Substans 2 2018

2

2018

TEMA

NEDSLIDNING Folketinget skal finde en løsning på problemet

MED

TINA MÜLLER

PÅ UDEBANE

- fra sportens til madens verden

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

DET KU' SKE FOR DIG

0 kr. i dagpenge på grund af weekendarbejde

lt t a k o L nd blade

Ve 5 sider fra g fdelin a n i d

Oles leder

Fagbevægelsen på alles læber

I

slutningen af april stod jeg i min lokale Brugs ved køledisken og kunne ikke undgå at overhøre en heftig diskussion mellem en gruppe venner.

Emnet, der blev debatteret, var, om det er i orden at være medlem af en gul forening. Det mente den ene, at det var, mens de tre andre fastholdt, at man skal støtte op om fællesskabet.

Anledningen til diskussion var de pressede overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Og det slog mig, at jeg ikke kan huske, hvornår det sidst har været helt almindeligt at diskutere sit medlemskab af en fagforening.

Det har i det hele taget været spændende at følge, hvordan diskussioner om løn, pauser og andre rettigheder pludselig var noget, alle gik op i. Hvordan man på alle typer arbejdspladser talte om, at fællesskabet giver styrke, og eftersom styrke giver resultater, er det vigtigt at stå sammen.

Mange frygtede nok konsekvenserne af en storkonflikt, men samtidig viste den ene måling efter den anden, at

den såkaldte ”musketer-ed” nød stor folkelig opbakning. Det giver mening at stå sammen.

Om små to år er det os på det private arbejdsmarked, der skal have ny overenskomst. Måske ville det give mening at skele lidt til, hvordan de offentlige ansatte har bygget deres forhandlingsfælleskaber op. Jeg ved ikke, hvordan en konkret model skulle se ud, men jeg opfordrer til, at vi lader os inspirere af det, der er lykkes godt i de offentlige forhandlinger.

Når vi kommer frem til OK2020, er fusionen mellem LO og FTF samtidig en realitet, og forhandlingsfællesskabet på lønmodtagersiden tæller omkring 1,5 mio. medlemmer. Det må kunne bruges på en konstruktiv måde.

Til slut vil jeg gerne ønske alle medlemmer en dejlig sommer.

Det giver mening at stå sammen.

OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF

Og husk: den 6. ferieuge kommer ikke fra ferieloven, men fra overenskomsten.

Den er den slags resultater, et stærkt fællesskab kan skabe.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 11. juni 2018

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Fie Toxverd ft@nnf.dk Nikolaj Søndergaard nis@nnf.dk

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk Strandbygaard A/S

2

S U BS TAN S 2 /2 018

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen

Indhold Før & Nu: Citronfromage Frontkæmperne: Sammen står vi stærkt Is i maven!

Det ku´ske for dig: Ramt af dagpengereglerne Krydsord

9 12 20 22 30

I NTE RV I E W /

Med Tina Müller på udebane A- K A SS E N /

Nu bygger Benny huse

Det sidste års tid har Fødevareforbundet NNF’s a-kasse i samarbejde med AOF i Nord- og Sydjylland kørt et projekt, som skal hjælpe ledige medlemmer over 50 år i arbejde igen. 60-årige Benny Sørensen kom hurtigt hurtigt videre i nyt job efter at være blevet opsagt.

SIDE 24

Tina Müller er på hjemmebane, når hun interviewer verdensberømte sportsstjerner på direkte TV. Sport har altid været hendes passion og nu også hendes job i ti år. Men det seneste år har hun også udforsket mere ukendt land: Madens verden.

SIDE 26

TEMA Nedslidning

Der bliver ikke gjort nok for at tage hånd om de nedslidte. Det mener 9 ud af 10 af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer i en ny undersøgelse. De mener samtidig, at det er op til Folketinget og arbejdsgiverne at finde en løsning på problemet.

SIDE 14

R E PO RTA G E /

Vi laver lakrids på vores helt egen måde

Det eksklusive lakridsmærke Lakrids by Johan Bülow startede hjemme i Johan Bülows køkken i Svaneke på Bornholm og har vokset sig stort med eksport til mere end 20 lande. Og væksteventyret er først lige begyndt.

SIDE 10 SU BSTANS 2/2018

3

KORT NYT

Følg forbundsformanden på Facebook:

I vælten på Twitter Fødevareforbundet NNF’s Twitter-konto den 17. april 2018:

Endelig kan ansatte tale frit med Arbejdstilsynet uden at frygte chefen Har du lyst til at fortælle Arbejdstilsynet om problemer på arbejdspladsen, mens din chef sidder lige ved siden af? Sikkert ikke. En ændring af loven giver nu Arbejdstilsynet ret til at bede chefen forlade lokalet, mens de taler med ansatte på en virksomhed. Ændringen kommer som en reaktion på, at arbejdstilsynet tidligere har haft svært ved at komme til bunds i sager om især mobning, chikane og andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Problemet har ofte været, at medarbejderne ikke ville åbne op

Giv besked

og tale om problemerne med chefen siddende ved siden af.

Lovændringen er helt på sin plads, mener Fødevareforbundet NNF, som sammen med resten af LO har skubbet på for den lovændring, der nu er blevet til virkelighed.

– Når man taler med Arbejdstilsynet, skal man kunne tale fuldkommen frit, og det kan man selvfølgelig ikke, hvis chefen kan høre hvert et ord, siger Per Hansen, der er forbundssekretær for arbejdsmiljø og kompetence i Fødevareforbundet NNF.

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det. Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling 4

S U BS TAN S 2 /2 018

Ny persondatalovgivning

Pensionsordningen er blevet endnu bedre

Den 25. maj trådte EU’s nye persondataforordning (og kaldet GDPR – General Data Protection Regulation) i kraft. Det er en rigtig vigtig lov for alle.

Loven skærper nemlig kravene til, hvem der må få adgang til dine data, og hvordan dine data skal håndteres og opbevares. Samtidig er der skærpede regler om, hvem der må sende dig hvad – og hvornår de må det – alt sammen for at sikre dig og dine data bedst muligt.

I Fødevareforbundet NNF har vi sendt et brev til alle vores medlemmer, hvor vi fortæller om, hvordan vi behandler medlemmernes personlige oplysninger. Hvis du har spørgsmål til dine data, eller hvis du har spørgsmål til, hvad den nye forordning betyder for dig, er du altid velkommen til at kontakte din afdeling eller Fødevareforbundet NNF.

De fleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF har deres pensionsordning i Industriens Pension, og nu er pensionsordningen blevet endnu bedre. Industriens Pension har især forbedret forsikringerne, og der er flere muligheder for selv at skrue op og ned for dækningerne. Har du din pensionsopsparing i Industriens Pension, kan du tjekke, hvordan du er forsikret, og hvor meget du kan regne med at få, når du går på pension ved at logge på industrienspension.dk/Minside.

Nyt udbrud af afrikansk svinepest i Europa

Endnu et europæisk land er blevet ramt af afrikansk svinepest. Ungarn meddelte i april, at svinepest var konstateret i et vildsvin nær byen Eger i den nordøstlige del af landet. Der er nu svinepest i Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen, Rumænien og Ungarn.

Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNF's hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone.

Tjek nnf.dk når det passer dig.

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

SU BSTANS 2/2018

5

KORT NYT

DINE PENGE PENSIONSTIP:

Ny app fra PensionDanmark Med PensionDanmarks nye og forbedrede app kan du nemt og hurtigt tjekke din pension. Du kan se, hvordan du og din familie er sikret, hvis du bliver syg og ikke længere kan arbejde. Og du kan justere summen på dine forsikringer.

Du finder app'en ved at søge på "Din Pension" i App Store eller Google Play.

Ta’ ud i sommeren med LO Plus

Jakob Ellemann-Jensen er ny miljø- og fødevareminister I maj blev den 44-årige Venstre-politiker Jakob Ellemann-Jensen udnævnt til ny miljø- og fødevareminister.

Forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, bød Jakob Ellemann-Jensen velkommen og pointerede, at forbundet har store forventninger

til den nye miljø- og fødevareminister: – Jeg håber, at Jakob Ellemann-Jensen har forståelse for de store opgaver, der ligger og venter. Her tænker jeg naturligvis på det kommende fødevareforlig 4, og så skal ministeren forholde sig til truslen om spredningen af den svinepest, der rykker tættere og tættere på Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen er uddannet cand.merc.jur og blev valgt ind i Folketinget i 2011, hvor han siden folketingsvalget i 2015 har været politisk ordfører for Venstre. Han overtager ministerposten fra Esben Lunde Larsen (V), der trak sig som minister den 1. maj.

Når du er medlem af Fødevareforbundet NNF, har du mulighed for at få et LO Plus Guldkort. Kortet giver rabat på en lang række oplevelser, der kan gøre sommeren sjovere fx Legoland, Tivoli og Cirkus Arena. Læs, hvordan du kan få kortet på loplus.dk

Nyudlærte får et års gratis forsikring Er du nyudlært medlem af Fødevareforbundet NNF, giver forbundet dig et års gratis indboforsikring hos Alka Pension. Tilbuddet gælder tre måneder før og efter, du er færdig med din uddannelse.

Bestil forsikringen på alka.dk/tillykkeNNF

Forstå den ny ferielov

Fra 2019 indfases en ny ferielov, der gør op med det nuværende system, hvor man optjener og afholder ferie forskudt. Fremover vil man have ret til at afholde sin ferie sideløbende med, at man optjener den. Fødevareforbundet NNF har lavet en forklarende video, hvor du kan se planen for indfasningen. Find den på nnf.dk.

TILLYKKE MED UDDANNELSEN Nu, da du er færdig med din uddannelse, fortjener du en gave, der hjælper dig godt ind i arbejdslivet. Derfor får du nu en gratis Alka Indboforsikring i et år, hvis du er medlem af Fødevareforbundet NNF. Så er du altid godt dækket ind. Også hvis der kommer tidspunkter, hvor der ikke er så meget at fejre.

Se mere og få din gave på alka.dk/tillykkeNNF

Følg os på Twitter Få nyheder fra os på twitter.com/NNFdk

6

S U BS TAN S 2 /2 018

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

LO og FTF slår sig sammen til en ny hovedorganisation Den absolut største lønmodtagerorganisation i Danmarkshistorien blev i april en realitet. LO og FTF vedtog på hver sin ekstraordinære kongres at slå de to hovedorganisationer sammen til én. 1,5 millioner danske lønmodtagere fik dermed en ny hovedorganisation.

– Jeg er overbevist om, at den nye hovedorganisation bliver til fordel for den samlede fagbevægelse. I Fødevareforbundet NNF tror vi på, at jo flere vi står sammen; jo flere lønmodtagere vi repræsenterer; jo flere brancher vi organiserer - jo bedre resultater kan vi skabe for vores medlemmer. Jo bedre resultater kan vi skabe for Danmark, og er der noget danske lønmodtagere har krav på, så er det resultater. Og så kommer vi også til at stå stærkt over for arbejdsgiverne - private som offentlige, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF. LO og FTF slår sig sammen fra den 1. januar 2019 under et nyt navn, som endnu ikke er besluttet.

Vores medlemmer - og hele Danmark - har brug for en stærk minister, der værner om og udbygger Danmarks position som en af verdens førende fødevareproducenter.

FORBUNDSFORMAND FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF OLE WEHLAST I ET BLOGINDLÆG PÅ NNF.DK OM DEN NYE MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER JAKOB ELLEMANN-JENSEN, DER OVERTOG POSTEN EFTER ESBEN LUNDE LARSEN, SOM TRAK SIG DEN 1. MAJ.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

FOTO:KLAS VEDFELDT

DET SKAL DU SE: HJERTER DAME Da Lizette Risgaard som den første kvinde blev valgt som formand for LO – og knap en million lønmodtagere – blev hun samtidig en af de mest indflydelsesrige personer i Danmark. I dokumentarfilmen Hjerter dame følger vi hende i de første to år på posten. Vi er med til overenskomstforhandlinger, på byggepladsen og på talerstolen i dette unikke indblik bag kulisserne i fagbevægelsen.

DET SKAL DU HØRE: Grøn

Lukas Graham, D-A-D og Aqua er nogle af de artister, du kan opleve på sommerens Grøn18.

Det er Muskelsvindfonden og Tuborg, der står bag koncerterne, der tidligere var kendt som Grøn Koncert. I uge 29 og 30 besøger Grøn for 35. år i træk otte danske byer blandt andet Aalborg, Esbjerg, Odense og København. Læs mere og køb billet på groenkoncert.dk

DET SKAL DU LÆSE:

Cykel almanak

Sommer er lig med Tour de France. I Cykel almanak guider Rolf Sørensen dig gennem cykelåret sammen med nogle af cykelsportens største stjerner og eksperter. Bogen indeholder også en løbskalender, et unikt træningsprogram over 12 måneder i tre niveauer, gode råd til vedligeholdelse og udstyr, billedreportager fra ellers lukkede producenter af udstyr og besøg hos nogle af cykelsportens mest indflydelsesrige personer.

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel og bliv hørt – nnf.dk/webpanel SU BSTANS 2/2018

7

Hvad har tyven taget her?

Indboforsikring:

111,-

kr./md.

SÅDAN SIKRER DU DIG BEDST OG BILLIGST Som medlem af Fødevareforbundet NNF får du en speciel lav pris på din indboforsikring. Så er du godt dækket, hvis nu din mobil bliver stjålet. I gennemsnit sparer medlemmer 650 kr.* om året.

Det har 120.000 forbundsmedlemmer allerede sagt ja tak til. Alkas indboforsikring er kåret som “Bedst i Test, feb.‘17” af Forbrugerrådet.

SE DIN PRIS PÅ ALKA.DK/NNF ELLER RING 70 12 14 16 *Baseret på 2.500 tilbud til forbundskunder, hentet på forsikringsguiden.dk i oktober 2017.

FØR

CITRONFROMAGE TEKST OG FOTO: KAROLINES KØKKEN

Opskriften er den samme, men der er stor forskel på, hvordan en citronfromage blev præsenteret i en Karolines Køkken kogebog i 1980 og i 2018.

Citronfromage - dessert til 4

4 blade husblas 3 æg 100 g sukker (ca. 1¼ dl) 1 tsk. fintrevet citronskal (usprøjtet) ½ dl friskpresset citronsaft ¼ liter Karolines Køkken piskefløde 38% Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min.

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.

Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den ved svag varme.

Bland husblas med citronskal og -saft og rør den i æggesnapsen. Pisk fløden til flødeskum (gem lidt til pynt) og vend det forsigtigt i æggeblandingen.

Fordel citronfromagen i portionsglas eller -skåle og stil dem tildækkede i køleskabet mindst 2 timer.

Pynt citronfromagen med flødeskum og pistacienødder.

& NU

SU BSTANS 2/2018

9

Lakrids by Johan Bülow i København

Vi laver lakrids på vores helt egen AF EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

De heldige, der har råd til at rejse med Dubai Air på 1. klasse, får ved ombordstigningen overrakt en lille dåse med syv små stykker lakrids overtrukket med lyserød chokolade og med en pikant smag af roser.

Lakridserne er håndpakket på Lakrids by Johan Bülow, der ligger på Avedøre Holme lidt syd for København. Idéen til de fine lyserøde lakridser kommer fra en kvindelig medarbejder hos Bülow – ikke en designudvikler eller en konfektureekspert, men en ganske almindelig ansat, der med baggrund i sine arabiske rødder forslog Bülow at eksperimentere med rosenvand som smagssætning til lakridserne.

H

istorien om rosenlakridserne er kendetegnende for Lakrids by Johan Bülow. Det eksklusive lakridsmærke, der startede hjemme i Johan Bülows køkken i Svaneke på Bornholm, og som siden har vokset sig stor med eksport til mere end 20 lande.

Og væksteventyret er først lige begyndt, fortæller teknisk direktør Tage Kusk: – I 2014 var vi lige omkring 50 ansatte. I dag er vi 180, heraf 40 i produktionen. Og når vi går ind i højsæsonen, stiger det tal til ca. 80. Vores mål er, at vi i 2025 skal være seks gange så store, som vi var i 2017. Så vi er næsten kun lige startet.

Tage Kusk, der har en fortid som bager, har været en del af Bülow siden starten i 2008. Den 1. juni blev Lakrids by Johan Bülow fuldgyldigt medlem af DI, og virksomheden blev omfattet af forædlingsoverenskomsten mellem DI og Fødevareforbundet NNF. 10

S U BS TAN S 2 /2 018

Ingen frygt for fyring Den konstante vækst betyder, at der også konstant er brug for flere hænder til virksomheden, men udfordringer med at skaffe arbejdskraft, kender Tage Kusk intet til: – Vi får hele tiden uopfordrede henvendelser fra folk, der gerne vil arbejde hos os. Jeg tror, at de fornemmer, at vi er en særlig virksomhed – og det er vi jo også. Hos os er der ingen, der behøver ligge vågen om natten og bekymre sig om, hvilken vej udviklingen går; for det går kun godt.

Og spørgsmålet om kvalificeret arbejdskraft klarer virksomheden selv: – Vi laver lakrids på vores helt egen måde, og derfor er det ligegyldigt, om man har en fortid i konfekturebranchen, som buschauffør eller som butiksassistent i en Matas – du

måde

For danske smagsløg virker kombinationen måske en kende for parfumeret, men for førsteklassepassagererne på Dubai Air, smager lakridserne af luksus.

skal stadig lære at lave Bülow lakrids fra bunden, forklarer Tage Kusk og tilføjer, at alle nyansatte starter i pakkeriet.

Hvad kommer efter havtorn?

Mens mange fødevarevirksomheder slår sig op på at lave produkter som ”vor moder lavede dem”, så går Bülow den

Man kommer ikke foran ved at gå i andres fodspor.

TAGE KUSK

modsatte vej. Her er det interessante ikke, hvordan tingene smagte ”i gamle dage”, men hvordan tingene skal smage om et halvt år: – Vi skal ramme de fødevaretrends, der ligger og lurer om hjørnet. Vi samarbejder med trendbureauer, men vi udvikler også hele tiden selve nye smage. Eksemplet med vores rosenlakrids er ikke enestående. Man kommer ikke foran ved at gå i andres fodspor, siger Tage Kusk med et grin

I 2008 startede produktionen af Lakrids NO.1, NO.2, NO.3 og NO.4, og i 2009 så de chokoladeovertrukne lakridser dagens lys. Sidenhen er flere smagsvarianter kommet til, og seneste skud på stammen er BÆRRIES med smag af blåbær og havtorn.

SU BSTANS 2/2018

11

Mød Anitta og Jørn...

Anitta Sørensen

FORTALT TIL NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

[ Hilton Foods ] Mit job som tillidsrepræsentant er at skabe sammenhold og sikre, at vi har en god arbejdsplads. Og vi når længst, når vi løfter i folk. I arbejdet kan jeg bruge de redskaber, jeg har lært på organiseringskursus, til at skabe relationer og tillid. Et af redskaberne er at holde en-til-en-samtaler med kollegerne.

Jeg fortalte min ledelse om det arbejde, jeg ville i gang med, fordi jeg skulle bruge meget tid på det. Og der var fuld opbakning. Så holdt jeg tavlemøder med mine kolleger, hvor jeg fortalte dem om planerne. De skulle vide, at når jeg holdt samtaler med dem, så var det ikke, fordi de skulle have skæld ud eller noget, men 12

S U BS TAN S 2 /2 018

fordi jeg havde været på kursus og lært at holde de her samtaler.

Jeg bad dem inden samtalerne tænke på to gode ting ved arbejdspladsen og to ting, de gerne ville lave om. Til samtalerne brugte jeg tiden på at lytte til dem og holde øjenkontakten og ikke på at sidde og skrive. Samtalerne gjorde, at jeg fik opbygget en god relation til hver enkel kollega.

Alle skulle høres, og alle skulle føle, de blev hørt. Derfor var det vigtigt, at det ikke blev til samtaler om fagforeningen.

Jeg var ikke ude på at indfange medlemmer til Fødevareforbundet NNF, og

alle blev spurgt om det samme. Senere har jeg så snakket med nogle af dem om fagforeningen, fordi de kommer og spørger. Så snakker vi fx om forskellen på Fødevareforbundet NNF og de gule fagforeninger, og jeg printer noget ud, de kan læse. Det har resulteret i, at flere er kommet for at blive meldt ind, og andre har selv meldt sig ind på nettet.

Samtalerne har gjort, at jeg har styr på, hvem mine 155 kolleger er, og hvilke hold de er på. Den tillid, der er opbygget, gør, at de kommer og spørger mig om stort og småt. Og de skal bare komme.

Jeg lytter til dem

Tillidsrepræsentanterne har blandt andet til opgave at være med til at skabe et godt sammenhold blandt kollegerne på arbejdspladsen. Sammenhold gør stærk og skaber en bedre arbejdsplads til gavn for både ledelse og medarbejdere. Anitta Sørensen fra Hilton Foods i Hasselager og Jørn Møller Jakobsen fra Arla Foods Hoco i Holstebro gør begge en særlig indsats for at værne om fællesskabet.

Jørn Møller Jakobsen

FORTALT EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

[ Arla Foods Hoco ] Vi har valgt at sætte særligt fokus på vores lærlinge. Tidligere fik de lov til at gå lidt i fred, men nu har vi besluttet at gøre en særlig indsats for at få dem med i fællesskabet. Vi forklarer dem, hvilke fordele der er ved at være medlem af en rigtig fagforening. At det ikke kun handler om penge, men mere om, hvad du får for dine penge.

Lærlingene tager meget pænt imod os, når vi fortæller, at en fagforening kan hjælpe dem, hvis de fx bliver snydt i løn, får problemer med deres arbejdsgiver eller ligefrem bliver fyret. Når de er medlem af en rigtig fagforening, står de aldrig alene, men er en del af

et fællesskab, der står klar til at hjælpe dem, hvis de får brug for det. Det, kan de godt se, er en fordel.

Vi vil gerne styrke fællesskabet på arbejdspladsen. Derfor har vi oprettet en Facebook-gruppe, hvor vi deler information med de kolleger, der er medlem af Fødevareforbundet NNF. Det kan for eksempel være information fra forbundet. Samtidig opfordrer vi kollegerne til at skrive deres spørgsmål til os i Facebook-gruppen, så andre også kan få glæde af svarene.

håndfuld kolleger, der har valgt at stå uden for fællesskabet og i stedet er kunder i en af de gule forretninger.

Det er ærgerligt, for jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at man står stærkere og kan få et bedre samarbejde, hvis alle er medlemmer af den rigtige fagforening

Vi håber på at få 100 % organisering på mejeriet. I dag har vi desværre en SU BSTANS 2/2018

13

Tema : Nedslidning

Det er Folketinget, der skal finde en løsning Der bliver ikke gjort nok for at tage hånd om de nedslidte. Det mener 9 ud af 10 af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer i en ny undersøgelse. De mener samtidig, at det er op til Folketinget og arbejdsgiverne at finde en løsning på problemet.

AF FIE TOXVERD

M

ange medlemmer af Fødevareforbundet NNF har et hårdt fysisk arbejde. En del af dem er også startet tidligt på arbejdsmarkedet – ofte allerede i teenageårene. En af dem er Susanne Nielsen på 49 år, som er lagermedarbejder på Hørkram. Hun fik sit første job som 15-årig og har lige siden haft hårdt fysisk arbejde – blandt andet ti år som slagteriarbejder. Men for halvandet år siden sagde hendes skulder stop, og i dag har hun et skånejob, hvor hun ikke skal løfte med armene.

Med den hævede pensionsalder kan Susanne og mange andre medlemmer se frem til, at skulle arbejde, til de er 70 år.

Men selv om problemet med nedslidning er massivt, så mener 9 ud af 10 af medlemmerne i Fødevareforbundet NNF ikke, at der bliver gjort nok for at tage hånd om fysisk nedslidte medarbejdere. Og hvis de skal pege på, hvem der skal løse problemet, så mener 40 %, at pilen peger mod politikerne i Folketinget, mens 34 % mener, at det er arbejdsgivernes ansvar.

Substans har spurgt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fra Venstre, formanden for beskæftigelsesudvalget og beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, og beskæftigelsesordførerne Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet og Laura Lindahl fra Liberal Alliance om, hvad de vil gøre ved problemet med nedslidning.

Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Fødevareforbundet NNF i april 2018. 457 medlemmer af Fødevareforbundet NNF har svaret på undersøgelsen.

14

S U BS TAN S 2 /2 018

9 ud af 10 mener ikke, der bliver der gjort nok for at tage hånd om fysisk nedslidte medarbejdere.

Nedslidning på den politiske dagsorden: Ole Wehlast med i regeringens seniortænketank Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti nedsat tænketanken ”Tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv”, og forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, er blevet udpeget direkte af regeringen til at være en del af tænketanken.

Seniortænketanken skal komme med forslag til, hvordan man kan indrette arbejdsmarkedet, så medarbejderne kan holde til et længere arbejdsliv. Men for Ole Wehlast er spørgsmålet om, hvordan man kan tilgodese de medarbejdere, der ikke kan fortsætte deres arbejdsliv frem til den nuværende pensionsalder på 65 år lige så vigtigt: – Jeg er utrolig glad for at få en plads i tænketanken. Den er et afgørende skridt på vejen i forbundets arbejde for at sikre en løsning for de nedslidte. Tænketanken giver mig en enestående mulighed for at sætte nedslidning på den politiske dagsorden, forklarer Ole Wehlast.

Muligt både at få et kortere og længere arbejdsliv Selv om tænketankens formål er, at få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, ser Ole Wehlast ingen konflikt mellem det formål og Fødevareforbundet NNF's dagsorden: – Jeg synes faktisk, at det er rigtig fint at forbedre mulighederne for at lade folk blive længere på arbejdsmarkedet. Det kan gavne både de friske seniorer og samfundsøkonomien. Men for mig er det utroligt vigtigt, at vi ikke glemmer de medarbejdere, der allerede er nedslidte efter et langt og hårdt arbejdsliv, når de rammer den pensionsalder, vi har i dag. Politikerne må ikke glemme de lønmodtagere, jeg repræsenterer, fastslår Ole Wehlast.

SU BSTANS 2/2018

15

Tema : Nedslidning

Hvordan skal løsningen for de nedslidte se ud?

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (Venstre): Personer, der er nedslidte i en grad, hvor job på det almindelige arbejdsmarked ikke er realistisk, skal selvfølgelig have ordentlige muligheder for hel eller gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er fx mulighed for at få et fleksjob, hvis arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Og for mennesker, der slet ikke har mulighed for en meningsfuld tilknytning til arbejdsmarkedet, er der mulighed for at få tilkendt førtidspension. Her er der skabt en særlig enkel og hurtigere vej i form af seniorførtidspension for personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, der har højest fem år til folkepensionsalderen. Når det er sagt, så holder regeringen løbende et skarpt øje med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det gælder også i forhold til de ordninger, der skal støtte personer, som efter mange års arbejde og af helbredsmæssige årsager har behov for at gå ned i tid eller helt at stoppe med at arbejde.

Formand for beskæftigelsesudvalget og beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti): Det er svært at sige, hvordan løsningen for de nedslidte skal være. Derfor nedsætter vi en ’Tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv’ med folk fra relevante områder, som skal komme med deres forslag til, hvordan det kan løses.

Beskæftigelsesordfører Laura Lindahl (Liberal Alliance): Der findes hårde fysiske jobs, som man ikke kan bestride hele livet. Vi skal generelt sige til folk med sådanne jobs, at det er vigtigt med en plan b. Og så skal arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet stille gode rammer til rådighed for, at man kan få sig et nyt fag.

Men vi bliver også nødt til at anerkende, at der i dag er nogle, som er helt nedslidte, og som bør få en førtidspension, som ikke får det. At lægge snittet i forhold til tildelingen af førtidspension er ikke nemt, men folk med et langt arbejdsliv bag sig bør have lidt lempeligere kriterier i forhold til tildeling. Med det formål har man lavet seniorførtidspensionsordningen, som desværre ikke er blevet en succes. Endnu. Men det er her, vi bør skrue, når vi skal gøre systemet bedre.

Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (Socialdemokratiet): Det er svært at sige, fordi det er en svær problemstilling. Der er ikke én politisk løsning, og jeg har ikke selv den endelige løsning. Derfor er jeg også glad for, at seniortænketanken skal kigge på problemet. Men en del af løsningen er, at vi skal sikre et ordentligt arbejdsmiljø, så nedslidningen bliver begrænset. Og så skal vi se på mulighederne for, at dem, som er oppe i årerne og kan mærke, de er ved at blive slidte, enten kan arbejde færre timer eller blive uddannet, så de kan skifte erhverv. Og dem, som ikke kan arbejde mere, skal have mulighed for at trække sig tilbage. Det er en svær og dyr løsning, der skal til for at løse problemet, men vi er nødt til at tage en politisk diskussion om det.

FOTO: STEEN BROGAARD

16

S U BS TAN S 2 /2 018

Problemet skal løses på Christiansborg

F

orbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, har løbet beskæftigelsesordførerne på Christiansborg på dørene. Målet har været at få dem til at forstå, at der er behov for en politisk løsning, der tager hånd om de medarbejdere, der ikke kan holde til en konstant højere pensionsalder.

– Som situationen er nu, er det uholdbart at bede medarbejdere, der dels er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og dels har haft et hårdt fysisk arbejde, om at blive længere og længere på arbejdsmarkedet.

Folketinget skal løse problemet Flere politikere har mødt Ole Wehlast med en holdning om, at problemerne med nedslidte medarbejdere, hører under arbejdsmiljøområdet, og løsningen skal derfor findes mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Men den går ikke, fastslår Ole Wehlast: – Det kan siges helt kort: Folketinget skabte problemet, da det lavede en massiv forringelse af efterlønsordningen. Derfor er det også Folketinget, der skal løse det. Men jeg er helt med på, at der samtidig bør gøres en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet.

Det ville da være skønt, hvis folk på et tidspunkt kan holde til at arbejde, til de bliver 75 år. Men der er vi ikke endnu. Derfor har Folketinget en opgave i at sikre alle en værdig alderdom – også dem der har knoklet, siden de gik ud af folkeskolen.

Krav om en værdig tilbagetræning Efterlønsordningen er nu forringet så meget, at den i realiteten er afskaffet, og seniorførtidspensionsordningen fungerer ikke optimalt. I det hele taget har efterløn, pensionsalder og tilbagetrækning i mange år været en politisk sten i skoen, og det har ifølge Ole Wehlast været svært at råbe politikerne op: – Udfordringen er jo, at det koster penge at have folk gående på pensionsordninger. Min opgave har derfor været at forklare politikerne, at de ikke har råd til at lade være med at finde en løsning. Vælgernes krav om en værdig tilbagetrækning er så massivt, at politikerne har alt at vinde, hvis de laver en ordning, og alt at tabe, hvis de overhører vælgernes krav. Derfor vil Fødevareforbundet NNF også gøre en tilbagetrækningsordning til et stort tema i den kommende valgkamp 17

Tema : Nedslidning

Kampen for at kunne arbejde Susanne Nielsens skulder sagde stop efter mange år med hårdt fysisk arbejde. Hun er nu tilbage på fuld tid efter en lang sygemelding takket være en stærk vilje og et godt samarbejde mellem arbejdspladsen, jobcentret, kommunen og Fødevareforbundet NNF. AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

H

un troede, at det var en fase.

At det ville gå over af sig selv.

Men de snurrende smerter i skulderen og armen udviklede sig for Susanne Nielsen til en lang sygemelding og et liv fyldt med bekymringer.

– Det har været virkelig hårdt, og der har været mange tudeture. Når man har så ondt, så skal der ikke så meget til, siger hun.

Susanne Nielsen på 49 år er lagermedarbejder på Hørkram i Sorø. Hun har været 11 år på virksomheden, men hele hendes liv har været præget at hårdt fysisk arbejde, siden hun som 15-årig fik sit første arbejde. Hun har blandt andet både ti år som montrice og ti år som slagteriarbejder i bagagen.

For to år siden begyndte venstre skulder at smerte. Hun tænkte i starten, at det ville gå over igen, men den 2. decem18

S U BS TAN S 2 /2 018

ber gik den ikke mere. Susanne måtte sygemelde sig, og der skulle gå næsten et år, før hun kunne trække i arbejdstøjet igen.

15-17 piller om dagen I starten var beskeden fra lægerne, at skulderen ville komme sig, hvis den fik ro. Det hjalp bare ikke. Tværtimod satte den sig mere og mere fast, til hun næsten ikke kunne bevæge venstre arm.

– Det gjorde allerhelvedes ondt. Jeg har aldrig haft så mange smerter. Hvis jeg sad på bagsædet af min fars bil, og han bremsede, så var det lille ryk nok til at få mig til at skrige af smerte. Så ondt havde jeg, siger Susanne.

– Jeg var på Panodiler, Ibumetiner, morfin, you name it. Jeg var oppe at æde 15-17 piller om dagen, da det var værst.

Til sidst kom Susanne heldigvis til en læge, der kunne se, hvor galt det stod

til. 14 dage senere røg hun på operationsbordet, hvor lægerne kunne konstatere, at skulderen var groet fuldstændig sammen. Sener måtte klippes over, og skulderen brækkes fra hinanden igen.

God hjælp fra omverdenen Sygdomsforløbet tog hårdt på Susanne.

Hun var på sygedagpenge, så hendes økonomi lå hurtigt i ruiner. Smerterne var til tider uudholdelige. Dog var der én bekymring, hun ikke havde.

– Det har aldrig været på tale, at jeg skulle fyres. Det har været vigtigt for mig, at jeg ikke har haft den bekymring hængende over hovedet, for jeg var langt nok nede i forvejen, siger hun.

Susanne var til møder med jobcenteret, hvor både to chefer fra Hørkram og en repræsentant for fagforeningen deltog.

Hun oplevede, at alle parter arbejdede på at finde en løsning, så hun kunne

komme tilbage til Hørkram igen.

Hendes nærmeste chef lagde ofte øre til, når Susanne syntes, at det hele blev for meget og havde brug for nogen at læsse af på. Og venner og familie hjalp både med det praktiske og det økonomiske. Ellers var det nok ikke gået, fortæller hun.

Tilbage på fuld tid Der skulle gå 11 måneder, fra hun blev sygemeldt, til Susanne i november 2017 kunne vende tilbage til Hørkram. Til at starte med var det blot få timer om ugen, men langsomt har hun trappet op. I dag er hun tilbage på fuld tid, men hun har fået et skånejob, hvor hun ikke skal løfte med armene.

- Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke føler mig nedprioriteret, men det gør jeg ikke.

Jeg er faktisk bare glad for, at jeg kan bruges, siger hun.

Susanne lever stadig med efterdønningerne af den lange sygemelding og skylder fx sin familie 30.000 kr. Alligevel har arbejdet været med til at trække hende et stykke op af det mørke hul, hun havnede i under sit sygdomsforløb.

– Jeg kan mærke, jeg har fået mit gode humør igen, siger hun.

Til gengæld er skulderen endnu ikke blevet sig selv igen. Og Susanne tvivler på, om den nogensinde bliver det.

– Jeg må lære at leve med det og bare håbe på, at det bliver bedre, siger hun

De, der laver reglerne, har i hvert fald ikke haft et hårdt fysisk arbejde hele deres liv.

SUSANNE NIELSEN

En frossen skulder: • Frossen skulder (kaldet kapsulit) er en kronisk betændelse i skulderen, der fører til, at ledkapslen skrumper og vokser sammen med ledhovedet • Lidelsen giver stærke smerter og nedsat bevægelighed i skulderen • En frossen skulder behandles med medicin, fysioterapi, indsprøjtninger eller operation. ”De skulle prøve at komme ud i det virkelige liv” • Susanne Nielsen fylder 50 i år, og som det ser ud nu, skal hun arbejde mindst 18 år mere, før hun kan få folkepension.

• Hun ryster på hovedet, når politikerne siger, at vi alle skal blive længere tid på arbejdsmarkedet: • Jeg føler, at der er mange, der bliver glemt. De, der laver reglerne, har i hvert fald ikke haft et hårdt fysisk arbejde hele deres liv. De skulle prøve at komme ud i det virkelige liv.

SU BSTANS 2/2018

19

Johns Kagehus i Kastrup

Is i maven!

AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

1 | Flødeisens base består af sødmælk, piskefløde, rørsukker og druesukker – alt sammen økologisk. Blandingen tilsættes også stabilisator, som ikke har betydning for smagen, men er vigtig for isens udseende og konsistens.

Endelig tilsættes smagen, som kan være jordbær, hindbær, chokolade, karamel, vanilje eller skildpadde. Sorbetisen laves af citron- og limesaft, vand, rørsukker, druesukker og friske frugter.

2 | Når blandingen har hvilet et par timer eller natten over, hældes den i ismaskinen.

Frostprogrammet varer 20 minutter, hvor blandingen køles ned til omkring frysepunktet under konstant omrøring.

5 | Normalt kommer isen direkte fra ismaskinen ned i de små bøtter eller en større beholder. Derefter pyntes isen med chokoladestykker, karamel eller frugtstykker afhængig af, hvilken smag den har. Når isene er fint dekoreret, stilles bøtterne i butikkens fryseskab, mens beholderne placeres i den lille kummefryser i disken, så de er klar til, at der kan blive lavet kugler til vaffelis.

20

S U BS TAN S 2 /2 018

I Johns Kagehus kan du udover de lækreste brød og jordbærkager også købe hjemmelavet is. Ejer, bagerog konditormester John Jønsson fik som en af de første i Danmark en ismestercertificering, og produktionen af is startede for alvor op sidste år. Selv om sommeren ikke var noget at prale af, bakkede lokalsamfundet op om initiativet.

– Det er næsten lige meget, hvad vi gør, så støtter de lokale op og kommer og smager. Det er fantastisk, siger Thrine Kongensgaard, som har arbejdet som chefkonditor i Johns Kagehus de sidste 17 år.

3 | Under omrøringen piskes luft ind i blandingen og binder den sammen. Tilsætning af luft betyder, at 3,5 liter isblanding bliver til 5 liter is. De 1,5 liter luft skal der betales afgift af. I Danmark er al konsumis nemlig pålagt en punktafgift, som betyder, at der skal betales en afgift på 6,98 kroner pr. liter is til staten. Afgiften dækker også den luft, som piskes ind i isen, så du betaler faktisk for luft, når du køber en is.

4 | Du kan få din is i en vaffel eller et bæger. Det er sukkeret, som regulerer isens hårdhed. Ved at tilsætte større eller mindre mængder i de forskellige slags is, kan man sikre, at de bliver lige hårde, så man kan lave ens kugler.

Stabilisatoren gør, at isene smelter i samme tempo uanset om det er vanilje, chokolade eller frugt.

6 | De mest populære is i Johns Kagehus er hindbærsorbet og skildpaddeis. Men også chokoladeisen med den kraftige, økologiske chokolade er kunderne helt vilde med, fortæller Thrine.

Yderst til venstre er det en citron-limesorbet, øverst i midten en jordbæris, nederst i midten en hindbæris, øverst til højre en bananis og nederst en vaniljeis.

SU BSTANS 2/2018

21

Det ku’ ske for dig

Ingen dagpenge på grund af weekendarbejde Monika Gantzel Jensen er medlem af Fødevareforbundet NNF’s a-kasse og havde fuld tiltro til, at hun ville få dagpenge, hvis hun en dag blev ledig. Men da Monika blev opsagt og fik brug for dagpenge, blev hun ramt hårdt af dagpenge-reglerne.

Fordi hun havde haft weekendarbejde, var hendes udbetaling på 0 kroner.

AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

M

onika Gantzel Jensen har arbejdet som bager og konditor i et mindre bageri i halvandet år, da det i en periode må lukke på grund af ombygning.

– Jeg bliver opsagt fra den 22. januar, og det tager jeg rimelig roligt. Jeg er medlem af Fødevareforbundet NNF’s a-kasse, så jeg ved, at jeg kan få dagpenge, når jeg er ledig, fortæller Monika Gantzel Jensen.

Hun melder sig derfor ledig den 22. januar.

– Jeg går ind på jobnet, opretter CV og gør alt det, jeg skal for at opfylde kravene, siger Monika.

Hun udfylder også et ydelseskort, hvor hun oplyser, at hun har arbejdet fra tirsdag til lørdag i de første to uger af januar og onsdag til søndag i den tredje uge af januar. Resten af måneden har hun været ledig.

Da Monika modtager sin lønseddel for januar fra a-kassen, bliver hun derfor noget overrasket: – Der står, at jeg skal have 0 kroner til udbetaling. Jeg ved, at jeg har udfyldt skemaet korrekt, så der må være sket en fejl. Derfor kontakter jeg a-kassen, siger Monika.

0 kroner til udbetaling

Men i a-kassen får Monika at vide, at der ikke er sket en fejl. Dagpengereglerne betyder, at Monika bliver modregnet sine tre 37-timers arbejdsuger, men derudover bliver de mandage og tirsdage, hvor hun har haft fri, men ikke været ledig endnu, også modregnet med 22

S U BS TAN S 2 /2 018

7,4 time pr. dag.

Det betyder, at der i de første tre uger af januar modregnes for de 3x37 timer, Monika har arbejdet, plus 4x7,4 timer.

På den måde har Monika så mange timer i de først tre uger af januar, at hun ikke får nogen dagpenge for den sidste uge, hvor hun er ledig.

Derfor vil jeg gerne råbe op om, at det her system, som varetager rigtig mange mennesker, ikke er gearet til det.

MONIKA GANTZEL JENSEN

– Jeg bliver vred og frustreret. Jeg har været fuldtidsforsikret i a-kassen og betalt mange tusind kroner til den gennem årene. Jeg har passet mit arbejde, og når jeg så lige har en periode, hvor jeg er opsagt og har brug for at få dagpenge, får jeg ingenting. Det, synes jeg, er urimeligt. Vi er en familie med fire børn og regninger, der skal betales, siger Monika.

Hun kontakter derfor andre a-kasser,

men også her får hun at vide, at det er reglerne, som gør, at man bliver modregnet for både hverdagsarbejde, weekendarbejde og den såkaldte ”tekniske belægning” med 7,4 timer på hverdage, hvor man ikke er meldt ledig på jobnet.

– Til at starte med er jeg sur på a-kassen, men det er systemet, den er gal med. A-kassen følger bare reglerne, men derfor føler jeg mig stadig uretfærdigt behandlet. Jeg havde en tiltro til, at det hele ville glide let, hvis jeg en dag skulle på dagpenge i en periode. Det gjorde det bare ikke, siger Monika.

Det er en principsag

Monika kontakter derfor igen Fødevareforbundet NNF’s a-kasse, som opfordrer hende til at sende en klage, som a-kassen kan sende videre i systemet.

Målet med klagen er ikke at få de dagpenge, Monika er gået glip af, men at få ændret de regler, som rammer ulige hårdt.

– De knap 4.000 kr. skal vi nok finde en måde at klare os uden, men det er en principsag. Det er ikke retfærdigt, den måde reglerne rammer os med weekendarbejde. Mange andre medlemmer af Fødevareforbundet NNF arbejder også på skæve tidspunkter og i weekenderne, og jeg ønsker ikke, at de skal ende i en lignende situation. Derfor vil jeg gerne råbe op om, at det her system, som varetager rigtig mange mennesker, ikke er gearet til det, forklarer Monika.

Det kan tage op til seks måneder, før der kommer svar på klagen. I mellemtiden er Monika kommet i arbejde igen

Da Monika Gantzel Jensen blev opsagt og fik brug for dagpenge, blev hun ramt hårdt af dagpengereglerne. Fordi hun havde haft weekendarbejde, var hendes udbetaling på 0 kroner.

Den 1. juli 2017 trådte den nye dagpengereform i kraft.

Et fuldtidsforsikret ledigt medlem har som udgangspunkt ret til 160,33 timers dagpenge for en hel kalendermåned Max dagpengesats er 18.633,00 kr.pr. måned / 116,22 kr.pr. time Alle udbetalte løntimer i en kalendermåned skal modregnes i de 160,33 timers dagpenge Der skal ske ”teknisk belægning” på de mandage-fredage i en kalendermåned, hvor et medlem ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, fx ved sygdom, ferie eller manglende tilmelding på jobnet Der skal modregnes 7,40 timers dagpenge på de dage i en måned, hvor der sker ”teknisk belægning” Mindsteudbetalingsreglen betyder, at der skal være mindst 14,80 timers dagpenge tilbage af de 160,33 timer for en måned efter fradrag af løntimer og ”teknisk belægning” for, at der er dagpenge til udbetaling.

SU BSTANS 2/2018

23

A-kassen HJÆLP TIL LEDIGE MEDLEMMER OVER 50 ÅR:

Nu bygger Benny huse

Det sidste års tid har Fødevareforbundet NNF’s a-kasse i samarbejde med AOF i Nord- og Sydjylland kørt et projekt, som skal hjælpe ledige medlemmer over 50 år i arbejde igen.

En af dem, som fik hjælp, er 60-årige Benny Sørensen, som hurtigt kom videre i nyt job efter at være blevet opsagt.

AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN

E

n af de vigtigste opgaver for Fødevareforbundet NNF’s a-kasse er at udbetale dagpenge til de ledige medlemmer. Men a-kassen bruger også meget tid på at hjælpe de ledige med jobsøgning og sparring, der får de ledige hurtigst muligt i job.

Det sidste års tid har Fødevareforbundet NNF’s a-kasse i samarbejde med AOF kørt et projekt, som skal hjælpe ledige medlemmer af a-kassen over 50 år i arbejde igen. Projektet startede op i Fødevareforbundet NNF’s afdelinger i Nord- og Sydjylland, men håbet er, at det på sigt kan udbredes til hele landet.

Et af de medlemmer, som har fået hjælp 24

S U BS TAN S 2 /2 018

til at komme videre, er 60-årige Benny Sørensen fra Nordjylland, som blev opsagt for nogle måneder siden.

Lære at finde et arbejde

Benny Sørensen var godt klar over, at hans alder kunne blive en udfordring i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

– Den der med ”Det grå guld”, den holder ikke rigtig. Jeg vidste godt, at der kunne komme til at gå en rum tid, før jeg fik et arbejde, siger Benny Sørensen.

Derfor tøvede han heller ikke, da han blev tilbudt at komme med i forløbet.

– Jeg er ikke så skrap til computer og

– Jeg er ikke så skrap til computer og har heller ikke prøvet at sende ansøgninger, så det ville jeg gerne lære. Det var grunden til, at jeg sprang med på kurset, forklarer Benny Sørensen.

Jeg havde ikke selv fået lavet mit CV på den måde og lagt det ud. Den hjælp var årsagen til, at jeg kom videre så hurtigt.

BENNY SØRENSEN

50+ NNF Fødevareforbundet NNF’s a-kasses projekt for ledige over 50 år i Nord- og Sydjylland Projektet har fokus på at hjælpe ledige medlemmer til at finde job i en anden branche via en særlig indsats med medlemmets ønsker og behov i centrum Det kan bl.a. være aktuelt for slagteriarbejdere eller andre, der er blevet slidt ned af deres job Hjælpen består bl.a. af vejledning, coaching, samtaler og hjælp til jobsøgning Fødevareforbundet NNF’s a-kasse har fået næsten 900.000 kr. af staten til at gennemføre projektet.

har heller ikke prøvet at sende ansøgninger, så det ville jeg gerne lære. Det var grunden til, at jeg sprang med på kurset, forklarer Benny Sørensen.

På jobsøgningskurset fik Benny hjælp til at finde rundt på computeren, skrive sit CV og få det lagt ud på jobnet. Han fik også individuelle samtaler med en coachvejleder fra AOF, som skulle afklare, hvordan de bedst kunne hjælpe ham videre i den retning, han gerne ville.

CV gav hurtigt gevinst

Især hjælpen omkring sit CV var Benny Sørensen glad for.

– Jeg havde ikke selv fået lavet mit CV på den måde og lagt det ud. Den hjælp var årsagen til, at jeg kom videre så hurtigt, siger Benny Sørensen.

Kort efter Bennys CV var lagt på jobnet, blev han nemlig kontaktet af ejeren af firmaet JBF Huse, som gerne ville have ham til jobsamtale. I dag er Benny ansat i virksomheden, hvor han laver forskelligt snedker- og tømrerarbejde.

– Jeg er rigtig glad for det. Jeg har aldrig prøvet at være med til at bygge huse før, så det er virkelig spændende og interessant, siger Benny Sørensen, som vil anbefale forløbet til andre medlemmer af Fødevareforbundet NNF’s a-kasse, som er over 50 år og ledige SU BSTANS 2/2018

25

Interview Interview

Med Tina Müller på udebane Tina Müller er på hjemmebane, når hun interviewer verdensstjerner som Zlatan Ibrahimović eller Mikkel Hansen på direkte TV. Sport har altid været hendes passion og nu også hendes job i ti år. Men det seneste år har hun også udforsket mere ukendt land: Madens verden.

AF NIKOLAJ SØNDERGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

N

år sportsnyhederne skal formidles live til hele Danmark, er Tina Müller på hjemmebane. Efter ti år foran kameraet har hun prøvet det meste: Hun har dækket OL, Champions League og de store mesterskaber i både håndbold og fodbold. Netop nu er hun i Rusland for at sætte flueben ved den sidste store oplevelse, hun mangler i sportens verden, nemlig at følge det danske herrelandshold ved en stor fodboldslutrunde.

Men det seneste år har hun også i perioder forladt hjemmebanen, sportens

26

S U BS TAN S 2 /2 018

verden. I efteråret 2017 startede hun som vært på Madmagasinet på DR, og siden har hun i over 20 udsendelser været seernes repræsentant i jagten på sandheden om det, vi putter i munden.

På hjemmebane

Da Line Baun Danielsen i starten af 00’erne var vært på fodboldprogrammet Onside, gik der et lys op for den unge Tina Müller hjemme i stuen.

– Det var første gang, jeg tænke: ”Nå, det var satans, kan kvinder godt sidde der inde og snakke om fodbold?” Jeg

Tina Müller er netop nu i Rusland, hvor hun som sportsjournalist følger det danske landshold tæt.

SU BSTANS 2/2018

27

FOTO: BJARNE BERGIUS HERMANSEN.

Interview

I Madmagasinet besøger Tina Müller producenter og forskere for at gøre seerne klogere på alt lige fra øl til hvidløg, kaffe eller fedtstoffer. Hendes medvært, kokken Adam Aamann, viser, hvordan der kan komme lækre retter ud af råvarerne.

kan huske lige så tydeligt, at jeg sad og tænkte, at det kunne da godt være, at det skulle være noget, siger hun.

Interessen for sport havde altid været der, og da tanken om et arbejde i sportens verden var plantet i hovedet, blev den der. Via et studie i kommunikation kom hun i praktik på Viasat, og siden har arbejdspladserne heddet TV2 Sport, TV3 Sport og nu DR Sporten.

Efter ti år i branchen har rutinen indfundet sig for den 40-årige journalist, men kærligheden til sporten er ikke kølnet.

– Jeg tager hver dag på et arbejde, der handler om glæde, begejstring og passion. Det er noget helt særligt, siger hun.

Et af hendes mål har fra starten af karrieren været at følge det danske herrelandshold i fodbold ved en slutrunde.

Det mål er hun lige nu ved at indfri, og når det er gjort, har hun sat flueben ved det hele. Hvad enten det er Champions League i håndbold eller fodbold, EM, VM eller OL, så har Tina Müller dækket det.

– Næste gang jeg skal til OL eller til en 28

S U BS TAN S 2 /2 018 017

fodboldslutrunde, så har jeg prøvet det.

Det er der noget trygt ved, fordi jeg har erfaringen, men det er også mærkeligt at stå og sige, at nu har jeg prøvet alt.

Jeg glæder mig til at se, hvordan jeg reagerer på det, siger hun.

Men selv om hun er en garvet rotte på diverse sidelinjer og i tv-studier, så er det noget helt andet, når det gælder besøg i køkkener, hos fødevareeksperter og producenter.

På udebane

– Jeg var slet ikke i tvivl, da de ringede og sagde, at de synes, der var et match.

Tina Müller tænker tilbage på det opkald, der pludselig gjorde sportsværten til vært på et ugentligt tv-program om mad. Hun havde været til casting på værtsrollen i DR’s Madmagasinet og blev efterfølgende tilbudt jobbet ved siden af sit arbejde på DR Sporten.

– Jeg havde lyst til at prøve mig af i noget helt andet. Jeg havde lavet sport i ti år og kunne godt bruge en ny udfordring. Derudover så er mad noget, der vedrører os alle sammen, så det var

forholdsvist nemt at springe ud i. Mad skal du forholde dig til, uanset om du er rig eller fattig, eller hvor i verden du bor.

Det, synes jeg, var ret interessant, siger hun.

Mens Tina Müller altid både har udøvet og interesseret sig for sport, var hendes forhold til madvarer og gastronomi noget helt andet.

– Jeg er en gennemsnitsdansker, tror jeg.

Jeg kan ti retter, og dem veksler jeg imellem. Jeg kan ikke det gode gamle håndværk med at stege og brase og lige smide en steg i ovnen. Det må jeg indrømme, siger hun.

I Madmagasinet besøger hun producenter og forskere for at gøre seerne klogere på alt lige fra øl til hvidløg, kaffe eller fedtstoffer. Samtidig viser hendes medvært, kokken Adam Aamann, hvordan der kan komme lækre retter ud af råvarerne.

At Tina Müller ikke ved en masse om emnet på forhånd er her en styrke, mener hun.

– Jeg har flere gange fået spørgsmålet om, hvorfor jeg har fået opgaven, når jeg

ikke ved så meget om mad. Men det er lidt misforstået, synes jeg. Adam ved meget mere om mad, end jeg gør, og det skal han også, for han er kokken og laver alle de lækre retter. Jeg er journalisten, der skal stille alle de dumme spørgsmål. Jeg skal gøre forbrugeren og seeren klogere. Det er en god rollefordeling, siger hun.

Emneskiftet har da heller ikke været den største udfordring i den nye stilling, fortæller hun. Det har været at skulle lave båndede optagelser frem for de live-transmissioner, som Tina Müller er vant til fra sporten.

– Jeg er vant til at præstere live, hvor jeg er i sådan en klokke, hvor nu skal jeg levere. Så laver jeg jo talefejl og alt muligt andet, men det skal jeg redde eller komme videre fra. Når man laver båndede optagelser, så kan der stå en tilrettelægger og sige: ”Vi tager den lige en gang til.” Det er faktisk ret svært at skulle bruge sin energi også tredje gang lige som om, det var første gang, siger hun.

Heldigvis er udfordringen sjov, kolle-

– Jeg er en gennemsnitsdansker, tror jeg. Jeg kan ti retter, og dem veksler jeg imellem. Jeg kan ikke det gode gamle håndværk med at stege og brase og lige smide en steg i ovnen.

TINA MÜLLER

gerne søde, og stoffet spændende.

– Det, der gør det fedt, er, at jeg som vært bliver udsat for nogle nye udfordringer rent arbejdsmæssigt, så man ikke bare falder i den der suppedas med, at det kan jeg, så det kører bare.

I horisonten

Hun har snart prøvet det meste i spor-

tens verden, og i Madmagasinet har hun nu vist, at hun også kan formilde andre stofområder. Så er Madmagasinet første skridt helt væk fra sporten? Ikke umiddelbart.

– Jeg har svært ved at forestille mig en hverdag uden sport, siger hun.

Men som TV-vært ved hun også, at fremtiden aldrig er hugget i granit.

– Det kan være, der lige pludselig bliver ansat en ny chef, der synes, at jeg er den mest uduelige sportsvært, og så går der tre uger, og jeg er ude af vagten. Derfor prøver jeg at nyde den situation, jeg er i, for jeg føler mig privilegeret, siger hun.

I stedet for at bruge for meget energi på at tænke på fremtiden handler det derfor for Tina Müller om at forsøge at nyde øjeblikket, og så kan det jo altid være, at der igen opstår en mulighed, der er for god til at sige nej til.

– Ligesom at Madmagasinet kom ind fra højre på det rigtige tidspunkt, så krydser jeg fingre for, at jeg lige pludselig får en åbenbaring. Eller at andre gør.

I første omgang gælder det nu Rusland og den danske jagt på triumf

Som sportsvært har hårnet ikke været en almindelig beklædningsgenstand i Tina Müllers liv. Men det har ændret sig, efter hun fik job på Madmagasinet.

SU BSTANS 2/2018

29

Løsningen på krydsordet i Substans nr. 1 2018: Fødevareproduktion Vindere af krydsord nr. 1 2018: Julie Stokholm, Struer Erik Svendsen, Esbjerg Poul Søby, Herning Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. august 2018.

Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.

Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.

30

S U BS TAN S 2 /2 018

Kodeord:

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

Ferie

Holder du ferie som dine kolleger?

Skal du ligge hjemme på sofaen og se Tour de France, læse bøger i sommerhuset eller begrave tæerne i sandet i sydens sol?

Sommeren er over os, og de fleste hiver nogle uger ud af kalenderen og går på ferie. Men der er stor forskel på, hvordan medlemmerne af Fødevareforbundet NNF vælger at tilbringe pusterummet.

Sådan holder medlemmerne af fødevareforbundet NNF ferie

5% Aktiv ferie (Vandring, cykling)

6% Skal ikke holde 9% sommerferie Andet

26% Ferie i hjemmet

7% Storbyferie 9% Campingferie 20% Badeferie

AF NIKOLAJ SØNDERGAARD

18% Ferie i sommerhuset

De fem foretrukne rejsemål 1. Grækenland 2. Italien 3. Spanien 4. Tyrkiet 5. Tyskland

KILDE: UNDERSØGELSEN ER FORETAGET AF ANALYSE DANMARK FOR FØDEVAREFORBUNDET NNF. 457 MEDLEMMER AF FØDEVAREFORBUNDET NNF HAR SVARET PÅ UNDERSØGELSEN.

SU BSTANS 2/2018

31