Substans 01 2013

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2013

Bagere oser af sex!

Tv har gjort bager- og konditorfaget sexet hos de unge TEMA // side 4-7

SKILLS: Madhåndværk i verdensklasse SIDE 10-15

VOKSEVÆRK: Mød tre af de mange virksomheder, der trodser krisen og ansætter SIDE 16-19 og 48

oles //

Jobbene skal hænge på træerne

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2013

Bagere oSer af Sex!

Tv har gjorT bager- og kondiTorfageT sexeT hos de unge TeMa // side 4-7

SKILLS: Madhåndværk i verdensklasse SIDE 10-15

VoKSeVÆrK: Mød tre af de mange virksomheder, der trodser krisen og ansætter SIDE 16-21

139708_Substans_01_2013_08feb13.indd 1

08/02/13 11.26

Tv-udsendelser som »Den store ­bagedyst« og »Det søde liv« har gjort bager- og konditorfaget smart og sexet. De unge strømmer til ­uddannelserne. Læs side 4-7.

Forsidefoto: Jens Bach

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 19.02.2013 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er m ­ iljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 01 // 2013

Kan I huske, dengang danske virksomheder skreg på arbejdskraft? Hvor eksperter mente, at fremtiden bød på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløshed var noget, man skulle slå op i historiebøgerne for at vide, hvad var.

Så kom finanskrisen i 2007!

De første par år hed det sig, at det ville være et kortvarigt fænomen, men seks år efter venter vi stadig på opsvinget, og eksperterne siger ikke længere, at det bliver bedre næste år. Selv de største optimister har stukket piben ind.

I stedet er organisationer og partier gået i tænkeboks for at komme med deres bud på, hvordan vi skal håndtere den situation, ingen rigtig forudså, da hjulene bare kørte derudad.

Jeg er glad for, at alle de, der bærer et ansvar for nutidens og fremtidens Danmark, tager situationen alvorligt og gør et hæderligt forsøg på at bryde den onde spiral, vi står midt i.

I den seneste tid er både LO, regeringen og DI kommet med deres bud på, hvordan vi kan skabe en fremtid med vækst og job Det kræver, at virksom­ til alle. Medierne vil gerne stille de forskellige forslag hederne stopper med at op imod hinanden og henklynke over lønniveauet og i lede opmærksomheden på stedet tænker langsigtet uenigheder mellem parterne, men det har vi ikke råd og investerer i fremtiden. til. Alle forslag er velkomne, så længe de bidrager til det vigtigste af alle mål; at skabe flere arbejdspladser.

Vi slipper for at skulle diskutere dagpengeperioder, aktivering og beskæftigelsesindsats, hvis der er job til de ledige. Hvis vi kan skabe en situation, hvor en fyreseddel ikke betyder en blanding mellem en ørkenvandring og et forhindringsløb, men derimod hurtigt kan veksles til en ny ansættelseskontrakt, så er det underordnet, om dagpengeperioden er to eller fire år!

Hver gang en ledig kommer i arbejde, er det en sejr. Både for den enkelte og for samfundet.

Derfor bifalder jeg alle de bud, der nu kommer på jobskabelse, forbedring af konkurrenceevnen, forbedring af beskæftigelsesindsatsen og så videre.

Jeg tror på, at vi igen kan få et arbejdsmarked, hvor jobbene hænger på træerne. Men det kræver, at virksomhederne stopper med at klynke over lønniveauet og i stedet tænker langsigtet og investerer i fremtiden. Det er den eneste vej frem.

Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

øvrige sider 08 Ajour 16 Russer redder

Tema side 4-7

Bagere oser af sex!

Tv har gjort bager- og konditorfaget sexet hos de unge.

Passion er kodeordet Side 22

­svineslagteriet i Vrå

18 Kinesere med til at redde danske arbejdspladser

20 Konkurs kom

SKILLS: som en bombe Madhåndværk 26 »Arbejdsløse kan jo blive i verdens­ statister i et frilands­ klasse Side 10-15

museum«

28 Lækker massage i ­arbejdstiden

30 Ostestævnet 32 Mit liv blev et ­smertehelvede

36 Kød fra nationalpark er et hit

38 Ledige vælger ­uddannelse

Hanne vendte tilbage til livet – og arbejdet Side 34

40 Bedre rustet til ­jobsøgning 42 Rundt om 46 X-ord 47 FRI: Nu fremstiller ­pølsemageren whiskey

48 Milliardinvestering og nye arbejdspladser i ­Vsubstans estjylland // 01 // 2013

3

Øverst: Maria f­ øres ind i konditorfagets svære kunst af faglærer Lars ­Jacobsen, Uddannelsescenter Holstebro.

I midten: – Jeg er klar over, at det er en krævende uddannelse, siger Lykke Andersen.

Yderst til venstre: Maria ­Lilbæk Hedegaard har længe haft en drøm om at blive ­konditor. – Og det skal nok lykkes, siger hun.

4

substans // 01 // 2013

Bagere oser af sex!

Vi vil leve det søde liv Tv-udsendelser som »Den store bagedyst« og »Det søde liv« har gjort bager- og konditor­faget smart og sexet. De unge ­strømmer til uddannelserne – og det har ­heller ikke skadet, at Burhan G offentligt har erklæret, at han ville have været bager, hvis han ikke lige var blevet musiker med hang til at vise trimmet bar overkrop!

Medier gør fag sexede – Men, siger Lars Jacobsen, verden er ikke, som medierne mange gange gør

den til. Vi har set det tidligere, eksempelvis da der var en række positive udsendelser i fjernsynet om tømrere. Da ville alle lige pludselig have den uddannelse.

I øjeblikket ligger den helt store interesse inden for konditorfaget, ligesom mange gerne vil være kok, bl.a. fordi de følger de mange madudsendelser i fjernsynet. Der er dog intet, der tyder på, at de, der havde ønsker om at blive kok, nu vælger konditoruddannelsen.

Lars Jacobsen siger, at der er unge, der målrettet går efter uddannelsen til konditor, men at de fleste først tager bageruddannelsen og derefter måske går videre til konditor. Og det er ikke alle, der når deres drømmes mål. Det kan være svært at få en læreplads.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Antallet af unge, der vil være bager og konditor, er steget voldsomt, i takt med at bagedystprogrammer ruller over tvskærmene i Danmark og resten af verden. På uddannelsesstederne taler man om »Mette Blomsterberg-effekten«, fordi mange af de unge er så fascinerede af blandt andet Mette Blomsterbergs udsendelser om kager i fjernsynet, at de gerne vil prøve kræfter med det søde liv.

– Men det er ikke en dans på marcipanroser. Det er en krævende uddannelse, og man skal virkelig have håndelaget.

Men de unge har gåpåmodet og lysten, og det er det vigtigste, når man vælger, hvilken uddannelse man vil have, siger bagerfaglærer Lars Jacobsen, »Mad til mennesker«, på Uddannelsescenter Holstebro, hvor man på lige fod med de øvrige uddannelsessteder i Danmark har kunnet mærke den øgede interesse for at blive konditor.

Grundforløbet finder bl.a. sted på Uddannelsescenter Holstebro, mens selve uddannelsen til konditor sker på fagskolen i Ringsted.

Danmark bedst – Jeg vil hævde, at Danmark adskiller sig fra den øvrige verden ved at have den bredeste og bedste bageruddannelse. Den er allround, mens man i andre lande lader de unge specialisere sig. I Danmark lærer de at bage både brød og kager. Paletten er meget bred, siger Lars Jacobsen.

Selv om marcipan, chokolade og glasur tiltaler de unge, så er de også klar over, at det kræver hårdt arbejde at blive kon-

›› substans // 01 // 2013

5

››

ditor. Men det har ikke skræmt Maria Lilbæk Hedegaard, 17, fra Mejdal ved Holstebro og Lykke Andersen, 20, fra Aarhus.

– Selvfølgelig har det da en effekt, når man ser, hvor let og legende Mette Blomsterberg arbejder med de søde sager i fjernsynet. Men det er jo heller ikke hele sandheden. Vi ser jo ikke, når det mislykkes, eller når hun har ekstra travlt, hvis der eksempelvis skal fremstilles rigtig mange lagkager på samme tid.

Først bager Maria og Lykke går i øjeblikket på grundforløbet på Uddannelsescenter Holstebro og har besluttet, at de vil have bageruddannelsen, inden de går videre ad konditorvejen.

Maria siger: – Jeg tror, at man lærer rigtig meget som bager. Og det er redskaber, man kan tage med sig, når man går videre.

Lykke er enig.

– Når jeg ser Mette Blomsterbergs udsendelser i fjernsynet, er det mest for at blive inspireret. Jeg bider mærke i, hvordan hun eksempelvis laver mønstre og dekorerer med chokolade. Og det arbejder jeg så videre med, når jeg bager kager hjemme i mit eget køkken. Det sker gerne flere gange om ugen.

Maria bager gerne kager til weekenden og synes, at det er forståeligt, at så mange unge er fascinerede af Mette Blomsterberg.

Realist – Men man skal også være realist. Virke-

6

substans // 01 // 2013

ligheden er en helt anden, når man først kommer i gang. Det var i alle tilfælde en meget stor omvendelse at begynde på Uddannelsescenter Holstebro. Her stod udfordringerne nærmest i kø fra den første dag.

Udsendelserne i fjernsynet giver pigerne endnu mere lyst til at arbejde inden for faget.

– Det må være fantastisk at tale med et brudepar og spørge ind til, hvordan de ønsker deres bryllupskage, komme med forslag og til sidst fremelske netop deres kage.

Maria og Lykke ser ikke de skæve arbejdstider som et problem, selv om netop arbejdstiderne har fået mange til at forlade faget.

– Så må vi jo holde fri på andre tidspunkter. Og vi ser eksempelvis ikke et problem i at skulle arbejde nogle dage i julen. – Folk er jo så positive, når det er jul. Og det vil da være dejligt at kunne sige »Glædelig jul« til kunderne.

Ser på kager Og så har pigerne en lidt speciel interesse. De elsker at studere kager i bagerforretninger!

– Vi ser selvfølgelig også på tøj og sko, men det er alligevel mest interessant at se på kager hos en bager, siger de.

Maria og Lykke er klar over, at det kan blive svært at få en læreplads.

– Derfor er vi allerede nu gået i gang med at søge. Og vi tror på, at det nok skal lykkes, siger de.

Af Claus Gjedsig // Foto Bjarne Bergius Hermansen

Kagekunstneren Mette ­B lomsterberg er både smigret over og glad for, at hun er med til at skabe større interesse for konditorfaget.

– Det var en af grundene til, at jeg sagde ja til at lave udsendelser i fjernsynet om specielt lagkager og konditorkager.

Det gamle håndværk som konditor må simpelthen ikke uddø. Ved at fortælle om min kærlighed til konditorfaget i fjernsynet håber jeg på at kunne give specielt unge lyst til at være kreative med kager.

Jeg er meget smigret over, at det er lykkedes, siger Mette Blomsterberg.

Hjertet med Mette Blomsterberg har med tv-programmer som »Den store bagedyst« og »Det søde liv« fået mange unge til at vælge konditoruddannelsen. Her sammen med Peter Ingemann, Neel Rønholt og Jan Friis Mikkelsen i »Den store bagedyst« på DR 1.

Mette Blomsterberg er glad og smigret – Det er glædeligt, at interessen for at blive konditor er stigende, siger kagekunstneren Mette Blomsterberg.

For Mette har det været altafgørende, at børn lærer at bage, fra de er helt små.

Derfor er hendes egne da også ofte med, når der optages nye udsendelser.

– Når unge begynder på uddannelsen til konditor, skal de huske at have hjertet og respekten for det gamle håndværk med. Og jeg ved af egen erfaring, at der vil blive grædt mange tårer, når det ikke lykkes. Omvendt har man det utrolig godt, når man kan sætte den sidste lille dekoration på en konditorkage og beundre det, man føler er et lille kunstværk. Den følelse er helt fantastisk.

– Men, råder Mette Blomsterberg sine kommende kolleger: Husk at holde begge ben på jorden. Træerne vokser ikke ind i himmelen. Gå til faget med ydmyghed og respekt, så kommer man længst.

substans // 01 // 2013

7

// ajour

50 Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth

Butikken fylder 50

To generationer fra Slagter Lampe med de otte pølseprodukter, som fik medaljer på Süffa-messen: nuværende indehaver Steen Lampe og hans far Bent Lampe.

Af Pia Rosager

Tyskerne vilde med sønderjysk blodpølse

8

Otte forskellige pølser fra Slagter Lampe fik medaljer på den tyske fagmesse for slagtervarer, Süffa. Både klassiske og nyudviklede produkter faldt i de tyske fagdommeres smag.

– Süffa-messen i Stuttgart er hjemmebanen for tysk pølseproduktion, og tyskerne tager ikke fejl af god pølsekvalitet, så derfor er vi ekstra stolte af den kvalitetsudmærkelse, som vi har fået, siger Steen Lampe.

substans // 01 // 2013

Den danske juletradition – blodpølsen – vandt guld. Hos Lampe i en version, hvor krydring og ­opskrift stammer fra Slagter Lampes etablering i 1939.

En række nyudviklede produkter, der rammer moderne madvaner, fik også medajler. Der var sølv til chorizo-brunchpølser, Cheese BBQ, valnøddespege­ pølse og hvidløgsspegepølse.

Og bronze til grov landleverpølse, kartoffelspegepølse og pastaspegepølse.

50 år. 34 år som bager. 27 år som tillidsvalgt og 15 år som forbundssekretær.

Det er den korte version af Flemming Mogensens blå bog. Den 11. marts sætter han 50 lys i lagkagen, men det betyder ikke, at han læner sig tilbage i kontorstolen og nøjes med at bruge energien på at skue tilbage.

Tværtimod har han masser af bud på, hvordan hans hjertebarn, butiksområdet, skal udvikle sig i fremtiden: – Det er op ad bakke for både de private slagtere og bagere. Men udviklingen kan vendes! Det kræver blot, at butikkerne tager skeen og kniven i den anden hånd.

Forbrugerne har dog også et vist ansvar, mener han. En af udfordringerne er nemlig, at forbrugerne vælger pris over kvalitet. Men hvis butikkerne går forrest, så skal forbrugerne nok følge med: – Det er vigtigt, at butikkerne omlægger deres produktionsmetoder og fremstille varer, der lever op til de moderne forbrugeres krav. Derudover bør butikkerne skære ned i antallet af varenumre og i stedet kæle mere for tilbageværende varer. Og slutteligt skal branchen være med til at udvikle nye trends frem for blot at adoptere udlandets modeluner som cupcakes og marceroons.

Han peger samtidig på, at koncepter som slagternes »Mad med mere« og Lagkagehuset beviser, at forbrugerne er villige til at tage den lidt større pung op af lommen. Det kræver bare, at kvaliteten er i orden.

Der bliver afholdt reception for ­Flemming Mogensen torsdag den 7. marts kl. 11-14 i Forbundshuset, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg.

// ajour

Af Pia Rosager

Aktier gav det højeste afkast, men obligationer gav også pæne plusser.

Regnemaskinerne summer hos Industriens Pension – og det samlede afkast for 2012 er netop blevet klart. Ligesom Industriens Pension også har beregnet, hvor meget et medlem på 40, 50, 60 og 70 år har fået i afkast.

Alderen har betydning for, hvor mange aktier og obligationer du har. De yngste medlemmer har flere aktier og færre obligationer. Mens det er lige omvendt for de ældste medlemmer.

Foto Colourbox

Medlemmerne i Industriens Pension fik op til 13 procent i rente

dit pensionsoverblik er klar. Ellers kommer det med posten i løbet af februar og marts.

Se meget mere

Pæn rente til pensionister

om, hvordan Industriens ­Pension investerer dine ­ penge, og hvor m ­ eget aktier og o ­ bligationer har givet i afkast, på www.industrienspension.dk

De 23.000 medlemmer, der var gået på pension, inden Industriens Pension skiftede til markedsrente 1. juni 2012, har en pension med gennemsnitsrente.

De fik i 2012 en kontorente på 3,5 procent. Kontorenten er fra 1. januar 2013 sat op til 6 procent.

I 2012 gik det godt for aktierne, og derfor har de yngste medlemmer fået det højeste afkast.

Så meget fik de forskellige aldersgrupper

Alder 40 år 50 år 60 år 70 år

Afkast i 2012 13,7 % 13,0 % 11,7 % 10,3 %

Gælder for medlemmer af Industriens P ­ ension på markedsrente.

Tjek, hvad du har fået Snart bliver dit årlige pensionsoverblik klar. Her kan du se, præcis hvor meget din opsparing er vokset samlet for 2012.

Hvis du tilmelder post fra Industriens Pension i e-Boks eller logger ind på Industrienspension.dk og tilføjer e-mail og mobilnummer, får du besked, så snart

Vi søger to nye knivskarpe undervisere til vores grundforløb!

Så hvis du er kok OG detailslagter eller kok OG konditor eller bager, har pædagogisk tæft og lyst til at blive både fagligt og socialt udfordret på Nordens største brancheskole, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan læse mere om stillingerne på vores hjemmeside, www.hrs.dk, under Ledige stillinger. Fristen for at søge er 8. marts 2013 kl. 12.00.

På Hotel- og Restaurantskolen uddanner vi hvert år mere end 1300 elever til branchen. Og vi gør det rigtig godt, for vi sætter en ære i at have undervisere med en stærk faglig baggrund, pædagogisk interesse og masser af gejst.

Hotel- og Restaurantskolen

•

Vigerslev Allé 18

•

2500 Valby

•

Tlf.: 3386 2200

•

www.hrs.dk

•

hrs@hrs.dk

substans // 01 // 2013

9

DM i Skills MadhĂĽndvĂŚrk i verdensklasse

10

substans // 01 // 2013

» Det, der er sjovt, er at se forskelligheden i håndværkene. For ­eksempel bager, konditor og detailslagter. Der er jo både et håndværk og nogle flotte produkter«.

Christine Antorini, børne- og undervisningsminister

Gangene er tætpakkede i NRGI Park og Arena i Aarhus. Der er både trængsel og alarm, selv om vi er langt inde i januar. Det opmærksomme publikum beundrer de unge håndværkeres færdigheder, mens de bevæger sig frem – et skridt ad gangen.

– Det er overvældende at se publikums reaktion. De tager virkelig lugtene, passionen og håndværket til sig. Alle spørger også efter smagsprøver, fortæller Birger Pedersen, Forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF.

Flotte produkter giver opmærksomhed Konkurrencerne for de unge bagere, konditorer og slagtere tiltrækker sig da også rigtig meget opmærksomhed. Men det er nok ikke så mærkeligt.

– Det, der også er sjovt, er at se forskelligheden i håndværkene. For eksempel bager, konditor og detailslagter. Der er jo både et håndværk og nogle flotte produkter, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini, lige efter at hun har åbnet DM i Skills.

Kødrand af tilskuere DM i Skills er sat i verden ikke mindst for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

Forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast lagde vejen forbi Danmarksmesterskaberne, og han mener, at arrangementet er lige i øjet.

– Kødranden af tilskuere viser, vi har ramt plet. Vi får vist, hvad man kan få ud af at arbejde med sine hænder. Forhåbentlig kan det inspirere og tiltrække

flere unge til vores fag og uddannelser, siger Ole Wehlast.

Niveauet stiger støt Det er tredje gang, DM i Skills løber af stablen. Der er hvert år kommet flere publikummer, men også det faglige niveau er steget støt, fortæller Flemming Mogensen, forbundssekretær for Fødevareforbundet NNF: – Der har altid været nogle særligt ­dygtige, der stikker ud til de her konkurrencer. Men i år er niveauet højt for alle – de sidste tre-fem år er niveauet og ­kreativiteten steget.

substans // 01 // 2013

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Morten Torbjørn Andersen og SkillsDenmark

Den 24.-26. januar var Danmarks dygtigste bager-, konditor- og ­detailslagterlærlinge samlet over tre dage i Aarhus. De håbefulde lærlinge dystede på livet løs om titlen som ­Danmarksmester til DM i Skills.

11

D e ta i ls

la gter

»Selvfølgelig kan jeg vinde« Der er bowlerhatte, så langt øjet rækker. Michael Søgaard Torp er lige blevet kåret til Danmarksmester inden for detailslagtere, og der kommer en lind strøm af mennesker og ønsker ham ­tillykke – konkurrenter, dommere, familie og mange til.

– Jeg er helt vildt glad, siger sejrherren.

Det er kulminationen på tre dages særdeles hårdt arbejde, der bliver forløst netop nu.

Michael Søgaard Torps drøm om at vinde DM i Skills rækker langt tilbage. For to år siden kom hans lærer hen til ham – det var, lige efter at en anden elev fra skolen havde vundet DM i Skills: – Hun kiggede mig i øjnene og spurgte, om jeg kunne vinde. Selvfølgelig kan jeg det, sagde jeg.

Den glade Danmarksmester tror, at det har været et tæt løb mellem de unge detailslagterlærlinge: – Jeg tror, vores opskæring har ligget side om side. Så forhåbentlig er det min madlavning, der har trukket op.

Dommer Carsten Christensen fremhæver også netop Michael Søgaard Torps madlavning.

– På madlavningen var han rigtig, rigtig gennemført, gennemtænkt og gennemprøvet. Han har flair for at sætte menuer sammen, lyder de rosende ord fra dommeren, der til daglig er slagtersvend i Kvickly Sundby og skuemester for Fødevareforbundet NNF.

12

substans // 01 // 2013

Han peger på, at konkurrencen var særdeles tæt i år.

– Efter den første dag lå det så tæt, at vi blev enige om, at nu skulle der gås i detaljen med alt. Så vi har kigget på det med meget kritiske øjne, siger han.

Nummer to hos detailslagterne blev Peter Lindholm Nielsen (Slagter Friis, Frederiksberg, og Food College Aalborg), og nummer tre blev Kaare Karaca (Kvickly, Middel­ fart, og Uddannelsescenter ­Holstebro).

Vinder: Michael Søgaard Torp Arbejdssted: Bilka, Odense M, Syddansk Erhvervsskole, Vejle.

Hovedret: Saltet og røget andebryst, kartoffel-selleri-bombe, sveskepuré, æbler og marinerede sprøde rødkål.

Forret: Pocheret torsk på en bund af porrer og estragon med estragonskum og sprøde rugbrødsflager.

Dessert: Kikseskal med basilikumsorbet, chokoladekugler med vaniljefromage og marinerede hindbær og hindbærsovs.

Skal du scores af Danmarks dygtigste detailslagter?

På tredjedagen i DM i Skills dystede detailslagterlærlingene på deres ­færdigheder i køkkenet. Med 500 kroner i hånden skulle de lave en tre-retters scoremiddag inklusive ­drikkevarer for to.

– Vejen til hjertet går altid gennem maven, siger Michael Søgaard Torp med et smil på læben.

– Jeg har ikke tænkt så meget over, at det skulle være en scoremiddag, men mere at det skulle være mig på tallerkenen, forklarer den nyslåede Danmarksmester.

Menuen stod på pocheret torsk på en bund af porrer og estragon til forret.

Hovedretten var saltet og røget andebryst. Desserten en kikseskal med basilikumsorbet, chokoladekugler med vaniljefromage og marinerede hindbær og hindbærsovs.

– Det er meget klassisk. Du har det,

du skal have, til din and. Det er bare sat sammen på en anderledes måde. For jeg er meget klassisk og konservativ, men kan også godt lide at lave lidt skæg og ballade.

Med sådan en menu bør det ikke være et problem at få næste date i hus. Velbekomme!

substans // 01 // 2013

13

B

ag er

Pigerne suveræne – tog alle medaljerne Cecilie Rasmussen trak det længste strå i ­konkurrencen mellem de seks unge bagere, der dystede om Danmarksmesterskabet i Aarhus.

– Jeg er tilfreds. Der er selvfølgelig nogle ting, der kunne være gået bedre. Når man er presset, er der jo ting, der går galt, fortæller Cecilie Rasmussen, lige efter at hun har fået guldet i hus.

Konkurrencen er ovre, men hun stråler stadig af koncentration. Selv peger hun på, at hendes baguette ikke sad lige i skabet.

Titlen som Danmarksmester udløser en plads til Europamesterskaberne senere på året, men der skal Cecilie Rasmussen ikke med. Hun har nemlig allerede været til EM, så det tilbud går videre til andenpladsen, Camilla Vinther Jakobsen (Videbæk Bageri og UCH Holstebro).

Nummer tre blev Josefine Dahlerup Christensen (Meyers Bageri, København, og ZBC Ringsted).

Ligegyldig hvad håber Cecilie Rasmussen, at titlen kan hjælpe hende videre.

– Det giver forhåbentlig bedre muligheder for at få job, siger hun.

Cecilie Rasmussen blev færdigudlært som bager sidste år og er nu startet på uddannelsen som konditor.

14

substans // 01 // 2013

– Jeg kan stadigvæk godt lide bagerfaget. På sigt vil jeg nok gerne arbejde med begge dele, ­siger den alsidige lærling.

Bagersvend hos Kvickly Herning og skuemester for Fødevareforbundet NNF, Niels Jørgen Fonnesbæk, var dommer til DM i Skills.

Han peger på en lang række kvaliteter, der sikrede Cecilie Rasmussen sejren: – Hendes brød ­smager fantastisk, og hendes wienerbrød er super. På bløddejen er hun også stærk.

Vinder: Cecilie Rasmussen Arbejdssted: Lagkagehuset, Fredericia, Kold College.

k

o nd

i to r

Vinder: Charlotte Nielsen Arbejdssted: Bæks Konditori, Odense, ZBC Ringsted.

Førsteplads frem for svendeprøve Der var spænding til det sidste i konditorernes konkurrence. Charlotte Nielsen løb med guldet og kan for andet år i træk kalde sig Danmarksmester inden for ­konditorer – nu venter VM forude.

Stemningen var spændt.

Hun var nervøs, da hendes navn blev råbt op, til stor begejstring for de ­tusindvis af tilskuere i den store sal i NRGI Park og Arena. Nu er Charlotte Nielsen noget mere afslappet.

– Det er fantastisk, siger hun om det Danmarksmesterskab, hun lige har sikret sig.

Med titlen som Danmarksmester i hus er næste skridt allerede på plads.

– Nu skal jeg til VM i Tyskland. Det bliver spændende og udfordrende, ­siger Danmarksmesteren.

– Jeg glæder mig til at se, hvad de andre lande stiller op

med, og få nye idéer og teknikker. Det bliver en hård udfordring, konstaterer lærlingen.

Charlotte Nielsen er stadig lærling lidt endnu. For faktisk skulle hun have været til svendeprøve den første konkurrencedag, men den fik hun heldigvis rykket. Den 21. marts skulle svendebrevet nu gerne komme i hus. Og det var trods alt det værd, siger hun.

Tillidsrepræsentant i COOP og skuemester for Fødevareforbundet NNF, Krista Hansen, var dommer i konditorernes konkurrence. Hun har kun ros tilovers for Charlotte Nielsens arbejde.

– Der er en god tråd i det hele, og alt står skarpt. Hun er en fantastisk arbejder, der går ind i sig selv og er fokuseret, lyder de rosende ord.

– Det var rigtig, rigtig tæt. De er godt nok dygtige alle fire. Det er marginaler, der afgør det, konstaterer den erfarne dommer.

substans // 01 // 2013

15

Russer redder ­svineslagteriet i Vrå

Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto Axel Søgaard

Midt i marts genåbner svineslagteriet i Vrå. Russisk rigmand skyder i første omgang seks millioner euro i slagteriet. Man forventer at slagte 4.000 svin om ugen.

I løbet af marts begynder man igen at slagte svin i Vrå. Svineslagteriet, der har stået tomt efter et mislykket forsøg med slagtninger, er købt af den russiske fødevareproducent Sergei Medvedev, der i første omgang skyder seks millioner euro i projektet. Slagteriet har fået navnet Danish Meat Company Vrå A/S. Man forventer, at der skal slagtes omkring 4.000 svin om ugen, og det betyder mellem 60 og 70 arbejdspladser.

– Det er meget glædeligt og yderst positivt, at der igen kommer liv i slagteriet i Vrå. Og rygtet er hurtigt blevet spredt. Vi får dagligt flere henvendelser fra medlemmer, der gerne vil have arbejde på slagteriet. Det er folk, som enten allerede

Ringbrynjer og knive er klar til at blive ­taget i brug.

er i arbejde eller er ledige. Jeg er en meget glad mand, siger afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Derfor har slagteriet også allerede fået et udkast til en opstartsaftale, så potentielle nye medarbejdere kan få indtryk af, hvilke rammer de kan regne med at arbejde inden for.

– Når virksomheden kommer i gang, indgår vi den egentlige overenskomst. Og vi forventer, at den kommer til at bygge på de vilkår, der var gældende på det tidligere Danish Meat Company, siger Fødevareforbundet NNFs forbundssekretær, John Sørensen.

– Jeg er yderst tilfreds med, at det er

lykkedes at redde slagteriet og 70 slagteriarbejdspladser, siger han.

To mislykkede forsøg Da slagteriet lukkede for nogle år siden, mistede 170 slagteriarbejdere deres arbejde. Senere har lokale forsøgt at starte slagteriet op igen, men det er mislykkedes. Sidste gang slagtede man kun i ti uger, inden slagteriet igen måtte lukke.

Bygningerne og maskinerne blev købt af forretningsmanden Per Jeppesen, og det var meningen, at alt inventar skulle sælges i Rusland. Men da en interesseret køber – Sergei Medvedev, der har finsk statsborgerskab og driver en fødevarevirksomhed i Finland – var på besøg i Vrå, besluttede han sig for at købe og genåbne slagteriet.

Jack Skaaning, 47, er udnævnt til direktør og er i øjeblikket ved at samle trådene, så slagteriet kan begynde slagtningerne i marts.

Stille og roligt – Der bliver ikke presset på. Vi starter op stille og roligt. Det forpligtiger at starte et slagteri op. Både leverandørerne og de ansatte skal føle sig trygge. Vi planlægger 4.000 slagtninger om ugen, men kommer vi kun op på det halve i begyndelsen, så er det fint. Det vigtigste er, at vi kommer i gang.

På slagteriet vil man kun foretage slagtning, opskæringer og udbening.

– Men jeg udelukker da ikke, at vi går videre på et tidspunkt. Det primære er, at vi kommer i gang – stille og roligt, siger Jack Skaaning, der har fået flere henven-

16

substans // 01 // 2013

– Om kort tid vil her summe af aktivitet, siger afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland (tv.), og direktør Jack Skaaning (th.).

delser fra svineproducenter, der gerne vil levere grise.

– Dem tager jeg en personlig snak med og forventer, at flere henvender sig, når først slagteriet er i gang.

De slagtede svin er allerede afsat, nemlig til det russiske marked.

Her komme r 60 nye slagter arbejds ipladse r.

Eksport til Rusland – Vi kalkulerer med, at omkring 80 procent af en gris eksporteres til Rusland.

Men Danish Meat Company er kommercielt og vil sælger vores produkter til dem, der giver den højeste pris. Derfor er blikket da også rettet mod både hjemmemarkedet og eksempelvis Asien. Men, siger Jack Skaaning, vi tager en dag ad gangen og breder os ikke i første omgang. Som et mindre slagteri har vi imidlertid mulighed for at lave mindre produktioner, hvis en kunde ønsker det.

Håndværkerne er i øjeblikket ved at renovere og modernisere slagteriet, således at det opfylder alle krav.

– Der bruges en del penge på at modernisere slagteriet, som finansieres gennem Nordisk Lånefond, bankerne og naturligvis egne midler, så alt kan være i orden, inden vi slagter den første gris.

Afdelingsformand John Christiansen siger, at optimismen er vendt tilbage blandt slagteriarbejderne i Nordjylland.

Både dem, som har fundet andet arbejde, og dem, som er ledige.

– Nu kan jeg mærke de positive vinde blæse blidt ind over det nordjyske, siger han.

Slagteriet i Vrå gøres ­topmoderne, ­siger Jack Skaaning.

Det sker i marts, og her ­kommer der mellem 60 og 70 nye arbejdspladser.

substans // 01 // 2013

17

... og he er der r b for 48 nrug ­kollege ye rt marts. il

Millioner af småkager Småkagerne kontrolleres visuelt, inden de pakkes. Her er Henriette Grøn og Camilla Flindt ved båndet.

Virksomheden i Hedensted blev grundlagt i 1967 af Jan Jacobsens far, Sigurd Jacobsen, der handlede med alt fra søm og skruer til småkager. I 1984 blev Jan ­Jacobsen tilknyttet firmaet, og man besluttede at koncentrere sig om produktion af småkager.

Man producerer i snit 9,5 millioner småkager i døgnet. I højsæsonen kører man tre linjer og eksporterer til omkring 90 lande.

Det er en meget lille del, der sælges på hjemmemarkedet. I højsæsonen fra omkring marts til december er der omkring 80 ansatte.

Kinesere med til at redde ­danske arbejdspladser Krisen på Jacobsens Bakery i Hedensted er vendt til succes. ­De ansatte har fået bonus, og flere er blevet fastansat.

Da Jacobsens Bakery i Hedensted for et par år siden havde indtjeningsproblemer, søsatte man en redningsplan, som skulle redde virksomheden. Allerede mens konjunkturerne var på deres

18

substans // 01 // 2013

højeste, og bagemaskinerne arbejdede i døgndrift, så man skriften på væggen: Det kunne simpelthen ikke fortsætte med at gå så godt. En dag ville boblen briste, og så ville man være klar til at tage de nye udfordringer op.

– Vi ville være på forkant med nedgangstider, siger direktør Jan Jacobsen.

Blandt andet havde man ansat en medarbejder, som specifikt skulle tage sig af markederne i Asien. Men det gik meget langsomt med at bryde gennem bl.a. den kinesiske mur. Og da salget i blandt andet det sydlige Europa samtidig faldt, trådte redningsplanen i kraft.

Redningsplan en succes Samtlige funktionærer gik med til løntil-

bageholdenhed mod samtidig at få del i et kommende overskud i form af bonus.

Situationen var lidt mere problematisk for de timelønnede i produktionen, der er organiseret i Fødevareforbundet NNF. Overenskomsten gav nemlig ikke mulighed for, at de kunne gå med til en lignende ordning.

I stedet blev der indgået en lokalaftale, så alle nyansatte starter på en lavere timeløn, nogle kroner over overenskomsten. Efter et år når de op på samme løn som deres »gamle« kolleger. Desuden mister de ingen tillæg, hvis de er væk fra virksomheden i mindre end et halvt år.

Fastansatte, fra før lokalaftalen trådte i kraft, kan være væk fra Jacobsens Bakery i otte måneder, før de mister deres tillæg.

Redningsplanen blev en succes. Jacobsens Bakery er kommet gennem den akutte krise, og samtlige medarbejdere har fået udbetalt en bonus. Hvor stor den er, ønsker ingen at udtale sig om, men tillidsmand Jan Marchall siger, at alle er godt tilfredse.

Direktør og ejer af Jacobsens Bakery, Jan Jacobsen, siger, at medarbejderne har en meget stor del af æren for, at virksomheden kom gennem krisen og i 2012 slog alle rekorder.

– Vi havde lavet en samlet redningsplan. Lønningerne er en økonomisk tung byrde, men her viste alle solidaritet. Derfor var der heller ingen tvivl om, at alle skulle have udbetalt bonus, da virksomheden igen gav overskud. Men, siger Jan Jacobsen, det har været et langt og meget sejt træk for alle.

Det er nu syv år siden, man lagde den nye strategi, hvor man ville satse meget mere på eksport i Asien.

Høste frugterne

høste frugterne. Vi er kommet rigtig godt ind på markederne i bl.a. Kina, Japan og Korea. For nogle år siden faldt salget i Europa og USA, men i dag er det stagneret.

Fremgangen har betydet, at man har kunnet fastholde omkring en tredjedel flere medarbejdere nu, hvor der er lavsæson.

– Tidligere har vi været omkring 16 i lavsæsonen. Nu er vi 24. Det er en stigning på en tredjedel, og det glæder mig virkelig meget. Jeg vil betegne det som fantastisk, siger tillidsmand Jan Marchall.

Ansætter 48 mere til marts – Når højsæsonen starter igen omkring marts, skal der ansættes yderligere 48 medarbejdere. Mange af dem er kolleger, som har arbejdet hos os tidligere, men selvfølgelig kommer der også nye ind.

Direktør Jan Jacobsen siger, at væksten sker i Asien lige nu, mens den er stagneret i Sydeuropa. Og han tror ikke, at der kommer til at ske noget i Sydeuropa de næste fem til syv år.

Det er da dansk Derfor satser man meget på Asien, specielt Kina. Blandt andet fik man omkring årsskiftet en stor ordre ind fra Kina på småkager med tranebær og blåbær.

– Ellers er det de traditionelle danske småkager, der er det store hit, bl.a. finskbrød og vaniljekranse. Småkagerne, der ofte bruges ved højtider i Asien, er i dåser, der bl.a. er dekoreret med små bindingsværkshuse, Den Lille Havfrue og Tivoli-Garden.

– Så kan det ikke blive mere dansk, siger Jan Marchall.

Af Claus Gjedsig // Foto Gregers Kirdorf

Fik bonus for ­løntilbageholdenhed

En lille dåse småkager koster en dagløn Danske småkager er en luksusvare i Asien.

– Hvis man arbejder for seks kroner i timen, så koster en lille dåse småkager en dagløn. Men lønningerne stiger også i Asien, og mange får flere penge til forbrug. Det kan vi mærke på antallet af ordrer, siger Jan Jacobsen.

– Det har taget mange år, men nu kan vi

Ovenfor: – Vi har fået godt fat i det asiatiske marked, siger direktør Jan Jacobsen.

Til venstre: Produktionschef Anita Dyrehauge og tillidsmand Jan Marchall byder snart et halvt hundrede nye medarbejdere velkommen.

substans // 01 // 2013

19

– Vi havde masser af arbejde og måtte ofte arbejde over. Alle troede, at Jutland Meat var en sund virksomhed.

Derfor kom meddelelsen som en bombe, siger tillidsmand Ole Hedegaard, der – set i bakspejlet – mener, at grunden til konkursbegæringen skyldes dårlig ledelse.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Konkurs kom som en bombe

20

Tillidsrepræsentant Ole Hedegaard giver dårlig ­ledelse på Jutland Meat skylden for konkurs – 215 slagteriarbejdere mister d ­ eres arbejde.

Det kom som et chok for medarbejderne, da direktøren for Jutland Meat i Struer, hollænderen Frans Stortelder, på et fællesmøde oplyste, at han havde bedt skifteretten tage svineslagteriet under konkursbegæring.

– Vi havde masser af arbejde og måtte

substans // 01 // 2013

ofte arbejde over. Alle troede, at Jutland Meat var en sund virksomhed. Derfor kom meddelelsen som en bombe, siger tillidsmand Ole Hedegaard, der – set i bakspejlet – mener, at grunden til konkursbegæringen skyldes dårlig ledelse.

– Jeg har kæmpet en meget hård kamp

for at få mere åbenhed på slagteriet, men Frans Stortelder ønskede at køre slagteriet efter hollandske normer, hvor der er meget langt fra ledelse til den ansatte i produktionen. End ikke jeg, som tillidsrepræsentant, fik indblik i planer og drift. Det var hver dag en sej kamp op ad bakke.

Den danske model – Hvis man havde indført den danske model, hvor medarbejderne inddrages aktivt på en virksomhed, så tror jeg, at slagteriet havde overlevet. Det er i alle tilfælde ikke de ansattes skyld, at det er gået galt.

Halvdelen af slagteriarbejderne på Jutland Meat er udlændinge. Mange forstår hverken dansk eller engelsk og står nu til at miste deres arbejde.

Vi har knoklet og leveret et godt produkt. siger Ole Hedegaard.

Så sent som ugen før konkursbegæringen meddelte Jutland Meat, at man skulle bruge omkring 55 ferieafløsere.

– Det er typisk for ledelsen. De melder positivt ud, og så sker det stik modsatte.

Eksempelvis har jeg heller ikke kunnet få indblik i regnskaberne, siger Ole Hedegaard.

Rygterne om, at Jutland Meat var økonomisk trængt, havde svirret længe, da svineproducenterne pludselig stoppede med at levere grise. Ole Hedegaard kaldte det for ondsindede rygter.

Hold i rygterne – Desværre var der holdt i rygterne. Men, siger Ole Hedegaard, ingen på slagteriet troede på dem. Alle var enige om, at rygterne var en del af en smædekampagne fra andre slagterier i kampen for at få slagtesvin.

Direktør Frans Stortelder har i to år forsøgt at finde investorer eller en køber til slagteriet. Blandt andet havde han meget tætte kontakter til en kreds af kinesere, men da disse forhandlinger trak ud, fik han kontakt til japanere, som var interesserede.

Men da var løbet kørt.

Afdelingsformand Steen Hartmann, ­Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, siger, at det er meget trist, at så stor en arbejdsplads lukker.

– Det kommer til at ramme rigtig hårdt, siger han.

Advokat Anders Hauge Gløde fra advokatfirmaet Bech-Bruun i København var udpeget som kurator og havde 14 dage til at finde en løsning. I den tid var medarbejderne stadig ansat og fik deres løn.

I alt mister 215 slagteriarbejdere og 35 funktionærer deres arbejde på Jutland Meat.

substans // 01 // 2013

21

Passion er kodeordet

Af Astrid Westergaard // Foto Preben Hansen

Slagter Belli er kendt i hele Toscana for sine lækre skinker og ­spegepølser. De bliver fremstillet af kød fra den lokale, s­ ort-hvide ­Cinta Senese-gris og krydret, passet og plejet i kælderen under ­forretningen i den lille by Torrita di Siena i Toscana.

Passione …!

Så kort, klart og selvfølgeligt falder svaret fra slagter Alfiero Belli – den stolte indehaver af slagterforretningen Macelleria Belli – på spørgsmålet om, hvad der er hemmeligheden bag hans succes som slagter.

Passion for råvarerne, passion for forarbejdningen og passion for kunderne og medarbejderne, som også udgøres af hans kone, datter, søn og svigerdatter.

Svaret følges af et stort smil, der breder sig fra det velplejede overskæg og op omkring et par spillende brune øjne. Og Alfiero Belli har noget at have sin stolthed i, for hans særdeles velassorterede slag-

Her har skinkerne fået den første omgang krydderi.

22

substans // 01 // 2013

terforretning er kendt vidt og bredt for sine kvalitetsprodukter – ikke bare i Toscana, men også i lande som England og Tyskland, som han eksporterer ti procent af sin produktion af pølser og skinker til.

Substans er draget til den lille by Torrita di Siena, der ligger cirka 50 kilometer øst for middelalderbyen Siena i Toscana, for at lure slagter Bellis hemmelige krydderi for succes af.

Slagterens guld I butikkens kølemontre og på blanke metalkroge ligger og hænger »guldet« i slagter Bellis forretning; lækre skinker med og uden tæer – dem med tæer er

højeste kvalitet og fremstillet af kød fra Cinta Senese-grisen. Og pølser, som er pakket ind i det typiske gule og tykke papir, som er en del af Bellis varemærke – og mærket med en seddel med ingredienser, produktions- og sidste anvendelsesdato, navn og adresse på forretningen og fotos af den lokale Cinta Senese-gris.

Kun det bedste kød finder vej ind i butikken, og tilberedningen sker efter toscanske forskrifter. En af krydderiblandingerne er fx den for Toscana typiske »agliata«, der består af hvidløg, salt og peber og eddike.

Også kød fra det lokale kødkvæg, Chianina, ligger og frister i kølemontrerne,

Substans på vej mod den lille by Torrita di Siena for at lure slagter Bellis hemmelige krydderi for succes af.

og da en stamkunde kommer ind, griber mester Belli selv kødøksen og hugger en specialitet fra Firenze – bistecca alla fiorentina – ud. Sådan en steak kan snildt veje over to kilo og kan bedst forklares som en mega stor T-bonesteak. Prego – værsgo – så er der kød og nok til to!

Kødet fra racen Chianina er kendt for at være ekstra velsmagende og mørt.

Sang som krydderi Rundtomkring står hjemmelavede delikatesser i syltekrukker som Bellis hjemmelavede ragù, croutoner og tun, og indrammede fotos af slagter Belli og hele personalet pryder væggene. Også en pæn

De karakteristiske sort-hvide grise er nemme at kende.

portion præmier og hædersbevisninger sammen med det uundværlige kors er en del af dekorationen i forretningen.

Denne eftermiddag lige efter siestaen ved halvfemtiden fyldes billedet ud af højlydte bestillinger fra de italienske husmødre, som skal have købt ind til aftenens måltid, og pludselig bryder en af de fire medarbejdere bag disken ud i sang. Det sætter lidt ekstra krydderi på stemningen i forretningen og resulterer i mange store smil og smålatter.

Fra dreng til mester Slagter Belli er et rent familieforetagende, som blev startet af Alfiero Belli i 1969.

Der bruges kun naturtarme til pølserne.

Om Cinta Senese-grisen En femtedel af det svinekød, der bruges til produkterne hos slagter Belli, stammer fra den lokale Cinta Senese-gris, og slagter ­Belli kender personligt de bønder, han køber grisene af. Den lokale gris går frit, spiser, hvad den finder i naturen, og får ellers kun økologisk foder. Den får lov til at beholde halen, for som slagter Belli siger, så bider grisene ikke hinanden i halen, når de har det godt. Og avlen sker på god gammeldags facon, ingen inseminering her. Grisen slagtes først efter et år, når den vejer mellem 160 og 180 kilo, og alt sammen bidrager til den gode smag.

En skinke på 20 kilo – mamma, siger slagter Belli med et smil!

substans // 01 // 2013

23

Pålæg som ­appetitlig forret.

De store skinker modner mellem halvandet og to og et halvt år.

Han voksede op på landet, hvor han også passede grise, og som 16-årig besluttede han sig for, at han ville være slagter. Han fik arbejde hos en slagter og lærte faget gennem arbejdet. Han mener selv, at hans sans for kvalitet stammer fra, at han har arbejdet med alle led – også råvaren, grisen, i levende live.

Passionen for den gode kvalitet har han givet videre til sine børn. Han ejer stadig forretningen, men hans børn tager mere og mere over, og det er datteren Roberta, som bestyrer forretningen.

I Italien tænker man ikke kun én, men flere generationer frem, så har børnebørnene lyst, ligger karrierevejen også rullet ud for dem. Og når slagter Belli investerer i forretningens udstyr og renommé,

tænker han ikke bare på det aktuelle regnskabsårs bundlinje, men på de kommende slægters levevej.

Fremtiden På spørgsmålet, om det så er unge italieneres drøm at arbejde i en slagterbutik, svarer slagter Belli, at det godt kan være svært at finde unge, som har lyst til faget.

Men hans egne børn følger gerne i fars fodspor, og ingen af dem er i tvivl om, hvad god kvalitet er, når det handler om slagtervarer.

– Det kan godt være, at fremtidens unge forbrugere kan fristes af de billige kødvarer i supermarkederne, men jeg tror alligevel på, at der altid vil være et marked for den gode kvalitet, også selv Du kan kende slagter ­Bellis ­produkter på den gule ­indpakning.

24

substans // 01 // 2013

om det koster noget mere, siger slagter Belli med et smil, og ud af øjenkrogen har han helt tjek på, at alle i butikken får det, de kommer for – selv om mester lige nu står og snakker med en journalist. Der skal være orden på sagerne – og det er der!

Pris på kvalitet Slagter Belli har et meget stort udvalg inden for både skinker, pølser, spæk mv., og priserne her giver et indtryk af niveauet i forretningen.

• Prosciutto, skinke: 261 kr. pr. kilo • Affentari, skiveskåret pålæg: 373 kr. pr. kilo • Salame, pølse: 134 kr. pr. kilo • Salsiccia, små pølser: 134 kr. pr. kilo.

Sådan bliver produkterne til • Skinker og pølser krydres, saltes og ­opbevares i saltningsrum ved fire til fem grader i mellem syv og ti dage afhængigt af produkt.

• Så vaskes salt, peber, eddike og måske fennikel af. Kødet har taget det salt til sig, som det skal.

• Dernæst hænges kødet i opbevaringsrum ved 16 til 18 grader i et stykke tid – hvor lang tid afhænger af produktet.

• Så krydres de endnu en gang inden modning. Fx krydres skinken Finocchiona med tørrede fennikelblomster og -frø.

• De store skinker modner i helt op til to og et halvt år, inden de sælges.

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT 10 % RABAT PÅ BILSYN OG ATTESTER

SEJL TIL NORGE MED VERDENS HURTIGSTE FÆRGE

Applus Bilsyn giver dig den bedst tænkelige service og rådgivning, og med 110 synshaller er vi altid lige i nærheden.

Fjord Line indsætter 16. maj verdens hurtigste færge på ruten HirtshalsKristiansand, så du kan komme til Norge på kun 2 timer og 15 minutter.

Du får 8 % rabat på både overfart og cruises hos Fjord Line.

Bilsyn

10 % RABAT

Læs mere på loplus.dk/applus

10 % RABAT HOS SUPER DÆK SERVICE Vinterferie tid – få et Supertjek af din bil inkl. olieskift og kontrol af 21 punkter, så er du og familien sikret en perfekt start på ferien.

8%

RABAT

Læs mere på loplus.dk/fjordline

10 % RABAT

BILLIG EL GENNEM FAGFORENINGEN!

SÆRPRIS

Spar abonnementet med el fra Vindstød, der er baseret på vindmøller. Gratis oprettelse og mærkat, der viser dit klimavenlige valg!

Læs mere på loplus.dk/sds

Læs mere på loplus.dk/vindstoed

Har du mistet dit medlemskort til Fødevareforbundet NNF – og dermed også dit LO Plus rabatkort?

Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60. substans // 01 // 2013

SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK

25

»Arbejdsløse kan jo blive ­statister i et frilandsmuseum« Fødevareforbundet NNF støtter virksomheder i Udkantsdanmark mod den planlagte kørselsafgift for lastbiler. – Afgiften kan betyde tab af mange arbejdsplader, mener afdelingsformand John Christiansen.

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Ny afgift koster arbejdspladser.

26

Planerne om en kørselsafgift på 1,50 kr. pr. kilometer for lastbiler møder så massiv modstand i Nordjylland, at virksomheder på tværs af alle konkurrenceskel nu er gået sammen for at få planerne skrottet.

Og Fødevareforbundet NNF bakker op.

Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, siger, at det nordlige Danmark de seneste ti år har mistet over 2.000 arbejdspladser inden for fødevaresektoren. Nu må det stoppe.

forslaget gennemføres. Rasmus Prehn kunne under debatten se, at forslaget skal rettes til.

– Det skal til et serviceeftersyn på værkstedet på Christiansborg, sagde Rasmus Prehn.

Hertil siger John Christiansen: – Hvis vi sammenligner forslaget med en bil, der skal til eftersyn på et værksted, så håber jeg, at politikerne finder bilen i så dårlig stand, at den skrottes. Den afgift skævvrider Danmark endnu mere, end landet er i forvejen.

Trækker i land Da Landbrug & FødeHvis den nye kørselsafgift for varer og Dansk Industri havde arrangeret et lastbiler bliver en realitet, møde om lastbilafgifvil det betyde, at virksomterne, kom virksomhedshederne i udkantsområder ledere fra Vendsyssel og Nordvestjylland med ­pålægges ekstra byrder, det ene skrækeksempel som forringer deres konkurefter det andet. Og det gjorde indtryk på to medrenceevne. Det vil betyde tab lemmer af Folketingets af arbejdspladser og endnu trafikudvalg, Rasmus flere ledige.

John Christiansen Prehn fra Socialdemokraterne og Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Rammer hårdest Det var Venstre, der i sin regeringstid i ­Udkantsdanmark fremsatte forslaget. Og det blev støttet af Slagteriet Tican med hjemsted i Thisted bl.a. Socialdemokraterne. er en af de store arbejdspladser med Men nu trækker Venstre i land. På møflere hundrede organiseret i Fødevaredet sagde Kristian Pihl Lorentzen, at man forbundet NNF. Direktør Ove Thejls siger, er vendt 180 grader og ikke kan støtte, at

substans // 01 // 2013

at når en virksomhed ligger i et udkantsområde, så er det her, afgifterne rammer hårdest.

– 90 procent af vores produktion eksporteres. Det betyder, at mange lastvognstog kører til og fra Tican hver dag.

Hvis vi så også skal til at betale kørselsafgift, er vi bagud 1-0, allerede inden kampen er begyndt, siger Ove Thejls, der har regnet ud, at afgiften vil komme til at koste slagteriet 6,3 millioner kroner om året.

– Eneste plus vil være, at det også bliver dyrere at sende de omkring ni millioner smågrise til opfedning og slagtning syd for grænsen – de grise vil vi gerne beholde i Danmark.

– Drop den afgift eller alternativt fritag lastbiler, der kører eksport, sagde han.

Ove Thejls blev bakket op af mejerichef Poul Pedersen fra Thise Mejeri.

Millionudgift – Vores tankbiler kører jo i et stort område, så en kørselsafgift vil koste os i underkanten af tre millioner kroner om året.

Det siger sig selv, at vi ikke kan bære så stor en ekstra udgift. Vores produkter vil blive dyrene, og det kan betyde, at forbrugerne vælger dem fra. I sidste ende betyder det fyringer.

John Christiansen siger, at det er alle former for virksomheder i yderområderne, der rammes hårdt.

– Min opfordring til politikerne er at skrotte den afgift. Den er ikke gennemtænkt, siger han.

– Kørselsafgiften vil koste os millioner, siger mejerichef Poul Pedersen, Thise Mejeri. ä ã Medlem af Folketingets ­trafikudvalg Rasmus Prehm ­(Socialdemokraterne) lover at tage problemet op i Folketinget.

Medlem Kristian Pihl Lorentzen (Venstre), siddende, ønsker ­afgiften skrottet, selv om forslaget er fremsat af Venstre.

Et halvt hundrede repræsentanter fra virksomheder i Nordjylland diskuterede forslaget om afgift på lastbilkørsel. ä

Afgiften på kørsel kan koste arbejdspladser, mener ­direktør Ove Thejls fra Tican. 

Trods smilene var det dystre ­perspektiver, ­afdelingsformand John Christiansen og direktør på Tican, Ove Thejls, diskuterede. ä Kristian Pihl Lorentzen (tv.) og Rasmus Prehm (th.) er overraskede over den meget massive modstand.

substans // 01 // 2013

27

Lækker massage i arbejdstiden Ansatte på mejerierne undgår sygefravær, fordi de kan forebygge ­skader med behandling. Det er blevet så stor en succes, at ordningen hele tiden udbygges.

Holstebro Mejeri har to ­massagestole, som de a ­ nsatte kan bruge i a ­ rbejdstiden.

– Det er godt for muskler og led – og det mentale ­velvære, siger ­Grethe Ørregaard.

28

substans // 01 // 2013

Grethe Ørregaard er meget glad for ­sundhedsordningen. Den har sparet hende for mange sygedage.

Her er hun i færd med at fremstille hvidløgsost.

Det gjorde virkelig ondt Arbejdsskaden var ved at sende Grethe Ørregaard, der også er tillidsrepræsentant på dagholdet, til tælling. Da hun skulle flytte en 16 kilo tung kasse, vred hun ryggen.

– Det føltes, som om der stod en stærk mand bag ved mig og lagde sine arme omkring mit bryst og trykkede til. Det gjorde virkelig ondt. Jeg havde svært ved at få luft og svedte voldsomt. Efter en halv times tid ringede jeg til min læge, og hun var sikker på, at jeg med det samme skulle til kiropraktor.

Grethe Ørregaard gjorde brug af sundhedsordningen og fik en akuttid. Efter endt behandling kunne hun genoptage sit arbejde samme dag på mejeriet.

– Der skal meget til at sende mig hjem i seng, og jeg må indrømme, at jeg da også havde nogle smerter. På den anden side var jeg blevet hjulpet lynhurtigt og undgik et sygefravær. Det betød rigtig meget for mig, fortæller Grethe Ørre­ gaard, der tidligere har brugt ordningen for at få massage.

Akuttider Sundhedsordningen fokuserer på at forebygge og mindske problemer i led, muskler og sener. De ansatte kan få behandlinger hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør.

Grethe Ørregaard siger, at det bedste ved sundhedsordningen er, at man kan få en akuttid. Det vil sige, at man er garanteret behandling inden for 24 timer. Hvis der ikke er tale om et akuttilfælde, er man garanteret behandling inden for fire hverdage.

Fællestillidsmand Jan Andersen siger, at sygefraværet på mejeriet i forvejen er meget lavt, og det kan skyldes, at medarbejderne tilbydes forskellige former for motion. Bl.a. kan ansatte på Holstebro Mejeri, Holstebro Flødeost og HOCO benyttet et veludstyret motionsrum, ligesom man har to massagestole på Holstebro Mejeri, som de ansatte må benytte i arbejdstiden.

– For mange betyder det rigtig meget, at de får løst op om ømme muskler specielt i skuldre og ryg. Det kan gøres i massagestolen. Der er ansatte, som bruger massagestolen hver dag, mens andre får musklerne masseret efter behov, siger Jan Andersen, der ikke tør sætte tal på, hvor stor betydning sundhedsordningen har haft for sygefraværet.

Også godt mentalt

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

For Grethe Ørregaard, der er ansat på Holstebro Mejeri, kunne et voldsomt hold i ryggen have betydet, at hun måtte sygemeldes.

Men sådan gik det ikke.

I løbet af få timer var Grethe Ørregaard i behandling hos en kiropraktor og kunne samme dag vende tilbage til sit arbejde.

Senere var hun til efterbehandling hos ­kiropraktoren og en fysioterapeut.

Når det gik så hurtigt, skyldes det den sundhedsordning, som danske mejerier har med Pension Danmark. Den blev en realitet ved overenskomstforhandlingerne mellem Fødevareforbundet NNF, 3F og DMF for nogle år siden, og fællestillidsmand Jan Andersen, Holstebro Mejeri, regner med, at omkring 10 til 15 procent af de ansatte benytter sig af ordningen.

Der er omkring 140 timelønnede på mejeriet.

– Vi skal forebygge, så meget vi kan, siger ­fællestillidsmand Jan Andersen, Holstebro Mejeri.

– Men det er helt sikkert, at sygefraværet ville have været større, hvis vi ikke havde haft ordningen, der er finansieret af arbejdsgiverne og medarbejderne. I øjeblikket betaler ansatte gennem deres pensionsordning.

Ordningen er blevet så populær, at den hele tiden udbygges. Eksempelvis kan man gennem sundhedsordningen også få telefonrådgivning, bl.a. psykologhjælp og misbrugsrådgivning, døgnet rundt samt guide til sundhedsvæsenet om muligheder og rettigheder i sundhedsvæsenet.

Tidligere benyttede Grethe Ørregaard sig meget af de 20 minutter i massagestolen.

– Nu er det efter behov, og det er ikke kun musklerne, der får en omgang. Man får det mentalt meget bedre, siger hun.

Læs mere på www.pension.dk

substans // 01 // 2013

29

Ostestævnet Humøret var højt og skoene snøret til hygge, da arrangørerne fra Arla Foods Birkum Ost for 23. gang inviterede til Arla Foods Cup – eller »Ostestævnet«, som kendere kalder den årlige firmafodboldturnering i Odense.

30

substans // 01 // 2013

substans // 01 // 2013

Af Trine Vu // Foto Hung Tien Vu

BAM. Banden ryster, og hepperne råber. »Kom nu, Christian, køøøør, der er kun 20 sekunder tilbage ...«. Men »Solkongens team« får ikke scoret mod »Smørkongerne«, før sluthornet lyder.

Yngstemanden lover til gengæld at banke tre mål ind i næste kamp, men i dag er det egentlig ikke resultatet på måltavlen, det handler om. Det er samværet.

27 firmafodboldhold har booket lørdag den 19. januar til Arla Foods Cup 2013 – eller »Ostestævnet«, som det kaldes, fordi alle deltagere får en pose ost med hjem til køleskabet. I dag er der til den 23. udgave i FKS-Hallen i Odense inklusive heppere og vandbærere knap 200 deltagere fra blandt andet Arla i Hobro og Ishøj, Matilde Kakaomælk i Esbjerg, Cocio i Esbjerg og Lactosan i Ringe.

– Det er fedt at møde cheferne i civil og at have noget andet at snakke om end pakning af bure, når man møder på arbejde igen, siger 19-årige Christian Ishof Sørensen fra »Solkongens team«.

Han steg sammen med omkring 30 kollegaer efter en nattevagt som løsarbejder i terminalen på Arla Foods i Hobro kl. 7 på bussen til Odense. De skruede op for musikken og startede dagen med øl, så nu er humøret højt.

Skosåler hviner mod halgulvet, og en spiller ømmer sig efter en glidende tackling.

Thomas Augustinus Eriksen dribler og scorer. Han er »smelter« på Arla Foods Birkum Ost og har spillet fodbold, siden han var barn. I dag spiller han for den gode stemning på sin arbejdsplads.

– Det giver et andet sammenhold, når vi som kollegaer mødes på tværs sådan som i dag. Så kan vi bagefter snakke om, hvor dårligt vi spillede, griner han, mens næste hold får styr på reglerne: – Må man score på målspark? – Nej, bolden skal ramme jorden først ...

På hyggebarometeret vinder alle. ­Officielt går æren i herrerækken til ­»Jespers Auto«, som i finalen b ­ esejrer »Korup Steakhouse«. I miksrækken ­vinder Odense-holdet »OLD. KGI«, og »Matilde« fra Esbjerg bliver nummer to, mens »Plast & Værktøj« fra Tommerup tager førstepladsen i oldboysrækken.

I 2014 spilles Osteturneringen ­lørdag 25. januar, hvor arrangørerne ­Torben ­Pedersen og Preben Grønberg fra ­Birkum Ost pønser på at udvide med en begynder­række.

31

Ulla Sørensens mareridt

Mit liv blev et smertehelvede

Faglig sekretær Flemming Sørensen, Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, har fulgt Ulla Sørensen tæt, i de to år hendes sag har kørt.

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Ulla Sørensen blev fejlopereret, og hendes sag ­endte dybt i en skuffe i Silkeborg Kommune. Trods pres fra Fødevareforbundet NNF skulle der gå over ­halvandet år, inden man begyndte en afklaring af Ulla.

For Ulla Sørensen har de seneste snart to år været et sandt helvede at komme igennem – både fysisk og psykisk.

Samtidig med at den 52-årige østjyde har måttet kæmpe med voldsomme smerter efter en fejloperation, er hendes sag blevet skrinlagt gang på gang i Silkeborg Kommune. Og det er først nu – snart to år efter at sagen startede og efter pres fra Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle – at Ulla er i gang med en afklaring af arbejdsevnen.

Faglig sekretær Flemming Sørensen siger: – Det er en af de værste sager om kommunal kassetænkning, jeg har været udsat for. Ulla er blevet mistænkeliggjort

og ydmyget. Sådan behandler man ikke et menneske.

Den værste dag Ulla Sørensen var ledig, da hun den 1. februar 2010 sygemeldes. Hun har fået konstateret to diskusprolapser: en ved brystbenet og en nederst på rygsøjlen.

Den ved brystbenet mener man skyldes en arbejdsskade, og der indledes en sag.

Ulla tilbydes operation af den anden prolaps og bliver indlagt på Privathospitalet OPA, hvor hun bliver opereret den 5. maj.

– Det er den værste dag i mit liv. Den dag, hvor mit liv ændrede sig totalt, fortæller Ulla Sørensen.

Ulla blev fejlopereret og har i dag det, man kalder drop-fod. Det vil sige, at hun ikke har følelse i sit højre ben fra knæet og nedefter og en del andre følgevirkninger. Hun måtte længe bruge krykker, men er i dag udstyret med en skinne.

Hjælp fra børnene

På grund af fejloperationen har Ulla i dag ingen følelse i højre ben fra knæet og ned i foden.

Hun er tvunget til at gå med en metalskinne.

32

substans // 01 // 2013

– Efter operationen blev jeg totalt overladt til mig selv. Jeg fik ingen hjælp fra sygehuset eller kommunen. Heldigvis tog mine voksne børn hånd om mig. De lavede mad, hjalp mig op af sengen, i bad og i tøjet. Og min datter måtte give mig de smertestillende indsprøjtninger. Jeg kunne ikke få bevilget en sygeplejerske.

Tre uger efter operationen fik Ulla Sørensen brev fra Jobcenter Silkeborg om at komme til møde. Det kunne hun af gode grunde ikke. Og mødet blev udsat.

– Det er heldigvis sjældent, at vi oplever så grel en sag som denne, siger faglig sekretær Flemming Sørensen.

Da hun senere i januar 2011 – sammen med faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle Flemming Sørensen – var til samtale på jobcentret, var sagsbehandleren ikke i tvivl: – Du skal udredes, men jeg skal lige snakke med min chef først.

Men intet sker.

Lover og lover Ulla får efter flere samtaler, hvor man lover, at hun nu skal udredes, besked om, at man stopper for udbetaling af sygedagpenge. En rapport fra Silkeborg Kommunes lægekonsulent, som Ulla i øvrigt aldrig har mødt, fortæller nemlig, at hun er rask og kan klare mange job på fuld tid. Også selv om der i Ullas sag står, at hun er syg på grund af fejloperationen.

Faglig sekretær Flemming Sørensen undersøger sagen nærmere, og det viser sig, at kommunens lægekonsulent er ansat på Privathospitalet OPA og kollega med den kirurg, der opererede Ulla.

– Vi tænker selvfølgelig vores, men det virker, som om lægekonsulenten holder hånden over sin kollega.

Ulla bliver undersøgt af en neurolog på sygehuset i Viborg, og han konkluderer, at Ulla overhovedet ikke kan klare at arbejde endnu, fordi hun har »væsentligt nedsat erhvervsevne og ganske betydelige skånehensyn«.

Denne rapport fejer Silkeborg Kommune af bordet. Man tror mere på ­kommunens egen lægekonsulent.

Udbetaling stopper Derfor stopper udbetalingen af sygedagpenge, og Ulla kommer på kontanthjælp.

Flemming Sørensen er med, når Ulla indkaldes til møde. Hun har skiftende sagsbehandlere, men hver gang er sagen helt klar: – Ullas arbejdsevne skal udredes – her og nu.

Men intet sker.

Jobcentrets afgørelse om stop af sygedagpenge indbringes for Beskæftigelsesankenævnet, og efter lang tid kommer afgørelsen: Ulla er fortsat syg, og jobcentret skulle have afklaret arbejdsevnen, inden man måtte stoppe udbetalingen af sygedagpenge. Ulla havde derfor krav på at få udbetalingen af sygedagpenge genoptaget med tilbagevirkende kraft.

For Ulla er sagen blevet et virvar af tal, brudte aftaler og løfter og kommunal nedgørelse. Hun har stadig mange smerter og er ved at bukke under psykisk.

– Havde jeg ikke haft min fagforening og fået den fantastiske støtte, så er jeg bange for, at jeg ikke var her mere. Uden deres hjælp havde jeg opgivet for længe siden, fortæller Ulla, der efter halvandet år nu langt om længe er kommet i gang med en afklaring af arbejdsevnen.

– Jeg vil utroligt gerne ud på arbejdsmarkedet igen, men kan kun klare et arbejde, hvor jeg kan sidde ned, og hvor jeg kan hvile mit højre ben. Måske et par timer om dagen, siger Ulla.

– Selv om jeg var syg, mente kommunens ­lægekonsulent, at jeg var rask og nemt kunne klare et arbejde, fortæller Ulla Sørensen.

Holder hånden over den k ­ ommunale lægekonsulent Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, Flemming Sørensen, sidder i Beskæftigelsesankenævnet.

Han fortæller, at navnet på Silkeborg Kommunes læge­ konsulent, der arbejdede på

Privathospitalet OPA, dukker op i en del sager.

– Han er ortopædkirurg, men har i en del sammenhænge også taget lægefaglig stilling i sager med folk, der har psykiske lidelser. Og han udarbejder

rapporter uden at have mødt dem, sagerne drejer sig om.

Men man holder åbenbart hånden over ham, siger Flemming Sørensen, der ikke har været inde i Ullas sag i Beskæftigelsesankenævnet.

substans // 01 // 2013

33

Hanne vendte tilbage Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

til livet – og arbejdet Hanne Stjernholm var gravid i syvende måned, da hun blev kørt ned af en truck på Danish Crown i Herning.

Hanne blev svært kvæstet, men reddede livet. Nu er hun tilbage i fleksjob, godt hjulet af sin fagforening, jobcenter og arbejds­ pladsen.

I dag har Hanne skiftet kniv, sikkerhedshandsker og brynje ud med kuglepen, blok og fotografiapparat. Hun har fået fleksjob med egenkontrol.

Michael Nielsen, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, kørte Hannes sag.

34

substans // 01 // 2013

Hanne og Søren Stjernholm så frem til at blive forældre igen. De arbejdede begge i skærestuen på Danish Crown i Herning. Nu var hun gravid i syvende måned og havde fået et skånejob, så hun kunne fortsætte med at arbejde, til hun skulle på barsel.

Den 5. januar 2010 var en normal vinterdag. Kold og lidt blæsende. Klokken var omkring ni, da Hanne skulle fra slagteriet over gårdspladsen til lageret.

Men så sker ulykken. En truck med plastkar kommer omkring hjørnet og påkører Hanne bagfra. Hun bliver klemt ind under gaflerne og slæbes tre til fire meter, inden plastkarrene falder af, og føreren af trucken opdager, at der er sket en ulykke. Han kan se en person ligge klemt under gaflerne, og pågældende er livløs.

Hanne bliver slået bevidstløs. Det første, hun husker, da hun åbner øjnene,

er en masse mennesker, som står omkring hende. At der er en, som holder hendes hoved. Han beder Hanne holde øjenkontakt og ikke falde hen, mens andre dækker hende med jakker.

Der bliver også skubbet nogle flamingoplader ind under hende, så hun ikke skal ligge på den iskolde asfalt.

Du må ikke dø Hanne har voldsomme smerter, men det første, hun tænker på, er sit ufødte barn.

– Du må ikke dø, beder Hanne.

Hendes mand, Søren, har fået den frygtelige besked, mens han arbejdede i skærehallen. Kort efter er han ude i gården og kan på afstand se Hanne ligge livløs.

– Jeg frygtede, at Hanne var død. Man skal være mere end heldig, hvis man overlever et sammenstød med en truck, fortæller han.

Hanne bliver hurtigt kørt til sygehuset i ambulance, hvor der »stod en hær af sygeplejersker og læger klar til at hjælpe«, som Søren udtrykker det.

På grund af den fremskredne graviditet ville man ikke scanne Hanne, men lægerne kunne konstatere hjertelyd hos fostret.

Og det var et godt tegn.

Hanne havde fået alvorlige skader.

Blandt andet havde hun slået hovedet voldsomt, ligesom hun havde smerter i brystet, arme, skuldre og specielt i ryggen.

Næstformand Michael Nielsen, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, startede med det samme en sag, hvor slagteriets forsikringsselskab accepterede at være erstatningsansvarlig.

Søren, 31, og Hanne Stjernholm, 35, har datteren Karoline, som i dag er fire år, og den 14. marts 2010 fødte Hanne Klara Ann. Efter endt barsel måtte Hanne dog igen være sygemeldt på grund af voldsomme smerter og hukommelsestab.

Trak i langdrag Hannes sag trak i langdrag. Hun var et par gange i arbejdsprøvning, men kunne ikke længere klare et almindeligt arbejde.

Hun var til rigtig mange undersøgelser, og konklusionerne var meget forskellige.

Eksempelvis mente en neurolog, at hendes smerter var muskulære og formentlig ville forsvinde i løbet af et halvt til et helt år, mens en neuropsykolog fastslog det modsatte, og at hendes hukommelse ikke ville blive bedre.

– Det betød, at Billund Kommune stoppede med udbetaling af sygedagpenge i sommeren 2011. Den afgørelse ankede Fødevareforbundet NNF med det samme til Beskæftigelsesankenævnet, men loven siger, at man ikke har krav på sygedagpenge, så længe en sag behandles, så vi var tvunget til at leve for Sørens løn. Det var virkelig hårdt.

Ud fra speciallægernes rapporter kæmpede Michael Nielsen for, at Hanne skulle tilkendes et fleksjob. Hun kunne aldrig vende tilbage til sit arbejde i skærestuen.

En sej kamp – Det var en virkelig lang og meget sej kamp, hvor vi alle pressede på. Hanne havde krav på en afgørelse. Og hendes sagsbehandler i jobcentret gjorde virkelig meget, fortæller Michael Nielsen.

Men så skete der to ting næsten samtidig. I frokoststuen havde Søren fortalt kollegerne om Hannes kamp for at få et fleksjob og fik at vide, at han, der udførte egenkontrol på slagteriet, skulle stoppe.

Søren talte med sin mester, Martin Nielsen, om det kunne være et job for Hanne, hvis hun blev tilkendt et fleksjob. ­Martin Nielsen kontaktede fabrikschef Kaj ­Melgaard, og to timer senere fik Hanne besked om, at jobbet var hendes, hvis hun var interesseret.

Få dage senere fik Hanne besked om, at kommunen havde godkendt hende til et fleksjob.

I dag arbejder Hanne tre timer om dagen på Danish Crown i Herning med egenkontrol. Knive, sikkerhedshandsker og brynje er udskiftet med en blok, kuglepen og fotografiapparat.

Glad for støtten – Jeg er virkelig glad for den kæmpe ­støtte og det arbejde, som min fagforening udførte. Havde jeg ikke haft ­Michael Nielsen til at køre min sag, min mand Søren til at bakke mig op og hjælpe, en sagsbehandler i et jobcenter, som fulgte reglerne, men også tænkte med hjertet, og en arbejdsplads, der tilbød mig et fleksjob, havde mit liv set meget ­anderledes ud.

Hanne får stadig smertestillende ­medicin, og det kniber fortsat med at ­huske beskeder.

– Men Klara Ann og jeg overlevede.

Det er det allervigtigste, siger Hanne.

Erstatningssagen er endnu ikke afgjort.

substans // 01 // 2013

35

Det helt store hit er en røget bagfjerding fra økologiske kvier af racen Gallaway.

Den tager et halvt år at ­fremstille.

– Denne bagfjerding blev sat i gang, inden jeg kom i lære, fortæller Thomas Luxhøj.

Kød fra nationalpark er et hit

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Slagterlærling Thomas Luxhøj er glad for sin meget inspirerende ­læreplads. Hos slagteren i Vorupør skal han lære at opskære dyr fra Nationalpark Thy – og senere at fremstille marmelade!

En sommerhusgæst fra Sjælland sagde det meget rammende, da hun handlede hos Vorupør Slagter: – Tidligere havde jeg kød og pålæg med hjem til vennerne her fra forretningen, fordi det var billigt. I dag er det, fordi det er delikatesser.

Slagtermester Søren Odder Jensen, 49, og lærling Thomas Luxhøj, 19, er enige om, at kundens udtalelser er meget betegnende for, hvordan Vorupør Slagter drives i dag. Man har nemlig fået tilladelse til at bruge logoet fra Nationalpark Thy på de produkter, hvor dyrene har levet i nationalparken.

– Og det er noget, kunderne kan lide.

De vil ikke bare have godt kød. De vil have godt kød med en historie, siger Søren Odder Jensen, der er tredje generation i slagterforretningen i den lille vestkystby.

Vinteren er hård Med sine omkring 300 husstande og 680 fastboende sjæle er det en udfordring at drive en slagterforretning med mange

36

substans // 01 // 2013

specialiteter. Vinterhalvåret kan være hårdt at komme igennem, men af hensyn til de lokale holder man åbent hele året.

Fra påske, når turisterne begynder at indfinde sig, hersker der til gengæld meget stor travlhed i forretningen.

– Man skal være opvokset her for at acceptere de store skift. Men vi har klaret det, siden min bedstefar, Peter Gade Hansen, slog sig ned som slagter i Vorup­ør i 1933. I 1962 overtog mine forældre, Mads og Grethe Jensen, butikken, og jeg har været selvstændig siden 1986, fortæller Søren Odder Jensen, hvis hustru, Kerstin, har ansvaret for butikken.

Bedste læreplads Thomas Luxhøj blev ansat som lærling den 1. december sidste år. Han havde egentlig planer om at blive mekaniker, men snusede til slagterfaget, da han var fejedreng i Føtex i Thisted.

– Jeg tror ikke, man finder en bedre læreplads end her. Jeg lærer alt fra bun-

den og har mange forskellige arbejdsopgaver. Mit arbejde er så spændende, at jeg nogle gange vælger vennerne fra.

I stedet bruger jeg noget af min fritid til at finde på nye og anderledes måder at fremstille fx spegepølser og pålæg på.

Det er da også min drøm engang at komme ud at konkurrere mod andre detailslagtere, siger Thomas.

Alt i slagterforretningen laves fra bunden, og opskrifter på bl.a. spegepølser, leverpostej og rullepølse er gået i arv.

Produkterne er fremstillet af dyr fra Nationalpark Thy. Her har de ædt græs, lyng og andre vilde vækster. Og det sætter automatisk smag på kødet.

Anderledes liv Forretningen har eget røgeri, hvor man bruger lokale krydderurter som lyng og enebær til røgningen. En lammespegepølse og en røget lammekølle fremstillet af det nordiske, nøjsomme Spelsau-får er et par af specialiteterne, ligesom en røget

Produkterne fra dyr, der har levet i Nationalpark Thy, får nationalparkens logo.

– Det er vi meget stolte af, siger slagtermester Søren Odder ­Jensen.

– Jeg tror, at jeg har fået Danmarks bedste læreplads, siger Thomas Luxhøj.

bagfjerding fra økologiske Gallaway-kvier er så populær, at den sælges bl.a. på Kultorvet i København. Det tager omkring seks måneder at gøre sådan en røget bagfjerding salgsklar.

Det er et nyt og meget anderledes liv, der har åbnet sig for den unge slagterlærling fra Salling: – Jeg havde i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, at et fag kunne være så spændende, siger Thomas Luxhøj, der – formentlig som eneste slagterlærling i Danmark – også skal lære at fremstille marmelade. Vorup Slagter har nemlig tilladelse til at fremstille marmelade, så kunderne har mulighed for at købe det helt rigtige tilbehør, når de skal tilberede kød fra dyr, der er opdrættet i Nationalpark Thy. – Her er havtorn, som gror vildt i klitterne, meget populært. Det kan bruges i mange retter, til marmelade eller til brændevin, siger Thomas.

ã – Spændende at lære at fremstille pålæg helt fra bunden af rigtig gode råvarer, siger lærling ­Thomas Luxhøj.

á Som eneste slagterlærling i Danmark skal Thomas også lære at fremstille marmelade.

ä Søren Odder Jensens bedstefar kørte landtur med s ­ lagtervarer og kom bl.a. til Vorupør.

I 1933 startede han egen slagterforretning.

substans // 01 // 2013

37

Ledige vælger Af Emilia Maria van Gilse

Når dagpengeretten ophører, vælger otte ud af ti akutledige at tage imod tilbuddet om uddannelse. Og det er også rigtig fornuftigt, mener Fødevareforbundet NNF. Tusindvis af ledige mister i løbet af de næste seks måneder retten til at modtage dagpenge. Det er den iskolde konsekvens af stramningerne af dagpengereglerne fra 2010. Beregninger forudser, at mellem 17.000 og 23.000 personer må gå på kontanthjælp, hvis det ikke lykkes dem at finde arbejde.

Den situation har regeringen og Enhedslisten forsøgt at bløde op i forbindelse med finansloven for 2013. Lige op til jul vedtog de en særlig uddannelsesindsats for dagpengemodtagere, som mister deres dagpengeret i løbet af 1. halvår af 2013.

Den særlige uddannelsesindsats giver de arbejdsløse, som mister dagpengeretten, ret til uddannelse i op til 26 uger, parallelt med at de modtager en ydelse svarende til enten 60 procent eller 80 procent af dagpengeniveauet. Den høje sats er for forsørgere, den lave for ikke-forsørgere.

Tag imod tilbuddet!

De første akutledige har taget imod tilbuddet, og Ugebrevet A4 vurderer på baggrund af en rundringning, at otte ud af ti akutledige vil starte et uddannelsesforløb. Og det er også det eneste rigtige at gøre, mener konsulent i Fødevareforbundet NNF Kimmie Boas Thomsen: – Vi opfordrer alle til at tage imod tilbuddet om uddannelse. Nogle kan alternativt få et seniorjob, men for langt de fleste er kontanthjælp desværre det ene-

38

substans // 01 // 2013

ste alternativ. Ved i stedet at starte uddannelse kan de ledige dels opkvalificere sig og måske komme i betragtning til nye typer job, dels slippe for at skulle gå på kontanthjælp, med de konsekvenser det kan have.

Kontakt din lokale a-kasse Hvis en akutledig ønsker at starte et uddannelsesforløb, skal vedkommende kontakte sit jobcenter – dette kan ske, allerede inden dagpengeperioden er udløbet, eller når den mistede dagpengeret er en realitet.

Det er kommunerne, der står for alt det praktiske vedrørende ordningen, men medlemmer af Fødevareforbundet NNF kan med fordel kontakte deres lokale akasse: – Vi sidder klar til at rådgive og vejlede de medlemmer, der står til at miste dagpengeretten. Vi sender også breve ud til de medlemmer, der er på vej ud af dagpengesystemet, og gør dem opmærksom på, hvilke muligheder de har. Det første hold breve om uddannelsesordningen blev sendt af sted i slutningen af 2012, og næste hold breve er på vej. Vi regner herefter med at udsende breve om uddannelsesordningen til udfaldstruede medlemmer en gang om måneden, fortæller Kimmie Boas Thomsen.

uddannelse

Book en samtale Medlemmer af Fødevareforbundet NNFs A-kasse kan gå ind på forbundets Tast selv a-kasse og booke en samtale: »Hvilke uddannelses-kursusmuligheder har jeg?« Man kan læse mere om uddannelsesordningen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: www.bm.dk

substans // 01 // 2013

39

Bedre rustet til jobsøgning

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Fødevareforbundet NNF Nordjylland har succes med netcafé, hvor ­ledige lærer at skrive den »rigtige« ansøgning – også selv om de ikke har meget kendskab til brug af computer.

Conny Thomsen, 58, fra Aalborg og Lajla Raben, 46, fra Mou havde arbejdet sammen på Tulip i omkring otte år, da de begge blev fyret. Grunden var, at en slice-maskine var gået i stykker, og at det ville blive for dyrt at reparere den. I stedet blev slicing og bl.a. produktionen af gordon bleu udliciteret til Rumænien.

For Conny Thomsen og Lajla Raben var det hårdt at stille sig bagest i køen af ledige i det nordjyske. Men selv om de ikke længere arbejdede sammen, så holdt de fast i deres venskab.

– Vi ville gerne kunne sende en ansøgning til forskellige arbejdspladser, hvor der stod: »To friske og arbejdsomme piger med rigtig godt humør søger arbejde«. Men det gør man jo ikke nu om dage. Det hele er så elektronisk og nogle gange forvirrende, siger veninderne.

En succes Men nu har de to – sammen med Nathem-Hana Xoza, 46, Aalborg, og Thorkild Glimsholt, 51, Pandrup – været på kursus i at udarbejde en skriftlig jobansøgning. Det skete på Fødevareforbundet NNF Nordjyllands netcafé, som er en frivillig aktivitet under »Den Gode Samtale«.

De tiltag, afdelingen har gjort med »Den Gode Samtale«, er blevet en succes.

Eksempelvis er holdene kun på nogle få stykker, således at kursuslederne har rig mulighed for at hjælpe og vejlede den enkelte.

– Det er noget sværere, hvis man har et hold på 20. Her har man lidt lettere ved at »gemme« sig, hvis man ikke forstår, hvad der bliver sagt. Men, pointerer a-kassesekretærerne Inga Kjærsgaard og Frank Nielsen, der findes ikke dumme spørgsmål. Hvis man ikke kender til at arbejde med en computer, så kan det kræve stor overvindelse at sætte sig til tastaturet og

40

substans // 01 // 2013

lære de faglige udtryk. Det primære er, at de ledige bliver klædt grundigt på, så de kan udarbejde en skriftlig jobansøgning.

Ingen af de fire på dagens kursus har det store kendskab til computere og skal have hjælp fra et familiemedlem, når de skal skrive en ansøgning, CV og så videre.

– Og det begrænser jo ens muligheder, hvis man, som jeg, skal have hjælp af en bror, siger Conny Thomsen.

Meget at huske På kurset lærer de ledige, hvad de skal være opmærksomme på, når de skriver en ansøgning. Om det er en opfordret eller en uopfordret ansøgning, ligesom de får kendskab til, hvordan de arbejder med ansøgningsmaskinen på nettet og at skrive det rigtige CV. Inga Kjærsgaard og Frank Nielsen siger, at måden, man i dag søger arbejde på, har forandret sig meget gennem de senere år.

– Den skriftlige ansøgning i dag skal være elektronisk, og så må den maks. fylde en A4-side. Man må gerne sætte et billede af sig selv i ansøgningen. Desuden skal ansøgningen være målrettet til den virksomhed, man søger hos. Man kan evt. besøge virksomhedens hjemmeside, inden man søger. Og, siger kursuslederne, det er vigtigt, at man er ærlig om sin faglighed og personlighed.

– Man skal skrive, hvad man kan tilbyde virksomheden, tidligere erfaringer, kvalifikationer og personlige kompetencer.

Undgå stavefejl og lad være med at skrive om helbredsmæssige problemer, hvis det ikke er nødvendigt.

Nervøsiteten væk Efter kort tid havde den værste nervøsitet med at arbejde på computer lagt sig hos kursisterne. Med få redskaber havde de lært at arbejde elektronisk.

Conny Thomsen, 58, Aalborg, og Lajla Raben, 46, Mou

– Det er en helt ny verden, der åbner sig.

Mulighederne er jo uanede. Nu har jeg for alvor fået blod på tanden til at søge et nyt arbejde, siger Thorkild Glimsholt, der har fået omkring hundrede afslag på det år, han har været ledig.

– Nu kan jeg tilbyde min arbejdskraft på en ny og anderledes måde. Det er virkelig stort, der her, siger han.

Også Conny Thomsen og Lajla Raben er begejstrede.

– Man får ligefrem lyst til at være på forkant og søge arbejde på virksomheder, der ikke annoncerer. Ens ansøgning lagres jo i deres systemer og tages frem, når der er ledige job. Det her er vejen til et fast job. Det er vi helt sikre på, siger de.

Nathem-Hana Xoza har været ledig i

Ingen af de fire på dagens kursus har det store k ­ endskab til computere og skal normalt have hjælp fra et familiemedlem, når de skal skrive en ansøgning.

Thorkild Glimsholt, 51, Pandrup

Nathem-Hana Xoza, 46, Aalborg

halvandet år og søgt »utallige« job, som han udtrykker det.

– Det er svært i Nordjylland, hvor arbejdsløsheden er stor i forvejen. Men jeg er villig til at tage hvilket som helst job.

Og nu har jeg fået nogle redskaber til at søge. Jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, siger han.

Måden, man i dag søger arbejde på, har forandret sig meget gennem de senere år. – Vi er her for at hjælpe, siger Inga Kjærsgaard.

A-kassesekretærerne Inga Kjærsgaard og Frank Nielsen: Der findes ikke dumme spørgsmål.

substans // 01 // 2013

41

rundt om //

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte ­afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og ­åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lumbyvej 11 B, 2. th.

5000 Odense C Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-16.00 Tirs. 09.30-16.00 Ons. lukket Tors. 09.30-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

42

substans // 01 // 2013

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-17.00 Fre. 10.30-14.00

HORSENSVEJLE­ Generalforsamling for ­Føde­vareforbundet NNF Horsens-­Vejle 2013 Der afholdes ordinær generalforsamling lørdag den 16. marts kl. 10.00 i NNF-Huset, Fælledvej 30, Horsens. Der vil være kaffe og rundstykke fra kl. 9.30 – og efter generalforsamlingen vil der være en bid brød.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskabet 4. Forslag til ændring af de ­lokale love 5. Indkomne forslag 6. Valg af næstformand: På valg er Jens Christian Laursen 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer: På valg for 2 år er: Irene Olsen, Dancake Ole Nielsen, Fertin Anette S. Larsen, Kelsen 8. Valg af en revisor – for 2 år: På valg er: Lars Due Madsen På valg er: Anders D. Hansen 9. Afslutning.

Forslag til behandling under ­punkterne 4, 5 og 6 skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret på Fælledvej i hænde senest fredag den 8. marts kl. 12.00. Forslagsstilleren skal være til stede på generalforsamlingen.

NB: Vedr. punkt 4, ændring af de ­lokale love, handler dette først og fremmest om, at vi får tilrettet vores love, således at de er i overensstemmelse med forbundets love, der blev vedtaget på kongressen i september 2012.

Vedr. punkt 5, indkomne forslag, foreslår bestyrelsen, at vores afdeling senest med udgangen af 2014 gennemfører en sammenlægning med vore gode venner og kolleger i Østjyllands afdeling.

Tilsvarende forslag behandles på Østjyllands generalforsamling i marts måned.

Vel mødt til vores general­ forsamling!

På bestyrelsens vegne Kjeld Nielsen, formand

LILLEBÆLT-FYN Ordinær generalforsamling Fødevareforbundet NNF ­Lillebælt-Fyn afholder ordinær generalforsamling lørdag d.

20. april 2013 kl. 10.00 i henhold til ­lovene i afdelingens lokalkontor på ­Grønningen 41 i Kolding.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab og budget 4. Indkomne forslag (herunder ­rettelser af lovene iht. kongressens vedtagelser) 5. Valg if. afdelingens love 6. Eventuelt.

Indkomne forslag, som ønskes behandlet, skal skriftligt motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Alle indkomne forslag offentliggøres på afdelingens hjemmeside senest 8 dage før generalforsamlingen.

På afdelingens vegne Paul Fruergaard Sørensen, formand Mindelegat Frederik Hansen og hustrus ­mindelegat.

Der udloddes et antal legatportioner til pensionister og efterlønnere, der har været medlem af Slagterbranchen på Fyn. Beløbet kan søges til anvendelse for flytning og/eller renovering af ens bolig.

Legatet kan søges på et ansøgningsskema, der kan fås ved henvendelse til afdelingen eller lokalkontorerne. Sidste frist for ansøgning er d. 6. marts 2013.

På bestyrelsens vegne Paul Fruergaard Sørensen, f­ ormand

// rundt om 1. maj-møde Fødevareforbundet NNF ­Lillebælt-Fyn holder 1. maj-møde på Lumbyvej 11 i Odense (lokalet »Havfruen«).

Program i samarbejde med HK m.m.

Kl. 9.00: Morgenbord Kl. 9.30-11.00: Politiske taler Kl. 11.30: Arrangementet slutter, og i samlet flok tilslutter vi os LOarrangementet på Flakhaven. Vedr. fælles transport til Flakhaven meddeles det til Frank Knudsen på selve dagen.

Der vil i år blive udleveret T-shirts, og traditionen tro vil der være ­pølser m. brød, sodavand og øl. ­Tilmelding ikke nødvendig.

På afdelingens vegne Paul Fruergaard Sørensen, formand

MIDT ­VESTJYLLAND Fødevareforbundet NNF Midt ­Vestjylland afholder ordinær ­generalforsamling torsdag den 25. april 2013 kl. 19.00 i NNF-Huset, S ­ truervej 31, 7500 Holstebro.

Dagsorden jævnfør lovene: 1. Velkomst ved formanden, herunder godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigenter 3. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed og godkendelse af dagsorden 4. Bestyrelsens beretning og godkendelse 5. Forelæggelse af årsregnskab og godkendelse 6. Orientering om budget 2013 7. Indkomne forslag 8. Valg: Indstillede personer fra brancherne til bestyrelsen for 2 år: 2 personer fra Slagterindustri 2 person fra Mejeri 1 person fra Butik/Bagerindustri /Fødevareindustri 9. Valg af statsautoriseret ­revisorfirma 10. Valg af revisor: a. På valg for 2 år Poul Siggaard

b. På valg for 1 år Jørgen ­Åsberg Christensen 11. Valg af revisorsuppleant for 1 år 12. Eventuelt.

Indkomne forslag, som ønskes ­behandlet, skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne Steen Hartmann, afdelingsformand Hvis man ønsker at deltage i ­spisningen kl. 18.00, bedes man ­tilmelde sig hos tillidsmanden eller i afdelingen på tlf. 3818 7170.

Fødevareforbundet NNFs ­Efterløns- og Pensionistklub i ­Holstebro Der afholdes ordinær generalforsamling i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro, tirsdag d. 5. marts 2013 kl. 13.00. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden eller en fra bestyrelsen skriftligt og underskrevet i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

På klubbens vegne Arne Kjærgaard, Ole Worms Vej 3, 7500 Holstebro, tlf. 9742 3942,­ mobil 4013 3942 Orla A. Pedersen Fødevareforbundet NNFs ­Efterløns- og Pensionistklub i Holstebro Der inviteres til udflugtstur torsdag den 23. maj 2013. Turen går til Oticon i Thisted m.m. Vi skal være der kl. 9.00 – der kan maks. v­ ære 40 personer på rundvisningen, så det er efter først til mølle-princippet. Turen er ikke endeligt planlagt endnu, det vil komme i fagbladet, på Fødevareforbundet NNF Holstebros hjemmeside og oplyst til klubmøderne. Der er afgang fra Tofte­ gades parkeringsplads kl. 7.30 præcis. Pris: 200,00 kr. pr. person – tilmelding er bindende. Tilmelding senest torsdag den 16. maj.

Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf.

9742 3942, mobil 4013 3942, Orla A. ­Pedersen, tlf. 9742 8277.

NB. Vær opmærksom på, at fagbladet nu kun udkommer 4 gange om året, derfor kan der være problemer med at få vore arrangementer annonceret. I må se på ­Fødevareforbundet NNF Holstebros hjemmeside, komme til klubmøderne eller ringe til en fra bestyrelsen.

Da afdelingen afholder et 3-dages kursus fra tirsdag den 2. april, er klubmødet flyttet til torsdag den 11. april P.k.v. Orla A. Pedersen

NORDJYLLAND Fødevareforbundet NNF Nordjylland afholder branchegeneralforsamlinger og afdelingsgeneralforsamling lørdag d. 20. april 2013. Vi starter med fælles morgenkaffe kl.

08.00, branchegeneralforsamlinger kl. 09.00-10.15, afdelingsgeneralforsamling kl. 10.30, og vi forventer at kunne slutte med frokost omkring kl. 12.30. Tilmelding til denne senest d. 15. april.

Branchegeneralforsamling ­Slagter lørdag den 20. april 2013 kl. 09.00-10.15, Hjørringvej 156, Nørresundby.

Dagsorden: 1. Velkomst ved brancheformanden 2. Valg af dirigenter 3. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed og dagsorden samt valg af stemmetællere og referent 4. Orientering om branchens ­faglige arbejde 5. Valg til brancheudvalget (ildsjæl for 2 år), på valg: Nyvalg 6. Valg af suppleanter (1 år) 7. Valg af kandidater til bestyrelsen (2 år), på valg: Peter Uno ­Andersen, Kim Hare og Tina Bruunsgaard 8. Evt. Ved valg til brancheudvalget skal kandidaternes navne være brancheudvalget i hænde senest 7 dage før branchemøde (13. april 2013).

Der serveres kaffe og rundstykker

fra kl. 8.00 og ca. kl. 12.30 frokost efter afdelingsgeneralforsamlingen. Af hensyn til spisningen er der tilmelding til denne. Sidste tilmeldingsfrist den 15. april 2013.

Tilmeldingslisten findes på ­afdelingskontoret, telefon 3818 7000, og i kantinerne på de større ­virksomheder.

På branchebestyrelsens vegne Henning Lønstrup, brancheformand Branchegeneralforsamling ­Bager/Slagter butik/Tobak lørdag den 20. april 2013 kl. 9.00-10.15, Hjørringvej 156, Nørresundby Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden/­ mødets lovlighed 4. Beretning ved formanden 5. Valg til brancheudvalget iht. ­afdelingens love 6. Valg til afdelingsbestyrelsen: På valg er Kaj Kristensen og Kim Blicher 7. Evt. Der vil være kaffe kl. 8.00 og ­efterfølgende frokost. Af hensyn til frokost er tilmelding nødvendig til tillidsrepræsentanten eller Frede, tlf. 3818 7010, senest 15. april 2013.

Vel mødt.

Med venlig hilsen Kim Blicher-­Hansen, ­brancheformand Branchegeneralforsamling ­Mejeri lørdag d. 20. april 2013 kl. 9.00-10.15, Hjørringvej 156, Nørresundby.

Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden og mødets lovlighed 4. Beretning ved formanden 5. Valg til brancheudvalget 6. Valg til afdelingsbestyrelsen: På valg er Svend Pedersen og ­Jesper Ginnerup 7. Evt. Der vil være kaffe kl. 8.00 og ­efterfølgende frokost. Af hensyn til ­frokost er tilmelding nødvendig til Ejner Poulsen, tlf. 3818 7035, ­senest 15. april 2013.

substans // 01 // 2013

43

rundt om //

Fødevareforbundet NNF Nordjylland afholder ordinær generalforsamling lørdag d. 20. april 2013 kl. 10.30.

Dagsorden jf. lovene.

Dagsorden: 1. Velkomst ved formand 2. Valg af dirigenter 3. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed og godkendelse af dagsorden 4. Bestyrelsens beretning 4a. Arbejdsskader 5. Forelæggelse af årsregnskab 6. Orientering omkring budget 2013 7. Vedtægtsændringer 8. Indkomne forslag 9. Valg af formand: John Christiansen modtager genvalg 10. Indstilling fra brancherne til ­bestyrelsen 11. Valg af statsautoriseret revisor 12. Valg af bilagskontrollant.

Afgående: Karsten Høgh.

Indkomne forslag, som ønskes behandlet, skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Ved indstilling af kandidater til posten som formand skal motiveret forslag være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

P.b.v.

John Christiansen Seniorklub Hjørring. ­Aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l.

Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882

44

substans // 01 // 2013

SJÆLLAND OG ØERNE Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øernes Seniorklub i Holbæk.

Program forår 2013: Torsdag den 21. februar kl. 13.00: Hyggedag. Møde med afdelingsformand Henrik Tonnesen, Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne.

Torsdag den 7. marts kl. 13.00: Bankospil.

Torsdag den 21. marts kl. 12.00: Påskefrokost, pris 65,00 kr. Tilmelding senest den 7. marts.

Torsdag den 4. april kl. 13.00: Bankospil.

Torsdag den 25. april kl. 13.00: Kaffe med varme hveder.

Torsdag den 2. maj kl. 13.00: ­Bankospil.

Den 16. maj kl. 10.00 skal vi se Universitetshaven på Frederiksberg, derefter skal vi spise et godt sted. Derfra kører vi til Marmor­ kirken ved Amalienborg og ser lidt på den, inden vi kører hjem.

Pris 200,00 kr., gæster 250,00 kr.

Den 1. juni kl. 12.00: Afslutning i Svinninge Forsamlingshus. Man skal selv møde op. Ingen bus. T ­ ilmelding senest 2. maj, pris 200,00 kr. Man skal huske, at ­tilmeldingen er bindende.

Bestyrelsens telefonnumre: Flemming Gjøg (formand), 5946 3411/2993 3905 Kaj Pedersen (kasserer), 5927 7192 Oluf Christensen (næstformand), 5918 5705 Jørgen Nielsen, 5943 8046 Gunnar Jensen, 5947 1661 Suppleant: Harry Kofoed, 2065 2988 Suppleant: Villy Jensen, 5927 3325 Mailadresse til formanden: fag@turbopost.dk Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, 3818 6913 Fødevareforbundet NNFs aktive ­seniorer, Ringsted, indkalder til ­generalforsamling tirsdag den

9. april 2013 kl. 13.30 i NNF-­Huset, Øster Parkvej 2G, 4100 Ringsted.

Dagsorden ifølge lovene.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være næstformand Else ­Andersen, Holbækvej 5, 4100 Ringsted, i hænde senest 8 dage før ­generalforsamlingen.

På klubbens vegne Bestyrelsen Udflugtstur ud i det blå: Der bliver tur ud i det blå tirsdag den 18. juni 2013. Med opsamling fra Slagelse Busterminal kl. 9.00 og fra sportshallen i Sorø kl. 9.20 og fra NNFHuset. Som sagt går turen ud i det blå, og vi vil finde et sted at spise og hygge os sammen. Turen koster 200 kr. pr. deltager. Pengene vil blive opkrævet på turen. Vi forventer at være hjemme igen ca. kl. 18.00.

Sidste frist for tilmelding er den 7. juni 2013. Tilmelding skal ske til Fødevareforbundet NNF Ringsted på tlf. 3818 6900.

På klubbens vegne Bestyrelsen Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2013. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information.

SYDJYLLAND Den Fødevareindustrielle overenskomstgruppe indkalder hermed til medlemsmøde onsdag den 13. marts 2013 kl. 17.00 på Agerskov Kro, Hovedgaden 5, 6534 Agerskov.

Bemærk, at den Fødevareindustrielle gruppe omfatter: KIF, ­Forædling, Bager/Industri, Møller,

­ ukker/Chokolade og Tobak.

S Af hensyn til middagen efter m ­ ødet er tilmelding nødvendig på telefon 3818 7079 eller mail jtj@nnf.dk ­senest onsdag den 6. marts 2013.

Dagsorden: 1. Velkomst ved Per Hansen ­(afdelingen) 2. Valg af 2 dirigenter 3. Godkendelse af mødets ­lovlighed, dagsorden og valg af stemmetællere og referent 4. Overenskomstgruppens ­orientering 5. Indkomne forslag skal være afdelingen i hænde senest 8 dage før mødet 6. Valg af 3 overenskomstgruppemedlemmer for en 2-årig ­periode, valg af 3 overenskomstgruppemedlemmer for en 1-årig periode, valg af 2 ­suppleanter for en 1-årig ­periode 7. Eventuelt.

Overenskomstgruppe Butik ­(Bager og Slagter) indkalder ­hermed til medlemsmøde ­ lørdag den 16. marts 2013 kl. 10.00 på Agerskov Kro, ­Hovedgaden 5, 6534 Agerskov.

Af hensyn til morgenkaffe, som serveres fra kl. 9.30, og efter­ følgende frokost er tilmelding ­nødvendig på telefon 3818 7079 ­eller mail jtj@nnf.dk senest ­ fredag den 8. marts 2013.

Dagsorden: 1. Velkomst ved butiksansvarlig Jan Toft Jensen 2. Valg af 1 dirigent 3. Godkendelse af mødets ­lovlighed, dagsorden og valg af stemmetællere og referent 4. Overenskomstgruppens ­orientering 5. Indkomne forslag skal være ­afdelingen i hænde 8 dage før mødet 6. Valg af 2 overenskomstgruppemedlemmer for en 2-årig periode og valg af 2 overenskomstgruppemedlemmer for en 1-årig periode. Valg af 2 suppleanter for

// rundt om

en 1-årig periode 7. Eventuelt.

Overenskomstudvalgsmøde for Mejeri lørdag den 16. marts 2013 kl. 10.00 på Hotel Britannia, ­Torvegade 24, 6700 Esbjerg.

Af hensyn til morgenkaffe, som serveres fra kl. 9.30, og efterfølgende frokost er tilmelding nødvendig på tlf. 3818 7079 eller mail: fla@nnf.dk senest fredag den 8. marts 2013.

Efter mødet vil der være en ­diskussion om nedgang i løn på ­mejeriområdet. Er det vejen frem for at bevare ­arbejdspladserne i Danmark? Hvis ikke dette er ­løsningen, hvad er så løsningen?

Dagsorden: 1. Velkomst ved formanden/faglig konsulent 2. Valg af 2 dirigenter 3. Godkendelse af mødets lovlighed, dagsorden og valg af stemmetællere og referent 4. Overenskomstudvalgets orientering ved formanden/faglig konsulent (skal ikke til afstemning) 5. Indkomne forslag 6. Valg til overenskomstudvalget for Mejeri: På valg er: Carsten Hjorth, ­modtager ­genvalg Janne Sandfeld, ­modtager genvalg Valg af 1.- og 2.-suppleant 7. Eventuelt.

Carsten Hjorth, formand Slagterindustri i Sydjylland ­indkalder hermed til medlemsmøde lørdag den 16. marts 2013 kl. 10.00 på Agerskov Kro, ­Hovedgaden 5, 6534 Agerskov.

Af hensyn til morgenkaffe, som serveres fra kl. 9.30, og efterfølgende frokost er tilmelding nødvendig på tlf. 3818 7079 eller mail: peh@nnf.dk senest fredag den 8. marts 2013.

Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Tom ­Jensen

2. V alg af 2 dirigenter 3. G odkendelse af mødets lovlighed, dagsorden og valg af stemmetællere og referent 4. O verenskomstgruppens orientering ved formand Tom Jensen 5. I ndkomne forslag.

Forslag skal være afdelingen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen 6. V alg af 3 overenskomstgruppemedlemmer for en 2-årig periode og valg af en 1.- og 2.-suppleant for 1 år.

På valg til overenskomstgruppen: Vakant, for en 2-årig periode Vakant, for en 2-årig periode Peter Keller, DC Skærbæk, for en 2-årig periode 1.-suppleant, Hans Jørgen Frank, DC Blans 2.-suppleant, vakant Navne på evt. kandidater skal være afdelingen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen 7. Eventuelt.

Invitation til Fødevareforbundet NNF Sydjyllands ordinære ­generalforsamling, som afholdes ­lørdag den 20. april 2013 kl. 10.00 på Agerskov Kro, Hovedgaden 5, Agerskov.

Der vil være morgenkaffe fra kl.

09.15 og frokost ca. kl. 12.30. Af hensyn til bespisning er tilmelding nødvendig. Tilmelding kan ske pr. mail til pep@nnf.dk eller på telefon 3818 7079.

Dagsorden: 1. V elkomst ved formand Peder ­Pedersen 2. V alg af 2 dirigenter 3. G odkendelse af mødets lovlighed, dagsorden og valg af stemmetællere og referent.

4. A fdelingsbestyrelsens beretning og fremtidsplaner til godkendelse ved formand Peder Pedersen.

Gæstetaler Tage Arentoft 5. F orelæggelse af årsregnskab til godkendelse ved økonomiansvarlig Alex Hansen

6. Forelæggelse af budget for indeværende år til orientering ved økonomiansvarlig Alex Hansen 7. Indkomne forslag. Disse skal være afdelingen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen, skriftligt og motiveret 8. Valg af afdelingsformand for en 4-årig periode. Peder Pedersen modtager genvalg. Navne på kandidater skal være indsendt skriftligt senest 8 dage før generalforsamlingen 9. Valg af kritiske revisorer for en 2-årig periode.

På valg: Peter Keller, DC Skærbæk. Modtager genvalg 10. Valg af en kritisk revisorsuppleant for en 1-årig periode.

På valg: Kurt Wolter, Nielsens Bageri, modtager genvalg 11. Valg af eksternt revisionsfirma for 1 år 12. Eventuelt.

På bestyrelsens vegne Peder Pedersen, afdelingsformand

Fødevareforbundet NNFs ­Efterløns- og Pensionistklub, Randers Torsdag den 21. februar kl. 14.00: Fritidscentret.

Sang og musik. Sangerinden U ­ lla Gaardsøe kommer og underholder med kendte sange og revyviser.

Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 18. februar.

Torsdag den 14. marts kl. 14.00: Master Bowl, Mariagervej 139-141.

Bowling. Der bowles 1 time, og derefter drikkes kaffe.

Deltagerpris inkl. skoleje kr. 25,00.

Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 11. marts.

Torsdag den 11. april kl. 13.00: Fritidscentret.

Generalforsamling. Dagsorden iflg. lovene. Efter generalforsamlingen serveres frokostanretning og 1 øl/vand + 1 snaps. Deltagerpris kr.

80.00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 5. april.

P.k.v. Bøggild Christensen

ØSTJYLLAND Fødevareforbundet NNF ­Østjylland afholder ordinær ­generalforsamling mandag d.

11. marts 2013 kl. 17.00 på ­Restaurant ­Skovbakken, ­Østervangsvej 1, 8900 Randers.

Dagsorden ifølge lovene.

Indkomne forslag, som ønskes ­behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i ­hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil ­afdelingen være vært ved spisning.

Tilmelding til spisning senest fredag d. 1. marts 2013 til afdelingen.

P.b.v.

Flemming Hansen, afdelingsformand

substans // 01 // 2013

45

LAND

EFTERKOMMER VARM DRIK TON

FAKTISKE GLASUR

FUGLEBOERNE 5.

BOGSTAV FILTRERE

TY. ISBJØRNEUNGE PELSDYR KORNBUNDT JYSK KØBSTAD DINGLE BRED GADE BRYDER ANTAL

A N S Æ T T E L S E S K O N T R A K T

MISSER

K A T T E

ITALI- SLÆGTS- KØDSØ- NORDMAS- OP AD ENSK LØBSBILRØVER- AFRIKA- GODT DELEN SEVIS FORMIDDAGEN FLOD LEDER STYKKE UDSTYR NEREN

U T A L

T I T I D L E G E N A G V A L T I I S6 N U T D D E E G H I S A V E V E N E12 R E R E FOTOS PENGEGAVE

GRINE FORÆREDE

FLY

SNIGE

TELT

EJER

SAT SIT X BOGFOLK

GORILLAER NATLIGE

IAGTTOG

P A K O N A E M N G I A S L5 U T L I J E T E R E P I T E M R A9 R S A B E T E D B E U E R E O B S

K L A P2

NETSTED TAL

FOR TIDEN RÆKKE

LANDSBY CENTIGRAM

FODERPLANTE KVIKT

C G

RADIUS PIGE

TILLÆG SLED

E R I T R E E R E N

SVØMMEBASSIN MÅLER

RANK STRUDSEN

HVID ALKO- ULDHOLISK STOF DRIK FRA FRI TYSKLAND FJOLS

D A T T E E N R A L L11 E V G O E R MAN

FØLER UNDSKYLD

TUGTEDE SPILLE

KENDT PETER LARM

TALENTER SERV

JEG

NR. TO

V E D E T L A D P3 O U E R N E M U R N E H A N I7 R N E S O R K R O V E D I E N E R N E V E R13

STØVLELANDET DITTO

RUST

AFDRAGET BILDEL

ZAGREBBO SERIØSITET

ALDER NEDBRYDER

FODERAL BLIVE ORMÆDT

AMORIN SINGLE

TILBAGE

Kodeord blad nr. 6/2012: ANRETTERBORDE Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 10. april 2013.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Vinderne fra blad nr. 6 er: Ernst Jørgensen, Rugvænget 20, st.tv., 2750 Ballerup, Jørgen Hansen, Hedelundvej 15, 5270 Odense N, og Carl Toft, Risvænget 10, 7500 Holstebro.

46

substans // 01 // 2013

1

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. og by: Fødselsdato:

EGN I KUNSTHOLDE FJELD- KIGGE SYGEVÆRK- LUFTHUSØSTRIG STEDER ART AF SIDER RUM

T I R O L

A T E L I E E R G E R G A T T U E A T E R O P D A E D

SES SKOVTRÆ

ASOCIAL FYR ÅBNING

STIRRET

UJÆVNT

Ø I LIMFJORDEN GNIDER

LAST MOD TOPPEN

CA. 3,14 TILTALE

G E L A L I S S E K R G E4 R G I N O N E R A G G G L O T E N8 I Z G H O I L U V10 A T I D E

GUF

KOMISK

ROMAN ITAL. OST

AFRIK. DYR KLØER

DYREPARK TRÆK

LØBER DÅRLIG TIMING

simmer.dk

Løsning på opgave 6

x-ord

REGE- JOBRINGS- AFTALE TILTAG FOR LANGTIDSLEDIGE 1 SÆRLIG DANSK SPISE

S E E N E Æ S O T N U E T E R E T

EVIGHED

GOLFPLØK

REGISTERTONNAGE

DE NORSK FIRS FORSTYK FATTER

O L E N

O M R E

ANDESTEGMEDTILBEHØR NORDKOREANER.ORKIDE SNYDE..AMARYLLIS.ES ÆNSET..RAK.GELEER.T TE.REMSE.TOT.AFRIKA TRAK.AKSLER.SNE.GRU E.TORNE.ORDLYD.STOR LA.PADLER..ANSET.KA SLAPPE.NI..NEKTARIN ESSE.LYSEDUG.EURO.T S.PRAGT.REDER.IT.IB SPE.HARE.SE.AE.EIRE ALKE.VENUS.ASPARGES METODE.TREVLEOP.ENØ TT.LY.ORDRET.STENEG ATTITUDE.TJAT.E....

LEET.GITOV.NAVR....

EDE.VEN.SID.BIE....

RETTER.GENERELT....

– Man fremstiller whisky og spegepølser efter s ­ amme koncept: Man må ikke gå på kompromis, siger M ­ ogens Vesterby fra ­Stauning Whisky.

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Fri Nu fremstiller pølsemageren whisky Den tidligere pølsemager og slagter Mogens Vesterby er i dag Danmarks eneste Master Distiller. En del af jobbet ­består i at smage på whiskyen. Whiskyen lagres i tønder i minimum tre år, før de gyldne dråber må kaldes whisky.

Den tidligere pølsemager og slagter Mogens Vesterby, 61, griner lidt over sin nye titel: Master Distiller. Efter tre års arbejde med at destillere god dansk byg på rent og blødt vand fra Stauning har han gjort Danmark til også at være et whiskyland. Den første danske whisky blev nemlig sat til salg i sommer.

– Der er egentlig ikke stor forskel på at fremstille whisky og spegepølser. Man skal mærke de gode råvarer. Man skal have den indre følelse af, at det her ikke kan gøres bedre, fortæller Mogens Vesterby, der er uddannet pølsemager i Sdr. Omme. Han har arbejdet i et offentligt slagtehus, havde et par år egen slagterforretning og sluttede som hjemmeslagter.

Bøvlet – Der kom nye veterinærregler. Når jeg havde slagtet ude på gårdene, måtte jeg ikke længere taget kødet med hjem og forarbejde det i mit slagteri. Det hele blev meget bøvlet, som vi siger i Vestjylland.

I 2009 var ni venner på weekendtur, hvor der bl.a. blev nydt et par glas god skotsk whisky.

– Vi kom til at snakke om, hvorfor der ikke blev produceret whisky i Danmark. ­Klimaet er jo godt. Kornet – maltbyggen – er godt, og vandet findes ikke bedre. Ingen af os havde begreb om at fremstille whisky.

Men det skulle prøves på hobbyplan, fortæller Mogens Vesterby.

Da tilladelserne var i hus, gik de i gang i de lokaler, hvor Mogens Vesterby tidligere havde haft slagteri. De fik ingen hjælp udefra, men måtte læse sig til den viden, som blev bygget op, i takt med at den første whisky blev destilleret.

Lagre i tre år

tønder, før den må kaldes whisky. Det er derfor, salget først er begyndt i år. Og med vestjysk beskedenhed må jeg sige, at whiskyen er blevet utrolig godt modtaget. Vi sælger den fra vores webshop og i specialforretninger rundt om i landet.

Mogens Vesterby nyder at arbejde med whisky hele dagen.

– Det er spændende at være med i et lille whiskyeventyr og få produkterne anerkendt af virkelige kendere, siger Master Distiller Mogens fra Stauning.

Læs mere på www.stauningwhisky.dk

Planen var at producere 400 liter. Men whiskykendere fra udlandet, bl.a. den kendte Jim Murray fra Skotland, blev så begejstrede for den danske whisky, at de ni initiativtagere fik mod på mere. Stauning Whisky blev en realitet med Mogens Vesterby som eneste ansatte frem til 1. maj i år. I dag produceres der tre slags whisky på ejendommen på Stauningvej 38, Herluf Hindbo er blevet ansat, og antallet af liter er øget til 12.000.

– Whisky skal lagre i mindst tre år på

substans // 01 // 2013

47

Mejerigiganten Arla vokser af proteiner.

Milliardinvestering og nye ansættelser i Nr. Vium understreger, at danske lønninger ikke står i vejen for vækst.

Fødevareforbundet NNFs ­forbundssekretær Poul Erik ­Faarkrog glæder sig over det tydelige eksempel på, at cocktailen af højteknologi, ­innovation og kvalificerede medarbejdere skaber vækst i Danmark.

Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto Jens Bach og Sif Meincke

Milliardinvestering og nye ­arbejdspladser i Vestjylland

48

Et nyt tørretårn, der betegnes som et af de mest avancerede i verden, og nye produktionslinjer og et filtreringsanlæg betyder omkring 20 nye arbejdspladser på Danmark Protein i Nr. Vium.

De første er ansat. Anlæggene, som er under indkøring, har kostet 428 millioner kroner.

– Arla investerer i fremtiden, og vi har rigtig meget at lave. Med det nye tørretårn og de nye anlæg vil vi kunne øge produktionen med 80 procent. Og selv om de nye anlæg er topmoderne, skal der selvfølgelig bruges flere medarbejdere, bl.a. i pakkeriet og til transport, siger direktør i Danmark Protein, Erik Vesløv.

Lønnen ingen hindring – teknologi, innovation og ­kompetencer vejen frem Fødevareforbundet NNFs forbundssekretær Poul Erik Faarkrog glæder sig over det tydelige eksempel på, at det netop er cocktailen af højteknologi, innovation og kvalificerede medarbejdere, der skal til for at skabe vækst i Danmark.

– For tiden får danskerne tudet ø ­ rerne fulde af den evige melodi om, at de ­danske lønninger er for høje i forhold

substans // 01 // 2013

til billig arbejdskraft i udlandet. Her er endnu et fremragende eksempel på, at danske lønninger ikke er problemet. Det betaler sig med veluddannede, kvalificerede og specialiserede ansatte, siger Poul Erik Faarkrog. Og supplerer: – Så mangler vi bare politikere, der ­sørger for ordentlige rammevilkår, der ikke kvæler virksomheder og konkurrenceevne i afgifter og bureaukrati.

900 millioner kroners ­investering på vej Danmark Protein har omkring 140 timelønnede og eksporterer cirka 95 procent af sine råvarer. Det er specielt til Europa og Asien.

– Med det nye filtreringsanlæg kan vi producere flere specialiserede varer, som

markedet efterspørger, siger Erik Vesløv.

Men det er ikke slut med at investere i Nr. Vium.

Arla er netop begyndt at opføre et nyt laktoseanlæg ved siden af Danmark Protein.

– Det er en investering på omkring 900 millioner kroner, og den vil skabe en snes nye job, siger Erik Vesløv. Det nye anlæg skal fremstille højtforædlede laktose­ produkter baseret på valle. Disse ingredienser skal bl.a. bruges til produkter inden for børneernæring.

Meget positivt – Vi har hidtil kunnet udnytte og forædle alle dele af råvaren på nær én del: nemlig den laktose, der udskilles, når vi opkoncentrerer protein fra vallen. Med det nye anlæg kan vi fremover forædle samtlige dele af mælken optimalt, siger han.

Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Karl Ovesen, hilser Arlas projekter meget velkommen.

– Det er meget positivt, at Arla investerer i Vestjylland og dermed skaber nye arbejdspladser. Men det er jo også her, råvarerne er. Vestjylland er »mejeriland«, siger Karl Ovesen.