Substans sydjylland 02 2017

2/2017

Sydjylland

OK 2017 – sådan gik det Industri og håndværk på H.C. Andersen Bagergården

Peders leder

Arbejdergivernes vilje til at samarbejde Overenskomstforhandlingerne 2017 beviste, at det er vigtigt, at vi står sammen i Fødevareforbundet NNF og i LO. Arbejdsgiverne på flere af vores overenskomstområder udviste hverken forhandlingsvilje eller ansvar. De prøvede at undvige forlig, der skulle tilgodese begge parter, og afstod fra reelle forhandlinger. Det, der foregik på slagterindustriområdet og det fødevareindustrielle område, var rene ”skinforhandlinger”, og vores forhandlere og forhandlingsudvalg blev mødt uden den fornødne respekt. Vores selvstændige forlig blev bakket op af vores medlemmer, der stemte dem hjem - selvfølgelig gjorde de det. Lige så selvfølgeligt er det også, at medlemmerne stemte markant NEJ til de to overenskomster, hvor det ikke blev et forlig. Det er alene arbejdsgiverne, der er ansvarlige for den uro, som skinforhandlingerne har medført, og som jeg frygter fortsætter.

Kære arbejdsgivere!

Behandl vores forhandlere med respekt. Påtag jer jeres ansvar, både overfor medarbejdere, overenskomsten og samfundet. Husk på, at Den Danske Model bygger på gensidige aftaler til gavn for alle parter.

Måske skulle vores medlemmer slække lidt på fleksibiliteten de kommende tre år. Så kan arbejdsgiverne bruge tiden på at finde nogle mere kvalificerede forhandlere til at repræsentere dem ved OK 2020. Gerne nogen, der kan udvise ansvarlighed og respekt. Forhandlerne fra OK 2017 er hermed FYRET.

Behandl vores forhandlere med respekt. Påtag jer jeres ansvar, både overfor medarbejdere, overenskomsten og samfundet.

-PEDER PEDERSEN

Af Peder Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland 2

S U BS TAN S 2 /2 017

OK 2017

OK 2017 – Sådan gik det I løbet af foråret 2017 har næsten alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF fået fornyet deres overenskomst.

EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: PRIVATFOTOS

Mens forhandlingerne på nogle områder er gået stille og roligt efter bogen, så gav mødet med arbejdsgiverne ved forhandlingsbordet store udfordringer på andre områder.

Forhandlingerne om en ny slagterioverenskomst og en ny fødevareindustriel med DI måtte opgives efter lange forhandlinger med forligsmanden, og de to overenskomster blev en del af det samlede mæglingsforslag. Fødevareforbundet NNF’s hovedbestyrelse var på ingen måde tilfredse med hverken forhandlingsforløbet eller mæglingsforslaget, og anbefalede derfor medlemmerne på disse to overenskomster at sætte deres kryds ved ”nej” til afstemningen om forslaget.

Til gengæld var hovedbestyrelsen tilfreds med de forlig, der blev indgået med Dansk Erhverv, Danske Slagtermestre, COOP og mejeriområdet, og anbefalingen blev her et ja.

I kølvandet på afstemningen har vi talt med tre medlemmer, og spurgt dem om, hvad de har stemt og hvorfor.

MICHAEL KRABBENHØFT Slagteriarbejder: SB Pork Brørup 28 år - har været på SB Pork i 4 år Har du stemt om din overenskomst?

Ja, det har jeg gjort. Det plejer jeg også at gøre.

ANJA JACOBSEN Pakkeriet, Tulip Aabenraa 49 år – har været på fabrikken i 10 år Har du stemt om din overenskomst?

Ja, det har jeg. Det har jeg gjort, hver gang jeg haft mulighed for det i de 10 år jeg har været på Tulip.

Hvad har du stemt?

Jeg stemte nej.

Hvorfor stemte du nej?

Jeg er meget imod, at ledelsen har fået mulighed for at tvinge os på overarbejde. I dag er overarbejde frivilligt, og hvis vi bliver spurgt, om vi kan arbejde over, siger vi næsten altid ja. Jeg mener, at der er kæmpestor forskel på frivilligt og tvunget overarbejde. Og der var ikke noget i mæglingsforslaget, der kunne opveje den forringelse, systematisk overarbejde pålægger os.

Hvad betyder overenskomsten for dig i hverdagen?

Den er meget vigtig, men det er klart, at den popper mere op i forbindelse med, at den skal forhandles. Så begynder vi at tale mere om den. I år har det nok fyldt ekstra meget på grund af det systematiske overarbejde. Det har også betydet, at man tænker mere over nogle ting. F.eks. er det nok første gang jeg har undret mig over, hvorfor vi egentlig skal stemme sammen med HK’ere. Det giver måske ikke så meget mening.

Afstemningen om den fødevareindustrielle overenskomst i Fødevareforbundet NNF Sydjylland: • Stemmeprocent: 78 % • Ja-stemmer: 7 % • Nej-stemmer: 93 %

Hvad har du stemt?

Jeg stemte nej.

Hvorfor stemte du nej?

Det handler mest om systematisk overarbejde, som jeg er meget imod.

Hvad betyder overenskomsten for dig i hverdagen?

Det betyder faktisk rigtig meget. Det er jo den, der afgør mine arbejdsforhold.

Den er rigtig vigtig. Det er ikke, fordi vi taler så meget om den på virksomheden, men det skyldes også, at vi har mange, der ikke taler dansk. Men jeg snakker da engang imellem med min tillidsrepræsentant og mine dansktalende kolleger om vores overenskomst.

Afstemningen om slagterindustrioverenskomsten i Fødevareforbundet NNF Sydjylland: • Stemmeprocent: 87 % • Ja-stemmer: 2 % • Nej-stemmer: 98 %

HOLGER LUND Mejeriarbejder: Esbjerg Mejeri 53 år – har været på mejeriet i 4 år Har du stemt om din overenskomst?

Ja, det har jeg. Det gjorde jeg også, da jeg arbejdede som slagteriarbejder på Danish Crowns slagterier i Sdr. Felding og Esbjerg, og da jeg i sin tid arbejdede som bager-konditor. Hvis man ikke stemmer, kan man heller ikke brokke sig.

Hvad har du stemt?

Jeg stemte ja.

Hvorfor stemte du ja?

Jeg synes, at vi har fået nogle fine forbedringer. Vi har fået mere i løn, højere tillæg, mulighed for omsorgsdage, og ret til at indgå seniorordning med seniordage. Især det sidste er vigtigt for mig.

Hvad betyder overenskomsten for dig i hverdagen?

Den er meget vigtig, og derfor er det også vigtigt, at alle kolleger støtter op om den. Jeg bruger meget tid på at forklare de kolleger, der har fravalgt fællesskabet, at det ikke er i orden at køre på frihjul. Det er fagforeningen, der sikrer goderne, og derfor er det også kun fair, at hvis man nyder godt af goderne, så skal man også være med til at betale og støtte op om fagforeningen.

Afstemningen om mejerioverenskomsten i Fødevareforbundet Sydjylland: • Stemmeprocent: 85 % • Ja-stemmer: 84 % • Nej-stemmer: 15 % SU BSTANS 2/2017

3

Bagerhåndværk

Flemming Andersen (tv) er tidligere ejer af virksomheden og barnebarn af den H.C. Andersen, der stiftede bageriet i Haderslev i 1903. Preben Fogtmann (th) er bestyrelsesformand i Koff A/S, der overtog virksomheden endeligt i 2006.

Industri og håndvær Hos H.C. Andersen Bagergården i Haderslev er industri og håndværk samlet i et enkelt bageri. Den største konkurrent er husmoderen, der bager selv.

AF KRISTIAN HELMER JENSEN/FOTO: ROBERT ATTERMANN

Selvom det er en stor virksomhed med cirka 50 ansatte, der leverer bagværk til bl.a. supermarkeder, virksomheder og tankstationer, så kalder H.C. Andersen Bagergården sig for et håndværksbageri, Danmarks største håndværksbageri.

Og håndværket er stadig i højsædet.

Det fortæller Flemming Andersen, der er tidligere ejer af virksomheden og 4

S U BS TAN S 2 /2 017

barnebarn af den H.C. Andersen, der i begyndelsen af 1900-tallet stiftede bageriet i Haderslev.

- Det er stadig det gamle håndværk, der gør det sidste, fortæller Flemming Andersen, der nu er gået på pension, men har en konsulentfunktion, hvor han bidrager med sin tekniske viden og erfaring, når der er behov for det.

Med sin mangeårige ekspertise og erfaring er han god til at håndtere de udfordringer, der opstår undervejs, og pege på, hvordan man kan højne kvaliteten af produkterne.

- Hvis der for eksempel er et dårligt faldtal (et tal man bruger til at måle kvaliteten af en dej), så hjælper jeg med at vurdere, om der skal noget mere surdej i, eller hvad vi ellers kan

gøre for at højne kvaliteten, siger Flemming Andersen.

Surdej på rundtur I 1992 købte Koff A/S, der bl.a. ejer Kohberg, 60 % af H.C. Andersen Bagergården, og i 2006 købte Koff A/S de sidste 40 %. Flemming Andersen blev i virksomheden undervejs, selvom ejerskabet skiftede, og derfor har han haft et langvarigt partnerskab med Preben Fogtmann, der er bestyrelsesformand i Koff A/S. Det er Preben Fogtmanns sønner, der i dag ejer selskabets virksomheder.

Preben Fogtmann fortæller historien om en surdej, der pludselig dukkede op igen i virksomheden efter mange år i Nordjylland.

H.C. ANDERSEN BAGERGÅRDEN • Virksomhed i Haderslev med cirka 50 ansatte • Ejet af Koff A/S der også ejer Kohberg A/S • Leverer bagværk til bl.a. supermarkeder og tankstationer • Bager bl.a. scones, tebirkes, bondebrød, rugbrødssnacks og hvedeknopper • Kalder sig selv for Danmarks største håndværksbager

Apichart Dam har arbejdet 17 år hos H.C. Andersen Bagergården. Her med nogle scones, der endnu ikke har været en tur i ovnen. I baggrunden kan man ane kollegaen Niels Kristian Jønsson, der har været i virksomheden i 26 år.

ærk følges ad - Vi holdt Flemmings fødselsdag, og så kom en af gæsterne med et lille glas surdej til Flemming og sagde tak for lån. Det var bagermesteren fra Aurion i Nordjylland, som Flemming havde lånt noget af sin surdej til engang for mange år siden. Sådan gjorde bagermestrene før i tiden, fortæller Preben Fogtmann.

Husmoderen er konkurrenten Når bestyrelsesformanden skal sætte ord på, hvem der er H.C. Andersen Bagergårdens største konkurrent i dag, er svaret en anelse overraskende.

- Vores største konkurrent er husmoderen, der bager selv. Den fisk, du fanger selv, smager jo altid bedst. Lige meget hvor ringe det er, så synes man, at det smager fantastisk, når man selv har

lavet det. Og husmoderen går jo ikke så nøje op i stykprisen. Men vi skal bage til den store brede befolkning, siger Preben Fogtmann med et lille smil.

Bake off til supermarkeder fylder en del i bageriets produktion. Med bake off er brødet eller kagen så godt som færdigt, men supermarkederne, eller forbrugeren, skal selv bage kagen eller brødet de sidste 5-10 minutter. Nogle produkter, eksempelvis tebirkes eller wienerbrød, bliver nedfrosset, inden det lige får den sidste tur i ovnen.

- Det kræver noget teknisk snilde og noget viden at få det til at smage godt og se sådan der ud efter 8 dage i fryseren, siger Flemming Andersen og peger på nogle færdigbagte hanekamme (en variant af wienerbrød) på bordet.

Det kræver noget teknisk snilde og noget viden at få det til at smage godt og se sådan der ud efter 8 dage i fryseren.

FLEMMING ANDERSEN, TEKNISK KONSULENT,TIDLIGERE EJER AF H. C. ANDERSEN BAGERGÅRDEN.

SU BSTANS 2/2017

5