3 /2018
Østjylland
FRA DANMARK TIL USA
Forskel på fagforeninger UNGDOMSARBEJDE
Flere unge i Forbundet
Flemmings leder
Plads til os alle. Plads til alle, der vil Sådan lyder en af sætningerne i arbejdersangen ”Danmark for folket”. Og det er lige præcis det, en moderne fagforening handler om. Der skal være plads til os alle. I Fødevareforbundet NNF Østjylland har vi valgt at opruste på ungdomsfronten og give de unge endnu bedre muligheder for at være med til at præge vores forening. Tidligere arbejdede vi ud fra tanken om at behandle alle ens. Uanset alder, kom tilbuddene stort set fra samme hylde. Men tiderne forandrer sig, og i dag giver det god mening at udbyde tilbud alt efter, hvor vores medlemmer er i deres arbejds- og privatliv. Jeg ser gerne, at de unge er med til at forme fremtidens fagforening og gøre den til et sted, hvor de kan føle sig hjemme. Som de erfarne skal vi give rum til forandring og se muligheder i nye idéer. Gamle vaner og rutinearbejde hører fortiden til. Til gengæld håber jeg, at de unge vil bidrage og tage ansvar for fællesskabet og forme fremtiden – deres fremtid. Jeg tror på, at en mangfoldig fagforening – med meget større medlemsinddragelse – er fremtidens fagforening.
Som de erfarne skal vi give rum til forandring og se muligheder i nye idéer. Gamle vaner og rutinearbejde hører fortiden til. FLEMMING HANSEN
Af Flemming Hansen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Østjylland. 2
S U BS TAN S 3 /2 018
Forskel på fagforeninger
En næsten umulig kamp at vinde Den danske model er helt unik. Det blev tillidsrepræsentant Morten Rasmussen fra Carletti bekræftet i, da han besøgte to amerikanske fagforeninger. Og selv om Morten har nogle dedikerede amerikanske kollegaer, så er kun ca. 6% af amerikanerne medlem af en fagforening, og kampen for at få dem organiseret er næsten umulig at vinde. AF FIE TOXVERD
Som tillidsrepræsentant på Carletti kender Morten Rasmussen alt til den danske model, og hvor vigtigt det er med overenskomster og ordentlige løn- og arbejdsforhold. Derfor var det også interessant for ham at opleve, hvor stor kontrast der er fra det danske fagforeningsarbejde til det amerikanske. Under en international studierejse mødte Morten to amerikanske fagforeninger UFCW og RWSDU, som begge organiserer fødevarearbejdere. Anledningen til studieturen var, at Morten ved kongressen i 2016 modtog forbundets TR-pris sammen med to andre tillidsrepræsentanter, og under turen fik de tre danske tillidsrepræsentanter mulighed for at møde deres amerikanske kollegaer. – Der er en verden til forskel på at være fagforening i Danmark og i USA, siger Morten Rasmussen. To modeller for organisering I Danmark er det arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne, som forhandler en overenskomst, som alle medarbejdere på arbejdspladsen er omfattet af. I USA er lønnen de facto politisk fastsat, og fagforeningsarbejdet er forskelligt fra stat til stat. Overordnet er der to modeller for organiseringen. I den første model organiserer fagforeningen hele virksomheden. Alle medarbejderne skal derfor betale kontingent til fagforeningen, uanset om de vil være medlem eller ej. I den anden model skal de enkelte afdelinger i virksomheden stemme ja eller nej til at blive medlem af fagforeningen. – Det svarer til, at herretøjsafdelingen i Magasin stemmer ja, og dametøjsafdelingen stemmer nej. Så er alle medarbejdere i
I foråret var Morten Rasmussen, tillidsrepræsentant hos Carletti (i grøn skjorte) på en studietur til USA med blandt andre forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast. Her besøgte de to amerikanske fagforeninger og den danske ambassadør i Washington DC, Lars Gert Lose (i midten).
herretøjsafdelingen medlemmer af fagforeningen, mens ingen i dametøjsafdelingen er medlem. Flertallet bestemmer, om alle i afdelingen skal være medlem, forklarer Morten, som ikke mener, at nogen af de to modeller er særlig gode.
resultatet. Hvem der betaler dem, ved jeg ikke, men virksomhederne vil nok gå langt for ikke at indgå en overenskomst. Så det er utrolig besværligt at være fagforening i USA. Det må være meget frustrerende.
Organiseringsgrad på ca. 6% Det kan ifølge Morten tage flere år bare at få lov til at lave en afstemning om at holde en afstemning. – Jeg var godt klar over, at det er vanskeligt at være fagforening i det amerikanske system. Organiseringsgraden er kun på ca. 6%. Men det kom bag på mig, hvor svært det er for dem at lave afstemninger. Når jeg skal lave en lokalaftale, har jeg mine kollegaers opbakning, og så går jeg ind og taler med min arbejdsgiver, siger Morten og fortsætter: – I USA skal fagforeningerne gennem en lang og svær proces, som er forskellig fra stat til stat, for overhovedet at få lov til at lave en afstemning. Oven i det kæmper en masse advokater for at vanskeliggøre en afstemning og påvirke
Kampen er næsten umulig at vinde Derfor gjorde hans amerikanske kollegaers arbejde og indsats også indtryk på Morten: – De ansatte i fagforeningerne er utrolig dedikerede og passionerede. På trods af at de ved, at kampen er næsten umulig at vinde. De arbejder hårdt – både for at få lov til at komme ind på virksomhederne, men også for at ændre processen om afstemningerne, siger Morten og tilføjer: – Og så har de et imponerende sammenhold, hvor de virkelig kæmper for at få lavet aftaler på den ene eller anden måde. Mødet med den amerikanske fagbevægelse bekræftede Morten i, hvor gode forhold der er i Danmark – både på arbejdsmarkedet og mere generelt. – I Danmark har vi et langt mere åbent miljø, hvor fagforeninger, tillidsrepræsentanter, arbejdsgivere og arbejdsgiverforening arbejder sammen og står sammen. Fordi de ved, at et godt samarbejde er til gavn for alle parter, siger Morten og tilføjer: – Vores problemer er små i forhold til USA, hvor mange mennesker lever på kanten, og 12 millioner børn lever under fattigdomsgrænsen. Så måske vi skal sætte lidt mere pris på, hvor godt vi egentlig har det
– Der er en verden til forskel på at være fagforening i Danmark og i USA. MORTEN RASMUSSEN.
SU BSTANS 3/2018
3
Ungdomsarbejde
Fra tarmhuset til lokalkontoret
Tidligere tarmrenser Lisette Riis Hansen er nu i jobafklaring på Fødevareforbundet NNF Østjyllands lokalkontor, hvor hun hjælper med det ungdomsarbejde, hun brænder så meget for. AF FIE TOXVERD / FOTO: HENRIK BJERG
På trods af sine kun 31 år har Lisette Riis Hansen været vidt omkring i sit arbejdsliv. Hun er udlært isenkræmmer og kom senere i lære som autolakerer, men måtte stoppe, da hun udviklede astma. En dag foreslog hendes storebror, at hun blev tarmrenser på slagteriet i Horsens. Der blev luften renset, og det var et godt sted at være. – Tarmrenser var måske ikke ligefrem drømmejobbet, men jeg var frisk på at prøve det, siger Lisette, som blev positivt overrasket: – Det var et rigtig dejligt arbejde. Der var hele tiden noget at lave, søde kollegaer og god stemning.
4
S U BS TAN S 3 /2 018
Man kæmper sammen På slagteriet blev Lisette meldt ind i Fødevareforbundet NNF og kom på introkursus og grundforløb. Hun kom også med i en LO-studiekreds, og derfra var hendes interesse for fagbevægelsen vakt: – Det var spændende at blive klogere på, hvor de forhold, vi har i dag, stammer fra. Mange af de ting, som vi i dag tager for givet på arbejdsmarkedet, har folk før os virkelig kæmpet for. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved fagforeningen: at man kæmper sammen for bedre løn, arbejdsvilkår og -miljø, forklarer Lisette, som efter 2,5 år på slagteriet blev udlært som tarmrenser. Men så skete ulykken.
Piskesmæld førte til opsigelse En aften i april 2017 var Lisette på vej hjem i sin bil. I et lyskryds kørte en bil pludselig kørte op i bilen bag Lisette, som fortsatte op i Lisettes bil. På hospitalet konstaterede lægerne, at Lisette havde fået en forstuvning af nakken – også kendt som piskesmæld. Lisette blev sygemeldt, og da der efter et år ikke var udsigt til, at hun kunne vende tilbage til sit gamle job, blev hun opsagt.
– Hvis vi skal gøre uddannelserne og fremtidens Danmark bedre, må vi også selv gøre noget. LISETTE RIIS HANSEN.
Mere ungdom i fagforeningerne! Mange unge ved ikke, hvad en fagforening er, og hvorfor de skal være medlem af en. Det vil Lisette Riis Hansen gerne lave om på. Håbet er at gøre de unge klogere og få dem involveret i ungdomsarbejdet. – Vi har brug for flere aktive unge i fagforeningerne, og jeg vil gerne være med til at uddanne dem, siger Lisette Riis Hansen. En del af forklaringen på de unges manglende interesse for fagbevægelsen, tror Lisette bunder i uvidenhed. – Der er for lidt oplysning om, hvad en fagforening er, hvad man får ud af at være medlem, og hvordan man kan bruge den, siger Lisette og fortsætter: – For der er så mange ting, man kan bruge sin fagforening til – fx at få tjekket sin kontrakt og sin løn, og hvilke muligheder der er for videreuddannelse. Men også at være en del af et fagligt fællesskab, hvor man kæmper sammen for bedre arbejdsvilkår og højere løn. ELEVAFTEN FOR LÆRLINGE Lisettes mission er at få flere unge til at interessere sig for fagforeningens arbejde. Inden sommer arrangerede hun sammen med Fødevareforbundet NNF’s ungdomskonsulent en elevaften for 26 lærlinge på Danish Crown i Horsens. Her blev de unge klogere på, hvad fagforeningen er, hvordan de kan bruge den og mulighederne for videreuddannelse. – Vi har fået gode tilbagemeldinger om, at det var spændende. Og
de var blevet klar over, at de godt kan bruge fagforeningen, siger Lisette og fortsætter: – De vil gerne starte en lærlingeklub, hvor de kan lave noget socialt, men også noget fagligt, hvor de kan tale om uddannelsen, forløbet, og hvis der er udfordringer på skolen eller lærepladsen. GØRE FREMTIDENS DANMARK BEDRE Men Lisette vil gerne ud til endnu flere unge. Efter sommer håber hun på at komme med Fødevareforbundet NNF Østjylland ud, når der starter nye hold på Aarhus Tech. Hun tror, det giver et andet indtryk, når de unge møder en ung fra fagforeningen: – Planen er, at vi kommer ud til dem nogle gange i deres skoleforløb og snakker med dem om, hvad fagforeningen er. Forhåbentlig kan det skabe noget forståelse og genkendelse. Hun drømmer også om at arrangere en infoaften for unge, hvor de kan blive klogere på, hvad de kan bruge fagforeningen til. Håbet er, at flere unge på sigt vil involvere sig i fagforeningsarbejdet: – Man kan sagtens sidde og brokke sig over fx sin uddannelse, men hvis vi skal gøre uddannelserne og fremtidens Danmark bedre, må vi også selv gøre noget. Det håber jeg, der er nogle unge, som vil være med til.
– Jeg kunne godt selv se, at jeg ikke kunne holde til at komme tilbage, siger Lisette. Hjælper med ungdomsarbejdet Selv om Lisette måtte opgive tarmhuset, ville hun ikke opgive fagforeningsarbejdet. – Jeg syntes, at ungdomsarbejdet var vildt spændende og ville gerne fortsætte med det, siger Lisette. Hun kontaktede derfor formand for Fødevareforbundet NNF Østjylland, Flemming Hansen, for at komme i praktik, og i februar startede Lisette i jobafklaring på lokalkontoret. Her er hun ni timer om ugen og hjælper blandt andet med ungdomsarbejdet. Når Lisettes jobafklaring er færdig, skal kommunen tage stilling til, om hun kan blive godkendt til et fleksjob. Det håber hun, og hun ved også godt, hvad hun gerne vil lave: – Mit største ønske er at lave det, jeg laver nu
Lisette Riis Hansen er i jobafklaring på Fødevareforbundet NNF Østjyllands lokalkontor, hvor hun blandt andet hjælper med ungdomsarbejdet, som hun brænder for. SU BSTANS 3/2018
5