9. april 1940 - Våben, udrustning og uniformer by Nyt Nordisk Forlag

Danske tunge v책ben

9. april 1940 V책ben, udrustning og uniformer

Karsten Skjold Petersen og Torsten Cumberland Jacobsen

9. april 1940 V책ben, udrustning og uniformer

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Karsten Skjold Petersen og Torsten Cumberland Jacobsen: 9. april 1940 – Våben, udrustning og uniformer Copyright © 2015 Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S ISBN 978-87-17-04502-6 Hvor intet andet er nævnt, tilhører genstandene Tøjhusmuseet, og fotos heraf er taget af Jens Ammitzbøl Lauridsen, Nationalmuseet. Forlagsredaktion: Joakim Werner Grafisk tilrettelægning: Bogmager.dk Omslagsdesign: Lars Rosenquist Bech-Jessen / Bogmager.dk Printed in Latvia 2015 by Holm Print Management Aps Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Det gælder såvel analog som digital kopiering. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Pilestræde 52, 3. 1112 København K nnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk

Forsideillustrationer: - Uniform M/1923 for menige af fodfolkets beredskabsstyrke med feltmæssig udrustning. - Menig tysk infanterist i kappe og bevæbnet med en Karabiner 98k. Accion Press. - Tyske motorcyklister i Kradmantel ved Aabenraa. Frihedsmuseet. - Collage med Heinkel He 111 bombefly. Baseret på et billede af et fly over Aabenraa. Museumscenter Hanstholm. Forfatterne har efter bedste evne forsøgt at finde frem til de enkelte illustrationers oprindelse, og forlaget beklager eventuelle utilsigtede fejl eller udeladelser i denne forbindelse. Sådanne vil naturligvis ved indsigelse blive rettet i kommende oplag og udgaver.

Indhold 8

Indledning

Optakten

Den danske hær

Den tyske Wehrmacht

Angrebet

Danske uniformer og udrustning

109

Tyske uniformer og udrustning

151

Danske håndvåben

161

Tyske håndvåben

177

Danske tunge våben

187

Tyske tunge våben

221

Kilder

222

Litteratur

Karsten Skjold Petersen (f. 1967), museumsinspektør på Tøjhusmuseet siden 1995. Har gennem en årrække arbejdet med den dansk hærs uniformering og udrustning. I 2014 blev Tøjhusmuseet, Orlogsmuseet, Frihedsmuseet og Frøslevlejrens Museum slået sammen til enheden Krig og Besættelse under Nationalmuseet. Torsten Cumberland Jacobsen (f. 1971) er tidligere museumsinspektør på Tøjhusmuseet, men arbejder nu som kontorchef i Forsvaret. Han har i mange år arbejdet med den tyske Wehrmacht i 1930’erne og under Anden Verdenskrig, og har publiceret en række artikler om tyske uniformer og våben.

Forord Under arbejdet med denne bog har vi modtaget hjælp fra en række personer og institutioner, som vi alle sender en stor tak. På Tøjhusmuseet gælder det Mogens Dithmer og museumsinspektør Jørgen Walseth. Fra Nationalmuseet Jens Ammitzbøl Lauridsen, som har fotograferet Tøjhusmuseets genstande. Frihedsmuseet, Flyvevåbenets Historiske Samling og Bundesarchiv i Freiburg for samtidige billeder. Museumsinspektør Niels Persen, Forsvarsmuseet i Oslo, samt forlagene Accion Press i Madrid og Histoire & Collections i Paris for supplerende billeder af tys ke genstande. For værdifulde kommentarer takkes Eric Lerdrup Bourgeois, Livgardens Historiske Samling og Claus D.A. Skaarenborg, og en særlig tak skal gå til Jens Andersen, Museumscenter Hanstholm for at have delt sin store indsigt i de tyske styrker og sit fotomateriale med os. Hvor intet andet er nævnt, er billederne fra Tøjhusmuseets samlinger.

Indledning Hvilke uniformer og våben var de danske og tyske tropper udrustet med den 9. april, da Tyskland angreb Danmark? Svaret er: Rigtig mange forskellige. Så mange, at det er umuligt at gengive dem alle. For uniformernes vedkommende havde man enhedsuniformer, men der var alligevel væsentlige forskelle på de forskellige våbenarter, og flere afdelinger havde deres helt egne uniformer. Inden for de enkelte afdelinger var uniformerne forskellige, alt efter hvilken underafdeling og funktion man tilhørte, og så var der selvfølgelig betydelige forskelle mellem officerernes og mandskabets uniformer. I denne fremstilling er der derfor foretaget en afgrænsning. Valget er faldet på de enheder, som faktisk var i kamp og afgav ild, og valget gælder, for så vidt angår uniformsområdet, feltuniformer og ikke diverse garnisonsog gallauniformer. Denne afgrænsning gælder også våbnene. Således beskrives den danske og tyske flåde ikke i detaljer. For den danske hærs vedkommende redegør denne bog for infanteriets uniformer ved de afdelinger, som kæmpede i Sønderjylland. Derudover medtages Den kongelige Livgardes vagtuniform, som blev båret under kampen ved Amalienborg. Derimod gennemgås uniformerne ved artilleriet, Ingeniørkorpset, Telegraftropperne, Jyske Dragonregiment og Gardehusarregimentet ikke, ligesom Flåden også er

9. april 1940

valgt fra. Flyvevåbenet eksisterede endnu ikke, og de ulykkelige fra Værløse Flyveplads var i stedet tilknyttet Hærens Flyvertropper, der bar hæruniformer. For den tyske hærs vedkommende redegøres for infanteriets og pansertroppernes uniformer ved de afdelinger, som kom i kamp, da de krydsede grænsen, og ved Amalienborg. Faldskærmsjægerne, som blev landsat ved Masnedøfortet og Aalborg Lufthavn, kom ikke i ildkamp, så ligesom Kriegsmarine, Luftwaffe og hærens artilleri, ingeniører og telegraftropper er de valgt fra. Den 9. april fik en meget stor plads i dansk historisk bevidsthed, og begivenhederne fik også konsekvenser for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik efter Anden Verdenskrig. Det er derfor ikke overraskende, at der er skrevet en hel del om denne dato. Men alligevel har der hidtil manglet en grundig fremstilling af, hvilke våben og uniformer de to modstandere bar. Med denne bog har vi villet lukke dette hul. Bogen bringer en mængde nye oplysninger samt en række detaljerede farvefotos af bevarede originale genstande fra Tøjhusmuseets samlinger. I det omfang, samlingerne ikke rækker, er der anskaffet billeder fra udlandet. Bogen bringer desuden mange originale fotos fra den 9. april og dagene umiddelbart efter, som heller ikke tidligere har været publiceret.

i n d l e d n i n g

9. april 1940

Hjælpeminelæggeren Kaiser i Danmark 1940. Kaiser var bygget i 1905 som passagerdamper til ruten Hamburg-Helgoland, men fungerede også under Første Verdenskrig som minelægger. Ved dens side er en Heinkel He 60 vandflyver. Det var muligvis tre af disse dobbeltdækkere, der greb ind i kampene ved Hokkerup. Bundesarchiv. Bild 101II-MN-1018-09A.

en tyske wehrmacht d

Løjtnant Godtfredsen ved rorpinden og observatør sekondløjtnant Brodersen med sit 8 mm maskingevær i et Fokker C V biplan. De var netop lettet i en sådan maskine for at foretage rekognoscering, da de blev skudt ned af de angribende tyske Messerschmitt Bf 110. Flyvevåbenets Historiske Samling.

9. april 1940

ngrebet a

Danske uniformer og udrustning Indledning I den danske hær var der flere forskellige uniformssystemer i brug den 9. april. Den mest udbredte var uniform M/1923, men der fandtes endnu store beholdninger af uniform M/1915, som var i brug flere steder. I denne bog er der fokus på feltuniformerne og ikke på diverse garnisonsog gallauniformer endsige arbejdstøj. En undtagelse er dog Livgarden, der kæmpede ved Amalienborg Slot. Vagtholdet var således uniformeret i den mørkeblå vagtuniform og nåede ikke at skifte til feltuniform, før træfningen ophørte. De forstærkninger, som ankom fra Livgardens Kaserne under kampen, var dog iklædt uniform M/1923. Ved de almindelige infanteribataljoner blev nye rekrutter iklædt den lysegrå M/1915 uniform under den første indkaldelse. Ved genindkaldelser som del af beredskabsstyrken fik de derimod uniform M/1923. Faste underofficerer og officerer var også iklædt uniform M/1923.

Uniform 1915 for menige For at kunne iklæde de mange soldater, som blev indkaldt til Sikringsstyrken under Første Verdenskrig, var der blevet fremstillet store mængder af uniform M/1915. Disse beholdninger anvendtes endnu i 1940, hvor de blev udleveret til nye rekrutter under deres første 150 dages indkaldelse. Uniformen var i snit magen til M/1910, men farven var blevet ændret fra mørkeblå til lysegrå, hvilket man anså for at være mindre iøjnefaldende på slagmarken. Ikke uvæsentligt var den lysegrå også billigere. Uniformen var fremstillet af uldklæde og var delvist foret med lysegråt lærred. Til uniformen hørte en skråhue M/1930, der var i samme snit som hjelmhue M/1923. Fortil på huen sad en rød-hvid-rød nationalkokarde af klæde. Til garnisonstjeneste kunne soldaterne også

anske uniformer og udrustning d

bære den oprindelige opstående hue M/1915 med bataljonsnummer fortil. De soldater, der bar uniform M/1915, fik også udleveret hjelm M/1923. Frakken, som benævntes våbenfrakke, var enkeltradet, skridtlang og med påsyede brystlommer. Den nedfaldende krave var forsynet med en besætning i kendingsfarven, og frakken var også kantet med en smal stribe i kendingsfarven. De enkelte våbenarter og korps havde således hver sin kombination af kendings- og knapfarve. Infanteriet havde f.eks. højrød og hvide knapper, artilleriet karmoisinrød og gule osv. I sømmen bag på lænden sad to knapper, som livremmen kunne hvile på. Alle knapperne var blanke og let buede. Yderst på skulderklapperne var et hul til afdelingsmærket, en lille knap, der viste hvilken afdeling, man tilhørte. Knappen sad på et rundt underlag af klæde i en forskellig farve, der viste hvilken underafdeling, man tilhørte. Bukserne var med gylplukning, og de havde to sidelommer. Bagtil på linningen var der en slids med et par huller på hver side. Livvidden kunne justeres med en snor gennem disse huller. Buksebenene blev normalt båret med opsmøg. I halsen bar soldaterne et halsbind af sort bomuld. Det skånede halsen og gav et ensartet udtryk. I 1940 bestod fodtøjet af marchstøvler M/1930. Hertil blev buksebenene normalt båret med et par opsmøg. Til uniform M/1915 hørte også en kappe, men samtidige billeder viser, at mange af soldaterne i stedet var forsynet med den ældre sorte, toradede kappe. Den sorte kappe havde været brugt i mange årtier i den danske hær, men den senest gældende model var fra 1910. Den var af uldklæde og havde bomuldsfoer i den øverste halvdel. Ligesom på våbenfrakken skulle soldaten på skulderklapperne på både den sorte og den lysegrå kappe bære et afdelingsmærke med underlag. Så vidt vides, var der i 1940 ikke længere nogen officerer, som bar uniform M/1915. De værnepligtige underofficerer kunne derimod godt bære M/1915. Den var magen til de meniges, men havde ærmegradstegn af røde uldlidser, dvs smalle snore. Uniform M/1915 for menige rekrutter af fodfolket med feltmæssig udrustning. Skråhuen, der benævntes hjelmhue, blev først godkendt i 1930. I livremmen bæres kårdebajonet M/1915, patrontaske M/1906, feltflaske M/1895 og feltspade M/1870/91. På ryggen bæres tornyster med supplerende udrustning og hængende i en rem over skulderen gasmaske i hylster. Over højre brystlomme sidder afdelingsmærket med bataljonsnummeret. Til uniformen kunne enten bæres den lysegrå kappe M/1915 eller den ældre sorte kappe.

9. april 1940

anske uniformer og udrustning d

Oprindelig hørte der en højpuldet hue med skygge til uniform M/1915, men i 1930 godkendtes denne skråhue, der var i samme snit som hjelmhue M/1923.

Våbenfrakke M/1915 for menig af infanteriet af lysegråt uldklæde. Kantningen og besætningen på kravespejlet var i våben-/ korpsfarven. Kombinationen af hvide knapper og højrød kendingsfarve var for infanteriet. Afdelingsmærket af hvidt metal havde form som en knap, der sad på et farvet underlag, som angav kompagniet. Alt efter hvor der var syet hul til mærket, kunne det sidde enten over højre brystlomme eller yderst på skulderklapperne som her.

9. april 1940

Sort halsbind af bomuldslærred for mandskabet til uniform M/1915. Halsbindet skulle beskytte soldaternes hals mod frakkekraven og samtidig give dem et ensartet udtryk. Det sorte halsbind blev også båret til uniform M/1923.

Marchstøvler M/1930. Dette par er den autoriserede prøve som Krigsministeriet godkendte. Sålen på den ene støvle er med vilje ikke fastgjort, så man kunne se, hvordan støvlen skulle samles. Marchstøvle M/1930 blev også båret til uniform M/1923.

Bukser M/1915 havde en slids bagtil på linningen, hvormed man med en snor kunne regulere livvidden. Man kunne også knappe seler fast på knapperne på linningen. Bukserne blev normalt båret opsmøgede til marchstøvlerne.

anske uniformer og udrustning d

Afdelingsmærke for 3. Bataillon som kæmpede i Haderslev. Knappen er af hvidt metal og hører derfor til uniform M/1915. Til uniform M/1923 ville den være gul. 3. Bataillon hørte sammen med 13. og 18. Bataillon til 2. Regiment. Derudover omfattede regimentet et kanonkompagni, der havde regimentets nummer i romertal på deres afdelingsmærke.

Kappe M/1915 for menige af lysegråt uldklæde. Dette eksemplar er det oprindelige eksemplar, som blev godkendt af Krigsministeriet. Afdelingsmærket skulle sidde yderst på skulderklapperne.

Sort kappe M/1910 for menige blev båret til både uniform M/1915 og uniform M/1923, da Hæren havde store beholdninger. Kappen var af uldklæde med lærredsfoer, og den fandtes med enten hvide eller gule knapper. Oprindelig var de hvide knapper for infanteriet og de gule for artilleriet. Afdelingsmærket sad yderst på skulderklapperne.

9. april 1940

Udrustning til uniform 1915 og 1923 for menige og underofficerer Udrustningen til de to uniformer var den samme. Den omfattede en livrem af sort læder med dornspænde. Den seneste model var fra 1910. Dette gjaldt også patrontasken, som sad på livremmen til højre for

Feltflaske M/1895 af aluminium med grønt filtovertræk og korkprop. Bærestroppen blev fastgjort til livremmen.

spændet. Låget var knappet med to stropper, og den kunne rumme i alt 40 patroner. I venstre side af livremmen hang bajonetten og feltspaden og bagtil feltflasken. Bajonetten var enten den lange kårdebajonet M/1915 eller knivbajonet M/1889. Feltspaden var M/1870/91 med hylster M/1906 af sort læder. Feltflasken M/1895 var af aluminium med grønt filtovertræk.

Den enkle livrem af sort læder med firkantet hvidt dornspænde havde fulgt fodfolket i mange år. Den sidst godkendte model fra 1910 var 4 cm bred.

De fleste var udrustet med feltspade. Den havde et ovalt træskaft og var blevet godkendt helt tilbage i 1891. Spaden skulle bæres i livremmen i det tilhørende hylster af sort læder. Det viste hylster er M/1906, der havde et Dformet hul på den side, der vendte ind mod hoften.

anske uniformer og udrustning d

Tysk tung MG 34 maskingeværstilling i Sjællandsporten – også kaldet Kongeporten – på Kastellet. Den trefodede affutage er sat op, så den danner det mindst mulige mål. De to puder på det forreste støtteben havde til formål at formindske ubehaget fra den tunge affutage, når den blev båret på ryggen. To af de tre, der betjener maskingeværet, har aflagt deres kalveskindstornystre. Bundesarchiv. Bild 101II-MN-1007-37

160

9. april 1940

Tyske håndvåben De tyske håndvåben i 1940 var en kombination af topmoderne våben og solidt prøvede modeller. Ligesom Danmark, insisterede den tyske Wehr macht på, at blive forsynet gennem en indenlandsk produktion. Den tyske våbenindustri var blevet genopbygget af Hitler siden magtovertagelsen i 1933, og præget i retning af udvikling af mere moderne håndvåben. Efter annekteringen af Østrig, og særligt Tjekkoslovakiet med dets store våbenfabrikker, var Tysklands militærindustri blevet særdeles stærk. Når det så er sagt, var det en kæmpe udfordring for den tyske våbenindustri, som i 1940 endnu ikke var gået på krigsproduktion, at udruste den store mængde nye divisioner, som blev opstillet. Eksempelvis blev nogle af divisionerne i den såkaldte 5. og 6. bølge bevæbnet med erobrede tjekkiske våben. 198. og 170. Infanteridivisioner var af 7. bølge, som dog var bevæbnet med tyske våben. Senere i krigen blev forbruget af våben så stort, at tyskerne så sig nødsagede til at bruge erobrede våben fra modpartens krigsførende nationer – også mange danske våben og materiel fandt vej ind i den tyske krigsmaskine. Løbende gennem krigen blev bevæbningen i de tyske divisioner derfor mere og mere broget og svær at forsyne, da de brugte mange forskellige typer ammunition og reservedele. Den tyske infanterigruppe var opbygget omkring deres maskingevær, det såkaldte MG 34 (Maschinengewehr 34). De andre infanterister i gruppen skulle sørge for at dække maskingeværet og sikre det en optimal skudposition. Langt størstedelen af gruppens ildkraft lå i det lette maskingevær, som kunne betjenes af alle gruppens medlemmer. Det gjorde, at den tyske gruppe havde en særdeles høj ildkraft, trods tab, så længe maskingeværet fungerede og der var ammunition nok. Det voldsomt forhøjede ammunitionsforbrug – set i forhold til Første Verdenskrig – betød, at mange af soldaterne i en gruppe bar rundt på patronbånd eller ammunitionskasser til maskingeværet.

t y s k e h å n d v å b e n

161

7,92 mm Maschinengewehr 34 Brugt af Tyskland: 1936-45 577.120 produceret Vægt: 12,1 kg Længde: 121,9 cm Skudhastighed: 800-900 pr/min Effektiv skudafstand: 1.200 m Bælter af 50 patroner eller tromlemagasin med 50 eller 75 patroner

Da 7,92 mm MG 34 blev introduceret i den tyske Wehrmacht, var det verdens mest avancerede maskingevær. Det var ekstremt mobilt i forhold til andre samtidige maskingeværer og kunne bæres af en enkelt soldat. Det havde en meget høj skudhastighed på 800-900 skud i minuttet. Til sammenligning havde et engelsk Bren let maskingevær en skudhastighed på 500 skud i minuttet og et mere langsomt og besværligt magasinskift. MG 34 var det første bæltefødede lette maskingevær, som var produceret i større mængder. Det var samtidigt det første ”allround” maskingevær, der blev produceret. Med et V-formet støtteben fungerede det som gruppens lette maskingevær. Med en trefodsaffutage fungerede det som et tungt maskingevær, og med en antiluftaffutage kunne det bruges mod fly. På grund af den store skudhastighed blev piben hurtigt overophedet, men et smart pibeskiftesystem betød, at skiftet kunne ske nemt og hurtigt.

Tromlemagasin til Maschinengewehr 34 med bærehank.

MG 34’s høje kvalitet og mange smarte funktioner – bl.a. kunne man vælge hel- eller halvautomatisk skydning ved brugen af en kompliceret aftrækker – var samtidigt dets største ulempe. Det var dyrt at producere, både i materialer og arbejdstid. I 1942 indførte tyskerne et nyt let maskingevær, MG 42, som var langt billigere at producere. MG 34 blev dog fortsat produceret indtil krigens slutning. MG 42 bruges stadig i en lidt ændret form i det danske Forsvar.

162

9. april 1940

Sigtemiddel på MG 34. Stabiliteten i affutagen og et teleskopsigte betød, at der kunne afgives sigtet ild helt ud til synsafstand.

t y s k e h å n d v å b e n

163

Tysk Schwerer geländegängiger PKW af typen Kfz. 69 eller 70 i Sønderjylland. Vognen har påsat et MG 34 med tromlemagasin til luftbeskyttelse. Frihedsmuseet. MG 34 i trefodsaffutage (Lafette 34), som gav en meget mere stabil ildafgivning, som samtidigt var mindre trættende for skytten. De tre ben kunne indstilles individuelt efter feltforholdene. Affutagen vejede 6,75 kg, og blev primært brugt defensivt. Til skydning mod fly brugte MG 34 en noget større trefodsaffutage, der vejede 23,6 kg. Affutagen havde teleskopben, som kunne foldes ud, og sigter til skydning mod luftmål. Billedet er fra april 1940. Bundesarchiv. Bild 101I-755-0172N-26A.

164

9. april 1940

Vagtposter ved MG 34 i affutage ved Esplanaden i København. Soldaten i forgrunden bærer et Gewehr 98 med bajonet påsat. Frihedsmuseet.

Tyske tropper under march med fuld oppakning i Sønderjylland. Flere af soldaterne bærer ammunitionskasser til MG 34. En ammunitionskasse havde fem bælter med 50 patroner i hver. Bælterne kunne sættes sammen, hvis nødvendigt. Maskingeværsskytten forrest til højre har allerede ladt sit maskingevær med et patronbånd, så han er klar til kamp. Frihedsmuseet.

t y s k e h å n d v å b e n

165

7,92 mm Karabiner 98k Brugt af Tyskland: 1935-45 Mere end 14 mio. produceret under Anden Verdenskrig. Vægt: 3,7 kg Længde: 1,11 m Skudhastighed: Halvautomatisk Effektiv skudafstand: 547 m, 875 m med kikkertsigte 5 patroners internt magasin

166

Standardgeværet for infanteristerne var 7,92 mm Karabiner 98 (Kar98k), som var en kort version af 7,92 mm Gewehr 1898, som havde været brugt under Første Verdenskrig. Karabinen havde en bajonet, som dog gjorde karabinen mere besværlig at sigte med, og derfor kun blev påsat, hvis nærkamp kunne forventes. På grund af forsyningssituationen var en del af infanteriet dog fortsat udrustet med Gewehr 98.

9. april 1940

Det tyske standardgevær for hæren i Anden Verdenskrig var Mausers 7,92 mm Karabiner 98k (k’et stod for Kurz). Karabinen var baseret på det gamle Mauser Gewehr 98, og allerede i Første Verdenskrig overtog en tidlig udgave af Kar98 Gewehr 98’s position som det mest udbredte gevær i den tyske hær. Først i 1923 og senere starten af 1930’erne blev karabinmodellen videreudviklet af Mauser og bedre tilpasset masseproduktion, og dermed opstod Kar98k. Teknisk set var der ikke tale om en karabin, men navnet var et forsøg på at omgå Versailles-traktaten, som kun tillod produktion af karabiner. I 1935 blev den indført som standardvåben for Wehrmacht.

Gewehr 98 var det tyske standardgevær fra tiden før og under Første Verdenskrig. Det var tungt – over 4 kg – og med sine 125 cm tillige langt. Ved genopbygningen af den tyske hær under nationalsocialisterne var der imidlertid så stort et behov for geværer, at mange enheder fik udleveret Gewehr 98 i stedet for Karabiner 98k.

7,92 mm Gewehr 98

Begge geværer kunne påsættes et kikkertsigte (tidligt i krigen brugtes tilpassede civile kikkertsigter, og senere det såkaldte Zielfernrohr 41) til brug for snigskytter. Først i slutningen af krigen blev Kar98k principielt udfaset ved udviklingen af stormgeværet Sturmgewehr 44 (StG44), som skulle overtage maskinpistolens og riflens funktion. Stormgeværet blev imidlertid aldrig produceret i store nok mængder til at ombevæbne den

Brugt af Tyskland: 1898-1945 Mere end 5 mio. produceret Vægt: 4,09 kg Længde: 1,25 m Skudhastighed: Halvautomatisk Effektiv skudafstand: 500 m, mere end 800 m med kikkertsigte 5 patroners internt magasin

tyske hær, så Kar98k blev brugt i stort tal til slutningen af krigen.

t y s k e h å n d v å b e n

167

Kilder Trykte kilder Bestemmelser For Maskingevær (Rekylgevær) I Rekylgeværtrefod M. 1932. (Betjening Og Brug). 1936.

Reglement for Fodfolket. N. Olaf Møllers Bogtrykkeri. København 1939.

I. Rekylgeværkompagniet

Den parlamentariske Kommissions Beretning. J.H. Schultz’s Forlag. København 1945-56.

II. Skytskompagniets maskingeværstyrke

III. Skytskompagniets morterstyrke

Feltudrustning for Enkeltmand. Krigsministeriets Trykkeri. København 1936.

IV. Skytskompagniets maskinkanonstyrke

V. Skytskompagniet

Foreløbige Bestemmelser for Føring af Udrustningsgenstande ved Fodfolket. København 1936.

VI. Kanonkompagniet

VII. Cyklistregimentet

Haandbog for Hæren. København 1939. Krigsministeriets Kundgørelser for Hæren. København. Diverse år. Love og Bestemmelser for Hæren. 1. Hefte. Hærens Munderingsvæsen. I kommission hos N. Olaf Møller. København 1934.

Udkast til Uniformsreglement for Hæren. J.H. Schultz Bogtrykkeri. København 1936. Utrykte kilder Bundesarchiv, Freiburg.

Lærebog for Hærens Menige. II. Del. For Fodfolket. Felttjeneste og Fægtning. København 1940.

Billedarkiv.

Materielbekendtgørelse Nr. 11. Maskingevær M.1929 og maskingeværtrefod M.1929. 1931.

Genstandssamlinger.

Materielbekendtgørelse Nr. 12. rekylgevær M.1924. 1932.

Tøjhusmuseet.

Materielbekendtgørelse Nr. 23. Haandgranatmateriel M. 1923 samt Røghaandbombe M. 1932. 1935.

Genstandssamlinger, herunder Materielintendanturens Prøvesamling.

Materielbekendtgørelse Nr. 24. Rekylgeværtrefod M.1932. 1936.

Kriegserfahrungen mit der 2 cm MADSEN Maschinenkanone unter den Kämpfen

Materielbekendtgørelse Nr. 40. 20 mm Maskinkanon M. 1938. 1940.

an der Südgrense Dänemarks am 9. April 1940. Stencileret rapport

Materielbekendtgørelse Nr. 41. 20 mm Feltlavet M. 1938. 1940.

fra Dansk Industri Syndikat A/S af 25. maj 1940. J.nr. 159.T.DJ.

Materielbekendtgørelse Nr. 45. 1. 81 mm Fodfolksmorter M. 1931. 2. 81 mm Karremateriel M. 1931. 3. 81 mm Ammunition. 1940.

Vignetkatalog over Materielintendanturens Prøvesamling 1914-1920.

Vignetkatalog over Materielintendanturens Prøvesamling 1927-1965.

ilder k

Frihedsmuseet Billedarkiv.

221

Litteratur Ancker, Paul E.: De danske militære flyvestyrkers udvikling 1910-1940. Bind I. Odense Universitetsforlag. 1997.

Davis, Brian L.: German army uniforms and insignia 1933-1945. Arms and Armour Press. London 1971.

Angolia, John R. & Schlicht, Adolf: Uniforms and Traditions of the German Army 1933-1945 Vol. 1. Bender Publishing. San Jose, California 1984.

Dildy, Douglas C.: Denmark and Norway 1940. Hitler’s boldest operation. Osprey Publishing, Campaign 183. Oxford 2007.

Angolia, John R. & Schlicht, Adolf: Uniforms and Traditions of the German Army 1933-1945 Vol. 2. Bender Publishing. San Jose, California. 1986.

Donald, David (red.): Warplanes of the Luftwaffe. Aerospace. London 1994.

Arbejdsgruppen 9. april: Jørgensen, Carl: De militære begivenheder den 9. april 1940. 1990.

Dressel, Joachim og Griehl, Manfred: Bombers of the Luftwaffe. Arms and Armour (DAG Publications). London 1994.

Bahnsen, K. og Løvgreen, J. V.: 9. April. Kampene ved Bjergskov og Bredevad. Dansk-Nordisk Forlag. København 1940.

Edwards, Robert J.: Scouts out – A History of German Armored Reconnaissance Units in World War II. Stackpole Books 2014.

Bay, H.H.Q. & P.E.C. Bosse (m.fl.): 3. Bataillon. 1. Juli 1842 - 1. Juli 1942. Carl Nielsens Boghandel. Haderslev 1942.

Eilstrup, Per og Lars Lindeberg: De så det ske under besættelsen. Lademann. København 1969.

Breyer, Siegfried: Linienschiffe Schleswig-Holstein und Schlesien: Die ”Bügeleisen” der Ostsee. Podzun-PallasVerlag. Friedberg 1992. Caldwell, Donald og Muller, Richard: The Luftwaffe over Germany: Defence of the Reich. Greenhill Books. London 2007. Campbell, Jerry L.: Messerschmitt BF 110 Zerstörer in action. Squadron/Signal Publications. Carrollton, Texas 1977. Cardona, Ricardo Recio: Blitzkrieg. Lightning War (1939-41). Acción Press. Madrid u.år. Cardona & Sanchez: Deutsche Heeresuniformen und Ausrüstung 1933-1945. Motorbuch Verlag. Stuttgart 2002. Chamberlain, Peter og Doyle, Hilary: Encyclopedia of German Tanks of World War Two. Arms and Armour Press. London (rev. ed.) 1993. Clausen, S.E.: Begivenhederne i Sønderjylland 8. - 9. April 1940. Dansk-Nordisk Forlag. København 1940.

222

Ejsing, Sigvald: Kampene i Haderslev 9. april 1940. ”9. April Veteranerne” og Forlaget Gammelting. Haderslev 1995. Engelmann, Joachim og Scheibert, Horst: Deutsche Artillerie 1934-45. Eine Dokumentation in Text, Skiz zen und Bildern. C.A. Starke Verlag. Limburg/ Lahn 1974. Gander, Terry: Tanks & Armour: Panzerkampfwagen I & II. Ian Allen. Hersham, Surrey 2006. Gander, Terry og Peter Chamberlain: Enzyklopädie deutscher Waffen 1939-1945. Handwaffen, Artilleri, Beutenwaffen, Sonderwaffen. Motorbuch Verlag. Stuttgart 1999. Gardiner, Robert; Gray, Randal, (red.): Conway’s All the World’s Fighting Ships, 1906-1921. Naval Institute Press. Annapolis 1985. Gardiner, Robert; Chesneau, Roger, (red.): Conway’s All the World’s Fighting Ships, 1922-1946. Naval Institute Press. Annapolis 1980. Generalkommandoen: Prior, W.W.: Beretning om Begi venhederne ved Hæren den 6.-9. April 1940. 1940.

9. april 1940

Green, William: Warplanes of the Third Reich. Doubleday. New York 1972. Griehl, Manfred: Das geheime Typenhandbuch der deutschen Luftwaffe. Podzun-Pallas Verlag. Wölfersheim-Berstadt 2004. Gröner, Erich: German Warships: 1815–1945. Naval Institute Press. Annapolis 1990. Hansen, Hans Kjerulf: ”Den danske infanterist den 9. april 1940” i Våbenhistorisk Tidsskrift 1981, 14. årgang nr. 7, s. 208-12. Haskew, Michael E.: Small Arms 1914-1945: The Essential Weapons Identification Guide. Amber Books. London 2012. Henner, Sigurd & Böhler, Wolfgang: Die Deutsche Wehrmacht: Dienstgrade und Waffenfarben des Heeres 1939-1945. Motorbuch Verlag. Stuttgart 2013. Hoff, Arne: ”1889-geværet i det danske forsvars tjeneste” i Vaabenhistoriske Aarbøger, 1966, s. 259-300. Hogg, Ian V.: German Artillery of World War Two. Pen & Sword 2013. Hooton, E.R.: Luftwaffe at War. Bind 1 (Gathering Storm 1933-39), bind 2 (Blitzkrieg in the West). Chevron/Ian Allen Publishing. London 2007. Huart, Laurent & Borg, Jean-Philippe: Feldbluse: The German Soldier’s Field Tunic 1933-1945. Histoire & Collections 2006. Huart, Laurent & Jean-Philippe Borg: German Com bat Equipment 1939-45. Histoire & Collections 2014. Hvidbog. Dokumentarisk Redegørelse for Forholdet omkring den 9. April 1940. Hvidt, A.N.: ”Dansk hæruniform M. 1923” i Våben historisk Tidsskrift 1/1, s. 5-11. Jackson, Robert: Aircraft of World War II: Development, Weaponry, Specifications. Chartwell Books. Edison, New Jersey 2003.

l i t t e r at u r

Jacobsen, Hans Henrik: ”Fast i nød”. Fynske Livregi ment 1614-1964. Fynske Livregiment. Odense 1964. Jensen, N.: Danske militærfly. Clausen. København 1978. Kirchhoff, Hans, John Lauridsen og Trommer, Aage (red.): Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945. Gads Forlag. København 2002. Kjølsen, F.H.: Optakten til den 9. April. Hagerup. København 1945. Klint, Helge: Den Danske Hær. Bind 6. 9. april 1940. Forlaget Sixtus. København 1978. Knudsen, Helge: Advarslen om 9. april. Forudsætninger og motiver. Universitetsforlaget. Århus 1964. Kobel, Franz og Mathmann, Jakob Maria: Bf 109. Schiffer Publishing. Atglen, Pennsylvania 1997. Krantz, Kristian Østergaard: 9. april 1940. Kanonen der ikke skød. Søværnets Konstabelskole. København 1980. Krawczyk, Wade: The Panzer Soldier. Crowood Press. Ramsbury 2006. La Cour, Vilhelm (red.): Danmark under Besættelsen. Westermanns Forlag. København 1946. Lagarde, Jean de: German soldiers of World War Two. Histoire & Collections. Paris 2005. Lindeberg, Lars: 9. april – De så det ske. Sesam. Viborg 1990. Løvschall, Frans: ”Om den danske stålhjelm m/1923” i Vaabenhistoriske Aarbøger 2003, s. 123179. MacKay, Ron: Junkers Ju 88. Crowood Aviation. London 2001. Madsen, Valdemar: 9. april 1940 - 5. maj 1945. København 1967. Mankau, Heinz og Petrick, Peter: Messerschmitt Bf 110, Me 210, Me 410. Aviatic Verlag. Oberhaching 2001.

223

Mentze, Ernst: 5 Aar. Besættelsen i Billeder. Berlingske Forlag. København 1955. Myrvang, Folke: MG34-MG42: German Universal Ma chineguns. Collector Grade Publications Incorporated. Cobourg. Ontario 2002.

Smith, J. Richard and Kay, Anthony L.: German Aircraft of the Second World War. US Naval Institute Press. Annapolis, Maryland 2002. Spielberger, Walther J. & Doyle, L. Hilary: Panzer I und II und ihre Abarten. Motorbuch Verlag 2014.

Møller, M. Friis (red.): Flyvevåbenet. Historie og udvik ling. Martins Forlag. København 1966.

Starke, C.: Uniformen des Grossdeutschen Reiches. 2. udgave 2009.

Nielsen, Bjørn A.: ”Den danske hærs rekylgeværer” i Vaabenhistoriske Aarbøger 2008.

Stevns, Arne: 9. April skildret i Breve fra danske Soldater. Hasselbalch. København 1940.

Nielsen, Kay Søren: Soldaterne den 9. april 1940. Forlaget Wøldike. København 1990 (2. udgave, Forlaget Cultours 2010).

Stevns, Arne: Vor Hær i Krig og Fred. Bind II. Nordiske Landes Bogforlag. 1943.

Nielsen, K.V.: Tyske styrker i Danmark 1940-1945. Bibliografi. Det kongelige Garnisonsbiblioteks litteraturfortegnelse nr. 41. 1990. Nowarra, Heinz: Die Deutsche Luftrüstung 1933-1945. Bernard & Graefe Verlag. Koblenz 1993. Outze, Børge: Danmark under den anden verdenskrig. Bind I. Overfaldet. Steen Hasselbalchs Forlag. København 1968. Radinger, Willy og Schick, Walter: Messerschmitt Me 109 (Alle Varianten: von Bf (Me) 109A bis Me 109E). Aviatic Verlag. Oberhaching 1997. Rasmussen, Peter: ”Mere om pistol 1910 og 1910/21” i Våbenhistorisk Tidsskrift 1981, 14/2, s. 44-47. Rise and Fall of the German Air Force: 1933 – 1945. Public Record Office War Histories. Public Records Office. London 2000. Ruhl, M.: Abzeichen und Dienstgrade des Deutschen Reiches 1935-45. Verlag Weber 2013. Sáiz, Agustin: Deutsche Soldaten. Uniforms, equipment & personal items of the German soldier 1939-45. 2008. Sawodny, Wolfgang: Die Panzerzüge des Deutschen Reiches 1904 – 1945. EK-Verlag. Freiburg 1996. Schrøder, Hans A.: Angrebet på Værløse Flyveplads den 9. april 1940. Flyvevåbnets Bibliotek. 2002. Simonsen, Michael: “Hærens håndkikkerter 19001940” i Vaabenhistoriske Aarbøger 2004, s. 6-102

Sørensen, Keld Yding: Angrebet – den danske og den tyske fortælling om 9. april i Danmark. Svendborg 2014. Thoulow, Th.: Livgarden under besættelsen 1940-45. Forlaget Sixtus. København 1978. Thomas, Nigel: Hitler’s Blitzkrieg Enemies 1940. Den mark, Norway, Netherlands & Belgium. Osprey 2014. Wagner, Ray and Nowarra, Heinz: German Combat Planes: A Comprehensive Survey and History of the Development of German Military Aircraft from 1914 to 1945. Doubleday. New York 1971. Wenck, Preben: Den fulde Sandhed om Landsforræd deriet og Mordene paa de danske Soldater den 9. April. København 1940. Wolf, Manuel: Luftkrieg über Europa 1939-1945, die Angst im Nacken. Motorbuch-Verlag. Stuttgart 2009. Zachariassen, Lars: ”Erindringsmedaljen for 9. april 1940” i Våbenhistorisk Tidsskrift 1981, 14/2, s. 36-40. de Zeng, H.L., Stanket, D.G. og Creek, E.J.: Bomber Units of the Luftwaffe 1933-1945: A Reference Source. Ian Allan Publishing. London 2007. Østergaard, Knud Erik: ”Dansk tjenestepistol M.1910 og M.1910/21” i Våbenhistorisk Tidsskrift 1980, 13/7, s. 224-227.

220

9. april 1940