæftiger over 400.000 ansatte. Kun omkring 170 virksomheder har flere end 100 ansatte, og mindre end halvdelen af de ansatte er medlem af en fagforening. – Medlemskab af vores fagforening er indtægtsbestemt og ligger mellem 90 og 150 euro (ca. 672-1.119 kr.) om året. Vores store problem er, at vi ikke er overalt, og at langt de fleste arbejder i små

virksomheder med ganske få ansatte, forklarer Mimmo Palmieri fra FLAI-fagforeningen. En butiksmedarbejder tjente i 2007 1.221 euro (ca. 9.112 kr.) brutto i grundløn, mens en slagter i industrien lige nu har en grundløn på 1.365 euro (ca. 10.200 kr.) om måneden. Det betyder 900 til 1.000 euro (6.720-7.500 kr.) udbetalt efter skat og pensionsindbetaling. I Italien får man løn 14 gange om året. Der er en ekstra løn til ferie i juli og en ekstra løn op til jul.

Eva Ravnbøl handler helst på markedet, men nogle ting og produkter henter hun i supermarke det eller discountbutikken.

Eva handler »skizofrent« – Mine italienske veninder betragter mig som lidt af en fanatiker, fordi jeg kun køber salat hos Carlo og kød hos Daniele på det lokale marked. Det er sikkert også, fordi indkøb er en del af mit arbejde, fortæller madeksperten, danske Eva Ravnbøl, der har boet i Rom i tyve år. Eva synes, det er trist, at indkøb i Danmark nærmest regnes for spild af tid i stedet for at være en fornøjelse. – Jeg er dog også en »skizofren shopper«. Ting som toiletpapir og en helt speciel type toscansk »pancetta« med peber køber

jeg i discountbutikken. Og de fleste supermarkeder har i dag rigtig gode fiskeafdelinger, charcuteri- og slagterdiske. Eva fortæller også, at forbruget af frugt og grønt stadig er meget stort i Italien. – Der er ingen tvivl om, at italienerne stadig spiser godt. I mit kvarter strømmer duftene af dagens pastasovs stadig ud ad vinduerne sidst på formiddagen. De 28 minutter, danskerne i gennemsnit bruger på at købe ind og lave mad, skal helt sikkert ganges med to eller tre i Italien.

Det billigste supermarked hader fagforeninger Esselunga – Det lange »S« – blev af en forbrugerorganisation sidste år udnævnt til Italiens billigste supermarked. De lave priser skyldes måske også medarbejdernes »korte rettigheder«, som et slogan fra fagforeningerne lyder. Dalida Angelinia fra fagforeningen Cgil i Toscana fortæller, at seks timer i træk ved kassen, hvor det er forbudt både at tale med kollegerne og at gå på toilet, er hverdag for de 10.000 ansatte i de 120 Esselunga-supermarkeder. Interne flytninger, tvangsforflytninger af fagforeningsrepræsentanter og mobning af gravide ansatte for at få dem til at sige op er andre anklager mod kæden. Kampagnen for bedre forhold fortsætter i 2008 med initiativer rettet mod Carrefour, Panorama, COOP og Conad. Grundlæggeren af Esselunga-kæden Bernardo Caprotti fejrede firmaets 50-års jubilæum i 2007 med at udgive en bog, der var én lang monolog imod fagforeninger og det italienske COOP. »Segl og indkøbsvogn« hedder bogen som en let skjult omskrivning af kommunisternes »Hammer og segl«. Vi har forsøgt at interviewe butiksslagtere eller -bagere i supermarkederne. Men henvendelser til to butikskæder gav ingen resultat: IPER og COOP tog simpelthen ikke telefonen eller svarede på mail. Butiksbestyrerne tør ikke selv give tilladelse – ikke engang til at tage et foto – og de 15-20 slagtere og bagere, vi har prøvet at interviewe, har ikke turdet stille op. Red.

ien.

p20-23_Udefra.indd

13/05/08

7:53:35

De har masser af X-faktor i Esbjerg INDSLUSNING PÅ JOBMARKEDET. Hvis X-faktor står for gåpåmod, så har de masser af X-faktor i Esbjerg. Det viste sig, da der skulle findes 276 nye medarbejdere til et helt nyoprettet aftenhold på Danish Crown. En del af de nye medarbejdere havde ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, men blev fundet gennem Projekt DCX. Af Astrid Westergaard | Foto Robert Attermann

Det er godt et halvt år siden, at et helt nyt aftenhold på 276 slagteriarbejdere på Danish Crown greb knivene og kastede sig over arbejdet. Aftenholdet startede med en forsigtig akkord, men i dag er holdet fuldt på omgangshøjde med det gamle og garvede daghold i alle henseender, og der er hverken mere eller mindre sygefravær på det nye hold. For 36 af de nye slagteriarbejdere var det

noget af en omvæltning at starte på slagteriet. En del havde ikke haft kontakt med arbejdsmarkedet i flere år, mens andre aldrig før havde sat deres ben på et slagteri. De 36 kom igennem et særligt tilrettelagt kursus og indslusningsforløb kaldet Projekt DCX, som klædte dem på til jobbet. Projektet blev til i et samarbejde mellem NNF Sydvestjylland, Danish Crown, det lokale jobcenter og AOF Esbjerg.

Alle skal have en chance Tom Jensen, tillidsrepræsentant for dagholdet på Danish Crown, er en af dem, som har været med til at få Projekt DCX til at lykkes, og han må indrømme, at det har været noget af en øjenåbner for ham. – Mange af os har nok den indstilling, at det er folks egen skyld, hvis de ikke har arbejde. Men efter at jeg har mødt en masse mennesker gennem Projekt DCX, er jeg da blevet lidt klogere, for en skilsmisse, et dødsfald eller alvorlig sygdom kan slå et menneske så meget ud af kurs, at det ikke kan passe et arbejde i en periode. Der er mange, der går og slås med alvorlige problemer, og de skal have en chance for at komme med på holdet igen, og her har Projekt DCX været helt i top, slår Tom Jensen fast. Tom Jensen er fodboldtræner i sin fritid, og for ham er alle på holdet lige vigtige, når det gælder om at få bolden i mål. – Det har også været vigtigt for os at slå fast, at alle på aftenholdet er lige vigtige og lige værdige, uanset hvad de lavede, inden de kom her, og det er også lykkedes, siger Tom Jensen.

sk g p

ke m re o

fr g h in m

Solidariteten trives

– Jeg var lidt spændt på, hvor mange fra det nye aftenhold der ville komme til julefesten, som var den første fest, vi havde med det nye hold. Men næsten alle kom, og det er utrolig flot. Det viser noget om sammenholdet, og der er en god tone og stemning på holdet, fortæller Tom Jensen, tillidsrepræsentant på dagholdet.

p24-25_DCX.indd

Faktisk ser han et sammenhold ud over det sædvanlige på det nye aftenhold. Sådan oplevede han for eksempel, at en af dem på aftenholdet var så uheldig at tabe en vognfuld pakket mørbrad. Tre kolleger var på vej til pause, og de kunne have grinet og sagt til den uheldige, at der røg hans pause. Men det gjorde de ikke, de

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

8:57:45

Sådan virker DCX-projektet DCX-projektet er et samarbejde mellem Danish Crown, NNF, det lokale jobcenter og AOF. Projektet er målrettet til folk, som ikke har et arbejde eller mangler de nødvendige forudsætninger for at kunne starte på arbejde. Projektet indledes med et kursus, der består af fysisk træning, personlig udvikling og praktik, som for slagteriarbejdernes vedkommende er et skærekursus på Danish Crown i Esbjerg. Deltagerne kommer i job, i takt med at de er parate til det, så det er ikke alle, der gennemgår lige lange kursusforløb. De nye slagteriarbejdere er knyttet til en erfaren slagteriarbejder – en slagter-coach – som de kan spørge til råds, og som giver dem gode råd om, hvordan de klarer arbejdet bedst muligt.

Ayse Kahraman, Lian Hmung og Sonny Jensen har alle været igennem et kursusforløb i Projekt DCX, inden de startede som slagteriarbejdere på aftenholdet på Danish Crown i Esbjerg. Her fortæller de om deres oplevelser med kurset og jobbet: Ayse Kahraman, 38 år, kom til Danmark fra Tyrkiet med sine forældre, da hun var ni år. Har arbejdet som pædagogmedhjælper og social- og sundhedsmedhjælper og var på det nu lukkede Naajaq Seafood Esbjerg, da hun søgte job hos DC Esbjerg: – Jeg læste i avisen, at slagteriet manglede folk, og jeg søgte, fordi jeg kender nogen, som arbejder her og synes, at det er en god arbejdsplads. Det var fint nok at starte med et kursus, og jeg føler mig godt modtaget. Jeg har været på arbejdsmarkedet i 23 år, og hvis jeg bliver ved med at have de gode kolleger, og lønnen fortsat er god, så kan jeg godt se mig selv her om fem år også.

å -

På job med X-faktor

Susanne Kristensen er slagter-coach for en række af de nye medarbejdere på aftenholdet. Efter at have arbejdet på daghold på slagteriet i 13 år syntes hun, at det kunne være spændende at prøve noget nyt og at være med til at oplære det nye aftenhold. Hun har oplevet de nye medarbejdere som meget lærenemme, og hun er utrolig glad for, at det er lykkedes så godt at køre et helt nyt hold ind på så kort tid. Da hendes børn er store, og manden har skiftende arbejdstider, har det ikke været noget problem for hende at skifte fra dag- til aftenhold.

skyndte sig at hjælpe manden med at få tingene samlet op, og så nåede alle fire at holde pause, selv om den ikke blev så lang. – Det er sådan noget, man lægger mærke til, bemærker Tom Jensen og fortsætter med at fortælle, at der også var en god interesse, da der skulle vælges tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentanter. At der desuden har været stor solidaritet fra dagholdets side, skal også fremhæves, siger Tom Jensen, for kollegerne på dagholdet har ydet en kanon indsats med oplæring og indkøring af de mange nye kolleger, samtidig med at det ikke er gået ud over produktionen.

Det har også krævet ekstra tålmodighed fra dagholdets side, at der under oplæringen af de nye kolleger pludselig var mange flere om at dele kantine og toiletter, så køerne blev lange, uden at pauserne af den grund blev længere! – Der er rigtig mange om at bære succesen her i Esbjerg, konstaterer en stolt Tom Jensen. Projekt DCX fortsætter og skal i løbet af 2008 skaffe yderligere 70 nye medarbejdere til Danish Crown i Esbjerg. Læs også Fagligt Talt side 39.

»DCX er en god investering, for vi har fået rigtig mange dygtige mennesker, som også viser, at de er glade for at være her.«

Sonny Jensen, 25 år, udlært dyrepasser. Det var akassen, som gjorde Sonny opmærksom på, at slagteriet manglede medarbejdere: – Jeg kunne godt have undværet at gå på kurset, fordi jeg lige havde afsluttet en uddannelse, så kursusdelen var ikke så fedt for mig. Men jeg er glad for at være her i dag, og lønnen er o.k., selv om den selvfølgelig altid kunne være bedre. Jeg har faktisk lige fået tilbudt et job som dyrepasser, som jeg valgte at sige nej til, fordi jeg har gode kolleger her, og fordi lønnen trods alt er bedre her. Lian Hmung Za Thang, 31 år, kommer fra Burma. Han har ikke stiftet familie i Danmark, og han er stadig i gang med at lære at tale dansk: – Jeg havde ikke arbejde, inden jeg kom her. Det var svært for mig at finde arbejde, fordi jeg stadig ikke taler så godt dansk. Men jeg er meget glad for at lære noget og være her, og jeg har gode kolleger.

Henning Kristiansen | tillidsrepræsentant på aftenholdet

p24-25_DCX.indd

09/05/08

8:57:50

Køkken med mening NY LEVEVEJ. Skibskok Jørn Sønder arbejdede som slagteriarbejder på Danish Crown i Odense, indtil det lukkede. I dag driver han køkken og underviser på FaaborgMidtfyn Produktionsskole. Af Jens Rossen | Foto Alex Tran

– En af mine piger har netop fået job i pakkeriet på Danish Crown-slagteriet i Faaborg. Og hver gang der er noget, der lykkes, får du nyt brændstof i arbejdet. Jørn Sønder driver køkkenet på Faaborg-

Midtfyn Produktionsskole, der hver dag laver mad til 70-80 mennesker. Samtidig underviser han de unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Her kan de lære at lave mad og forberede sig til uddannelser inden for restauration, edb, håndværksfag eller social- og sundhedsområdet. På skolen går unge med problemer og en del nydanskere, der gennem forløbene bliver introduceret til dansk sprog og dansk kultur. Om formiddagen arbejder nogle af dem i køkkenet, og om eftermiddagen er der undervisning, idræt og grænseoverskridende aktiviteter. For eksempel er her en bane, hvor de kan træne i at løbe på inlinere, og her arrangeres udflugter til gokartbaner og paintball-anlæg.

Lille mand hvad nu

Jørn Sønder er skibskok og arbejdede i en årrække som slagteriarbejder på Danish Crown i Odense. I dag driver han køkkenet på Faaborg-Midtfyn Produktionsskole.

p26-27_Produktionsskole.indd

Jørn Sønder er oprindeligt uddannet skibskok og sejlede som sådan i otte år for Rederiet Norden. Siden har han drevet egen restaurant, været røgmand på Østjyske i Randers og sammenlagt arbejdet som slagteriarbejder i 13 år på Danish Crown i Odense. – Vi fik et chok, da vi hørte, slagteriet skulle lukke. Jørn Sønder var uddannelsesansvarlig for NNFerne, afløser for tillidsrepræsentanten og aktiv i den faglige klub, så han kom til at spille en aktiv rolle i Workbusters, kampagnen, som med støtte fra EU fordelte de fleste af 820 slagteriarbejdere på andre fynske virksomheder. – I marts 2006 var det så ovre. Selv var jeg indskrevet til en uddannelse som voksenunderviser på Center for Videregående Uddannelser, siger Jørn Sønder. Det var imidlertid først til august. I mellemtiden tog den tidligere kok og slagteriarbejder edb-kursus og truckcertifikat. Han fik natarbejde på Albani Bryggerierne, hvor han kørte truck og betjente robotter.

Voksenunderviser og køkkenchef Han begyndte som planlagt uddannelsen til august og kom i den første praktik til at drive køkkenet på Faaborg-Midtfyn Produktionsskole sammen med en sygeplejerske. Det gik så godt, at han i januar blev ringet op og spurgt, om han ville have jobbet som underviser med base i køkkenet fra april 2007. – Det blev et par hårde måneder, for jeg skulle jo samtidig gøre uddannelsen færdig. Men jeg kom kun på skolen på de dage med mødepligt, siger Jørn Sønder. På Faaborg-Midtfyn Produktionsskole handler det om at prøve at skabe ro i de unges liv. Mange har haft en kaotisk opvækst og har måske ikke helt styr på deres boligsituation. Eller de er kommet til landet som flygtninge og skal nu lære at begå sig i en kultur meget forskellig fra den, de flygtede fra.

lig ar ka

ka ti fo

Så til søs

Højkonjunkturen gør, at når Jørn Sønder møder gamle kolleger fra slagteriet, er næsten alle kommet videre i deres arbejdsliv. Men den gør også, at det er stadig vanskeligere stillede og ressourcesvage unge, der kommer på skolen. Og det giver store udfordringer for medarbejderne, selv om Jørn Sønder er blevet overrasket over, hvor pænt de unge faktisk behandler hinanden. Den gamle skibskok har en vision og en drøm om en dag at lave en flydende produktionsskole. En omrejsende skonnert med et stort køkken, der skal anløbe de danske havne og servere mad for lokale, der på én gang kan få en anderledes middag ude og hjælpe nogle unge mennesker i gang. Indtil videre er han dog yderst tilfreds med sit nye liv, hvor det overordnede mål er at give de unge mennesker selvtillid. – På de dage, hvor det hele er uoverskue-

V d o

sp ke

b st

P p d ve h

h le

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

9:00:18

Tavlen i lokalet, hvor Jørn Sønder underviser, vidner om mange aktiviteter. Bazar, gokart og så lige et besøg af Fagbladet for NNFere for eksempel.

ligt, kunne jeg da godt ønske mig at bytte til et arbejde, hvor du kun er til stede rent fysisk og kan lægge det bag dig, når du holder fri. – Men nej. Selv om vi havde et rigtig godt kammeratskab på slagteriet, vil jeg ikke bytte tilbage. Her udfylder jeg en funktion og gør en forskel, siger Jørn Sønder.

– Jeg kom her i tirsdags, og det er meget bedre end at gå derhjemme, siger Malene. Hun har taget grundforløb i levnedsmiddeluddannelsen på Svendborg Erhvervsskole og har som mål at få arbejde i et køkken på et plejehjem. Hun vil ikke arbejde på restaurant, da det er for hektisk.

De går på skolen Van Biak kom fra Burma til Danmark for to år siden og har været på Faaborg-Midtfyn Produktionsskole i halvandet år. Tirsdag og onsdag lærer han dansk på sprogskolen. Mandag formiddag står han i køkkenet, hvor han rører med den store grydeske. – Når jeg er klar til det, vil jeg have et arbejde. Senere måske en uddannelse, men i første omgang vil jeg arbejde, siger han. – Jeg vil gerne være bager eller konditor, siger Stine Andersen, der har taget grundforløbet. Den 16-årige Stine går på Faaborg-Midtfyn Produktionsskole for at forberede sig til en læreplads. Det gør hun blandt andet ved at læse dansk og matematik, så hun kan bestå det nødvendige hygiejnekursus. Om en måned regner hun med at være klar til prøven. Her og nu gælder det gulerodssalaten, som hun forbereder sammen med den 20-årige Malene Andreasen.

Jørn Sønder instruerer Van Biak i køkkentjansen. Burmeseren lærer dansk på Faaborg-Midtfyn Produk tionsskole og forbedrer dermed sine chancer på arbejdsmarkedet.

p26-27_Produktionsskole.indd

09/05/08

9:00:23

ajour Sommer Det er fantastisk ved fjorden KURSUS FOR ÆLDRE. Det sociale fællesskab og chancen for at udveksle erfaringer var i fokus, da pensionister og efterlønnere var på NNF-kursus på Pinenhus. Af Flemming Hove | Foto Søren Palmelund

Pinenhus ligger kun et stenkast fra fjorden og stranden. Et godt udgangspunkt til attraktioner som Jesperhus Blomsterpark, Molérmuseet, Hjerl Hede, Vesterhavet, Højriis Slot, Spøttrup Borg, Limfjordsteatret og meget mere.

Sommerhus Pinenhus har 4 velindrettede sommerhuse beliggende på bakken oven for Pinenhus. Alle sommerhusene har to dejlige værelser, badeværelse med wc/brusekabine, stue med køkken/alrum samt stor delvist overdækket terrasse. I alle husene er der telefon, tv, radio, internet samt service til mindst 6 personer. Sommerhusene er bygget i mursten, er godt isolerede og kan derfor bebos hele året. Der er fra flere af sommerhusene en pragtfuld udsigt over Limfjorden.

Når en tidligere slagteriarbejder lægger armen kammeratligt om en tidligere mejerist for at illustrere, at NNFs pensionister og efterlønnere har meget at være sammen om, er man ikke i tvivl om, at de mener det. – Det har været et fantastisk kursus. Vi har drøftet en masse gode og brugbare emner, og når vi er sammen i flere dage, har vi mulighed for at få sat mange nye ting på plads. Det giver os lejlighed til at udveksle erfaringer om, hvad der sker i NNFs pensionistog efterlønsklubber rundt om, siger 63-årige Preben Skov fra Esbjerg, der er tidligere slagteriarbejder, og 71-årige Walter Rostermund fra Vojens, der er tidligere mejerist. Sammen med cirka 40 andre deltog de lige før pinse i NNFs årlige kursus for pensionister og efterlønnere på Pinenhus, og de nød alle med anstand både det sommerlige vejr på kanten af Limfjorden, hinandens selskab og kursets programpunkter.

Der sker meget Programmet for kurset omfattede blandt andet temaet livskvalitet, gæsteforedrag om mange af de undersøgelser og projekter, der gennemføres på ældreområdet, og juraens mange afskygninger samt udflugt til øen Fur og festaften med middag, kammeratligt samvær og musik.

– Det sociale fællesskab betyder utroligt meget, for når man bliver efterlønner eller går på pension, sker der mange ting i ens liv, fortæller Preben Skov. Som pensionist synes Walter Rostermund, at han er god til at udfylde hverdagen. – Jeg har meget arbejde med NNFs pensionister i Syd, og der går en del tid med at arrangere forskellige aktiviteter for klubbens medlemmer. Desuden har jeg hus og have, der skal passes, og så elsker jeg det her kursus, siger han.

Folk rystes sammen Én af folkene bag NNFs kursus for pensionister og efterlønnere er Kurt Kjeldsen, der efter at have været uddannelsesansvarlig i NNF i 25 år nu selv er gået på pension. – Det sociale er i fokus, og samtidig får deltagerne både viden og redskaber til, hvordan de udvikler både pensionistog efterlønsklubber og sig selv. Derfor er der behov for den slags kurser, for det skal altså ikke være bankospil det hele, siger Kurt Kjeldsen. En rød tråd i det tre dage lange kursus er, at samværet og aktiviteterne ryster deltagerne sammen, og det betyder, at de kommer hinanden ved på en hyggelig og konstruktiv måde.

Ugeophold højsæson kr. 3.192,(lørdag til lørdag) i perioden 1/6-30/8 ’08

Ugeophold lavsæson kr. 2.856,(lørdag til lørdag) resten af året (Alle rabatter er fratrukket) El afregnes efter forbrug

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

p28-29_Ajour+ANN.indd

De cirka 40 deltagere i NNFs pensionistog efterlønskursus på Pinenhus havde stort udbytte af det varierede program.

NNF | NUMMER 4 | 2008

13/05/08

1364_Låneo 7:55:48

Kan du sidde bedre i det, end du gør nu? Sørg for at have den bedste rådgivning. Med en fornuftig og sund rådgivning er du sikret mere end bare gode rammer omkring dig – det er også en investering i og for livet. En gennemgang af din eksisterende økonomi kan nemt få dig til at sidde bedre i det. Kom ind og få en aftale om et gratis og uforpligtende ØkonomiEftersyn.

1364_Låneomlægning_221x299+5mm.indd 1 p28-29_Ajour+ANN.indd 29

05/05/08 13:07:47 13/05/08 7:55:48

– Kroppen ved ikke, om man er slagteriarbejder, soldat eller direktør. Den ved kun, at noget gør ondt, fordi den er overbelastet, siger Uffe Lindstrøm.

Du kan

imødegå smerterne SUNDHED PÅ JOB. Det er ingen hemmelighed, at ensidigt gentaget arbejde/EGA be-

terne væk i nogle timer eller nogle få dage. Men det mest effektive er, at folk selv laver de samme øvelser, som jeg gør, og oplever, hvordan de hjælper, siger han.

le d e

Det er overskueligt

FysioWork Healthcare med hovedsæde i Aalborg udbyder sundhedsordninger til arbejdspladserne og arbejder blandt andet sammen med Danish Crown og Lantmännen Unibake. Og Uffe Lindstrøm er ikke i tvivl om, at den rigtige vejledning af medarbejderne kan fjerne mange smerter og gøre et stort indhug i sygefraværet. – Man kan halvere antallet af de fysiske skavanker, som ensidigt gentaget arbejde forårsager, hvis medarbejderne laver enkle øvelser, der neutraliserer de arbejdsmæssige belastninger. Har man for eksempel ondt i ryggen, fordi man bøjer sig på samme måde mange gange hver dag, kan man med fordel sætte hænderne i lænden og bøje bagover et antal gange i timen. Faktisk skal der kun 30-40 sekunders øvelser til i timen, før det hjælper. Det er da overskueligt, mener han. Uffe Lindstrøm tilføjer, at en minimering af smerter i bevægeapparatet ikke kræver, at man går i store motionscentre hele tiden, løber maraton eller lignende. – Det handler om at fokusere på, hvilke smerter den enkelte har, og hvad de begrænser ham eller hende i at gøre. Så kan vi modvirke dem med øvelser og give folk en god op-

D ri e

laster kroppen og kan give gener i bevægelsesapparatet. Men hvis man selv jævnligt laver de rigtige øvelser på jobbet, kan man neutralisere generne. Af Flemming Hove | Foto Colourpix

Hvis du har smerter i for eksempel arme, nakke eller ryg, fordi du har ensidigt gentaget arbejde, er det en god idé at lave de øvelser, som fysioterapeuten foreslår. Så vil du opdage, at smerterne bliver betydelig mindre eller måske endda helt forsvinder. Det fastslår direktøren i FysioWork Healthcare, Uffe Lindstrøm, der som fysioterapeut har mange års erfaring i at hjælpe ansatte i industrien med at imødegå lidelser i de belastede dele af kroppen. For ham er det vigtigt, at folk får en positiv oplevelse gennem de øvelser, han anbefaler, for så er de motiverede for at hjælpe sig selv. – Jeg kan godt holde foredrag eller dele foldere ud om, hvordan ensidigt gentaget arbejde påvirker muskler og led. Jeg kan også godt give folk en behandling, der holder smer-

p18-19_Sundhed på job.indd 30

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08 15:59:44

ap d o væ m d m d g

ar b

fo an tæ sm

. g rt

m a-

n nr

levelse. Kroppen ved jo ikke, om du er slagteriarbejder, soldat eller direktør. Den ved kun, at noget gør ondt, fordi den er overbelastet, siger han.

Hav samme opfattelse

Man kan halvere antallet af fysiske skavanker, hvis medarbejderne gennem øvelser neutraliserer de arbejdsmæssige belastninger. Har man for eksempel ondt i ryggen, fordi man bøjer sig på samme måde mange gange hver dag, kan man med fordel sætte hænderne i lænden og bøje bagover. 30-40 sekunders øvelser i timen hjælper til at modvirke smerter ved EGA.

Der er siden 1970’erne foretaget masser af tekniske forbedringer på de danske arbejdspladser, og ifølge Uffe Lindstrøm er det kun godt, at arbejdsmiljøet generelt fylder meget. – Men i samme periode er problemerne med bevægeapparatet steget voldsomt og ikke som forventet faldet, og det har betydet en stor stigning i antallet af sygemeldinger og sygefravær. Det kan skyldes, at mange løsninger ikke har været koordinerede. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at både medarbejdere og ledelse har den samme opfattelse af, hvad der skal til, og at ingen af parterne har skyldfølelse. På den måde vil vi have nøglen til noget godt og en måde at imødegå nogle af de fysiske problemer på, som ensidigt gentaget arbejde kan skabe, siger han. Uffe Lindstrøm er ikke tilhænger af ensidigt gentaget arbejde, men han erkender, at det er på stort set alle arbejdspladser, uanset hvad man laver. – Derfor er det vigtigt, at vi forholder os til det. Vi kan ikke forebygge og behandle os ud af alt. Forbedringerne skal blandt andet ske gennem information og øvelser. Vi skal bryde vanetænkningen og i stedet betragte mulighederne for at imødegå smerter og lidelser som overkommelige, siger han.

p18-19_Sundhed på job.indd 31

09/05/08 15:59:49

På slankekur og med skærpet fokus NYT NNF. NNF har i godt to år været i gang med forberedelserne til en modernisering.

b fa

Hovedbestyrelsen har i april godkendt et oplæg til Nyt NNF, som mange kræfter i forbundet, i lokalafdelingerne og på arbejdspladserne har brugt megen energi og mange debatter på at

se Fo g te

blive enige om. Men intet er besluttet – før på Kongressen i september. Af Emilia Maria van Gilse og Sven Fechner | Foto Colourbox

N NNF er på forandringskurs. Allerede på kongressen i 2004 blev det vedtaget at se NNF efter i sømmene og derved forberede en større omstrukturering af hele organisationen. Siden efteråret 2006 har seks forskellige arbejdsgrupper ar bejdet hårdt for at finde frem til den bedste måde at opbygge et Nyt NNF på. Resultatet er en omstrukturering, der vil kunne mær kes overalt i organisationen. Nyt NNF handler helt overordnet om tre ting: At få medlemmerne og serviceringen af dem i fokus. En ny måde at arbejde sammen på, hvor TRs placering i organisationen bliver mere fremtrædende. Og en ny struktur med færre af delinger.

Medlemstallet på retur – men hvorfor? Baggrunden for overhovedet at iværksætte dette store stykke ar bejde skal findes i flere forskellige forhold. Et af de væsentlige er, at NNF mister medlemmer. Med lemsnedgangen i NNF har flere årsager: Dels er der færre be skæftigede i fødevaresektoren i dag, end der var tidligere. Dels mister de brancher, NNF dækker med overenskomster, arbejds pladser på grund af virksomhedslukninger og rationaliseringer.

p32-35_Nyt NNF+Efterløn.indd

Id o d

Flere af fødevarebranchens virksomheder sender produktion ud af landet. Samtidig er der en tendens til, at de NNF-medlemmer, der bliver ledige, finder job uden for NNFs brancher. De organiseres derfor i andre fagforeninger. Desuden kan lønmodtagere efter eksklusivdommen nu helt frit vælge, om de ønsker at være medlem af en fagforening – og i givet fald hvilken. Det har givet en fordel til gule a-kasser og fagforeninger. Eksklusivdommen, afsagt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2005, slår i al sin enkelhed fast, at selv om alle har retten til at organisere sig frit, så har man nu også ret til at lade være. Og til sidst har NNF mistet medlemmer, fordi pensionsalde ren er blevet nedsat fra 67 år til 65 år. Det betyder, at NNF mister to årgange efterlønnere som betalende medlemmer.

e ov fa d fo

in m fø

m d

va sa lit

Det går ud over økonomien Færre medlemmer betyder også færre penge at gøre godt med. Det er ikke muligt at opretholde NNF, som det ser ud i dag, på længere sigt. For NNF fungerer i dag som et fagforbund, der er

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

9:06:52

Vi holder NNFs fremtid i egne hænder NYT NNF. Ole Wehlast blev valgt som NNFs forbundsformand på Kongressen i 2004. Som rorgænger har han haft den vanskelige opgave at sejle et Nyt NNF i sikker havn. I et interview giver han et rids over det NNF, der – hvis Kongressen nikker ja til hovedbestyrelsens oplæg – kommer til at tegne sig fremover. Af Emilia Maria van Gilse og Sven Fechner | Foto Hanne Loop

Hovedbestyrelsen har en plan. Betyder Nyt NNF, at vi nu har sikret NNFs overlevelse i fremtiden? Det er jo svært at spå om fremtiden, men jeg tør godt sige, at jeg tror, at Nyt NNF sik rer vores forbunds overlevelse i hvert fald i de næste otte år. Jeg mener, at Nyt NNF danner en god basis for at sikre indflydelse for vores medlemmer.

beregnet til langt flere medlemmer, end der rent faktisk er. Samtidig skærpes og øges kravene til de ydel ser, som en faglig organisation skal kunne præstere. For når velfærdsydelserne forringes af VKO-regerin gen, får fagforeningerne ud over arbejdspladsrela terede sager langt flere sociale sager at tage sig af.

NNF er vigtigt

I den situation, NNF er i – med vigende medlemstal og deraf vigende indtægter – er det blevet nødven digt at se hele organisationen efter. Hovedbestyrelsen har ikke ønsket at forberede en fusion med et andet forbund. Den er af den klare overbevisning, at der også i fremtiden er brug for et fagforbund, der har blikket rettet mod fødevarein dustrien, og som arbejder for bedre arbejdsforhold for netop denne faggruppe. Samtidig kan – og vil – NNF bruge sin politiske indflydelse på at sikre fødevarekvaliteten i Dan mark, ligesom vi vil gå forrest i kampen om bedre fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Omvendt er det slet ikke utænkeligt, at NNF med tiden kan optage andre fagforbund, der arbej der inden for fødevareområdet. Nyt NNF er altså udtryk for ønsket om at be vare et selvstændigt fagforbund. Derfor skal organi sationen løbende tilpasse sig de økonomiske og po litiske vilkår. Det er op til Kongressen i september at bane vejen for den udvikling.

Fusioner er moderne for øjeblikket. Hvorfor slår NNF sig ikke bare sammen med andre fagforbund? Det helt enkle svar er, at det ikke er det, vi vil med NNF. Vi ønsker at overleve som selvstændigt forbund, fordi vi mener, at vi spiller en vigtig rolle. Vi er de eneste, der taler fødevareområdets sag. Og hvis vi blev en del af et større fagforbund, så er jeg bange for, at vores synspunkter og mærkesager ville for svinde i mængden. Men jeg vil naturligvis ikke afvise, at vi kan gå den modsatte vej. Altså at vi kan indlemme andre fagforbund, der har samme mærkesager, som vi har, i NNF. Forsvinder brancherne ikke helt i Nyt NNF? Nej, det gør de ikke. Men de lægges ud i afdelingerne, hvor de enkelte afdelinger selv kan bestemme, i hvilket omfang de vil opretholde brancherne. Derudover bestemmer brancherne selv, om de vil mødes på et årligt branchemøde, hvor der sættes fokus på branchernes udvikling, uddannelser og så videre. Men inde i forbundet forsvinder de brancheopdelinger, vi har i dag. Hvad betyder det for demokratiet i NNF, at man nu vil skære i antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer? I princippet betyder det ikke noget for demokratiet i NNF. Vi vil fortsat have alle afdelinger repræsenteret i hovedbestyrelsen. Og samtidig får vi nye overenskomstfølgegrupper, hvor TR er repræsentanter for de fire overens komster i NNF. Det mener jeg faktisk er en styrkelse af demokratiet. Det betyder nem lig, at der bliver større mulighed for at arbejde selvstændigt med de områder, man be røres af. Men det er klart, at hele omstruktureringen stiller nogle nye krav til kommunikatio nen i organisationen. Man kan sige, at kommunikationen skal blive bedre og bredere. Hvad kommer Nyt NNF til at betyde for TR ude på arbejdspladsen? Det er klart, at TR kommer til at spille en mere synlig rolle. TR skal i højere grad være NNFs ambassadører ude på virksomhederne. Men hvis man ser på udviklingen af til

p32-35_Nyt NNF+Efterløn.indd

09/05/08

9:06:53

lidsmandsinstitutionen gennem de sidste ti år, så har rollen allerede ændret karakter, og TR bliver pålagt andre opgaver – både fra virksomhedens ledel se og fra fagforbundet. Med Nyt NNF vil vi gennem uddannelser og kurser målrettet sørge for, at TR bliver klædt på til at løse opgaverne. Hvilke fordele vil Nyt NNF indebære for medlemmerne? Medlemmerne vil opleve nogle mere professionelle afdelinger og veluddan nede TR, der i fællesskab kan løse problemerne hurtigt og effektivt. Helt overordnet vil der fortsat være de samme fordele, som der er i dag. Medlemmerne kan fortsat få faglig hjælp og støtte, når de har behov for det. Bliver det dyrere at være medlem af NNF? Nej, det bliver ikke dyrere at være medlem af Nyt NNF – det er faktisk pla nen, at vi skal blive billigere. En vigtig pointe er også, at det ikke må blive dyrere for medlemmerne at gennemføre Nyt NNF. Tværtimod skal struktur ændringerne gerne munde ud i, at det bliver billigere for det enkelte med lem. Det er for eksempel planen, at a-kassekontingentet skal sættes ned. Der skal skæres ned i antallet af lokalafdelinger. Hvorfor er det bedre for medlemmerne med få store lokalafdelinger i stedet for mange små? Vi ønsker at løse flere opgaver så tæt på medlemmerne som muligt. Det vil sige, at opgaverne faktisk skal løses endnu tættere på medlemmerne, end det er tilfældet i dag. Vi udstyrer samtidig TR med endnu flere kompetencer, så medlemmer ne oplever, at den fornødne viden og ekspertise kommer tættere på dem. Man skal samtidig huske på, at afdelingerne i dag oplever, at deres op gaver bliver mere og mere komplicerede. I Nyt NNF vil de større afdelinger kunne oparbejde den specialviden, der kræves for at løse nutidens opgaver. Og det kommer i sidste ende medlemmerne til gode. Men det betyder selvfølgelig også, at afdelingerne har en særlig for pligtigelse i at hjælpe de NNF-medlemmer, der arbejder på virksomheder uden en TR. Desuden skal afdelingerne i Nyt NNF i højere grad være arbejdsplads opsøgende. Det vil sige, at det ikke kun skal være medlemmerne, der kom mer til afdelingerne. Afdelingerne skal også komme til medlemmerne – for eksempel ved at oprette mobile kontorer, der kan køre ud til virksomheder ne. Skulle man ikke have spurgt medlemmerne til råds under processen frem til et Nyt NNF? Det har vi også indirekte gjort ved at involvere TR i processen. Vi har valgt den proces, vi mener er mest hensigtsmæssig for lige net op vores forbund. Vi har ikke været ude at spørge samtlige medlemmer om deres helt personlige holdning. Men vi har sørget for, at så mange meninger som muligt har været repræsenteret i processen. Over 150 personer har væ ret ind over arbejdet med Nyt NNF, og det er langt flere end »Tordenskjolds soldater«. Vi har så vidt muligt sikret os, at alle brancher, landsdele, politiske ni veauer, overenskomsttyper, køn, aldre og uddannelser har været repræsen teret på den ene eller anden måde. Sidst, men ikke mindst, har vi fuld tiltro til, at de involverede personer er i tråd med deres bagland og derfor har videreført deres synspunkter i ar bejdet med Nyt NNF.

p32-35_Nyt NNF+Efterløn.indd

De første h EFTERLØNSSAGEN. Næsten to år

fo lin re

efter at efterlønssagen tog sin begyndelse, er a-kassen i gang med Esben Birkesholm.

m so

sagsbehandlingen. De uretmæssigt modregnede feriepenge i en

p B

størrelsesorden af 10 mio. kroner er nu på vej til de berørte efterløn-

lø n

nere. Af Sven Fechner | Foto Rune Backs & Colourbox

De NNF-efterlønnere, der efter revisionen af fe rieloven i 2004 har været ramt af uretmæssig modregning af feriepenge i efterlønnen, har fået et brev fra a-kassen. Der står, at a-kassen nu er begyndt at træffe afgørelse i de første sager, og at de første medlemmer derfor nu har fået deres penge. A-kassen forventer at få behandlet alle sa gerne i løbet af de kommende tre måneder, hedder det i brevet. Desuden, og med en lidt bitter bismag for nogle af de berørte efterlønnere, står der også, at Arbejdsdirektoratet har brugt nogen tid på at

Modregningsreglen i ferieloven retter sig kun mod feriepenge, der udbetales efter udløbet af det ferieår, hvor medlemmet er gået på efterløn. I forhold til ferie-efterlønssagerne er der derfor tale om tre perioder: n Medlemmet

er gået på efterløn i ferieåret 1. maj 2003 – 30. april 2004

n Medlemmet

er gået på efterløn i ferieåret 1. maj 2004 – 30. april 2005

n Medlemmet

er gået på efterløn i ferieåret 1. maj 2005 – 30. april 2006

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

9:06:54

te har fået deres penge

fortolke lovgivningen og udstikke nye retnings linjer til a-kasserne for udbetalingen af de mod regnede feriepenge i efterlønnen. Det betyder, at det alligevel ikke er alle medlemmer, som kan få udbetalt de penge, som de er blevet stillet i udsigt. – Den sag er ikke blevet mindre kom pliceret, beklager vicekasserer i NNF, Esben Birkesholm. – For Ankenævnets afgørelse i ferie-efter lønssagerne bygger på princippet om realudlig ning.

Det indebærer, at medlemmerne skal stil les, som de retmæssigt ville være stillet, hvis de havde fået den tilstrækkelige vejledning på fe rietidspunktet, påpeger han. Kort sagt betyder det, at blandt andre de medlemmer, der har fået dagpenge, suppleren de dagpenge, EØS-dagpenge, feriedagpenge, børnepasningsorlovsydelse eller kontanthjælp i det ferieår, hvor de er gået på efterløn, derfor skal modregnes dag for dag, hvis de ønsker at blive stillet, som om ferien ikke var holdt i ferie året.

Er et medlem eksempelvis blevet trukket for 25 dages ferie i ferieåret og i samme ferieår har fået dagpenge for 15 dage, har medlemmet kun ret til at få efterbetalt efterløn for 10 dage. – Vi arbejder på højtryk med sagsbehand lingen, men på grund af de stadig indviklede retningslinjer og det store antal berørte med lemmer kan vi ikke gøre det hurtigere. Vi vil meget gerne have den her ulyksalige sag ud af verden, så de berørte medlemmer kan få deres retmæssige penge, understreger Esben Birkesholm.

Efterlønssagen 1. januar 2004: Ferieloven i revideret form: Borgere på overførselsindkomster – dagpenge, pension, børnepasningsorlov m.m. – skal have feriepenge modregnet i de offentlige ydelser. Dette gælder dog ikke efterlønnere, som ikke er nævnt i loven. Imidlertid er der ingen, der opdager lovhullet til fordel for efterlønnere. Ferieloven administreres af a-kasserne for efterlønnere som for alle andre. Ministeriet og/eller Arbejdsdirektoratet informerer ikke om den ny mulighed for at undgå modregning. Juli 2005: Et par a-kasser undrer sig over lovhullet og henvender sig til Arbejdsdirektoratet. Det er åbenbart først her, at direktoratet bliver opmærksom på problemet. Men heller ikke herfra og frem til april 2006 sendes cirkulærer ud om konsekvenserne. Marts 2006: Ældre Sagen henvender sig til beskæftigelsesministeren i et brev, hvori a-kassernes modregningspraksis kritiseres. Desuden opfordrer Ældre Sagen ministeren til at instruere a-kasserne i, hvordan sager kan genbehandles, så efterlønnere kan få modregnet efterløn

tilbagebetalt. Ministeren sender ingen instruks til a-kasserne. Jyllands-Posten skriver om sagen. 6. april 2006: Arbejdsdirektoratet iværksætter en høring, som skal kommentere et udkast til en bekendtgørelse om ændring af reglerne. Arbejdstagersiden (LO, FTF, AC) dokumenterer i sit høringssvar fejlinformation også over for a-kasserne. 29. april 2006: Lovhullet lukkes med en ny bekendtgørelse – feriepenge skal nu modregnes i efterlønnen på lige fod med andre overførselsindkomster.

December 2007: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen erkender nu, at ansvaret for, at tusindvis af efterlønnere blev trukket for deres feriepenge, er hans. Sidst i december 2007: I sidste øjeblik inden jul kommer Arbejdsdirektoratet med retningslinjer for, hvordan a-kasserne kan udbetale penge i efterlønssagen til medlemmerne.

Oktober 2007: Østre Landsret afviser den 31. oktober 2007 beskæftigelsesministerens stævning af de to afgørelser i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Januar 2008: Retningslinjerne for, hvordan a-kasserne kan udbetale fejlagtigt modregnede feriepenge til de berørte medlemmer, viser sig at være så tunge, at medlemmerne må væbne sig med endnu mere tålmodighed. Der opstår desuden en række tvivlsspørgsmål, som et orienteringsmøde den 10. januar i akassernes samvirke skal få rede på. Her deltager også Arbejdsdirektoratet. Orienteringsmødet ender med, at Arbejdsdirektoratet tager en række problemstillinger tilbage til fornyet vurdering.

November 2006: NNF sender orienteringsskrivelse til de ca. 1.000 medlemmer, som kan være berørt af lovændringen.

Nye retningslinjer ligger klar i begyndelsen af april, og a-kassen begynder sagsbehandlingen.

September 2006: To afgørelser i Arbejdsmarkedets Ankenævn fastslår, at efterlønsmodtagerne havde ret til vejledning om de muligheder, ændringen af ferieloven gav dem.

p32-35_Nyt NNF+Efterløn.indd

09/05/08

9:06:58

RU N

O T D

KØBENHAVN/ ROSKILDE/ STORSTRØM/ RINGSTED OG HOLBÆK/SLAGELSE Afdelingerne på Sjælland inviterer i fællesskab medlemmerne i Sommerland Sjælland søndag den 22. juni 2008 kl. 10.00-18.00. Billetter til 100 kr. kan købes i afdelingerne eller hos tillidsrepræsentanten. Børn under tre år har gratis adgang. Sidste frist for at købe billetter er den 13. juni 2008.

FYN »Frøbjerg Festspil« Som vi plejer, har NNF Fyn købt et antal billetter til årets forestilling på Frøbjerg Bavnehøj, som sælges til medlemmerne for 50 kr. pr. stk. efter først til mølle-princippet. Vi har købt billetter til forestillingen fredag d. 22. august. De dygtige amatører har kastet sig over »Annie Get Your Gun« i år, så der er udsigt til en hyggelig forestilling med kendte melodier.

HOLSTEBRO NNF Holstebro – Efterløns& Pensionistklub Der inviteres på udflugtstur til Ribe m.m. torsdag den 26. juni 2008. Der kan maks. være 74 personer i bussen, så det er først til mølle-princippet. Der er frokost kl. 12.00 på Madstedet i Hviding. Vi kører ud til Kammerslusen, hvor vi gør et ophold, derefter videre ind til Ribe. Vi slutter af med middag på Sønder Bork Kro ca. kl. 18.15. Der bliver to pauser på turen. Pris 200 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest fredag den 20. juni. Tilmelding og betaling på klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942/4013 3942, eller Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 9.30 præcis. P.k.v. Orla A. Pedersen

p36_Rundt om.indd

KOLDING-VOJENS Familiedag 2008. NNF Kolding-Vojens inviterer hermed til familiedag lørdag den 7. juni 2008 i Sommerland Syd. Deltage kan medlemmer af NNF Kolding-Vojens, der samtidig er medlem af NNFs forbund, med ægtefælle/samlever samt egne børn/børnebørn. Børn fra 0 til tre år har gratis adgang. Prisen pr. person fra og med fire år er 50 kr., der betales ved tilmelding. Prisen er inkl. entre og bespisning, dog ekskl. drikkevarer. Der udleveres entrebilletter samt spisebilletter ved tilmelding. Bespisningen vil foregå mellem kl. 11.30-12.30 og mellem 12.30-13.30. Spisetidspunktet vil fremgå af spisebilletten. Transport er for egen regning. Sommerland Syd er åben denne dag fra kl. 10.00. Aktiviteterne starter kl. 11.00. Fristen for tilmelding er fredag den 30. maj 2008. Tilmeldingen kan ske til tillidsmanden eller til afdelingens kontorer i Kolding og Vojens.

Midt-vest NNF Midt-Vest, Grindsted, inviterer hermed til familiedag i Legoland lørdag den 7. juni 2008. Billetterne kan købes i jeres NNF-afdeling eller hos din tillidsrepræsentant. Ved køb af billetterne betales 75 kr. pr. deltager. Børn 0-2 år er gratis. Gruppebilletten kan ombyttes til sæsonpas. Ombytningsprisen er 226 kr. for voksne og 205 kr. for børn (3-12 år). Et sæsonpas har en værdi af 465 kr. P.b.v. Afdelingsformand Claus Gaarde

NORDJYLLAND SYD NNF Aalborg og Hobro holder familietræf søndag den 24. august 2008 i Fårup Sommerland for medlemmer med børn eller børnebørn. Deltagerpris inkl. grillbuffet 50 kr., børn under tre år gratis. Bemærk: Tilmelding senest den 1. august 2008 til din tillidsmand eller din afdeling. P.u.v. Annette Gravesen

SKIVE NNF Skive afholder familiedag søndag den 15. juni 2008 i Djurs Sommerland. Pris: Voksne 85 kr.; børn u/10 år 75 kr.; børn u/3 år gratis. Billetten dækker entré og »Wild Westbuffet« på Western Saloon. Billetterne kan afhentes i afdelingen eller hos din tillidsmand fra den 30. maj 2008. Bemærk sidste dag for afhentning af billetter er torsdag den 6. juni 2008. Poul B. Andersen Formand, Skive

NNF Skive Efterløns- & Pensionistklub/Skive Inviterer på sommerudflugt mandag den 9. juni kl. 8.00 med afgang fra Rutebilstationen. Turen går til Gråsten Slot, hvor der er rundvisning med guide. Middag på Alnor Kro. Smut over grænsen, hvor der vil være mulighed for at handle – husk pas. Pris 200 kr. pr. person. P.b.v. Ivan Christensen Telefon 9754 1582 NNF Skive Senior- & Efterlønsklubben/Viborg Onsdag den 28. maj kl. 14.00, Vesterbro Torv, Viborg. Der inviteres til hyggeeftermiddag. Betaling for kaffe. Onsdag den 11. juni kl. 12.00 inviteres der til pølsegilde hos Huld, Kirkebækvej 113, Viborg. Kaffe og brød medbringes. Pris pr. person 30 kr. Tilmelding senest den 28. maj. P.b.v. Kirsten Iversen Telefon 8664 5262

SYDVESTJYLLAND Seniorudflugt torsdag den 12. juni 2008. Seniorklubberne i Esbjerg, Skærbæk og Tønder vil gerne tage alle medlemmer med ledsager med på en dejlig tur. Seniorklubben Rødding har fravalgt deltagelse i denne tur. Vi starter fra Esbjerg kl. 9.00 – Museumspladsen, Nørregade; Skærbæk/Tønder kl. 8.45 – Skærbæk Fritidscenter og tager en pause ved Middelfart, hvor vi får en øl eller vand. Derefter går turen videre, og kl. 11.00 er der middag på Nørre Aaby Hotel. Kl. 14.00 sejler vi fra Munke Mose en skøn tur på Odense Aa. Efter en halv times sejltur forlader vi båden inde midt i Zoologisk Have. Kl. 17.00 kører bussen tilbage (fra hovedindgangen til Zoo) med forventet hjemkomst ca. 18.45. Prisen for denne tur er 100 kr. pr. person (betales ved tilmelding). Turen er kun for medlemmer af seniorklubberne. Er man ikke medlem af en af klubberne, er det muligt at melde sig ind inden denne tur. Tilmelding og betaling til turen kan ske på følgende måde: Seniorklubben Esbjerg: Mellem kl. 15.00 og 17.00 hos Hans Haugaard på kontoret i Rørkjærsgade 42, Esbjerg. Seniorklubben Skærbæk/Tønder: Aksel Nielsen, Skærbækgårdsvej 42D, Skærbæk, tlf. 7475 1571. Sidste tilmelding er begge steder torsdag den 22. maj 2008. M.v.h. Seniorklubberne Esbjerg, Skærbæk, Tønder

NNF Sydvestjylland inviterer hermed til familiedag i Legoland lørdag den 7. juni 2008. Billetterne kan købes i jeres NNF-afdeling eller hos din tillidsrepræsentant. Ved køb af billetterne betales 75 kr. pr. deltager. Børn 0-2 år gratis. Gruppebilletten kan ombyttes til sæsonpas. Ombytningsprisen er 226 kr. for voksne og 205 kr. for børn (3-12 år). Et sæsonpas har en værdi af 465 kr. P.b.v. Peder H. Pedersen Vi har købt en forestilling søndag den 1. juni kl. 11.00 af Esbjerg Børne- og Ungdomsteaters sommerstykke 2008, Pocahontas, som opføres i et telt i Nørreskoven, Gammel Vardevej i Esbjerg. Vi har 350 billetter til forestillingen, og de udleveres efter først til mølle-princippet fra torsdag den 22. maj kl. 15.00 i afdelingen Rørkjærsgade 42, 6700 Esbjerg. P.b.v. Peder H. Pedersen

VEJLE Kontoret er lukket d. 12.-13. juni 2008 pga. mødeaktivitet. NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder NNF-dagsarrangement i Legoland d. 30. august 2008. Der vil være busser fra Fredericia Banegård kl. 8.45 og fra Borgvold i Vejle kl. 9.00. Retur fra Legoland kl. 17.00 præcis. Man kan også selv køre i egen bil. Billetter kan købes på afdelingskontorerne fra mandag d. 2. juni. Sidste frist for køb af billetter er fredag d. 15. august kl. 11.00. Kontoret er lukket i uge 38 (15.-19. sept. 2008) pga. Kongressen. NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder weekendkursus i sund kost og livsstil d. 24.-25. okt. 2008. P.u.v. Jan Rønning Nielsen

NNF Storstrøm Sommerhuse ved Marienlyst udlejes til NNFere – Fjernsyn og spabad har vi ikke, men vel nok Danmarks fineste badestrand kan vi tilbyde. Sådan lyder det fra NNF Storstrøm, der også i år udlejer fire mindre sommerhuse 200 m fra stranden ved Marienlyst på Falster. Husene indeholder køkken, bad, stue og soverum med to køjesenge. De hyggelige ældre sommerhuse udlejes til NNFere fra uge 19 til uge 39 (lørdag til lørdag) for 1.600 kr./uge inkl. forbrug. Afdelingen tager imod reserva tioner på telefon 3818 6960.

NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

9:07:33

Af Astrid Westergaard | Foto Thomas Søndergaard

NNFere Vild med motorcykler – og sikkerhed Henrik Redmond er vild med motorcykler og har haft 12 af dem, siden han tog motorcykelkørekort som 18-årig. Men han er også vild med sin familie og sit liv. Så sikkerheden er lige så meget i højsædet, når Henrik kører motorcykel, som når han passer sit tillidshverv som sikkerhedsrepræsentant på forædlingsfabrikken i Sdr. Borup. – Det fede ved at køre motorcykel er, at man mærker luften og er i naturen. Det er noget helt andet end at køre bil, fortæller Henrik med begejstring i stemmen. Henrik havde motorcykel, da han mødte Lone for godt et kobberbryllups tid siden. Men den blev skiftet ud med en stationcar, for parret har fire børn tilsammen. Lone var heller ikke vild med, at Henrik kørte motorcykel. Men børnene voksede op, og for fire år siden købte Henrik igen en motorcykel. Da han og par-

rets yngste datter, Thea, tog på MC-træf til Skagen og havde en herlig tur, blev Lone lidt træt af, at hun ikke kunne være med. Og det gav Henrik en god idé. Så da parret fejrede kobberbryllup, forærede han Lone et motorcykelkørekort, og hun bestod med glans og har nu en Honda 500 stående i garagen ved siden af Henriks Kawasaki ZZR 1200. – Når vi alle sammen skal nyde køreturene, skal vi alle sikkert hjem igen, så vi kører fornuftigt. Jeg har sommetider Thea bag på motorcyklen, og jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis der skete vores guldklump noget, siger Henrik. Til august drager familien til træf i Thy. Det er Danmarks andenstørste MC-træf. Og den store tur – ja, den går tværs over USA på Route 66 på motorcykel engang, men det skal Henrik lige have overtalt Lone til…

p37_NNFere.indd

09/05/08

9:08:39

SLIK FRANSK VINDISTRIKT KØBMANDEN ARRIG GULDVINDER BØF MED LØG SEJRSTEGN FILTRERE KRYDDERDEL SOM INDTOG VÆSKE BEVIS NORD MÅNEFASEN SES TILTRO DYREDEL ISLANDSKE DIGTE BLIVE PÅVIRKET

E1 R H V E R V S U D D A N N E L S E R

ENE- SKÆLMVENDER THALSTÅVIDSTE GRINER BIDRAI ÆG SKE GER ENDE OG MEL LIUM

U H Ø R T E KUNSTNERNE TRÆG

I N E R T6

ADVARER BYTUR

Æ R I N D E

K O K E T T E

A N E D E RØGET USETE

N Y D E R A K T E T R E T E D A B D A A G

JAP. MØNT FALDE

HJORT TYNDT LYS

ARTIKEL ENDEFULD

DYREUNGE RUMPE

L Y P E D A R E N R E R R O S E T E R E N R E E L G I N5 S T U E R R A T S R10 Å K E L E S E R E

HJORTE DREJE

OMDØMME NATLIG

ANTI

STED

BANDELEDER RUMMÅL

STOF STUDIEHJÆLP

SUND

KLIRRE ANTAL

BETALTE BUGTER

BLOMST OPLEVE

LØVTRÆ

FORSKELLIGE

BEDRAG

T U S L E N N Y N S D Y T T A I I M3 O G O N N E D T R R I L Ø S L E V A R I D R O S P O E11 L

P A M2 R O Y R K I S N E D U G L Æ K N E G O E D J E E D E E G

SOVS RUN

MUSIKFORM GAVNLIG

NATUR11. LIG BOGTØR OG STAV LYS SPANSK FÆSTNE SHERRYVIN ATOMER

DRYSSER KIGGE

TELESYSTEM FISK

JYSK LANDSBY FLOK

KLO TVKANAL

ASIAT MORS SILD

GRØNSAG PRYGL

STEDORD STJERNE

FYNSK BY

KÆRLIG- TØR PEBER- MOJYSK UNI- HØSTUD- LANDSRED- SKIFTER HEDS- OM VIN FUGL DERNE FORM SKABER GUD BY

STRØM DIGT

BILMÆRKE BESAD

SAMSØ TRÆ

S T I L E U N I C K B A L E S N E R Y V I R N E E U R O R L E4 V G A E L P A7 L E E L R P E L8 E A L R E S O S T N S E I E R PORGY OG ... MOTTO

KVIKKE PLANTER

PEGET INTET

KAPUT ÆGFORMER

STÆRK SKØR RØD ITALIENSK MÅLER PØLSE ENG. ØL

SHOW

UNODER

PORTION

UGIFT

ILDSTED

Løsning på opgave 3

SLAGTER, BAGER, KONDITOR OG MEJERIST

L E E R

E R S T A S T I T N E R L U R S E E V D E E N

DEBET STEDORD

UJÆVN

LUMPNE

GRANULERET

R E S E N VANHELD

U T U R VADEFUGL

R Y L E9

FØLEANDREPÅTÆNDERNE ORANGERI.ELEGANTIER RISTEDE.UREN.BANDT. EGER..SKRUD.IO.ISTE BENE..SYN.ESSENS.EN YT.RADISER.KARIKERE G.LENIN.RABAT.SEN.R GAU.GOGO.VENTET.SPE ENSPOREDE.SKEL.TORT LE.IS.REJST..VARME. SLAGTE.NEME..ENO.NÆ ESP.UVIS.ÅGERRENTER SEPARERET.EJA.GEO.B F.ELAN.AVIND.SAD.HA OSLO.TONES.AKELEJER NU.ELSKE.ISMAEL.... DIRRE.TRANUM.RE.... ETA.DUE.EG.EDER.... NEDFARTER.IRONI....

X-ORD TRISTE SANGE

simmer.dk

Kodeord blad nr. 3/2008: FISKESUPPER

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 4. juni 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. og by: CPR-nr. (kun første seks cifre):

p38-39_Xord+Fagligt.indd

Udtrukne vindere blad nr. 3/2008: Viggo Guldberg, Hovedgaden 122D, 6360 Tinglev. Connie Roed, Nyborgvej 29, 5550 Langeskov. Eigil S. Nielsen, Risevej 2, 3751 Østermarie. NNF | NUMMER 4 | 2008

09/05/08

9:11:43

Illustration Lars Ole nejstgaard

Rekruttering: Fælles opgave for arbejdsmarkedets parter Arbejdsmarkedets parter, der har indgået overenskomster med hinanden, skal være dem, der går forrest i kampen for at få flere i arbejde – især dem, der af forskellige årsager har haft det svært med at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Jeg mener, at det er arbejdsgivernes sociale ansvar at rekruttere den del af arbejdskraften ved at bidrage med ressourcer til opkvalificering og jobtræning – og i sidste ende med et fast jobtilbud. Og jeg mener, det er afgørende, at virksomhederne forsøger at rekruttere dansk arbejdskraft, inden der importeres kolleger fra andre EU-lande på tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Vi skylder som fagforening vore medlemmer at kunne vise, at vi har gjort, hvad vi kunne for at få den danske arbejdskraftreserve i job. Men det kan blive svært, når nogle arbejdsgivere lægger armene over kors og gør, hvad de vil, uden at lytte til deres tillidsrepræsentanter, når de påpeger, at der er uopdyrket lokal eller regional arbejdskraft at hente. Rekrutteringsprojekterne i Brørup og Esbjerg er dog eksempler på, hvordan der med succes kan rekrutteres lokal arbejdskraft i praksis. Her skulle et samarbejde mellem slagterierne dér, NNF Sydvestjylland, det lokale jobcenter og AOF løfte opgaven med at rekruttere og opkvalificere henholdsvis 80 og 276 nye medarbejdere. Projektet er målrettet til folk, som ikke har et arbejde eller mangler de nødvendige forudsætninger for at

kunne starte på arbejde. Projektet indledes med et kursus, der består af fysisk træning, personlig udvikling og praktik i form af for eksempel et skærekursus. Deltagerne kommer i job, i takt med at de er parate til det. Det er derfor ikke alle, der gennemgår lige lange kursusforløb. De nye slagteriarbejdere er knyttet til en erfaren slagteriarbejder – en slagter-coach – som de kan spørge til råds, og som giver dem gode råd om, hvordan de klarer arbejdet bedst muligt. Så på med vanterne og smøg ærmerne op og start lignende projekter rundt omkring i landet også i andre virksomheder, kære kollegaer. Jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne står klar til også at hjælpe jer på jeres arbejdspladser. Men det er os som fagbevægelse, der sammen med arbejdsgiverne skal etablere kontakten mellem ledige, jobcentre, De Lokale Beskæftigelsesråd/LBR, Arbejdsmarkedsudvalget/ AMU i kommunernes byråd samt erhvervs- og efteruddannelsesinstitutionerne. Det er fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der sammen skal opstille klare mål og prioriteringer for rekruttering af arbejdskraft fra den såkaldte restgruppe. Mål og prioriteringer, der tager et samfundsmæssigt ansvar såvel socialt som økonomisk. NNF vil gerne dele ansvaret med virksomhederne og bidrage med den viden og de ressourcer, vi har samlet igennem en række lignende projekter landet rundt. Læs også side 24-25.

»Det er fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der sammen skal opstille klare mål og prioriteringer for rekruttering af arbejdskraft fra den såkaldte restgruppe.« Foto: Lene Esthave

p38-39_Xord+Fagligt.indd

Af Peder Pedersen, afdelingsformand, NNF Sydvestjylland

09/05/08

9:11:44

Al henvendelse til: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

bagsiden

Palles slagtehus

Den samlede arbejdskraft på Hjallerup Slagtehus, slagteridirektør Panduro og Peter Læredreng, i sving med onsdags-kreaturerne. Af Leif O. Nørgaard | Foto Michael Bo Rasmussen

Da svineslagteriet i Nørresundby lukkede i 2004 og fyrede de ansatte, skred slagtersvend Palle Panduro, 38, til plan B, som han allerede så småt havde været i gang med i flere år. Han og konen, der også var NNFer, gjorde fritidsslagteriet hjemme til fuldtidsbeskæftigelse. Det var samtidig endegyldigt farvel til den faste løn og de 37 ugentlige timer som lønmodtager. En mere usikker hverdag som selvstændig fri fugl trådte i stedet. I Hjallerup Slagtehus hænger flere enorme kødkroppe til opskæring: Dagens produktion. I køkkenet bænkes slagteridirektøren til en kop formiddagskaffe med sin bisidder og tro væbner, NNFer på efterløn, Peter »Læredreng« Andersen, som foretrækker en kold fra kassen. Sammen udredes trådene omkring slagtehuset, som, forstås, er livskvalitet. – Det er i hvert fald ikke på indtjening og arbejdsindsats, man scorer kassen som selvstændig, konstaterer slagteridirektøren,

p40_Bagsiden.indd

som i dag kun har sig selv og Peter Læredreng at koste rundt med, efter at parløbet med konen ikke holdt til det fælles race. Hjallerup Slagtehus er Palles værk. Han har bygget det tidligere husmandsbrug om til formålet – og senest lagt 250 kvadratmeter til. Der er øget fra et til tre kølerum med plads til 60 kreaturer. Det ligner, hvad det er. Nemlig et hjemmeslagteri med orden i tingene. Det må også være et af landets mindste slagterier.

Amen – Men Peter er her hver onsdag, når vi slagter. Så sikkert som amen i kirken, siger Palle Panduro om sin mestersvend, der var hans læremester, da han begyndte i Nørresundby i 1985. Sådan et slagteri kan bygges på flere måder. Panduro har valgt discountløsningen uden at gå på kompromis med kvaliteten. Egen arbejdskraft, hvor det er muligt. Og genbrug. Skiftespor, glidestænger, vogne og meget mere er således afmonteret og hentet for en billig penge, da Danish Crown nedlagde sine slagterier i Nørresundby og Odense. – Det bliver ikke slidt op i min tid, siger

Palle, og Peter Læredreng nikker samtykkende. I snit slagtes 10 kreaturer om ugen plus 15 til 25 svin. Til jul lidt flere. Om sommeren lidt færre. Alle dyr kommer direkte fra landmanden. Aftageren, oftest husmoderen, står ved siden af, når der skæres ud lige efter hendes ønske. Folk får det, som de vil have det, forklarer slagteridirektøren, som elsker sit job, men hader det påtvungne kontrol- og papirarbejde, der følger med. Det har kæresten heldigvis mod på og evner til at få bragt ud af verden. Om han er blevet en lykkeligere mand som selvstændig, ved Palle Panduro nu ikke. Det er en svær størrelse sådan lige at udrede. – I Nørresundby var det arbejde fra kvart over syv til tre hver dag. Her er det sommetider 60 timer om ugen, men jeg tror ikke, jeg ville holde ret længe på slagtekæden i dag. Det har jeg slet ikke gnisten til, siger slagteridirektøren og skuer gennem køkkenvinduet ud over sit slagteri. Han tumler i øvrigt med den sidste udvidelse inde i hovedet. En vinkel på ejendommen vil pynte svært og give plads til såvel kreaturtrailer som affaldstønder.

09/05/08

9:13:31