FABER FEJRER MOZART 27. JAN 2022 19.30 - CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS Odense Symfoniorkester Dirigent: Phillip Faber Solist: Julia Ojansivu, sopran Vært: Trine Boje Mortensen, musikchef W.A. Mozart: (1756 - 1791)
Symfoni nr. 25, g-mol. K. 183
I II III IV
Allegro con brio Andante Menuetto & Trio Allegro
Varighed: ca. 18 min.
W.A. Mozart: Ouverture til Cosi fan tutte Varighed: ca. 5 min.
W.A. Mozart:
Susannes rosenarie - Nu er tiden da inde - Giunse al fin il momento fra Figaros Bryllup Varighed: ca. 5 min.
W.A. Mozart:
Paminas arie - Ach, ich fühl’s fra Tryllefløjten Varighed: ca. 4 min.
W.A. Mozart:
Ruhe sanft, mein holdes Leben fra Zaide Varighed: ca. 6 min.
W.A. Mozart:
Ouverture til Figaros bryllup Varighed: ca. 5 min.
Bemærk, der vil ikke være pause i koncerten
MEDVIRKENDE Phillip Faber, dirigent Phillip Faber behøver ingen præsentation – alle i Danmark kender ham fra TV’s fællessangsudsendelser under nedlukningen eller som vært i programmer som Den Klassiske Musikquiz på DR2. Men først og fremmest er han dirigent og komponist, uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Og så hænger hans navn uløseligt sammen med DR Pigekoret, som han har været chefdirigent for siden 2013, og hvis klang og udtryk han fra begyndelsen har sat sit helt særlige præg på. 37-årige Phillip Faber er en flittig ambassadør for udbredelsen af klassisk musik og sang, han har udgivet bogen Den danske sang og modtog i 2020 både Solistforeningens hæderspris og N.F.S. Grundtvigs Pris. Som dirigent optræder han med flere danske orkestre – til maj 2022 kommer han igen og dirigerer Mozarts Requiem med Odense Symfoniorkester – og han optræder også jævnligt som gæstedirigent for DR Vokalensemblet. Julia Ojansivu, sopran Sopranen Julia Ojansivu er født i Växjö, Sverige. Hun har en bachelor- og kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, og i 2018 afsluttede hun sine studier ved Operaakademiet. Julia har blandt andet medvirket på Copenhagen Opera Festival og er ofte ansat som solist ved koncerter i Danmark og i Sverige. I 2022 kommer Julia til at medvirke i Amadeus ved Helsingborg Stadsteater, hvor hun skal synge rollen som Katherina Cavalieri. Hun kommer også til at debutere som Nattens Dronning i Mozarts Tryllefløjten med Skånska Operan.
FAMILIESYMF 4. FEBRUAR 2022 FAMILIESYMF 29. APRIL 2022 FAMILIESYMF 23. SEPTEMBER 2022 FANTASY IN CONCERT 21. OKTOBER 2022
FAMILIE -PAKKEN
BESTIL PAKKEN PÅ ODENSESYMFONI.DK