”I mine øjne og ører er orglet kongen af alle instrumenter.” Således skrev W. A. Mozart i et brev til sin far i 1777. Og det er da nemt at give ham ret. Orglet har eksisteret, siden før Jesus vandrede på søen. Orglet er det eneste enkeltstående instrument, der i både fysisk omfang, tekstur og volumen kan stå mål med det fuldt besatte symfoniorkester. Få instrumenter kan som orglet slå luften ud af os og give os oplevelsen af, at vi bliver talt til fra en højere magt. Orglet er en musikalsk repræsentation af menneskelige grundfølelser som glæde, sorg, tro, kærlighed og ceremoniel højtidelighed. Hvem kender ikke til følelsen af, at både brylluppet og begravelsen bliver tusind gange mere gribende, når orglet sætter ind? Aftenens koncert retter spotlyset mod netop ’kongen af alle instrumenter’ og fører os til Paris i den sidste tredjedel af 1800-tallet, hvor orglet i design, klang og teknisk og tonal formåen havde udviklet sig til at være den mastodont inden for både kirke- og orkestermusik, som vi stadig kender i dag. En stor del af æren herfor bør gå til den franske orgelbygger Aristide Cavaillé-Coll (1811-1899), hvis orgler er sprinklet som funklende perler jævnt ud over kirker i Paris, det øvrige Frankrig, Europa og sågar Sydamerika (det eneste Cavaillé-Coll-orgel i Norden befinder sig i Jesuskirken i Valby). Og mens vi venter på at få lov at genhøre tonerne af Cavaillé-Colls heldigvis ikke irreparabelt brandskadede orgel i Notre Dame i 2024, kan vi i aften nyde to prominente eksempler på, hvad der kan komme ud af at kombinere det grandiose orgel med det storslåede, senromantiske symfoniorkester.
Foto: Joseph Routon
NATHAN LAUBE
