Bamsekoncert - 8. februar 2025

Page 1


BAMSEKONCERT BAMSE PÅ VINTERREJSE

8. FEB 2025 - KL. 11.00 & KL. 13.00

CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS

Odense Symfoniorkester

Dirigent: Marit Tøndel Bodsberg

Vært: Vicki Gemmer Schultz

Dagens gæster: Teaterskolen Toppen

Koncerten varer cirka 45 min.

PROGRAM

Ida Brinch: Eventyrets Vej - FÆLLESSANG

Arr.: John Kristensen

Gioacchino Rossini: Wilhelm Tell Ouverture (uddrag) (1792 - 1868)

H. C. Lumbye: Københavns Jernbanedampgalop (1810 - 1874)

Morten Gildberg - Prinsessen på ærten (uropførelse)

Hansen:

Tekst: H.C. Andersen (f. 1983)

Ida Brinch: Grønt Lys - FÆLLESSANG

Arr.: John Kristensen

Vagn Skovlund: Snemand Frost og frøken Tø - FÆLLESSANG (1914 - 2009) Arr.: John Kristensen - Tekst: Halfdan Rasmussen

Edvard Grieg: I dovregubbens hal - Peer Gynt - Suite nr. 1 - 4. sats (1843 - 1907)

Ida Brinch: Min Egen Melodi - FÆLLESSANG

Arr.: John Kristensen

EVENTYRETS VEJ

Vers 1:

Stille, jeg hører fløjten trille

Et stort orkester spille

Der står en dirigent

Sammen, de finder ind til klangen

Og vi vil skabe rammen

Om eventyrets vej

Se døren står på klem

Hvad gemmer sig bag den?

Omkvæd:

Vi åbner op, til den frie fantasi

Vi behøver ik magi, bar’

vi har hinanden du og jeg

Drømme bli’r til virk’lighed

Når vi ta’r hinanden med på rejsen mod eventyrets vej

Vers 2:

Løber, om kap med klarinetter

Obo, fagotter hepper

i kor med fløjterne

Toner af bratsch og cello svæver

Og violiner væver

I takt med kontrabas

Se døren står på klem

Hvad gemmer sig bag den?

Omkvæd:

Vi åbner op, til den frie fantasi

Vi behøver ik magi, bar’

vi har hinanden du og jeg

Drømme bli’r til virk’lighed

Når vi ta’r hinanden med på rejsen mod eventyrets vej

Vers 3:

Bobler, ved lyden af trompeter

Og fire horn der spiller

Med tuba og basun

Pulsen, fra trommer, bækner, pauker

En xylofon gi’r farver

Marimba slippes fri

Se døren står på klem

Hvad gemmer sig bag den?

Omkvæd:

Vi åbner op, til den frie fantasi

Vi behøver ik magi, bar’

vi har hinanden du og jeg

Drømme bli’r til virk’lighed

Når vi ta’r hinanden med på rejsen mod eventyrets vej

Som når vi mødes i en leg

Vi har hinanden du og jeg

Design af musikbamser/tegninger: Josefine Larsen

PRINSESSEN PÅ ÆRTEN

Der var engang en prins; han ville have sig en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse. Så rejste han hele verden rundt, for at finde sådan en, men alle vegne var der noget i vejen, prinsesser var der nok af, men om det var rigtige prinsesser, kunne han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som ikke var så rigtigt. Så kom han da hjem igen og var så bedrøvet, for han ville så gerne have en virkelig prinsesse.

En aften blev det da et frygteligt vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle konge gik hen at lukke op.

Det var en prinsesse, som stod udenfor. Men gud hvor hun så ud af regnen og det onde vejr! Vandet løb ned af hendes hår og hendes klæder, og det løb ind af næsen på skoen og ud af hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig prinsesse.

“Ja, det skal vi nok få at vide!” tænkte den gamle dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i sovekamret, tog alle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden af sengen, derpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu tyve edderdunsdyner oven på madrasserne.

Dér skulle nu prinsessen ligge om natten. Om morgenen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.

“Oh forskrækkeligt slet!” sagde prinsessen, “jeg har næsten ikke lukket mine øjne den hele nat! Gud ved, hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over hele min krop! Det er ganske forskrækkeligt!”

Så kunne de se, at det var en rigtig prinsesse, da hun gennem de tyve madrasser og de tyve edderdunsdyner havde mærket ærten. Så ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig prinsesse.

Prinsen tog hende da til kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig prinsesse, og ærten kom på Kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den.

Se, det var en rigtig historie!

H.C. Andersen, 1835

Vers 1:

Sætter mig i sædet, spænder selen, er klar

Er sammen med familien det er rart

Vi kører gennem byen i en fart

Stopper op for rødt

Ser trafikken rundt omkring os

Holder dig helt tæt til mit hjerte

Lyset bliver gult

Omkvæd:

Og der er grønt lys

Så vi kør’ igen

Hånd i pote med min bedste ven

Ja der er Grønt lys

Hvor mon vi skal hen?

Jeg får lyst til at danse med min bedste ven

Vers 2:

Mor har slik i lommen, hun ved hvad jeg kan li’

Ud’i det fjerne hør’ jeg politi

Vi holder ind så de kan kør’ forbi

Stopper op for rødt

Ser trafikken rundt omkring os

Holder dig helt tæt til mit hjerte

Lyset bliver gult

Omkvæd:

Og der er grønt lys

Så vi kør’ igen

Hånd i pote med min bedste ven

Ja der er Grønt lys

Hvor mon vi skal hen?

Jeg får lyst til at flyve med min bedste ven

Vejarbejde !

Solist:

//:Der er vejarbejde, hvad er det for nog’t?

Orkester + publikum:

Der er vejarbejde, hvad er det for nog’t?://

Omkvæd:

Og der er grønt lys

Så vi kør’ igen

Hånd i pote med min bedste ven

Ja der er Grønt lys

Hvor mon vi skal hen?

Jeg får lyst til at hviske til min bedste ven

Omkvæd:

Og der er grønt lys

Så vi kør’ igen

Hånd i pote med min bedste ven

Ja der er Grønt lys

Hvor mon vi skal hen?

Jeg får lyst til at kilde min bedste ven

…8 takters instrumental…

Og der er grønt lys!

SNEMAND FROST

OG FRØKEN TØ

Snemand Frost og frøken Tø gik en tur ved Søndersø, fandt en bænk og slog sig ned, talte lidt om kærlighed.

Snemand Frost, som var lidt bleg, spurgte: “Må jeg kysse dig?”

Men da frøken Tø var varm, smeltede hans højre arm.

Da han kyssed’ hendes kind, svandt han ganske langsomt ind.

Da han kyssed’ hendes mund, blev han væk i samme stund!

På en bænk ved Søndersø

Sidder stakkels frøken Tø.

Snemand Frost er smeltet op.

Hun må ha ham i en kop!

Tekst: Halfdan Rasmussen

Melodi: Vagn Skovlund

MIN EGEN MELODI

Vers 1

Natten falder på

Der er intet jeg skal nå

Mens jeg ligger her, mussestille

Blir min verden varm og lille

Livlig fantasi

Finder roen indeni

Og når huset sover, vågner jeg og

bli’r forelsket i, min egen melodi

Omkvæd

La laaa, la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La la la la laaa

Vers 2

Ligger her hos dig

Du har ryggen ind mod mig

Og jeg mærker varmen under dynen, spreder sig til hele kroppen

Tanker finder plads

Midt i tankernes palads

Og jeg ved at dem omkring mig også

Er forelsket i, min egen melodi

Omkvæd x2

La laaa, la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La laaa, la la la laaa

La la la la laaa

Marit Tøndel Bodsberg, dirigent

Marit Tøndel Bodsberg er uddannet fra Norges Musikkonservatorium og Universitetet i Agder. Hun er i dag dirigent og kunstnerisk leder af Kilden Vokalensemble. Marit er desuden kunstnerisk leder og dirigent for Det Norske Studenterkor og Kvindestudenterkoret ved Universitetet i Oslo og underviser i dirigentfaget på Det Norske Musikkhøgskole og i Talentudviklingsprogrammet (TUP) ved Universitetet i Agder.

Hun har deltaget i en række indspilninger som både sanger, dirigent og fløjtenist, og hun har vundet adskillige nationale og internationale korkonkurrencer og dirigentpriser, herunder den Internationale Anton Bruckner Korkonkurrence i Linz.

Vicki Gemmer Schultz, vært

Jeg elsker at formidle. Jeg elsker at lære. Jeg elsker at synge. Og så er jeg også ret glad for bamser. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville være vært til bamsekoncerterne, tøvede jeg ikke et sekund med at sige ja.

Jeg glæder mig til at præsentere bidder af de skønneste klassiske stykker musik og de sange, Ida Brinch har skrevet særligt til bamsekoncerterne.

Stine Brinch Nielsen, koncertproducent

Længe har jeg ønsket mig at lave en offentlig koncert for de mindste. En koncert, hvor den klassiske musik skulle folde sig ud i små bidder. Vi skal opdage, hvor meget vi allerede kender, og så er jeg sikker på, at vi automatiske bliver nysgerrig og åbne for at høre mere. Symfoniorkestret indeholder hele farvespektret og kan være fuldstændig magisk og bjergtagende, når vi stiger med på den musikalske rejse. Vi har åbnet cafeen, lavet div. musikspil, så familierne kan lege sammen før og efter koncerten. Jeg glæder mig så meget til at se, hvad der sker, når vi åbner dørene!

Ida Brinch, sangskriver

Da jeg skrev de tre sange “Eventyrets vej”, “Grønt lys” og “Min egen melodi”, prøvede jeg på at have hele symfoniorkestrets lyd med i mit hoved. Der var så mange veje at gå og så mange instrumenter at synge om. Ord, toner og akkorder fløj rundt i mit hoved og på mit klaver, men kun de bedste landede på mit papir. Sangene er skrevet helt specielt til OS’ bamsekoncerter. Sammen skal vi sige hej til alle fire instrumentgrupper, dirigent og solisten Vicki. Vi skal ud i trafikken med vores bedste ven i hånden, og til sidst falder roen over salen, der nynner med på en simpel melodi. Jeg glæder mig selv utrolig meget til at høre mine kompositioner, der er blevet arrangeret af John Kristensen til Odense Symfoniorkester.

Morten Gildberg-Hansen, komponist

Morten Gildberg-Hansen er født og opvokset i Odense. Han har en bachelor i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet og en master i Filmmusikkomposition fra Bristol University. I perioden 2008-2010 skrev han musik til otte af H.C. Andersens eventyr, herunder Den Grimme Ælling, Tommelise, Den Standhaftige Tinsoldat og Den Lille Havfrue. Musikken blev udgivet af Gyldendal som en samling lydbøger indtalt af Marie Markvard Andersen.

“Prinsessen på Ærten er et af H.C. Andersens korteste eventyr, men rummer alligevel stor musikalsk potentiale. Jeg har haft fornøjelsen af at skabe musik, der afspejler eventyrets mange facetter – fra heroisk musik, når prinsen rider ud i verden, til sørgmodige toner, når han vender hjem tomhændet. Dramatiske klange understøtter uvejret, og en eventyrlig bryllupsvals runder det hele af, når eventyret slutter lykkeligt.

Jeg er utrolig taknemmelig for, at min musik til H.C. Andersens eventyr får sin uropførelse af Odense Symfoniorkester – lige her i hjertet af Odense. Der findes ikke et orkester i verden, jeg hellere ville have til at udføre denne opgave.”

Teaterskolen Toppen

Teaterskolen Toppen er Fyns største teaterskole belligende i Odense centrum, tæt på Odense Banegården. Her får børn og unge fra hele Fyn lov til at fordybe sig i og dygtiggøre sig indenfor teater, musical og filmproduktion.

Teaterskolen tilbyder undervisning for børn og unge mellem 6-24 år og har over 25 hold at vælge imellem. Undervisningen varetages af professionelle og engagerede instruktører med mange års erfaring fra scenen og som undervisere.

Julie Strange (daglig leder og korleder) og Torben Iversen (teater instruktør)

Læs mere på: teaterskolentoppen.dk

VENDESPIL

KLIP UD OG LEG VIDERE HJEMME

PARTNERSKABER

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.