Substans 01 2015

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

Jørgen Skouboe Naturmanden med piben i munden

1

2015

tema:

Danske job forsvinder til udlandet

48 millioner Arbejdsskader giver millioner i erstatning

Lodkbalaldtet

Ven ider fra 5s g lin din afde

Frikendt for tyveri: Nu får hun erstatning

FYRET PÅ GRUND AF FACEBOOK: Det koster Kohberg

200.000,-

Oles leder

Der er folketingsvalg senest 15. september.

I Fødevareforbundet NNF har vi en lang tradition for at arbejde politisk - ikke partipolitisk, men politisk.

Valgtrommerne buldrer

Tilbagetrækningsreformen betyder, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet. Politikerne bliver nødt til at komme med initiativer, der begrænser risikoen for nedslidning og giver mulighed for en tidligere tilbagetrækning – OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

En ting ved vi; vi skal have valgt et nyt Folketing inden 15. september. Hvornår det sker, ved kun statsministeren, men allerede nu er det politiske Danmark så småt begyndt at kravle i valgkampstøjet.

I Fødevareforbundet NNF har vi en lang tradition for at arbejde politisk – ikke partipolitisk, men politisk. Som fagforening er vi afhængig af den siddende regering. Den har nemlig stor indflydelse på, hvordan områder som beskæftigelse, velfærdsgoder, uddannelse og arbejdsmarkedspolitik bliver forvaltet. Og jeg må være ærlig: Jeg ser gerne, at vi igen får valgt et folketing, der har styrken til venstre for midten, og som peger på en socialdemokratisk ledet regering.

Jeg ved, at mange er skuffede over den siddende regerings formåen. Men i de kredse, hvor jeg kommer – og som ikke traditionelt er begejstrede for socialdemokratisk politik – der er man imponerede over de store forbedringer, regeringen har fået gennemført, når det kommer til vækst og beskæftigelse.

Helle Thorning og hendes ministre har trukket Danmark ud af krisen og sat kursen mod mere vækst og højere beskæftigelse – også indenfor fødevareindustrien.

Der er dog stadig meget at tage fat på.

Vi har tre fokusområder:

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 19. marts 2015

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Laurids Hovgaard, lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk

- Handelskrisen mellem Rusland og EU koster fortsat danske arbejdspladser.

Det er ikke rimeligt, at det er tilfældige medarbejdere, der betaler prisen for internationale handelskonflikter. Derfor skal der oprettes en fond, der hjælper ramte medarbejdere.

- Tilbagetrækningsreformen betyder, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet. Politikerne bliver nødt til at komme med initiativer, der begrænser risikoen for nedslidning og giver mulighed for en tidligere tilbagetrækning.

- Hvis fødevaresikkerheden svigter, koster det arbejdspladser med det samme. Derfor vil vi have en offentlig whistleblowerordning indenfor fødevarebranchen, hvor medarbejdere anonymt kan anmelde mistanke om snyd med fødevarer.

Vi vil lægge maksimalt pres på folketingskandidaterne fra begge sider af salen, og vi vil kæmpe for, at vi igen får en regering, der har blik for de særlige udfordringer – og muligheder – der er på fødevareområdet.

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 1/2 015

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Forsidefoto Rune Evensen

Indhold

Kritisk sygdom: Kræftramt fik 100.000,- 8 Før & Nu på Ringsted Slagteri 9 Mød frontkæmperne Søren og Erik 10 Naturmanden Jørgen Skouboe 24 Krydsord 28 Beskyldt for tyveri 29

Tema: Danske job ryger til udlandet Tusindvis af job i fødevarebranchen er forsvundet ud af Danmark de seneste ti år. Se hvem der har overtaget de danske slagterijob, og hør hvordan en slagteriarbejder oplever at se sit job forsvinde ud af landet.

D E T KU ’ S KE FOR DIG /

SIDE 12

Fyret på grund af Facebook

Kohberg må betale 200.000 kroner efter to fyringer.

Arbejdsgiverne må gerne kigge dig over skulderen på Facebook, hvis du diskuterer din arbejdsplads med kolleger. Men de kan ikke fyre dig for en Facebook-kommentar.

SIDE 18

A R B E J DSS K A D E R /

48 millioner i erstatning

Medlemmer af Fødevareforbundet NNF fik i 2014 48 millioner kroner i erstatning for arbejdsskader.

Frank Eget har fået 1,5 million kroner efter han mistede en del af sin tommelfinger, da han gjorde en maskine rent hos Toms.

SIDE 22 A- K A SS E /

D M I S KI LL S /

Danmarks dygtigste lærlinge

Hurtigere i job

Foran tusindvis af tilskuere dystede bager-, konditor- og slagterlærlinge om at blive danmarksmester i netop deres fag.

Bedre og mere effektiv jobformidling, skal hjælpe ledige fødevarearbejdere hurtigere i job. På SB Pork i Sydjylland er tillidsrepræsentanten med til at finde nye kolleger.

SIDE 20

SIDE 26 SU BSTANS 1/2015

3

Få svar på din smartphone

Chat med a-kassen

Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse

Kort nyt

Fusionsforhandlinger fortsætter over foråret Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal forhandler over foråret en mulig fusion mellem de to forbund. I juni måned skal Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse beslutte, om man vil godkende en fusionsaftale. Derefter er der mulighed for at indkalde til en ekstraordinær kongres efter sommerferien. Målet er, at en fusion kan

træde i kraft fra 1. januar 2016 under navnet Dansk Metal og Fødevarer. Forbundsformand Ole Wehlast ser store fordele ved et nyt fælles forbund.

- Målet er at skabe en bedre fagforening og a-kasse for ansatte i fødevarebranchen. Vi vil stå meget stærkere, når vi eksempelvis forhandler overenskom-

JA Ansatte siger ja til ny overenskomst Slagtere og bagere i Coops supermarkeder har med et stort flertal sagt ja til den nye overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og Coop.

87 procent stemte ja til den nye overenskomst, mens 13 procent stemte nej.

Overenskomsten gælder frem til 2017, og giver en lønstigning på 265 kroner om måneden for både slagter- og bagersvende i Coop.

- Jeg er glad for den store opbakning til den nye overenskomst. Vi er i fuld sving med at få trykt den nye overenskomst, så den kan blive sendt ud, siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF. Det er første gang, at Coop-overenskomsten er fælles for bagere og slagtere. Samtidig er det blevet muligt at ansætte mestersvende på jobløn.

4

S U BS TAN S 1/2 015

5,13 procent

Så mange af Fødevareforbundet NNFs medlemmer står uden job i februar måned.

ster med arbejdsgiverne. Samtidig vil vi blive i stand til at tilbyde endnu bedre service til det enkelte medlem, siger Ole Wehlast.

Du kan løbende følge med i forhandlingerne om en mulig fusion på nnf.dk/ metal

Tjek din opsparing og forsikringer Du får snart den årlige pensionsoversigt fra enten Industriens Pension eller PensionDanmark.

Brug lejligheden til at tjekke din opsparing og forsikringerne i pensionsordningen.

I løbet af marts kan du finde din pensionsoversigt enten i indbakken på pension.dk/dinpension – eller i e-Boks, hvis du har valgt dette. Af oversigten kan du bl.a. se størrelsen på din opsparing pr. 31. december 2014, og hvordan du er forsikret.

Måske er du blevet gift eller skilt, er flyttet i hus eller har fået børn siden sidste pensionsoversigt – så kan det være en god idé at justere i forsikringerne.

For at se pensionsoversigten logger du blot på med NemID på Industrienspension.dk eller pension.dk.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

16 chokoladearbejdere bliver faglærte

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

Slagteriarbejdere føler sig truet af Danish Crown

2015 byder på en noget anderledes start for 16 ufaglærte medarbejdere hos chokoladeproducenten Carletti nord for Aarhus. I oktober skrev de under på en toårig kontrakt som voksenlærlinge på uddannelsen til industrioperatør.

- Der har været stor interesse for at blive faglært industrioperatør.

Kollegerne vil gerne lære nyt og opkvalificere sig. Der er ingen løfter om lønstigninger, så det er udelukkende lysten til at blive klogere på vores arbejde og stå bedre på et presset arbejdsmarked, der driver værket, siger Morten Rasmussen, tillidsrepræsentant for omkring 70 produktionsmedarbejdere hos Carletti.

2014: Gyldent pensionsår Fødevarearbejdernes pensionskasser giver store afkast på op til 11,4 procent. De to selskaber Industriens Pension og PensionDanmark afleverer i alt 28,8 milliarder kroner til deres medlemmer i 2014.

En hurtig beregning viser, at der er i gennemsnit er kommet 31.000 kroner ind på den enkeltes konto. Denne beregning tager dog ikke højde for den enkeltes alder, investering eller formue.

For at se hvor meget din pensionsformue er vokset med, kan du med NemID klikke ind på din konto hos dit selskab.

Slagteriarbejdere hos Danish Crown i Horsens er vrede over ledelsens trusler om fyringer og udflytning af arbejdspladser til Tyskland. Det sker i kølvandet på en ny akkord i to afdelinger, som giver en lavere timeløn.

Ifølge Klaus Olesen har ledelsen i Danish Crown i januar truet med at sende flere svin til Tyskland i stedet for Horsens, hvis de ansatte nedlagde arbejdet.

Det vil betyde fyringer på slagteriet i Horsens. Pressechef i Danish Crown Jens Hansen erkender, at fabrikschef Per Laursen har gjort det klart at man ville fyre ansatte hvis de strejkede.

- Per Laursen har selv gjort det klart, at man ville flytte noget af produktionen til Tyskland, hvis de ansatte nedlagde arbejdet. Det er noget, som vi aldrig har gjort før, men i en situation, hvor vi er så meget bagud, kunne det blive en nødvendighed, siger pressechefen til Finans.dk Fødevareforbundet NNF gik ind i sagen, og efter et møde mellem DI og Danish Crown, er parterne blevet enige om at lægge sagen bag sig.

SU BSTANS 1/2015

5

Er du OK?

Test din OK-viden og vind ferierejse på erduok.dk

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Kort nyt

Danmarks bedste lærlinge

I starten af januar dystede over 300 unge i DM i Skills – Danmarksmesterskaberne i erhvervsuddannelser. Stephanie Svendgaard vandt titlen som årets bagerlærling. Her står hun med sine vinderprodukter. Se hvem der vandt detailslagter og konditor på side 20

227

Så mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF faldt ud af dagpengesystemet i 2014. Siden 1. januar 2013 har over 50.000 danskere mistet retten til dagpenge.

Katastrofalt mener Fødevareforbundet NNF.

Lærlingen blogger KRISTIAN AAGESEN ER 22 ÅR OG DETAILSLAGTERLÆRLING. LÆS HANS HISTORIER FRA ENGLAND, HVOR HAN ER I PRAKTIK NORD FOR LONDON PÅ NNF.DK/BLOG 6

S U BS TAN S 1/2 015

Ansatte anmelder mistanke om fødevarefusk Flere fødevarearbejdere har brugt Fødevareforbundet NNFs nye anonyme tjeneste til at anmelde mistanke om fødevarefusk. Siden oktober 2014 har fødevarearbejdere anonymt kunnet anmelde deres mistanke via en formular til Fødevareforbundet NNF, som efterfølgende har anonymiseret og videresendt henvendelsen til Fødevarestyrelsen. Siden ordningen blev etableret for 5 måneder siden har en håndfuld fødevarearbejdere udfyldt kontaktformularen.

- Vi er ikke blevet bestormet med henvendelser, men vi har fået en håndfuld anmeldelser. Anmeldelserne har været reelle og seriøse, og er blevet videregivet til Fødevarestyrelsen med det samme, siger forbundskonsulent Mogens Eliasen.

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

Rusland: EU støtter presset svinebranche

RYAN AIR

EU er klar til at hjælpe landmænd og slagterier, som er presset økonomisk på grund af Ruslands boykot af fødevarer fra Europa.

EU vil gøre det muligt at oplagre svinekød i en kortere periode.

- Svinekødspriserne er faldet med 20 pct. siden i sommer, og det har presset de danske svineproducenter til det yderste.

Derfor er jeg meget glad for, at EU’s landbrugskommissær har lyttet til vores argumenter, og nu er parat til at give dansk landbrug en håndsrækning i en svær situation, siger fødevareminister Dan Jørgensen (S).

I 2013 lå den danske svinekødseksport

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

til Rusland på ca. 2,1 milliarder kroner.

EU-Kommissionen har allerede i efteråret 2014 indført lignende støtteordninger for mejeri, og frugt- og grøntsektoren.

- Det er positivt at EU nu også kommer slagterierne og landmændene til undsætning. Men jeg synes der mangler en løsning for de mange fødevarearbejdere som allerede har mistet eller risikerer at miste jobbet på grund af den russiske handelskrig. De bør have ret til eksempelvis uddannelse, så de har bedre muligheder for at komme i arbejde igen, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.

10.000 om måneden, ingen løn under sygdom, du skal selv betale for uniformen og det koster et gebyr at sige op. Det er bare nogle af eksemplerne på, hvad det irske flyselskab Ryan Air tilbyder deres ansatte, og nu gør de klar til et storstilet indtog i Københavns Lufthavn. Men det bliver ikke uden overenskomst. Så klart kan det siges. Vi gider ikke social dumping i Danmark.

– OLE WEHLAST OM RYAN AIR PÅ NNF.DK

Kom til stormøde om fødevareklyngens udfordringer Herning-Ikast Landboforening og Fødevareforbundet NNF er gået sammen om at arrangere et stormøde, der stiller skarpt på de udfordringer, der lige nu presser fødevareklyngen.

Hør bl.a. forbundsformand Ole Wehlast, Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen (S), næstformand i Venstre

Tilmeld dig nyhedsbrev

Kristian Jensen og formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild give deres bud på, hvordan vi løser udfordringerne.

Hvornår: Mandag den 4. maj 2015 kl. 19.00 Hvor: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Læs program på midt-vestjylland.nnf.dk

Få pension mens du arbejder Har du nået pensionsalderen, eller du tæt på? Og planlægger du at fortsætte arbejdslivet på nedsat tid? Så er det muligt at få en del af din pension udbetalt fra PensionDanmark og Industriens Pension. Du kan typisk begynde udbetalingerne, når du fylder 60 år. Kontakt dit pensionsselskab og hør nærmere om dine muligheder.

Se pension.dk eller industrienspension.dk.

SU BSTANS 1/2015

7

Af Laurids Hovgaard / Foto: Rune Evensen

Er du forsikret mod kritisk sygdom?

Kræftramt fik 100.000 Ewa Jensen fik 100.000 kroner fra Industriens Pension, da hun blev ramt af brystkræft. Mange fødevarearbejdere er ikke forsikret ved kritisk sygdom Et kæmpe chok. Sådan havde 51-årige Ewa Jensen det, da hun fik konstateret brystkræft i 2013. Hun arbejdede på natholdet i pakkeriet på småkagefabrikken Kelsen i Nørre Snede. Hun gik til læge, efter hun begyndte at få smerter i brystet. Begge hendes forældre er døde af kræft, så hun vidste godt, der kunne være en risiko: - Jeg gik i chok, da jeg fik beskeden. Men det gik heldigvis hurtigt med at blive opereret og få kemobehandling. Desværre var kemobehand-

Man kan ikke selv bestemme, om man bliver syg. Forsikringen for kritisk sygdom gav mig ekstra luft i økonomien i en hård tid lingen så hård ved kroppen, at jeg måtte stoppe hos Kelsen. Man bliver helt drænet for energi, og det gør ondt over det hele.

8

S U BS TAN S 1/2 015

Når man står med en kræftdiagnose i et smertehelvede, er der ikke overskud til at tjekke forsikringerne.

Derfor blev Ewa Jensen glad, da tillidsrepræsentanten hjalp.

- Vi tog en snak, om hvordan jeg havde det, og om jeg havde en forsikring. Hun undersøgte, om jeg kunne få et beløb for kritisk sygdom hos Industriens Pension. Jeg var faktisk ikke klar over, at jeg kunne søge om pengene, siger Ewa Jensen.

Sygdom presser økonomien

Pengene er faldet på et tørt sted.

I dag er Ewa Jensen på et såkaldt ressourceforløb, hvor kommunen afprøver, hvor mange timer hun kan klare at arbejde.

- De ekstra penge har betydet rigtig meget for mig. Lige nu får jeg bare, hvad der svarer til kontanthjælp, så det er svært at få det hele til at løbe rundt. Min datter er på efterskole, og det koster også penge. Så jeg brugte nogle af pengene på at indfri mit billån, betale efterskole, og så har

det også kostet en del penge i benzin at køre til og fra kemobehandlingen, siger Ewa Jensen.

Selvom det koster en smule at være forsikret ved kritisk sygdom, så synes Ewa Jensen, at det har været det hele værd. Hver 5. medlem af Industriens Pension bliver ramt af en kritisk sygdom, inden de fylder 67 år.

Jo yngre man er, jo større er chancen for at blive ramt af kritisk sygdom gennem livet.

Er du forsikret ved kritisk sygdom?

Forsikringen dækker en række kritiske sygdomme som hjerneblødning, kræft og alvorlige blodpropper.

41 procent af Fødevareforbundet NNFs medlemmer er ikke forsikret ved kritisk sygdom. Se om du er forsikret ved kritisk sygdom på nnf.dk/kritisksygdom Forsikringen koster 52 kr. om måneden. Betalingen bliver trukket fra din pensionsopsparing, så du modtager ikke et girokort.

SVINESLAGTERI Andelsslagteriet blev startet i 1896. Den første direktør var den kun 21-årige Jens Piil.

Tegningen er fra ca. 1920.

FOTO: ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV

I dag slagter omkring 900 ansatte 62.000 svin om ugen.

FOTO: DANISH CROWN

FØR& NU

RINGSTED ANDELS-

SU BSTANS 1/2015

9

FRONTKÆMPERNE FORTALT TIL L AURIDS HOVGA ARD / FOTO: RUNE E VENSEN

LEDELSE ER IKKE KUN FOR LEDERE Søren Lind OM SØREN

[ Arbejdsstudietillidsrepræsentant hos Danish Crown Faaborg, medarbejderrepræsentant i Danish Crown Porks bestyrelse og jobbankbestyrer i Danish Crown Faaborg. ] - Jeg har ikke gået i skole i mange år, så akademiuddannelsen var en anelse frygtindgydende. Men jeg er virkelig glad for uddannelsen, som har hjulpet mig på arbejdet, men faktisk også privat. Jeg er blevet bedre til at håndtere konflikter og farer ikke i flint over småting.

10

S U BS TAN S 1/2 015

- Jeg er også blevet bedre til at lytte og tage mine kollegers problemer alvorligt.

For et par år siden ville jeg tit bare ryste på hovedet og sige: ”Vi skal følge overenskomsten”. Nu lytter jeg i stedet mere til kollegernes bekymringer, og så prøver vi sammen at finde løsninger i stedet for bare at slå op i overenskomstens paragraffer.

- Som tillidsrepræsentant har jeg været vant til at løse problemer for kollegerne, uden at tage dem med på råd. I dag lytter jeg mere og forsøger at få kollegerne til selv at finde løsninger og bidrage til at få hverdagen til at fungere bedre. En tillidsrepræsentant er ikke bare en problemløsermaskine, han er også samarbejdspartner

og talerør for medarbejderne i forhold til ledelsen.

- Det handler ikke om, at vi tillidsrepræsentanter skal være små ledere, men snarere at vi kan afkode og forstå, hvad arbejdsgiverne tænker og gør. På den måde kan vi bedre få vores og kollegernes forslag ført ud i livet. Det gavner både virksomheden og medarbejderne, så alle vinder på et bedre samarbejde

Mød nogle af de mennesker, der hver dag knokler for dig og dine kolleger. Tillidsrepræsentanterne er dem vi vælger på arbejdet til at repræsentere os overfor vores arbejdsgiver. To fynske tillidsrepræsentanter er ved at afslutte en akademiuddannelse i lederskab, så de bedre kan matche arbejdsgiverne. Uddannelsen er tilrettelagt af Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn og tager omkring tre år.

Erik Thulesen OM ERIK

[ Tillidsrepræsentant hos Oliver Twist, der producerer røgfri tobakspastiller, også kendt som skrå.

Virksomheden ligger i Odense. Erik Thulesen har arbejdet hos Oliver Twist i otte år. ] - Sammen med seks andre tillidsfolk har jeg de sidste 2½ år været i gang med en akademiuddannelse i ledelse. Når arbejdsgiverne tager nye ledelsesmetoder i brug, så skal vi som medarbejdere og tillidsrepræsentanter også kunne følge med.

- Jeg har oplevet, at kommunikationen mellem arbejdsgivere og medarbejdere går galt, fordi vi ikke taler det samme sprog. Uddannelsen giver mig en indsigt i, hvordan en arbejdsgiver tænker og handler. Vi lærer at tale et fælles sprog, som er konstruktivt og ikke konfliktskabende.

- Arbejdsgiverne skal tænke mest på økonomi og bundlinje. Som tillidsvalgte skal vi have ledelsen til at forstå, at gode arbejdsvilkår og glade medarbejdere giver bedre effektivitet og plus på bundlinjen.

Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse kan sammen skabe bedre resultater for virksomheden, hvis arbejdsmiljøet er i top og folk trives.

- Det var noget af en mundfuld at starte på skolebænken igen. Jeg var ved at give op, da vi fik til opgave at skrive tre siders

tekst og læse flere hundrede sider i en bog. Men vi er syv tillidsfolk fra fødevareområdet på holdet, og vi har i fællesskab hjulpet hinanden.

- Jeg har ikke bare lært om ledelsesteori, og om hvordan en arbejdsgiver tænker.

Jeg har også lært konflikthåndtering, og hvordan man bedst lytter, coacher og inspirerer kolleger. Alt sammen noget, der gør det nemmere at få hverdagen til at fungere på en arbejdsplads.

- Ingen er perfekte til deres job, og vi kan altid blive bedre, uanset om man tager et kort AMU-kursus eller en sammenhængende uddannelse. Jeg kan kun anbefale, at man bruger sin ret til efteruddannelse, uanset hvad ens funktion er på arbejdspladsen.

SU BSTANS 1/2015

11

Tema: Danske job ryger til udlandet AF PETER RASMUSSEN, LAURIDS HOVGAARD & MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: SØREN ZEUTH & RUNE EVENSEN

Siden 2003 er der forsvundet over 10.000 job på danske slagterier, mejerier, bagerier og i fødevareindustrien. Mange af de danske job er flyttet til udlandet. En af dem som ved, at jobbet forsvinder inden for kort tid er Carsten Sahl fra Danish Crown i Faaborg.

Læs hans tanker om udflytningen.

Substans har også besøgt Jakub Kaczorowski og Adam Mickiewicz, to polske slagteriarbejdere hos Danish Crown i Tyskland. De har overtaget to af de tusindvis af danske slagterijob, som er flyttet ud af landet de seneste mange år. I dag arbejder de 12 timer om dagen, og får 7.500 kroner om måneden. Trusler og dummebøder er en del af deres hverdag.

- Min chef har sagt til mig, at jeg ender i en kørestol, hvis jeg lukker fremmede ind eller fortæller om vores forhold, siger Adam Mickiewicz.

Danish Crown 2003-2015:

Danmark: - 8.000 job England: + 200 job (+ 400 i 2016)

12

S U BS TAN S 1/2 015

Tyskland: +2.000 job

Siden 2003 har Danish Crown lukket 16 slagterier i Danmark og købt tre slagterier i Tyskland og et i Polen

Polen: +325 job

6 siders tema

Slagteriarbejder: Det er uforskammet.

Carsten Sahl mister snart jobbet. Han arbejder hos Danish Crown i Faaborg lidt endnu.

Hans job er på vej til England, hvor Danish Crown udvider - Det er uforskammet at man ikke tænker på menneskeskæbnerne, når man er så stor en koncern med så mange dygtige medarbejdere, der knokler røven ud af bukserne for én. Det er at tænke i kroner og øre uden at tænke på menneskerne bag, siger han.

Danish Crown: Vi satser ikke på Danmark - Vi må som samfund erkende, at processer med højt lønindhold ikke kan ligge i Danmark. Vi siger ikke, at slagteriarbejderne skal ned på tyske lønninger. Men vores samlede omkostningsniveau skal ændres, og det skal selvfølgelig kunne betale sig for landmændene at fede svinene op til slagtning. Er det ikke profitabelt, så får Danmark ikke den vækst.

- Kjeld Johannesen, administrerende direktør i Danish Crown i Børsen 11. april 2014

Det vilde vesten 66 års fængsel på tre år Fra 2010 til 2012 har de tyske domstole dømt hvad der svarer til 66 års fængsel for ulovligt arbejde og socialt bedrageri på tyske slagterier. Det skriver EU-Kommissionen i en undersøgelse af den tyske kødindustri.

I samme periode har de tyske myndigheder langet bøder ud på omkring 10 millioner kroner. Typisk til arbejdsgivere for brug af illegalt arbejdskraft og socialt bedrageri.

SU BSTANS 1/2015

13

Tema: Danske job ryger til udlandet

Trusler og fusk hos Danish Crown

Polske og rumænske slagteriarbejdere afhentes i grupper uden for Danish Crowns slagteri Essen af minibusser og privatbiler.

Mindstelønnen på de tyske slagterier bliver omgået af kolonnefirmaer.

Nu anklages Danish Crowns slagteri i det nordlige Tyskland for lønfusk, dummebøder og trusler

D

et er ren fiktion! Polske Jakub Kaczorowski peger på den lønseddel, der ligger foran ham på kakkelbordet.

- Jeg får løn for 8 timer, men ofte skal jeg tage et skift mere uden beregning, og så arbejder jeg i stedet 12 eller 14 timer om dagen. Når vi er færdige med arbejdet, skal vi skrive under på et timetal, der er lavere end det reelle, siger Jakub.

Han har arbejdet i syv år på slagteriet, der er ejet af Danish Crown, i den nordtyske by Essen.

Gennem alle årene har han boet på en sovesal i et nedlagt mejeri i den lille by Badbergen uden for Essen.

Det er en stor, slidt murstensbygning med knuste ruder. Der lugter fugtigt. På en postkasse hænger et papir med navnene på de 96 polakker, der bor i bygningen.

rier en mindsteløn i august sidste år, men lønnen eksisterer nogle gange kun på papiret, fortæller Everlyn Hertel, der er rådgiver på integrationskontoret i Essen.

- Snyd med timer er desværre fuldstændig typisk. Det hører jeg ofte fra migrantarbejdere i kødindustrien, blandt andet fra ansatte i Danish

Omgår mindsteløn

På et slidt nedlagt mejeri bor op mod 90 østarbejdere stuvet sammen i sovesale.

Efter flere års diskussion aftalte de tyske slagte14

S U BS TAN S 1/2 015

Crown, siger Everlyn Hertel.

I andre tilfælde har ansatte skulle betale for deres værktøj for at kompensere for den højere løn.

Jeg arbejder og sover

Jakubs værelse er indrettet med tre uredte køjesenge og et anseeligt antal nøgne damer på væggene. Lagener og tæpper gør det ud for gardiner og skærmer vinduet fuldstændigt.

- Jeg arbejder og sover, siger han, nærmest undskyldende. Gryderetten fra gårsdagens aftensmad er for længst brændt fast i støbejernsgryden i det lille snavsede køkken.

Bygningen huser den største koncentration af udlændinge i den lille by, men det er langt fra den eneste.

- I den gade bor der ungarere, og dér bor der en del rumænere, forklarer Mathias Brümmer, der er formand for fødevareforbundet NGG i Oldenburg, og peger på nogle to etagers murstenshuse med tillukkede vinduer. Der er mangel på lejligheder, og de lokale tjener ofte en god skilling på at leje gamle huse ud til kolonnefirmaerne.

Det nedlagte mejeri i Badbergen har tidligere været genstand for voldsom debat.

- Ingen burde tvinges til at leve under disse forhold, udbrød ministerpræsident Stephan Weil fra den tyske delstat Niedersachsen, da han besøgte den faldefærdige bygning i august 2013. Han kaldte det et lavpunkt under sin rejse gennem delstaten.

Samme år strammede de lokale myndigheder op på reglerne for arbejdernes boligforhold.

Hver arbejder skal nu have mindst otte kvadratmeter til rådighed.

Bøder for at rode

Jakub og hans kollega Adam Mickiewicz er begge ansat i firmaet Marbar, der har polsk adresse, men ukrainske chefer. De forklarer, at arbejderne risikerer bøder, hvis de ikke rydder op på deres værelser og reder sengene. Det samme er tilfældet, hvis man kommer for sent på arbejde.

- Det koster mellem 50 og 100 euro (750 kr.) for at rode og 30 euro for at komme for sent på arbejde, fortæller Adam. Trusler om vold er en del af arbejdslivet, forklarer de.

- Min boss har sagt til mig, at jeg ender i en kørestol, hvis jeg lukker fremmede ind her, eller hvis jeg fortæller om vores forhold, siger Adam.

Mændene er tydeligvis bange, men de er ikke slaver. Deres rejse til Vesten er ganske frivillig. I Tyskland tjener de dobbelt så meget, som de kunne i Polen, omkring 1.000 euro om måneden (ca. 7.500 kr.). Huslejen er 150 euro.

Jakub og Adam sendte sammen med en række kolleger et anonymt brev til Danish Crown med klager over forholdene i juli sidste år. Her beskrev de bøderne og snyd med lønsedlerne, men uden effekt.

- Der er intet sket, og selskabet nægter at se i øjnene, at der er problemer. Til sidst gav vi op, siger Jakub.

Distrikt Oldenburg

Der arbejder 10.000 migrantarbejdere i distrikt Oldenburg, der er et centrum for slagteribranchen i Nordtyskland.

Området har 25 % fattige.

Mindstelønnen på slagterierne er 8 euro (60 kr.)

Navnene Jakub Kaczorowski og Adam Mickiewicz er opdigtede. De rigtige navne er kendt af redaktionen.

Danish Crown:

Anklager er uacceptable Dummebøder, fusk og chikane er ikke acceptabelt for Danish Crown.

Det fastslår koncernens pressechef, Jens Hansen, ovenpå de nye anklager mod Danish Crowns slagteri i Nordtyskland.

Det samme gælder anklager om tvungen, ubetalt overarbejde, trusler og lønfusk når det finder sted hos underleverandører.

- Det er alt sammen nyt for mig, og det skal undersøges til bunds, siger Jens Hansen. Han forklarer dog, at nogle underleverandører har indført bøder til ansatte der udebliver uden varsel.

- Det er en gråzone, som vi grundlæggende er imod, siger Jens Hansen. Han oplyser, at der med

koncernens opbakning er blevet indført nye regionale regler for arbejdernes boligforhold og et fælles charter for kødindustrien.

Men vil Danish Crown forhindre lønfusk og mafiametoder, så er der en enkelt løsning. Ansat slagteriarbejderne direkte hos Danish Crown.

- Det jeg synes forholdene for slagteriarbejderne hos Danish Crown i Tyskland er uværdige, og jeg forstår ikke hvordan Danish Crown kan se igennem fingre med det. Det er jo langt fra første gang at forholdene er blevet afsløret som elendige. En simpel løsning vil være at ansætte slagteriarbejderne direkte hos Danish Crown. På den måde undgår vi fusk og social dumping, siger Ole Wehlast.

Essen

Danish Crown overtog slagteriet i Essen i 2011. Der er 1.300 ansatte.

75 % kommer fra Østeuropa.

SU BSTANS 1/2015

15

Tema: Danske job ryger til udlandet

Fra Faaborg til England

» Jeg troede det var en grovkornet joke « Om et års tid er det slut. Så rykker jobbet over kanalen. Carsten Sahl arbejder på slagteriet i Faaborg, men fremover skal det arbejde laves i Cornwall i England

C

arsten Sahl er 58 år og har været hos Danish Crown siden 2001. I dag arbejder han som servicemand i indvejningen hos Danish Crown

i Faaborg.

I starten af 2014 blev det meldt ud at slagteriet skal lukke. Produktionen rykker til England med knap 50 millioner i ryggen, givet af de britiske myndigheder.

Han synes det er ærgerligt at slagteriet skal lukke: - Det er uforskammet at man ikke tænker på menneskeskæbnerne, når man er så stor en koncern, med så mange dygtige medarbejdere der knokler røven ud af bukserne for dem. Det er at tænke i kroner og ører uden at tænke på menneskerne bag.

Beskeden om at slagteriet lukker kom som et chok: - Jeg troede først det var en grovkornet joke.

Jeg havde ikke forestillet mig de ville lukke Faaborg. Forrige år havde de 68 millioner i overskud. Det er frustrerende når vi fik at vide vi ikke skulle frygte for vores job.

Carsten Sahl mener ikke at Danish Crown kan tillade sig at flytte jobs ud af Danmark.

- Danish Crown har et ansvar. De er ejet af de danske bønder der er grobunden for det danske samfund. De får så meget støtte af samfundet, og så flytter de arbejdspladser ud. De skal have alt den støtte de kan få, men så må de søge den i det land hvor de søger hen, siger han.

Carsten Sahl er overbevist om, at lukningen af slagteriet i Faaborg, handler om at Danish Crown vil sende et signal til resten af medarbejderne i koncernen.

- De lukker Faaborg for at statuere et eksempel overfor slagteriarbejderne efter der blev stemt nej til medarbejderselskabet: Hvis I ikke gør som vi siger så lukker vi også jeres arbejdsplads, siger Carsten Sahl, og slår fast at slagteriet i Faaborg sagtens kunne køre videre.

Carsten Sahl føler sig selv nogenlunde sikker på fremtiden. Han har i dag et job ved siden af arbejdet på slagteriet, men han er bekymret for kollegernes fremtid. Særligt dem på hans egen alder i slutningen af halvtredserne, der har flere år til efterlønnen.

23%

procent af fødevarearbejderne i Danmark har oplevet at miste jobbet, fordi arbejdspladsen flyttede hele eller dele af produktionen til udlandet.

xx

KILDE: RUNDSPØRGE FORETAGET AF ANALYSE DANMARK

16

S U BS TAN S 1/2 015

Bisca

Sydsjælland slog Polen

Ikke alle danske virksomheder kan se fidusen ved at flytte til lande med lave lønninger.

Småkage-koncernen Bisca var på vej til Polen, men ombestemte sig. I dag investerer de i lokaler og uddannelse til medarbejderne i Stege på Sydsjælland.

Underskud og dårlige resultater fik kagekoncernen Bisca, som producerer de kendte Karen Volff småkager, til at overveje at flytte produktionen til Polen, hvor billige lønninger lokkede.

Men de seneste år har virksomheden og medarbejdere sammen arbejdet efter sætningen ”Beat Polen”. I august 2014 kom den gode nyhed.

Bisca sagde endeligt nej tak til billige lønninger i Polen og bliver i Danmark.

- Det var en kæmpe sejr for os alle, at vi bliver i Danmark. Det endelig bevis kom, da Bisca købte alle vores lokaler i Stege, hvor halvdelen tidligere kun har været lejede lokaler. Vi har knoklet igennem længere tid for at effektivisere og optimere produktionen, og nu kan se at det giver resultater, siger Bjarne Pedersen, tillidsrepræsentant for omkring 220 produktionsmedarbejdere hos Bisca.

Stege

Bisca sagde endeligt nej tak til billige lønninger i Polen og bliver i Danmark.

Jeg synes Danish Crown burde bruge deres energi på at skabe arbejdspladser i Danmark, i stedet for flytte dem til udlandet - OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Lave lønninger sikrer ikke danske job - Jeg forstår den frustration som Carsten Sahl og hans kolleger i Danish Crown går rundt med.

Jeg synes Danish Crown burde bruge deres energi på at skabe arbejdspladser i Danmark, i stedet for flytte dem til udlandet, siger Ole Wehlast , forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Han slår fast at lavere lønninger ikke er måden at bevare arbejdspladser i Danmark. I en rundspørge blandt medlemmer af Fødevareforbundet NNF er det også kun 2 procent som

mener, at lavere løn kan bremse udflytningen af arbejdspladser til udlandet.

- Lønnedgang har ikke på noget tidspunkt bevist, at det har bevaret én eneste arbejdsplads. I stedet bør fødevarevirksomhederne kigge mod eksempelvis Bisca. De investerer i uddannelse og produktion i Danmark, og viser at det kan lade sig gøre at tjene gode penge i Danmark, uden at sænke lønnen, siger Ole Wehlast.

42%

procent af fødevarearbejderne er bekymret for at miste jobbet, fordi arbejdspladsen flytter til udlandet.

KILDE: ANALYSE DANMARK

SU BSTANS 1/2015

17

Kohberg: Vi er forundrede over sagen

Det ku’ ske for dig Fyret på grund af Facebook

Får 100.000 kroner i erstatning Henning Nielsen og John Peglau blev fyret efter at have diskuteret deres arbejdsplads med kolleger på Facebook.

Det koster nu Kohberg 200.000 kroner i erstatning til de to tidligere ansatte i pakkeriet AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

B

ølgerne går højt blandt kollegerne på Kohberg i Bolderslev i Sønderjylland tilbage i maj 2014. Flertallet af medarbejderne deltager i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. På Facebook har en stor gruppe kolleger oprettet en chat-gruppe, for at diskutere arbejdsnedlæggelsen. Efter tre dages strejke genoptager medarbejderne arbejdet.

Men det bliver samtidig afslutningen på tilsammen 25 års ansættelse hos Kohberg for John Peglau og Henning Nielsen.

En uge efter strejken bliver de to eskorteret ud af virksomheden. De bliver opsagt og fritstillet på grund af deres kommentarer i den lukkede chat-gruppe. Kohberg mener, at de to har fremsat trusler mod andre kolleger og har været illoyale overfor virksomheden. Fødevareforbundet NNF rejser sagen i Afskedigelsesnævnet, fordi man ikke mener, at de to har truet kolleger eller gjort noget som retfærdiggør en fyring.

- Det var virkelig ubehageligt at blive beskyldt for at true sine kolleger.

Hvis vi faktisk havde truet nogen, hvorfor gik der så otte dage, før vi blev opsagt? Det var vigtigt for mig at få rejst sagen i Afskedigelsesnævnet og få en dom, siger John Peglau.

I Afskedigelsesnævnet kom det 18

S U BS TAN S 1/2 015

frem, at virksomheden blev gjort opmærksom på Facebook-samtalen allerede den 24. maj, men de bortviste først Henning Nielsen og John Peglau den 2. juni.

- Ledelsen er i sin gode ret til at gribe ind, også selvom det kun er kollegerne, der diskuterer i et lukket chat-rum på Facebook. Men at fyre folk på den her måde er helt urimeligt. Virksomheden burde have kaldt medarbejderne til en samtale og måske have givet en advarsel. Både Henning og John har arbejdet mere end 12 år i virksomheden uden problemer, siger Jan Toft, faglig sagsbehandler i Fødevareforbundet NNF.

Afskedigelsesnævnet: Det var ikke trusler

Det samme mener Afskedigelsesnævnet, som har pålagt Kohberg at betale 100.000 kroner til både Henning Nielsen og John Peglau som erstatning for fyringen.

I afgørelsen fra Afskedigelsesnævnet skriver højesteretsdommer Poul Dahl Jensen, at de to medarbejdere ikke har fremsat fysiske trusler mod de kolleger, der ikke var med i arbejdsnedlæggelsen, og at udtalelserne ikke er grove nok til, at Kohberg kan afskedige de to medarbejdere.

- Jeg har været 12 år hos Kohberg, så jeg var ked af at blive fyret på den

- Ledelsen fik kort efter afslutningen af den overenskomststridige strejke udleveret en Facebook-tråd, hvoraf den enkelte medarbejders udtalelser fremgik. På den baggrund fandt ledelsen det nødvendigt at afskedige i alt tre medarbejdere, for at opretholde et fremtidigt godt arbejdsklima, også for de medarbejdere, som valgte at arbejde under strejken. Vi er derfor forundrede over sagens udfald, men dommen er naturligvis taget til efterretning.

Det skriver Nana Noe, HR-chef hos Kohberg Bakery Group, i en mail til Substans.

Den tredje medarbejder er ikke medlem af Fødevareforbundet NNF, og derfor er det kun John Peglau og Henning Nielsen som Fødevareforbundet NNF kørte en sag for i Afskedigelsesnævnet.

her måde. Det virker, som om ledelsen bevidst har misforstået mine udtalelser i Facebook-samtalen. Det er rart, at vi har fået medhold i Afskedigelsesnævnet, og at det blev slået fast, at vi ikke har truet eller chikaneret nogen, siger Henning Nielsen, der arbejdede i pakkeriet.

- Man skal altid overveje hvad man skriver på Facebook eller andre sociale medier. Et godt tip er at tælle til 10, hvis du er helt oppe at køre over din chef eller arbejdsplads.

Selvom du skriver i en lukket Facebook-gruppe, kan din arbejdsgiver bruge det mod dig, hvis de får adgang til det, du skriver, siger Jan Toft.

Henning Nielsen og John Peglau har begge fået nye job, efter de blev fyret hos Kohberg.

6 gode råd til Facebook Jeg har været 12 år hos Kohberg, så jeg var ked af at blive fyret på den her måde – JOHN PEGLAU

Det er rart, at vi har fået medhold i Afskedigelsenævnet, og at det blev slået fast, at vi ikke har truet eller chikaneret nogen – HENNING NIELSEN

1 Skriv ikke noget negativt om dit job eller din chef 2. Skriv ikke noget negativt om dine kolleger. Husk at personalepolitikken på din arbejdsplads også gælder på Facebook 3. Læg ikke billeder af eller informationer om dine kolleger eller arbejdsplads på Facebook, uden at du har fået tilladelse til det 4. Undersøg om din arbejdsplads har en Facebook-politik, og foreslå eventuelt at I får en, hvis det ikke er tilfældet 5. Overvej om det er en god idé at være venner med din chef på Facebook 6. På nnf.dk/substans kan du finde flere gode råd til, hvordan du bør opføre dig på Facebook i forhold til dit job.

Sig selv fra Hvis du selv bliver udsat for chikane eller mobning på Facebook fra din chef eller kolleger, så tag en snak med din tillidsrepræsentant. Man skal ikke finde sig i mobning, uanset om det foregår fysisk på arbejdspladsen eller online på Facebook, siger forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Flemming Dal Cortivo.

SU BSTANS 1/2015

19

xx

Stephanie Svendgaard er rørt til tårer, efter hun har vundet konkurrencen for bagerne

Lærlingedyst var et publikumshit Over tre dage dystede bager-, konditor- og detailslagterlærlinge om titlen som Danmarks dygtigste. Publikum stod i en kødrand for at beundre de knivskarpe lærlinge AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN & LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

H

vorfor har I bowlerhat på? Kan man få en hotdog?

Der er masser af spørgsmål til detailslagterne til DM i Skills – danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelser. Publikum står i en kødrand og ser imponeret til. DM i Skills er da også et publikumshit med næsten 70.000 besøgende.

- Det er spændende, at der er publikum på. Folk kommer forbi og stiller spørgsmål og fotograferer. Det kan jeg faktisk godt lide, siger Rikke Gravlund Lind fra Slagteriskolen i Roskilde. Hun er i lære hos I/S Andersen Slagtergården og er en af de 10 detailslagterlærlinge, der dyster om danmarksmestertitlen.

Også bagerne og konditorerne var i skarp konkurrence i Bellacenteret i København, hvor DM i Skills løb af stablen den 8-10. januar.

»Ubeskriveligt fantastisk at vinde«

Efter tre dages intens konkurrence bliver spændingen udløst foran et hujende publikum.

De kvindelige lærlinge tog rent bord ved årets DM i Skills, og vandt både bager-, konditor- og detailslagterkonkurrencerne.

- Jeg har trænet i et halvt år, så det er helt ubeskriveligt fantastisk at vinde. Mit skuestykke og min kransekage

20

S U BS TAN S 1/2 015

Konditordommerne er imponerede: Det er smadderdygtige unge mennesker, siger Krista Hansen (th), der udover at være dommer også er skuemester for Fødevareforbundet NNF

sidder lige i skabet. Dem er jeg stolte af. Nu skal det fejres med et par drinks med min familie og min kæreste, siger Stephanie Svendgaard, der vandt bagerkonkurrencen.

VM venter For bagerne og konditorerne venter verdensmesterskaberne nu forude.

I august dyster håndværkere fra hele verden i Säo Paulo i Brasilien.

Til at repræsentere Danmark deltager vinderen hos konditorerne Freja Krarup Johansen. For bagerne deltager Asger Skov Hansen, der vandt DM i Skills sidste år.

Freja Kraup Johansen får overrakt prisen som årets konditorlærling

Det er ret sjovt selv at prøve kræfter med slagterfaget. Jeg synes faktisk ikke det var så svært at få kødet ind i den tynde tarm. Jeg har fået et godt indblik i de forskellige fag, som jeg ikke havde i forvejen.

Sarah Djurhus, 9.klasse, Hørsholm Skole

DM I SKILLS ER EN ØJENÅBNER DM i Skills bruges til at vise erhvervsuddannelserne frem for landets 8. og 9. klasser, der skal vælge uddannelse.

For mange er det en øjenåbner at se de mange fag i praksis.

Vi skal have respekten tilbage for de faglærte uddannelser. Jeg tror den bedste måde at fortælle om erhvervsuddannelserne er, at lade de unge selv prøve kræfter med fagene.

Det gør virkeligt et indtryk på de unge at se de knalddygtige lærlinge her på DM i Skills.

Charlotte Dyrby, uddannelsesvejleder på Birkerød Skole

- Min disk står flot, er kreativ og nytænkende, siger Annika Gunneklev der vandt konkurrencen for detailslagtere

Man får godt nok øjnene op for hvad det egentlig vil sige at være eksempelvis bager. Jeg tror stadig jeg vælger handelsskolen, men hvem ved hvad der sker efter min studentereksamen.

Signe Lundø, 9.klasse, Absalonsskolen i Roskilde

Signe Lundø. Her sammen med sin veninde Cecilie Hegnet

SU BSTANS 1/2015

21

Nedslidning og ulykker i 2014

Fødevarearbejderne fik 48 millioner kroner i erstatning Det kan du få erstatning for Tabt arbejdsfortjeneste

Du kan få kompensation for den indtægt du mister, fra du kom til skade på arbejdet, og indtil du igen kan begynde at arbejde, eller indtil der sker andet i din sag.

Godtgørelse for svie og smerte

Godtgørelse for svie og smerte betyder, at du får et beløb for hver dag, du er syg.

Tabt erhvervsevne

Hvis du mister en del af din evne til at arbejde, kan du få en erstatning.

Her gør det ondt i kroppen Hoved 4% Ryg, nakke-skulder & hofte 34 % Arm & skulder 36 % Ben 7% Lunger & luftveje 2% Psykisk sygdom 6% Hud 3% Infektions- & parasitsygdomme 0,3 % Andre sygdomme 5% OPRETTEDE ARBEJDSSKADER I 2014 FORDELT EFTER OMRÅDE

22

S U BS TAN S 1/2 015

I 2014 fik fødevarearbejderne 48 millioner i erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det svarer til 2.400 kroner for hvert medlem af Fødevareforbundet NNF, som har kørt de mange arbejdsskadesager AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

48

millioner kroner. Så mange penge fik ulykkesramte medlemmer af Fødevareforbundet NNF i løbet af 2014.

- Det er trist at så mange fortsat bliver slidt ned, eller bliver udsat for alvorlige arbejdsulykker. En økonomisk kompensation kan ikke erstatte et godt og sundt arbejdsliv, men fungerer mest som et plaster på såret.

Men jeg er stolt af, at Fødevareforbundet NNF er så gode til at sikre medlemmerne økonomisk, når de kommer galt af sted, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF. Kommer man ud for en ulykke eller mister evnen til at arbejde på grund af nedslidning, kan man få erstatning – for eksempel for tabt erhvervsevne.

- Selvom lidt flere anmelder psykiske arbejdsskader som stress, er det stadig nedslidning af kroppen og arbejdsulykker som flest kommer ud for. Arme, skuldre, ryg, nakke og hofter er de steder, hvor flest bliver slidt ned fysisk, siger Flemming Sørensen ,

sagsbehandler på arbejdsskadeområdet i Fødevareforbundet NNF.

Kaos i Arbejdsskadestyrelsen giver lang ventetid

I 2014 fik Fødevareforbundet NNF afgjort 278 arbejdsskadesager. Det tal kunne have været højere, hvis ikke Arbejdsskadestyrelsen blev massivt forsinket med deres afgørelser i 2014.

Det er Arbejdsskadestyrelsen, der afgør hvor alvorlig en arbejdsulykke er.

En undersøgelse viste sidste år, at der var alvorlige fejl i hver fjerde afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.

Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen har gennemgået tusindvis af sager, og derfor har det taget ekstra lang tid at få behandlet sin sag i 2014.

- Fra juli og et par måneder frem blev der stort set ikke truffet nogle afgørelser i Arbejdsskadestyrelsen. Det har betydet, at mange sager er blevet forsinket og slet ikke er afgjort endnu.

Derfor har færre fødevarearbejdere fået afgjort en arbejdsskadesag i 2014, siger Flemming Sørensen.

Det er dyrt at gå fra en god månedsløn til sygedagpenge.

Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste har betydet, at jeg kunne beholde min lejlighed og ikke er gået fra hus og hjem - FR ANK EGET

Franks tommelfinger skåret over: 1,5 millioner i erstatning Han slår maskinen fra og sætter sig på hug for at gøre den ren med en spatel, ligesom han har gjort hundredevis af gange før. Han er produktionsmedarbejder hos Toms i Ballerup.

Men maskinen er i stykker og stopper ikke. Frank Egets tommelfinger bliver ramt, og 14 millimeter bliver skåret af.

Det bliver afslutningen på Frank Egets 14 år hos Galle & Jessen, som senere blev til Toms. Her producerede han i mange år Gajoler, Heksehyl og mange andre kendte slikprodukter som produktionsmedarbejder.

13 måneder senere er han klar til at vende tilbage til arbejdet igen, men der går kun 14 dage efter han er startet, til han bliver fyret.

- Der gik flere gange betændelse i min finger, så sygemeldingen trak ud i 13 måneder. Jeg drømte ikke om, at den dag i 2009 skulle blive starten på en arbejdsskade, som først blev afsluttet i 2014. Jeg ringede til Fødevareforbundet NNF, og har siden haft tæt kontakt med socialrådgiver Ghita Christiansen hele vejen igennem, siger Frank Eget.

I alt har han fået 1,5 millioner kroner i erstatning for ulykken, som også har kostet Toms en bøde fra Arbejdstilsynet på 100.000 kroner for den defekte maskine, der skar Franks tommelfinger over. Men erstatningen er ikke bare

ekstra penge på kontoen.

- Det er dyrt at gå fra en god månedsløn til sygedagpenge.

Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste har betydet, at jeg kunne beholde min lejlighed og ikke er gået fra hus og hjem, siger Frank Eget.

Selvom Frank Eget ikke har arbejdet i fødevarebranchen siden ulykken i 2009, er han stadig medlem af Fødevareforbundet NNF. - Jeg har tidligere arbejdet i skattevæsenet, så jeg kender en smule til det juridiske system. Men jeg ville ikke have fået en så stor erstatning, hvis det ikke havde været for Fødevareforbundet NNF. Jeg har fået hjælp af en dygtig socialrådgiver og advokat. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det havde kostet, hvis jeg selv skulle have betalt for den hjælp, siger Frank Eget.

Kommer du ud for en arbejdsulykke, eller kan du ikke arbejde for fuld kraft på grund af rygsmerter eller andet, så kontakt Fødevareforbundet NNF på 38 18 72 72.

SU BSTANS 1/2015

23

Portræt

Naturmanden Jørgen Skouboe

Naturmanden med piben på skrå Bevæbnet med piben i munden og geværet over skulderen vil Jørgen Skouboe åbne danskernes øjne for naturen og hvad vi kan bruge den til AF LAURIDS HOVGA ARD & NICOLAI DAL CORTIVO / FOTO: RUNE EVENSEN

FAKTA

Jørgen Skouboe Født i Råsted ved Randers i 1952.

I dag bosat i Risskov og gift på 27. år.

Blev ansat hos DR i 1977.

Ophavsmand til blandt andet ”To fag frem”, ”Frilandshaven” og ”Nak & Æd”, men har også stået bag et utal af andre programmer, der alle er koncentreret om godt håndværk og livet i haven og naturen.

Eksempelvis kano- og kajakbygning, langbuer og ikke mindst pileflet.

24

S U BS TAN S 1/2 015

B

ier, jagt, pileflet og godt håndværk.

I snart 40 år har Jørgen Skouboe underholdt de danske tv-seere med dansk natur, og de mange forskellige dyr der lever frit i den.

I de sidste fem år har Jørgen Skouboe, sammen med kokken Nikolaj Kirk, fascineret unge som gamle med deres populære tv-program Nak & Æd, hvor de to værter går på jagt i naturen efter alverdens dyr. Netop nu ruller sæson 5 over skærmen og seerne kan godt glæde sig; optagelserne til 6. sæson er i fuld gang.

At dræbe dyr er naturligt

Hver dag bliver tusindevis af svin, køer og andre dyr slagtet for at brødføde danskerne. Alligevel er det kun få danskere, der selv har prøvet at slagte et dyr. I Nak & Æd-programmerne ser man Jørgen Skouboe nedlægge både krikand, krondyr og krebs.

- Vi kunne godt have lavet et hyggeligt naturprogram, hvor vi kiggede på dyr i naturen, og så Nikolaj stege kødet i en gryde. Men jeg synes det er nødvendigt at vise hele processen, ikke

bare det møre kød i gryden, fortæller Jørgen Skouboe.

Han sidder i udestuen i hjemmet i udkanten af Aarhus. Slagbænken er fyldt med piber, jagtknive og værktøj. Men der ingen store jagttrofæer i huset, og det er der en grund til.

- Vi har ikke rigtig fået nogle klager over programmerne. Jeg tror, det er fordi vi ikke gør det til noget særligt. For mig er det vigtigt ikke at overdramatisere dét at dræbe et dyr. Det er lige så naturligt at skyde og partere et dyr, som det er at spise en god bøf til aftensmad.

Derfor synes jeg også det er lidt fjollet at have store jagttrofæer hængende i stuen, siger Jørgen Skouboe.

Slagtersvend fik rygekursus over en øl

Det er efterhånden sjældent, at man ser tobaksrøg i dansk fjernsyn, men Jørgen Skouboe er undtagelsen. Det ville være helt forkert og utroværdigt, hvis han ikke havde sin pibe med sig på jagt i Nak & Æd.

- Piben er en del af min krop. Efter så mange år er den en naturlig del af mig. Jeg har selvfølgelig selv prøvet at dyrke og tørre tobak. Men det skal også fermenteres, og jeg måtte erkende at mine evner ikke rakte. Vin og tobak – det skal man overlade til fagfolk, siger Jørgen Skouboe.

Hans foretrukne tobak bliver produceret på

Piben er en del af min krop. Efter så mange år, er den en naturlig del af mig. Jeg har selvfølgelig selv prøvet at dyrke og tørre tobak. Men jeg måtte erkende at mine evner ikke rakte. Vin og tobak – det skal man overlade til fagfolk.

- JØRGEN SKOUBOE

Mac Barens tobaksfabrik i Svendborg på Fyn. - Vi var i Namibia og gik rundt i en butik.

Her solgte de min favorittobak fra Mac Baren.

Det var en noget syret oplevelse, men det må jo betyde, at vi laver kvalitetstobak i Danmark, siden det kan betale sig at sælge det i Afrika, siger Jørgen Skouboe.

Mange danskere har bemærket Jørgen Skouboes karakteristiske pibe. Faktisk har en ung slagtersvend været på piberygningskursus hos Jørgen Skouboe, efter at slagtersvendens kæreste havde set Nak & Æd.

- Jeg skulle lære Nikolaj at ryge pibe i en udsendelse. For sjov sagde jeg, at 8 ud af 10 der havde været på et rygekursus hos mig, fortsatte med at ryge pibe. Men jeg laver altså ikke rygekurser – det var bare for sjov. Lige før jul skrev en kvinde og spurgte, hvor hun kunne købe et gavekort til mit rygekursus – hun ville gerne give sin mand et kursus i at ryge pibe. Det endte med, at jeg skrev et pænt kort og tilbød at mødes med manden, en ung 26-årig slagtersvend. Vi mødtes på en cafe i Århus. Vi brugte et par timer på at drikke et par øl og stoppe en pibe. Vi kendte ikke hinanden, men det var skide hyggeligt. Sværere er det altså heller ikke at ryge pibe, griner Jørgen Skouboe.

Tag ud i naturen - du bliver overrasket

barn havde han fugle og kaniner og byggede huler i skoven, mens hans bror legede med maskiner. Nak & Æd handler om at vise hvor meget du kan få ud af naturen.

- Vi skal blive bedre til at bruge den natur, som er lige uden for vores hoveddør. Hvis du bor midt i København, så er det bare at pakke tasken og tage ud på Amager Fælled og få en overnatning i et shelter, en primitiv hytte.

Det er en anden form for venskab og kammeratskab man dyrker og udvikler, når man er sammen i naturen.

- Man skal ikke tænke så meget, når man sidder sammen om bålet om natten. Samtidig behøver det jo ikke koste en bondegård – det er bare ud med fiskesnøren eller gå på jagt efter bær.

Hvis man bare forbereder sig en lille smule på forhånd, så bliver oplevelserne meget bedre.

Ligesom når man tager en rejseguide med på ferie.

- Når man løfter en sten og ser en bænkebider, så er det da sjovt at kunne fortælle om, hvordan bænkebideren er et krebsdyr i familie med rejer, og at du sagtens kan spise bænkebidere. De smager faktisk også lidt som rejer. Så er det ikke længere bare et lille kryb i skovbunden.

KONKURRENCE

Bliv klædt på til opdagelse Vind den kendte trækop fra Nak & Æd-programmerne og et gavekort på 500 kroner til Spejder Sport. Så kan du blive klædt på til at gå på opdagelse i naturen.

Deltag i konkurrencen på nnf.dk/substans

Naturen har altid kaldt på Jørgen Skouboe. Som SU BSTANS 1/2015

25

Når man skal have et nyt job i slagteribranchen, så gælder det om at tage ud og snakke med virksomheden, eller kende folk fra tidligere - BO GULDBR ANDT HANSEN, SLAGTERIARBEJDER PÅ SB PORK

A-kasse

» Vi fik fire ledige i arbejde på under 12 timer « Når slagteriet SB Pork i Brørup er på jagt efter nye medarbejdere, sender Fødevareforbundet NNFs A-kasse en liste med ledige slagteriarbejdere til tillidsrepræsentanten Bo G. Christensen AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

Omkring 300 slagteriarbejdere slagter 36.000 svin om ugen hos SB Pork.

Når der er brug for nye medarbejdere i opskæringen eller pakkeriet, hjælper Fødevareforbundet NNFs A-kasse.

For når fødevarevirksomheder skal bruge nye medarbejdere, skal det gå hurtigt. Derfor satser Fødevareforbundet NNFs A-kasse på mere effektiv og hurtig jobformidling.

- Når vi mangler folk, så melder de forskellige mestre ind til mig hvor mange og til hvilken afdeling. Så ringer jeg ned i A-kassen, som finder

de mest relevante ledige frem. Så får vi et CV, hvor vi kan se tidligere arbejdsgivere og uddannelse, og hvad de har erfaring med. Det giver jeg videre til mestersvendene, som så kan ringe. Det fungerer rigtig godt og er blevet meget bedre med tiden, siger Bo G. Christensen, tillidsmand for de omkring 300 slagteriarbejdere hos SB Pork.

Det giver Henning Krab Pedersen, mester i opskæringen med ansvar for omkring 120 medarbejdere, ham ret i.

Men det kan nogle gange være svært at finde nye medarbejdere i lokalom-

rådet, fortæller han.

- Vi vil gerne bruge så lidt tid på at rekruttere nye medarbejdere som muligt, så vi kan fokusere på at producere kvalitetskød til forbrugerne. Vi vil helst have dansk arbejdskraft, men det kniber nogle gange med at finde nye danske kolleger, og derfor bruger vi en del udenlandsk arbejdskraft. Men når Bo kommer med en liste med forslag til nye medarbejdere, så ringer vi til dem, siger Henning Krab Pedersen.

Bo G. Christensen, Tillidsrepræsentant (i midten) og mesteren Henning Krab Pedersen (th) arbejder sammen, når der skal findes nye medarbejdere hos SB Pork i Brørup i Sydjylland.

26

S U BS TAN S 1/2 015

Udbetaling af feriedagpenge Hvis du har optjent ret til feriedagpenge til ferieåret 1. maj 2015-30. april 2016, vil du i starten af april måned modtage et brev, som indeholder oplysninger om, hvor mange dage du har optjent. Når du holder ferie og søger om feriedagpenge, skal du først have holdt al din egen optjente ferie. Du skal søge digitalt på nnf.dk/a-kasse, hvor du

vælger Tast-selv a-kasse. Under Ferie i menuen, ligger din ansøgning. Dit ferieregnskab kan du se under menupunktet Mine data, hvor A-kassen har registreret optjent og afholdt ferie.

Din udbetalingsmeddelelse leveres til e-boks.

Bo Guldbrandt Hansen (tv.) og Lennart Rohr (th.) startede i opskæringen hos SB Pork i februar 2015. De kendte begge andre slagteriarbejdere, der arbejder hos SB Pork i forvejen.

4 nye ansigter på under 12 timer

Når produktionen går op og ned, kan det nogle gange være en udfordring at skaffe ny arbejdskraft med kort varsel. Men det er lykkedes for Bo G. Christensen sammen med jobvejleder Anna Skaaning fra Fødevareforbundet NNFs A-kasse.

- En dag kom ledelsen over middag og ville hyre vikarer til at sætte etiketter på en masse mørbrad dagen efter.

Jeg sagde, at det behøvede de ikke. Jeg ringede til Anna Skaaning fra A-kassen i Esbjerg og bad om hurtig hjælp – vi skulle skaffe fire nye medarbejdere inden kl.5.30 dagen efter. Det var en ret hektisk eftermiddag, men det var en god fornemmelse, da vi fik fire ledige medlemmer af Fødevareforbundet NNF i arbejde på under 12 timer, fortæller Bo G. Christensen.

Siden da har virksomheden ikke foreslået at bruge vikarfirmaer til at løse hurtige opgaver.

Kammeraten i kiosken gav Lennart nyt job

For at komme i arbejde kan det være nødvendigt med et bredt netværk, og man skal vide hvor man skal søge.

Bo Guldbrandt Hansen startede i opskæringen hos SB Pork i starten af februar.

- Når man skal have et nyt job i slagteribranchen, så gælder det om at tage ud og snakke med virksomheden, eller kende folk fra tidligere. Jeg var i lære hos Henning Krab Pedersen, da vi begge arbejdede hos Danish Crown i Esbjerg. Siden slagteriet lukkede i Esbjerg, har jeg arbejdet som butiksslagter i et supermarked, men jeg savnede at arbejde som industrislagter. Det er jo det jeg er uddannet til. Så da jeg fandt ud af, at Henning Krab Pedersen var mester herude, så ringede jeg til ham. Jeg er glad for at være her. Lønnen er god, kaffen er gratis i kantinen, og der er ordnede forhold,

siger Bo Guldbrandt Hansen.

Nogle gange er det tilfældighederne der giver et jobskifte. Det kender Lennart Rohr alt til.

- Jeg mødte tilfældigt en kammerat i kiosken en dag. Han nævnte, at A-kassen havde skaffet ham arbejde herude. Så jeg skrev en ansøgning og sendte den gennem SB Porks hjemmeside. Jeg hørte ikke noget i en uge, og så ringede jeg herud. Det virkede mere effektivt, fortæller Lennart Rohr, der startede på SB Pork samtidig med Bo Guldbrandt Hansen.

Jobformidling

Fødevareforbundet NNFs A-kasse tilbyder virksomheder hjælp til at finde nye medarbejdere inden for 1-2 dage. Jobvejledere med kendskab til fødevarebranchen hjælper med at finde en række mulige medarbejdere, som har netop de kompetencer, virksomheden er på jagt efter.

SU BSTANS 1/2015

27

TRÆVÆSKER MOD BEHANDMED ALLE LINGSKRYDDE- AFTALER MIDDEL RIER TIL AT GIVE KØDET SMAG 1

PIGE EDDIKETIPSFRA NEW KRYD- TEGN DELHI DERI

1

FUN- FLODMUN- ESKIGERE DINGER MO

MUSIKJOM- MOBIL- HURTIGE AFSPIL- BUSK FRUER LOGIN BILER LER

GOD SERV

HEN- OM- INDE- KOLD SIGT KOMME HAVER FORRET

O L I E E D D I K E M A R I N A D E R HAVFUGL FRÅSE

V I N S2 T U E N FIN STEG UTØJ AF HJOR- STUNTEDER VILDT SORBET

GL.FORDMODEL AMORIN

FORBI

E N D T

FODERKNOLDE

R O E R

VARMEGIVER

E L R A D I A5 T O R

SKOLEALDER

N I

SPANSK HERRE

S E N6 O R

MIDT I LIVREKLÆDTE

K

RYSTE HJEMMESIDE

GENI

GRILLET FYRVÆRKERI

HVIL INSTRUMENTET

BONES KOLD DRIK

S E

ALARM AM. SKUESPILLER

FEJLSLAGNE

M I S L Y K K E D E HUGGER UFIN AFTALE

R7 A S T

TEKNIK FALDER OM

O S T S

T9 A G E R POTTER

MODEN ALDER

T R E S

STOLEDELE

S Æ D E R

FJERNSYN

T V

NYVASKEDE

R E N E

PCSYMBOLER

I K O N E R

LAVNING VIA MED GLÆDE

BLOMSTER STJÆLER

D A L

PADLE

JEG KROPSDEL

MOSEL OG RIOJA RÆKKE

PLANTE ANONYM

KAGELAG DEBET

I G13 E N N E M FARTØJER

BAGVÆRK

ALTSÅ

STILLE

DIGTE

VRISSE PILESPIDS

RESTAURANT 2015

KONGE HÅNDTAG

HYLSTER PERIODE

GRUNDSTOF ALF

SÆRT STOFTREKANT

R A K

DATALÆRE HVILEDE

VANDLØB

I T

Å E R LiaXord

28

S U BS TAN S 1/2 015

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

C

D K

B E T VANARTET

A

E T U I JYSK BY LØVTRÆ

N O OMDØMME

UMODERNE

R Y

E G E N12 T

T E B O L L E

Løsningen på sidste nummers krydsord – Substans nr.4 2014 er: Fiskekutter Vinderne af krydsord nr.4 2014: Poul Erik Nielsen, 5471 Søndersø Knud Videbæk, 7500 Holstebro Michael Ørbæk Hansen, 9210 Aalborg SØ Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg C senest 1. maj. Løsningen kan også sendes på mail til redaktionen@nnf.dk. Skriv ”Krydsord” i emnefeltet. Tre præmier a’ 250 kroner sendes direkte til vinderne. Supergavekortet kan indløses i mere end 150 butikskæder landet over. Løsning og vindere offentliggøres i næste nummer af Substans.

DANMARK MATERIALE

TAB KRADSEDE

S E K S

BAVIAN

VEJ

S V O V L

C A F E

TALORD

NR. 3

C O G N A C

O S

R O I

S K I B E

T R E4

S N E R R E RØG FODTØJ

E J

E R G O

R Å C R E M E

E N G PØBEL

TAL VISE VEJ

M E T O D E

E G O

E T T A

V I O L

G E R N E

ALKOHOL OPERASOLO

PIG

E P O

S I R E8 N E

V I11 N E

MARK GL. AFGIFT

DOPE ENG. BOLLER

Ø R

T E K A N10 D E R

R O S E R PIGENAVN TALENT

BIMS VIDENSKAB

E D I

V O K S E S

HAVARTI

SYD

DRENGENAVN SKALDYR

R I S T E T KIGGE NOTERET

IKKE

E S C O R T3

T I M E R

G Y S E

E N E R

SIGTE

L U S

S Ø P A P E G Ø J E

Løsning på opgave 4

DRIKKESTEDET

FLØDEPEBERRODSSOVSE LAGERØL.DIESELOLIEN ÆSEL.SVEDNE..ÆRINDE SATIRE.NEGL..DØV.AS KG.NARRER.TRUE.EGN. ENIGT.URDU.IR.SNOET SER.ENG.UDESTUE.DRY T.AVRA.UNIKA.ENDE.K EVNE.GAGE.SLANGE.PS GIEDE.ILTE.AND.SKAT MOR.NÆSE.GEMSEN.ØRE ELEVER.TREMA.LISTIG DA.USET.IN.NEI.YES. R.RET.ADSTADIGT.REV ØVE.UANET.LED.OSERI DANSER.LEVE.ENS....

KLEM.ABERI.PRIS.... ÅL.ØLLER.EJA.VE....

LEJRE.NEKTARIER....

Anklaget for tyveri Nu får Else erstatning Else blev beskyldt for at stjæle fra sin arbejdsplads i Sønderjylland. Med hjælp fra Fødevareforbundet NNF har hun fået 117.000 kroner i erstatning AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

Else havde arbejdet mange år hos en slagtermester i Sønderjylland. Derfor kom det som et chok, da hun i maj 2013 blev kaldt ind på kontoret.

Beskeden var kort og kontant: Du er bortvist for at have stjålet fra kassen.

Arbejdsgiveren hiver en skjult mobiloptagelse frem, der viser Else tage nogle mønter fra kasseapparatet i butikken. Med jævne mellemrum kører de ansatte ud med varer på vej til og fra arbejde. Derfor har hun nogle gange brugt sine egne penge som byttepenge, og hun skulle derfor erstatte beløbet.

Først en lille måned efter bortvisningen politianmelder arbejdsgiveren Else for tyveri. Hurtigt går rygterne, og mange i det lille lokalsamfund i Sønderjylland kender til beskyldningerne om tyveri.

Mens politiet efterforsker sagen, får Else i foråret 2014 nyt arbejde.

Men der går ikke mange måneder, før mistanken om tyveri endnu en gang hænger over hovedet på hende. Mens hun venter på, at politiet undersøger sagen om det påståede tyveri hos slagtermesteren, vælger hendes nye arbejdsgiver at anmelde hende for tyveri af varer til en samlet værdi af 120 kroner. Hun bliver bortvist for anden gang på knap et år.

Pure frifundet: 117.000 kroner i erstatning

Det ender med, at politiet sigter Else for tyveri på begge arbejdspladser, og hun skal møde i byretten i oktober 2014.

Først 1½ år efter sin fyring bliver Else frikendt og får renset sit navn. Byretten erklærer hende uskyldig i alle anklager om tyveri fra begge arbejdspladser. Hun har ikke gjort noget kriminelt – overhovedet.

Først efter byrettens dom kan Fødevareforbundet NNF rejse en faglig sag om uberettiget fyring med krav om erstatning og ni ugers løn.

Man kan nemlig ikke bortvise ansatte uden en god grund. Else får 117.000 kroner i erstatning.

Fødevareforbundet NNF: Beskyldninger har enorme konsekvenser

Birger Pedersen, faglig sagsbehandler i Fødevareforbundet NNF rejste sagen for Else.

- Det er jo en frygtelig mistanke at blive udsat for. Prøv at forestil dig at bo i et lille lokalsamfund, hvor alle i 1½ år tror du er en tyv. Sådan var det for Else. Det kostede hende ikke bare jobbet, men gav også en masse personlige problemer. Virksomheden skulle have tænkt sig om, inden de kom med så grove beskyldninger.

Konsekvenserne for vores medlem har været enorme, og en økonomisk erstatning er kun et plaster på såret, siger Birger Pedersen.

Else er et opdigtet navn. Hun har ikke lyst til at stå frem med navn af hensyn til sit fremtidige arbejdsliv.

Redaktionen er bekendt med Elses rigtige navn.

Tre råd til at undgå mistanken Birger Pedersen har tre gode råd, hvis du vil undgå at blive mistænkt for at stjæle fra din arbejdsplads.

1. Lad være med at tage noget med hjem fra arbejdspladsen, medmindre du har fået specifik tilladelse.

2. Lav klare regler og procedurer for, hvordan I håndterer kontanter i kassen.

3. Husk på, at det ikke handler om værdien af det man tager, men det, at man tager noget i det hele taget. Man kan bortvises for at tage kaffe eller frimærker.

Birger Pedersen sikrede Else 117.000 kroner efter hun blev fyret.

SU BSTANS 1/2015

29

Kære medlem

Nu kan du hente dit medlemskort på mobilen Så har du altid dine faglige og kontante fordele lige ved hånden.

Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende. Din fagforening og din smartphone. Med dit medlemskort til mobilen får du nemt overblik over alle dine medlemsrabatter. Og du kan allerede hente det i dag.

God fornøjelse.

Sådan henter du dit medlemskort til mobilen Send en SMS med teksten "KORT" til 1999 så modtager du et link til download af dit medlemskort.

Det koster alm. SMS-takst.

DIT NAVN

it Sådan får du d : rt o k medlems

ANDROID-APP PÅ

Få mere at vide om medlemskortet på www.loplus.dk/medlemsapp

MED SEND EN SMS T" TEKSTEN "KOR TIL 1999

SPAR op til 2.000 kr. om året på din bilforsikring Annonce

Som medlem får du endda 10% rabat

7 ud af 10 får en billigere bilforsikring. Nogle sparer 2.000 kr. Sparer du ingenting – så gi’r vi kaffe 7 gange. For hvis vi ikke kan tilbyde dig en billigere bilforsikring, end den du har i dag, så får du et kaffekort til 7 kopper hos Q8 (værdi 210 kr.).

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/KAFFE ELLER RING 70 12 14 16

3665_ALKA_Fodevare_Benzin2000_220x280_ann.indd 1

10/02/15 12.42