Substans 03 2010

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2010

Uden mad og drikke dur heltene ikke SIDE 24-27

Sendt i jobtræning på bordel

184 millioner til medlemmerne

SIDE 12-13

SIDE 14-19

oles // NEJ til pakken. JA til et fair Danmark! substans

Røde faner er ikke kun skabt til at blive luftet 1. maj. Det var herligt at se så mange af dem folde sig ud i solskinnet og den milde junibrise, da hovedorganisationerne LO og FTF havde kaldt til demonstration mod regeringens og Dansk Folkepartis såkaldte genopretningspakke. »NEJ til pakken. JA til et fair Danmark« stod der på de plakater og bannere fra Fødevareforbundet NNF, som supplerede de røde faner. Alt sammen båret af aktive forbundsmedlemmer, som var mødt op fra hele landet for at give udtryk for deres harme over de borgerliges nedskæringer.

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2010

Uden mad og drikke dur heltene ikke SIDE 24-27

Sendt i jobtræning på bordel SIDE 12-13

184 millioner til medlemmerne SIDE 14-19

Uden mad og drikke dur heltene ikke – heller ikke fodbolddrenge.

Substans var med landsholdet til VM i Sydafrika til en snak om kost og fremtidssikring. Og på besøg hos den slagter og bager, der leverer »brændstoffet« under VM. (Foto Jørn Stjerneklar) p01_Forside.indd 1

14/06/10 15.01

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 21.06.2010 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 39.800 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

Sloganet udtrykker kun alt for godt den politiske skillevej, vi står ved. Det borgerlige flertal vil spare og nedskære os ud af krisen. Oppositionen vil arbejde os op fra det økonomiske dynd.

substans // 03 // 2010

Alle er vel enige om, at der skal ske noget drastisk for at bringe Danmark ud af problemerne. Men det er kedeligt, at regeringens fantasi stort set kun rækker til at komme med alt for traditionelle nedskæringer.

De rammer langt hen ad den vej dem, som er blevet mindst tilgodeset af de skattelettelser, som regeringen havde udset som middel til at bringe os ud af krisen.

Noget af det mest rystende er, at der trampes sådan på de ledige. Når medlemmer af vores forbund bliver ledige, fordi deres arbejdsplads skærer ned eller måske endog lukker, så har de naturligvis ikke noget ønske om at gå ledige mere end højst nødvendigt. Og slet ikke fire år, som er den hidtidige periode, hvor man kan få dagpenge.

… når det gælder løsningen af samfundets økonomiske krise, så er det ikke den trætte regering, jeg sætter min lid til!

Heldigvis lykkes det da som regel også at finde nyt job inden udløbet af dagpengeperioden. Men ved drastisk at nedsætte dagpengeperioden til to år skaber regeringen unødvendig utryghed. Tilmed skæres der også ned på de uddannelser, som netop skal kvalificere ledige til andet job.

Socialdemokraterne og SF vælger i deres udspil om en fair løsning den modsatte vej: Ved at fremrykke offentlige investeringer i blandt andet skoler, daginstitutioner og ældreboliger sættes der aktivt ind mod langtidsledighed. Behandlingen af langtidsledige er langt hen ad vejen udtryk for den afgrundsdybe forskel mellem regeringens og oppositionens metoder til at bringe os ud af krisen: Den defensive nedskæring kontra den offensive igangsætning. Ikke sådan at forstå at Socialdemokraterne og SF har en ukompliceret opskrift på en fair løsning. Det er mange milliarder kroner, der skal sættes handling bag.

Blandt andet ved at få arbejdsmarkedets parter til at forhandle sig frem til ordninger, der giver en times ekstra arbejde pr. lønmodtager. Mod løn naturligvis.

Det er i sandhed et utraditionelt forslag. Og det kan virke bagvendt at drøfte længere arbejdstid, specielt når ledigheden er røget så meget i vejret de seneste par år. Men det er altså sådanne aktive tiltag, der fremadrettet er brug for, når vi skal kæmpe mod yderligere social skævvridning af samfundet og for et mere fair Danmark.

Jeg har naturligvis al mulig respekt for, at der er forskellige partipolitiske opfattelser blandt vores medlemmer. Men jeg må blankt og åbent erkende, at når det gælder løsningen af samfundets økonomiske krise, så er det ikke den trætte regering, jeg sætter min lid til!

Den vil ikke os lønmodtagere noget godt. Vi vil af med den. Vi ved, der er et bedre alternativ.

Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

VM med Congobajere og Buko-ost.

Side 24-27

4-10

24-27 NEJ til pakken. JA til et fair Danmark – og 12 min. mere om dagen!

Læs TEMA side 4-10 Enlig mor sendt i aktivering på bordel.

Side 12-13

14-19 12-13

Øvrige sider OK 2011 er i gang! 20 Pling! Ny sms: Husk at tjekke kødet 21 Der blev løbet stærkt på slagteriet 28 Forbund til eftersyn 30 Grillmester Per rykker ud i hele landet 32 Ajour 34 Når kager bliver til kunst 36 Følg fem ledige – Vejen til et nyt job er lang 38

Aktuelt om a-kasse 42 Rundt om 43 Fri: Den syngende slagter 45 Krydsord 46

184 millioner kr. til medlemmerne – Henriette fik 1,34 mio. kr.

Læs TEMA side 14-19

Fagligt talt: Bagholdsangreb mod den danske model 47 Bagsiden: Landets yngste slagtermester 48

FACEBOOK kan koste dig jobbet.

Side 22-23

22-23 substans // 03 // 2010

3

Der er erklæret krig!

Af Poul Damgård // Foto Søren Zeuth

PLAN. Forargelse i fagbevægelsen over regeringens genopretningsplan, som blandt andet rammer langtidsledige.

En krigserklæring mod fagbevægelsen og dens medlemmer!

Det er den vending, forbundsformand Ole Wehlast vender tilbage til, når han skal beskrive den såkaldte genopretningsplan, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti er ved at gennemføre. Og det er ikke en opfattelse, forbundsformanden for Fødevareforbundet NNF står alene med. Det fremgår bl.a. af de mange protester, som genopretningsplanen er blevet mødt med, ikke bare fra fagbevægelsen, men også fra bl.a. organisationer for uddannelsessøgende og ulandsforeninger.

Det er ikke mindst halveringen af dagpengeperioden – altså hvor længe ledige kan modtage dagpenge – der vækker forargelse. Men også nedskæringen af støtten til voksen- og efteruddannelse, beskæringen af fradraget for faglige kontingenter og en halvering af bevillinger til en indsats for arbejdsmiljøet er blandt de argumenter, der underbygger anklagerne om et anslag mod lønmodtagerne og deres organisationer.

Det borgerlige flertal nedsætter dagpengeperioden fra fire til to år. Ændringen slår først igennem fra 1. juli 2012, så der kan i sagens natur ikke siges noget om, hvor mange der bliver ramt. Men Fødevareforbundet NNF har i de seneste år oplevet en betydelig nedlæggelse og udflytning af arbejdspladser – med frygt for at den udvikling vil fortsætte de kommende år.

Stadig flere ledige I forbundets a-kasse var 879 medlemmer i slutningen af 2008 berørt af ledighed.

Knap halvandet år senere er tallet så godt som tredoblet. Omkring 250 ledige er på aktiveringsydelse, og det er dobbelt så mange som for halvandet år siden.

– Tallene viser, at stadig flere af vores medlemmer er i fare for at falde for den toårs-bom, som de borgerlige nu pludselig sætter op. Vores medlemmer rammes uforskyldt, fordi deres arbejdsplads lukker eller flytter til udlandet. De vil allerOle Wehlast giver en peptalk til aktive medlemmer af Fødevareforbundet NNF forud for den store demonstration på Christiansborg Slotsplads 8. juni.

helst have et nyt job, men i stedet risikerer de at havne i bistandssystemet, hvor de kan blive afskåret fra at få noget som helst, siger Ole Wehlast.

Han peger på, at når der samtidig skæres i voksen- og efteruddannelserne, så beskærer regeringen dermed også de lediges mulighed for at komme i nyt arbejde.

Frygter mere sort arbejde Henrik Tonnesen, lokalformand for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, og Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn, udgjorde en af de delegationer, som var i foretræde hos Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at gøre opmærksom på de kedelige perspektiver i regeringens reform af arbejdsmarkedet.

Henrik Tonnesen frygter, at nedskæringen af dagpengeperioden meget hurtigt kan få negative konsekvenser for samfundsøkonomien.

– Selv om folk har mistet først deres job og dernæst deres dagpenge, så vil mange stadig have de samme udgifter til bolig, børn og bil. Og så skal man godt nok være naiv, hvis man ikke tror, at det vil øge risikoen for socialt bedrageri og sort arbejde, siger Henrik Tonnesen.

Den anden vej Ole Wehlast erkender, at der skal drastiske skridt til for at rette op på samfundsøkonomien. Han er overbevist om, at svaret på udfordringen ligger i Socialdemokraternes og SFs udspil »En fair løsning«: – Socialdemokraterne og SF har vist den anden vej i forhold til regeringen. De går i en retning, hvor der skabes vækst, og hvor der investeres i fremtiden. Det er vejen til at løse problemerne og skabe nye muligheder for at udvikle velfærdssamfundet, siger Ole Wehlast.

4

substans // 03 // 2010

side

Af Gitte Skov

Trylleslag Regeringens og Dansk Folkepartis »Genopretningsforlig« har med ét natligt hug beskåret retten til dagpenge fra 4 til 2 år.

substans // 03 // 2010

5

6

substans // 03 // 2010

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth

Til demonstration mod »pakken« Kulisserne kunne ikke have været bedre.

Blå himmel, klar sol og de bedste meningsmålinger set med oppositionens øjne i mange, mange måneder.

LO og FTF kunne ikke have valgt en bedre dag til at vise regeringen og den danske befolkning, at fagbevægelsen ikke er tilfreds med den såkaldte »Genopretningspakke«, regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt.

Omkring 200 medlemmer af Fødevareforbundet NNF var kørt med busser fra hele landet ind til København for at deltage i demonstrationen. De mødtes med en gruppe fra 3F i Fælledparken, og i samlet flok gik de – med de to forbundsmænd og de røde faner i spidsen – til Christiansborg.

Kl. 16.30 var slotspladsen foran Christiansborg fyldt til randen med folk, der var kommet fra alle dele af Danmark. Med bannere, skilte og råb gjorde de opmærksom på, hvorfor regeringens og Dansk Folkepartis plan ikke holder. Ifølge LO var op imod 80.000 mødt op til demonstrationen.

Formand for LO Harald Børsting og formanden for FTF Bente Sorgenfrey satte ord på utilfredsheden, og de fik følgeskab af repræsentanter for studenter- og elevbevægelsen samt Mellemfolkeligt Samvirke.

substans // 03 // 2010

7

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth

Flertal af NNFere parate til at arbejde 12 min. mere om dagen Medlemmer af Fødevareforbundet NNF dumper regeringens og Dansk Folkepartis såkaldte Genopretningspakke i en ny undersøgelse. Kun 17 % mener, at pakken viser den bedste vej ud af krisen. Medlemmerne foretrækker Socialdemokraternes En fair løsning. Og over halvdelen er parate til at forlænge arbejdstiden med en time om ugen.

Hvem foretrækker du som statsminister?

Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) Lars Løkke Rasmussen Ved ikke

66 % 14 % 20 %

vilken af følgende regeringer tror du bedst H kan sikre velfærden i Danmark?

En regering bestående af Venstre og De Konservative 17 % En regering bestående af Socialdemokraterne og SF 70 % Ved ikke 13 %

vilken af de to planer synes du er den bedste H vej ud af den økonomiske krise?

En fair løsning (Socialdemokraternes og SFs plan) Genopretningspakken (regeringens og Dansk Folkepartis plan) Ved ikke

65 % 17 % 18 %

Er du villig til at arbejde en time mere om ugen?

Ja Nej Ved ikke Er ikke i arbejde

50 % 30 % 9% 11 %

r det en god eller dårlig idé, at E dagpengeperioden ændres fra 4 til 2 år?

En meget god idé En god idé Hverken/eller En dårlig idé En meget dårlig idé Ved ikke

6% 9% 12 % 21 % 49 % 3%

vilket af følgende udsagn om efterlønnen er H du mest enig i?

Efterlønsordningen bør helt afskaffes 5% Efterlønsordningen skal ændres, så det udelukkende er dem, der er nedslidte, der kan modtage efterløn 42 % Efterlønsordningen skal bevares, som den er 49 % Ved ikke 4%

8

substans // 03 // 2010

NY UNDERSØGELSE. Medlemmerne af Fødevarefor­ bundet NNF vil et nyt Danmark med en ny regering. Og så arbejder langt de fleste gerne 12 minutter ekstra om dagen.

Diskussioner om dagpengeperioder, arbejdstid og børnecheck er føget gennem luften, siden først Socialdemokraterne og SF og sidenhen regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde hver sin redningsplan for Danmark.

at genopretningsplanen viser den bedste vej ud af krisen. Medlemmerne foretrækker derimod Socialdemokraternes og SFs »En fair løsning«. Og lige over halvdelen er parate til at forlænge arbejdstiden med en time om ugen.

Står det til medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, er der dog ikke meget at rafle om. Over 400 medlemmer har givet deres mening til kende i en webundersøgelse gennemført i samarbejde med Analyse Danmark, og her er der ingen slinger i valsen.

Omvendt er der udpræget utilfredshed med regeringens beslutning om at halvere dagpengeperioden.

Helle i spidsen for Danmark 66 % af dem, der har deltaget i undersøgelsen, ønsker Helle Thorning-Schmidt som statsminister i Danmark. Kun 14 % foretrækker at beholde Lars Løkke Rasmussen på posten, mens knap hver femte endnu ikke har taget stilling.

Samtidig mener kun 17 %, at en borgerlig regering bestående af Venstre og De Konservative vil være bedst til at sikre velfærden i Danmark. Hele 70 % mener, at velfærdsdanmark bedst sikres af en regering bestående af Socialdemokraterne og SF.

Hellere udvikling end afvikling Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF ser ikke regeringens og Dansk Folkepartis såkaldte Genopretningspakke som løsningen for Danmark. Kun 17 % mener,

7 ud af 10 mener, at det er en dårlig eller en meget dårlig idé, regeringen dér har fået. Faktisk er kun 6 % tilhængere af regeringens og Dansk Folkepartis forslag.

Bevar efterlønnen De sidste mange, mange år er alle diskussioner om reformer af det danske samfund endt ud i diskussioner om efterlønnen.

Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF er nogle af dem, der oftest vælger muligheden for at gå på efterløn, når de runder 60 år. Det skyldes i høj grad, at arbejdet i fødevareindustrien er et fysisk hårdt arbejde, samtidig med at mange har startet deres arbejdsliv i en ung alder.

Ikke overraskende er medlemmerne derfor modstandere af at fjerne muligheden for efterløn. Kun 5 % mener, at efterlønnen helt skal afskaffes. 42 % mener, at den skal ændres, så det kun er nedslidte medarbejdere, der kan komme på efterløn, mens knap 50 % mener, at efterlønnen skal bevares, som den er i dag.

Vil du uddanne dig?

Så har VKO sendt en regning til dig UDDANNELSES-MASSAKRE. Alle er enige i vigtigheden af at uddanne sig. Der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft, og de ufaglærte job forsvinder til lavtlønnede i udlandet. Derfor er det dybt uansvarligt af regeringen og Dansk Folkeparti at straffe de lavtuddannede, der gør sig allermest umage for at komme videre fra et meget lavt niveau, lyder den klare melding fra Fødevareforbundet NNF og Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini.

Det er ikke småting, regeringen og Dansk Folkeparti har lagt på bordet for at betale den kæmpe regning, de har efterladt til danskerne, på 24 milliarder kroner. Voldsomme nedskæringer i dagpenge, børnepenge og i kommunerne, der vil ramme plejehjem, folkeskoler og børnehaver landet over. VKO har nu besluttet, at ni års fest med skattelettelser til de rige skal betales af dem, der har haft mindst ud af festen.

– Regeringen smider nu folk ud af dagpengesystemet efter bare to år. Samtidig laver de en tackling på dem, der vil yde en indsats for at nå at kvalificere sig til andet arbejde. Regeringen har i ét hug halveret perioden med voksenuddannelsesstøtte fra 80 til 40 uger og beskåret uddannelsesstøtten med 20 procent. Det betyder, at uddannelsessøgende mister omkring 3.000 kr. om måneden. Samtidig fjerner man arbejdsgivernes incitament til at lade de ansatte uddanne sig og skruer op for deltagerbetalingen på voksenuddannelserne. Det er dybt uansvarligt og ud-

sigtsløst – både over for det enkelte menneske og over for det danske samfund.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini er også dybt bekymret.

– Det her rammer hårdt inden for Fødevareforbundet NNFs brancher: slagter, bager, mejeri, chokolade og tobak, siger Christine Antorini.

– Lad os se på, hvem det helt konkret kan ramme. En kvinde på 40 år, der arbejder på et lukningstruet slagteri, og som ikke blev færdig med 9. klasse i folkeskolen, har hidtil haft gode muligheder for voksenuddannelser, så hun både kan tage de fag, hun mangler fra folkeskolen, og kan få sig en faglært uddannelse inden for eget fag eller til et andet fag med jobmuligheder. Det løft i uddannelse kan hun ikke få fremover, siger Christine Antorini.

– Og det er helt uforståeligt, når der netop er tale om voksne personer i beskæftigelse, som får tilladelse fra deres arbejdsgiver til at dygtiggøre sig. Beskæftigelse og uddannelse er den helt rigtige kombination, som nu straffes af regeringen og rammer de svageste og mest udsatte på arbejdsmarkedet.

– I Danmark har vi hidtil haft gode muligheder for at efteruddanne os. Alle, der arbejder inden for fødevareindustrien, ved det om nogen. Det er voksenuddannelserne, som har hjulpet tusindvis på både slagterierne og forarbejdningsvirksomhederne, når virksomheden lukkede eller skulle dreje produktionen i en anden retning. Fremover bliver det helt anderledes.

Føj, hvor er det usympatisk og ødelæggende for det arbejdsmarked, vi altid har været stolte af, lyder dommen fra Christine Antorini.

substans // 03 // 2010

Af Pia Rosager // Foto Søren Zeuth og arkiv

– Og der er en enorm regning til alle lavtuddannede, der ikke nåede at hoppe på uddannelsestoget i tide. Regeringen og DF skærer over 4 milliarder i voksenuddannelser, ungdomsuddannelser og forskning. Og de spænder i den grad ben for de dårligst uddannedes muligheder for nogensinde at kvalificere sig til andet arbejde, siger Svend Blankholm, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF.

9

Sådan skal der spares Af Poul Damgård // Foto Søren Zeuth

DAGPENGEBANDENS PLAN. Hovedpunkter i regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan.

VK-regeringen har sammen med Dansk Folkeparti valgt en barsk besparelsesstrategi i sin genopretningsplan. Den rummer både en arbejdsmarkedsreform og en række andre forslag og nedskæringer.

få feriedagpenge uden forudgående optjening. Det vil sige, at dimittender ikke kan få feriedagpenge, det første år efter at de er udlært, medmindre de har optjent feriepenge hos en arbejdsgiver.

Her nogle af hovedelementerne:

Skærpelse angående sygedagpenge: Beskæftigelseskravet for optjening af sygedagpenge øges fra 13 til 26 uger. Sygedagpenge udbetales ikke længere for søgnehelligdage.

Dagpengeperioden halveres: Dagpengeperioden – altså den periode, hvor ledige kan modtage dagpenge – halveres. Hvor man nu kan få dagpenge i op til fire år inden for en periode på seks år, ændres det til blot to år (inden for en treårsperiode). Ændringen træder i kraft 1. juli i år for alle nyledige. Dog med den overgangsordning, at alle, der i dag modtager dagpenge, bevarer denne ret i den periode, de er blevet stillet i udsigt – dog højst to år fra 1. juli i år.

Krav til genoptjening øges: Ret til en ny periode med dagpenge kræver fremover 52 ugers fuldtidsarbejde svarende til 1.924 timer mod det hidtidige krav på et halvt års arbejde (962 timer). Ændret beregningsperiode: Beregningen af dagpengesatsen, altså hvad den enkelte ledige kan få udbetalt, skal fremover ske på baggrund af de seneste 12 måneders indtægt i stedet for som nu de seneste tre måneder.

Nyudlærte mister feriepenge: Nyudlærte (dimittender) kan ikke længere

10

substans // 03 // 2010

Frivillig indbetaling af ATP for efterlønnere og folk på fleksydelse: Staten betaler i dag halvdelen af ATPbidraget for disse grupper. Dette tilskud fjernes helt i løbet af 2012-13.

kroner ved at nedsætte skolepraktik­ ydelsen.

Loft over fradrag for faglige kontingenter: Der indføres en grænse på 3.000 kroner for fradrag af kontingent til faglige organisationer (ikke a-kasser).

Et medlem af Fødevareforbundet NNF mister cirka 36 kroner om måneden på den konto.

Forringelser på uddannelserne: Uddannelsesforringelser på over 4 milliarder.

Fradrag for organisationer forringes: Fagforbund har hidtil haft et såkaldt konsolideringsfradrag. Det er groft sagt et fradrag for den del af formueafkastet, der skyldes inflationen. Dette fradrag fastfryses. Foreløbige beregninger tyder på, at det vil koste Fødevareforbundet NNF firefem millioner kroner på årsbasis – eller rundt regnet 200 kroner per medlem!

På almen voksen- og erhvervsuddannelse halveres perioden med voksenuddannelsesstøtte fra maksimalt 80 til maksimalt 40 uger.

Besparelser på arbejdsmiljø: På arbejdsmiljøområdet skæres hårdt: En række bevillinger til indsats halveres fra 100 til 50 millioner kroner.

Voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU) rammes af massive besparelser:

Andre besparelser: Derudover indeholder VKO-flertallets genopretningsplan betydelige besparelser på en række andre områder, der har været mere eller mindre omtalt. Det gælder beskæring af børnechecken, fastfrysningen af ulandsbistanden og nedskæring af tolkebistanden i forbindelse med integrationsarbejdet, ligesom ældre og handicappede og forskningen mærker sparekniven.

Deltagerbetalingen hæves på en række voksen- og efteruddannelser.

Regeringen skærer 20 % af dagpengeydelsen under uddannelse.

Der spares godt og vel 100 millioner

Rigtige mænd er også glade for at spare 2.000 kr. om året Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du få en særlig familie- og indboforsikring i Alka, der er både billigere og bedre. Forbunds Familieforsikringen koster kun 1.220 kr. om året og medlemmer som samler familie-, bil- og husforsikring i Alka sparer i gennemsnit 2.000 kr. om året.

Få mere at vide om dine medlemsfordele på alka.dk/spar eller ring 70 12 14 16.

Alka er 7. år i træk blevet kåret til forsikringsselskabet med de gladeste kunder.

Der skiltes ikke med hverken massage eller zoneterapi i kælderen til Theklavej 33, men døren er åben. Man kan godt få massage, men ikke mod ondt i ryggen.

Enlig mor sendt i aktivering på bordel Af Kjeld Hammer og Pia Rosager // Foto Kjeld Hammer

DAGPENGEFINANSIERET INTIMMASSAGE. Jobcenter Slagelse har sendt en arbejdsløs, enlig mor i virksomhedspraktik på et bordel. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) bliver nu afkrævet svar på, hvordan hun vil sikre lødighed i jobcentrenes aktivering og virksomhedspraktik.

Thanh er 35 år, enlig mor og arbejdsløs medlem af Fødevareforbundet NNF, da hun den 14. april møder op på Jobcenter Slagelse. Da hun går derfra, er der oprettet en jobplan med virksomheden Viva Massage på Nørrebro i København.

Her skal Thanh i virksomhedspraktik.

Det kommer hun også fem dage senere, men ikke i zoneterapi, som der ellers står i hendes jobplan. Derimod er hun beskæftiget med kropsmassage. Det kan være mange ting, men Henrik Tonnesen, afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, er ikke et sekund i tvivl: »Kommunen har sendt Thanh i praktik på et bordel på dagpenge!«

»Sød pige. Body to body. ½ time 300 kr.« Det tager ham kun nogle minutter at tjekke, at Viva Massage, Theklavej 33, både før og efter Thanhs fireugers prak-

12

substans // 03 // 2010

tikperiode dagligt annoncerer på Ekstra Bladets sider med intimmassage. »Sød pige. Body to body. ½ time 300 kr.«, står der i annoncen.

For at være på den sikre side tager Henrik Tonnesen ud på Vivas adresse i Københavns Nordvestkvarter. Her finder han en tarvelig graffiti-tilsprayet kælderlejlighed. »Uartig« står der ved siden af skiltet med »Åben«.

Han sender også en kvindelig kollega ud på adressen. Hun banker på og bliver mødt af to letpåklædte kvinder. Hun fortæller dem, at hun har ondt i ryggen og derfor gerne vil have rygmassage. Svaret er, at dette ikke er muligt.

Vredt brev til jobcentret – Medlemmet er hårdt ramt. Hun risikerer sine dagpenge og er i forvejen i en

personlig vanskelig situation, siger Henrik Tonnesen.

– Hun er skilt fra sin danske mand, har lån til høje renter og har børn både i Vietnam og i Danmark. Og Jobcenter Slagelses håndtering af sagen er under al kritik. Det løber mig koldt ned ad ryggen, at Jobcenter Slagelse udfærdiger jobplaner i samarbejde med et bordel.

Den 21. maj sender Henrik Tonnesen et vredt brev til jobcenterchef Hans E. Lund Rasmussen. I brevet spørger han chefen, hvordan Jobcenter Slagelse godkender virksomheder til at have ledige i virksomhedspraktik. Han spørger også, om Jobcenter Slagelse ved selvsyn har set virksomheden og kan stå inde for, at den udfører kropsmassage og zoneterapi, som det er beskrevet i jobplanen. Endvidere vil Henrik Tonnesen gerne vide, om jobcentret har talt med indehaveren eller andre faglige medarbejdere i virksom-

heden, som kan tage vare på den ledige i praktikperioden og sørge for, at virksomhedspraktikken udføres i overensstemmelse med det aftalte i jobplanen.

»Udlært i thaimassage« Efter 10 dage kommer der svar fra jobcentrets souschef Hanne Jensen-Hansen. Hun skriver, at »borgeren selv havde fundet virksomheden og aftalt virksomhedspraktik … Blanketten blev modtaget i Jobcenter Slagelse og videregivet til en virksomhedskonsulent. Virksomhedskonsulenten tjekkede, at blanketten var underskrevet af virksomheden, som dermed bekræftede, at oplysningerne anført på blanketten var korrekte. Derefter tjekkede virksomhedskonsulenten www.cvr.dk og konstaterede, at virksomheden er lovligt etableret«.

krav til jobcentrene om, hvordan de skal sikre et minimum af lødighed hos de virksomheder, de sender ledige i aktivering i.

– Der står ingen steder, at jobcentrene skal foretage virksomhedsbesøg. Det er op til jobcentret. Men man sender da ikke bare en person ud i et sort hul, siger Niels Friis Møller.

Forargelse på Christiansborg Sagen om Thanh vækker forargelse på Christiansborg.

Der bliver helt stille i den anden ende af røret, da Substans fremlægger Thanhs oplevelse for Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen.

– Det, vi ser lige nu, er hovedløs og perspektivløs aktivering og virksomhedspraktik. Regeringen har sat kommunerne under voldsomt økonomisk pres, og reglerne er uklare. Hele uddannelsesaktiviteten går på krykker i det her land.

Samme dom fælder Line Barfod, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.

– Det er et enormt problem, at regeringen udelukkende giver kommunerne økonomiske incitamenter til at få ledige i aktivering, men ikke stiller krav til kvaliteten. Erfaringen er jo, at hvis det ikke koster noget, så går det galt. Regeringen skal fjerne det økonomiske incitament til, at kommunerne bare sender ledige ud i hvad som helst. Kvinden her har muligvis brug for revalidering – ikke at blive sendt på bordel, siger Line Barfod.

– Du tager pis på mig! lyder det endelig.

Jobcenter Slagelses souschef skriver også, at konsulenten kontaktede virksomheden telefonisk og fik bekræftet, at Fødevareforbundet NNFs medlem skulle oplæres i kropsmassage og zoneterapi med henblik på at søge nye beskæftigelsesmuligheder. I en senere telefonsamtale får jobcentret oplyst, at ejeren af Viva Massage »er udlært i thaimassage« i Filippinerne.

– Det svar dokumenterer bare jobcentrets lemfældige omgang med ledige. Det er under al kritik, at jobcentret kun har været i dialog med virksomheden pr. telefon og baserer sin øvrige viden om virksomheden på oplysninger fra CVR-registret og arbejdsmarkedsportalens virksomhedsmodul, siger Henrik Tonnesen.

– Jeg er dybt, dybt rystet. Jeg har aldrig hørt noget lignende, siger Torben Hansen.

– Jobcentret har et kæmpe problem. Et jobcenter bør som minimum tjekke, om en virksomhed er seriøs, at man sender ledige ud i ordnede forhold, og at aktiveringen er egnet til at hjælpe den ledige videre mod beskæftigelse. Det virker, som om jobcentret har skyndt sig at stemple nogle papirer og været lettet over, at nu var der en sag mindre.

På baggrund af Thanhs sag og flere andre sager vil Torben Hansen og Line Barfod nu afkræve beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) svar på, hvordan hun vil sikre lødighed og kvalitet i aktiveringen og virksomhedspraktikken fremover. Line Barfod vil ydermere rejse sagen over for socialminister Benedikte Kiær (K).

Thanhs navn er opdigtet, men hendes rigtige navn og identitet er redaktionen bekendt.

– Jobcentret har ikke brugt et minimum af sund fornuft. Der er heller ingen dokumentation for, at der på bordellet er en zoneterapeut, der kan hjælpe og vejlede den ledige igennem sin jobplan. Og der er ikke et eneste beklagende ord. Ethvert tænkende menneske ville vist lugte lunten – undtagen altså folkene på kommunens jobcenter.

Ingen krav til virksomhedstjek Der findes ifølge fuldmægtig i Arbejdsmarkedsstyrelsen Niels Friis Møller i dag ingen

Der er langt fra Vietnam til en barsk hverdag på det danske arbejdsmarked. (Modelfoto)

substans // 03 // 2010

13

TEMA //

184 millioner kr. til medlemmerne

184 millioner kr. til medlemmerne Af Pia Rosager og Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Erstatninger. Medlemskab af Fødevareforbundet NNF betaler sig. Sidste år hentede forbundet 184 millioner kr. hjem til medlemmerne i arbejdsskadeerstatninger, sociale sager og manglende løn og pension mm. Det er dobbelt så meget, som medlemmerne indbetalte i kontingent. Mød nogle af de mennesker, for hvem medlemskabet blev altafgørende, på siderne her.

Nogle har det vel med et fagforeningsmedlemskab som med forsikringer. Nødvendigt, men egentlig ikke noget, du håber sådan rigtig at få brug for. Men den dag du pludselig kommer ud for en arbejdsskade, mister din erhvervsevne, din arbejdsplads lukker, eller du bliver chikaneret, forskelsbehandlet eller ganske enkelt snydt – ja, så kan pengene være givet mere end godt ud.

Og komme mange gange tilbage.

Det måtte alt for mange medlemmer sande i 2009. Fødevareforbundet NNF hentede over 184 millioner hjem til medlemmerne – dobbelt så meget som de knap 92 millioner kr., medlemmerne betalte i kontingent til forbundet og deres lokale afdelinger.

Hertil skal lægges de mange beløb, tillidsfolkene henter hjem til medlemmerne direkte ude på arbejdspladserne.

Forbundet sikrede især medlemmerne mange og store erstatninger i arbejdsskadesager og sociale sager. Det drejer sig blandt andet om ménerstatning, erstatninger for tabt erhvervsevne og erhvervsbetingede lidelser – ofte med

lange sygdomsforløb i kølvandet. Her hentede forbundet næsten 150 millioner kr. hjem til medlemmerne. Derudover blev der hentet næsten 35 millioner hos arbejdsgiverne i de såkaldt faglige sager om arbejdsgivernes manglende lønindbetalinger, betalinger for overarbejde, feriefridage, pension, erstatning for arbejdsgivernes ulovlige afskedigelse eller bortvisning, problemer i læreforholdet eller ophævelse af kontrakter.

Forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over, at forbundet har kunnet hjælpe så mange medlemmer.

– Vi har et særligt ansvar for at vise styrken ved et medlemskab og spænde sikkerhedsnettet ud, når et medlem bliver bragt i en sårbar livssituation. De færreste har råd og kræfter til at løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater, når tæppet bliver trukket væk under dem. Så tager vi over med ekspertise, socialrådgivere og advokater – hele vejen til Højesteret om nødvendigt, siger Ole Wehlast.

Vi har et særligt ansvar for at vise styrken ved et medlemskab og spænde sikkerhedsnettet ud, når et medlem bliver bragt i en sårbar livssituation.

Ole Wehlast

14

substans // 03 // 2010

– De færreste har råd og kræfter til at løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater, når tæppet bliver trukket væk under dem. Det er i den slags situationer, Fødevareforbundet NNF skal vise styrken ved et fagforeningsmedlemskab, siger forbundsformand Ole Wehlast.

Han så dog allerhelst, at erstatningerne til medlemmerne lå så tæt som muligt på et stort rundt nul. Det ville nemlig betyde, at sikkerheden, arbejdsmiljøet og ansættelsesforholdene på arbejdspladserne var i orden.

– Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Uanset hvor meget vi trykker arbejdsgiverne på maverne, så vil der altid være nogle, der tager for let på arbejdsmiljøet, slider deres ansatte ned og »glemmer« løn- og pensionsindbetalingerne.

Vi ser desværre også en stigning i konkurser i disse år og opdager, at der måske i længere tid ikke har været betalt tilstrækkeligt ind i pension og tillæg m.m. til medlemmerne. Desuden får de mange fyringer på vores arbejdspladser en del medlemmer til at stå frem med arbejdsbetingede lidelser. De har måske tiet og dulmet smerterne med piller i lang tid af frygt for at blive fyret. Når fyringen er en realitet, tør de gå til lægen og kontakte forbundet, siger Ole Wehlast.

– Nu er mor meget mere hjemme. Det er dejligt, siger Henriettes børn, Julie og Micke.

Henriette fik 1,34 mio. kr.

BANEBRYDENDE SAG. Et voldsomt arbejdspres knækker bager og konditor Henriette Damsted Thomsen både fysisk og psykisk. Arbejdsskadestyrelsen vil ikke anerkende hendes nervelidelse som arbejdsskade. Men nu har socialrådgiver Annette Kjøng, Fødevareforbundet NNF LillebæltFyn, hentet millionerstatning til Henriette, der er begyndt et nyt og meget anderledes liv.

Klokken var omkring 04.30, da telefonen ringede. Skulle Henriette have været på arbejde, havde hun været oppe for længst.

Men det var hendes fridag. Derfor var det med bange anelser, hun tog telefonen. Der måtte være et eller anden helt galt.

Det var der også.

Hendes mester i Næsby Bageri var faldet om i bageriet og kørt på sygehuset. Han havde fået en blodprop i hjernen. Nu bad bagermesterens søn Henriette, om hun kunne komme og fortsætte arbejdet i bageriet.

– Selvfølgelig svarede jeg ja. Der var jo kun mester og mig i bageriet. Jeg betænkte mig ikke et sekund.

For bager og konditor Henriette Damsted Thomsen, som i dag er 35 år, kom bagermesterens ulykke den 20. november 2006 også til at vende op og ned på hendes liv. I fire måneder var hun alene om alt arbejdet i bageriet, og til sidst sagde kroppen stop.

Hun kunne ikke længere klare to mands arbejde.

oppe. Jeg var svimmel og utilpas og havde mest lyst til at græde. Og så havde jeg voldsomt ondt i mine hænder og arme. Jeg måtte simpelthen sige stop.

Henriette tog en uges ferie for at komme ovenpå igen, men blev en dag ringet op og fik besked om, at bageriet i Næsby var solgt til Froms Bagerier. Hun blev tilbudt ansættelse, men fik også at vide, at hendes arbejde udelukkende skulle bestå af at glasere kager. Og at hun skulle starte på minimumslønnen. Det tilbud sagde Henriette nej til.

I stedet blev hun hjemme i en måned, hvor hun – med egne ord – ikke lavede andet end at hygge med sine børn, Micke, som i dag er 12, og Julie på otte år. Henriette er gift med Ernst, der er souschef i SuperBrugsen i Vissenbjerg.

Klar til at arbejde igen

Kroppen sagde stop

Men da bagermester Lars Hansen fra Hjemmebageriet i Tommerup ringede og tilbød Henriette arbejde som svend, sagde hun ja. Psykisk var hun ovenpå igen. Klar til at arbejde.

– Jeg husker tydeligt, hvordan jeg til sidst støttede mig til bordet for at holde mig

Henriette havde imidlertid stadig smerter i arme og hænder. Hun troede, at det ville gå

over, men det blev blot værre. Og da hendes arm en hel weekend havde »sovet«, gik hun til læge.

Henriette blev henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor det blev konstateret, at hun havde karpaltunnelsyndrom, en nervelidelse, som rammer folk med de samme arbejdsrytmer, eksempelvis slagteriarbejdere.

Men fordi Henriette var bager og konditor, ville Arbejdsskadestyrelsen ikke anerkende nervelidelsen som en arbejdsskade.

Sagen blev anket Sagsbehandler Annette Kjøng, Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, var imidlertid af en anden opfattelse.

– Karpaltunnelsyndrom står på erhvervssygdomslisten, og Henriette opfyldte alle krav for erstatning. Derfor ankede vi afgørelsen, siger Annette Kjøng.

Henriette forsøgte at arbejde, men smerterne var meget voldsomme. Og da lægen på Arbejdsmedicinsk Klinik sagde, at hun skulle stoppe, hvis hun ikke ville være invalid som 40-årig, tog Henriette konsekvensen.

substans // 03 // 2010

15

TEMA //

184 millioner kr. til medlemmerne – Det var forfærdeligt. Jeg elskede jo mit arbejde som bager og konditor. Det gav mig en identitet. Nu var jeg pludselig »ikke noget«, siger Henriette.

Men efter nogle måneder ringede hendes tidligere chef, Lars Hansen, og spurgte, om hun var interesseret i at arbejde som ekspedient i bagerbutikken.

Med faste arbejdstider på hverdage. Enten fra kl. 05.30 til 13 eller 10.30 til 18.

Og aldrig i weekenderne.

Sammen med familien – Det er et arbejde uden tunge løft, og arbejdstiderne betyder, at jeg kan være meget mere sammen med min familie.

Nu sover mor ikke, når børnene kommer fra skole. Og mor skal ikke på arbejde hver anden weekend.

Henriette er blevet opereret i højre hånd. Den snurrende fornemmelse, hun havde, er forsvundet, men ikke smerterne.

I maj faldt afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Man anerkender et varigt

Millionerstatning for nedslidning Slagter Peter Klitte blev slidt ned på sit arbejde og er blevet tilkendt erstatning i millionklassen. – Hjælpen fra fagforeningen har været uvurderlig, siger han.

16

substans // 03 // 2010

mén på 12 procent. Det udløser en erstatning på omkring 90.000 kroner.

Desuden erkender man tab af erhvervsevnen på 25 procent, og det har givet Henriette en erstatning på 1,34 millioner kroner.

Første gang – Jeg mener, det er første gang, at en bager og konditor med netop denne lidelse er blevet tilkendt erstatning.

Og sagen er ikke slut endnu. Den skal vurderes igen til efteråret, hvor vi vil arbejde for, at tabet af erhvervsevnen hæves til 35 eller 40 procent. Det vil udløse omkring en halv million mere i erstatning, siger Annette Kjøng.

Henriette mener, at hun har fået et nyt og meget anderledes liv. – Når jeg står frem og fortæller min historie, er det i håbet om at kunne hjælpe andre. Sende et signal om, at man ikke skal give op.

Og fortælle vigtigheden af at have en god fagforening. Uden Fødevareforbundet NNF var det nok ikke gået, som det er, siger Henriette.

210.000 kroner og en halv sodavand Ronald Buur fik godtgørelse på 210.000 kr. efter anklage om tyveri og bortvisning fra arbejdspladsen for at have taget en halvtom sodavandsflaske med hjem fra arbejde. Grænsen for tyveri af en virksomheds ejendom er hårfin.

Sagen kort Arbejdsskadestyrelsens første afslag den 13. oktober 2008 blev truffet på baggrund af anmeldeskemaet og et spørgeskema, som Henriette og Annette Kjøng havde udfyldt.

Spørgsmålene handlede om belastninger i arbejdet, og da der blev svaret bekræftende på de fleste, henviser Arbejdsskadestyrelsen almindeligvis til en speciallægeundersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik.

Det gjorde man ikke i Henriettes tilfælde.

Det kan skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen ikke i almindelighed anser en bager/ konditors arbejde for at være ensidigt, gentaget og kraftfuldt, som der skal foreligge dokumentation på, for at karpaltunnelsyndrom kan anerkendes.

Derfor blev der klaget over afslaget. Annette Kjøng udarbejdede en detaljeret beskrivelse af de arbejdsmæssige belastninger, som Henriette havde haft, og som viste, at arbejdet havde været ensidigt, gentaget og kraftfuldt.

Det førte til, at Ankestyrelsen sendte sagen retur til Arbejdsskadestyrelsen med pålæg om, at der skulle indhentes en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, som blev udarbejdet på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, der ved meget om nerveskader.

Denne erklæring dokumenterede også, at arbejdet havde været ensidigt, gentaget og kraftfuldt med mere, og sagen blev herefter anerkendt.

30.000 for slavearbejde Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne hjalp den srilankanske konditor Sampath Perera til 30.000 kr. og et nyt job. Han arbejdede under slavelignende forhold i et bageri uden for Ringsted. Chefen tog hans pas og krævede 13 timers arbejdsdage mod minimal løn og ingen ferie.

Cam fik over 3,7 millioner

– Det er vigtigt, at fodarbejdet i skadesager er meget grundigt. Et unøjagtigt svar kan vælte en sag, siger socialrådgiver Annette Kjøng, Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn.

MYOSER BLEV TIL MILLIONER. I første omgang afviste Arbejdsskadestyrelsen Cam. De betragtede hans voldsomme smerter som simpel muskelømhed og myoser. Men socialrådgiver Annette Kjøng, Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, fik sagen genoptaget.

Nu har Cam fået over 3,7 millioner i erstatning.

Cam følte, at han endelig levede på livets solside. Hans tilværelse havde ellers været præget af modgang og forfølgelse. Det var derfor, han var flygtet fra sit hjemland Vietnam. I første omgang til Japan og senere videre til Danmark. Her havde han gjort meget for at blive integreret. Cam havde gået på efg og var begyndt på to uddannelser, som han dog droppede ud af igen.

Den nu 40-årige flygtning fra Vietnam var blevet gift, havde fået tre børn og eget hus. Som det er tradition i hans hjemland, arbejdede hustruen hjemme med ansvar for hus og opdragelsen af børnene. Hans rolle var at være forsørgeren.

Og det havde Cam det rigtig godt med.

Efter at have arbejdet en periode på Danish Crown i Odense, hvor han udbenede midterstykker, fik han arbejde på slagteriet i Faaborg. Her udbenede han midterstykker og skinker.

Bed smerterne i sig Cam holdt utrolig meget af sit arbejde, selv om det var hårdt. Men lønnen var god, så han bed smerterne i sig, da han

begyndte at få ondt forskellige steder, specielt i skuldrene og armene.

Men en dag kunne han ikke klare smerterne mere. Cam gik til lægen for at blive undersøgt.

Cams læge sendte ham videre til Arbejdsmedicinsk Klinik, fordi der kunne være tale om arbejdsbetingede skader. Men da han senere var blevet undersøgt, lød diagnosen på »myoser og muskelømhed«.

På det tidspunkt var Cam sygemeldt. Han kunne simpelthen ikke klare arbejdspresset mere. Han var ved at fortvivle, fordi risikoen for, at man stoppede med sygedagpenge, var stor.

Derfor henvendte Cam sig til sin fagforening, Fødevareforbundet NNF LillebæltFyn i Odense. Det blev sagsbehandler og socialrådgiver Annette Kjøng, der fik hans sag.

Forpint og nedtrykt – Det var en forpint og nedtrykt mand, der kom til vores første møde. Cam forstod simpelthen ikke, hvad der foregik, fortæller Annette Kjøng.

Afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen var helt klar. Myoser og muskelømhed står ikke på listen over arbejdsrelaterede skader. Derfor blev hans sag afvist som en arbejdsskade.

– Jeg fik aktindsigt og kunne følge den korrespondance, der havde været mellem Arbejdsmedicinsk Klinik og Arbejdsskadestyrelsen. Og her fandt jeg nogle punkter, som ikke var ordentligt belyst. Det var helt oplagt, at vi skulle gå videre med Cams sag, fortæller Annette Kjøng.

Cams egen læge havde sendt ham videre til den privatpraktiserende neurolog Ketil Bjerregaard i Svendborg, som behandlede smerterne og sørgede for, at Cam blev yderligere undersøgt. Konklusionen

Nu havde vi pludselig hele tre arbejdsskader, som alle stod på listen over arbejdsrelaterede erhvervsskader.

Annette Kjøng

substans // 03 // 2010

17

TEMA //

184 millioner kr. til medlemmerne

af den undersøgelse var stik modsat af, hvad man havde konkluderet på Arbejdsmedicinsk Klinik.

Tre arbejdsskader Ketil Bjerregaard konstaterede, at Cam havde kroniske nakke- og skuldersmerter, han led af dobbeltsidet skulderlidelse og dobbeltsidet tennisalbue.

– Nu havde vi pludselig hele tre arbejdsskader, som alle stod på listen over arbejdsrelaterede erhvervsskader. Der var altså overhovedet ingen tvivl om, at sagen skulle køres videre, siger Annette Kjøng.

Den nye afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen kom den 23. december sidste år.

Annette Kjøng havde kørt de tre arbejdsskader hver for sig. Og fik medhold i dem alle. Cam blev tilkendt en méngrad på 15. Det udløste en engangssum på 108.450,00 kroner. Tabet af erhvervsevnen blev sat til 65 procent, og det blev takseret til 2.292.943,00 kr. plus 4.079,00 kr. om måneden, til den dag Cam bliver pensionist. Det løber op i over 1,3 millioner kr., hvis han går på pension som 67-årig. Cam har altså i alt fået en erstatning på over 3,7 millioner kr. for de lidelser, Arbejdsskadestyrelsen i første omgang afviste og kaldte myoser og muskelømhed!

Ikke speciel – Sagen er egentlig ikke særlig speciel.

Den skulle blot tackles på den rigtige måde. Det vigtigste, når man kører en arbejdsskadesag, er en god lægelig vurdering og et godt forarbejde. På den måde undgår man misforståelser og fejlagtige afgørelser. I Cams tilfælde startede vi med en afvisning af en arbejdsskade og sluttede med at vinde tre, siger Annette Kjøng.

Cam er ikke hans rigtige navn. Han ønsker at være anonym af hensyn til det lille lokalsamfund, han lever i.

18

substans // 03 // 2010

Lars får mindst 1,3 mio. kr.

FATAL ARBEJDSULYKKE. En arbejdsskade satte en brat stopper for 54-årige Lars Mikkelsens aktive arbejds- og fritidsliv. Men da økonomien så allerværst ud, kom Lars i tanke om en forsikring, han tegnede for 15 år siden. Og Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland har sikret ham en arbejdsskadeerstatning på 1,3 mio. kr.

Lars Mikkelsen er mentalt ved at indstille sig på et nyt og meget anderledes liv.

Efter en arbejdsulykke på Danish Crown i Herning har han mistet 65 procent af sin erhvervsevne. Lars ved, at han aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet, og det er den kendsgerning, han mentalt skal kæmpe for at acceptere. Og det er svært for den 54-årige vestjyde, der tidligere havde et aktivt arbejds- og fritidsliv.

Lars er netop blevet tilkendt en arbejdsskadeerstatning på omkring 1,3 millioner kroner og venter på en afgørelse om, hvor meget han bliver tilkendt i ménerstatning.

Hertil kan komme en engangssum fra Danish Crowns forsikringsselskab.

– Men det kræver, at jeg skal gennem systemet endnu en gang. Man accepterer ikke de udtalelser, jeg har fra en række specialister på private og offentlige sygehuse. Man ønsker en såkaldt

uvildig undersøgelse, fortæller Lars Mikkelsen, der bor i Aulum sammen med hustruen Birte, der er rengøringsassistent på Arla Arinco i Videbæk. Parret har fem sammenbragte voksne børn, et barnebarn og et på vej.

Et smæld og kraftig smerte Lars er uddannet kommis i 1979 og arbejdede bl.a. i Brugsen på Anholt og som uddeler på Tunø, inden han blev selvstændig købmand i Videbæk. Men en arbejdsuge på mellem 60 og 80 timer blev for meget for familielivet. Derfor blev han i 1990 operatør på Arinco i Videbæk.

I januar 2007 fik han arbejde i »fryseren« på Danish Crown i Herning, hvor han sorterede det forarbejdede kød til fryser og køl. På Arinco var han medlem af 3F, men skiftede til Fødevareforbundet NNF, da han fik job på Danish Crown.

Onsdag den 8. august 2007 omkring kl.

14.40 sker ulykken. Lars bruger den store sugekop, da han skal løfte en omkring 36 kilo tung kasse med brystflæsk. Lars ser ikke, at kassen kun er lukket med én strips. Den skulle have to.

– Da kassen begynder at åbne sig, rækker jeg min højre arm frem for at støtte den. Det sker per refleks. Men den tynges ned, og pludselig mærker jeg et smæld og en kraftig smerte i armen op mod skulderen og hovedet, fortæller Lars, der regnede med, at smerterne hurtigt ville forsvinde, så han kunne komme på arbejde den næste dag.

Den lange behandling Men sådan gik det ikke. Lars måtte sygemeldes og kom i behandling, bl.a. hos en fysioterapeut. Senere blev han scannet, og det viste sig, at den kraftige sene i armen var voldsomt beskadiget.

– Den 6. august, altså omkring et år efter ulykken, skulle jeg opereres. Men da var det for sent. Der havde dannet sig alt for meget arvæv, fortæller Lars, der kom i arbejdsprøvning. Det sluttede dog hurtigt, for Lars kunne ikke bruge sin højre arm.

Det var Steen Hartmann fra Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, der førte Lars’ arbejdsskadesag, som nu er endt med millionerstatningen. Fødevareforbundet NNF var også en aktiv medspiller, da Lars faldt for 52-ugers-reglen med hensyn til sygedagpenge. Den blev forlænget i to omgange.

Vi besluttede da også at sætte vores hus til salg og i stedet leje en ejendom. I det hele taget var det meget vigtigt for Birte og mig at få økonomien på plads, så vi vidste, hvordan vi skulle forholde os.

Forsikringen Et møde med deres bankrådgiver i Handelsbanken i Aulum kastede dog nyt skær over økonomien. Lars havde nemlig for 15 år siden tegnet en løntabsforsikring.

– Den blev vores økonomiske redningsplanke. Jeg tjente dengang 286.000 kroner om året på slagteriet. Forsikringen supplerede så op fra sygedagpengene til det, jeg ville have tjent på Danish Crown.

Og jeg bliver ved med at få udbetalt penge fra forsikringen, til jeg fylder 65 år, som supplement til min førtidspension. Vi er altså økonomisk sikret, men det skyldes kun, at jeg havde tegnet forsikringen, siger Lars, der, efter at erstatningssagen er slut, nu forsøger at lægge presset og usikkerheden bag sig.

Lars havde tidligere et meget aktivt fritidsliv. Han var ivrig lystfisker og jæger og holdt meget af arbejdet i haven. Men det er slut nu.

– Jeg er glad for, at hele sagen snart er endeligt slut. Den har taget hårdt på mig fysisk og psykisk, og jeg erkender, at jeg aldrig får mit gamle liv tilbage. Smerterne i armen, en irriterende prikken og sitren, forsvinder aldrig. Men det lærer jeg også at leve med. Det skal jeg simpelthen, siger Lars.

Når man er økonomisk presset og samtidig kæmper en kamp for erstatning, står de negative tanker i kø.

Lars Mikkelsen

substans // 03 // 2010

19

Viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard gjorde lige mejeriområdets tillidsfolk opmærksom på, at det ikke er helt optimalt med den danske konkurrenceevne.

Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog er rimelig optimistisk med hensyn til branchens fremtid.

OK 2011 er i gang!

Af Poul Damgård // Foto Flemming Jeppesen

MEJERI. Næste år er det mejerifolket, der skal have ny overenskomst. Der varmes op til forhandlinger allerede nu.

Med optimisme om at nå en aftale rimelig hurtigt.

20

Mejeriområdets overenskomst udløber først med udgangen af marts 2011. Men forberedelserne til slaget om en ny overenskomst er allerede i gang.

Og der er ikke lagt op til så meget krig på kniven i den anledning. I hvert fald forventer Fødevareforbundet NNFs forbundssekretær på mejeriområdet, Poul Erik Faarkrog, en konfliktfri fornyelse af overenskomsten. Og han regner også med, at en ny aftale er på plads midt i februar, altså halvanden måned før den nuværende overenskomsts udløb.

overenskomstfornyelsen var på dagsordenen.

Kompetencer kortlægges – Vi har foretaget en forventningsafstemning. Tillidsfolkene ved godt, at det ikke bliver den store lønfest. Men vi har andre parametre at skrue på, siger Poul Erik Faarkrog.

Her taler Faarkrog ikke mindst om et særligt lønsystem, som er under opbygning. Nøgleordet er kompetenceløn.

papir på, og så de uformelle kompetencer: Det du kan, men ikke har papir på.

Tilsammen udgør det den enkeltes realkompetence, som lønnen skal beregnes ud fra.

– Men vi mangler jo så at aftale, hvad det skal koste, når den enkelte er indplaceret, tilføjer Poul Erik Faarkrog.

Overenskomsten på mejeriområdet omfatter godt 2.000 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som forhandler sammen med 3F og Dansk Mejerist Forbund, som er med i Serviceforbundet.

Brug for flere hænder En række andre emner var til debat på Mejeribranchens landskredsmøde. Der blev sat fokus på rammevilkårene for fødevareproduktionen i Danmark, og det blev suppleret med det kontante spørgsmål: Har mejeriproduktionen en fremtid?

– Vi har en god dialog med arbejdsgiverne, og vi har køreplanen for forhandlingerne klar. Der er nedsat fem tekniske arbejdsgrupper, hvor arbejdsgiverne er med i de fire. Det er for os en ny måde at gøre det på, og vi går i gang allerede her i juni, beretter Poul Erik Faarkrog.

– Målsætningen er, at flest mulige medarbejdere skal uddannes frem til faglært niveau, og i den forbindelse bruger vi begrebet IKV, Individuel Kompetence Vurdering, til at foretage en vurdering af den enkelte medarbejder, siger Poul Erik Faarkrog.

Det mente viceadministrerende direktør for Arla Povl Krogsgaard bestemt, at den har. Også i Danmark. Han henviste i sit oplæg til mejerigigantens ambitiøse investeringsprogram på 1,8 milliarder kroner.

Og selv om han gjorde opmærksom på beregninger, der siger, at den danske mejerisektor har tabt 32 procent i konkurrenceevne i forhold til Tyskland i de sidste 15 år, så lød hans konklusion: – Vi er optimister.

Et halvt hundrede tillidsfolk var i slutningen af maj samlet på Pinenhus til Mejeribranchens årlige landskredsmøde, hvor

Systemet opererer med Faarkrogs ord med to ingredienser: Henholdsvis de formelle kompetencer, som er det, man har

– Vi kommer måske nok til at lukke nogle steder, men vi får brug for flere hænder, forudså Povl Krogsgaard.

substans // 03 // 2010

»Pling! Ny sms: Husk at tjekke kødet« FØDEVARESIKKERHED. Egenkontrol blev et af de mest omdiskuterede fødevareemner sidste år. Mere end nogensinde skal der være styr på omgangen med fødevarer. Hos Danske Slagtermestre har 140 slagtermestre oprustet med noget nyt: En elektronisk egenkontrolalarm. En mail eller sms fortæller slagterne, hvad de skal huske hvornår. Det giver sikkerhed og en god følelse i maven.

Så hvad ville du sige til en egenkontrol-assistent, der hver eneste dag holder øje med, om du og dine ansatte husker alle de ting, der skal tjekkes, og som sørger for at holde styr på alle jeres data? Hos Danske Slagtermestre har 140 medlemmer for nylig takket højt og tydeligt ja til dét tilbud.

Af Pia Rosager// Foto Pia Rosager

Egenkontrol. Sig ordet, og selv den mest pertentlige virksomhedsejer kan få sved på panden. For der er mange ting, der skal være i orden, når myndighederne kommer forbi for at vurdere forretningens standard. En vurdering, der er afgørende for, om der kommer kunder i butikken.

Mobilen minder slagtermester Per Frimann i Roskilde om, at han skal tjekke kølediskens temperatur. Han er en af de 140 slagtermestre, der har fået en e-Smiley.

Elektronisk egenkontrol er så stor en succes, at yderligere 60 slagtere står i kø for at få en.

»Fik vi nu husket at...?« Assistenten er et nyt it-system. e-Smiley hedder det. Kort fortalt er det egenkontrol på computer. Via mail eller sms holder systemet de ansatte hos slagteren orienteret om, præcis hvad de skal huske omkring egenkontrollen.

– Det er sikkerhed, der er nøgleordet for os. Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed, siger slagtermestrenes fødevarekonsulent Michael D. Hansen med eftertryk.

– Med e-Smiley ved den enkelte slagtermester, at kontrollen bliver udført optimalt i forretningen. Risikoen for at glemme noget er minimeret. Det skaber tryghed hos vores medlemmer.

systemet. Og når myndighederne kommer forbi, kan alle resultater printes med et tryk på en tast.

Kan bruges af alle virksomheder

Farvel til gamle mapper, goddag til overblik

– Elektronisk egenkontrol er ikke helt nyt for os, fortæller Michael D. Hansen. – Vi har kørt med vores eget system et stykke tid. Men e-Smiley er langt mere fleksibel og lettere at gå til. Den kan bruges i alle former for virksomheder inden for vores branche. Det er let at lære, siger han og fortæller, at yderligere 60 slagterivirksomheder står i kø for at få en e-Smiley efter sommerferien.

Princippet i e-Smiley er, at det skal være nemt at udføre egenkontrol. Når systemets alarm har givet besked om, at en given ansat skal huske at tjekke fx temperaturen på et stykke kød, taster han eller hun resultatet direkte ind i

Foruden Danske Slagtermestre tæller brugerne af eSmiley flere hundrede danske virksomheder, herunder Rigshospitalet, Hilton, Søllerød Kro, aarstiderne.com og mange flere.

Det elektroniske egenkontrolsystem e-Smiley er udviklet af tre erfarne it-folk.

Systemet fås i en startudgave, der er gratis, og i en større udgave. Læs mere på www.e-Smiley.dk

substans // 03 // 2010

21

Af Emilia Maria van Gilse

PAS PÅ HVAD DU SKRIVER. Du kan komme gruelig galt af sted, når du skriver på din Facebook-profil – ikke mindst når du glemmer, at alle kan læse med. En fagligt aktiv tillidsrepræsentant fra Fødevareforbundet NNF er endt med et aftryk af chefens skosål i bagen.

Facebook kan koste dig jobbet 22

substans // 03 // 2010

den danske presse »sølle«, fordi den ikke kunne se, hvor stor statsministerens »genistreg« var i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009.

Kort tid efter forsøgte hun sig med en ironisk kommentar om, at Danmark er et »dejligt land at lege med politik i«, fordi danskerne »flejner på tværs«, hvis nogen truer med at fratage dem skattelettelserne.

Kort efter var hun ikke længere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen…

Venstres problemer med kommunikationsmedarbejdere, der følte sig lidt for frie på Facebook, blev slået fast, da Ditte Okman, der var ansat i pressetjenesten, i hårde vendinger udstillede en navngiven ansat på Christiansborg. I kommentaren skrev hun blandt andet: »Der står en fucked up medicineret psykisk syg XXXX, der helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv. (…) Har lyst til at kvæle hende langsomt. Hvis hun bare kunne lukke sin forudsigelige røv engang imellem«.

Vi elsker Facebook. Over 2 millioner danskere har oprettet en profil på Facebook, og i gennemsnit har de hver 130 venner.

Facebook har gjort det meget nemmere for os at følge med i hinandens liv. Vi ved, hvem der er blevet gift, har fået børn, har fået nyt job eller er flyttet. Vi ved, hvem der glæder sig til weekenden, glæder sig over udsigten til grill-vejr eller frygter jobsamtalen. Vi kan se billeder fra familiefesten, af hundehvalpene eller udsigten fra sommerhuset.

Men i løbet af de sidste par måneder har flere og flere måttet erkende, at Facebook ikke kun er til sjov og hygge – det kan koste dig jobbet, hvis du ikke passer på.

Professionelle »ups’er« Venstres pressetjeneste har været hårdt ramt af Facebook-skandaler.

Først var der Lars Løkke Rasmussens spindoktor Søs Marie Serup, der kaldte

Kort efter blev hun fyret…

Sidste år blev en politibetjent fyret, efter at hun på sin Facebook-profil havde opfordret »perkere til at skride ud af landet«. Hun var træt af at få inddraget sine weekender på grund af urolighederne i København.

Hun blev fyret og idømt 10 dagbøder.

Fælles for dem alle var, at de glemte, at Facebook ikke er et privat forum, men derimod et offentligt medie. Og grænsen for, hvornår man udtaler sig som privat person, og hvornår man udtaler sig i kraft af sin stilling, er mudret og svær at tegne.

Farligt at være fagligt aktiv på Facebook?

Sagerne fra Venstres pressetjeneste har fyldt meget i medierne. Men der er efterhånden talrige eksempler på, at medarbejdere har trådt ved siden af på deres Facebook-profil. Også i Fødevareforbundet NNF har der været sager af den karakter.

En tillidsrepræsentant fra en mellemstor virksomhed blev fyret, efter at han overskred grænsen for, hvad man må skrive på Facebook. I forbindelse med en fyringsrunde på hans virksomhed skrev han følgende: »Sort dag som tillidsrepræsentant. Sagde farvel til 7 gode, gamle kollegaer. Har en ledelse, som stadig ingen situationsfornemmelse har, eller respekt for det enkelte individ. Men en stor tak til forbundet for den røde linje og støtte til tillidsmændene på en dag med arbejdsnedlæggelse og manifestering af ledelsens arrogante måde at håndtere virkelighedens verden på. Kampen, de tror er slut, er først lige begyndt!« Ledelsen læste hans indlæg som en støtte til de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der var på virksomheden.

Det må man under ingen omstændigheder gøre, og han blev derfor fyret.

Der er altså al mulig grund til at passe på, når man skriver på sin eller andres Facebook-profiler. I bund og grund bør man altid kun skrive noget, man også gerne ville sætte som skilt på sin hoveddør eller få tatoveret i panden.

Undgå »ups’erne« Kun de færreste danske virksomheder har udarbejdet præcise regler for, hvordan og til hvad de ansatte må bruge deres Facebook-profil. Det kan desværre være svært at vide, hvor meget der skal til, før ledelsen har fået nok. Men vi har dog samlet nogle gode råd, der skulle gøre det muligt at bruge Facebook uden at risikere sit job: – Husk, at du repræsenterer din arbejdsplads. Det, du skriver, bliver koblet til dit daglige arbejde, og du skal ikke skrive noget om din arbejdsplads, som du ikke ville fortælle lige op i din chefs åbne ansigt. Husk samtidig at udvise respekt for alle – uanset etniske, kulturelle eller religiøse forskelle.

– Husk, at nettet giver dig evigt liv. Alt, hvad du skriver, bliver gemt, også selv om du prøver at slette det.

At skrive på nettet er som at mejsle runer i en sten.

De bliver ved med at være der, også efter at du selv er forsvundet.

– Dine kommentarer kan ses af hele verden – ikke kun af dine nærmeste venner, men også af alle deres venner og deres venner og deres venner og deres... Og måske også af en kommende arbejdsgiver!

Sidst, men absolut ikke mindst: Hvis du er i tvivl, så lad være med at skrive!

substans // 03 // 2010

23

VM VM med Congo-bajere og buko-ost BRÆNDSTOF TIL FODBOLDMAVER. Den sydafrikanske chefkok på Simola Resort i Knysna må tro, at de danske fodbolddrenge holder sig i topform på kakaomælk og fuldfede oste.

24

substans // 03 // 2010

Hun bliver klogere, da landsholdets egen kok, restauratøren Per Thøstesen fra Bistro Boheme i København, ankommer til hotellet. Han starter med at smage morgenmadsbuffeten.

– Det der kan de godt droppe, siger han og peger på nogle fade med hummus og andre retter fra Mellemøsten. – Og pølserne gider drengene heller ikke.

Per Thøstesen går videre langs buffeten. – Hvad pokker er det? spørger han, da han ser en gryde med hakket oksekød. – Spiser man det til morgenmad her i landet?

– Der mangler frugt. Hele det her bord bør bugne af frugt, fastslår den runde kok, før han går ud i køkkenet til Delia Clarke for at forklare hende, hvordan hun skal bruge alle varerne doneret af Arla og Cocio.

Sundhedsbevidste spillere – Det er en børneost, den behøver du ikke servere. Den smager af absolut ingenting, siger Thøstesen om den første ost. Hylden med Lurpak-smør bliver godkendt.

– Spillerne må hellere få lidt rigtigt smør på brødet end et light-produkt.

Så får Thøstesen øje på hylde efter hylde med Buko Rejeost og griner.

– Jeg tror ikke, at spillerne vil gå efter den, så du vil have rejeost, i lang tid efter vi er rejst herfra.

Delia Clarke lærer, at sushi på morgenmadsbuffeten er yt, at skaldyr er forbudt, at alle grøntsager skal vaskes i kildevand, at fløde og fedt ikke må serveres 48 timer før en kamp, og at de mange flasker fra Cocio sandsynligvis ikke bliver drukket.

– I gamle dage ville drengene have hældt dem i sig, men de er blevet meget bevidste om fedtprocenter, fortæller Per Thøstesen, som har været kok for landsholdet siden VM i Japan og Korea i 2002.

Madorgie hver dag Både til frokost og aften får spillerne tilbudt et stort salatbord, to supper, grillede og kogte grøntsager, fisk, kylling, to slags kød og så pasta i kilovis serveret med flere forskellige saucer hver dag.

– I gamle dage krævede landsholdet julefrokostmad, når de endelig var samlet, men de unge mennesker i dag er ikke til sovs og kartofler. De er villige til at prøve nyt, fortæller Per Thøstesen, som arbejder i samråd med landsholdets læge.

Han frygter ikke for maden på Simola.

Men han frygter, at personalet vil føle sig trådt over fødderne af landsholdsspillernes bordmanerer.

– Det er jo en 5-stjernet restaurant, og de er vant til, at folk sidder og nyder deres mad over et par timer. Men spillerne

her går op til buffeten, hælder mad op og spiser den på 10-15 minutter.

Det betyder ikke, at de ikke værdsætter maden.

– Den er jo helt fantastisk, siger midtbanespilleren William Kvist, som til frokost indtog både salat, sushi og en stor portion grøntsager med en bøf over.

Af Helle Maj // Foto Jørn Stjerneklar

– Vi har lige fået 2.700 flasker Cocio, et læs Mathilde-kakaomælk og 500 kilo dansk ost bragt hertil. Lige nu er vi ved at fylde kakaomælk i køleskabene på værelserne og i træningsrummet, siger Delia Clarke.

Maden det eneste afbræk fra fodbold Per Thøstesen er klar over, at han har en afgørende betydning for landsholdets velbefindende.

– Efter et par uger begynder maden at fylde mere og mere. Og så gælder det om at give dem nye oplevelser. Lave en grill­ aften i haven. Mad ved poolen en anden.

Der er ikke noget værre end at spise i det samme lokale i ugevis.

Og hvis en spiller har lyst til bacon eller kager?

– Selvfølgelig er fodbold en holdsport, men hvis han, der scorer målene, har lyst til dessert og pølser, så skal han da have lov til det. De er jo voksne mennesker, siger Per Thøstesen.

– Men i sidste ende er det ikke mig, der bestemmer. Det gør Morten Olsen. Og han ville have gjort sig godt som køkkenchef i min restaurant.

2.700 flasker Cocio og rejeost tiltaler ikke landsholdet. – De tænker i fedtprocenter, siger chefkok Per Thøstesen.

Delia Clarke går ind i kølerummet og kommer ud med to kæmpe klodser fuldfed Rieberhus og Klovborg. Per Thøstesen ser helt lettet ud.

– Dem skal du bruge til morgenmad og frokost. Og i sandwich. God, god smag.

25

VM

Eben Pietersen ligger i den laveste ende af lønskalaen. Ingen af de ansatte hos slagteren i Knysna står i fagforening. Sydafrika har ellers en stærk fagforeningstradition, men det er mest ansatte i større virksomheder, der er medlemmer.

Sydafrikas bedste bager og konditor er fra Østrig og blev som 23-årig konditorchef på den berømte restaurant Le Cirque i New York. Før det arbejdede han på Kong Hans og Falsled Kro. – Jeg var vild dengang. I dag pynter jeg kun chokolademoussen med tre små blade, siger han.

Meditation og medister KØD OG BRØD TIL SPILLERNE. Den lokale bager og slagter i Knysna leverer brød og kød til landsholdet. Hos slagteren er ingen af de ansatte medlem af en fagforening.

– Han er Sydafrikas bedste bager, siger hotelreceptionisten til mig. »Ja, ja«, tænker jeg og kører af sted i morgenmørket mod Brødets Ø i byen Knysna.

Ile de Pain – et bageri, konditori og frokostrestaurant – bager hver nat brød til det danske landshold.

– Lugt, lugt til det, siger Markus Färbinger, da jeg spørger, hvilket brød landsholdet får serveret. Han skærer en skive rustikt brød – halvt rug, halvt hvede – og stikker selv næsen helt ned i det. Og ser lykkelig ud. Så løber han hen til stenovnen og hiver flere brød ud.

26

mumslønninger for bagerfaget i Sydafrika. Men hver gang jeg prøver, taler han om noget større.

– Jeg har altid tænkt, at det måtte være fantastisk at tage til Tibet og meditere.

Indtil jeg fandt ud af, at jeg lige så godt kan stå her og gøre det.

Ovnen kører på brænde og kan tage 60 brød ad gangen. En elev, Fanie, hjælper ham.

– Da jeg var ung, ønskede jeg at være den bedste. Nu ønsker jeg bare at være til.

– Mit fag er ældgammelt, og jeg nyder at give dets sjæl videre til den yngre generation, siger den 46-årige Färbinger, mens han vejer dej til flere brød. Selv startede han som 10-årig i sin fars bageri i Østrig.

Egentlig ville jeg have snakket med Markus Färbinger om fagforeninger og mini-

– Kender du Kong Hans? spørger han pludselig. – Og Falsled Kro?

substans // 03 // 2010

Han er altså ikke en mand, man taler minimumsløn med.

– Jeg arbejdede der for 25 år siden. I har jo noget vidunderligt mel i Danmark, men på Falsled Kro købte vi alligevel mel i Frankrig. Alt skulle være fransk, smiler han, mens han går mod konditorafdelingen.

– Det er David, og han har efterhånden lært at skære en kage i lige stykker, præsenterer Färbinger en anden af sine elever. Han fortsætter: – Der er noget godt ved traditioner. Man tror ikke, at det er en kunst at skære lige.

Men det er det. Det er som Danish Design. I vores fag skal vi tænke som piloter – alt skal være planlagt og kontrolleret.

Og vi skal tænke som kirurger – alt skal være rent og knivene skarpe.

Slagter Greeff’s Fyldt med disse ord og en skive af bagerens brød kører jeg hen til Slagter Greeff’s. Nu skal jeg altså have noget om FAWU, Sydafrikas pendant til Fødevareforbundet NNF, på blokken.

– Nej, jeg står ikke i fagforening, det gør ingen af os, siger Eben Pietersen og smiler. - Det har vi ikke råd til.

– Hvad får du i løn?

– Jeg får 650 rand om ugen (517 kr.).

Eben Pietersen er sort og har arbejdet som slagter i otte år. Før det plukkede han druer i en vinplantage.

– Men der var lønnen virkelig dårlig, så jeg tænkte, at jeg kunne tjene mere som slagter. Jeg har ikke gået på slagteriskole, men blev lært op af en slagtermester, fortæller han.

Hans arbejdsdag starter kvart i otte og slutter halv fem afbrudt af en times frokostpause.

Hos Slagter Greeff’s ser man tydeligt arven efter apartheid. Ejeren er hvid, og kvinderne, som servicerer kunderne, er hvide. Ude bagved er chefslagteren Fanie Delange også hvid. Alle under ham er farvede eller sorte.

Delange har været slagter i 40 år.

– Vi er seks slagtere ansat. Vi lærer dem selv op. Det tager tre måneder.

Nogle gange seks. Det kommer an på, hvor hurtige de er, fortæller han.

Da landsholdet ikke er til pølser, så får de ikke smagt Fanie Delanges hjemmelavede medister, boerwurs, som sydafrikanerne elsker. Men de får med garanti prøvet det berømte lammekød fra Karoo-ørkenen.

– Det er noget af det, vi sælger mest af, siger Delange.

Lektier mod VM-kuller FREMTIDSSIKRING. Han er muligvis ikke den bedste spiller på det danske landshold, men han gør sit for at blive den klogeste. Som den eneste på landsholdet er William Kvist i gang med en uddannelse samtidig med karrieren som professionel fodboldspiller. Når de andre spillere slapper af på luksushotellet Simola i Sydafrika, sidder han i sin suite og knokler med sit bachelor-projekt.

– Jeg er den type, der ikke behøver at tænke på fodbold hele tiden. Og hotellet giver jo de helt perfekte forhold til at sidde og studere. Her er fred og ro, siger William Kvist, som helt bevidst bruger lektierne til at undgå at få lejrkuller under VM. – Fodbolden har selvfølgelig altid førsteprioritet, så jeg planlægger nøje, hvornår og hvor meget tid jeg kan bruge på studierne. Her i Sydafrika læser jeg mest sidst på eftermiddagen og om aftenen, siger den 26-årige fodboldspiller, der de seneste fem år har læst HA Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School.

Det er en uddannelse, som tager tre år, hvis man studerer fuld tid. Det kan en professionel fodboldspiller ikke gøre, og derfor har fagforeningen Spillerforeningen udarbejdet et Study4Player-program i samarbejde med Danmarks universiteter og andre læreanstalter. Det tillader, at spillerne kan studere på kvart eller halv tid.

William Kvist regner med at få sit eksamensbevis til vinter.

Lektier ligger ikke til højrebenet – Det er selvfølgelig ikke alle fodboldspillere, som bør tage en videregående uddannelse. Men for 5-10 år siden var der stort set ingen af de professionelle spillere, som uddannede sig. Det er ved at ændre sig, siger William Kvist.

Uddannelsesrådgiver for Spillerforeningen, Jens Franck, kalder William Kvist for et usædvanligt menneske og en rollemodel for andre elitesportsudøvere.

– Han er ualmindelig god til at planlægge.

Normen inden for fodbold er jo ellers, at man ikke laver andet end at tænke på fodbold. Lektielæsning ligger ikke lige til højrebenet, vel?

Jens Francks job er at få så mange spillere som muligt i gang med en uddannelse sideløbende med deres sportskarriere.

– For fanden, tænk dig om, siger jeg til dem.

– Fodboldspillere på højt niveau tjener jo en masse penge, men de har også et stort forbrug, og kæresten bruger også penge. Hvad så hvis menisken ryger som 21-årig? Så står du med en 10. klasse og kan ingenting.

På absolut topplan inden for alle sportsgrene skønner Jens Franck, at kun hver femte er i gang med en uddannelse.

– Det er jo også svært at forlange, at du som 18-20-årig skal tænke på, at du en dag bliver morfar. Men jeg er et tålmodigt menneske, for det tager tid at ændre en hel kultur, siger Jens Franck, som dog mener, det går støt fremad: – Alle sportsudøvere på eliteplan ved i dag, at der er noget, der hedder Study4player og Job4player, og at vi står klar til at vejlede dem.

substans // 03 // 2010

27

Der blev løbet stærkt Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

LØB. Sundhed og trivsel er nøgleord for de ansatte på Danish Crown i Horsens. Derfor havde mange også fundet løbeskoene frem, da der blev inviteret til løb omkring slagteriet. Nogle løb få omgange, andre tog en maraton. Og så var der dem, der bare blev ved og ved og ved…

28

– Vi løber stærkt til daglig på slagteriet.

Men det her slår alle rekorder…

Slagteriarbejder Mohammed Reza Feiabadi tørrer en blanding af sved og regnvand væk fra øjnene. Han smiler, løber videre og er lidt stolt. For selv om den 38-årige iraner er tidligere bokser og var på det iranske landshold, så er det alligevel nogle år siden, han for alvor dyrkede sport og motion. Men nu er motivationen tilbage. Han løber fem kilometer.

lagde vejen omkring slagteriet søndag den 30. maj – i silende regn. Og langt de fleste var ansatte på slagteriet.

Utrolig vigtigt – Motion og trivsel er utrolig vigtigt, siger Lars Mose, der er fællestillidsmand på Danish Crown i Horsens og løbeentusiast.

Han fik ideen til et løb rundt om bygningerne, efter at Horsensrun havde arrangeret en maraton i et parkeringshus!

Mohammed Rasmus, som kollegerne kalder ham til daglig, var en af de mange ansatte på Danish Crown i Horsens, der var trukket i løbetøjet og havde kridtet skoene, da der blev inviteret til et storstilet løb omkring slagteriet. Men det var ikke kun for medarbejderne på Danish Crown. Arrangørerne, Stefan Grabow, Klaus Egedesø og Lars Mose, der udgør Horsensrun, havde åbnet løbet for alle.

I første omgang havde man planlagt tre ruter, deltagerne kunne vælge imellem: en maraton, et sekstimersløb og en sekstimersstafet for hold. Men man fandt hurtigt ud af, at det ville afskære mange fra at deltage. Derfor kunne løbere, der ikke var så rutinerede, vælge nogle få omgange omkring slagteriet – alt efter temperament.

Danish Crown-løbet, som det er døbt i folkemunde, blev en succes. Omkring 150

– Turen omkring slagteriet var målt op til nøjagtig 1.363,11

substans // 03 // 2010

meter, så en maratonløber skulle løbe 30,95 omgange. En maraton er 42,2 kilometer. Og så var der selvfølgelig dem, der bare blev ved og ved med at løbe – i alt seks timer, siger Lars Mose, der selv hører hjemme i kategorien af såkaldte ekstremløbere – dem, der løber længere end en maraton.

Positiv omtale Når løbet blev lagt omkring slagteriet, skyldes det ikke mindst, at forholdene er ideelle.

– Der er fast grund under fødderne hele vejen rundt, og så er sådan et løb også med til at skabe positiv omtale. Eksempelvis havde pårørende til løberne mulighed for at komme på rundvisning på slagteriet, hvor produktionen dog ligger stille om søndagen, siger Lars Mose.

I det hele taget går man meget op i medarbejdernes trivsel på slagteriet

på slagteriet i Horsens. I vintermånederne tilbydes medarbejderne således at komme på livsstilshold. Det omfatter bl.a. motion, kostvejledning, rygestop og lignende. I sommerhalvåret har man løbehold, der træner en gang om ugen.

– Motion og den rigtige kost er vigtigt for os alle sammen. Derfor har medarbejderforeningen lanceret disse tilbud. Har man det godt psykisk og fysisk, smitter det automatisk af på ens arbejdsglæde og fritid. Det går op i en højere enhed. Næste skridt bliver sikkert, at vi skal have set på, hvad der serveres i kantinen på slagteriet.

Jeg så gerne en sundere kost, siger Lars Mose, der fik interesse for at løbe ved en tilfældighed. Tidligere spillede han ellers kun fodbold.

Løftet juleaften Men juleaften 1997 opfordrede Lars Moses bror, Søren, ham til, at de sammen skulle løbe en tur omkring Bygholm Sø 1. juledag om formiddagen. Turen er på 7,6 kilometer.

– Det mente jeg ikke var noget problem.

Jeg begyndte dagen, som jeg altid gjorde, med et par kopper kaffe og nogle cigaret-

ter. Men efter nogle kilometer fik jeg det skidt. Mine ben blev tunge, og jeg fik ondt alle steder i kroppen. Jeg havde mest lyst til at give min bror en glidende tackling, så vi kunne stoppe og gå hjem. Men opgive? Det ville jeg alligevel ikke, fortæller Lars Mose, der efter løbeturen måtte lægge sig ned og gispe efter vejret. Han havde både kramper, flimren for øjnene og skulle brække sig.

Løber på arbejde – Men turen gav mig stødet til at løbe. Det har jeg så gjort siden i større og større omfang. Det er blevet en livsstil, siger Lars Mose, der løber til og fra arbejde.

Det er en tur på omkring 13 kilometer hver dag. Nogle gange tager han en omvej, så det bliver til 20 kilometer. Og så skal der selvfølgelig være tid til maraton og ultraløbene.

– Jeg løber nok en maraton i snit hver tredje uge.

Fællestillidsmand Lars Mose, der selv er ekstremløber, sørger for, at løbet sættes i gang.

med stor sandsynlighed næste år. Og det bliver formentlig udvidet, så endnu flere motionsløbere og nybegyndere kan få lejlighed til at deltage.

– Løbet blev en meget stor succes. Jeg er imponeret, glad og ikke mindst stolt over, at så mange troppede op trods vejret. Det er det bedste bevis på, at motion og trivsel er nøgleord for de ansatte på slagteriet i Horsens, siger Lars Mose.

Danish Crown-løbet i Horsens gentages

150 løbere trodsede regnen, da Danish Crown-løbet blev afviklet.

substans // 03 // 2010

29

Af Poul Damgård og Emilia Maria van Gilse // Foto Emilia Maria van Gilse

Formændene for de 7 lokale afdelinger på scenen sammen med forbundsformand Ole Wehlast. Fra venstre er det: Henrik Tonnesen, Sjælland og Øerne, Steen Hartmann, Midt Vestjylland, Flemming Hansen, Østjylland, Peder Pedersen, Sydjylland, Kjeld Nielsen Horsens-Vejle, Paul Fruergaard Sørensen, Lillebælt-Fyn. Den syvende formand, John Christiansen, Nordjylland, var optaget af lukningen af Danish Meat Company i Vrå.

30

Forbund til serviceeftersyn ET BEDRE FORBUND. Midtvejskonference gør status over, hvor Fødevareforbundet NNF lige nu befinder sig.

Selv de bedste biler bør til serviceeftersyn. Det samme bør en faglig organisation.

Med det udgangspunkt samledes omkring 80 repræsentanter fra diverse poster i Fødevareforbundet NNF midt i maj til en midtvejskonference i Kolding. Midtvejs fordi det foregik næsten halvvejs mellem den næste ordinære kongres og så den kongres, som i slutningen af 2008 skabte det ny NNF. En slanket og professionaliseret organisation, omdøbt til Fødevareforbundet NNF. Midtvejskonferencen skulle vurdere, hvordan det er gået med den linje og de beslutninger, som blev truffet på kongressen. Der skulle ikke træffes beslutninger,

substans // 03 // 2010

men udelukkende føres debatter om status for både akassen, det faglige arbejde, medlemsudviklingen og den organisatoriske opbygning.

Indtrykkene fra det organisatoriske serviceeftersyn 14.15. juni vil blive samlet i et såkaldt mulighedskatalog, som forbundets hovedbestyrelse vil bruge i det fortsatte arbejde med at udvikle organisationen.

Eller med forbundsformand Ole Wehlasts ord: – Vi skal forholde os kritiske og konstruktive med henblik på at se, om der skal justeres, og om der findes muligheder, som kan medvirke til, at vi får et bedre forbund.

Hvordan synes du lige, det går?

ET BEDRE FORBUND. »Hvordan synes du, det er gået med Fødevareforbundet NNF i de første knap to år siden kongressen i 2008?« Det spørgsmål stillede vi til fem af deltagerne i midtvejskonferencen i Kolding 14.-15. juni.

Henning H. Andersen, afdelingskasserer i Midt Vestjylland:

– Det er en spændende, men også tidskrævende proces. Vi gik fra 24 til syv lokale afdelinger. Og fire år inden var der over 40 afdelinger. Mange medarbejdere har været med i hele forløbet. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, om vi gør det rigtige. Og man skal selv være klar til at forandre sig. Vi er ikke landet 100 procent med processen, men vi har gjort det rigtige, og det går den rigtige vej.

Anders Laursen, a-kasseleder i Østjyllands afdeling:

– Inden for a-kassen er vi nået utroligt langt med at implementere de ny strømninger. Nu var vi i Århus og Randers et skridt foran, fordi vi allerede et år inden havde fusioneret afdelingerne.

Og det er i hvert fald gået rigtig godt med at forvalte de opgaver, der er lagt ud til os. Det er sket takket være både gode medarbejdere lokalt og en ledelse i forbundshuset, som har lagt tingene godt til rette. Og så har vi også et godt samarbejde mellem a-kasselederne. Den eneste bekymring er medlemstilbagegangen. Den rammer økonomien og kan jo desværre betyde, at vi skal slække på den gode service og nærhedsprincippet over for medlemmerne.

Krista Hansen, tillidsrepræsentant, afdeling Sjælland og Øerne, medlem af forbundets hovedbestyrelse:

– Det er jo en kæmpe proces, vi er i gang med. Ikke mindst den sammenslutning af afdelingerne, vi har gennemført, og hvor vi skal være opmærksomme på at give afdelingerne ro til at fungere. Vi er nok ikke helt fremme endnu. Der er stadig en masse at arbejde med. Ikke mindst medlemshvervningen er en udfordring. Vi har snakket meget om det, men der er ikke rigtig sket noget.

Tom Jensen, tillidsrepræsentant på DC Esbjerg:

– I bund og grund synes jeg, at det går godt med Fødevareforbundet NNF, men forbundet er presset på grund af medlemstilbagegangen. Og det skyldes jo ikke medlemsflugt, men derimod strukturelle forhold som for eksempel den stigende eksport af smågrise og slagtesvin til Tyskland. Det er svært at se, hvordan vi lige nu og her kan ændre på de forhold, der presser fødevareindustrien. Men jeg tror fortsat, at der er behov for, at vi står sammen og prøver at udvikle løsningsmuligheder. Vi skal være kreative!

Lone Krydsfelt, faglig sekretær i afdeling Sjælland og Øerne:

– Jeg synes, at vi efterhånden er ved at være på plads. Det har taget lang tid, også længere tid end jeg havde regnet med. Men jeg synes, at vi i afdelingen har fundet et fælles fodslag. Det er jo mange forskellige kulturer, der har skullet vænne sig til hinanden. Men nu ved vi, hvor vi har hinanden, og vi kan arbejde langt mere professionelt. Når jeg står med et problem, så ved jeg, hvem jeg kan spørge, og hvem der vil være den bedste til at løse den pågældende sag. Det tror jeg, at medlemmerne kan mærke. Samtidig har vi fået nogle faglige netværk, der går på tværs af afdelingerne, og det tror jeg, at der kan komme rigtig meget godt ud af!

substans // 03 // 2010

31

Grillmester Per rykker ud i hele landet

Af Claus Gjedsig // Foto Gregers Kirdorf

SLAGTERUDRYKNING. Det er 25 år siden, slagtermester Bo Berthelsen grillede den første hele pattegris. Siden har det været en del af uddannelsen hos Slagter Bo i Silkeborg, at man lærer at grille på den helt rigtige måde.

Konceptet er blevet så populært, at der er bud efter slagterne fra Silkeborg fra hele landet. Slagtersvend Per Larsen er en af de rutinerede.

Lyden af den populære musik fra diskoteket forplanter sig gennem den åbne dør og ud i den kolde forårsaften.

– Dejligt med lidt god musik til arbejdet, tænker Per, mens han med en håndbevægelse hilser på to festklædte piger, der er på vej ind på diskotek Chaplin i Silkeborg.

Per tager en dyb indånding og ser frem for sig. Det tegner til igen at blive en rigtig god og perfekt aften.

– Sikke nogle ben. Og hvilket brystparti! Det har den helt perfekte farve, lige til at sætte tænderne i, siger han for sig selv, mens endnu nogle gæster skridter forbi.

Slagtersvend Per Larsen, 23, er i gang med at grille en gris på omkring 36 kilo. Og det er den, hans tanker kredser om.

– Det er jo grisen, jeg skal koncentrere mig om. Og det gør jeg så hundrede procent. Også selv om jeg ofte føler, at jeg er med som gæst, fortæller Per, der er ansat hos Slagter Bo i Sejs ved Silkeborg.

Rundt i hele landet For Per og hans kolleger i slagterforretningen er det blevet en del af arbejdet at drage land og rige rundt og grille hele grise. Konceptet er nemlig blevet så populært, at der er bud efter slagterne fra Silkeborg fra hele landet. Eller som Per udtrykker det: – Fra hele Jylland med omliggende øer, Sjælland indbefattet. Man kan bestille grillet gris til 25 og op til 1.800 personer. Det højeste antal, vi har grillet til, var 1.927.

32

substans // 03 // 2010

Ideen til at grille hele grise fik slagtermester Bo Berthelsen for omkring 25 år siden. Det blev fra starten meget populært, og i dag er det en del af uddannelsen til butiksslagter hos Slagter Bo, at lærlingene lærer at grille på den helt rigtige måde.

Gang i grillerne Man har otte griller, og i højsæsonen fra det tidlige forår til sensommeren er de i gang meget ofte. Det er til konfirmationer, bryllupper, receptioner, familiefester og som i aften, hvor Per skal sørge for maden på diskotek Chaplin.

Her har et par gæster lejet sig ind for at fejre deres svendegilder.

Per startede som opvasker hos Slagter Bo for at tjene nogle penge. Da han fik tilbuddet om at komme i lære, var han ikke sen til at sige ja.

Det var den vej, han ville gå. Arbejdet og atmosfæren i slagterforretningen tiltalte ham. Da han blev udlært, arbejdede han et stykke tid som svend, inden han skulle aftjene sin værnepligt. Det skete på kongeskibet Dannebrog.

Tilbage til faget – Jeg blev tilbudt at komme tilbage til Slagter Bo, og det passede fint ind i mit liv. Min kæreste, Charlotte, og jeg havde netop købt hus i Sejs, og jeg længtes efter at komme tilbage til faget, fortæller Per, der ikke har noget imod at arbejde på tidspunkter, hvor han ellers kunne holde fri.

– Det er utrolig dejligt at komme ud til folk og grille. Når der er fest, er gæsterne jo i godt

– Hvilke ben og hvilket brystparti!

Det er den ideelle grillede gris, siger Per Larsen.

Grisen er færdig og skæres ud. – Jeg føler mig nærmest som gæst til festen, siger Per Larsen.

humør, og det smitter af. Der er også mange, der spørger interesseret til, hvordan det er at arbejde med en hel gris på grillen.

Slagter Bo køber sine grise, der vejer fra 20 og op til 37 kilo, hos Aidt Slagtehus. De bliver skoldet og dampet en time ved 80 grader, inden de – i de fleste tilfælde – kommer på grillen i Sejs. På den måde skal slagtersvend, lærling eller mester selv ikke bruge så meget tid ved grillen, det sted hvor festen skal være.

Bakterierne væk – Når grisen skoldes og dampes hjemmefra, er vi også sikre på, at alle bakterier er væk. Alt skal være hundrede procent i orden, siger Per, der som de øvrige ansatte var i mesterlære.

– Det er en del af uddannelsen hos os, at lærlingene lærer at grille på den helt rigtige måde, siger slagtermester Bo. Selv om Per er ude en del gange specielt i weekenderne, så bliver han aldrig træt af at grille.

– Arbejdet kræver selvfølgelig, at man ved, hvad man har med at gøre. Og at grisen bliver hundrede procent perfekt hver gang, siger Per, der selv gerne tænder op i grillen hjemme, når han og Charlotte skal hygge sig.

Alt skal være hundrede procent i orden.

Slagtersvend Per Larsen

– Vi har jo rigtig mange specialiteter i forretningen, som er velegnede til at grille. Og har vi ikke prøvet dem selv, så kan vi jo heller ikke vejlede kunderne rigtigt, siger Per og gør klar til at skære det grillede kød, der serveres med salater, kartofler og brød, ud til de sultne gæster.

substans // 03 // 2010

33

Sommer ved fjorden

// ajour Danish Meat Company lukker KYNISME. Det blev kun til 10 ugers slagteridrift på Danish Meat Company i Vrå. Uden forudgående varsel har de engelske ejere besluttet at lukke slagteriet øjeblikkeligt.

– Det er noget lort, det her!

Sommerhus Pinenhus har 4 velindrettede sommerhuse beliggende på bakken oven for Pinenhus.

Alle sommerhusene har to dejlige værelser, badeværelse med wc/brusekabine, stue med køkken/alrum samt stor delvist overdækket terrasse. I alle husene er der telefon, tv, radio, internet samt service til mindst 6 personer. Sommerhusene er bygget i mursten, er godt isolerede og kan derfor bebos hele året.

Der er fra flere af sommerhusene en pragtfuld udsigt over Limfjorden.

Ugeophold højsæson kr. 3.556,(lørdag til lørdag) i perioden 1/6-30/8

Ugeophold lavsæson kr. 3.192,(lørdag til lørdag) i perioden 1/9-31/2 (Alle rabatter er fratrukket) El afregnes efter forbrug

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk 34

substans // 03 // 2010

Så kontant lyder kommentaren fra Bøje Sørensen, der er tillidsrepræsentant på Danish Meat Company i Vrå.

Total mangel på respekt

Efter kun 10 uger på markedet har de engelske ejere af slagteriet besluttet at hive stikket ud, og den sidste gris er slagtet!

Han kritiserer samtidig ejerne for ikke at udvise respekt over for medarbejderne på slagteriet:

Bøje Sørensen vidste intet om ledelsens beslutning, før han blev indkaldt til møde den 10. juni. De 53 medlemmer af Fødevareforbundet NNF kan nu stille sig op i den dystre arbejdsløshedskø i Nordjylland.

– Rigtig mange af de nuværende medarbejdere arbejdede på slagteriet, da det lukkede i 2008. Da de hørte, at slagteriet skulle genåbne, valgte de at kvitte deres job for at komme tilbage på Danish Meat Company.

Og nu står de så igen tilbage med ingenting – ikke engang en ordentlig fyreseddel, siger John Christiansen.

Skuffelse – Jeg er utrolig skuffet på mine egne og mine kollegaers vegne. Det var ikke det, vi drømte om, da slagteriet åbnede i starten af april, siger Bøje Sørensen.

Han fortæller desuden, at en del af de 53 medarbejdere valgte at kvitte deres tidligere job for at starte på Danish Meat Company. Det var medarbejdere, der var ansat på slagteriet, da det lukkede i december 2008, og de valgte bevidst at droppe deres job for at kunne vende tilbage til slagteriet og deres gamle kollegaer.

Adelingsformand for Fødevareforbundet NNF Nordjylland John Christiansen har ikke mange positive ord tilovers for de engelske ejere af Danish Meat Company i Vrå.

– Jeg ved, at mange virkelig har villet det her. De har kæmpet for slagteriet og har gjort, hvad de kunne for at få tingene til at fungere. Det er uværdigt af ejerne at behandle medarbejderne så usselt, som de gør nu, konstaterer John Christiansen.

Foto: Axel Søgaard

Pinenhus ligger kun et stenkast fra fjorden og stranden.

Et godt udgangspunkt til attraktioner som Jesperhus Blomsterpark, Molérmuseet, Hjerl Hede, Vesterhavet, Højriis Slot, Spøttrup Borg, Limfjordsteatret og meget mere.

slagteriet en chance. De kunne godt have set, hvordan noteringen ville udvikle sig over en længere periode end 10 uger, mener John Christiansen.

Begrundelsen for lukningen var, at det var for dyrt at slagte svin i Danmark, fordi noteringen er steget, siden slagteriet åbnede i starten af april.

– Det er klart, at noteringen har betydet højere udgifter, end de havde regnet med.

Men jeg synes faktisk ikke, at de har givet

Anne Mette Hannesbo sagde sit job i et bofællesskab op for at komme tilbage til kollegaerne på slagteriet – nu 10 uger senere er de alle fyret.

// ajour

EASY skal forebygge arbejdsulykker ARBEJDSULYKKER PÅ NETTET. Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker digitalt via EASY. I den forbindelse bliver det muligt at få adgang til et digitalt forebyggelsesredskab, EASY Forebyggelse, der kan hjælpe med at undgå arbejdsulykker i fremtiden. Arbejdstilsynet, der står bag EASY Forebyggelse, håber, at redskabet vil være med til at nedbringe antallet af arbejdsulykker og sygedage samt forbedre virksomhedernes bundlinjer. EASY Forebyggelse er gratis og skræddersyet til de fleste brancher.

Hvert år bliver der i gennemsnit anmeldt over 45.000 arbejdsulykker i Danmark. De anmeldte arbejdsulykker medfører i gennemsnit over 50 dødsfald, 200 amputationer, 4.300 knoglebrud og næsten 7.800 sårskader. Og antallet af faktiske arbejdsulykker er formentlig langt større. Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, og fra 1. juli 2010 skal anmeldelser til Arbejdstilsynet og forsikringsselskaber ske digitalt via EASY. Det giver imidlertid virksomheder en ny mulighed for at igangsætte en systematisk forebyggelse med EASY Forebyggelse.

– Det er vores erfaring, at man kan undgå rigtig mange arbejdsulykker ved en lille, men

systematisk indsats. Men for at forebygge er man nødt til at vide, hvor der skal sættes ind. Med EASY Forebyggelse stiller vi derfor et redskab til rådighed, hvor virksomheden både lærer af sine egne arbejdsulykker – og dem, der var lige ved ske – og trækker på erfaringer fra sin branche, siger Jan Møller Mikkelsen, tilsynscenterchef i Arbejdstilsynet.

byggelse baseret på branchespecifik viden fra de 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR), så forebyggelsesindsatsen passer til de fleste typer virksomheder.

Ud over muligheden for digital forebyggelse er det muligt for virksomheder at få digital adgang til alle sager, som de har med Arbejdstilsynet. Det digitale modul Online. at er et værktøj, som giver arbejdsgiveren overblik over de enkelte sager – herunder al korrespondance, afgørelser, forbud, påbud, vejledninger, frister mv.

EASY Forebyggelse hjælper virksomheden med hurtigt at undersøge arbejdsulykken, finde årsagen, udarbejde en handlingsplan og orientere medarbejderne, så en lignende ulykke ikke sker igen. Da ikke alle brancher har de samme udfordringer, er EASY Fore-

Er du pensionist, og vil du gerne beholde Substans?

Læs mere på www.easy-forebyggelse.dk og www.online-at.dk

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN

// 01 // 2010

Fødevareuddannelser : Din billet til selvstændig udlandet, d og jobgarantvirksomhe i TEMA // 12-18

Anklage om lønsvindel hos Danish Crown

SIDE 4-7

p01_Forside.indd 1

10/02/10 14:05:23

Så skal du give positiv tilbagemelding enten via hjemmesiden eller skemaet herunder.

Er du pensionistmedlem af Fødevareforbundet NNF, modtager du fra august 2010 ikke længere pr. automatik medlemsmagasinet Substans.

Men vil du gerne beholde magasinet, så er du meget velkommen til det. Så skal du udfylde og indsende nedenstående kupon.

Du kan også finde skemaet på hjemmesiden www.nnf.dk. Klik ind på Substans i feltet til venstre og videre til skemaet, som du altså her kan udfylde elektronisk.

Medlemmer, der overgår til pensionisternes rækker, skal også være opmærksomme på at udfylde skemaet, hvis de fortsat vil modtage de seks årlige numre af Substans. Enten via hjemmesiden eller i den lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF. Substans vil fremover jævnligt gøre opmærksom på denne ordning i magasinets spalter.

Ja, jeg vil gerne fortsætte med at modtage medlemsmagasinet Substans.



Navn Adresse Cpr-nr.

Kuponen sendes i en kuvert. Skriv: JA TIL SUBSTANS i kuvertens nederste højre hjørne og send kuverten til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

substans // 03 // 2010

35

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Når kager bliver til KAGE-AMBASSADØRER. Otte jyske bagersvende har, som de første i landet, lært at kreere kager efter et nyt koncept. Og de er begejstrede for ideen. En af dem er Marianne Korsgaard. Hun glæder sig meget til at være aktiv kage-ambassadør.

Da Marianne Korsgaard, 28, for et par år siden, som den første i Danmark, fik guldmedalje for sit svendestykke, havde hun svært ved at tro på, at hun kunne nå meget højere. Det var en æresbevisning, der åbnede døre både i Danmark og i udlandet. Marianne kunne nærmest vælge og vrage mellem job.

36

substans // 03 // 2010

Men det gjorde Marianne ikke. Hun havde det godt på Bagergården i Ry, hvor hun var udlært.

– Træerne gror ikke ind i himmelen, selv om man får en guldmedalje ved sit svendestykke. Man kan altid blive dygtigere. Det er med at tage udfordringerne op, siger Marianne, der i dag arbejder i SchweizerBageriet i Århus.

Ikke fordi hun var træt af sin gamle arbejdsplads. Men hun ville gerne prøve noget nyt og tættere på livet og vennerne i storbyen. – Når jeg havde fri, så var der altså ikke meget liv i Ry, siger hun.

Udfordringen En af de udfordringer, Marianne har taget op, er et kursus på Uddannelsescenter Holstebro, da man

lancerede et nyt koncept: Rationel kageproduktion.

– Oplægget lød spændende. Og så er det jo altid sjovt at være med på det første hold. Vi bliver jo kage-ambassadører.

Ikke kun i de bagerier, vi kommer fra, men også over for vores kolleger. Det er en udfordring, der er til at føle på. Jeg

kunst føler nærmest, at det, vi laver, er kunst, siger Marianne.

Konceptet er udviklet af bagerfaglærerne Kristian Harden og Lars Jacobsen fra Uddannelsescenter Holstebro. De har hentet erfaring bl.a. fra en studierejse til Svejts.

Den danske smag – Bagekonceptet er en kombination af vores erfaringer fra Svejts og egne ideer tilsat den danske smag. Vi har udviklet det, fordi danske bagere meget gerne vil lave nyt og anderledes bagværk til deres kunder. Men specielt konditorkagerne er utroligt tidskrævende. I dette koncept har vi i første omgang udviklet ni forskellige slags dessertkager, som kan laves næsten færdige og sættes på frost.

– På den måde kan man én dag lave rigtig mange af én slags kage, den næste dag en anden og så videre. Hver morgen tager man så det antal ud af fryseren, man skal bruge, lader dem tø op og pynter dem. Det er tidsbesparende, og man får ikke det store spild, når man kun laver enkelte af hver slags. På den anden

side har man hver dag det fulde sortiment i butikken, siger Kristian Harden og Lars Jacobsen.

Begejstret Marianne Korsgaard er begejstret: – Kagerne efter det nye koncept afviger også fra de traditionelle fløde- og dessertkager i både udformning og smag. Eksempelvis benytter vi alt fra kaffe til pebermynte og grape, ligesom vi bruger spændende bageforme. En kage må eksempelvis gerne være trekantet.

– Jeg tror, siger Marianne, at vi nu også kan tiltrække det yngre publikum, som

Træerne gror ikke ind i himmelen, selv om man får en guldmedalje ved sit svendestykke. Man kan altid blive dygtigere. Det er med at tage udfordringerne op Marianne Korsgaard

ellers går langt uden om konditorkager.

For ældre kagekendere er det i alle tilfælde en kæmpe oplevelse både smagsmæssigt og for øjnene.

Ny kagekultur Marianne vil gerne være med til at skabe en ny kagekultur i Danmark.

– Vi skal turde tage udfordringerne op og forsøge os frem. Også selv om napoleonskagerne og medaljerne med fløde aldrig går af mode, siger Marianne.

Der er planlagt nye kurser på Uddannelsescenter Holstebro. De udbydes som tredageskurser, og prisen er 350 kr.

De otte jyske bagersvende, der som de første i Danmark skal lancere det nye bagekoncept, er foruden Marianne Korsgaard Karina Hjort Nielsen, Euro Spar i Snejbjerg ved Herning, Anne Winther Mogensen, Føtex, Esbjerg, Mark Hermann, Haals, Gistrup ved Aalborg, Peder Nygaard Bang, Bageren i Skjern, Daniel Brodersen, Skanse Bageriet, Fredericia, Charlotte Brønd Nielsen, Konditorbageren, Ryomgaard, og Jonas Møller Jensen, Brædstrup Bageri.

substans // 03 // 2010

37

I juni 2009 var 1.550 medlemmer af Fødevareforbundet NNF berørt af ledighed – 94 af dem havde været ledige i mere end 39 uger.

April 2010 var der 2.256 ledige medlemmer af Fødevareforbundet NNF omregnet til fuld tid 225 af dem havde været ledige i mere end 39 uger.

Vejen til nyt job er lang Af Helle-Karin Helstrand og Astrid Westergaard //

Foto Axel Søgaard, Ulrik Samsøe Figen og Lene Esthave

FØLG FEM LEDIGE. Substans afslutter nu serien om de fem medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der gennem de seneste ni måneder har fortalt om deres kamp for at få et nyt job. To er tilbage på arbejdsmarkedet.

Substans har siden august fulgt fem medlemmer, der har været ledige i kortere eller længere tid. De har alle kæmpet på hver deres måde for at komme videre, og to af dem er nu igen ude på arbejdsmarkedet.

Men det har været op ad bakke, for ledigheden er stigende, og der er langt mellem de ledige job inden for Fødevareforbundet NNFs område.

Mange ledige medlemmer må vente i ni måneder, før de får tilbudt den opkvalificering i form af kurser, der er nødvendig for at komme ind i andre brancher.

Fødevareforbundet NNFs lokale afdelinger indkalder de ledige til de obligatoriske samtaler, men ofte kan a-kassen ikke stille ret meget op, for der er ingen job at søge.

Det føles allermest som et frustrerende samtalecirkus for både medlemmer og a-kasse, siger vicekasserer i a-kassen, Esben Birkesholm.

– Der er simpelthen ikke tilstrækkeligt med ledige stillin-

38

substans // 03 // 2010

ger i de mest berørte områder. Det er et stort problem for både de ledige medlemmer og a-kassen, der blandt andet skal afholde et stærkt stigende antal samtaler i henhold til lovgivningen. Samtaler, der primært skal være rettet imod jobsøgning på et marked, hvor der reelt ikke er nogle job at søge, siger Esben Birkesholm.

Som udgangspunkt har alle med den nuværende lov ret til seks ugers selvvalgt uddannelse inden for de første ni måneders ledighed. Først efter ni måneder kommer retten til yderligere opkvalificering for ledige mellem 30 og 60 år – eksempelvis med mulighed for flere kurser.

Nogle medlemmer af Fødevareforbundet NNF har som en del af en socialplan, som Fødevareforbundet har udarbejdet sammen med nogle af de nu lukkede arbejdspladser, haft mulighed for at komme på kursus fra første ledighedsdag.

Den mulighed havde og udnyttede en af de fem, Jan Christensen, der blev fyret fra Danish Crown i sommeren 2009.

En lang række af kurser skaffede ham et nyt job hos en tømrer allerede i februar.

Kurt: Jeg har spildt en masse tid SPILDTID. 51-årige Kurt Sørensen har fået job på Scandic Food i Taars.

Efter et år som ledig har Kurt Sørensen fået job som marmeladekoger. Det var ikke lige det, han drømte om. Men i stedet for at få mulighed for at uddanne sig til grafiker eller fotograf, som han gerne ville, føler Kurt Sørensen, at han har gået hjemme og spildt en masse tid.

Ifølge loven skulle han nemlig være ledig

i ni måneder, før han kunne komme på andre kurser end de seks uger, som alle ledige kan udnytte til en uddannelse efter frit valg. Den tid brugte han på et fotokursus.

– Det er forfærdeligt, at flere og flere bliver ledige, uden at de bliver tilbudt den uddannelse, som er nødvendig for at

komme i job igen. Alle ved, at opkvalificering er nødvendig. Men da jeg efter ni måneder endelig havde ret til mere uddannelse, kom jeg på et afklaringskursus, hvor jeg bare skulle lære at lave et CV og skrive en ansøgning. Det havde jeg jo allerede brugt ni måneder på at gøre. Det var spild af tid, siger Kurt Sørensen.

Han er egentlig uddannet laborant og har tidligere arbejdet på Nestlé i Hjørring og Hirtshals Mejeri.

I begyndelsen af maj fik han så tilbudt jobbet på marmeladefabrikken Scandic Food i Taars, 28 km fra hjemmet i Hirtshals, og selvfølgelig sagde han ja tak.

– Det er da dejligt at komme ud på arbejdsmarkedet igen og møde nogle mennesker. Jeg er jo også nødt til at tænke på, at der er grænser for, hvor mange uger jeg kan få understøttelse. Men på længere sigt vil jeg gerne videre, siger Kurt Sørensen.

Det er forfærdeligt, at flere og flere bliver ledige, uden at de bliver tilbudt den uddannelse, som er nødvendig for at komme i job igen.

Kurt Sørensen

substans // 03 // 2010

39

Inga: »Mig får de ikke ned med nakken« HÅB FORUDE. I to år har Inga Pedersen vidst, at Nobel Cigars skulle lukke. Nu har hun sagt farvel med tårer i øjnene, men forude venter en jobsamtale om et job med løntilskud.

Jeg græd, da jeg gik i fredags. Det kan jeg lige så godt indrømme. Men i dag er jeg ovenpå igen, for i næste uge skal jeg til samtale om et nyt job, fortæller Inga Pedersen.

Hun har arbejdet på Nobel Cigars i mere end 37 år – siden hun var 20. De seneste år har hun ikke alene arbejdet i produktionen. Hun har også haft et bijob i kantinen, hvor hun har anrettet maden til sine kolleger og vasket op og gjort rent efter dem i kantinen. Det job har hun været meget glad for, og nu drømmer hun om en fremtid i et køkken eller en kantine.

– Samtalen drejer sig om et job i et køkken, der laver mad og bager til tre børnehaver. Min sagsbehandler på jobcenteret siger, at jeg får det, hvis der er kemi mellem mig og de andre. Jeg håber, at jeg kan blive der, når de ikke længere får tilskud til min løn. Men jeg har også været til samtale et andet sted, og de vil gerne have mig, når der bliver penge til en stilling, fortæller Inga Pedersen.

Hun har aldrig tidligere i sit liv haft brug for at skrive en ansøgning, og indtil for nylig havde hun heller aldrig prøvet at være til jobsamtale. Men det har ikke slået hende ud. Ligesom kollegerne på Nobel Cigars har hun været til en del vejledende og afklarende samtaler med et konsulentfirma, som virksomheden hyrede til at hjælpe medarbejderne videre, og så har Inga været på fem forskellige kurser.

Nobel Cigars har betalt fuld løn under kurser, og kursusafgiften har enten virksomheden eller jobcenteret dækket. Det er en del af den fratrædelsesaftale, som

40

substans // 03 // 2010

Fødevareforbundet NNF og tillidsfolkene fik forhandlet hjem, da lukningen af fabrikken blev kendt.

Inga har blandt andet lært at lave mad og salater med årstidens grøntsager, og så har hun taget et hygiejnekursus. Det

sidste er et krav, hvis Inga skal arbejde i et køkken.

– Jeg tror på, at det lykkes. Mig får de ikke ned med nakken. Det har jeg sagt hele tiden, siger Inga Pedersen med et stort smil.

Stadig på jagt efter job BRANCHESKIFT. Jeg har fået gode kontakter, men endnu ikke noget job, siger den 21-årige bager Marco Petersen, der blev ledig for snart ti måneder siden og nu har et kursus både som stilladsmontør og som offshore-stilladsmontør på CV’et.

Da den 21-årige bager Marco Petersen fra Broager i Sønderjylland blev ledig for snart ti måneder siden, havde han ikke forudset, at han i dag ved en masse om at sætte stilladser op inden for offshore. For selv om han søgte job i bagerbranchen, var der ikke noget at få, og så søgte han nye veje.

– Jeg er blevet en del klogere i den tid, der er gået, fordi jeg har fået en masse viden inden for en helt ny branche, og jeg har fået mange nye kontakter inden for stilladsbranchen, som jeg håber bliver vejen til et job, siger Marco.

Drøm om udlandet Han har længe haft lyst til at arbejde i udlandet, og stilladskurset er en adgangsbillet til at få den drøm opfyldt.

– Jeg har søgt job inden for vindmøllebran-

chen i Spanien og Frankrig igennem mine kontakter, og selv om det ikke har givet noget resultat endnu, tror jeg på, at det lykkes. Inden for den branche bliver jobbene typisk besat via kontakter, og flere har sagt, at de gerne vil have mig som kollega, og at jeg er god til jobbet, fortæller Marco.

Han har ikke kun søgt job inden for stilladsbranchen, men også inden for bagerfaget, som han er uddannet i, og som pædagog og kantinemedhjælper.

Vindmøller eller café – Det er selvfølgelig træls at søge og søge uden at få noget job, men det går ikke at miste modet. Man skal blive ved med at søge og holde sig i gang, så lykkes det til sidst. Sådan ser jeg på det nu, mens jeg var mere pessimistisk og umotiveret lige i starten, da jeg blev ledig, konstaterer Marco.

Hvis Marco blev ringet op i morgen med tilbud om et stilladsjob inden for vindmøllebranchen i Spanien eller Frankrig, ville det være ønskejobbet. Skulle han tilbage i sin egen branche, kunne han blive fristet til at have en café eller en anden form for selvstændig virksomhed. Han vil ikke arbejde som ansat i branchen, slår han fast.

Gode råd Til andre, der står i samme situation som ham, siger Marco, at det, han har lært ved at være ledig, er, at det er nødvendigt at holde hovedet højt, tage en dag ad gangen og at holde sig aktiv.

– Jeg satser på, at jeg er i job inden september, for jeg vil nødig i aktivering. Så jeg klør på med ansøgninger og holder gang i mine kontakter, siger Marco.

substans // 03 // 2010

41

// aktuelt om A-kasse // Ledig // Aktivering // Uddannelse

: K S HU

Af Pia Rosager

Fra august får du ydelseskort og udbetalingsmeddelelser i e-boks!

NU skal du bruge e-boks og Tast selv a-kassen!

Vi har tidligere orienteret om, at Fødevareforbundet NNFs a-kasse holder op med at sende ydelseskort og udbetalingsmeddelelser ud fra efteråret 2010. Det er nu fastlagt, at ydelseskortet og udbetalingsmeddelelsen for august måned bliver det sidste, der udsendes i papirform.

Når du afleverer ydelseskortet for september måned søndag den 19. september 2010, vil udbetalingsmeddelelsen ikke blive sendt med post til dig, men i stedet blive afleveret i din e-boks. Det nye ydelseskort vil du finde i Tast selv a-kassen.

Hvis du ikke allerede har en e-boks, kan du oprette en på www.eboks.dk. Det er nemt og enkelt og koster ikke noget.

Du skal tilmelde dig Fødevareforbundet NNFs a-kasse under punktet fagforeninger og a-kasser. Når du har en e-boks, kan du også modtage mange andre meddelelser fra for eksempel din bank og dit forsikringsselskab.

42

substans // 03 // 2010

Nemmere med en digital signatur Nu kan du bruge din digitale signatur, når du logger på Tast selv a-kassen. Din digitale signatur gør det nemt og sikkert at bruge Tast selv a-kassen, samtidig med at du ikke skal huske på din pinkode.

Du kan bruge din digitale signatur mange andre steder, hvor du skal logge på dine personlige sider. Digital signatur benyttes for eksempel på SKATs tast selv-sider og sygeforsikringen Danmark. Du kan selvfølgelig fortsat benytte din pinkode, når du bruger Tast selv a-kassen, men vi anbefaler, at du benytter digital signatur i stedet for.

Hvis du ikke allerede har en digital signatur, kan du oprette en på www.digitalsignatur.dk. Det er nemt og enkelt og koster ikke noget!

Og vinderne i forårskonkurrencen blev: Vi har trukket lod om 10 præmier a 3 flasker god rødvin blandt alle medlemmer, der har oprettet en e-boks senest den 4. juni 2010.

Vinderne blev: • Hans-Jørgen Jørgensen, Egevolden 164, st. tv., 2650 Hvidovre • Johnny Peder Juul, Herningvej 7, 7260 Sønder Omme • Kate Andresen, Helletoften 9, 3. th., 5800 Nyborg • Allan Boesen Jensen, Sikavænget 14, 4760 Vordingborg • Hans Kjeldsen, Skagen Landevej 669, 9800 Hjørring • Birte Weiler Larsen, Blomstermarken 63, st., 9000 Aalborg • Michael Floutrup, Østerled 22, 2. tv., 7100 Vejle • Rahmy Bjørndahl Bilstrup, Tilst Østervænge 4, 8381 Tilst • Vindy Vinifred Sørensen, Oksevænget 8, 7000 Fredericia • Annika Vigen Boysen, Spurvevej 14, 6851 Janderup Vestj.

Præmierne bliver sendt i løbet af juni.

Du kan læse mere om Tast selv a-kassen på www.nnf.dk

// rundt om Normalprisen er 3-12 år: 245 kr.

til kontoret. Tilmelding på klubmø-

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

– 13-64 år: 275 kr. – over 65 år:

det tirsdag d. 3. august eller til Ar-

245 kr.

ne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mo-

Hvis man vil have andre med, f.eks.

bil 4013 3942, eller Orla A. Peder-

voksne børn/svigerbørn, kan billet-

sen, tlf. 9742 8277, senest onsdag d.

Her finder du Fødevareforbundet NNF

ter købes til 200 kr. pr. stk.

18. august.

Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

På vegne af aktivitetsudvalget Jens Christian

Udflugt: Der inviteres til udflugt torsdag d. 16. september. Turen går til det sønderjyske – Frøslevlejrens

Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået

Museum – en tur over grænsen

rabatkuponer til indgangsbilletter

m.m. Husk pas. Der vil blive orien-

og turbånd til Tivoli Friheden. De

teret om det på klubmødet i august

kan afhentes på afdelingskontoret

og i fagbladet.

eller hos tillidsrepræsentanterne.

Klubmøde: Til klubmødet tirsdag

Rabat i forhold til normalpriser-

d. 5. oktober får vi besøg af Son-

ne: Indgang barn 90-140 cm: 20 kr.

ja Hessellund. Hun vil demonstre-

– indgang voksne og børn over 140

re pulserende magnetfelt – terapi –

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

cm: 30 kr. – turbånd: 20 kr. Rabat-

madrasser m.m. Der er naturligvis

kuponerne er gratis.

ingen købetvang. Mød nu talstærkt

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

sommeren. På grund af ferieafvik-

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

op, tag jeres mand/kone/samlever med, så vi kan få en spændende ef-

LILLEBÆLTFYN

termiddag.

Ændrede åbningstider i løbet af

SJÆLLAND OG ØERNE

ling er kontoret i Faaborg

Venlig hilsen bestyrelsen

lukket tirsdag d. 13. juli og tirsdag d. 20. juli 2010. Og kontoret i Svend-

Fødevareforbundet NNF Sjæl-

borg er lukket mandag d. 26. juli og

land og Øerne har 10 sommerhuse

mandag d. 2. august 2010.

ved Marielyst på Falster til udlej-

Hvis du lige er blevet ledig en af de

ning i 2010. Der kan hverken tilby-

mandage, er det en god ide at gå

des spa eller pool, men til gengæld

på Jobcenteret og blive meldt ledig

en pragtfuld natur og en dejlig ba-

med det samme, så kan vi efterføl-

destrand. Husene indeholder mel-

gende klare resten af papirarbejdet.

lem 4 og 6 antal sovepladser. Der

I øvrigt henvises til afdelingskonto-

er enkelte huse, hvor der hverken

ret i Odense, tlf. 3818 6980. Der er

forefindes tv eller radio.

åbent på Lisesmindevej 1: Mandag

Har ovenstående din interesse, kan

kl. 09.30-17.00, tirsdag kl. 09.30-

du kontakte Leif Brylle på tlf. 3818

13.00, torsdag kl. 13.00-16.00, fre-

6965 eller på mobil 2166 3560 for

dag kl. 09.30-13.00.

yderligere information.

Seniorklubben Slagelse

HORSENSVEJLE

Billetter kan købes på afdelings-

MIDT VESTJYLLAND

– Aktivitetsplan 2010: Kend din kommune. Vi har før været på rundtur i Slagelse – »Kend din by«. Klubben har besluttet,

kontoret og hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 2. august

Efterløns- & Pensionistklub Hol-

at vi prøver igen med en udvidel-

– fredag d. 20. august. Billetten er

stebro. Husk: der er intet klubmøde

se til »Kend din kommune«. Før-

Legoland: NNF Horsens-Vejle invi-

gældende til en af følgende datoer:

i juli, næste møde er tirsdag den 3.

ste tur går til Korsør. Onsdag den

terer medlemmer med ægtefælle/

lørdag d. 4. september eller lørdag

august. Virksomhedsbesøg: Der in-

25. august 2010 kl. 8.00 fra Slagel-

samlever og egne børn/børnebørn

d. 11. september. Prisen er kun 150

viteres til besøg på Tobaksfabrikken

se Busterminal. Pris pr. person kr.

under 18 år til Legoland i Billund.

kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med

på Herningvej onsdag d. 25. august

200,00 for medlemmer af Fødeva-

Man skal selv køre derud.

2 år gratis.

kl. 13.00 – vi mødes ved indgangen

reforbundet NNF. Maks. 50 perso-

substans // 03 // 2010

43

rundt om // ner. Tilmelding senest onsdag den

Fødevareforbundet NNFs kontor

10, 4300 Holbæk, kl. 10.00 præcis.

Formandens mail-adresse: Fami-

18. august.

frem til 23. juni 2010.

Pris 200,00 kr., inkl. gæster 250,00

liegjog@mail.dk. NNF Sjælland og

Der er planer om, at næste tur bli-

Bankospil. Onsdag den 3. novem-

kr. Tilmelding senest torsdag den 2.

Øerne, tlf. 3818 6900.

ver til Skælskør. Kontakt Senior-

ber 2010 kl. 13.00 i Ottestup For-

sept. 2010.

klubben for at høre nærmere.

samlingshus. Dørene åbnes kl.

Torsdag den 30. sept. kl. 12.00:

Efterårstur. 3-dages-bustur til

12.15. Der er mulighed for at købe

Spisning, pris 65,00 kr. Sidste til-

Nordjylland. Afrejse mandag den

biksemad eller smørrebrød, som

melding 16. sept. 2010.

20. september 2010 fra Slagelse

servers fra kl. 12.15, bestilling di-

Torsdag den 7. okt. kl. 13.00: Hyg-

Busterminal kl. 08.00. Hjemkomst

rekte til forsamlingshuset.

gedag.

Ekstraordinær generalforsamling.

onsdag den 22. september 2010. Vi

Julefrokost. Onsdag den 1. decem-

Torsdag den 21. okt. kl. 13.00: Ban-

Der indkaldes til ekstraordinær ge-

bor på Hotel Viking i Sæby (2 næt-

ber 2010 kl. 13.00 i Ottestup For-

kospil.

neralforsamling mandag d. 1. no-

ter). Hotellet er røgfrit. Tilmelding

samlingshus. Tilmelding nødven-

Torsdag den 4. nov. kl. 12.00: Spis-

vember 2010 kl. 17.30 på Nilles

og betaling til Seniorklubbens for-

dig. Husk tilmelding onsdag den

ning 65,00 kr. Tilmelding senest den

Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro.

mand eller næstformand.

24. november. Pris pr. person kr.

21. okt.

Dagsorden: Valg af næstformand til

Evt. afbestillingsforsikring skal teg-

200,00.

Torsdag den 18. nov. kl. 13.00: Det

tiltrædelse d. 3. januar 2011. For-

store bankospil.

slag til valg af næstformand skal

nes ved tilmeldingen, præmien er

ØSTJYLLAND

p.t. 6 % af rejsens pris.

Seniorklubben NNF Sjælland og

Torsdag den 2. dec. kl. 13.00: Jule-

skriftligt være bestyrelsen i hæn-

Pris pr. person i dobbeltværelse

Øerne. Holbæk Afdeling. Program

afslutning.

de senest 8 dage før generalfor-

kr. 2.300. Tillæg for enkeltværel-

for Efteråret 2010:

Bestyrelsens telefonnumre: For-

samlingen.

se kr. 400.

Torsdag den 2. sept. kl. 13.00: Ge-

mand Flemming Gjøg, 5946

Tilmelding og betaling af deposi-

neralforsamling. Dagsorden iføl-

3411/2993 3905. Kasserer Kaj Pe-

Familietur

tum på kr. 500,00 og evt. afbestil-

ge lovene.

dersen, 5927 7192. Næstformand

Afdelingen inviterer til familietur i

lingsforsikring senest onsdag den

Torsdag den 16. sept. kl. 13.00:

Oluf Christensen, 5918 5705. Jytte

Kattegatcentret lørdag d. 18. sep-

23. juni 2010, sidste kortspilsdag før

Bankospil. Torsdag den 23. sept.:

Petersen, 5965 8113. Jørgen Niel-

tember kl. 17.00-21.00.

sommerferien. Maks. 50 deltagere.

Udflugt til Rosenborg. Derefter skal

sen, 5943 8046. Suppl. Harry Ko­

Sæt allerede nu X i kalenderen.

Tilmelding og betaling kan ske hver

vi spise i en af de små haver på Fre-

foed, 2065 2988. Suppl. Anny Lud-

Yderligere info i næste fagblad.

onsdag mellem kl. 9.00 og 12.00 på

deriksberg. Afgang fra Spånnebæk

vigsen, 5943 7855.

Kom og smag på de spændende lækre retter a la Jensens Fiskerestaurant på Hotel Pinenhus. Her får du et bredt udvalg af frisk fisk og skaldyr fra fjord og hav. Vælg mellem traditionelle retter samt spændende nye varianter.

Fiskebuffeten står klar mellem kl. 18.00-20.30.

Pr. person kun kr.

198,-

Børn u/12 år halv pris

NB: Husk bordbestilling i god tid!

44

substans // 03 // 2010

www.pinenhus.dk

Desserttallerken med små lækkerier Pr. person kun kr.

45,-

OVERNATNING MED FISKEBUFFET OG MORGENMAD Pr. person i db.vær. kun kr.

479,-

(NNF-rabatten er fratrukket ovenstående pris)

Prøv også vore supermøre tournedos af kalvemørbrad, serveres med dagens garniture hertil rødvinssauce og dagens kartoffel Pr. person kun kr.

198,-

Værelser/Suiter/Juniorsuite Wellness/Fitness Minigolf/Legeplads/ Strand A la carte Restaurant Konferencefaciliteter

Pinen 3 · 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

GRAFIKK.DK

STOR FISKEB U alle fredage o FFET g lø t.o.m. 29. aug rdage ust 2010

Fri Den syngende slagter

I sin fritid er Rasmus på 33 nemlig bidt af at synge og optræde i musicals, og senest har han deltaget i de meget roste opførelser af »Jesus Christ Superstar« i MCH Herning Kongrescenter. Og Rasmus er typen, der betragter sin fritidsinteresse som et gedigent håndværk, som kun kan blive bedre gennem træning og atter træning.

– Det er med musicalgenren som med for eksempel fodboldsporten. Den ene dag lykkes det ikke for angriberen at score mål, uanset hvad han gør, men næste dag har han ingen problemer med at få bolden i kassen. På samme måde er det med musical. Det handler om at træne for at blive bedre, og hvis noget ikke lykkes den ene dag, knokler man videre for at blive endnu bedre. Jeg er god til at tænke positivt og på hele tiden at blive bedre, fortæller Rasmus.

Arbejder for sagen Til daglig svinger han kniven som slagteriarbejder hos Danish Crown i Herning,

og det har han gjort i godt et år. Han er vant til at arbejde for sagen, og den indstilling kommer ham også til gode, når det gælder hans store fritidsinteresse.

Rasmus blev for alvor tændt på musicalgenren i gymnasietiden, fordi det er en speciel kunstart, hvor man både skal kunne spille komedie, synge og danse.

Siden har han deltaget i en række musicals, og han har også været to år i New York for at lære de grundlæggende færdigheder inden for skuespil og musical.

Uddannet i New York – Jeg læste på to forskellige skoler, og jeg har også haft sanglærere tilknyttet i flere år. Musical er ikke noget, man lærer lige med det samme. Det er træning som alt andet, for uden den bliver jeg ikke god til det, siger han.

– Musical har altid fyldt meget hos mig. I en musical arbejder man med at få nogle følelser ud af kroppen. Det er for mig at se et kæmpe virkemiddel, for man kan både fortælle en spændende historie og få den til at røre mennesker, men man kan også bruge musical til at bearbejde personlige oplevelser. Det er et privilegium at kunne berøre mennesker og for en stund få dem

ud af hverdagens trummerum og ind i en anden verden, siger Rasmus.

Råt for usødet Han har stor respekt for musicalgenrens måde at påvirke på. I nogle tilfælde kan man som medvirkende selv være med til at styre rollen og historien, mens historien i en musical som »Jesus Christ Superstar« er mere fastlagt.

Af Flemming Hove // Foto Ole Mortensen

Når man ringer til slagteriarbejder Rasmus Bøgelund på hans mobiltelefon, er det en blidt syngende stemme, man får i røret. Nogle vil nok undre sig en lille smule, men der er en god grund til hans utraditionelle telefonhilsen.

– Det er til gengæld også udfordrende, indskyder Rasmus, der drømmer om at kunne gøre musical til mere end blot en fritidsinteresse.

Det kræver, at han deltager i masser af auditions i håb om at få en betydende rolle, og det er noget, der hver gang føles som en eksamen.

– Ved en audition bliver man betragtet og bedømt på alle ledder og kanter, og man får alle dommernes indtryk at vide råt for usødet. Man skal jo sælge sig selv, og det kan indimellem være ubehageligt, fordi man er meget udsat. Men det er nu ikke noget, jeg tænker så meget på, for jeg har i tidens løb fået en million afslag. Det tager jeg ikke så tungt og heller ikke personligt, for enten passer man til rollen, eller også gør man ikke. Sådan er det, siger han.

substans // 03 // 2010

45

UDLEJEDE ROVFUGL

MIDT I TIDEN

VIRKELYST 3,1416

HOLDE AF

HUNDEMAD? PÅ LINJE 18.

BOGSTAV TOASTER DIGT DIVIDERE OPDAGE BESEJRE VOKAL

SPORTSSTÆVNE JAP. RISDRIK KÆMPESTOR

F L Ø D E P E B E R R O D S S O V S E

BRUG- MUSIK- FRIBAR TEMPO SERE

Ø D E V E A S E R N L S T E N E R G I5 E N L S K E E N T N I8 G T A M I S T E D E L E L E E L Ø L Å T G R U13 M O R A K E N O R M14 BYGNINGER GÅTUR

LERGRYDE FLOD

BIBELNAVN KØD

HOLD ÅBNING

SMARTNESS PULVER

STOR FYR PERFEKT

HILSEN STRØM

KIGGER TRIP TIL ALS

BEFRIET BYRDE

VARM DRIK FODER

RÆDSEL NOGEN

SPILLEDE MUSIK OKSE

TØVENDE UDBRUD

A D A G I O

STYRER STÆRK KAFFE

E S P R E S S12 O

ANTAL GIVE HALS

G Ø

MELLEMMAD

3

FANTA- FORDI DECI- BØJESTISK GRAM LIGT LED

R E U E T D E R E S O2 P L K6 I R E G A M N U H U L V V E E R R E V D D Y E N L E D H U O S T BÅNDPASTA TRÆ

REDSKABER HEJSEVÆRK

FEDTSTOF TIL SALAT OG STEGNING

LØBE

DYGTIG SKØRT

FIN ENEHVID- STÅENVINSDE DRUE FRA TÆNKEPORTU- RE GAL SNOEDE

FUGL BEO

HALVØER UDSIGT

FISK

NATURDRIK TRIST

SES

UDVÆKST GROTTE

SMALL

NEDERLAG

ROBÅD

STRUDS

GRÅDIGT BILLYD

D D A A G L B U O V E L E I M E V O R E D N I K O G10 I L L I S T E T Æ R G R I E G L K E B O

SMAGTE HOLDEN

EPOKE STIVNET SAFT

PUGE PENGE KLUB

VANDLØB FØR P

Kodeord blad nr. 2/2010: DESSERTVINE Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 23. juli 2010. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Udtrukne vindere blad nr. 2/2010: Erik Nielsen, Præstøvej 6, 4771 Kalvehave. Gunner Rumph, Hvidstenvej 46, 8981 Spentrup.

Svend Erik Jensen, Gormsvej 23 st.th., 7400 Herning.

46

substans // 03 // 2010

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

BUS- TRANSTIPSPORT- TEGN RUTE MIDDEL

N I E R3

N A T T O E G R7 T E S K S K E O M M E P R A S K N I Å E L L

DANSK BY MALM

SMYKKE HUDUDSLÆT

MÆRKER SØVNVISER?

ULEMPER TYSK BY

SØNEM- SÆRLIG HJORT MANDSME DRAM DANSE

E L S T E L T Å E T E D E N E S R I N R A R A P A N9 S R E R A R S Ø V E G E N T E R E

DIS BANDEORD

URT UDLÆNDING

AFDRAG FLINK

DO, RE ..

BÆST

TRUFFET HYRDER

simmer.dk

OMGÅS

SMERTE

Løsning på opgave 2

x-ord

MAD- HVIDE MORS TANGO GOD ORD- DYPOG NINGER PELSER BIKINI VALS SERV TIL AT BLIVE KLOGERE AF 1

E R L E G E L S4 E A R G T E L E R M I M T E S11 D E E R

FORTALT

FISK

LARGE DUGGEDE

DETAILSLAGTERELEVER AGURKETID.ØVELOKALE NARKO.ØGES.ENS.KNUS AL.INSTALLERE.FODRE BESTEMT..ANGRER.SER L.NERIE..GØR.GAME.V UNIK.TRANE.ELEGANTE FATTET.VOLLEY.TIGER RIS.NEMO.SANDT.LER. ENLIG.ØKSER..ANE.NI M.ES.AGAT.M..NYDE.B STRENG.DÅSEMAD.ENKE TO.DANBO.KNASET.TÅR IRRET.AEDE.REMULADE LEA.MAGRE.SIR.RYLER LAGKAGE.TEKNISK....

ID.ÆDERE.NOA.TI....

NORD.RISLE.DIAS....

GRYEDE.PASSENDE....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Bagholdsangreb mod den danske model Der er næsten ingen grænser for, hvor godt og lyserødt det ser ud, når den danske model skal promoveres over for udlandet. Så er både politikere og arbejdsgivere stolte over at være en del af den særlige danske flexicurity-model.

Derfor undrer det mig såre, hvorfor den danske model så konstant er under pres fra nogle af de selv samme parter, der udadtil roser den danske aftaleform.

VKO-regeringen hævder officielt at bakke op om den danske model og roser den i skåltaler i ind- og udland. Men bag de slebne ord og brede smil undergraver den borgerlige regering af ideologiske årsager den danske model. Dét er til at gennemskue og er kommet til at stå endnu mere lysende klart med fattigdomspakkens halvering af dagpengeperioden, rundbarbering af fradraget for fagforeningkontingent og massakren på ufaglærte og fyringstruede menneskers muligheder for at uddanne sig til anden beskæftigelse. »Når truget er tomt, så bides hestene«, lyder et gammelt ordsprog. Og jeg skal love for, at vi har fået at se, hvor grimt dét ser ud her op til forårets overenskomstforhandlinger!

Arbejdsgiverne i Danish Crown lagde et uacceptabelt voldsomt pres på en stor flok tillidsrepræsentanter. De skulle acceptere en lønnedgang for at tilgodese konkurrenceevnen inden for dansk landbrug. Lønnedgangen blev heldigvis ikke tromlet igennem trods truslen om at flytte danske arbejdspladser til underbetalte østeuropæere – og det skulle den selvfølgelig heller ikke.

Det forløb viste Danish Crowns sande jeg, når krisen kradser. Det er sgu godt, man ikke skal forlade sig på en gentleman-aftale med Danish Crown. For hvor var de henne? Kjeld Johannesen, der udadtil ligner en pæn og hæderlig mand, var det i hvert fald så langtfra!

Arbejdsgiveren havde jo selv været med til at stemme ja til de

forudgående overenskomster. At der så kommer en international økonomisk krise, der gør, at forbruget går kraftigt tilbage i hele Europa, skal vores medlemmer ikke betale prisen for.

Og selv om det var med hjælp af en mæglingsskitse fra forligsmanden, så lykkedes det at få stemt et overenskomstresultat hjem, som ikke betød lønnedgang. Lønnen blev sikret på et niveau, så vi kan forvente, at vores realløn ikke bliver udhulet.

Det indebar, at Fødevareforbundet NNF blev beskyldt for uansvarlighed. Nu var det pludselig vores egen skyld, at Danish Crown måtte ud og afskedige 600 af forbundets medlemmer.

Det kom jo ikke bag på os, at Danish Crown fralagde sig ansvaret og pegede fingre ad forbundet. Det var efter drejebogen. Men Danish Crown ved det, og vi ved det: Lukninger og afskedigelser er ene og alene arbejdsgiverens ansvar. Formår man ikke at producere sig ud af udfordringerne, så er der jo kun tilbage at skære i produktionen. Og dét svarer til at tisse i bukserne. Det luner et kort øjeblik, men vi ved alle, hvordan det føles, når det bliver koldt.

Nu kan man gud hjælpe mig opleve en stor koncern, som omsætter for over 30 milliarder om året, prøve at undslå sig den overenskomst, som nu er indgået. Det gør man med argumentet om, at når man nu betaler mere end det, overenskomsten foreskriver, på grund af lokalaftaler, ja, så behøver man ikke at implementere den krone og tres øre, som overenskomsten foreskriver. Ej heller de 2,25 kroner, som overenskomsten er bundet op på i 2011. Det kan måske godt være, at en sådan påstand holder vand juridisk, men den gør det så sandelig ikke moralsk. Set med mine øjne så er der nogle, der blander begreberne sammen i forhold til minimallønsoverenskomster og normallønsoverenskomster.

Hvis alle de parter, der lever af at servicere den danske model, bakkede lige så meget op om modellen i hverdagen, som de gør i festtaler over for udlandet og andre, så havde modellen været endnu stærkere over for de bagholdsangreb, som den er udsat for.

Af Svend E. Andersen, næstformand i Fødevareforbundet NNF Nordjylland

substans // 03 // 2010

47

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Landets yngste slagter­ mester

Af Jens Rossen // Foto Lars Horn

Et ungt team. Nicklas Schade, 17 år og i lære ved slagter Dorte Carlsen, 19 år, der driver butikken sammen med sin søster Lotte Carlsen, der er 23 år og kok.

UNGT MOD. Dorte Carlsen er 19 år og per 1. april 2010 udlært butiksslagter. Med sin søster Lotte driver hun Slagteren Suensonsvej i Frederikshavn. Her var hun i et år både mester og elev.

Slagteren Suensonsvej ved Søstrene Carlsen er det fulde navn på slagterbutikken. Og det er ikke nogen tilfældighed.

Sidst i januar 2009 hørte Dorte, at butikken var til salg fra 1. marts 2010, og så gik det stærkt.

Dorte og Lotte, der er opvokset i et nu nedlagt landbrug, har siden de var små snakket om at få egen butik.

– Jeg var på skole, men fik heldigvis god hjælp af min far og mor, der hjalp både økonomisk og med at få papirerne i orden.

– Jeg var kun syv år, da vi snakkede om det første gang, og vi var allerede dengang enige om, at den skulle hedde søstrene Carlsen, siger Dorte.

Efter niende klasse gik hun direkte i lære i en anden af regionens slagterbutikker, men mesteren drev rovdrift på ansatte, og på NNFs opfordring bad hun ham efter godt et år om at skrive under på en opsigelse af uddannelsesaftalen.

Herefter kom hun i lære i butikken Slagteren Suensonsvej, der også dengang var ejet af to søstre. Nicklas Schade, der var opvasker ved den slagtermester, Dorte flygtede fra, er siden fulgt efter.

Henriette Andersen, der nu skal ud at finde andet arbejde, solgte butikken, fordi hendes søster Anette ville tilbage til Sjælland.

Nicklas, der var opvasker, er nu 17 år og har de seneste syv måneder været i lære som slagter.

– Lotte var i mellemtiden blevet udlært kok, så her havde vi chancen for at supplere hinanden og få barndomsdrømmen til at gå i opfyldelse, siger Dorte Carlsen.

– Det er en god læreplads, siger han.

Mester og elev

– Jeg kender styrkerne og svaghederne ved mit eget læreforløb, og Nicklas får lov til mere. Han har arbejdet med både pølsemageri og opskæring af kød fra forskellige dyr. Vi har sammen med skolen lagt en uddannelsesplan, siger hun.

For at Dorte kunne gøre sin uddannelse færdig, ansatte hun og søsteren sin tidligere mester Henriette Andersen som svend. Hermed var hun i forhold til Henriette både mester og lærling.

– Det er gået fint. Dorte manglede jo et år, og nu er hun udlært.

Dorte Carlsen, der nu bliver ansvarlig for Nicklas’ uddannelse, tager udfordringen med knusende ro.