Substans midt vestjylland 01 2016

Page 1

1/2016

Midt-Vestjylland Kom til generalforsamling DM i Skills:

Stine Kristensen er Danmarks bedste detailslagterlĂŚrling


Steens leder

Vi bidrager gerne med løsninger på flygtningekrisen Vil du have indflydelse på din fagforening, så kom til Fødevareforbundet NNF Midt Vestjyllands generalforsamling d. 28/4 kl. 19:00 i NNF Huset i Holstebro. Vi har mange vigtige ting på dagsorden. Bl.a. skal vi vælge delegerede til forbundets kongres i efteråret. Vi skal også snakke trepartsforhandlinger. Vi bidrager gerne med løsninger, hvor asylansøgere, som er flygtet fra krig og ødelæggelse, kan bidrage til vores fælles velfærdssamfund. Det må der være mulighed for med det nuværende økonomiske opsving. Men to ting være opfyldt. 1) Ingen af de initiativer, der skal øge beskæftigelsesindsatsen, må ske på bekostning af de vores ledige medlemmer eller andre, som står uden for arbejdsmarkedet. 2) De nye initiativer må ikke betyde forringelser af nogen art for vores medlemmer eller andre lønmodtagere. Vi har også en ønskeseddel til med trepartsforhandlingerne. Vi ønsker, at vi - efter flere års forringelser - igen får styrket vores velfærdsmodel. Dagpengesatsen skal øges, så det bliver mere attraktivt at være medlem af en a-kasse. Vi ønsker også en øget indsats på uddannelsesområdet, bedre arbejdsmiljø, bedre mulighed for tilbagetrækning for nedslidte, og så skal der indføres flere og mere massive tiltag i kampen mod social dumping. Skrækscenariet er et arbejdsmarked som det tyske, der løbet af de seneste årtier er blevet voldsomt polariseret. I dag lever hver tiende tyske lønmodtager under fattigdomsgrænsen, selvom vedkommende har et arbejde. Vi skal bruge trepartsforhandlingerne til at undgå, at det sker i Danmark.

Vi har også en ønskeseddel til med trepartsforhandlingerne. Vi ønsker, at vi - efter flere års forringelser igen får styrket vores velfærdsmodel Af Steen Hartmann, Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland 2

S U BS TAN S 1/2016

Skills

Stine Kristensen

er Danmarks bedste detailslagterlærling Efter tre lange og hårde konkurrencedage blev Danmarks bedste bager-, konditor- og detailslagterlærlinge fundet ved DM i Skills 2016 – Danmarksmesterskaberne i erhvervsuddannelser AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

I detailslagterkonkurrencen vandt vestjyden Stine Kristensen. Til daglig er hun detailslagterlærling hos Højslev Slagteren i Højslev, lidt nordøst for Skive. Det var en overrasket og superglad lærling der løb med 1.pladsen i detailslagterkonkurrencen. - Det er helt surrealistisk. Det har været en superfed oplevelse at deltage i DM i Skills, men jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Nu skal jeg fejre det med en kold øl, siger en glad Stine Kristensen. Foran et begejstret publikum i Messe C i Fredericia overrakte statsminister Lars Løkke Rasmussen medaljer til vinderne. - DM i Skills er Danmarks største uddannelseskonference. Her viser vores unge frem, hvad de har lært i løbet af deres uddannelse. DM i Skills er fyldt med dygtige rollemodeller, der inspirerer andre til at søge ind på en uddannelse som smed, elektriker, bager, social- og sundhedsassistent eller noget helt femte, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er helt surrealistisk. Det har været en superfed oplevelse at deltage i DM i Skills, men jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Nu skal jeg fejre det med en kold øl. Stine Kristensen. Vinder af DM i Skills for detailslagtere 2016

Erfaren slagterlærling har hentet priser før Selvom Stine Kristensen endnu mangler at aflægge svendeprøve, er hun erfaren i slagterfaget. - Jeg startede med at arbejde som opvasker hos min slagtermester da jeg var 14 år. Det er ni år siden, og når jeg er udlært om kort tid, så starter jeg samme sted som svend, fortæller hun. Konkurrencen bestod af 12 forskellige discipliner, i alt fra de klassiske pålæg som rullepølse og sylte, til en tre retters scoremiddag. Det er ikke første gang, at den vestjyske slagterbutik i Højslev


Detailslagterlærlingene skulle lørdag lave en tre retters scoremiddag. Her er Stine Kristensens bud.

kan prale af, at vinde priser i slagterkonkurrencer. I 2013 vandt de Publikumsprisen ved Nordic Food Challenge for den lækre nordiske kartoffelspegepølse. I 2011 fik de prisen for Danmarks bedste grillpølse og i 2012 vandt de for både Danmarks bedste spegepølse og rullepølse. I bagerkonkurrencen var Lasse Nørup Bentsen fra Skolegades bageri i Holstebro den eneste midt-vestjyske deltager. Selvom det ikke blev til en top-tre placering ved DM i Skills, var han alligevel tilfreds med sin præstation. - Det har været super sjovt at være med til DM i Skills. Jeg er nok mest glad for mit skuestykke og så mit wienerbrød. Wienerbrødet fik et rigtigt godt rullelag. Jeg har trænet til DM i Skills i det sidste halve år hver weekend og i min fritid, fortæller Lasse Nørup Bentsen. - Jeg har altid godt kunne lide at bage, og efter jeg hav-

de været i erhvervspraktik hos Skolegades Bageri, vidste jeg at jeg skulle være bager. Der er et godt kammeratskab med kollegerne i bagerfaget. Det betyder meget for mig. Jeg har også været rundt og smugkigge på de andre deltageres produkter. Midtvestjyske mejerielever viser faget frem Selvom mejeri-uddannelsen ikke var blandt konkurrencefagene, så havde mange skoleelever mulighed for at blive klogere på, hvad det vil sige at være mejerist. Patrick Nielsen og Anders Borup Nielsen er begge i lære som mejerister hos Thise Mejeri i Roslev ved Limfjorden. - Når man bliver mejerist, kan man bygge videre og blive eksempelvis mejeriingeniør senere. Jeg synes arbejdet er fedt, og kollegerne er gode, siger Patrick Nielsen. SU BSTANS 1/2 016

3


Uddannelse

1.001 kursusdage på Danish Crown Herning Sidste år sendte Henning ’Kokken’ Sørensen sine kolleger af sted på over 1000 dages kursus i alt fra truck-certifikat til gartnerkurser og madkurser. Det ruster slagteriarbejderne til fremtidens arbejdsmarked AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: JENS BACH

Der er gået sport i at tage på kursus blandt slagteriarbejderne på Danish Crown i Herning. Fra 1. januar 2015 til 1. februar 2016 var 123 ud af omkring 700 slagteriarbejdere på 1.001 kursusdage. - Der er virkelig kommet skub på antallet af kolleger der kommer på kursus. Mange har været i tvivl om, hvilke kurser man kan tage. Når jeg fortæller, at de kan vælge blandt uendeligt mange forskellige kurser, så

bliver de overraskede, fortæller Henning Sørensen, der i Herning bare går under navnet Kokken. Han er tillidsmandsafløser, og er ansvarlig for kurser og uddannelse på slagteriet i Herning. Da Substans taler med ham en almindelig onsdag middag, har der allerede været travlt på tillidsmandskontoret. - Bare i dag har ti kolleger været forbi, og fire spurgte om kurser og uddannelse. Når man kan høre at sidemanden i kantinen har været afsted, så bliver man også lidt interesseret. Han oplever at arbejdslederne på slagteriet er meget positive og hjælpsomme, når en slagteriarbejder kommer og spørger om fri til uddannelse. Sidste år var slagteriarbejderne på kursus i alt fra truckkørekort til kurser i kantinemad og kran-certifikater. - Der er ingen der ved hvad morgendagen bringer. Så det er vigtigt,

at alle løbende får kurser og bliver opkvalificeret, ikke bare til slagteribranchen, mens også resten af arbejdsmarkedet, siger Henning ’Kokken’ Sørensen. Tungt system kan gøre bedre Mens Henning ’Kokken’ Sørensen kun har ros til medarbejderne i Industriens Kompetencefond, der yder tilskud til kurser og uddannelse, så synes han, at reglerne godt kunne klare en opdatering. - Systemet er desværre til tider lidt for tungt og bureaukratisk. Både når man skal søge om tilskud, men også når man skal beregne om man eksempelvis har ret til overnatning i forbindelse med kurserne. AMU-skolerne bruger andre regler end IKUF og det forvirrer ofte, siger Henning ’Kokken’ Sørensen.

Fakta Har man været ansat mere end 9 måneder på et slagteri, har man ret til to ugers efter- og videreuddannelse efter eget valg. Man får 85 procent af sin normale løn, når man er på kursus. Man får dog sine feriepenge og pension udbetalt samtidig, så beløbet man får udbetalt svarer stort set til en almindelig lønudbetaling. Kontakt din tillidsrepræsentant hvis du gerne vil på kursus.

Henning Kok Sørensen 4

S U BS TAN S 1/2016


GENERALFORSAMLING Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland

Torsdag 28. april kl.19.00 Der afholdes afdelingsgeneralforsamling torsdag den 28. april 2016, kl. 19.00, i NNF Huset Struervej 31, 7500 Holstebro. Ønsker man at deltage i spisning fra kl. 18.00 er tilmelding nødvendig til afdelingen eller tillidsmanden på din virksomhed.

- Jeg håber, at mange vil komme til generalforsamlingen. Det er her beslutningerne bliver taget, og hvor man har mulighed for at ytre sig. På et mere overordnet plan, så håber jeg, at vi kan i det kommende år kan få mere ro på virksomhederne.

Dagsorden:

1. Velkomst ved formanden, herunder godkendelse af forretningsorden. 2. Valg af dirigenter. 3. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed, samt godkendelse af dagsorden. 4. Bestyrelsens Beretning og godkendelse. 5. Forelæggelse af årsregnskab 2015, og godkendelse. 6. Orientering om budget 2016. 7. Indkomne forslag. 8. Valg. Valg af afdelingsformand for 4 år Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer 9. Valg af revisor og suppleant. 10. Fødevareforbundets NNF’s Kongres 29. september - 2. oktober 2016. Orientering Indstilling af afdelingens forslag til kongressen Valg af kongresdelegerede 11. Eventuelt. Indkomne forslag til punkt 8. a, på dagsorden, som ønskes behandlet, skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag, som ønskes behandlet, skal skrifteligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde 8 dage før generalforsamlingen.

I Danish Crown forsøger arbejdsgiverne at splitte os ad, ved eksempelvis at presse på for at indføre en rullende 4-dags uge. Det skal vi arbejde i mod, siger Kurt Høj.

Kurt Høj, tillidsrepræsentant på Danish Crown i Herning SU BSTANS 1/2 016

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.