Substans 06 2011 by Fødevareforbundet NNF

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2011

Når dyre danskere betaler sig! TEMA side 4-15

Danske pølsevogne hitter som McDonald’s i Sydkorea

Muggen røv på Facebook

SIDE 16-17

SIDE 28-29

oles // ANSVAR FOR FREMTIDEN! FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2011

Når dyre danskere betaler sig! TEMA sidE 4-15

Danske pølsevogne hitter som McDonalds i Sydkorea

Muggen røv på Facebook

SIDE 16-17

SIDE 28-29

Når dyre danskere betaler sig! Over 12 sider går Substans tæt på virksomheder, der har valgt at trække arbejdspladser tilbage til Danmark fra lavtlønslande som Polen – ganske enkelt fordi det er en god forretning! Foto: Jens Bach p01_Forside.indd 1

01/12/11 15.48

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 13.12.2011 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 27.600 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

substans // 06 // 2011

Så er der gået et år, siden jeg på denne side ønskede medlemmerne et godt nytår 2010. Blev det så et godt år for Fødevareforbundet NNF og dets medlemmer? Tjah, det er der næppe noget entydigt bud på. Svaret må af mange grunde blive et både-og. Et af mine nytårsønsker for et år siden var en ny regering og en ny politisk linje. Vi har fået den nye regering. Den har også lagt op til en genopretning af den afgåede regerings forsømmelser. Men vi må samtidig erkende, at den internationale økonomiske krise gør det svært at indfri alle ambitioner. Riget fattes penge. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan se frem til en bedre fordeling af goderne; eller de manglende goder om man vil. Men det indebærer en besværlig og langsigtet proces. Først og fremmest på grund af den økonomiske situation, men også fordi den ny regering med tre partier og et fjerde støtteparti dækker så bredt, at den nødvendige enighed ofte kan dækkes af udtrykket laveste fællesnævner. Det er for eksempel tilfældet med tilbagetrækningsreformen og massakren på efterlønnen. Radikale var med i det ubehagelige forlig, som lagde linjen før folketingsvalget. Og det kan den nye regering – med radikal deltagelse – desværre ikke lave om på. En anden af vores mærkesager er social dumping. S-R-SF-regeringen lægger op til en styrket indsats mod den underminering af det danske arbejdsmarked, som sker inden for vores grænser. Og det er godt. Udflytningen af arbejdsSværere er det med den del af den pladser er en stor sociale dumping, som foregår uden udfordring for os som for vores grænser, men rammer vores medlemmer på jobbet, når arbejdet faglig organisation. For flyttes til Tyskland for at blive udført af vi kan desværre ikke lavt betalte østeuropæiske kolonnearbejdere uden overenskomst. regne med, at den udHer kræves en grænseoverskrivikling bare lige stopper. dende indsats, og jeg har tillid til, at Men heldigvis er der den nuværende regering mere end den foregående vil være med til at presse også lyspunkter. på for gennem EU-samarbejdet at finde forbedringer. Udflytningen af arbejdspladser er en stor udfordring for os som faglig organisation. For vi kan desværre ikke regne med, at den udvikling bare lige stopper. Men heldigvis er der også lyspunkter: Læs inde i dette blad om brødfabrikken Easyfood i Kolding, der er begyndt at flytte arbejdspladser tilbage til Danmark! For som direktør Flemming Paasch siger: »Når vi producerer i Danmark, deltager alle medarbejdere i denne proces. Det vil sige hundrede hjerner frem for én. Vi tror således på, at fokus på den skandinaviske kultur, hvor man ikke er bange for at bidrage med kritiske spørgsmål og gode ideer, i mange tilfælde skaber langt mere værdi end en arbejdsløn, der er fire gange lavere end i Danmark«. Den erfaring er med til at skabe håb og fortrøstning for vores medlemmer. De kan bidrage med en masse til udvikling og nytænkning på arbejdspladsen og i produktionen. Innovation, som det hedder på nydansk. Det er der forhåbentlig endnu flere arbejdsgivere, der får øjnene op for i det nye år! Under alle omstændigheder bliver 2012 et spændende år med mange udfordringer. På godt og ondt. Forhåbentlig mest godt. I vores helt eget regi kan vi se frem til kongressen i Fødevareforbundet NNF til efteråret. Den vil blive afviklet under sloganet Ansvar for Fremtiden. Vi vil nemlig fortsat være et forbund, som tager ansvar for at finde fremtidsorienterede løsninger til gavn for vores medlemmer! Og med det løfte vil jeg ønske alle vores medlemmer såvel som andre læsere af Substans en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

TEMA

Når dyre danskere betaler sig

Kollegerne slog ring om Ole, da sønnen druknede Side 22-24

TEMA side 4-15

øvrige sider 18 BUPL tilslutter sig efterlønsretssag

18 Ajour 25 Forbundsformand Ole Wehlast 25 år i forbundets tjeneste

26 Vi klarer os! 27 Hæder til hårdt prøvet tillidsmand

30 Tillidsrepræsentanter opdateret på pension

31 Kravene til OK 2012 klar 32 Arbejdsmiljøet i fokus 34 Faglig sagsbehandling fra

karriere

A-Z

37 Aktuelt om A-kasse: Udbetalingskalender og satser 2012

38 Forbedret fritidsulykkes-

Danske pølser hitter som McDonald’s i Sydkorea Side 16-17

forsikring

39 Budget for Fødevareforbundet NNF 2012

40 Kontingentpriser 2012 42 Rundt om 45 FRI: Naturfotografen 46 Krydsord 47 Fagligt talt: Efterløns-

Muggen røv på Facebook Side 28-29

Kilometervis af julesmåkager Side 20-21

massakren kræver nytænkning af pensioner

48 Slagter-trekløver kåret som Årets Hjertereddere

substans // 06 // 2011

TEMA //

Af Pia rosager // Foto Jens Bach

Når dyre danskere betaler sig Mens Danish Crown, Tulip, Toms og andre store fødevarevirksomheder udflager danske arbejdspladser begrundet i for høje danske lønninger, viser blandt andre Easyfood, Defco og Arla, at der er en anden vej. De trækker arbejde hjem til Danmark fra Polen og vækster på kvalitetsvarer, der kan sælges til en højere pris end konkurrenternes på verdensmarkedet. Danskerne kan Dagligt læse om virksomheder, der flytter produktionen ud af Danmark til fordel for billiglønslande som Polen. Erhvervsledere og politikere taler dunder mod de høje danske lønninger, der ødelægger den danske konkurrencekraft, og beder danskerne vise tilbageholdenhed ved forårets store overenskomstforhandlinger for at sikre danske arbejdspladser. Men »de dyre danskere« kan faktisk være en god forretning, der skaber vækst og sorte tal på bundlinjen. Over 12 sider går Substans tæt på virksomheder, der har valgt at trække arbejdspladser tilbage til Danmark fra for eksempel Polen – ganske enkelt fordi det er en god forretning! Vi sætter også fokus på, hvordan en bevidst satsning på kvalitetsprodukter til højere priser end konkurrenternes på verdensmarkedet kan kaste vækstrater på op til 40 procent af sig. Der er nemlig vækst og penge i stærke danske brands produceret

substans // 06 // 2011

i Danmark af »de dyre danskere« og ved hjælp af innovation og teknologisk udvikling. Tag med til brødproducenten Easyfood, der flytter en del af produktionen tilbage til Danmark, fordi danskerne ikke bare er dyre, men også fulde af gode idéer og en konstruktiv, kritisk tilgang til deres arbejde. Og hør hvad der gemmer sig bag Easyfood-direktør Flemming Paaschs udmelding om, at:

– Der er store fordele ved at flytte produktionen tilbage til Danmark fra Polen. når vi producerer i Danmark, deltager alle medarbejdere i processen. Det vil sige hundrede hjerner frem for én. Vi tror på, at den skandinaviske kultur, hvor man ikke er bange for at bi-

drage med kritiske spørgsmål og gode ideer, i mange tilfælde skaber langt mere værdi end en arbejdsløn, der er fire gange lavere end i Danmark. Besøg pålægsproducenten Defco i Aarhus, der bevidst har fravalgt at prøve at spare penge med billig polsk arbejdskraft. Dermed har Defco samtidig vinket farvel til store økonomiske tilskudsmuligheder fra EUs regionale fonde og tilskud til placering af virksomheder i østeuropæiske udkantsområder.

– Vi føler ikke, at det opvejer de fordele, der er ved at bruge den bedste arbejdskraft – nemlig den danske, siger salgsdirektør i Defco, Micael Guldin. Defco er på vej til at blive den største pålægsproducent til det danske marked, når Tulip flytter den sidste rest af produktionen til udlandet. Og selskabet vækster med danske mærkevarer i Spanien, hvilket giver endnu flere danske arbejdspladser. Og tag med rundt på tre danske Arlavirksomheder, der rationaliserer og moderniserer sig til vækst i kvalitetsprodukter til hele verden: Ostemejeriet i Rødkærsbro, der kan øge produktionen, efter at Arla har valgt at dropper sit polske mejeri. Verdens største smørmejeri af mærkevaresmørret Lurpak, Holstebro Mejeri, der har vækstet med 21 procent alene i første halvår af 2011. Og mælkepulverproducenten Arinco, der har sikret sig 40 procents vækst i 2012 med eksport af modermælkserstatning af højeste kvalitet til kvinder i Østen.

siger Arlas produktionsdirektør, Dan Kolding. – Vi kunne godt spare penge ved at sende mælkepulveret ud af Danmark og lade det pakke i billigere lande. Men vi sikrer bedst den afgørende høje kvalitet ved at færdigpakke produktet i Danmark, siger Dan Kolding. Hos Arla har man desuden den holdning, at især landbruget bør medvirke til, at der sker en værditilvækst og skabes arbejdspladser i det danske samfund. Som et eksempel på, at Arla ikke lader sig forblænde af lavere produktionsomkostninger i for eksempel Polen, nævner Dan Kolding, at:

– Vi kunne have en overvejelse af, om det kunne være billigere for os at flytte skiveskæringen af oste til Polen. Danske lønninger er uomtvisteligt højere end i Polen. Men vi har ønsket at investere i ny teknologi i Danmark. Og kombinationen af store investeringer og effektiviseringer i Rødkærsbro gør det til et mere effektiv anlæg end det, vi nu har solgt fra i Polen.

– Der er heller ingen tvivl om, at den danske medarbejders faglige kunnen og involvering er noget anderledes end i Polen, siger Dan Kolding.

– konkurrencen på verdensmarkedet er benhård. Og så bliver kvalitet afgørende. Vi tror på, at børns sundhed og sikkerhed er noget af det første, forældre prioriterer, når de begynder at få bedre råd, som vi ser det i Østen,

substans // 06 // 2011

TEMA // når Dyre Danskere Betaler sig

Produktion Brødproducenten Easyfood er i gang med at flytte den del af produktionen, man har lagt i udlandet, tilbage til Danmark. Her er innovationskraften nemlig langt større. – Hvis danske arbejdspladser skal bevares, er det vigtigt at inddrage medarbejderne. Og det bliver vi, siger tillidsrepræsentant Aase Bloch Jensen. BrØDPrODucenten easyfOOD er begyndt at trække den produktion, man har lagt i udlandet, tilbage til Danmark. Man gør det først og fremmest, ifølge direktør Flemming Paasch, fordi innovationskraften er langt større, når man producerer i Danmark. For tillidsrepræsentanten for de omkring 70 ansatte i produktionen, Aase Bloch Jensen, er det et tydeligt tegn på, at Easyfood yder en stor indsats for at bevare arbejdspladserne på fabrikken i Kolding.

substans // 04 // 2011

»Der er store fordele i at flytte produktionen fra Polen tilbage til Danmark«.

»Hos easyfood tager vi hjertet med på arbejde«. TiLLiDSREPRæSEnTAnT AAse Bloch Jensen TiLL

DiREKTØR Flemming PAAsch

tilbage til Danmark

Polen kontra Danmark Da man på Easyfood for nogle år siden begyndte at lægge en del af produktionen i udlandet, var det for at skabe fleksibilitet. Men man har ikke opnået det, man gerne ville. – Alle vores produkter bliver i dag udviklet i Danmark. Herefter vurderer vi, om de skal produceres her i landet eller hos en af vores produktionspartnere i udlandet, siger Flemming Paasch. – Hvis valget eksempelvis falder på Polen, så tager vores testbager ned og instru-

erer medarbejderne i, hvordan produktet skal laves. Men det, vi oplever, er, at det »kun« er vores testbager, der træffer alle afgørelser. En polsk bager gør det, han eller hun bliver instrueret i. Og hverken mere eller mindre.

Kritiske spørgsmål guld værd – når vi producerer i Danmark, deltager alle medarbejdere i denne proces. Det vil sige hundrede hjerner frem for én. Vi tror således på, at fokus på den skandinaviske kultur, hvor man ikke er bange for at bidrage med kritiske spørgsmål og gode ideer, i mange tilfælde skaber langt mere værdi end en arbejdsløn, der er fire gange lavere end i Danmark, siger Flemming Paasch. På Easyfood har man netop haft en såkaldt innovationscamp, hvor 30 procent af virksomhedens medarbejdere brugte deres fritid på at arbejde med strategi. Her deltog

mere end halvdelen af de ufaglærte medarbejdere fra produktionen. – Det er denne nordiske kultur, der gør, at vi nu flytter en meget stor del af produktionen hjem til Danmark. Jeg vil tro, at omkring 30 procent af produktionen blev lagt i udlandet. Den er nu nede på 25 procent og kommer endnu længere ned, siger Flemming Paasch.

Bevare arbejdspladser

Af claus gjedsig // Foto Jens Bach

– Jeg forventer, at det betyder flere arbejdspladser, og ser allerhelst, at vi kommer til at køre med to linjer om natten mod én nu. Om dagen kører to linjer. Tre linjer i døgnet er for lidt, mens fire er for meget. Men jeg tror på det, siger Aase Bloch Jensen.

– Hvis arbejdspladserne skal bevares i Danmark, er det vigtigt at inddrage alle medarbejdere i f.eks. ideudviklingen. Forskellighed er fantastisk, og derfor er det en arrogant holdning at tro, at man skal passe på med at involvere eksempelvis de ufaglærte i udviklingsarbejdet. Det giver en helt anden bredde at gøre det. nu kan vi bevise, at det kan føre til noget konkret at invitere alle til at sidde med rundt om bordet. Foreløbig er der kommet fem nye koncepter ud af det. Tillidsrepræsentant Aase Bloch Jensen siger, at den nye filosofi på Easyfood har bevirket, at medarbejderne virkelig tager hjertet med på arbejde. – Det er ikke en floskel, når jeg siger, at vi har en virkelig god arbejdsplads. Vi har ansvar og arbejder nærmest som én stor familie. normalt ved vi, der arbejder i produktionen, ikke meget om, hvad der foregår på kontorerne. nu ved vi, at der faktisk er en rød tråd i alt det, der foregår i virksomheden. Og at vi faktisk kan bidrage med ideer og tips. Flemming Paasch siger, at Easyfood fortsat vil have behov for at købe eller få produceret produkter i udlandet. – Men vi vil i hvert enkelt tilfælde kraftigt overveje, om vi kan gøre det på fabrikken i Kolding, inden opgaven bliver sendt til udlandet, siger han.

når brødet er frosset, bliver det håndsorteret af Anja madsen og Alexander Zubrytskyy.

substans // 06 // 2011

TEMA // Når dyre daNskere betaler sig SALGSDIrEkTør Michael Guldin

Af Claus gjedsig // Foto Jens bach

Dansk arbejdskraft er bedst Defco i Aarhus kunne spare mange penge ved at flytte produktionen til lavtlønslande som Polen. Men Defco har sorteret discountvarerne fra og vækster i udlandet på danske mærkevarer af høj kvalitet. Og de skal fremstilles af de bedste – i Danmark. der er meget stor konkurrence på området, og Defcos største konkurrent, Tulip, har allerede flyttet stort set hele pålægsproduktionen til udlandet, hvor omkostningerne er lavere. – Men vi bliver i Danmark. Vi hylder nærhedsprincippet, hvor man i bogstaveligste forstand kan følge vores produkter fra producent til forbrugeren. Salgsdirektør Michael Guldin og tillidsmand Søren Larsen, Defco i Aarhus, er enige om, at danske varer skal forarbejdes i Danmark. – Omkostningerne er store i Danmark. Eksempelvis tjener en slagteriarbejder i Polen væsentligt mindre end sin danske kollega. Og vi ville have mulighed for at få stor økonomisk støtte fra de regionale fonde i EU og tilskud i det enkelte land, hvis vi eksempelvis placerede vores fabrik i et udkantsområde i et østeuropæisk land. Men vi føler, at det ikke opvejer de fordele, der er ved at bruge den bedste arbejdskraft, nemlig den, vi har her i Danmark, siger Michael Guldin. I det øjeblik Tulip flytter den sidste rest af produktionen til udlandet, vil Defco blive den største producent af pålægsvarer på hjemmemarkedet.

Trodser krisen – Vi trodser krisen og tør godt satse på vækst. Derfor har vi oprettet et selskab i Spanien, og det baner vejen for vækst og nye arbejdspladser i Aarhus. Vi har besluttet at holde os væk fra den hårde priskonkurrence og ønsker i stedet at differentiere

substans // 06 // 2011

os på kvalitet og specialiteter. Målet er, at vores produkter skal være mærkevarer i Spanien, siger Michael Guldin. Baggrunden for, at man netop har valgt Spanien, er speciel. Defco importerer spanske specialvarer, og så fik man ideen med at eksportere godt dansk pålæg, f.eks. roastbeef og carpaccio, til spanierne. Man har tidligere forsøgt sig på det udenlandske marked, men det gik ikke så godt. Grunden var, at man sad i Danmark og lavede markedsføringen. Nu opererer man direkte i Spanien i det nye selskab Defco Universal S.L, der får base i Malaga med Johan Skibsted Thomsen som direktør. Han har tidligere opbygget salgsselskabet Skare Spain, der sælger kalve- og oksekød. Tillidsmand Søren Larsen er meget glad for de klare udmeldinger.

Sige farvel – Det kunne være nemt at sige farvel til det høje omkostningsniveau i Danmark. Men når man udelukkende satser på den rigtige finish og kvalitet, så er det den helt rigtige beslutning at blive i Danmark. Der skal altså ikke forarbejdes produkter i Spanien. Vi eksporterer ikke vores knowhow. Specialiteterne færdigproduceres i Danmark. Det er tapas og små forretter. Spanierne kender ikke til pålæg på rugbrød. Et eksempel kan være roastbeef med whiskysovs, som bruges som dip. På Defco fremstiller man fortrinsvis sliced pålæg, hvor rullepølse og roastbeef står for den største del. Men sorti-

»Vi trodser »der krisen er store og tørfordele godt satse i at på vækst. derfor flytte harproduktionen vi oprettet etfra selskab i spanien, og Polen dettilbage baner vejen til danmark« for vækst DIrEkTør FleMMinG PaaSch og nye arbejdspladser i aarhus«.

mentet er stort. Blandt kunderne er en del cateringfirmaer, kantiner og storkøkkener, som f.eks. får leveret færdigt stegt flæsk. I tiden op til jul fremstiller man også flere tons sylte. Varerne finder man i de store supermarkedskæder under enten Defcos eget navn eller supermarkedskædens brand.

»Vi eksporterer ikke voresvi »Hos easyfood tager knowhow. specialiteterne hjertet med på arbejde« TILLIDSrEPræSENTANT aaSe Bloch JenSen. færdigproduceres i danmark«. TILLIDSMAND Søren larSen

discount ud – Vi opererer på højprismarkedet og har sorteret discountvarerne fra. Vi hverken kan eller vil konkurrere med de billige varer, der importeres fra specielt østlandene. Vi, der arbejder i produktionen, skal være stolte af det, vi laver. Vi skal stå inde for kvaliteten, siger Søren Larsen, der har sin

helt egen måde at kontrollere, om eksempelvis et stykke rullepølse – foruden smagen – er godt eller mindre godt. – Når man bider af det, må der ikke hænge trævler fra kødet. Det er det bedste bevis for, at det er et dårligt produkt. I øjeblikket er der omkring 140 ansatte på Defco i Aarhus. det går hurtigt, når der skal pakkes roastbeef i små pakker. nicoleta dragomir og ana-Maria Miu er vant til det høje tempo.

substans // 06 // 2011

TEMA // når Dyre Danskere Betaler sig

Af claus gjedsig // Foto Jens Bach

Arla dropper mejeri i Polen Arla sælger mejeri i Polen og flytter produktion af mozzarella til ostemejeriet i Rødkærsbro. nu producerer man mozzarella svarende til to millioner pizzaer – om dagen. Øget produktion i pakkeriet kan på sigt betyde flere arbejdspladser. arla er i gang med at samle sin produktion af mozzarella-ost til verdensmarkedet på ostemejeriet i Rødkærsbro. Blandt andet skal produktionen af mozzarella på Arlas mejeri i Goscino flyttes til Rødkærsbro, fordi man ønsker at sælge mejeriet i Polen. Det forventes dog, at forøgelsen kan klares med det nuværende antal medarbejdere. Derimod kan en forøgelse af produktionen i pakkeriet på mejeriet i Rødkærsbro på sigt betyde nyansættelser. Produktionschef Alex Salling vil dog ikke sætte tal på. – Det kan kun tiden vise. Men vi har kapacitet i pakkeriet til en fordobling. Og med den afsætning, vi har i dag, tegner det rigtig godt, siger Alex Salling. Tillidsmand Lars Haacks-Hansen glæder sig over den positive udvikling og er stolt over, at de arbejdspladser, der blev lagt i Polen, nu vender hjem til Danmark igen.

Produktionschef Alex salling og tillidsmand lars haacks-hansen snakker fremtid: – øget produktion kan betyde flere arbejdspladser.

substans // 06 // 2011

– Det er et tegn på, at det, vi laver, er topkvalitet. Jeg er dog glad for, at der satses på Rødkærsbro Mejeri. Det kan de ansatte i produktionen kun være stolte af, siger Lars Haacks-Hansen. Han mener, at ostemejeriet i Rødkærsbro er kommet nogenlunde smertefrit gennem krisen set med medarbejderøjne. Man har kunnet holde beskæftigelsen i produktionen, men måtte sige farvel til kolleger i pakkeriet. – Det betyder virkelig meget med tryghed i ansættelsen. Og det føler jeg, at vi har. Arla går meget langt for at sikre sine ansatte, ligesom vi hele tiden bliver taget med på råd, siger Lars Haacks-Hansen. Rødkærsbro Mejeri var således det første inden for Arla, der startede projekt »Lean«, hvor medarbejderne inddrages, når der skal foretages forbedringer. – Vi skal væk fra filosofien, hvor det er chefen, som kommer og presser forandringer ned over hovedet på medarbejderne. Vi har givet håndslag på at lytte til medarbejdernes gode ideer. Og det er ikke kun en floskel. Vi gør det på alle niveauer – lige fra ledelsen til de timelønnede, siger Axel Salling. På mejeriet har man en fælles vision: Gennem trivsel skaber vi værdi. – Formålet er at udnytte kapaciteten bedst muligt og skabe god trivsel og god økonomi. Men bemærk, siger Alex Salling, at ordet »trivsel« kommer før »økonomi«,

for vi tror på, at et godt arbejdsmiljø afspejler sig på bundlinjen i regnskabet. Alex Salling siger, at medarbejderne ikke kun har taleret. De har talepligt. – Det betyder, at man har pligt til at fortælle, hvis man selv har et problem eller føler, at der er et eller andet på mejeriet, der ikke fungerer, som det skal. – De omkring 250 ansatte er jo et spejl af samfundet. Her er også medarbejdere, som kan have problemer på hjemmefronten, med økonomien, føler sig mobbet eller gemmer på en hemmelighed om sygdom. Derfor skal man komme med sine problemer. Vi kan jo ikke agere, hvis vi ikke kender til det, siger han. Produktionen på Rødkærsbro Mejeri bliver i 2011 63 millioner kg. Det forventes næste år at stige til 66 millioner kg. Men det betyder ikke automatisk flere ansatte. i stedet skal produktionsapparatet udnyttes optimalt. – Vi vil dog forsøge at øge andelen af revet ost, så vi udnytter kapaciteten i pakkeriet optimalt. Lykkes det, kan det betyde nyansættelser på sigt. Men i første omgang vil mersalg blive opnået via effektivisering, siger Alex Salling. Der arbejdes i treholdsskift på mejeriet i Rødkærsbro året rundt. Man bruger omkring 15 procent af Arlas mælk i Danmark og producerer omkring 1.300 tons mozzarella om ugen. Det svarer til osten til to millioner pizzaer – om dagen.

»Det betyder virkelig meget med tryghed i ansættelsen«.

»Vi har givet håndslag på at lytte til medarbejdernes gode ideer. Og det er ikke bare en floskel«.

TiLLiDSMAnD lArs hAAcKs-hAnsen

PRODUKTiOnSCHEF Alex sAlling PRODUKT

Der produceres 1.300 tons mozzarella om ugen på mejeriet i rødkærsbro.

substans // 06 // 2011

TEMA // n책r Dyre Danskere Betaler sig

»Vi har meget at takke kvinderne i Østen for«.

»Vi skal være klar til en stor omstilling«.

FABRiKSCHEF mogens Bøgh PeDersen

FæLLESTiLLiDSMAnD PeDer sKAlleBæK FæLLEST

Kvinder fra Østen sikrer vestjyske arbejdspladser

tilliDsfOlkene på mælkepulverfabrikken Arinco i Videbæk er allerede nu i fuld gang med at orientere medarbejderne om eventuelle store forandringer, der måske træder i kraft allerede næste år. På Arinco vil man meget gerne gennemføre en større udvidelse samt en modernisering og effektivisering af produktionsapparatet, som vil betyde treholdsskift og produktion både om natten og i weekenderne. Det vil også ske på de områder, hvor der tidligere ikke har været behov for det. investeringsbehovet vil i de kommende år overstige hundrede millioner kroner, men det kræver en godkendelse af Arlas bestyrelse. Og det kan tidligst ske til foråret. – Vi håber meget, at projektet bliver en realitet, for det kører virkelig godt for Arinco. Og de forspring, vi allerede har på verdensmarkedet, vil vi gerne holde fast i, for

konkurrencen er benhård, siger fællestillidsmand Peder Skallebæk, der forventer, at der – hvis projektet bliver gennemført – skal ansættes minimum 25 nye medarbejdere, specielt i pakkeriet og laboratoriet.

Fyldt ordrebog Fabriksdirektør Mogens Bøgh Pedersen oplyser, at ordrebogen allerede er godt fyldt i 2012. – Vi arbejder inden for to kategorier: modermælkserstatning – Child nutrition – og skummetmælks- og sødmælkspulver. Child nutrition, der spænder fra modermælkserstatning til for tidligt fødte til mælkeerstatning til børn i 12-14-årsalderen, er så absolut vores flagskib. Her stiger salget i 2012 med 40 procent, nemlig fra 20.000 til 28.000 tons. De ordrer er allerede sikret. – Men, siger Mogens Bøgh Pedersen, produktionen på Arinco kører i dag allerede

Af claus gjedsig // Foto Jens Bach

Mælkepulverfabrikken Arinco i Videbæk er i fremgang. Allerede nu er man sikret en vækst på 40 procent i 2012. Føres planer om en udbygning og effektivisering af produktionen igennem, vil det betyde flere arbejdspladser, vurderer fællestillidsmand. hundrede procent. Derfor tvinges vi til at producere mindre almindeligt mælkepulver. Det vurderer jeg dog ikke vil give problemer, da der er andre produktionsanlæg, Arla vil kunne anvende. På Arinco har man lagt den politik i samarbejdsudvalget, at man gennem tillidsfolkene oplyser medarbejderne om, hvad man forventer, der vil ske på virksomheden i fremtiden, eksempelvis konsekvenserne af en stor tabt ordre. Eller når der kommer en ny stor kunde på virksomheden. – Denne åbenhed gør, at vi ikke skal tumle med dystre tanker om, hvorvidt vores arbejdspladser er sikrede. For det er de. Og det betyder rigtig meget for den enkelte, siger fællestillidsmand Peder Skallebæk.

gang i planerne Selv om projektet med en udvidelse endnu ikke er vedtaget, så har man allerede lagt

››

i indvejningen sørger esben niklas Poulsen for kontrol af mælken.

substans // 06 // 2011

TEMA // når Dyre Danskere Betaler sig

Lurpak indtager Kvinder i østen har fået smag for modermælkserstatning fra Videbæk. Det vil skabe nye arbejdspladser på sigt.

›› planer, fået de nødvendige godkendelser i hus fra Ringkjøbing-Skjern Kommune – dog ikke en byggetilladelse – og så videre. – i øjeblikket drejer det sig meget om at informere medarbejderne om konsekvenserne af den nye struktur. De ansatte skal have tid til at vænne sig til tanken om treholdsskift og arbejde om natten og i weekenderne. Men jeg synes, de har taget det meget positivt. Det primære er at sikre en øget vækst for Arinco. Og det kan vi kun gøre, når vi står sammen om det, siger Peder Skallebæk. Mogens Bøgh Pedersen giver kvinderne i Østen, specielt i Kina, en del af æren for, at der sikres arbejdspladser i det vestjyske.

Kun det bedste – i Østen er der et stort marked for modermælkserstatning. Her stopper kvinderne langt tidligere med at amme deres børn. Det betyder, at børnene skal have modermælkserstatning, og her har kvinderne fået øjnene op for kvalitetsprodukterne fra Arinco. – Kvindernes filosofi er, at deres børn skal have det bedste. Og det betyder øget efterspørgsel efter vores produkter. Men det er selvfølgelig ikke kun Arla, der har fået øjnene op for den store vækst, der er i Østen. Konkurrencen er meget hård, siger Mogens Bøgh Pedersen. i dag er der 265 ansatte på Arinco i Videbæk. 60.000 tons af den årlige produktion går til skummetmælks- og sødmælkspulver, mens de resterende 20.000 tons er modermælkserstatning. Kun omkring en halv procent sælges i Danmark.

substans // 06 // 2011

At et stærkt kvalitetsbrand som Lurpak er den bedste vej ud af krisen for dansk fødevareproduktion, mærkes på Holstebro Mejeri. Omsætningen er steget med 21 procent i første halvår af 2011. Det betyder, at man kan fastholde medarbejdere. nye ansættelser i vente.

»ansvaret i produktionen er blevet øget for den enkelte og delegeret ud. man tager selv mange beslutninger«.

»Beskæftigelsen er sikret«. MEJERiDiREKTØR KlAus JePPesen

TiLLiDSMAnD JAn AnDersen

verden fra Holstebro Tillidsmand Jan Andersen siger, at det betyder virkelig meget for de ansatte, at deres job er sikret. – Hellere tryghed i ansættelsen og et godt arbejdsmiljø frem for flere penge i lønningsposen, siger Jan Andersen.

Verdens største smørmejeri Ved årsskiftet var der udsigt til, at man måske skulle sige farvel til nogle medarbejdere. Det skyldes den rationaliserings- og automatiseringsplan, som Arla Foods satte

i værk. Men der skete kun få afskedigelser på smørmejeriet i Holstebro. Med en produktion på 110.000 tons færdigvarer om året er Holstebro Mejeri verdens største smørmejeri. i 2010 fremstillede man således 211.000 paller færdigvarer, hvilket svarer til en palle cirka hvert andet minut døgnet rundt, året rundt. – Hvis pallerne blev stillet på række, ville de nå 250 kilometer, siger Jan Andersen. Det er fortrinsvis Lurpak, der vinder mere indpas på verdensplan. Fremgangen kan specielt spores i England, der er hovedmarkedet, og en god vækstrate i Rusland. Det oversøiske marked er også kommet op igen efter krisen med Muhammed-tegningerne.

Af claus gjedsig // Foto Jens Bach

Beskæftigelsen er sikret for de omkring 170 ansatte på Holstebro Mejeri, og det glæder tillidsmand Jan Andersen og mejeridirektør Klaus Jeppesen. Optimismen bygger på, at omsætningen af Lurpak er steget 21 procent i første halvår af 2011. – Det er altid rart at have fremgang på sit mejeri, og det gavner beskæftigelsen. Det får den betydning, at de folk, vi i dag har ansat, fortsat kan blive her, siger Klaus Jeppesen.

Den bedste Jan Andersen er meget bestemt i stemmen, når han siger, at Holstebro Mejeri er en fantastisk arbejdsplads. – Det bevidnes også af, at vi har rigtig mange jubilæer. Folk er ikke bare glade, men stolte over at arbejde på mejeriet. – Men, siger Jan Andersen, det skyldes også, at vi tager fat om problemerne, når de opstår. Og så er der ikke langt fra produktionen til direktørens kontor. Ansvaret i produktionen er blevet øget for den enkelte og delegeret mere ud. Man tager selv mange beslutninger. Det smitter automatisk af på arbejdsglæden. Man går til sit arbejde med et smil. Vi vil ikke kun være verdens største smørmejeri. Vi vil også være den bedste arbejdsplads, siger han. Produktionen på Holstebro Mejeri bliver hele tiden øget. Senest har man overtaget produktionen af de små 10-grams-bægre med smør, og fra efteråret 2012 overtages fremstillingen af kryddersmør, når mejeriet i Varde lukker. – Det betyder, at vi i større omfang kommer til at producere specialprodukter, og det kommer automatisk til at bevirke, at der skal ansættes flere, siger Klaus Jeppesen.

substans // 06 // 2011

Af Rasmus Thirup Beck // Foto Pelle Rink

Pølsevognen oplever en renæs

Mens antallet af pølsevogne langsomt svinder i Danmark, så har den danske hotdog kronede dage i Sydkorea. »Steff Korea« minder om McDonald’s og går snart ind på andre asiatiske markeder. Du kan få en hotdog med kålsalat, en hotdog med hvidløg, en pølse i »wrap« og mange andre variationer. Diverse dressinger sprøjtes på i sirlige mønstre. Og du kan købe en hel hotdogmenu, hvis du er virkelig sulten. Endelig en nytænkning af den klassiske, danske hotdog, tænker du? Ja, men nytænkningen er sket mere end 7.000 kilometer fra den danske grænse – nærmere bestemt i Sydkorea. Her stiftede en entreprenant, tidligere udvekslingsstudent i Danmark i 1999 »Steff Korea«. Hans første »Steff Hotdog«-salgssted blev så stor en succes, at Steff Korea hurtigt kunne udvide. I dag er der mere end 300 Steff

substans // 06 // 2011

Hotdog’er i Sydkorea, som enten er direkte drevet af moderfirmaet eller drevet gennem franchiseaftaler i bl.a. forlystelsesparker og kiosker. Direktøren Youn Ha Rhee, der faldt for den danske hotdog, da han helt tilbage i 60erne studerede i Danmark, har dog også udviklet pølsesalget til at være noget mere avanceret end de pølsevogne, han spiste i dengang. Steff Hotdog minder således ret meget om en typisk amerikansk fastfoodrestaurant. Der er borde, man kan sidde ved, og man kan bestille både gourmetkaffe og flere forskellige slags pomfritter – og en »Steff Cola Chicken« – til sin hotdog,

der også kommer i forskellige størrelser. Den første Steff Hotdog, der ligger i det meget vestligt influerede Itaewon-område, har meget passende en Baskin’ Robbins som nabo til den ene side, en Queznos til den anden og en KFC på gaden overfor. – Men de andre fastfoodkæder er alle baseret på hamburgere eller kyllinger. Vores er baseret på pølser af høj kvalitet, forklarer Youn Ha Rhee, der begyndte med hotdog-eventyret, da han stoppede som direktør for LEGO’s koreanske datterselskab. En anden del af hemmeligheden bag Steff Koreas succes er, at sydkoreanere tilsyneladende har en umættelig fastfood-

Tulip satser stort på det sydkoreanske marked Emballageevolution betyder mulig eksportåbning i Sydkorea.

sance – i Sydkorea sult. Markedet er vokset med imponerende 20 procent om året i gennemsnit de seneste ti år.

Resten af Asiens tur Steff Korea begyndte faktisk som et såkaldt joint venture med Steff Houlberg under navnet Uni Steff Korea, men i dag driver Steff Korea kæden alene og får så alle råvarerne tilsendt fra Danmark. Pølserne til de koreanske fastfoodrestauranter bliver således produceret i Svenstrup og Vejle og sendes så af sted sammen med brød og ristede løg. Henning Faber, der er eksportchef for Tulip, som fører mærket Steff Houlberg, fortæller, at den danske virksomhed ikke overraskende er ganske tilfreds med samarbejdet. – Og med at sydkoreanerne elsker vores pølser, tilføjer han. Henning Faber bøjer sig også i respekt for, at Youn Ha Rhee på den måde har for-

nyet og forstærket pølsesalget, men han ser desværre ikke nogle tegn på, at konceptet på et tidspunkt vil vende tilbage til Danmark. – Det er primært, fordi opstartsinvestering og drift af sådan en fastfoodrestaurant er noget højere end for en almindelig pølsevogn, vurderer han. Det er til gengæld ikke urealistisk andre steder i Asien. Steff Korea er i hvert fald ikke færdig med at udvide butikken. I hjemlandet lanceres til december 3-stykspakker med frosne franske hotdogs i supermarkederne – dem kan kunderne så varme op hjemme. Det bliver i så fald den eneste mulighed for at købe danske pølser i detailhandelen. Og i løbet af de kommende år er det planen at lade det sydkoreanske hotdogeventyr blive til et asiatisk et af slagsen. Youn Ha Rhee er således sikker på, at han i første omgang kan få kineserne og japanerne med på vognen.

I september i år gik Tulip sammen med den store sydkoreanske fødevarevirksomhed Nong Shim i gang med en ambitiøs satsning på det sydkoreanske retail-marked. Første fase var en storstilet smagekampagne i sydkoreanske supermarkeder – ledsaget af prominente produktplaceringer. Og hvis det efter to-tre måneder har givet tilfredsstillende resultater, går en tv-reklameindsats i gang. Tulips nyudviklede plastkonserves spiller – sammen med den nye frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea, der gradvist vil fjerne tolden over de næste fem år – ifølge Tulips eksportchef Henning Faber en væsentlig rolle i, at satsningen er blevet en realitet. – Vores partner har et ønske om virkelig at satse på Tulip. Det er der virkeligt spændende perspektiver i. De har infrastrukturen og kontakterne – vi har forhåbentlig det rigtige produkt, som Henning Faber siger. Også Danish Crown oplever fremgang i salg af forædlede kødprodukter som frostvarer i Sydkorea. Ifølge Danish Crowns repræsentant i landet, Lee Chun-Lim, gik eksporten fra 8.000 ton i 2010 til forventet 23.000 ton i 2011 – primært på baggrund af udbruddet af mund- og klovsyge i Sydkorea sidste år, men også på grund af hurtig dansk reaktion og den faldende told.

substans // 06 // 2011

af Pia rosager // Illustration gitte skov

// ajour

BUPL går med i efterLønsretssag mod staten Skuffelse over, at efterlønsreformen ser ud til at blive vedtaget inden jul i den samme brutale form, som den borgerlige regering lagde op til, og helt uden supplerende sikkerhedsnet for de hårdest ramte, har fået pædagogernes fagforbund BUPL til at gå sammen med Fødevareforbundet NNF og FOA i et sagsanlæg mod den danske stat. Den nye regerings lovforslag om en tilbagetrækningsreform var imødeset med stor spænding i fagbevægelsen. Til det sidste var der et spinkelt håb om, at der ville blive spændt et sikkerhedsnet ud under de mest nedslidte, der ikke har helbred til at fortsætte på arbejdsmarkedet, til de bliver 70 år. Men da lovforslaget blev sendt i høring den 18. oktober, stod det klart, at der ikke var sat ét eneste socialt ansvarligt komma i lovteksten, der gjorde efterlønsafviklingen en smule mere human for de hårdest ramte. Lovforslaget behandles lige nu i Folketinget og forventes vedtaget inden jul. Det har fået pædagogernes fagforbund BUPL til at gå sammen med Fødevareforbundet NNF og FOA i en retssag mod den danske stat. En retssag, som forbundene og deres advokat Tyge Trier forventer, at de skal hele vejen gennem det danske retssystem og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for at vinde. Den vurdering støtter blandt andre professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketcher og chefjurist hos CEPOS, Jacob Mchangama.

substans // 06 // 2011

En retssag, der skal sikre erstatning til de ældste medlemmer, som ikke har mulighed for at nå at spare op til deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på anden vis. Formand for BUPL, Henning Pedersen, forklarer, at BUPL går med i sagsanlægget, fordi man ønsker at holde liv i debatten om efterløn og fortsætte presset på at finde en løsning, der skaber økonomisk sikkerhed for de medlemmer, der ikke er i stand til at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Fødevareforbundet NNFs forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over pædagogernes opbakning til retssagen. – Det understreger, hvor vigtig sagen er, og at vi er stadig flere i fagbevægelsen, der er parate til at gå hele vejen for at sikre vores medlemmer erstatning. Vores medlemmer skal ikke betale prisen for, at politikerne pludselig river den pensionskontrakt over, de har tegnet med danskerne. Det ville et privat pensionsselskab aldrig slippe af sted med, og det mener vi heller ikke, politikerne skal kunne, siger Ole Wehlast.

// ajour

toms flygter til Polen slikProDucenten toms reagerer nu på de voldsomme danske afgifter på sukker og fedt og flytter danske arbejdspladser til Polen. Den nye sukkerafgift vil ifølge Børsen ramme Toms med en merudgift på over 100 millioner kroner. Hertil kommer et større millionbeløb i øget fedtafgift til at fylde hullet i den slunkne danske statskasse uden nogen som helst dokumenteret sundhedseffekt. Derfor finder Toms det nødvendigt at reducere udgifterne, lyder det fra adm. direktør Jesper Møller. Toms beskæftiger i dag cirka 750 ansatte i Danmark. – Vi har noget manuel pakning her i Ballerup, hvor folk lægger produkter i æsker med håndkraft. Det er alt for dyrt til danske lønninger, så derfor etablerer vi nu et pakkeri i Polen, så vi får noget mere fleksibilitet, og så vi kan gøre det billigere, siger Jesper Møller til Børsen. Han vurderer, at Toms på sigt kan komme til at oprette 200 job i Polen, uden at det nødvendigvis betyder et tilsvarende højt tab af danske arbejdspladser. Den meget udskældte afgift på slik og chokolade hæves fra 1. januar 2012 med 33 procent fra 17,75 kroner til 23,75 kroner per kilo som følge af finanslovsaftalen. – Pia Rosager

arbejdspladser hos Premier is i fare Premier is, Der har samlet hele sin produktion på Mejerigården (Polar Is) i Thisted, vil ikke udelukke, at produktionen flyttes ud af Danmark. Det vil koste omkring 170 arbejdspladser, heraf mellem 70 og 80 i produktionen i højsæsonen. Det er regeringens bebudede stigende afgifter på is, der har fået ledelsen på Premier Is til at melde ud, at det så ikke længere er rentabelt at producere is i Danmark. På Mejerigården, hvor isen produceres, har man svært ved at forstå, hvorfor is skal beskattes, som om det kan være livsfarligt at indtage. – De nye afgifter vil betyde, at vi må reducere antallet af medarbejdere betragteligt. Og vi må samtidig se på, om det bedre kan svare sig at producere i udlandet, siger administrerende direktør i Premier Is, Jesper Uggerhøj. – Vi er de sidste tre år blevet pålagt nye afgifter hvert år. Nu har vi nået smertegrænsen. Afgifterne betyder, at der for en liter is skal betales 10 kroner i moms, sukkerafgift, punktafgifter og senest fedtafgift, siger Jesper Uggerhøj. Tillidsmand Per Thomsen håber dog, at det ikke kommer så vidt, at produktionen flyttes til udlandet. – Men nogle gange er man nødt til at komme med nogle drastiske udmeldinger, for at politikerne kan få øjnene op for problemerne, siger han. Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, betegner det som en katastrofe for lokalsamfundet, hvis Premier Is lukker i Thisted. – Claus Gjedsig

Fødevareforbundet NNF donerer 25.000 kr. til julehjælp

Fødevareforbundet NNF vælger igen i år at donere penge til velgørende formål i stedet for at sende julekort ud.

Dansk Folkehjælp samler hver jul penge ind, så fattige børnefamilier også kan få mulighed for at holde jul. Enlige forældre på overførselsindkomst eller kontanthjælp kan søge Dansk Folkehjælp om at få en julekurv. Kurven indeholder for 500 kroner kolonialvarer, så familierne kan få flæskesteg og knas til jul. Herudover indeholder kurven to gavekort a 500 kr. til en legetøjsbutik og en sportsforretning, så der også

bliver mulighed for julegaver under træet. Donationen fra forbundet betyder, at 16 børnefamilier kan få hjælp til at få en lidt bedre jul. Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast er glad for, at forbundet på denne måde kan hjælpe 16 familier til en bedre jul: – Vi har alle sammen et ansvar for at hjælpe de svageste i samfundet, og jeg er ikke i tvivl om, at for mange fattige børn

er julen en svær tid at komme igennem. Forbundets donation til Dansk Folkehjælp er desværre bare en dråbe i havet, og jeg kan kun opfordre til, at alle udviser social ansvarlighed i julen og hjælper dem, der ikke har så meget, siger Ole Wehlast. Læs mere om Julehjælp på www.folkehjaelp.dk – her kan du også læse om, hvordan du som privatperson kan støtte det gode formål. – Emilia Maria van Gilse

substans // 06 // 2011

Kilometervis af julesmåkager

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Der bliver nynnet julesange det meste af året hos Kelsen i Nr. Snede, for produktionen af julesmåkager begynder i maj. Specielt amerikanerne og kineserne er vilde med de danske smørbagte småkager. Lægges småkagerne på række, kan årets produktion nå rundt om kloden to gange! Hos Kelsen i Nr. Snede sniger julen sig ind allerede i maj. Så begynder man nemlig produktionen af julesmåkager til det amerikanske marked. Og når det er godt i gang, så skal der bages til kineserne. I Kina fejrer man ikke jul, men til gengæld nytår, hvor traditionen byder, at man giver hinanden flotte gaver. Her er småkager fra Kelsen i flotte dåser et meget stort hit. – Mange kinesere bruger gerne en dagløn på de danske lækkerier, fortæller tillidskvinde Anette Sønderby Larsen, der gerne nynner en julesang, når de første småkager ruller af båndene og pakkes. Det betyder samtidig et velkommen til mange nye medarbejdere. – Men, indrømmer hun, det er just ikke »Glade Jul« og »Højt Fra Træets Grønne Top« der bliver sunget i produktionen, når vi har hedebølge.

Lav- og højsæson På Kelsen har man lav- og højsæson. Efter at man er færdig med bagningen af julesmåkager i slutningen af november eller begyndelsen af december, tilpasses antallet af medarbejdere i produktionen med henblik på den kommende lavsæson. – I lavsæsonen kører fire bagelinjer, hvor vi fortrinsvis producerer til lager. Desuden bruges lavsæsonen til efteruddannelse, kurser og lignende for medarbejdere, ligesom maskinparken skal gås igennem og

substans // 06 // 2011

renoveres. Fra maj starter vi stille og roligt op med julesmåkager og kører så på fuldt tryk frem til slutningen af november eller december. Kelsen i Nr. Snede har mellem 100 og 110 fastansatte. I højsæsonen ansættes yderligere mellem 60 og 80, og man kører i treholdsskift året rundt.

Amerika og Kina På Kelsen har man et tæt samarbejde med flere store amerikanske fødevarekæder, bl.a. Wal-Mark og Costco. Og hvert forår venter man spændt på, at de frigiver designet til årets juledåse. Dåserne produceres i Danmark, og efterhånden som de fyldes med julesmåkager, afskibes de til Amerika. – Det kinesiske nytår falder mellem 21. januar og 21. februar, og det skal vi tilrettelægge vores produktion efter. I 2012 er det allerede 23. januar, så vi skal starte produktionen tidligt. Kineserne er begejstrede for de danske småkager, der er bagt efter de originale Kjeldsen-opskrifter. I dåserne er der fem forskellige slags småkager, som er bagt efter fem forskellige opskrifter. Fabrikschef på Kelsen, Tove Kjeldsen, siger, at der ligger meget prestige i at forære en dåse danske småkager væk. – De sælges i de traditionelle blå dåser med Kjeldsens logo, men desværre oplever vi, at konkurrenterne forsøger at fremstille kopier. Når det bliver opdaget, bliver det selvfølgelig fulgt op.

Store portioner Det er store portioner, der bages hos Kelsen, som er verdens største producent af småkager bagt med smør. Tove Kjeldsen har leget lidt med tallene på Nr. Snede-fabrikken: Der bages i snit 11.200 småkager i minuttet. Bliver de lagt på en række, bliver det til 560 meter. På en time vil småkagerne nå 33,6 kilometer ud ad landevejen og på et døgn 806 kilometer. Det er omtrent fra Nr. Snede til Frankfurt i Tyskland. – Vi producerer 94.000 kilometer julesmåkager om året. Blev de lagt i forlængelse af hinanden, ville de kunne nå rundt om jorden to gange. Og så vil der endda være 14.000 kilometer småkager tilbage. Og tager vi Ribe-fabrikkens produktion med, så når vi fire gange rundt om jorden,fortæller Tove Kjeldsen, der også har regnet ud, at hver medarbejder på et skift bager 76.800 småkager svarende til 3,8 kilometer! – Så der er altså ingen, der står ved bagelinjen og siger: Der var en småkage, og endnu en, og … Foruden julesmåkagerne producerer Kelsen i Nr. Snede og afdelingen i Ribe en lang række andre småkager. – 99 procent af produktionen går til eksport, men vi vil meget gerne have danskerne til at nyde flere smørbagte småkager. Derfor går vi nye veje med nye produkter. Småkager er blevet meget populære, så hvorfor ikke nyde de bedste – også i Danmark, siger tillidskvinde Anette Sønderby Larsen.

Julekringler en masse med et drys af perlesukker.

På Kelsen bruger man stadig tromle til at stanse småkagerne ud med i en del af produktionen.

– Vi producerer

94.000

kilometer julesmåkager om året. Blev de lagt i forlængelse af hinanden, ville de kunne nå rundt om jorden to gange. Og så vil der endda være 14.000 kilometer småkager tilbage.

Tillidskvinde Anette Sønderby Larsen med et udsnit af de specielle kagedåser, som amerikanerne har designet gennem årene til julesmåkagerne fra Kelsen.

substans // 06 // 2011

Kollegerne

slogom kreds Ole, da

hans søn druknede

Tarmrenser Ole Poulsen fik et chok, da han fik at vide, at hans søn, Mike, var druknet. Mike var død i flere minutter, men blev genoplivet. Kollegerne og Oles mester på Danish Crown i Sæby var klar til at støtte og hjælpe. Det hjalp Ole gennem mange kriser. Men han kæmper fortsat for at få placeret et ansvar for ulykken. Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

substans // 06 // 2011

Ole Poulsens kolleger slog i bogstavelig forstand kreds om ham, når han havde det dårligt. Fra venstre Søren Madsen, Dan Bang, Brian Christoffersen, Finn Daugaard og Søren Broe.

Den 22. november 2006 var en ganske almindelig onsdag for familien Poulsen. Børnene Nico, som i dag er 16, og Mike, i dag 13, var i skole. Far Ole passede sit arbejde som tarmrenser på DAT-Schaubs tarmrenseri på Danish Crown i Sæby, og mor Kate havde travlt på jobbet som skiltemaler. På et tidspunkt over middag bliver Ole Poulsen kaldt ind på kontoret. Der er telefon til ham. Det er fra Mikes skole. Ole står som forstenet, da han hører beskeden. Han husker ikke meget af, hvad der skete i de efterfølgende minutter. Kun at han fik sagt, at Mike var druknet, og at han måtte skynde sig hjem. Mike var sammen med en flok kammerater og et par pædagoger fra SFOen på Sæbygaardskolen i svømmehallen i Frederikshavn. Det havde den sportsglade dreng glædet sig meget til. Mike havde det nemlig bedst, når han brugte sin krop på fodbold, gymnastik, svømning og lignende.

Alarmklokkerne I svømmehallen stilles børnene op på en række, fordi pædagogerne vil se, hvem der kan svømme. Og hvem der ikke kan. Ingen kan imidlertid huske, om de så Mike. Mens de andre børn pjasker rundt i vandet, konstaterer en livredder, at der ligger en dreng og dykker på bunden af bassinet. Det giver dog ikke anledning til bekymring. Det er først efter nogle minutter, da livredderen vender tilbage, at alarmklokkerne ringer. Han konstaterer, at drengen ikke har flyttet sig. Kort efter bliver Mikes livløse krop hevet op over bassinkanten. Hvor længe Mike har ligget druknet, ved man ikke. Måske fem minutter. Måske syv. Måske længere. Mike er død, da man starter genoplivningen. Det lykkes at få hans lille hjerte til at slå igen, og på sygehuset i Aalborg lægges han i respirator. Mike svæver mellem liv og død. Hjemme i Sæby har Ole fået fat på sin hustru, Kate. Hun er så rystet, at hendes chef kører hende hjem. Storebror Nico bliver passet af farfar, mens Ole og Kate kører til Aalborg Sygehus Syd, men her er Mike ikke indlagt. Han ligger på Sygehus Nord. Kommunikationen er bristet – første gang.

Deres livs mareridt For Kate, 45, og Ole Poulsen, 47, er det deres livs mareridt. Det var ulykken, der ikke måtte ske. – Det var som at blive hvirvlet ind i en meget ond drøm, siger Ole Poulsen. Vi anede jo ikke, hvad der ventede os. Om Mike var i live. Om han ville vågne stærkt handicappet og hjerneskadet. Om han havde smerter. Det var modbydeligt. Men den lyshårede knægt kæmpede for sit unge liv. – Mike har altid haft stor lyst til livet, så vi klyngede os til håbet om, at han ville vende tilbage til os. Vi vidste, at han ville kæmpe.

Da Mike efter halvanden uge blev taget ud af den kunstige koma, var hans liv sendt tilbage til nulpunktet. Han skulle begynde helt forfra – han var som en baby, der skulle lære alt igen. Da Mike blev overført til neurocentret i Hammel, vidste forældrene, at han ville overleve. Men de var også klar over, at det blev en meget hård kamp, hvor selv de mindste fremskridt var en succes. På Danish Crown i Sæby har man en kriseplan liggende, som skal træde i kraft, hvis en medarbejder har brug for det. Men det kom den aldrig. Ole Poulsen og hans mester, Henning Fisker, mener, at det skyldes, at Ole så hurtigt forlod slagteriet. Og fordi han er ansat i DAT-Schaub.

Meget berørt I tarmrenseriet var Ole Poulsens nærmeste Vi vidste, at Ole var kolleger og hans mester meget berørt af i sit livs krise, og situationen. Ole Poulsen de nærmeste stod og Henning Fisker har klar, hvis han havde kendt hinanden, siden Ole kom i lære. Derfor brug for os. Med 80 var det Henning, Ole ansatte i afdelingen kort tid efter henvendte sig til for at fortælle om har man jo ikke et Mikes tilstand. venskab med dem De to holdt løbende alle. Men vi var klar kontakt, og Henning Fisker gav Ole Poulsens til at slå ring om nærmeste kolleger beham, hvis Ole ønsked om, hvordan Mikes situation udviklede sig. skede det. – Vi vidste, at Ole var i Henning Fisker sit livs krise, og de nærmeste stod klar, hvis han havde brug for os. Med 80 ansatte i afdelingen har man jo ikke et venskab med dem alle. Men vi var klar til at slå ring om ham, hvis Ole ønskede det, siger mester Henning Fisker. Det tilbud tog Ole imod, da han efter et halvt år var tilbage på arbejde. – Den bedste måde at få afløb for sine følelser er ved at snakke om dem. Og her stod mine nærmeste kolleger og Henning klar. De lyttede, når jeg talte. Og der røg gerne et par ekstra cigaretter i rygerummet. De gav sig tid til mig, siger Ole Poulsen. – Det var hårdt for alle. Vi følte virkelig med Ole, Mike og resten af familien. Nogle græd da også, fortæller Henning Fisker.

substans // 06 // 2011

En af de ting, lægerne mente, at Mike aldrig kom til igen, var at cykle. Men det har han modbevist. Her ses Mike med Ole, Kate og storebror Nico.

Ingen penge Kate og Ole lagde alle deres kræfter i at få Mike tilbage til livet. De er begge instruktører i gymnastikforeningen i Sæby og begyndte at arbejde let med hans arme og ben, ligesom Kate læste højt af de børnebøger, Mike elskede, da han var lille. Men de måtte kæmpe på andre fronter. Ole Poulsen skulle efter tre uger have sygedagpenge fra kommunen og kørepenge til og fra hospitalet og senere neurocentret i Hammel. Men pengene kom ikke. – Jeg måtte løbe fra A til B og videre til C, D helt til Å. Ingen i det kommunale system kunne hjælpe. Det var først efter tre måneder, da jeg havde sat en advokat på sagen, at sygedagpengene kom. Indtil da havde vi måttet leve af overtræk på kontoen. Henning Fisker kender den historie og er vred over, at det kunne ske: – Sådan kan man ikke behandle mennesker, som er i en alvorlig krise, siger han.

Bange for at spørge Ole Poulsen siger, at kontakten til arbejdspladsen var meget vigtig for ham. Og at arbejdskammeraterne kendte til hans situation. – Men der var nogen, som ikke vidste, hvordan de skulle tackle situationen. Jeg tror, de var bange for at spørge og måske gøre mig ked af det, siger Ole Poulsen, der for alvor gjorde brug af sit store sociale netværk. Ikke kun på arbejdspladsen, men også blandt kammeraterne i hjemmeværnet, i gymnastikforeningen og jagtkammeraterne. Der blev ikke lagt en plan for Ole Poulsen, da han vendte tilbage på arbejde. – Vi besluttede at tage en dag ad gangen. Hvis Ole havde brug for at holde fri, f.eks. hvis Mike skulle til behandling, så gjorde han det. Oles arbejdsliv skulle køre helt på hans egne præmisser, siger Henning Fisker. – Nogle gange blev livet helt sort. Jeg blev tvunget helt i knæ. Så tog jeg ud i skoven med mit jagtgevær over skulderen. I naturen har jeg altid kunnet finde ro, siger Ole Poulsen. Forældrene har selv stået for genoptræningen af deres søn i tæt samarbejde med personale fra bl.a. talecentret i Aalborg og sygehuset. De var blevet lovet hjælp af en ergoterapeut fra Frederikshavns Kommune, men der skulle gå flere år, før de – efter flere klager – endelig fik besøg af en ergoterapeut.

Ansvar skal placeres Kate og Ole vil også have placeret et ansvar for ulykken. Derfor indledte de en retssag mod svømmehallen og Frederikshavn Kommune. Men de tabte i både byretten og landsretten. Man mener, der var tale om et hændeligt uheld. – Det betyder rigtig meget for os at få placeret et ansvar – og ikke for at få erstatning. Derfor går vores advokat videre med sagen, som har kostet os 71.000 kr. Hvis – eller når – sa-

substans // 06 // 2011

gen genoptages, bliver der denne gang også tale om krav om økonomisk erstatning. Mike er i dag hjerneskadet og på niveau med børn på syvotte år. Men på nogle punkter er han længere fremme. Eksempelvis mente lægerne, at Mike nok aldrig kom til at cykle igen. Men det gør han. Og han er efterhånden meget erfaren, når han spiller på sin computer. Mike går i specialklasse på Sæbygaardskolen. – Det er svært at have et handicappet barn. Men det vigtigste er, at Mike overlevede. Nu tager vi en dag ad gangen, siger Ole Poulsen.

Ingen kriseplan DAT-Schaubs produktionsdirektør Knud Andersen oplyser, at man ikke har en kriseplan liggende klar. – Det er individuelt, hvad der kan gøres. Vi foretrækker en lynhurtig og åben dialog med den medarbejder, der kommer i krise. Det føler vi er bedre end håndbøger og manualer, der kun står og samler støv på reolen, siger Knud Andersen.

Blå Bog om Ole Wehlast

Unge Ole Wehlast på job i 1982, hvor han var tillidsrepræsentant for kollegerne i FDB.

1959: Født i Kgs. Lyngby 1978: Uddannet bager hos Lynges Konditori i Kgs. Lyngby 1980: Tillidsrepræsentant for 150 bagere i FDBs Albertslund-region 1985: A-kassesekretær i NNFs bagergruppe København 1987: Konstitueret forbundssekretær i NNFs Håndværks- og Industrigruppe 1988: Fuldgyldig forbundssekretær 2005: Forbundsformand 2009: Præsident for 1,5 mio. lønmodtagere i levnedsmiddelsektionen af den europæiske faglige sammenslutning EFFAT Gift med Susanne 2003. Tre børn fra tidligere ægteskab og fire børnebørn.

Fuld fart frem! Forbundsformand Ole Wehlast runder 25 år i forbundets tjeneste. Uden stress og med fortsat mod på udfordringerne. Ole Wehlast har med egne ord den udsøgte evne ikke at lide af stress. Det er givetvis en rigtig god ballast i hvervet som forbundsformand, hvor kalenderen er besat med mange møder i ind- og udland, jævnlig optræden i medierne og masser af spørgsmål, der skal tages stilling til. Rationaliseringer, udflytning af arbejdspladser og andre faktorer har halveret organisationens medlemstal i de 25 år, Ole Wehlast har haft sin daglige gang i Forbundshuset på Frederiksberg. Det får ikke den 52-årige forbundsformand til at miste gnisten og troen på fremtiden. Hverken når det gælder medlemmernes

situation eller Fødevareforbundet NNFs skæbne.

Aktiv frontkæmper Udfordringerne skal angribes lige på, og derfor lod Ole Wehlast sig for et par år siden vælge til præsident for de europæiske levnedsmiddelarbejdere. Det skete med det erklærede mål at bekæmpe den sociale dumping, som betyder, at mange medlemmer har måttet sige farvel til deres job for i stedet at se arbejdet udført af østeuropæiske arbejdere på lavt betalte daglejervilkår, bl.a. på slagterier i Tyskland. Kampen mod social dumping er både

Af Poul Damgård // Foto Hanne Loop og Lars Bahl/2 maj

Ole

25 Reception Forbundsformand Ole Wehlasts 25-års-jubilæum markeres med en reception torsdag den 5. januar kl. 11-14 i Forbundshuset, C.F. Richs Vej 103, Frederiksberg.

faglig og politisk og rækker langt ud over landets grænser. Og den udfordring er meget betegnende for, hvad der kræves af en faglig leder i dagens Danmark. Her er Ole Wehlast ikke spor i tvivl om, at Fødevareforbundet NNF i hvert fald i den overskuelige fremtid fortsat vil være en aktiv frontkæmper. Op til LO-kongressen for nylig havde en forskerrapport lagt op til, at forbundet kan se en indlemmelse i 3Fs industrigruppe i møde. Men Ole Wehlast kunne på kongressen slå fast, at Fødevareforbundet NNF lever og har det godt, men da ikke er afvisende over for samarbejde – og for øvrigt har plads til andre fødevarearbejdere.

substans // 06 // 2011

Af Poul Damgård // Foto Michael Bo Rasmussen

Vi klarer os! Forbundsformanden klar i mælet: Fødevareforbundet NNF har ingen planer om at søge sammen med andre forbund, men fagbevægelsen har brug for et stærkt fællesskab i LO! Fødevareforbundet NNF har ingen planer om sammenslutning med andre forbund. Det fastslog forbundsformand Ole Wehlast på LO-kongressen. En forskerrapport forudser forbundets indlemmelse i Industrigruppen hos 3F i løbet af 10 år, men Ole Wehlast pointerede, at Fødevare-

LO har 18 medlemmer. Nemlig 18 fagforbund, heriblandt Fødevareforbundet NNF. Den enkelte lønmodtager er altså ikke direkte medlem af LO. De 18 forbund i LO har i alt lige omkring 900.000 medlemmer. LO holdt kongres i Aalborg fra 30. oktober til 1. november i år.

substans // 06 // 2011

forbundet NNF lever og har det godt. Men i øvrigt ikke er afvisende over for samarbejde. – Vi har selvfølgelig en drøm om at samle alle fødevarearbejdere i samme forbund. Jeg kan da sådan lidt spøgefuldt sige, at hvis de fødevarearbejdere, der er i HK, i Serviceforbundet, i 3F, og hvor de ellers befinder sig, ønsker det samme – så finder vi nok en løsning på det. Der er plads nok i vores forbundshus på C.F. Richs Vej på Frederiksberg, sagde Ole Wehlast.

Værn om fællesskabet! Den spøgefulde tone var ellers ikke i højsædet under LO-kongressens debatter om fremtiden. Fagbevægelsens medlemstilbagegang og de besparelser, det fører med sig, begrænser LOs råderum. På kongressen

blev således vedtaget en nedsættelse af forbundenes kontingent til LO fra 200 kroner til 190 kroner pr. medlem om året. Ole Wehlast advarede mod at gå videre ad den vej: – Vi skal finde balancen mellem den nærhed, som forbund af vores størrelse kan give, og den styrke, som store forbund har gennem de mange ressourcer, de kan bruge på udvalgte områder. Den balance finder vi kun, hvis vi har et stærkt og velfungerende LO. – Vi vil ikke have et LO-1 og LO-2, hvor de store klarer problemerne selv og overlader andre til at få problemerne klaret af et amputeret LO med minimal service, understregede forbundsformanden. Afdelingsformand Steen Hartmann Nielsen fra Fødevareforbundet NNF Midt

seks tillidsrepræsentanter blev hædret med Los tr-pris for deres særlige indsats. her overrækker Lo-næstformand Lisette risgaard prisen til bo Gert Christensen fra Fødevareforbundet nnF. de øvrige hædrede tillidsfolk er henry Kielbasa Larsen, 3F, ulla Mikkelsen, Foa, Karsten Kjær andersen, hK, Michael Jensen, dansk Metal, og ib borch, teknisk Landsforbund.

Vestjylland var på samme linje, da han drejede debatten ind på det lokale og regionale LO-arbejde. Han gjorde opmærksom på, at en nedskæring af antallet af regionale konsulenter og en beskæring af grundtilskuddet til den regionale indsats er umiddelbare følger af besparelserne i LO. Afdelingsformand Henrik Tonnesen (Sjælland og Øerne) kritiserede LO for at have svigtet et løfte om at fokusere på organizing. Og han var skuffet over, at jobpatruljen overgår fra at være en LOopgave til i stedet at skulle løses af de enkelte fagforbund.

den norske model Næstformand i Fødevareforbundet NNF Jens Peter Bostrup advarede om, at den danske model for arbejdsmarkedet står to skridt fra afgrunden. Han mente, at en del af modet bør bruges på at vurdere, om ikke der er brug for en supplerende norsk model! I Norge kan overenskomster almengøres. Det betyder, at en overenskomst via lovgivning kan komme til at gælde for områder, hvor der ikke foreligger en aftale om løn- og arbejdsforhold. Det har relevans for den sociale dumping, der finder sted indenlands. Og Jens Peter Bostrup gjorde samtidig opmærksom på den dumping, der har sit udspring uden for landets grænser. Ikke mindst gennem tab af danske job til Tyskland, hvor arbejdet typisk udføres af ukrainere og polakker til helt andre løn- og arbejdsvilkår end herhjemme. Han slog fast, at den sociale dumping ikke alene kan bekæmpes med nationale midler, men er en kamp over landegrænser. På samme måde som den danske model ikke alene kan forsvares gennem en indsats herhjemme. Den sociale dumping var i det hele taget et stort emne på kongressen. LOformand Harald Børsting talte i sin beretning for en øget indsats mod uvæsenet og krævede en styrkelse af EUs overvågning og regulering.

Hæder til Hårdt prøvet tillidsmAnd Bo Gert Christensen fra Brørup Slagteri tildelt LOs tillidsrepræsentantpris som anerkendelse for flot indsats under vanskelige vilkår. Bo GeRt ChRistensen har haft en barsk tid som tillidsrepræsentant på Brørup Slagteri. Ikke mindst da ledelsen på den sydjyske virksomhed i forsommeren forsøgte at diktere en markant lønnedgang. Medarbejderne stod sammen mod diktatet, som da også til sidst, efter en uges tid med arbejdsnedlæggelse, blev trukket tilbage. Det skete til fordel for forhandlinger, som endnu ikke er afsluttet. I det hele taget har Bo Gert Christensen udmærket sig ved at få en medarbejdergruppe med forskellige nationaliteter til at fremstå som en enhed med 100 procents organisering. Der er en stor gruppe polske arbejdere, og sammen med nogle stykker fra Tyskland og Burma udgør medarbejdere af ikkedansk oprindelse lige ved halvdelen af de omkring 230 medarbejdere på det tyskejede slagteri. Med Bo Gert Christensen som ankermand har de vist et fagligt sammenhold på arbejdspladsen, som langtfra er en selvfølge i dagens Danmark. Det blev belønnet med årets tillidsrepræsentantpris fra LO. Den blev overrakt ved åbningen af LO-kongressen i Aalborg. Yderligere fem tillidsrepræsentanter fra forskellige forbund blev belønnet med TR-prisen – og en faglig studietur til et endnu ikke fastsat område ude i verden. – Du udstråler ro og overskud. Noget, som kollegerne har brug for i en svær tid, sagde LO-formand Harald Børsting, da han begrundede landsorganisationens pris til Bo Gert Christensen.

Kursus i tidsstudier Han er selvsagt glad og stolt over prisen: – Det er da en rar anerkendelse. Der er altså nogen, der lægger mærke til, hvad man går og bøvler med, siger Bo Gert Christensen med sydjysk beskedenhed.

bo Gert Christensen lykønskes med Lo-prisen af afdelingsformand Peder Pedersen fra Fødevareforbundet nnF sydjylland.

Trods alt bøvlet (til oplysning for læsere andre steder i landet: et jysk udtryk for besværet) er han på ingen måde træt af at være tillidsrepræsentant. Tværtimod har han mod på mere. Med udfordringerne omkring løn og akkord på arbejdspladsen har Bo Gert Christensen netop uddannet sig i tidsstudier, så han er om muligt endnu bedre klædt på til forhandlingerne med ledelsen.

Cirkus som hobby Når der ikke skal tænkes fagligt, er cirkus Bo Gert Christensens lidenskabelige hobby. Han ser gerne forestillinger både herhjemme og i udlandet, og et værelse i hjemmet er helliget plakater, programmer og udklip om cirkus alverdens steder.

bo Gert Christensen

54 år, uddannet bager, men har i 15 år arbejdet på slagteriet i Brørup. Tillidsrepræsentant de seneste 10 år. Bor med sin hustru i Brørup og har tre voksne børn.

substans // 06 // 2011

Af Poul Damgaard // Illustration Lars Ole Nejstgaard

Det kostede jobbet! Her er de uddrag fra Facebook, som kostede to unge medarbejdere på Hilton Foods i Hasselager jobbet. De udvekslede synspunkter om, hvordan det er at arbejde på virksomheden, som blev betegnet som en bolsjefabrik.

M: ja de burde lave HOLD KÆFT bolcher:) !! K: LUK RØVEN bolcher burde vi lave og slave bolcher :P M: HEHE KLASSE!!! K: og de nye nærrigrøvs bolcher.. M: ja de smager af helved til :) K: de smager af hvordan det er at gå på arbejde på hilton.. altså muggen røv!

Undgå »UPSerne«! Kun de færreste danske virksomheder har præcise regler for, hvordan og til hvad de ansatte må bruge deres Facebook-profil. Men der har efterhånden været en del fyringssager, som understreger, at man som ansat skal passe på med, hvad man skriver. Det kan desværre være svært at vide, hvor meget der skal til, før ledelsen har fået nok. Men her er samlet nogle gode råd, der skulle gøre det muligt at bruge Facebook uden at risikere sit job: – Husk at du repræsenterer din arbejdsplads. Det, du skriver, bliver koblet til dit daglige arbejde, og du skal ikke skrive noget om din arbejdsplads, som du ikke ville sige op i din chefs åbne ansigt. Husk samtidig at udvise respekt for alle – uanset etniske, kulturelle eller religiøse forskelle. – Husk at nettet giver dig evigt liv. Alt, hvad du skriver, bliver gemt, også selv om du prøver at slette det. At skrive på nettet er som at mejsle ord i en runesten. De bliver ved med at være der, også efter at du selv er forsvundet. – Dine kommentarer kan ses af hele verden – ikke kun af dine nærmeste venner, men også af alle deres venner og deres venner og deres venner og ... Og måske også af en kommende arbejdsgiver! – Sidst, men absolut ikke mindst: Hvis du er i tvivl, så lad være med at skrive!

Facebook Mere end 2,7 millioner danskere, altså over halvdelen af befolkningen, har en profil på Facebook.

substans // 06 // 2010

Var din mund Det kan koste jobbet at kalde forholdene på arbejdspladsen for muggen røv, har to unge østjyder måttet konstatere. Inden man på Facebook betegner forholdene på sin arbejdsplads som muggen røv, skal man nok lige tage i betragtning, at arbejdsgiveren måske kigger med. Også selv om hverken direktøren eller personalechefen er blandt ens netvenner. Den lære har kostet to unge medarbejdere på Hilton Foods i Hasselager ved Aarhus dyrt. De blev fyret på gråt papir. Farvel og tak med fritstilling. Og med den ekstra straf, at der er karantæne med hensyn til at få dagpenge, da det var såkaldt selvforskyldt, at de mistede jobbet. For halvandet år siden bragte Substans (nr. 3/2010) en artikel med overskriften »Facebook kan koste dig jobbet«, og den er altså ikke blevet mindre aktuel siden. Dengang handlede det bl.a. om en tillidsrepræsentant, som i forbindelse med en arbejdsnedlæggelse skrev om »… ledelsens arrogante måde at håndtere virkelighedens verden på. Kampen, de tror er slut, er først lige begyndt!« Ledelsen fik fingre i Facebook-ytringen, som de så som en støtte til en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse på virksomheden. Og så blev tillidsrepræsentanten fyret.

Illoyalitet Samme skæbne er så nu overgået de to unge østjyder, der følte sig dårligt behandlet af ledelsen på Hilton Foods og lod det komme til temmelig utvetydigt udtryk på Facebook. »Illoyalitet mod virksomheden på Facebook«, lyder begrundelsen, som virksomhedens ledelse ikke lod sig rokke fra trods Fødevareforbundet NNFs

forsøg på at forhandle sig til en for medlemmerne mildere løsning. – Vi har desværre måttet tage afskedigelserne til efterretning, siger forbundskonsulent Jim Jensen.

Et offentligt rum – Sagen understreger, at Facebook er at betragte som et offentligt rum. Det kan godt være, man tror, at det bare er venner, man skriver med. Men en af de to unge medarbejdere fra Hilton havde 380 venner, og så kan et budskab hurtigt komme længere ud, end afsenderen havde forestillet sig, siger Jim Jensen. Han opfordrer medarbejderne til at få taget spørgsmålet om ytringer i de sociale medier op på virksomhederne, ikke mindst i samarbejdsudvalgene.

Nok afskedige, men ikke bortvise! Fødevareforbundet NNF er langtfra det eneste fagforbund, som har oplevet sager omkring ytringer i de sociale medier. Heller ikke i Østjylland. Her havde HK sidste år en sag med en vagtfunktionær, som blev fyret og bortvist efter kritiske bemærkninger om ledelsen på Facebook. HK fik ved en faglig voldgift medhold i, at det ikke var berettiget at bortvise medarbejderen, som blev tilkendt løn for opsigelsesperioden.

på Facebook!

Men ytringerne på Facebook var stadig tilstrækkeligt til at berettige en afskedigelse, men bare ikke med bortvisning uden løn i opsigelsesperioden, sagde opmanden. – Vi kan i hvert fald fastslå, at retsstillingen er skrøbelig for ansatte, der giver deres mening til kende på Facebook. Så der er rigtig god grund til at overveje, for ikke at sige advare imod, at man overhovedet bruger Facebook til at diskutere forhold på sin arbejdsplads, fastslår Jim Jensen.

substans // 06 // 2011

En investeringsstrategi, der får medlemmernes pensioner til at vokse – selv i en tid med stor uro på finansmarkederne. Hvordan? Det var én af de ting, som Carsten Hjorth fra Esbjerg Mejeri og 200 andre tillidsrepræsentanter for nylig blev klogere på ved PensionDanmarks årlige TR-Forum.

Tillidsrepræsentanter Af Pia rosager // Foto Pensiondanmark

blev opdateret på pension

EjEndommE, motorvEjE og havvindmøller. Det er nogle af de ting, som skal sikre støt voksende pensioner til PensionDanmarks medlemmer i en tid med stor uro på de finansielle markeder. Selskabet spreder nemlig sine investeringer, og denne strategi med ikke at lægge alle æg i samme kurv har vist sig at være en succes. Siden nytår har PensionDanmarks medlemmer under 41 år således fået et afkast på 3,7 pct. før skat, mens medlemmer på 65 år i samme periode har fået et afkast på 6,3 pct. før skat. Sådan lød et af budskaberne fra adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, da han holdt indlæg på PensionDanmarks årlige konference for tillidsrepræsentanter – TR-Forum. De gode resultater i en økonomisk mørk tid vækker glæde hos Carsten Hjorth, der er fællestillidsrepræsentant på Esbjerg Mejeri (Arla Foods a.m.b.a.). – Det er godt set, at PensionDanmark i tide har spredt sine investeringer, og afkastet viser, at strategien har båret frugt. Man kan ikke forlange et meget bedre afkast, når man ser på verdensøkonomien. Så generelt er jeg meget tryg ved den

substans // 06 // 2011

måde, PensionDanmark forvalter vores penge på, siger Carsten Hjorth.

Sundhedsordning gør hverdagen tryggere Det seneste år har budt på en række forbedringer for medlemmerne på de forskellige overenskomster, og Torben Möger Pedersen nævnte bl.a., at medlemmerne på byggeområdet nu også har fået adgang til en sundhedsordning. Og ordningen har også fået godt fodfæste på Esbjerg Mejeri, fortæller Carsten Hjorth. – Mine kolleger kender og bruger sundhedsordningen. Den fungerer i praksis og er helt sikkert med til at forebygge sygefravær, siger Carsten Hjorth. Som tillidsrepræsentant er Carsten ofte involveret i sygefraværssager, hvor han støtter kollegerne i at komme godt og trygt igennem sygefraværsforløbet. Han er derfor også interesseret i muligheder i PensionDanmarks Hurtig Diagnose, der hjælper medlemmerne med at finde ud af, hvad de fejler, og hvordan de kommer videre i sundhedssystemet uden unødvendig ventetid. – Det er et interessant produkt til en overkommelig pris. Og det kunne være

en stor hjælp for mange af mine kolleger, hvis de bliver ramt af sygdom – f.eks. en diskusprolaps, hvor der hurtigt kan komme mange sygedage, siger Carsten Hjorth. Læs mere om PensionDanmarks TR-Forum 2011 her: www.pension.dk/tr-forum Læs mere om PensionDanmarks Sundhedsordning her: www.pension.dk/sundhed

TR-FoRum Som en del af medlemsdemokratiet i PensionDanmark mødes tillidsrepræsentanter for at diskutere pensionsordningen – og hvordan den kan gøres bedre. De enkelte fagforbund udpeger medlemmerne til TRForum, som PensionDanmark holder én gang om året. TR-Forum er også med til at give PensionDanmarks seks branchebestyrelser inspiration til at videreudvikle pensionsordningen. Ved TR-Forum vælges lønmodtagernes repræsentanter til branchebestyrelserne.

Kravene til OK 2012 klar Af Emilia maria van gilse // Foto Hung tien vu

Når Fødevareforbundet NNFs forhandlere mødes med arbejdsgiverne omkring forhandlingsbordet i foråret 2012 for at blive enige om en ny overenskomst, har de en liste med ni temaer med. FøLgegRuPPeRne eR enige om aT gRuPPeRe kRavene i ni TemaeR: • • • • • • • • •

Tryghed Uddannelse Fonde Arbejdstid Pension Løn og satser Frit valg Tillidsrepræsentanter Sociale bestemmelser

dEt Er mEdlEmmErnEs overenskomster, derfor er det også vigtigt, at det er deres krav og ønsker, der bliver taget med til forhandlingsbordet, slår Fødevareforbundet NNFs chefforhandler Jens Peter Bostrup fast. Frem til den 15. oktober 2011 har de medlemmer, der skal have fornyet deres overenskomst i 2012, kunnet indsende deres ønsker og krav til forbundet. Og bortset fra medlemmerne på mejerioverenskomsten så er det alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der skal have forhandlet deres overenskomst på plads i løbet af foråret 2012. Forbundets 7 lokalafdelinger har modtaget hundredvis af forslag, og i starten af november var følgegrupperne for slagter/industriområdet, det fødevareindustrielle område og butiksområdet samlet for at udtage kravene til de kommende forhandlinger.

Logiske krav Jens Peter Bostrup er tilfreds med listen. – Den afspejler den situation, vores medlemmer står i. De frygter at miste deres job, og derfor står ønsket om øget tryghed højt på listen. Det hænger også meget godt sammen med den massive forringelse af den danske model, vi har

oplevet gennem de senere år. Dagpengeperioden er halveret, og mulighederne for uddannelse er blevet markant dårligere. Det presser fleksibiliteten, når man ikke længere tør sove trygt om natten, fordi man er blevet fyret. Det er klart, at vores medlemmer ønsker, at der bliver taget højde for den slags i deres overenskomst. Listen indeholder også helt klassiske temaer som højere pension og mere uddannelse. Og så ønsker mange medlemmer som minimum en sikring af reallønnen: – For nogle år siden handlede det i høj grad om lønstigninger. Men i dag regner kun meget få medlemmer med, at lønningsposerne kommer til at bugne efter overenskomstforhandlingerne. Til gengæld vil de gerne have sikret reallønnen – altså en lønstigning, der som minimum følger inflationen, forklarer Jens Peter Bostrup. Det er forbundets hovedbestyrelse, der endeligt udtager kravene til forårets overenskomster. Det sker på hovedbestyrelsens møde den 14. december – altså efter at dette blad er gået i trykken. Du kan på forbundets OK-hjemmeside www.nnf.dk/ok2012 se, om hovedbestyrelsen har fulgt indstillingen fra forhandlingsudvalgene.

substans // 06 // 2011

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Arbejdsmiljøet i fokus

Alle afdelinger i Fødevareforbundet NNF har nedsat miljø- og teknologiudvalg. Nordjylland retter projektørerne på de små og mellemstore virksomheder. Den beslutning, som Fødevareforbundet NNF vedtog på kongressen om at sætte fokus på arbejdsmiljøet, betyder, at Fødevareforbundet NNF Nordjylland nu retter projektørerne mod de små og mellemstore virksomheder. Her skelner man mellem virksomheder med op til ni ansatte og fra ti til 34 medarbejdere. – På de store arbejdspladser i Nordjylland, eksempelvis slagterier og mejerier, mener vi, man har styr på arbejdsmiljøet. Men det betyder ikke, at disse virksomheder ikke også er i søgelyset. Vi skal hele ti-

substans // 06 // 2011

den have hånd i hanke med, at arbejdsmiljøet er i orden. Men den store indsats sker altså på de mindre virksomheder, siger formanden for Miljø- og Teknologiudvalget under Fødevareforbundet NNF Nordjylland Finn Ryberg og sekretær Charlie Jensen, der begge er arbejdsmiljørepræsentanter på deres arbejdspladser. Finn Ryberg på Danish Crowns oksekødsdivision i Aalborg og Charlie Jensen på Danish Crowns svineslagteri i Sæby. I udvalget sidder desuden Gitte Overgaard fra Bæchs Conditori i Hobro.

To foldere på forståeligt dansk I første omgang har man været rundt på en række virksomheder for at danne sig et indtryk. En bager har jo ikke meget kendskab til, hvordan man arbejder på et slagteri, og omvendt. Derfor var disse besøg på virksomhederne nødvendige. Næste skridt er, at man udarbejder foldere, hvor man kommer med uddrag af den nye arbejdsmiljølov. – Med al respekt så kan arbejdsmiljøloven være tung og meget svær læsning. Og

Det primære er, at vi får det gjort klart, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en virksomhed varetages gennem et samarbejde mellem de ansatte og arbejdsgiveren eller arbejdslederen.

er man ansat på en mindre virksomhed, så er det nok ikke ligefrem denne lov, man bruger sin fritid på at læse. Derfor har vi lavet et sammendrag, som er skrevet på »almindeligt« dansk. Det skal være sådan, at alle kan forstå teksten, siger Finn Ryberg og Charlie Jensen. De første to foldere henvender sig til arbejdspladser med op til ni ansatte og fra 10 til 34 medarbejdere. – En ting er at lægge en masse brochurer på en virksomhed og håbe, at folk læser dem. For det tror vi ikke på, at ret mange gør. Folderne vil kun samle støv på en reol. Derfor bliver næste skridt, at vi – hvis de økonomiske midler kan findes – vil ud på arbejdspladserne og fortælle om arbejdsmiljø. Problemerne skal ned i øjenhøjde.

Samarbejde – Det primære er, at vi får det gjort klart, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en virksomhed varetages gennem et samarbejde mellem de ansatte og arbejdsgiveren eller arbejdslederen. Det er arbejdsgiveren, der er ansvarlig for, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet bliver udført. Men det skal altså ske i samarbejde mellem alle parter. Finn Ryberg og Charlie Jensen siger, at de ikke har konkrete eksempler på, at der bliver set stort og flot på arbejdsmiljøet på nogle virksomheder. Men de har en fornemmelse.

Finn Ryberg og Charlie Jensen er i øjeblikket ved at gøre de foldere færdige, som skal ud på de mindre arbejdspladser.

– Det kan være små ting, eksempelvis knive, man ikke sætter i sin skede, men har i hånden, når man bevæger sig rundt i lokalet. Arbejdsborde, der ikke kan indstilles i den rigtige højde, eller et udluftningsanlæg, der støjer for meget. Men selvfølgelig er vi også forberedt på at støde ind i større problemer, siger Finn Ryberg og Charlie Jensen. Et af målene er at arrangere fyraftensmøder på de mindre virksomheder.

Ind i Fødevareforbundet – Vi er selvfølgelig klar over, at nogle kan være medlemmer af et andet forbund end Fødevareforbundet NNF. Men med vores tilstedeværelse, engagement og støtte håber vi da på at få flere medlemmer over i Fødevareforbundet NNF. Finn Ryberg og Charlie Jensen fokuserer også meget på det psykiske arbejdsmiljø. – Det sker allerede i stor udstrækning på de store arbejdspladser. Der kan være tale om mobning, misbrug af alkohol eller stoffer og lignende. Men det kan også være en ansat, der tager problemer fra sit privatliv med på arbejde. Vi føler, at man på de store arbejdspladser er god til at spotte disse medarbejdere og tilbyde dem den hjælp, de har brug for. Det kan det måske knibe med på de mindre arbejdspladser, hvor man ikke kender lovgivningen, så her skal der ydes en ekstra indsats.

Krav og pligter – For os er det meget vigtigt at få fortalt, at de ansatte har en lang række krav, der skal være opfyldt. Men også pligter. Loven om arbejdsmiljø gælder lige så meget for den ansatte som for ledelsen. Men vi kommer ikke til at stå med løftede pegefingre. I stedet giver vi nogle fremstrakte hænder og tilbyder hjælp. – For, siger Finn Ryberg og Charlie Jensen, hvis vi medarbejdere på gulvet er glade for at komme på arbejde og trives på arbejdspladsen, så holdes produktionen hele tiden i gang. Det er i alles interesse. Lettere kan det ikke siges.

LOV

Det skal de drøfte

Selv på en arbejdsplads med kun én ansat skal der hvert år gennemføres en såkaldt arbejdsmiljødrøftelse. På virksomheder med op til ni ansatte har man ingen pligt til at etablere en arbejdsmiljøorganisation. – Her træder vi meget gerne til og hjælper, siger Finn Ryberg og Charlie Jensen. Denne drøftelse skal indeholde: Tilrettelæggelse af samarbejde og mål for det kommende år omkring sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheden. Aftaler om, hvordan arbejdet skal udføres. Vurdering af, om foregående års mål er nået. Eventuelle muligheder for at søge ekstern bistand. Det er arbejdsgiveren eller arbejdslederen, som har ansvaret for: At nødvendige oplysninger om sikkerhed og sundhed bliver formidlet ud til de ansatte. At sørge for, at de ansatte får adgang til at fremsætte forslag vedrørende sikkerhed og sundhed. At oplyse de ansatte om konsekvenserne af nyindført teknologi med videre.

Sundhedstjek På Danish Crown kører man et projekt, som hedder DC-Life, hvor alle får et sundhedstjek og tilbud om fysisk træning og vejledning om, hvordan de kan få et sundere liv. De bliver af en fysioterapeut og ergoterapeut tilbudt behandling af og vejledning om ømme muskler og led samt korrekte arbejdsstillinger. Der� er også hjælp at hente til rygestop og vægttab. – Med andre ord professionel hjælp til sundhedsfremme. Det giver et godt arbejdsmiljø. Projektet kører på virksomhederne OD Aalborg, svineslagteriet i Sæby og Tulip i Aalborg til stor glæde for de ansatte, siger Finn Ryberg.

substans // 06 // 2011

Faglig sagsbehandling fra

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Hanne Loop (John Andersen) og Gregers Kirkdorf (Stephen Johansson)

A-Z

Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du krav på en professionel faglig sagsbehandling, hvis du er så uheldig at rage uklar med din arbejdsgiver. Læs om bagersvend Stephen Johanssons sag og bliv klogere på, hvad der egentlig sker med din sag, hvis du bliver uretmæssigt behandlet. Stephen Johansson er 34 år og bagersvend i en bagerbutik i Horsens, hvor han har arbejdet i 5 år. Oven på bagerbutikken er der en lejlighed, som hans søster lejer af bagerbutikkens ejer. Det hele går fint, indtil Stephens

Siden januar 2011 har Fødevareforbundet NNF samlet statistikker over, hvor mange faglige sager der er blevet kørt i forbundet. Nedenstående oversigt viser det samlede antal sager i de tre første kvartaler af 2011: Sager i perioden Advokatsager

Nye sager 683 -

Afsluttede sager 581 24

Type Pension Afskedigelse Løn Konkurs Læreforhold Ansættelsesforhold Ferie Opsigelse Arbejdsskade Andre sager

Nye sager 207 74 91 59 49 29 25 25 22 102

Afsluttede sager 154 68 69 50 34 22 24 24 34 102

substans // 06 // 2011

søster og ejeren af bagerbutikken – og altså også udlejeren af lejligheden – bliver uenige. Stephens søster truer med at inddrage Lejernes LO i sagen, og det opfatter ejeren som en trussel, hun ikke kan leve med. Hun ønsker ikke længere at have noget med Stephen og hans søster at gøre og meddeler samme dag Stephen over telefonen, at han er fyret. Stephen beder om at få tilsendt en fyreseddel, men arbejdsgiveren beder ham i stedet komme og hente den samme aften. Da han får opsigelsen i hånden, står der pludselig, at han er opsagt på grund af omstruktureringer i butikken. Stephen undrer sig over, at grunden til opsigelsen pludselig er ændret radikalt. Han kontakter sin afdeling, og det bliver startskuddet på et syv måneder langt forløb, der til slut bliver afgjort i Afskedigelsesnævnet den 28. november 2011. Mere om afgørelsen senere …

Fra afdeling til forbund Hver dag ringer telefonerne lystigt rundt omkring i Fødevareforbundet NNFs syv lokalafdelinger. Fra Aabenraa til Sæby og fra Holstebro til Rønne sidder sagsbehandlere klar til at hjælpe medlemmer, der er blevet

fyret, mobbet eller chikaneret. Eller hvis virksomhed har glemt at indbetale løn eller pension eller måske ligefrem er gået konkurs. Nogle gange kan sagen klares hurtigt med lidt rådgivning over telefonen, mens sagerne andre gange kræver meget, meget mere. Hvis den faglige sagsbehandler mener, at medlemmets sag bør undersøges nærmere, opretter han en sagsmappe. Sagsmappen er digital, og sagsbehandleren kan på den måde arbejde med sagen, uanset hvor i landet han befinder sig. I starten af april 2011 ringer Stephen Johansson til sin lokale afdeling og fortæller om sin fyring. Faglig sekretær Svend Egon Christensen kontakter herefter arbejdsgiveren, der dog ikke mener, at der er noget at komme efter. Begrundelsen til opsigelsen fremgår af fyresedlen, og hvad Stephen Johansson ellers mener, der er blevet sagt, afviser hun som fnidder-fnadder. Det kommer vi også tilbage til. Svend Egon vurderer efter samtalen med arbejdsgiveren, at sagen nok ikke kan løses uden sværdslag, og han vælger derfor at overgive sagen til konsulent i Fødevareforbundet NNF John Andersen. John Andersen sidder i Forbundshuset på Frede-

Stephen Johansson undrede sig over den opsigelse, han modtog tidligere på året. Det samme gjorde hans lokalafdeling, konsulenterne i Fødevareforbundet NNF og advokaten i LO. Som medlem af forbundet har han mulighed for at få sin sag prøvet ved Afskedigelsesnævnet – og han endte med at få ret i sin undren. Opsigelsen var usaglig, og han fik tilkendt en erstatning.

riksberg og hjælper afdelingerne med de faglige sager, der af den ene eller anden grund går i hårdknude.

På rundtur i den juridiske jungle Stephens version af fyringssagen er nu gået fra afdelingen til forbundet, og herfra vælger John Andersen at informere LO. Sager om uretmæssige fyringer er principielle, og som medlem af LO har Fødevareforbundet NNF, og dermed også Stephen Johansson, mulighed for at få prøvet sagen i Afskedigelsesnævnet. Hvis man ikke er medlem af en LO-fagbevægelse, har man ikke adgang til det arbejdsretslige system, og ens eneste mulighed er det civilretslige system – og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Men Stephen behøver ikke bekymre sig for den økonomiske side af sagen. Den dækker forbundet! Stephens tidligere arbejdsgiver har også mulighed for at få hjælp, så hun kontakter sin arbejdsgiverforening, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD). Både LO og BKD vælger at hyre en advokat til at føre sagen, så nu kan Stephen bare lade sagen gå sin gang. Men i Fødevareforbundet NNF bliver der løbende arbejdet på Stephens sag. I samarbejde med advokaten, der skal

substans // 06 // 2011

Stephen behøver ikke bekymre sig for den økonomiske side af sagen. Den dækker forbundet!

John Andersen

Stephens søster og altså intet har med omstruktureringer i bageriet at gøre. Med andre ord beviser optagelsen, at arbejdsgiveren ikke kan afvise Stephens version af sagen som fnidder-fnadder.

Dommens dag

føre Stephens sag i Afskedigelsesnævnet, bliver der udarbejdet et klageskrift, som bliver sendt til nævnet, LO og BKD. Heri fremfører advokaten Stephens sag og slår fast, at arbejdsgiveren skal erkende, at afskedigelsen var uberettiget, og at Stephen skal genansættes – alternativt skal han have en erstatning. Arbejdsgiverens advokat udarbejder et svarskrift, hvori alle anklager afvises.

Påstand mod påstand – eller hårde beviser Meget tit er faglige sager påstand mod påstand, og hvordan skal retten så kunne afgøre, hvem der har ret? Det er her, at det er vigtigt at have beviser for sin påstand. Martin Juul Christensen er advokat i LO, og han er ansvarlig for de sager, Fødevareforbundet NNF indbringer for det arbejdsretslige system – blandt andet Stephens sag. Når det kommer til sager i Afskedigelsesnævnet, er der nogle beviser, der står stærkere end andre. Helt overordnet

har den afskedigedes alder og anciennitet betydning. Jo ældre du er, og jo længere tid du har været ansat, jo sværere er du at fyre. Men du kan også selv gøre noget for at sikre dig gode beviser. De bedste beviser er billeddokumentation og digitale optagelser. Svagheden ved billeddokumentation er, at der kan være regler på virksomheden for, hvor du må fotografere. Som udgangspunkt må du dog altid fotografere fællesarealer. Båndoptagelse af telefonsamtaler og samtaler ansigt til ansigt er benhårde beviser. Og du må altid gerne optage en samtale, som du selv deltager i – også uden at »advare« den, du taler med, først! Den dag i marts, da Stephen talte i telefon med sin arbejdsgiver, var han hurtig på aftrækkeren. Han valgte nemlig at optage den ophidsede samtale. Og det bliver det afgørende bevis, da sagen kommer for Afskedigelsesnævnet. Af samtalen fremgår det nemlig klart og tydeligt, at opsigelsen skyldes arbejdsgiverens kontrovers med

Oplysninger fra FerieKonto Det har tidligere været a-kassens opgave at attestere feriekort for medlemmer på ydelser. Feriepenge fra FerieKonto kan nu udbetales til medlemmer uden denne attestation. Det er op til medlemmet at give besked om udbetalte feriepenge. Fra den 1. januar 2012 registreres automatisk optjent ferie og udbetalte feriepenge fra FerieKonto, og der vil foregå en automatisk belægning af ydelseskort. A-kassen skal fortsat attestere feriekort fra arbejdsgiveradministrerede ferieordninger.

substans // 06 // 2011

Kl. 14.30 den 28. november 2011 møder Stephen, hans kone, John Andersen og Martin Juul Christensen op i Afskedigelsesnævnet. I fire timer bølger sagen frem og tilbage. Arbejdsgiverens advokat har indkaldt vidner, og til gengæld kræver John Andersen, at optagelsen af telefonsamtalen bliver afspillet. Det bliver den, og den bliver afgørende for sagens udfald; opsigelsen af Stephen Johansson var uretmæssig, og arbejdsgiveren skal udbetale en erstatning til ham på 30.000 kroner. Stephens sag er nu afsluttet, det er nemlig ikke muligt at anke en afgørelse, der er afsagt i Afskedigelsesnævnet. Tilfreds med forløbet vender han tilbage til sit nye arbejde – og endda med lidt ekstra penge til julegaver i lommen. For John Andersen, Martin Juul Christensen og de mange sagsbehandlere ude i afdelingerne var Stephens sag blot én blandt mange. Heldigvis bliver langt de fleste løst uden helt så store sværdslag, men som medlem af Fødevareforbundet NNF har man en sikkerhed for at få professionel hjælp hele vejen gennem systemet, hvis uheldet er ude …

Satser for 2012 Mandag den 2. januar 2012 reguleres satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område til: Lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden for 2012

Dagpenge pr. dag

Fuldtidsforsikrede

kr. 788,00

Deltidsforsikrede

kr. 525,00

Mindstesats

kr. 646,00

Dimittend, fuldtidsforsikrede

kr. 646,00

Dimittend, deltidsforsikrede

kr. 431,00

Ungesats, fuldtidsforsikrede (50-pct.-sats)

kr. 394,00

Ungesats, deltidsforsikrede (50-pct.-sats)

kr. 263,00

Med virkning fra 1. januar 2012 fastsættes grænsen for arbejdsindtægt i forbindelse med lempeligt fradrag i efterlønsperioden til kr. 34.607,00. Skattefri præmie Med virkning fra den 2. januar 2012 udgør den skattefri præmie for medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 12.293,00 pr. præmieportion. For deltidsforsikrede og andre, der ikke opfylder betingelserne for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 8.190,00 pr. præmieportion.

Efterløn Satser for uddannelsesydelse, der kan udbetales i forbindelse med deltagelse i selvvalgt uddannelse

pr. dag

Fuldtidsforsikrede (91-pct.-sats)

kr. 717,00

Deltidsforsikrede (91-pct.-sats)

kr. 478,00

Fuldtidsforsikrede (100-pct.-sats)

kr. 788,00

Deltidsforsikrede (100-pct.-sats)

kr. 525,00

pr. dag

Fuldtids- og deltidsforsikrede

kr. 788,00

Særlige fagspecifikke kurser

kr. 709,00

Omregningssats for 2012 Med virkning fra mandag den 2. januar 2012 er satsen fastsat til kr. 209,63 pr. time.

Udbetalingskalender for 2012 I 2012 udbetales de forskellige ydelser efter denne kalender. Pengene er til disposition på Nemkonto fire hverdage efter indtastning i Tast selv. Jan.

Febr.

Marts

April

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Uge

51-03

04-07

08-11

12-16

17-20

21-24

25-29

30-33

34-38

39-42

43-46

47-51

Periode

19/12-11 22/01-12

23/1-12 19/2-12

20/2-12 18/3-12

19/3-12 22/4-12

23/4-12 20/5-12

21/5-12 17/6-12

18/6-12 22/7-12

23/7-12 19/8-12

20/8-12 23/9-12

24/9-12 21/10-12

22/10-12 18/11-12

19/11-12 23/12-12

Antal uger

22/4-12

20/5-12

17/6-12

22/7-12

19/8-12

23/9-12

21/10-12

18/11-12

23/12-12

Kan indtastes fra

22/1-12

19/2-12

18/3-12

substans // 06 // 2011

Hvis du er medlem af Fødevareforbundet NNF og har valgt at være omfattet af forbundets fritidsulykkesforsikring, vil du fra 1. januar 2012 få højere dækninger til uændret pris.

Summen stiger, Af Pia Rosager // Foto Colourbox

uden at det koster ekstra

Fødevareforbundet NNF tegnede i 1992 fritidsulykkesforsikring i Alka til medlemmerne. Prisen for ordningens dækning afhænger af skadeudgifterne i ordningen. I aftalen er det fastsat, at 88 øre af hver krone skal anvendes til erstatninger til de medlemmer, der kommer ud for et ulykkestilfælde i fritiden. Hvis der anvendes mindre til erstatninger, opstår der et overskud, som skal anvendes til forbedringer af ordningen. Herved sikres, at et overskud kanaliseres tilbage til medlemmerne. – Vi har tidligere oplevet, at et dårligt skadeforløb kan medføre en præmieforhøjelse, men nu er billedet altså vendt. Og det kommer medlemmerne til gode, siger Niels Sørensen, hovedkasserer i Fødevareforbundet NNF. Alka har opgjort skaderegnskabet for det forløbne år, og regnskabet viser, at der er overskud i ordningen. Og endda et overskud, der betyder, at forsikringssummerne i NNFs fritidsulykkesforsikring kan reguleres fra den 1. januar 2012, således at dækningerne stiger, uden at der opkræves ekstra præmie til ordningen.

substans // 06 // 2011

NNFs fritidsulykkesforsikring ligger i front – Din fritidsulykkesforsikring gennem NNF vil derfor ligge i front med de LO-forbundsordninger, der er blevet pristalsreguleret i de senere år. Hvis du som medlem i NNF har valgt at være omfattet af forbundets fritidsulykkesforsikring, vil du dermed fra 1. januar 2012 få højere dækninger til uændret pris, siger Niels Sørensen.

Fra den 1. januar 2012 udgør dækningerne: n Forsikringssummen

ved invaliditet som følge af ulykkestilfælde 448.000 kr.

n For

efterlønsmodtagere, førtidspensionister over 60 år og medlemmer, der er fyldt 65 år, udgør forsikringssummen ved invaliditet 224.000 kr.

n Ved

de n For

dødsfald som følge af ulykkestilfæl224.000 kr.

efterlønsmodtagere, førtidspensionister over 60 år og medlemmer, der er fyldt 65 år, udgør forsikringssummen ved dødsfald 112.000 kr.

– Over 90 % af forbundets medlemmer har tilsluttet sig forbundets fritidsulykkesforsikring. Den store tilslutning og de faldende skadeudgifter i det forløbne år gør det muligt at forhøje forsikringssummerne i vores ordning med 12% fra 1. januar 2012, uden at prisen for forsikringen stiger, siger Niels Sørensen. – Det er Fødevareforbundet NNFs mål, at vi kan levere en god og konkurrencedygtig fritidsulykkesforsikring til medlemmerne. Og årets resultat viser, at vores forsikring er blandt de allerbedste på markedet. – Hvis du har meldt forsikringen fra og fortryder dit fravalg, kan du udfylde en kortfattet helbredserklæring, der fås i din lokale afdeling. Helbredserklæringen skal godkendes af Alka, før du optages i ordningen. Du er velkommen til at kontakte din lokale afdeling, hvis du har spørgsmål, siger Niels Sørensen.

Budget for Fødevareforbundet NNF i 2012

Uændret aktivitetsniveau Hovedbestyrelsen har altså budgetteret med et uændret aktivitetsniveau, og derudover er udgifterne til overenskomstforhandlingerne til foråret indregnet i budgettet. Den udgift har tidligere ligget på en særskilt bevilling. Det fører til samlede udgifter på 106,5 mio. kr. Dette giver, sammenholdt med de forventede indtægter, et budgetteret underskud på -10,1 mio. kr. Der er ikke tale om et optimalt resultat, da det vil være et resultat, der sikrer forbundets formue mod gældende inflation, altså et mindre overskud. Men set i forhold til formue pr. medlem kan forbundet umiddelbart godt tåle ovenstående negative resultat.

»Eksterne kontingenter« De fleste medlemmer supplerer det faglige kontingent med et medlemskab af a-kas-

sen og betaler dermed forsikringsbidrag til staten. Vi skal her oplyse, at statsbidraget stiger med 9 kr. pr. måned til 315 kr., og efterlønsbidraget stiger med 13 kr. til 460 kr. pr. måned. De 315 kr. dækker over, at dagpengesatsen stiger fra 767 kr. til 788 kr. pr. dag. Selv om efterlønsordningen som bekendt reduceres voldsomt, stiger kontingent til denne del altså planmæssigt med 13 kr. om måneden til 460 kr.

Forsikringer Vedrørende både gruppelivsforsikring og gruppefritidsforsikring har de seneste tal fra Alka vist, at det ikke har været nødvendigt at ændre på bidraget til disse ordninger.

Alt i alt er der tale om et budget, som følger det spor, vi har lagt ud for denne kongresperiode, hvor vi har tilpasset forbundet til den virkelighed, vi lever i. Den består dels af stadig færre medlemmer, dels af både nye og gamle opgaver. Der er stadig brug for stor kraft bag vores overenskomster, ligesom vi har en stor opgave omkring globalisering og her specielt social dumping, som truer vores arbejdspladser. Det arbejde kræver dygtige og veluddannede tillidsfolk, og det kan vi også stadig levere med dette budget. Det er kongresår i 2012. Til september vil kongressen udstikke retningslinjerne for de kommende års budgetter.

Af hovedkasserer Niels Sørensen // Foto Hanne Loop

Når vi nærmer os vinter, jul, nytår og andet godt, er det traditionen tro også tid til budgettet for det kommende regnskabsår. Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse har arbejdet med budgettet for 2012 hen over sommeren og kunne komme med en endelig vedtagelse på sit møde den 4. oktober 2011. Medlemstallet er stadig vigende, hvorfor budgettet for 2012 er beregnet på 20.500 medlemmer. Der er tale om et budget, hvor vi fastholder alle de væsentlige aktiviteter for forbundet og dets medlemmer, og det gøres uden at hæve kontingentet til forbundet.

DRIFTSBUDGET 2012 Udgifter Personaleomkostninger It-omkostninger Administrationsomkostninger Ejendommens drift Aktiviteter m.m. Projekter Kommunikationsafdeling Andre faglige omkostninger Strejkekassen Uddannelsesfonden Feriefonden Understøttelser og pensioner

Faktisk 2010 39.541 16.293 4.909 3.310 6.768 3.113 3.175 14.595 854 9.818 4.364 2.832

Budget 2012 40.836 15.096 4.850 3.741 9.983 3.103 14.050 920 12.017 1.951

Udgifter i alt

109.572

106.547

substans // 06 // 2011

Kontingent 2012

Oversigt over gældende kontingentpriser i Fødevareforbundet NNF OBS! Alle kontingentpriser i tabellerne er opgivet uden bidrag til Fritidsulykkesforsikringen. Hvis du er med i denne ordning, skal der lægges 48,88 kroner pr. måned og 11,28 kroner pr. uge til beløbet for 2012. KONTINGENTER 2012

KONTINGENTER FOR UNGE pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikrede

791,36

182,62

Lærlinge

Deltidsforsikrede

681,36

157,24

Lærlinge med a-kasse

Forbundsmedlemmer

394,59

91,06

Husk: Til de oplyste kontingentpriser skal der lægges det til enhver tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling. På afdelingernes hjemmesider kan du finde disse kontingenter. Du kan komme direkte ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at gå ud på forsiden og klikke på din afdeling på det lille Danmarkskort i venstre side af billedet.

FLEKSIBEL EFTERLØN

pr. md.

pr. uge

30,00

6,92

426,77

98,49

Lærlinge med fri a-kasse

30,00

6,92

Ungarbejdere

50,00

11,54

494,83

114,19

Fuldtid med forsikring

397,07

91,63

Deltid med forsikring

353,07

81,48

Militær med a-kasse Unge på halve dagpenge

KONTINGENTER FOR MEDLEMMER MED EFTERLØNSBEVIS, OG SOM ER I ARBEJDE pr. md.

Overgået som 60-årig

pr. md.

pr. uge

791,36

182,62

681,36

157,24

Fuldtid

753,29

Fuldtid

Deltid

648,29

Deltid

Fuldtid

776,36

Deltid

671,36

KONTINGENTer FOR VOKSENLÆRLINGE, DER BETALER EFTERLØNSBIDRAG OG ER FRITAGET FOR A-KASSEBIDRAG

Overgået som 62-årig

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til afdeling. På afdelingernes hjemmesider kan du finde disse kontingenter.

EFTERLØNSBIDRAGET pr. md.

Fuldtid

460,00

Deltid

306,00

substans // 06 // 2011

pr. md.

pr. uge

Fuldtid

921,36

212,62

Deltid

767,36

177,08

1,79%

24,85%

Framelding af partistøtte

37,49% 8,61%

5,82% 18,39%

0,08% 2,98%

Fødevareforbundet NNF, procentfordeling af én kontingentkrone i 2012 Forbund Gruppeliv Grp.fri.forsik. Strejkekasse

Uddannelse A-kasse-adm. A-kasse-kont. ATP

KONTINGENTer for MEDLEMMER, SOM KUN ER MEDLEM AF A-KASSE pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikrede

484,52

111,81

Deltidsforsikrede

374,52

86,43

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet. Min framelding er gældende, indtil jeg skriftligt meddeler forbundets statsautoriserede revisor andet.

FLEKSIBEL EFTERLØN/KUN A-KASSE pr. md.

Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive en skriftlig erklæring. For at sikre, at framelding sker anonymt, skal nedenstående kupon udfyldes og sendes til Fødevareforbundet NNFs statsautoriserede revisor. Kuponen skal sendes senest fredag den 13. januar 2012 for at opnå gyldighed fra 1. januar 2012. Den statsautoriserede revisor udarbejder opgørelsen over det antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som siger nej til at yde politiske bidrag. Kuponerne vil blive tjekket i medlemsregisteret for at sikre, at alle frameldinger kommer fra medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som fremsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF eventuelt beslutter at bevilge i 2011. Det beløb, der trækkes fra, vil i stedet gå til forbundets oplysningsarbejde – altså tillidsmandsuddannelse m.v. Frameldingen sker én gang for alle. Har man tidligere meldt fra, er det altså ikke nødvendigt at indsende kuponen igen. Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller partipolitiske formål, skal meddelelse herom ske til den statsautoriserede revisor.

pr. uge

Navn:

Overgået som 60-årig Fuldtid

461,79

106,57

Deltid

356,79

82,34

Personnummer: Adresse:

Overgået som 62-årig Fuldtid

469,52

108,35

Deltid

364,52

84,12

KONTINGENTER FOR UNGE/KUN A-KASSE pr. md.

pr. uge

Fuldtid

199,77

46,10

Deltid

155,77

35,95

Unge på halve dagpenge

Postnr.: By: Medlem af afdeling:

Kuponen sendes senest fredag den 13. januar 2012 til: Revisionsinstituttet Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Postboks 76 2630 Tåstrup Kuverten mærkes »Fødevareforbundet NNF«

substans // 06 // 2011

rundt om //

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

substans // 06 // 2011

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

LILLEBÆLTFYN Julelukning: Vores kontorer i Fredericia, Faaborg og Svendborg er lukket i uge 52/2011 (27.12.1130.12.11). Henvendelse til kontorerne i Odense og Kolding i de sædvanlige åbningstider. Bliver du ledig i den uge, kan du tilmelde dig Jobcenteret på www.jobnet.dk, og vi kan udarbejde papirerne i den efterfølgende periode. Juletræsfest Odense: Søndag den 18. december kl. 13.00-16.30 afholdes juletræsfest i Bolbrohallen, Friggasvej 14, 5200 Odense V. Der vil som sædvanlig være underholdning, og nisserne kommer. Prisen er 25 kr. pr. deltager, og vi byder på kaffe og brød til de voksne. Sodavand og pølser til børnene samt slikposer. Tilmelding til afdelingen senest den 9. december. Frederik Hansen og hustrus mindelegat: Der udloddes et antal legatportioner til pensionister og efterlønnere, der har været medlem af Slagterbranchen på Fyn. Beløbet kan søges til anvendelse for flytning og/eller renovering af ens bolig. Legatet kan søges på et ansøgningsskema, der kan fås ved henvendelse til afdelingen eller lokalkontorerne. Sidste frist for ansøgning er d. 16. januar 2012. P.b.v. Palle Schultz Jørgensen, brancheformand/slagter

Alle medlemmer med familier ønskes en glædelig jul og godt nytår. På bestyrelsens vegne Max Falberg

NORDJYLLAND Seniorklub Hjørrings aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag i hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende tidspunkt: 15. december 2011: Slagtergruppen: Julefrokost på Odinsvej kl. 12.00. Deltagergebyr 50,00 kr. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest d. 29. november 2011. 4. januar 2012: Pakkespil på Odinsvej i Hjørring. Medbring en pakke til ca. 20,00 kr. Klubben giver kaffe og kage. 1. februar 2012: Generalforsamling på Odinsvej i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Husk at Seniorklubbens arrangementer altid er med ledsager. Gem denne seddel, så I husker datoerne. På klubbens vegne Svend Christensen Bestyrelsen Formand:

Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand:

Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer:

Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem:

MIDT VESTjylland Nyt fra Efterløns- og Pensionistklubben, NNF Herning: Vi holder igen i år julehygge på Holtbjerg Aktiv Center mandag den 5. december kl. 14.30. Pris 50 kr. Generalforsamling torsdag den 26. januar kl. 09.30 i Haraldsgade 19. Forslag skal være formanden i hænde senest en uge før. Alle er velkomne. Et punkt på dagsordenen: Skal vi blive ved med at have en klub i Herning? Der kommer nyt program i januar.

Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem:

Inger Jensen, tlf. 9892 6882

SJÆLLAND OG ØERNE Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2011. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone

// rundt om Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information. NNF Holbæk/Slagelse, Seniorklub i Holbæk. Program forår 2012: Torsdag den 19. januar kl. 12.00: Nytårsfest med spisning. Pris 65,00 kr. Tilmelding senest den 1. dec. 2011. Torsdag den 2. februar kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 16. februar kl. 12.00: Fastelavn m/spisning. Pris 65,00 kr. Tilmelding senest den 12. januar 2012. Slå katten af tønden. Husk varmt overtøj. Torsdag den 1. marts kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 15. marts kl. 13.00: Hyggedag (kortspil). Torsdag den 29. marts kl. 12.00: Påskefrokost. Pris 65,00 kr. Tilmelding senest 14. marts. Torsdag den 12. april kl. 13.00: Bankospil. Torsdag den 3. maj besøger vi Folketinget. Afgang fra Spånnebæk kl. 8.30 med ankomst ved Folketinget kl. 9.45. Rundvisning til kl. 12.00. Derefter spiser vi i Snapstinget. Afrejse fra Folketinget ca. 13.30. Pris 200,00 kr., gæster 250 kr. Maks. 50 personer. Torsdag den 10. maj kl. 13.00: Varme hveder. Torsdag den 24. maj kl. 12.00: Afslutning med spisning. Pris 65,00 kr. Tilmelding senest den 26. april 2012. Den 2. juni 2012 kl. 10.00: Vores årlige udflugt. Med afgang fra Spånnebæk 10, 4300 Holbæk. Tilmelding senest den 26. april 2012. Pris 200,00 kr. Man skal huske, at tilmeldingen er bindene. Vi ønsker vores medlemmer og deres pårørende samt vores forbund rigtig god jul samt et godt nytår og tak for alt i det gamle år. P.b.v. Flemming Gjøg Bestyrelsens telefonnumre:

Formand Flemming Gjøg: 5946 3411/2993 3905 Kasserer Kaj Pedersen: 5927 7192 Formandens mail-adresse: fag@turbopost.dk NNF Sjælland og Øerne, Ringsted: 3818 6900 Hovedforbundet NNF, Kbh.: 3818 7272

Kanontilbud: Få pudset skibrillerne, slebet skiene og tag med NNF Sjælland og Øerne på ski til Bad Gastein i de østrigske alper i uge 2/2012. Nu har du en enestående mulighed for at komme med på en skøn og billig skitur, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og spørg mester om fri! Du er velkommen til at tage konen/ manden/kæresten/ungerne eller en ven/veninde med. Vi rejser med bus mandag d. 9. januar 2012 og kommer hjem søndag den 15. januar 2012. Vi får 5 dage på ski. Oplysninger om afgangssted og tidspunkt vil vi sende til dig senere sammen med en række praktiske oplysninger. Vi skal bo på et lille hyggeligt hotel med udsigt over de fantastiske pister. Der er 300 meter fra hotellet til den gratis skibus, der fører os direkte til liften, som ligger under 1 kilometer fra hotellet. Prisen for denne fantastiske skitur inkl. bus, hotel og halvpension er: kr. 1.550,- for medlemmer, kr. 1.250,- for medlemmers børn, kr. 2.500,- for konen/manden/kæresten eller ven/veninde, kr. 2.200,for vennernes børn. Liftkort: Et liftkort til 5 dage på ski koster kr. 1.431,- for voksne, kr. 1.151,- for de unge og kr. 742,- for børn. Liftkort er gratis for børn fra 0-6 år. Det er muligt at købe liftkort igennem os. Gør du det, så ordner vi betalingen hjemmefra, og liftkortet vil blive udleveret i bussen, så du er klar til at stå på ski, når vi lander! Skiskole: Er du nybegynder, er du også velkommen. I Bad Gastein er der naturligvis skiskole! Vi har 33 pladser, så skynd dig at tilmelde dig, for det er først til mølle … Tilmelding til skituren skal sendes på mail til Henrik Tonnesen på: het@nnf.dk

Vi spiller også med rød kegle. Efter bowlingen er der dækket op med det store tagselvbord. Alt dette til en pris af kun 100 kr. pr. person. Bemærk, at tilmeldingen er senest tirsdag den 20. december. Generalforsamling onsdag den 22. februar kl. 14.00 på Bispen i Haderslev i lokale 11 på første sal. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Efter generalforsamlingen er klubben vært med et par stykker smørrebrød. Tilmelding er derfor nødvendig senest onsdag den 15. februar. Onsdag den 30. maj besøger vi Wellings Landsbymuseum, Danmarks mest særprægede museum, og Sønderjysk Brandværnsmuseum i Gram. På landsbymuseet: Her er alle ting samlet, som man kunne se i en landsby omkring år 1900. Her findes alt: landsbyens kirke, skolestue, vaskerum, bondestue, købmand. barbersalon, krostue og bibliotek med ca. 3.000 bøger og tidsskrifter og m.m. På brandværnsmuseet: Samlingen omfatter brandværnsmateriel fra De Frivillige Brandværn i Sønderjylland. Der er også mange forskellige brandbiler og meget andet fra de ca. 30 brandværn i hele Sønderjylland. Vi kører i egne biler fra Hertug Hans Plads i Haderslev kl. 09.30. Har du ingen bil og mangler en, du kan køre med, så sig det ved tilmeldingen. Vi spiser vores medbragte brød i cafeen ved landsbymuseet. Efter besøget på brandværnsmuseet er der kaffe på Den Gamle Kro i Gram. Egenbetalingen er på 100 kr. for entre, kaffe og kørsel. Tilmelding senest den 22. maj. P.k.v. Walter Rostermund

ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi takker samtidig for det gode samarbejde i det forløbne år. P.b.v. Flemming Hansen Torsdag den 12. januar 2012 kl. 14.00 i Fritidscentret: »Luksusvagabonden« Lis Ingemann fra Fyn, der gennem flere år har brugt sin sommerferie som vagabond, vil komme og fortælle herom. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 9. januar. Torsdag den 16. februar kl. 14.00 i Fritidscentret: »De to fra Lysbro«. Ægteparret Kragelund vil komme og spille og synge gamle og kendte sange og gårdsangerviser. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 10. februar. Torsdag den 8. marts kl. 14.00: »Bowling«, Masterbowl, Mariagervej 139-141 i Randers. Deltagerpris kr. 25. inkl. skoleje. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 5. marts. Torsdag den 12. april kl. 13.00 i Fritidscentret: »Generalforsamling«. Dagsorden iflg. lovene. Efter generalforsamlingen serveres frokostanretning. Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 4. april. P.k.v. Bøggild Christensen

BORNHOLM Klub Bornholm afholder ordinær generalforsamling fredag d. 24. februar 2012 kl. 19.00 på Hotel Herold i Hasle. Dagsorden i henhold til vedtægterne. M.v.h. Benno Rasmussen Gøtterup

Telefonnumre, som I bruger ved tilmeldingerne:

Walter, 7454 3606 Lauritz, 7452 7916

SYDJYLLAND Program for NNFs Pensionist- og Efterlønsklub Haderslev første halvdel af 2012: Bowling onsdag den 11. januar 2012 kl. 17.00. Vi bowler i Bowlingcentret på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. før).

ØSTJYLLAND Randers-kontoret holder lukket mellem jul og nytår. Al henvendelse til Aarhus-kontoret: tlf. 3818 7049. Fødevareforbundet NNF Østjylland

substans // 06 // 2011

Den korte vej til gode tilbud og besparelser TRA EKSABAT R

6 % rabat

% +2

TRA EKSABAT R

% +2

4,5 % rabat

Vi er her for at hjælpe!

TRA EKSABAT R

3 % rabat

% +2

Dit medlemskort fra Fødevareforbundet NNF er også dit LO Plus fordelskort, hvor du får attraktive særtilbud og rabatter i mere end 1.500 butikker.

er PC’er, Rabatten gætldog alt in pr , TV, foto yr og tænkelig udst . ør tilbeh

Spar penge, når du handler i Inspiration eller i deres webshop www.inspiration.dk.

TRA EKSABAT R

4 % rabat

3 % rabat på skirejser i Europa. Priserne hos Nortlander er altid inklusiv liftkort. Ring på 70 10 50 95.

HUSK!

Falk Lauritsen samler dem du holder af. Bestil din ferie på www.falklauritsen.dk

På www.loplus.dk kan du se alle de steder, hvor du kan få rabat. Du har mulighed for at opgradere dit medlemskort til et LO Plus Guldkort, som både er et medlems-, rabat- og betalingskort i ét og samme kort. Bestil og læs mere på www.loplus-guldkort.dk

LO PLUS GULDKORT

Minimum 10 % rabat

Få 2 % ekstra rabat med LO Plus Guldkort Nu er der mere at spare med LO Plus Guldkort. Nu får du nemlig 2 % ekstra rabat, når du betaler med kortet i de 440 butikker, der giver automatisk rabat. Få blandt andet ekstra rabat hos Inspiration, Computercity, Falk Lauritsen og Nortlander. Rabatten vil fremgå af dit kontoudtog fra LO Plus Guldkort. Du får 2 % ekstra til og med den 31. marts 2012.

Få ekstra rabat på julegaverne

Se hvor du får ekstra rabat på www.loplus.dk/2procent

NyHed: Få minimum 10 % rabat hos Synoptik Nu kan du få min. 10 % i rabat hos Synoptik på alle briller og kontaktlinser. Start dit besøg med en gratis certificeret synsprøve, vælg mellem alle stel i hele butikken og få vejledning af brillestylisten. Bestil tid til en gratis certificeret synsprøve på www.synoptik.dk. Vis dit LO Plus kort eller LO Plus Guldkort, så får du rabatten med det samme.

Har du ikke et LO Plus Guldkort? Søg om det i dag på www.loplus-guldkort.dk

På www.loplus.dk kan du se alle de steder, hvor du kan få rabat.

Fri Livet leves videre i mine billeder

Af Claus Gjedsig // Foto Poul anker Nielsen og Niels Marius andersen

Niels Marius Andersen har skiftet slagterkniven ud med et fotografiapparat.

Niels Marius Andersen er tidligere slagteriarbejder og har en forkærlighed for at fotografere i naturen. Hans fotos ses ofte i fjernsynet. Niels Marius aNderseN havde ikke meget begreb om at fotografere. Men når han nu – for første gang – var blevet far, så skulle den lille pige selvfølgelig fotograferes. Det blev datteren Pia og senere hendes søster Jette i stor stil. Først sorthvide fotos. Og senere selvfølgelig i farver. Nu er døtrene for længst voksne, men den tidligere slagteriarbejder Niels Marius Andersen, 72, har aldrig mistet interessen for at fotografere. Tværtimod. Den blev øget hele tiden. Og da han for en halv snes år siden fik sit første digitale kamera og en computer, så var vejen banet for flere tusinde billeder specielt fra naturen.

32 år på slagteriet – Jeg havde været 32 år på svineslagteri i Hobro, da det lukkede i 1991. Det var et hårdt slag at sige farvel specielt til mine mange arbejdskammerater. Men jeg holdt modet oppe blandt andet ved at fotografe-

re, fortæller Niels Marius, der bruger meget tid i de naturskønne områder omkring Hobro med sit kamera. Niels Marius er meget interesseret i at fotografere insekter og dyr i det hele taget. Men de kan være svære at komme tæt på. Og et splitsekund betyder, om han får sit billede eller ej. Hans fotografier er så gode, at de jævnligt vises i fjernsynet. Det kan være, når der er vejrudsigt på TV2, DR TV og Nordjyske Stiftstidendes fjernsynskanal.

mange andre – lægger billeder ind og kan bede om kommentarer. Kort før Niels Marius og hans hustru, Marna, skulle fejre deres guldbryllup, blev hun alvorligt syg af kræft. På sit dødsleje sagde hun bl.a. til døtrene Pia og Jette, at de skulle sørge for, at deres far blev ved med at fotografere. – Og det gør jeg. Nu lever jeg livet videre i mine fotografier, siger Niels Marius.

Voldsomt og roligt – Jeg lever en stor del af mit liv gennem en kameralinse og fotograferer livet i naturen, fordi naturen det ene øjeblik kan være voldsom, det næste stille og rolig. Men, siger Niels Marius, jeg kender ikke navnene på alle de dyr, specielt insekter, jeg fotograferer. Her kan jeg så hente hjælp på hjemmesiden OBSnatur.dk, hvor jeg – ligesom

substans // 06 // 2011

DECEMBERHYGGEN BALLADEFYR

ROMAN

MUSIKAFSPILLER 6. TONE

BRÆNDBAR LUFTART DILD OG KARSE VÆG

OVERHØFLIGT

SJÆLDEN (FORK.) ONDSINDET PAPEGØJE PORTUGAL CREME GAMMELT ORD KONTOFORM HØSTREDSKAB KOLDT OMRÅDE SKOLEPERIODE

J1 U B I L Æ U M S S N A P S E G L A S

U R O P A T R U L J E10 R

KNIVE LYSE FOLK

A R I12 E R E

ROLI- ETIOP. OVERHØJ- GÅDE GANG GAN SLETTE

L E F O R O M A G E G N A B O D D U2 E N E S Y L E5 N T E R O R V I S E B E N8 T O P D E D R I G A L I N D O L K E L V E S E R U T R O L O T V Æ R K T I S M14 E S T E

NABOLAND DREJ

RIGE DAMER BRIER

RYGER OPRETTEDE

KALOT

OPDAGE

KLOGT RESIDERER

AFKØLE

TÆREDE

NOBELT LEJE

HAKKE- MARIDRENG NADE MED MASSER GRYNAF BLØDE NAVN LØG HÆNDTE

BAKKEKAM DEN ÆLDSTE

TØJMØBLET HOVSA

HOVEDSTAD DRIK

TRÆ IKKE SET

ETAPE SKOLEALDER

GRINTE MÅDE

KØDSTYKKE KILOMETER

B E R E R E L O L A G I L3 E T E N A R V6 E S E R T I S Æ D E L T Å S N E D S D A K T E N E E S T S K E R E B U13 T Ø J R F R

LØBE TANGENT

UDEN LIGE SIGE

SORTERET FRUGTER

VIRKE- HJOR- HØFLIG LIG TENE TILTALE

NOBEL HERRE JÆVNE

OMEGN DIVIDERE

FUNGERE TABLETTER

KØDVARE KIGGET

SLEV KREBSDYR

VILDE

KYST

JUNIOR

HVIDEVARE

Kodeord blad nr. 5/2011: Råkostsalater Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 13. januar. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 5/2011: Inga Mortensen, Husager 8, 7120 Vejle Øst. Jonna Jensen, Kobbelgårdsvej 21, 7000 Fredericia. Jens Chr. Jensen, Snedronningens Vej 17, 9230 Svendstrup.

substans // 06 // 2011

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

LØVTRÆ

OVNRETTER LISTET

D E L E G A S A O R G T A N H U E E R L T L A G9 O T A K A B A R G K E G E Æ R B R E L E D Y S E

BAG- LANGVÆRK SOM MED EKSTRA ÆDELTIL STENEN SIDEPRÆBENENE TY. SIDENT

GL. SKUR RÅKOST? SPILLEMØNT MUND

HILSEN BEKYMREDE

TJENER FERMENTERES

EPOKE METAL

S N E G E4 T

PLANET SYNSORGAN

Ø J E

PUKLEDE FORÆLDER

E N E F A D E R

simmer.dk

VULKAN

FORKNIK- ÅRSSER BLOMST

E R N E T I E R N J A A T E N A R T E R I M A7 R S N N E E T O N E L O S L E D .. T R E I K A L N E R L11 Æ S K TILSAGN EDDERKOP

SLAGS TEMA

BOGHYLDER

MUSIKERUDSTYR

NAVN FILMFOTO

DO BØJNING

Løsning på opgave 5

x-ord

DRIKKEBÆGER POLITI- FIRMA- KOKTIL EN AF DE ENSMÅ SKARPE HEDER MÆRKE OS

START GOD SERV

RISTEDECHAMPIGNONER ENERGIMÆRKER.RÅVARE GENI.SUS.SMILE.NIKE EGENT.NAP.OMØBO.VEL RAR.OPERATION.STEN. IL.FRI..RØR.NOTA.DU NEJEDE..ASENER.RÅER G.ÆTERVADERE.NOTE.T SATAN.IGEN.TJENERE. PATE.SNER.ATE.DL.KM ABERIET.ELLERS.ESSE R.SNORETRÆK..TÆTTES TETE.VRÅ.SO..OTTE.T ITU.BEÆRE.HUER.EGER LIERE.BEDFORD.CREME EK.IDYL.DELTAGE.... DELS.DEBIL.EMIR.... EROTER.OKTET.RU.... REGERENDE.DEPOT....

IllustRatIoN Lars-OLe Nejstgaard

// fagligt talt

EftErløns-massakrEn krævEr nytænkning af pEnsionEr Med Dansk Folkeparti som bannerfører i den tidligere borgerlige regerings massakre på efterlønnen er denne en kærkommen lejlighed til for fagbevægelsen at overveje, hvilke nye muligheder der kan etableres for at sikre medlemmerne en tidligere tilbagetrækning end den, der er tiltænkt i forbindelse med dødsstødet på efterlønnen. Der er i massakren af efterlønnen ingen intentioner fra den tidligere regerings side om at forbedre arbejdsforholdene på det danske arbejdsmarked, der betyder, at hårdtarbejdende danskere på sigt kan blive fem år længere på arbejdsmarkedet. seniorførtidspensionen, som blev lanceret i samme forbindelse, er varm luft, hvilket en kødrand af professorer og andre eksperter, herunder også socialcheferne i kommunerne, i stor stil har tilkendegivet i den offentlige debat og også på den store høring om emnet på Christiansborg den 1. september 2011. Derfor må fagbevægelsen selv udtænke nye muligheder inden for arbejdsmarkedspension, for noget skal sættes i søen, således at der stadig er en mulighed for at trække sig tilbage som 60-årig og nedslidt. Det er selvfølgelig lykkeligt, at vi lever længere, men det er ikke ensbetydende med, at kroppens fysiske formåen følger med et stadig mere stressende arbejdsmarked. Men den lykke, at vi lever længere, betyder desværre også, at de eksisterende pensioner udbetales senere, og jeg nærer ingen illusioner om, at de etablerede pensionsordninger kan ændres og hermed fremrykkes til tidligere udbetaling. og det er min bekymring, at såfremt vi alle skal arbejde længere, så kan vi risikere ikke at få den fulde værdi af egen indbetalt pension på grund af nedslidning og det, den medfører, før pensionen skal udbetales.

Vi skal derfor nytænke og have skabt rum for et eller flere nye elementer i arbejdsmarkedspensionens opbygning, således at en 60-årig kan trække sig tilbage efter et langt arbejdsliv. Det er helt uundgåeligt, at vi nu, med massakren på efterlønnen, er blevet tvunget til at spare meget mere op til den tredje alder, end vi har gjort hidtil. Det indbetalte beløb til efterlønsordningen har hidtil og uden tvivl været den bedste investering på pensionsområdet, og derfor skal vi indtænke den økonomi, der heri og nu bliver til rådighed, som et nyt element i arbejdsmarkedspensionen. Derfor tænker jeg på en model, som ligner den nuværende ratepension, men med en kortere løbetid! Mit forslag går på, at pensionen udbetales fra det 60. år og frem til den dato, hvor de etablerede pensioner og evt. efterløn udbetales. Hvis sådan en ordning ikke kan etableres eller ikke er attraktiv nok, bør fokus rettes mod den nuværende kapitalpension, som p.t. er den eneste ordning, med fradragsret, der kan udbetales ved 60-års-dagen. De øvrige pensioner udbetales først, når efterlønsalderen indtræder. som en konsekvens af massakren på efterlønnen må det være en selvfølge, at indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen ved forårets overenskomstforhandlinger skal stige væsentligt mere� end ved foregående to overenskomstforhandlinger. Derudover må det være en selvfølge, at anciennitetsbestemmelserne om indtræden i arbejdsmarkedspension afskaffes, og at der ved de samme forhandlinger ligeledes aftales, at elever omfattes af arbejdsmarkedspensionen på lige vilkår med alle øvrige på arbejdsmarkedet.

Af Henrik Tonnesen, AfdelingsformAnd, fødevAreforbundeT nnf sjællAnd og øerne

substans // 06 // 2011

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Slagtertrekløver kåret som Årets Hjerte reddere

Claus Rasmussen (tv.), Nicki Møllgaard og Henrik Jørgen Behrendt (th.) i Allerhuset i København, hvor Årets Hjerteredder-pris blev uddelt.

Af Pia Rosager // Foto Hjerteforeningen/Jeppe Carlsen

Danish Crown-slagterne Henrik Jørgen Behrendt, Ringsted, Nicki Møllgaard, Korsør, og Claus Rasmussen, Odense, hædret med pris for at redde deres kollega Helle Holm Treus liv. Tre slagteres resolutte indsats betød forskellen mellem liv og død for deres kollega i Danish Crown, Helle Holm Treu, for et år siden. Sammen med 13 andre privatpersoner fik trekløveret overrakt prisen som Årets Hjertereddere ved det stort anlagte show Charlies Hjertegalla, der blev sendt på TV2 Charlie den 19. november.

Hjertestop i bilen Den skæbnesvangre dag hentede Nicki Møllgaard Helle Treu ved toget og kørte mod virksomheden Danish Crown i Ringsted. I bilen falder Helle om med hjertestop, og Nicki kører de sidste få hundrede meter til Danish Crown, hvor han starter livreddende førstehjælp, indtil kollegaen Henrik Behrendt kommer til og overtager redningen. Imens er der blevet ringet efter en ambulance.

Indblæsninger, hjertemassage og stød Kollegaen Claus Rasmussen kommer til, og mens han giver indblæsninger, giver Henrik hjertemassage. Portneren på Da-

nish Crown har i mellemtiden hentet virksomhedens hjertestarter, og den støder redderne med tre gange. Efter det tredje stød får Helle puls. Kort efter ankommer ambulancen. Helle er i dag tilbage på arbejdet på fuld tid. Hun bor i Høje Taastrup. For den heltemodige indsats modtog trekløveret den ærefulde pris, en Zollhjertestarter og en check på i alt 10.000 kroner. Prisen blev overrakt af den danske fodboldspiller Mathias Zanka Jørgensen. Han sagde ved overrækkelsen:

En uvurderlig gave – Jeg er stolt og bevæget, fordi hjerteredderne alle har gjort en helt særlig forskel. Forskel for de mennesker, der fik livet igen. Forskel for deres familier, der fik deres kære tilbage. Det er en uvurderlig gave. Gallashowet er en del af Hjerteforeningens kampagne »Gør noget for hjertet«, hvis mål blandt andet er at uddanne 100.000 danskere i livreddende førstehjælp. – Danskerne ved ikke, hvad de skal stille

op, hvis de konfronteres med en person, der har fået hjertestop. Tøven og manglende indgriben koster liv. Omkring 500 menneskeliv kunne reddes hvert år, hvis danskerne handlede resolut, siger Inge Vestbo, adm. direktør i Hjerteforeningen. Ved showet optrådte anerkendte danske kunstnere som Sanne Salomonsen, Birthe Kjær og Bobo Moreno samt Niels Hausgaard.

Kun én overlever Årets Hjerteredder-pris, der blev uddelt ved Charlies Hjertegalla, er en del af Hjerteforeningens femårige kampagne: »Gør noget for hjertet«. Kampagnen sætter fokus på, at 10 personer hver dag rammes af hjertestop. Kun én overlever. Chancen for at overleve bliver 200-300 procent større, hvis personer, der overværer et hjertestop, giver livreddende førstehjælp. Det sker i dag kun i 1/3 af de tilfælde, hvor der er vidner til stede.