CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS
3. OKTOBER 2024 KL. 19.30
SCHUBERT & MOZART
Under ledelse af: Eugen Tichindeleanu
Solister: Eugen Tichindeleanu, violin; Rafaell Altino, bratsch
W.A. Mozart:
Sinfonia Concertante (1756 - 1791) for violin og bratsch, Kv 364
I Allegro maestoso
II Andante
III Presto
Varighed: ca. 30 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Franz Schubert:
Der Tod und das Mädchen (1797 - 1828) arr.: Gustav Mahler
I Allegro
II Andante con moto
III Scherzo: Allegro molto
IV Presto
Varighed: ca. 41 min.
Det er geniernes aften i aften. Gennem to værker skal vi stifte bekendtskab med tre af de største, vi har: Mozart, Schubert og Mahler. Og tillige med to af Odense Symfoniorkesters ypperste solister i front.
W. A. MOZART: SINFONIA CONCERTANTE FOR VIOLIN OG BRATSCH
W. A. Mozart brugte berømmeligt de fleste af sine unge år på at kæmpe imod den spændetrøje, som hans ansættelse hos ærkebiskop Colloredo i Salzburg udgjorde. Flere gange forlod han Salzburg for at søge efter bedre og mere kunstnerisk udbytterige positioner i andre byer. I 1777 blev han for at få tilladelse til at rejse nødt til at sige sin stilling som koncertmester op – og da ærkebiskoppen nægtede at lade faderen rejse, tog Mozart denne gang på jobsøgnings-charmeoffensiv med sin mor som ledsager. Rejsen bragte de to til Augsburg, Mannheim, Paris og München – og selvom der ultimativt ikke kom nogen nyansættelse ud af turen, fandt Mozart stor inspiration i de musikalske vinde udefra, særligt fra det fremragende orkester i Mannheim. Det var også på denne rejse, at han forelskede sig i sangerinden Aloysia Weber, hvis lillesøster Constanze han fire år senere skulle gifte sig med, da Aloysia gav ham en kurv. Og i Paris ramte tragedien, da Mozarts mor blev syg og døde, og en forgældet Wolfgang, der ikke havde haft råd til at kontakte en læge i tide, måtte overbringe sin far den sørgelige nyhed og vende slukøret hjem til Salzburg.
Tilbage i fødebyen eksperimenterede Mozart med de nye former og stilarter, han havde stiftet bekendtskab med på sin rejse. Og ét af resultaterne var hans enestående livtag med genren sinfonia concertante – en forløber for romantikkens dobbeltkoncerter – som vi skal høre i aften. Det er et værk, der kombinerer det
bedste fra symfonien og solokoncerten og decideret sprudler i sin udforskning af nye instrumentalkombinationer og muligheder. Soloviolin og -bratsch indgår i sødmefuld dialog med orkestret, på én gang prominente solister og en del af en harmonisk helhed. Og så markerer værket en slags vendepunkt for Mozart: Kort efter, i 1781 – til dels netop fordi han hengav sig til slige rent personlige, kreative udfoldelser på bekostning af sine pligter som hoforganist – blev han afskediget af sin chef (med et tilsyneladende korporligt spark i rumpen) og forlod Salzburg for bestandig for at bosætte sig i Wien.
Når vi hører Sinfonia Concertante, skal vi hæfte os ved den bemærkelsesværdige ligeværdighed i partnerskabet mellem de to solister, violin og bratsch. Mozart selv var en fremragende violinist, men holdt også meget af at spille bratschens midterstemme i kvartetsammenhænge, og der er bestemt ikke tale om bratschen som ’andenviolin’ i værket her. I Mozarts originalpartitur er bratschstemmen noteret i D-dur (altså en halv tone lavere end tonearten Es-dur), hvilket kræver, at bratschisten skal stemme sine strenge en halv tone højere (scordatura, hedder denne teknik). Hensigten med dette er at give den normalt mere reserverede bratsch øget brillans for at ligestille den med violinens typisk mere rampelys-stjælende prominens. I moderne opførelser af sinfoniaen finder de fleste bratschister det dog ikke længere nødvendigt at bruge scordatura – Rafaell Altino spiller i aften uden brug af teknikken.
Og så skal vi ellers bare læne os tilbage og nyde det ustoppelige væld af vidunderlige melodier, som Mozart beriger os med. Musik af tidløs skønhed og dybde, som kun Mozart kunne skrive den. I andensatsen
– en af Mozarts relativt få langsomme satser i mol –kan vi måske forestille os, at vi er i operaens verden: En klagesang, som kunne lede tankerne hen på, om vi mon her hører den 23-årige komponist udleve sorgen over det nylige tab af sin mor. Og i finalens rondo er vi tilbage i den legesyge og lattermilde stemning, hvor Mozart med sin vanlige tour de force af energi og overskud sparker melodiske idéer rundt mellem solister og orkester og i forbifarten får sat en tyk streg under det kombinerede, uhørte talent hos både komponist og musikere.
F. SCHUBERT: DER TOD UND DAS MÄDCHEN (ARR. MAHLER)
Da den store komponist og i sin samtid i særlig grad berømte dirigent Gustav Mahler i 1894 havde færdiggjort sin 2. symfoni, gav han sig i kast med at realisere en gammel drøm om at arrangere Franz Schuberts kvartet nr. 14 i d-mol, med tilnavnet Der Tod und das Mädchen, for strygeorkester. Han nåede at notere udførlige detaljer om sine planer for instrumentation, dynamik og tekstur i partituret, men fik kun gennemført én komplet sats – den anden – som han dirigerede i Hamburg i november samme år. De tre øvrige satser er sidenhen blevet arrangeret ud fra Mahlers annoteringer af Mahler-kyndige forskere. Og resultatet er et ualmindeligt helstøbt værk, hvor vi på én gang kan nyde tre forskellige lag af musikhistorisk geni: For det første Schuberts oprindelige lied, ”Der Tod und das Mädchen”, for det andet hans mesterlige udbygning til strygekvartet i 1824, og sluttelig Mahlers suveræne transformation fra strygekvartet til orkesterværk, hvor vi får tilføjet ekstra dimensioner af drama, power og klangfarve til den ikoniske musik.
Franz Schubert var et geni af mozartske dimensioner. Han var den lille, krølhårede brilleabe, en indadvendt nørd, som var mest tryg, når han havde lært folk at kende, og derfor en trofast ven, men uden det store held med damer. Sådan én, der oprigtigt mente, at klaver og gåsepen og nodepapir var godt selskab. Nutiden havde diagnosticeret ham som både introvert og særligt sensitiv. Han blev aldrig gift, fik sang- og spilleaftener opkaldt efter sig i de såkaldte ”Schubertiader”, var tungsindig og muligvis depressiv som voksen, og døde som 31-årig under småmystiske omstændigheder (tyfusfeber eller muligvis syfilis?). I litteraturen fremstilles Schubert gerne som det misforståede geni, der skabte sine mesterværker, uanset hvor lidt opmærksomhed han fik, og hvor syg og deprimeret, han i øvrigt følte sig. Og mesterværker er der mange af: Perlerækken af 600+ klaverledsagede sange ufortalt skabte Schubert også 9 symfonier (plus et par skitser), klavermusik, operaer, kirkemusik, skuespilmusik og en kolossal mængde kammermusik – heraf femten strygekvartetter, hvoraf netop aftenens orkesterbearbejdede kvartet, Der Tod und das Mädchen, er blandt de allermest berømte og hyppigst opførte, både i kvartetform og i Mahlers orkestrering.
Første sats er i musikalsk henseende ikke beslægtet med Schuberts udødelige lied fra 1817, ”Der Tod und
das Mädchen”, der har givet kvartetten og dermed strygeorkesterværket her sit navn. Og alligevel kan vi se den som et slags første kapitel i historien om døden og pigen – nemlig den del, hvor en forskrækket og stakåndet ung pige forsøger at få døden til at forsvinde, da han opsøger hende i hendes hjem. Musikken i denne sats lægger dramatisk ud i unison, fortissimo d-mol og byder satsen igennem i henhold til sin klassiske sonateform på et kraftfuld og bombastisk hovedtema i hovedtonearten d-mol, et lyrisk sidetema i paralleltonearten F-dur, abrupte skift i styrke og tempo, og en rutsjetur rundt i tonearterne i den hvileløse gennemføringsdel. Alt i alt ikke noget dårligt, musikalsk billede på, hvad der opstår, når døden pludselig banker på hos en intetanende, ung dame.
Andensatsen er så den, der faktisk er baseret på musikken fra Schuberts lied. Her skifter musikken brat fra pigens hektiske og ophidsede ængstelse i første strofe til en næsten monoton, rolig og fattet d-mol, da døden synger tekstens sidste strofe. Og det er dødens lokkende melodi, der danner forlæg for den klaverindledning i lieden, der udgør strygekvartettens andensats’ tema med fem variationer – med den krølle, at klaverindledningen i statelig d-mol bliver til en forløsende D-DUR i efterspillet, da dødens vers rinder ud.
Har døden snydt pigen? Har han lokket hende med sig under foregivende af at være en forløsende ven? Eller signalerer skiftet til D-dur tværtimod, at pigen har affundet sig med sin skæbne og finder fred i dødens favn? Denne dur/mol-tvetydighed gør Schubert på overlegen vis brug af i sin kvartet. Han har transponeret fra d- til g-mol, og de fem variationer forløber alle over strukturelt ens opbyggede 24 takter – men med meget væsensforskelligt, følelsesmæssigt indhold. I de to første spinder violinerne filigranagtigt kontrapunkt over melodien i de dybere strygere. Den tredje er en Sturm und Drang-variation i galopperende fortissimo. Den fjerde er pludselig i ren dur, med lyriske soloviolintrioler flyvende over den underliggende struktur. Og den femte spiller førsteviolinerne sekstendedelsnode-arpeggio-motiver over melodien, der ligesom lieden nu slutter i udfriende dur.
Vi bevæger os altså ikke fra livet i dur til døden i mol, men gør døden til noget venligtsindet og forløsende, som man med ophøjet ro og tryghed kan gå i møde. Og hermed beskriver Schubert altså fænomenet at finde trøst i sin skæbne i løbet af en 2½ minutter lang lied! Ikke nogen dårlig bedrift, og næppe tilfældigt, at Mahler startede sin orkestrering med dette berømte stykke musik.
Tredjesatsen er en kort, men djævelsk, synkoperet scherzo, der leder op til fjerdesatsens fyrige rondo-tarantella, en italiensk dans i 6/8’s-takt, hvor det samme tema dukker op både indledningsvist og som mellemspil mellem satsens mange kontrasterende idéer. Lyt efter det lille citat fra ”Erlkönig” – en anden af Schuberts elskede liedklassikere, hvor en lille dreng dør
for elverkongens hånd, fordi hans far ikke evner at se faren i øjnene. Vi befinder os altså i en sfære af truende død igennem hele værket – men sat i musik på en måde, så englene må græde deres modige tårer, både over den 24-årige komponist, der skabte det, og den modige orkestrator, der 70 år senere gav det fornyet liv som koncertsalsmusik.
Programnote af Katrine Nordland
HVIS DU KUNNE LIDE
AFTENENS KONCERT,
SÅ VIL DU HELT SIKKERT
OGSÅ KUNNE LIDE DISSE
KONCERTER:
BLEUSE & MOZART, 1. MAJ - 2025
En hel aften i selskab med vores chefdirigent, Pierre Bleuse, og Mozart. Den strålende sopran Elsa Dreisig er solist i nogle af Mozarts mest berømte arier, og du kan også opleve hans 35. symfoni.
SJOSTAKOVITJ & TJAJKOVSKIJ, 4. SEP - 2025
Efteråret byder vanen tro på en koncert, hvor vores Koncertmester Eugen Tichindeleanu står i spidsen for OS. Og næste år er det igen med strygerne i fokus, når vi spiller Tjajkovskijs skønne Serenade for strygere og Sjostakovitjs sublime cellokoncert.
Salget er netop gået i gang til alle koncerter i Sæson 2025.
Eugen Tichindeleanu, violin
Koncertmester i Odense Symfoniorkester siden juni 2013. Eugen Tichindeleanu er født ind i en rumænsk musikerfamilie og debuterede som bare 8-årig med Bacau Symphony Orchestra. Han er uddannet på Musikakademiet i Bukarest, hvor han studerede hos Stefan Gheorghiu. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på konservatoriet hos Gerard Poulet og Olivier Charlier. Han har også fulgt undervisning hos Mauricio Fuks, Pavel Vernikov og hos sin mentor Dmitry Sitkovestky. Eugen har vundet adskillelige priser og optrådt med en lang række orkestre over det meste af Europa. Siden 2020 har han ved siden af sit arbejde i Odense også indtaget koncertmesterposten ved City of Birmingham Symphony Orchestra. Eugen har også ved flere lejligheder dirigeret OS.
Rafaell Altino, bratsch
Rafaell stråler af musik, og alle der har oplevet ham – både som solist og som 1. bratschist i Odense Symfoniorkester – er uden tvivl blevet betaget af dette. Rafaells vid og horisont stammer bl.a. fra de utallige musikalske indtryk, han har fået igennem livet; hans opvækst i Brasilien, hvor han blev introduceret for musikken, en bachelorgrad fra New England Conservatory of Music i Boston, en kandidatgrad fra Julliard School of Music i New York og koncerter rundt i hele verden. Rafaell har en stor forkærlighed for ny klassisk musik; bl.a. med sin seneste cd Works for Solo Viola med nykomponeret musik af en række af Danmarks mest innovative og markante komponister – en cd, der indløste ham ikke mindre end 6 hjerter i Politikens anmeldelse og 5 stjerner i Fyens Stiftstidende.
SÆSON 2025
KOMMENDE KONCERTER
BLEUSE & BRAHMS
10. okt 2024 - kl. 19.30
FANTASY FILMMUSIK
18. okt 2024 - kl. 16.00 & kl. 19.00
MADAMA BUTTERFLY
26. okt 2024 - kl. 16.00
SØNDAGSMATINÉ
27. okt 2024 - kl. 11.00
MADAMA BUTTERFLY
28. okt 2024 - kl. 19.30
VERDENS BEDSTE KONCERT - MED PHILLIP FABER
8. nov 2024 - kl. 19.30
9. nov 2024 - kl. 15.00
PRO MUSICA - CAPLET, TARTINI & BEETHOVEN
12. nov 2024 - kl. 19.30
HÄNDEL, MENDELSSOHN & RUDERS
21. nov 2024 - kl. 19.30
BEETHOVENS 9. SYMFONI
28. nov 2024 - kl. 19.30 (udsolgt)
29. nov 2024 - kl. 19.30 (udsolgt)
JUL I VALHAL
3., 6., & 7. dec 2024
CHRISTMAS CAROLS
11. & 12. dec 2024 - kl. 19.30
NØDDE KNÆKKEREN
20. & 21. dec 2024
NYTÅRS KONCERTER
5. - 18. jan 2025
BLEUSE & RAKHMANINOVS
2. SYMFONI
23. jan 2025 - kl. 19.00
SCHUMANNS KLAVERKVINTET - PRO MUSICA
28. jan 2025 - kl. 19.00
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Gitana Aksionova-Balaban
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme (orlov)
Joanna Ulrieke Molls Maliebe **
Amandus Lind **
Aisté Juodagalvyté **
Jacob Agerskov Buur **
Lada Fedorova **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen
Kathrin Kollecker * (orlov)
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova
Kristyna Duchonova **
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen
Cello
Jonathan Slaatto (orlov)
Anna Dorothea Wolff (orlov)
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová * (orlov)
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Hannah Suhyoung Eichberg **
Perrine Pacherie **
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen (orlov)
Fløjte
Rune Most
Lucia Klonner
Ragnhildur Josefsdottir
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg
Nicolai Sell (orlov)
Philip Sandholt Herup Andersen (orlov)Emmett Hartung **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov)
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
BARENS VINSORTIMENT
Corvina Italien
Chardonnay Frankrig
Grenache blanc Frankrig
økologisk Finesse Rosé Frankrig
ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN
VARME DRIKKE KAFFE/TE / AD LIBITUM 20/35 KR.
SPRING KØEN OVER!
Scan QR-koden, bestil dine varer og hent dem i NemBaren. Nemmere bliver det ikke.
kr. 70,2 for kr. 120,kr. 65,2 for kr. 110,-
