NIELSENS 1. & MOZARTS KLARINETKONCERT
Dirigent: Holly Hyun Choe Solist: Oleg Shebata-Dragan, klarinet
Nancy Dalberg: Capriccio (1881 - 1949)
Varighed: ca. 8 min.
W.A. Mozart: Klarinetkoncert, A-Dur, K622 (1756 - 1791)
I Allegro II Adagio
III Rondo: Allegro
Varighed: ca. 25 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Carl Nielsen: Symfoni nr. 1, g-mol, op.7 (1865 - 1931)
I Allegro orgoglioso II Andante
III Allegro comodo
IV Finale: Allegro confuoco
Varighed: ca. 27 min.
På dagen for udgivelsen af en ny, stor biografi om vores øs stolte søn og nationens musikalske fakkelbærer, Carl Nielsen – en kulturhistorisk biografi, inviterer Odense Symfoniorkester til koncertopførelse af ét af hans helt store værker, den banebrydende 1. symfoni. Her lagde den 25-årige komponist kimen til en karriere som symfoniker, som aldrig er overgået i dansk musikhistorie. Vi skal også stifte bekendtskab med hans senere elev Nancy Dalbergs stilsikre og egensindige capriccio for orkester – og nyde W. A. Mozarts eviggrønne ørehænger af en klarinetkoncert, som antagelig er verdens største i sin genre.
NANCY DALBERG: CAPRICCIO
Første gang, verden blev præsenteret for capriccioen her, den 14. marts 1918, stod Carl Nielsen på dirigentpodiet. Og det fornægter sig da heller ikke, at vores store nationalkomponist fungerede både som lærer og kunstnerisk inspirationskilde for den unge kvinde, der står bag den. Nancy Dalberg var
egentlig født i det vestsjællandske i 1881, men voksede op på den sydfynske herregård Mullerup som datter af en hovedrig apoteker og mejerifabrikant, hvis efterkommere stadig ejer godset. Som velopdragen rigmandsdatter i en kulturbegavet familie i slutningen af det 19. århundrede blev unge Nancy naturligvis undervist i klaverspil, og hun udviste talent nok til, at en karriere som koncertpianist kom på tale. Dette satte en armskade dog en stopper for, da hun var midt i 20’erne. I stedet vendte hun sin interesse mod at komponere, godt hjulpet på vej af en anden kvindelig komponist, Hilda Sehested, som residerede på det nærliggende gods Broholm.
Og Nancy Dalberg tog sin kompositoriske uddannelse alvorligt. Hun studerede musikteori og komposition hos den norskfødte komponist og dirigent Johan Svendsen, som i mange år fungerede som kapelmester for Det Kongelige Kapel, og hun nåede også at runde undervisning af den populære violinist og musikpædagog Fini Henriques, inden hun i 1913 kom under Carl Nielsens vinge. Lærer-elev-forholdet med Nielsen udviklede sig med tiden til et regulært venskab, og den ældre mentors undervisning i instrumentation gjorde hende så fortrolig med hans praksis, at han så småt tiltroede hende at bistå med hans egen orkestrering, når han var i tidsnød. Dele af Fynsk forår er på slige vis instrumenteret af Nancy Dalberg.
Dalberg udmærker sig som den første kvinde i Danmark, der komponerede en symfoni – cis-molsymfonien fra 1917, der blev uropført ved samme koncert som aftenens capriccio for orkester, der er komponeret året efter. Men på trods af komponistens socialt betryggede tilværelse var livet som kvindelig komponist ikke overraskende brolagt med iboende modstand hos d’herrer anmeldere på denne tid. Det var givetvis ment som en kompliment, da en kritiker fremhævede hendes musik som så dygtigt skrevet, at ”mangen en af hendes mandlige Kolleger meget vel kunde være den bekendt”. I dag runger disse ord en anelse problematiske. Og tilbage står et orkesterværk, der emmer af en selvsikkerhed, en flair for temabehandling og et indgående kendskab til orkestrets udtryksmuligheder, som enhver ung, kvindelig komponist ville være stolt af at kalde sig ophavskvinde til.
W.A. MOZART: KLARINETKONCERTSkal man have vasket sit hår af Robert Redford ved et afrikansk flodleje med en rejsegrammofon i baggrunden, eller flyve et lille biplan hen over savannen i solnedgangen med selvsamme herre ved styrepinden, så er det her nok måden at gøre det på. Mozarts klarinetkoncert er udødelig under alle omstændigheder, men i 1985 gjorde instruktøren Sydney Pollack dens lyriske andensats til det ypperligste, musikalske udtryk for den overrumplende forelskelses og selve kærlighedens væsen i sin episk smukke Karen Blixen-film Out of Africa. Og generationer verden over forelskede eller
genforelskede sig, ikke bare i Robert Redford og Meryl Streep, men også i Mozarts sublime mesterværk.
I den ubegribelige mangfoldighed af værker fra Mozarts hånd i løbet af en karriere, der sluttede brat, da han døde som 35-årig i 1791, er det umuligt at afgøre, i hvilken genre han satte sit fornemste præg. Operaerne er et oplagt bud. Men hvad med al klavermusikken? Messerne? De 41 symfonier? Eller kammermusikken? Lykkeligvis er det unødvendigt at kåre en vinder, men hvis man skulle, ville Mozarts cirka 50 solokoncerter også ligge stærkt i feltet. Af disse er de 27 klaverkoncerter, de fem violinkoncerter og de fire hornkoncerter signifikante højdepunkter – og så er der den gode håndfuld af koncerter for træblæseinstrumenter, hvoraf klarinetkoncerten ikke bare er Mozarts allersidste færdiggjorte værk, men også velsagtens den mest kendte og universalt højtbesungne af hans koncerter overhovedet.
Klarinetkoncerten er skrevet i 1791, Mozarts dødsår, side om side med det legendariske syngespil Tryllefløjten og den store Requiem-messe. Mozart skrev den med sin mangeårige samarbejdspartner og gode ven, den kendte klarinetvirtuos Anton Stadler, i tankerne, og det var da også Stadler, der uropførte koncerten i oktober 1971, kun et par måneder før komponistens død. De lyriske kvaliteter, der er til stede gennem samtlige tre satser og giver koncerten karakter af uskyldsren sødmefuldhed iblandet et islæt af vemod og længsel, skal ikke misforstås som, at vi har med et simpelt værk at gøre. Det her er den modne Mozart på sin karrieres højdepunkt, der på nuanceret og fantasifuld vis balancerer dialogen mellem solist og orkester og udnytter sit soloinstruments spændvidde og udtryksmuligheder til fulde. Koncerten stiller store krav til sin solists virtuositet, f.eks. bemærker man de mange registerskift fra lyst til mørkt toneleje (og tilbage igen), halsbrækkende koloraturer og den nærmest vittige tagfatleg med orkestret, der er særligt markant i finalens rondo. Og så kan vi jo afgøre for os selv, om det er W. A. Mozarts geni, vores indre, filmiske billeder, eller guddommelig intervention fra oven, der har gjort den legendariske andensats til legemliggørelsen kærlighed sat i toner.
CARL NIELSEN: SYMFONI NR. 1
Det bedste ved, at Carl Nielsen i 1890 modtog Det anckerske legat på 900 rigsdaler (en sum, der i dag ville svare til næsten 800.000 kr.) til brug for en studierejse til udlandet af cirka et halvt års varighed, var, at han undervejs i det parisiske selskabsliv mødte sin kommende hustru, den to år ældre billedhugger Anne-Marie Brodersen. Det næstbedste var, at han også på rejsen fandt anledning til at påbegynde den første af sine seks symfonier – altså startskuddet til, hvad vi med sindsro kan betegne som én af de største bedrifter i dansk musikhistorie.
Selvom der er tale om en komponist, der aldersmæssigt befinder sig i midten af 20’erne, er det ikke en famlende og uerfaren mands værk, vi
præsenteres for i den 1. symfoni (som er dedikeret til Anne-Marie). Han havde tyvstartet en anelse med at påbegynde en symfoni i F-dur i 1888, som han dog aldrig nåede længere med end til den første sats, som endte sin dage som selvstændigt værk, nu kendt som Symfonisk rapsodi
Og med den 1. symfoni kaster Carl Nielsen sig ud i den symfoniske genre, som om han aldrig har lavet andet. Ikke alene lyder symfonien, som om den er skabt af en helstøbt symfoniker – den starter også, som om vi allerede befinder os midt i dramaet. Musikken bevæger sig fra hovedtonearten g-mol, der allerede fra begyndelsen lyder triumferende
(tempobetegnelsen allegro orgoglioso betyder ”glad og stolt”), til en fyrig finale, der afslutter værket i den helt urelaterede toneart C-dur. Det er på ingen måde forventeligt af en symfoni, som ellers går ganske traditionelt til sine satser (hurtige ydersatser, en langsom, hymneagtig andensats og en tredelt tredjesats (noteret hovedsageligt i taktarten 6/4)), at den slutter i en anden toneart, end den begyndte i. Dette er startskuddet til Nielsens kendetegnende kompositoriske greb, "progressiv tonalitet", som han ofte vender tilbage til i sin musik. På et tidspunkt havde han endog overvejet at kalde værket "Symfoni i C".
Det virker nærliggende at konkludere, at den optagethed af Beethovens liv og værk, som prægede Carl Nielsen i de tidlige 1890’ere, har lagt kimen til den form for leg med tonearterne og bearbejdelse af små, rytmiske motiver, som man finder igennem hele værket. Symfonien lyder simpelthen som det beethovenske drama (”per aspera ad astra”), som vi især forbinder med Beethovens 5. symfoni, og det var netop dennes partitur, som optog Carl Nielsen i perioden. Sporer man også en inspiration fra Brahms, vil det næppe heller være helt forkert (de to herrer mødtes kortvarigt i Wien i november 1894, men Nielsen fik desværre aldrig at høre fra hestens mule, at Brahms faktisk var en stor beundrer af Nielsens 1. symfoni).
Men primært skal vi nyde den helt igennem personlige, nielsenske musik og den karakteristiske leg med dur/mol, tone- og motivgentagelser og ”danskklingende” melodier, som til stadighed var Carl Nielsens varemærke. Og beundringen fik Carl Nielsen heldigvis at føle ved uropførelsen i marts 1894, hvor den 28-årige komponist selv befandt sig på sin plads i andenviolingruppen – indtil han på dirigenten Johan Svendsens opfordring blev hentet op på podiet ved symfoniens afslutning og modtog publikums stormende bifald ved hele tre fremkaldelser.
Programnote af Katrine Nordland
Holly Hyun Choe, dirigent
Holly Hyun Choe, født i Sydkorea og opvokset i Los Angeles, imponerer med sin tilstedeværelse og karisma på podiet. Fra 2020/21 til 2021/22 har hun fungeret som assisterende dirigent for Tonhalle-Orchester Zürich under ledelse af selveste Paavo Järvi. Samtidig har hun allerede stået i spidsen for Orchestre de Paris, Sinfonieorchester Basel og Schleswig-Holstein Festival Orchestra.
Derudover varetager Holly Hyun Choe stillingen som chefdirigent for kammerorkestret Ensemble Reflektor. Holly Hyun Choe afsluttede for nylig sine studier hos prof. Johannes Schlaefli ved Zürich University of the Arts. Hun begyndte sin musikalske rejse autodidakt: Efter at have lært at spille klarinet i en alder af 13 år alene, fik hun ikke sine første musiktimer før i en alder af 19. I 2015 afsluttede Holly Hyun Choe en mastergrad hos Prof. Charles Peltz på New England Conservatory.
Oleg Shebata-Dragan, klarinet
Oleg Shebeta-Dragan studerede på Ukraines Nationale Musikakademi hos Roman Vovk og på Musikhochschule Lübeck hos Reiner Wehle og Jens Thoben. Han har vundet pladsen som 1. soloklarinettist for Ukraines Nationale Præsidentielle Symfoniorkester og Culture Orchestra i Polen. Sammen med Hannovers Kammerorkester gav han verdenspremieren på Concerto Breve af Nicolas Bacri. Oleg er vinder af Silverstein Global Clarinet Competition og Kharkiv International Clarinet Competition (førstepris). Han vandt den internationale Carl Nielsen-konkurrence i Odense i 2022, hvor han også vandt orkestrets særpris og ungdomsjuryens pris.
VIL DU GENHØRE
MUSIKKEN FRA KONCERTEN?
NAXOS HAR OPRETTET EN PLAYLISTE MED AL DEN FANTASTISKE
MUSIK.
Hvis du kunne lide aftenens koncert, så vil du helt sikkert også kunne lide disse koncerter:
OLLIKAINEN & NIELSENS 5.
19. SEP 2024
Der er en kæmpe musikalsk udvikling fra den første til den femte symfoni hos Carl Nielsen. Den femte symfoni er insisterende og eksplosiv – fyldt med fantastiske idéer og en berømt lilletrommesolo.
SCHUBERT & MOZART
3. OKT 2024
Oplev Mozarts enestående Sinfonia Concentante – hvor violin og bratsch indgår i sødmefuld dialog med orkestret, på én gang prominente solister og en del af en harmonisk helhed. Musik af tidløs skønhed og dybde, som kun Mozart kunne skrive den.
BARENS VINSORTIMENT
Corvina Italien
Chardonnay Frankrig
Grenache blanc Frankrig
Grande Alberone Italien
KOMMENDE KONCERTER
LÉONIE SONNINGS MUSIKPRIS
30. maj 2024 - kl. 19.30
DEN DANSKE SANG – CARL NIELSENS FØDSELSDAG
9. jun 2024 - kl. 15.00
GYLDNE MINDER I DET GRØNNE - BIRTHE KJÆR & OS
16. jun 2024 - kl. 15.00
TJAJKOVSKIJS VINTERDRØMME
20. jun 2024 - kl. 19.30
BAMSEKONCERT II
22. jun 2024 - kl. 11.00
EN MUSIKALSK REJSE - MED ANDERS AGGER
27. jun 2024 - kl. 19.30
BRUCH & SJOSTAKOVITJS 10.
5. sep 2024 - kl. 19.30
FOLKEKLUBBEN & OS
12. & 13. (udsolgt) sep 2024 - kl. 19.30
OLLIKAINEN & NIELSENS 5.
19. sep 2024 - kl. 19.30
BAMSEKONCERT III
21. sep 2024 - kl. 11.00
SØNDAGSMATINÉ
22. sep 2024 - kl. 11.00
NORDIC MASTERCLASS FOR CONDUCTORS
27. sep 2024 - kl. 19.30
MUCZYNSKI & WEBER - PRO MUSICA
1. okt 2024 - kl. 19.30
SCHUBERT & MOZART
3. okt 2024 - kl. 19.30
BLEUSE & BRAHMS
10. okt 2024 - kl. 19.30
FANTASY FILMMUSIK
18. okt 2024 - kl. 16.00 & kl. 19.00
1. violin
Eugen Tichindeleanu (orlov)
Erik Heide
Signe Madsen
Ulrike Kipp Christensen *
Esther Mielewczyk *
Gitana Aksionova-Balaban
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme
Joanna Ulrieke Molls Maliebe **
Alexander Rydberg **
Niels Thorkild Levinsen **
Jacob Agerskov Buur**
2. violin
Simona Bonfiglioli (orlov)
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova
-
Kristyna Duchonova **
Helena Højgaard Nielsen **
Bratsch
Rafaell Altino *
Dorthe Byrialsen
Martin Jochimsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen (orlov)
Barbara Anna Kammer **
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen (orlov)
-
Malte Schmidt-Hemmet **
Fløjte
Rune Most (orlov)
Lucia Klonner
Ragnhildur Josefsdottir
-
Ingrid Søfteland Neset **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg
Nicolai Sell (orlov)
Philip Sandholt Herup Andersen -
Emmett Hartung **
Julie Solevad **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen (orlov)
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger