MODE
LÉ MOSCH KUN HJERTET DIKTERER HER
Det var behovet for frihed, en længsel efter at komme væk fra hverdagens stress og i stedet starte noget op med sin mand, som fik Tina til at kaste sig ud i nye eventyr efter endt barsel i 2018. Med den rigtige finger på pulsen, flair for sociale medier og øje for kundernes behov, gik iværksætterdrømmen for det unge par, langt ud over alle forventninger. Her dikterer moden ikke – men det gør derimod hjertet og den rigtige mavefølelse. Af: Anja Jensen
Der er bare nogle der har dét der, og jeg mærkede det i samme øjeblik vi skulle til at starte interviewet – energien. Tina boblede af energi, og jeg tror hun rev hele redaktionen med sig den dag. Tina er 37, den kreative chef i firmaerne ‘Lé Mosch’ og ‘Lehof’, og hendes mand Peter, er Adm. Direktør. Udover firmaet, har de også 2 små børn på hjemmefronten sammen, og så har de bare det mest fantastiske team af medarbejdere bag sig. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at med den positive energi som Tina udståler, så er det nemt at forstå firmaets succes og deres guldteam af medarbejdere. EN DRØM BLEV TIL VIRKELIGHED “Jeg har været ansat hos Bestseller i 10 år. og det var også her at jeg mødte min mand, Peter, da vi begge var sælgere på juniortøj. Vi har altid arbejdet godt sammen, og vi gik i smug og drømte om at turde starte noget op sammen en dag. Men der skulle alligevel 2 styk barselsorlov til, før jeg var klar til at tage springet. Jeg var kørt træt i hverdagene, ramt af stress og samtidig kedede jeg mig. Jeg gik hos en clairvoyant som jeg også brugte lidt som en psykoterapeut. Hun rådede mig til at købe en symaskine, og sådan startede jeg faktisk. Jeg startede med at sy sengetøj til børn og ammepudebetræk og solgte det for sjovt på Instagram”. Tina tog – i forbindelse med ønsket om lidt personlig udvikling, selv clairvoyance-uddannelsen for et par år siden, og derfor er ‘den gode mavefølelse’ et pejlemærke som hun lever efter. “Jeg havde bare en god mavefølelse med det jeg nu gik og lavede. Og butikkerne begyndte at efterspørge mit ammepude-betræk, sengetøj og de huer med kvast som jeg også var begyndt at lave. Det begyndte pludselig at gå ekstra stærkt, da Oh Land og Lisbeth Østergaard begyndte at vise sig på de sociale medier med mine huer, og så gik det kun én vej, og det var frem.1 år efter og vi havde vores første ansatte, som skulle hjælpe os med indkøb og pakker. Vi startede med at gøre alting selv og med lager i vores garage, men nu var tiden inde til større lokaler og flere ansatte. Vi udvidede også hurtigt vores sortiment. Vi fik små hårspænder med sløjfer, og hårbøjler med bånd. Sidstnævnte var vi de første på markedet med i Danmark, og succesbølgen fortsatte derudaf, og idag har vi både forhandlere i Danmark, Sverige, Norge og England. Vi går efter et slogan der lyder: “Moden skal ikke diktere, hjertet 4 2 w w w. n o i r-m a g a z i n e. co m
skal følges, kvaliteten skal være i top og produkterne skal kunne bruges igen og igen”. TODAY AND TOMORROW Tina og Peter har idag delt virksomheden op i to: ‘Lehof’, som er til børn og ‘Lé Mosch’ som er til kvinder. Nyeste skud på stammen hos ‘Le Mosch, er de überfede ballonkjoler til kvinder. “Vi er begyndt at gå mere efter ‘hele outfittet. Og de sociale medier rykker simpelthen helt vildt, når vi får nye varer hjem. Det er som om at mine gode mavefølelse bare har holdt stik indtil nu. Jeg tager kun items ind som jeg selv tror på, og hver gang er de blevet revet væk. Tilbage i januar 2019, var vi en tur i Marrakech, for at udvælge materialer, tørklæder, tæpper og lign. Og den del elsker jeg virkelig – at være med helt ned i mindste detalje. Vi arbejder bl.a også med vintage/reststoffer fra Indien, og vores nepal-armbånd er håndlavet af kvinder, og for hvert armbånd vi sælger, går 1 krone til tilbage kvinderne. Jeg glæder mig til at kunne rejse igen, og så vi kan komme ud og udvælge til kollektionerne og have fingrene helt nede i materialerne inden vi udvælger”. Jeg prøver at fiske lidt efter, de øjeblikke som måske ‘ikke er så rosenrøde’ i Tinas og Peters travle liv, men det er som om at Tina kun befinder sig i en boble af begejstring. “altså, hvis jeg absolut skal røbe noget der måske er en lille smule tungt, så må det uden tvivl være dét at skulle være mor til 2 små drenge på 6 og 8, ved siden af virksomheden. Det kan til tider være svært at slå til derhjemme, da jeg i perioder er meget væk hjemmefra. Men så er det jo godt at jeg har den bedste sparring i min mand – det gælder jo lige så vel derhjemme som det gør i firmaet, at vi er det bedste team”, slutter Tina med et glimt i øjet. Lé Mosch Glarmestervej 7 6800 Varde Tlf.: 42 45 18 84 info@lemosch.com www.lemosch.com @lemosch_denmark