Nnf fagblad 07 2008 by Fødevareforbundet NNF

NUMMER 7 | 2008

NNFs 8. ordinære kongres:

Nytsat påNNF skinner

Side 25-31

Ledelse:

NNFere er glade for bossen TEMA | Side 10-14

FAGBLADET FOR NNFERE

OLEs Danmark har fået nyt stærkt fødevareforbund NNF har i godt to år været i gang med forberedelserne til modernisering til et nyt fødevareforbund. Nu har kongressen sat punktum for forarbejdet: Fødevareforbundet NNF er sat på skinner.

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 29.9.2008 Redaktør Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Layout Birgit Buhr Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Hanne Loop Oplag 43.300 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30

Så er Nyt NNF en realitet. Den netop overståede kongres har lagt linjerne for NNFs fremtidige udvikling. Kongressen har samtidig vedtaget det nye navn: Fødevareforbundet NNF. Begge dele er milepæle i NNFs fortsatte eksistens som et selvstændigt forbund for ansatte i hele fødevarebranchen. Det er jeg ualmindelig glad for. To års intenst arbejde og debat har båret frugt. Kongressen har taget bestik af udviklingen i fødevarebranchen. Det er ikke nogen hemmelighed, at udviklingen i branchen har betydet en markant medlemstilbagegang for NNF. Medlemstilbagegangen har krævet handling. Handling, der sikrer forbundets økonomi. Sikrer medlemmerne en endnu stærkere og mere attraktiv service. Og sikrer, at Fødevareforbundet fremstår som en attraktiv organisation for de lønmodtagere, som endnu ikke er medlemmer. Vi har slanket forbundet. Gjort hovedforbundet til et kraftfuldt videnscenter og sammenlagt 25 lokalafdelinger til syv større og mere professionelle enheder. Tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne er forbundets ansigt over for medlemmerne og meget ofte også over for medierne. Og deres opgaver og ansvar vokser hele tiden – ikke mindst i de store globaliserede fødevarekoncerner. Derfor skal de have al den støtte og opbakning, de har brug for. Vi opruster derfor hele tillidsmandssystemet, skruer op for kompetenceudviklingen, giver dem en stærkere stemme i forbundet og fire pladser i hovedbestyrelsen. I dag foregår det faglige arbejde i høj grad også gennem medierne. NNF er det eneste forbund, der repræsenterer en hel branche – og vores politiske indflydelse skal styrkes yderligere. Jeg vil fortsat arbejde på, at NNF også på det fødevarepolitiske plan er synligt. Derfor har jeg taget initiativ til et fødevarepolitisk kartel, så NNFs holdninger til sunde og rene fødevarer fra jord til bord, bæredygtig produktion og forædling, sund ernæring, fødevaresikkerhed og nødvendigheden af løbende produktudvikling er kendte. Hvis ikke vi skal gå foran i debatten med vores viden og indsats – hvem skal så? Fordi vi tager dén opgave meget alvorligt, har kongressen besluttet at gøre NNFs navn mere tidssvarende og indlysende. Fra 1. januar kommer NNF til at hedde Fødevareforbundet NNF. Tiden er løbet fra ordene nærings- og nydelsesmiddelarbejder – ordene er slet og ret gået helt ud af daglig sprogbrug. I dag er NNFerne ansatte i fødevareindustrien. De er ikke længere udelukkende arbejdere, men også både timelønnede, ansat under funktionærlignende vilkår, funktionærer og mellemledere. Samtidig vil nye og unge medlemmer have lettere ved at identificere sig med et fødevareforbund, og hvad vi står for. Det nye navn siger kort, kontant og enkelt, hvem vi er, og hvad vi står for. Det signalerer samtidig forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed. To meget væsentlige områder, hvor vores stemme også skal høres klart og tydeligt i fremtiden. Kort sagt: Nyt NNF er født. Barnet er døbt – og nu glæder jeg mig til, at vi alle giver det den bedst mulige ballast til at begå sig – både som faglig organisation og politiker på alle de områder, der er altafgørende for vores branche og vores arbejde. Og til gavn for alle fødevarearbejdere – og dem, der gerne skulle blive det.

Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103

Ole Wehlast, forbundsformand, NNF

2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

NNF | NUMMER 7 | 2008

indhold NNF | NUMMER 7 | 2008

tema NNFere

er glade for bossen

Forholdet mellem NNFerne og deres nærmeste ledere er overvejende godt. Men der er også undtagelser, viser medlemsundersøgelse.

Det hænger Hanne Kjeldahl fra Holstebro langt ud af halsen at skulle søge fire steder hver uge og konstant stå til rådighed for at få dagpenge – og dét, selv om hun har et vikarjob.

På DCI i Nr. Snede arbejder der seks kvindelige humørspredere. Og nu har de fået kursusbevis på, at de er synlige sikkerheds repræsentanter.

25-31

AJOUR / UPDATE

SIDE 5 / SATIRE

FOTOREPORTAGE: Verdens bedste bøffer nyder livet i Finderup

AJOUR / UPDATE

TEMA: LEDELSE

AJOUR

DE LEDIGES TRAVLE HVERDAG

SMÆKKER WHISKY HOS LANDSBYSLAGTEREN

HVORFOR ER DE DOG SÅ GLADE?

AJOUR

NNFs 8. ORDINÆRE KONGRES Velkommen til NNFs kongres 2008 – og tak for denne gang: NNFs 8. ordinære kongres er løbet af stablen den 16. til 19. september i Aalborg Kongrescenter. Og når NNFerne læser dette fagblad, er den allerede historie. Ikke desto mindre har kongressen sat det ny Fødevareforbundet NNF på skinner. På syv sider kan læseren dykke ned i nyheder og indtryk fra og omkring kongressen. Der er glimt af taler og debatindlæg. Der er billeder af særlige begivenheder. Og vi præsenterer resultatet af valget til forbundets tillidsposter.

UDEFRA: ISKOLD MANGFOLDIGHED

AJOUR

EFTER FIRE ÅR I SMERTEHELVEDE FIK FLEMMING ENDELIG ET JOB

DET LOVER GODT FOR BAGERIERNE

MESTERS SUPERLÆRLING

MEDLEMSSERVICE: NYT LO Plus-kort

RUNDT OM

NNFere

KRYDSORD

FAGLIGT TALT

BAGSIDEN: PÅ SCENEN MED SOFIE LASSEN-KAHLKE

ajour update

Foto: Colourbox

LOs forbund deltager ikke i regeringens lønkommission uden markante ændringer. Det besluttede hovedorganisa tionens ledelse den 18. september. LO vil forfatte et nyt forslag ud fra det, regeringen sendte til fagbevægelsen dagen før. – Overskriften for ændringerne er mere fokus på ligeløn og mindre fokus på fedterøvstillæg og ideologi. Vi sætter os nu ned og formulerer de nødvendige ændringer. Hvis ikke regeringen tager imod det, så er vi i en situation, hvor LO ikke synes, det er interessant at deltage i en lønkommission, siger LO-formand Harald Børsting. TV2 Nyhederne/-sf

EU: Skjulte bakterier i fødevaremaskiner gør tusindvis syge Tusindvis af danskere bliver hvert år syge af bakterier i kyllinger, hakkekød og koteletter, fordi der ikke er rent nok i fødevareindustrien. Bakterierne, som for eksempel salmonella, campylobacter og listeria, skjuler sig i utilgængelige hjørner på produktionsmaskinerne eller er blevet modstandsdygtige over for rengøringen. Derfor overføres bakterierne igen og igen til fødevarerne. Det konkluderer en storstilet forskningsundersøgelse under EU-Kommissionen til over 100 millioner kroner med deltagere fra 15 EU-lande. Undersøgelsen afslører også, at de traditionelle test for bakterier ikke er gode nok. Virksomheder kan tro, at rengøringen er god nok, uden at det er sandt. Ingeniøren/-sf

Syge mister forsørgelse

Foto: Colourbox

Regeringens lønkommission tæt på at være stendød

Én million betaler topskat Topskatten er ikke længere forbeholdt en lille rig elite. Inden årets udgang har Danmark rundet topskatteyder nummer én million. Ifølge bladet DI Business viser tal fra Skatteministeriet, at det mere præcist drejer sig om 1.010.000 skatteydere, som betaler topskat – svarende til 44 procent af de fuldtidsbeskæftigede. Økonomisk vismand Jan Rose Skaksen kalder antallet af topskatteydere usædvanlig stort. – Hvor mange der betaler topskat, er i høj grad et politisk valg. Det er dog givet, at i forhold til andre lande er det en usædvanlig stor andel af de beskæftigede, der betaler den øverste skat i Danmark – og niveauet af skatten er meget højt, siger han til DI Business. DR/-sf

Svineproducenter lukker forretningen Stigende jordpriser betyder, at flere af de svineproducenter, som har svært ved at få tingene til at løbe rundt, sælger gården og lukker forretningen. Det oplyser Henry Jespersen, økonomi- og skatterådgiver i Bornholms Landbrug. – Dermed kan svineproducenterne holde skindet på næsen og komme ud af deres forretninger uden gæld, siger han. Jordpriserne på Bornholm ligger på mellem 200.000 og 225.000 kroner per hektar. DR Bornholm

Storslagteri klar igen efter brand Genopbygningen af Danish Crown-slagteriet i Blans ved Sønderborg følger planen, og det nye slagteri vil være i fuld drift fra omkring nytår. Dele af slagteriet var lukket sidste fredag og i mandags i forbindelse med renovering af kølerummene. Driftsleder Kim Pedersen siger, at det var nødvendigt, da der skulle rives nogle vægge ned omkring de gamle kølerum og sættes nye op. Genopbygningen af Blans kommer formentlig til at koste lidt over en halv milliard kroner. Det omfatter blandt andet 16.000 kvadratmeter nybyggeri, som bliver færdigt i løbet af få uger. DR

Fagforeninger i Nordjylland melder samstemmende om en stigning i antallet af langtidssyge medlemmer, som mister retten til sygedagpenge og dermed er henvist til kontanthjælp. En opgørelse fra 3F viser, at 5-6.000 sygemeldte på landsplan hvert år havner i den håbløse situation, fordi de overskrider den fastsatte grænse på 52 uger på sygedagpenge, uden at de har fået en afklaring om eventuelt en pension eller et fleksjob – Det eskalerer i øjeblikket. Jeg har fået fire nye sager på to uger, siger formand for FOA Hjørring, Ina Jensen. Formand for 3F Aalborg, Søren Elsberg, siger, at det er tydeligt, at kommunerne ikke har ressourcer til at afslutte sygesagerne på en ordentlig måde, og det får ofte tragiske følger for de berørte familier. Et medlem hos NNF Hjørring fik udsat en operation på grund af forårets strejke og har nu fået brev om, at kassen er smækket i. – Vi er blevet til numre og robotter. Der bliver ikke længere taget menneskelige hensyn, siger afdelingskasserer i NNF Hjørring, Jørgen Bæk. Formand for Hjørring Kommunes arbejdsmarkedsudvalg Sven Bertelsen (UP) siger, at det er et meget lovstyret område. Men han er også klar over, at kommunens jobcenter har været igennem en turbulent periode med stor udskiftning blandt sagsbehandlerne og et stort økonomisk pres på grund af de mange sygesager. – Hvis de tragiske sager skyldes, at vi i en periode har haft et produktionsstop, så skal det ikke komme borgerne til skade. Det vil jeg nu undersøge nærmere, siger Sven Bertelsen. nordjyske.dk

NNF | NUMMER 7 | 2008

SIDE

Af Gitte Skov

Forbuds-Danmark I 2007 satte Danmark regelrekord: Fem fabriksnye regler om dagen. Eller cirka en hver femte time.

Af Astrid Westergaard | Fotos Jens Bach

Verdens bedste bøffer – nyder livet i Finderup Hedebo Farm ved Finderup.

NNF | NUMMER 7 | 2008

Otte sorte kalve går og hygger sig på en mark i tryg nærhed af deres årvågne mødre, og de ligner til forveksling otte helt almi ndelige og velpassede kalve. Men de er ikke helt almindelige. Da de kom til verden i sommer på Søren Vest ers gård »Hedebo Farm« ved Finderup, skete det under stor bevågenhed. Det er nemlig første gang, der er født kalve af den berømte og kostbare Wag yurace på dansk jord. Wagyu-kødkvæge t leverer verdens mest eksklusive kød til kilop riser på mellem 1.000 og 2.000 kroner og kendes fra Japan, hvor køerne forkæles med øl og massage. Kødet har en helt særlig marmorering, mørhed og saftig fylde, som betyder, at det nærmest er dets vægt værd i guld. Men der vil gå endnu et par år, før udvalgte resta uranter kan servere en bøf fra Finderup, og de fleste af kalvene skal indgå i avl og slagt es derfor ikke. Det er Friland A/S, der har bragt den eksklusive kødkvægsrace til Danmark. Sidste år importerede virksomheden embryon erne (befrugtede æg) fra USA, og de blev lagt i særligt udvalgte kvier. Kalvene er først e skridt i at etablere en dansk stambesæ tning af 100 procent renracet sort Wagyu-k ødkvæg. Søren Vester sammen med de dejlige kalve og køer. Der har ikke været sprøjtet med pesticider på gården i 15 år, og det kvitterer svalerne for ved at svinge sig talrigt i luften og kvidre. For nogle år siden blev Søren Vesters gård kåret som årets svalegård med flere hundrede svaleunger.

De befrugtede æg fra Wagyu-kødkvæget opbevares ved minus 370 grader som her, hvor det dog er Angus-sæd, der ligger på køl. Wagyu-æggene kommer fra USA, og ud af 11 æg er der kommet otte levendefødte kalve, og det er meget flot. Æggene er lagt i særligt udvalgte kvier på Fyn, og seks måneder før kælvning kom de til gården ved Finderup.

Ønsket om at starte sådan en produktion kom fra den franske mesterkok Francis Cardenau, som står bag københavnerre stauranterne »Umami« og »Le Sommelier«.

Ud over i Japan finder vi i dag Wagyukødkvæg i USA, Australien og Belgien – og nu også i Danmark.

Produktionen af Kobe-kødet, som det også kaldes, stiller høje krav til både avlsarbejde og foder, og derfor er landman den bag opdrættet nøje udvalgt. Det er Søren Vester fra »Hedebo Farm« ved Finderup, som har fået fornøjelsen. Han blev valgt til proje ktet, fordi han har ekspertisen i at udvælge embryoner efter analyse af forældrenes dnatest for mørhed, marmorering og fode reffektivitet. Han har udviklet en detaljeret plan for opdrættet. Og jo, køerne vil blive forkælet med mask og humle fra Viborg Bryghus og klap og kløen bag ørerne. Men massage skal de nok ikke regne med at få.

En ultralyd-scanner afslører, hvor stor og marmoreret rygmusklen er på det levende kvæg, og på den måde ved Søren Vester, hvornår det rigtige slagtetidspunkt er. Han er en af de eneste landmænd herhjemme, som har en scanner på gården.

En lille skønhed ligger og vokser sig stor. Da kalvene skal bruges til en stambesætning, vil der kun blive tale om at slagte et par stykker af tyrekalvene, så det vil vare et par år, før det første danskproducerede Wagyu-kød havner på tallerkenerne i gourmetrestauranter, og flere år, inden det havner i detailhandlen. Wagyu betyder japansk kvæg.

er omkring Når kvæget t år, er det to og et halv ng. Wa ni gt sla klar til g har genevæ dk kø ugy tramuskutik for stor in orering, og m ar m dt løs fe de først fede fodres, så st slankes æ rn de des op, ermånenaturligt i vint lig fedes de derne og en ning, bl.a. gt sla n de op in humle med mask og hus. yg Br fra Viborg

terkokke ldt efter mes som er opka nsk. Francis Ichi, pa ja nd ila på Fr t« n der »e s kalve ark. Ichi bety Til venstre se nm Da til t ge n til at få kvæ som fik idée

Kalvene vokser godt og ser ud til at have et godt temperament.

NNF | NUMMER 7 | 2008

ajour update Nu kan man som lønmodtager lettere overbevise uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere om alle sine kvalifikationer. Det gælder, når man ønsker at gå i gang med en uddannelse. Eller når man er på jagt efter et nyt job. – Med realkompetencevurdering kan lønmodtagere få bevis på det, de kan, og samtidig få vurderet, om der er noget, man mangler for at opfylde målene for en uddannelse, siger Svend Blankholm. Han er konsulent i NNF/Miljø og Kompetence. Som noget nyt tæller de kvalifikationer, man har fået på jobbet og i fritiden, på lige fod med det, man tidligere har lært i skolen. Måske har man været spejderleder og på den måde lært at organisere arbejdet. Eller en anden har været kasserer i en forening og derfor lært regnskab. Det kan også være, at en

tredje har arbejdet nogle år i udlandet og derfor taler perfekt tysk. Ved personlige samtaler bedømmer erfarne vejledere og undervisere ens samlede kompetencer. For at få et bevis skal man have de samme færdigheder og den samme viden, som man ville have fået på en almindelig uddannelse. Og hvis man mangler færdigheder, kan

man nu få en personlig plan for, hvordan man kan lære det, man mangler. – Tilbuddet gør det også overskueligt at gøre noget ved sin uddannelse. Med vurderingen får man synliggjort det, man kan, siger Svend Blankholm og tilføjer, at uddannelse gør én mere værd på arbejdsmarkedet og giver flere forskellige jobmuligheder. -blom

Foto: Hanne Loop

Realkompetencevurdering: Nyt bevis for alt det, man kan

Realkompetencevurdering er et glædeligt tilbud og et kæmpe fremskridt, som gavner NNFerne, siger Svend Blankholm.

FAKTA: Disse uddannelser giver mulighed for realkompetencevurdering n Arbejdsmarkedsuddannelserne

(AMU) for voksne (GVU) n Almen voksenuddannelse (AVU) og almengymnasial uddannelse n Videregående voksenuddannelse (VVU) og diplomuddannelse n Grunduddannelser

På www.minkompetencemappe.dk kan du selv beskrive dine kompetencer i et detaljeret spørgeskema, som på en enkel måde hjælper dig til at sætte ord på, hvad du kan. På http://realkompetence.dk kan du få mere viden om ordningen, og hvad den kan bruges til. NNF arbejder på, at realkompetencevurdering bliver brugt til personlige uddannelsesplaner i forbindelse med den uddannelsesfond, som blev aftalt i de seneste overenskomster. Du kan læse mere om emnet senere på året i Fagbladet for NNFere.

Foto: Polfoto

NNF: Ansøgninger til 1,5 mio. svin samler støv

Langsom sagsbehandling af miljøgodkendelser til svineproducenter landet over er en stærkt medvirkende årsag til, at 1.500 danske slagteriarbejdere har mistet deres arbejde. Det sagde NNFs formand Ole Wehlast ved NNFs og Danske Slagteriers fælles miljøkonference om miljøgodkendelser på Christiansborg den 2. september.

fordringer: Dels har sagerne en væsentlig kompleksitet og kan derfor ikke behandles hurtigt. Dels er Miljøankenævnet en væsentlig faktor – grundet både meget lang sagsbehandlingstid, og fordi en aktuel afgørelse i en ankesag fra Herning reelt peger i retning af, at kommunernes sagsbehandling skal være endnu mere grundig og udførlig. Miljøminister Troels Lund Poul-

sen (V) kunne blandt andet konstatere, at det væsentligste problem er fokuseret i bare 10 kommuner, som tilsammen har over 1.000 sager. Ministeren forpligtede sig til, at han inden for de næste uger i samråd med KL og Dansk Landbrug vil sætte nye initiativer i søen for at løsne yderligere op for sagsgangen. Læs mere på www.nnf.dk nnf.dk/Landbrugsavisen.dk/-sf Foto: Mikael Hjuler

Miljøministeren så sig ikke i stand til at komme med konkrete løfter eller snuptagsløsninger på stående fod.

– Der er sket et markant fald i tilførslen af svin til de danske slagterier. Efter vores skøn ligger der p.t. ansøgninger til 1,5 mio. svin og samler støv i de kommunale skuffer. Man kan også sige, at der ligger 1.000 slagteriarbejdere i deres skuffer, sagde Ole Wehlast. Også Bent Claudi Lassen, formand for Danske Slagterier, talte dunder. – Situationen er ude af kontrol og kræver øjeblikkelig handling, fastslog han. – Vi er et liberalt erhverv, der er vant til at agere på markedsvilkår – også når konjunkturerne er dårlige. Problemet er, at vi ikke kun skal slås med markedsvilkårene. Nu skal vi også slås med mangelfuld sagsbehandling i en række kommuner – til stor skade for erhvervet. Fra Jens Stenbæk, formand for Kommunernes Landsforenings (KL) udvalg for Teknik og Miljø, kom der en anerkendelse af problemets omfang. Men samtidig så han to væsentlige ud-

Der var også plads til et grin på konferencen, der ellers handlede om produktion, miljø og job: NNF-formand Ole Wehlast (tv.), NNF-næstformand Jens Peter Bostrup og Flemming Bach, miljøchef i Thisted Kommune.

tema

NNFere er glade f LEDELSE. Vi har spurgt 339 NNFere om, hvordan de har det med deres daglige leder, og om de selv kunne tænke sig at blive ledere. Læs hvad de svarer – og om tillidsrepræ sentanter egner sig til at være ledere. Find også ud af, hvad virksomhederne tænker, når de udpeger dig eller din kollega til leder. Du finder flere artikler om emnet på www.nnf.dk/fagbladet

Positivt samarbejde TEMA. Forholdet mellem NNFerne og deres nærmeste ledere er overvejende godt. Men der er også undtagelser, viser medlemsundersøgelse. Af Lise Blom | Foto colourbox

De fleste mestre og mellemledere på NNFvirksomhederne gør deres arbejde godt. Over halvdelen af mestrene og mellemlederne har

en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet og kvaliteten af det arbejde, NNFerne udfører. Men der er undtagelser. Næsten hver syvende mellemleder dumper, fordi de har en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet. Det viser en ny undersøgelse fra Analyse Danmark, som er foretaget blandt 339 NNFere. Ifølge undersøgelsen mener henholdsvis 27 og 38 procent af de adspurgte, at deres mellemleder hverken har en positiv eller negativ indflydelse på arbejdsmiljøet og kvaliteten af arbejdet. Når det handler om ledelse, findes der

nok en del NNFere, som til julefrokosten mener, at de har et bedre bud på, hvordan man leder arbejdet. Alligevel stoler to tredjedele af NNFerne på, at deres daglige leder tager de rigtige beslutninger for virksomheden. Knap halvdelen af de 339 NNFere har haft en kollega, som er blevet leder. For de fleste har det enten været positivt, eller også har det ingen indflydelse haft. Men der findes eksempler på tidligere kolleger, der som ledere har brugt deres personlige kendskab på en uheldig måde, eller som har gjort forskel på medarbejderne.

NNF | NUMMER 7 | 2008

for bossen Kollega ændrede sig som leder Tillid til mester TEMA. – Hvis noget er galt, spørger jeg mester. Han siger, at der ikke findes problemer, vi ikke kan løse, siger den 24-årige Rasmus Curt Nielsen, der er i lære som industrislagter på Danish Crown i Sæby. Ved ansættelsessamtalen fortalte Rasmus, at han havde været ude i noget snavs og havde en fængselsdom. Men svaret var, at det ikke var noget særligt. Og efter at han blev ansat, føler han sig rigtig godt behandlet. For ham er det den chance, han aldrig tidligere har fået. – Jeg arbejder ved siden af min lærlingemester. Han har ikke hvid kittel på, og han arbejder ligesom os andre. Det er den rareste mand, jeg nogensinde har mødt, fastslår Rasmus. Han føler sig tryg ved sin mester og fortæller ham, hvis han har en sort dag. – Det gør, at jeg ikke brænder inde med det. Hvis jeg ikke sagde noget, ville jeg få det værre, siger han. Men det er ikke kun på arbejdspladsen, at hans mester har hjulpet. – Jeg havde problemer med min bank. Mester og en af kollegerne tog med i banken og hjalp, siger Rasmus. -blom

TEMA. En afdeling i en forædlingsvirksomhed skulle ansætte en ny mestersvend, og medarbejderne blev spurgt, om de syntes, at en af deres kolleger skulle have stillingen. – Vi syntes, at det var en god ide, fordi han var dygtig til sit arbejde og god til at tale vores sag. Så jeg var selv med til at vælge ham. Det føltes godt at blive spurgt. Men set i bakspejlet ville jeg hellere have haft en udefra, fortæller Hanne, der her er anonym af hensyn til samarbejdet med mestersvenden. Det viste sig nemlig, at den nye mestersvend ændrede sig. Han fik en ubehagelig tone og gjorde forskel over for de medarbejdere, han ikke brød sig om. Sådan havde kollegerne ikke oplevet ham før. Når produktionen til daglig kører uden problemer, passer hun og de omkring 11 kolleger sig selv. De får hverken meget ros eller kritik. Det er kun, hvis der er problemer, at stemningen bliver hektisk, og mestrene presser på. – Jeg har meget lidt personlig kontakt med mestrene og fortæller ikke meget om mig selv. Det er kun, hvis der er et dødsfald, eller hvis jeg for eksempel skal have fri for at tage til undersøgelse på hospitalet, siger Hanne. – Jeg er ikke familiær over for ledelsen og holder en vis afstand. Jeg får det bedste samarbejde ved at vise respekt og tale ordentligt. Og jeg forventer, at ledelsen også taler ordentligt til mig. -blom

Vigtigt at mester lytter TEMA. Når bagermesteren er 30 år, og bagersvenden er 59 år og har masser af erfaring, kan der let opstå et underligt forhold. Men sådan ser det heldigvis ikke ud for bagersvenden Klaus Warming fra Kvickly Holstebro. – Mit forhold til min mester er særdeles godt. Han lytter til os. Han gør ikke alt, hvad vi siger, men bare det, at han lytter, er godt. Og når det går godt i butikken, bliver det påskønnet, siger Klaus. Ud over mesteren arbejder han sammen med fire kolleger i bageriet. – Vi snakker om rimeligt private ting. Det kommer af sig selv, når man går så tæt op ad hinanden. Tidligere var jeg ansat hos en mester, hvor vi aldrig snakkede om andet end det strengt nødvendigt faglige. Der kunne jeg ikke holde ud at arbejde, siger han. Han mener, at det er vigtigt at kunne tale om sit helbred. Det giver mester større forståelse, hvis man en dag ikke er på toppen. – Der er sket en klar udvikling mellem mester og medarbejdere, i den tid jeg har arbejdet som bager. Nu behandler man hinanden ordentligt. I gamle dage fik man en skideballe, mens man i dag snakker om, hvad der er gået galt. -blom

Læs, hvad flere NNFere siger om deres leder, på www.nnf.dk/fagbladet

tema NNFere

er glade for bossen

Mellemledere i bevægelse TEMA. NNFernes mellemledere og mestre er ofte tidligere kolleger eller nogle, som selv har prøvet arbejdet. Det er nemlig en fordel at kende produktionen.

Lederne bliver vurderet af medarbejderne ved barometervurderinger. Her fortæller medarbejderne, hvor organisationen kan forbedres, og hvad der fungerer. – De rapporter tager vi til efterretning. Vi har en dialog med lederne om, hvordan de udvikler sig, for vi kan ikke bruge den samme slags ledelse i dag som for 20 år siden, siger Ole Hansen.

Af Lise Blom

Rekrutterer internt Vores mellemledere bliver valgt for deres menneskelige egenskaber. Det er en forudsætning at være rummelig, at vise forståelse og at kunne samarbejde. Vores anden prioritet er, at de har forståelse for den type forretning, vi driver, siger Ole Hansen, som er mejeridirektør for Arla i Slagelse. Ansøgerne til mellemlederstillinger skal gennemgå en personlighedstest. – Man bliver mødt med krav og forventninger fra både medarbejderne og ledelsen. Ofte er de i overensstemmelse og balance. Men hvis der er ubalance, er mellemlederen i brændpunktet, siger Ole Hansen.

På Lantmännens bagerier er arbejdet organiseret med holdledere eller driftsassistenter for hold på cirka 10 medarbejdere. – Vi rekrutterer primært internt. Men i fremtiden skal vi blive bedre til at fokusere på de ledelsesmæssige kvalifikationer. Tidligere var det fagligt dygtige medarbejdere, som blev ledere. Men fordi du er en god bager, er det ikke sikkert, at du bliver en god leder, siger HR-chef i Lantmännen, Helle Rasmussen. Stillingerne bliver slået op internt. Og i fremtiden bliver holdlederne og driftsassistenterne tilbudt mere uddannelse. – Det er vigtigt at udvikle lederne, så de

bedre kan fastholde medarbejderne og udvikle deres kompetencer. Derfor kører vi et projekt, som hedder »At lykkes i rollen som leder«, siger Helle Rasmussen.

Egen lederuddannelse Kvickly har sin egen uddannelse for mesteraspiranter inden for ferskvarer. Den er obligatorisk for at kunne blive mester. I fjor gennemførte 40 svende uddannelsen. Hvis man er bager-, slagtersvend eller delikatesseassistent i en af Coops butikker eller varehuse og har en mester i maven, skal man i første omgang henvende sig til sin mester. Vurderer mesteren, at man er egnet, bliver man bedømt af varehuschefen, fagchefen og HR-konsulenten, inden man kommer i gang med uddannelsen. – Vi udvikler også de mestre, vi har ansat, for at sikre, at de er i bevægelse fagligt og personligt, siger HR-chef i Kvickly, Bjarne Tost. Læs svarene fra flere virksomheder på www.nnf.dk/fagbladet. Klik på: Seneste blad

Fra tillidsmand til afdelingsmester TEMA. Når man går fra jobbet som tillidsmand til mester, skal man tænke på, både hvad man får, og hvad man siger farvel til, råder afdelingsmester Carl Hansen fra Danish Crown i Rødding. Af Astrid Westergaard | Foto Lene Esthave

»Hvem skal vi nu til at bakse med,« tænkte tillidsrepræsentant Carl Hansen på Danish Crown i Rødding, da han hørte, at afdelingsmesteren

havde sagt op. Det fik han snart en afklaring på. Kort tid efter blev Carl Hansen ringet op af produktionsdirektøren, som tilbød ham jobbet. – Det var ikke et mål for mig at blive leder. Jeg havde et fantastisk, udadvendt og udfordrende job som tillidsrepræsentant. Men jeg blev glad for at få tilbuddet og opfattede det som en anerkendelse af mit arbejde. Selv om jeg var ydmyg i forhold til opgaven, var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg kunne klare det. Jeg kendte jo produktionen, kollegerne, slagteriet og organisationen 100 procent, fortæller Carl Hansen. Når han besluttede sig for at sige ja, var det også, fordi han som afdelingsformand og tillidsmand havde prøvet lederrollen og trivedes godt

med ansvaret, indflydelsen og det at sætte dagsordenen. Og så kunne vinke farvel til bekymringen om, hvem der blev den ny afdelingsmester. Han var sikker på, at han og den nye tillidsrepræsentant kunne samarbejde, »gutterne« i afdelingen ville vide, hvem de havde med at gøre, og det gode arbejdsmiljø og den gode stemning kunne fortsætte i afdelingen.

God erfaring som tillidsmand Det er tre år siden, Carl Hansen sagde ja til lederjobbet. Inden da var han tillidsrepræsentant i seks år og samtidig afdelingsformand i NNF Rødding i fire år i sin fritid og blandt andet med i koncernsamarbejdsudvalget i Danish Crown.

NNF | NUMMER 7 | 2008

48-årige Carl Hansen er afdelingsmester på Danish Crown i Rødding og har været det i tre år. Indtil da var han tillidsrepræsentant i seks år, hvor han så det som sin vigtigste opgave at sikre et godt arbejdsmiljø for kollegerne, at skabe og bevare en god arbejdsplads og at hjælpe dem, som havde brug for hjælp.

Det første halve år kunne Carl Hansen godt mærke, at hans kolleger syntes, at det var lidt mystisk, at han nu var deres chef. Men han forandrede sig ikke, fordi han blev leder – »Hvorfor skulle jeg det?« – og da han som tillidsmand havde holdt arbejdsliv og privatliv adskilt, kunne han heller ikke nu beskyldes for at gøre forskel på folk. Som tillidsrepræsentant lærte han en masse, og noget af det kan han bruge i jobbet som leder, fx at tage de vanskelige samtaler, der altid vil være på en arbejdsplads. Han lærte også at sætte en dagsorden, at tage ordet og formulere sig, og han fik forståelsen af, hvordan de faglige organisationer og arbejdsmarkedet fungerer. – Det er især det at tage de vanskelige samtaler, jeg bruger som afdelingsmester. Det med at sætte dagsordenen og tage ordet i forsamlinger var mere aktuelt, da jeg var tillidsmand, siger Carl Hansen.

Verden er blevet mindre Som afdelingsmester har Carl Hansen fået en mindre udadrettet og mere forudsigelig arbejdsdag. Selv om han er glad for jobbet, lægger han ikke skjul på, at han savner lige netop de to ting i sin hverdag.

»Jeg er slagteriarbejder i bund og grund, uanset om jeg er tillidsrepræsentant eller afdelingsmester, og jeg vil give det råd videre, som min far gav mig: Husk, hvor du kom fra!« – Min verden er blevet mindre. I dag ligger min hverdag så fast, at jeg kan planlægge at nå i banken onsdag eftermiddag i næste uge. Det kunne jeg ikke, da jeg var tillidsmand, afdelingsformand og sad med i koncernens SU. Det kan jeg godt savne en gang imellem, indrømmer Carl Hansen og tilføjer, at det til gengæld er en fordel, at han har fået mere tid til familien og fritidsinteresser.

Tænk jer godt om Hans råd til dem, som overvejer at blive ledere, er, at de skal tænke på, både hvad de vælger til, og hvad de vælger fra. – Jeg tænkte ikke på, hvad jeg valgte fra, nemlig det udadvendte og faglige samarbejde, de spændende kurser, det at være med til kongres – det store netværk, man har i det faglige

arbejde i NNF. Det må jeg indrømme, at jeg savner i dag. Vel får jeg de kurser og den viden, der skal til, for at jeg kan passe mit daglige arbejde. Men det giver mig ikke udsyn til, hvad der sker ude i verden. Carl Hansen har mulighed for at gå videre med ledelse i Danish Crowns talentprogram, og han har da også tanker om at benytte sig af den mulighed. – Hvis jeg går ind i det program, får jeg mulighed for at søge job som fx driftsleder. Men jeg vil nok være mere fristet af et job inden for det faglige system, så jeg kan få den udadrettede del af jobbet tilbage, siger Carl Hansen.

Læs artiklen: Tillidsvalgte bliver gode ledere på www.nnf.dk/fagbladet. Klik på: Seneste blad

tema NNFere

er glade for bossen

Indflydelse og ansvar lokker – ikke lønnen TEMA. NNFerne vil være ledere, fordi de ønsker mere ansvar, indflydelse og varierede opga ver. Det er ikke højere løn, der lokker, viser ny undersøgelse. Af Astrid Westergaard | Foto Axel Søgaard

Fagbladet har spurgt 339 NNFere, om de ønsker et arbejde med ledelsesansvar. Det siger knap hver tredje mand ja til, mens lidt færre kvinder har ledelsesambitioner – nemlig knap hver fjerde. Det er ikke højere løn, flere goder og mindre fysisk arbejde, der motiverer folk til at ønske et lederjob. Det er muligheden for at få mere indflydelse, ansvar, flere interessante arbejdsopgaver og et mere afvekslende job, der lokker. Det gælder for både mænd og kvinder. Men det er kun hver tredje med leder ambitioner, der gør ledelsen opmærksom på det, og endda lidt færre, når det gælder kvin-

derne. Der er også flere mænd end kvinder, der tager på kurser i ledelse.

Ja tak til lederjob Johan Satterup Nissen, 26 år og på vej til svendeprøven som industrislagter, Danish Crown Sæby: – Jeg arbejder på at få en lederposition. Det gør jeg blandt andet ved at engagere mig i det arbejde, jeg går i gang med. Det er gået helt godt i uddannelsen, og jeg har lige nu et gennemsnit på over ti. Jeg lærer nye lærlinge op, og det giver også en god erfaring. Når jeg stræber efter et job med ledelsesansvar, er det, fordi der må være flere udfordringer i sådan et job. Jeg vil også gerne have mere i løn, og jeg vil ikke slide mig selv op ved at stå i produktionen i de næste mange år. Jeg gør den lærlingeansvarlige opmærksom på, at jeg gerne vil videre og uddannes til svineslagter og måske produktionstekniker og mestersvend. Og jeg oplever Danish Crown som god til at give mig muligheden og til at motivere mig til at gå videre.

– Jeg gør den lærlingeansvarlige opmærksom på, at jeg gerne vil videre, siger Johan Satte rup Nissen fra Danish Crown i Sæby. Han er ved at afslutte uddannelsen til industrislagter.

For eksempel er der ledere med, når vi er på lærlingetur. Det virker som et skulderklap, når en leder interesserer sig for, hvad jeg vil med mit arbejdsliv.

Nej tak til lederjob TEMA. Samarbejdet med ens kolleger tæller mest, når folk begrunder, hvorfor de ikke øn sker at være ledere. Selv om 51-årige John Elvin Jensen, tillidsrepræsentant på Gumlink i Vejle, har haft en ledelsesfunktion som kørselsforvalter i et tidligere job, svarer han kontant »Nej« på spørgsmålet om, hvorvidt han kunne tænke sig et lederjob. Hans begrundelse er, at man som mellemleder sidder i en klemme, som består af kollegerne på den ene side og ledelsen på den anden side. – Enten kommer du godt ud af det med medarbejderne og har ledelsen på nakken,

eller du kommer godt ud af det med ledelsen og har medarbejderne på nakken. Og når man som jeg har sagt goddag og farvel til 20 arbejdsledere over en periode på 20 år, fortæller det noget om, at jobbet er en svær balancegang, siger John Elvin Jensen. Hvis John Elvin Jensen skulle fristes til et lederjob, skulle det have et socialt perspektiv. – Det, du oplever som mellemleder, er, at du kun skal fokusere på at tjene så mange penge til virksomheden som muligt. I mit job som tillidsrepræsentant synes jeg sommetider, at jeg har større mulighed for at påvirke arbejdsforholdene, end en arbejdsleder har, så på en måde giver jobbet som tillidsmand mig det, jeg godt kan lide; mulighed for at arbejde socialt og for at have indflydelse på arbejdet. En højere løn kan ikke få mig over i

et lederjob. Penge er gode nok, men de er ikke alt! Læs svarene fra flere NNFere på www.nnf.dk/fagbladet sammen med artiklen: Vil du være leder?

Få flere gode råd og læs mere på www.nnf.dk

NNF | NUMMER 7 | 2008

ajour Mod alle odds har det økologiske landsbymejeri i Thise ved Roslev været i stand til både at produktudvikle, skabe nye markeder og udvide antallet af arbejdspladser. Og det selv om mejeriet ligger i et meget udsat marginalområde. Netop den indsats har EU påskønnet med forskellige former for tilskud i årenes løb. Senest har mejeriet fået cirka tre millioner kroner i tilskud til en udvidelse, der fordobler produktionsarealet og produktionskapaciteten, og som har kostet cirka 180 millioner kroner. EUs landbrugskommissær Mariann Fischer Boel foretog da også den officielle indvielse af Thise Mejeris nye tilbygning. Hun er imponeret af mejeriets rolle som vækstmotor i et område, som ellers trues af erhvervs- og beskæftigelsesmæssig stagnation. – Thise Mejeri levendegør som få Danmarks og EUs ambitioner for udviklingen i landområder-

ne. Mejeriet leverer vækst, der er baseret på økologi og bæredygtighed, innovation med den højeste kvalitet for øje samt lokalt medejerskab, fastholdelse af lokale arbejdspladser og et unikt lokalt engagement, sagde Mariann Fischer Boel til lejligheden. Politisk signal Salgsdirektør Mogens Poulsen fra Thise Mejeri er glad for det store skulderklap fra EU. Han ser det som et politisk signal fra landbrugskommissæren om, at hun gerne støtter virksomheder i yderområder. – Vi har bevidst valgt at investere her i Thise, fordi vores identitet er den lokale forankring. Ud fra en økonomisk rationel betragtning var det måske mere fordelagtigt at investere i for eksempel en tappeterminal tættere på motorvej E45, siger han. Mogens Poulsen er glad for, at mejeriet i de seneste år har skabt en del arbejdspladser, og

Foto: Søren Palmelund

EU-kommissær: I er en vækstmotor der vil fortsat komme nye til, efterhånden som produktionen stiger. En del af den nye investering er brugt til ny teknologi og robotter, som vil tage sig af det tunge ensformige arbejde, og på kort sigt har det kostet nogle få arbejdsfunktioner. Vores interesse NNFs forbundssekretær Poul Erik Faarkrog er stor tilhænger af flere spillere på mejerimarkedet af hensyn til både forbrugere og konkurrenceevne. – I dag vil forbrugerne have mangfoldighed, og hvis vi ikke kan levere den i Danmark, kommer den automatisk fra udlandet. Derfor er solstrålehistorien i Thise i vores egen interesse, for den tvinger også de større mejerier til at skærpe opmærksomheden om produktudvikling, siger han. Poul Erik Faarkrog er også positiv, når det drejer sig om ny teknologi. – Vi har en interesse i at ned-

EUs landbrugskommissær Mariann Fischer Boel gæstede Thise Mejeri i begyndelsen af september i forbindelse med indvielsen af en ny tilbyning.

bringe ensidigt gentaget arbejde, og der behøver ikke være et modsætningsforhold mellem ny teknologi og antallet af arbejdspladser. Mejeriet bliver mere konkurrencedygtigt med ny teknologi, og det vil på sigt medføre flere arbejdspladser. Derfor ser jeg ny teknologi som en fordel for alle, siger han. Hove

?\i \i 8ee\ ;fik\ f^ JfÔ\% Kf X] [\ )0+%)++ mè[\i\ ` [\e ep\jk\ k`c]i\[j_\[jd cè^ Ei% ( ` ble[\k`c]i\[j_\[ @ ;XedXib Yc`m\i ble[\k`c]i\[j_\[\e _fj ]fij`biè^jj\cjbXY\ie\ le[\ijµ^k \e ^Xe^ fd i\k% Le[\ijµ^\cj\e ]fi\kX^\j X] lX]$ _é^`^\ \bjg\ik\i ]iX ?Xe[\cj_µajbfc\e ` wi_lj% ;\ j`[jk\ ]\d i ` ki´b _Xi 8cbX mle$ [\k% ;\k \i m` eXklic`^m`j jkfck\ fm\i% D\e [\ \^\ekc`^\ mè[\i\ \i af ble[\ie\% <eb\c_\[ f^ ^\ee\djbl\c`^_\[ \i eµ^c\e k`c k`c]i\[j_\[ ?mX[ jbXY\i j \e k`c]i\[j ble[\6 =c\i\ kè^ \]k\i mfi\j d\eè^% =µijk f^ ]i\dd\jk _Xi 8cbX ]fij`biè^\i# [\i gXjj\i ^f[k k`c [\e \eb\ck\ ble[\% ;\jl[\e _Xi m` jkfi ]fblj g bfekXbk\e d\[ mfi\j ble[\i%

M\cl[[Xee\[\ i [^`m\i\ 8cc\ mfi\j m\cl[[Xee\[\ i [^`m\i\ j`[[\i _m\i [X^ bcXi k`c Xk _aćg\# d\e \k jd`c ` k\$ c\]fe\e ^µi [\k `bb\ Xc\e\% ;\ m\[ j\cm]µc^\$ c`^ Xck _mX[ [\ jbXc m`[\ fd ]fij`biè^# d\e ]µijk f^ ]i\dd\jk ]fijk i [\ Xk ^µi\ ]fij`b$ iè^ e\dd\i\ Xk ^\ee\djbl\% =Xbk`jb bcX$ i\j e´jk\e Xcc\ ]fij`biè^jjX^\i d\[ YXi\ k fgbXc[% Cp[\i [\k \eb\ck# \i m` ble ^cX[\ ]fi [\k% K`c]i\[j\ ble[\i ]figc`^k\i 8k m` ]fi ]\dk\ i ` ki´b _Xi [\ d\jk k`c]i\[j\ ble[\i# fg]Xkk\i m` jfd \k Y\m`j g # Xk m` c\m\i fg k`c mfi\j d cj´keè^\i fd Xk ^µi\ ]fij`biè^ \eb\ck f^ ^\ee\djbl\c`^k% M` m\[ [\k ]figc`^k\i# j [\k m`c m` j\cm]µc^\c`^ ^µi\ Xck ]fi Xk c\m\ fg k`c ]i\dfm\i% Iè^ .' () (+ (- \cc\i b`^ è[ g XcbX%[b

d\[c\d iX Y Xk

8cbX \i b i\k jfd mè[\i ` ;Xejb Ble[\ @e[\bj# ;B@# jfd \i \e f]ÔZ`\c d cè^ X] ble[\k`c]i\[j_\[\e ` ]fij`biè^jYiXeZ_\e%

De lediges

travle hverdag DAGPENGE. Det hænger Hanne Kjeldahl fra Holstebro langt ud af halsen at skulle søge fire steder hver uge og konstant stå til rådighed for at få dagpenge – og dét, selv om hun har et vikarjob. Af Flemming Hove | Foto Søren Palmelund

Det er et fuldtidsjob at være arbejdsløs. Det kan mange ledige NNFere skrive under på. Blandt andre Hanne Kjeldahl fra Holstebro ved, hvor meget det kræver at leve op til velfærdsreformens opstrammede regler om, at ledige skal være aktivt jobsøgende og kunne dokumentere det for at få dagpenge. Samtidig skal de konstant stå til rådighed. Hvis de siger nej til

et jobtilbud, får de karantæne. Hanne Kjeldahl, 40, er enlig mor og har været ledig, siden hun i sommer var nødt til at sige sit job på Orlik Tobacco Company op, fordi hun ikke kunne få aftenarbejde og børnepasning til at passe sammen. – Det er altså at tage fis på folk, at man skal sende fire ansøgninger hver uge. Det betyder jo, at man jævnligt bliver nødt til at søge job, som man krydser fingre for, at man ikke får. Så er spørgsmålet, hvem der snyder hvem. Men det gælder om at have ryggen fri og opfylde reglerne. Jeg har selv det princip, at jeg bruger mandagen til at få ansøgningerne sendt ud, for så skal jeg ikke spekulere på det resten af ugen, fortæller Hanne Kjeldahl.

Tåbeligt Da hun havde meldt sig ledig efter at have sagt sit job på tobaksfabrikken op, ringede hun rundt

til forskellige børnehaver i håb om at få et job. Og det lykkedes hende at få et vikarjob, men hun skulle fortsat have suppleret sin indtægt op via dagpengesystemet. – Det betyder, at jeg fortsat skal sende ansøgninger og stå til rådighed, hvis en arbejdsgiver har et job. Det kan medføre, at jeg må sige mit vikarjob op, fordi jeg ikke må sige nej til et fuldtidsjob. Det er fuldstændigt tåbeligt, for det må da være bedre at komme ud og arbejde end at sidde og glo derhjemme. Jeg ved ikke, hvad regeringen tænker, siger Hanne Kjeldahl. Hun er i den lykkelige situation, at hun har en computer og kan bruge den til at se jobopslagene og sende e-mails. Desuden ringer hun uopfordret til arbejdsgivere for at høre, om der er et ledigt job. Men hun ved, at mange ledige kolleger ikke er i samme situation og har problemer med at betjene en computer.

Gør grin med os Det er en travl tilværelse at være på dagpenge. Hanne Kjeldahl bruger mange timer på både at søge job og undersøge, om nogen har brug for hendes arbejdskraft.

– Problemet er bare, at mange job er urealistiske for mig at søge, fordi jeg ikke har de nødvendige kvalifikationer. Det kan for eksempel være et lagerjob, hvor man kræver truckkort. Det har jeg ikke, men jeg kunne godt finde på at tage nogle kurser og dygtiggøre mig. Men generelt synes jeg, at det er at gøre grin med folk at tilbyde job, som de ikke kan søge, siger hun. – Endelig er man forpligtet til at søge i et geografisk stort område, men det giver sig selv, at man søger de job, der er tættest på. Så når alt bliver lagt sammen, går der mange timer med både at søge job og undersøge, om nogen har brug for ens arbejdskraft. Det hænger mig ud af halsen, og jeg håber snart at få et fuldtidsjob, siger Hanne Kjeldahl. Læs også side 47, Fagligt Talt.

NNF | NUMMER 7 | 2008

Hanne Kjeldahl bruger lang tid ved sin computer for at sende ansøgninger, se jobopslag og sende e-mails.

Der er for få job Der er ikke det antal job til ufaglærte ledige, som arbejdsgiverne påstår. Det har tiden lært NNF Holstebros vicekasserer, Gitte L. Burmølle Markusen. Hun mener, at nogle job – på for eksempel to timer om ugen – simpelthen er urealistiske at søge for de ledige. Hun har også oplevet, at jobopslag har været alt for gamle, og det er ikke rimeligt. – Hvis der ikke har været jobopslag nok til fire ansøgninger, skal de ledige ifølge reglerne kunne godtgøre det over for a-kassen. Vi kan jo se folks kvalifikationer, og vi skal tjekke, om det er rigtigt. De ledige skal søge bredt, selv om et job ligger uden for deres faglige område, og de må ikke søge det samme sted uge efter uge. Desuden skal de søge job, som de kan nå frem

til i løbet af halvanden time med offentlige transportmidler, og det forskrækker mange, siger hun. Manglen på en computer eller kendskab til at bruge den er et problem for nogle, og dem prøver Gitte Markusen og a-kassens folk at hjælpe bedst muligt. – Vi har en computer i afdelingen, der er beregnet til medlemmerne. Vi hjælper dem i gang med at bruge den, så de for eksempel kan registrere sig hver syvende dag, oprette et CV på nettet og holde den opdateret samt tjekke, om arbejdspladser har brug for netop deres arbejdskraft, siger hun. Et andet praktisk problem er, når de ledige ikke har egen bil. Dem er NNF-afdelingen nødt

»Mange ledige er trætte af at skulle søge fire gange om ugen og hele tiden stå til rådighed.« Gitte Markusen

til at hjælpe med råd og vejledning, hvis de søger – og får – job, det ikke er muligt at komme frem til med offentlige transportmidler. Overordnet synes Gitte Markusen, det er i orden, at a-kassen er forpligtet til at anvise og formidle job til de ledige, holde CV-samtaler, rådighedssamtaler og hjælpe dem med at være aktive, når de søger job. – Personligt synes jeg, der er sket en hård opstramning, men det er nødvendigt at følge de

nye regler, for ellers risikerer man at miste retten til dagpenge. Vi hører fra mange ledige, at de er trætte af at skulle søge fire gange om ugen og hele tiden stå til rådighed, selv om de har et vikar- eller løntilskudsjob. De føler sig mistænkeliggjorte, og jeg har hørt fra flere arbejdsgivere, at de ikke orker den stigende mængde af uopfordrede ansøgninger. Derfor påpeger flere i deres annoncer, at det er nytteløst at søge, hvis ikke man opfylder kravene, siger hun.

Lidt i overkanten Kravet om, at ledige skal sende fire ansøgninger hver uge for at få dagpenge, kan tydeligt mærkes hos arbejdsgiverne i Nordvestjylland. Og flere synes nok, at fire ansøgninger hver uge er lidt i overkanten. Bageriet Max i Holstebro kalder situationen for lidt af et gedemarked. Bageriet kan tydeligt mærke en stigning i antallet af ansøgninger, og da man har det princip at give alle et svar, tager det ekstra tid at maile, skrive breve eller give svar over telefonen. Også Arla Flødeost i Holstebro har registreret en stigning. Mejeriet får fire-fem personlige

henvendelser om dagen, og desuden får man et par stykker med post om ugen. Polar Is i Thisted er en attraktiv virksomhed, der arbejder meget sæsonbetonet. – Det er forholdsvis let at gennemskue, hvem der gerne vil have arbejde, og hvem der bare søger, fordi de skal. Men mange ringer for at høre, om vi har job, og vi har fysiske henvendelser hver dag. Desuden får vi en del ansøgninger på mail via vores hjemmeside. Det tager ekstra tid at behandle ansøgninger, og jeg har ondt af alle dem, der skal søge for at få dagpenge. Det er i mine øjne, som om der er sået mistillid til de ledige, og det er ikke rimeligt, siger

ismester med ansvar for personalet, Niels Peter Josefsen. Thise Mejeri i Salling har fået »sindssygt mange« ansøgninger, og det skyldes ikke mindst, at slagterierne både i Skive og på Mors er blevet lukket. Mejeriet har en database, hvor alle ansøgninger registreres, og generelt opfordrer man ansøgerne til at møde op personligt. – Vi tager os tid til at behandle alle ansøgninger, og alle har ret til en anstændig behandling. På grund af slagterilukningerne har vi taget ca. syv tidligere slagteriarbejdere ind som erstatninger for nogle af de unge, som kun er her i en kortere periode, fortæller driftsleder Nick Nørby.

NNF | NUMMER 7 | 2008

www.kogp.dk

FåFåret rettiltilmere mere

rabat rabat kredit kredit frihed frihed

VilVil dudu have have det det rette rette supplement supplement tiltil Dankortet? Dankortet? ( cj& a ghj]ll]dk]k_]Zqj ( cj& a ghj]ll]dk]k_]Zqj ( cj& a jk_]Zqj ( cj& a jk_]Zqj ( cj& a ^YclmjY_]Zqj ( cj& a ^YclmjY_]Zqj ( cj& a j]fl]j ( cj& a j]fl]j a gh lad -* \Y_] a gh lad -* \Y_] J YZYl a e]j] ]f\ )&((( JYZYl a e]j] ]f\ )&((( Zmlacc]j Zmlacc]j E ]\d]ekcgjl lad \al E]\d]ekcgjl lad \al ^Y_^gjZmf\ ^Y_^gjZmf\ G n]j *- eaddagf]j Zjm_k% Gn]j *- eaddagf]j Zjm_k% kl]\]j n]j\]f gn]j kl]\]j n]j\]f gn]j

LO Plus LO Plus har har forhandlet forhandlet endnu endnu en god en god aftale aftale hjem hjem til fagfortil fagforbundets bundets medlemmer. medlemmer. Nemlig Nemlig et kort, et kort, somsom du kan du kan bruge bruge til til at betale at betale medmed i både i både Danmark Danmark og udlandet. og udlandet. Vi kalder Vi kalder det det et et LO Plus LO Plus Guldkort. Guldkort. Kortet Kortet har har en masse en masse fordele, fordele, somsom du ikke du ikke får med får med andre andre kort.kort. Bestil Bestil kortet kortet i dag. i dag. Det Det koster koster ikkeikke noget noget at fåateller få eller betale betale med. med. MenMen det det er rart er rart at have at have i baghånden, i baghånden, når når du er dupå er ferie på ferie ellereller måske måske får uventede får uventede udgifter udgifter – og– så og giver så giver kortet kortet dig dig rabat rabat i i mere mere endend 1.000 1.000 butikker butikker i hele i hele Danmark. Danmark. LO Plus LO Plus Guldkort Guldkort knyttes knyttes ikkeikke sammen sammen medmed din lønkonto, din lønkonto, og er ogetergodt et godt supplesupplement ment til Dankortet. til Dankortet.

Bestil Bestil ditdit kort kort på på www.loplus-guldkort.dk www.loplus-guldkort.dk EllerEller send send en SMS en SMS medmed LOPLOP og din og din e-mailadresse e-mailadresse til 1231. til 1231. Så sender Så sender vi dig vi dig mere mere information information om om kortet. kortet. (Det(Det koster koster almindelig almindelig SMSSMS takst). takst).

Årlige Årlige omkostninger omkostninger i procent i procent er 18,4 er 18,4 %: gælder %: gælder ved ved udnyttelsen udnyttelsen af kreditten af kreditten efterefter den den rentefri rentefri periode, periode, uanset uanset beløb, beløb, f.eks. f.eks. 1.000, 1.000, 5.000, 5.000, ellereller 10.000 10.000 kr. kr.

Smækker whisky hos landsbyslagteren DEN GODE SMAG. Selv om Jens Thisted nærmer sig 70 år, har han ikke i sinde at lægge slagterkniven. Han arbejder hos sin hustru Inge, der driver en slagterbutik langt ud over det sædvanlige. Af Claus Gjedsig | Foto Henrik Bjerg

Da Jens Thisted fyldte 67 år, mente han, at det var på tide at stoppe med at arbejde på Danish Crown i Grindsted. Da havde han været inden for faget siden 1962, hvor han begyndte på Ansager Andelsslagteri i det midtjyske. Men selv om Jens Thisted i december fylder

70 år, så har han ikke tænkt at lægge slagterkniven fra sig. I alle tilfælde ikke foreløbig. Jens arbejder nemlig hos sin hustru, Inge Thisted, 68, der driver en meget speciel slagterforretning i landsbyen Ansager: Smagsgalleriet. – Hovedvægten er lagt på slagtervarerne, men ellers får smagsløgene lov til at spille på hele galleriet. Kunderne skal meget gerne have en oplevelse, når de kommer her. Vi har selvfølgelig de gængse slagtervarer, men Inge er også mester for en masse specialiteter. Hendes rullepølse er således kendt i miles omkreds, fortæller Jens, mens han er i gang med at udskære dagens leverance af gris. I Smagsgalleriet får man nemlig frisk grise-, kalve- og oksekød flere gange om ugen, købt på små private slagterier. – Så ved vi, nøjagtig hvad vi får og betaler for, siger Jens.

Nå dine mål

Specialiteter fra Italien, blandt andet syltede citroner og pærer.

Inge er uddannet idrætslærer og sygeplejerske, men i begyndelsen af 80’erne sadlede hun totalt om. – Man skal ikke blive hængende i sit fag, hvis man er kørt træt. Så skal man videre. Gå efter drømmene. Sætte sig nogle mål. Og så ellers arbejde bevidst efter at nå dem – også selv om alle andre trækker på skuldrene og ryster på hovedet, siger Inge, der ærligt indrømmer, at hun ikke kendte en klap til udskæringer, da hun første gang stod i det tidligere slagteriudsalg på Torvet. Men øvelse gør mester. Inge er selvlært og har i årenes løb skabt en forretning, hvor smagsløgene for alvor kan komme på overarbejde. Eksempelvis har Inge – og efterhånden også Jens – en passion for whisky. Ikke almindelig slavewhisky, som er på til-

bud i den lokale brugs. Men whisky, der virkelig smager af navnet. I Smagsgalleriet har man således whisky, som er langt over 60 år gammel, samt rom og cognac i samme genre. Og så er der selvfølgelig de udsøgte rødvine, som man ikke finder ret mange andre steder.

En tur i baren Kunderne skal ikke nøjes med at snuse til proppen. Inge og Jens har indrettet en lille bar i hjørnet ved indgangen, hvor man kan smage på de liflige og smækre dråber. Og så er der selvfølgelig de fine hjemmelavede chokolader, den håndlavede sæbe, de specielle olier og eddiker samt de mange specialiteter, som kan få en gourmet på tur fra Torvet i Ansager til drømmeland. Det hører til sjældenhederne, at en slagterbutik udvikler sig til et smagsgalleri. Og det er næsten kun i fantasien, at man finder en gammel NNFer i sådanne omgivelser i en landsby. Men altså ikke i Ansager, hvor kunderne gerne kommer langvejs fra.

Har det godt – Man skal ikke regne på timelønnen, men se det i en sammenhæng. Det primære er, at vi har det godt med det, vi arbejder med. At der er tid til at snakke med kunderne om alt mellem himmel og jord. Og selvfølgelig give et par gode råd. Så har man det godt, når man vågner til en ny dag – og træt går til ro, siger Jens, der – mens han arbejdede på slagteriet – gerne tog en tørn i Smagsgalleriet tidligt om morgenen, før han skulle på arbejde. – Men om aftenen arbejder vi ikke. Så er vi gerne ude at smage lidt på de kulturelle fristelser, der er i det midtjyske. Og vi går da ikke af vejen for at tage et enkelt glas whisky. Man skal jo kende til det, man sælger, siger Jens. NNF | NUMMER 7 | 2008

Inge og Jens Thisted har indrettet en lille bar i et hjørne af utikken. Her kan kunderne smage whisky, cognac og rom. b Ægteparret tager også gerne selv en skål mod dagens slutning.

De seks sikkerhedsrepræsentanter fra DCI gør, hvad de kan for at smitte kollegerne med begejstring. Fra venstre er det Heidi Nielsen, Berit Neigaard, Lene Jensen, Stine Johansen, Kirsten Mathiasen og Pia Jørgensen.

Hvorfor er de dog så glade? SYNLIGE SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER. På DCI i Nr. Snede arbejder der seks kvindelige humørspredere. Og nu har de fået kursusbevis på, at de er synlige sikkerhedsrepræsentanter. Af Astrid Westergaard | Foto Thomas Søndergaard

Sammen med 36 andre sikkerhedsrepræsentanter fra NNFs afdelinger i Horsens og Vejle har seks begejstrede kvinder gennemgået et kursus i synlighed og anerkendende kommunikation med coaching, krop og komik som en del af »Projekt synlighed«. Alle seks er i dag enige om, at kurset har

gjort en positiv forskel for dem, så de er blevet mere synlige i hverdagen på DCI i Nr. Snede. De i alt 42 kursister udgør over halvdelen af samtlige sikkerhedsrepræsentanter i de to NNFafdelinger. Derfor vil deres erfaringer fra kurset kunne mærkes positivt på masser af arbejdspladser i området. Og det glæder faglig sekretær Flemming Sørensen fra NNF Horsens sig meget over. Han er primus motor i arbejdsmiljøarbejdet i Horsens og i udviklingen af »Projekt synlighed«, som indeholder kurset om synlighed og skal være med til at sætte fokus på sikkerhedsrepræsentanternes betydning for både medarbejdernes og virksomhedernes trivsel.

Bliv kendt for det gode At der var brug for sådan et kursus, blev klart på

den årlige arbejdsmiljøkonference i Horsens, hvor sikkerhedsrepræsentanterne efterspurgte redskaber til at blive mere synlige. De redskaber har underviser og chefkonsulent Steen Lund Hansen udstyret kursisterne med. De består blandt andet i, at sikkerhedsrepræsentanterne skal arbejde på at blive kendt på gode resultater og ikke bare ulykker og problemer. Og så har han trænet deltagerne i at være positive og anerkendende i deres måde at omgås kolleger og ledelse på; altså at fokusere på muligheder frem for problemer. – Vi er opdraget til problem- og man geltænkning, men vi skal tænke i ressourcer og værdier. Når man træder ind ad den dør, ser verden pludselig anderledes ud, sagde Steen Lund Hansen på den afsluttende kur susdag. NNF | NUMMER 7 | 2008

»En kollega kom hen og brokkede sig over, at en anden kollega var længe om at læsse varer. Så røg det ud af mig: Tænk på alle de gange, din kollega har været hurtig om det, kan denne ene gang så vælte hele huset? Nåh nej, svarede min kollega, og jeg tænkte: Hvor kom det Kurset har virket To af sikkerhedsrepræsentanterne fra DCI, Kirsten Mathiasen og Lene Jensen, fortæller her, hvordan de allerede helt konkret har brugt erfaringerne fra kurset på deres arbejdsplads i Nr. Snede. De seks sikkerhedsrepræsentanter fik i en periode lov til at gå i T-shirts, som fortalte, at de arbejder på DCI med begejstring. Og så indbød de kollegerne og ledelsen til peptalk og leg i tre kvarter, hvor de satte fokus på alt det positive, der er at sige om arbejdspladsen og kollegerne. Alle skulle skrive et positivt ord om DCI på en seddel, og sedlerne blev hængt op på virksomheden. Kollegerne blev også sat i gang med nogle lege, som fik smilet frem, og endelig skulle man fortælle noget positivt om sig selv til en kollega. – Der bredte sig hurtigt en god stemning, og mange har bagefter sagt, at det var en god oplevelse. Vores mål er at skabe mere humor i hverdagen, og jeg synes, at vi er på vej. Det er mærkbart, at flere smiler til os, når de møder »os i de grønne huer«, siger Lene Jensen.

disponeret for at begå fejl og komme til skade, når man føler overskud. – Når du er glad, har du mere energi til at klare jobbet og til at tage vare på både dig selv og dine kolleger, siger Kirsten Mathiasen. I det daglige sikkerhedsarbejde vil Lene Jensen bruge den anerkendende kommunikation, altså sige tingene på en positiv måde. – Hvis der er noget, jeg gerne vil have ændret, har jeg lært at sige det på en måde, så folk også får at vide, hvad de gør godt. Hvis folk er glade, når man har afsluttet samtalen, er chancen for, at de vil ændre på noget, meget større, end hvis de synes, at jeg er en idiot, siger Lene Jensen – med et smil. – På vores hold har vi aftalt, at vi hver især vil fortælle en positiv historie, når vi har vores møder hver 14. dag. For det gælder om at holde fast og gøre den positive tænkning til noget naturligt i hverdagen, siger Lene Jensen.

lige fra? Den positive tænkemåde har simpelthen sneget sig ind hos mig under kurset her, så jeg åbenbart bare tænker sådan!« En kursusdeltager

Læs også side 30. Læs også Fagbladet for NNFere nr. 2/08.

Overskud og færre uheld Ud over at det selvfølgelig er dejligt med flere smil på arbejdspladsen, er de to sikkerhedsrepræsentanter også sikre på, at man er mindre

Tilbud om kursus til tillidsrepræsentanter NNF Horsens udbyder et tilsvarende kursus for tillidsrepræsentanter i Horsens- og Vejle-afdelingerne. Kurset er skræddersyet til de behov, man har som tillidsrepræsentant. Kurset vil forløbe i november og december.

ajour NNF skaffer 220.000 kroner til medlem En NNF-bager opdagede pludselig, at der ikke var blevet indbetalt en eneste krone på hans pensionsopsparing, selv om arbejdsgiveren havde trukket lønmodtagerandelen af pensionsindbetalingen. Efter flere møder med arbejdsgiveren og dennes organisation har NNF sørget for, at både den manglende pension og renters renter nu bliver udbetalt til manden. Sagen får Lone Krydsfeldt fra NNF København til igen at opfordre alle til at tjekke deres lønsedler: – Selv om man har en god og venlig arbejdsgiver, så kan der ske fejl. Og den her sag viser, at det altså ikke er nok at holde øje med den månedlige lønseddel – man skal også huske at tjekke årsopgørelsen. Og hvis der er den mindste usikkerhed, er man altid mere end velkom-

men til at kontakte sin lokalafdeling. Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. NNF-forbundssekretær Flemming Mogensen konstaterer, at der bliver flere mere alvorlige sager. – Vi kan se, at udviklingen går i retning af mere voldsomme sager. I takt med at pensionen udgør en stadig større del af lønnen, bliver de beløb, medlemmerne bliver snydt for, også større. Mange steder får medarbejderne mere end 12% i pension, og så er det altså rigtig mange penge hver eneste måned. Det betyder også, at det altså ikke er nok at holde øje med, om lønsedlen passer – man skal også hele tiden tjekke, om der bliver indbetalt den korrekte pension, siger Flemming Mogensen. Læs hele historien på www.nnf.dk emg/-sf

Ekstra lønstigning til mejeripersonalet Mejeripersonalet, der er ansat på fællesoverenskomsten mellem NNF, 3F, DMF og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, kan se frem til lidt ekstra i lønningsposen. Der er nemlig blevet indgået en aftale om takstregulering for mejeripersonale og chauffører, og det betyder en lønstigning på 3,57 kroner i timen pr. 1. oktober 2008. Lønstigningen kommer oven i de lønstigninger, der blev aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne tidligere på året. Forbundssekretær i NNF Poul Erik Faarkrog er tilfreds med lønstigningen: – Det er jo rigtig glædeligt for medarbejderne, at de får ekstra at gøre godt med. Det havde vi også forventet, så jeg kan kun være tilfreds, siger han. emg

Ny rekord, men lav vækst vil presse arbejdsmarkedet Arbejdsløshedstallet for juli 2008 viste endnu et fald på 1.800 fuldtidspersoner. – På trods af at faldet i arbejdsløsheden har været langt kraftigere end ventet, fastholder vi, at der vil ske en vending på arbejdsmarkedet i 2. halvår 2008. Årsagerne til dette er den negative vækst, vi har haft i både 4. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008, den negative produktivitetsudvikling sidste år samt de fremadrettede sløje vækstudsigter, siger økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Frederik I. Pedersen, og fortsætter: – Hvis arbejdsløsheden begynder at stige stærkt igen, mener vi, at regeringen bør gribe ind med modgående tiltag som f.eks. fremrykning af offentlige investeringer i nedslidte skoler og infrastruktur. Samtidig skal den aktive arbejdsmarkedspolitik op i et højere gear, end tilfældet er nu. I AE Rådets analyse ses desuden på, om en af årsagerne til den lave arbejdsløshed skal findes i en faldende arbejdsstyrke og udviklingen i aktiveringen af dagpengemodtagere i henhold til regeringens nye prognose. AE

d u b l i t s e r g n Specielle ko e r e ’ F N N l i kun t FREDAG TIL SØNDAG Fredag Kl. 14.00 ankomst Kl. 18.00 2-retters menu Overnatning i dobbeltværelse

LØRDAG TIL SØNDAG

Lørdag Kl. 07.00-10.00 Morgenbuffet Kl. 12.00 Frokost Kl. 15.00 Kaffe/te med kage Kl. 19.00 3-retters menu Overnatning i dobbeltværelse Søndag Kl. 08.00-11.00 Brunch Kl. 10.00 afrejse

erson Pris pr. p relse æ v lt i dobbe

. 1.060,00

is 1.340,Normalpr

rson Pris pr. perelse i enkeltvæ

5,00 kr. 1.3ris21.6 75,Normalp

www.pinenhus.dk

Lørdag Kl. 14.00 ankomst Kl. 15.00 kaffe/te med kage Kl. 19.00 3-retters menu Overnatning i dobbeltværelse Søndag Kl. 08.00-11.00 Brunch Kl. 10.00 afrejse

erson Pris pr. p relse æ i dobbeltv

0,00 kr. 62 pris 775,Normal

rson Pris pr. perelse i enkeltvæ

0 kr. 78ris0,0 975,Normalp

NNF | NUMMER 7 | 2008

Pinen 3 • 7870 Roslev • Tlf. 97 73 18 99 • Fax 97 73 20 50 • Mail: pin@pinenhus.dk

Velkommen til

NNFs kongres 2008 – og tak for denne gang Af Sven Fechner | Foto Hanne Loop

NNFs 8. ordinære kongres er løbet af stablen fra den 16. til 19. september i Aalborg Kongrescen ter. Og når NNFerne læser dette fagblad, er den allerede historie. I skrivende stund er forbundet gået i gang med at føre kongressens vedtagelser ud i livet.

Kongressen har – efter behørigt forarbejde – for muleret og vedtaget et nyt NNF. Det var kon gressens opgave at blåstemple den modernise ring af hele organisationen, som skal gøre NNF til den førende faglige organisation på fødevare området fremover. På de kommende sider kan læseren dykke ned i nyheder og indtryk fra og omkring kon

gressen. Der er glimt af taler og debat. Der er billeder af særlige begivenheder. Og vi præsen terer resultatet af valget til forbundets tillids poster. Vil man vide mere, er det bare med at gå på nettet og skrive www.nnf.dk/kongres i adres selinjen. Så er der endnu flere informationer og levende billeder.

NNFs KONGRES 2008 NNF foreslår oprettel sen af et fødevare politisk kartel – Der er behov for samling af lønmodtagernes synspunkter på fødevareområdet. I dag er NNF et vigtigt talerør. Men der er også andre fagforbund, der har medlemmer inden for fødevareområdet. Sådan sagde forbundsformand for NNF Ole Wehlast, da han i Aalborg lagde op til oprettelsen af et fødevarepolitisk kartel. – Vi tror, det kan blive en styrke, hvis vi på tværs af de enkelte forbund og på tværs af hovedorganisationerne kan danne et fødevarepolitisk kartel, der kan koordinere det erhvervspolitiske arbejde, og som kan være med til at udvikle fælles erhvervspolitiske strategier. Ole Wehlast vil nu tage initiativ til at samle de forbund i LO, FTF og AC, der har interesser på det fødevarepolitiske område. Mulige deltagere i et fødevarepolitisk kartel er Dansk Mejeriingeniør Forening, Jordbrugsakademikerne, Den Danske Dyrlægeforening, Foreningen af Danske Inseminører, Kost & Ernæringsforbundet, Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer, Den grønne gruppe i 3F. emg

Hamskifte til et moderne fødevareforbund KONGRES & NYT NNF. NNF har i godt to år været i gang med forberedelserne til modernisering til et nyt fødevareforbund. Nu har kongressen sat punktum for forarbejdet: Fødevareforbundet NNF er sat på skinner. Og dannelsen af et fø-

Børsting: NNF er frontløber

devarepolitisk kartel er en mulig vision. Foto: LO

– Jeg er utrolig glad på jeres vegne over, at I i dag er nået så langt, at I kan præsentere kongressen for det endelige udspil for et nyt NNF. Især fordi I på flotteste vis understreger og fremhæver, at kontakten til det enkelte medlem fortsat er det vigtigste i jeres arbejde. Det er og bør være kernen i vores arbejde. Det har I som forbund altid været jer meget bevidst. – I påtager jer med Nyt NNF rollen som frontløber, når det gælder udvikling af medlemsdemokratiet. Som de første i fagbevægelsen vil I nu afsætte fire pladser i hovedbestyrelsen til tillidsrepræsentanter. Den slags går rent ind i mit gamle tillidsmandshjerte, sagde LO-formanden. Harald Børsting slog fast, at det vigtigste i et fagforbund er tillidsrepræsentanterne. Og det er ude på arbejdspladserne og blandt medlemmerne, at fagforbundene vinder land. emg/-sf

Af Sven Fechner | Foto Hanne Loop

Nu er det alvor: NNF er på forandringskurs. Allerede på kongressen i 2004 blev det vedtaget at se NNF efter i sømmene og iværksætte en slankning. Efter følgende skete der en større omstrukturering af hele organisationen. Siden efteråret 2006 har seks for skellige arbejdsgrupper arbejdet hårdt for at finde frem til den bedste måde at opbygge et nyt NNF på. Resultatet, som er vedtaget på den netop af sluttede kongres, er en nyorientering af forbundets organisationsstruktur. Den vil kunne mærkes overalt i organisationen og ikke mindst blandt forbundets medlemmer. Nyt NNF handler helt overordnet om tre ting: n At få medlemmerne og serviceringen af dem endnu mere i fokus. n En ny måde at arbejde sammen på, hvor tillidsre præsentanternes placering i organisationen bliver mere central. n En ny struktur med færre afdelinger. Baggrunden for overhovedet at iværksætte dette store stykke arbejde skal findes i flere forhold. Et af de væsentlige er, at NNF mister medlem mer. Det er et kendt faktum, at der er – og bliver – færre beskæftigede i fødevaresektoren end hidtil. Virksomhedslukninger, rationaliseringer og flytning

af job til udlandet er nogle af årsagerne. Og mange NNFere uddanner sig ud af forbundet, finder job i andre brancher og skifter dermed til en anden faglig organisation. Den berømte/berygtede eksklusivdom afsagt af Menneskerettighedsdomstolen har kostet medlem mer. Dommen stadfæster kort sagt ikke bare retten til at organisere sig helt frit, men nu også retten til at lade være. Nogle medlemmer har valgt at melde sig ud og ikke at organisere sig overhovedet, andre har søgt lykken i de gule a-kasser og fagforeninger. Færre medlemmer betyder færre penge at gø re godt med. Derfor har den netop afsluttede kon gres vedtaget en ny organisation med færre, men større afdelinger, en professionalisering og persona lemæssig slankning af organisationen. Samtidig har NNF arbejdet for en mere central placering af tillids repræsentanterne. NNF rykker tættere på medlem merne både ude på arbejdspladserne og i forbun dets nye lokalafdelinger. Det har samtidig affødt, at forbundet fra 2009 ændrer navn til Fødevareforbundet NNF. Hverken under forberedelserne til kongressen eller på selve kongressen er der dog blevet lagt op til en fusion med et andet forbund. Både den tidli gere hovedbestyrelse, de kongresdelegerede og for bundets ledelse har været – og er stadig – af den klare overbevisning, at der også i fremtiden er brug for et selvstændigt fagforbund, der har blikket rettet mod fødevareindustrien. Et forbund, som arbejder for bedre arbejdsforhold for netop denne faggruppe. Samtidig skal NNF fortsat gå forrest i kampen om øget fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Forbundsformand Ole Wehlast har da også fra talerstolen annonceret og fået mandat til, at han vil tage initiativ til at danne et fødevarepolitisk kartel med forbund inden for og uden for LO-familien. NNF | NUMMER 7 | 2008

Fotos: Hanne Loop

Tre genvalgte og en ny post Af Emilia Maria van Gilse & Sven Fechner | Foto Hanne Loop

En enig hovedbestyrelse havde indstillet Ole Wehlast til genvalg som forbundsformand. Ole Wehlast blev genvalgt uden modkandidater pr. akklamation. Den gamle og ny forbundsformand takkede for valget med ordene: – Jeg er stolt over sammen med jer at skulle udføre det arbejde, vi skal lave de næste år. Hovedbestyrelsen havde desuden indstillet nuværende næstformand Jens Peter Bostrup til posten som ny næstformand for NNF. Også dette blev modtaget med stående bifald, og også Jens Peter Bostrup blev genvalgt uden modkandidater. En enig hovedbestyrelse indstillede nuværende hovedkasserer Niels Sørensen til posten som ny hovedkasserer. Også han blev genvalgt pr. akklamation uden modkandidater. Med henvisning til forbundets økonomi og medlemsudvikling takkede Niels Sørensen for valget:

– I har set de udfordringer, vi står over for. Tak for valget.

Krista Hansen

Ny organisationssekretær

Fire nye TR og en ungdommer i hovedbestyrelsen

I det ny NNF er der ikke længere plads til to næstformænd. Til gengæld er der en nyoprettet stilling som kongresvalgt organisationssekretær. På kongressen havde der forinden været en del debat om, hvorvidt organisationssekretæren skulle være valgt eller ansat. Et sikkert flertal havde efterfølgende stemt for, at organisationssekretæren skulle vælges. En enig hovedbestyrelse indstillede således forhenværende næstformand Kurt Jakobsen til posten som ny organisationssekretær. Også Kurt Jakobsen blev valgt pr. akklamation. – Tak, kammerater. Det har været hårdt. Men nu får jeg lov til at bevise, at en kongresvalgt organisationssekretær er den rigtige vej at gå, sagde Kurt Jakobsen.

Michael J. Sørensen

Peer Sørensen

Lars Mose

Krista Hansen, der til daglig er tillidsrepræsentant i COOP/Region Øst, er en af de fire tillidsrepræsentanter, der skal sidde i den nye hovedbestyrelse. Her skal hun repræsentere butiksområdet. – Jeg ser det som en stor og vigtig opgave at tage information med frem og tilbage mellem hovedbestyrelsen og overenskomstfølgegruppen. Det er dialogen, der er det allervigtigste for tillidsrepræsentanterne, siger hun. Også fællestillidsmand på Arla Foods i Holstebro, Michael Juhl Sørensen, er et nyt ansigt i hovedbestyrelsen. – Det er en rigtig god disposition at få tillidsrepræsentanter fra de fire overenskomstfølgegrupper med i hovedbestyrelsen. Og det gælder for alle parter, både tillidsrepræsentanterne, afdelingerne og forbundet, siger han. Peer Sørensen, der er valgt ind i overenskomstfølgegruppen for det fødevareindustrielle område, er til gengæld et kendt ansigt i hovedbestyrelsen. – Vi har en særlig mulighed for at nedbryde grænserne mellem de tidligere brancher, samtidig med at vi naturligvis skal respektere de forskelle, der er imellem os, siger han. På slagterområdet har overenskomstfølgegruppen valgt at sende Lars Mose til hovedbestyrelsen. Han er fællestillidsrepræsentant på DC Horsens. Lars Mose har været involveret i forarbejdet til Nyt NNF. Selv om han naturligvis repræsenterer slagterområdet, ser han sin rolle i hovedbestyrelsen som værende repræsentant for alle tillidsrepræsentanter i NNF – uanset branche.

De otte kongresvalgte: f.v. forbundssekretær/slagter John Sørensen, forbundssekretær/mejeri Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær/fødevareindustri Tage Arentoft, næstformand Jens Peter Bostrup, forbundsformand Ole Wehlast, hovedkasserer Niels Sørensen, organisationssekretær Kurt Jakobsen og forbundssekretær/butik Flemming Mogensen.

Desuden har NNF Ungdom i forbindelse med debatten om NNFs nye love tilkæmpet sig en fast plads i hovedbestyrelsen, der således udvides med et ekstra medlem. emg/-sf

Færre valgte forbundssekretærer En enig hovedbestyrelse havde på forhånd indstillet fire kandidater til de fire poster som forbundssekretærer. Alle fire indstillinger blev mødt med stående bifald, og alle fire kandidater blev valgt uden modkandidater – pr. akklamation.

De valgte er: På slagterområdet John Sørensen, på det fødevareindustrielle område Tage Arentoft, på mejeriområdet Poul Erik Faarkrog og på butiksområdet Flemming Mogensen. Hovedbestyrelsen indstillede Finn

auridsen fra Kolding/Vojens-afdeL lingen og Frank Leest fra Syd til posterne som kritiske revisorer. Afdelingsformand for Sydvestjylland, Peder Pedersen, gik på talerstolen og indstillede en modkandidat, Alex Schau Hansen. Efter den-

ne melding valgte Frank Leest at trække sig, og Finn Lauridsen og Alex Schau Hansen blev valgt som kritiske revisorer. Som revisorsuppleanter blev Arne Taysen fra Vejle og Kim Mortensen fra Bornholm valgt. emg/-sf

NNFs KONGRES 2008 Fuld opbakning til Social demokraterne

En veloplagt partiformand var hjemme blandt venner i Aalborg.

Thorning: I har gejst KONGRES & NYT NNF. S-formandens bredside mod de borgerlige: Danmark har ikke brug for en regering, der har mistet grebet. Af Emilia Maria van Gilse & Sven Fechner | Foto Hanne Loop

– I har en god stemning. I har en god gejst. Kan I ikke sende noget af den gejst videre til regeringen. De virker nemlig trætte. Til stor moro blandt de delegerede lagde en veloplagt Helle Thorning-Schmidt ud med en bredside mod en række ministre i regeringen. Men den største bredside fik statsminister Anders Fogh Rasmussen: – Danmark har ikke brug for en regering, der har mistet grebet. Det er ikke mindst blevet tyde ligt, efter at regeringen har fremlagt et finanslovs forslag, der genindfører énprocentsopsparingen (SP-ordningen), på et tidspunkt hvor alle økonomi ske alarmklokker er begyndt at ringe: – SP-ordningen vil skabe højere ledighed. Men jeg kan love jer, at I aldrig vil møde en socialdemo kratisk ledet regering, der accepterer ledighed. Helle Thorning-Schmidt brugte en stor del af

sin tale på at fortælle, hvad en socialdemokratisk ledet regering vil arbejde med: – Jeg har fem sager, som jeg brænder for at gå i gang med: Vi skal få tryghed tilbage i samfundet, så in gen behøver at frygte at gå uden for sin dør. Jeg vil skabe vækst i Danmark og kæmpe for et arbejdsmarked, der også er der om et år. Jeg vil sikre sundere arbejdspladser. I fortjener en regering, der på en alvorlig måde tager hånd om arbejdsmiljøet. Jeg vil gøre op med det foræl dede og forstenede billede af de ældre medbor gere. Vi vil sikre kronjuvelen i det danske velfærds samfund: Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Ingen tvivl om, at Helle Thorning befandt sig blandt venner: Hendes tale blev flere gange af brudt af spontane klapsalver.

Slagtere eftertragtet arbejdskraft

derne er eftertragtet arbejdskraft, sagde borgme steren. Det har betydet, at slagteriarbejderne meget hurtigt er kommet i nye job igen. Herefter slog Henning Jensen en kritisk tone an. – Vi står meget sammen heroppe i vores by. Noget, som jeg dog har svært ved, er at forklare folk de sociale nedskæringer, vi har været nødt til at gennemføre for at finansiere skattelettelser. Og her synes jeg, at også mit eget parti tidligere er gå et for langt. Jeg håber, at I her på kongressen mel der ud, at det skal der laves om på, når Socialde mokraterne kommer til at styre landet igen, sagde Henning Jensen.

Medarbejderne er også opfindere Udvikling af fødevaresektoren er et af de politiske mål for NNF. Og medarbejderdreven innovation er et af midlerne til at nå målet. Det handler mere konkret om, at medarbejdere er med til at udvikle nye produkter, arbejde for højere kvalitet og leve op til stadig mere kritiske forbrugeres krav til produktionens påvirkning af miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd. – NNF vil gerne udvikle modeller, så medarbejderdreven innovation kan blive mere udbredt, sagde konsulent Mogens Eliasen i et indlæg på kongressen. NNF er allerede med i et projekt om medarbejderdreven innovation under Erhvervs- og Byggestyrelsen. tol Foto: Hanne Loop

– Vi skal jo stå sammen, når vi skal forandre noget – og det har vi gjort heroppe i Aalborg, sagde Aal borgs borgmester Henning Jensen (S) i sin vel komsttale til kongressen. – Vi har bevæget os og bevæger os stadig hur tigt fra en industriel produktionsby til en uddannel ses- og serviceby, sagde Henning Jensen. Udviklingen er da også gået hårdt ud over slagteriarbejderne i forbindelse med lukningen af slagteriet i Nørresundby og flytningen af en del af produktionen til det nye slagteri i Horsens. – En ting er, at vi har høj beskæftigelse i Dan mark, det har hjulpet til også at få slagterne i ar bejde igen. Men den anden ting er, at slagteriarbej

Mens båndene mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne generelt svækkes, så står NNF fast på sin opbakning bag partiet. Det fastslår forbundsformand Ole Wehlast. – Vi vedstår åbent, at vi støtter Socialdemokraterne. Ikke fordi vi altid er enige om alt, men fordi vi ved, at de værdier, Socialdemokraterne bygger på, er de samme værdier, som NNF bygger på. – Vi har haft alt for mange år under den borgerlige regering, og jeg vil på kongressens vegne give tilsagn om, at vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for, at den nuværende regering er i sin sidste periode, fastslog Ole Wehlast. tol

Konsulent Mogens Eliasen fortalte om medarbejderdreven innovation.

NNF | NUMMER 7 | 2008

Foto: Hanne Loop

social dumping største trussel KONGRES & NYT NNF. EFFAT-generalsekretær Harald Wiedenhofer påpegede i sin kongrestale, at EU-domme om ser-

IUL modtog støttecheck I forbindelse med formanden for IUL Hans-Olof Nilssons tale til kongressens delegerede overrakte NNFs forbundsformand Ole Wehlast en check på 75.000 kroner. Pengene skal bruges til IULs arbejde med at kaste lys over forholdene i nogle af de lande, der ikke har det samme faglige og økonomiske sikkerhedsnet, som lønmodtagere i Norden nyder godt af. emg

Politisk udtalelse fra NNFs kongres NNFs kongres har enstemmigt vedtaget en udtalelse, som understreger behovet for, at den økonomiske politik fremover sikrer høj beskæftigelse. Udtalelsen lægger samtidig vægt på at bevare det danske velfærdssystem og beskytte arbejdstagere – herunder kolleger fra andre lande. »Vi tager afstand fra konkurrence, der bygger på underbetaling af arbejdskraft og begrænsning af faglige rettigheder. Vi har fået mange nye kolleger fra andre lande, der har søgt til Danmark for at arbejde på vores arbejdspladser. Vi hilser dem velkomne. Vi har i fællesskab en opgave i at sikre, at deres indsats finder sted på de samme vilkår, som er gældende for alle andre,« hedder det blandt andet i udtalelsen. Læs hele udtalelsen på www.nnf.dk/kongres

viceydelsernes fri bevægelighed åbner døre til social dumping. Af Sven Fechner | Foto Hanne Loop

– En af de største udfordringer for det europæiske fagforeningssamarbejde er bekæmpelsen af social dumping. I denne forbindelse har domme, der for nylig er blevet afsagt af EU-domstolen, været alar merende for os. Det sagde generalsekretæren for den euro pæiske sammenslutning af fødevareforbund EFFAT Harald Wiedenhofer i sin tale til de kongresdele gerede. Domstolen siger, at fagforeningernes arbejds kamp for lige løn til vandrende arbejdstagere og in denlandske arbejdstagere kan udgøre en forhin dring for tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Ar bejdskamp er således kun tilladt, hvis det drejer sig om at gennemtvinge minimumsregler for et ar bejdsforhold. I en anden sag har den tyske delstat Nieder sachsen krævet, at en polsk entreprenør, som udfø rer arbejde for delstaten, skal aflønne sine arbejds tagere i overensstemmelse med den overens komst, der gælder i regionen og i branchen. EUdomstolen har senest dømt delstatens krav for

ulovligt. Begrundelsen er, at betaling af overens komstmæssig løn for den polske arbejdsgivers medarbejdere ville skabe ulige konkurrencevilkår. – Disse domme er i princippet et frihedsbrev til social dumping. Og hvis denne holdning vinder frem i EU, bliver socialt ansvarlige ansættelsesfor hold, som vi kræver dem, ikke til en fordel, men til en ulempe i konkurrencen set med EU-domstolens briller. Og det ville være en katastrofe for vores so ciale model, understregede Wiedenhofer.

Kampen mod social dumping i EU handler om at sikre lønmodtagerrettigheder i et indre marked med fri konkurrence, påpegede Harald Wiedenhofer.

Nordisk samarbejde skal styrkes – Jeg siger jer, at vi i en global verden får mere ud af et samarbejde de nordiske fødevareforbund imellem, end hvis vi fusionerer med andre industri forbund nationalt og hver for sig, sagde Hans-Olof Nilsson til de delegerede på NNFs kongres. Svenskeren Hans-Olof Nilsson har mange til lidshverv: Formand for NNFs svenske søsterforbund LIVS, formand for NU, sammenslutningen af nordi ske fødevarearbejderforbund, og præsident for IUL, den internationale sammenslutning af fødevare- og landarbejderforbund. Og i sin tale til NNFs kongres havde han da også især det nordiske samarbejde i fokus. Et så dant samarbejde anser han for at være afgørende, hvis fagbevægelsen skal kunne forsvare velfærds samfundet og de globalt agerende koncerners for søg på at underløbe overenskomster og andre kol lektive aftaler. – Godt nok har vi forskellige lovmæssige og

overenskomstmæssige forhold i de nordiske lande, og et tæt samarbejde mellem de nordiske fødeva reforbund kan være svært i praksis. Derfor må vi til næste NU-kongres lægge en strategi, så vi i fælles skab kan arbejde for kollektive aftaler i den nordi ske fødevareindustri, sagde han. – Og derfor er det også indlysende, at vi styr ker samarbejdet i Norden for at fremme kollektive aftaler, der kan holde på tværs af de nordiske lan degrænser, sagde han. Hans-Olof Nilsson kom også ind på kampen mod kapitalfondene, som er en af de største udfor dringer for den internationale fagbevægelse. – Kapitalfondene kommer, køber op, splitter ad, fyrer vores medlemmer, tjener på det hele og smutter med fortjenesten. De er statsløse og agerer globalt. Vi kan ikke forsvare vore medlemmer mod kapitalfondenes globale hærgen ved at kæmpe hver for sig i de enkelte lande, påpegede han.

Foto: Hanne Loop

NNFs KONGRES 2008

TR får nystiftet pris Jane Hansen fra Korsvej Mejeri (Arla) fik en helt nystiftet TR-pris. Prisen, der er et rejse- og studielegat på 20.000 kroner, fik hun for sit arbejde med Netværkslokomotivet. Og det var en stolt næstformand Kurt Jakobsen, der kunne overrække Jane Hansen den nystiftede pris. Han begrundede Daglig Ledelses valg af Jane Hansen med hendes store arbejde i Netværkslokomotivet: – En dag oplevede du, at nogle kollegaer kom hjem og brokkede sig over et AMU-kursus. Men du lagde ikke bare skulder til deres kritik. Næh, du tog fat med det samme. Du fik kollegaerne i gang igen. Du fik sat gang i et samarbejde med virksomhederne. Du fik skabt ny kontakt til uddannelsesstederne. Du fik skabt de netværk, der er nødvendige. Det er første gang nogensinde, at NNFs TR-pris uddeles. For fremtiden skal prisen uddeles til en tillidsrepræsentant, en sikkerhedsrepræsentant eller en anden, der i kongresperioden har gjort en forskel for sine kollegaer på arbejdspladsen. Det er Daglig Ledelse, der beslutter, hvem der skal have prisen. Dog er det muligt at komme med indstillinger til egnede kandidater. emg/-sf

De tre NNFere er Peter Uno fra Tican, Lena Skov fra Nobel Cigars og Jane Hansen fra Arla Foods. Det kan afsløres her, at seerne ikke kun får et indtryk af NNFernes arbejdspladser, men også indblik i hundetræningens hemmeligheder. Desuden kan man blive klogere på japanske haver, og hvordan et sommerhus kan danne rammen om et sammentømret familieliv. Filmene har en varighed Foto: Hanne Loop af 5 minutter hver og er produceret af produktionsselskabet uberkant i samarbejde med NNF. Se filmene på www.nnf.dk/kongres -sf

Foto: Hanne Loop

www.nnf.dk/kongres

NNF-liv er hele liv »… dit arbejde – vores ansvar« er sloganet for den kommende kongresperiode. Men NNF ser på NNFernes liv som en helhed: Intet indholdsrigt familie- og fritidsliv og intet godt jobliv uden et meningsfyldt fagligt liv. Dette har været afsættet til tre kortfilm om tre NNFeres liv, som blev vist på NNFs kongres i Aalborg. Tre NNFere inviterer seerne til et kig på deres arbejdsplads, og man får et indblik i deres job som sikkerheds- eller tillidsrepræsentanter. Til sidst bliver seerne inviteret ind i privaten, hvor de tre NNFere fortæller om familie, hobby og livet i almindelighed.

LO-formand Harald Børsting havde i sin kongrestale ikke de store roser med til regeringen – især ikke når det gælder regeringens planer om igen at ændre på dagpengereglerne. – Det kan godt være, at nogen har bildt Anders Fogh ind, at det ikke er størrelsen – men gørelsen – der betyder noget. Men når det gælder dagpengene, så er det altså en anden sag, sagde LO-formanden. – Dagpengene har tabt en væsentlig del af sin værdi de sidste 20 år. Med den prisudvikling, vi ser nu, bliver det endnu værre. Her har vi brug for et gevaldigt løft. Hvorfor skulle folk ellers forsikre sig – og for den sags skyld melde sig ind i en a-kasse. Det vil jeg gerne diskutere med Fogh. Harald Børsting benyttede også lejligheden til at bede regeringen om at holde fingrene fra efterlønnen. Dog kunne det være en idé at kigge lidt på regeringens eget arbejde: – I stedet for at afskaffe muligheden for, at medarbejdere kan trække sig tilbage efter et langt og slidsomt arbejdsliv, så burde regeringen kigge lidt på det bureaukrati, den har oparbejdet. emg/-sf

Læs mere på:

Foto: Hanne Loop

A-kassen er en helt central del af Nyt NNF. Målet er, at NNFs a-kasse ikke længere skal være landets dyreste. Det var kernepunktet i hovedkasserer Niels Sørensens mundtlige beretning i forbindelse med a-kassens delegeretmøde. – Det betyder i første omgang, at vi nedsætter kontingentet til a-kassen med 15 procent i 2009 – og lægger op til yderligere reduktion i 2010. I øvrigt er det samlede beløb, medlemmerne betaler til administration på hovedkontor og i afdeling, på 2.015 kr. om året. Og det har det for øvrigt været siden 2002. Derefter vendte Niels Sørensen tilbage til udgangspunktet: – Vi skal opbygge en a-kasse, som vores medlemmer er glade for at komme til, og som de har tillid til. Vi skal arbejde for at bringe vores medlemmer hurtigt tilbage i job og sikre, at de får de rigtige kvalifikationer til at kunne bestride fremtidens job. Ole Wehlast, Niels Sørensen og Esben Birkesholm blev valgt til a-kassens ledelse. emg/-sf

Foto: Hanne Loop

Medlemmet i centrum

Børsting: Det handler om størrelsen…

Guldnålen til to tillidsfolk En stolt forbundsformand kunne overrække NNFs guldnål for 25 års flot faglig indsats til hele to tillidsfolk: Klavs Elvig Hansen (NNF Århus) og Gunnar Sakshaug (Danish Crown, Skjern).

NNF | NUMMER 7 | 2008

NNFs 8. kongres i billeder Taler, debat, samvær, de små øjeblikke, uforudsete situationer. Et stemningsbillede fra en kongres, der handlede om fornyelse og fremtidens NNF. Foto Hanne Loop

efra Norge

Iskold

mangfoldighed

Her arbejder kvinder med fire forskellige nationaliteter sammen ved samleb책ndet: Patricia Paredes fra Chile (forrest), Liane Thies fra Tyskland, Senay Haile fra Eritrea og Liv Marit Hornnes fra Norge (bagest).

NNF | NUMMER 7 | 2008

UDEFRA/INTEGRATION I NORGE. Et miljø fri for racisme og fordomme er en af levereglerne ved HennigOlsen Is i den sydnorske by Kristiansand. NNFs norske søsterorganisation NNN bakker aktivt op. Af Stig H. Christensen/LO-Aktuelt | Dansk version Sven Fechner | Foto Sissel M. Rasmussen/LO-Aktuelt

– Jo, her i virksomheden kan vi nemt se, hvor i verden der har været krig og konflikt, siger formanden for NNN-klubben hos Hennig-Olsen Is i den sydnorske by Kristiansand, Petter Grønås. Sovjet besatte Ungarn i 1956 og Tjekkoslovakiet i 1968. USA førte krig i Vietnam frem til april 1975 og støttede Pinochets militærkup i Chile i 1973. I årene efter kom flygtninge fra disse lande til Norge, chilenerne dog først i slutningen af 80’erne. Nogle af dem har arbejdet på isfabrikken i Kristiansand.

Etnisk mangfoldighed I dag er der mellem 70 og 75 medarbejdere med udenlandsk baggrund ansat hos HennigOlsen Is. Petter Grønås og administrerende direktør Paal Hennig-Olsen siger samstemmende, at de tre største etniske grupper på virksomheden er vietnamesere, somaliere og kurdere. De udenlandske kolleger repræsenterer nu i alt 29 forskellige nationer hos Hennig-Olsen Is. Paal Hennig-Olsen lægger ikke skjul på, at der er mangel på arbejdskraft i landet. Men virksomheden har klaret sig ved at benytte sig af den udenlandske arbejdskraft og ved at dyrke utraditionel tankegang, åbenhed og interesse for mennesker og deres ressourcer.

Burma og Irak I palleteringsafdelingen arbejder Ali Hassan fra Sudan, som pakker og smiler samtidigt – i 16 graders kulde. Han arbejder sammen med blandt andre Min Min fra Burma og Ihab Alla-

efra Norge

Iskold

mangfoldighed…

kravi fra Irak. Min er kommet fra Burma i 2005 og er flygtning fra militærjuntaen i landet. Militæret ville have ham til at arbejde for sig, men det mener Min kunne have fået de mest vidtrækkende konsekvenser for ham. Derfor er han nu i Norge – og gør rent hos Hennig-Olsen Is. – Det er fint nok, siger han. – Hvordan er arbejdsmiljøet? – Det var vanskeligt i begyndelsen, men nu kender jeg flere, jo, faktisk alle sammen, siger Min Min. Han bliver ked af det, når han i tv ser, hvordan juntaen i hjemlandet slår ned på al opposition. – Det er dårligt gjort af militæret. Vi har brug for et helt andet system, mener Min Min. Han er medlem af det norske nærings- og nydelsesmiddelarbejderforbund som næsten alle andre, der arbejder med vedligeholdelse, på lageret og i produktionen. Ihab Allakravi måtte som 16-årig flygte fra Irak i 1991, efter at hans bror var blevet hængt. Ligesom broren ville Ihab ikke deltage i Saddams krig mod Kuwait og amerikanerne. Hele familien flygtede til Saudi-Arabien, og Ihab kom senere til Norge. Ihab fortæller, at faren forinden blev fængslet i Irak, og at han ikke ved, om hans far stadig lever. Formanden for NNN-klubben, Petter Grønås, fortæller, at der også er folk fra Burundi i Afrika blandt kollegerne. Mange af dem har den samme baggrund som folk fra Rwanda: – Der er ikke så meget af familien tilbage, om man må sige det sådan, siger Petter Grønås. Han føler sig derfor stærkt provokeret, når han hører førende repræsentanter fra det norske FrP/Fremskrittspartiet snakke om flygtningene som »lykkeriddere« og om at »have sugerør i statskassen«.

– Jeg vil meget gerne have en ordentlig diskussion med den slags folk og fortælle dem de historier, som mange af vore medlemmer har været igennem, siger han.

Hjælp til selvhjælp Men det kan ikke bare være lutter fryd og gammen i virksomheden, selv om der hersker en stor vilje til integration. Hvad med sprogproblemer eller konflikter kulturerne imellem? Petter Grønås erkender, at der findes udfordringer som sprog, konflikthåndtering og rekruttering. Men han mener ikke, at der har været store konflikter i virksomheden. Kravet til norske sprogkundskaber er, at man blandt andet skal kunne forstå sikkerhedsreglerne. Virksomheden har fået VOX-midler (norsk voksenuddannelsesprogram, red.) og har kørt sprogkurser igennem norsk AOF, både i arbejdstiden og i fritiden. – Vi har også organiseret læse-/stavekurser, siger Petter Grønås. Samtidig har fagforeningen brugt de kolleger, der taler norsk bedst, til at tolke for deres landsmænd. Man har ikke brugt tolke udefra. – Det gælder om at få folk til at lære norsk og at forstå ting selv, mener klubformanden. Grønås understreger, at man tager fat om konflikter, lige så snart man får nys om dem. – Det er vigtigt med åbenhed, og at kollegerne kommer til klubben med det, de har på hjerte. Folk føler, at der bliver sat pris på dem, og at de er værdsatte, mener han. – Og det er norske regler, der gælder – for eksempel skal kvindelige ledere respekteres på linje med mænd. Vi behandler alle lige. To stikord er god opførsel og sund fornuft, siger Petter Grønås.

Hennig-Olsen Is fik Mangfoldpris 2007 Hennig-Olsen Is har som den første privatejede virksomhed i Norge modtaget en pris for sin indsats for integration på arbejdspladsen. Begrundelsen var blandt andet, at virksomheden har ydet en indsats for integrationen på arbejdspladsen igennem mere end 40 år. Mangfoldprisen uddeles af det norske arbejds- og integrationsministerium. Tidligere er den gået til Ullevål Universitetssykehus og Posten Norge A/S. Mens der i 2007 har arbejdet folk med 27 forskellige nationaliteter hos isproducenten, har 17 procent blandt de norske arbejdstagere en anden etnisk baggrund end norsk.

FAKTA NNN er NNFs norske søsterorganisation, som organiserer de fleste medarbejdere på isfabrikken. NNN har over 30.000 medlemmer i Norge. NNNklubben hos Hennig-Olsen Is i Kristiansand består af flere end 110 medlemmer. NNN har kun to overenskomster i isbranchen, Hennig-Olsen er den ene, og Isbjørn IS AS i Bergen er den anden. Isproduktion er yderst sæsonbetonet, derfor gør virksomheden antallet af ansatte op i årsværk. I 2005 svarede beskæftigelsen til 300 årsværk med stigende tendens. Se også på nettet: www.nnn.no/ index.php?mod=plink&id=11040

Lønsystemet Hennig-Olsen Is har et lønsystem med individuelle tillæg for både formel og reel kompetence. Dertil kommer anciennitetstillæg til og med 10 år. NNNansatte er delt op i grupper: En med ufaglærte, en med faglærte uden lederansvar og en med faglærte med lederansvar. Isbranchen i Norge er traditionelt et lavtlønsområde, men igennem de sidste par år har man fået brugbare tillæg. Mindstelønnen er for øjeblikket på 126,60 nkr. (ca. 119,20 dkr.) En nyansat kan ofte begynde med en startløn på 134 nkr. (126,27 dkr.)

Om Hennig-Olsen Is Hennig-Olsen Is blev grundlagt midt i Kristiansands centrum allerede i mellemkrigstiden, men virksomheden havde efterhånden brug for mere plads. I 60’erne flyttede produktionen lidt uden for byen. Det siges, at byens borgere har visse patriotiske følelser for familievirksomheden, som har overlevet i alle disse mange år, også fordi der i virksomhedens historie overvejende har været tale om udvidelse og ikke afvikling. I dag sidder Hennig-Olsen Is på næsten halvdelen af det norske marked.

NNF | NUMMER 7 | 2008

ajour Rusland truer eksporten

julefrokosttilbud

En håndfast EU-politik over for Rusland i Kaukasus-konflikten kan ramme landbruget. Den russiske ministerpræsident Vladimir Putin har allerede talt om at trække tilsagn i forhandlingerne om Ruslands indtræden i WTO tilbage. Desuden vil Rusland bremse importen af fødevarer og eksporten af træ. Ifølge tyske Topagrar har den russiske landbrugsminister Alexej Gordejev samtidig sat spørgsmålstegn ved importen af svinekød fra EU og USA. Rusland har for i år fastsat importkvoten til 1,2 mio. ton fjerkrækød og 500.000 ton svinekød, hvoraf halvdelen kommer fra EU. Ifølge Gordejev skal denne mængde reduceres med omkring 100.000 ton. Ministeren henviser til, at den russiske egenproduktion er steget væsentligt i de sidste år. Det anspændte forhold mellem USA, EU og Rusland på baggrund af problemerne i Kaukasus fortsætter i skrivende stund. Landbrugsavisen.dk

Orkan ødelægger afgrøder i USA Kraftige vindstød og regn efter orkanen Gustav har sandsynligvis gjort betydelig skade på majs- og sojabønneafgrøderne i staten Louisiana i USA. Ronnie Levy er specialist i sojabønner fra Louisiana State University AgCenter. Han tør godt gisne om, at landmændene ikke er kommet upåvirket over orkanen. – Det ser ud til, at orkanen vil have en betydelig påvirkning på afgrøderne, siger Ronnie Levy. Han fortæller, at inden orkanens ankomst så det ud til, at mange sojabønner var klar til at blive høstet, og mange landmænd gjorde, hvad de kunne for at få høsten i hus. Men man ved endnu ikke, hvor meget der blev reddet, og under orkanen stod der også stadig meget majs på markerne. Jorden var gennemblødt i Louisiana, allerede før Gustav slog til, og endnu mere fugt og væde efter orkanen kan nu true kvaliteten af afgrøderne. USDA forventede 1. august i år, at Louisiana vil producere omkring 600.000 ton sojabønner i år. Landbrugsavisen.dk

Canadisk slagteri tager ansvar for fødevareskandale Den store canadiske slagterikoncern Maple Leaf er under voldsomt pres, efter at selskabet har erkendt, at det har det fulde ansvar for en fødevareskandale i starten af august. Skandalen omfatter en række sygdomstilfælde blandt forbrugerne rundt omkring i landet. Samtidig bliver hændelsen kædet sammen med 15 dødsfald. Tilsyneladende er listeria-forurenede fødevarer produceret af Maple Leaf blevet solgt over hele Canada og har været skyld i sygdomstilfældene. Listeria-bakterien er nu sporet tilbage til produkter fra Maple Leafs virksomhed i Toronto. Maple Leaf har tilbagekaldt alle 220 produktserier, som er produceret på den pågældende virksomhed, og man har valgt at lukke anlægget midlertidigt. Der forventes rejst en række erstatningssager mod Maple Leaf. På børsen er Maple Leaf-aktien faldet med mere end 20 procent, siden tilbagekaldelsen af produkter begyndte den 17. august. Landbrugsavisen.dk

JULEFROKOS T 2008: 21., 22., 28. og 29. november 5., 6., 12. og 13 . december

Julefrokost

Kom og oplev Pinenhus’ berømte julebuffet, som er et sandt overflødighedshorn af god mad. Buffeten indeholder alle de gode traditionelle kolde og varme juleretter samt flere spændende nye retter. Det gør Pinenhus’ store julebuffet til en kulinarisk oplevelse. kr. 298,Pr. person kun NB: Husk bordbestilling i god tid!

Overnatning I forbindelse med julebuffet kan også bestilles overnatning. Dobbeltværelse ifbm. julefrokost Enkeltværelse ifbm. julefrokost

kr. 615,00* kr. 465,00*

* Prisen er inkl. morgencomplet. Alle rabatter er fratrukne.

PROGRAM:

Enige om frihandelsaftale Down Under Efter sammenbruddet i WTO-forhandlingerne i juli er en række asiatiske lande nu på nippet til at indgå en frihandelsaftale med New Zealand og Australien. Aftalen omfatter blandt andet en udfasning af told på mejeriprodukter og kød. Aftalen, der giver øget adgang til et marked med flere end 575 mio. mennesker, vil ikke mindst væ-

re en fordel for New Zealand, der vil slippe for knap 250 mio. kr. i toldafgifter om året. De asiatiske lande, der er med i aftalen, omfatter blandt andet Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Thailand, Vietnam og Cambodja. Samhandelen mellem landene, der sidste år steg med 17 procent, har en værdi af 250 mia. kr. Landbrugsavisen.dk

Kl. 19.00: Julebuffeten åbnes Kl. 21.00: Vi spiller op til dans Kl. 01.00: Natmad

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

Efter fire år i

smertehelvede fik

endelig et FLEKSJOBBERE. Fire et halvt år tog det, før Flemming Fugl igen kunne kalde sig slagter – fire et halvt år med en ødelagt ryg og med en årelang venten på at blive godkendt som fleksjobber. Men i dag har han sit deltidsjob hos »Slagterpigerne« i Rudkøbing. Af Lisbeth Kristine Cedray | Foto Søren Skarby

Flemming Fugl er udlært slagter fra Svendborg. Det var hos en delikatesseslagter, hvor han lærte

det gode, gamle håndværk fra bunden. Herefter jobbede han på akkord i mange år i Nyborg, og så blev han fisker i et årti. Men ryggen ville ikke, som hr. Fugl ville. Efter en sygemelding kom han på arbejdsprøvning. Da var han sidst i 30’erne. Første dag skulle han klippe en hæk, og så sagde ryggen for alvor stop. De tre nederste ryghvirvler var slidt ned. Og så var det slut med at gå på arbejde overhovedet. En sag, NNF kørte om arbejdsskade, førte ikke til noget. Flemming Fugl, i dag 43 år ung, sad derhjemme på Langeland med et arbejdsliv, der var skudt i ruiner. – Jeg var igennem systemets trummerum i over tre år. Tænk sig, det tog tre år, før de godkendte mig til et fleksjob. For jeg ville arbejde, men jeg kunne bare ikke arbejde så meget som før. Og da jeg så endelig blev godkendt, så kom næste udfordring: At stå med hatten i hånden og forklare en arbejdsgiver, at man måske ser sund og rask ud, men at man ikke kan arbejde helt så meget som andre. Det var der ikke nogen, der faldt for. – Nej, det har bare været utrolig mange år op ad bakke, siger Flemming Fugl og regner sig frem til, at han var dømt til at være ude af arbejdsmarkedet i fire et halvt år og bare vente. Og vente.

Glad for fleksjobbere Her i den gamle baggård i den fredede ejendom nyder Flemming Fugl sin frokost – omgærdet af hi storiens vingesus og duften af de gode løgpølser, han lige har sendt en tur i røgeriet. – At kunne spise min frokost på arbejdet – ja, det har jeg ventet på i over fire år, siger Flemming Fugl.

Det så sort ud for den nybagte fleksjobber, der bare ikke kunne finde et sted at flekse, og som var ved at give op. Men så kom der en opringning fra kommunen. Konsulenten fra Langeland Kommune havde

haft en slagtermester i røret, der var på jagt efter en fleksjobber. Helst en NNFer, havde hun sagt. Slagtermesteren var Hanne Jacobsen fra »Slagterpigerne« midt i Rudkøbing. Hanne Jacobsen er selv gammel NNFer, fra før hun blev mester i 2000, hvor hun sammen med en anden købte slagterbutikken, som havde været hendes arbejdsplads. – Jeg har tre ansatte i fleksjob her i butikken for tiden, fortæller Hanne Jacobsen i dag. – Jeg henvender mig ofte til kommunen for at høre, om de har nogle fleksjobbere, der passer ind i min slagterbutik. Og glad blev jeg da, da Flemmings navn dukkede op, for han var lige den, jeg ledte efter, siger hun. – Jeg oplever, at folk på deltid har mere knald på batterierne. Nu er det jo ikke, fordi mine fuldtidsansatte ikke laver noget, understreger hun med en latter. – Men for fleksjobbere har det vel noget at gøre med, at det overskud, de har, det bruger de fuldt ud på den tid, de er her. Det er med fuld skrue, synes jeg. – Og så får jeg nogle glade mennesker herind i butikken. De er jo bare glade for, at de kan være på arbejdsmarkedet, ligesom vi andre kan. Og det er jo grotesk, at det nogle steder skal være så svært for dem at få et arbejde. Jeg er i hvert fald rigtig glad for mine medarbejdere, og for at de har lyst til at være en del af Slagterpigerne, siger Hanne Jacobsen.

Lykketræf Flemming Fugl har på mange måder været heldig, siger han selv. – Jeg fik et job her på Langeland, hos den NNF | NUMMER 7 | 2008

k Flemming

job eneste slagterbutik på øen. Det er da heldigt. Og så viser det sig, at mester og jeg faktisk kender hinanden fra barndommen. Så selv om det tog over fire år, før Flemming Fugl igen kunne blive slagter – på fleksjob – så er han i dag glad. Glad for at have kolleger, glad for at kunne bruges og glad for at være vendt tilbage til det håndværk, som han blev udlært til. – Her i Slagterpigerne laver vi alt fra bunden selv. Og med hemmelige opskrifter, der er gået i arv fra en slagter på øen til Hanne, fortæller han. – Min dag er utrolig varieret. Lige fra at fremstille pølser til at passe røgeriet og så være i butikken – og vi har lige sluttet Langelandsfestivalen, som også sætter os alle på nye og sjove opgaver. Så ja, du kan tro, jeg er glad for at være slagter igen. Også selv om det kun er tyve timer.

Gammel butik med stolte traditioner Og lad os så lige slutte af med Flemming Fugls arbejdsplads »Slagterpigerne«, navnet på butikken. Den gamle butik med de stolte traditioner har i over 100 år været slagterbutik i Rudkøbing. For omkring ti år siden købte to slagterpiger butikken. Den blev opkaldt efter dem og havde kun kvindeligt personale. I dag ejer Hanne Jacobsen så butikken alene, men hun har altså flest mænd ansat. De er vant til at blive drillet med navnet eller at se de forbløffede kunders øjne, når der kommer en hærdebred slagtermand og ikke en lille slagterpige ud fra kølerummet. – Men jeg vil altså gerne være slagter et sted, der gør en forskel. Også på navnet, griner Flemming Fugl.

– Jeg kan lide alt ved det gamle håndværk som slagter, og her hos »Slagter pigerne« er det mig, der står for pølsemageriet, røg varerne og pasning af rygeovnen. Og måske har jeg en hemmelig opskrift på en ny pølse i ærmet, smiler Flemming Fugl listigt.

Det lover godt for bagerierne UDDANNELSE I BAGERBRANCHEN. Opsplitningen af bageruddannelsen virker, og NNF tror, at den nødvendige arbejdskraft i den betrængte branche er klar i løbet af fem år. Af Flemming Hove | Foto Hanne Loop og Søren Palmelund | Illustration Bob Katzenelson

NNF | NUMMER 7 | 2008

Det har virket! »Jeg tror, at vi i løbet af fem år har den arbejdskraft, der er nødvendig i bagerbranchen. Vi har i øjeblikket stadig et efterslæb, men det vil rette sig med brødbagerne og kagekonditorerne.« Flemming mogensen | forbundssekretær, NNF

Indsatsen for at komme manglen på faglært arbejdskraft i bagerbranchen til livs ser nu ud til at lykkes takket være opsplitningen af bageruddannelsen i tre selvstændige moduler. NNFs forbundssekretær på området, Flemming Mogensen, siger, at antallet af bagerelever på de tekniske skoler omsider er oppe på det niveau, som branchen har brug for netop nu. Og han tøver ikke med at give en stor del af æren til den nye brødbageruddannelse, der er resultatet af den nye opdeling af bageruddannelsen. – Jeg tror, at vi i løbet af fem år har den arbejdskraft, der er nødvendig i bagerbranchen. Vi har i øjeblikket stadig et efterslæb, men det vil rette sig med brødbagerne og kagekonditorerne, der kan bygge både en bagerog en konditorprofil på deres grunduddannelse, siger han.

Voksenelever Branchen har i årenes løb haft problemer med at fastholde de unge i uddannelsesforløbet, og det fik interessen for at ansætte voksenlærlinge til at stige. Derfor ærgrer det Flemming Mogensen, at regeringen nu har fjernet tilskuddet til de voksne elever. – Regeringen har skudt med spredehagl ved at forringe tilskuddet til voksenelever, og for os kan det betyde, at vi igen mister bagerelever. Men jeg tror, tilskuddet bliver genindført, for det er vigtigt, at en branche som vores kan følge med. Vi har gjort meget for, at både antallet af elever og kvaliteten af uddannelsen er blevet forbedret, siger han. Bagernes skæve arbejdstider har været én af de ting, der har fået skyld for, at det har været svært at få elever, men det tror Flemming Mogensen ikke rigtig på. – Økonomisk har eleverne jo de samme vilkår som bagersvendene, og derfor vælger

mange mestre at lade svendene møde tidligst og i weekenderne. Dermed har de unge fornuftige muligheder for at leve en hverdag sammen med venner og familie, siger han.

Fint tiltag Ud over at splitte bageruddannelsen op og etablere en brødbageruddannelse har for eksempel Holstebro Tekniske Skole haft stor succes med at uddanne produktionsassistenter til fødevarevirksomheder. Navnlig lidt ældre har gennemgået et 17-ugers-kursus, der gør dem klar til arbejdsmarkedet. – Det er ikke nogen ny uddannelse, men et fint tiltag for at få folk i arbejde, siger Flemming Mogensen, der hilser initiativet velkomment, hvis det kan hjælpe bagerne.

Det er vigtigt at fortælle alle bagervirksomheder om uddannelsen og gøre dem opmærksomme på behovet for, at alle tager elever ind. Det fastslår uddannelseskonsulent i Bagerog Konditorfagets Fællesudvalg, Charles Larsen, og han glæder sig over, at det er lykkedes at få mange i tale. Med en halv million kroner i ryggen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) har fællesudvalget besøgt godt 440 bagerier, som ikke havde elever, og det har virket. – Vi medbragte blandt andet brochurer, lærekontrakter og »Lærling søges«-plakater, og det viste sig at være meget bedre end annoncer i avisen eller på internettet. En fjerdedel af virksomhederne er nu lærlingepladser, og vi har fået flere elever ind på uddannelsen. Det er positivt, siger Charles Larsen. Han er meget bevidst om, at det nu gælder om at holde fast i eleverne. – Vi har cirka 40 procent, som hopper fra uddannelsen, eller som vælger en anden praktikplads. Det kan være, fordi kemien i et bageri ikke fungerer, men det er lykkedes at få en stor del i gang i et andet bageri. Man skal huske på, at man arbejder tæt sammen i et bageri, og derfor skal kemien passe sammen. Jeg tror også, det kan give de unge styrke at tage en beslutning, selv om den kan være svær, siger han. Charles Larsen erkender, at selv om det er lykkedes at få mange nye elever, er der fortsat et efterslæb. – Opsplitningen af bageruddannelsen er en fordel, fordi for eksempel supermarkederne nu kan tage elever ind, siger han.

FAKTA: Brødbager Uddannelsen til brødbager varer to år og en måned. Eleverne lærer at bage de almindelige og traditionelle brødtyper og kan komme i praktik i varehuse og på andre arbejdspladser med et begrænset sortiment. Færdiguddannede brødbagere kan på ni måneder videreuddanne sig til brødbager med profil, så de kan lave et bredt sortiment inden for deres speciale. Med yderligere ni måneders overbygning er de uddannede bagere, der kan fremstille alle former for brød, rullet bagværk og kager.

Mesters superlæring LÆRLINGE. Lasse var skoletræt.

Skoletræt

Men så scorede han et 12-tal og

Han har lært dem de færdigheder og givet dem den viden, kun en fuldbefaren mester er i stand til. Sammen med opholdene på fagskolen har det klædt lærlingene – tre piger og to drenge – godt på til en fremtid i branchen, hvor unge ellers ikke står i kø for at komme til. Lasse var skoletræt efter folkeskolens niende klasse og kom i lære hos Martin S. Hansen, hvor han havde været i praktik. – 12-tallet fik jeg i »butik«. Det er noget, jeg kan li’. At tale med kunderne og vejlede dem. På skolen var skuemesteren kunden, og så var det om at bruge sin paratviden. Det er noget, man ikke kan læse sig til, men som kun kommer af arbejdet i butikken. Det gør vi heldig-

fem 10-taller ved slagtersvendeprøven. Af Leif O. Nørgaard | Foto Poul Anker

Lasse Bloch Jørgensen brænder for sin hobby, som kun unge mennesker kan brænde. Derfor droppede han sommerferien til fordel for 14 dages frihed i september og tre uger i oktober for at kunne gå på jagt. Og på mere jagt. Og på jagt endnu en gang. – Han er oplært med det der »Jord-til-bord« hjemmefra, hvor faderen har et fritidslandbrug. Han slagter selv det, han nedlægger, og skal der skydes en ko, kan han også det. Men hans vigtigste gen er nok, at han er god til at tale med folk uden at tale for meget, som jeg gør, ler byens eneste selvstændige slagtermester Martin S. Hansen. Nok er han stolt, men ikke overrasket over, at hans lærling blev bedste mand blandt 23 på sit hold. Fem 10-taller og et 12-tal ved svendeprøven på Holstebro Tekniske Skole blev det til – foruden den eneste bronzemedalje, som blev givet ved den eksamen til detailslagterne. For hos Sønderport Slagter i Varde er man ligesom vant til gode præstationer. Det ser man som resultatet af en speciel virksomhedskultur, der rækker en anelse længere end blot et arbejdsgiver/arbejdstager-forhold. Mester Martin, 32, har uddannet fem lærlinge, de syv år han har stået som ejer af butikken, hvor han også er udlært. Alle er blevet blandt de fem dygtigste på deres hold.

vis meget her, hvor vi er fire, som skiftes til at gå ud at betjene kunden, alt efter hvad vi står og arbejder med inde bagved. – Jeg kunne ikke have fået et bedre lærested. Dejlige kolleger og rare kunder. Det er en fornøjelse at tage på arbejde hver eneste dag, siger Lasse med overbevisning og giver ubetinget sin mester æren for »den gode lugt i bageriet«. – Martin gør meget ud af det sociale. Som sidste år, hvor vi var i Milano på studietur og kikkede på slagterbutikker og fik noget dejlig mad og rødvin. Af sted fredag og hjemme igen godt trætte mandag morgen – uden at kunderne opdagede noget. Vi var også på sommerudflugt alle sammen. I kano med konkurrencer og grillmad. Super hyggeligt og socialt, siger Lasse.

Sønderport Slagter gør meget ud af de hjemmelavede pølser. Her en profilpølse, som Lasse og Mester Martin præsenterer. Fremstillet af håndskåret svinebryst og okseinderlår, håndæltet, krydret med paprika, lagret og let røget og puttet i en oksetarm.

NNF | NUMMER 7 | 2008

»12-tallet fik jeg i »butik«. Det er noget, jeg kan li’. At tale med kunderne og vejlede dem.« Lasse Bloch Jørgensen | nyudlært slagtersvend.

masse positive ting og lært mig meget, siger slagtermesteren.

Medarbejderpleje

Lasse i sit es med paratviden og kundetække.

Social dimension – Indtil videre bliver jeg, siger han, som godt kunne tænke sig på sigt at blive selvstændig. Men nu trækker han lige vejret oven på en flot svendeprøve. Og jagtsæsonen skal overstås, og så sker der altså en spændende udvikling i butikken, som flytter efter mere end 30 år på samme adresse. – Vi kommer til at mangle folk. Kunne godt bruge to. Om det er en smørrebrødsjomfru eller en autodidakt, er underordnet, bare de kan lide at arbejde med mad og gøre kunderne tilfredse. Og så skal de passe til vores team, siger slagtermester Martin S. Hansen.

Han har tidligere vist, at han ikke er spor nervøs for at løbe en vis risiko, når han ansætter. Da han kun 23 år gammel stod som ny ejer af butikken og ikke kunne få folk, måtte han ty til to voksenlærlinge. Den ene var Hanne på 43 år med mod på at lære erhvervet og desuden en tidligere misbruger, Glen, på mesters egen alder. Han kommer fortsat og giver en hånd med og er blevet en knalddygtig slagtersvend. I dag beskæftiges også en bosnisk flygtning, som havde været uden arbejde i årevis. – At have haft med folk at gøre, der har været langt nede eller langt ude, har givet mig en

Martin S. Hansen støver selv sine lærlinge op. Har allieret sig med et reklamebureau, som har udarbejdet et materiale, han deler ud på messer og lignende steder, og han besøger også gerne folkeskolens afgangsklasser og handelsskolen for at fortælle om det gode fag med kniv og kød. – Måske sidder der ikke en potentiel lærling og lytter med, når jeg er ude, men måske budskabet går videre til en bror eller søster derhjemme, som er interesseret, siger Martin om sin helt egen lærlingekampagne. For der er kamp om de unge mennesker, og skal de ikke alle gå til de store, Brugsen og Super, er det om at være om sig. Derfor, og fordi han holder af sit team, bruger han gerne ikke uvæsentlige midler på medarbejderpleje; som sommerudflugten og udlandsturen, der i år går til Berlin. – Men vi skal ikke være flere end otte. Det skal være sådan, at jeg fortsat også kan gå i butikken og ekspedere, mens konen tager sig af baglandet og regnskaberne, siger han. Og så er der lige den vinkel på slagterbutikken: Mester investerer millioner i en mere central placering og en splinterny butik nærmere centrum og de store supermarkeder med forventet indflytning foråret 2009. Så skal der bl.a. satses mere på egnens råvarer, frilandsgrise, marsklam og måske en kvie om ugen fra engen uden for byen i den nicheproduktion, de store ikke magter. – Det er så spændende, at det vil jeg godt være med til, siger Lasse Bloch Jørgensen, inden han stryger hjem og fortsætter sin afbrudte ferie.

FOTO: HANNE LOOP

– Jeg er glad for, at vi med LO Plus-kortet kan bidrage til, at medlemmerne kan spare penge i dagligdagen, siger NNF-næstformand Kurt Jakobsen.

LO PLUS:

Betal med dit medlemskort MEDLEMSSERVICE. Du har allerede et medlemskort, som også er et LO Plus-kort, og som giver dig rabat, når du viser det i en række butikker og virksomheder. Nu får du tilbud om at udskifte dit nuværende medlemskort med et Guldkort. Guldkortet kan også anvendes til at betale med. Du kan både betale i de butikker, der giver dig LO Plus-rabat, og bruge kortet andre steder som et helt almindeligt MasterCard. LO Plus arbejder løbende på at supplere LOs faglige arbejde med fordele til dig som medlem, fordele, som du kan anvende i din dagligdag. LO Plus-kortet giver i dag adgang til rabatter i mere end 1.000 udvalgte butikker og virksomheder, og antallet af rabatsteder er stigende. Rabatterne har LO Plus opnået til dig og de øvrige medlemmer, fordi vi er mange i LO. Det er derfor muligt at forhandle nogle gode aftaler hjem. Hvis du udnytter rabatmulighederne i kortet optimalt, kan du spare lige så mange penge, som du betaler i kontingent til fagforeningen.

Fordele i din hverdag Det nye LO Plus Guldkort vil også fungere som medlemskort til NNF, men kan nu desuden bruges som betalingsmiddel, når du køber ind i de

butikker, der giver rabat til medlemmer af LO Plus. Det kan også bruges til betaling alle andre steder i Danmark, på internettet og i udlandet, som modtager MasterCard. Det er 30.000 steder herhjemme og mere end 25 millioner steder verden over. Det nye kort skal ikke erstatte dit dankort, men skal bruges som supplement til dette.

Forlængelse af den faglige indsats – I en fagforening er det naturligvis den faglige indsats, jeg først og fremmest er fokuseret på. Men jeg er glad for, at vi kan supplere vores faglige arbejde med disse tilbud til dig som medlem. Tilbuddene kan bidrage til, at du sparer penge i dagligdagen. Og fordelen får du, fordi du er medlem af NNF, påpeger Kurt Jakobsen, næstformand i NNF.

Vil du vide mere Du kan læse mere om det nye LO Plus Guldkort og betingelserne knyttet hertil på vores hjemmeside og på LO Plus’ hjemmeside: www.nnf.dk www.loplus-guldkort.dk Her kan du også læse om alt det, der typisk står med småt, men som vi har valgt at fremhæve. Bl.a. vilkårene for at få og bruge kortet, som vi har beskrevet og givet eksempler på.

Tre gode grunde til at skifte til det nye Guldkort ■

■

Hvad er et MasterCard Sådan bestiller du kortet Du kan bestille kortet på flere måder: På nettet, www.loplus-guldkortet.dk Sms: Send LOP og din e-mail-adresse til 1231, så får du tilsendt flere oplysninger til din e-mail. Ring til LO Plus Guldkorts medlemsservice på telefon 3342 3710 for at få tilsendt et ansøgningsskema.

LO Plus Guldkort er et MasterCard. Det vil sige, at du kan bruge kortet til at betale med. Hver måned får du en faktura på det beløb, du har købt ind for. På den måde kan du købe rentefrit i op til 52 dage. Du bestemmer selv, hvor stor en del af den månedlige faktura du ønsker at betale. Nogle betaler hele fakturaen hver måned – andre vælger at udskyde en del af betalingen for f.eks. uventede udgifter til næste måned, men så skal der naturligvis betales renter af det skyldige beløb. Læs mere og se eksempler på www.loplus-guldkortet.dk

■

Du kan bruge kortet som betalingskort – et godt supplement til dankortet Kortet er gratis at få, og det koster ikke års- eller månedsgebyrer at have kortet Kortet giver rabat i over 1.000 forskellige butikker

Rabat på benzin og rejser LO Plus har spurgt medlemmerne, hvor de er interesserede i at kunne få rabat. Medlemmerne ønsker først og fremmest rabat på benzin og ferierejser. Derudover er mange interesserede i billig el, it og telefoni. Alt det tilbydes nu. Se, hvor du kan få rabat med dit medlemskort, på www.loplus.dk og beregn din egen rabat.

NNF | NUMMER 7 | 2008

NNF Fyn – Slagterbranchen afholder branchegeneralforsamling lørdag d. 25. oktober 2008 kl. 9.00 på Lisesmindevej 1 i Odense. Dagorden ifølge lovene. Eventuelle forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være brancheformanden skriftligt i hænde senest 8 dage forinden. P.b.v. Palle Schultz Jørgensen Brancheformand

HJØRRING Sammenlægningsgeneralforsamling. Hjørring, Nordvest, Aalborg, Hobro og Nord Øst forventer at fusionere til »NNF Nordjylland«. Der holdes afsluttende generalforsamling i Restaurant Svanelunden lørdag den 22. november 2008 kl. 9.30. Der drikkes kaffe fra 9.00 til 9.30. Der sluttes med middag. Af hensyn til spisning bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret senest fredag den 14. november. Der holdes fusionsgeneralforsamling i Aalborg lørdag den 6. december. Tidspunkt og busafgang bekendtgøres senere. Yderligere information ved opslag. P.a.v. Ove M. Christensen NNF Fællesafdeling: Indkøbstur til Tyskland. Har du lyst til en hyggedag med indkøb og socialt samvær, så er lejligheden her til at komme til Otto Duborg og handle eller bare at komme en tur hjemmefra. Datoen er lørdag den 25. oktober 2008 kl. 7.30 fra A-Z Hjørring. Turen er for medlemmer med ægtefælle/ledsager. Der sælges efter »først til mølle«-princippet. Sidste tilmelding på kontoret eller tlf.

Kiks/Biscuit- og Bager/Møllergruppen vil gerne invitere efterlønnere og pensionister til en julefrokost tirsdag den 2. december kl. 12.00 i afdelingens hus, Odinsvej 1, Hjørring, hvor vi håber, at vi kan få nogle hyggelige timer sammen. Tilmelding i afdelingen til Inga på tlf. 3818 7003 eller Lis Brandt, tlf. 9892 4038/2175 7322, senest mandag den 24. november. P.b.v. Lis Brandt Slagtergruppen holder julesammenkomst for efterlønsmodtagere og pensionister i Hjørring/Vrå-området torsdag den 4. december kl. 11.30 i afdelingens hus, Odinsvej 1, Hjørring. Sidste tilmelding på kontoret eller tlf. 3818 7002 er onsdag den 26. november. P.b.v. Ove Møller-Christensen

HOBRO Hobro/Aars Fællesafdeling: Sammenlægningsgeneralforsamling. NNF-afdelingerne Hobro/Aars Fællesafdeling, Nordvest, Aalborg, Hjørring og Nord Øst forventer at fusionere til »NNF Nordjylland«. Der holdes afsluttende generalforsamling på Nørager Kro lørdag d. 29. november 2008 kl. 13.00. Generalforsamlingen indledes med fælles middag. Af hensyn til spisningen bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret senest fredag den 21. november. Der holdes fusionsgeneralforsamling i Aalborg lørdag den 6. december. Tidspunkt og busafgang bekendtgøres senere. Yderligere information ved opslag. P.a.v. Ejnar Poulsen Afd.fmd.

eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mobil 4013 3942, eller Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Sidste frist for tilmelding er fredag den 7. november. Ved framelding efter den 7. november betales hele beløbet. P.k.v. Orla A. Pedersen

RU N

NNF Fyn – Slagter- og Bager/Møllebrancherne afholder fælles overenskomstmøder på Fyn. Ansatte inden for overenskomsterne for COOP, Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, BKD, AKBC og Danske Slagter Mestre har mulighed for at stille krav til overenskomstfornyelserne i 2009. Møderne afholdes således: 7. oktober 2008 kl. 15.00 og kl. 19.00 på Lisesmindevej 1 i Odense. 8. oktober 2008 kl. 15.00 og kl. 19.00 på Østre Havnevej 23,2 i Svendborg (indgang i gavlen). Tilmelding skal ske til enten brancheformand Frank Knudsen på telefon 3818 6985 eller brancheformand Palle Schultz Jørgensen på telefon 3818 6982.

3818 7000 er fredag den 10. oktober. P.a.v. Ove M. Christensen

HORSENS og VEJLE Nedluknings- og stiftende generalforsamling lørdag den 15. november 2008. Lørdag den 15. november 2008 holder vi nedlukningsgeneralforsamlinger for de to afdelinger i henholdsvis Horsens og Vejle – samt efterfølgende stiftende generalforsamling som følger: NNF Vejle, Ørstedgade 15: Lørdag den 15. nov. kl. 9.30: Nedlukningsgeneralforsamling for NNF Vejle. De, der ønsker fælles transport til den efterfølgende stiftende generalforsamling i Horsens, skal tilmelde sig til Vejle-kontoret senest fredag den 7. nov. kl. 11.00. NNF Horsens, Fælledvej 30: Lørdag den 15. nov. kl. 10.00: Nedlukningsgeneralforsamling for NNF Horsens. Stiftende generalforsamling for NNF Horsens-Vejle: Lørdag den 15. nov. 2008 kl. 11.00 i NNF-Huset, Fælledvej 30 i Horsens. Her skal bl.a. godkendes vedtægter, forretningsorden, godkendes forskellige forslag og bemyndigelser samt foretages valg jævnfør de nye vedtægter. Der vil inden da komme opslag på de større arbejdspladser og afdelingskontorerne herom. Efter den stiftende generalforsamling vil der være mulighed for smørrebrød og en øl/vand. På vegne af NNF-afdelingerne: Jan Rønning Nielsen Afd.fmd., Vejle Kjeld Nielsen Afd.fmd., Horsens

HOLSTEBRO NNF Holstebro – Efterløns- & Pensionistklub. På klubmødet den 4. november kl. 13.00 i NNF-Huset, Struervej 31, kommer diætist Jette Arnoldsen fra Holstebro Sundhedscenter og holder foredrag. Der inviteres til »julefrokost« lørdag den 15. november i »Laden«, Brogårdsvej 2, fra kl. 18.00 til 23.30. Kom og vær med, så vi får en festlig aften. Pris pr. deltager 200,00 kr. alt inklusive. Tilmelding er bindende. Tilmelding og betaling ved klubmøderne

FYN

KØBENHAVN/ SJÆLLAND Supertilbud: Tag med NNF Sjælland og Øerne på ski til Tjekkiet i uge 10/2009. Nu har du en enestående mulighed for at komme med på en skøn og billig skitur, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og spørg mester om at få fri! Man er velkommen til at tage en ven eller kæreste med. Vi rejser med bus den 3. marts 2009 fra Sjælør St./Kbh. eller Rønnede om eftermiddagen og er hjemme d. 8. marts 2009 om morgenen. Det koster kun kr. 1.300 for alm. medlemmer, kr. 1.000 for lærlinge og kr. 1.600 for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. hotel, bus og halvpension. Et liftkort til 4 dage på ski koster kr. 770. Priserne i Tjekkiet er stadigvæk billige, f.eks. koster en øl ca. 5-10 kr. og en middag med drikkevarer ca. 90 kr. Byen, vi besøger, hedder Spindleruv Mlyn og ligger ved det populæreste skiområde i Tjekkiet, hvor der er 75 km langrendsløjper og 25 km alpin. Anlægget er rimeligt nyt. Derudover er byen rigtig hyggelig med små restauranter og et moderne badeland med rutsjebaner og massage. Vi planlægger at se et par virksomheder undervejs, men det er endnu ikke fastlagt.

Dato: Den 10. november 2008 Tid: 13.00 - 15.30

Reception

Sted: Håndværkets Hus Islands Brygge 26, 6. sal, Penthouse

I anledning af, at Charles Larsen fylder 60 år afholdes åbent hus. Vi håber, du vil være med til at fejre hans dag.

2300 København S Kontaktperson: Katja Juel Mølvig Det Faglige Fællesudvalg, DFFU Telefon: 32 63 04 16 Fax: 33 63 04 26

DFFU

E-mail: dffu@dffu.dk Web: www.dffu.dk

Så skynd dig at tilmelde dig. Vi har p.t. 50 pladser. Tilmelding til Lone Krydsfeldt på tlf. 3818 6905. Kære medlemmer, fagligt aktive og andre interesserede NNFere fra hele Sjælland! Overenskomstforhandlingerne 2009 står for døren, og forberedelserne er i fuld gang! Vi har også brug for alle dine forslag og gode ideer! Vi mødes den 8. oktober 2008 fra kl. 17.00 til 20.30 hos NNF København, Alhambravej 7, 1826 Frederiksberg. Her diskuterer vi, hvad vi mener, der skal kæmpes for på følgende butiksoverenskomster: BKD, AKBC, COOP/bager, BA/bager, DSM, COOP/slagter, BA/slagter samt Fisk og vildt. Da det bliver hårdt arbejde, serverer vi lidt mad og drikke. Af praktiske årsager er tilmelding nødvendig enten til din afdeling eller hos Frans Lerche Biessy, tlf. 3818 6906/2371 6701 eller flb@nnf.dk

MIDT-VEST Til alle, der er medlem af NNF-forbundets Midt-Vest-afd. (de gamle NNF Grindsted/Ansager/Skjern/ Slagterafdelinger)! Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling på Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted, den 11. oktober 2008 kl. 10.30. Dagsorden: 1) Velkomst, 2) Valg af dirigent, 3) Godkendelse af mødets lovlighed, 4) Gennemgang af og debat om fusionsgrundlaget for NNF Sydjylland, 5) Samlet afstemning om fusionsgrundlaget for NNF Sydjylland, 6) Afslutning. Vi starter kl. 10.30 og slutter med fællesspisning fra kl. 12.00. Tilmelding til fællesspisning sker senest den 3. oktober 2008 kl. 12.00 til formand Claus Gaarde på telefon 3818 7094 eller 2176 7802 eller mail cbg@nnf.dk Bemærk: Kun medlemmer med fuldtidsmedlemskab eller forbundsmedlemskab har stemmeret. Rene a-kasse-medlemmer må gerne deltage, men har ingen stemmeret. P.b.v. Claus Gaarde Afd.fmd.

NORDVEST NNF Nordvest: Sammenlægningsgeneralforsamling. Hjørring, Aalborg, Hobro, Nord Øst og Nordvest forventer at fusionere til »NNF Nordjylland«. Der holdes afsluttende generalforsamling på Hotel Vildsund Strand torsdag den 4. december 2008 kl. 19.00. Vi starter med spisning kl.

18.00. Af hensyn til spisningen bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret senest fredag den 28. november. Der holdes fusionsgeneralforsamling i Aalborg lørdag den 6. december. Tidspunkt og busafgang bekendtgøres senere. P.a.v. John Christiansen

NORDØST/SÆBY Julefrokost for efterlønnere/pensionister. Der afholdes julefrokost for vores efterlønnere/pensionister lørdag den 29. november 2008 kl. 12.00. Tilmelding kan ske på tlf. 3818 7110. Sidste tilmelding er den 25. november 2008. Juletræ. Der afholdes juletræsfest for vore medlemmer i Syvstens Hallen søndag den 7. december 2008 kl. 14.00. Tilmeldingslisten findes i kantinen på slagteriet og på afdelingskontoret, tlf. 3818 7110. Sidste tilmeldingsfrist er den 1. december 2008. P.a.v. Kent Jensen

klubben/Viborg: Onsdag den 15. oktober kl. 14.00: Kaffe på Vesterbro Torv. Kl. 15.00: Besøg på Radio Viborg. Rundvisning på 40-45 min. NNF Skive: Senior- & Efterlønsklubben/Viborg: Onsdag den 29. oktober kl. 14.00: Lotterispil, Vesterbro Torv. P.b.v. Senior- & Efterlønsklubben/Viborg Kirsten Iversen Tlf. 8664 5262

VEJLE Se også under Horsens. NNF Vejle: Julemik for NNF-pensionister, aldersmedlemmer og efterlønnere. Hermed inviteres til julemik den 19. november 2008 kl. 12.00. Festen holdes i Grejsdalshallen, Grejsdalsvej 155 B, 7100 Vejle. Pris kr. 60,00. Betaling ved tilmelding, som er bindende. Tilmelding senest den 17. november 2008 kl. 11.00 på afdelingskontoret. Grejsdalsvej ligger ud gennem den smukke Grejsdalen, og hallen ligger på Blichersvej. Tilmelding til NNF Vejle, Ørstedsgade 15, 7100 Vejle.

AALBORG NNF Aalborg: Sammenlægningsgeneralforsamling. Aalborg, Hobro, Nord Øst, Nordvest og Hjørring forventer at fusionere til »NNF Nordjylland« pr. 1. januar 2009. Der afholdes afsluttende generalforsamling i NNF-Huset, Hjørringvej 156, 9400 Nørresundby, lørdag den 29. november 2008 kl. 9.30. Der afsluttes efterfølgende med et mindre traktement. Af hensyn til spisning bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret senest fredag d. 21. november. Der afholdes fusionsgeneralforsamling lørdag den 6. december. Det nøjagtige tidspunkt bekendtgøres senere. P.a.v. Svend E. Andersen

Kongressen – kig forbi på www.nnf.dk/ kongressen

SKIVE NNF Skive: Efterløns- & Pensionistklub/Skive: Jubilæumsfest d. 11. oktober 2008 kl. 18.00 hos Konen & Kokken, Brårupsvej 9, Brårup. Der vil være buffet, musik af Silvermoon og lidt natmad til at gå hjem på. Drikkevarer betales af egen lomme. Tilmelding senest 14 dage før.

MØD DINE GAMLE KOLLEGER

NNF Skive: Efterløns- & Pensionistklub/Skive: Generalforsamling den 3. november 2008 kl. 14.00, Aktivitetscentret, Skive. P.b.v. Efterløns- & Pensionistklubben/ Skive Ivan Christensen Tlf. 9754 1582 NNF Skive: Senior- & Efterlønsklubben/Viborg: Onsdag den 17. september kl. 14.00, Vesterbro Torv, Viborg: Bent kommer og fortæller om Jeppe Aakjær og Marie Bregendal. Betaling for kaffe. NNF Skive: Senior- & Efterlønsklubben/Viborg: Onsdag den 1. oktober kl. 14.00, Vesterbro Torv, Viborg: Hyggeeftermiddag. Sidste dag for tilmelding til besøg på Radio Viborg. Kaffe: 20 kr.

Deltag i arrangementer i NNFs Pensionist- og Efterlønnerklubber og mød dine gamle kolleger. Ring til din lokale NNF-afdeling og hør nærmere.

…dit arbejde – vores ansvar

NNF Skive: Senior- & Efterløns-

NNF | NUMMER 7 | 2008

Af Claus Gjedsig | Foto Jens Bach

NNFere Erik på skudhold Erik Lynge, 59, var 35 år, da han første gang stod med et haglgevær i hænderne. Indtil den dag havde jagt og flugtskydning ikke sagt Erik noget overhovedet. Men en kollega fra slagteriet i Struer havde overtalt ham til at tage med på skydebanen. Og det er Erik, der arbejder i ekspeditionen på Danish Crowns afdeling i Gimsing ved Struer, lykkelig for i dag. Erik er medlem af Holstebro Strandjagtforening og skydeinstruktør. Og så er det ham, der har ansvaret, når der arrangeres firma- og polterabendskydninger på flugtskydningsbanen i Naur. – Flugtskydning er blevet utrolig populært, når en kommende brud eller brudgom skal nyde en af de sidste dage i frihed. Det er flest piger, der benytter sig af tilbuddet, og jeg kan garantere for, at de går til skydningerne med optimisme og store forventninger. Inden de får lov at skyde, gennemgås sikkerhedsreglerne, og deltagerne hører om de elementære ting om et haglgevær. Mange bliver så bidt af at skyde, at de senere kommer i foreningen for at dyrke flugtskydning. Flere tager endda også jagttegn, fortæller Erik, der her instruerer en kommende brud, Lina Peitersen. Den 20. september blev hun gift med Bo Pedersen hjemme i haven på Flinkøksen i Mejrup ved Holstebro.

RØSTIER BEHOLDERE NAPPEDE SUR ELAFBRYDER KOKOS ? BOBLER OVERGANG SPANIEN HVÆSSEDE GRINTE PERIODE FARVET FRUGT PÅ JORDEN RUST NORGE STRÅLEKRANSE BYDEL I ROM KORRIGERE

K1 O N G R E S B E S L U T N I N G E R

A L E N E M O R

R I V A L

PASSE PÅ STEDORD

V O R L E O G E O N E D R S L O U R E12 T

MANDSKAB FIRMAMÆRKER

SKIBSENDE STADIG

BIRK

SLAGS

KIGGE FLAMME

T O F E K A S V V E N Æ E V Æ R E R M Å O E R B S S T A A G E T F9 A L T R Æ E R R I E K R T E

SYDVEST VÅSE

STÆRK KAFFE JAKKEDEL

STÆRKE KÆRDRIKKE LIGT OG CARLSBERGS UDRÅB ELEVISE FANTØL VEJ

SMULE ENG. SKOLEBY

KØRT

GRUND

GLOET BEMÆRK

UDE

IMOD

AFLANG GRØNSAG RÅKOST?

TOBAKSGIFTEN PÆDAGOG

FUGLEKLO

P R O2 J E K T

SLUTORD 2008

BUGTER GRUNDSTOF

SPANSK BY TRAVE

MØRKE

A N A D T A S S E N U A S T E A I5 L S P T I E N R F V I Å S N

FUNGERE

MOTORVEJ DRIVE

U G

O7 M E L E T

TONER TOBAK

UNG HØNE FINLAND

RETFÆRDIG ÆVL

FODE- STJER- GODE OR- MONONE- SPISE- KEDE RAL POL SKUD FISK

D E K U T O U M M I E O T D4 E N G A I E R N B G U R K E E S N E T T A P O U A I R L L A M E N E R T13

GRØN OSTEPROCES

ADVARE INSEKT

MALM SÅRREST

STAT I EU GUDLØSE SURT TILBEHØR GL. KARAKTER NOTABENE VEDR. SLALOM

HASTOVER- VÆRK DÅDIGE DRIKKE- HÅN GILDER ÆGGERET

ÆDELSTEN SIDEN

LANDLIG EISENHOWER

F E L N D E G E S P R N E A G E B E T E O L A N V N A T6 N I K D A Å L U R A R S A G11 E N Å R

AGTER SPISESTED

FURERNE MAN

NATLIG SKYTSMÅLERE

CIFRE OASETRÆ

A B O R R E R

LANDSDEL ULÆKRE

Æ K L E URT

TO ENS

L L Løsning på opgave 6

FORENEDE ÆRES- SPILLER OPKVÆG KRAMMER NATIO- ORD BOLD GAVE NER

VEDTAGELSER ENE- MED- EARL PÅ SEPTEMBER- FOR- BEJLER GREY SØRGER MØDET

BY I USA

G E R A N E D E N3 R O U E R T S N M E N Ø R E R O R E N E N B S A R8 H Ø A10 R D

FRED KRUKKER

HØJT BELAGT MAD

REKLAMEGAS

OREGON LIGEDAN

FLOD I EUROPA

TØRRET GRÆS

SOMMERFERIETURISTER ALIAS.ORANGEFARVEDE LIMSTANG.DENIM.ASET MERE.IDOLER.NARRERI ORE.FRU.ORNE.SIER.R NERIE.ELG..KUJON.SE ED.SLØSER..KRA.ENER LER.TRÆ.ELBO.NÅ.EJE L.ØDE.TIDER.ØGLER.T ANDERI.REMISE.ETON. FEM..SPA.OKARINA.AH ROE..TUKAN.UNG.GURU INDOVER.DANNELSER.S E.ELURET.DEA.EUROPA VE.OL.REGERET.BEROR AGERSNEGL.VRØVL.... REMOTE.NAGE.FRI.... EN.SEJL.NÆRT.UM.... RETOR.YVER.ØFFE....

X-ORD

INDHENTER

ANSTRØG

simmer.dk

Kodeord blad nr. 6/2008: SNEGLEBAGERI

Kodeord: Indsendt af: Gade:

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 22. oktober 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Postnr. og by: CPR-nr. (kun første seks cifre):

Udtrukne vindere blad nr. 6/2008: Kai Sørensen, Gartnervej 3, 9560 Hadsund. Alfred Nielsen, Silkeborgvej 31, C2, 8653 Them. Ib Maul, Rønne Allé 352, 7451 Sunds. NNF | NUMMER 7 | 2008

Illustration Lars Ole nejstgaard

Kontrol eller sikring og service? Vi har Europarekord i fuld beskæftigelse. Men bureaukratiet, kontrol og mistænkeliggørelse af de resterende ledige har taget overhånd. Grundtanken med arbejdsløshedssikringen, nemlig sikring af og service over for de ledige, er efterhånden blevet til kontrol og mistænkeliggørelse. Jeg medgiver, at politikernes og arbejdsgiverorganisationers ønske om at få de sidste i job giver god mening. Det yder vi her i NNFs a-kasse selv en stor indsats for. Men det, der ikke giver god mening, er at rette ensidig fokus på et problem, der i sit omfang ikke står mål med bevågenheden. Det, der overhovedet ikke giver god mening, er at melde ud, at de resterende ledige skal tvinges i job her og nu, simpelthen. Dét, uanset om det drejer sig om kortvarigt ledige, der står mellem et gammelt og et kommende nyt job, eller det drejer sig om langtidsledige, som eksempelvis af forskellige sociale eller kvalifikationsmæssige årsager ikke kan matche arbejdsmarkedets behov her og nu. Dagens politiske logik lyder nemlig sådan her: Når der er fuld beskæftigelse i gode konjunkturer, så er det indlysende, at arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft og peger på et nærmest uendeligt antal ubesatte job. Ergo må de ledige være dovne. Eller også får de for fed en understøttelse. Det er en fejlslutning af værste skuffe. Dels fordi kritikerne skærer alle ledige over en kam, dels fordi jobkrav og kommende medarbejderes kvalifikationer skal matche hinanden. At skyde på de ledige ændrer ikke ved noget som helst. Det stresser og tager motivationen til at holde sig selv fit for både et nyt job og nye udfordringer. Det danske flexicurity-system bygger på en sund balance mellem pligt og rettigheder for ledige lønmodtagere. Det, der aldrig har været meningen, er, at ledige

har pligt til at komme i aktiveringstilbud, der rammer langt ved siden af den enkeltes kvalifikation og joberfaring. NNFere med et langt jobliv bag sig har måttet gennemføre kurser, der blandt andet skulle lære dem at komme op om morgenen, komme til tiden på jobbet og at fastholde jobbet. Prøv at motivere en ledig slagter med 35 års job erfaring fra både dagog nathold på et slagteri ved at sende ham på den slags kurser. Og forpligtelsen til at søge mindst fire job om ugen er så uigennemtænkt, at selv arbejdsgivere skriger om hjælp til at få makuleret de tonsvis ofte ukvalificerede og uopfordrede ansøgninger. Denne forpligtelse gælder i øvrigt også ledige, der allerede er i gang med en fuldtidsuddannelse. Eller der som fuldtidsforsikrede har skaffet sig et midlertidigt deltidsjob. Og så skal de ledige have adgang til computere, helst besidde udvidede edb-kundskaber for at kunne vedligeholde et elektronisk CV og udfylde elektroniske dagpengekort. Samtidig er der ikke plads i systemet til at tage hensyn til den enkelte lediges mål og behov på arbejdsmarkedet. Det er mange ledige NNFeres univers. Skal vi diskutere arbejdsløshedssikringssystemet, skal vi sigte på at lette bureaukratiet, kontrollen og droppe mistænkeliggørelsen. Vi skal øge indsatsen for opkvalificering, uddannelse eller omskoling, der hvor det er nødvendigt. Og vi skal i hvert fald se på dagpengenes størrelse. For den har længe haltet efter den almene indkomstudvikling. Det kan mange NNFere, der har måttet nyde godt af denne rettighed, synge en sang om. For nu dækker dagpengene gennemsnitligt ca. 55-60 procent af deres sidste indkomst – det gælder især i slagterbranchen. Alt dette må kunne gøres bedre.

Foto: Hanne Loop

Af Niels Sørensen, hovedkasserer, NNF

Al henvendelse til: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

bagsiden På scenen med Sofie Lassen-Kahlke KARRIERESKIFT. René Nielsen har en drøm: Når han er færdig med sin uddannelse som butiksslagter, vil han gå skuespilvejen. Og han er godt på vej. I musicalen »Baronessen fra Benzintanken« spiller han sammen med Sofie Lassen-Kahlke. Af Claus Gjedsig | Foto Jens Bach

Kollegerne hos Slagter Bertelsen i Holstebro har efterhånden vænnet sig til, at René Nielsen nogle gange nynner lidt højlydt, når han er i gang med arbejdet. Den 20-årige butiksslagterlærling går nemlig med en skuespiller og musiker i maven. Og det lægger han ikke skjul på. – Skuespil og sang er mit andet liv. Jeg elsker det simpelthen, fortæller René, der nu skal på scenen i Musikteatret Holstebro sammen med blandt andre Sofie Lassen-Kahlke. Det sker i musicalen »Baronessen fra Benzintanken«, der har premiere den 11. oktober. – Det er selvfølgelig spændende at arbejde tæt sammen med professionelle skuespillere, men på den anden side føler jeg mig også rigtig godt tilpas sammen med alle amatørskuespillerne, siger René, der er første mand på scenen, når tæppet går. Gennem sin sang byder han velkommen til både publikum og skuespillerne. Desuden har han flere mindre roller i stykket.

Arbejde og fritid Renés interesse for skuespil, musik og specielt musicals falder godt i tråd med arbejdet som slagterlærling. – Arbejde og fritid går op i en højere enhed, siger René, der for alvor fik interesse for skuespil og musik, da han var på Vester Thorup Musik- og Dramaefterskole.

I øjeblikket er prøverne på »Baronessen fra Benzintanken« i fuld gang. Her spiller slagterlærling René Nielsen sammen med blandt andre Sofie Lassen-Kahlke.

– Da blev min indre skuespiller vækket, fortæller René, der egentlig gerne ville have været kok, men indså, at de skiftende og skæve arbejdstider ikke passede sammen med hans fritidsinteresser. Så han blev slagterlærling. Og det har han ikke fortrudt. – Jeg lærer virkelig meget og er glad for, at jeg får en uddannelse, et håndværk at falde tilbage på senere. Min plan er nemlig at få en uddannelse som skuespiller, når jeg er færdig som slagter, fortæller René, der foruden at spille guitar også mestrer andre instrumenter, blandt andet bas og trommer. Under prøverne til »Baronessen fra Ben-

zintanken« har René haft nogle meget lange dage. Efter dagens arbejde hos Slagter Bertelsen har han lige nået et bad inden prøverne på musikteatret. Midt i det hele skulle han på skole. Men det var heldigvis i Holstebro. – Nu glæder jeg mig virkelig meget til premieren og at stå frem for publikum. Og så er det da sjovt at se kammeraternes lidt misundelige blikke, når jeg fortæller, at jeg spiller sammen med Sofie Lassen-Kahlke, siger René, der er uddannet butiksslagter i 2010. Forestillingen kører fra den 11. til den 19.10. Læs mere på www.musikteatret.dk