Substans 06 2009 by Fødevareforbundet NNF

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2009

Det europæiske slagtehus

Mere energi og bedre sex

Side 14-19

SIDE 20-22

oles // SKÅR I JULEGLÆDEN substans

Danmark er stadig et rigt land. Vi danskere har stadig masser af penge på lommen sammenlignet med andre folk. Der kommer også i år masser af flotte og dyre gaver under juletræerne. Men der er også skår i juleglæden. Nogle må nøjes med små eller ingen gaver. Og uligheden er næppe blevet mindre på det seneste.

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2009

Det europæiske slagtehus

Mere energi og bedre sex

Side 14-19

Side 20-22

Ny kost og motion er blevet hverdag for 100 medarbejdere hos Bisca A/S i Stege. For nogle blev det starten på et nyt liv. Læs de overraskende svar på side 20-22 (Foto: Hanne Loop)

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 14.12.2009 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 39.800 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20

Her må den internationale krise naturligvis holde for, når der skal udpeges syndere. Men det betyder ikke, at de hjemlige politikere bare skal have lov at vaske hænder i badevandet fra den globale misstemning. Herhjemme har vi i det forløbne år set ledigheden tordne opad til et godt stykke over 100.000. Det er rystende, at regeringen ikke mere aktivt træder ind på scenen og gør noget ved problemerne. Vel er der lagt en erhvervspakke under juletræet, men den er, som oppositionen også peger på, alt for lille og utilstrækkelig. Blandt vores medlemmer har 2009 været præget af nedskæringer, lukninger og udflytninger. Et af de seneste eksempler er beslutningen om at lukke den sidste danske cigaretproduktion. Det er rystende og Men når det nu skal være, så må man da også anerkende, uholdbart, at EU kan leve at den mægtige ejer, British med en så kraftig skygAmerican Tobacco (BAT), lukker med manér. Med pæne geside af arbejdskraffratrædelsesordninger og udtens frie bevægelighed. strakt tilbud om uddannelse til de lukningsramte medarbejdere. Ellers er det jo slagteribranchen, der har været hårdest ramt. Branchens altdominerende aktør, Danish Crown, har set sig lun på Tyskland. Det tyske arbejdsmarked præges stadig mere af midlertidigt ansat arbejdskraft fra øst- og centraleuropæiske lande, der spises af med lønninger, som underminerer det tyske arbejdsmarked og reelt også er i gang med det samme over for det danske. Det er en udfordring, som ikke kan løses af fagbevægelsen alene. Det er rystende og uholdbart, at EU kan leve med en så kraftig skyggeside af arbejdskraftens frie bevægelighed. Og det vil vi blive ved med at pukke på! Danish Crowns ledelse knytter målrettet truslen om udflytning af endnu flere arbejdspladser sammen med kravet om lønnedgang. Vores melding er klar: Vi siger klart nej til ethvert krav om lønnedgang. Det kommer der ikke noget godt ud af, og vi deltager ikke i den sociale dumping. Som jeg selv har sagt: Hellere 6.000 sikre end 9.000 usikre job! Det er nogle steder blevet udlagt, som om jeg foreslår en tredjedel af vores medlemmer på slagteriområdet fyret. Og det er naturligvis noget manipulerende vrøvl. Jeg ønsker bare de bedst mulige fremtidsudsigter for de slagteriarbejdere, der ikke bliver plads til på længere sigt. Og her kan Danish Crown passende lære noget af British American Tobacco! Så lad os få en afklaring, så vi kan sætte aktiviteter i gang for de medlemmer, der skal rustes til andre job.

Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Og med den udgangsreplik for 2009 vil jeg ønske medlemmer og andre læsere en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

Med venlig hilsen

substans // 06 // 2009

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

Ved en beklagelig teknisk fejl modtog et stort antal medlemmer ikke oktober måneds Substans. Derfor har vi trykt en stor del af de artikler, der stadig er aktuelle, bagest i dette udvidede julenummer. Artiklerne finder du på siderne 42-61

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2009

OK-forhandlere på turné blandt medlemmerne

Uddan dig, inden fyresedlen kommer – pengene ligger bare og venter

Side 6-9

TeMA // Side 10-17

Fødevareforbundet NNF samler den internationale fagbevægelse og politikere til fælles nordisk og europæisk strategi mod social dumping i EU. Læs side 12-19

12 Øvrige sider STOP snyd med fødevarer 4 Ajour 11 Mere energi og bedre sex 20 NemKonto og udbetalingsoversigt 23 Odense Marcipan i 100 år 24 Frygt for fedtafgift 26 House of Prince lukker med manér 27 Lille slagtehus med stor arbejdsglæde 28 På vej mod et nyt liv 32 Succesvalg for NNFere 34 Budget 2010 35 Kontingentpriser for 2010 36

Rundt om 38 Fri 41 Forbundet på landevejen 42 Tema: Uddan dig, mens du stadig har arbejde 46 Sygesamtaler i a-kassen 54 20.000 unge på offentlig forsørgelse 54 Der bliver stille på Tulipvej 56 Ansøgning nr. 445 gav job 59 Alle med til at gøre arbejdspladsen mere sikker 60 Krydsord 62 Fagligt talt 63 Bagsiden: Kollegerne gav ham et løft 64

8-10

Mølle Skovly byder på økologiske lækkerier og juletræshemmeligheder side 8-10

Millionerstatning for nedslidning side 6-7

6-7

substans // 06 // 2009

Stop snyd med fødevarer Kødskandalen. Forbrugere, butikker og politikere har igen rettet fokus mod snyd og svindel med kød. Og Fødevareforbundet NNF forsøger nu med forskellige tiltag at stoppe uhæderlig omgang med kød. Af Emilia Maria van Gilse // Tegning Lars-Ole Nejstgaard

– Snyd og svindel med kød er for os helt uacceptabelt. Denne sætning blev gentaget igen og igen, da Folketingets Fødevareudvalg i midten af november var samlet til en høring om, hvordan kontrollen med fersk kød kan forbedres. Det indbudte panel bestod af repræsentanter for de tre største supermarkedkæder i Danmark, Danske Slagtermestre, forbrugerorganisationer og Fødevareforbundet NNF. Og som forbundssekretær for Butiksområdet i Fødevareforbundet NNF Flemming Mogensen tørt kunne konstatere, så var der i hvert fald ikke problemer med håndhygiejnen hos paneldeltagerne. For der var lang kø ved håndvasken.

Medarbejdere som whistleblowers

STOP SNYD med fødevarer

substans // 06 // 2009

Politisk opbakning Og den idé mener Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht ikke er helt tosset: – Jeg har tidligere lanceret et forslag om frit lejde. Det skulle sikre, at alle, der sidder inde med en viden om snyd med fødevarer, kan stå frem og videregive deres mistanke uden at frygte for repressalier. Det forslag ligger jo helt i tråd med Fødevareforbundet NNFs forslag om whistleblower-beskyttelse. Spørgsmålet er bare, om beskyttelsen skal ligge som en del af lovgivningen, eller om det skal være arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab sikrer en sådan beskyttelse. Det er noget, vi må diskutere, siger Benny Engelbrecht.

Samlet set var panelet enige om, at den nuværende fødevarekontrol ikke er god nok. Fokus er udelukkende fødevaresikkerhed – altså en sikring af, at forbrugerne ikke bliver syge af at spise kødet. Kontrollanter undersøger ikke, om der er svindlet eller snydt med kødet.

Anmeld din mistanke på www.nnf.dk

Flemming Mogensen lancerede på høringen et forslag, der skal gøre det ufarligt for medarbejderne at anmelde mistanke om snyd med fødevarer.

De sidste fire år har medlemmer kunnet gå gennem Fødevareforbundet NNFs hjemmeside, hvis de har mistanke om snyd med fødevarer. Forbundet sikrer anmelderne anonymitet, og de behøver altså ikke at frygte for deres arbejde, hvis de videregiver mistanken. Anmeldelserne anonymiseres og videregives til Fødevarestyrelsen.

– Vores medlemmer kender til det, hvis der er snyd i butikken. Men de er bange for at miste deres job, hvis de går videre med mistanken. En effektiv løsning er at give vores medlemmer beskyttelse, siger Flemming Mogensen. Han anbefaler, at der i fødevareloven gives en beskyttelse til whistleblowers, så personer, der i forbindelse med deres job anmelder mistanke om snyd

og svindel, ikke risikerer at miste deres job på den konto.

Mens politikerne overvejer, i hvilket omfang det er muligt at beskytte medarbejdere, der anmelder mistanke om snyd, er det muligt at gøre dette anonymt på forbundets hjemmeside.

– Vores største interesse er at få bremset ethvert tilløb til snyd, så tilløb ikke udvikler sig til skandaler. Men også så tilløb ikke bliver ført ud i livet til skade for fødevaresikkerheden. Og til skade for vore medlemmers job og arbejdsglæde, siger Flemming Mogensen.

side

substans // 06 // 2009

â&#x20AC;&#x192;

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Millionerstatning for MILLIONERSTATNING. Slagter Peter Klitte blev slidt ned på sit arbejde og er blevet tilkendt erstatning i millionklassen. – Hjælpen fra fagforeningen har været uvurderlig, siger han. Peter Klitte glædede sig rigtig meget til at komme på arbejde igen. Tre ugers sommerferie havde gjort rigtig godt. Han havde slappet af med familien og var fuld af energi, da han mødte på arbejde på Danish Crowns opskæring i Gimsing ved Struer. Men efter kun en time måtte Peter lægge kniven. De voldsomme smerter specielt i arme, nakke og skuldre, som han tidligere havde kæmpet med, vendte tilbage som

og videre til undersøgelser på Arbejdsmedicinsk Klinik. Peter havde meget svært ved at acceptere, at han var syg. At hans arbejde formentlig havde gjort ham invalid. Men allerede da han var til møde med afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, vidste Peter, hvilken vej det ville gå. Uden lægelig viden genkendte Steen Hartmann Peters symptomer fra tidligere tilfælde. Peter

Jeg vil gerne takke dig for den enorme hjælp, du har været gennem de sidste par år. Jeg er utrolig glad for, at min fars økonomiske vilkår gennem dit arbejde sikres. Tak for det. Karen, Peters datter, i mail til Steen Hartmann, afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland

lyn fra en klar himmel. Og det hjalp ikke, at han tog smertestillende medicin.

skulle håbe på det bedste, men desværre også have øjnene åbne for det værste.

Peter var tvunget til at tage hjem fra arbejde.

Akupunktur

Ikke gøre noget – Jeg sad foroverbøjet på en stol. Smerterne var uudholdelige. Jeg følte, at det var, som om mine arme skulle falde af, fortæller den nu 56-årige Peter om sin situation den dag i eftersommeren 2006. Han fulgte da også hustruen Mettes råd og gik igen til læge. Men her fik han efter undersøgelsen kun besked om, at det kunne lægen ikke gøre noget ved. Peter skulle sygemeldes

substans // 06 // 2009

Peter er egentlig uddannet bygningssnedker, men tog i 1980’erne arbejde på det daværende slagteri Østjyske i Hadsund. Da familien flyttede til Vinderup, havde han arbejde på Royal Dane nogle år og arbejdede på slagteriet på havnen i Struer, inden han i 1990 fik arbejde i opskæringen på Danish Crown i Gimsing. Da Peter i 2004 for alvor fik problemer med smerter i armene og skuldrene, gik han til læge. Han kom i behandling med

akupunktur, og det hjalp, men ikke nok. Peter måtte hver dag tage mellem otte og ti magnyler for at holde smerterne nede. – Jeg fik en recept på noget kraftigt smertestillende medicin, men det ville jeg ikke tage. Det var simpelthen for stærkt, fortæller Peter, der holdt sig oppe med håndkøbsmedicinen og akupunkturen. – Og så hjalp det på smerterne, når jeg fik en rask gåtur. Men det skulle – og skal – være med hænderne i lommerne. Svinger jeg med armene, kommer smerterne.

Formanden med Steen Hartmann indledte med det samme en socialsag og var med Peter, når det var nødvendigt, bl.a. til møder i den daværende Vinderup Kommune. På Arbejdsmedicinsk Klinik fik Peter bl.a. konstateret cervikobraholt syndrom, som betyder, at nerverne i nakke og skuldre er ødelagte. Men i erhvervssygdomsudvalget fik han afslag på erstatning. Sygdommen var ikke på listen over anerkendte erhvervssygdomme. Da den senere kom på listen, tog Peter og Steen sagen op igen. Og fik medhold. Peter fik konstateret fire erhvervsskader: de kroniske nakke- og skuldersmerter, tennisalbue, som er smerter inde i albuen, golfalbue, som er smerter uden på albuen, og rotatorcoff, som er ødelagte sener. Alle fire skader er anerkendt som erhvervssygdomme, og Peter har nu fået en erstatning i millionklassen. Hvor meget, helt nøjagtigt, ønsker han ikke at oplyse. Peter tror ikke på, at sagen var nået så

nedslidning langt med en stor erstatning, hvis han ikke havde fået hjælp fra sin fagforening.

Ind i junglen – Erstatningssager er jo en jungle at bevæge sig ind i. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle gøre. Derfor er jeg dybt taknemmelig for den fantastiske støtte og opbakning, jeg har fået af Steen. På den anden side har hele sagen også betydet, at jeg har fået et godt indblik. Jeg har ikke sagt ja eller nej til noget, før jeg havde sat mig ind i konsekvenserne. Det letteste ville jo have været bare at nikke, når en socialrådgiver eller en læge sagde noget. Men det gjorde jeg altså ikke.

– Traveturene holder smerterne væk. Men jeg skal holde hænderne i lommen. Svinger jeg med armene, kommer smerterne hurtigt tilbage, siger Peter Klitte.

Peters sygdom har sat sit præg på hans tilværelse. Han har kunnet tælle sine sygedage gennem hele livet på to hænder og sat en ære i at passe sit arbejde. Da han vidste, at det var slut, var det et hårdt slag. Specielt savnede han kontakten til sine kolleger.

Økonomien – Økonomisk skal man jo også lægge sit liv om. Det er barsk at gå fra et velbetalt job som slagter til sygedagpenge. Men selvfølgelig både kan og skal man indrette sit liv efter det. Og det har vi gjort, siger Peter, der mener, at hans sociale netværk, specielt familien, har været med til at holde ham oppe. – Set i bagklogskabens klare lys så burde jeg nok være stoppet tidligere med at arbejde. Men det er svært, når man er glad for kollegerne og arbejdspladsen, siger Peter, der fortsat får smertestillende medicin. – Og så går jeg gerne nogle lange ture. Op til ti kilometer flere gange om ugen. Det er med til at mindske smerterne. Og selvfølgelig med hænderne i lommen, siger Peter.

Mange sager Alene i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland arbejder man i øjeblikket med 20 socialsager. Hertil kommer omkring 200 arbejdsskadesager, hvoraf afdelingsformand Steen Hartmann tager sig af de cirka 150. – Der er tale om en voldsom stigning, som kræver meget arbejde. Men selv om vi har travlt i afdelingen, så er vi altid klar, når medlemmerne henvender sig. I rigtig mange tilfælde er deres skader mere alvorlige, end de selv regner med, siger Steen Hartmann.

substans // 06 // 2009

Hvis mundvandet er begyndt at løbe, og du har lyst til at forkæle dig selv og familien med lidt anderledes mundgodt her op til jul – så er muligheden her:

Chili Chokoladekage fra Mølle Skovly: 250 g smør 250 g mørk chokolade, min. 73 pct. kakao 2 røde chilier (de små stærke) 250 g rørsukker 4 æg 100 g hvedemel 200 g mørk nougat 50 g valnødder 50 g hvid chokolade 50 g mørk chokolade Pynt.

Hugshi viser juletræet, der er fyldt med små, søde, økologiske overraskelser.

Smør og chokolade smeltes i en gryde. Finthakket chili og rørsukker tilsættes. Æggeblommerne røres i den lune masse, og hvedemel sigtes i sammen med hakkede valnødder. Æggehviderne piskes stive og vendes i. Nougaten skæres i små tern og vendes forsigtigt i. Dejen hældes i smurte portionsforme og bages ved 200 grader i 30 min. Dekoreres med mørk og hvid chokolade og en strimmel chili. En mildere version kan anbefales.

Juletræets søde hemmeligheder Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

ØKO-CHOKOLADE. På Mølle Skovly producerer man i øjeblikket økologiske chokolader på højtryk. Men det går aldrig hurtigere, end sjælen kan følge med. – Det er håndværk lavet med kærlighed og respekt, siger bager og konditor Michael Lentz, der i dag er chokolatier. Michael Lentz, 44, er uddannet bager og konditor, men har de seneste mange år udelukkende arbejdet som chokolatier. Det betyder dog ikke, at han glemmer alt om kager og chokoladekonfekt, når han holder fri. Han er far til tre børn på 18, 14 og otte år, og specielt de to mindste elsker, når der laves konfekt og småkager til jul.

substans // 06 // 2009

– Børn skal, fra de er helt små, lære, at der udelukkende skal arbejdes med kvalitetsvarer. At det skal være sjovt at bage og lave konfekt af gode råvarer. Jeg tror, det vil præge dem resten af livet, siger Michael, der er ansat på Wood

shade Organics, som danskerne nok bedst kender som den lille chokoladefabrik Mølle Skovly, der producerer økologi ske chokoladevarer. Woodshade er det nye internationale navn. Men man har ikke helt droppet navnet Mølle Skovly. Det sidder godt prentet i den danske forbrugers hukom melse.

Højeste karat – Som konditor er det en gave at arbejde med chokolade.

Ordrerne til hjemmemarkedet og udlandet effektueres hurtigt. Her af Stine, Chuka og Yan.

Det er håndværk af højeste karat, siger Michael, der har en fortid hos bl.a. Holmegaard Intertainment, Boyesen, Claus Meyer og Svend von Hauen. Woodshade ejes af Lars Frederiksen, 63, der overtog virksomheden for en halv snes år siden. Da holdt man til nord for Viborg, men produktionen blev flyttet ind i det nedlagte mejeri, Vrinners Flødeost, der var ejet af Arla. Lars Frederiksen havde da en fortid bl.a. som restaura tør i Århus. I øjeblikket er det højsæson for produktion af de økologi ske håndlavede chokolader. Arbejdet er koncentreret fire dage om ugen – mandag til torsdag – hvor de fem ansatte i produktionen arbejder 37 timer.

Alt er håndværk For Michael Lentz, der stadig bor i Hørsholm, betyder det, at han pendler frem og tilbage mellem fabrikken i Vrinners på Djursland og hjemmet på Sjælland to gange om ugen. Alt på den lille fabrik er håndarbejde. Råmaterialerne indkøbes forskellige steder i verden ud fra devisen, at det

Selv om man har meget travlt på Mølle Skovly, så skal konfekten have højeste kvalitet. – Det er den eneste måde, vi kan overleve på i den hårde konkurrence med de store fabrikker, siger Lars Frederiksen.

skal være den bedste kvalitet. Bl.a. importerer man rå chokolade fra Equador og mandler fra Sicilien. – Alt laves fra bunden: marcipan, nougat og så videre. Vi har en filosofi, som siger, at vi kun kan klare os i konkur rencen mod de store producenter ved at være de bedste. Chokoladens kvalitet styres ikke kun af kakaoprocenten, men også i høj grad råvareudvalget, blandingsforholdet mellem bønnerne og endelig kreativiteten hos den enkelte chokolatier, siger Lars Frederiksen.

Det nye tiltag I højsæsonerne, specielt i månederne op mod jul, er der fem-seks ansatte i produktionen, men man har været oppe på den halve snes. Nu har man iværksat et nyt tiltag, som betyder, at en del af medarbejderne fortsat kan ar bejde på virksomheden uden for sæsonerne. Lars Frederiksen har startet en virksomhed i Mozam bique, hvor 315 økologiske landmænd leverer frugter som mango, citroner, nektariner, appelsiner og bananer. Frug ten skrælles på fabrikken med 30 ansatte, hvorefter den hakkes, pureres og fryses.

substans // 06 // 2009

På Mølle Skovly arbejder man tæt sammen på tværs af faggrænser. I denne tid, hvor man har højsæson, er selv chefen med i produktionen.

– I Afrika kan vi ikke få økologisk rørsukker og glas, så den frosne pure sendes her til Danmark, hvor den forar bejdes til marmelade. Man kan godt sige, at det er vores beskedne bidrag til ulandsbistanden. Men det betyder altså også nogle arbejdspladser herhjemme, siger han.

Fri fredag Medarbejderne roterer meget på en arbejdsdag, således at de ikke står med én bestemt arbejdsfunktion i lang tid ad gangen. Det betyder meget for Stine Carlsen, 18, der er den sidst ankomne.

Rå chokolade – ren passion For et par år siden stod Lars Frederiksen bag udgivelsen af bogen »Øl, ost og chokolade«. Det skete i samarbejde med det økologiske Ørbæk Bryggeri og Søvind Mejeri, der også er økologisk. Nu er bog nummer to netop sendt på gaden. Den hedder »Rå chokolade – ren passion«. Bogen er på både dansk og engelsk og henvender sig til det brede publikum, der vil vide mere om chokolade. Læs mere på www.woodshade.dk

substans // 06 // 2009

– Jeg kom »lige fra gaden« og spurgte, om de havde et ledigt job. Det havde de. Dagen efter var jeg ansat, fortæl ler Stine, der har det fint med at holde fri om fredagen. Så er der nemlig også mulighed for samvær med venin derne. Der udvikles hele tiden nye ideer og koncepter, som med arbejderne er med til at afprøve. Man har således lanceret en julekalender formet som et grantræ lavet i let træ be klædt med filt. Træet har 24 små skuffer, der hver gem mer på en sød lille hemmelighed. En anden spændende ting er en pakke med alt det, man skal bruge, når man selv laver konfekt: marcipan, nougat, overtrækschokolade, nødder og så videre. Og selvfølgelig spændende opskrifter. – I øjeblikket koncentrerer vi os om det, folk skal have til jul og nytår baseret på chokolade og marcipan. Men den gode smag fås også i vores lakrids, vingummi, bolcher, slikkepinde, karameller og chips, siger Michael Lentz, der som sine kolleger selvfølgelig smager på produkterne hver dag.

// ajour Få international erfaring og opbyg internationalt netværk Tag med på Den Nordiske Folkehøjskole i Genève 2010. Som deltager får du øget din viden om globalisering og om det internationale samarbejde mellem de faglige organisationer, og hvad det betyder for løsning af problemerne på såvel det danske som det internationale arbejdsmarked. Hovedvægten i forløbet ligger på de aktiviteter, som drives af ILO (den internationale arbejderorganisation), som er FNs faglige organ i arbejdsmarkedsspørgsmål. Skolen består af tre dele: Del 1: Forkursus på en kursusejendom i Sverige den 18.-21. marts 2010 Del 2: Elektronisk forkursus, som foregår på nettet i april-maj 2010 Del 3: Hovedkursus i Genève den 30. maj – 18. juni 2010, som følger den årlige arbejdskonference i ILO.

Fødevareforbundet NNF donerer 25.000 kr. til Dansk Folkehjælp Fødevareforbundet NNF har igen i år valgt at droppe udsendelse af julekort til samarbejdspartnere. I stedet giver forbundet 25.000 kroner til Dansk Folkehjælp.

Se mere på www.geneveskolan.org og www.ilo.org Forelæsninger og andre oplæg foregår på skandinavisk og engelsk. En række faglige organisationer yder tilskud til kursus, tabt arbejdsfortjeneste m.v. Yderligere oplysninger, folder samt tilmeldingsblanket kan fås ved henvendelse til: AOF Danmark Niels-Jacob Bjerregård Tlf.: 8892 7554 E-mail: nielsjacob@aof-danmark.dk Tilmeldingsfristen er mandag den 11. januar 2010.

Dansk Folkehjælp samler hver jul penge ind, så fattige børnefamilier også kan få mulighed for at holde jul. Enlige forældre på overførselsindkomst eller kontanthjælp kan søge Dansk Folkehjælp om at få en julekurv. Kurven indeholder dels for 500 kroner kolonialvarer, så familierne kan få flæskesteg og knas til jul, dels to gavekort a 500 kr. til en legetøjsbutik og en sportsforretning, så der også bliver mulighed for julegaver under træet. Når Fødevareforbundet NNF giver 25.000 kroner, betyder det, at forbundet hjælper 16 børnefamilier til at få en lidt bedre jul. Men det er desværre blot en lille dråbe i et alt for stort hav. Dansk Folkehjælp havde sidste frist for ansøgninger d. 1. december, og organisationen har i år modtaget over 3.000 godkendte ansøgninger. Det er 1.000 flere end sidste år og desværre et sikkert tegn på, at uligheden i Danmark er stigende. For at komme i betragtning til en julekurv skal familierne en tur forbi deres lokale socialforvaltning. Her bliver deres ansøgning »blåstemplet« – det vil sige, at socialforvaltningen på vegne af Dansk Folkehjælp sikrer, at der vitterligt er tale om enlige forældre på en eller anden form for overførselsindkomst. Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast er glad for, at forbundet på denne måde kan hjælpe 16 børnefamilier til en bedre jul.

substans // 06 // 2009

Tror på aftale med Danish Crown

Af Poul Damgård

INTERNATIONALT. En grænseoverskridende aftale med slagterikoncernen Danish Crown skal bl.a. sikre fagforeningerne i alle lande uhindret ret til at arbejde for medarbejderne. Det er ikke en selvfølge alle steder, viser erfaringer fra USA. Forbundsformand Ole Wehlast tror på, at fagbevægelsen er rykket et skridt nærmere en international rammeaftale med Danish Crown (DC). Det udkast, som koncerndirektør Kjeld Johannesen lagde på bordet på en international faglig konference om Danish Crown, lever ganske vist langtfra op til de forventninger, som Fødevareforbundet NNF og dets søsterforbund i andre lande stiller. Men Ole Wehlast ser udspillet som en åbning. – Det er utilstrækkeligt. Men jeg vælger at se Kjeld Johannesens papir som udtryk for, at Danish Crown grundlæggende er villig til at indgå en aftale, siger Ole Wehlast. En international rammeaftale skal sikre visse minimumsstandarder for arbejdet. Og sikre fagforeningerne uhindret ret til at organisere medarbejderne og forhandle på deres vegne. Danish Crowns oplæg er baseret på en råskitse, som tidligere har været drøftet i koncernens europæiske samarbejdsudvalg (ESU), og koncentrerer sig om fem punkter: Respekt for menneskerettigheder, foreningsfrihed, kollektive forhandlinger og ansættelsesforhold, bekæmpelse af børnearbejde, anti-korruption og miljøansvarlighed. Ambitionerne hos Fødevareforbundet NNF og dets internationale bagland er en mere detaljeret og forpligtende aftale, som også rummer en procedure for mægling og voldgift ved uenigheder mellem parterne.

substans // 06 // 2009

Vil fremme harmonisering Der arbejdes nu videre med sagen i IUL, den verdensomspændende sammenslutning af fagforbund på bl.a. fødevareområdet. IUL stod som arrangør af den internationale konference om Danish Crown, der blev holdt i Fødevareforbundet NNFs forbundshus på Frederiksberg sidst i oktober. Her mødtes faglige repræsentanter fra de fleste af de lande, hvor Danish Crown har aktiviteter. Der blev udvekslet erfaringer med at have den danske slagterikoncern som arbejdsgiver. Og en styregruppe med repræsentanter fra fem lande arbejder nu videre med at sikre bedst mulig koordinering af det faglige arbejde på tværs af landegrænserne.

Balladen i USA Konferencen viste, at tillids- og fagforeningsrepræsentanter har meget blandede erfaringer med virksomhedernes lokale ledelse i DC-koncernen. På forhånd var der kritisk fokus på Plumroses aktiviteter i Counsil Bluffs i Iowa i USA. Her var den lokale ledelse i søgelyset for en barsk kamp mod fagforeningens bestræbelser på at opnå organisering og overenskomst. En adfærd, som til sidst tvang Plumrose til at indgå forlig med myndighederne. Forliget indebar blandt andet, at Plumroses ledelse skulle rundsende en beroligende skrivelse til medarbejderne og forsikre dem om, at

virksomheden ikke ville true ansatte med immigrationsmyndighederne, hvis de engagerede sig i fagforeningen. Herhjemme kunne danskerne følge med i Danish Crowns ageren i udlandet, da DRs TV-Avisen tog til Counsil Bluffs og producerede et langt kritisk indslag om forholdene. Koncerndirektør Kjeld Johannesen blev naturligvis konfronteret med metoderne på sin amerikanske virksomhed på den faglige konference. – Jeg ved ikke, hvad der gik galt på jeres eller vores side. Jeg tror, der er foregået fejltagelser på begge sider. Men jeg vil gerne se fremad, lød det forsonende fra Kjeld Johannesen til Alan Spaulding fra det amerikanske fagforbund UFCW. Alan Spaulding ser frem til, at fagforeningen og medarbejderne på Plumrose i Iowa kan arbejde for organisering og overenskomst uden de »udanske« metoder, som den lokale virksomhedsledelse tidligere har brugt i bestræbelserne på at bekæmpe fagforeningen. Det drejer sig bl.a. om uddeling af løbesedler, som opfordrer medarbejderne til at sige nej til fagforeningen.

Læs mere i Substans nr. 5 s. 4-5.

Illustration Gitte skov Koncerndirektør Kjeld Johannesen mener, at fagforeningerne nogle steder i verden forringer arbejdsvilkårene for de ansatte. Danish Crown er kommet i søgelyset i Iowa i USA, hvor den lokale ledelse for Plumrose har ført kampagne for at få medarbejderne til at stemme nej til fagforening og overenskomst. Hidtil med held.

substans // 06 // 2009

TEMA // Det europæiske slagtehus

Tyskland centrum for kødindustrien i EU En nyligt offentliggjort rapport tegner et billede af en tysk slagteribranche, der vokser sig til Europas stærkeste på grund af et lavt omkostningsniveau – godt hjulpet på vej af omfattende løn- og social dumping. Fødevareforbundet NNF arbejder sammen med den internationale fagbevægelse, EU-parlamentarikere og LO frem mod en nordisk og fælleseuropæisk strategi mod social dumping.

substans // 06 // 2009

Rapporten konkluderer blandt andet, at den tyske slagteribranche i dag har en stadig forbedret konkurrenceevne – både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne.

Fastansatte slagtere en saga blot De lave arbejds- og lønomkostninger skyldes ikke mindst tyske slagteriers omfattende outsourcing af slagte- og udbeningsarbejdet til underentreprenører, der hyrer billig arbejdskraft i EUs lavtlønslande. Underentreprenører, der hyrer indenlandsk arbejdskraft til dumpinglønninger med henvisning til den omfattende arbejdsløshed: Makker du ikke ret, er der altid en anden, der er taknemmelig for at få noget at lave. Manglende almengyldige overenskomster, en ikke eksisterende lovmæssig mindsteløn på kødområdet og en omfattende deregulering af arbejdsmarkedet både i Tyskland og i det meste af EU gør det let for de tyske slagterivirksomheder: De kan hyre mere eller mindre seriøse underentreprenører igennem de såkaldte Werkverträge. Werkverträge, som på dansk bedst oversættes til underentrepriser, er aftaler, hvor en underentreprenør forpligter sig over for slagteriet til for eksempel at slagte eller udbene et aftalt antal svin inden for en given tidsramme på slagteriets produktionsanlæg. Den opgave får underentreprenøren en fast sum penge for. Arbejdsgiveransvaret for slagteriarbejderne ligger hos underentreprenøren, der frit kan bestemme løn, arbejdstid og øvrige ansættelsesbetingelser. Og løn- og arbejdsforhold hos underentreprenører er ifølge rapporten og kilder i den tyske fagbevægelse stadig inde i en negativ udvikling.

Rapport fra en polsk kolonnearbejder: Bundet på arme og ben Han har arbejdet som slagteriarbejder hos underentreprenører i navngivne slagterivirksomheder i både Tyskland og Holland: Vi kalder ham Jerzy her i artiklen, fordi han frygter for repressalier. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt. Jerzy er fra Polen og fortalte en rystende beretning på Fødevareforbundet NNFs IUL-konference i København i slutningen af oktober. En konference om den globale udvikling hos Danish Crown-koncernen. Jerzy er i dag fagligt aktiv i det polske fagforbund Solidarnosc. – Hver gang jeg fik arbejde hos en underentreprenør, skulle jeg på samme måde som mine kolleger skrive under på en kontrakt, berettede han. – Underentreprenørerne kunne være et polsk, tysk eller hollandsk kolonnefirma. Rekrutteringen i Polen foregik via et polsk firma, fortalte Jerzy.

– Månedslønnen var højere end i Polen. Men vi anede jo ikke, hvor mange timer om ugen vi skulle knokle for at få den. Arbejdet skulle bare gøres færdigt, og det var sjældent, det foregik på under ti til 14 timer. – Og vi måtte ikke brokke os. For i de der kontrakter stod der, at det var forbudt at snakke med de fastansatte kolleger. Og at det var forbudt at kontakte fagforeningen i Polen eller i Tyskland eller Holland. Og vi måtte under ingen omstændigheder udtale os til pressen. Hvis vi gjorde det, blev vi truet med retssager, erstatningskrav, og at man ikke fik sin løn. Og det var forbudt at snakke om forholdene, også efter at arbejdsforholdet ophørte, også her blev der truet med retsforfølgelse, fortæller Jerzy, der netop på grund af kontrakterne ikke tør stå frem med navn eller nævne de virksomheder, han har arbejdet på.

Af Sven Fechner // Foto Colourbox/montage Stibo

Rapporten beskriver den aktuelle udvikling i den tyske slagteribranche og er blevet udarbejdet på initiativ af Fødevareforbundet NNFs Overenskomstfølgegruppe for Slagteriindustrien.

Af Af Sven Fechner

En ny rapport fra Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling/IFAU skal være en del af beslutningsgrundlaget for Fødevareforbundet NNFs strategiske indsats for løn- og arbejdsforhold og den samlede beskæftigelse i den danske slagterisektor.

Månedslønnen var højere end i Polen. Men vi anede jo ikke, hvor mange timer om ugen vi skulle knokle for at få den. Arbejdet skulle bare gøres færdigt, og det var sjældent, det foregik på under ti til 14 Jerzy timer.

– I kontrakterne stod ikke meget om rettigheder eller satser for en timeløn, kun hvad vi fik for en måneds arbejde. Ikke noget med arbejdstid. Ikke noget med pauser. Der var ingen regler om rent arbejdstøj, værktøj og sikkerhedsudstyr, sagde han.

substans // 06 // 2009

TEMA // Det europæiske slagtehus

Af Sven Fechner og Pia Rosager // Foto Colourbox/montage Stibo

Dagens tilbud: udnyt en kolonnearbejder for 7.260 kr. om måneden TEMA. En underbetalt østeuropæisk kolonnearbejder kan fås for helt ned til omkring 7.260 kr. om måneden i Tyskland – eller en femtedel af de samlede udgifter til en fastansat dansk slagteriarbejder. Og slagteriet kan lukke øjnene for, om der bliver betalt sociale bidrag og forsikringer. Ingen overenskomster, ingen mindsteløn, reallønsnedgang for fastansatte og omfattende brug af underentreprenører og kolonnearbejdere. Det er situationen i den tyske slagteribranche, der for længst er rustet til at være førende i Europa.

knokler seks dage om ugen og ofte uden øvre arbejdstid.

Ser man på tallene for arbejdsomkostninger i Tyskland og Danmark, står det med skræmmende tydelighed klart, hvad danske slagteriarbejdere og Fødevareforbundet NNF er oppe imod.

Dermed har slagteriet hverken pligt til at betale løn, sociale bidrag eller forsikringer. Ligesom slagteriet ikke længere er ansvarlig for arbejdsforholdene og arbejdstiden.

IFAU har forsøgt at sammenligne arbejdsomkostningerne i den tyske og den danske slagteribranche. Og det er ikke noget kønt syn. IFAU har regnet sig frem til estimerede tal for månedslønninger under forskellige ansættelsesvilkår og kontraktforhold. Mens en dansk overenskomstdækket slagter på en 37-timers arbejdsuge koster arbejdsgiveren i alt 38.450 kr. om måneden – inklusive sociale omkostninger og forsikringer – så koster en fastansat tysk slagteriarbejder med en 38-timers arbejdsuge 22.065 kr. pr. måned. Men den helt store forskel, der kan få spekulanter, som er kolde over for de ansattes arbejdsbetingelser, helt frem i skoene, ser man i lønniveauet hos de løstansatte østeuropæiske kolonnearbejdere. De fragtes ind i Tyskland – ofte illegalt uden det lovpligtige certifikat E 101, der beviser, at deres arbejdsgiver betaler de lovpligtige sociale bidrag i hjemlandet. De er villige til at påtage sig arbejde til en løn på helt ned til 7.260 kr.,

substans // 06 // 2009

Og slagterierne kan lukke øjnene for disse forhold. De udliciterer nemlig ofte slagteriarbejdet til såkaldte underentreprenører.

Lukket branche Selv om der hersker stor usikkerhed omkring de eksakte beløb på grund af en ekstremt lukket tysk slagterisektor, påpeger IFAU, at tallene kan give et indtryk af arbejdsomkostningsniveauet i den tyske og den danske slagteriindustri. En af årsagerne til usikkerheden er, at den tyske slagterisektor er ekstremt lukket. Blandt andet fordi de tyske medier siden midten af 90erne har rettet fokus mod en branche, der har været ramt af kødskandaler, sort arbejde, illegal beskæftigelse, socialt snyd samt løn- og social dumping i stor stil. Desuden findes der hverken branche- eller arbejdsgiverforeninger, som de store industrislagterikoncerner Tönnies, Vion, Westfleisch og den tyske del af Danish Crownkoncernen er medlem af. Og Tysklands statistik registrerer kun fastansat arbejdskraft i branchen.

Stort misforhold Arbejdsforholdene i den tyske slagteriindu-

stri er udelukkende reguleret af EU-direktiver, tysk lovgivning og forholdene i de enkelte virksomheder, fastslår rapporten. Samtidig findes der hverken en overenskomst- eller lovmæssig mindsteløn, endsige en rammeoverenskomst for slagteribranchen. Derfor er der frit slag for løndannelsen – med pil nedad. Med den lave organiseringsgrad i den tyske kødindustri – som ligger på omkring 10 pct. af de fastansatte – og en ikke eksisterende forhandlingsmodpart på arbejdsgiversiden skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at lønudligningen kommer til at foregå efter laveste fællesnævner.

Du kan læse meget mere om social dumping og hele IFAU-rapporten på: www.nnf.dk/nyheder/socialdumping Så meget koster henholdsvis en fastansat dansk og tysk slagteriarbejder – og en østeuropæisk kolonnearbejder: Med udgangspunkt i 240 kr. pr. time i en 37-timers arbejdsuge er lønomkostningerne til en fastansat dansk slagteriarbejder 8.880 kr. pr. uge svarende til 38.450 kr. pr. måned – inklusive sociale omkostninger og forsikringer (ved 4,33 ugers arbejde). Ved en arbejdsuge på 38 timer og 15 EUR pr. time sættes lønomkostningerne til en fastansat slagteriarbejder i Tyskland til 570 EUR plus 20 pct. i sociale omkostninger. I alt 684 EUR pr. uge. Ved 4,33 ugers arbejde bliver det 2.962 EUR svarende til 22.065 kr. pr. måned. Beregningen er kun vejledende, idet der ikke taget højde for ekstra tillæg i hverken Danmark eller Tyskland. Polakker, rumænere, bulgarer og andre østeuropæere arbejder som udstationeret arbejdskraft eller som vikarer. Der er eksempler på lønninger ned til 3-5 EUR i timen. Yderligere har østarbejderne ofte længere arbejdsuger på over 40 timer, idet de er ansat af underentreprenører, der har indgået tidsbegrænsede mængdekontrakter med slagteriet. En anslået løn til en østeuropæisk kolonnearbejder hos en underentreprenør kan opgøres således: 5 EUR pr. time og 45 timers arbejdsuge svarer til en ugeløn på 225 EUR eller 975 EUR pr. måned. Det svarer til 7.260 kr. pr. måned. Kilde: Karen Hamann, IFAU: »Analyse af den tyske svineslagterisektor. Priser, omkostninger og konkurrencekraft«. Hørsholm, okt. 2009.

Aftaler kan ikke gøre det alene Tema. En socialt orienteret EU-arbejdsmarkedspolitik er en af nøglerne til bekæmpelse af løn- og social dumping. – Tyskland er nået langt i en proces, hvor reguleringen af arbejdsmarkedet igennem arbejdsmarkedets parter i stigende grad er erstattet af lovgivning, mener Klaus Pedersen. Han er ph.d.-stipendiat og cand.jur. på Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier/FAOS ved Københavns Universitet. – Hvis det er korrekt, at det tyske problem først og fremmest angår dækningen af beskyttelsesreglerne mod social dumping inden for en række brancher – og især ressourcerne til kontrol af, at reglerne bliver overholdt – så kan problemet ikke løses via den danske arbejdsmarkedsmodel alene, siger han. – Fagbevægelsens appel til den danske andelsbevægelse om at vise anstændighed i forhold til social dumping viser da også, at der næppe er tale om et problem, der kun handler om arbejdsmarkedsmodeller. Medmindre man vil lægge juridisk vægt bag det moralske krav og for eksempel indbygge automatkrav om genforhandling af overenskomsten i tilfælde af udflytning af produktionen til andre EU-lande – eller tillade konfliktret i tilfælde, hvor en virksomhed vil udflytte sin produktion helt eller delvist til udlandet under vilkår, hvor lønmodtagerne er nægtet forhandlingsret, og deres løn- og arbejdsvilkår er ringere end på virksomhedens tidligere hjemsted, siger Klaus Pedersen og henviser til en EFdomstolsafgørelse, den såkaldte Viking-dom fra 2007, som åbnede op for konflikt i hjemlandet. Sagen handlede om, at et finsk rederi ville udflage til Estland og dermed forværre sømændenes løn- og arbejdsvilkår alvorligt. – Det danske arbejdsmarkedssystem tillader ikke konfliktret i disse tilfælde, påpeger Klaus Pedersen.

EU på banen Et af de største problemer med løn- og social dumping på tyske slagterier er EU-servicedirektivet. Det tillader udenlandske underentreprenører at aflønne efter hjemlige forhold – forudsat at de udøver et aktivt erhverv i hjemlandet, mens de arbejder for en virksomhed i et andet EU-land. Undtagelsen er, når der i det andet EU-land findes almengyldige overenskomster eller love om mindsteløn. For så skal de udenlandske lønmodtagere aflønnes efter forholdene i det land, de arbejder i. – Der er en generel enighed i EU og i EU-Parlamentet om, at når man arbejder på tværs af landegrænser, skal arbejdet foregå på de vilkår, der gælder i det land, man arbejder i, understreger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører i EU-Parlamentet, Ole Christensen, til Ugebrevet A4. Og det er næstformanden for Den Grønne Gruppe i EU-Parlamentet, SFeren Emilie Turunen, enig i. Både Christensen og Turunen sidder i EUParlamentets Udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender og koopererer på det beskæftigelsespolitiske område. Emilie Turunen er tillige medlem i udvalget for det Indre Marked, som servicedirektivet rangerer under. – Vi har dét problem, at parlamentet ikke må stille selvstændige lovforslag. Men det forhindrer os ikke i at tæppebombe kommissionen med analyser, udtalelser og rapporter omkring social dumping, det tiltagende fattigdomsproblem og de 22 millioner arbejdsløse i EU. Og det gør vi. Så kommissionen er tvunget til at forholde sig til problemet, siger Emilie Turunen.

substans // 06 // 2009

TEMA // Det europæiske slagtehus

Hun henviser til, at den grønne gruppe, den socialdemokratiske gruppe og GUEgruppen er enige om, at både udstationerings- og servicedirektivet skal ændres. Emilie Turunen og disse politiske grupper vil nu tage initiativ til at afsøge mulighederne for at få åbnet og forbedret direktiverne.

– EU-direktivet fra maj i år om sanktioner mod arbejdsgivere, der anvender illegal arbejdskraft fra tredjelande uden for EU, er et – om end begrænset – skridt i denne retning. Direktivet kræver, at medlemslandene indfører kontrol og sanktioner over for nationale arbejdsgivere, som underbetaler fremmed arbejdskraft, siger Klaus Pedersen, FAOS.

Mere kontrol påkrævet

– Direktivet omfatter også et såkaldt »solidarisk ansvar« for arbejdsgivere, der udliciterer arbejde til underentreprenører, vel vidende at underentreprenøren anvender illegal arbejdskraft, påpeger han.

– Og så skal vi have kigget på, hvordan overholdelse af direktiverne bedre kan kontrolleres i medlemslandene – det er afgørende for mig, siger hun. Både Fødevareforbundet NNF, S og SF har krævet den danske regering på banen for at presse den tyske regering til at gøre noget ved forholdene på de tyske slagterier. Det er der, efter et møde mellem den danske og den tyske arbejdsminister, indtil videre ikke kommet noget konkret ud af. Og efter det tyske parlamentsvalg i 2009, som har medført et regeringsskifte til et kristeligt-liberalt regeringssamarbejde, vil man formentlig ikke opleve en særlig indsats for at få ændret forholdene.

Dansk retsforbehold spænder ben EU er vel nærmest til at skabe løsninger mod løn- og social dumping på tværs af EU-landegrænser. Men EUs hjul ruller langsomt.

Men der ligger en bombe i den omstændighed, at man fra dansk side ikke kan straffe danske arbejdsgivere, der bevidst anvender illegal arbejdskraft i entrepriser via underentreprenører i udlandet. Tilfælde, man har fundet bl.a. på de tyske slagterier og i byggeriet. – Eftersom direktivet er vedtaget under det EU-retlige samarbejde, er Danmark undtaget fra implementering på grund af det retlige forbehold. Medmindre Danmark vælger at tage et nationalt initiativ, vil det ikke være muligt at straffe en dansk arbejdsgiver, som udliciterer en opgave til udlandet, selv om pågældende ved, at arbejdet der bliver udført af illegale tredjelandsstatsborgere, understreger Klaus Pedersen. Det omtalte direktiv skal først være implementeret hos medlemslandene med udgangen af 2014.

Skyts til kampen mod ulige vilkår tema. Den danske slagteribranche og dens medarbejdere går fortsat hårde tider i møde. EU må på banen i kampen mod social dumping, kræver Fødevareforbundet NNF med støtte fra europæisk fagbevægelse. Presset på danske slagteriarbejdere vil ikke lette i de kommende år. Strømmen af svinelaster, der transporteres sydpå over grænsen og ender på de tyske slagterier, vil tage til. Men der vil stadig være plads til en dansk slagterisektor, navnlig hvis den forstår at fokusere på højværdiprodukter og fornyelser, »der møder kravene fra fremtidens kunder på fremtidens markeder«. Det er nogle af de slutninger, som kan uddrages af den analyse af den tyske slagterisektor, som Fødevareforbundet NNF har fået foretaget. Forbundsformand Ole Wehlast ser samtidig analysen som en underbygning af forbundets strategi om at fortsætte kampen mod social dumping, søge et øget samarbejde mellem lønmodtagerne over landegrænserne og sige absolut nej til de danske arbejdsgiveres krav om lønnedgang for danske slagteriarbejdere. – Som det konkluderes i analysen, så skal fagbevægelsen have fokus på nordisk og europæisk strategi for mere lige konkurrencevilkår i EU, siger Ole Wehlast.

substans // 06 // 2009

Du kan læse meget mere om social dumping og hele IFAU-rapporten på: www.nnf.dk/nyheder/socialdumping

Vi kan og skal ikke konkurrere på lønnen. Derfor har jeg efterlyst en melding fra branchen om, hvor mange slagteriarbejdere, der er brug for. For det er vigtigt at få taget hånd om dem, der ikke er plads til, så vi kan få gang i efterudOle Wehlast dannelse.

Ole Wehlast blev i foråret valgt til præsident for fødevaresektoren i den europæiske faglige sammenslutning EFFAT med det erklærede mål netop at bekæmpe den udvikling, som bl.a. rammer danske slagteriarbejdere, når deres arbejde i realiteten overtages af polske og ukrainske arbejdere i Tyskland på dumpingvilkår. Og selv om udfordringen kan forekomme mere end bare stor, så finder Ole Wehlast fortrøstning i den nylige kongres i EFFAT i Berlin. Her satte Fødevareforbundet NNF den sociale dumping på dagsordenen. Og forbundet fik sammen med sine nordiske søsterorganisationer vedtaget en særlig udtalelse med overskriften: »Stop social dumping«.

Hvor mange slagteriarbejdere? At problemerne ikke løses ved at sætte danske slagteriarbejdere ned i løn, har Ole Wehlast understreget med ordene: »Hellere 6.000 sikre job til danske slagteriarbejdere end 9.000 usikre job«. – Vi kan og skal ikke konkurrere på lønnen. Derfor har jeg efterlyst en melding fra branchen om, hvor mange slagteriarbejdere, der er brug for. For det er vigtigt at få taget hånd om dem, der ikke er plads til, så vi kan få gang i efteruddannelse og andre aktiviteter for dem, siger Ole Wehlast. Hans udtalelse er nogle steder nærmest blevet udlagt, som om han foreslår en tredjedel af sine medlemmer på slagteriområdet fyret.

Crown-ledelsens forsøg på at tale en lønnedgang igennem. – Men det er ikke løsningen, og det kan Danish Crown lige så godt indse, understreger Hans Søgaard Hansen.

På vej mod nordisk strategi Kan de nordiske lande finde sammen i kampen mod social dumping? Ja, i hvert fald tages et lille skridt i den retning af Nordisk Union – samarbejdsorgan for de nordiske landes fødevareforbund – som vil analysere den nordiske slagteri- og forædlingsindustri. Det sker for at skabe baggrund for en fællesnordisk strategi og handleplan for kampen mod social dumping i en europæisk sammenhæng.

– Det er da underligt, at der er nogen, der ikke hører efter, hvad jeg rent faktisk siger, beklager Ole Wehlast.

Projektet forestås af Tina Kristensen, der har en baggrund som organisationssekretær i Fødevareforbundet NNF og faglig sekretær i LO.

EU må på banen!

Nej til lønnedgang

Heri kaldes det en skamplet på EU, at der endnu ikke er skabt regler, der kan forhindre denne stigende udnyttelse af arbejdskraften:

Formanden for tillidsmandskollegiet hos Danish Crown, Hans Søgaard Hansen, har også oplevet misforståelsen.

LO har samtidig nedsat et strategisk udvalg, der inden maj næste år skal komme med et udspil til, hvordan man dæmmer op for social dumping i EU. Her er en af de centrale personer Jens Peter Bostrup, næstformand i Fødevareforbundet NNF. Udvalget arbejder blandt andet med, hvordan man får EU til at håndhæve de regler, der faktisk allerede findes, når arbejdskraften vandrer på tværs af grænserne i EU. Men også om at bidrage til et trepartssamarbejde om en national handlingsplan mod social dumping, som LO vil opfordre regeringen til at iværksætte.

EFFAT opfordrer derfor EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og regeringerne i alle medlemslande til at gennemføre den nødvendige lovgivning, der kan sætte en stopper for den nuværende udvikling, som er helt på tværs af EUs egne idealer om et socialt Europa.

-Men vi kommer jo ikke uden om, at der ikke bliver ved med at være plads til det nuværende antal slagteriarbejdere, og så er jeg enig i, at det er vigtigt at få sat noget efteruddannelse i gang for dem, der bliver overflødige, siger Hans Søgaard Hansen. Han oplever på nærmeste hold Danish

substans // 06 // 2009

Af Poul Damgård // Foto Claus Haagensen, Chili og Jens Bach

Social dumping på dagsordenen

Disse seks medlemmer af slankeklubben tabte sig tilsammen 99,7 kg på 10 uger. Det er 16,6 kg i gennemsnit. Forrest Kamilla Olsen, Jan Wikke (med lille vægt), John Bosen Larsen (med stor vægt), Heidi Wikke, Johnny Rasmussen og bagerst HR-chef Else Pedersen.

substans // 06 // 2009

Mere energi og bedre sex

De siger det næsten som med én mund: – Vi har fået et bedre liv – både hjemme og på arbejdspladsen. Begejstringen, masser af energi og den nyvundne selvtillid hos seks medarbejdere på småkage- og kiksfabrikken Bisca A/S i Stege er ikke til at tage fejl af. Selv sexlivet er blevet bedre, fortæller én. Og ingen siger ham imod.

150 kg tilsammen Målet for de 10 medlemmer, der startede op i slankeklubben »Piece of cake« (på dansk: En smal sag), var at tabe sig 10 kg på 10 uger. Altså 100 kg. Da de 10 uger var gået, havde de tilsammen tabt sig 150 kg. Kostvaner var lagt om og motion kommet på dagsordenen. Alle havde fået et »nyt« liv. Hør blot Kamilla Olsen, der tabte 11,9 kg: – Før havde jeg for lavt blodtryk og graviditetssukkersyge. Det sidste betyder, at man er disponeret for diabetes 2. Begge dele har nu stabiliseret sig. Jeg tænker også mere klart og er blevet mere positiv.

Jeg er blevet en sild. Heidi Wikke med i slankeklubben og tabte 12,2 kg. Inden han får indført et ord, siger Heidi: – Han er bare dejlig og ser godt ud nu. Så er det Jans tur. – Jeg var 72 år, da jeg startede. Nu er jeg 55. Jeg sover 5-6 timer i stedet for 10, og jeg går hellere en tur med hunden i stedet for kaffe og kage. Det bedste er, at vores sexliv er blevet bedre. Det snakker man ikke så meget med de andre om, men det er sandt for alle på holdet. Med en mere trimmet krop er det en anden følelse at ligge og holde om hinanden.

Sværvægteren og røgdykkeren John Bosen Larsen er holdets sværvægter – eller rettere var. Minus 25,8 kg fra 110,5.

– I dag er min krop yngre, end jeg rent faktisk er. Før ku’ jeg sagtens sove halvdelen af dagen uden problemer. Når jeg vågnede, lå lagenet krøllet sammen i et hjørne af sengen. Nu sover jeg bedre. Jeg får også dårlig samvittighed, hvis jeg ikke motionerer.

Af Kjeld Hammer // Foto Hanne Loop

SLANKEKLUB PÅ JOBBET. Ny kost og motion er blevet hverdag for 100 medarbejdere hos Bisca A/S i Stege. For nogle blev det starten på et nyt liv. Læs de overraskende svar.

Johnny Rasmussen tabte sig 18,2 kg. Han og John gav fra starten hinanden håndslag på, at de inden nytår begge ville tabe sig 20 kg – trods julemad og kræs. Men Johnny fik en uventet sidegevinst. I 21 år har han været frivillig røgdykker hos Falck i Stege. Før var han forpustet efter 3-4 min. i røgen med sin iltflaske. Nu klarer han fint 7 minutter. – Det er helt fantastisk, siger han og fortæller, at det 10-15 år gamle jakkesæt til pænt brug også er kommet frem fra skabet igen.

Gode råd Johnny og John fremhæver begge den støtte, de har fået hos deres hustruer og fra hinanden på holdet. – Jeg har prøvet alle slankekurene. De har ikke hjulpet en skid, siger Johnny. Og John føjer til:

Et bedre sexliv

– Opbakningen fra gruppen er vigtig, men konens hjælp har været lige så vigtig. Derhjemme er det mig, der står for aftensmaden. Men min kone overtog både aftensmad, tøjvask og lektiehjælp til børnene, så jeg kunne motionere to gange om dagen.

Heidi Wikke tabte 15,2 kg og har fået »en energi som aldrig før«. Før sov hun 10-12 timer i døgnet. Nu kun 5. – Jeg er blevet en sild, tilføjer hun med et lille selvironisk smil.

Alle er hurtige med et par gode råd til andre: Læg din kost om og få motioneret. Få foretaget en løbetest i en butik for sports-

– Jamen, det har du altid været, svarer hendes mand straks. Jan Wikke var også John Bosen Larsen og Johnny Rasmussen vejede henholdsvis 110 og 104 kg. Nu arbejder de på at blive mellemvægtere og sender en venlig tanke til deres hustruer og »holdet«.

substans // 06 // 2009

udstyr. Køb så et par gode sko. Ønsk dig evt. et puls-ur i julegave. Så er man godt i gang. »Værktøjet« skal være i orden.

Savner I ikke noget? Kun når spørgsmålet lyder: Jamen, savner I da ikke noget? spores en smule tøven i gruppen. Vi uddyber: Sovs, smøger eller de søde sager f.eks.?

Jeg sover 5-6 timer i stedet for 10, og jeg går hellere en tur med hunden i stedet for kaffe og kage. Det bedste er, at vores sexliv er blevet bedre. Det snakker man ikke så meget med de andre om, men det er sandt Jan Wikke for alle på holdet.

Kamilla: – Jeg var vild med træstammer før. Da jeg så fik to for ikke så længe siden, fik jeg det, som om jeg havde influenza. Så nej! Jan får stadig sin kaffe, cognac og cigar, men laver sundere mad. Så nej! Heller ingen afsavn her. John savner det at slappe af sammen med konen til TV-Avisen om aftenen. Han har for meget uro i kroppen. Men han er sikker på, at han vil slappe mere af efter nytår.

Man får lyst til at »tænke med« HR-chef Else Pedersen er tilfreds. For slankeklubben »Piece of cake« er kun et hjørne af de aktiviteter, der har udspillet sig omkring sund kost og motion på Bisca siden 1. august.

Johnny savner absolut ingenting. – Tænk, siger han, bare det at kunne bukke sig ned og snøre sine sko! Heidi savner først og fremmest ikke slankekurene. Dem har hun været på, siden hun var syv år. Efter tre måneder på et børnehospital havde hun tabt ét kilo! HR-chef Else Pedersen indrømmer gerne, at hun før syntes godt om marcipanchokolade. Hun mærker ikke, at hun har fået ret meget mere energi. – Nogen siger, det heller ikke ville være godt! smiler hun.

Farvel kalender Slankeklubben gav Kamilla to rørende oplevelser. Hun plejede at snorke om natten. Efter de første seks kilo ville hendes mand tage hendes puls for at se, om hun stadig var i live. Men stærkest var oplevelsen, da datteren på otte år kom og leverede sin chokolade-julekalender retur. Det var, før der var åbnet et eneste stykke.

substans // 06 // 2009

Ikke færre end 180 af 400 medarbejdere i Stege startede med at lade sig teste af Livlægerne – uden for arbejdstiden. Så kom Dansk Fitness i Stege ind med kostvejleder og motionsprogram. Bis ca gav et pænt månedligt tilskud til brug af fitness-centret. Slankeklubben blev etableret, og dens medlemmer fik sponserede dragter og en iPod.

– Hvis man virkelig vil tabe sig, så kommer man altså ikke sovende til det. I slankeklubben har vi set hinanden i både svage og stærke situationer og derved fået noget helt andet sammen. Det giver vildt meget på kultursiden.

I dag benytter mere end 100 Biscamedarbejdere fitness-centret i Stege mod 30 i starten.

Det giver måske også noget i form af lavere sygefravær og højere produktivitet?

Svage og stærke situationer – Vi har ikke flere overvægtige her end andre steder, siger Else Pedersen, der selv med stor energi gik med i slankeklubben og tabte 16,4 kg på 10 uger. – Hvis jeg var en virksomhed med overvejelser i den retning, ville jeg bare gå i gang. Hun tilføjer noget vigtigt:

Lysten til at »tænke med«

– Det kan sagtens tænkes, men det er bare svært at skille ud. Finanskrisen betyder også noget der. Men der er ingen tvivl om, at mange oplever det sådan, at det er blevet nemmere at være på arbejde, og at man er blevet sjovere at ha’ som kollega. Det ændrer ikke alting for virksomheden, men jeg ser en lyst hos medarbejderne til at »tænke med« og en »hjemmefornemmelse« i forhold til Bisca. Hvis man på den måde får noget stolthed ind i et job, som andre måske betragter som lidt simpelt, så er det hele umagen værd!

Overskydende kontingent retur på NemKonto De fleste har prøvet at modtage penge fra det offentlige via deres NemKonto. Det sker i forbindelse med overskydende skat, børnepenge, pension, SU, kontanthjælp eller dagpenge. Skulle du få tilbagebetalt kontingent fra Fødevareforbundet NNF eller forbundets a-kasse, sker det nu også gennem NemKonto. På den måde kommer pengene direkte til den konto, du har valgt som din NemKonto – uden at du skal foretage dig noget. Meningen med NemKonto-ordningen er at effektivisere betalinger fra os til dig. Og det er ikke længere nødvendigt løbende at indhente og opdatere dine kontooplysninger. De opdaterede oplysninger findes allerede i NemKonto-systemet. Derfor vil du som betalingsmodtager ikke længere skulle huske at meddele os, hvis du får nyt kontonummer. Dette indebærer, at der mellem NemKonto-systemet og vores bank sker en elektronisk udveksling af dit NemKontonummer. Ifølge persondatalovens § 29 har du derfor krav på, at vi giver dig nedenstående underretning.

Underretning efter persondataloven – NemKonto Økonomistyrelsen har som dataansvarlig ansvaret for oprettelsen og driften af NemKonto-systemet, men har konkret overdraget databehandlingsopgaven til virksomheden KMD A/S. Formålet med den elektroniske behandling af dine informationer – hvor vi får

adgang til at modtage oplysning om dit NemKonto-nummer – er alene den forestående udbetaling til din NemKonto af skyldige beløb. Praktisk foregår en betaling ved, at vi i forbindelse med en forestående udbetaling til din NemKonto indgiver en betalingsmeddelelse til NemKonto-systemet via vores bank. Når du er privat person, vil du i betalingsmeddelelsen være identificeret ved dit CPR-nummer, som vi efter lovgivningen på a-kasseområdet har ret til. NemKonto-systemet påfører herefter automatisk betalingsmeddelelsen dit registrerede NemKonto-nummer og tilbagesender betalingsmeddelelsen inklusive kontonummeret til vores bank, hvorefter

banken kan foretage udbetalingen af det skyldige beløb til din NemKonto. Du kan ved henvendelse til NemKonto Support få oplyst, hvilke oplysninger NemKonto-registeret indeholder om dig, ligesom du kan få hjælp til at rette eller slette eventuelle forkerte oplysninger. Du kan også selv se og rette dine oplysninger på www.nemkonto.dk. NemKonto Support kan kontaktes på tlf. 4460 6368 eller via mail på support@nemkonto.dk

Af Pia Rosager

Nu får du dit overskydende kontingent udbetalt via NemKonto.

Nej tak til NemKonto Kontakt din lokale afdeling i Fødevareforbundet NNF, hvis du ikke ønsker dine tilgodehavender overført til din NemKonto, men hellere vil have udbetalt tilgodehavender til en anden konto eller pr. check.

Udbetalingsoversigt for 2010 Udbetaling af dagpenge, aktiveringsydelse og efterløn sker bagud for en periode på 4-5 uger ad gangen. Udbetalingerne vil være til disposition på kontoen, som det fremgår af nedenstående: Ydelse for ugerne

Slutdato for udbetalingsperioden

Rådighedsdato

52-53/2009 og 01-02-03/2010

24. januar

28. januar

04-05-06-07

21. februar

25. februar

08-09-10-11

21. marts

25. marts

12-13-14-15

18. april

22. april

16-17-18-19-20

23. maj

28. maj

21-22-23-24

20. juni

24. juni

25-26-27-28

18. juli

22. juli

29-30-31-32-33

22. august

26. august

34-35-36-37

19. september

23. september

38-39-40-41-42

24. oktober

28. oktober

43-44-45-46

21. november

25. november

47-48-49-50

19. december

23. december

Ovennævnte datoer er afhængige af, om ydelseskortet er afleveret til tiden.

substans // 06 // 2009

Af Poul Damgård // Foto Alex Tran

100 år med en supergo’ arbejdsplads FØDSELSDAG. Medarbejderne på Odense Marcipan høster frugterne af projekt med selvstyrende grupper og tager selv ansvar.

100 års historie er illustreret i en udstilling i virksomhedens aula.

beskeden, men nok til, at virksomheden har sagt farvel til såvel 34 sæsonafløsere som 10 af de faste medarbejdere.

år siden belønnet med fødevareindustriens pris for det bedst fungerende SU.

Alligevel er det en arbejdsplads, som i fin stil runder de 100 år netop her i december. Lykke Andersens superbedømmelse synes at give genklang blandt de 160 medarbejdere.

Forskel på marcipan

– Virksomheden har overlevet de 100 år på at have et godt hjerte. Og hjertet er jo medarbejderne, siger Peer Sørensen, som har været marcipanarbejder i 22 år og er fællestillidsrepræsentant for de 90 ansatte i produktionen, der alle er organiseret i Fødevareforbundet NNF.

– Det er bare en supergo’ arbejdsplads. Lykke Andersen har julelys i øjnene, når hun giver denne bedømmelse af sin arbejdsplads, Odense Marcipan. Hun kom her første gang i 1986 som en af de sæsonafløsere, der skulle være med til at klare efterspørgslen til jul. Hun blev fastansat i 1991 og er nu en af fire tillidsrepræsentanter. At begynde som afløser i den travle periode fra eftersommeren og frem til november har i årenes løb været en indgangsbillet til en eftertragtet arbejdsplads for mange af medarbejderne på marcipanfabrikken. Derfor giver det også lidt skår i juleglæden, at den praksis er blevet brudt i år. Nedgangen i produktionen er

substans // 06 // 2009

Tager selv ansvar Tilbage i 90erne gjorde virksomheden sig bemærket med et projekt med selvstyrende grupper, der indebar afskaffelse af mellemlederne. Nu er der godt nok igen nogle mellemledere, men de fungerer på en anden måde end før. Selvstyret er slået igennem. – Vi er mere med nu. Ja, vi er faktisk med til alt. Vi taler på lige fod med ledelsen, og vi tager som medarbejdere selv ansvar - for eksempel for det, vi skal nå på arbejdet, konstaterer Lykke Andersen. Det gode samarbejdsklima blev for et par

Odense Marcipan har formået at dyrke sin egen virksomhedskultur inden for rammerne af den mægtige Orkla-koncern, der med 32.000 ansatte er Nordens største producent af fødevarer. Marcipan er først og fremmest et nordeuropæisk fænomen. 40 procent af de 12.000 tons marcipan, der produceres i Odense, bliver i Danmark. Lige så meget går til Sverige og Norge, mens resten afsættes til mange lande, nære såvel som fjerne. Og der er forskel på marcipan: I Norge er bestanddelen 75 procent sukker og 25 procent mandler. I Sverige er fordelingen 50-50, mens de danske forbrugere får en blanding midt imellem, nemlig 60 procent sukker og 40 procent mandler. Odense er Skandinaviens suverænt største leverandør af rå marcipan. Inden for de vide Orkla-rammer udgør Odense Marcipan enheden Orkla Food Ingredients sammen med Bæchs Konditori i Hobro, der udnytter marcipanen til fristende færdigvarer, og italienske Naturel Food, som er specialiseret i levering af store ensartede marcipanmasser til industrikunder.

Vi taler på lige fod med ledelsen, og vi tager som medarbejdere selv ansvar – for eksempel for det, vi skal nå på arbejdet. Lykke Andersen Så glade er de for samarbejdet, og det er ganske vist. Direktør Niels Søgaard og tillidsrepræsentant Lykke Andersen.

Sådan kan marcipanen fra Odense bruges, viser Peer Sørensen, fællestillidsrepræsentant siden 1991.

En glad medarbejder på Odense Marcipan, hvor lønnen ligger omkring 140 kroner i timen.

substans // 06 // 2009

Af Poul Damgård // Foto Colourbox

Frygt for fedtafgift FEDT- OG SUKKERSKAT. Øget grænsehandel og tab af arbejdspladser. Det er prisen for politikernes bestræbelser på at fremme folkesundheden med nye afgifter. Men det er et fejl skud og rammer sunde fødevarer som mælk. Fjern i stedet momsen på sunde fødevarer, siger forbundssekretær Poul Erik Faarkrog fra Fødevareforbundet NNF. Fem kroner mere for et kg fuldfed ost. Fire kroner mere for en pakke smør. Et par kroner mere for et stykke wienerbrød. Det er nogle af konsekvenserne af de øge de afgifter på fedt, sukkervarer og tobak, som regeringen vil indføre, og som skal skaffe tæt ved to milliarder kroner om året til statskassen. Oppositionspartierne Socialdemokraterne og SF vil gå et skridt videre. Her lyder det økonomiske mål på hen ved fire milliarder kroner. Både i erhvervslivet og i fagbevæ gelsen ses der med skepsis på afgifterne, der frygtes at koste arbejdspladser. Det kom til udtryk, da den socialdemokratiske ordfører på det sundhedspolitiske områ de, Sophie Hæstorp, forleden mødtes med en gruppe tillidsfolk fra Fødevareforbun det NNF fra en række af virksomheder, der vil blive påvirket af afgifterne.

Øget grænsehandel Mødet foregik på Odense Marcipan, hvis direktør, Niels Søgaard, også gav den so cialdemokratiske ordfører et par ord med på vejen til eftertanke: – Jeg tror ikke på afgiftsvejen, når man skal fremme sundheden, sagde Niels Sø gaard. Hans virksomhed er den skandinaviske gigant med hensyn til salg af marcipan, men allerede nu indkøbes en fjerdedel af det danske forbrug gennem grænsehan del. Den andel vil stige ved så stor en for højelse af afgiften, som der lægges op til, forudser Niels Søgaard. Sophie Hæstorp gør bl.a. opmærksom på, at hver niende dansker lider af fedme, og at der bliver stadig flere overvægtige

substans // 06 // 2009

Fedtafgiften rejser debat om, hvorledes folkesundheden bedst muligt fremmes.

børn, hvilket skriger på et slag for folke sundheden.

Flere idrætstimer i skolen Men det er først og fremmest et spørgs mål om folkeoplysning og for eksempel flere idrætstimer i skolen, lød responsen fra tillidsfolkene. I Fødevareforbundet NNF er forbunds sekretær for Mejeriområdet Poul Erik Fa arkrog harm over, at den planlagte fedt afgift – 25 kr. pr. kg mættet fedt – rammer mælk på lige fod med »kunstigt« fremstil lede former for fedt. – Mælk er sundt. Og desuden er der jo sket en omlægning af forbrugernes va ner, hvor rene smørprodukter erstattes af blandingsprodukter, og hvor for eksem pel letmælk og skummetmælk er vundet frem på bekostning af sødmælk, siger Poul Erik Faarkrog.

Det handler om penge! Han frygter en forringet konkurrence evne og tab af markedsandele for me jerisektoren under udsigten til at blive pålagt en afgift på omkring en milliard kroner: – Det vil også betyde, at grænsehande len vil blive øget på vores område, så forbrugerne begynder at købe meget mere ost med hjem. Og vi må forudse, at produktionen af mælkepulver vil vinde frem på bekostning af forædlede mælkeprodukter, og det vil i sig selv betyde færre arbejdspladser, frygter Poul Erik Faarkrog. Han har et alter nativt bud på et sundhedsfremmende tiltag: – Fjern momsen på sunde fødevarer. Det ville give en adfærdsændring frem for det her, som unægtelig blot ser ud til at handle om at få flere penge ind i skat!

House of Prince lukker med manér LUKNING. En aftrædelsesaftale tilgodeser Danmarks sidste cigaretarbejdere med penge, uddannelse og »det løse«. En enkelt medarbejder fik 1,3 mio. kr. sammen med fyresedlen.

– Virksomheden behandler folk anstændigt, lyder den nøgterne konstatering fra tillidsrepræsentant Velimir Durisic om den fratrædelsesaftale, som han sammen med sine tillidsmandskolleger har forhandlet hjem for de 262 medlemmer af Fødevareforbundet NNF på House of Prince. Og det er nok meget diplomatisk udtrykt om en aftale, som næppe er set bedre i forbundets historie. Når medarbejderne i fem bølger forlader arbejdspladsen, belønnes de med en ekstra månedsløn, for hvert år de har været ansat. Dog mindst seks måneder. Oven i månedslønningerne lægges en bonus på 15 procent.

Mange af medarbejderne har været på cigaretfabrikken i rigtig mange år og kan se frem til en fyldig pose penge. For medarbejderen med længst anciennitet, og det er 43 år, ligger således omkring 1,3 millioner kroner og venter. Så vidt kontanterne. Derudover tilbydes hver enkelt medarbejder en uddannelsesplan, som stort set kan rumme alt muligt lige bortset fra finansieringen af en hel videregående uddannelse.

Helt ud over det sædvanlige Andre sociale goder er en pæn stak cigaretter til alle medarbejdere ved fratræden, en kæmpefest for alle og en reception ved hver af de fem bølger af fratrædelser. Desuden er der afsat en pæn pose penge til uforudsete aktiviteter. – Der er tale om et rigtig godt arbejde af

tillidsrepræsentanterne og en aftale helt ud over det sædvanlige, konstaterer faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF John Andersen. Tillidsfolkene har også benyttet forhandlingerne omkring lukningen til at få en ny overenskomst i hus. Den giver en forhøjelse af løn og tillæg på 4,5 procent fra 1. december. Et resultat, som andre lønmodtagergrupper i den aktuelle situation givetvis ville modtage med største tilfredshed.

Af Poul Damgård

Den 31. januar 2011 produceres den sidste cigaret på tobaksfabrikken i Søborg ved København. Men medarbejderne går ikke ganske tomhændede ud ad fabriksporten på Tobaksvej.

Overkapacitet i Europa British American Tobacco (BAT) begrunder lukningen af sin virksomhed i Danmark med overkapacitet i den europæiske cigaretproduktion. Produktionen af Prince vil blive ført videre i Tyskland. Derudover har BAT virksomheder i Polen, Schweiz, Ungarn, Italien og Rumænien.

substans // 06 // 2009

Af Astrid Westergaard // Foto Marianne Andersen

Brian og Lucina er glade for at kunne arbejde sammen og sætte eget præg på produkterne fra det lille slagtehus.

Lille slagtehus med stor arbejdsglæde SLAGTEHUS. Fem til seks i timen. Så mange grise kan Brian Dich slagte i sit lille slagtehus, Edderup Slagteri ved Mariager. I dag er det mandag og slagtedag. Hele 21 grise skal lade livet i dag, og det er flere end normalt. Normalt slagtes der 10 til 15 grise sådan en mandag. Grisene har 32-årige slagtermester Brian Dich og hans 30-årige kone, Lucina, selv været ude at hente hos egnens landmænd fra morgenstunden. Senere

substans // 06 // 2009

på eftermiddagen kommer vognmanden med et kreatur. – Vi henter grisene i en radius af mellem 20 og 30 kilometer, for vi er et lokalt slagteri, og der skal være ro om både transport og slagtning, siger Brian Dich, mens han behændigt åbner en gris og tager de dam-

pende indvolde ud. Alt imens er Lucina i færd med at skrabe en gris, som netop er blevet skoldet. Uden for slagterummet ligger en flok grise og ser meget afslappede ud. Her er ingen hyl og slagsmål, og så langt øjet rækker, er der bløde grønne marker og blå himmel.

Jeg kan godt lide et varieret arbejde, og det blev hurtigt for ensformigt at skære skinker fra morgen til aften.

Fra ansat til selvstændig For bare fire år siden var Brian Dich ansat i et tilsvarende slagtehus i Mariager, hvor han er udlært som detailslagter. Han har også arbejdet på Danish Crown i Års, hvor han skar skinker. – Jeg arbejdede på slagteriet, inden jeg besluttede mig for uddannelsen som detailslagter. Jeg kan godt lide et varieret arbejde, og det blev hurtigt for ensformigt at skære skinker fra morgen til aften, derfor var det sagen for mig at blive detailslagter, siger Brian Dich. Selv om han var glad for at være ansat på slagtehuset i Mariager, slog han til, da han fik et tilbud om at leje Edderup Slagteri. For han og Lucina arbejder godt sammen, og Brian har det godt med at være sin egen herre.

Ugens gang

Slagtermester Brian Dich

det, synes han, at uddannelsen til detailslagter har klædt ham godt på til at administrere slagtehuset. – Det kan godt være, at det er kedeligt at høre på, når man går på skolen, men det er vigtigt at spidse ørerne, når man har en drøm om at være selvstændig, siger Brian.

Fremtiden Med hensyn til indtjening kunne Brian lige så godt være ansat på et slagteri eller som detailslagter.

Mandag er sat af til slagtning, og tirsdag og onsdag kan folk hente kødet i de udskæringer, de har bestilt. Brian fremstiller også pålæg og pølser og har et udsalg af kød og pålæg fra slagtehuset. – Det er spændende at være ansvarlig for hele arbejdsgangen selv, og jeg er overbevist om, at det betyder meget for kødkvaliteten, at der er ro omkring både transport og slagtning, så dyrene er ustressede. Ved at være selvstændig kan jeg også sætte mit eget præg på produkterne og møde mine kunder ansigt til ansigt. Det synes jeg også er værdifuldt, siger Brian Dich.

Papirarbejdet Den eneste slange i paradiset er kontrol- og papirarbejdet, for det lille slagtehus er underlagt de samme regler om hygiejne og skal udføre de samme kontroller som de store slagterier. Senest har en EU-regel pålagt slagtehuset en eksportautorisation, så det nu kan eksportere kød til hele EU. – Det er jo helt fjollet og unødvendigt, for vi er et lokalt slagtehus, og vi kunne aldrig drømme om at eksportere kød til EU-lande, siger Brian med en hovedrysten. Reglen giver Brian og Lucina endnu mere papirarbejde, og ud af de fem arbejdsdage går der cirka en halv dag med administration. Selv om Brian er træt af papirarbej-

Brian og Lucina kan slagte omkring fem til seks grise i timen. De slagter også lam og et til to kreaturer på ugebasis.

substans // 06 // 2009

– Det er lysten, der driver værket, og vi tager en dag ad gangen, siger Brian med et smil. Han tvivler på, at vi vil se en vækst i antallet af små slagtehuse, sådan som vi har set det med små bryggerier. Svineproduktionerne bliver større og større og er bundet af kontrakter med slagterierne, og landmændene sender også mange svin til Tyskland. – Der bliver efterhånden langt mellem de landmænd, der har brug for at få slagtet grise til eget forbrug på slagtehuse. Men vi bliver ved, så længe vi synes, at vi har det sjovt med arbejdet. Og hvis slagtehuset kan bære det, kan vi overveje at tage en lærling ind. For uddanner vi ikke nogen til at kunne klare arbejdet på et slagtehus, er der ingen til at overtage dem, i takt med at de gamle går på pension, siger Brian. Læs mere om Brians slagtehus på www.edderupslagteri.dk

Færre slagtehuse I dag er der omkring 100 slagtehuse i Danmark, og antallet er faldende, oplyser Niels Juul Knudsen fra Allingåbro Slagtehus, som er formand for Slagtehusudvalget under Danske Slagtermestre. Det nylige krav om EU-eksportautorisation har ifølge formanden sat flere i en venteposition. – Hvis en slagtermester står over for et generationsskifte eller ikke kan opfylde kravene om plads, kan det meget vel få nogen til at lukke virksomheden, siger Niels Juul Knudsen. Selv om fremtiden på den måde kan lyde dyster for slagtehusene, siger formanden, at de små slagtehuse har den fordel, at de nemt kan omstille sig, og at de enkelte slagtehuse har fundet hver deres niche. – Jeg lever af engrossalg, og blot fire kilometer herfra ligger et slagtehus, som lever af returslagtninger. Så vi lever fint side om side. Og de lærlinge, jeg har udlært, er alle i arbejde, for her lærer man fleksibilitet. Derfor ser jeg stadig en fremtid for mindre slagtehuse i Danmark, siger Niels Juul Knudsen.

substans // 06 // 2009

Knoglerne fra Brians slagtehus bliver til kunst ro over hele processen. Det går selvfølgelig hurtigt, fra grisen er aflivet, til den hænger og er skåret i to halve, men der er ingen stress og jag, og jeg er imponeret over det næsten ordløse samarbejde, der er mellem Brian og Lucina, fortæller Lotte Thorsøe.

Glas er også håndværk – Jeg behøver ikke at se det hele, men jeg følger med i, hvad der sker, når grisene er aflivede og skoldede, når de skrabes, indvoldene tages ud, og de parteres, fortæller 45-årige Lotte Thorsøe. Hun er glaskunstner, og en dag hun stod hjemme i køkkenet og kogte suppe på gode suppeben, blev hun betaget af knoglernes former og fik lyst til at komme tættere på knoglernes oprindelse. Da hun køber sit kød hos Brian Dich på Edderup Slagteri og kender ham som en meget åben person, spurgte hun, om hun måtte kigge ham over skulderen, når han slagtede. Det var helt o.k. med slagtermesteren. – Jeg blev meget overrasket over, at der er så meget

Som glaskunstner føler hun et tæt håndværksmæssigt fællesskab med Brian, for som glaskunstner arbejder man også i team, og her skal der ligeledes et hurtigt og ordløst samarbejde til, for at glaspustningen lykkes. Lotte Thorsøe fanger indtrykkene fra slagteriet i fotos og tegninger, og de omsættes i både glas, keramik og fiberbeton. Det sker i en staldbygning på en nabogård blot fem minutters gang fra Lotte Thorsøes hjem.

Af Astrid Westergaard // Foto Marianne Andersen

KUNST. Glaskunstner Lotte Thorsøe fra Mariager kigger slagtermester Brian Dich fra Edderup Slagteri over skulderen og får inspiration til kunstværker i glas og beton.

Værkerne udstilles på Glasmuseet i Ebeltoft fra den 18. juni 2010 til 31. oktober 2010. På kunstnerens hjemmeside www.lottethorsoe.dk kan arbejdet frem til udstillingen følges.

substans // 06 // 2009

På vej mod et nyt liv Af Astrid Westergaard og Helle-Karin Helstrand // Foto Lars Lindskov og Lene Esthave

Livet efter en fyring. Substans præsenterede i augustnummeret fem medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som af forskellige årsager er ved at skabe sig et nyt liv. Nogle har mi stet deres job, fordi virksomheden er lukket, andre ved, at deres arbejdsplads snart skal lukke. Substans har nu igen haft kontakt med de fem medlemmer for at høre, hvordan det går.

Jan Christensen: Frustrerende, at kurserne bliver aflyst Tidligere slagteriarbejder Jan Chri stensen har lagt planer for en uddan nelse, der skal sikre ham et nyt job. Men otte kurser er allerede aflyst. – Jeg er stadig ved godt mod, men jeg synes, det er frustrerende, at de kur ser, som jeg har planlagt, bliver aflyst gang på gang. For jeg kan ikke altid bare komme på det næste, siger Jan Christensen. Han er 53 år gammel og blev ledig, da Danish Crown lukkede slagteriet i Hol stebro i juni. Som en del af aftalen mellem slagte riet og Fødevareforbundet NNF betaler

fået otte aflysninger og nu skal på kurser i Glostrup og Århus i stedet for på hjem egnen.

– Men planen skal hele tiden revide res, for det ene kursus efter det andet bliver aflyst, fordi der ikke er tilmeldte nok, siger Jan Christensen.

Han bruger ofte timer foran compute ren for at finde andre kurser, når et er blevet aflyst.

Han får selvfølgelig tilbud om at komme på kurset, næste gang det bliver afholdt.

Jan Christensen føler, at uddannelses systemet er med til at bremse ham i at blive klar til et nyt job.

– Men da jeg allerede er booket helt op, kan det ikke altid lade sig gøre, siger Jan Christensen, der i hvert fald har

– Flere af mine gamle kolleger oplever det samme. Og vi vil jo alle gerne være klar, når det hele vender, siger han.

Bo Knudsen: Nej tak til Tyrkiet – Min maskine bliver pillet ned og flyt tet til Tyrkiet i marts 2010, fortæller Bo Knudsen, som siden midten af april har vidst, at hans arbejdsplads, Gumlink i Vejle, ville flytte produktionen til Tyrkiet og dermed nedlægge hans arbejdsplads senest i 2011. – Nu ved jeg da, hvad jeg kan regne med, si ger Bo Knudsen, men selv om der er kommet da toer på, hvornår de forskellige

Danish Crown ni måneders uddannelse for Jan Christensen og hans kolleger. Og Jan Christensen fik hurtigt lagt en plan for en uddannelse, der gør ham klar til at varetage et job som ejendomsservice tekniker – i daglig tale vicevært.

substans // 06 // 2009

maskiner flyttes til Tyrkiet, og arbejds pladserne forsvinder, synes han ikke, at det har hjulpet på bekymringerne blandt kollegerne. Når Bo Knudsen tager på arbejde i dag, er det ikke med den samme glæde som tidligere. Han føler, at Gumlink presser de medarbejdere, som er tilbage, unødig meget. – Jeg anser mig selv for at være meget pligtopfyldende og passer mit arbejde, som jeg skal, men jeg vil ikke ødelægge mig selv de sidste måneder, jeg er her, lyder det bestemt fra Bo Knudsen.

Han og flere andre af hans kolleger har fået tilbudt at tage til Tyrkiet for at lære folk op til fabrikken dernede, men Bo Knudsen har takket nej, fordi han mener, at betalingen ikke står mål med arbejdet. – Jeg synes ikke, at noget, der lig ner 1.000 kroner mere om ugen – og oplevelsen, som ledelsen siger – er nok til at friste mig, slår Bo Knudsen fast. Selv om Bo Knudsen har sit job frem til marts næste år, er han i fuld gang med at søge nyt job.

Du kan følge med i, hvordan det går de fem medlemmer, på Fødevareforbundet NNFs hjemmeside www.nnf.dk i en boks nederst til højre. Klik på hver af deres navne.

Marco Petersen: Vil ud i verden som stilladsmontør Kurt Sørensen: Ingen hjælp at hente på jobcenteret Livremmen bliver spændt ind hos Kurt Sørensen i Hirtshals. Han vil gerne snart i gang med en uddannelse. – Jeg vil gerne snart i gang – muligvis som voksenlærling – men da jeg ringede til jobcenteret for at få et møde om, hvilke mu ligheder der er som voksenlærling, blev jeg afvist. Hun ville kun snakke med mig i tele fonen, og så måtte jeg selv læse videre på nettet, siger Kurt Sørensen og fortsætter: – Det er heller ikke noget problem, men jeg ville gerne vide lidt mere end det, jeg kan finde på nettet. Det håbede jeg, de kunne hjælpe mig med på jobcenteret. Jeg ønsker at finde noget holdbart, som også giver muligheder efter endt uddannelse. Noget, der giver en indtægt, der er højere end dagpengene. Det er ikke sjovt at leve af det beløb, siger Kurt Sørensen. Han er 40 år og uddannet laborant, men har gået ledig, siden han blev fyret fra Hirtshals Mejeri i marts. Han er noget mere tilfreds med den be handling, han får hos Fødevareforbundet NNF i Hjørring. – Jeg har været til flere opfølgningssamta ler, og Fødevareforbundet NNF i Hjørring har altid været søde og behjælpelige, så jeg håber, at jeg kan få nogle ideer til, hvilken uddannelse jeg skal satse på, siger han. Som situationen ser ud nu, har han næsten opgivet håbet om bare at finde et nyt job. – Når jeg kigger på de forskellige jobpor taler på nettet, er der stort set kun korte vikariater eller deltidsjob. Ingen fuldtidsjob, som passer til mig, siger Kurt Sørensen.

Den 21-årige bager, Marco Petersen, er ledig og går netop nu på kursus som stilladsmontør for at slippe ud af ledig heden. Det er omkring et halvt år siden, 21-årige Marco Petersen fra Broager i Sønderjyl land måtte sige jobbet som bager op, fordi jobbet var så stressende, at hans mavesår brød op. Marco har ikke noget imod at prø ve noget nyt, selv om han er glad for sin uddan nelse som bager. Derfor finder vi ham nu på et stilladsmontør kursus hos AMU Vest i Esbjerg.

– Jeg har været på et afklaringskursus, som Fødevareforbundet NNF henviste mig til. Og så har jeg søgt en masse job som pædagogmedhjælper, fordi jeg kunne bruge min bageruddannelse i job bet. Men jeg har kun fået afslag, fortæller Marco. – Jeg er rigtig træt af, at jeg ikke har ar bejde. Derfor har jeg valgt det her kursus, fordi jeg tror på, at der er arbejde til mig bagefter. Måske kan jeg komme ud på Nordsøen eller til Norge som stillads montør. Jeg vil nemlig gerne kombinere mit arbejde med nogle oplevelser, og det må gerne være lidt uden for Danmarks grænser, siger Marco, som, uanset hvad fremtiden byder på, regner med at vende tilbage til bagerfaget engang.

Inga Pedersen: Vi har fået to-tre måneder mere Nobel Cigars i Århus regnede i august med at skulle afskedige den sidste medarbejder til nytår, men nu er luk ningen udsat nogle måneder. – Vi blev alle sammen lettede, da vi fik at vide, at vi i hvert fald har to-tre må neder længere, end vi regnede med, siger Inga Pedersen, der netop er gået ind i sit 37. år på Nobel Cigars. Da Substans besøgte Inga Pedersen i august, var hun ved godt mod. Hun frygtede dog, at virkeligheden ville gå op for hende og kollegerne, når de fik deres fyresedler. Den dag er nu udsat i nogle måneder. Inga Pedersen arbejder i produktionen nogle timer, men de seneste år har hun brugt de fleste af sine arbejdstimer i kantinen. Den opgave har fået hende til at se lyst på fremtiden. Hun satser

på at få et job i en kan tine og har været på de første kur ser, der skal øge hendes chancer. – Nu har jeg fået lovning på en uge mere. Denne gang tager kurset ud gangspunkt i efterårets råvarer, for tæller Inga Pedersen, der dog har op levet, at kurset blev aflyst på grund af for få tilmeldinger. – Men de har lovet mig, at jeg kommer på det næste. Vi har også haft besøg af nogle konsulenter, der skal lære os at skrive ansøgninger. Mange af os har jo været her så længe, at vi aldrig har skrevet en ansøgning før, smiler Inga Pedersen.

substans // 06 // 2009

Fire medlemmer af Fødevareforbundet blev valgt ved kommunal- og regionsrådsvalget den 17. november. De fire er: Per Andersen, Jan Toft, Lisbeth Andersen og Peter Kay Mortensen.

Succesvalg for fire medlemmer af Fødevareforbundet NNF

Af Emilia Maria van Gilse

Kommune- og regionsvalg. 12 medlemmer af Fødevareforbundet NNF stillede op ved kommunal- og regionsvalget. Fire blev valgt. Dagen efter kommunal- og regionsvalget den 17. november kan to af de 12 opstillede medlemmer af Fødevareforbundet NNF glæde sig allerede fra morgenstunden. De er sikre på at kunne sætte sig i en stol i byrådssalen fra januar 2010. Den ene er Jan Toft, der stillede op for Socialdemokraterne i Aabenraa: – Genvalgt – sådan! Jeg er stolt over at have fået 13 procent af de afgivne lokalstemmer i Bylderup, og som det ser ud nu, så er jeg nummer 9 af 14 mulige, lyder den umiddelbare kommentar fra Jan Toft. Også i Ringsted jubles der. Her har Lisbeth Andersen opnået genvalg for Socialdemokraterne: – Jeg er blevet genvalgt til Ringsted byråd som nr. 2 blandt Socialdemokraterne. Jeg fik 396 personlige stemmer og er dermed den med sjette flest personlige stemmer i byrådet. Desværre fik vi ikke en socialdemokratisk borgmester, og vores parti har mistet et mandat, så det er rigtig øv! Men jeg er glad for mit personlige valg. Efter to dages optælling stod det desuden

substans // 06 // 2009

klart, at også Peter Kay Mortensen fik stemmer nok til at få plads i regionsrådet for Hovedstaden. Per Andersen blev genvalgt til byrådet i Horsens.

Der ligger en stor opgave i at forklare vælgerne, at det er Socialdemokraterne, der er garanten for et velfærdssamfund for alle, siger Ole Wehlast.

Forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over de flotte valg og sender sine lykønskninger til Jan Toft, Lisbeth Andersen, Peter Kay Mortensen og Per Andersen. Samtidig glæder han sig over det flotte valg til rød blok:

Og Socialdemokraternes tilbagegang har kostet dyrt blandt de øvrige medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der stillede op. Det gælder for blandt andre Peter Uno, der stillede op i Thisted. Han var snublende tæt på at få sæde i byrådet:

– Jeg har set tal, der viser, at rød blok har fået borgmesterposten i 53 kommuner. Det er rigtig positivt og kommer forhåbentlig vores medlemmer til gode, siger Ole Wehlast.

– Det gik ikke helt. Jeg manglede 14 stemmer for at blive valgt, så jeg prøver måske igen næste gang, siger Peter Uno.

Bagsiden af medaljen Samtidig viser tallene dog også, at det ikke er Socialdemokraternes fortjeneste, at rød blok fik et så fint valg: – Det er næsten ikke til at holde ud, at Socialdemokraterne igen er gået tilbage. Det er simpelthen ikke godt nok, at partiet gang på gang går tilbage blandt vælgerne.

Han kan dog glæde sig over at være blevet valgt som førstesuppleant, så muligheden for at påvirke lokalpolitikken i Thisted er stadig til stede. Også Finn Ladegaard (Varde), Henrik Tonnesen (Allerød), Irene Askengren (Holbæk), Georg Miksa (Halsnæs), Mikael Toft (Vesthimmerland), Jens Michael Lemvigh (Rødovre) og Lars Langhoff Madsen (Slagelse) måtte erkende, at de fik for få stemmer til at få plads i deres respektive byråd.

NNFs budget er også i 2010 reduceret kraftigt. Derfor kan medlemmerne glæde sig over, at kontingentet til forbundet ikke stiger én krone, mens udgifterne til statskassen og forsikringer stiger.

BUDGET FOR FØDEVARE FORBUNDET NNF I 2010

I en økonomisk krisetid, hvor medlemmerne bliver mødt med prisstigninger på både statsbidrag og forsikringer, har det været vigtigt for forbundet at sikre, at medlemmernes samlede kontingent stiger absolut mindst muligt. Hovedbestyrelsen godkendte den 7. oktober 2009 budgettet for det kommende år. Et budget, der tydeligt afspejler, at vi fortsætter med at barbere omkostningerne ned til et minimum som aftalt i forbindelse med Nyt NNF. Men et budget, der samtidig sikrer, at vi har en slagkraftig organisation, der kan løse de opgaver, vores medlemmer efterspørger. Budgettet er baseret på 24.000 medlemmer i 2010. Altså 3.700 færre end de 27.300 i 2009. På trods af det faldende medlemstal er det lykkedes at fastholde kontingentet til forbundet på 2009-niveau. Blandt andet fordi en mindre del af a-kasseadministrationen flyttes over til forbundet. Det drejer sig om 6,93 kr. pr. måned. Det gør vi, fordi vi har besluttet, at vores a-kasse skal være billigere, og fordi vi har foretaget reduktioner på hovedkontorets a-kasse, i takt med at flere opgaver er løftet ud i vores afdelinger. Et fuldtidsmedlem kommer derfor ikke til at betale én krone mere til forbundet i 2010 end i år og vil opleve et nedsat administrationsbidrag til a-kassen. Så de dele af kontingentet, vi selv har indflydelse på, holder niveauet for 2009. Til gengæld er der som nævnt desværre stigninger på de dele af kontingentet, der »kommer udefra«. Det vil sige stigninger i bidrag til staten i takt med forhøjede dagpengesatser, stigende ATP-bidrag, efterlønsbidrag og forsikringer.

A-kassen Statsbidraget stiger fra 290 til 301 kr. pr. måned. Det skyldes, at dagpengesatsen stiger med 3,7 %, så satsen i 2010 vil være på 752 kr. om dagen. Det er godt for de medlemmer, der havner i ledighed, men fører altså også til en stigning i det kontingent, staten opkræver. Også vores bidrag til ATP stiger i 2010. Der er tale om en femdobling fra 1 kr. om måneden til 5 kr. om måneden. Stigningen dækker over en forventet stigning i ledigheden i 2010, en stigning, vi allerede har set en stor del af. Til de medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, er dette også omfattet af stigningen på 3,7 %. Efterlønsbidraget, der går ubeskåret til statskassen, stiger derfor fra 423 til 439 kr. om måneden.

Forsikringer Også vores forsikringer stiger i det nye år. Gruppelivsforsikringen stiger med 2,82 kr. pr. måned. Det er et led i den 5-års-plan, vi indledte i 2007 for at tilrette vores ordning til det faldende medlemstal og vores stigende gennemsnitsalder. Derudover stiger præmien til vores fritidsulykkesforsikring, som en meget stor del af medlemmerne har tegnet. Stigningen er på 8,80 kr. pr. måned, så prisen bliver på 48,88 kr. om måneden. Der er dog stadig tale om en god forsikring til en rigtig god pris. Og prismæssigt er vi stadig lidt under de forbund, vi sammenligner os med. Det er også en forsikring, som flere hundrede medlemmer hvert år får udbetalt omkring 10 mio. kr. fra i forbindelse med større eller mindre ulykker. Samlet vil medlemmerne derfor helt konkret opleve en stigning i kontingentet på 26,62 kr. om måneden. Heraf går de 15 kr. direkte i statskassen. Og 11,62 kr. går til

forsikringer, hvis man har tegnet fritidsulykkesforsikring. For dem, der ikke har tegnet fritidsulykkesforsikring, er stigningen kun på 17,82 kr. pr. måned.

Øvrige aktiviteter reduceres Som det fremgår, er der tale om reduktioner både på indtægtssiden og på udgiftssiden. Og det har da også været nødvendigt at skære ind til benet flere steder, også hvor det gør ondt. Det har blandt andet betydet, at vi har måttet afskaffe støtten til Aktiv Ferie på Pinenhus, som vi ellers har støttet gennem mange år og på den måde givet familier og specielt deres børn en rigtig god oplevelse.

Af hovedkasserer Niels Sørensen // Foto Hanne Loop

På tærskelen til et nyt år kan Fødevareforbundet NNFs medlemmer glæde sig over, at kontingentet til forbundet holdes i ro og ikke stiger så meget som én krone i 2010.

Men på trods af de beskæringer, vi har foretaget, står vi stadig tilbage med det væsentligste – en slagkraftig organisation. En organisation, der: – Kan løse medlemmernes faglige problemer, hvor de opstår – Er fuldt parat med det nødvendige strejkeberedskab – Fastholder stort uddannelsestilbud for vores tillidsvalgte – Fremfører de politiske budskaber, vores medlemmer og fag har behov for.

DRIFTSBUDGET 2010 Udgifter Personale Administration Ejendommen Aktiviteter Projekter Fagblad Andre faglige udgifter Strejkekassen Uddannelsesfonden Feriefonden Pensioner Omlæg daglønstab Udgifter i alt

2008

2010

42.747 28.626 5.804 8.322 5.099 7.696 19.831 2.231 19.846 1.026 5.271 0

33.529 21.913 4.081 9.257 0 5.952 15.637 1.060 13.828 0 2.807 -2.054

146.499 106.010

substans // 06 // 2009

Kontingentpriser gældende Kontingentpriserne i tabellerne nedenfor er uden præmie til fritidsulykkesforsikringen. I 2010 udgør præmien til fritidsulykkesforsikringen kr. 48,88 pr. måned og kr. 11,28 pr. uge. Prisen skal tillægges kontingentprisen pr. måned, hvis man er tilmeldt forsikringsordningen.

KONTINGENTER 2010

KONTINGENT FOR MEDLEMMER MED EFTERLØNSBEVIS, OG SOM ER I ARBEJDE pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikret

754,55

174,13

Deltidsforsikret

652,55

150,59

Forbundsmedlem

391,78

90,41

pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikret

754,55

174,13

Deltidsforsikret

652,55

150,59

KONTINGENT FOR VOKSENLÆRLINGE, DER BETALER EFTERLØNSBIDRAG OG ER FRITAGET FOR A-KASSEBIDRAG

FLEKSIBEL EFTERLØN pr. md. Overgået som 60-årig

pr. md.

Fuldtidsforsikret

727,12

Deltidsforsikret

626,12

Fuldtidsforsikret

892,55

Deltidsforsikret

744,55

Overgået som 62-årig Fuldtidsforsikret

749,55

Deltidsforsikret

648,55

EFTERLØNSMODTAGERE FRA OVERGANGSYDELSE pr. md.

EFTERLØNSBIDRAGET

82 pct. af maksimumsatsen pr. md.

Fuldtidsforsikret

439

Deltidsforsikret

292

Fuldtidsforsikret

441,69

Deltidsforsikret

428,69

FLEKSIBEL EFTERLØN/KUN A-KASSE KONTINGENT FOR UNGE

pr. md. pr. uge

150,00

34,62

Forbund Ungarbejdere

11,54

Lærlinge med a-kasse

512,77

118,33

Overgået som 62-årig

Militær med a-kasse

469,33

108,31

Fuldtidsforsikret

445,52

Deltidsforsikret

344,52

Forbund Lærlinge

Unge på halve dagpenge

Overgået som 60-årig

pr. md.

Fuldtidsforsikret

370,68

85,54

Deltidsforsikret

331,68

76,54

substans // 06 // 2009

Fuldtidsforsikret

438,29

Deltidsforsikret

337,29

for 2010 0,6%

Afmelding af partistøtte 24,6%

37,5%

8,7% 6,1% 0,1%

18,0%

4,5%

Fødevareforbundet NNF, procentfordeling af én kontingentkrone Forbund Gruppeliv Grp.fri.forsik. Strejkekasse

Uddannelse A-kasse-adm. A-kasse-kont. ATP

Medlemmer, der ønsker at blive fritaget for at betale bidrag til politiske partier og formål over medlemskontingentet, skal afgive en skriftlig erklæring herom. Det sker ved at udfylde kuponen og sende den til Fødevareforbundet NNFs autoriserede revisor senest fredag den 18. januar 2010 for at opnå gyldighed fra 1. januar 2010. Revisoren vil herefter foretage en opgørelse over det antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som siger nej til politiske bidrag. Revisoren skal i den forbindelse sikre, at alle, der udfylder kuponen, også er medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Det sker via medlemsregisteret. Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som udfylder kuponen, vil blive fratrukket partistøtten, som Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse eller forretningsudvalg eventuelt beslutter at bevilge i 2010. Beløbet, der trækkes fra, vil i stedet gå til forbundets oplysningsarbejde – altså tillidsmandsuddannelse m.v. Frameldingen sker én gang for alle. Har man tidligere meldt fra, er det altså ikke nødvendigt at indsende kuponen igen. Når du skal sende kuponen til den statsautoriserede revisor, skyldes det, at opgørelsen over antallet af frameldinger sker uafhængigt af Fødevareforbundet NNF, og at indsendernes anonymitet dermed bevares. Ønsker du igen at være med til at yde et bidrag til politiske partier og formål, skal dette skriftligt meddeles forbundets revisor.

KONTINGENT FOR DEM, SOM KUN ER MEDLEM AF A-KASSE pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikret

450,52

103,97

Deltidsforsikret

348,52

80,43

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet. Min framelding er gældende, indtil jeg skriftligt meddeler forbundets revisor andet. Navn: Personnummer:

KONTINGENTER FOR UNGE/ KUN A-KASSE

Adresse:

pr. md.

pr. uge

Postnr.: By: Medlem af afdeling (nr., gruppe, by):

Unge 50 pct. dagpenge Fuldtidsforsikret

174,77

40,33

Deltidsforsikret

135,77

31,33

Husk: De oplyste kontingentpriser er uden afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling. På din afdelings hjemmeside kan du finde prisen på afdelingskontingentet, som skal lægges til kontingentprisen i tabellen.

Kuponen sendes senest mandag den 18. januar 2010 til: Revisionsinstituttet Statsautoriseret revisionsaktieselskab Postboks 76 2630 Tåstrup Kuverten mærkes »Fødevareforbundet NNF«

substans // 06 // 2009

rundt om //

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

LILLEBÆLTFYN Sukker/chokoladebranchen for Lillebælt-Fyn afholder årsmøde tors-

Her finder du Fødevareforbundet NNF

dag d. 28. januar 2010 kl. 15.00 på Kims A/S i Søndersø. Dagsorden iflg. vedtægterne. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før årsmødet.

Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. 09.00-12.00 Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00

En god start på det nye år finder du på Hotel Pinenhus Weekendophold/ valgfri ankomstdag Overnatning m/ morgenmad Pr. pers. i db.vær. kr. 500,Alle rabatter er fratrukket Tilbuddet gælder januar-februar 2010

Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Mvh. Peer Sørensen Brancheformand, Chokoladebranchen, NNF Fyn

MIDT VESTJYLLAND NNFs Efterløns- & Pensionistklub

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

i Holstebro. Husk. Der er ingen klubmøde i januar. Vi ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår. Vi mødes igen til klubmøde tirsdag den 2. februar 2010 fra kl. 13.00 til ca. 15.30.

Med venlig hilsen Efterløns- & Pensionistklubbens bestyrelse Herning Efterløns- og Pensionistklub. Der indkaldes til generalforsamling torsdag den 14. januar 2010 kl. 9.30 i Haraldsgade 19. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest en uge før. Foreningen er vært ved et lille traktement.

P.a.v. Max Falberg, formand Vi ønsker samtidig alle vore med-

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

lemmer med familie en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

SJÆLLAND OG ØERNE Ud med snøren den 28. februar. Øresund og torskene venter, så træk bare en gammel sweater på og deltag i en frisk heldagstur med

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev 3897 73 18substans 0673 // 2009 Tlf. 99 · Fax// 97 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

// rundt om

lystfiskerhistorier og faglig snak.

Først til mølle-tilmelding til Lone

Tlf.-numrene bruger I ved alle til-

sen for turen er kun 200 kr. pr.

Mød op på Helsingør Havn (se den

Krydsfeldt, tlf. 3818 6905, eller Ka-

meldinger.

person alt inkl. Tilmelding til tu-

præcise kajplads på den tilsend-

rin Andersen, tlf. 3818 6949.

te billet).

Vi har p.t. 20 pladser.

Turen starter kl. 8 og slutter kl. ca.

ren er senest fredag den 14. maj Generalforsamling! Onsdag den

2010. Det er en betingelse, at du/

24. februar 2010 kl. 14.00 på

konen eller samlever er medl. af

16. Fiskestænger og udstyr med-

Her er et godt medlemstilbud: Ta’

BISPEN i Haderslev.

klubben, for at kunne deltage i vo-

bringes eller kan lejes om bord for

med afdelingen på La Glace. Kom

Dagsorden: Ifølge lovene. Efter ge-

re aktiviteter. Er du ikke medlem,

75 kr. Hvis man medbringer ud-

og deltag i en rigtig hyggelig aften

neralforsamlingen er klubben vært

kan du ringe til et af ovennævnte

styr, anbefales 300-400-grams-

onsdag d. 3. februar 2010 kl. 17.50

ved et par stykker smørrebrød. Til-

tlf.-numre.

pirke og en 060-line.

på La Glace, Skoubogade 3-5, Kø-

melding er derfor nødvendig se-

Kontingentet er på kun 125 kr. pr år.

Pris: 50 kr. pr. person inkl. kaffe

benhavn.

nest fredag den 19. februar.

hele dagen. Pølser og håndmad-

På opfordring fra mange medlem-

Bemærk: Vi har flyttet generalfor-

der kan købes undervejs.

mer gentager afdelingen succes-

samlingen til BISPEN, lokale 11

Det bliver en rigtig bule-tur. Der

en med et besøg på La Glace – en

på 1 sal.

er 30 pladser, som besættes ef-

opdagelsesrejse med smagsprøver

ter »først til mølle«. Tilmelding til

udi konditorkunsten. Det bliver en

Virksomhedsbesøg på Abena i

Karin Andersen på tlf. 3818 6949.

rigtig hyggelig aften.

Aabenraa tirsdag den 20. april

Fødevareforbundet NNF Østjylland

Program: Kl. 17.50: Vi mødes for-

2010 fra kl. 14.00 med følgen-

sender hermed de bedste ønsker

Supertilbud: Tag med NNF Sjæl-

an La Glace. Kl. 18: Servering af

de program: Velkomst. Der vil bli-

om en glædelig jul og et godt nyt-

land og Øerne på ski til Tjekkiet i

kaffe og chokolade samt lagka-

ve serveret kaffe og brød, samtidig

år. Vi takker samtidig for det gode

7 dage for kun 1.000 kr.

ge og wienerbrød. Kl. 18.25: Fore-

med at der er en orientering om-

samarbejde i det forløbne år.

Nu har du en enestående mulig-

drag om La Glace, konditoriets hi-

kring koncernen. Derefter er der

P.b.v.

hed for at komme med på en skøn

storie, bygningerne, lokalerne,

rundvisning i højlageret og i pro-

Flemming Hansen

og billig skitur, så sæt allerede nu

kagerne, isens historie – afslut-

duktionen.

Afdelingsformand

kryds i kalenderen og spørg me-

tende med »hvor lidt kunsten har

Afslutning – der serveres en vand,

ster om fri! Man er velkommen til

gjort for kagerne«.

og der kan stilles spørgsmål. Kl.

Generalforsamling 2010. Fødeva-

at tage en ven eller kæreste med.

Kl. 19.05: Kaffe, chokolade og di-

16.30: Arrangementet afsluttes.

reforbundet NNF Østjylland afhol-

Vi rejser med bus fredag efter-

verse kager. Kl. 19.25: »Hvor me-

Maks. 30 deltagere, så meld jer

der generalforsamling mandag d.

middag d. 29. januar 2010 og er

get kagerne har gjort for kunsten«.

til i god tid, som er senest den 11.

22. marts 2010 på Nilles Kro. Sæt

hjemme igen torsdag formid-

Kl. 19.45: Afslutning. Vi har maks.

april. Vi kører fra Hertug Hans

allerede nu X i kalenderen.

dag d. 4. februar 2010. Afgang

plads til 55 personer. Tilmelding er

Plads kl. 13.15 i egne biler. Har du

P.b.v.

fra Sjælør St. eller Rønnede.

derfor efter først til mølle-princip-

ingen kørelejlighed, så sig det ved

Flemming Hansen

Pris: kun 1.000 kr. for medlem-

pet. Maks. to billetter pr. betalende

tilmeldingen. Prisen for turen er 50

Afdelingsformand

mer. Tager du en ven med, der ik-

medlem. Pris: 50 kr. pr. person.

kr. alt inkl.

ke er medlem af Fødevareforbun-

Tilmelding til Lone Krydsfeldt på

det NNF, koster det kr. 1.500. Pri-

tlf. 3818 6905 eller Karin Andersen

Bustur til Den Gamle By og den

Randers.

sen er inkl. bus, hotel og morgen-

på tlf. 3818 6949.

Geografiske Have i Århus onsdag

Fredag den 12. februar kl. 13.00.

mad. Liftkort betales separat. Pri-

den 26. maj 2010 med afgang fra

Bemærk dag og tidspunkt: Slagte-

sen er 810 kr. for 5 dage (voksen).

H.H. Plads kl. 8.30 og fra Christi-

rimuseet på Gl. Estrup.

ansfeld kl. 8.45 ved Rutebilstati-

Mødested: Parkeringspladsen ved

onen. Derefter kører vi direkte til

Elro Arena. Tilmelding senest den

Ski kan lejes for 450 kr. for 5 da-

SYDJYLLAND

ge (voksen). Priserne i Tjekkiet

På klubbens vegne Walter Rostermund

ØSTJYLLAND

NNF Efterløns- og Pensionistklub,

er stadigvæk billige, f.eks. koster

Bowling! Onsdag den 20. janu-

Den Gamle By, hvor vi ankommer

8. februar på tlf. 8643 5766.

en øl 5-10 kr. og en middag med

ar kl. 17.00: Vi bowler i Bowling-

midt på formiddagen. Her kan vi

Torsdag den 11. marts kl. 14.00 i

drikkevarer ca. 90 kr.

centret på Vinkelvej i Haderslev

se os omkring, inden vi skal spi-

Fritidscentret: Kaffebord og musik.

Byen, vi besøger, hedder Spindle-

fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20

se middag kl. 12.00 i Simonsens

Tilmelding senest den 8. marts.

ruv Mlyn og ligger ved det popu-

min. før). Vi spiller med rød keg-

Have. Om eftermiddagen er der

Torsdag den 15. april kl. 13.00 i

læreste skiområde i Tjekkiet, hvor

le. Efter bowlingen er der dækket

igen mulighed for at se lidt mere

Fritidscenteret: Generalforsam-

der er 75 km langrendsløjper og

op med det store tagselvbord. Alt

af Den Gamle By, inden vi samles

ling. Dagsorden iflg. lovene.

25 km alpin. Anlægget er rimeligt

dette til en pris på kun 85 kr. pr.

igen og kører lidt syd for Århus til

Der serveres frokostanretning efter

nyt. Derudover er byen rigtig hyg-

person. Tilmelding senest tors-

Hørning Kro, hvor vi drikker efter-

generalforsamlingen. Tilmelding

gelig med små restauranter og et

dag den 14. januar til Walter på

middagskaffen. Efter kaffen star-

senest den 9. april.

moderne badeland med rutsjeba-

tlf. 7454 3606 el. Lauritz på tlf.

ter vi hjemturen. Forventet hjem-

P.k.v.

ner og massage.

7452 7916.

komst til Haderslev kl. 18.00. Pri-

Bøggild Christensen

substans // 06 // 2009

SPAR

2.000 kr. HVERT Å R

Familie- og indboforsikring med ekstra god dækning til 1.065 kr. om året Som du måske ved, har Fødevareforbundet NNF lavet en aftale med Alka om en særlig familie- og indboforsikring, der både dækker bedre og koster mindre. Prisen for Forbunds Familieforsikringen er 1.065 kr. om året. (pr. 1. januar 2010) Medlemmer som samler familie- bil- og husforsikring i Alka sparer i gennemsnit 2.000 kr. om året.

Hvor meget kan du spare? Bestil et uforpligtende forsikringstjek på alka.dk eller ring til os på 70 12 14 16.

Fri Bidt af en gal Puck-knallert

Lige siden Ulrik begyndte at køre på knallert som dreng, har Puck været det foretrukne mærke, og meget af fritiden går med at købe gamle knallerter op og sætte dem fint i stand. Ulrik har en meget tolerant kone, Ulla, for juvelen i samlingen, en VZ Flagskib, har fået plads i stuen. – Konen var jo ikke så vild med at have en

knallert i stuen, men så pyntede jeg den op med lyskæder, og den fik lov at stå, fortæller Ulrik. Samlingen indeholder også en rød Puck VZ, som mange vil huske fra Olsen-banden-filmene, hvor Børge – Jes Holtsø – kørte rundt på sådan en. Ulrik fortæller, at han har et billede, hvor Jes Holtsø sidder på en flot rød en af slagsen, som han og makkeren har sat i stand. – Vi spurgte, om Jes kunne tænke sig et gensyn med VZeren, og det var han helt med på. Ulrik har netop haft 25-års-jubilæum, og nu var det hans kone Ullas tur til at overraske ham. Ulrik har i flere år forsøgt at

lokke en Puck MS 50 fra 1975 fra en forhandler uden held, så han kunne knap tro sine egne øjne, da han så jubilæumsgaven fra familien og kollegerne på Danish Crown i Horsens; MS 50eren! Men den får nu ikke plads i stuen. Ulla siger stop ved et styk stueknallert, som Ulrik til gengæld pynter fint op til jul. En anden overraskelse, som afspejler Ulriks interesse for de tohjulede, var dukken, som svigermor, Kirsten Sørensen, havde syet til ham – i arbejdstøjet og med knallerten og en fiskestang ved siden: Han er nemlig også mand for at servere friskfangede fisk for familien, når der ikke lige er en knallert, der skal sættes i stand.

substans // 06 // 2009

Af Astrid Westergaard // Foto Henrik Kastenskov

Hvis 44-årige slagter Ulrik Kristensen fra Vejle havde lyst, kunne han sætte sig på en ny Puck-knallert hver dag i måneden. For han er helt solgt til Puck-knallerter, og sammen med en kammerat er han den glade ejer af 35 køreklare og toptunede knallerter. Kammeraten er heldigvis uddannet knallertmekaniker.

Læs om turen på forbundets OK-hjemmeside www.nnf.dk/ok2010 Her kan du dels læse om de mange virksomhedsbesøg, dels finde materiale om næste års overenskomstforhandlinger, og så kan du se små webfilm fra OK-turen.

Af Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth

Forbundet på landevejen Kravene var mange, da overenskomstforhandlerne i Fødevareforbundet NNF hoppede om bord i OK-bussen og rejste landet tyndt. Men én ting blev nævnt oftere end noget andet, når emnerne til næste års overenskomster blev debatteret: Mere tryghed. At den økonomiske situation præger det danske arbejdsmarked, er der nok ikke nogen, der er i tvivl om. Alt for mange frygter, at den næste lønseddel kan blive den sidste, og derfor efterspørger forbundets medlemmer i høj grad en øget tryghed. Måske ikke i form af længere opsigelsesvarsler – hvem gider arbejde 3 måneder med en brændende fyreseddel i lommen – men i form af ordentlige fratrædelsesgodtgørelser og ikke mindst en øget mulighed for efter- og videreuddannelse.

• • • • • • • • •

Mere i løn Mere i pension Længere barselsorlov En kort overenskomst Mere uddannelse Barns 2. sygedag Kortere arbejdstid Mere frit valg Bedre sundhedsordning

Samtidig lader medlemmerne sig ikke

– Hvis vi kan erstattes af billig polsk arbejdskraft, så kan direktionen vel også! Og helt ærligt, så tror jeg, at andelshaverne vil få mindst lige så meget ud af at erstatte ledelsen med polske kolonnearbejdere som at sætte os ned i løn, konstaterer en medarbejder på DC Sæby.

substans // 06 // 2009

Der blev kørt mange kilometer i OK-bussen. Og selv om der indimellem var tid til at nyde de flotte landskaber, som bussen kørte igennem, så blev køreturene mellem virksomhederne også brugt til forberedelse og arbejde.

– For os er lønnedgang helt uacceptabelt. Hvis de én gang får presset os ned i løn, så kommer de bare igen og igen, slår en medarbejder på DC Hadsund fast.

Sloganet for overenskomstforhandlingerne 2010 er: Vi kan, vi skal, vi vil. Og som næstformand Jens Peter Bostrup slog fast på flere af virksomhederne: Vi KAN lave overenskomster, der gavner medlemmerne og sikrer dem et ordentligt arbejdsliv. Det har vi tidligere bevist! Vi SKAL lave nye overenskomster. Det er derfor, vi er her! Både politikere og arbejdsgivere giver os ret i, at vi bærer en stor del af æren for, at det danske arbejdsmarked fungerer så godt, som det gør. Vi er de eneste, der kan sikre den danske arbejdsstyrke. Og I kan fandme tro, at vi VIL det. Vi vil gå til forhandlingsbordet og kæmpe for, at I får en overenskomst, der giver jer et godt, trygt og givende arbejdsliv.

substans // 06 // 2009

presse af arbejdsgivernes krav om lønnedgang. Ingen regner med guld og grønne skove næste forår, men arbejdsgiverne skal ikke regne med at slippe for at sikre reallønnen. Lønudviklingen skal som minimum følge inflationen, og det betyder et par procents lønstigning.

Fra øst til vest og fra syd til nord Fra mandag d. 20. september til onsdag d. 30. september kørte OK-bussen landet rundt. Fra Ringsted i øst til Esbjerg i vest og fra Stege i syd til Pandrup i nord.

– Hvis valget står mellem højere løn eller kortere arbejdstid, så vælger jeg kortere arbejdstid, siger en medarbejder på Haribo.

På mange af virksomhederne fik overenskomstforhandlerne en rundtur i produktionen. Det gjaldt blandt andet på Nobel Cigars i Nykøbing Falster, hvor næstformand Jens Peter Bostrup fik en snak om, hvordan arbejdet foregår.

Slagteriarbejdere, brødbagere, cigarrullere, småkagebagere, »slikfabrikanter« og butiksansatte fik mulighed for at give deres besyv med. Og forbundsformand Ole Wehlast, næstformand Jens Peter Bostrup, forbundssekretær for slagteriområdet John Sørensen og forbundssekretær for det fødevareindustrielle område Tage Arentoft fik rig mulighed for at tage temperaturen på medlemmernes arbejdsliv. I alt nåede bussen rundt til 23 virksomheder og ca. 8.000 medlemmer svarende til over halvdelen af alle dem, der skal have fornyet deres overenskomst i 2010.

– Det vil være dejligt, hvis der var endnu mere plads til personlige valg, så vi selv kan bestemme, hvad vi kunne tænke os; fritid, løn eller pension, mener en medarbejder på Nobel Cigars.

substans // 06 // 2009

220 tillidsrepræsentanter til OK-opvarmning Fra hele landet og fra slagteindustriområdet, det fødevareindustrielle område og butiksområdet kom tillidsrepræsentanter d. 27. august til Kolding for at sætte gang i debatten op til overenskomstforhandlingerne 2010.

– Den fornemste opgave bliver at sikre reallønnen, fastslog Børge Frederiksen. Og lønnedgang bliver der ikke tale om, konstaterede Jan Kæraa:

I sin velkomsttale slog forbundsformand Ole Wehlast tonen an: – Selv om der er krise, og konjunkturerne vender forkert, så skal vi finde begejstringen frem og kæmpe for at sikre, at vores medlemmer får de bedst mulige overenskomster. Vi, der er samlet her i dag, spiller hovedrollen i de kommende måneders arbejde. Hans plads på scenen blev overtaget af fire af dem, der kommer til at spille en væsentlig rolle ved de kommende overenskomster. Nemlig næstformand Jens Peter Bostrup, cheføkonom i LO Jan Kæraa, næstformand for CO-industri Børge Frederiksen og tillidsrepræsentant på DC Horsens Lars Mose. Med god hjælp fra salen og ordstyrer Flemming Platz, der til hverdag er redaktør på DRs flagskib 21 Søndag, blev det til en livlig debat om pensionsopsparinger, nulløsning og forhandlingsstrategier. Og debatten slog fast, at overenskomstforhandlingerne ikke mindst kommer til at handle om reallønnen:

– Lønnedgang er for at sige det ligeud som at pisse i bukserne for at holde varmen. Efter debatten blev der tid til at få rørt lattermusklerne, da Rune Green indtog scenen og opfordrede tillidsrepræsentanterne til at tage humoren med på arbejde.

Humor og overenskomstkrav Eftermiddagens program var straks mere alvorligt. Her blev det debatoplæg, forbundet har udarbejdet til OK-2010, vendt og drejet. Ved hjælp af elektroniske afstemningsbokse kunne alle give deres holdning til kende. Og arbejdsgiverne skal hverken regne med at komme igennem med krav om lønnedgang eller reducere i fritvalgsmulighederne, hvis det står til forbundets tillidsrepræsentanter.

substans // 06 // 2009

TEMA // uddan dig, mens du stadig har arbejde

Over fem temasider sætter Substans fokus på dine mange muligheder for efteruddannelse. Uddannelse, der kan blive altafgørende, hvis du pludselig står med en fyreseddel i hånden. Men husk at gå i gang, mens du stadig er i arbejde. Så har du frit valg på hylderne – to ugers ret til selvvalgt uddannelse og et klippekort med ret til 80 ugers uddannelse på fuld dagpengesats. Hvis du venter, til du er fyret, klapper fælden. Læs også om den uddannelsesiver, dine kolleger lægger for dagen.

substans // 06 // 2009

Vær egoistisk – uddan dig, mens du stadig har arbejde!

Det nytter ikke at lukke øjnene og håbe på, at fyresedler er noget, andre får.

år en attraktiv mulighed, de færreste er opmærksomme på.

Den dag du står med fyresedlen i hånden, er det frie uddannelsesløb kørt. Så har du kun ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Samtidig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skrive nye jobansøgninger, og du risikerer at blive smidt i aktivering.

Alle kortuddannede, der stadig er i arbejde, har et klippekort til 80 ugers uddannelse på fuld dagpengesats. Eneste betingelse er, at man har været beskæftiget i 26 uger hos den samme arbejdsgiver. Og den uddannelse, man vælger, skal være på almenniveau. Det vil sige for eksempel folkeskoleeller gymnasieniveau.

Derfor er det en rigtig god idé at udnytte virksomhedernes halvtomme ordrebøger til at tage en snak med chefen om videreuddannelse. Efteruddannelsen vil nemlig ofte være altafgørende for, om du kan finde arbejde et andet sted, hvis du pludselig mister dit nuværende. – Den bedste jobforsikring er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Og mulighederne for at ruste sig til at kunne varetage nye jobtyper er mange, så længe man vel at mærke stadig har et arbejde, lyder meldingen fra Svend Blankholm, uddannelseskonsulent i Fødevareforbundet NNF. De allerfleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF har ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året på 85 % af deres løn og med både kursus og transport betalt som en del af deres overenskomst (læs mere om, hvordan de kan bruges, her på siderne). Og slår de to uger ikke til – hvad de ofte ikke gør – har alle kortuddannede danskere mellem 25 og 65

Af Pia Rosager // Foto Jens Bach

Tema. I en tid hvor virksomhedslukninger, massefyringer og udflytning af arbejdspladser slår ned som lyn overalt i landet, er det vigtigt at tænke egoistisk og sørge for efteruddannelse, allerede mens du er i arbejde. Er du først blevet fyret, er løbet kørt, og så har du kun ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Til gengæld er der masser af muligheder for selvvalgt uddannelse og orlov, mens du er i arbejde.

Aftalen skal indgås, inden man bliver fyret. Ellers er løbet kørt. Hvis man er aftrådt og havnet i a-kassen, har man kun ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. – De fleste arbejdsgivere vil være velvillige over for ønsket om at dygtiggøre sig. Ikke mindst i en tid, hvor der måske ikke er så meget at lave på virksomheden, siger Svend Blankholm og fortæller, at han i øjeblikket er i gang med at hjælpe et medlem i gang med 2 års hf-enkeltkursus. – Jeg har endnu ikke været udsat for en eneste arbejdsgiver, der har sagt nej til to års orlov, hvis han ved, at han sandsynligvis står over for at skulle fyre, siger Svend Blankholm. Alle, der har mod på at uddanne sig, kan henvende sig på den lokale erhvervsskole (fra den 1.1. 2010 foregår det på de nye VEU-centre) og få en individuel kompetencevurdering (IKV). Den afklarer, hvad de eventuelt mangler for at kunne gå i gang med drømmeuddannelsen. Herefter vil der blive udarbejdet en individuel uddannelsesplan.

substans // 06 // 2009

TEMA // uddan dig, mens du stadig har arbejde

Pengene ligger bare og venter… Af Kjeld Hammer

JOBSIKRING GENNEM UDDANNELSE. To ugers selvvalgt uddannelse om året. 85 pct. af lønnen plus transport og kursus betalt. »Et hammergodt tilbud om at udvide sine kompetencer«, siger Fødevareforbundet NNF. Nej, pengene ligger ikke i vinduet, men i en fond. Til gengæld venter de bare på, at du søger om dem. Og der er mange at søge om. Lige nu er der »kun« seks nuller bag et 1-tal, men der kommer hele tiden penge til.

Vi taler om den fond, der betaler ansattes selvvalgte uddannelse i to uger, hvis de er beskæftiget under slagteroverenskomsten eller den fødevareindustrielle overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverne i Dansk Industri. Det er 15.000 NNFere i hele landet.

om de mange muligheder, medlemmerne nu har for selvvalgt uddannelse.

To uger om året og 85 pct. af lønnen Det »hammergode tilbud« består i:

7 mio. kr. til TR og SU-medlemmer I en helt anden pulje lå der i maj 7 mio. kr. Dette beløb er vokset nu, og pengene anvendes til at udvikle tillidsrepræsentantprojekter og projekter for samarbejdsudvalgsmedlemmer, der er beskæftiget inden for slagteroverenskomsten eller den fødevareindustrielle overenskomst. Pengene kommer fra den såkaldte 20-øres-fond, der betyder, at der indbetales 20 øre pr. præsteret arbejdstime til en central fond. Puljen anvendes til uddannelsesformål, bl.a. to gange to dages uddannelse af nyvalgte tillidsrepræsentanter. Også talsrepræsentanter på slagteri- og forædlingsområdet valgt efter 30. juni i år kan komme i betragtning. Det er her en forudsætning, at de er registreret og navnet meddelt DI. 25-30 nye TR hvert år Hvert år nyvælges der mellem 25 og 30 tillidsrepræsentanter inden for Fødevareforbundet NNFs område. Hertil kommer antallet af talsrepræsentanter. Kurserne foregår bl.a. på Metalskolen Jørlunde og 3Fs kursusejendom i Karrebæksminde. Tage Arentoft: – Det er godt og sundt at starte sit virke som tillidsvalgt sammen med andre forbunds tillidsvalgte, og vi har valgt at gå sammen med CO-industri i dette kursustilbud til nyvalgte.

substans // 06 // 2009

»Et hammergodt tilbud« Fonden blev aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2007, og fra april 2008 gik de første penge ind på kontoen. I april i år steg beløbet til 520 kr. pr. medarbejder om året. Der er nu penge i kassen, og siden 1. april 2009 har det været muligt at søge midler til selvvalgt uddannelse fra fonden. – Det er med andre ord ganske nyt og åbenbart så nyt, at alt for få kender til den mulighed, der ligger her, siger Tage Arentoft i Fødevareforbundet NNF. Han er forbundssekretær for det fødevareindustrielle område og kalder det et »hammergodt tilbud til de ansatte, i en tid hvor mange er fyringstruede, og den enkelte selv har stor interesse i at opkvalificere sine kompetencer for at blive på arbejdsmarkedet«.

Uddannelsesambassadører Med nye uddannelsesudvalg i alle Fødevareforbundets afdelinger rustes tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og samarbejdsudvalgsmedlemmer ude på virksomhederne til at formidle budskabet

1) at man får mulighed for at uddanne sig i noget, som ikke behøver at være relevant for ens arbejdsplads. Det skal blot være relevant for at få beskæftigelse inden for arbejdsområdet. Man vælger selv, hvad det er, man vil uddanne sig i. Og man har ret til to ugers frihed om året til selvvalgt uddannelse. 2) Kurset bliver betalt, og derudover får man 85 pct. af sin løn og transporten betalt. 3) Man skal blot have ni måneders anciennitet på virksomheden. 4) Man behøver ikke at tage to sammenhængende uger. Det er også muligt f.eks. at følge en undervisning to timer ugentligt i en periode. 5) Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri har i fællesskab udarbejdet en liste, som løbende opdateres. Det er en såkaldt »positivliste« med uddannelser, man kan vælge ud fra, når man ønsker at tage sine to ugers selvvalgt uddannelse. Uddannelserne kan være i både privat og offentligt regi. Rammerne er vide, og man kan søge både almen (boglig) uddannelse og faglig uddannelse. Det er helt op til én selv. Hvis

man vælger en uddannelse fra positivlisten på fondens hjemmeside www.SFKF. dk, er man sikker på at få uddannelsen, når tidspunktet passer både én selv og arbejdsgiveren.

Virksomhedsordningen Store virksomheder med mindst 100 ansatte har mulighed for at oprette deres eget uddannelsesudvalg. Udvalget administrerer så pengene lokalt på en særskilt konto. Dette har Danish Crown, Tican, tre af Tulips virksomheder, Skare Meat Packers, Dansk Cookie Industri og Lantmännen Cerealia gjort. Udvalgene beslutter også, hvad betalingen er for at gå på kursus. I Fødevareforbundet NNF går hele 65 pct. af indbetalingerne til netop denne model, som man kan kalde virksomhedsordningen.

hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte din afdeling af Fødevareforbundet NNF. Tage Arentoft erkender, at der er grænser for, hvor langt man kan nå med to ugers uddannelse om året. – Men det er en begyndelse, siger han. Og retten til mere uddannelse bliver et af temaerne under forårets overenskomstforhandlinger.

Uddannelse er vejen frem Tema. På svineslagteriet Tican i Thisted er man gået alternative veje for at gøre medarbejderne interesserede i at dygtiggøre sig – det er blevet en meget stor succes. – På Tican har vi altid været et hestehoved, eller måske rettere et grisehoved, foran på rigtig mange fronter. Da »selv-

valgt uddannelse«, som var en del af den seneste overenskomst, var på trapperne, var vi på Tican allerede i fuld gang med

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

6) Som eksempler nævner Fødevareforbundet NNF kurser i alt lige fra dansk og engelsk til enkeltfag på akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion. Det kan også være et AMU-kursus i procesindustriel produktion, lager eller logistik. Eller måske et kursus i dessertfremstilling og detailforarbejdning af ferskvarer. Kun fantasien sætter grænser. Nogle har brug for et kursus for ordblinde. Andre er interesserede i computerkurser og i at lære at betjene sms, Facebook, Twitter m.v. Tillidsmænd og samarbejdsudvalgsmedlemmer er måske interesserede i at vide noget mere om ledelse.

hederne i forvejen skulle have betalt. Det skal være ud over det sædvanlige. Hvis virksomheden for eksempel har brug for, at man lærer at køre truck, og sender én af sted på kursus, er det arbejdsgiveren, der af egne penge betaler kursus og løn, mens man er væk. Det skal man ikke bruge fondsmidler til selvvalgt uddannelse på«. Han henviser igen til positivlisten på fondens hjemmeside www.SFKF.dk, hvor ansøgningsskemaet også kan hentes. Og

»Ud over det sædvanlige« I begge tilfælde skal man søge om uddannelsen på en blanket, som så skal underskrives af arbejdsgiveren. Der skal med andre ord være enighed om tidspunktet, før pengene kan udbetales. Mulighederne er mange, men som Tage Arentoft siger, skal »man passe på ikke at gå ind og bruge penge på noget, virksom-

Det er en kanonsucces, og vi er meget stolte, siger tillidsmand Peter Uno Andersen og HR-konsulent Marianne Pilgaard.

substans // 06 // 2009

TEMA // uddan dig, mens du stadig har arbejde

Alt fra personlighedsudvikling over it til madlavning. Men interessen har ikke været så vidt forgrenet. Den er koncentreret om enkelte uddannelser og kurser, siger Marianne Pilgaard.

Betalte kurser

HR-konsulent Marianne Pilgaard og tillidsmand Peter Uno Andersen har opsøgt samtlige ansatte og fortalt om muligheden for selvvalgt uddannelse. Det tilbud overvejer Ole Henriksen, også kaldet for cremekongen, fordi han har samme navn som en kendt dansker i USA.

mange nye tiltag. Vi går vores egne alternative veje, og det er blevet en kæmpe succes. Vi har virkelig grund til at klappe hinanden på skuldrene. Tillidsmand for Fødevareforbundet NNFs medlemmer på svineslagteriet Tican i Thisted, Peter Uno Andersen, er en glad og stolt mand. De initiativer, som uddannelsesudvalget har taget med selvvalgt uddannelse, er blevet så stor en succes, at de nu følges nøje andre steder i landet.

Pengekassen tom – Det gik så godt, at pengekassen var tom efter to måneder. Men her skal vi selvfølgelig tage i betragtning, at de medarbejdere, som ønskede at videreuddanne sig, ikke kom af sted inden for de to måneder. Det er sket over lang tid. Det satte dog en stopper for yderligere aktiviteter. Men vi skal videre. Kassen med fondspenge må gerne støvsuges. Pengene skal bruges på at dygtiggøre medarbejderne. Og Tican viser meget gerne vejen, siger Peter Uno Andersen. Ifølge overenskomsten blev der i 2009 afsat 260 kr. pr. medarbejder til selvvalgt uddannelse. Dette beløb er nu steget til 520 kr.

substans // 06 // 2009

På Tican besluttede man at være selvadministrerende. Det vil sige, at man holdt de ansattes penge til uddannelse inden for egne rækker og selv sørgede for, at medarbejderne fik glæde af dem. Blandt andet udarbejdede man en folder, plakater og lignende.

Ud til alle Men Peter Uno Andersen og HR-konsulent Marianne Pilgaard vidste, at det ikke var nok. Derfor opsøgte de sammen hver enkelt afdeling og gav sig tid til at snakke med medarbejderne om deres muligheder for at videreuddanne sig. – Vi var synlige helt ud i den yderste krog af virksomheden. Og det gav gevinst i det store uddannelseslotteri. Medarbejderne blev virkelig interesserede, og det strømmede ind med ønsker om videreuddannelse. Det er Marianne Pilgaard, der tager sig af alt det praktiske, og hende, medarbejderne henvender sig til, hvis de har spørgsmål og/eller problemer. Det er hende, der koordinerer med de forskellige uddannelsesinstitutioner. – Der er en meget bred vifte af tilbud.

Tican har i mange år betalt for kurser for ordblinde medarbejdere. De er i en periode af sted en eftermiddag om ugen i arbejdstiden, hvor de oppebærer en timeløn på 135 kr. Med selvvalgt uddannelse kan ordblinde medarbejdere nu komme af sted en hel dag om ugen i ti uger, hvor kurset kombineres med it. På Tican kommer omkring 70 af de 489 medarbejdere i produktionen fra andre lande, specielt Polen, Tyskland og Tjekkiet. Tican har betalt for deres undervisning i dansk, og det fortsætter man med, fordi danskundervisning ikke kommer under selvvalgt uddannelse. – Det er meget vigtigt på Tican, at vores udenlandske medarbejdere lærer at tale og forstå dansk. Og dette tilbud fortæller også meget om Ticans positive personalepolitik, siger Peter Uno Andersen.

Overvældende – Interessen for at erhverve truck-certifikat var overvældende. Vi havde omkring 30 af sted. Det er nu udbygget, så det også foregår på tysk. Dette kursus er der også meget stor interesse for i den kommende sæson. På Tican har man besluttet, at man nu går med i »den store pulje«, som Peter Uno Andersen udtrykker det. – Det har været spændende at være selvadministrerende, men med den meget store interesse, der er blandt medarbejderne på Tican for at videreuddanne sig, ser vi bedre økonomiske muligheder i at være med i den fælles pulje, siger Peter Uno Andersen.

Nu kan jeg læse avisen! En hel ny verden har åbnet sig for mig, siger slagteriarbejder Erik Lund. Selv om Erik Lund, 52, gik i specialklasse i skolen, har været på et utal af læsekurser og på efterskole for ordblinde, så har det ikke hjulpet ham meget. Ordblindheden har været et stort handicap for ham gennem hele livet. Men han har ikke holdt det skjult. Tværtimod har Erik Lund altid været meget åben omkring sin ordblindhed. – Så skal jeg ikke komme med en masse mærkelige forklaringer på, hvorfor jeg ikke kan læse. Så ved folk, hvad det drejer sig om. Jeg har aldrig skammet mig over at være ordblind, selv om det selvfølgelig har været et stort handicap, fortæller slagteriarbejder på Tican Erik Lund, der prøver sin mulighed for selvvalgt uddannelse på kursus for ordblinde og it. Det betyder, at han i ti uger er væk fra slagteriet hver torsdag. – Tidligere gik jeg på kursus om eftermiddagen, betalt af Tican. Samme kursus, som en del af mine kolleger nu følger. Men jeg følte det som et afbræk i mit arbejde. Det er meget bedre, når jeg har en hel dag til det.

Erik Lund er stærkt ordblind og er på selvvalgt kursus. – Nu kan jeg læse avisen. En helt ny verden åbner sig for mig, siger han.

Erik Lund siger, at han aldrig bliver kontormand, men det har han heller ikke interesse i. – Det vigtigste for mig er, at jeg nu kan læse avisen og så nogenlunde følge med i underteksterne på fjernsynet. Men jeg kommer nok aldrig til at læse en bog. Med avisen har en helt ny verden åbnet sig for mig, siger Erik Lund.

Jeg tænker på fremtiden – Vores job som slagteriarbejdere er truet. Derfor må jeg tænke på næste skridt i mit arbejdsliv, siger Ole Pedersen. Slagteriarbejder Ole Pedersen, 42, var ikke i tvivl om, at han ville gøre brug af selvvalgt uddannelse, da han fik muligheden. – Jeg føler, at jobbet som slagteriarbejder er meget usikkert. Krisen kradser alle vegne, og vi hører jo om lukninger og fyringer hver dag. Derfor er jeg nødt til at tænke på næste skridt i mit arbejdsliv, siger Ole Pedersen, der tidligere har kørt truck på havnen i Hanstholm, men alligevel valgte at få et truck-certifikat. – Dengang – i Hanstholm – skulle man ikke have certifikat til at køre truck. Det skal man nu, og det har jeg fået. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er bedre rustet, hvis jeg en dag ikke skal arbejde på slagteriet mere. Derfor vil jeg også fortsætte med at dygtiggøre mig. Næste skridt bliver et svejsekursus som selvvalgt uddannelse, siger han.

Ole Pedersen har taget truck-certifikat og håber nu at komme på svejsekursus.

substans // 06 // 2009

TEMA // uddan dig, mens du stadig har arbejde

Nu hejser jeg det danske flag Hvis man ikke kan sproget, bliver man aldrig integreret, siger Jan Zadostaw Falkiewicz. Det var kærligheden, der i begyndelsen af 1990erne fik den nu 42-årige polak Jan Zadostaw Falkiewicz til Danmark. Hans kæreste havde fået arbejde i Thisted, og han ville besøge hende. Efter det andet korte ophold var han blevet så glad for Danmark, at han besluttede sig for at søge arbejde. Jan kom til at arbejde ved landbruget og erkendte meget hurtigt, at han var nødt til at lære dansk, hvis han skulle have mulighed for at blive integreret. Derfor begyndte han på et danskkursus, som han selv betalte. Efter kort tid fik han arbejde på Tican, hvor han i dag udbener brystflæsk.

Hvis man ikke lærer det danske sprog, lærer man heller ikke at forstå den danske kultur, siger polakken Jan.

substans // 06 // 2009

Fra drømmejob til Tema. Slagteriarbejder Flemming Nielsen havde ekstra uddannelse med i bagagen, da han skulle søge nyt arbejde. Det gav bonus. Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

– Det er fantastisk, at vores arbejdsplads betaler for danskkursus for udlændinge. På den måde »tvinges« man jo til at lære sproget og dermed den danske kultur. Kan man sproget, har man jo også mulighed for at dygtiggøre sig på andre fronter. Mulighederne ligger der. Man skal bare samle dem op, siger Jan, der flere gange har været tolk, når Tican har fået nye medarbejdere fra østlandene. Foruden dansk og polsk taler Jan nemlig også engelsk, tysk, russisk og slavisk!

Flemming Nielsen var blandt de omkring 450, der blev fyret, da Danish Crown lukkede svineslagteriet i Holstebro, og udsigterne til et nyt job var dårlige på grund af den i forvejen høje arbejdsløshed i det midt-vestjyske område. Men den 49-årige slagteriarbejder var fortrøstningsfuld. – Jeg søger alt muligt, bare ikke inden for landbrug. Der må også være brug for mig et eller andet sted derude, var Flemmings

– Jeg har altid følt, at det er vigtigt at videreuddanne sig, siger Flemming, der gjorde brug af sin uddannelse, allerede da han arbejdede på slagteriet i Lemvig. I Holstebro begyndte han med at skære brystflæsk, men det varede ikke længe, inden han kom til at fungere som arbejdsstudietillidsmand på fuld tid. Hans arbejde bestod i at lave akkorder og kontrollere, at de fungerede.

Flemming når en kort snak med Ruth Kirk Andersen på sin rute rundt på Cheminova.

drømmejob filosofi, da han skulle gøre status på sin situation. Flemming er uddannet butiksslagter og fik job på slagteriet i Lemvig i 1983. Her var han, til slagteriet lukkede i 2001. Efter otte måneder på vindmøllefabrikken Vestas blev han tilbudt arbejde på svineslagteriet i Holstebro.

Godt med uddannelse – Det var en drøm at komme tilbage på et slagteri, fortæller Flemming, der tidligt havde taget uddannelsen til arbejdsstudietekniker på Slagteriskolen i Roskilde.

at jeg også havde uddannelsen som arbejdsstudietekniker, fortæller Flemming, der – mens familien var på campingferie – blev ringet op og spurgt, om han kunne komme til samtale. Få timer efter denne samtale havde han fået arbejdet.

– Jeg delte kontor med fællestillidsmand Jørgen Christensen, og vi dannede et rigtig godt parløb. Jeg havde et drømmejob, hvor jeg virkelig følte, at jeg fungerede. Det var fantastisk at være i daglig kontakt med kollegerne.

– Jeg er ikke i tvivl om, at min ekstra uddannelse var med til at bane vejen til mit nye arbejde, siger Flemming, der, som tilsynsførende, i dag har ansvaret for, at de syv ansatte rengøringsassistenter holder kontorer, mødelokaler, gange og toiletter på Cheminova rene. Flemming og hans team har intet med rengøringen i produktionen at gøre.

Rystet og chokeret

De værste i mit liv

Flemming var rystet, da meddelelsen om lukningen i Holstebro var en realitet. Han havde hørt rygterne, men troede i sin vildeste fantasi ikke på, at Danish Crown ville lukke det slagteri i Danmark, der gav det største overskud og fungerede hundrede procent.

– De fire uger, jeg var uden arbejde, er nok de værste i mit liv. Jeg blev indelukket og irritabel. Det var, som om mit selvværd blev pillet af mig lag for lag.

– Chokket kom først, da jeg havde sagt farvel til kollegerne og sad hjemme i stuen i Ramme. Mit liv var pludselig blevet meget tomt og indholdsløst. Jeg følte, at jeg var kørt ud på et sidespor. Det er altså ikke morsomt at have følelsen af, at der ikke er brug for én, fortæller Flemming, der begyndte at sende ansøgninger ud. Han var klar til at tage arbejde ligegyldigt hvor. Bare ikke inden for landbruget. Flemming søgte alt fra kontor til fabrik. Og så var det, han på Jobnet så en annonce, hvori man søgte en tilsynsførende til rengøringen på kemikaliefabrikken Cheminova. Det var rengøringsfirmaet Compass Group, der søgte.

Det nye arbejde – I min ansøgning gjorde jeg bl.a. rede for mit kendskab til hygiejne på slagteriet, min tætte kontakt til 450 kolleger, og

Flemming betegner sin uddannelse som arbejdsstudietekniker som en stor værktøjskasse, hvor han kan tage nogle redskaber op og bruge dem i sit nye arbejde. – Jeg gik i bogstaveligste forstand fra det ene drømmejob til det andet, siger Flemming, der begynder arbejdet på Cheminova klokken fem og har fri omkring kl. 13.00.

Vinder på point Driftsleder i Compass Group, Thomas Holtzmann, der er Flemmings chef, siger, at man foretrækker ansøgere, der har kompetencer i form af uddannelser, helst inden for service. – Når vi har samtaler med ansøgere, specielt til lederjobbene, ser vi i høj grad på, hvilke uddannelser de har. Om de har videreuddannet sig. Det betyder rigtig meget. Flemmings uddannelser gør ham til en kapacitet. Derfor valgte vi ham. Generelt kan jeg sige, at ansøgere, der har videreuddannet sig, vinder på point, siger Thomas Holtzmann.

substans // 06 // 2009

Velkommen til Sygeguide.dk

20.000 unge på offentlig forsørgelse tre år i træk

Få svar på, hvordan du er stillet under sygdom, ved at gå ind på www.sygeguide.dk Her får du kontant viden om sygedagpenge, lægeerklæringer og hjælp til at skrive en klage. Du finder også gode råd til samtalen med din arbejdsgiver, a-kassen og kommunen.

UNGDOMSARBEJDSLØSHED. 20.000 unge havde ingen glæde af de økonomisk gode tider fra 2006 til 2008. Hver femte af de 120.000 arbejdsløse unge var på overførselsindkomster størstedelen af tiden tre år i træk.

Af Pia Rosager og Kimmie Boas Thomsen

SYGESAMTALER. A-kassernes indgående kendskab til medlemmerne og arbejdsmarkedet skal fra den 5. oktober 2009 bruges til at hjælpe med at fastholde folk på arbejdsmarkedet, hvis de bliver syge. Som noget nyt har a-kasserne fået til opgave at afholde en samtale med dig, hvis du bliver sygemeldt og søger sygedagpenge, mens du er ledig. Samtalen finder sted i din afdeling senest 4 uger efter din sygemelding – hvis sygdommen tillader det. Og samtalen tager udgangspunkt i din egen vurdering af, hvor lang tid du regner med at være sygemeldt. Sygesamtalen har til formål at afklare, hvordan og hvornår du igen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, om du kan vende tilbage til dit hidtidige arbejdsområde, og om sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger. Efter samtalen skal afdelingen underrette kommunen om afdelingens vurdering af samtalens indhold. På den måde får kommunen mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for dig. Hvis der for eksempel »kun« er tale om et brækket ben eller anden sygdom, der ikke bliver langvarig, vil a-kassens tilbagemelding betyde, at du ikke behøver at blive en sag hos kommunen. Har du ikke mulighed for at deltage i en personlig samtale på grund af sygdommens karakter, kan samtalen holdes telefonisk. Bliver du omvendt raskmeldt inden

substans // 06 // 2009

datoen for sygesamtalen, holdes samtalen ikke. Esben Birkesholm, vicekasserer i Fødevareforbundet NNFs a-kasse, hilser det nye initiativ velkommen og betegner det som et skridt i den rigtige retning. – Det er positivt og et udtryk for, at der bliver vist mere omsorg for de sygemeldte, at a-kasserne nu får mulighed for at forberede vores medlemmer på, at de skal i gang med et forløb hos kommunen, og hvad det indebærer. Vi kender jo medlemmerne godt fra a-kassen. Sygemeldte, der er i arbejde, skal til en tilsvarende samtale med deres arbejdsgiver – men ikke til samtale i a-kassen.

Udeblivelse kan koste sygedagpengene Udebliver du fra sygesamtalen, skal afdelingen give besked til kommunen og oplyse om årsagen. Kommunen tager herefter stilling til udeblivelsen. Og hvis kommunen vurderer, at du ikke har haft en rimelig grund til at udeblive fra sygesamtalen, kan det i værste fald betyde, at retten til sygedagpenge bortfalder.

Af Pia Rosager

Sygesamtaler i a-kassen

120.000 unge, der gennem hele deres opvækst har hørt mantraet om, hvor eftertragtede de ville være på arbejdsmarkedet, kan blot konstatere: »Det gælder åbenbart ikke mig«. Og en stor gruppe på 20.000 har været særlig hårdt ramt. De har været forsørget af det offentlige størstedelen af tiden i hele tre år i træk. Lars Andersen, der er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er meget foruroliget over tendensen. – Det er en katastrofe. De unge får den dårligst tænkelige start på arbejdslivet. Sandsynligheden for, at de senere får fast tilknytning til arbejdsmarkedet, er meget lille. Det har store konsekvenser for den unge, og det koster samfundet enormt mange penge. De unge mangler både personlige og faglige kompetencer. De har typisk ingen uddannelse og har generelt dårlige erfaringer med skolevæsenet. Ud over det har de typisk også en række sociale problemer, der ofte bunder i en problematisk opvækst. Det påvirker deres syn på samfundet og deres rolle heri, siger Lars Andersen til Samspil.info. Lars Andersen mener, at de unge skal styrkes både fagligt og socialt. Et uddannelsespålæg alene er ikke nok. – De unge, der typisk mangler uddannelse, skal have et tilbud, der sikrer, at de kommer i arbejde. En mulig model kunne være et jobtilbud kombineret med uddannelsesforløb. Det er vigtigt at tænke i alternative uddannelsestilbud til disse svage unge, og samfundet må ikke slippe taget i dem, siger Lars Andersen. Lars Andersen påpeger, hvor vigtigt det er, at der også ydes en seriøs indsats i forhold til de sociale barrierer, de arbejdsløse unge ofte har. – De unge skal ikke alene opkvalificeres i forhold til uddannelse og erhvervserfaring. Det skal ske i kombination med, at der tages hånd om deres sociale problemer. På den måde kan flere unge gå fra at være samfundsøkonomiske nettomodtagere til nettobidragere, siger Lars Andersen.

Unge under 25 år tvinges i uddannelse UDDANNELSESTVANG. Regeringen lægger nu økonomisk pres på unge ledige for at tage en uddannelse. Ledige under 25 år vil blive betragtet som selvforskyldt ledige, hvis de ikke påbegynder en uddannelse på SU eller stiller op i køen til en læreplads. Straffen er karantæne og arbejdskrav. Kom i gang med en uddannelse. Du vælger selv, om du vil tage en SU-berettiget uddannelse eller gå i lære. Men hvis du ikke går i gang med en uddannelse, får du i første omgang karantæne på tre uger. Anden gang ryger din ret til dagpenge, indtil du finder dig et arbejde og har 300 timers arbejde inden for 10 uger. Så kontant lyder regeringens melding til unge under 25 år, der er – eller bliver – ledige. I bestræbelserne på at få så mange unge ledige i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt og dermed styrke deres muligheder for at komme i arbejde har regeringen taget håndfaste midler i brug siden den 1. august i år. Og de unge, der ikke har forudsætningerne for at gå i gang med en uddannelse, hjælpes gennem aktivering til at få forudsætningerne for at tage en uddannelse. Kravet stilles til alle ledige unge under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dem kan Jobcentret give pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, uanset hvor længe de har været ledige. Det vil sige, at de unge bliver pålagt at tage uddan-

nelse på samme vilkår som andre unge, altså på SU, elevløn eller lignende. At det så kan være sin sag overhovedet at finde en lærlingeplads, er en helt anden historie. I øjeblikket er der over 6.000 unge erhvervsskoleelever i kø til en læreplads.

Du har selv indflydelse Bliver du mødt af et uddannelsespålæg, vil du få en frist til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er realistiske for dig at søge om optagelse på. Der vil dermed blive taget hensyn til dine ønsker til en uddannelse. Hvis du først skal begynde på en pålagt uddannelse i din 20. ledighedsuge, har du fortsat ret og pligt til aktivering fra din 13. ledighedsuge. Det betyder, at du skal have tilbud om aktivering frem til starten af uddannelsen. Der vil som udgangspunkt være tale om tilbud, der harmonerer med den valgte uddannelse.

Bedst økonomi de første 26 uger Får du et uddannelsespålæg, vil du have mulighed for at tage en mindre del af den

Dagpengesatser for unge under 25 år Satser uden uddannelse: Første 26 uger: Individuel sats. 27-104 uger: Uden arbejde i 2 år inden for 3 år: 50-%-sats. Arbejde i 2 år inden for 3 år: 50-%-sats under deltagelse i tilbud*, ellers individuel sats. Efter 104 uger: 50-%-sats under deltagelse i tilbud*, ellers individuel sats. Satser med uddannelse: Første 26 uger: Individuel sats. Efter 26 uger: 82-%-sats under deltagelse i tilbud*, ellers individuel sats. * Ved tilbud forstås tilbud efter kapitel 10 i »Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

ordinære uddannelse på din hidtidige dagpengesats. Denne mulighed vil gælde, fra det tidspunkt hvor du påbegynder uddannelsen, og indtil du har haft 26 ugers sammenlagt ledighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen være SU, elevløn eller lignende. Hvis uddannelsen først starter efter de første 26 ugers sammenlagte ledighed, vil du ikke have denne mulighed.

Ny ungeindsats – for medlemmer under 30 år Der ydes nu en særlig og tidlig indsats for, at unge ledige under 30 år får en uddannelse. Jobcentrene vil have særligt fokus på, om de unge har forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse, eller om de med en aktiv indsats kan få de nødvendige forudsætninger. Ledige medlemmer under 30 år får nu ret og pligt til et tilbud senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. Tilbuddet kan gives i form af løntilskud, virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed af mindst 6 måneder. Og for at sikre en tidlig indsats er tidspunktet for de lediges første jobsamtale i Jobcentret blevet fremrykket fra 3 måneder til 1 måned efter, at de er blevet meldt ledige på www.jobnet.dk Medlemmerne vil blive inddelt i 4 grupper: • Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse – uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse • Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse – med forudsætninger for at tage en uddannelse • Ledige under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år • Ledige under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse.

substans // 06 // 2009

Der bliver stille på Af Poul Damgård // Foto Henrik Bjerg

UDFLYTNING. Lukningen i Sønder Borup vækker harme, ikke blot blandt medarbejderne: En god virksomhed udsultes for råvarer og investeringer. Og lider til sidst sultedøden. Vejen vil stadig hedde Tulipvej. Og på nummer 1 ligger da også stadig det administrative center for Tulip Food Company. Men ved siden af på nummer 3 er der dømt flag på halv. I hvert fald lukker Tulip for produktionen, så den sidste skive hamburgerryg kører over båndet i Sønder Borup ved Randers den 4. december. Produktionen af pølser bliver godt nok i Danmark, nemlig hos Gøl i Svenstrup ved Aalborg, men al pålægget skal forarbejdes i Tulips to fabrikker i Tyskland. Lukningen vækker harme. Både hos medarbejderne, hos Fødevareforbundet NNF og hos borgmesteren i Randers. Han, Henning Jensen Nyhuus, er skuffet over, at Tulip vælger at lukke sin lokale

forædlingsvirksomhed, som kommunen har brugt så mange ressourcer på at opkvalificere medarbejderne fra. Tillidsrepræsentant John Møller virrer også stadig med hovedet over lukningsdommen. For hvorfor skrotte en mønstervirksomhed med sorte tal på bundlinjen – altså overskud – med lavt sygefravær og med en fleksibel medarbejderstab, der nærmest har gjort det til en intern konkurrence at komme med forslag til, hvordan virksomheden kan spare penge og fungere bedre?

Investerer andre steder – Vi ved godt, at pølser og pålæg er løntung produktion. Set i det lys var vi klar over, at vores produktion var i fare. Men vi har spillet så meget ind og har i den grad været med til at trimme fabrikken, og det er meget skuffende, at vi ikke får kredit for den indsats, siger John Møller. Han ser nedlægningen af natholdet i maj i år som et udtryk for udviklingen: – Vi blev udsultet med råvarer, og så kunne vi nøjes med at køre produktionen om dagen. Der går godt nok noget fleksibilitet tabt, men virksomheden sparer tillæg. Udsultningen, der til sidst blev til en sultedød, beskriver John Møller på den måde, at Tulip investerer i moderne kapacitet på andre produktionssteder, som så også får stadig flere af råvarerne tilført. Det gælder bl.a. fabrikken i Oldenburg, som brændte sidste år, men siden er genopbygget med det nyeste udstyr for forsikringspengene.

Føles som løftebrud

Tillidsrepræsentant John Møller får en snak med kollega Jens Kristensen, som er klar med blodpølse til julebordet.

substans // 06 // 2009

Afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Østjylland Flemming Hansen er på samme linje: – Jeg havde da hellere set investeringer i Sønder Borup. Med ny

teknologi her kunne vi have konkurreret fortsat. Det havde været til gavn for forbrugerne. Nu er det i stedet slut med dansk pålæg fra Tulip, konstaterer Flemming Hansen. Både han og næstformanden i den østjyske afdeling, Klavs Elvig Hansen, har en årelang baggrund som tillidsfolk i den østjyske slagteribranche – og dermed Danish Crown og Tulip. Og de har kunnet følge, hvordan masser af medlemmer gennem årene er flyttet fra den ene til den anden arbejdsplads – i takt med de lukninger, som rationaliseringerne har ført med sig. Flemming Hansen: – Her har vi et billede af, hvordan en koncern har investeret i overkapacitet, som de er nødt til at retfærdiggøre ved at lukke et anlæg. Jeg kan godt forstå, at folkene i Sønder Borup føler det som et løftebrud, efter alle de sparerunder de har været igennem, hvor de har fået at vide, at »hvis det nu lykkes, så klarer vi den«. Klavs Elvig Hansen: – Nu skal arbejdet så i stedet udføres af blandt andet polsk og ukrainsk billig, ja, underbetalt arbejdskraft i Tyskland. Og noget af den produktion, Tulip flytter til Tyskland, skal jo tilbage i form af produkter til de danske kunder. Det viser, at al talen om at være tæt på forbrugerne er noget rent pladder.

170 mister job Lukningen i Sønder Borup omfatter 170 medarbejdere, heraf 134 i produktionen, som er medlemmer af Fødevareforbundet NNF.

Syv fabrikker Tulip Food Company er ejet af Danish Crown og fremstiller produkter til detailhandlen, fastfood-sektoren, food service-sektoren og til industrien. Det sker på syv fabrikker i Danmark: Aalborg, Svenstrup, Sønder Borup, Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Faaborg, to i Tyskland: Oldenburg og Schütorff, samt et i Sverige, nemlig Malmö.

Tillidsmanden vil være fotograf John Møller overvejer et karriereskifte. For tillidsrepræsentant John Møller, 43 år, kan lukningen i Sønder Borup blive indgangen til en helt ny karriere. Han har været på virksomheden siden 1990 og haft tillidshverv siden 1995. I første omgang fortsætter han som bestyrer af jobbanken efter lukningen i december og frem til september næste år. Herefter skal koncernen tilbyde ham et andet job i nogenlunde nærhed. Men det er langtfra sikkert, at det er noget, John tager imod. Hans overvejelser går nemlig på at forene sin lidenskabelige hobby med arbejdslivet. Og i så fald ligger fremtiden som fotograf.

Han kørte det første læs ind Rasmus Molbo får nærmest fyresedlen i 60-års-fødselsdagsgave. Rasmus Molbo sad bag rattet og blev fotograferet sammen med borgmesteren, da det første læs råvarer blev kørt ind på virksomheden i Sønder Borup den 13. juli 1986. Nu kan han så tælle dagene ned, til den sidste ladning pålæg køres ud den 4. december, hvor produktionen lukkes. – Jeg havde jo håbet at få lov til selv at vælge, hvornår jeg skulle stoppe. Men de har jo ikke lovet os evigt arbejde, lyder den nøgterne konstatering fra Rasmus, som netop er fyldt 60. Han har været på Tulip i 13 år i denne omgang. Han blev allerede som ung slagteriarbejder i henholdsvis Bjerringbro og Randers, men har også haft chaufførjob på andre slagterivirksomheder indimellem. Og han har ikke tænkt sig at forlade arbejdsmarkedet med Tulips lukning. Erhvervelse af buskørekort, som kan bruges til turistkørsel, er sat på dagsordenen – som supplement til godkendelsen til at køre både rutebil og bybus, som han har i forvejen.

substans // 06

// 2009

Starten på noget nyt

Jeg skal nok finde noget andet

Evy Sønder vil være SOSUhjælper og arbejde med mennesker.

Peter Madsen advarer Tulip mod at sætte sit brand over styr ved at vælge tysk kød frem for dansk.

For Evy Sønder, 48 år, er lukningen i Sønder Borup startskuddet til et nyt arbejdsliv. – Jeg har lige afleveret min ansøgning om at blive uddannet som SOSU-hjælper. Det har jeg tænkt på længe, for jeg kunne godt tænke mig at arbejde med mennesker, siger Evy, som har været på Tulip i 23 år. – Tulip har været en utrolig god arbejdsplads. Og det var da et chok, lige da vi hørte, at den skal lukke, selv om det jo er en omskiftelig branche, tilføjer Evy.

Hun er godt klar over, at hun som SOSU-hjælper får en noget lavere løn, end hun har været vant til: – Men det er jeg nødt til at tage med. Det er jo også hårdt at være slagteriarbejder, og nu har jeg så anledningen til at prøve noget andet, ræsonnerer Evy Sønder, som arbejder i saltkælderen på Tulip. Hun har også mod på at bygge oven på den forventede status som SOSU-hjælper og tage skridtet videre og uddanne sig til SOSU-assistent.

– Jeg skal nok finde noget andet, siger Peter Madsen, 30 år, med knap tre år hos Tulip i Sønder Borup bag sig. Peter har også arbejdet på slagteri i både Horsens og Hadsund og er i øvrigt udlært som butiksslagter. – Jeg er ellers super glad for at være her på Tulip. Jeg er utrolig glad for arbejdet, og vi har et fint sammenhold. Vi pjatter meget med hinanden, og jeg vil helt sikkert blive ved med at se mange af arbejdskammeraterne privat efter lukningen, siger Peter. Peter Madsen har samtidig en advarende løftet pegefinger til Tulip: – Jeg kan sådan set godt forstå, at de er fristet til at få arbejdet udført til halv pris i Tyskland. Men jeg tror også, det er farligt for Tulips brand, at de vælger tysk kød frem for dansk. Det kan de tabe på, mener slagtersvenden.

Slidt efter 34 år i branchen John Erik Simonsen overvejer at bryde op og flytte til Thailand. John Erik Simonsen, 52 år, har et langt arbejdsliv i slagterisektoren bag sig. 34 år helt nøjagtigt. Efter at have arbejdet på svine- og kreaturslagterier i både Hadsten, Bjerringbro og Randers kom han til Tulip i Sønder Borup i 1989. Et skidt årstal, synes han. Dog mest fordi han blev opereret i begge håndled efter det årelange slid med at skære i svine- og oksekød og derfor kun klarer begrænsede belastninger.

substans // 06 // 2009

– 16 sting i hver hånd! Og næste gang kan vi ikke redde dig, fik jeg at vide af lægerne. Nu holder jeg så styr på kølerummet og servicerer seks-otte mand, fortæller John Erik. Han, der er enlig far med en søn på 14, havde håbet på otte år mere på arbejdspladsen, så det havde passet med efterlønsalderen. – Nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg så

gør. Men jeg tager det roligt, og så overvejer jeg da at tage ned til en ven, der har en restaurant i Thailand, og se, hvad jeg kan få ud af det der, lyder John Eriks overvejelser.

Ansøgning nr. 445 gav job

Morten kørte lokalområdet tyndt i sin jagt på nyt arbejde.

Morten er ikke bleg for at indrømme, at hans liv efterhånden var blevet trist og gråt. Han havde været i den fjerneste krog i lokalsamfundet for at søge arbejde, men hver gang var beskeden den samme: – Desværre. Vi har ikke brug for nye medarbejdere. – Jeg havde egentlig kun én interesse tilbage, nemlig at spille på min computer. Jeg kunne ikke overskue hverken at støvsuge eller rydde op. Men heldigvis skubbede min kone, Annika, på. Først med venlige hentydninger og gode råd. Senere lidt spidst. Og til sidst nærmest med et spark bagi. Havde Annika ikke presset på, så havde jeg tabt lysten til at søge arbejde for længe siden.

Kørte selv ud Morten Schaksen, 35, der bor sammen med Annika og sønnen Mads på fem

år i Østrup nær Aars i det nordlige Jylland, sender sin kone et meget varmt smil. – Uden hende var jeg måske ikke så meget, siger han fåmælt. Morten blev medlem af Fødevareforbundet NNF, da han arbejdede på Arla i Hobro. Og medlemskabet fulgte ham, da han senere fik arbejde som chauffør forskellige steder. Det var også på Fødevareforbundet NNFs afdelingskontor i Hobro, Morten søgte råd og hjælp, da han sidste sommer mistede sit arbejde hos PS Transport i Hobro.

var virkelig hårdt. Min selvtillid blev stille og roligt pillet af mig.

444 afslag Efter 444 afslag var der bid. Morten fik aftenarbejde på vindues- og dørfabrikken Inwido i Farsø. Det var anden gang, han søgte arbejde på fabrikken, og han måtte gennem en personlighedstest i to og en halv time, før jobbet var hans.

Morten har aldrig sendt en ansøgning. I stedet kørte han ud på de virksomheder, hvor han håbede, man havde et ledigt job. Gerne tre-fire steder om dagen.

– Det var herligt igen at skulle på job, selv om jeg helst ville have haft arbejde som chauffør. Men det kommer nok en dag, siger Morten, der fejrede, at han trådte ud af køen af ledige, med grillmad sammen med Annika og Mads. Og så var der blomster fra konen!

– Jeg tror, det betyder noget, at man selv tropper op. At man viser interesse. Og jeg fortsatte min søgen, selv om jeg fik det ene afslag efter det andet. Det

– Jeg ville egentlig gerne have været i voksenlære og uddannet mig inden for it. Men så skal jeg på SU. Og det kan vores økonomi ikke bære, siger Morten.

substans // 06 // 2009

Af Claus Gjedsig // Foto Martin Glerup

JOBSØGNING. Morten Schaksen søgte 444 job uden resultat. Da det endelig lykkedes, var der blomster fra konen – og grillmad.

Alle med til at gøre arbejdspladsen mere sikker

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Medarbejderinddragelse, der virker. En målrettet indsats har betydet, at antallet af arbejdsulykker på Danish Crowns slagterier er reduceret drastisk. Det er et projekt, hvor den enkelte medarbejder er aktivt med. I Esbjerg er antallet af arbejdsulykker reduceret med 60 procent på under et år. Substans tog med på et sikkerhedstjek For den 48-årige slagter Kennet Lund har sikkerhed på arbejdet altid været en selvfølge. Flere gange har han selv sørget for at forbedre sin sikkerhed. Eksempelvis da han begyndte at bruge gummihandsker uden på sine sikkerhedshandsker – et tiltag, som i dag er obligatorisk på Danish Crowns slagteri i Esbjerg. Men ulykken kan ramme selv den mest påpasselige. Da Kennet Lund skal fjerne en byld fra et grisehoved på slagtebåndet, smutter kniven pludselig. Kennet Lund skærer en dyb flænge i sin højre arm. Blodet fosser ud, men der ydes hurtig førstehjælp. Og på sygehuset kan han nøjes med at blive syet med nogle enkelte sting. Han undgår også en sygemelding.

På flere slagterier, blandt andet i Sæby og Esbjerg, er antallet af arbejdsulykker faldet med over 60 procent på under et år. Og DCs andre slagterier følger stærkt efter. Der står en kvinde bag det storstilede projekt, der altså nu har reduceret antallet af arbejdsulykker mirakuløst. Kvinden hedder Randi Madsen og er arbejdsmiljøkoordinator på Danish Crown. Da hun var ansat på slagteriet i Ringsted, satte hun projektet i gang sammen med sikkerhedsgrupperne, så man for alvor kunne reducere arbejdsulykkerne. Projektet blev så stor en succes, at det greb om sig, og DCs andre slagterier blev koblet på. Sammen med sin kollega, John Clausen,

– Det var et hændeligt uheld, men et af dem, som ikke må ske, siger Kennet Lund, der ærgrer sig over, at han blev en del af en kedelig statistik, da uheldet skete tilbage i 2007.

substans // 06 // 2009

Jens Peter Feddersen er miljø- og arbejdsmiljømedarbejder på DC i Esbjerg. Han er uddannet butiksslagter og var i 16 år på skærestuen, hvor han også var sikkerhedsrepræsentant, inden han i 2006 fik sit nuværende job. – I alle årene er der gjort tiltag for at begrænse antallet af arbejdsulykker. Men det var ikke så ligetil. Den adfærd, som er indgroet gennem masser af år, er svær at ændre. Det er da heller ikke alle, der er lige begejstrede for de mange nye sikkerhedstiltag, siger Jens Peter Feddersen, der støttes af sikkerhedsrepræsentant Ole Petersen.

Fat i hver eneste medarbejder

Målrettet indsats

Opgør med indgroet adfærd

– Tidligere var sikkerhedsrepræsentanten mange gange en bussemand. Sådan er det heldigvis ikke mere. Projektet med at reducere antallet af arbejdsulykker er en holdindsats. Alle er aktivt med. Den enkelte slagter eller medarbejderen i pakkeriet er i bogstaveligste forstand sin egen sikkerhedsrepræsentant, siger han.

– For bare to år siden hørte arbejdsulykker nærmest med til dagens uorden. Vi slagtere havde – og har vel endnu – en af Danmarks mest farlige arbejdspladser, siger han. Og den kendsgerning bliver bakket op af de officielle statistikker, der gang på gang kårer slagteriarbejdspladser som landets farligste.

En målrettet indsats har imidlertid betydet, at antallet af arbejdsulykker på Danish Crowns slagterier er reduceret drastisk.

tager Randi Madsen nu rundt på samtlige slagterier omkring hver femte uge.

Kennet Lund var uheldig at skære sig i armen. I dag føler han sig nøgen uden sit sikkerhedsudstyr.

På slagteriet i Esbjerg sidder der ansatte i sikkerheds- og miljøudvalget. Dette udvalg har tidligere indbudt medarbejdere fra de forskellige hold på slagteriet til at deltage i det månedlige møde. Det er dog sparet væk, men mester Peder Madsen arbejder ihærdigt for, at de kommer med

igen. – Det er utrolig vigtigt, at vi når ud til den enkelte medarbejder, siger han. Randi Madsen siger, at det er meget vigtigt, at man i projektet når den enkelte slagteriarbejder. At han eller hun føler, at det er deres projekt. Derfor udpeges der også sikkerhedsfolk i de forskellige grupper på slagterierne ud over de valgte sikkerhedsrepræsentanter. Sikkerhedsrepræsentant Ole Petersen siger: – Vi minder hinanden om at bruge sikkerhedsudstyret hele tiden og forklarer, hvorfor det er en dårlig ide at lade være.

Lærer at gå på trapper I øjeblikket har man sat fokus på faldulykker. De ansatte skal i bogstaveligste forstand til igen at lære at gå på trapper.

En anden – og meget vigtig – målrettet indsats er initiativet »Tilløb til ulykke«. Her handler det om at tale om det, hver gang det har været tæt ved at gå galt. – På den måde kan vi forebygge. Vi bliver opmærksomme på steder, hvor der kan ske ulykker. I øjeblikket koncentrerer vi os om faldulykker, om mere skridsikre underlag, bredere trapper, flere gelændere og så videre. Populært sagt skal medarbejderne til at lære at gå ordentligt på en trappe. Her er det formentlig kun et lille tiltag, der skal til for at minimere antallet af faldulykker, siger Ole Petersen.

Diplomer og skæreknive til de bedste Randi Madsen og John Clausen skriver

en rapport efter hvert besøg. Og på hvert slagteri bliver der uddelt et diplom til den afdeling, der har gjort det bedst, og hvor man er kommet med forslag til at øge sikkerheden. I dagspressen uddeler man kokkehuer eller stjerner til restauranter. På Danish Crowns slagterier giver man skæreknive – op til seks. – Det er en succeshistorie. Men den kunne ikke fortælles, hvis medarbejderne – og her tænker jeg specielt på slagteriarbejderne – ikke gik aktivt ind i projektet. Det er deres fortjeneste, at langt færre kommer til skade i dag end tidligere, siger Randi Madsen.

Overtrædelser kan koste jobbet Når der indføres nye sikkerhedsregler på Danish Crown i Esbjerg, får samtlige medarbejdere besked om det gennem et referat fra det seneste møde i sikkerheds- og miljøudvalget. Referatet lægges ved deres lønseddel. – Men der er altid nogle, der går egne veje og ikke følger reglerne. De får først mundtlige påbud, og hjælper det ikke, så en mundtlig advarsel. Efter en skriftlig advarsel betyder en overtrædelse af reglerne fyring. Det her er ikke Rød Stue-pædagogik. Vi accepterer simpelthen ikke, at reglerne ikke overholdes, siger mester Peder Madsen.

substans // 06 // 2009

HABENGUT KNIKSE LISTET

GØNGEVÆBNER GIDE

UPRØVEDE

VINTERVEJR MIDT I ROM SYLE

BØNNEURT 3,1416 FLÅDEOFFICER BOGHOLDER RUST NORD LANDESKEL IRLAND STILHED

P1 E N S I O N S O P S P A R I N G E R

Ø J E N B R Y N

FISKE ANGRIBER

R A I D E R12

SYLTETØJ OL-BY

R I O

L E J E

S N E G L K E E E S P I E N R H M I O L S G E Æ N R E R

E M A D E L2 S E E T U E R Ø S K R T5 O R R K E E D G Æ S E R9 A R A L A11 A L T L E S E R D Y I S A

RADIOEN UNIONEN

BEDØ- ANBE- GÅRD- GL. LYN- BUS- HALVMAND- SKRA- VELSESSKAB BER MIDDEL FALET RUM BESKEDER NUMRE TONE

G E R L E O U N D E R E R N E T D E R A B E Æ M G N O V E6 I V A T E D E U S N E V E R N E E .... R I13 V A N14 D V E E R F L A M A UDE STJERNE I “SVANEN”

FLAMME MÅLMAND

KULØRTE LINJER

HØNSEPRODUKT STEDORD

BERØMTHED EPOKE

BESØGTE JULEKORT

UD JORDLAG

DANSK Ø

KRYDRE HÆVEMIDDEL

ILDSTED ENG. STORBY

BYGNING TÆPPE

NÆRER

JULEDESSERTEN

INDFEDTE SMART

AFPRØVE INTET

KANEDYR ØVE

PÅLÆG FINMED DES FISK, LØG OG GARN CREMEFRAICHE BRÆTSPIL

ANTILOPE EFTERNAVN

BEREGNING KAPUT

KLATREPLANTE UGIFT

FUGLEMAD FORF.

HISTORIEN FLÅEDE

BUK PERSONKORT

BARSELPINE STRØM

MAN

4. TONE

BESKYTTE

Kodeord blad nr. 5/2009: OLIVENOLIER Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. januar 2010. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 5/2009: Gunnar Thomsen, Decembervei 5, 9270 Klarup. Rasmus Jensen, Tavervej 21, 9270 Klarup. Bente Hansen, A.D. Jørgensens Gade 2A, st.tv., 6300 Gråsten.

substans // 06 // 2009

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

GL. BIORD LET

FATTIG MARK

ELLER OFRER

PUDRE FORKØLELSEN

KLARER FIRKANT

HØFLIG TILTALE

simmer.dk

JYSK BY

G E N E R E S T E S S D E I N4 D O R N G E U S T I S U D I T E N T G10 E L E R E R

DYPPELSER

HJEM FODBOLDRÆKKE

GAM- STIRRE MELT ORD FOR TELENOVEM- FONERE BER GRINER

MALMEN

TO ENS KENDT CELINE

HYGGEDE GRØNSAG

KLIRRE TIDL. KOMMUNE

SY FOR LAURA

Æ R L I N T O L I E N T E R E N E R J U L E A3 S L E G G L U R I R S L A G K L E M7 A A8 R M ..... E G E N N T Y R E G E D M M E S T T Å R N E N U R E D E N D E15 N Løsning på opgave 5

x-ord FORÆDLERELEVEN

HUS- BANDE- DYGTIG AVLS- EN- ARVEDYR ORD HANE GELSK BRYG ANLÆG ? ?

BELØB DER ER HÅR I RARE AT HAVE ANSIG- SENG TIL DEN 3. ALDER TET

REJSEFØRER

PÅ AM. BILER HYLSTRE

HØSTREDSKAB

OVERENSKOMSTFORSLAG POLITIKERE.ULVETIME LOM..TRAKTERE.BANAN YDE..RU.ERKENDER.GI SOLARIET.OS.SULTNE. NOUGAT.HAN.ABE.EIRE I.NAR.RISOTTO.STEMT NEDRIVE.EMU.RAP.RAN GL.ATOMER.BEGREB.DA SVOGER.SILET..GULD. M.SATTES.ARA..EGOER ALTRE.NEJS.TROP.VRÅ TEE.RUG.ETA.OPØVE.B EVNE.VEST.NAS.LADET REELLE.TOASTMASTERE IR.GYLDENT.PATE.... AMTER.IN.TY.ROM.... LOV.EJE.RETSINA.... ESAU.ORLON.ENID....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Udnyt fagligheden Medierne ser sig selv som samfundets vagthunde. Når myndighederne ikke gør deres arbejde ordentligt, så rykker medierne ud og gør det tydeligt for befolkningen – og for myndighederne – at noget er galt. Og et af de steder, hvor medierne flere gange har haft held til at afsløre erhvervslivets skyggesider og myndighedernes manglende indsats, er i fødevarebranchen. Senest har Kontant skabt opmærksomhed omkring, hvad der sker i supermarkedernes kølediske. Noget er gået galt, når forbrugerne bliver fuppet til at købe ompakket kød eller kød, der på den ene eller anden måde er noget helt andet end det, butikkerne giver udtryk for, at det skulle være. Og hver eneste gang medierne afslører skandaler, som får forbrugerne til at reagere og ændre indkøbsmønster, er det vores medlemmer, det går ud over. Butikkerne sparker nedad i systemet, og pludselig er det vores medlemmer, der skal betale prisen for butikkernes manglende overholdelse af reglerne. Det er dem, der står til at miste deres arbejde. Og det er på alle måder ødelæggende for deres arbejdsglæde, at de skal stå til regnskab for ting, som ikke kan forsvares. For os er det uacceptabelt, at snyd finder sted. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men det er og bliver arbejdsgiveren og den overordnede ledelse, der har ansvaret for at sikre, at vores medlemmer kender alle interne regler og procedurer. Med andre ord er det vigtigt at slå fast, at arbejdsgiveren har en forpligtelse til at sørge for, at vores medlemmer bliver uddannet i at

håndtere kødet ordentligt. Hvis ikke de ansatte er sat ind i og kender virksomhedens procedurer, så er det en fuldstændig umulig opgave for dem at sige fra, hvis noget ikke går, som det burde. Vi arbejder derfor aktivt for, at arbejdsgiverne lever op til disse grundlæggende forpligtelser. Vi har allerede indgået en aftale med SuperBest og COOP, der blandt andet sikrer, at medarbejderne skal instrueres om reglerne. Denne instruktion skal ske, inden medarbejderen begynder at arbejde med kødet, og den skal naturligvis opdateres, hvis der ændres i lovgivningen eller i butikkens interne regler. Vi har på en høring i Folketingets Fødevareudvalg fremlagt ideen om at give vores medlemmer en form for whistleblowersikkerhed. Altså sikre at vores medlemmer kan bruge deres faglighed til at afsløre fejl, snyd eller svindel uden dermed at risikere deres job. Det er galimatias, at vores medlemmer i dag kan stå i en situation, hvor de har kendskab til snyd og svindel, men ikke har andre muligheder end at rette ind. Gør de opmærksom på problemerne, risikerer de deres job. Og vores medlemmer besidder den nødvendige viden til at kunne afsløre snyd og svindel langt bedre end et tv-magasin. Derfor opfordrer vi myndighederne til at udnytte det potentiale, vores medlemmer har, når det drejer sig om en fortsat sikring af fødevaresikkerheden i Danmark.

Du kan læse mere om høringen i Folketinget og Fødevareforbundet NNFs initiativer for at sikre fødevaresikkerheden på side 4.

Foto Hanne Loop

Af Flemming Mogensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF

substans // 06 // 2009

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Kollegerne gav Per et løft

INVALID. Slagter Per Nørgaard Laugesen blev invalid efter en voldsom trafikulykke. Han kom i kørestol og mistede sit arbejde på Danish Crown i Herning. Men Per og kollegerne ville det anderledes: Per skulle tilbage på arbejdspladsen. Og det kom han! 46-årige Per Nørgaard Laugesens liv tog en dramatisk retning en dag i sommeren 1986. Han havde fået sin drømmeuddannelse som slagter på svineslagteriet i Herning og levede et sorgløst ungkarleliv med nyerhvervet kørekort til motorcykel. Denne sommeraften lånte han en kammerats motorcykel. Det var en tusindekubik, så det gik stærkt ad Gammel Struervej i hjembyen Holstebro. Og ved jernbaneoverskæringen går det galt. Per har alt for meget fart på og skrider ud. Han bliver kastet af motorcyklen og slynges hen ad skinnerne.

Husker det hele Per husker ulykken meget tydeligt. Hvordan han blev kastet af. Hvordan han ramte jorden, og styrthjelmen blev banket ned i jorden. Hvordan smerterne først var voldsomme, men hurtigt aftog. I første omgang blev han kørt til sygehuset i Holstebro, men blev hurtigt overført til Århus. – Jeg kunne ikke mærke mine ben og fik ikke besked af lægerne om, hvad der var sket. Men da jeg blev overført til genoptræning, fik jeg realiteterne kastet lige i hovedet. En sygeplejerske sagde direkte til mig: Du kommer aldrig til at gå igen!

Svært at tilgive For Per var det så barsk og umenneskelig

en besked, at det tog ham år at tilgive sygeplejersken. Han ville gerne have haft det at vide på en mere human måde.

skal være indforstået. Du skal være selvhjulpen hele vejen igennem, sagde Bent Jensen.

Per skulle ligge i sengen i fem måneder, så ryggen kunne vokse sammen. Han måtte absolut intet foretage sig.

Og sådan blev det. Ledelse og kolleger bakkede op, og kort tid efter kunne Per begynde som slagter igen. Han skulle klippe tæer af grisene. Det krævede små forandringer, bl.a. en rampe til liften, så Per skulle kunne køre op og ned.

– Til sidst var jeg så afkræftet, at jeg end ikke selv kunne børste mine tænder, fortæller Per, der hele tiden drømte om at vende tilbage til sit gamle fag som slagter. – Det er det eneste, jeg nogen sinde har villet være. Kommunen ville ikke tilkende mig pension, men kom med forslag om, at jeg skulle tage en ny uddannelse. Det kunne jeg slet ikke overskue.

Mange besøg Mens Per lå på sygehuset, fik han ofte besøg af sine gamle kolleger. De fortsatte også med at komme, efter at han fik sin fyreseddel. – Jeg savnede kollegerne og arbejdspladsen, så da jeg fik en invalidebil, kørte jeg ofte ned på slagteriet i Herning for at snakke med dem. Det gav mit liv indhold, fortæller Per, der specielt knyttede kontakt til Bent Jensen, som i dag er mester på Danish Crown. – Jeg vil gerne forsøge at finde et job til dig på slagteriet. Men ledelsen og kollegerne

Et nyt liv For Per betød det et nyt liv. Nu har han et arbejde at stå op til om morgenen og sine gamle kolleger. – Hvis jeg får en nedtur, tænker jeg på de ord, Bent Jensen sagde til mig. Så er jeg ovenpå igen, fortæller Per. – Jeg har endda selv kunnet bestemme min arbejdstid, så det passer til, hvad jeg kan klare. Opbakningen fra Danish Crown har været helt fantastisk, fortæller Per. Da Per den 30. oktober kunne fejre, at det var 20 år siden, han fik genansættelse på Danish Crown i Herning, havde han da også købt chokolade til kollegerne. Helt nøjagtig 250 stykker. – Kollegerne skal vide, at jeg er dem dybt taknemmelig, Uden dem var jeg forsumpet eller død, siger Per.