3 /2018
Sydjylland
OPRÅB TIL POLITIKERNE:
Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG
Fællesskabet skal genskabes
Peders leder
Tilbagetrækning
Noget for noget Arbejdergiverne siger, at de har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og de vil derfor have gjort det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft. For år tilbage var det de østeuropæiske lande, der kunne tilbyde fleksibel og billig arbejdskraft. Men det er slut nu, og virksomhedernes øjne er derfor rettet mod Asien og Afrika. Jeg skal ikke være dommer over, om arbejdsgivernes behov er reelt eller ej. Men hvis vi skal tillade mere udenlandsk arbejdskraft, så skal vi sikre, at virksomhederne først og fremmest opfører sig ordentlig over for deres medarbejdere og over for samfundet. Muligheden for at hente udenlandsk arbejdskraft skal betinges af, at virksomhederne kan dokumentere, at de lever op til en række krav. De skal som minimum tage elever ind, lave individuelle uddannelsesplaner for deres medarbejdere og kunne fremvise en fremtidsplan for virksomheden. Og så skal de – vigtigst af alt – dokumentere, at de har gjort alt, hvad der er muligt, for at rekruttere og opkvalificere herboende arbejdskraft. Virksomhedernes behov for arbejdskraft må ikke blive et skalkeskjul for en negativ lønspiral. Vi skal stille krav til systemet, til virksomhederne og til de ledige, og vi skal kræve noget for noget.
Muligheden for at hente udenlandsk arbejdskraft skal betinges af, at virksomhederne kan dokumentere, at de lever op til en række krav. PEDER PEDERSEN
Af Peder Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland 2
S U BS TAN S 3 /2 018
OPFORDRING TIL POLITIKERNE:
Kom ud og oplev vores virkelighed! Danskerne lever længere, og derfor har politikerne besluttet, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. I 2018 er pensionsalderen 65 år, og frem mod 2050 vil den stige til 72 år. Mange af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer har et hårdt fysisk arbejde og er slidt ned, længe før de nærmer sig pensionsalderen. Så hvad tænker medlemmerne om at skulle arbejde så mange år endnu i fødevarebranchen? AF FIE TOXVERD / FOTO: ROBERT ATTERMANN
Linda Martensen, 50 år, mejerist hos Naturmælk i Tinglev
Andreas Reiss, 60 år, slagteriarbejder hos Danish Crown i Blans
Folk i andre brancher kan måske godt klare det, men for os, som har haft et fysisk krævende arbejde hele vores arbejdsliv, kan jeg ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. På mejeriet foregår alt manuelt. Mælkens vej rundt i mejeriet styres med haner, som skal åbnes og lukkes med håndkraft, alle ostene håndteres manuelt, og smør bliver lavet i gammeldags kærne. Vi har også produkter, som skal forarbejdes på andre mejerier, og ofte foregår det i 1.000-liters palletanke, og de skal også fyldes manuelt. Jeg kan mærke, jeg er slidt i mine arme og skuldre. Jeg går omkring 15.000 skridt på gulvet og op og ned ad trapper, så det er et anstrengende arbejde for kroppen og hovedet. Jeg er sikker på, at jeg kun bliver mere nedslidt med årene. Så jeg kan ikke se, hvordan jeg skal kunne klare 20-25 år mere i mit nuværende job. Politikerne inde på Christiansborg skulle prøve at opleve den virkelige verden. De er velkomne til at komme herned et par dage og være med mig på job. Så kan de føle, hvad det er, vi laver. De sidder på deres poster uden sans for, hvad der foregår i samfundet. Der er stor forskel på at være håndværker og på at sidde inde i Folketinget. Jeg håber, de vågner lidt op og tager det op til revurdering
På slagteriet arbejder vi på akkord, og vi har effekt på ca. 200%. Akkordarbejde er hårdt, fysisk arbejde, som både er belastende og nedslidende for kroppen. Jeg har arbejdet på slagteriet i 38 år, og jeg kan godt mærke, at det begynder at slide lidt – mest i skuldre, lænd og ryg. Efter sommerferien må jeg også starte med at arbejde tre dage om ugen, så fire og til sidst fem, så kroppen langsomt kan vænne sig til arbejdet igen. Med den gamle ordning kunne jeg være gået på pension i år, men regeringen har lavet kontraktbrud med den danske arbejder. Før kunne man gå, når man blev 60 år, men det ændrede politikerne med et pennestrøg. Det er ikke retfærdigt. Politikerne er helt uvidende om, hvad der sker ude i det virkelig liv, hvad vi laver ude på arbejdspladserne, og hvordan vores arbejdsdag ser ud. Mange af politikerne har aldrig været på det private arbejdsmarked, så de udtaler sig om noget, de ikke har prøvet selv. De burde lytte til os i stedet for kun at tale med embedsmænd, analytikere og professorer. Det bliver jeg harm over. Mange af os vil gerne fortsætte med at arbejde, selv om vi fylder 60 år, og andre vil gerne stoppe for at få et værdigt otium. Når man har haft et langt og fysisk hårdt arbejdsliv, skal man have mulighed for selv vælge, om man vil gå, når man er 60 år SU BSTANS 3/2018
3
Forandringer på arbejdspladsen Der er stor efterspørgsel på både lactosefri mælk og Starbucks iskaffe-produkter, som er nogle af de næsten 500 forskellige produkter, Arlas mejeri i Esbjerg producerer. Derfor har mejeriet både investeret i ny teknologi og ansat ca. 100 nye medarbejdere i løbet af de sidste par år.
Det er en fælles opgave at sørge for, at Arlas mejeri i Esbjerg er en god arbejdsplads. CARSTEN HJORTH. 4
S U BS TAN S 3 /2 018
Vi skal alle bidrage Arlas mejeri i Esbjerg har gennem de sidste par år oplevet stor vækst og ansat mange nye medarbejdere. Men det medfører også udfordringer, når antallet af medarbejdere næsten fordobles. Fællesskabet skal genskabes, og det kræver, at alle tager ansvar og bidrager. AF FIE TOXVERD / FOTO: ROBERT ATTERMANN
De har travlt på Arlas mejeri i Esbjerg. Der er stor efterspørgsel på både lactosefri mælk og Starbucks iskaffe-produkter, som blot er nogle af de næsten 500 forskellige produkter, mejeriet producerer. Derfor har mejeriet både investeret i ny teknologi og ansat ca. 100 nye medarbejdere i løbet af de sidste par år. – Det er rigtig positivt, at vi har så stor vækst. Og vi er glade for, at det er lykkedes os at tiltrække så mange nye kollegaer på så kort tid til at hjælpe med at løfte opgaven. Vi har aldrig været flere, end vi er nu, siger Carsten Hjorth, som er fællestillidsrepræsentant på Arlas mejeri i Esbjerg. Men det giver også nogle udfordringer, når der ansættes så mange nye kollegaer. – Det er næsten som et nyt mejeri i mejeriet. Det er en enorm og også lidt voldsom ændring af både virksomheden og kulturen. Alt bliver påvirket, samtidig med at det hele bliver større og skal gå hurtigere, fortæller Carsten Hjorth. Få det bedste ud af det Mejeriets positive udvikling har forskellige konsekvenser: – Nogle af tingene kan vi godt gøre noget ved – fx ledelse, samarbejde, planlægning og kommunikation. Jeg ved, at ledelsen også er presset og arbejder hårdt, men der skal mere fokus på personaleledelse i sådan en stor forandring. Alt for mange af de opgaver og spørgsmål flyder over til de tillidsvalgte. Her skal ledelsen være bedre til at kommunikere og forventningsafstemme med
medarbejderne, siger Carsten Hjorth og fortsætter: – Andre ting er vilkår, og der må vi arbejde med os selv og med at få det bedste ud af det – fx ændring af arbejdsplaner. Nye arbejdsplaner ikke populære Især ændringen af arbejdsplanerne har ikke været populær. – Jeg har stor forståelse for de frustrationer, det har givet hos de kollegaer, som har været her i mange år, fordi de ikke længere har den samme arbejdsplan og ikke står sammen med deres faste kollegaer. Oven i det bliver de måske lidt usikre på fremtiden, fordi de nye arbejdsfunktioner kræver nogle kompetencer, som de kollegaer måske ikke har, fortæller Carsten Hjorth og understreger, at ændringen af arbejdsplanerne har været nødvendig, hvis Esbjerg mejeri skal kunne levere det, som Arla og kunderne forventer. Det er aftalt, at de nye arbejdsplaner evalueres efter tre-fire måneder. Åbne for forandringer og for at lære Derfor kræver udviklingen også, at de kollegaer, som har været på mejeriet i mange år, er åbne for forandringer og videreuddannelse. Til gengæld skal de nye kollegaer være åbne for at lære, så de kan komme godt ind i arbejdsopgaverne: – Det er ikke ”bare lige” at få 100 nye kollegaer ind i mejeriet. De skal ind og lære, hvordan vi gør tingene her på en højteknologisk arbejdsplads med specialviden og specialproduktion, siger
Carsten Hjorth. Hvis mejeriet fortsat skal have succes, er alle parter derfor nødt til at stå sammen: – Det bliver et langt sejt træk, men vi er nødt til at gøre det sammen, fastslår Carsten Hjorth. Fokus på fællesskabet Carsten Hjorth, de andre tillidsvalgte på mejeriet også fra HK og Dansk Metal og den faglige klub har en god og tæt dialog om udfordringerne, og hvordan de griber dem an. – Vi har nogle idéer til, hvordan vi igen kan skabe et godt fællesskab, som lige nu er lidt udfordret. De tillidsvalgte vil gerne gå foran og hjælpe med at skabe nogle muligheder inden for de rammer og vilkår, der er. Vi gør fx vores bedste for at møde de nye kollegaer så tidligt som muligt og byde dem velkommen i fællesskabet. Men de tillidsvalgte kan ikke gøre det alene, siger Carsten Hjorth. Det kommer nemlig til at kræve en ekstra indsats af alle – både de kollegaer, som har været på mejeriet i mange år, alle de tillidsvalgte, men også de nye kollegaer, hvis fællesskabet på mejeriet skal genopbygges. – Det er en fælles opgave at sørge for, at Arlas mejeri i Esbjerg er en god arbejdsplads, og vi skal allesammen bidrage til, at vi får genskabt et fællesskab, for det har vi brug for, siger Carsten Hjorth og tilføjer: – Jeg håber virkelig, at vi lykkes med at komme på rette spor sammen – alternativet tør jeg ikke tænke på SU BSTANS 3/2018
5