Substans nr. 4 2016

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

4

2016

MØD

Den skaldede kok

Med slagter på jagt

lt t a k o L nd blade

Ve 5 sider fra g fdelin din a

TEMA

Slidt helt ned Så kort lever vi Så syge bliver vi Så ondt har vi

Oles leder

Så fik vi has på PSO-afgiften I mange år har jeg presset på for at få ændret de danske afgifter, så de ikke koster arbejdspladser. Det går ikke, at virksomhederne nærmest presses til at rykke produktion ud af landet, fordi de danske afgifter er langt højere end vores nabolandes. En af disse konkurrenceforvridende afgifter er – eller rettere sagt var – PSO-afgiften.

Det var nemlig næsten som at få en tidlig julegave, da regeringen sammen med et stort flertal i Folketinget blev enige om en model til afskaffelse af PSO-afgiften – kun Enhedslisten og Alternativet står uden for aftalen.

Og modellen læner sig op ad det forslag, som vi stillede sammen med Dansk Metal, Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi i foråret. Fremover skal den grønne omstilling nemlig finansieres over finansloven. Dermed bevarer vi danske arbejdspladser, og vi sikrer den grønne omstilling.

Og så er det værd at notere, at det brede politiske forlig henover midten betyder,

at aftalen er langtidsholdbar. Det er en ikke uvæsentlig styrke.

Sagen om PSO-afgiften viser, at det nytter noget at presse det politiske system, især når man løfter opgaven i flok.

Den erfaring tager vi med os videre.

For PSO-afgiften er desværre ikke den eneste sten på vejen mod flere danske arbejdspladser. På vores kongres - som du kan læse mere om på side 10 - fik vi opbakning til at fortsætte det politiske arbejde, så vi hele tiden sikrer, at politikerne husker vigtigheden af at skabe gode vilkår for de danske fødevarevirksomheder og for fødevarearbejderne. Den opgave er desværre ikke blevet mindre efter regeringen er blevet udvidet med Liberal Alliance og De Konservative.

Der bliver nok at tage fat på i 2017.

Tilbage er nu blot at ønske alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF og deres familier en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 12. december 2016

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Christian Juel Jørgensen. cj@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk

PSO-afgiften er desværre ikke den eneste sten på vejen mod flere danske arbejdspladser.

– OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 4/2016

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen

Indhold Mit mad-tip: Flæskestegen til jul Før&Nu: Kongres 1984 og 2016 Frontkæmperne: Flere sprog på arbejdspladsen Interview: Den skaldede kok Krydsord Kontingent

4 8 12 26 30 31

TEMA D E T KU ’ S KE FO R D I G /

Lykken vendte efter otte år som ledig

Rikke Juul brugte stort set hele sine 20’ere på dagpenge og kontanthjælp. Men hvordan kunne det gå så galt?

SIDE 22

Slidt helt ned

Fødevarearbejderne slider hårdere end de fleste.

Se hvad det betyder for levetid, arbejdsskader – og hvad det betyder for forbruget af smertestillende medicin.

SIDE 16

E F TE R F YR A F TE N /

A- K A SS E N /

Slagter på jagt

Få styr på de nye dagpengeregler

SIDE 20

SIDE 24

Slagterne har en fordel, hvis fritidsinteressen hedder jagt. Se hvorfor og oplev den herlige stemning en lørdag morgen i Kruså.

De nye dagpenge-regler giver mulighed for, at dagpengeperioden kan blive forlænget, hvis du har haft småjobs.

SU BSTANS 4/2 016

3

KORT NYT

Mest delt på Facebook: Fødevareforbundet NNF’s Facebook 30. september:

Ole Wehlast lancerer sin egen 2025 plan på kongressen

Fedtlaget giver flæskestegen sprøde svær Slagter Svend Blankholm fra supermarkedet Dalgaard i Hørsholm gør os klar til en rigtig god flæskesteg til jul FORTALT TIL CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

tip

t

Mi

I vælten på Twitter: Simon Kollerup rapporterer fra #NNFkongres:

dma

Det starter med, at du køber en god svinekam. Danish Crown har lavet en dry aged, som har en tør overflade, og kun fås med ben. Det næstbedste er en flæskesteg fra en frilandsgris. Der skal være ben i. Det giver saft. Det må ikke være sådan en, hvor der ikke er noget fedt under sværen. Den er kun til biksemad. Fedtet er hemmeligheden bag en sprød svær.

● Ovnen skal stå på 180 grader varmluft ● Flæskestegen skal krydres med salt og laurbærblade ● Læg den helt lige i ovnen, så sværen får samme varme hele vejen rundt ● Den skal have halvanden time. Hvis sværen ikke er sprød til sidst, så giv den 250 grader de sidste 10 minutter ● Sværen er perfekt, når den begynder at boble

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse 4

S U BS TAN S 34/2016 /2016

Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.

Tillidsfolk samarbejder på tværs af mejerier

Nye signaler fra DC-topchef

Tillidsfolk på kryds og tværs af fagforeningerne Fødevareforbundet NNF, 3F og Danske Mejeristers Forbund på en række mejerier udenfor Arla-hatten har lavet et nyt netværk for at hjælpe hinanden.

Dermed kan de eksempelvis sende folk på kursus sammen, få gode råd til en konkret sag og meget andet.

De fleste danskere kender mest Danish Crown som en virksomhed, der skærer ned og lukker arbejdspladser. Fremover er topchef Jais Valeurs masterplan, at Danish Crown skal lokke flere grise til slagteriet med gode priser – og der skal udvikles bedre produkter med højere

- Det er rigtig godt at snakke med andre, som har stået med samme problem og selv har løst det allerede på en lignende arbejdsplads, siger Trine Hermann og Lone Nielsen, som er arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant hos Løgimose Mejeri på Fyn. Læs mere på www.nnf.dk.

De fleste slagtere ser brandgodt ud.

SIMON JUL, KOMIKER, SLAGTER OG KØDELSKER I KAMPAGNEN MEAT YOUR FUTURE FOR GOURMETSLAGTERUDDANNNELSE

Mystisk bakterie-sag Der er nok ikke mange, som føler sig meget klogere, selvom der bliver holdt mange samråd og skrevet mange linjer i pressen om MRSA-bakteriens udbredelse i Danmark. Tværtimod.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

SU BSTANS 4/2 2/2 016

5

KORT NYT

Høje kakaopriser sender chokolader på skrump

AMNESTI TIL MÆLKEKASSE-TYVE

Eksplosion i prisen på kakaosmør har sat en række kendte chokolade-produkter på skrumpekur. Ifølge FødevareWatch og Financial Times er Snickers-bar, Toblerone og bøtten med Quality Street chokolader blevet mindre. Råvarepriserne er steget med 40 procent i år.

Hvem kender ikke en knallertkører eller en børnehave med en grøn mælkekasse? Mælkekassernes succes er så stor, at Arla nok engang efterlyser sine mælkekasser. Årligt forsvinder der hele 300.000 mælkekasser fra mejeriet. Kasserne kan indleveres kvit og frit i det lokale supermarked. Og Danmarks Naturfredningsforenings arbejde med indsamling af affald får en krone per kasse.

Framelding af partistøtte

Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive skriftlig erklæring senest fredag 6. januar 2017 for at være gyldig fra årsskiftet.

Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som indsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen eventuelt beslutter at bevillige i 2016. Det beløb, der trækkes fra, går i stedet til forbundets oplysningsarbejde, eksempelvis tillidsrepræsentantsuddannelser o.lign. Erklæringen indsendes til forbundets statsautoriserede revisor og er derfor anonym i

forbundets videre arbejde.

Har du tidligere meldt fra, så er det ikke nødvendigt at indsende kuponen igen. Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller partipolitiske formål, skal du meddele dette til den statsautoriserede revisor.

Navn Personnummer Adresse Postnr.

By Medlem af afdeling Kuponen sendes senest fredag den 8. januar 2016 til: Revisionsinstituttet Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Postboks 76 2630 Tåstrup Kuverten mærkes ’Fødevareforbundet NNF’.

Dato Underskrift

Radio

Få nyhederne læst op.

På nnf.dk/podcast kan du hver 14. dag finde en ny radioudsendelse 6

S U BS TAN S 34/2016 /2016

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Leon var allersidste mand i Fjerritslev Mens Ticans slagteri i Fjerritslev stoppede officielt i foråret 2015, så fortsatte Leon Larsen i halvandet år, indtil han 1. oktober gik på pension efter 45 år på virksomheden.

- Jeg blev tilbudt arbejde hos Tican i Thisted, da lukningen blev meldt ud.

Men de vidste godt, at jeg ikke ville med derud, så kort tid før min pension.

Derfor fik jeg en specialopgave med at skære udstyr ned, fortæller han.

I de sidste 10 måneder gik han helt alene

på slagteriet, kun afbrudt af håndværkere, der kom forbi for at hjælpe eller hente maskiner og bånd, som kunne bruges i Thisted, Ansager eller andre steder.

- I starten var det trist, og det har jo været vedmodigt at gå og pille ned, når man har brugt det meste af sit liv her, siger han og slutter: - Samtidig var det også dejligt, at jeg kunne få lov til at blive her til min pension.

DET SKAL DU SE: ’Gidseltagningen’

Vi kan ikke vente! Bagmændene bag ’Borgen’ og ’Forbrydelsen’ kommer nu med ’Gidseltagningen’. De otte afsnit kan ses til foråret på Kanal 5.

DET SKAL DU HØRE: Leonard Cohen

November bød på farvel til den legendariske musiker Leonard Cohen. Han nåede lige at udsende det nye album, ’You Want It Darker’ – og vi skal da også lige høre ’First We Take Manhatten’ og ’Hallelujah’.

DET SKAL DU LÆSE: Sepp

Leon V. Larsen nåede 45 år på slagteriet i Fjerritslev uden en sygedag.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

Livshistorien, hvor vores allesammens Sepp Piontek fra 80’er-landsholdet fortæller, hvorfor Danmark kunne have gået hele vejen til VM-finalen i 86.

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

SU BSTANS 3/2016 SU BSTANS 4/2 016

7

Vi dækker, hvis taget ikke gør

Kun for medlemmer

Vejret er blevet mere ekstremt. Derfor skal du have en husforsikring, der dækker, hvis taget ikke gør. Med Alkas Husforsikring er du godt rustet. Vi dækker bygningsskader pga. vand, voldsomt skybrud, snetryk og storm. Forsikringen gælder desuden alle bygninger på din grund. Som en særlig medlemsfordel, får medlemmer af Fødevareforbundet NNF 10% rabat på forsikringen.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: ARKIV & RUNE EVENSEN

FØR & NU

KONGRES

Der bliver flittigt læst avis til kongressen i NNF i 1984, som blev dækket ivrigt i landets dagblade.

Det var forbundets 2. ordinære kongres. Næringsog Nydelsesmiddelarbejder Forbundet som det retteligt hed, var blevet stiftet blot fire år før i 1980.

I efteråret 2016 mødtes knap 300 delegerede i Aalborg til Fødevareforbundet NNFs 10. ordinære kongres.

Læs om kongressen på de næste to sider.

SU BSTANS 4/2 016

9

Kongres 2016

Sådan blev de store

FRA SEKS TIL FIRE AFDELINGER

I 2020 skal Fødevareforbundet NNF være reduceret fra seks til fire lokalafdelinger.

I dag er forbundet delt ind i lokalafdelingerne Sjælland & Øerne, Lillebælt-Fyn, Sydjylland, Østjylland, Midt Vestjylland og Nordjylland.

Målet er, at de fire afdelinger skal være nogenlunde lige store og hænge logisk geografisk sammen.

10

S U BS TAN S 4/2016

FORTSAT SELVSTÆNDIGT FORBUND

Allerede før kongressen blev den foreslåede fusion med Dansk Metal taget af bordet. Kongressen gav opbakning til en ny struktur under navnet Fællesskabsløsninger2, hvor forbundet kører selvstændigt videre – og samtidig er åbent overfor samarbejde og mulige undersøgelser af tættere samarbejde med andre forbund.

BEDRE ØKONOMI KRÆVER HØJERE KONTINGENT

Fra 2020 må udgifterne ikke være højere end indtægterne i forbundet. For at nå det mål skal kontingentet bl.a. sættes op med 1,5 % om året, a-kassen skal drives for to gange dagpengesatsen pr. medlem pr. år, og kontingentet for elever stiger, så det med udgangen af 2020 er 130 kroner om måneden. Samtidig vil der fra 2017 til 2020 blive opkrævet et udlignende kontingent.

linjer

Fundamentet for Fødevareforbundet NNF’s kommende fire år blev lagt, da 300 delegerede var samlet i Aalborg den 29. september til 2. oktober. Her de vigtigste beslutninger, for dig som medlem.

Hvorfor er det altid os med det hårdeste slid, de fleste år på arbejdsmarkedet, den laveste løn og de korteste uddannelser der skal betale den højeste pris?

OLE WEHLAST,FORBUNDSFORMAND FØDEVAREFORBUNDET NNF

GRUPPELIV BLEV AFSKAFFET

Kongressen besluttede, at forbundets gruppelivsforsikring skal ophøre ved udgangen af 2019. Beslutningen har betydning for alle medlemmer, da ordningen er obligatorisk. Efter kongressen er næste skridt, at forbundets hovedbestyrelse snarest tager stilling til, hvordan afviklingen af ordningen kommer til at ske.

Indtil 31/12 2019 vil alle medlemmer være omfattet af en sum ved dødsfald, en sum ved invaliditet og medlemmer, der inden 31/12 2019 kommer på folkepension og opfylder kriterierne for at modtage udløbssummen, får den udbetalt.

HER ER DEN NYE OG MINDRE TOPLEDELSE

Der er fremover fire valgte i forbundet frem for seks. Som forbundsformand blev Ole Wehlast genvalgt. Som ny forbundsnæstformand blev Jim Jensen valgt.

Som de to forbundssekretærer blev Flemming dal Cortivo og Per Hansen valgt.

LÆS MERE

Læs mere på kongres.nnf.dk

SU BSTANS 4/2 016

11

Bo Gert Christensen FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

[ SB Pork i Brørup ] Da vi fik de første polske kolleger var opfattelsen, at de bare var arbejdskraft, så der kiggede man ikke til, at de skulle lære dansk. Det tror jeg, at man har fortrudt lidt i dag. Der stilles større og større krav til miljøet og til produktet, og så kan der let komme smuttere på grund af sproget.

Derfor må vi også bruge en del tolkning. Når man skal bruge en tolk, så skal du vide, at tolken oversætter lige præcist det, som der bliver sagt. Der 12

S U BS TAN S 4/2016

skal ikke meget til at misforstå noget – og hvem der sagde, hvad og hvornår. Jeg oplever tit, at vedkommende oversætter ud fra det, som han mener, der bliver sagt i stedet for det, som der bliver sagt.

Det betyder, at jeg skal give korte og kontante beskeder.

Der er ganske få, som har gået på dansk-kursus af egen interesse. Når koncentrationen er så stor, som den er hos os (70-80% er udlændinge), så betyder det, at de naturligt nok kan snakke deres eget sprog. Står du og arbejder på en linje som den eneste dansker mellem fire polakker, så betyder

det noget socialt, hvis man ikke kan snakke sammen.

Man kan jo godt sige, at vi får brugt det engelske og tyske, som vi kan. Nogle af mine kolleger får lært nogle polske ord. Men i den ideelle verden snakkede vi dansk i produktionen – og alle skulle lære det. Hvis vi fik kørt uddannelse på det, så kunne vi sideløbende sige, at danskere skulle lære polsk eller et andet sprog. Tanken bliver af og til løftet, men det er op ad bakke, når man ikke har stillet kravet, da man ansatte folk.

Mange ansatte i fødevarebranchen er udlændinge. På nogle arbejdspladser taler en stor del af medarbejderne et andet sprog end dansk. Tillidsrepræsentant Bo Gert Christensen, SB Pork i Brørup og Torben Lyngsø fra Danish Crown i Ringsted oplever, at hverdagen skal forsimples for at undgå misforståelser.

Torben Lyngsø FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

[ Danish Crown Ringsted ] På slagteriet arbejder 40 forskellige nationaliteter. De fleste er bosat i Danmark og har lært at tale og forstå dansk. Det gælder for eksempel tyrkere og vietnamesere. Men vi har en ret stor gruppe polakker, der er kommet i løbet af de sidste 10 år. I dag taler omkring 300 ud af 900 kolleger polsk.

Vi prøver at holde fast i, at der skal tales dansk på slagteriet. Tidligere oplevede vi, at der blev råbt efter folk på fremmede sprog, og det var med til at

skabe en dårlig stemning. Nogle havde en fornemmelse af, at der blev talt bag om ryggen på de dansk-talende. Men det oplever vi ikke efter, vi fik taget en god snak omkring det. Man kan selvfølgelig ikke undgå, at der bliver talt polsk i kantinen, men i produktionen skal man tale dansk.

Det kan give tillidsrepræsentanten store udfordringer, at ikke alle forstår dansk. Vi arbejder på akkord, og det er som udgangspunkt et svært lønsystem at forstå – og det bliver ikke nemmere, når jeg ikke kan tale direkte med kollegerne. Jeg oplever, at det oftere er de

ikke-dansktalende, der bliver frustrerede, når akkorderne bliver strammet og deres indtjening falder. Det er næsten umuligt at forklare, hvad det er der sker, når det hele skal tolkes frem og tilbage.

Jeg synes, at der er et større fokus på vigtigheden af, at alle skal kunne forstå og tale dansk, end der har været – også hos ledelsen. Vi er enige om, at der er behov for nogle værktøjer, der kan være med til at gøre det tydeligt for ikkedansktalende medarbejdere, hvordan vores lønsystem fungerer.

SU BSTANS 4/2 016

13

Tema : Slidt helt ned Det går den forkerte vej. Jeg spiser flere og flere piller, siger jeg til ham.

- ALLAN S. LAURIDSEN

Allan tog 14 piller om dagen, da forbruget var på sit højeste. Siden slutningen af august har han været sygemeldt. I dag er han trappet ned på syv om dagen.

Til sidst kunne jeg ikke holde rattet, når jeg kørte hjem i Aygoen Ikke engang 40 år gammel har Allan Lauridsen måttet kaste håndklædet i rinVi har spurgt en lang række medlemmer, gen.

Tilhar sidst spiste så store mængder om de ondt, nårhan de går på arbejde – piller klarenødt arbejdsdagen, at kroppen og omfor deat bliver til at spise medicin. sagde stop.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Første prøvede han med sportscreme. Det er vel bare et slag.

Det var det bare ikke.

Derefter blev det en pille morgen og aften for at tage smerterne og være klar til arbejdsdagen. Og så skulle den sag være 14

S U BS TAN S 4/2016

ude af verden. Det var den bare ikke.

Vi sidder i Allan S. Lauridsens stue. Kun et albue-bind afslører historien. Papegøjen Romeo pipper lidt under dens dyne.

Allan serverer kaffen på den blomstrede dug. Hvalpen har begejstret budt velkommen. Børnene er til svømning denne eftermiddag, som virker som et nedslag i en helt almindelig dansk børnefamilie i byen Harre syd for Nykøbing Mors. Der er bare det, at 38-årige Allan som 18-årig valgte at arbejde i en af de brancher, hvor det fysiske slid er allerhårdest.

Da han fik arbejde på slagteriet i Skive skrev han sig ind i en lang familietradition. De første fem år gik det derudaf. Men så kom det snigende.

Efter 15 år på slagteri • Allan S. Lauridsen har arbejdet på Danish Crown i Skive og Herning • Haft afstikkere til vinduesfabrik og chaufførjobs • Startede som 18-årig • Skal som 38-årig finde et nyt arbejdsliv på grund af smerter

UNDERSØGELSE:

Hvor ofte tager du smertestillende medicin for at kunne passe dit arbejde?

- Kroppen begyndte at blive træt på en anden måde. Jeg måtte sove en time til halvanden bagefter for at blive klar igen. Det blev svært med små børn. Derfor holdte jeg, siger han og fortæller, at han i flere år tager arbejde på en lokal vinduesfabrik.

Han savner dog slagteriet, den bedre løn og kammeratskabet.

Og kroppen føles frisk igen. I 2011 får han job hos Danish Crown i Herning. Hans gamle arbejdskammerat John fra Skive arbejder også der.

- Der var ikke noget bedre. Jeg elskede det job, siger han i dag.

Starter midt på natten

De får arbejdet med at skære hovederne af. Tre mand står de og skærer 750 grise i timen. En dag begynder det at værke i albuen. Det, som han tror, er et slag, går ikke væk.

- Det bliver bare værre og værre. Cheferne skal ikke vide det.

Hvis de opdager, at man får for meget smertestillende, så kan jobbet være i fare, og hvad skal man så lave, fortæller Allan om tankerne, han går med i den periode.

Hver morgen står han op kl. 2.50. Han møder ind tre kvarter før de andre, så han kan nå at slibe knivene efter hans egen standard og starte maskinen op.

Det der først var to piller morgen og aften bliver hen ad vejen til 14 piller om dagen. Først spiser han Ibumetin – og så Mandolgin for at dulme smerterne. Da det er værst, får han blokader af lægen, som siger, at han skal melde sig syg. Han kører alligevel på arbejdet, som han er så glad for.

- Du mister appetitten. To basser om morgenen og så lidt trøfler. Det er ikke rigtig mad, men det er det, du kan, konstaterer han.

Kroppen begynder at sige fra.

- Til sidst kan jeg ikke holde på rattet, når jeg kører hjem i Aygoen.

Hver dag 8% Hver uge 12% Hver måned 18% Sjældnere 25%

MOD SMERTER

To basser om morgenen og så lidt trøfler. Det er ikke rigtig mad, men det er det, du kan.

- ALLAN S. LAURIDSEN

KILDE: ANALYSE DANMARK

SU BSTANS 4/2 016

15

Tema : Slidt helt ned UNDERSØGELSE:

Hvor ofte har du smerter på grund af dit arbejde?

Hver dag 42% Hver uge 22% Normalt laver Allan alt sit brænde selv. I øjeblikket kan armen hverken holde til at fylde skuret op eller tage i skoven og lave brænde. Står jeg med en sav, så må jeg give op efter ti minutter, siger han.

Hver måned 14% Aldrig 22% KILDE: ANALYSE DANMARK

Opbakningen er fantastisk hos Danish Crown, da han endelig indvier sin mester.

- Jeg er nødt til at få en snak, siger han til mester, som han iøvrigt er meget begejstret for.

- Det går den forkerte vej. Jeg spiser flere og flere piller, siger jeg til ham.

I løbet af halvanden måned har de to rundbords-samtaler om udviklingen. Tillidsmand, mester og fabrikschefen deltager. Allan lover, at han skal trappe de mange piller ned. Danish Crown afprøver ham også på to-deler-holdet og andre typer jobs på slagteriet for at afhjælpe problemerne.

- Jeg prøver også at hjælpe gulvmanden. Det kan jeg heller ikke, fortæller han.

To uger efter sidste rundbors-samtale kommer det, som bliver den endelig dom.

- De mener ikke, at de har mere til mig dernede.

Allan må sygemelde sig. Lægens besked er nedslående, men klar.

- Du kommer ikke tilbage.

Hvad så nu?

- Ja, det er frygteligt. Hvad skal man så? Det skal stadig køre rundt økonomisk. Nogle gange tænker jeg på at melde mig rask. Men det kan jeg jo ikke. Så kan man tænke over at køre lastbil. Men der er man Palle alene der i bilen. Det er svært og mærkeligt, når man har brugt så mange år på slagteri.

16

S U BS TAN S 4/2016

Man snakker ikke højt om det Pilleforbruget er ikke noget, som man snakker højt om i omklædningsrummet, siger Allan S. Lauridsen, som selv tog smertestillende medicin i en længere periode for at klare arbejdet på slagteri.

- Man hører ikke om det, man skal lige kende en, som kender en. Det er lidt en bagverden. Jeg er helt sikker på, at det er udbredt. Det er mange, som har det sådan, mener han.

Hvis lægen siger nej Han vurderer, at folk bl.a. hjælper hinanden med at få fat i receptpligtig medicin, hvis lægen har sagt nej til at udskrive det. Til gengæld er det ikke et fænomen, som man ærligt deler med sin tillidsrepræsentant eller ledelse omkring sig.

- Man snakker aldrig højt om det, når der kommer en mester. Det er heller ikke noget, som man drøfter med tillidsfolkene. Man er bange for, at der bliver grebet ind, siger han.

Begrænset i stort set alt, hvad hun gør Efter 16 år som tobaksarbejder sagde ryggen stop.

I dag lever Lisa Herringstad Larsen med store smerter og begrænsninger i alt, hvad hun gør.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

- Jeg kan egentlig ikke komme på noget, hvor jeg ikke er begrænset. Det eneste jeg har sat mig for, det er, at jeg hver dag skal tage mig et bad, have tøj på og gå en lille tur med min mand.

Bliver du nødt til at tage medicin for at klare dagen?

- Ja, tre gange om dagen. Og så skal jeg hele tiden passe på, at jeg ikke gør noget over min formåen. Og det er lidt svært, når man er vant at bruge sin krop. Det hjælper bare ikke.

Er der nogen udsigt til, at det bliver bedre?

- Nej, men kommunen tror stadig på det. Jeg er i et nyt ressourceforløb for at blive afklaret, om jeg kan klare et fleksjob, men det kan jeg jo ikke. Det er der masser af læger, som allerede har set på.

Fortryder du, at du som ung valgte den vej, som du gjorde?

- Jeg ærgrer mig over, at jeg har haft så mange tunge løft. Det har været rigtig meget manuelt arbejde med tunge løft oppe over hovedet. Det har selvfølgelig haft en indvirkning.

Jeg ærgrer mig over, at jeg har haft så mange tunge løft.

LISA HERRINGSTAD LARSEN

De aner ikke, hvor hårdt de arbejder Pensionen kan blive udskudt med et halvt år, og det er 58-årige Andreas Reiss langt fra tilfreds med.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Andreas Reiss nærmer sig enden på et langt arbejdsliv. Faktisk har han regnet ud, at med hans indsats på akkorden, så svarer hans arbejdsindsats til 77 år .

- Først skar politikerne i vores efterløn, og vil de have os til at arbejde et halvt år længere. De aner ikke, hvor hårdt vores arbejde er, siger slagteriarbejderen fra Danish Crowns slagteri i Blans.

Kan du mærke dine mange år på slagteriet på kroppen?

- Jeg kan stadig arbejde, men jeg må gøre en del øvelser for at holde kroppen i gang. Oprindeligt havde jeg planer om at stoppe, når jeg bliver 60 år. Men det får jeg jo ikke lov til. Når jeg har holdt en lang ferie, så må jeg starte langsomt med at arbejde i tre dage den ene uge og fire dage i den næste.

Tager du medicin for at klare det?

- Nej, men jeg går jævnligt til fysioterapeut for at blive løsnet op i kroppen.

Når jeg har holdt en lang ferie, så må jeg starte langsomt.

ANDREAS REISS

SU BSTANS 4/2 016

17

Tema : Slidt helt ned

Hver fjerde slagteriarbejder spiser piller hver uge Fødevarearbejdere må i stort omfang ty til medicin for at klare arbejdet, viser ny undersøgelse.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN /ARKIVFOTO: JENS BACH

En stor gruppe fødevarearbejdere indtager hver uge medicin for at holde smerterne på afstand.

Det viser en større undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Substans blandt Fødevareforbundet NNF’s medlemmer.

Således svarer hver fjerde slagteriarbejder, at de enten dagligt eller mindst en gang om ugen spiser smertestillende medicin for at klare arbejdet.

Alligevel må de være hårdføre. For 4 ud af 10 slagteriarbejdere siger, at de dagligt har smerter i forbindelse med arbejdet.

Fællestillidsmand hos Danish Crown i Blans, Brian Vestergaard mener, at grænsen for længst er nået.

- Efter at hastighederne er blevet sat op, så er vi på grænsen for, hvad folk kan holde til. Vi ser skulderskader, hofteskader og skadede håndled udover almindelig slitage. I takt med, at pensionsalderen stiger, så får folk flere problemer.

Hvor udbredt er brugen af medicin hos jer?

- Det ved vi ikke. Det er ikke noget, som man taler så meget om. Jeg ved, at der er mange, som går til fysioterapi for at få hjælp, siger han.

Megahårdt hos os

Arbejdsmiljørepræsentant Allan Mosegaard Kristensen fra Danish Crown i Herning kalder slagterierne for mega-hårdt ramt af nedslidning. Han ser store problemer forude i takt med, at pensionsalderen er på vej op.

- Mange har indtil nu holdt, når de bliver 60 år og kan gå på efterløn. De siger, at hvis de skal have nogle okay år, så kan de ikke blive og vente på den økonomiske gevinst nogle år ud i fremtiden. De er simpelthen slidt op. For dem som er i 40’erne i dag, så venter der markant flere års arbejde, og det bliver et stort problem. Folk vil stadig være slidte, siger han.

I takt med, at pensionsalderen stiger, så får folk flere problemer.

BRIAN VESTERGAARD, FÆLLESTILLIDSMAND DANISH CROWN I BLANS

NNF’ere lever kortere

Forventet restlevetid for 60-årige i NNF’s og AC’s forbund (2014/2015)

NNF’ere har knap tre gange så mange arbejdsskader

Antal arbejdsskader pr. 1000 beskæftigede for NNF’ere og andre. Gennemsnit 2010-13

ANTAL 40 NNF’ere

30 NNF’ere

Akademikere

NNF’ere

Akademikere

20

84,4 år

86,9 år

81,5 år

84,3 år

10

18

S U BS TAN S 34/2016 /2016

Ikke NNF’ere

Økonom Emilie Agner Damm har påvist, at Fødevareforbundet NNF’s medlemmer er dem, som har flest arbejdsskader.

Jo mere man dykker ned i det, så ser man, hvor hårdt og belastende arbejdsmiljø, som de arbejder under.

EMILIE AGNER DAMM, ØKONOM ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD

Arbejdsliv fyldt med smerter overrasker ikke Mange slagteriarbejdere og folk med andre typer fysisk arbejde udvikler kroniske smerter, fortæller overlæge.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

mer på vores klinik. Det er blandt andet slagteriarbejdere, som får kroniske smerter i typisk skuldre, nakke, albuer og led ligesom vi typisk ser folk fra andre erhverv med hårdt fysisk arbejde, fortæller han.

Det kommer ikke som en stor overraskelse for Lars Brandt, ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, at mange fødevarearbejdere og særligt slagteriarbejdere siger, at de ugentlig tager smertestillende medicin for at klare deres arbejde.

- Det lyder meget sandsynligt. Vi ser jævnligt folk med meget store proble-

Mange må stoppe efter 20-25 år Han oplever, at mange slagteriarbejdere må kaste håndklædet i ringen efter 2025 år i branchen.

- Det er noget af det hårdeste fysiske arbejde, vi har i Danmark. Det er ensidigt, hårdt arbejde i højt tempo. Vi har mange undersøgelser, som dokumenterer, at jo længere man arbejder sådan, jo højere er risikoen for kroniske

Mange NNF’ere forlader arbejdsmarkedet tidligt

smerter, siger han.

Analytiker Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har været med til at sammenligne medlemmerne af Fødevareforbundet NNF med andre faggrupper i forhold til tilbagetrækning, livslængde og arbejdsulykker.

Når hun hører, at hver fjerde slagteriarbejder siger, at de ugentlig tager smertestillende medicin er hun ikke overrasket, selvom hun betegner tallet som helt vildt.

- Desværre ikke. Når man dykker ned i tallene, så lever NNF’s medlemmer kortere, de får langt flere arbejdsulykker, så nej, jo mere man dykker ned i det, så ser man, hvor hårdt og belastende et arbejdsmiljø, som de arbejder under.

*KILDE: ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD

Andel som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årige

PROCENT

25 20 15

NNF’ere

Øvrige LO

10 5

FTF Akademikere

SU BSTANS 4/2 016

19

Efter fyraften

Jagt Slagter på

Klappere og jægerne med hunde placerer sig i den ene ende af skovstykket, mens de øvrige jægere, skytterne, tager opstilling i den anden ende for at være klar, når vildtet drives imod dem. Når alle er på plads, blæser Brian i hornet, og så er jagten i gang.

Efter en kop kaffe og en dram på mødestedet, køres de 23 klappere og jægere og deres hunde på to vogne ud til det første skovstykke.

20

S U BS TAN S 4/2016

Efter en kop kaffe og en dram på mødestedet, køres de 23 klappere og jægere og deres hunde på to vogne ud til det første skovstykke.

Solen skinner, og humøret er højt denne tidlige lørdag morgen i november, da jagtselskabet mødes. Brian Vestergaard er til dagligt slagter og fællestillidsmand på Danish Crown i Blans. I fritiden gør han brug af sit slagterfag som aktiv jæger. Han har gået på jagt i 25 år for at nyde kammeratskabet, spændingen og

naturoplevelserne. Sammen med sin hund, Ally, er Brian af sted stort set hver weekend fra september til januar. I dag er Brian sammen med fire af sine venner vært for et jagtselskab med hunde og klappere ved Kruså tæt på den tyske grænse.

FOTO OG TEKST: RUNE EVENSEN

Jægerne med hunde krydser frem og tilbage på tværs af skovstykket, mens de arbejder sig frem for at drive, hvad der måtte være af vildt i retning af skytterne. De er selv klar til at skyde, hvis der er vildt, som vælger at bevæge sig i den modsatte retning.

I dag er det sparsomt med vildt, men Brians 2,5-årige springerspaniel, Ally, arbejder hårdt i den tætte skovbund. Brian har selv oplært Ally i at gå på jagt, og hun er blevet så dygtig, at de får mange jagtinvitationer, for hunden er vigtig for en vellykket jagt.

Som uddannet slagter har Brian en stor fordel, når rådyret er nedlagt. Han er hurtig til at brække dyret, lige når det er skudt.

Når det kommer til udskæringen, kan han gøre det på 10 minutter, hvor andre bruger en hel dag uden at få lige så meget kød ud af det.

SU BSTANS 4/2 016

21

Det ku’ ske for dig

Knap 10 år på dagpenge og kontanthjælp Rikke Juul har brugt sine 20’ere på kontanthjælp og dagpenge efter en række uheldige beslutninger. Nu arbejder hun på Tulip i Svenstrup. Hendes søn fik hende ind på en ny kurs.

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

H

ænderne flyver afsted, mens der bliver pakket pepperoni. Det lyser ud af 29-årige Rikke Juul, at hun er glad for sit arbejde. Og at hun kan lide at knokle. Hun har arbejdet på Tulips pølsefabrik i Svenstrup et par uger. Men for bare nogle få uger siden var Rikke på kontanthjælp.

Hvordan ender man med at bruge stort set hele sine tyvere på dagpenge og kontanthjælp?

Kvittede jobbet da krisen ramte I 2008 er Rikke færdig med sin butiksuddannelse. Hun lander et job i Bilka, men sidder mest bare i kassen. Det synes hun ikke er så spændende, så hun siger op.

- Det var rigtig dumt, konstaterer hun tørt i dag.

Det var lige før, at Danmark og resten af verden blev kastet ud i en global økonomisk krise. Det betød også, at det pludselig ikke var til at få et job som nyuddannet i Nordjylland.

Rikke var ung. Der gik ”fest og ballade i den”, som hun siger. Pludselig havde den ene dag taget den anden, og før hun så sig om, var der ikke flere dagpenge. Rikke kom på kontanthjælp.

Hendes venner havde heller ikke noget arbejde, så der blev festet igennem. Både hendes venner og hendes daværende kæreste, var ofte på kant med loven.

- Når jeg står på den anden side og ser på det, så er det elendighed, der binder dem sammen, siger hun.

Hun møder meget modgang undervejs.

Et grundforløb som tandklinikassistent

22

S U BS TAN S 4/2016

munder aldrig ud i en læreplads.

En graviditet ender med at hendes datter døde i niende måned mens hun stadig var inde i maven.

- Det slog mig fuldstændig ud af kurs, siger hun. »Der er mange bekymringer og trælse breve man slipper for« Vendepunktet for Rikke blev hendes søn.

Han er 3,5 år i dag.

Faren var i fængsel. Da han skulle løslades, havde Rikke haft tid til at tænke sig om.

- Tanken om, at min lille bitte dreng skulle sidde sammen med sådan nogle mennesker.

Det gad jeg ikke. Det er jo ikke godt selskab for børn.

Hun flyttede. Fjernede de gamle venner fra Facebook. Begyndte at snakke mere med sin familie. Hun mødte en ny kæreste.

- Hvis vi skulle have de ting, vi drømte om som for eksempel en bil, så skulle jeg have et job. For at sige det rent ud, måtte jeg få fingeren ud af røven.

Det var også kæresten, der forslog, at hun søgte job hos Tulip i Svenstrup.

Hun kom til samtale. Egentlig gik det ikke så godt, men de ringede og tilbød hende jobbet: - Jeg havde aldrig troet, at fabriksarbejde ville passe så godt til mig, som det gør. Der skal ske noget. Der skal være fart på, siger hun.

Den gode løn betyder selvfølgelig også meget efter så mange år på kontanthjælp.

- Der er mange bekymringer og trælse breve, man slipper for, siger hun.

For at sige det rent ud, måtte jeg få fingeren ud af røven.

- RIKKE JUUL, MEDARBEJDER HOS TULIP I SVENSTRUP

Jeg havde aldrig troet, at fabriksarbejde ville passe så godt til mig, siger Rikke Juul der arbejder hos Tulip i Svenstrup.

LÆS: »Der er så meget papirarbejde« - Der er så meget papirarbejde. Man glemmer menneskerne bag, siger Rikke Juul.

Læs hele Rikkes historie og hendes forslag til, hvordan kontanthjælpssystemet kan blive bedre på nnf.dk.

SU BSTANS 4/2 016

23

A-kassen

FÅ OVERBLIK:

Her er de nye dagpenge-regler Ny mulighed for at forlænge perioden med dagpenge. Færre dagpenge til nyuddannede. Det er blandt fornyelserne i de nye dagpenge-regler, som er en del af hverdagen fra nytår.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / TEGNINGER: JACOB TESCH

Alt håb forsvinder ikke efter to år på dagpenge Har du haft arbejde indenfor de to år, hvor du har modtaget dagpenge?

Hvis ja, så kan du fremover bruge de arbejdstimer, som du har fået udbetalt løn for, til at forlænge perioden med dagpenge.

Hver time kan veksles til to timer med dagpenge. Også timer fra før 2. januar 2017 giver mulighed for at forlænge dagpengeperioden. Dagpengene kan maksimalt forlænges med et år efter, at du som fuldtidsforsikret medlem har optjent 962 arbejdstimer.

Indtil 1. juli 2017 skal du dog i en overgangsperiode mindst have 9,3 arbejdstimer for at kunne forlænge dagpengeperioden med en uges dagpenge.

Dagpenge skal være udtømte, før du har ret til seniorjob Sådan får du ret til dagpenge for to år igen

Hvis du som medlem af a-kassen har ret til et seniorjob, når din ret til dagpenge er udløbet, så er det er krav, at du først bruger din ret til at forlænge dagpengeperioden.

Først når den forlængede dagpengeret er brugt, kan du overgå til et seniorjob.

Hvis du ikke bruger arbejdstimer til at forlænge dagpengeperioden, så får du efter 1.924 timers arbejde igen ret til dagpenge i to år.

Dø ren b i n d er

24

S U BS TAN S 4/2016

Nyuddannede uden børn får dyk i dagpenge Når du som nyuddannet efter januar melder dig ledig, kommer du til at leve for en mindre dagpengesats, hvis du vælger at få ret til dagpenge som nyuddannet. Den falder nemlig til 71,5 procent af den maksimale dagpengesats. Nyuddannede ledige, som skal forsørge børn under 18 år, beholder dog den nuværende sats på 82 procent af den maksimale dagpengesats.

Nu kan seniorer få job-tips fra a-kassen Modsat i dag kan folkepensionister efter årsskiftet også være medlemmer af a-kassen. Medlemsbidraget på 141,50 kr./måned er meget billigere end det almindelige medlemsbidrag, men til gengæld giver senior-medlemskabet ikke ret til dagpenge. A-kassen kan tilbyde gode råd og tips til jobsøgning.

I

Flere nye regler til juli 2017

Ændringerne af dagpenge-systemet fortsætter 1. juli 2017.

Læs mere om de kommende ændringer på nnf.dk

SU BSTANS 4/2 016

25

Interview

Slap nu af kok. NU! Carsten Olsen, kendt som den folkelige mand i ’Den Skaldede Kok’, øver sig gevaldigt i at sige fra og skrue ned for tempoet.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Skoletrætte Carsten Olsen pjækkede fra skolen og tog ind til landets fineste hotel, d’ Angleterre på Kgs. Nytorv i København. Han ville være kok. Først blev han afvist af portneren. Du er ikke gammel nok til at komme ind, lød beskeden. Men han ville.

Og kendte kun d’ Angleterre. Han gik en tur på Strøget og kom tilbage igen. Heldigvis havde portnerne skiftet vagt.

26

S U BS TAN S 4/2016

Jeg har det allerbedst, når det hele kører, og vi skal lave mad til 350 mand.

Om Carsten Olsen Civil status: Skilt, far og har ny kæreste Stilling: Selvstændig med cateringfirmaet ’Den Skaldede Kok’, forfatter, underviser og musiker Født: København i 1964 Baggrund: Uddannet kok med læreplads på hotel d’Angleterre.

Debuterede som tv-kok på DK4 i 1999.

Har ejet restaurant ’Perlen’ i Tivoli indtil 2013.

SU BSTANS 4/2 016

27

Interview

K

økkenchefen var en kæmpe.

-Har DU en aftale med mig, sagde han. Carsten turde ikke sige ja, men øjeblikket efter blev fremmødet alligevel belønnet.

11-årige Carsten fik en aftale om at starte som elev – om fem år.

- Så kom der et brev med guldramme om, at Hr. Carsten Olsen havde fået læreplads. Der blev det ligesom lige meget med skolen.

Langt fra byen Vi møder ham i en lagerhal. Her lejer han sig ind og bruger det meste af sine stunder. Langt fra d’Angleterre. Langt fra tv-studiet hvor han blev kendt som kendis-kokken med almindelig dansk mad, der adskiller sig fra stjernekokkenes tegnede tallerkener. Til vores ene side ser vi Espergærdes fodboldbaner.

For os fodboldnørder drages øjnene mod det grønne græs. Den anden vej ligger en skrothandler med en kulisse fra en Olsen-banden-film. Ilden står op af en gammel olietønde. Der er lidt flækket brænde. Og døde biler.

- Det ser mærkeligt ud, konstaterer han.

- Bliver du ikke bange her, når det er mørkt, spørger jeg.

- Det burde jeg. Men jeg bliver ikke bange for noget. Jeg nyder stilheden og freden. Jeg voksede op i byen, men jeg savner på ingen måde København.

Livet som den skaldede Olsen siger han ofte om sig selv. Danskere kender ham som ’Den Skaldede Kok’.

Betegnelsen bruger han også i sit catering-firma, som er en del hans forretning udover musikeren Carsten Olsen, forfatteren og hans ugentlige madlavningstimer i Helsingør med udfordrede unge. Det skal vise sig, at han har det ambivalent med at være fænomenet den skaldede kok.

Han byder på Nescafe. Placerer mig i hans egen og kærestens yndlingsplads, den blomstrede sofa. På bordet ligger Rock’N’Roll kogebogen. Der er kranie-modeller på bordet, i karmen - og et kranie tegnet i det højre øre. Når han holder foredrag – om det er i Sæby eller Køge - så spørger folk altid nogle faste spørgsmål. Et er, er han rocker.

- Jeg har været i biker-miljøet i mange

år. Det er broderskab, fester og meget lort. Det har været sjovt, men jeg bruger ikke tid på det længere.

Alene med mor Han husker ikke, at han har boet sammen med sin far. Han flyttede, da han var tre år. Så var han og mor alene. Hun slog sig ned i en to-værelses på Tårnvej i Rødovre. Carsten fik det ene værelse.

Og lærte tidligt at klare sig selv.

- Når jeg skulle besøge min far (i Holstebro red.), så tog jeg afsted med kufferten under armen seks-syv år gammel med bussen ind til Hovedbanen. Der var ikke råd til, at mor fulgte mig afsted.

Jeg kunne ikke rigtig læse, men måtte spørge mig frem, og så finde toget – og få hjælp på toget, når jeg skulle skifte igen. Det har nok formet mig til en, som vil bestemme over sig selv.

I 1999 blev han hyret til at være standin i et kokkeprogram på DK4. Det ene blev til to. Og så gik seertallene amok.

Og 160 tv-programmer – og etableringen af ’Den Skaldede Kok’ kom til.

- Det er både succesen og forbandelsen.

Jeg præsenterer mig altid som Olsen fra ’Den Skaldede Kok’. Men det er jo den

Fra jeg var helt lille, så var der mor og mig. Så stod jeg der seks-syv år gammel, og skulle selv tage ind til Hovedbanen og tage toget til Holstebro.

28

S U BS TAN S 4/2016

Der var ikke mange, som troede, at jeg blev 30. Hver dag er en succes.

– CARSTEN OLSEN

De faste:

Jeg præsenterer mig altid som Olsen fra ’Den Skaldede Kok’, siger Carsten Olsen.

skaldede kok, folk vil ha’. Folk ringer: Er det ham selv, som kommer. Nej, det kan han ikke. Nå, så skal vi ikke have mad alligevel. De tror ikke, at vi kan lave mad uden mig. Men jeg lavede jo ikke 88.000 retter om året, da vi var i Tivoli.

blev 30 vel. Hver dag er en succes. Der er mere ro på, kan man sige. Man bliver ældre og klogere på en eller anden mærkelig måde. Nemmere er det også at sige fra, og sige, at det der gider jeg egentlig ikke.

Er det et pres at være den skaldede kok?

- Det er lidt mindre nu. Det var fandme hårdt. Man blev flået i fra alle sider og kanter. Lige pludselig kunne jeg ikke gøre, hvad jeg plejer. Sidde på værtshus i et hjørne og spille dum. Bing, så ligger det på Facebook.

Er det svært at nå dertil?

- Ja, det har i hvert fald været for mig.

Også fordi jeg har svært ved at sige nej.

Og så skal jeg lige gøre noget for nogen, eller så er det synd for ham eller hende.

Det har jeg simpelthen måttet lære mig selv. Jeg har altid haft gang i fem tusind ting, siger han, mens fire grillpølser kommer på panden, så han og kæresten kan nå lidt mad inden næste aftale.

Hvad er den største fejlantagelse om dig?

- At jeg er en bisse, og på stoffer. Det er jeg jo ikke. Og jeg vil slet ikke røre sådan noget.

Har du et bedre liv nu end da tvkarrieren var på sit højeste?

- Nu er jeg lige blevet 52 år i mandags.

Der var ikke mange, som troede, at jeg

Hvis du møder dig selv midt i den mest hektiske tv-tid, hvad ville du så sige til dig selv?

- Slap af. Nu. Men man gør jo, det man gør. Og så kan man sidde nu og sige, at hold kæft hvor var det åndsvagt.

Læser til dagligt Opskrifter og biografier. Har lige læst om Bruce Springsteen og i gang med Freddy Mercury.

Bedste tv Lige nu er det Gator Boys på Animal Planet.

Altid i mit køleskab 3-Stjernet Salami.

God til At være på, og få folk til at slappe af.

Dårlig til At passe på mig selv.

Favoritbog Min første bog ’Den skaldede kok’.

Der blev jeg meget stolt.

Min drøm som 10-årig Kok. Bange for?

Ikke for noget. Det er et stort problem.

Men selvfølgelig bekymrer jeg mig for min kæreste, min søn og mit barnebarn.

Men jeg kan godt finde på at køre 270 km/ timen på motorcykel.

Troende Jeg håber, at der er mere mellem himmel og jord.

Hvad kører du?

Elsker at køre motorcykel, og så bliver det også til mange timer i min Transporter, når alt udstyret skal med.

SU BSTANS 4/2 016

29

KØD- GÅR SVÆRE TYRE- ÆRESSPISE PÅ KORPS SLAGSEN TALJER FÆGORD FREM- SKRUMP TER STILLET TIL EN SÆRLIG PERIODE 1

2.

STATONE DIGVÆK

4

SLYNGTERGLAD DES- LANDSBY SYUMO- BADE- NINGSYD FOR PLAN- TALENTUDTRYK TO HORSENS TER FULDE GREJ DERNE STRAND KAST

UGIFT

S L A G T E R E N S J U L E S Y L T E P E R I O D E N

GIFTER SIG MED

Æ G T E R

BUSSER

N I E R E

SPANSK TITEL

D O N TONEART PRES

LIGE MED KVIST

PLANTE SOM FREMSTILLES I ABSOLUT MØRKE

E N

ANBEFALET

R

FREMSKAFFE

L E V E R E

HÅNDTAG TRÆER

D M I

TØVE

N Ø2 L E

GLOSER

G D U R

STERIL BIBELDEL

T R O L D E FILM OG TV-SERIE KURS

M O T I V A T I O N

VEJRTJENESTE

A J O U R

MAN

UHYRER VAND I USA

BEVÆGGRUND DYSTER

UDSIGT DR-PROGRAM

JÆVNER LØBET

H A N K ÆLDSTE GRAVID OM HEST

L I E R E R

L E O

V U E

RUMMET HAST

HUSDEL SUPPEINGREDIENS

I R A N

RIOJA

V I N

TØJ TIL VÅDE DAGE

R E G N S L A G

MEGET GOD SERV

E S

JOMFRUER

M Ø E R6 UDTRYK T E L E D A T A KIGGE

GRÆSK Ø

M E L O S

MARK

E N G

NORD

N

RUST

FØRSTE KVINDE HJORTE

S T A R T4 R E K

S A V N E

E V A

STRUDS DERES

EFTERSKRIFT PULVER

TÆRE TALKUMMET

VILLA VEJ

TOBAK PURITANER

PIGENAVN GENERAL

I R

VEDBEND KEMISK FORB.

E A SAMTIDIG PADLE

BEVÆBNET JEG

BAGVÆRK UDRÅB

SVENSK DANSER HAFT

M E N S KLAPPET START

N Y R I G9 E

TOILETARTIKEL

D E O D O R A N T

JY. BY ARVEENHED

SUK

Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. februar 2017.

Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.

Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.

30

S U BS TAN S 4/2016

IKKE

TÆNDT STED

V I A

O N GRÆSK TEGN BRIE

N O NEDBØR GENLYDE

PENSIONSTID

A

E T A HOT FJELDSIDE

I N

S L U D

FJOLS

A E T JULEFRI

FORSVARSPAGT

A K KALIUM KARAKTER

K

N A T O

F E R I E10 LiaXord

Løsningen på krydsordet i Substans nr. 3 2016: Sommertid Vindere af krydsord nr. 3 2016: Erik Thomsen, Esbjerg Bente S. Buch, Gadbjerg Mogens Kristensen, Svenstrup J

OVER

LEKTION

J E T O N

OPKOMLINGE

I

FARVE- E E K 7 NUANCE N E T I M E

A8 R M E R E T SPILLEMØNT DEBET

STEDORD

S N E5 G L

S H A G

D I L D S I L D

E F E U

E G

E R

E J E N D O M

EDB-

FROKOSTRET FLAG

SES FRUGTBAR

JULEDESSERT

G E S I M S

Æ T S E

P S

E M U

LØVTRÆ LIGEDAN

L O E N

ASIATISK LAND

MANGLE ROM. KEJSER

D E E

N E S3 T O R

K I M F R I DRENGENAVN MÅLERE

SKOTSK FLOD SEKSTI

Kodeord:

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

Løsning på opgave 3

TIDSRUMMET

STEGTEGRØNNETOMATER TERRIN.OLIEFORURENE UROE.EIS..DR.KRANSE VATNISSE..RODE.LO.L EP.ENTERTAINERE.RET DIP.DUR.ELG.SETTER. E.ISSE.ARKTIS.TØRKE CREME.IRRE.KEFIR.EJ HA.ARKONA.STRED.AND AVER.ON.SNUET.ENDDA MISTE.ESSER.EVNE.EM POT.NORMER.KRÆ.VALM IL.SØD.UVORN.KRADSE GIGT.LOGI.HÆKKE.LER N.ARTER.NGO.RESTERE OKSER.KUER.MORE....

NI.GEVIR.ÅLUM.R....

ENDE.EDER.SKARV....

RASTEDE.ÅND.DIA....

Kontingent

Sådan bliver dit kontingent i 2017 Se hvad kontingentet går til

Kontingent til forbund og a-kasse medlemskab

Pr. måned

Pr. uge

897,81

207,19

Fuldtidsforsikring

Kontingent til medlemskab af a-kassen uden forbund

Pr. måned

Pr. uge

490,50

113,19

Fuldtidsforsikring

1% 32%

35%

Kontingent til medlemsskab af forbund uden a-kasse Pr. måned

Forbundsmedlemsskab

407,31

Pr. uge 93,99

Kontingent til unge, militær, lærlinge og elever Pr. måned

Pr. uge

Lærling forbund uden a-kasse

55,00

12,69

Ungarbejder, uden a-kasse

50,00

11,54

Lærling med a-kasse

470,77

108,64

Lærling med fri a-kasse

55,00

12,69

Voksenlærling med efterlønsbidrag og fri a-kasse

1.043,81

240,88

554,19

127,89

Pr. måned

Pr. uge

Fuldtidsforsikring 495,00

114,23

Militær med forbund og a-kasse

Efterlønsbidrag

Fleksibel efterløn Overgået som 60-årig Pr. måned

Fuldtidsforsikring Overgået som 62-årig Fuldtidsforsikring

Pr. uge

861,38

198,78

Pr. måned

Pr. uge

888,81

205,11

7% 16% 2%

0,07%

5%

Forbund Gruppelivsforsikring Gruppeliv fritidsforsikring Strejkekasse Uddannelse A-kasse-administration A-kasse-kontingent ATP

Fleksibel efterløn, a-kassemedlemsskab uden forbund Overgået som 60-årig Pr. måned

Pr. uge

Fuldtidsforsikring

474,43

109,48

Pr. måned

Pr. uge

481,50

111,12

Overgået som 62-årig Fuldtidsforsikring

Læs alle kontingent-satser på www.nnf.dk/kontingent

SU BSTANS 4/2 016

31