Substans 05 2011

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2011

Den gode, den onde og den virkelig grusomme mester TEMA oM lærlingE sidE 6-13

Efterlønsretssag:

Grisen og chokoladen er gået på nettet

Fødevareforbundet kræver erstatning til medlemmer

SIDE 20-24

SIDE 4-5

oles // Danmark er på vej igen!

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2011

Den gode, den onde og den virkelig grusomme mester TEMA OM LÆRLINGE SIDE 6-13

Efterlønsretssag:

Grisen og chokoladen er gået på nettet

Fødevareforbundet kræver erstatning til medlemmer

SIDE 20-24

SIDE 4-5

Mange­lærlinge­har­ondt­i­uddannelsen­og­livet.­Nogle­bliver­groft­udnyttet­af­mester­på­deres­læreplads,­ mens­andre­kæmper­med­psykiske­ problemer,­ensomhed,­dårlig­økonomi,­forholdet­til­familie­og­kolleger­ eller­bare­de­krav,­der­stilles­på­arbejdsmarkedet.­Men­der­er­hjælp­at­ hente­–­hos­coaches­og­mentorer­på­ skolerne­og­hos­Fødevareforbundet.­ (Foto­Poul­Anker­Nielsen) Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 18.10.2011 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk­design Stibo Zone Repro­og­tryk Stibo Graphic A/S Oplag 27.600 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet­NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 05 // 2011

Det holdt hårdt at få vristet den politiske magt ud af hænderne på Løkke og Kjærsgaard. Og alternativet blev heller ikke helt det flertal, som vi i Fødevareforbundet NNF havde ønsket os ud fra de ambitioner, vi gik ind i valgkampen med.

Når vi i det hele taget valgte at være aktive i valgkampen, så skal det jo slås fast, at det ikke er målet i sig selv at få en ny regering! Men vi måtte bare konstatere, at den tidligere regering på en række områder førte en politik, som var i modstrid med de interesser, vi skal varetage for vores medlemmer. Derfor satte vi os for at præge den politiske valgkamp med budskabet om, at vi ønskede en ny politik. Og at det krævede en ny regering.

Det var specielt tre områder vedrørende arbejdsmarkedet og dermed vores medlemmer, som fik os til at konkludere sådan. Dels efterlønnen, hvor VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale havde indgået forlig om en kraftig forringelse, der reelt ligner en afskaffelse af ordningen. Det er af rigtig stor betydning for mange af vores medlemmer, der har slidt sig op gennem et langt arbejdsliv.

Dels dagpengene, hvor samme politiske kombination støttede den halvering Vi kan også glæde af dagpengeperioden, som også har truet med at ramme mange af vores medlemos over, at landbrumer. Og endelig uddannelserne, hvor den gets problematiske tidligere regering også har stået for mange nedskæringer, blandt andet en urimesituation tages op i lig begrænsning af mulighederne for de en kommission. ledige, der skal uddanne sig til nyt job.

Og så synes jeg i øvrigt, der er grund til at minde om, at når det gamle flertal følte sig nødsaget til at foretage den og mange andre nedskæringer, så har det sammenhæng med, at der blev givet skattelettelser, som det fortrinsvis er de mest velstillede, der har haft gavn af.

Da mandaterne blev talt op den 15. september, kunne vi glæde os over, at den gamle nedskæringsregering havde mistet sit flertal. Et nyt flertal og en ny regering med et helt andet udgangspunkt kom til. Den får ikke nogen let tilværelse, for udfordringerne er store. Men i regeringsgrundlaget med den lovende titel »Et Danmark, der står sammen« er beskrevet nogle andre og mere konstruktive veje ud af krisen end dem, som Løkke og Kjærsgaard stod for.

Vi må desværre erkende, at flertallet for forringelsen af efterlønnen er intakt, selv om Radikale er med – rigtig meget med! – i den nye regering. Halveringen af dagpengeperioden imødegås i første omgang med en forlængelse på et halvt år. Det er ikke nogen langtidsholdbar løsning, men her kan vi så se frem til, at såvel dette som det afgørende spørgsmål om uddannelserne tages op i trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse.

Vi kan også glæde os over, at landbrugets problematiske situation tages op i en kommission.

Det er afgørende vigtigt for vores medlemmer, at landbruget har nogle ordentlige kår at producere under. Det er først og fremmest det, der giver os beskæftigelse. Og vi regner da med at få plads i den nye natur- og landbrugskommission, som SRSF-regeringen vil nedsætte.

Summa summarum: Selv om systemskiftet ikke bliver så gennemført, som vi kunne have ønsket – først og fremmest fordi efterlønsforringelserne står ved magt – så kan vi se frem til en ny politisk linje, hvor det ikke er golde, asociale nedskæringer, men investeringer i vækst, uddannelse og fornyelse, der skal bringe Danmark ud af krisen.

Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

TemA

Gode, onde og den virkelig Grusomme mester

Tema om lærlinge side 6-13

øvrige sider 26 150 nye kolleger finder fælles fodslag på Hilton Foods

grisen og chokoladen er gået på nettet Side 20-24

30 Danmarks bedste unge håndværkere rockede til Skills Show 2011

32 Klaus har et VILDT spændende job

efterlønsretssag:

Fødevareforbundet kræver erstatning til medlemmer Side 4-5

34 Kampen om valget 35 Flugt fra Venstre og Dansk Folkeparti

36 Ajour 38 Få mest tryghed for pengene

41 Øllebrød som min

8.000 medlemmer på to uger Side 14-17

mormor lavede det

43 Rundt om 45 FRI: Manden i sort med rødt hjerte

46 Krydsord 47 FAGLIGT TALT: Motorolie til kaffe og kager

De hemmelige smagsdommere Side 18-19

48 En jysk brobygger fra Polen

substans // 05 // 2011

3

EftErlønsindgrEbEt Af pia rosager

ender i retten Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse har enstemmigt besluttet at fortsætte kampen for efterlønnen ved domstolene – og er klar til at gå hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Under valgkampen varslede Fødevareforbundet NNF og FOA erstatningssag mod den danske stat, hvis Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikales efterlønsreform vedtages, som den er skitseret, efter folketingsvalget.

Nu har Danmark fået en ny regering – men uden det nødvendige flertal til at tage efterlønsreformen af bordet. Derfor er en retssag det næste og eneste middel til at sikre de medlemmer, der rammes allerhårdest af reformen.

– Det er Fødevareforbundet NNFs vurdering, at efterlønsreformen er så voldsomt et indgreb i den personlige ejendomsret til pensionsopsparing for de ældste årgange, der har sparet op længe, har planlagt deres liv efter at kunne gå på efterløn og måske er voldsomt slidt ned efter et langt arbejdsliv, at vi bør tage juridiske skridt og gå hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen for at sikre dem deres rettigheder, siger forbundsformand Ole Wehlast.

– I vores øjne er der tale om en fuldstændig udhuling af efterlønnen, når man både forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år, tvinger danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og med de nye modregningsregler oven i købet tager op

4

substans // 05 // 2011

til halvdelen af efterlønnen fra alle dem, der har sparet op til pensionen.

– Fødevareforbundet NNF anerkender til fulde statens ret til at justere i efterlønsordningen, som det for eksempel blev gjort i 2006. Men VKORs forringelser med forårets efterlønsreform får denne gang så voldsomme konsekvenser for de ældste i ordningen, at vi vurderer, at politikerne går over stregen.

Derfor har Fødevareforbundet NNF rådført sig med førende jurister og fået foretaget grundige juridiske undersøgelser. Og på den baggrund hyret advokat Tyge Trier, der er Danmarks mest anerkendte menneskerettighedsadvokat med adskillige vundne sager mod den danske stat bag sig.

På baggrund af flere domme ved Menneskerettighedsdomstolen siden 2006 konkluderer Tyge Trier og flere andre juridiske eksperter, at den enkeltes ret til efterløn er en ejendomsret, der er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og at indgreb i eksisterende ordninger, der fører til voldsomme forringelser for den enkelte, kan gøre staten erstatningspligtig.

Tyge Trier understreger, at Menneskerettighedskonventionen naturligvis giver

De Høje re

side

Illustration: gitte skov

n stes t de danske politikere ret til at foretage visse ændringer og justeringer, men at danskere, der har været i ordningen gennem en længere årrække, kan få krænket deres ejendomsret i henhold til det såkaldte proportionalitetsprincip, hvis tilbagetrækningsreformen konkret udmøntet fører til meget voldsomme og urimelige konsekvenser for den enkelte person.

Det kan for eksempel være mennesker, der risikerer at miste deres bolig, fordi de ikke kan få efterløn og ikke kan komme i arbejde. Typisk mennesker tæt på de 57 år, der ifølge reformen er grænsen for, hvem der får forringet deres efterløn. De har nemlig været i ordningen i årevis og kan ikke på samme måde som en 40-årig nå at spare op på anden måde.

Den kommende retssag vil derfor blive rejst som en såkaldt prøvesag på vegne af et konkret medlem mod den danske stat.

Sagen vil herefter skulle anlægges ved de danske domstole, inden man kan gå til Menneskerettighedsdomstolen.

Vurderingen fra både Tyge Trier og professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketcher er, at sagen ikke vil kunne vindes ved de danske domstole. Den danske Højesteret har nemlig ikke tradition for at pålægge staten udgifter af den her karakter. Omvendt er »Menneskerettighedsdomstolen ikke bange for staterne«, som Kirsten Ketcher udtrykker det.

Hvis politikerne vedtager efterlønsforringelserne, er Fødevareforbundet NNF og FOA parate til at søge erstatning til medlemmerne ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, da danske domstole ikke har tradition for at pålægge staten udgifter ved politiske indgreb.

substans // 05 // 2011

5

Af Claus Gjedsig og Pia rosager // Foto: Axel søgaard Jens Bach

Grov udnyttelse Lærlinge beordres ofte på arbejde i weekenderne under deres skoleophold. Det er grov udnyttelse, mener faglig sekretær Svend Egon Christensen. Hans kritik bakkes op af kolleger fra hele landet.

– Vi ser desværre ofte, at mester forlanger, at lærlingene skal møde på arbejde i enten hele weekenden eller dele heraf, mens lærlingene er på skole. Meldingerne lyder endda på, at mestrene ikke betaler ekstra for det, altså ingen overtidsbetaling.

Det er en grov udnyttelse af lærlingene, siger faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle Svend Egon Christensen. Han bakkes op af kolleger fra hele landet.

Uddannelsen som bager eller slagter er bygget op som en vekselvirkning mellem skoleophold og praktik, enten hos en privat mester eller i et supermarked.

Ikke rimeligt

r faglig se– Mestrene presser citronen, mene Vestjylland Midt NNF ndet orbu kretær i Fødevaref Poul Bent Andersen.

6

substans // 05 // 2011

– Når lærlingen er på skole, skal det regnes for den ugentlige arbejdstid, som han eller hun får løn for. Det er faktisk meningen, at de unge skal koncentrere sig hundrede procent om skoleopholdet. Men det kan de altså ikke, når de beordres hjem for at arbejde i weekenden.

– Det er ikke rimeligt, at lærlingene ikke kan få lov til at koncentrere sig om skoleopholdet. De får jo senere mulighed for at afprøve de praktiske færdigheder, når de er tilbage på lærepladsen, siger Svend Egon Christensen, der sender en opfordring til mestre om at stoppe den trafik.

– Det er ikke meningen, at mestrene skal have billig arbejdskraft. Og slet ikke i de weekender, hvor der er planlagt skoleophold.

– Meningen er, at lærlingene skal have en god og solid uddannelse, der har det formål, at de efterfølgende kan arbejde som dygtige og selvstændige svende, siger Svend Egon Christensen.

Presser citronen Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Poul Bent Andersen, siger, at arbejdsgiverne presser citronen, og at uddannelsesaftalerne ofte ikke overholdes.

– Vi får et stigende antal henvendelser, men ikke voldsomt mange flere sager. De problemer, der er, bliver løst, inden de vok-

Tema Mange lærlinge har ondt i uddannelsen og livet. Nogle bliver groft udnyttet af mester på deres læreplads, mens andre kæmper med psykiske problemer, ensomhed, dårlig økonomi, forholdet til familie og kolleger eller bare de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Men der er hjælp at hente – hos coaches og mentorer på skolerne og hos Fødevareforbundet.

af lærlinge ser sig store. Men sagerne tager tid. Meget tid, siger Poul Bent Andersen, der mener, at en af årsagerne til det stigende antal henvendelser er, at der specielt hos bagerne skæres ned på antallet af ansatte.

– Hvis man fyrer en svend på grund af dårligere omsætning, så mangler disse hænder, når der er spidsbelastning, eksempelvis i weekenderne. Og så får lærlingene besked om at møde, selv om de er på skole, siger Poul Bent Andersen.

Romantisk og rosenrødt Også i Fødevareforbundet NNF Nordjylland får man flere henvendelser fra lærlinge, men afdelingsformand John Christiansen mener ikke, at man kan skyde hele skylden på mestrene.

– Mange af de unge har en romantisk og rosenrød forestilling om, hvordan det er at komme på arbejdsmarkedet. For mange er virkeligheden et stort chok. Der kræves lige pludselig noget af dem, og det er mange unge i dag ikke vant til.

– Jeg savner tiden, hvor familien var samlet om aftensmåltidet, hvor man snakkede om, hvordan dagen var gået på arbejde, i skolen og så videre. I dag har mange familier så forfærdeligt travlt, og når der skal spises, sker det flere forskellige steder i hjemmet foran fjernsynsskærme.

– Mange af de unge får derfor ikke den nødvendige ballast, støtte og samhørighed fra forældrene, og forældrene har ikke rigtig mulighed for at præge deres børn.

Derfor har mange unge, desværre, heller ikke meget kendskab til fagforeninger og vælger dem fra, så de heller ikke får hjælp i tide her. Pengene til kontingent kan bruges til noget sjovere – også selv om det kun koster 30 kr. om måneden for lærlinge i Fødevareforbundet NNF.

– Brug lommebogen til at notere, hvornår I har været på arbejde, opfordrer afdelingsf ormand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Skriv ned – Men, siger John Christiansen, der er selvfølgelig også mange, der vælger at stå i fagforening. De sætter sig bare ikke ind i reglerne. Og så opstår problemerne. Langt de fleste henvendelser løser vi lokalt, men jeg så gerne, at de unge brugte lidt mere tid på for eksempel dagligt at skrive ned, hvornår de har været på arbejde, overarbejde og så videre. Medlemmerne får jo hvert år en lommebog, og den er ideel til disse notater. De kan være afgørende, hvis der senere skal køres en sag. Så er dokumentationen i orden, siger John Christiansen.

– Lærlinge beordres på arbejde under deres skoleophold. Det er urimeligt, siger faglig sekretær Svend Egon Christensen, Fødevareforbu ndet NNF HorsensVejle.

substans // 05 // 2011

7

TEMA: DEN GoDE, DEN oNDE oG DEN virkEliG GrusoMME MEsTEr

man siger ikke

nej Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach

til mester

Der bliver meget varmt i bageriet og isnende koldt i slagterbutikken, hvis man siger fra over for sin mester, mener lærlinge.

– Man siger ikke nej til sin mester.

De unge bager- og slagterlærlinge er enige. Det er mere reglen end undtagelsen, at de arbejder i weekenderne, selv om de er på skole.

Substans har talt med en række bagerog slagterlærlinge. De vil gerne fortælle om deres arbejdsforhold. Men det skal være anonymt. De unge frygter for konsekvenserne.

– Det vil blive meget varmt i bageriet, hvis jeg udtaler mig offentligt, siger en bagerlærling.

– Og atmosfæren på min arbejdsplads, en slagterbutik, vil blive isnende kold, supplerer en slagterlærling.

Men de unge vil godt citeres. Bare man ikke kan genkende dem.

– Jeg har ikke noget imod at arbejde en weekend, mens jeg er på skole. Jeg får ganske vist ikke overarbejdspenge, men udbetalt nogle kontanter sort. Mellem 400 og 500 kr. Og det er jo gode penge at have. Lærlingelønningerne er jo ikke høje i forvejen, siger en lærling.

8

substans // 05 // 2011

– Det luner da med lidt sorte penge til en tur i byen lørdag aften, mener unge slagterlærlinge.

– Jeg kan godt lide den tætte kontakt med kunderne og savner den, når jeg er på skole. Derfor siger jeg gerne ja til at arbejde om lørdagen, selv om jeg er på skole, siger en slagterlærling.

– Vi er ikke mange tilbage i bageriet.

Jeg forstår godt mester. Og jeg vil hellere give en håndsrækning, frem for at bageriet lukker, lyder meldingen fra en tredje.

På spørgsmålet, om de unge er medlemmer af Fødevareforbundet NNF, bliver der svaret både ja og nej.

– Jeg kender intet til fagforeninger og ved ikke, hvad jeg skal der. Jeg er opvokset i et meget borgerligt hjem, og her er ordet fagforening lig med pamperi, siger en ung slagter.

– I mit hjem har vi altid snakket meget om fagforening, og hvor vigtigt det er, at man står sammen. Men jeg er også medlem, fordi jeg vil sikre mig. Jobbene hænger jo ikke ligefrem på træerne, siger en bagerlærling.

– Chikanen fra mester kan være meget grov, siger en ung bagerlærling.

reddede

sin uddannelse

Det kOm sOm et chok for bagerlærling Oliver Guldbæk, 19, da hans mester sagde, at Oliver ikke kunne fortsætte i bageriet.

– Jeg blev meget vred og forvirret på samme tid. Det var en melding, der kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg var en af de heldige, der havde fået en læreplads som bager. Og nu var det hele pludselig slut. Det havde jeg det meget skidt med, fortæller Oliver Guldbæk.

Baggrunden var, at hans mester, der havde overtaget bageriet efter sin far i den jyske provinsby, ikke selv var uddannet bager. Og den bagersvend, som havde ansvaret for oplæringen, var blevet fyret. Nu var de kun mester og lærlingen tilbage i bageriet. Og når mester ikke har en uddannelse som bager, er det ulovligt.

En sag for Fødevareforbundet NNF Oliver vidste, at det var svært at få en ny læreplads. Det sagde erfaringerne fra Aalborg Food College, hvor han havde taget grundkursus.

– Der kom selvfølgelig en sag ud af det, fordi min kontrakt blev annulleret. Og her fik jeg utrolig meget hjælp af Fødevareforbundet NNF Nordjylland. De sørgede bl.a. for, at jeg fik erstatning: omkring 8.000 kr.

– Men, siger Oliver, én ting er penge, en anden at sige farvel til sin drømmeuddannelse som bager. Jeg holder meget af

Af Claus Gjedsig // Foto: Axel søgaard

Det kom som et chok for bagerlærling Oliver Guldbæk, da hans kontrakt blev annulleret.

Hans mester var ikke uddannet bager og måtte ikke have ham. Men så trådte bagermester Helge Haugaard fra Hobro til. at være kreativ og arbejde med fødevarer.

Derfor besluttede jeg at blive bager.

Oliver fik chancen På samme tid havde bagermester Helge Haugaard, Det Lune Brød, i Hobro besøg af en repræsentant, som fortalte om Olivers situation.

– Jeg skulle have ansat en ny lærling, så hvorfor ikke give Oliver chancen, så han kunne gøre sin uddannelse færdig. Jeg ringede til ham, og efter en samtale i bageriet blev vi enige om, at Oliver skulle fortsætte sin uddannelse her.

For Oliver blev det en meget positiv overraskelse at begynde hos Helge Haugaard.

– Da jeg gik alene med min mester, bagte jeg næsten kun kager og meget lidt brød. Jeg havde også en del overarbejde, som ikke altid blev honoreret. Nu kom jeg til et bageri, hvor der var orden på tingene hele vejen igennem. Jeg har været utroligt heldig, siger Oliver.

Bagermester Helge Haugaard har selv mærket, hvordan atmosfæren i et bageri kan være meget dårlig. Han har oplevet stressede mestre, mobning, psykisk terror, fusk og meget andet. Derfor besluttede Helge Haugaard og hustruen, at når de blev selvstændige, skulle det være meget anderledes. De købte Det Lune Brød for omkring to år siden.

Oliver Guldbæk mistede sin læreplads som bager, fordi hans mester ikke var uddannet bager. Olivers redningsmand blev bagermester Helge Haugaard.

– Jeg vil ikke have ord for at være en sur, gammel bagermester, der svindler. Der skal i overført betydning være rent mel i posen over hele linjen. Derfor har vi meget sjældent overarbejde, og mine to svende og to lærlinge møder først om morgenen på forskellige tidspunkter og ikke omkring midnat som på mange andre bagerier. Jeg er den første i bageriet og møder omkring kl. 04.30. Når vi kan gøre det sådan, er det, fordi det meste af vores brød koldhæver.

Morgenbrødet er således lavet dagen i forvejen og skal blot i ovnen. Herefter kan vi gå i gang med dagens produktion.

– Jeg har været meget heldig, siger Oliver. Jeg kunne meget nemt have stået uden mulighed for at få en uddannelse som en del af mine kammerater på Aalborg Food College. Hvis det var sket, tør jeg ikke tænke på, hvordan min fremtid ville have set ud.

substans // 05 // 2011

9

TEMA: DEN GoDE, DEN oNDE oG DEN virkEliG GrusoMME MEsTEr

endelig fik vi en

Af Claus Gjedsig // Foto: Poul Anker nielsen

Danish Crown i Esbjerg er eksemplet på den gode læreplads, hvor eleverne bl.a. gennemgår et krævende program, inden de bliver sluppet løs med en kniv. Men så går det også løs … slAGterlærlinGene rené PeDersen og Martin Christensen er så glade for deres læreplads, Danish Crown i Esbjerg, at de hver morgen møder tidligere, end de skal. Martin er på slagteriet mindst en halv time og René et kvarter før arbejdstids begyndelse klokken 06.

– Vi vil have god tid til at finde vores redskaber frem, sige hej til de andre og i det hele taget forberede os på en god arbejdsdag. For vi er sikre på, at dagen bliver god. Vi lærer utroligt meget og har fået en masse gode arbejdskammerater, der altid står parate til at hjælpe.

De to 18-årige vestjyder er blandt de otte slagterlærlinge, som Danish Crown i øjeblikket har. Antallet af lærlinge er blevet voldsomt reduceret de senere år, og det betyder, at der kan være rift om lærlingepladserne.

Gerne flere lærlinge

For- og bagende

– Jeg så meget gerne, at antallet af lærlinge blev øget. Det er disse unge, vi skal bygge fremtiden på. Men det er et spørgsmål om ressourcer og prioritering og formentlig også om økonomi. Jeg tror nu, at pengene vil være hentet hurtigt hjem i fremtiden med flere faglærte slagtere, siger fællestillidsmand Tom Jensen.

René Pedersen havde intet kendskab til slagterfaget, da han søgte ind som lærling.

Han havde læst om det på en hjemmeside og været til samtale, da han blev tilbudt en læreplads.

Martin Christensen havde derimod snuset lidt til arbejdet på slagteriet. Hans far er tarmrenser, og Martin havde flere gange været på rundvisning på slagteriet.

– Atmosfæren på slagteriet tiltalte mig, siger han.

Lærlingene skal gennem et krævende program, inden de overhovedet får en kniv i hånden. Blandt andet går man på slagteriet meget op i sikkerhed, ligesom lærlingene, meget naturligt, skal lære, hvad der er for- og bagende på en gris.

Hvor eksempelvis skinken og kambenene sidder.

For René og Martin var det et meget stort øjeblik, da de første gang stod med de skarpe knive i hænderne. Deres første opgave var at udbene et grisehoved.

På slagteriet har man et specielt lærlingerum, hvor de unge skal øve sig. Det er også her, de såkaldte GU-grise udskæres.

Det er grise, som landmændene ønsker specielt parteret. Ansvarlig for lærlingene er mestersvend Thomas Lykkegaard, mens slagtersvend Anders Andersen, der arbej-

Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach

nogle unge skal have et positivt skub Som mentor er bagerfaglærer Torben Pedersen med til at hjælpe unge med at gennemføre grundforløbet. Største problem er unge, der ikke kan komme op om morgenen.

På UDDAnnelsesCenter HOlsteBrO bliver de unge, der har brug for hjælp, tilbudt at blive tilknyttet en mentor eller en coach. Men det er ikke en ordning, man reklamerer med. Det bliver kort nævnt, når blandt andet kommende bagere og slagtere er til informationsmøde.

– Vi er meget glade for mt, men venlig hånd – Mange unge skal have en beste Pedersen. en Torb or siger faglærer og ment

10

substans // 05 // 2011

i ryggen,

ordningen med mentorer og coaches, men reklamerer ikke med det som »Ugens tilbud« eksempelvis på vores hjemmeside. Vi mener, at det vil sende et forkert signal, nemlig at bl.a. bager- og slagterlærlinge har brug for ekstra hjælp på grundforløbet. Og det har de langtfra. På den anden side har vores omkring 15 mentorer nok at se til, siger Claus Hansen fra Uddannelsescenter Holstebro.

En hånd i ryggen Bagerfaglærer Torben Pedersen har taget uddannelsen som mentor plus supplerende kurser og er glad for, at han

i hånden ...

har gjort – Vi lærer noget nyt hver dag og e Martin det siden dag ét, siger lærlingen . rsen Pede René og n Christense

et ngen kan gennem Kollegerne på ga ns de arme e, en ng rli læ vindue følge rtin Christensen. bejder. Forrest Ma

der med GU-grisene, hele tiden er parat til at vejlede og hjælpe lærlingene.

Ingen stress – Her er intet jag og stress. Vi bruger den tid, der er nødvendig, når vi får en ny opgave. Og det er ligegyldigt, om vi når at skære to eller 12 enheder på en dag. Skærer vi forkert, er det i orden. Det vigtigste er, at vi lærer at gøre det rigtigt hen ad vejen, fortæller René og Martin.

Først når lærlingene er dygtige nok, kommer de ud for at skære på selve slagteriet. René og Martin havde illusioner om bl.a. omgangstonen og tempoet på en skærelinje, bl.a. at tonen nok var meget rå.

– Men det er den ikke. Vores ældre kolleger er utroligt venlige at være sammen med. Og har man et problem, er der altid én, der træder til og hjælper, selv om det

kan være med til at skubbe til de elever, der har brug for hjælp til at gennemføre grundforløbet.

– Som mentor tilbyder man den unge »en hånd i ryggen«, altså et skub i den positive retning. Den unge skal have en voksen at tale med om sine problemer, vi skal spotte de unges styrker og give ros og anerkendelse, guide i den rigtige retning og i det hele taget være der, når den unge har brug for os. Vi er der for at hjælpe, siger Torben Pedersen.

Mentoren lægger et program sammen med den enkelte unge. De unge, som Torben Pedersen er mentor for, underskriver en form for kontrakt.

går ud over hans eller hendes akkord.

Det kan man da kalde rigtige arbejdskammerater, siger René og Martin, der har været ansat i omkring et halvt år og derfor også har været på skole, nemlig slagterfagskolen i Roskilde.

– På skolen får vi også en fantastisk opbakning. Lærerne er dygtige, og vi lærer René Pedersen havde en masse. Desuden får vi en ikke haft en slagtermasse nye gode kammerater. kniv i hænderne før, Men vi har jo også lært hjemda han begyndte sin me på slagteriet, at vi skal uddannelse på Danish Crown i Esbjerg. opføre os ordentligt og være gode eksempler. Så det er vi, siger de vestjyske slagterlærlinge.

Her står, hvad den unge skal arbejde hen imod.

Svært at komme op – Det største problem for mange unge er at komme op om morgenen. De bliver tilbudt, at jeg eksempelvis ringer klokken 07, hvor jeg siger god morgen, og at det er tid at komme op og i bad. Den unge skal så kvittere med at sende en sms tilbage til mig. Nogle unge har brug for endnu en sms eller opringning for at komme op, og enkelte skal sende en sms, når de er på skolen.

– Tidligere havde vi én ansat, der kørte rundt i byen for at vække de unge, der havde svært ved at komme ud af sengen. Det har vi ikke mere.

I dag har elektronikken overtaget.

Efter et par uger byttes rollerne om. Så er det den unge, der skal sms’e til Torben Pedersen tidligt om morgenen for at »få ham op«.

Tale med en voksen – Det er et bredt udsnit af de unge, der gør brug af mentorordningen. Nogle har behov for en voksen at tale med i det hele taget. Her skal vi være den gode lytter. Og så er der enkelte unge, der skal have et ekstra skub til at have en mentor. Det gjaldt f.eks. en ung mand, som i stedet for fængsel havde fået en ungdomssanktion. Her var jeg, som mentor, hans kontaktperson til plejefamilien,

Martin Christensen me ner, at uddannelsen nogle gange er hår d, men også meget spændende.

myndighederne og så videre.

Pågældende har i øvrigt klaret sig helt fantastisk. Han er snart færdig med sin uddannelse som bager. Han skal nok klare sig gennem livet, siger Torben Pedersen, der maksimalt har tre til fire unge ad gangen.

– Der er ingen, der tvinges til at have en mentor på. Hele konceptet er frivilligt. Dog er der nogle, der bliver kraftigt opfordret, så deres uddannelser bliver lettere at gennemføre.

– Meget af arbejdet som mentor foregår inden for normal arbejdstid. Det kan dog ikke undgås, at nogle af tingene foregår tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Men det er det værd, siger han.

substans // 05 // 2011

11

TEMA: DEn GoDE, DEn onDE oG DEn virkEliG GrusoMME MEsTEr

Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach

har ondt i livet Lisbeth Stougaard er coach på Uddannelsescenter Holstebro.

Hun tager hånd om de unge, der har det svært. Og der er hårdt brug for hende.

Lisbeth Stougaard er faglærer og coach på Uddannelsescenter Holst ebro.

En af de elever, hun coacher, er Maja Thorup.

– Det har aldrig været sværere at være ung, end det er i dag. Det er ti gange sværere end for en lille generation siden. Og det betyder, at de måske aldrig kommer i gang med drømmeuddannelsen til eksempelvis bager eller slagter. De stopper, inden de er kommet rigtigt i gang.

Lisbeth Stougaard, 53, er elevcoach på Uddannelsescenter Holstebro i et projekt, der har kørt i over et år, men endnu ikke er gjort permanent. Det håber hun dog, at det bliver, for søgningen til coachen er virkelig stor.

Stort pres – Min kalender er booket langt ud i fremtiden, men ingen kommer til at gå forgæves.

Har man et problem, skal det jo løses her og nu og ikke om tre uger, siger Lisbeth Stougaard.

12

substans // 05 // 2011

På grund af sin tavshedspligt kan hun ikke komme med eksakte oplysninger, så eleverne kan identificeres. Men hun siger, at mange unge har det svært.

– Årsagerne kan være mange, men der er en tendens til, at nogle af de unge, jeg har kontakt med, har et dårligt forhold til eller i deres familie. De kan have psykiske problemer, og der er måske aldrig tidligere blevet stillet krav til dem på en skole. Andre er ensomme, andre har lavt selvværd, måske en dårlig økonomi, har konflikter med lærere og andre elever eller isolerer sig. Problemerne kan være mange.

Voksenkontakt – Men, siger Lisbeth Stougaard, rigtig mange mangler en voksen at »læsse af på«. En voksen, de kan være fortrolige

med. En voksen, der kan hjælpe med at bygge deres selvværd op igen.

Lisbeth Stougaard pointerer, at hun er coach og ikke psykolog.

– Hvis en ung eksempelvis gerne vil være bager, så er det min opgave at give den pågældende nogle redskaber, så han eller hun opdager, at drømme er begyndelsen til at skabe noget nyt. At den unge selv skal finde nogle svar og finde nye måder at se verden på.

– Udgangspunktet er, at de unge skal arbejde med sig selv og erkende, at de selv har svarene, så glæder og succeser kan være en løftestang til at skabe en ny virkelighed. Så kan en del af stenene på vejen mod en uddannelse til eksempelvis bager eller slagter være ryddet af vejen.

Nu TAGEr MAjA iGEN FAvNTAG MED livET – Lisbeth Stougaard fik mig til at tro på mig selv igen, siger 49-årige Maja Thorup.

49-åriGe mAJA tHOrUP har lidt mange nederlagt i sit liv. Blandt andet blev hun ofte mobbet, da hun var barn, og i sit voksenliv har hun haft kriser, der har sendt hende langt ud i mørket. Hver gang har hun kæmpet sig tilbage, men blot for at indkassere et nyt nederlag.

Maja Thorup er ufaglært og har altid gerne villet arbejde med mad. Men det er aldrig blevet til en uddannelse.

– Jeg er opvokset som medlem af Jehovas Vidner, og det satte selvfølgelig sit præg på mit liv. For nogle år siden brød jeg med Jehovas Vidner og måtte bruge meget lang tid på at finde min identitet. Jeg føler, at det skete for to år siden. Da var jeg parat til at tage hul på et nyt kapitel af mit liv, siger Maja Thorup, der ikke havde arbejde samme sted længe ad gangen.

plads, selv om jeg har lige så meget ret til at få en uddannelse som en ung. Unge under 25 år får jo 70.000 kr. med til deres mester. Og meget meget mere.

Finde praktikplads – Lisbeth tog hånd om mig. Hun fik mig til at finde de lyse punkter i mit liv. Jeg fik nogle redskaber i min rygsæk, som har hjulpet mig utrolig meget. Nu er jeg i alle tilfælde klar til at tage favntag med livet for alvor. Næste skridt bliver at finde en praktikplads som delikatesseelev, når jeg er færdig med grundkursus til nytår. Jeg er åben for alle forslag, siger Maja.

Deprimeret

– Det er svært at være ung i dag. Meget svært, siger coach Lisbeth Stougaard.

– Når der var gået nogle måneder i et nyt arbejde, blev jeg pludselig deprimeret og græd meget. Jeg tror, det skyldes, at jeg ikke havde noget selvværd. Jeg følte, at jeg ikke kunne finde ud af noget, stillede alt for mange spørgsmål på grund af min usikkerhed. Derfor frygtede jeg chefernes utilfredshed med mig og mit arbejde.

Maja Thorup besluttede at føre drømmen om at blive delikatesseassistent ud i livet og kom på grundkursus på Uddannelsescenter Holstebro. Det var her – gennem studievejlederen og kontaktlæreren – hun kom i kontakt med coachen Lisbeth Stougaard.

– Jeg havde det ikke godt og var meget usikker. Og så havde jeg problemer med, om jeg i en alder af 49 år kan få en lære-

– Nu er jeg klar til at tage hul på et nyt kapitel af mit liv, siger Maja Thorup.

substans // 05 // 2011

13

14

substans // 05 // 2011

Af Emilia Maria van Gilse // Foto: Hung Tien Vu

8.000 medlemmer på 2 uger Fødevareforbundet NNFs OK-bus har kørt de danske lande- og motorveje tynde. 26 virksomheder og omkring 8.000 medlemmer landet over har haft besøg af bussen i løbet af uge 38, 39 og 40.

2012 bliVEr STorE Overenskomstår.

Butiksoverenskomsterne, den fødevareindustrielle overenskomst og slagterindustrioverenskomsten skal fornyes. Derfor har september måned stået i overenskomstens tegn.

Måneden startede med en konference for de tillidsrepræsentanter, der sidder i følgegrupper og forhandlingsudvalg. De indtager en nøglerolle – både når det gælder kontakten til tillidsrepræsentanter og medlemmerne rundt om på virksomhederne, og ikke mindst når kravene skal udtages, og forhandlingerne kører.

Med konferencen blev OK 2012 for alvor skudt i gang.

Medlemmernes overenskomst Nogle af de allervigtigste aktører i forhandlingerne er medlemmerne.

– Det er medlemmernes overenskomst.

Det er deres arbejdsliv, der er i spil, når overenskomsten skal fornyes. Derfor er vo-

res vigtigste opgave op til forhandlingerne at snakke med vores medlemmer og lytte til deres krav og ønsker. Når jeg sidder ved forhandlingsbordet, er det vigtigt for mig, at jeg ved, hvad der rører sig ude på vores medlemmers virksomheder, forklarer forbundsformand Ole Wehlast.

For tredje gang har forbundet valgt at løse den store opgave ved at køre i bus rundt og besøge så mange medlemmer som muligt.

Fra tirsdag den 20. september til mandag den 3. oktober har forbundets forhandlere slået ørerne ud og har i en bus kørt rundt til medlemmer i hele landet.

Forbundsformand Ole Wehlast, næstformand Jens Peter Bostrup, forbundssekretær for slagterindustriområdet John Sørensen, forbundssekretær for det fødevareindustrielle område Tage Arentoft og forbundssekretær for butiksområdet Flemming Mogensen har kørt fra Haderslev til Brønderslev og fra Skjern til Møn.

Bussens faste besætning bestod af sekretariatsleder Flemming dal Cortivo, forbundsformand Ole Wehlast, forbundssekretær Tage Arentoft, næstformand Jens Peter Bostrup, webredaktør Emilia Maria van Gilse og forbundssekretær John Sørensen. Forbundssekretær Flemming Mogensen var også med bussen, men var forhindret i at deltage, den dag billederne blev taget.

På Odense Marcipan vil medarbejderne gerne have forøget fritvalgsordningen. Og flere opfordrer også næstformand Jens Peter Bostrup til at skaffe dem mere tryghed i ansættelsen.

Forbundssekretær Tage Arentoft debatterer tryghed med en håndfuld medarbejdere på Tulip i Faaborg.

substans // 05 // 2011

15

Mine kolleger frygter for deres job.

Deres højeste ønske er en form for jobsikkerhed. Så kan de godt leve med, at lønningsposen ikke vokser.

Danish Crown i Blans

De har talt med medarbejdere i bagerbutikker, svineslagterier, brødfabrikker, tobaksvirksomheder, chokoladefabrikker og pølsefabrikker. Ud af de omkring 18.000 medlemmer, der skal have fornyet deres overenskomst i 2012, har 8.000 haft mulighed for at tale med forbundets forhandlere.

OK 2012 – det handler om dit arbejdsliv Overenskomstforhandlingerne er en af forbundets absolutte kerneopgaver, men det er nok de færreste medlemmer, der bruger særlig meget af deres energi på at spekulere på deres overenskomst. Det ønsker forbundet at rykke ved, og derfor er busturen denne gang blevet fulgt op af et slogan og en kampagne, der sætter fokus på det faktum, at det er overenskomsten, der sætter rammerne for medlemmernes arbejdsliv.

Et debatoplæg, en plakat, en konkurrence og en OK-avis skal gøre det lettere for medlemmerne at forholde sig til deres overenskomst og til de kommende forhandlinger: – Vi har i lang tid oplevet en faldende interesse for overenskomsten. Og det er uheldigt – ikke mindst i en krisetid, hvor overenskomsten rent faktisk udgør det sidste sikkerhedsnet under folks arbejdsliv.

Den er medlemmernes garanti for at blive behandlet anstændigt, når de går på arbejde. Og så er det faktisk en aftale, som medlemmerne har indflydelse på. Vi har derfor forsøgt at gøre det nemt for medlemmerne at deltage i debatten. For de har nemlig noget at skulle have sagt, fastslår Ole Wehlast.

Tryghed, tryghed og atter tryghed Medlemmerne på de 26 virksomheder, der har haft besøg af OK-bussen, peger

16

substans // 05 // 2011

næsten enstemmigt på et hovedkrav til forårets overenskomstforhandlinger; mere tryghed.

De sidste par års krise har sat sig dybt i bevidstheden hos Fødevareforbundet NNFs medlemmer. Hvor kravene for 4-5 år siden handlede om massive lønstigninger, så spiller løn så godt som ingen rolle i dag. I stedet vil medlemmerne gerne have sikret deres job – også i morgen.

Her er et udpluk af de kommentarer, forhandlerne er blevet mødt med: – Vi har været vant til at få at vide igennem mange år, at vores virksomhed lige så godt kunne ligge i Tyskland eller Polen.

Derfor betyder øget tryghed rigtig meget for os (Danish Crown i Faaborg).

– Vi skal have fokus på tryghed. Det skal være dyrere for virksomheden at skille sig af med arbejdere (Tican i Fjerrislev).

– Vi ved godt, at krisen ikke er helt overstået endnu (Odense Marcipan).

– Mine kolleger frygter for deres job. Deres højeste ønske er en form for jobsikkerhed. Så kan de godt leve med, at lønningsposen ikke vokser (Danish Crown i Blans).

Selv om tryghed er det altoverskyggende krav, så havde medlemmerne rundt omkring også andre bud på, hvor de mener, at overenskomsten kan forbedres.

På de fødevareindustrielle virksomheder var ønsket om en højere grundløn fremtrædende, og så er mange medlemmer bekymret for, hvad der skal ske med deres arbejdsliv, når efterlønnen udfases. Med udsigten til at skulle stå ved båndet, til man runder 70 år, pegede flere på en bedre seniorpolitik, der sikrer et anstændigt arbejdsliv for medarbejdere over 60 år.

Medlemmerne kan indtil den 15. oktober indsende deres overenskomstkrav. Kravene bliver endeligt udtaget og godkendt af forbundets hovedbestyrelse i starten af november.

Du kan følge med i overenskomstforhandlingerne på forbundet OK-hjemmeside www.nnf.dk/ok2012 eller på facebook www.facebook.com/nnf.dk

Bussen tilbagelagde knap 5.000 km i løbet af de 14 dage, rundturen varede.

Og den fungerede glimrende som minikontor for bussens besætning.

Afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF LillebæltFyn og forbundssekretær John Sørensen finder svar på de spørgsmål, medlemmerne stiller på Tulip i Faaborg.

Medarbejderne på de 26 virksomheder, bussen besøgte, tog pænt imod forhandlerne fra forbundet, og langt størstedelen var helt med på at bruge deres pause på at diskutere krav med dem.

FøLGENDE virKSOMhEDEr FiK BESøG AF OK-BuSSEN: Odense Marcipan Faaborg/Tulip Mac Baren Tobacco, Svendborg Slagteriet Brørup A/S Lagkagehuset i Haderslev Danish Crown i Skærbæk Danish Crown i Esbjerg Danish Crown i Blans Danish Crown i Skjern Danish Crown i Herning Danish Crown i Sdr. Felding Lantmännen Unibake i Holstebro Bæchs Konditori i Hobro Slagter Krabbe i Brønderslev Danish Crown i Sæby Tican i Fjerritslev Tican i Thisted Kelsen Group i Nørre-Snede Danish Crown i Horsens Lantmännen i Hatting Hilton Foods i Hasselager Trianon i Kastrup Danish Crown i Ringsted Nakskov Mills STG i Nykøbing F Bisca i Stege

substans // 05 // 2011

17

AFSLØRING!

De hemmelige Af Helle Jørgensen // Foto: Uffe Kongsted & UC Holstebro

smagsdommere

En hidtil ukendt romkugle-klub har de sidste tre år prøvesmagt og bedømt romkugler fra 70 forskellige bagere i Storkøbenhavn.

Substans går bag om klubben og løfter sløret for dens metoder.

DE OPERERER i det skjulte. Du genkender dem ikke, når de står ved bageriets disk og bestiller. De er superdiskrete, kræsne – og jernhårde …

I al hemmelighed har en logeagtig romkugle-klub de sidste tre år smagt sig igennem kugler fra 70 forskellige bagere i Københavnsområdet. Hver anden torsdag er arbejdsdagen hos de udvalgte på CBS blevet forsødet – eller ødelagt – af det ansvarsfulde hverv.

Kreative kendere De ti mænd og kvinder i alderen 22-50 år elsker romkugler. Men som klubmedlemmer har de ikke bare spist romkuglerne.

Næ, de har forholdt sig til hvert eneste stykke krymmel, konsistens, smag og chokoladekvalitet, før dommen er blevet afsagt.

Ikke bare i form af en karakter på skalaen 0-10. Medlemmerne, der selvfølgelig har kryptiske dæknavne, tilføjer også en personlig kommentar til deres vurdering.

Det er indimellem rystende læsning, når Den Fede Fisk, Skibumsen, Dolken og

18

substans // 05 // 2011

de andre ruller sig ud i kommentarerne.

I en kommentar skriver Kassemesteren f.eks. sønderlemmende om en af sidste års bundskrabere: »Flot kugle, men blottet for smag. Hæng den i træet!« Om den samme romkugle skriver klubmedlem Holm Hansen i sin vurdering: »Designet trækker op her. Alt andet fortjener ikke engang ét tryk på orglet«.

De korte og kontante meldinger føres ind i et Excel-ark af formanden, der har alle sæsoner liggende på sin pc.

Historien bag Det er lykkedes Substans at få et møde med de to mest indflydelsesrige klubmedlemmer, Den Fede Fisk og Kassemesteren.

De ser flinke nok ud. Men kenderminen afslører dem, da vi med rystende hænder overbringer æsken med 12 stk. af det, der senere registreres som »journalistbollen«. Og så vil vi ellers gerne vide: Hvad i alverden er det, der foregår her i den pæne Handelshøjskole-administration?

– Jamen, jeg er bare en slikmund, der i sin tid startede klubben, fortæller den netop afgåede formand Michael Thomsen. Han er ansvarshavende kasserer på den store uddannelsesinstitution. Hans dæknavn er naturligvis Kassemesteren.

Ved bordet finder vi også Louisa Trolle, der er regnskabsmedarbejder i samme afdeling. Men i klubben er hun Den Fede Fisk og har gået hele vejen med de 70 prøvesmagninger. Som tak for indsatsen er hun netop rykket op som formand.

– Det er selvfølgelig et stort ansvar, men jeg skal nok klare det, siger hun til Substans.

For det med klubben er en alvorlig sag.

Nogle medlemmer er blevet truet med eksklusion, fordi de f.eks. ikke har skrevet deres kommentarer inden weekenden.

Kassemesteren fortæller desuden, at en sund interesse for romkugler kan veje tungt i en jobsamtale.

– Vores nyeste vikar sagde under samtalen, at han elsker romkugler. Det var en vigtig oplysning for os, siger han.

et FARLIGt dyR …

KRæS FoR KeNdeRe

Garvet faglærer spiser kun egne pindsvin

ROmKUglE-KlUbbEns fOREtRUKnE lEvERanDøR er bageriet Renard. Her bruges kun de bedste råvarer, når der sættes over til næste dags stak på 100 kugler.

42-årige bagermester Søren Renard har drevet eget bageri på Frederiksberg, siden han var 26. Og hele vejen igennem har han haft ét mantra: Råvarerne skal altid være førsteklasses.

I vinduet troner et sølvfad med dagens 100 skinnende og nylavede romkugler. De ryger let på en dag – ellers ryger de ud. For som alt andet skal de være friske, mener han, der blev færdig som bager i 1989.

– Og så skal der altså ordentlige ingredienser i. Kun wienerbrød og bløddej tilsat ægte rom, kakao og lys gele. Udenpå ægte chokoladeovertræk og en god krymmel. Så bliver de gode, siger han.

Sommetider får bageriets to svende lov til at lave dejen. Men der bliver ikke trillet en eneste kugle, før mester har godkendt massen. At omhu betaler sig, viser romkugle-klubbens seneste vurdering af Renard-kuglen.

Den får 9,1 ud af 10 mulige point.

JyDERnE HaR tRøflER, mens københavnere køber romkugler. I hele landet kan man få pindsvin og kanonkugler… Kagen, som blev opfundet for at udnytte rester i bageriet, har mange navne.

elever hader kugleproduktion Connie Pedersen er bager og faglærer på fagskolen UC Holstebro.

Hvert år uddanner hun omkring 150 nye bagere. Vi tør godt kalde hende ekspert.

Connie mener, at kuglerne er en rent dansk opfindelse. Hendes elever hader at lave dem, for det gør de hele tiden på lærepladsen. Men kuglerne sælger godt i skolens bagerudsalg, som de bager til.

Forskellen er ens Det kunne aldrig falde faglæreren ind at spise en romkugle, hun ikke selv har lavet. Og hvad der er den rigtige konsistens, krymmelfarve, kakaoindhold osv., overlader hun til kugleelskere og bagere landet over.

Men oplysningen om det noget højere prisniveau – og nogle bageres sats på trøflen som delikatesse – i København ryster den garvede bager: – Den var aldrig gået i Vestjylland, forsikrer hun.

Sådan vuRdeReS RomKugleRne Klubbens skala for vurdering af varerne: 00 1-4 5-7 08 09 10

Fy for den lede – det er en om’er Der skal arbejdes Standard Så er vi ved at være der En sublim oplevelse Så er den røv barberet, SÅDAN!

Kassemesteren (tv.) og den Fede Fisk tester Journalistbollen.

Journalistbollen fra valby fanget i et nøgent øjeblik. den blev efterladt halvspist.

Søren Renard laver 100 friske romkugler hver dag af de fineste råvarer – det sælger.

Flere hemmelige dommere fra CBS henter testkugler, mens et ikke-medlem ser misundeligt til.

måske landsdækkende?

Heldigvis er der intet kontingent. Men hvordan kommer man så overhovedet med?

– Altså … man springer med en åbningsbolle og et kaldenavn. Så er man inde.

Derefter skal man bare tage romkugler med 2-3 torsdage om året, forklarer Kassemesteren.

Substans vil gerne vide, om der eksisterer en landsforening af romkugle-klubber.

Det ved de to ikke – eller også vil de bare ikke sige det. Til gengæld afslører de, at klubben sommetider har overvejet springet til en helt anden kage – måske træstammen!

Få dage efter modtager vi en bedømmelse af Journalistbollen. Den får et snit på 4,2. Den »frosne konsistens og halvskaldede udseende« trækker den under middel. Juryen har talt …

Romkugler kan også bruges til kreative formål og udeliv. Klubmedlemmerne er ikke så skarpe i den disciplin endnu.

substans // 05 // 2011

19

Grisen oG chokoladen er Gået på nettet

e-handel

sikrer arbejdspl

Hvert enkelt stykke kødkvæg er nøje udvalgt.

Aksel Grosen og Hugo Nielsen tjekker kvaliteten.

20

substans // 05 // 2011

af Claus gjedsig // Foto: Poul anker nielsen

adser

Da Aksel Grosen fra Egtved Slagtehus blev opfordret til at indgå samarbejde om salg af fersk kød på internettet, var han skeptisk. Det er han ikke længere.

Salget går forrygende og er med til at sikre arbejdspladser i slagtehuset.

SlagtermeSter akSel groSen fra Egtved Slagtehus var mere end skeptisk, da han blev opfordret til at indgå et samarbejde om salg af fersk kød via en hjemmeside på internettet. Men det skulle komme an på en prøve. Landmanden med ideen, Jesper Riel, var nemlig meget overbevisende i sin argumentation.

– Jeg er altid med på nye og friske tiltag, der kan styrke slagtehuset, også så vi kan sikre arbejdspladserne. Og i dag er min skepsis gjort til skamme. Vi sælger mere og mere kød via internettet. I dag er det vel omkring 15 til 20 procent, men jeg tror meget på en forøgelse, siger Aksel Grosen, 37, der er uddannet slagter inden for FDB (i dag Coop) og gift med Bettina, 38, der ligeledes er uddannet detailslagter. Hun træder til, når der er brug for hende i produktionen, men tager sig ellers primært af regnskaber, lønninger og butikken.

substans // 05 // 2011

21

når det drejer sig om fersk kød, skal det bygge på tillid og kvalitet. Folk skal være sikre på, at de ikke køber koen, fåret eller grisen i sækken.

Hugo Nielsen

Hugo er tilbage

Hugo Nielsen var en af de første ansatte i slagtehuset i Egtved.

Han kom fra Vejle Eksportslagteri, hvor han var tillidsmand en overgang.

Bettina og Aksel Grosen er begge uddannede detailslagtere.

– Mange andre mindre slagtehuse kunne øge omsætningen ved at gøre, som vi har gjort, siger de.

Pladsen er trang i slagtehuset. Derfor er man gået i gang med en større udvidelse. Her er Christian Bach Jeppesen, Hugo Nielsen og Maria Nielsen i gang med udskæringerne.

22

substans // 05 // 2011

I dag er der fem ansatte i slagtehuset. En af dem er slagter Hugo Nielsen, der kun var 15 år, da han startede inden for faget.

Det var i Klejtrup Slagtehus. Senere kom han til Vejle Eksportslagteri, hvor han arbejdede i 16 år, bl.a. også som tillidsrepræsentant, indtil slagteriet lukkede.

– Jeg er tilbage, hvor det begyndte, nemlig i et mindre slagtehus. Og det passer mig rigtig godt. Arbejdet er meget afvekslende, siger Hugo Nielsen, der heller ikke troede på ideen med salg på internettet, da han hørte om den.

– Jeg har den opfattelse, at folk vil se varen, inden de køber. Når det drejer sig om fersk kød skal det bygge på tillid og kvalitet. Folk skal være sikre på, at de ikke køber »koen, fåret eller grisen i sækken«, siger Hugo Nielsen.

Samarbejdet med landmand Jesper Riel foregår på den måde, at folk fra hele landet bestiller fersk kød – okse, lam eller gris – på hans hjemmeside www.teamannasminde.dk. Ordrerne sendes så videre til slagtehuset i Egtved, hvor de effektueres inden for et døgn. Tilbage hos Jesper Riel pakkes de kødkasser, som folk har bestilt, og sendes med kølebiler ud i landet.

– Jeg synes, det er vigtigt, at andre slagtehuse får øjnene op for handel på internettet. Det er en virkelig god ting, som er med til at skabe arbejdspladser, siger Aksel Grosen.

Den vilde drøm For Bettina og Aksel Grosen er det lidt af en vild drøm, der er blevet til virkelighed.

De traf hinanden, da de gik på fagskolen i Holstebro, og var enige om, at de en dag gerne ville være selvstændige. Derfor tjente de ekstra penge ved at arbejde i Aagaard Slagtehus i deres fritid.

Det lå i kortene, at de skulle indgå et tættere samarbejde med ejeren af slagtehuset. Men en dag brændte bygningerne, og ejeren ønskede ikke at genopføre slagteriet. I stedet byggede Bettina og Aksel Grosen et nyt slagtehus i Egtved. Og de ville kun koncentrere sig om slagtninger, partering og lignende. De ville ikke have en butik.

– Men folk blev ved med at efterspørge direkte salg af vores varer, så et af de nye tiltag blev en butik, siger Bettina og Aksel Grosen.

Et andet tiltag er, at man i slagtehuset arbejder med vildt, bl.a. partering af rådyr og specielt krondyr.

Krondyr – Det kræver specielle tilladelser og meget kontrol. Men alt det er der styr på. Sidste år havde vi omkring 200 krondyr under kniven, og allerede nu ved jeg, at det bliver til endnu flere i den kommende sæson, siger Aksel Grosen.

Pladsen er også blevet for trang i slagtehuset. I dag har man under 600 kvadratmeter, men er i gang med en udvidelse, så man kommer op på omkring tusinde. Et andet tiltag, som endnu er i støbeskeen, er salg af frosset kød på internettet.

– Som det kører i øjeblikket, vil det formentlig også betyde flere arbejdspladser, siger Aksel Grosen.

Jesper Fik en God idé Det er Den 27-årige landmand Jesper Riel fra Rask Mølle, der står bag internet-sitet www.teamannasminde.dk, der sælger fersk kød fra Egtved Slagtehus. Han arbejder som landmand og har været i gang med at uddanne sig til kok. Salget af fersk kød arbejder han med i sin fritid.

– Men jeg håber og regner med, at jeg kommer til at leve af det. Det går fremad for hver dag, siger Jesper Riel, der har kunder over hele landet.

Der bliver i øjeblikket leveret kød fra Egtved til »Annasminde« hver onsdag, hvorefter det pakkes om – efter de ordrer, folk har sendt – og sendes i kølebiler ud til kunderne om torsdagen.

Kødet er pakket i flamingokasser med køleelementer.

– Jeg fik ideen for omkring fire år siden, men det er først de seneste to år, der for alvor er kommet gang i salget. Jeg vil tro, at omkring 70 procent af mine kunder er gengangere. Det er jo det bedste bevis for, at varerne er af den helt rigtige kvalitet.

Oksekødet er udelukkende fra kødkvæg. Desuden sælger han opskæringer fra grise, får og lam. Jesper Riel mener, at kunderne gerne vil betale lidt mere for den gode kvalitet.

– Det handler om tillid mellem kunde og leverandør, og så er kvalitet altså ikke ret meget dyrere, når man køber det på internettet, siger Jesper Riel.

FOTO: Poul ANKER NiElsEN

af Claus gjedsig

Jesper Riel er manden bag salg af fersk kød på internettet. I øjeblikket er det på fritidsbasis, men han regner med at kunne komme til at leve af det.

Jesper Riel er uddannet landmand og manden bag hjemmesiden www.teamannasminde.dk

substans // 05 // 2011

23

heidi sælGer chokodrømme på internettet

af Claus gjedsig // Foto: Poul anker nielsen

Heidi Hansen er uddannet bager og konditor og har altid drømt om at arbejde med chokolade. Det gør hun i dag hos chokolatier Henrik Konnerup på Sydfyn, der satser meget på salg på internettet.

HeiDi HanSen HavDe taget uddannelsen som bager og var nu i gang med at blive konditor. En dag, hun stod og rørte i den lune chokolademasse, tænkte hun, at det ville være dejligt, hvis hun en dag udelukkende kunne arbejde med chokolade.

– Det gør jeg i dag. Det er simpelthen en drøm, som er gået i opfyldelse, fortæller den 26-årige chokolatier Heidi Hansen, mens hun er i gang med at producere små overtrukne chokoladestykker hos Konnerup & Co. i Vester Aaby på Sydfyn.

En stadig større del af produktionen sælges på internettet, specielt til private og virksomheder. Indehaveren, chokolatier Henrik Konnerup, der er uddannet bager og konditor, mener, at det er omkring 15 procent.

Men salget på internettet stiger hele tiden.

Heidi Hansen fortæller, at en meget stor del af chokoladevarerne sælges til specialbutikker, vinhandler og lignende.

sjov oplevelse – Det er en sjov oplevelse at stå i en vinhandel i eksempelvis København og pludselig se chokolader, man har været med til at lave. Det er sådan lidt uvirkeligt, siger Heidi, der blev uddannet bager i Rudkøbing og senere tog uddannelsen til konditor i Svendborg.

– Det specielle ved at være chokolatier er, at vi virkelig arbejder nænsomt med rå-

– Vores chokolader bestilles på hjemmesiden og sendes til kunder i hele landet, siger Heidi Hansen.

24

substans // 05 // 2011

varerne. Det siger sig selv, at vi kun bruger den bedste kvalitet, så for mig og mine kolleger drejer det sig om noget andet, nemlig smagen. Det skal være en oplevelse at sætte tænderne i et stykke chokolade fra Konnerup, siger Heidi Hansen, der er med til at udvikle sortimentet, når hun og kollegerne får en spændende idé.

– Folk er meget traditionsbundne, specielt når det handler om chokolade. Mange har det lidt svært med at vælge et stykke fyldt chokolade, der eksempelvis mager af fyrnåle, et krydderi eller ost. Derfor bliver der heller ikke slået på stortromme med specielle smagsvarianter. Men folk kan selvfølgelig læse, hvad de putter i munden.

Og her skulle den helt store oplevelse så gerne komme, siger Heidi Hansen, der synes, det er spændende, at hun er med til at sælge chokolade-drømme på internettet.

Et godt stykke – Jeg tror, at folk hellere vil have et godt stykke chokolade frem for to »almindelige«. For, siger Heidi Hansen, jeg vil ikke bruge ordet »dårligt« om det, mange andre laver. Men meget af det industrifremstillede har ikke smagen. Folk får ikke oplevelsen.

Heidi Hansen bakkes op af sin chef, chokolatier Henrik Konnerup. Han efterlyser bedre råvarer og i det hele taget, at bagere

og konditorer sprænger de vante rammer og prøver noget nyt.

– I skal ud og afprøve grænser og bruge de råvarer, som skaber det unikke brød eller den unikke kage. Jeg tror helt sikkert på, at det vil skabe mere omsætning og flere arbejdspladser, siger Henrik Konnerup.

Ordrerne fra hjemmesiden www.konnerup-co.dk effektueres inden for et døgn.

Henrik Konnerup driver virksomheden sammen med Jesper Knudsen.

Den gamle kro – Jeg startede i et lille anneks, da vi flyttede til Sydfyn. Det gik godt, men jeg er håndværker og havde ikke meget forstand på forretningssiden. Derfor gik jeg i kompagniskab med Jesper Knudsen, der har en masse knowhow, siger Henrik Konnerup.

I dag har Konnerup og Co. til huse i den tidligere kro i Vester Aaby. Her har man også butik, og kunderne kan følge arbejdet gennem glasruder til produktionen.

Heidi Hansen nyder chokolade hver dag.

Mindst et stykke.

– Min favorit er chokolade med kaffecreme, en blanding af fløde, kaffe og hvid chokolade. Og så kan der godt ryge et ekstra stykke, siger Heidi Hansen, der arbejder i et team med en halv snes kolleger.

Heidi Hansen med sin mester Henrik Konnerup. – Jeg har verdens bedste medarbejdere, siger chefen.

Bowlingkuglen. Den mest enkle måde at tage kegler.

Alka. Den mest enkle måde at være forsikret.

Medlemspris kun 1.258 kr.

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du få en særlig familie- og indboforsikring til kun 1.258 kr. om året, uanset hvor du bor, og hvor mange I er. Det bliver ikke mere substans // 05 // 2011 enkelt og det tager kun 1 minut at bestille Forbunds Familieforsikringen på alka.dk.

25

150 nye kolleger Af Helle-karin Helstrand // Foto: Ulrik Samsøe Figen

finder fælles fodslag på Hilton Foods

26

Fødevareforbundet NNFs østjyske afdeling har netop været med til at åbne en stor arbejdsplads, der leverer kød til Irma, Kvickly og brugserne.

En lang rækkE røde hakkebøffer kommer kørende på et bånd og ender ved en gruppe hvidklædte slagteriarbejdere, der fordeler dem i sorte plastikbakker.

Temperaturen er noget under stuetemperatur og hæmmer ikke alene bakterievæksten, men også duften af råt kød, der kun anes svagt.

Substans har fået lov til at kigge indenfor i den nye, engelske og topmoderne fødevarevirksomhed Hilton Foods Danmark ved Aarhus. Her tager 150 medarbejdere sig af de opgaver i produktionen, som de computerstyrede robotter ikke kan klare.

Robotterne kan heller ikke skabe den nye arbejdspladskultur eller det samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, som er nødvendigt, hvis en virksomhed skal have succes. Det ved HR Manager på Hilton Foods, Bjarne Tost, alt om.

substans // 05 // 2011

– Den store udfordring, når man åbner en ny virksomhed, er at få en masse mennesker, der har erfaringer fra vidt forskellige arbejdspladser, til at arbejde sammen mod det samme mål, siger Bjarne Tost, der viser rundt på virksomheden.

– Her gælder ingen »vi plejer« eller rutiner, som vi bare kan følge. Vi skal sammen skabe en ny og unik virksomhedskultur, som er vores, siger han.

Bøfferne fortsætter gennem en pakkemaskine og bliver pakket ind i en blanding af 70 procent ilt og 30 procent CO2, en blanding, der øger kødets holdbarhed i butikken.

Til sidst bliver de færdige pakker hentet af en computerstyret robot, der selv finder en plads til dem på et nedkølet højlager.

På lageret venter bøfferne sammen med koteletter, hakket kød, engelske bøffer og en lang række andre mere eller mindre

forarbejdede produkter på at komme ud i køledisken i en af Coops flere end 1.000 butikker i kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma.

Østjyllands største nye virksomhed Fødevareforbundet NNF har tegnet overenskomsten med Hilton Foods, og omkring to tredjedele af medarbejderne i produktionen er medlemmer af Fødevareforbundet.

Bjarne Tost har helt fra begyndelsen haft et tæt samarbejde med forbundet – først centralt for at få sat en overenskomst sammen, senere med formanden for den østjyske afdeling, Flemming Hansen.

– Det er første gang, at vi i Østjylland har været med til at åbne så stor en virksomhed, og vi har hele tiden vidst, at det blev en stor udfordring, siger Flemming Hansen.

Formand for Fødevareforbundet NNF i Østjylland, Flemming Hansen, HR Manager på Hilton Foods Danmark, Bjarne Tost (i midten), og tillidskvinde Kirsten Davidsen arbejder sammen for at skabe en god arbejdsplads.

Han og de faglige fra afdelingen er kommet flere gange om ugen på Hilton Foods, indtil Kirsten Davidsen i juni blev valgt som tillidsrepræsentant.

– Det var da helt sjovt at være tillidsmand igen. Vi har arbejdet med de overordnede rammer, og når den lokale tillidsrepræsentant blev valgt, skulle han eller hun tage sig af de mere specifikke ting i hverdagen. Det kunne først ske, når alle var ansat og havde lært hinanden lidt at kende, siger Flemming Hansen, der har været tillidsmand på Tulip i Sdr. Borup.

Ros til medarbejderne Bjarne Tost ansatte de første 40 medarbejdere midt i februar. 12 af dem blev udnævnt som linjeledere og sendt en uge til Hilton Foods i England for at lære produktionslinjerne at kende. Bagefter lærte linjelederne de andre op.

– Vi begyndte at køre testproduktion i marts, og det var langtfra alt, der lykkedes i første forsøg, for selv om vores linjer ligner dem i England, er de ikke identiske. Hilton har nemlig det princip, at en ny virksomhed altid skal være mere moderne end den seneste, man byggede, siger Bjarne Tost.

Det første kød kom ud i butikkerne 1. april, og så regnede Bjarne Tost med, at virksomheden kunne udvide produktionen stille og roligt. Men efterspørgslen i butikkerne var større end ventet.

– Vi blev hurtigt tvunget til at køre i toholdsskift. Det stillede store krav til medarbejderne, der pludselig fik andre arbejdstider, end de havde forventet. Men de har leveret varen, og skønt der i perioder har været tumult, har de udvist både fleksibilitet og gåpåmod, siger Bjarne Tost.

Han roser også samarbejdet med Fødevareforbundet NNF. – Selvfølgelig er vi ikke enige om alt, og der er da røget nogle finker af fadet, men Flemming har været en rigtig god sparringspartner. Kommunikationen er afgørende, når man bygger en ny virksomhed op, og den kan let være en akilleshæl, når vi samtidig skal lære maskinerne at kende. I dag er det Kirsten, der kommer til mig på kollegernes vegne, hvis medarbejderne oplever problemer eller har spørgsmål af den ene eller anden art.

Det er en stor hjælp, siger Bjarne Tost.

To erFArne nnFere kom i Arbejde igen Birgit og Jette – begge 58 år – måtte forlade henholdsvis Tulip og Nobel Cigars, da de to virksomheder lukkede. Birgit fik at vide, at hun var for gammel til nyt job. godt to år er gået, siden 58-årige Birgit Sørensen måtte sige farvel til sine kolleger og sin arbejdsplads gennem 14 år, Tulip i Sdr. Borup. Midt i februar blev hun ansat blandt de første på den nye fødevarevirksomhed i Aarhus, Hilton Foods.

– Jeg regnede faktisk ikke med, at jeg kom i arbejde igen. Det havde jeg det rigtig træls med, siger Birgit Sørensen, der kun har været i jobtræning, siden hun forlod Tulip.

– Jeg var i jobtræning i en kantine og søgte kantinejob, men fik bare at vide, at jeg var for gammel. Jeg synes jo stadig, at jeg har nogle år tilbage, siger Birgit, der vil blive på Hilton, til hun bliver fyret.

– Eller til jeg ikke kan mere. Noget af arbejdet kan godt være lidt tungt, siger hun.

Kollegaen Jette Andersen, der også er 58 år, blev fyret fra Nobel Cigars, da fabrikken lukkede ned for et års tid siden.

– Da havde jeg arbejdet på Tobakken i 34 år. Men jeg var kun arbejdsløs i to dage, så fik jeg et rengøringsjob, fordi jeg kendte én, der kendte én, fortæller Jette, der aldrig blev glad for sin nye arbejdsplads.

– Vi arbejdede under nogle rodede forhold, og arbejdspladsen havde ingen overenskomst. Vi optjente hverken feriefridage eller pension. Det vil jeg ikke være med til, siger Jette.

Jette og Birgit er begge glade for deres nye job på Hilton Foods, men de lægger ikke skjul på, at det er anderledes end det, de kender.

– Når man er vant til at arbejde på akkord, ved man, at det kun er ens eget team, det går ud over, når man holder en pause eller sludrer ved båndet. Her er vi på timeløn, og så kan det godt være lidt svært altid at finde ud af, hvad man skal gøre af sig selv, når maskinerne ikke kører. Vi skal jo lave noget hele tiden, siger Birgit.

– Der har selvfølgelig været nogle begyndervanskeligheder, og vi skal jo lige lære alle kollegerne at kende. Men det skal nok gå, siger Jette, og Birgit nikker bekræftende.

Birgit Sørensen (tv.) og Jette Andersen er faldet godt til på Hilton Foods, selv om de har skullet lære helt nye rutiner efter mange år på henholdsvis Tulip og »Tobakken«.

substans // 05 // 2011

27

Tillidskvinden:

Vi skAl dyrke den FAglige sTolThed Kirsten Davidsen har været talskvinde på Tulip. Nu er hun tillidskvinde for 150 kolleger på Hilton Foods.

Kirsten Davidsen er med til at starte produktionen op om morgenen, når hun møder. Resten af arbejdsdagen bruger hun på at hjælpe kollegerne med faglige og sociale problemer, møder med ledelsen og til at opbygge den faglige organisation på Hilton Foods.

28

substans // 05 // 2011

kirStEn davidSEn vidStE godt, at det ville blive en stor mundfuld at bygge det faglige arbejde op på en ny arbejdsplads. Derfor sagde hun nej, de første gange hun fik opfordringen til at blive tillidskvinde på Østjyllands nye arbejdsplads, Hilton Foods ved Aarhus.

– Men kollegerne kom alligevel og spurgte mig til råds, fordi jeg havde været talskvinde på Tulip. Så kunne jeg jo lige så godt tage opgaven på mig. Det er da også en spændende udfordring, siger 52-årige Kirsten Davidsen, der har arbejdet på Tulip i Sdr. Borup i 23 år.

Kirsten blev valgt i juni måned, og hendes første opgave var at skabe tillid hos både kolleger og ledelse. Det sidste var den største udfordring.

– Det har været vigtigt for mig at overbevise ledelsen om, at jeg ikke er en modstander, men en medspiller, siger Kirsten, der har fået et meget fint samarbejde med HR Manager Bjarne Tost.

– Men i den første tid er her også repræsentanter fra moderselskabet i England, og de er vant til en arbejdspladskultur, der i højere grad bygger på envejskommunikation. De snakker ikke så meget med medarbejderne, men i højere grad til dem. Som danskere er vi vant til at stille spørgsmål til tingene og komme med ideer, siger Kirsten, der tog problemet op med sine engelske chefer.

– Det hjalp, og vi har fået en helt anden forståelse for hinanden. Nu er samarbejdet i højere grad præget af gensidig respekt, siger Kirsten, der nu skal i gang med at opbygge et samarbejdsudvalg.

– Jeg vil gerne have de andre organisationer med, så jeg håber, at de snart får valgt tillidsrepræsentanter. I samarbejdsudvalget skal vi nedsætte udvalg, der blandt andet skal tage sig af uddannelse, seniorpolitik og sociale aktiviteter, og jeg håber, at mange af kollegerne vil være med.

Vil skaffe flere medlemmer Omkring to tredjedele af Kirstens kolleger er medlem af Fødevareforbundet NNF, men mange kommer alligevel til hende for at få hjælp – både til faglige og til private problemer.

– Jeg afviser ikke bare kolleger, der ikke er medlemmer. Jeg forklarer dem, at mit forbund bruger penge på at give mig en lang faglig uddannelse, så derfor synes jeg, at det er rimeligt, at de melder sig ind i Fødevareforbundet NNF, når de får min hjælp. Det forstår de fleste, fortæller Kirsten.

Hun vil gerne præge virksomheden med den faglige stolthed, som hun selv bringer med fra Tulip.

– Når jeg ser en pakke kød fra Hilton i en køledisk, er jeg stolt over at have været med til at sætte mit fingeraftryk i fundamentet. På Tulip havde vi medarbejdere det princip, at vi ikke ville arbejde med kød, som vi ikke selv ville spise. Det har jeg taget med mig hertil.

Får vi opbygget en faglig stolthed over vores arbejde, vil den følge virksomheden mange år frem i tiden. Det giver arbejdsglæde og er til alles fordel, siger Kirsten Davidsen.

buTiksslAgTerne er under pres Det centralpakkede kød er blevet populært i køledisken. Spørgsmålet er, om der stadig er arbejde til slagteren i supermarkedet.

Hilton Foods har fået lavet nogle små pixibøger med figurerne Hilda og Tonni for at gøre det enkelt for medarbejderne at sætte sig ind i regler og fødevaresikkerhed. Figurerne skal også bruges i personalehåndbogen.

En Stadig StørrE del af det kød, butiksslagtere, men jeg kan ikke afvise, som ligger i butikkernes kølediske, komat det vil ske. Afgørende er dog, at vi fortmer fra store slagterier eller fødevarevirksat demonstrerer en tydelig kompetence somheder som Danish Crown og Hilton i supermarkeder og varehuse med fagudFoods. Forbrugerne har taget det centraldannede slagtere, der tydeliggør forskellen pakkede kød til sig, viser Landbrug & Føi forhold til discountbutikker, siger Jens devarers tal for discountbutikkernes salg Juul Nielsen. af eksempelvis hakket oksekød. De sælger – Slagterne slipper for mange rutinekun kød, som er pakket på en fabrik, og deopgaver og skal til gengæld udvikle deres res salg af hakegne varer, speciaket oksekød er liteter og convenipå fire år steget enceretter, og så med 71 procent. skal de være synlige Planen er ikke – En stigende for kunderne, siger at reducere andel af forarbejdinformationsdirekningen af kød tøren. tallet af butikssker på slagteriRegionstillidsreslagtere, men jeg erne, så butikspræsentant i Fødekan ikke afvise, slagterne er lidt vareforbundet NNF, under pres. Men Claus Sørensen, at det vil ske. der vil fortsat genkender tendenJens Juul Nielsen være et stort besen. Han ved, at hov for uddannet flere butiksslagtere arbejdskraft til at har mistet deres job. forarbejde kød, Han arbejder selv og samtidig øger det behovet for medarbejsom butiksslagter i SuperBrugsen i Aaldere på slagterierne, siger chefkonsulent borg, hvor én ud af fem er blevet fyret.

Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødeva– Om det er krisen eller Hilton, ved jeg jo rer, der er interesseorganisation for fødeikke, siger han. vareproducenterne.

Han har selv fået nye opgaver og er i høHos Coop, der er aftager af alt kød fra jere grad på arbejde, når kunderne er der.

Hilton Foods, vil informationsdirektør Jens – Vores vigtigste opgave er nu at inspireJuul Nielsen ikke afvise, at der med tiden re og rådgive kunderne, og så er vi begyndt vil være færre slagtere i butikkerne. at fremstille hjemmelavet pålæg, siger – Planen er ikke at reducere antallet af Claus Sørensen.

substans // 05 // 2011

29

Af Pia rosager // Foto: Harry nielsen

Danmarks bedste unge rockede til Skills Show

30

En kalveklump snøret i kvindekorset og en girafskulptur pustet og støbt i sukker, der var et galleri værdigt. Kreativiteten var eminent, da unge danske håndværkere viste deres ypperste på Skills Show 2011 i hjertet af København.

substans // 05 // 2011

Det ligneDe grangiveligt den smukkeste glasskulptur. Men den høje, slanke og gennemsigtige, skriggule giraf med den lange, svungne hals og en orkidelignende blomst på ryggen var pustet, trukket og støbt i sukker. Det samme var de klare, blå og turkise vandsprøjt omkring sukkerflodhesten med det åbne gab.

Mesteren bag skulpturen er den bare 22-årige konditor Camilla Winther fra Lagkagehuset. Hun er Danmarks dygtigste konditor og på vej til London for at dyste om verdensmesterskabet inden for sit fag i begyndelsen af oktober. Om hun får en international medalje med hjem, var endnu ikke afgjort, da Substans gik i trykken.

håndværkere

Camilla var blot én af mange unge mestre inden for deres fag, der viste deres ypperste for mere end 2.000 folkeskoleelever fra alle hjørner af Sjælland, nysgerrige forbipasserende og japanske turister i Skills Show 2011’s hvide telte på Nytorv og Gammeltorv i hjertet af København den 30. august.

Konditorkunst Camillas giraf, vanddråber og flodhest er blot nogle af de mange ting, hun i disse dage øver intenst på inden verdensmesterskabet i London.

– Vi har fået et tema, der hedder »Wildlife and Flowers«. Så nu er det bare om at bruge sin fantasi og træne, træne og træne

til perfektion, fortæller Camilla, der siden folkeskolen har vidst, at hun ville beskæftige sig med noget kreativt.

– Jeg havde oprindeligt planer om eventuelt at blive scenograf. Men så kom jeg i erhvervspraktik hos en konditor i 8. klasse.

Og så var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville være konditor og eventuelt senere specialisere mig i desserter og gå hotelvejen. Camilla har derfor også været i Frankrig hos verdens bedste sukkerkunstner, Stéphane Klein, der udstiller sukkerskulpturer, som var det på et galleri, i sit konditori.

Pigerne tager det hele

marksmester – den islandsk fødte Dagný Björk Örlygsdöttir fra Bilka i Tilst.

Og det er ikke et tilfælde, at også detailslagterne er repræsenteret af en kvinde.

– Pigerne vinder ganske enkelt snart alle priserne. De tænker i finish og raffinement – drengene tænker i kød, hvis jeg skal sige det lidt frækt, griner Svend Blankholm, uddannelseskonsulent i Fødevareforbundet NNF. Og netop raffinementet er tydeligt i Dagnýs glasmontre. Her ligger et elegant snøret kvindekorset – der i virkeligheden er en kalveklump fyldt med fynsk rygeost og æbler.

Én af de andre deltagere denne dag på Skills Show 2011 er detailslagternes Dan-

substans // 05 // 2011

31

Klaus har et

vildt Af Claus gjedsig // Foto: Jens Bach

spændende job

For slagter Klaus Hansen er hver dag på jobbet en udfordring.

Han arbejder på Klosterhedens Vildt, hvor hvert enkelt stykke vildt gås nøje efter.

t er skåret ud, Selv når vildtkøde ra gang. st tjekkes det en ek 32

substans // 05 // 2011

Slagter KlauS HanSen er sæsonarbejder. I vildtsæsonen er han ansat hos Klosterhedens Vildt, og i sommerhalvåret er han ferieafløser på Jensens Foods i Struer. Det gælder i øvrigt flere af de øvrige slagtere, der arbejder på Klosterhedens Vildt, når jagtsæsonen på hjortevildt går i gang 1. september.

– Jeg har et – undskyld udtrykket – vildt spændende arbejde. Og min arbejdsdag ligner langtfra den, kollegerne på svineog kreaturslagterierne har. Grise og kreaturer aflives på én bestemt måde. De dyr, vi har med at gøre, er blevet skudt af jægere i skoven. Vores produktion er det modsatte af industriel produktion. Der vil altid være kød, der skal kasseres, for skuddet vil altid efterlade spor. Derfor skal hvert enkelt dyr gås nøje efter, så vi er hundrede procent sikre på, at kødet ikke har taget skade. Det kan eksempelvis ske, hvis dyret er ramt i maven, og noget af maveindholdet, bensplinter fra kølle, bov eller blodudtrækninger har sat sig på kødet.

Det ødelagte kød skal fjernes. Det er en del af fødevarelovgivningen, og på slagteriet er vi ekstra opmærk-

somme. På slagteriet producerer vi kvalitetskød, og det skal være hundrede procent i orden, siger Klaus Hansen, der selv er ivrig jæger.

Fast procedure Jagtsæsonen begynder den 1. september, hvor man får de første krondyr til vildtslagteriet. Herefter stiger antallet i løbet af efteråret og nytåret. Derfor ansættes slagterne også efter, hvornår der er mest at lave.

Der er en fast procedure, når jægere indleverer nedlagt kronvildt til Klosterhedens Vildt. Når en jæger har nedlagt et stykke kronvildt, skal dyret brækkes. Det vil sige, at indvoldene skal tages ud med det samme. Har jægeren et hygiejnebevis, skal han ikke have dyrets hjerte, lever og lunger med, når dyret indleveres på slagteriet. Ellers er det et krav fra dyrlægen, at disse indvolde skal følge dyret, så det kan tjekkes for sygdomme. Desuden er det meget vigtigt, at dyrets testikler forbliver på dyret, så de kan undersøges for eventuelle sygdomme. Jægere, der skærer dyrets testikler af, kan risikere at få hele dyret kasseret.

Simon Østergaar d og Niels Chris (med hat) med vildtudbyttet af tian Nielsen ænder, gæs og sikahjorte fr a flere jagter i Vestjylland.

Byttet bringes til vildtslagterie t.

Få syge dyr – På Fyn og Sjælland er man plaget af syge rådyr. Det er vi forskånet for i Jylland. I det hele taget er det utroligt få dyr, der må kasseres, fordi de er syge, siger Klaus Hansen.

Det første, slagterne gør, er at tage pelsen af dyrene. Herefter bliver kroppen kontrolleret af en dyrlæge, og så kan dyret parteres. På Klosterhedens Vildt får man dyr fra både private, konsortier, godsjagter og statens arealer.

Som aktiv jæger mener Klaus Hansen, at det er utroligt vigtigt, at et nedlagt dyr behandles rigtigt allerede i skoven.

– For eksempel rengør nogle jægere et dyr med vand, når det er brækket. Det skal man ikke. Vand fremmer nemlig forrådnelsesprocessen. Man skal højst tørre det med en fugtig klud. Og så skal man passe på, at der ikke kommer græs, mudder og andet i det brækkede dyr, når det skal slæbes ud af skoven.

Det fineste og bedste Vildtkød er noget af det fineste og bedste, man kan få. Dyrene har levet et ustresset, godt og frit liv i områder med store nåleskove og hedeområder. Vildtkødet er magert og sundt, og i smagen fornemmer man lidt af det, der indgår i dyrenes fødevalg: urter, græsser, skud af lyngplanter og nåletræer. Netop den naturlige føde og levevis gør vildtet til en enestående og bæredygtig fødevare.

Det meste af hjortekødet sælges til restauranter – mest i Østdanmark – men det vinder mere og mere indpas også i det jyske. Private kan også købe i Klosterhedens Vildts gårdbutik eller via vildtslagteriets hjemmeside.

Kan iKKe bestilles Klosterhedens Vildt blev startet i 2007 af Michael Tetzlaff og Charlotte Reenberg, fordi de mente, at der var behov for et slagteri, der udelukkende tog sig af vildt. Det første år lejede man sig ind på et slagteri, hvor omkring et halvt hundrede krondyr blev slagtet. Året efter byggede man eget slagteri på Holmgaardvej i nærheden af Bækmarksbro. I år forventer man at komme op på omkring 1.600 stykker vildt.

Selv om krondyr udgør størsteparten af produktionen, så slagter man også rådyr, sikahjorte, dådyr og vildsvin, ligesom man forarbejder fuglevildt som fasaner og ænder.

Meget af det ferske kød sælges i Irma.

– Da det er vildt, der er skudt på jagt, ved vi aldrig, hvor meget vildt vi får ind. Når vildt er populært, bl.a. i Irma, kan vi ikke bare bestille nogle flere dyr. Der er akkurat den mængde, der er, siger Charlotte Reenberg.

Læs mere på www.klosterhedens-vildt.dk og www.spisvildt.dk

Charlotte Reenb er direktør på vildt g står for salget og er slagteriet. Hun er ikke selv jæger, men hold er af at komme med sin mand på jagt.

substans // 05 // 2011

33

Blå eller røde?

Et af de farverige tilbud under valgkampen i Holstebro.

Af Poul Damgård // Foto: Jens Bach m.fl.

Kampen om valget Fødevareforbundet NNF var aktivt i valgkampen med tre mærkesager for medlemmerne og fortsætter kampen for efterlønnen, dagpenge og uddannelse.

EftEr Et mEgEt langt optræk fulgte en kort, men hektisk valgkamp, inden stemmerne til folketingsvalget 15. september kunne tælles sammen. Med et farvel til VK-regeringen til følge.

Fødevareforbundet NNF var aktivt i valgkampen med tre klare budskaber: • Bevar efterlønnen • Bekæmp halveringen af dagpengeperioden for ledige • Skaf bedre muligheder for uddannelse, ikke mindst til ledige, der skal kvalificeres til nye job.

– Det er budskaber af afgørende betydning for vores medlemmer. Og de forudsætter en ny politik. Vi er ikke gået ud og har agiteret for, at man skal stemme på et bestemt parti, men vi har sagt, at en ny politik til gavn for vores medlemmer kræver en ny

34

substans // 05 // 2011

regering, opsummerer forbundsformand Ole Wehlast.

Han lagde under valgkampen ikke skjul på, at ud fra de forudsætninger ville det optimale være et nyt flertal uden om Radikale, som både har stemt for beskæringen af dagpengene fra fire til to år og er med i forliget om en voldsom forringelse af efterlønnen.

Samarbejde med 3F og FOA – Vi må erkende, at vi ikke har fået det optimale flertal. Men vi har trods alt fået en ny regering. Den får det ikke let, men jeg tror på, den vil kunne anvise mere konstruktive veje til gennem investering i vækst at føre Danmark ud af den økonomiske krise.

– Og i Fødevareforbundet NNF vil vi selvfølgelig følge den nye regerings udspil opmærksomt og gøre vores syns-

punkter gældende, understreger Ole Wehlast.

Forbundets aktiviteter bestod blandt andet i uddeling af materiale, der førte budskaberne frem, til både medlemmer på arbejdspladserne og danskerne i almindelighed på gader og centrale steder i bybilledet rundt omkring i landet.

Forbundet ringede et stor antal medlemmer op, der vil blive ramt af efterlønsforringelserne, og forklarede om konsekvenserne for den enkelte.

Der var også fælles aktionsdag med 3F og FOA som led i de tre forbunds kamp for en bevarelse af efterlønnen.

Og FOA og Fødevareforbundet er enige om at gå rettens vej – om nødvendigt hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg – med forringelserne af efterlønnen. Læs om det på side 4-5.

Se også Oles på side 2.

Flugt fra Venstre

Dansk Folkeparti

KONSEKVENS. Partiernes holdning til efterløn og dagpenge fik konsekvenser, viser svar fra forbundets webpanel.

VED folkEtingsValgEt af dem, der opgiver støtten til for fire år siden stemte én ud Venstre. af fire medlemmer af Fødeva– Vi har naturligvis fuld rereforbundet NNFs webpanel på spekt for, at der er vidt forskelVenstre eller Dansk Folkeparti. lige holdninger blandt vores I mellemtiden er over halvdelen medlemmer. Men jeg glæder af dem kommet på andre tanmig over, at så mange erklæker og har sat deres kryds et rede sig enige i vores kamp for andet sted ved folketingsvalget at bevare efterlønnen og for at den 15. september i år. sikre de ledige rimelige muligVK-regeringen og dens støtheder, siger forbundsformand tepartis forringelser af efterOle Wehlast. lønnen og langtidslediges vilkår Vælgervandring ser ud til at være en væsentlig Hvor gik så de frafaldne tilhængrund til flugten fra de to store gere hen? borgerlige partier.

En stor del gik til SocialdeLangt de fleste af dem, der mokraterne. Enkelte helt over forlod Dansk Folkeparti, er såtil Enhedslisten, så i alt vanledes imod den beskæring af drede halvdelen efterlønnen, af de frafaldne som deres fra Dansk Folparti indgik samlet vilkeparti til et af forlig om forde røde partier, ud for valget. le seks ud mens omkring Blandt dem, af ti sætte en tredjedel der flygtede kryds ved af de tidligere fra Venstre, er Venstre-støtter modstanden socialdemogik samme vej. knap så stor, kraterne.

Samlet ville men dog marseks ud af 10 kant. sætte kryds ved Billedet er Socialdemokraterne. Det er lidt næsten det samme, når det mere end sidst, mens partierne gælder holdningen til den hali den anden lejr, Venstre, Konvering af dagpengeperioden servative og Dansk Folkeparti, fra fire til to år, som de samme måtte nøjes med støtte fra én partier gennemførte. Et stort ud af seks deltagere i webpaflertal af de frafaldne DFnelet – mod lidt over hver fjerde tilhængere er helt eller delvist ved valget i 2007. imod denne beskæring af langSvarene blev indsamlet af tidslediges rettigheder, og det Analyse Danmark op til valget. samme er næsten halvdelen

Forbundsformand Ole Wehlast og afdelingsformand Steen Hartmann på gaden i Holstebro – med budskab til flere generationer.

Valgalliance ved Hovedbanegården i København. Afdelingsformand Henrik Tonnesen tager et pust under uddeling af materiale til forbipasserende.

Forbundets næstformand Jens Peter Bostrup forsøger at overbevise næste generation om nødvendigheden af at fastholde efterlønnen.

substans // 05 // 2011

35

// ajour

Hamstring inden ny fedtafgift

SeniorførtidSpenSion er bluff Praktisk taget alle nedslidte seniorer vil få afslag på den nye seniorførtidspension. Men sandheden vil først gå op for folk, når det er for sent, og afslagene falder på stribe, lød den kritiske vurdering fra landets fremmeste eksperter på høring arrangeret af Fødevareforbundet NNF, FOA og 3F. Venstres, Konservatives, Dansk Folkepartis og Radikales bebudede redningsplanke for nedslidte danskere, der hidtil har haft ret til efterløn – seniorførtidspensionen – vil knække for mindst 7 ud af 10 ansøgere.

De risikerer at stå uden forsørgelsesgrundlag, fordi seniorførtidspension ikke er en ret som efterlønnen.

Og efterlønsreformen er i det hele taget skræmmende politisk makværk, der efterlader både de ældre og dem, der skal administrere ordningen, på herrens mark, lød dommen fra Kirsten Ketscher, professor i socialret, Københavns Universitet, Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, Per H. Jensen, professor i statskundskab, Aalborg Universitet, og Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, på en høring i Folketinget i september.

Hverdagens eksperter, der allerede har mærket på egen krop, hvor svært det er at få tilkendt førtidspension, blev også hørt på Christiansborg.

Jens Peter Hansen, tidligere slagteriarbejder hos Danish Crown i Herning, var rejst fra Ejstrupholm i Midtjylland for at skære virkeligheden ud i pap over for alle, der er parate til at afskaffe efterlønnen.

– Fem års ulige kamp mod kommunen sendte mig i knæ og kostede mig nær livet. Jeg var kun fysisk syg, da min sag startede i 2005. Fem år og 26 læger senere var jeg også psykisk syg og har lægernes ord for, at det udløste en blodprop i hjertet. Jeg vil nødig stå med hatten i hånden som nedslidt 60-årig og skulle kæmpe en uanstændig kamp mod en kommune, der gemmer sig bag lægekonsulenter, der aldrig så meget som ser det menneske, de afviser, sige Jens Pe– Pia Rosager, Foto: Harry Nielsen ter Hansen.

36

substans // 05 // 2011

Dragsbæk Margarinefabrik i Thisted kørte i døgndrift, så kunderne kunne få lagrene fyldt op, inden fedtafgiften trådte i kraft den 1. oktober. Fedtafgiften koster virksomheden 30 millioner kr. om måneden, er konkurrenceforvridende og kan komme til at koste arbejdspladser, siger bestyrelsesformand Mogens Nielsen.

– Jeg vil tro, at vi har produceret op mod 4.000 tons mere end normalt i september, siger Mogens Nielsen.

Den voldsomme stigning skyldes, at margarinefabrikkens kunder har hamstret. Fedtafgiften betyder nemlig prisstigninger. For eksempel er en bakke med 250 gram Bakkedal, der er et blandingsprodukt, blevet 1,70 kr. dyrere.

– Det lyder måske ikke af mange penge, men er nok til, at vores store kunder har købt meget stort ind, siger Mogens Nielsen, der stadig håber på i alle tilfælde en lempelse af afgiften.

– Fedtafgiften er i den grad konkurrenceforvridende. Vores udenlandske konkurrenter har ikke denne afgift. Derfor har vi også en række advokater i gang for at få sagen op i EU. Vi er ikke nået i mål, men kæmper stædigt videre. Det er jo –CG danske arbejdspladser, der er på spil, siger han.

Flotte fjerdepladser ved Europamesterskaber for bagere Lykke Maagaard fra Ejvinds Bageri i Hvide Sande og Esben Duus fra Rathjes Bageri i Egernsund var optimistiske, da de drog til mesterskaberne i Weinheim i Tyskland, hvor Europas bedste unge bagere skulle findes. Og optimismen blev kronet med flotte fjerdepladser i hård konkurrence med den absolutte top af den europæiske kransekage.

– Det var en kæmpe oplevelse at være med, men også nogle hektiske dage. Nu glæder vi os til at komme i en mere normal gænge igen. Men vi er klar til at deltage i kommende konkur-

rencer. Ingen tvivl om det, siger Lykke Maagaard og Esben Duus.

– Alene det at blive udtaget til europamesterskaberne er vildt flot. Og de gjorde et virkelig godt indtryk og kæmpede bravt, men måtte desværre indkassere nogle strafpoint til sidst i konkurrencen, fortæller bagerfaglærer Lars Jacobsen, Uddannelsescenter Holstebro.

Esben fik syv strafpoint for at arbejde fem minutter længere, end han måtte. Og Lykke måtte indkassere 14 strafpoint for at bruge ti minutter mere end beregnet.

Vinderen blev en ung tysk bager.

Andenpladsen blev også besat af Tyskland, mens Frankrig kom på tredjepladsen. De to tyske bagere havde den fordel, at de havde trænet på centret i Weinheim i over to måneder før konkurrencen. –CG Foto: Jens Bach

Den korte vej til gode tilbud og besparelser 6 % rabat

Spar penge, når du handler i Inspiration eller i deres webshop www.inspiration.dk.

3 % rabat

3 % rabat på skirejser i Europa. Priserne hos Nortlander er altid inklusiv liftkort. Ring på 70 10 50 95.

Hotel

SÆRPRIS

HotelPlus tilbyder miniferie på attraktive hoteller og kroer over hele landet. Bo fx 2 nætter, 2 personer i dobbeltværelse for i alt kun 1.295,- kr.

Se mere og book online på hotelplus.dk.

10 % rabat

10 % rabat på dæk, fælge og service. Find din nærmeste Euromaster på loplus.dk/euromaster.

Dit medlemskort fra Fødevareforbundet NNF er også dit LO Plus fordelskort, hvor du får attraktive særtilbud og rabatter i mere end 1.500 butikker.

På www.loplus.dk kan du se alle de steder, hvor du kan få rabat.

Du har mulighed for at opgradere dit medlemskort til et LO Plus Guldkort, som både er et medlems-, rabat- og betalingskort i ét og samme kort.

Bestil og læs mere på www.loplus-guldkort.dk 10 % rabat

Gå efteråret i møde med en all inclusive tv-pakke fra Canal Digital

Canal Digital giver dig den bedste sport, film, børne-tv og dokumentar. Alt sammen i en all inclusive pakke – helt uden ekstra regninger. Og som medlem af LO Plus får du 10 % rabat.

Ring nu og bestil på 70 20 93 55 eller klik ind på www.canaldigital.dk/loplus

På www.loplus.dk kan du se alle de steder, hvor du kan få rabat. substans // 05 // 2011

37

Få mest

tryghe for pe I PensionDanmark og Industriens Pension kan du skrue op eller ned for forsikringerne, så de passer til, hvor du er i livet.

»Man er nødt til at tænke på sine børn« Gitte NyborG overGaard fra Hadsund arbejder som bager på et lokalt konditori. Selv om hun tit ser solen stå op, så ved hun også, at man aldrig ved, hvad morgendagen bringer. Hun har haft nær familie, som blev alvorligt syg fra den ene dag til den anden.

– Jeg vil gerne stå godt, hvis der sker mig noget. Min søn er 17 år –

38

substans // 05 // 2011

ham er jeg jo nødt til at tænke på. Derfor har jeg sat alle mine forsikringer op, siger Gitte Nyborg Overgaard.

Tilpasning af forsikringerne betyder, at Gitte får 150.000 kr., hvis hun bliver alvorligt syg, eller 600.000 kr. fra Industriens Pension, hvis hun dør før sin pension.

be stå r af pensionsDi n pe ns ion so rd nin g r, som giver ret til en opsparing og forsikringe førtidspensionist/miudbetaling, hvis du bliver r. ver kritisk syg eller dø ster erhvervsevnen, bli

ed ngene

kke, om forsikringerne Det er en god ide at tje ilie. Måske har du brug passer til dig og din fam nge, hvis der sker dig for flere eller færre pe r købt bolig, fået børn, noget. F.eks. hvis du ha er blevet gift eller skilt. ringer Opsparing eller forsik ringer, og derfor er Du betaler for dine forsik r de forsikringer, der det vigtigt, at du vælge ilies behov. Højere forpasser til dig og din fam betalinger til dig og sikringer giver større ud er ude. Sætter du fordin familie, hvis uheldet are en smule mindre sikringerne op, vil du sp op til pension.

Sådan gør du Industriens Pension

PensionDanmark

Du kan ændre forsikringer ved at logge på Min Side på industrienspension.dk eller ringe til Kundeservice i Industriens Pension på 7033 7070.

Tilpas forsikringerne via pension.dk med log-in eller hent et elektronisk skema. Du kan også ringe alle hverdage fra kl. 8-21 på 7012 1330.

Forsikringer Industriens Pension Kritisk sygdom: 0 kr.

50.000 kr.

Standard 100.000 kr.

150.000 kr.

Forsikringer PensionDanmark Kritisk sygdom: Standard 100.000 kr.

Du kan hæve eller sænke beløbet med 50 pct.

Sum ved tab af halvdelen af erhvervsevnen: Standard 100.000 kr.

150.000 kr.

Sum ved dødsfald, der udbetales i tillæg til opsparingssikring og rateforsikring: 0 kr.

Standard 300.000 kr.

600.000 kr.

Ved førtidspension: Typisk 48-66.000 kr. årligt frem til pensionsalderen (afhængigt af overenskomsten). Du kan hæve eller sænke beløbet med 50 pct.

Dødsfald: Opsparingen eller et mindstebeløb på 500.000 kr.

Du kan hæve beløbet til 750.000 kr. eller 1 mio. kr. eller sænke beløbet til 250.000 kr. eller 0 kr.

Læs mere om valgmulighederne på pension.dk

substans // 05 // 2011

39

SKru OP eller neD I InDuStrIenS PenSIOn: Når du skruer op for forsikringerne, bliver din pensionsopsparing mindre.

Med den nye beregner på industrienspension.dk er det let at se, hvad bedre forsikringsdækning, større indbetalinger, senere pension eller lønstigning betyder for din pension.

Du behøver ikke hive den store kugleramme ned fra reolen, når du vil vide, hvad mindre forsikring og højere løn betyder for størrelsen af din pension. Med den nye beregner på industrienspension. dk er et par klik med musen nok til at se, hvad ændringerne betyder.

Pensionsberegneren viser, hvad du får som pensionist, hvis du f.eks.: • Indbetaler mere eller mindre • Venter med at gå på pension • Sætter forsikringerne op eller ned.

Se mere på www.industrienspension.dk/ pensionsberegner Har du glemt, hvor meget du allerede har sparet op, kan du med digital signatur logge ind på »Min Side« og foretage en mere præcis beregning.

SKru OP eller neD I PenSIOnDanmarK Når du skruer op for forsikringerne, stiger prisen på dine forsikringer, og din pensionsopsparing bliver mindre. Du kan gå ind på »Din egen pension« for at få et overblik over dine forsikringsdækninger og din opsparing. Her kan du: • Få et overblik over din pensions- og forsikringsordning • Skrue op eller ned for dine forsikringer • Indbetale ekstra • Ændre på, hvem der skal have pengene, hvis du dør.

sænkede Mindstebeløb fra 500.000 kr. til 250.000 kr.

40-åriGe Klaus NørGaard luNd bor i hus i Holstebro med kæreste og to børn.

Klaus er glad for valgmulighederne i PensionDanmark. Og han har brugt valgmulighederne. Klaus valgte at sænke mindstebeløbet ved død fra 500.000 kr. til 250.000 kr. via PensionDanmarks hjemmeside – pension.dk – Jeg har i forvejen en livsforsikring i forbindelse med et tidligere ægteskab. Derfor er det oplagt for mig at sænke forsikringen, så jeg i stedet sparer mere op til pension, forklarer Klaus.

40

substans // 05 // 2011

Du behøver hverken hive den store kugleramme ned fra reolen eller indsende blanketter til selskabet. PensionDanmark er blanketfri – så du kan ordne alt på pension.dk Se mere på www.pension.dk/din-egenpension, hvor du kan logge på din egen side med digital signatur eller NemID.

Struer Brød producerer en million rugBrød om året

Øllebrød som min mormor lavede det Hvis man søger job på Struer Brød, er det godt at kende én, som kender én, der arbejder på virksomheden. Den bedste ansøgning, man kan komme med, er nemlig, at en af medarbejderne anbefaler én.

Sådan var det også for Birgitte Høyer, 46 år. Hendes veninde, Laila Høgh, arbejder på Struer Brød og kunne lægge et godt ord ind for Birgitte, der tidligere har arbejdet på Bang & Olufsen og senest på en decideret kvindearbejdsplads i Struers opland. Men her kunne hun ikke holde ud at være på grund af det evindelige kævl, mobningen og intrigerne. – Arbejdspladser udelukkende med kvinder er kun for mænd med hår på brystet, siger Birgitte med et smil.

På Struer Brød producerer man fortrinsvis produkter til morgenbordet, bl.a. ymerdrys og øllebrød. Birgitte følte sig da også »tvunget« til at smage på nogle af produkterne, blandt andet øllebrøden, da hun startede.

Da hun havde taget den første mundfuld, lukkede hun øjnene. – Det var som at sidde hjemme i mormors køkken, da jeg var barn. Hun var helt fantastisk til at lave øllebrød. Nu spiser jeg det jævnligt med meget stor velbehag. Med mælk. Ikke flødeskum, siger Birgitte Høyer, der har arbejdet i pakkeriet på Struer Brød i nu fem år.

– Det er blandt andet sammen med min gode ven, Robert. Det kalder vi robotten i pakkeriet. Den har forskånet mange medarbejdere fra at få dårlige rygge og ødelagte arme og skuldre. Robert tager det meste af det tunge arbejde, siger Birgitte.

– Vi arbejder nærmest sammen som en familie. Med omkring en snes ansatte kender alle jo alle. Det er både spændende og inspirerende. Og så er lønnen god, siger Birgitte, der bakkes op af kollegaen, Carsten Mærsk, 46, der er uddannet bager i Winthers Bageri i Holstebro. Carsten har ansvaret for to af de fire blandemaskiner.

Klæbrige klumper

– Jeg savner ikke mit gamle arbejde i bageriet, hvor arbejdstiderne jo også var meget forskellige fra dem, vi har på Struer Brød. Men min uddannelse kommer mig

– Når det er i pulverform, så risikerer jeg da ikke at få klæbrige klumper i munden, tænkte Birgitte.

da til gode. Når de forskellige produkter skal blandes, skal det være meget nøjagtigt. En ny pakke müsli skal jo smage nøjagtig som den, man netop har tømt, siger Carsten, der også har haft en afstikker til et industribageri.

På spørgsmålet om, hvor ofte Carsten spiser øllebrød, viger han lidt uden om at svare. – Øllebrød falder ikke lige i min smag. Men server müsli eller ymer med drys, så er jeg med, siger Carsten, der ligesom Birgitte arbejder på dagholdet.

Struer Brød er en af de ældste virksomheder i Limfjordsbyen. Den blev etableret, da alle byer havde deres eget mejeri, slagteri og så videre. I mange år bagte man specielt rugbrød og franskbrød til ud-

Af Claus gjedsig // Foto: Jens Bach

Da Birgitte Høyer blev ansat på Struer Brød, var den største overraskelse, at øllebrøden smagte som i hendes barndom hjemme hos mormor.

Gode arbejdstider

substans // 05 // 2011

41

Carsten Mærsk er uddannet bager. Han er meget glad for at arbejde på Struer Brød, hvor han har ansvaret for blandingen af müsli på to linjer.

– Vi fremstiller nicheprodukter til de danske morgenborde, siger direktør Peder Mikkelsen.

Selv om en robot har overtaget det hårdeste arbejde, så skal der stadig løftes, siger Birgitte Høyer.

salg rundt omkring, men sadlede på et tidspunkt om og specialiserede sig i morgenmadsprodukter. I starten af 1990erne indledte man et tæt samarbejde med det, som i dag er Lantmännen.

Det er dansk På årsbasis produceres der omkring tre millioner franskbrød til forskellige former for rasp og cirka en million rugbrød, der bliver til henholdsvis ymerdrys og øllebrød.

Det sælges næsten udelukkende til hjemmemarkedet. På Struer Brød arbejder man i treholdsskift.

– Øllebrød og ymerdrys kender vi kun i Danmark. Rugbrød er nemlig meget dansk, og det er svært at få folk i andre lande til at spise, siger direktør Peder Mikkelsen.

På Struer Brød tager bagerne surdej fra hver produktion. Det bruges næste gang, man bager rugbrød.

Når rugbrødene, der hver vejer omkring 1.500 gram, forlader ovnen, afkøles de let og føres ned i en snegl, der kvaser brødet og begynder at granulere det i meget små

42

substans // 05 // 2011

stykker. Før det bliver til øllebrødspulver, skal det blandt andet gennem en tørringsproces.

Nye produkter Ymerdrysset kommer gennem en risteovn, før det er klar og hældes i poser.

– Produktionen af øllebrødspulver ligger meget stabilt, mens vi til gengæld har haft en stigende efterspørgsel efter de forskellige former for müsli: choko-, havre- og frugtmüsli, siger Peder Mikkelsen.

På Struer Brød arbejder man hele tiden med nye tiltag. Man spørger forbrugerne, hvad de gerne vil have, ligesom de ansatte kommer med nye ideer.

– Vi er jo også forbrugere, og hvis vi får en idé til at videreudvikle et af produkterne, så snakker vi selvfølgelig med ledelsen om det. Det kan resultere i meget spændende.

I øjeblikket arbejder vi på en ny og meget anderledes produktion, hvor der bl.a. indgår meget havre. Men det er en hemmelighed, vi holder inden for murene, siger Birgitte Høyer og Carsten Mærsk.

MaNGe ProDuKter På Struer Brød har man mellem 60 og 70 forskellige varenumre.

Man sælger under eget navn, men laver også en del private labels. Man producerer omkring 5.000 tons morgenmadsprodukter om året.

En forbrugerundersøgelse, som A&B Analyse har gennemført for Struer Brød, viser, at nordjyderne er flittigst til at spise øllebrød.

Rasp er det produkt, Struer Brød producerer mest af, bl.a. til industrien, der f.eks. panerer fisk.

// rundt om

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

HORSENSVEJLE Juletræsfest. Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle afholder juletræsfest i Forum Horsens, Hal 2, Langmarksvej 53, for medlemmer og deres børn og børnebørn under 15 år. Søndag den 27. november fra kl. 14.00-16.30. Tilmelding og køb af billetter skal ske enten hos tillidsrepræsentanten eller i NNF-Huset, Fælledvej 30, Horsens, i perioden 7.-18. november. Pris pr. barn: 30 kr. NB. Der udleveres kun poser til deltagende børn.

Afdelingsbestyrelsen

LILLEBÆLTFYN I anledning af vores a-kassekonsulent Holger Friis Nielsens 25-årsjubilæum inviteres der til reception onsdag d. 26. oktober fra kl. 12.00 til 16.00. Receptionen afholdes på Lumbyvej 11, indgang A (følg anvisningerne på skærmene).

På afdelingens vegne Paul Fruergaard Sørensen, formand Det er blevet tid for Sukker/Chokolade/Mejerigruppens efterløns- og pensionistklubs juletur onsdag den 30. november 2011. Der bliver afgang fra Lumbyvej 11, 5000 Odense C (den nye adr.) kl. 9.00 og fra Søndercenter kl. 9.30. Herfra kørsel ned mod grænsen, hvor vi undervejs får en kop kaffe og 1 rundstykke samt en lille en til halsen. Efter handel ved grænsen kører vi til Holbøl Landbohjem, hvor vi skal indtage deres store julebuffet. Derefter retur til Fyn, hvor vi forventer at ankomme omkring kl. 18.30. Denne tur bliver arrangeret til en pris af kr. 250,00 pr. næse (hvis man ikke har betalt kr. 100,00 for medlemskab til klubben ved generalforsamlingen, bliver de opkrævet her).

Tilmelding de sædvanlige steder til Carsten Jensen, tlf. 6489 1464, eller Hans Jensen, tlf. 2946 4442, senest d. 15. nov.

P.b.v.

Carsten Jensen

Juletræsfest i Faaborg. Traditionen tro afholder Slagterklubben for Danish Crown og Tulip juletræsfest søndag den 11. december kl.

14.00 til kl. 17.00 for medlemmer af klubben med børn og/eller børnebørn. Juletræsfesten vil blive afholdt i kantinen på Danish Crown.

På grund af den store succes bliver det efter først til mølle-princippet. Der skal betales ved tilmelding.

Der vil blive uddelt godteposer til alle børn under 14 år. Desuden vil der blive serveret kaffe, æbleskiver, pølser, sodavand og øl.

Pris 40 kr. for alle over 3 år.

Tilmelding på Danish Crowns tillidsmandskontor senest den 25. november.

P.b.v.

Hans Søgaard Juletræsfest i Svendborg. Søndag d. 4. december 2011 kl. 13.00 er der juletræsfest i AOFs lokale, Vestergade 23, Svendborg. Alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF på Sydfyn og omliggende øer er velkomne med børn og børnebørn.

Tilmelding på lister på MacBaren, Ø-Pølser og til Anne på afdelingskontoret, tlf. 3818 6987, senest fredag d. 25. november.

Juletræsfest i Odense. Søndag den 18. december kl. 13.00-16.30 afholdes juletræsfest i Bolbrohallen, Friggasvej 14, 5200 Odense V. Der vil som sædvanlig være underholdning, og nisserne kommer.

Prisen er 25 kr. pr. deltager, og vi byder på kaffe og brød til de voksne. Sodavand og pølser til børnene samt slikposer. Tilmelding til afdelingen senest den 9. december.

Frederik Hansen og hustrus mindelegat. Der udloddes et antal legatportioner til pensionister og efterlønnere, der har været medlem af Slagterbranchen på Fyn. Beløbet kan søges til anvendelse for flytning og/eller renovering af ens bolig. Legatet kan søges på et ansøgningsskema, der kan fås ved henvendelse til afdelingen eller lokalkontorerne. Sidste frist for ansøgning er d. 16. januar 2012.

P.b.v.

Palle Schultz Jørgensen, brancheformand/slagter

substans // 05 // 2011

43

rundt om // MIDT VEST NNF Holstebro, Efterløns- & Pensionistklub. Der inviteres til julefrokost fredag den 25. november 2011 i »Laden«, Brogårdsvej 2, Holstebro, fra kl. 18.00 til kl. 23.30. Kom og vær med, så vi sammen kan få en hyggelig og festlig aften. Pris pr. deltager 250 kr. alt inklusive. Tilmelding er bindende. Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mobil 4013 3942/Orla A. Pedersen, tlf.

9742 8277. Sidste frist for tilmelding er fredag den 18. november 2011.

Ved framelding efter fredag den 18. november betales hele beløbet.

Det sidste klubmøde i år er tirsdag den 6. december 2011 kl. 13.00.

God jul og godt nytår. I januar 2012 er der ingen klubmøder. Vi starter op igen tirsdag den 7. februar 2012 kl. 13.00.

Venlig hilsen bestyrelsen

NORDJYLLAND Seniorklub Hjørring. Aktivitetskalender. Vi mødes den 1. onsdag i hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende tidspunkt: 2. november 2011: Bankospil på dagcentret Østergade i Hjørring.

Klubben giver kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 26. september.

7. december 2011: Julefrokost i Ørnbøl-centret kl. 18.00. Pris 200,00 kr. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 23. november 2011.

December 2011: Kiks & Biskuit.

Julefrokost på Odinsvej. Deltagergebyr 50,00 kr. Tilmelding på tlf.

9892 2417 senest d. 29. november 2011. Kontakt afdelingen for yderligere information.

15. december 2011: Slagtergruppen afholder julefrokost på Odins-

44

substans // 05 // 2011

vej kl. 12.00. Deltagergebyr 50,00 kr.

Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest d. 29. november 2011.

4. januar 2012: Pakkespil på Odinsvej i Hjørring. Medbring en pakke til ca. 20,00 kr. Klubben giver kaffe og kage.

1. februar 2012: Generalforsamling på Odinsvej i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Husk at Seniorklubbens arrangementer altid er med ledsager. Gem denne seddel, så I husker datoerne.

På klubbens vegne Svend Christensen Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882

SJÆLLAND OG ØERNE Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2011. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information.

Seniorklubben i Slagelse: 2. november er der bankospil. Det årlige bankospil finder som altid sted i Ottestrup Forsamlingshus.

Spillet begynder kl. 13.00, og dørene åbnes kl. 12.00.

Julefrokost d. 30. november. Frokosten holdes i Ottestrup Forsamlingshus kl. 13.00. Pris pr. kuvert er 200,00 kr. Husk tilmelding.

Kort og årsafslutning er d. 14. december. Alle tilmeldinger er bindende og fortages til: Flemming Hansen, tlf. 2423 1971 Søren Lysdal, tlf. 2033 2412

SYDJYLLAND Pensionistklubberne i Haderslev og Aabenraa: Bowling! Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 17.00. Vi bowler i Bowlingcentret på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. før).

Vi spiller også med rød kegle. Efter bowlingen er der dækket op med det store ”tagselvbord”. Alt dette til en pris af kun 100 kr. pr. person.

Bemærk tilmeldingen er senest onsdag den 5. oktober.

Julebanko. Onsdag den 23. november kl. 14.00 på Bispen i Haderslev, lokale 11 og 12 på 1. sal. Vi spiller om 20 fine gevinster og 3 fine købmandskurve. Der er også sidegevinster. I pausen får vi kaffe/te og kage. Der kan købes øl og vand.

Sidste tilmelding er onsdag den 2. november. Kom og få en hyggelig eftermiddag. Tlf.-numrene, som I kan bruge ved tilmelding: Walter, 7454 3606 – Lauritz, 7452 7916.

NB. Du eller konen/samlever skal være medlem af klubben for at kunne deltage i vore aktiviteter.

Kontingentet er på kun 125 kr. pr. år.

P.k.v.

Walter Rostermund

ØSTJYLLAND Torsdag den 17. november kl. 14.00 i Fritidscentret. »Nøden lærer nøgen kvinde at spinde«. Lilia Birk vil fortælle om sin fattige opvækst og vise prøver på halmfletning. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 4. november.

Torsdag den 8. december kl. 13.00 i Fritidscentret. »Julefrokost«. Der serveres julefrokost med drikkeva-

rer. Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 2. december.

Torsdag den 12. januar 2012 kl.

14.00 i Fritidscentret. »Luksusvagabonden« Lis Ingemann fra Fyn, der gennem flere år har brugt sin sommerferie som vagabond, vil komme og fortælle herom. Tilmelding på tlf.

8643 5766 senest den 9. januar.

Torsdag den 16. februar kl. 14.00 i Fritidscentret. »De to fra Lysbro«. Ægteparret Kragelund vil komme og spille og synge gamle og kendte sange og gårdsangerviser. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 10. februar.

Torsdag den 8. marts kl. 14.00. »Bowling«. Master Bowl, Mariagervej 139-141 i Randers. Deltagerpris kr. 25 inkl. skoleje. Tilmelding på tlf.

8643 5766 senest den 5. marts.

Torsdag den 12. april kl. 13.00 i Fritidscentret. »Generalforsamling«. Dagsorden iflg. lovene. Efter generalforsamlingen serveres frokostanretning. Deltagerpris kr.

75,00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 4. april.

P.k.v.

Bøggild Christensen

Fri Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard

Manden i sort med det røde hjerte Bruno Nielsen, 68, er tidligere slagter og fortsat aktiv fodbolddommer. Det er blevet til over 4.000 kampe. Og han stopper ikke foreløbig.

Bruno Nielsen, 68, har dømt omkring 4.000 fodboldkampe. Her skal han have fløjtet kampen i damerækkens serie fire mellem Sulsted og Jetsmark i gang. Sulsted vandt i øvrigt 7-0.

I år er det 40 år siden, Bruno Nielsen første gang løb ind på en fodboldbane i det sorte dommertøj. Siden er det blevet til over 4.000 kampe, og Bruno Nielsen har ikke tænkt sig at stoppe, før han bliver tvunget til det som 70-årig. Sådan er reglerne.

Bruno Nielsen er uddannet butiksslagter og brugte som ung meget tid på at spille fodbold. Men han var også klar over, at han ikke kunne fortsætte som aktiv spiller. Så for at holde kontakten med fodbolden besluttede han sig for at blive dommer.

– Og det har jeg ikke fortrudt. Jeg startede med at dømme i serie fem og seks og ungdomskampe. Jeg nåede op i serie to og dømmer i dag i serie fire. Og, siger Bruno Nielsen med et varmt smil: Jeg har aldrig haft ambitioner om at blive eksempelvis dommer i superligaen. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt.

Aktiv pensionist Dommerjobbet tager en del af den aktive pensionists tid. I en travl uge kan han være

ude at dømme fem gange. Det bliver da også til en del kilometer på de nordjyske landeveje. Bruno Nielsen bor i Storvorde og kører omkring 10.000 kilometer på en sæson.

– Og det er bestemt ikke for pengenes skyld Jeg får 200 kr. for at dømme en kamp. For mig er det det sociale samvær, der betyder noget. Og så får jeg jo også god motion. Jeg behøver i alle tilfælde ikke bruge tid i et fitnesscenter.

Bruno Nielsen siger, at dommergerningen har ændret sig meget i årenes løb.

Tidligere var spillerne meget hårde ved hinanden. Det var lige før, der skulle holde en ambulance ved banen. – Det er blevet meget bedre. Spillerne tager mere hensyn, nok fordi de bliver bedre trænet.

Bruno Nielsen er manden i sort med det røde hjerte. Han har nemlig altid været meget fagpolitisk engageret. Da han arbejdede på slagteriet i Nørresundby, var han i nogle år reservetillidsmand, var i klubbestyrelsen og sad i 30 år i Danish Crowns repræsentantskab som medarbejderre-

præsentant og i 15 år i DCs koncernbestyrelse.

Væk fra computeren – Jeg så gerne, at specielt flere unge dyrkede mere idræt. De skal væk fra sofaen og computeren og ud at bruge deres muskler.

Det får man det utroligt godt af. Og, siger Bruno Nielsen, så er der jo altid en tredje halvleg, hvor man kan nyde en pilsner med sine kammerater.

Bruno Nielsen er også formand for Fødevareforbundet NNFs seniorklub i Nordjylland, han spiller badminton og bowling og lidt indendørs fodbold. Det sker lørdag morgen klokken 7 i Storvorde.

DeN AktiVe SlAgter Bruno Nielsen er uddannet butiksslagter hos slagter Brøndberg i Vejgaard. Efter soldatertiden blev han ansat på Ehlers Pølsefabrik og kom i 1969 til Danish Crowns slagteri i Nørresundby. Her arbejdede han, til slagteriet lukkede i 2004.

substans // 05 // 2011

45

ABC DEFG ENER

SÆRT

FLINK

HASTVÆRK KNIKSEDE

GRAM

DJÆVEL POSTEJ

EFTERLIGNINGEN 18.

BOGSTAV FORTROP KAPUT JÆVNE SVENSK DANSER PÅ DEN ENE SIDE AMORINER I FØRERSÆDET

R E G E R I N G S P A R T I L E D E R

I N E G A L E

LEDIG OLDTIDSGRAV

FANTASTER KLUB

A A B

S E N E R

TOVVÆRK MORALISTER

J Æ T6 T E S T U E

E T I K E L R O E G

FRED FARTMÅLER

T E D E C R G I M Æ I S U S N T N A O P E R F R I E D E T E R V A A N I G E S7 N E R I E T N O R E T E V R Å B E Æ R R E B E I D Y L S D E B T11 E R O E R13 E N D KICK

BULDER

HJÆLP

TÆRTER

INDGREB OSTENE

PIGEON DER KAN HOLDE HELT TIL JUL

MILITÆR KOMMANDO

BÆSTER KØRE

ATTER SPILLE UD

DRYSSER NED MÅNE

DESUDEN DRÅBE

JYSK BY HAVEDEL

HÆDRE GRILLUDSTYR

BILMÆRKE UDSEENDE

VÆRE MED STRAF

SVÆKKET SES

GRUPPE PÅ OTTE

ERIN- MÅNEFØRDRIN- DENS TREDGER STE JEDEL

H A M R K E S M P O4 A T I R Ø R A S5 E D E R E N R A8 E L9 L R Æ K S O E H D F O D E L I L K T E12 E D

LE GÅR I OPTOG

DANSKER PIGEN

KELNERE VODKA

KARATESPARK STAK

GRIS SYLTEMIDDEL

KALOTTER RUBRIK

ARAB. FYRSTE SGU

LAGER

Udtrukne vindere blad nr. 4/2011: Jens Chr. Jensen, Solbakkevej 22, 9230 Svenstrup. Alfred Nielsen, Silkeborgvej 31C, 8653 Them.

Henry Vinther, Bekkasinvej 10F, 7200 Grindsted.

46

substans // 05 // 2011

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

N E T T E

VARM DRIK AF TØRREDE PLANTEDELE

U R T E T E

FANIND- BAGERIBLÅ- INDSE VIRKEUD- ØJEDE GEDE HENTE STYR LIG

I G R L E Ø B N N O E R N J E E R S T O E R D ....

A10 G M I R P O

TATARMAD? BETALE

AGAT SVIN

REGNING SCORE MÅL

Kodeord blad nr. 4/2011: OKSEKØDSRET Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 18. november.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

P R I M O

5

OPTEGNELSE STEDORD

DECILITER ENORM

ISOLERES

ALDER HOLL. OSTEBY

N O N Å2 V A N I O V S T E T A R Å O T E N E R D L E S Æ T T T T E E G C R E E R U T

SPORTSMÆRKE ELBO

GODT BAGTE SKÅLE

FUNGERE BÆKKE

HJORTE GEMEN

KILOMETER GRILLE

ILDSTED KLAN

ROBÅDE RØGVARE KAGEDEL D’ITALIA

UJÆVN

simmer.dk

Løsning på opgave 4

x-ord

TILBE- STATS- UENS- KØDKONGE- RO- BREV- KORNHØR MINI- ARTEDE AF- SKRIDT MØBELTIL- MERSK TITEL TRÆ TÅGE NAVN TOP TIL STER PUDS KEJSER DEN LUNE LEVERPOSTEJ 1

E R K3 E N D E BLIVE BØJET

R E E L KARSE

U R T

E K M S E E S T E R M E

GULDVINDERE

KOKOS

ORGANISATIONSTALENT SAUTEREPANDE.ALENER TIDER..ALDERSKLASSE ED.LI..NEM.VISES.TO A.SIESTA.AGER.HERO. NÆVE.TÅGEDE.TRÅDORM ROERNE.EN.AFSONES.Ø END.ÅGERKARL.UD.TRE T.TUREN.ESSINGER.ØR NIER.SKAL.TRUE.ÅER. ID.ALOER.DATE.DEJEN NONNE.BAJONETTER.KØ GLO.NOA.ARG..RK.TAL SETE.PLUSSE..ORANGE BREDFULD.KNALLERTER O.RENSELSE.RAST....

RÅ.RI.REN.ØRN.E....

DRYSSE.JETJAGER....

EST.EGNE.VEKSLE....

ILLuSTRATION Lars-oLe nejstgaard

// fagligt talt

Motorolie til kaffe og kage Hver uge bukker et dansk bageri under og må dreje nøglen om, mens mange af kunderne forsvinder over til tankstationerne, hvor de nemt og bekvemt kan hente både motorolie, blomster til lillemor og pølser til grillen, uden at hygiejneregler kommer besværligt på tværs.

Og selv om den danske lovgivning som udgangspunkt handler om at give lige vilkår til alle og sikre ens konkurrencevilkår, hvad enten du er en stor, lille eller mellemstor virksomhed, er virkeligheden en helt anden. Det illustreres tydeligt på en ganske almindelig søndag.

En dejlig sommersøndag står min kone og jeg tidligt op. Går en tur til stranden med vores lille cockerspaniel, vandrer rundt nede ved vandkanten og kaster en gummibold ud, som hunden springer efter hele tiden.

Efter lidt over en times tid bliver vi enige om at gå ned i hovedgaden for at besøge bageren. Vi er blevet kaffetørstige og sultne efter al den friske luft og motion. Hos bageren er der fuldt af kunder og en dejlig duft af friskbagt brød. Lige inden det bliver vores tur, spørger kunden foran os ekspedienten, hvor han kan købe blomster. Det er konens fødselsdag. Og han vil overraske hende med morgenbrød og blomster. Ved blomsterhandleren i Rødby, der ligger fem kilometer derfra, eller nede på tanken, forklarer ekspedienten.

Jeg smiler og taler med konen om, at bageren burde sælge blomster. Der er nok andre end ham, der gerne slipper for en tur til Rødby eller tanken. Vi småsnakker lidt om salgsmulighederne – og ikke mindst begrænsningerne for de små butikker, da min kone er butiksslagter og kender alt til de begrænsninger, der er for, hvad man må sælge sammen med fødevarer.

Senere på dagen må jeg en tur på tanken. Jeg skal køre langt om mandagen. Da jeg går ind for at betale, er der mange kunder, der køber voldsomt ind hen over den smalle disk. Jeg kigger lidt på de forskellige varer, efterhånden som de bliver væltet op på disken – og undrer mig. Kunden lægger en vanddryppende buket blomster fra en spand udenfor, motorolie, kød fra kølemontren, ost – og ikke nok med det: kunden bestiller også et brød fra den bake-off-ovn, der står på tankstationen, ligesom kunden bestiller et par tørkager og afslutter med to hapsdogs.

Alt dette ligger oven på hinanden på den lille disk.

Og ekspedienten, en ung mand, der ikke ser ud til at være mere end 18 år, bakser med at vikle en lille pose om de våde blomster, der drypper mellem brød, kød, motorolie og de varme nylavede hapsdogs.

Hvad pokker er der galt her? Alt bliver bare smidt på en og samme disk, hvorimod en lille bagerbutik eller slagterforretning skal have alt i separate montre og sikre, at det er forsvarligt pakket ind. Det er naturligvis en helt fornuftig hygiejnemæssig sikring af kunderne, så de kan købe gode og sunde produkter.

Men så er det lige, man spørger sig selv: Hvilke regler har man på tankstationer i Danmark, siden de frit kan sælge fødevarer på så markant lempeligere vilkår?

Hvem fører tilsyn med tankstationerne? Hvem sørger for, at de overholder loven på samme vilkår som de specialforretninger, der sælger samme produkter?

Hvor er Fødevarekontrollen?

Hvorfor får de store internationale benzinkæder frit slag til at kvæle de små specialbutikker?

FOTO Hanne Loop

AF FLEMMING MOGENSEN, FORBUNDSSEKRETÆR I FØDEVAREFORBUNDET NNF

substans // 05 // 2011

47

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

En jysk brobygger fra Polen

Af poul Damgård // Foto: Robert attermann

Jurak Okipny er fra 1. november klar til at rykke ud og bygge polsk-dansk bro på arbejdspladserne.

INTEGRATION. Jurak Okipny skal styrke forbindelsen mellem Fødevareforbundet NNF og de polske medlemmer. Og gerne skaffe endnu flere medlemmer.

De mange polske medarbejdere i fødevareindustrien giver nogle særlige udfordringer for fagforeningerne. Alene den sproglige barriere kan være svær at komme uden om.

Det skal Jurak Okipny, 55, være med til at gøre noget ved. Fra 1. november tilknyttes han fire jyske afdelinger af Fødevareforbundet NNF for at styrke kontakten til de omkring 600 af hans landsmænd, der arbejder rundt om på branchens virksomheder i de pågældende områder af Jylland.

– Det bliver meget spændende, og jeg glæder mig meget, siger Jurak Okipny, der siden 1990 har arbejdet i Esbjerg. Først på køleskabsfabrikken Vestfrost, men siden 2002 hos Danish Crown.

Og det er netop dette kendskab til både landsmænd og branche, som skal udnyttes i det »synligheds-, fastholdelses- og integrationsprojekt«, som Jurak Okipny bliver brobyggeren i.

Han skal både bygge bro mellem fagforening og medlemmer og være med til at skaffe endnu flere polske medlemmer.

– Det er klart, at sproget er det store problem. Men polakkerne kender heller ikke den danske form for fagforeninger, når de kommer, siger Jurak Okipny Og det er netop, hvad projektet skal rette op på.

Nærværende fagforening – Vi skal gøre fagforeningen mere nærværende for vores polske kolleger. Få dem

trukket tættere til, så de kan se, hvad vi er for en størrelse, og hvad det er for en rolle, vi spiller for dem, siger Per Hansen, næstformand i forbundets afdeling Sydjylland.

Han håber, projektet kan føre til en større organisering af de polske arbejdere på de virksomheder, hvor det kniber med tilslutningen til fagforeningen.

Det er Fødevareforbundet NNFs afdelinger fra grænsen og til cirka Limfjorden – Sydjylland, Horsens-Vejle, Midt Vestjylland og Østjylland – der står bag ordningen; med Per Hansen som leder af projektgruppen.

Projektet løber over et år. Det vil så blive evalueret med henblik på at finde ud af, hvordan opgaven med kontakten til de polske medlemmer efterfølgende skal løses.