Velkommen til Egebækvej 44, Fredericia

Page 1

EGEBÆKSVEJ 44 7000 FREDERICIA
EDC DOMUS
05 EGEBÆKSVEJ 44 / ejendommen 09 EGEBÆKSVEJ 44 / boligen 32 SPECIFIKATIONER / plantegning 34 NÆROMRÅDET / geografi, område og historie 42 EDC DOMUS FIRST CLASS / hvem er vi? Velkommen til Egebæksvej 44 og EDC Domus First Class ALLE RETTIGHEDER © EDC DOMUS FIRST CLASS
FIRST CLASS

FULDSTÆNDIG NYRENOVERET ARKITEKTTEGNET VILLA VED LILLEBÆLT

Et stenkast fra Lillebælt ligger dette aldeles inviterende hus med den flotteste træterrasse og adgang direkte til badebro. Den store villa på hele 315 kvm er placeret I Erritsø syd for Fredericia, i det lille nabolag Lyng, med fremragende udsigt over vandet til Fyn, Lillebæltsbroen og det ikoniske Strib Fyr. Udsigten er ubetalelig og Arkitekthuset Vejle har til fulde formået at optimere indretningen, så der er vandudsigt fra næsten alle rum.

Oplev en enestående villa, der forener tidløs elegance med moderne raffinement. De solide og holdbare materialer fra villaens oprindelse i 1996 er blevet bevaret, inklusive den originale trappe til førstesalen og de imponerende fritlagte bjælker i den rummelige stue med panoramaudsigt over vandet. Men det stopper ikke der! Denne unikke villa er blevet gennemgribende opgraderet, hvor intet er blevet overladt til tilfældighederne. Gå ikke glip af chancen for at nyde en bolig og en udsigt, der vil imponere selv den mest kræsne køber.

Straks man træder op af trappen til førstesalen mødes man af den enestående panoramaudsigt over Lillebælt med Strib havn og fyr i centrum. Denne store stue rammes ind af et væld af lys fra de automatiske ovenlysvinduer. Over sig har man de smukkeste loftsbjælker, der på unik vis danner et geometrisk mønster og giver denne stue et smukt særpræget udtryk. Her samles familien til hyggelige stunder, enten i stuen eller på den tilhørende terrasse. Førstesalen byder foruden på et børneværelse, et meget stort repos med the-køkken. Herudover en stor stue med udgang til en dejlig terrasse med forårssol, denne er pt udnyttet som kontor men kan eksempelvis bruges som multirum, børnenes legerum med videre. På denne etage findes også et lækkert badeværelse med brus.

Stueetagen byder på et lækkert sammenhængende køkken og spisestue, også her med fantastisk udsigt. Her finder du også et rigtigt godt master bedroom og endnu et godt værelse, hvert med eget bad. Dertil kommer et bryggers og et værelse der pt er udnyttet til viktualierum.

Den store indbydende træterrasse har god plads til udekøkken og en af de virkeligt gode gennemtænkte detaljer, er et nedsænket spiseområde omkranset af glas, der kan køres op, så man får læ.

Den fine naturlige have kræver ikke den store vedligeholdelse. Eksempelvis er der installeret vandingsanlæg til de store træer og bede. Med til denne unikke bolig hører der desuden 48 kvm indbygget garage med god plads til to biler, cykler mv.

Her er tale om et totalt renoveret hus i første række på en privat lukket vej uden gennemkørende trafik. De eneste du hilser på er naboen, som du deler badebro med. Ikke engang langs vandet er der en sti, som uvedkommende kan benytte.

Hvis du drømmer om udsigt over Lillebælt, så SKAL du overveje denne villa!

EJENDOMMEN – 07

VELKOMMEN IND

Velkommen indenfor i denne villas store hall hvorfra man kan byde gæsterne velkommen.

Hallen giver et imponerende indtryk af boligens stil kombineret med de imponerende detaljer, her kan man byde gæster velkommen til det smukke baggrundstæppe bestående af Lillebælt. Til denne bolig kan du også gøre din entre via den dobbelte garage.

EJENDOMMEN – 09
LEVERUMMENE BOLIGEN – 11

Stuen er strategisk placeret på førstesalen, så udsigten over Lillebælt ses bedst muligt. Her er intet mindre end en fremragende udsigt over vandet og den private badebro fra det store vindue. Dertil kommer udgang til en stor altan og usædvanligt flotte fritlagte loftsbjælker i en helt særlig konstruktion. Som en betænksom detalje er der placeret 6 selvlukkende elektriske skråvinduer i stuen. Spisestuen er beliggende i stueetagen i forbindelse med det smukke nye køkken. Også her sørger vinduespartierne for optimalt vandkig og rummet er perfekt proportioneret til et langbord. Der er udgang direkte til den store terrasse med jacuzzi og udendørs bruser fra spisestuen.

BOLIGEN – 13
DET FANTASTISKE KØKKEN ALRUM BOLIGEN – 15

HAVUDSIGT PÅ MENUEN

Det lækre nye Nolte-køkken er usædvanligt stort og har godt med opbevaringsplads. De antracit grå fronter gør det til et roligt og stilrent rum i naturens varme farver.

Endevæggen rummer en elegant løsning med indbygget vinskab og hele to ovne. Komfuret er også af en størrelse, så der er rigelig plads til den ambitiøse kok, og den solide Dekton bordplade er yderst modstandsdygtig.

Det store køkken ligger i forbindelse med villaens spisestue. De to rum er bundet smukt sammen af de store klinker på gulvet, der går igen i det meste af stueetagen.

På førstesalen rummer villaen desuden et stort og luftigt the-køkken, der ligger som et gennemgangsrum i forbindelse med stuen. Det anvendes i dag sammen med kontormiljøet ved siden af.

Køkkenet har led-lys langs bordpladerne og indbyggede stikkontakter. Dekton bordplade, en Miele ovn med pyrolyse plus separat dampovn.

Af andre topmoderne apparater i det lækre køkken kan nævnes et Vestfrost vinkøleskab og Siemens kogeplade, opvaskemaskine og køleskab. Det praktiske viktualier værelse i forbindelse med køkkenet tilbyder ekstra skabsplads og et ekstra køle- og fryseskab.

PLADS TIL GÆSTER

Det smukke køkken med de flotte og luksuriøse detaljer glider over i et charmerende alrum, hvor havudsigten, spiller en central rolle.

Naturligt samles man her til alle familiens måltider og højtider. Fra køkkenalrummet er der direkte adgang til en stor terrasse, hvor maden kan tilberedes og indtages i eftermiddags- og aftensolens stråler. Efter aftensmaden kan man trække sig tilbage i en af de mange siddearrangementer i stuen, hvor der er plads til man virkelig kan udnytte de mange kvm, som man ønsker.

BOLIGEN – 19

MASTERBEDROOM

Master bedroom er placeret i stueetagen, med direkte udgang til den fantastiske store terrasse med den skønneste udsigt. Rummet har et lækkert blødt tæppe og en hel række indbyggede skabe. Sengen er naturligvis placeret, så udsigten kan nydes på bedste vis. Tænk at vågne op hver morgen med det glitrende Lillebælt foran sig. I direkte forbindelse hermed ligger et lækkert stort badeværelse. Af detaljer kan der nævnes dobbelt bruser med rainshower, to håndvaske foruden Grohe armaturer og italienske klinker.

BOLIGEN – 21

VÆRELSERNE

Villaen byder desuden på tre rummelige centralt placerede værelser. Værelset på førstesalen har indbyggede skabe og lyst trægulv, mens børneværelset i stueetagen har et lækkert tæppe, walk-in-closet og naturligvis en skøn udsigt til vandet. Dertil kommer et ekstra værelse ved siden af, der i øjeblikket anvendes som viktualierum af den nuværende ejer, men som er klar til at blive til soveværelse igen hvis man ønsker det.

Værelset på førstesalen har sit eget nye badeværelse med brus, mens de to værelser i stuen deler et badeværelse.

PANORAMAUDSIGTSVILLA

Velkommen til denne helt unikke bolig, en genistreg fra Arkitekthuset Vejle bygget i 1996 og totalt renoveret i 2022.

Villaen ligger direkte ned til Lillebælt og via natursti kan man tilgå stranden.

Uderummene i denne skønne villa er et helt kapitel for sig! Udsigten over Lillebælt, Bølgen, broerne og over til hyggelige Strib på Fyn gør beliggenheden til noget helt særligt.

Lad os begynde med den store træterrasse med markiser med vindføler og den smarte glasafskærmning, der kan køres op og ned afhængig af vinden.

Her er rigelig plads til både små og store selskaber og den direkte natursti til vandet ender i en badebro, der kun deles med naboen. Dertil kommer to store gode altaner med udgang fra hhv. stuen og kontoret på førstesalen. Begge har vand kig og god plads til hyggemøbler. Villaen er beliggende på en hyggelig naturgrund, som kræver minimal pasning. En af de gennemtænkte detaljer er vandingsanlægget til de store træer og bede.

DRØMMEHAVEN
BOLIGEN – 29
BOLIGEN – 31

FACILITETER

Når man ankommer ad den hyggelige villavej, drejer man ned af en privat vej og her kan man med sin app på telefonen åbne den smukke sorte smedejernsport samt garagen. Det samme gør sig gældende hvis man venter gæster der ankommer når man ikke er hjemme - de kan både lukkes ind af porten, og ind i selve villaen via app.

Til villaen hører dobbelt garage med elporte, der også byder på et dejligt lysindfald, derforuden er der gode parkeringsforhold udenfor villaen på gårdspladsen.

Til villaen hører desuden et skur til have remedier samt vindfang til opbevaring af havemøbler om vinteren.

Gulvvarme er tilgængelig i hele huset, dog med undtagelse af to rum på første sal. Derudover får du blødt hår med det installerede Bwt blødgøringsanlæg, et vandtryksanlæg og et avanceret alarmanlæg, der sørger for din sikkerhed.

I bryggerset finder du en Bauknecht vaskemaskine og tørretumbler, et arbejdsbord og indbyggede skabe fra Designa. Badeværelserne er også udstyret med elegante Designa-elementer.

BOLIGEN – 33

PLANTEGNING STUEPLAN

FØRSTESAL

SPECIFIKATIONER – 35
VEJLEDENDE TEGNING UDEN ANSVAR.

FREDERIDCIA

I hjertet af Danmark finder du Fredericia. En by nær Lillebælt som byder på en helt unik kultur og historie. Her kan du få fantastiske naturoplevelser samt nyde Fredericia centrum, som summer af liv og gode shoppingsmuligheder. Fredericia by er omkranset af et af Nordeuropas største og bedst bevarede voldanlæg. Fredericia Vold blev grundlagt i 1650 og bygget med skovl og trillebør af bønder, soldater og straffefanger. Volden var en del af Danmarks forsvar og fungerede som aktivt fæstningsværk helt frem til 1909. Den kæmpemæssige vold har hele ni bastioner, voldgrave, kanoner, raveliner og porte ind til byen. Volden som omkranser bymidten og det karakteristiske, vinkelrette gadenet, gør Fredericia til en helt unik by. I dag er hele Volden fredet og rummer over 18 km stier. En levende midtby, hvor du bl.a. finder et stærkt kultur- og teaterliv, byrumskunst og nyt liv på havnefronten, et stort udvalg af butikker og spisesteder, Blå Flag badestrand og en Michelin-restaurant.

FREDERICIA ER KULTURRIG

Scenekunsten trives i Fredericia, og du kan glæde dig til fantastiske musicals og teaterstykker på byens to teatre.

Vil du krydre dit besøg med musik eller et godt grin, byder spillestedet Tøjhuset bl.a. på koncerter og stand-up året rundt. Sommerstemningen kommer også helt i top, når der er koncerter under åben himmel.

Kom helt tæt på historien, nyd en dag på stranden, tag en stand-up-paddling tur i kanalerne eller forkæl dig selv med teater, shopping og lækker mad. I Fredericia finder du det hele!

SHOPPING OG GASTRONOMI

Når du shopper i Fredericia, kan du glæde dig til et stort udvalg af butikker og udsigt til Lillebælt fra flere af gågaderne. Der er en hyggelig atmosfære i vores historiske midtby med de karakteristiske lige gader, som bugner af butikker og spise- steder. Her finder du specialbutikker, kendte mærker, hyggelige caféer, gastronomi og kulturtilbud indenfor kort gåafstand. Med langt over 100 butikker er der nok at vælge imellem!

Fredericia byder på alt fra street food til Michelin. Du finder med garanti både livretter og overra- skende fristelser hos Fredericias mange cafeer, restauranter og barer. Her er noget for alle smagsløg og madbudgetter. Lad dig friste af klassiske favoritter, lokale specialiteter og kulinariske oplevelser med årstidens råvarer.

NATUREN I CENTRUM

Fredericia er en del af Danmarks største naturpark, Naturpark Lillebælt, som byder på fantastiske naturoplevelser. Som noget helt særligt er Lillebælt hjemsted for en af verdens tætteste bestande af den lille hval marsvinet, som du har gode chancer for at spotte, når du sejler på Lillebælt eller går tur langs kysten. Naturpark Lillebælt er en marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset af smukke, kystnære landskaber. Ca. 70% af naturparkens areal er dækket af hav, og på land kan du både finde fossiler, sjældne planter og et rigt dyreliv. Fredericia er en del af Naturpark Lillebælt, Danmarks største naturpark, og byder på fantastiske naturoplevelser for enhver smag. Fra naturområdet Trelde Næs, en del af Danmarks Naturkanon, i nord over sejlture på Lillebælt til Bridgewalking i syd.

FREDERICIA FOR BØRN

Hvis børnene skal bestemme, går turen til Madsby Legepark! Her kan I nemt bruge en hel dag på at suse rundt mellem tarzanbane, mini-zoo, robåde, minigolf, mini-tog, mooncar-bane og to store legepladser. Når I trænger til en pause, er der masser af borde og bænke, og der kan købes is, drikkevarer og sandwiches m.m. i Madsby Kiosken. Man må også medbringe sin egen mad og drikke, som må nydes overalt i parken. Har I lyst til at grille, kan I leje en grill på Madsby Legeparks hjemmeside. Madsby Legepark har gratis entré for hele familien.

NÆROMRÅDET
NÆROMRÅDET – 37

FREDERICIA - LILLEBÆLTS KULTURBY

NÆROMRÅDET – 39

BELIGGENHED, NATUR OG LILLEBÆLT KENDETEGNER FREDERICIA

NÆROMRÅDET – 41
NÆROMRÅDET – 43

VELKOMMEN HOS EDC DOMUS FIRST CLASS

Johs Andersen startede EDC Domus tilbage i 2005 ud fra et ønske om at skabe en mæglervirksomhed, der dækkede hele Trekantområdet. EDC Domus First Class som varetager salg af liebhaverejendomme i hele Trekantområdet, var blandt pionererne der etablerede sig og blev partner hos My Garage.

I dag er EDC Domus repræsenteret i alle Trekantområdets byer med 7 afdelinger og er dermed den eneste ejendomsmægler som kan servicere kunder i hele området. EDC Domus First Class har formået på ganske få år at blive områdets mest sælgende liebhavermægler og den position agter indehaver Johs Andersen at cementere yderligere de kommende år.

EDC Domus First Class er en del af landets største mæglerkæde. Det betyder f.eks. adgang til landets største mæglersite, edc.dk. I de sidste år er det lykkedes EDC Domus First Class at formidle nogle af Trekantsområdets dyreste ejendomme. Flere af dem alene via deres stærke køberkartotek.

INDEHAVER AF EDC DOMUS FIRST CLASS JOHS ANDERSEN UDDYBER

OG PRÆCISERER SAMTIDIGT EN VIGTIG

TING OM ÅBENHED

Mæglerforretningen EDC Domus First Class er specialiseret i det, du kan kalde, det eksklusive markedssegment. Ligesom bilerne her i MY GARAGE. Det er en meget fin sammenhæng. Alle er velkomne til at lade deres drømme få vinger ved at kigge på hus, når man alligevel er hos MY GARAGE for at se på biler. Hos MY GARAGE er vi blot specialiserede inden for liebhaveri og har alene fokus på boliger i trekantområdet.

EDC Domus First Class har alle segmenter fra villaer, sommerhuse, landejendomme, lejligheder mv. Kendetegnede for alle boligerne er, at de skal have liebhaverpræg og skille sig ud af mængden.

På få år er EDC Domus First Class, blevet den bedst sælgende liebhavermægler i hele Trekantområdet. EDC Domus First Class blev i 2021 kåret som den bedste ejendomsmægler forretning i hele Danmark, blandt alle EDC butikker.

EDC Domus First Class er den eneste ejendomsmæglerforretning i Trekantområdet som har specialiseret sig i liebhaverejendomme og er en af trekantområdets største ejendomsmæglerkæder med seks butikker stratetisk placeret, både ift. kystlinjen, Vejle, Brejning, Fredericia og ned til syd for Kolding, centralt i området, dermed i nærhed til kunder og de villaer og sommerhuse som skal finde nye ejere.

TREKANTOMRÅDETS

LOKALE

LIEBHAVER-

MÆGLER

FÅ STEDER ER

VIGTIGERE END

HJEMMET

VI FORSTÅR OG
HVEM ER VI? – 45
ER ENIGE!

VI REALISERER DIN BOLIGDRØM

JOHS ANDERSEN INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER, MDE CAND.JUR, HD, VALUAR TELEFON 40947172

johs@edc.dk

www.edc.dk/717

STEPHEN HØEGH MORTENSEN INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER, MDE TELEFON 75117120

MOBIL 40429441

stmor@edc.dk

www.edc.dk/717

LASSE DUEHOLM SALG & VURDERING, TELEFON 75117120

MOBIL 40290914

ladu@edc.dk

www.edc.dk/717

MAIKEN MARIA VIBEDE BOLIGSTYLIST & CMO, CAND.MAG DESIGNLEDER

TELEFON 75117120

MOBIL 20578501

maiken@edc.dk

www.edc.dk/717

HVEM ER VI? – 47

HOS EDC DOMUS FIRST CLASS FÅR DU

EDC Domus First Class er svaret på den moderne liebhavermægler – vi sikrer et optimalt hussalg.

Vi er en del af EDC Domus, som er en af Trekantområdets største ejendomsmæglerkæder. Dette giver os et unikt udgangspunkt og kompetencerne til at løfte dit boligsalg til nye højder.

Hos os er hver bolig unik, og netop det er vigtigt i salgsfasen. Liebhaveri kan ikke sættes i boks – det kan være mange ting. Fredelige omgivelser i smuk natur, en smuk udsigt over fjorden eller en sjælden bevaringsværdig arkitektur kan alle betegnes som liebhaveri. Vi gør en dyd ud af at fremhæve det unikke ved lige netop jeres bolig. Vores overbevisning er, at enhver bolig er enestående og fortjener at blive vist frem på den helt rigtige måde, så potentielle købere nemt forelsker sig i den.

VI TROR PÅ, AT VI KAN SÆLGE

DIN BOLIG FORDI VI:

• Bruger intelligent og prisvindende markedsføring

• Afholder arrangementer for den enkelte boliger

• Tør tænke nyt, og forsøge ting der endnu ikke er afprøvet

• Ved at pris og kvalitet hænger sammen.

• Er engagerede og lokale ejendomsmæglere

• Bruger vores netværk til formidling af boliger

Liebhavermægler med lokalt kendskab MY GARAGE Wittrupvej 1 ∙ 7120 Vejle Ø ∙ 717@edc.dk ∙ +45 75117120

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.