Substans nr. 1 2017

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

1

2017

TEMA

Humor på arbejdspladsen Vi er vilde med kælenavne lt t a k o L nd blade

Ve 5 sider fra g

Mød

Mick Øgendahl Komikeren fra Falster Om at lave pølser fra bunden, Sdr. Bjert Kro og om fordelen ved at optræde på en fredag

fdelin din a

DET KU' SKE FOR DIG

Marie manglede 27.000 i lønningsposen

Oles leder

Os der knokler for Danmark A t borgerlige regeringer i mange år har drømt om at få os til at blive længere på arbejdsmarkedet, er ikke nogen nyhed. Siden slaget om efterlønnen i 1998, er det kun gået en vej; pensionsalderen er steget og steget.

Men det er som om, at det langsomt er ved at gå op for de almindelige danskere, at loftet er nået. I hvert fald for den gruppe lønmodtagere, der har de hårdeste fysiske jobs, og som er kommet tidligt på arbejdsmarkedet.

I løbet af januar og februar har Fødevareforbundet NNF med annoncer i landsdækkende aviser og facebook-siden ”Os, der knokler for Danmark” forsøgt at råbe politikere, meningsdannere og almindelige danskere op.

Vi kræver en retfærdig tilbagetrækning for alle os, der knokler for Danmark. Vi er med til at skaffe samfundet milliarder i eksportindtægter. Vi er med til at sørge for, at hjulene i samfundet drejer rundt. Vi betaler vores skat, og vi yder

vores bidrag. Vi har krav på en retfærdig tilbagetrækning.

Det er der heldigvis mange, der har bakket op om, og kampagnen har fået rigtig fin opmærksomhed.

Og selvom vi nok ikke helt kan tage æren for, at både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti nu i mere eller mindre tydelige vendinger afviser at fremskynde en højere pensionsalder her og nu, så tror jeg, det betyder noget, når almindelige lønmodtagere siger fra.

Vi betaler vores skat, og vi yder vores bidrag.

Vi har krav på en retfærdig tilbagetrækning.

– OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Fagforbundet 3F har kørt en underskriftsindsamling med overskriften ”Fair Pensionsalder”. I skrivende stund har lidt over 200.000 skrevet under, og man skal være en meget stejl politiker for ikke at blive påvirket.

Jeg tror på, at hvis vi står sammen og gør et nummer ud af at forklare vores politikere, hvordan virkeligheden ser ud for danske fødevarearbejdere, så kan vi også få dem til at sikre en retfærdig tilbagetrækning for alle, der knokler for Danmark.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 9. marts 2017

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Kristian Helmer Jensen khj@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 1/2017

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Forsidefoto Rune Evensen

Indhold Før & Nu: Gærkonflikten i 1998 og OK 2017 Frontkæmperne: Sammenhold og sundhed A-kassen: Ingen børn, færre penge Mød Mick Øgendahl: Pølser, bold og biler Krydsord

Køben havner en

9 12 24 26 30

TEMA D E T KU ’ S KE FO R D I G /

Marie manglede 27.000 i lønningsposen

Humor på arbejdspladsen

Lærlinge er særligt udsatte, når det gælder fejl i lønudbetalingerne. Marie fik 27.000 kr. for lidt i løn under sin læretid.

Vi er vilde med kælenavne på arbejdspladsen, viser en undersøgelse blandt fødevarearbejderne.

Se eksempler på forskellige sjove og kreative kælenavne, og læs hvorfor vi bruger dem.

SIDE 20

SIDE 14

FOTO S E R I E /

DEN GODE SMAG/

Fra pakkepost til Stanwell-pibe

Freja skruer op for sødmen

SIDE 22

SIDE 10

På et loft i Assens klargøres 25.000 piber om året.

Se hvordan kvalitetspiberne bliver klar til rygere verden over.

Konditor Freja Krarup opnåede en 10. plads med det danske konditorlandshold til VM i Lyon. Det krævede mere sødme end normalt.

SU BSTANS 1/2 017

3

KORT NYT

Vellykket lam til påskefrokosten

Mest delt på Facebook Fødevareforbundet NNF lancerer kampagne:

Os der knokler for Danmark

Slagtermester Hans Henrik Johansen fra Aabenraa Slagteren giver dig her opskriften på velsmagende lammekrone til påskefrokosten.

FORTALT TIL KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

-tip

Mit mad

Set på Youtube Slagteriarbejder Andreas Reiss på NNFtv

Det starter med, at du køber nogle lammekroner af god kvalitet. Til fire personer skal du bruge to lammekroner.

• Lammekronerne brunes på alle sider på en varm pande med lige dele olie og smør • Giv kronerne 10-12 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader • Kernetemperaturen skal være 58 grader • Lad lammet trække i 10 minutter • Server lammet med en kartoffelgratin med kartofler og knoldselleri og en pistaciemarinade med mynte og citron

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse 4

S U BS TAN S 1/2017

Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.

2017 er året for overenskomster Næsten alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF skal have fornyet deres overenskomster. Forhandlingerne med arbejdsgiverne startede så småt op i januar, og i løbet af forårsmånederne vil vi se den ene efter den anden overenskomst falde på plads.

Når forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF har sat deres underskrifter på de mange protokollater, der udgør den nye overenskomst, er det medlemmernes tur til at komme i arbejdstøjet – for så er det tid til at stemme ”ja” eller ”nej” til resultatet.

På ok2017.nnf.dk og på Facebook-siden www.facebook.com/nnf.dk, kan du holde dig orienteret om, hvordan det går

Yes, der er kommet flere jobs Jobbene begynder at vende tilbage i Danmark. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer nu, at vi netto har vundet 70 procent af de job, vi tabte i begyndelsen af krisen, tilbage. Easy Food fra Kolding er en af de virksomheder, som har skabt nye jobs.

med forhandlingerne, og du kan læse om det færdige resultat. Du kan også læse om, hvordan du kan stemme om din overenskomst.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe på 3818 7272 eller sende en mail til nnf@nnf.dk.

Der har rejst sig en tendens på Christiansborg, at alt skal ændres hele tiden. Folk er ved at blive tossede.

SOCIALDEMOKRATERNES METTE FREDERIKSEN, SOM NU EFTERLYSER ET BREDT FORLIG OM LANDBRUGET OG FØDEVAREINDUSTRIEN FOR AT FÅ SKABT RO.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Giga-regnefejl fjernede (måske) Thorning

Da Thornings regering tabte regeringsmagten hed kritikken, at vi manglede vækst i Danmark.

Nu viser det sig, at Danmarks Statistiks tal ikke var nøjagtige. Væksten var faktisk dobbelt så høj under SR-regeringen end hidtil antaget.

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

SU BSTANS 1/2 017

5

KORT NYT

Fremtidens talenter

Danmarks bedste fødevare-elever blev fundet til DM i Skills 2017 i Aalborg. Det blev tre kvinder, der løb med sejren. Mød dem her.

Fie Hyldegaard Mortensen, bagerelev, Sejers Konditori, Sorø.

Nicoline Vinding Mikkelsen, konditorelev, Lagkagehuset, Christianshavn i København.

Rikke Juulsgaard Lauridsen, gourmetslagterelev, Fruehøj Slagter, Herning.

”Det er fedt. Rigtig fedt.

Mit blikfang knækkede, så jeg havde ikke forventet det.”

”Det er sindssygt, det havde jeg ikke forventet.

Mit skuestykke gik nemlig ikke så godt.”

”Jeg er glad. Det er så fedt.

Efter alt jeg har gjort og lagt i det.”

God reklame for fødevareuddannelserne

Konditorelev Louise Bruun Madsen fra Lagkagehuset i Fredericia i aktion under DM i Skills 2017. I alt 52.000 gæster lagde vejen forbi DM i Skills på de tre konkurrencedage. Mange af dem kiggede forbi Fødevareforbundet NNF’s stand og konkurrenceområde, hvor unge fra fagene stod klar til at fortælle om, hvordan det er at være bager, konditor eller slagter. Desuden kunne de kigge på de dygtige elever, der var i gang med opgaverne.

Følg os på Twitter Få nyheder fra os på twitter.com/NNFdk

6

S U BS TAN S 1/2017

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Det strømmer ind med klager over fødevarer Danskerne klager hvert år flere tusind gange over deres fødevarer. Klagerne drejer sig om alt fra mistanke om snyd med vægten, spor af rotter og fund af glasskår og metalgenstande i maden.

Danske forbrugere klager massivt over fødevarer hvert år.

I 2015 og 2016 har forbrugerne klaget i underkanten af 6.000 gange over fødevarer til Fødevarestyrelsen, viser en aktindsigt i styrelsens data over forbrugerklager, som Substans har fået udleveret.

Klagerne fordeler sig begge år lidt under 3.000 styk. Samtidig er der hvert år et stort antal sager, hvor der påpeges at være problemer med f.eks. rotter, mus, orm eller skadedyr. Mug er ofte også et problem. Topscorerne er dårlig hygiejne eller manglende rengøring, viser vores gennemgang af sagerne.

Souschef i Fødevarestyrelsen Pernille Lundquist Madsen fra kontoret for kemi og fødevarekvalitet oplever hverken, at forbrugernes ankepunkter over fødevarerne bliver mere eller mindre alvorlige.

- Min oplevelse er, at det er jævnt, hvad vi får ind af klager. Det er ikke blevet

mere eller mindre alvorlige klager, siger hun og forklarer, at kampagner fra f.eks.

Forbrugerrådet Tænk kan få klagerækken til at vokse i en periode.

Hun oplever heller ikke, at virksomhederne anklages for at vildlede mere eller mindre.

- Det er ikke min fornemmelse. Der er jo mange grænsetilfælde, hvor virksomheder forsøger at gøre deres produkter så attraktive som muligt. Men jeg har ikke en fornemmelse af, at der sker mere vildledning, siger hun.

Ukendt om forbrugerne har ret Men fører de mange tusind forbrugerklager så til et tilsvarende antal sager, hvor virksomhederne får en bøde eller et påbud? Det har Fødevarestyrelsen ikke et nagelfast overblik over.

- Det har jeg desværre ikke overblik over. Vi oplever både den ene og den anden situation, men også sager hvor man måske kan have en forståelse for, at forbrugeren klager, men hvor det samtidig må konstateres, at markedsføringen er inden for lovgivningens rammer, siger Pernille Lundquist Madsen.

Eksempler på fødevareklager • • • • • • • • •

DET SKAL DU SE: ’Under Sandet’

199 anmeldelser om rotter 88 anmeldelser om skadedyr 164 anmeldelser om mus 393 anmeldelser vedr. rengøring 746 anmeldelser om hygiejne 217 anmeldelser hvor ordet mug nævnes 180 anmeldelser hvor ordet gammel er nævnt 168 anmeldelser hvor ordet orm er nævnt 273 klager med hvor ordet mærkning indgår

Den danske film var Oscar-nomineret, men vandt dog ikke. Se den nu, og oplev dramaet om minerydning ved den danske vestkyst efter 2. verdenskrig.

DET SKAL DU HØRE: Bob Dylan

Var det ikke noget med, at han vandt en af verdens fornemste priser, Nobels litteraturpris, og ikke gad hente den i Stockholm? Nuvel, han kommer til landet i april. Varm bl.a. op med sangen "Don't Think Twice, It's All Right".

DET SKAL DU LÆSE: Donald Trump – Vejen til magten Journalist, som har fulgt den amerikanske præsident har et arsenal af afsløringer om manden. Kan købes hos danske boghandlere.

DATA: FRA 1. APRIL 2014 FREM TIL JULEN 2016. SAMLET 8.741 FORBRUGER-KLAGER KILDE: AKTINDSIGT HOS FØDEVARESTYRELSEN

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

SU BSTANS 1/2 017

7

Hvad kan du undvære, hvis du mister dit job?

BOLIG

BØRN

MAD

6.950 kr.

2.346 kr.

Mad

TV OG TELE

TRANSPORT

FERIE

980 kr.

6.413 kr.

1. 252 kr.

FRITID

TØJ

SUNDHED

4.249 kr.

2.206 kr.

864 kr.

Ny lønforsikring: Dækker til du bliver 65 år Nu bliver det billigere for dig at nyde økonomisk sikkerhed. Vi har nemlig sat prisen på vores lønforsikring ned. Samtidig dækker vi dig helt indtil du bliver 65 år. Du får selvfølgelig stadig op til 80% af din nuværende løn, så du kan sikre dig og din familie i tilfælde af ledighed. Den nye fordelagtige lønforsikring er et særligt tilbud til dig, der er medlem af Fødevareforbundet NNF.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK/LON ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

Bedre og billigere lø nforsikring

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: MADS WINTHER & RUNE EVENSEN

Hvad skal du have i løn? Hvor lang er en arbejdsuge? I Danmark får vi styr på den slags gennem kollektive overenskomster.Sidst forhandlingerne for det private arbejdsmarked for alvor gik i hårknude, var i 1998. Storstrejken – også kendt som gærkonflikten – varede i 10 dage. Det betød gabende tomme hylder i supermarkederne.

Der blev strejket for den sjette ferieuge, som blev sikret ved overenskomstforhandlingerne to år senere.

FØR & NU

OVERENSKOMST

I skrivende stund mødes Fødevareforbundet NNF og DI endnu engang ved forhandlingsbordet.

Følg med på ok2017.nnf.dk.

SU BSTANS 1/2 017

9

Den gode smag Kongres 2016

Freja skruer op for sødmen i jagten på den gode VM-smag Et sted mellem det syrlige Norden og det søde Sydeuropa ligger der en vinder-formular, mener Freja Krarup Johansen, som var med på det danske konditor-landshold, som netop er kåret til det 10. bedste i verden.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

D

et går ikke bare at køre efter danskernes smag og verdensbillede.

Det fortæller Freja Krarup Johansen, som i øjeblikket fordøjer deltagelsen og 10. pladsen med det danske konditorlandshold ved VM i Lyon.

- Vi ser nærmere på, hvad der falder i dommerens smag. Der er kæmpe forskel på VM og at stille op til Årets Kage, hvor havtorn og lakrids er meget normalt.

Men det giver ikke rigtig point dernede, fordi det er for fremmed for dem, siger hun og fortæller, at nogle deltagere ved VM bruger kikærter og rosenvand i deres kager.

- Det kan også godt falde uden for dommernes smag. Vi er selv meget til syrlige smage, så vi har fokuseret på at gøre

10

S U BS TAN S 1/2017

ting sødere for at ramme smagen bredere, siger hun, da mange af desserterne fra andre lande, især de sydeuropæiske lande, er meget sødere.

Kill your darlings - Man skal ramme et bredere spektrum.

Der er mange kill your darlings-aspekter – det er ikke sikkert, at jeg er enig i den japanske dommers smag, men det er ham, der har ret og giver point. Det handler om at finde et midtpunkt mellem det, som man selv kan lide, og hvad der bliver prioriteret, fortæller hun til Substans, efter at hun er kommet hjem fra Frankrig.

Dårlig is har tændt hende Til hverdag er hun konditor hos Boje-

sen Chokolade i Kødbyen i København, hvor hun både laver kager og producerer isdesserter.

Hvad er din specialitet som konditor?

- Det er svært at svare på. Jeg tror, at jeg visuelt nok er rimelig begavet til at se detaljer og opfange ting. Nu har jeg brugt de sidste tre måneder sammen med folkene på landsholdet, og meget intenst arbejdet sammen med dygtige folk som alle kan alt muligt. Det er en stor sparringsøvelse at gå til VM, hvor alle ruller videre på den samme snebold.

Hvordan og med hvad bager du helst selv kager?

- Jeg kan godt li’ at lave portionskager.

Det element, at det er små kager til

24-årige Freja Krarup Johansen er konditor på det danske landshold.

Hun arbejder hos Bojesen Chokolade.

Bag om Konditor-VM: • VM kaldes Coupe du Monde de la Pâtisserie • 22 hold deltog fra 22. til 23. januar.

• Det danske konditorlandshold bestod i konkurrencen af Freja Krarup Johansen, Line Gorm og Mads Kilstrup.

• Landsholdet har i alt 15 konditorer, som i flere måneder har arbejdet intensivt for at udvikle opskrifterne.

KILDE: BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK.

forkælelse af én person, og som skal spille på alle tangenter. Det gør jeg rigtig meget på min arbejdsplads, og det er super spændende. Og så is; at lære at lave god is. Jeg overvejer at gå i gang med ismester-uddannelsen.

is, siger hun og fortæller, at de normale ”hjemme-ismaskiner” er langt fra det niveau.

Hvorfor det, når du nu er så anerkendt for dine kager?

- Fascination kommer fra, at jeg har fået meget dårlig is, og at der er meget dårlig is derude. Når man så prøver noget, som er rigtig godt, så smager man jo, at der er en utrolig forskel. Det er et skrøbeligt element, som ikke kan stå længe og som skal indtages koldt, men ikke for koldt.

Du skal kende sukkergraderne. Du skal kende ismaskinerne ordentligt. Du skal have en ordentlig maskine for at lave god

Havtorn og lakrids giver ikke rigtig point dernede, fordi det er for fremmed for dem.

nylig kunne jeg ikke lide sorbet. Det var jo de hårde, krystalliserede udgaver, som man kender fra butikkerne. Og når man så ser hvad man kan gøre, så kan det jo laves helt let, luftigt og så det smelter.

Det er virkelig lækkert, at du kan gå ud og plukke nogle bær og lave det til lækre sorbeter.

Laver du selv is derhjemme?

Overhovedet ikke. Men jeg gør det på arbejde med en god ismaskine.

FREJA KRARUP JOHANSEN

Hun er også vild med at arbejde med et produkt, som er så eftertragtet hos de fleste.

- Alle mennesker kan godt li’ is. Is er rart, uanset hvor proppet du er. Indtil for SU BSTANS 1/2 017

11

Kim Hare FORTALT TIL: KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

[ Tulip Aalborg ] Vi gik i gang i februar 2016. En del af de unge snakkede om, at de gerne ville i gang med noget fodbold. Vi undersøgte det, og det kunne lade sig gøre via Aalborg Firmasport. Jeg sagde til dem, at de skulle sørge for at samle folk nok, ellers løber det ud i sandet. Der er altid afbud, og så kan man lige pludselig ikke stille hold alligevel. Jeg sørgede for at sende tilmeldingsblanketten ind og betalte kontingentet. Gennem Tulip har vi en aktivitetskonto, der dækker kontingentet. Kontoen sponsorerer også trøjer og andet tøj, så det eneste spillerne selv skal sørge for er fodboldstøvler.

12

S U BS TAN S 1/2017

Det kører rigtig fint. Når holdet spiller kampe, er der altid kolleger med ude at se dem spille. Så er der noget socialt bagefter. På den måde er det med til at styrke fællesskabet i virksomheden.

Der er også altid noget snak i kantinen om hvordan det er gået. Så får spillerne lidt røg, når de har tabt. Det er en del af jargonen på virksomheden.

De sørger selv for at finde spillerne og sætte holdet. Min rolle er at støtte projektet med den praktiske hjælp – kontakten til Aalborg Firmasport, tøjet osv. De træner ikke. Det er kun kampe, og det er omkring en gang om

ugen i sæsonen. Så spiller de mod andre virksomheder i Aalborg-området. Det er altid hyggeligt at komme ud at møde spillerne fra andre virksomheder.

Medarbejderne på Tulip kan også dyrke andre sportsgrene via Aalborg Firmasport. Vi har nogle, der spiller badminton. De spiller en double engang imellem. De senere år har vi også sendt et hold afsted til Limfjordsløbet. Før i tiden, for 20-25 år siden, gjorde man rigtig meget ud af firmasport, men der skal jo nogen til at arrangere det og hænge opslag op.

Sport og andre aktiviteter sammen med kolleger på arbejdspladsen er sundt for både fysikken og for fællesskabet. Hos Tulip Aalborg er tillidsrepræsentant Kim Hare med til at klare det praktiske omkring virksomhedens fodboldhold, der er tilmeldt Aalborg Firmasport. Hos Bisca i Stege har tillidsrepræsentant Bjarne Pedersen snor i virksomhedens initiativ Bisca Sund, hvor medarbejderne hver 14. dag kan blive vejet og få en snak om kost og motion.

Bjarne Pedersen FORTALT TIL: EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN

[ Bisca ] I december talte jeg med min produktionsdirektør om, hvordan vi kunne skrue et tilbud sammen til medarbejderne med fokus på sundhed og kost.

Jeg fik lov til at kontakte vores lokale fitnesscenter, og fik lavet en aftale med hende, der ejer det. Hun kommer ned til os på Bisca, og hver 14. dag kan mine kolleger komme enten før eller efter arbejdstid og blive vejet og tale om deres kostvaner.

Tilbuddet er både for de timelønnede i produktionen og for vores kontorfolk og funktionærer. Det er planlagt til at køre i fire måneder. Virksomheden betaler

for kostvejlederen, og medarbejderne bruger deres fritid, når de kommer ned og bliver vejet – så begge parter bidrager til projektet.

Jeg var selvfølgelig lidt nervøs, da vi startede op. For hvad hvis nu det ikke var noget folk var interesserede i.

Det var de heldigvis, og nu har vi tre hold med i alt 45 kolleger, der er med i projektet. Det er som om det er vokset.

F.eks. mødtes en gruppe kolleger lørdag formiddag for at gå op og ned af trapperne ved Møns Klint.

Selvom projektet ikke er overenskomstfagligt, så synes jeg, det giver god

mening, at det er tillidsrepræsentanten, der står i spidsen for det. Bisca Sund styrker det sociale sammenhold på virksomheden. At projektet er for alle medarbejdere gør også, at samarbejdet på tværs af medarbejdergrupperne styrkes. Det kommer også det faglige arbejde til gode.

Min rolle var at starte det op, og være den praktiske koordinator. Nu kører det, så jeg tjekker bare op på det engang imellem og holder øje med, at folk er tilfredse. Det er de indtil videre, og jeg har på ingen måde fortrudt, at vi satte projektet i gang.

SU BSTANS 1/2 017

13

klemme Vi er vilde med kælenavne på jobbet batman Fødevareforbundet NNF’s medlemmer er vilde med kælenavne på arbejdspladsen, og kreativiteten er stor.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN/ILLUSTRATION: LARS-OLE NEJSTGAARD

Batman, Heksen, Abearm, Slibemesteren, Rottefar… Kælenavne er populære, og kun fantasien sætter grænser, når vi giver hinanden navne på jobbet. Det viser en undersøgelse af humor på arbejdspladsen blandt medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Her bliver der bl.a. spurgt til brugen af kælenavne, og tre ud af fire af de adspurgte svarer, at der bruges kælenavne på deres arbejdsplads.

Kælenavne skaber fællesskab

Foredragsholder og humorekspert Karen-Marie Lillelund mener, at kælenavne skaber fællesskab og samhørighed på arbejdspladsen.

- Ligesom vi bruger kælenavne i familien, bruger vi dem på arbejdspladsen til at skabe et fællesskab. De er med til at knytte kolleger tættere sammen, siger hun.

Hun mener desuden, at kælenavne udtrykker tillid.

- Vi giver kælenavne til dem, vi kan lide. Det er et udtryk for, at vi holder særligt af dem, og så gider vi godt finde på et navn til dem, siger Karen-Marie Lillelund.

lidt stolt af sit kælenavn, siger Mette Møller.

Ligesom Karen-Marie Lillelund mener Mette Møller også, at de navne vi finder på til hinanden styrker fællesskabet.

- Kælenavne hænger ofte sammen med en bestemt episode eller situation, kolleger har oplevet sammen. Når man bruger navnet, husker man noget, man havde sammen, og på den måde bekræfter navnene fællesskabet. Det er ofte også et navn, man kun har på arbejde, siger forskeren.

Skal kunne sige fra

Blandt de medlemmer, der i undersøgelsen har svaret ja til, at der bruges kælenavne på deres arbejdsplads, svarer 43 %, at de selv har et kælenavn. Nordjyderne tager førertrøjen i den statistik. Her svarer hele 58 %, at de selv har et kælenavn.

Og som det fremgår af boksen med eksempler på medlemmernes kælenavne, er der mange gode og sjove bud imellem. Men der er også en bagside af medaljen. Man skal kunne sige fra, hvis man bliver kaldt noget, man ikke bryder sig om, mener Karen-Marie Lillelund.

- For at have et godt psykisk arbejdsmiljø, skal humor på arbejdspladsen kombineres med god Signal om særstatus kommunikation. Det er vigtigt at have en kultur, MØLLER, HUMORFORSKER, Mens man måske skulle tro, det kunne være ir- METTE hvor jeg kan sige til dig, at det du kaldte mig der, KØBENHAVNS UNIVERSITET. riterende at blive kaldt noget andet end sit eget bryder jeg mig ikke om, siger humoreksperten. navn, er det langt fra altid tilfældet, mener Mette Møller der forsker i humor på Københavns Universitet. Hun mener, at Slagterne ligger i top der er status forbundet med at have et kælenavn på arbejde.

Næsten halvdelen af de adspurgte fra slagterindustrien sva- Kælenavne får man typisk først efter noget tid på en arrer, at ”de fleste” eller ”en del” på deres arbejdsplads har et bejdsplads, og det er noget man gør sig fortjent til. På den kælenavn. Til sammenligning er det kun 13 % af håndværksmåde signalerer et kælenavn en særstatus. Ofte er man også bagerne, der svarer ja til det samme spørgsmål.

Kælenavne får man typisk først efter noget tid på en arbejdsplads, og det er noget man gør sig fortjent til.

Spørgsmål: Hvor vigtig er humor på arbejdspladsen?

BLANDT ALLE:

63 %

MEGET VIGTIG:

KILDE: ANALYSE DANMARK APS

14

S U BS TAN S 1/2017

34 % 85 % Mindre Vigtig: 2 % MEGET VIGTIG: Slet ikke vigtig: 1 % ved ikke: 1 % Vigtig:

BLANDT DE UNGE: VIGTIG:

10 %

VED IKKE:

5%

Tema :

Humor på arbejdspladsen

Fødevareforbundet NNF’s medlemmer er kreative, når de finder på kælenavne til hinanden.

Abearm, Batman, Spøgelset, Rottefar og Prinsesse er blot et udpluk, her illustreret af vores tegner.

SU BSTANS 1/2 017

15

Tema : Humor på arbejdspladsen

Alle vil have humor på jobbet Humor på jobbet er noget vi kan li', viser en undersøgelse.

Humor skaber fællesskab på arbejdspladsen, siger en forsker.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN

I en undersøgelse blandt Fødevareforbundet NNF’s medlemmer svarer 97 %, at humor på arbejdspladsen er vigtig eller meget vigtig. Blandt dem mener hele to tredjedele, 63 %, at humor på arbejdspladsen er meget vigtig, fremgår det af undersøgelsen, der er lavet af Analyse Danmark ApS. Og det overrasker ikke humorforsker fra Københavns Universitet, Mette Møller.

- Humor er godt til at samle folk. Når man griner med en anden, er man kommet tættere på den person, og man har fundet noget, man er fælles om, siger Mette Møller.

Og særligt på arbejdspladsen, hvor man ikke selv har valgt de mennesker, man omgås, tjener humoren et formål.

- I modsætning til venner har man ikke selv valgt sine kolleger, så humoren bliver en god lim. Hvis du fortæller noget sjovt i kantinen, og en af dine kolleger griner af det, så har I pludselig noget tilfælles, forklarer forskeren.

Giver afløb for stress

Humor på jobbet kan også være en god ventil.

- Humor og grin giver et godt afløb for stress i kroppen, og det er en god måde at tackle, at man er presset, siger humorforskeren, der dog også peger på nogle faldgruber.

- Arbejdspladser skal forsøge at skabe en humor, de fleste kan være med på, og som ikke rammer nogen for hårdt. Ikke alle kan tåle lige meget, og det skal man være opmærksom på, siger forskeren.

Vi har alle sammen ting, der irriterer hinanden, og hvis vi kan grine af hinanden, så går det hele lidt nemmere.

KAREN-MARIE LILLELUND, FORFATTER OG HUMOREKSPERT

Irriterende kolleger

Humorforsker fra Københavns Universitet Mette Møller mener, at humor og et godt grin giver afløb, hvis man er i en presset situation.

16

S U BS TAN S 1/2017

Karen-Marie Lillelund er foredragsholder og har skrevet flere bøger om humor. Hun mener, at humor er et godt redskab til at løsne lidt op for tingene i arbejdsdagen.

- Vi har alle sammen ting, der irriterer hinanden, og hvis vi kan grine af hinanden, så går det hele lidt nemmere, siger hun.

Jeres kælenavne (eksempler)

Abearm Arnold Bamsefar Bananen Broccoli Den røde fanden Gamle smølf Gucci Heksen Jenser Julle Klemme Københavneren Lille nisse Lærling Pamper Lars Pølse Lars Smeltekongen Spøgelset Storebjørn Tulle Tyksak KILDE: ANALYSE DANMARK APS

Barsk humor, men ikke ond Karsten Thomsen

En sjov kollega ser lyst på tingene Flemming Bengtsen

Slagteriarbejder og TR, Danish Crown, Sæby

Butiksslagter og TR, SuperBrugsen, København NV

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / ILLUSTRATION: LARS-OLE NEJSTGAARD

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / ILLUSTRATION: LARS-OLE NEJSTGAARD

Hvad kendetegner en sjov kollega?

Hvad kendetegner en sjov kollega?

Det er en, der skaber godt humør. En der altid kommer med positive og sjove bemærkninger, når man sidder og spiser. En der altid er god til at vende noget negativt til noget positivt.

Har I god humor på din arbejdsplads?

På en arbejdsplads med meget ensformigt arbejde er man nødt til at have noget at grine af. Man skal fyre noget pis af. Mange ville ikke kunne forstå humoren, hvis de kom dumpende ind på slagteriet. Det er lidt en barsk humor, men ikke ondt ment.

Hvad gør I for at I har en humoristisk arbejdsplads?

Det kommer af sig selv. Nogen fyrer noget af, andre står og synger. Man finder på noget sjovt, afhængig af hvordan situationen udvikler sig. Nogle gange står man og tænker, hold da kæft, tænk at vi er voksne og stadig kan fyre sådan noget af.

Det er en kollega med et lyst sind. En der kan se lyst på tingene, og hvor der skal meget til, før det hele vælter.

Har I god humor på din arbejdsplads?

Ja, man glæder sig til at komme på arbejde og dele alle de sjove ting, man har oplevet uden for arbejdspladsen med sjove kolleger. Det er sjældent, der er en stille dag. Hvis nu man har lavet en fejl, så borer vi lidt i det for sjov. Det skal de nye lige lære – at det kun er for sjov.

Hvad gør I for at I har en humoristisk arbejdsplads?

Vi er åbne overfor hinanden, qua at vi kender hinanden godt. Hvis man har en dag, hvor det er helt skævt, så gemmer man det ikke væk.

Bruger I kælenavne?

Ja. Den nye svend kalder vi for Svende. Jeg bliver kaldt Flemse. Mesteren kalder vi for champ eller masa.

Bruger I kælenavne?

Ja, vi bruger masser af kælenavne, men jeg vil ikke afsløre dem.

SU BSTANS 1/2 017

17

Tema : Humor på arbejdspladsen

Medlemmerne er glade for tonen på arbejdet Fødevareforbundet NNF's medlemmer er glade for humoren på deres arbejdsplads. Ifølge forbundskonsulent Tommy Jensen er humoren og jargonen en vigtig del af arbejdsdagen i fødevarebranchen.

Forbundskonsulent Tommy Jensen mener humoren trives på Fødevareforbundet NNF's medlemsvirksomheder, og han bakkes op af en ny undersøgelse.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / ARKIVFOTO: MORTEN TORBJØRN ANDERSEN

- Det står godt til med humoren på vores arbejdspladser, siger Tommy Jensen, der er forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF med fokus på arbejdsmiljø.

Han bakkes op af tal fra en undersøgelse blandt forbundets medlemmer. Heraf fremgår det, at 83 % af de adspurgte i høj eller nogen grad synes om humoren på deres arbejdsplads. Et mindretal på 10 % synes i mindre grad om humoren, mens under 1 % slet ikke kan lide humoren.

Det, der betyder noget for medarbejderne, er humoren, samværet og sammenholdet.

TOMMY JENSEN, FORBUNDSKONSULENT, FØDEVAREFORBUNDET NNF

Humor og sammenhold er vigtigst

Og humoren er generelt en vigtig del af hverdagen på medlemsvirksomhederne.

Den fylder meget for medlemmerne i positiv forstand.

- Arbejdet er mange steder hårdt og ensformigt, så der skal være noget, der er sjovt, siger Tommy Jensen.

- Mange af vores medlemmer, f.eks. på slagterierne, synes ikke arbejdet i sig selv er specielt sjovt. Og mange føler heller ikke en faglig stolthed ved deres arbejde, selvom de har god grund til at være stolte, når man tænker på den værdi, de skaber for samfundet. Det, der fylder noget for medarbejderne, er humoren, samværet og sammenholdet, forklarer forbundskonsulenten.

I hvilken grad synes du om humoren på din arbejdsplads?

I NOGEN GRAD

38 % I HØJ GRAD

18

S U BS TAN S 1/2017

45 %

10 % VED IKKE: 6 % SLET IKKE 0 %

I MINDRE GRAD:

Svært at ændre

Og hvad så hvis man ikke kan lide humoren på sin arbejdsplads?

- Så tror jeg helt naturligt man finder noget andet at lave. Jargonen fylder meget på vores arbejdspladser, så hvis ikke man kan lide humoren, så er man der ikke særligt længe, siger Tommy Jensen, der mener, det kan være svært for den enkelte at ændre på jargonen.

Men dårlig adfærd skal man selvfølgelig ikke acceptere.

- Når noget bliver personligt, så er vi ovre i noget andet. Så er det ikke humor længere, så er det mobning eller chikane, og det skal vi selvfølgelig ikke tolerere, siger Tommy Jensen, der heldigvis kun har oplevet få sager om mobning i sine 15 år som forbundskonsulent.

Gør din nærmeste leder noget aktivt for at sikre humor i arbejdsdagen?

NEJ

JA

37 %

44 %

VED IKKE:

19 %

R ottefar

Chefen skal kunne tage noget røg Den nærmeste leder spiller en stor rolle for humoren på arbejdspladsen. Det er ofte chefen, der går forrest og skaber en kultur, hvor det er tilladt at lave sjov.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Selvom vi har en flad struktur på danske arbejdspladser, er det oftest lederen, der skal gå forrest og vise, at det er tilladt at lave sjov. Og det er vigtigt, at lederen signalerer, at der også godt må laves sjov med ham/hende.

- Det vigtigste er, at lederen selv kan tage noget røg og inviterer til det. Det kan han/hun for eksempel gøre ved at begynde med at tage pis på sig selv. Så åbner man en dør for de andre, siger

Karen-Marie Lillelund, der er ekspert i humor og har skrevet en bog om humor og ledelse.

Latter smitter

Når chefen går forrest med et godt eksempel, betyder det, at det er tilladt at være lattermild i afdelingen. Og det smitter.

- Det har stor betydning, hvilken kultur chefen bærer rundt på. Derfor er det

Det vigtigste er, at lederen selv kan tage noget røg og inviterer til det.

KAREN-MARIE LILLELUND, FORFATTER OG HUMOREKSPERT

ekstremt vigtigt, at chefen lukker op for, at det er tilladt at lave sjov. Hvis chefen er sammenbidt, så bliver det ofte den kultur, der præger arbejdspladsen, siger humoreksperten.

Driller og kvajer sig

Netop det med at lederen både kan give og tage røg, er noget Fødevareforbundet NNF's medlemmer lægger stor vægt på, viser en undersøgelse. Adspurgt hvad nærmeste leder gør for at sikre humoren på arbejdspladsen, lyder svarene bl.a.: ”han driller og kvajer sig ligesom alle andre”, ”han er åben og glad og kan godt give og tage lidt sjov” og ”deltager i det sjov vi laver og kan også selv tage imod.”

Og det væsentlige er naturligvis, at det går begge veje.

- Hvis en chef laver sjov med en og ikke selv kan tage noget røg, så bliver det ikke sjovt. Det skal gå begge veje, siger Karen-Marie Lillelund.

Hvis chefen er sammenbidt, så bliver det ofte den kultur, der præger arbejdspladsen, siger Karen-Marie Lillelund.

Topscoreren

Gourmetslagterne synes bedst om humoren på deres arbejdsplads. Her synes hele 61 % i høj grad om humoren.

KILDE: ANALYSE DANMARK APS.

Bundskraberen

I bunden af skalaen er medlemmer, der arbejder inden for sukker- og chokoladeindustrien. Her synes kun 17 % i høj grad om humoren på deres arbejdsplads.

Det kan du selv gøre for humoren Fortæl kollegerne en god historie om noget, du har oplevet, eksempelvis da du kørte over for rødt og blev stoppet af politiet. På den måde får man nogle fælles historier, og det bliver lettere og mere tilladt at lave grin med hinanden.

KILDE: KAREN-MARIE LILLELUND

SU BSTANS 1/2 017

19

Pibeloftet Fra pakkepost til rygeklar Stanwell-pibe

FOTO OG TEKST: RUNE EVENSEN

På et loft i Assens, ejet af Scandinavian Tobacco Group, sidder Karin og Jette og klargør ca. 125 piber om dagen. Hvert år gennem de seneste fem år har de gjort 25.000 piber klar til at blive sendt ud i verden til forventningsfulde piberygere.

Piberne kommer fra Toscana, hvor de produceres af en familiedrevet virksomhed, der har eksisteret i 176 år. Piberne er produceret i træsorten Bruyere, og en salgsklar pibe kan koste alt fra

300 og op til 3.000 kroner. Af de 25.000 piber, som Karin og Jette har gennem hænderne i løbet af et år, sælges ca. 4.000 i Danmark, mens resten eksporteres til mere end 30 lande, hvoraf de største kunder er Kina, Tyskland og USA. Antallet af solgte piber er nogenlunde stabilt, men der er en begyndende tendens til, at piberygerne bliver mindre rundhåndede og mindre tilbøjelige til at købe de dyre pibemodeller.

Når pakkerne med piber ankommer fra Toscana og lander hos Karin og Jette, skal de igennem en 100 % kvalitetskontrol, så de er fri for fejl og mangler.

20

S U BS TAN S 1/2017

Piberne poleres op, så de bliver skinnende blanke. Pibehovederne er fremstillet af bruyere, som er en træsort, der vokser ved Middelhavet.

Pigerne på

Pibeloftet På et loft i Assens, ejet af Scandinavian Tobacco Group, sidder Karin og Jette og klargør ca. 125 piber om dagen. Hvert år gennem de seneste fem år har de gjort 25.000 piber klar til at blive sendt ud i verden til forventningsfulde piberygere.

Piberne fræses og får indlagt en lille sølvkrone eller et ”S” i sølv, og nogle indgraveres. Stanwell er Danmarks største pibebrand.

Så er piben klar til afgang. Stanwell-piberne findes i mange modeller og er kendt for at være god kvalitet til overkommelig pris. Den første Stanwell-pibe så dagens lys i 1942 og var produceret af Poul Nielsen.

SU BSTANS 1/2 017

21

Det ku’ ske for dig

Det var ydmygende og frustrerende at blive blankt afvist af min arbejdsplads.

MARIE, BAGERSVEND

Marie manglede 27.000 i lønningsposen 22

S U BS TAN S 1/2017

Lærlinge er særligt udsatte, når det gælder fejl i lønudbetalingerne. Marie oplevede, at hun i en stor del af sin læretid ikke fik den løn, hun var berettiget til.

Da bageren Maries læretid var slut, viste det sig, at hun havde fået 27.000 kr. for lidt i løn. Først efter 6 måneder har hun fået pengene udbetalt med hjælp fra Fødevareforbundet NNF. AF ANNE THOMMESEN / FOTO: RUNE EVENSEN

D

er er ikke nogen fejl. Sådan lød det korte, afvisende svar fra mester, da Marie for over et år siden påpegede, at hun ikke var blevet korrekt reguleret i løn. Men Marie gav ikke op og gik i stedet til Fødevareforbundet NNF. En gennemgang af lønsedlerne viste, at Marie havde ret, og at hun ikke var steget i løntrin, og at hun desuden ikke havde fået betaling for alt overarbejde.

Mange penge på spil

- Det var ydmygende og frustrerende at blive blankt afvist af min arbejdsplads, siger Marie, der fortsatte sin læretid uden at få den løn, hun var berettiget til. På Fødevareforbundet NNFs opfordring ventede Marie med at køre sagen mod mester, til hun stod med sit svendebrev i hånden.

- Maries eksempel er desværre ikke enestående. Det sker ofte, at arbejdsgiver ikke er opmærksom på, hvornår der skal ske stigninger i løbet af læretiden. Derudover er det typisk overarbejdstimer, pension, tillæg og feriepenge, der volder problemer. I Maries tilfælde var der relativt kort tid til udløb af uddannelsesaftalen, og hun havde uden held forsøgt selv at løse det med mester. Derfor anbefalede vi at vente med at rejse sagen. Normalt er vi behjælpelige med beregninger og vejledning, mens lærlingen selv løser sagen. Det giver en bedre stemning arbejdsgiver og lærling i mellem, og

det styrker også lærlingen selv at kunne løse problemerne. Når det ikke går, er vi altid klar til at træde til, siger Kai Nygaard, faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF.

Ikke kun lærlinge

Lærlinge er særligt udsatte, når det gælder fejl i lønudbetalingerne, men det er et generelt problem. Selv om det er arbejdspladsens ansvar at sikre, at lønnen bliver korrekt udbetalt, viser en undersøgelse gennemført for to år siden, at 40 % af NNF’s medlemmer har oplevet at få mindre, end de er berettiget til. Og en undersøgelse gennemført af LO i 2015 viser, at mere end hver anden lønmodtager oplever fejl på lønsedlen og stort set altid til arbejdspladsens fordel.

God hjælp fra Fødevareforbundet NNF

Marie har nu fået udbetalt sine penge, som efter endt læretid havde beløbet sig til 27.000 kroner plus tillæg, pension og et forhandlet beløb for overarbejde.

- Jeg har fået virkelig god hjælp af Fødevareforbundet NNF. De kontaktede min arbejdsplads og har kørt forhandlingerne på mine vegne, da vi ikke selv kunne løse det. De har løbende holdt mig opdateret, så jeg hele tiden har kunnet følge med i forløbet, fortæller Marie, som er glad for sit nye job som bagersvend, hvor lønsedlen er, som den skal være.

Find 5 fejl på din lønseddel

Der er fem ting, du skal holde ekstra øje med, når du læser din lønseddel: 1. Grundløn: Passer dit timeantal eller din månedsløn?

2. Tillæg: Får du dine tillæg for f.eks. overtid, weekendarbejde eller anciennitet?

3. Pension: Indbetaler din arbejdsgiver den aftalte procentdel af din løn til pension?

4. Optjent ferie: Optjener du det rigtige antal feriedage?

5. Saldo til dato: Passer det samlede beløb for din løn, pension og skat?

SU BSTANS 1/2 017

23

A-kassen NYTÅRSGAVE TIL NYUDDANNEDE:

Ingen børn, færre penge

Med indgangen til det nye år mistede nyuddannede konditorer og slagtere uden børn op til 2.000 kr. om måneden på grund af nye dagpengeregler. - Det er ikke i orden, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNF. AF ANNE THOMMESEN / FOTO: RUNE EVENSEN

H

vis du er ledig og nyuddannet konditor eller slagter, fik du måske et chok, da den sidste nytårsraket var fyret af, og du tjekkede dagpengeudbetalingen for januar.

Medmindre du har børn at forsørge, har du fra 2. januar fået 2.000 kroner mindre, end du plejer i månedlig udbetaling.

Det kan du takke den nye dagpengereform for.

Dyk fra 82% til 71,5% En af konsekvenserne af den store dagpengereform, ”Et tryggere Dagpengesystem”, er nemlig, at der fremover skelnes mellem dimittender med børn og dimittender uden børn.

Dimittender med forsørgerpligt modtager fortsat 82 % af maksimal dagpengesats, godt 15.000 kr. før skat, mens satsen for dimittender uden forsørgerpligt barberes ned til 71,5 % af den maksimale dagpengesats, svarende til ca. 13.000 kr. før skat.

Skal være attraktivt for de unge - Det er mange penge, der pludselig forsvinder i et i forvejen ret begrænset budget. Den nye dagpengereform byder på mange forbedringer, og det er vi selvfølgelig glade for, men det er ikke i orden at sende regningen for de forbedringer videre til de unge ledige. Det er trods alt de unge, der skal bære dagpengesystemet videre, så det er vigtigt, at vi bliver ved med at gøre det attraktivt for de yngre generationer, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNF.

Det er mange penge der forsvinder i et i forvejen ret begrænset budget.

ESBEN BIRKESHOLM, FORSIKRINGSCHEF I FØDEVAREFORBUNDET NNF

24

S U BS TAN S 1/2017

Dagpengereformen ”Et tryggere Dagpengesystem” blev vedtaget i oktober 2015 af regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Dagpengeaftalen følger i store træk dagpengekommissionens anbefalinger og reformen falder i to hovedetaper.

Fra 2. januar 2017 træder 1. etape i kraft • Forlængelse af dagpengeperiode. Dagpengeperioden kan forlænges 1 år efter udløb af den ordinære dagpengeperiode på 2 år. For hver optjent løntime, kan dagpengeperioden forlænges med 2 timers dagpenge. Med 962 timers lønarbejde kan dagpengeretten forlænges med 1 år.

• Nedsat sats for nyuddannede. Dimittender, der ikke har pligt til at forsørge børn under 18 år, får 71,5 % af max. dagpengesats (607 kr. pr. dag i 2017). Andre dimittender får 82 % af max dagpengesats (696 kr. pr. dag i 2017).

• Seniormedlemskab. Folkepensionister kan opnå seniormedlemskab af a-kassen. Seniormedlemskab giver ret til råd og vejledning, men ikke ret til ydelser.

Fra 1. juli 2017 træder 2. etape i kraft • Den indkomstbaserede optjening. For at opnå ret til dagpenge, skal medlemmet have haft en indkomst på 218.616 kr. fordelt på mindst 12 måneder inden for 36 måneder.

• Beregning af dagpengesats. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af de bedste 12 måneders indtægt inden for de seneste 24 måneder. Maksimal dagpengesats er 18.113 kr. pr. måned. Beløb er angivet i 2016-tal.

• Karensdag hver 4. måned. Medlemmet mister ret til 1 dags dagpenge (karensdag) efter 4 måneders ledighed. Karensdage kan undgås ved arbejde i mindst 148 timer inden for de 4 måneder.

• Aconto månedsudbetaling. Dagpenge udbetales for en hel kalendermåned af gangen. Da udbetaling sker inden månedens udgang, vil der blive tale om en aconto udbetaling for de sidste dage i måneden. A-kassen skal efterfølgende regulere udbetalingen, hvis der viser sig at være uoverensstemmelser mellem medlemmets oplysninger og arbejdsgivers oplysninger.

• Forbrug af dagpengeret i timer. Dagpenge udbetales i hele måneder med 160,33 timer pr. måned før fradrag for arbejde m.v. Retten til dagpenge forbruges i timer.

• Afskaffelse af overskydende timer. Der skal ikke længere ske fradrag i dagpenge for overskydende timer, når et medlem har arbejdet mere end sædvanlig arbejdstid forud for ledigheden.

• Afkortning af dagpengeperiode ved omfattende brug. Hvis medlemmet inden for de seneste 8 år har modtaget dagpenge i 4 år, afkortes retten til dagpenge med 1 måned.

• Medlemmet vil kunne se sine optjente og forbrugte rettigheder på Jobnet.dk.

• Læs mere om dagpengereformen på vores hjemmeside nnf.dk/a-kasse

DIMITTENDER UDEN BØRN: • 40 medlemmer af Fødevareforbundet NNF er berørt af lovændringerne per 1. januar 2017.

SU BSTANS 1/2 017

25

Interview

Om Mick Øgendahl: Civil status: Gift og far til tre børn Stilling: Komiker, skuespiller, instruktør Født: 1973 Baggrund: Fra Nørre Ørslev på Falster.

Studerede på HTX i Næstved, indtil han besluttede sig for at forfølge komikerdrømmen.

26

S U BS TAN S 1/2017

At lave mad er næsten terapi for mig.

Jeg kan godt lide at lave mad, der tager lang tid, siger Mick Øgendahl.

Komiker med respekt for pølser Komikeren Mick Øgendahl har været på kursus i at lave pølser fra bunden, og så bruger han sindssygt meget tid på at finde de gode små spisesteder, når han er på turne i provinsen.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN / FOTO RUNE EVENSEN

- Her på søndag har vi inviteret til middag, så der skal jeg stå og lave nogle kalvekæber, der er langtidsbraiseret med stjerneanis og øl. Det er jeg lidt spændt på, hvordan spænder af, siger Mick Øgendahl med den karakteristiske falsterske dialekt, som de fleste danskere har lært at kende fra tv-serien Tomgang, film som De Blå Mænd og komikerens meget energiske og kropslige standup-shows.

SU BSTANS 1/2 017

27

Interview

Mick Øgendahl bruger fodbold som et frikvarter. Både når han selv spiller på oldboys-bold, og når han ser det i tv. Han holder med Arsenal.

M

adlavning er en af de helt store hobbyer for den folkekære komiker fra Falster, der har slået sig ned i Holte nord for København med sin kone og tre børn.

- Jeg laver sindssygt meget mad. Det er næsten terapi for mig. Jeg kan godt lide at lave mad, der tager lang tid, siger han.

Respekt for en pølse

Faktisk går Mick Øgendahl så meget op i god mad, at han har været på pølsekursus hos Meyers, hvor han lærte at lave pølser fra bunden.

- Vi lærte om den rigtige fedtprocent og om at putte farsen i tarmen og alt det der. Jeg har dog ikke brugt det siden, men det har affødt, at jeg har fået respekt for en pølse, fordi nu ved jeg, hvor svært det er at lave.

Mens stand-upperen altså går meget op i, hvad han putter i munden, har fokus

28

S U BS TAN S 1/2017

på gode råvarer, og også går og marinerer sild med rødløg som han putter i små glaskrukker, er han endnu ikke blevet grebet af bagning.

- Jeg har ikke ramt begejstringen ved det at bage. Den har jeg sgu ikke lige knækket, erkender han.

Ingen McDonald’s

Da Substans møder Mick Øgendahl i Næstved et par timer inden han skal optræde med sit aktuelle show Fest, ryger han ind i en længere snak med sin tour promoter om gode spisesteder, de skal lægge vejen forbi på resten af turneen. Stand-upperen og hans hold kommer rundt i det meste af Danmark, også til mindre byer langt væk fra Hovedstaden og Aarhus, og her gør de en dyd ud af at finde gode små restauranter.

- Sidste gang vi var på turné lykkedes det os ikke at spise på McDonald’s eller Burger King en eneste gang, og her

Når jeg er i provinsen, dyrker jeg den skønhed, der er i det. Vi finder nogle gode steder at løbe eller cykle, så jeg ikke bliver alt for tyk.

MICK ØGENDAHL

halvvejs gennem denne turné har vi heller ikke gjort det. Vi bruger sindssygt meget tid på at finde nogle ordentlige spisesteder.

Cykeltur ved Hald Ege

Og det med besøg og optrædener i mindre provinsbyer er absolut ikke noget tilfælde. Mick Øgendahl har tidligere udtalt, at han synes, det er vigtigt ikke at udsulte provinsen kulturelt. Det er vigtigt for ham at komme godt rundt i alle hjørner af landet, og han dyrker de små perler, han falder over.

- Når jeg er i provinsen, dyrker jeg den skønhed, der er i det. Vi finder nogle gode steder at løbe eller cykle, så jeg ikke bliver alt for tyk. Når vi er i Viborg, prøver vi at komme ud på Niels Bugges Kro og ud at cykle ved Hald Ege. - Jeg ved efterhånden en del om Danmark. Jeg tror for eksempel ikke, der er ret mange københavnere der ved, hvad Sdr. Bjert Kro er.

Og kærligheden til provinsen er gengældt. Selvom han nu bor i Holte, kan han slippe afsted med at tage tykt pis på

sit publikum fra scenen med jokes om, at der både er mange dagpengemodtagere og unge mødre i provinsen.

Man giver los om fredagen

Selvom der er forskel på by og land, mener komikeren, at humoren er nogenlunde den samme. Han er efterhånden nået frem til, at forskellen på publikum mere har noget med ugedage at gøre.

- Jo tættere du kommer på en weekend, jo gladere er folk. Man ved mentalt, at der venter et break lige rundt om hjørnet. Skuldrene sidder løsere, og man giver mere los på en fredag, også når det kommer til alkohol, siger Mick Øgendahl, der engang har optrådt på Slagteriskolen i Roskilde.

- Det gik sgu meget godt. Det var vist også meget godt, at jeg var på om eftermiddagen, for der var pænt meget fart på allerede. Det var i forbindelse med en skolefest, så det er fair nok, men jeg skulle ikke være kommet på ret meget senere, så havde de haft for meget fart på, siger han.

Jeg er ikke så god til at sige pyt. Nogle gange skal man lære at lade ting gå, siger Mick Øgendahl.

De faste: Læser til dagligt Jeg støvsuger altid lige nettet for de forskellige nyheder, der er. Og så har jeg lige læst en bog, der hedder Samtaler med Gud. Bedste tv Film, tv-serier og fodbold. Fodbold er et frikvarter. Jeg spiller selv og kan lide alt ved spillet. Jeg holder med Arsenal.

Altid i mit køleskab For mange små glaskrukker med alt muligt, som jeg selv går og laver.

God til Jeg er god til at blive begejstret.

Dårlig til At sige pyt, det er lige meget. Man skal lære at lade ting gå nogle gange.

Favoritbog Jeg var meget begejstret for Greven af Monte Cristo, som jeg fandt i et antikvariat.

Min drøm som 10-årig Brandmand, falckredder Bange for Jeg er bange for, der sker noget med mine børn. Det er det fesne svar.

Troende Til husbehov. Jeg er sådan en sjuft, der hiver lystigt ned fra hylderne, når jeg kan bruge det.

Hvad kører du Jeg har en BMW Stationcar 330 D fra 2005, der er helt Brian-agtig. Den er blevet chiptunet.

SU BSTANS 4/2 016

29

FUGLE UDSTOP- MFPEDE ERE EFTER ALLE KUNSTENS REGLER

LETTIL- LANDS JAGTHOVEDKALDE HUND STAD

SES

2.

TONE

SYLTEVÆSKEN

1

STOF I TE

VOM

LIG-

BRÆNM 1 FYLDTE DE PÅ

HUSMUMS VAUDEVILLE DYR

RÆKVÆRK

OVER- SPISTE SER

RO I BÅD

F A R S E R E T K A L K U N O G G Å S O L I E R E D E

ANBRAGT

L A G T

BUSKADS

K R A T MORAL LÆGGE I RÆKKER

ITAL. TÅDES- GEDE SERT AF FLOD I LADY- ØSTRIG FINTIDSGERS RUM

PELSDYR SKALDYR

SUPPESKÅLE

T E4 R R I N E R

OPRØRSHÆR

I R A

BILLIGERE

N E D S A T

GRAM

G

BESEJRE

S L Å

JOMFRU

M Ø

DER ROVDYR

E T I K

BRIEN ASIAT. SØ

HJORTE

FISK OVERGANG

METAL TVEJERE

BÆKKE KAGEMASSER

GENLYD TRISTE

O S T E8 N

Å E R

PCSYMBOL TÆMMER

ELENDIGE FARSBOLLER

PÅ DET PUNKT

D E R I

LARGE

L

TIPSRÆKKE

E L L E V E R

BRÆGEN

M Æ

ANTAL VARM

N I THRILLERE FRED

KRYDDEREN GIVE

STRØM BLOMSTER

E L GAGE BLODÅRE

GIFTER LYTTELAPPER

G Y S E R E

TONEART

E D U R

SAT I STAND

R E N O V E R E T

HIN FEM

SØGT FERIESTED

KORTSPIL TALENT

D E N

GISPET EFTER LUFT

Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF Molestien 7, 2450 København SV senest 1. maj .

Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.

Tre gavekort af 250 kr. til Coops butikker landet over sendes direkte til vinderne. Løsning og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.

30

S U BS TAN S 1/2017

DUO

LUGT SKÆNKER

S Ø

TRÆ

BRÆDDER ITAL. LIKØRER

FARTØJ MØBELTRÆ

TIL VEJRS HELE

GR. BOGST. BØJE SIG

GÆTTE TVANG

GLAMME TAKT

Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

IDET ØB OG ...

METALBEHOLDER

N

D A

L Ø S E

G Ø

L O I R E

Indsendt af:

P7 S I

G E N E V E R

O P A D

Kodeord:

L A

O D Ø R

R A L L E T10 FRANSK FLOD

TONE EDBUDTRYK

T R Æ B Å D

V I E R ALKOHOL MELDING

DRESSINGER

R E M

S K I

LiaXord

Løsningen på krydsordet i Substans nr. 4 2016: Søsterkage Vindere af krydsord nr. 4 2016: Jan-Lio Heitmann, Brøndby Viggo Hovvang, Tarup Ketty Poulsen, Thisted

BÆLTE

L E D T PYT

J

E M N E

O L S E N

O V E R9 E N

M E L

TEMA NEDTRYKT

S K5 R E D

I K O N

L Ø N

PULVER

GIK

FORPUSTET

E T M Å L

E K S6 E

N E D E R E N

A V E T

DØGN PÅ ET SKIB UDTRÆK

NEGL

U S L E

E V A L U E R E D E TUGTET SKÆRMEDE

KRØLLE NUL PUTTE

E K K O

VURDEREDE

BARE ØV STEDSE

I S T E

E M U

J E R N

S E J

I S E

KOLD DRIK KLOKKE

O D D E R E

R A N E D E

S O M AFKØLE FRUGT I DRINK

STRUDS

I N N

E M

GRIS

V A2 R M E K I L D E

D3 I S E D E

RØG I KØKKENET

STJAL

BRÆNDEOVN VRIDE

Løsning på opgave 4

SMURTE

SLAGTERENSJULESYLTE PERIODEN.MOTIVATION ÆGTER..DMI.HANK.DEE NIERE..NØLE.NESTOR. DON.AJOUR.LIERER.ER EN.GDUR.KIMFRI.EG.I R.TROLDE.LEO.GESIMS LEVERE.VUE.LOEN.VIA IRAN.STARTREK.SNEGL VIN.SAVNE.ÆTSE.ON.A REGNSLAG.PS.EJENDOM ES.EVA.EMU.SHAG.ETA MØER.TELEDATA.NO.IN MELOS.DILDSILD.SLUD ENG.EFEU.EK.ENETIME N.EA.ARMERET.AK....

IR.MENS.JETON.K....

NYRIGE.AET.NATO....

DEODORANT.FERIE....

Åbningstider

Telefon- og åbningstider i Fødevareforbundet NNF Husk, at uanset hvem du skal tale med, bedes du ringe på telefon 3818 7272.

Vores telefontid er: Mandag til torsdag 8:15-16:00, fredag: 8:15-14:00 Nordjylland Hjørringvej 156, 9400 Nørresundby nordjylland.nnf.dk Mandag 9 – 12 og 13 - 16 Tirsdag 9 – 12 og 13 - 16 Onsdag Lukket Torsdag 9 – 12 og 13 - 16 Fredag Lukket

Nordjylland – Hjørring Odinvej 1, 9800 Hjørring nordjylland.nnf.dk Efter aftale

Midt-Vestjylland Struervej 31 7500 Holstebro midt-vestjylland.nnf.dk Mandag 9 – 12 og 13 - 15 Tirsdag Lukket Onsdag Lukket Torsdag 9 – 12 og 13 - 15 Fredag 9 - 12

Sydjylland Borgergade 2-4 6700 Esbjerg sydjylland.nnf.dk Pr. 1. april 2017 Mandag 9 – 15 Tirsdag 9 – 15 Onsdag Lukket Torsdag 9 – 15 Fredag Lukket

Østjylland – Horsens Fælledvej 30, 8700 Horsens ostjylland.nnf.dk Mandag 9 – 12 og 13 - 15 Tirsdag 9 – 12 og 13 - 15 Onsdag Lukket Torsdag 9 – 12 og 13 - 15 Fredag Lukket

Rødekro Brunde Øst 16, 6230 Rødekro sydjylland.nnf.dk Pr. 1. april 2017 Mandag 9 – 15 Tirsdag Lukket Onsdag Lukket Torsdag 9 - 15 Fredag Lukket

På kortet kan du se, hvornår vores kontorer har åbent for personlig henvendelse. Vi opfordrer til, at du så vidt muligt ringer og aftaler tid på forhånd. På den måde kan vi sikre, at du kan tale med den medarbejder, der bedst kan hjælpe dig. Det er også muligt at aftale møder udenfor den almindelige åbningstid. På vores hjemmeside www.nnf.dk/kontakt kan du finde kontaktoplysninger på valgte og ansatte i Fødevareforbundet NNF.

Østjylland- Aarhus Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N ostjylland.nnf.dk Mandag 10 – 12 og 13 - 15 Tirsdag Lukket Onsdag Lukket Torsdag 9 - 12 Fredag Lukket

Lillebælt-Fyn Lumbyvej 11 B 2 sal 5000 Odense C lillebaeltfyn.nnf.dk Mandag 9 – 12 og 13 - 15 Tirsdag 9 – 12 og 13 - 15 Onsdag Lukket Torsdag 9 – 12 og 13 - 15 Fredag Lukket

Sjælland og Øerne – København Nyropsgade 25,2, 1780 København V sj.nnf.dk Pr. 1. april 2017 Mandag 9 – 11 og 13 - 15 Tirsdag Lukket Onsdag Lukket Torsdag 9 - 12 Fredag Lukket

Sjælland og Øerne - Ringsted Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted sj.nnf.dk Pr. 1. april 2017 Mandag 9 – 12 og 13 - 15 Tirsdag 9 – 12 og 13 - 15 Onsdag Lukket Torsdag 9 – 12 og 13 - 15 Fredag Lukket

Klub Bornholm Slagtergade 1 3700 Rønne sj.nnf.dk Mandag 10-13 Tirsdag Lukket Onsdag 14-17 Torsdag Lukket Fredag 10-13

På vores afdelingers hjemmesider under ”Kontakt” kan du læse mere om de enkelte afdelingers åbningstider.

Det er her, vi skriver, hvis der er ændringer. Du kan også finde kontaktoplysninger på de valgte og ansatte i afdelingerne.

OBS: Som du kan se af kortet, gælder åbningstiderne for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne og Fødevareforbundet NNF Sydjylland først pr. 1. april 2017. Du kan finde de aktuelle åbningstider på de to afdelingers hjemmesider.

SU BSTANS 1/2 017

31