Velkommen til Ribe Landevej 249

Page 1

RIBE LANDEVEJ 249 7100 VEJLE

EDC DOMUS FIRST CLASS

05 RIBE LANDEVEJ 249 / ejendommen

09 RIBE LANDEVEJ 249 / boligen

32 SPECIFIKATIONER / plantegning

34 NÆROMRÅDET / geografi, område og historie

42 EDC DOMUS FIRST CLASS / hvem er vi?

Velkommen til Ribe Landevej 249 og EDC Domus First Class

ALLE RETTIGHEDER © EDC DOMUS FIRST CLASS

NATURSKØN STORVILLA

MED EGNE SØER TÆT VED VEJLE C.

Selvom Danmark er et land uden bjerge, er der alligevel steder, hvor istidens virke har formet imponerende landskaber med dybe ådale og maleriske højdedrag. Det er netop midt i denne betagende natur, denne liebhaverejendom ligger - lige uden for Vejle og på grænsen til det spændende naturområde med det smukt klingende navn, Kongens Kær. Og det er netop det, der er så særligt ved omgivelserne omkring Vejle, at der lige uden for bygrænsen befinder sig den mest storslåede natur og samtidig kun 2,5 km til Bryggen, Vejle Centrum med et skønt caféliv og masser af shopping.

Engang var her dambrug på stedet, men søerne er i dag omlagt til 3 store private søer med charmerende åløb imellem sig og endda et mindre vandfald, og vandets sagte klukken danner sammen med fuglenes sang bagtæppe for denne idylliske bolig.

Her er scenen sat for et liv i særklasse fyldt med muligheder. Med 340 kvadratmeter bolig og en 3,25 hektar stor grund omkranset af skov, tilbydes masser af plads til både indendørs og udendørs aktiviteter. Uanset om du er til fiskeri, jagt, eller ønsker at holde heste i de tilhørende hestebokse og folde, er mulighederne mange.

Boligen fremstår smuk og renoveret med sin hvide facade, store vinduespartier, der spejler naturen udefra og inviterer masser af lys indenfor. Boligen er bygget i 1979 og opdateret i 2019 med ny facade, vinduer, tag og et moderne køkken, hvilket giver et frisk, lyst og enkelt udtryk. Naturens panorama indrammes smukt fra boligens indre, skabende ro og fordybelse med hver detalje designet til at harmonere med omgivelserne.

En skulpturel, arkitektonisk trappe leder op til boligens andet niveau, hvor en lys og luftig atmosfære møder et stilrent design i smuk kontrast til det omkringliggende frodige landskab. Den rummelige bolig tilbyder endda mulighed for, at flere generationer kan bo sammen, eller for at kombinere privat- og erhvervsliv, da overetagen fungerer næsten som en separat lejlighed med eget køkken, bad, og masser af værelser og ekstra plads.

Udemiljøet byder på duftende blomster, summende bier og lejlighedsvise besøg af havørnen, hvilket gør denne ejendom til en ægte naturperle for dem, der søger hverdagsluksus tæt på naturen. Velkommen til en unik bolig, der dagligt inviterer til at opleve og værdsætte det spektakulære landskab lige udenfor døren, hvor luksus og natur harmonerer på en sjældent set måde.

Velkommen indenfor i denne spektakulære liebhaverejendom!

EJENDOMMEN – 07

VELKOMMEN IND

Allerede før du går ind, fornemmer du loftshøjden, på grund af vinduespartiet, der strækker sig helt fra stueetage til første sal. Der er tale om overskud på pladskontoen, når hall’en får lov at strække sig helt til kip, og trappen er i sig selv et lille kunstværk i rummet, hvor lyset strømmer ind gennem vinduerne, og naturens varme går igen i det smukke kinesiske skifergulv, der fortsætter ind i det praktiske bryggers.

EJENDOMMEN – 09
BOLIGEN – 11
LEVERUMMENE

Boligens leverum er fordelt på to etager med et stort opholdsrum med spiseafdeling med to kæmpestore vinduespartier, der gør, at du næsten føler, du sidder midt i naturen, og det ene kan endda åbnes helt op. Derfor er det også kærkomment, at selve stuedelen er lidt mere tilbagetrukken, som en rolig hule til hyggestunder med ild i brændeovnen. Også på førstesalen er der to gode opholdsarealer, hvoraf det ene har endnu et unikt vinduesparti ud mod naturen.

BOLIGEN – 13

DET FANTASTISKE KØKKEN ALRUM

BOLIGEN – 15

Du finder hele to køkkener – et på hver etage – hvor det i stueetagen er fra 2019, og fremstår med fine, mørke elementer og generøs bordplads, hvilket er perfekt for enhver madentusiast. Her er både vinkøl –og ekstra vinkøl i bryggerset, hvis man mangler – grebsfrie elementer for et enkelt udtryk samt en smuk marmorbordplade. Foran køkkenet er der plads til et loungemiljø, hvor det er oplagt at nyde snacks og et glas vin, mens maden tilberedes. På førstesalen er der tale om et thekøkken, som, selvom det er mindre, stadig tilbyder fin plads og funktionalitet.

EGEN SØ

Denne villa er ideel til de pladskrævende med sans for estetik.

Her er naturen en del af hverdagen, sæsonernes skiften, rådyrene, svanerne og alle fuglene der slår sig ned langs og på søen.

At sidde på terrassen og lytte til vandets rislen, er ubeskriveligt smukt.

BOLIGEN – 19

MASTERBEDROOM

Master-suiten i husets stueetage er usædvanlig rummelig med eget badeværelse og et stort walk-in-closet plus yderligere en stor, indbygget skabsvæg. Soveværelset har gulvtæppe med en tyk luv, der går igen i walk-in-garderoben og forstærker rummets luksuriøse fornemmelse. Badeværelset er enkelt, men elegant med sin rolige, grå og hvide farvepalet og byder på masser af plads.

BOLIGEN – 21

VÆRELSERNE

Det er ikke værelser, denne bolig mangler, for her er hele fem af slagsen ud over master-suiten og de mange opholdsarealer og fordelingen med fire mindre øverst og et stort nederst danner en funktionel og praktisk planløsning. I stueetagen er der yderligere et toilet, mens førstesalen byder på badeværelse med brus.

MODERNE NATUREJENDOM

I denne villa er man en integreret del af naturen men alligevel tæt på byen. Her er plads til hele familien, sågar flere generationer kunne bo under samme tag om man vil.

Rundt om huset udfolder en smuk have sig delvist med velplejet græs og vild natur ved søbrederne, suppleret af højtravende træer rundt om grunden.

En charmerende havepavillon midt imellem søerne og terrasser, der smelter sammen med søbredden, giver en sømløs overgang mellem inde og ude på varme sommerdage.

DRØMMEPLACERING
BOLIGEN – 29
BOLIGEN – 31

FACILITETER

Denne ejendom er fremstillet af materialer af høj kvalitet og har store, lyse rum og et stilrent design, der emmer af luksus. Akustiklofter i køkken og stue samt en varmepumpe er blot nogle af de praktiske detaljer, der sikrer et behageligt indeklima. Derudover kombinerer et udhus med hestebokse og rigelig plads til maskiner funktionaliteten udenfor. Der er på ejendommen installeret solceller, som sikrer et energieffektivt forbrug på ejendommen.

.
BOLIGEN – 33

STUEPLAN

PLANTEGNING

FØRSTE SAL HEMS

VEJLEDENDE TEGNING UDEN ANSVAR.

SPECIFIKATIONER – 35

NÆROMRÅDET

VEJLE

I Vejle er en af de mest naturskønne byer i Danmark. Smukt beliggende i bunden af Vejle Fjord, er Vejle i dag Danmarks 9. største by og et blomstrende eksempel på et område i fremdrift. Her står de moderne arkitektoniske perler side om side med byens smukke historiske bygninger. Vejle har masser af kulturelle aktiviteter at byde på og byen har bl.a. eget kunst- og kulturmuseum foruden symfoniorkester, musikteater og gode spillesteder.

BYEN

Vejles havnefront er de seneste år forvandlet til en spændende moderne bydel og et stort rekreativt område med et hyggeligt kanal- og havnemiljø, et levende maritimt klubliv, prisbelønnet arkitektur og bæredygtige boliger. Spinderihallerne er et af de mest velbevarede eksempler på Vejles industrielle kulturarv. Hallerne huser både et kulturmuseum, café, et kreativt FabLab foruden nogle af Danmarks bedste faciliteter til iværksættere og virksomheder. Det gamle spinderi huser omkring 60 kreative virksomheder, en række kunstnere, foreninger og flere kulturinstitutioner. Udvalget af butikker fejler bestemt heller ikke noget - smut en tur forbi Vejle Gågade og Vejle Midtpunkt og se det store udvalg. Vejle har alt hvad du kan ønske dig af natur, strand, indkøbsmuligheder, kulinariske oplevelser, shopping og kulturelle indtryk. Byen er overskuelig i størrelse, placeret i de skønneste omgivelser og byder på alt det Danmark er allerbedst til: innovation, kunst, design, arkitektur og kultur.

GASTRONOMI

Du spiser og drikker godt i Vejle! Byen byder på alle typer af spisesteder og du kan opleve et bredt udvalg af gastronomiske smagsoplevelser som med garanti vil forkæle dine sanser. Fra klassisk dansk smørrebrød til en gourmetoplevelse på højeste internationale niveau. Området i og omkring Vejle byder også på lækre gårdbutikker og gode delikatesseforretninger. Der er heller ingen grund til at gå tørstig hjem: byen byder på adskillige vin- og cocktailbarer, ja sågar en gin bar.

OPLEVELSER

Hiv stikket ud en dag og oplev dit lokalområde. Fjorden indbyder til alle typer af vandsport, vandreruterne i området er fremragende (og det er udsigten også!) og cykelruterne bliver ikke mere udfordrende. Trænger du mere til afslapning, så forkæl dig selv med en spa dag i det spektakulære Thalasso Spa på Hotel Vejlefjord. Vejle byder naturligvis også på masser af sjove og udfordrende oplevelser i børnehøjde.

PÅ TO HJUL

Vejle har Danmarks bedste cykellandskab og tilbyder action og eventyr på to hjul i et unikt, smukt og udfordrende terræn. I Vejle kan du både opleve sveddryppende bjergetaper på Danmarks hårdeste cykelbakker og flade strækninger med fjord, søer, hede, skov og eng. Vil du hellere cykle i skoven, kan du i stedet teste dine talenter på de mange krævende mountainbikespor.

NATUREN

Vejle og ådalene ved Vejle er fortællingen om vandets kraft. Områdets dybe dale og den smukke fjord stammer fra isens og smeltevandets bevægelse i istiden. Isen fra fjeldene i Norge og Sverige bevægede sig fremad og formede de karakteristiske bakker og højdedrag. Da isen endelig smeltede løb smeltevandet mod vest, under isen og skar hele dalbunden ud. I dag er området omkring Vejle grønt og blåt - grønt af de smukke løvskove, der præger hele området, og blåt fra fjordens blik. Vejle er med andre ord et mekka for naturelskere. i top, når der er koncerter under åben himmel.

NÆROMRÅDET – 37

BELIGGENHED, NATUR OG FJORDEN KENDETEGNER VEJLE

NÆROMRÅDET – 39

VEJLE - SPÆNDENDE KULTURBY

NÆROMRÅDET – 41
NÆROMRÅDET – 43

VELKOMMEN HOS EDC DOMUS FIRST CLASS

Johs Andersen startede EDC Domus tilbage i 2005 ud fra et ønske om at skabe en mæglervirksomhed, der dækkede hele Trekantområdet. EDC Domus First Class som varetager salg af liebhaverejendomme i hele Trekantområdet, var blandt pionererne der etablerede sig og blev partner hos My Garage.

I dag er EDC Domus repræsenteret i alle Trekantområdets byer med 7 afdelinger og er dermed den eneste ejendomsmægler som kan servicere kunder i hele området. EDC Domus First Class har formået på ganske få år at blive områdets mest sælgende liebhavermægler og den position agter indehaver Johs Andersen at cementere yderligere de kommende år.

EDC Domus First Class er en del af landets største mæglerkæde. Det betyder f.eks. adgang til landets største mæglersite, edc.dk. I de sidste år er det lykkedes EDC Domus First Class at formidle nogle af Trekantsområdets dyreste ejendomme. Flere af dem alene via deres stærke køberkartotek.

INDEHAVER

AF EDC DOMUS FIRST CLASS JOHS ANDERSEN UDDYBER

OG PRÆCISERER SAMTIDIGT EN VIGTIG

TING OM ÅBENHED

Mæglerforretningen EDC Domus First Class er specialiseret i det, du kan kalde, det eksklusive markedssegment. Ligesom bilerne her i MY GARAGE. Det er en meget fin sammenhæng. Alle er velkomne til at lade deres drømme få vinger ved at kigge på hus, når man alligevel er hos MY GARAGE for at se på biler. Hos MY GARAGE er vi blot specialiserede inden for liebhaveri og har alene fokus på boliger i trekantområdet.

EDC Domus First Class har alle segmenter fra villaer, sommerhuse, landejendomme, lejligheder mv. Kendetegnede for alle boligerne er, at de skal have liebhaverpræg og skille sig ud af mængden.

På få år er EDC Domus First Class, blevet den bedst sælgende liebhavermægler i hele Trekantområdet. EDC Domus First Class blev i 2021 kåret som den bedste ejendomsmægler forretning i hele Danmark, blandt alle EDC butikker.

EDC Domus First Class er den eneste ejendomsmæglerforretning i Trekantområdet som har specialiseret sig i liebhaverejendomme og er en af trekantområdets største ejendomsmæglerkæder med seks butikker stratetisk placeret, både ift. kystlinjen, Vejle, Brejning, Fredericia og ned til syd for Kolding, centralt i området, dermed i nærhed til kunder og de villaer og sommerhuse som skal finde nye ejere.

TREKANTOMRÅDETS

LOKALE

LIEBHAVERMÆGLER

FÅ STEDER ER VIGTIGERE END HJEMMET VI FORSTÅR OG ER ENIGE!

HVEM ER VI? – 45
REALISERER DIN BOLIGDRØM
VI

JOHS ANDERSEN INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER, MDE CAND.JUR, HD, VALUAR TELEFON 40947172 johs@edc.dk www.edc.dk/717

STEPHEN HØEGH MORTENSEN INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER, MDE TELEFON 75117120 MOBIL 40429441 stmor@edc.dk www.edc.dk/717

LASSE DUEHOLM SALG & VURDERING, TELEFON 75117120 MOBIL 40290914 ladu@edc.dk www.edc.dk/717

MAIKEN MARIA VIBEDE BOLIGSTYLIST & CMO, CAND.MAG DESIGNLEDER TELEFON 75117120 MOBIL 20578501 maiken@edc.dk www.edc.dk/717

HVEM ER VI? – 47

HOS EDC DOMUS FIRST CLASS FÅR DU

EDC Domus First Class er svaret på den moderne liebhavermægler – vi sikrer et optimalt hussalg.

Vi er en del af EDC Domus, som er en af Trekantområdets største ejendomsmæglerkæder. Dette giver os et unikt udgangspunkt og kompetencerne til at løfte dit boligsalg til nye højder.

Hos os er hver bolig unik, og netop det er vigtigt i salgsfasen. Liebhaveri kan ikke sættes i boks – det kan være mange ting. Fredelige omgivelser i smuk natur, en smuk udsigt over fjorden eller en sjælden bevaringsværdig arkitektur kan alle betegnes som liebhaveri. Vi gør en dyd ud af at fremhæve det unikke ved lige netop jeres bolig. Vores overbevisning er, at enhver bolig er enestående og fortjener at blive vist frem på den helt rigtige måde, så potentielle købere nemt forelsker sig i den.

VI TROR PÅ, AT VI KAN SÆLGE

DIN BOLIG FORDI VI:

• Bruger intelligent og prisvindende markedsføring

• Afholder arrangementer for de enkelte boliger

• Tør tænke nyt, og forsøge ting der endnu ikke er afprøvet

• Ved at pris og kvalitet hænger sammen.

• Er engagerede og lokale ejendomsmæglere

• Bruger vores netværk til formidling af boliger

Liebhavermægler med lokalt kendskab

MY GARAGE Wittrupvej 1 ∙ 7120 Vejle Ø ∙ 717@edc.dk ∙ +45 75117120

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.