Substans 02 2009 by Fødevareforbundet NNF

substans Fødevareforbundet NNF’s medlemsmagasin // 02 // 2009

Stop eksporten af danske arbejdspladser

Bagere måtte kæmpe for ny overenskomst

TEMA // SIDE 18-29

SIDE 10-13

oles // En spændende måned på godt og ondt

substans Fødevareforbundet NNF’s medlemsmagasin // 02 // 2009

Marts blev en rigtig spændende måned for Fødevareforbundet NNF. På godt og ondt. Vi var ude i nogle barske kampe. På bagerområdet for at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne. På slagteriområdet for i det hele taget at forsøge at holde fast i, at der skal være job til vores medlemmer.

Stop eksporten af danske arbejdspladser

Bagere måtte kæmpe for ny overenskomst

I:B6 $$ H>9: &-"'.

H>9: &%"&(

Næstformand for Fødevareforbundet NNF Jens Peter Bostrup talte dunder fra den omvendte ølkasse, da aktive forbundsmedlemmer demonstrerede ved en af de landmænd, som leverer svin til slagtning i Tyskland og dermed reelt også leverer job ud af landet. p01_Forside.indd 1

30/03/09 9:32:51

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 6.4.2009 Redaktør Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Jens Bach Oplag 41.300 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20

Helt usædvanligt for bagerområdet måtte der sættes en strejke i gang for at få den ene af mestrenes arbejdsgiverforeninger tilbage til forhandlingsbordet, da overenskomsten skulle fornyes. Her gjaldt det på det overordnede plan om at gøre arbejdsgiverforeningen det forståeligt, at ingen kunne være tjent med ikke at nå et forhandlingsresultat i sidste ende. Og på det lokale niveau bestod den krævende udfordring i at påvirke dels den enkelte bagermester, som gennem sin organisation havde del i konflikten, dels de kunder, som agtede at handle hos og dermed støtte et konfliktramt bageri. Derfor var våbnene i al fredsommelighed først og fremmest argumenter, løbesedler og gratis rundstykker. Det kan være en utaknemmelig tjans at stå med de røde faner ude ved en bagerbutik en frostmorgen og dele løbesedler ud. Men jeg er sikker på, at denne lokale indsats havde sin virkning og var medvirkende til, at vi på det overordVi giver ikke op. Vi står fort nede plan fik mesat klar med både de røde sterorganisationen tilbage til forhandfaner, de gode argumenter lingsbordet, så der og den stædige vilje. kunne indgås en ny overenskomst. Fagforeningsfanerne blev også luftet i flere omgange, efter at Danish Crown havde varslet lukning af slagterierne i Holstebro og Rødding og nedskæringer i Esbjerg. Men her er vi godt nok ude i en noget mere kompleks kamp for at fastholde arbejdspladser. Ligesom i bagerkonflikten har vi taget fat på flere niveauer. Det lokale niveau er her ikke mindst de landmænd, som falder for fristelsen til en kortsigtet økonomisk gevinst og sender deres svin til slagtning i Tyskland. Derfor mødte slagteriarbejdere og andre aktive medlemmer af Fødevareforbundet NNF op på en forblæst landevej uden for en vestjysk svinefarm med argumenter og røde faner. Herigennem demonstrerede vi, at der går en lige linje fra den enkelte svineproducent og op til de organisationsfolk i landbruget og de landspolitikere, som har et ansvar for at sikre, at det kan betale sig at få slagtet grisene her i landet. Vi møder megen forståelse for vores hensigter, både når de udtrykkes på en omvendt ølkasse til de røde faners blafren i vinden, og når de fremføres over for en forsamling økonomisk trængte landmænd i en mødesal eller til en venlig fødevareminister ved mødebordet. Men det kniber mere med at få konkrete tiltag, der kan sikre, at danske svin kommer dansk arbejdskraft til gode.

Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Men vi giver ikke op. Vi står fortsat klar med både de røde faner, de gode argumenter og den stædige vilje til at slås for vores medlemmers beskæftigelse.

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

Med venlig hilsen

substans // 02 // 2009

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

Susanne og fagforenin gen sejrede: 100.000 kr. for uberet tiget fyring. Læs side 14-15

Danish Crowns lukninger retter for stærket fokus på eksporten af levende svin – og dermed arbejdspladser. Læs TEMA side 18-29

Sure bagerme stre tilkaldte po liti – her i Esbjerg – under bagernes konflikt for en ny overenskomst. Læs side 10-13

Øvrige sider Ajour 4, 40 Satiren 5 Vi vælger job med livsstil 6 Chikaneret ud af bageriet 9 Kød og brød for fuld udrykning 16 Fordele på medlemskortet 30 Talentfuld slagterungdom 32 Etårig aftale for butiksslagtere 35 Flere penge til uddannelser! 35 Fra slagteri til mejeri 36

50 år på cigarfabrikken 38 Rundt om 42 Fri: Camperer hele året 45 Krydsord 46 Fagligt Talt: Hjort F. kom til fornuft 47 Bagsiden: På kursus i tegnsprog 48

38 6

substans // 02 // 2009

// ajour

Europæisk fokus på udnyttelse af ansatte Europæiske fagforeninger inden for fødevareindustrien (EFFAT) havde de mest presserende problemer i forbindelse med arbejdskraftens fri bevægelighed og migration inden for kødforarbejdningssektoren på dagsordenen ved en konference 3. februar i København. Deltagerne fokuserede på de problemer, som udenlandske ansatte, der er rekrutteret af kriminelle vikarbureauer eller ansættes som falske selvstændige, står over for, samt de løsninger, som fagforeninger i nogle af de europæiske lande har udviklet. EFFAT vil også støtte aktioner iværksat af nationale fagforeninger for at bekæmpe illegalt arbejde inden for kødforarbejdningsindustrien. Illegalt arbejde, udnyttelse af ansatte og mennesketrafficking er vidt udbredt i europæiske kødvirksomheder. EFFAT har allerede tidligere understreget, at kødsektoren desværre er et eksempel på, hvordan de ansattes fri bevægelighed ikke skal være, og hvordan det fører til fuldstændig uacceptabel social dumping og udnyttelse. Illegalt arbejde, falske selvstændige, lønninger under overenskomstens niveau og indkvartering under forfærdende betingelser er nogle af de situationer, der ofte ses i europæiske kødvirksomheder. Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, konstaterede, at Danmark indtil nu ikke har set så forfærdende forhold som adskillige andre lande. – Men vi mærker konkurrencen af social dumping, fordi danske virksomheder sælger deres produkter til hele Europa. Derfor er det en fælles faglig kamp for alle europæiske fagforeninger at bekæmpe de helt utålelige forhold, vi ser for de ansatte ud over Europa, understregede Ole Wehlast. -fh

substans // 02 // 2009

Familien er vigtigst Familielivet betyder utroligt meget for langt de fleste butiksbagere og -slagtere. Derfor prioriterer de dagarbejde frem for aften- og natarbejde, selv om det ville give dem mere i lønningsposen. Det viser en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af Fødevareforbundet NNFs medlemmer på butiksområdet. Idéen med undersøgelsen har været at afdække, hvilke ønsker og krav medlemmerne har til de igangværende overenskomstforhandlinger, og hvad der betyder mest for dem i dagligdagen. – Medlemmerne vil helst arbejde om dagen. Men hvis de skulle overveje aften- eller natarbejde, ville forandringerne i familielivet veje væsentlig tungere end ekstra lønkroner. Det er vigtigt for os at vide, når vi sidder ved forhandlingsbordet, siger forbundssekretær Flemming Mogensen, der er Fødevareforbundet NNFs hovedforhandler på butiksområdet.

Undersøgelsen, der er gennemført af Analyse Danmark for Fødevareforbundet NNF, konkluderer dog, at medlemmerne kræver større løntillæg, når de skal arbejde efter klokken 17 eller i weekenden. Flemming Mogensen hæfter sig også ved, at næsten 60 procent af medlemmerne finder det vigtigt, at der bliver indarbejdet et længere opsigelsesvarsel i de nye overenskomster. Desuden er 75 procent af medlemmerne interesserede i videre- og efteruddannelse inden for deres fag. Kun 32 procent har været på den type kurser i 2007 og 2008. Endelig ønsker to tredjedele af medlemmerne, at der via overenskomsterne bliver indført sundhedsordninger på deres arbejdspladser, så de kan få adgang til for eksempel fysioterapeuter, kiropraktorer, massører og zoneterapeuter.

Hamburg vil være røgfri Som det første område i Tyskland synes Hamburg på vej til at gennemføre et totalt rygeforbud på alle restauranter og værtshuse. I hvert fald er ordførerne for alle partigrupperne i bystyret enige om, at det er retligt uholdbart at opretholde undtagelser for den lille hjørneknejpe og andre mindre værtshuse. Ikke-rygere skal være beskyttet mod røg uanset værtshusets størrelse, mener partierne samstemmigt.

Ung guldbager 19-årige Kristina Olsen blev i februar den blot anden nyudlærte bager, som fik guld ved svendeprøven. Kristina Olsen er udlært i Vestsjælland hos GuldBageren i Svinninge, som har sikret sig, at hun fortsætter i butikken efter guldtriumfen. Tidsskriftet Bager & Konditor

Stærke fagforeninger godt for arbejdsforhold og ligestilling De faglige organisationer har stor betydning for, om forholdene på arbejdspladserne er ordentlige. Hvor fagforeningerne er stærke, er arbejdsmiljøet bedst og uligheden mindst. Det viser en ny omfattende udredning, som EU-Kommissionen har udarbejdet om arbejdsforholdene i EU. Udredningen viser, at der er stor forskel på uligheden i de europæiske samfund. EUKommissionen konkluderer, at uligheden er mindst, hvor de faglige organisationer er stærkest. Den faglige organisering har også betydning for sikkerheden og sundheden på arbejdspladserne. Hvor de faglige organisationer er stærke på arbejdspladserne, er arbejdsmiljøet bedre end på de arbejdspladser, hvor der ikke er faglige organisationer. EU-Kommissionen konkluderer i rapporten, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er afgørende for, om forholdene på arbejdsmarkedet er gode, ligesom kollektive aftaler spiller positivt ind på både konkurrenceevnen og væksten i samfundet. Også ligestillingen mellem kønnene er kommet længst, hvor de faglige organisationer er stærkest. www.lo.dk

side

Hjortens flugt Endelig indså beskæftigelsesministeren det meningsløse i kravet om, at ledige skulle søge fire stillinger om ugen for at opretholde dagpengene.

substans // 02 // 2009

Indsats mod lærlingefrafald //

Vi vælger job med livsstil Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

uddannelse. Bager- og slagterlærlinge på Holstebro Tekniske Skole forstår ikke, hvorfor frafaldet er så stort inden for de to fag. Nu er de selv med til at udbrede et positivt kendskab. Antallet af bager- og slagterlærlinge på landets tekniske skoler rasler ned. For fire år siden havde Holstebro Tekniske Skole således 250 lærlinge på slagterlinjen og 150 bagere. I dag er tallet nede på mellem 60 og 70 slagterlærlinge og et halvt hundrede bagere. Den seneste undersøgelse på skolen viser, at der er i underkanten af hundrede ubesatte lærlingepladser på bager- og slagterområdet. Samme tendens gør sig gældende på landets andre tekniske skoler. Udviklingen chokerer lærlingene selv. De forstår simpelthen ikke den negative holdning, der er til de to fag. – Det er en livsstil at være bager eller slagter. Man skal virkelig gå ind for sit fag og elske at komme på arbejde hver dag og suge ny viden til sig, lyder det fra en række lærlinge, som Substans talte med, da Holstebro Tekniske Skole havde inviteret til åbent hus. Selv om det foregik en lørdag, så stod lærlinge parat til at vise, hvad de havde lært, og tage en snak med unge interesserede.

Flytter gerne Louise Hvam, 18, fra Holstebro er ved at slutte grundforløbet. Hun har længe vidst, at hun ville være bager, og har nu besluttet at tage uddannelsen til konditor. Det betyder gan-

substans // 02 // 2009

ske vist, at hun formentlig skal rejse til Sjælland for at få en læreplads. Men det gør hun gerne. – Det er det helt rigtige fag for mig. Jeg elsker at være kreativ. Det er en drøm. Og det flytter jeg gerne for, siger Louise. For Jan Oskar Pedersen, 41, fra Vemb har bagerfaget også åbnet en helt ny verden. Han er gift og far til fire og har tidligere arbejdet på både vinduesfabrikker og et jernstøberi. Men for nogle år siden var han impliceret i en trafikulykke, hvor han på knallert blev kørt ned bagfra. Han kvæstede sin venstre arm og måtte opgive sit arbejde på jernstøberiet.

Mange unge rynker på næsen, når de hører ordene bager og slagter. De mener, det er lavstatus med urimelige arbejdstider, slid og slæb. Men de skulle prøve det. Det er en livsstil – en fantastisk livsstil. Christina Reiche

Vibeke Pedersen, Annemette Christensen og Heidi Kristensen (i overtøj) var på besøg og meget interesserede i bagerfaget. Det får de her en snak med Jan Oskar Pedersen og Louise Hvam om.

Måske bagere Tre veninder var blevet opfordret til at tage til åbent hus på Holstebro Tekniske Skole af en kammerat, der er i lære som bager. Foruden en del smagsprøver fik de også en masse positive indtryk – så meget, at de måske vil gå i lære som bagere. Annemette Christensen, 20, er i øjeblikket butikselev, men overvejer at starte som bager, når hun er færdiguddannet. Det samme gør Vibeke Pedersen, 20, og Heidi Kristensen, 21, der begge læser hhx. – Det er jo en fantastisk og meget anderledes verden end den, vi troede. Det har været meget positivt, men vi ville gerne have haft lidt mere at vide om det organisatoriske, fagforening, løn, ansættelsesvilkår og så videre, siger de.

Turen fra Hjørring Emil Larsen på 17 år havde taget turen fra Sdr. Harridslev ved Hjørring sammen med sin mor, Lone Larsen, til arrangementet i Holstebro. Han gik ud af 2.g for at få opfyldt sin drøm om at blive detailslagter. – Da jeg fik tilbuddet om en læreplads hos Slagter Dyrby i Løkken, sagde jeg gymnasiet farvel. Den chance kunne jeg ikke lade gå fra mig, fortæller Emil, der mest var på Holstebro Tekniske Skole for at se på forholdene. Han har valget mellem skolen i Aalborg og Holstebro. – Det bliver Holstebro, selv om forholdene i Aalborg også er meget gode, siger Emil.

Emil Larsen fra Vendsyssel havde taget turen til Holstebro for at tage skolen nærmere i øjesyn.

Christina Reiche fra Nykøbing glæder sig til at blive slagtersvend. Hun fortsætter karrieren i Løvbjerg.

substans // 02 // 2009

Martin Palm fortalte ivrigt om sin glæde ved at være detailslagter. Han ville egentlig have været kok, men sprang fra på grund af arbejdstiderne.

Uddannelse – Jeg kom på forskellige kurser, så jeg kunne tage en voksenuddannelse. Og jeg havde ikke været i bageriet mange timer, før jeg vidste, at det var bager, jeg ville være, siger Jan. Han er i dag lærling hos Bilka i Holstebro og synes, at han dagligt får mange store og spændende udfordringer. – Jeg er virkelig glad for at komme på arbejde. Og skulle jeg ikke få min lyst til at bage styret i Bilka, så får jeg den hjemme. Mine fire børn og jeg har i mange år hygget os med at bage sammen om lørdagen, siger Jan. 20-årige Martin Palm fra Holstebro er i lære som detailslagter. Han ville egentlig have været kok, men sprang fra på grund af arbejdstiderne. Martin har altid gerne villet lave mad og mener, det er en livsstil at blive detailslagter. – Det er en fantastisk uddannelse, hvor man jo ikke alene lærer at arbejde med kød. Vi forgrener os blandt andet også ud i vinens og øllets verden. Hvad passer bedst til hvilken ret? Kan det blive mere spændende, siger han.

Masser af kontakt Samme positive oplevelser har Christina Reiche, 20, fra Nykøbing Mors, der om få måneder skal aflægge svendeprøve. Hun er lærling i Løvbjerg og er blevet lovet ansættelse som svend. – Det er jo også et arbejde, hvor man får

kontakt til mange mennesker. Og selv om man nogle gange skal arbejde, mens andre holder fri, så kompenseres det jo med fridage på andre tidspunkter. Det har overhovedet ikke været et problem for mig. Tværtimod, siger Christina. Lærlingene yder en stor indsats for at udbrede kendskabet til deres fag. – Mange unge rynker på næsen, når de hører ordene bager og slagter. De mener, det er lavstatus med urimelige arbejdstider, slid og slæb. Men de skulle prøve det. Det er en livsstil – en fantastisk livsstil, mener de fire lærlinge, der også gerne tager ud på skoler for at fortælle om deres valg af arbejde. På Holstebro Tekniske Skole havde man gjort meget ud af markedsføringen inden det store åbenthusarrangement. Blandt andet gennem postomdeling af mange tusinde brochurer. Det betød, at rigtig mange lagde vejen forbi. – Nu håber vi så bare på en masse positive tilbagemeldinger, siger afdelingsleder Claus Hansen.

Jeg havde ikke været i bageriet mange timer, før jeg vidste, at det var bager, jeg ville være. Jan Oskar Pedersen

substans // 02 // 2009

Masser af elevpladser Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF, mener, at der er tale om et lokalt problem i det vestjyske. – På landsplan har vi i øjeblikket omkring tusinde lærlingepladser inden for slagter og bager. Det er en stigning på et par hundrede, mellem 15 og 20 procent. Vi forsøger selvfølgelig hele tiden at være på forkant og har i de kommende overenskomster også sat fokus på lærlinge, specielt på lønnen og samtaler mellem mester og lærling. Der skal hele tiden være en opfølgning i læretiden. Og det skal med i overenskomsten, siger Flemming Mogensen.

Skal have en mentor Formand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Steen Hartmann Nielsen, er bekymret over, at frafaldsprocenten på flere uddannelser ligger mellem 25 og 29 procent. Derfor ser han meget gerne, at den såkaldte Brønderslev-model bliver taget op på andre tekniske skoler: – De unge skal, som på Brønderslev Tekniske Skole, have en mentor, en voksen, som følger dem. En, de har tillid til, og som de kan snakke med om alt. Og en, der kan guide dem videre i uddannelsessystemet, hvis de enten falder fra eller har planer om det. Det er utrolig vigtigt, at vi holder de unge fast. – Men, siger Steen Hartmann Nielsen, desværre trækker hurtige og lette penge meget i de unge. Vi skal væk fra mentaliteten med ufaglærte job frem for en uddannelse.

Droppede drømmeuddannelsen //

Chikaneret ud af bageriet

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

omstilling. Sabine Krieger var lykkelig, da hun fik plads som lærling i et stort bageri i Århus. Men det varede kort. Bagermesterens chikane blev for meget. Sabine gik psykisk ned og stod alene med alle sine problemer, da Fødevareforbundet NNF trådte til. Sabine Krieger følte sig som verdens lykkeligste pige, da hun denne tidlige morgen stod i bageriet. Det var den første dag i hendes nye liv. Den liflige duft af nybagt brød og hendes nye kollegers hjertelige velkomst overbeviste hende om, at hun havde taget den helt rigtige beslutning: drømmen fra barndommen om en dag at komme i lære som bager var en realitet. Hun havde fået læreplads i et af de store og velrenommerede bagerier i Århus. Nu drejede det sig om at suge til sig af lærdom.

ligevel af sine kolleger opfordret til at tage kontakt med fagforeningen for at få hjælp. Det gjorde hun og fik senere en erstatning på 10.000 kr.

Mange sager

– I sager som Sabines går vi selvfølgelig ind og hjælper, forudsat at de melder sig ind.

Men glæden varede meget kort. Fra dag ét var bagermesteren efter hende.

Formand for Fødevareforbundet NNF Østjylland, Flemming Hansen, siger,

Vægtes højt

– Jeg havde været i praktik i bageriet, og da var bagermesteren sød og venlig. Der var ikke den ting, han ikke ville gøre for mig, hvis jeg gik i lære. Det var næsten for godt til at være sandt, så jeg var sikker på, at min lykke var gjort. – Men det var den altså ikke, fortæller 19-årige Sabine Krieger fra Vitved ved Skanderborg.

Dum og grim – Ikke nok med at jeg blev kaldt både dum og grim. Alt, jeg gjorde, var forkert. Min selvtillid blev pillet af mig lag for lag. Det var forfærdeligt, fortæller Sabine, der efter små to måneder følte sig så ydmyget og forfulgt, at hun simpelthen ikke ville komme i bageriet mere. Sabine var ikke medlem af Fødevareforbundet NNF, men blev al-

– Men jeg har fået så meget skræk i livet, at jeg aldrig vender tilbage til faget. Det er den værste oplevelse i mit liv, fortæller Sabine, der nu er begyndt som social- og sundhedshjælper og er blevet mor til Jasmin.

at man desværre arbejder med mange elevsager. – Når vi er i kontakt med nye lærlinge, opfordrer vi dem selvfølgelig til at blive medlem af forbundet. Men, siger Flemming Hansen, desværre møder vi mange unge, der enten vælger fagforeningen fra eller ikke får taget sig sammen til at melde sig ind.

– Når vi vægter disse sager meget højt, skyldes det en del uvidenhed hos de unge. Det er ofte første gang, de er på arbejdsmarkedet, og de kender ikke spillereglerne. Derfor er vi dem behjælpelige og beder dem henvende sig, hvis der opstår problemer. Mange bliver jo overraskede over eksempelvis arbejdstiderne og den jargon, der føres på arbejdspladserne. Men det kan jo også være direkte chikanerier. – For Fødevareforbundet NNF er det meget vigtigt at fastholde de unge i deres fag eller hjælpe dem videre. Det kan ske på en ny læreplads. Det værste er, hvis de bliver så forskrækkede, at de opgiver at få en uddannelse, siger Flemming Hansen. Sabine Krieger droppede ud af sin uddannelse som bager på grund af chikane. Nu bager hun kun hjemme sammen med datteren Jasmin.

substans // 02 // 2009

Mange tog imod både flyers og gratis rundstykker, da der blev holdt happening ved Baguette Bageriet i Esbjerg. En sur bagermester tilkaldte politiet, men heller ikke her var der nogen ulovligheder at komme efter.

Klart JA Som det er sædvane, var det ikke imponerende mange af Fødevareforbundet NNFs bager- og konditormedlemmer, der fandt det ulejligheden værd at stemme om deres nye overenskomst. Til gengæld var der et overvældende ja fra dem, der stemte. Det gjorde kun knap tre ud af 10 af de berørte medlemmer. Men af dem stemte ikke mindre end 94 procent ja til den nye overenskomst mellem BKD og Fødevareforbundet NNF. Blandt mestrene var opbakningen bag forhandlernes resultat også klar, men dog ikke nær så markant: 172 ja- mod 92 nejstemmer. Det parallelle resultat af forhandlingerne på det såkaldt lille bagerområde, altså mellem forbundet og arbejdsgiverne i AKBC, fandt tilslutning fra begge parter uden urafstemning.

substans // 02 // 2009

BAGEROVERENSKOMST //

KONFLIKT – også en oplevelse OK-DRAMA. Sindene var i kog under den 12 dage lange konflikt på bagerområdet. Gratis rundstykker og koldt vand i ansigtet var blandt kampmidlerne ved happenings ude ved bagerierne. Men det hele endte med nye overenskomster!

Bortset fra at supermarkedsbagerne var med i storkonflikten sidst i 90erne, så har der ikke været strejke blandt danske bagere i generationer. 12 martsdage varede det så til gengæld, inden der kom et resultat, som kunne sendes til afstemning og sikker vedtagelse af både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Gratis rundstykker I løbet af de tolv konfliktdage i marts var aktive medlemmer af Fødevareforbundet NNF flere steder ude i happenings ved konfliktramte butikker.

Mest drama var der hos Høyers Bageri ved Kastrup, som leverer varer til en række udsalg og andre virksomheder. To morgener var det tilsyneladende svært for bageriets bil at komme forbi de fremmødte strejkesympatisører, og det førte til beskyldning om ulovlig fysisk blokade. Kastrup var ikke det eneste sted, hvor politiet blev tilkaldt af arbejdsgiverne. Happenings med uddeling af flyers og gratis rundstykker til potentielle kunder gav flere steder i landet anledning til sure miner hos bagermestre.

Af Poul Damgård // Foto Poul Anker Nielsen

Fødevareforbundet NNFs forhandlere var ude i meget lange og træge forhandlinger med begge arbejdsgiverorganisationer på bagerområdet, før nye aftaler kom hjem. Men mens slaget med den største af modparterne, BKD, udelukkende førtes ved forhandlingsbordet, så måtte der en strejke til mod dens lillebror, AKBC, før parterne nåede et forhandlingsresultat.

Skub og kold afvaskning Mest bastant hos Bavinchi-bageren i Stilling i Østjylland. Her fik deltagere i den ellers fredsommelige aktion hældt koldt vand ud over sig af bagermesteren. Der blev sparket til de røde faner, og bannere blev revet ud af hænderne på de aktionerende, som også måtte finde sig i nogle skub.

substans // 02 // 2009

Nye treårige Da topforhandlerne fra Fødevareforbundet NNF og AKBC endelig enedes om et forhandlingsresultat, var man også enige om at droppe gensidige beskyldninger mod hinanden for at have taget illegale midler i brug. Det tema havde ellers været oppe ved to faglige fællesmøder mellem parterne.

stået ved butikkerne, har de fået en snak med mange kunder. Nogle af dem har ikke vist sympati med os, men en del er faktisk vendt om i stedet for at gå ind i den konfliktramte butik. Det er den slags oplevelser, der gør en forskel, og som viser det nyttige i at være ude med et budskab, som man kan forholde sig til, mener Flemming Mogensen.

Juhu-oplevelser

Han er ikke i tvivl om, at de forskellige happenings ude ved bagerierne har haft deres virkning: – Der er tale om et dagligt, sejt træk, hvor man ikke ser resultatet med det samme. Men hvor disse aktiviteter var med til at få arbejdsgivernes organisation tilbage til forhandlingsbordet, hvor vi så til sidst fik forhandlet et resultat hjem.

– En konflikt er aldrig behagelig. Men når det så er slået fast, så er der bestemt også nogle positive sider ved, at vi har haft brug for nogle af de gamle dyder for en fagforening. Det har også givet mange af vores aktive folk nogle juhu-oplevelser, siger forbundssekretær Flemming Mogensen. Han lægger vægt på, at en konflikt mod 80 bagerier rundt om i landet har et helt andet udgangspunkt, end hvis der for eksempel havde været tale om en strejke på industriområdet med større virksomheder involveret. I bagerierne er der typisk få beskæftigede, og adskillige af dem er ikke engang medlem af den konfliktende fagforening, altså Fødevareforbundet NNF:

Mestrene Størstedelen af arbejdsgiverne på bagerområdet er organiseret i Bager- og Konditormestre i Danmark, BKD, hvor også langt de fleste af Fødevareforbundet NNFs medlemmer på området er beskæftiget. En mindre del af mestrene, godt og vel 80 virksomheder, er medlem hos Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere & Chokolademagere, AKBC.

– De steder, hvor vores folk har

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD. Der er plusser på både løn og pension og en helt ny sundhedsordning i de nye overenskomster på bagerområdet. – En stigning i timelønnen på cirka 29 kroner på fem år – det er da vist ikke så dårligt! Forbundssekretær Flemming Mogensen er ikke fri for at lyse af en anelse stolthed, når han beretter om de nye overenskomster på bagerområdet. Som Fødevareforbundet NNFs topforhandler sammen med næstformand Jens Peter Bostrup har han været igennem adskillige timelange forhandlinger – ofte rigtig mange timer i træk – og sågar en for bagerområdet helt usædvanlig konflikt med strejke og lockout. Til gengæld ser han med fortrøstning på de aftaler, som er indgået med de to modstående arbejdsgiverorganisationer.

Adskillige steder i landet var aktive folk fra Fødevareforbundet NNF på plads ved konfliktramte butikker om morgenen. Her hos Up-Town-bageren i Randers.

substans // 02 // 2009

aftaler med solide forbedringer lemmerne noget at se frem til ved pensionen. Hvad angår sundhedsordning så går det på, at der inden for visse rammer kan ydes tilskud til for eksempel kiropraktor og zoneterapeut, fortæller Flemming Mogensen. Den overenskomstmæssige mindsteløn kommer i løbet af den treårige overenskomstperiode op og runder de 140 kroner. Medlemmernes gennemsnitsløn ligger i øjeblikket knap 30 kroner over mindstelønnen, oplyser Flemming Mogensen, der ser frem til en fortsat fornuftig lønudvikling.

Af Poul Damgård // Foto Jens Bach og Hanne Loop

Der er også goder til lærlingene i de nye overenskomster hvad angår både løn og pension.

Uddannelsesfonden I den 12 dage lange konflikt med AKBC stod striden ikke mindst om forbundets særlige krav om et øget bidrag til Uddannelsesfonden.

Aftalerne er ikke længere helt ens, ligesom forhandlingsforløbet med de to forskellige modparter hos arbejdsgiverne heller ikke var det. I den mindste af dem, AKBC, var der indædt modstand mod en forhøjelse af arbejdsgivernes bidrag til Uddannelsesfonden, så i sidste ende blev Fødevareforbundet NNFs krav herom kolporteret til andre goder for medlemmerne inden for løn og pension.

Pension og sundhed Ud over lønstigningerne lægger Flemming Mogensen særlig vægt på forbedringer på pensionsområdet og på etableringen af en sundhedsordning. – Med forhøjelsen på 0,9 procent kommer pensionsbidraget fra arbejdsgiverne op på 13,5 procent af lønnen. Det giver med-

Flemming Mogensen: – Vi havde ønsket at få afsat penge til arbejdet med at forhandle og vedligeholde overenskomsten. Det har vi aftalt med BKD. Men det ville AKBC altså bare ikke være med til, så derfor har overenskomsten med dem et lidt andet indhold, for de skal jo ikke slippe billigere af den grund. – Alt i alt solide resultater, som vores medlemmer kan være tilfredse med, konkluderer Flemming Mogensen.

OK 2009-11

Lønstigning

Pension

Uddannelsesfond

Andet

BKD: Bager- og Konditormestre i Danmark

• 3,75 kr. pr. time de to første år og 4 kr. det tredje år.

• Stigning på 0,9 pct. i 2011.

• Bidraget stiger til 420 kr. pr. medlem årligt med mulighed for

• Maksimumsatser i forbindelse med sygdom, barns sygdom og hospitalsophold stiger med 2,50 kr. pr. time årligt.

• Elever stiger 100 kr. pr. uge hvert år.

• yderligere stigning på 100 kr.

• Genetillæg stiger 3 pct. hvert år. AKBC: Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere & Chokolade magere

• Sundhedsordning.

• 4 kr. pr. time alle tre år.

• Stigning på 0,9 pct. i 2010.

• Elever stiger 100 kr. pr. uge hvert år.

• Anciennitetskrav på 6 måneders ansættelse bortfalder.

• Genetillæg stiger 3 pct. hvert år.

• Elever omfattet fra fyldte 18. år, dog med 3 måneders anciennitetskrav.

• Bidraget fastholdes på de nuværende 100 kr. pr. medlem årligt.

• Maksimumsatser i forbindelse med sygdom, barns sygdom og hospitalsophold stiger med 2,50 kr. pr. time årligt. • Sundhedsordning.

substans // 02 // 2009

To års mareridt endelig forbi Af Astrid Westergaard // Foto Palle Peter Skov

ERSTATNING. Efter to rædselsfulde år og en fyring har Susanne Nielsen fra Vejle nu fået oprejsning og den højest mulige godtgørelse på 100.000 kroner efter en uberettiget afskedigelse fra Gumlink i Vejle. Det var ikke i orden, at Gumlink fyrede den 50-årige Susanne Nielsen den 11. september sidste år med begrundelsen »ordrenedgang«. Afskedigelsesnævnet har netop afgjort, at fyringen var uberettiget, og nævnet har tilkendt Susanne Nielsen den højest mulige godtgørelse på 100.000 kroner. – Den afgørelse kan være med til at sætte større fokus på betydningen af det psykiske arbejdsmiljø, og jeg håber, at afgørelsen kan være med til at vise, at ledelsen skal tage det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen alvorligt, siger faglig konsulent John Andersen, Fødevareforbundet NNF. Selv sidder Susanne Nielsen i sit hjem i Grejsdalen ved Vejle og prøver at genfinde fodfæstet i tilværelsen. Hun er glad for sejren i Afskedigelsesnævnet, men hun er ked af, at hendes arbejdsliv på Gumlink sluttede på den måde. De sidste to år har taget hårdt på hende, og det har også været barskt for hendes mand og de to drenge på 14 og 18 år.

Faglig konsulent John Andersen, Fødevareforbundet NNF: – Jeg håber, at afgørelsen kan være med til at vise, at ledelsen skal tage det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen alvorligt.

– Jeg begyndte at arbejde på fabrikken, da jeg var 18 år, og hver dag i 30 år gik jeg glad på arbejde. Jeg elskede simpelthen mit arbejde og fabrikken, og den, familien og vennerne var mit liv, fortæller Susanne Nielsen.

Græd på arbejde Problemerne begyndte i 2006, hvor der var stor udskiftning blandt både arbejdslederne og kollegerne, og der blev brugt mange vikarer. Som en af de erfarne medarbejdere

substans // 02 // 2009

blev Susanne Nielsen sat til at passe en maskine, som ofte kørte dårligt. – Jeg har altid sat en ære i at opfylde produktionsmålene, og jeg har stået på hovedet for, at produktionen kunne være så effektiv som muligt, så det gik mig på, at der blev ved med at være problemer med maskinen. Jeg følte heller ikke, at de mange nye og skiftende kolleger og vikarer altid ydede den indsats, man kunne forvente af dem, fortæller Susanne Nielsen. Det blev til mange dage, hvor Susanne Nielsen kunne stå og græde ved maskinen, uden at nogen tog notits af det, og det følte hun som utrolig ydmygende. Hun gik flere gange til ledelsen og fortalte, hvordan hun oplevede problemerne, og at det gik hende meget på, og hun bad om at blive flyttet til andre arbejdsopgaver. Men hun blev ikke hørt. Der blev heller ikke fulgt op på trivselsundersøgelser, og hverken i 2007 eller 2008 blev hun indkaldt til medarbejdersamtale. Tværtimod følte hun, at hun blev overvåget og mistænkeliggjort. For eksempel skiftedes et par af arbejdslederne til at stå ved hendes maskine i en periode. Alt i alt knækkede det hende i den grad, at hun hele tre gange måtte sygemeldes med stress.

Kunne ikke få luft – En af gangene troede jeg, at det var slut. En lørdag, hvor jeg var på overarbejde, kunne jeg pludselig ikke få luft. Jeg blev utrolig bange og sagde det til en kollega, som ringede til sygehuset. Jeg blev indlagt med det samme og var på sygehuset i fire dage. Lægerne troede, at jeg havde blodpropper rundt omkring i kroppen, indtil de fandt ud af, at det var stress og præstationsangst, der var grund til, at jeg havde det så dårligt, fortæller Susanne Nielsen.

Alligevel blev hun sat til at arbejde med maskiner, som stressede hende og gjorde hende syg, hver gang hun kom tilbage til Gumlink efter en sygeperiode. Ved en af maskinerne var der oven i købet en stor fladskærm, som viste, når produktionsmålene ikke var opfyldt. Det kunne alle, som gik forbi, se, og det var med til at give næring til endnu mere stress. Det var også en stressfaktor, at der dukkede en sur og rød smiley op på computeren, hvis produktionsmålene ikke var nået på nogen af maskinerne!

Fokus på arbejdsmiljø At Susanne Nielsen ellers var en dygtig, stabil og fleksibel medarbejder, fremgik af de point, hun fik ved statussamtaler, hvor fem var højeste score. Susanne Nielsen fik et gennemsnit på hele 4,3 point blot to år inden sin fyring! Det var da også noget, dommeren i Afskedigelsesnævnet bemærkede i forbindelse med sin afgørelse i sagen.

– Og så er sagen spændende og principiel, fordi dommeren lagde vægt på, at Susanne var sygemeldt på grund af stress flere gange og alligevel blev sat til at passe det samme arbejde, når hun vendte tilbage efter sygeperioden, siger John Andersen og stiller spørgsmålet: Har virksomheden sikret, at det psykiske arbejdsmiljø var i orden? Nej, det har den ikke, og det får virksomheden lov til at betale for i denne situation. Sagen her giver basis for at tage fat i flere sager omkring det psykiske arbejdsmiljø, siger John Andersen. Han er glad for, at Susanne Nielsen har fået oprejsning og godtgørelse, men vurderer, at hele forløbet har været så hårdt for hende, at hun får svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Susanne Nielsen er fuld af lovord over den hjælp og støtte, hun har fået fra faglig konsulent John Andersen fra Fødevareforbundet NNF, næstformand Jens Chr. Laursen fra Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, de to tillidsrepræsentanter John Elvin og John Friis på Gumlink og LO. Uden dem havde jeg ikke kunnet gennemføre sagen her, siger Susanne Nielsen.

Tillidsrepræsentant John Elvin, Gumlink, vil bruge afgørelsen til at sætte spørgsmål om samtaler i forbindelse med sygdom og ordningen med smileyer på dagsordenen, når der holdes møde i samarbejdsudvalget næste gang.

substans // 02 // 2009

Kød og brød for fuld udrykning Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

kreative. For slagter Birgit Dalgaard Lauritsen og bager ne Anni Bjerregaard Sørensen og Kasper Kristensen er det en udfordring at komme på arbejde hver dag. De er ansat på Regionshospitalet Holste bro og yder gerne en ekstra indsats for at kræse for pa tienter og personale.

Glæde og ansvar Birgit er uddannet butiksslagter i Holstebro i 1988 og arbejdede som svend hos en slagtermester i Struer, på Danish Crown, på en pålægsfabrik og i et kødengrosfirma, inden hun i 2002 søgte – og fik – jobbet som slagter på sygehuset i Holstebro. Anni er uddannet hos en bager i Holstebro i 1978 og skulle egentlig kun afløse i bageriet på sygehuset i 14 dage i 2003. – Men jeg er aldrig kommet herfra igen, siger hun. Da Kasper blev udlært i Lemvig i midten af 1990erne, ville han gerne prøve kræfter andre steder. Det blev blandt andet til en periode i Bilka. Men for den unge vestjyde var det ikke sagen udelukkende at skulle bage franskbrød eller det samme bagværk den ene dag efter den anden. – Udfordringen som bager var helt væk. Den har jeg heldigvis fået tilbage, siger Kasper, der blev ansat på sygehuset i 1999 og er far til Rasmus på fem og Mia på tre år. – De har fornøjelsen af at have begge deres forældre hjemme hver weekend. Den glæde kan man ikke betale sig fra, siger Kasper.

substans // 02 // 2009

– Man finder simpelthen ikke en bedre ar bejdsplads, lyder det samstemmende fra slagtersvend Birgit Dalgaard Lauritsen, 42, og bagersvendene Anni Bjerregaard Sørensen, 51, og Kasper Kristensen, 32. De er ansat på Regionshospitalet Holste bro. Lønnen ligger ikke i den højeste ende. Omvendt har de faste arbejdstider og fri alle helligdage og weekender, med de goder det indebærer for familielivet. – Vi har meget frie tøjler og kan være kreative, selv om der er mange bundne opgaver. Men der er ikke to dage, som er ens. Hvis en patient, som eksempelvis fylder 80 år, gerne vil have en lagkage, så er det da både en glæde og en udfordring af lave en sådan. Så kan man godt sende nogle varme tanker til pågældende i sy gesengen et eller andet sted på sygehu set. Omvendt lærer man også hurtigt at ignorere den kraftige lyd fra udryknings horn, når lægeambulancen skal af sted, eller der ankommer en ambulance med måske hårdt kvæstede mennesker. Vi hverken snakker eller tænker på sygdom og dårligdom, beretter de tre. Regionshospitalet Holstebro er et af de få sygehuse i landet, hvor man har besluttet at beholde egen slagter og bageri. Birgit, Anni og Kasper er da også enige om, at det er den helt rigtige disposition. – Det kan simpelthen ikke gøres hverken bedre eller billigere, siger de.

I det lille bageri møder Kasper og Anni enten klokken 02.30 eller 03.30. Dagens første opgave er at bage rund stykker og franskbrød, hvorefter de kan gå i gang med dagens special bestillinger. De ved ikke, hvad der skal laves, før de møder og ser bestillingssedlerne. Derfor er det en udfordring.

Kan vælge Patienterne på hospitalet har mulighed for at vælge mellem mange forskellige former for madbrød, flutes. Desuden skal der bages brød til patienter med diabe tes, glutenfrit brød. Og helt små portioner til patienter, der eksempelvis ikke tåler chokolade, kakao, nødder, sukker og så videre. Glutenfrit brød er meget brugt, og i Holstebro bager man også til Regi onshospitalet Herning. Hertil kommer dagens kage til patienterne samt brød og kage til de ansatte, der spiser i sygehu sets kantine. – Vi får ofte bestilling på meget specielle brød. Og så er det en udfordring at bage dem, siger bagersvendene Anni og Kas per, der har gjort kager og dej til rund stykker og franskbrød klar til bagning i weekenden, når de selv stopper fredag. De sætter en ære i, at alt brød skal være helt friskbagt.

Ikke godt nok Formand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Steen Hartmann Nielsen, glæder sig altid over, når medlemmerne er tilfredse med løn og deres arbejdsforhold. Alligevel mener han ikke, at godt er godt nok, og han er ikke tilfreds med det offentlige forhandlingssystem. – Vi har ikke den direkte forhandlingsret. Ved nye overenskomster bliver samtlige fagforbund indkaldt til fællesmøde, hvor det dikteres, hvor meget lønnen stiger og så videre. Det gælder for alle grupper på sygehusene. Jeg så hellere, at hvert enkelt fagforbund forhandlede for sine medlemmer. Men sådan er verden desværre ikke skruet sammen, siger Steen Hartmann Nielsen.

Afdelingsformand Steen Hartmann Nielsen: – Overenskomsten dikteres ovenfra.

Ene slagter Birgit er alene med ansvaret i slagterafde lingen. Hun kender menuen til patienterne og kantinen i forvejen og kan derfor købe ind i god tid. Patienterne kan således væl ge mellem to menuer hver dag: forretter, hovedretter og desserter. Kødet til perso nalets kantine er lagt i mere faste rammer. Alt skabes fra bunden. Eksempelvis laver Bir git alt pålæg selv og går gerne nye veje i tæt samarbejde med sygehusets økonomaer. Birgits eneste problem, som hun hellere vil kalde en udfordring, ligger i, at der ikke er en kollega, der kan tage over, når hun skal have fri eller på ferie. Så må hun forberede det meste kød og pålæg inden. De tre medlemmer af Fødevareforbundet NNF er enige om, at de er på en speciel arbejdsplads. Og at det kan skabe spe cielle ansatte.

Bagersvendene Anni Bjerregaard Sørensen og Kasper Kristensen og slagtersvend Birgit Dalgaard Lauritsen er ansat på Regionshospitalet Holstebro og arbejder i bogstaveligste forstand for fuld udrykning.

– Man bliver lidt af en enspænder, når man selv skal have styr på det hele. Omvendt er det jo også en kæmpe udfordring – en udfordring, der nogle gange er for fuld ud rykning, som de siger.

substans // 02 // 2009

TEMA // JOBEKSPORT

substans // 02 // 2009

EFTERLYSES: OPBAKNING //

En stædig kamp for danske job Af Poul Damgård // Foto Jens Bach

TEMA. Foråret har bragt øget fokus på eksporten af levende svin til Tyskland – og dermed eksporten af job ud af Danmark. Danish Crowns nedskæringer er udtryk for social dumping, mener Fødevareforbundet NNF, som stædigt vil kæmpe videre for at sikre, at danske svin giver danske arbejdspladser. Det så egentlig ikke så dårligt ud, der tilbage i februar. Et politisk forlig mellem Kommunernes Landsforening og regeringen lagde op til en forkortelse af de lange ventetider på behandling af svineproducenternes miljøansøgninger i kommunerne. Fødevareforbundet NNF havde kritiseret de lange ventetider. Nu blev der lagt op til at få nedbragt sagspuklen – og få flere svin ud i staldene. Men glæden over delsejren i kampen for øget produktion og bedre beskæftigelse blev hurtigt overskygget af anderledes mørke skyer. For ugen efter meddelte Danish Crown, at koncernen ville nedlægge slagterierne i Holstebro og Rødding og skære ned i Esbjerg. Det bragte fornyet fokus på eksporten af de seks millioner levende svin til slagtning udenlands. Og baggrunden for at landmændene falder for den økonomiske fristelse til at svigte deres egne slagterier.

Svinepanten Ud af det kom så forslaget om den såkaldte svinepant. Op til stormødet og demonstrationerne i forbindelse med lukningen i Holstebro foreslog Fødevareforbundet NNF sammen med Socialdemokraternes fødevarepolitiske ordfører Bjarne Laustsen, at landmændene betalte en pant på f.eks. 100 kroner for hver nyfødt gris. Pengene ville de få retur ved leveringen af det voksne slagtesvin til et dansk slagteri. Men

sendte de i stedet grisen til slagtning syd for grænsen, så ville de ikke få 100-krone-sedlen tilbage. Den skulle i stedet gå til at værne om miljøet i landbruget. De seks millioner danske svin, der slagtes i udlandet, svarer ifølge Fødevareforbundet NNFs beregninger til en eksport af 3.000 danske job. Som i stedet typisk går til de såkaldte kolonnearbejdere, der for en timeløn på typisk omkring 60 danske kroner sender danske slagteriarbejdere ud i kulden. – Jeg synes, vi har ydet en stor indsats for at sætte fokus på problemerne. Og det har vi altså tænkt os at blive ved med, lover forbundsformand Ole Wehlast. Forslaget om svinepanten skulle i al sin enkelhed skære ud i pap, at det er nødvendigt at ændre på de betingelser, der får den enkelte landmand til at lade grisene transportere til Tyskland frem for eksempelvis Struer eller Rødding. – Men både når vi foreslår svinepant, og når vi sammen med slagterierne taler for en midlertidig genoplivelse af en form for EU-støtte, så kommer fødevareministeren og mange andre og fortæller os, at det ikke kan lade sig gøre. Men de fortæller ikke, hvad de så vil stille op i stedet, siger Ole Wehlast.

Miljøafgift på transporten Bjarne Laustsen er på samme linje. Hans og for-

substans // 02 // 2009

TEMA // JOBEKSPORT Nej til social dumping

Ole Wehlast: – Vi vil ikke finde os i, at social dumping koster arbejdspladser i Danmark.

»De lukninger, som Danish Crown nu har varslet, ser vi som et direkte resultat af social dumping. En social dumping af nogle af de grundlæggende værdier, som vi bygger vores samfund på. Her tænkes på ordnede løn- og arbejdsforhold, og at vi alle bidrager til at udvikle vores land. I stedet fragter man arbejdspladser til Tyskland til et arbejdsmarked, der på slagteriområdet på det nærmeste er brudt sammen. Lave organisationsprocenter, udbredt brug af kolonnearbejdskraft og hensynsløs udnyttelse af arbejdskraften er hverdag i den tyske slagterisektor. Vi vil ikke konkurrere på de vilkår. Vi er glade for, at vi gennem EU har mulighed for at skabe bedre velstand. Men hvis EU ikke kan forhindre forhold som dem, vi ser på det tyske arbejdsmarked, hvad nytter det så, at der skabes velstand for nogle? Vi vil ikke finde os i, at social dumping koster arbejdspladser i Danmark.« Forbundsformand Ole Wehlast på stormøde i Holstebro.

Nej til EU-støtte bundsformandens stillen spørgsmål og talen dunder over for landbrug, minister, slagterier og andre aktører udgør et ambitiøst parløb i kampen for at lade danske svin blive omsat til danske arbejdspladser. – Vi må erkende, at forslaget om svinepanten i den først luftede form næppe var helt legalt i forhold til EUs normer. Men det var velegnet til at forklare, hvor alvorlig situationen er, siger Bjarne Laustsen. Han arbejder videre med en variant af pantidéen, hvor den gøres til en decideret miljøafgift: Der betales en afgift, alt efter hvor langt grisen transporteres til slagtning. Det kommer med andre ord til at koste landmanden, hvis ikke grisen slagtes på det lokale slagteri, men i stedet sendes til Tyskland. Det modvirker de andre økonomiske fordele, som landmanden i øjeblikket har ved at eksportere grisen levende. Og samtidig kan de penge, som miljøafgiften indbringer, bruges på at løse de gylleproblemer, som svineproduktionen skaber. Det kan f.eks. ske i form af tilskud til anvendelse af biogasanlæg.

Vi er stædige! Ole Wehlast: – Svinepanten er død. Men selve intentionen lever videre. Og vi vil stædigt arbejde videre med at finde modeller til at modvirke den dybest set både unødvendige og skadelige trafik af levende svin til Tyskland. Bjarne Laustsen: – Jeg har på slagteriernes delegeretmøde bedt landmændene komme med en liste over de forhold, der gør, at de føler sig vanskeligt stillet i forhold til svineproducenter andre steder. Det kan være betaling til kødkontrol og meget andet. En del af problemerne rækker ud over det nationale plan. Men vi har jo også mulighed for at få taget problemerne op i EU-sammenhæng. Vi kan bede ministeren tage det op i EUs ministerråd, og vi kan få EU-parlamentarikerne på banen. Konkret lover Bjarne Laustsen på det korte politiske sigt at gå videre både med spørgsmålet om den unfair konkurrence fra kolonnearbejderne i Tyskland og med at få pålagt fødevareministeren at udarbejde yderligere stramninger omkring transporten af grise ud af landet.

substans // 02 // 2009

Op til delegeretmødet i Danske Slagterier 12. marts gik slagterierne og Fødevareforbundet NNF sammen om at opfordre fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at arbejde for, at EU midlertidigt indfører eksportstøtte til den europæiske svinekødssektor. Ministeren var imidlertid hurtig til at skyde initiativet ned. Det vil være i strid med holdningen hos et enigt Folketing at sætte gang i eksportstøtten, og der er heller ikke i EU-Kommissionen udsigt til nogle initiativer i den retning, lød det kontante ministersvar.

Sotransport i enkeltbåse SFs Kristen Touborg har sammen med folketingskollegaer fra Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre fremsat forslag om, at slagtesøer skal opstaldes i enkeltbåse under transport og i samlestalde af hensyn til dyrevelfærden. Det skal ske, når transporterne overstiger 50 km. Der eksporteres p.t. hen ved 200.000 slagtesøer ud af landet. – Selv om det er et begrænset antal, er vi meget positive, og vi støtter forslaget og ser det som et skridt på vej i den rigtige retning, siger forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF. Han håber, at der fra politisk side fremsættes yderligere forslag, som vil forbedre vilkårene og dyrevelfærden for smågrise og slagtesvin, der transporteres ud af Danmark.

Kolonnekraft på tyske slagterier Anvendelsen af kolonnearbejdere er meget udbredt i den tyske industri, herunder kødindustrien. Det indebærer, at arbejdsgiveren indgår en aftale med en serviceentreprenør – eller kolonnefører – som så skaffer den relevante arbejdskraft til den definerede arbejdsopgave. Ofte er der tale om udenlandsk arbejdskraft. I mange tilfælde polakker, som arbejder til omkring 60 kroner i timen. Nogle gange mindre. Som helhed kører ordningerne uantastet af myndigheder og andre instanser. Der har dog været enkelte tilfælde, hvor der er rejst sager om overtrædelse af reglerne i EUs udstationeringsdirektiv. Det har drejet sig om arbejdstidsregler og regler i relation til social sikring.

Miljøforlig skal give flere svin Ved hjælp af lidt over 100 millioner kroner og en konkret tidsfrist for sagsbehandlingen skal der sættes gang i behandlingen af miljøgodkendelser i landbruget.Det indgik regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i februar forlig om, og det vækker stor glæde i Fødevareforbundet NNF. – Der tages hånd om netop de problemer, vi har påpeget i vores henvendelser til regeringen og de politiske partier, så jeg er optimist med hensyn til at få nedbragt ventetiderne. Det vil styrke svineproduktionen og dermed vores medlemmers beskæftigelse, siger forbundsformand Ole Wehlast. Fra 1. august skal alle ansøgninger være afgjort efter senest 12 måneder. Tidsfristen strammes fra 1. april 2010 til ni måneder, og fra oktober samme år skal visse typer sager ydermere være afgjort efter maksimalt seks måneder. Staten afsætter 43,5 millioner kroner til at afvikle den eksisterende sagspukkel gennem en præmiering til de kommuner, som træffer flere afgørelser end oprindeligt forudsat, og der oprettes et særligt rejsehold, som kommunerne kan trække på. I alt afsættes 104,5 millioner kroner til at fremskynde behandlingen af miljøgodkendelserne.

463 slagteriarbejdere fyres i Holstebro //

Demonstrationen i Holstebro gik fra p-pladsen hos Danish Crown ad gågaden Nørregade til Torvet. Den blev fulgt af mange holstebroere.

Kampånden kan de ikke tage fra os

– Jeg frygter, at den næste lukning bliver i Holstebro eller Herning. Jeg tror, det allerede er besluttet. Man holder os bare hen med snak. Jeg burde nok have holdt min frygt for mig selv. Men ordene kommer lige fra hjertet. Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, er kendt for at være klar og tydelig i sin tale. Han er en mand, der lægger kraft bag

sine ord. Men disse sætninger kom lidt forsigtigt. Nærmest spagt. Fællestillidsmand for slagteriarbejderne på Danish Crowns slagteri i Holstebro, Jørgen Christensen, bemærkede tonefaldet. Men han havde den samme opfattelse. Fremtiden tegnede meget sort. – Der sker i alle tilfælde ikke noget, hvis vi ikke tager fat om problemerne. Vi skal

være på forkant, var de enige om. Og da de to kammerater havde drukket deres kaffe, havde de også givet hinanden håndslag på, at de ville gøre alt, hvad der var menneskeligt muligt for at redde den store arbejdsplads.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Tema. Alle sejl blev sat til, da truslerne om en lukning af slagteriet i Holstebro rykkede nærmere. Slagteriarbejderne gik til modangreb for at bevare byens største arbejdsplads. For første gang i 25 år blev de røde faner luftet ved en demonstration – og senere på et stormøde og to demonstrationer hos svineproducenter.

Mørke skyer Det er over et år siden, Steen Hartmann

substans // 02 // 2009

TEMA // JOBEKSPORT

og Jørgen Christensen første gang for alvor talte om de mørke skyer, der trak hen over slagteriet i Holstebro. De kunne se tendensen, efter at flere slagterier var blevet lukket. Senest i Skive efter en stor brand. Her kunne de fleste medarbejdere dog fortsætte med at arbejde. Det skete blot på blandt andet weekendhold på slagterierne i Holstebro og Herning.

147 fyres

Men de havde arbejde. Det var det vigtigste. Så måtte de tage det som en oplevelse at skulle køre langt og arbejde på tidspunkter, hvor andre holder fri. Det var jo kun for en tid. Når slagteriet i Skive var genopbygget, skulle de jo »hjem« igen.

I september er NNF initiativtager til en konference med Danish Meat Association på Christiansborg, hvor de manglende miljøgodkendelser fra kommunerne nu endelig var på dagsordenen.

Men sådan gik det ikke. Danish Crown besluttede, at slagteriet i Skive ikke skulle genopbygges. Medarbejderne fik fyresedlen, i samme ånd som slagteriarbejderne i Nykøbing og Hurup havde mistet deres arbejde.

Det første forvarsel kom i juni 2008, da natholdet på slagteriet i Holstebro blev lukket. 147 slagteriarbejdere røg ud, men det lykkedes at genansætte omkring 70. Hovedårsagen var svigtende leverancer af slagtesvin og en øget eksport af smågrise til opfedning i Tyskland.

I første omgang munder mødet dog ikke ud i noget konkret. Da Danish Crowns tal for kvartalsslagtningerne bliver offentliggjort i september, er det dyster læsning. Svinetallet styrtdykker, og Jørgen Christensen forudser,

at det kan ende katastrofalt inden årsskiftet. Men så retter tallene sig. Måske er der en lysning på vej. Det giver en frist til yderligere tiltag. Kampen er langtfra slut.

Appel til borgmestre I slutningen af oktober retter koncernchef i Danish Crown, Kjeld Johannesen, en appel til tillidsfolkene på slagterierne. Han opfordrer dem til – i samarbejde med fagforeningen – at lægge pres på kommunerne for at få flere miljøgodkendelser igennem. I et brev til borgmestrene i de kommuner, hvor Danish Crown har slagterier, skriver Kjeld Johannesen direkte, at hvis der ikke handles her og nu, er slagteriernes fremtid truet. Jørgen Christensen og Steen Hartmann

Svineproducent Arne Poulsen modtog gaver af forbundsformand Ole Wehlast som kvittering for, at han leverer sine grise til et dansk slagteri. I midten afdelingsformand Steen Hartmann.

substans // 02 // 2009

holder igen møde om situationen. De føler, at situationen nu er så alvorlig, at de må »affyre det sidste skud i bøssen«. Steen Hartmann tordner mod de kommunale døre, men det er som at slå i en dyne. I kommunerne arbejder man i det tempo, man nu engang gør i sådanne sager. Han får det svar, at det simpelthen ikke kan gøres hurtigere. Svinetallet fortsætter med at falde. Svineproducenterne kan simpelthen ikke levere det antal svin, slagterierne skal bruge. Samtidig eskalerer eksporten af smågrise til opfedning og slagtesvin til Tyskland.

Bomben sprænger Den 17. februar sprænger bomben over slagteriet i Holstebro. Der indkaldes til møde i samarbejdsudvalget med én ting på dagsordenen: strukturtilpasning. – Vi får at vide, at svineproducentudvalget indstiller, at slagteriet i Holstebro skal lukkes. Selv om jeg havde forsøgt at gardere mig følelsesmæssigt, så var det som at få en knytnæve plantet midt i ansigtet. Det var en forfærdelig besked at skulle give videre til kollegerne, siger Jørgen Christensen, der ringer til Steen Hartmann: – De vil lukke Holstebro. Afdelingsformanden blev lige så berørt. Han lukkede sin dør til kontoret, satte sig tungt i stolen og stirrede ud for sig. Sådan sad han i nogle minutter, men knyttede så sine næver og bankede dem i bordet: – Meget kan de tage fra os. Men kampånden har vi stadig. De følgende timer og dage blev hektiske. Pressen var meget interesseret i, hvad der skete. Og hvad der skulle ske.

Åbne og ærlige – Vi har altid været meget åbne og ærlige over for pressen. Det var vi også i denne situation. Og vi var optimistiske. Den såkaldte varslingslov trådte i kraft, hvilket betød, at vi havde 21 dage til at finde besparelser og alternativer, så slagteriet kunne fortsætte. Der blev holdt en kattelem åben, som Jørgen Christensen udtrykker det.

Fællestillidsmand Jørgen Christensen: – Mine mest bange anelser blev til virkelighed.

Presse på godt og ondt Fællestillidsmand Jørgen Christensen siger, at han efter Helle Thorning-Schmidts besøg har brugt mellem 70 og 80 procent af sin tid på at servicere pressen. – Det har været en oplevelse på godt og ondt. Langt størstedelen af pressefolkene er flinke og loyale. Men der er altså også dem, der kun fisker efter den negative historie. Hele vejen igennem har vi været åbne. Pressefolkene har fået tilladelse til at filme og fotografere på slagteriet, og mine kolleger har velvilligt svaret på spørgsmål. – Men, siger Jørgen Christensen, for første gang har jeg ikke kunnet adskille arbejde og fritid. Selv om jeg slukkede min mobil om aftenen og natten, så blev jeg privat hele tiden gjort opmærksom på vores faglige kamp. Jeg kunne jo ikke åbne en avis, tænde for radioen eller fjernsynet uden at læse, høre eller se om sagen. Det var ved at blive meget frustrerende.

Jobbank på slagteriet Der er nu oprettet en jobbank på slagteriet i Holstebro, som Jørgen Christensen bestyrer. Hver enkelt medarbejder er til en samtale, og Jørgen Christensen skal være behjælpelig med enten at finde nyt job eller måske få sine kolleger i gang med en uddannelse. – Det er og bliver svært. Jobbene hænger ikke på træerne, siger han.

2.000 job væk Alene inden for det midt- og nordvestjyske område er der siden 2001 forsvundet over 2.000 job i slagterisektoren. Det gør afdelingsformand Steen Hartmann frustreret. – Og vred. Meget vred. Hvis man i kommunerne havde set mere alvorligt på situationen og fået flere miljøgodkendelser igennem, så kunne slagteriet måske være reddet. Nu lukker og slukker den sidste slagteriarbejder den 12. juni.

Man foreslog, at slagteriet i Esbjerg kunne nedlægge et eftermiddagshold. Her slagtes nemlig det samme antal svin som i Holstebro. Men det forslag blev fejet af bordet. Slagteriet i Holstebro var ikke den eneste

store arbejdsplads, som var ramt af fyringer. Byens store jernstøberi, Vald. Birn, havde sendt fyresedler til omkring 350. B&O i Struer havde sagt farvel til mange medarbejdere, og rundt omkring på virksomhederne i hele det nordvestjyske område flagrede fyresedlerne. Ingen kunne længere føle sig tryg.

Demonstration Da indkaldte LO i samarbejde med DSU og Socialdemokraterne til en demonstration gennem byen med taler på torvet. Det primære var at gøre opmærksom på den meget alvorlige situation i det nordvestjyske område. At landsdelen blev udsultet for arbejdspladser, men også at politikerne havde planer om at nedlægge det velfungerende sygehus, om kampen for en motorvej til Holstebro og meget andet. Det var første gang, de røde faner blev luftet ved et fælles fagligt arrangement, i over 25 år – en begivenhed, der vandt genhør i den samlede danske presse. Blandt andet talte forbundsformand Ole Wehlast fra Fødevareforbundet NNF. For forbundet var denne demonstration kun startskuddet. Steen Hartmann opfordrede til, at der blev holdt et stormøde med politikere, gerne på Christiansborg, om den alvorlige situation, specielt de lange transporter af smågrise og slagtesvin og de manglende miljøgodkendelser. Men stormødet blev lagt i Holstebro – arnestedet for kampen.

Tiden moden – Vi havde i afdelingen længe tumlet med ideen om at demonstrere hos en af de svinebaroner, der sender sine svin til slagtning i Tyskland. Nu var tiden moden. Men vi ville også give et skulderklap til en svineproducent, der får slagtet i Danmark og dermed er med til at sikre danske arbejdspladser. Sloganet på vores bannere, »Danske svin – Danske arbejdspladser«, fik en meget konkret betydning.

substans // 02 // 2009

TEMA // JOBEKSPORT

Men der kom yderligere vand på den nyhedshungrende pressemølle. Formanden for Socialdemokraterne, Helle ThorningSchmidt, anmeldte med meget kort varsel sin ankomst til slagteriet i Holstebro. – Da gik det stærkt. Meget stærkt. Vi havde jo mange bolde i luften omkring stormødet og demonstrationerne. Men det var flot af hende at rykke en dag ud af kalenderen for at snakke med slagteriarbejderne i Holstebro.

Lå vandret Arbejdsgruppen lå vandret i dagene før stormødet. Selv de mindste detaljer skulle være på plads.

Kort efter var stemningen anderledes afslappet og mere munter, da demonstranterne takkede svineproducent Arne B. Poulsen fra Dybe for, at han leverer til Danish Crown. Man kvitterede blandt andet med vin og en frugtkurv.

Budskabet ud Verdenspressen var samlet, og billeder af de demonstrerende slagteriarbejdere i deres gule veste og med flag og bannere gik landet rundt. – Vi fik vores budskab ud. Ikke kun til politikerne, men også til danskerne i bred almindelighed. Faglig kamp har måske ikke den højeste prioritet hos de fleste, men i dette tilfælde er der ingen, der kan sige, at de nu ikke kender til slagteriarbejdernes kamp i Holstebro, siger Steen Hartmann og Jørgen Christensen.

substans // 02 // 2009

Fyrede slagteriarbejdere danner par privat //

Nu må vi skære helt Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Efter stormødet kørte busser med aktive medlemmer af forbundet ud til Brandborg Svinecenter i nærheden af Lemvig. Herfra leverer man smågrise til opfedning i Tyskland. Her blev de røde faner luftet, mens forbundets næstformand, Jens Peter Bostrup, talte dunder mod eksporten af levende grise til slagtning i Tyskland frem for Holstebro, og der blev plantet et skilt med teksten »Eksportør af danske arbejdspladser« ved indkørslen til svinefarmen.

Tema. Conni Sørensen og Stig Bruun er vant til at have et stort rådighedsbeløb. Nu er de begge fyret. Det betyder, at de skal prioritere meget anderledes økonomisk. Men fyringerne har også haft en positiv sidegevinst. Lukningen af Danish Crowns slagteri i Holstebro rammer Conni Sørensen, 43, og Stig Bruun, 42, dobbelt hårdt. Hun er ansat i pakkeriet, mens han arbejder på slagtekæden på daghold. Men den 12. juni er det slut. Den dag må de stille sig i køen af arbejdsledige og leve af dagpenge.

– Økonomisk rammes vi meget hårdt. I dag har vi omkring 15.000 kr. til rådighed, når alle faste udgifter er betalt. Når vi kommer på dagpenge, reduceres beløbet til 1.000 kr. I samarbejde med vores bank har vi dog foretaget en række fravalg, blandt andet dropper vi nu vores opsparinger. Men det bliver hårdt. Økonomisk må vi skære helt ind til benet, siger Conni Sørensen og Stig Bruun, der

Fandt sammen på kursus Conni Sørensen og Stig Bruun traf hinanden i 2004, da de var på kursus på LO-skolen i Helsingør. Stig, der er uddannet reprokopist, var dengang ansat på slagtekæden på DC i Rønne, mens Conni har arbejdet i pakkeriet på slagteriet i Holstebro de sidste 12 år. Hun er uddannet blomsterdekoratør og køkkenassistent. Parret flyttede sammen i 2005 i Holstebro, hvor Stig også fik arbejde på slagteriet. De har hver to børn fra deres tidligere forhold.

Der er også en dag i morgen. Og efter den 12. juni, fortæller parret, der hurtigt tog kontakt til deres bank, så der kunne blive lagt en økonomisk plan for fremtiden. – Reelt går vi mellem 10.000 og 11.000 kr. ned i indtægt. Med det rådighedsbeløb, vi får, bliver det for eksempel svært at finde penge til min yngste datters flybilletter, når hun skal fra Bornholm til Holstebro. Omvendt prioriteres det højt. Vores dårligere økonomi skal ikke gå ud over børnene, siger Stig. Fyringerne har dog haft en positiv sidegevinst: – Selv om vi er på den samme arbejdsplads, er det ikke hver dag, vi møder hinanden. Vi har også forskellige fritidsinteresser, men planlægger efter, at hele familien kan lave og opleve noget sammen.

ind til benet

Conni Sørensen og Stig Bruun danner par i privatlivet og arbejder begge på slagteriet i Holstebro. – Vi er i en meget svær situation, siger de.

bor i villa på Stationsvej i Holstebro, har investeret i en ny bil og har fire sammenbragte børn. Stigs børn på 17 og otte år bor på Bornholm.

havde selvfølgelig talt meget om nedskæringerne i Danish Crown, men var også sikre på, at slagteriet i Holstebro ikke blev ramt. Man lukker ikke et godt og rentabelt slagteri.

Farvel til meget

Conni og Stig reagerede meget forskelligt. Mens han, der er ivrig cykelrytter, tog sin racercykel og kørte ud i den mørke aften, havde hun mest lyst til at gå i seng og stortude. Men hun havde et møde med andre forældre fra børnenes skole. Og det skulle hun til.

– Vi har selvfølgelig tilrettelagt vores liv efter vores indkomst. Og vi er glade for, at der har været penge til rejser, fritidsaktiviteter, koncerter, sund mad, en opsparing på 3.000 kr. om måneden og så videre. Det meste må vi vinke farvel til nu. Mens Conni blev chokeret, da meddelelsen om lukningen af slagteriet i Holstebro, kom, var Stig ikke overrasket: – Vi

Ikke i baglås – Det hjælper jo heller ikke at gå i baglås.

Tættere sammen – Men, siger de, nu bruger vi meget mere tid til at snakke sammen. Når den ene har det dårligt, så støtter den anden. Vi er kommet meget tættere på hinanden og har oplevet nye sider hos hinanden. Det er positivt. Conni har netop været på et psykologikursus arrangeret på arbejdspladsen, og her har hun fået nogle redskaber, hun kan bruge i familiens nye situation. – Conni tackler problemerne på en meget anderledes og positiv måde. Det var et kursus, som ledelsen på Danish Crown burde tage på, siger Stig. Parret er endnu ikke begyndt at søge nyt arbejde. Deres nye situation skal bundfælde sig. De tager en dag ad gangen. Eller som Conni siger: – Vi skal ikke handle i panik. Vi skal nok finde arbejde igen.

substans // 02 // 2009

TEMA // JOBEKSPORT

Slagteriet i Rødding lukker //

Uvisheden er det værste Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Tema. De første 75 slagteriarbejdere på Danish Crown i Rødding har fået deres fyreseddel. Men deres kolleger må vente i uvished, for der er endnu ikke sat dato på den endelige lukning. – Det psykiske pres er hårdt, siger fællestillidsmand Niels Henrik Sørensen. Havde man spurgt fællestillidsmand Niels Henrik Sørensen for blot få måneder siden om, hvordan situationen for Danish Crowns slagteri i Rødding så ud i det tidlige forår, ville han ikke være i tvivl: – Så godt og rentabelt et slagteri lukker man simpelthen ikke. Jeg ville have væddet en kasse øl, ja to, på, at slagteriet ikke blev lukket de første ti år. Men nu er der varslet en total lukning af slagteriet, og de første 75 slagteriarbejdere på aftenholdet har fået deres fyreseddel. De skal fratræde den 8. maj. – Jeg er ikke enig i den beslutning, der er taget om at lukke slagteriet. Vi har rationaliseret, moderniseret, lavet nye arbejdsgange og meget andet, så slagteriet blev så rentabelt som muligt. Eksempelvis er vi gået fra enkeltmandsakkorder til båndakkorder. Og medarbejderne har accepteret, at der blev brugt penge på produktionen frem for på faciliteter til dem. Vi har eksempelvis i masser af år haft hårdt brug for nye omklædnings- og vaskerum. En af de få ting, der er sket, er, at der er kommet nyt linoleum på gulvet. Ønsket om en ny og større kantine har også stået højt på ønskesedlen, fordi der ikke er plads nok i den nuværende. Skal alle samles, er vi tvunget til at være på slagtegangen. Men det har alle accepteret. Det primære har været virksomheden.

Fællestillidsmand Niels Henrik Sørensen: – Jeg er meget uenig i beslutningen.

i Rødding har kunnet mærke det voldsomme fald i antallet af leverede slagtesvin. – Da vi fik svinetallene i begyndelsen af det nye år, og de viste, at Danish Crown manglede omkring 20.000 slagtninger om ugen, kunne jeg se de røde lamper blinke. Men at slagteriet i Rødding var i farezonen, troede jeg simpelthen ikke på.

De dystre tal

Bomben sprang den 17. februar – samme dag som i Holstebro og Esbjerg. Her fik de 292 medlemmer af Fødevareforbundet NNF besked om, at slagteriet skal lukkes.

Niels Henrik Sørensen siger, at man også

– Vi har ifølge loven mulighed for at

substans // 02 // 2009

komme med forslag til, hvordan vi mener slagteriet kan reddes. Men det bruger vi ikke tid på. Den beslutning er taget. Og mine kolleger har taget situationen med ophøjet ro. Ingen har været vrede, men mere bitre og usikre. Uvisheden for fremtiden er det værste.

Mangler dato Der er ikke sat en endelig dato for lukningen af slagteriet i Rødding. Alligevel er mange begyndt at søge nyt arbejde. – Allerede dagen efter meldingen om, at slagteriet skal lukke, havde de første fået nyt arbejde, nemlig på slagteriet i Brørup.

Slagteriarbejder Bodil Vestergaard venter på sin fyreseddel. – Min fremtid ser ikke godt ud, men jeg er optimist.

Omkring 40 kolleger har været på besøg på slagteriet, hvor der er mulighed for at få arbejde, fordi man netop har fået tilladelse til at slagte op til 19.000 grise om ugen. Desuden har enkelte fået arbejde på slagteriet i Blans. Og så er der dem, der håber på arbejde, når den nye afdeling står færdig på slagteriet i Esbjerg til efteråret. – Det kan virke lidt urealistisk, så længe der ikke er sat en lukningsdato på slagteriet i Rødding.

Polakkernes situation Slagteriet i Rødding har omkring 70 polakker ansat, som er tvunget til at tage hjem, fordi de er udenlandske statsborgere og ikke har oparbejdet nok anciennitet på slagteriet til at komme med i sikringspuljen. Enkelte, som har fået deres familier til området, og som er godt integrerede, får hjælp gennem jobbanken. – Når det er svært for de fleste af polakkerne at finde andet arbejde, skyldes det også, at de ikke har lært det danske sprog. Vi har stablet sprogkurser på benene, men de var ikke interesserede. Dansk var simpelthen for svært for dem, mente de. – Vi er nødt til at tage en dag ad gangen og håber, at vi snart får en dato for den endelige lukning. Det vil fjerne en del af utrygheden, siger Niels Henrik Sørensen.

Tema. – Ingen har brug for en kvinde på min alder. Men jeg håber og tror på, at jeg igen får plads på en slagtekæde. Det er mit liv, siger 49-årige Bodil V estergaard. 49-årige Bodil Vestergaard er en af de næsten 300 slagteriarbejdere i Rødding, der får en fyreseddel. De 75 kolleger på aftenholdet har allerede modtaget deres opsigelser, mens resten går i uvished om, hvornår det er sidste arbejdsdag. Der er endnu ikke sat en dato på den endelige lukning.

ud. Jeg er jo kommet i den aldersgruppe, hvor det er svært at finde nyt arbejde. Mange arbejdsgivere vil jo helst have unge mennesker og ikke os modne, der ved, hvad loyalitet, fleksibilitet og ansvar betyder, siger Bodil Vestergaard, som dog ikke har mistet modet.

– Men jeg ved, at fyresedlen kommer, selv om det virker lidt urealistisk, siger Bodil Vestergaard, der i 1987 startede på slagteriet i Grindsted. I sommeren 1998 kom hun til Danish Crown i Rødding.

Håber på job i Esbjerg

Gode kolleger – Det er en virkelig god arbejdsplads med dejlige kolleger og et fint sammenhold. Det er her, mit arbejdsliv ligger, og jeg troede, at jeg skulle bruge en slagterkniv her på slagteriet, frem til den dag hvor jeg skal på pension. – Nu ser fremtiden meget usikker

– Sammen med kolleger har jeg været på besøg på slagteriet i Brørup, hvor de ansætter nye. Det var positivt. På den anden side er jeg ikke interesseret i at skifte til Brørup nu. Hvis det ikke er den rigtige arbejdsplads for mig, så er jeg jo ude af systemet. Derfor tager jeg det stille og roligt. Og håber på, at der bliver en plads til mig, når slagteriet i Esbjerg åbner sin nye afdeling til efteråret.

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

– Men, siger Niels Henrik Sørensen, der er også mange, der vil ud og søge arbejde inden for andre brancher eller i gang med en uddannelse. Nogle har givet udtryk for, at det også var på tide, at de kom videre i deres liv og fik en uddannelse.

Fremtiden er meget usikker

– Mit arbejdsliv er med en slagterkniv i hånden. Og jeg må tro på, at det fortsætter sådan. Også når der er lukket og slukket i Rødding, siger Bodil Vestergaard.

substans // 02 // 2009

TEMA // JOBEKSPORT

Set med Esbjerg-briller tror jeg, vi klarer det med skindet på næsten, siger fællestillidsmand Tom Jensen. Her i afslappet attitude med to lystige kolleger på jobbet.

De mørke skyer forsvinder i Esbjerg //

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Fyringer – og så nyansættelser Tema. 90 slagteriarbejdere på Danish Crown i Esbjerg har fået en fyreseddel. Men strukturtilpasning gør, at man til efteråret åbner ny afdeling og skaber omkring 200 nye arbejdspladser. – Det er aldrig spændende, når der sker fyringer. Jeg havde det da også dårligt, da jeg fik meddelelsen om, at Danish Crown lukker skærestue 3, og vi må sige farvel til 90 gode og loyale kolleger. På den anden side bevirker strukturtilpasningen, at der til efteråret – og senest i begyndelsen af det nye år – åbner en ny afdeling på slagteriet. Det betyder mellem 180 og 200 nye arbejdspladser, siger fællestillidsmand på Danish Crown i Esbjerg, Tom Jensen. Spændingen var stor på slagteriet i Esbjerg, da der blev indkaldt til samarbejdsudvalgsmøde tirsdag den 17. februar. Tom Jensen siger, at »det lå i luften«, at der skulle ske noget drastisk. Og at slagteriet i Esbjerg også blev ramt i denne omgang.

Det er synd – Det er synd for de fyrede kolleger i

substans // 02 // 2009

Rødding og Esbjerg, men set med Esbjerg-briller så tror jeg, vi klarer krisen med skindet på næsen. Af de 90, der har fået en fyreseddel, er nogle gået på efterløn, og en stor del, mellem 50 og 60, er der fundet arbejde til på dag- og aftenholdene, så det drejer sig om cirka 25 kolleger, vi nu skal hjælpe med at finde et nyt job eller komme i gang med en uddannelse. På Danish Crown i Esbjerg har man fra uge 15 indført pausekørsel, ligesom man i år ikke tager ferieafløsere ind. Man benytter sig af egne folk. På den måde blev fyringsrunden ikke så alvorlig, som man regnede med i første omgang.

120 nye i starten I den nye afdeling, hvor prognosen siger, at der i starten skal bruges 120 medarbejdere, installeres der båndlinjer til

opskæring af kamme, saltningsanlæg og pakkeri til sidst i produktionslinjen. I dag arbejdes der ved enkeltmandsborde, og i første omgang skal der installeres to linjer og senere to mere. Det betyder omkring 200 nye arbejdspladser. – Jeg indrømmer, at min første tanke, da jeg hørte om de mange fyringer, var »forfærdeligt«. Men efterhånden som det hele er faldet på plads, så kan jeg se et lys for enden af tunnelen. Situationen ser positiv ud, siger Tom Jensen. – Hvor skal de nye medarbejdere komme fra? – Vi har jo nogle kolleger her i Esbjerg, som måske vil gå uden arbejde sommeren over og søge job på ny. Og så bliver der jo også plads til en række af de fyrede kolleger fra slagteriet i Rødding. Men desværre ikke dem alle, siger Tom Jensen.

Afdelingsformand //

Så meld dog ud! Danish Crown er dårlig til at give ordentlige udmeldinger, mener afdelingsformand Peder Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland. Han efterlyser specielt en fast dato for lukningen af slagteriet i Rødding: – Der er ikke noget at sige til, at vores medlemmer bliver utrygge og frustrerede. Danish Crown kan simpelthen ikke være bekendt at lade dem gå

i uvished. Det er ikke fair over for trofaste og loyale medarbejdere.

der i øvrigt synes, at socialplanen kunne laves en del bedre.

– I det hele taget skaber det voldsom uro. I fagforeningen og a-kassen er vi parate til at gøre et stort stykke arbejde for den enkelte slagteriarbejder, der mister sit arbejde. Men vi skal have en dato, nogle redskaber at arbejde ud fra, mener Peder Pedersen,

– Vi må se at få det bedste ud af situationen og hjælpe medlemmerne videre. Jeg er dog fortrøstningsfuld og tror på, at en stor del fra Rødding vil få arbejde på slagteriet i Esbjerg, når den nye afdeling står færdig, siger Peder Pedersen.

Oksekødet samme vej Chokket blandt medarbejderne på Danish Crowns lukningsdømte svineslagteri i Holstebro havde knap lagt sig, da koncernen 27. marts fyrede en ny granat af i det nordvestjyske: Lukning af afdelingerne for opskæring af oksekød i både Holstebro og Gimsing ved Struer. Ud med 85 slagteriarbejdere i Gimsing og 23 i Holstebro Øst. Den overvejende del af produktionen flyttes i stedet til Husum syd for grænsen.

Afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland Steen Hartmann betegner lukningerne som endnu en kniv i ryggen på slagteriarbejderne: – Jeg er meget vred og voldsomt frustreret, siger han.

– Et skrækscenarium bliver til virkelighed. Jeg kunne i min vildeste fantasi ikke forestille mig, at man ville lukke to så gode og effektive afdelinger, siger tillidsrepræsentant for medarbejderne i Gimsing Levin Kielsgaard.

– Samtidig understreger det kravet om handling fra politikerne, og det vil vi blive ved med at gøre dem opmærksom på. De kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og se på, at dansk produktion og danske arbejdspladser i slagterisektoren føres ud af landet, siger forbundsformanden.

Danish Crown begrunder lukningerne med, at afdelingerne i Gimsing og Holstebro ikke længere er rentable. Produktionen i Gimsing flyttes i stedet til henholdsvis Husum og Skjern, mens produktionen i Holstebro Øst overføres til afdelingerne i Tønder og Aalborg. Det sker med virkning fra 29. maj.

Foto Henrik Bjerg

Tema. Danish Crown lukker oksekødsopskæring ved Struer og i Holstebro og fyrer 108.

Danish Crowns oksekødssektion i Danmark skrumper ind, om end forædlings virksomheden i Sdr. Felding, hvor billedet er fra, fortsætter uantastet.

Frustrationen deles af forbundsformand Ole Wehlast, som finder det dybt skuffende, at Danish Crown bliver ved med at flytte produktion og dermed arbejdspladser ud af landet.

Danish Crowns oksekødsdivision foretager slagtninger i Aalborg, Holstebro og Tønder samt Husum og udbening i Fårvang og Skjern – samt Husum.

-gj-/PD

substans // 02 // 2009

medlemsservice //

Fokus på kerneværdierne

Foto: Hanne Loop

Af Emilia Maria van Gilse // Illustration Lars-Ole Nejstgaard

MEDLEMSFORDELE. Fødevareforbundet NNFs medlemmer gør brug af medlemsfordele, men understreger, at fokus er på overenskomster og faglig bistand. Det viser en medlemsundersøgelse.

Organisationssekretær Kurt Jakobsen er stolt over forbundets medlemstilbud.

Der er ganske pæn rift om de fordele ud over faglig bistand, som Fødevareforbundet NNFs medlemmer tilbydes i kraft af medlemskabet. Kun 15 procent af medlemmerne benytter sig slet ikke af de forskellige tilbud fra Alka Forsikring og LO Plus, viser en medlemsundersøgelse foretaget af Analyse Danmark. Undersøgelsen viser dog samtidig, at hvert femte medlem ikke mener, at Fødevareforbundet NNF overhovedet skal tilbyde særlige medlemsfordele.

Alka-forsikringer er populære Hele 74 procent – tre ud af fire – af de adspurgte medlemmer gør brug af en eller flere af Alkas forsikringstilbud, som omfatter forbundsfamilieforsikring, lønforsikring og fritidsulykkesforsikring. Den mest populære forsikring er den fritidsulykkesforsikring, som medlemmer af Fødevareforbundet NNF har mulighed for at tegne. Samtidig svarer lidt over hver femte, at de overvejer at tilmelde sig en af de tre forsikringstilbud. Også LO Plus-kortet har stor opbakning. Tre ud af fire medlemmer har et LO Pluskort, og yderligere 14 procent overvejer at få et.

substans // 02 // 2009

– I starten af 2009 lavede vi en brevkampagne med tilbuddet om et LO Plus Guldkort. Den kampagne har fem procent af vores medlemmer svaret på alene i februar måned. Det viser, at der er et ønske om at benytte sig af de fordele, som et medlemskort, der samtidig er et betalingskort/masterkort, giver. Der er simpelthen så mange muligheder for at spare penge, at medlemmerne ønsker at vide mere om dette tilbud, siger organisationssekretær Kurt Jakobsen. Undersøgelsen gav medlemmerne mulighed for at komme med forslag til, hvilke tilbud de generelt mener, at et fagforbund bør give til sine medlemmer. Her svarede hele 52 procent, altså lidt over halvdelen, at de gerne så sundhedsordninger som et fast tilbud til medlemmer. Hvert fjerde medlem mener, at fagforbundet også bør tilbyde billige rejser, og hvert tredje, at billig leje af sommerhuse bør være et tilbud.

Fagforening Selv om der er bred tilslutning til de forskellige medlemsfordele, som Fødevareforbundet NNF kan tilbyde sine medlemmer, så slår undersøgelsen samtidig fast, at medlemmerne vælger fagforbund efter fag og på baggrund af et ønske om at modtage faglig bistand. På spørgsmålet om, hvorvidt udbuddet af rabattilbud spiller nogen rolle for medlemmernes valg af fagforbund, svarer knap 80 procent – næsten fire ud af fem – at det ingen rolle spiller, og kun seks procent mener, at det spiller en stor rolle. Samme

mønster gør sig gældende, når man spørger om, hvor vigtigt det er for medlemmerne, at de er medlem af et fagforbund, der tilbyder rabatordninger. Her mener to ud af tre – 67 procent – at det kun er lidt vigtigt eller ligefrem slet ikke vigtigt. Svarene viser, at selv om medlemmerne benytter sig af de rabatordninger, Fødevareforundet NNF kan tilbyde i samarbejde med Alka og LO, så er det stadig den faglige kamp, der er afgørende, når medlemmerne skal vælge fagforbund. – Selvfølgelig handler kerneopgaverne for en fagforening om at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, men jeg er nu stolt over, at Fødevareforbundet NNF inden sommerferien i år kommer med et tilbud på en forbundsfamilieforsikring i Alka til under 1.000,- kr. om året, siger organisationssekretær Kurt Jakobsen og fortsætter: En indboforsikring bør alle have. Det sker heldigvis sjældent, at man kommer ud for indbrud, brand eller vandskade, men hvis ulykken er ude, er det godt, at Fødevareforbundet NNF har sikret muligheden for en ordentlig dækning til en ordentlig pris.

Hvor stor en sparegris er du?

Gå ind på www.beregner.loplus.dk og se hvor meget du kan spare med dit medlemskort. Auto

Bolig & have

Ferie & fritid

Forsikring Hvidevarer & jura

IT & telefoni

Mad & drikke

Personlig pleje

Tøj & tilbehør

Økonomi

Dit medlemskort er også et LO Plus rabatkort Jo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger du kortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet. Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget du kan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvor du får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget du kan spare på www.beregner.loplus.dk

Vi skal inspirere kunderne Af Flemming Hove // Foto Søren Palmelund

DM FOR DETAILSLAGTERELEVER. Niveauet var ifølge dommerne meget højt, og der var tæt opløb om placeringerne blandt de 10 deltagere. Fælles for dem var, at de både kan lave flotte udskæringer og tilberede lækre madretter. Det er dejligt at vinde. Jeg har brugt megen tid på at træne og forberede mig, og under konkurrencen har jeg givet den fuld skrue! Sådan lød det fra Sabine Pi Klagenberg fra Esbjerg, i minutterne efter at hun havde vundet Danmarksmesterskabet for detailslagterelever ved Forårsmessen 2009 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Tonerne fra nationalhymnen »Der er et yndigt land« havde fortonet sig, og Sabine havde fået styr på den lille stolte klump i halsen. Hun lægger ikke skjul på, at hun af natur er konkurrencemenneske, og under mesterskaberne var hun så knivskarp og kreativ, at dommerne kårede hende som den bedste blandt de 10 DM-finalister. Ud over titlen som Danmarksmester var der en check på 20.000 kroner til Sabine. Nummer to blev Rune Ahn Hansen fra Holbæk, som fik en check på 15.000 kroner, og nummer tre blev Sune Hansen fra Løgstør, som fik 10.000 kroner.

Tænker anderledes Mens lykønskningerne fra familie, venner og kolleger regnede ned over Sabine, havde hun tid til at gøre status over, hvordan det var lykkedes hende at presse sig foran konkurrenterne i en dyst, hvor niveauet ifølge dommerne var meget højt. Jeg har gjort meget ud af at tænke anderledes og spekuleret over, hvordan man kan bruge produkterne

substans // 02 // 2009

på andre måder end de traditionelle. Som detailslagter skal man efter min mening inspirere kunderne, så de ser nye muligheder for at bruge det kød, de køber. Det skal ikke være kedeligt, siger hun. Dommerne Britt Rasmussen fra Danske Slagtermestres Landsforening og Henrik Svanhede fra dagligvarekæden SuperBest hæftede sig ved, at det havde været et tæt opløb at udpege vinderne, for niveauet blandt alle deltagere var markant bedre, end de havde regnet med.

Årets overraskelse DM for detailslagterelever var arrangeret af Slagterfagets Fællesudvalg, og konstant var der en kødrand af mennesker foran deltagernes små køkkener. Fra start til slut arbejdede de 10 finalister dybt koncentrerede og målbevidste, hvad enten de skulle skære forskelligt slags kød ud og anrette det i glasdiske, eller det handlede om at tilberede madretter, som kunne få mundvandet frem hos alle. Årets overraskelse var, hvilket kød finalisterne skulle tilberede lækre retter med sauce og garniture ud fra. Det viste sig at være en lammebov, og så handlede det om at sætte de gastronomiske hjerneceller i gang og finde den knivskarpe kreativitet frem. At dømme efter dommernes tilfredse ansigtsudtryk under prøvesmagningen havde smagsløgene nogle herlige stunder i paradis.

Sabine Pi Klagenberg er konkurrencemenneske, og hun gav den fuld skrue under DM for detailslagterelever. Det gav guld.

»Knivskarp og Kreativ« var overskriften på Danmarksmesterskabet for detailslagterelever, og de 10 finalister havde hver deres bud på overordentlig flotte udstillingsdiske.

De stolte vindere af DM for detailslagterelever: Fra venstre er det Rune Ahn Hansen fra Holbæk, som blev nummer to, i midten vinderen Sabine Pi Klagenberg fra Esbjerg og til højre Sune Hansen fra Løgstør, der fik en flot tredjeplads.

substans // 02 // 2009

Kød på nye måder inspiration. Nu handler faget også om tilbehør – og hvilken vin der passer til maden. I et af de små køkkener er detailslagterelev Rune Ahn Hansen fra Holbæk i færd med at binde den rød-hvide snor stramt om et stykke kød, så det kan præsentere sig flottest muligt i glasdisken. Han er effektiv og fokuseret, men har alligevel et afslappet håndelag. Selvfølgelig er der altid lidt stress på, men jeg synes, det er gået godt, siger han, mens han giver sig i kast med at snitte grønsager og forme dem så kunstnerisk, at de giver kødstykkerne en helt ny dimension. Rune Ahn Hansen endte som nummer to ved DM, og han fik i øvrigt tildelt Aalborg bys fairplaypris for at have udvist særlig

positiv adfærd, hjælpsomhed, engagement og godt humør. Med prisen fulgte en minikopi af tyren på Vesterbro og et flot diplom.

Oplevelse for livet Han lægger vægt på at vise, at slagtere i dag kan andet end at slå dyrene ihjel! – Hvis slagterfaget skal overleve i fremtiden, er vi nødt til at vise, hvordan man kan tilberede kødet på andre måder end dem, man normalt vælger. Jeg synes, det er en udfordring først at udskære hoved ingredienserne og derefter vise, hvordan man kan bruge det. Vi sælger jo også forskelligt garniture i butikkerne og kommer med råd om, hvordan man kan krydre retterne, siger Rune Ahn Hansen. – Det har været en kæmpe oplevelse for livet at være med, og jeg agter at fortsætte i faget, når jeg er udlært, siger han. Imens er der mange interesserede foran det lille køkken, og en ældre dame kigger nysgerrigt på de mange lækre ting i disken. – Hvor kan man købe det, spørger hun beundrende.

Rune Ahn Hansen fra Holbæk: – Hvis slagterfaget skal overleve i fremtiden, er vi nødt til at vise, hvordan man kan tilberede kødet på andre måder end normalt.

Give inspiration I et andet køkken huserer Christina Vestergaard Arensbach fra Hammel.

– Slagtere skal kunne lave mad på højt plan, og jeg synes, at det er både sjovt og en stor udfordring, siger Christina Vestergaard Arensbach fra Hammel.

– Tidligere brugte slagtere ikke megen tid på at vise, hvordan man kan tilberede kødet, eller give kunderne gode råd. Det har ændret sig, og i dag skal vi give folk en oplevelse af, hvad der passer sammen, hvilket tilbehør man kan bruge, og hvilken vin der passer til den enkelte ret. Slagtere skal kunne lave mad på højt plan, og jeg synes, at det er både sjovt og en stor udfordring, siger hun. Christina Vestergaard Arensbach synes, der er så mange muligheder for at betragte kød på nye måder end de traditionelle, og hun vil gerne inspirere kunderne. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at hun fortsætter i faget.

Et kanonfag! Det er et kanonfag! Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, Frans Lerche Biessy, var under DM for detailslagterelever i Aalborg glad for og stolt over meget af det, han så. – Vi satser jo på, at uddannelsen er så bred som muligt, og at eleverne får kendskab til både håndværk,

substans // 02 // 2009

salg og regnskab. På den måde er de ikke så låst af faget som tidligere, og de kan beskæftige sig med det, de gerne vil, siger han. – I dag er en slagter altså ikke smurt ind i blod fra top til tå. Den tid er forbi, for kravene til faget har udviklet sig meget. Fødevareforbundet NNF er en aktiv medspiller inden for faget, og det er

vigtigt for os at have både så god en uddannelse som muligt og så god en løn som muligt, fastslår Frans Biessy. Butiksslagtere skal være både håndværkere og gastronomer, og de skal vise, at de kan få det bedste ud af de rå produkter. Det handler om at tænke anderledes, for der skal nytænkning til. Det

gælder om at lade sig inspirere og bringe det videre til kunderne, siger han. Under mesterskaberne var Frans Biessy én af de mange blæksprutter, der bag kulisserne sørgede for adskillige praktiske gøremål, så de unge slagterelever kunne koncentrere sig om at vise deres ypperste.

Fagbevægelsen //

Flere penge til uddannelser! uddannelse. Fødevare forbundet NNF med i kam pagne for bedre erhvervs uddannelser.

27. april vil det vise sig, om butiksslagterne og mestrene er tilfredse med forhandlingsresultatet.

Etårig aftale for butiksslagtere

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Axel Søgaard

overenskomst. Sammenbrud i forhandlingerne blev vendt til et resultat, som nu er til urafstemning. Det krævede en del forhandlings runder, men onsdag den 25. marts lykkedes det Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre at nå frem til en aftale om en ny et årig overenskomst på området for butiksslagterne. Efter sammenbrud i forhandlin gerne fem dage tidligere glæder det forbundssekretær i Føde vareforbundet NNF Flemming Mogensen at kunne præsentere medlemmerne for en ny aftale om overenskomst: – Jeg er tilfreds med at kunne fremlægge en aftale, der inde holder en række af de elementer, som medlemmerne har efter spurgt. Det drejer sig blandt andet om en fornuftig lønudvikling, en stigning på pensionen og indfø relse af nogle mere bløde værdier, heriblandt en sundhedsordning, siger Flemming Mogensen.

Konkret indeholder den ny aftale: • En lønstigning på 3,95 kroner pr. time • En pensionsstigning på 0,6 pro cent • Sundhedsordning • 2,50 kroner pr. time ved barsel og sygdom • Pensionsbidrag til kvinder på barsel Hos Danske Slagtermestre udtryk ker formand Leif Wilson Laustsen også tilfredshed med resultatet: – Vi har lagt vægt på, at vi i fælles skab har skullet fastholde arbejds pladser og sikre trivsel på arbejds pladserne. Vi havde dog gerne set et billigere resultat på lønsiden. Til gengæld har vi opnået en etårig af tale, hvilket vi ser som et plus. Resultatet af urafstemningen om den nye aftale offentliggøres man dag den 27. april.

Af Poul Damgård

Der vil blive kraftig politisk fokus på erhvervsuddannelserne (EUD) i den kommende tid. Det nuværende politiske forlig for området står over for genforhandling, og det er nødvendigt med et økonomisk løft, pointerer Svend Blankholm, ud dannelseskonsulent i Fødevarefor bundet NNF. – Regeringen har en målsætning om »verdens bedste uddannelser« og om, at 95 procent af en ung domsårgang skal have en uddan nelse. Det er prisværdigt, men det kræver penge at leve op til de flotte målsætninger, og det er jeg meget nervøs for, om regeringen er klar til, siger Svend Blankholm. Erhvervsuddannelserne har i øje blikket årlige bevillinger på 6,7 mil liarder kroner. De seneste år er der bl.a. afsat midler til et kvalitetsløft via den politiske globaliseringsaf tale. Der er også herfra reserveret tre gange 300 millioner for de kom mende tre år. Men det er langtfra nok, mener LO, som med Fødevareforbundet NNF som aktiv deltager nu kaster sig ud i en kampagne for at skaffe mere opmærksomhed og flere penge til erhvervsuddannelserne. Ifølge LOs forslag skal en ny fler årstale for EUD give uddannelserne yderligere ca. 800 millioner, eller 12 procent, pr. år. – Det lyder måske af meget, men det er det ikke i forhold til behovet. Der er hårdt brug for forbedringer af uddannelserne, og det rammer hele samfundet, hvis ikke det sker, understreger Svend Blankholm.

substans // 02 // 2009

Fra slagteri til mejeri Af Flemming Hove // Foto Søren Palmelund

OMSTILLING. Flere tidligere slagteriarbejdere fra Salling har på grund af Danish Crowns indskrænkninger skiftet skærekniven ud med helt nye arbejdsopgaver på Thise Mejeri. Den katastrofale situation i den danske slagterbranche sætter en tyk streg under, at ufaglærte mere end nogensinde før skal være parate til at omstille sig til nye arbejdsopgaver. Ellers ser det rigtig skidt ud for mange slagteriarbejdere! Det har flere af de tidligere medarbejdere på Danish Crowns lukkede slagterier i Skive og på Mors erkendt, så nu færdes de hjemmevante på det økologiske lands-

bymejeri i Thise. Skæreknivene er skiftet ud med kontrolfunktioner og håndtering af for eksempel oste, og det er en noget anderledes hverdag end på slagtelinjerne. – Her er vi afhængige af hinanden på en anden måde, og selv om jeg indimellem godt kan savne atmosfæren på slagteriet, er jeg glad og taknemmelig for mit arbejde her i Thise, siger Lars Rix på 50, der har en fortid som slagteriarbejder i 20 år.

Han er glad for, at han gjorde noget, da han fornemmede, at Danish Crown ville lukke slagterierne i både Nykøbing og Skive. Han ringede til Thise Mejeri, hvor han før havde arbejdet, og han blev ansat.

Drastisk beslutning Jørgen Storgaard på 37 er også tidligere slagteriarbejder, og han arbejdede i 16 år i Skive, før slagteriet brændte og senere lukkede. Derefter blev han sendt til slagteriet i Holstebro, og her fik han mulighed for at tage truckkort og kørekort til lastbil med anhænger og kran. – Jeg tog den drastiske beslutning, at der skulle ske noget nyt. Jeg kom først ud at køre med grise til udlandet, men så søgte jeg job i Thise, fordi mejeriet manglede en medarbejder i smørafdelingen. Det er noget helt andet end at arbejde på et slagteri, og i begyndelsen var det mentalt hårdt at skulle lære mange nye funktioner på kort tid. Men jeg har fundet ud af, at kurser giver én selvtillid og troen på, at man kan noget, fortæller han.

– Her er vi afhængige af hinanden på en anden måde end på slagteriet, siger Lars Rix.

substans // 02 // 2009

Jørgen Storgaard er glad for, at medarbejderne roterer mere mellem de forskellige funktioner, end han oplevede på slagteriet. Der er ikke så meget manuelt arbejde på et moderne mejeri, men til gengæld er der teknologi nok at holde øje med.

– I begyndelsen var det mentalt hårdt at skulle lære mange nye funktioner på kort tid, fortæller Jørgen S torgaard.

Rutinerede folk Thise Mejeri har haft vind i sejlene i efterhånden mange år, og derfor var det helt naturligt for mejeriet at træde til, da slagterierne i Nykøbing og Skive bukkede under for Danish Crowns strategi i den tilspidsede konkurrence. – Vi har ansat syv tidligere slagteriarbej-

dere i det sidste års tid. Det er jo rutinerede folk med en god ballast og et godt ry, og så har de en rigtig god indstilling. Derfor vil vi gerne yde en indsats for at hjælpe lokalsamfundet og de mennesker, der bliver kastet ud i arbejdsløshed, fortæller driftsleder Nick Nørreby. Thise Mejeri har i årevis haft arbejdsfunktioner, som kunne varetages af for

eksempel unge, der trængte til et pusterum mellem uddannelse og arbejdsliv. Situationen blandt slagteriarbejderne i lokalsamfundet fik imidlertid mejeriet til at gøre nogle af disse arbejdsfunktioner til permanente stillinger. – Vi vurderede situationen og kiggede med andre øjne på, hvordan vi kunne give en hjælpende hånd, forklarer Nick Nørreby.

Det er noget helt andet end at arbejde på et slagteri, og i begyndelsen var det mentalt hårdt at skulle lære mange nye funktioner på kort tid. Jørgen Storgaard

substans // 02 // 2009

50 år i tobakken //

Af Poul Damgård // Foto Hanne Loop

Tyvstartede som 14-årig

JUBILÆUM. Laila Nielsen ser hen til at gå på efterløn efter et langt arbejdsliv hos Nobel Cigars og en næsten lige så lang faglig indsats for kollegerne. Der var godt nok halvanden måned til den befriende sommerferie og det imødesete punktum for de obligatoriske syv års skolegang. Men 14-årige Laila Nielsen var så grundigt træt af at gå i skole, at hun fik lov

substans // 02 // 2009

til at gå i sin mors og mormors fodspor og begynde at arbejde på tobaksfabrikken. Det vil sige – lov og lov; ja, af forældrene, som meddelte skolen, at nu stoppede Laila altså! Men det var ikke i tråd med den rigtige lov. Så forældrene måtte stå skoleret for selve Skolekommissionen, det øverste kommunale organ på området, som truede med dagbøder, hvis ikke datteren gennemførte undervisningen frem til afslutningen. Men familien Nielsen stod fast. Og slap

da også for videre repressalier, selv om unge Laila i utide skiftede siderne i skolebøgerne ud med tobaksbladene. Hun begyndte som lappepige, som man kaldte de meget unge piger, der lavede lidt af hvert. Men allerede året efter tog hun fat på den toårige uddannelse som cigarillos-sorterer. – Og så gik det ellers derudaf, som Laila nøgternt konstaterer her op til udgangen på sit 50-årige arbejdsliv i Nykøbing Falster.

Sommer ved fjorden Det bliver dejligt at komme på efter løn. Så skal jeg rigtigt nyde sommeren. Jeg elsker sommeren! Laila Nielsen

Maskinerne har taget over Ikke sådan at der ikke er sket forandringer på tobaksfabrikken. Maskinerne har efterhånden overtaget arbejdet. – Vi følger bare med, siger Laila, som også har kunnet følge den gradvise nedgang i antallet af medarbejdere, der nu er på under 100. Alle er på fast timeløn. Tidligere dominerede akkordarbejdet og siden bonusordningerne. – Dengang var der knald på, husker Laila, som synes, at den teknologiske udvikling alt i alt har gjort tempoet mere menneskeligt. – Men det kan godt være, jeg kommer på kant med nogen, når jeg siger det, tilføjer hun. Det med at være på kant med ledelsen har hun trods 33 år som tillidsrepræsentant ikke været overvældende præget af. Arbejdsnedlæggelser har der dog spotvist været. En af dem kom, lige nøjagtig da hun var i gang med at blive fejret for sit 25-års-jubilæum på virksomheden, og det blev meddelt, at hendes egne kolleger i rulleafdelingen havde nedlagt arbejdet. – De krævede et tillæg, og ledelsen skyndte sig at sige til mig, at jeg bare skulle tage det roligt og gå hjem og nyde dagen. De skulle nok få deres tillæg. Og sådan blev det, mindes Laila.

Glæder sig til efterlønnen Hun får snart rigtig god tid til at nyde dagene. Kort efter 50-års-jubilæet går hun på efterløn.

– Det glæder jeg mig til, for jeg gider faktisk ikke mere. Selvfølgelig bliver det da nok lidt trist at stoppe og at skulle undvære snakken med de andre. Men jeg ser rigtig meget frem til at nyde sommeren. Så må jeg finde ud af, hvad jeg ellers skal bruge tiden til, lyder det forventningsfuldt fra den snart afgående fællestillidsrepræsentant, som gennem sit lange faglige virke har kompenseret for den beskedne indsats i folkeskolen med masser af udviklende faglige kurser. Og som ikke har givet sig tid til nogen egentlig hobby, men i hvert fald ser frem til mere tid sammen med datteren – som for øvrigt også arbejder på tobaksfabrikken og dermed følger traditionen op fra de foregående tre generationer af mødre. Men med sine 50 år hos Nobel Cigars sidder Laila med en familierekord, der bliver svær at slå. Og som da også, siger det sikre forlydende, vil blive honoreret med Den kongelige Fortjenstmedalje efter indstilling fra virksomheden.

Pinenhus ligger kun et stenkast fra fjorden og stranden. Et godt udgangspunkt til attraktioner som Jesperhus Blomsterpark, Molérmuseet, Hjerl Hede, Vesterhavet, Højriis Slot, Spøttrup Borg, Limfjordsteatret og meget mere.

Sommerhus Pinenhus har 4 velindrettede sommerhuse beliggende på bakken oven for Pinenhus. Alle sommerhusene har to dejlige værelser, badeværelse med wc/brusekabine, stue med køkken/alrum samt stor delvist overdækket terrasse. I alle husene er der telefon, tv, radio, internet samt service til mindst 6 personer. Sommerhusene er bygget i mursten, er godt isolerede og kan derfor bebos hele året. Der er fra flere af sommerhusene en pragtfuld udsigt over Limfjorden.

Blå Bog

Ugeophold højsæson kr. 3.192,-

Laila Nielsen, 64 år 6. maj 1959: Ansat på Nobel Cigars i Nykøbing Falster 1960: I lære som cigarillos-sorterer 1976: Valgt som tillidsrepræsentant 1978: Valgt som fællestillidsrepræsentant og afdelingsformand for tobaksarbejderne 1979: I hovedbestyrelsen i Tobaksarbejderforbundet 1980: Fortsætter i hovedbestyrelsen for det nydannede Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) 2008: Udtræder af hovedbestyrelsen i forbindelse med kongressens omstrukturering af forbundet Juni 2009: På efterløn.

(lørdag til lørdag) i perioden 1/6-30/8 ’08

Ugeophold lavsæson kr. 2.856,(lørdag til lørdag) resten af året (Alle rabatter er fratrukket) El afregnes efter forbrug

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

substans // 02 // 2009

// ajour

Foto: Thomas Søndergaard

Bortvisning kræver bevis VOLDGIFT. En faglig voldgift fastslår, at COOP ikke kan bortvise medarbejdere ud fra indicier om, hvad de kunne tænkes at foretage sig. Den 11. december 2007 blev slagtermester Martin Andersen bedt om at pakke sine ting og forlade sin arbejdsplads, Kvickly Xtra i Slotscenteret Holbæk. Virksomheden mente nemlig, at Martin Andersen havde tænkt sig at ompakke kød, hvilket er i uoverensstemmelse med virksomhedens regler. Virksomheden havde godt nok ikke set Martin Andersen rent faktisk ompakke kødet, ligesom man heller ikke havde set eksempler på ompakket kød, men man vurderede, at slagtermesteren kunne tænkes at gøre det – og så blev han bortvist fra virksomheden øjeblikkeligt. Inden for den senere tid har Fødevareforbundet NNF haft fire tilfælde, hvor medlemmer er blevet bortvist fra COOP med begrundelsen, at hakkekødskonceptet ikke er blevet overholdt – heriblandt Martin Andersen. Men Martin Andersen var ikke enig med COOPs afgørelse. Han havde ikke til hensigt at ompakke kødet, men ønskede at vurdere, hvilket kød der kunne gøres klar til andet liv i køledisken (det vil sige enten forarbej-

des eller omskæres), og hvilket kød der skulle kasseres. Han klagede derfor til Fødevareforbundet NNF. Sagen endte i faglig voldgift, og herfra lyder afgørelsen, at bortvisningen var urimelig.

Sætter rammer Hos Fødevareforbundet NNF er forbundssekretær Flemming Mogensen tilfreds med at have fået prøvet COOPs procedure omkring bortvisning ved retten: – Helt overordnet skal der ikke herske nogen tvivl om, at vi støtter COOPs hakkekødskoncept. Ligesom COOP og fødevaremyndighederne mener vi, at det er helt uacceptabelt at ompakke kød og dermed snyde forbrugerne. Men vi mener samtidig heller ikke, at det er acceptabelt at bruge fødevaresikkerheden som carte blanche til at bortvise folk uden nogen former for beviser for, at de rent faktisk har tilsidesat fødevarekvaliteten, siger Flemming Mogensen. Han er glad for, at voldgiftskendelsen nu har sat rammerne for, hvornår medarbejdere kan bortvises. EMG

Farvel og kongelig tak Efter 43 år på chokolade- og slikfabrikken Carletti kunne Anne Grete Nygaard, 62 år, med udgangen af januar trække sig tilbage til efterlønstilværelsen i parcelhuset i Auning ved Randers. Medbringende Den Kongelige Belønningsmedalje, som hun kort forinden var blevet tildelt efter indstilling fra virksomheden. – Nu sover jeg lidt længere om morgenen, men jeg keder mig aldrig. Jeg er sådan én, der kommer i snak med alle mulige mennesker, siger Anne Grete. Hun slipper heller ikke helt forbindelsen til sin gamle arbejdsplads. Hun fortsætter nemlig i et særligt rengøringsteam, som er på job på Carletti PD en lørdag hver anden måned.

Bronzemedalje til ung dansk bager 21-årige Pernille Garsdal fik en bronzemedalje med hjem fra Europamesterskabet for unge bagere i Schweiz. Bagere fra 12 lande deltog i mesterskaberne, som blev afholdt i Bern i slutningen af januar. Fra Danmark deltog også Mads Kilstrup, og begge

substans // 02 // 2009

de danske deltagere udviste en god kreativitet i højt tempo, beretter Susanne Mols Poulsen, der er formand for Fødevareforbundet NNFs Faglige Fælles Udvalg. Selv er bronzevinderen glad, men ikke overrasket over placeringen.

– Da jeg så de andre deltageres arbejde, var jeg godt klar over, at jeg ville få en placering helt i toppen, fortæller Pernille Garsdal. Hjemme i Danmark afføder Pernille Garsdals præstation håb for fremtiden:

– Topplaceringen er udtryk for, at det danske niveau er blevet højnet, og derfor er jeg meget, meget stolt af Pernilles præstation, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF.

Find din indre Robinson Crusoe:

AKTIV FE PINENHU RIE 2009 MED S OG COA STZONE UGE 28, 2 9 eller

Tag med os på Ekspedition Pinenhus

EKSPEDITIONEN STARTER LØRDAG KL. 16.30

Der vil være spændende aktivitetsmuligheder for alle – både børn, voksne og den samlede familie. Vi sætter fokus på at lave gode oplevelser på alle niveauer, som huskes lang tid efter ferien.

Vi tager udgangspunkt i en fortælling omkring at være på ekspedition med nøgleord som naturen, overlevelse, rejsen, øen og dysterne i fokus. I inddeles i klaner, som bl.a. skal dyste mod og med hinanden ugen igennem. En havbiolog vil fortælle om ”havets skatkammer”, I vil lære om primitiv madlavning, at lave eget bestik, tømmerflåde og en bivuak. Der vil også være en masse andre indslag som f.eks. bueskydning med selvbygget bue, ATV-kørsel, sea-scootere, wellnes, glasarbejde, stomp-musik osv. Glæd jer til en uge pakket med spændende oplevelser for hele familien, der afsluttes med en eventyrlig afslutningsfest torsdag aften, og afrejse fredag. Læs mere på www.pinenhus.dk

Udfyld kuponen og send den til Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev. Pris pr. person fra og med 14 år kr. 2.700,- Børn under 14 år er gratis. Vi ønsker sommerferie på Pinenhus i uge:

Navn: CPR-nr.:

Telefon:

Adresse:

Postnr./by:

Antal pers. i alt:

Antal børn:

Børnenes alder:

Weekendsenge:

www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk

rundt om //

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. 09.00-16.00 Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00

Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1 5230 Odense M Tel. 3818 6980 Fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00

Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4 Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079 Fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30 8700 Horsens Tel. 3818 7142 Fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

substans // 02 // 2009

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049 Fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31 7500 Holstebro Tel. 3818 7170 Fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156 Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000 Fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1 3700 Rønne Tel. 3818 6976 Fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

HORSENS// VEJLE Familietur til Djurs Sommerland: Fødevareforbundet NNF HorsensVejle afholder familiedag i Djurs Sommerland lørdag d. 13. juni for medlemmer og deres børn/børnebørn. I år skal man selv køre derop, og der vil ikke blive arrangeret fælles buskørsel, ligesom der heller ikke bliver fælles spisning. Billetter kan købes på afdelingskontorerne i Horsens og Vejle samt hos tillidsrepræsentanterne på de større virksomheder fra mandag 11. maj. Billetprisen er 100 kr. pr. stk. Sidste frist for køb af billetter er torsdag d. 4. juni. På vegne af aktivitetsudvalget Jens Christian 1. maj med LO-Vejle: LO-Vejle afholder 1.-maj-møde i Byparken i Vejle kl. 12.00-16.00. Talere vil være byrådskandidat Martin Jensen, formand for 3F Vejle, borgmester Bent Skov, Karen Klindt, MF Socialdemokraterne, Jesper Petersen, SF, Per Clausen, Enhedslisten. Musikken sørger Tørfisk for. På udvalgets vegne Jens Christian 1. maj med LO-Horsens: LO-Horsens holdes som vanligt 1.-maj-møde på Rådhustorvet i Horsens. Der startes med faneoptog fra parkeringspladsen ved det gamle slagteri ved Rutebilstationen kl. 11.45 – hvor vi går op gennem byen til Rådhustorvet, hvor festlighederne starter kl. 12.30. Der vil bl.a. være følgende talere: Henrik Dam Kristensen, MF Socialdemokraterne, Sanne Rubinke, Socialistisk Folkeparti, og Jan Trøjborg, borgmester i Horsens. Der vil være musik m.m. – Afsluttes kl. 16.00. Kjeld Nielsen, formand 1. maj hos 3F Horsens: Vi har ikke selv et arrangement hos Fødevareforbundet NNF HorsensVejle i år. Til gengæld inviterer 3F os – og andre – til sit arrangement om formiddagen hos 3F, Robert Holms Vej 1, Horsens. Her er der kl. 8.15 velkomst, fællessang, musik, morgenbrød, kaffe og festligt samvær – med Harald Børsting, LO, som taler kl. 9.10

– og Lillian Knudsen, landsformand for Faglige Seniorer, holder tale kl. 10.30. Efter afslutning hos 3F kl. 11.20 kan man deltage i LO-Horsens’ arrangement nede i byen. Hvis man som medlem af Fødevareforbundet NNF deltager hos 3F, bedes man tilmelde sig på forhånd ved at kontakte os her på kontoret på Fælledvej. Kjeld Nielsen, formand Tivoli Friheden – Århus: Vi har også i år fået gratis rabatkuponer til Tivoli Friheden. Billetterne kan afhentes på afdelingskontoret på Fælledvej 30 i Horsens og på lokalkontoret i Ørstedsgade 15 i Vejle fra d. 1. april eller hos tillidsrepræsentanterne på virksomhederne. Tivoli Friheden har sæsonstart d. 8. april. På udvalgets vegne Jens Christian

LILLEBÆLT// FYN Afd. 2, Lillebælt-Fyn, afholder ordinær generalforsamling lørdag d. 25. april 2009 kl. 10.00 i afdelingens lokalkontor, Grønningen 41, Kolding. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3. Regnskab og budget. 4. Indkomne forslag. 5. Valg, jf. fusionsprotokollatet. 6. Eventuelt. Forslag til generalforsamlingen skal være indsendt til afdelingskontoret i Odense senest den 11. april 2009. På bestyrelsens vegne Paul Fruergaard Sørensen Afdelingsformand, Afd. 2, Lillebælt-Fyn Hermed indkaldes til årsmøde/generalforsamling i slagterbranchen lørdag d. 18. april 2009 kl. 10.00 i NNF-huset, Lisesmindevej 1 i Odense. Dagsorden: 1. Valg af dirigenter – herunder stemmeudvalg. 2. Beretning ved brancheformanden. 3. Indkomne forslag (eventuelle forslag skal være brancheformanden skriftligt i hænde senest en uge før årsmødet/generalforsamlingen). 4. Valg af branchebestyrelse: 7 medlemmer for 2 år og 7 medlemmer for 1 år. 5. Valg af 2 suppleanter for 1 år. 6. Eventuelt – herunder afslutning.

// rundt om Der vil være kaffe og morgenbrød fra kl. 9.00. På slagterbranchens vegne Palle Schultz Jørgensen, brancheformand Alle kan noget – men sammen kan vi mere. Årsmøde i afdelingens Tobaksbrancheudvalg. Der indkaldes hermed til årsmøde i Tobaksbrancheudvalget d. 6. april 2009 kl. 19.00 i afdelingen på Lisesmindevej 1, Odense. Dagsorden iflg. lovene. På brancheudvalgets vegne Søren Rishøj, brancheudvalgsformand. Der indkaldes hermed til årsmøde i slagterbranchen lørdag d. 18. april 2009 kl. 10.00 i afdelingen på Lisesmindevej 1 i Odense. Dagorden ifølge vedtægterne. På slagterbranchens vegne Palle Schultz Jørgensen, brancheformand Afdeling Lillebælt-Fyn afholder 1.-maj-møde i afdelingen på Lises mindevej 1, Odense. Der vil være kaffe og rundstykker fra kl. 08.30. 1.-maj-tale v/Anker Bøje kl. 09.00. Efter at have spist pølser er der fællestransport med bus kl. 11.30 til Flakhaven, hvor vi kobler os på LO-Odenses arrangement med optog til Ansgar Anlæg. Som hidtil har vi her, i tilfælde af dårligt vejr, telt med borde og bænke. På udvalgets vegne Peer Sørensen & aul Fruergaard Sørensen Sukker/Chokolade/Mejeri: Efterløns- og Pensionistklubben med ledsager afholdertur til Jesperhus og Pinenhus d. 26.+27. maj 2009. Program: Tirsdag: Vi kører med bus fra Fødevareforbundet NNF, Lisesmindevej 1, Odense, kl. 9.30. Sandwich på turen op. Ankomst kl. ca. 13.30, hvor vi først ser blomsterparken. Efter nogle timer der kører vi over til Pinenhus, hvor der er indkvartering og aftensmad samt overnatning. Drikkevarer er for egen regning. Onsdag: Efter morgenmaden kører vi hjemad kl. 10.00, hvor der senere er en overraskelse. Vi holder et sted, hvor vi kan få lidt at spise (for egen regning). Ankomst sidst på eftermiddagen til Odense. Der bliver kun én bus. Først til mølle-princippet! Tilmelding og betaling hos Fødevareforbundet NNF, Lisesmindevej 1, 5230 Odense M, tlf. 3818 6980, senest mandag d. 4. maj. Pris: kr. 500,00 pr. person. Vi

skal have medlemsnr./personnr. ved tilmelding af hensyn til værelsesprisen. NB. Der bliver busopsamling: Vibevænget 17, Otterup, kl. 8.30 samt kl. 8.45 ved Søndersø Centeret. P.b.v. Carsten Jensen

MIDT// VESTJYLLAND Fødevareforbundet NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro: Der inviteres på udflugtstur til Møgeltønder torsdag den 7. maj 2009. Der kan maks. være 74 personer i bussen så det er først til mølle-princippet. Afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 8.30 præcis. Der spises frokost, når vi når i nærheden af Tønder eller i Tønder. Efter frokosten besøger vi Møgeltønder Kirke. Fra kirken går vi en tur gennem Slotsgaden. Herefter vil vi krydse grænsen for en kort indkøbstur – derefter kører vi hjemad. Når vi kommer til Varde, spiser vi middag på Hotel Varde. Der bliver 2 pauser på turen. Pris 200,00 kr. pr. person – tilmelding er bindende. Tilmelding senest fredag den 1. maj. Tilmelding og betaling til klubmøderne – eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942/4013 3942 – Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Til orientering: Der arrangeres udflugt igen den 18. juni og 3. september. Udflugten den 18. juni starter ifølge den foreløbige plan først kl. 12.00, nærmere herom til klubmøderne eller på ovennævnte tlf.nr. Husk også at se i fagbladet eller på Fødevareforbundet NNF Holstebros hjemmeside.

NORDJYLLAND Afdelingsgeneralforsamling i Fødevareforbundet NNF Nordjylland lørdag d. 25. april 2009 kl. 09.30 på Hjørringvej 156, Nørresundby. Vi starter med morgenkaffe og rundstykker kl. 08.45 og slutter med frokost, derfor er tilmelding nødvendig til afdelingskontoret senest d. 22. april. Dagsorden: 1. Velkomst ved afdelingsformanden. 2. Valg af dirigenter. 3. Godkendelse af generalfor-

samlingens lovlighed og dagsorden samt valg af stemmetællere og referent. 4. Afdelingsbestyrelsens beretning. 5. Forelæggelse af afdelingsregnskab til godkendelse. 6. Forelæggelse af budgettet for indeværende år til godkendelse. 7. Indkomne forslag, som skal være afdelingskontoret i hænde senest lørdag d. 11. april. 8. Valg. 9. Valg af ekstern revisor. 10. Evt. På bestyrelsens vegne John Christiansen, afdelingsformand Familietræf i Fødevarebundet NNF Nordjylland. Fødevareforbundet NNF Nordjylland holder familietræf søndag den 17. maj 2009 kl. 10.00 i Fårup Sommerland. Vi satser på en festlig, fornøjelig og lidt faglig dag for medlemmer, ægtefælle/samlever, børn og børnebørn. Entre 35 kr. pr. prs. – for børn under 3 år er det gratis. Grillbuffet – spis alt, hvad du kan, for kr. 65,00, for børn under 3 år er det gratis. Spisning i tidsrummet 11.30-15.30. Sidste tilmeldingsfrist til tillidsmanden eller afdelingskontoret er fredag den 1. maj. Betaling sker i forbindelse med udlevering/ afhentning af billetterne. På aktivitetsudvalgets vegne Kent Jensen

SJÆLLAND OG ØERNE Fødevareforbundet NNF HolbækSlagelse, Seniorklubben i Holbæk: Program forår 2009: Torsdag den 16. april kl. 12.00: Påskefrokost. Pris 60,00 kr. Tilmelding senest den 19. marts. Torsdag den 30. april: Bankospil. Torsdag den 7. maj: Hyggedag med varme hveder. Torsdag den 14. maj kl. 12.00: Afslutning med spisning. Pris 60,00 kr. Tilmelding senest den 30. april. Lørdag den 23. maj kl. 10.00: Klubbens årlige udflugt. Med afgang fra kontoret, Spånnebæk 10, 4300 Holbæk. Tilmelding senest 16. april 2009. Husk pris 100,00 kr. Man skal huske, at tilmeldingen er bindende. P.b.v. Flemming Gjøg Tag med Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne på studietur: Afdelingen tilbyder sine medlem-

mer en studietur til Skovde i Sverige. Program: Besøg hos et økologisk landbrug, hvor der opdrættes kvæg. Besøg på et Arla-mejeri. Besøg på et slagteri. Mulighed for møde med repræsentanter fra det svenske Livsmiddelsarbejderforbund. Prisen er kr. 2.450,00 pr. person. Turen foregår med bus, og i prisen er indregnet fuld forplejning og overnatning. Der køres fra Slagelse tirsdag den 12. maj med hjemkomst torsdag den 14. maj. Der er selvfølgelig mulighed for opsamling undervejs, således at vore medlemmer i regionen har mulighed for at deltage. Tilmelding til turen skal ske hurtigst muligt og senest den 6. marts 2009 til turleder Flemming Hansen på telefon 5854 7260.

SYDJYLLAND Haderslevs Efterløns- og Pensionistklub: Besøg på Slesvigske Vognsamling, Ehlerssamlingen og Haderslev Bymuseum onsdag den 22. april kl. 12.40. Vi mødes på parkeringspladsen ved vognmuseet på Simmerstedvej 1 i Haderslev (Schaumans gamle Klædefabrik). Der vil vi få en spændende rundvisning og se alle de 180 gamle hestekøretøjer, hvoraf mange er fremstillet i Haderslev. Efter rundvisningen drikker vi kaffe, inden vi kører ned i Slotsgade og ser Ehlerssamlingen, der har Nordeuropas største lertøjssamling. Vi ser også på nabohuset, som er blevet restaureret, så det fremstår som en museumsgenstand i sig selv. Huset blev bygget ca. 1580 af arkitekten Herkules von Obersberg, han byggede også Hansborg Slot for Hertug Hans den Ældre. Efter besøget kører vi til Hotel Harmonien, hvor vi spiser. Egenbetalingen er på kun 110 kr., som gælder entré, kaffe og spisning. Tilmelding senest den 15. april. Bustur onsdag den 10. juni 2009 med afgang fra Hertug Hans Plads i Haderslev kl. 8.00. Hjemkomst kl. 18.00. Vi kører til Oksbøl Brandværnsmuseum, hvor vi har en rundvisning på museet, det tager ca. en time. Efter at vi har set det hele, vender vi bussen og kører til »Den Røde Okse« i Esbjerg, hvor vi spiser en torettersmenu. Efter spisningen kører vi til Olsens Paradis ved Bramming. Olsens Paradis er den eneste have af sin art i

substans // 02 // 2009

rundt om // Danmark og er anlagt i forskellige afdelinger med gårdhaver, søer og broer. På et tidspunkt vil vi drikke eftermiddagskaffen der. I tager selv koppen og kaffen med. Klubben sørger for kagen dertil. Egenbetalingen er på 150 kr. pr. person. Tilmelding senest den 2. juni. NB. Det kræves, at du eller din ægtefælle/ samlever er medlem af klubben for at kunne deltage i vore aktiviteter, det koster kun 100 kr. pr år. P.k.v. Walter Rostermund Pensionistklubberne i Haderslev og Aabenraa: Orientering om studieturen i 2009. I år kører vi til Schwarzwald, vi besøger øen Mainau ved Bodensøen, og vi kører også en dag til Frankrig, Alsace, hvor vi følger vinvejen og ser på en lille romantisk middelalderby med byport, bymur og smukke gamle huse, og vi kører til Strasbourg, hvor vi kører forbi Europaparlamentet. Vi har også flere spændende virksomhedsbesøg og bor på et dejligt hotel midt i Schwarzwald. Der er også et par aftenture med bl.a. en hyggelig hjemstavnsaften og en anden aften med grill og musik på terrassen.

Rejsen foregår fra den 6.-13.9. begge dage inkl. I er velkomne til at ringe til Walter på tlf. 7454 3606, hvis I ønsker yderligere oplysninger. Seniorudflugt 2009 tirsdag den 9. juni: Seniorklubben Esbjerg inviterer alle medlemmer med ledsager på tur til Tyskland. Kl. 8.00 kører vi fra Museumspladsen, Nørregade, til dæmningsanlægget Eidersperrwerk. Et imponerende sluseanlæg med 5 vældige sluseporte, Tysklands største kystbyggeri. Her tager vi et kort ophold for at besigtige slusen og få en forfriskning. Kl. 11.30 kører vi videre mod Rendsburg. Kl. 13.00 serveres buffet i »Brückenterrassen« (drikkevarer er for egen regning). Herfra kan vi se en svævende færge over Kielerkanalen. »Færgen« hænger under jernbanebroen og transporterer biler og passagerer over til den anden bred. Ved svævefærgen bydes store skibe på kanalen velkommen med afspilning af deres nationalmelodi. Kl. 15.30 begynder hjemturen. Vi vil forsøge, om der bliver tid til at se storkebyen Bergenhusen på vejen hjem. Kl. 18.30-19.00 forventet hjemkomst. Prisen for denne tur er kr. 100,00 pr. person (betales ved tilmelding). Tilmelding og be-

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I PHI PENSION TORSDAG DEN 30. APRIL 2009 KL. 14.00 HOTEL NYBORG STRAND, ØSTERØVEJ 2, 5800 NYBORG Punkt 1. Valg af dirigent Punkt 2. Valg af stemmetællere Punkt 3. Bestyrelsens beretning Punkt 4. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse Punkt 5. Fusion med Industriens Pension og PNN PENSION Punkt 6. Indkomne forslag (skriftlige) skal være bestyrelsen i hænde senest 20. april 2009 Punkt 7. Valg til bestyrelsen – på valg er: Lillian Kubel – modtager genvalg. Leif Nicolajsen – modtager genvalg. Gunnar Sørensen (suppleant) – modtager genvalg. Helle Arly (suppleant) – modtager genvalg Punkt 8. Valg af statsautoriseret revisor – på valg er: Revisionsinstituttet – modtager genvalg Punkt 9. Beslutning om stedet for afsluttende generalforsamling Punkt 10. Eventuelt. Der arrangeres frokost kl. 13.00. Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal foretage tilmelding på info@phi-pnn.dk eller telefonisk på tlf. 3834 8866 senest den 24. april 2009. P.b.v. Ole Wehlast

substans // 02 // 2009

taling for turen kan ske på følgende måde: Den 4. maj til banko eller den 19. maj mellem kl. 15.00 og 17.00 til Klara Skovgaard i Kirkegade 51. Sidste tilmelding tirsdag den 19. maj. Husk pas. Med venlig hilsen Seniorklubben, Esbjerg

ØSTJYLLAND Fødevareforbundet NNF Østjylland, Paludan Müllers Vej 227, afholder traditionen tro vores 1.-majarrangement med en øl og en pølse, så man har kræfter til at deltage i demonstrationen fra Rådhuspladsen. Vi starter kl. 10.00. Det fælles LO-arrangement i år er henlagt til Botanisk Have. Alle medlemmer er velkomne. Efterløns- og Pensionistklubben, Randers: Generalforsamling torsdag den 16. april kl. 13.00. Efter generalforsamlingen serveres frokostanretning, pris kr. 75.00. Tilmelding senest den 8. april på tlf. 8643 5766. P.k.v. Bøggild Christensen

sommer huse udlejes i marien lyst – Fjernsyn og spabad har vi ikke, men vel nok Danmarks fineste badestrand kan vi tilbyde. Sådan lyder det fra Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, der også i år udlejer fire mindre sommerhuse 200 m fra stranden ved Marienlyst på Falster. Husene indeholder køkken, bad, stue og soverum med to køjesenge. De hyggelige ældre sommerhuse udlejes til forbundsmedlemmer fra uge 19 til uge 39 (lørdag til lørdag) for 1.600 kr./uge inkl. forbrug. Afdelingen tager imod reservationer på telefon 3818 6960.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I PNN PENSION TORSDAG DEN 30. APRIL 2009 KL. 10.00 HOTEL NYBORG STRAND, ØSTERØVEJ 2, 5800 NYBORG Punkt 1. Valg af dirigent Punkt 2. Valg af stemmetællere Punkt 3. Bestyrelsens beretning Punkt 4. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse Punkt 5. Fusion med Industriens Pension og PHI pension Punkt 6. Indkomne forslag (skriftlige) skal være bestyrelsen i hænde senest 20. april 2009 Punkt 7. Valg til bestyrelsen – på valg er: Claus Gaarde – modtager genvalg. Holger Friis Nielsen – modtager genvalg. Steen Hartmann Nielsen – modtager genvalg. Kaj Jørgensen (suppleant) – modtager genvalg. Evert Nass (suppleant) – modtager genvalg Punkt 8. Valg af kritiske revisorer – på valg er: Kaj Jørgensen – modtager genvalg. Kaj Christensen (suppleant) – modtager genvalg Punkt 9. Valg af statsautoriseret revisor – på valg er: Revisionsinstituttet – modtager genvalg Punkt 10. Beslutning om stedet for afsluttende generalforsamling Punkt 11. Eventuelt. Der arrangeres frokost kl. 12.00. Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal foretage tilmelding på info@phi-pnn.dk eller telefonisk på tlf. 3834 8866 senest den 24. april 2009. P.b.v. Ole Wehlast

Fri Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Camperer hele året

Steen Knoop havde ét stort problem, da han for over 25 år siden traf Susanne. Deres forelskelse kom som et lyn fra en klar himmel, og Steen ville gøre alt for, at Susanne skulle gifte sig med ham. Men han frygtede, at Susanne ville trække sig, når han fortalte om sin store fritidsinteresse. Steen har nemlig siden barndomsårene haft campinglivet i blodet, som han udtrykker det: – Jeg følte det nærmest, som om jeg skulle vælge mellem camping og Susanne. Det var mildt sagt ikke morsomt. Susanne anede knap nok, hvad et spidstelt og et lejrpas var. Og hun havde heller ingen intentioner om at komme på camping. Men da hun først havde prøvet det én gang, behøvede Steen ikke at vælge. Det blev til både kone og camping. Susanne, 45, og Steen, 47, er begge medlem af Fødevareforbundet NNF. Hun arbejder som pakkeoperatør på Carelia Unibake i Hatting (Hatting Bageri), mens Steen er møllersvend på Lantmännen Carelia, det tidligere Havnemøllerne, i Vejle. Ægteparret Knoop startede i Steens forældres campingvogn, men fik hurtigt deres egen. Den seneste er en L M C Dominat 520 htd fra 2007. Den gav de 207.000 kr. for. – For os er camping indbegrebet af frihed. Hjemme er der altid et eller andet, der skal laves: ryddes op, vaskes tøj, gøres rent eller sættes de lister op i stuen, som skulle være gjort for flere måneder siden. Vi er campister for at nyde livet og ikke mindst hinanden. Dagligdagen kan jo være travl nok i forvejen. Når vi er på camping, tænker vi kun positive tanker, siger Susanne og Steen, der camperer hele året, rundt regnet 110 dage.

substans // 02 // 2009

SØREJSE PRYGLE

LØBER KIGGE

ELEKTR. MÅLEENHED UDRETTEDE TV

FORFRA TON

KØLNE JORDFARVE NUL PUTTE SPRØJTE FISK GOLFPLØK STORM INSPIRATION PINE

C H R I S O G M O T I O N P Å T O M S

H V I L E H J E M

STOR FRUGT SKOT

S K I L L E R U M

O A S E

FEJLE TAPPERHED

M O5 D

OSTEN HELLIG BY

M E K K A

MIRAKELDRIK BØJE

E K S E

K O L A D L S A F A E K N R A S K I K S E N U T T R D E R I E F I B R I E N6 E L O N Å N D9 E E R E D S T R E S K E R E L I K S A N E A N13 P I E V I N R T E D PULVERPRODUCENT STJERNETYDER TÆMME

SKÆRT OKSEKØD TIL RØDE BØFFER

SØDT DOMKIRKEBY

SY STØDPUDE

FARTØJER ATOM

BAGERIUDSTYR DERES

PUSTER ILDSTED

ISL.DIGTE STOF I TE

ANTAL

SLÆGT

FR. FLOD MILITÆR KASKET

SKIMTE KLAPPER

TYGGER HJEM

TÆRTE

AK OG ..

MED BLÆST I RYGGEN

DUFTSPRAY

E R O T3

P I2 R R E E T I S K I O8 V R D A10 H H O I R G N E D14 D E O

I G Ø R O L M U M Ø S E K R N E R E A V11 N E L A S I B R E N

SPECIALISTER SPRUT

VIOLINSPIL LUSKET

STRUDS HALVTONE

FORMINDSKE REVENE

KURS UENIGHED

RUST

Udtrukne vindere blad nr. 1/2009: Henning Sørensen, Bastrups Alle 58, 8940 Randers SV. Kai Sørensen, Gartnervej 3, 9560 Hadsund. Eva Hedegaard, Solbakkevej 37, 7480 Vildbjerg.

substans // 02 // 2009

E R G O

S E N G E I N T U T R U O T N T D E T O K E N V E Y S

AMORINER TRÆ

GÅET OM BORD DEBET

EJEDE STRÆBTE

DRENGENAVN DITTO

GRINTE MINE

SIGE ATJU

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

P R I N L Æ G E I D E R S N I P O E I M E R4 S M S T E R E O O S7 L E M P E R E R E T M A12 E V I N G Æ T T E R S T E GL.PLADE SKÆREOST

DOPE

KAPUT

MOBILHILSEN BLÆST

TRÆER

FETA ENEBOER

SES

FJAS

NUL

ROBÅD

DA. SKUESPILLER DÅRLIGSTE

PRESSE GOD NOK

KLANER FORLIGES

NANOSEKUND UDSIGT

GÅR FORBLOM- MED TAKT FÆRDE- ATTER STER- SMÅ LIGE BUSKE SKRIDT

FLIG REVOLVERE

RET AF FRED KØDFULDE SVINE- GENE KØDSRIBBEN GEMEN

GLOSER

Kodeord blad nr. 1/2009: SPAGETTISOVS Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 22. april 2009. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

BJÆF- ALTSÅ KØJEN FE

simmer.dk

Løsning på opgave 1

x-ord

SPIN- SUNDT REKREAMYTONING TILTAG TIONS- ØRKEN- KONTO- RØG I ANODE REN- BALLET- LOGISK ÆGGET TER SKRIDT VÆSEN PÅ I BALLE- STED LUND RIST KØKNET RUP KONFEKTUREFABRIK1 KEN

T R I P P E R

PLANTER

T E R O S E R

.SPIRITUSPRODUKTION BLÆSELAMPE.BAGUETTE RAN.SET.ANES.LET.TO ÆGTET.AGT.GELE.IGEN NO.LEJRLEDERE.ÆDER. DRAMME.ALE.VEST.NEG EDB.ATOM.UFARVEDE.R N.END.BOKSET.IRØRTE DALE.SOUL..ISNE.EJE EG.MEJERI..OLE.UDEN KANETUR.RHONEDALEN. ÆRE.AS.TEAM.VERS.ED R.ERTSER.VEJE.REMSE LISE.ENETALE.SO.OTA ID.MØRK.ENEGÆNGEREN GEMAL.LE.ET.KIA.... HAIG.DEGAS.REGN.... ELLEVE.OVERILET.... DE.NILEN.RUSTNE....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

FORNUFTEN SEJREDE OMSIDER Den sunde fornuft sejrede endelig over bureaukratiske tommelfingerregler uden mening. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har kapituleret og erkendt tåbeligheden i kravet til de ledige om »4 job« om ugen. Ministeren sagde ved lanceringen af de »4 job« i februar sidste år, at den ledige bare skulle søge mindst fire job om ugen, så var dagpengene sikret. Denne tankegang var – og er fortsat – i strid med intentionerne i lovgivningen. Jagten på at nå fire job om ugen – koste hvad det ville – blev lynhurtigt nærmest kaotisk med en sand flodbølge af mere eller mindre seriøse jobansøgninger i tusindvis til de arbejdsgivere, der formastede sig til at sætte en jobannonce i avisen. – Hvor blev den menneskelige vinkel på løsning af ledigheden af, hr. minister? fristes jeg til at spørge. Altså den individuelle omsorg for den enkelte lediges vej frem til et nyt og godt job, som a-kasserne altid har sat i højsæde med præcis og kvalificeret vejledning, der passer til den enkeltes situation. – Den er heldigvis på vej tilbage, kan jeg så svare. Efter ministerens kapitulation ved juletid bad han blandt andet akasserne om en hjælpende hånd med udformningen af mere brugbare regler. A-kasserne har fået sat et kraftigt aftryk på de ændrede regler, der blev lanceret i februar i år. Den ledige er blevet sat i centrum af processen med at komme videre til et nyt job. Jobsøgning er ikke længere et spørgsmål om mængden af

ansøgninger – men et spørgsmål om at søge de job, der passer med den lediges kompetencer og muligheder. Allerede ved den allerførste kontakt til a-kassen bliver den ledige vejledt om mulighederne for hurtigt at komme i arbejde igen. Den lokale afdeling af forbundet har et indgående kendskab til arbejdsmarkedet i dens område og kan hjælpe den ledige i gang med at søge aktuelle ledige stillinger. Senest en måned efter at medlemmet har meldt sig ledig, finder en personlig og individuel vejledningssamtale sted, hvor den lediges CV på jobnet.dk bliver gennemgået, og en egentlig plan for jobsøgning bliver aftalt mellem den ledige og a-kassen. Planen for jobsøgning udarbejdes i fællesskab af den ledige og a-kassen og er den fælles aftale om vejen til et nyt job. Planen indgår i alle fremtidige samtaler og er omdrejningspunktet for hele ledighedsforløbet. Nøgleordene for udarbejdelsen af planen for jobsøgning er ligeværdighed og respekt for hinandens roller. Ligeværdighed for den måde, planen udarbejdes på, hvor den ledige er aktivt medvirkende til at finde de rigtige mål, og hvor a-kassens medarbejder er den aktive medspiller, der kender mulighederne og kan inddrage dem i samtalen. Jeg er glad for, at vi nu kan hjælpe vores ledige medlemmer med at komme i arbejde igen på en god og inddragende måde, hvor vi ikke bare trækker 4 job-tankegangen ned over hovedet på dem, men i stedet i langt højere grad hjælper dem tilbage på arbejdsmarkedet med en fornuftig plan for jobsøgningen.

Foto Hanne Loop

Af ESBEN BIRKESHOLM, VICEKASSERER I FØDEVAREFORBUNDET NNFs A-KASSE

substans // 02 // 2009

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

På kursus i tegnsprog

Af Astrid Westergaard // Foto Thomas Søndergaard

Der er meget humor i undervisningen, og de to timer med tegnsprog flyver af sted, lyder det fra kursusdeltagerne.

KURSUS. Siden årsskiftet har 15 slagteriarbejdere på Danish Crown gået på kursus i tegnsprog, så de kan tale med deres fem døve kolleger på slagteriet. Det er tillidsrepræsentant Lars Mose, som har taget initiativ til kurset sammen med to af de døve slagteriarbejdere. Hver onsdag eftermiddag mødte 15 slagteriarbejdere op i et lokale på Danish Crown i Horsens for at lære tegnsprog af deres kolleger, Karsten Urup og Laurids Christiansen, som begge er døve. Kurset, der forløb over 10 onsdage, var frivilligt og foregik i arbejdstiden, og kursisterne blev aflønnet med uddannelsesløn; 135 kroner i timen. Både Karsten Urup og Laurids Christiansen er begejstrede over, at så mange af deres hørende kolleger meldte sig på kurset, og allerede efter fire gange lærte kollegerne så meget tegnsprog, at det forandrede de to døve kollegers hverdag på slagteriet. – Der er 42 nationaliteter repræsenteret på DC i Horsens, og inden kurset følte jeg mig lidt som en del af minoritetsgruppen i forhold til kommunikation. Men nu er der kommet meget mere gang i »snakken« med de hørende kolleger, fortæller Laurids Christiansen.

Ligeværd Han bakkes op af Karsten Urup, som fortæller, at også han er blevet endnu gladere for at gå på arbejde, fordi mange af hans hørende kolleger nu kan hilse på ham med et »god morgen« på tegnsprog. – Vi kan også bedre tage en snak om håndboldkampen i weekenden eller om, hvordan vi har det, siger Karsten Urup.

– Men det tager alt sammen tid, og når pauserne er korte, er der ikke ret mange, som har tålmodighed til at bruge hele pausen på at få en samtale i gang med os døve, og det kan jeg da også godt forstå, siger Karsten Urup.

Tillidsmands initiativ

Og Laurids Christiansen tilføjer, at man som døv føler sig meget mere ligeværdig med sine kolleger, når man kan være med i den sociale snak om vejret, hvad man har lavet i weekenden, og om hvad der ellers foregår.

Det er tillidsrepræsentant Lars Mose, som har taget initiativ til kurset i samarbejde med Karsten Urup og Laurids Christiansen, og Lars Mose er utrolig glad for den store opbakning, der er om kurset. En af dem, der var med på kurset, er Peter Jakobsgaard.

Tidligere foregik kommunikationen med meget simple tegn, som ikke indbød til andet end helt korte sætninger. Måske kunne man skrive et par ord på mobiltelefonen, tegne med en finger på et bord, eller man måtte finde et stykke papir og en kuglepen og skrive et par sætninger.

– Det er nemmere at gå hen og starte en snak nu, fordi man ved, at man kan få sagt det, man gerne vil. Før var det lettere at lade være, for hvad nu hvis man ikke blev forstået, og man ikke lige havde et stykke papir eller en mobil, man kunne skrive på, siger Peter Jakobsgaard.