Substans 04 2009 by Fødevareforbundet NNF

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2009

Køber sig til medeje og redder arbejdspladsen

Lokale politikere må på banen om lukketider!

Side 8-9

SIDE 6-7

oles // Med medlemmet i centrum I nogle sammenhænge går tiden hurtigt. Den fornemmelse har jeg for eksempel, når jeg tænker på, at det blot er ti måneder siden, vi søsatte »Nyt NNF«. Det var eller rettere er en stor mundfuld. For det er jo en proces, som stadig er i gang.

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2009

Indtil nu er det gået rigtig godt. Forbløffende godt, fristes jeg til at sige. På den anden side så var det vel at forvente, at det skulle gå godt med det store forarbejde og den målrettede vilje, der er blevet lagt i processen, og den næsten totale enighed, hvormed den nye organisation blev vedtaget på kongressen i slutningen af 2008. Køber sig til medeje og redder arbejdspladsen

Lokale politikere må på banen om lukketider!

Side 8-9

Side 6-7

FORSIDEN: Kim Dahlhus og Johnny Ingvardtsen har skudt sparepenge ind i deres arbejdsplads, og det er medvirkende til, at der stadig produceres ost på det lille Ingstrup Mejeri i Nordjylland. (Foto Axel Søgaard) p01_Forside.indd 1

19/08/09 13:01:08

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 24.8.2009 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 40.500 ISSN 1902-4290

Vi er gået fra 24 til syv lokale afdelinger, og vi har på én gang slanket og professionaliseret hele organisationen med det klare mål at give medlemmet mest mulig service for færrest mulige kontingentkroner. Det sker i en tid med kraftig outsourcing af arbejdspladser, medlemstilbagegang og arbejdsgivertrusler om løntilbagegang. Men det er netop omstændigheder, som udfordrer os til at skabe den moderne og professionelle organisation, som på én gang kan sætte medlemmets nære interesser på jobbet i centrum og samtidig skabe en kobling herfra og til andre fora, hvor levnedsmiddelindustrien og dens medarbejdere er i spil. Medlemmerne skal have en Vi skal være det selvfølgelige stærk organisation i ryggen. valg som fagforening for medBåde når tillidsarbejderne i vores brancher. folk forhandler på arbejdspladsen, og når centrale forhandlere er i gang med arbejdsgivernes organisationer på det centrale plan. Og både når det gælder påvirkning af lokalpolitikere, som vi må gøre i forbindelse med lukkelovens udfasning, hvad man kan læse mere om inde i dette blad, og når vi skal påvirke de hjemlige myndigheder til at effektivisere veterinærkontrollen på slagterierne eller EU-Parlamentet til at gå i krig mod urimeligt løntrykkeri og social dumping over grænserne. Vi skal koncentrere os om at bruge kræfterne rigtigt. Derfor har vi f.eks. fusioneret vores to pensionskasser sammen med et større selskab. Vi skal ikke drive pensionsselskab, når andre kan gøre det bedre for os. Hvilket naturligvis ikke forhindrer, at vi ved siden af den faglige indsats i samarbejde med andre gode kræfter skaffer medlemmet nogle fordele på medlemskortet. Som det sker med de attraktive forsikringstilbud fra Alka forsikring og rabattilbuddene gennem LO-plus. Vi skal være det selvfølgelige valg som fagforening for medarbejderne i vores brancher. Trods lokketoner fra discountforetagender, der ser en kommerciel interesse i at hive kontingentkroner ud af medlemmerne, men ikke kan præstere et reelt stykke fagligt arbejde til gengæld, når det brænder på.

Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20

Vi er nået langt med Fødevareforbundet NNF. Vi har skabt en stærk organisation med betydelig indflydelse. Ikke for organisationens skyld, men for medlemmets. Vi har et rigtig godt samarbejde med andre faglige organisationer, men vi står ikke over for et behov for at slutte os sammen med andre.

Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Selv om det er lovlig tidligt med en formel evaluering efter så kort tid med den nypudsede organisation, så tør jeg godt slå fast, at vi er rigtig levedygtige. Med medlemmet i centrum.

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

Med venlig hilsen

substans // 04 // 2009

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

Fastansatte erstattes i stigende grad af midlertidige medarbejdere til dårligere løn og på tvivlsomme vilkår i øvrigt. Det ses tydeligt i Tyskland. TEMA om Det ustyrlige arbejdsmarked side 10-15

Ledig – og hvad så? Vi følger fem medlemmer af forbundet. Side 28-33

10 34

Exit lukkeloven: Lokalpolitikerne må på banen! Side 6-7

Øvrige sider Ajour 4, 36 Satiren 5 Mejeriet, der ikke vil dø 8 Status på slagterifronten 16 18-årig lærling køber sin arbejdsplads 18 En ny istid er på vej 20 Som vores tipoldefar bagte 22 Man banker da gæstearbejdere! 24

Slagter i Allahs navn 26 Formanden fylder 50 34 Rundt om 35 Fri: Linedance er livet 37 Krydsord 38 Fagligt Talt: Tag uddannelse alvorligt! 39 Bagsiden: Netavisen for alle 40

18 substans // 04 // 2009

// ajour

Langt færre ulykker på Danish Crown En målrettet indsats har betydet, at antallet af arbejdsulykker på Danish Crowns slagterier er reduceret drastisk. Alene på slagteriet i Sæby er det faldet med 60 procent alene i år, mens nedgangen på de øvrige slagterier, der er med i projektet, ligger på mellem 30 og 50 procent. – Det er en succeshistorie, men den kunne ikke fortælles, hvis medarbejderne – og her tænker jeg specielt på slagteriarbejderne – ikke gik aktivt ind i projektet. Det er deres fortjeneste, at langt færre kommer til skade i dag end tidligere, siger miljøkoordinator Randi Madsen, Danish Crown. Det var Randi Madsen, der for en del år siden startede projektet. Hun var dengang ansat på slagteriet i Ringsted. Det blev fra starten en succes, hvorefter slagteriet i Rønne blev koblet på. For lidt over to år siden blev stillingen som miljøkoordinator i Danish Crown-regi oprettet, så alle slagterierne kunne komme med. – Fra starten blev der sat fokus på svinekødsfabrikkerne, hvor de fleste – og alvorligste – ulykker sker. Senere kom oksekødsfabrikkerne med og nu også den første Tulip-fabrik, siger Randi Madsen, der er rundt på virksomhederne cirka hver femte uge for at følge op på projektet. Målsætningen har fra starten været, at antallet af ulykker det første år på en arbejdsplads skulle reduceres med 50 procent. – Det tal var der mange, der rystede på hovedet af, men vi har enten nået det eller gør det inden årets slutning. Ingen tvivl om det, siger Randi -gje Madsen.

substans // 04 // 2009

Søborg kan ånde lettet op – denne gang!

Tobaksarbejderne i Søborg holder fast i jobbene i denne omgang.

Tobaksarbejderne i Søborg kan ånde lettet op i denne omgang, men kan til gengæld sende medfølende tanker til kolleger i Letland og Serbien, som står foran at miste jobbet. British American Tobacco (BAT), som købte Skandinavisk Tobaksfabrik i februar sidste år, har som ventet og frygtet af medarbejderne sat etiket på de næste nedskæringer i koncernen: Fabrikken i Riga i Letland lukkes, mens der sker en nedskæring af produktionen på fabrikken i Serbien. BAT har derudover europæisk produktion i Polen, Schweiz, Tyskland, Ungarn, Italien, Rumænien og altså Danmark. – Vi føler med de kolleger i Letland og Serbien, som bliver sagt op. Men selv om vi ikke bliver ramt i denne omgang, så er vores situation fortsat uafklaret, siger tillidsrepræsentant på Houses of Prince i Søborg Kenneth Jørgensen. Han og kollegerne kan se frem til i slutningen af året at modtage ledelsens overvejelser om næste fase i BATs tilpasning til en situation, hvor der tales om en samlet overkapacitet på 50 milliarder cigaretter om året i de vesteuropæiske koncerner.

Øl og is = ølis Henrik Leth Børsen blev i februar i år færdiguddannet som mejerist. Han har under uddannelsen arbejdet benhårdt med at udvikle en ølis. Kombinationen øl og is var da også hans eksamensprojekt. Med gode kollegers hjælp har Henrik, der i dag arbejder på Grøndal Mejeri i Horne ved Faaborg, eksperimenteret sig frem til en opskrift, som han gerne vil lade komme is- og ølhungrende forbrugere til gode. Der mangler bare lige et ismejeri, som vil binde an med produktionen. I mellemtiden vil Henrik lade de lækkersultne hygge sig med det, han betegner som en lille opskrift på hjemmelavet ølis: Ingredienser: 0,33 l fynsk Royal stout (god til prisen og billig til første forsøg) 2 spsk. brun farin (vigtig for smag og konsistens) 2½ dl æggeblommer (ca. 6 stk.) ½ l fløde Fremstilling: 1. Kog stouten ind sammen med den brune farin til ca. en tredjedel (sirup) og lad den køle til 4-10 grader 2. Pisk ægget til et stift skum 3. Pisk fløden til flødeskum 4. Vend forsigtigt æg og fløde sammen 5. Vend forsigtigt siruppen i 6. Frys blandingen i fryseren med omrøring ca. hver halve time de første tre timer for at undgå krystaller 7. Serveres med samme stout, som er benyttet til isen, og eventuelt lidt ølsirup og chokolade henover. -PD

Sverige: Nul røg i arbejds tiden Det ligger stadig tungere med mulighederne for at tage sig en smøg i arbejdstiden, hvis man er offentligt ansat i Sverige. Næsten en tredjedel af de 290 svenske kommuner har allerede besluttet at sige nej til cigaretterne, piben eller cigarerne i arbejdstiden. Og flere kommuner ventes at følge efter. Det er en dom i en landsret i 2008, der har banet vej for, at kommunalbestyrelser kan forbyde ansatte at ryge i den betalte arbejdstid.

side

Af Gitte Skov

SVINERI! Svineinfluenzaen kan udvikle resistens mod medicinen Tamiflu, hvis ikke lĂŚgerne holder op med at vaccinere hvem som helst.

substans // 04 // 2009

â&#x20AC;&#x192;

Lokalpolitikerne bør kæmpe for de små butikker

Af Emilia Maria van Gilse

LUKKELOVEN. Hvis økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens lovforslag bliver vedtaget, vil det betyde døden for mange små lokalbutikker. Derfor må kommunalpolitikerne på banen op til efterårets kommunalvalg, mener formanden for Fødevareforbundet NNF.

– Der hersker ikke nogen tvivl om, at en liberalisering af lukkeloven vil være dødsstødet for en lang række små butikker rundt om i landet. Og det er en katastrofe for de små lokalsamfund. Derfor bør kommunalpolitikerne nu træde i karakter og arbejde aktivt for at bevare de små butikker på landet. Sådan lyder opfordringen fra formanden for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast. Allerede da Lene Espersen fremlagde sit forslag d. 11. august, tegnede der sig hurtigt et politisk flertal for loven. Samtidig viser en række meningsmålinger, der er blevet foretaget i kølvandet på forslaget, at også en stor del af forbrugerne stiller sig positive over for muligheden for at kunne handle ind om søndagen. Men konsekvenserne af en liberalisering af loven begrænser sig ikke blot til muligheden for at købe toiletpapir, opvaskemiddel og flæskesteg søndag eftermiddag.

Fakta om økonomi- og erhvervsministerens lovforslag: Den 11. august fremlagde økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) et forslag til en ny lukkelov. Ministeren ønsker at udfase den nuværende lukkelov gradvist og erstatte den med en såkaldt »helligdagslovgivning« i 2012. Det betyder, at butikkerne fra 2012 kun er tvunget til at holde lukket helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag efter kl. 15. I perioden fra lovforslaget bliver vedtaget, og frem til den nye lov træder i kraft i 2012, får butikkerne lov til at holde åbent 30 søndage om året mod de nuværende 20 søndage om året.

substans // 04 // 2009

En afskaffelse af lukkeloven vil være til gavn for discountbutikkerne, men til skade for håndværket, frygter Fødevareforbundet NNF.

– Beregninger viser, at omkring en tredjedel af de små butikker må dreje nøglen om, når de store butikker tilbyder dagligvarer alle ugens syv dage. Og den situation vil dræne landområderne for en vital del af det liv, der er i dag, siger Ole Wehlast. Han opfordrer derfor kommunalpolitikerne til at træde i karakter: – Kommunalvalget til efteråret giver lokalpolitikerne en enestående mulighed for at sikre, at landområderne kommer til at betale den mindst mulige pris for Christiansborg-politikernes beslutning.

Loven giver nye udfordringer til kommunerne Ifølge Ole Wehlast er økonomi- og erhvervsministerens lovforslag endnu et af

de utallige eksempler på, at regeringen på Christiansborg træffer beslutninger, der rammer kommunerne hårdt. Og i dette tilfælde kommer lovændringen til at give kommunerne en række uforudsete udfordringer: – Når politikerne nu beslutter, at de ansatte i butikkerne skal arbejde alle ugens syv dage, så får det også konsekvenser for eksempelvis de pasningstilbud, kommunerne tilbyder forældrene. De skal jo følge med arbejdsmarkedet, og det betyder, at kommunerne for fremtiden skal kunne tilbyde forældrene pasning af deres børn i weekenderne og om aftenen. Samtidig bliver det en yderligere udfordring for landkommunerne at tiltrække nye borgere, hvis der ikke længere er lokale indkøbsmuligheder. Det vil betyde, at man kun kan bosætte sig i landområder-

Hvorfor er lukkeloven vigtig? Fødevareforbundet NNFs modstand mod en afskaffelse af lukkeloven skyldes mange forskellige aspekter. Her nogle hovedargumenter: Hvilke skadevirkninger vil der være for forbrugerne, hvis lukkeloven liberaliseres? ne, hvis man har en bil. Dette problem bliver ikke mindst aktuelt for de ældre borgere.

Ministeren har glemt de ansatte Lene Espersen har i sit forarbejde til lovforslaget valgt at gå uden om fagbevægelsen. Og det er ikke i orden, mener Ole Wehlast: – Jeg er forarget over, at ministeren ikke har valgt at gå til medarbejdernes fagforeninger for at høre dem om, hvilke faglige og personlige konsekvenser en lovændring vil medføre. Og der er ikke nogen tvivl om, at vores medlemmer kommer til at betale en høj pris. Pasning af de butiksansattes børn er blot et af de problemer, der vil ramme tusindvis af familier landet rundt: – I dag ser mange af vores medlemmer det som en fordel at arbejde i slagterog bagerafdelingerne i for eksempel COOP, fordi det betyder, at de kan nyde en ugentlig fridag om søndagen sammen med familien. Den må de skyde en hvid pil efter, hvis Lene Espersen får politisk opbakning til sit forslag. Hun kan måske ikke se det store problem i at fratage de butiksansatte muligheden for at holde fri sammen med deres familier, men det kan vi, slår Ole Wehlast fast. Ole Wehlast vil nu gøre det, ministeren har undladt, nemlig forsøge at samle brancheorganisationerne for slagterne og bagermestrene til en fælles drøftelse af, hvad man stiller op med ministerens forslag.

Konkurrencen vil blive forringet. En afskaffelse af lukkeloven betyder, at de store butikskæder, storcentrene og discountbutikkerne overtager en endnu større del af markedet, end de allerede har. Det vil forringe konkurrencen på dagligvareområdet, som i forvejen er domineret af store butikskæder. Det fintmaskede butiksnet smadres Det vil også betyde, at det fintmaskede butiksnet vil få sig nogle slemme huller mellem maskerne. Det betyder ringere indkøbsmuligheder især for svage forbrugere: de ældre, de handicappede m.fl. Specialbutikker bliver ramt hårdt De små supermarkeder bliver ramt. Men også specialbutikker får svært ved at overleve. Det gælder bagere, slagterbutikker, fisk og vildt-butikker osv. Denne gruppe bliver måske dem, der rammes hårdest.

butikskæder, storcentrene og discountbutikkerne. Det betyder igen ringere levevilkår for beboerne i landsbyer og små bysamfund, og det betyder affolkning af udkantsområderne.

Ringere kvalitet En afskaffelse af lukkeloven betyder, at en væsentlig større del af handlen går til discountkæderne. Det indebærer ringere kundekontakt og ringere kvalitet i vareudbuddet. Der bliver længere mellem hjemmelavet leverpostej og hjemmebagt brød! Trafik, miljø og CO2-udslip En afskaffelse af lukkeloven betyder også mere trafik på vejene. Forbrugerne får længere til butikkerne, og storcentrene vil tiltrække trafik som aldrig før. Det betyder ringere miljø, mere CO2-udslip og forringet trafiksikkerhed. Hvilken betydning vil en liberalisering få for de ansatte?

Blandt udvalgsvarebutikker regner man med, at ca. 33 % lukker, hvis lukkeloven afskaffes.

Ringere arbejdsvilkår Afskaffelse af lukkeloven betyder også væsentlig ringere arbejdsvilkår for de 200.000 medarbejdere, som arbejder i detailhandlen. Mere og bedre fritid, især i weekenderne, er rimelige krav, som stilles af lønmodtagere i dag, ikke mindst blandt børnefamilierne. Med en afskaffelse af lukkeloven går dette fløjten for de beskæftigede i detailhandlen, som udgør ca. 8 % af hele arbejdsstyrken.

Affolkning af de små bysamfund En afskaffelse af lukkeloven betyder vanskelige forhold for de små butikker især på landet, som vil få langt sværere ved at tage konkurrencen op med de store

Slut på weekender Hvis lukkeloven afskaffes, betyder det, at ingen længere kan holde weekend – for der er altid nogen i familien eller på fodboldholdet, som skal arbejde.

Lukkeloven i dag I dag skal butikkerne holde lukket 37 timer om ugen, nemlig fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 6. Butikkerne har desuden lov til at holde åbent den første søndag i hver måned, fire søndage før jul og seks »løse« søndage. Danmark har dermed én af de mest liberale lukkelove i Europa. Kun Sverige, Tjekkiet og nogle af de baltiske lande har ingen lukkelov. Bl.a. Tyskland og Norge har strengere lukkelov end Danmark.

substans // 04 // 2009

Mejeriet, der ikke vil dø Af Poul Damgård // Foto Axel Søgaard

MEDEJERE. Mejerichefen gik i aktion, da ny lukning truede det lille mejeri i Ingstrup. Det blev til en foreløbig happy end, hvor medarbejderne skød penge i en redning. For mange år siden gik hovedvejen her. Nu må den nøjes med at være hovedgaden. Den megen gennemgangstrafik er ophørt, men helt tyst og øde er her nu ikke. En lind strøm af strandklædte turister og lokale beboere sørger på denne lune julidag for en vedholdende trafik ind og ud af en enkelt butik på »strøget«. For selv om myndighederne har sagt nej til et landevejsskilt, der kunne lede kunder ind til Ingstrup Mejeri, så løber ryet om mejeributikken med de håndæltede oste og gammeldags syrekærnede smør vidt omkring. Ryet har nu også mange års næring bag sig, for der har været mejeri i den nord-

jyske landsby nær Vesterhavet og Løkken siden 1890. Og da det lokale smør i perioden med ejerskab under Hirtshals Andelsmejeri blev droppet, så medførte det en underskriftsindsamling, som gav bonus, så lokalbefolkningen fik Ingstrupsmørret tilbage.

Lidt, men godt Og det sparer forbrugeren ellers ikke penge på. 37 kroner for et halvt kg smør er et godt stykke over prisen for gængse smørprodukter. Til gengæld er Ingstrupsmørret lavet på syrnet fløde og pakket i hånden. Og hvad de bløde Danbo-oste angår, erkender mejerichef Kim Dahlhus, at

Det er godt med nogen, der ikke laver de samme produkter som de store i branchen. Afdelingsformand John Christiansen

Der produceres oste fra 10 til 45 procent. Og de ligger og modner imellem seks uger og halvandet år.

substans // 04 // 2009

Ingstrup Mejeri er 10-15 kroner dyrere pr. kg end de større producenter. – Vi skal ikke konkurrere på prisen, men i stedet på at lave noget andet end de store. Hos Arla rører man ikke ved ostene med hånden, mens vores oste er håndæltede. Vi kan også modsat de store gå ned i små mængder, forklarer Kim Dahlhus. De mængder er populære blandt kunderne, hvoraf mange angiveligt kommer langvejs fra for at erhverve de håndbehandlede smør- og ostevarer. Omkring en syvendedel af omsætningen sælges via »strøgbutikken« i den nordjyske landsby, hvorfra der via en glasvæg er et kig ind til minimejeriets produktion.

Afdelingsformand John Christiansen beser varerne sammen med Kim Dahlhus og Johnny Ingvardtsen.

Redningsaktion Selv om han blev ansat på Ingstrup Mejeri for blot halvandet år siden, har Kim Dahlhus nået at være med i noget af en revolution i landsbymejeriets lange historie. Da ejerne fra Hirtshals Andelsmejeri i december sidste år i lyset af økonomiske trængsler besluttede at lukke mejeriet, gik Kim Dahlhus i aktion. Mejeriet med den lange historie og den store opbakning fra medarbejdere og egnens kunder skulle reddes. Men det var ikke nogen nem udfordring. Pengeinstitutterne ville således kun skyde penge ind i en redningsaktion, hvis der var personlige kautionister. Tre personer udefra med engagement og interesse for mejeridriften blev inddraget og endte med at investere tre fjerdedele af den nødvendige kapital ind i et aktieselskab, som overtog det trængte mejeri. Den sidste fjerdedel har Kim Dahlhus og fire andre daglige medarbejdere skudt ind i deres arbejdsplads. – Fra 10.000 kroner og opefter, lyder det imødekommende, men knappe svar på, hvor meget hver enkelt har bidraget med. Blandt indskyderne er også Søren Hansen, der ud over at være leder af et fynsk mejeri – og tidligere direktør for det tidligere modermejeri i Hirtshals – nu bruger en dag om ugen på at være direktør på Ingstrup Mejeri.

Halveret produktion For Kim Dahlhus, der blandt andet har uddannelser som bager og levnedsmiddeltekniker bag sig, er jobbet som mejerichef ikke nogen loppetjans. Han arbejder normalt selv med i produktionen to dage om ugen,

Tilfreds medejer Johnny Ingvardtsen var ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville skyde penge i sin arbejdsplads. – Jeg har været her i 23 år, og jeg tror på, det kan lade sig gøre at holde den kørende, siger Johnny. Han vil ikke ud med, hvor meget han har lagt i aktiekapital i det selskab, som nu ejer mejeriet. Men han er godt tilfreds med jobbet, hvor han normalt møder som første mand kl. 4. – Jeg ved, hvad der skal laves, og har en frihed i arbejdet, som jeg er glad for, siger 39-årige Johnny. Han skiller sig ud blandt den beskedne medarbejderstab ved at være den eneste, der er organiseret i Fødevareforbundet NNF: – Det har jeg jo altid været, og jeg er ikke én, der springer fra sted til sted. Jeg kan godt lide sådan lidt trygge rammer, konstaterer Johnny, som også fortæller, at det med den faglige organisering ikke er et emne, der plejer at optage snakken blandt kollegerne.

Et sejt mejeri Ingstrup Mejeri har inden for de seneste to år afværget to lukninger. Først gik det galt i kølvandet på, at Nestlé i 2002 lukkede sin pulverfabrik i Hjørring. Den aftog tre fjerdedele af produktionen fra Ingstrup Andelsmejeri, som det hed dengang. Efter få års kamp gav mejeriet op og gik i betalingsstandsning. Det bragte Hirtshals Andelsmejeri på banen som ny ejer. Men med udgangen af 2008 sluttede den fusion, da økonomiske vanskeligheder fik ejerkredsen til at lukke ned og opsige de da 13 medarbejdere i Ingstrup. Så var det, at mejerichef Kim Dahlhus og co. trådte til. Og fik mælk i tankene igen via indskud fra den håndfuld medarbejdere, der fortsatte, samt tre investorer udefra med indføling i branchen: mælkeproducent Troels Holst fra Vrejlev Kloster, ostegrossist Manfred Schedler og civiløkonom Hans Schmidt Andersen.

Godt håndværk Selv om afdelingsformand John Christiansen fra Fødevareforbundet NNFs afdeling i Nordjylland rynker brynene i bekymring over den lave organisationsprocent blandt den håndfuld medarbejdere, som holder liv i mejeriet i Ingstrup, så er han meget tilfreds med, at virksomheden blev reddet. – Det er godt med nogen, der ikke laver de samme produkter som de store i branchen, siger John Christiansen. Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog er på samme linje: – Glædeligt at se nogen, der kan overleve på at gøre tingene anderledes, siger han.

og blandt mange andre gøremål er det hans job at køre ud med vareprøver og sætte gang i afsætningen.

årskvote på 350 tons. Til gengæld er der forsigtig optimisme med hensyn til fremtiden.

Redningen af mejeriet kostede en nedskæring af staben fra 13 til fem medarbejdere. Produktionen er halveret til en

– Vi har lagt nogle forsigtige budgetter, og det tegner pænt. Og så brænder vi for vores arbejdsplads, siger Kim Dahlhus.

substans // 04 // 2009

// detarbejdsmarked ustyrlige arbejdsmarked TEMA // det TEMA ustyrlige

På seks temasider sætter Substans fokus på det tyske arbejdsmarked. Det sker med udgangspunkt i den udvikling, som bl.a. får danske producenter til at sende svin til slagtning på tyske slagterier, hvor arbejdet ofte foretages af østeuropæiske arbejdere til en lav løn og uden overenskomst.

substans // 04 // 2009

Forening over grænsen Af Poul Damgård

TEMA. Forbundsformand Ole Wehlast vil sætte grænseoverskridende overenskomster på banen som et middel mod løntrykkeri og social dumping. »Fagbevægelsens svaghed i de enkelte lande bliver udnyttet til at lægge pres på de stærkt organiserede lande.« Det siger den nordtyske fagforeningsmand Matthias Brümmer længere fremme i dette tema om »Det ustyrlige arbejdsmarked« i Tyskland. Og med henvisning til bl.a. polske kolonnearbejderes lavtlønsslagtning af danske svin på tyske slagterier går han ligesom en tysk kollega ind for gennemførelsen af europæiske overenskomster. Kollegaen Markus Dieterich forestiller sig for eksempel, at Fødevareforbundet NNF på vegne af de europæiske fagforbund på levnedsmiddelområdet indgår en europæisk husaftale med Danish Crown og Arla. Og det er da bestemt en tanke, som er værd at arbejde videre med, mener formanden for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast.

Arkivfoto Claus Haagensen, Chili Foto

Han vil bruge sin nyligt erhvervede præsidentpost for 1,5 millioner europæiske fødevarearbejdere i den faglige sammenslutning EFFAT til at sætte det stigende løntrykkeri og social dumping på fagbevægelsens dagsorden.

Selv om nogle kolonnearbejdere beretter, at de tjener godt, så siger de ikke noget om, hvor mange timer de står ved båndet for at tjene deres løn. Martin Tiedeken, SU-formand hos Vion

Ole Wehlast – vil bruge sin internationale præ sidentpost til at sætte fokus på social dumping. (Foto Hanne Loop)

– Vi har i hvert fald behov for at tænke i grænseoverskridende overenskomster. Det er absolut uholdbart, at vi bare skal et mindre stykke syd for den dansk-tyske grænse for at se svin fra Danmark blive slagtet af østeuropæiske arbejdere for en løn og under nogle forhold, som ligger langt under de standarder, som danske slagteriarbejdere har forhandlet og kæmpet sig til, siger Ole Wehlast. Det er med den problemstilling som udgangspunkt, at Fødevareforbundet NNF og det tyske søsterforbund NGG har nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skal tilrettelægge et grænseoverskridende samarbejde mellem de to organisationer.

substans // 04 // 2009

TEMA //// det det ustyrlige ustyrlige arbejdsmarked arbejdsmarked TEMA

Fastansatte en uddøende race

Af Sven Fechner

TEMA. Uden for Danmark er det så som så med at finde et job som fastansat slagteriarbejder i en industrivirksomhed. De store slagterikoncerner har outsourcet den største del af slagte-, parterings- og udbeningsarbejdet til underentreprenører fra ind- og udland. Og det kan gøres på forskellig måde, viser to eksempler. Westfleisch er blandt de store i Tyskland. Den kooperative slagterikoncern med hovedsæde i Münster i det nordvestlige Tyskland beskæftiger ca. 5.000 ansatte i gennemsnit. Heraf er plus/minus 3.000 ansat hos underentreprenører – eller som vikarer. Hvor mange »plus/minus« betyder, kan Westfleisch ikke oplyse. For det må firmaet ikke få noget at vide om i henhold til loven om illegal lønmodtageroverdragelse. Westfleisch er alligevel en af the good boys i branchen. Her er der orden i sagerne. Der er overenskomst i form af en husaftale, og der er en regel om, at ansatte hos underentreprenører ikke må underbetales. Det vil sige, at Westfleisch kræver af sine underentreprenører, at de betaler minimum 7,50 euro (ca. 56 kr.) i timen. Det bliver oven i købet skrevet i kontrakterne og kontrolleret. Af et uafhængigt revisionsfirma, hedder det fra ledelsen. Og en lovbefalet mindsteløn på 7,50 euro for alle lønmodtagere i timen står øverst på fagbevægelsens krav til lovgiverne. I forhold til en overenskomstmæssig løn er også mindstelønnen en god besparelse for arbejdsgiverne. For overenskomsten opererer med timelønninger mellem 10 og knap 16 euro (mellem 75 og 120 kr.). Så kan det klart betale sig at outsource slagtearbejdet til underentreprenører.

substans // 04 // 2009

Mere reglen end undtagelsen Det er langtfra alle slagterivirksomheder, der har orden i tingene. Som for eksempel at kræve en minimumsbetaling for ansatte hos sine underentreprenører. De seneste års affærer om løn- og social dumping hos blandt andre D & S, Danish Crown Tyskland, Vion og Tönnies taler deres eget sprog. Og at bruge arbejdskraft i form af kolonner fra de østlige EU-medlemslande som for eksempel Polen, Ungarn, Slovakiet og Litauen er meget udbredt. Stort set alle slagterier har underentreprenører på slagtegangene. Og betingelserne for deres ansatte er ret forskellige og sjældent i overensstemmelse med, hvad almindelige lønmodtagere opfatter som anstændige løn- og arbejdsforhold. Vion i Emstek nær Bremen hører til den hollandske Vion-koncern og er et rent slagteri. Der slagtes og parteres. Der er 700 ansatte i alt, heraf er 270 fastansatte og resten fremmed arbejdskraft. De er alle sammen ansat af underentreprenører. Der er mellem syv og ni underentreprenører i gang i virksomheden, der arbejder på forskellige områder. I parteringen er der tre-fire underentreprenører, pakkeriet er drevet af underentreprenører, og det samme er rengøringen. Slagtning, forsendelse, kørsel og admi-

nistration er det eneste, som virksomhedens faste medarbejdere stadig står for, fortæller Martin Tiedeken, medlem af Fødevareforbundet NNFs tyske søsterforbund NGG og SU-formand i virksomheden. Vion i Emstek har faktisk en overenskomst i form af en husaftale for de fastansatte. Men der findes ikke nogen forpligtende aftale med underentreprenørerne om betaling af deres folk. – De fleste ansatte hos underentreprenører kommer fra Polen, Ungarn, Rumænien, og hvor de ellers kommer fra. Der er én tysk underentreprenør, som står for grovpartering, mens finparteringen håndteres af østeuropæere, siger han. Der er stort set ingen kontakt mellem de tyske ansatte, SU og de østeuropæiske kolonner, beretter Tiedeken. Der er ikke noget fælles sprog, for eksempel tysk eller engelsk, man kan kommunikere på. Aflønningen har SU-formanden ikke meget overblik over. – Selv om nogle kolonnearbejdere beretter, at de tjener godt, så siger de ikke noget om, hvor mange timer de står ved båndet for at tjene deres løn. Alle arbejder i en seksdagesuge. Oftest ser vi, at de arbejder ni-ti timer om dagen. Det har vi ingen indflydelse på, og det er vores problem, medgiver Martin Tiedeken.

Kolonnearbejdere hyret fra opgave til opgave vinder frem – i første omgang ikke mindst på tyske slagterier. Her svinger en polsk arbej der kniven i Oldenburg. (Arkivfoto Claus Haagensen, Chili)

En svær branche TEMA. Organisationsgraden i den tyske kødbranche er katastrofalt lav. Samtidig forsvinder de faste slagterjob, mens kødproduktionen stiger. Og et SU har ingen indflydelse på arbejdsgivernes kontrakter med underentreprenører. Organisationsgraden i kødsektoren ligger på omkring 18 procent. Det siger afdelingslederen for levnedsmiddelforbundet NGG i Oldenburg-Ostfriesland, Matthias Brümmer. Dermed har NGG landsdækkende ca. 18.000-19.000 medlemmer i kødsektoren. Der er officielt ca. 110.000 ansatte i den tyske kødbranche, som dækker svin, kreaturer og fjerkræ – både slagtning og forædling. Tallet er fra 2005 og kommer fra den tyske arbejdsmarkedsstyrelse, Bundes anstalt für Arbeit. Men antallet af faste slagterjob er fal-

dende, samtidig med at kødproduktionen er stigende. En tysk forskningsrapport fra 2006 om kødbranchens udvikling fra Frantz-Boeckler-Stiftung antager, at nedgangen i slagterjob ikke alene kan tilskrives rationaliseringer og fusioner, men i høj grad brugen af underentreprenører i branchen. Ifølge tysk lovgivning kan en virksomhed ikke kræve oplysninger om ansættelsesforhold og antallet af medarbejdere udleveret af sine underentreprenører. Dermed er det nærmest umuligt for et SU at få indblik i underentreprenørernes aflønnings- og øvrige arbejdsforhold.

Endsige at indgå en overenskomst med dem. – Vi har på en anden arbejdsplads forsøgt at blande os, men fik at vide, at det ikke ragede os, siger SU-formand i Vion, Martin Tiedeken. – Slagterierne får naturligvis også rådgivning via deres advokater om, hvordan man kringler den. Det eneste er, at vi som SU får en del af kontrakterne mellem virksomheden og underentreprenøren til gennemsyn. Men de lyder jo ens alle sammen, siger han.

substans // 04 // 2009

TEMA // det ustyrlige arbejdsmarked

Husaftaler måske vejen frem Husaftaler et første skridt Fagforeningsfolk som Matthias Brümmer og Martin Tiedeken, men også organisationssekretæren for koncern-SU i Coca-Cola Deutschland, Markus Dieterich, er enige om, at husaftaler er vejen. Dels fordi der ikke findes en arbejdsgiverforening som forhandlingsberettiget modpart, dels fordi arbejdsgiverne i kødbranchen selv har modsatte interesser indbyrdes. Og fordi resultater tæller, når man skal have hvervet nye medlemmer. Men der er et aber dabei:

Af Sven Fechner

– Vi bliver nødt til at finde en fornuftig europæisk strategi, siger Matthias Brümmer. (Arkivfoto Claus Haagensen, Chili Foto)

TEMA. Modsat flertallet af sine kolleger i den tyske slagteribranche vil Westfleischs personaledirektør gerne samarbejde med fagbevægelsen. Og samarbejdet mellem Westfleisch og fagforbundet NGG fungerer. – Kollektive aftaler for kødbranchen har en vis charme. De ville fremme en vis åbenhed og transparens, og branchen ville kunne konkurrere på et mere lige grundlag. Men med de forskellige virksomhedsstrukturer og interesser i branchen er det ikke nemt at danne en arbejdsgiverforening. Derfor går tendensen i retning mod husaftaler og ikke i retning mod ramme- eller brancheaftaler.

substans // 04 // 2009

Sådan siger en arbejdsgiver i kødbranchen, Oliver Reich, som er personaledirektør i Westfleisch-koncernen. Modsat mange af sine kolleger, der ikke ønsker fagforeninger inden for virksomhedens mure, ønsker Oliver Reich sig stærke fagforeninger som forhandlingspartnere. – Men fagforeninger som NGG skal værne om deres legitimitet. Jeg ved ikke, hvor mange NGG-medlemmer vi har ansat her i virksomheden, og må heller ikke vide det, siger han.

– Spørgsmålet om husaftaler kan ikke ubetinget besvares entydigt positivt, siger Matthias Brümmer. – Kollegerne, tillidsfolkene, der forhandler en husaftale i en virksomhed, ser altid den anden virksomhed som konkurrent. Og går med til mere, fordi de tror, at de skal være bedre, for så kommer der flere ordrer ind, og de sikrer job på den måde. Sådan er det ikke med branche- eller sektoraftaler, mener han. Desuden kan husaftaler ikke gøres almengyldige. Dermed er det svært at få østeuropæiske underentreprenører til at betale deres folk efter de lønsatser eller en mindsteløn, der gælder i den virksomhed, de arbejder for.

Jeg er overbevist om, at vi bliver nødt til at tage afsked med småstatstænkningen i fagbevægelsen. Matthias Brümmer, nordtysk fagforeningsmand

Udbredt brug af underentre prenører i Europa Det er ikke bare slagterarbejde, der er outsourcet i Tyskland og i mange EU-lande. Outsourcing findes inden for brancherne rengøring, metalarbejdere i værftsog automobilindustrien, byggeriet, postomdeling og transport. Outsourcing er oftest lig med lave lønninger, social dumping, umenneskelige arbejdstider og indskrænkning af lønmodtagerrettigheder. Outsourcing og håndteringen af underentreprenører er ifølge mange iagttagere og fagforeningsfolk den europæiske fagbevægelses største udfordring nu og i fremtiden.

Dereguleret arbejdsmarked Tyskland er Danmarks største eksportmarked, og dansk industri og især slagterierne flytter job til Tyskland i stort omfang. Årsag: Lønomkostningerne i Tyskland er lave. Fagforeningerne er svækkede. Og lovgiverne har liberaliseret i stort omfang og indretter arbejdsmarkedet efter gældende EU-regler: Der må ikke lægges hindringer i vejen for den frie udveksling af varer og tjenesteydelser. EUs arbejdsmarkedslovgivning er mindsterettigheder, som kan forhandles op. Men de kan også forhandles ned. Sådan fungerer også den tyske arbejdsmarkedslovgivning, for eksempel om arbejdstid og mindstelønninger i nogle brancher. Der kan vedtages love om både løn og arbejdstid, men de kan ændres igennem aftaler. Som forbedring - men også som forringelser.

Fokus på Danish Crown Danish Crown, Europas største svineslagteri og næststørste kødforædlingsvirksomhed, kommer i internationalt fagligt fokus ved en konference i København til efteråret. Det er IUL, den verdensdækkende faglige sammenslutning inden for levnedsmiddelområdet, der står som arrangør af konferencen, som forventes at få deltagelse af bl.a. tillidsrepræsentanter fra den dansk baserede verdenskoncerns afdelinger i både England, USA, Tyskland, Polen og Danmark.

Ja til europæiske aftaler TEMA. Kød- og fødevarebranchen generelt er for længst internationaliseret og globaliseret. To tyske fagforeningsfolk mener, at det haster med at løfte overenskomstsystemet op på et europæisk plan. En europæisk overenskomst, forhandlet af en tværnational faglig overenskomstkommission, er vejen. Det mener Markus Dieterich, organisationssekretær i koncern-SU hos sodavandsgiganten Coca-Cola i Berlin. Han forestiller sig en europæisk husaftale, som for eksempel Fødevareforbundet NNF indgår med en dansk tværnational virksomhed som Danish Crown eller Arla. Dieterich anser det juridiske grundlag for arbejdet i de Europæiske Samarbejdsudvalg/ ESU for at være for svagt. Den europæiske medbestemmelseslovgivning giver nemlig udelukkende ESU ret til at blive underrettet af ledelsen, mens det ikke har vetoret over for ledelsens beslutninger. Og et ESU kan heller ikke forhandle overenskomster. – De faglige repræsentanter i tværnationale virksomheder må forsøge at sætte sig sammen omkring et bord og danne en overenskomstkommission. De for eksempel tyske, belgiske, franske og danske SU- og fagforeningsrepræsentanter må så sige til ledelsen i moderselskaber, som måske sidder i Paris eller København: »Vi repræsenterer kollegerne i alle europæiske datterselskaber, og vi vil gerne forhandle en europæisk overenskomst«. Så siger ledelsen nej. Det kan være, de truer med advokater og alskens ulykker, og så eskalerer det. Her må man se, om man kan etablere faglige kampskridt, der er i overensstemmelse med nationale regelsæt og love. Men man vil blive nødt til at indlede kampskridt. For de nationale overenskomstsystemer er jo heller ikke faldet ned fra himlen, siger Dieterich. – Man kan naturligvis løbe ind i forskellige regelsæt i de enkelte europæiske lande. Og der kan være tale om lønforskelle landene imellem. Men det må man jo arbejde med i de kommende år for at udligne – typisk på en

måde, så de bedste forhold ikke må forringes, understreger han.

Fagforeninger for nationale – De nationale fagforbund burde bryde med deres traditioner og overdrage en del af deres nationale og regionale overenskomstautonomi til en europæisk overenskomstinstans. Det gælder om at skabe en modvægt til de grænseoverskridende, globale penge- og varestrømme. Det ville være tidssvarende, understreger Dieterich. – NGGs svaghed er Fødevareforbundet NNFs svaghed. Den polske svaghed er vores svaghed. Fagbevægelsens svaghed i de enkelte lande bliver udnyttet for at lægge pres på de stærkt organiserede lande, siger Matthias Brümmer, NGG Oldenburg-Ostfriesland. Han hentyder til de problemer, der opstår, når ringe løn- og arbejdsvilkår i et EU-land udnyttes af virksomheden i et andet EU-land med en stærk regulering af arbejdsmarkedet – uanset om reguleringen sker via lovgivning eller aftaler. – Jeg er overbevist om, at vi bliver nødt til at tage afsked med småstatstænkningen i fagbevægelsen. Vi bliver nødt til at finde en fornuftig europæisk strategi. Og det ganske, ganske hurtigt, understreger han. – Vi kan ikke få os selv til at komme ud af denne lille verden, for at sige det tydeligt. Og hvis det ikke ændrer sig, så får vi store problemer, mener Matthias Brümmer, som har problemerne med løn- og social dumping tæt på i Nordvesttyskland, der går for at være Tysklands kødgryde. Her produceres og forarbejdes størsteparten af de tyske slagtesvin. Plus dem, der kommer fra bl.a. Danmark.

substans // 04 // 2009

Lønkrigen på slagterierne LØN. Stillingskrig i genforhandling af lokalaftaler i Danish Crown-koncernen kan nu gå ind i en ny fase. Hvis tillidsfolkene i Danish Crownkoncernen har haft svært ved at slippe tankerne om den faglige indsats for kollegerne i sommerferien, så har det sine naturlige årsager. Koncernledelsens udmelding om en 20-procents reduktion af lønomkostningerne blev fulgt op af en bloc-opsigelser af lokal- og kutymeaftaler om løn- og arbejdsforhold på de enkelte afdelinger i koncernen. Det handler i praksis om en række områder, hvor der ikke p.t. arbejdes på akkord. Den problemstilling har så ligget og summet i ørerne på slagteriarbejderne og deres tillidsrepræsentanter hen over sommeren. Og de lokale genforhandlinger af aftalerne vil givetvis for alvor tage fart med afslutningen af ferieperioden her i slutningen af august. – Man kan vel godt kalde det en slags stillingskrig, siger Hans Søgaard Hansen, formand for tillidsmandskollegiet i Danish Crown. Han oplever, at ledelserne i de enkelte afdelinger i koncernen forsøger at presse situationen og udnytte overenskomsten ud over det rimelige.

Medarbejderne på Danish Crown må være forberedt på hård armlægning om lønnen. (Arkivfoto Jonas Ahlstrøm)

substans // 04 // 2009

– Og så er det irriterende, at koncernledelsen skubber ansvaret fra sig og bliver ved med at fokusere så meget på lønomkostningerne, når der er så mange andre faktorer, der spiller ind på omkostningerne, som vi også har påpeget i nogle konkrete punkter, siger Hans Søgaard Hansen.

Uanstændige udmeldinger Det er en holdning, der også kom stærkt til udtryk, da tillidsfolkene fra svinekødsområdet samledes til et statusmøde i juni. Her hed det bl.a. i en udtalelse: »Det er grænsende til det uanstændige, når virksomhederne – i forhold til ejerne og omverdenen – generelt melder ud, at en slagteriarbejder får over kr. 240 pr. time. Fakta er, at slagteriarbejdere gennem akkordarbejde tjener ca. kr. 250-350.000 pr. år. Fakta er, at arbejdet på akkord medfører besparelser i forhold til ordinært timelønsarbejde på 20-40 procent, hvilket er dokumenteret et utal af gange, hvor et fastlønsområde er blevet akkordsat.« Tillidsfolkene har givet tilsagn om at gå konstruktivt ind i forhandlinger med arbejdsgiverne. Samtidig er Fødevareforbundet NNFs og tillidsfolkenes svar på arbejdsgivernes opsigelse af lokalaftalerne i den konkrete situation netop: akkord. – Vi vil gøre alt for at få mest muligt akkordsat, sige Hans Søgaard Thomsen. Den holdning bakkes op af forbundets næstformand Jens Peter Bostrup: – Ifølge rammeaftalen kan vi kræve alt akkordsat, i det omfang det er muligt. Og det er vores udgangspunkt, at alt kan akkordsættes. – Vi vil prøve overenskomsten af. Det samme vil arbejdsgiverne, men med modsat fortegn, siger Jens Peter Bostrup.

Vind en uge til Playitas for 2 personer Tilmeld dig nyhedsbrevet fra LO Plus inden den 1. oktober. Så deltager du i konkurrencen om en uges ferie for 2 personer til Playitas fra Apollo Rejser. Tilmeld dig på www.loplus.dk

Ferie & fritid

Forsikring Hvidevarer & jura

Sixt

IT & telefoni

Mad & drikke

Personlig pleje

Tøj & tilbehør

Økonomi

Apollo Rejser

Få 14 % rabat hos Sixt Holiday Cars på biludlejning i Danmark og udlandet.

200 kr./400 kr. rabat på vinterrejser der afvikles i perioden 1/11-09 - 31/3-10. Specialpriser på rundrejser.

Skousen

ComputerCity

10 % rabat på alle skiltepriser, også tilbud- og udsalgsvarer.

Få 5 % rabat på hele varesortimentet. INK

Bolig & have

Dit medlemskort er også et LO Plus rabatkort Jo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger du kortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet. Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget du kan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvor du får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget du kan spare på www.beregner.loplus.dk substans // 04 // 2009

INK

Auto

Af Astrid Westergaard // Foto Henrik Bjerregaard

18-årig bagerlærling købte ENERGI. Selv om 18-årige Jonas Præst er bagerlærling og først kan kalde sig svend til august 2010, er han mester i eget bageri i Dronningborg. Han er chef for 10 ansatte i bageriet og 20 i butikken. Jonas Præst har altid vidst, at han ville være selvstændig, så da hans gamle mester, Peter Overgaard, snakkede om at gå på pension, spurgte Jonas, om han ville sælge. Det ville mester godt, og der var ikke nogen snak om, at Jonas stadig var bagerlærling. – Han havde godt fanget, at det her er noget, jeg vil, lyder det energisk fra Jonas, mens han svinger rundt med et par bageplader med fristende fragilitéer og også lige når at få svaret en af medarbejderne på et spørgsmål om arbejdstider i næste uge. Selv for en arbejdsom ung mand med mod på livet er det lidt af en mundfuld for en 18-årig lærling at købe bageri og butik til seks millioner kroner. Så Jonas måtte lige omkring forældrene for at høre, om de ville bakke ham op. Det ville de. Dels har de selv haft bageri og butik, dels ved de, at Jonas gennemfører det, han har sat sig i hovedet. – Lige nu arbejder jeg for banken, men om nogle år skulle der gerne falde noget af til mig selv, siger Jonas velfornøjet og tilføjer, at de stadig hilser på ham i banken. Omsætningen ligger på 11 millioner kroner om året, og siden Jonas overtog bageriet og butikken i januar i år, er det gået fint.

Energi og humør som styrke Jonas er godt klar over, at det ikke er hver dag, at en 18-årig lærling bliver mester i eget bageri, men han ser sin store energi og et godt humør som sin styrke. – I starten skulle vi lige finde ud af, hvor-

substans // 04 // 2009

En af dobbeltovnene sprang i luften en aften. Jonas ville lige tjekke, at alt var o.k., men der lød et brag, da han tændte for den, og det røg ud af alle sprækker. Jonas købte to nye enkeltovne, og i butikken har han indkøbt et nummersystem og nyt kasseapparat.

sin læreplads dan det hele skulle køre, og jeg måtte igennem to svære situationer. Dels mistede vi en ansat, som døde på grund af sygdom, dels måtte jeg sige en svend op, fordi der var overkapacitet i bageriet, og det kunne økonomien ikke bære. Jeg havde min far med til afskedigelsen, for det skulle gøres ordentligt, men det var svært, fortæller Jonas.

Lærlingen og hans lærlinge

De tre andre lærlinge, hvoraf en af dem er tre måneder længere i sin læretid end Jonas, skal have den bedste uddannelse og prøve det hele. – Det lærer man mest af, og det er også det sjoveste. Jeg er jo selv midt i det, så jeg ved godt, hvordan man har en god læretid, siger Jonas.

Jonas møder i bageriet klokken et om morgenen og arbejder hver weekend, men håber snart at holde sommer ferie i form af en forlænget weekend sammen med kæresten.

Han ses privat med en af lærlingene, men understreger, at alle lærlinge er lige i bageriet.

Da Jonas stadig er lærling, er det mestersvenden Jesper Mortensen og Jonas’ mor, Maibritt Præst, som er ansvarlige for hans uddannelse. Jonas’ mor er uddannet bager og arbejdede tidligere som produktionsleder i et andet bageri, men skiftede til sønnens bageri ved årsskiftet.

– Vi arbejder godt sammen og har det sjovt, men selvfølgelig siger jeg til, hvis noget ikke er i orden. For jeg er stadig chefen, siger Jonas. Det er han også om ti år, hvis det står til ham, for som han siger:

– Jesper er knalddygtig, og det er min mor også, så jeg er i gode hænder, siger Jonas med et af de smil, der sjældent forlader hans ansigt.

– Jeg er glad, når jeg står op, og jeg er glad – og træt – når jeg går i seng, så selvfølgelig er jeg her om ti år!

Bagere i fem generationer Familien Præst har været bagere i fem generationer. Det startede i 1926, da Jonas’ tipoldefar, bonden Niels Pedersen Præst, købte bageri i Vivild. Oldefar Carl Præst havde bageri i Hald, og det overtog farfar, Leif Præst. Forældrene Maibritt og Anders drev i nogle år bageri i Vorup, og nu fører Jonas traditionen videre i Dronningborg.

Pludselig blev min lærling til min mester Mestersvenden. Vi har bakket ham op alle sammen, og det er jeg stolt af, for det er selvfølgelig en usædvanlig situation, at lærlingen pludselig bliver mester, siger mestersvend Jesper Mortensen fra Guldbageren JP i Dronningborg. – Jeg havde ikke de store fordomme, men selvfølgelig var jeg da spændt på, hvordan Jonas ville reagere, når han selv blev mester. Der skal jo ske noget med folk, når de går fra at være lærling til også at blive mester, fortæller mestersvend Jesper Mortensen. I dag er samarbejdet godt, men de første par uger efter overtagelsen i starten af året var lidt forvirrende. Så satte Jesper og Jonas sig ned og fik snakket igennem, hvordan ansvaret skulle fordeles. Jonas’ mor, som havde været produktionsleder i et andet bageri, var blevet ansat, og Jesper skulle lige være sikker på, om han fortsatte som mestersvend. – Så sagde Jonas til mig, at han og jeg skulle have det sådan, som jeg havde haft det med den gamle mester, og så faldt det hele på plads.

Jesper fortæller, at Jonas får den respekt, han skal have, og at de ansatte kan sige til, når de mener, at noget skal gøres anderledes.

– Det motiverer mig, at Jonas sjæl dent siger nej, når jeg kommer med forslag. Det er po sitivt, og jeg synes, at vi har en god ke mi her i bageriet, siger mestersvend Jesper Mortensen.

– Jonas har stadig noget at lære, men der er gensidig respekt, og det er vigtigt. Nogle gange siger han så, at det er ham, der bestemmer, og det er det selvfølgelig, men han lytter også, siger Jesper med et smil.

substans // 04 // 2009

En ny istid er på vej OMSTILLING. En ændret struktur i produktionen hos Polar Is i Thisted har betydet, at man fastholder medarbejderne efter højsæsonen. Det betyder øget tryghed og positivitet, siger tillidsrepræsentant Susanne Snejstrup. Nu skal der tilmed ansættes flere.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

tryghed og en langt større positivitet blandt medarbejderne i produktionen, siger tillidsrepræsentant Susanne Snejstrup.

Ved at løbe tør Vendingen kom i 2006, hvor juli var ekstremt varm. Da var ikke bare Danmark, men det meste af Europa ved at løbe tør for isprodukter. – Det ville vi ikke udsættes for én gang til. Derfor blev hele produktionsgangen lagt om, og vi begyndte at producere til større lagre. Det har betydet, at vi har kunnet fastholde medarbejdere frem for at fyre, fortæller marketingchef Jørgen Sølvkjær fra Polar Is.

Literis er en stor succes. Kaj Pedersen sørger for, at anlægget, der producerer trefarvet is, fungerer.

Slut med højsæsonen – altså sommerperioden: afskedigelse af en stor del af medarbejderne. Nytår: genansættelse af folk med henblik på den kommende højsæson. Sådan foregik det tidligere hos Polar Is i Thisted. Men nu har en ny struktur og omlægning af produktionen betydet, at langt de fleste medarbejdere kan fasthol-

substans // 04 // 2009

des året rundt. Med den nye struktur producerer man til lager, og det har vist sig at være en succes. – Den ændrede planlægning betyder, at vi siger farvel til så få medarbejdere som muligt, bl.a. afløserne, der er her i sommerperioden, hvor de faste medarbejdere skal holde deres ferier. Det betyder øget

Susanne Snejstrup er ikke i tvivl om, at ændringen af produktionen betyder rigtig meget for den enkelte ansatte. – Vi reklamerer med, at vi er stolte af vores produkter. Det er vi, selv om der selvfølgelig på en stor virksomhed opstår problemer. Men jeg føler, at vi har en rigtig god arbejdsplads. Det betyder meget, at vi kan beholde de omkring 70 faste medarbejdere hele året. I højsæsonen er her yderligere mellem 20 og 30 såkaldte sommerfugle. Det er fortrinsvis studerende, der er glade for at have et job i ferien.

En ny struktur og omlægning af produktionen betyder, at langt de fleste medarbejdere kan fastholdes året rundt. Tillidsrepræsentant Susanne Snejstrup

Tæt parløb Medarbejderne danner også et tæt parløb med ledelsen, når det drejer sig om arbejdsgangen og forslag til nye istyper. Eksempelvis roterer medarbejderne, således at man kun står ved et bestemt sted på en produktionslinje en halv time ad gangen. Derved undgås ensidigt arbejde, for mange tunge løft og så videre. – Det betyder også, at samtlige medarbejdere kan gå ind på alle pladser i produktionen. Det er en kæmpe fordel, når der er ferier og sygdom, siger Susanne Snejstrup. Polar Is producerer omkring 20 millioner liter is om året, hvilket svarer til cirka 35 procent af den is, der spises i Danmark. Der lanceres nye produkter hvert år, og her har medarbejderne stor indflydelse på, hvad det skal være. Medarbejderne på Polar Is kommer snart til at byde nye kolleger velkommen. Pro-

duktionen af Premier Is, der de seneste 13 år har været ejet af Nestlé, er nemlig blevet overtaget af Mejerigården, der producerer Polar Is.

Nye kolleger – Vi glæder os rigtig meget til den nye situation, men det er stadigvæk meget nyt for os. Vi håber, at vi har mulighed for at genansætte flere faste medarbejdere uden for sæsonen, så vores bruttobemanding kommer højere op, siger Susanne Snejstrup, der bakkes op af Jørgen Sølvkjær: – Det er et meget stort puslespil, der nu skal samles, og vi bruger i øjeblikket meget tid på et program, der skal flytte Premier Is til Thisted fra de forskellige Nestlé-fabrikker rundt om i verden, hvor produktionen hidtil er foregået. Det er bl.a. i Tyskland, Finland og Italien. – Vi går altså en ny istid i møde, siger tillidsrepræsentant Susanne Snejstrup.

Endelig noget positivt Henrik Fredensborg fra Fødevareforbundet NNFs lokalkontor i Thisted er meget tilfreds med, at der nu skabes nye arbejdspladser i området. De er tiltrængte. – Vi har bl.a. mange velkvalificerede slagteriarbejdere, som vil passe fint ind i arbejdet på Polar Is, siger han.

Tjener penge De nyeste tal viser, at det går katastrofalt for det danske ismarked, men ikke for Polar Is i Thisted. Blandt de helt store isproducenter er det nemlig kun Polar Is, der tjener penge herhjemme. I årets fem første måneder er markedet for ispinde og literis faldet med 14 procent i forhold til sidste år, men altså med fremgang hos Polar Is. – Impulsmarkedet for ispinde og isvafler har været faldende de senere år. Det har vi også kunnet mærke. Derfor har vi valgt også at gå efter et andet marked: detailhandelen, supermarkederne og købmænd, og her har vi fået godt fat med multipakæsker og literis i bæger, siger marketingchef Jørgen Sølvkjær.

Styrket position – Med købet af Premier Is ønsker vi at styrke vores position på det danske ismarked og samtidig optimere udnyttelsen af produktionsapparatet i Thisted, siger Jørgen Sølvkjær, der mener, at Polar Is og Premier Is supplerer hinanden godt. Polar Is sælges fortrinsvis i supermarkeder og hos købmænd, mens Premier Is har sit største salg i kiosker.

Medarbejderne i produktionen hos Polar Is roterer hver halve time. Det betyder, at de ikke nedslides.

– Omlægning af produktionen har betydet meget, siger marketingchef Jørgen Sølvkjær.

substans // 04 // 2009

Bagermester Bernhard Andersen, alias bagersvend Henning Løbner, kommer med frisk brød og kager til bagerbutikken i Den Gamle By i Århus.

Som vores tipoldefar bagte Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

HISTORISK. Når den 41-årige bagersvend Henning Løbner går ind ad døren til bageriet i Den Gamle By i Århus, bliver han til bagermester Bernhard Andersen. Her er bagning ægte håndværk, og alle opskrifter er fra 1885 eller tidligere. Den 41-årige bagersvend Henning Løbner skifter identitet, hver gang han er på arbejde. Som eneste mand i bageriet i Den Gamle By i Århus har han ikke kun lov, men også pligt til at kalde sig for mester. Og så skifter han navn til Bernhard Andersen! – Det er en del af det rollespil, som ansatte i Den Gamle By indgår i. Når jeg er på arbejde, er jeg også gift! Min hustru hedder Asta, og der er to hustruer at vælge imellem. I dag er det Bente, der er bagerkone, fortæller Henning, mens han sætter bagerhuen, der var moderne for langt over hundrede år siden, til rette på hovedet. Den hvide bagerjakke skal også knappes og rettes lidt til, inden han forlader bageriet for at bevæge sig over de toppede brosten til bagerbutikken med friskbagt brød.

Udfordringer – Det er det sjoveste arbejde, jeg nogen sinde har haft, for det er fuldt af udfordringer. Alt brød og kage er historisk. Opskrifterne er fra 1885 eller tidligere, og de bliver fulgt meget nøje. Den smags-

substans // 04 // 2009

oplevelse, som folk får, skal være hundrede procent lig med den, som vores forfædre fik, siger Henning, der kom ind i bagerfaget i 1987. Da han fik lyst til nye udfordringer, tog han til England, hvor han arbejdede i et bageri i lufthavnen i Heathrow. Hans speciale var danske rundstykker og dansk wienerbrød. Tilbage i Danmark tog han uddannelsen til levnedsmiddeltekniker og arbejdede som bagersvend i Det Franske Conditoriværksted i Århus, som på et tidspunkt begyndte at levere brød og kager til bagerbutikken i Den Gamle By. I 2005 blev Henning ansat som bagersvend i købstadsmuseet, i øvrigt som den første og foreløbig eneste.

Ingen nytænkning – Det er ikke bageriet med nytænkning. Jeg kan eksempelvis ikke eksperimentere med nye former for bagværk og kager. Vores »nyheder« er specielt kager fra opskrifter, som museumsfolkene finder, og som de kan garantere for er fra 1885 eller tidligere. Kryd-

I bagerbutikken er der masser af friskbagte lækkerier.

Bageren har to hustruer at vælge imellem. I dag er Henning »gift« med Asta, der i sit civile liv hedder Bente Møller Holm.

derbollerne skiller sig dog ud. Her er opskriften fra 1886, siger Henning med et bredt smil, mens han er i gang med at lave dejen til sukkerkringler. Dem produceres der 33.000 af om året. – Noget af det spændende er, at opskrifterne har de gamle måleenheder som pæl, pot, pund og så videre. Og så bruges der ingen form for kunstig tilsætning. Mikset mel kommer ikke ind i bageriet, fedtstoffet skal være ægte smør, vanillen ægte og så videre. Det giver udfordringer, men på den anden side er det utroligt spændende at være tilbage ved rødderne, fortæller Henning, der altid har været meget historisk interesseret. Derfor har han heller ikke svært ved at sætte sig ind i rollen som bagermester anno 1885.

Godt med fedt på Der bages hele året. Af brød er det kun sigte- og rugbrød, rugbrødet i øvrigt af en opskrift fra Struer-egnen.

Smaa Husholdninger af Madam Mangor), kransekagen, sukkerkringler og ikke mindst vanillekransene. Af et kilo dej bliver der 33 håndlavede kranse.

Julebagningen I højsæsonerne, specielt i december, får Henning hjælp i bageriet af to kolleger og to ungarbejdere. – I julemåneden er sortimentet udvidet, og folk står i kø i bagerbutikken. Så har vi meget travlt, men ikke mere end at jeg nogle gange i løbet af en arbejdsdag trækker i mit pæne bagertøj, fylder et par kurve med friskbagt brød og kager og går en tur i Den Gamle By. Så står tiden nærmest stille. Det er ikke bare de mange gæster, der drømmer sig tilbage i tiden. Det gør jeg også, siger bagermester Andersen, der efter endt arbejde er parat til igen at skifte identitet til bagersvend Løbner.

Læs mere på www.dengamleby.dk – I 1800-tallet var man også aktiv med markedsføringen. Eksempelvis hedder det i de gamle papirer: »De, der synes godt om håndstrøgne mursten og hjemmevævet tøj, vil sandsynligvis også være glade for Struer-brødets grove, solide naturlighed.« Men det smager altså Opskrifterne er fra 1885 også fortrinligt med fedt smurt på, siger han. Af kagesortimentet fremhæver Henning kartoffelkagerne, de brune peberkager, honningkagerne, Alliance-Tærten (opskrift fra Kogebog for

eller tidligere, og de bliver fulgt meget nøje. Bagersvend Henning Løbner

substans // 04 // 2009

Samlingspunktet på Sime Darby Plantation – ledelsens hovedkvarter, hvor medarbejderne på papiret kan få ledelsen i tale. Reelt står huset tomt det meste af tiden.

Af Anya Palm

Problemer, der kan sendes væk UDLAND. Malaysia har omkring to millioner gæstearbejdere, der hovedsageligt arbejder i plantageindustrien. De fyres, bankes og udnyttes efter behov, men både fagforeninger og regeringen tøver med at hjælpe. Malaysiere først, lyder budskabet. Der er ikke andet end mørkegrønne palmetræer, så langt øjet rækker. Sime Darby Plantation ligger på Carey Island lige ud for Malaysias vestkyst, fire timer fra hovedstaden. Plantagen, der strækker sig over 500.000 hektar og har over 2.000 ansatte, er forbundet af et sirligt lille vejsystem, der transporterer de hovedsageligt indonesiske medarbejdere rundt på det enorme areal.

substans // 04 // 2009

I midten ligger en klubhuslignende bygning – her kan medarbejderne komme i kontakt med ledelsen, når de har kontortid. Det er også herinde, ledelsen opbevarer medarbejdernes pas. Indonesiske Ainudin er i Malaysia for anden gang. Første gang – i 2004 – arbejdede han på en anden plantage, men med nogenlunde samme forhold. En dag dukkede politiet op og bad om legitimation. – Jeg stod og høstede palmefrugter, da de dukkede op i en bil. De begyndte at spørge folk, om de havde nogen papirer. Men det havde jeg ikke, siger Ainudin. Hans papirer lå i forvaring hos ledelsen, der ikke var til at træffe den dag. – Så slog de mig med et bat, siger han og tager sig til skulderen. Derefter blev han transporteret hen i en fangelejr, hvor han sad i to måneder, før der kom en båd og sejlede ham tilbage til Indone-

sien. Ledelsen hørte han aldrig fra igen, og selv om hans pas blev returneret, forsvandt hans arbejds- og opholdstilladelse, som var beviset på, at han opholdt sig lovligt i Malaysia og derfor ikke kunne deporteres.

Kommer af nød Ainudins historie er typisk for Malaysias mange gæstearbejdere. Det er normal praksis, at de bor på plantagen, og at ledelsen varetager papirerne. Langt de fleste kommer til landet af nød – mange af de omkringliggende lande er fattige og arbejdsløsheden høj. Derfor søger arbejdsduelige til Malaysia, hvor de tjener penge, som de sender hjem til familien. – Disse mennesker er desperate, og de kender intet til deres egne rettigheder. Det skaber en situation, hvor arbejdsgi-

31-årige Ainudin er i Malaysia for anden gang. Sidste gang blev han tæsket, smidt i fangelejr for derefter at blive sendt hjem med båd, men han er alligevel vendt tilbage, da han ikke kunne få job i Indonesien. Han har kone og barn i hjemlandet.

Gæstearbejderne her i landet holdes i en slavelignende situation.

Faglig leder A. Nawamunkundan

27-årige Hussein blev fyret uden grund i starten af juni. Nu går han rundt og venter på at komme til at snakke med ledelsen, så han kan få sit pas og rejse hjem til Indonesien, men i de 12 dage, der er gået siden fyringen, har han ikke hørt noget. I mellemtiden bruger han af sin opsparing til mad.

med båd verne har utrolig meget magt, og den udnytter de til fulde. Gæstearbejderne her i landet holdes i en slavelignende situation, hvor de er meget isolerede, fordi plantagerne tit er store og ligger i landområder. Truslen om, at de kan blive sendt hjem til Indonesien når som helst, gør dem medgørlige – de kan jo ikke vende hjem uden penge. I mange tilfælde har de sat sig i gæld for at komme her og har familie at forsørge derhjemme, siger A. Nawamunkundan, der er generalsekretær i den ene af Malaysias to fagforeninger for plantagearbejdere, National Union for Plantation Workers (NUPW). Ifølge malaysisk lov skal gæstearbejderne have samme rettigheder som de lokale hvad angår både arbejdsmæssige forhold og under opholdet generelt. Det er dog i direkte modstrid med Malaysias immigrationslove, der siger, at udenlandske gæstearbejdere ikke må organisere sig.

Forholdene i dag Ainudin sidder på en stub nær hovedkvarteret på Sime Darby Plantation omgivet af palmer og kolleger, der spiser deres medbragte nudler til frokost. Han kom tilbage til Malaysia for seks måneder siden. – Jeg ville egentlig ikke, for jeg er bange for, hvad der kan ske. Men jeg fik ikke noget job i Indonesien, siger han og tilføjer, at hans familie er meget fattig. Denne gang har han meldt sig ind i NUPW. Ledelsen lader ham være i fagforeningen, der til gengæld tolererer arbejdstiden på 12 timer dagligt syv dage om ugen. Og at han bor i en lille hytte med fem andre voksne mænd, selv om fagforeningen officielt allerede kæmper mod, at det er lovligt at indkvartere op til fire personer i hytterne. Ainudins nye ledelse inddrager også medarbejdernes pas og papirer.

– Det betyder, at jeg ikke kan bevise, hvem jeg er. Og at jeg kan blive sendt hjem igen på samme måde som sidst, siger Ainudin.

Ingen steder at gå hen Et sted i midtbyen sidder generalsekretær for Malaysias Trade Union Center – svarende til det danske LO – G. Rajasekaran på sit kontor. Folk som Ainudin kommer forbi jævnligt, især i øjeblikket, hvor finanskrisen har hærget Malaysia siden oktober 2008. – Hele systemet er kollapset. Vi får flere gæstearbejdere ind, og vi har færre job at tilbyde dem, siger generalsekretæren. Heller ikke regeringen er venligt indstillet over for gæstearbejderne. Faktisk udtrykker Malaysias minister for Human Resources, Datuk Dr Subramaniam, be-

substans // 04 // 2009

kymring for, at gæstearbejderne vil overtage fagforeningerne.

– Vi har omkring 400.000 mennesker, der er stukket af og nu opholder sig illegalt i Malaysia, siger Rajasekaran. – Sådan er situationen i dag. De gemmer sig.

Vores egne først! – Jeg ved godt, at det ikke er politisk korrekt at sige, men i krisetider må vi sørge for vores egne først, siger G. Rajasekaran, der er generalsekretær for Malaysias Trade Union Center, den øverste paraply af Malaysias mange fagforeninger. – Vi forsøger at gøre os uafhængige af gæstearbejdere, derfor ser vi ingen grund til at lade dem organisere sig, siger ministeren for Human Resources i Malaysia Datuk Subramaniam.

Fakta om gæste arbejdere i Malaysia Der er officielt omkring to millioner gæstearbejdere i Malaysia. Reelt er tallet formentlig omkring det dobbelte. Langt de fleste kommer fra nabolandene Indonesien, Indien og Bangladesh. Ifølge Malaysias immigrationslove, der ikke er blevet opdateret siden 1950’erne, er det forbudt for udlændinge at være med i en fagforening. Ifølge andre lokale love må de gerne. Omkring halvdelen af gæstearbejderne arbejder i palmeolieindustrien. Normalt arbejder gæstearbejdere 12 timer om dagen syv dage om ugen. De tjener omkring 600 kroner om måneden, men meget af lønnen opsluges af gebyrer og den gæld, de ofte stifter for at komme til Malaysia.

substans // 04 // 2009

Slagter i Aallahs navn HALAL. Basil Al Halim er både ansat på slagteri og slagtermester med egen butik i Vejle. Af Leif O. Nørgaard // Foto Nils Rosenvold

Heller ikke internationale konventioner kan der refereres til, da de eneste ILOkonventioner, Malaysia har ratificeret, handler om børnearbejde. I desperation vælger udlændinge derfor ofte at stikke af, hvis de hører om forestående fyringsrunder. Bliver de fanget, er straffen pisk, internering og deportation. Men den risiko er tilsyneladende værd at løbe.

Når man en eftermiddag sidder og observerer gadebilledet fra en cafestol hos slagteren i Vejles bymidte, mens mester og konen har travlt med kunderne, er det ganske tydeligt, at denne butik er noget specielt.

– Der skal jo ryddes op og gøres rent i butikken hver dag, forklarer hans kone Wasila, som giver en hånd med i butikken, mens hun er på barsel med parrets tredje barn.

Mange kaster et blik på vindue og facade, mens de passerer. De, der kommer for at handle, er for kvindernes vedkommende oftest i sorte gevandter og bærer tørklæde. Sproget er arabisk sådan mestendels, og det forstår de tilsyneladende alle sammen. Og der, hvor det ikke slår til, bliver dansk taget i brug, selv om netop det sprog som bekendt er »en svær en«.

Storkunder

Efter arbejdsdagen som svend på slagteriet trækker Basil Al Halim i private klæder og kører ind til byen og klæder om igen – og så er han slagtermester i egen butik. Den store forskel på arbejdstøjet på Vejle Eksportslagteri A/S og hos Vestergades Slagter er der nu ikke – heller ikke på jobbet som sådan. Basil er muslim, og på slagteriet slagter han på halalvis efter de religiøse forskrifter, og det kød af lam og kreaturer, han sælger i sin butik, er naturligvis også den ægte halalvare. Det giver nogle lange arbejdsdage. Sådan cirka fra seks morgen til ni aften.

Hun, der har boet her siden 1992, og Basil blev familiesammenført ved giftermålet for ni år siden, hvilket rykkede ham fra Damaskus i Syrien til Danmark. – Far var kok, og jeg gik til hånde og hjalp ham. Han har lært mig meget om kød, og hvordan det tilberedes, fortæller Basil, som kun havde været i Danmark et års tid, inden han var i arbejde. Og sådan har det været lige siden. De sidste fem år på slagteriet, hvor han yderligere har finpudset sit kendskab til, hvordan man får det bedst mulige ud af kreaturet, fra det slagtes, til kødet rækkes over disken. Alt imens årene gik, modnedes ønsket om egen slagterbutik, og mange er de butikker, Basil har været ude at kikke på sammen med konen. De var da heller ikke længe om at slå til, da Vestergade 33 i forlængelse af gågaden blev ledig tidligere på året. Herfra solgtes tidligere vin, og lejemålet læner sig

Kødet fra halalslagtede kreaturer og får fylder køledisken hos Vestergades Slagter.

op ad en kebab-butik til den ene side og en kiosk til den anden side med supermarked på den modsatte side af gaden. Altså et sted med et godt kundeunderlag. De fleste af Basils kunder er muslimer, og de kommer også udenbys fra for at købe kød af halalslagtede kreaturer og lam. Der er sågar kunder fra Kolding, som ingen halalslagter har og derfor køber stort ind, når de en gang om måneden er på visit.

Nye tiltag – Til sommer, når vi har fået kørt butikken rigtigt ind, vil vi til at sælge specialiteter med massevis af de krydderier, som man bruger i den arabiske verden, og det er også meningen, at vi vil lave færdigretter, fortæller Wasila, som har overtaget ordet, mens manden rumsterer med kødsav og maskiner inde ved siden af, fordi udenbys kunder i løbet af ingen tid har tømt køledisken. Basil er nu heller ikke god til dansk. Forstår det meste, taler det dårligt.

Det danske sprog er som bekendt »en svær en«, som skiltet over forretningen vidner om. Det er også lige meget. Kunderne kommer alligevel, og slagtermester Basil er klar til at tage imod.

Han har haft alt for travlt med at tjene penge for at få foden under egen slagterbutik. Lokalet koster, og maskinparken er heller ikke billig, selv om en del af udstyret er købt brugt over nettet. Men nu har han også meldt sig til et danskkursus, så han kan kommunikere og rådgive de danske kunder, der i stigende omfang kommer for at handle – og ikke kan nås på arabisk. Hvad han laver i fritiden? Basil smiler og slår forklarende ud med armene og favner hele sin fritid og butik »Vestergades Slagter«!

»I Allahs navn« Basil Al Halim står forrest i slagtekæden hos Vejles Eksportslagteri, hvor han skyder og efterfølgende halalslagter kreaturerne i henhold til de religiøse forskrifter. Netop denne del af slagtningen deler han med en kollega, som kommer fra Syrien. Slagteriet beskæftiger i alt en snes slagtersvende. Halalslagtning foregår ved at skære gennem halspulsåren, struben og spiserøret med et enkelt snit for at få blodet ud af dyret, da det at spise blod er forbudt. Slagtningen af dyret er en religiøs, rituel handling, der indledes med ordene »I Allahs navn, den Barmhjertige, den Nådige«.

substans // 04 // 2009

Ledig – og hvad så? I øjeblikket er godt og vel 1.500 medlemmer af Fødevare forbundet NNF berørt af ledighed, og andre har truslen om fyringer hængende over hovedet. Her fortæller fem medlemmer, som er ledige eller truet af ledighed, om deres situation. Hvad tænker man, når jobbet forsvinder? Hvad betyder det for økonomien og privatlivet? I de kommende måneder kan du følge de fem på Føde vareforbundet NNFs hjemmeside www.nnf.dk – og ind imellem også her i fagbladet Substans. På hjemmesiden vil de fem løbende fortælle om, hvad de gør for at få job, uddanne sig og komme videre i arbejdslivet. Og hvad de ellers gør sig af overvejelser om deres situation.

Vores ledige er attraktiv arbejdskraft Af Astrid Westergaard

LEDIGHED. Selv om mange oplever, at deres arbejdsplads lukker, er antallet af medlemmer af Fødevareforbundet NNF berørt af ledighed forholdsvis lavt. De ledige kommer nemlig hurtigt i arbejde igen, fortæller vicekasserer i a-kassen Esben Birkesholm. Hvis vi bare ser på slagterikoncernen Danish Crown, har der været 2.700 fyringer inden for 18 måneder. Og hver morgen krydser vicekasserer i a-kassen i Fødevareforbundet NNF Esben Birkesholm fingre for, at han ikke skal høre om flere lukninger inden for de fem NNF-brancher i morgenens radioavis. Men skal man se positivt på noget i disse tider, er det bemærkelsesværdigt, at »kun« 1.563 medlemmer af forbundet var berørt af ledighed 1. juli. – Det er ikke mange, når vi ved, at mange tusinde har mistet deres arbejde på grund af virksomhedslukninger inden for de seneste år, siger Esben Birkesholm. – Medlemmerne er ikke ledige ret længe ad gangen, siger vicekasserer i Fødevareforbundet NNFs a-kasse, Esben Birkesholm. (Arkivfoto: Hanne Loop)

substans // 04 // 2009

Han forklarer det forholdsvis lave tal med, at medlemmer af Fødevareforbundet NNF er attraktiv arbejdskraft i andre brancher, for de er kendt for at kunne »tage fra« og for at kunne stå op om morgenen og gøre et godt stykke arbejde.

Ledige i kort tid – Vores medlemmer er heller ikke ledige ret længe ad gangen. Således har kun 137 medlemmer været ledige i mere end ni måneder inden for det sidste år, og det er ikke ret mange sammenlignet med andre brancher, konstaterer Esben Birkesholm. Så når de fleste medlemmer tager ledighed med oprejst pande, skyldes det ifølge Esben Birkesholm, at de kan se, at deres ledige kolleger hurtigt kommer i job. Når ulykken sker, og arbejdet forsvinder, står Fødevareforbundet NNFs a-kasse parat til at hjælpe medlemmerne. For selv om der bliver færre medlemmer og dermed færre midler at gøre godt med, må

der ikke slækkes på kvaliteten, understreger Esben Birkesholm. – De ledige skal ikke opleve, at det er et problem, når et afdelingskontor pludselig skal hjælpe flere hundrede, når en virksomhed lukker. De skal have leveret varen, og derfor har vi nedsat en tværgående beredskabsgruppe af folk med forskellig ekspertviden, som samarbejder tæt med den lokale afdeling og tillidsfolkene i sådanne situationer, fortæller Esben Birkesholm.

Brug den digitale a-kasse Til de medlemmer, som er ledige, giver Esben Birkesholm det råd, at de skal benytte a-kassen og jobcenteret til at holde sig orienteret om, hvilke jobmuligheder der er inden for de brancher, de ønsker at arbejde i. Og så er det en rigtig god idé at benytte den digitale a-kasse og andre faciliteter på www.nnf.dk

Jeg har fået en ny chance

Dykkerdragten hænger under husets udhæng og tørrer i solen, mens liljer blomstrer om kap med stauderne i Jan Christensens parcelhushave i Holstebro. Jan har masser af tid både til at passe have, hus og familie og til at dykke i Limfjorden. Sådan har det været siden midt i juni, da han blev fyret fra Danish Crown i Holstebro. Men det har ikke slået vestjyden ud. – Jeg savner ikke mit job og ønsker mig ikke tilbage, siger Jan Christensen, der er 53 år. Han ville dog gerne se mere til sine gamle kolleger. Men mange af dem kommer fra de slagterier, som blev lukket tidligere, og bor langt fra Holstebro. Jan Christensen og kollegerne vidste i flere måneder, at deres job var i fare. For Jans vedkommende var det femte gang, at han måtte forlade en arbejdsplads, fordi den lukkede.

Fik smerter De første gange var det svært – ikke mindst fordi han sammen med jobbet mistede kontakten til nære kolleger gennem flere år. Men denne gang er han egentlig mest glad. – Jeg føler med mine kolleger, men for mig betyder lukningen, at jeg har fået en chance for at tage en ny uddannelse, si-

ger Jan Christensen, der har arbejdet for Danish Crown i 35 år. De første mange år var han glad for sit job, men den sidste tid på slagteriet var slet ikke behagelig, og Jan har ikke lyst til at blive i branchen, selv om han er uddannet pølsemager. – Jeg kæmpede med et brækket håndled, men min nye mester ville ikke tage hensyn, fortæller Jan Christensen. Han var sygemeldt i en længere periode efter bruddet i håndleddet og trappede ganske langsomt op, da han skulle i gang igen på slagteriet.

De penge bruger Jan Christensen på at tage kurser, så han kan få job som ejendomsservicetekniker eller det, der i daglig tale hedder en vicevært. Indtil da må familien, der består af Jan, hans hustru og et hjemmeboende barn, se i øjnene, at der bliver færre penge at have det sjovt for. – Vi skal nok klare os. Men da jeg også er fyrværkerimester, ville jeg meget gerne til Valencia til vinter for at se det store fyrværkeri i forbindelse med byens store festival. Det bliver der måske ikke penge til i år, siger Jan Christensen.

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Jens Bach

LEDIGHED. Efter 35 år på Danish Crown står en ny uddannelse på dagsordenen for Jan Christensen.

– Jeg skulle have en kniv i hånden konstant, og det gav mig smerter. Derfor havde Jan egentlig selv taget beslutningen om at forlade Danish Crown og var begyndt at kigge efter nyt job. – Det er altid bedre at sige op end at blive fyret. Men det er nu ikke så slemt at blive sagt op, når årsagen er, at slagteriet lukker. Jeg er jo ikke blevet vraget. Det gør det lettere, når jeg søger nyt job, siger han.

Tager en ny uddannelse Selv om Jan endnu ikke har været ledig så længe, at loven giver ham ret til aktivering eller uddannelse, er han så småt begyndt på en ny uddannelse med penge fra Danish Crown i ryggen. For som en del af den socialplan, som medarbejderne i koncern-samarbejdsudvalget på Danish Crown har forhandlet hjem, giver virksomheden i forbindelse med lukning af slagterier 7.500 kroner per medarbejder, der bliver kastet ud i ledighed.

Jan Christensen nyder, at der under ledigheden er lidt mere tid til at dykke i Limfjorden ved Oddesund. Her støder han på både søanemoner og hummere.

substans // 04 // 2009

Jeg savner den daglige snak med kollegerne Af Helle-Karin Helstrand // Foto Axel Søgaard

LEDIGHED. Det skal ikke ende med, at jeg går helt i stå og bare bliver liggende hele dagen, siger Kurt Sørensen, som blev fyret fra Hirtshals Andelsmejeri. Vækkeuret behøver ikke længere ringe hver morgen hos Kurt Sørensen i Hirtshals. Han blev fyret fra sit job på Hirtshals Andelsmejeri i marts og er nu ledig.

på Hirtshals Andelsmejeri, men da Arla overtog mejeriet og flyttede store dele af produktionen, fik Kurt en fyreseddel.

Men selv om Kurt kunne sove længe næsten hver dag, har han besluttet sig for at stå op sammen med kæresten hver eneste dag, når hun skal af sted.

Prøvet det før

– Det skal ikke ende med, at jeg går helt i stå og bare bliver liggende hele dagen, og jeg har nok at tage mig til og keder mig ikke, siger Kurt Sørensen. Han er 40 år og uddannet laborant. De seneste fire år har han arbejdet som smørmester

Kurt Sørensen har været ledig siden marts. For ham har det været afgørende, at han har en masse fritidsinteresser, så han ikke går helt i stå, mens han ikke er i job.

Det er ikke første gang, han har prøvet det, fordi en virksomhed skærer ned. I 2002 måtte han efter otte år sige farvel til en masse gode kolleger på Nestlé i Hjørring, fordi virksomheden flyttede produktionen. Medarbejderne fra Nestlé fik dengang med EU-støtte i ryggen tilbud om en ny uddannelse, og Kurt Sørensen gik i gang

med en lang række af kurser for at blive anlægsgartner og fik job. – Men det kunne mine håndled ikke klare, så det skal jeg i hvert fald ikke, siger han. Kurt er familiens handyman, og både omgangskreds og familie nyder nu godt af, at Kurt har lidt mere tid. Lige nu er han i gang med et nyt spisebord til hjemmet.

Masser af interesser Når dagene bliver kortere og mørkere og i højere grad lægger op til indendørs sysler, har Kurt Sørensen en stor mængde af gamle LP’er, som han lægger ind på sin computer, og i en skuffe ligger en lige så stor stak af diasbilleder, som han er ved at scanne ind. Han er nemlig også meget vild med at fotografere. – Fordelen ved at være arbejdsløs er jo, at man kan få lavet noget af det, man ikke har tid til, når man arbejder, siger Kurt Sørensen. Men selv om han altså sagtens kan få tiden til at gå, mangler der alligevel noget. – Jeg savner at snakke med andre mennesker, at få nye input, som man gør, når man er i arbejde. Selvfølgelig har jeg mine venner, men de har jo også deres eget liv. Så når min kæreste kommer hjem om aftenen, glæder jeg mig til at høre, hvad hun har oplevet, siger Kurt Sørensen. Parret bor i en andelslejlighed og har ingen børn. Kæresten har et godt job, så lige nu har økonomien det okay. – Jeg har en opsparing, som vi bruger lidt af. Men vi kan ikke klare os med understøttelsen i årevis, så skal jeg i gang med en ny uddannelse, skal jeg tjene mere end dagpengesatsen. Men jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg gerne vil, siger Kurt Sørensen. Han søger alle de job, der er ledige i området, og spørger sig for i omgangskredsen, men indtil videre har arbejdet ikke båret frugt.

substans // 04 // 2009

Jeg ville gerne have nået mit 40-års-jubilæum LEDIGHED. Nobel Cigars i Århus lukker, og så skal Inga Pedersen nok for første gang til at prøve at skrive en ansøgning. 56-årige Inga Pedersen har endnu ikke fået sin fyreseddel, men hun ved, den kommer, og det har hun vidst i mere end et år. Skandinavisk Tobakskompagni har nemlig besluttet at lukke Nobel Cigars i Århus til jul, og hele produktionen flytter til Belgien. – Vi blev kaldt sammen i kantinen den 17. juni sidste år og fik at vide, at fabrikken skulle lukke. Jeg kan huske datoen, for det var dagen efter min fødselsdag, fortæller Inga Pedersen, der arbejder både i produktionen og i kantinen. På det tidspunkt havde hun overhovedet ikke forestillet sig, at fabrikken kunne lukke. – Jeg blev rystet og tænkte: Nå, nu er det min tur til at blive fyret. Dengang var det værste næsten, at jeg skulle blive alene tilbage i kantinen, da de andre gik ud i produktionen igen. De snakkede sammen, men jeg var alene med mine tanker, fortæller Inga Pedersen.

Selv om det var hårdt at stå i kantinen alene med tankerne, er Inga Pedersen i dag lykkelig for, at hun fik tilbudt tjansen i kantinen. – Jeg har fået smag for det, og samtidig har jeg fået noget erfaring, som jeg kan bruge i et nyt job. Men jeg har jo aldrig prøvet at skrive en ansøgning og aldrig været til jobsamtale, siger Inga Pedersen og håber, at hun får mulighed for at få et kursus i jobsøgning. Inga Pedersen har allerede været på kurser i både hygiejne, salatbarer, og hvordan man fornyer menuen i kantinen. Nobel Cigars betaler fuld løn under kurser. Og kursusafgiften dækkes af enten virksomheden eller jobcenteret. Det er en del af den fratrædelsesaftale, som Fødevareforbundet NNF og tillidsfolkene fik forhandlet hjem, da den kommende lukning af fabrikken blev kendt.

Både produktion og rengøring Inga Pedersen er egentlig uddannet hos en købmand, men fik arbejde på cigarfabrikken, da hun var 20 år gammel. Når

Inga Pedersen strikker og syr tøj til sig selv, familien og indimellem også kollegerne, men materialerne er ikke gratis, så Inga Pedersen er på jagt efter et nyt fuldtidsjob.

man ser bort fra en længere sygeperiode for mange år siden, har hun aldrig været væk fra cigarerne. For godt et år siden fik hun dog tilbudt at blive ansvarlig for fabrikkens kantine, der skulle til at have maden leveret fra en større kantine. Inga Pedersen arbejder nu i produktionen hver morgen fra syv til ti, derefter sørger hun for at anrette maden, rengøring og opvask.

substans // 04 // 2009

Af Helle-Karin Helstrand //

– Og så kom tårerne. Men jeg tror, at det bliver meget værre for os alle, når vi står med fyresedlen i hånden. Vi har et rigtig godt forhold til hinanden her, og jeg kommer til at savne mine kolleger. Og så ærgrer jeg mig over, at jeg ikke får mit

Aldrig søgt job

Foto Ulrik Samsøe Figen

En af kollegerne kiggede på hende og sagde, at hun ikke skulle se så sørgmodig ud.

40-års-jubilæum med. Det er så tæt på, siger Inga Pedersen, der går ind i sit 37. år på fabrikken til september.

Uvisheden er det værste Af Astrid Westergaard // Foto Lars Lindskov

LEDIGHED. Bo Knudsen bliver fyret på et eller andet tidspunkt, senest i 2011, fordi Gumlink flytter produktionen til Tyrkiet. – Det er godt to år siden, jeg startede på Gumlink i Vejle, og jeg faldt meget hurtigt til og har nok aldrig haft bedre kolleger end her. Jobbet med påfyldning er også meget spændende og varieret, derfor sagde jeg til mig selv, at her kunne jeg godt blive i mange år, lyder det fra 47-årige Bo Knudsen. Men den fremtidsdrøm blev skudt i stykker, da han og kollegerne blev indkaldt til møde i midten af april, og ledelsen informerede om, at produktionen ville flytte til Tyrkiet i løbet af 2011. Samtidig meldte ledelsen ud, at der den 1. juni ville komme nærmere besked om, hvordan afviklingen af produktionen kommer til at foregå. – Jeg må indrømme, at det kom helt uventet for mig, at produktionen flytter, så det eneste, jeg er helt sikker på nu, er, at jeg bliver fyret på et eller andet tidspunkt frem til 2011, siger Bo Knudsen.

Afklaring udebliver Da beskeden kom i april, var Bo Knudsen netop flyttet i lejlighed i Fredericia efter en skilsmisse. Han har fire døtre, hvoraf to er flyttet hjemmefra, én er på efterskole, og én bor hos ham, og han kan ikke undvære en fast lønindkomst. Han havde håbet, at der ville komme en

substans // 04 // 2009

afklaring på situationen den 1. juni, så han kunne forholde sig til en dato, men selv om tillidsrepræsentanterne arbejdede hårdt på at sikre medarbejderne fornuftige fastholdelses- og aftrædelsesordninger, kom de ikke til enighed med ledelsen. Og i skrivende stund, i august, er aftalerne stadig ikke på plads. – Det er lang tid at gå i uvished, og usikkerheden er faktisk værre, end det er at vide, hvornår det er slut med jobbet, siger Bo Knudsen.

– Nu håber jeg, at vi snart får en afklaring på, hvordan afviklingen kommer til at foregå, så vi har noget konkret at forholde os til, siger Bo Knudsen, som arbejder hos Gumlink i Vejle, der flytter produktionen til Tyrkiet i 2011.

En trykket stemning Lige siden beskeden kom i midten af april, har stemningen været trykket, for mange af medarbejderne har været på Gumlink i både 20 og 30 år. Han har selv haft mange forskellige job og har været ledig i kortere perioder, når han enten har sagt op eller er blevet sagt op i et job. – Men den her situation har jeg aldrig prøvet før, og selv om jeg prøver at skubbe det fra mig, kan jeg godt mærke, at uvisheden går mig på. Jeg kan også mærke det på mine kolleger, hvor nogle

bliver mere stille og lukker sig inde i sig selv, mens andre lettere lader sig irritere, siger Bo Knudsen.

Holder øje med jobannoncer Men uanset hvor glad han er for jobbet, bliver han nødt til at forholde sig til, at han kan miste det om nogle måneder eller om halvandet år, og derfor holder han da også øje med jobannoncerne. – Når man sidder så usikkert og kun er sikker på, at man mister sit job, er det kun naturligt, at man kigger sig omkring. Og jeg er ikke bange for at prøve noget nyt, jeg har tidligere arbejdet inden for mange forskellige brancher.

Jeg vil prøve noget helt nyt LEDIGHED. Brok i bageriet og mavesår sendte Marco Petersen ud i ledighed, men han vil videre. F.eks. som konditor eller pædagogmedhjælper. – Jeg tror bare, at jeg har brug for at prøve noget helt andet, inden jeg måske sætter mig på skolebænken, og derfor er jeg glad for, at jeg får mulighed for at prøve noget forskelligt af, siger Marco.

imellem kan hjælpe sin far med at sætte hjemmet i stand.

Fødevareforbundet NNF har bistået Marco, de to gange han har mistet sit job, og fagforeningen har også henvist ham til det kursus, han nu skal på.

– Det skræmmer mig ikke at være ledig, men jeg vil gerne hurtigt i gang med noget arbejde igen, for dagene flyder ud i hinanden, når man bare går uden at have et arbejde.

Det startede ellers rigtig godt, for da Marco blev udlært i februar 2008, tilbød mester ham, at han kunne fortsætte i bageriet. Men tonen i bageriet blev meget rå, og Marco fik det så dårligt, at han blev sygemeldt med et mavesår bare tre måneder efter. Mester fyrede ham, med den begrundelse at der var nedgang i produktionen. Marco fik så job i bageriet i et supermarked, men da der manglede personale, var der meget stress i bageriet, og det betød, at Marcos mavesår atter brød op. Igen måtte Marco sygemeldes, og han valgte at sige jobbet op.

Marcos familie støtter ham også meget, og så har han et par kammerater, som også står uden arbejde, og de tre snakker om, at det måske er nu, de skal tage til udlandet for at prøve noget nyt. Noget skal der ske snart, for det passer ikke Marco at gå ledig, selv om han ind

Dagene flyder ud

Økonomisk er det heller ikke så sjovt at være ledig. Jeg bor hos min far lige nu, men jeg har udgifter til min bil, og jeg vil selvfølgelig også gerne ud med kammeraterne en gang imellem. Det er der bare ikke så meget råd til på en understøttelse, konstaterer Marco.

Af Astrid Westergaard // Foto Lene Esthave

– Jeg glæder mig til at prøve noget helt nyt i en periode, men jeg vender tilbage til bagerfaget, for jeg er meget glad for at være bager. Sådan lyder det fra 21-årige Marco Petersen fra Broager i Sønderjylland. Han blev uddannet som butiksbager for godt halvandet år siden og er glad for sit fag. Men et mavesår har sat en foreløbig bremse for karrieren som butiksbager.

Kursus med afklaring – Nu skal jeg på et kursus, hvor jeg får afklaret, hvad jeg har lyst til. Umiddelbart har jeg lyst til at prøve kræfter med et job som pædagogmedhjælper, for her kan jeg bruge min uddannelse som bager, og det kunne være spændende, siger Marco. Han har også tænkt på at tage job i et køkken, fordi det vil være nærliggende, og endelig tænker han på at videreuddanne sig til konditor.

Marco Petersen vil fortsætte med bagerfaget, og måske vil han videreuddanne sig til konditor. Men lige nu vil han bruge ledigheden til at skifte spor i en periode, og han håber, at et afklaringskursus kan hjælpe ham med at finde frem til et spændende job.

substans // 04 // 2009

De to kælne katte er med til at sikre, at forbundsformanden kan tænke på noget andet end bare arbejde, når han er hjemme.

Blå bog om Ole Wehlast

Ole Wehlast fylder 50 år tirsdag den 13. oktober. Det markeres med en reception i Forbundshuset, C.F. Richs Vej 103, Frederiksberg, torsdag den 8. oktober kl. 11-14.

Husk hyggen 50. Vigtigt at give plads til andet end den faglige indsats, siger forbundsformand Ole Wehlast, som står for at runde de 50 og supplerer sit travle hverv med familie- og vennehygge og golf. Af Poul Damgård // Foto Hanne Loop

• 1959: Født i Kgs. Lyngby • 1978: Uddannet bager hos Lynges Konditori i Kgs. Lyngby • 1980: Tillidsrepræsentant for 150 FDBbagere i Albertslund-regionen • 1985: A-kassesekretær i NNFs bagergruppe København • 1987: Konstitueret forbundssekretær i NNFs Håndværks- og Industrigruppe (bagerområdet) • 1988: Fuldgyldig forbundssekretær • 1. juni 2005: Forbundsformand • 2009: Præsident for 1,5 mio. medlemmer af sektionen levnedsmiddelarbejdere inden for den europæiske faglige sammenslutning EFFAT • Gift med Susanne 2003. Tre børn fra et tidligere ægteskab og et barnebarn.

Lukninger af virksomheder. Fyringsrunder. Medlemstilbagegang. At blive valgt som øverste leder af forbundet for slagteriarbejdere, bagere, mejerifolk og andre medarbejdere i levnedsmiddelindustrien i sådan en tid kunne nok tage pippet fra mangen stærk person. Men de, der er i kontakt med Ole Wehlast, vil vide, at han i fin form har overlevet de første godt fire år på formandsposten. – Jeg har den udsøgte evne, at jeg ikke lider af stress, og så er det vigtigt, at der er plads til andet end det faglige arbejde, fortæller Ole. For hans vedkommende står ikke mindst hygge med hustruen og familien og vennerne højt på dagsordenen som dette andet, der kan supplere det travle og engagerede hverv som formand for 25.000 levnedsmiddelarbejdere.

substans // 04 // 2009

Og så er forbundsformanden også røget på golfbølgen. De fleste søndag formiddage bruges omkring de sirligt klippede greens i Solrød, hvilket passer godt ind i ambitionerne om en ændret livsstil oven på en fysisk advarsel i form af en vellykket bypass-operation for fire år siden.

Lader os ikke kue Ole Wehlast kan skue tilbage på en formandstid, hvor Fødevareforbundet NNF – eller »Nyt NNF« – er sat i værk med gennemgribende ændringer og rationaliseringer i organisationen. Og hvor kampen om medlemmernes yndest blandt diverse organisationer, private foretagender og a-kasser har taget til. – Det er en stor sejr for alle led i vores forbund, at vi kunne gennemføre beslutningen med næsten fuldstændig opbakning.

rundt om // Vi er kommet rigtig godt i gang, men det er jo en fortløbende proces, fastslår Ole Wehlast, som betoner, at processen blandt andet handler om, at det ikke er afdelinger mod forbund, men »os alle sammen mod nogle andre«. I den forbindelse udtrykker han stor respekt for de mennesker, som i det daglige arbejder for levnedsmiddelarbejdernes sag. Både dem i forbundshus, afdelinger og de aktive på arbejdspladsen. – Deres indsats er med til at fastholde bevidstheden om, at vi ikke lader os kue af, at der er andre på banen. Vi skal være ved, at vi er en betydningsfuld faglig spiller på levnedsmiddelområdet, forsikrer den snart 50-årige forbundsformand.

Europæisk præsident Han har oplevet det som en ganske brat overgang at gå fra sagsbehandlende faglig sekretær for bagerne til at være strategisk tænkende formand for alle forbundets medlemmer. Men det har foreløbig kun givet mod på mere. Senest overskud til at påtage sig præsidentposten for 1,5 millioner europæiske lønmodtagere i levnedsmiddelsektorerne. Med det erklærede mål at bekæmpe den sociale dumping, der i øjeblikket fører til, at ikke mindst formandens egne medlemmer mister job på danske slagterier, fordi østeuropæiske arbejdere overtager arbejdet på lavt betalte daglejervilkår på tyske slagterier uden overenskomst. Ole Wehlast kan med andre ord fejre sin runde fødselsdag med at se tilbage på en faglig udvikling fra bagerlærling i Kongens Lyngby til globaliseret leder for et bredt udsnit af ikke bare danske, men også andre europæiske lønmodtagere.

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. 09.00-16.00 Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

MIDT VESTJYLLAND NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro Der inviteres på udflugtstur til Aalborg Zoo m.m. torsdag d. 3. september 2009. Der kan maks. være 58 personer i bussen, så det er først til mølle-princippet. Afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 9.00 præcis. Vi kører til Terndrup Kro, hvor vi spiser frokost, derfra kører vi til Aalborg Zoo – det aftales, hvor lang tid vi vil bruge der. Vi kører derefter hjemad. Når vi kommer til Nr.

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Søby v/Højslev, spiser vi middag

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Til orientering: Sæt allerede nu X

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

på Bentas Cafeteria. Pris 200,00 kr. pr. person. Tilmelding er bindende. Tilmelding senest fredag d. 28. august 2009. Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942 – mobil 4013 3942, og Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. i kalenderen, der afholdes julefrokost fredag d. 27. november i Laden. Husk at reservere denne dato. Husk også at se i fagbladet eller Fødevareforbundet NNF Midt- og Vestjyllands hjemmeside.

P.k.v. Orla A. Pedersen.

SYDJYLLAND Pensionistklubberne i Haderslev og Aabenraa Bustur til Schwarzwald. NNF Pensionist-klubberne i Haderslev og Aabenraa er igen i år gået sammen om turen. Frørup Rejser kører igen. Vi kører

LILLEBÆLT// FYN

Af hensyn til madbestilling er til-

søndag den 6. sept. til søndag den

melding nødvendig i uge 35 (24.-

13. sept. begge dage inkl.

28. aug.).

Der er overnatning på udturen og

Sukker/Chokolade/Mejeri, Efter-

Dette kan ske til bestyrelsesmed-

hjemturen! Vi bor midt i Schwarz-

løns- og Pensionistklubben, afhol-

lem Preben Ladefoged, tlf. 6482

wald på det dejlige Hotel Bären.

der årlig generalforsamling ons-

1772, bedst mobil: 2569 5791, samt

Udflugter til bl.a. blomsterøen

dag d. 30. september kl. 12.00 med

kasserer Hans Hauch Jensen, tlf.

Mainau i Bodensøen. Vi kører og-

spisning efter generalforsamlingen.

2946 4442, og formand Carsten

så en dagstur til Alsace i Frankrig,

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Jensen, tlf. 6489 1464, Rosenlun-

hvor vi vil køre ad vinvejen. Vi ser

Indkomne forslag sendes til for-

den 29, 5471 Søndersø.

også den charmerende middelal-

manden senest 4 uger før.

P.b.v. Carsten Jensen

derby Rigurwihr.

substans // 04 // 2009

rundt om // Et besøg i Strasbourg er der også,

Hans Plads i Haderslev kl. 16.50

at kunne deltage i vore aktiviteter.

Torsdag den 15. oktober kl. 14.00 i

hvor vi bl.a. ser den smukke dom-

præcis. Vi kører i egne biler.

Kontingentet til klubben er på kun

Fritidscentret, Vestergade 15:

kirke og den verdensberømte i Zell.

Sig ved tilmelding, om du har en

100 kr. pr. år.

Bankospil. Vi afholder vort traditio-

En aften kører vi til en bjergrestau-

plads i bilen eller selv ønsker kø-

nelle bankospil. Tilmelding senest

rant og smager på dens speciali-

relejlighed. Turen koster kun 90 kr.

den 12. okt. på tlf. 8643 5766.

tet »Kirschtorte«. Vi har også be-

alt inkl.

ØSTJYLLAND

dig enkelte pladser tilbage, men

Julebanko. Onsdag den 25. no-

NNFs Efterløns- og Pensionist-

i Fritidscentret:

skynd jer. Har det din interesse, så

vember 2009 kl. 14.00 hos Dansk

klub, Randers

HIB Trio. Musikalsk samvær med

ring på tlf. 7454 3606 og få flere op-

Metal på A.D. Jørgensens Vej 2 i

Tirsdag den 1. september kl. 8.30

HIB Trio fra Grenå, der spiller og

lysninger.

Haderslev. Vi spiller om 20 fine ge-

fra Elro Arena (Randers Hallen):

synger gamle og nye kendte melo-

vinster og om 3 flotte købmands-

Skovtur til Bangsbo Botaniske Ha-

dier. Tilmelding senest den 9. nov.

Mejeribesøg. Onsdag den 14. okto-

kurve. Der er også sidegevinster.

ve i Frederikshavn.

på tlf. 8643 5766.

ber kl. 18.00 besøger vi Naturmælk

Tre kort for kun 45 kr. I pausen får

Deltagerpris kr. 125,00. Tilmelding

i Broderup ved Tinglev. Her får vi

I kaffe/te og kage. Der kan købes

senest den 25. aug. på tlf. 8643 5766.

først en rundvisning, hvor vi ser på

øl og vand.

mejeriet og smager alle dets gode

Der er ingen tilmelding til banko-

Torsdag den 24. september kl.

Julefrokost. Der serveres stor jule-

produkter, som er økologiske. Efter

spillet, men kom og få en hyggelig

13.00 på Bowl’n Fun, Ribevej 4:

frokost med øl og snaps. Deltager-

at vi har set mejeriet, vil der blive

eftermiddag.

Bowling og kaffebord.

pris kr. 75,00. Tilmelding senest den

serveret en platte, så vi kan få stillet

N.B. Det kræves, at du eller konen/

Pris kr. 25,00. Tilmelding senest

3. dec. på tlf. 8643 5766.

den værste sult. Afgang fra Hertug

samlever er medlem af klubben, for

den 17. sept. på tlf. 8643 5766.

søg hos en vinbonde. Der er sta-

Torsdag den 12. november kl. 14.00

Torsdag den 10. december kl. 13,00 i Fritidscentret:

P.k.v.

Bøggild Christensen

// ajour BARSK FYRAFTENSDEBAT

Jens Peter Bostrup ser Fødevareforbundet NNF som garant for, at vi ikke får tyske til stande i Danmark.

Krasse udmeldinger fra svineproducenternes formand Torben Poulsen til danske slagteriarbejdere om, at de bør udskiftes med billig østeuropæisk ar-

substans // 04 // 2009

bejdskraft, samlede 150 medlemmer til debat hos Fødevareforbundet NNF i Nordjylland. Torben Poulsen krydsede klinger med Fødevareforbundet NNFs næstformand Jens Peter Bostrup og professor i arbejdsmarkedsforhold Flemming Ibsen. – Jeg ved godt, jeg er kommet i løvens hule, sagde svineproducenternes formand med henvisning til de stærke politiske reaktioner, hans trusler om at invitere billig østeuropæisk arbejdskraft til Danmark har affødt i medierne. Han er selv svineproducent, men har meldt sig ud af Danish Crown og sender nu svin til slagtning hos underbetalte østeuropæere i Tyskland. Jens Peter Bostrup forsikrede slagteriarbejderne om, at forbundet står som garant for, at vi ikke får tyske tilstande i Danmark. -AF/PR

Rokeringer i forbundet Forbundets kommunikationsafdeling har gennemgået en personrokade. Pia Rosager overgår fra posten som kommunikationschef til redaktør for medlemsbladet Substans. Ny kommunikationschef og leder af kommunikationsafdelingen er Poul Damgård. Han har siden februar vikarieret på redaktørposten og var i øvrigt også redaktør af forbundets fagblad i perioden 1985-94. I mellemtiden har han været kommunikationschef i henholdsvis COindustri og HK/ Danmark og leder af NET-Redaktionen i A-Pressen. Emilia Maria van Gilse er fortsat webredaktør, men alle tre journalistiske medarbejdere er i øvrigt, sammen med afdelingens administrative medarbejder, Lill Larsen, fælles om at løse diverse kommunikationsopgaver for FødevareforbunPoul Damgård – tilbage i Fødevare det NNF. forbundet NNF.

Fri Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Linedance er livet

Når slagtersvend Anton Lund om to år fylder 60 år, har han besluttet sig for at danse ind i efterlønsalderen. En af den 58-årige sønderjydes store interesser er nemlig linedance – på den ægte amerikanske facon, selvfølgelig. Alt, der har med country og western at gøre, fra tiden da rigtige mænd gik med revolvere, har nemlig en stor plads i Antons liv. – Kollegerne på slagteriet her i Skærbæk mener godt nok, jeg er en nørd. At jeg har en brist i hjernen. Men efter snart 25 år som slagtersvend har jeg jo lært drillerierne, fortæller Anton, der sammen med hustruen Inge Merethe er idemager til Skærbæk Country Liners. Det er også dem, der står bag det årlige træf af linedancere i Skærbæk. I år var man omkring 1.100! – Linedance er selve livet, og vi er da også ude at optræde mindst 50 gange på en sæson, fortæller Anton, der har en samling på omkring 700 cd’ere med country og western-musik. Og så kender han selvfølgelig alt til de enkelte kunstnere. Men livet er ikke kun en dans i cowboystøvler med en skyder og stor hat. Anton er også motorcykelentusiast. Han har en Yamaha Cruzer Dragstar, som nok skal skiftes ud med en Harley Davidson. Og så elsker han at arbejde med sine motorsave. Sidste år fik Anton fældet, savet og kløvet 43 rummeter! Det skal da også nævnes, at det er Anton, der står for madlavningen i hjemmet på Gl. Ullerupvej. Sådan har det været, siden han og Inge Merethe traf hinanden for snart 30 år siden.

substans // 04 // 2009

SKÅL MED SKEMAD MEDLEJERE MUNDFULD

SUPPESKEER GLUGGER ROVFISK

NORGE MODERNE STANDARD OVERSÅ

SIDDER INDE BEDRØVET RODEDE ANBEFALET SPILLE HØJT SPIL SÆR MEST ÆGTE NUMMER LIGEDAN

J1 O B S Ø G N I N G S K U R S E R N E

ANTI- I DIREK- RUST PATI TIONEN

U V I L J E

GAMLE WHISTMELDINGER

N O L O E R

L E D E N D E

ÆDELSTEN AFLØB

R E N D E S A T G E10 E N R N S

RYSTE NØD

MÆLKEVAREN

LAVVANDE

ARKBYGGER

I E N R B O2 B3 A V E E D D E R K S O P A M B M T7 E E R Æ L D T E I T R S E N S E S T Y M E S L

SKUR

ANGÅ

HIP CAFE TVKANAL

HINT LØVTRÆ

KINESERE BAVIAN

STÆR SØVNIGE

APPELSINFRI GRINER

MASSERET AMER. TEGNER

HÆVET TESERVICE

NØDSIGNAL BESKED

TÅR EFTER TÅR

FOR- BARNEOLE- ÅRSANDER BLOMST ALDER

N E R I E

E R A N T I A5 S L E O R Æ D T E N E G I O S T R E U R11

AGITERE ENG. ØL

16. KRYDBOG- KÆPPE SINGLE DERSTAV URT

S U P E K S4 T E I N V R E I A T S M6 A I L A S E R U T R E D O D A M E T E L Y R E N M K E

BEITALIENSK GYNDE KAGEDES- LIGETIL SERT MONOLOG

UENSARTET KLOG

TYGGELYD MEDALJE SOM KAN LUFTES OPFØRTE

FNYSE

SLÆGT

RETNING JEG

SPILLEKORT FLOMME

HANDYR HÆS

SPILLE SPIRITUS

PÅLÆG

MØDER

SKINNER LUGE

YNK JAMMER

FORNEMME

SMERTER

Kodeord blad nr. 3/2009: SMAGSDOMMERE Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 22. september 2009. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 3/2009: Karl Anker Graakjær, O le Chr. Kirks Vej 18, 6990 Ulfborg. Jørn Østerberg, Tinghusvej 20, 4242 Boeslunde. Erik Larsen, Marius Holst Gade 10, 1.tv., 8700 Horsens.

substans // 04 // 2009

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

P I N D E

MODVIND BILSKILT

E S T

KNUSER BRINGE

L E V E R E

APERITIF UDRÅB

Æ V

TIPS- PENGEFINKE- FROSTEGN STÆRKE HJORT FUGL SET

E T E R N I T I E M G I S E G A L U N Å D R Y K N E L I G M A L E E G E J E S A E R V E L9 L A D I E N D E K I R R K E E E R PUDS

DASKE

AFKØLE KRYDDERI

KORNTOP STAK

VÆSKE OFRET DER BRUGES TIL AFSLAG SYLTNING LØBES

ROBÅD DYRKE

EJER

JÆVNER

ANTAL VINFADE

simmer.dk

Løsning på opgave 3

x-ord

KAN NOGLE FØLE SOM TIDSSPILDE

R I N E R E N I D S I A K S E E D E T E J E D R U E G E L A8 T Æ R T E V E R E R

RENSE GNED

BESIDDE

SANGE FOR TO

LØFTE EL-AFBRYDERE

ORDNE SKIND

SUBSTANSFORALLEINNF TRETIFEM.HACIENDAER OVNEN.MIMOSE..SORTE PÆLE.AEDE.ET..ALK.D FRØLÅR.EDITORER.OLE ØKSER.IRIS.NØDTE.IR DE..GAL.SØGEN.ELEGI ERSTATTET.ORNAT.PEK V.ØRN..DEAL.EM.TESS ANLÆG..ARG.ØBOER.ÅH ROV.STEMPELMÆRKER.A ER.AVIS.ØRE.RIS.ARV SMÅLIG.BLEGE.NEPTUN V.GENERØS.ESSE.REDE ILE.EROGEN.PERSONER NARV.MUE.AGER.Å.... DR.ENIG.ARALIER.... EGO.ØLEJR.GØEDE.... LOGISK.OMFAVNER....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

TAG UDDANNELSE ALVORLIGT! Det er mange årtier siden, verden har oplevet en økonomisk krise, der udvikler sig så hurtigt. Selv om der desværre er blevet mange flere arbejdsløse, så er ledigheden stadig lav set i en historisk belysning. Men den stiger meget hurtigt, og det skal ses i sammenhæng med, at vi for første gang i meget lang tid ser et fald i produktionen i Danmark.

lemmer på et faglært niveau er derfor stadig i allerhøjeste grad aktuel!

Betyder det så, at al snakken om mangel på arbejdskraft og problemer med at skaffe folk til ledige job nu er historie? Og at alle gode forslag om at få flere i arbejde bare kan skrottes?

Det er utroligt, at det skal være nødvendigt at udvide mulighederne for skolepraktik, for at de unge, der faktisk er begyndt på en erhvervsuddannelse, også får mulighed for at gøre den færdig.

Nej, så enkelt er det altså langtfra!

Det er utroligt, at der stadig skal være kvoter for antallet af voksenlærlinge frem for at give frit slag for, at virksomhederne kan uddanne de voksenlærlinge, de ønsker.

De grundlæggende problemer ændres ikke bare i takt med konjunkturernes svingninger. Vi har stadig en befolkningsudvikling, der byder på stadig flere ældre, som i sagens og alderens natur forlader arbejdsmarkedet. Og samtidig er der færre i den såkaldt arbejdsdygtige alder. Vi kan hurtigere end forventet komme til at opleve, at der på én gang mangler uddannet arbejdskraft, og mange uden uddannelse eller med kun en kort uddannelse står uden job. Der er ingen grund til at tvivle på de forudsigelser, der viser, at der i meget høj grad fremover bliver brug for personer med en faglig uddannelse, mens der sandsynligvis bliver overskud af ufaglærte. Fødevareforbundet NNFs ambition om at bringe alle med-

Det er utroligt, at virksomhederne ikke tager deres del af ansvaret for at uddanne arbejdsstyrken, så den passer til fremtidens behov.

I det hele taget er det utroligt, at den politiske interesse for at udvikle erhvervsuddannelserne tilsyneladende kan ligge på et meget lille sted. Det afspejler sig i den himmelråbende forskel, der er i tilførslen af ressourcer til erhvervsuddannelserne sammenlignet med de boglige uddannelser. Vi skal have holdningen til erhvervsuddannelser ændret. Al respekt for studenterne, men det er altså lige så godt at gennemgå en erhvervsuddannelse, som det er at få en boglig uddannelse. Det er ikke mindst på grund af de gode faglige uddannelser, at vores samfund er blevet så velstående, som det er. Det er på tide, at denne betydning afspejler sig i den politiske omsorg for området.

Foto Hanne Loop

Af Flemming Mogensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF

substans // 04 // 2009

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Af Emilia Maria van Gilse

Ny netavis klæder danskerne på til at gå på arbejde ARBEJDSLIVET. Avisen.dk går i luften 1. september som Danmarks nye netavis med særligt fokus på arbejdslivet. Og som navnet antyder, er Avisen.dk en ren netavis, der kun kan findes på internettet – den første af sin art i Danmark. Arbejde er en meget vigtig del af vores identitet, og for de fleste er et godt arbejde en forudsætning for et godt liv. Det er udgangspunktet for den gratis Avisen.dk

land. Derfor har Avisen.dk et tæt samarbejde med nyhedsbureauet Newspaq, der leverer nyheder til netavisen om blandt andet politik, krimi, sport og underholdning.

– Vi skriver om det hele, men har særligt fokus på de forhold, som berører alle os, der knokler på arbejde – samt det stigende antal danskere, der desværre tvinges ud af arbejdsmarkedet. Dermed er vi et klart alternativ til de medier, som fokuserer mere på forbrug og livsstil – og som kigger mere på aktiekurser end på hårdtarbejdende danskeres forhold, siger chefredaktør Rasmus Emborg.

– Det betyder, at vi kan tilbyde læserne gode historier om, hvad der sker både i Danmark og ude i den store verden – samtidig med at vi leverer kritisk, vedkommende og helt unik journalistik om alt fra fyringer og lønnedgang til frokostordninger, stress og kærlighed på jobbet, siger Rasmus Emborg.

Analyser viser, at mange danskere efterspørger mere journalistik om arbejdslivet. Samtidig ønsker de at være opdateret på de generelle nyheder fra indland og ud-

Kernestoffet for den nye avis er kontante nyheder og daglige guides, der gør det bedre for læserne at gå på arbejde. Avisen byder også på bl.a. blogs, en jobhåndbog og de seneste nyheder fra den faglige verden.

Det er LOs medievirksomhed A-pressen og internetkoncernen Freeway, der står bag Avisen.dk. Den har et tæt samarbejde med en række LO-forbund, herunder Fødevareforbundet NNF. Således vil brugere af forbundets hjemmeside www.nnf.dk fra den 1. september finde de vigtigste nyheder fra Avisen.dk på forsiden af forbundets hjemmeside. Omvendt vil de vigtigste historier fra Fødevareforbundet NNF også være at finde på Avisen.dk Ud over nyheder tilbyder Avisen.dk også daglige guides, der gør det bedre for læserne at gå på arbejde. – Avisen skal være både læsernes vagthund og bedste ven, siger chefredaktør Rasmus Emborg.