Substans 02 2013

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN

// 02 // 2013

167

millioner kr. til medlemmerne – 20 års kamp gav Elly én mio. kr.

TEMA // side 6-14

Lige løn for samme arbejde!

En tur i provokationskammeret – afslører arbejdsbetinget astma og allergi

SIDE 15-17

SIDE 22-23

oles //

Tættere på mål FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2013

167

miLLioner kr. tiL medLemmerne – 20 års kamp gav Elly én mio. kr.

TEma // sidE 6-14

Lige løn for samme arbejde!

en tur i provokationskammeret – afslører arbejdsbetinget astma og allergi

SIDE 15-17

SIDE 22-23

Fødevareforbundet NNF kæmpede 167 mio. kr. hjem til medlemmerne i 2012.

Foto: Poul Anker Nielsen

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 28.05.2013 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er m ­ iljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 02 // 2013

For otte måneder siden stod jeg på talerstolen ved Fødevareforbundet NNFs kongres. Her pegede jeg på områder, hvor vi som forbund gerne ser en ændring. Og et tilbageblik viser, at meget er lykkedes.

Lad mig bare pege på tre områder.

... i løbet af i år vil fødevareministeren give 150 mio. kr. i støtte til landmænd, der vil investere i slagtesvin og anvende miljøvenlig teknologi.

Afgifter På kongressen sagde jeg: Fedt- og sukkerafgifter er eksempler på helt forfejlede afgifter. Fødevareforbundet NNF opfordrer politikerne til at indføre et afgiftsstop på fødevareproduktionen, imens systemet gennemgår et serviceeftersyn.

Inden udgangen af 2012 besluttede politikerne at lytte til sund fornuft og droppe de to afgifter. Siden er endnu flere afgifter blevet droppet i forbindelse med vækstplanen.

Nu mangler vi bare et gennemgribende serviceeftersyn.

Skrotpræmie Sammen med landbruget har vi udarbejdet Herning-erklæringen. Jeg gentog en af hovedtankerne på kongressen: Kan I huske skrotpræmieordningen for gamle biler? Lad os uddele en skrotpræmie til dem, der nedlægger slagtesvinsproduktionen på gamle anlæg.

Og det er netop, hvad fødevareministeren har gjort – i løbet af i år vil hun give 150 mio. kr. i støtte til landmænd, der vil investere i slagtesvin og anvende miljøvenlig teknologi.

Dagpenge VKO-regeringens dagpengereform har været en torn i mange lønmodtageres øjne, siden den blev indført i 2010 – også i mine: Vi kræver, at forringelserne af dagpengereformen trækkes tilbage!

Så langt er vi ikke nået. Men regeringen har trods alt lyttet så meget, at den i sit dagpengeudspil giver ledige mulighed for forsørgelse – også efter at de har opbrugt deres to års dagpengeret. Nu mangler vi bare, at regeringen halverer genoptjeningskravet fra 52 til 26 uger.

Alt i alt er jeg tilfreds med, hvor meget vi har nået. Det viser, at vi har indflydelse og mulighed for at komme igennem med vores ting, hvis vi kæmper. Og det bliver vi ved med!

Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

TEMA: side 6-14

167 mio.

til medlemmerne

Vind biograf­ billetter

– hvis du er OK Side 5

Michael fik 1,3 mio. kr. i erstatning

øvrige sider 04 Ajour 15 Lige løn for samme arbejde !

18 Pionererne på slagteriet i Vrå

26 Uddannelse er springbrættet til frentiden

28 Nye udbetalingsdatoer for dagpenge og efterløn

Thorning til tillidsrepræsentanterne:

28 Forlæng dagpengeretten 29 Det forsømte er indhentet 34 Rundt om 37 De tog mit ene ben 38 Krydsord 39 Fagligt talt: Det

Hvad synes I? Side 24-25

gyldne dokument

40 Glæd dig til oktober

Dansk arbejdskraft er bedst

En tur i provokationskammeret

Super billig ferie til medlemmerne

Side 20-21

Side 22-23

Side 30-32 substans // 02 // 2013

3

// ajour

De helt store smil var fremme, da hædersprisen var blevet overrakt. Fra venstre faglig sekretær Karl Ovesen og afdelingsformand Steen Hartmann fra Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, fællestillidsmand Jan Andersen og forbudssekretær i Fødevareforbundet NNF Poul Erik Faarkrog.

Danmarks største dyrskue løber af stablen den 7.-9. juni i Roskilde Ud over at beundre store traktorer, klø en ko mellem hornene og smage på alt godt fra dansk landbrug kan du også møde Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne i deres stand. Her kan børnene prøve at male deres eget mel, valse havregryn og bage snobrød, mens forældrene kan få en snak med afdelingens folk.

Læs mere om dyrskuet på www.roskildedyrskue.dk

4

substans // 02 // 2013

Holstebro Mejeri får pris for bedste samarbejde Holstebro Mejeri er blevet kåret som årets virksomhed på samarbejdsområdet 2012.

Holstebro Mejeri er i dag verdens største smør- og blendmejeri. Man satser nu på også at blive verdens bedste og sjoveste arbejdsplads.

– Det skal være sjovt at gå på arbejde. Man skal møde med et smil og være godt tilpas, når arbejdsdagen er slut, siger mejeridirektør Klaus Jeppesen og fællestillidsmand Jan Andersen, der var med til at lægge strategien for det samarbejde, der nu har udløst den flotte pris. Det skete i 2011.

– Det er utrolig vigtigt, at der er et godt samarbejde ikke blot mellem kollegerne i en gruppe, men på tværs af alle afdelinger.

Derfor er strategien frem til 2015, at alle ansatte får meget

mere indflydelse og ansvar for deres arbejde. Og det kan lade sig gøre på en arbejdsplads, hvor medarbejderne er både dygtige og meget motiverede.

– Det kan egentlig siges meget kort: Nøgleordet er kommunikation, siger Jan Andersen. I dag presses der ikke færdige løsninger ned over hovederne på folk i produktionen.

De er selv med til at forny og skabe. Rigtig mange beslutninger bliver taget »på gulvet«.

Man skal ikke først ad snirklede kanaler frem til ledelsen, som så skal samme vej tilbage med en godkendelse, siger Jan Andersen.

- CG // Foto: Jens Bach

– Vi skal også være verdens bedste og sjoveste arbejdsplads, siger Maibritt Knudsen.

Vind biografbilletter – hvis du er OK?

Ny overenskomst til de mejeriansatte OK 13: De ansatte på mejerierne kan se frem til en lønstigning, flere penge til uddannelse, bedre forhold under sygdom og en seniorordning. Og især aftalen om kompetenceløn får armene op hos forbundssekretær for Mejeriområdet, Poul Erik Faarkrog.

Efter lange natlige forhandlinger blev der lørdag den 23. marts kl. 04 indgået aftale om en ny fællesoverenskomst for de knap 6.000 ansatte på mejerierne.

Andet strejkevarsel var ellers sendt, og det var først efter langvarige forhandlinger under ledelse af forligsmanden, at parterne kunne enes om et forlig.

– Det har været sejlivede forhandlinger. Men vi er rigtig godt tilfredse, fortæller forbundssekretær for Mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF, Poul Erik Faarkrog, der sammen med forhandlerne fra 3F og Danske Mejeristers Fagforening forhandlede med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Kompetenceløn en sejr Han fremhæver især aftalen om at afsætte 3,7 millioner kroner til kompetenceløn som en sejr.

– Den har vi kæmpet for i mange år, og nu har vi endelig en forpligtende aftale om at komme i gang med det vigtige arbejde, understreger han.

Med den nye overenskomst stiger de ansattes løn med 1,85 kroner per time fra 1. april 2013. Alle lønsatser for elever og lærlinge stiger med 2,25 procent – voksenlærlinge dog undtaget. Og derudover får elever ret til pension, når de fylder 20 år. Ligesom også en seniorordning indgår i den nye overenskomst.

Læs meget mere om din nye over­enskomst i overenskomstavisen på www.nnf.dk - MS

Desværre ved alt for få danskere, hvilke rettigheder overenskomsterne sikrer dem.

Over 70 procent af lønmodtagerne tror fejlagtigt, at Folketinget fastsætter mindstelønnen. Flertallet ved ikke, at fagforeningerne sammen med arbejdsgiverne forhandler sig frem til løn, pension, ekstra barselsorlov, ekstra ferie, efteruddannelse m.m. Det kan tydeligst aflæses i det stigende antal lønmodtagere, der fravælger de traditionelle fagforeninger og enten vælger at stå helt uden for fagforeninger eller lader sig lokke af de »gule« forretninger. Derfor kører LO og FTF en storstilet oplysningsindsats. Besøg facebook.com/erduok og hjemmesiden: Erduok.dk Er du OK? – Kig nøje på siderne i det Substans, du sidder med.

Hvor mange grønne OK-logoer kan du finde på siderne?

Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på spørgsmålet. Så deltager du i konkurrencen om 5 x 2 biografbilletter til en film efter eget valg i Nordisk Films biografer over hele landet.

Billetterne er sponsoreret af LO-Plus med de mange medlemsfordele.

Se tilbuddene og rabatterne på www.loplus.dk Send din løsning til: Fødevareforbundet NNF, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg, inden den 15. juni.

DELTAGERKUPON Hvor mange OK-logoer gemmer der sig i det Substans, du sidder med i hænderne?

(Sæt kryds)

5

10

15

Navn

Gade

Postnr. og by

Telefonnummer

Mailadresse

Kuponen sendes til: Fødevareforbundet NNF, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg, inden den 15. juni.

substans // 02 // 2013

5

TEMA:

167 mio.

til medlemmerne

Af Pia Rosager

Når medlemmer kommer til skade, bliver snydt af deres arbejdsgiver eller kommer i klemme i det sociale system, bliver deres medlemskab af Fødevareforbundet NNF ofte afgørende og mange penge værd. Sidste år hentede forbundet 167 millioner kr. hjem til medlemmerne som plaster på såret i arbejdsskadeerstatninger, sociale og faglige sager, manglende løn og pension m.m.

6

Den dag man pludselig er udsat for en arbejdsskade, mister sin erhvervsevne, bliver chikaneret eller mobbet, arbejdspladsen lukker, eller man ganske enkelt bliver snydt, kan fagforeningskontingentet være givet mere end godt ud.

Den erfaring gjorde alt for mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF sig i 2012.

Forbundet måtte ind at kæmpe for medlemmernes rettigheder i så mange sager, at det resulterede i erstatninger på 167 millioner kr. Det drejer sig typisk om erstatninger for tabt erhvervsevne og erhvervsbetingede lidelser, ménerstatning og hjælp til at få de ydelser, medlemmerne har krav på i det sociale system.

Samtidig havde et stort antal medlemmer brug for forbundet til at få deres manglende løn, betaling for overarbejde, feriefridage og pension, få erstatning for

substans // 02 // 2013

arbejdsgivernes ulovlige afskedigelser, bortvisninger, problemer i lærerforholdet m.m.

Ikke selv kræfter og råd Forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over, at forbundet har kunnet hjælpe så mange medlemmer.

– Jeg hører fra medlemmerne, at de ikke selv ville have haft råd og kræfter til at løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater i årevis, da tæppet blev trukket væk under dem, siger Ole Wehlast.

Han så dog allerhelst, at erstatningerne til medlemmerne lå så tæt som muligt på et stort rundt nul. Det ville nemlig betyde, at sikkerheden, arbejdsmiljøet og ansættelsesforholdene på arbejdspladserne var i orden. Og at velfærdssamfundet fungerede.

Et plaster på såret – Men der er lang vej endnu. Den økonomiske krise har kun betydet flere arbejdsgivere, der slækker på sikkerheden, skruer tempoet op og »glemmer« løn-, pensions- og feriepengeindbetalinger.

Og flere kommuner, der spekulerer i at undgå at betale sygedagpenge og tildele for eksempel førtidspension.

– Her er den økonomiske erstatning, vi kan sikre medlemmerne, måske dét plaster på såret, der kan gøre livet lidt lettere og sikre en families økonomiske grundlag, siger Ole Wehlast.

Mød nogle af de medlemmer, for hvem fagforeningsmedlemskabet blev altafgørende, på side 7-14.

SIDE 8 // Elly Kirstine Jensen SIDE 10 // Jann Jensen

Elly Kirstine Jensen

» Man skal passe på med ikke at blive inaktiv og tro, at der er andre, der klarer ens problemer«.

» Jeg har været en tur i helvede, men fik heldigvis stor hjælp af min fagforening«.

SIDE 14 // Nicolas Staggemeier

ag den icoldrig Tre r, at det, vet, ykker

det nu bu-

orVesten ople-

Af Emilia Maria van Gilse

» Jeg er verdens lykkeligste menneske lige nu. Mit liv var totalt smadret ...«.

Mere end otte år er der gået, siden sagen startede i 2005.

Slagteriarbejderen (der ønsker at være anonym) kom til skade med sin hånd i forbindelse med sit arbejde på Danish Crowns slagteri i Blans. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte skaden som en arbejdsskade, og manden fik udbetalt 222.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste og 63.000 for svie og smerte.

Men smerterne i hånden gik ikke over, og efter et års tid og tre operationer senere opgav lægerne at reparere hånden. Arbejdsskadestyrelsen genoptog mandens sag i 2009 og vurderede nu hans erhvervsevnetab til 80 procent. Samtidig med dette øgedes erstatningen med yderligere 841.000 kroner som følge af erstatningsansvarsloven.

Men manden så ikke skyggen af de mange hundrede tusinder kroner, før Fødevareforbundet NNF Sydjylland i 2011 rejste kravet over for Danish Crown. Og på dette tidspunkt mente Danish Crown, at kravet var forældet, fordi der var gået mere end fem år, siden ulykken skete.

Fødevareforbundet NNF hævdede derimod, at forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor lægerne konstaterede, at der var tale om en så alvorlig skade, at slagteriarbejderen ville kunne få et alvorligt handicap. Og den erkendelse nåede lægerne først frem til i 2006.

I første omgang rejste Fødevareforbundet NNF sagen ved byretten i Randers, der gav Danish Crown medhold. Men Fødevareforbundet NNF holdt fast og ankede afgørelsen til landsretten.

I marts 2013 var sagen for landsretten, og her gav dommeren Fødevareforbundet NNF ret. Manden har ret til sin erstatning fra Danish Crown på 841.000 kroner + 160.000 kroner i renter. Samtidig blev Danish Crown pålagt at betale sagens omkostninger, i alt 170.500 kroner.

Manden må dog vente lidt med at bruge løs af de mange penge.

Danish Crowns forsikringsselskab kan nemlig vælge at prøve at få sagen for Højesteret. Det kræver en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og det kan tage flere måneder, før det kommer med et svar. En sag kan kun indbringes for Højesteret, hvis den er af principiel karakter, og det mener Fødevareforbundet NNFs advokat ikke, at denne sag er.

Michael Kilde Catterall

dret

i s t . e n t .

Knap 1,3 millioner kroner yderligere i erstatning til sydjysk slagteriarbejder.

Jann Jensen

SIDE 12 // Michael Kilde Catterall

’ v

» Jeg løftede helt op til 54 tons om dagen«.

vet. Han anklager Jobcenter Holstebro for chikane og forsøg på at knække Nicolas totalt.

kassetænkning

– Det er kommunal kassetænkning af værste skuffe. Man forhaler sagen, så en ny lov kan træde i kraft ved årsskiftet. Det vil betyde væsentlige ændringer. Og det må ikke ske, siger Steen Hartmann.

Overfaldet fandt sted den 3. juli 2011 uden for værtshuset Die Bierstube i Holstebro. Nicolas havde fejret en veloverstået flytning for sin bror, da han umotiveret bliver overfaldet af to mænd. Den ene giver ham et knytnæveslag under hagen, så Nicolas vælter, hvorefter den anden tramper og sparker Nicolas i hovedet.

Redningsfolk og politiet tager ikke sagen alvorligt. Nicolas’ mor, Jette, der blev tilkaldt, siger, at hendes søn blev behandlet »som en af aftenens fulderikker«. Samme melding fik hun på sygehuset i Herning.

Her konkluderede man, at Nicolas var meget beruset og blot skulle sove rusen ud.

En læge satte imidlertid en undersøgelse i gang. Han mente, at Nicolas’ kvæstelser i hovedet ikke skyldtes fald, men vold.

Scanningsbillederne viste da også, at Nicolas havde en stor blodsamling i hjernen og var tæt på at dø.

overvågningsbilleder Da politiet får disse oplysninger, går sagen fra at være en notits i døgnrapporten til en voldssag. Man kan se overfaldet på over-

Nathalie og Nicolas er blevet kærester efter overfaldet.

– Uden Nathalie var det aldrig gået, siger Nicolas.

vågningsbilleder, og efter lidt tid bliver to personer anholdt.

Nicolas arbejdede tidligere på det nu nedlagte svineslagteri i Holstebro og havde udsigt til at komme i arbejde på slagteriet i Herning.

I juli i år får Nicolas besked fra Holstebro Kommune om, at man stopper udbetalingen af sygedagpenge, selv om der mangler en speciallægeerklæring, som Jobcenter Holstebro selv havde bedt om.

Da den er udarbejdet, får Nicolas – med hjælp fra fagforeningen – igen sygedagpenge.

Nicolas bliver undersøgt og vurderet af tre speciallæger: en neuropsykolog, en psykolog og en psykiater. Alle tre konkluderer, at Nicolas aldrig kommer til at arbejde igen. Blandt andet konkluderes det, at Nicolas’ erhvervsevne er »varigt ophævet inden for et hvilket som helst erhverv«. Desuden bliver han udredt i

Nicolas Staggemeier

››

VoldsmaNd død

Vi skal sikre retssikkerhedeN

Den ene af voldsmændene, en yngre holstebroer med en behandlingsdom, er senere død af en overdosis. Han er kendt skyldig i grov vold, men kan ikke retsforfølges med hensyn til erstatning.

Den anden, også fra Holstebro, har fået en betinget dom på fire måneders fængsel og skal udrede en erstatning på 16.500 kr.

Socialrådgiver i Fødevareforbundet NNF, Lisbeth Balslev Aagaard, siger, at sagsbehandlingen omkring førtidspensioner i mange år generelt har været yderst problematisk. – Mange har følt sig mistænkeliggjort og er blevet presset ud i endeløse arbejdsprøvninger, til trods for at situationen er blevet afklaret bl.a. gennem arbejdsprøvninger, speciallægeerklæringer og ressourceprofiler.

– Sagsbehandlingen i kommunerne mangler en objektiv professionel tilgang, og jeg mener, der er sket et skred i kommunernes dømmekraft. Den kommende førtidspensionsreform vil ikke forbedre denne tendens.

– Nicolas’ sag er endnu et eksempel på det skred, der er sket i kommunernes dømmekraft – og ikke mindst det skred, der er sket i forhold til retssikkerheden. Fagbevægelsen har derfor fortsat en kæmpe opgave i forhold til sikring af medlemmernes retssikkerhed, siger Lisbeth Balslev Aagaard.

substans // 06 // 2012

substans // 02 // 2013

17

7

8

substans // 02 // 2013

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Henrik Bjerg

TEMA // Millioner til medlemmerne

20 års kamp gav

en million

i erstatning

Efter 36 år som slagteriarbejder er Elly Jensen slidt ned. Den lille dame kunne komme op på at løfte 54 tons på en arbejdsdag – i dag kan hun ikke løfte mere end op til skulderhøjde.

Elly Jensen blev fyret som slagteriarbejder i 1991. Så kunne kroppen ikke mere. Der startede så hendes arbejdsskadesag, og der gik over 20 år, før hun kunne sætte punktum.

Men det punktum er nu sat, og hun nyder i dag tilværelsen i sit hjem i Hørning mellem Skanderborg og Aarhus.

Fra 1955 til 1991 var Elly Jensen på slagteriet i Viby J. Igennem de 36 år nåede hun mange forskellige arbejdsfunktioner. Fælles for dem alle var, at der skulle løftes: – og jeg er jo ikke så stor, indskyder Elly Jensen med et smil på læben. I Østre Landsrets dom er hun sat til 155 centimeter.

Løftede 54 tons om dagen I de sidste år på slagteriet gik Elly Jensen blandt andet ved »3-potter maskinen«, og det var her, det blev rigtig hårdt. I dommen fra hendes arbejdsskadesag er det anslået, at hun tilsammen har haft syv år ved maskinen.

Hun skulle løfte tre dåser op i maskinen, der gik hende til halshøjde. De tungeste var 21-punds dåserne, der var 50 centimeter høje.

Dåserne røg ned i cylindre, hvor de fik låg på under damptryk. Efterfølgende skulle Elly Jensen så fiske de varme og fugtige dåser op af cylindrene.

Arbejdet kunne sagtens hobe sig op på en arbejdsdag, men Elly Jensen var stædig og holdt ved. Hun skulle typisk nå

1.800 dåser, når det var 21-punds dåser.

Når de var lettere, kom der bare flere.

– Det var en æressag for mig at følge med, som hun siger.

– Jeg løftede helt op til 54 tons om dagen, men det var gud ske tak og lov ikke hver dag, siger Elly Jensen.

Der var tryk på, når hun arbejdede.

Nogle gange blev arbejdsdagen fra fire om morgenen til otte eller ni om aftenen.

– Det her var jo i gamle dage, hvor man kunne gøre med folk, hvad man ville, konstaterer hun.

Efter de mange år med hårdt og tungt arbejde var det svært at se i øjnene, at kroppen ikke kunne mere. Men da Elly Jensen skulle løfte sit barnebarn på mindre end et år op fra gulvet, kunne hun bare ikke.

Elly Jensens arbejdsskade er en såkaldt rotator cuff-lidelse, der sidder i både højre og venstre skulder. Lidelsen er relativt udbredt blandt personer, der har meget skulderbelastende arbejde.

Over en million i erstatning Turen gennem systemerne har været lang og kringlet. Lige fra det startede på Odder Sygehus over Arbejdskade- og Ankestyrelsen til Østre Landsret og Højesteret.

Selve arbejdsskadesagen blev anlagt i 1998, og dommen fra Højesteret blev afsagt i 2010. Herefter blev sagen genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, der skulle sætte tal på erstatningens størrelse.

Elly Jensen peger på det sted, hvor Arbejdsskadestyrelsen skriver, at det ikke er særligt belastende at arbejde på slagteri.

– De ved ikke, hvad det vil sige at arbejde, siger hun, mens hun slår en latter op.

» For andre, der får tilsvarende skulderlidelser, kan dommen nu være en hjælp«.

Martin Haug

Det endte med, at Elly Jensen fik over en million kroner før skat i erstatning og godtgørelse.

»De ved ikke, hvad det vil sige at arbejde« Da Elly Jensen skulle forklare sit arbejde ved 3-potter maskinen i Østre Landsret, blev hun så frustreret, at hun endte med at spørge: Kan I da ikke fatte det?

Så måtte hun hoppe ned fra vidneskranken og hente tre kaffekander, så hun kunne forklare, hvordan arbejdet foregik med de tunge dåser.

– Prøv lige at høre, indskyder hun pludselig, mens hun fortæller om turen i Østre Landsret. Hun læser op fra et af de mange papirer fra sagen, der breder sig ud over spisestuebordet i Hørning. Det er fra afslag fra Arbejdsskadestyrelsen i 2002.

Der står blandt andet, at arbejdet som slagteriarbejder ikke er særligt belastende, og humlen af det hele er, at Arbejdsskadestyrelsen ikke mener, at Elly Jensens lidelse er en arbejdsskade.

– Det er komplet tosset. De ved ikke, hvad det vil sige at arbejde. De snakker, som om det er kontorarbejde, jeg har haft, siger den tidligere slagteriarbejder, mens hun slår en stor latter op.

I dag kan hun grine af det, men det har været længe undervejs.

Det tog 20 år for Elly Jensen at få anerkendt sin rotator cuff-lidelse som en arbejdsskade. Nu kan sagen blive murbrækker for de mange i lignende situationer.

Advokat Martin Haug har ført Elly Jensens arbejdsskadesag for Fødevareforbundet NNF. For de mange i situationer lig Elly Jensens kan sagen forhåbentlig blive en murbrækker.

– For andre, der får tilsvarende skulderlidelser, kan dommen nu være en hjælp – og det gælder ikke kun slagteriarbejdere, siger Martin Haug.

Han synes, systemet har strittet for meget imod undervejs.

– Skulderlidelsen blev anmeldt i 1998, og så har Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen slået en lang række krumspring. I 2005 ender det så med, at vi kan føre sagen i retten, siger advokaten og konstaterer: – Det har været et enormt langt sagsforløb.

Ved arbejdsskader skelner man

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Henrik Bjerg

1.000.000

i erstatning

Ellys sag kan blive murbrækker for mange nedslidte

mellem ulykker og erhvervssygdomme. Elly Jensens skade er en erhvervssygdom, hvor hun altså ikke har været ude for en konkret ulykke.

Derimod handler erhvervssygdomme om arbejdsfunktioner, der indeholder et særligt belastende element, som øger risikoen for, at man over årene udvikler kroniske skader.

– De her sager er svære at vinde.

Det er tunge sager med meget lægeligt materiale, og man skal forbi Retslægerådet flere gange. Det er en dyr sag at føre for en fagforening, siger Martin Haug.

Derfor mener han også, det er godt, at Fødevareforbundet NNF har kørt sagen. Når sagerne er så komplekse, kræver det, at fagforeningerne går ind og bruger tid og penge, for det er næsten umuligt at løfte for den enkelte, der er kommet til skade.

substans // 02 // 2013

9

Jann gør selv en kæmpe indsats

Man får ikke et nyt liv hjemme på sofaen

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Efter næsten 30 år som slagteriarbejder var Jann Jensens venstre skulder slidt ned. Nu er han blevet hjulpet til erstatning og revalidering og drømmer om en fremtid som misbrugskonsulent.

Det var et gement skænderi med en ny mester på arbejdspladsen, Danish Crown i Esbjerg, der gjorde, at slagteriarbejder Jann Jensen – kaldet Bib – langt om længe kom til læge og fik undersøgt sin venstre skulder.

Jann havde arbejdet næsten 30 år inden for branchen – altid med en kniv i hånden. De seneste år havde han skåret på kambånd, men efterhånden fået så ondt i sin venstre skulder, at han måtte bruge op til en time hver dag, før musklerne var varmet op.

– Det gjorde voldsomt ondt, men jeg kunne ikke tage mig sammen til at gå til læge og blive undersøgt. Men, fortæller Jann Jensen, så var det, jeg havde et sammenstød med den nye mester.

Det var i begyndelsen af januar 2012, og den noget højrøstede samtale endte med, at Jann Jensen sagde, at han forlod arbejdspladsen for at gå til læge.

Fyret Den praktiserende læge sendte hurtigt Jann Jensen videre i systemet, og en scanning viste kort efter, at overarmssenen i venstre side var ødelagt. Desuden havde Jann Jensen problemer med højre skulder.

– Der gik kun få dage, så fik jeg besked fra slagteriet om, at jeg var fyret. Begrundelsen var generelle nedskæringer, men da var jeg jo allerede sygemeldt.

Jann Jensen fik flere lægers ord for, bl.a. en overlæge på Arbejdsmedicinsk

10

substans // 02 // 2013

Klinik i Esbjerg, at slitagen i venstre overarm var en arbejdsbetinget lidelse. Derfor anmeldte Jann Jensens læge sagen til Arbejdsskadestyrelsen.

Jann Jensen har haft flere tillidshverv og har altid haft nær kontakt med sin fagforening, Fødevareforbundet NNFs afdeling Sydjylland, hvor arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde tog sig af hans sag.

På forkant – Jeg har hele tiden forsøgt at være på forkant med min sag. Hvis jeg modtog breve, hvis indhold jeg ikke forstod hundrede procent, kontaktede jeg Claus Gaarde. Jeg ville simpelthen ikke have, at en misforstået bagatel kunne ødelægge min fremtid, fortæller Jann Jensen, der kom i arbejdsprøvning på et bosted for unge misbrugere. Her fik han interesse for at få en uddannelse som misbrugskonsulent.

– Fysisk var det for hårdt at arbejde med de unge, så min sagsbehandler fik mig placeret på et andet bosted med voksne, kriminelle misbrugere. Her trives jeg helt fantastisk, siger Jann Jensen, der blev tilbudt at komme i praktik.

I Fødevareforbundet NNF Sydjylland holdt Claus Gaarde fast i trådene og var hele tiden parat til at hjælpe og vejlede.

– Det er utrolig vigtigt, at et medlem, der kommer ud for en arbejdsulykke eller får registreret en arbejdsbetinget lidelse, selv tager ansvar og ikke blot sætter sig hjem i sofaen og har ondt af sig selv. Det

– Arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde har været min faste støtte gennem hele forløbet, siger Jann Jensen.

er Jann Jensen et rigtig godt eksempel på. Han har kæmpet og tager ansvar, siger Claus Gaarde.

Jann Jensen giver ham ret.

Misbrugskonsulent – Man skal passe på med ikke at blive inaktiv og tro, at der er andre, der klarer ens problemer. Man skal selv hele tiden være på forkant. Men, siger Jann Jensen, der er altså mange regler og bestemmelser, hvor det er vigtigt, at du har en professionel til at råde og vejlede.

» Man skal passe på med ikke at blive inaktiv og tro, at der er andre, der klarer ens problemer«.

TEMA // Millioner til medlemmerne

Jann Jensen

55.000

i ménerstatning

Da sagen blev afgjort i oktober sidste år, fik Jann Jensen tilbudt revalidering og en foreløbig ménerstatning på 55.000 kr.

Méngraden er sat til otte procent. I dag får han udbetalt omkring 17.500 kr. i revalidering og 9.400 kr. fra Arbejdsskadestyrelsen om måneden.

– Jeg har søgt ind på uddannelsen til misbrugskonsulent og vil bruge et par måneder på at opgradere blandt andet regning og matematik. Jeg venter på at få besked om, hvorvidt jeg skal til en samtale og herefter bliver optaget. Det vil være lykken, siger Jann Jensen.

Claus Gaarde supplerer: – Med den ildhu, han lægger for dagen, så skal Jann nok klare det.

Arbejdsskadesagen kan ikke afsluttes endeligt, før Jann Jensen igen er i arbejde.

Så kan han blive tilkendt forskellen på det, han tjente som slagteriarbejder, og den løn, han vil modtage i sit job som eventuel misbrugskonsulent.

Jann Jensen har en drøm om at blive misbrugskonsulent.

– Og jeg skal nok nå mit mål, siger han.

substans // 02 // 2013

11

» Jeg har været en tur i helvede, men fik heldigvis stor hjælp af min fagforening«.

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Michael Kilde Catterall

Michael fik endelig førtidspension

Mit liv tog en

forkert drejning Tidligere slagteriarbejder Michael Kilde Catterall betegner tiden efter en faldulykke som en tur i helvede. De fysiske smerter fik følgeskab af en dårligere psyke, mens han var kastebold i det kommunale system.

1,3 mio. i erstatning

12

substans // 02 // 2013

Ulidelige smerter – Smerterne var ulidelige, og jeg tog til lægevagten. Men her kunne man ikke gøre noget, så længe jeg havde hævelser. Jeg fik besked om at tage hjem og hvile mig.

Michael kontaktede sin arbejdsgiver og forklarede om uheldet. Også for at uheldet kunne blive indberettet.

Men det blev faldulykken aldrig. Det skal først ske, når man har været sygemeldt i over fem uger. Og Michael begyndte at arbejde igen efter to en halv.

Da Michael får det værre, kontakter han i flere omgange sin egen læge. Men der går et halvt år, inden Michael sendes på sygehuset, hvor hans ryg bliver røntgenfotograferet.

– Så falder bomben. Lægen siger, at jeg er færdig med hårdt arbejde. Og at jeg skal stoppe som slagteriarbejder.

Operation Men Michael er ikke begejstret for tanken om at forlade sin arbejdsplads, så han fortsætter – dog afbrudt af flere perioder, hvor han er for syg.

– Min femte ryghvirvel er klemt ud, og man finder samtidig en medfødt defekt øverst på ryggen. Derfor accepterer jeg, at man opererer mig i ryggen. Lægerne vil sætte nogle skruer ind, så ryggen bliver stiv. Og chancerne for, at jeg ville få det bedre, var mellem 70 og 80 procent.

– Men jeg fik det bare meget værre, fortæller Michael, der tog kontakt med

Faglig sekretær Jens Christensen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, der hjalp Michael gennem systemet, døde for nylig af kræft. Men gav over for Michael udtryk for, at det desværre er meget almindeligt, at medlemmerne bliver kastebolde i det sociale system.

– Desværre vil vi fortsat se alle disse ulykker, så længe arbejdsgiverne ikke sørger for, at arbejdsmiljøet er i orden.

Arbejdsmiljørepræsentanterne gør et meget stort arbejde, men det er desværre ikke alle steder, de kan trænge hundrede procent igennem med deres krav. Og så sker ulykkerne, mente Jens Christensen.

– Michaels arbejdsskade ændrede ham også psykisk. Det var meget hårdt, siger hustruen, Lone.

sin fagforening Fødevareforbundet NNF Nordjylland. – Det var, som om der opstod et nyt problem, hver gang jeg havde læst en side af de voldsomt mange papirer, jeg modtog. Det havde jeg utroligt svært ved at overskue. Heldigvis havde faglig sekretær Jens Christensen hånd i hanke med min sag. Han vejledte og støttede mig og deltog i møder, hver gang der var behov for det.

Michael føler, at han blev kastebold i det kommunale system.

Mistænkeliggjort – Det er en meget voldsom oplevelse, når man føler sig mistænkeliggjort og sendt i arbejdsprøvninger, som på forhånd er dømt til at mislykkes. Jeg har altid været glad for at arbejde. Arbejdet har været min identitet. Lønnen har ikke altid været den bedste, men jeg har haft arbejde. Og det er det, der betyder noget, siger Michael, der er ufaglært.

Men sagen tog også psykisk hårdt på Michael. Han blev indelukket og »en helt anden person«, som hustruen, Lone, udtrykker det.

– Det var ligegyldigt, hvad jeg gjorde, så var der forkert. Michael var utrolig hårdt ramt af hele sin situation. Jeg gjorde alt for at hjælpe, men det var, som om Michael skubbede mig væk. Det blev til rigtig mange tudeture, men heldigvis havde jeg nogle gode veninder, som kunne trøste og støtte mig, fortæller Lone.

TEMA // Millioner til medlemmerne

Desværre meget normalt For Michael Kilde Catterall står datoen den 19. september 2006 mejslet ind i hans bevidsthed.

Det var den dag, hans liv tog en forkert drejning, som Michael udtrykker det.

Det var dagen, hvor Michaels kamp for i det hele taget at overleve tog sin begyndelse.

– Og det var dagen, hvor jeg begyndte nedstigningen til en tur i helvede, siger den nu 55-årige tidligere slagteriarbejder.

Michael arbejdede i pluks-rummet på kreaturslagteriet i Aalborg. Klokken var omkring 14, da han glider i noget væske på gulvet og knalder ryggen ned i flisegulvet. Smerterne er voldsomme, og Michael føler, at hans ben sover. Men han kommer på benene, og efter en kort pause fortsætter han sit arbejde.

Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, siger, at faglig sekretær Jens Christensen var medlemmernes mand hundrede procent.

– Michaels sag var den sidste, hvor Jens fik sat et endeligt punktum, inden han døde. Når Jens gik i gang med en sag – stor eller lille – var det med engagement, utrolig faglig viden, gåpåmod og ikke mindst et stort, varmt og bankende hjerte. Jens engagerede sig virkelig i de enkelte sager. Og han gav ikke op, selv om han løb panden mod en mur. Han fortsatte, når han vidste, at der stadig var noget af kæmpe for. Jens Christensen blev 60 år.

Må leve med smerterne Michael forsøgte selv flere gange at finde nyt arbejde, han kunne klare. Men det var kommunen ikke begejstret for. Det var dens job.

Da alle muligheder var udtømt, blev Michael i efteråret 2012 bevilget førtidspension, ligesom den sag, som Jens Christensen førte, medførte, at Michael fik en erstatning på 1,3 millioner kr. og 3.200 kr. om måneden resten af sit liv.

Michael må fortsat leve med voldsomme smerter og får masser af medicin for at holde dem nede. Inden for en kort periode har han også fået konstateret diabetes, lungesygdommen KOL – selv om han er ikkeryger – forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

– Jeg mener, at det hele kan føres tilbage til mit fald. Hele min krop har reageret voldsomt både fysisk og psykisk.

Nu må jeg lære at leve med mit handicap.

Det er svært. Meget svært. Jeg har også utrolig svært ved at huske. Men jeg har fået hovedet oven vande. Og det er det vigtigste, siger Michael.

substans // 02 // 2013

13

Nicolas’ liv blev

Nicolas Staggemeier er tilkendt førtidspension i en sag, som afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF, har kørt. (Foto: Jens Bach) Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

smadret

Nicolas Staggemeier tilkendt førtidspension

Jeg er verdens

Tidligt om morgenen den 3. juli 2011 blev slagteriarbejder Nicolas Staggemeier overfaldet. Blandt andet blev han trampet og sparket i hovedet.

I dag er han hjerneskadet og har tre speciallægeerklæringer på, at han aldrig kommer i arbejde igen. Men det er ikke nok for Jobcenter Holstebro.

En ovEr Et år gammel voldssag fra Holstebro har betydet, at ofret – den 27-årige tidligere slagteriarbejder Nicolas Dennis Niebuhr Staggemeier – aldrig mere kommer på arbejdsmarkedet. Tre speciallægeerklæringer konkluderer, at han er så hjerneskadet efter overfaldet, at hans erhvervsevne er varigt ophævet, som psykiater Peter Nicolaisen udtrykker det i sin rapport.

Men sagen forhales hele tiden, og det kan betyde, at Nicolas Staggemeier nu også bliver offer for det kommunale bureaukrati.

Nicolas er organiseret i Fødevareforbundet NNF, og formanden for Midt Vestjylland, Steen Hartmann, kalder sagen grotesk og en af de værste, han har ople-

16

vet. Han anklager Jobcenter Holstebro for chikane og forsøg på at knække Nicolas totalt.

kassetænkning – Det er kommunal kassetænkning af værste skuffe. Man forhaler sagen, så en ny lov kan træde i kraft ved årsskiftet. Det vil betyde væsentlige ændringer. Og det må ikke ske, siger Steen Hartmann.

Overfaldet fandt sted den 3. juli 2011 uden for værtshuset Die Bierstube i Holstebro. Nicolas havde fejret en veloverstået flytning for sin bror, da han umotiveret bliver overfaldet af to mænd. Den ene giver ham et knytnæveslag under hagen, så Nicolas vælter, hvorefter den anden tramper og sparker Nicolas i hovedet.

Redningsfolk og politiet tager ikke sagen alvorligt. Nicolas’ mor, Jette, der blev tilkaldt, siger, at hendes søn blev behandlet »som en af aftenens fulderikker«. Samme melding fik hun på sygehuset i Herning.

Her konkluderede man, at Nicolas var meget beruset og blot skulle sove rusen ud.

En læge satte imidlertid en undersøgelse i gang. Han mente, at Nicolas’ kvæstelser i hovedet ikke skyldtes fald, men vold.

Scanningsbillederne viste da også, at Nicolas havde en stor blodsamling i hjernen og var tæt på at dø.

Nathalie og Nicolas er blevet kærester efter overfaldet.

– Uden Nathalie var det aldrig gået, siger Nicolas.

vågningsbilleder, og efter lidt tid bliver to personer anholdt.

Nicolas arbejdede tidligere på det nu nedlagte svineslagteri i Holstebro og havde udsigt til at komme i arbejde på slagteriet i Herning.

I juli i år får Nicolas besked fra Holstebro Kommune om, at man stopper udbetalingen af sygedagpenge, selv om der mangler en speciallægeerklæring, som Jobcenter Holstebro selv havde bedt om.

Da den er udarbejdet, får Nicolas – med hjælp fra fagforeningen – igen sygedagpenge.

Nicolas bliver undersøgt og vurderet af tre speciallæger: en neuropsykolog, en psykolog og en psykiater. Alle tre konkluderer, at Nicolas aldrig kommer til at arbejde igen. Blandt andet konkluderes det, at Nicolas’ erhvervsevne er »varigt ophævet inden for et hvilket som helst erhverv«. Desuden bliver han udredt i

overvågningsbilleder Da politiet får disse oplysninger, går sagen fra at være en notits i døgnrapporten til en voldssag. Man kan se overfaldet på over-

››

VoldsmaNd død

Vi skal sikre retssikkerhedeN

Den ene af voldsmændene, en yngre holstebroer med en behandlingsdom, er senere død af en overdosis. Han er kendt skyldig i grov vold, men kan ikke retsforfølges med hensyn til erstatning.

Den anden, også fra Holstebro, har fået en betinget dom på fire måneders fængsel og skal udrede en erstatning på 16.500 kr.

Socialrådgiver i Fødevareforbundet NNF, Lisbeth Balslev Aagaard, siger, at sagsbehandlingen omkring førtidspensioner i mange år generelt har været yderst problematisk. – Mange har følt sig mistænkeliggjort og er blevet presset ud i endeløse arbejdsprøvninger, til trods for at situationen er blevet afklaret bl.a. gennem arbejdsprøvninger, speciallægeerklæringer og ressourceprofiler.

– Sagsbehandlingen i kommunerne mangler en objektiv professionel tilgang, og jeg mener, der er sket et skred i kommunernes dømmekraft. Den kommende førtidspensionsreform vil ikke forbedre denne tendens.

– Nicolas’ sag er endnu et eksempel på det skred, der er sket i kommunernes dømmekraft – og ikke mindst det skred, der er sket i forhold til retssikkerheden. Fagbevægelsen har derfor fortsat en kæmpe opgave i forhold til sikring af medlemmernes retssikkerhed, siger Lisbeth Balslev Aagaard.

substans // 06 // 2012

136969_Substans_06_2012.indd 16-17

lykkeligste

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

TEMA // Millioner til medlemmerne

Den tidligere slagteriarbejder fra Holstebro blev hjerneskadet efter et groft overfald og har sammen med Fødevareforbundet NNF kæmpet en indædt kamp for pension. Den kamp er nu vundet.

Nicolas er meget bevæget.

Han må knibe læberne sammen for ikke at komme til at græde.

– Jeg er verdens lykkeligste menneske lige nu. Mit liv var totalt smadret, og selv om der var rigtig mange, der hele tiden gav mig håb, så troede jeg inderst inde ikke på det. Det er næsten for godt til at være sandt, siger den 27-årige tidligere slagteriarbejder Nicolas Staggemeier fra Holstebro, efter at han har fået at vide, at Holstebro Kommune har bevilget ham førtidspension.

Men det har været en utrolig hård kamp for den hjerneskadede vestjyde og hans nærmeste at komme igennem.

Havde opgivet – Havde jeg ikke haft Steen Hartmann (afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, red.) til at køre min sag, så havde jeg nok ikke siddet her i dag. Jeg og min familie havde opgivet

14

substans // 02 // 2013

for længst, men Steen fortsatte kampen.

Også selv om det så sort ud mange gange. Jeg er min fagforening dybt taknemmelig, siger Nicolas Staggemeier.

Nicolas’ mor, Jette Niebuhr Staggemeier, roser også Steen Hartmann i høje toner.

– Det er helt fantastisk. Han har været en utrolig god og dygtig støtte. Det har været en meget hård tid at komme igennem, og jeg har da også haft mine tvivl om, hvorvidt sagen skulle ende positivt.

Men det er den. Nu kan Nicolas begynde et nyt liv i trygge rammer, siger moderen.

Nicolas var tilbudt arbejde på Danish Crown i Herning, da han om morgenen den 3. juli 2011 blev overfaldet i Østergade i Holstebro. Politiet betegnede overfaldet som særdeles groft, bl.a. fordi Nicolas blev trampet og sparket i hovedet, da han lå på jorden.

Nicolas blev hjerneskadet efter overfaldet. Han blev undersøgt og vurderet af tre speciallæger: en neuropsykolog, en psykolog og en psykiater. Alle tre konkluderer, at Nicolas aldrig kommer til at arbejde igen. Hans erhvervsevne er »varigt ophævet inden for hvilket som helst erhverv«, som psykiateren skrev.

ydmygelse af familien, der havde nok at kæmpe med, siger Steen Hartmann.

Nicolas har fået en del traumer efter overfaldet og forsøgt selvmord tre gange.

– Når jeg følte, at det hele nok var min skyld, havde jeg mest lyst til at dø. Jeg havde jo så mange drømme, men mit liv var smadret. Heldigvis havde jeg mange, som støttede op.

Der er nu holdt et møde mellem repræsentanter fra Holstebro Kommune, Nicolas’ praktiserende læge, neuropsykologen og psykologen, hvor Steen Hartmann var med som bisidder. Mødet resulterede i, at Holstebro Kommune besluttede, at Nicolas skulle tilkendes førtidspension.

Ondt i nakken

Formand glad

Men så klager Nicolas over, at han har ondt i nakken på grund af slag og spark ved overfaldet. Og nu kræver Jobcenter Holstebro, at han skal udredes fysisk. Og det på trods af at tre speciallæger konkluderer, at han aldrig kommer til at arbejde igen.

Afdelingsformand Steen Hartmann kører sagen for Nicolas. Og han er mildt sagt fortørnet over den måde, Nicolas bliver behandlet på.

– Det var grotesk. Der skal meget til at gøre mig vred, men denne sag var en

– Jeg er glad på vores medlems vegne over, at han nu får pension. Nu kan der falde ro omkring Nicolas, og han kan få sin hverdag til at fungere, siger Steen Hartmann.

Sagen er dog ikke helt færdig. Nicolas vil nu søge erstatning for erhvervsevnetab gennem loven om erstatning for voldsofre, ligesom Arbejdsskadestyrelsen skal tage stilling til erstatning gennem den fritids- og ulykkesforsikring i Alka, som Nicolas havde tegnet gennem Fødevareforbundet NNF.

Vandt kampen om førtidspension

substans // 06 // 2012

17

01/05/13 13.17

Massiv ministerkritik fra Frankrig og Belgien og særdeles kritiske tv-udsendelser om dumpingløn på tyske slagterier har presset tyske politikere til at gribe ind.

Her ZDF-udsendelsen Frontal 21 fra den 9. april.

for samme arbejde!

Efter at have kigget passivt til i næsten et årti, melder tyske politikere sig nu endelig ind i kampen mod underbetalingen i slagteribranchen.

Branchens vilkår sammenlignes med tvangsprostitution.

Hidtil har byrådet i den tyske by Oldenburg kun bekymret sig om at lokke arbejdspladser til byen. Arbejdsvilkårene kom derimod i anden række. Dermed kunne danske Danish Crown og Tulip også skalte og valte, som det passede dem, i regionen et par hundrede kilometer syd for den danske grænse – hvis bare pengene rullede i Oldenburgs kommunale kasser.

Men for år tilbage begyndte busserne med østeuropæisk arbejdskraft at rulle ind, og sidenhen rullede også rygterne og utallige kritiske historier i medierne om umenneskelige arbejdsvilkår og underbetaling i slagteribranchen på ned til 25 kroner i timen. Det har nu fået politikerne til at røre på sig.

– Vi vil vide, hvordan arbejds- og lønforholdene virkelig er ved Tulip, siger Bernd

Bischoff, socialdemokratisk byrådsmedlem og medlem af Oldenburgs »Udvalg til erhvervsfremme«.

Danish Crown vil ikke mødes med politikerne, hvis tysk fagbevægelse er til stede.

Dette udvalg inviterede derfor Tulip/Danish Crown og NGG, Fødevareforbundet NNFs tyske søsterorganisation, til et

substans // 02 // 2013

Af Christian T. Jørgensen, Tyskland // Fotos fra ZDF og Christian T. Jørgensen

Lige løn

15

åbent udvalgsmøde mandag den 15. april.

Imidlertid mødte kun NGGs lokale repræsentant, Matthias Brümmer, op. Tulip reagerede med et brev, hvori de slog fast, at de ikke agtede at deltage i et møde, hvor Matthias Brümmer var til stede (se dokumentation s. 17).

Over for Substans giver Danish Crown imidlertid følgende forklaring: – Danish Crown har i en årrække haft en rigtig god dialog med borgmesteren og politikerne i Oldenburg. I de seneste måneder er vi dog blevet inviteret til en række møder med tyske politikere, hvilket har gjort, at vi må prioritere, hvilke møder vi deltager i. Den 29. april var vi til møde i økonomi- og arbejdsministeriet i Niedersachsen, og i slutningen af maj deltager Danish Crown i et stort møde i det tyske arbejdsministerium i Berlin, hvor der også er fagforeningsrepræsentanter til stede. Fælles for de to møder er, at temaerne stort set er de samme, som man ønskede at diskutere i Oldenburg, lyder det afvisende fra Danish Crowns pressechef, Jens Hansen.

Lønninger ned til 30 kr. i timen I det oprindelige brev fra Tulip slog koncernen fast, at alt i dens virksomheder foregår helt efter reglerne, og at de ikke ved af, at vikaransatte på slagterierne ikke aflønnes efter mindstelønsreglerne, om end disse ikke nødvendigvis gælder for underleverandørerne.

Over for Substans nikker NGGs Matthias Brümmer genkendende til den sidste del af Tulips brev. Der er nemlig tale om en branche, hvor firmaer siden indførelsen af en mindsteløn for vikararbejde på 8,19 euro (ca. 61 kr., red.) i stedet overtager stadig større dele af produktionen ved hjælp af såkaldte »værkkontrakter«, fortæller Brümmer: – I denne sektor har vi eksempler på timelønninger helt ned til mellem fire og fem euro (30 til 37,50 kr., red.). Der er tale om firmaer, der fx kommer fra Cypern, er registreret i Irland, har rumænske arbejdere og repræsenteres af en schweizisk advokat, lyder det fra NGG-repræsentanten.

16

substans // 02 // 2013

Voldsom kritik fra den belgiske og franske regering om umenneskelige vilkår, beskidte metoder og ekstremt lave lønninger i Tyskland, der koster arbejdspladser i nabolandene, har presset tyske politikere til at indkalde slagteribosserne til adskillige møder. Her forlader blandt andre Danish Crowns Steen Sönnichsen, Dr. Uwe Terkhorn, VION, og Dr. Joachim Timmermann, Weidemark (Tönnies), økonomiministeriet i Hannover som vist på ZDF den 30. april.

75 procent er løsarbejdere hos Danish Crown Også ved Danish Crown og Tulip gør man brug af kontraktansættelser. Ved en forespørgsel til vægtningen mellem fastansatte, vikararbejdere og kontraktansatte fortæller Danish Crowns pressechef, Jens Hansen: – I Tyskland er det ikke er muligt at afskedige fastansatte medarbejdere med så kort varsel, som man kan i Danmark.

Samtidig er der også langt større udsving

i tilførslen af råvarer til vores fabrikker i Tyskland end i Danmark. Derfor er en fleksibel arbejdsstyrke helt centralt for Danish Crown, og grundet reglerne på det tyske arbejdsmarked medfører det, at cirka 25 procent er fastansatte, mens de øvrige er tilknyttet på kontrakt.

Tyske politikere chokerede Netop denne situation vil man nu gøre op med i økonomi- og arbejdsministeriet i Niedersachsen:

Der findes ingen anden branche i Tyskland, der befinder sig så tæt på grænsen til det legale som slagteribranchens underleverandører. Et eksempel er den måde, østeuropæiske arbejdere rekrutteres eller lokkes til Tyskland på – mekanismer, hvis lige vi kun kender fra tvangsprostitutionen. Økonomi- og arbejdsminister Olaf Lies

Tulip vil ikke mødes med politikerne i Oldenburg, hvis fagforeningen samtidig er til stede, som det fremgår af brevet her.

– Det chokerede mig at høre, at op til 80 procent af arbejderne i slagterierne arbejder under værkkontrakter. Et sundt niveau er 80 procent fastansatte, siger den socialdemokratiske økonomi- og arbejdsminister i Niedersachsen, Olaf Lies, til Substans.

– Der findes ingen anden branche i Tyskland, der befinder sig så tæt på grænsen til det legale som slagteribranchens underleverandører. Et eksempel er den måde, østeuropæiske arbejdere rekrutteres eller lokkes til Tyskland på – mekanismer, hvis lige vi kun kender fra tvangsprostitutionen.

Ved mødet d. 29. april forhandlede ministeren sig overraskende til enighed om ti punkter, herunder ønsket om en lovfæstet mindsteløn og en certificering af underleverandører. Mindstelønnen på 8,50 euro (ca. 64 kroner) skal også gælde underleverandørerne.

Danish Crown bakker nu op om tysk mindsteløn Danish Crown deltog i mødet, og pressechef Jens Hansen betegner det som »særdeles konstruktivt«.

– Et af de emner, der blev drøftet, var

Det chokerede mig at høre, at op til 80 procent af arbejderne i slagterierne arbejder under værkkontrakter. Økonomi- og arbejdsminister Olaf Lies

et forslag om at indføre en generel mindsteløn i Tyskland. Det kan vi kun bakke op om, for vi tror på, at det kan bidrage til at aflive nogle af de myter, der præger debatten om kontraktarbejdere, og samtidig gøre det mindre kompliceret for Danish Crown at drive slagterivirksomhed i Tyskland.

At udviklingen nu for alvor ser ud til at rulle, blev bekræftet, da grundlaget for lovforslaget, »Godt arbejde – Bæredygtig og retfærdig arbejdsmarkedspolitik for fremtiden«, blev vedtaget i det tyske parlaments andetkammer i starten af maj.

– Nu er der ingen vej tilbage. Det er slut med kigge-væk-mentaliteten, udtalte

økonomi- og arbejdsminister Lies tilfreds ved denne lejlighed og opfordrede til, at slagteribosserne danner en arbejdsgiverforening, der i fremtidens overenskomstforhandlinger kan forhandle direkte med NGG, Fødevareforbundet NNFs søsterorganisation i Tyskland.

Matthias Brümmer fra NGG i Oldenburg erklærer sig parat til at deltage i overenskomstforhandlinger, der dækker hele området, men han er ikke imponeret over det politiske tempo: – Otte år har politikerne kendt til problemet. Otte år har de haft til at reagere!

Nu reagerer de – otte år for sent!

substans // 02 // 2013

17

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Der er igen liv i slagteriet i Vrå.

Man forventer at komme op på 4.000 slagtninger om ugen.

Slagteriet er blevet moderniseret, inden det blev taget i brug igen.

De ansatte på slagtekæden fulgte ivrigt de første grise på deres vej. Det kriblede i fingrene for at komme i gang.

Danish Meat Company slagter igen

Pionererne på slagteriet i Vrå Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard

De fleste af slagteriarbejderne på det nyåbnede Danish Meat Company i Vrå har været med til at lukke slagteriet to gange.

Denne gang er de sikre på, at slagteriet vil overleve.

18

Langt den største del af de omkring 40 slagteriarbejdere, der netop har fået pustet nyt liv i deres arbejdsliv igen på Danish Meat Company i Vrå, har været med til at lukke slagteriet to gange.

De fleste har også tabt mange tusinde kroner, som de satte i aktier i slagteriet, inden det kuldsejlede første gang.

Alligevel er de meget begejstrede over at være tilbage på deres gamle arbejdsplads, hvor man gik i gang med slagtningerne i begyndelsen af april.

– Tredje gang er lykkens gang. Vi tror på det. Vi er optimistiske og har pioner­ ånden. Det skal nok gå godt. Ingen pessi-

substans // 02 // 2013

misme her, siger tillidsmand Bøje Sørensen, 62, der også havde tillidshvervet, de to gange slagteriet er lukket.

Det er altså tredje gang inden for en kort årrække, man forsøger at drive et svineslagteri i Vrå under navnet Danish Meat Company. Første gang holdt slagteriet stand fra 2006 til 2008 og anden gang i 2010 i kun 11 uger.

Medarbejderne mistede aktieinvestering – men er nu optimister – Da regnskaberne første gang viste røde tal, blev medarbejderne tilbudt at købe aktier hver for 30.000 kr. Det gjorde vir-

kelig mange. For ægtepar betød det en investering i deres arbejdsplads på 60.000 kr. De penge er væk, men det giver altså ingen sure miner, siger Bøje Sørensen.

Thomas Bjørnlund, 32, fra Hjørring arbejder på slagtekæden sammen med Thomas Bredahl Andersen, 26, ligeledes fra Hjørring. Thomas Bjørnlund var ledig, da han fik ansættelse på slagteriet i Vrå, mens Thomas Bredahl Andersen havde arbejde på Danish Crown i Sæby.

De er begge begejstrede for at være tilbage på deres gamle arbejdsplads.

– Vi har været med hele vejen og købte da også aktier i sin tid, for vi føler, at

lig glad for det samarbejde, slagteriets ledelse har haft med Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Den store chance Tillidsmand Bøje Sørensen havde arbejde på Danish Crown i Sæby og ville egentlig have været på efterløn. Men så kom muligheden for igen at arbejde i Vrå.

– Den chance kan jeg ikke lade gå fra mig. Jeg har været med, når det er gået op, og når det er gået ned. Nu vil jeg arbejde på et slagteri i fremgang, når jeg en dag går på pension, siger han.

Der var ansat 37 slagteriarbejdere, da de første slagtninger fandt sted i det nyrenoverede slagteri. På førstedagen slagtede man omkring 300 svin, hvoraf en stor del kom fra en tidligere leverandør til det nu lukkede Jutland Meat.

Hvis alt går efter planerne, vil der i løbet af nogle måneder være mellem 65 og 70 ansat i produktionen, og man vil nå en kapacitet på 4.000 slagtninger om ugen.

Men det afhænger af, hvornår en kontrakt om eksport af grise til Rusland kommer i hus. Det er meningen, at omkring 80 procent af de slagtede svin skal eksporteres til Rusland.

Thomas Bjørnlund og Thomas Bredahl Andersen har tidligere arbejdet sammen på Danish Meat Company. Nu er de kolleger igen.

Afdelingsformand John Christiansen og tillidsmand Bøje Sørensen er enige om, at det var en glædens dag i Vrå.

Professionelt slagteriet er »vores«. Her er en helt fantastisk atmosfære og et specielt kammeratskab, man ikke finder på ret mange andre arbejdspladser. Og så må vi tage tabet af aktiepengene som en oplevelse, siger de.

Mange ansøgninger Allerede i vinter, da det rygtedes, at slagteriet i Vrå ville genåbne, begyndte ansøgningerne at strømme ind. Flere hundrede – blandt andre mange tidligere medarbejdere – lagde billet ind på et job. Langt den største del af medarbejderne har da også tidligere arbejdet på slagteriet.

For Brian Christensen er det »som at komme hjem«. Efter sidste lukning var han heldig at få arbejde på slagteriet i Sæby, men sagde selv op og har de seneste snart fire år arbejdet på Sindal Tegl.

– Jeg tror, jeg er mere spændt og forventningsfuld på min første arbejdsdag på slagteriet, end jeg var som barn juleaften. Det er fantastisk at være sammen med gamle og gode kolleger, siger Brian Christensen.

Det er den russiske fødevareproducent Sergei Medvedev, der har købt og nu kører slagteriet i Vrå videre. Som direktør er ansat Jack Skaaning, 47, og han er utro-

Danish Meat Company slagter, udbener, opskærer og pakker kødet. Man har indført meget skrappe hygiejneregler, bl.a. fordi de russiske importører kræver det.

For afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, er genåbningen af slagteriet glædeligt og positivt.

– Det er fantastisk, at så mange er tilbage på deres gamle arbejdsplads. Selv om de havde været væk længe, kunne de gå direkte ind og udføre et hundrede procent professionelt arbejde. Det er glædens dag. Ikke bare i Vrå, men i hele Nordjylland, siger John Christiansen.

substans // 02 // 2013

19

Norsk firma importerer lufttørrede spanske skinker, som slices i Aarhus

Dansk arbejdskraft er

bedst

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Driftsleder Allan Nielsen fik en speciel opgave, da fødevarevirksomheden Taga flyttede produktionen fra Norge til Danmark: Find de bedste medarbejdere, du kan. Og det gjorde han så …

Der var flere ting, som spillede ind, da den norske fødevarevirksomhed Taga Foods besluttede at flytte produktionen fra en lille landsby uden for Trondheim i Norge til Danmark. Taga har specialiseret sig i at forarbejde lufttørrede spanske skinker.

– En vigtig faktor var, at vi ikke kunne finde kvalificeret arbejdskraft i Norge.

Derfor faldt valget på Danmark, som nok har den bedst kvalificerede arbejdskraft inden for vores felt. Det kræver virkelig dygtige medarbejdere at arbejde med produkter at høj kvalitet, fortæller styreleder Torbjørn Tanem.

Da driftsleder Allan Nielsen, der tidligere har arbejdet på bl.a. Tulip, blev ansat, blev hans første opgave at finde den bedste arbejdskraft. Det skete i et tæt samarbejde med Fødevareforbundet NNF Østjylland.

Teamet bag Taga Foods i Aarhus: Styreleder Torbjørn Tanem, daglig leder Peter Christensen og driftsleder Allan Nielsen.

Headhuntet – Fra min tid i det nu lukkede Tulip havde jeg kendskab til en række personer, som jeg vidste var yderst kvalificerede. Nu var opgaven at finde frem til dem, fortæller Allan Nielsen.

Nogle af de potentielle kommende kolleger havde fundet nyt arbejde, mens andre var ledige. Men alle sagde ja til at arbejde på den nye virksomhed på havnen i Aarhus. Der er dog ingen, der ønsker betegnelsen »headhuntet« hæftet på ryggen.

20

substans // 02 // 2013

– Det er en betegnelse, som man bruger på direktionsgangene. Ikke på slagteriarbejdere, siger slagteriarbejder Tina Meineche.

– Hver enkelt medarbejder er unik. Det var vigtigt for mig, at de kan deres håndværk, men også at de kan arbejde tæt sammen. Vi er jo stadig en mindre virksomhed, hvor alle skal kunne overlappe hinanden, siger Allan Nielsen.

Taga Foods har specialiseret sig i import af lufttørrede spanske skinker, som

forarbejdes i Aarhus. Alt efter kvaliteten af skinkerne er de blevet lufttørret i mindst 11 måneder og nogle op til 36 måneder, altså tre år.

Serrano Skinkerne køres til Aarhus i kølebiler. De bliver udbenet, presset, slicet og pakket eksempelvis til den specielle Serrano.

– Det er processer, hvor vi skal være meget præcise, og hvor minutter fra frost til slicing kan være afgørende for, om

Det kræver professionelle medarbejdere at håndtere lufttørrede spanske skinker. Fra venstre Tina Meineche, Carina Due, med ryggen til Merete Lanng og Mikael Hjorth.

Klaus Pedersen i gang med at udbene skinker.

et produkt bliver, nøjagtig som det skal være, siger Allan Nielsen.

Taga Foods har opereret i Norge i flere år, hvor man er i kraftig vækst inden for fødevaresektoren. I 2010 besluttede man at gå over landegrænserne til Danmark og Sverige.

Daglig leder Peter Christensen siger, at de fleste forbrugere ved, hvad en Serranoskinke er, men at man ikke har kendskab til de mange varianter af spændende og velsmagende produkter af skinke.

– Det vil vi informere de nordiske forbrugere om. Interessen er stigende, så vi har store forventninger til fremtiden, siger Peter Christensen.

– Taga Foods’ produkter er af meget høj kvalitet, som nok bedst kan sammenlignes med de bedste vine. Vores mål er at sælge til »folkelige« priser, som Torbjørn Tanem udtrykker det. Det er bl.a. sket ved, at man i dag har kontrakt med få, men større produktionsvirksomheder i

Mette Laursen har travlt i pakkeriet.

Spanien og selv står for udviklingen af nye produkter.

Vigtigt med godt samarbejde

Treholdsskift – Det vigtigste er, at vi skal have danskernes øjne op for, at her er tale om kvalitetsprodukter.

Det lader dog til, at Taga Foods allerede er ved at få godt fodfæste også i Danmark og Sverige. I dag er der en halv snes medarbejdere ansat i produktionen, hvor der arbejdes i toholdsskift.

På Taga Foods har man overenskomst med Fødevareforbundet NNF og indgik en lokalaftale, der sikrer de ansatte flere goder. Eksempelvis får man månedsløn og trækkes ikke for eventuelle helligdage.

– Tager man en fridag, så trækkes man selvfølgelig i lønnen. Omvendt får vi et godt tillæg for overarbejde. Og overarbejde er der en del af, siger Tina Meineche.

Afdelingsformand Flemming Hansen.

Afdelingsformand Flemming Hansen, Fødevareforbundet NNF Østjylland, er glad for, at et norsk firma flytter til Aarhus, ikke mindst fordi de ser muligheder i den dygtige danske arbejdskraft.

– Det er vigtigt og yderst positivt, at vi har et godt samarbejde med virksomheden. Og vi er selvfølgelig behjælpelige, når der skal ansættes nye medarbejdere, siger Flemming Hansen.

Læs mere på www.taga.no

substans // 02 // 2013

21

En tur

i provokationskammeret

Af Bodil Rohde og Pia Rosager // Foto Alex Tran

Ny mulighed for at afsløre arbejdsmæssige årsager til astma og allergi!

Hvis en almindelig allergitest ikke kan afsløre, om astma og allergi skyldes stoffer i arbejdsmijøet, så er der hjælp at hente i et nyt provokationskammer, som Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense har taget i brug. Her bliver patienterne udsat for de stoffer, der mistænkes for at gøre dem syge, og her kan det lade sig gøre at måle direkte, hvad de reagerer på.

– Vi kan – under kontrollerede former – afprøve de stoffer på patienterne, som de er udsat for på deres arbejde, siger overlæge David Sherson fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Det foregår på den måde, at patienten enten indånder små mængder af stoffet eller håndterer et produkt med stoffet. Fx ved at hælde pro-

duktet fra én bakke til en anden. Vi måler direkte på deres reaktion med forskelligt måleudstyr, og det er et vigtigt supplement til almindelige allergitest. Dem bruger vi også, men det er ikke altid, at de kan give et endeligt svar.

Bagere i kammeret Bageriansatte er den største gruppe, når det handler om patienter, som bliver henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik med allergi. For manges vedkommende skyldes det udsættelse for melstøv, og David Sherson mener, at han kommer til at se en del bagere i provokationskammeret.

– De fleste kan diagnosticeres med priktest og blodprøver, som er meget vel-

udviklede, når det handler om melstøv, siger han. – Men der er tvivlstilfælde. Bagere er udsat for både en række forskellige melprodukter og æg- og mælkeprodukter, og her er det proteinstoffer, som fremkalder allergien. Men nogle gange giver de almindelige allergitest ikke et klart svar på, hvad der er den præcise årsag til den allergiske reaktion, og det kan en tur i provokationskammeret være med til at afklare.

Afslører kemikalier Provokationskammeret giver også nye muligheder for at teste kemikalier, som kan fremkalde astma, og som der ikke kan foretages priktest og blodprøver på.

– Det kan være et problem at finde ud af, om kemikalier er årsag til astma, siger David Sherson. – Det gælder fx kemikalier i rengøringsmidler, som bruges til højtryksspuling på bl.a. slagterier. Vi ved, at der kan være risiko for at få en kemisk fremkaldt form for astma, hvis man er udsat for meget rengøring under tryk. I provokationskammeret kan vi spraysprøjte med rengøringsmidlerne i forskellige koncentrationer og måle, hvordan patienten reagerer.

De nye testmetoder i provokationskammeret betyder, at det nu også kan lade sig gøre at allergiteste for bl.a. påvirkning af kemikalier som isocyanat og epoxy.

Her er det lægesekretær Vibeke Thomsen, der agerer forsøgsperson for overlæge David Sherson i provokationskammeret. I baggrunden styrer læge Jesper Rasmussen dataindsamlingen i det tilhørende kontrolrum.

22

substans // 02 // 2013

– Hvis vi kan påvise en reaktion, har vi sådan set bevis på, at der er tale om en arbejdsbetinget lidelse, og det vil gøre den nemmere at få anerkendt som en arbejdsskade, siger ledende overlæge Lars Brandt.

Stærkere bevis for arbejdsskade Testen i provokationskammeret kan give flere svar end almindelige priktest og blodprøver.

Med det nye provokationskammer har patienter med astma og allergi fået bedre muligheder for at få anerkendt deres sygdom som en arbejdsskade. Testmetoderne i kammeret kan nemlig vise allergiske reaktioner på flere stoffer, end almindelige allergitest kan.

– I provokationskammeret udsættes patienten direkte for de stoffer, som de er udsat for på deres arbejde, og som vi mistænker for at kunne være sygdomsfremkaldende, siger ledende overlæge Lars Brandt fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense.

– Hvis vi kan påvise en reaktion, har vi sådan set bevis på, at der er tale om en arbejdsbetinget lidelse, og det vil gøre den nemmere at få anerkendt som en arbejdsskade.

– I de fleste tilfælde er det nok med almindelige priktest og blodprøver. Men i nogle tilfælde kommer vi simpelthen til kort og kan ikke finde ud af, hvad patienten reagerer på, selvom vi har en stærk mistanke til stoffer i arbejdsmiljøet. I de tilfælde kan testen i provokationskammeret give os de nødvendige svar, og det

er også afgørende for at kunne forebygge sygdommen, siger Lars Brandt.

Hos Fødevareforbundet NNF glæder arbejdsmiljøkonsulent Tommy Jensen sig over de nye muligheder, provokationskammeret giver.

– Det er fantastisk, at der nu er fundet et værktøj, der både kan give svar, vi ikke tidligere har kunnet få, kan hjælpe i den forebyggende indsats og ikke mindst kan styrke bevisførelsen, når medlemmer bliver så hårdt ramt af lidelser, som de er blevet påført på deres arbejde, at vi ender i en erstatningssag, siger Tommy Jensen.

Hans håb er derfor også, at den nye viden fra provokationskammeret kan være med til at udvide listen over anerkendte erhvervssygdomme.

Provokationskammeret er det første, der er taget i brug i patientbehandlingen, og bliver drevet sammen med Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, OUH. Det er på små fem kvm, og her er der lige præcis plads til patienten, lægen og måleudstyret, mens de indsamlede måledata går videre til en computer i et kontrolrum ved siden af.

Astma og allergi Astma

Det er en sygdom i lungerne, der kan opstå hele livet – hos børn, voksne og ældre.

Symptomerne kommer ofte i anfald med fx hoste, åndenød og hvæsende/pibende vejrtrækning.

Sygdommen kan være arvelig eller skyldes allergi. Men det er ikke altid muligt at finde årsagen. Hos de fleste er astma en kronisk sygdom.

Allergi

Når man udvikler allergi, sker der en overreaktion i kroppens immunsystem over for ellers normalt uskadelige stoffer kaldet allergener.

Det er som regel proteinstoffer, som udløser allergien. Fx fra kæledyr med pels, husstøvmider og pollen, græs og hø – deraf også navnet høfeber eller høsnue. På arbejdspladsen kan det være melstøv.

Men man kan også udvikle allergi over for kemiske stoffer som fx isocyanat og epoxy.

substans // 02 // 2013

23

Lars Mose og Anette Sønderby Larsen mødtes i toget på vej til statsministeren. Man tropper ikke bare op hos statsministeren uden at have forberedt sig – og det er en fordel at have afprøvet sine argumenter, inden de skal leveres til landets mest magtfulde politiker.

To tillidsrepræsentanter på vej ind gennem porten til Christiansborg. – Det er et godt signal, hun sender, mener Karsten Thomsen. Det er trods alt ikke hver dag, statsministeren sender bud efter virkelighedens eksperter.

Statsministeren til tillidsrepræsentanterne:

Hvad synes I? Statsminister Helle Thorning-Schmidt stod som afsender, da 19 til­ lidsrepræsentanter fik en særlig invitation dumpede ind ad brevsprækken. Blandt modtagerne var fire tillidsrepræsentanter fra Fødevare­ forbundet NNF, der tog imod invitationen og brugte lejligheden til at fortælle statsministeren om virkeligheden set fra gulvet.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Benita Marcussen

Det er ikke kun en stor dag for de 19 indbudte tillidsrepræsentanter. Også medierne er på plads og sørger for at dække den særlige begivenhed fra alle vinkler. Men efter et par minutters ivrig knipsen og optagen bliver journalisten høfligt sendt ud. Samtalen mellem tillidsrepræsentanterne og statsministeren er ikke//et02 mediestunt, 24 substans // 2013 og der skal kunne fortælles historier fra virkeligheden, uden at de havner som overskrifter i morgendagens aviser.

At være tillidsrepræsentant indebærer en række forskelligartede opgaver. At være personlig rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt er bare en af dem.

Lars Mose får statsminister Helle Thorning-Schmidt til bords.

Men som en rigtig værtinde sørger hun pænt for sine gæster.

Anette Sønderby Larsen er tillidsrepræsentant på småkagefabrikken Kelsen i Nr. Snede.

Karsten Thomsen er tillidsrepræsentant på Danish Crowns slagteri i Sæby.

Lars Mose er tillidsrepræsentant på Danish Crowns slagteri i Horsens og derudover formand for tillidsmandskollegiet i Danish Crown.

Peter Uno er tillidsrepræsentant på Ticans slagteri Thisted.

En helt almindelig kedelig mandag morgen i februar. Danmark er pakket ind i gråvejr, og selvom der for en gangs skyld ikke ligger bunker af sne over landet, så er det en af den slags morgener, hvor de fleste umiddelbart vil foretrække at blive indenfor og krybe i skjul i sofaen.

Men fire steder i landet er der hektisk aktivitet. Her er fire tillidsrepræsentanter ved at gøre sig klar – de har en særlig opgave foran sig. De skal sammen med 15 andre tillidsrepræsentanter rådgive statsminister Helle Thorning-Schmidt og forklare, hvilke udfordringer de mener produktionsdanmark står over for.

Ikke set fra direktørstolen eller embedsmandsbordet, men set fra gulvet.

Statsministeren med ørerne slået ud I løbet af tre timer har de 19 tillidsrepræsentanter statsministerens fulde opmærksomhed. Hendes opgave er ikke at skære igennem, lovgive eller forklare sin politik – hendes opgave er at lytte. Og det gør hun: – Helle Thorning-Schmidt lyttede til os og virkede til at forstå alvoren i de problemer, vi påpegede, fortæller Peter Uno. Og problemer er der nok af: – Vi kom meget vidt omkring. Fra konkurrenceforvridende afgifter over behovet for videreuddannelse til den manglende fradragsret på fagforeningskontingent, fortæller Karsten Thomsen.

Men især én udfordring blev nævnt igen og igen – jobskabelsen. Og tillidsrepræsentanterne var faste i mælet: – Uanset hvilke løsninger regeringen konkret vil arbejde videre med – om det er afgiftsstop, uddannelse eller noget tredje – så skal målet stå lysende klart: Det handler om at sikre danske arbejdspladser. Vi skal ikke bare have stoppet udflytningen af arbejdspladser, vi skal også have skabt nye, fastslår Anette Sønderby Larsen.

Kaffen er drukket, mødet er slut, og statsministeren gået tilbage til sit kontor. Med et smil om munden konstaterer Karsten Thomsen: – Det har været en god dag på kontoret. Men han bliver hurtig alvorlig igen, for ingen ved, hvad der kommer ud af mødet: – Det finder vi løbende ud af, når regeringen fremlægger sin politik, konkluderer de fire tillidsrepræsentanter. substans // 02 // 2013 25

– Hvis du som ufaglært i dag skal have et job, så er det svært at komme uden om uddannelse, siger Peder Pedersen, formand for Fødevareforbundet NNF Sydjylland.

Det var et chok for kollegaerne i Esbjerg, da tillidsmand Tom Jensen fortalte, at slagteriet skulle lukke. Men mange har fundet nyt job eller er kommet videre i uddannelse.

De fyrede fra Esbjerg

Uddannelse Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Hanne Loop og Poul Anker Nielsen

er spring­ brættet til fremtiden De fyrede slagteriarbejdere fra Danish Crown i Esbjerg er godt i gang med at finde nye veje. Mange har valgt uddannelse for at komme videre, efter at slagteriet lukkede.

Slagteriet skal lukke. Det var et slag i ansigtet på de 514 slagteriarbejdere i Esbjerg, da de fik beskeden.

Men flere og flere finder nye veje gennem kurser, uddannelse og opkvalificering. Fire af de nu tidligere slagteriarbejdere har taget det helt store spring. De er startet på uddannelser – to som elektriker og to som smed.

– Da jeg fandt ud af, at flere starter som voksenlærlinge inden for håndværksfagene, blev jeg faktisk rigtig glad.

For det er noget nyt, vi ikke har set før, fortæller Peder Pedersen, formand for Fødevareforbundet NNF Sydjylland.

De sætter store mål i Esbjerg Peder Pedersen er klar i mælet på spørgsmålet om, hvorvidt uddannelse er en god idé:

26

substans // 02 // 2013

– Hvis du som ufaglært i dag skal have et job, så er det svært at komme uden om uddannelse. Det kan være kurser, certifikater, godkendelser, eller du kan gå den faglærte vej.

Derfor er det også store mål, de har sat sig i Esbjerg. Tom Jensen, der var tillidsmand på Danish Crown i Esbjerg, står i dag i spidsen for den jobbank, der hjælper kollegaerne videre.

– Mit succeskriterium er, at 95 procent er videre i nyt job eller uddannelse, når jeg lukker jobbanken i juni – og det når vi, siger Tom Jensen selvsikkert. Men han mener også, han har noget at have det i: – De folk, der har været på slagteriet, er i høj kurs, for generelt er der stor respekt om den danske slagteriarbejder. De er vant til at tage fat, og de passer deres arbejde, fortæller den tidligere tillidsmand.

De fleste fandt nye veje Det var en stor opgave for tillidsmanden og den lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF, da de 514 mand blev opsagt på Danish Crown i Esbjerg. Men allerede inden lukningen var en realitet, havde man fået næsten 100 mand til andre slagterier. Både inden for Danish Crown og til Brørup Slagteri. Samtidig har rigtig mange valgt at gå uddannelsesvejen på læse- og stavekurser, kurser inden for svejsning, offshore, lager og lignende, eller de er begyndt på en pædagogisk grunduddannelse. Fælles for dem alle er, at de har været åbne over for at vende hverdagen på hovedet.

Nu er det hovedet, der er træt

Det er en omvæltning at komme tilbage på skolebænken. Sidst, Jørgen Bang Jensen sad der, var, da han afsluttede 10. klasse i 1986.

– Nu er det ikke kroppen, der er træt, når man kommer hjem – det er hovedet, siger den tidligere slagteriarbejder.

Men motivationen er der, og livet som elev på teknisk skole har også sine fordele.

– Arbejdsdagen er to en halv time kortere end på slagteriet. Så på den måde er det lidt luksus at gå i skole. Og så er det lysten, der driver værket. Jeg er super motiveret, fortæller Jørgen Bang Jensen.

Han var på slagteriet i knap fem år, hvor han var på et lille pakkeri, der pakkede indvolde. Inden da gik han som murerarbejdsmand og har også været 12 år hos ISS Skadesservice.

Da slagteriet lukkede, var det et chok, fortæller Jørgen Bang Jensen. Men da chokket havde lagt sig, arrangerede Fødevareforbundet NNF og tillidsmand Tom Jensen, at teknisk skole kom forbi sammen med en lang række andre uddannelser og virksomheder. Her tog Jørgen Bang Jensen en snak med dem.

Han er rigtig glad for den opbakning, han har fået: – Jeg har fået stor hjælp af tillidsmanden, der har sørget for computer, lommeregner, arbejdstøj, og hvad man ellers skal bruge på skolen.

Inden han startede på grundforløbet, arbejdede han ihærdigt på at få en læreplads, men det lykkedes ikke. Alligevel er han gået i gang.

– Det havde selvfølgelig været tryggere med en mester i ryggen i stedet for at starte uden læreplads. Men skolen siger, at alle får en læreplads – sådan har det været de sidste par år, siger Jørgen Bang Jensen.

Jørgen Bang Jensen Går på grundforløbet som elektriker 42 år Bor med kæreste og hendes tre børn i Esbjerg.

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Poul Anker Nielsen

Selv om han er over 40, har han taget det store spring og er startet på uddannelsen som elektriker. Efter at slagteriet i Esbjerg lukkede, besluttede Jørgen Bang Jensen sig for, at det var nu eller aldrig.

– Nu er det ikke kroppen, der er træt, når man kommer hjem – det er hovedet, fortæller Jørgen Bang Jensen, der er startet på grundforløbet som elektriker.

Skolebænken er en omvæltning Det kører på skinner for Stefan Pedersen, der har en læreplads som smed på hånden med start 1. august. Men det var ikke hans førsteprioritet, da slagteriet i Esbjerg lukkede.

Med læreplads som smed på hånden ser fremtiden lys ud for Stefan Pedersen.

Stefan Pedersen Går på grundforløb som smed Har læreplads hos Semco Maritime fra 1.8.

47 år Bor i hus i Esbjerg med sin kone.

Stefan Pedersen var 26 år på slagteriet i Esbjerg og sluttede af med at være på skærestuen. Da slagteriet lukkede, var hans første idé at søge offshorearbejde.

– Jeg tænkte, at et svejsekursus var den nemmeste vej til arbejde. Det var det ikke, men så var jeg i gang, siger Stefan Pedersen.

Han startede på svejsekurset sammen med over 50 af de nu tidligere kollegaer fra slagteriet i Esbjerg. Og selv om de 20 ugers kursus ikke førte til job, så kom der alligevel noget godt ud af det.

– Jeg prøvede at få noget arbejde hos Semco Maritime, da jeg havde fået de første certifikater. Efter nytår spurgte jeg

dem så, om de ikke ville tage mig i lære, fortæller smedelærlingen. Som bekendt kom lærepladsen i hus.

Med en voksenlærlingeløn på cirka 110 kr. i timen og dagpenge under grundforløbet kan det løbe rundt for Stefan Pedersen, selv om det er noget mindre end det, han fik, da han var på slagteriet. Men han ser også uddannelsen som en investering: – Jeg har hele tiden tænkt over, hvornår det var klogest at tage en uddannelse.

Man kunne jo godt finde noget andet ufaglært, men jobbene forsvinder. Så skal man i gang igen.

I sidste ende så Stefan Pedersen ingen anden vej frem end den faglærte. Selv om det vender hverdagen på hovedet.

– Som 47-årig er det en omvæltning at komme tilbage på skolebænken, siger den tidligere slagteriarbejder.

substans // 02 // 2013

27

NYE udbetalingsdatoer for dagpenge og efterløn

Dagpenge og efterløn vil fra juni 2013 og frem blive udbetalt, så pengene er til rådighed på medlemmernes bankkonti den sidste hverdag i måneden. Dette sker for at tilpasse udbetalingerne til samfundets øvrige udbetalinger af ydelser.

Dagpenge og efterløn vil dermed være til rådighed på medlemmernes bankkonti som følger: Fredag den 28. juni 2013 Onsdag den 31. juli 2013 Fredag den 30. august 2013 Mandag den 30. september 2013 Torsdag den 31. oktober 2013 Fredag den 29. november 2013 Mandag den 30. december 2013

28

substans // 02 // 2013

Forlæng dagpengeretten Siden VK-regeringen i 2010 gennemførte dagpengereformen, der blandt andet indebar en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år, har Fødevareforbundet NNF og en række andre fagforbund kæmpet mod forringelserne.

HK har lanceret underskriftsindsamlingen »Forlæng dagpengeretten«, som flere forbund – herunder Fødevareforbundet NNF – har tilsluttet sig.

Forbundene opfordrer alle til at skrive under på tre krav: • Uddannelse skal forlænge dagpengeperioden • Jobrotation og løntilskudsjob skal tælle som arbejde til genoptjening af dagpengerettighederne • 26 ugers arbejde skal udløse en ny dagpengeret (ikke 52 uger som i dag).

Målet er at indsamle 100.000 underskrifter, der skal afleveres til Folketinget i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i juni.

Hvis du ikke allerede har skrevet under, kan du gøre det på Facebooksiden www.facebook.dk/dagpengeretten eller på skrivunder.net

Det forsømte er indhentet Med et rekordhøjt afkast og overgangen til markedsrente er det forsømte fra tiden i PNN og PHI indhentet.

Tavlen er ren Som en del af fusionen blev det bestemt, at pengene fra PNN og PHI ikke skulle forrentes på samme måde som de øvrige opsparinger i Industriens Pension. I ste-

det skulle afkastet bruges til at dække underskuddet.

Udsigten var, at denne aftale skulle løbe i mange år. Men allerede ved årsskiftet blev der sat et punktum for aftalen.

Det skyldes, at Industriens Pension skiftede fra gennemsnitsrente til markedsrente og samtidig fik et højt afkast i 2012.

– Fusionen – og forskellen mellem opsparingerne – er temmelig svær at forklare. Det er pensionsteknik, når det er allermest teknisk. Men det vigtigste for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF er, at de nu har indhentet det for-

sømte – og tiden i Industriens Pension er kommet dem til gode, siger Laila Mortensen, adm. direktør, Industriens Pension.

Hvad får du nu

Af Pia Rosager

Da PNN PENSION og PHI pension blev fusioneret med Industriens Pension i 2009, havde medlemmerne af Fødevareforbundet NNF en pensionsopsparing i problemer.

En stor del af pengene var tabt. Fusionen skulle sikre, at der også er penge, den dag hvor de skal på pension.

Punktummet for aftalen betyder, at alle dine penge – både dem, du havde med fra PNN og PHI, og de penge, som du har indbetalt direkte til Industriens Pension, får den samme rente.

I 2012 var afkastet op til 13 procent.

Hvad du præcis fik, afhænger af din alder.

Hvis du logger ind på Min side, kan du følge dit afkast måned for måned.

Fra gennemsnitsrente til markedsrente 1. december 2011 skiftede Industriens Pension fra gennemsnitsrente til markedsrente. Det betyder, at du så får det afkast, som Industriens Pension opnår, når den investerer pengene. Ved gennemsnitsrente fik du en fast rente fra år til år.

Læs mere på industrienspension. dk/markedsrente

Følg din pension tæt Med NemID ved hånden kan du logge på industrienspension.dk/ minside. Her kan du fx: • Se, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler måned for måned • Følge din opsparing • Sætte forsikringerne op eller ned • Se, hvem der får din pension, når du dør.

substans // 02 // 2013

29

Billig il ie et ! ferem m rne Af Maria Bernbom Svejstrup // Fotos: Visit Lolland-Falster, VisitDenmark

medl

Marielyst:

Ferie med masser af muligheder Hvad er du til? Aktiv ferie eller afslapning? Soloferie eller familieferie?

Hvad enten du vil holde ferie på de voksnes eller på børnenes præmisser, er Fødevareforbundet NNFs billige feriehuse på Marielyst et skønt omdrejningspunkt for en veldrejet ferie.

Udflugter og aktiviteter: Gå ture i skoven tæt ved husene, eller iagttag livet i det store fuglereservat, der nu er overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. Eller gå langs Marielysts kilometerlange, børnevenlige, hvide sandstrand, der er kåret som Danmarks bedste badestrand to år i træk!.

risk interesseret, kan Stasis hemmelige og uhyggelige fængsel i udkanten af Østberlin anbefales. Berlins førende stormagasin, KaDeWe, har på 6. etage spisesteder og en gourmetafdeling, der vil fryde enhver fagmand og alle andre med smag for god og kreativ mad.

Eller hvad med at tage lidt længere væk?

For eksempel til zoologisk have og Middelaldercentret i Nykøbing F, Knuthenborg Safaripark ved Maribo, Lalandias vandland ved Rødbyhavn (cirka 50 kilometer i bil) eller BonBon-Land i Holme-Olstrup på Sjælland. Er du til golf, anbefaler vi Marie­ lyst Golf Klub. En velplejet par 71-bane.

Ud over 18-hullers banen har klubben en 9-hullers ungdoms- og børnevenlig pay and play-bane, hvor alle må spille.

Kombiner med storbyen Berlin: Vil du have storbyoplevelser med, så kombiner ferien med et besøg og en overnatning eller to i millionbyen Berlin. Med eller uden bil. Uden bil: Tag blot færgen fra Gedser til Rostock og derefter toget til Berlin.

Eller stå på København-Berlin-bussen i

30

enten Nykøbing F, Gedser eller Rostock (læs mere hos www.eurolines.dk og www. graahundbus.dk). Efter fem-seks timers transport når du Berlins nye hovedbanegård eller Bahnhof Zoo i byens absolutte centrum. Et stenkast derfra ligger zoologisk have og byens akvarium. Er du histo-

substans // 02 // 2013

Priserne:

Husene:

I højsæsonen er medlemsprisen 2.200,- kroner per uge (uge 23 til 36 samt påsken og efterårsferien). Medlemmer af Fødevareforbundet NNFs andre afdelinger (eller andre LOforbund) skal betale 2.500,- kroner. Vil du af sted før uge 23 eller efter uge 36, er ugeprisen 1.600,- kroner for medlemmer. Pensionister betaler 1.400,- kroner og andre 1.800 kroner.

Et ugelejemål gælder fra lørdag klokken 14 til den efterfølgende lørdag klokken 11. Oven i prisen bliver du opkrævet et depositum på 500 kroner, som betales tilbage, hvis alt er o.k. ved afrejsen. Der er også mulighed for weekendleje fra fredag til søndag eller en delt uge fra mandag til torsdag. Her gælder udlejningen hele dage. Det koster henholdsvis 600,- og 800,- kroner. Pensionister slipper 100 kroner billigere. Andre lejemuligheder kan aftales.

Husene har to soverum og fire sovepladser, deraf to køjer. Endvidere en stue med hjørnesofa (Boxer-kort kan anvendes), dvd- og cdafspiller/radio, veludstyret køkken med spisebord og seks stole, høj barnestol. Køkkenet har køleskab, kaffemaskine, komfur og kogekande. I forældresoveværelset er der dobbeltseng. Et mindre soveværelse har to køjesenge.

Vil du vide mere?

Se alle fakta om husene, afstande og udflugtsmuligheder på afdelingens hjemmeside: www.sj.nnf.dk

For bestilling: Kontakt receptionist Lone Poulsen i afdelingen på tlf. 3818 6946 eller lpo@nnf.dk

Billig il t ! ferie merne m

medle

Klitmøller:

Feriehus i nordjyske Vesterhavsklitter Skønt feriehus i Klitmøller ved Vesterhavet byder på ferie i et naturskønt område nær skov og strand med gode spisesteder, vandrestier og golfbane.

Huset er beliggende på en 400 kvadratmeter stor naturgrund, som støder op til et stort fredet område tæt ved Vesterhavet.

Huset er bygget i 1986 i mørkerøde mursten og er på 81 kvadratmeter. Desuden er der et redskabsrum.

Huset indeholder en stor lys stue med udgang til en sydvendt terrasse. Der er en Morsø-brændeovn (brænde medbringes selv, hvis du ønsker denne form for varme), og ellers er der elradiatorer, åbent køkken med køleskab, fryser, elkomfur og mikrobølgeovn. Badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, tre soverum med plads til min. seks personer + en weekendseng.

Du skal selv medbringe sengelinned.

Priser og vilkår: Sommerhuset udlejes kun i hele uger. Det vil sige fra mandag morgen til søndag aften.

Prisen er varierende: I ugerne 1-13 og 43-52: 1.000,- kroner for hele ugen.

I ugerne 14-21 og 36-42: 1.500,- kroner for hele ugen.

I ugerne 22-35: 2.400,- kroner for hele ugen.

Dertil kommer forbrug af el, som afregnes med 2,50 kroner per kWh.

Lejemålet er personligt og kan ikke overdrages til andre.

NB! Husdyr må ikke medbringes i sommerhuset.

Sådan booker du huset: Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du muligheden for en god og billig ferie i vores sommerhus, så det er bare om at tilmelde dig i Nordjylland-afdelingen på telefon 3818 7000.

Men skynd dig. Huset fordeles efter først til mølle-princippet.

Sommerhuset ligger på adressen Liusborg Sti 15, Klitmøller, 7700 Thisted.

Rengøring skal du selv foretage, inden huset forlades, således at huset er klar til den næste lejer umiddelbart herefter.

I redskabsrummet forefindes havestole og -bord samt en grill.

substans // 02 // 2013

31

Billig il t ! ferie merne m

medle

Norge:

Lad op i den norske natur for små penge Storslået natur og frisk luft, der går lige i sjælen. Det er ikke for ingenting, at flere og flere medlemmer af Fødevareforbundet NNF får øjnene op for bjerghytterne i Norge, som kan lejes både sommer og vinter.

Succesen til trods er der stadig ledige uger til de hurtige. Prisen er kun 1.100,- kroner per uge. Så er du til fjelde, vandreture, fiskestang og måske riverrafting, er det bare om at få booket.

Hytterne tilhører Fællesklubben ved Ringnes Bryggeri, der er en del af Fødevareforbundet NNFs norske søsterforbund,

Turen derop: Hytterne ligger cirka 900 kilometers kørsel fra København via Sverige over Oslo/Lillehammer.

Fra Oslo til feriebyen er der 300 km. Du får tilsendt en kørselsvejledning forud for turen.

Hytteområdet: Hytterne er bygget i 1967. De ligger spredt i området nord for p-pladsen og grusvejen og tæt på en skovkant. Undgå at ankomme i mørke, hvor det er svært at orientere sig i området, som er uden belysning. Hytte nummer 6, 7, 8 og 11 har god udsigt. Hele året indbyder området til fjeldvandring i den smukke natur. Der er også fine fiskemuligheder og mulighed for bådleje om sommeren. Husk at købe fiskekort. Riverrafting og ridning er andre populære tilbud i sommerhalvåret. Besøgende om vinteren får glæde af områdets skiløjper og en bakke med skilift, der ligger ved Lemonsøen.

Hytterne: Hytterne indeholder opholdsstue og to sovevæ-

32

substans // 02 // 2013

NNN. De ligger i de smukkest tænkelige omgivelser i den imponerende norske natur.

Uge-ønskerne skal afgives i god tid til afdelingen, Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, Østre Parkvej 2 G, 4100 Ringsted, att. Lone Poulsen, eller på lpo@nnf.dk. Du

relser med henholdsvis to og fire køjesenge. I det mindste af soveværelserne er underkøjen en dobbeltseng, og der er således syv sovepladser i alt. Derudover er der badeværelse med toilet, brusekabine og gulvvarme, men ikke faciliteter til tøjvask. Køkkenkrogen har miniovn og to kogeplader samt køleskab med lille fryserum. I entreen er der skostativ med indbygget varme. Hytten har elradiatorer, og stuen har endvidere brændeovn. Brænde er inkluderet i lejen. Alle hytter har tv med NRK1, NRK2 og NRK3 samt dvd-afspiller og radio. Fra entreen er der udgang til en stor, nybygget træterrasse.

Tre af hytterne er røg- og dyrefri (nummer 6, 7 og 9). Medbring selv sengelinned (der er dyner og puder i hytterne), håndklæder, viskestykker, rengøringsartikler til slutrengøringen ved afrejse og toiletpapir til opholdet.

Restaurant, tv og internet: Den hyggelige og smukt beliggende Lemonsjø Fjellstue, der ligger 11,7 kilometer fra hytterne, er et velbesøgt samlingssted og i øvrigt om vinte-

betaler 500,- kroner i depositum ved bestillingen. Bortset fra den meget populære påskeuge får næsten alle deres ferieønsker opfyldt. Lejemålet løber normalt fra lørdag klokken 13 til den efterfølgende lørdag klokken 12.

ren et knudepunkt for langrendsløjperne. Her kan du også gå gratis på nettet med din medbragte pc. Fjeldstuen byder også på flere tv-kanaler, end du har i hytten, og i restauranten kan du købe mad og drikke. For eksempel elgkarbonader. Her er også udlejning af cykler og både til fem søer.

Gode råd: • Spar mange penge ved at medbringe dagligvarer fra Danmark.

• Vær indstillet på, at afstandene er større, end du er vant til i Danmark. Der er kort og godt lidt langt til alt.

• Medbring en kraftig lygte/lommelygte.

Noget for dig?

Sætter du pris på de norske fjelde og smuk natur, og har du bil til rådighed, er dette et fantastisk feriemål til små penge.

FORNØJELIG FAMILIEDAG PÅ KUN

1p0r. d0eltakgerr.

Lørdag den 22. juni 2013 Familiedag for LO Plus medlemmer på Bakken med turbånd, børneunderholdning på Bakkens Friluftsscene med Pjerrot og Benny Shumann Cirkus og Den store Pjerrot Jagt for børnene.

For kun 100 kr. pr. deltager får du både turpas, frokost og 1 stk. drikkevare (normalpris op til 248 kr.).

PROGRAM Kl. 09.30: Ankomst, registrering og udlevering af turbånd + madkuponer Kl. 11.00 - 11.45: • Velkomst på Bakkens Friluftsscene v. Adm. direktør for LO Plus Henrik Feldborg • Underholdning v. Pjerrot og Benny Schumann Cirkus Kl. 12.00: Bakkens forlystelser åbner

Tilmelding: Tilmelding og betaling foregår via loplus.dk/bakkendag efter først til mølle (maks. 3 deltagende gæster pr. LO Plus medlem).

Tilmeldingen er bindende.

Scan koden og tilmeld dig

Kl. 12.00 - 15.00: Frokost på en af Bakkens restauranter Kl. 15.30: Pjerrot udtrækker præmievindere blandt de deltagende børn i Den Store Pjerrot Jagt

SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK 1613 LO Plus Bakken event plakat_v2.indd 1

03/05/13 11.59

rundt om //

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lumbyvej 11 B, 2. th.

5000 Odense C Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-16.00 Tirs. 09.30-16.00 Ons. lukket Tors. 09.30-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

34

substans // 02 // 2013

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-17.00 Fre. 10.30-14.00

HORSENSVEJLE Aktivitetstilbud fra Aktivitetsudvalget 2013: Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået rabatkuponer til indgangsbilletter og turbånd til Tivoli Friheden. De kan afhentes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 18. marts.

Rabat: Indgang barn 90-140 cm 25 kr. Indgang voksne og børn over 140 cm 25 kr. Turbånd 15 kr.

Rabatkuponerne er gratis.

Djurs Sommerland: NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år i Djurs Sommerland. Man skal selv køre derop. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lørdag d.

15. juni, søndag d. 16. juni, lørdag d. 22. juni, søndag d. 23. juni.

Billetter kan købes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 21. maj.

Prisen er kun 100 kr. pr. deltager.

Børn fra 0 til og med 2 år gratis.

Hvis man vil have andre med, fx voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 150 kr. stk.

Normalprisen er 225 kr.

Legoland: NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år til Legoland i Billund. Man skal selv køre derud.

Billetter kan købes på afdelingskontoret og hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 29. juli.

Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lørdag d. 24. august eller lørdag d. 31. august.

Prisen er kun 100 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis.

Hvis man vil have andre med, fx voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 200 kr. stk.

Normalprisen er: 3-12 år 279 kr., 13-64 år 299 kr., over 65 år 279 kr.

Fisketur: Lørdag d. 14. september kl. 08.00-15.00 har Aktivitetsudval-

get arrangeret fisketur til Hedensted Våbenhandels put and takesøer, Mørtelvej 5, Hedensted, for medlemmer med deres ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år. Der vil være udtrækning af præmier på deltagernumrene kl. 11.00.

Pris 50 kr. pr. deltager inkl. fiskekort, 2 pølser m. brød, 1 øl/ vand. Tilmelding og betaling kan ske på afdelingskontoret eller hos din tillidsrepræsentant fra mandag d. 12. august.

Absolut sidste frist for tilmelding er fredag d. 6. september.

Fiskekort udleveres fra kl. 08.00.

Ingen må påbegynde fiskeriet, før de har fået udleveret fiskekort.

Hvis man vil have andre med, fx voksne børn/svigerbørn, koster det 100 kr. pr. deltager.

Jens Christian, Aktivitetsudvalget

LILLEBÆLT-FYN Efterløns- og Pensionistforeningen for Sukker/Chokolade/Mejerigruppen Lillebælt-Fyn af­holder udflugt til Morten Korch Museet og Mønsted Kalkgruber onsdag d.

12. juni 2013. Pris pr. deltager kr.

400,00, som betales i bussen.

Afgang: Lumbyvej 11, 5000 Odense C, kl. 8.30 og over for Brugsen, 5471 Søndersø, kl. 9.00.

Vi kører mod Grønhøj Kro i nærheden af Karup, der er en pause undervejs. Her skal vi nyde en lækker torettersmenu. Drikkevarer for egen regning. Efterfølgende holdes der et kort foredrag, ligesom vi vises rundt i det nyåbnede museum.

Fra Grønhøj Kro kører vi nu til Mønsted Kalkgruber, hvor vi bliver vist rundt i de spændende kalk­ gruber. Vi hører om kalkbrydningen og ser de smukke underjordiske formationer, inden vi nyder eftermiddagskaffen i den smukke kulisse i kalkgrubens museum, hvor de ofte serverer for grupper. Her skal vi smage den berømte ost, ligesom der serveres kringle til kaffen.

// rundt om

Der bliver tid til at gå på egen hånd i kalkgruberne, inden vi kører til­ bage til Fyn med en kort pause undervejs.

I prisen er inkl. tur, middag, foredrag, entre, rundvisning og efter­ middagskaffe m. ostemad og kringle.

Tilmelding efter først til mølleprincippet, dog senest d. 31. maj 2013 til formand Carsten Jensen, tlf. 6489 1464, eller kasserer Hans Jensen, tlf. 2946 4442.

NORDJYLLAND Seniorklub Hjørring, aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l.

Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882

SJÆLLAND OG ØERNE Program efteråret 2013: Udflugt ud i det blå. Der bliver tur ud i det blå tirsdag den 18. juni 2013. Med opsamling fra Slagelse Busterminal kl. 9.00 og fra sportshallen i Sorø kl. 9.20 og fra NNFHuset. Som sagt går turen ud i det blå, og vi vil finde et sted at spise og hygge os sammen. Turen koster 200 kr. pr. deltager. Pengene vil blive opkrævet på turen. Vi forventer at være hjemme igen kl. ca. 18.00.

Sidste frist for tilmelding er den 7. juni 2013. Tilmelding skal ske til

Fødevareforbundet NNF Ringsted på tlf. 3818 6900.

Torsdag den 5. september kl.

13.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vores love.

Torsdag den 19. september kl.

13.00: Bankospil.

Torsdag den 26. september 2013.

Med afgang fra Spånnebæk kl.

09.30. En af efterårets udflugter går til Helsingør, hvor vi skal besøge Nadverhulen med spisning. Der kan købes øl og vand samt andre genstande. Pris 200,00 kr., gæster 250,00 kr. Derefter kører vi til Gerlev Kro til kaffe og lagkage. Hjemme ca. 16.30.

Torsdag den 3. oktober kl. 12.00: Spisning. 65,00 kr. Tilmelding senest den 5. september.

Torsdag den 17. oktober kl. 13.00: Bankospil.

Torsdag den 31. oktober kl. 12.00: Spisning. 65,00 kr. Tilmelding senest 3. oktober.

Torsdag den 7. november: Med afgang fra Spånnebæk 10, 4300 Holbæk, kl. 9.30.

Her har vi så den anden tur, som går til Fødevareforbundet NNFs afdelingshus i Ringsted med spisning. Pris 200,00 kr., gæster 250,00 kr. Men først skal vi besøge Ringsted Radiomuseum, hvor vi drikker kaffe.

Den 21. november kl. 13.00: Det store bankospil.

Den 5. december kl. 13.00: Juleafslutning.

Bestyrelsens telefonnumre: Formanden Flemming Gjøg, 5946 3411/2993 3905 Formandens mailadresse: fag@turbopost.dk Afd.kontoret, Fødevareforbundet NNF Ringsted: 3818 6900 Forbundshuset, Fødevareforbundet NNF København: 38187272 Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2013. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenståen-

de din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information.

SYDJYLLAND Fødevareforbundet NNF Sydjylland arrangerer weekender, hvor man kan komme til Legoland for kun 100 kr. pr. person, børn i alderen 0-2 er gratis, normal entrepris er 299 kr. Man kan kun deltage én gang. Der kan købes billetter til ægtefælle/samlever, egne børn eller hjemmeboende børn eller til børnebørn.

Billetterne er øremærket til den enkelte weekend. Disse kan bestilles hos din tillidsrepræsentant på virksomheden eller afhentes på afdelingskontoret i enten Esbjerg eller Aabenraa, eller de kan købes i forbindelse med afdelingens butiksbesøg.

ØSTJYLLAND Familietur til Skandinavisk Dyrepark med Fødevareforbundet NNF Østjylland Der kan tilmeldes på en af følgende dage: • Lørdag d. 8. juni • Søndag d. 9. juni • Lørdag d. 15. juni • Søndag d. 16. juni.

Parken åbner kl. 10.00.

Der er mulighed for at deltage i en quiz »Dus med dyrene«.

Ved aflevering af quiz ved afgang udleveres en gratis isbjørneplakat.

Pris: • 50 kr. pr. person over 11 år • 0-11 år gratis.

Bespisning: • Mad må gerne medbringes • Mad kan købes i parken.

Tilmelding senest tirsdag d. 4. juni til afdelingen eller tillids­ repræsentanten.

Se mere på: www.skandinaviskdyrepark.dk Aktivitetstilbud fra Aktivitetsudvalget 2013: Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået rabatkuponer til indgangsbilletter og turbånd til Tivoli Friheden. De kan afhentes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 18. marts.

Rabat: Indgang barn 90-140 cm 25 kr. Indgang voksne og børn over 140 cm 25 kr. Turbånd 15 kr.

Rabatkuponerne er gratis.

Fest for »gamle« kolleger fra DC Sdr. Borup Sammenholdet lever stadig hos de tidligere kolleger på Danish Crowns lukkede slagteri i Sdr. Borup.

Selv om det er mere end tre år siden, slagteriet drejede nøglen om, så holder de ansatte sammen. Og takket være de tre skønne piger: Mette Brødsted, Evy Christiansen og Carina Due inviteres der nu til fest.

Festen finder sted d. 8. juni på Haraldsvej 60 i Randers.

Sdr. Borups tidligere kok, Søren, står for maden – og der er mad og drikke ad libitum.

Tilmelding kan ske ved at indbetale 300,- kr. på 27026274510577 og anføre sit navn i emnefeltet.

Eventuelle spørgsmål til arrangementet kan rettes til Karin Holt på telefon 4117 0304 eller mail: karin@ skovensfestudlejning.dk. Du kan også følge med via Facebookgruppen: Tulip sdr.borup.

substans // 02 // 2013

35

besparelser og tilbud MED Dit LO PLUS KORt rejs på ferie MED CHECK POiNt tRAvEL

4% rabat

tilbud på sommerferien! Som LO Plus-medlem får du 4 % rabat på alle rejser hos Check Point travel. læs hvordan du booker på loplus.dk/checkpointtravel

sidste chance tiL WALLMANS DiNNERSHOW 20 % rabat

LO PLUS tandforsiKring

læs mere på loplus.dk/tand

AUtOMEStER – 8 % rabat Undgå bakterier og unødvendigt overforbrug af brændstof.

Husk derfor airconditiontjek én gang årligt og airconditionservice hvert andet år.

læs mere på loplus.dk/Wallmans

Har du mistet dit medlemskort til Fødevareforbundet NNF – og dermed også dit LO Plus rabatkort?

Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60. substans // 02 // 2013

SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK

pr. år

Undgå bekymringer om dine tandlægeregninger. LO Plus tandforsikring koster kun 630 kr. pr. år, og dækker langt de fleste af dine udgifter til tandbehandling.

i juni kan du opleve Wallmans Dinnershow - Revival med 20 % rabat.

Priser fra 396 kr. Køb billetter på telefon 33 16 37 00 og oplys koden: ”LO PLUS – SiDStE CHANCE” + dit Forbund.

36

Kun

630 kr.

læs mere på loplus.dk/automester

8%

rabat

Fri

De tog

mit ene

ben Den tidligere slagteriarbejder Jörg Leth mener, at mange kan undgå amputation, hvis de tager faresignalerne mere alvorligt. Selv mistede han et ben på grund af diabetes.

Den tidligere slagteriarbejder Jörg Leth mistede sit ben på grund af sukkersyge. Nu advarer han andre mod at overhøre faresignalerne.

Myggestikket

Farezonen

– Jeg havde et myggestik på min venstre fod, som ikke ville hele, og lægerne konstaterede, at jeg havde såkaldt »gammelmandssukkersyge«. Jeg fik besked om at passe lidt bedre på mig selv og fik senere nogle piller, men ellers skulle vi »se tiden an«, siger Jörg Leth, der var til masser af kontroller og undersøgelser.

Jörg Leth mener, at han måske kunne havde reddet sit ben, hvis hans sygdom var blevet tacklet på en anderledes måde. Men han klandrer ikke sundhedssystemet.

– Det værste var smerterne. Nogle gange var de så voldsomme, at jeg kunne have skudt mig selv, hvis jeg havde haft en pistol. End ikke den mest smertestillende medicin virkede på mig. Det var forfærdeligt, fortæller Jörg Leth, der besluttede sig for at give sin viden videre til gamle kolleger og andre, som ligger i farezonen.

– I dag kalder man det »diabetes 2«, og det er en meget alvorlig sygdom. Men mange får ikke taget sig sammen til at komme til læge. Det betyder, at de i sidste ende må have foretaget amputation, og det kan forringe deres livskvalitet.

Jörg Leth tager ud og holder foredrag under titlen »De tog mit ben«, hvor han fortæller om sit liv og faresignalerne. Man er i risikozonen, når man er overvægtig, og skal sørge for at få målt sit blodsukker med jævne mellemrum. Desuden skal man dyrke motion og lægge kosten om, så den er fattig på sukker og fedt. – Og så skal man lægge mærke til sine fødder.

Om tæerne skifter farve. Det vigtigste er dog, at man reagerer på faresignalerne, siger Jörg Leth, der kan kontaktes på mail: jfrl@c.dk

substans // 02 // 2013

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Overlægens ord var ikke til at tage fejl af: – Du skal have masser af insulin. Og det skal være nu. Får du det ikke, så kan du miste både arme og ben – og dør!

Jörg så lidt forundre på hende, for overlægen var egentlig den første i sundhedssystemet, der havde meldt så klart ud. Ellers havde lægerne sagt: »Nu ser vi lige tiden an …«.

Ordene faldt den 4. januar 2008, og de bekymrede egentlig ikke den nu 62-årige tidligere slagteriarbejder Jörg Leth fra Holstebro. – I hele mit sygdomsforløb har jeg aldrig nået at blive bange eller set dystre billeder for mit indre blik, fortæller Jörg Leth, der i slutningen af april 2008 fik amputeret anden tå på venstre fod og kort efter – ved en ny operation – fjernet venstre underben, fordi der var gået koldbrand i det.

– Jeg havde en aftale med overlægen om, at han gjorde, hvad der var bedst for mig, under operationen, så det kom ikke som en overraskelse, da han fortalte, at han havde fjernet benet.

Jörg Leth arbejdede på det nu lukkede slagteri i Skive.

37

HYLDERNE

KRINGLEVRIDER

MØBELMATERIALE EDER

SKINNEKØRETØJ SOVEKAMMERMØBEL NORD

OVERENS STEDORD

GRINT AHORN BUK GRAM LAVVANDE GÅRDRUM KAMUFLERE LØVTRÆ MENU

A R B E J D S N E D L Æ G G E L S E R

R E A G E R E

DOVNE SPILLEKORT

N I E R E

ROMAN

LÆR- KLAGE- TVLING SANGE KANAL

B E J O L E G E R V E R M Æ S I R V A4 L A D I G E G R E T V O D S S L9 E B E A R Ø R E M N T T E

KAMMERAT FÆLE

MAGER HUND SYG

SMYKKEMAT. INDBO

SKIBSPIRAT RYGE

VAPS TOGFORETAGENDE RISIKERE SAGNKONGE SUPPESKE BAGVÆRK

B O L L E

SATIRE NYVASKEDE

OPFØRE KÆRLIGT

DRENGENAVN

NED- RÆKKE BØR

D S G R N E E L N E Y N D N E N T E E P K O A V K A P8 V S E A T S V T I R O T E D11 A I E L R S12

MÅLER TVSERIE

HJULDELE GARN

AFSTEMNINGER OM LOVE DOPE

2

STED- STRØM STOR- SKIBSLOKA- TIERE ORD BY LER

I V O U R G E E R E S U P R O N R E V E A10 G N I P I S S Ø D

OPVARMEDE TIDER

OPTRÆDE TRÆ

SKOLEORDNING ÆNGSTES

ØJEDEL POMPOM

SANGERE SNAPS

OPERAFIGUR SOVS

MUSIKTEGN KLEMTE

GL. KNALLERT STREGKODE

SNUPPE FRISERE

OST MATERIALE

DEL AF UDSKRIVE DAN- KOLDT MARK STED

KÆLENAVN RUST

SKEMAD

NØDDESPISER

E R M L I E O S R S A G E F3 E R F O I L5 N O D6 E G I R J E L O D A N E S S E R I N I N E G E S U P

BRIE ELEGANTE

BUSSER FAGMAND

Vinderne fra blad nr. 1 er: Bent Jensen, Lundevej 23, 5591 Gelsted. Lene Clausen, Ringparken 44, 7500 Holstebro.

Ove Jørgensen, Louisenvænget 9, 5700 Svendborg.

38

substans // 02 // 2013

O F2 T E R E

MALER ASGER A-NODE

POPSTAR RENSE

KIGGE SYS

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. og by: Fødselsdato:

PUSLING UDRÅB

E N O

3.TONE DANSK BAND

STRUDS BØJNING

BÆGER

GRÆSK FERIEØ AVIS

B T

SYLTEAGURKEN LANDSBY

T O R P

D T R Y R E E J K S E E M N D A D A D E D D R E K R R N I O S O A J E R A S I E R N E

VÆRT EKSPERT

PØLSE- BEDIP BREJDE MED SLANGESTÆRK GIFT SKARP SMAG ENG. MUSIKER

Kodeord blad nr. 1/2012: APPELSINAVLER Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 10. august 2013.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

TIVOLI- GROVNÆRE MODEN ALDER SPISER SPISEN BRYDE

VINENE

simmer.dk

NODE KVINDEDRAGT

GNIDES GOD SERV

Løsning på opgave 1

x-ord

LOCK- STREJ- FUNOUT KER GERE SOM MIDDEL I EN KONFLIKT 1

Æ D E R I

NR.TO HALVABE

L E M U R

LARGE SINGLE

E N E

K E R E

BRANDERTEN

B E R U S7 E L S E N

AKUTPAKKEVEDTAGELSE NATIONALRET.ITALIEN STAT.EMAILADRESSE.E ÆTLING.PT.POOL.KRÆS TE.DIAS.RUE.LIGE.OT T.LE.LUCERNE.ER.GNU EGENTLIGE..MERINO.E LAG.JET.R..UGENERT. SVALEREDERNE.RAGGER E.TIPI.ANHANG.GLOET SI.STEMT.IR.ATTEN..

KNUT.RATEN.ETUI.ZOO ODDER.SENSOR.EGHOLM NEG.ABER.KROAT.ILER THISTED.AVEDE.UVANE RAVE.BELLI.EROT....

AVENUE.EVNER.PI....

KERER.EGO.NEDAD....

TRE.OBSERVEREDE....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Det gyldne dokument Når man siger ordet »overenskomst«, vil mange først og fremmest forbinde det med løn. Hver gang der bliver indgået en overenskomst, er det første spørgsmål, journalisterne stiller forhandlerne: »Hvor stor bliver lønstigningen?« De senere år – siden finanskrisen gled ind over Danmark – har lønstigningerne være forsvindende små. Og de få kroner, der kunne være kommet oven i lønningsposen, er blevet spist op af inflationen, inden medarbejderne har kunnet nå at omsætte dem til lidt ekstra luksus. Samtidig har arbejdsgiverne gjort, hvad de kunne for at bremse lønudviklingen. Til landets aviser praler de af at have tilbageholdt lønstigninger siden 2009.

Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF kan helt sikkert nikke genkendende til det billede. For ud over lønstigningerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne har der ikke været meget at komme efter. For arbejdsgiverne er der næsten gået sport i at opsige de lokalaftaler, der giver både medarbejdere og arbejdsgivere lidt bedre vilkår end dem, overenskomsten fastlægger.

Det har fået mange til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af overenskomsten. Hvis den alligevel

ikke sikrer en god løn, så er den vel ikke det stykke papir værd, den er skrevet på.

Men den holdning giver kun mening for dem, der har deres på det tørre. For de medarbejdere, der arbejder uden overenskomst, er overenskomsten et gyldent dokument, der sikrer dem langt flere rettigheder end blot løn.

På Kødgrossisten i Vemmelev på Sjælland har medarbejderne i produktionen ikke en overenskomst – endnu. For tidligere på året besluttede medarbejderne nemlig, at de vil have den sikkerhed, en overenskomst giver dem. Mange var medlem af Krifa og Det Faglige Hus, men de besluttede at droppe de gule forsikringsselskaber og i stedet melde sig ind i den fagforening, der rent faktisk kan forhandle en overenskomst på plads for dem, nemlig Fødevareforbundet NNF. Og siden april har vi forhandlet med Dansk Erhverv for at få en overenskomst på plads Og den overenskomst kommer til – ligesom alle vores andre overenskomster – at handle om meget andet end løn. Arbejdstid, overarbejde, pension, løn under sygdom, barsel, ferie, tryghed og mange flere garantier.

Den bliver et gyldent dokument.

Af Flemming dal Cortivo, forbundssekretær for det fødevareindustrielle område

Foto: ?

substans // 02 // 2013

39

Glæd dig til oktober…

Medmindre du er startet med bagsiden, så har du lige læst det sidste nummer af Substans, som du kender det. Til oktober ændrer Substans nemlig udseende!

Af Emilia Maria van Gilse

Vi holder fast i navnet, men derudover vil Substans få et ganske andet udseende, end det har haft de senere år. Det, du ser her, er bare et eksempel på, hvordan det kan komme til at se ud. Vi håber, du vil tage vel imod det, når det lander i din postkasse i slutningen af september.

Du undrer dig måske over, at det først sker til oktober, men det skyldes, at Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse – på baggrund af nogle af de beslutninger, der blev truffet på forbundets kongres i september sidste år – har besluttet, at Substans fremover skal udkomme fire gange om året frem for seks gange årligt.

I stedet for blot at sætte udgivelsesfrekvensen ned og ellers lade alting være, som det plejer, har vi besluttet at benytte chancen til at give vores medlemsmagasin en ansigtsløftning.

Substans er vores medlemmers magasin Det er her, I kan læse om, hvad der foregår i jeres fagforening, på jeres arbejdspladser og i jeres afdelinger. I det nye Substans vil vi zoome endnu tættere ind på de personer, der er rygraden i vores forbund – nemlig de tillidsvalgte. Vi vil også se nærmere på de specialister, der

40

substans // 02 // 2013

sikrer, at vores forskellige fag konstant udvikler sig. Og som noget nyt vil du kunne læse nyt fra netop din afdeling i hvert nummer af Substans.

om dette og hint. Alle vil kunne tilmelde sig nyhedsbrevet og få netop de nyheder, der er relevante for dig og din hverdag.

En hjemmeside til at tage med overalt

Der var engang, da forbundets eneste medie var medlemsbladet. Så kom hjemmesiden, og i dag har vi en række forskellige medieplatforme, der gerne skal sikre, at alle medlemmer – og andre interesserede – kan blive klogere på forbundets gøren og laden, uanset hvilket medie de foretrækker.

Fødevareforbundet NNF har sin egen Facebook-profil – www.facebook.dk/nnf – hvor du kan få små korte meldinger om, hvad forbundet mener og synes, og du har samtidig mulighed for at blande dig i debatten.

Hen over efteråret vil vi også skrue op for vores YouTube-kanal, så du løbende kan se små film om stort og småt.

Alt i alt er der al mulig grund til at glæde sig til oktober …

Det er ikke kun Substans, der står over for en ansigtsløftning. Det samme gælder vores hjemmeside! Adressen vil fortsat være www.nnf.dk, men alt andet vil få en tiltrængt opdatering. Det betyder blandt andet, at du fremover vil kunne bruge vores hjemmeside, uanset om du går på den fra en almindelig pc, fra en tablet eller fra din mobiltelefon.

På hjemmesiden vil vi også fremover skrive nyheder om, hvad der rører sig i Fødevareforbundet NNF og i samfundet omkring vores forbund. Som noget nyt vil vi samle nyhederne i nyhedsbreve, så det bliver nemt og hurtigt at danne sig et overblik over, hvad der sker ude på jeres arbejdspladser, og hvad forbundet mener

De sociale medier