Økologi & Erhverv nr 525 21-06-13 by Økologisk Landsforening

Økologi på Folkemødet

Økologer skipper majsen

Fra Osted til Hansen Is

De grønne organisationer fyldte godt på Folkemødet i Allinge, hvor Økologi & Erhverv fulgte i ØLformand Per Kølsters fodspor.

Der er solgt mindre udsæd i år end tidligere. Flere år med dårlige udbytter får mælkeproducenter til at droppe majsdyrkningen eller skære den ned til et minimum.

Øllingegaard Mejeri og Hansens Flødeis deler mælken fra de ﬁre leverandører til det konkursramte Osted Mejeri.

4-5

AKTUELT

12-13

MARK & STALD

ØKOLOGI

MARKED & MAD

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525 33. årgang

Optimisme under egen Det boblede med ideer blandt de over 100 deltagere, da ØL inviterede medlemmer og andre økologiinteresserede til møde under den 300 år gamle kæmpeeg ved Kyllingemoderen i Almindingen. Franch Erichsen fra TV-programmet Bonderøven og ØL-formand Per Kølster havde en spændende dialog med øboerne. Kølster og et hold elever fra Landbohøjskolen havde tilbage i 1990’erne kortlagt mulighederne for at omlægge hele Borholm til økologi. - Det kunne sagtens lade sig gøre. Der var kun et problem. Det var bornholmerne, sagde Kølster under egen, hvor han her mange år senere måtte revidere den opfattelse.

Italien finder gift i øko-sojabønner SNYD: Et parti indiske sojabønner indeholder sprøjtemidlet Chlormequat Italienerne har skruet op for både skepsis og kontrol med økologiske importvarer efter den seneste skandale, hvor økologiske råvarer fra Østeuropa ikke var helt så økologiske, som de så du til. Nu er den gal igen. Denne gang er det indiske sojabønner, som indeholder sprøjtemidlet Chlormequat i et omfang, der udelukker utilsigtet forurening, forlyder det fra FederBio,

de italienske økologers paraplyorganisation. Videresolgt til ﬂere lande Det er kontrolorganisationen Suolo e Salute, der fandt de giftramte sojabønner i maj. Organisationen har prompte krævet, at enhver reference til økologi bliver fjernet fra bønnerne. Efter sigende er der ingen italienske ﬁrmaer, der har solgt bønnerne, men tilsyneladende er en del blevet videresendt til andre europæiske lande og måske også Canada. Ikke godkendt til soja Chlormequat er et væk-

streguleringsmiddel, og ikke alene er det forbudt i økologiske afgrøder, - det er overraskende overhovedet at ﬁnde det i sojabønner, eftersom midlet slet ikke er godkendt til denne afgrøde. Derfor analyserer man typisk heller ikke for det. Men det opfordrer italienerne nu alle i foderstofbranchen til at gøre. Indholdet har været så højt, at sojabønnerne bør destrueres, skriver www. organic-market.info. kmn@okologi.dk

Nyt slagsmål om gmo-forskning Australske forskere hævder at have fundet tegn på, at gmo-fodrede grise får ﬂere skader i indre organer end grise, der bliver fodret gmo-frit Der er tale om 168 grise, som er blevet obduceret i forbindelse med slagtningen. Forstørret livmoder og betændelse i mavesækken er blandt observationerne. Forfatterne bag undersøgelsen er ikke i tvivl om, at de ﬁnder en alarmerende forskel mellem sundhedstilstanden hos de dyr, der har fået gmo-foder og de dyr, der ikke har fået foderet, skriver Ingeniøren. Det er der til gengæld andre der er.

Undersøgelsen anklages af blandt andet den danske professor i svinesygdomme, Jens Peter Nielsen, der over for Ingeniøren afviser, at man kan konkludere noget som helst på baggrund af denne undersøgelses resultater. Bl.a. er der ikke dyr nok til at drage de bombastiske konklusioner.

Andre har også haft et kritisk kig på resultaterne og har svært ved at ﬁnde belæg i tallene for konklusionerne. Fødevareminister Mette Gjerskov har tidligere på måneden bedt Århus Universitet om at undersøge, om der er hold i påstandene om, at gmofoder påvirker husdyrene negativt. kmn@okologi.dk

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening

MENNESKER

MENINGER

Økologi, vækst og demokrati Folkemødet på Bornholm var en sand oplevelse. Et centralt element i det danske folkestyre er samarbejdet mellem politikere og foreningsdanmark. Begivenheden er et overflødighedshorn af møder mellem gud-og-hver mand. Sådan må vikingernes Alting have været - en festlig begivenhed med landshøvdingerne rendende rundt mellem det undrende og deltagende folk, høj og lav. Alle anskuelser. Hvor er økologien i dette gedemarked? Jo, såmænd. Formanden var på podiet tre gange med fødevareministeren og i alt seks gange på to dage til velbesøgte arrangementer organiseret af alt fra LO og 3F til DN, DI, ministerierne, L&F og Økologisk Landsforening selv. Der er ingen tvivl om, at hvor vi deltog, var økologien helt i front. Økologien er tilhørernes darling. Men blandt de ’tunge drenge’ i fødevareverdenen er vi måske nærmere tålt. Argumenterne mod, at økologien skulle have nogen reel plads i fremtidsbilledet, er mange, og endnu flere har stirret sig fuldstændigt blinde på eksporten. Landbruget er helt forgabt i tanken om, at der måske snart bliver friere spil for at gøde og sprøjte mere, så landbruget kan hæve den danske eksportorienterede produktion. Mantraet er flere produkter, mere eksport, flere arbejdspladser. Og det er mit postulat, at en langt mere massiv satsning på økologi vil skabe flere arbejdspladser, mere eksportværdi og større samfundsgoder end ved ikke at satse på økologien. Og første skridt på denne vej er at tage de nødvendige armlægninger med fødevareindustrien, landbruget og politikerne om at skaffe midler til at få påstanden belyst. Jeg er af den fulde overbevisning, at der er helt centrale muligheder, der simpelthen er blevet misset i iveren for at tilpasse os den model, hvor alle begejstret har sagt god for mantraet om at større produktion skaber flere jobs og valutaindtægt. Lad os ikke sidde på hænderne, men fortsætte med at gøre hvad vi kan for at implementere det, der er muligt med kommissionernes mange gode anbefalinger. Men lad os øjeblikkeligt konstatere, at der ikke er nogen laurbær, vi kan hvile på, før vi har skabt en flerstrenget vækststrategi, der også omfatter strukturelle, indenlandske tiltag, som kan sikre endnu flere arbejdspladser, livet på landet, modvirke affolkning og genskabe det samspil mellem land og by, som alle tørster efter. Der er ingen modsætning mellem sådan en vision og alle de udfordringer, der ligger med alt fra sundhedspolitik til miljøpolitik, beskæftigelsespolitik, uddannelsespolitik, klimapolitik osv. Men det er med dette som med landbruget: Den konstante specialisering og det økonomiske pres gør det sværere og sværere at overskue komplekse sammenhænge, så er det så uendeligt meget mere simpelt at følge nogle velkendte vækst-sætninger i den nationaløkonomiske lærebog. Vi skal regne, ja, og vi skal udfordre foreningsdanmark og den politiske scene. Det er det, vi kan som økologer. Og bornholmermødet vidner om, at vi har et folk, der tager sig selv og økologien alvorligt – demokratisk set. Der er håb.

MENNESKER & MENINGER

Økologisk klidmoster-nonsens ”For 1½ år siden blev jeg i løbet af fem dage på Randers Sygehus kureret for en livstruende sygdom, så jeg skal ikke klage, men havde dog foretrukket om køkkenet i stedet for at ofre penge på økologisk klidmoster-nonsens havde serveret lidt mere spændende mad. For et år siden deltog jeg i en rundvisning på et økologisk drevet statsgods... Det var nyt for mig, at man ikke kunne have et halmfyr, idet halmen nødvendigvis må pløjes ned for at udskyde det tidspunkt, hvor de økologisk dyrkede marker er fuldstændig udpinte.

“

Økologi er svindel, løgn, humbug, bedrag, sort okkultisme og muhammedanisering ad bagdøren.

Man tager sig til hovedet og konkluderer, at økologi er svindel, løgn, humbug, bedrag, sort okkultisme og muhammedanisering ad bagdøren. Islam opdeler lige som kommunisme og nazisme verden og dermed mennesker i rene og urene. Et kønt selskab at være i.”

Citaterne er sakset fra et læserbrev i Jyllands-Posten, skrevet af civilingeniør Søren Kjærgård, Grenaa.

Bæredygtigt Landbrug:

Intet vundet ved økologi Vagn Lundsteen, direktør for foreningen Bæredygtigt Landbrug, langer i et interview med P4 København hårdt ud mod Roskilde Dyrskue, fordi dyrskuet opfordrer til økologisk omlægning. - Det er jo en ideologi og en følelsesladet debat. Det er væsentligt at forholde sig til fakta; og jeg kan ikke finde nogen analyser eller undersøgelser, der viser, at folk, der spiser økologisk, lever længere. - Og når man endnu ikke har kunnet dokumentere, at økologi er mere sund eller forhindrer sygdomme, så er det underligt, at Roskilde Dyrskue giver økologien særstatus, siger Vagn Lundsten til P4 København. Han fortsætter: - Jeg synes, at man i stedet burde lade forbrugerne bestemme, hvad de vil købe, og ikke give så meget støtte og gøre så meget for at fremme det. For jeg kan ikke se, at vi på nogen områder vinder noget ved at have økologi.

ØKOLOGI

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 Tryk Skive Folkeblad

I modsætning til Bæredygtigt Landbrug kunne gæsterne på Roskilde Dyrskue få øje på gevinsten ved Økologi, hvilket blandt andet betød, at der var stor interesse for Økologisk Landsforenings stand på messen. Foto Mads Sejersen Vinther. Roskilde Dyrskue afviser kritikken med den begrundelse, at fokus på økologi især giver mening, når man ser

ISSN 1904 - 1586 Design & Layout Louise P. Lykkegaard lpl@okologi.dk Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

på, hvordan økologien udvikler sig i dag med stigende forbrugerinteresse.

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Journalist Morten Telling mt@okologi.dk 31 17 17 00

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

21. juni 2013 nr. 525

ØKOLOGI

ERHVERV

Indhold: AKTUELT

4-5 6 Foreninger udvikler nye ejerformer

EJENDOMSHANDEL: Nye ejerformer som en væsentlig del af et projekt, Økologisk Landsforening ønsker at realisere i samarbejde med Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

7 Der er brug for nye ejerformer

EJENDOMSHANDEL: På ’Faglig formiddag’ på Økologisk Festival var der indlæg om alternative ejerformer og generationsskifte. Bankerne tager ikke teten, når der skal tænkes nyt, og alternativerne kan være særdeles komplekse

Folkemødet: I hælene på formanden

7 Dyrskue hjalp økologien på vej

MARKEDSFØRING: Økologisk Landsforening fik en meget fin eksponering på Roskilde Dyrskues Øko Camp

MARKED & MAD

Ikke et ord om økologi – men om at se den anden

8 Økologien flyder i Sydhavnen

OMLÆGNING: Sudexo har på kort tid høstet vigtige erfaringer på Aalborg Campus. Erfaringer som kan bruges under omlægningen af andre kantiner

9 Økologien hjælper Afrika på vej

ULANDE: ØL har fået penge til to to-årige økologiprojekter i Uganda og Tanzania

AFSÆTNING: Der bliver snakket meget om økologi, men flere af de bornholmske fødevareproducenter har vanskeligt ved at afsætte deres produkter

12 - 13 Osted Mejeri lukker

MEJERI: Øllingegård Mejeri overtager Osted Mejeris leverandører

13 Hansen Is tager også over

MARK & STALD

15 Fagligt talt: Mod et moderne landbrug

16 - 17 + 21 Træk og slip for ansvaret

RECIRKULATION: Økologer vil diskutere affald og spildevandsslam

18 Call-center har succes med øko-tjek

PROJEKT: Konsulenter er ikke altid de bedste sælgere af ydelser til landmænd. Det har Økologisk Landsforening erfaret i et projekt, der tilbyder uforpligtende omlægningstjek

19 Økologisk frontløber: Jeg er blind for forhindringer

20 Skålplanten er i jorden

BIOGAS1: Silphie - eller skålplante - kaldes den flerårige art, som netop er plantet ud i forsøgsmarker i Foulum og St. Jyndevad

Foreninger strides om regler for såsæd Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening er stærkt uenige om forslag til ny EUforordning Af Per Henrik Hansen

8 På markedet:

10 - 11 Økologien på Bornholm

AKTUELT

Cikorie og tidlig slagtning

Økologernes interesser har fået alt for stor indflydelse på EU-Kommissionens forslag til ny forordning om frø og såsæd, mener Landbrug & Fødevarer. Især er den store brancheorganisation imod Kommissionens forslag om, at det i større omfang end i dag skal være tilladt at forhandle såsæd af uensartede (heterogene) sorter. - Vi (er) stærkt bekymret for konsekvenserne, da indholdet er upræcist og stort set ukendt. Forslaget imødekommer ønsker fra en række økologiske forædlere. Konsekvenserne for det nuværende sorts- og certificeringssystem kan dog blive meget alvorlige og være umulige at kontrollere, hedder det i Landbrug & Fødevarers høringssvar om forslaget. Ringere dokumentation Organisationen frygter, at landmændenes muligheder for at få troværdige og dokumenterede oplysninger om såsæden vil blive ringere, hvis det bliver tilladt at sælge heterogene sorter. Desuden er Landbrug & Fødevarer imod den del af forslaget, der vil give mikrovirksomheder lov til at forædle og sælge sorter uden de samme krav til godkendelse og certificering, som gælder for større firmaer. Dermed bliver det lovligt at sælge sorter, som ikke optræder på den officielle sortsliste.

Systemet vil kunne misbruges, mener organisationen, og tilføjer: Hvem skal betale for de udgifter som mikrovirksomhederne lettes for? Økologer: Vi får frihed Økologisk Landsforening har reageret med en pressemeddelelse, hvor Landbrug & Fødevarer anklages for at give køb på landmændenes frihed for at tækkes de store frø- og forædlingsvirksomheder. - Kommissionens forslag indeholder en genvunden frihed for europæiske landmænd. Det er friheden til at eksperimentere og udvikle plantesorter – noget som bl.a. mange økologiske landmænd har brugt til at finde sorter, der er velegnet til landbrug uden sprøjtegift og til at udvikle nye, smagsfyldte produkter af sorter som spelt, ølandshvede og emmer. Vi forstår ikke, at Landbrug & Fødevarer ikke vil give plads til innovation, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Frit valg af garantier Per Kølster afviser også, at det skulle være et problem for landmændene, at de med forslaget får mulighed for at købe sorter, der er forædlet af mindre firmaer og ikke har været gennem den samme bekostelige godkendelsesprocedure, som gælder for sorter fra større firmaer. - Den enkelte landmand må have frihed til selv at afgøre, hvilke garantier han eller hun ønsker, når der købes såsæd. Ønsker man for eksempel en ensartet, gennemtestet sort, kan man jo vælge en fra den officielle sortsliste som hidtil, siger Per Kølster.

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

AKTUELT

Formanden spredte økologi på Folkemødet GRØN LOBBYISME: Det var de bæredygtige budskaber, som høstede de største bifald under de mange debatter om fødevarer på Folkemødet på Bornholm Tekst og foto: Jakob Brandt Fredag 14, juni. - Kl. 09.45 Flyveren fra København lander i lufthavnen i Rønne og formand Per Kølster og chefkonsulent Christina Udby Hansen fra Økologisk Landsforening får kort efter udleveret nøglen til en Citroen C4 fra Hertz. Kl. 10.38 Efter en mellemlanding i Kvickly i Rønne, hvor Per Kølster køber butikkens to sidste par læsebriller, sætter de økologiske lobbyister kurs mod Folkemødet i Allinge og et tætpakket program. På turen langs kysten forbi Helligpeder og Vang bliver der tid til at fundere lidt over, hvad der venter forude. - Jeg aner ikke, hvad der sker, men det handler om at gribe situationen. Omdrejningspunktet bliver Natur- og Landbrugskommissionens rapport, men jeg har ikke skrevet noget talepapir, siger Per Kølster fra passagersædet. - Min klare strategi er at være synlig og tydelig, siger formanden, som ønsker at give økologien en mere markant profil i forhold til den konventionelle produktion, hvor vækst og volumen står øverst på dagsordnen. Kl. 11.08 Bilen er parkeret på en græsmark i udkanten af Allinge. På vejen ned mod det første debatmøde i Det Gamle Posthus, som i dagens anledning er omdøbt til Folkets Hus, passerer mødedeltagerne en blågrøn hvedemark. - Det er sådan en 10-tons mark. Den har fået så hatten passer, siger Per Kølster, som er vant til væsenlig lavere udbytter, når han dyrker økologisk maltbyg til sit mikrobryggeri hjemme på Krogerup i Nordsjælland.

Kl. 11.24 På Allinge Torv møder han Jeppe Juul, kampagneleder for Aktive Forbrugere, som går rundt med en stak Global Økologi under armen. Kølster møder flere kendte ansigter på

vejen, og i Kirkegade, hvor vejbanen er fyldt med stande fra vidt forskellige organisationer og firmaer, fanger Kølsters blik en plakat, hvor den multinationale kemikoncernen Bayer forsøger at fange de forbipasserendes opmærksomhed med et billede af grøntsager under teksten: ’Vi sprøjter fødevarer sunde’. Budskabet udløser en let hovedrysten fra formanden. - Hvad laver de her? Dem gider jeg ikke at bruge tid på, siger han og forsvinder ind i Folkets Hus.

KL. 12.00 Mens mørke skyer trækker sammen over mylderet af mennesker i Allinges gader, tager Kølster fat på en debat om, hvad vi skal leve af i fremtiden - er bæredygtige fødevarer vejen til vækst og job? Fremtidsforsker Birthe Linddal vil vide, om ikke Danmark risikerer at eksportere en masse grønne arbejdspladser til udlandet, hvis man følger mange politikeres og Landbrug & Fødevares mantra om, at udviklingen af økologien skal være markedsdrevet. Kølster giver hende ret og beskriver det som et stort dilemma, at landbruget mister arbejdspladser i jagten på at skabe billigere og billigere fødevarer til det globale marked. - Det er vigtigt at kunne tale om, at det ikke er et enten eller. Uden et politisk træk, sker der ikke en udvikling, siger formanden, som efterlyser en ny vej og større kreativitet. - Vi skal leve af mad, og vi skal finde en vej, hvor væksten sker nedefra og indefra.

Kl. 13.17 Uden for er solen ved at få overtaget. På vejen ned mod havnen, som er klistret til med telte og træskibe, hyret af politiske partier og organisationer, bliver Kølster tilbudt en banan af en Coop-ansat uden for SuperBrugsen. Det sker for at skabe opmærksomhed om Coops kampagne mod madspil. - Er den økologisk? Da svaret er nej, trækker Kølster hånden til sig. Så meget for Coops ansvarlighed.

Kl. 13.28 Det er tid til frokost på havnen i Allinge Røgeri, hvor Per Kølster vil vide, om de røgede sild i buffeten er fanget i Østersøen. - Nej. Dem fangede den forrige generation. De tog, hvad der var, lyder det fra en travl kok.

Kl. 13.37 Med tallerken fuld af fisk i mange varianter lander økologernes formand ved et ledigt bord. - Hej Per, jeg er glad for at have dig som formand, lyder det fra nabobordet. Det er den økologiske pioner Eskil Romme, som har spottet Kølster. Tilbage i midten af 90erne var Romme med i bestyrelsen for LØJ, som senere blev en del af ØL. Mødet over en røget ’bornholmer’ fra Nordsøen markerer starten på en længere snak om pionerårene, hvor både Per og Eskil var med i forreste linje.

Kl. 14.15 Per og Christina når frem til Landbrug & Fødevarers imponerende telt. Nu står den på debat om offentlige omlægning under overskriften: ’Sund fornuft eller ideologisk korstog’ Her agiterer Liberal Alliances fødevareordfører Mette Bock for, at politikerne ikke bør blande sig i, om de offentlige køkkener skal servere økologi. Hun står dog ret alene med det synspunkt, og her som alle andre steder under Folkemødet er det de bæredygtige budskaber, som høster de største bifald.

Kl. 16.15 Per deltager i en debat i Pilekroen, hvor det er vanskeligt at mobilisere den store uenighed mellem fødevareminister Mette Gjerskov og Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Kl. 17.30 Endelig er der tid til opleve folkemødet uden en mikrofon i hånden. Aftensmaden bliver indtaget hos Thomas Pedersen fra Vasegård. Fra et telt ved Kampeløkken Havn, serverer han helstegt skovgris. Den bornholmske landmand har tidligere produceret 16.000 konventionelle svin om året men er nu ved at omlægge produktionen til økologi med langt færre skovgrise. Fem kokkehuer fra formanden.

Kl. 20.00 Særligt indbudte gæster fra fødevarebranchen er inviteret til ’Den sidste nadver´ hos Landbrug & Fødevarer, hvor TV-kokken Adam Price med afsæt i seks små retter mad fyrer op under en til tider ganske munter debat om behovet for flere kvalitetsfødevarer. Flere gange i løbet af aftenen giver Per Kølster og Anne Birgitte Agger fra Københavns

Folkemødet 2013 Den tredje udgave af Folkemødet på Bornholm slog i år alle rekorder. I weekenden var de kringlede gader i Allinge på nordkysten af Bornholm forvandlet til en myreture af politikere, repræsentanter for diverse interesseorganisationer, spraglede græsrødder, mediefolk og almindelige borgere. Over 60.000 mennesker besøgte den lille idylliske havneby, der fungerede som en gigantisk smeltedigel af dagsordner, hvor lobbyisterne kæmpede om opmærksomheden fra de godt 600 akkrediterede pressefolk. Mange grønne organisationer var på plads i teltene langs havnekajen og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, brugte ikke kun flere af folkemødets 1300 arrangementer som platform for at agitere for økologi. For ham var weekenden en unik mulighed for at udbygge netværket til de vigtigste aktører i fødevarebranchen. Økologi & Erhverv var til folkemøde i formandens fodspor.

Madhus snakken et økologisk tvist, og aftenen efterlader et billede af en branche, hvor der er bred enighed om, at danskerne er for fedtede, når de køber mad, og at det er en mindre katastrofe, at nutidens børn intet aner om mad og madlavning. En af konklusionerne på aftenen er, at det bør have meget høj prioritet at give mad og maddannelse en mere central placering på skoleskemaet i Folkeskolen.

Kl. 24.00.... En lang dag slutter på Gæstgivergården, hvor Lucas Graham leverer lydkulissen, mens dagens indtryk bliver vendt over en øl med Anne Birgitte Agger fra Københavns Madhus, Judith Kyst fra Madkulturen og Frank ’Bonderøven’ Erichsen. De deltager alle i flere debatter under Folkemødet, og sidstnævnte er også med på holdkortet som oplægsholder næste formiddag, hvor Økologisk Landsforening har inviteret medlemmer og andre økologiinteresserede til møde i Kyllingemoderen ved Christianshøjkroen i Almeningen.

21. juni 2013 nr. 525

ØKOLOGI

ERHVERV

EU-parlamentariker Dan Jørgensen øverst t.v. tabte både ulvespillet til Per Kølster og kampen mod landbrugets EU-lobby.

Per Kølster høstede de højeste bifald i Klostergaardens gårdhave for sine budskaber om at dreje fødevareproduktionen ind på en anden og mere bæredygtig kurs end den enøjede vækststrategi, som længe har domineret landbruget, og knap var debatten forbi, før han blev kapret af en journalist fra DR4.

Lørdag 15. juni - Kl. 08.40 Flere end 100 mennesker er mødt frem til økologimødet på det smukke traktørsted midt på øen, og på grund af sommersolen beslutter man at rykke borde og stole ud under et kæmpe egetræ, så Per Kølster starter dagen som flyttemand. De næste to timer får han også flyttet nogle fordomme om, at bornholmerne ikke vil økologien, og sammen med oplæg fra TV-bonderøven Frank Erichsen, og Andreas Buchhave fra Københavns Madhus, som skal hjælpe med at omlægge de offentlige køkkener på Bornholm, bliver der livlig debat under egen. Mange af de fremmødte giver udtryk for, at de har lyst til at producere mere økologi. - Vi vil gerne producere de produkter, I skal bruge. I skal bare sige til, siger en konventionel landmand, som allerede har omlagt de første 40 ha. Kl. 11.00 Tid til opbrud. Kølster er tilfreds. - Det var meget mere vellykket, end jeg havde regnet med, siger han i bilen.

Kl. 11.43 Kølster og Frank Erichsen ankommer til Allinge, hvor højtsvævende røde og blå balloner med påskriften DI, viser vej til Klostergårdens tætpakkede og meget idylliske gårdhave, hvor Dansk Industri har inviteret til møde under figentræerne med overskriften ’Bonderøv eller business?’ Som mange gange tidligere må hele Dan-

marks bonderøv slå fast, at hans måde at leve på ikke skal ses som et felttog mod det konventionelle landbrug, - Jeg er ikke et alternativ til det konventionelle landbrug. Jeg er en ekstrem kritisk forbruger, som har taget sagen i egen hånd.

“

Vi har brug for at skabe en vækst, som bygger på andre præmisser, end at vi kan lave de billigste svin.

Kl. 13.02 En journalist fra DR4 kaprer Per Kølster til en duel med Danish Crowns kommunikationsdirektør Anne Villemoes. - Det tager kun seks minutter... Et kvarter senere får økologiens førstemand tid til en hurtig frokost, inden han haster mod et omvendt samråd, som er indkaldt af fødevareministeren og miljøministeren. Forinden har Kølster skåret ind til en af de mere markante skilleveje, som deler landbruget. - Vi står i en situation med en stor eksportsucces og et landbrug, som samtidig er under afvikling. Vi har brug for at skabe en vækst, som bygger på andre præmisser, end at vi kan lave de billigste svin. En af omkostningerne

ved at være så eksportfokuseret er, at vi får ondt i selvforsyningen. Willemoes griber ned i skuffen med velafprøvede argumenter om, at danske forbrugere kun bruger 9,7 pct. af deres disponible indkomst og at kun fire pct. af danskerne vil betale for økologi. - Landbruget kan ikke leve af at producere til et kvalitetsmarked, som ikke er der.

Kl. 14.01 Per Kølster lander i den varme stol sammen med Martin Merrild, fmd. for Landbrug & Fødevarer og DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, ved et omvendt samråd om Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger, hvor rollerne var vendt på hovedet. Det en særdeles veloplagt fødevareminister Mette Gjerskov, der styrer debatten. - Nu er det jer der skal grilles, siger ministeren, som den kommende time forlanger korte svar på byger af komplekse spørgsmål fra et panel af folketingspolitikere. De vil høre Kølsters syn på et scenarie, hvor der er nogen, der blev tvunget til at omlægge til økologi af hensyn til natur- og miljøinteresser. - Ja, det tror jeg egentligt godt, jeg kan. Men lad os lige prøve at afdramatisere det en lille smule. Du kan spørge en hvilken som helst landmand, så vil han have oplevet noget, der hedder tvang, siger Per Kølster.

KL. 15.09 Tilbage på gaden er det tid til endnu et tv-

interview. En pressemedarbejder vil lave en kort evaluering af samrådet til Miljøministeriets intranet. - Det er det sjoveste arrangement, jeg har været med til under hele folkemødet. - Hvad er det vigtigste, du tager med hjem? - Det er, at vi nu skal udnytte det politiske momentum, og at det er vigtigt, at vi alle er klar til at tage vores del af ansvaret. Nogenlunde enslydende melding lyder, når Merrild og Gjerskov får mikrofonen, og her mod slutningen af to både udbytterige og underholdende dage, er det nemt at blive enige om, at det er vigtigt at finde den rigtige balance, når branchen skal nå til enighed om, hvilke anbefalinger, som bedst sikrer både hensynet til naturen og landbrugets indtjening.

Kl. 15.20 Helt høj i hatten efter det omvendte samråd haster Per Kølster mod Kæmpestranden syd for haven og det sidste punkt på dagsordnen. Han skal dyste mod europaparlamentariker, Dan Jørgensen (S), i Danmarks Naturfredningsforenings ulvespil. Kølster vælger storken som brik. - Hvis vi skal være lidt poetiske, kan vi sige, at når vi får storken tilbage i den danske natur, er landbrugets problemer løst. Efter spillet, som Kølster vinder, er der tid til en snak om EU og Dan Jørgensens arbejde med landbrugsreformen. - Vi blev kørt over af den stærke landbrugslobby, og vi har mistet en unik mulighed for at binde landbrugsstøtten op på miljøkrav. Men sagerne er ikke færdigforhandlet endnu, og vi kæmper videre, siger Dan Jørgensen.

Kl. 16.10 Kølster sidder i bussen med kurs mod lufthavnen.

Kl. 18.15 Efter 32 timer letter Kølster fra øen med en sikker forventning om et gensyn i 2014

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

Landbrugsjord er steget voldsomt i pris, og vi står over for en reel fare for økologisk tilbagegang, hvis vi ikke ﬁnder nye veje i generationsskiftet og måden at ﬁnansiere landbruget på, så der skabes økonomisk rum til udvikling af bæredygtigheden.

AKTUELT

EJENDOMSHANDEL: Økologiske gårde er i dag af en økonomisk størrelse, som yngre, nyuddannede økologiske landmænd vil have overordentligt vanskeligt ved at ﬁnde ﬁnansiering til. Derfor indgår nye ejerformer som en væsentlig del af et projekt, Økologisk Landsforening ønsker at realisere i samarbejde med Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Foto: Morten Telling

Foreninger udvikler nye ejerformer Af Irene Brandt Hvordan går en nyuddannet ung landmand ned i banken for at låne de mindst 30-40 mio. kr., som det i dag koster at overtage en økologisk bedrift af bare en nogenlunde størrelse? For selv om den unge landmand måske med flid har opsparet et par hundrede tusinde kroner, vil der aldrig kunne stilles fuld sikkerhed i jord, bygninger og maskiner. Den risiko ønsker banker sjældent at tage. De vil foretrække at lade en etableret landmand opkøbe bedriften for at opnå større sikkerhed for drift og kapital. Det er Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, der på vegne af en række af foreningernes medlemmer stiller ovenstående spørgsmål. Foreningerne frygter, at udviklingen i konjunkturerne i landbruget på sigt vil føre til, at økologiske og biodynamiske landbrug ved ejerskifte vil gå tilbage til konventionel drift. - Sker dette, står det i skarp kontrast til regeringens ønske om at fremme økologien og fordoble det økologiske areal i 2020 - ikke mindst ud fra dogmet om, at økologisk udvikling skal være markedsdrevet. Regeringen ser økologi som en hjørnesten i en grøn omstilling af det danske landbrug. Men faktisk står vi over for en reel fare for økologisk tilbagegang, hvis vi ikke finder nye veje i generationsskiftet og måden at finansiere landbruget på, så der skabes økonomisk rum til udvikling af bæredygtigheden, siger faglig udviklingschef Michael Tersbøl fra Økologisk Landsforening. Han understreger, at også Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at Landbrugsloven bør lempes, så selskaber kan eje landbrug, uden at landmanden har den bestemmende indflydelse på bedriften. Det skyldes behovet for at tilføre kapital. Men spørgsmålet er, om samfundet ikke også bør fokusere på at begrænse bortførslen af kapital, når ejendommen sælges til næste generation?

Strandede initiativer Initiativet fra Økologisk Landsforening er ikke det første af sin art. Politisk har der tidligere været arbejdet med alternativer til selvejet, dog uden initiativerne er ført ud i praksis. Et eksempel er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris rapport fra 2001 om etablering af en jordbrugerfond, som erhverver og bortforpagter landbrugsejendomme til landmænd, som ønsker at etablere sig. Jordbrugerfonden kan således give mulighed for, at landmænd, der ikke kan etablere sig ved køb af en landbrugsejendom, kan etablere sig ved forpagtning fra fonden. Danmarks Naturfredningsforening har i deres landbrugspolitik ’Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø’ opfordret til, at der iværksættes et udredningsarbejde, som skal kortlægge mulighederne for og krav til nye ejerformer i landbruget og skabe større mulighed for medejerskab for naturen blandt befolkningen. ICROFS - Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer - peger også på struktur- og generationsskifteproblematikkerne, og mener ’der er behov for at se på organisering, bedriftsformer og struktur i sammenhæng med generationsskifte, ﬁnansiering og optimale managementformer’, og ’der bør ﬁndes løsninger på

både de menneskelige, organisatoriske, ﬁnansierings-, regulerings- og ledelsesmæssige udfordringer i fremtidens landbrug.’ Unge er interesserede Vanskelighederne ved generationsskifte har også skabt åbenhed blandt yngre økologiske landmænd og landbrugselever for nye måder at eje og drive landbrug på. - Økologiske landmænd og landbrugselever er godt klar over, at de ikke kan bede forbrugerne, staten og EU betale alle udviklingsomkostningerne for omstillingen. Det økologiske landbrug kan heller ikke vende tilbage til en romantisk forestilling om den gamle bondefamiliekultur og livet på landet. De nye udviklingstiltag skal have en positiv vinkel og et udbytte for alle involverede parter og må ikke have karakter af at skulle redde en nødlidende økologisk gård, siger Michael Tersbøl. Tre projekter Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har kontakt til tre bedrifter/grupper af landmænd, som har ytret ønske om at deltage i omstillingen. Et af initiativerne - Biodynamisk Samvirke i Sønderjylland - er fuldt projektmodnet og skal tjene som modelbedrift i udviklings-

projektet. Biodynamisk Samvirke er en gruppe på fem sønderjyske landbrug med et samlet areal på 1.000 ha, 570 malkekøer, 12.000 æglæggende høner, grøntsagsproduktion og medejerskab af et mejeri og et pakkeri. Samvirket har igennem flere år arbejdet med at udvikle ideen om et landbrug med en langt større palet af samfundsnyttige effekter ved gennem konkret handling at vise nye veje i udviklingen af lokalsamfundet og landbruget i Danmark. Flerdobling af økologi på Samsø Økologisk Samsø er et projekt med en ambition om en flerdobling af det økologiske dyrkningsareal på Samsø i løbet af de kommende 8-10 år. Foreningens formål er at etablere en erhvervsdrivende fond, der opkøber jord og landbrugsejendomme, som herefter forpagtes ud til økologiske landmænd på rimelige økonomiske vilkår og med hjælp til afsætningen af produktionen. Sejersbøl I/S er et økologisk landbrug på 1.000 ha og 800 malkekøer, som ejes og drives af fire familier. Sejersbøl I/S ønsker at inddrage og dele ejerskabet til bedriften med flere personer, fonde, foreninger og andre, der deler samme syn på økologi, fødevareproduktion og vedvarende energi som de nuværende ejere.

Dansk inspiration Flere af landmændene, som indgår i projektet, er inspireret af de eksempler i ind- og udland, der allerede findes på andre ejer- og organisations- og afsætningsformer. I Danmark har landbrugslovgivningen traditionelt favoriseret selvejet, men der findes eksempler på økologiske og biodynamiske landbrug, hvor selvejet er afløst af andre ejerformer, og hvor landbruget har flere funktioner i forhold til samfundet . • Landbrugslauget A.m.b.a. ved Karise er ejet af 500 forbrugere og drives af en ansat landmand og en bogholder. Se www.landbrugslauget.dk • Søgaard Andelsbrug A.m.b.a. ved Sønder Felding er ejet af en gruppe af jordbrugere

• Kammergave, Munke Bjergby. Landbruget drives sammen med et socialpædagogisk botilbud og er overdraget til en selvejende institution. Se www.kammergave.dk • Hertha Levefællesskab ejes af en almennyttig fond og drives som et socialpædagogisk botilbud for voksne udviklingshæmmede, hvor 20 udviklingshæmmede arbejder i landbruget, bageriet og på mejeriet og bor sammen med 110 normalt fungerende mennesker. Se www.hertha.dk • Barritskov og Knuthenlund godser. Private initiativer som har prioriteret økologi og forædling af produkter. Flere lokale jobs og en tættere kontakt til forbrugerne med abonnementsordning og direkte levering. Se www.aarstiderne.com og www.knuthenlund.dk

21. juni 2013 nr. 525

Der er brug for nye ejerformer EJENDOMSHANDEL: På ’Faglig formiddag’ på Økologisk Festival var der indlæg om alternative ejerformer og generationsskifte. Indlæggene understregede, at der er brug for at udvikle nye ejerformer, for bankerne tager ikke teten, når der skal tænkes nyt, og alternativerne kan være særdeles komplekse Af Irene Brandt Hvis du vil købe en landbrugsejendom til en værdi af 40 mio. kr., og ønsker du kreditforenings- og banklån gennem Danske Bank, ser regnestykket sådan ud: Realkredit Bank Vækstlån Sælgerpantebrev Selvﬁnansiering

24 mio. kr. 6 mio. kr. 6 mio. kr. 3 mio. kr. 1 mio. kr.

Regnestykket blev præsenteret af landbrugskundechef Christian Hartvig Andersen fra Danske Bank på ’Faglig formiddag’ i forbindelse med Økologisk Festival på Kalø Økologisk Landbrugsskole 8. juni. - Når jeg får besøg af en nyuddannet landmand, som gerne vil låne penge til køb af en gård, sender jeg ham som regel hjem med besked om at bruge sin uddannelse som ansat på en gård og i løbet af en årrække både spare erfaring og penge op. Kan han efter nogle år stille med en opsparing på 1 mio. kr. og et cv, der dokumenterer, at han kan drive overskudsgivende landbrug, så er det stadig muligt at få et lån til køb af en landbrugsejendom i Danske Bank, sagde Christian Hartvig

ØKOLOGI

ERHVERV

I love øko-tatoveringen var meget populær blandt dyrskuets gæster.

Andersen. Ved at kombinere egen opsparing med vækstlån og sælgerpantebreve havde han dermed præsenteret alle sine forslag til ﬁnasiering af ’nye’ ejerformer. Generationsskifte På Skyttes Gartneri på Fyn er ejeren, Lars Skytte, i fuld gang med at gennemføre et generationsskifte. Tre af gartneriets medarbejdere ønsker på sigt at overtage gartneriet, og det bliver på ’sigt’, for ingen af de unge gartnere kan stille med 1 mio. kr. i opsparede midler. - Vi har valgt en glidende overgang, som sikrer, at de tre unge kan komme ind, og at jeg kan komme ud på en stille og fornuftig måde. Vi startede sidste år, hvor jeg omdannede gartneriet til at anpartsselskab. De kommende år skal de tre unge gartnere så overtage anparter, der tilsammen udgør 48 pct., fortalte Lars Skytte. Han har lagt vægt på, de tre unge gartnere, som han alle betegner som dygtige gartnere, også deler hans holdninger til at drive jorden økologisk, og at kemien de ﬁre imellem er god. For sælgers risiko I overgangsfasen drives gartneriet for Lars Skyttes risiko. Han har en egenkapital på 1,5 mio. kr. bundet i gartneriet, og indtil denne egenkapital kan betales ud af anpartsselskabet, er der ikke nogen af anpartshaverne, der kan se frem til en løn, der overstiger grundlønnen i gartneri-erhvervet, hvilket vil sige cirka 25.000 kr. om måneden. Lars Skyttes goodwill kapitaliseres i form af nedsat arbejdstid til fuld løn til Lars Skytte i en overgangsperiode.

Skyttes Gartneri Skyttes Gartneri holder til i Årslev på Fyn. Lars Skytte ejer 30 ha jord og forpagter derudover 10 ha, så gartneriet i alt dyrker grøntsager på 40 ha. De 40 ha drives i et samarbejde med to økologiske mælkeproducenter. I alt råder gartneriet og de to gårde over 300 ha, som dyrkes i fem-årige skift, så gartneriet altid har 40 ha jord til rådighed. På gartneriet er der ud over Lars Skytte (tv) 15 Foto: Morten Telling medarbejdere.

Roskilde Dyrskue hjalp økologien på vej MARKEDSFØRING: Økologisk Landsforening fik en meget fin eksponering på Roskilde Dyrskues Øko Camp Tekst: Irene Brandt Foto: Mads Sejersen Vinther - Vi kan jo starte med at takke dyrskuets arrangører for placeringen af dyrskuets Øko Camp lige inden for hovedindgangen. Det resulterede i hvert fald i, at Økologisk Landsforening fik en eksponering, som jeg ikke ved, hvor vi ellers skulle have fået, siger Mads Sejersen Vinther, der er Grøn-vækst konsulent i Økologisk Landsforening. I omegnen af 30 kasser med materialer var taget med til Økologisk Landsforenings stand på Øko Camp - og stort set alt, blev uddelt til de meget interesserede besøgende. Grøn Vækst - De besøgende ville meget gerne have information om det økologiske rejsehold for Grøn Vækst, som er et tre-årigt projekt, der skal fremme regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal i Danmark inden 2020, fortæller Mads Sejersen Vinther og fortsætter: - Derudover var der stor interesse for omlægningstjek - både fra etablerede jordbrugere og fra folk, der gerne vil flytte fra by til land.

Baggrund

International inspiration

Økologisk Landsforening har kontakt med en række landmænd, som ønsker at handle nytænkende, helhedsorienteret og langsigtet på de aktuelle udfordringer ved at omstille deres bedrifter til landbrug med en langt bredere samfundsnyttig tilgang til bæredygtighed, og med en bredere samfundsrolle end den rent kommercielle fødevareproduktion. For eksempel ønsker landmændene at inddrage sociale og kulturelle aktiviteter på gårdene, knytte forbrugere og lokalsamfund tættere på landbruget gennem nye relationer, herunder lokal afsætning af fødevarer, samt udvikle nye måder at ﬁnansiere, eje og organisere landbrugene på, så ejerskabet og ansvaret for jorden bliver et fælles anliggende.

I andre lande har lovgivningen ikke favoriseret selvejet Det har givet plads til en frodig innovation og en række eksperimenter - for eksempel CSA, Community Supported Agriculture. • I USA ﬁndes over 4.000 landbrug, hvor CSA ikke nødvendigvis betyder en alternativ ejerform, men i hvert fald en ny organisationsform, hvor relationen til forbrugerne og lokalsamfundet får en meget kraftigere betoning. Se www.localharvest.org/csa • I Storbritannien har Soil Association udviklet en håndbog til omlægning til CSA og oprettet en Land Trust (fond), hvor man kan donere landbrugsjord. Se www.soilassociation.org

I love øko I løbet af de tre dage, dyrskuet varede gæstede 85.184 besøgende dyrskuet. Og en pæn stor del af gæsterne forlod dyrskuet med en ’I love øko’-tatovering, som ud over informationsmateriale og plakater, var en meget efterspurgt ydelse i Økologisk Landsforenings stand. Ud over Økologisk Landsforening kunne de besøgende på Øko Camp blandt andre træﬀe Landbrug & Fødevarer, Naturmælk, Feltengaard Organic, Falslevgård Mølle, Hanegal, The Sandwich Company, Ørbæk Bryggeri samt Slagtergården i Holbæk. Derudover var der en stor Fødevareudstilling, hvor der også var økologiske producenter blandt udstillerne - blandt andre Slagter Sørensen. Dansk landbrug anno 2013 Mads Sejersen Vinther fra Økologisk Landsforening er ikke alene om at være begejstret for afviklingen af dyrskuet. Dyrskueleder Thor Nielsen er også godt tilfreds: - Vi har bestræbt os på at vise de mange gæster et billede af dansk landbrug anno 2013. Vi har haft et særligt stort fokus på fødevarerne og vist og involveret gæsterne i, hvordan produkterne bliver til. Det har været populært, og det er dejligt, at der er opbakning til vores indsatser, siger Thor Nielsen.

• I Tyskland har særligt det biodynamiske landbrug en tradition for fondsejede landbrug, og der ﬁndes i dag ca. 80 sådanne gårde. Mange af gårdene kombinerer landbruget med andre aktiviteter, særligt forædling af råvarerne og social virksomhed Se for eksempel. www.hofgruender.de, www.hofgemeinschaft-loestrup.de og www.regionalwert-ag.de • I Frankrig er der opstået en særdeles livskraftig organisation kaldet Terre de Liens, som opkøber mindre landbrug på basis af kapitalindskud fra forbrugerne og forpagter dem ud til økologiske landmænd, som derved får adgang til jord på langt bedre vilkår. Se www.terredeliens.org

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

MARKED

MAD

Salg i økologi med ekstra etik

Økologien blomstrer i ørkenland

Producenter af økologiske fødevarer kan sælge mere, hvis de kan markedsføre sig med etiske argumenter, som går videre end økologi-reglerne. Det konkluderer tyske og schweiziske forskere efter at have undersøgt forbrugernes holdning til salgsargumenter som ’højere dyrevelfærd end krævet i økologi-reglerne’, ’lokalt produceret’ og ’fair betaling til landmanden’. Undersøgelsen viste også, at forbrugerne vil have de etiske argumenter serveret på en saglig og faktuel måde, og ikke som følelsesladede udsagn. Forskerne er fra den økologiske forskningsinstitution FIBL, Kassel Universitet og Thüringens Institut for Markedsanalyse.

’Økologi boomer i de Forenede Arabiske Emirater’, hedder en overskrift på Eksportrådets afdeling af Udenrigsministeriets hjemmeside. Hidtil er det økologiske marked i Emiraterne blevet betragtet som et nichemarked, men markedet er i markant vækst, oplyser Eksportrådet. Fremgangen er især kommet, efter der sidste år blev indført en statslig kontrolordning. 3.–5. december afholdes konferencen Middle East and Organic Products Expo (MENOPE) i Emiraternes største by, Dubai. Her kan virksomheder udstille deres økologiske produkter. Interesserede kan henvende sig til generalkonsulatet i Dubai.

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Kantinens grossister

Af Trine Krebs, Frugtformidlingen

Universitetskantinen i Sydhavnen henter hovedparten af råvarerne hos: ► Catering Engros ► Grøn Fokus ► Grønt Grossisten

Ikke et ord om økologi – men om at se den anden Jeg er økologiformidler. Lige meget hvor jeg færdes, har jeg en lille usynlig økologiformidlingskuffert pakket med økologisk viden, taktik, glæde og umiddelbarhed. Overalt, hvor jeg træder, er min økologikuffert aktiveret, og mit hoved snurrer: Hvordan får jeg bedst placeret økologien i sammenhængen: Konfirmationen hos naboen, hvor alle naturligvis er advaret om, at jeg er den nye økologiske landmand, til bylaugsmøde, hvor vi skal have dialog om, hvilke værdier der er vigtige i vores landsby – alle steder, hvor jeg kommer, forsøger jeg at så økologiske frø.

I løbet af få måneder er økologiprocenten i kantinen i Aalborg Campus i Sydhavnen vokset fra nul til over 60 %, og den næste udfordring bliver at få flere lokale fødevarer på de studerendes menukort.

Økologien flyder i Sydhavnen

Jeg er trænet til altid at tænke over faktorer, som kan være med til at gøre et godt kommunikations-udkomme. Det er overvejelser om målgruppen, målgruppens vidensniveau, interesser, praktiske virkelighed, magtstrukturer og alliancepartnere. Når jeg har skannet dem, så sætter jeg i værk. Der er ingen facitliste. Meget afhænger af sammenhængen, tonen, den andens parathed. Det kræver mere end et liv at begribe, hvor nemt og hvor svært det kan være at møde den anden med sin økologikuffert. Men vi er ikke i tvivl, når det lykkes. Når lyset tændes i øjnene på den anden.

OMLÆGNING: Sudexo har på kort tid høstet vigtige erfaringer på Aalborg Campus, som den verdensomspændende kantineoperatør kan bruge under omlægningen af andre kantiner

Jeg holder meget af den humanistiske tilgang, som anerkender og ser et potentiale i alle mennesker. OG derfor arbejder jeg altid ud fra en læresætning: JEG kan IKKE lære nogen noget - JEG kan skabe et rum, hvor mennesker bliver nysgerrige, spiller med, føler samhørighed, glæde og får lyst til at sætte økologien ind i deres verden. Det kan jeg mærke virker på den lange bane. Om nødvendigt bruger jeg slet ikke ordet økologi – hvis jeg kan mærke, at det vil være for stor en kamel at sluge, så kan vi tale om natur, kulstof, sommerfugle. Der er masser af veje til god økologiformidling, og den handler ikke kun om regler og viden – det handler også om følelser og om at kunne se og hjælpe den anden. Vi ved aldrig, om vi er den, som gør udslaget. Vi må acceptere, at vi kan være en af de brikker, der skulle til, for at den anden gør noget for økologien. Og turde være i det og nyde – at den anden, er en anden.

De ansatte i kantinen på Aalborg Campus i Sydhavnen i København har siden januar løftet økologiandelen fra 12 til 68 procent. Det er ifølge kantinechef Simon Anstey sket uden at der er ændret væsentligt på middagsbuffeten. Opskriften hedder mindre kød og mere grønt og et rødt kort til sodavand, og både det økologiske spisemærke i sølv og nøglehulsmærket vinker nu forude. Næste step bliver at udskifte flest mulig af de nuværende råvarer med lokale produkter, og det er især hér, at omlægningen af universitetskantinen for alvor kan blive et interessant pejlemærke for andre kantiner. Det er ansatte fra den verdensomspændende servicevirksomhed Sodexo,

Tekst og foto: Jakob Brandt

som driver kantinen, og i forbindelse med et nyt udbud har firmaet forpligtet sig til at levere både ’sølv og nøglehul’, mens universitetets ønske om flest mulig lokale fødevarer ikke er formuleret som et direkte krav.

Lokal mad fra Lejre Michael Svane fra Aalborg Universitet holdt i denne uge møde med grossisten Grøn Fokus og Sodexo. På mødet diskuterede de, hvordan kantinen bedst udnytter et par EU-projekter, som skal gøre de økologiske landmænd i Lejre og andre omegnskommuner til interessante leverandører af lokal økologi. - Vores projekt er blevet udsat nogle gange, og det er først nu, vi kan begynde at tage stilling til, hvordan de lokale fødevarer kan kiles ind i menuen, siger Michael Svane, som forventer, at de første lokale varer lander i kantinen i løbet af efteråret.

Inspiration for andre Lykke Brinkløv, konceptansvarlig i Sodexos danske afdeling, ser spændende perspektiver i omlægningen af kantinen i Sydhavnen. - Vi har hidtil ikke brugt så meget

krudt på økologi i de 20 virksomhedskantiner, vi driver i Danmark, men vi har allerede lært meget, som vi kan bruge andre steder, siger Lykke Brinkløv. Erfaringerne fra Aalborg Campus skal indgå i undervisningen af de studerende på universitetets nyetablerede kandidatuddannelse i Integrated Food Studies, og det er netop tanken, at den indhøstede viden skal sprede sig til køkkener over hele landet.

Prisen spiller ind Præcis hvor mange lokale varer, der bliver plads til i testkantinen i Sydhavnen, kommer ifølge Lykke Brinkløv i høj grad til at afhænge af priserne. Er der er tale om basisvarer, er der næppe plads i budgettet til at betale mere for lokal økologi. - Men vi vil gerne være med til at source lokale varer, bedyrer Lykke Brikløv. Med afsæt i de foreløbige erfaringer oplyser hun, at det er meget tænkeligt, at alle Sodexos danske kantiner i fremtiden som minimum bliver omlagt til bronzemærket (30 pct. økologi, red.).

21. juni 2013 nr. 525

ØKOLOGI

ERHVERV

Fald i Fairtrade salg i 2012

Valg til udvalg for gamle racer

Efter en årrække, hvor salget af Fairtrade-mærkede varer har oplevet stor vækst, faldt salget i 2012 med 4 procent i forhold til året før. Det skriver food-supply.dk med Fairtrade Mærket som kilde. Hvor salget af Fairtrade-mærkede varer i 2011 havde en omsætning på cirka 558 mio. kr. faldt det til et estimeret dansk salg på 535 mio. kr. i 2012. Den vigtigste faktor bag faldet var, at Coop stoppede for salget af Fairtrade bananer på grund af problemer med kvaliteten. I år forventer Fairtrade Mærket et stigende salg.

Lørdag 29. juni afholdes der valg af medlemmer til Bevaringsudvalget hos oprindelige danske husdyrracer. Der sker i NaturErhvervsstyrelsens lokaler i Randers kl. 14-17. Ejere af oprindelige danske kvæg-, fåre-, gede-, svine- og hesteracer har stemmeret, når de er fyldt 18 år. Frem til 26. juni kan der søges tilskud til bevaring af de samme racer. Ansøgningsskema ligger på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside.

MARKED & MAD

Økologien hjælper Afrika på vej i Vestuganda. Projektets partner er National Organic Agriculture Movement of Uganda, NOGAMU, og det omfatter yderligere ﬁre nye organisationer, som ønsker at indføre de såkaldte Farmer Family Learning Groups, som deres metode til at udvikle deres landbrug. Det sker under forløb, som meget ligner de danske økologers staldskoler, og en stor del af budgettet på 2,4 mio. kr. skal gå til at uddanne lokale til at stå i spidsen for en proces, som både handler om bæredygtigt landbrug, større lokal indﬂydelse og distribution og markedsføring af økologiske afgrøder.

Første entré i Tanzania Begge projektet løber over to år, og i Tanzania bliver det første gang, ØL gennemfører et økologiprojekt. Det sker i et tæt partnerskab med Tanzania Organic Agriculture Movement, TOAM, og lokale grøntsagsavlere fra landbrugsorganisationen UWAMWIMA på Zanzibar. Målgruppen er 500 landbrugsfamilier, der som i Uganda-projektet bliver organiseret i Farmer Family Learning Groups. Budgettet er på 950.000 kroner, og de første konkrete aktiviteter starter i sensommeren.

FOTOKONKURRENCE - ØKOLOGISK LANDBRUGSLIV Salum Rehani konsulent i UWAMWIMA sammen med landbokvinde, der er medlem af UWAMWIMA. Hun benytter en trædepumpe, der pumper vand fra en brønd ud på hendes marker.

ULANDE: Økologisk Landsforening har fået penge til to to-årige økologiprojekter i Uganda og Tanzania Tekst: Jakob Brandt Foto: Per Rasmusen - Denne dag bliver bare bedre og bedre. Sådan lyder indledningen på en mail til medlemmerne af Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening. Afsenderen er foreningens internationale konsulent Per Rasmusen, som netop har fået dagens anden positive mail med støttetilsagn til økologiprojekter i Afrika fra CISU, Civilsamfund i Udvikling. Organisationen har givet grønt lys til at

gennemføre to projekter i henholdsvis Uganda og Tanzania. Begge løber over to år, og for Per Rasmussen er det en kæmpe opmuntring, at de seneste mange måneders arbejde nu udmøntes i to konkrete projekter, som kan hjælpe befolkningen i to af verdens fattigste lande. - Det er første gang, at vi får hul igennem på nogle lidt større projekter, siger ulandskonsulenten, som selv har været i Afrika for at bane vejen for projekterne, som vil blive gennemført i samarbejde med nogle af Ulandsudvalgets mange erfarne økologiske landmænd. Benytter staldskole-modellen Projektet i Uganda er en udvidelse af de projekter, ØL tidligere har gennemført i Rwenzori

Sæt billeder på økologien

Indsend dine bedste fotos af, hvad du synes økologisk landbrug handler om og deltag i konkurrencen om flotte præmier. Alle kan deltage og indsende fotos indenfor kategorierne: ”Økologi når det er bedst”, ”Økologerners hverdag” og ”Økologiske festdage”. En jury udpeger de fire vindere den 21. oktober 2013. Læs mere og deltag i konkurrencen på www.økofoto.dk

Deltag og vind smart digitalkamera eller kurv med lækre øko-varer

1. Præmien er et lækkert Panasonic FZ200 kamera med taske og SD kort - Værdi: 4000 kr. 2.-4. præmien: Stor kurv med økologiske lækkerier - værdi: 500 kr.

Deltag og læs mere på www.økofoto.dk Inge Lis Dissing fra Økologisk Landsforening med to landbokvinder fra samarbejdsorganisationen på Zanzibar, UWAMWIMA.

Konkurrencen er del af udviklingsprojektet HighCrop og er finansieret af NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

Økologien på Bornholm står i stampe

“

Der bliver snakket meget om økologi, men flere af de bornholmske fødevareproducenter har vanskeligt ved at afsætte deres produkter

Tekst og foto: Jakob Brandt Når bornholmerne går ned i det lokale supermarked, er det ikke de økologiske produkter, som står øverst på indkøbssedlen, og produktionen og handlen med økologien på øen udvikler sig kun langsomt. Flere konventionelle landmænd på Bornholm ønsker at omlægge til økologi, men usikkerhed om afsætningen af deres produktion afholder dem i øjeblikket fra at tage det sidste skridt. Samtidig oplever flere af de fødevareproducenter, som allerede har et økologisk sortiment, at der bliver snakket meget mere om økologi, end der bliver handlet med Ømærkede varer. Det gælder blandt andet på Lehnsgaard Rapsolie, som endnu

Vi er de eneste i Danmark, som laver koldpresset olie af afskallede rapsfrø, så vi er nødt til at være med på økologien, siger Hans Lehnsgaard. ikke har formået at gøre økologien til en god forretning. Direktør Hans Lehnsgaard begyndte at presse rapsfrø fra en lokal økolog i 2006. Høstudbyttet var dog alt for lille på grund de lune bornholmske sensomre, som gav ideelle vækstbetingelser for jordlopper, der stoppede rapsplanternes vækst.

Holder fast i økologien Derfor henter Lehnsgaard i dag sine økologiske rapsfrø hos en sjællandsk økolog, men der går lang

tid mellem presningerne. For to år siden gik salget af økologisk olie næsten helt i stå, og i dag udgør det kun ca. én procent af omsætningen. - Da det gik bedst, pressede vi ca. 70 t rapsfrø om året. Nu er vi nede på knap 20 t, så det er næsten ikke værd at røre ved, siger Hans Lehnsgaard. Han presser kun økologisk olie efter ordre, men selv om dårlig høst og høje råvarepriser har gjort økologien til en urentabel forretning, har han ingen aktuelle planer om

Da det gik bedst, pressede vi ca. 70 t rapsfrø om året. Nu er vi nede på knap 20 t, så det er næsten ikke værd at røre ved. Hans Lehnsgaard, Lehnsgaard Rapsolie

at droppe den Ø-mærkede produktion. - Vi er de eneste i Danmark, som laver koldpresset olie af afskallede rapsfrø, så vi er nødt til at være med på økologien, siger direktøren. Han håber, at økologien med tiden kan udvikle sig til en sund forretning, men en voksende konkurrence fra udenlandske olier gør ikke den mission nemmere.

Mælken holder stand På mejerifronten går det lidt bedre. Bornholms Andelsmejeri indvejer årligt 3 mio. kg mælk fra øens to økologiske mælkeproducenter. Det svarer til 6-7 pct. af mejeriets samlede indvejning. Hovedparten af mælken bliver solgt som konsummælk, og den overskydende mælk bliver brugt til at producere mejeriets St. Clemens blåskimmelost, som har vundet flere

priser i både ind- og udland. Tidligere havde mejeriet fire økologer blandt andelshaverne, men ifølge mejeridirektør Per Olesen er der ikke behov for mere end den nuværende indvejning, og han forventer ikke, at klippeøens behov for øko-mælk vokser i de kommende år. Af logistiske årsager er der ikke nogen forretning i at fragte drikkemælk til Sjælland, men selv om Østersø-øens økologiske mælkeproduktion står lidt i stampe, spiller den stadig en vigtig rolle for mejeriet, som ellers er mest kendt for sin osteproduktion. - Det er meget omkostningstungt at tappe og håndtere drikkemælk, og hvis ikke vi havde haft den økologiske mælk, ville vi ikke have volumen nok til at lave konsummælk, siger Per Olesen.

Sander hjælper Ø-specialiteterne over vandet GROSSIST: Borngros ApS har udviklet sig til en succesrig fødselshjælper og distributionskanal for små bornholmske producenter

Af Jakob Brandt Distribution og markedsføring er ofte en af de store udfordringer for landets mindste fødevareproducenter. Det gælder ikke mindst på Bornholm, hvor ’hjemmemarkedet’ er relativt lille. Har man ambitioner om at etablere en lidt større fødevareproduktion, er det derfor nødvendigt at finde kunder uden for klippeøen, og er der tale om specialiteter i den dyre ende af skalaen, er Københavns-området et oplagt mål. Denne opgave har den unge iværksætter Sander Dick-Nielsen påtaget sig. Han kommer fra en gammel købmandsslægt, og som kun 18-årig købte han den lille grossistvirksomhed Borngros ApS af sin far.

Siden har han skabt en succes med at distribuere bornholmske fødevarer til enkeltbutikker, som ikke er omfattet af kædeaftaler med dagligvarehandlens store aktører.

Nøgleordet er service - Hvis man ikke kan være billigst, er nøgleordet service, og vores service skal altid afspejle kvaliteten i de produkter, som vi sælger, siger Sander. Han ved, at det ofte er sælgeren frem for produktet, som bliver vurderet, når der skal erobres ny hyldeplads i butikkerne. I april etablerede han et salgsdistrikt i Nordsjælland, hvor han p.t. har aftale med 38 butikker, og i øjeblikket oplever han, at de bornholmske varer erobrer en del

Sander Dick-Nielsen og Borngros ApS har forrygende succes med at hjælpe bornholmske specialiteter over vandet til et købestærkt publikum på Sjælland.

hyldeplads på bekostning af især Urtekram-produkter. Siden han overtog Borngros har firmaet oplevet årlig vækst på over 30 procent, og firmaet er vokset til otte ansatte og syv varevogne, som distribuerer både tørvarer, grøntsager, mejeri- og kødprodukter til kunder på Bornholm og Sjælland.

Mel og most rykker Næste år etablerer han et salgsdistrikt i selve København. - Vi er med til at skabe et vækstpotentiale, som producenterne ikke kan skabe selv, og vi kommer helt sikkert til at sælge flere økologiske varer, fastslår Sander, som aktuelt har 280 aktive varenumre fra 34

bornholmske producenter. På økologisiden er det ikke mindst de mange varianter af mel og drikkevarer fra henholdsvis Bornholms Valsemølle og Bornholms Mosteri, som rykker.

21. juni 2013 nr. 525

ØKOLOGI

ERHVERV

Frennegaards purløgsmark er et populært motiv for Bornholms turister, mens Susanne Bloch må konstatere, at det aktuelt kun er den gamle købmandsgård i Svaneke, der sælger de fire økologiske pastavarianter: naturel, fuldkorn, chili og ramsløg.

Pastariget sigter mod udlandet PASTA: Trods en uddannelse som styrmand har Susanne Bloch aldrig fået styret Pastarigets økologiske pasta ned i danskernes indkøbsvogn, og hun satser nu på eksport Af Jakob Brandt Mens kunderne har taget rigtig godt imod de mange konventio-

nelle smagsvarianter af Pastarigets produkter, må den bornholmske pasta og pesto-dronning Susanne Bloch sande, at det stort set har været umuligt at sælge de økologiske varianter. - Pasta er et lavstatusprodukt i Danmark, og der sælges rigtig meget billigt skrammel til en fem’er posen, siger Susanne Bloch. Hun kommer oprindeligt fra Sjælland, men arbejdede som styrmand på Bornholmerfærgerne, og blev så fascineret af Bornholm, at hun

i 2007 flyttede til øen. Her møder hun landmand Finn Harild fra Frennegaard ved Svaneke, og så blev styrmanden bondekone. Frennegaard fik et omlægningstjek i efteråret, men drives stadig konventionelt. Gården er kendt for en stor produktion af frø og specielle kornsorter som spelt og ølandshvede. Råvarerne til Bornholms berømte rugkiks kommer også fra Finn Harilds marker, men det var hans durumhvede, som gav hans kone ideen til at etablere

Møllen er en flaskehals KORN: Flere bornholmske landmænd banker på hos Bornholms Valsemølle for at få en kontrakt, så de kan omlægge til økologi Af Jakob Brandt En svag summen kan høres i hele mølleriet, når de solide kornkværne æder sig gennem et nyt parti korn. Cirka en tredjedel af tiden står menuen på økologiske kerner, og ifølge møllens direktør, Nils Jespersen, vokser økologiandelen lige så stille. Det er primært salget til detailhandlen, som er inde i en positiv udvikling, mens møllen i Åkirke-

by oplever, at bagerierne er meget konservative i deres råvarevalg og kun meget sjældent bestiller økologisk mel. Mens Valsemøllen køber de almindelige konventionelle korntyper hos DLG, laver Nils Jespersen selv kontrakterne med øens økologer og leverandører af Ølandshvede, spelt og andre typer specialkorn. - Jeg synes, at økologien harmonerer godt med landbruget. Det er den vej, landmændene bør gå, og i princippet ville vi gerne omlægge hele vores produktion, siger den bornholmske møller.

Møllen er flaskehalsen I det løbende arbejde med at udvik-

le nye meltyper er han i tæt kontakt med flere af branchens økologiske møllerier, som meget ofte hjælper hinanden, selv om de reelt er konkurrenter. - Det er tit de økologiske producenter, som er mest eksperimenterende og oppe på beatet, og det er ofte dem, der gerne vil lave de specielle ting, siger Nils Jespersen. Det er dog ikke alt som lykkes. Sidste år blev en forsøgsproduktion af emmer ødelagt under tørringen, men Nils Jespersen håber på et bedre resultat i år. Han er blevet kontaktet af flere af øens landmænd, som gerne vil lægge om til økologi. - Men jeg kan ikke garantere, at jeg kan afsætte alt deres korn, så

landets første håndholdte pastaproduktion af egne råvarer. Købte udstyr i Milano - Jeg ville gerne have en funktion på gården, så jeg gav Finn et ultimatum. Enten nedriver vi den gamle staldbygning, som tager udsigten til havet, eller også indretter vi stalden til pastaproduktion, siger Susanne Bloch. Hun rejste selv til Milano for at købe en rigtig ’pastalinje’, og i 2009 landede de første poser med tørret

“

pasta i de danske butikker. Ingredienserne er durummel, økologiske æg, vand og krydderier. Den økologiske durummel bliver produceret på Bornholms Valsemølle af durumhvede fra Lille Lærkegård. Prisen ude i butikkerne ligger typisk på 30 + for en pose med 250 g, og da Frennegaards pasta-produktion blev økologigodkendt i slutningen af 2010 havde Susanne Bloch store forventninger til salget, men alle de økologiske grossister har siden meldt pas. Økologisk guld til udlandet Det gav masser af omtale, da pastaen vandt Politikens Økologisk Guld, men heller ikke det kunne løfte salget. Grossisterne kunne købe tørret øko-pasta langt billigere i udlandet, og selv om prisforskellen på Pastarigets konventionelle og økologiske serie er under én krone, er det aktuelt kun den gamle købmandsgård i Svaneke, der sælger de fire økologiske pastavarianter: naturel, fuldkorn, chili og ramsløg. - Jeg tror ikke længere på Danmark, men jeg har noget i gang i udlandet, kommer det hemmelighedsfuldt fra Susanne Bloch, som holder fast i økologien.

Jeg kan ikke garantere, at jeg kan afsætte alt deres korn. Så det er faktisk mig, der er flaskehalsen for omlægningen her på øen.

det er faktisk mig, der er flaskehalsen for omlægningen her på øen, siger Nils Jespersen, som sagtens kan forstå, at de færreste tør lægge om, hvis de er afhængige af de meget svingende priser, de kan opnå på det frie marked.

Flere står på spring Et kig i regnskabet viser samtidig, at møllen ikke har råd til at vinke farvel til de store konventionelle kunder, som stadig bidrager med to tredjedele af omsætningen, og tiden er ikke til dristige satsninger. Forrige års dårlige høst førte til et af de sjældne regnskaber, hvor

2012-tallene på bundlinjen blev røde, men møllens økologiske salg vokser lidt år for år, og der er masser af optimisme bag de hvidkalkede mure. Nils Jespersen forventer, at antallet af økologiske planteavlere vil vokse lige så stille i de kommende år, men han oplever samtidig en social dæmper på omlægningslysten blandt øens landmænd. En del af de konventionelle landmænd er ganske enkelt tilbageholdende med at tage springet af frygt for, hvad deres konventionelle naboer vil tænke.

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

Efter ti års drift måtte Karl Simonsen i sidste uge erkende, at den sidste pose med Osted-mælk er tappet i den gamle vaskehal, som langt fra udgjorde ideelle rammer for en effektiv mejeriproduktion.

MARKED & MAD

MEJERI: Banken smækkede kassen i, og Danmark har dermed mistet et unikt mejeri

Tekst og foto: Jakob Brandt Torsdag i sidste uge lukkede Osted Mejeri. Efter flere forgæves forsøg på at skaffe ny kapital, som kunne redde mejeriet, smækkede Jyske Bank kassen i, og mejeriejer Karl Simonsen var dermed nødt til at sende de i alt 25 hel- og deltidsansatte medarbejdere hjem. Danmark har dermed mistet et af landets mest særprægede økologiske mejerier, som var indrettet på en gammel tankstation i den lille midtsjællandske by Osted. Samtidig må den økologiske branche formentlig sige farvel til en markant profil i skikkelse af 65-årige Karl Simonsen, som altid har markeret en skarp opposition i forhold til både Arla Foods og de mange regler og kontrolinstanser, som regulerer den hjemlige fødevareproduktion. Han mener derimod ikke, at han selv kunne have gjort meget anderledes. Klemt af lave priser På spørgsmålet om, hvorfor det endte med en konkurs, falder svaret prompte: - Spørg Peder Tuborgh (Arla Foods adm. direktør, red). Han sælger mælk til 3,95 kr. Det kan hver-

Osted Mejeri har tappet den sidste pose mælk ken mejerierne eller landmændene leve af, siger Karl Simonsen, som ikke ligefrem er kendt for sin ordknaphed, når han skal beskrive de mange forhindringer, han oplever som ejer af en lille fødevarevirksomhed. Også bankerne, skattevæsenet og flere af landets ministre står for skud, når mejeribrugets enfant terrible skal forklare, hvorfor han måtte opgive mejeridriften efter ti år i Osted, hvor han især er kendt for sine mange oste og drikkemælken, som bliver tappet i miljøvenlige poser. Druknet i papir og kontrol Her få dage efter konkursen har han stadig vanskeligt ved at acceptere, at det er slut, og han kan ikke forstå, at en institution som Madkulturen får 30 mio. kr. i offentlig støtte om året, mens politikerne efter hans vurdering gør, hvad de kan for at kvæle de små fødevareproducenter. - Selv om de hyler op om, at vi skal skabe arbejdspladser, er der ingen politikere, som gør noget for at hjælpe de små producenter. Vi var ved at drukne i papir og kontrol, siger den sjællandske mejeribestyrer, som ikke uden en vis stolthed proklamerer, at han gennem årene har vist syv fødevarekontrollører på porten.

Han føler, at myndighederne har været på nakken af ham og alt for ofte favoriserer landets største fødevarevirksomheder på bekostning af de små. - Hvis du søger om aktindsigt i mine klager til myndighederne, får du en hel lastbilfuld papir, griner Karl Simonsen, som er helt på det rene med, at mange betragter ham som en kværulant. Kæmpede til det sidste Det ændrer ikke ved, at han af natur er en indædt fighter, som kæmpede til det sidste for at redde mejeriet og dermed sikre penge til mejeriets loyale leverandørkorps. Gennem flere år har han været klar over, at mejeriet var nødt til at flytte til nye og større lokaler for at overleve. Han havde forhandlet til flere sider for at finde den nødvendige kapital, da tålmodigheden hos Jyske Bank forleden slap op. - Jeg har gennem flere år sagt til banken, at det er umuligt at skabe

“

en rentabel drift i de nuværende lokaler, men de har ikke villet hjælpe mig, beklager mejerichefen. For trange rammer Pladsen mejeriet i tankstationens gamle vaskehal er ganske enkel for trang. Det har især været en stor udfordring, at bygningerne kun har plads til et lille kølerum. Det tvang Osted til at distribuere ordrerne løbende, og det gav mejeriets chauffører alt for mange timer på landevejen med forholdsvis små partier varer til ismejerier og andre mindre kunder. - Da jeg etablerede mejeriet, var det bare for at få lidt mælk til ostebutikken. Havde jeg vidst, at det ville vokse sig så stort, havde jeg etableret mejeriet et andet sted, siger Karl Simonsen, som endnu ikke har gjort op med sig selv, hvad han vil bruge sine kræfter på fremover. Behov for dialog Uden at kende de nærmere detaljer

Hvis du søger om aktindsigt i mine klager til myndighederne, får du en hel lastbilfuld papir.

omkring Osteds konkurs beklager Ole Sørensen, der er formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, at branchen har mistet et økologisk mejeri. Som Arla-leverandør kan han dog ikke helt genkende billedet af Arla som branchens store skurk. - Økologerne er voldsomt pressede på grund af det fortsat faldende mælkesalg, og jeg er udmærket godt klar over, at det er en hård kamp for de små mejerier. Men det er min oplevelse, at mejerierne indbyrdes er gode til at arbejde sammen og hjælpe hinanden, siger Ole Sørensen. Hvis han skal udpege en synder, retter han derimod skytset mod dagligvarehandlen, som efter hans opfattelse er med til at undergrave mejerisektoren ved at blive ved med at bruge den konventionelle mælkepris som en væsentlig konkurrenceparameter. - Der er behov for, at vi kommer i tættere dialog med detailhandlen, så vi kan høre, hvad den vil med økologien, og her tænker jeg ikke kun på mælken, siger Ole Sørensen.

21. juni 2013 nr. 525

ØKOLOGI

ERHVERV

Osteds mælk bliver ikke hjemløs MEJERI: Øllingegaard Mejeri er klar til at aftage al mælken fra Osteds tidligere leverandører Af Jakob Brandt Torsdag eftermiddag, kort efter at det er en realitet, at Osted Mejeri bliver erklæret konkurs, ringer telefonen på Øllingegaard Mejeri. Opkaldet kommer fra en af Osteds fire leverandører. For dem haster det med at finde en løsning, så de kan få indsamlet mælken allerede dagen efter. Derefter følger nogle travle timer for Øllingegaards mejerichef, Steen Jespersen, som gennem flere år har haft et godt samarbejde med Osted

Mejeri. Han er derfor straks med på at træde til. Indsamlingsruterne bliver ændret, og siden konkursen er al mælken endt hos Øllingegaard, som gennem flere år har været på udkig efter mere lokal øko-mælk, da mejeriets seks faste leverandører kun kunne levere 60 procent af den mælk, mejeriet har behov for. - Vi kan sagtens bruge mælken, men det er på en trist baggrund, og vi ville hellere have haft den på en anden måde, siger Steen Jespersen. Tilgang styrker profilen Han beklager, at Osted ikke kunne stå distancen, men han håber samtidig, at Øllingegaard er i stand til at holde fast i de nye leverandører, så han kan skrue lidt ned for indkøbet

af mælk udefra. Hidtil har Øllingegaards egne leverandører produceret ca. 5 mio. kg mælk om året, så tilgangen fra Osted på 2,5 mio. kg svarer til en vækst i egen indvejningen på ca. 50 procent. Selv om Hansens Flødeis har sikret sig førsteret til mælken fra Osted største leverandør, vil hovedparten af mælken indgå i Øllingegaards mejeriproduktion. - Vi er meget interesserede i sjællandske mælkeproducenter, så vi er rigtig glade for mælken, fastslår Steen Jespersen. Da der er tale om relativt små producenter, er det dog forholdsvist dyrt at hente mælken, så på kort sigt forventer Steen Jespersen ikke, at den øgede indvejning i sig selv vil forbedre bundlinjen,

men det styrker Øllingegaards lokale profil at gå fra seks til ti sjællandske leverandører.

- Det går den rigtige vej, og jeg forventer, at vi kommer til at tjene penge til næste år, siger mejerichefen.

Det går den rigtige vej Efter Osteds konkurs er Øllingegård det eneste økologiske mejeri på Sjælland, og det kan formentlig være med til at gøre det nemmere for det fondsejede mejeri at udbygge sin position i Københavnsområdet. - Vi vil gerne være det lokale mejeri i København, og det går i den rigtige retning, siger Steen Jespersen. Siden han blev ansat for tre år siden, har han arbejdet på at skabe en stærkere profil for Øllingegaard, og efter nogle hårde år med store underskud går udviklingen i den rigtige retning, oplyser han.

Flere specialprodukter Steen Jespersen beskriver det som en vigtig ambition at gøre Øllingegaard kendt for lokal økologi og gode smagsoplevelser. - Vi leverer dagsfrisk mælk, men vi vil også gerne lave flere specialprodukter. Ud over salg af mejeriprodukter til dagligvarebutikker i lokalområdet fremhæver han salget af cacaomælk til Coop, en aftale om at levere koldskål til Bilka og Føtex og salg af yoghurt til SAS som gode eksempler på, hvor mejeriet henter sin indtjening.

Hansens Flødeis overtager Osteds største leverandør IS: En aftale med Stensbølgård skal sikre den lokale forsyning af økologisk mælk til de kommende års vækst i produktionen af is Tekst og foto: Jakob Brandt Sidste forår indgik Hansens Flødeis en aftale med Svanholm Gods, som dermed blev eneleverandør af økologisk mælk til isproduktionen på den sjællandske familievirksomhed. Siden har salget udviklet sig så positivt, at ismejeriet nu har lavet en aftale med ejerne af Stensbølgård, som er den største af de fire mælkeproducenter, som stod uden mejeri, da Osted Mejeri lukkede. Salgsdirektør Anders Eibye fra Hansens Flødeis glæder sig i den forbindelse over en aftale med Øllingegaard Mejeri, som lover at aftage den overskydende mælk uden for issæsonen. - Det er vigtigt for os at have en nær kontakt til vores råvareleverandører. Vi vil vide, hvem vi handler med – både når vi køber mangoer via et fairtrade projekt i Zambia og når vi køber mælk. Vores forbrug af mælk svinger dog meget hen over året, så vi kan ikke bruge al mælken selv. For os handler det om at fremtidssikre vores råvaregrundlag, siger Anders Eibye, som driver virksomheden sammen med broderen Rasmus Eibye. Krisen har mistet sit tag Brødrene er fjerde generation på isfabrikken, som denne dag har besøg af en vigtig kunde, som får den store rundvisning med en afstikker til staldene på Svanholm, som kun ligger tre km væk. - Vi har lavet markant mere is det seneste halve år, hvor der har været

Salget af is-produkter fra Hansens Flødeis går nu så godt, at Svanholm ikke kan levere mælk nok. For at sikre tilstrækkelige mængder af lokalproduceret mælk til den familieejede virksomhed har brødrene Rasmus og Anders Eibye skrevet kontrakt med Stensbølgård.

en vækst, som vi ikke har set de seneste 3-4 år. Det virker som om, at krisen er ved at miste sit tag i os, siger Anders Eibye. Det er især detailkæderne, som aftager mere, og virksomheden har ikke mindst oplevet succes med en ny fedtfattig Skyr-is, som bliver lavet på basis af jerseymælk. - Vi laver hele tiden nye produkter, og vi kommer helt sikkert til at lave flere nye ting af mælken fra Stensbølgård, som kun ligger 12 km herfra. I den forbindelse er det en kæmpe fordel, at gården i forve-

jen er kendt af mange kunder, da den hvert år bliver besøgt af 1012.000 gæster i forbindelse med Øko-dag. Stikket burde være trukket For Johan Frederiksen og Kirsten Sivertsen, som driver Stensbølgård, er isaftalen en god udgang på et længere forløb, som har været domineret af Osteds økonomiske vanskeligheder, som tydeligt kunne aflæses i en nogen uregelmæssig mælkeafregning. - Hansen Is var godt klar over, hvilken vej det gik i Osted, og de

kontaktede os tidligere på året, og vi blev enige om at lave en kontrakt. Den sikrede, at Hansen Is ville aftage mælken, hvis Osted Mejeri lukkede, siger Johan Frederiksen. Han ønskede ikke at forlade Osted Mejeri, så længe Osteds mejerichef Karl Simonsen kæmpede for at redde virksomheden, men i dag erkender han, at stikket nok skulle have været trukket noget tidligere. - Man kan godt sige, at han drev mejeri for andres penge, men vi troede også på hans planer om at flytte mejeriet.

Glad for årene i Osted Selv om Stensbølgård har udsigt til et mindre tab i forbindelse med Osteds konkurs, har afregningen gennem de seneste år ligger så meget over Arlas, at Johan Frederiksen vurderer, at hans knap ti år som Osted-leverandør total set har været en god forretning. - Vi har været glade for at levere til Osted, men jeg tror også, at vi har lavet en god aftale med Hansens Flødeis.

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

STALD

MARK

UGENS TAL

173

Så mange økologiske landmænd har fået løfte om tilskud til ny teknologi fra NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen har netop udsendt tilsagn om tilskud til projekter for en samlet værdi af 100 mio. kroner.

MARK & STALD

Koncept: Cikorie og tidlig slagtning HANGRISE: Vejen uden om kastration går via lav slagtevægt og en særlig fodring inden slagtning, mener projektleder

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Frasorteringen af hangrise har i forsøget Nocast været så stor, at det umiddelbart synes svært at udfase kastration inden for en kort årrække. Det er særligt stoffet androstenon, der driller, mens skatol er til at styre gennem fodringen. Alligevel vovede projektleder Bent Borg, Århus Universitet, at opstille et koncept for økologisk hangriseproduktion, da han i sidste uge opridsede problemstillinger-

ne ved et temamøde om den nyeste forskning inden for økologisk svineproduktion. Konceptet hedder fodring med 15 procent cikorierod en uge før slagtning, som bør ske omkring 80 kg levende vægt. Den tidlige slagtning skyldes, at androstenon er et lugtstof, der produceres i testiklerne, og forekomsten i grisene er derfor tæt forbundet med kønsmodenhed. Omkring en vægt på 80-90 kg eksploderer antallet af grise, hvor androstenon overstiger 1 ppm. Det er den grænseværdi, man anvender i analysesammenhæng. - Der er en klar sammenhæng mellem vægt og androstenon. Når grisene blev slagtet ved 62 kg, blev én ud af 12 grise frasorteret. Ved 98 kg var det otte ud af 12, og ved 118 kg var det 11 ud af 12, siger Bent Borg med henvisning til tidli-

gere forsøg med hangriseproduktion. Sammenhængen bekræftes af et forsøg med konventionelle slagtesvin. Her steg frasorteringen med 20 procent ved at gå fra en slagtevægt på 75 kg til 95 kg. Stort problem i praksis II det nyeste forsøg, hvor seks økologiske svineproducenter har produceret hangrise med normal slagtevægt, overskred 68 procent af grisene grænseværdien på 1 ppm målt ved analyse. I én af besætningerne gjaldt det 95 procent af grisene. Vurderet med den såkaldte sniffermetode, hvor trænede mennesker lugter til en opvarmet spækprøve, var frasorteringen 26 procent. - Vi har et problem, konstaterede Hanne Maribo, VSP, med eftertryk.

“

Vi ser en signifikant effekt af at fjerne protein og udelukkende fodre med korn de sidste fire dage før slagtning. Det går vi videre med, for hvis det virker med fire dage – hvorfor så ikke to dage?

- Økonomien balancerer ved fire procent under forudsætning af, at frasorterede grise mister alle tillæg.

dog endnu ikke belyst. Det gælder også den langsigtede virkning af at avle på disse orner.

Korn og avl Hanne Maribo pegede i øvrigt på et muligt alternativ til cikoriefodring som vejen til at fjerne skatol. - Vi ser en signifikant effekt af at fjerne protein og udelukkende fodre med korn de sidste fire dage før slagtning. Det går vi videre med, for hvis det virker med fire dage – hvorfor så ikke to dage? Så nærmer vi os noget, der kan bruges i praksis, uden at det koster for meget i tabt tilvækst, lød det fra Hanne Maribo, som også peger på de avlsmæssige muligheder. Allerede nu markedsføres der sæd fra ’lavtlugtende’ orner i Tyskland, Holland og Schweiz. Om egenskaben nedarves til afkommet, er

Ambitioner udskudt 2014 var tidligere sat som frist for udfasning af kastration, men ambitionen er foreløbig udsat til 2018. - Vi kan konstatere en historisk enighed blandt alle parter om ikke at gå enegang i Danmark. Også Dyrenes Beskyttelse bakker op, lød det fra Simme Eriksen, der leder Frilands og DBs Udviklingscenter for husdyr på Friland. Den store udfordring er ikke kun at sænke frasorteringen af grise pga. ornelugt men at blive enige i EU – og helst også med andre markeder - om grænser for lugt i svinekød, så kød fra hangrise overhovedet kan sælges.

Frasorteringen af hangrise har i forsøget Nocast været så stor, at det umiddelbart synes svært at udfase kastration inden for en kort årrække.

21. juni 2013 nr. 525

INVITATION

Langsom vækst giver bedre velfærd Kyllinger skal vokse langsommere for at opnå bedre velfærd. Det er en af de foreløbige konklusioner fra forskere ved Århus Universitet, som gennemfører et forsøg med forskellige slagtekyllinger og forskellig økologisk fodring. De ’almindelige’ kyllinger, som blev fodret med økologisk standardfoder, ﬁk benproblemer, mens de alternative racer med langsommere vækst ikke blev ramt, skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

ØKOLOGI

ERHVERV

GLUTENFRI Dyrkning af Quinoa, Amarant og Hirse Dato: Tidspunkt: Sted:

27. juni 2013 Kl. 9.30-15.00 Højbakkegård Allé 13, 2630 Taastrup

Program: FAGLIGT TALT

Kl. 09.30 - 10.00

Velkomst og kaffe

Kl. 10.00 - 12.00

Fremvisning af forsøg og dyrkning af glutenfri afgrøder v/ Sven-Erik Jacobsen, Lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Afgrødevidenskab

Kl. 12.00 - 13.00

Frokost

Kl. 13.00 - 14.30

Ernæring med glutenfri produkter v/ Åse Solvej Hansen, Associate professor, ved Department of Food Science/Quality and Technology

Kl. 14.30 - 15.00

Afslutning og kaffe Pris: 200 kr. til forplejning

Tilmelding: Af Martin Beck, Økologisk Landsforening

Marie-Louise Simonsen, mls@okologi.dk eller tlf.: 30 62 58 52

Mødet er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

Mod et moderne landbrug Moderne landbrug? Ja men det er da klart: store maskiner, store marker, store besætninger, store stalde, effektivitet med lav arbejdskraftindsats. På det punkt er økologien ikke meget anderledes end det konventionelle landbrug. Et moderne landbrug er selvfølgelig samtidigt økologisk og bæredygtigt, vil vi sige. Men er ’moderne’ blevet et forskønnende udtryk for noget, som har været udsat for et enormt vokseværk og er endt med at være knap så skønt og bæredygtigt? Dygtige landmænd, hjulpet af gode konsulenter, har udviklet et effektivt moderne økologisk landbrug. Men kun nogle få kan tjene penge på det. Og formår vi at tilgodese økologi, bæredygtighed, jordbundsfrugtbarhed, husdyrvelfærd, biodiversitet og sunde fødevarer i den grad, vi burde eller gerne ville? Effektivisering og strukturudvikling er i høj grad fremtvunget af et pres på at præstere et økonomisk overskud og har reduceret manges frihedsgrader til at tage mere hensyn til miljø, natur og husdyr, end de økologiske regler kræver, og reduceret muligheden for at udvikle landbruget mod større balance og overensstemmelse med egne og samfundets ønsker. Effektivisering, gældsætning, globalisering og ’frit marked’ er blevet en blindgyde for økologien. Vores business as usualtilgang er ikke længere tilstrækkelig. Produktivitet, effektivitet og værdiskabelse i økologisk forstand er baseret på hensyn til stedlige ressourcer, ikke på udefrakommende ressourcer men på jord, sol, vand

og fornuftigt indbragte menneskelige ressourcer. Her er mine anbefalinger til, hvordan vi kommer videre: • Gør dig uafhængig og selvforsynende. Afskær dig fra udefrakommende foder, såsæd, energi, kapital, maskiner. • Styrk samarbejde med naboer, forbrugere og frivillige. Alt, hvad du og andre kan bidrage med uden betaling, styrker kultur, sociale relationer og bidrager ikke til destruktiv økonomisk vækst. • Del ressourcer, tilbyd din hjælp, maskiner, arbejdskraft, viden og erfaring gratis til andre. • Beskyt produkterne mod verdensmarkedet ved lokal afsætning. Producér gård-unikke produkter. • Etabler bytteøkonomi. • Vælg kvalitet frem for kvantitet såfremt du kan opnå betaling/påskønnelse for det. Skab alsidighed i produktionen. • Sælg andele i gården, tag imod medansvarlig rentefri kapital, arbejd hen imod en produktionen fri for rentepres. • Kompostér og opbyg jordens frugtbarhed med lavteknologiske, naturlige og billige løsninger. Mht. selvforsyning og samarbejde er vi i økologien allerede godt på vej, men det skal intensiveres og udbygges. Vi kan vise vejen til et moderne landbrug i betydningen tilpasset og tidssvarende, som tager økologi, økonomi, bæredygtighed, social ansvarlighed m.v. alvorligt.

INVITATION

GLUTENFRI Dyrkning af Quinoa, hestebønne og frøgræs Dato: Tidspunkt: Sted:

4. juli 2013 Kl. 9.30-14.00 Holstebrovej 478, 7860 Spøttrup

Program: Kl. 09.30 - 10.00

Velkomst og kaffe

Kl. 10.00 - 1 1 .30

Dyrkning af Quinoa, hestebønne, frøgræs og kløverfrø v/ Søren Bilstrup, Planteavler ved Spøttrup

Kl. 1 1 .30 - 13.00

Glutenfri projektet v/PhD Cand. Silv. Karen Poulsen, Projektleder, Naturstyrelsen Himmerland

Kl. 13.00 - 14.00

Let anretning og kaffe Ekstra tilbud Kl. 14.00-15.30 - Markvandring, der giver mulighed for at se Sørens andre spændende afgrøder. Pris: Deltagelse er gratis. Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning.

Tilmelding:

Marie-Louise Simonsen, mls@okologi.dk eller tlf.: 30 62 58 52

Mødet er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

Renseanlæg kan levere fosfor

Lovligt at sælge æg fra små besætninger

Et forsøg på Åby renseanlæg ved Aarhus har vist, at affaldsproduktet struvit kan raffineres til fosforrig gødning, skriver Foodculture.dk. Struvit er dog ikke godkendt som gødning, hverken i konventionelt eller økologisk landbrug. Men det håber Aarhus Vand at få ændret, samtidig med det kommunale selskab sætter et forsøg i gang i en større skala end det første. - Vores mål er at gøre det til en forretningsmodel, som kan foldes ud på landets renseanlæg, og måske endda eksportere gødningen til udlandet, fortæller afdelingschef Claus Homann til Foodculture. Fosforgødning fra struvit vil ikke mindst være interessant for økologiske landmænd, vurderer Anke Stubsgaard, konsulent hos Videncentret for Landbrug. Økologi-reglerne vil dog gøre det svært at få godkendt struvit-gødning fra traditionelle renseanlæg, vurderer Lars Holdensen, konsulent i Landbrug & Fødevarers Økologisektion. Struvit er i dag et problem på renseanlæggene, da det laver forstoppelse i rør og ledninger.

Fødevareministeren har imødekommet de små fjerkræavlere, som fremover har lov til at sælge eller forære æg til naboer, familie og venner. Det har ellers hidtil været forbudt. Lovliggørelsen gælder hønsehold på op til 30 høns. Modtagerne skal vide, at æggene ikke er kontrolleret for salmonella, man må ikke annoncere for æggene, og hønseejeren har ansvaret for, at modtagerne ikke bliver syge.

MARK & STALD

Træk og slip for ansvaret GENBRUG: Vi skyller dyrebare næringsstoffer ud i toilettet og accepterer ikke, at de bliver genbrugt til at fremstille nye fødevarer Af Karen Munk Nielsen Recirkulering er næppe det første, man tænker på, når man siger økologi. Det gælder både producenter og forbrugere. Økologi er rent og lækkert, mens recirkulering indebærer, at vi genbruger lorten, om man så må sige. Det er almindeligt accepteret, at man bruger husdyrgødning i landbrugsproduktionen, men ikke vores egne efterladenskaber. Dem håber

vi aldrig at se igen, når først vi har skyllet ud i toilettet. Princip står i vejen Økologer vil i princippet gerne have næringsstofferne tilbageført og på den måde lukke nogle af hullerne i kredsløbet. Men et andet princip står i vejen: forsigtighedsprincippet. Der kan jo være stoffer i affaldsprodukterne, vi ikke har lyst til at tilføre jorden. Men det er ikke gratis at dække sig ind under forsigtighedsprincippet, argumenterer Jakob Magid, der er lektor ved KU og forsker i jordforurening og recirkulering af spildevand. - Det bedste var jo, hvis vi kunne få et ’rent’ produkt tilbage fra byerne – ingen tvivl om det – men det

findes ikke, siger Jakob Magid. Han mener, ’puristerne’ overser, at der også er omkostninger ved at fravælge for eksempel slam fra som næringsstofressource. - Man skal tage sig i agt for forsigtighedsprincippet. Det er fint nok at være kritisk, hvis der ikke er omkostninger ved det, men det er der. Alternativet til at bruge slam som gødning er at brænde det af i forbrændingsanlæg og støbe det ind i asfalt og beton. Så skal man ud at grave nyt råfosfat op fra minerne. Minedrift er ikke nogen ren industri, og desuden er råfosfat en begrænset ressource. Luftforurening er værre Jakob Magid efterlyser proportioner og en mere balanceret tilgang til

forurening og genbrug af ressourcer hos danske økologer - en balance, som engelske Soil Association bekendte sig til allerede i 2010. Jakob Magid vurderer, at der findes risikovurderinger af jordforurening svarende til 1000 forsker-årsværk. Sammen med kolleger har han gennemtrevlet den videnskabelige litteratur og konkluderer, at frygten for at forurene jorden med slam er overdrevet. - Generelt burde man være meget mere bekymret for luftforurening end for jordforurening. Jorden er i stand til at omsætte og nedbryde en lang række af de stoffer, vi er bekymrede for. Det viser også de langtidsforsøg med store doser slam, vi har gennemført på forsøgsmarker i Tåstrup, siger Jakob Magid.

Konventionelt produkt Et af økologernes kritikpunkter ift. slam er, at det er et konventionelt gødningsprodukt, og at man jo netop ønsker at frigøre sig fra afhængigheden af det konventionelle landbrug. Det synspunkt stiller Jakob Magid og hans forskerkolleger spørgsmålstegn ved i en netop offentliggjort artikel i Organic Agriculture. De påpeger, at man lige så godt kan betragte det som fornuftig brug af en ressource, som ellers bare bliver brændt af. ’Økologerne bør diskutere, om det er et brud med principperne, eller om det netop opfylder et vigtigt økologisk princip om at producere i lukkede kredsløb’, skriver forskerne i artiklen.

Økologer vil diskutere affald RECIRKULERING: Den konventionelle gylle har været økologernes sovepude, mener planteavlernes formand. Der har ikke været brug for at recirkulere næringsstoffer fra byerne - Affald er ikke affald. Det er bare en ressource, du allerede har brugt én gang. Ordene er Anders Lunds. Han er formand for planteavlerne i Økologisk Landsforening og skal sammen med kolleger i udvalget udarbejde et oplæg til ØLs bestyrelse om recirkulering af næringsstoffer fra kilder uden for landbruget. Det glæder han sig til. - Jeg er 110 procent enig i, at det er en vigtig opgave. Økologien har udviklet sig enormt siden 80erne men overhovedet ikke, når det gælder recirkulering af næringsstoffer fra byen. Der har ikke været brug for det, fordi vi har haft den konventionelle gylle. Den vil vi som

bekendt gerne udfase, så nu skal vi finde ud af, hvad vi kan og vil recirkulere og på hvilke betingelser, siger Anders Lund. Lytter til forbrugerne I første omgang har han have-parkaffald og kildesorteret husholdningsaffald i tankerne. - Vi skal have fosfor og kalium tilbage til markerne. Hvis vi recirkulerer disse kilder og bliver lidt bedre til at samarbejde internt mellem planteavlere og husdyrproducenter, er vi nogenlunde dækket ind med næringsstoffer til det nuværende økologiske areal. Når vi så bliver mange flere økologer, skal spildevandsslammet inddrages. Så må vi finde måder at bruge og behandle det på, som forbrugerne accepterer. Hvis de er utrygge ved slam, må vi gøre dem trygge gennem at vise, at vi tager spørgsmålet om risiko alvorligt, siger Anders Lund. - Vil I også bearbejde deres holdninger til slam? - Der er ingen tvivl om, at der også ligger en stor pædagogisk opga-

ve foran os, men jeg tror, der er gode muligheder for at løfte den, hvis vi inddrager forbrugerne i arbejdet. Affaldskatalog Økologisk Landsforening er i gang med at lave et katalog over hvilke affaldsprodukter, der kan anvendes i økologisk landbrug, hvilke krav der stilles eller bør stilles for at bruge dem, og hvad de koster at bruge. - I den proces vil vi også se på, om der er uhensigtsmæssige regler på området, og diskutere med myndighederne om det kan ændres, siger konsulent i ØL, Lone Klit Malm. Et eksempel på dette er det kildesorterede husholdningsaffald. Kommer det fra private husholdninger, må det anvendes på økologisk jord. Kommer det fra storkøkkener og industri, må det ikke. - Det giver ikke nødvendigvis god mening. Affaldet fra industrien er måske ligefrem renere end fra de private husholdninger, siger Lone Klit Malm. kmn@okologi.dk

Soil Association har taget stilling Der er alvorlige miljømæssige konsekvenser af udvinding af råfosfat og produktion af fosforgødning. Derfor skal meget mere genbruges. I rapporten ’A rock and a hard place’ fra 2010 opfordrer de engelske økologers organisation (SA) blandt andet til at tillade slam på økologisk jord. Nødvendige skridt ► Mere økologi og dermed mindre brug for råfosfat/minedrift ► Mindre kød og mere grønt på tallerkenen giver mere effektiv udnyttelse af fosfor ► Tilbageførsel af næringsstoffer i human urin og fæces ► Indførelse af ’økologiske sanitets-systemer’; komposttoiletter, urinseparation m.m. ► Økologer bør genoverveje modstanden mod spildevandsslam Forslag til politikerne ► EU-regler bør tillade spildevandsslam på økologisk jord ► Støt forskning i og udvikling af agro-økologiske dyrkningssystemer, der effektivt udnytter fosfor ► Indfør økologiske sanitetssystemer og -infrastruktur hvor det er muligt: i landområder, nybyggeri, offentlige bygninger ► Sundhedspolitik der mindsker forbruget af kød Kilde: A rock and a hard place, 2010, www.soilassociation.org

21. juni 2013 nr. 525

ØKOLOGI

ERHVERV

Siden 2002 har Jakob Magid og hans kolleger ved Københavns Universitet hældt store mængder spildevandsslam på et forsøgsareal i Tåstrup. De parceller, der har fået mest, har fået hvad der svarer til 100 års tilførsel, og alligevel har det ikke givet anledning til bekymrende målinger af tungmetaller, bakterier eller andre forurenende stoffer i jorden, konstaterer lektor ved KU, Jakob Magid.

Slam er klamt RECIRKULERING: Spildevandsslam er ildeset på landbrugsjord, men det er den største enkeltkilde til fosfor

Fire femtedele af al den fosfor, der findes i organiske affaldsprodukter uden for landbruget, gemmer sig i kommunernes spildevandsslam. Det er derfor svært at komme uden om spildevandsslammet, hvis man ønsker at recirkulere næringsstoffer fra byerne – og især fosfor. Slam er historisk set et belastet produkt, som landbruget tøver med at bruge pga. for stort indhold af tungmetaller fra industrispildevand. Der er dog sket store fremskridt, og analyserne viser, at slam i dag er af en langt højere kvalitet end tidligere. Det konstaterer lek-

tor Jakob Magid, Københavns Universitet. Det kunne blive endnu renere, hvis human urin og fæces ikke blev blandet med industrispildevand, gråt spildevand og overfladevand, eller hvis man ligefrem satsede på separeringssystemer i boligerne, så det blev adskilt ved kilden. Urin er umiddelbart anvendeligt som gødning, mens den faste del af afføringen formentlig vil kræve en eller anden form for hygiejnisering før anvendelse. kmn@okologi.dk

Affaldsressourcer Fire femtedele af fosfor-ressourcerne findes i spildevandsslam. Den største enkeltkilde til kalium er have-/parkaffald. Tørstof, ton

Økologer må i princippet gerne bruge kildesorteret husholdningsaffald. Der er bare ikke ret meget af det. Kun omkring 12 procent sorteres ved kilden. Husholdningsaffald kan også sorteres mekanisk eller med enzymer. Forskellige undersøgelser tyder på, at kvaliteten er bedst, når affaldet bliver sorteret ved kilden.

N, ton

P, ton

K, ton

Kildesorteret husholdningsaffald

14.865

282

189

Organisk husholdningsaffald (total)

228.800

4.347

526

2.906

Have-/parkaffald

409.635

2.222

394

3.892

Affald, servicesektor

9.756

185

124

Industriaffald

35.495

Spildevandsslam

132.600

6.312

4.150

716

Total

831.151

13.402

5.137

7.919

4.790

Fordelt på økologisk areal, kg/ha

Kilde: Myles et al. 2013 i Organic Agriculture

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

Pris til Niels og Gretes Økologiske Æg

Godset Holckenhavn bliver økologisk Endnu et gods toner grønt flag. Ifølge Fyens Stiftstidende har Helle og Jens Jørgensen, Rosilde Højgård, som har forpagter den fynske gods Holckenhavn 400 hektar landbrugsjord besluttet at omlægge til økologisk produktion. Parret er selv storforbrugere af økologi, og føler derfor at det er er naturligt at dyrke deres egne jorde efter de økologiske principper.

Ægproducenterne Niels og Grete Riis (th) fra Hadsten kunne i sidste uge rejse hjem fra Roskilde Dyrskue med årets fødevarepris, som de hev i hus foran sidste års vinder den økologiske Slagter Sørensen. Dommerkomiteen lagde i år vægt på præsentationen af produktet, kvaliteten, graden af innovation og nytænkning og den personlige fortælling bag produktet. I alt 15 virksomheder havde tilmeldt sig konkurrencen.

MARK & STALD

Vi er, hvad vi spiser Vi tisser glyphosat. Næsten halvdelen af urinprøverne i ny tysk undersøgelse indeholder glyphosat, det aktive stof i Roundup Når landmænd kører ud med ukrudtssprøjten, er det ikke kun ukrudtet, det går ud over. Roundup – der ellers går for at være et af de mindst skadelige sprøjtemidler, og dets nedbrydningsprodukter havner på en eller anden måde i vores kroppe. Et laboratorium i Bremen har de seneste måneder undersøgt 182 urinprøver fra 18 forskellige lande og finder glyphosat og ned-

brydningsproduktet AMPA i hhv. 44 og 36 procent af prøverne. Formodningen er, at vi indtager stofferne gennem fødevarerne, men den del af historien har undersøgelsen ikke beskæftiget sig med. Roundup slår al plantevækst ihjel, så umiddelbart burde det ikke være muligt at spise sprøjtede afgrøder. Der er dog undtagelser. Gensplejset soja, der er tolerant over for glyphosat, er et eksempel. Desuden anvendes sprøjtemidlet til at nedvisne afgrøder, så de modner ens til høst. Der indgår ikke danske prøver i undersøgelsen. kmn@okologi.dk

Top og bund

Call-center har succes med øko-tjek Call-center har succes med øko-tjek Konsulenter er ikke altid de bedste sælgere af ydelser til landmænd. Det har Økologisk Landsforening erfaret i et projekt, der tilbyder uforpligtende omlægningstjek Af Karen Munk Nielsen

Urinprøverne stammer fra 18 europæiske lande. Danmark er ikke blandt dem. Tabellen viser andelen af prøver, der er fundet spor af sprøjtemidlet og nedbrydningsproduktet AMPA. Højeste forekomst:

Glyphosat

Malta

90 %

Tyskland, Polen, UK

70 %

Laveste forekomst: Bulgarien, Makedonien

10 %

Schweiz

17 %

Bioreaktor på forsøgsbasis - Vi skal have fyldt vand på slangerne og tilkoblet temperaturmålerne, så vi den kommende vinter kan følge energiudviklingen i vores nye forsøgs-bioreaktor, fortæller forstander på Kalø Økologiske Landbrugsskole, Kim Qvist. Det er deltagerne på Faglig formiddag på landbrugsskolens Økologisk Festival, som fik fingrene helt ned i flisbunken, da de fik mulighed for at hjælpe til med etableringen af en forsøgs-bioreaktor. Bioreaktoren rummer ca. 10 kbm blandet flis og græs. Landbrugsskolen har inddraget en køresilo til etablering af bioreaktoren, hvor pexrør bundet til rionet skal trække den varme, der dannes, når plantematerialet komposterer, ud af flisbunken. Andre forsøg har vist, at en flisbunke på minimum 40 kubikmeter bunket op i maximalt 2,5 meters højde, i en periode på op til 18 måneder kan holde en stabil varme på op til ca. 70 grader. Når varmeudviklingen standser, fjernes rionet og pexrør fra bunken, som nu består af den fineste kompost, der kan bruges til jordforbedring på markerne. ib@okologi.dk

Når 2013 rinder ud, har mindst 300 landmænd over hele landet fået lavet et omlægningstjek af en konsulent fra Økologisk Landsforening. Mange af dem har imidlertid lavet aftalen om omlægningstjekket med en professionel mødebooker og ikke med Økologisk Landsforening. Og det har vist sig at være en succes, fortæller projektleder Mads Vinther, der oprindeligt tyede til den alternative løsning pga. tidspres.

- Jeg bruger nemt 15 minutter på en opringning til en landmand, og jeg skulle ringe til 2.000-3.000 landmænd. Det kunne jeg se, var helt uholdbart. Vi måtte finde en anden løsning, og det blev så et professionelt bureau, fortæller han.

Høj succesrate Og bureauets medarbejdere er mindst lige så gode til at lande aftaler med landmændene, som Mads og hans konsulentkolleger er. - De vurderede forlods, at de kunne lave aftaler om omlægningstjek med omkring seks procent af de landmænd, de ringede til. Reelt er det over 20 procent, så det er en stor succes, konkluderer Mads Vinther. - Nu kan vi koncentrere os om det, vi er gode til, nemlig at lave omlægningstjek. Succesen giver dog også udfordringer til projektlederen. Bureauet må nemlig ikke lave flere aftaler, end at konsulenterne kan nå at

følge op. Målet er, at der højst må gå en måned, fra aftalen er lavet, til mødet finder sted.

Landmænd er forberedte Der er næppe nogen med telefon, der ikke har prøvet at blive kimet ned af irriterende telefonsælgere, og Mads Vinther indrømmer da også, at han i begyndelsen var nervøs ved at overlade opgaven til de professionelle mødebookere. Det er han ikke længere. - Når jeg er ude at lave et omlægningstjek, spørger jeg landmændene om deres oplevelse, og den er generelt positiv. Med til historien hører dog, at de pågældende landmænd forud for opringningen fra call-centret har fået et brev om projektet. Her står også, at de vil blive ringet op, så de er forberedte og ved, hvad det handler om. Landmændene har alle jord i områder, hvor der er miljø- eller drikkevandsinteresser.

21. juni 2013 nr. 525

ERHVERV

- Når vi investerer mange millioner i en ny maskine, skal vi producere ﬂere enheder for at kunne holde prisen nede. Gør vi ikke det, kan vi ikke være i markedet. Holdning og penge følges ad – ellers er der intet liv. Så dør vi og bliver udkonkurreret af udenlandske varer, siger Axel Månsson.

Økologisk frontløber Axel Månsson er altid først med det sidste nye. Han lægger gerne jord til test af maskiner, eksperimenterende gødninger og nye sorter. Han driver landets største økologiske løg- og salatgartneri og er den producent herhjemme, der har ﬂest økologiske høns.

ØKOLOGI

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER

Jeg er blind for forhindringer Axel Månsson er hurtig på aftrækkeren, når nye muligheder popper op. Nysgerrigheden driver ham

sagsproduktion, men det er den økologiske, der vokser og udvikler sig i disse år.

Målet er mere økologi

En 15-rækket lugerobot triller langsomt frem og tilbage på en ﬂad, sandet salatmark ved Brande. For hvert træk er endnu tre bede luget og radrenset lige så eﬀektivt, som 15 mennesker med hakkejern kunne gøre det. Axel Månsson har købt to af de kamerastyrede lugemaskiner – det ypperste på markedet inden for højteknologisk renholdelse. Og det er hverken første eller sidste gang, landmanden i Brande er hurtigt ude, når nye løsninger byder sig til. Det var han også for nogle år siden, da løsningen hed dampteknologi. Axel Månsson købte den første maskine. - Dampen revolutionerede vores økologiske markdrift. Salatdyrkningen blev mere sikker, skæreprocenten steg, arbejdsforholdene blev bedre. I dag har vi fem dampmaskiner stående - som vi ikke bruger, siger Axel Månsson storsmilende og tilsyneladende uden ærgrelse over en millioninvestering, der ikke holdt ret længe.

Månssons drivkraft er med egne ord en nysgerrighed efter udvikling og forandring. - Jeg ser ikke forhindringer. Jeg er ganske enkelt blind for dem. Det betyder selvfølgelig også, at det ikke er alle nyinvesteringer, der holder så længe, erkender han. Målet med forandringerne er bedre økologi, siger han. Og i Månssons verden er der en tæt og logisk sammenhæng mellem udvikling af økologien og vækst i virksomheden. - Når vi investerer mange millioner i en ny maskine, skal vi producere ﬂere enheder for at kunne holde prisen nede. Gør vi ikke det, kan vi ikke være i markedet. Holdning og penge følges ad – ellers er der intet liv. Så dør vi og bliver udkonkurreret af udenlandske varer. - Jeg nyder forandringer og den dér fornemmelse: aha – så blev jeg så klog! Men jeg passer også på, vi ikke tager for store skridt ad gangen. Målet er, at hele virksomheden en dag er økologisk. Det sker ikke i morgen, men der går heller ikke 30 år, siger Axel Månsson.

81.000 høns

Biogas fra 2014

Han driver et specialiseret gartneri og pakkeri med 20 ansatte, 350 ha økologiske grøntsager og korn og landets største hønsehold på 51.000 høner, der i løbet af det næste halve år vokser til 81.000. Han driver også en konventionel grønt-

Indimellem sker der, hvad han kalder kvantespring. Dampteknologien var et af dem, og et nyt er lige om hjørnet. Det er et gårdbiogasanlæg, som han har på tegnebrættet i samarbejde med Bionaturgas Danmark, og som han har fået 14

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

mio. i anlægstilskud til. Det skal producere gas og gødning af gårdens hønsemøg, grøntsagsaﬀald og kløvergræs samt husdyrgødning udefra. Anlægget bliver sendt i udbud her i sommer og skal stå klar til produktion næste efterår. - For to år siden kunne jeg se, at vi måtte i gang. VTEC-skandalen rullede (E. coli-bakterier i grøntsager, red), og en engelsk kunde ville ikke have min salat, fordi den havde fået gylle, der ikke var hygiejniseret, fortæller han om en af grundene til at investere i biogas. Dem er der ﬂere af. Hvis han skal lægge mere jord om, skal der mere gødning til, og generelt ønsker Axel

Månsson at blive selvforsynende med gødning – også gerne til de konventionelle marker. - Alt, hvad man kan gøre uden kemisk hjælp, er da en fordel.

Løgene skal skannes Lige her og nu er det en ny maskininvestering til 5-6 mio. kr., der optager hans tid og tanker: en optisk løgsorterer, som skal erstatte den nuværende manuelle sortering. Den er bygget i Italien og lige nu er et par medarbejdere dernede for at blive undervist i at bruge den. Den kan skanne 7-9 ton løg i timen og sortere dem ud i forskellige kvaliteter.

- Det er en revolution. Der kører kun fem i verden. Vi må vise, at vi er foran på kvalitet. Vi skal levere 1. klasses løg til butikkerne, og det kan vi ikke altid være sikre på, som det er nu, forklarer han. Løgsortereren ankommer til Brande om få dage. Den skal stå, hvor det gamle sortereanlæg står, så det er ved at blive brudt ned nu. Der er altså ikke nogen backup, hvis det nye anlæg ikke kører, som det skal. - Har du erfaring for, at nye maskiner altid virker fra dag ét? - Næ, griner Axel Månsson.

Økologisk produktion hos Månssons • Axel Månsson driver både økologisk og konventionelt gartneri. Økologien optager pt. 350 ud af 800 ha. Af de 350 ha er de 100 ha løg. • Siden 2010 er ægproduktionen vokset fra 17.500 til – snart – 81.000 høner. • Grøntsagskulturer: løg, icebergsalat, hjertesalat, spidskål, farvede blomkål og romanesco.

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

Dyrkningstips for skålplante Silphium perfoliatum er en flerårig kurvblomst, der kun danner en lav roset det første år. Den er derfor følsom for ukrudtskonkurrence. ► Plantetidspunkt: omkring 1. juni ► Planteafstand 50 cm ► Rækkeafstand: 50-70 cm ► Tåler ikke ukrudtskonkurrence, holdes rene til de lukker rækken ► Danner roset første år, fryser væk og skyder til foråret ► Blomstrer fra juli til september ► Forårsgødskning er nødvendigt (50 kbm. pr. ha) Kilde: www.silphie.info

MARK & STALD

Noteringen

Svin

Planteavlskonsulent Carsten Markussen, er på besøg hos Ove Edlefsen i St. Jyndevad for at besigtige skålplanterne og en blandingsafgrøde – Biogas1 - som indgår i projektet ’Bæredygtige afgrøder til biogas’.

Basisnotering (70,0-86,9) uge 25 11,10 kr. Friland A/S giver i uge 25 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 25: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 25: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 775,54 kr. (+6,33). Kgregulering: 12-25 kg: 12,74 kr. 25-30 kg: 13,85 kr. 3040 kg: 16,06 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 25: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./ kg. Restgruppe: 1,25 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kgreg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Skålplanten er i jorden BIOGAS1: Silphie - eller skålplante - kaldes den flerårige art, som netop er plantet ud i forsøgsmarker i Foulum og St. Jyndevad Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Den siges at blive to-tre meter høj, men som de spinkle lysegrønne planter står her i den sønderjyske sandjord, er det svært at forestille sig. Skålplante kaldes den. Den tilhører astersfamilien, og målet med dyrkningen er at teste dens værdi som økologisk energiafgrøde i Danmark. Det fortæller planteavlskonsulent og projektleder Carsten Markussen, som er taget til St. Jyndevad for at besigtige skålplanterne og en blandingsafgrøde – Biogas1 - som indgår i projektet ’Bæredygtige afgrøder til biogas’. Det bæredygtige består i, at planterne er flerårige og derfor opbygger kulstof i jorden i stedet for at tære på jordens beholdning. Samtidig er de valgte arter blomstrende og derfor gode bestøverplanter.

Amerikansk prærieplante Skålplanten er oprindeligt en prærieplante, som derfor burde være temmelig hårdfør, både hvad vand og kulde angår - i hvert fald når den

T.v.: Ukrudt eller ej? Flere af de udsåede arter er samtidig almindeligt markukrudt. Det gør det ikke nemt at vurdere, om fremspiringen er tilfredsstillende og etableringen vellykket. T.h.: Skålplante.

først er veletableret. Den er udbredt i Canada og det østlige USA. Planterne her er tyske og plantet ud på 75 cm rækkeafstand med 33 cm mellem hver plante. De står godt men mangler vand, konstaterer Carsten Markussen og Ove Edlefsen, der til daglig styrer forsøgsmarkerne. Han vil sætte vandingsmaskinen på senere på dagen. I næste uge skal de radrenses, og arealet er ikke større, end at det om nødvendigt kan håndhakkes, hvis den mekaniske indsats ikke rækker.

Blanding står noget blandet Mere bekymret er Ove Edlefsen for arealet med blandingsafgrøden Biogas1. Spørgsmålet er, om spireevnen i frøene har været god nok. Det er fem uger siden, de blev sået, og parcellen står underligt uens med meget svagt plantedække nogle steder.

Der er ikke andet at gøre end at lægge sig på knæ og begynde at lede efter planter i sårækken. Det er noget af et projekt, eftersom der er sået 25 forskellige en- og flerårige, kendte og mindre kendte arter ud, og arealet i øvrigt byder på en varieret bestand af ukrudt. Skillelinjen mellem afgrøde og ukrudt er ikke skarp. For eksempel indgår gråbynke i biogasblandingen, og boghvede er både udsået og står som ukrudt efter tidligere års dyrkning. Nogle arter er lette at identificere. Storfrøede arter som solsikke og katost står fint og tydeligt. Kløverplanter finder konsulent og forsøgsleder også, mens de er mere i tvivl om en lille rosetformet plante, der nogle steder står i tætte plamager og andre steder er nærmest fraværende. - Jeg tror i og for sig, det er spiret godt nok, der er bare ikke rig-

tig knald på planterne, konkluderer Ove Edlefsen til sidst. Carsten Markussen mener at se tegn på kaliummangel, selv om der er nedfældet 70 kg N i gylle. - Hvis I vander og giver 20-30 kg kalium i dag, så burde I kunne se en effekt allerede om et par dage. Det bliver aftalen. I kraft af de enårige arter i blandingen kan der høstes biomasse allerede i år i blandingsafgrøden, men den store høst af tørstof forventes først fra år to. Skålplanterne kan også først høstes næste år. - Projektet løber i to år, men vi håber, det på en eller anden måde bliver muligt at videreføre det i yderligere nogle år, så vi kan se, hvad de kan præstere over tid, siger Carsten Markussen.

21. juni 2013 nr. 525

ØKOLOGI

ERHVERV

Krav om GMO-mærkning i delstat

GMO-forsøgshvede har spredt sig

Østkyst-staten Connecticut har som den første af USA’s delstater vedtaget en lov, der kræver mærkning af fødevarer med indhold af GMO. Det meddeleler nyhedsbureauet Agence France-Presse. Loven træder dog først i kraft, når mindst fire andre delstater har vedtaget tilsvarende love; og mindst en af de fire skal grænse op til Connecticut, hedder det i lovteksten. - Connecticut er en ret lille stat (3,6 millioner indbyggere, red.), og vi vil være sikre på, at vi ikke er den eneste stat i regionen med sådan en lov, da det vil kunne skade vore små virksomheder, siger Todd Murphy, talsmand for Repræsentanternes Hus i Connecticut.

En gensplejset hvedesort, som ikke er godkendt til almindelig dyrkning, har spredt sig uden for forsøgsparcellerne i USA, skriver organic-market. info. GMO-hveden groede hos en landmand i staten Oregon, selv om han ikke havde lagt marker til forsøgene. USA’s landbrugsministerium afviser, at GMO-hveden er til fare for sundheden. Men landets hvede-eksportører frygter for reaktionen på eksportmarkederne. Ifølge organic-market.info har sagen allerede fået Japan og Korea til at lukke for import af amerikansk hvede. En landmand i Oregon vil lægge sag an mod Monsanto, som har udviklet GMO-hveden.

MARK & STALD

Økologerne går fra majsen Arter i Biogas1 Blandingen er sammensat af primært flerårige arter og har til formål at give stort tørstofudbytte. Boghvede - Nigerfrø Solsikke - Læge-stokrose Farve-gåseurt - Gråbynke Knopurt - Cikorie Vild gulerod - Kartebolle Slangehoved - Fennikel Lægealant - Tre arter af katost - Lucerne To arter af stenkløver Esparsette - Farvereseda Limurt - Dagpragtstjerne Rejnfan - Kongelys

Majsarealet skrumper i år. Flere år med lave udbytter sender fodermajsen i skammekrogen Af Karen Munk Nielsen Økologiske mælkeproducenter, der hidtil har sværget til majs i foderrationen, opgiver nu majsdyrkningen eller skruer den ned til et minimum. Udbytterne er simpelthen for lave mange steder og kan ikke betale for den relativt intensive indsats, der skal til for at holde en økologisk majsmark ren og produktiv. Tendensen er især mærkbar i Midt- og Nordjylland, hvor majsvar-

meenhederne i forvejen er på kanten af, hvad majs kræver. Hvor meget mindre økologisk majs, der bliver dyrket i år, findes der endnu ikke tal for, men foderstofforretningerne, som forhandler frøene, har netop gjort årets salg af ubejdset majs op, og de bekræfter tendensen. Meldingerne er blandede, men peger samlet set nedad. Frøsalget i Brørup har i år oplevet et markant fald i salget på 25 pct., oplyser direktør Finn Thøgersen. Majs er dog ikke nogen stor vare i Frøsalgets forretning. Danish Agros detaildirektør, Kent Mathiesen, melder om et fald på 10 procent i forhold til 2011 og 2012

– et fald, som han faktisk havde forventet, var større. Hos DLG er situationen en lidt anden. Økologichef Henrik Kløve oplyser, at DLG har solgt ca. det samme som sidste år.

Byg/ært erstatter majs En af de økologer, der har lagt majsdyrkningen bag sig, er Kim Gohr Nielsen, Ringkøbing. Med 300 højtydende køer i stalden har han brug for store mængder godt grovfoder. De senere år har han dyrket 4050 ha majs hvert år, men nu er det foreløbigt slut. - De seneste fire år er det gået skidt. Udbyttet har svinget mellem 8.500 og 2.500 FE/ha, og nu

må vi sige stop. Det er godt foder, men jeg har ikke råd til underskud i marken for måske at tjene en lille smule mere i stalden. Jeg ser på bundlinjen, siger Kim Nielsen, som erstatter den manglende majs med byg/ært-helsæd. Og så vover han i år at dyrke foderroer på 10 ha. Han eksperi-

menterede med afgrøden sidste år, og selv om alt ikke klappede, som det skulle, har han ikke opgivet modet. - Den eneste måde at finde ud af, om det dur, er jo at prøve det, siger den 34-årige økolog, der går til opgaven med to sammenbyggede Tårup-rensere og et ungarsk lugehold.

Spildevandslam i økologisk jordbrug? Forskningen viser, at anvendelsen af spildevandsslam ikke er så risikofyldt, som mange tror. Er det egentlig en god ide at åbne op for anvendelsen af slam i økologiske systemer? Anvendelsen af konventionel husdyrgødning og halm i økologisk jordbrug skal udfases inden udgangen af 2021. Beslutningen om udfasningen har afsæt i det økologiske princip om lukkede næringsstofkredsløb og en søgen efter at være uafhængig af det konventionelle system. Der er opstillet en bred vifte af løsningsforlag, f.eks. øget fokus på næringsstofeffektivitet fra stald til mark, biogasgylle fra økologiske anlæg, sort forædling, bedre udnyttelse af grøngødning og efterafgrøder. Disse skal naturligvis tages samlet i brug, hvis processen skal lykkes.

Fosfor er begrænset Der har været stor interesse i økologiske biogasanlæg, som - udover at levere energi - også kan producere biogasgylle, der kan bruges som gødning. Økologiske biogasanlæg skal primært køre med et højt indhold af plantemateriale fra grøngødning med et højt indhold af kvælstof. Kvælstofforsyning bliver som udgangspunkt ikke den største udfordring. Derimod bliver det en stor udfordring at sørge for tilstrækkelige mængder af fosfor og kalium. Særligt fosfor, som er en meget begrænset ressource, bliver det en udfordring at forsyne med i tilstrækkelige mængder i økologisk jordbrug.

Fosforkilder Udfasning af husdyrgødning bliver en særlig stor udfordring for økologiske planteavlere, der ligger langt fra husdyrbedrifter. I fremtiden bliver det selvfølgelig muligt for landmænd at importere øko-

logisk husdyrgødning fra andre gårde, men det bliver et spørgsmål om tilgængelighed, afstand og derved økonomi. Hvad angår fosfor, så er det også en mulighed at købe produkter som f.eks. blødt råfosfat eller andre typer certificerede gødninger. Et andet alternativ er at kigge på næringsstofstrømme i organisk affald fra husholdninger og erhverv. På baggrund af affaldsstatistikker har vi analyseret den teoretiske mængde fosfor i forskellige typer affald. Givet at næringsstoffer er en knap ressource, er mængderne fra affaldet ikke ubetragtelige! For eksempel indeholder Danmarks årlig slamproduktion over 4.000 ton fosfor, mens dagrenovation indeholder 550 ton fosfor.

Er slam en overvejelse værd? Spildevandsslam er ikke tilladt i økologisk jordbrug. Faktisk er anvendelsen af slam et ganske ømtåleligt emne for mange både økolandmænd og forbrugere. Dette

Nyt fra

Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Af Myles Oelofse, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

på trods af, at der efterhånden er en overvældende mængde videnskabelige beviser for, at genanvendelse af slam på landbrugsjord ikke bør begrænses på grundlag af koncentrationer af de undersøgte uønskede stoffer, der findes i moderne slam. Men man skal selvfølgelig overvåge slams anvendelse nøje. Hvorfor den store modstand? Det er anvendelsen af forsigtighedsprincippet, der gør, at slam er forbudt i økologisk produktion. Men man kan spørge, om det er rimeligt og rationelt at anven-

de princippet, når vi i dag har en stærk viden om effekterne af slamanvendelse og kan overvåge det nøje. Måske er det den sociale accept og synet på brugen af organisk affald, der skal ændres på, hvis den potentielle anvendelse af disse ressourcer skal realiseres i fremtiden?

Læs mere om emnet via organic RDD-projektet RoCos webside: http://www.icrofs.dk/Sider/Forskning/organicrdd_roco.html

ØKOLOGI

ERHVERV

21. juni 2013 nr. 525

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

n Bog-nyt

n TID & STED 26. juni kl. 11-16. Biodynamisk workshop/lynkursus for jordbrugere. Orientering om hvad der til for at dyrke biodynamisk. Teori og praksis om præparater til marker og gødning/kompost: Vi rører præparater og behandler kompost. Sted: Marjattes gartneri Vidarslund, Vindbyholtvej 6 C, Fakse. Info og tilm. på 86 19 94 45. Se mere på www.biodynamisk.dk. Arr. Biodynamisk Producentforening med støtte fra NaturErhvervsstyrelsen. 29. juni kl. 8 - ca. 19.30. Endagstur til det økologiske Skåne. Tag med på tur med Praktisk Økologi med mødested på Københavns banegård. Find oplysninger på www.oekologi.dk og tlf. 7020 8383. Arr: Foreningen Praktisk Økologi. 29.-30. juni kl. 10-17. Kulinarisk Sydfyn. Fødevaremarked i Svendborg. Se www.kulinarisksydfyn.dk for nærmere oplysninger. Arr: Kulinarisk Sydfyn.

Juli

27. juli-3. august. Økologisk bagekursus på Livø sommerhøjskole. Se mere på https://tilmeldingsformular. dk/livo/ Arr: Socialistisk Folkeoplysningsforbund.

August

18. august kl. 10-17. Sensommermarked i Økologiens Have. Rørthvej 132, Odder. Nærmere oplysninger på tlf. 2496 3015. Arr: Økologiens Have. 21.-23. august. Organic farming systems as a driver for change. Internationalt NJF-seminar på Vingsted Hotel og konferrencecenter ved Vejle. Nærmere oplysninger på www.njf.nu. Arr: Nordic Association of Agricultural Scientists. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

HUSK Kun et nummer mere før sommerferien Redaktionen holder sommerferie i ugerne 28-31. Inden da udkommer avisen 5. juli med deadline 25. juni.

Madpakkebogen udkommer også som e-bog.

Faglige arrangementer 2013 JUNI Torsdag den 27. juni, kl. 9.30 – 15.00 Glutenfri - Dyrkning af Quinoa, Amarant og Hirse Kl. 09.30-20.00 Velkomst og kaffe Kl. 10.00-12.00 Fremvisning af forsøg og dyrkning af glutenfri afgrøder v/ SvenErik Jacobsen, Lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Afgrødevidenskab Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00-14.30 Ernæring med glutenfri produkter v/ Åse Solvej Hansen, Associate professor, ved Department of Food Science/Quality and Technology Kl. 14.30-15.00 Afslutning og kaffe Pris for deltagelse: 200 kr. til forplejning Tilmelding: Marie-Louise Simonsen, mls@okologi.dk eller tlf.: 30 62 58 52 Mødested: Højbakkegård Allé 13, 2630 Taastrup Arrangør: Økologisk Landsforening Torsdag og fredag den 27 og 28. juni Studietur - Økologisk planteforædling i Tyskland Der inviteres til studietur for forædlere, både professionelle og på hobbybasis samt andre med særlig interesse for planteforædling til økologisk korn. Vi vil også besøge et økologisk og biodynamisk landbrug, hvor der bl.a. arbejdes med selektion i hvedesorter fra det tidligere Østtyskland. Læs det fulde program i kalenderen på www.okologi.dk. Pris for deltagelse: Transport, overnatning (kvartpension) og frokost på Lämmerhof er betalt. Øvrige udgifter er for egen regning. Tilmelding: På mail tmp@vfl.dk. Deltagerantallet er begrænset, og pladserne er forbeholdt personer med særlig interesse for forædling. Arrangør: Økologisk Landsforening i samarbejde med Videncentret for Landbrug, Økologi Kontakt: Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Sven Hermansen, Økologisk Landsforening, T: 2943 7550, E: sh@okologi.dk eller Tove M. Pedersen, Videncentret for Landbrug, T: 8740 5492, E: tmp@vfl.dk

JULI Torsdag den 4. juli, kl. 9.30 – 14.00 Glutenfri - Quinoa, hestebønne og frøgræs Kl. 09.30-10.00 Velkomst og kaffe Kl. 10.00-11.30 Dyrkning af hestebønne, frøgræs, rødkløver til frø v/ Søren Bilstrup, Planteavler ved Spøttrup Kl. 11.30-13.00 Glutenfri projektet v/Ph.d cand. Silv. Karen Poulsen, Projektleder, Naturstyrelsen Himmerland Kl. 13.00-14.00 Let anretning og kaffe Kl. 14.00–15.30 Markvandring, mulighed for at se Sørens andre spændende afgrøder. Pris for deltagelse: Gratis, tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning Tilmelding: Marie-Louise Simonsen, mls@okologi.dk eller tlf.: 30 62 58 52 Mødested: Holstebrovej 478, 7860 Spøttrup Arrangør: Økologisk Landsforening Søndag den 21. juli, kl. 13.00 – 15.30 Besøg til Nordgen i Alnarp (lige uden for Malmø) Alle med interesse for bevaring af frø og andre plantegenetiske ressourcer er velkomne. Seniorforsker Svein Solberg vil fortælle om Nordgens arbejde med at opbevare og vedligeholde frø og andet plantegenetisk materiale og fremvise faciliteterne i Alnarp. Pris for deltagelse: Gratis, men der vil være udgifter til transpor til Alnarp, der ligge nord for Malmø Tilmelding: Rikke Andersen på tlf. 6172 4559 eller email thomle@plan.aau.dk senest mandag d. 15. juli. Fælles kørsel vil blive koordineret efter tilmeldingsfristen. Du kan læse om Nordgen på deres hjemmeside www.nordgen.org Arrangør: Økologisk Landsforening Kontakt: Rikke Andersen, hvis du har spørgsmål vedrørende arrangementet

Madpakkebogen. Louisa Lorang. 136 s. 149,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Hvis der er problemer med at få ungerne til at spise deres madpakke, så prøv opskrifterne i Louisa Lorangs nye bog. 50 ideer til, hvad man kan give børnene med i madpakken, så energiniveauet holder hele dagen og frokosten varieres. Opskrifterne er så nemme at gå til, at større børn selv kan lave dem. Det er ikke meningen at udskifte alt i den gamle madpakke men at tilføre den noget mere spændende variation.

Danmarks natur – Spis vilde planter. Dorte Rhode Nissen og Edith Agerbo. 128 s. 149,95 kr. Gyldendal. De spiselige, vilde danske planter må være det nordiske køkken i den mest autentiske udgave. Her præsenteres 52 planter, man kan finde i naturen og anvende til at give maden ekstra smag, med karakteristika og opskrifter. Fremover kan plantegenkendelse på en almindelig spadseretur sætte gang i helt nye associationer - og mundvandet. AB

Se også www.okologi.dk Køb dine helsevarer på

www.helsevarer.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Stil krav til din maskinstation

Fire metoder til vildtvenlig høst

Blindbrænding af majs

Hestebønne i blomst - husk bierne

Radrensning i korn

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

21. juni 2013 nr. 525

De næste numre Deadline 25. juni 6. august

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Udkommer 5. juli 16. august

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs om de økologiske spisemærker på Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller).

www.oekologisk-spisemaerke.dk

ERHVERV

 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

diverse landbrugsmaskiner sælges fra ophør. Se www.stoustruplund.dk Tlf. 2081 1385.

Økologisk Skotsk Højlandskvæg sælges. 60 tdr. økologisk byg sælges billigt. 50 pakker økologisk ensilagewrap sælges. Se www. ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

30 ton korn sælges. 1/2 rug 1/4 byg 1/4 havre. Nørre-Snede. 2254 5680. RDM ammeko med tre studede tyrekalve samt

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

okologiiskolen.dk

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

- ikke alene økologisk men biodynamisk kvalitet fra frø til fødevarer. Læs hvordan på www.biodynamisk.dk

Kom ud og tag del

Gården har 160 ha økologisk planteavl med dyrkning af vårhvede, engsvingel og rajgræs til frø samt kløvergræs til slæt. Kløvergræs sælges til økologisk mælkeproducent.

Efter markvandringen serveres kaffe/the, øl og sodavand. Deltagelse i arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Mere info: Claus Østergaard Økologisk Landsforening mobil: 20457465 mail: co@okologi.dk

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Økologisk Landsforening inviterer til markvandring Tirsdag den 2. juli 2013 kl. 19.30 hos Søren og Kirsten Platz, Toftegaard, Kirkevej 9, 6621 Gesten

Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

Hvid vårraps i økologisk dyrkning

I 2013 forsøger Søren Platz med Lyside, vårraps, som har hvide blomster. Planteforædler, Erik Tybirk, deltager i markvandringen og fortæller om erfaringer med dyrkning af hvid vårraps og perspektiverne for hvid vårraps i økologisk dyrkning.

Kalenderen fuld af markvandringer

ANNONCER ◄

Vesthimmerland. Overnatning/ferie i Skovvognen. Se www.OVERKOEN.dk Tlf. 2893 4283/4218 6884.

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

ØKOLOGI

Mødet er arrangeret af Økologisk Landsforening og er en del af et netværksprojekt, der er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Fra Osted til Hansen Is

ID nr. 42742

Økologer skipper majsen

MARKED & MAD

Økologi på Folkemødet

12-13

Øllingegaard Mejeri og Hansens Flødeis deler mælken fra de ﬁre leverandører til det konkursramte Osted Mejeri.

MARK & STALD

Der er solgt mindre udsæd i år end tidligere. Flere år med dårlige udbytter får mælkeproducenter til at droppe majsdyrkningen eller skære den ned til et minimum.

21. juni 2013 nr. 525 33. årgang

Uhm… vellugtende snapseurter fra Urtegården.

De grønne organisationer fyldte godt på Folkemødet i Allinge, hvor Økologi & Erhverv fulgte i ØLformand Per Kølsters fodspor.

AKTUELT

ERHVERV Optimisme under egen Det boblede med ideer blandt de over 100 deltagere, da ØL inviterede medlemmer og andre økologiinteresserede til møde under den 300 år gamle kæmpeeg ved Kyllingemoderen i Almindingen. Franch Erichsen fra TV-programmet Bonderøven og ØL-formand Per Kølster havde en spændende dialog med øboerne. Kølster og et hold elever fra Landbohøjskolen havde tilbage i 1990’erne kortlagt mulighederne for at omlægge hele Borholm til økologi. - Det kunne sagtens lade sig gøre. Der var kun et problem. Det var bornholmerne, sagde Kølster under egen, hvor han her mange år senere måtte revidere den opfattelse.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk

Nyt slagsmål om gmo-forskning Australske forskere hævder at have fundet tegn på, at gmo-fodrede grise får ﬂere skader i indre organer end grise, der bliver fodret gmo-frit

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Af Irene Brandt

4-5

ØKOLOGI

Der er tale om 168 grise, som er blevet obduceret i forbindelse med slagtningen. Forstørret livmoder og betændelse i mavesækken er blandt observationerne. Forfatterne bag undersøgelsen er ikke i tvivl om, at de ﬁnder en alarmerende forskel mellem sundhedstilstanden hos de dyr, der har fået gmo-foder og de dyr, der ikke har fået foderet, skriver Ingeniøren. Det er der til gengæld andre der er.

og fundet en facon, som er rigtig god. Selvfølgelig vil vi gerne have flere stadeholdere; men stemningen og atmosfæren er helt unik. Økologisk Festival arrangeres af Kalø Økologi?sk Landbrugsskole, hvis elever havde ydet en stor indsats før og under gennemførelsen af festivalen. Økologisk Landsforening, Nationalpark Mols Bjerge og Djursland Landboforening er alle medarrangører på festivalen.

8. juni havde et sted mellem 5.500 og 7.000 mennesker taget turen til Kalø Økologisk Landbrugsskole for at deltage i skolens Økologisk Festival, som blev holdt for andet år

Næste år foregår festivalen 14. juni.

Derfor undrer Kim Qvist sig over, at arrangementet ikke vakte interesse på de lokale mediers redaktioner. - Men lad det nu være. Et sted mellem 5.500 og 7.000 mennesker kiggede forbi, og jeg har kun hørt begejstrede kommentarer fra festivalens gæster. Folk har endda ringet bare for at fortælle, at de havde haft en fantastisk eftermiddag, fortæller Kim Qvist. Han tilføjer. - Det var anden gang, vi arrangerede festivalen, og efter dette års festival synes vi, at festivalen har nået et niveau

De var der alle sammen: den almindelige dansker, der elsker økologi, producenten af økologiske råvarer, forædlerne, forhandlerne og leverandørerne til de økologiske producenter. Selv bonderøven Frank Erichsen og den økologiske michelinstjernekok, Christian F. Puglisi fra Restaurant Relæ var der, og sidst men ikke mindst var Økologisk Landsforening på Økologisk Festival på Kalø Økologisk Landbrugsskole. - De eneste, der glimrede ved deres fravær, var den lokale presse, konstaterer landbrugsskolens forstander, Kim Qvist. Festivalen har et stærkt lokalt islæt, den er fotogen og har populære kendisser på programmet. Derudover har Økologisk Festival også fokus på vigtige samfundsspørgsmål som økologi, bæredygtighed og landdistriktsudvikling.

På festivalpladsen var der stor interesse for de udstillede John Deere-traktorer – ikke mindst blandt børnene, som drømte store traktordrømme bag rattet.

21. juni 2013 nr. 525

ERHVERV ØKOLOGI

Økologisk Festival har fundet sin form