Nnf fagblad 08 2008

NUMMER 8 | 2008

SLAGTERIBRANCHEN:

Turbo på svineeksport truer slagterjob

BAGGRUND OG REPORTAGE | Side 24-27 & 39

FØDEVARESIKKERHED & FØDEVAREKONTROL:

I krig med bakterierne Side 20-23

DETAILHANDELEN:

Fremtidens fødevarebutik TEMA | Side 10-14

lv!e dvd! e s gt

FAGBLADET FOR NNFERE

ig edla d e på v k k i re

d NNFe y Sn og NF

N Se

OLEs Er de gode tider ved at være forbi?

Selv om mange landmænd leverer knap en mio. slagtegrise om året til blandt andet hollandsk- og tyskejede konkurrenter til DC og Tican, såsom Vion og Tönnies, så er broderparten på forventede godt 5 mio. smågrise til opfedning den egentlige anstødssten. For når grisene bliver opfedet i Tyskland, så bliver de også slagtet der. Og dermed mangler de på de danske slagterier.

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 10.11.2008 Redaktør Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Layout Birgit Buhr Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Colourbox Oplag 43.300

Finanskrisen har nu hærget i flere uger, og det ser ud til, at den også kan udvikle sig til en krise, der direkte berører produktion og beskæftigelse.

For fagbevægelsen har arbejdsløshed altid stået som det største og mest belastende problem, vi kan forestille os. Hvis finanskrisen udvikler sig til en krise, der har den virkning, at arbejdsløsheden igen nærmer sig de højder, vi så op gennem 1990’erne og i den første del af dette årtusinde, så kan vi for alvor tale om, at de gode tider er ved at være forbi.

Så galt tror vi dog ikke, det kommer til at gå. Men vi undgår nok ikke, at der bliver flere ledige i de kommende måneder.

Indtil for få uger siden var det altoverskyggende problem manglen på arbejdskraft. Det var det, der fik regeringen til at fremsætte forslag om ændring af dagpengesystemet, der i realiteten ville have lagt den danske model på arbejdsmarkedet i graven.

Vi tror, at den stigning i ledigheden, vi får at se, kun bliver en midlertidig situation. På bare lidt længere sigt vil vi igen stå over for den udfordring, at efterspørgslen efter arbejdskraft vil overstige udbuddet. Derfor skal vi ikke være bange for reformer på arbejdsmarkedet, der kan tage udfordringen op.

Den danske arbejdsmarkedsmodel har vist sig at kunne levere varen i form af enestående lav ledighed, voksende arbejdsstyrke på trods af befolkningsudviklingen og overraskende succes med at få de svageste i arbejde. Det er denne succes, vi skal følge op med at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel og ikke afsvække den.

Vi skal have langt større ambitioner for arbejdsmarkedet, end regeringen har. Hvor regeringen ensidigt opererer med stramninger og forringelser, så skal vi forlange forbedringer og tilpasning til de fremtidige udfordringer.

Vi tror ikke, at regeringens fiasko med de forslag, den fremsatte i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, er det sidste, vi har hørt fra den side. Vi frygter, at Arbejdsmarkedskommissionens forslag – både de gamle og nye, der kommer fremover – vil have samme retning, nemlig forringelser og pisk til de ledige.

Vores bud er en reform, der retter op på den forringelse af satserne, der har fundet sted.

En reform, der satser på uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften, så den bedre passer til de krav, der stilles i et moderne og konkurrencedygtigt samfund.

En reform, der sikrer lønmodtagerne den tryghed, der gør, at de fortsat forbliver fleksible og forandringsparate.

Vi skal væk fra en gammeldags tankegang, der siger, at al arbejdskraft er ens.

Kun ved at satse på uddannelse kan vi hele tiden tilpasse arbejdskraften til arbejdsmarkedets behov.

Det er den eneste reelle mulighed for at klare udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

Ole Wehlast, forbundsformand, NNF

C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

NNF | NUMMER 8 | 2008

INDHOLD

tema detailhandelen

NNF | NUMMER 8 | 2008

10 Fagbladet for NNFere har kikket i krystalkuglen for at se, hvordan de 4.326 butiksansatte NNFeres arbejdspladser og arbejdsopgaver kan komme til at se ud i fremtiden.

16

Det er ganske vist… Hygge er et brand og Danmark et mønsterland for den japansk-ejede bagerkæde Andersen Bakery. Historien bag er det rene eventyr, som begyndte i København for 60 år siden.

4

AJOUR UPDATE

5

SIDE 5 / SATIRE

6

FOTOREPORTAGE: EGON – BISONJÆGER I MORGENGRYET

9

AJOUR UPDATE

10

TEMA: DETAILHANDELEN / MINDST HOLDBAR TIL 2025 – FREMTIDENS FØDEVAREBUTIK

15

AJOUR

16

UDEFRA: JAPAN I DANMARK

20

I KRIG MED BAKTERIERNE

24

TURBO PÅ SVINEEKSPORT TRUER SLAGTERJOB Eksporten af levende svin er vokset eksplosivt. De danske slagteriarbejdere er mere end bekymrede. NNF kritiserer: Landbruget trækker tæppet væk under sit eget produktionsapparat – og accepterer social dumping i den tyske kødbranche. Det foregår åbenbart hos Vion i Perleberg, som slagter danske grise i stort omfang

28

20 Fødevaresikkerhed: Skjulte bakteriebomber på maskiner i fødevareindustrien gør os syge. Et EU-projekt er snart klar med konkrete råd og viden til, hvordan fødevaresikkerheden kan øges. Her spiller medarbejderne en vigtig rolle. Imens klager virksomhed over Fødevarekontrollen: Den er mere mod- end medspiller, mener to NNF-TR og ledelsen hos Kødgros i Slagelse.

Slagtersvend Jan Bisgaard og to kolleger meldte sig ind i den kristelige fagforening, fordi kontingentet er billigere end hos NNF. Men da Jan fik en arbejdsbetinget skade, var der ingen hjælp at hente.

30

»FAGFORENING? NEJ TAK!« Unge fravælger fagforeningen – de har ikke brug for det, fagforeningen tilbyder, siger de. »Et megastort problem,« er meldingen fra NNF, som retter endnu større lokal og landsdækkende fokus på området

30

NNF TUR/RETUR

33

MEDLEMSSERVICE / PENSION DANMARK

34

RUNDT OM

37

NNFERE

38

KRYDSORD

39

FAGLIGT TALT

40

BAGSIDEN: 107 ÅR OG ET GODT LIV SOM SLAGTER

3

ajour update Fem års kamp for førtids­pen­ sion til nedslidt NNFer sluttet Pensionen falder på et tørt sted for Vibeke Fonvig Pedersen og hendes mand. Efter to et halvt år uden indtægt er det først nu, at familien har fået råd til at reparere husets utætte tag, så det ikke længere regner ind.

– Jeg har endnu ikke helt fattet, at jeg har fået førtidspension. Det tager åbenbart noget tid, inden det siver ind, konstaterer Vibeke.

Fagbladet for NNFere beskrev i december 2007, hvordan Vibeke og andre NNFere i årevis har kæmpet med kommunernes langsommelige sagsbehandling og administrative fejl i afgørelserne.

For Vibeke tog det fem et halvt år, inden kommunen tog udsagnene fra seks læger og specialister seriøst. Ifølge hendes ressourceprofil i sagsakterne er hun »totalt nedslidt«, og »hendes arbejdsevne er ophævet«.

Formand for NNF Lillebælt L. René Korsgaard har som ansvarlig fulgt sagen gennem årene. Selv om han er tilfreds med afgørelsen fra kommunen, undrer han sig også: – Der er ikke kommet nyt frem i sagen, så kommunen kunne lige så godt have tilkendt Vibeke førtidspension for fire år siden. Afgørelsen bygger ikke på nye begrundelser.

Læs mere på www.nnf.dk Lise Blom

Danmark er for lille til os Dansk landbrug skal udvikle sig ude i verden, mener Kent Skaanning, tidligere formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Han mener, at regeringens syv visioner for et dansk landbrug frem til år 2022 er udmærket. Men han mangler det globale element, nemlig en samlet strategi for landbrugets investeringer i produktioner andre steder i verden.

Som et eksempel nævner han, at danske svineproducenter med dansk viden og effektivitet skal skabe svineproduktioner i Vladivostok og derfra forsyne det nærliggende japanske marked – frem for at producere svinene i Danmark: – Det er en unik chance for ikke bare at fordoble, men måske tre- eller firedoble produktionen. Dansk landbrug kan slet ikke være i dette lille land, siger Kent Skaanning.

LandbrugsAvisen/-sf

Feriepengesagen afsluttet Staten måtte til lommerne: Sagen om ulovlig modregning af feriepenge i efterlønnen i perioden primo 2004 til april 2006 er endelig afsluttet.

I alt har 48.862 sager været omfattet af problemet, heraf 919 sager, som NNFere har været berørt af.

Mens der mangler afslutning på små 3.500 sager fra andre a-kasser, har NNFs a-kasse efter et halvt års intenst arbejde kunnet lukke sagsbehandlingen nu. Medlemmerne har således og efter lang tids venten kunnet glæde sig over tilbagebetalinger på samlet 9.244.593 kroner plus renter svarende til et beløb på 3.046.958 kroner.

Arbejdsdirektoratet har kun haft 10 NNFsager til tilsyn, som dog er blevet henlagt, fordi sagsbehandlingen fra NNFs a-kasse har været eksemplarisk og korrekt.

– Det er vi glade for. Og vi er naturligvis glade for, at vi har kunnet skaffe vores medlemmer deres tilgodehavende, sige vicekasserer Esben Birkesholm.

– Det har været en sej proces, og den mini-

sterielle fejl vedrørende modregningen har kostet os en masse arbejdstimer, eftersom sagsbehandlingen blev lagt i a-kasserne. Men pengene kommer altså fra staten, og det har jo været en dyr fornøjelse for den, siger Esben Birkesholm.

Malurt i bægeret Men der er stadig lidt mere bøvl for efterlønnerne hhv. pensionisterne: Arbejdsdirektoratet har i en rundskrivelse sidst i oktober meddelt, at efterbetalingen af efterløn vil kunne påvirke folkepensionen.

Det vil sige, at efterbetalingen skal opgives i selvangivelsen, men vil muligvis kunne tilbageføres til det år, indtægten vedrører, skriver Arbejdsdirektoratet.

– Under alle omstændigheder er det en god ide at forhøre sig hos SKAT, siger Esben Birkesholm, der understreger, at den problemstilling ligger uden for a-kassens område.

– Vi er desværre ikke eksperter i skatte- og pensionstekniske spørgsmål, beklager Esben Birkesholm.

-sf

NU på dvd: Fortællinger om NNFere og Nyt NNF NNFs Kongres, Nyt NNF, tre NNFeres liv: En dvd, som er vedlagt denne med posten udsendte udgave af fagbladet, giver nu indblik i NNFs og NNFernes univers.

– Meningen med dvd’en er at give både medlemmerne og udenforstående en fortælling om, hvad der sker på en kongres. Vi har desuden valgt at tilføje et kapitel om forbundet under forvandling – hvilket var hovedtemaet på kongres-

4

sen i september: Fortællingen om Nyt NNF, siger Kurt Jakobsen, organisationssekretær i NNF. – Desuden har vi valgt at tilføje tre kortfilm – som i øvrigt også blev vist på storskærm på selve kongressen. De film fortæller om tre tillidsrepræsentanters liv på job, som fagligt aktive og som privatmennesker. Kort sagt om hele deres liv, for i NNF ser vi på medlemmerne som hele

mennesker, om man så må sige. Kort sagt: Intet jobliv uden familieliv, og netop det forsøger de tre spændende film at vise, siger Kurt Jakobsen.

– Dvd’en er en slags appetitvækker. Kongressen varede 26 timer, dvd’en varer to. Så i sagens natur mangler der en del. Men så er der jo hjemmesiden www.nnf.dk, hvor man kan se og læse mere, både om kongressen og om,

hvad NNF ellers arbejder med for medlemmerne, påpeger han.

– Det ville glæde mig, hvis både dvd’en og en udflugt til NNFs hjemmeside får flere til at interessere sig for det faglige arbejde, siger Kurt Jakobsen.

Dvd’en indeholder i øvrigt også klip om medlemsfordele fra blandt andre LO Plus, Alka og Arbejdernes Landsbank.

-sf

NNF | NUMMER 8 | 2008

5

SIDE

Af Gitte Skov

WALL STREET 2.0 5

Af Lisbeth Kristine Cedray | Foto Alex Tran

Gemt bag en halmballe på rendegraveren tager Egon Karlsen sigte, og da skuddet lyder, er bisonen i knæ med et hul i pandebrasken.

Dens levende venner græsser videre og ænser ikke den døde bison.

– bisonjæger i morgengryet Er det en ko? Er det en skotsk langhåret? No way.

Det er en bison fra Ditlevsdal Bison Farm. En vaskeægte bison fra den store prærie, placeret lige midt på Fyn. Et syn, der får bilisterne til at hugge bremserne i.

Det eneste, der mangler, før billedet er fuldendt denne årle mandag morgen, er en indianer med løftet tomahawk – klar til at nedlægge bisonen med respekt for dyrets ånd og det, dyret giver mennesket af sit kød, sit blod og sit skind…

Det er så her, Egon Karlsen, pæredansk slagter fra Skallebølle Slagtehus, kommer ind i billedet i stedet. For gårdbutikken ved Ditlevsdal skal have endnu en forsyning af kolesterol- og fedtfattigt, vel-

6

smagende bisonkød ind på disken. Riflen peger lige på nummer 104272115, og snart lyder bakkerne af et øredøvende brag. Den ramte bison styrter til jorden, og dens artsfæller ryster manken og græsser videre.

Nu fragter Egon Karlsen de 300 skønne kilo kød, der er 30 måneder gammelt, til sit slagtehus.

Om et par uger ligger det salgsklart i gårdbutikken.

Og som markejeren og anpartshaver i bisonerne, Jens Gravergaard, siger: – Det her er dyrevelfærd. Efter 30 måneder på store marker bliver bisonen skudt uden stress mellem sine artsfæller. Det er helt sikkert, at den har haft et godt liv og får en værdig død.

NNF | NUMMER 8 | 2008

Majestætisk ro lyser ud af det prægtige dyr, hvis pels koster 9.000 kroner efter en garvning, men så fylder det også det halve af stuen. Der har været bisoner på bisonfarmen siden 1993. En bison bliver typisk skudt, inden den fylder 30 måneder.

Bisonen stikkes, så blodet kan løbe fra, inden den køres til slagteriet.

7

Egon Karlsen stikker geværet ind til Jens Gravergaard, og nu fragter de bisonen ud af folden og op i traileren. De andre bisoner følger nysgerrigt scenariet, men tag ikke fejl af roen i indhegningen. Både Jens Gravergaard og Egon Karlsen er klar til at flygte i rendegraveren, hvis bisonerne kommer for tæt på.

Man spøger ikke med en bisons gemyt.

Med kæder og spil hives bisonen ind i Skallebølle Slagtehus – om et par uger har kødet hængt længe nok, og så kan det købes på Ditlevsdal. Læs mere på www.ditlevsdal.dk

En slagterkniv bliver næsten ødelagt af at skære i bisonens skind, fordi det er fyldt med jord og snavs, så der er kø ved slibemaskinen blandt de fire slagtere, der skal til for at håndtere det store dyr. Skindet skal til Lübeck i Tyskland og garves, og så koster det omkring 9.000 kroner.

8

NNF | NUMMER 8 | 2008

ajour update Hjem-Is lukket og slukket

Arla vil øge salg med 25 mia.

Af Sven Fechner og Emilia van Gilse

Ledelsen i den Nestlé-ejede virksomhed Hjem-IS A/S har i starten af oktober meddelt de 252 ansatte – heraf 65 NNFere – på fabrikken i Esbjerg, at den planlægger at lukke fabrikken med udgangen af 2008. Efter en lille uges forhandlinger indgik forhandlingsudvalget på fabrikken i midten af oktober en aftale om fratrædelsespakker for medarbejderne på virksomheden.

Pakken indeholder i hovedtræk følgende elementer: • godtgørelse på baggrund af ansættelsesperiode • godtgørelse til medarbejdere på 53 eller derover • engangsbeløb til alle berørte medarbejdere • uddannelsespulje • produktionsbonus • loyalitetsbonus

• aftale for berørte par • særlige aktiviteter i forbindelse med rådgivning Virksomheden fremlagde fem dage senere den aftale om fratrædelsesgodtgørelse, som er blevet indgået for medarbejderne på Hjem-IS A/S i Esbjerg. Aftalen indebærer en økonomisk godtgørelse og ikke mindst en uddannelses-/ kursuspulje på samlet 1,5 mio. kroner.

– Det er positivt at se, at virksomheden er villig til at iværksætte forskellige initiativer, der skal hjælpe medarbejderne videre. Vi vil naturligvis også gøre alt, hvad vi kan, for at få så mange over i nye job så hurtigt som muligt, siger Finn Ladegaard, brancheformand/ Mejeri i NNF Syd. Sagen er også blevet drøftet i

det Europæiske Samarbejdsudvalg/ESU. Over de sidste tre år er der investeret næsten 100 mio. kroner i den 80 år gamle Hjem-ISfabrik. Hjem-IS Nordic har i samme periode haft tab på ca.

200 mio. kroner.

Læs mere på www.nnf.dk Læs også om IULs kampagne mod transnationale koncerners tiltagende afskaffelse af faste job til fordel for outsourcing, løse ansættelsesforhold, tidsbegrænset ansættelse, copacking m.m. (på svensk/ norsk) på: www.iuf.org IUL er den globale sammenslutning af fødevarearbejdere, landarbejdere og ansatte i hotel- og restaurationsbranchen.

Efter en fireårig periode med flad, henslumrende vækst bøjer det dansksvenske andelsselskab Arla Foods sig nu ned i knæ for at gøre klar til et vækstspring af de mere ambitiøse.

Selskabet skal være både markant større, mere lønsomt og mere smidigt. Arla Foods præsenterede sidst i oktober i Århus sin nye strategi. Frem mod 2013 skal strategien sikre en vækst på 20-25 mia. kr., så selskabet kommer op i nærheden af 75 mia. kr. i omsætning.

Det skal ske via organisk vækst på 5-10 mia. kr., mens resten skal komme via opkøb.

Dagbladet Børsen/-sf

NGG-kongres: Intens debat om mindsteløn Af Sven Fechner

Det var ikke kun NNF, der holdt kongres dette efterår. Også NNFs tyske søsterforbund NGG med over 200.000 medlemmer holdt sin kongres i Berlin sidst i oktober.

Et af de helt store debatemner var mindstelønnen. NGG er blandt bannerførerne i en kampagne, der kræver 7,50 euro (knap 56 kr.) som lovbestemt mindsteløn på tværs af alle brancher i landet.

En række tillidsfolk krævede på kongressen overensstemmelse mellem ord og handling og krævede, at NGG ikke længere indgik overenskomster med lønninger under 7,50 euro, hvis forbundets troværdighed ikke skulle sættes over styr.

Der var imidlertid tillidsfolk især fra de østlige delstater, der spurgte, om det nu var en god idé at droppe overenskomster under 7,50 euro, når det var lykkedes dem at få arbejdsgiverne til forhandlingsbordet og at indgå en aftale?

Dilemma En tillidsrepræsentant berettede som ek-

sempel på dilemmaet, at hun efter tre års sej kamp havde kunnet indgå en overenskomst på en timeløn på 6,91 euro (cirka 51,50 kr). Denne overenskomst betød for kollegerne en lønstigning på hele 35 procent. Derudover kunne hun højne organisationsgraden på virksomheden til 60 procent fra under 20 inden indgåelsen af overenskomsten.

– Skal jeg droppe en sådan aftale af politiske årsager, spurgte hun de delegerede.

Til sammenligning er en overenskomstmæssig løn i den vesttyske kødforædling cirka 16 euro (cirka 120 kr.) i timen.

Kompromis Efter en livlig og skarp debat blev kongressen enig om et kompromis, der tager højde for begge positioner: Overenskomster under 7,50 euro skal fremover godkendes af regionskontorer under hensyntagen til overenskomstsituationen, orga-

nisationsgraden, ledighedsudviklingen og politiske initiativer.

Imens skal mindstelønkampagnen, som køres i DGB-regi (tysk LO, red.), optrappes på politisk plan. Også NGG har erkendt, at løn- og social dumping og Tysklands lidet flatterende renommé som billiglønområde skader lønmodtagerne i hele Europa. Der var i øvrigt rosende ord til NNF fra talerstolen om forbundets styrke i Danmark, men også for NNFs støtte i kampen mod løndumping på de tyske slagterier.

Ny ledelse valgt NGGs formand Franz-Josef Möllenberg og hans næstformand Michaela Rosenberger blev genvalgt med henholdsvis 89 og 93 procent af stemmerne. Ny og tredje næstformand blev bryggeren Claus-­Harald Güster med 72 procent af stemmerne.

Læs også på nettet: www.ngg.net og www.mindestlohn.de

9

tema detailhandelen

Mindst holdbar til 2025:

Fremtidens fødevarebutik TEMA. I 2007 var 4.326 butiksansatte bagere, slagtere og delikatesseassistenter ­medlemmer af NNF. Fagbladet for NNFere har kikket i krystalkuglen for at se, hvordan ­deres arbejdspladser og arbejdsopgaver kan komme til at se ud i fremtiden. Spørgsmålet er nemlig, om forbrugeren om ti år selv skræller kartofler og rører fars til frikadeller. Om duften af friskbagt bake-off-franskbrød udkonkurrerer den traditionelle håndværksbager. Eller om ­menuen kommer til at stå på japansk sushi eller pizza fra en takeaway-butik.

De skal være fødevareeksperter TEMA. Fremtidens forbrugere stiller større krav til deres slagter og bager. Forbrugerne vil have færdigretter af høj kvalitet, økologi og viden om råvarerne.

Af Helle-Karin Helstrand | Foto Colourbox

– Slagtere og bagere skal i højere grad udnytte deres ekspertviden, så det gør en forskel, om forbrugeren tager sine varer i en køledisk eller køber den af specialisten, siger John Hird.

Han ejer trend- og strategivirksomheden Firstmove sammen med administrerende direktør for virksomheden, Kirsten Poulsen. First­ move har netop afsluttet to store undersøgelser om fremtidens efterspørgsel efter fødevarer.

– Om få år er det slut med samtalekøkkenet. Fremtidens forbrugere spiser ude i byen eller på arbejdspladsen. Nogle gange køber de – og det gælder specielt børnefamilierne – den færdigt tilberedte mad med hjem. De vil have friske og økologiske produkter af høj kvalitet, fortæller Kirsten Poulsen og fortsætter: – De køber tid og får kun brug for en mikro-

10

ovn eller en lille ovn og en el-kedel eller et par kogeplader i deres køkken.

Firstmove har i sine undersøgelser spurgt trendsætterne – de tre procent af befolkningen, der er de første til at gøre tingene på en ny måde.

– Den gruppe har hidtil haft et meget stort forbrug af mærkevarer inden for tøj, interiør og accessories som bælter, smykker og tasker, men nu bruger de i stedet en hel del penge på at spise, fortæller Kirsten Poulsen og understreger, at det ikke er pizzaer og burgere, de køber.

Nej til supermarkedet Trendsætterne laver kun selv mad typisk én til to gange om ugen, og så består menuen ofte af et stykke rugbrød. Pålægget er købt i en specialforretning eller en delikatessebutik. Den færdige mad køber de i dag i kantinen, på cafeer, restauranter eller i forretninger, der har specialiseret sig i takeaway.

– De går uden om supermarkederne, fordi de oplever, at det er besværligt at gå ned i enden af butikken, hvor delikatesseafdelingen ofte ligger, siger John Hird, der undrer sig over, at mange supermarkeder giver postbutikken den bedste plads ved indgangen til butikken.

Mange synes, at maden i supermarkedet er for gammeldags og for dårlig.

– Det er ikke, fordi de ikke kan spise en frikadelle, men den skal være ordentligt tilberedt og ikke have en tyk skorpe, fordi den er stegt i en frituregryde, siger John Hird.

Kvalitet kommer i høj grad til også at handle om andre ting end alene fødevarernes beskaffenhed.

– Forbrugerne vil se en ren butik, slagterne og bagerne skal være synlige og fremstå pæne og velsoignerede. Mange bagere gemmer sig i dag i produktionslokalet. De skal ud i butikken og vejlede kunderne. Fødevareproducenterne skal vide alt om emballagen, og de skal kunne rådgive kunderne – ikke kun om hvor længe kødet skal stege, men også hvilken marinade der egner sig til kødet, og hvilken marinade der feder eller er sund, siger John Hird.

Når bageren sælger en sandwich eller en færdiglavet salat, vil kunden vide, hvor mayonnaisen kommer fra. Ligesom hun vil vide, hvordan og hvor dyret har levet, når hun køber kød.

– Det kommer til at stille store krav til specialisternes viden om råvarerne. Fødevareproducenterne skal være en slags sundheds- eller ernæringseksperter siger John Hird.

NNF | NUMMER 8 | 2008

Martins drøm er, at han engang får en butik med masser af flotte og fristende færdigretter. Han har selv haft ansvaret for disken i dag.

Her lærer slagtere, kokke og delikatessefolk af hinanden TEMA. 18 ud af 50 medarbejdere i ­SuperBest i Hadsten er ansat i slagterog delikatesseafdelingen. De bruger det meste af deres tid på at lave mad.

Af Helle-Karin Helstrand | Foto Marianne Andersen

– Man skal lære at tænke sig ind i kundernes situation.

De vil ikke bare have råt kød. Det skal være helt eller delvist tilberedt, så de kan spare tid. Til hverdag skal det være let og ikke for dyrt, mens kunderne gerne vil betale lidt mere for at få noget rigtigt lækkert til weekenden, siger 21-årige Martin Madsen.

Han er slagterelev hos Jørgen Christiansen, der ejer supermarkedet SuperBest i Hadsten. Martin afslutter sin uddannelse om få måneder efter to år som elev hos Jørgen. Var han ikke endt der, fordi hans tidligere mester solgte sin butik, var han nok aldrig blevet slagter.

– Jeg begyndte hos en helt almindelig, privat slagter, men var tit tæt på at springe fra. Dagligdagen var for kedelig, for vi lavede bare de samme udskæringer hver dag, siger Martin Madsen.

Tungt arbejde Han var også bekymret for, om et helt arbejdsliv med

ensformigt, tungt og koldt arbejde ville give ham fysiske skader på længere sigt.

– Her er arbejdet til gengæld meget varieret, og der er altid nyt at lære, siger Martin, der gør meget ud af pynten på sine retter.

– En sammenkogt ret ser ikke ud af noget uden pynt. Men et stykke stegt bacon, der er rullet som en blomst, kan gøre underværker, siger Martin og peger med slet skjult stolthed på den 18 meter lange disk.

Han har i dag selv haft ansvaret for indholdet i en del af disken og har blandt andet lavet koteletter med mos, kogt torskefilet på en bund af årstidens grøntsager, rösti med hakkebøf og en lang række af forskellige schnitzler marineret i røde og gule dressinger. Alt sammen pyntet med persille, bacon, rød peber eller udskårne tomater.

Overfladisk undervisning Martin Madsens far er kok og har lært ham meget om madlavning. Han valgte slagteruddannelsen, fordi han gerne ville lære noget mere om, hvor kødet kommer fra, og hvilke udskæringer der er møre.

– Jeg ville også lære mere madlavning. Men når vi får undervisning på skolen, er det for overfladisk, fordi vi er så mange, at det kan være svært at følge med og få den nødvendige individuelle vejledning, siger Martin.

Han spørger gerne afdelingens tre kokke eller

11

tema detailhandelen

de andre kolleger om råd flere gange om ­dagen.

– Det betyder meget for min uddannelse, siger han og tilføjer, at han drømmer om engang at åbne sin egen butik med disken fyldt med færdigretter.

– Opnår jeg det, skal min disk ligne Jørgens, smiler Martin.

20 minutter, siger slagteren. Han mener, at tiden, da slagterne bare skulle kunne skære kød, snart er forbi.

– Vi sælger tid. Derfor skal slagterne bruge meget mere af deres tid på at lave mad, og det er de ikke dygtige nok til, som uddannelsen ser ud i dag, siger Jørgen Christiansen.

Alle kommer med noget Ingen kan det hele Jørgen Christiansen er selv uddannet slagter og har prioriteret sin slagter- og delikatesseafdeling så højt, at godt en tredjedel af butikkens ansatte arbejder der. Afdelingen er bemandet med både kokke, slagtere, delikatesseassistenter og en enkelt køkkenassistent.

– Ingen af dem kan det hele, før de har været her et stykke tid og har lært af hinanden, siger Jørgen Christiansen og tilføjer, at det ikke er nok for en slagter at kunne lave mad til husbehov.

– De skal vide meget mere om råvarer – ikke mindst om årstidernes grøntsager. De skal lære at sammensætte en ret og kunne vurdere, hvor længe de enkelte ingredienser skal have, så det passer, når kunden sætter retten i ovnen i

Han har blandt andet headhuntet kokken Helle Moesstrup til afdelingen. Hun har kun været der få måneder, men er glad for det varierede arbejde.

– Alle har gode ideer og har ret til at komme med dem. Vi går ikke op i faggrænser, men lærer af hinanden og har ret frie hænder, når vi fylder disken. Jeg skal også lære at skære kød ud. Det er sjovere end bare at lave mad hele tiden, siger Helle Moesstrup.

En af hendes kolleger, Pia Christoffersen, er køkkenassistent og uddannet på et sygehus.

– Jeg har lært meget nyt her og ville i dag kunne tilbyde patienterne på et sygehus en mere spændende menu, fortæller Pia Christoffersen, der dog drømmer om en dag at kunne åbne sin egen café med masser af lækkerier.

Køkkenassistent Pia Christoffersen er glad for, at alle faggrænser er nedlagt i slagterog delikatesseafdelingen. Hun har lært at være mere kreativ og byder selv ind med en stor viden om at lave mad til mange.

Faglærte NNFere i høj kurs TEMA. Selv om mange små lokale bagere og slagtere de ­seneste 30 år er blevet udkonkurreret af discountbutikker og døgnkiosker, er

spørgsel efter faglærte på NNFs område, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, der står bag rapporten »Udviklingstendenser i Handelssektoren & Handelskartellet«.

der ingen grund til at skrive ne-

Hårde tider

krolog for hverken bager- eller

Flemming Ibsen ser ingen tegn på, at discountbutikkerne vil udradere specialbutikkerne i fremtiden. Men udviklingen har allerede været hård ved dem. Mellem 1997 og 2006 faldt antallet af ansatte med knap 30 procent i specialbutikker med fødevarer, mens omsætningen faldt med 14 procent fra 1999 til 2004. I samme perioder steg både antallet af medarbejdere og omsætningen i supermarkederne med henholdsvis 10 og 25 procent.

slagterfaget.

Af Lise Blom

– Generelt vil der være færre faglærte medarbejdere i butikkerne, men det gælder ikke for bagere, slagtere og delikatesseassistenter. Frem mod 2024 kommer der en svagt stigende efter-

12

Flemming Ibsen mener, at faglærte NNFere i fremtiden vil være meget efterspurgte, fordi kunderne i stigende grad vil efterspørge kvalitet.

– Det handler om vores værdier. Sunde fødevarer er i fokus, vi køber rene og gode fødevarer af høj kvalitet. Men vi skal selvfølgelig have råd til at leve efter vores værdier og vores holdninger.

Men realindkomsten stiger, og flere kunder får råd til at efterspørge kvalitet. Håndværket overlever på, at vores samfund bliver rigere, siger han.

Men for butikkerne kan det blive et problem at finde kvalificerede medarbejdere.

– Undersøgelser viser, at butiksansatte er tilfredse med kundekontakten og arbejdets karakter. Men de piber over lønnen og arbejdstiderne. Problemet er især de skæve arbejdstider, siger Flemming Ibsen.

NNF | NUMMER 8 | 2008

FREMTIDSBUTIKKEN:

Ønske om bedre løn og arbejdstid TEMA. Butiksslagterne skal have samme løn og arbejdsvilkår, som andre

dagen. Jeg har ikke noget imod at have lange arbejdsdage, men i fremtiden vil jeg gerne have mulighed for at gå tidligere hjem nogle dage, siger Henrik.

faglærte håndværkere har i dag.

Bager med tid til familie Af lise bloM

Den 45-årige Henrik Høyer blev udlært i 1983 og arbejder i dag hos Slagteren på Rådhusvej i Charlottenlund. Her sælger han luksusprodukter og nyder at have tilfredse kunder.

I hans fremtidsbutik kan kunderne vælge mellem enkelte udskæringer af fersk kød af den bedste kvalitet. Der er pålæg, enkelte hjemmelavede salater og to-tre slags pølser. Derudover er der et udvalg af delvist og helt færdiglavede retter.

– Der er lækre færdigretter af en anden kvalitet end de kedelige poser med boller i karry fra supermarkedet. Mad, som man ikke bliver træt af og med en ordentlig ernæring, så man kan leve af det uden at frygte, at man bliver usund, siger Henrik.

Han forudser, at der også i fremtiden er mange singler, som ikke gider lave mad, når de kommer hjem fra arbejde. De vil gerne ofre lidt mere, hvis kvaliteten er god, og det er nemt.

I fremtidsbutikken har Henrik cirka fem kolleger.

Nogle er helt unge, mens andre – ligesom han selv – har erfaring. Faggruppen er blandet med for eksempel kokke, så alle kan komme med forskellige erfaringer og ideer.

Når det kommer til løn og arbejdstid, er Henrik optimistisk.

– Jeg får en bedre løn ligesom andre faglærte håndværkere som mekanikere og elektrikere. I dag er de væsentligt bedre aflønnede end os fødevaremedarbejdere, og de kan gå hjem klokken fire om eftermid-

For den 24-årige bager Mette Teglhus Hansborg betyder sønnen Sebastian, hensynet til familielivet og branchens arbejdstider, at hun i dag ikke kan få arbejde inden for sit ønskefag. Derfor arbejder hun på et slagteri.

Hendes fremtidsbutik planlægger produktionen sådan, at der også er plads til at ansætte medarbejdere med små børn.

– I butikkens kreative niche eksperimenterer bageren med for eksempel bananbrød og hvidløgssnegle, som bliver solgt i en periode. Der er flere specialbrød, som kunderne efterlyser, for eksempel glutenfri brød og brød med højere fiberindhold anbefalet af sundhedseksperter, siger Mette.

Udfordringen er at balancere mellem fornyelse og det at lave ting fra bunden. Der er flere tekniske hjælpemidler til de fysisk krævende opgaver. Samtidig finder bagerne også inspiration i håndværket, som det så ud for 30 år siden, da alt blev lavet i hånden. Mette er ikke begejstret for de seneste 20 års udvikling med bake-off og melblandinger. I fremtiden har bagerne egne opskrifter. Det er slut med at kunne købe den samme slags sødmælksfranskbrød og trekornsbrød i hele landet.

Blandt kollegerne finder man for eksempel en smørrebrødsjomfru eller en kok. Medarbejderne udvikler sig kreativt sammen ved at tage på rejser og udforske andre traditioner.

– Kvaliteten er så god, at kunderne har en god grund til at handle hos bageren i stedet for supermarkedet og tankstationen, siger Mette.

Kvalitet og samarbejde er fremtiden TEMA. Kvalitet, mangel på kvalificeret arbejdskraft og en ændring af lukkeloven. Det er de største udfordringer for fremtidens specialbutikker ifølge NNF-forbundssekretær Flemming Mogensen for Slagter og Bager/ Butik.

Han spår, at det snart vil være slut med de traditionelle rundstykker fra den lokale bager søndag morgen. Allerede i dag holder flere

bagere lukket om søndagen, som tidligere var branchens mest indbringende dag. Det skyldes manglen på kvalificeret arbejdskraft og den øgede konkurrence med supermarkederne, i takt med at lukkeloven lempes.

Der, hvor håndværket og de små butikker kan konkurrere, er ved at satse på høj kvalitet.

– Man har aldrig før kunnet købe brød af så høj kvalitet som nu. I dag er det standard

med koldhævet brød, som tager syv-otte timer at fremstille, siger Flemming Mogensen.

Et intensiveret samarbejde er vigtigt, for at butikkerne kan overleve i fremtiden. På bagerområdet findes kæder som Guldbageren, mens der på slagterområdet er Mad med Mere. Butikkerne får rabat ved at købe stort ind og hjælp til professionel markedsføring, som små butikker ikke selv har ressourcer til.

13

tema detailhandelen

Slagteren som varemærke TEMA. Fremtiden er blevet til nutid hos Landslagteren i Faaborg, der har valgt

synes, at det er rart at være et sted, hvor de kan gøre en forskel, siger Britt Rasmussen.

samarbejdet i en kæde for at få profes-

Øget kamp om kunder og medarbejdere

sionel markedsføring og inspiration til

Allerede for 40 år siden blev der bagt økologisk, langtidshævet brød i den 125 år gamle bagerbutik Reinh. van Hauen.

– Det betyder helt sikkert noget for butikken, at vi i så mange år har været opmærksomme på sundhed og miljø.

Vi har trofaste kunder, som i årevis har købt vores økologiske brød, siger Klavs van Hauen, der er fjerde generation i bageriet.

Produktionen foregår på Frederiksberg og bliver solgt på blandt andet Strøget i København. Butikkerne har netop fået et nyt udseende, der skal understrege kvaliteten.

– Vores butikker skal være mere synlige i gadebilledet. Vores produkter er placeret på en flottere måde, og selve lokalerne er spændende og lækre. Det er vigtigt ikke bare for kunderne, men også for medarbejderne, siger Klavs van Hauen.

Der er tænkt over, hvilke kvarterer butikkerne ligger i.

Butikken i Store Kongensgade har også en café med økologiske varer og bæredygtig kaffe. Her arbejder mange nemlig på kontorer og har behov for at komme ud i frokostpausen.

Bageriet investerer i ny teknologi for at effektivisere og give medarbejderne bedre arbejdsforhold.

– Vi bruger gerne teknologi, så længe det ikke går ud over produkterne. Med 1,5 millioner om året er scones et af vores mest solgte produkter. Tidligere hakkede en medarbejder dem ud i den rette størrelse ved håndkraft. Nu har vi en maskine til det, siger Klavs van Hauen.

– Vores holdning er, at redskaberne skal hjælpe til at skabe mindre stress. Når vi investerer, får vi glade medarbejdere, der kan holde længere, siger Klavs van Hauen.

nye produkter.

Af lise bloM

– Vi satser på en god personlig betjening og faglig viden.

Selv om det er krisetid, skal kunderne stadig have oplevelsen af kvalitet, når de handler i en specialbutik. Vi skal være nytænkende, nyskabende og tilbyde måltidsløsninger i høj kvalitet.

Det fortæller Britt Rasmussen. Hun er uddannet slagter, og de seneste 25 år har hun ejet Landslagteren i Faaborg med sin mand og en partner. De er ti i butikken inklusive fire elever.

– Vi valgte at gå med i Mad med Mere, da konceptet blev lanceret for fem år siden. Det var for bedre at kunne brande slagteren. Vi har fælles professionel markedsføring og kan nå ud over lokalområdet. Vi skal ikke opfinde alting selv, siger Britt Rasmussen.

Fordelen er, at de stadig er selvstændige og ansvarlige for butikken. Samarbejdet sikrer aftale med leverandørerne. De har de rigtige varer på hylderne og får hjælp til nyskabelser og innovation.

– Vi skal selv føre ideerne ud i livet. Det seneste, vi er begyndt at sælge, er et særligt kødkvæg, som er årstidsbestemt. Vi får ideer til weekendmenu og til klassikere som julegås, siger Britt Rasmussen.

Hun forklarer, at konceptet også gør det lettere at tiltrække medarbejdere og elever.

– Medarbejderne får faglige udfordringer. De opfatter det som et moderne sted, hvor der sker noget. De unge

NNF: Udvikling kræver penge og motivation TEMA. – Slagterne skal stadig vide, hvor det enkelte kødstykke sidder på grisen. Men der er ingen tvivl om, at industrien i dag har overtaget en del af skærearbejdet, mens slagterne i højere grad skal kokkerere, siger konsulent i NNF, Svend Blankholm, der repræsenterer NNF i de uddannelses- og efteruddannelsesudvalg, hvor også arbejdsgiverne er repræsenteret.

Han er som bestyrelsesmedlem også med til at planlægge uddannelsen på Slagteriskolen i Roskilde og mener, at slagtereleverne allere-

14

de nu lærer en hel del om madlavning og råvarer. Han er dog ikke i tvivl om, at de kunne lære meget mere, hvis skolerne havde flere penge.

– Vi bruger i skolernes bestyrelser meget tid på at få økonomien til at hænge sammen. Ét af problemerne for både slagter- og bagerfaget er, at hver gang vi skal bruge råvarer til at bage eller lave mad, skal skolen selv tjene pengene ind ved at sælge de færdige produkter til markedsprisen, og det kan være svært, siger Svend Blankholm.

Mens de yngste svende har en grunduddannelse, der på mange måder ruster dem til fremtidens krav, er der ingen tvivl om, at ældre svende kan have glæde af noget efteruddannelse.

– Vi har alle muligheder for at tilbyde svendene kurser, der kan ruste dem til fremtidens efterspørgsel. Men det kræver, at de er motiverede, og at deres mestre vil give dem fri, og det kan være et problem, siger Svend Blankholm.

NNF | NUMMER 8 | 2008

ajour Rekord-slagtetal i Tyskland

AE: Udsigt til stigende arbejdsløshed Vendingen i dansk økonomi tegner til at blive endnu hårdere end ventet. Det skyldes ikke mindst modvinden fra flere af de drivende faktorer i økonomien, der samtidig er blevet forstærket af den seneste tids finansielle krise, melder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd/AE. AE forventer en vækst på 0,4 procent i 2008, mens væksten til næste år formentlig kun bliver 0,1 procent. I 2010 tegner udsigterne kun svagt bedre med en vækst omkring 1 procent.

– Den lave vækst, vi kan se frem til de næste par år, vil med sikkerhed betyde, at den økonomiske nedtur slår igennem på arbejdsmarkedet. Det er desværre et realistisk scenario, at det nuværende niveau på lidt over 45.000 arbejdsløse mere end fordobles inden for de næste to år, siger chefanalytiker i AE, Frederik I. Pedersen.

Samlet set viser AEs prognose, at det økonomiske barometer står på afmatning frem til 2010. Det kan betyde, at de gevinster, der gennem en årrække er høstet på arbejdsmarkedet, i takt med at det pressede arbejdsmarked har fået fat i de mere svage grupper, tabes på gulvet. AEs vurdering er imidlertid, at der er råderum i dansk økonomi til at imødegå en større økonomisk nedtur.

Midlerne er en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik og fremrykning eller øgning af offentlige investeringer, anbefaler AE. -sf

Sverige: Varehuschefer tiltales for kødfusk At sætte nye holdbarhedsdatoer på for gammelt kød bliver der ikke set mildt på i Sverige. Det måtte to varehuschefer fra ICA-kæden sande, efter at de i begyndelsen af oktober blev tiltalt for bedrageri. Kødfusket fandt sted sidste år og skabte stor opmærksomhed i de svenske medier.

Det er salgschefen og afdelingschefen fra en af de butikker, der sidste år blev afsløret i at fuske med kødet, der nu tiltales. Butikken ligger i den svenske by Nacka.

Yderligere tre andre ICA-butikker blev sidste år afsløret i at fuske med datomærkningerne, men her er politiefterforskningen endnu ikke afsluttet.

LandbrugsAvisen

julefrokosttilbud

Antallet af svineslagtninger i Tyskland stiger, og det samme gør slagteriernes omsætning.

Men top ti over slagteriselskaber ændrer sig ikke, viser den årlige opgørelse, der blev offentliggjort i begyndelsen af oktober. Tönnies, med et anlæg i Brørup og hovedkvarter i Rheda-Wiedenbrück, er fortsat Tysklands største selskab med en omsætning på omkring 3 mia. euro eller 22,5 mia. kroner.

Derefter følger den Vion-ejede Moksel-gruppe i Buchloe og den ligeledes Vion-ejede NFZ i Hamburg. De to sidstnævnte selskaber har en omsætning på henholdsvis 1,8 mia. euro og 1,72 mia. euro. Den Barfuss-ejede Westfleisch i Münster kom ind på en fjerdeplads med en omsætning på 1,68 mia. euro. Tyskland havde sidste år 53 mio. svineslagtninger, og det er rekord. Læs også side 24-25.

-sf/LandbrugsAvisen m.fl.

SLAGTERI GODT PÅ VEJ EFTER BRAND

Slagteriet i Blans ved Sønderborg er for alvor ved at rejse sig af asken oven på branden for to år siden. I uge 44 er slagteriet så småt kommet i gang med slagtningerne. Det vil dog vare indtil påske, før slagteriet er på fulde omdrejninger.

Så vil der blive slagtet 56.000 grise om ugen. Det vil kræve op til 200 flere medarbejdere. Derfor tilbyder slagteriet i Blans over flere omgange fyrede slagteriarbejdere fra det lukkede slagteri i Vojens arbejde.

LandbrugsAvisen/-sf

Danske ledige overhalet indenom En aktuel undersøgelse fra a-kassernes paraplyorganisation AK-Samvirke retter fokus på det danske dagpengesystems generøsitet i sammenligning med andre europæiske lande. Den centrale konklusion er, at Danmark, når man ser på dagpengesystemets maksimale generøsitet, ligger under lande som Norge, Tyskland, Holland og Frankrig. Danmark har dog den længste dagpengeperiode af de undersøgte lande. Undersøgelsen rammer således en solid pæl gennem myten om, at det danske dagpengesystem overkompenserer de danske ledige, hæmmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, presser lønningerne op og forringer konkurrenceevnen. I undersøgelsen sammenlignes det danske dagpengesystems maksimale dækningsevne med en række andre vesteuropæiske landes systemer. Desuden sammenlignes de enkelte landes dækningssystemer i forhold til forsikringstype, ydelsesniveau, varighed, beskæftigelseskrav og karensperiode. Læs om undersøgelsen og kommentarer på: www.ak-samvirke.dk -sf

T JULEFROKOS T 2008: 21., 22., 28. og 29. november 5., 6., 12. og 13 . december

Julefrokost

Kom og oplev Pinenhus’ berømte julebuffet, som er et sandt overflødighedshorn af god mad.

Buffeten indeholder alle de gode traditionelle kolde og varme juleretter samt flere spændende nye retter. Det gør Pinenhus’ store julebuffet til en kulinarisk oplevelse. kr. 298,Pr. person kun NB: Husk bordbestilling i god tid!

Overnatning I forbindelse med julebuffet kan også bestilles overnatning.

Dobbeltværelse ifbm. julefrokost Enkeltværelse ifbm. julefrokost

kr. 615,00* kr. 465,00*

* Prisen er inkl. morgencomplet.

Alle rabatter er fratrukne.

PROGRAM:

Kl. 19.00: Julebuffeten åbnes Kl. 21.00: Vi spiller op til dans Kl. 01.00: Natmad

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

15

D fra an ark m

J a U d ei pan

Det er ganske vist…

JAPANSK EVENTYR. Hygge er et brand og Danmark et mønsterland for den japansk ejede bagerkæde ­Andersen Bakery. Historien bag er det rene eventyr, som begyndte i København for 60 år siden.

Af Helle Jørgensen | Foto Nicola Fasano

Der var engang en japansk bager, som rejste til Danmark i 1959. Her faldt han fuldkommen for det danske wienerbrød. Så tog han hjem og begyndte at gøre danskerne kunsten efter i sit bageri i Hiroshima. I dag er hans bagerkæde en af Japans største med 75 bagerier, ni brødfabrikker og hundredvis af cafeer i Japan og USA.

Kager a la HCA Sådan er den korte version af den nærmest eventyrlige historie bag det japanske bager- og brødimperium, Andersen Bakery, der i forsommeren kom »hjem« til Danmark og åbnede sit første europæiske bageri og butik på Østerbro.

FAKTA Andersen Institute of Bread and Life er et holdingselskab, der rummer fire divisioner i Andersen Group: De 75 Andersen-bagerier, mere end 500 Little Mermaid-cafeer plus et par andre cafékæder, ni brødfabrikker og Andersen Service, der leverer it-systemer til personaleadministration til de øvrige divisioner. Koncernen omsætter årligt for 3,5 mia. kr. og har 6.500 ansatte over hele Japan. Ifølge Berlingske Business omsætter hele den danske bagerbranche for ca. fire mia. kr. om året.

Læs mere om Østerbro-butikken på www.andersen-danmark.dk

16

Det ærværdige 100 år gamle Ehlers Konditori på Østerbrogade danner rammen om det totalrenoverede og moderne bageri og smagfulde butikslokale.

I forbutikken præsenteres de berømte H.C. Andersen-kager – en lille muffin-lignende sag, der er smørsaftig, ikke krummer og toppes af for eksempel syltede orangeskiver, røde bær eller hakkede nødder og mandler. I glasmontren konkurrerer de om kundernes gunst med miniaturespandauere og fristende flødekager, der strutter af friske bær på toppen. Den anden halvdel af disken er domineret af et stort udbud af langtidshævede brød – bagt efter bedste skandinaviske tradition.

Skønt at komme hjem Midt i det hele går butiksbestyrer Takanori Teshima stilfærdigt omkring. Han kom til Danmark for over halvandet år siden og cyklede en periode hovedstaden tynd. Opgaven var at finde et egnet sted til åbningen af Andersen Bakerys første europæiske filial.

– Danmark er vores store rollemodel. Ikke bare inden for brød og kager, men som samfund. I år fylder firmaet 60 år, og det ville vi gerne markere ved at realisere drømmen om at åbne her, hvor det hele startede, smiler Takanori Teshima.

Han er uddannet bager, men har nu rollen som butiksbestyrer de næste fem år. Med sig har han kone og tre skolesøgende børn. Ungerne kæmper med sproget og de danske traditioner i den lokale folkeskole.

– Men vi vil gerne lære så meget som muligt om Danmark, danskerne og danske madtraditioner, så vi selv forstår det til bunds og kan give det videre til kunder og ansatte i Japan, forklarer Teshima.

Hygge er sagen Siden starten på det danske eventyr tilbage i 1960’erne har virksomheden løbende sendt bagere til Danmark på uddannelsesophold. I anledning af 60-års-jubilæet kommer ikke færre end 1.600 medarbejdere fra hele paraplyorganisationen Andersen Group på besøg i København i løbet af det næste halve år.

– Japanerne kender slet ikke til groft brød som for eksempel rugbrød. I vores butikker peger de og spørger: Hvad skal vi dog bruge det til? Under udvekslingen skal personalet bl.a. ud at spise dansk smørrebrød, så de kan give den viden og kulinariske oplevelse videre til kunderne i Japan og USA, siger Teshima.

Hjemme i Japan har kæden succes med sit eget mærke inden for bl.a. juice, syltetøj og skinke, som sælges fra egne butikker. Mærket hedder »Hygge« – som i japansk udtale bliver til hjuuge. Og det begreb er helt centralt, forklarer butiksbestyreren: – For os er hygge essensen af den gode danske stil og danskernes evne til at samles om noget socialt eller familiært. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderne kommer hertil og oplever hyggen på egen hånd!

I København hjælpes hyggen på vej af foreløbig en fastansat japansk bager, Keisuke Hotta, NNF | NUMMER 8 | 2008

Så dejlige ser flødekagerne ud, når de er færdige. Vægten ligger på de friskeste og bedste råvarer.

17

D fra an ark m

J a U d ei pan

Strømlinet konditorarbejde 62-årige Per Nørholk har arbejdet i konditoriet under skiftende ejere i 42 år. Kagefremstilling på japansk manér kører efter en snor, hvor vægt og mål erstatter øjemålet.

og hans japanske kollega, Akihiro Yoshimizu, der er på tre måneders studieophold. En dansk bagersvend er netop ansat, og bagerlærlingen er på skole.

Eksotiske Danmark At arbejde som bager i Danmark er helt eksotisk for de to japanere.

– I Japan er enhver produktion totalt standardiseret, forklarer Keisuke Hotta. I Danmark kommer alle sanser i brug, for man skal selv vurdere og overveje, hvordan opgaven løses bedst. Arbejdsvilkårene er også helt anderledes.

I møder på en bestemt tid og går hjem på et fastsat tidspunkt. Sådan er det ikke i Japan. Man arbejder meget mere og går først hjem, når arbejdet er færdigt!

Melkvaliteten har også overrasket den japanske bager.

– Japansk mel er meget fint og renset for alle skaldele. Det smager så heller ikke af noget særligt. Her er meludvalget meget større og fuld af smag. Til gengæld er vandet enormt hårdt, og det påvirker dejen. Men det er vi ved at vænne os til, griner han.

Også han skal være i Danmark i fem år.

Men hver måned mødes han med resten af kædens bagermestre.

– Så har vi alle sammen en kasse wienerbrød med fra hver vores butik, så vi kan sammenligne og hele tiden udvikle kvaliteten i fællesskab, forklarer Hotta, som selv er vild med wienerbrød og helt solgt til den danske marcipan.

Andersens ABC Alt arbejde i Andersen Group tager udgangspunkt i virksomhedens enkle, engelsksprogede ABC-filosofi: A – Above what’s required (Mere end forlangt) B – Beyond expectations (Bedre end forventet) C – Caring enough to do our best (Vi er så engagerede, at vi altid gør vores bedste)

18

JAPANSK EVENTYR. 62-årige Per Nørholk har været konditor i 42 år – samme sted, men med skiftende ejere. Nu er han ved at vænne sig til at bage kager på den strømlinede japanske måde.

De gamle kundefavoritter – romkugler, træstammer, medaljer og gåsebryst – er ude. Inde er til gengæld en stor variation af små spandauere med diverse fyld, en udsøgt og velvoksen variation af den kendte chokoladebolle, croissanter m.m. og et behersket udvalg af særlige flødekager.

Manden bag kageafdelingen hos nyåbnede Andersen Bakery er konditor Per Nørholk. I 46 år har han været konditor og stået i det samme hjørne af bageriet på Østerbro.

Hans far kom i lære hos det daværende Ehlers Konditori i 1937. Selv blev han lærling i 1961 hos sin far, der nu havde overtaget butikken.

Styret og propert Siden har ejerne skiftet nogle gange, men Per Nørholk har holdt ved. Den seneste ejer var jordaner. Det betød intet for konditorarbejdet.

Men skiftet til japanske ejere har gjort en forskel.

– Vi kører med et meget mindre sortiment end tidligere. Det hele kører efter en snor. Ikke noget med øjemål her – creme og fløde skal vejes af og være nøjagtig ens på alle kager, fortæller Per Nørholk.

Tidligere brugte han fire liter fløde om dagen til kagerne – nu er det kun halvanden liter. Han skal heller ikke selv vurdere, hvad der skal laves. Det er timet og tilrettelagt af butiksbestyreren.

– Det er en anden måde at arbejde på, end vi er vant til, erkender Per Nørholk. Ikke at den er dårligere, for japanerne ved, hvad de vil, og køber kun den bedste kvalitet af råvarer. Desuden er de ekstremt propre, så her er aldrig snavset eller rodet. Og det er da dejligt!

Til gengæld er det så som så med snakken hen over bordene i bageriet.

– Mit engelsk er ikke for godt, og det er japanernes heller ikke altid. Så jeg glæder mig til, at lærlingen kommer tilbage, så vi kan sludre sammen, smiler Per Nørholk.

Københavnere elsker Andersens kager Kagerne fra Andersen Bakery har i den grad vakt københavnernes smagsløg og interesse. Så meget, at i byen-hjemmesiden AOK.dk har bageriet blandt de fem, der er nomineret til prisen for Byens Bedste Kager 2008. AOKs brugere har netop afsluttet afstemningen. Og en af disse dage afsløres det, om Andersen har vundet foran f.eks. Kreative Kager og Kransekagehuset Sommerbird. Se mere om kåringen på www.aok.dk

NNF | NUMMER 8 | 2008

Sæt alt fra dig inden du ser prisen på vores nye familieforsikring valitet k e t s e j Hø om året ,8 8 9 n Ku Nyhed! Forbunds Familieforsikring kun 988 kr. årligt Dit forbund har forhandlet en aftale med Alka, så du nu kan få en familieforsikring for 988 kr. årligt (2008 pris). Det er ikke bare billigt. Det er næsten halv pris i forhold til, hvad en familieforsikring normalt koster. Årsagen er, at alle medlemmer får samme betingelser, og når mange går sammen, kan prisen gøres lav. Vel at mærke uden at det går ud over kvaliteten.

Samme lave pris for alle medlemmer Med Forbunds Familieforsikring er det lige meget, hvor du bor, hvor stor din familie er, og hvor meget jeres samlede indbo er værd. Det er samme lave pris for alle medlemmer.

Og du får selvfølgelig den høje dækning og gode service, som 5 år i træk har gjort Alka til forsikringsselskabet med de mest tilfredse kunder. Det synes vi, er det mest enkle.

Ring 70 12 14 16 og hør nærmere eller kig ind på alka.dk.

^µi [\k \eb\ck

FØDEVARE Utilstrækkelige rengøringsmetoder, ringe håndhygiejne, dårlige maskiner og nye generationer af sejlivede bakterier hos fødevareproducenterne truer fødevaresikkerheden i Europa.

Nyt EU-projekt viser, at mere inddragelse af medarbejderne i produktionen – og brug af nye teknologier til opsporing og udryddelse af sejlivede bakterier – kan hjælpe.

Sker det ikke, forudser forskerne en eksplosion i tilfælde af sygdomme udløst af inficerede madvarer. Men mange virksomheder har allerede fået de eksisterende kontrolkrav galt i halsen.

20

NNF | NUMMER 8 | 2008

SIKKERHED: I krig med bakterierne FØDEVARESIKKERHED. Skjulte bakteriebomber på maskiner i fødevareindustrien gør os syge.

Nyt EU-projekt er snart klar med konkrete råd og viden til, hvordan fødevaresikkerheden kan øges.

Her spiller medarbejderne en vigtig rolle.

Af Helle Jørgensen | foto BAKToForCe og KUrT JoHAnsen

De danske fødevaremyndigheder har nu kæmpet i snart ni måneder for at finde kilden til det store udbrud af salmonellasmitte i Danmark. Ved redaktionens slutning 29. oktober havde landets læger indberettet hele 1.061 tilfælde af patienter, som er blevet syge pga. den sjældne salmonellatype Salmonella Typhimurium U292. Af dem er ni døde som følge af smitten.

Salmonellaudbruddet er det største i nyere tid. Mistanken retter sig nu mod en smittekilde et sted i produktionen af svinekød eller produkter med svinekød i.

God plads til forbedringer Her gik vi ellers og troede, at fødevaresikkerheden i Danmark er helt i top. Men sådan forholder det sig ikke helt, hvis man ser på fødevareproducenter både her og i resten af Europa. Derfor satte EU i 2005 et projekt i gang, der skal finde årsager til manglen og nye veje til

at få sikkerheden forbedret. Projektet, PathogenCombat, koordineres af professor på Institut for Fødevarevidenskab, Mogens Jakobsen, Københavns Universitet. Og han har allerede nogle bud på, hvor skoen trykker.

– Der kan gøres meget mere på to helt centrale punkter: Det ene er et mere hygiejnisk design og indretning af maskiner og lokaler. Det andet er, at medarbejderne, der arbejder i produktionen, simpelthen skal uddannes til en større grad af bevidsthed om og for fødevaresikkerhed, fastslår han.

Brug for nye rengøringsmetoder Tidligere var det NNF-medlemmer, der gjorde rent på for eksempel slagterier og i andre virksomheder, der arbejder med håndtering og forarbejdning af kød. I dag klares rengøringen som regel af rengøringsfolk udefra.

– Det er ikke faget, der er afgørende for en bedre hygiejne, men snarere mere viden og nye metoder til at gøre ordentligt rent, siger Mogens Jakobsen.

Samtidig er der mange muligheder for at højne hygiejnen undervejs. Og dér har virksomhedsledelserne ifølge professoren en stor opgave i at uddanne og skole alle medarbejdere til en højere grad af kvalitetsbevidsthed. Den bevidsthed skal gennemsyre alle led. For er det ikke på plads, kommer forbedrede maskiner og bedre rengøring alligevel til kort.

Farligt design Bedre håndhygiejne og konsekvent sterilisering af redskaber og knive er den lige vej til omgående forbedringer. Men det forslår ikke. Projektets foreløbige research tyder også på, at mange dele af produktionsapparatet ikke er i orden.

– Når maskinerne er slidte eller fejlkonstruerede, opstår risikoen for, at de ikke kan blive ordentligt rene. Aggressive og farlige bakterier sidder tilbage i revner eller hulrum. Og så bliver alt opskåret kød, der passerer forbi det sted på maskinen, smittet, advarer Mogens Jakobsen.

Maskinerne kan endda være gode nok. Men de høje krav om tempo og effektivitet truer også fødevaresikkerheden, påpeger han.

– Det siger sig selv, at hvis der for eksempel skal 6.000 kyllinger igennem på en time, så ligger risikoen for eventuel smittespredning lige for.

Det er tydeligt, at det kan være meget svært for producenterne at få produktionskravene til at mødes med kravene til sikkerhed og hygiejne. Men det er helt påkrævet, at vi finder en model, der virker, understreger Mogens Jakobsen.

Medarbejdere skal inddrages Ud over en række forskere involverer EU-projektet heldigvis også flere fødevarevirksomheder. Hos dem afprøves teoretikernes nye viden og erfaring nu i praksis frem til afslutning af projektet i 2010.

Men Mogens Jakobsen understreger, at der ikke er en enkeltstående og fælles løsning på problemerne.

21

…FØDEVARESIKKERHED: – Da maskiner og produkter er så forskellige fra den ene producent til den anden, er det allervigtigste, at hver virksomhed erkender problemet og systematisk finder sin egen vej til forbedringer, siger han.

I praksis betyder det, at man gennemgår produktionsområderne og definerer og udbedrer de »svage steder«.

– Når vi taler kvalitet og sikkerhed, handler det også om, at virksomhederne har sat ord og handling på at kunne holde en høj standard. Vi ser f.eks., at mange virksomheder tager det for let med at få afrenset synlige rester fra maskiner og lokaler. Og det er en rigtig farlig kurs. De skal i stedet lave et hygiejnesystem, som medarbejderne er med på og vil støtte og udføre. Så er vi kommet langt, mener han.

måle og få kål på de usynlige rester, siger Mogens Jakobsen.

Til det brug samarbejder projektet med den danske virksomhed Bactoforce, der arbejder i store dele af Europa. Ved hjælp af lilla UV-lys kan firmaets konsulenter spotte ellers usynlige bakterier på fødevareproducenternes maskiner. På den måde hjælper de med at påvise og forebygge det, som man i fagsprog kalder mikrobiologiske risici.

– Du kan tage en hvilken som helst virksomhed, der arbejder med forarbejdning af kød.

Lige meget hvor dygtige rengøringsfolk de har, kan vi altid finde rester af organisk materiale ved hjælp af vores metode med UV-lys, forklarer direktør i Bactoforce, Eigil Petersen.

Udvikling i fællesskab Sejlivede bakterier Det er også pinligt nødvendigt. For forsøg i laboratorierne viser blandt andet, at nogle bakterier er så stærke, at de overlever kendte rengøringsmetoder. De bliver altså siddende på maskinerne og formerer sig.

– Derfor er første skridt, at virksomhederne fokuserer på de synlige rester. Og så skal vi bruge helt nye og mere ambitiøse metoder til at

Det er ellers ikke, fordi han er fejlfinder af natur.

Derfor vil han heller ikke kommentere på, om Fødevarekontrollen kunne sætte en højere standard i sit arbejde.

For målet for Bactoforce er ikke kontrol, men at forebygge og udvikle sikkerheden i samarbejde med virksomhederne og deres medarbejdere.

– Når medarbejderne har lagt den første

V.h.a. ultraviolet lys kan danske Bactoforce afsløre organiske rester på fødevaremaskiner, der ellers lige er rengjort. Men Fødevarekontrollen bruger ikke metoden.

skepsis på hylden og hører, hvor meget de selv kan gøre for kvalitet og sikkerhed, er de meget interesserede. Og uden deres engagement og praktiske indsats kan det heller ikke lykkes, siger Eigil Petersen.

Derfor håber han også, at EU-projektet bliver en øjenåbner til bedre og mere rengøringsvenligt maskindesign.

Og at projektet giver et øget fokus på hygiejne i virksomhederne.

God kontrol handler om medspil FØDEVARESIKKERHED. Fødevarekontrollens medarbejdere skal være virksomhedens medspillere. Det fastslår fødevareministeren, der også fastholder, at Danmark har en af verdens bedste kontroller.

Af Helle Jørgensen | Foto Jens Honoré

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er enig med ledelse og medarbejdere på Slagelse Kødgros: God kontrol handler om samarbejde.

– Fødevarekontrollens repræsentanter har pligt til at sørge for en god dialog og samarbejde med virksomhederne om egenkontrollen, fastslår fødevareminister Eva Kjer Hansen.

22

– Fødevarekontrollanterne skal være virksomhedernes medspillere. Den tilsynsførende skal lægge vægt på dialog og ordentlig vejledning af virksomhederne, fastslår hun over for Fagbladet for NNFere.

Ministeriet ved godt, at mange virksomheder uforvarende snubler i reglerne. I løbet af foråret og sommeren har man derfor bedt virksomheder og organisationer om at komme med deres forslag til en forenkling af reglerne for kontrolarbejde.

– Derfor regner jeg også med, at vi i star-

ten af 2009 kan komme med forenkling eller ophævelse af overflødige eller besværlige regler, lover Eva Kjer Hansen. Hun fastholder – trods den igangværende salmonellaepidemi – at Danmark har en fødevarekontrol i verdensklasse.

– Men hvis EU-projektet viser, at virksomhedernes egenkontrol ikke er tilstrækkelig, vil vi selvfølgelig gøre alt for at styrke metoderne, lover Eva Kjer Hansen.

NNF | NUMMER 8 | 2008

Et dyrt og endeløst papirnusseri FØDEVARESIKKERHED. Slagelse Kødgros bruger store ressourcer på at leve op til myndighedernes krav om fødevaresikkerhed. Men både medarbejdere og ledelse er kritiske over for kontrollens adfærd – og skuffede over manglende samarbejde med myndighederne om det, der burde være et fælles mål.

Af Helle Jørgensen | foto KUrT JoHAnsen

Lige omkring en million kroner…

Så meget vurderer direktør Kim Thers, at Slagelse Kødgros bruger på at leve op til Fødevarestyrelsens krav om hygiejne og fødevaresikkerhed. Pengene går dels til en fuldtidsansat levnedsmiddeltekniker, dels til kontrollens dyrlæger, der skal have 11.000 kroner for ulejligheden, hver gang de kigger forbi. Det gør de syv gange om året. Hertil kommer udgiften til det ISO-certificerede firma, der tager sig af rengøringen.

hedsrepræsentant på virksomheden, slagter Peter Laursen.

– Vi går enormt højt op i at følge alle krav og gøre tingene rigtigt. Rengøring og god hygiejne er en selvfølge. Alligevel er det, som om kontrollen altid kan finde noget at sætte en finger på, sukker han.

Til trøst er indsatsen ikke forgæves. Slagelse Kødgros ligger med fine resultater i myndighedernes kontrolrapporter.

også jævnligt direktiver med sikkerhedsinstrukser til de 40 medarbejdere i produktionen. Det kan for eksempel handle om hyppige forklædeskift, håndhygiejne, skåneærmer og meget mere. Og det synes medarbejderne er helt fint.

– Vi får den indflydelse, vi ønsker. Og vi er jo også interesserede i at fremstille de bedste produkter, siger slagter og tillidsmand for NNFerne, Jan S. Hansen. Men vi drukner efterhånden i alt det papirnusseri, som kontrollen forlanger.

Upopulær kontrol

Fælles interesse?

Fare for lukninger

Men myndighedernes kontrolbesøg er ikke populære i Slagelse. Ikke fordi man ikke vil arbejde både sundt og sikkert. Men når beskeden lyder, at »dyrlægen er her«, går der et suk gennem produktionslokaler og direktion.

– Det er aldrig godt nok, konstaterer Kim Thers. Og kravene strammes og strammes, uden at stramningerne virker logiske. Sommetider ligner det fejlfinderi for øvelsens skyld.

Hans opfattelse deles af NNFernes sikker-

Alligevel synes ledelse og medarbejdere, at Fødevarekontrollen snarere er en vagthund og ikke en samarbejdspartner. Og den tilgang har de svært ved at forstå.

– Det siger sig selv, at det er i virksomhedens interesse, at vi gør det bedst muligt, siger Kim Thers.

– Men vi oplever mere, at kontrollen er nogle modstandere, der bare vil pege fingre ad os. De er ude i noget pindehuggeri og sætter ind de forkerte steder. Hvorfor for eksempel ikke kigge lidt på de varme kølebiler, der kører ud af Kødbyen hver morgen, eller andre steder, hvor den virkelig er gal, funderer han.

Hans chef, direktør Kim Thers, er faktisk så forbandet over kontrollens fremfærd, at han har talt med andre virksomheder om at henvende sig til fødevareministeren.

– Det ender med, at små og mellemstore virksomheder må lukke på den her konto. For til sidst bliver kravene så store og kringlede, at det ikke kan løbe rundt, spår han.

Derfor er han også spændt på resultatet af EU-projektet PathogenCombat, der vil hjælpe virksomheder af hans størrelse til at højne fødevaresikkerheden.

I mellemtiden eksperimenterer Slagelse Kødgros selv med ny teknologi i et forsøg på at give bakterierne krig til stregen.

– Vi har blandt andet givet farshakkeren en beklædning med nanopartikler. Det betyder, at den er nemmere at gøre ren. Og måling af kimtallene viser også, at bakterier har sværere ved at få fat.

Men alle nye metoder er velkomne, siger han.

Højt niveau Virksomhedsledelsen arbejder målrettet for et højt hygiejneniveau. Kim Thers kom til som direktør i 2007 og har siden udskiftet en stor del af de gamle, slidte produktionsmaskiner. Han sender

»Vi går enormt højt op i at følge alle krav og gøre tingene rigtigt. Rengøring og god hygiejne er en selvfølge. Alligevel er det, som om kontrollen altid kan finde noget at sætte en finger på.« PETER LAURSEN | SIKKERHEDSREPRÆSENTANT

23

Turbo på svineeksport

truer slagterjob

BAGGRUND: SLAGTERIBRANCHEN. Eksporten af levende svin er vokset eksplosivt. De danske ­slagteri­arbejdere er mere end bekymrede. NNF kritiserer: Landbruget trækker tæppet væk under sit eget produktionsapparat – og accepterer social dumping i den tyske kødbranche.

Af Sven Fechner | Foto Colourbox

Da kødbranchens brancheorganisation DMA/Danish Meat Association i august offentliggjorde opgørelsen over, hvor mange levende svin landbruget i de syv af årets måneder havde sendt sydpå, kom der rynker på panden hos tillidsfolkene og kollegerne på Danish Crown og Tican.

Og Danish Crown/DC, en af Europas største slagterikoncerner, havde meldt ud: Faldende levering af slagtesvin og juli-svinetællingen, der viste en lavere svinebestand end i mange år, kunne medføre yderligere strukturtilpasninger.

Klar snak: Færre slagtegrise fra DCs ejere er lig med færre slagterjob i Danmark.

Kritisk situation Den forventede udvikling for svinebestanden efter juli-tællingen viste dog også pil opad. Dette kunne pege på flere slagtninger i Danmark igen.

Men der kom malurt i bægeret: Mens der i hele 2007 blev eksporteret godt og vel 5 mio. smågrise, slagtesvin og søer – det svarer til en femtedel af den samlede danske svineproduktion – var tallet for perioden januar til juli 2008 allerede oppe på næsten 3,5 mio.

– Det er en særdeles kritisk situation for os, siger formanden for tillidsmandskollegiet i Danish Crown-koncernen, Hans Søgaard Hansen.

Derfor har han og hans TR-kolleger sidst i oktober offentliggjort en udtalelse (se på www. nnf.dk), i hvilken de påpeger, at årsagerne til

24

truslen om nedskæringer må søges i betingelserne for svinebranchen i almindelighed.

Men de må i lige så høj grad søges i de beslutninger, der tages i DCs bestyrelse og af den enkelte landmand, mener de.

– Det er da en kortsigtet strategi, at landbruget udflager smågrise og slagtegrise til Tyskland, mener Hans Søgaard.

Leverer til konkurrenter Selv om mange landmænd leverer knap en mio. slagtegrise om året til blandt andet hollandskog tysk-ejede konkurrenter til DC og Tican, såsom Vion og Tönnies, så er broderparten på forventet godt 5 mio. smågrise til opfedning den egentlige anstødssten. For når grisene bliver opfedet i Tyskland, så bliver de også slagtet der. Og dermed mangler de på de danske slagterier.

Der burde dog være lys forude: – Den nyeste svinetælling her sidst i oktober har vist en stigning i svinebestanden, siger næstformand i NNF, Jens Peter Bostrup.

– Der bliver altså produceret både grise og slagtesvin i landbruget. Samtidig viser tal fra DMA, at noteringerne i Danmark og Tyskland er ved at være ens. Det vil sige, at der efter de betydeligt bedre noteringer i Tyskland denne sommer næppe er nogen fortjeneste at hente dernede i dag, påpeger han.

– Derfor er tiden ikke til at snakke om at

lukke slagtekapacitet i Danmark. Der bliver jo produceret svin i Danmark, og så skal de også slagtes her i landet, siger Jens Peter Bostrup.

Derfor har han svært ved at acceptere, at landbruget stadig eksporterer levende smågrise og slagtesvin i Danmark i stor stil.

NNF: Landbrug med til at støtte social dumping – Det handler jo ikke kun om indtjeningen her og nu. Det handler også om, at landbruget – om det vil eller ej – er med til at cementere løn- og social dumping i Tyskland. Samtidig trækker det tæppet væk under sit eget toptunede produktionsapparat i Danmark, som der er investeret milliarder i. Det er simpelthen uacceptabelt og for kortsigtet. Det koster job og indtjening til landet.

Det bliver vi nødt til at snakke med svineproducenterne og slagterierne om, understreger han.

NNF havde ellers satset på fælles fodslag med landbruget og slagteribranchen. Kommunernes langsommelige behandling af svineproducenters ansøgninger om miljøgodkendelser blev nemlig anset som en væsentlig årsag til nedgangen af svinebestanden. Det vil NNF også gerne have gjort noget ved for at få gang i produktionen.

Imidlertid bliver der i stigende grad produceret smågrise til opfedning i udlandet. Årsagen er, at svineproducenterne anser miljøkravene til NNF | NUMMER 8 | 2008

25

LØNDUMpING HoS vIoN produktion af slagtegrise for alt for omfattende, uanset hurtigere miljøgodkendelser eller ej. Og afregningen hos blandt andet DC er for dårlig.

Det mener Torben Poulsen, som er formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Til LandbrugsAvisen siger han, at resultatet af de restriktive miljøregler og den elendige økonomi er, at en hel del slagtesvinsstalde står tomme.

Og det er Jens Peter Bostrup enig med ham i: – Slagterierne burde revurdere deres afregninger til leverandørerne. Ifølge vores oplysninger ligger Danmark i bund i Europa, når det gælder afregningspriser til svineproducenter. Miljøgodkendelser må ikke syltes, men miljøreglerne må hverken gradbøjes eller forringes, understreger han.

– Det er da tankevækkende, at mange landmænd ikke er tilfredse med danske slagteriers afregningspriser, så de hellere leverer til slagterier i Tyskland end for eksempel til Danish Crown eller Tican, påpeger Hans Søgaard, formand for DC-tillidsmændene.

Hug til slagterierne I en kommentar på organisationens hjemmeside skriver svineproducenternes formand med adresse til slagterierne: »Det nytter ikke noget at fjerne fokus fra vores største problem, manglende indtjening. (…) Det, som ikke på kort sigt kan bidrage positivt til indtjeningen, skal skæres væk. Fantasien til besparelser må kunne række til andet og mere end blot at afskedige de medarbejdere, som står på de slagtegange, som bliver overflødige.« Imens ruller fortsat danske grisetransporter til konkurrerende slagterier og til store opfedningsfarme i Tyskland. Torben Poulsen er overbevist om, at eksporten af levende grise vil stige med yderligere en million i 2009. Holder det stik, bliver syv millioner levende grise og søer sendt ud af landet i 2009.

Læs også Fagligt Talt, side 39.

26

BAGGRUND: SLAGTERIBRANCHEN. Danske grise køres til slagtning i Tyskland på anlæg, der direkte konkurrerer med de danske andelsslagterier. Løn- og arbejdsforholdene er ikke noget at råbe hurra for, viser eksempel fra et Vion-slagteri i Nordøsttyskland. tEKSt oG foto chrISTIAn T. JØrGenSen

Om natten afleverer danske lastbiler dagligt deres last af slagtegrise fra Danmark.

Vi er ved et Vion-slagteri i nærheden af byen Perleberg, som ligger ved hovedvej 5 næsten midtvejs mellem Hamburg og Berlin, cirka 300 km syd for den dansktyske grænse.

En medarbejder, der ønsker at forblive anonym, fortæller, at slagtesvinene i hvert fald tidligere er kommet fra Danish Crown. Det var, siger manden, fordi Danish Crown havde fået kapacitetsproblemer efter brande i to slagterier i Danmark sidste år.

Hvor de danske grise kommer fra i dag, er han ikke sikker på. Og hverken virksomhedens ledelse eller lastbilchaufførerne er snakkesalige.

Men trods rigelig med slagtekapacitet i Danmark i dag transporteres mellem 1.500 og 2.000 danske grise om ugen til Vion i Perleberg. Yderligere transporteres hver måned 1.000 grise fra Danmark til opfedning i Quitzow, en lille landsby tæt ved byen. Også de havner efter opfedningen på slagtegangen hos Vion.

– Vion er en af regionens største arbejdsgivere, fortæller Perlebergs borgme-

ster Fred Fischer. 320 medarbejdere har Vion ansat til at slagte mellem i alt 3.500 og 3.900 grise dagligt.

– Vion har en rigtig god forretning her i Perleberg, fordi vi alle bliver underbetalt, siger medarbejderen, da han bliver spurgt til forholdene på virksomheden, og fortsætter: – Hvis jeg bare kunne komme væk, så ville jeg gøre det.

Men manden kan ikke komme væk: Trods en afsluttet slagterlære på stedet har han ikke lært de mest basale ting om eksempelvis pølseproduktion, siger han.

Og jobbene hænger ikke på træerne i regionen. Siden han blev udlært, har han arbejdet fem dage om ugen uden underskrevet ansættelseskontrakt.

– Dermed kan de indplacere mig i en for lav løngruppe, fortæller han.

Arbejdsstart kl. halv tre om morgenen. Fyraften kl. to om eftermiddagen: I Vion-virkelighedens verden skal arbejderne blive på jobbet, indtil alt arbejde er færdigt, fortæller vores kilde.

– 11- til 13-timers-arbejdsdage er normalen, siger han med et sløret blik.

Om lørdagen arbejder han normalt fra kl.

NNF | NUMMER 8 | 2008

FAKTA: Den hollandsk-ejede andelskoncern Vion hører til top 10 i den tyske fødevarebranche og er på slagterisiden Danish Crowns største konkurrent på det tyske og europæiske marked.

Næst efter Tönnies er Vion samlet set Tysklands andenstørste slagterivirksomhed. Koncernen er på aggressiv vækstkurs igennem opkøb i den tyske slagteribranche, men også igennem en stærk satsning på forædling og produktion af færdigretter og convenience på mærkevareområdet.

Læs mere om Vion på nettet: www.vion-passion.com/index1.php

halv tre om morgenen til kl. fire om eftermiddagen.

Lønnen er cirka 1.475 euro (cirka 11.000 kr.) om måneden. Dertil cirka 200 euro (cirka 1.500 kr.) for betalt overarbejde og diverse tillæg. Efter skat, sygeforsikring og pensionsforsikring bliver det til i alt 1.200 euro (cirka 9.000 kr.) for månedligt omkring 200 arbejdstimer.

– Højst utilfredsstillende, kommenterer kilden sin timeløn på cirka 6 euro (cirka 45 kr.) efter skat og sociale bidrag.

Men Vion betaler til tiden. Den niende i måneden er lønnen på kontoen. Det er der ikke mange andre arbejdsgivere i Perleberg og omegn, der er i stand til at overholde. Tyve år efter genforeningen har langt de fleste arbejdere prøvet, at lønnen udeblev.

Mange har været arbejdsløse. De fleste mennesker, vi taler med i Perleberg, anser dog Vion for at være en sikker arbejdsplads. Og en sikker arbejdsplads er en god arbejdsplads i det tidligere Østtyskland.

De danske grise udgør mellem otte og ti procent af Vions ugentlige slagtekvote. Ønskesvin, der sikrer jobbene.

Denne situation udnytter Vion til sit bedste: De færreste fastansatte er udlærte slagtersvende. Højt regnet er det mellem 50 og 60, fortæller vores kilde. 28 lærlinge agerer billig arbejdskraft. Dertil kommer omtrent 90 kolonnearbejdere fra Polen og Rumænien, der udfører det alt for fysisk krævende arbejde i udbeningen. Resten – og det er størstedelen – er ufaglært arbejdskraft.

Overarbejde op til fyrre timer opsamles på en arbejdstidskonto til senere afspadsering. Resten udbetales med 25 procents tillæg. Hvad kolonnearbejderne får i lønningsposen, er uvist.

Vores kilde fortæller, at de betales efter, hvor meget vægt de forarbejder. Han mener at vide, at en kolonnearbejder med hårdt arbejde kan opnå 1.200 euro, små 9.000 kr., om måneden. Andre siger, at kolonnearbejderne ikke engang får det halve af, hvad deres tyske kolleger får.

På spørgsmålet, om Vion ikke bare kunne skaffe arbejdskraften fra lokalområdet, der har en meget høj arbejdsløshedskvote, siger han, at arbejdet er for hårdt. Han forklarer også, at produktionen er øget, uden at der er investeret i maskinparken.

– Ud over fornyelser ved samlebåndet og forsendelsen så er der ikke sket noget siden 1995, siger han.

Mens borgmesteren priser Vions store antal af lærepladser og slagteriets betydning for udviklingen i regionen, ser NNFs søsterorganisation i Tyskland anderledes på sagen. Den lokale NGG-forbundssekretær Gunther Kenk beretter om overenskomststridige ansættelseskontrakter, der fastskriver op til 42-timers-arbejdsuger, som Vion-ansatte har måttet skrive under på.

NGG-organisationsgraden på Vion er på 40 procent, bedre end mange andre steder.

NGG har igennem punktstrejker i år forsøgt at få Vion til forhandlingsbordet, både lokalt og centralt. Indtil videre uden held.

Vores kilde er ikke NGG-medlem: – De havde alligevel ikke kunnet hjælpe mig. Da jeg gik til den lokale tillidsmand, sagde han bare, at enhver må starte i det små og arbejde sig op.

27

Dag Onø har være t slagterlærling i et halvt år.

Han men er ikke, at en fagforenin g ville ku nne hjælpe h am med noget i arbejdsliv et. Det sk aber han selv, siger han .

FAG FORENING ?

ORGANISERING. Unge fravælger

kende fokus på området.

meget om at skulle betale penge i kontingent.

De penge kan jeg sagtens finde i mit budget, men ikke når jeg ikke kan bruge det, jeg får for dem, siger slagterlærling Dag Onø.

– Jeg ville aldrig kunne være på dagpenge – at få penge for ikke at lave noget er ikke mig.

Jeg er opdraget til at bestille noget og tjene mine penge – også selv om jobbet er elendigt. Så kan man jo bare skifte, siger han.

AF LISBETH KRISTINE CEDRAY | FOTO ALEX TRAN

Ingen »sikkerhedsudgifter«

Jens Lehrmann og Dag Onø, begge 21 år, er i lære hos Landslagteren i Faaborg: Jens som salgsassistentelev og Dag som butiksslagter.

De har været hos Landslagteren i næsten et halvt år. Ikke et sekund har de overvejet at melde sig ind i NNF eller en anden fagforening.

– Jeg kan overhovedet ikke se, hvad en fagforening kan tilbyde mig. Det handler ikke så

Kollegaen Jens Lehrmann fortæller, at han i sit liv ikke bruger penge på »sikkerhedsudgifter« som husstandsforsikring, pension eller fagforening: – Altså begreber som solidaritet, arbejdskampe og konflikter med ledelsen – det er historisk fortid for mig. Og fagforeningen er ikke noget, jeg har hørt om hverken i skolen eller på gymnasiet – og vi taler i hvert fald ikke om det her på arbejdet. Jeg oplever, at alle har det, som de vil have det, her. Både med arbejdsmiljøet,

fagforeningen – de har ikke brug for det, fagforeningen tilbyder, siger de. »Et megastort problem,« er meldingen fra NNF, som retter endnu større lokal og landsdæk-

28

lønnen og uddannelsen, siger han.

– I øvrigt er det vel sådan på en arbejdsplads, at det vel kun er der, hvor det går skidt, at man skal kalde på fagforeningen, siger han eftertænksomt.

Han tilføjer, at når han får familie, vil han nok vælge et medlemskab af en fagforening: – Med ansvaret for kone og børn vil jeg skulle gardere mig økonomisk. Så måske sætter jeg mig snart lidt mere ind i, hvad en fagforening kan gøre for mig.

Et lidt forsømt område – Det her er et megastort problem, og det har det været for hele fagbevægelsen i mange år.

De unge har ikke som generationen før dem fået ind med modermælken, at fagforening er en rigtig, rigtig god ide, siger Helle Thomsen, konsulent/ungdom & uddannelse i NNF. Hun siger, at de to unge lærlinges holdning er tidstypisk inden for alle brancher, og at NNF måske har glemt problemet lidt, men at der nu sættes fokus på det: – Vi skal meget mere bruge »hey you«-politikken og få fat i de unge, hvor de er. Rent fysisk NNF | NUMMER 8 | 2008

es: nn i sit ehrma n e v le Jens L nte assiste n Butiks e e lg at sæ af er ved e til en levels p o der. n u mad k s n lagtere s d n a L

SKARPE FRA KURT Kurt Jakobsen, organisationssekretær i NNF, har otte klare bud på, hvordan en hel generation kan få øjnene op for NNF:

8

Britt

NNF skal møde medlemmerne, der hvor de er: På arbejdspladserne og erhvervsskolerne.

7

Rasm

usse for J n er ens L mest ehrm er Onø: ann o Min g Da oplev g hvis else unge er, at ende sig in lig m d i fa elder gfore sidst ning i udd , er d anne et være lsen sikre for a t m t løshe od ar d, m bejds en de t er e t fåta l.

Tillidsrepræsentanten skal ved nyansættelser stå for kontakten. Erfaringen viser, at det er en meget effektiv fremgangsmåde, der giver en næsten total organisering.

6

Organiseringsarbejdet på erhvervsskolerne opbygges efter den sjællandske model.

5 er det på erhvervsskolerne, hvor vi fortæller dem om uddannelsen, lønnen og arbejdsforholdene, siger hun.

– Vi skal gå meget mere ind på den enkeltes behov og tale karriere. Vi skal have udarbejdet målrettet materiale og have nogen ud, der kan tale sproget. For eksempel en helt ung NNFlærling og en med erfaringen, siger Helle Thomsen.

4

De unge har ikke som generationen før dem fået ind med modermælken, at fagforening er en god ide, siger Helle Thomsen, konsulent i NNF.

På Sjælland er det i tre år lykkedes at fange de unge på Slagteriskolen i København i et samarbejde mellem de fem sjællandske kredse. Hver onsdag kl. 11 til 13 sidder en repræsentant fra NNF i kantinen og kan svare på de unges spørgsmål eller dele materialer ud: – Vi er der for de unge, og vi kan hjælpe.

Selv lærerne er glade for, at vi er der til at svare på de spørgsmål, de måske ikke har svaret på, og vi er med, når der er undervisning i samfundsfag, fortæller brancheformand for slagterne, NNF København, Frans Lerche Biessy.

– Helst ville vi ud på samtlige arbejdspladser, men det er der ikke ressourcer til. Så det her er den næstbedste løsning, og den virker. De unge kommer tilbage i praktik og er små ambassadører for alt det, vi har hjulpet dem med, understreger han.

Palle Schultz Jørgensen er brancheformand for slagterne i NNFs afdeling på Fyn. Det er her, de to lærlinge fra Landslagteren i Faaborg hører under.

– Vi er selv opsøgende og møder dem på lærepladserne. Hvis en ung har fået hjælp fra os, så spredes rygtet, og vi oplever også, at forældre nærmest skubber deres børn herind, siger han.

En enkelt slagterbutik på Fyn har frabedt sig besøg af Palle Schultz Jørgensen.

Dem skriver han så til i stedet. Samtlige andre dropper han ind hos og får altid styr på, når der er kommet nye elever og lærlinge.

Palle Schultz Jørgensen har endnu ikke haft lejlighed til at hilse på de to lærlinge fra Landslagteren.

Hvert NNF-medlem/hver NNFarbejdsplads skal mindst to gange årligt være i personlig kontakt med enten den lokale tillidsrepræsentant eller en repræsentant for en NNF-afdeling.

3

Vi skal nok få dem i tale Det kan lade sig gøre

For at gøre NNF mere synligt skal skolekontaktarbejdet prioriteres yderligere.

2

1

Vi skal kunne tilbyde egne uddannelser, og vi skal være medudbyder af de tilbud, der er til rådighed i samfundet: F.eks. i samarbejde med tekniske skoler udvikle efteruddannelsestilbud/-kurser, hvor skolerne sørger for undervisningen, og NNF står som initiativtager og udbyder.

Unge aktive skal have samme position som tillidsrepræsentanter og få de samme tilbud som disse. De unge skal lokalt være med i afdelingsbestyrelsens aktiviteter.

Etablering af en mentorordning for de unge, som ønsker at vide mere om NNF og fagbevægelsen.

29

De kristeliges skygge er fortsat hos Slagter Thøgersen. En slagtersvend er medlem hos de kristelige, mens de to nyansatte Jimmi Mikkelsen og Finn Jensen er NNFere. De ses sammen med direktør Ole Thøgersen og yderst til højre Jan Bisgaard.

30

NNF | NUMMER 8 | 2008

NNF

Tur/retur

DE GULE. Slagtersvend Jan Bisgaard og to kolleger meldte sig ind i den kristelige fagforening, fordi kontingentet er billigere end hos NNF. Men da Jan fik en arbejdsbetinget skade, var der ingen hjælp at hente. Han stod alene med alle sine problemer, da han ringede til den lokale NNF-formand.

Af Claus Gjedsig | Foto Jens Bach

Det meste af det, der kunne gå galt, gik galt.

Men den 39-årige slagtersvend Jan ­Bisgaard indrømmer, at det kunne være gået endnu værre. En flirt med den kristelige fagbevægelse betød nemlig, at Jan stod helt alene med sine problemer, da han fik en arbejdsbetinget skade.

– På samme tid er jeg skuffet, vred og lidt flov over, at jeg kunne flette fingre med den kristelige fagforening, fortæller Jan, der arbejdede hos Slagter Thøgersen i Hvidbjerg sammen med to kolleger. De tre mente, at det ville være en fordel rent økonomisk at skifte fra NNF til de kristelige. Kontingentmæssigt ville det betyde en nedgang fra 888 kr. til 561 kr. om måneden.

De samme goder – Vi blev lovet, at vi ville opnå de samme goder og rettigheder som i NNF, fortæller Jan. Men det gik anderledes. Sidste sommer begyndte Jan at få problemer med sin højre skulder.

Ved bestemte bevægelser gik den af led. Det var smertefuldt, men Jan fortsatte med at arbejde.

Da det blev værre, søgte han læge og blev opereret i skuldermusklen. Det var dog ikke herfra, smerterne kom, men på grund af at brusken i skulderleddet var slidt væk. Jan fik af en fysioterapeut besked på, at hvis han fortsatte med at arbejde, ville han blive invalid inden for kort tid.

Jan kontaktede derfor afdelingsformand for NNF i Thisted, John Christiansen, der forgæves havde forsøgt at få de tre slagtersvende til at blive i NNF. NNF ville godt hjælpe, men det krævede, at Jan vendte tilbage til sin gamle fagforening.

– Det tilbud sagde jeg ja til med det samme, fortæller Jan Bisgaard.

Forplumret Socialrådgiver Ella Knudsen startede sagen op, men den var forplumret fra begyndelsen. Jans læge havde glemt at sende en henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik. Den kom først tre måneder senere. Efter operationen glemte man at tilbyde Jan genoptræning. Det kunne være blevet katastrofalt, fordi Jan pludselig kun kunne løfte sin arm til vandret stilling.

Senere mente man i Morsø Kommune, at Jan var egnet til et job i træindustrien, men det sagde han nej til: – Så kunne jeg lige så godt være blevet på slagteriet.

Dette nej betød, at den forsikring for lønsikring, som Jan for mange år siden tegnede, trådte ud af kraft. Forsikringen havde ellers givet omkring 10.000 kr. om måneden oven i sygedagpengene. Det betyder, at Jan har et minus på mellem 3.000 og 4.000 kr. om måneden, når alle de faste udgifter er betalt.

Ingen hjælp Jan henvendte sig til den kristelige fagforening for at anmelde sin arbejdsskade og for at få hjælp.

– Det fik jeg ikke noget ud af. Jeg fik besked på, at det måtte jeg selv klare, fortæller Jan, der følte sig som Palle alene i verden med sine problemer.

Rosenrødt Arbejdsskadesagen kører stadig, men NNF-formand John Christiansen mener, at man har en god sag. Han frygter dog, at den kan trække i langdrag.

– Når man læser annoncerne fra den kriste-

lige fagforening, så er alt rosenrødt. De kan og vil det samme som os »rigtige« fagforeninger.

Men når det kommer til stykket, er de ikke meget bevendt. De har ikke ekspertisen, de har ikke de professionelle, der kan gå ind i en sag som Jans. Det er en af forklaringerne på, at de kan holde deres kontingent nede. Derfor undrer det mig også meget, hver gang jeg ser, at et medlem skifter til de kristelige. Det er meget, meget usikkert, siger John Christiansen.

Jan appellerer i dag til sine kolleger: – Lad jer ikke lokke af det billige kontingent. Det har jo sine årsager, at de kan arbejde for færre kroner end NNF. I dag er jeg dybt taknemmelig for, at jeg kunne vende tilbage. Jeg tør end ikke tænke over konsekvenserne, hvis jeg ikke havde fået de fremstrakte hænder fra NNF, siger Jan, der har indstillet sig på, at han aldrig kommer tilbage til sit fag.

Han vil i stedet tage en uddannelse til pædagog.

Nye er NNFere Direktør hos Slagter Thøgersen i Hvidbjerg, Ole Thøgersen, der sidder i sin brancheorganisation Danske Slagtermestres bestyrelse, tog kontakt til sin brancheorganisation, da de tre slagtersvende skiftede fra NNF til de kristelige. Han ville være sikker på, at han ikke kom i klemme.

– Det var efter loven i orden. Den ene af de to andre er rejst, og jeg har fået to nye svende. De er begge medlemmer af NNF, siger Ole Thøgersen.

31

Svært ved at få overblik?

God indsigt i økonomien giver dig bedre udsyn i hverdagen.

Privatøkonomi er – ligesom livet selv – under stadig forandring. Derfor skal der ryddes op og lægges nye planer en gang imellem. Er du interesseret i et gratis og uforpligtende ØkonomiEftersyn, er du altid velkommen til at komme ind og tale med os.

medlemsservice • medlemsservice • medlemsservice • medlemsservice • medlemsservice • medlemsservice

TR-FORUM 2008:

Tillidsrepræsentanter er medlemmernes talerør ARBEJDSMARKEDSPENSION. Til­ lidsrepræsentanterne udgør et vigtigt bindeled mellem Pension­ Danmark og medlemmerne på ­arbejdspladserne.

TR-Forum 2008 i Nyborg samlede igen i år tillidsrepræsentanter fra hele landet. Formålet med de årlige møder er at give tillidsrepræsentanterne mulighed for at diskutere medlemmernes pensionsordning med PensionDanmark.

Tillidsrepræsentanterne deltager i flere workshopper med fokus på aktuelle emner. I år handlede det bl.a. om, hvordan lønmodtagernes pension bedst muligt tilpasses de offentlige ydelser. Andre vigtige emner var forebyggelse, sundhed og bedre synliggørelse af pensionsordningen.

Michael Juhl Sørensen er fællestillidsmand på Arla Foods i Holstebro. Han synes, at de årlige møder mellem tillidsrepræsentanter og pensionsselskab er en god idé. Pensionsordningen er blevet en væsentlig del af det faglige arbejde.

Efterhånden handler det også om store beløb for

den enkelte. Derfor gælder det om at tjekke sin lønseddel hver måned.

– Som tillidsrepræsentant fungerer jeg som bindeled til PensionDanmark. Selv om vi får god information om de forskellige ordninger, kan kollegaer få brug for hjælp. Det oplever jeg bl.a., når nogen skal bruge sundhedsordningen for første gang, eller hvis de skal have en udbetaling ved kritisk sygdom, fortæller Michael.

Han mener, at PensionDanmark yder en god og hurtig service til medlemmerne. Det er vigtigt, at informationerne – f.eks. på hjemmesiden – er lette at forstå for det enkelte medlem.

komme til orde. Derfor har pensionsselskabet nu oprettet en post som »kundernes ambassadør«.

Tidligere LO-formand Hans Jensen (foto) har sagt ja til at påtage sig hvervet. På TR-Forum lovede han tillidsrepræsentanterne at gøre en forskel til gavn for medlemmerne ved at sikre yderligere åbenhed og god dialog.

Fokus på åbenhed og velkomst til kundernes ambassadør PensionDanmark lægger vægt på åbenhed og gennemsigtighed i pensionsordningen og har f.eks. fuld åbenhed om priser og omkostninger, som til hver en tid fremgår af en prisliste på www.pension.dk. Og på TR-Forum kunne PensionDanmark løfte sløret for et nyt tiltag, der skal være med til at styrke åbenhed og dialog med medlemmerne: PensionDanmark ønsker at forbedre medlemmernes mulighed for at få indflydelse og

Sundhedsordning udvides med telefonrådgivning MEDLEMSSERVICE. Den 1. november udvides PensionDanmark Sundhedsordning med krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning og vejledning om det offentlige sundhedssystem.

Du får nu tre nye tilbud som supplement til den eksisterende tværfaglige behandling i sundhedsordningen. Det drejer sig om tre former for telefonrådgivning: n Krisepsykologhjælp: Samtaler med krisepsykolog som følge af arbejdsrelateret behov, f.eks. arbejdsulykke, mobning og stress. Du kan ringe døgnet rundt. I ikke akutte tilfælde vil du få en telefonisk konsultation inden for tre dage – i akutte tilfælde vil du få rådgivning inden for fire timer. n Misbrugsrådgivning: Rådgivning om bekæmpelse af misbrug af alkohol, medicin og stoffer. Desuden rådgivning om muligheder for hjælp i offentligt og privat regi. Du kan rin-

ge døgnet rundt, og du vil normalt få en telefonisk konsultation senest den førstkommende hverdag efter henvendelsen. n Guide til sundhedsvæsenet: Vejledning om muligheder og regler i det offentlige sundhedssystem, f.eks. om ventetider og muligheder for genoptræning. Du kan ringe til guiden alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Rådgivningen drives af Falck Healthcare og varetages af et erfarent hold, som bl.a. består af psykologer, sygeplejersker og misbrugsrådgivere.

Udvidelsen af sundhedsordningen koster ikke ekstra for dig.

Du kan benytte de tre ydelser fra den 1. november ved at ringe på telefon 7010 0806.

Direkte besked til virksomhederne Alle virksomheder med medarbejdere, der er omfattet af sundhedsordningen, modtager sidst i oktober et brev fra PensionDanmark med information om de tre rådgivningstilbud. Hvis du har en sundhedsordning, får du også et brev om de nye muligheder.

PensionDanmark Sundhedsordning giver fortsat adgang til hurtig behandling af arbejdsrelaterede problemer i bevægeapparatet hos fysioterapeuter, kiropraktorer, massører og zoneterapeuter.

Læs mere på www.pension.dk/sundhed

33

RU N

O

M

DT

BORNHOLM Indkaldelse til følgegruppe-generalforsamlinger for Industri- og Butiksområdet samt medlemsmøde fredag d. 14. november 2008 kl.

16.30 på hotel Herold, Vestergade 65, 3790 Hasle. Dagsorden i henhold til vedtægterne. På det efterfølgende medlemsmøde vil hovedkasserer Niels Sørensen orientere om betydningen af Nyt NNF. Af hensyn til den efterfølgende spisning er tilmelding nødvendig. Dette skal ske senest tirsdag den 11. nov. på telefon 3818 6976 eller km@nnf.dk P.a.v.

Benno Rasmussen

FYN Afdelingerne Kolding/Vojens, ­Lillebælt (Fredericia) og Fyn I forhold til det på kongressen vedtagne omkring Nyt NNF afholdes der fælles mødeaktivitet for afdelingerne Kolding/Vojens, Lillebælt (Fredericia) og Fyn den 14. november. Da hele personalet deltager, holder afdelingerne lukket denne dag.

Hermed varsles der nedlukningsgeneralforsamlinger og slutteligt fusionsgeneralforsamling d. 13. december 2008 kl. 10.00 på Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart. Mødeindkaldelser og yderligere information tilsendes de enkelte medlemmer umiddelbart efter nævnte konference.

På fusionsudvalgets vegne Paul Fruergaard Sørensen

Juletræsfest i Odense, Odense Congress Center, d. 21. december 2008 fra kl. 13.00 til 16.30.

Billetter kan købes på afdelingskontoret og på større arbejdspladser fra ca.

1. december og indtil d. 14. december.

Juletræsfest i Faaborg, kantinen på Danish Crown, d. 7. december 2008 fra kl. 14.00 til 17.00.

Tilmelding til tillidsmandskontoret senest d. 28. november 2008.

Juletræsfest i Svendborg, AOFs sal, Vestergade 23 (Viking), d. 14. december fra kl. 13.30 til 16.00. Vær opmærksom på, at arrangementet er den 3. søndag i advent.

Prisen er som sædvanlig et stykke julepynt til træet for børn. Voksne 20 kr.

Tilmelding på lister på MacBaren og på Ø-pølser samt på lokalkontoret i Svendborg mandage mellem 10.00 og 16.00 på tlf. 3818 6992 senest d.

5. december 2008 kl. 12.00.

I forbindelse med Nyt NNF fratræder vicekasserer Arne Roy Rasmussen sin stilling til årsskiftet. I den anledning afholdes der reception i NNFs lokaler på Lisesmindevej 1 i Odense tirsdag d. 30. december 2008 fra kl.

13.00 til 17.00.

Vi håber, at rigtig mange vil komme og tage afsked med Arne, som siden 1990 har været kasserer for Faaborgafdelingen og vicekasserer i NNF Fyn siden sammenlægningen i 2001.

Frederik Hansen og hustrus mindelegat. Der udloddes et antal legatportioner til pensionister og efterlønnere, der har været medlem af Slagterbranchen på Fyn. Beløbet kan søges til anvendelse til flytning og/eller renovering af ens bolig. Legatet kan søges på et ansøgningsskema, der kan fås ved henvendelse til afdelingen eller lokalkontorerne. Sidste frist for ansøgning er d. 9. januar 2009.

P.b.v.

Palle Schultz Jørgensen, brancheformand/Slagter

Sukker-chokolade/Mejeri: Efterløns- og Pensionistklubben afholder Tysklandstur/julefrokost ons-

dag d. 26. nov. 2008. Tilmelding senest d. 17. nov. til NNFs kontor i Odense, tlf. 3818 6980.

Program: Afgang Lisesmindevej 1, 5230 Odense M, kl. 10.00. Kaffe på Sækkelund Kro. Vi kører til Tyskland, hvor der er muligheder for at julehandle.

Efter ca. 1½ time går turen til Vissenbjerg Storkro, hvor vi skal have julefrokost med hvad dertil hører. Vi forventer at være tilbage i Odense kl. 20.30.

PS. Opsamling: Vibevej 17, Otterup, kl. 9.30 og Søndersø Centeret kl.

9.30. Pris: kr. 150,00 pr. person, betales i bussen.

P.b.v.

Carsten Jensen

HERNING Herning Pensionist- og Efterlønsklub indbyder til generalforsamling torsdag den 15. januar 2009 i Haraldsgade 19 kl. 9.30. På valg er Vagner Falkesgård. Max Falberg modtager ikke genvalg. Klubben er vært ved et lille traktement.

P.b.v.

Max Falberg, fmd.

KOLDING/VOJENS Vedr. generalforsamlinger se under FYN.

HJØRRING NNF Fællesafdeling. Sammenlægningsgeneralforsamling: Hjørring, Nordvest, Aalborg, Hobro og Nord Øst forventer at fusionere til »NNF Nordjylland«.

Der holdes afsluttende generalforsamling i Restaurant Svanelunden lørdag d. 22. november 2008 kl.

9.30. Der drikkes kaffe fra 9.00 til 9.30. Der sluttes med middag. Af hensyn til spisning bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret senest fredag den 14. november.

Der holdes fusionsgeneralforsamling i NNF-Huset, Nørresundby, lørdag den 6. december kl. 10.00.

Der drikkes kaffe fra kl. 9.30. Busafgang fra afdelingskontoret kl. 8.45 og hjem fra Nørresundby kl. 13.00.

P.a.v.

Ove M. Christensen

Hjertelig tak for kærlig deltagelse ved tidligere gruppeformand i NNF Svend Sørensens død og ved bisættelsen den 23. oktober.

Tak for blomster, kranse, de smukke mindeord og kollegers nærvær.

På familiens vegne Jane Olsen

34

Slagtergruppen holder julesammenkomst for efterlønsmodtagere og pensionister i Hjørring/Vrå-området torsdag den 4. december kl.

11.30 i afdelingens hus, Odinsvej 1, Hjørring. Sidste tilmeldingsfrist på kontoret eller tlf. 3818 7002 er onsdag den 26. november.

NNF Fællesafdeling holder juletræ for medlemmer og deres børn tirsdag den 30. december kl. 18.00 i

Højenehallen, Hjørring. Tilmelding skal ske på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret, tlf. 3818 7000, senest onsdag den 3. december.

P.a.v.

Ove M. Christensen

Kiks/Biscuit og Bager/Møllergruppen vil gerne invitere efterlønnere og pensionister til en julefrokost tirsdag den 2. december kl.12.00 i afdelingens hus, Odinsvej 1, Hjørring, hvor vi håber, at vi kan få nogle hyggelige timer sammen. Tilmelding i afdelingen til Inga på tlf. 3818 7003 eller Lis Brandt, tlf. 9892 4038/2175 7322, senest mandag den 24. november.

P.b.v.

Lis Brandt

HOBRO Hobro/Aars Fællesafdeling: Sammenlægningsgeneralforsamling.

NNF-afdelingerne Hobro/Aars Fællesafdeling, Nordvest, Aalborg, Hjørring og Nord Øst forventer at fusionere til »NNF Nordjylland«.

Der holdes afsluttende generalforsamling på Nørager Kro lørdag den 29. november 2008 kl. 13.00. Generalforsamlingen indledes med fælles middag. Af hensyn til spisningen bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret senest fredag den 21. november.

Der holdes fusionsgeneralforsamling i Aalborg lørdag den 6. december.

Tidspunkt og busafgang bekendtgøres senere.

Yderligere information ved opslag.

P.a.v.

Ejnar Poulsen, afd.fmd.

HOLBÆK/SLAGELSE NNF Holbæk/Slagelse afholder reception for afd.-kasserer Poul Henriksen. I anledning af at Poul Henriksen har valgt at gå på efterløn efter 34 år som fagligt aktiv tillidsmand og 24 år som afd.-kasserer, afholder vi reception fredag d. 19. december 2008 fra kl. 12 til 16.00 på NNF-kontoret, Rugvænget 26, 4200 Slagelse.

Holbæk/Slagelse indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. december 2008 kl.

18.00. Sted: På afd. kontor, Rugvænget 26, 4200 Slagelse.

Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigenter. 3. Godkendelse af mødets lovlighed, forretningsorden mv. 4.

Gennemgang af og debat om fusionsgrundlaget for NNF Sjælland.

5. Samlet afstemning om fusionsgrundlaget for NNF Sjælland. 6. Afslutning.

Af hensyn til forplejning bedes du tilmelde dig til den ekstraordinære ge-

NNF | NUMMER 8 | 2008

neralforsamling i afdelingen senest fredag den 28. november 2008 kl.

12.00.

P.b.v.

Lars Langhoff Madsen

Afdelingen afholder fisketur fra Korsør for afdelingsmedlemmer søndag d. 30. november 2008 fra kl. 9.00 til 15.00. Tilmelding skal ske til afdelingen.

P.a.v.

Lars Langhoff Madsen

HOLSTEBRO NNF Holstebro: Efterløns- & ­Pensionistklubben Der inviteres til »julefrokost« lørdag den 15. november i »Laden«, Brogårdsvej 2, fra kl. 18.00 til 23.30.

Kom og vær med, så vi får en festlig aften.

Pris pr. deltager 200,00 kr. alt inklusive. Tilmelding er bindende. Tilmelding og betaling ved klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mobil 4013 3942, eller Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Sidste frist for tilmelding er fredag den 7. november. Ved framelding efter den 7. november betales hele beløbet.

P.k.v.

Orla A. Pedersen

Sidste klubmøde i 2008 er tirsdag den 2. december. Første klubmøde i 2009 forventes at blive tirsdag den 3. februar. Hvis datoen ændres, så se i december- eller januarnummeret af Fagbladet under Rundt om.

P.k.v.

Orla A. Pedersen

Juletur til Hjerl Hede. Traditionen tro arrangerer aktivitetsudvalget en juleudflugt til Hjerl Hede. Arrangementet foregår henholdsvis lørdag den 6. dec. og søndag den 14. dec.

Det skal præciseres, at arrangementet kun er for medlemmer med egne børn. Der udleveres slikposer til børnene ved indgangen begge dage mellem kl. 13.00 og kl. 15.00.

Billetter til arrangementet kan bestilles enten ved tillidsrepræsentanten eller i afdelingen. Sidste frist for tilmelding er fredag den 5. december. Arrangementet er gratis for medlemmer med egne børn i år. Aktivitetsudvalget håber, at der også i år vil være stor tilslutning til arrangementet.

M.v.h.

Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen

HORSENS og VEJLE Nedluknings- og stiftende generalforsamling lørdag den 15. november 2008.

Lørdag den 15. november 2008 holder vi nedlukningsgeneralforsam-

linger for de to afdelinger i henholdsvis Horsens og Vejle – samt efterfølgende stiftende generalforsamling som følger: NNF Vejle, Ørstedgade 15: Lørdag den 15. nov. kl. 9.30: Nedlukningsgeneralforsamling for NNF Vejle.

De, der ønsker fælles transport til den efterfølgende stiftende generalforsamling i Horsens, skal tilmelde sig til Vejle-kontoret senest fredag den 7. nov. kl. 11.00.

NNF Horsens, Fælledvej 30: Lørdag den 15. nov. kl. 10.00: Nedlukningsgeneralforsamling for NNF Horsens.

Fødevareforbundet NNF Horsens/ Vejle afholder stiftende generalforsamling lørdag den 15. november 2008 kl. 11.00 på Fælledvej 30, 8700 Horsens.

Dagsorden: 1. Velkomst ved Kjeld Nielsen. 2. Godkendelse af forretningsorden. 3. Valg af dirigent. 4. Valg af stemmetællere og referent. 5. Gennemgang af og debat om fusionsgrundlag og målsætning for Fødevareforbundet NNF Horsens/Vejle Afdeling. 6. Godkendelse af afdelingslove. 7. Særskilte beslutninger og bemyndigelser. 8. Valg i henhold til afdelingslovene.

Afslutning.

Forslag til vedtægter, budget samt beslutningsforslag og forslag til bemyndigelser kan afhentes på afdelingskontorerne i Horsens og Vejle 8 dage før generalforsamlingen.

Se i øvrigt på afdelingens hjemmeside – www.nnfhorsens.dk – eller www.nnf-vejle.dk – fusionsgrundlaget samt målsætningen for den ny fælles afdeling.

M.v.h.

Jan Rønning Nielsen, afd.fmd., NNF Vejle Kjeld Nielsen, afd.fmd., NNF Horsens

Juletræ 2008. NNF Horsens afholder juletræsfest for medlemmer og deres egne børn og/eller børnebørn under 15 år: Søndag den 30. november fra kl.

14.00-16.30 i Forum Horsens. Tilmelding og køb af billetter skal ske enten hos tillidsrepræsentanten eller i NNFHuset på Fælledvej 30 senest fredag den 21. november. Pris pr. barn: 30 kr.

N.B. Der udleveres kun poser til deltagende børn.

Bestyrelsen

KØBENHAVN/SJÆLLAND Supertilbud: Tag med NNF Sjælland og Øerne på ski til Tjekkiet i uge 10/2009.

Nu har du en enestående mulighed for at komme med på en skøn og billig skitur, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og spørg mester om at få fri! Man er velkommen til at tage en

ven eller kæreste med. Vi rejser med bus den 3. marts 2009 fra Sjælør St./ Kbh. eller Rønnede om eftermiddagen og er hjemme d. 8. marts 2009 om morgenen.

Det koster kun kr. 1.300 for alm. medlemmer, kr. 1.000 for lærlinge og kr. 1.600 for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. hotel, bus og halvpension. Et liftkort til 4 dage på ski koster kr.

770.

Byen, vi besøger, hedder Spindleruv Mlyn og ligger ved det populæreste skiområde i Tjekkiet, hvor der er 75 km langrendsløjper og 25 km alpin.

Anlægget er rimeligt nyt.

Derudover er byen rigtig hyggelig med små restauranter og et moderne badeland med rutsjebaner og massage. Vi planlægger at se et par virksomheder undervejs, men det er endnu ikke fastlagt.

Så skynd dig at tilmelde dig. Vi har p.t.

50 pladser.

Tilmelding til Lone Krydsfeldt på tlf.

3818 6905.

LILLEBÆLT Vedr. generalforsamlinger se under FYN. Afdelingen holder lukket den 14. november grundet konference.

MIDTJYLLAND NNF Midtjylland afholder børnenes juletræsfest søndag d. 7. december kl. 14.30 i Hernings Kongrescenter.

Pose- og kaffebilletter kan købes fra d. 10. november 2008.

NORDVEST NNF Nordvest: Sammenlægningsgeneralforsamling.

Hjørring, Aalborg, Hobro, Nord Øst og Nordvest forventer at fusionere til »NNF Nordjylland«.

Der holdes afsluttende generalforsamling på Hotel Vildsund Strand torsdag den 4. december 2008 kl.

19.00. Vi starter med spisning kl.

18.00. Af hensyn til spisningen bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret senest fredag den 28. november.

Der holdes fusionsgeneralforsamling i Aalborg lørdag den 6. december.

Tidspunkt og busafgang bekendtgøres senere.

P.a.v.

John Christiansen

NORD ØST/SÆBY Sammenlægningsgeneralforsamling. Hjørring, Nordvest, Aalborg, Hobro og Nord Øst forventer en sammenlægning til »NNF Nordjylland«.

Der holdes afsluttende generalforsamling på Sæby Fritidscenter, Sæby-

gaardvej 32, 9300 Sæby, den 15. november 2008. Der drikkes kaffe og morgenbrød fra 10.00 til 10.30.

Der sluttes med frokost. Af hensyn til spisning bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret på tlf. 3818 7110 senest mandag den 10. november.

Der holdes fusionsgeneralforsamling i Aalborg lørdag den 6. december. Tidspunkt og busafgang bekendtgøres senere. Yderligere information ved opslag.

P.a.v.

Kent Jensen

Julefrokost for efterlønnere/pensionister. Der afholdes julefrokost for vores efterlønnere/pensionister lørdag den 29. november 2008 kl.

12.00.

Tilmelding kan ske på tlf. 3818 7110.

Sidste tilmelding er den 25. november 2008.

Juletræ. Der afholdes juletræsfest for vore medlemmer i Syvstens Hallen søndag den 7. december 2008 kl. 14.00. Tilmeldingslisten findes i kantinen på slagteriet og på afdelingskontoret, tlf. 3818 7110. Sidste tilmeldingsfrist er den 1. december 2008.

P.a.v.

Kent Jensen

RANDERS NNF Randers Efterløns- og ­Pensionistklub Bankospil i Fritidscentret torsdag den 9. sept. kl. 14.00.

Musikalsk kabaret torsdag den 20. november kl. 14.00 i Fritidscentret.

Ulla og Andreas Møller vil synge og spille viser og sange fra revyer og film m.v. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 14. november.

Torsdag den 11. december kl. 13.00 i Fritidscentret. Julefrokost. Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding hertil på tlf. nr. 8643 5766 senest den 5. december.

P.k.v.

Bøggild Christensen

RINGSTED NNF Ringsted afholder ekstraordinær generalforsamling lørdag den 15. november 2008 kl. 9.00 på Benløse Kro, Roskildevej 113, 4100 Ringsted.

P.a.v.

Bent Hansen, formand

SKIVE NNF Skive Efterløns- & Pensionistklub/Skive afholder julefrokost den 8. december kl. 13.00 hos Konen & Kokken, Brårupsvej 9, Brårup.

35

RU N

O

M

DT

et i Blans. Posebilletter til egne eller samlevendes børn til og med det 13. år er gratis. Billetter til børnebørn kan købes for 60 kr. pr. stk.

P.b.v.

Per Hansen, afd.fmd.

VEJLE Se også under Horsens.

Der serveres det store julebord med lune retter.

Tilmelding senest 14 dage før.

P.b.v.

Ivan Christensen, tlf. 9754 1582

NNF Skive Senior- & Efterlønsklub/Viborg holder hyggeeftermiddag onsdag den 12. november kl.

14.00 på Vesterbro Torv, Viborg. Kaffe 20 kr. Sidste dag for tilmelding til julefrokosten er den 12. november.

NNF Skive Senior- & Efterlønsklub/Viborg afholder julefrokost den 26. november kl. 12.00 i 3Fs lokaler, Gothersgade, kælderen. Pris ca.

125 kr. Tilmelding senest den 12. november.

P.b.v.

Kirsten Iversen, tlf. 8664 5262

SYD Vi holder juletræsfesten i de idylliske renæssancelokaler på Lyngtofte Kro ved Genner søndag den 30. november 2008 kl. 14.00. Tilmelding til din tillidsmand eller til NNF Syd senest den 14. november 2008. Prisen pr. voksen kr. 20,00.

Juletræsudvalget, NNF Syd

SYDVESTJYLLAND NNF Sydvestjylland afholder juletræsfest for afdelingens medlemmer med børn og børnebørn lørdag den 6. december 2008 fra kl. 14.00 til 17.00 i Kvaglundhallen, Kvaglund, 6705 Esbjerg Ø. Dørene åbnes kl.

13.00. Billetter sælges fra afdelingskontoret eller ved din tillidsrepræsentant fra den 5. november 2008. Prisen er 35,- for egne børn og for børnebørn.

P.a.v.

Peder Pedersen, afd.fmd.

SØNDERBORG NNF Sønderborg holder juletræsfest i SFS-hallen lørdag den 6. december 2008 fra kl. 14.30-17.00. Posebilletter kan frem til den 25. november 2008 afhentes i afdelingen eller på tillidsmandskontoret på slagteri-

36

NNF Vejle. Julemik for NNF-pensionister, aldersmedlemmer og efterlønnere.

Hermed inviteres til julemik den 19. november 2008 kl. 12.00. Festen holdes i Grejsdalshallen, Grejsdalsvej 155 B, 7100 Vejle. Pris kr. 60,00. Betaling ved tilmelding, som er bindende. Tilmelding senest den 17. november 2008 kl. 11.00 på afdelingskontoret. Grejsdalsvej ligger ud gennem den smukke Grejsdalen, og hallen ligger på Blichersvej.

Tilmelding til NNF Vejle, Ørstedsgade 15, 7100 Vejle.

HERVED VARSLES, AT DER FORVENTES AFHOLDT EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I PHI PENSION TIRSDAG DEN 16. DECEMBER 2008, KL. 10.00, PÅ HINDSGAVL SLOT I MIDDELFART Dagsorden 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmetællere 4. Beslutning om sammenlægning med Industriens ­Pension 5. Eventuelt.

Der arrangeres efterfølgende frokost.

ENDELIG INDKALDELSE VIL FREMGÅ AF NNFs ­HJEMMESIDE, www.nnf.dk, OG PENSIONSKASSENS HJEMMESIDE, www.phi-pnn.dk

ØSTJYLLAND NNF Østjylland arrangerer julehygge i »Den Gamle By« søndag d. 7. december 2008 kl. 10.00-17.00 med gløgg + æbleskiver i Gæstgivergården. Billetter ved tillidsrep./afdelingen frem til 5. december 2008 kl. 12.00.

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse.

P.b.v.

Ole Wehlast

AALBORG NNF Aalborg: Sammenlægningsgeneralforsamling.

Aalborg, Hobro, Nord Øst, Nordvest og Hjørring forventer at fusionere til »NNF Nordjylland« pr. 1. januar 2009.

Der afholdes afsluttende generalforsamling i NNF-Huset, Hjørringvej 156, 9400 Nørresundby, lørdag den 29. november 2008 kl. 9.30. Der afsluttes efterfølgende med et mindre traktement. Af hensyn til spisning bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret senest fredag d. 21. november. Der afholdes fusionsgeneralforsamling lørdag den 6. december.

Det nøjagtige tidspunkt bekendtgøres senere.

P.a.v.

Svend E. Andersen

HERVED VARSLES, AT DER FORVENTES AFHOLDT EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I PNN PENSION MANDAG DEN 15. DECEMBER 2008, KL. 13.00, PÅ HINDSGAVL SLOT I MIDDELFART Dagsorden 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmetællere 4. Beslutning om sammenlægning med Industriens ­Pension 5. Eventuelt.

Der arrangeres frokost kl. 12.00.

NNF Aalborg afholder juletræsfest i Vejgaard-Hallen lørdag d. 13. december fra kl. 13.00-16.00. Posebilletter kan afhentes ved tillidsrepræsentant eller i afdelingen fra 22. oktober til 21. november. Børnenes cpr-nr. skal fremvises. I samme tidsrum kan der købes ekstra posebilletter til 50 kr. pr. stk. Juleposer udleveres kun ved juletræsfesten d. 13. december.

P.a.v.

Svend E. Andersen

ENDELIG INDKALDELSE VIL FREMGÅ AF NNFs ­HJEMMESIDE, www.nnf.dk, OG PENSIONSKASSENS HJEMMESIDE, www.phi-pnn.dk Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse.

P.b.v.

Ole Wehlast

NNF | NUMMER 8 | 2008

Af Claus Gjedsig | Foto Axel Søgaard

NNFere Sæsonarbejderne – Jeg har det lidt som ham, der stiller talerstolen op i Fælledparken 1. maj. Det er sæsonarbejde. Det er det også at være julemand, men man finder altså ikke et mere spændende og livsbekræftende sæsonarbejde. Det er fantastisk at være med til at sprede den ægte juleglæde, siger Jørgen Holm Jensen, der er julemand, når NNF i Sæby hvert år inviterer til juletræsfest. Det har han været i over en snes år og fortsætter, så længe helbredet tillader det.

Juletræsfesten er så populær, at den holdes i Syvsten-Hallen. Her mødes mellem 500 og 600 medlemmer og deres børn, når julemand Jørgen, 63 år og tidligere ansat på Danish Crown i Sæby, og hans hustru, nissemor Grethe, 60, inviterer til dans om træet, sang, julelege og godteposer. Traditionerne rokkes der ikke ved. Det er de samme gamle julesange, der synges, og de traditionelle julelege fra tiden, da julemanden selv var nissedreng, man leger: Bro, Bro Brille, Så går vi rundt om en enebærbusk og så videre.

– Godteposerne skal selvfølgelig være fulde af det, som børn forbinder med jul: Masser af slik og chokolade. Og kun lidt af det sunde. Denne fest markerer, at nu er julen kommet, siger julemand Jørgen og nissemor Grethe.

Juletræsfesten holdes i år søndag den 7. december.

37

GROVVAREFIRMA SMERTER STEDORD JEG SVÆRE SYDFRUGT PROPEL 5.

BOGSTAV SUPPE OG TAPAS FYNSK BOLDKLUB PLI HOS BØLLE ?

TALENDE STÆR LÆDERSTYKKE NORGE FUNGERER SUPPESKE POSITIVT SVAR TOLKET ANMODE

F1 Ø D E V A R E F O R B U N D S J O B

O R E G A N O

D E T O N A T O O R B O D7 E O R R E U R L E A V E E D

E R S P I N U S S K E N A S O R B L A R E T Ø K D A N M O E M L E N R O10 V U A E G R S A E T

DEJ PÅ EN PIND PERIODER DER BRÆNDES KIGGE SORT PÅ FYRET BÅL RUM?

T E G E L

PRØVEBÅND BRØK FORSTØVET STOF BINDEORD 5

NADVERBRØD BLÆSERE

REDERI GL. GR. FOLK

IKKE

NIKS

TAPPERHED STRØM

STADIG KONFEKTMASSE

YNK

RODERI

SPORTSPIGEN PRODUKT

KOMFURMÆRKE SGU

ANDERLEDES SERV

SOM I DUETTER

8

BLIVE LUG- BERLINLUFT- ORMTES HAVN ÆDT

SY

A T T E N D E D E L

UNIT

ET PAR

T O

ITAL. EFTERTEATER- ÆDELLANDE SPØRG- DAMP STEN MAND SEL

O F F O R O2 P E R A E L L I G E D E M4 O E R O S E N T E R E J Å R E L S E S8 E J N D E E A R R E N I G A E N H E E U S T12 E M RYGERUM? HERSER

ORM

FRUGT

TRÆER PÅHIT

IRRET

R I G E R3

SNACKS HJORTEN HANGRIS

KLATRET OM BORD HAVE

MONOPOLET BAKKER

RONING RUSGIFT

FISK

BUSK

LAVVANDE DEBET

ANHOLDER BRUGBAR

SKÆNK

KLAPPE

REGNES KALOT

UNION

SMALL

GROV

O R N6 E

JYSK KØBSTAD

ROLLING

LUFTET

LET

R E T N U M H U N I S A S U S T E D Å E N L D I E T G E R E T T A G G N Y T E M B E T E S T E S Ø S S11 E S V E F I N I G E

I L T E T

N E M T

LANDTANGE JYSK BY

GRÆSK BOGST. OVERENS

ODIN

HÅNET

FILMSTJERNE HIGES

STRYGEINSTR. SÆRE

NEDBØR SIGES

MILD KOM- VÅBENMEN- LARM SNAPS FART FRA AAL- PORGY BORG OG

B R Ø N D U M

TANGENT PIGERNE

RETN.ANGIV. STEDSE

SMERTE FINLAND

Løsning på opgave 7

ARBEJDE SOM PIZZA- TÆNGL. FAGLIG KRYD- DINGS- PLADE SEKRETÆR DERI PATRON

UNGDOMSFILM

G R E A S L E A G E E N N E P R O S T E R R E

SENGEUDSTYR

GRINE JOKE

V I T S

REKLAME ANDEL

P9 A R T

GENI

ANTAL

KARTOFFELPANDEKAGER OLIEKANDER.AUTOBANE NEV.SV..GODT.UMODEN GNAVEN..EJA.MIER.RO RELÆ.ESPRESSO.TRUE. EM.VÆRNE.KENDE.ERTS SOVER.AGET.UNGARN.M BRO.MÅBET.ASIER.ENØ E.ROERE.OUT.NB.ÆRER SLEB.SLANGEAGURK.OR LO.STAVN..IL.KELENE UGE.AGAT..SPE.SEN.B TONET.NIKOTINET.SAR NEDFALD.AMEN.TAL.HØ IR.TRÆ.ÅLER.POULARD N.SE.RURAL.FAIR....

GLORIER.SEVILLA....

EUR.KRAGETÅ.MEN....

RETTE.NÅR.SNERT....

X-ORD simmer.dk

Kodeord blad nr. 7/2008: KONDITORFAGET

Kodeord: Indsendt af: Gade:

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 1. december 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Postnr. og by: CPR-nr. (kun første seks cifre):

38

Udtrukne vindere blad nr. 7/2008: Henrik Petersen, Kildeparken 9, 4200 Slagelse. Birte Hansen, Ørslev Stationsvej 8, 4100 Ringsted. Anna ­Nielsen, Hirtshalsvej 9a, 9800 Hjørring.

NNF | NUMMER 8 | 2008

Illustration Lars Ole nejstgaard

Krise i slagteribranchen: Lad os få noget idéudvikling Omkring 1.600 slagteriarbejdere har mistet deres job på svine- og kreaturslagterierne samt i forædlingsindustrien alene i Danish Crown-koncernen i det sidste år.

Også hos Tican har der været tale om nedskæringer.

Danish Crown har tidligere, i forbindelse med den kritiske svinetælling i juli, bebudet yderligere strukturtilpasninger – skriv: lukninger af produktionsanlæg og dermed fyringer – hvis der ikke bliver produceret flere grise.

Og hvis ikke der sker en øget levering af slagtesvin fra landbruget til Danish Crown.

Den nyeste tælling peger med pil opad; der bliver altså igen produceret flere svin end tidligere på året.

Grund til behersket optimisme?

Jeg frygter det værste. For DC kan åbenbart stadig ikke tilfredsstille sine leverandørers forventninger til afregningerne. Det tager en del svineproducenter som anledning til at sende forventet en million slagtesvin over lande- og motorveje til Tyskland – overvejende via danske og tyske agenter til slagterier som Tönnies, Vion og D&S, der er i direkte konkurrence med Danish Crown og Tican.

Jeg må her endnu en gang påpege, at flere af disse slagterier er under observation for løn- og social dumping over for både de faste tyske medarbejdere og kolonnearbejdere fra blandt andet Polen, Rumænien, Slovakiet, Ungarn og andre lande.

Det klæder ikke svineproducenterne at være med til at cementere forholdene der.

Noteringerne for slagtesvin i Danmark og Tyskland er i øvrigt ved at være ens, og dermed er der ingen penge i at sende slagtesvin til Tyskland.

At det stadig sker i stor stil, er jeg forundret over. Svineproducenternes formand Torben Poulsen fremkom allerede efter sommerferien med en prognose, der går ud fra 1 mio. slagtesvin til Tyskland i år og yderligere en million i 2009. Hvordan dette hænger sammen, kræver en forklaring fra svineproducenterne til de ansatte på deres slagterier.

Det er dog ingenting imod de forventede over 5 mio. smågrise, der i år køres sydpå. For 2009 ventes der yderligere en stigning af eksporten af levende grise. De grise kommer til at mangle på de danske slagterier. Samtidig står vi med en miljøbelastning, der ikke længere modsvares af en høj beskæftigelse i den danske slagteribranche.

Det er uacceptabelt.

Jeg vover det ene øje og sætter spørgsmålstegn ved kødbranchens næsten totale udfasning af forædlingen til primært Tyskland, Polen og England. Det er min overbevisning – og det er der eksperter, der er enige i – at pengene hentes der, hvor man tilfører basisprodukterne værdi i form af forarbejdning til for eksempel pakkekød til detailhandelskæderne, til charcuteri, færdigretter, convenience. Eller noget helt tredje.

Her i Danmark har vi en veluddannet arbejdsstyrke, der kan tage fat og vil være med til at gøre forarbejdningen konkurrencedygtig. Den er omstillingsparat og villig til at lære nyt. Det, vi mangler, er virksomhedernes strategier for, hvordan man kan forædle, til hvilke markeder og til hvilke priser. Vi mangler nytænkning og produktudvikling i kødindustrien, der rækker længere end til spørgsmålet, om rullepølsen skal sælges i ét stykke eller i skiver.

Kort sagt er jeg fortørnet over, at svineproducenterne og deres egne slagterivirksomheder ikke kan finde fælles fodslag om en strategi, der er til gavn for både beskæftigelsen, lønsom griseproduktion, valutaindtjeningen, fastholdelse af en høj fødevaresikkerhed, produktudvikling og bevarelse af knowhow og forskning i Danmark.

En strategi, der igen gør danske kødprodukter synlige i rækken af mærkevarer i verdens supermarkeder og specialbutikker.

NNFerne vil gerne være med til at idéudvikle sammen med branchen, hvordan vi kan fremtidssikre en kødindustri, der bygger på en stabil og veluddannet arbejdskraft, høj fødevaresikkerhed, produktudvikling og dermed international konkurrenceevne. Det er nu op til svineproducenterne og kødbranchen at tage chancen.

Foto: Hanne Loop

Af Jens Peter Bostrup, næstformand

39

Al henvendelse til: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

bagsiden 107 år og et godt liv som slagter HØJ ALDER. Martin Gammel­ gaard fra Esbjerg har rundet 107 år og er Danmarks ældste mand. Han arbejdede som slag­ ter, til han var 78 år, og han tænker tilbage på sine 62 år som slagter med glæde.

– Hvis jeg ikke var med i fagforeningen, kunne jeg ikke få arbejde på slagteriet, så det blev jeg i 1932 og betalte to og en halv krone i kontingent om måneden. Det var lige omvendt, da jeg søgte arbejde i en slagterforretning, for her ville de ikke have mig, hvis jeg var med i en fagforening, husker den i dag 107-årige Martin Gammelgaard mellem et par kopper kaffe i hans hyggelige lejlighed i Esbjerg.

Vi skruer tiden 107 år tilbage, til dengang Esbjerg Tidende kunne erhverves for tre øre. Da kom Martin til verden som nummer tre ud af en søskendeflok på syv i en landbofamilie, hvor man så lyst på tilværelsen. En egenskab, som Martin også arvede, og som han mener har været med til at give ham et godt og langt liv.

I lære i 1918

Af Astrid Westergaard | Foto Robert Attermann

Martin Gammelgaard arbejdede hjemme på gården, til han blev 17 år, og samme år som 1.

Verdenskrig sluttede, 1918, begyndte Martin i lære som slagter hos slagtermesteren i Ølgod. Adgangsbilletten til en læreplads var, at han kunne gøre rent og vaske op.

Løn og ferie var ikke noget, man kendte til som lærling

dengang, men han fik kost og logi og fri om søndagen, når han da ikke skulle fodre mesters heste. Men Martin Gammelgaard var godt tilfreds med, at han fik lært det gode håndværk, og som udlært var han hos forskellige slagtermestre, før han kom til slagteriet i Skjern.

I 1930 fik Martin Gammelgaard 52 kroner om ugen for 48 timers arbejde. I 1942 kom han til kreaturslagteriet i Esbjerg, hvor han også stod for nødslagtningerne, og selv om arbejdet på slagteriet var hårdt, var Martin Gammelgaard glad for at stå op hver eneste dag.

Gode kolleger – Jeg kunne godt lide arbejdet, og uha ja, jeg har haft gode kolleger, men mange af dem er døde nu, konstaterer Martin ­Gammelgaard.

En god kollega ser han dog flere gange om ugen, og det er Jens Johnsen, som kom i lære hos Martin Gammelgaard på slagteriet i 1951. Jens og Martin arbejdede sammen på kreaturslagteriet i Esbjerg, til Martin holdt i 1979 i en alder af 78 år. De to snakker ikke bare gamle dage, for Martin Gammelgaard holder sig stadig orienteret om verdens gang ved at se fjernsyn og høre radio.

Han har en søn, som bor i Canada sammen med sin familie. De snakker i telefon, men ses kun, når sønnen og familien er i Danmark.

Martin Gammelgaard tror selv, at hans lyse sind, glæden ved at stå op og arbejde hver dag, en god og solid kost og en god nattesøvn har været med til at holde ham i form. Cigaretterne lagde han på hylden, da han blev 90, men en skrå af mærket blå CW Obel hører med til en god dag!

Hvordan man får et langt og godt liv, er ­ikke nemt at ­forklare, lyder det fra Martin Gammelgaard, men svaret følges af en ­latter og en konstatering af, at et lyst sind og god gammeldags mad ikke skader!