Substans 03 2011

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2011

Vi kommer til at stå med hatten i hånden

– Så meget koster VKORs efterlønsreform

DIG! TEMA side 4-13

Ét bageri lukker hver uge Ledigheden mere end fordoblet SIDE 17-19

Virksomheder spekulerer i løntilskud SIDE 14-16

oles // lad regeringen få lang en hvilepause! substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2011

Vi kommer tiL at stå med hatten i hånden

– så meget koster Vkors efterLønsreform

dig!

TEMA sidE 4-13

Ét bageri lukker hver uge Ledigheden mere end fordoblet SIDE 17-19

Virksomheder spekulerer i løntilskud SIDE 14-16

p01_Forside.indd 1

Regeringen­vil­tage­retten­til­fem­ års­efterløn­fra­mennesker­med­­ et­langt­og­fysisk­hårdt­arbejdsliv.­Fremtiden­byder­på­arbejde­til­ helt­op­i­70-års-alderen­og­tab­af­ hundredtusindvis­af­efterlønskroner­for­den­enkelte.

Foto:­Axel­Søgaard

01/06/11 13.16

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 21.06.2011 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk­design Stibo Zone Repro­og­tryk Stibo Graphic A/S Oplag 27.600 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet­NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 03 // 2011

Lad os så få det valg, skrev jeg håbefuldt i min klumme i februar-nummeret af Substans.

Jeg ved ikke, om statsminister Lars Løkke Rasmussen havde forsømt at læse bladet, men i hvert fald udskrev han ikke folketingsvalget i denne omgang. Til gengæld lykkedes det for regeringen at skrue en række politiske forlig sammen. Med tilbagetrækningsreformen og dens anslag mod efterlønnen som det mest markante.

Med det forlig, som regeringen indgik med Radikale og Dansk Folkeparti, kommer statsministeren særdeles tæt på den afskaffelse af efterlønnen, som han bebudede i sin nytårstale til nationen. Og Dansk Folkeparti mindst lige så tæt på et løftebrud, i betragtning af at partiet ellers har ført sig frem som værner af efterlønnen.

Det er ynkeligt, at Dansk Folkeparti er så forhippet på at holde sig inde i forligskredsen, at partiet går med til en så uanstændig udradering af efterlønnen.

På den anden side er det vel ikke så overraskende. Og det positive ligger i at få udstillet, at partiets evindelige forsøg på at skryde sig frem som forsvarer for udsatte samfundsgruppers velfærd kan rummes i en tom skal.

Angrebet på efterlønnen markerer en fantasiløs fortsættelse af den nedskæringsstrategi, som regerinValget kom ikke i dengen åbenbart mener er løsningen ne omgang, desværre, på vores økonomiske problemer. men det kommer seNu skal man så lige huske, at båndet om den forligspakke ikke nere på året. Og her er kan snøres til før efter et folketingsjeg overbevist om, at et valg. Valget kom ikke i denne omgang, desværre, men det kommer flertal af vælgerne vil senere på året. Og her er jeg overtildele den nuværende bevist om, at et flertal af vælgerne regering og dens støtvil tildele den nuværende regering og dens støtter en hvilepause. ter en hvilepause.

Så vi kan bevare en reel efterløn.

Og så vi i øvrigt kan gøre op med en række af dårlige initiativer, som det borgerlige flertal har belemret samfundet og almindelige lønmodtagere med. Herunder skattelettelser, som de velstående har høstet broderparten af gevinsten ved. På bekostning af andre grupper. Et godt udtryk for en politisk vej mod større ulighed, hvor vi i Fødevareforbundet NNF er enige med Socialdemokraterne og SF om, at vi har brug for det modsatte. Og det nås i hvert fald ikke ved at beskære dagpengene for mennesker, som mister deres arbejde, endsige ved at forringe de lediges muligheder for at uddanne sig til nye job.

Alternativet er den politiske linje, som S og SF i eksemplarisk forening står sammen om.

Men der er ingen tvivl om, at vi får en heftig og måske ligefrem beskidt valgkamp, hvor den borgerlige fløj hele vejen igennem vil så al mulig tvivl om S-SFs politiske og økonomiske ansvarlighed.

Der vil også være dem, der synes, det er for dårligt, at fagbevægelsen giver meninger til kende i forbindelse med valgkampen. Det er jo politik, og vi skal kæmpe for medlemmernes faglige rettigheder!

Javist, men når en regering så konsekvent gennemfører besparelser og forringelser, som rammer vores medlemmers velfærd i forbindelse med arbejdslivet, så er vi nødt til at gøre opmærksom på det. Herunder også pege på, hvem vi mener vil gøre det bedre for medlemmerne!

Og det ser jeg stadig rigtig meget frem til at gøre i den kommende valgkamp!

Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

TeMA

Så meget koster VKORs efterlønsreform DIG!

SOC I A L D UM P I N G

Tema side 4-13

Vor tids arbejdskamp side 24-26

øvrige sider 20 Et hold ekstra hænder – og en god samvittighed

22 Ajour 23 Lærlingemedlem for bare 30 kr.

kArriere

28 Når bake-off er bagerhåndværk

30 Medaljeslagteren fra Højer

virksomheder spekulerer i løntilskud side 14-16

Ét bageri lukker hver uge side 17-19

ny leder og kvinde side 32-33

34 36 37 38 40

Læseklub i arbejdstiden

41 43 45 46 47 48

Frisk pasta i lange baner

Ajour COOP-overenskomst i hus Et arbejdsliv i balance Rige muligheder for selvvalgt uddannelse Rundt om Muldvarpejægeren Krydsord Fagligt talt Nej tak til Løkke-piller og blå pølser

substans // 03 // 2011

3

60 61 62 63 64 65 66 TEMA // Efterløn

Klemt til sidste blodsdråbe Af Pia Rosager

Lars, Lars, Pia og Margrethe vil tage retten til fem års efterløn fra mennesker med et langt og fysisk hårdt arbejdsliv. Nutidens unge skal arbejde til helt op i 70-års-alderen og straffes, hvis de har sparet mere end en million op til deres pension. Så tager Lars, Lars, Pia og Margrethe op til en tredjedel af deres efterløn.

4

UANSTÆNDIGT – det er det eneste dækkende ord for regeringens, Dansk Folkepartis og Radikales påtænkte efterlønsreform – den såkaldte Tilbagetrækningsreform, siger forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF. – Det er UANSTÆNDIGT først at få folk til at spare op i årtier i berettiget forventning om, at de har en rettighed, der sikrer dem muligheden for at trække sig ud af arbejdslivet med værdighed, når kroppen er slidt og gør ondt.

– UANSTÆNDIGT at frede sig selv, så de kan trække sig tilbage på deres lukrative ministerpensioner, når de fylder 60, mens alle med fysisk hårdt arbejde skal fortsætte.

– UANSTÆNDIGT i årevis at tude danskerne ørerne fulde med nødvendigheden af at spare op til pensionen. Og – når danskerne så gør det – straffe dem ved at tage op til en tredjedel af efterlønnen fra dem.

Det viser en ny prognose fra Industriens Pension, som du kan læse mere om på de følgende sider.

– Det er faktisk også UANSTÆNDIGT at vifte folk om næsten med en skattefri check på op til 60.000 kr., hvis de altså bare vil skynde sig at hæve deres efterløn her og nu. Inden danskerne lader sig friste for meget ved udsigten til de mange rare penge, der nok kan være brug for i en trængt dagligdag, bør de tænke sig grundigt om.

Hundredtusindvis af danskere risikerer

substans // 03 // 2011

dermed at gå glip af den langt større skattefrie præmie på 143.400 kr. Helt op mod 70.000 kr. risikerer man at blive snydt for.

Læs mere om det på side 6.

– Og det er hamrende UANSTÆNDIGT at bilde folk ind, at nedslidte er sikret med den nye reform, at de naturligvis ikke skal arbejde – at de bare kan få regeringens nye hvide kanin: Seniorførtidspension.

Der er himmelvid forskel på den rettighed, man har til at gå på efterløn, og at stå med hatten i hånden på kommunens socialkontor og en mikroskopisk chance for seniorførtidspension. Der er nemlig ikke noget, der hedder »bare« i førtidspensionssystemet. Regeringen lover godt nok, at seniorerne slipper for arbejdsprøvning og vil få en afgørelse inden for et halvt år.

Men hvad kan man bruge et afslag til efter et halvt år? Det er fuldstændig samme kriterier, der lægges til grund for at tildele eller give afslag, som vi kender i dag. Som beskrevet i seneste nummer af Substans kan ikke engang en mand, der har brækket nakken og har lægernes ord for, at han skal leve særdeles forsigtigt for ikke at blive lam, få førtidspension. De trængte kommuner sidder nemlig tungt på tildelingerne – og pengekassen. Som du kan læse i den 53-årige nedslidte slagteriarbejder Jens Peter Hansens beretning på side 11 og 12, pressede Ikast-Brande Kommune ham så meget, at det var ved at koste ham livet.

– Det er faktisk også UANSTÆNDIGT – på grænsen til det sjofle – at bilde folk ind, at de er nødt til at opgive deres efterløn, hvis dansk erhvervsliv og dansk økonomi skal overleve. Politikerne har vist glemt at tage direktørerne i ed. De skiller sig konsekvent af med ældre nedslidte og syge medarbejdere. Hvor er garantien for, at de vil beholde den 70-årige slagteriarbejder, der måske allerede i 40-års-alderen dagligt måtte tage et halvt dusin smertestillende piller for at klare arbejdsdagen.

Hvor er garantien for, at arbejdsgiverne ikke bare skiller sig af med de slidte og henter billig ung arbejdskraft i udlandet i stedet? Det vil regeringen nemlig gøre langt nemmere.

– Men Lars, Lars, Pia og nu Margrethe er ligeglade. De har nemlig fået forringet dagpengeperioden til bare to år. Så slipper staten for at hænge på regningen, og de nedslidte og fyrede seniorer kan hutle sig igennem på ægtefællens indkomst eller lade sig skille og få kontanthjælp, når bilen og huset er »spist«.

– DÉT er UANSTÆNDIGT! – Den eneste mulighed, vi har for at undgå sådan et Danmark, er at sætte kryds ved S eller SF ved det kommende folketingsvalg.

– Det tillader jeg mig at anbefale i fuld respekt for, at vi er et forbund med mange nuancer og medlemmer af vidt forskellig politisk overbevisning.

6 67 68 69 70 71 72

Illustration: Gitte Skov

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale vil klemme faglærte og ufaglærte til sidste blodsdråbe, hvis de vinder det kommende folketingsvalg.

substans // 03 // 2011

5

60 61 62 63 64 65 66 TEMA // Efterløn

VKOR tager op mod

en tredjedel af din efterløn Af Pia Rosager

Du skal forberede dig på at du mister mellem en tredjedel og en fjerdedel af din efterløn, hvis regeringens efterlønsreform gennemføres, viser ny prognose fra Industriens Pension.

Forestil dig, at din efterløn er en pose penge, du har sparet op måned efter måned, år efter år gennem 30 eller 40 års arbejde og ser frem til at nyde.

Forestil dig så, at Lars Løkke Rasmussen, Lars Barfoed, Pia Kjærsgaard og Margrethe Vestager siger: »Næ, næ, næ!«, når du skal til at nyde den, og tager en fjerdedel eller en tredjedel af posens indhold fra dig.

Det bliver virkeligheden for de fleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF, viser nye beregninger fra Industriens Pension. Omregnet i kroner og øre vil VKOR selv med en forsigtig beregning tage mellem 40.000 og 139.000 kroner af den efter-

løn, du skulle have haft – alt efter hvor gammel du er, og hvor meget du har sparet op.

De fleste medlemmer af Industriens Pension – og dermed også Fødevareforbundet NNF – har nemlig efterhånden så pæne arbejdsmarkedspensioner, at de vil have sparet mere end en million kroner sammen, når de når til den forhøjede efterlønsalder. Dermed rammes de af VKORs modregning af pensionsformuer på over en million kroner i efterlønnen og står til at miste op til 140.000 kr.

Et 28-årigt medlem har i gennemsnit en løn på 26.474 kr. om måneden. Dermed vil hun have sparet 3,6 millioner kr. op,

når hun bliver 66 og kan gå på efterløn. Det betyder, at VKOR tager 33 procent – eller præcis en tredjedel af hendes efterløn. I kroner og øre mister hun 137.932 kroner.

Beregningerne fra Industriens Pension er en forsigtig prognose. Der er taget udgangspunkt i en gennemsnitlig årlig lønstigning på to procent og en tilsvarende justering af efterlønnen samt et investeringsafkast på 3 procent.

Beregningerne viser, at alle, der er under 43 år i dag, mister mere end en fjerdedel af deres efterløn.

Er man 43 år eller ældre, slipper man lidt billigere, fordi

man ikke har nået at spare så meget op. Derfor tager staten »kun« omkring en fjerdedel af efterlønskagen eller 77.413 kr.

Og den 50-årige »slipper« med at miste 41.222 kr.

– Det her skriger til himlen, siger forbundsformand Ole Wehlast.

– Efterlønnen er en ret, danskerne har optjent. Politikerne har opfordret til at tilmelde sig og har i årevis tudet danskerne ørene fulde med, hvor vigtigt det er at spare op til pensionen.

Nu bryder regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale alle velfærdsforligets løfter og straffer dem, der sparer op. Det er helt hen i vejret

I skemaet kan du finde din egen alder og læse »hen ad«. Du kan se, hvornår du tidligst kan gå på efterløn og pension. Hvor meget du typisk vil have sparet op i pension i alt ved efterlønsalderen, og hvor meget du mister af din efterløn, hvis regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale vinder det kommende folketingsvalg.

Årgang

Alder i dag

Efterlønsalder VKOR

Folkepensionsalder VKOR

Forventet samlet opsparing ved efterlønsalderen

Beløb til modregning i efterlønnen

Efterløn efter modregning

Reduktion

1961

50 år

64 år

67 år

1.062.564 kr.

51.527 kr.

221.566 kr.

16 %

1966

45 år

65 år

68 år

1.602.891 kr.

78.575 kr.

233.081 kr.

21 %

1971

40 år

66 år

69 år

2.308.090 kr.

114.491 kr.

241.685 kr.

27 %

1976

35 år

67,5 år

70,5 år

2.897.731 kr.

140.716 kr.

255.393 kr.

31 %

1981

30 år

68 år

71 år

3.383.816 kr.

161.071 kr.

277.407 kr.

32 %

1986

25 år

68,5 år

71,5 år

3.653.037 kr.

138.993 kr.

309.555 kr.

31 %

Kilder: Industriens Pension, Finansministeriet og Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling

6

substans // 03 // 2011

6 67 68 69 70 71 72

Staten tager

en tredjedel af Tinas efterløn Tina Kær Pedersen er 33 år og tarmrenser. Hun blev chokeret, da hun opdagede, at staten tager en tredjedel af den efterløn, hun skal betale til 33 år endnu.

– Det er jo røveri. Jeg er chokeret, vred og ked af det. Det kan da ikke passe ...?

Tina Kær Pedersen, 33 år og tarmrenser på slagteriet Tican i Thisted, har meget svært ved at forstå de tal, der er udregnet for hendes efterløn, hvis regeringens forslag om stramninger af efterlønnen stemmes igennem. Det vil nemlig betyde, at staten tager omkring en tredjedel af hendes efterløn i modregning.

Eller helt nøjagtig 31 procent ifølge beregninger fra hendes pensionsselskab, Industriens Pension.

Tina Kær Pedersen har væ-

ret med i efterlønsordningen siden starten i 1999. Efter forslaget kan hun først komme på efterløn, når hun er 67,5 år gammel. Og på folkepension når hun er 70,5. Det vil sige, at hun skal betale til sin efterløn i 33 år endnu og har på det tidspunkt, hun kan forlade arbejdsmarkedet, sparet omkring 3 millioner pensionskroner op.

Lever i nuet – Når man er ung, så tænker mange ikke meget på efterløn eller pension. Man lever i nuet og tror, at man er lige så frisk og stærk, når man kommer i 60-års-alderen. Men sådan er virkeligheden jo ikke, specielt for folk, der har fysisk hårdt arbejde. Her tænker jeg på

– Jeg ville ønske, at politikerne ville komme ud på en arbejdsplads som Tican i en måned.

Efter de fire uger ville de ikke i deres vildeste fantasi stemme for sådan et forslag.

Grotesk og chokerende Efter forslaget kan Tina komme på efterløn, når hun er 67,5 år. Og på pension når hun er 70,5 år.

– Det er jo grotesk og chokerende. Vores kolleger, der nær-

mer sig efterlønsalderen, glæder sig voldsomt. Mange må simpelthen kæmpe sig igennem de sidste år, inden de har sidste arbejdsdag på slagteriet.

Og så vil man sætte grænsen for at komme på efterløn op.

Det kan man simpelthen ikke.

Selv om Tina Kær Pedersen er meget glad for sit arbejde som tarmrenser på Tican, så er hun sikker på, at hun en dag siger stop.

– I dag er jeg ung og frisk.

Men på sigt kan jeg ikke fortsætte med så fysisk hårdt et arbejde. Så jeg stopper. Det bliver svært, for jobbene som ufaglært hænger jo ikke på træerne. Men jeg hverken kan eller vil se mig selv stå i tarmrenseriet som 67-årig, siger Tina Kær Pedersen, der har besluttet, at hun denne gang vil stemme til folketingsvalget.

– Jeg plejer ikke at stemme.

Politik siger mig ikke så meget.

Og politikerne gør jo alligevel det, de vil. Men næste gang stemmer jeg. Og det bliver på et parti i den røde blok, siger Tina Kær Pedersen, der også har besluttet, at hun vil på efterløn – om 33 år.

substans // 03 // 2011

Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard

33 år og tarmrenTina Kær Pedersen er – Jeg kan ikke se ser på Tican i Thisted: årig, siger hun.

67som her stå mig selv

slagteriarbejdere, bagere, murere, tømrere og andre håndværkere. Vi bliver slidt ned. Det var måske det, der sad i baghovedet, da jeg valgte at gå med i efterlønsordningen. Jeg ved det ikke, siger Tina Kær Pedersen.

Den 33-årige enlige mor til tre mener, at en stramning af efterlønnen måske er i orden for folk, der har stillesiddende arbejde, for eksempel politikere.

– Denne stramning er et meget tydeligt eksempel på, at politikerne – specielt de borgerlige – ikke har den fjerneste forstand på, hvad der sker på arbejdspladserne.

7

60 61 62 63 64 65 66 TEMA // Efterløn

Tænk dig godt om – inden du takker ja til skattefrie efterlønskroner i 2012 Af Pia Rosager

Det kan koste op til 70.000 kr. at takke ja til VKOR-tilbuddet om at få udbetalt sin efterlønsopsparing skattefrit i 2012 og droppe efterlønnen.

Det kan være særdeles fristende at takke ja til regeringens, Dansk Folkepartis og Radikales tilbud om at få op til 60.000 skattefrie efterlønskroner udbetalt i 2012, hvis de vinder valget.

Men gør man dét, vinker man samtidig farvel til 143.400 kr., som danskere tilmeldt efterlønsordningen får udbetalt som skattefri præmie, hvis de arbejder videre frem til folkepensionsalderen.

Regeringens tilbud er derfor en decideret dårlig forretning for danskerne.

Tilbuddet kan meget vel ende med at snyde dig for op mod 70.000 kr. i stedet for. Og samtidig efterlade dig uden mulighed for at gå på efterløn.

Den skattefri præmie overstiger nemlig langt dét, der skal betales i efterlønskontingent.

– Det kan være en rigtig god forretning at blive i

efterlønsordningen og indbetale bidrag – også selv om man ikke regner med at ville benytte sig af efterlønnen. Samtidig bevarer man muligheden for at gå på efterløn, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er et godt sikkerhedsnet at have, selv om efterlønnen bliver kraftigt reduceret, siger Niels Sørensen, hovedkasserer i Fødevareforbundet NNF. Tabet ved at træde ud af efterlønsordningen er for-

skelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og hvor længe man har betalt til ordningen. Men man vil altid tabe tusindvis af kroner, uanset hvor meget man har indbetalt til efterløn gennem årene og kommer til at betale i fremtiden, og uanset hvor gammel man er, viser en opgørelse fra AK-Samvirke. Du kan se, hvor stort dit tab vil være ved at træde ud af efterlønsordningen, i skemaet herunder:

Så stort er dit tab ved at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte bidrag udbetalt skattefrit:

8

Efterlønsalder

Bidrag frem til efterlønsalder

Beløb efter skat

Skattefri præmie

Præmierestbetaling

Udbetaling

Tab ved at træde ud

40

66

134.100

100.575

143.400

42.825

26.810

-16.015

45

65

107.280

80.460

143.400

62.940

53.640

-9.300

46

65

99.234

74.426

143.400

68.975

59.004

-9.971

47

65

96.552

72.414

143.400

70.986

60.514

-10.472

48

64

85.824

64.368

143.400

79.032

60.514

-18.518

49

64

80.460

60.345

143.400

83.055

60.514

-22.541

50

64

75.096

56.322

143.400

87.078

60.514

-26.564

51

63,5

67.050

50.288

143.400

93.113

60.514

-32.599

52

63

59.004

44.253

143.400

99.147

60.514

-38.633

53

63

53.640

40.230

143.400

103.170

60.514

-42.656

54

62,5

45.594

34.196

143.400

109.205

60.514

-48.691

55

61,5

34.866

26.150

143.400

117.251

60.514

-56.737

56

60,5

24.138

18.104

143.400

125.297

60.514

-64.783

57

60

16.092

12.069

143.400

131.331

60.514

-70.817

substans // 03 // 2011

Kilde: AK-Samvirke. Eksemplerne er vejledende

Alder nu

6 67 68 69 70 71 72 Jan rammes

dobbelt hårdt

rlønnen kan blive – Forringelserne af efte , siger Jan Palm, der nge en katastrofe for ma en på Tican i Thisted. ring kæ uds i er ejd arb

meget ved dem. For, siger Jan Palm,

– det er jo ikke sikkert, at lovforslaget bliver stemt igennem efter folketingsvalget. Hvis den røde blok får flertal, så sker det ikke.

Er Radikale røde?

Jan Palm er dog lidt i tvivl. For han regner også Radikale Venstre med i den røde blok. Og det skal man måske ikke. Han har tidligere stemt radikalt, men det gør han ikke mere.

Hans stemme kommer til at ligge hos enten SF eller Socialdemokraterne.

– Jeg føler, at vi – og her tænker jeg på vores generation – er blevet røvrendt. Regler og love, som vi bygger vores fremtid på, bliver igen og igen lavet om.

– Det er ikke til at stole på politikerne. Det ender med, at vi må stå med hatten i hånden,

siger Jan Palm, der bliver ramt dobbelt hårdt.

Jan er gift med en udenlandsk kvinde, som ikke har dansk statsborgerskab. Hun kom til Danmark i 1994 og har haft arbejde siden.

– Hun har bidraget med sin del til samfundsøkonomien, men kan efter forholdsvis nye regler ikke opnå fuld folkepension. Så skal man nemlig have arbejdet i Danmark i 47 år. Det kan hun jo af gode grunde ikke.

Man må tage sig til hovedet.

Stoppede med at betale Hvis lovforslaget kommer igennem, kan Jan Palm først komme på efterløn, når han er 64 år.

Og på pension når han er 67 år.

– Da jeg begyndte at betale til min efterløn, stoppede både min kone og jeg i længere tid med at betale til vores kapitalpension. Det var nok en fejl, selv om egne pensioner jo trækkes fra efterlønnen.

– Tallene viser, at jeg modregnes over 40.000 kr. i min efterløn. Det er næsten en fjerdedel af min efterløn, der ryger.

– På den anden side havde vi så vidst, hvad vi havde at gøre med. I dag ved vi hverken, om vi er købt eller solgt.

Jan Palm er dog sikker på, at han vil på efterløn. Og han skal ikke nyde noget af at få det, han har indbetalt til efterlønnen, udbetalt.

– De, der tager imod tilbuddet om at få efterlønnen udbetalt her og nu, er godt tossede, selv om pengene er skattefri. Det »fristende« tilbud vil komme til at koste mig omkring 33.000 kr., så nej tak til Lars Løkke.

Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard

Slagteriarbejder Jan Palm kan godt lide at planlægge. Og ikke kun sin hverdag.

Men sit liv i det hele taget. Derfor var han heller ikke i tvivl, da efterlønsordningen blev indført.

– Jeg ville sikre mig. Ikke kun økonomisk, men også helbredsmæssigt. Allerede dengang kunne jeg se, at jeg nok aldrig ville komme til at arbejde som slagteriarbejder, til jeg nåede pensionsalderen på 65 år. Jeg havde set alt for mange uhyggelige eksempler på kolleger, som ikke nåede at nyde deres alderdom, fordi de var nedslidte. Derfor var indførelsen af efterløn perfekt, siger Jan Palm, 51 år. Han arbejder i udbeningsafdelingen på slagteriet Tican i Thisted.

Jan Palm blev både chokeret og ærgerlig, da regeringen med støtte fra Radikale og Dansk Folkeparti fik strikket en voldsom stramning af efterlønnen sammen.

– Jeg har set på tallene, men egentlig ikke hæftet mig så

Slagteriarbejder Jan Palm får en økonomisk lussing, hvis efterlønnen reduceres. Som 51-årig er han i den aldersgruppe, der rammes meget hårdt. Og så er han gift med en udlænding, hvis vilkår for folkepension også er blevet voldsomt forringet.

– Men lad os nu se, hvad der sker. Selv om jeg er meget vred over den behandling, som folk, der har fysisk hårdt arbejde, får af politikerne, så venter jeg et regeringsskifte.

Vi vil ikke længere føle os som andenrangsmennesker, der nikker og siger ja, hver gang der kommer et tåbeligt forslag fra de borgerlige politikere.

Nu skal der gøres rent bord, siger Jan Palm.

substans // 03 // 2011

9

60 61 62 63 64 65 66 TEMA // Efterløn

Det kan komme til at

gøre ondt

Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker Nielsen Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker Nielsen

Ole Vestergaard Jensen er 50 år og testbager hos Dragsbæk Margarine.

Han kan først komme på efterløn som 64-årig og bryder sig ikke om VKORaftalen om tilbagetrækning.

Da efterlønnen blev lanceret, var Ole Vestergaard Jensen fra Thisted ikke i tvivl om, at han skulle tilmeldes ordningen. Han var dengang i slutningen af 30erne, og det var mest for at have en form for sikkerhed, hvis han skulle blive nedslidt, at han helt kunne stoppe med at arbejde som 60-årig eller forlade arbejdsmarkedet med værdighed over et par år.

I dag er Ole Vestergaard Jensen 50 år. Med VKOR-aftalen om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betyder det, at han først kan komme på efterløn, når han er 64 år. Og så slipper han lige nøjagtig igennem nåleøjet og kan komme på folkepension som 67-årig.

– Jeg har egentlig aldrig været bange for nedslidning, selv om jeg selvfølgelig mange gange i mit arbejdsliv har været meget træt, når jeg kom fra arbejde. Vi diskuterer regeringens lovforslag meget på arbejdspladsen, og jeg har set kolleger, som er blevet meget nedslidte, fortæller Ole Ve-

10

substans // 03 // 2011

stergaard Jensen, der er uddannet bager og i dag arbejder som testbager hos Dragsbæk Margarine.

Han er også uddannet levnedsmiddeltekniker og arbejder en del med test af nye produkter på Dragsbæks bageri i Vejen. Desuden bliver han sendt ud for at give support. Både på virksomheder i Danmark og i udlandet.

12 timers arbejdsdage – Det er selvfølgelig hårdt i perioder at stå meget tidligt op for at tage en flyver til udlandet, arbejde 12 timer i træk i et par dage og så tage hjem for at møde på arbejde til normal tid dagen efter. Men jeg er privilegeret i mit job. Og så har jeg et godt helbred.

Ole Vestergaard Jensen tænker dog meget på sine kolleger i bagerierne og dem, som har fysisk hårdt arbejde på eksempelvis slagterierne.

– Udviklingen i bagerierne har ændret sig rigtig meget bare de seneste ti år. Der skal

hvad der sker på ene. De kender ikke til, med skyklapper for øjn Margarine. æk gsb Dra hos – Mange politikere går tbager Ole V. Jensen, der er tes r sige e, ern ads spl arbejd

arbejdes hurtigere og hårdere. Det vil også ske i fremtiden. Derfor kan det være lidt skræmmende at tænke på, hvordan situationen vil se ud om en halv snes år, når jeg er 60 år.

– Jeg vil nødigt forlade arbejdsmarkedet så nedslidt, at livet går i stykker.

– Det kommer til at gøre rigtig ondt på mange, siger Ole Vestergaard Jensen, der dog ikke vil tage sorgerne på forskud.

Bange for økonomien Økonomien, når han når efterlønsalderen, bekymrer ham dog. Modregningen af pensioner udstrækkes til alle tre efterlønsår. I dag er det kun to af fem efterlønsår. Bundfradraget

på 13.800 kr. fjernes, og modregningsprocenten hæves fra de nuværende 60 procent til 80 procent for alle pensioner.

– Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det altid er almindelige lønmodtagere, der skal holde for. Jeg sparer op gennem en pensionsordning for at kunne nyde min alderdom.

Men med VKOR-aftalen bliver langt de fleste af os jo ribbet økonomisk, siger Ole Vestergaard Jensen, der endnu ikke har besluttet, om han til sin tid vil på efterløn.

– Men jeg ved, hvor jeg sætter mit kryds til folketingsvalget. Samme sted som alle de andre gange, nemlig hos Socialdemokraterne, siger han.

6 67 68 69 70 71 72 Seniorførtidspension intro – tilbagetrækningsreformens blålys Mange nedslidte vil komme til at opleve, at regeringen har vekslet deres opsparede ret til efterløn med retten til at stå med hatten i hånden på det kommunale socialkontor og en mikroskopisk chance for seniorførtidspension. Der er nemlig ikke noget, der hedder »bare« i førtidspensionssystemet. Regeringen lover godt nok, at seniorerne slipper for arbejdsprøvning og vil få en afgørelse inden for et halvt år. Men hvad kan

man bruge et afslag til efter et halvt år? Det er nemlig samme stramme kriterier, der lægges til grund for at tildele eller afslå seniorførtidspension, som gælder for førtidspension i dag. Og de trængte kommuner sidder tungt på tildelingerne – og pengekassen. Her er den nedslidte Jens Peter Hansens historie om, hvor svært det er at få tildelt førtidspension.

Sad fast Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto: Jens Bach

i det kommunale kviksand

Slagteriarbejder Jens Peter Hansens historie viser, HVOR SVÆRT det vil blive at få tilkendt REGERINGENS NYE SENIORFØRTIDSPENSION. Han var nedslidt og blev tilkendt arbejdsskadeerstatning. Men kommunen pressede ham yderligere. Det var ved at koste ham livet.

Jens Peter Hansen følte sig som en bokser med hænderne bundet på ryggen. Han måtte indkassere det ene slag efter det andet uden at kunne gøre nævneværdig modstand. Til sidst blev den ulige kamp med Ikast-Brande Kommune for meget. Jens Peter sank i knæ og fik stress – stress, som efter lægernes skøn udløste

en blodprop i hjertet, der kunne have kostet ham livet.

– Det var, som om jeg sank dybere i det kommunale kviksand.

Ligegyldigt hvad jeg gjorde, så sank jeg bare længere ned. Og havde jeg ikke haft min fagforening – Fødevareforbundet NNF – til at hjælpe og bakke mig op, så var jeg blevet kvalt, fortæller den nu

e kvikdybere i det kommunal – Jeg sank dybere og g, der fik mig nin fore fag en jeg de sand. Heldigvis hav er Hansen. reddet, siger Jens Pet substans // 03 // 2011

11

60 61 62 63 64 65 66 TEMA // Efterløn tidligere slagteriarbejder Jens Peter Hansen, 53, der bor i Ejstrupholm i Midtjylland.

Jens Peter Hansen er ufaglært og arbejdede blandt andet som chauffør og i tekstilindustrien, inden han i 1990 blev ansat på det daværende Royal Dane – i dag Danish Crown – i Herning.

Direkte i skærehallen – Jeg kom direkte i skærehallen, men jeg lærte simpelthen aldrig at skære. For mig er en kniv udelukkende noget, man bruger, når man skal spise, fortæller Jens Peter, der efter nogle måneder skiftede job til servicemand, men måtte en tur omkring udskæringen endnu en gang, inden han blev fast mand med at køre trailer og pakke lastbiler.

– Det var, dengang vi manuelt skulle løfte eksempelvis skinker fra de såkaldte juletræer op på andre kroge. Samtidig havde vi meget andet ensformigt arbejde, som specielt belastede arme, skuldre og ryg,

Jens Peter Hansen fik dø, siger han.

stress, og det udløste

fortæller Jens Peter, der begyndte at få meget ondt.

– Jeg måtte tage smertestillende, inden jeg gik på arbejde.

Og i løbet af dagen blev det til en halv snes Panodiler for bare at tage toppen af smerterne.

Det kunne ikke fortsætte, siger Jens Peter, der blev sygemeldt første gang i 2005.

Efter nogle måneder var Jens Peter tilbage på slagteriet i Herning, men kun i nogle uger. Så var smerten så voldsom, at han igen måtte sygemeldes.

Sorg og glæde – Den dag i februar 2006, da jeg gik ud ad porten på slagteriet den sidste gang, var det med en blanding af glæde og sorg.

Glæde, fordi jeg så frem til behandling, så jeg kunne blive mine smerter kvit. Og sorg, fordi jeg skulle forlade en god arbejdsplads og dejlige kolleger, siger han.

Jens Peters sag blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Det betød, at han skulle til en blodprop. – Jeg var

tæt på at

en lang række undersøgelser, scanninger og så videre. Samtidig skulle han i arbejdsprøvning.

– Noget af det værste er ventetiderne. Der kunne gå mange uger mellem undersøgelserne.

Og så nærmede de arbejdsprøvninger, som Ikast-Brande Kommune sendte mig på, sig idiotarbejde. Jeg kunne i alle tilfælde godt lade hjernen blive hjemme. Det kræver jo ikke mange omdrejninger i hovedet at sætte en møtrik på en skrue, siger han.

Jens Peter blev indkaldt til møder med sin sagsbehandler i kommunen.

Det første møde – Jeg glemmer aldrig det første møde. Sagsbehandleren var en kvinde med meget store armbevægelser. En dame, som udadtil havde styr på sagerne.

Men ved min side havde jeg afdelingsformand Steen Hartmann fra Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland. Og han bankede stille og roligt den ene paragraf og bestemmelse i hovedet på sagsbehandleren, så hun til sidst sad med åben mund og ikke anede, hvad hun skulle sige. Jeg var dybt imponeret og meget taknemmelig.

Havde jeg siddet alene, havde sagsbehandleren haft krammet på mig.

Jens Peter var også i aktivering hos den lokale købmand, og her havde han det fint. Men den kontaktperson, som Jens Peter havde gennem Job.dk – et privat konsulentfirma, kommunen havde entreret med – glemte alt om tider og aftaler.

Ikke i tvivl – Lægerne var ikke i tvivl. Jeg var nedslidt, og med deres pa-

12

substans // 03 // 2011

pirer i hænderne følte jeg, at nu måtte der komme en afgørelse.

Men det trak ud og trak ud. Jeg følte virkelig, at jeg sank dybere og dybere i det kommunale kviksand, fortæller Jens Peter, der i februar 2009 fik en blodprop i hjertet.

– Heldigvis skete det hjemme, og min hustru, Jill, fik hurtigt rekvireret en ambulance.

Den lynhurtige indsats var med til at redde mit liv. Jeg fik blodproppen klokken 19.40. Klokken 21.10 havde lægerne indopereret en ballon – en stend – ved mit hjerte på sygehuset i Skejby.

Jens Peter har lægernes ord for, at blodproppen kan skyldes den stress, han havde oparbejdet.

Arbejdsskadestyrelsen var kommet til den konklusion, at Jens Peter var 65 procent invalid, og at han skulle på førtidspension. Efter blodproppen blev det forhøjet til 75 procent.

Endelig en afgørelse – Endelig var der en afgørelse.

Jeg kunne ånde lettet op. Troede jeg. For Ikast-Brande Kommune var stadig ikke tilfreds trods afgørelsen i Arbejdsskadestyrelsen. Jeg skulle til en sidste arbejdsprøvning.

Det kom jeg så. Med at samle skruer igen. Det er noget af det mest tåbelige, jeg nogen sinde har været udsat for, siger Jens Peter, hvis erstatning gør, at han, indtil han bliver folkepensionist, får udbetalt det samme, som hvis han stadig havde arbejdet på slagteriet i Herning.

– Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det hele ville være endt, hvis jeg ikke havde fået den fantastiske hjælp fra min fagforening, siger Jens Peter.

6 67 68 69 70 71 72

Historien om

Fire små reklamefilm fra Fødevareforbundet NNF, 3F og FOA understreger med al ønskelig tydelighed, hvorfor en bevarelse af efterlønnen ikke kun er vigtig for nedslidte arbejdsgrupper, men for os alle.

den gamle bager Alenlange køer og brændt brød. Brandmænd, der ikke kan høre alarmen.

Pædagogmedhjælpere, der skaber kaos i børnehaverne, og taxachauffører, der stopper al trafik. Det kan blive hverdagen i Danmark, hvis efterlønnen afskaffes. Med et glimt i øjet understreger Fødevareforbundet NNF, 3F og FOA i fire reklamefilm, hvorfor det er i alles interesse at bevare efterlønnen

For vores alle sammens skyld Fødevareforbundet NNF, 3F og FOA har siden statsministerens nytårstale, hvor han bebudede en afskaffelse af efterlønnen, samarbejdet om en kampagne til bevarelse af efterlønnen. Sidste skud på kampagnestammen er fire små reklamefilm, der

med al ønskelig tydelighed understreger, hvorfor en bevarelse af efterlønnen ikke kun er vigtig for nedslidte arbejdsgrupper, men for hele befolkningen.

Formålet med filmene er at komme igennem til de folk, der umiddelbart tror, at forringelserne af efterlønnen ikke vil betyde noget for dem. Målgruppen er de 25-39-årige, og det er også baggrunden for at lægge de fire små film på YouTube.

Samtidig er det også et forsøg på at komme ud til andre end blot medlemmerne af de tre fagforbund. Her er de fleste nemlig enige om, at efterlønnen er en nødvendighed, så længe der findes job, man bliver nedslidt af – og den holdning er gennemgående, uanset om man er 25 eller 65.

Travlhed i butikken Filmen om den gamle bager varer 45 sekunder – men så kort tid varer det ikke at optage en film. Og selv om man kun ser

den gamle bager, hans jævnaldrende bagerjomfru og små 15 utålmodige kunder, så var mere end 50 mennesker i otte timer travlt optagede af at få filmen »i kassen«.

Ind og ud af butikken løb sminkører, kostumefolk, lydteknikere, fotografer, instruktører og statister. Og 36 gange måtte instruktøren råbe »cut«, før han var helt tilfreds med den gamle bagersvends bevægelser, bagerjomfruens ansigtsmimik, statisternes udråb og ikke mindst røgmaskinens formåen.

Men så sad det hele også i øjet, og filmen kunne gøres klar til at blive lanceret.

Nu ligger den adskillige steder på nettet og er blevet set et godt stykke over 1.000 gange.

En af de andre film, den om de aldrende brandmænd, der ikke hører alarmen gå, men tror, det er deres høreapparat, den er gal med, bliver de kommende uger vist rundt om i landets biografer.

substans // 03 // 2011

Af Emilia Maria van Gilse // Foto: VertigoPortals

Trafikanterne drejede næsten hovedet af led, da de passerede Valby Langgade en mandag i begyndelsen af april.

Midt på gaden holdt en kæmpe lastbil, og hvis man kiggede ind gennem ruden til bageriet Bagværket, kunne man se en kamerakran, der næsten fyldte hele butikken ud.

Og ud ad døren bølgede blåsort røg.

Selv om situationen umiddelbart kunne virke kaotisk og ude af kontrol, så var der styr på selv de mindste detaljer. Butikken dannede nemlig de fysiske rammer for den film, der i øjeblikket kan ses på YouTube og på forbundets hjemmeside.

13

Virksomheder spekulerer i

løntilskud Af Claus gjedsig // Foto: Jens bach

– Der lukreres for meget på at ansætte medarbejdere med løntilskud.

Det betyder tab af ordinære job. Og det skal stoppes, mener a-kassesagsbehandler Flemming Nicolajsen, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.

A-kAssesAgsbehAndler i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Flemming Nicolajsen, mener, at mange virksomheder spekulerer i at ansætte medarbejdere med løntilskud.

– Jeg har mange eksempler på, at vores medlemmer, når de søger arbejde, får stillet spørgsmålet: – Følger der penge med til din løn? Eller kan jeg få dig gratis?

Det er da grotesk, at der lukreres på, at skatteyderne skal være med til at betale lønnen for en ny medarbejder. Jeg kalder det for skjult erhvervsstøtte, siger Flemming Nicolajsen.

Sagen fra Frederiks, hvor den 21-årige bagersvend Christian efter omkring et års ledighed ansættes på det selv samme bageri, der netop har udlært ham, mener Flemming Nicolajsen er grotesk.

ter. Men det kan ikke være samfundets opgave at betale for yderligere oplæring til en ung bagersvend, der kun har været så kort tid væk fra faget. Mester kender ham jo og ved, hvad han kan. Havde han været væk fra faget i ti år, så sagen helt anderledes ud, siger Flemming Nicolaisen og kritiserer jobcentret i Viborg for hovedløs aktivering. Jobcentrets chef er trods talrige henvendelser fra Substans ikke vendt tilbage med en forklaring.

Flemming Nicolajsen mener også, at der skal sættes en stopper for tendensen til, at medarbejdere med løntilskud flyttes rundt på den samme virksomhed. Det gælder specielt hos kommunerne – bl.a. på institutioner. Men der er også eksempler på, at jobcentrenes egne jobkonsulenter er ansat i ja – løntilskud.

Ikke samfundets opgave

Systematisk udnyttelse af løntilskud

– Det kan godt være, at der i løbet af den tid, Christian var væk, er indført nye arbejdsgange, og han skal lære nye opskrif-

– Nogle virksomheder har endda en form for systematisk rokering, så den pågæl-

– Mange virksomheder spekulerer i billig arbejdskraft. det skal stoppes.

Flemming S. Nicolajsen

14

substans // 03 // 2011

dende kan rotere i op til halvandet år med løntilskud på den samme virksomhed.

– Jeg har et eksempel på et medlem af Fødevareforbundet NNF, der var til samtale på Jobcentret i Viborg. Mens han er der, ringer jobkonsulenten til en skole i Ringkøbing og spørger, hvornår den pedelmedhjælper, de har i løntilskud, er færdig. – For så har jeg en ny til dig, lyder tilbuddet.

Risikerer at ende på kontanthjælp Det får ofte alvorlige konsekvenser for den ledige at blive sendt rundt som billig arbejdskraft på virksomheder og i kommunale institutioner.

– Det er et stort problem, at den pågældende, der er i løntilskud, ikke optjener ny ret til dagpenge, når han eller hun er i løntilskud. Det betyder, at pågældende nemt ryger ud af dagpengesystemet og ender på kontanthjælp. Det er uværdigt, siger Flemming Nicolajsen.

– Jeg mener, at a-kasserne sammen med politikerne skal få ryddet op. I stedet for at folk ansættes med løntilskud, burde de komme i ordinære stillinger. Samfundsøkonomisk vil det være en stor fordel for det offentlige, der ikke senere skal betale kontanthjælp. Og specielt for den ledige, der så vil have ret til senere eventuelt at komme i ordinært arbejde eller på dagpenge, siger Flemming Nicolajsen.

Christian Schumacher Bitsch er blevet genansat med løntilskud på sin gamle arbejdsplads, selv om bageren kender ham og selv har udlært ham.

Løntilskud i sit gamle job Bagersvend Christian Schumacher Bitsch var ledig, da han blev tilbudt arbejde på sin gamle læreplads, Guldbageren i Frederiks, med løntilskud. Nu glæder han sig til fast ansættelse. bAgersvend Christian Schumacher Bitsch, 21, er blevet ansat på sin læreplads – Guldbageren i Frederiks – med løntilskud. Offentlige kroner er altså med til at betale hans løn.

Det ser den 21-årige bagersvend ikke som et problem.

Det primære for ham er, at han er i arbejde. Og at han får den løn, han er berettiget til.

– Jeg forlangte 160 kr. i timen. Og det accepterede min mester, Lars Trier Niel-

sen, siger Christian. Så kan jeg ikke se, at det er et problem, at der er en pose penge med fra kommunen. Jeg skal jo ind i rytmen igen. Og der er mange nye opskrifter, jeg skal lære at kende. For hos Guldbageren i Frederiks sker der hele tiden nyt.

Christian begyndte som pakkedreng efter skoletid, da han var omkring 16 år.

Det gik rigtig godt – Lars Trier Nielsen spurgte, om jeg

var interesseret i at komme i lære. Det havde jeg overhovedet ikke tænkt på.

Nok mere at jeg ville være tømrer. Men jeg sagde ja. Det skulle prøves, fortæller Christian.

Læretiden gik rigtig godt. Christian blev meget glad for at lære et håndværk og havde store planer om at rejse ud i verden.

Endnu inden han var udlært, fik han en henvendelse fra bageriet Bavinchi i Karup. De ville gerne ansætte Christian, når

substans // 03 // 2011

15

han var udlært. Det sagde han ja til, men efter et halvt år var Christian blevet træt at nattearbejdet og stod uden arbejde.

Til Australien – Jeg arbejdede lidt i et nedbrydningsfirma, men var ikke indstillet på at gå ledig. Derfor søgte jeg et job hos en dansk bager i Sydney i Australien. Og så blev jeg tilmeldt en privat aktør, Markmann, som kommunen havde en aftale med.

Efter loven skulle der jo ske noget med ledige. Man får ikke bare lov til at gå og lave ingenting.

Kort efter ringede Christians mester i læretiden, Lars Trier Nielsen, og tilbød ham arbejde i en måned, hvor en lærling var på skole. Og måske længere.

– Helt ærligt vidste jeg ikke noget om, at der fulgte penge med i form af løntilskud. Men det fandt vi ud af. Jeg havde reelt gået ledig i langt over et år, når man ser bort fra tiden i nedbrydningsfirmaet.

Timeløn accepteret – Men, siger Christian, jeg betingede mig en timeløn på 160 kr. Og det accepterede mester.

Christian er fortsat under ordningen med løntilskud, men lovet, at han kan arbejde videre – også når Lars Trier Nielsen ikke længere får tilskud.

– Turen til Australien er droppet. I alle tilfælde for et stykke tid. Det skyldes, at jeg er meget glad for mit arbejde med gode arbejdstider og daglige udfordringer. Bl.a. møder jeg først klokken 06 og skal kun arbejde hver tredje weekend.

Og så var min kæreste, Emilie, heller ikke begejstret for mine rejseplaner, siger Christian.

Ikke for pengenes skyld Bagermester Lars Trier Nielsen kunne have ansat Christian gratis i aktivering.

Det sagde han nej til.

Men ja til løntilskud.

bAgerMester Lars Trier Nielsen, Guldbageren i Frederiks, kunne have ansat Christian Schumacher Bitsch i aktivering.

Det ville betyde, at det offentlige betalte hele Christians løn. Det sagde Lars Trier Nielsen nej til. Men ja til løntilskud.

– Jeg hørte, at Christian gik ledig, og manglede en medarbejder, mens en af lærlingene var på skole. Derfor ringede jeg til Christian og spurgte, om han var inte16

substans // 03 // 2011

Jobcentret i Viborg har via anden aktør sendt Christian (th.) i løntilskudsjob hos Lars Trier Nielsen, Guldbageren i Frederiks, der for kort tid siden uddannede Christian.

resseret i at arbejde for mig i en måned.

Jeg gjorde det ikke for pengenes skyld.

Det var først, da Christian og jeg kom til at snakke om det, at vi fandt ud af, at jeg enten kunne have ham gratis i aktivering eller med løntilskud. Jeg havde helt sikkert også ansat ham i en måned uden løntilskud, siger Lars Trier Nielsen.

Kan fortsætte – Skulle jeg på det tidspunkt have ansat en bagersvend for længere tid, var det nok blevet én med mere erfaring, siger Lars Trier Nielsen.

Løntilskuddet har dog gjort, at Christian er fortsat med at arbejde hos Guldbageren i Frederiks ud over den ene måned.

– Når det er slut med løntilskuddet, fortsætter Christian på helt normal vis.

Han er jo en dygtig ung bager, siger Lars Trier Nielsen.

Formanden for Bager- og Konditormestre i Danmark, Hardy Christensen, siger, at selv om mange bagermestre er trængte økonomisk, så tror han ikke på, at der er medlemmer, der spekulerer i at ansætte medarbejdere med løntilskud.

– Jeg har ikke hørt om det, siger han.

Ét bageri lukker

hver uge I 2010 drejede ét bageri nøglen om hver uge, og ledigheden i branchen er mere end fordoblet siden 2009. Fedtafgiften, der indføres til oktober, frygtes at presse endnu flere ud i en kamp for overlevelse.

Ikke råd til feriepenge, pensioner og moms – Vi oplever mange konkurser i øjeblikket og bagerier, der kører på pumperne. Og vi får flere sager med bagerier, der ikke indbetaler de ansattes feriepenge og pension, siger forbundssekretær Flemming Mogensen, Fødevareforbundet NNF. – Økonomien er nogle steder så presset, at bagerierne skubber momsbetalingerne foran sig. Og når momsen skal betales, har man ganske enkelt ikke pengene og må dreje nøglen om.

Det er især de små bagerier, der bukker under. Nogle er dog åbnet igen med nye ejere eller som nyt selskab. Men tendensen er, at danskernes brød i stigende grad bliver bagt på større og større enheder og sælges fra supermarkeder og tankstationer.

Kritik af banker Det er en cocktail af eksplosivt stigende melpriser, konstant stigende afgifter til staten, finanskrisen og bankernes tilbageholdenhed med at låne penge ud, der rammer bagerierne.

– Bankerne vendte tommelfingeren nedad for selv meget levedygtige bagerier. Man turde simpelthen ikke have bagerierne som kunder. I stedet låner man gerne millioner ud til store kapitalfonde. Det er da et paradoks, siger Hardy Christensen, formand for Bager- og Konditormestre i Danmark.

Hardy Christensen mener dog samtidig, at: »der er for få bagersvende med en mester i maven«.

– Hvis man er kreativ, dygtig og finder det helt rigtige sted til sit bageri, så er der

– Det er grotesk at være tilskuer til, at regeringen har travlt med at redde bankerne og profilere sig på vækstpakker. Samtidig strammer de løkken om halsen på en hel branche med stigende afgifter, siger forbundssekretær Flemming Mogensen, Fødevareforbundet NNF.

rigtig gode muligheder for at skabe sig en sund økonomisk levevej. Men, siger han, det er svært, for bankerne vil jo ikke låne de unge til at komme i gang. Hele systemet bider sig selv i halen.

Både Flemming Mogensen og Hardy Christensen vurderer, at udviklingen nu er stagneret.

Frygt for fedtafgift Men de frygter, at regeringens nye fedtafgift til oktober vil presse endnu flere bagerier ud i en kamp for overlevelse.

– Det er grotesk at være tilskuer til, at regeringen har travlt med at redde bankerne og profilere sig på vækstpakker med den ene hånd. Samtidig strammer de løkken om halsen på en hel branche med den anden hånd, siger Flemming Mogensen.

– Hvornår får bagerierne deres »Bagerpakke« 1, 2 og 3?

Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto: Hanne Lopp og BKD

Duften af nybagt brød forsvandt i gennemsnit fra ét dansk bageri hver eneste uge i 2010.

Og køen af ledige i bagerbranchen er blevet mere end dobbelt så lang siden 2009. Antallet af ledige var 1.009 personer den 1. januar 2009. Den første januar 2011 var tallet steget til 2.391.

Nogle steder i landet er ledigheden sågar firedoblet. På Sjælland og øerne steg ledigheden fra 141 til 602 i samme periode.

– Bankerne låner gerne ud til store kapitalfonde, men ikke til bagersvende, der gerne vil være selvstændige. Det er da grotesk, siger Hardy Christensen, formand for Bager- og Konditormestre i Danmark.

substans // 03 // 2011

17

Besked til Henriette:

nu kan du godt

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Selv om den 26-årige konditor Henriette Rohde Christensen havde sine anelser, kom det som et chok, da hendes arbejdsplads – bageriet i Spjald – gik konkurs.

Hun gik i gang med en ny uddannelse, da telefonen ringede en sen aften …

HenRiette vaR fæRDiG med dagens arbejde og glædede sig til at komme hjem til sine to små børn. Hun var alene i bageriet, fordi hendes kolleger det døgn alle havde arbejdet om natten, da hendes chef kom og sagde: – Du kan godt tage hjem nu.

Og du skal ikke komme tilbage. Bageriet er gået konkurs.

Det var, hvad den 26-årige konditor Henriette Rohde Christensen havde frygtet.

Nogle dage tidligere havde hun og en kollega fået deres fyresedler og var opsagt til den 1. februar. Men der var endnu et par dage til månedsskiftet.

Når Henriettes chef i Spjald Bageri bad hende gå med det samme, skyldtes det også, at hun ikke skulle se, hvad der videre ville ske den eftermiddag:

Kagerne smidt ud Døren var låst, selv om butikken stadig var fyldt med brød og kager. Men fra det øje-

18

substans // 03 // 2011

Henriette Rohde Christensen var begyndt på en ny uddannelse, da hun fik tilbudt arbejde hos Guldbageren i Lind. – Det er som at vinde i lotteriet, siger hun.

gå hjem blik, hvor bageriet var blevet erklæret konkurs, måtte der ikke fjernes noget. Alt af værdi skulle tælles op.

Også flødekager og lagkager.

Herefter blev det smidt ud.

– Det var nok det syn, min mester ikke ville have, at jeg skulle se, siger Henriette, der bor i et hus på landet i nærheden af Skjern og er gift med Carsten, der er tømrer. De har børnene Isabella på tre og Sebastian på halvandet år.

Det var, mens Henriette var på barsel med Sebastian, det begyndte at gå dårligt for Spjald Bageri. Da hun vendte tilbage på arbejde, var halvdelen af kollegerne væk.

Enten var de fyret, eller også havde de selv taget deres afsked. Man var kun otte tilbage.

Masser af rygter – Rygterne får altid god næring i et lille samfund. Folk snakkede om, at det ikke gik så godt for bageriet, og at kvaliteten af brødet var blevet dårligere. Men jeg ville give mit arbejde en chance. Det behøvede jo ikke se så galt ud, som folk sagde.

Alligevel blev Henriette meget overrasket, da hun i slutningen af januar modtog sin fyreseddel.

– Det havde jeg ikke regnet med og blev ked af det, for jeg var rigtig glad for mit arbejde. På den anden side glædede jeg mig også til, at det var slut. Det er ikke sjovt at gå på arbejde og vide, at man er fyret.

– Jeg blev alligevel chokeret, da jeg fik meddelelsen om, at bageriet var gået konkurs. Det var lidt uvirkeligt, fortæller Henriette, der efter nogle ugers ledighed kom på kursus for at lære at skrive en ansøgning. Senere var hun i aktivering i køkkenet på kursusstedet Laugesens Have.

Telefonen ringede – Jeg fandt hurtigt ud af, at det var umuligt at få et job som konditor. Alle steder skæres det ned, men jeg fik da en snak med ejeren af Guldbageren i Lind ved Herning, da han søgte en bager. Men det blev ved snakken.

Henriette besluttede at begynde på ud-

dannelsen til ernæringsassistent og kom på Uddannelsescenter Holstebro.

– Der skulle jo ske noget. Kunne jeg ikke blive konditor, så måtte jeg jo prøve noget andet, fortæller hun.

Men en sen aften ringede telefonen. Det var chefen for Guldbageren i Lind. Han havde besluttet at oprette en ny stilling som konditor og tilbød Henriette ansættelse.

– Der var gået halvandet måned, siden vi havde talt sammen. Og jeg sagde selvfølgelig ja med det samme. Det var som at vinde i lotteriet at vende tilbage til sit fag, siger Henriette glad.

Spjald Bageriet er senere genåbnet, efter at det er blevet fusioneret med Tim Bageri.

Aldrig Forberedt på Fyring – Det kommer altid som et chok, når et bageri går konkurs eller i betalingsstandsning. Mange frygter for deres løn, siger faglig sekretær Poul Bent Andersen. faGLiG SeKRetæR i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Poul Bent Andersen, siger, at det altid kommer som et chok for de ansatte, når deres arbejdsplads lukker, enten på grund af betalingsstandsning eller konkurs.

– I nogle tilfælde kommer meldingen som et lyn fra en klar himmel, mens medarbejderne andre gange har det på fornemmelsen. Men fælles er, at de måske fra time til time står uden arbejde.

Det, de bekymrer sig mest om, er, om de får deres løn, siger Poul Bent Andersen.

Mens der for omkring et år siden næsten ingen ledige bagersvende, konditorer og slagtere var inden for butiksområdet, så er situationen i dag meget anderledes. For eksempel er en snes bagere uden arbejde i det midt- og vestjyske område.

– Tendensen er desværre, at bagerier, specielt i yderområderne, lukker og dermed fyrer folk. En del åbner dog

igen enten som nyt selskab eller med nye ejere, siger Poul Bent Andersen, der også har set en tendens til, at fyrede medarbejdere tilbydes arbejde, men til en mindre løn.

– Det kan betyde en lønnedgang på op til 3000 kr. om måneden, hvis man takker ja til sit gamle job. Tendensen er, at mange foretrækker at have et job frem for at gå ledig. Og bagermestrene er i deres ret til at gøre det på den måde, når blot overenskomsten bliver overholdt, siger Poul Bent Andersen.

– Bagersvende tilbydes deres gamle job til en ringere løn, siger faglig sekretær Poul Bent Andersen, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.

substans // 03 // 2011

19

Et hold Ekstra hændEr og En god samvittighEd

Af Helle-karin Helstrand // Foto: axel søgaard

Himmerlandskød tager kontanthjælpsmodtagere med sociale problemer i praktik. De, der kan og vil, får en fast stilling efter praktikken.

Tillidsrepræsentant Bruno Overgaard Nielsen (i baggrunden) og slagteriarbejder Anders Haugaard vil gerne hjælpe kontanthjælpsmodtagerne i job, når de bare ikke tager arbejde fra kollegerne.

– Vi får et par ekstra hænder, og samtidig yder vi en social indsats i en udkantskommune, hvor det kan være svært at finde arbejde, siger produktionschef på den godt to år gamle opskæringsvirksomhed, Himmerlandskød A/S, i Farsø, Jens Rosenkilde.

Himmerlandskød blev for knap to år siden udnævnt som virksomhedscenter under Jobcenter Vesthimmerland. Opgaven indebærer, at slagteriet tager kontanthjælpsmodtagere med sociale problemer i praktik med det mål, at de skal udvikle sig og lære, så de kan ende i en almindelig stilling. To praktikanter har allerede fået faste job, og flere er på vej.

Har sociale problemer

Slagteriarbejder Heidi Vestphal og produktionschef Jens Rosenkilde hjælper praktikanterne til rette på Himmerlandskød. – Skulle jeg finde på noget andet at lave, ville jeg arbejde med mennesker, siger Heidi Vestphal.

20

substans // 03 // 2011

– Under praktikken går de til hånde og løser opgaver, som ligger uden for slagteriarbejdernes arbejdsområde, eller som slagteriarbejderne har svært ved at nå i dagligdagen – oprydning eller at sætte plastikposer i kasserne, for eksempel. De skal helst have opgaver, som de har erfaring med i forvejen. Så falder de lettere til, siger Jens Rosenkilde.

Virksomheden har i øjeblikket 38 ansatte i NNF-stillinger. Derudover er der et antal praktikanter og syv ansatte med et løntilskud på 68,55 kroner i timen.

– Nogle er her kun et par dage. Andre er meget engagerede. Når vi ansætter en med løntilskud efter praktikken, er det for at tilbyde ham eller hende en fast stilling,

siger Jens Rosenkilde, der er mentor for praktikanterne.

Han står blandt andet for aftalerne med jobcentret.

– Det er mig, praktikanterne kontakter, hvis de er syge, eller hvis sociale problemer gør, at de ikke kan komme en dag. De fleste har et eller andet problem, og det behøver kollegerne i produktionen ikke at vide noget om, siger Jens Rosenkilde.

En ekstra dimension Anders Haugaard og Heidi Vestphal har begge været ansat som slagteriarbejdere på Himmerlandskød i to år. De hjælper – ligesom deres kolleger – praktikanterne til rette og er med til at lære dem op, når de senere bliver ansat med løntilskud.

– Det er rart at være med til at give nogle en chance – ikke mindst når det ender med et fast job, siger Anders Haugaard.

Heidi Vestphal synes, at praktikanterne giver hende en ekstra dimension i hverdagen.

– Det er sjovt at opleve, så forskellige de er. Nogle er generte, andre er meget engagerede og vil gerne vise, at de vil have job. Der er også nogle, der bare ikke vil arbejde, siger Heidi Vestphal.

Hun er tit den, de går til med praktiske spørgsmål.

– Og så kan det jo ikke undgås, at de også fortæller lidt om deres baggrund, siger Heidi Vestphal.

Indimellem får hun også spørgsmål af mere personlig karakter.

– Så skal jeg passe lidt på, for når man er ekstra sårbar, er man nok mindre kritisk, og det er jo ikke sikkert, at mine råd er de rigtige, siger Heidi Vestphal.

Hun kan dog også blive lidt irriteret, når der kommer en ny.

PiA er vild med de nye udFordringer Som enlig mor kunne Pia Andersen ikke blive i restaurationsbranchen.

Cecilie Fält (forrest) og Pia Andersen har fået en ekstra chance på Himmerlandskød. De er glade for arbejdet og føler sig som en del af fællesskabet.

Fordommene blev gjort til skAmme Det gode sammenhold på Himmerlandskød er vigtigt for Cecilie Fält.

20-årige CeCilie fält ville være pædagog, men en 13-ugers-praktik i en skolefritidsordning fik hende til at tvivle.

Hun blev arbejdsløs på kontanthjælp og fik tilbudt en praktikplads på Himmerlandskød.

– Jeg har altid sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle på fabrik, men min vejleder fra jobcentret tog mig med herud alligevel. Da det gik op for mig, at jeg kunne få job efter

– Når jeg lige har fået lært én praktikant, hvordan det hele fungerer, kommer der en ny, og så kan jeg begynde forfra, smiler hun.

Tillidsrepræsentant Bruno Overgaard Nielsen har kontakt med praktikanterne, på samme måde som han har kontakt med sine andre kolleger. Han synes, praktikord-

praktikken, fik jeg mod på at prøve, siger Cecilie Fält, der havde svært ved at klare sig med kontanthjælpen.

– Det er noget helt andet at arbejde på et slagteri, end jeg troede. Det er rigtig godt at være her, og vi har et godt sammenhold.

Vi tager hensyn til hinanden, og det er tilladt at have en dårlig dag, siger Cecilie Fält.

Hun kom i job med løntilskud, da hun var færdig med de 13 ugers praktik. Hvad hun vil i fremtiden, har hun endnu ikke besluttet. Men hun har fortsat job, når løntilskuddet udløber.

ningen er en god idé, når bare det ikke går ud over kollegernes stillinger.

– Man kan se på praktikanterne, at de er glade for at mærke, at der er brug for dem – også selv om de ofte laver noget, som vi andre ville synes var lidt kedeligt. De får opgaver, som ikke kunne give arbejde til en ledig NNFer, siger han.

36-årige pia andersen arbejdede som køkkenmedhjælper på en restaurant, men da hun blev enlig mor, kunne hun ikke få det til at hænge sammen med de skæve arbejdstider. Pia var ikke medlem af en a-kasse og havde svært ved at finde et andet job. Nu er hun efter 13 ugers praktik og et halvt år med løntilskud blevet fastansat på Himmerlandskød.

– Egentlig ville jeg have været i lære på et kontor, men så kom jeg i praktik på slagteriet.

Nu synes jeg, at det er helt fantastisk at være her, siger Pia Andersen.

Hun har aldrig oplevet, at nogen har behandlet hende anderledes, fordi hun kom fra jobcentret.

– Jeg er også blevet ansvarlig for vores egenkontrol, og det er en god udfordring, siger Pia Andersen, der kendte til egenkontrol fra sit job på restauranten.

– Egenkontrollen på et slagteri er mere omfattende, og indimellem kan arbejdet godt være lidt presset. Men det passer mig rigtig godt, for jeg er bedst i pressede situationer, siger Pia Andersen.

Hun har snart været på slagteriet i to år og kan afløse mange steder i produktionen.

– Jeg er nok alligevel ikke så god til at sidde på en kontorstol hele tiden, derfor er det godt, at opgaverne skifter mellem papirarbejdet og arbejdet i produktionen, siger hun.

FAkTA: Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en privat eller offentlig virksomhed og det kommunale jobcenter.

Målet er at få kontanthjælpsmodtagere, der har svært ved at få job, ind på arbejdsmarkedet.

substans // 03 // 2011

21

// ajour

fortjentsmedalje

Længere ret til glemte feriepenge Skulle man være en af de mange, der glemmer at hæve sine optjente feriepenge, er man også bedre stillet fremover. Lovændringen betyder nem-

22

substans // 03 // 2010

lig, at alle krav på feriepenge for fremtiden først forældes efter 3 år efter ferieårets udløb.

Den 3-årige forældelsesfrist gælder fra optjeningsåret 2009.

Det betyder for eksempel, at krav på feriepenge optjent i 2009, der skulle have været anvendt til ferie i perioden 1. maj 2010 til 30. april 2011, først forældes den 30. april 2014.

Ferie under fritstilling Det er også slut med, at arbejdsgiveren kan fyre og derefter betragte ferie som afholdt i fritstillingsperioden. Lønmodtageren skal fremover have haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsperioden.

Og der er sat en stopper for, at arbejdsgivere kan tjene gode penge på, at deres fyrede medarbejdere kommer i nyt job.

Arbejdsgiverne må nemlig ikke længere modregne løn under ferie i den løn, som lønmodtageren modtager fra en ny arbejdsgiver, hvis lønmodtageren ikke har mulighed for at holde ferien hos den nye arbejdsgiver.

Den bedre retstilling for fritstillede gælder for fritstillinger, der meddeles efter 1. maj 2011.

PR urbox Foto: Colo

Drømmen om at spare ferie op til den lange rejse med familien under varmere himmelstrøg er inden for rækkevidde med Folketingets ændring af ferieloven.

Fra 1. maj i år er det blevet muligt for alle lønmodtagere – både overenskomstansatte og ikke overenskomstansatte – at aftale med deres arbejdsgivere, at den såkaldte 5. ferieuge kan overføres til det følgende ferieår. Det vil sige optjent ferie ud over 20 dage.

Retten til at gemme optjent ferie ud over 20 dage til året efter gælder dog kun, hvis ikke andet er aftalt i overenskomsten.

Hensigten med ændringen af ferieloven er blandt andet at skabe større fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Derfor forlænges muligheden for at indgå aftaler om at skubbe ferie til året efter også. I dag skal sådanne aftaler være på plads inden den 30. april. Fremover kan lønmodtageren træffe sådanne aftaler med sin chef frem til den 30. september efter ferieårets udløb. Ændringerne gælder for optjeningsåret 2010 og frem.

Foto: Harry Nielsen

Bedre mulighed for at gemme ferie Rita Hansen blev fejret d. 6. maj af blandt andre fabriksdirektør Jan Nielsen.

50 år på Nobel Cigars Dronning Margrethe fik fint besøg d. 30. maj, da Rita Hansen var i audiens for at takke for den fortjenstmedalje, hun har fået efter 50 års tro tjeneste på Nobel Cigars (Scandinavian Tobacco Group Nykøbing).

1961 startede Rita Hansen på tobaksfabrikken som stripper. Det vil sige, at hun skulle skille stilken fra tobaksbladet. Siden blev hun såkaldt gulvpige.

— Og det er jeg sådan set stadig. Nu foregår det godt nok på maskine, siger Rita Hansen.

De gode kolleger på fabrikken bærer en stor del af æren for, at Rita Hansen er blevet på fabrikken i fem årtier: — Det er en god arbejdsplads med nogle rigtig gode kolleger. I starten havde jeg godt nok ikke regnet med at skulle blive her så længe. Men så er årene bare gået, siger Rita Hansen.

Men nu lakker hendes arbejdsliv trods alt mod enden: — Jeg fylder 70 til september. Og så stopper jeg, fastslår dagens jubilar.

PD/EMG

indsamling

Ole Wehlast formand for AOF Repræsentantskabet for AOF Danmark har valgt Fødevareforbundet NNFs forbundsformand Ole Wehlast som ny formand. Han afløser Jane Korczak, der har stået i spidsen for oplysningsforbundet de seneste seks år.

— Jeg brænder for uddannelsesarbejde, og en af AOFs kernekompetencer er netop at kvalificere mennesker til at tage aktiv del i samfundet og demokratiet. Noget, som såvel fagbevægelsen som vores politiske bagland er optaget af netop nu, og får vi en ny regering, tror jeg på, at uddannelsesområdet får et tiltrængt løft, siger Ole Wehlast.

PD

lem d e M bare for

! r k 0 3 Af Poul Damgård

u d r E

g i t g i r n ? e

Fødevareforbundet NNF indleder nu en kampagne over for lærlinge. For bare 30 kroner om måneden kan lærlinge blive medlem af forbundet, og det er forventningen, at rigtig mange vil benytte sig af det tilbud. Plakaten her er en del af kampagnematerialet. Der laves lignende plakater med bud til lærlinge inden for slagter- og mejerifagene.

r e g ba

om encen r r u k n ig i ko

d

en iPa

rer. ondito k g o agere elv og r.dk n for b måneden. s e g g i n d i ge Test foren r. om Tigba er fag r kun 30 k F N N o på rig undet med f reforb an du være a v e d 0,k Fø rling un 3eden k æ l m ån e So om m r din tid

sam deltag

r sikre n ø l din

is Grat se s a a-k

sikre heder G retti

er.dk

bag igTig r å p e e mer

S

substans // 03 // 2011

23

soc I A L DU Vor tids arbejdskamp Af Emilia Maria van Gilse // Foto: Rune Evens

Fødevareforbundet NNF har kampen mod social dumping helt i toppen af prioriteringslisten.

I slutningen af maj stak 50 tillidsvalgte hovederne sammen på en intern konference om social dumping. For hvad betyder den sociale dumping ude på arbejdspladserne, og hvad gør vi ved det? »Den sociale dumping i Danmark gør det svært at fastholde vores tilkæmpede rettigheder«.

Peder Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland

Social dumping er en af de største udfordringer, det danske og europæiske arbejdsmarked står over for. For hvert år der går, vokser udfordringerne – flere og flere udenlandske arbejdere kommer til Danmark for at søge lykken og det gode arbejdsliv, samtidig med at danske arbejdspladser flytter til udlandet. Netop den negative spiral har ramt slagteriområdet og det fødevareindustrielle område.

For at komme udfordringerne til livs må alle stå skulder ved skulder og bidrage til kampen mod social dumping, hvor de kan.

Fødevareforbundet NNF havde derfor inviteret en række nøglepersoner til en intern konference for at få afdækket, dels hvilke

konkrete udfordringer social dumping medfører, dels hvilke løsninger der kan peges på.

Forbundsformand Ole Wehlast indledte konferencen med at slå fast, at dette ikke er kampen mod udenlandsk arbejdskraft, men derimod kampen mod et system, der muliggør undertrykkelse: – Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har noget imod, at kollegaer fra andre lande kommer til Danmark og får arbejde på vores arbejdspladser. Det er ikke dem, der er skurkene. De er ofre for et umenneskeligt system, der risikerer at tvinge en harmonisering af arbejdsforholdene i EU igennem på laveste niveau. Det vil vi ikke risikere.

Fokus på sproget Ulighederne mellem danske og udenlandske kollegaer øges af sprogbarrierer.

Kollegaernes manglende danskkundskaber giver ledelsen let spil; både til at vanskeliggøre tillidsrepræsentanternes arbejde og til at manipulere og fuske med aftaler med de udenlandske medarbejdere.

Blandt oplægsholderne var to tillidsrepræsentanter, der fra hvert sit slagteri kunne fortælle om hverdagens udfordringer på en multikulturel arbejdsplads.

– Jeg kan ikke snakke med mine udenlandske kollegaer.

Og ledelsen har valgt, at vores fællessprog er engelsk. De ignorerer, at en stor del af medarbejderne – både de dan-

24

substans // 03 // 2011

ske og de udenlandske – hverken taler eller læser engelsk.

Alle referater bliver skrevet på engelsk, og ledelsen gider ikke hjælpe med oversættelser, fortalte tillidsrepræsentant på Jutland Meat i Struer Ole Hedegaard Christensen.

På slagteriet er kun lidt under halvdelen af de 210 medarbejdere danske, og i alt 10 nationaliteter er repræsen-

teret på det hollandsk ejede slagteri.

På andre virksomheder antager sprogbarriererne helt andre dimensioner, fortæller afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Sydjylland Peder Pedersen: – Vi kender til eksempler på virksomheder, hvor ledelsen manipulerer med den tekst, der bliver oversat til de uden-

landske kollegaer. Pludselig er ord som »mulighed« og »frivillighed« taget ud, og de udenlandske kollegaer får opfattelsen af, at de ikke har noget valg.

Peder Pedersen har flere gange holdt fyraftensmøder med udenlandske medarbejdere, og billedet af ledelser, der truer de udenlandske medarbejdere, går igen:

UM P i n G »Fagforeningerne skal have politisk og økonomisk hjælp til at løfte den store samfundsopgave, de påtager sig i forhold til de udenlandske medarbejdere«.

Henrik Dam Christensen, MF (A)

– De bliver stillet over for valget: Enten arbejder du under de forhold, vi beskriver, eller også er der mange andre, der gerne vil have dit arbejde i stedet.

For de tilstedeværende på konferencen var der ikke nogen tvivl om, at et vigtigt skridt i kampen mod social dumping er at minimere den sproglige barriere: – Vi skal understøtte tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne. Men arbejdsgiverne skal også ind i kampen. Det er deres valg at hyre arbejdskraft, der ikke kan dansk, og det må derfor også være deres ansvar at sikre kommunikation, fastslog forbundsformand Ole Wehlast i sin afslutning.

De omkring 50 tillidsvalgte fra hele organisationen brugte en hel dag på at diskutere social dumping og afsøge mulighederne for at komme den til livs.

Kampen mod de mørkeblå Social dumping kan ikke alene løses ude på arbejdspladserne – der skal politisk opbakning til, og den mangler lige for øjeblikket.

Ofte har EU med sine regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, fået en stor del af skylden for problemerne med social dumping.

Men ifølge EU-parlamentarikeren Ole Christensen (A) så er billedet mindre sort/hvidt.

For selv om EU på den ene side har gjort det nemmere at arbejde på tværs af landegrænserne, så har EU også været med til at gøre Danmark til et af de rigeste lande. Alligevel afviser han ikke, at EU skal tage problemerne med social dumping alvorligt: – Når man taler om en timeløn på 2 euro, så er der for mig at se tale om slaveri – det bør vi kigge på.

Men han konstaterer samtidig, at det er en lang sej kamp – for centrum/højre-partierne sidder tungt på magten i EU, og det betyder, at arbejdstagernes krav om bedre forhold er op ad bakke:

Heller ikke på den indenrigspolitiske arena har kampen mod social dumping nemme kår.

Regeringen har ikke fokus på området, selv om små tiltag vil kunne gøre en stor forskel.

Det mener medlem af Folketinget for Socialdemokraterne Henrik Dam Christensen: – Vi har intet overblik over, hvor mange udenlandske medarbejdere der rent faktisk arbejder på danske arbejdspladser. Registreringen er simpelthen alt for ringe, fastslår han.

Samtidig mener han, at landbruget sidder med en del af løsningen; landmændene kan nemlig vælge ikke at sende deres smågrise og slagtesvin til udlandet.

– Personligt mener jeg, at hvis et dyr skal transporteres gennem Europa, så skal det ske i frossen tilstand, siger Henrik Dam Christensen med et smil.

»Hvis jeg kunne få de udenlandske medarbejdere til at sige fra over for ledelsen, så kunne vi få en rigtig god arbejdsplads«.

Ole Hedegaard Christensen, TR på Jutland Meat

substans // 03 // 2011

25

s o c I A L D UM P I n G Gør noget, EU! Af poul damgård

Social dumping højt på international faglig dagsorden.

Men lang vej til løsninger! da foRBundSfoRMand Ole Wehlast for to år siden lod sig vælge til præsident for fødevaresektionen i den europæiske faglige sammenslutning EFFAT, var det med det erklærede formål at sætte den sociale dumping på dagsordenen.

Det er lykkedes. På årets generalforsamling i EFFAT-sektionen dominerede problemerne med usikre ansættelsesforhold og underminering af de nationale arbejdsmarkeder totalt dagsordenen.

– Det er meget tilfredsstillende, at de faglige repræsentanter fra alle lande – fra Bulgarien til Polen og Tyskland og hele Europakortet rundt – er optaget af de urimelige vilkår og den ulige konkurrence, som den sociale dumping fører med sig, siger Ole Wehlast.

EU er central Han erkender samtidig, at der er en lang og snørklet vej til løsning af problemerne: – Der er både en faglig og en politisk kamp i det. Fagforbundene skal søge at organisere folk og skabe aftaler på det nationale plan og samtidig samarbejde over grænserne, som vi gør det i EFFAT. Og på den politiske side handler det først og fremmest om at påvirke EU til at bekæmpe den sociale dumping. Det tager tid. Lang tid. Men der er ingen anden vej, understreger den danske præsident for de europæiske fødevarearbejdere.

Generalforsamlingen i EFFAT-sektionen, der blev afviklet i maj i Portugal, munder da også ud i en kraftig opfordring til EU – så at sige med cc til de nationale regeringer og parlamenter – om ikke bare at erkende det stigende problem med den sociale dumping, men også gøre noget ved det.

Der nedsættes samtidig en faglig arbejdsgruppe, som skal arbejde for at

26

substans // 03 // 2011

ole Wehlast på podiet ved mødet i EFFAT. Ved siden af ham den internationale sammenslutnings faglige sekretær på fødevareområdet, Daria cibrario.

dæmme op for den sociale dumping gennem den direkte kontakt med arbejdsgiverne.

Høring på EU-plan Det var også i høj grad på initiativ af Fødevareforbundet NNF, at den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet forinden holdt en høring om social dumping i kødsektoren.

Her blev givet mange eksempler på social dumping, og hvilke konsekvenser den kan have. Der var indlæg fra arbejdsgivere, landmænd, en miljøorganisation og en række fagforbund.

Blandt indlægsholderne var Fødevareforbundet NNFs næstformand Jens Peter Bostrup, der fremlagde dokumentation for problemet og dets konsekvenser for danske lønmodtagere og den danske kødsektors konkurrenceevne.

– Vi har allerede set konsekvenserne i Danmark i form af udflytning af arbejde til bl.a. Tyskland. Ved de kommende overenskomstforhandlinger risikerer vi, at den sociale dumping lægger et stort pres på os og gør det meget sværere at forhandle ordentlige overenskomster end ellers, siger Jens Peter Bostrup.

fakta EFFAT står for European Federation of Trade Unions in Food, Agriculture & Tourism. Den europæiske faglige sammenslutning består af 120 fagforbund med ca. 2,6 millioner medlemmer fra 35 europæiske lande. EFFAT er opdelt i tre sektioner, henholdsvis for fødevarer, landbrug og turisme.

Fødevareforbundet NNFs formand Ole Wehlast er præsident for fødevaresektionen.

vi ses måske

Fairplay kontrol hos fødevareproducenter.

Følg med på skat.dk

substans // 03 // 2011

27

bake off er bagerhåndværk Når

Jerry Lodberg sørger for, at dejen har den helt rigtige konsistens, inden den formes og forbages.

Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker Nielsen

På Vadehavsbageriet gør man op med det blakkede ry, som bake off ofte lider af. For bagersvend Keld Hansen og hans kolleger er det en udfordring hver dag. – Alle brød er i hånden. Intet forlader bageriet, uden at det er godkendt, siger han.

Da bagersvend Keld Hansen, 44, for snart 11 år siden fik arbejde i Vadehavsbageriet i Vester Vedsted nær Ribe, havde man stadig et udsalg. Det betød, at han bagte alle former for brød og kager. Men da butikken lukkede, var det også slut med at bage konditorkager, tørkager og wienerbrød. I bageriet satsede man nemlig på bake off.

– Det har været utroligt spændende. Jeg har jo været med fra dag ét og har sammen med mine kolleger kunnet sætte eget præg på produktionen. Og det er ikke gået ud over de stolte bagertraditioner. Det, vi laver, er håndværk. Rigtig godt håndværk. Alle brød er på et eller andet tidspunkt i hænderne på os, så vi med vores fagkundskab kan mærke, dufte eller se, om der er noget galt. Og er der det, bliver brødet selvfølgelig kasseret. Vi sender kun brød ud af bageriet, som er topkvalitet, siger Keld Hansen, der er uddannet i Ribe og arbejdede et par steder, inden han kom til Vadehavsbageriet.

Store fordele – Og så har arbejdspladsen den store fordel, at vi holder ferie på samme tid: Om sommeren, til jul, i påsken og vinteren. Og vi arbejder aldrig i weekenderne, siger han.

Det er Jytte og Leif Kruse, der ejer Vadehavsbageriet. Hun er uddannet bager og han smed. Men da Leif Kruse fik slidte knæ på grund af arbejdet som smed, var det meget nærliggende, at han »kom hjem« og begyndte at arbejde i bageriet, som de

28

substans // 03 // 2011

overtog i 1990. I dag tager Leif sig mest af kunderne og skaber nye kontakter.

– Dengang havde vi butikken, og det gik rigtig godt. Vi havde også købt et mindre rugbrødsbageri i Ribe og flyttet produktionen hertil. Men Vester Vedsted blev også ramt af fraflytninger, butikslukninger og så videre. Advarselslamperne begyndte at blinke, fortæller Jytte Kruse.

På et tidspunkt læste Leif Kruse en artikel om bake off og mente, at det måske var fremtiden.

Aldrig i livet – Men ordene »bake off« klingede ikke i mine og de andre bageres ører. Aldrig i livet, om vi skulle gå på kompromis med vores faglige stolthed. Vi mente, at vi ville skyde os selv i foden, fortæller Jytte, der dog efter et stykke tid lod sig overtale. – Vi kunne da prøve, for tiden var altså løbet fra de små bagerier i de mindre samfund.

Jytte og de ansatte bagere var dog enige om, at de ikke på noget tidspunkt ville gå på kompromis med kvaliteten og de bedste råvarer. Brødet skulle smage og se ud som dem, man køber hos håndværksbageren.

Bake off var stadig i sin vorden i Danmark, så man måtte til Tyskland for at hente ekspertise på området.

– Vi måtte prøve os frem, og det gik rigtig godt. Men så kom storkonflikten i slutningen af 90erne, som lagde mange danske arbejdspladser tomme. Det kunne vi mærke. Vi ligger jo i et udpræget turistområde.

Lige pludselig blev der arbejdet døgnet rundt. Folk skulle jo have deres brød, fortæller Jytte.

Ud med småbrød Man skar dog hurtigt flere produkter fra, bl.a. alt småbrød, rundstykker og lignende.

I stedet koncentrerede man sig om franskbrød i forskellige former fra 350 til 1.500 gram og forskellige former for rugbrød.

– En af de store succeser er Ribe Specialbrød. Meget af rugbrødet skæres i ski-

ver, og endestykkerne ender – udblødte – som en del af dejen i specialbrødene.

Desuden har man på Vadehavsbageriet netop udviklet to fuldkornsbrød, som sælges i Q8s butikker over hele landet. – Dermed bidrager vi positivt til den fuldkornsbølge, som danskerne er ramt af. Brød må meget gerne være sundt, siger hun.

Der bages omkring 5.000 brød i døgnet på Vadehavsbageriet. Det betyder, at medarbejderne arbejder på skift. Den første møder ind før klokken 01, og den sidste går hjem omkring klokken 20. Det betyder, at man har nået en kapacitet på næsten hundrede procent.

Skal ansætte flere Derfor går man – forhåbentlig – snart i gang med en udvidelse, så det samlede produktionsareal kommer op på omkring 700 kvadratmeter. Man mangler kun en byggetilladelse og har fået tilsagn om støtte på 400.000 kr. af LAG-midlerne.

Her støtter man lokale i landudviklingsområderne. Når byggeriet er færdigt, skal der ansættes yderligere nogle bagersvende.

– Det bliver rigtig dejligt, for pladsen er meget trang. Men det giver også sammenhold, siger Jytte og bliver bakket op af sine ansatte – også i kampen for at give bake off et bedre ry.

Keld Hansen siger: – Bake off er jo blevet udviklet utroligt meget specielt de senere år. Men vi hverken vil eller skal konkurrere med de store. Mange traditionelle bagere ser os også som en trussel. Men det er de selv ude om. De kunne være fulgt med udviklingen. Rigtig mange har ikke forstået at forny sig, iværksætte nye tiltag og bage det, som folk efterspørger, siger Keld Hansen.

– Bake off får meget kritik. Men det her brød er kvalitet, siger bagersvend Keld Hansen.

Over hele landet

– De fleste af vores ansatte er uddan– De fleste af vores ansatte er uddannede bagere, fortæller indehaver af Vanede bagere, fortæller indehaver af dehavsbageriet Jytte Kruse.

Vadehavsbageriet Jytte Kruse.

Vadehavsbageriet servicerer fortsat selv en række kunder specielt i sommerhusområderne. Men ellers leverer man et stort udvalg af brød til Shell, Spar, SuperBest, Letkøb, Nærkøb, Q8 og 7-Elevenbutikker i hele Danmark. Som noget nyt udstyres brødene i dag med brødbånd med Vadehavsbageriets logo.

– Vi er nemlig meget stolte af det brød, vi bager, siger de ni ansatte.

Hver dag produceres omkring 5.000 brød til bake off i Vadehavsbageriet. Medarbejderne arbejder på skift bl.a. på grund af pladsmangel. Her er formiddagens hold. Fra venstre Jens E. Jensen, Jytte Kruse, Keld Hansen og Jerry Lodberg.

Jerry Lodberg og Keld Hansen sørger for, at brødet kommer ud af ovnen på sekundet.

substans // 03 // 2011

29

Medaljeslagterne fra Højer

Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker Nielsen

Hos Højer Pølser henter man den ene hædersbevisning efter den anden hjem til det sønderjyske. Men det kunne ikke lade sig gøre uden topmotiverede og dygtige medarbejdere, siger direktør Gerd Müller.

– Vores medArbejdere er topmotiverede og utroligt dygtige. De skal have en meget stor del af æren for, at vi henter den ene hædersbevisning efter den anden hjem.

Sammen med sin bror Jan, 45, driver Gerd Müller, 43, Højer Pølser tæt på den tyske grænse. Og han er fast i mælet, når han fortæller om, hvorfor Højer Pølser igen har hentet pokal og masser af medaljer hjem, nemlig 41 priser på 41 pølser. Det skete, da man deltog i den prestigefyldte konkurrence La Confreire i Holland med deltagelse af over 200

slagtere og pølsemagere fra hele verden.

– Selv de bedste råvarer kan ødelægges, hvis de ikke behandles rigtigt og med omtanke. Det kan vores ansatte. Derfor skal de have et stort klap på skuldrene. Vi er både glade og stolte af dem, siger Gerd Müller.

300 medaljer Med de 41 nye priser har Højer Pølser gennem tiderne høstet mere end 300 medaljer og diplomer. På La Confreire-fagkonkurrencen blev 800 produkter bedømt

anonymt. 41 pølser fra Højer fik tilkendt guldmedalje med toppoint 50, mens syv fik guldmedaljer med 48 point.

Medarbejderne på Højer Pølser er glade for den ros, som Gerd Müller giver dem.

Sandra Slot i produktionen siger således, at et godt arbejdsklima er med til at skabe gode produkter. Sandra, der er mor til to, er tidligere social- og sundhedshjælper, men har arbejdet hos Højer Pølser siden 2002.

– Vi møder ind på skift om morgenen.

Enten kl. 06 eller 07. Skulle der ske noget uforudset på hjemmefronten, får jeg

Thorbjørn Sørensen sørger for, at den nøjagtige mængde kød og spæk blandes med krydderierne. I nogle pølser er der fx ægte rom.

Grundlaget for Højer Pølser er gået i arv fra generation til generation. Familievirksomheden blev grundlagt i 1897. Billedet er fra 1910.

Brødrene Müller har deres bedstemors bog med opskrifter på gode pølser.

Mange af dem bruges stadig.

30

– Det er smagen og konsistensen, som sælger, siger Gerd Müller.

altid positive tilbagemeldinger fra min mester. Jeg er glad for at komme på arbejde og har ikke noget imod at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet. For, siger Sandra, det bliver påskønnet af ledelsen.

de også købte bygningerne på Østermarksvej, der i dag huser Højer Pølser. Men starten var hård. Blandt andet blev Danmark oversvømmet med billige pølse- og røgvarer fra østlandene, specielt da Polen kom ind i EU.

Fjerde generation

Det gode håndværk

Jan og Gerd Müller er fjerde generation af slagtere på Højer Pølser, men familiens historie kan meget nemt være endnu ældre.

Man ved med sikkerhed, at tipoldeforældrene i 1897 startede en lille slagterbutik.

Siden er pølsemagerhåndværket gået i arv fra generation til generation.

Det blev da også nærmest skrevet ind i dåbsattesterne, at Jan og Gerd en dag skulle videreføre dynastiet. Jan er uddannet i Gram og arbejdede både i Syd- og Nordtyskland, inden han kom hjem til Højer. Gerd fik sin uddannelse i Haderslev og var på en pølse- og skinkefabrik i Schweiz, inden han vendte hjemad.

Jan og Gerd overtog ledelsen for en halv snes år siden efter deres far, Andreas, hvor

– Det hverken ville eller kunne vi hamle op med. Vi besluttede at satse på det gode håndværk, gode råvarer og den bedste tilberedning. Mange af opskrifterne er gået i arv. Således fremstiller vi fortsat vores sønderjyske spegepølse efter en opskrift fra 1897, som dog er blevet tilpasset tiden.

– For os og vores ansatte er smag og kvalitet to sider af samme sag. Af samme grund sætter vi en ære i, at vores pølser og specialiteter er lavet ordentligt. Derfor bruger vi kun udsøgte råvarer og har bandlyst alt, hvad der minder om farve- eller fyldstoffer. Efter vores mening er det rigeligt at tilsætte krydderier og godt håndværk.

Det er Gerd Müller, der har ansvaret for udviklingen af nye pølsetyper. Man

Kiyoma Birol Kayaz er tysker og har flere kolleger fra sit hjemland på pølsefabrikken. De er under dansk overenskomst med Fødevareforbundet NNF.

bruger udelukkende dyr, som har levet i marsklandet, og mange af krydderierne kan man finde lige uden for døren, eksempelvis havtjørn og urten saltkvælle.

Ansætte flere Højer Pølser, der også driver en butik i Søndergade i Højer, har omkring 30 ansatte og har mulighed for at udvide produktionen i de lokaler, man har. Det vil så betyde flere ansatte.

Som sønderjyde er Gerd Müller ikke begejstret for at tale om virksomhedens fortræffeligheder.

– Men selvfølgelig er det rart, når andre påskønner vores arbejde. Gennem årene har vi vundet omkring 300 medaljer i forbindelse med messer og fagkonkurrencer i ind- og udland. Og så var det en fjer i hatten, da vi fik et hædersdiplom fra Det Danske Akademi for vores fremstilling af sønderjyske skinke- og pølsespecialiteter.

Det bekræfter os i, at den måde, vi og vores ansatte gør tingene på, ikke er helt ved siden af, siger Gerd Müller.

Palle Langelund Madsen er glad for sit arbejde. – Vi laver håndværk, siger han.

– Medarbejderne bliver påskønnet af ledelsen. Vi har en meget god arbejdsplads, siger Sandra Slot.

En del af røgeriet er stadig i butikken i Søndergade. Slagter Preben Hagensen har ansvaret.

substans // 03 // 2011

31

Ny leder – og kviNde:

Jeg skulle lige prøves

Af Astrid Westergaard // Foto: Palle Peter skov

Der var ikke megen hjælp at hente hos de gamle kolleger, da Vibeke Schack Skov gik fra et job som produktionsassistent til et lederjob på Easyfood i Kolding. Men i dag er hun glad for, at hun tog springet.

– Jeg fortryder absolut ikke, at jeg søgte et lederjob, selv om det ikke var sjovt i starten, konstaterer Vibeke Schack Skov.

32

substans // 03 // 2011

Det er otte år siDen, at Vibeke Schack Skov, 44 år, startede som bager/ dejlægger på virksomheden Easyfood i Kolding. Hun var oprindelig uddannet som køkkenassistent, men hun trængte til at lave noget andet og fik hurtigt job på fødevarevirksomheden, hvor hun også blev sikkerhedsrepræsentant. Efter to år blev der oprettet en ny stilling som teamkoordinatorassistent. Den søgte og fik hun, og efter et år steg hun endnu et trin på karrierestigen og blev udnævnt til teamkoordinator.

– Hvis man er interesseret i sit arbejde, er det altid spændende at prøve noget nyt, derfor søgte jeg i første omgang

af

stillingen som teamkoordinatorassistent, fortæller Vibeke Schack Skov.

Hun havde god opbakning og støtte fra ledelsen, men der skulle arbejdes hårdt for at lære hele anlægget at kende. Hun fik sidemandsoplæring, og så var det ellers om at springe ud i det.

– Der var ikke meget opbakning fra mine gamle kolleger, og hvis der var noget i produktionen, der ikke kørte, som det skulle, var der ikke nogen hjælp at hente. Jeg skulle lige prøves af, siger Vibeke Schack Skov med et skævt smil og konstaterer, at kollegernes skepsis forsvandt med tiden.

Spring ud i det I starten tænkte hun, at nu var hun leder, og så kunne hun ikke være venner med alle, og så knoklede hun på for at lære hele arbejdsområdet at kende.

Efter et år opfordrede ledelsen hende til at søge jobbet som teamkoordinator, og efter en ledelsestest fik Vibeke Schack Skov jobbet, hvor hun har ansvaret for 20 medarbejdere. Inden hun startede som teamkoordinator, var hun på et ledelseskursus.

– Min holdning til at blive leder er: Spring ud i det, lær af dine erfaringer og stå på egne ben. Jeg tror, at flere af kvinderne her på virksomheden har lyst til at prøve kræfter med et lederjob. Det ligger i kulturen her på stedet, at kvinder kan blive ledere, og de kan jo se, at det kan lade sig gøre, siger Vibeke Schack Skov.

De største fordele ved at være leder er for hende, at hun får udfordret sig selv, kan planlægge sit arbejde og sin tid, arbejder mere varieret og dermed udsættes for mindre nedslidning, og at lønnen er bedre.

– Det er stadig kvinderne, der hænger mest på at hente børn i institutioner og tage sig af barnets første sygedag, og så er det godt med forståelse og fleksibilitet fra ledelsens side, siger tillidsrepræsentant Aase B. Jensen.

Godt med kvinder i lederjob – Når en arbejdsplads har mange kvindelige medarbejdere, er det vigtigt, at ledelsen har fokus på kvindelige værdier, siger direktør Flemming Paasch på Easyfood i Kolding. et flertAl af medarbejderne på virksomheden Easyfood er kvinder, og derfor lægger direktør Flemming Paasch vægt på, at lederne i produktionen er i besiddelse af en god portion indfølingsevne og er i stand til at lytte.

– Det er egenskaber, som mænd en gang imellem mangler, derfor er det vigtigt, at nogle af de kvindelige medarbejdere udvikler sig til ledere, konstaterer direktøren.

Flemming Paasch er bevidst om, at kulturen på arbejdspladsen tilskynder kvinder til at prøve kræfter med et lederjob.

– Kulturen er præget af fleksibilitet, kvalitet og evnen til at kunne sætte sig ind i andres behov, og det er værdier, som henvender sig rigtig meget til kvinder. De kvindelige ledere er da også rigtig gode til at bruger kræf-

terne på at koordinere kompetencer i stedet for at spille med musklerne.

Det skaber resultater, og det er dem og ikke stjernerne på skuldrene, der giver respekt her i virksomheden, slår Flemming Paasch fast.

Plus på bundlinjen Tillidsrepræsentant Aase B. Jensen er glad for, at kulturen på virksomheden understøtter kvindelige ledere og fleksibilitet.

– Når medarbejderne bliver forstået og accepteret, som de er, og bliver mødt med fleksibilitet fra virksomhedens side, så vil medarbejderne også udvise fleksibilitet, og den forståelse mellem ledelse og medarbejdere giver et plus på bundlinjen, siger Aase B. Jensen.

substans // 03 // 2011

33

Snakken går livligt på kryds og tværs over bordet, og folk respekterer tydeligt hinandens meninger, selv om der sjældent er enighed.

Af Astrid Westergaard // Foto: Palle Peter skov

Læseklub i arbejdstiden Hos Easyfood i Kolding mødes 24 medarbejdere cirka en gang om måneden i arbejdstiden og snakker om en bog, de har læst. Det giver fællesskab på arbejdspladsen, og det er med løn.

AllereDe uDe i gAngen på vej til mødelokalet lyder der ivrig snakken: »…

Jeg synes, den er god«, »… det er da en mærkelig bog«, »… gad vide hvad hun har tænkt, da hun skrev det ...?« Vi er hverken på vej til kantinen eller til et SU-møde, vi er på vej til et møde i læseklubben på Kolding-virksomheden Easy-food.

Her tog direktør Flemming Paasch nemlig en lidt utraditionel beslutning for nogle måneder siden og etablerede en læseklub for de af virksomhedens ansatte, som havde lyst – med løn, i den time de mødes for at snakke bøger cirka en gang om måneden.

Da Substans er på besøg, mødes læseklubben omkring bogen »Frost på udsatte steder« af den lokale forfatter Marianne Gade, og i løbet af en time bliver bogen vendt og drejet og gennemdiskuteret af de medlemmer, der kunne være med. Der hældes te og kaffe op og langes til det »hjemmebagte« brød, og der er ingen pauser i snakken, i den times tid mødet varer.

Vi skal også være mentalt sunde – Vi har haft et sundhedsprojekt med fokus på sund kost og motion i halvandet år, og det har været godt. Men jeg syntes, at der manglede noget, i forhold til at vi

34

substans // 03 // 2011

er hele mennesker. Sundhedsprojektet satte fokus på fysisk sundhed, men den mentale sundhed er også vigtig, så da en forfatter foreslog, at vi oprettede en læseklub, tænkte jeg: Hvorfor ikke? – og så hængte jeg en seddel op og opfordrede medarbejderne til at møde op. Det første møde i læseklubben overbeviste mig om, at det var en god idé, fortæller Flemming Paasch.

For hvor der i hverdagen er masser af støj, aktiviteter og informationer, giver læseklubben plads til, at man kan sidde i fred og ro og snakke om en bog og være fælles om det.

– Jeg er overbevist om, at det er godt at kunne snakke om andet end arbejde på arbejdspladsen, og jeg kan jo høre, at snakken fra læseklubben fortsætter ude på gangen, i kantinen og ude i produktionen, siger Flemming Paasch.

.. det er for langhåret!

I virksomheden anerkendes forskellighed som en styrke, og Flemming Paasch tror, at diskussionerne i læseklubben understøtter dette. For selv om man har én opfattelse af en bog, så kan det, andre siger om bogen, være med til at give en ny forståelse af det, man har læst.

– Der er ingen rigtige eller forkerte meninger, for det er personligt, hvordan man opfatter det, der står i bogen, siger Flemming Paasch, direktør i Easyfood.

Lene Mink og Grete Sørensen – nummer tre og fire fra venstre – elsker timen i læseklubben.

Han understreger også, at det gode ved at læse en bog og diskutere den er, at der ikke er noget rigtigt facit. Der er ingen, der – fordi de har en eller anden position i virksomheden – har den rigtige løsning på, hvad man skal have ud af en bog. Og når han melder ud om, hvad han har fået ud af bogen, får han ikke ret, bare fordi han er chef.

– Internt i branchen synes mange, at det her er for langhåret, men læseklubben er en brik i den måde, vi driver virksomhed på. Vi tror på, at medarbejdere, der bliver udfordret og udfordrer hinanden på forskellige måder, er med til at skabe den bedste arbejdsplads og de bedste resultater. Jo bedre man har det på sit arFakta om læseklubben bejde, jo bedre resultater er man med Easyfoods læseklub er for alle de medartil at skabe. Det er dét, vi tror på her på bejdere, som har lyst til at være med. I øjeblikket er der 24 medlemmer i læseklubEasyfood, slår Flemming Paasch fast.

Vi kan få flere med

ben, otte af dem arbejder i produktionen, hvor der er 65 ansatte. Medlemmerne mødes cirka en gang hver fjerde eller femte uge i en time. Det sker på virksomheden i arbejdstiden og er med løn, te, kaffe og kage. Det er medlemmerne i klubben, der bestemmer, hvilken bog der skal læses, og Easyfood betaler bøgerne. Ideen om at danne en læseklub kom fra en lokal forfatter, og da direktør Flemming Paasch indkaldte til første møde, var der 12, der meldte sig.

Aase B. Jensen er tillidsrepræsentant og ikke med i læseklubben endnu.

– Jeg har ikke været interesseret i at læse de bøger, der har været med hidtil. Jeg læser ellers meget i min fritid, men det er fx bøger af forfatteren Hanne Reintoft med historisk og socialt indhold eller en god biografi. Jeg synes, at læseklubben er en god idé, i forhold til at medarbejderne kan mødes på tværs af produktion og administration. Så finder vi ud af, hvad hinanden laver, og det er godt. Men endnu er der ikke så mange fra produktionen med i læseklubben. Jeg tror, at der skal informeres endnu mere om det. Der hænges en seddel op om, hvilken bog der læses, men mange læser ikke det, der står på opslagstavlen. Så man skal nok ud og spørge bredere om, hvad folk har lyst til at læse, og fortælle dem, at de får løn for den tid, de mødes i læseklubben. Så tror jeg, at der kommer flere med i læseklubben fra produktionen. Og så skal man jo også huske, at mange ikke er vant til at læse og måske holder sig tilbage af den grund. Men – læseklubben er helt sikkert en god idé, og den viser også, at Easyfood er en moderne virksomhed.

derFor er vi med i læseklubbeN: Vi har et nyt fællesskab lene Mink, bAger: – Det er spændende at høre, hvad andre får ud af at læse den samme bog, man selv har læst, for vi får alle sammen noget forskelligt ud af bøgerne. Det er også hyggeligt, at vi kan snakke om bøgerne, når vi møder hinanden, for så spørger vi om, hvor langt man er i bogen, og hvad man synes om den. Og så får man tit en diskussion.

Læseklubben betyder også, at vi møder nogle af dem, der arbejder i administrationen, og har noget at snakke om. Vi holder nemlig ikke pauser sammen, så derfor mødes vi ikke naturligt i løbet af arbejdsdagen. Og så er det dejligt, at vi får bøgerne foræret. Vi udveksler også idéer om at læse bøger, når vi mødes i læseklubben. Fx har én fortalt, at de læser for hinanden, når de kører i bil på ferie, og det er da en god idé. Når jeg selv vælger bøger, læser jeg gerne skæbnefortællinger og krimier.

Vi snakker om en masse grete sørensen, lAger: – Læseklubben hænger fint sammen med de sundhedsordninger, vi har haft i huset, som også går ud på, at vi gør noget sammen ud over at gå på arbejde. Det er sjovt, for i det øjeblik vi går ind ad døren til læseklubben, er vi helt fokuserede på den bog, vi har læst. Det giver en masse inspiration, at vi diskuterer og snakker om en helt masse, vi ellers aldrig ville have snakket om, som fx det at flytte fra et miljø til et andet som i »Frost på udsatte steder«. Det er en helt anden måde at snakke med kollegerne på, og der er jo ingen, der sidder med den rigtige mening. Jeg læser en del i forvejen og gerne kvindelige forfattere og krimier.

substans // 03 // 2011

35

// ajour

Scandinavian Bakery Fair En fEst for fagEt En liflig duft af brød og kager hang over Vesterbro i København søndag d. 15. og mandag d. 16. maj. Øksnehallen var nemlig centrum for Scandinavian Bakery Fair – en fagmesse for bager- og konditorfaget. På messen kunne både fagfolk og almindeligt kageelskende besøgende få smagsprøver på, hvad der rører sig inden for faget.

Smagsprøverne strakte sig fra smukke cupcakes over tronende bryllupskager til knasende sprøde, italienske Foccacia-brød. Og for fagfolkene var der demonstration af det nyeste inden for bageovne, melblandinger og tv-overvågningsudstyr. Alt i alt var der

nok at se på og opleve for messens besøgende.

På messen var der i alt 70 forskellige stande, og 2.546 besøgende gik gennem Øksnehallen, i løbet af de to dage Scandinavian Bakery Fair varede.

Fødevareforbundet NNF var til stede på messen med en velbesøgt stand.

Bager- og konditorelever, der blev kørt ind til messen i busser fra hele landet, flokkedes om standen. Og det glæder forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Flemming Mogensen: – Grundpillen i Fødevareforbundet NNF er fagene.

Hvis fagene ikke eksisterede, så gjorde forbundet det hel-

Stemningsbillede fra Scandinavian Bakery Fair, der tiltrak 2.546 besøgende på to dage i maj.

ler ikke! Derfor er det vigtigt, at vi er med til at støtte op omkring denne slags arrangementer. Og det er glædeligt, at så mange erhvervsskoler har valgt at sende deres elever af

sted til Scandinavian Bakery Fair. Det er en fantastisk måde at vise eleverne på, hvad faget indeholder, slår Flemming Mogensen fast.

-EMG

rekord Pølsesalget sætter rekord Godt vejr betyder gang i grillen, og det har kunnet mærkes i maj måned, hvor pølsesalget har slået alle rekorder.

De ansatte på Tulips fabrikker har ikke selv haft meget tid til at grille i maj.

Til gengæld har de arbejdet hårdt for, at alle andre har fået muligheden, ved at knokle syv dage om ugen.

-danishcrown.dk

36

substans // 03 // 2011

// ajour

COOP-overenskomst i hus COOP-overenskomsten er nu stemt hjem med et klart ja fra over 80 procent af de afgivne stemmer.

Forbedringerne i den ny overenskomst: Medlemmerne i landets COOP-butikker har blandt andet fået følgende forbedringer: Lønstigning med tilbagevirkende kraft fra 2009 på timelønnen: Pr. 1/3 – 2009 2,50 kr.

Pr. 1/3 – 2010 1,10 kr.

Pr. 1/3 – 2011 1,75 kr.

Stigning på genetillæg: Pr. 1/3 – 2009 3 % Pr. 1/3 – 2010 1,5 % Pr. 1/3 – 2011 2 % Tryghedsaftale i forbindelse med afskedigelser: • Efter 3 års ansættelse 5.000 kr.

• Efter 6 års ansættelse 10.000 kr.

• Efter 8 års ansættelse eller derover 15.000 kr.

Herudover er der yderligere en række forbedringer: Fritvalgsordningen stiger med 0,75 % Pension under barsel Ancienniteten for pension nedsættes fra 9 til 3 måneder Indførelse af 20-øres-fond Forhøjelse af uddannelsesfonden fra 100 kr. pr. medarbejder pr. år til 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Til gengæld er fonden ikke længere forbeholdt medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Helbredskontrol ved natarbejde.

Adgang til modregning: Til gengæld har COOP fået adgang til modregning i medarbejdernes personlige tillæg. Modregningen må dog ikke ske sy-

stematisk, og medarbejderne har krav på en individuel samtale, hvis den lokale leder ønsker at modregne lønstigninger i det personlige tillæg.

Arbejdsretten afgjorde i foråret 2010, at overenskomsten skal sammenlignes med forbundets overenskomst med Dansk Erhverv, og lønnen omkonverteres derfor til denne overenskomst. Samtidig er der i overenskomsten indført en garanti, der betyder, at ingen medarbejdere kan gå ned i løn.

Som en del af overenskomsten skal arbejdsplanerne for fremtiden dække en 16-ugers-periode.

Spørgsmål til indholdet i den nye overenskomst kan rettes til den lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF eller til forbundskonsulent Birger Pedersen eller forbundssekretær Flemming Mogensen på forbundskontoret.

Af Pia Rosager

Endelig er der sat punktum for en to år lang proces frem mod en ny overenskomst for COOPs ansatte.

42 procent af medlemmerne har stemt. Og et klart flertal på over 80 procent sagde JA. Også arbejdsgiversiden har nu godkendt overenskomsten, der skal gælde for perioden 2009-2012.

– Jeg glæder mig over, at medlemmerne endelig har fået deres længe ventede overenskomst, og at der endelig er sat punktum i en alt for lang proces, der har kørt i over 2 år. Vi har fået det bedst mulige opnåelige resultat, hvor begge parter har måttet give sig på afgørende områder, siger forbundssekretær Flemming Mogensen, der sammen med forbundsnæstformand Jens Peter Bostrup har været Fødevareforbundet NNFs topforhandler.

For medlemmer under Brugsens Arbejdsgiverforening: Også medlemmer ansat under Brugsens Arbejdsgiverforening kan se frem til at få deres ny overenskomst på plads inden for kort tid.

Parterne er nået til enighed om resultatet og mangler nu kun udveksling af protokollater.

substans // 03 // 2011

37

Et

(arbejds)liv Tillidsrepræsentant Anette Sønderby Larsen sludrer med Jan Giese over køkkenbordet.

Hun er meget tilfreds med mulighederne for uddannelse og kurser og er glad for at kunne opfylde medarbejdernes uddannelsesønsker.

Af emilia Maria van gilse // Foto: Helene bagger

25 medarbejdere på Kelsen i Nr. Snede lod en uge i april småkagebånd være småkagebånd og brugte i stedet 5 dage på at lære om sund mad, motion og få fif til en bedre livsstil. begejstringen er ikke til at tage fejl af!

Der bliver grinet, småsludret og hygget ved alle bordene. Køkkenet i Sundhedscenteret i Horsens dufter af friske krydderurter og af de knækbrød, der snart er færdigbagte. Overalt er der hænder, der hakker grønsager, rister mandler på panden eller giver hummussen en ekstra tur i blenderen.

Det emmer af overskud, og den opløftede stemning bliver kun alvorlig, når nogen har brug for lidt hjælp fra ernærings- og husholdningsøkonom Lise Andersen, der har ansvaret for, at medarbejderne på Kelsen kommer hjem med en viden om sund kost.

Menuen står blandt andet på forskellige salater med stegt kyllingefilet og lidt forskelligt tilbehør. Og for mange af kursisterne er det første gang, de står med friske krydderurter og alverdens forskellige grønsager mellem hænderne.

Fokus på sund mad – og kolleger!

Alle deltagerne har meldt sig frivilligt til sundhedsugen. Erna Hansen tilmeldte sig i første omgang, fordi hun gerne ville tabe

38

substans // 03 // 2011

sig, men hun har fået meget mere ud af ugen end blot fif til at tabe sig: – Jeg er kommet meget tættere på nogle af de kollegaer, jeg ikke arbejder sammen med til hverdag. Vi lærer hinanden at kende på en helt ny måde, og det tror jeg også får betydning, når vi kommer tilbage på virksomheden, siger Erna Hansen.

Flere af deltagerne har i løbet af ugen aftalt, at de vil holde fast i de gode takter, de har lært – og de vil holde hinanden op på det!

Også Mie Andersen har fået meget mere end blot sunde madopskrifter med hjem: – Jeg har aldrig før dyrket motion, og jeg troede egentlig, at sådan noget som cirkeltræning var noget for mig. Det var det ikke, men jeg er til gengæld helt vild med spinning (hård cykeltræning på en motionscykel), og jeg overvejer nu også at starte til Zumba (en træningsdans), når jeg kommer hjem.

Der er klar overvægt at kvindelige deltagere på kurset, men Jan Giese er en af de få mænd, der har tilmeldt sig – og det har han ikke fortrudt:

i balance – Jeg har aldrig så meget som kogt et æg, så der er noget at bygge oven på, siger Jan Giese med et grin.

Han lider af sukkersyge og har dermed en ekstra grund til at lære om sund kost og motion: – Jeg er ikke ligefrem nogen Jamie Oliver, men det går da meget godt alligevel. Lige nu er jeg i gang med at lave lidt humor …

Hans sidemand griner af ham og siger: – Det hedder altså hummus, Jan! Og så griner alle igen ...

Opskrifterne bliver gransket nøje af Lene Jensen, Tove Vigum og Elsebeth Vindstrup. For mange af deltagerne har ugen budt på mødet med nye og ukendte ingredienser og madretter.

Skifteholdsarbejde udfordrer sundheden Ernærings- og husholdningsøkonom Lise Andersen har blandt andet sat fokus på, hvordan deltagerne kan opretholde en sund livsstil, selv om de har skifteholdsarbejde. Det er nemlig en kendt sag, at skifteholdsarbejdere har ekstra svært ved at spise sundt, når de arbejder på skæve tider: – Når man skal arbejde om natten, skal man lægge sine måltider helt anderledes, end hvis man skal sove om natten. Og det er altså ikke bare sådan ligetil. Derfor ser vi ofte, at skifteholdsarbejdere har problemer med at holde vægten. Men nu har de her 25 deltagere i hvert fald fået nogle ideer til, hvordan de kan leve sundt, selv om de arbejder på alle tider af døgnet, forklarer Lise Andersen.

Lise Andersen gør meget ud af at lave tingene så simple som muligt. Madopskrifterne er lige til at gå til, og selv om nogle af kursisterne bliver præsenteret for madvarer, de aldrig har tilberedt før, så er alle ingredienser noget, man kan købe i den nærmeste brugs. Kursisterne skal gerne komme hjem med en oplevelse af, at sund mad er nem mad, og noget alle og enhver kan lave.

Mie Andersen og Chana Sabaratnam får strakt kroppen godt igennem. Men yoga handler også om at finde en indre ro og balance, og stemningen i rummet får deltagerne til at glemme hverdagens stress og jag.

Bøj og stræk Mens der bliver hakket, kogt og stegt i køkkenet, er en anden gruppe medarbejdere på Kelsen i gang med motionsdelen af kurset.

Chana ligger på yogamåtten i det lyse lokale, hvor en blid musik fylder rummet, og en dæmpet ro har lagt sig: – Jeg meldte mig til det her kursus, fordi jeg gerne vil passe på min krop. Samtidig har jeg fået en masse gode råd til, hvordan jeg kan spise sundere. Jeg spiser ellers mest mad fra Sri Lanka, og det er ofte mad med meget sukker i.

Inde ved siden af har en tredje gruppe kastet sig over motionsmaskinerne. Her bliver pumpet jern og hevet og trukket i maskinerne.

Deltagerne har fået sved på panden, men de kan glæde sig. For om kort tid er maden færdig, og så kan alle 25 deltagere sætte sig omkring bordet og indtage en veltilberedt, sund frokost.

Lise Andersen giver Jette Topp gode råd med på vejen, mens Chana Sabaratnam ser til. Målet er at give deltagerne mod på selv at kaste sig over sund mad, når de er tilbage i deres egne køkkener.

substans // 03 // 2011

39

Rige muligheder for selvvalgt uddannelse

Af Emilia Maria van Gilse // Foto: Helene Bagger

Medarbejderne på Kelsen i Nr. Snede har meget at skulle have sagt, når der bliver planlagt uddannelse på virksomheden. Og det er en klar strategi – det er nemlig medarbejdernes muligheder på arbejdsmarkedet, der er på spil.

De 25 medarbejdere fra Kelsen, der deltog i kurset Trivsel i hverdagen – skab et (arbejds)liv i balance, har selv ønsket at bruge en af deres to ugers selvvagt uddannelse på et sådant kursus.

På småkagefabrikken Kelsen i Nr. Snede bliver medarbejdernes uddannelse nemlig tilrettelagt på baggrund af de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Her er fokus ikke kun lagt på den uddannelse, der er nødvendig for, at medarbejderen kan udfylde sin jobfunktion, men også på, hvilke andre ønsker medarbejderen har for at fastholde sin værdi på arbejdsmarkedet.

Og i foråret 2010 udtrykte adskillige medarbejdere ønske om at lære noget om sund kost og motion.

Derfor besluttede personalechefen, tillidsrepræsentanten og fabrikschefen at undersøge mulighederne for at oprette et kursus, der kunne opfylde medarbejdernes ønsker.

Tillidsrepræsentant Anette Sønderby Larsen gik i gang med at forhøre sig, og da konturerne af et kursus begyndte at tegne sig, valgte 25 medarbejdere at slå til.

Gevinst for alle Umiddelbart kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvad en virksomhed får ud af, at dens medarbejdere lukker en linje ned en uge og bruger tiden på at lave lun ærtesalat og dyrke yoga. Men fabrikschef Tove Kjeldsen ser helt anderledes på det: – De 25 medarbejdere, der har været af sted, vender tilbage til virksomheden med en hel masse værdi. Vi oplever, at de kommer tilbage med en større arbejdsglæde og loyalitet over for deres arbejde. Og det har stor betydning for hele virksomheden, forklarer Tove Kjeldsen.

40

substans // 03 // 2011

Samtidig er hun ikke i tvivl om, at medarbejderne forøger deres værdi på arbejdsmarkedet, når de ved noget om, hvordan man lever et sundt liv – ikke mindst når de samtidig arbejder på skæve tidspunkter.

Heller ikke tillidsrepræsentant Anette Sønderby Larsen er i tvivl om, at både virksomheden og medarbejderne får noget ud af at sætte fokus på medarbejdernes trivsel: – Det er utrolig vigtigt, at medarbejderne bevarer deres værdi på arbejdsmarkedet. Men det er mindst lige så vigtigt, at medarbejderne oplever, at de har opbakning til at udvikle sig. Det er ikke nok, at medarbejderne har det godt, når de er på arbejde. De skal også have det godt, når de går hjem, forklarer hun.

Når medarbejderne er på kursus, bliver de aflønnet med 85 % af deres timeløn, og deres pension, ferie, S/H, frit valg og feriefridage dækkes.

Slagteri- og Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompetenceudviklingsfond (SFKF) Som en del af overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og DI har parterne oprettet SFKF. Arbejdsgiverne indbetaler 520 kroner om året pr. medarbejder ansat under overenskomst. Pengene finansierer medarbejdernes to ugers selvvalgt uddannelse. På virksomheder med mere end 100 ansatte er der muligheder for at trække pengene hjem til virksomheden. Virksomhederne nedsætter herefter et udvalg, der tager stilling til medarbejdernes kompetenceudviklingsønsker.

På Kelsen har man valgt at trække pengene hjem, og det har givet de 25 medarbejdere mulighed for at deltage i kurset Trivsel i hverdagen – skab et (arbejds)liv i balance.

Frisk pasta i lange baner Man startede på nulpunktet, da sikkerheds­ organisationen på Beauvais Pastella skulle opbygges på ny fabrik i Skovlund. I dag er den i top. Blandt andet har man fået en hjertestarter.

Dansk pasta på italiensk I Pastellas tv-spots er det madskribenten og pasta-entusiasten Eva Ravnbøl, som bor i pastaens hjemland Italien, der reklamerer for frisk dansk pasta.

Pastellas sortiment af frisk pasta består af forskellige pastaformer i flere varianter, bl.a. klassisk båndpasta, lasagne, fuldkornspasta, økologisk og fyldt pasta i form af tortellini og ravioli. Hertil kommer nogle nyudviklede saucer.

Basisingredienserne er durumhvedemel, æg, olie, vand og salt. Foruden frisk pasta med neutral smag findes Pastella også med forskellige smagsretninger i pastadejen.

strups ostemejeri. Og så arbejdede der 12 på fabrikken i Skovlund, inden man gik i gang med at bygge nyt, fortæller sikkerhedsfolkene.

Der er set på sikkerhed i alle kroge af produktionen.

– Det har været alt fra at sikre trapper til ophængning af skyllemidler til øjnene, sikkerhedsbriller, så man ikke får små partikler i øjnene, specielle redskaber til rengøring af bl.a. hakkere og en hjertestarter. Listen er meget lang, siger Svend Aage Jensen, der også var sikkerhedsrepræsentant på sine tidligere arbejdspladser Premier Is og Hjem-Is – et hverv, han har bestridt i nu 26 år.

– Hjertestarteren sender også et positivt signal både til medarbejderne og udadtil om, at vi på Pastella gør meget for sikkerheden. Den giver også tryghed, siger Svend Aage Jensen.

I orden

Danmarks største

Sikkerhedsreglerne var i orden, da man indviede den nye fabrik for omkring et år siden. Men medarbejderne i produktionen har siden fået gennemført en del forbedringer, så sikkerheden er øget.

– Vi har ikke kunnet hente inspiration fra lignende fabrikker. Derfor har vi brugt erfaringer fra vores tidligere arbejdspladser. Nogle har været ansat på Hjem-Is, mens andre har en baggrund på Thol-

Pastella er Danmarks største producent af frisk pasta. På ugeplan bliver det til omkring 110 tons.

– Det var en fordel, at det var folk, der havde arbejdet i fødevareindustrien, der blev ansat. De har kendskabet til arbejdsgangen, og det har været en stor fordel, siger Inger Marie Ovesen.

Foruden fabrikken i Skovlund er der en mindre fabrik på Bornholm. Frem til

substans // 03 // 2011

Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker Nielsen

fakta

sikkerhed – Det har været utroligt spændende, men til tider også meget krævende at være med til at bygge en sikkerhedsorganisation op fra bunden.

Vi startede på nulpunktet og skulle have lavet den helt rigtige kombination med erfaringerne fra et ismejeri, et ostemejeri og fra den lille arbejdsplads med kun 12 ansatte, der stod for produktionen på Pastella i Skovlund. Det er lykkedes. Men vi er fortsat meget opmærksomme på nye tiltag. Sikkerheden på arbejdspladsen har meget høj prioritet.

Sikkerhedsrepræsentanterne på Beauvais Pastellas nu et år gamle fabrik i Skovlund ved Ansager, Inger Marie Ovesen og Svend Aage Jensen, er to af arkitekterne bag sikkerhedsorganisationen på virksomheden, der fremstiller frisk pasta.

Tovholderen i arbejdet er deres kollega John Lindahl Hansen.

41

spejlene i loftet giver trafiksikkerhed på gangene.

sikkerheden på trapperne blev for­ bedret efter et par faldulykker.

svend aage Jensen viser rensebørsten, der er blevet ud­ formet som en kårde for at øge sikkerheden.

november sidste år blev der produceret Pastella i Skovlund og Fredericia, men produktionen i Trekantområdet blev lukket ned, og i stedet blev fabrikken i Skovlund udvidet fra 1.200 til 5.500 kvadratmeter.

– Beauvais besluttede at investere i en ny fabrik og samle aktiviteterne, fordi man vurderer, at frisk pasta er et marked i hastig vækst. Vi tror og håber på, at efterspørgslen vil stige, siger fabrikschef Jens Møller Sørensen.

Beauvais købte Pastella af Arla Foods i april 2007. I handlen indgik et hundrede procent ejerskab af fabrikken i Skovlund, mens der blev indgået en lejeaftale i forhold til produktionsfaciliteterne i Fredericia.

Flyttede med Medarbejderne i Fredericia fik tilbud om at flytte med til Skovlund. Det valgte omkring en halv snes. Med de 12 ansatte, der allerede var i Skovlund, havde man kernen af medarbejderne, der havde kendskab til produktionen. I dag er man 37 ansatte, og

42

substans // 03 // 2011

når den røde lampe lyser, er maskinen stadig i gang.

de resterende har været til oplæring, inden fabrikken i Fredericia lukkede.

Der arbejdes i treholdsskift: dag-, aftenog nathold. Produktionen ligger kun stille i weekenderne.

De ansatte i produktionen er medlemmer af enten 3F eller Fødevareforbundet NNF. – Når sikkerheden tages så alvorligt, skyldes det ikke mindst, at risikoen for at komme til skade er til stede hele tiden.

Derfor gør vi også meget ud af at informere vores kolleger. Ikke kun med opslag, men efter mund til øre-metoden. »Husk at bruge en hånd på gelænderet«. »Hakkeren skal være helt i ro og slukket, inden du går i gang med rengøringen«. Og så videre. Det er små hint, vi tror på er med til at øge sikkerheden. Og så holder vi møde hver anden uge, hvor vi snakker sikkerhed, siger John Lindahl Hansen.

Foruden det danske hjemmemarked eksporterer Pastella til Sverige, som er den største kunde, Finland og Holland.

Desuden har man kik på nye markeder i Europa.

pasta i lange baner. på pastella fremstiller man 110 tons færdigvarer om ugen, fortæller sik­ kerhedsfolkene svend aage Jensen, Inger Marie ovesen og John lindahl Hansen.

opskrift taglIolInI al sugo DI tonno På Pastellas hjemmeside – www.pastella.dk – giver Eva Ravnbøl flere spændende opskrifter på italienske retter med dansk pasta. F.eks. denne: 250 gram tagliolini 3 hele fed hvidløg En smule peperoncino (små tørrede chilipebere) Salt Ca. 150 g tun fra glas eller dåse 250 g flåede tomater (eller tomat-polpa) Svits de hele fed hvidløg og peperoncino i olivenolie i en wok eller en stor pande med høj kant. Tilsæt derefter tomat og salt og lad det hele simre i ca. 20 minutter.

Vend derefter tunstykker i blandingen og lad dem koge med i 5 minutter. Kog imens de friske tagliolini i rigeligt saltet vand i et par minutter. Fisk dem derefter op og blandt dem i tomatsovsen på den store pande. Servér med hakket bredbladet persille over hver portion.

// rundt om ni, mandag d. 13. juni, lør. d. 18. ju-

Den 21. juni 2011: Rock i Holstebro

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

ni, søn. d. 19. juni. Billetter kan kø-

på Holstebro Stadion. Brugerbeta-

bes på afdelingskontoret eller hos

ling kr. 250,- inkl. 1 ølbillet. Sidste

tillidsrepræsentanterne fra mandag

frist 1. maj.

d. 9. maj. Prisen er kun 100 kr. pr.

Den 13. august 2011: 60er-rock i

Her finder du Fødevareforbundet NNF

deltager. Børn fra 0 til og med 2 år

lys­tanlægget i Holstebro. Brugerbe-

gratis. Normalprisen er 199 kr.

taling kr. 250,-. Sidste frist 10. juni.

Hvis man vil have andre med, f.eks.

Den 13. + 14. august 2011: Familie­

voksne børn/svigerbørn, kan bil-

tur til Djurs Sommerland. Bruger-

letter købes til 150 kr. stk.

betaling kr. 100,- pr. person, sidste

Legoland: Fødevareforbundet NNF

frist 12. aug.

Horsens-Vejle inviterer medlem-

Arrangementerne annonceres på

mer med ægtefælle/samlever og

afdelingens hjemmeside.

Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. 09.00-16.00 Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

HORSENSVEJLE

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

M.v.h. Aktivitetsudvalget/

egne børn/børnebørn under 18 år

Karl Ovesen

til Legoland i Billund. Man skal selv køre derud. Billetter kan købes på afdelingskontoret og hos til-

Rock i Holstebro

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

lidsrepræsentanterne fra man. d.

Lørdag den 18. juni 2011 (kl. 12-24)

1. august. Billetten er gældende til

er der igen Rock i Holstebro. I år

en af følgende datoer: Lørdag d. 27.

medvirker blandt andre D-A-D, Kim

august eller lørdag d. 3. septem-

Larsen & Kjukken, Nikolaj & Piloter-

ber. Prisen er kun 100 kr. pr. delta-

ne, Alphabeat og Lis Sørensen. Fø-

ger. Børn fra 0 til og med 2 år gra-

devareforbundet NNF Midt Vestjyl-

tis. Normalprisen er 3-12 år 249 kr.,

lands aktivitetsudvalg sælger igen

13-64 år 279 kr., over 65 år 249 kr.

i år billetter til vore medlemmer til

Hvis man vil have andre med, f.eks.

en meget fordelagtig pris. Der føl-

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

voksne børn/svigerbørn, kan bil-

ger i år 1 gratis ølbillet med hver bil-

letter købes til 200 kr. stk.

let, hvilket betyder, at prisen er den

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

Jens Christian Aktivitetsudvalget

samme som sædvanlig. Ølbilletterne kan naturligvis byttes til sodavand, hvis man ønsker det. Ølbilletterne byttes ved indgangen, da de

LILLEBÆLTFYN

er forsøgt kopieret. Medlemmerne på de store virksomheder kan bestille billetter hos tillidsrepræsentanterne, og medlemmerne på

Fødevareforbundet NNF Lillebælt-

de små virksomheder og i butik-

Fyns kontor i Odense flytter. Det

kerne samt de ledige kan købe bil-

betyder, at kontoret i Odense vil

letter enten i Holstebro-afdelin-

være lukket den 16. og 17. august

gen, Struervej 31, Holstebro, eller

2011. Det vil dog være muligt at

i Herning-afdelingen, Haraldsga-

kontakte afdelingen pr. telefon i de

de 19, Herning. Prisen er kr. 250,-

sædvanlige åbningstider. Ny adres-

pr. stk., og der kan maks. købes 2

se: Lumbyvej 11 B, 5000 Odense C.

billetter pr. medlem. Der kan ikke

gang voksne og børn over 140 cm

Telefonnumre og åbningstider vil

bestilles billetter i afdelingen, de

40 kr. Turbånd 20 kr. Rabatkupo-

forblive uændrede.

sælges kun direkte til medlem-

nerne er gratis.

På vegne af bestyrelsen

Djurs Sommerland: Fødevarefor-

Paul Fruergaard Sørensen

merne på grund af for store udgifter til uafhentede billetter.

bundet NNF Horsens-Vejle inviterer

Billetterne sælges efter først til

Tivoli Friheden: Vi har igen i år få-

medlemmer med ægtefælle/sam-

mølle-princippet (så længe vi har

et rabatkuponer til indgangsbillet-

lever og egne børn/børnebørn un-

ter og turbånd til Tivoli Friheden.

der 18 år i Djurs Sommerland. Man

De kan afhentes på afdelingskon-

skal selv køre derop. I år er der 5

toret eller hos tillidsrepræsentan-

datoer at vælge imellem. Billetten

terne fra mandag d. 4. april. Rabat:

er gældende til en af følgende da-

Aktivitetsudvalgets arrangemen-

& Pensionistklub i Holstebro invi-

indgang barn 90-140 cm 30 kr. Ind-

toer: Lør. d. 11. juni, søn. d. 12. ju-

ter 2011:

terer på udflugtstur til Forsknings-

MIDT VESTJYLLAND

billetter).

M.v.h. Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen Fødevareforbundet NNFs Efterløns-

substans // 03 // 2009

43

rundt om // center Foulum m/m torsdag den 25.

NORDJYLLAND

august 2011. Da turen ikke er ende-

bydes spa eller pool, men til gengæld

ger, det Seniorklubben holder.

en pragtfuld natur og en dejlig bade-

ligt tilrettelagt, vil vi orientere om det

Efterlønsklubben Hjørring. Akti-

Gem denne seddel, så I husker da-

strand. Husene indeholder 4 soveplad-

til klubmøderne. Der kan maks. være

vitetskalender: Vi mødes hver den

toerne.

ser. Har ovenstående din interesse, kan

50 personer i bussen, så det er først

1. onsdag i måneden kl. 13.00 på

På klubbens vegne

du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818

til mølle-princippet. Der er afgang

Odinsvej 1, hvor der er muligheder

Svend Christensen

6900 for yderligere information.

fra Toftegades parkeringsplads kl.

for bankospil, kortspil, udflugter

BESTYRELSEN

8.15 præcis. Pris 200,00 kr. pr. per-

o.l. Planlagte aktiviteter på nuvæ-

Formand:

son – tilmelding er bindende. Tilmel-

rende tidspunkt:

Svend Christensen, tlf. 9892 7009

ding senest torsdag den 18. august

6. juli 2011: Besøg på NNFs afde-

Næstformand:

2011. Tilmelding og betaling til klub-

lingskontor Hjørringvej 158, 9400

Ester Hansen, tlf. 9897 5357

Familietur til Ree Park – Ebeltoft Sa-

møderne eller til Arne Kjærgaard, tlf.

Nørresundby. Kører selv.

Kasserer:

fari med Fødevareforbundet NNF Øst-

9742 3942, mobil 4013 3942 – Orla A.

Afdelingen giver kaffe og brød. Til-

Tage Kristensen, tlf. 9892 2417

jylland.

Pedersen, tlf. 9742 8277.

melding senest den 29. juni.

Bestyrelsesmedlem:

Lørdag d. 27. august 2011 kl. 10.00-

Fødevareforbundet NNFs Efter-

3. august 2011: Spisning af ål på

Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287

17.00. Der er arrangeret rundtur med

løns- & Pensionistklub i Holste-

Fårup Skovhus – medbring selv

Bestyrelsesmedlem:

Jeep Safari til alle fra kl. 13.00. Der er

bro inviterer til et besøg hos Birns

kaffe og brød. Vi kører med bus.

Arne Petersen, tlf. 9892 8902

plads til 28 personer pr. tur. Mad og

Jernstøberi, Frøjkvej 75 i Holstebro,

Pris 200,- kr. Tilmelding senest

drikkevarer må gerne medbringes i

tirsdag den 30. august kl. 13.00. Vi

den 22. juli.

parken.

mødes ved indgangen til receptio-

7. september 2011: Auktion over

nen. Der kan maks. være 40 delta-

Lars Nielsens billeder fra slagteri-

gere – så det er først til mølle-prin-

et. Klubben giver kaffe og kage.

cippet. Tilmelding til klubmøder-

5. oktober 2011 kl. 7.00: Indkøbs-

ne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742

tur til Tyskland. Vi kører fra Hjør-

Sommerhuse: Fødevareforbundet

virksomhederne eller i afdelingen se-

3942, mobil 4013 3942. Tilmelding

ring kl. 7.00. Klubben giver mor-

NNF Sjælland og Øerne har 6 som-

nest onsdag d. 10. august 2011.

senest tirsdag den 23. august 2011.

genkaffe og aftensmad. Pris 200,-

merhuse ved Marielyst på Falster til

P.k.v. Orla A. Pedersen

kr. Tilmelding senest den 22. sept.

udlejning i 2011. Der kan hverken til-

// ajour

SJÆLLAND OG ØERNE

østJYLLANd

Arrangementet er gratis for medlemmer med ledsager og børn og inkluderer indgangsbillet og safaritur. Der arrangeres ikke transport. Tilmelding på

Aktivitetsudvalget Palle Ulriksen

Premier Is vinder pris for arbejdsmiljøet

substans // 03 // 2009

man også en arbejdsmiljøleder og et arbejdsmiljøudvalg, der skal sikre, at sikkerheden er i top.

– Det er dejligt, når vi oplever en virksomhed, som behandler sine ansatte ordentligt. Her tænker jeg specielt på

den løftekran, man har installeret. Vores medlemmer skal ikke længere løfte sække på 25 kilo. Desuden er der jobrotation, som betyder, at de ansatte hver halve time skifter mellem at overvåge maskinerne og sortere og pakke is. CG Foto: Jens Bach

Thisted-virksomheden vandt blandt andet LOs miljøpris for at mindske det hårde fysiske arbejde i ismejeriet. Premier Is blev indstillet af Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

– Premier Is skal have en stor tak for at passe på vores medlemmer, siger afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, i anledning af at ismejeriet i Thisted har modtaget LOs Arbejdsmiljøpris 2011.

Premier Is fik især prisen for sin udvikling af en løftekran, der mindsker tunge løft hos de omkring 65 medarbejdere, som står ved ismaskinerne og producerer 20 millioner liter is om året.

Derudover har de ansatte et meget lavt sygefravær på kun én procent af det samlede timetal, og der sker stort set aldrig arbejdsulykker. På Premier Is har

44

Husk, at det er altid med ledsa-

Fri Den tidligere slagteriarbejder fra Arnitlund har udviklet en muldvarpefælde, hvor der er gevinst hver gang. På en god sæson kan han nemt fange 80 af de små skadedyr.

Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker Nielsen

Nis er muldvarpekonge

Det var hans datter Helle, der gav ham navnet »Muldvarpekongen«. Og efter et indslag til TV Syd hænger navnet efterhånden fast ved den tidligere slagteriarbejder Nis A.U. Schmidt, der bor i Arnitlund i nærheden af Vojens. 65-årige Nis har nemlig videreudviklet den traditionelle muldvarpefælde, så han på en god sæson nemt kommer op på at fange over 80 af de små skadedyr.

– Ta’ patent på min fælde? Jeg tror ikke rigtigt, at man kan tage patent på at videreudvikle et andet patent. Det, jeg har gjort, er jo også såre simpelt, fortæller Nis, mens han demonstrerer, hvad og hvordan han gør.

Bombekrater Det hele begyndte for omkring 15 år siden, da Nis og Doris’ græsplæne nærmest lignede et bombekrater. Muldvarpene havde simpelthen invaderet matriklen. Og det var Nis godt sur over. Men han vidste også godt, at det kan være utroligt svært at få en muldvarp til at gå i en fælde.

– Så er det jo, man må tænke som en muldvarp, fortæller Nis. Når Nis har fundet en muldvarpegang, graver han med en cirka fire centimeter bred murerske ned til gangen. Hullet må endelig ikke være bredere. Herefter placeres fælden, som man kan købe i alle byggemarkeder, i hullet. Nis’ »opfindelse« er, at fælden er udstyret med en lille plade af metal, så der ikke falder jord ned i hullet. Og så lukker den helt tæt. Det betyder også, at der ikke kommer fremmede dufte ned i hullet, som dækkes til. Desuden udstyrer han fælden med to små rør, som breder sig ud, når fælden aktiveres.

Simpelt

– Der er gevinst hver gang, siger den tidligere slagter og nuværende muldvarpekonge Nis Schmidt.

– Det er lige så simpelt, som det er effektivt, fortæller Nis, der må spejde langt efter muldvarpeskud på sin egen og naboernes jord. I dag er der da også bud efter muldvarpekongen fra hele lokalområdet.

– For, siger Nis, er der noget, folk er trætte af, så er det muldvarpe i haven.

Men de kan jo bare ringe. Og det gør de, fortæller Nis, der arbejdede på det nu nedlagte slagteri i Vojens. Da han var 48 år, kunne han selv vælge at komme på overgangsydelse. Det gjorde Nis for ikke at blive slidt ned af arbejdet. – Og det har jeg så sandelig ikke fortrudt, siger Nis.

substans // 03 // 2011

45

SPANSKE VINE NUMMER

TIDL. BEDØV.MIDDEL

MANGE LANGE SANGE OPRETTE BUSRUTE

GRAM FILTER

UBUNDET ASIATISK OKSE LISTET PARFAIT SLAGTERVARE GRINERI NUL SMÅKAGER BLIVE BØJET TRÆKKE SIG TILBAGE

E R N Æ R I N G S F Y S I O L O G E R

F I R T I N I

T E R O J2 A E N E R M T D G Å E R R O E E J I T K B E G E Å S S E K10 E N E D B D E R E O T12 I R

BAGSMÆK? FISK

PARTERE FODDEL

STOF I TE VOKSET

I R A N S9 K E

UDRÅB EISENHOWER

TV-PROGRAM RAM

OVERTALE TRAFIKANT

BAKKEKAM RANGORDNET

DATAFAG ADELSSLÆGT

O X E

FJERKRÆ FAMILIEMEDLEM

ORMÆDTE

L E D T E

Ø R E R I N U G D E A S P E S8 T U Ø D G Å N Å D R E E R

BOGUNG SPIRE HAVNESTAV- HØFLIG ANLÆG SPASEN TILTALE TROTYL SMUK FYR

N S K F U E D5 N O L E S I T O R N A E G R O N S E O D D E E

BAGVÆRK KARBOLSYRE

M O L E

O R D L E G S E Ø N U L Ø K K E A U T R E N E O S S T

KRYD- FODEDERURT RAL TIL BLANDT DRILLER ANDET EDDIKE MATROSER

ENG. NEJ MEGET TRÆT

UPOPULÆRE IKKE

PADLEDE FRA TEHERAN

3

INDESMYKHAVER TYVERI SØGTE KER

DUO

ARVING

ATOMER

KAPUT EFTERSKRIFT

TRÆER DØR

LARM GL. KRIKKE

PT

KIGGE

BOOKER DIGT

GASART PAGAJ

DUFTSTIFT HINE

DRATTE OMKULD

I SPLID

REDERI

DEPOTER KARATESPARK

SJÆLL. HALVØ KRUKKE

AFRIK. LANDSBY BRIE

FART OG RUSGIFT

Kodeord blad nr. 2/2011: GLARMESTERSILD Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 31. juli. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Udtrukne vindere blad nr. 2/2011: Benny Nyborg, Østerbrogade 27, 7500 Holstebro. Karen Andersen, Pilevænget 6, 8464 Galten.

Else Djernæs, Sdr. Allé 31, 9760 Vrå.

46

substans // 03 // 2011

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

D T A E N D T O E N T U I A S S T E T I U E N S E L A G V N Ø I D S E R K R Å I D P E E Y R T

2000 KILO STAND

HYLDEPYNT NYE

TRO (PÅ) MODERNE

OFTE NÆSTEKÆRLIG

FARME VÅBEDER OP- NET DRÆTTER STEDSE FJERGIVE KRÆ HALS

OPERETTEPIGE VEJLEDT

PÅFUND NATTØJ

ENER

FAGMAND

G E N4 I

E K S P E E R S T T I G M7 I E V R E N A11 D V E L E D E

TALENT PÅSKØNNELSER

SMERTE UDBYTTERIG

RÆKKE DYRKEDE

simmer.dk

Løsning på opgave 2

x-ord

MEGET FØDEVARE- CHECKOMTALT SPECIATAL PERSON LISTER 49 I DEN OFFENTLIGE DEBAT 1

SOLGUD

JEG

HUGGEDE

R E N A G E3 O G S L V N E Å D O6 L E V E E E N E N I G T Å R Å E E L E R E R

SAMT SYDVEST

SYGREJER

SPISTE

EKSTRA

FORSTUER

JYSK BY

2011 VANDLØB

FØR F SEGL

GROVBRØDSINGREDIENS RISALAMANDE.ULØNNET ØVEDES.NIERE.EM.EMU NEDE.EKSTRANUMMER.V TJENERE.SI.SKEER.DE SE..GEN.EGO.ENRADET AR..ETTAL.MØNT.NØL. GNUER.ES.NØRD.STREG S.NN.BRITE..ETUI.RÅ BODEGA.AER..LANSE.S ORE.AGAT.ISPIND.UGE UDRØRER.UENIG.TARIF I.BENOVET.ISET.BOGE LEER.VEL.OTT.ALE.UD LUR.INDSIGT.KNIRKET ORGEL.EKS.EPOKE....

NO.SET.ESTRADER....

EPOS.RUTER.REDE....

RADERER.ROTERET....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Helt ude af social balance I vores lille afdeling af Fødevareforbundet NNF har vi adskillige medlemmer – arbejdere på slagterier eller andre fabrikker – som må hænge i med det yderste af neglene for at klare jobbet, til de fylder 60.

Mænd og kvinder, der efter 40 år eller mere med fysisk hårdt arbejde kan mærke, at det bliver sværere at få kroppen gjort klar til endnu en dags slid, og som må hen på sofaen, så snart de kommer hjem.

De har set frem til den dag, de kan vælge at stoppe på arbejdsmarkedet, uden at deres indkomst hedder »passiv forsørgelse« – først sygedagpenge, siden måske kontanthjælp. Eller førtidspension, hvis de vurderes uarbejdsdygtige eller ude af stand til at passe et fleksjob. De har betalt til deres efterløn.

Nu vil et foreløbigt folketingsflertal så først hæve efterlønsalderen med et par år, siden beskære den med et par år og til slut afskaffe den, så vore børn og i hvert fald vore børnebørn skal blive i jobbet, til de er 71.

Men fortvivl ikke, for de nedslidte skal selvfølgelig have mulighed for at stoppe før. De kan få seniorførtidspension — et begreb, der giver afskaffelsen af efterlønnen en social profil, hvis man skal tro VK-regeringen, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Men man skal ikke tro dem, for seniorførtidspension er ikke spor forskellig fra en ganske almindelig førtidspension, som man i princippet kan få tilkendt, når man fylder 18, og bevare, indtil man kan få folkepension. Betingelsen er, at man af fysiske eller psykiske årsager er uarbejdsdygtig i en sådan grad, at man ikke engang kan klare et fleksjob. Både når man skal have almindelig førtidspension, og hvis vi får indført det nye

begreb seniorførtidspension. Forskellen er den samme – nemlig overhovedet ingen.

Jo, det kan gå lidt stærkere, siger de. Når du er blevet senior, skal du ikke til en måske langvarig afklaring og arbejdsprøvning.

Men der skal de samme lægeerklæringer, de samme speciallægeundersøgelser og de samme socialfaglige vurderinger til, som der altid har skullet. Det må bare højst vare seks måneder, fra kommunen har fået ansøgningen, til afgørelsen træffes. Bevilling eller afslag?

Der står den nedslidte, 62-årige lønmodtager så med hatten i hånden og venter, mens sygedagpengetaxameteret tikker, og kontanthjælpen lurer forude.

Uden ambitioner om en senior-golfkarriere — blot med ønsket om en anstændig og ordentlig afgang fra det arbejdsmarked, der med begejstring tog imod hans arbejdskraft, ganske få år før efterlønnen blev indført i 1979. For at give nedslidte lønmodtagere mulighed for tidligere tilbagetrækning og få unge i job i en tid med voksende arbejdsløshed.

Det var, før Dansk Folkeparti blev født, så den lov har det parti intet ansvar for, og forgængeren på den yderste højrefløj, Fremskridtspartiet, stemte imod.

Men indtil for få uger siden syntes Dansk Folkeparti, at efterlønnen skulle bevares. Og fra den kant lød der ikke et ord om seniorførtidspension.

Det kan jeg godt forstå. For den giver ikke skyggen af social balance. Afskaffelsen af efterlønnen er i allerhøjeste grad asocial. Og seniorførtidspensionen er et rent blålys.

Af Flemming Sørensen, faglig sekretær i Fødevareforbundet NFF Horsens-Vejle

substans // 03 // 2011

47

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Nej tak til Løkke-piller og blå pølser

Servering af blå pølser er bare ét af mange tiltag, når fagbevægelsen i Nordvestjylland går til samlet kamp. – Man får en mærkelig smag i munden, siger afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.

Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach

En samlet vestjysk fagbevægelse skolder blå pølser og opfordrer danskerne til at droppe Løkke-pillerne og sikre efterlønnen med en ny regering.

For første gang går fagbevægelsen i det nordvestjyske nu samlet til kamp for at redde efterlønnen med en ny regering.

— Jeg er meget stolt af, at vi kan mønstre dette stærke sammenhold. Det er trods alt omkring 16.500 medlemmer, vi repræsenterer i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner. Men det er nødvendigt, når vi skal have væltet den nuværende regering. Vi vil kæmpe for bedre velfærd, som kan komme LO-medlemmerne til gode, siger formanden for LO Nordvestjylland, Hans Enevoldsen.

Ristet og skoldet — Under de seneste mange valgkampe har det skurret både i øjne og gane, at Venstre havde en pølsevogn, hvor man re-

klamerede med, at »Her rister vi de røde«.

Nu tager vi til genmæle. Vi skolder de blå.

I vores pølsevogn kan man nemlig vælge mellem at få en rød eller en blå pølse. Når man ser de to pølser sammen, er jeg ikke i tvivl om, hvad folk helst vil have. Det skulle gerne smitte af, når de skal sætte deres kryds ved valget, siger afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.

Alle formaliteter med de blå pølser er i orden. Myndighederne har sagt god for dem.

Men det er ikke den eneste måde, hvorpå LO Nordvestjylland vil gøre sig synlig. Når en minister kommer på besøg i en af de tre kommuner under valgkampen, vil repræsentanter fra fagfor-

bundene være til stede med bannere og smældende røde flag.

Mærkesager — Vi vil også være repræsenteret i byerne med egne telte, når de politiske partier er ude for at agitere. Vi har fået lavet flyers, som vi deler ud. Her fortæller vi om, hvor dårligt de almindelige danskere er blevet behandlet under den nuværende regering, bl.a. indgrebet i efterlønnen. Men også hvad vi sammen vil kæmpe for. Vi har utrolig mange mærkesager, som kører under det fælles slogan »Drop Løkke-pillerne«, siger Steen Hartmann.

LO Herning-Ikast og LO Viborg er blevet så begejstrede for konceptet, at de nu også vil føre valgkamp efter det.