12 minute read

Fifty Shades vidste vejen

”Vi vidste godt, vi havde fået en god idé, men...

...at succesen skulle blive så stor, havde vi ikke drømt om”

Advertisement

Sinful.dk vil ændre danskernes syn på sexlegetøj. Ud med skam og skyld, ind med fantasi og nydelse, lyder budskabet fra folkene bag den aarhusianske iværksættersucces, der hver dag hjælper tusindvis af danskere til at få et sjovere sexliv. Nu skal resten af Norden lære at købe dildoer og økologiske glidecremer uden at rødme.

Af Marcus Aggersbjerg

Det var sidst på aftenen på en kold dag i november 2008. Klokken nærmede sig midnat, og nu var der kun få minutter til, at danskerne endelig fik sig et ordentligt sted at købe sexlegetøj. Sinful.dk hed den sobre og eksklusive hjemmeside, som skulle gøre det unge kærestepar Tonny Andersen og Mathilde Mackowski

til succesfulde iværksættere. På en lokal natklub i Silkeborg havde duoen bag det nye koncept inviteret venner og familie til release party. Stemningen var høj, champagnepropperne knaldede, og musikken drønede derudad. Mathilde drak og dansede, Tonny holdt igen og trippede rastløst med fødderne, mens han kiggede på sit ur. Han var nødt til at tage den med ro, tænkte han. Om et par timer skulle han ud af sengen for at pakke de ordrer, der ville vælte ind i løbet af natten, nu hvor webshoppen endelig var gået i luften. Det var han helt sikker på.

”I dag køber danskerne mere sexlegetøj end nogensinde.”

Men næste dag var nogenlunde lige så hektisk som en nytårsmorgen på en regnvåd villavej. Dagen efter fulgte samme rolige mønster. Og dagen efter igen skete der heller ingenting. Så ramte julen, Danmark lukkede ned, og pludselig hed kalenderåret 2009. Stadig ingen kunder. En uge inde i januar fik Sinful.dk endelig sin første ordre. En kunde i Jylland bestilte en dildo til 159 kroner, og Tonny ringede straks til sin kæreste for at fortælle den gode nyhed. Inden måneden var gået, havde en håndfuld danskere været forbi den nye webshop for at handle inspiration til deres sexliv, og da januar blev til februar, havde Sinful.dk omsat for 1.300 kroner. ”Vi var ret meget oppe at køre. Det var så vildt, at vores webshop havde haft besøg af rigtige mennesker, der oven i købet havde afgivet rigtige ordrer. Helt frivilligt. Men som du kan se, er der sket en hel del siden dengang,” siger Mathilde Mackowski og lader et stort smil fylde ansigtet. Hun traver gennem Sinful’s langstrakte lagergange i et roligt hjørne af et stort industrikvarter syd for Aarhus. Rundt om hende side står hundredvis af kulørte papkasser fulde af dildoer. Små og store dildoer, dildoer i glas og dildoer i plastik, lyse, brune og sorte dildoer. Og en enkelt i skrigende pink. ”Vores kunder har mange forskellige behov. Vi mennesker er skruet sammen på alle mulige måder, men fælles for de fleste af os er, at sex fylder ret meget i vores liv. Jeg plejer at sige, at vi er født til tre ting: Spise, sove og dyrke sex,” griner Mathilde Mackowski.

Fifty Shades viste vejen Det er ikke så forfærdeligt længe siden, at sexlegetøj var noget, man ikke snakkede højt om. Det var dengang, man skulle en

tur ned i kælderen eller ind i skumle baglokaler, hvis man havde brug for at købe en dildo eller en tube glidecreme. Hvis et nysgerrigt kærestepar ville have hjælp til at løfte sexlivet, måtte det tage en dyb indånding og kaste sig ind i en verden fuld af pornofilm, lolitadukker og våde blikke fra mænd i lange frakker. Sådan er det ikke længere. I dag køber danskerne mere sexlegetøj end nogensinde. Tv-serier som ’Sex and the City’ og biografhittet ’Fifty Shades of Grey’ har været med til at åbne døren ind til erotikken og gøre det mere naturligt at tale åbent om ens sexliv og det legetøj, der kan være med til at sætte kulør på aktiviteterne i soveværelset. ”Der er sket en fantastisk udvikling, og selvom vi var optimister, da vi startede, havde vi nok ikke drømt om, at vi ville nå så langt på et årti,” fortæller Mathilde Mackowski. Hun sidder i et lyst mødelokale for enden af den virksomhed, som hun og hendes daværende kæreste Tonny Andersen sparkede i gang for 12 år siden. De to iværksættere deler ikke længere dobbeltseng, men venskabet er intakt, og det samme er den fælles kamp for at gøre Sinful til en af verdens største sælgere af sexlegetøj. Titlen som nummer ét i Danmark har de for længst indtaget, og på gåturen fra de store lagerhaller over til det elegante mødelokale viser Mathilde Mackowski sin gæst virksomhedens pralehylde, der indeholder seks af de eftertragtede Gazellepriser, som Dagbladet Børsen hvert år uddeler til virksomheder, der i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set fordoblet omsætningen. De sidste to år har Sinful desuden været én af de få virksomheder herhjemme, der har haft æren af at blive udnævnt til Maraton Gazelle – en pris, som går til virksomheder, der har fået fire eller flere Gazellepriser i streg. ”Nu drømmer vi om at blive den danske virksomhed, der slår rekorden med fleste priser i træk. Rekorden hedder syv priser, så vi mangler kun tre år. Det kunne virkelig være sjovt, hvis det var os, der nappede den rekord, selvom vi for længst er holdt med at være kilde til dårlige vitser,” siger den 36-årige iværksætter. Når medierne i dag interviewer de to hovedpersoner, er det med fokus på forretningen – ikke på de dildoer, massageapparater og glidecremer, de sælger. ”Vi bliver i dag først og fremmest set på som en vækstvirksomhed, der er anerkendt for vores resultater. Aviserne spørger ikke længere kun til de kulørte varer på vores hylder,” fortæller Mathilde Mackowski.

”Fra 1.300 kr. til 250.000.000 kr. i omsætning på 9 år.”

Til gengæld spørger journalisterne stadig, om de to østjyder selv havde regnet med, at deres virksomhed ville blive så succesfuld, at den i dag omsætter for en kvart milliard og har 120 ansatte på lønningslisten. Svaret på dét spørgsmål er enkelt:

”Ja! Vi vidste godt, at vi havde fået en super idé. Vi kunne ikke forstå, at der skulle være så meget skyld og skam omkring sexlegetøj, når nu sex for os var det mest naturlige i verden. Vi har aldrig været flove over at tale om sex, og vi tænkte, at der måtte være mange andre, der havde det ligesom os.”

Ingen ville lege med I starten var der ellers ikke meget, som tydede på, at kæresteparret havde fundet formlen til succes. Mathilde Mackowski og Tonny Andersen vidste ikke, om de

skulle åbne en fysisk butik eller satse på en webshop, så de hev fat i Aarhus’ største storcenter, Bruuns Galleri, for at høre, om de kunne være interesserede i at lægge lokaler til en elegant butik, der solgte sexlegetøj. Men den idé var der ikke meget opbakning til. Tværtimod. ”Vi indviede dem i tankerne bag vores idéer og fortalte, at det skulle være et sobert, elegant og kvindevenligt univers. Men de var nærmest chokerede over, at vi overhovedet kunne finde på at spørge dem, så vi fik et stort rungende ’Nej tak’ smidt i hovedet. Det oplevede vi flere steder. Ingen ville røre ved os, fordi det handlede om sex.” I dag er Mathilde Mackowski og Tonny Andersen lykkelige for, at de ikke åbnede en fysisk butik.

”Vi havde slet ikke oplevet samme succes og vækst, hvis vi skulle nøjes med at sælge sexlegetøj til aarhusianerne. Selvfølgelig kunne man med tiden have overført konceptet til andre byer, men set i bakspejlet er nettet det bedste sted at sælge vores produkter. Den fysiske butik kan være nok så elegant og indbydende, men det er stadig en sexlegetøjsbutik, og selvom tabuerne skrumper i disse år, er der desværre mange mennesker, som vil kvie sig ved at blive set sådan et sted.” I sensommeren 2008 opsagde Tonny Andersen sit velbetalte job hos Dansk

Det handler om tillid...

Der skal en vis portion tillid til, når et af Danmarks største advokatfirmaer overlader sine nøgler og alarmkoder til os. Det samme gælder i øvrigt hos alle vore kunder, der har valgt os som rengøringsfirma.

Vi går på arbejde, når dine medarbejdere holder fri. Så vi kan arbejde professionelt og effektivt, uden at forstyrre, og gøre arbejds pladsen ren og frisk til næste morgen.

Med over 60 dedikerede medarbejdere dækker vi et stort område i Østjylland, i Trekantområdet samt Storkøbenhavn. Og vi er på pletten til enhver opgave.

Mit navn er Henrik Østergaard, og jeg er stolt over at stå i spidsen for min snart seksten år gamle virksomhed, hvor service, kvalitet og sikkerhed altid har været vores varemærke.

Tusind tak for tilliden.

- vi gør rent Og så løber vi ! - vi gør rent Og så løber vi ! Vi gør rent Top QualiTy Team spiriT 1

Top QualiTy Team spiriT besT pracTice firsT choice

1

Supermarked og begyndte at arbejde fuldtid på at stable en webshop på benene. ”Vi anede ingenting om hjemmesider, lagerbeholdninger og markedsføring på nettet. Eller hvilke produkter, der var på markedet. Vi vidste kun, at vi ville gøre det til en rarere og mere stueren oplevelse at købe sexlegetøj hos os,” forklarer Mathilde Mackowski.

Fødselsdag med kagemand og dildoer I december 2008 var parret klar til at lade webshoppen Sinful.dk gå i luften, og selvom salget ikke ligefrem buldrede afsted fra første dag, kom omsætningen stille og roligt i gang. ”Vi knoklede fra morgen til aften fra vores lille lejlighed, der også fungerede som lager. Der var pakker og kasser overalt. Når familien var på besøg for at holde fødselsdag, sad de omgivet af dildoer og frækt lingeri.” Det hårdtarbejdende kærestepar sad ved hvert sit skrivebord og kæmpede med alt fra grafik, marketing, processtyring, lagerbeholdning og kundeservice. Budgettet rakte ikke til hjælp udefra, så det var learning by doing. Parret har fra første dag delt opgaverne ligeligt mellem sig. Mathilde Mackowski udfylder i dag rollen som visionær indpisker, der smider nye idéer på bordet og holder et vågent øje med, hvordan man markedsfører virksomheden bedst muligt. Det er hende, der står for at vælge hvilke produkter, der skal stå på hylderne, og hvordan æstetikken tager sig ud. ”Det er godt at være bevidst om sine egne styrker og svagheder, og vi har tidligt erkendt, hvad vi hver især gør bedst. Tonny har fra første dag stået for den daglige drift af virksomheden, han leder vores ansatte og har det skarpe økonomiske overblik. Det er han super god til. Jeg har aldrig taget nogen lang uddannelse, det har jeg simpelthen ikke haft tålmodighed til, men jeg har en god fornemmelse af, hvad der skal til for, at vi bliver en succes hos vores kunder.”

Fokus på Norden og nye produkter En af de seneste idéer fra Mathilde Mackowskis iværksætterhoved er at lade Sinful selv producere flere af sine produkter. I de første år købte virksomheden alt ude i byen, men på det seneste er Sinful begyndt at lave sine egne brands, og står det til Mathilde Mackowski, skal virksomheden fremover satse stærkere på at gå producentvejen. ”Vi er begyndt at bygge vores egne serier op, og det skyldes ikke kun, at kvaliteten af de produkter, vi køber af andre, ikke altid holder et ordentligt niveau. Det skyldes også, at der mangler masser af produkter, som markedet efterspørger.” Et eksempel er økologi. Verden er i fuld gang med at blive grønnere og sundere, og det er ikke kun på madfronten. Tøj, makeup, parfumer og legetøj bliver i stadig stigende grad produceret sundt, og Mathilde Mackowski er ikke i tvivl om, at trenden også rammer sexlegetøjet. ”Det giver ikke mening at købe mad fra Aarstiderne og smøre sig ind i sunde, økologiske cremer om morgenen og så bruge en glidecreme fuld af kemi, når man hopper ind under dynen om aftenen. Vi tror på, at mange af vores kunder foretrækker sunde produkter.” Af samme grund har Sinful blandt andet fremstillet en svanemærket glidecreme og en ditto massageolie. ”Der bliver et kæmpe marked for den slags fremover, ligesom emballage kommer til at spille en større rolle. Hvis vi skal inspirere kvinden, der går op i at bo, leve og klæde sig lækkert, skal vi ikke smide glidecremen ned i en sort tube. Så skal den selvfølgelig komme i en lys og elegant indpakning, der signalerer den samme skønhed og nydelse, hun oplever i resten af sit liv.” Det store vækstpotentiale for Sinful har i de senere år ligget i udlandet. I første omgang har den aarhusianske virksomhed satset på Norden, og det vil de fortsætte med. Målet er at blive lige så markedsførende i de andre nordiske lande, som Sinful er det herhjemme. ”I dag er vi samlet set den største spiller i Skandinavien men vi vil gerne ligge nummer ét i de enkelte lande. Sideløbende forsøger vi at sparke døren ind til store markeder som eksempelvis USA og Kina, hvor selv en lille succes kan betyde en kæmpe vækst.” I 2017, mindre end et årti efter Sinfuls release party i Silkeborg, var Mathilde Mackowski med til at lave en udviklingsplan for virksomheden, og heller ikke denne gang skortede det på ambitioner og optimisme: ”Vi har en målsætning om, at Sinful i 2027 omsætter for en milliard over hele verden. Måske som shop, måske som producent af sexlegetøj, måske begge dele. Men uanset hvad vi ender med at tjene vores penge på, så fortsætter vi kampen om at hjælpe mennesker i hele verden med at få et bedre sexliv, for det har alle fortjent.”

Hvad er meningen? Sinful.dk blev stiftet i 2008 af makkerparret Mathilde Mackowski og Tonny Andersen med en mission om at ændre danskernes syn på sexlegetøj. Sinful har oplevet massiv vækst både i forhold til omsætning, antal medarbejdere og nye markeder, og virksomheden er i dag Nordens største onlineshop inden for sexlegetøj. Sinful sælger til kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Fremover vil den danske virksomhed forsøge at producere og introducere sine egne brands i branchen og sparke dørene ind til endnu større markeder – som f.eks. Kina og USA.

KOM HURTIGERE I MÅL MED BUDGETTET EXACTO BUDGETING

ER JERES BUDGETPROCES EN TIDSRØVER? BENYTTER I JER AF MANGE EXCEL-FILER, NÅR I BUDGETTERER? Med exacto budgeting kan I nøjes med én Excel-fil oven på en SQL-database.

 Slip for distribution af Excel-filer

 Få overblik over, hvor langt I er i budgetprocessen  Opnå høj sikkerhed - ingen ser data, de ikke må

 Arbejd med flere samtidige budgetversioner  Ingen licensomkostninger

Kontakt partner Martin Mark Rasmussen, og hør om de forskellige muligheder, vi kan tilbyde jer med exacto budgeting. Tlf.nr. +45 61798020 E-mail: martin@exacto.dk Læs mere på exacto.dk

This article is from: