Opskrifter og gode råd til barnets første mad
Ansvarshavende redaktør
Helle Bossen, Økologisk Landsforening
Tekst
Kirsten Mikkelsen Ravnbøl
Layout
Eva Krebs Larsen, Økologisk Landsforening
Foto
Moment Studio
Udgivet af Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26, 8200 Aarhus N økologi.dk
Udgivet i juni 2023
Støttet af
Vi har lavet dette babyhæfte for at hjælpe dig og dit barn godt i gang med den første mad. Her kan du blive klogere på, hvornår dit barn er klar til at spise, hvilke fødevarer der er gode at spise på hvilket alderstrin, og hvad du som forælder skal være opmærksom på.
Formålet med hæftet er at skabe et godt fundament for, at din baby bliver glad for at spise god og sund mad og har mod på mange forskellige smagsnuancer. Og så vil vi også gerne gøre dig klogere på, hvad god mad er, og hvorfor god mad og økologi hænger sammen. Det viser vi med 25 opskrifter på retter med økologiske råvarer, som rummer den næring, dit barn har behov for i sine første leveår. I forlængelse af opskrifterne får du også viden om de forskellige fødevaregrupper, hvornår dit barn er klar til at blive introduceret til dem og i hvilken rækkefølge. Sidst men ikke mindst er der også et afsnit til dig, som vælger mere planterig eller vegetarisk mad til dit barn.
Vi håber, at dette babyhæfte kan inspirere dig til at gå efter rene, ærlige fødevarer uden overflødige tilsætningsstoffer – både for dit barns og miljøets skyld.
Og husk at det ikke behøver at være hverken svært eller dyrt at lave god økologisk mad.
Babyhæftet er skrevet af Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er ernæringsspecialist i mad til de mindste. Alle rådene i hæftet om barnets ernæring er skrevet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om mad til små børn.
Tjek altid om der er kommet nye anbefalinger på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens hjemmesider.
Held og lykke med dit barns mad og måltider – og velbekomme!
Med venlig hilsen
Økologisk Landsforening
Gode smagsoplevelser ruster dit barn til at sætte pris på mad og glæden ved at spise. Men mad er først og fremmest kilde til de næringsstoffer, som den lille krop har brug for, for at kunne vokse og udvikle sig rigtigt. Så det er ikke ligegyldigt, hvilken mad der kommer på tallerkenen.
Der er fart på udviklingen i det første leveår. Dit barn vokser ca. 25 cm og tredobler sin vægt, og samtidig skal det både lære at sidde, kravle og gå. Inde i kroppen sker der også store forandringer, hvor bl.a. immunsystemet, organerne og hjernen udvikler sig. Alt det arbejde kræver noget brændstof. Og det er derfor det er så vigtigt, at vi sørger for at give vores børn den rigtige ernæring på tallerkenen.
Kravene til ernæring er især vigtige frem til dit barn fylder 2 år, hvor udviklingen af krop, organer og bevidsthed går ekstra stærkt. God ernæring med energi, vitaminer og mineraler i de rigtige mængder har nemlig ikke kun betydning nu og her, men er også med til at minimere risikoen for overvægt senere i barndommen - og sygdomme senere i livet.
Overblik over dit barns 3 madfaser
Hele livet kan inddeles i 3 madfaser: en mælkefase, en overgangskostfase og en fase med familiens mad. Alle 3 madfaser møder dit barn i første leveår, når det går fra udelukkende mælk til at spise den samme mad som sin familie til måltiderne. I den mellemliggende fase med overgangskost har dit barn behov for at lære det meste mad at kende, så det bliver glad for mad og parat til sin families mad. For at sikre dit barn en god vækst og udvikling er det vigtigt at komme i gang med faserne som anbefalet. På de følgende sider bliver overgangskost og familiens mad uddybet.
Mælkefasen
Modermælk og/eller modermælkserstatning anbefales de første 6 måneder. Nogle børn kan have behov for at starte på mad tidligere end 6 måneder.
Overgangskost anbefales tidligst fra 4 måneder og varer frem til ca. 9 måneder. Dit barn kan tidligst gå i gang med mad ved 4 måneder – og bør senest gå i gang tæt på 6 måneder.
Familiens mad
Fra dit barn er ca. 9 måneder anbefales det at spise med af jeres varierede mad ved alle måltider.
Når dit barn er fire måneder, kan du tidligst begynde at give mad. Det skyldes primært, at dit barns mavetarmkanal først der er klar til at kunne fordøje maden - det vil sige få glæde af madens næringsstoffer.
Nogle børn er parate til at spise mad, når de er 4 måneder, andre kan vente til de er 6 måneder. Børn der ammes fuldt eller delvist (med tilskud af modermælkserstatning) og både trives og er tilfredse, anbefales at fortsætte til så tæt på 6 måneder som muligt. Senest når barnet er 6 måneder bør det være i gang med skemad.
Hvis dit barn udelukkende får modermælkserstatning, er det fint at starte på mad før 6 måneder, hvis det virker parat til at ville spise.
Uanset om du ammer eller giver flaske, er det godt at holde øje med, om dit barn viser tegn på, at det er klar til at spise omkring de 5-6 måneder, da børn her er særligt åbne overfor at ville lære forskellige fødevarer at kende. Forpasser du dit barns signaler kan du opleve, at dit barn mister interessen for mad igen, og hellere vil fortsætte med flydende mælk. Det skal du dog ikke fortvivle over. Alle børn skal nok lære at spise. Det vil så muligvis bare tage lidt længere tid for nogle børn end andre. Men en indsats omkring at komme i gang ved de 6 måneder er vigtig.
• Viser interesse for mad og følger den med øjnene.
• Åbner munden for skeen eller mad.
• Samler mad op med hænderne og forsøger at spise den.
• Kan holde hovedet selv.
• Kan sidde selv med støtte og læne sig frem.
• Virker mere sulten og er svær at mætte.
Smagsoplevelser
Børn som viser, at de er parate til skemad fra 4 måneder, skal i starten have små smagsprøver frem for måltider. Børn som udelukkende får modermælkserstatning har især gavn af at opleve forskellige smage, da modermælkserstatning smager ens hver gang. Til sammenligning har modermælk en varieret smag alt efter, hvad mor spiser.
De varierede smagsoplevelser klæder barnet på til at holde af mad. Vær tilfreds med få teskefulde ad gangen. Al begyndelse er fin, og barnet har brug for at blive fortrolig med smagen, maden og skeen. Gentagelserne med mad er vigtige og gode, da de er med til at gøre barnet tryg ved at prøve noget nyt. Frem mod 6 måneder tilbydes flere og flere smagsoplevelser og
større portioner. Tilbyd i starten pureret mad. Og giv grovere mad efterhånden som dit barn omkring 5-måneders alderen viser tegn til at ville gumle og tygge.
Starter dit barn på mad ved 5 måneder skal starten gå lidt hurtigere end ved 4 måneder og både oplevelser med madens smag og mundfølelse - fra pureret til grov mad – skal øges hurtigere.
Når dit barn mod slutningen af denne periode får brug for, at portionerne skal mætte lidt mere, skal sammensætningen være som et måltid. Se hvordan du sammensætter et godt måltid til dit barn på side 8. Portionerne må omvendt heller ikke være større, end at der også er plads til modermælk eller modermælkserstatning lige efter måltidet. Mælken er nemlig med til at fuldende næringen i måltidet.
I det hele taget bør maden i denne del af overgangsperioden betragtes som et supplement til mælken frem til 6 måneder.
Hvor mange måltider i denne periode?
Efter at have øvet sig med smagsprøver i den første tid, overgår barnet til at spise egentlige måltider. Nogle børn trives fint med 1 – 2 måltider med skemad om dagen. Andre børn har brug for små, men hyppigere måltider, for at blive glade og fortrolige med maden. Begge spisemønstre er helt fine, så længe maden kun er et supplement til modermælken og/eller modermælkserstatningen i denne del af overgangsperioden. Afslut alle måltider med mad med amning/modermælkserstatning og am eller giv flaske som øvrige måltider.
• Korn og kartofler
• Frugt og grøntsager
• Fedtstoffer, nødder og frø
Proteiner og overgangskost
Maden i overgangsfasen bør ikke indeholde for meget protein, da et højt indtag af protein i barnets første 2 leveår, øger risikoen for overvægt senere i barndommen. Maden før 6 måneder bør derfor bestå af korn, grøntsager, frugt og fedtstoffer. De proteinrige fødevarer som kød, fisk, æg og ost - og faktisk også bønner, linser og tørrede ærter - bør først tilbydes fra 6 måneder og i små mængder. Komælksprodukter anbefales fra 9 måneder og at drikke først fra 1 år. De meget proteinrige mælkeprodukter så som ymer, skyr og græsk yoghurt anbefales først fra 2 år. Følges disse anbefalinger får barnet sine vigtige proteiner men samtidig ikke for mange før 2 år.
Sådan sammensætter du dit barns portion
Små smagsprøver kan være grød eller mos lavet af enten gulerødder, broccoli, spidskål, rodfrugter m.v. Kom evt. lidt løg og/eller squash i under tilberedningen. Det gør mosen mere sød. Kom også gerne lidt frugt i grøden eller mosen, det fremmer også velsmagen. Husk også lidt fedtstof. Når måltiderne efterhånden skal mætte, er det godt at sammensætte portionerne således, at alle ovennævnte fødevaregrupper indgår i dit barns portion. Varier mellem grød og grøntsagsmos. Det giver dit barn den bedste næring.
Grød
Ønsker du at give dit barn grød, bør en portion indeholde: Korn, frugt og/eller grøntsager og fedtstof.
Beregn ca. 1 tsk. fedtstof pr. 100 g færdig grød. Giv indimellem også lidt finthakkede nødder og frø i grøden. Frugt (og/eller grøntsager) i grøden er med til at hjælpe på kroppens optagelse af jern fra kornkernerne og hjælper også på at holde maven i gang.
Sammensætning af et godt grødmåltid kan se sådan ud fra 4 måneder
• Fuldkorn
• Frugt og/eller grøntsager
• Fedtstof
• Evt. nødder
• Evt. frø/kerner
Grøntsagsmos
For at sikre en grøntsagsmos som mætter og giver næring, er det bedst, at portionen til dit barn indeholder: Kartofler, grøntsager, fedtstof og evt. lidt frugt.
Fordel kartofler og grøntsager, så der ca. er halvt af hver og tilsæt ca. 1 tsk. fedtstof pr. 100 gram færdig grøntsagsmos. Tilsæt lidt frugt som smagsgiver i mosen. Du kan også give det som dessert. Frugten hjælper på optagelse af jern fra maden.
Sammensætning af et godt grønsagsmåltid kan se sådan ud fra 4 måneder
• Kartofler
• Grøntsager og evt. lidt frugt
• Fedtstof
Om mælk i grød og mos Læs om modermælk eller modermælkserstatning i overgangskosten på side 25.
Giv vand til maden
For dels at træne dit barn til at drikke af kop, men også for at forebygge forstoppelse bør du tilbyde dit barn lidt vand at drikke sammen med maden, fra dit barn starter på at spise mad.
Grøntsager du bør undgå 4-6 måneder Udover bønner, linser og tørrede ærter bør du ikke tilbyde dit barn nitratrige grøntsager som spinat, rødbede, knoldselleri, bladselleri, rabarber og fennikel. Nitrat kan omdannes til nitrit, og større mængder nitrit i den lille krop kan føre til iltmangel, der er farligt. Fra 1 år er kroppen så udviklet, at den kan klare at spise de nitratrige grøntsager uden problemer.
Vigtige råd
På side 16 og 17 kan du læse mere om fødevarer, du skal være særlig opmærksom på, og på side 18 om fødevarer, som hjælper kroppen med at få jern.
På side 26 kan du læse mere om korn og kartofler og på side 30 om frugt og grøntsager, og hvordan de bør tilberedes til de mindste.
Blandt opskrifterne kan du finde inspiration til din babys første mad.
Stopper amningen før dit barn er 12 måneder, skal du altid erstatte modermælken med modermælkserstatning.
Ved 6 måneder skal du starte med maden, hvis I ikke allerede er i gang. Dit barn er nu blevet så stort, at modermælken eller modermælkserstatningens næringsstoffer og de medfødte jerndepoter ikke alene dækker den lille krops behov. Dit barn er nu parat til at spise hele måltider med både vegetabilske og animalske ingredienser, og ret hurtigt også til at maden kan tage udgangspunkt i familiemaden. Hos nogle forældre kan det kræve lidt ekstra ”mod” at komme i gang. Men der er ingen grund til bekymring, for dit barn er klar, og det er både vigtigt og rigtig godt for dit barns udvikling, at det kommer i gang med maden.
Fra mæt i mælk til mæt i mad I tiden efter 6 måneder, skal maden være varieret og portionerne skal hurtigt vokse til en størrelse, som dit barn kan spise sig mæt i. Giv lidt vand i en kop til maden – det kan fremme lysten til at spise og være med til at forebygge forstoppelse. Afslut måltidet med amning eller modermælkserstatning af en kop. Efterhånden, som dit barn spiser mere og mere mad, skal modermælken eller modermælkserstatningen nu blot udgøre et supplement til maden, så døgnets samlede mængder af modermælk/modermælkserstatning bliver mindre. Men pas på amningen ikke går i stå. Den er nemlig vigtig i hele første leveår.
Frem til at barnet kan spise med af familiens mad ved ca. 9 måneder, er 2-4 måltider om dagen med varieret mad passende. Nogle børn kan i starten af perioden have brug for små, men hyppigere måltider, for at blive glade og fortrolige med maden. Afslut alle måltider, hvor du giver mad, med amning eller modermælkserstatning. Am eller giv flaske som øvrige måltider.
Tip om appetit
Børn kender ikke til tid eller vores måltidstraditioner. Derfor kan det være en god idé at servere grøntsagsmos med kød eller fisk i de tidlige dagtimer, hvor der er masser af energi, mens grød og frugtmos kan fungere godt om aftenen, hvor dit barn er mere træt.
Appetit til mad om dagen
Når dit barn er kommet godt i gang med maden har det ikke længere brug for amning eller flaske om natten. For den mælk dit barn indtager om natten, vil tage appetitten fra den vigtige mad, dit barn har brug for om dagen for at trives.
Hjælp dit barn godt i gang med at spise selv Når dit barn begynder at spise kogte grøntsager, kartofler og andet blød mad med fingrene, kan det være en god idé at hjælpe lidt af maden ind i munden på en ske. Når dit barn selv øver sig, kan der nemlig komme mere mad på gulvet end i maven. Afviser barnet skeen, kan du have held med at give maden ind i munden med dine fingre, alt imens dit barn selv er optaget af at øve sig i at spise med fingrene. Bliv ved med at hjælpe lidt mad ind i munden til alle måltider, så dit barn bliver vant til, at du hjælper. Virker dit barn mere optaget af at lege med maden end at øve sig i at få den ind i munden, er dette som regel et tegn på, at dit barn er mæt.
• Korn og kartofler
• Frugt og grøntsager
• Fedtstoffer, nødder og frø
• Kød, fisk, æg, bælgfrugter og ost
Mad 6-9 måneder
Fra 6 måneder må dit barn spise stort set alle slags fødevarer på nær komælk og surmælksprodukter. Maden består i denne periode af både vegetabilske og animalske fødevarer, da dit barn nu også må spise proteinrige fødevarer som kød, fisk, æg, bælgfrugter og ost. Det er især kød og fisk, dit barn har brug for hver eneste dag, og gerne i de fleste måltider for at få nok jern. I starten gives kun små mængder sammen med de øvrige fødevaregrupper. I takt med at dit barn spiser flere og større portioner, øges mængden af kød og fisk tilsvarende, og nu kan æg, bælgfrugter og ost også begynde at indgå i måltiderne i små mængder.
Sådan sammensætter du dit barns portioner fra 6-9 måneder
Når du i løbet af dagen tilbyder dit barn mad fra alle de 4 fødevaregrupper, får kroppen dækket behovet for varieret mad og får dermed også mest mulig næring. Samtidig vil dit barn opleve mange forskellige smage og få øvet sig i at gumle og tygge. Varier derfor måltiderne fra start mellem grød og grøntsagsmos, der i de fleste måltider suppleres med lidt kød eller fisk.
Efterhånden som dit barn spiser flere måltider, gøres maden grovere blandt andet ved at give tilberedte grøntsager og kartofler skåret i mundrette stykker. Giv også bløde frikadeller af kød, fisk eller bælgfrugter, som dit barn kan samle op med fingrene.
Grød og kornprodukter
Forskellige korn er vigtige for dit barns sundhed, og den bedste og letteste måde for de mindste at få kornets næringsstoffer, er ved at spise grød. Varier mellem forskellige kornsorter og giv en grovere grød efterhånden som dit barn har lært at gumle og tygge. Senere kan du begynde at supplere med rugbrød uden kerner og hvedebrød med blødt pålæg.
Når du giver dit barn grød, bør portionen du tilbyder indeholde både: Korn, frugt og/eller grøntsager og fedtstof.
Beregn ca. 1 tsk. fedtstof pr. 100 g færdig grød. Giv indimellem også lidt finthakkede nødder og frø i grøden. Læs mere om fedtstof på side 15. Frugt og/eller grøntsager i grøden er med til at hjælpe på kroppens optagelse af jern fra kornet i grøden og hjælper også på at holde maven i gang.
Sammensætning af et godt grødmåltid kan se sådan ud fra 6 måneder:
• Fuldkorn
• Frugt og/eller grøntsager
• Fedtstof
• Evt. nødder
• Evt. frø/kerner
Grøntsagsmos med fisk eller kød
Fra 6 måneder skal grøntsagerne suppleres med kød eller fisk. Det er derfor bedst, at portionen til dit barn indeholder: Kartofler og grøntsager (og evt. lidt frugt) og kød eller fisk og fedtstof.
Fordel kartofler og grøntsager, så der er ca. halvt af hver, og beregn at kød eller fisk udgør max 1/5 af portionen. Husk også at tilsætte ca. 1 tsk. fedtstof pr. 100 gram færdig mos inkl. kød eller fisk. Læs mere om fedtstof på side 15.
Til afveksling kan dit barn en gang imellem også tilbydes pasta, bulgur, couscous, ris, bælgfrugter og æg.
Sammensætning af et godt grønsagsmåltid kan se sådan ud fra 6 måneder
• Kartofler
• Grøntsager og evt. lidt frugt
• Fedtstof
• Fisk eller kød
Brød med pålæg
Når du giver dit barn brød med pålæg bør måltidet indeholde:
• Brød uden synlige kerner. Varier mellem rugbrød, hvedebrød og andet blødt brød
• Blødt pålæg med fisk, kød, bælgfrugter eller æg –giv gerne 2-3 forskellige slags
• Bløde grøntsager og frugter
• Fedtstof på brødet.
De nitratrige grøntsager 6-9 måneder
Nu må dit barn gerne spise små mængder spinat, rødbede, knoldselleri, bladselleri, rabarber og fennikel. Men udgør de mere end 1/10 af retten, bør der gå 14 dage før en af grøntsagerne gives igen. Lidt bløde rødbedetern til frikadellen er derfor helt fint. Fra 1 år er der ikke længere begrænsninger på de nitratrige grøntsager.
Om mælk i grød og mos
Læs om modermælk eller modermælkserstatning i overgangskosten på side 25.
Mælkeprodukter 6-9 måneder
Er der lidt mælkeprodukt i jeres mad eksempelvis lidt komælk i frikadellerne eller i lasagnen, kan dit barn godt spise med af jeres mad. Men komælk og surmælksprodukter i større mængder bør vente til 9 måneder. Komælk af en kop bør vente helt til 1 år. Årsagen er, at barnets proteinindtag ellers let bliver for stort. Samtidig kan for meget komælk før 12 måneder påvirke jernstatus negativt.
Vigtige råd
På side 16 og 17 kan du læse om fødevarer du skal være særlig opmærksom på.
For at fremme optagelsen af jernet i portionerne fra både grød og grøntsagsmos med kød eller fisk, er det godt at give lidt frugt sammen med maden eller til dessert.
• Korn og kartofler
• Frugt og grøntsager
• Fedtstoffer, nødder og frø
• Kød, fisk, æg, bælgfrugter og ost
• Komælk og surmælksprodukter
Dit barn er nu ved at være klar til at spise med af familiens mad til alle måltider, så længe maden er blød og kødet bliver findelt, så det ikke kan fejlsynkes. Det er stadig vigtigt at holde lidt igen med de nitratrige grøntsager, se side 12. Husk også ekstra fedtstof i dit barns mad.
Nu må dit barn også spise mælkeprodukter
Det nye i denne periode er, at dit barn nu gerne må få lidt komælk i sin mad, for eksempel i sin grød eller i en lækker grøntsagsstuvning. Komælken i maden kan være den, du selv bruger. Dog skal den samlede mængde være under 1 dl pr. døgn. Dit barn bør først drikke komælk, når det er 1 år, for ikke at få for mange proteiner, og for ikke at få påvirket jernstatus negativt.
Surmælksprodukter af sødmælkstypen som tykmælk, yoghurt eller A38 naturel er også med til at give dit barn gode næringsstoffer. Til start må du give dit barn 0,5 dl som optrappes til 1 dl ved 1-års alderen. Når du begynder at give komælk i maden og surmælksprodukter bør du tilsvarende give mindre modermælk og/eller modermælkserstatning. Suppler fortsat maden med amning. Frem mod 1-års alderen trappes eventuel modermælkserstatning på flaske helt ud, og gives i stedet i kop. Vær gerne opmærksom på, at dit barn ikke drikker sig mæt, men i stedet spiser sig mæt til måltiderne.
Dit barn er nu en god spiser
Dit barns måltider anbefales nu at bestå af 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, som mætter og består af varieret mad suppleret med kød og/eller fisk til hovedmåltiderne - og ind imellem også æg og bønner, linser eller tørrede ærter. Da mavesækken fortsat er lille og ikke kan rumme så meget ad gangen, er de mange måltider vigtige for, at dit barn kan få dækket sit behov for mad.
Dagens måltider fra ca. 9 måneder og fremefter
• Morgenmad
• Mellemmåltid
• Frokost
• Mellemmåltid
• Mellemmåltid (eventuelt)
• Aftensmad
Sammensætning af måltiderne og fordelingen af fødevarer på tallerkenen er fortsat vigtig og den samme som ved 6-9 måneder. Suppler desuden med modermælk eller modermælkserstatning.
Vigtige råd
På side 16 og 17 kan du læse mere om fødevarer, du skal være særlig opmærksom på, og på side 18 om fødevarer, som hjælper kroppen med at få jern.
Dit barn må nu spise alle de nitratrige grøntsager uden begrænsning og drikke komælk af kop. Tun og andre store rovfisk må fortsat ikke tilbydes på grund af den høje forekomst af tungmetaller. De vigtigste nye tiltag i dit barns andet leveår er:
• Tæt på 1 år erstattes modermælkserstatning gradvist med letmælk i kop.
• Der skal kun ekstra fedtstof i maden, hvis den er planterig eksempelvis med bønner og linser.
• Den ekstra energi barnet har brug for til vækst og udvikling kommer i andet leveår fra letmælk og surmælksprodukter. I alt ca. 3,5 dl og maksimalt 5 dl i døgnet.
• Proteinindholdet i surmælksprodukterne skal svare til proteinindholdet på komælk. Grundet et højt indhold af protein bør græsk yoghurt, skyr, hytteost, kvark, ymer og lignende proteinrige produkter først gives, når dit barn er 2 år.
• Amning kan fortsætte så længe både barn og mor trives med det. Giv da mindre komælk.
Ved fremover at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd, der med få undtagelser også gælder fra 2 år, kan du være med til at holde dit barn sundt og samtidig passe på klimaet. De få undtagelser er blandt andet mængderne af de enkelte fødevarer.
Læs mere om alle kostrådene på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Det en god idé at spørge jer selv om, hvilke madvaner I som familie gerne vil give videre til jeres barn. For det er nemlig jer, som er rollemodeller for den adfærd, I ønsker skal være hjemme hos jer.
I den sammenhæng er det ikke kun, det vi siger, men det vi gør, som vores børn lærer af. Eller sagt på en anden måde; det er lettere at få dit barn til at spise
VÆR EN GOD ROLLEMODEL VED AT VISE
grøntsager, hvis du selv spiser dem. På samme måde kan vi vise vores børn, at et måltid også kan give en følelse af fællesskab. Sørg derfor for at spise sammen så vidt muligt, og tag også gerne barnet på skødet under måltidet og spis af samme tallerken. Trygge, rare familiemåltider, hvor der spises det samme, er nemlig med til at gøre dit barn glad for mad.
• at man kan mærke sult – dvs. man spiser til måltider og ikke når man finder en snack i skuffen
• at man kan mærke mæthed – respekter et nej, også selvom der er mere tilbage på tallerkenen
• at mad ikke er underholdning, når man keder sig
• at mad ikke er trøst, når man er ked af det
• at man ikke skal belønnes med dessert, for at spise sin mad
• at det er spændende at smage på ny mad
Din baby har brug for fedt Der er fart på dit barns vækst og udvikling i det første leveår, og det kræver en masse energi. Samtidig har børn en lille mavesæk, som ikke kan rumme særlig meget mad ad gangen, hvilket gør, at de oftere bliver sultne end os andre. Derfor skal energitætheden i maden være højere i babymad end i mad til voksne. Og det hjælper fedt med til.
Når dit barn starter på at spise mad, bør du derfor tilsætte en lille mængde fedtstof til maden, også selvom du kommer modermælk eller modermælkserstatning i. Kun hvis du erstatter alt vandet i grøden med modermælkserstatning, behøver du ikke at tilsætte fedtstof.
De sundeste kilder til fedt er det umættede fedt, som overvejende findes i vegetabilske fødevarer og planteolier. Brug gerne forskellige kilder til fedtstoffer såsom rapsolie og olivenolie, mayonnaise, nødder og frø i dit barns grød eller mos. Børn har brug for ekstra energi i maden frem til de fylder 1 år, så det er vigtigt at huske fedtstoffet, selvom barnet er begyndt at tygge kogte, udskårne grøntsager og kartofler. Her kan du bruge en god sovs eller fed dressing til at dyppe maden i. Giv også plantefedtstoffer på brødet under pålægget. Du kan fx veksle mellem nøddesmør, hummus, pesto, mayonnaise og remoulade.
Spar samtidig på det mættede fedt som findes i smør, blandingsprodukter, kokosolie, fede mejeriprodukter som fx fløde og ost og i fedt kød og kødpålæg.
Spiser I overvejende planterigt eller vegetarisk hjemme hos jer, skal der ekstra fedtstof i maden frem til jeres barn er 2 år.
TIP
Når du vælger økologi er du med til at sikre en ren og rigere natur.
• Hårde skorper – som brødskorper og knækbrød bør først tilbydes, når barnet tygger godt omkring de 3 år.
• Popcorn, ristede peanuts, hele græskarkerner o.l. – kan let fejlsynkes og bør undgås til barnet tygger godt omkring de 3 år.
• Risdrik og riskiks –bør undgås til børn, fordi ris indeholder arsen som er sundhedsskadeligt, især for små kroppe.
• Rismel og ris –små børn bør ikke få risbaseret grød hver dag. Ris kan indgå i barnets varierede mad.
• Quinoa – bør ikke gives som den første grød på grund af den bitre smag.
• Frosne bær – skal bulderkoge mindst 1 minut for at undgå virus og bakterier.
• Grønt drys på varm mad – bør først gives fra 1 år. Der kan være jord og dermed jordbakterier på persille, purløg og andet bladgrønt – selv efter grundig vask. Rester af mad med grønt drys kan ikke gemmes.
• Hyldebær – indeholder et giftigt stof som forsvinder ved kogning. Giv derfor aldrig rå hyldebær.
• Hårde frugter og grøntsager – som fx rå gulerødder og æblebåde bør først gives, når barnet tygger godt omkring de 3 år. Vær opmærksom på at kogte grøntsager heller ikke er hårde. De skal koges bløde.
• Juice, saft o.l. – indeholder ingen næringsstoffer men meget sukker. Det tager let pladsen i mavesækken fra nærende mad, og bør derfor ikke gives til de mindste.
• Nitratrige grøntsager– undgå dem 4-6 måneder. Begræns dem 6-12 måneder, se side 8-12.
• Rosiner – max ca. 50 g om ugen for børn under 3 år, da rosiner kan være skadelige. Se også punktet om tørret frugt.
• Sveskemos – bør ikke gives før 6 måneder og derefter kun som en del af varieret mad, da svesker indeholder meget sukker. Svesker bør ikke bruges mod forstoppelse. Kontakt i stedet lægen.
• Tørret frugt – kan ikke erstatte frisk frugt. Tørret frugt kaldes for ”sundt slik” og bør begrænses. Kan anvendes i variation med andre fødevarer til at søde maden.
• Vindruer – bør aldrig gives hele til børn under 3 år, men skæres i aflange tynde både så fejlsynkning undgås.
• Hørfrø – indeholder cadmium. Indtager børn dem i store mængder kan de skade nyrerne. Der er ingen fare forbundet ved at bruge hørfrøolie.
• Kokosfedt/kokosolie –bør begrænses, grundet meget højt indhold af mættet fedt.
• Nødder – alle slags nødder – også mandler, skal blendes eller finhakkes til barnet tygger godt omkring de 3 år, så fejlsynkning undgås.
• Solsikkekerner – indeholder cadmium. Indtager børn dem i store mængder, kan de skade nyrerne. Der er ingen fare forbundet ved at bruge solsikkeolie.
• Sojabønner og sojaprodukter bør først gives fra 1 år.
• Store rovfisk som fx tun, gedde, aborre, helleflynder m.fl. – bør ikke gives til børn, da fiskene kan indeholde kviksølv. Tun på dåse/glas kan gives fra barnet er 3 år i små mængder, fordi indholdet ofte er små tunfisk og dermed mindre kviksølv. Dåser med hvid tun og albacoretun må ikke spises af børn.
• Æg – rå og blødkogte æg frarådes små børn grundet risiko for salmonella.
• Plantedrikke – så som havre-, mandel- og sojadrik kan ikke drikkes i stedet for komælk og slet ikke i stedet for modermælk eller modermælkserstatning. Havre- og mandeldrik kan til mælkeallergikere bruges i små mængder i madlavningen i stedet for komælk.
• Sojadrik og -yoghurt – kan tidligst anvendes fra 2-års alderen, forudsat at barnet spiser varieret og vokser normalt, men kan dog indgå i små mængder i madlavningen, fra barnet er 1 år.
• Kanel – bør begrænses da indtaget af for meget kumarin, som er i kanel, kan skade leveren.
• Salt – undgå salt i overgangskosten (4-9 måneder). Familiens mad er ok, hvis den er saltet let. Brug nøglehulsmærkede færdigvarer som fx pålæg.
• Honning –må først gives fra 1 år. Indeholder bakterier, der kan være farlige for barnet.
• Sukker – bør kun bruges som krydderi, og søde sager som slik, is, saftevand og sodavand er unødvendigt at give til små børn. Sukker giver ingen næring, og søde sager tager pladsen og appetitten fra barnets vigtige mad.
I Danmark anbefales D-vitamin og K-vitamin til alle børn, samt jern til børn født for tidligt eller med en fødselsvægt under 2500 g. Derudover supplerer Sundhedsstyrelsen bl.a. med følgende:
• D-vitamintilskud – Får dit barn dagligt 800 ml modermælkserstatning med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml, skal du ikke give D-vitamintilskud.
• Jern - Spiser dit barn vegetarisk mad og ammes uden tilskud af modermælkserstatning, bør du dagligt tilbyde ca. 8 mg jerndråber i hele overgangsperioden.
• Calcium – Drikker eller spiser dit barn ikke mælkeprodukter, anbefales fra 1-årsalderen et dagligt tilskud af calcium på 500 mg.
Nogle gange kan der være behov for at tilbyde sit barn færdiglavet mad både hjemme og ude. Færdiglavet børnemad bør have et energiindhold på omkring 400 kJ pr. 100 g for at udgøre et måltid og dække barnets energibehov.
Vær opmærksom på, at hvis frugtindholdet i produktet udgør det meste, bliver sukkerindholdet så højt, at produktet ikke kan udgøre et måltid i sig selv, da det mangler næring, og da produktet også tager appetitten til barnets vigtige mad.
Varieret mad skal sikre at dit barn får dækket behovet for alle de vitaminer, mineraler og næringsstoffer, kroppen har brug for. Alle vores fødevarer kan inddeles i enten vegetabilske eller animalske fødevarer afhængig af, om de kommer fra plante- eller dyreriget. Børn har behov for både vegetabilske og animalske fødevarer fra 6 måneder, for at udvikle sig og trives, men i forskellige mængder.
VEGETABILSKE FØDEVARER
• Korn
• Kartofler
• Frugt
• grønt
• Bælgfrugter
• Plantefedtstoffer
• Nødder
• Frø
ANIMALSKE FØDEVARER
• Kød
• Fisk
• Æg
• Mælkeprodukter
• Ost
• Smør
Det er godt at komme i gang med at smage på mange forskellige fødevarer fra barnet starter på at spise mad, da konsekvensen ellers kan være, at der dannes smagspræference for en enkelt type mad eksempelvis grød, og at barnet derfor ikke får den rette mængde næringsstoffer.
For at kalde maden varieret er det vigtigt, at vi sørger for at give vores børn den helt rigtige ernæring på tallerkenen. Derfor bør børn under 2 år spise:
• Flest af de vegetabilske fødevarer – så lad dem indgå i alle måltider.
• Meget mindre af de animalske – så giv kun små mængder til de fleste måltider fra 6 måneder.
• Forskellige fedtstoffer, især de planterige - tilbyd lidt i alle dagens måltider frem til 1 år. Er dit barns mad meget planterig eller vegetarisk har det brug for ekstra fedt frem til 2 år.
Jern til små kroppe der skal vokse
En lille krop i vækst har også brug for jern fra maden, så uanset hvordan jeres kostvaner er, bør der altid være fokus på at hjælpe kroppen med at optage jern fra planter, kød og fisk. En god hjælp er, at måltiderne indeholder jernrige fødevarer og C-vitaminrige frugter og grøntsager, da C-vitamin hjælper på optagelsen af jern i kroppen.
• Kød, fisk
• Fuldkornsprodukter
• Æg
• Mørkegrønne grøntsager, bønner og linser
• Kartofler
• Nødder
• Jordbær, solbær, blåbær
• Appelsin og andre citrusfrugter
• Æbler og pærer
• Rød peberfrugt
• Broccoli
• Rosenkål, blomkål og spidskål
Når mad er helt nyt, er det godt at starte med de første smagsprøver, når barnet er udhvilet og ikke alt for sultent. Hjælp barnet til at forstå, at det nu skal til at spise, skab fx nogle ritualer ved at dække bord og finde hagesmæk frem og måske synge en sang. Smag eventuelt på maden selv med vellyst, så det bliver let at forudsige, hvad der skal ske. Giv ros når det går godt og anerkend, at det også er fint, når det ikke går som planlagt. Det er vigtigt, at stemningen er positiv uanset hvor meget, der bliver spist. Derfor skal du ikke gå op i mængden af mad, og heller ikke sammenligne dit barn med andres børn.
Alle børn er forskellige, og det samme gælder deres madvaner. Nogle spiser lidt, andre spiser meget. Nogle lærer det hurtigt, mens andre har brug for mere tid. Sådan er det bare, og det vigtigste budskab er, at alle nok skal lære det.
Og bliver det kun til en enkelt mundfuld i starten, så vær glad og tilfreds, også selvom du har fået lavet en stor portion. Tænk på at det er helt nye oplevelser af teksturer og smage, dit barn bliver udsat for, og det blot er en overgang, indtil dit barn har lært, hvad det med mad går ud på. Bliv derfor ved med at gøre det at smage på mad til en rar oplevelse. Sørg også for at maden smager dejligt, og at dit barn tilbydes masser af forskellig mad flere gange. Nydelse og genkende lighed gør nemlig, at dit barn bedre vil kunne lide maden.
Det at spise er også helt nyt og en træningssag. Munden skal nu øve sig i at omfavne ske og mad med læberne, fordele den i munden med tungen og gumle/ tygge med kæberne, indtil tungen sender den til synkning. Nogle gange går det lidt for hurtigt, hvorfor barnet naturligt hoster den op eller får udløst bræk
refleksen. Men vær ikke nervøs, det er helt normalt. Men du kan hjælpe munden med at træne ved dagligt at tilbyde bløde stykker mad som kogte grøntsager, kartofler, fisk og bløde frikadeller.
Kend dit barns signaler når I spiser
En god madstart hænger sammen med gode oplevelser. Derfor er det en god idé at være opmærksom på, hvad dit barn prøver at fortælle, så I undgår unødigt pressede situationer. En drejet kind eller lukket mund kan ofte betyde, at der er brug for en pause, eller at barnet allerede er mæt. Det er et nej tak, som skal respekteres, så lad være med at prøve med flere skeer hen til munden. Det er helt naturligt, og børn skal nok spise, når de er sultne. Prøv igen når du vurderer, at dit barn igen er oplagt og sultent.
Børn udvikler sig også, når de spiser
Når stemningen er rar og hyggelig under et måltid, fremmer det lysten og glæden ved at spise. En måde at gøre måltidet til en god oplevelse for de mindste kunne være at lade dit barn være aktivt, mens det
Spiser I som familie planterigt, vegetarisk eller vegansk, er der nogle råd og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som det er godt at være opmærksomme på til de mindste familiemedlemmer.
Vegetarisk mad
Vegetarisk mad defineres i dette hæfte som planterig mad uden kød og fisk men med æg og mælkeprodukter. Spiser dit barn kun meget lidt kød og fisk, vil dit barns mad også betragtes som vegetarisk. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det muligt for babyer og småbørn at få nok næringsstoffer gennem vegetarisk mad, hvis maden sammensættes, så barnet spiser varieret og får både æg og mælkeprodukter.
Proteiner
I vegetarisk og planterig mad med kun lidt kød og fisk handler det dagligt om at spise varieret og få proteiner fra forskellige kilder. Som erstatning for kød og fisk bør både æg og bælgfrugter gives i samme måltid. Giv lidt flere kogte bælgfrugter end æg. Barnet bør få æg i rimelige mængder. Tilbyd gennem dagens måltider også små mængder af de andre proteinkilder nævnt nedenfor. I takt med at dit barn bliver større og kan spise mere, øges mængden af både proteinkilder og øvrige fødevarer, så maden forbliver varieret. På side 18 kan du læse mere om varieret mad, men hvor kød og fisk nu erstattes med æg og bælgfrugter. På side 34 kan du læse mere om bælgfrugter.
Proteinrige kilder i en vegetarisk kost er: Bælgfrugter (bønner/linser/tørrede ærter), æg, mælkeprodukter, ost og frø.
Fedtstof i maden
Vegetabilske fødevarer fylder mere i maven end kød og fisk, og det høje indhold af kostfibre gør også, at barnet hurtigere bliver mæt, før det har spist nok. For at få tilstrækkelig med energi til væksten er ekstra fedtstof derfor vigtigt i en vegetarisk kost, og det er
frem til 2 års-alderen. Lad gerne omkring halvdelen være rapsolie. Det er med til at dække behovet for omega-3 fedtsyrer, når barnet ikke spiser fisk. Det øvrige fedtstof bør være varieret og primært fra vegetabilske olier. Finthakkede nødder og frø, især valnødder og chiafrø bidrager også med gode fedtstoffer.
Mælk
Børn på vegetarisk mad anbefales de samme mælkeråd, der gives andre børn. Læs mere om mælkerådene på side 13 og 14. Vær desuden opmærksom på at proteiner fra mælkeprodukter ikke kan erstatte kød og fisk, her skal barnet have æg og bælgfrugter.
Kroppen har brug for forskellige mineraler, og især jern er vigtig for barnets vækst og kognitive udvikling. Da optagelse af jern fra vegetabilske fødevarer øges af C-vitaminer, er jernrige og C-vitaminrige fødevarer gode at spise sammen. På side 18 kan du læse om hvilke vegetabilske fødevarer, der er rige på jern og C-vitamin. Børn som ammes uden tilskud af modermælkserstatning, bør desuden dagligt tilbydes ca. 8 mg jerndråber i hele overgangsperioden.
Vegansk mad
Vegansk mad udelukker alle de animalske fødevarer og andre biprodukter fra dyr og består ene og alene af vegetabilske fødevarer. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vegansk mad til børn under 2 år, men råder familier, der lever vegansk, til at få hjælp hos en autoriseret klinisk diætist. Det er nemlig langt sværere at få dækket et lille barns ernæringsbehov på vegansk mad, og eventuelle skader ved mangel kan være uoprettelige, især efter mangel på B12-vitamin. Spiser I vegansk hjemme hos jer, rådes I derfor også til at lade jeres praktiserende læge følge jeres barn grundigt, så det vokser og udvikler sig normalt.
Der er mange gode grunde til at vælge økologiske fødevarer, når du laver mad til dit barn – og for den sags skyld hele familien. Her har du nogle af de væsentligste, og vil du vide mere, kan du besøge iloveøko.dk for at læse mere.
Når du vælger økologi, sparer du dit barn og din familie for rester af pesticider i maden. I den økologiske produktion er det nemlig ikke tilladt at anvende syntetiske pesticider. Pesticider er en fællesbetegnelse for de giftstoffer som anvendes til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og sygdomme i produktionen af vores korn, frugter og grøntsager.
Når du vælger økologi, kan du også være sikker på, at maden ikke indeholder kunstige farvestoffer, aromaer og sødemidler. Det betyder, at du siger farvel til 342 E-numre.
Når du vælger økologi, kan du være sikker på, at planterne vokser i et naturligt tempo. Det betyder, at økologisk frugt og grønt gennemsnitligt indeholder mere tørstof og mindre vand end ikke-økologisk, hvilket er et plus for smagen og næringen.
Når du vælger økologi, er du også med til at sikre en ren og rig natur. Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på og omkring de økologiske marker sammenlignet med de ikke-økologiske arealer. De mange vilde planter og blomster betyder mere pollen og nektar, som blandt andet vores truede vilde bier lever af.
Hvis vi skal sikre rent drikkevand til kommende generationer, skal vi skåne grundvandet for mødet med pesticider. Her er økologi en let og ligetil løsning. Du kan gøre en forskel allerede i dag, når du handler.
De økologiske dyr lever under forhold, der tilgodeser deres naturlige adfærd. Hønsene har plads til at baske med vingerne, grisene kan rode i jorden og bade i mudderet, og køerne kan ligge på marken og tygge drøv i timevis. Økologi er din garanti for, at dyrene kommer ud under åben himmel og har god plads – ude som inde.
Når frugter og grøntsager er i sæson, smager de allerbedst. Det er også, når frugterne og grøntsagerne er i sæson, at de er billigst. Der er altså flere gode grunde til at spise i sæson. Her er en oversigt over, hvornår de forskellige frugter og grøntsager er i sæson.
FRUGT & BÆR Forår Sommer Efterår Vinter (marts-maj) (juni-aug.) (sept.-nov.) (dec.-feb.)
Abrikos x
Appelsin x
Banan x x x x
Blommer x x
Blåbær x x
Brombær x x
Fersken x x
Hindbær x x
Jordbær x
Kirsebær x
Kiwi x
Klementin x
Melon x x
Pære x
Rabarber x x
Ribs x
Solbær x
Stikkelsbær x
Vindruer x
Æbler x x
GRØNTSAGER Forår Sommer Efterår Vinter (marts-maj) (juni-aug.) (sept.-nov.) (dec.-feb.)
Agurk x x
Asparges x
Avokado x x x x
Blomkål x x
Broccoli x x
Bønner (grønne) x x
Grønkål x x
Gulerod x x x
Hvidkål x x
Kartoffel x x x
Løg x x x x
Majs x
Peberfrugt x x
Porre x x
Rosenkål x x
Rødbede x x x
Rødkål x x
Salat x x
Selleri (knold) x x
Spinat x x
Squash x x
Tomater x x
Ærter x
God køkkenhygiejne
Immunsystemet er ikke så udviklet hos de mindste børn, som det er hos større børn og voksne. Derfor er babyer særligt sårbare overfor infektioner. Du kan minimere risikoen for, at dit barn bliver syg af den mad, du tilbereder og serverer, hvis du er opmærksom på følgende:
I køkkenet
• Stil ferske varer på køl og frost så snart du er hjemme.
• Skift karklud hver dag og brug den kun på dine køkkenflader.
• Skift dine viskestykker ofte.
I køleskabet
• Pak mad og pålæg ind så holder det sig friskt længere, og samtidig kan smitte fra rå fødevarer til spiseklare fødevarer undgås.
• Indret dit køleskab, så de enkelte fødevaregrupper er adskilt fra hinanden. Kom fx grøntsager og frugt i grøntsagsskuffen. Hold også mejeriprodukter samlet, pålæg samlet og adskil fersk kød og fisk fra øvrige madvarer.
• Optø altid fersk kød og fisk i en skål i køleskabet, så det ikke drypper.
• Hav et termometer i køleskabet og tjek, at temperaturen højst er 5 grader.
IKKE KAN GEMMES
• Mos/smoothies lavet af friske frugter og/eller grøntsager på grund af risiko for vækst af bakterier.
• Mad som dit barn allerede har haft på sin tallerken.
• Grød og grøntsagsmos som er tilsat modermælk eller modermælkserstatning
Når du laver mad
• Vask altid hænderne, inden du går i gang med madlavning.
• Vask også hænder undervejs, så du ikke får smittet de spiseklare fødevarer med bakterier fra rå fødevarer.
• Brug forskellige skærebrætter og knive under madlavningen til de forskellige fødevarer.
• Brug duft- og synssansen når du skal tjekke om en fødevare er frisk.
Opbevaring af din babys mad på køl eller frost
Har du tilberedt mere mad end dit barn kan spise, kan du gemme maden. Afkøl hurtigst muligt den varme portion du vil gemme, og sæt den straks efter på køl eller frost, så bevares vitaminerne bedst. Maden kan holde sig 1-2 døgn på køl eller på frost op til 1 måned.
Tilberedning af rester
Middagsretter, som du har gemt i køleskabet fra dagen før eller på frost, fx lasagne, kan spises kold. Ønsker du maden varm skal den altid opvarmes ved at koge et par minutter eller have en centrumtemperatur på minimum 75 grader, altså være gennemvarm over alt.
Emballage
Emballage til den mad, du gemmer, skal være tætsluttende og godkendt til fødevarer. Kig efter ”Glas- og gaffelsymbolet” og ”Is-krystalsymbolet”. Emballagen skal også være fri for Bisphenol A(BPA), da dette er hormonforstyrrende. BPA er forbudt i mademballage til børn under 3 år.
Køkkengrej
Kig godt efter at det køkkentøj du bruger er egnet til madvarer, og vask det grundigt inden du tager det i brug første gang. Det gælder også de skåle, tallerkener, kopper og bestik, som din baby skal spise af og med. Vask også hagesmæk og spiseunderlag før brug.
Vær opmærksom på at dine grydeskeer og øvrige redskaber, som kommer i kontakt med høj varme, kan tåle høj varme. Fx kan melaminplast kun tåle 70 grader. Brug køkkentøj og redskaber med ”Glas – og gaffelsymbolet”, da disse kan tåle høj varme.
Efterlad ikke grydeskeer og lignende redskaber nede i gryderetten eller grøden, mens de koger. På den måde undgår du uønskede stoffer i maden. Hav kun redskaberne i gryden, når de skal bruges og læg dem på en tallerken, mens maden simrer videre. Glasbeholdere med låg er bedst til opbevaring af madvarer, og samtidig kan du let se dem i køleskabet.
Spar tid og minimer madspild
Hvis du skyller og skræller alle grøntsager og frugter på en gang, bliver det lettere og hurtigere at tilberede dagens mange små måltider. Brug hele frugten og grøntsagen, fx stokken på broccolien.
Du kan skrælle gulerødder og rodfrugter, skylle og dele broccoli og blomkål i mindre stykker, rense kål, courgette, peberfrugt og løg. Skyl og skær
bær eller frugter, som ikke brunfarver
fx blåbær, jordbær, vindruer, melon og appelsin, i mindre stykker. Forbered dog ikke mere end du har brug
for, og læg det alt sammen hver for sig i beholdere i køleskabet.
Nogle frugter som æbler og pærer egner sig godt til at blive frosset ned efter et kort opkog. Skyl derfor æbler og pærer, bevar skrællen på, og skær dem i små tern, hvorefter du koger dem møre og lægger dem på frost i små portioner. Herefter kan du komme de frosne frugter i dit barns grød. Kog dem grundigt med, til både grød og frugter er gennemvarmede og møre.
Du kan også bruge frosne grøntsager, bælgfrugter og bær i barnets mad. Brug af frosne madvarer er med til at mindske madspildet, da du kan dosere og tilberede efter behov.
Brug af rester
Middagsrester er tit gode at bruge kolde som tilbehør til frokost. Du kan for eksempel hakke tilberedte kolde kartofler, grøntsager, kød eller fisk sammen og tilsætte lidt mayonnaise, hvorefter det kan bruges som pålæg på brød. Kolde tilberedte grøntsager kan også hakkes og blandes med et råt æg og steges som små ”klatkager” på en pande. Det er dejlig fingermad til barnets frokost.
Brug også resterne af dine grøntsager, som gulerod, løg, porre, tomater, hvidløg til en sovs eller suppe. Når grøntsagerne er renset, kommes de i en gryde. Tilsæt kogende vand til de lige er dækket. Kog til grøntsagerne er godt møre og bløde, og blend dem direkte i gryden og smag saucen til med en god olie, citronsaft og/eller revet citronskal. Server eventuelt sammen med en god klat mayonnaise.
Der er mange glæder ved hjemmelavet mad. For det første smager det fantastisk, men det kan også sprede en dejlig duft i hjemmet, så man rigtigt kan mærke appetitten vokse. Den oplevelse får de mindste børn også. De mindste går til gengæld ikke op i, om maden er sund eller ej. De forventer blot, at det smager godt og mætter.
Opskrifterne i dette hæfte er lavet med henblik på at lave økologisk, velsmagende og nærende mad til de mindste. Alle opskrifter er derfor ernæringsberegnet, smagt og godkendt af babyer.
Efterhånden som dit barn bliver ældre, kan du bruge opskriften på frugtgrøden fra 4 måneder i yoghurten. På den måde kan du bruge opskrifterne i mange år fremover. Lasagnen med linser vil også være skøn til forskellige sammenkomster, hvor mange generationer er samlet.
Byt gerne nogle af råvarerne ud med andre for variationens skyld eller fordi råvaren ikke er i sæson. Du kan for eksempel skifte hellefisk ud med laks, bruge grisekød i stedet for oksekød, eller broccoli i stedet for grønkål osv.
Tilpas gerne opskrifterne med krydderurter og krydderier, som I kan lide at bruge hjemme hos jer, sålænge det ikke bliver for stærkt. Tilpas også teksturen, så den passer til dit barns udvikling i forhold til at tygge.
Inden du går i gang med opskrifterne, kommer lige et par generelle og praktiske tips.
Om mælk i grød og mos
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at overgangskosten tilsættes lidt modermælk eller modermælkserstatning. Hvis du afslutter alle måltider med mad med modermælk eller modermælkserstatning, behøver du ikke malke ud eller bruge modermælkserstatning i maden.
Planteolie
Brug økologiske koldpressede olier og varier mellem rapsolie, olivenolie og i nogle tilfælde solsikkeolie og eller andre olier. Begræns kokosolie, se side 15.
Saltning af mad
Se side 17 for en uddybning om salt. Undlad salt i kartofler til mos, da de ellers bliver vanskeligere at mose.
Servering af grøntsagsmos
Bland kartoffelmos med grønsagsmos i forholdet 1:1 ved at vende den blendede grøntsagsmos ind i kartoffelmosen til det er luftigt. Kartoffelmos må ikke blendes, men piskes eller moses med gaffel.
Tilsmagning af maden gør underværker
Det meste mad kan let opgraderes, hvis det lige bliver smagt til med citronsaft, citronskal, blendede nødder (fx hassel-, cashew- eller valnødder), frø (fx græskarkerner, pinjekerner, sesamfrø eller chiafrø), et nip sukker, revet ost, en spsk. fløde, olivenolie, mayonnaise, sennep, kapers, hvidløg eller eddike.
I Danmark har vi en lang tradition for at servere grød, som den første mad. Men en anden fødevare, der også er god at starte med, er kartoflen. Både fuldkorn og kartofler har nemlig det til fælles, at de mætter godt, er næringsrige og er lette at spise, da begge dele har en mild smag og en blød konsistens. Derfor er det en rigtig god idé at veksle mellem grød og kartoffelmos i den første tid.
Trods navnet ”søde kartofler” er de en grøntsag og kan som sådan ikke erstatte almindelige kartofler.
Du kan øge indholdet af gode næringsstoffer i begyndermaden ved at tilsætte frugtmos til grøden og blande kartoffelmosen med andre grøntsager. Sammen med lidt fedtstof giver det en afveksling i smagen, så den første mad bliver en god oplevelse.
Grød med og uden gluten
Det er godt at veksle ligeligt mellem grød, der indeholder gluten og grød uden gluten, når baby starter på grød. Dette er nemlig med til at forebygge cøliaki, der er en livslang fødevareoverfølsomhed overfor gluten. Det er derfor godt at kende, hvilke kornsorter som ikke indeholder gluten, og hvilke som gør.
Indeholder ikke gluten
• Majs(tørret)
• Hirse
• Boghvede
• Ris, læs side 16
• Quinoa, læs side 16
Indeholder gluten
• Havre
• Rug
• Byg
• Hvede
• Spelt (gammel hvedesort)
Fuldkorn
Alle kerner kommer fra korn med undtagelse af boghvede og quinoa, som begge er urter. Når kornkernerne er hele, knækkede, i flager eller kværnet kaldes det for fuldkorn, og fordelen ved fuldkorn er, at det i modsætning til hvidt mel, hvor skallerne er sorteret fra, indeholder mange gode kostfibre, vitaminer og mineraler. Kornprodukter såsom bagværk, pasta, ris, nudler og morgenmadscerealier kan indeholde fuldkorn i forskellige mængder. Produkter, som er mærket med fuldkornslogoet, indeholder meget fuldkorn, som er godt for vores sundhed.
For en lille krop i vækst, kan for mange fuldkorn dog mætte for meget og tage pladsen fra andre vigtige og nærende fødevarer. Derfor anbefales de mindste også at spise kornprodukter som brød og pasta af hvidt finere mel, det vil sige uden skaldele og med færre fuldkorn og kostfibre.
I opskrifterne med grød får du ideer til grød både med og uden gluten.
økologisk korn og
kartofler, sparer du dit barn for rester af sprøjtemidler.
(Begyndergrød uden gluten)
2 spsk øko majsmel (20 g)
2 spsk øko hirsemel (20 g)
2 dl vand
2 tsk øko rapsolie
Evt. ½ dl modermælk eller øko modermælkserstatning
Kom mel, rapsolie og vand i en gryde. Bring gryden i kog og småkog i ca. 10 minutter under jævnlig piskning til grøden er cremet, blød og mør, dvs. uden små korn. Tilsæt evt. lidt ekstra vand undervejs. Tag gryden af varmen og rør evt. modermælk eller øko modermælkserstatning i.
Server grøden lun sammen med frugtmos.
Se opskrifter side 31.
2 spsk fine øko havregryn (15 g)
1 spsk øko boghvedegryn (10 g)
2 dl vand
1 ½ tsk øko rapsolie
Evt. ½ dl modermælk eller øko modermælkserstatning
Kom gryn, fedtstof og vand i en gryde. Bring gryden i kog og småkog i 5-7 minutter under jævnlig omrøring til grøden er blød og mør. Tilsæt evt. lidt ekstra vand undervejs. Tag gryden af varmen og rør evt. modermælk eller modermælkserstatning i.
Server grøden lun sammen med frugtmos.
2 skiver øko rugbrød uden kerner (100 g)
2,5 dl vand
2 tsk øko rapsolie
Evt. ½ dl modermælk eller øko modermælkserstatning
Smuldr rugbrødet ned i en gryde og tilsæt vand. Kom låg på gryden og sæt den i køleskabet natten over eller fra morgen til aften. Kog det udblødte rugbrød sammen med rapsolie i ca. 5 minutter, mens der piskes godt. Tilsæt evt. lidt ekstra vand undervejs. Tag gryden af varmen og rør evt. modermælk eller modermælkserstatning i.
TIP
Blend evt. havregryn
og boghvedegryn før tilberedning for en mere cremet grød.
Er rugbrødet friskt, behøver det kun at opbløde et par timer.
1–2 øko kartofler (150 g)
2 tsk øko smør Evt. lidt modermælk eller øko modermælkserstatning
Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Kom ternene i en gryde og hæld kogende vand over til de lige er dækket. Kog med låg i ca. 12-15 minutter. Hæld vandet fra og gem det. Damp kartoflerne tørre ved svag varme. Tag gryden af varmen, og mos kartoflerne sammen med smørret. Pisk kartoflerne til de er luftige, evt. sammen med lidt af kartoffelvandet. Tilsæt evt. lidt modermælk eller modermælkserstatning, eller giv det efter maden.
Server kartoffelmosen lun sammen med samme mængde grøntsagsmos fx orangerød mos, se opskrift side 32.
Ønskes en helt blød mos uden klumper, kan mosen presses igennem en fin sigte. Du kan også servere kartoflerne most med gaffel eller i små trekanter
– husk da også fedtstof.
Når dit barn starter på mad, er frugt og grøntsager vigtige. Både frugter og grøntsager indeholder nemlig mange vitaminer, mineraler og kostfibre og er derfor gode for vores sundhed – også når man er helt lille. Jo mere variation i frugter og grøntsager, som du tilbyder dit barn, jo mere næring får det.
I løbet af en dag bør du tilbyde dit barn samme mængde grøntsager som frugter – uanset alder. I starten små mængder, som med alderen øges med, at dit barn spiser større portioner.
Om frugter
Server gerne frugt med skrællen på, da en stor del af den bedste næring fra frugter sidder i skrællen. Husk at vaske frugterne godt.
Tilbered frugter med skræl ved at småkoge udskåret frugt i meget lidt vand og bagefter blende dem til skrællerne er findelte, for at undgå eventuel fejlsynkning. Du kan også finhakke frugterne på en minihakker, eller i hånden, og småkoge dem til de er bløde, fx sammen med grød. Frugter som er rå fx æble eller pære kan også rives fint på et rivejern eller gives udskåret som tynde tændstikker.
Først når dit barn har fået mange tænder og tygger rigtig godt – ca. ved 3-års alderen, kan du tilbyde rå hårde frugter, fx et æble - helt eller skåret i både.
Bløde frugter som jordbær og hindbær kan gives hele, når dit barn selv kan samle dem op og bide af dem.
Vindruer, store blåbær o.l. kan fejlsynkes, når de er hele, og bør derfor skæres i aflange både eller tynde skiver, så de bliver nemmere at tygge.
En god tommelfingerregel er, at dit barn skal have
smagt alle grøntsager, og gerne mange gange, inden det fylder et år. Det øger nemlig sandsynligheden for, at dit barn kommer til at holde af dem – også senere i barndommen.
Når grøntsager bliver kogt, frigives nogle næringsstoffer som gør det nemmere for vores krop at optage dem, end hvis de er rå. Men man kan også koge dem for meget, så næringsstofferne forsvinder. En god balance er at dampe, kortidskoge eller ovnbage grøntsagerne og kun bruge lidt vand. Vandet, du har kogt grøntsagerne i, kan jævnes til en dejlig sauce. Indtil dit barn tygger godt, omkring de 3 år, bør du varmetilberede hårde rå grøntager, til de er bløde. Men du kan godt indimellem give fx fintrevet rå gulerod, som er vendt med olie og fx appelsinsaft.
Variation er vigtigt
Variation er vigtigt, fordi forskellige grøntsager indeholder forskellige næringsstoffer. Grøntsager indeholder for eksempel forskellige vitaminer og mineraler afhængigt af farven på grøntsagerne. Således skal dit barn gerne hver dag spise mørkegrønne og orange/røde grøntsager. Mørkegrønne grøntsager er blandt andet: broccoli, spinat og grønkål. Røde og orange grøntsager er gulerod, tomat og rød peberfrugt.
Derudover er det også godt at veksle mellem fine og grove grøntsager, så den lille krop får begge dele. Fine grøntsager som tomater, løg, peberfrugt, squash har et lavt kostfiberindhold, mens grove grøntsager som rodfrugter, kål og bælgfrugter har lidt flere næringsstoffer.
2 øko æbler (200 g) 20 g tørrede øko abrikoser
1 dl vand
Skær æblerne med skræl og abrikoserne i mindre stykker. Kom frugtstykkerne i en gryde. Kog med låg ved svag varme i ca. 10 minutter til det hele er mørt. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs. Blend til skrældelene er findelte.
Server æblemosen sammen med korngrød eller som dessert efter grøntsagsmos.
TIP
Er dine æbler søde, brug da færre abrikoser.
100 g øko blåbær, evt. frosne
80 g øko jordbær, evt. frosne
1 øko pære (120 g) Øko banan til at søde med
Skær pæren med skræl i mindre stykker. Kom stykkerne i en gryde sammen med blåbær og jordbær. Kog med låg ved svag varme i ca. 5-10 minutter til frugten er mør. Rør undervejs og tilsæt evt. lidt vand hvis grøden trænger. Blend til flydende konsistens og stil grøden tildækket på køl. Mos et stykke banan med en gaffel og bland det med lidt af den afkølede multifrugtgrød. Juster mængden af banan til multifrugtgrøden har en dejlig sød smag.
Server frugtgrøden sammen med korngrød eller som dessert efter grøntsagsmos.
2 øko pærer (200 g)
1 tsk øko vaniljesukker
50 g øko hindbær, evt. frosne
1 dl vand
5 dråber øko citronsaft Evt. et nip øko sukker
Skær pærerne med skræl i mindre stykker. Kom pærestykkerne uden kernehus i en gryde sammen med vaniljesukker og vand. Kog under låg i ca. 10 minutter til pærerne er møre. Tag låget af og damp grøden lidt ind. Blend pærerne i gryden til skrældelene er findelte. Hak hindbærrene let. Tilsæt bærrene til gryden og kog dem møre under let omrøring. Smag hindbær-pæregrøden til med lidt af citronsaften og evt. et nip sukker.
Server frugtgrøden kold eller lun sammen med korngrød eller som dessert efter grøntsagsmos.
TIP
Mange andre frugter så som blommer, brombær, hindbær og ferskner kan også bruges i multifrugtgrøden.
Når du vælger økologiske frugter og grøntsager, sparer du dit barn for rester af sprøjtemidler.
100 g øko gulerod
100 g rød øko peberfrugt
1 spsk øko rapsolie
1-3 øko salvieblade eller ½ tsk tørret
100 g øko tomater
Få dråber øko citronsaft eller øko æbleeddike
Evt. lidt modermælk eller øko modermælkserstatning
Skræl gulerødderne. Skær gulerødder og peberfrugt i små tern. Kom grøntsager og rapsolie i en gryde sammen med salvien og steg i ca. 5 minutter. Tilsæt tomaterne skåret i tern og steg videre. Tilsæt evt. lidt vand og småkog til grøntsagerne er møre. Blend grøntsagerne med stavblender til en glat mos. Smag til med citronsaft eller æbleeddike og måske et nip sukker. Tilsæt evt. lidt modermælk eller modermælkserstatning, eller giv det efter maden.
Kan tilberedes uden stegning og blendes til en tyk smoothie. Skal spises straks og må ikke gemmes af risiko for opformering af bakterier.
30 g øko løg
50 g øko æble
100 g øko squash
1 tsk øko rapsolie
30 g øko grønkål
50 g øko broccolibuketter
1,5 dl vand
1 tsk øko smør
Evt. lidt modermælk eller øko modermælkserstatning
Pil løget og skær det i tynde både. Skær æble og squash i mindre stykker. Kom olien i en gryde sammen med løg, squash og æble og steg det mørt ved middel varme. Tilsæt vand samt snittet grønkål og små buketter broccoli. Kog uden låg i ca. 10-15 minutter. Tilsæt mere vand undervejs samtidig med, at mosen damper mere og mere ind. Tag gryden af varmen, når alt er mørt. Tilsæt smør og blend til en cremet, tyk mos. Tilsæt evt. lidt modermælk eller modermælkserstatning, eller giv det efter maden.
Når du vælger økologi, sikrer du en ren og rigere natur.
Fisk, kød, æg og bælgfrugter er godt for dit barns sundhed, da kroppen ikke kan undvære de mange næringsstoffer og proteiner, disse fødevarer bidrager med. Netop fordi disse fødevarer har et højt proteinindhold, anbefales de først fra 6 måneder.
I overgangsfasen (6-9 mdr.) er anbefalingen at starte med kød og fisk frem for æg og bælgfrugter på grund af proteinsammensætningen, og da kroppen nemmere optager jern fra kød og fisk. Samtidig bidrager kød og fisk med zink, selen og andre mineraler, der kan være lidt vanskeligere at få gennem de vegetabilske fødevarer. Af samme årsag er det godt at spise kød og fisk i små mængder hver dag til de fleste måltider fra 6 måneder. Det er især godt, hvis babyer og mindre børn lærer at holde af fisk, så denne vane kan fortsætte, når de vokser sig større.
Æg og bælgfrugter bør kun gives i små mængder i starten af overgangsperioden og kan fint vente med at blive introduceret til dit barns mavesæk kan rumme mere og portionerne og antallet af måltider bliver større senere i overgangsperioden.
Udover fisk, kød, æg og bælgfrugter indeholder ost, mælkeprodukter, nødder, frø, kornprodukter, kartofler og visse grøntsager fx broccoli også mange proteiner.
Skift mellem magre og fede fisk. Eksempler på magre fisk er rødspætte, torsk, sej, lange, skrubbe, hornfisk, rejer og muslinger. Fede fisk er sild, laks, makrel, hellefisk, sardin og ørred. Fisk skal kun tilberedes kort tid og er velegnet stegt blidt på pande, dampet i gryde eller bagt i ovn samt tilberedt som fiskeboller og frikadeller.
Kød
Skift mellem kød fra okse, gris, lam, fjerkræ og indmad til måltiderne. Magert, hakket kød egner sig godt til de mindste, og kan bruges til kødboller, frikadeller og farsbrød. Nænsom kogning af små kødstykker eller ovnbagte fadretter med grøntsager, kødudskæringer og væde egner sig også godt til begyndermad. Når kødet er mørt findeles/finhakkes det med kniv, minihakker eller persillekværn for at undgå risiko for fejlsynkning.
Begræns røget, saltet og andre forarbejdede kød- og fiskeprodukter.
Æg
Du kan bruge rå økologiske æg i farsretter, postejer, æggekager, tærter, pandekager, brød og boller, da de alle gennemvarmes, eller du kan servere hårdkogte æg som pålæg. Bliver ægget ikke gennemvarmet, skal du bruge pasteuriserede æg.
Bælgfrugter
Bælgfrugter opdeles i bønner, linser og tørrede ærter. Bønner er fx kikærter, kidneybønner, barlottibønner, mungbønner, hvide og sorte bønner. Linser kan være røde, gule, sorte og grønne, og tørrede ærter kender vi bedst som gule ærter. Friske grønne ærter og bønner tæller ikke som bælgfrugter, men som grøntsager.
Alle tørrede bønner bør sættes i blød i koldt vand og på køl i 10-12 timer. Herefter skiftes til nyt frisk vand, og bønnerne bulderkoges til de er totalt møre, så forgiftning fra lektiner undgås. Linser behøver ikke iblødsætning, men skal skylles grundigt og koges som anvist på pakken.
Bælgfrugter er gode i gryderetter, supper, frikadeller, bøffer og falafler, salater og som pålæg i postejer og hummus.
100 g øko laks med skind
Pak laksen ind i bagepapir, så vand ikke kan trænge ind. Læg pakken i en gryde med kogende vand. Skru ned på middel varme, læg låg på gryden og tilbered i 8-12 minutter. Vandet må ikke koge, men skal være tæt på kogepunktet. Tjek om fisken er tilberedt efter 8 minutter. Fjern skind og eventuelle ben. Mos fisken fint med en gaffel eller blend den med lidt af kogevandet.
TIP
For mere smag, kan vandet tilsættes skrællet gulerod, pillet løg og hvidløg i mindre stykker samt et laurbærblad eller anden krydderurt. Når fisken er færdig, kan lagen blendes og jævnes med mel og lidt fedtstof til en cremet sauce.
100 g mager benfri, hvid fisk, f.eks. torsk, sej, rødtunge, rødspætte
Grøn sauce
50 g øko løg
100 g øko squash
2 tsk øko rapsolie
100 øko spidskål
1/2 dl øko kokosmælk
3 dl vand
5 dråber øko citronsaft
Pil løget og skær det i både. Skær squash i mindre stykker. Kom olien i en gryde sammen med løg og squash. Steg nænsomt til løget er gyldent. Snit spidskålen og tilsæt den sammen med vandet og kokosmælken. Kog under låg i ca. 10 minutter til det hele er mørt. Sluk og blend saucen til den er cremet og luftig.
Skær fisken i 10 små stykker og læg fiskestykkerne ned i saucen og opvarm gryden til lige før den koger, skru ned og damp fiskestykkerne møre – det tager 2-3 minutter. Tag et af stykkerne op og test, om den er gennemkogt.
Kødboller
200 g øko hakket grisekød, 4-7 %
1 øko æggeblomme
1 spsk øko hvedemel
1 spsk øko rapsolie
½ dl vand
½ tsk øko timian, frisk eller tørret
Kogevand til kødbollerne
1 øko løg
½ øko æble
2 fed øko hvidløg
5 dl vand
Mild sauce
1 spsk. øko hvedemel
½ tsk mild øko karry
½ tsk øko gurkemeje
1 spsk øko hvedemel
¼ dl vand
Kom kød, æggeblomme, hvedemel, rapsolie og timian i en minihakker. Kør kort tid sammen med vandet til farsen er glat. Stil farsen til side. Skær løget i både, æblet i store tern og halver hvidløgene. Kom det hele i en gryde sammen med 5 dl vand. Bring gryden i kog. Form med en teske en lille bolle af farsen i håndfladen og læg den forsigtig ned i vandet. Form alle de øvrige boller på samme måde. Småkog bollerne i ca. 5 minutter til de er gennemkogte. Tag bollerne op med en hulske.
Kog vand og grøntsager lidt ind. Tilsæt evt. karry og gurkemeje. Blend saucen i gryden til skaldelene er findelte. Rør hvedemel med ca. ¼ dl vand til der ikke er klumper. Tilsæt jævningen til saucen og småkog under omrøring i ca. 5 minutter til saucen er cremet. Smag til med få dråber citronsaft eller æbleeddike samt et nip sukker.
Server kødbollerne i saucen eller hver for sig.
Hakket grisekød kan erstattes af hakket kyllinge-, kalve- eller oksekød – økologisk naturligvis.
50 g øko grøntsager (fx 20 g squash, 10 g babyspinat og 20 g rød peberfrugt)
10 g fint revet øko ost, f.eks. parmesan
2 øko æg
Øko rapsolie
Muffin-forme, ca. 5 cm i diameter
Riv squashen groft. Finhak peberfrugt og spinat. Riv osten fint. Bland grønt og ost sammen i en skål. Smør 4 muffinforme med olien. Fordel fyldet i formene. Pisk æggene godt sammen i en skål. Fordel æggemassen hen over grøntsagerne og osten. Bland æg og grønt forsigtigt med en ske eller gaffel. Bag tærterne ca. 15-20 minutter i en 200 grader varm ovn til de er gyldne på toppen og gennembagte.
Når du vælger økologiske æg, støtter du høj dyrevelfærd.
½ øko løg
1 fed øko hvidløg
1 dåse øko kidneybønner (400 g)
1 tsk øko spidskommen
1 spsk øko rapsolie
1 tsk øko citronsaft
2 spsk finvalset øko havregryn
Øko rapsolie til stegning
Pil løg og hvidløg. Skær løgene i både og kom dem i en lille gryde. Hæld vand på til de er dækket. Kog under låg ved svag varme i ca. 10 minutter til løgene er bløde og møre. Dræn bønnerne i en sigte. Kom bønnerne i minihakker sammen med de kogte løg, spidskommen, olie og citronsaft. Blend til en ensartet og findelt masse. Hæld massen i en skål sammen med havregrynene. Rør rundt og sæt farsen på køl en time til den er fast. Kom olien på en pande. Sæt med en teske små runde boller i fedtstoffet. Tænd for blusset ved middel varme. Steg dellerne i 2-3 minutter på hver side til de er gennemstegte.
Server som pålæg til brød sammen med mayonnaise. Syltet rødbede og agurk passer godt til.
Når du vælger økologi, er du med til at sikre mere biodiversitet.
30 g øko havregryn, grove
30 g øko speltflager, grove
2 spsk øko sesamfrø
2 dl vand
2 tsk øko rapsolie
1 dl øko komælk
Aftenen før
Kom gryn, flager, frø og vand i en gryde. Læg låg på gryden og sæt den på køl natten over.
Næste dag
Kog grøden sammen med mælk og rapsolie i ca. 10-15 minutter til den er blød og mør.
Server lun sammen med lidt frugtgrød eller hakket frisk frugt.
TIP
Fint hakkede nødder kan sættes i blød sammen med flagerne og koges med. Det giver god smag og næring til grøden.
1 dåse blandede øko bønner (400 g)
3 soltørrede øko tomater i olie
20 g øko valnødder
1,5 dl vand
1 spsk øko oliven- eller solsikkeolie
1/2 tsk øko spidskommen
ca. 1 tsk øko æbleeddike eller øko citronsaft
½ dl lage fra øko bønnerne
½ dl kogelage fra øko tomater/valnødder
Dræn bønnerne i en sigte. Gem lagen til senere. Kom soltørrede tomater, valnødder og vand i en lille gryde. Småkog uden låg i ca. 10 minutter.
Hæld kogelagen fra og gem den. Kom tomater og valnødder i et blenderglas sammen med bønner, olie og spidskommen. Bland ½ dl kogelage sammen med ½ dl lage fra bønnerne. Blend til det er cremet uden ”klumper”, men fast nok til pålæg. Smag til med æbleeddike eller citronsaft.
Server sammen med brød og agurk eller brug bønnemosen som dip til kogte grøntsager.
70 g øko ærter, friske eller frosne
10 g øko spinat, frisk eller frossent
1-2 øko mynteblade
1 dl vand
1 spsk øko mayonnaise
1 tsk øko solsikkeolie
Kom ærter, spinat, mynte og vand i en lille gryde. Kog et par minutter uden låg til vandet er dampet væk. Rør undervejs. Afkøl til lunt. Hæld i et blenderglas sammen med mayonnaise og olie. Blend til en cremet, men fast, smørbar konsistens.
Server på brød. Også velegnet i sandwich som spread sammen med f.eks. kogt kyllingekød. Syltede rødbeder smager godt til.
Når du vælger økologi, beskytter du vores grundvand.
1 øko helt kyllingelår
1 blad øko spidskål
Øko rapsolie til pensling
Øko mayonnaise
Løsn skindet på overlåret med fingrene, så der bliver en lomme. Læg grofthakket spidskål ind i lommen (det er med til at gøre kødet mere saftigt). Pensl låret med olie, læg det i et ildfast fad og stil det i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader. Steg i 45-50 minutter indtil kødsaften er klar, når der skæres ind i låret.
Skær lidt af kødet fra låret og hak det fint sammen med spidskålen. Afkøl og bland herefter sammen med lidt mayonnaise til et smørbart pålæg.
Server sammen med brød og fingergrønt.
1 øko æg
1 spsk øko mayonnaise
Lidt øko citronsaft
Øko purløg eller karse
Kog ægget i 10 minutter, køl det af under koldt vand og pil det. Kom æg, mayonnaise og et par dråber citronsaft i en minihakker. Blend til det ligner en smørbar salat med lidt fylde og struktur. Server afkølet på brød eller i sandwich med klippet purløg eller karse.
TIP
Resten af det hele lår plus spidskål kan fryses og bruges til mere pålæg eller aftensmad.
Kogt øko laks, afkølet (se side 34)
1-2 øko basilikumblade
Øko citronsaft
evt. øko peber
Mos laksen med en gaffel sammen med mayonnaise og friskhakket basilikum. Smag til med lidt citronsaft og evt. peber.
Server på brød sammen med meget finthakket, rød peberfrugt, frisk æble skåret som tændstikker eller stegt/bagt gulerod.
10 g øko gær
3 dl vand
1 tsk flagesalt (4 g)
50 g øko boghvedegryn
50 g øko havregryn
10 g øko chiafrø
300 g øko hvedemel
Kom vandet i en stor skål og smuldr gæren heri. Tilsæt boghvedegryn, havregryn, chiafrø og salt. Ælt dejen med en grydeske til den hænger sammen. Dejen skal være klistret. Dæk skålen til med et låg eller husholdningsfilm og lad dejen hæve 3 timer på bordet eller ca. 10-15 timer i køleskabet. Langtidshævning giver mest smag.
Efter hævning
Form nænsomt 2-3 aflange brød af dejen og læg dem på en bageplade med bagepapir. Sæt brødene i en kold ovn og tænd på 200 grader. Bag brødene i ca. 25 minutter til de lyder hule, når du banker på dem i bunden. Pas på skorpen ikke bliver for hård. Du kan evt. dække de bagte brød over med et rent viskestykke - det giver en blødere skorpe.
Server brødet i små skiver med fedtstof og pålæg til frokost eller mellemmåltid.
Boghvedegryn kan udskiftes med hirseflager, speltflager, rugflager eller havregryn. Chiafrø kan erstattes med sesamfrø eller birkesfrø.
ØKOLOGISK VALNØDDESMØR
20 g øko cashewnødder
30 g øko valnødder
1,5 dl vand
30 g øko hvedebolle eller hvedebrød
1 spsk øko solsikkeolie
evt. lidt øko citronsaft
Kom nødder, smuldret brød og vand i en gryde. Bring gryden i kog og småkog ca. 3 minutter under omrøring. Afkøl og sæt gryden tildækket på køl i et par timer. Tilsæt olien og blend til en konsistens der er er så findelt, at nødderne ikke kan fejlsynkes. Er valnøddesmagen for kraftig, kan den mildnes med lidt citronsaft. Brug som spread på brød. Valnøddesmørret kan også bruges som fedtstof i grød fra 4 måneder.
Giv altid grøntsager tilberedte, eksempelvis
• Rødbeder i tern - kogte eller ovnbagte
• Blomkålsbuketter – kogte eller stegte
• Grønne bønner – kogte eller stegte
• Rodfrugter i tern, stave eller hele - kogte eller stegte
• Broccolibuketter - kogte
• Broccolistok i tern - kogte
• Små kartofler uden skræl - kogte
• Majskolbe skåret i små skiver - kogt
• Ærter - kogte
• Kikærter – kogte
• Butterbeans – kogte eller ovnbagte
• Agurker, friske – giv skåret i smalle strimler
Giv gerne en dip til grøntsagerne, f.eks. mayonnaise rørt op med lidt olie, vand, citronsaft, sennep og evt. friskhakkede krydderurter.
Blød frugt uden skræl
Jordbær – giv hele
Hindbær – giv hele
Brombær – giv hele
Appelsin – giv skrællet i kvarte stykker uden hinder
Blød frugt med skræl
Blåbær – giv hele. Hvis de er hårde eller store – giv halve
Vindruer – giv skåret på langs i halve eller kvarte stykker
Blommer, ferskner og nektariner – giv i små tern eller strimler
Ribs og solbær – giv hele
Stikkelsbær – giv i halve eller kvarte
Hård frugt med skræl
Friske æbler og pærer – giv skåret i smalle strimler
Kogte æbler og pærer – skåret i små tern
2 spsk øko raps- eller olivenolie
150 g øko hakket oksekød, 4-7 %
1 øko løg, stort
2 fed øko hvidløg
2 øko gulerødder
1 øko squash, lille
½ rød øko peberfrugt
2 tsk øko oregano - tørret
1 tsk øko timian – tørret
1 tsk øko æbleeddike
½ dl øko tomatpure
1 dåse hakkede, øko tomater (400 g)
4 dl øko grøntsagsbouillon
75 g grønne øko linser, tørrede
Hvid sauce
3 dl øko mini- eller letmælk
½ dl vand
2 spsk øko hvedemel
2 spsk øko rapsolie
15 g øko parmesanost, fintrevet
Tørre øko pastaplader, ca. 12 styk
15 g øko parmesanost, fintrevet til topping
Kom olie og kød i en stor gryde. Steg kødet. Skræl gulerødder, og pil løg og hvidløg. Skær gulerødder, squash, peberfrugt, løg og hvidløg i grove stykker, og kom dem i en stor foodprocessor. Kør i små intervaller til grøntsagerne er finthakkede. Tilsæt grøntsagerne til kødet og steg i 5 minutter. Rør af og til. Tilsæt krydderier, tomatpure, hakkede tomater og bouillon.
Skyl linserne grundigt og tilsæt dem. Småkog saucen med låg i minimum en time eller til linserne er møre og grøntsagerne bløde.
Kom mælken i en gryde. Rør hvedemel og vand sammen i en kop. Pisk det i mælken sammen med olie. Varm saucen op, pisk jævnligt. Småkog saucen i ca. 10 minutter, til den er tyk og cremet. Tilsæt fintrevet parmesanost. Pisk igen og tag saucen af varmen.
Pensl et ildfast fad ca. 24 x 30 cm med olie. Fordel et par spiseskeer hvid sauce i fadet uden at dække bunden. Læg tre pastaplader henover og herefter et lag rød sauce, som dækker pladerne. Læg skiftevis lag af hvid sauce, lasagneplader og rød sauce. Slut med den hvide sauce på lasagneplader og top med revet parmasanost. Sæt fadet i en kold ovn, der indstilles på 200 grader. Bag lasagnen i ca. 30-40 minutter til den er gylden på toppen.
Server med kogte fingergrøntsager og udskåret frugt til dessert.
Tak fordi du læste med. Vi håber, det giver dig og dit barn en masse gode madoplevelser sammen, og I nyder de uendelige mange muligheder det økologiske køkken kan give.
Der vil sikkert komme episoder i både nær og fjern fremtid, hvor du indimellem får et forkert ansigtsudtryk fra dit barn, når du serverer noget nyt, eller selve måltidet ikke går som planlagt. Tag det med et smil, for det er ikke ensbetydende med, at maden ikke er god nok. Nogle gange skal man bare forsøge mere end én gang, før det bliver en livret. Så hav tålmodighed og fortæl dit barn, at det er helt ok.
Styrk interessen for mad ved at give dit barn nogle gode oplevelser. Tag eventuelt på økologiske madmarkeder, bondegårdsbesøg eller ud at plukke bær i skoven, så I kan snakke om, hvor maden kommer fra. Eller I kan måske også selv dyrke grøntsager og frugter i haven, på altanen eller i vindueskarmen – alting smager bare ekstra godt, når man har set tingene gro.
Vi ønsker dig og dit barn en god rejse videre ud i madens og
økologiens verden.
Med venlig hilsen
Økologisk Landsforening
