substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FĂ˜DEVAREBRANCHEN // 02 // 2010
Ingen erstatning til nedslidte og gigtramte TEMA // side 22-27
Din nye overenskomst SIDE 4-11
oles // Til kamp for fødevarebranchen! substans
Vi lever som bekendt i en såkaldt globaliseret verden, hvor betydningen af landegrænser og nationale normer har flyttet sig gennem årene. Det har mange konsekvenser. Og det mærker fødevarebranchen i allerhøjeste grad.
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2010
Det har givet meget fokus i de seneste måneder. Jeg hæfter mig især ved to emner i den offentlige opmærksomhed: Vores største producent, Danish Crowns, vanvittige forsøg på at tale slagteriarbejderne ned i løn. Og så landbrugets økonomiske krise. Næsten umuligt at få erstatning for nedslidning TEMA // 22-27
Din nye overenskomst SIDE 4-11
Mennesker, der bliver slidt ned af hårdt fysisk arbejde, skal ikke regne med én krone i erstatning. Heller ikke selv om læger, speciallæger og arbejdsmedicinere giver arbejdet skylden. Hvis lidelsen ikke står på listen over erhvervssygdomme, risikerer man for alvor at stå uden forsørgelsesgrundlag – måske allerede i en alder af 40 år. (Foto: Axel Søgaard)
Medlem af
Indleveret til Postvæsenet den 19.04.2010 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 39.800 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20
2
Det er to sammenhængende faktorer. Stadig flere danske svin sendes til slagtning syd for grænsen, hvor afregningsprisen er højere, og hvor arbejdere fra bl.a. Bulgarien, Rumænien og Litauen hyres fra opgave til opgave til en løn, der typisk ikke ligger over en tredjedel af, hvad en effektiv dansk slagteriarbejder koster. Som Fødevareforbundet NNF gang på gang har påpeget, så er denne trafik med østeuropæisk arbejdskraft udtryk for en social dumping, som er en skamplet på EUs arbejdsmarked. Det er op til både fagbevægelse og politikere i EU og dets medlemslande at sørge for, at denne skyggeside af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed i det globaliserede Europa bliver både oplyst og fjernet. Vejen til rimelige vilkår for alle er ikke, som ledelsen for Danish Crown satser på, at danske slagteriarbejdere skal gå ned i løn. DC-ledelsens forsøg på at overtage taktstokken i overenskomstforhandlingerne mellem os og DI – med henblik på at dirigere lønnen ned – var både uansvarlig og al»Jeg er glad for, at vi trods deles uacceptabel.
arbejdsgiversidens vrangvillighed står med nye overenskomster, som er vedtaget med stort flertal af vores medlemmer«.
Jeg er glad for, at vi trods arbejdsgiversidens vrangvillighed står med nye overenskomster, som er vedtaget med stort flertal af vores medlemmer. Lønstigningerne er ikke store, men det er jo netop udtryk for ansvarlighed fra lønmodtagernes side. Den må vi så håbe, at arbejdsgiverne – også på slagterisiden – vil tage til sig og bruge konstruktivt; frem for blot destruktivt at nedlægge og flytte arbejdspladser ud fra udsigten til en kortsigtet gevinst. Og så er der det med sammenhængen til landbrugspolitikken. Vores regering har valgt at møde erhvervets økonomiske krise med en milliard-hjælpepakke. Den er tiltrængt, om end det ikke er alle ingredienser i pakken, jeg finder lige berettigede. Skrækscenariet er, at de fleste danskfødte svin sendes videre til Tyskland, så vi står tilbage med gylleproblemerne og manglende job i fødevarebranchen. Så Fødevareforbundet NNF støtter bestræbelserne på at sikre landbruget bedre vilkår. Men vi ser det i absolut tilknytning til statsminister Lars Løkke Rasmussens erklærede målsætning om, at en øget støtte skal sikre arbejdspladser i Danmark.
Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg
Det gør den ikke, hvis landmændene bliver ved med at sende stadig flere svin til slagtning i Tyskland, og hvis Danish Crown fortsætter med at flytte arbejdspladser ud af landet.
Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.
Vi ser statsministerens udmelding som en forsikring om, at han vil kæmpe imod den udvikling. Det vil vi holde nøje øje med, at han lever op til!
substans // 02 // 2010
Med venlig hilsen
Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF
Mennesker, der bliver slidt ned af hårdt fysisk arbejde, skal ikke regne med én krone i erstatning. Heller ikke selv om læger, speciallæger og arbejdsmedicinere giver arbejdet skylden. Læs TEMA på side 22-27
21
Se den, hvis du tør! – Thriller om fødevare industrien. Side 21
Overenskomsterne er i hus. Side 4-11
22-27 Øvrige sider Stadig ingen løn til Danish Crowns rumænere 15 Bagmænd sat bag tremmer 15 Den danske fødevarebranche er i fare for at brase sammen 16 Ajour 19, 30 Johnny går til filmen 29 To undere 31 Elastikgymnastik på Årets Virksomhed 32 Så slagtes der igen i Vrå 34 Den sidste cigar 36-37
Vil du være forsikret, hvis der sker dig noget? 38 Aktuelt om A-kasse/Ledighed/ Aktivering/Uddannelse 40 Følg 5 ledige: Uddannelse er eneste vej frem 41 Rundt om 43 Fri: Strøm på cyklen 45 Krydsord 46 Fagligt talt: Støjbergs Cirkus 47 Bagsiden: Svinger kniven og kløver ordene 48
4-11 Arla på vej med milliardinvestering. Side 17-18
17-18 substans // 02 // 2010
3
Skyggen fra DC Af Poul Damgård // Foto Hanne Loop
OK 2010. Forhandlingerne på slagteriområdet fik et meget specielt forløb under påvirkningen af den store slagterikoncerns pegefinger. – Jeg har været med til at føre overenskomstforhandlinger siden 1988. Men det her var klart de sværeste. Ja, der var jo næsten ikke tale om forhandlinger. Formanden for tillidsmandskollegiet i Danish Crown (DC), Hans Søgaard Hansen, sætter på den måde ord på sine oplevelser fra forhandlingerne om en ny overenskomst for slagteriområdet. Forhandlingerne blev ført med den modstående arbejdsgiverforening. Det vil sige DI, landets mægtigste arbejdsgiverorganisation, der blandt sine medlemsorganisationer tæller slagteriernes arbejdsgivere. Her er Danish Crown medlem. Og det kom i høj grad til at præge forhandlingerne. For selv om der altså ikke skulle forhandles direkte mellem Fødevareforbundet NNF og Danish Crown, så kastede områdets dominerende koncern sine lange skygger ind over forhandlingerne. Både før, under og efter at der blev forhandlet.
Benhårdt pres på tillidsfolk Forspillet blev givet af DC Future, fremtidsplanen, der bl.a. opererer med en 20-procents besparelse på lønomkostningerne. Med den i hånden lagde DCs ledelse et benhårdt pres på medarbejdernes tillidsrepræsentanter.
Danish Crowns ledelse har på en helt urimelig måde blandet sig i de overenskomstforhandlinger, som altså føres mellem Fødevareforbundet og DI. At true medarbejderne og gøre dem ansvarlige for nedlæggelse af arbejdspladser er en urimelig måde at fralægge sig ansvaret for ledelsen af koncernen på, mener Jens Peter Bostrup.
4
substans // 02 // 2010
Tillidsfolkene fra svinekødssektionen nedsatte et seksmandsudvalg, og fra dette udvalg kom så op til de centrale forhandlinger en hensigtserklæring om, at tillidsrepræsentanterne på visse betingelser godt kunne gå med til at anbefale en nulløsning. – Hensigtserklæringen var bundet op på, at hvis nogen skulle fratræde på trods af en nulløsning, så skulle de tilgodeses økonomisk i forbindelse med fratrædelsen. Det forudsatte selvfølgelig, at parterne på slagteriområdet selv kunne gøre deres forhandlinger færdige inden for rammerne af den køreplan, der lå for forhandlingerne. Det lykkedes desværre ikke, beretter Hans Søgaard Hansen. Koncerndirektør Kjeld Johannesen forsøgte at overføre sit pres til de centrale forhandlere, da han under forhandlingsforløbet fastslog, at hvis ikke der kom en decideret lønnedgang på slagteriområdet, så ville DC fortsætte med at flytte job til udlandet. Forhandlingerne endte uden forlig. Og slagteriområdet blev i stedet samlet op i det samlede mæglingsforslag med bl.a. beskedne 1,60 kroner i stigning på timelønnen i år. Op til afstemningen om mæglingsforslaget var Kjeld Johannesen igen på krigsstien med bebudelsen af, at det var udtryk for manglende forhandlingsvilje og ville koste 600 arbejdspladser. Den udmelding blev kort efter fulgt op af handling: 580 mand skulle fyres (mere om det på side 12). Hans Søgaard Hansen: – Det kan jo ikke være rigtigt, at en lønforhøjelse på 1,60 kroner i timen vælter læsset for Danish Crown. Så de nedskæringer var kommet under alle omstændigheder. Det kan godt være, det havde taget lidt længere tid, men de var kommet alligevel.
Overdrivelser skal give skyldfølelse Hans Søgaard Hansen mener også, at DC overdriver sine udmeldinger med den hensigt at lægge skylden for nedskæringerne over på medarbejderne. – For eksempel er det nu meldt ud, at 87 arbejdspladser i Faaborg er i fare, fordi man overvejer at nedlægge aftenholdet. Men samtidig får vi internt at vide, at der skal bruges mellem 40 og 50 nye medarbejdere før sommerferien. Og heraf kan halvdelen blive helt til årsskiftet.
Ikke interesserede Forbundets næstformand Jens Peter Bostrup, der sammen med forbundsformand Ole Wehlast stod i spidsen for de centrale overenskomstforhandlinger, har heller ikke høje karakterer til DC-ledelsens ageren: – De nedskæringer, Danish Crown nu gennemfører, var kommet under alle omstændigheder. De skyldes ikke en lønstigning på 1,60 kroner i timen. Og så er vi jo nødt til at gentage, at vi under forhandlingerne med DI forhørte os om arbejdsgivernes vilje til at give en garanti mod nedlæggelse af arbejdspladser til gengæld for en mulig nulløsning. Det var DI og Danish Crown ikke interesserede i, da det kom til stykket. – Danish Crowns ledelse har på en helt urimelig måde blandet sig i de overenskomstforhandlinger, som altså føres mellem Fødevareforbundet og DI. At true medarbejderne og gøre dem ansvarlige for nedlæggelse af arbejdspladser er en urimelig måde at fralægge sig ansvaret for ledelsen af koncernen på, mener Jens Peter Bostrup.
side
Af Gitte Skov
Danish Crowns ledelse sĂŚtter medarbejderne i fokus i sin fortsatte trimning af virksomheden.
substans // 02 // 2010
 
5
Forhandlingsudvalgene diskuterer ivrigt. Alle sten bliver vendt, alle muligheder forelagt, alle holdninger debatteret. De ved godt, hvad næste skridt er… Det er knald eller fald – hvis DI fortsat afviser alle forslag, så er slaget tabt, og for ligsmandens mæglingsforslag venter forude.
I samme øjeblik forhandlerne træder ind i rummet, forstummer al snak, og al op mærksomhed rettes mod dem. Det er det, forhandlingsmedlemmerne har ventet på; nyt fra forligsmandens forhandlingsbord.
Der er rygning forbudt indenfor, så en gang imellem trækker små grupper op på taget, hvor der ikke kun er en fantastisk udsigt over Københavns tage, men også et overfyldt askebæger. Der er andre, der har skullet slå mange timer ihjel i »Forligsen«.
Og husk rene underbukser Af Emilia van Gilse // Foto Emilia van Gilse
BAG LUKKEDE DØRE I FORLIGSEN. I september 2008 blev 12 personer valgt til forhandlingsudvalgene for slagterioverenskomsten og den fødevareindustrielle overenskomst. Og under overenskomstforhandlingerne fra starten af februar til slutningen af marts har de virkelig fået deres sag for. Men hvad er det egentlig, der foregår bag de lukkede døre – i de små rum, hvor forhandlingsudvalgsmedlemmerne har været lukket inde time efter time efter time … Bag lukkede døre. Der er gensynsglæde rundt om bordet. Der bliver givet hånd og givet knus, og vidste man ikke bedre, skulle man tro, at det var gamle venner, eller måske endda familie, der genser hinanden. Men vi sidder i Forligsinstitutionen, og hver gang døren går op, er det endnu et par af de tillidsrepræsentanter, der sidder i forhandlingsudvalget på det fødevareindustrielle område eller slagteriområdet, der træder indenfor.
Det er onsdag d. 17. marts og anden gang, at forhandlingsudvalgene sammen med Fødevareforbundet NNFs to forhandlere, formand Ole Wehlast og næstformand Jens Peter Bostrup, samt forbundssekretærerne Tage Arentoft og John Sørensen er blevet bedt om at troppe op hos forligsmand Asbjørn Jensen.
Den familiære tone skyldes, at tillidsrepræsentanterne sandsynligvis har set mere til hinanden, end de har set til venner og familie den seneste måneds tid.
Møderne i Forligsinstitutionen skyldes, at forhandlingerne med DI brød sammen søndag d. 7. marts efter fire døgn med forhandlinger, der bølgede frem og tilbage. Ikke at der blev forhandlet konstant i fire døgn, men fra onsdag d. 3. marts kl. 10 til søndag d. 7. marts kl. 19 var forhandlingsudvalgene samlet i København. Sammenlagt blev det til 48 timer i DIs hovedkvarter på Rådhuspladsen, hvor de i klare vendinger gav deres mening til kende, alt efter hvad forhandlerne var blevet præsenteret for ved forhandlingsbordet.
Forhandlingsudvalgsmedlemmerne blev valgt på kongressen i september 2008. Deres opgave er at gennemføre og deltage i overenskomstforhandlingerne og sikre, at aftalerne stemmer overens med medlemmernes ønsker. I tiden mellem overenskomstforhandlingerne fylder dette særlige tillidshverv ikke alverden. Men når fløjten lyder, og spillet om overenskomsterne går i gang, så står forhandlingsudvalgene klar på sidelinjen og kan indkaldes når som helst. Og nu er det altså forligsmanden, der har kaldt – igen.
6
substans // 02 // 2010
Vente, vente, vente
Og når man er spærret inde med de samme mennesker dag efter dag – og hele natten mellem fredag og lørdag – så bliver man næsten som en stor familie. En me-
Jens Peter Bostrup overleverer nyheden til forhandlingsudvalgene. Forbundet, DI og forligsmanden har kastet håndklædet i ringen. Resul tatet bliver et mæglingsforslag.
Spillerne har forladt kamppladsen. Tilbage står de tomme flasker, kaffekopperne og re sterne af frugtfadet.
get træt familie godt nok – for selv om man har siddet og ventet i 3½ time, så gnider alle søvnen ud af øjnene og er klar, når forhandlerne kommer med nyheder kl. 01.30. Og debatten er ivrig og saglig, selv om alle i bund og grund er rigtig godt trætte.
Efter et par timer kommer forhandlerne tilbage. Det er ikke en nem opgave, de har sat sig for, og det ser ikke lyst ud. Der er langt mellem det, Fødevareforbundet NNF og forhandlingsudvalgene kan gå med til, og det, DI kræver – meget, meget langt. Det giver anledning til debat.
Forligsmanden kalder
Igen ringer den hvide telefon. Ole Wehlast og Jens Peter Bostrup pakker deres papirer sammen og forlader rummet.
Men trods ivrigheden og den saglige debat så lykkedes det ikke. Forhandlingerne brød som bekendt sammen, og forligsmanden måtte træde til. Og så startede forhandlingerne forfra, nu i nye lokaler hos forligsmanden. I tre dage fra onsdag d. 10. marts til fredag d. 12. marts forsøgte forligsmanden at få parterne til at nå sammen. Men fredag eftermiddag bad han parterne gå hver til sit og tænke sig godt og grundigt om.
Der er helt stille. Ikke en ildevarslende stilhed, men en stilhed, der viser, at det her er alvor. Spillekortene bliver ikke fundet frem igen, brikkerne på Trivial Pursuit-pladen rykker sig ikke. Alle sidder bare og kigger på hinanden og venter. Én rejser sig for at »gå på taget«, og spændingen i rummet aftager.
Og nu sidder forhandlingsudvalgene her så igen. Forligsmanden har kaldt, og alle er mødt op. De ved efterhånden, hvad de går ind til. Ligesom de tidligere gange har de fået indkaldelsen med ganske kort frist, og som de andre gange er de blevet bedt om at tage et par rene underbukser og en skiftetrøje med – man ved aldrig, hvor længe man skal blive hos forligsmanden.
Men der går kun kort tid, så vender Ole Wehlast og Jens Peter Bostrup tilbage. Det er slut.
Slut p… finale
Dog blev Fødevareforbundet NNF og DI allerede under forhandlingerne hos DI på Rådhuspladsen enige om en række elementer på det fødevareindustrielle område – såkaldte protokollater – og disse bliver indføjet i mæglingsforslaget.
»Familien« er samlet omkring mødebordet, og efter en times orientering og debat ringer den hvide telefon i vindueskarmen. Forligsmand Asbjørn Jensen er klar, og forhandlerne går op for at mødes med ham. Så begynder ventetiden igen. Spillekortene og resultaterne af de forgangne ugers whist bliver fundet frem, og det samme bliver Trivial Pursuit, småkager, kaffe og computere.
Der bliver ikke nogen selvstændig ny overenskomstaftale for de ansatte på slagteriområdet og det fødevareindustrielle område. Parterne kunne ikke blive enige og vil derfor blive omfattet af den mæglingsskitse, forligsmanden få timer senere begynder at udarbejde sammen med LO og DA.
Langsomt pakker forhandlingsudvalgenes medlemmer deres ting sammen. Stemningen er tavs og afdæmpet. Der er ingenting at fejre. Kampen blev kæmpet, spillet blev spillet, men ingen vandt. Der blev ikke brug for de rene underbukser denne gang…
substans // 02 // 2010
7
Sådan ser de nye overenskomster For de ansatte på slagteriover enskomsten, den fødevareindu strielle overenskomst og butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv (overenskomster omfattet af mæglingsforslaget) Lønstigning For minimallønsområderne – herunder Fødevareforbundet NNFs overenskomst med Dansk Erhverv: 1. marts 2010 1. marts 2011 110 øre 175 øre For unge under 18 er stigningerne henholdsvis 65 og 100 øre. For normallønsområderne, som bl.a. omfatter slagterierne og det fødevareindustrielle område: 1. marts 2010 1. marts 2011 160 øre 225 øre For unge under 18 år er forhøjelserne på henholdsvis 95 og 135 øre. Elever, lærlinge og praktikanter: 1. marts 2010 1. marts 2011 2 procent 2,5 procent Genetillæg vedrørende bl.a. overtid, arbejde på søn- og helligdage og skifteholdsarbejde: 1. maj 2010 1. marts 2011 1,5 procent 2 procent Barsel Perioden med betalt barselsorlov udvides med to uger. En uge øremærket til henholdsvis mor og far. Fridage For funktionærer bliver grundlovsdag en hel fridag. Skifteholdsarbejdere kan efter lokal aftale veksle op til 40 procent af skifteholdstillægget til løn ved ekstra fridage. Fratrædelsesgodtgørelse Medarbejdere, der opsiges uden egen skyld, får en særlig fratrædelsesgodtgørelse ud over dagpengene. Efter 3 års ansættelse kr. 5.000 Efter 6 års ansættelse kr. 10.000 Efter 8 års ansættelse kr. 15.000
8
substans // 02 // 2010
Hvis man er omfattet af en bedre ordning på nuværende tidspunkt, bibeholdes denne ordning dog også fremadrettet.
Ugentlig arbejdstid Den varierende ugentlige arbejdstid hæves fra 42 timer til 44 timer.
Pension Fra 1. marts 2011 nedsættes kravet om den anciennitet, der skal være opnået for at være omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser, med syv måneder.
Forsøgsordning om lokale aftaler Tillidsrepræsentanten på den enkelte virksomhed kan i samarbejde med virksomheden indgå lokalaftaler, der supplerer bestemmelserne i overenskomsten. Det gælder blandt andet bestemmelserne om arbejdstid, uddannelse, lønsystemer og valg af tillidsrepræsentanter.
Helbredskontrol ved natarbejde Medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder på natarbejde. Herefter skal natarbejdere tilbydes helbredskontrol mindst hvert andet år. Social dumping LO og DA er enige om at arbejde for at modvirke social dumping. Blandt andet ved hjælp af analyser og oplysningskampagner. Ligeløn LO og DA vil etablere et ligelønsnævn snarest muligt og senest 1. oktober 2010.
Særligt for de ansatte på den fødevareindustrielle overenskomst Adgang til lønoplysninger For at bekæmpe løndumping kan en tillidsrepræsentant eller forbundet kræve lønoplysninger udleveret, hvis man har mistanke om, at løndumping finder sted. Kampagne om natarbejde Fødevareforbundet NNF og DI vil iværksætte en kampagne, der sætter fokus på de risici, der er ved natarbejde. Samtidig skal kampagnen informere om sund livsstil og orientere om, hvor helbredskontrollen udføres. Forskning i langtidsvirkningerne af natarbejde Et udvalg nedsat af de to parter skal sørge for, at der bliver forsket i de eventuelle langtidsvirkninger, der kan følge af natarbejde. Forskningen skal især undersøge langtidseffekterne af nedsat hormonproduktion hos natarbejdere. Kortere anciennitet Der indbetales pension til medarbejderne efter to måneders ansættelse.
For de ansatte på overens komsten mellem Fødevare forbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM) Butik Timeløn Lønstigning hvert år pr. 1. april for slagtersvende, delikatesse, ufaglærte og voksenelever: 2010 2011 160 øre 225 øre Elevlønninger stiger procentuelt med 45 %, 55 %, 65 % og 85 % af ovennævnte stigninger. Fritidsjobbere stiger 0,65 kr. i 2010 og 1,00 kr. i 2011. Lørdags- og søndagstillæg Hver 1. april stigning på: 2010 2011 1,50 % 2,00 % Søgnehelligdage §1 Reduceret arbejdsuge I uger med søgnehelligdage reduceres den ugentlige arbejdstid med 7,4 timer for hver søgnehelligdag uden fradrag i lønnen. Såfremt en fridag falder på en helligdag, ydes en erstatningsfridag uden fradrag i lønnen. Parterne er enige om, at grundlovsdag er fridag uden fradrag i lønnen. Parterne er enige om, at aftalen vedr. 1. maj udgår af overenskomsten.
ud 2010-2012 Efteruddannelsesfonden Bidraget pr. medarbejder til efteruddannelsesfonden hæves med 100,00 kr. til 200,00 kr. pr. år.
For de ansatte på overens komsten mellem Fødevare forbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM) Industri
Barsel Perioden med betalt barselsorlov udvides med to uger. En uge øremærket til henholdsvis mor og far.
Timeløn 1. april 2010 1. april 2011 160 øre 225 øre Oplæringsløn stiger tilsvarende.
FIU-fonden DSM skal indbetale 10.000 kr. om året til fonden.
Diverse tillæg Hver 1. april stigning på: 2010 2011 1,50 % 2,00%
Tryghedsaftale Ved afskedigelse begrundet i virksomhedens forhold udbetales en fratrædelsesgodtgørelse: Efter 6 års ansættelse udbetales en godtgørelse på kr. 10.000 Efter 8 års ansættelse udbetales en godtgørelse på kr. 15.000 Efter 10 års ansættelse udbetales en godtgørelse på kr. 25.000 Ligeløn LO og DA vil etablere et ligelønsnævn snarest muligt og senest 1. oktober 2010. Pension Fra 1. april 2011 nedsættes kravet om den anciennitet, der skal være opnået for at være omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser, fra 12 til 5 måneder. Fravær ved uarbejdsdygtighed Satsen for fravær på grund af sygdom hæves pr. 1. april 2010 til maks. kr. 130,00 pr. time. Løn til elever over 24 år Der er mellem parterne enighed om, at den særlige aflønning af elever over 24 år bortfalder pr. 1. april 2010. Lukkelov Parterne er enige om at ville drøfte konsekvenserne af en yderligere liberalisering af lukkeloven, herunder konkurrenceevnen i forbindelse med yderligere søndagsåbent.
Pension Fra 1. april 2011 nedsættes kravet om den ansættelsesperiode, der skal være opnået for at være omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser, fra 12 til 5 måneder. Fravær ved uarbejdsdygtighed Satsen for fravær på grund af sygdom hæves pr. 1. april 2010 til maks. kr. 130,00 pr. time. Barsel Perioden med betalt barselsorlov udvides med to uger til 11 uger. Fremover er der altså 4 uger til hver af forældrene og fortsat 3 uger, som mor og far skal dele. FIU-fonden (udviklingsfonden) Fra 1. januar 2011 stiger betalingen fra 31 til 36 øre pr. præsteret arbejdstime. Ligeløn LO og DA vil etablere et ligelønsnævn snarest muligt og senest 1. oktober 2010. Tryghedsaftale Ved afskedigelse begrundet i virksom hedens forhold udbetales en fratrædelsesgodtgørelse: Efter 6 års ansættelse udbetales en godtgørelse på kr. 10.000 Efter 8 års ansættelse udbetales en godtgørelse på kr. 15.000 Efter 10 års ansættelse udbetales en godtgørelse på kr. 25.000
betinge sig, at danske overenskomster overholdes. Parterne er enige om følgende principper: • Gældende lovgivning – national såvel som EU-ret – skal overholdes. • Der skal sikres en efterlevelse af gældende regler. • Enhver form for omgåelse af overenskomsten er uacceptabel. Natarbejde og helbredskontrol Alle, der skal arbejde på nathold, får krav på en helbredskontrol udført under ansvar af en læge. Desuden skal alle natarbejdere løbende tilbydes helbredskontrol med højst to års mellemrum. Oplysningerne i forbindelse med helbredskontrollen er fortrolige. Medarbejdere kan dog vælge at lægge oplysningerne frem, hvis arbejdssituationen ønskes ændret. Yderligere Herudover er der indgået aftaler vedr. følgende: • Alle overarbejdstimer skal afspadseres, medmindre andet aftales lokalt. • Tillidsrepræsentantens opgave præciseret i forhold til indgåelse af lokale aftaler. • Implementering af direktiv om vikararbejde. • Forskudsbeløb ved S & H-dag hæves til kr. 850,00 fra den 1. maj 2010. • Betingelser for at indgå lokalaftale om funktionærlignende ansættelse (erstatter nuværende protokollat vedr. forsøgsordninger). • Åbnet mulighed for at indgå lokalaftaler vedr. betaling ved ekstraordinært overarbejde i forbindelse med påske, pinse og jul. • Mere præcise regler for, hvornår overarbejdsbetaling ydes.
Social dumping Ved indgåelse af aftaler med udenlandske leverandører skal virksomhederne
substans // 02 // 2010
9
Stort JA til OK 2010 Af Emilia Maria van Gilse // Foto Arkiv
OK 2010. Fødevareforbundet NNF har i alt haft seks overenskomster ude til afstemning blandt medlemmerne. Og resultatet har ved alle afstemninger været et klokkeklart JA til de nye overenskomster. Samtidig kan forbundet prale af den højeste stemmeprocent på industriområdet. Det har været nogle af de hårdeste overenskomstforhandlinger i mands minde. På resultatsiden kan det ses, i og med at de to store overenskomster med DI (Dansk Industri) endte med at blive omfattet af mæglingsforslaget. Det samme gjaldt overenskomsterne med Dansk Erhverv.
Ja, ja, ja, ja, ja, ja
handlere at nå til enighed med arbejdsgiverorganisationen DSM (Danske Slagtermestre) om to nye selvstændige overenskomster.
Samtlige seks overenskomster er stemt hjem. Og det er ikke et snævert flertal, der har sat kryds ved ja.
Forhandlerne, forhandlingsudvalgene og hovedbestyrelsen anbefalede medlemmerne at sige ja til alle seks overenskomster. Og den opfordring har medlemmerne fulgt.
Til gengæld lykkedes det forbundets for-
Den højeste ja-procent er på DSMs butiksoverenskomst, hvor 93 % satte kryds ved ja. Laveste ja-procent er på Dansk Er-
Afstemningsresultat af mæglingsforslaget
Afd. 1
Afd. 2
Afd. 3
Afd. 4
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
82 %
18 %
83 %
17 %
80 %
20 %
81 %
19 %
88 %
12 %
64 %
36 %
87 %
13 %
81 %
19 %
63 %
37 %
60 %
40 %
83 %
17 %
63 %
37 %
88 %
12 %
57 %
43 %
100 %
0%
100 %
0%
Slagteri
Fødevare
Butik – Slagter
Butik – Bager
Afstemningsresultatet af DSM
Afd. 1
Afd. 2
Afd. 3
Afd. 4
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
97 %
3%
80 %
20 %
94 %
6%
76 %
24 %
88 %
12 %
88 %
12 %
94 %
6%
88 %
12 %
Industri
Butik
10
substans // 02 // 2010
Aalborg
hvervs butiksoverenskomst med 68 % ja-stemmer. De to største overenskomster, slagterioverenskomsten og den fødevareindustrielle overenskomst, begge med DI, har også rigtigt pæne ja-procenter på henholdsvis 78 og 79.
Ser man på medlemmernes lyst til at stemme om overenskomstresultaterne, ligger Fødevareforbundet NNFs medlemmer helt i top i forhold til det øvrige arbejdsmarked.
Afd. 6
= afdelingskontor
6
Rønne
Holstebro
8
Århus 5
Horsens 4
Også arbejdsgiverorganisationernes medlemmer har accepteret de nye aftaler. Dermed har over 15.000 medlemmer af Fødevareforbundet NNF fået en ny overenskomst, der løber frem til 2012.
Høj stemmeprocent
Afd. 5
7
Afstemningen om mæglingsforslaget blev kædet sammen med de øvrige marts-overenskomster. Og mens 58 % af de stemmeberettigede medlemmer af Fødevareforbundet NNF valgte at deltage i afstemningen, nåede den samlede stemmeprocent kun op på knap 34.
Esbjerg 3
Ringsted 1
2
Odense
Afd. 7
Afd. 8
Samlet
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
63 %
37 %
79 %
21 %
74 %
25 %
81 %
19 %
78 %
21 %
66 %
34 %
81 %
19 %
75 %
25 %
100 %
0%
79 %
21 %
100 %
0%
0%
0%
70 %
30 %
67 %
33 %
68 %
32 %
80 %
20 %
0%
0%
80 %
20 %
0%
0%
80 %
20 %
Afd. 5
Afd. 6
Afd. 7
Afd. 8
Samlet Afd. 4
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
JA
NEJ
95 %
5%
93 %
7%
5%
95 %
100 %
0%
87 %
13 %
100 %
0%
100 %
0%
88 %
12 %
0%
0%
93 %
7%
substans // 02 // 2010
11
580 medarbejdere slagtes af DC STRAFFEEKSPEDITION. 580 loyale medarbejdere betaler med deres job, fordi Danish Crowns direktør Kjeld Johannesen ikke fik sin vilje om lønreduktion under overenskomstforhandlingerne. Han ville have det hele, men ikke give skyggen af løfte om at bevare arbejdspladser i Danmark. Blækket på forligsmandens mæglingsskitse var knap tørt, da Danish Crown gjorde alvor af sine trusler om at fyre omkring 600 medarbejdere. I en ren straffeekspedition og iver efter at vise sine utilfredse ejere – svineproducenterne – handlekraft satte DCdirektør Kjeld Johannesen lokalitet på de 580 slagterijob, han vil skære væk
(læs mere om dette på siderne 2 og 4-5). Værst går det ud over Esbjerg, hvor aftenholdet skal nedlægges, så 328 job går tabt. På det allerede lukningstruede slagteri i Rødding har medarbejderne følt sig som en dødssyg patient, der har været holdt kunstigt i live i over et år. Nu
– Mine kolleger føler sig i den grad taget ved næsen og trukket rundt i manegen. De har totalt mistet tilliden til vores arbejdsgiver, Danish Crown, siger fællestillidsmand Tom Jensen.
skal patienten så til en ny skæbnesvanger vurdering med en bebudet nedlæggelse af 192 arbejdspladser. I Skærbæk lukkes en brystflæskafdeling, så 35 mister jobbet. De store slagterier i Horsens og Blans står til at blive henholdsvis 14 og 10 medarbejdere færre. Tag med Substans til Esbjerg og Rødding og mød de berørte medarbejdere.
FYRINGER. Svineslagteriet i Esbjerg blev hårdest ramt, da Danish Crown lancerede 580 fyringer. Hele aftenholdet med 328 ansatte lukkes. Slagterierne i Rødding, Skærbæk, Horsens og Blans berøres også. Dybt frustrerede. Chokerede. Opgivende. Men ikke mindst skuffede. Tilliden er væk. Sådan er holdningen blandt de 328 slagteriarbejdere på Danish Crown i Esbjerg, der udgør aftenholdet og nu får fyresedlen.
Har mistet tilliden til Danish Crown
– Det er meget naturligt, at man chokeres, når så mange arbejdspladser ryger på samme tid. Men det værste er skuffelsen. Mine kolleger føler sig i den grad taget ved næsen og trukket rundt i manegen. De har totalt mistet tilliden til vores arbejdsgiver, Danish Crown, siger fællestillidsmand Tom Jensen. Da Danish Crown for omkring et år si-
12
substans // 02 // 2010
Stemningen er dyster i kantinerne. – Hvem bliver fyret næste gang, spørger kollegerne hinanden.
den lukkede skærestue 3 i Esbjerg, og 90 blev fyret, skulle det kun være i nogle måneder, maksimalt et halvt år. De fyrede kunne altså se frem til at blive genansat. Men der skete intet.
Arbejde til 120
Fællestillidsmanden tror heller ikke på, at de forhandlinger, der ifølge loven nu skal være med Danish Crown, vil påvirke afgørelsen. Der er afsat tre møder. – Hvis vi får rykket så meget som et komma i den afgørelse, så er det første gang i historien, siger Tom Jensen, der dog forventer, at en del af de fyrede kolleger fra aftenholdet kan fortsætte på slagteriet sommeren over. På dagholdet vil man have indført pausekørsel, ligesom skærestue 1 og pakkeriet skal have udvidet aktiviteterne. Hertil kommer afløsere i ferieperioden.
Nogle kan fortsætte – Lukningen af aftenholdet er fastsat til den 25. juni, men flere får altså mulighed for at fortsætte til september, siger Tom Jensen, der ikke tror, at det er slut med fyringer på Danish Crowns slagterier. – Jeg frygter det værste og håber det bedste. Vi kan ikke dæmme op for, at antallet af slagtesvin er faldende. Færre slagtesvin betyder færre arbejdspladser. Men Danish Crowns postulat om, at omkostningerne i produktionen, altså lønningerne, skal nedbringes væsentligt, for at koncernen kan blive rentabel, køber jeg ikke, siger Tom Jensen. Foruden de 328 arbejdspladser i Esbjerg forsvinder 192 på slagteriet i Rødding, 35 i Skærbæk, 14 i Horsens og 10 i Blans.
Dødsstød er en lettelse LUKNING. Det er et år siden, Danish Crown besluttede, at svineslagteriet i Rødding skulle lukkes. Først nu sker der noget. – Det har været som at holde en dødssyg patient kunstigt i live, siger tillidsmand Niels-Henrik Sørensen. – Vores situation kunne bedst sammenlignes med at holde en dødsdømt patient kunstigt i live. Pinen blev ved med at trække ud. Nogle kolleger bukkede under for det psykiske pres, mens andre blev frustrerede, utrygge og meget kede af det. Det var forfærdeligt at blive holdt på pinebænken. Vi gik hver dag og ventede på det endelige dødsstød. Nu har vi fået det. Slagteriet i Rødding lukker og slukker den 1. oktober. Stemningen i kantinerne – mange i ryger og få i ikke-ryger – på Danish Crowns slagteri i Rødding i Sønderjylland er på samme tid trykket og hjertelig, fordi der denne formiddag lige før påske er en af kollegerne, der giver flødeboller på grund af sin fødselsdag. Men også dyster, fordi slagteriarbejderne ikke ved, hvornår deres arbejdsplads lukker. Nu er utrygheden vendt til en form for lettelse, fordi der er sat dato på lukningen. – Fra 1. oktober lukker vi ned gradvist, i takt med at produktionen overgår til Blans. Det tager vel et par uger, siger tillidsmand Niels-Henrik Sørensen.
Udskudt For mere end et år siden, helt nøjagtig den 17. februar 2009, meddelte Danish Crowns ledelse, at slagteriet i Rødding skulle lukke. Og at det ville ske i løbet af nogle måneder og i alle tilfælde inden for et halvt år. Den endelige lukning er imidlertid blevet udskudt flere gange. – Det betød, at nogle klyngede sig til et spinkelt håb om, at slagteriet ikke lukkes. Og sådan har flere det stadig. »Kan man nu også tro på ledelsen«, spørger de. Men det er utopi. Den beslutning er taget. Vi vidste i over et år bare ikke, hvornår det er vores sidste arbejdsdag. Og det var efterhånden voldsomt frustrerende, siger Niels-Henrik Sørensen.
Af Pia Rosager og Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen og Robert Attermann
– Skærestuen skulle give arbejde til omkring 120, heraf kolleger fra slagteriet i Rødding, som man havde besluttet skulle lukkes. Men vi er blevet holdt hen med løfter og snak fra ledelsens side. Skærestuen åbner ikke igen. Og det er her, filmen knækker. Medarbejderne har mistet tilliden til ledelsen, siger Tom Jensen.
Danish Crown begrundede beslutningen om at lukke slagteriet i Rødding med besparelser og rationaliseringer. Man ville udbygge slagteriet i Esbjerg, bl.a. med nye kølehuse og saltningsanlæg. Udgifterne var budgetteret til omkring 25 millioner kroner. Det viser sig nu, at dette tal nærmere er 60 millioner.
substans // 02 // 2010
13
Få kan flytte med – For et år siden blev vi stillet i udsigt, at mellem 100 og 125 kunne flytte med til slagteriet i Esbjerg. I dag er antallet nul. Men der bliver mulighed for at søge arbejde på slagteriet i Blans, hvis man – med transport – vil have en arbejdsdag på 12 timer, siger NielsHenrik Sørensen. Da Danish Crown meddelte, at slagteriet i Rødding skulle lukke, tog flere slagteriarbejdere konsekvensen og søgte med det samme andet arbejde. En del kom til slagterierne i Esbjerg og Blans. Andre fik arbejde uden for branchen. – Tilbagemeldingen fra mange af dem er, at de hellere ville være fortsat i Rødding, hvis de havde vidst, at det trak ud med lukningen, siger NielsHenrik Sørensen, der efterlyser et mere åbent udspil fra Danish Crowns ledelse. – Selv om det er forfærdeligt, at ens arbejdsplads lukker, så skulle vi have en dato, så vi kan komme videre med vores liv, siger Niels-Henrik Sørensen.
Betaler selv Senest er der blevet fyret 54 slagteriarbejdere. Det skyldes ikke den kommende lukning, men manglen på slagtesvin til opskæring – Nogle uger kører vi hundrede procent, mens vi i andre er nede på omkring 70. Det betyder, at man bliver tidligere færdig med sit arbejde. Venter man med at stemple ud til normal tid, får man sin timeløn. Vælger man at gå hjem, risikerer man, at det sker for egen regning. Det er såkaldte hensættelsestimer. Kommer lukningen her og nu, »skylder« man altså sin arbejdsplads nogle timer. – Situationen i dag påvirker os meget. Alle er selvfølgelig kede af at miste kolleger, men jeg føler også en lettelse, siger Niels-Henrik Sørensen.
14
substans // 02 // 2010
Uvished trækker dybe spor Fyret. Det var forfærdeligt at komme på arbejde hver dag og ikke vide, om man gik hjem med en fyreseddel, siger den 49-årige slagteriarbejder. 49-årige Nis Solbeck er blandt de 54 slagteriarbejdere på Danish Crown, der netop er blevet fyret. – På en måde er jeg lettet, selv om det er utrolig svært at miste sit arbejde. Det har ikke været morsomt at gå på arbejde om morgenen og ikke vide, om man gik hjem med en fyreseddel i lommen. Den usikkerhed tager utrolig hårdt på én psykisk, siger Nis Solbeck, der er uddannet butiksslagter og arbejdede på slagteriet i Blans, da det brændte. Han var en af de mange, der fik job på slagteriet i Rødding. Men om kort tid er det slut. Så forlader Nis Solbeck slagteriet for sidste gang.
Dårligt købmandskab Nis Solbeck kalder det for dårligt købmandskab fra Danish Crowns side. – Jeg føler, at der sidder nogle beslutningstagere i toppen af Danish Crown, som udelukkende ser på tal og økonomiske grafer. Nogle aner med garanti ikke, hvordan det slagteri ser ud inde bag murene. De kender ikke arbejdsgangene, og hvor hårdt et arbejde det er. Men de tror, de er gode til at lægge tal sammen og trække fra. Virkeligheden viser sig jo at være en helt anden, siger Nis Solbeck, der dog roser den lokale ledelse for måden, den har tacklet situationen på. Nis Solbeck siger, at uvisheden har trukket dybe spor på slagteriet. – Vi har haft en virkelig god arbejdsplads, hvor vi har støttet hinanden.
Kammeratskabet har været helt i top. Men alle er påvirkede af situationen. – Det er ikke sjovt længere at gå på arbejde, siger han.
Send dem hjem Nis Solbeck har ikke besluttet, hvad han vil, når han har haft sidste arbejdsdag. Han tror, det bliver meget svært at få arbejde inden for branchen. – Måske skulle jeg sadle helt om. Jeg har altid haft lyst til at blive socialpædagog. Og det er måske ikke for sent endnu, siger han. Udbener Peter Winther er også blandt de fyrede. Og han er vred. – Jeg forstår simpelthen ikke, at man fyrer danske slagteriarbejdere, når der stadig er mange udlændinge ansat. Det var udmærket, at der blev hentet arbejdskraft bl.a. fra de østeuropæiske lande, da der var brug for dem. Men nu, hvor krisen kradser, mener jeg, at det er dem, der skal fyres først. Send dem hjem og behold de danske arbejdere, siger Peter Winther.
Samme situation Kommunikationsdirektør Anne Villemoes, Danish Crown, erkender, at det er en ulykkelig situation for medarbejderne på de berørte slagterier. – Det er ikke vores hensigt at fyre folk drypvis. Da Danish Crown lancerede den såkaldte Future-plan med rationaliseringer og nye investeringer, var planen at lukke slagteriet i Rødding i løbet af sommeren 2009 og flytte produktionen. Men der er sagt stop for nye investeringer. Derfor fortsatte man i Rødding. Men nu lukker vi den 1. oktober, siger Anne Villemoes.
Stadig ingen løn til Danish Crowns rumænere SOCIAL DUMPING. Danish Crowns rumænske kolonnearbejdere trak overskrifter om »Lønfup hos Danish Crown« i både danske og tyske medier, da de i februar stod frem og fortalte, at de enten slet ikke fik løn eller kun dele af den. Både tysk politi og skattemyndigheder gransker rumænernes forhold. Ifølge det tyske fagforbund NGG har rumænerne trods dét stadig ikke fået deres retmæssige betaling.
Derfor mener NGG, at Danish Crown som minimum moralsk og politisk er forpligtet til at sikre de rumænske arbejdere deres løn. Først den 15. marts kom der svar fra Danish Crown til NGG. Danish Crown afviser at betale rumænerne med den begrundelse, at det er Atlanco, der skal betale, og at Danish Crown gennem en advokat undersøgelse har sikret sig en seriøs kontrol af Atlanco, og at der er ordnede forhold i firmaet. Det svar stiller man sig langtfra tilfreds med i NGG:
– Efter vores opfattelse har den seriøse kontrol enten ikke fundet sted eller i bedste fald fuldkommen svigtet i dette tilfælde. Dermed påfører Danish Crown sig medskyldighed i, at arbejdstagerne er blevet snydt, siger Matthias Brümmer, NGG. Det er ikke første gang, Danish Crown er i kritisk søgelys for sin brug af underleverandører af billig østeuropæisk arbejdskraft. I 2005 forsvarede og fortsatte DC sit samarbejde med den omstridte Ingolf Röschmann – helt op til at han fik rettens dom for omfattende svindel med illegal arbejdskraft. Dengang sagde
Danish Crowns kommunikationsdirektør, Anne Villemoes: – Belært af de dyrekøbte erfaringer med Ingolf Röschmann vil vi naturligvis gøre alt for at tjekke de nye partnere. Men den tyske journalist Adrian Peters, der har kulegravet den tyske slagteriindustri og den omfattende brug af billig østeuropæisk arbejdskraft, mener ikke, det er videre sandsynligt at finde seriøse underleverandører af billige østeuropæere. – Der er tale om en branche af mafialignende strukturer og kæmpe profitter, siger Adrian Peters.
Af Pia Rosager // Arkivfoto Claus Haagensen, Chili Foto
NGG har rettet flere forgæves henvendelser til Danish Crown om at sikre rumænerne løn for det arbejde, de har udført hos Danish Crown i Oldenburg. For selv om rumænerne var ansat af Danish Crowns underleverandør af billig østeuropæisk arbejdskraft, Atlanco, mener NGG, at Danish Crown er ansvarlig for de mennesker, der arbejder på DC i Oldenburg. Ikke mindst fordi Danish Crown har tjent penge på rumænernes arbejde, og fordi de retslige forhold omkring Atlanco er så uigennemskuelige, at det er yderst vanskeligt for rumænerne at finde den rette klageinstans. Firmaets konstruktion går på kryds og tværs over en stor del af Europa, så det er nærmest umuligt – ikke mindst økonomisk - at forfølge deres krav.
Skandalerne med rumænske kolonnearbejdere vokser i Tyskland – bagmænd sat bag tremmer De tyske myndigheder har kritisk øje på leverandører af illegal arbejdskraft til slagterierne flere steder i Tyskland. I kølvandet på politiets efterforskning af Danish Crowns rumænerleverandør Atlanco har anklagemyndigheden i Düsseldorf nu også grebet til anholdelse af nogle af de helt store bagmænd. Axel H., som han kaldes, blev sammen med fem andre personer anholdt og sigtet for at svindle med formidlingen af rumænske arbejdere. Disse fik arbejde hos Danish Crowns konkurrent, slagterikoncernen Westfleisch. Men der var ikke sørget for de obligatoriske betalinger af sociale forsikringsbidrag, siger anklagemyndigheden. Axel H. anklages for at være bagmand for formidlingen af hundredvis af rumænske arbejdere gennem et net af østeuropæiske underfirmaer, som han selv styrede. Der er tale om socialt bedrageri, der kan give op til fem års fængsel, siger myndighederne. De fem blev anholdt i marts og blev i første omgang tilbageholdt, fordi anklagemyndigheden frygtede, at de ville bruge deres gode kontakter i Østeuropa til at flygte ud af landet og bort fra den alvorlige sigtelse.
substans // 02 // 2010
15
Gør noget nu – ellers braser det hele sammen!
Af Flemming Hove // Foto Henning Bagger, Scanpix
OPRÅB TIL FØDEVAREBRANCHEN. Den danske fødevarebranche er i fare for at brase uhjælpelig sammen og efterlade landbrug, virksomheder og medarbejdere i en rygende ruinhob, lyder den barske vurdering fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han uddeler dumpekarakterer til både Danish Crown, landbruget og regeringen for kortsigtede løsninger, der varmer som at tisse i bukserne på en frostklar dag. Kun Arla består på rettidig omhu og langsigtet strategi. Den danske fødevarebranche kan kun gøre sig håb om at overleve, hvis branchen og politikerne på Christiansborg indser, at der skal satses på kvalitet, økologi og forædling i fremtiden. Derfor opfordrer arbejdsmarkedsforsker landbruget, virksomhederne og regeringen til at sætte sig sammen til klassiske trepartsdrøftelser og finde langtidsholdbare løsninger NU. Alt andet er begyndelsen til enden for dansk fødevareindustri. Svadaen kommer fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Han lægger ikke skjul på, at de seneste år har været præget af kortsigtede løsninger uden nogen form for strategi: Landbruget har for eksempel grebet chancen for at tjene hurtige penge ved at eksportere produkter til Tyskland, og navnlig Danish Crown har svaret igen ved at lukke mange slagterier. – Vi har netop set, at Danish Crown i kølvandet på forhandlingerne om en ny overenskomst har meddelt, at der skal skæres yderligere hundredvis af typiske NNF-arbejdspladser væk. Det er i mine øjne en ren straffeekspedition, og det er ikke den strategi, der er brug for, siger Flemming Ibsen. Han ser heller ikke regeringens aktuelle hjælpepakke til landbruget som en løsning på fødevarebranchens problemer. – Det er en traditionel løsning, hvor man vil komme landmændene til undsætning
16
substans // 02 // 2010
ved at lempe en stribe økonomiske omkostninger. Det er der ikke meget perspektiv og udvikling i, siger han.
konkurrere på høj kvalitet og viden, for vi kan ikke bare designe, hvordan fødevarebranchen skal se ud, og så få det lavet i udlandet, siger han.
Økologi er fremtiden
– Kvalitetsprodukter er ofte ensbetydende med økologi og forædling. Det giver tilsammen varen den helt særlige kvalitet, som forbrugerne ønsker. Vores opgave i Danmark er at tilføre varen en merværdi. I takt med at forbrugerne får flere penge mellem hænderne, forlanger de kvalitet og økologi. Så simpelt er det, og derfor skal regeringen være med for at få landbruget til at forstå situationens alvor. Vi skal have en samlet plan for alle led i fødevarebranchen, siger han.
– Tiden er kommet til at lave en klassisk trepartsløsning, som er baseret på økologi og forædling. Økologiske varer er det, den danske fødevarebranche skal overleve på, og derfor skal landmændene omgående beslutte sig for, hvilket landbrug vi skal have i fremtiden, siger Flemming Ibsen. – Landbrug, virksomheder og regering er nødt til at sammensætte den helt store fødevarepakke, og den røde tråd skal være, at kun kan overleve ved at konkurrere på kvalitet. Det vil komme landmændene til gode, det vil gavne virksomhederne og deres medarbejdere, og det vil være en gevinst for samfundet som helhed, fastslår arbejdsmarkedsforskeren.
En farbar vej Den helt rigtige strategi er ifølge Flemming Ibsen den gamle, eviggyldige sandhed om, at den danske fødevarebranche skal satse på forædling. – Vi skal sælge højtforædlede produkter, der indeholder en masse viden. Uddannelse, innovation og forædling er den eneste farbare vej til et højtlønnet arbejdsmarked. Vi skal med andre ord
Eksempelvis roser Flemming Ibsen Arla Foods for at tænke langsigtet og satse på forædlede produkter. Efter en afstikker til Tyskland er landmændene vendt tilbage til Arla, og i 2010 sætter mejerigiganten sin hidtil største investeringsplan til 1,8 milliarder kroner i værk. Det kan du læse mere om på de følgende sider.
Den danske fødevarebranche overlever kun, hvis der sadles om NU og satses på højt forædlede og økologiske produkter, lyder den klare melding fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.
på vej med gigant investeringer
FREMGANG. Mens den ene fødevaregigant, Danish Crown, fyrer medarbejdere i tusindtal og sender danske arbejdspladser til dumpinglønnede østeuropæere i Tyskland, går den anden danske gigant, mejerikoncernen Arla, den stik modsatte vej. Arla tager hul på historiens største milliardinvestering og satser på forædling i Danmark som det bedste værn mod prissænkninger.
Ifølge Arlas kommunikationschef Astrid Gade Nielsen skal investeringsplanen sikre, at mejerikoncernen kan fastholde og forhåbentlig også udbygge det effektive produktionsapparat, der er i dag. – Vi har været gode til at effektivisere og tilpasse os, og med den nuværende mælkemængde er der ikke udsigter til stramninger i medarbejderstaben. Jeg kan naturligvis ikke udstikke garantier, men lige nu har vi en meget stor mælkemængde, der skal behandles. Da vi i 2009 skulle finde besparelser på medarbejdersiden, skete det derfor først og fremmest blandt funktionærerne, fortæller hun.
Forædling i Danmark Ét af nøgleordene for Arla har været – og vil fortsat være – forædlingsarbejdet på de danske mejerier. Mejerikoncernens visionære fremtidsplaner er at bygge nye vækstmarkeder op rundt om i Europa og den øvrige verden. Her skal konsummælksmejerier lave en lokalproduktion af
friske mejerivarer, og det skal så suppleres med forædlede produkter fra Danmark. – Vi har opbygget en stor mejerifaglig ekspertise i Danmark, og den ligger til grund for de forædlede produkter, vi sælger ude i verden. Forædlingsarbejdet er det bedste værn mod prissænkninger, og for eksempel kunne mærker som Buko og Kærgården stå imod den prissænkning, der i 2009 ramte mejeriprodukter, siger Astrid Gade Nielsen. – I 2007 steg efterspørgslen efter mælk markant, og priserne steg på bulkmarkedet hurtigere end på de forædlede produkter. Men da priserne omsider steg på de forædlede produkter, holdt de i længere tid, og derfor kunne vi betale en højere mælkepris i en længere periode, fortæller hun.
Atter i vækst Arla Foods er med andre ord atter i vækst efter en hård periode med blandt andet faldende mælkepriser og nedgang i mælkeleverancen. I 2007 begyndte en del danske mælkeproducenter nemlig at levere deres mælk til tyske mejerier, og det ramte Arla hårdt. Men nu er landmændene vendt tilbage til de danske mejerier, og i 2009 havde Arla cirka 300 millioner kilo mælk mere at forarbejde end i 2008. I dag er den danske mælkekvote på i alt 4,5
milliarder kilo mælk den samme, som den var i 1984, da kvoten blev indført, men ude hos landmændene er der sket betydelige forandringer. Der er blevet væsentlig færre producenter, men til gengæld har de en betydelig større produktion end før.
Vigtig markedsføring
Af Flemming Hove // Foto Arla
Mejerikoncernen Arla sætter i år den største investeringsplan nogensinde i værk. I alt er der afsat cirka 1,8 milliarder kroner til opfølgning på de løbende investeringer i blandt andet ny teknologi i produktionen og større transportkøretøjer, der henter mælken hos producenterne og bringer den til forarbejdning på mejerierne.
Det er logisk at spørge Astrid Gade Nielsen, om den ambitiøse investeringsplan, satsningen på de forædlede produkter i Danmark og den generelle vækstfremgang vil påvirke arbejdspladserne i Danmark. – Det afhænger af, hvor gode vi er til at få en bedre pris hjem på vore produkter. Markedsføringen af de forædlede produkter i udlandet skal lykkes. Vi har stærke og mindre følsomme mærker, vi skal markedsføre, så de kan supplere lokalproduktionen af friske mejerivarer på de vækstmarkeder, vi satser på, siger hun. Arla har blandt andet planer om at etablere et engelsk supermejeri i London og vokse sig stærkere på det tyske marked, men det vil ske på konsummælksområdet Astrid Gade Nielsen: – For ædlingsarbejdet er det bedste værn mod prissænkninger.
substans // 02 // 2010
17
Viden og uddannelse er nøgleordene Af Flemming Hove // Foto Sif Meincke
MEJERIBRANCHEN. Med et højere uddannelsesniveau blandt medarbejderne kan mejerierne undgå at havne i den situation, som slagterierne er endt i, mener forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF. Fødevareforbundet NNF er helt på det rene med, hvad fremtiden kræver af forbundets mejeriansatte medlemmer: Forædling, viden om den nye teknologi og uddannelse. – Det er det, vi skal konkurrere og dermed overleve på. Derfor arbejder vi konstant med at løfte medlemmernes uddannelsesniveau gennem kompetenceudvikling for samtlige medarbejdere. Og sammen med virksomheden har vi skruet overenskomsten sådan sammen, at kompetenceudvikling skal kunne betale sig og kunne ses direkte på lønsedlerne, siger forbundssekretær på mejeriområdet, Poul Erik Faarkrog. Dermed er han helt på linje med arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, der mener, at uddannelse, innovation og forædling er den eneste farbare vej til et højtlønnet arbejdsmarked (læs mere på side 16).
God information Poul Erik Faarkrog er meget tilfreds med, at mejerigiganten Arla Foods er i gang med den nødvendige strukturudvikling og i år sætter den største investeringsplan nogensinde i værk. – Jeg synes, at både vi og Arla har været gode til at informere om vigtigheden af den nye teknologi, og at den kræver uddannelse, så vore medlemmer kan betjene den. Vi skal undgå at komme i den situation, som for eksempel slagterierne er havnet i, og derfor skal vi være på forkant med udviklingen. Det stiller krav til ledelsen af Arla om at være visionær og se længere fremad, end slagterierne har gjort, og det er lykkedes, siger han.
Forædling = vækst Poul Erik Faarkrog er helt enig med Flemming Ibsen i, at den danske fødevarebranche skal konkurrere på høj kvalitet og knowhow ved at sælge højtforædlede produkter, der indeholder en masse viden. – I mine øjne er der ingen tvivl om, at væksten vil komme med forædling, og her er Arla på forkant med tingene. Arla er jo dybt afhængig af, hvordan markederne udvikler sig på verdensplan, og udviklingen viser, at der på grund af større
18
substans // 02 // 2010
købekraft skal bruges flere og flere mejeriprodukter af høj kvalitet, siger han. – Vi håber på, at der bliver lukket op for forædlede produkter på flere udenlandske vækstmarkeder i for eksempel Polen, Tyskland og Holland. Arla er indstillet på selv at finansiere væksten, og dermed kan Danmark blive et brohoved for forædlede produkter med en deraf følgende merproduktion. Det kan kun blive en fordel, siger Poul Erik Faarkrog.
Flere arbejdspladser? Han nævner, at Arla i sin strategiplan 2015 opererer med, at mejerigiganten skal stige over 50 procent i omsætning. Der skal med andre ord ske noget med hensyn til opkøb, fusioner og joint venture. I øjeblikket har Arla produktioner i 13 lande globalt set. – En fortsat produktudvikling og innovation er vejen frem, men jeg tør ikke skyde på, om der bliver flere arbejdspladser i Danmark. Men fordelen ved ny teknologi er, at man sikrer de eksisterende arbejdspladser, og hvis Arla som forventet vil skære ned i den svenske osteproduktion, forventer jeg en merproduktion af forædlede produkter på danske mejerier, siger han. Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog: – Væksten vil komme med forædling, og her er Arla på for kant med tingene.
// ajour
DUI inviterer LO-familier til ni dages sjov, hygge og socialt samvær
Jubel hos Olympiadevinderne under den seneste JUBI-lejr i 2005.
Efter fem års ventetid er det igen blevet tid til DUI-LEG og VIRKEs store JUBI-lejr, og derfor vil vi gerne invitere alle LO-familier til ni dages sommersjov, hygge og socialt samvær i Hals i Nordjylland. Et tema på lejren vil blive cowboys og indianere, og de mange deltagere kommer til at bo i enten cowboy-byer eller indianerbyer, som vil danne rammen om en masse aktiviteter og et stort rollespil. Lejrens andet tema bliver nørd-tema, og her skal vi udforske de fire elementer luft, ild, vand og jord. Der bliver naturligvis også tid til en masse andet sjov, samvær og hygge. Vi skal lave Guinness-rekordforsøg, DUI-MGP, på udflugt, til børnediskotek og ungdomscafe, afholde Jubiade og en hel masse
andet under mantraet mere hygge og socialt samvær, mere tid til aktiviteter og mere tid til hinanden. JUBI-lejren afholdes 10.-18. juli på efterskolen Bisnapgård i Hals i Nordjylland, hvor man møder op med eget telt eller campingvogn. Det koster 1.400 kroner for medlemmer at deltage, og den pris tilbydes nu også til LO-familier. Der er tilmeldingsfrist for medlemmer af Fødevareforbundet NNF den 19. maj. Læs mere på dui.dk/jubi
substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRAN
CHEN // 01 // 201 0
Er du pensionist, og vil du gerne beholde Substans?
Fødevareuddanne lser: Din billet til selvstændig udlandet, og jobgarantivirksomhed TEMA // 12-18
Anklage om lønsvindel hos Danish Crown
SIDE 4-7
Så skal du give positiv tilbagemelding enten via hjemmesiden eller skemaet herunder. Er du pensionistmedlem af Fødevareforbundet NNF, modtager du fra august 2010 ikke længere pr. automatik medlemsmagasinet Substans. Men vil du gerne beholde magasinet, så er du meget velkommen til det. Så skal du udfylde og indsende nedenstående kupon. Du kan også finde skemaet på hjemmesiden www.nnf.dk. Klik ind på Substans i feltet til venstre og videre til skemaet, som du altså her kan udfylde elektronisk. Medlemmer, der overgår til pensionisternes rækker, skal også være opmærksomme på at udfylde skemaet, hvis de fortsat vil modtage de seks årlige numre af Substans. Enten via hjemmesiden eller i den lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF. Substans vil fremover jævnligt gøre opmærksom på denne ordning i magasinets spalter.
Ja, jeg vil gerne fortsætte med at modtage medlemsmagasinet Substans.
Navn Adresse Cpr-nr. Kuponen sendes i en kuvert. Skriv: JA TIL SUBSTANS i kuvertens nederste højre hjørne og send kuverten til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg
substans // 02 // 2010
19
Forbunds Familieforsikring til 1.220 kr. om året. 19% rabat på din bilforsikring!
Storfamilier er også glade for vores enkle og personlige rådgivning For 7. år i træk er Alka blevet kåret til forsikringsselskabet med de gladeste kunder*. Det skyldes ikke mindst vores enkle og personlige rådgivning. Som kunde er det rart at vide, at vores rådgivere er blandt de bedst uddannede i branchen. Det giver dig sikkerhed for, at du altid får den rigtige dækning til den rigtige pris. Gør det enkelt. Klik ind på alka.dk eller ring 70 12 14 16.
*Det viser en uvildig undersøgelse foretaget af analysebureauet EPSI Danmark blandt 3.300 forsikringskunder.
Annonce_NNF_220x280_2.indd 1
3/24/10 3:38 PM
Se den, hvis du tør! Thriller om fødevareindustrien Af Pia Rosager // Foto Magnolia Pictures
BIOGRAFPREMIERE. Maden vokser i munden, og det kan være svært at få en bid ned oven på den Oscar-nominerede doku-thriller Food, Inc. Filmen afslører den kyniske virkelighed i fødevareindustrien, hvor alvorlig madfremkaldt sygdom og død er blevet en del af dagligdagen. Food, Inc. får landsdækkende dansk premiere i 34 biografer den 5. maj med interaktiv paneldebat med nøglepersoner fra dansk fødevareindustri. Det plejer kun at være et spørgsmål om tid, før amerikanske tilstande og tendenser slår igennem i Danmark. Og hvis det går, som det plejer, er der grund til at være mere end almindelig bekymret. I den Oscar-nominerede doku-thriller Food, Inc. får vi et uhyggeligt kig om bag emballagernes sympatiske, men løgnagtige fotos af glade landmænd, svin og køer. Food, Inc. viser os bagsiden af medaljen ved en fødevareproduktion, der for 99 %’s vedkommende foregår i store specialiserede industrianlæg. Ofte udført af billig, illegal arbejdskraft, der holder kæft og ikke brokker sig. Landmændene er ikke længere selvstændige, men »hvide slaver«. Ejet af få dominerende fødevarekoncerner. Derfor tør landmændene ikke åbne munden og fortælle, hvad der foregår på industrifarmene. Gør de dét, er det den sikre vej til sagsanlæg og økonomisk ruin. Filmen giver samtidig en forklaring på, hvordan eksplosionen af resistente E.coliog salmonellabakterier i vores mad hæn-
ger sammen med den måde, fødevarer bliver produceret på i dag. Vi får et indblik i, hvordan dyrene, der sendes til slagtning, har stået sammenpresset i deres eget møg op til knæene. Derfor spredes bakterier, der efterhånden ofte er resistente over for antibiotika, i vores mad. Hvordan medarbejderne på verdens største svineslagteri, Smithfield, får infektioner i fingerneglene, så de ryger af. Og vi følger en mors kamp mod fødevareindustrien, efter at hun mister sin 2-årige søn. På bare 12 dage dør Kevin af sin mad.
tid til at tilberede – og råd til – sunde fødevarer. Så det bliver til – ja, rigtigt gættet: McDonald’s i bilen til og fra arbejde. Og når køer ikke længere får græs, som de er »designet til«, men stopfodres med majs, bliver de fulde af E.coli-bakterier. Bakterierne gør stadig flere amerikanere syge. Alene i 2007 blev 73.000 alvorligt syge af E-coli-bakterier. Sætter man der imod køer på græs nogle få dage, falder antallet af E.coli-bakterier med 80 procent. Et forbrugeroprør ser ud til at være eneste værn mod en kynisk fødevareindustri. Og når man har set Food, Inc., er man i dén grad klar til det. Heldigvis viser filmen også, at det nytter, når forbrugerne stemmer med pengepungen.
Filmen viser også, hvordan det er lykkedes fødevareindustriens lobbyister at få så massive støtteordninger til majsproduktion indført, at snart sagt alle fødevarer indeholder majs. Og hvordan politikernes støtteordninger har medført, at en dobbelt cheeseburger fra Skildringen af den amerikanske udvikMcDonald’s er blevet billigere ling rejser spørgsmålet: Hvordan ser end et bundt broccoli i superfremtiden ud for danske forbrugere markedet. Det gør især de og den danske fødevareindustri? Dét fattige og dårligst uddannede og mange flere spørgsmål debatterer nøglepersoner i fødevareindustrien amerikanere fede og giver med hinanden og publikum via sms dem sukkersyge. Vi møder under den landsdækkende premiere i familien, hvor alle børnene 34 biografer onsdag den 5. maj. har sukkersyge. Udgifterne til Læs mere og se deltagende biografer medicin er så høje, at de arm.m. på: www.doxbio.dk bejder i døgndrift og ikke har
substans // 02 // 2010
21
TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE
– Det er frustrerende, når et medlem kommer til mig og siger: Nu har jeg knoklet hele mit liv på et slagteri eller bageri, og når jeg ikke kan mere, og lægen siger, at det er, fordi jeg har slæbt hele mit liv, så bliver sagen alligevel afvist. Det er der ingen, der forstår, siger Flemming Sørensen!
NEDSLIDNING. Når diagnosen er slidgigt i hænder, albuer, skulder og ryg, bliver nedslidte mennesker afvist næsten pr. omgående, når de søger om at få skaden anerkendt som en arbejdsskade. Og kun 6,5 procent får anerkendt eller erstatning for rygskader, der oftest kommer af mange års tunge løft. Bare 3,5 procent får tilkendt erstatning for skuldersygdomme og håndsygdomme, fremgår det af opgørelsen over erhvervssygdomme i perioden 2004-2008. Hovedårsagen er manglende forskning, som gør det let for Arbejdsskadestyrelsen og Ankes tyrelsen at afvise de nedslidte på arbejdsmarkedet.
22
substans // 02 // 2010
Ingen erstatning til nedslidte og gigtramte SLIDT NED. Mennesker, der bliver slidt ned af hårdt fysisk arbejde, skal ikke regne med én krone i erstatning. Heller ikke selv om læger, speciallæger og arbejdsmedicinere giver arbejdet skylden. Hvis lidelsen ikke står på listen over erhvervssygdomme, risikerer man for alvor at stå uden forsørgelsesgrundlag – måske allerede i en alder af 40 år.
For de allerfleste nedslidte og gigtramte er der kun udsigt til en umulig kamp for at få lidelserne anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. Når diagnosen er slidgigt i hænder, albuer, skulder og ryg, bliver de afvist næsten pr. omgående, når de søger om at få skaden anerkendt som en arbejdsskade, fortæller Flemming Sørensen, der er faglig sekretær inden for miljø- og arbejdsskadeområdet i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle og samtidig sidder i Ankestyrelsen. Over 80 procent af dem, der søger om at få anerkendt slidgigt som en arbejdsbetinget sygdom, bliver afvist – og det er næsten udelukkende slidgigt i knæene, der anerkendes. Kun 6,5 procent får anerkendt eller erstatning for rygskader, der oftest kommer af mange års tunge løft, og kun sølle 3,5 procent får anerkendt eller erstatning for skuldersygdomme. Det samme gælder håndsygdomme, fremgår det af opgørelsen over erhvervssygdomme i perioden 2004-2008. Så Flemming Sørensen sidder tit over for et medlem og skal forklare, hvordan dét hænger sammen.
– Når jeg sidder over for et af vores medlemmer, som har fået afvist sin slidgigt som erhvervsskade, må jeg tage min professionelle jakke på og prøve at forklare, hvordan det hænger sammen. Det kan godt være svært. For i papirerne fra lægen står der sort på hvidt, at medlemmet er blevet nedslidt og sygt af at arbejde. Men fordi lidelsen ikke står på positivlisten over arbejdsbetingede lidelser, opfylder medlemmet ikke forsikringsbetingelserne. Det kan virke urimeligt, og nogle gange græder jeg indvendigt, for det kan i sidste ende være folks eksistensgrundlag, det handler om, siger Flemming Sørensen.
Den barske virkelighed Han møder ofte folk i 40erne og 50erne, som har slidt og slæbt og bare ikke kan mere. Og så er der langt til efterlønnen. – I dag kan du ikke holde den gående med en sygedagpengelov, som siger 52 ugers dagpenge og derefter muligvis overgang til kontanthjælp, hvis du da ikke har formue eller en partner, der tjener et vist beløb, for så får du ikke noget. Det er barskt at skulle fortælle det til folk, som også sidder og har ondt, siger Flemming Sørensen. Han gør alt, hvad han kan for at forberede medlemmerne på udfaldet og for at hjælpe så meget som muligt, når sagen handler om nedslidning.
– Vi ser på de muligheder, han eller hun har for at komme videre. Vi forsøger i samarbejde med de lokale jobcentre at hjælpe vores medlemmer videre med arbejdslivet, men regeringen gør livet svært for os. Skattestoppet har gjort det næsten umuligt for kommunerne at hjælpe folk videre med revalidering eller uddannelse. Og det er meget svært at få folk indstillet til førtidspension eller fleksjob. Og med regeringens nye udspil på området ser jeg ikke, at det bliver nemmere.
Det kan blive bedre – Selv om det er blevet lettere at få anerkendt slidgigt i knæ og hofter og kroniske nakke- og skuldersmerter som arbejdsskader efter arbejdsskadereformen i 2004, er der plads til betydelige forbedringer, for sager om slidgigt i hænder, albuer, skulder og ryg afvises næsten pr. omgående, siger Flemming Sørensen.
Af Astrid Westergaard og Pia Rosager // Foto SCANPIX
Når kodimagnyler og gigtmedicin ikke længere kan dulme smerterne, og kroppen siger stop efter mange års hårdt fysisk arbejde, er lægerne oftest ikke i tvivl. Grundige undersøgelser fører ofte til konklusionen: Arbejdsbetinget lidelse.
Reformen blev gennemført, fordi det var et politisk ønske, at flere skulle have deres lidelser anerkendt som arbejdsskader, og som medlem af Ankestyrelsen har Flemming Sørensen været med til at træffe principielle beslutninger om, hvad der skal til, for at visse sygdomme kan anerkendes som arbejdsskader. – Inden for disse udvalgte sygdomme fik vi løftet anerkendelsesprocenten fra tre
substans // 02 // 2010
23
TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE
Kurt får ikke en krone i erstatning
til syv, så mere end dobbelt så mange nu får anerkendt en af disse sygdomme. Men det betyder også, at der stadig er 93 procent af disse udvalgte sygdomme, som afvises som arbejdsskade. Det er dog vejen frem med reformering af arbejdsskadeloven og mere forskning omkring sammenhæng mellem sygdom og arbejdsliv. Det går bare urimeligt langsomt, og lige nu oplever jeg, at folk, som har slidt og slæbt hele livet, lades i stikken af systemerne uden mulighed for at komme videre, konstaterer Flemming Sørensen.
– Vi ser desværre alt for mange nedslidte medlemmer, der ingen erstatning kan få, selv om både lægerne, speciallægerne og arbejdsmedicinerne skriver, at lidelserne skyldes arbejdet. Men hvis lidelsen ikke står på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsliste, er der ingen erstatning, så enkelt er det. Og så barsk er virkeligheden. – Et af de helt store problemer er, at der mangler forskning på området. Der er ganske enkelt for få undersøgelser og dermed den krævede dokumentation for sammenhængen mellem arbejdet og den nedslidning, mange af vores medlemmer lider under. Derfor er det meget let for Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen at skyde speciallægernes og arbejdsmedicinernes erklæringer ned. Og uden øget forskning er der dystre udsigter til at få flere lidelser anerkendt og sat på erhvervssygdomslisten. For de mennesker, der sidder og afgør, om listen skal udvides, er oftest lægfolk. Det er blandt andet repræsentanter for arbejdsgiverne, kommunerne, forsikringsselskaberne, Beskæftigelsesministeriet og fagbevægelsen. De læner sig op ad forskningen – og især arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne er tilbageholdende med at anerkende nye lidelser. Så uden den nødvendige forskning udvides listen ikke, siger Erik Christiansen.
24
substans // 02 // 2010
Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard
Samme meldinger lyder fra Erik Christiansen, der er jurist i Fødevareforbundet NNF.
I KLEMME I SYSTEMET. Slagteriarbejder Kurt Møller Jensen har kæmpet tre år for at få erstatning efter to arbejdsulykker. Men det får han ikke, fordi han har slidgigt. Og slidgigt står ikke på Arbejdsskadestyrelsens liste over arbejdsbetingede lidelser. – Jeg er naiv. En meget naiv slagtersvend. Jeg var sikker på, at hvis jeg som mangeårigt medlem af Fødevareforbundet NNF kom til skade, så kom den sociale ambulance, hvor redderne – fagforening og kommunen – gav livgivende førstehjælp og hjalp mig videre i livet. Men jeg er blevet klogere. Meget klogere og mange negative erfaringer rigere. Slagteriarbejder Kurt Møller Jensen, 44, har kastet håndklædet i ringen. Han orker simpelthen ikke at kæmpe længere for at få erstatning efter to arbejdsskader og nedslidning efter 28 år som slagter. Han bakkes hundrede procent op af to speciallæger og egen læge, der i deres erklæringer skriver, at hans skader skyldes nedslidning. Overlæge Ann Isabel Kryger fra Arbejdsmedicinsk Klinik, der undersøgte Kurt, skriver i sin rapport til Arbejdsskadestyrelsen blandt andet, at Kurts arbejde har været hårdt, og tommelfingrene er blevet brugt til at presse skaftet på kniven og styre den med. Og at arbejdet har indebåret vrid og rotationsbevægelser og har været repetitivt. Speciallægen konkluderer: »Jeg vurderer derfor, at undersøgtes slidgigt i tommelfingrenes rodled er arbejdsbetinget«. Men sådan ser Arbejdsskadestyrelsen ikke på sagerne. Man kan ikke anerkende hans arbejdsskader, fordi Kurt lider af slidgigt. Og slidgigt står ikke på listen over sygdomme, der udløser erstatning.
Grotesk – Det hele er så grotesk. Sagen har taget voldsomt på mig både fysisk og psykisk. Smerterne i mine hænder er så voldsomme, at jeg ikke længere kan arbejde som slagteriarbejder og får masser af smertestillende medicin. Psykisk har jeg fået nogle knæk, fordi kampen mod systemerne har været hård og ubarmhjertig. Heldigvis har jeg hele vejen igennem haft min fagforening, Fødevareforbundet NNF, med på sidelinjen. Det må være forfærdeligt for dem, som ikke står i en fagforening og må kæmpe helt alene. Omvendt har de jo selv valgt at stå uden for fællesskabet. Kurt Møller Jensen bor i Sønderholm ved Nibe og er gift med Pia, der arbejder hos Tulip i Aalborg. De har to børn, Trine på 20 og Malene på 17 år. Kurt og Pia er begge uddannede butiksslagtere og blev i øvrigt kærester, da de begge var lærlinge i Føtex i Aalborg.
Ulykken Kurt arbejdede på Hadsund Kreatur slagteri, da han kort før jul i 2007 kom til skade med sin højre hånd. Han skal styre en oksekølle på plads, da den falder ned over hans hånd. – Det gjorde voldsomt ondt, men da jeg havde sundet mig lidt, gik jeg trods smerterne i gang med arbejdet igen. Vi havde meget travlt op til
– Jeg holdt jo utrolig meget af mit arbejde og mine kolleger og holdt mig oppe på smertestillende medicin. Bl.a. fik jeg meget stærke gigtpiller, men de tog kun toppen af smerterne. Jeg havde det virkelig dårligt, og det gik også ud over min psyke. Jeg blev irriteret og opfarende, kunne ikke sove og var i det hele taget svær at være sammen med. Den 25. november 2008 kommer afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Man konkluderer, at sygdommen ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, fordi Kurt har slidgigt. Sagsbehandler Palle Ulriksen fra Fødevareforbundet NNF mener, at sagen skal ankes. Det bliver den, men uden resultat.
jul, og så havde jeg jo juleferien til at få hånden i orden i, fortæller Kurt, der dog søgte læge, fordi smerterne blev værre. Her mente lægen, at Kurt havde slidgigt, og sendte ham videre på sygehuset. En røntgenundersøgelse viste, at Kurt havde kvæstelser i rodklumpen i sin højre hånd. Og der blev konstateret slidgigt. I Fødevareforbundet NNFs afdeling i Randers var man ikke i tvivl om, at der var tale om en arbejdsbetinget skade. Derfor blev de nødvendige papirer udfyldt, så Kurt kunne få erstatning. Kurt blev også undersøgt af et par speciallæger, og deres konklusioner var ikke til at tage fejl af: Skaden var arbejdsbetinget. – Ventetiden på at blive undersøgt af en reumatolog på et offentligt sygehus var i øvrigt næsten tre år, så jeg valgte en privatklinik. Reumatolog Flemming Klein mener, at Kurt kun vil kunne klare ét til tre år på arbejdsmarkedet, hvis han fortsætter som slagter.
Fortsætter arbejdet Men selv om Kurt blev rådet til at melde sig syg, så fortsatte han med at arbejde på kreaturslagteriet.
Venstre hånd læderes Den 28. maj 2009 kommer Kurt igen slemt til skade. Denne gang med sin venstre hånd under arbejdet på kreaturslagteriet. Dyrlægen, som er tæt på, er sikker på, at strækkesenen i tommelfingeren er revet over. Hånden hæver voldsomt, og Kurt tager på skadestuen på sygehuset i Aalborg. – Det var en oplevelse, jeg godt kunne have undværet. Jeg er i kontakt med to udenlandske læger, som jeg føler ikke forstår alvoren. Kommunikationen mellem mig og lægerne er utrolig dårlig, og jeg sendes hjem uden behandling, fortæller Kurt, der tog sagen i egen hånd og ringer til speciallæge i reumatologi Flemming Klein, som tidligere havde undersøgt Kurts højre hånd. Han konkluderer, at strækkesenen i tommelfingeren er bristet, og at Kurt skal opereres. Men der var gået så mange dage, at senen havde trukket sig op over håndleddet. Derfor må man operere to fingre: strække-
senen i pegefingeren bliver delt i to og den ene forbundet med tommelfingeren!
Ingen erstatning Her bliver der heller ikke tale om erstatning, fordi Arbejdsskadestyrelsen henholder sig til, at Kurt har – slidgigt! Og at den medicin, han får, bl.a. indeholder stoffer, som kan gøre senerne i hans krop porøse. Kurt kan højst opnå en ménerstatning, og den sag er endnu ikke afgjort. Kurt føler, at der ikke rigtig sker noget med ham i det kommunale system, men ser dog en lysning, da det bliver foreslået, at han bliver delvist sygemeldt på slagteriet, og at kommunen supplerer hans løn op. På den måde fastholder Kurt sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Men ordningen vil kun vare et år. Men den 22. december sidste år må Kurt give op. Smerterne i hænderne, når han arbejder, er blevet så voldsomme, at han ikke kan klare dem mere. – Jeg smider håndklædet i ringen. Jeg erkender, at jeg har tabt. Jeg ligger på gulvet. Færdig. Den sociale ambulance er for længst kørt videre. Men den kommer til at tabe mange. Jeg er ikke den første. Og jeg bliver ikke den sidste, siger Kurt, der får sygedagpenge og i øjeblikket er i arbejdsprøvning på Aalborg Tekniske Skole. – Jeg ved ikke, om jeg kommer på kontanthjælp, eller om der er mulighed for at komme ind i a-kassesystemet igen. Slagteriarbejder bliver jeg desværre aldrig igen, siger Kurt.
Af Astrid Westergaard og Pia Rosager // Foto Scanpix
TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE
Et retfærdigt system kræver mere forskning PROFESSOREN. Der er i den grad brug for mere forskning i sammenhænge mellem arbejde og sygdomme, og vi ved simpelthen ikke noget om fx slidgigt i hænderne, siger professor i arbejds- og miljømedicin Jens Peter Bonde. Årsagen til den manglende forskning i sammenhænge mellem arbejde og sygdomme skyldes dels økonomi, dels at man først for alvor begyndte at forske i området for få år siden, siger Jens Peter Bonde, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, og formand for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin.
Der findes ingen officielle opgørelser over, hvor mange nedslidte mennesker der findes på det danske arbejdsmarked. Men ifølge professor og formand for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Jens Peter Bonde er en del af landets 245.267 førtidspensionister pensioneret på grund af nedslidning. Og langt de fleste af Fødevareforbundet NNFs 1.373 førtidspensionister er pensioneret på grund af nedslidning. Dermed er hver tiende NNF-pensionist pensioneret, fordi de har været nødt til at gå på førtidspension – ikke på grund af alder. Herudover vil en del af landets omkring 90.000 sygedagpengemodtagere, 55.000 fleksjobbere og 136.000 efterlønnere være på overførselsindkomster, fordi de er nedslidte. Og beregninger fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at NNFerne – især slagteriarbejderne – statistisk har langt højere sandsynlighed for langtidssygefravær, førtidspension og efterløn end gennemsnitsbefolkningen. Hver tredje medlem af Fødevareforbundet NNF ude på de danske arbejdspladser tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen for at kunne klare arbejdsdagen. Det fremgik af en undersøgelse fra Analyse Danmark i 2008.
– Der har været forsket i området tidligere, men det er først inden for de sidste fem til syv år, der er kommet flere forskningsmidler til, og at flere forskere er begyndt at interessere sig for sammenhænge mellem arbejdsbelastninger og sygdomme. Det gælder både herhjemme og i udlandet, siger Jens Peter Bonde.
Slidgigt i hænderne Han nævner slidgigt i hænderne som et rigtig godt eksempel på et felt, hvor man simpelthen ikke ved noget. – Arbejdsskadestyrelsen har for nylig sat et udredningsarbejde i gang for at finde ud af, hvad man ved herhjemme og i udlandet på lige præcis det felt, og der er forventningen, at man ikke ved ret meget, siger Jens Peter Bonde. Han understreger, at der er brug for målrettet forskning, hvor man ser på, om der er sammenhænge mellem slidgigt i tommelens rodled og arbejdet med at fx udbene. – Her på Bispebjerg har vi nogle tanker om forskning i området, men jeg kan ikke sige noget konkret om det endnu. Men vi er opmærksomme på, at her mangler noget viden, siger Jens Peter Bonde.
26
substans // 02 // 2010
Se listen over anerkendte erhvervssygdomme og statistikken over anerkendte og afviste sager på: www.nnf.dk/nyheder/substans Og læs mere om nedslidning og forebyggelse i næste nummer af Substans.
Nogle bliver behandlet uretfærdigt OVERLÆGEN. Nogle af dem, der er blevet syge af at arbejde, vil blive behandlet uretfærdigt, siger ledende overlæge Søren Dahl, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland. – Det kan se tosset ud med en læges øjne, at nogle får afslag på erstatning, når de er blevet syge af arbejdet, men det skyldes, at mange erstatningssager befinder sig i et krydsfelt mellem medicin og jura, siger ledende overlæge Søren Dahl, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland. Han forklarer, at lægerne kan konstatere, at folk er slidt ned af deres arbejde, men at de måske falder uden for de eksisterende beskrivelser og listen over erstatningsberettigede sygdomme, som juristerne og sagsbehandlerne skal rette sig efter. – Det gør ikke sagen lettere, at du ikke kan få en diagnose, som hedder nedslidning. Det er jo ikke nogen sygdom, og derfor kan du ikke få erstatning for at være nedslidt, selv om din læge siger, at du er slidt ned
af dit arbejde. Og det virker uretfærdigt for folk, som har knoklet hele deres liv, siger Søren Dahl.
Gerne mere forskning Han glæder sig over, at slidgigt i hoften er kommet på listen over sygdomme, der udløser erstatning, men han påpeger, at man skal have løftet ekstremt meget i ekstremt mange år for at komme i betragtning. Søren Dahl vil gerne forske i nedslidning af skuldre og arme, for der er ikke meget viden på området, og det skal til for at påvise en eventuel sammenhæng mellem slidgigt i skuldre og arme og arbejde. – Det står på min liste over ønskede forsk-
ningsprojekter, men det er meget kompliceret, og jeg ved ikke, hvornår vi kan gå i gang. Søren Dahl er en stor fortaler for at indrette det hensyntagende arbejdsmarked, så man forebygger nedslidning. – Fysisk hårdt arbejde slider folk ned, sådan er virkeligheden, og det er nu engang sådan, at en 25-årig og en 55-årig ikke kan holde til det samme. Det tages der bare ikke hensyn til på arbejdspladsen, her skal du udfylde pladsen, uanset om du er 25 eller 55 år, mand eller kvinde. Selv om vi siger, at vi lever i et informations- og oplevelsessamfund, er der altså stadig en tredjedel af os, som sælger manuel og fysisk arbejdskraft og knokler hver eneste dag, og det er forebyggelse, der skal til, hvis folk ikke skal nedslides, slår Søren Dahl fast.
Snart tid at tjekke ny viden på området ARBEJDSSKADESTYRELSEN. Arbejdsskadestyrelsen vil snart tjekke ny viden inden for sygdomme i bevægeapparatet; hænder, arme, skuldre og ryg. – Jeg tør ikke sætte en tidshorisont på, men tiden er snart inde til at se på, om der er dukket ny viden op om traditionelle sygdomme i bevægeapparatet. Sidst, vi undersøgte området, var i forbindelse med reformen på erhvervssygdomsområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2005, siger Ingrid Parsby, chef for Fagligt Center – Erhvervssygdomme i Arbejdsskadestyrelsen.
Det er Erhvervssygdomsudvalget, der beslutter, hvilke projekter der skal sættes i gang.
I 2004 blev loven om arbejdsskadeområdet ændret, så flere ulykker og sygdomme blev anerkendt som arbejdsskader, og i den forbindelse undersøgte styrelsen flere sygdomme i forbindelse med nedslidning.
Vi følger ny forskning
Selv om Ingrid Parsby ikke tør sætte en dato på, vurderer hun, at Arbejdsskadestyrelsen vil tage fat på området inden for de kommende år.
– Vi samler forslag og ideer, som vi kan sætte i gang, når vi mener, at tiden er inde til det, og det drøfter vi jævnligt med Erhvervssygdomsudvalget, siger Ingrid Parsby.
Det, Arbejdsskadestyrelsen kan gøre efter behov, er at sætte gang i de såkaldte udredningsprojekter. Det er forskningsprojekter, hvor man samler al den viden, der allerede findes om et bestemt område både i udlandet og herhjemme. – Sådanne projekter har vi sat i gang i for-
hold til nedslidningsskader i forskellige sammenhænge, men på mange af områderne har vi ikke fundet dokumentation for, at der er sammenhæng mellem arbejde og sygdom. På spørgsmålet om, hvorvidt det kan skyldes, at der mangler forskning og viden på området, svarer Ingrid Parsby: – Jeg er ikke den rette til at vurdere, om resultatet skyldes, at der ikke er sammenhæng mellem sygdom og arbejde, eller om resultatet skyldes, at der mangler forskning. Men vi har øje på problemstillingen og forsøger at få lavet nye udredningsprojekter inden for forskellige sygdomsområder, når der er gået nogle år, så vi kan se, om der er kommet ny forskning på området.
substans // 02 // 2010
27
Forsik r 7.000 ing ,Rabat 1 700 k 0% r.
Bestil ie fer sommer0,15.00 % Rabat 4 . 600 kr
Leje af sommerhus 6.000,Rabat 10% 600 kr.
Materi til terr aler as 7.000, sen Rabat 5 350 kr % .
Nye briller 4.000,Rabat 10% 400 kr.
Samlet rabat: 2.880,-
Husk din rabat. Tjek loplus.dk før du handler. 10% rabat
20% rabat
4% rabat
4% rabat
Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler Dit medlemskort er også et rabatkort til mere end 1.500 steder. Se alle stederne på www.loplus.dk og husk at vise dit medlemskort næste gang du handler i en af de mange butikker.
10% rabat
10% rabat
Nu går Johnny til filmen Da Johnny Nielsen var barn i Horsens, boede han et stenkast fra statsfængslet. For ham var det naturligt, at han vinkede til fangerne, når han cyklede forbi på vej til fodbold. Eller når han som bybud hos den lokale købmand skulle aflevere varer i fængslet. Men som mange andre borgere i Horsens gjorde Johnny sig også tanker om livet bag trådhegnet og pigtråden. Han hørte mange skrækindjagende og drabelige historier, men hæftede sig alligevel mest ved de personer, som kom med toget og spurgte om vej til fængslet.
Mor med børn – Når jeg viste en mor med to små børn vej, så kunne jeg slet ikke forestille mig, at hendes mand og børnenes far skulle være en hærdet kriminel, siger Johnny Nielsen, 56, der har arbejdet 30 år som slagteriarbejder på Danish Crown i Horsens. Johnny har ord for at være en glad og for-
Af Claus Gjedsig // Foto Nordisk Film
SLAGTERIARBEJDER OG FILMSTJERNE. Det har været en fantastisk oplevelse, siger Johnny Nielsen om sin statistrolle i den nye prisbelønnede danske film »R« om fængselslivets skjulte dagsordener og barske vilkår. domsfri mand, der gerne vil prøve noget nyt. Så da Nordisk Film søgte statister til en ny dansk film med titlen »R«, der skulle optages i det nu tomme fængsel, troppede Johnny sammen med mange andre op til casting.
Castet som køkkenchef – Jeg blev udvalgt til en statistrolle og troede, at jeg skulle spille fange. Men det blev som køkkenchef. Det var en fantastisk oplevelse med en masse søde mennesker. Specielt instruktørerne Tobias Lindholm og Michael Noer gjorde meget for, at både skuespillere og statister skulle have det godt. Det tog fem uger at optage filmen, og Johnny var med i tre dage. Nu glæder han sig rigtig meget til at se filmen, der har premiere rundt om i landet den 22. april. – Om jeg skal medvirke i andre film? Næh, nu har jeg prøvet det. Så må det være det. Jeg er slagteriarbejder, og det fortsætter jeg med, siger Johnny. Se trailer på www.kino.dk
Livet i fængslet Filmen »R« har premiere 22. april og udspiller sig i Horsens Statsfængsel. »R« ankommer for at afsone en dom for vold. Hans mål er at holde sig for sig selv og undgå problemer for at komme ud af sin kriminelle løbebane. Men fængslet er fyldt med regler, æresbegreber og overenskomster, som han skal navigere i, og han bliver hurtigt sat i et afgørende dilemma. Filmen har allerede vundet flere priser. På Göteborg Film Festival vandt filmen hovedprisen og de internationale filmkritikeres pris for den bedste nordiske film.
substans // 02 // 2010
29
// ajour
A-kassens Heavy Rocker fylder 50
Det er lidt af et tilfælde, at Fødevareforbundet NNFs a-kassemedlemmer kan nyde godt af Esben Birkesholms vedholdende indsats for at forvandle a-kassens sagsbehandlere til medlemmernes sparringspartnere.
Gennem arbejdet i Odense slagtergruppes bestyrelse blev Esben afdelingskasserer hos slagterne i Odense, inden han blev valgt på en ekstraordinær kongres i 2001. Og siden 2004 har han været daglig leder af Fødevareforbundet NNFs a-kasse.
For planerne gik i helt andre baner, da den unge universitetsstuderende Esben blev far i en tidlig alder. Han skulle være revisor. For at tjene penge til den lille ny tog han midlertidigt arbejde på slagteriet i Odense i 1980. Ét sabbatår blev til 13 – og endte med at blive starten på et liv med ambitioner om at hjælpe ledige og syge bedst tænkeligt videre i tilværelsen.
Her arbejder han vedholdende på at rive skranker ned og lægge papirarbejdet over i smidigere elektroniske løsninger.
– På slagteriet blev jeg hurtigt rodet ind i det faglige arbejde og fik på et tidspunkt også noget med tidsstudier at gøre. De har nok tænkt, at sådan en halvstuderet røver må kunne noget med tal. Og så tog det ene det andet, siger han med et skævt smil.
– Min ambition er at give a-kassens medarbejdere bedre tid og mulighed for at servicere medlemmerne. De skal være medlemmernes sparringspartnere og coach i stedet for sagsbehandlere. På den måde kan vi hjælpe medlemmerne til selv at finde løsninger, tage ansvar og komme meningsfuldt videre oven på en fyreseddel eller sygdom, siger han på sit beskedne syngende fynsk. Når Esben Birkesholm holder fri, foregår det sammen med hustruen Helle, to døtre,
Af Pia Rosager // Foto Hanne Loop
50 ÅR. Der bliver sikkert skruet helt op for Heavy Rocken i den tunge ende, når daglig leder af a-kassen, Esben Birkesholm, runder de 50 år. Den på overfladen så stille og lune fynbo, der stædigt arbejder for at rive skranker ned og blanketter itu, fejres i Forbundshuset 17. juni.
to børnebørn og – ikke at forglemme – »fars lille pige«, Fie (en lille hund af racen Shitzu). Over 600 cd’er med blandt andet Heavy Rock i den tunge ende må familie og hund lægge både øre og en hel væg til. Og når det går lidt mere stille for sig, er det med Elvis Presleys samlede værker, på en uopdaget græsk ø eller på golfbanen Venner, kolleger og samarbejdspartnere er velkomne til reception for Esben Birkesholm den 17. juni kl. 10-14 i Forbundshuset, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg.
370.000 får ikke en krone ved fyring Det kan blive rigtig dyrt for 370.000 danskere, hvis fyresedlen pludselig ligger på skrivebordet. Mange kan ikke engang få kontanthjælp. 370.000 danskere er overladt til sig selv, hvis de bliver prikket på skulderen. De er nemlig ikke medlem af en a-kasse og kan dermed ikke få dagpenge, hvis de mister jobbet. Og de fleste af dem ville heller ikke
30
substans // 02 // 2010
kunne få kontanthjælp, fordi de har opsparing eller friværdi at tære på. Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. – De står uden noget som helst økonomisk sikkerhedsnet, hvis de skulle være så uheldige at miste deres arbejde, siger Mie Dalskov, der er økonom i AE-rådet, til DR Nyheder. Hvis man har værdier at leve af, bortfalder retten til kontanthjælp. Kommunerne kan ganske vist vur-
dere en sag individuelt, men hvis en enlig har 10.000 kroner eller mere på en opsparing, så er det nok til, at kommunen smækker kassen i. For et ægtepar er grænsen 20.000 kroner. Har ægtefællen en høj indtægt bortfalder kontanthjælpen også. Eventuel friværdi i boligen eller sommerhuset kan også betyde afslag på kontanthjælp. – Så bliver man bedt om at tage et lån i boligen og leve af det lån, for-
klarer Mie Dalskov fra AE-rådet. Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet vurderer, at virkeligheden især vil overraske mange unge, der har valgt a-kassen fra. – De har måske tænkt, at hvis det går galt, så kan de da i hvert fald bare få kontanthjælp. Men de kan få sig en slem overraskelse, siger han. -Avisen.dk
Rundstykket med to undere skaffer ro ved morgenbordet INNOVATION. Hos Guldbageren i Tarm har man fundet løsningen på, at de fleste helst vil have underen af et rundstykke.
Bagersvend Kirsten Kock med rundstykkerne, der udelukkende består af undere. – De går, undskyld udtrykket, som varmt brød, siger hun.
Hos Guldbageren i Tarm har man fundet løsningen på et stort problem, nemlig rundstykket, der består af to undere – og ikke en over og en under, når det er savet igennem. Det specielle rundstykke er blevet så stor en succes, at ideen nu er givet videre til landets andre Guldbagere.
Udfordringen Det er efterhånden nogle år siden, ideen blev lanceret. Bagermester Peter Kjer var med sine svende og lærlinge på julemesse, da en mand, som Peter Kjer i dag betegner som en lokal Ole Opfinder, henvendte sig med or-
dene: – Jeg har foretaget en udokumenteret undersøgelse, som viser, at mellem 65 og 70 procent af danskerne hellere vil have en under frem for en over af et rundstykke. Og jeg tror, jeg har løsningen på, hvordan man laver et rundstykke med to undere! – Det var selvfølgelig en udfordring for os i bageriet, og vi gjorde rigtig mange forsøg. Eksempelvis havde vi gang i både skruer og spændskiver i bagepladerne. Men det ville ikke lykkes, før der var en, som foreslog, at vi blot kunne placere en bageplade meget tæt på overkanten af rundstykkerne i ovnen. Og vupti: så havde vi skabt rundstykket med to undere, fortæller Peter Kjer.
I begyndelsen havde kunderne ganske vist lidt svært ved at tro på »opfindelsen«, og nogle undlod simpelthen at spørge efter dem for ikke at blive til grin. – Det næste er vel, at bageren opfinder en kylling med fire lår. Alle vil jo helst have et lår, når der serveres kyllingesteg, var en af kommentarerne. Men den var god nok.
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach
– Da vi havde fundet ud af, hvordan man gør, var det egentlig såre enkelt. Ikke opfindelsen af den dybe tallerken igen, men alligevel lidt i den retning. I alle tilfælde er vi med til at skaffe ro ved morgenbordet!
Bagersvend Kirsten Kock siger, at de specielle rundstykker er blevet en pæn succes.
Kylling med fire lår
– Vi er i alle tilfælde med til at skabe ro ved morgenbordene. Nu skal folk ikke skændes om at få underne, siger hun.
Og så blev de første specielle rundstykker lanceret hos Guldbageren i Tarm.
– Hvad jeg helst selv vil have? En over, selvfølgelig!
substans // 02 // 2010
31
Elastikgymnastik Af Beth Werner // Foto Ole Friis
omgivet af frysetørret persille og ostepulver Årets Virksomhed. Birkum Ost har sin helt egen måde at øge arbejdsglæde og styrke trivsel og samarbejde på – det har virksomheden nu fået prisen »Årets Virksomhed« for. Judith Samsø Jensens gennemtrængende pift overdøver for et øjeblik larmen fra pakkemaskinen. Inge Pedersen vender sig lynhurtigt i retningen af lyden og får øjenkontakt med Judith. Hun nikker i retning af transportbåndet, og Inge forstår, hvad der er galt. De røde papæsker med ostehapser er stødt på en forhindring på den sidste del af transportbånder og hober sig faretruede op på det smalle bånd. Men sekundet inden æskerne vælter ned på gulvet, får Inge fjernet blokeringen, og æskerne fortsætter atter deres vej hen ad båndet. – Vi hjælper jo bare hinanden, sådan skal det være, siger Judith og genoptager den manuelle pakning af tubeost i samarbejde med tre kolleger. Inge har ansvaret for at fodre det fuldautomatiske pakkeanlæg med ostehapser og papæsker, og det kan være svært at overvåge samtlige processer på det fysisk omfangsrige anlæg. Episoden kan måske virke lidt banal og dagligdags, men ikke desto mindre er det
32
substans // 02 // 2010
netop den slags episoder, der har været medvirkende til, at Arla Foods-mejerivirksomheden Birkum Ost i det sydøstlige Odense for nylig blev kåret som årets bedste virksomhed, når det gælder samarbejde.
– Det går rigtig godt, Brith. Brith Nielsen, der er mejerist og sikkerhedsrepræsentant, kæmper indædt med elastikken og knækker så sammen af grin over kollegernes bemærkninger til hendes manglende gymnastikformåen og kamp med elastikbåndet i dag.
Pusterumsgymnastik
Kærlige stikpiller udløser det ene grin efter det andet, men alligevel lykkes det altså også at få rørt et par muskler eller tre i løbet af de fem minutters pusterum fra pakke- eller ostefremstillingsmaskinen.
– Skal vi virkelig have den med elastikken igen? Er du klar over, hvor hårdt det er? Trine fra laboratoriet nikker og griner som svar, mens hun bevæger sig hen til ghettoblasteren, der hænger på væggen på tørlageret. Sekundet efter strømmer musik og en instruktørstemme ud af højtalerne. De 10 medarbejdere fra henholdsvis lager, smelteri og pakkeafdeling glemmer alt om ostefremstilling de næste fem minutter. Lige nu og her på den frie gulvplads på tørlageret, omgivet af store plasticsække med blandt andet frysetørret persille, handler det nemlig om at få strakt den forbistret seje elastik helt ud.
På vej tilbage til deres respektive arbejdspladser – lettere forpustede og meget forgrinte – vil en kollega lige høre Brith, om hun har set opslaget i pakkeriet med den fælles bytur i aften – og om Brith tager med. Da Brith har fået pusten igen, fortæller hun, at de to gange fem minutters daglig pusterumgymnastik, som det er helt frivilligt at deltage i, foregår fem forskellige steder i virksomheden, henholdsvis
på tørlageret, værkstedet, laboratoriet, færdigvarelageret og i administrationen. Og folk bestemmer selv, blandt hvilke kolleger de vil udfolde deres gymnastiske evner eller mangel på samme.
Sundere, slankere og gladere Kan man blive sundere, slankere, mere glad og hensynsfuld af at gå på arbejde? Ja, det kan man, når arbejdspladsen hedder Birkum Ost. De første skridt til de mange trivselsinitiativer, der er udfoldet på Birkum Ost i løbet af de sidste tre år, er taget i virksomhedens samarbejdsudvalg, hvor medarbejdere og ledelse er repræsenteret med fire fra hver side. Side og side er måske så meget sagt, for ifølge mejerichef Jesper Thomsen er tonen og omgangen mellem medarbejdere og ledelse meget lige, uformel og ærlig. Maskinarbejder Finn Christensen, der er næstformand i samarbejdsudvalget og med daglig arbejdsplads i værkstedet, nikker til Jesper Thomsens ord og tilføjer: – Nok er de første ideer udsprunget i samarbejdsudvalget, men det er de 110 ansatte, der har videreudviklet dem eller sat kød på skelettet så at sige. – Vi har været inddelt i grupper på tværs af afdelinger og fag, og ud over at det har givet en helt anden og ny forståelse for hinandens arbejde, har det også kastet mange frugtbare ideer af sig. Eksempelvis »Birkum Light«-tiltaget, hvor medarbejderne mødes en gang om ugen til vejning og en snak om sund livsstil generelt. Der er røget rigtig mange kilo hos rigtig mange af os, siger Finn.
Plads til alle Jesper Thomsen vil gerne fremhæve medarbejdernes forståelse for også at give de lidt mere svage og udsatte mennesker chancen for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Og Finn kan ikke nære sig, da vi kort efter passerer Jamma ved en af osteforarbejdningsmaskinerne. – Ja, det er Jamma, det er ren jammer, som vi plejer at sige. Jamma griner blot, for han har taget tonen med det kærlige drilleri til sig. Seniorpolitikken er et andet kapitel. Allerede når en medarbejder fylder 57 år, tager ledelsen en samtale med vedkommende for at få lagt en plan for, hvordan seniorarbejdslivet kan tilrettelægges optimalt for både medarbejder og virksomhed. – Medarbejderen skal ikke gå og være bange for, at han eller hun bliver afskediget som 60-årig, eller at der er et forventningspres om, at vedkommende selv siger op. Den klare aftale, som følger af samtalen, betyder nemlig, at medarbejderen kan føle sig tryg. Og det er vigtigt for både medarbejderens egen trivsel, kollegernes og i sidste ende virksomhedens, understreger mejerichefen.
Få arbejdsskader og lavt sygefravær Brith Nielsen fortæller ikke uden stolthed, at der kun var seks arbejdsulykker og heldigvis af de mindre alvorlige af slagsen sidste år. – Men vi skal helst endnu længere ned, så vi arbejder fortsat på at øge sikkerheden, forklarer hun. I samme øjeblik fanges hendes blik af en handskeløs kollega, der er i gang med at skære plastic af store firkantede råoste. – Han skal da have handsker på, siger hun og ændrer retning mod kollegaen. – Det lyder mærkeligt, hans chef har fortalt ham, at det ikke er nødvendigt. Den chef skal jeg lige have en snak med, fastslår Brith.
bejdsglæde på en arbejdsplads er sygefraværet. Og det er lavt på Birkum Ost. Under én procent i flere afdelinger.
Prisen »Årets virksomhed på samarbejdsfronten« er stiftet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO). Prisen uddeles af samarbejdsnævnet i SALA-LO, og den gives til den virksomhed, som nævnet vurderer har ydet den mest påskønnelsesværdige indsats på samarbejdsområdet. Medlemmer i samarbejdsnævnet tæller repræsentanter fra henholdsvis arbejdsgiverforeninger og fagforbund. Fødevareforbundet NNFs forbundssekretær Poul Erik Faarkrog er medlem af nævnet. Han siger om årets prisvinder: – De har gjort det fantastisk. Både antallet af tiltag og variationen i dem er imponerende. Jeg håber, at »Birkum-modellen« kan inspirere samarbejdsudvalgene på mange andre virksomheder. Birkum Ost har vist både vilje og evne til at skabe en særdeles attraktiv arbejdsplads. At de så har gjort det i økonomisk svære tider, gør blot deres indsats endnu mere imponerende.
Birkum Ost er en del af Arla-gruppen. Virksomheden producerer 20 til 30 forskellige typer smelteost, mest kendt er nok Lillebrorost og Buko. Den daglige osteproduktion er omkring 30 ton. Hovedparten, omkring 60-70 procent, afsættes på det danske marked, mens resten eksporteres. Medarbejderstaben udgør i alt 110 medarbejdere, heraf omkring 25 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, de øvrige 3Fere, håndværkere, laboranter og administrativt personale.
Marts 2007 introducerede Arla tre nye værdier – LEAD – SENSE – CREATE – som skulle være fælles for samtlige 16.000 medarbejdere i Arla. I første omgang blev værdierne, der skulle udmøntes som en top-down-proces, introduceret for Arlas 300 ledere, heriblandt også mejerichefen for Birkum Ost. Lederne fik 1.000 dage til at få værdierne til at leve på deres respektive virksomheder. På Birkum fik ledelse og medarbejdere i fællesskab defineret de tre værdier sådan her: CREATE betyder ting, vi skal gøre mere af, f.eks. jobprøvning og fremdrift i nye ideer, og ting, vi skal gøre mindre af, f.eks. »plejer« og »det har vi prøvet før«. LEAD betyder områder, vi skal gøre bedre, f.eks. mere synlighed, tage ansvar og samarbejde, og ting, vi skal holde op med, f.eks. negativ adfærd. SENSE betyder ting, vi skal gøre mere af, f.eks. forståelse/respekt for andres arbejdsopgaver, socialt ansvar og workshopper på tværs af afdelingen, og ting, vi skal holde op med, f.eks. forskelsbehandling. De 1.000 dage er nu ved at være gået, og værdierne lever med fuld styrke på Birkum Ost.
Et andet parameter for trivsel og ar-
substans // 02 // 2010
33
Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard
Så slagtes der igen i Vrå BRITISK SLAGTERISATSNING I VRÅ. Initiativrige nordjyder nægtede at give op, da slagteriet Danish Meat Company drejede nøglen om i 2008. Det er lykkedes at overbevise slagteriets største engelske kunde, Midland Bacon, om, at eget slagteri med stabil og professionel dansk arbejdskraft er en bedre forretning end at købe halve svinekroppe rundt om i Europa. 42 af de 44 slagteriarbejdere, der har fået arbejde på det genåbnede Danish Meat Company i Vrå, har tidligere været ansat på svineslagteriet. Det gjorde gensynsglæden ekstra stor, da man startede produktionen op igen efter påske. – Det er en glædens dag. Det her er bare fantastisk, sagde fungerende tillidsmand Bøje Sørensen, da de første transporter af grise ankom til slagteriet tidligt om morgenen. Mange af slagteriarbejderne var mødt ekstra tidligt for at have tid til at snakke med tidligere kolleger, inden arbejdet gik i gang. For afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, er genåbningen af slagteriet meget kærkommen.
Hægtet af Danmark – Selv om jeg ikke bryder mig om ordet »udkantsområde«, så føler jeg, at det nordlige Jylland i mange henseender er blevet koblet af det øvrige Danmark. Det ender med, at vi bliver en del af Nationalmuseet, hvis der ikke gøres noget. Alt for meget centraliseres i de største byområder. Derfor er det utrolig vigtigt, at der er blevet kæmpet for at få slagteriet i Vrå
34
substans // 02 // 2010
Så slagtes der igen i Vrå. Efter at være lukket i 16 måneder åbnede Danish Meat Company med nye ejere. I første omgang har 44 medlemmer af Fødevareforbundet NNF fået arbejde.
genåbnet. Og at det er lykkedes. Det kan vi takke initiativrige nordjyder for. Mænd, som ikke ville give op. Mænd med mod, siger John Christiansen. Det private svineslagteri Danish Meat Company blev etableret i 2007 i Vrå, men måtte lukke allerede i december 2008. Det betød, at omkring 70 slagteriarbejdere fik fyresedlen. Man opgav dog ikke tanken om at åbne igen.
Forhandlinger I løbet af 2009 kom der seriøse forhandlinger i gang med det engelske firma Midland Bacon, som havde været en af Danish Meat Companys største kunder. Omkring nytår blev man enige om et køb, og der blev i begyndelsen af året indgået overenskomst med Fødevareforbundet NNF. Den betyder, at de ansatte er timelønnede. Når det engelske firma valgte at satse på eget slagteri i Danmark, skyldes det først og fremmest den stabile og professionelle arbejdskraft. Man har tidligere købt halve svinekroppe flere steder i Europa, men satser nu på egen produktion på slagteriet i Vrå. Administrerende direktør Leif Koch siger,
at det ikke var svært at finde kvalificerede ansøgere. 42 af de 44 nyansatte slagteriarbejdere har nemlig alle tidligere været ansat på slagteriet. – Vi skal altså ikke i gang med en oplæring. Det er fagfolk, og det betyder meget. Jeg vil nærmest betegne det som en drøm, siger han.
Kun slagtninger Der slagtes udelukkende på Danish Meat Company, og der er foreløbig ingen planer om at åbne afdelingen for forædling igen. De halve svinekroppe, der får fjernet skindet, sendes til videre forædling i England. Skindene sælges til garverier, mørbrad, lever og hjerter sælges videre, mens tarme og andre indvolde ender i det lokale biogasanlæg. I første omgang skal der slagtes omkring 6.000 svin om ugen på Danish Meat Company, men man forventer, at tallet stiger til mellem 8.000 og 10.000. Kapaciteten er på 12.000 svin. – Vi har løbende forhandlinger med svineproducenter, og jeg tror ikke, det bliver et problem at nå op på omkring 10.000 om ugen. Det vil betyde, at der skal ansættes yderligere, så vi kommer op på omkring 60 i produktionen, siger Leif Koch.
Det er en glædens dag BRITISK SLAGTERISATSNING I VRÅ. Størstedelen af slagteriarbejderne, der er blevet ansat på Danish Meat Company, kom fra arbejdsløshed. De har alle tidligere været ansat på slagteriet. Det var en glædens dag, da de første grise blev slagtet. Langt den største del af de 44 slagteriarbejdere, der har fået job på det genåbnede Danish Meat Company i Vrå, har tidligere været ansat på slagteriet og kom fra arbejdsløshed. Og med meget få muligheder for at finde andet arbejde i det nordjyske. Enkelte fandt dog arbejde inden for andre fag.
Jan Møller, der følte, at tiden uden arbejde var en trædemølle. – Det er meget ubehageligt ikke at have et arbejde. Ikke at skulle stå op og yde en indsats. Gøre sig fortjent til en løn.
– Vendsyssel drænes for arbejdspladser. Derfor var det et slag i ansigtet, da Danish Meat Company lukkede i december 2008. Men vi har hele tiden bevaret optimismen. Derfor var det en glædens dag, da slagteriet genåbnede, siger afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland.
For H.P. Hansen, der på åbningsdagen arbejdede med huderne sammen med Jan Møller, er begejstringen også stor. Han arbejdede tidligere på slagteriet i Hjørring, inden han kom til Vrå. Da slagteriet lukkede, fik han arbejde som fodermester og har passet 500 jerseykøer.
42 af de 44 ansatte på slagteriet har tidligere arbejdet på slagteriet. For dem var gensynet med gamle kolleger noget af det bedste.
Speciel atmosfære Michael Jensen fik arbejde på Danish Crown i Sæby, da slagteriet i Vrå lukkede. Det var et arbejde, han var glad for. – Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville søge arbejde i Vrå, da jeg fik at vide, at slagteriet skulle åbne igen. Her er en helt speciel atmosfære. Og så arbejder vi kun på daghold. Det føler jeg er en kæmpe fordel. Jan Møller har gået arbejdsløs siden lukningen. – Det er det bedste, der er sket i mange år. Ja, næsten bedre en sex. Vi fungerer jo som en lille familie. Alle kender alle, arbejdsmoralen og tonen er virkelig god. Det er fantastisk at være tilbage, siger
Passede kreaturer
Savnede kollegerne – Jeg har savnet kollegerne og miljøet på slagteriet. Jeg er utrolig glad for at være tilbage, siger hun. En meget stor del af slagteriarbejderne har aktier i det gamle slagteri, i gennemsnit for omkring 30.000 kr. De penge er tabt. – Det er selvfølgelig en økonomisk bet, men det lever jeg med. Det vigtigste er, at jeg igen er i arbejde, siger Jan Pedersen, der dog ikke har meget tilovers for de tilbud, de fyrede slagteriarbejdere fik fra det offentlige. – Vi skulle bruge fire uger på at lære at skrive en ansøgning. Det var komplet tåbeligt og helt uden mening, siger han.
– Det var godt at have et arbejde, men jeg er og bliver slagteriarbejder, siger han. Anne Mette Hannesbo er eneste kvindelige slagteriarbejder og glad for at være tilbage blandt sine mandlige kolleger. Da hun blev fyret, kom hun på Voksenundervisningscentret og blev senere ansat i et bofællesskab.
Anne Mette Hannesbo er eneste kvindelige slagteriarbejder. – Man finder ikke bedre kolleger end mænd, siger hun.
Troede hele tiden på genåbning Bøje Sørensen var tidligere tillidsmand på slagteriet i Vrå og er i dag fungerende. Han har også været uden arbejde i hele perioden. – Jeg håbede og troede hele tiden på, at slagteriet skulle åbne igen, selv om håbet svandt, i takt med at der ikke skete noget. Da jeg hørte om de seriøse forhandlinger, og at det engelske firma ville købe, gav det ny næring til mit håb. Nu er det lykkedes. Nu skal vi se fremad. Jeg er en meget glad mand i dag, siger Bøje Sørensen.
substans // 02 // 2010
35
Af Poul Damgård // Foto Henrik Bjerg
Colts, populær cigarillos i Canada, produceres i Holme. Den forsynes med et mundstykke og har eksotisk smag af for eksempel rom, vin eller whisky.
I de gode gamle dage var der over 700 medarbejdere. Det er ikke mange år siden, der var 150. Men der er blevet stadig mere fri gulvplads hos Nobel Cigars i Holme ved Århus, hvor de nu blot knap 100 ansatte afventer den sidste arbejdsdag. Den kommer for de flestes vedkommende her sidst i maj. Og med udgangen af juni er det definitivt slut med tobaksarbejdet i de grå haller uden for Århus. Dødsdommen blev afsagt for snart to år siden. Scandinavian Tobacco Group samler koncernens produktion fra Østjylland og to belgiske virksomheder i en ny superfabrik i Belgien, der årligt vil spytte 1,1 milliard cigarer og cigarillos ud af produktionsbåndene. Det er meget i et marked, som har været stærkt nedadgående de senere år. Og det er seks gange så meget, som der årligt blev leveret fra fabrikken i Holme, da lukningen blev offentliggjort i juni 2008. Som et lille plaster på såret skaber lukningen i Holme dog plads til en lille gruppe nye medarbejdere på tobaksfabrikken i Nykøbing Falster.
Den sidste cigar LUKNING. Cigarfabrikken i Holme ved Århus lukker til sommer. Det blev besluttet for snart to år siden, men giver masser af vemod blandt medarbejderne.
36
substans // 02 // 2010
På vej til og fra kantinen kan fællestillidsrepræsentant Lena Skov og kollegerne dagligt se historiske fotos fra virksomhedens godt 50-årige historie.
En familiær arbejdsplads Kodeord: Vemod!
Conni Nielsen, 57 år, har været 38 år på Nobel Cigars:
Vemodigt er det ord, man oftest hører, når medarbejderne kommenterer lukningen af arbejdspladsen. Mange af dem har været her det meste af et arbejdsliv. Som Lena Skov, der begyndte i 1971. Var væk i fire år, men kom tilbage og har nu været tillidsrepræsentant i otte år og de sidste fire år også fællestillidsrepræsentant. – Jeg fyldte godt nok 60 sidste år, men jeg har ikke tænkt mig at skulle på efterløn. Jeg håber da at finde noget andet. Godt nok har jeg mand, en efternøler på 15, to børnebørn og sommerhus, jeg kan bruge tid på. Men jeg skulle altså gerne have nogle flere år på arbejdsmarkedet, siger Lena. Fratrædelsesordningen giver et halvt års løn til alle plus lidt mere til de ældre medarbejdere. Ikke nær så lukrativt som den aftale, medarbejderne hos House of Prince i år har forhandlet sig frem til forud for cigaretfabrikationens ophør i Søborg, hvor nogle medarbejdere tilgodeses med over 40 måneders løn, når de fratræder. – Vi kan godt se, at folkene i Søborg får noget mere end os. Men vi var tilfredse med vores ordning, dengang den blev lavet for snart to år siden, fortæller Lena Skov.
Ansøgninger er nyt land for mange Tilbuddet om at komme på kursus og styrke mulighederne for at få et andet job har rigtig mange benyttet sig af. Blandt andet har der været søgning på bl.a. rengøring, it, loddekursus og lagerstyring blandt de overvejende kvindelige medarbejdere. Jobsøgningskurser har også været populære. – Mange af kollegerne har dårligt nok prøvet at være andre steder end her. De begyndte dengang, hvor man bare ringede på og spurgte, om der var et job. Så det med egentlige ansøgninger er for mange ganske ukendt, siger Lena Skov.
– Det er rigtig trist, synes Conni Nielsen efter 38 år på cigarfabrikken.
– Det er rigtig trist, at vi skal lukke. Jeg har ikke vænnet mig til tanken, selv om vi har vidst det i over halvandet år. Det er en meget familiær arbejdsplads, hvor vi for eksempel har haft nogle gode personalefester og klubaftener. Jeg håber da på et nyt job og har taget forskellige rengøringskurser. Problemet er nok at finde et 37-timers-job på det område. Jeg synes ikke, det ser alt for lyst ud.
Glæder mig trods alt til noget nyt Anette Salsgaard, 46 år, har været på virksomheden i to omgange, senest i godt otte år. Stod ved redaktionens besøg i Holme netop for at skulle begynde på et nyt job:
– Det er vemodigt at skulle herfra, siger Anette Salsgaard.
– Jeg har været på rengøringskursus og i øvrigt selv haft rengøringsfirma. Nu har jeg så fået job som servicemedarbejder hos Vestas i Skejby. Det er vemodigt at skulle herfra, for det er en god arbejdsplads. Men jeg glæder mig nu også til at starte på noget nyt.
Anette Feldberg – gerne en sosu-uddannelse.
Praktik på plejehjem Anette Feldberg, 55 år, har 37 år på Nobel Cigars bag sig: – Jeg har været i praktik på et plejehjem. Kunne godt tænke mig et job inden for det område og gerne en sosu-uddannelse. Men det er meget vemodigt at skulle stoppe på sådan en god arbejdsplads.
substans // 02 // 2010
37
Af Pia Rosager // Foto Henrik Sørensen
Vil du være forsikret, hvis der sker dig noget?
38
PENSION. Din pensionsordning er et vigtigt supplement til din økonomi, når du skal på pension. Som nyt medlem af Industriens Pension skal du vælge, hvordan du vil være forsikret, og give Industriens Pension besked inden 15. juni 2010.
PNN PENSION og PHI pension er fusioneret med Industriens Pension. Var du før tilknyttet PNN PENSION og PHI pension, hedder dit pensionsselskab nu Industriens Pension.
Træf et valg
Hvis din arbejdsgiver indbetaler til Industriens Pension, får du i april brev fra Industriens Pension, hvori du får mulighed for at træffe nogle valg for din pensionsordning.
§ Forsikring ved kritisk sygdom •B liver du ramt af visse kritiske sygdomme, kan du få en udbetaling på 50.000, 100.000 eller 150.000 kr.
substans // 02 // 2010
Som nyt medlem af Industriens Pension skal du vælge, hvordan du vil være forsikret. Du kan vælge følgende:
§ Forsikring ved tab af erhvervsevne • Du kan få udbetalt invalidepension på 60.000 kr. om året, hvis du varigt mister mindst 2/3 af din erhvervsevne. • Du kan få en engangsudbetaling på 100.000 kr., hvis du varigt mister 50 % af din erhvervsevne. Du kan sætte beløbet op til 150.000 kr. § Forsikring ved dødsfald • Hvis du dør, mens du stadig er i arbejde, og inden du fylder 67 år, kan dine efterladte få en udbetaling på 300.000 eller 600.000 kr. • Du kan også fravælge din dødsdækning fra PNN PENSION og PHI pension.
Du betaler for dine forsikringer, og derfor er det vigtigt, at du vælger de forsikringer, som passer til dig. Jo større forsikringer, jo mindre sparer du op til pension. – Forsikringerne giver dig en økonomisk tryghed, mens du er i arbejde. Men har du ikke udsigt til at spare ret meget op til pension, er det måske bedre at vælge lavere forsikringer, så din pension bliver større, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.
Åbn din post og kom godt ind i din nye pension I april får du en pensionsoversigt. Samtidig får du også en blanket, som du skal udfylde, hvis du vil tilføje forsikringerne i din pensionsordning. – Det er vigtigt, at du overvejer, hvilke forsikringer du vil have, så du får den balance mellem pension og forsikringer, som er den rigtige for dig. Du kan vælge frem til 15. juni 2010. Du kan dog altid senere skrue op eller ned for dine forsikringer, siger Joan Alsing.
Forsikringer fra PNN PENSION og PHI pension Du skal være opmærksom på, at du måske stadig har forsikringer gennem din ordning hos PNN PENSION og PHI pension. Dem kan du se, når du får din pensionsoversigt fra Industriens Pension.
Mere information På industrienspension.dk/forsikringer kan du læse mere om, hvornår det er en god ide at ændre på dine forsikringer, og hvad det koster. Forsikringens størrelse og din alder har betydning for prisen. På industrienspension.dk/pnnphi kan du læse mere om de regler, der gælder for dig. Du er også meget velkommen til at kontakte Kundeservice i Industriens Pension på telefon 7033 7070 for at få nærmere vejledning.
Husk 15. juni – Senest 15. juni 2010 skal Industriens Pension vide, hvordan du vil være forsikret.
Usikker på din pension? – hent hjælp på industrienspension.dk Industrienspension.dk er opdelt i områder til medlemmer, virksomheder og tillidsrepræsentan-ter og fagforbund. Læs her, hvad du kan finde: Nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www. industrienspension.dk/nyhedsbrev, så får du en mail cirka en gang om måneden med sidste nyt om din ordning. Blanketter og foldere På hjemmesiden kan du bestille og printe blanketter og foldere, så er du sikker på altid at få den nyeste udgave. Du kan også hente fakta-ark, som fortæller, hvad du skal gøre med din pension, hvis du f.eks. stopper på jobbet, bliver gift eller skilt eller er på vej på pension. Investeringer og omkostninger Industriens Pension er netop blevet kåret som Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab. Det skyldes især, at Industriens Pension har opnået et højt afkast og har lave omkostninger. På hjemmesiden kan du følge med i, hvordan pengene bliver investeret, og se, hvordan Industriens Pension klarer sig sammenlignet med andre pensionsselskaber. Din side På industrienspension.dk har du din egen side, hvor du kan logge ind med digital signatur. Her kan du se, hvor meget der er indbetalt for dig, præcis hvilke forsikringer du har, og hvis du har ansøgt om udbetaling af invalidepension eller sum ved kritisk sygdom, kan du følge sagsbehandlingen online.
Éngangsvalg – dødsdækning – Vil du fravælge din dødsdækning, skal det ske inden 15. juni 2010. Valg af invalidepension og dødsdækning er en særlig mulighed for de medlemmer, som er kommet til Industriens Pension efter fusionen med PNN PENSION og PHI pension. Tilbuddet gælder kun til 15. juni 2010. Herefter er det ikke muligt at vælge eller ændre på disse forsikringer.
Éngangsvalg – invalidepension – Vil du have ret til invalidepension, skal du give besked til Industriens Pension inden 15. juni 2010.
substans // 02 // 2010
39
// aktuelt om A-kasse // Ledig // Aktivering // Uddannelse
Fødevareforbundet NNFs digitale a-kasse har fået nyt navn: Tast selv a-kasse Fødevareforbundet NNFs a-kasse har besluttet at styrke brugen af digitale løsninger, og vi vil derfor i løbet af efteråret gå helt væk fra at udsende breve med ydelseskort og udbetalingsmeddelelser. Beslutningen er taget, fordi brugen af digitale løsninger er i rivende udvikling i samfundet, og det giver den enkelte mulighed for at klare »sine forretninger«, når det passer bedst ind i ens dagligdag. Folketinget har i øvrigt også besluttet, at alle borgere i Danmark inden for de næste par år skal kunne modtage breve fra det offentlige i en elektronisk postkasse.
e-boks
Digital signatur
Første skridt hen imod den digitale akasse bliver taget allerede nu. Fra april måned får du mulighed for at modtage din udbetalingsmeddelelse og næste ydelseskort i den elektroniske postkasse – e-boks. Fra efteråret bliver det kun i e-boks, at du vil få dine udbetalingsmeddelelser fra a-kassen, så vi opfordrer dig til allerede nu at tilmelde dig e-boks, så du er klar til ændringen. I overgangsperioden vil du modtage udbetalingsmeddelelse og ydelseskort både i e-boks og som papirkort, som du kender det nu.
Når du skal logge dig på e-boks, kan du bruge flere log-in-muligheder. Det nemmeste er at bruge samme log-in, som du bruger til din netbank, eller din digitale signatur. Hvis du ikke har en digital signatur, kan du oprette en på www.digitalsignatur.dk
Hvordan gør jeg? Hvis du allerede har en e-boks, skal du blot tilmelde dig Fødevareforbundet NNF under punktet fagforeninger og a-kasser – så er du klar til at modtage dokumenter fra os. Hvis du ikke har en e-boks i dag, kan du oprette en på www.eboks.dk. Du skal blot trykke på linket opret e-boks og følge vejledningen på skærmen. Når du har oprettet en e-boks, skal du derefter tilmelde dig Fødevareforbundet NNF som beskrevet herover.
Tast selv a-kassen Hvis du ikke allerede nu benytter muligheden for at aflevere dit ydelseskort i Tast selv a-kassen, vil vi gerne opfordre dig til at gøre det. Du skal bruge den pinkode, som du tidligere har fået tilsendt fra akassen. Hvis du ikke har en pinkode – eller har glemt den – kan du bestille en ny i din lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF. I løbet af april måned åbner Tast selv akassen for, at du kan bruge din digitale signatur, når du skal logge på, idet pinkodeløsningen forsvinder til efteråret, når alle har fået en digital signatur. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte din lokale afdeling, der er klar til at hjælpe dig.
Feriedagpenge Nyt ferieår I april 2010 bliver der sendt brev til de medlemmer, som har optjent ret til feriedagpenge i ferieåret 1. maj 2010 – 30. april 2011. I brevet kan du læse, hvor mange dage du har ret til feriedagpenge i ferieåret 2010/2011. Husk at søge om feriedagpenge mindst en måned før feriens afholdelse, hvis pengene skal nå at blive udbetalt før feriens start. Du kan enten udfylde ansøgningen digi-
40
substans // 02 // 2010
talt i Tast selv a-kassen på www.nnf.dk eller kontakte din afdeling og få en ansøgning. Inden du søger om feriedagpenge, skal du have afholdt al egen optjent ferie.
Nyuddannede Som noget nyt vil der i år blive sendt brev om optjening af dage med feriedagpenge til de nyuddannede (dimittender). Nyuddannede har ret til henholdsvis 5, 10 eller 15 dage med feriedagpenge det første år
– alt efter hvilket tidspunkt på året man er optaget i a-kassen – det efterfølgende år har man ret til 15 dage.
Uddannelse er eneste vej frem FØLG FEM LEDIGE. Substans har siden august fulgt fem medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der har mistet deres job. I denne sidste artikel i serien er tidligere slagteriarbejder Jan Christensen nu blevet ansat i en helt anden branche. De øvrige ledige kan du følge på www.nnf.dk
– Jeg har altid haft arbejde, men jeg havde ikke papir på noget. Derfor var det nødven digt for mig at tage en eller anden form for uddannelse og dermed få dokumentation for mine kompetencer, siger Jan, der tog udgangspunkt i sine interesser. – Jeg overvejede også, hvad jeg var god til, og så byggede jeg videre på det, siger han.
Jan Christensen brugte sin ledighed til at blive dygtigere. Det fik en lokal tømrermester nys om, og så ansatte han Jan.
Jan er god til at bruge sine hænder, og haven har altid haft hans store interesse. Derfor var det oplagt for ham at undersøge muligheden for at blive ejendomsservice tekniker, eller som det hed engang: vice vært. Han tog blandt andet kurser i byg ningsvedligeholdelse og pleje af grønne anlæg. Og da en tømrermester manglede en mand til at gå til hånde med forskellige opgaver, faldt valget på Jan.
– Uanset hvad man gør i dag, skal man også have lidt held i sprøjten. Det nytter i hvert fald ikke at sætte sig på sin bagdel og vente på, at jobbet kommer af sig selv, si ger Jan Christensen.
– Han er lokal i byen og vidste, at jeg havde taget de kurser, siger Jan.
Han er 53 år og har arbejdet for Danish Crown i 35 år – senest på slagteriet i Hol stebro. Han blev ledig i juni, da slagteriet lukkede. Siden har han taget en lang række kurser, og nu har han fået job hos en tøm rer.
– Nogle mennesker mener, at det ikke kan betale sig, fordi understøttelsen giver næsten lige så meget som et job. Jeg op fordrer folk til at tage kurser for dermed at øge deres egen værdi. Så kan det nemlig godt svare sig, siger Jan Christensen.
Han forstår ikke ledige, der ikke har lyst til at uddanne sig.
Han har fået rigtig god hjælp af både Jobcenteret, Fødevareforbundet NNF i Hol stebro og ikke mindst af jobbankbestyreren, tidligere fællestillidsmand på slagteriet, Jørgen Christensen.
Af Helle-Karin Helstrand // Foto Jens Bach
– Jeg blev selvfølgelig trist, da vi fik nyhe den om, at slagteriet skulle lukke. Men derefter handlede det om at komme vi dere, siger Jan, der gerne ville have haft flere kompetencegivende kurser på Danish Crown.
– Jørgen har hele tiden gjort, hvad han kunne for at hjælpe os – lige meget hvilke problemer vi er kommet med, fortæller Jan. Han har dog selv sammensat sin egen ud dannelsesplan ved at søge på internettet. – På Undervisningsministeriets hjemmeside vidar.dk kan man søge på de uddannelser, man er interesseret i. Så kan man se, hvor man kan tage de relevante kurser. Jeg har også fået meget hjælp ved at ringe til de tek niske skoler, fortæller Jan Christensen.
Kurser giver selvværd og netværk – Jan har hele tiden været målrettet, og så har han en stor kontaktflade. Begge dele er afgørende for at få job, siger Jørgen Christensen, der er jobbankbestyrer på Danish Crown i Holstebro. – Det er klart en fordel, at vi med socialplanen har kunnet tilbyde medlemmerne kurser fra dag ét – og at de er frivillige. Mange er aktive og målrettede som Jan, for når de kommer i gang med det samme, fortsætter de, siger Jørgen Christensen. Han lægger dog ikke skjul på, at det er svært at få job i øjeblikket. – Men kurserne styrker selvværdet og skaber nye netværk. Skal man have job i dag, sker det lettest ved at kende nogen, der kender nogen, der mangler én, siger Jørgen Christensen.
substans // 02 // 2010
41
Rejs jorden rundt med Pinenhus
AKTIV FE PINENHU RIE 2010 MED S OG COA STZONE UGE 29: 1 7.-23. ju li 2010
EKSPEDITIONEN STARTER LØRDAG KL. 16.30
Der vil være spændende aktivitetsmuligheder for alle – både børn, voksne og den samlede familie. Vi sætter fokus på at lave gode oplevelser på alle niveauer, som huskes lang tid efter ferien.
GRAFIKK.DK
Tag jorden rundt i de store opdagelsesrejsendes fodspor. Turen går til lande i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Amerika. I deles op i folkeslag og tager bl.a. på skattejagt i Afrika, til sumobrydning i Asien og går i vikingernes fodspor gennem Europa. Vi skal også på ATV safari, danse hip hop, bygge drager, synge i europæisk melodi grandprix og meget mere. Glæd jer til en uge pakket med spændende oplevelser og alverdens mad for hele familien. Vi afslutter ”rejsen” med en flot verdensfest torsdag aften, og afrejse fredag. Læs mere om Aktiv Ferie 2010 på www.pinenhus.dk Udfyld og send kuponen til Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev. Navn: CPR-nr.:
Telefon:
Adresse: Postnr./by: 2 voksne + 2 børn.
1 voksen + 2 børn.
1 voksen + 1 barn.
Evt. antal ekstra børn (2-13 år):
Evt. antal børn u/2 år:
Børnenes alder:
Antal weekendsenge:
Familie på 2 voksne og 2 børn kr. 15.000,Familie på 1 voksen og 2 børn kr. 10.000,Familie på 1 voksen og 1 barn kr. 7500,Ekstra barn udover nr. 2 kr. 1750,- (Barn = 2-13 år · Voksen = fra 14 år) Børn under 2 år er gratis – dog hvis der reserveres weekendseng er prisen kr. 245,00 Bindende tilmelding med indbetaling af depositum d. 15. april, 1. rate d. 10. maj og 2. rate d. 10. juni 2010
www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk pinenhus_NNF_AKTIV-FERIE10_helsi1 1
09-04-2010 13:13:31
// rundt om HORSENS// VEJLE
f.eks. voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 150 kr. stk. Med venlig hilsen Aktivitetsudvalget
Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået
v. Jens Chr. Laursen
rabatkuponer til indgangsbilletter og turbånd til Tivoli Friheden. De kan afhentes på afdelingskontoret
Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00
Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00
Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale
eller hos tillidsrepræsentanterne. Rabat i forhold til normalpriser-
LILLEBÆLT// FYN
ne: Indgang barn 90-140 cm: 20 kr. – Indgang voksne og børn over 140
Ekstraordinært årsmøde i Mejeri-
cm: 30 kr. – Turbånd: 20 kr. Rabat-
branchen. Afd. 2 Lillebælt-Fyn af-
kuponerne er gratis.
holder ekstraordinært årsmøde i Mejeribranchen torsdag d. 20. maj
Fisketur: Lørdag d. 29. maj har
2010 kl. 16.00 i afdelingens lokal-
aktivitetsudvalget arrangeret fi-
kontor, Grønningen 41, Kolding.
sketur til Hedensted Våbenhan-
Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2.
dels Put and Take-søer, Mørtel-
Valg af fritidsbrancheformand, jf.
vej 5, Hedensted, for medlem-
afdelingens love. 3. Indstilling af 2
mer med deres ægtefælle/samle-
kandidater til afdelingsbestyrelsen.
ver og egne børn/børnebørn un-
4. Valg af suppleant til afdelingsbe-
der 18 år. Der vil være udtrækning
styrelsen. 5. Eventuelt.
af præmier på deltagernumrene
Forslag til kandidater til årsmø-
kl. 13.00. Pris 25 kr. pr. deltager
det skal være indsendt til afdelings-
inkl. fiskekort, 2 pølser m. brød,
kontoret i Odense senest den 7. maj
1 øl/vand.
2010. Alle kandidater vil efterføl-
Tilmelding og betaling kan ske på
gende blive offentliggjort på afde-
afdelingskontoret eller hos din til-
lingens hjemmeside senest 8 dage
lidsrepræsentant. Absolut sid-
før mødet.
ste frist for tilmelding er onsdag d.
På brancheudvalgets vegne
12. maj. Fiskekort udleveres fra kl.
Paul Fruergaard Sørensen,
08.00. Der må fiskes hele dagen.
afdelingsformand
Ingen må påbegynde fiskeri, før Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00
Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00
de har fået udleveret fiskekort!
Sukker/Chokolade/Mejeri: Efter-
Hvis man vil have andre med, f.eks.
løns- og Pensionistklubben med
voksne børn/svigerbørn, koster det
ledsager afholder:
100 kr. pr. deltager.
Tur til København onsdag d. 9. juni 2010 til NNF-forbundshuset samt
Djurs Sommerland: NNF Hor-
kanalrundfart »København rundt«.
sens-Vejle inviterer også i 2010
Prisen bliver kr. 300,00 pr. person.
medlemmer med ægtefælle/sam-
Betales i bussen.
lever og egne børn/børnebørn un-
Opsamling: Fra Vibevej 17, Otterup,
der 18 år. Man skal selv køre der-
kl. 7.15 og fra Søndersø Center kl.
op. I år er der 4 datoer at væl-
7.30, Odense kl. 8.00.
ge imellem. Billetten er gælden-
Program: Vi kører med bus fra NNF,
de til en af følgende datoer: Lør.
Lisesmindevej 1, 5230 Odense M,
d. 12. juni, søn. d. 13. juni, lør. d.
kl. 8.00.
19. juni, søn. d. 20. juni. Billetter
Vi ankommer til NNF Frederiks-
kan købes på afdelingskontoret
berg kl. 10.00-10.30, hvor vi bliver
eller hos tillidsrepræsentanter-
rundvist i forbundshuset med ef-
ne fra mandag d. 10. maj – fredag
terfølgende frokost kl. ca. 11.30-
d. 4. juni. Prisen er kun 100 kr.
12.30/13.00. Derefter afgang til
pr. deltager. Børn fra 0 til og med
DFDS Nyhavn 1.
2 år gratis. Normalprisen er 195
Kl. 14.00 starter kanalrundfart, hvor
kr. Hvis man vil have andre med,
vi bl.a. ser København og sevær-
substans // 02 // 2010
43
rundt om // digheder »ude fra vandet«. Kanal-
Spisning i perioden 11.30-15.30.
ver til Skælskør. Kontakt Senior-
har du mulighed for at opgradere
rundfarten varer ca. 1 time. Vi kø-
Sidste tilmelding til tillidsmanden
klubben for at høre nærmere.
din entrébillet på besøgsdagen til et
rer derefter en rundtur efter nær-
eller afdelingskontoret er fredag
Efterårstur. 3-dages bustur til
sæsonpas til særpris og få masser
mere aftale.
den 12. maj. Betaling sker i forbin-
Nordjylland. Afrejse mandag den
af fordele. Pris for opgradering: kun
Kl. 17.00 starter hjemturen med
delse med udlevering/afhentning af
20. september 2010 fra Slagelse
225 kr. for børn – 245 kr. for voksne.
sandwich undervejs i en af de pas-
billetterne.
Busterminal kl. 08.00. Hjemkomst
Henvendelse skal ske i informatio-
onsdag den 22. september 2010. Vi
nen, inden du forlader parken.
sende pauser, der bliver på bus-
På Aktivitetsudvalgets vegne
turen. Forventet hjemkomst kl. ca.
Kent Jensen
bor på Hotel Viking i Sæby (2 næt-
19.30-20.00.
ter). Hotellet er røgfrit. Tilmelding
Bustur til Den Gamle By og Den
NB. Der er begrænset plads, da
og betaling til Seniorklubbens for-
Geografiske Have i Århus onsdag
mand eller næstformand.
den 26. maj 2010 med afgang fra
Evt. afbestillingsforsikring skal teg-
H.H. Plads kl. 8.30 og fra Chr.feld
nes ved tilmeldingen, præmien er
kl. 8.45 ved Rutebilstationen. Der-
p.t. 6 % af rejsens pris.
efter kører vi direkte til Den Gam-
NNF-Huset kun kan modtage ca. 40-45 personer! Tilmelding er »først til mølle« senest d. 17. maj
SJÆLLAND OG ØERNE
til kasserer Hans Harch Jensen, tlf. 2946 4442, og til bestyrelsesmed-
Fødevareforbundet NNF Sjælland
Pris pr. person i dobbeltværelse
le By, hvor vi ankommer midt på
lem Preben Ladefoged, tlf. 6482
og Øerne har 10 sommerhuse ved
kr. 2.300. Tillæg for enkeltværel-
formiddagen. Her kan vi se os om-
1772/mobil: 2569 5791.
Marielyst på Falster til udlejning
se kr. 400.
kring, inden vi skal spise middag
i 2010. Der kan hverken tilbydes
Tilmelding og betaling af deposi-
kl. 12.00 i Simonsens Have. Om ef-
spa eller pool, men til gengæld en
tum på kr. 500,00 samt evt. afbestil-
termiddagen er der igen mulighed
pragtfuld natur og en dejlig bade-
lingsforsikring senest onsdag den
for at se lidt mere af Den Gamle
strand. Husene indeholder mellem
23. juni 2010, sidste kortspilsdag før
By, inden vi samles igen og kører
4 og 6 sovepladser. Der er enkelte
sommerferien. Maks 50 deltagere.
lidt syd for Århus til Hørning Kro,
huse, hvor der hverken forefindes tv
Tilmelding og betaling kan ske
hvor vi drikker eftermiddagskaffen.
eller radio.
hver onsdag mellem kl. 9.00 og
Efter kaffen starter vi hjemturen.
Har ovenstående din interesse, kan
12.00 på NNF-kontoret frem til 23.
Forventet hjemkomst til Haderslev
NNFs Efterløns- & Pensionistklub
du kontakte Leif Brylle på tlf. 3818
juni 2010.
kl. 18.00. Prisen for turen er på
i Holstebro. Til orientering: Der in-
6965 eller på mobil 2166 3560 for
Bankospil. Onsdag den 3. novem-
kun 200 kr. pr. person alt inkl. Til-
viteres til udflugt igen torsdag den
yderligere information.
ber 2010 kl. 13.00 i Ottestup For-
melding til turen er senest fredag
samlingshus. Dørene åbnes kl.
den 14. maj 2010. Det er en betin-
P.b.v. Carsten Jensen
MIDT VEST JYLLAND
17. juni og torsdag den 19. september 2010. Da turene ikke er til-
Seniorklubben Slagelse – Aktivi-
12.15. Der er mulighed for at købe
gelse, at du/konen eller samlever
rettelagt endnu, vil vi orientere om
tetsplan 2010:
biksemad eller smørrebrød, som
er medl. af klubben for at kunne
dem ved klubmøderne eller i bus-
Sommerudflugt. Onsdag den 2. juni
servers fra kl. 12.15, bestilling di-
deltage i vore aktiviteter. Er du ik-
sen. Husk også at se i Fagbladet el-
2010 kører vi den årlige udflugt. Der
rekte til forsamlingshuset.
ke medlem, kan du ringe til neden-
ler Fødevareforbundet NNF Holste-
køres fra Slagelse Busterminal kl.
Julefrokost. Onsdag den 1. decem-
stående telefonnummer.
bros hjemmeside – eller I kan kon-
08.00 til Nordsjælland. Turen går via
ber 2010 kl. 13.00 i Ottestup For-
Kontingentet er på kun 125 kr. pr år.
takte klubbestyrelsen. Husk dato-
Frederikssund, vest om Esrum Sø til
samlingshus. Tilmelding nødven-
erne. God tur.
Hellebæk, hvor vi spiser på restau-
dig. Husk tilmelding onsdag den
rant Julebækhus. Tilmelding senest
24. november. Pris pr. person kr.
onsdag den 26. maj. Pris pr. person
200,00.
P.k.v. Orla A. Pedersen
ØSTJYLLAND
kr. 200,00 for medlemmer af Fødevareforbundet NNF. For ikke-med-
NORDJYLLAND
lemmer er prisen kr. 425. Maks. 70 personer.
SYDJYLLAND
Kend din kommune. Vi har før væ-
44
På pensionistklubbernes vegne Walter Rostermund, tlf. 7454 3606
Der afholdes temadag for sikkerhedsrepræsentanter onsdag d. 26.
Fødevareforbundet NNF Nordjyl-
ret på rundtur i Slagelse: »Kend
Tag med Fødevareforbundet NNF
maj 2010. Temaerne er Ny Arbejds-
land holder familietræf søndag
din by«. Klubben har besluttet,
Sydjylland i Legoland lørdag den 5.
miljølov, når skaden er sket, Ar-
den 16. maj 2010 kl. 10.00 i Fårup
at vi prøver igen med en udvidel-
eller søndag den 6. juni 2010. Spe-
bejdsmedicinsk Klinik og »Du er fy-
Sommerland. Vi satser på en fest-
se til »Kend din kommune«. Før-
cialpris kun for medlemmer/ledsa-
ret«. Tilmelding senest d. 21. maj
lig, fornøjelig og lidt faglig dag for
ste tur går til Korsør. Onsdag den
ger og egne børn/børnebørn under
2010 til afdelingen.
medlemmer, ægtefælle/samlever,
25. august 2010 kl. 8.00 fra Slagel-
18 år. Kun 100 kr. Billetter kan kø-
børn og børnebørn. Entre 40 kr. pr.
se Busterminal. Pris pr. person kr.
bes hos tillidsrepræsentanten el-
person. For børn under 3 år er det
200,00 for medlemmer af Fødeva-
ler på afdelingskontoret (Aabenraa
gratis.
reforbundet NNF. Maks. 50 perso-
og Esbjerg) i perioden 26. april – 21.
Grillbuffet – spis alt, hvad du kan,
ner. Tilmelding senest onsdag den
maj 2010. Opgrader til sæsonpas:
for kr. 70 – for børn under 3 år er
18. august.
Kom i Legoland, så tit du vil. Som
det gratis.
Der er planer om, at næste tur bli-
medlem af Fødevareforbundet NNF
substans // 02 // 2010
Fri
Strøm på cyklen
– Sport og motion har altid fyldt en meget stor del af mit liv, fortæller 54-årige Jens Christian Strøm fra Holstebro, der cykler omkring 10.000 kilometer om året. Ikke for at konkurrere, men for at motionere og holde sig i form. Gerne ture på op til hundrede kilometer. Da Jens Christian blev ansat på Danish Crown i 1989, havde han spillet fodbold i masser af år. Men så begyndte han og hustruen, Anne Grethe, at løbe og var bl.a. med i det store felt, der løb over Storebæltsbroen, da den blev åbnet. Men Jens Christian fik problemer med knæene og begyndte i stedet at cykle. Og det har han så gjort siden. På slagteriet blev han hurtigt aktiv i idrætsklubben og fik ideen til at arrangere et cykelløb for de ansatte og deres familier. Og skulle andre have lyst til at
cykle med, så var de meget velkomne. Det var dog ikke en idé, som ledelsen på Danish Crown troede ret meget på i starten. Men da man så, hvor godt arrangementet var, bakkede man flot op. Og Jens Christian fik da også lov til at kalde det for Danish Crown-løbet. – Første år deltog 200, og sidste år var antallet oppe på 725, som enten cyklede eller løb. Danish Crown-løbet var altså blevet en succes, siger Jens Christian Strøm beskedent. Da slagteriet i Holstebro lukkede sidste år, kom løbet i farezonen. Men Jens Christian ville det anderledes. Han samlede en kreds af cykelinteresserede venner, bl.a. fra slagteriet, og foreslog, at man fortsatte i andet regi. – Vi skal ikke have et stort overskud og dele penge ud. Løbet skal hvile økonomisk i sig selv, og det gør det med de sponsorer, vi har fået. Hovedsponsor er HTH, og løbet hedder derfor HTH Holstebroløbet. Desuden har vi en række andre sponsorer, så et meget stort antal af del-
tagerne får mulighed for at vinde en præmie. Men det indebærer, at man fuldfører løbet. Enten cykler 21 eller 50 kilometer eller løber 4,5 eller 8,8 kilometer. – Vi cykler og løber for motionens og kammeratskabets skyld. Derfor kan man heller ikke deltage, hvis man hører til eliten, siger Jens Christian, der bruger en meget stor del af sin fritid på at arrangere løbet. HTH Holstebroløbet har dog fortsat tråde til slagteribranchen. Eksempelvis sponserer Tulip pølser til deltagerne. Og mange af præmierne består af kød, bl.a. flanksteaks.
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach
Jens Christian har altid været glad for at dyrke sport. Når han tænker tilbage, er det, som om han kravlede direkte fra barnevognen ned på jorden og begyndte at løbe og cykle.
– Kollegerne fra de andre slagterier er selvfølgelig indbudt, og mange har allerede tilmeldt sig. Det er noget af det bedste ved denne dag, nemlig at møde gamle kolleger, siger cykelentusiasten fra Holstebro. HTH Holstebroløbet finder sted fredag den 25. juni. Arrangør er Holstebro Motion, og man opfordres til at tilmelde sig i forvejen. Prisen pr. deltager er 30 kr. Læs mere på www.hth-holstebrolobet.dk
substans // 02 // 2010
45
x-ord
2
SKÆ- OSTETEGNE- PC- HØST- HJÆL- FODTIDL. ENSHØJ MILDT POPUGEN- SOVE- KLOK- VARERENDE PRODUKSYM- REDBOLD- STAND LÆR KANEGOLF- GÅRDPER RÆKKE VEJR SLAGER KON- TION ARTEDE REJSE DRENG DYR SPILLER RUM LYD STEDER KER LAGRE ? BOLER SKAB TRAST TIL GARVEDE GROSSIS1 TER? TRÆSOMNINGSRUM MERPERIODE DA. BY 2 UDVIDES LIGEDAN KLEM HEROIN OG INFEKDEL AF TRANSKOKAIN TION DK PORT 3 MONTERE MADE DET KALVEHELE ROBÅD SKIVER 4 KIGGER VEDFORPÆRE- TRYDER SKREV PÅ TAGET FORME5 6 NETTET DE PLANTE GRØN- LAVER SPIL FIRSAGER JYSK LITER BIBELKANT KLANG BY BY STOR FORENEFUGL NEMME STÅENDE MARK STØJEN 7 BOLDROVDYR FORSPIL STÅET CYKEL BRAS 8 FILMRIGTIGT GRINER KINASPAFISK MAD NIER PASSE USET FROSNE REDANTAL MIKS SKIMSKABER AF UGIFT TE 123 OLIE ORM 9 EDDIKE KORT ÆDELSTEN NR. TO SPISEOG HOLDE AF METER REDKRYDTYRESEN ELLESKAB DERIER FÆGTER SPISE SLID VILDE EFTERKONLADT SERVES HÅRD FARVEDE FIRMA OST TYGGET SLURK TIPSMUSIKSTEDDÆKTEGN FORM ORD NING GNED GUL DIP RUSOPTENT FODTØJ TRÆDE FEDTRENSER FUGLE PIGEFATTIGE ER VENNAVN BY LÆNKE NER METODEUDDANNELSESMULIGHED FESTNORDEUROPA.ÅLEKRAGE MÆSSIG DVÆRG.IDE.ULVETIME. SPISE TRÆ ENGE.EKSEDE..NEM.LO 10 RETSINA.DAG..DRAGØR ARKSLUGGOD KAH.ISSE.SENESTE.SAVN KØREORGANSIN.SNAV.PST.A HOLDER? HALSE RAKTER LATTE.HAR.NUANCE.ÆT KORT DD.ENE.GEMYT.YTREDE A-NODE RYGTE HOT NIER.KREDITERE.EDER ION.SKO..STRÅ.TRUG. KOMLYSSTRØMNEDENOM..TENDER.RIS PASBILLEGREVE.KANE.EVNER.LY ME KURS DER S.RI.KAMERA.IS.ODDE
E G A L E N A I N T O R E A D O R
T A I U R K R K O I N S T E N E R I K T T E S N L I G E S R E N D A R E T A M G K A Æ D R D Y E D
L S L E T I Ø G S T A M T I E T R A T V E M O Ø K A G A G D N B O A E A G R G E E R E R I S E P TILSTRÆKKELIG
A G T E R D Ø V E E S E N L L E R E A N G R G Ø R N E E L O L L E Y S A N D S E R T M Å S E M A K N A S D E R E E S I R T E K N I N O A L E D I A S S E N
simmer.dk
Kodeord blad nr. 1/2010: undervisninger Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 19. maj 2010. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 1/2010: Gurlin Jensen, Vindingsvej 5, Visborg, 9560 Hadsund. Poul Erik Nielsen, Bøgegårdsvej 64, 5471 Søndersø. Harry Mathiasen, Brårupvej 17, 7800 Skive.
46
substans // 02 // 2010
E L E V L O K A S K N F O D E R S G A M E E G A N T I G T L E A N E N Y D E D E N E T T M U L A R Y L S K T I A S D E11
Kodeord:
Indsendt af:
Gade:
Postnr. og by:
Fødselsdato:
Løsning på opgave 1
BLEV DAG
D A N A B L U F R E M S T I L L I N G
E L U R E
R E S E R V T E E R R N I B K E Å R D E E R
MU.GENGAV.NÅL.SKUER URTETEER.SARDIN.... SER..BROBANE.DA.... IDEALE.NOTA.PEP.... KENDELSER.SKYTS....
Illustration Lars-Ole Nejstgaard
// fagligt talt
Støjbergs cirkus Der er brug for ildevarslende trommehvirvler, efter at regeringen har smidt en ny cirkusdirektør for beskæftigelsesindsatsen ind i manegen. Det virker ikke, som om det er den store indsigt, der driver beskæftigelsesminister Inger Støjberg men snarere personlige holdninger. Støjberg glimrer ved at kassere de firmaer, der er suverænt bedst til at få ledige i beskæftigelse, og hyre de dårligste. Også selv om de fyrede beviseligt var 40 procent bedre end ministerens favoritter. Først efter hård kritik i medierne har ministeren trukket i land. Her i april er det så kommet til at stå klart, at Støjberg har i sinde at løbe fra sit løfte om at stoppe et hul i ferieloven. Nu kan virksomheder frit stikke millioner af lønmodtagernes kroner i lommen. En større gruppe efterlønsmodtagere er i perioden 20042006 blev snydt, fordi de ikke blev orienteret om, at de kunne undgå at få feriepenge modregnet i deres efterløn. Ministeren måtte derfor stå skoleret i Folketinget. Men i stedet for at finde pengene til de snydte efterlønnere gjorde Inger Støjberg det klart, at hun ikke vil betale, fordi hun synes, det bliver for dyrt med de 150 millioner kroner, hun anslår det vil koste. Hvor mange almindelige mennesker ville mon slippe af sted med ikke at betale deres regninger med den begrundelse? Ja, eksemplerne på den nye ministers vilkårlige svirpen ud med domptørpisken er mange.
i Beskæftigelsesrådet og på den måde rådgivet den siddende minister om mål og indhold i beskæftigelsesindsatsen. Den rådgivning gider Inger Støjberg ikke. Som hun siger: Så er det jo hende, der er minister, og så må man vel også selv bestemme. Kommunerne, altså dem, der vandt kampen om at føre beskæftigelsespolitikken her i landet, er efterhånden heller ikke begejstrede. De har ved flere lejligheder brokket sig over de meget store administrative byrder, de oplever. Senest taler de om Inger Støjbergs samtalecirkus, som nu skal til at gå ud over folk på sygedagpenge. De langtidssyge skal til månedlige samtaler i stedet for kvartalsvise, på trods af at både eksperter og 60 procent af befolkningen ryster på hovedet. Syge mennesker bliver hverken kureret eller kommer i arbejde af at blive trukket til samtaler. I fagbevægelsen er vi meget optaget af, at vores medlemmer får en aktiv og kompetent hjælp i systemet. Uanset om de er ramt af ledighed eller sygdom. Men det er ikke det, de oplever. De oplever kontrol og mistro - og tilbud, som mere er opbevaring end udvikling. Det er ikke en holdbar situation. Tusindvis af mennesker havner i disse år uforskyldt i ledighedskøen. I sådan en situation er det ekstra vigtigt, at vores beskæftigelsessystem fungerer optimalt. Det kræver en minister med indsigt og vilje til at lytte – ikke en minister, der fører sig frem som cirkusdirektør.
Igennem mange år har arbejdsmarkedets parter samarbejdet
Foto Hanne Loop
Af NIELS SØRENSEN, HOVEDKASSERER I FØDEVAREFORBUNDET NNF
substans // 02 // 2010
47
Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg
Svinger kniven og kløver ordene
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach
Til daglig arbejder Poul Siggaard som slagteriarbejder på Danish Crown i Herning.
– Det er en kæmpe oplevelse hver gang at være gæstelærer, siger Poul Siggaard, der her er på besøg på Parkskolen i Herning.
AMBASSADØR FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF. Slagteriarbejder Poul Siggaard er gæstelærer i folkeskolen. Her underviser han eleverne i overenskomster, vigtigheden af at stå i a-kasse og fagbevægelsens betydning. Nu opfordrer han kolleger til at gøre det samme. Poul har en filosofi om det at pege fingre ad andre. – Ret pegefingeren ud og peg mod de andre. Det er et tegn på, at du mener, at det er dem, der skal foretage sig noget. Men læg så mærke til, at håndens øvrige fingre peger ind mod dig selv! Hvem er det, beskyldningerne rettes imod? Hvem er det, der skal tage affære? Min filosofi er, at man skal begynde med sig selv. Poul Siggaard, 54, er til daglig slagteriarbejder på Danish Crown i Herning. Og så er han med jævne mellemrum gæstelærer på kommunens skoler. Det har han været i nu 25 år og har udviklet et nyt undervisningsmateriale – Den Danske Model – ud fra sin pegefinger-filosofi.
Fagligt aktiv – Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg første gang sagde ja til at være gæstelærer, men jeg blev sikkert valgt, fordi jeg var fagligt aktiv på slagteriet. Jeg skulle undervise en flok folkeskoleelever ud fra emnet »Fokus på praktik« og lærte fra første færd, at det er utrolig vigtigt med et godt samspil med den lærer, hvis klasse man skal have. Vi skal være enige om, at det, jeg underviser i, også er det, lærer og elever forventer.
Poul Siggaard er formand for skolekontaktudvalget i Herning for LO Danmark og opfordrer nu andre til også at blive gæstelærere. – Vores mål er at komme i dialog med 20.000 skoleelever i år. Derfor er der behov for rekruttering af nye gæstelærere. Der er tale om korte lektioner, og man bestemmer selv, hvor meget tid man vil bruge på at være gæstelærer. Inden man stiller sig foran eleverne første gang, bliver man godt klædt på, så man ved, hvad man skal tale om og så videre.
Fritidsjob Poul Siggaard har brugt mange lektioner på at fortælle specielt om, hvordan de unge skal forholde sig, når de har fritidsjob. – Tiden, man bruger på at tjene lommepenge, kan have den konsekvens, at det går ud over skolen og lektierne. Og det må det ikke. Poul Siggaard bruger også en del tid på at fortælle om fagbevægelsen, og hvad den står for. Og om hvor vigtigt det er, at man står i en a-kasse. – Det kan jo være en katastrofe, når man kommer på arbejdsmarkedet og ikke er medlem af en fagforening og en a-kasse. Det har vi set alt for mange skrækeksempler på.
Poul Siggaards eget undervisningsmateriale – Den Danske Model – er udviklet, fordi han mener, at fagbevægelsen er for dårlig til at informere. Her er det, de fire fingre peger mod én selv, når man peger.
Skal være bedre – Eleverne i folkeskolens 7.-9.-klasser ved alt for lidt om arbejdsmarkedet, hvad en overenskomst er, og hvad man forstår ved mindsteløn. Blandt meget andet. Det skal vi fra fagbevægelsen være bedre til at informere om. – Det vigtigste er, at man kan lide unge mennesker. Når jeg kommer første gang i en klasse, siger jeg meget tydeligt, men venligt, at jeg kræver ro, og at de lytter efter, hvad jeg siger. Den respekt viser de mig, så det er hver gang en fantastisk oplevelse at være gæstelærer. Jeg lærer jo også selv en masse om, hvordan unge i dag tænker og handler. Og det kan være meget anderledes fra tiden, da jeg selv var ung, siger Poul Siggaard. Er man interesseret i at blive gæstelærer, kan man rette henvendelse til LO Danmark eller sin lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF.