4 minute read

Vidste du at

KØBENHAVN Vidste du, at... KØBENHAVN

Københavns Havn er hjem for møbelhuset ’House of Finn Juhl’ …der sælger møbler tegnet af den danske arkitekt Finn Juhl. Den verdensberømte møbelkunstners luksuriøse stole og borde i ædeltræ står som noget af det smukkeste fra guldalderen i dansk møbelkunst. De seneste 25 år er interessen for møblerne steget voldsomt i både ind- og udland – ligesom priserne på hans originale vintagemøbler fra 1950’erne og 1960’erne. Sidste år solgte auktionshuset Bruun Rasmussen en spisestue bestående af 12 ’Ægypterstole’ og et ’Judasbord’ til en udenlandsk samler for en samlet sum på 1.020.000 kroner.

Advertisement

Københavns Havn i dag er så ren, at man kan bade i dens blå bølger …det er dog ikke alle steder, der egner sig lige godt til en frisk dukkert, så hovedstadens badegæster opfordres til at bruge et af havnens ni officielle badesteder. Når man bader, er det en god idé at holde et vågent øje med kajakker – dem er der nemlig mange af. Københavns kajakklubber har en

samlet medlemsskare på over 5.000, dertil kommer alle de roere, der smider deres kajakker i vandet på egen hånd. I sommermånederne risikerer man desuden at støde ind i Kongeskibet Dannebrog, der starter og slutter sit årlige sommertogt ved Nordre Toldbod. Her ligger også Toldboden, som arbejder med en grøn profil, tiltagene består blandt af, at restauranten varmes op af genvindingsvarme fra køkkenet, interiøret er lavet af genbrugsmateriale og årstidens grøntsager kommer primært fra egen gård i Nordsjælland. Københavns Havn lægger jord til Løgismoses danske flagskibsbutik …der ligger på Nordre Tolbod et par hundrede meter fra Nordic Seaplanes’ landingsplads. Det var de gastronomiske pionerer, Lene og Sven Grønlykke, der grundlagde Løgismose i 1965. Det berømte ægtepar opkaldte deres virksomhed efter et fynsk gods, og navnet blev hurtigt synonymt med kulinarisk hverdagsluksus. Løgismose præsterer et vinsortiment med flere end 1.000 forskellige vine – flere af dem står åbne i butikken, så kunderne kan smage på sagerne, inden de beslutter sig for, hvilke flasker de skal have med sig hjem.

ÅRETS SOMMERFEST VED HAVNEFRONTEN

Glæd kollegaerne med et brag af en sommerfest på Toldboden - vi står klar til at modtage jer med himlen og havet som nærmeste nabo. Med vores rustikke og uformelle omgivelser glæder vi os til at sætte rammerne til jeres fest - kun 10 min. fra Østerport St. og metro. I sommerperioden vil jeres selskab blive en del af Toldbodens helt specielle sommerfølelse. Vi tilbyder vores faste selskabsmenu med masser af grønt fra Juliangaard. Havnebaren syder af liv og liflige drikke – og vi inviterer jer til at tage del i stemningen.

For mere info: www.toldboden.com - salg@toldboden.com (+45) 69 66 95 65 - Nordre Toldbod 18-24 - 1259 KBH K

AARHUS Vidste du, at... AARHUS

Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn …som hvert år omsætter, hvad der svarer til mere end én container i minuttet. De store kraner er i gennemsnit i stand til at flytte op til 35 containere per time, og alene i 2019 løftede kranerne tilsammen tæt på 600.000 af de store jernkasser over kaj. I 2016 lagde verdens største containerskib MSC Zoe vejen forbi Aarhus. Skibet er 395,4 meter langt, 59 meter bredt og har plads til 19.224 containere. Aarhus Havn har, som den første havn i Danmark, besluttet at give rabat til grønne skibe for at motivere de rederier, der anløber havnen til at blive mere bæredygtige.

Aarhus Havn er hjemsted for Danmarks sidste by-slagteri …siden 1895 har Aarhus Slagtehus lagt lokaler til en blodig strøm af slagtninger. I begyndelsen slagtede man både køer, svin, lam og fugle på stedet, men i dag slagter husets knap 30 slagtere udelukkende køer, og hver uge mister 1.000 dyr livet i de gamle slagtehaller. I mange år blev der holdt ugentlige kvægmarkeder foran slagteriet, og når de sidste kreaturer havde skiftet ejermand, blev der drukket kollegiale bajere på ’Restaurant Kohalen’, der stadig er et populært spisested. Ikke mindst for Kronprins Frederik, der flere gange har indtaget sin frokost i Kohalens legendariske lokaler.

Aarhus Havn lægger jord til rederiet Eimskip Denmark …der transporterer alt lige fra tomater over blomster til krandele til boreplatforme. I 2019 sørgede rederiets skibe for at sejle 288.000 kilo sukker til Island, ligesom de leverede de fleste af de juletræer og den fyrværkeri, der landede på vulkanøen. Hver dag møder over 100 ansatte ind på job på Aarhus Havn og sørger for, at Eimskip Denmark kan klare en forsendelse hvert 10. sekund. Rederiets største containerskib Goðafoss vejer det samme som 2444 elefanter og klarer let mosten i uvejr. Alle Eimskip Denmarks skibe kan nemlig sejle i op til 16 meter høje bølger.

danish design by · made by

This article is from: