Lottes operabog

Lotte Heise

N y t Nor disk For l ag A r nold Busck

Den Flyvende Hollænder af Richard Wagner Den flyvende Hollænder af Richard Wagner er en magisk opera. Et spøgelsesskib, en forbandet mand, en ung yndig pige, der er besat af et sagn og forelsket i en myte – og en hyggelig norsk kaptajn, som er glad for penge.

Læg dertil spøgelsesmatroser, stormvejr og en forelsket ungersvend, der laver lus i skindpelsen – næsten uden at vide det.

Og musikken … Wagner er bare bedst!

1. akt Et voldsomt stormvejr tæt på hans hjem har tvunget kaptajn Daland til at ligge for anker. Alle er udmattede og tørner ind for at sove, undtagen en ung sømand, der skal holde vagt. Han venter længselsfuldt på søndenvinden, så han kan komme hjem til sin kæreste! Han prøver at holde sig vågen, men falder snart i søvn.

Et uhyggeligt spøgelsesskib lægger sig tæt op ad Dalands skib, og de endnu mere uhyggelige, lydløse spøgelsesmatroser tager de blodrøde sejl ned. Skibet tilhører hollænderen, også kaldet Den Flyvende Hollænder, og han har for mange, mange år siden lavet en pagt med djævelen.

Det skal man holde sig fra.

Så han rejser uafbrudt rundt på de syv have, uden at kunne lægge til. Men hvert syvende år har han en chance for at komme fri af den onde pagt. Hvis han kan finde en kvinde, som elsker ham betingelsesløst, kan han løses fra sin smertefulde kontrakt. Men hvis hun ikke er 100 % tro, må han igen ud på havet i syv år!

Med en stor, flot baryton synger den mandlige hovedrolle om sit ensomme og tomme liv.

Enormt smukt.

Da Daland vågner, bliver han rasende på den sovende sømand, som hurtigt vågner og konstaterer, at der ikke er sket noget, men det kunne der være, som Daland påpeger. Det er livsfarligt at sove på vagten, de kunne være blevet overfaldet.

Daland råber selvsikkert “Ohoj” til spøgelsesskibet, og hollænderen kommer over på Dalands skib. Han er klædt i sort, en flot mand med tragiske træk. Han beder om nattely, da han har rejst uendelig længe, Daland er venligheden selv og glæder sig måske til lidt spændende selskab i bygden, hvor de bor.

Daland bliver fyr og flamme, da han ser de kostbarheder, som hollænderen har i sin kiste,

13

Den Flyvende Hollænder af Richard Wagner Den flyvende Hollænder af Richard Wagner er en magisk opera. Et spøgelsesskib, en forbandet mand, en ung yndig pige, der er besat af et sagn og forelsket i en myte – og en hyggelig norsk kaptajn, som er glad for penge.

Læg dertil spøgelsesmatroser, stormvejr og en forelsket ungersvend, der laver lus i skindpelsen – næsten uden at vide det.

Og musikken … Wagner er bare bedst!

1. akt Et voldsomt stormvejr tæt på hans hjem har tvunget kaptajn Daland til at ligge for anker. Alle er udmattede og tørner ind for at sove, undtagen en ung sømand, der skal holde vagt. Han venter længselsfuldt på søndenvinden, så han kan komme hjem til sin kæreste! Han prøver at holde sig vågen, men falder snart i søvn.

Et uhyggeligt spøgelsesskib lægger sig tæt op ad Dalands skib, og de endnu mere uhyggelige, lydløse spøgelsesmatroser tager de blodrøde sejl ned. Skibet tilhører hollænderen, også kaldet Den Flyvende Hollænder, og han har for mange, mange år siden lavet en pagt med djævelen.

Det skal man holde sig fra.

Så han rejser uafbrudt rundt på de syv have, uden at kunne lægge til. Men hvert syvende år har han en chance for at komme fri af den onde pagt. Hvis han kan finde en kvinde, som elsker ham betingelsesløst, kan han løses fra sin smertefulde kontrakt. Men hvis hun ikke er 100 % tro, må han igen ud på havet i syv år!

Med en stor, flot baryton synger den mandlige hovedrolle om sit ensomme og tomme liv.

Enormt smukt.

Da Daland vågner, bliver han rasende på den sovende sømand, som hurtigt vågner og konstaterer, at der ikke er sket noget, men det kunne der være, som Daland påpeger. Det er livsfarligt at sove på vagten, de kunne være blevet overfaldet.

Daland råber selvsikkert “Ohoj” til spøgelsesskibet, og hollænderen kommer over på Dalands skib. Han er klædt i sort, en flot mand med tragiske træk. Han beder om nattely, da han har rejst uendelig længe, Daland er venligheden selv og glæder sig måske til lidt spændende selskab i bygden, hvor de bor.

Daland bliver fyr og flamme, da han ser de kostbarheder, som hollænderen har i sin kiste,

13

Fejende flot

Matteo være den, Zdenka elsker. Imens forældrene accepterer de unges kærlighed, går Arabella op på sit værelse og lader en noget brødebetynget Mandryka sidde tilbage. Hun kommer dog hurtigt tilbage med et glas vand, og de lover hinanden, at de altid vil stole på hinanden og dele resten af livet sammen!

Arabella – Lyt til 1. akt Matteo! – Zdenko! Du! Bist du allein? (Matteo, Zdenka) Aber der Richtige, wenn’s einen gibt (Arabella, Zdenka) 2. akt Da ist ein Engel, der vom Himmel niedersteigt?

(Mandryka, Waldner, Arabella, Adeleide) Sie wollen mich heiraten, sagt mein Vater Zwischenspiel Walzer Forspil

Aida af Giuseppe Verdi Aida er simpelthen FEJENDE FLOT i ordets bogstaveligste forstand.

Men som sædvanlig i en Verdi-opera er handlingen dramatisk og temmelig indviklet!

Pige 1 elsker mand, pige 2 elsker samme mand … han elsker kun pige 1, og så bliver pige 2 sur, og da hun er kongedatter, og den anden er slavinde, bliver det en ulige kamp.

Pige 1, slavinden, er dog i virkeligheden også kongedatter, dog af Etiopien, men på grund af en krig imellem Egypten og Etiopien holder hun det hemmeligt.

Er du forvirret? – Så hæng på!

Det eneste, der mangler i denne opera, er ‘det forbyttede barn’.J

3. akt Das war sehr gut, Mandryka (Arabella, Mandryka) Kan man lide lidt tramp, og ‘livelyd’ og gamle indspilninger, er Deutsche Grammophon, 1947, med Karl Böhm (igen), Wiener Philharmonikerne, og i en optagelse fra Salzburger

1. akt

Festspiele ikke at foragte. Bl.a. en ung Hans Hotter som Mandryka er sublim, Marie Reining

Radames, den unge, egyptiske feltherre, elsker den etiopiske slavinde Aida, og han håber på at blive udvalgt til et stort felttog imod Etiopien. Ingen ved, at Aida er kongedatter fra netop det land, han skal drage i krig mod, da hun ‘blot’ er slavinde ved den egyptiske konges hof!

Kongens datter Amneris elsker den flotte feltherre Radames og bliver rasende, da hun finder ud af, at han elsker Aida. Det opdager hun, fordi hans ansigt afslører hans meget kærlige følelser for Aida, da hun kommer ind i kongepaladsets store sal. Her kommer kongen også ind for at meddele Radames, at modergudinden Isis har udvalgt ham til at være hærens anfører.

Som mange mænd bliver Radames henrykt ved udsigten til at være hærfører og drage i krig.

Amneris, den forelskede kongedatter, rækker ham stolt hærens hellige fane, og alle tager til det store Vulkan-tempel for at bede guderne om held i kampen imod Etiopien.

Aida, som også elsker Radames, bliver tilbage. Hun er dybt ulykkelig over, at den mand, hun elsker så højt, skal kæmpe imod hendes far, kongen af Etiopien, og hele hendes folk.

og Lisa Della Casa er skønne som de to søstre. Men der er mange gode … så tjek selv!

I det imponerende Vulkan-tempel sørger ypperstepræsten Ramfis for, at Radames med mystiske besværgelser og dans bliver velsignet til sit ærefulde hverv og får de indviede våben, så han kan føre sin hær til sejr!

2. akt Amneris sidder omgivet af tjenende ånder og sukker over sin kærlighed til Radames, som ikke elsker hende og i øvrigt er i krig. Selvom hun ved, at han elsker Aida, har hun ikke opgivet håbet om at vinde ham – hvilket jo egentlig er en god indstilling!

40

41

Fejende flot

Matteo være den, Zdenka elsker. Imens forældrene accepterer de unges kærlighed, går Arabella op på sit værelse og lader en noget brødebetynget Mandryka sidde tilbage. Hun kommer dog hurtigt tilbage med et glas vand, og de lover hinanden, at de altid vil stole på hinanden og dele resten af livet sammen!

Arabella – Lyt til 1. akt Matteo! – Zdenko! Du! Bist du allein? (Matteo, Zdenka) Aber der Richtige, wenn’s einen gibt (Arabella, Zdenka) 2. akt Da ist ein Engel, der vom Himmel niedersteigt?

(Mandryka, Waldner, Arabella, Adeleide) Sie wollen mich heiraten, sagt mein Vater Zwischenspiel Walzer Forspil

Aida af Giuseppe Verdi Aida er simpelthen FEJENDE FLOT i ordets bogstaveligste forstand.

Men som sædvanlig i en Verdi-opera er handlingen dramatisk og temmelig indviklet!

Pige 1 elsker mand, pige 2 elsker samme mand … han elsker kun pige 1, og så bliver pige 2 sur, og da hun er kongedatter, og den anden er slavinde, bliver det en ulige kamp.

Pige 1, slavinden, er dog i virkeligheden også kongedatter, dog af Etiopien, men på grund af en krig imellem Egypten og Etiopien holder hun det hemmeligt.

Er du forvirret? – Så hæng på!

Det eneste, der mangler i denne opera, er ‘det forbyttede barn’.J

3. akt Das war sehr gut, Mandryka (Arabella, Mandryka) Kan man lide lidt tramp, og ‘livelyd’ og gamle indspilninger, er Deutsche Grammophon, 1947, med Karl Böhm (igen), Wiener Philharmonikerne, og i en optagelse fra Salzburger

1. akt

Festspiele ikke at foragte. Bl.a. en ung Hans Hotter som Mandryka er sublim, Marie Reining

Radames, den unge, egyptiske feltherre, elsker den etiopiske slavinde Aida, og han håber på at blive udvalgt til et stort felttog imod Etiopien. Ingen ved, at Aida er kongedatter fra netop det land, han skal drage i krig mod, da hun ‘blot’ er slavinde ved den egyptiske konges hof!

Kongens datter Amneris elsker den flotte feltherre Radames og bliver rasende, da hun finder ud af, at han elsker Aida. Det opdager hun, fordi hans ansigt afslører hans meget kærlige følelser for Aida, da hun kommer ind i kongepaladsets store sal. Her kommer kongen også ind for at meddele Radames, at modergudinden Isis har udvalgt ham til at være hærens anfører.

Som mange mænd bliver Radames henrykt ved udsigten til at være hærfører og drage i krig.

Amneris, den forelskede kongedatter, rækker ham stolt hærens hellige fane, og alle tager til det store Vulkan-tempel for at bede guderne om held i kampen imod Etiopien.

Aida, som også elsker Radames, bliver tilbage. Hun er dybt ulykkelig over, at den mand, hun elsker så højt, skal kæmpe imod hendes far, kongen af Etiopien, og hele hendes folk.

og Lisa Della Casa er skønne som de to søstre. Men der er mange gode … så tjek selv!

I det imponerende Vulkan-tempel sørger ypperstepræsten Ramfis for, at Radames med mystiske besværgelser og dans bliver velsignet til sit ærefulde hverv og får de indviede våben, så han kan føre sin hær til sejr!

2. akt Amneris sidder omgivet af tjenende ånder og sukker over sin kærlighed til Radames, som ikke elsker hende og i øvrigt er i krig. Selvom hun ved, at han elsker Aida, har hun ikke opgivet håbet om at vinde ham – hvilket jo egentlig er en god indstilling!

40

41

kapitel

opera

42

43

kapitel

opera

42

43

Fejende flot

Aida

Men hun ved ikke, om Aida elsker Radames, og som den lede slange hun er, foregiver hun så at ville tale hyggeligt og fortroligt med Aida, som netop kommer ind. I Verdi-operaer kommer folk altid ind på scenen, når der er brug for det, så handlingen kan komme videre.

Først lyver hun overbevisende og fortæller Aida, at Radames er faldet i et stort slag, og umiddelbart efter trækker hun løgnen tilbage. Begge Aidas reaktioner, fra stor sorg til vild glæde, overbeviser Amneris om, at Aida også elsker Radames.

Nu holder Amneris op med at hykle og afslører åbenlyst sin vrede og håner Aida. Som kongedatter føler Amneris sig højt hævet over den lille slavinde. Aida, der et øjeblik overvejer at afsløre sin sande identitet, er klog nok til at holde sin mund med, at hun i virkeligheden også er kongedatter. Det ville jo heller ikke hjælpe en dyt – snarere tværtimod. Og så længe Amneris tror, at Aida er en sølle slavinde, føler hun sig lidt mere sikker på at kunne få fat i den seje Radames!

stisk – dukker Amonasro op og afslører, hvem han i virkeligheden er. Personligt finder jeg det ret tarveligt af ham. Hvem får noget ud af det? Andet end tekstforfatteren? Nå, men hvorom alting er: Radames må forfærdet se i øjnene, at han har forrådt sit land. Heldigvis bliver han ikke vred på Aida, hvilket er ret fantastisk. Men han forstår åbenbart sin elskedes dilemma.

For nu at gøre dramaet endnu vildere, kommer Amneris meget ubelejligt ud af Isis-templet og slår selvfølgelig alarm, da hun ser de tre sammen.

Aida og Amonasro når at flygte, men Radames overgiver sig roligt til de forargede præster.

Radames vender sejrsikkert tilbage til Theben efter at have besejret den etiopiske hær. Han får overrakt sejrskransen af den forelskede Amneris, der nu er endnu mere opfyldt af begær efter den seje feltherre. Der er nu altid noget ekstra over sejrrige mænd i uniform!

I gamle dage var denne scene fuldstændig overdrevet med elefanter, heste og et utal af statister på scenen. Jeg har ofte brokket mig over at jeg er ‘født for sent’ i forhold til at have oplevet den slags!

Aida er fuldstændig knust over at se sin far, kong Amonasro, blandt fangerne og kaster sig i hans arme, fuldstændig ligeglad med konsekvenserne. Der sker nu ikke noget, for kong Amonasro har løjet sig selv død og opfører sig som en almindelig fange.

Den egyptiske konge roser Radames til skyerne og lover at opfylde hans ønske, uanset hvad det er. Radames chokerer alle – især præsterne – ved at kræve, at alle fanger skal frigives.

Kongen kan ikke modsætte sig hans ønske, men forlanger dog, at Aida og hendes far skal holdes tilbage som pant.

Det interessante er, at kongen og de andre stadig tror, at Aidas far er en helt almindelig etiopisk mand.

Kongen, som ikke aner, at Radames elsker Aida – og det er nok umådelig heldigt for de to – lover, at Radames skal ægte hans tilbedte datter Amneris. Han glæder sig til, at de to sammen skal herske over hans store rige.

Radames sværger i ubemærkethed, at han aldrig vil svigte sin elskede Aida.

Der er lagt i kakkelovnen til meget mere drama. Og bare rolig – det kommer!

4. akt Vrede varer normalt ikke så længe, og Amneris har bitterligt fortrudt, at hun udleverede sin elskede Radames til de uforsonlige præster. Det lykkes hende at få Radames fri til at komme og besøge hende i paladset – man er vel kongedatter – og hun lover ham friheden, hvis han bare vil glemme Aida. Det vil han naturligvis ikke. Husk, at I skal forestille jer Aida som en egyptisk skønhed a la Kleopatra. Han føres bort til forhør på grund af højforræderi, men forsvarer sig overhovedet ikke og dømmes til levende indemuring.

Radames er i kælderen under Isis-templet, hvor præsterne nu er i gang med at tilmure indgangen.

Det må være forfærdeligt at skulle begraves levende. Men for Radames bliver det lidt mindre frygteligt, end det kunne være blevet! Hans elskede Aida har ubemærket sneget sig ned i kælderen for at følge ham i døden! De tager afsked med livet i hinandens arme, imens Amneris klædt i sørgetøj ligger grædende på den sten, som dækker hendes elskedes grav.

Aida – Lyt til 1. akt Ouverture Se quel guerrier … Celeste Aida (Radames) Ritorna vincitor (Aida)

2. akt Chi mai, chi mai, fra gl’inni e I plausi (kor) O re, pei sacri, per lo splendor della tua corona (Radames)

3. akt Ved Nilens bred ligger det smukke Isis-tempel, og her våger og beder ypperstepræsten Ramfis og Amneris sammen, natten før hendes bryllup. Hun aner jo ikke, at Radames ikke vil have hende!

Aida venter i nærheden for at tage afsked med sin elskede Radames og overraskes af sin far Amonasro. Han sætter sin datter i et voldsomt moralsk dilemma, da han beder hende om at få Radames til at afsløre sine taktiske planer for det kommende slag. Den etiopiske hær har nemlig forberedt et modangreb og vil selvfølgelig stå meget stærkere ved at kende fjendens opstilling. Stakkels Aida. Hun elsker Radames, men hun elsker sin far og sit folk endnu højere!

Så hun lover at lokke de militære hemmeligheder ud af Radames og derved forråde sin elskede, men redde sit folk. Huaah! Livet er fyldt med store, komplicerede valg – og i operaer er de ikke bare komplicerede, men også megadramatiske og har ofte uhyrlige konsekvenser!

For efter Aida har overtalt sin elskede Radames til at flygte med sig – hvilket jo er fanta-

44

3. akt O tu che sei d’Osiride (kor) Ciel! Mio padre (Aida) 4. akt Ohime! Morir mi sento … Oh! Chi lo salva? (Amneris) O terra addio; addio valle di pianti (Aida) Her gælder det en STOR indspilning, find en med Wiener- eller Berliner Philharmonikerne, og store sangere: Domingo, Cura, Gheorghiu, Nilsson – kig selv og lyt og find din ønske-Aida!

45

Fejende flot

Aida

Men hun ved ikke, om Aida elsker Radames, og som den lede slange hun er, foregiver hun så at ville tale hyggeligt og fortroligt med Aida, som netop kommer ind. I Verdi-operaer kommer folk altid ind på scenen, når der er brug for det, så handlingen kan komme videre.

Først lyver hun overbevisende og fortæller Aida, at Radames er faldet i et stort slag, og umiddelbart efter trækker hun løgnen tilbage. Begge Aidas reaktioner, fra stor sorg til vild glæde, overbeviser Amneris om, at Aida også elsker Radames.

Nu holder Amneris op med at hykle og afslører åbenlyst sin vrede og håner Aida. Som kongedatter føler Amneris sig højt hævet over den lille slavinde. Aida, der et øjeblik overvejer at afsløre sin sande identitet, er klog nok til at holde sin mund med, at hun i virkeligheden også er kongedatter. Det ville jo heller ikke hjælpe en dyt – snarere tværtimod. Og så længe Amneris tror, at Aida er en sølle slavinde, føler hun sig lidt mere sikker på at kunne få fat i den seje Radames!

stisk – dukker Amonasro op og afslører, hvem han i virkeligheden er. Personligt finder jeg det ret tarveligt af ham. Hvem får noget ud af det? Andet end tekstforfatteren? Nå, men hvorom alting er: Radames må forfærdet se i øjnene, at han har forrådt sit land. Heldigvis bliver han ikke vred på Aida, hvilket er ret fantastisk. Men han forstår åbenbart sin elskedes dilemma.

For nu at gøre dramaet endnu vildere, kommer Amneris meget ubelejligt ud af Isis-templet og slår selvfølgelig alarm, da hun ser de tre sammen.

Aida og Amonasro når at flygte, men Radames overgiver sig roligt til de forargede præster.

Radames vender sejrsikkert tilbage til Theben efter at have besejret den etiopiske hær. Han får overrakt sejrskransen af den forelskede Amneris, der nu er endnu mere opfyldt af begær efter den seje feltherre. Der er nu altid noget ekstra over sejrrige mænd i uniform!

I gamle dage var denne scene fuldstændig overdrevet med elefanter, heste og et utal af statister på scenen. Jeg har ofte brokket mig over at jeg er ‘født for sent’ i forhold til at have oplevet den slags!

Aida er fuldstændig knust over at se sin far, kong Amonasro, blandt fangerne og kaster sig i hans arme, fuldstændig ligeglad med konsekvenserne. Der sker nu ikke noget, for kong Amonasro har løjet sig selv død og opfører sig som en almindelig fange.

Den egyptiske konge roser Radames til skyerne og lover at opfylde hans ønske, uanset hvad det er. Radames chokerer alle – især præsterne – ved at kræve, at alle fanger skal frigives.

Kongen kan ikke modsætte sig hans ønske, men forlanger dog, at Aida og hendes far skal holdes tilbage som pant.

Det interessante er, at kongen og de andre stadig tror, at Aidas far er en helt almindelig etiopisk mand.

Kongen, som ikke aner, at Radames elsker Aida – og det er nok umådelig heldigt for de to – lover, at Radames skal ægte hans tilbedte datter Amneris. Han glæder sig til, at de to sammen skal herske over hans store rige.

Radames sværger i ubemærkethed, at han aldrig vil svigte sin elskede Aida.

Der er lagt i kakkelovnen til meget mere drama. Og bare rolig – det kommer!

4. akt Vrede varer normalt ikke så længe, og Amneris har bitterligt fortrudt, at hun udleverede sin elskede Radames til de uforsonlige præster. Det lykkes hende at få Radames fri til at komme og besøge hende i paladset – man er vel kongedatter – og hun lover ham friheden, hvis han bare vil glemme Aida. Det vil han naturligvis ikke. Husk, at I skal forestille jer Aida som en egyptisk skønhed a la Kleopatra. Han føres bort til forhør på grund af højforræderi, men forsvarer sig overhovedet ikke og dømmes til levende indemuring.

Radames er i kælderen under Isis-templet, hvor præsterne nu er i gang med at tilmure indgangen.

Det må være forfærdeligt at skulle begraves levende. Men for Radames bliver det lidt mindre frygteligt, end det kunne være blevet! Hans elskede Aida har ubemærket sneget sig ned i kælderen for at følge ham i døden! De tager afsked med livet i hinandens arme, imens Amneris klædt i sørgetøj ligger grædende på den sten, som dækker hendes elskedes grav.

Aida – Lyt til 1. akt Ouverture Se quel guerrier … Celeste Aida (Radames) Ritorna vincitor (Aida)

2. akt Chi mai, chi mai, fra gl’inni e I plausi (kor) O re, pei sacri, per lo splendor della tua corona (Radames)

3. akt Ved Nilens bred ligger det smukke Isis-tempel, og her våger og beder ypperstepræsten Ramfis og Amneris sammen, natten før hendes bryllup. Hun aner jo ikke, at Radames ikke vil have hende!

Aida venter i nærheden for at tage afsked med sin elskede Radames og overraskes af sin far Amonasro. Han sætter sin datter i et voldsomt moralsk dilemma, da han beder hende om at få Radames til at afsløre sine taktiske planer for det kommende slag. Den etiopiske hær har nemlig forberedt et modangreb og vil selvfølgelig stå meget stærkere ved at kende fjendens opstilling. Stakkels Aida. Hun elsker Radames, men hun elsker sin far og sit folk endnu højere!

Så hun lover at lokke de militære hemmeligheder ud af Radames og derved forråde sin elskede, men redde sit folk. Huaah! Livet er fyldt med store, komplicerede valg – og i operaer er de ikke bare komplicerede, men også megadramatiske og har ofte uhyrlige konsekvenser!

For efter Aida har overtalt sin elskede Radames til at flygte med sig – hvilket jo er fanta-

44

3. akt O tu che sei d’Osiride (kor) Ciel! Mio padre (Aida) 4. akt Ohime! Morir mi sento … Oh! Chi lo salva? (Amneris) O terra addio; addio valle di pianti (Aida) Her gælder det en STOR indspilning, find en med Wiener- eller Berliner Philharmonikerne, og store sangere: Domingo, Cura, Gheorghiu, Nilsson – kig selv og lyt og find din ønske-Aida!

45

Carmen Don Juan Tosca

Carmen Don Juan Tosca

Carmen af Giuseppe Verdi Carmen af Georges Bizet er en fantastisk opera. Så er det sagt! Der er ikke nogen steder, hvor man blot ønsker sig videre … man er hele tiden i nuet og nyder hvert sekund. At musikken og sangen så også er i top, er jo herligt! Og oven i købet er det en super spændende handling, som faktisk giver mening.

Sigøjnertøsen Carmen er et sjældent og smukt eksempel på en kvinde, der elsker, når hun elsker, og ikke elsker, når hun holder op med det!

Fri vil jeg leve, og fri vil jeg dø, synger hun – og mener det!

1. akt På pladsen foran cigaretfabrikken fordriver soldaterne og byens mænd tiden, imens de venter på, at de frække cigaretpiger skal holde pause.

Dengang havde artige piger ikke job, de var gift eller forlovede som Michaëla, Don Josés forlovede. Hun kommer med brev fra Don Josés syge mor, der bor i en landsby et stykke fra Sevilla. Hun trækker sig dog hurtigt tilbage fra pladsen, da soldaterne bliver lidt for nærgående.

Pigernes pause nærmer sig, og stemningen fortættes. Da klokken lyder, stimler mændene sammen og ser sultent mod porten. Pigerne myldrer ud, nogle direkte til kæresten, andre slentrer provokerende rundt og gør sig til. Pludselig kigger alle mod porten igen, og så kommer Carmen.

Og sikke en entré! Hun er 100 % klar over, at alles øjne er rettet mod hende – og kun hende!

Straks synger mændene om, hvornår det mon kan blive deres ‘tur’ til at være hendes, og hun synger den berømte habenera om, at man ikke skal forvente hendes gunst, hvis man ønsker den for tydeligt, hvorimod det kan være farligt, hvis HUN kaster sine øjne på en mand.

Don José, ‘den artige dreng’ fra landsbyen, sidder uanfægtet ved døren til fængslet og kaster knap nok et blik på Carmen. Langsomt nærmer hun sig, og lige før hun løber væk og ind i fabrikken, kaster hun en rose i hans skød! Delvist lamslået og delvist ligeglad lægger José blomsten i lommen.

Michaëla nærmer sig tøvende og rækker ham et brev. En yndig scene, hvor hun har et kys med fra hans mor, men ikke tør give ham et fra sig selv … han bliver glad for brevet og for kysset  og lover glad at opfylde morens ønske om at ægte Michaëla.

Pludselig lyder der skrig fra fabrikken, og pigerne kommer løbende ud. Der har været knivkamp, og Carmen har såret en pige. Cigaretpigerne synger et herligt stykke om, HVEM der begyndte skænderiet.

Løjtnant Zuniga er lun på Carmen (hvem er ikke det?) og forhører hende om forløbet, men hun giver kun spottende svar under forhøret. Da arrestordren skal skrives, får Don José den

48

49

Carmen af Giuseppe Verdi Carmen af Georges Bizet er en fantastisk opera. Så er det sagt! Der er ikke nogen steder, hvor man blot ønsker sig videre … man er hele tiden i nuet og nyder hvert sekund. At musikken og sangen så også er i top, er jo herligt! Og oven i købet er det en super spændende handling, som faktisk giver mening.

Sigøjnertøsen Carmen er et sjældent og smukt eksempel på en kvinde, der elsker, når hun elsker, og ikke elsker, når hun holder op med det!

Fri vil jeg leve, og fri vil jeg dø, synger hun – og mener det!

1. akt På pladsen foran cigaretfabrikken fordriver soldaterne og byens mænd tiden, imens de venter på, at de frække cigaretpiger skal holde pause.

Dengang havde artige piger ikke job, de var gift eller forlovede som Michaëla, Don Josés forlovede. Hun kommer med brev fra Don Josés syge mor, der bor i en landsby et stykke fra Sevilla. Hun trækker sig dog hurtigt tilbage fra pladsen, da soldaterne bliver lidt for nærgående.

Pigernes pause nærmer sig, og stemningen fortættes. Da klokken lyder, stimler mændene sammen og ser sultent mod porten. Pigerne myldrer ud, nogle direkte til kæresten, andre slentrer provokerende rundt og gør sig til. Pludselig kigger alle mod porten igen, og så kommer Carmen.

Og sikke en entré! Hun er 100 % klar over, at alles øjne er rettet mod hende – og kun hende!

Straks synger mændene om, hvornår det mon kan blive deres ‘tur’ til at være hendes, og hun synger den berømte habenera om, at man ikke skal forvente hendes gunst, hvis man ønsker den for tydeligt, hvorimod det kan være farligt, hvis HUN kaster sine øjne på en mand.

Don José, ‘den artige dreng’ fra landsbyen, sidder uanfægtet ved døren til fængslet og kaster knap nok et blik på Carmen. Langsomt nærmer hun sig, og lige før hun løber væk og ind i fabrikken, kaster hun en rose i hans skød! Delvist lamslået og delvist ligeglad lægger José blomsten i lommen.

Michaëla nærmer sig tøvende og rækker ham et brev. En yndig scene, hvor hun har et kys med fra hans mor, men ikke tør give ham et fra sig selv … han bliver glad for brevet og for kysset  og lover glad at opfylde morens ønske om at ægte Michaëla.

Pludselig lyder der skrig fra fabrikken, og pigerne kommer løbende ud. Der har været knivkamp, og Carmen har såret en pige. Cigaretpigerne synger et herligt stykke om, HVEM der begyndte skænderiet.

Løjtnant Zuniga er lun på Carmen (hvem er ikke det?) og forhører hende om forløbet, men hun giver kun spottende svar under forhøret. Da arrestordren skal skrives, får Don José den

48

49