Økologi & Erhverv nr 524 07-06-13

Økologisk biavl er vigtig

Spademaskine på arbejde

Fusk med priserne

’Økologisk landbrug bliver meningsløst, hvis vi ikke også arbejder for at forhindre de andre i at forgifte landskabet. Der kan ikke bygges mur omkring økologien, hele Danmarks økosystem hænger jo sammen’.

Deltagere i projektet Økologi i Sporet så i sidste uge på alternativer til ploven. En hollandsk spademaskine overraskede dagens vært, Peter Bay Knudsen, positivt.

I en hård kritik fra sygehuskøkkenerne beskyldes grossisterne for at fifle med priserne, når de laver tilbud til de offentlige køkkener.

2

MENNESKER & MENINGER

14-15

6-7

MARK & STALD

ØKOLOGI

MARKED & MAD

ERHVERV

7. juni 2013 nr. 524 33. årgang

Økologer bryder randzonelov Det er en kamp, vi er nødt til at kæmpe, siger Klaus Aage Bengtson, der nægter at anlægge 30 hektar randzoner på sin økologiske bedrift

ingen positiv betydning har for natur eller vandmiljø.

To af de tre ønsker ikke at stå frem ved navn. Men det gør den tredje gerne – Klaus Aage Bengtson. Han driver Nordkær Landbrug med 605 hektar økologisk planteavl 20 km øst for Aalborg.

drænvand, og indholdet af nitrat har aldrig været over 1 milligram per liter. Så det er i forvejen meget rent vand, der løber ud fra vores marker, siger han.

Savner faglig begrundelse Har økologiske landmænd ikke en særlig forpligtelse til at gøre noget mere end andre landmænd for natur og miljø?

- Det gør vi sandelig også. Og hvis regler og forordninger er fagligt i orden, så vil vi gerne være med til hvad som helst.

Men randzonerne er ikke fagligt begrundet. Det her er en kamp, vi er nødt til at kæmpe.

Er du ikke bange for forbrugernes reaktion, når økologer bryder en miljølov?

- Nej. Når man taler med folk og får forklaret dem, hvordan tingene hænger sammen, så kan de slet ikke forstå, hvordan det er kommet så vidt, siger Klaus Aage Bengtson.

Skulle have haft 30 hektar Af Per Henrik Hansen Oprøret mod de omstridte randzoner har bredt sig ind i økologiske kredse. Et antal økologer nægter ligesom en del af deres konventionelle kolleger at følge lovens krav om at anlægge 10 meter brede dyrkningsfri randzoner langs naturlige vandløb. Økologi & Erhverv har talt med tre økologer, der helt eller delvist er blevet ved med at pløje, harve og så, hvor der siden 1. september sidste år skulle have været anlagt randzoner.

Alle tre begrunder deres civile ulydighed med, at loven om randzoner efter deres opfattelse er et urimeligt indgreb mod landmændenes råderet over egen jord, og at generelle krav om randzoner

- Vi skulle have haft 30 hektar randzoner, og det ville have kostet os 230.000 kr. om året. Jeg har ikke anlagt nogen overhovedet, og nu venter jeg på at blive anmeldt til politiet. De bliver nødt til at ekspropriere jorden, hvis de vil have de randzoner, siger han.

Han tror ikke på fødevareminister Mette Gjerskovs løfter om, at der vil blive udbetalt kompensation for randzonerne. Og han tror slet ikke på, at randzonerne vil have nogen positiv effekt på vandmiljøet.

- Vi startede for tre år siden med at tage prøver af vores

2800 uden randzoner Ifølge tal fra NaturErhvervstyrelsen har 2800 landmænd undladt at anlægge tilsammen 4000 hektar randzoner langs større vandløb. Det er uvist hvor mange af de 2800, der er økologer.

Det er også uvist hvor man-

Klaus Aage Bengtson og hans maskiner er kørt lige til kanten. Han anerkender ikke randzonerne.

Øget tilskud til den økologiske skolefrugt Fødevareministeriet forhøjer tilskuddet til økologisk skolefrugt.

Samtidig bliver skolefrugtordningen nemmere at administrere for skolerne

Det maksimale tilskud til et stykke økologisk frugt bliver nu øget fra 1,25 kr. til 2,00 kr.

NaturErhvervstyrelsen, der administrerer skolefrugtsordningen, gør det på samme tid nemmere for skolerne at søge tilsagn og få støtten udbetalt ved at nedsætte antallet af ansøgningsrunder. ”Det er en del af regeringens

ge af dem, der reelt bryder loven, og hvor mange der lovligt dyrker jorden langs vandløbene. Hvis der vokser vintersæd, som blev sået inden 1. september sidste år, skal randzonen først anlægges efter høst i år. Dog må der ikke sprøjtes på arealet.

NaturErhvervstyrelsen har indledt en undersøgelse, som kan føre til politianmeldelser mod en større eller mindre del af de 2800.

Desuden er der et antal landmænd, som ikke har anlagt randzoner på i alt 8000 hektar langs mindre vandløb, hvor NaturErhvervstyrelsen forventede, at der skulle være randzoner. En del af disse sager skyldes formentlig fejl i kortmaterialet eller ukendskab til reglerne, vurderer styrelsen.

økologiske Handlingsplan, at der skal mere økologi ind i skolerne og ned i de danske børnemaver. Vi øger derfor tilskuddet til økologisk frugt og grønt med 60 pct. via skolefrugtordningen og slanker samtidigt bureaukratiet,” siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Støttesatsen til konventio-

nelt frugt og grønt er uændret.

Nemmere at administrere For fremtiden skal skolerne kun søge om tilsagn een gang om året i stedet for to gange, og de skal søge om udbetaling tre gange om året i stedet for de tidligere fire.

Læs mere side 3

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

ØKOLOGI

ERHVERV

7. juni 2013 nr. 524

Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening

MENNESKER

MENINGER

2

Økologi er en løftestang I 2005-2007 arbejdede Økologisk Landsforening intenst med at positionere økologi og de økologiske landmænd stærkt i det nuværende landdistriktsprogram. Det lykkedes. Foreningens ’Sektorstrategi for økologi’ blev til VKOs ’Økopakke’, der sikrede økologi både anerkendelse og ressourcer i landdistriktsprogrammet. Nu har vores bestyrelse vedtaget mål for det kommende landdistriktsprogram (LDP), og vi er i fuld sving med at sikre økologien en stærk placering.

Argumentationen dengang, som i dag, var, at økologi er en løftestang for landdistrikterne - et erhverv, der skaber højværdiprodukter og vækst, og samtidig sikrer samfundet rent drikkevand og flottere landskaber med græssende dyr samt større biodiversitet. Og når økologi er løftestang for landdistrikterne, skal landdistriktsprogrammet også være løftestang for økologi - og skabe nye udviklingsmuligheder for de økologiske landmænd. ØL fik placeret ’Økologifremmeordningen’ i det nuværende program. Det sikrede en model, der løbende kunne udbygges med nye tiltag og dermed støtte til afsætningsfremme, eksportfremme, omlægningstjek, erfagrupper, uddannelse og senest støtte til omstilling af alle offentlige køkkener til økologisk drift.

I det kommende LDP for 2014-2020 går foreningen efter en økologifremmeordning på minimum samme niveau.

Og vi vil udbygge prioritering af økologi i forhold til bredere ordninger for investering, yngre jordbrugere, naturpleje m.m. Det gør vi med basis i resultater for natur og vækst: økosalget er mere end fordoblet siden 2005, og salg på eksport- og foodservicemarkeder er mangedoblet. Samtidig viser forskning, at økologi har sikret bl.a. 30 pct. flere vilde planter og dyr i naturen på og omkring de økologiske marker.

Men vi vil også videre. Landdistriktsprogrammet skal også bidrage til at udvikle økologien yderligere navnlig på natur- og klimaområdet. Foreningen har forslået styrket støtte til økologisk biogas, der booster økologiens klimaregnskab og skaber nye gødningsressourcer for vores planteavlere.

Vi arbejder også for en ny tilskudsmodel, hvor der er mulighed for økologer at få støtte til sprøjtefrit, ekstensivt landbrug som hidtil, men hvor natur- og klimaindsatser også støttes. Og hvis det står det til os, skal det være op til den enkelte landmand at tilrettelægge den indsats, og vælge imellem klima- og naturtiltag, som udløser yderligere tilskud. Økologerne vil som hidtil stå først i køen til en ny tilskudsmodel, fordi vi allerede leverer på mange fronter. Som kombineret erhvervs- og miljøpolitiske redskab er økologisk landbrug det mest effektive redskab, regeringen råder over. Derfor skal økologer have en stærk udviklingsplatform i det kommende landdistriktsprogram.

En anden hjørnesten i vores indsats er, at vi vil slås for, at Danmark kan udnytte den maksimale mulighed for ’modulation’, dvs. flytte midler fra hektarstøtten til de grønne ordninger under landdistriktsprogrammet. Sker det ikke, er regeringens muligheder for at fremme miljø- og klimamål stærkt beskårede. ßDet er vigtigt, at mere modulation tilbageføres på en måde, gerne arealbaseret, så alle landmænd har mulighed for at modtage den, og at vi undgår skæve omfordelinger, der skader f.eks. vores kvægavlere. Pengene skal tilbage til landmændene, men for grønne handlinger. Det bliver en spændende udfordring, ikke mindst fordi der er stærk modstand i Landbrug & Fødevarer til en grøn omprioritering af landbrugsstøtten i Danmark. Det vil klæde landbruget som helhed at være åbent over for en diskussion om, hvordan landmænd betales for den grønne indsats, samfundet alligevel ønsker og kræver af landbruget.

Ny redaktør for Økologi & Erhverv Irene Brandt er fra 1. juni ny redaktør for Økologi & Erhverv.

Hun er uddannet journalist og har erfaring med redaktørarbejdet fra ansættelser på forskellige fagmagasiner. Hun ser frem til opgaven og til at møde producenter og aftagere af de danske økologiske produkter. Privat er Irene Brandt bosat på en skovejendom ved Bryrup.

MENNESKER & MENINGER

Stadig større brug er ikke løsningen I Økologi og Erhverv 28. april skriver seniorrådgiver Jens Hansen og docent Svend Rasmussen et indlæg med titlen ’Der er stordriftsfordele i landbruget’. Indlægget forsøger at imødegå min advarsel i Økologi og Erhverv 14. april mod at satse på store og endnu større bedrifter.

Det er et stort problem, at der i dansk landbrug og i kredsen omkring erhvervet er en helt unuanceret tro på, at landbrugets problemer kan løses ved at få flere

større bedrifter, og ved at store bedrifter bliver endnu større. Stordrift er løsningen.

Jens Hansens og Svend Rasmussens artikel er desværre udtryk for denne tro.

Kendsgerningen er, at de størrelsesøkonomiske fordele allerede er udnyttet på brug af en relativ lille størrelse. Kendsgerningen er, at ser vi bort fra landbrugsstøtten, så får de store brug et ringere afkast end de mindre brug. Hvis man nu forestillede sig, at EU-Kommissionens

tanker om, at de mindre brug skal have større støtte end de større brug, blev realiseret, ville indtjeningen på de mindre brug sagtens kunne blive større end indtjeningen på de større brug. Når de store brug er så meget mere effektive, er det dog tankevækkende, at de store brug ikke er i stand til at kunne klare sig med en reduceret støtte. Skal strukturudviklingen i dansk landbrug virkelig være baseret på antagelsen om opretholdelsen af den

nuværende form for landbrugsstøtte, som oven i købet er til debat med hensyn til ændringer?

Jens Hansen og Svend Rasmussen burde forholde sig til kendsgerningerne i stedet for at argumentere ud fra beregninger, der ikke kan sige noget relevant om virkeligheden i de størrelsesøkonomiske forhold.

Søren Kjeldsen-Kragh, professor, Københavns Universitet (Forkortet af red.)

Ingen grund til bekymring, vi spiser honningen og ikke bien!

Sybille Kyed udtaler i sidste Økologi & Erhvervs udmærkede temaside om biavl, at af hensyn til bekymrede forbrugere skal forbuddet af økologiske bistader i en 3 km radius omkring konventionelle blomstrende afgrøder (så som raps..) fastholdes.

Det kan vi biavlere umuligt styre, men det giver heller ingen mening, hvis man er bekendt med biernes fysiologi og forholden sig. Økologisk Landsforening burde stå forrest, når det gælder om at sætte sig ind i den tilgængelige viden og oplyse forbrugerne i stedet for at forhindre en dansk økologisk honningproduktion. Det vidner heller ikke om stor indsigt, at Ø.L. ’jager’ biavlere, der vil opstille yderligere 60 bistader på Livø. Øer som Livø har ikke fødegrundlag til så mange bier.

Som sagt er der ingen grund

til at forhindre økologisk biavl i de områder af landet, der egner sig bedst og kunne give den bedste kvalitet. Bierne har det bedst i områder med stor mangfoldighed.

I sådanne områder er det stort set umuligt at forhindre, at der er enkelte konventionelle marker med f.eks. raps, og det er heller ikke slemt. Undersøgelser i bl.a. Østrig og Australien viser, at: bierne ikke flyver til den nærmeste konventionelle rapsmark, men holder sig til usprøjtede ahorn, kastanje, mælkebøtter, vildtæbler. Undersøgelserne fortæller os, at bistaderne skal stå direkte ved rapsmarken, for at bierne flyver på rapsen.

For resten er bierne udstyret med fantastiske sanser. De undgår nektarkilder, der lugter af sprøjtemidler (så længe de ikke sulter!). Optællinger af frugtsætning i læhegn

imellem konventionelle, versus økologiske marker understreger dette. I Sverige har en undersøgelse af jordbærmarker ført til en lignende konklusion: Bestøvende insekter holder sig væk fra sprøjtede afgrøder (igen, så længe de ikke sulter).

Ud over det, er det hyklerisk at ville forhindre miljøgiftstoffer i honning, der ikke er der, når en lang række økoprodukter som fisk, æg m.m. lider under en voksende miljøbelastning af tungmetaller og dioxin fra bl.a. industrien og pesticidrester fra de omkringliggende konventionelle marker. Vandet der bruges i økologisk produktion siver vel ikke kun igennem økologiske marker, ja selv regnvand er belastet i dag, og skadestofferne ophobes i dyrenes organisme! Også i biernes! Men dem spiser vi ikke. Vi spiser honningen, og

den renser bierne igennem deres fantastiske fysiologi for skadestoffer. Tungmetaller og lignende filtreres fra i biernes honningmave. I sidste instans dør bien af forgiftningen, men honningen er og forbliver ren.

ØKOLOGI

ISSN 1904 - 1586

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 680 kr (eksl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Journalist Morten Telling mt@okologi.dk 31 17 17 00

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.300 Tryk Skive Folkeblad

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Jeg opfordrer Ø.L. til at gøre det, der er bedst for forbrugere, bier og det danske landskab. Økologisk biavl er også vigtig for at holde konventionelle landmand i ørerne (som f.eks. med neonikotinoider). Økologisk landbrug bliver meningsløst, hvis vi ikke også arbejder for at forhindre de andre i at forgifte landskabet. Der kan ikke bygges mur omkring økologien, hele Danmarks økosystem hænger jo sammen.

Biavler Helmut Schlodder (Forkortet af red.)

7. juni 2013 nr. 524

Hjælp økologien på vej i Afrika

Økologer invaderer Livø

Går du rundt med en u-landsfrivillig i maven, og brænder du for økologi, har Ulandsnetværket i Økologisk Landsforening et godt tilbud. Mens adskillige organisationer og foreninger tilbyder rejser og udlandsophold, hvor man kan bygge skoler og deltage i socialt arbejde, er det meget få, som tilbyder ulandsophold, hvor hovedvægten ligger på økologisk landbrug.

Det vil Ulandsnetværket gerne råde bod, og det inviterer til et seminar, som henvender sig til folk, som har lyst til at rejse ud som frivillig, organisere udveksling, tage på studieophold og lære om og deltage i arbejdet med økologi og jordbrug i udviklingslande. Seminaret finder sted lørdag den 22. juni kl. 9:30-16:00 mødes på Brandbjerg Højskole.

Interessen for at deltage i Frilands kombinerede sommerudflugt og halvårsmøde 11. juni, som i år går til Livø, er så stor, at færgen mellem fastlandet og Limfjordsøen ikke har plads til alle deltagere. Man ønsker at besøge øens eneste økolog, Karsten Kjærgaard, og hans besætning af Angus-kvæg, og ved tilmeldingsfristens udløb havde 181 tilmeldt sig til turen - mere end dobbelt så meget som til turen sidste år. Det er samtidig 65 mere, end færgen til Livø kan rumme. Det er derfor nødvendigt at sejle i flere hold til øen, oplyser Friland, som af samme grund har været nødt til at justere lidt i programmet, som ligger på selskabets hjemmeside.

ØKOLOGI

ERHVERV

3

AKTUELT

Forening har forståelse for lovbrud Økologisk Landsforening vil ikke opfordre til civil ulydighed, men næstformand kan godt forstå, at landmænd bryder lov om randzoner

Af Per Henrik Hansen - Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at de lægger sig ud med lovgivningen. På den anden side kan man måske godt forstå, at landmænd med store randzone-arealer gør oprør for at blive hørt.

Hverken kompensation eller faglige begrundelser for randzonerne er jo på plads.

- Som landmand kan man blive så presset, at man ikke

kan se andre muligheder. Det har jeg en vis forståelse for.

Sådan lyder kommentaren fra Jens Krogh, næstformand i Økologisk Landsforening, til, at der er økologiske landmænd, der sammen med konventionelle kolleger bevidst bryder loven ved ikke at anlægge 10 meter brede randzoner langs naturlige vandløb.

Oprøret mod randzoneloven er ført an af foreningen Bæredygtigt Landbrug, hvis formand Flemming Fuglede under pressens bevågenhed sidste efterår pløjede, hvor der skulle have været randzone. Foreningen har indledt en retssag mod staten for at få loven om randzoner underkendt som ulovlig ekspropriation. En tilsvarende retssag har Landbrug & Fødevarer rejst.

Følger landets love I lighed med Landbrug &

Jens Krogh: - Der er bedre metoder end randzoner Fødevarer vil Økologisk Landsforening ikke opfordre til civil ulydighed, og for sit eget vedkommende har Jens Krogh da også anlagt randzoner på sin mælkebedrift nær Ølgod.

- Vi følger selvfølgelig de love, der er vedtaget. Så må

de aktuelle retssager afgøre, om loven er ugyldig eller ej, siger Jens Krogh.

Hans respekt for lovgivningen er langt fra ensbetydende med, at han tror på randzonernes gavnlige effekt.

- Randzonerne er ikke verdens mest intelligente løsning, siger han med en tone af vestjysk underdrivelse.

- Der findes andre måder at løse problemerne med vandmiljøet på. Metoder som er bedre og mere inddragende i forhold til os landmænd, mener han.

de landmænd, der gerne vil være med til det, og dem er der jo nogen af i de følsomme områder.

- Kæden hopper af, når man laver et dekret, som gælder overalt, uanset hvordan de lokale forhold er med hensyn til natur og jordbund, mener Jens Krogh, og fortsætter: - Vi skal arbejde for at få gennemført Natur- og Landbrugskommissionens forslag til mere fleksible løsninger for randzonerne.

Et dekret

I Nordjylland er det op mod hver fjerde landmand, der har undladt at etablere randzoner, vurderer chefkonsulent Flemming Floor Jensen, Agri Nord. Til Økologi & Erhverv siger han, at der blandt den fjerdedel formentlig er et antal økologer svarende til økologernes andel af alle landmænd i landsdelen.

- Men kan man ikke gå ud fra, at randzoner overordnet set er mere til gavn for natur og vandmiljø end ingen randzoner?

- Jo, det tror jeg også. Men randzoner er ikke den eneste løsning. Man kan for eksempel udlægge større sammenhængende arealer hos

’Så ok, da’ til nye regler for såsæd Økologer er endt med at være overvejende positive over for ny EU-forordning om såsæd - Så ok, da. Forslaget er ikke, som vi helst ville have det, men vi kan leve med det.

Det citerede er ikke sagt ordret, men udtrykker ret præcist holdningen hos en række danske økologi-, miljø- og forbrugerorganisationer til EU-Kommissionens udkast til ny forordning om frø og såsæd.

Kommissionens første udkast til nye regler blev mødt med kraftige protester. Men de er løjet meget af, efter Kommissionen i sit endelige forslag tog højde for en del af kritikken, og efter sagen er blevet intenst diskuteret i en

større mail-udveksling mellem danske kritikere af de første udkast.

Således skriver Økologisk Landsforening i sit høringssvar om Kommissionens udspil, at foreningen ’er overvejende positiv over for udkastet og mener, at det er vigtigt, at Danmark arbejder for, at forslaget vedtages med visse justeringer’.

stadig på det princip, at der som udgangspunkt er forbud mod alt, der ikke udtrykkeligt er tilladt. Det vil sige, at der som udgangspunkt kun må sælges certificeret såsæd og frø af godkendte sorter.

Med ændringerne er der dog kommet en række undtagelsesbestemmelser, især for mindre firmaer og gamle sorter.

Ændringsforslag

Helt forkert tilgang

Foreningen har dog også en række ændringsforslag. Et af dem går ud på, at der skal indføres krav om, at sortsbeskrivelser skal oplyse om den anvendte forædlingsteknik. Det vil sikre, at købere, der vil undgå de omstridte CMS-hybrider, får mulighed for at vælge dem fra.

Trods ændringerne i forhold til de første udkast bygger Kommissionens forslag

Men det er stadig en helt forkert tilgang, at der som udgangspunkt kun må forhandles godkendte sorter, mener blandt andre den selvstændige økologiske planteforædler Anders Borgen og den selvstændige konsulent Dorte Ernst.

De har derfor været penneførere på et høringssvar, som er underskrevet af over 100 enkeltpersoner og 17 orga-

nisationer. Deriblandt Biodynamisk Forening, Danmarks N a t u r f re d n i n g s fo re n i n g, Forbrugerrådet og Praktisk Økologi.

Dette høringssvar bakker op om Økologisk Landsforenings kommentarer til forslaget, men uddyber også ønsket om, ’at man som bruger af planteformeringsmateriale frit skal kunne vælge, om man ønsker den kvalitet, som sikres i certificeringssystemet, eller om man ønsker en anden kvalitet og dermed frasiger sig certificeringen’, som det hedder i brevet.

- Vi er ikke uenige med Økologisk Landsforening. Men vi synes, det skal betones stærkere, at det bør være frivilligt, om man vil bruge certificeret materiale, siger Anders Borgen.

PerH.

Hver fjerde nordjyde undlader

Også tre andre konsulenter, som Økologi & Erhverv har talt med, kender til økologer, der boykotter randzoneloven. De kan dog ikke bekræfte, at der er tale om så mange som en fjerdedel.

Men at nogen bevidst begår civil ulydighed viser sig blandt andet i et eksempel, som Sven Hermansen, rådgivningschef i Økologisk Landsforening har oplevet.

- Da jeg udfyldte NaturErhvervsstyrelsens fællesskema for en af mine kunder, var han i første omgang med på, at vi angav hans randzoner på skemaet. Men senere vendte han tilbage og bad om at få randzonerne slettet.

Efter at have diskuteret randzoner med venner og naboer, ville han alligevel ikke anlægge dem, fortæller Sven Hermansen.

RECEPTION Forstander Kim Qvist fylder 50 år og i den anledning vil vi gerne invitere samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og venner af huset til reception.

Fredag den 14. juni 2013, kl. 14:00-16:00 på Kalø Økologisk Landbrugsskole Skovridervej 3, 8410 Rønde På bestyrelses vegne, Henrik Thers, fmd Økologisk Landbrugsskole

ØKOLOGI

7. juni 2013 nr. 524

ERHVERV

MARKED

MAD

4

Ny rapport om offentlig omlægning Omlægningskonsulenterne oplever i deres daglige arbejde en manglende viden om og kendskab til økologi som en udfordring blandt både køkkenpersonale, embedsmænd og beslutningstagere samt grossister. Det er en af mange konklusioner i ’Økologi i offentlige køkkener – fra beslutning til praksis’, som Madkulturen har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse, som forsøger at samle nogle af kommunernes erfaringer med omlægning, og Malis Ravn fra Madkulturen forklarer, at der er et stort behov for at kortlægge alle de erfaringer, som er gjort gennem de seneste 20 år, så nye køkkener, der skal omlægges, ikke behøver starte helt forfra. Undersøgelsen er baseret på mere end 40 interviews med medarbejdere i kommuner, køkkener og omlægningskonsulenter. Rapporten kan downloades via Madkulturens hjemmeside.

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Af Marie Sainabou Jeng Kommunikationsrådgiver i Marie Jeng Aps og stifter af mad+medier

Hvem har ansvaret for, hvor godt danskerne spiser?

Inden du får peget på alle andre end dig selv og hidser dig op over politikere, supermarkeder og de nærige forbrugerne, så peger jeg på mig selv og min egen branches ansvar. Vi har nemlig som madkommunikatører, uanset om vi er bloggere, journalister, grafikere, fotografer, virksomhedskommunikatører og eventmagere en betydelig indflydelse på, hvad folk vælger at lægge i indkøbskurven eller vælger fra menukortet, kort sagt, vælger at putte i munden.

Madmediebillede tegnes i dag både af garvede kommunikatører og interesserede amatører, der har ansvaret for det, danske forbrugere oplever, ser, hører og læser om mad til kommercielle og kulturelle begivenheder, i radio og tv, på film, på internettet, som journalistik, reklame og offentlige kampagner, i dagblade, specialmagasiner, i kogebøger, på universiteterne, på bussider og mælkekartoner, i biffen og på smartphonen, på restauranter, i iskiosken og på den økologiske grøntsagskasse. Uanset hvilken kanal vi kommunikerer igennem, skal vi hele tiden være vores ansvar bevidst og knokle for at blive bedre til vores arbejde som madkommunikatører. Heldigvis er jeg ikke ene om den mening. Vi er helt præcis 719 madkommunikatører, der har organiseret os formelt i netværket mad+medier med ønsket om at forberede madkommunikationen i Danmark.

Men hvad er en god madkommunikation? Det blev endelig meget håndgribeligt, også for dem, som ikke er eksperter, da vi for første gang afholdte mad+medier-prisen, som en kulmination på mange måneders arbejde med at finde fageksperter til juryerne, der skulle bedømme de indstillede madkommunikatører, udpege de nominerede og kåre vinderne i 14 forskellige formidlingsdiscipliner.

Ambitionen for mad+medier-prisen er netop, at teorier og idealer bliver udkrystalliseret i konkrete eksempler på formidling, som er så veludførte, at de bør stå som pejlemærker for os andre.

En kollega sagde en gang til mig, når du peger én finger mod mig, så er der altid tre fingre, der peger ind mod dig selv. Så, tilbage til spørgsmålet, hvem har ansvaret for hvor godt danskerne spiser?

Catering salg 2010-2012

Efter flere år med støt voksende salg af økologi er salget til cateringmarkedet bremset op. %

200 180 160 140 120 100

2010

2011

Første halvår 2010 = index 100

2012

Cateringsalg fordelt på varegrupper

Kolonialvarer og mejeriprodukter udgør over 70 %. af det samlede cateringsalg, mens kød/fjerkræ kun udgør 4 % % 35 30 25 20 15 10 5 0

Kolonial

Mejeri

Frugt/grønt Frost Kød/fjerkræ

Kilde: Økologisk Landsforenings cateringdatabase

Faldende kaffepriser og lidt mindre økologisk mælk i cafélatten har været med til at bremse væksten i cateringsalget

Lille fald i cateringsalget CATERING: Væksten i salget af økologi til cateringmarkedet er vokset med 74 procent fra første halvår 2010 til andet halvår 2012, men væksten flader ud Tekst og foto: Jakob Brandt Målt over de sidste par år er salget af økologi til det hjemlige cateringmarked vokset markant, men væksten er fladet ud, og i sidste halvår af 2012 kunne branchen notere et lille fald.

Det fremgår af nye tal fra Økologisk Landsforenings cateringdatabase, som har indsamlet tal om cateringbranchen siden 2010. Ifølge foodservicekoordinator Rikke Grønning fra Økologisk Landsforening kan den lille tilbagegang dog ikke udvi-

ske et billede af en generel vækst, som efter hendes vurdering vil vokse markant i de kommende år, når de mange offentlige omlægningsprojekter bliver realiseret.

Tallene viser således, at der har været tale om en samlet fremgang siden første halvdel af 2010 til andet halvår 2012 på 74 procent.

Når vækstkurven er fladet ud, og der i sidste halvår af 2012 var tale om en lille tilbagegang i salget, hænger det i høj grad sammen med det, vi hælder i kaffekoppen.

Mindre økologi i café latten Tilbagegangen er et resultat af et fald i salget af både kolonial- og mejerivarer, som tilsammen udgør over 70 procent af det samlede økologiske cateringsalg. Salget af kolonialvarer faldt gennem hele 2012, mens

mejerivarerne blev noteret for et lille dyk i andet halvår af 2012.

Det første tilskriver Rikke Grønning ikke mindst kraftigt faldende kaffepriser.

Kaffe er en vigtig profilvare for mange køkkener, og varekategorien kaffe og te udgør over halvdelen af kolonialsalget. Af samme grund sætter de faldende kaffepriser et solidt aftryk på det samlede billede.

Den lille nedgang i mejerisalget handler måske også om kaffe og har formentlig mest karakter af en lille krusning på overfladen af café latten i de københavnske caféer.

Mens forbruget af økologiske mejerivarer er stabilt i kantiner og institutionskøkkener, viser tallene fra databasen, at det er et svagt fald i salget af mejerprodukter til caféer, restauranter og hoteller i Østdanmark. Det bremser de

seneste års vækst.

Databasen med oplysninger om det økologiske cateringmarked er endnu ikke fuldt udbygget, og ifølge Rikke Grønning kommer der hvert år nye grossister med, så nettet bliver mere fintmasket og oplysningerne mere præcise.

Aktuelt er det hendes vurdering, at databasens opgørelse af omsætningen i 2012 til 650 mio. kr. svarer til ca.

75 af det samlede salg, som hun dermed anslår til 810815 mio. kr.

- Vi havde forventet, at væksten ville ske lidt hurtigere i takt med, at det offentlige kom på banen. Meldingerne fra branchen er dog, at det går fremad, og jeg forventer helt sikkert stigninger i salget i år, siger Rikke Grønning.

Får hun ret, har salget kurs mod en milepæl i form af milliarden.

7. juni 2013 nr. 524

Nyt på hylderne

Glutenfri meltyper I Biogans serie af certificeret glutenfri produkter er bl.a. fire meltyper: Rismel fuldkorn, vejledende udsalgspris for et kg. er 42,50 kr. - Boghvedemel, vejledende udsalgspris for et kg. er 60,50 kr. - Hirsemel, vejledende udsalgspris for et kg. er 40,50 kr. - Majsmel, vejledende udsalgspris for et kg. er 34,50 kr.

Melet forhandles i specialbutikker og helsekostbutikker.

Drikkeskyr Løgismose Mejeri har lavet tre drikkeklare udgaver af det islandske surmælksprodukt skyr – Naturel, Brombærvanilje og Hindbær-fersken.

De forhandles i Netto, og en flaske med 300 ml har en vejledende udsalgspris på 11,95 kr.

Færdigblandet falafelmel Den glutenfrie falafelblanding i Solhjulets Bauck-serie bliver nemt og hurtigt til ca. 16 dejlige falafler.

En æske med 160 g har en vejledende udsalgspris på 18 kr.

De forhandles i Helsekostbutikker landet over, og oplysninger om forhandlere fås på tlf. 8668 6444.

Ketchup på nye måder Biogan markedsfører to nye former for ketchup uden tomat – Blommeketchup og Mangoketchup – udelukkende med 80 pct. blommer/ mango, eddike, lidt sukker og krydderier (og intet andet).

Smagsmæssigt passer de til mange retter, både som dip og sovs.

Flasker med 250 g har en vejledende udsalgspris på 39,50 kr., og de forhandles i specialbutikker og helsekostforretninger.

Chokoladeæg med overraskelse Nu markedsfører Biogan økologiske og fair trade æg af mælkechokolade (uden lecitin) med en bæredygtig overraskelse indeni.

Et æg på 20 g har en vejledende udsalgspris på 19,50 kr., og de forhandles i specialbutikker og helsekostforretninger.

Kartoffelmel og majsstivelse I Solhjulets sortiment af glutenfrie Bauckprodukter er også kartoffelmel og majsstivelse.

En æske med 250 g kartoffelmel eller majsstivelse har en vejledende udsalgspris på hhv. 18,90 kr. og 18,50 kr. De forhandles i Helsekostbutikker landet over. Oplysninger om forhandlere fås på tlf. 8668 6444.

Et sprøjtemiddel mere i grundvandet

ØKOLOGI

ERHVERV

5

Forbrugerne ønsker frit og oplyst gmo-valg

Rester af det indtil nu lovlige svampemiddel metalaxyl-M er blevet fundet i grundvandet under to testmarker. I en række tilfælde har nedbrydningsprodukter fra midlet overskredet grænseværdien, oplyser Miljøstyrelsen.

Styrelsen varsler nu et forbud mod metalaxyl-M, der hovedsageligt bruges mod svampeangreb i kartofler.

DR Kontant behandle tirsdag den 4. juni gmo-spørgsmålet og spørgsmålet om mærkning af æg, mælk og kød fra gmo-fodrede dyr. Kontant har blandt andet fået lavet en undersøgelse, der viser, at kun 40 pct. af danskerne er klar over, at disse fødevarer ikke skal være mærket, hvis der indgår gmo-råvarer i produktet; men at 77 procent af danskerne til gengæld ønsker gmo-mærkning. Økologisk Landsforening støtter forbrugernes ønske om mærkning for at sikre forbrugernes frie valg og fair konkurrence for økologiske producenter, som ikke bruger gensplejset foder.- Den manglende mærkning, lader forbrugerne i stikken.

De fortjener et frit og oplyst valg i forhold til gensplejsning. Regeringen og fødevareindustrien skal sikre en mærkning af animalske fødevarer fra dyr, som er fodret med gmo, ligesom det er tilfældet på vegetabilske gmo-fødevarer i dag, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

AKTUELT

Alle kender det røde MÆRKER: 98 procent af forbrugere kender Ø-mærket, mens det stadig kun er én ud af tre, som kender de økologiske spisemærker

Kender mærkerne Ø-mærket: EU-logo: Spisemærket:

98 pct.

48 pct.

37 pct.

Af Jakob Brandt Det røde Ø er uden tvivl et af de stærkeste mærker på fødevarefronten. En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Fødevareministeriet, viser, at 98 procent af danskerne kender det røde Ø, og otte ud af ti oplyser samtidig, at de har tillid til økologimærket og den produktion, det dækker over.

Det er en kæmpe succes for økologien, lyder det fra en enig branche.

- Man kan faktisk ikke rigtig komme højere end en kendskabsgrad på 98, så på den baggrund fristes man til at kalde Ø-mærket for Danmarks stærkeste fødevarebrand, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Tilliden til økologimærkningen vækker også glæde hos Landbrug & Fødevarer.

- Når 84 pct. af forbrugerne har tillid til mærket, så må det siges at være en succes for økologien. Netop troværdigheden bag produktionen er noget af det, vi er meget optagede af at værne om sammen med de landmænd og virksomheder, der står bag produktionen. Det er det helt afgørende hele tiden at holde fast i – også selv om vi får en vækst i produktionen, siger økologichef hos Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen.

EU-logo halter langt efter Mens kendskabet til det danske økologimærke er helt i top, kniber det mere med forbrugernes kendskab til

Har tillid til mærkerne

andre økologimærker. EU’s grønne økologimærke, som er obligatorisk på økologiske fødevarer i hele EU, er ifølge undersøgelsen nu kendt af 48 procent af danskerne mod 20 pct. i 2011, mens 37 pct. kender det økologiske

84 pct.

55 pct.

65 pct.

spisemærke.

Ifølge Robert Lind fra Fødevarestyrelsen, som administrerer ordningen, er kendskabsgraden til spisemærket væsentligt højere end forventet.

- Vi er faktisk positivt overrasket over, at så mange kender det, selv om vi ikke har kørt nogle store forbrugerrettede kampagner. Man skal huske på, at der er tale om et mærke, som ikke ret mange møder i hverdagen, og jeg havde forventet, at kendskabsgraden lå på 1015 procent, siger han.

Ø-mærket viser vej

En succes for økologien, siger Per Kølster. Foto: Hans-Christian Jacobsen.

Undersøgelsen viser desuden, at mange har godt fat på præcis, hvad Ø-mærket står for. Næsten to tredjedele af de adspurgte forbinder mærket med to eller flere af Fødevareministeriets fokusbudskaber om beskyttelse af grundvandet, færre tilsætningsstoffer, øget dyrevelfærd og en produktion uden pesticider.

Af undersøgelsen fremgår det desuden, at tre pct. i høj eller meget høj grad vælger spisested efter, hvor der serveres økologisk mad, mens halvdelen af de adspurgte slet ikke kigger efter, om der er økologi på spisekortet, når de skal vælge, hvor de skal spise ude.

Kort om undersøgelsen ► Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden 27. februar til 10. marts 2013 og omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolkning fra 18-74 år. ► I alt er der gennemført 1.058 interview.

Borgerne møder spisemærket mange steder Spisemærke-kampagne Internet Aviser TV Fagblade Restaurant Familie Kantinen på jobbet Venner Café Børneinstitutioner Spisemærkets hjemmeside Andet sted Ved ikke 0 Kilde: YouGow

5

10

15

20

25

30

35 %

6

ØKOLOGI

ERHVERV

7. juni 2013 nr. 524

MARKED & MAD

Effekten af omlægning bør dokumenteres OMLÆGNING: Det kan sætte en kæp i hjulet for omlægningen af de offentlige køkkener, hvis ikke effekten af omlægningen bliver dokumenteret Af Jakob Brandt For den enkelte forbruger er der flere indlysende fordele ved at spise økologi, men hvilken betydning har det for samfundsøkonomien, miljøet og klimaet, når landets offentlige køkkener i de kommende år begynder at bruge mere økologi.

Det er der ingen, som ved, og omlægningskonsulent Birte Brorson, som er med i flere omlægningsprojekter, advarer om, at den igangværende omlægningsbølge risikerer at miste sin styrke, med mindre de mange positive effekter af omlægningen bliver dokumenteret.

Derfor kæmper hun sammen med Økologisk Landsforening for, at der bliver afsat midler til den nødvendige forskning.

I den forbindelse hæfter hun sig ved, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) under en debat på foreningens generalforsamling i foråret viste forståelse for ønsket om dokumentation. Og ifølge Brorson er der tale om en hastesag.

Behov for valide data - Der er behov for en opgørelse af køkkenernes råvareindkøb, før de begynder omlægningen og igen, når de nuværende omlægningsprojekter er afsluttet, siger hun.

De indsamlede data skal

danne grundlag for en grundig analyse af samfundets samlede miljømæssige gevinst ved at omlægge til økologi.

- Vi skal huske på, at fødevarer er den største klimasynder, siger Birte Brorson, som gennem lang tid har efterlyst politisk vilje til at indsamle data, som gør det muligt at diskutere på et mere kvalificeret grundlag.

Et lille skridt på vejen Det er et lille skridt i den rigtige retning, at Ph.D-studerende Nina Nørgaard Sørensen skal dokumentere nogle af effekterne af de nye offentlige omlægningsprojekter.

- Det er fint, men det er slet ikke nok, siger Birte Brorson.

Den vurdering er Nina Nørgaard Sørensen for så vidt enig i. Hun er ansat ved DTU Fødevareinstituttetes Afdeling for Ernæring, og hun erkender, at den analyse, hun kan nå at lave, bliver af mere overordnet karakter.

- Det bliver første skridt i retning af at kortlægge de overordnede mønstre, som kan belyse, hvor der er behov for yderligere forskning, siger hun.

Konkret skal hun undersøge, hvordan økologiprocenten ændrer sig i løbet af omlægningsprocessen, og på basis af ændringerne i råvareindkøbet – både i forhold til fødevaregrupper og forarbejdningsgraden af råvarerne – vil hun forsøge at kortlægge den ernæringsmæssige effekt og ændringer i madkvaliteten.

- Det er vigtigt at dokumentere, at der ikke bliver gået på kompromis med kravene til ernæringen, når køkkenerne omlægger til økologi, siger hun.

Indkøbsaftalerne har spill UDBUD: Sygehuskøkkener beskylder grossister for at fifle med priserne, når de laver tilbud til de offentlige køkkener Tekst og foto: Jakob Brandt

Det foregår tilsyneladende ikke altid helt efter bogen, når landets store cateringgrossister strikker tilbud sammen til de offentlige køkkener. To af landets største hospitalskøkkener har kendskab til flere tilfælde, hvor en stor grossist tvinger en underleverandør til at opgive højere priser, end de reelt får for varen.

På den måde retfærdiggør

grossisterne et prisniveau, som ifølge sygehusene i mange tilfælde er så højt, at køkkenerne kan købe produkterne billigere direkte hos producenten.

Det kom frem på en temadag om omlægning af hospitalskøkkener, som blev holdt på Aalborg Universitets nye afdeling i Københavns Sydhavn. Af debatten på mødet stod det klart, at der er tale om en velkendt praksis, som flere aktører i branchen har mødt.

sis på følgende måde: - Hvis en producent eller underleverandør til en stor grossist eksempelvis oplyser, at de skal have 100 kr., bliver prisen måske forhandlet ned til 90 kr., men de får besked

Fri konkurrence er væk

Færre penge til økologien En tydeligt frustreret cheføkonoma Bente Sloth fra Aarhus Universitetshospital, luftede en ganske barsk kritik af hele systemet omkring indkøbsaftalerne.

- Du må gerne skrive, at jeg er både frustreret og meget sur, siger Bente Sloth, som beskrev grossisternes prak-

på, at hvis de vil have ordren, skal de skrive 100 kr. i deres tilbud, siger Bente Sloth.

De kunstigt høje priser kan grossisterne efterfølgende bruge til at retfærdiggøre et højere prisniveau, end det sygehusene selv kan finde varerne til.

Cheføkonoma Bente Sloth fra Aarhus Universitetshospital mener, at hele systemet omkring udbudsreglerne har spillet fallit.

Hun har personligt mødt tre tilfælde på den praksis, og hun er ikke i tvivl om, at den medfører, at køkkenerne kommer til at betale mere for en vare, når de køber via de lovpligtige indkøbsaftaler, end hvis de handler direkte med producenten.

Aarhus Universitetshospital køber årligt fødevarer for 21 mio. kr., og er priserne kunstigt hævet med blot et par procent, bliver det til mange penge på et år. Dem ville Bente Sloth hellere bruge på mere økologi.

7. juni 2013 nr. 524

ØKOLOGI

ERHVERV

7

Mona Carøe Jensen t.v. og de øvrige ansatte på Regionshospitalet i Randers, gør meget ud af at reducere madspild ved bl.a. at koge fond på grøntsagstoppe og kødben, og med en presset økonomi er det et stort irritationsmoment at høre producenter snakke om kunstigt høje priser.

MARKED & MAD

Randers viser vej OMLÆGNING: Fire af landets største hospitaler har taget de første fælles skridt mod omlægning til økologi via projektet ’Hospitalskøkkener på sporet af sølv’ Af: Jakob Brandt

let fallit Både hun og kollegaen Mona Carøe Jensen fra Randers Regionshospital har talt med flere producenter, som har oplevet grossister, som presser dem til at opgive højere priser, end de reelt får.

De pågældende fødevareproducenter ønsker dog ikke selv at stå frem med kritikken, og det har Bente Sloth fuld forståelse for.

Hun oplyser, at kritikken af grossisternes praksis har floreret i flere år, uden at nogen har grebet ind.

- Det gør mig rigtig sur, og det gør indkøbsaftalerne til en spændetrøje, som reelt sætter den frie konkurrence ud af spil, siger Bente Sloth.

Det er ugennemskueligt Professor Niels Heine Kristensen fra Aalborg Universitet har gennem mange år beskæftiget sig med de mange faldgruber og udfordringer,

som klæber til de udskældte indkøbsaftaler, og det er langt fra første gang, at han bliver præsenteret for kritik af, hvordan indkøbsaftalerne fungerer i praksis: - Det er et emne, som dukker op igen og igen, men vi har meget lidt transparens på det område, og det er mit indtryk, at selv Konkurrencestyrelsen har problemer med at overskue det.

Han oplever hele udbudsområdet som meget tillukket og domineret af klausuler, som gør det særdeles vanskeligt selv for forskere at få adgang til relevante oplysninger.

Han efterlyser derfor en uafhængig myndighed, som kan indsamle data, som det eksempelvis sker i Sverige.

På mødet i København opfordrede han desuden til en kulegravning af hele området, som efter hans vurdering er en unødvendig stram spæn-

detrøje for omlægningen til økologi.

Grossister afviser kritik Ingen af de grossister, som Økologi & Erhverv har talt med, kan genkende det billede, som sygehusene maler, og Søren Bertelsen, markedsdirektør i Dansk Cater A/S mener at konkurrencen sikrer de bedste priser.

- Der er tre, der byder på de store offentlige udbud, og vi kan ikke hæve priserne med 50 øre, så får vi ikke kontrakten, siger han.

Efter hans vurdering fungerer udbudsreglerne fint, og er der utilfredshed er der mulighed for at Klagenævnet for Udbud.

Søren Bertelsen erkender, at EU-reglerne om udbud er meget firkantede, men efter hans vurdering er der ikke behov for mere transparens.

Den fælles ambition for de fire hospitaler er at opfylde regeringens økologimål om mindst 60 pct. økolog i 2020, og med en økologiprocent på 59 er patientkøkkenet på Randers Regionshospital allerede næsten i mål.

Som det eneste hospital i Danmark har det randrusianske hospital netop fået det økologiske spisemærke i bronze.

Af samme grund bliver det en vigtig inspirationskilde for de øvrige hospitaler, og den randrusianske cheføkonoma Mona Carøe Jensen var blandt oplægsholderne på en fælles temadag, som blev holdt på Aalborg Universitets afdeling i Sydhavnen i København.

Eget brød og kødpålæg Ikke færre end ti danske hospitaler var repræsenteret blandt tilhørerne i Store Auditorium, hvor de kunne høre flere bud på, hvordan man finder penge på budgettet ved at lave mest muligt af maden fra bunden og tænke bæredygtighed ind i alle faser af arbejdet.

Fælles for de fire hospitaler bag projektet er, at de alle har indrettet eget bageri og med undtagelse af ’Riget’, som ikke har plads, råder de også over egen slagterafdeling.

Diverse omlægningsgrupper danner krumtappen i den videnudveksling og undervisning, som gradvist skal øge

økologiprocenten.

En gruppe omfatter hospitalernes cheføkonomaer, men der er etableret grupper for både bagere og slagtere, som alle kommer på fagspecifikke kurser.

Slagterkurset bliver afholdt i Patientkøkkenet på Randers Regionshospital, hvor slagterafdelingen gennem mange år har forarbejdet halve dyrekroppe til pålæg og diverse udskæringer til hospitalsmenuen.

en ændring i menuplanlægningen, og hvor hospitalet tidligere planlagde maden et halvt år frem, skiftede køkkenet til fire menuer, som følger årstiderne.

Det gør det nemmere at udnytte årstidens råvarer, og leverandørerne får menuplanerne tilsendt i god tid for at sikre maksimal forsyningssikkerhed.

- Jeg tror, at vi hentede 7-8 procent økologi alene ad den vej, siger Mona Carøe Jensen.

Overraskende lidt økologi

Hjælpen er på vej

Siden 2009 har Mona Carøe Jensen været den centrale figur i omlægningsprocessen i Randers, som begyndte tilbage i 1992.

Hun blev derfor meget overrasket, da hospitalet for et par år siden lavede den første økologimåling.

- Vi troede, at vi lå på 60-70 procent, men vi havde kun 31 pct. økologi.

Det randrusianske hospitalskøkken er langt fra den første til at sande, at der kan være stor forskel på, hvad man tror, og hvordan tallene reelt ser ud, når man gennemgår fakturaerne.

Visheden om den overraskende lave økologiprocent markerede startskuddet på en ny fase af omlægningen.

Hospitalet havde allerede indrettet bageri, grøntrum og en slagterafdeling, som forarbejder hele dyr til middagsmad og pålæg.

På slagter-siden hentede sygehuset 80.000 kr. årligt ved at rydde en gammelt fryserum, som blev brugt til affald.

- Tidligere fik vi leveret kød to-tre gange om ugen, men ved at bruge kølerummet kunne vi nøjes med en ugentlig levering, og det gjorde leveringsomkostningerne lavere, siger Mona Carøe Jensen.

Hun sigter mod en økologiprocent på 70, så der er lidt elastik til sølvmærket, og hun ser frem til snart at få besøg af omlægningskonsulent Birte Brorson, som skal hjælpe med at finde de sidste procenter ved minutiøst at gennemgå alle rutiner og indkøb på sygehusene.

Menuen følger året Men uden udsigt til øgede bevillinger var Mona Carøe Jensen og hendes personale nødt til at afsøge alle hjørner af køkkenet for at finde steder, hvor de kunne spare for at få råd til mere økologi.

- Det første, vi gjorde, var at tage en snak med vores leverandører, hvor vi fortalte, at vi var interesseret i at øge vores økologi-andel.

Det førte blandt andet til

Hospitalskøkkener på sporet af sølv ► Omlægningsprojektet omfatter: Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital, Regionshospitalet Randers og Rigshospitalet. ► Bag projektet er endvidere BDO Kommunernes Revision, LUNDSTRØM kommunikation & udvikling samt AU-FINe (Aalborg Universitet).

8

ØKOLOGI

ERHVERV

7. juni 2013 nr. 524

Nyt på hylderne

Havtorn på mange måder Fra Biogan A/S er der nu en række produkter på markedet med de C-vitaminholdige bær fra havtorn: Havtornmarmelade og Havtornmarmelade med ingefær, vejledende udsalgspris for et glas med 225 g er 38 kr. – Havtornte (smagt til med æblestykker og hibiscusblomster), 100 g har en vejledende udsalgspris på 43 kr. – Havtornsnitte (med dadler, kornflager, marcipan samt hasselnødder), med en vejledende udsalgspris på 19 kr. for en snitte på 40 g. – Havtornsaft (uden sukker eller andre fyldstoffer, kan fortyndes op til fire gange), en flaske med 750 ml har en vejledende udsalgspris på 73,50 kr. – Havtornbær, tørrede, til snack, müsli, yoghurt, sorbet, grød eller smoothies, med en vejledende udsalgspris for en pose med 100 g på 51,50 kr.

Produkterne kan købes i specialbutikker og helsekostbutikker.

Burgermix og Falafelmix Biogan har just markedsført to glutenfri mix, der blot skal tilsættes kogende vand og steges i olie – Burger mix og Falafel mix. Nemt og hurtigt også til gæster.

Den vejledende udsalgspris på 140 g Burger mix er 27 kr. og på 160 g Falafel mix 25 kr., og de forhandles i specialbutikker og helsekostforretninger.

Biodynamiske lækkerier I Biogans biodynamiske serie foreligger også lyse sultanas rosiner, abrikoser, figner og hasselnødder.

De forhandles i specialbutikker og helsekostforretninger i poser med 300 g med en vejledende udsalgspris på: Sultanas: 29,00 kr., Abrikoser: 38,00 kr., Figner: 41,50 kr. og Hasselnødder: 71,00 kr.

Glutenfrie Brownies & Easy-bake Bread Man kan nemt og hurtigt bage dejlige glutenfrie brownies eller brød – til egen fornøjelse eller til gæster – med blandingerne fra Solhjulets Bauckserie.

En æske med 400 g Brownies-mix har en vejledende udsalgspris på 36 kr., og 475 g brødblanding har en vejledende udsalgspris på 39 kr. De forhandles i Helsekostbutikker landet over. Oplysninger om forhandlere fås på tlf. 8668 6444.

Global protest mod Monsanto Demonstranter i tusindvis var 25. maj på gaden i over 250 byer i 36 lande verden rundt for at protestere mod den internationale kemi-, planteforædlings- og GMO-koncern Monsanto.

Det organisatoriske center for protesterne var en side på Facebook, oprettet af amerikaneren Tami Monroe Canal.

Hun forklarer, at hun blev inspireret af sine to små døtre.

- Jeg føler, at Monsanto truer deres generations helbred, frugtbarhed og livslængde. Jeg kunne ikke bare sidde stille og vente på at nogle andre gjorde noget, siger hun.

Protesterne var især rettet mod Monsantos GMO-aktiviteter.

Det er uvist hvor mange, der deltog i demonstrationerne. Men den internationale Facebook-side March Against Monsanto har i skrivende stund fået 162.000 likes. Og tallet øges fra dag til dag.

Også i København var der demonstration. Ifølge arrangørerne med op mod 500 deltagere.

MARKED & MAD

Bornholms Mosteri privatiseres MOST: Fiskekoncernen Espersen og Michelinrestauranten Kadeau overtager det økologiske mosteri i Svaneke, som blev etableret som et beskæftigelsesprojekt under regionskommunen Af Jakob Brandt Den nyudnævnte Michelinrestaurant Kadeau køber Bornholms Mosteri i Svaneke sammen med den bornholmske fødevarevirksomhed A. Espersen A/S. Sammen har de ambitioner om at videreudvikle mosteriets succes med at få gastronomi, økonomi og jobmuligheder til udsatte mennesker til at gå op i en højere enhed.

Sælger er Bornholms Regionskommune, der etablerede Bornholms Mosteri i 2006 som et beskæftigelsesprojekt, der skulle give udsatte mennesker et tilbud om et

reelt arbejde. Siden har projektets cider og mange mostprodukter i adskillige varianter fået en stor fanskare på trods af, at de ikke just ligger i den prisbillige ende.

I 2012 solgte Bornholms Mosteri således 600.000700.000 flasker most og cider. Produkterne har været til salg i specialbutikker og er blevet serveret på caféer, i kantiner og i en række gourmetrestauranter – bl.a.

Kadeau, der har haft sit eget private label.

Et perfekt match Den store succes tvang reelt Bornholms Regionskommune til at sælge virksomhe-

den, forklarer øens borgmester, Winni Grosbøll (S): - Videreudvikling af Mosteriet kan ikke ske i kommunalt regi. Mosteriet er nu kommet til et punkt, hvor privat ejerskab er det eneste rigtige. Vi mener, at Bornholms Mosteri, Kadeau og Espersen er et perfekt match, fordi vi får nogle lokalt forankrede ejere, der både har viden og økonomi til at udvikle mosteriet, siger hun.

De nye ejeres mål er, at Bornholms Mosteri skal levere produkter i topklasse og samtidig være et eksempel på, at social virksomhedsdrift godt kan rime på en god bundlinje, understreger

medindehaver af Kadeau, topkokken Rasmus Kofoed.

- Vi skal udvikle Bornholms Mosteri, så der bliver behov for flere medarbejdere på både ordinære og særlige vilkår. Og så skal vi fremstille most og saft af ypperste kvalitet. Vi glæder os til at komme i gang, siger han.

Social kapital Den Sociale Kapitalfond, der er Danmarks første sociale venturefond, har indledt et samarbejde med de nye ejere, hvor fonden investerer i udviklingen af mosteriets sociale indsats.

Den populære mostserie fra Bornholms Mosteri er nu kommet på private hænder.

ØKOnomi løfter salget i Kvickly KAMPAGNE: Hver måned året ud sælger Coop-kæden udvalgte økologiske produkter til konventionelle priser Månedens økologiske prisfald er overskriften på økologikampagnen ØKOnomi, som skal skærpe Kvicklys profil omkring ansvarlighed. Ifølge Anne-Marie Navarro, kommerciel direktør, vil Kvicklykæden hver måned nedsætter priserne på udvalgte økologiske produkter, så de koster det samme som de

konventionelle alternativer.

I maj måned var det frugt og grønt, som var sat ned, og kunderne tog godt imod.

- Vi har lige kigget på tallene for maj måned. De viser, at salget oplever et markant løft især i antal men også i omsætning, siger Anne-Marie Navarro.

Hun oplyser, at Kvickly har spurgt mange kunder, og de fleste oplyser, at de gerne vil have mere økologi, men at en barriere for mange er prisen.

- Ved at sætte priserne ned i en hel måned håber vi, at kunderne får smag for de økologiske varer.

Kvickly har lagt en plan for

resten af året, og Anne-Marie Navarro vil ikke afvise, at kampagnen kan fortsætte ind i 2014.

I forbindelse med ØKOnomi-kampagnen har Kvickly besluttet at fjerne ’økologishoppen’, hvor mange af de økologiske varer hidtil har været samlet.

- Ud fra udenlandske erfaringer kan vi se, at forbrugerne køber mere økologi, hvis varer ligger ude på hylderne sammen med de andre varer, så alle møder dem. jb@okologi.dk

7. juni 2013 nr. 524

ØKOLOGI

ERHVERV

9

Kun lokale varer i ’Bondens Butikk’ Statsrådet, fødevareministeren og Senterpartimedlemmet Trygve Slagsvold Vedum vil have butikker i Norge, der kun sælger norsk lokalmad. Målet skal være at skabe en modvægt til dagligvarekæderne, og planen er at skabe en kæde med navnet ’Bondens Butikk’.

Ifølge Dagligvarehandlen forudsætter planen, at små lokalmadsproducenter vælger at sælge deres varer gennem Bondens Butikk. Initiativet kommer fra madproducenterne selv, men regeringen skal bidrage med hjælp til markedsføring og produktudvikling. Tanken er, at butikkerne skal slå rod i de største norske byer.

MARKED & MAD

økonomiske krise var kommet på tværs, tror Gert Larsen, at hans mission havde fået et andet udfald.

Et vanskeligt marked

Både Lykkegården og den store salathøster og anlægget til detailpakning af crispsalat er solgt efter fejlslagne valutaspekulationer.

Der er luget ud blandt avlerne SALAT: To af landets største økologiske salatavlere har stoppet produktionen

konkurser, men denne gang er det definitivt slut. Gården ved Auning nord for Aarhus og maskinparken til høst og detailpakning af crispsalat er solgt.

Måtte kassere det meste Tekst og foto: Jakob Brandt I 2011 fik Gert Larsen, der er direktør i BladGrønt, Køges Agenda 21-pris for at have omlagt en af Nordeurops største drivhusproduktioner af specialsalater til økologi. I dag ligger jorden i det 50.000 kvm. store væksthus i Egøje ved Køge brak. Det bliver den ved med, med mindre dagligvarekæderne eller de store cateringgrossister banker på med en større ordre. Dermed kan det sidste punktum være sat for Gert Larsens økologiske salateventyr næsten inden, det begyndte.

Det samme skete for kollegaerne på Lykkegården i Jylland, som havde specialiseret sig i produktion af crispsalat og havde gode aftaler med dansk detailhandel. Salget af økologisk salat voksede, og produktionen var ved at udvikle sig til en sund forretning, da selskaberne bag Lykkegården sidste efterår blev knækket af fejlslagne valutaspekulationer og gik konkurs.

Den jyske salatavler har flere gange tidligere rejst sig efter

For BladGrønt var det ikke valutaspekulationer men en stor overkapacitet på det danske salatmarked, som blev den store udfordring.

Trængslen på markedet fik for fire år siden Gert Larsen til at omlægge hele produktionen til økologi. Han afsatte tæt på 80 procent af produk-

tionen til cateringmarkedet, og med udsigten til en øget offentlig omlægning, så han økologien som et interessant spor og ikke det blindgyde, som det i øjeblikket tegner til at ende som.

Når han gør regnskabet op i dag, har omlægningen kostet ham ca. fire mio. kr. Hans favntag med økologien kom skidt fra start.

Da omlægningsperioden var overstået i foråret 2011, blev den første øko-sæsonen ødelagt af frygten for smitte med E. coli-bakterien VTEC. I 2012 var der styr på den

side af sagen, men selv om Gert Larsen tilbød ni forskellige salattyper, blev kunderne væk.

- Det betød, at jeg måtte kassere 60 procent af produktionen, siger Gert Larsen, som primært solgte salaten via Gasa Nordgrønt.

Han har gjort det daglige tab op til 10.000 kr. Nogle i branchen ville måske kalde det modigt at tilplante det gigantiske væksthus, som har plads til en årlig produktion på fire mio. salathoveder, uden at have kunderne på plads, men hvis ikke den

Grøntsagskonsulent Richard de Visser fra GartneriRådgivningen erkender, at det er særdeles vanskeligt at leve af det ’frie marked’, hvor producenterne blot får lov til at fylde hullerne, når de faste leverandører ikke kan levere.

- Det danske marked er blevet meget vanskeligt at agere på. Problemet er, at der ikke er stor vækst på markedet, og det er vanskeligt at finde plads til nye producenter, siger Richard de Visser.

Efter hans vurdering lider hele grøntsagsmarkedet under en afsætningsstruktur, hvor den samlede indkøbsvolumen er koncentreret hos få store aktører, der typisk lægger deres indkøb hos få store producenter.

Efter hans vurdering er de mange konkurser i branchen ikke udtryk for, at det går dårligt, men mere et udtryk for

den strukturudvikling, som gør sig gældende mange steder i landbruget.

Billigst at ligge brak I år kunne GASA kun garantere BladGrønt et salg på 3-4 mio. kr., og da gartneriet skal krydse 17 mio. kr. i omsætning for at få enderne til at hænge sammen, så Gert Larsen ingen anden udvej, end at lade jorden ligge brak.

- Det er langt billigere, og jeg begynder ikke igen, før jeg har kontrakter, siger Gert Larsen, som har vanskeligt ved at acceptere, at kollegaer i Gasa NordGrønt importerer salat, når danske avlere mangler kunder.

Men BladGrønt er et velkonsolideret firma, og selv om det aldrig er behageligt at sætte penge til, er det noget andet, der irriterer ham mest.

- Det er alt den knowhow, som forsvinder op i den blå luft, når jeg stopper, siger den 64-årige gartner, som har over 40 års erfaring.

Ud over den økologiske produktion driver han en stor konventionel grøntsagsproduktion i et andet selskab.

Det så imponerende ud, da avisen i 2011 besøgte Gert Larsens 50.000 kvm. store væksthus med økologisk specialsalat. I år ligger jorden brak, og der er ikke umiddelbart udsigt til at landets mest erfarne salatavler får gang i økologien igen.

10

ØKOLOGI

ERHVERV

7. juni 2013 nr. 524

Den norske produktion falder

Bejsemiddel til fare for bier

Sidste år købte nordmændene økologiske fødevarer for 1,45 mia. norske kr., hvilket var en stigning på 17 procent fra året før. Produktionen af økologiske madvarer stagnerer derimod, og flere økologiske gårde nedlagde sidste år driften. Af 44.670 landbrug i Norge er det kun 2.577, som var godkendt til økologisk drift sidste år - 148 færre end året før. Ifølge avisen Dagligvarehandlen bliver det dermed vanskeligt at nå den norske regerings mål om, at 15 procent af madproduktionen og madforbruget skal være økologisk inden 2020. I dag dyrkes der økologisk mad på blot lidt over fem procent af jordbrugsarealet.

Det insektdræbende bejsemiddel fipronil udgør en akut fare for honningbier, når det bliver brugt til behandling af majs-såsæd. Det konkluderer eksperter i EU’s fødevaremyndighed EFSA efter at have undersøgt midlet. Bierne skal ikke i berøring med selve såsæden for at blive forgiftet af fipronil, det er nok, at de indsamler blomsterstøv fra de behandlede planter.

De nye oplysninger om fipronil kommer frem, samtidig med at EU er ved at indføre stramme restriktioner på tre andre pesticider, fordi også de er til fare for bier.

MARKED & MAD

Is og bær var i høj kurs hos uddelerne LOKALE FØDEVARER: Flere små producenter forlod SuperBrugsens to første leverandørtræf med en god mavefornemmelse

Tekst og foto: Jakob Brandt - Jeg har en god fornemmelse i maven, og jeg tror nok, at der skal komme noget salg ud af det, siger Kirsten Kjærgård, som driver Ny Lundgård Ismejeri ved Tjele.

Hun var umiddelbart den producent, som tiltrak sig mest opmærksomhed medsine smagsprøver, da SuperBrugsen i Jægersgårdsgade i Aarhus i sidste uge inviterede potentielle leverandører af lokale fødevarer til møde.

Dagen forinden deltog 24 brugsuddelere i et lignende leverandørmøde i SuperBrugsen i Mathæusgade i København. Dermed har

kæden afholdt de to første af en stribe møder, som skal finkæmme hele landet for lokale fødevarer.

Mødet i Aarhus havde samlet et dusin østjyske fødevareproducenter og næsten lige så mange brugsuddelere, som blandt andet blev præsenteret for økologisk chokolade, nødder, oste, frugt, grøntsager og is.

- Det eneste, der vægter højere end økologi, er lokale varer. Vi er interesserede i alle de lokale varer, vi kan få, da de er en vigtig differentieringsparameter, forklarer brugsuddeler Christian Müller fra værtsbutikken, som er en af de SuperBrugser, der sælger mest økologi i hele landet.

Han går mest efter frugt og grønt og xxxxx, forventer at teste flere af produkterne fra dagens gæster.

- Det er kun halvanden uge siden, at vi begyndte at forhandle Peters Is (lokal økologisk gourmetis, red), og vi sprøjter allerede is ud af butikken, siger han.

Mette Nørgaard fra Sorring Bær introducerer i denne uge de første økologiske produkter, og hun håber, at brugsuddeler Christian Müller bliver blandt de første kunder.

Flere greb chancen Det er markedskonsulent Gitte Hvoldal fra Økologisk Landsforening, som har samlet holdet af producenter, og hun er godt tilfreds med udbyttet af de første møder.

- Jeg oplever, at der er stor interesse for at høre om mulighederne for at levere til SuperBrugsen, og flere af

producenterne greb chancen, siger Gitte Hvoldal.

I løbet af de kommende måneder bliver der afholdt lignende møder resten af landet, så alle SuperBrugsens 230 butikker får mulighed for at møde de lokale økologiske producenter.

Hun opfordrer i den forbindelse producenterne til at være helt skarpe på at fortælle, hvad det lige præcis er, der gør deres varer til et must i den lokale SuperBrugsen.

Gode mavefornemmelser

Kirsten Kjærgårds økologiske is var populær blandt de jyske indkøbere.

En af dem, der havde forstået det budskab, var Kirsten Kjærgård fra Ny Lundgård Ismejeri, og trods en literpris på 79-92 kr. tog hun hjem fra Aarhus med adresser på fem SuperBrugsener, som var interesserede i vareprøver fra det fire år gamle gårdmejeri i det midtjyske.

Også Mette Nørgaard fra Sorring Bær, som i vinter blev godkendt til økologisk produktion, tog hjem med en god mavefornemmelse.

- Det var en super måde at møde både butikker og andre producenter på, siger

Mette Nørgaard.

Hun tog ikke kun hjem med en forventning om et kommende salg af marmelade eller chutney. Hun brugte også mødet til at finde potentielle producenter af råvarer til hendes produkter.

Der er plads til flere Coop-kæden har tidligere meldt ud, at den er på jagt efter 500 lokale varer, og Gitte Hvoldals mission er at sikre, at flest muligt af dem bliver økologiske.

- På basis af de to første møder forventer jeg, at der er 200 nye økologiske varer i butikkerne til nytår, siger hun.

På mødet i København tilbød grossisten Grøn Fokus sig som distributør for de producenter, som i forvejen handler med Slagelse-grossisten, og Gitte Hvoldal håber, at det er muligt at finde lignende løsninger i andre dele af landet.

Avler: Kæderne går kun efter pris Det er ikke alle økologiske fødevareproducenter, som ser det helt store potentiale i SuperBrugsens erklærede ambition om, at kæden vil have 500 nye lokale fødevarer på hylderne. På leverandørmødet i Aarhus holdt grøntsags- og ægproducent Svend Erik Rasmussen fra Korsmedergård en noget utraditionel salgstale for de jyske brugsuddelere: - Det eneste, I tænker på, er at få varerne billigst muligt, lød det blandt andet fra den 76-årige økolog, som driver et alsidigt landbrug med egen gårdbutik lidt uden for Randers.

Han har tidligere leveret asier og rødbeder til Coop, men har oplevet, hvordan de danske produkter er røget ud og erstattet af billigere udenlandske varer.

- I er bedøvende ligeglade med, hvor varerne kommer fra. Jeg tror ikke et hak på jer.

Jeres interesse for lokale varer holder kun et halvt år, lød den beske kritik, som blev imødegået af SuperBrugsens sortimentschef Thomas Møller-Larsen.

- Det skal være en god forretning for både producent og butik at levere lokale varer til SuperBrugsen, og hvis det er den rigtige økologiske vare, skal den ikke skydes af til en lav pris. Vi tror på, at der er en efterspørgsel efter lokale varer, som skal sælges på kvalitet og smag. Også i mere end et halvt år, sagde han.

Samtidig erkender han, at også SuperBrugsen er nødt til at kigge på prisniveauet på især basisvarer hos de konkurrerende kæder, men det er ikke ensbetydende med, at butikkerne ikke kan have unikke lokale varer, som sælges på andre parametre end pris. jb@okologi.dk

7. juni 2013 nr. 524

ØKOLOGI

ERHVERV

11

Hardy Møller Christensen sår altid ekstra urter i kløvergræsmarkerne.

MARKED & MAD Hardy Møller Christensen er kandidat til Økologisk Frontløber for sin mangeårige anvendelse af og forsøg med at kombinere forskellige afgrøder, urter og frø i både græs- og kornmarker.

ØKOLOGISK

FRONT-

Vorherre har ikke opfundet monokulturen Hardy Møller Christensen arbejder konsekvent med at justere andelen af urter og græsfrø i urtegræsblandinger til gavn for jorden og dyrene

Tekst og foto: Morten Telling - Jeg har altid været mest interesseret i markarbejdet og planterne. Køer har aldrig rigtig interesseret mig. Jeg er ikke så meget for at skulle tidligt op og malke og blive beskidt, griner økologisk landmand Hardy Møller Christensen fra Årre nær Esbjerg.

Denne majdag blæser der en halv pelikan fra vest. Et stort rødt Ø-mærke har revet sig løs og hænger og blafrer faretruende på gavlen af maskinhuset. Det skal man nu ikke lægge noget symbolsk i, for Hardy har aldrig fortrudt, han lagde om til økologi tilbage i 1997. I 2010 solgte han sin gård Rudholm til sønnen Esben og flyttede med sin kone Birthe til et mindre landbrug et par kilometer derfra, hvor han har etableret en mindre maskinpark, så

han i dag fungerer som maskinstation for Esben.

Altid eksperimenteret - Jeg har altid eksperimenteret i marken og prøvet ideer af, forklarer Hardy.

- Da jeg selv drev gården, blandede jeg gerne afgrøderne sammen, så jeg f.eks. såede byg, vårhvede og havre i samme mark. Min tanke var, at de på den måde bedre kunne modstå sygdom og supplere hinanden under opvæksten. Jeg tvivler på, det har været Vorherres mening, at jorden skulle dækkes med monokultur, og jeg synes, det fungerede fint. Esben giver mig stadig lov at eksperimentere, men kornmarkerne sår vi dog som normalt, kun iblandet rajgræs.

Urter i græsmarken På de godt 170 ha græsmarker får Hardy lov til at slippe sine evner løs og prøve ideer af, men det sker altid ud fra en helhedsbetragtning over, hvad der gavner såvel jorden som de dyr, der skal gå på marken, bedst muligt.

- Inden jeg skal etablere en ny græsmark, fokuserer jeg altid på, hvad den skal bruges til, om det er kalve, kvier eller køer, der skal gå på marken, og på hvor marken ligger geografisk og i forhold til vind og vejr samt hvilken bonitet, jorden har. Og så har jeg gennem årene opbygget en ret stor erfaring med, hvad der

virker bedst hvor og hvornår.

Jeg sår som regel en af DLFs urtegræsblandinger som udgangspunkt, men supplerer så stort set altid med ekstra frø, forklarer Hardy.

Cikorie og kommen hører til favoritterne Hardy har forsøgt sig med mange forskellige urter, frø og blandinger gennem årene og lavet egne forsøg i markerne. Han har også deltaget i et forsøg i samarbejde med Videncentret for Landbrug med kommen i græsmarken.

Ikke alle frø har dog været lige velegnede, og flere gange har det slået fejl. I dag har han sine klare favoritter.

- Timote, cikorie og kommen hører til blandt mine favoritter, fordi de er velafprøvede og klarer sig godt. De fin-

des jo som regel allerede i urtegræsblandingerne, men i ret begrænsede mængder, forklarer Hardy.

- Der er stadig for meget rajgræs i kløvergræsblandingerne efter min mening. Derfor supplerer jeg gerne med et ekstra kilo timote per hektar. Køerne kan godt lide det og det er langt mere robust og bedre til at overvintre, end rajgræsset er. Jeg blander altid et halvt kilo ekstra cikorie i de blandinger, der skal sås, hvor køer og kalve skal gå. Den er let at få til at gro, og første år kommer der rigtig mange. Dyrene er samtidig meget glade for den, og den fremmer sundheden hos dyrene på grund af sin evne til at binde selen fra jorden.

Kommen er også godt for fordøjelsen hos køerne, så den

supplerer jeg også op især på de arealer, hvor der skal gå køer. Vi har erfaring med, at den kan forhindre køerne i at få trommesyge. På de marker, som vi kun bruger til slet, blander jeg gerne 15-20 procent ekstra rødkløver i.

Men er markerne til afgræsning ved at være lidt døde, så får de også gerne lidt ekstra rødkløver for at sætte skub i tingene. Lucerne og lupiner kan jeg også rigtig godt lide, men lucernen kan ikke rigtig tåle at blive afgræsset, og lupinerne giver for lavt et udbytte.

Økologi er genialt Hardy kører glad rundt med store påmalede Ø-mærker på sine mange maskiner og er synligt begejstret for alt det, man kan få til at lykkes i det økologiske landbrug, hvis bare man tænker sig lidt om og arbejder med naturen i stedet for imod den.

- Hvis vi ikke tjener noget som økologer, er det da altid godt, at det er en god idé, siger Hardy med et glimt i øjet.

- Mine konventionelle naboer bruger jo kun jorden som mineralstof. De kunne i princippet lige så godt så deres monokulturer på en måtte af vat, som de så kunne smide gylle og kemikalier på. Som økologer arbejder vi med at opbygge og forbedre jordens frugtbarhed og bruge jorden med respekt. Det er en langt mere interessant og givende

LØBER

proces for mig at deltage i, og jeg bliver oprigtigt glad, når jeg ser græsmarkerne fulde af urter. Jeg er sikker på, at det er bedre for både jorden og dyrene med mangfoldighed frem for ensartethed. Og så er det jo en fryd for øjet.

Urter i marken giver sunde køer At urterne har en gunstig indvirkning på køernes sundhed, er Hardy ikke et sekund i tvivl om.

- Esben har ikke brugt antibiotika i over to år nu, siger Hardy synligt stolt.

- Det hænger naturligvis også sammen med, at han er en dygtig landmand, der er bevidst om ikke at presse sine dyr, men da køerne kun får det foder, vi selv laver på vores egne marker, så er jeg overbevist om, at de ekstra urter i græsmarken og i ensilagen også har en del af æren for den høje sundhed.

BLÅ BOG ► Hardy Møller Christensen er 61 år og uddannet landmand.

Han er gift med Birthe, som er sygeplejerske. ► Hardy står for driften af de i alt 325 ha, hvoraf 100 ha er forpagtet. ► Gården Rudholm har 250 køer og ejes i dag af sønnen Esben.

Mælken leveres til Arla.

12

ØKOLOGI

ERHVERV

7. juni 2013 nr. 524

STALD

MARK

UGENS TAL

15 %

Så mange – eller rettere få – køer i konventionelle besætninger kommer på græs.

En vurdering fra Videncentret for Landbrug lyder på, at 25 procent af malkekøerne kommer på græs, men ca. ti procent er økologiske. Antallet af køer på græs er de seneste tre år faldet med 10 procentpoint, skriver Politiken.

MARK & STALD

FAGLIGT TALT

Af Kjeld Forsom, økologikonsulent ved Jysk Økologi

Tidlig vanding hjælper kornet Først midt i april kunne mange begynde forårspløjningen på grund af frost i jorden. Såningen er fortsat ind i maj for dem, der har et stort areal med vårafgrøder. Heldigvis var vejrliget så man kunne arbejde i marken hver dag fra begyndende pløjning til sidste kerne var i jorden.

Mange sår for dybt De traditionelle såmaskiner med slæbeskær havde ofte et problem med for øverlig sådybde i forhold til de optimale 3–4 cm. I dag er problemet helt modsat: sådybden med rulleskærsåmaskiner bliver nemt for dyb. Det ser man ofte efter de store såmaskiner af typen Horsch og Wäderstad, som bliver lejet ind til såarbejdet. Når sådybden kommer under de optimale 3–4 cm, får man en senere fremspiring med svækkede planter. Både senere fremspiring og svækkede kornplanter er skæbnesvangert i forhold til ukrudtskonkurrencen. Problemet er størst på løse sandjorder. Vi ser sådybder helt ned til 8–10 cm.

Indstilling af såmaskinen kan ikke alene regulere sådybden. På løse sandjorder er en omhyggelig jordpakning vigtig. Ofte er det nødvendigt med en tung tromle, gerne en cementtromle, før såmaskinen ruller ud på marken.

Tidlig vanding giver mindre ukrudt Især i de vestlige dele af landet har nedbøren indtil nu været sparsom. Kan man vande, er det især for økologer vigtigt at komme tidligt i gang. Det er fint med tørt vejr, indtil kornet er kommet godt i gang. Det giver kornet en godt start og mindre ukrudtstryk. Men fortsætter det tørre vejr efter buskningsstadiet, begynder ukrudtsarter med kraftige pælerødder - hvidmelet gåsefod m.fl. - at vinde over kornet i konkurrencen om vandet. Tidlig vanding er samtidig også vigtig for omsætningen af organisk gødning og nedpløjet kløvergrønsvær. Den mikrobielle omsætning i pløjelaget har betydning for frigørelsen af plantetilgængeligt kvælstof. Svigter denne proces, vinder igen ukrudtsarter med kraftig rodnet i konkurrencen.

Kommer vandingen for sent i blandingsafgrøder som byg-ært, taber ærterne med deres svage rodnet i forhold til byg.

Vanding kan i mange tilfælde afhjælpe sporadisk manganmangel. I år har der dog været hele marker, der har været så kraftigt ramt, at det var nødvendigt at tilføre mangansulfat for at redde afgrøden.

Køerne foretrak rug frem for de øvrige kornarter, da de sidste år blev præsenteret for valgmuligheden. Foto: Jysk Økologi.

Mange sår rug til afgræsning GROVFODER: Det er en myte, at vinterrug hurtigt mister spireevnen og ikke kan gemmes vinteren over, mener forædler Af Karen Munk Nielsen Nogle gange er der ikke langt fra tanke til handling. Et eksempel på det er ideen om at så vinterrug om foråret og bruge den til afgræsning for kvæg. Den løber over landet som en steppebrand, og efterspørgslen efter udsæd af økologisk vinterrug her i foråret har været af et omfang, der er blevet bemærket hos såsædsforhandlerne.

Malurten i bægeret er spireevnen. Rug går for at være den af kornarterne, der dårligst bevarer spireevnen. Der har været problemer med et enkelt parti rug i år, men ifølge planteavlskonsulent og ophavsmand til ideen, Kjeld Forsom fra Jysk Landbrugsrådgivning, er problemet mindre, end han havde for-

ventet set i lyset af den store efterspørgsel, der formentlig har ryddet lagrene.

Markedet modner Men det er en myte, at rug ikke holder spireevnen lige så godt som andre kornarter.

Det mener i hvert fald Claus Nymand, der er kornansvarlig i forædlerfirmaet KWS. - I så fald skulle de ikke kunne dyrke rug nordpå i Sverige og

Finland. Her er det standard at bruge forrige års høst som såsæd af den enkle grund, at næste års vintersæd bliver sået, før man høster årets, siger Nymand og tilføjer: - Men det er rigtigt, at rug kan spire i akset, hvis ikke det bliver høstet i tide. Især gamle sorter spirede let, men det har vi efterhånden selekteret væk. Hvis kernerne spirer i akset, mister kornet natur-

Udbytte af korn til afgræsning

Vinterrug gav det højeste beregnede udbytte i Jysk Økologis demonstrationsprojekt om alternative afgræsningsafgrøder i 2012.

FE/ha

Se det i marken

6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Rug

ligvis spireevnen, men det gælder uanset, om man sår om efteråret eller foråret, påpeger Claus Nymand.

KWS har registreret den voksende interesse for rug til afgræsning – og også slæt for den sags skyld - og vil tage bestik af den nye situation.

Bliver der et egentligt marked for forårssået vinterrug, er det oplagt først at tage kornet ind i såsædsfabrikkerne, når det skal sælges, så køberne dermed får en frisk deklareret vare. Indtil nu har det været efterårets overlagrede varer, der er blevet solgt om foråret.

Billund Triticale

Varde Havre

Rajgræs

Hvede

KWS deltager desuden i Jysk Økologis demonstration af rugsorter til afgræsning i år.

Demonstrationsarealerne ligger hos to landmænd, og der indgår både hybridrug, grønrug, der normalt anvendes som efterafgrøder, samt biomasserug til energiproduktion.

25. juli arrangerer Jysk Økologi markvandring i demomarken.

7. juni 2013 nr. 524

ØKOLOGI

ERHVERV

13

Sæt køernes foder i blød

Erfagruppe om svin for udlændinge

Larver udraderer salmonellabakterier

Findelt foder giver både mere mælk og sundere køer. Sådan lyder de nyeste meldinger om kvægfodring fra fysiologerne ved Århus Universitet. De anbefaler tillige, at tilskudsfoderet sættes i blød, inden det mikses med grovfoderet. På den måde klistrer det bedre fast til den findelte ensilage, og køerne forhindres i at sortere i foderet.

Det findelte foder gør, at køerne hurtigere kan æde deres ration, og det er en fordel for køerne, konstaterer Niels Bastian Kristensen i LandbrugsAvisen.

I starten af maj mødtes deltagerne i to nystartede engelsksprogede erfa-grupper for første gang. Friland står bag tilbuddet, som er henvendt til udenlandske medarbejdere på økologiske frilands-svinebedrifter, men enkelte danske medhjælpere deltager også, oplyser Henriette Guldager fra Frilands leverandørkontakt.

Der er etableret to grupper, en med fokus på sohold og en med fokus på slagtesvin. I alt 16 medhjælpere deltager i erfagrupperne. Formålet med initiativet er at give de udenlandske medarbejdere mulighed for at besøge andre bedrifter og få bredere viden om produktion af svin på friland.

Svenske forskere har undersøgt effekten af at lade larver af den sorte soldaterflue omsætte human afføring smittet med salmonella. Effekten er god. Salmonellabakterierne blev stort set udraderet efter otte dages besøg af larverne. Koncentrationen af de sygdomsfremkaldende bakterier faldt med hele 99.99 procent, skriver Sveriges Lantbruksuniversitet på sin hjemmeside.

De øvrige organismer, som indgik i studiet, blev ikke påvirket af larvebehandlingen. Det fremgår ikke af artiklen, hvilke organismer det drejer sig om. Et dansk studium har netop påvist sanerende effekt af fluelarver på både Salmonella, E. Coli og Campylobacter.

MARK & STALD

Kornet rykker ud på rækker TEKNOLOGI: Nye intelligente radrensere med stor præcision klarer i stigende grad ukrudtsbekæmpelsen i de økologiske marker.

Kapacitet er ikke længere et problem Tekst og foto: Karen M. Nielsen GPS- og kamerateknologi gør de moderne radrensere så effektive, at økologiske planteavlere i stigende grad vælger at så korn, bælgsæd og sågar græsfrø på 25 cm rækkeafstand eller mere. Radsåning og radrensning er ikke nogen ny opfindelse, men metoden har i en periode ikke kunnet matche ønsket om stor kapacitet.

Det problem ser ud til at være løst nu. Maskinfabrikanterne spytter i en lind strøm højteknologiske radrensere ud, der forener præcision med høj hastighed, og som dermed giver tilstrækkelig kapacitet til, at også planteavlere med store arealer har lyst at være med.

At man de seneste to år tillige har kunnet få et klække-

ligt tilskud til investeringen i de store, dyre redskaber hjælper også.

Renser kilerne Men de brede radrensere har også ulemper. Jo bredere redskab, jo mere følsom for ujævne marker og for kiler.

Fabrikanternes løsning er individuel styring af sektionerne eller sågar den enkelte tand.

Således kan Kongskildes nyeste skud på stammen – Vibro Crop Intelli – via GPS på radrenseren automatisk hæve og sænke sektionerne enkeltvis, så kiler i marken også bliver radrenset.

Del af en strategi Ifølge planteavlskonsulent Sven Hermansen, Økologisk Landsforening, er moderne radrensning ikke kun et spørgsmål om at bekæmpe ukrudt men et led i en strategi for sædskiftet. Radrensning giver en unik mulighed for at styrke planteavlssædskiftet med flere efterafgrøder og dermed forbedre såvel næringsstofhusholdningen som ukrudtskonkurrencen. I forbindelse med den sidste radrensning sås efterafgrøden mellem afgrøderækkerne. På denne måde er der ingen undskyldning for ikke at så efterafgrøderne rettidigt.

Præcisionen på radrensere er i øvrigt ved at være så god, at man formentlig vil kunne radrense korn på almindelig rækkeafstand.

- Men det er der ingen grund til. Der er ikke udbyttetab ved at gå op på 25 cm, og samlet set betyder det, at en større del af markfladen renses, siger Sven Hermansen.

Rækkedyrkning er et forsøg på at kontrollere ukrudtet i planteavlssædskifter med mange salgsafgrøder men forbedrer samtidig mulighederne for vellykkede efterafgrøder.

Stor arbejdsbredde Arbejdsbredden skal afstemmes efter såmaskinens bredde. Kapaciteten på radrenserne er vokset de senere år.

Mærke: Max. arbejdsbredde:

Thyregod 9 meter

Einböck 8 meter

Kongskilde 9 meter

Cameleon 8 meter

Garford 12 meter

Bredskuldrede vårbygsorter og brødkorn med lange rødder Kom med i marken den 17. juni kl. 10–13 og se forsøg med sorter, som er særligt egnede til økologisk produktion.

Mødested: Nefeskovvej, 6230 Rødekro. Tæt på Hellevad-Bovvej – se efter skilt med markforsøg.

Vi skal se på • Vårhvede, vårspelt og våremmer gødet med alternative gødningskilder • Bagekvalitet i vårhvede, afhængig af sort og kompostgødning • Vårbyg, som har særlige egenskaber i form af god ukrudtskonkurrence og god næringsstofoptagelse • Forædlernes bud på nyt sortmateriale, som er særligt egnet til økologisk produktion • Sorter som anbefales til økologisk dyrkning i vore nabolande Der sluttes af med en sandwich og en god snak.

Alle interesserede er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig.

Forsøgene er del af projekterne Frej, Roco og Professionel forædling, som gennemføres af Videncentret for Landbrug, Økologi. LandboSyd står for den praktiske gennemførelse af forsøgene.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug , Fonden for økologisk landbrug samt

Radrensning skal være en del af en sædskiftestrategi, siger Sven Hermansen.

Støttet af Fødevareministeriet og EU

Læs mere om radrensning på de næste sider.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

14

ØKOLOGI

ERHVERV

7. juni 2013 nr. 524

Dansk forsøg med Cameleon

Om projektet ’Økologi i sporet’ Projektet udvikler nye digitale dyrkningssystemer til økologisk grønsags- og planteproduktion. Målet er at forbedre økonomi og bæredygtighed. ► Dyrkningssystemerne bliver automatiserede og baseres på faste kørespor ► Teknik og hjælpeafgrøder øger udvekslingen af C og N fra jorden ► Klimabelastningen sænkes med 30-50 pct. ► Timeforbrug til lugning halveres ► 10-20 pct. højere udbytte ► Bedre konkurrenceevne Hvor: Hos fire økologiske planteavlere/gartnere Hvem: Økologisk Landsforening samt Institut for Fødevarer, AU. Finansiering: GUDP Hvornår: 2012 til 2016

Det svenske multiredskab Cameleon er - blandt andet - en højteknologisk radrenser. Nu vil den danske importør og økolog, Thomas Kjærsgaard, have håndfast dokumentation for dens effektivitet. Han har hyret AgroTech til at gennemføre et markforsøg med radrenseren. Det foregår på hans egen ejendom ved Herning i en bygmark med stor forekomst af svinemælk, pileurt og hanekro.

Forsøget omfatter almindelig dyrkning på 12,5 cm rækkeafstand med og uden blindstrigling og ukrudtsharvning. Cameleon testes i byg på 25 cm rækkeafstand. Også her med og uden blindstrigling. I den traditionelle del af forsøget er anvendt almindelig såmaskine, mens den radsåede del af forsøget er anlagt med Cameleon. Undervejs i dyrkningssæsonen bliver der registreret ukrudt og sygdomme og til sidst udbytte.

Senere i denne måned kan man se forsøget ved en markvandring, som Heden & Fjorden Økologi arrangerer.

MARK & STALD

Spademaskine klarede svær udfordring Kløverfrø på retur I Sverige er udbyttet i rødkløverfrø støt og roligt for nedadgående. En af årsagerne ser ud til at være, at insektlivet i og omkring markerne er forandret.

Det gælder blandt andet forekomsten af forskellige humlebier.

I en ny afhandling fra Sveriges Lantbruksuniversitet har Ola Lundin blandt andet talt bier i dyrkningsområder, som også blev undersøgt i 30’erne og 60’erne. Undersøgelsen viser, at andelen af langtungede humlebier – blandt andet kløverhumlen - er gået tilbage, mens andelen er korttungede er steget.

Samtidig er forekomsten af kløversnudebiller fordoblet, og færre af de fundne biller er parasiteret end tidligere. Disse forhold tilsammen gør frøavlen vanskelig. For at opnå gode udbytter skal der nemlig både være en god bestøvning og et lavt skadedyrsangreb. Svigter bare en af delene, går det ud over udbyttet. Analyser peger på, at varmere forår og somre sammen med øget dyrkningsintensitet i områderne kan være skyld i øgede angreb. Årsagen til færre langtungede humlebier er formentlig, at der generelt mangler egnede pollen- og nektarkilder i landbrugslandskaberne, skriver SLU i en omtale af afhandlingen. kmn@okologi.dk

MASKINER: Lovende Hollandsk redskab vendte grønsvær og klargjorde såbed i én og samme arbejdsgang

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Det var ikke nogen nem opgave, en håndfuld harver og fræsere var sat på, da de i sidste uge linede op på den økologiske frilandsgartner Peter Bay Knudsens rødkløvermark på Skiftekær på Tåsinge. Opgaven lød på at nedmulde efterafgrøder på en måde, der var en plov værdig. Men det var næsten en umulighed. 90 mm regn var faldet i ugen op til demonstrationen – de sidste 10 mm aftenen forinden, og det kunne mærkes på den stærke lerjord. Jorden slæbte og kørte fast i maskinerne, og opblandingen af grønmassen i jorden lykkedes ikke.

Vil af med ploven Kun en hollandsk spademaskine, som Yding Smedje havde medbragt, leverede et resultat, som Peter Bay Knudsen umiddelbart kunne se perspektiver i.

- Det her kan jeg plante direkte i, vurderede Peter Bay, da han undersøgte den sorte bane jord efter Imants spademaskine.

Han er i gang med at omlægge gårdens drift til faste kørespor og bede à 1,80 meters bredde. I den sammenhæng kommer pløjningen på tværs, og jagten er derfor gået ind på et redskab, der kan jordbehandle fra køresporene.

Den ultimative udfordring er

nedmuldning af efterafgrøder, der indgår som en fast del af sædskiftet.

Fingre begraver planter Det unikke ved spademaskinen er ikke ’spaderne’, der skovler jorden rundt, men den efterfølgende patenterede trykrulle, som er forsynet med buede, eftergivende stålpinde. Når de ruller hen over jorden, presser de stængler og blade ned i den løse jord og efterlader overfladen helt sort.

Ifølge Imants repræsentant på stedet, Wander van Dam, var den medbragte model dog ikke den bedst egnede til formålet. Den rækker på sandjord, men på lerjord skal der en tungere trykrulle til.

Firmaet bygger selv alle redskaber og sælger over hele verden. 4,5 meter er største arbejdsbredde.

- Mange økologiske gartnere i Holland benytter den, fordi den er hurtigere og kræver mindre energi end en plov, fortæller Wander van Dam. I Danmark er den dog ikke hidtil slået igennem, konstaterer den danske forhandler, Leif Jensen, Yding Smedje.

- Det er et lidt dyrt men også et specielt redskab, der i mange tilfælde kan erstatte ploven, siger han og vurderer, at en spademaskine, der passer til Skiftekærs behov, løber op i 150.000-200.000 kr.

Hvad med stenene?

Nu får den måske en chance på Tåsinge. Peter Bay er i hvert fald interesseret i at afprøve den yderligere af i løbet af sommeren. Hans forbehold gælder maskinens evner i stenet jord, som han også har en del af. Han dyrker kartofler og stenstreng-

Wander van Dam, Imants lægger derfor jorden. Stenene lægges i køresporene klos op af bedene.

Hvad sker der, hvis den får fat i stenene? ville han vide.

Ingenting, mener van Dam. Peter Bay efterlyser desuden, at spademaskinen sætter be-

det op i samme arbejdsgang.

Det er ikke tilfældet for nuværende.

Ifølge Wander van Dam er normal fremkørselshastighed 4-5 km/t, og arbejdsdybden er op til 10-25 cm.

På demo-dagen var marken afpudset først. Wander van Dam foreslår, at man spænder en frontmonteret græsklipper på traktoren og klarer begge operationer i samme arbejdsgang.

M a s k i n d e m o n s t ra t i o n e n var et internt arrangement i projektet ’Økologi i sporet’.

I forbindelse med projektet er der udlagt en 1,3 ha stor demonstrationsmark med kartofler, rødbeder, løg, grøngødning, og hvid- eller rødkål, der illustrerer Skiftekærs almindelige sædskifte.

7. juni 2013 nr. 524

ØKOLOGI

ERHVERV

15

Kvikken får høvl Egentlig er det en planteløfter, der blandt andet kan løsne gulerødder. Den kraftige ’jernhøvl’ trækkes gennem jorden under gulerødderne, så de kan høstes med top.

Men den kan bruges til andre formål også, fortæller Frank van Beek, Aarstiderne, som i sidste uge havde medbragt redskabet til en intern maskindemonstration i projektet ’Økologi i sporet’, som Aarstiderne deltager i.

På Billeslunds sandjord bruger de den til at bekæmpe kvik.

- Vi var blevet trætte af at fræse så meget i bedene for at bekæmpe ukrudt. Ideen er, at man lige underskærer kvikken nogle gange, når bedet er etableret. Man kan køre sindssygt hurtigt med den, så den sparer både tid og energi, forklarer Frank van Beek.

MARK & STALD

Investerer to mio. kr. i præcision RADRENSNING: Per Bundgaard satser massivt på at styre sin planteavl ind i faste spor. Midlerne er GPS, kameraer og rækkedyrkning Tekst og foto: Karen M. Nielsen

Trods særdeles vanskelige arbejdsbetingelser lykkes det spademaskinen at lave et rimeligt stykke arbejde på en Skiftekærs afpudsede grøngødningsmarker.

Med en frontmonteret græsklipper kan afpudsning og nedmuldning ske i samme arbejdsgang.

Pakkevalsen med de buede ståltænder er Imants eget patent. Tænderne trykker plantematerialet ned i den løsnede jord.

Fine, lysegrønne havrespirer står ret på række på Bundgaardens flade marker nord for Limfjorden. Der er 25 cm mellem rækkerne, og sådan vil stort set alle afgrøder blive etableret fremover. Det gælder alt korn, formentlig frøgræsset og specialafgrøder som boghvede og hvid raps, som gårdens ejer, Per Bundgaard, også eksperimenterer med. Ærterne er dog bredsået.

- Hvis jeg skal fortsætte min specialiserede kornproduktion, er jeg nødt til at satse på radrensning. I et kvægsædskifte kan man godt nøjes med striglen, men den rækker ikke her, siger Per Bundgaard, som ikke dyrker meget kløvergræs på de 800 ha agerjord, han driver.

Af samme grund slås han med aggressivt frøukrudt som hanekro, pileurt, agersennep og kamille.

Investeringer i sporfølgning Per Bundgaard har søgt og fået investeringsstøtte til opgraderingen af maskinparken. Han har i alt investeret omkring to millioner kroner i udstyr, så han kan lægge kørslerne ind i faste spor.

Pris (ca.)

Wäderstadt såmaskine Einböck Chopstar radrenser Sporfølgning, RKT Omlægningen har indebåret massive investeringer. Per Bundgaard vurderer, at han i runde tal har investeret to millioner i maskiner og teknik. En del er dog betalt af teknologistøtteordningen.

Uden den havde han ikke gjort det, erkender han.

80 ha på en god dag En otte meter Einböck radrenser med kamera og et styremodul fra Garford er en af nyanskaffelserne, som er taget i brug i denne sæson. Erfaringerne er stadig begrænsede, men det første indtryk er positivt. GPS’en styrer traktoren ind i sporene, og kameraet på radrenseren finder rækkerne.

En af gårdens ansatte medarbejdere, Peter, fortæller, at det fungerer godt, og at han kan holde en hastighed på otte km/t, når forholdene er bedst. Forleden radrensede de 80 ha på en dag.

800.000 kr.

600.000 kr.

600.000 kr.

At teknikken også gør traktorføreren i stand til at køre længere uden at blive træt, har været en stor gevinst netop i år, hvor forårsarbejdet blev presset sammen på få uger.

Styring på styring Per Bundgaard deltager i projektet ’Økologi i sporet’, og fordi målet i projektet er at teste og udvikle de nyeste teknologier til deres ypperste, bliver der nok sat ind med mere isenkram end han ville have gjort uden projektets medvirken. For eksempel har de netop eksperimenteret med at sætte en ekstra GPS på radrenseren. Den er tænkt som et alternativ til kameraet og kan anvendes i de tilfælde, hvor der ikke er en voksende afgrøde at styre efter men kun de indlagte koordinater.

- Det kunne være en blind-

radrensning, før afgrøden kommer op, eller behandlinger i høje afgrøder i blæsevejr, hvor kameraerne ikke kan skelne rækkerne, forklarer han.

Gyllen skal flyde i slanger Per Bundgaard forventer en større dyrkningssikkerhed af rækkedyrkningen.

- Der bliver færre marker, der går i grams. Jeg får en bedre udnyttelse af næringsstoffer og af arbejdsindsats, og bedre udbytter betyder større bæredygtighed.

Han forventer til gengæld ikke, at de løsninger, der nu bliver sat i søen på Bundgaard, nødvendigvis er endegyldige.

- Den optimale rækkeafstand er måske en anden. Måske skal maskinerne være endnu bredere, så vi minimerer sporandelen yderligere, eller måske går vi en helt anden vej, så det en dag er små robotter, der klarer markarbejdet, siger han.

Hans næste træk bliver nok at sætte et system op, så gyllenedfælderen ikke skal have gødningstank med i marken.

- Det er oplagt, fordi vi i forvejen transporterer gyllen ud til markerne i lastbiler, siger han.

Gyllepølse Omlægningen af driftssystemet til rækkedyrkning har vendt op og ned på rutinerne i forårsarbejdet. Hvor han før gav gylle inden pløjning, placerer han den nu i den pløjede jord i 10 cm’s dybde.

- Det er vigtigt for virkningen, at gyllen ligger i en pølse. Vi pløjer efter udlagte AB-linjer, som maskinstationen også følger, når de kører gylle ud.

Det betyder, at vi kan så lige over gyllestrengen, så afgrøden og ikke ukrudtet får gødningen, forklarer han.

Per Bundgaard kan rense 80 ha på en dag med sin nye Einböck radrenser, der både kan styres med kamera og GPS.

16

ØKOLOGI

ERHVERV

Noteringen

u

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 23 10,70 kr.

Friland A/S giver i uge 24 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 24: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

u

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 23: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 762,50 kr. (0). Kgregulering: 12-25 kg: 12,39 kr. 25-30 kg: 13,70 kr. 30-40 kg: 15,89 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

u

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 24: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,75 kr. pr. kg.

Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./ kg. Restgruppe: 1,25 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

u

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr.

Stor race, (3. mdr., 96 kg).

Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

7. juni 2013 nr. 524

Læskur eller ej? Økologer efterlyser præcisering

Kontroludvalg diskuterer bi-regler

Myndighederne kræver, at kvæg, der går ude om vinteren, skal have beskyttelse, ’der i vidt omfang svarer til et skur eller en bygning’. Nu vil Økologisk Landsforening have Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen til at give en mere præcis definition på, hvad det betyder. Problemet er, at flere økologiske kødproducenter denne sæson har oplevet at få underkendt arealer, der tidligere har været accepteret som vinterfold.

Et forslag fra biavlerforeningen og Landbrug & Fødevarer om en mere pragmatisk fortolkning af afstandskravene ved økologisk biavl blev positivt modtaget i det økologiske kontroludvalg i forrige uge. Der er dog stadig lang vej igen, før NaturErhvervstyrelsen eventuelt ændrer procedurer. Bl.a. forestår et arbejde med at udarbejde brugbare retningslinjer for en kontrol, oplyser Lars Holdesen fra Landbrug & Fødevarers økologiafdeling. Spørgsmålet bliver drøftet igen på et kommende kontroludvalgsmøde.

MARK & STALD

Garvet svineproducent inspirerede FRILAND: Det behøver ikke være stort for at være godt. Frilands inspirationsdag for svineproducenter tog afsæt i Rud Bruuns besætning på 60 søer i brugte omgivelser Tekst og foto: Karen M. Nielsen Forværket er af granrafter, og for åbningerne ind til slagtesvinestierne hænger presenningerne og blafrer.

Der er ikke meget bling-bling og smart teknologi over Rud Bruuns svineproduktion, men den er solid, og han tjener penge på den. Det fortalte han de omkring 30 deltagere – inklusive arrangører og oplægsholdere – som i stiv kuling mødte op på hans gård i Holsted, da Friland afviklede en inspirationsdag om svin.

Aktuelt har Friland ikke behov for flere økologiske leve-

randører, men det kan komme, og afsætningsselskabets inspirationsdag lokkede da også enkelte potentielle producenter til.

Store rolige søer Rud Bruun satser på en enkel produktion med lave omkostninger. Det betyder bl.a., at han selv producerer det meste af foderet, at han ikke inseminerer men har tre orner gående i drægtighedsmarken, og at han accepterer et lavere produktionsniveau mod til gengæld at have en lav risiko. Produktionsniveauet et er 19 grise pr. årsso, fortæller han.

Søerne er LYD-krydsninger, dvs. den racekombination de fleste bruger til slagtesvin.

Det giver større søer, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel, men Rud Bruun synes, de har et roligere temperament, som han bedre kan forlige sig med.

Kræver god merpris Efter gårdbesøget fulgte en række faglige oplæg om øko-

Teori og praksis blev blandet på Frilands inspirationsdag om svineproduktion. Rud Bruun, Holsted, tog deltagerne med i faremarken. nomien i produktionen og projekter om svin på friland.

Produktionskonsulent Ole Lund, LMO, fremlagde beregninger over omkostningerne ved etablering af hhv. frilands- og økologisk so- og slagtesvineproduktion. Etab-

lering af soholdet er relativt billigt i forhold til konventionel produktion, men stipladserne til smågrise og slagtesvin er til gengæld noget dyrere. Samlet set viser Ole Lunds modelberegninger, at merprisen skal være mindst

10,80 kr./kg kød for at kunne forrente investeringerne.

Man kan se præsentationerne fra inspirationsdagen på www.friland.dk.

Tyre vokser 1 kg om dagen på grovfoder Krydsningstyre og -kvier er vinteren igennem vokset støt på græsensilage.

Til september slagtes de direkte fra græsmarken i Foulum Kalvene kom på græs midt i maj efter et halvt år på stald, hvor de har levet af tung græsensilage. Alligevel har

de haft en tilvækst på hhv.

900 g/dag for kviernes vedkommende og 1.000 g for tyrenes. Det er helt tilfredsstillende, mener sektionsleder Mogens Vestergaard, der er ansvarlig for kalveprojektet.

Frem til slagtning i efteråret afgræsser de højtydende kløvergræsmarker og får alene et tilskud af mineraler.

Projektet blev søsat sidste år og omfatter 45 kalve. 15 renracede DH-tyre, 15 DH-Limousine krydsningstyre samt

15 krydsningskvier. Målet er at afdække mulighederne for en rentabel produktion af økologisk kvalitetskød.

Produktion skal i system - Jeg tror på, at der er et uudnyttet produktionspotentiale. De fleste landmænd vil måske foretrække stude frem for tyre til kødproduktion, fordi tyre er mere besværlige og kræver mere opmærksomhed. Det større potentiale ved tyrene, hvor

vi har set cirka 10 procent større tilvækst, opnår man også kun, hvis fodret er af høj kvalitet, siger Mogens Vestergaard og fortsætter: - En rentabel økologisk kødproduktion med ungdyr kræver formodentlig, at økologen specialiserer sig i kødproduktion i lighed med den konventionelle produktion.

Produktionen skal sættes i system og være rationel, og så skal landmanden have velegnede marker til afgræs-

ning og til produktion af vinterfoder.

Men han skal også have de rigtige kalve, og det skal mælkeproducenterne være indstillet på at levere.

- Såfremt man træffer et fornuftigt tyrevalg, vil krydsning ikke give besværlige fødsler og heller ikke reducere koens mælkeydelse efterfølgende, påpeger Mogens Vestergaard i en artikel på DCAs hjemmeside. kmn@okologi.dk

7. juni 2013 nr. 524

ØKOLOGI

ERHVERV

17

Byggeblad skal løse væksthusgartnerier fra N-krav

Kyllinger sorterer i ensilagen

Økologiske gartnere, der dyrker tomater, agurker og andre kulturer i bundjorden, er underlagt samme gødningsloft som landmænd – nemlig 170 kg N/ha. Det rækker slet ikke til de intensive kulturer, men nu ser det ud til, at en løsning er på vej for de 19 producenter, det drejer sig om.

Et byggeblad, der dokumenterer, at gartnerne kan anvende mere kvælstof uden at øge tabet til miljøet, kan løse problemet. Et sådant er på vej, oplyser Økologisk Landsforening. Opgaven er lagt i hænderne på GartneriRådgivningen.

Grovfoder til kyllinger er godt, men mere er ikke nødvendigvis bedre. Et forsøg med stigende mængde majsensilage til slagtekyllinger viste ingen effekt på kyllingernes tilvækst, foderudnyttelse eller velfærd.

Kyllingerne fik hhv. 500, 1500 og 2500 g majsensilage om dagen pr. boks med 52 kyllinger. Mængden blev optrappet gradvist. Kyllingerne sorterer kraftigt i ensilagen, konstaterer Videncentret for Landbrug, som står bag forsøget. Kyllingerne åd kernerne men lod de øvrige plantedele ligge.

Videncentret konkluderer på baggrund af forsøget, at der ikke er grund til at tildele grovfoder ud over de anbefalede mængder.

MARK & STALD

Modstanden mod CMS-hybriderne vokser GENTEKNOLOGI: Økologisk julesalat er blevet centrum i tyske mediers kritik af forædlingsteknikkerne bag økologiske grøntsager

Af Karen Munk Nielsen Tyske grossister melder sig nu i koret af kritikere af forædlingsteknikken CMS. Det sker, efter at flere medier har stillet spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan passe, at den kontroversielle teknik anvendes i økologisk

grøntsagsavl. Den minder så meget om gmo, at metoden rettelig burde være bandlyst på samme måde som ’traditionel’ gmo-forædling, mener biodynamiske og visse økologiske organisationer.

Det er økologisk julesalat, der i Tyskland har pustet ny luft i modstanden. Julesalat er med et udvalg på omkring 20 CMS-sorter og blot et par traditionelt forædlede sorter et godt eksempel på, hvordan økologiske gartnere er helt afhængige af konventionel sortsforædling, skriver Organic-market i en omtale af sagen.

Positivliste på dansk De to store tyske økologiorganisationer, Bioland og Na-

af biodynamikerne, som løbende fører en liste over sorter, der med sikkerhed ikke er CMS-hybrider. Problemet er dog, at det er svært at få overblik over markedet. Der er ikke i sortslovgivningen krav om at deklarere forædlingsteknikken. Det er derfor svært for modstanderne at undgå CMS. Det gælder avlerne men i anden række også grossister og forbrugerne.

Vi har aldrig fået svar på, om fem CMS-sorter var at betragte som gmo, siger Sybille Kyed.

turland, tager begge afstand fra CMS-teknikken. Herhjemme er modstanden indtil videre kun formuleret klart

ØL ønsker deklaration Økologisk Landsforening (ØL) har ikke en formuleret holdning til CMS, men ser til gengæld gerne en deklaration af forædlingsteknikker.

Det påpeger foreningen i et aktuelt høringssvar til Natur-

Erhvervstyrelsen om EUs forordning om planteformeringsmateriale. ’I planteforædlingen bruges metoder som grupper af forædlere, landmænd og forbrugere tager afstand fra. En tydelig mærkning er forudsætning for, at brugerne kan træffe til- og fravalg i forhold til de anvendte teknikker’, hedder det i høringssvaret. ØL og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug rettede i øvrigt allerede i 2007 henvendelse til Miljøstyrelsen for at få vurderet, om fem navngivne CMS-sorter af kål fra Rijk Zwaan og Enza Zaden kunne betragtes som gmo. CMShybrider er ikke pr. definition gmo. Det afgørende er, om

de pågældende frø ville kunne være frembragt ved traditionel forædling. Det mente ØL og den biodynamiske forening ikke var tilfældet med de fem sorter. Organisationerne har dog aldrig fået svar på deres konkrete spørgsmål, oplyser Sybille Kyed, Økologisk Landsforening.

Foreningens bestyrelse diskuterer CMS-teknikkens forenelighed med økologi på et kommende møde.

► Se positivlisten på www.biodynamisk.dk ► CMS = cytoplasmic male sterility

Tillid og viden øger salget af økologi Forbrugere, der kender Ø-mærkets begrænsninger, køber mere økologi.

Samtidig øger tillid til producenterne og til statens kontrol salget. Derfor bør forbrugeren informeres om både hvad Ø-mærket indeholder og hvad det ikke indeholder

Ø-mærket signalerer højere kvalitet Forbrugeren har ingen mulighed for at kontrollere, om et produkt er økologisk, hvordan de økologiske varer er produceret, eller om han bliver sundere af at spise økologi. Derfor danner han sig sine egne forventninger til de økologiske produkter, som eksempelvis at det økologiske produkt er sun-

dere, mere miljøvenligt eller har en højere dyrevelfærd. Ø-mærket er en måde for producenterne at signalere til forbrugeren, at den købte vare indeholder nogle særlige kvalitetsegenskaber.

Ved at kombinere forskningsprojekterne COP og CONCEPTS har vi kigget på, hvad det betyder for efterspørgslen, hvis forbrugerens forventninger ikke stemmer overens med de økologiske regler, som Ø-mærket garanterer. Derudover har vi også kigget på, om der har været en ændring i den generelle tillid til Ø-mærket, og om det kan forklare noget af stigningen i det økologiske forbrug.

Korrekt kendskab til regler er vigtigt I en spørgeskemaundersøgelse fra 2008 har vi adspurgt 1800 forbrugere om deres kendskab til de økologiske produktionsregler. Fire

ud af fem forbrugere ved, hvad det økologiske mærke lover, som eksempelvis at økologiske produkter skal være produceret under hensyntagen til dyrevelfærd, eller at de økologiske dyr skal have økologisk foder og så videre. Det, der adskiller forbrugerne, er, at kun en tredjedel af forbrugere ved, at de økologiske produkter ikke nødvendigvis er mere energibesparende, har mere smag, er mindre transporttunge eller produceret i Danmark. I projektet har vi også observationer af de adspurgte forbrugeres forbrug af fødevarer. Det interessante er, at det er den tredjedel af forbrugerne, der kender reglernes begrænsning, der har det største økologiske forbrug.

Tillid til Ø-mærket Men det er ikke nok, at forbrugeren har kendskab til de økologiske regler og deres

begrænsninger. Det er også vigtigt, at forbrugeren kender og har tillid til Ø-mærket. Vi ved, at næsten alle danske forbrugere kender det danske Ø-mærke. Og faktisk er der også rigtig mange danskere, der har tillid til Ø-mærket. I vores undersøgelse mente under 10 pct. af forbrugerne, at statskontrollen med Ø-mærket ikke var god nok, mens tæt på to-tredjedele mente, at kontrollen var god nok. Samme fordeling gør sig gældende for forbrugerens tillid til, at de økologiske landmænd følger de økologiske regler. Vi kan se, at netop tillid betyder rigtig meget for, hvor meget økologi der bliver efterspurgt. Tilliden er blandt andet skabt af en generel høj institutionel tillid blandt danskerne, samt at det i Danmark netop er de statslige institutioner, der har kontrollen med Ømærket.

Nyt fra

Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Af: Sinne Smed og Laura Mørch Andersen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Da tillid til Ø-mærket er vigtigt for forbrugerens efterspørgsel af de økologiske produkter, er det vigtigt ikke at skuffe forbrugerens forventninger. Derfor er det vigtigt at informere forbrugeren om både, hvad de økologiske regler indeholder, men også hvad de ikke indeholder. En skuffet forbruger har lettere ved at føle sig snydt og måske derfor holde op med at købe

økologi. Da mange forbrugere tillægger de økologiske produkter sundhedsmæssige egenskaber, som kan være svære at bevise, er det meget vigtigt at sikre, at de økologiske produkter i hvert fald ikke indeholder nogen sundhedsskadelige elementer, der kan svigte forbrugerens tillid.

18

ØKOLOGI

ERHVERV

7. juni 2013 nr. 524

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

 TID & STED 7.-9. juni. Halkær Festival 2013 - 20 års jubilæum.

Halkær Kro, Halkærvej 59, Nibe. Se meget mere på www.halkaer.dk. Arr: Halkær Festival.

Kun to numre mere før sommerferien Redaktionen holder sommerferie i ugerne 28-31.

Inden da kommer der nr. 525 21. juni (med deadline 11. juni) og nr. 526 udkommer 5. juli (med deadline 25. juni).

Første Økologi & Erhverv efter sommerferien udkommer 16. august med deadline 6. august.

8. juni kl. 13-18. Økologisk Festival på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 1, Rønde. Se hvad der sker på www.kalo.dk.

Arr: Kalø Økologisk Landbrugsskole.

13. til 16. juni. Folkemødet 2013 - Danmarks politikfestival på Bornholm. Se om folkemødet på www. brk.dk/folkemoedet.

16. juni kl. 11-15. Bonde og Brunch i Ny Lundgård: kom og smag en hjemmelavet, økologisk brunch lavet primært ud fra nogle af de produkter, vi producerer, og se det økologiske landbrug. Ny Lundgård Ismejeri, Randersvej 58, Hammershøj, 8830 Tjele.

Information og tilmelding se: www.nylundgaard.dk.

17. juni kl. 19-21. Besøg på Hviids Rosenplanteskole, Orholmvej 1, Gerning, Bjerringbro. Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 14. juni) via www. oekologi.dk/foreningen/ medlemsture/. Arr: Praktisk Økologi.

26. juni kl. 11-16. Biodynamisk workshop/lynkursus for jordbrugere. Orientering om hvad der til for at dyrke biodynamisk. Teori og praksis om præparater til marker og gødning/kompost: Vi rører præparater og behandler kompost.

Sted: Marjattes gartneri Vidarslund, Vindbyholtvej 6 C, Fakse. Info og tilm. på 86 19 94 45. Se mere på www.biodynamisk.dk. Arr. Biodynamisk Producentforening med støtte fra NaturErhvervsstyrelsen.

29.-30. juni kl. 10-17. Kulinarisk Sydfyn. Fødevaremarked i Svendborg. Se www.kulinarisksydfyn.dk for nærmere oplysninger.

Arr: Kulinarisk Sydfyn.

Så, hvis der er noget, der skal annonceres for, er det nogle gode datoer at skrive sig bag øret eller i kalenderen, så det ikke pludseligt er for sent.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Flere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

wwwil du opdateres hver uge - helt gratis

Rodukrudt, manganmangel og græsmarker Masser af spændende opgaver i marken Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

På ØKOLOGI & ERHVERV ONLINE får du hver uge det hurtige overblik over de væsentligste nyheder inden for økologien.

Som abonnent på ØKOLOGI & ERHVERV får du nyhedsbrevet gratis - det er en del af dit abonnement.

Bestil nyhedsbrevet på http://www.oekologiogerhverv.dk inviterer til

Plantefaglig temadag den 21/6 2013 kl. 13.00 – 17.30

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Boghvede og faste kørespor Kl. 13.00

Vi mødes hos Per Bundgaard, Vester Halnevej 78, 9430 Vadum på gårdspladsen, hvor Formand for Økologisk Landsforenings Planteavlsudvalg Anders Lund byder velkommen

KL. 13.10

Gårdejer Per Bundgaard byder velkommen og fortæller om baggrunden for arbejdet med GPS og faste kørespor

KL. 13.25

Demonstration af GPS styring og brug af faste kørespor – vi ser på maskine og ser den i aktion

Kl. 14.00

Vi ser på boghvedemarken – og Per orienterer om erfaringerne med boghvede som nicheafgrøde – dyrkning, potentiale m.m.

Der ses på lager- og tøringsforhold

Kl. 15.00

I bilerne og til Hjørring

Kl. 15.45

Velkommen til Bageriet Aurion, Guldagervej 525, 9800 Hjørring, hvor Bagermester Jørn Ussing Larsen vil fortælle om boghvede som nicheafgrøde - planerne og potentialet herunder afskalningsudfordringer (Kaffe m.m.)

Kl. 16.30

Rundvisning på Bageriet

Kl. 17.20

Afrunding ved Anders Lund

Kl. 17.30

Tak for i dag.

August

21.-23. august. Organic farming systems as a driver for change. Internationalt NJF-seminar på Vingsted Hotel og konferrencecenter ved Vejle. Nærmere oplysninger på www.njf.nu. Arr: Nordic Association of Agricultural Scientists.

Økologisk gødning sælges

Demonstration af den tyske Biogas1 blanding

Masser af græs til køerne

Frøgræsmarken lige nu

Fandens mælkebøtte

Stankelben æder alt Mødet er arrangeret af Økologisk Landsforening og er en del af et netværksprojekt, der er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

7. juni 2013 nr. 524

De næste numre

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Udkommer 21. juni 5. juli

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Se også www.okologi.dk

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Skotsk Højlandskvæg sælges. 60 tdr. økologisk byg sælges billigt. Se www.ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163.

en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Under Kort & Godt koster

Fyn Økologiske Gruppe Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

ANNONCER ◄

6 rækket Becker majs radrenser med hydralisk opklap sælges. Som ny.

Tlf. 2029 2546.

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

19

ERHVERV

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Køb dine helsevarer på

www.helsevarer.dk

Økologisk kødkvægsbesætning sælges Ca. 15 moderdyr, Charolais og enkelte Limousine, sælges. Besætningen står på Sydsjælland.

Græsleje af 25 ha MVJ-areal, der i 2012 udover afgræsning af 20 moderdyr gav ca. 200 wrapballer, kan måske overtages. Sælger vil være behjælpelig med overtagelse af direkte afsætning til to faste kunder af 20-22 slagtekalve årligt.

Tlf. 5554 0027

Lær nyt om økologisk æbledyrkning

Konsulenterne Birgitte Pedersen, Maren Korsgaard og Hanne Lindhard deltager i plantagevandringerne.

Deltagelse er gratis. Tilmelding til Tine Jensen (taj@vfl.dk, telefon: 8740 6602), senest dagen inden.

Se hele programmet på www.ecoadvice.dk og på www.gartneriraadgivningen.dk Plantagevandringerne gennemføres med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget samt GUDP-projektet: Nye økologiske løsninger sikrer fremtidig vækst - FruitGrowth.

GR YT EH

IS k ro .d

97

76

ag

f.

Tl

w

R TE

CN AGRO w

Se www.eceat.org

den 20. juni kl. 13-16 hos Tolstrup frugt, Tolstrupvej 10, 8700 Horsens

90

w. cn

økobarn.dk

ECEAT er et netværk af hundredvis af mindre turist udbydere og –virksomheder, der tilbyder bæredygtig kvalitet og fremmer lokale fællesskaber og miljøhensyn.

den 19. juni kl. 13-16 hos Erik Hansen, Lystvej 6, 5600 Nyborg

44

w

Nyt for børn og deres voksne finder du på

er i 2013 medlem af ECEAT, European Centre for Ecological and Agricultural Tourism, som er den førende europæiske organisation indenfor bæredygtig turisme blandt små udbydere og med særlig vægt på landlige omgivelser og økologisk landbrug.

den 18. juni kl. 13.30-16.30 på Strandegård, St. Elmuevej 2, 4640 Faxe

w

Landsforeningen for økologisk landboturisme www.ecoholiday.dk

Plantagevandringerne afholdes

E

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Tag med på plantagevandring og hør om de nyeste erfaringer fra forsøg og dyrkning af økologiske æbler

HU S

Læs om de økologiske spisemærker på

KA LV E

Deadline 11. juni 25. juni

ØKOLOGI

Fusk med priserne

ID nr. 42742

Spademaskine på arbejde

MARKED & MAD

Økologisk biavl er vigtig

6-7

I en hård kritik fra sygehuskøkkenerne beskyldes grossisterne for at fifle med priserne, når de laver tilbud til de offentlige køkkener.

MARK & STALD

Deltagere i projektet Økologi i Sporet så i sidste uge på alternativer til ploven. En hollandsk spademaskine overraskede dagens vært, Peter Bay Knudsen, positivt.

14-15

7. juni 2013 nr. 524 33. årgang

’Økologisk landbrug bliver meningsløst, hvis vi ikke også arbejder for at forhindre de andre i at forgifte landskabet. Der kan ikke bygges mur omkring økologien, hele Danmarks økosystem hænger jo sammen’.

MENNESKER & MENINGER

ERHVERV Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk drænvand, og indholdet af nitrat har aldrig været over 1 milligram per liter. Så det er i forvejen meget rent vand, der løber ud fra vores marker, siger han.

Savner faglig begrundelse Har økologiske landmænd ikke en særlig forpligtelse til at gøre noget mere end andre landmænd for natur og miljø?

- Det gør vi sandelig også. Og hvis regler og forordninger er fagligt i orden, så vil vi gerne være med til hvad som helst.

Men randzonerne er ikke fagligt begrundet. Det her er en kamp, vi er nødt til at kæmpe.

Er du ikke bange for forbrugernes reaktion, når økologer bryder en miljølov?

- Nej. Når man taler med folk og får forklaret dem, hvordan tingene hænger sammen, så kan de slet ikke forstå, hvordan det er kommet så vidt, siger Klaus Aage Bengtson.

2800 uden randzoner Ifølge tal fra NaturErhvervstyrelsen har 2800 landmænd undladt at anlægge tilsammen 4000 hektar randzoner langs større vandløb. Det er uvist hvor mange af de 2800, der er økologer.

Det er også uvist hvor man-

Læs mere side 3

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Eleverne er stolte

2

ØKOLOGI ingen positiv betydning har for natur eller vandmiljø.

To af de tre ønsker ikke at stå frem ved navn. Men det gør den tredje gerne – Klaus Aage Bengtson. Han driver Nordkær Landbrug med 605 hektar økologisk planteavl 20 km øst for Aalborg.

Skulle have haft 30 hektar

nelt frugt og grønt er uændret.

Nemmere at administrere For fremtiden skal skolerne kun søge om tilsagn een gang om året i stedet for to gange, og de skal søge om udbetaling tre gange om året i stedet for de tidligere fire.

ge af dem, der reelt bryder loven, og hvor mange der lovligt dyrker jorden langs vandløbene. Hvis der vokser vintersæd, som blev sået inden 1. september sidste år, skal randzonen først anlægges efter høst i år. Dog må der ikke sprøjtes på arealet.

NaturErhvervstyrelsen har indledt en undersøgelse, som kan føre til politianmeldelser mod en større eller mindre del af de 2800.

Desuden er der et antal landmænd, som ikke har anlagt randzoner på i alt 8000 hektar langs mindre vandløb, hvor NaturErhvervstyrelsen forventede, at der skulle være randzoner. En del af disse sager skyldes formentlig fejl i kortmaterialet eller ukendskab til reglerne, vurderer styrelsen.

Økologer bryder randzonelov Det er en kamp, vi er nødt til at kæmpe, siger Klaus Aage Bengtson, der nægter at anlægge 30 hektar randzoner på sin økologiske bedrift

Af Per Henrik Hansen

- Vi skulle have haft 30 hektar randzoner, og det ville have kostet os 230.000 kr. om året. Jeg har ikke anlagt nogen overhovedet, og nu venter jeg på at blive anmeldt til politiet. De bliver nødt til at ekspropriere jorden, hvis de vil have de randzoner, siger han.

Han tror ikke på fødevareminister Mette Gjerskovs løfter om, at der vil blive udbetalt kompensation for randzonerne. Og han tror slet ikke på, at randzonerne vil have nogen positiv effekt på vandmiljøet.

- Vi startede for tre år siden med at tage prøver af vores

Klaus Aage Bengtson og hans maskiner er kørt lige til kanten. Han anerkender ikke randzonerne.

økologiske Handlingsplan, at der skal mere økologi ind i skolerne og ned i de danske børnemaver. Vi øger derfor tilskuddet til økologisk frugt og grønt med 60 pct. via skolefrugtordningen og slanker samtidigt bureaukratiet,” siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Støttesatsen til konventio-

God kur mod kræsenhed

Per Kølster befandt sig rigtig godt i selskabet med eleverne på Gasværksvejens Skole i København, som skal være med til at sælge dansk økologi til nordtyskerne via et indstik i Die Welt.

Foto: Götz Wrage

Der er visse arbejdsopgaver, som er mere spændende end andre for økologernes nyvalgte formand Per Kølster.

En tur rundt i København med den tyske markedskonsulent Klaus-Jürgen Holstein og en fotograf, som skulle samle stof til en præsentation af dansk økologi, tilhører kategorien af de mere behagelige opgaver.

Reportageturen begynder med et møde med fødevareminister Mette Gjerskov (S) i Snapstinget.

Næste stop hedder Gasværksvejens Skole, som er en af Københavns seks madskoler. Her lever serveringerne mere end op til regeringens

Oprøret mod de omstridte randzoner har bredt sig ind i økologiske kredse. Et antal økologer nægter ligesom en del af deres konventionelle kolleger at følge lovens krav om at anlægge 10 meter brede dyrkningsfri randzoner langs naturlige vandløb. Økologi & Erhverv har talt med tre økologer, der helt eller delvist er blevet ved med at pløje, harve og så, hvor der siden 1. september sidste år skulle have været anlagt randzoner.

Alle tre begrunder deres civile ulydighed med, at loven om randzoner efter deres opfattelse er et urimeligt indgreb mod landmændenes råderet over egen jord, og at generelle krav om randzoner

Det maksimale tilskud til et stykke økologisk frugt bliver nu øget fra 1,25 kr. til 2,00 kr.

NaturErhvervstyrelsen, der administrerer skolefrugtsordningen, gør det på samme tid nemmere for skolerne at søge tilsagn og få støtten udbetalt ved at nedsætte antallet af ansøgningsrunder. ”Det er en del af regeringens

Øget tilskud til den økologiske skolefrugt Fødevareministeriet forhøjer tilskuddet til økologisk skolefrugt.

Samtidig bliver skolefrugtordningen nemmere at administrere for skolerne

Eleverne virker begejstrede, da det går op for dem, hvorfor økologernes formand deltager i dagens frokostri-

Da Per Kølster besøger skolen en onsdag i maj, står dagens ret på en farvestrålende anretning af linsepurre med gulerødder, asparges og pitabrød. Der er sjældent kød på menuen – både af hensyn til klima og økonomi – i stedet indeholder retterne ofte andre proteinrige råvarer som linser og bønner.

Dagens køkkenhold af elever har været i gang med at skrælle gulerødder, grille asparges og bage brød siden klokken otte om morgenen.

For Herman Fagerlund er succeskriteriet at bidrage til børnenes maddannelse ved at gøre dem åbne over for anderledes og utraditionelle måltider.

- Hver uge oplever vi elever, der lærer at spise både nye råvarer og nye retter. Der gik tre måneder efter, at vi havde startet konceptet op, til vi fik Af Jakob Brandt

Restaurant Relæ.

Historierne om dansk økologi bliver krydret med reportager fra tre jyske økologer, og hele herligheden bliver serveret for læserne af Die Welt i Berlin- og Hamborgområdet 7.-8. september. tual. Det vækker umiddelbart en vis stolthed hos dem at være blandt de bedste i verden, hvad angår økologi, og så er det vist også lidt sejt at komme med i en stor tysk avis.

Efter en skolefrokost besøger Kølster og co Den Økologiske Pølsemand, Netto og Irma og hvor man siger ’ej, hvad er det?’ i stedet for, ’ad, hvad er det?’ siger Herman Fagerlund

tilbagemeldinger fra forældre, der synes, at spisesituationerne var blevet meget nemmere derhjemme, fordi børnene ikke længere var så kræsne. Og det er jo ret fantastisk, at man kan vende forbehold om, at man eksempelvis kun spiser kartofler og kylling, til en nysgerrighed, målsætning. Over 80 procent af råvarerne er økologiske, og hver dag går kokken, Herman Fagerlund, i køkkenet sammen med en lille gruppe elever på seks-otte børn fra 3. klasse og opefter.

EKSPORT: Økologernes formand, Per Kølster, bliver frontfigur i et indstik om dansk økologi, som distribueres i Hamborg- og Berlinområdet sammen med Die Welt

7. juni 2013 nr. 524

ERHVERV ØKOLOGI

Danske økologer på tysk charmeoffensiv