KAPıTEL 1: Hvordan børn kommer til fornuft Bruxelles, sommeren 1939
Lad min bagage bære op, Günther. Jawohl, mein Herr!
Velkommen til Moustic Hotel, Deres Eminence!
SPL|NT!!
Kom her, min ven.
Nå? Bliver det mon i dag eller i morgen? Øh... Et øjeblik, så kommer piccoloen.
Bær alt det her op på hr. von Glaubitz’ værelse.
For pokker da! Hvor gemmer den løjser sig? SPLiiiiiNT!
Splint? Hvad skal det sige?
5
Alt jeres kævl kommer til at koste mig jobbet! Skynd dig, Splint! De tæver hinanden på den tomme grund!
Hvad er der sket? Hvem begyndte? Lucien! Vi spillede fodbold... Uden dommer? Hvad? Ja, du var der ikke...
I guder! Det er jo en slagmark!
Jeg har sagt 117 gange, at I skal udpege en dommer inden kampen! Men hvis det er en af os, ved du godt, at han ender med at få bank!
Åh! Det er Splint!
HOLD SÅ OP!
Splint!
Ja, det er!
Hej, Splint!
Davf, Fplint! Spliiiint!
LUC|EN! Det er åbenbart dig, der står bag slagsmålet?! M|G?! Narj...
Løgnhals! Maurice! Sladderhank!
6
Altså, jeg er meget utilfreds! I opfører jer som gadeÅrh, vi drenge! fpillede jo bare!
Det er skammeligt! I har glemt vores æreskodeks i S.V.: Splints Venner siger altid sandh... Ja tak, Maurice, du behøver ikke uddybe.
Nå? Får jeg en forklaring?
Kalder du det at spille? Se, hvordan lille Pff, det er Louis ser ud! ikke noget... Hi! Hi! Næh, det går.
Det er ikke noget.
Det var, fordi jeg driblede ham, og så kaldte han mig søn af en beskidt kommunist.
HVAD?!
Lad mig fortælle, Splint.
Det passer...
Tør du sige det igen?!
Nå, men du er bare søn af en rådden, kongetro fascist! Ha! Ha! Rådden!
Hvad er det for noget?! Hold jeres forældre udenfor! Det kommer ikke jer ved, hvad de mener! Er I kommet for at spille fodbold eller ej?!
De begynder igen, Splint.
Hvis I vil slås om det, så gør det på banen med fair play! Hent så Vel talt, bolden til mig! Splint!
Og din far slikker Stalins støvler!
MÅ JEG SÅ VÆRE FR|!
Og glem ikke, at vi først og fremmest er BELG|ERE! Han Det har ret! passer!
Esplint! Jeg er espanier...
Bravo!
Hvad? Hvorfor er du spanier? Fordi der var krig dernede. Jeg kom hertil med min mama... Krig?
Jah, sikkert! Min far siger, at alle kommunister skulle sendes over til russerne. De er ikke rigtige belgiere! HVAD?!
Ja, det har jeg godt hørt om. Der var civile, der blev bombarderet. Det er frygteligt... Stakkels dreng. Du er velkommen her hos os. Ha! Mon dog!
Og hvor skal din far sendes hen? Til spaghettierne eller pølseæderne? HVAD?! Hold op, Robert!
José Luis er også søn af en kommunist! En rigtig præstehader. De er blevet sparket ud af deres land af gode katolikker! Nå? Er du Ha! Ha! ikke katolik? Si, jeg er katolik!
Du får en på snotten, røde svin! PRØV BARE! STOP SÅ!
7
Unge dame! Tryk elevatoren herned!
PUH! PUH! HV|S JEG FÅR FAT | DEN KNÆGT, SKAL HAN FÅ SÅDAN EN OMGANG!
ALTSÅ! DET HER HOTEL ER FULDT AF TØLPERE!!
Nej, nej! Det er ikke Deres skyld. Der var en lille uoverensstemmelse... Jeg følger Dem på skadestuen!
Noget siger mig, at De bør gemme Dem et øjeblik. Dørvogteren har åbenbart et horn i siden på Dem.
Undskyld, frøken! Ikke noget brækket?
Øhhh? Hvorhen? Den vej.
Entresol, overportieren! Øv, han har bemærket mit fravær!
Slet ikke! Jeg er forsinket nok i forvejen.
Det er også mit første job... Har du forældre at brødføde? Nej, jeg er under forsorgen... Av! Undskyld.
8
Elendig piccolo! Deserterer fra jobbet! Grrrblgrrr...
ÅH! HVAD MED DEM SELV? ER DET M|G, DER HAR GJORT DET?
De er da ny her? Skarpsindigt. Er det dit første job? Hvornår er vi to blevet dus?
Kom. Min spøg.
Det gør ikke noget. Har du selv familie? Uden tvivl. Hvad laver de?
Tss! Du spørger for meget.
Det er sjovt. Du virker ung, men alligevel... øh... meget kvindelig... Hi! Hi! Hvad ved du om kvinder?
Mig? Æhhhh... Intet. Mh!
Skal ske. Jeg lader bagagen bære op. Det er meget venligt.
Ja, hr. von Glaubitz ankom i formiddags. Udmærket. Vil De meddele ham, at hr. Ostrowsky, hr. Gradnyc og hr. Buzec er her?
Vil du vise d’herrer op på deres værelser? Så gerne!
SPL|NT!
Jeg kommer!
Åh! Splint, dit ansigt! Hvem har redt dig sådan til?
Øhhh?
DET HAR ENTRESOL!
Lad mig se på det. Det bæst! Jeg skal tale med ham! Nej, lad være med det. Det er ikke noget...
Jeg giver skam ikke efter for den. Men jeg vil ikke gøre den værre.
Man må ikke give efter for vold, min ven.
Nej, nej! Der kan altid findes et kompromis.
Tak, min ven. Til tjeneste.
Åh ja, vil du sige til receptionen, at vi vil reservere den private salon i tre dage? Det skal jeg sørge for.
Mine herrer, denne vej.
Alle muligheder må undersøges, så man undgår at ende i kaos!
Blød i bolden...
Hvis De siger det!
Og vi kan sige, at det lille foredrag i elevatoren er dine drikkepenge... Æh... mange tak.
Puh! Sikket job...
9
Goddag og velkommen til Moustic Hotel!
Åh, der er piccoloen!
Ja, sikket sæbeøje! Hør, er hotellet roligt? Jeg bryder mig ikke om larm. Roligt og Hi! Hi! med et pænt klientel! Jeg sørger også for sikkerheden.
Meget stor ære! Madame Delaste, lad mig sige, at jeg sætter meget stor pris på Deres efterårsÅåååh! Tak, det var kollektion i år. pænt sagt!
Det var heller ikke min mening! Jeg ved bare, at De ikke sympatiserer med disse mennesker... Ja, ja, vi passer helst vores egne sager. For søren! Alphonse Choukroune, ”Stormen fra Konstantine”! Fransk mester i boksning. 10
Ja, han er stærk. Stærk og sød med sin fine uniform og sit blå øje.
Hør, min dreng, skal du bære alt det? Skal jeg ikke hjælpe dig? Slet ikke! Jeg er vant til det!
Pænt klientel? Det får vi se...
Ja, det siger jeg også! Hi! Hi!
Det... det er en stor ære for os at have Dem som gæst...
Velkommen til... åh!
Skat, du er afsløret...
De har ret. Hendes forårskollektion var helt håbløs. Nej da!
Han driller Dem bare, fordi De genkendte mig før ham. Det er staklen uvant med. Hi! Hi!
Apropos det, så regner madame Delaste og jeg med hotellets diskretion. Vi er på ferie her i landet og forventer at kunne slappe godt af... Monsieur, diskretion er etablissementets motto!
Kun for at være galant, madame. Jeg står i gæld til Dem, monsieur Choukroune. Tillykke med sejren over Frundsberg! De satte den beskidte nazist Så, så! Ingen politik. på plads!
Godt, så ingen ståhej...