Varighed: ca. 46 min.
Særlig gæst: Peter Vuust, jazzbassist, komponist og hjerneforsker Musikformidler: Ole Bartholin Kiilerich
I Le sommeil de Psyché II Psyché enleevée par les Zéphirs III Les Jardins d'Eros IV Psyché et Eros
César Franck: Psyché (1822 - 1890)
Per Nørgård: Symfoni nr. 2 i èn sats (f. 1932) I Varighed:Lentoca. 24 min.
Odense Dirigent:Symfoniorkester Cathrine Winnes Solist: Gustav Piekut, klaver
EN DEL AF MIND THE MUSIC II
CARL NIELSEN SALEN –22. SEPTEMBER 2022 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30
ODENSE KONCERTHUS
PSYKE
Varighed: ca. 20 min.
Johannes Brahms: Klaverkoncert nr. 2 (1833 - 1897) I Allegro non troppo II Allegro appassionato III Andante IV Allegretto grazioso
P A U S E
Derfor kom det som et decideret chok for mange, da han som tema til sit sidste store værk for orkester, det sidste af i alt seks symfoniske digte, valgte den gamle græske myte om Psyke og Eros - den måske mest erotiske af alle græske myter om det elskende par, der som frugten af deres kødelige lyster avler selve Hedonia, gudinden for de kødelig lyster.
Det var nu nok også i en anden forstand, at historien om Psyke inspirerede den fromme Franck, nemlig dén, at Psyke, som man næsten kan høre på navnet blev gudinde for alt, der har med sjælelivet at gøre - og derigennem jo også kom til at lægge navn til alskens ord lige fra psykologi til psykofarmaka, psykoanalyse og psykoser mv. Og det er også i denne forstand, at vi har programlagt værket i vores koncertrække Mind the Music, som har til formål at fortælle en anden historie om psykisk sårbarhed; at rigtig mange af de hovedværker inden for alle kunstarter, som vi bygger vores kulturelle selvforståelse på, er sprunget fra mennesker med skrøbelige sind - mennesker, der skilte sig ud fra normalitetsbegrebet, mennesker, der kæmpede med sjælelivet, men også mennesker, der måske havde en mere direkte tilgang til de dybder i livet og kunsten, som har gjort, at deres værker er blevet stående i repertoiret.
PSYKE
Og til at gøre os alle sammen lidt klogere på, hvordan det mon kan hænge sammen, har vi i dag besøg af hjerneforsker Peter Vuust, der vil løfte lidt af sløret for, hvordan det mon kan være, at der er så massiv en overrepræsentation af mennesker med skrøbelige sind i vores repertoire. Det foregår i en kort samtale mellem værkerne i 1. afdeling, altså umiddelbart efter Francks Psyke.
Man kan sige meget om César Auguste Jean Guillaume Hubert Franck (1822-1890), som stod fadder til en hel generation af franske komponister og var en musikalsk begavelse, der livet igennem var styret af sine religiøse overbevisninger, men noget gennemerotisk menneske var han ikke. Han blev af sine elever ofte beskrevet som en helgen, der på en måde var hævet over det jævne livs mange trivialiteter.
Og for lige at vende tilbage til selve værket, så er det som nævnt et symfonisk digt (og faktisk originalt med kor, omend man ofte, som i aften, hører det med de instrumentale satser alene) - altså et værk af symfoniske dimensioner, men med et meget specifikt forlæg, i dette tilfælde myten om Psyke.
Psyke var faktisk en dødelig kvinde, en prinsesse, men én, der var så smuk, at folk begyndte at tilbede hende i stedet for Afrodite. Og så blev gudinden selvfølgelig jaloux og bad derfor sin søn Eros (som jo også har lagt navn til mangt og meget) om at forbande den smukke Psyke. Men Psyke var så smuk, at selv forelskelsesguden blev forelsket i hende, og han skånede hende.
For ikke at tilkalde gudernes vrede opsøger Psykes far, kongen, oraklet i Delfi, som beder ham lægge sin datter på den højeste tinde i kongeriget, hvor hun vil blive fortæret af et monster. Far og datter indvilliger, og det er her, vi og Franck kommer ind i historien - hvor Psyke ligger og sover på bjergets top som en anden Brünnhilde. Men monstret kommer ikke, Psyke vågner og venter - og ender med at kaste sig ud fra bjerget i desperation over sin skæbne. Vi hører både det enorme bjerg og Psykes voldsomme følelser tydeligt i musikken. Men Eros har set tragedien komme og sender vestenvindsguden Zefyros for at gribe hende - den anden sats i værket, hvor fløjter og strygere i hurtige løb illuderer den flyvende guds bortførelse af skønheden.
CATHRINE WINNES
AndresenJohnFoto:
Den 2. Symfoni er fra 1970. På det tidspunkt havde Nørgård fundet et kompositionsprincip, der trækker tonerne fra det, han selv har døbt Uendelighedsrækken. Det er ikke ukompliceret at forklare Nørgårds brug af uendelighedsrækken, men helt kort fortalt, så kan han ud fra en begyndelsestone og et interval skabe et flow af toner, der skaber melodier og klange på en helt særlig vis. Den 2. Symfoni er kun i en sats og i en lang, gylden strøm hører
Herefter forbarmer Eros sig over hende, genopliver hende, og først NU er det, at hun bliver guddommelig, mister sin menneskeskikkelse og bliver ophøjet til at personificere alt, der er sjæleligt - alt, der har med psyken at gøre. Og her hører vi i aftenens sidste sats det store kærlighedstema, når de ophøjede elskende endelig får hinanden. Sammen får de som nævnt datteren Hedonia, der har lagt navn til anderledes kødelige begreber. Men det kan man ikke høre i den guddommeligt smukke slutning, hvor Franck ophøjer Psyke og Eros til de allerreneste klange i et skønt og helstøbt værk - selv i uddrag.
Per Nørgård er den største danske symfoniker siden Carl Nielsen. Fra den første Sibelius-inspirerede symfoni fra 1955 til den 8. symfoni fra 2013 har Nørgård med hver symfoni skabt en hel verden – et nyt sonisk univers. Det er på alle måder tiden og investeringen værd at lytte til denne moderne mesters symfonier. Der venter otte helt særlige og forskellige oplevelser.
NØRGÅRDS GYLDNE UNIVERS – af Trine Boje Mortensen, musikchef
I den tredje sats er vi i Eros’ have, der efter musikken at dømme er et temmelig dramatisk og sansemættet sted. Her møder Psyke sin redningsmand, men hun må ikke se hans ansigt, hvilket kan lade sig gøre, fordi han kun besøger hende i natlige ærinder. Hun lever længe lykkeligt med sin kærlighedsgud, men (lang historie kort) hendes søstre opfordrer hende til at afsløre ham - de er misundelige på hendes lækre livsstil deroppe i himlen.
I vrede forlader Eros sin elskede, og hans jaloux mor ser sit snit til endelig at få sin hævn, og hun giver Psyke fire umulige opgaver, som hun selvfølgelig løser ved hjælp af ikke bare folks, men også dyrs og magiske skabningers velvilje over for hende. Det sidste, hun skal, er at bringe Afrodite noget af dødsgudinden Persefones skønhed i en æske, som hun selvfølgelig åbner - og dør.
slutter med en gjaldende fanfare, udråb fra strygerne - og et lille, stille ekko af de sidste, ekstatiske udladninger. Det er ikke mange moderne værker, der i den grad udstråler gylden fred og skinnende triumf, som denne symfoni gør - dog ikke uden at afspejle mørke sider; men sådan er livet jo også. Denne gyldne stemning bliver kun overgået af Nørgårds næste symfoni fra 1973 … men det er en anden historie.
man tonerne fra uendelighedsrækken folde sig ud som bæk, der flyder, en gylden strøm af musik, der bevæger sig gennem landskaber af lyd – nogle gange en svævende soloviolin, nogle gange massive klipper af messinglyd. Flere gange undervejs skubbes klangstrømmen videre af et kontant klokkeslag, der sender ny energi gennem
Dentonestrømmen.2.Symfoni
BRAHMS’ 2. KLAVERKONCERT
Intet kunne være længere fra sandheden - og det fortalte hans gode venner ham selvfølgelig pligtskyldigt. For den 2. klaverkoncert er lige præcis så helstøbt, overlegen og Brahmsk på alle tænkelige måder, som man kunne forvente sig af en moden mand med styr på sine virkemidler - både de fysiske attributter og de musikalske ditto.
Det vil ikke være helt forkert at påstå, at værket er et destillat af alt dét, Brahms gennem en hel karriere med blod, sved, tårer og massevis af metodiske nodeafbrændinger har erhvervet til sin bugnende musikalske værktøjskasse: en udsøgt sans for fortløbende, organisk udvikling af alle musikalske elementer, enorme kontraster i udtryk, skæv rytmik (således at det ofte lyder som om, at musikken
Da Brahms på højdepunktet af sin karriere skriver sin 2. klaverkoncert i årene 1878-81, har han tillagt sig både dén mave og det store fuldskæg, vi oftest ser ham afbilledet med. Den unge, smukke mand, der havde banket på Robert og Clara Schumanns dør mange år tidligere, og som nok nærmest har lignet en filmstjerne, var nu helt udvisket; den stovte, selvsikre og modne Brahms var efter eget udsagn bange for i en mere renskuret udgave at blive forvekslet med skuespiller eller - endnu værre: en præst! Dét ville han for alt i verden undgå. Det var meget vigtigt for den ekstremt selvkritiske Brahms at blive taget alvorligt, men hans behov for andres bekræftelse når i disse år, hvor han skriver mange af sine allermest elskede værker (bl.a. Ein Deutsches Requiem) et næsten komisk niveau: således omtaler han sin gigantiske 2. klaverkoncert i breve til venner og kolleger som “en lillebitte klaverkoncert med en lillebitte nuttet scherzo” eller som “nogle små klaverstykker”.
GUSTAV PIEKUT
Første sats starter med et helt vidunderligt hornkald, helt alene klingende ud over de indre Alper (som altid komponerede Brahms nyt materiale om sommeren i en bjerghytte i enten Østrig eller Schweiz - det høres), inden klaveret sætter kammermusikalsk ind med klaverets næstdybeste tone. Det er guf for ørerne allerede fra starten! Herfra bruger Brahms den lille celle fra hornkaldet til at udvikle en sats, der kommer hele vejen rundt i følelsesregisteret. Og solisten bliver ikke sparet: allerede tidligt i satsen bryder klaveret ud i voldsomme, næsten uspillelige kaskader. Og det er mellem disse to yderpunkter, resten af satsen udfolder sig: voldsomme, virtuose kræfter stillet over for det rene, næsten himmelske horntema igen og igen - og alt sammen baseret på den lille celle, vi hørte helt i starten.
i fire satser - mod normalt tre - og skiller sig desuden ud på flere markante punkter. Dels varer den hele 50 minutter, som var uhørt længe for en instrumentalkoncert sidst i 1800-tallet, dels indeholder den en decideret voldsom scherzo som 2. sats, og ikke mindst er den langsomme 3. sats dedikeret til et helt andet soloinstrument, nemlig celloen.
KONCERTEN BID FOR BID
foregår uden for tid - eller med skiftende taktarter), alvorstunge og viljestærke temaer og teksturer side om side med det blideste blide og så selvfølgelig de øresmeltende melodier, der nok er hans stærkeste Koncertenvaremærke.er
For tredjesatsen er noget af Brahms’ allermildeste musik (og de to sidste satser er helt uden hverken pauser eller trompeter, der egentlig godt kunne pakke sammen og tage hjem). Og helt utraditionelt er det her pludselig ikke længere pianisten, der er i fokus; de første 3 vidunderlige minutter er det celloen, der træder frem som solist i alle cellisters mest elskede orkesteruddrag - der går ligefrem historier om tumultariske scener i cellogrupper verden over om at få lov at komme til fadet, når Brahms’ 2. klaverkoncert står på programmet. Og det er da også en usædvanligt smuk melodi, som solocelloen får lov til at fremføre - og klaveret gør sig ikke forhåbninger om at kunne konkurrere med det måske mest sangbare instrument i orkestret og vælger at bearbejde noget andet melodisk materiale - et klogt valg! Celloen opsluges af kollegerne, og pianisten får lov at være med i et mere dramatisk afsnit, men i en helt magisk sekvens kommer den igen og får denne gang udfoldes hele det smukke tema i forening med klaveret. Det er fuldendt, helt ufatteligt smukt og noget nær perfekt kompositionshåndværk.
Som andensats har Brahms så indsat den “lillebitte, nuttede” scherzo - en mørk og stormfuldt dramatisk sats, der stiller krav til solistens fingermuskulatur i den direkte armlægning med orkesterapparatet. Sine steder er den overraskende lyrisk og længselsfuld (og i midtersektionen, som har dur-præg, lyder det pludselig lidt af Rachmaninov på den helt gode måde), men efter knapt 10 minutter med voldsomme udbrud fra både solist og orkester, står vi tilbage med håret godt vindblæst og har virkelig brug for noget beroligende. Og dét får vi!
HansenKroghNilsFoto:
Sidst, Cathrine besøgte OS, var i august 2011, hvor hun dirigerede en af vores Grøntsagskoncerter, hvor der Mozart og Tjajkovskij på programmet.
Sidste sats er lidt af et stilbrud ift. den meget dybsindige omgang med stoffet, som Brahms har haft i de tre foregående satser, men uden dette løsslupne festfyrværkeri af en dansesats ville koncerten ikke dække HELE Brahms’ kompositoriske sjæl, for han er OGSÅ til frække ungarske rytmer og den mere lette stil, han var omgivet af i Wien i de mange år, han boede dér. Og vi får en finalesats der lyder som boblerne i bækken, og som bringer i hvert fald mindst et lille smil frem i det bistre fuldskægsansigt. Her er også smæk for skillingen, og solisten har selvfølgelig rigeligt at rive i, ligesom slutningen lægger op til jubel og gedigne klapsalver. Og at vi har en ung, dansk pianist (som i parentes bemærket programnoteskriveren underviste i klaver 1/2 år på Kolding Musikskole for 18 år siden!), der kan bestige dette enorme bjerg af en klaverkoncert, endnu inden han er færdig på solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, er jo bare endnu en grund til i aften at juble og klappe lidt højere - over Brahms’ sublime komposition og over Gustav Piekuts med garanti fantastisk version af én af de helt store milepæle i musikhistorien.
Cathrine Winnes, dirigent Cathrine Winnes har samarbejdet med stort set alle de største orkestre i Sverige og Norge og været på en lang række af de store teatre.
Siden 2015 har Cathrine været chefdirigent og kunst nerisk leder af det svenske Blåsarsymfonikerna –hendes kontrakt er netop blevet fornyet til 2023.
Hun har desuden medvirket i sin egen tv-serie ’She composes Like a Man’, hvor hun både optrådte som dirigent og vært. Den populære tv-serie omhandlede kvindelige komponister, der er blevet overset eller glemt i musikhistorien – et emne, der betyder meget for Winnes’ valg af programmer og musikformidling.
Hun er oprindeligt uddannet inden for musikpæda gogik og klassisk saxofon. Efterfølgende er hun blevet uddannet dirigent fra både Kungliga Musikhögskolan i Stockholm i 2002 under professor Jorma Panula, og på Norges Musikkhøgskole i 2004 under Ole Kristian Ruud og Per Sigmund Thorp.
Programnote af Ole Bartholin Kiilerich
MEDVIRKENDE
Særlig gæst:
1995) er opvokset i og omkring Kol ding og fik sin solistdebut som 12-årig med Sønder jyllands Symfoniorkester. To år senere tog han på sin første soloturné og har siden optrådt som koncertso list – blandt andet med DR Symfoniorkestret, Litau ens Nationale Symfoniorkester og Copenhagen Phil. Han har desuden været inviteret til soloengagementer ved Mecklenburg-Vorpommern Festspiele, Kissinger Sommer Festival og Hindsgavl Festival samt i Den Sorte Diamant og Tivolis Koncertsal.
som vinder af Gladsaxe Mu sikpris 2021 og er prisvinder ved den prestigefyldte Kissinger Klavierolymp. I 2020 blev han af DR ud nævnt til årets DR P2 Talent. I 2018 modtog han Son nings Talentpris. Han vandt Publikumsprisen, Carl Nielsen Prisen og EMCY-prisen ved Aarhus Interna tional Piano Competition i 2017. Forinden havde han været prisvinder ved Astana Piano Passionkonkur rencen i 2013, ved Dublin International Piano Compe tition i 2015 og ved International Piano Forum i Polen i 2016.
Peter Vuust er professor på Institut for Klinisk Me dicin, Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium - leder af Center for Music in the Brain. Han har en Ph.d. i Neurovidenskab, Cand. Scient med matematik som hovedfag og fransk og musik som bifag. Han er Danmarks ledende ekspert inden for feltet musik og hjerneforskning.
Gustav Piekut, klaver Flere priser og internationalt anerkendte udgivelser har gjort Gustav Piekut til en pianist, man skal holde øje med i fremtiden. Selvom han stadig er ung, er han allerede blevet anerkendt for sin teknik, intelligens, ynde og styrke af kritikere i Danmark, Tyskland og GustavStorbritannien.Piekut(f.
Han har etableret og leder Danmarks Grundforsk ningsfonds Center for Music in the Brain. Han har skrevet mere end 100 forskningsartikler i højtrange rende internationale tidsskrifter. Desuden er han også musiker. Som bassist og komponist har han medvir ket på mere end 100 albums, heraf 7 i eget navn. Han har modtaget Gaffelprisen fra Aarhus Jazzselskab, Dansk Lydpris i 2017, og var nomineret til en Danish Music Awardi 2014 for CDen, September Song.
Efter studier på Klaverskolen Gradus som elev hos Martin Lysholm Jepsen rejste Piekut til Tyskland, hvor han studerede hos professor Klaus Hellwig på Universität der Künste Berlin. Siden 2019 har han stu deret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Jens Elvekjær. Desuden timer ved Julia GustavMustonen-Dahlkvist.erblevudnævnt
Peter Vuust er en aktiv foredragsholder og har udgivet bøgerne, Polymetrik og -rytmik i Miles Davis Kvintet i 1960erne (2000), Musik på Hjernen (2018) og "Fra solo til Samspil" (2021), som handler om musik og ledelse.
2023SÆSONGLÆDJERTILSÆSON2023! Oplev bl.a. Le Sacre du Printemps, Brahms’ 2 og 4. symfoni, Nielsens 4. symfoni, Nøddeknækkeren, De fire årstider og meget meget mere. SE ALLE KONCERTER ODENSESYMFONI.DKPÅ DER ÅBNES FOR SALGET AF PAKKER 3. OKTOBER 2022 KL. 10.00 NØGLEKUNDESALG OG LØSSALG ÅBNER 6. OKTOBER 2022 KL. 10.00
ØL, TILELLERVANDVINPAUSEN ? SPRING KØEN OVER FORUDBESTILOGIBAREN VIN RØD/HVID/ROSÉ 70/315 KR. BOBLER 65/295 KR. ØL CLASSIC/PILSNER 35 KR. ALKOHOLFRI 0,5 % 48 KR. SODAVAND 30 KR. SAFT 30 KR. KILDEVAND 25 KR. NØDDER 25 KR. CHOKOLADEMORTENS 48/35 KR. LAKRIDS PASTILLER / PIBE 10 KR. VARME DRIKKE KAFFE / TE 22 KR.
ODENSESYMFONI.DK 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe UlrikeKazimierzMadsenSkowronekKippChristensen * Marina Skuratovskaia * Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana JacobSofieValeriaStinusKovacˇChristensenStadnickiQvammeAgerskovBuur ** Aisté Juodagalvyté ** Alexander Rydberg ** Nanna Treu ** Jeanine Thorpe ** Runa Baagøe ** 2. violin JovanaVakant Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig KathrinAndersenKollecker * Mads KristynaEmiliaKaroliinaSoniaKaterinaVeronikaHaugstedMojzesovaJelinkova(orlov)WiktoriaZajac**Koivisto**Blaszczyk**Duchonova** Bratsch Rafaell Altino * Marie Louise Broholt Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Martin SaraMaltheVictorChristianDorotaGertrudJochimsenLudwigKijewskaBønnelykkeSørensen(orlov)Bjerkø**Wallin** Cello Jonathan Slaatto ** Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Michaela Fukacˇová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Mihai Fagarasan ** Michal Panasiuk ** Kontrabas Peter Prehn * Andreas Hjorth Jessen Maria Frankel Jens MalteKrøgholtSchmidt ** Fløjte Rune Most Lucia IsabellaRagnhildurKlonnerJosefsdottirØstenby** Obo Henrik AlbrechtSkotteKrauß (orlov) Pina Mohs (engelskhorn) Eva Vrtacnik ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Christina Andersen ** Britta Cortavaria ** Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Nicolai Sell (orlov) Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung ** Esben Lindhardt Toft ** Martin Mårtensson ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersenv Vaclav Naus ** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lucie Estelle Delhaye ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas AudunBonde-NielsenLarsen** Klaver Berit Juul Rasmussen ** Orgel Jesper Gram Petersen ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense stillinger**InstrumentfondSymfoniorkestersMusikereitidsbegrænsede