Substans sydjylland 03 2016

3 /2016

Sydjylland

SIDE 2:

Fyringsrunde værre end frygtet SIDE 4:

Slagtersvend vender hjem i Esbjerg

SIDE 3:

Fagforeningen skal være livlinen

Peders leder

Vi skal kæmpe for velfærdssamfundet Der er jo ikke plads til rollatorer ved båndet.” Sådan sagde en af vores kollegaer på so-slagteriet i Skærbæk, da OK-bussen lagde vejen forbi i midten af august. Vi har et arbejdsmarked, der allerede i dag presser lønmodtagere med et hårdt og fysisk arbejde helt urimeligt.

Mens især borgerlige politikere drømmer om en endnu højere pensionsalder, kan vi se, at behovet for at udvikle ordninger, der giver nedslidte fødevarearbejdere mulighed for en værdig tilbagetrækning, bliver mere og mere presserende.

Mon ikke seniorordninger bliver et tema ved forårets overenskomstforhandlinger? En senere tilbagetrækning er nemlig ikke kun vigtig for medlemmer af Fødevareforbundet NNF, det gælder også medlemmerne af FOA, 3F, dansk Metal og mange andre LO-forbund.

På den ene side kan man mene, at det er urimeligt, at vi skal bruge vores overenskomster til at kompensere for forringelser af vores vilkår, som er opfundet og gennemført af politikerne.

På den anden side er det netop vores aftalesystem, der sikrer, at vi faktisk har indflydelse på, hvordan arbejdsmarkedet og velfærdsamfundet kan gå hånd i hånd.

Og det er helt centralt, at vi hele tiden kæmper for at bevare vores velfærdssamfund. Vi må ikke tillade, at politikerne udelukkende tager hensyn til markedet. De borgerlige politikeres evindelige snak om skattelettelser, finansieret af en højere pensionsalder, er for mig det bedste bevis på, at vi ikke skal læne os op af de blå, hvis vi vil velfærdssamfundet – også i fremtiden.

Vi har et arbejdsmarked, der allerede i dag presser lønmodtagere med et hårdt og fysisk arbejde helt urimeligt - PEDER PEDERSEN

Fyring

31 mand mister arbejdet i Ansager

Tönnies flytter nu mange arbejdspladser og baconproduktion til Storbritannien.

Tican har taget afsked med mere end hver anden medarbejder på forædlingsfabrikken i Ansager.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN /ARKIVFOTO: POUL ANKER NIELSEN

Ticans fyringsrunde i Ansager gik værre end frygtet.

Efter forhandlingsrunden lykkedes det ikke at redde nogle af de 25 jobs, som udflyttes til UK. Faktisk siger Tican, som er ejet af tyske Tönnies, farvel til yderligere seks på grund af nedgang i pølse og marinade-produktionen.

- Der er blevet sat navn på de 31, som nu mister deres arbejde.

Det har skabt stor frustration, forklarer tillidsmand Otto Uhd. Dermed er der nu kun 27 ansatte tilbage i Ansager. Tican har dog meldt ud, at der på sigt kommer stigende aktivitet igen i Ansager i forbindelse med en større satsning på produkter til det danske hjemmemarked.

- Men der kommer først til at ske noget ind i det nye år. Folk er frustrerede efter, at de halvandet år har gået og ventet på, hvad der ville ske med Tican, og så munder det nu ud i det her, forklarer han.

Otto Uhd fortæller, at foreløbig er der kun en, som har fundet nyt arbejde. De andre får nu 7.500 kr., som Tican giver til efteruddannelse for hver berørt medarbejder. En mulighed kan være slagteri-jobs på Tönnies-koncernens slagteri i Brørup.

- Det har vi spurgt om, men har ikke fået tilbagemelding endnu, siger han.

30. september stempler de sidste af de afskedigede medarbejdere ud for sidste gang i Ansager.

Fyringsrunde hos Tican

Af Peder Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland 2

S U BS TAN S 34 /2016 /2 015

• Flytter baconproduktion til UK • I alt mister 31 mand arbejdet • Sæsonvarer bidrager negativt KILDE: TICAN OG TR

Forbundet

Forbundet skal være livlinen Fødevarearbejdernes fagforbund skal være klar med akut hjælp, når der er brug for det på virksomhederne, og så skal forbundet stå stærk overfor arbejdsgiverne, lyder det fra flere medlemmer.

AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / ARKIVFOTO

En fagforening skal have fokus på, at vores arbejdsvilkår og sikkerhed er i top.

TRUCKCHAUFFØR BRUNO SØNKSEN, DANISH CROWN I SKÆRBÆK.

Der har været skrevet meget om Fødevareforbundets fremtid igennem flere år.

Men hvad skal en fagforening egentlig præstere, spurgte vi op til forbundets kongres.

Hos tillidsmand Paul Sejer, Danish Crown i Skærbæk lægges der vægt på god service til de tillidsvalgte og styrke i forhandlingerne med arbejdsgiverne.

- Som tillidsmand forventer jeg et velfungerende system med faglige konsulenter til at være vores livline i hverdagen. Det er her, at vi henter den hjælp, som vi har brug for, siger han. Fra hans ståsted i slagteribranchen, hvor der har været mange nedskæringer, kalder han hjælp til ledige for en af hovedopgaverne.

Han er tilfreds med, at forbundet kører videre selvstændigt.

- Hvis det kan hænge sammen økonomisk, så foretrækker jeg et smallere NNF end en fusion med Metal, siger han.

Kontingentet spøger For kollega Bruno Sønksen fra soslagteriet i Skærbæk er det konkrete bedre vilkår for fødevarearbejderne, som er i fokus.

- En fagforening skal have fokus på, at vores arbejdsvilkår og sikkerhed er i top. Samtidig er det tankevækkende, at i de 15 år jeg har arbejdet på slagteri, så har lønnen været stort set den samme. Man siger, at vi er godt lønnede, men vi får ikke mere end mureren, siger han.

Han ser helst, at fagforeningen fortsat hedder Fødevareforbundet. I sidste ende kommer det an på service og ydelser.

- Hvis vi kan spare på kontingentet, så er jeg med på en fusion, siger han.

En af hovedopgaverne bliver fortsat at hjælpe folk videre til nye jobs fra slagteribranchen, mener Paul Sejer, tillidsmand hos Danish Crown, Skærbæk.

Fødevareforbundets fremtid • På årets kongres i Fødevareforbundet NNF drøftes forbundets fremtid • Oplæg om selvstændigt forbund til debat og vedtagelse • Kongres 29. sep. til 2. oktober i Aalborg SU BSTANS 3/2 016

3

Ny slagtermester

33-årig styrer nu kendt slagterbutik i Esbjerg Lars Samuelsen tog springet og overtog en slagterbutik trods svære odds. Det er troen på det gode håndværk, der driver ham.

AF PETER RASMUSSEN / FOTO: SØREN ZEUTH

Der var mere end almindelig uro i maven den mandag, Lars Samuelsen åbnede sin slagterbutik i Esbjerg.

- Vi havde produceret for fuld kraft i en uge. Nu skulle der sælges. Jeg var sgu meget spændt, indrømmer den 33-årige slagter.

Det blev en lang og stille formiddag, hvor Lars spejdede ud mellem ruderne i den lille butik hos ’Slagter Erik Jensen’ i Storegade. Da han stillede en grill op for at stege pølser på fortovet, gik den ud i den hårde blæst. Det hjalp ikke på nerverne.

- Men jeg har altid drømt om at have min egen slagterbutik. Som lærling lavede jeg små tegninger af, hvordan den skulle se ud, fortæller Lars Samuelsen.

Nu skulle det være.

Han har arbejdet som slagter siden 1999 4

S U BS TAN S 3 /2016

– hovedsageligt i supermarkeder.

- Her er det mig, er bestemmer. Der er ikke en uddeler, der fortæller mig, hvad jeg skal lave, uddyber han.

Med armene over kors skuer han ud i det lille butikslokale med hjemmelavede

Det er dejligt I er kommet tilbage!

Det har vi manglet.

KUNDE SØREN PETERSEN

frikadeller, højt belagt smørrebrød og udskæringer, der frister i vinduet. Svenden er blevet mester.

Markedet er hårdt. Slagterbutikken er en ud af blot to tilbageværende i Es-

bjerg, og den unge slagtermester måtte gå forgæves efter en kassekredit i banken. Til gengæld er han blevet støttet af familie og venner.

- Jeg har fået en fantastisk hjælp fra alle sider. Selv min datter på elleve år er vild efter at hjælpe til, siger Lars.

Folk væltede ind Heldigvis endte den første dag i butikken som en succes. Kunderne væltede ind om eftermiddagen, forklarer slagteren, og siden er mange faste kunder vendt tilbage. En af dem er Søren Petersen.

- Det er dejligt I er kommet tilbage! Det har vi manglet, udbryder han, da han står ved kassen og får tre slags pålæg og en leverpostej. Det får han altid.

I baglokalet skærer den nyslåede SU BSTAN S 2 /2 016

I Lars Samuelsen nye slagterbutik bliver produkterne lavet fra bunden.

Her er det mig, der bestemmer.

Der er ikke en uddeler, der fortæller mig, hvad jeg skal lave.

SLAGTERMESTER LARS SAMUELSEN

slagtermester Lars Samuelsen danske midterstykker ud til bacon med en kødsav.

- Jeg tror på det gamle håndværk. Når vi laver varerne fra bunden, kan vi præge dem selv. Det skal vi overleve på, siger Lars og fjerner et ribben med et rutineret tryk med tomlen.

- Vi mistede ikke kun vores job Ved siden af ham er slagter Anne Grethe Nielsen – der aldrig kaldes andet end AG – i gang med at hakke svine- og oksekød til franske spegepølser. For få måneder siden stod hun til at miste sit job.

- Vi stod næsten og græd sammen med dem, husker AG. Få uger efter kunne butikken åbne igen.

Så ringer telefonen.

– Slagter Erik Jensen, det er Lars, lyder det myndigt. Så smiler han bredt. En lokal speedwayklub har bestilt 1.000 pølser. Reaktionen er triumf.

I juni kunne Lars Samuelsen læse i avisen, at slagterbutikken Erik Jensen skulle lukke. En slagter, Lars selv har arbejdet for.

- Vi var lige blevet gældfri, men chancen var for god til at lade passere. Jeg ringede straks, og der gik ikke længe, inden jeg havde skrevet under.

Slagteren Anne Grethe Nielsen har arbejdet flere år i Slagterforretningen Erik Jensen. I juni stod hun til at miste sit arbejde.

Slagerbutik reddet i Esbjerg • ’Slagter Erik Jensen’ stod til lukning • Tidligere medarbejder har taget over • Dermed to slagtebutikker i Esbjerg SU BSTANS 3/2 016

5