Økologi & Erhverv nr 530 27-09-13

Advarslen er blevet hørt

Økologer glade for kviesæd

Kunderne forventer økologi

NaturErhvervstyrelsen har kvitteret for Økologisk Landsforening opfordring til, at styrelsen sikrer, at landmændene kan så, høste forædle og udveksle egen såsæd.

De økologiske mælkeproducenter er glade for den kønssorterede sæd, og nogle tyrekalve har da også reddet livet af den grund.

Ø-mærket skal gøre det nemmere at sælge skovgrisene fra Vasagård.

4

14-15

10 MARKED & MAD

AKTUELT

MARK & STALD

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530 33. årgang

Øko-arealet vokser for langsomt SNEGLEFART: I 2012 blev der lagt yderligere 5.000 ha til det økologiske areal.

Med det tempo vil arealet først være fordoblet i 2043 Af Karen Munk Nielsen Det går trægt med at øge det økologiske areal. Regeringens ambition om at fordoble arealet fra 170.000 ha i 2009 til 340.000 ha inden 2020 bliver ikke en realitet med det nuværende tempo.

Det står klart, efter at NaturErhvervstyrelsen i sidste uge offentliggjorde den årlige rapport over udviklingen i det økologiske landbrug.

Ifølge den voksede det økologiske areal med 5.092 ha i 2012. Fortsætter tilvæksten i det tempo, skriver vi ikke 2020 men 2043, før fordoblingen er en realitet.

Markedet skal trække Den langsomme vækst i arealet får ikke økologernes organisationer på barrikaderne for en ny økologpolitik. Det er fortsat markedet, der skal drive udviklingen. ’En flot stigning, men der skal øremærkes flere penge til at fremme eksporten af økologiske varer’, hedder det i en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer.

Formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster er på samme linje.

- Der står mange landmænd på spring til at lægge om, hvis de kunne afsætte produktionen. Flere skal altså efterspørge økologiske varer. I det lys er det uheldigt, at EU har skudt de danske økologi- og eksportfremmeordninger ned, siger han.

Han peger desuden på landbrugets støtteordninger som en vej til mere økologi, hvis EU’s nye CAP-reform indrettes, så økologerne får bedre konkurrenceforhold. Øllingegaard Mejeri er en af de virksomheder. der oplever markant vækst i salget til food-servicebranchen.

Mere reglen end undtagelsen Væksten i arealet har siden 2006 ligget mellem 3.500 og 6.000 ha om året med 2008 som eneste positive undtagelse. Her kom der 16.000 nye ha til. Den lave stigningstakst er altså mere reglen end undtagelsen. NaturErhvervstyrelsen kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvor mange, der har søgt om autorisation i indeværende år.

Der skal omlægges knap 20.0000 ha om året, hvis målet skal nås. ha 400000 300000

Mål 2020

250000 200000 150000 100000 50000 0

FOODSERVICE: Nye tal fra landets grossister viser, at salget af økologi er vokset med 25 procent gennem det seneste år Af Jakob Brandt

Omlægning

350000

Mere fut i foodservice

Reel

Efter en del år, hvor detailhandlen har leveret de fleste gode væksthistorier fra den økologiske branche, er den rolle nu tildelt aktørerne i foodservicesektoren.

Salget af økologi til landets kantiner, institutionskøkkener, restauranter og caféer m.fl. er vokset 25 procent gennem det seneste år.

Det fremgår af nye tal,

som Økologisk Landsforening (ØL) har indsamlet hos landets største cateringgrossister. Fra juli sidste år til juli i år omsatte foodservicesektoren økologi for ca. 837 mio. kr.

Væksten er lidt mindre end ØL havde forventet, men ifølge foreningens foodservicekoordinator, Rikke Thorøe Grønning, viser tallene, at det offentlige omlægningstog er ved at komme op i fart.

- Det er positivt, at det ikke længere kun er coffee to go-produkter, som vækster, men at vi nu også oplever fremgang i salget af basisvarer som frugt og grønt.

Større vækst næste år Det er stadig de offentlige og private storkøkkener på

Sjælland, som bruger flest penge på økologien, men i takt med, at de mange nye offentlige omlægningsprojekter bliver realiseret, vil der også begynde at ske noget i Jylland, lyder vurderingen fra Økologiens Hus. - Vi kan se, at toget er be-

gyndt at rulle, men den store vækst ser vi først til næste år, når de mange nye offentlige omlægningsprojekter for alvor begynder at rykke, siger Rikke Thorøe Grønning.

Side 6-7

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening

MENNESKER

MENINGER

2

Hele samfundets problem Mælken er rygraden i vores danske økologi. Sådan er det her hos os. Verden ser anderledes ud i andre lande men malkekoen og kløvergræsmarken er den motor, som har trukket læsset i mange år. Det er der flere grunde til blandt andet den, at vi med udviklingen af landbruget de sidste par hundrede år har skabt en meget succesrig model for, hvordan driften kan intensiveres, og naturens evne til at producere biomasse eller foder kan udnyttes til perfektion. Økologerne præsterer i dag nogle af landets bedste ydelser, vi har topplaceringer i kvaliteten af vores mælkeprodukter, og vi er endda på vej til på det nærmeste at kunne udfase antibiotika i vores økologiske besætninger. Vi lægger beslag på mere jord for at nå disse mål, til gengæld trækker vi ikke stort på den globale foderkonto. Man kan med andre ord fint hævde, at den økologiske mælkeproduktion indeholder svaret på fremtidens måde at tænke kvæghold på.

Som situationen er lige nu med den benhårde konkurrence i detailhandlen, er de økologiske mælkeproducenter stillet over for en meget kontant udfordring. Når prisforskellen til den billigste konventionelle mælk bliver for stor, kan det ikke undgå at gå ud over salget af økologisk mælk, og at afregningen er presset. Den nød er ikke nem at knække. Frihandlen er kommet for at blive, den er traktatfæstet både i EU og i WTO. Med andre ord, så ligger udfordringen i at skabe en forståelse i markedet for at ’billigt kan blive for dyrt’. Det er nok de fleste bekendt, at vi med den økologiske mælk og med mælkeproduktionens betydning i økologien sikrer rent grundvand, en rigere, mere mangfoldig natur og en tryghed ved det vi spiser. Vi har gennemført kampagner på tværs af mejerierne, vi fejrer køerne, når de ’springer ud’ og kommer på græs i april. Og alligevel står mange økologiske mælkeproducenter med ryggen mod muren.

Muligheden for at ’lægge tilbage’ overvejes, og hvis den ikke overvejes, så vil hentydningen komme fra omgangskreds, banken eller andre, som har en mening om sagen. Det kræver sin mand m/k at trodse denne skepsis og med fast blik i øjnene kunne fastholde perspektivet, troen på livsværket og ønsket om at kunne have et fornuftigt liv med en løsning, som brede kredse i samfundet værdsætter. Men ingen erhvervsgren kan sige sig fri for at blive påvirket af den generelle udvikling, og der vil til alle tider ske en tilpasning, som ligner en naturlov. Det er derfor vigtigt at kunne se med forståelse og sympati på de svære overvejelser, som den enkelte står over for udfordret af en kradsende økonomi. Det er et individuelt problem umiddelbart, men det er også et samfundsproblem.

MENNESKER & MENINGER

De nye kostråd er støvsuget for bæredygtighed Birgitte Escherich, adm. dir. MadMarked A/S & Kostkompagniet De nye kostråd mangler hele fødevarekvalitets-delen - en mangel der skaber stor usundhed for mennesker og miljø.

På trods af, at vi har haft kostråd siden 70’erne, virker de ikke på fedme og en lang række sygdomme. Det er fordi, at vi har udviklet en fødevarekultur, der forurener menneskers sundhed og miljøet, og som ikke er nævnt på etiketten på fødevarerne. Kostrådene er decideret med til at skjule denne forurening.

Hvis vi havde en bæredygtig afbalanceret fødevareproduktion og -forsyning, behøvede vi slet ingen kostråd.

Derfor er det grotesk, at de nye kostråd er støvsuget for bæredygtighed såsom økologi, reduktion af tilsætningsstoffer, rene fødevarer, helhedsorienteret sundhedstænkning, madspild, lokal fødevareforsyning, uforarbejdet mad.

Med bæredygtig mad ville vi automatisk højne både nærings- og sundhedskvaliteten i maden og skabe forebyggelse frem for at betale for helbredelse, når skaden ER sket.

er identisk med menneskehedens sundhedstilstand. Det er evidensbaseret forskning og ren biologi. Klodens økosystem er forurenet og belastet af kemikalier, som menneskeheden vader rundt i med kostråd stemplet i nakken.

En håbløs umulig opgave, der skriger på, at tiden er moden til at tænke nyt.

Gennemsygt fødevaresystem Kostrådene har aldrig virket - dét kan vi jo se. Når vi kigger ud over verdenen og ser et ødelagt økosystem, fede mennesker, syge mennesker, ja, så har fødevaresektoren en pæn del af skylden.

Dét vi ikke er vant til at kigge på i den eksisterende kliniske sundhedstænkning er, at klodens økosystems tilstand

Viden vil indhente os Alle fødevareskandalerne er kun toppen af isbjerget. Inden længe vil vi ikke længere kunne tilbageholde den viden, der allerede er publiceret, om, hvordan GMO forurener økosystemer og påvirker menneskers genmasse. Hvordan hormoner i mad og miljø skader menneskers reproduktion. Hvordan udpint

ØKOLOGI Vi skal have den finansielle sektor til at se perspektiverne, vi skal have vores naboer til det, vi skal have endnu flere kæder til at begejstres, vi skal se den lokale foretagsomhed blomstre, vi skal have mere innovation og kreativ nytænkning til at løfte økologien. Og parringen af alle disse utroligt kompetente og energiske aktivitetsområder er der kun grund til at se positivt på økologiens fremtid. For mange år siden udkom der (endnu en) rapport om økologien og dens fremtid. Her blev det utvetydigt konkluderet, at økologien er et modefænomen. Det er nok nærmere ligesom med Groucho Marx, som engang blev spurgte om hans mening om sex, hvortil han varede ’det er kommet for at blive’.

Det er grotesk, at de nye kostråd er støvsuget for bæredygtighed såsom økologi, reduktion af tilsætningsstoffer, rene fødevarer, helhedsorienteret sundhedstænkning, madspild, lokal fødevareforsyning, uforarbejdet mad.

Udkommer 22 udgivelser årligt

Tryk Skive Folkeblad

Fremtidens fødevaresystem Fremtidens paradigme er need-tohave; en fødevaresektor baseret på new-growth-economy, hvor der er bæredygtighed i hele forsyningskæden af fødevarer. Det er ren autentisk, uforarbejdet lokal mad af sæsonens råvarer i et afbalanceret økosystem. Det er mad, der mætter mere, nedsætter kalorieindtaget, og hvor ren produktion sikrer ren jord. Det er forebyggende dybdesundhed, der overflødiggør al fødevaremærkning.

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Oplag 4.300

raffineret mad øger repræsentation af en lang række sygdomme. Hvordan hormon-mælk er en skandale for prostatakræft/ørebørn/snot og allergier.

Hvordan vores drikkevand er belastet af stoffer, der ikke måles for. Hvordan penicillin øger resistens. Hvordan forarbejdet mad skaber usundhed. Dette er en almen konstatering af, at denne verden har et fundamentalt bæredygtighedsproblem. Det er derfor anstødeligt og uansvarligt, at de nye kostråd ikke har én note om bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning.

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 2.000 anslag inkl. mellemrum.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk ISSN 1904 - 1586 Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

27. september 2013 nr. 530

ØKOLOGI

ERHVERV

3

Indhold: AKTUELT

AKTUELT

4

Advarslen er blevet hørt EU: NaturErhvervstyrelsen har kvitteret for Økologisk Landsforening opfordring til, at styrelsen sikrer, at landmændene kan så, høste forædle og udveksle egen såsæd

4

5

Afgrænsede bede er ikke god økologi REGLER: Ekspertgruppe har barslet med anbefalinger til EU-kommissionen om produktion i væksthuse

KOSTRÅD: Fødevarestyrelsen nye kostråd anbefaler blandt andet mere fisk og mindre salt.

Men ikke et ord om, at man med fordel kan spise økologisk mad

MARKED & MAD

6

På markedet: Kampagne skal øge afsætningen af økologisk oksekød

6

Travlhed på Øllingegaard MEJERI: Øllingegaard oplever markant vækst i salget til foodservice-kunderne, og mejeriet har kurs mod sorte tal i regnskabet i 2014

7

Vi er først lige startet

7

Landbrugets redningsbank brænder inde med pengene Af Irene Brandt

8 Behov for flere lokale varer DETAIL: SuperBrugsen sælger allerede lokale varer for en mio. kr. om ugen

8

En kvalitetsbevidst ø Let-Køb-købmanden på Strynø giver Irma baghjul på økologiprocenten

9

Vi har fået nye kostråd - ikke et ord om økologi

Frontløber: Vestfynsk vækstpotentiale

10 Arbejdsglæden vokser sammen med skovgrisene SVIN: Omlægningen har givet både dyrene og Thomas Pedersen et rigere liv

10

11 Bornholm lægger om 12 Friland er på vej over den kinesiske mur

EKSPORT: Hvis kineserne godkender produktionsbetingelserne hos de danske økologer, kan døren være åben til et kinesisk eksport-eventyr

Kunderne forventer økologi OMLÆGNING: Ø-mærket skal gøre det nemmere at sælge skovgrisene fra Vasagård

12 Behov for lempeligere regler MARK & STALD

13 Fagligt talt: Slagplan for marken og dig

13 Økologer halter bagud ØKONOMI: Kun takket være svineproducenternes positive resultat, steg det gennemsnitlige driftsresultat i 2012

14 Sædsalget stiger KØNSSORTERING: Jersey fører stadig an, når det gælder salg af kønssorteret sæd, men de store racer haler ind på den lille gule førerko

14 Kønssorteret sæd redder liv JERSEYTYRE: Niels Erik Nilsson regner ikke med at skulle aflive nyfødte tyrekalve, efter at han er begyndt at kønssortere kalvene. I stedet etablerer han studeproduktion

15 ’Det bedste er de lette kælvninger’ KØNSSORTERING: Jørgen Sønderby bruger systematisk kønssorteret sæd i sin krydsningsbesætning. Prisen er 15.000-20.000 kr. på årsbasis

16 Handleplaner mod fjerpilninger

15

SANKTIONER: Fremover vil NaturErhvervstyrelsen kunne påbyde ægproducenter at lave handleplaner, hvis deres høns er for pillede

16 Pakkerier bakker op 17 Regnorme har gavn af træer 17 Nyt fra ICROFS: Sig det med billeder! Så er det sjovere at få nogle sandheder at vide

Hvid raps er det nye ØKOSORT

GUDP-PROJEKT: Økologer tester den nye hvide vinterraps Witt. Håbet er, at den er mere dyrkningssikker

Der er flere vitaminer i økologiske æg end i konventionelle æg; Der er flere gavnlige fedtsyrer i økologisk mælk end i konventionel mælk. Mus, der fodres med økologiske gulerødder, får bedre immunforsvar, end mus på konventionelle gulerødder. Og frugt og grønt, som er dyrket økologisk er behageligt fri for pesticidrester, væksthormoner, stråforkortere etc.

Alligevel er der ikke én eneste anbefaling af økologisk kost i de nye kostråd.

- I kostrådene bliver vi nødt til at skille tingene ad, når det kommer til ernæring og økologi. Man kan godt spise ernæringsmæssigt korrekt uden at det er økologisk - ligesom man godt kan spise ernæringsmæssigt uhensigtsmæssigt, hvis man spiser økologisk, Svarer Else Molander, der er kontorchef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor, da Økologi & Erhverv beder om en forklaring på, hvorfor Fødevareministeriet ikke benytter lejligheden til at anbefale, at danskerne også med fordel kan spise økologisk mad?

Fokus på fedme Else Molander Fortsætter: - Selvom man spiser økologisk, er det en god ide, at følge kortrådene om, hvordan man sammensætter sin kost. Der er mange økologiske produkter, der kun skal spises lejlighedsvist - for eksempel fløde, smør og læskedrikke.

Fødevarestyrelsens Ernæringskontor har tilsyneladende lagt sig fast på, at

DTU har påvist det, at ca. 30 pct. af de pesticider, danskerne indtager igennem kosten, stammer fra konventionelt dyrkede æbler. Alligevel lader Fødevareministeriet ikke tvivlen komme befolkningen til gode ved at anbefale danskerne at spise økologisk.

kostråd skal handle om at begrænse fedme. På trods af, at kosten har betydning for vores livskvalitet og helbred i meget bredere forstand. Det hele handler ikke om BMI. - At spise efter kostrådene udelukker ikke, at man også spiser økologisk. Men det er et valg den enkelte selv skal træffe, siger Else Molander.

Det er med andre ord fortsat op til den enkelte dansker at finde vej i junglen af mere eller mindre velunderbyggede undersøgelser, for at undgå alle de bivirkninger mager, men giftbefængt kost fra det konventionelle landbrug forurener os med.

Ironisk nok er det netop dette, fødevareminister Karen Hækkerup mener, vi ikke skal.

I forbindelse med præsentationen af de nye kostråd sagde hun: - For hverdagens forbruger skal kostråd ikke være tung og utilgængelig videnskab, men brugbare retningslinjer, man kan følge eller lade sig inspirere af, når man står hjemme i køkkenet.

4

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Økologikongres går direkte efter unge

AU-forskere er flittigst på økologi

Hvorfor blive økolog, hvordan kommer man i gang og går det egentlig godt med salget af økologiske varer?

De spørgsmål kan unge landbrugselever få svarene på, hvis de tager imod tilbudet om at deltage i Økologi Kongres 2013.

I år er der nemlig gjort en særlig indsats for at tiltrække et ungt publikum. Arrangørerne er gået sammen med LandboUngdom for at lave specielle programpunkter henvendt til elever fra landbrugsskolerne og andre unge med interesse for økologisk produktion.

Unge landmænd er en særlig målgruppe på kongressen. Det er nemlig vigtigt at finde fremtidens økologer, hvis dansk økologi skal vokse.

Se hjemmesiden www.okologi-kongres.dk

Aarhus Universitet er det mest publicerende universitet i verden inden for økologisk dyrkning.

På anden- og tredjepladsen følger universitetet i Wageningen og Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU. Det er to forskere fra Kassel, der har analyseret publicerede forskningsartikler i et såkaldt bibliometrisk studium. De påpeger, at meget af den økologiske forskning er sat i værk for at løse konkrete udfordringer, og at forskerne derfor prioriterer kommunikation til erhvervet højere end at publicere i videnskabelige tidsskrifter. Økologi kan dermed fylde endnu mere i jordbrugsforskningen, end den aktuelle opgørelse viser.

AKTUELT

Advarslen er blevet hørt stillingen, næste gang sagen skal drøftes.

Andre forslag fra ØL henviser NaturErhvervstyrelsen til behandling i et bredt sammensat dialogforum, som har til opgave at kaste lys over konsekvenserne af de nye EUregler for planteformeringsmateriale. ØL er repræsenteret i dette dialogforum. Dialogforaet skal blandt andet diskutere spørgsmålet om opformering og udveksling af frø mellem landmænd, som ØL ønsker friholdt af den nye lovgivningen.

- Det er NaturErhvervstyrelsens indtryk, at der i vid udstrækning er principiel opbakning til dette forslag blandt danske interessenter, men også at der er en vis bekymring i den konventionelle frøbranche for det mulige omfang og konsekvenser af en sådan opformering og udveksling, svarer NaturErhvervstyrelsen og foreslår, at emnet drøftes i dialogforaet.

En stor del af det nordiske køkken er i princippet ulovligt. Nye EU-regler skal rette op på dette.

EU: NaturErhvervstyrelsen har kvitteret for Økologisk Landsforening opfordring til, at styrelsen sikrer, at landmændene kan så, høste forædle og udveksle egen såsæd Tekst: Irene Brandt Foto: Karen Munk Nielsen - Økologisk Landsforening har i en henvendelse til NaturErhvervstyrelsen i begyndelsen af september råbt vagt i gevær over for EU’s nye planteregler. De økologiske landmænd har i de sidste 20 år arbejdet for at reglerne ikke forhindrer landmændene i at dyrke og omsætte såsæd mellem hinanden, og at det skal være muligt at handle med materiale, der ikke lever op til kravene for at kunne blive certificeret. Det er landmændenes arbejde, der har skabt fødevareproduktionen, og vi kan ikke udvikle

os inden for økologisk planteavl, uden at kunne opformere og udveksle såsæd, samt arbejde med heterogene sorter, siger Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Hun understreger, at mange af de sorter, der anvendes i dag, er speciel designet til det konventionelle dyrkningssystem, og er uegnede til det økologiske dyrkningssystem.

- EU-Kommissionen fremlagde i maj måned et forslag til nye regler for planteformeringsmateriale, og det er vigtigt, at de endelige regler blandt andet ikke kommer til at omfatte landmændenes egne aktiviteter, siger Sybille Kyed.

Advarslen blev fulgt op med en opfordring til, at Fødevareministeriet giver det stor opmærksomhed at få indflydelse på de nye EUregler for planteforædlingsmateriale - ikke mindst fordi regeringen i Økologihandlingsplanen 2020 lover, at ”Arbejde for, at EU-lovgivningen ændres, så det bliver muligt at producere og handle mindre

ensartede sorter - herunder at der bliver indført nye EU-regler, som muliggør markedsføring af økologiske, genetisk diverse plantesorter. Ændringen skal foretages uden at sætte fordelene ved det eksisterende system over styr.”

- NaturErhvervstyrelsen har svaret, at anbefalingerne fra Økologisk Landsforening vil indgå i det videre arbejde med at fastlægge den danske holdning inden for området, og at NaturErhvervstyrelsen giver det meget høj prioritet at gennemføre anbefalingen fra Økologisk Handlingsplan 2020. Ret meget mere kan vi ikke opnå her og nu, konstaterer Sybille Kyed.

Genbanker uden for lovgivningen NaturErhvervstyrelsen oplyser også, at man er enige i, at genbanksaktiviteter skal friholdes af den nye EU-lovgivning. Dette ventes ikke at blive et stridsspørgsmål, da der formodentlig er bred opbakning til synspunktet. Styrelsen lover dog at sikre, at Kommissionen er opmærksom på problem-

Forsøg med begrænsninger Samtidig med at kommissionen og EU Parlamentet arbejder med at reformere reglerne for såsæd, er der lagt op til under den nuværende lovgivning at gennemføre en forsøgsordning, som skal kaste lys over en række forhold omkring værdien af de heterogene populationer, inden de endelige lovreformer vedtages. Økologisk Landsforening har markeret, at mængdebegrænsninger er for snævre i den forsøgsordning, der lægges op til. Forsøgsordningen gælder for heterogent plantemateriale, og dialogforaet har allerede diskuteret spørgsmålet på sit sidste møde, hvor der var bred tilslutning til, at eventuelle mængdebegrænsninger ikke måtte være så små, at de i praksis kom til at betyde, at ordningen ikke ville blive brugt i Danmark. I sit svar oplyser NaturErhvervstyrelsen, at spørgsmålet efterfølgende er blevet drøftet i EU-arbejdsgruppen.

- Kommissionen sagde indledningsvis, at mængdebegrænsningerne var nødvendige, eftersom der var tale om en forsøgsordning.

Både Kommissionen og nogle medlemsstater ønskede mere re-

striktive mængdebegrænsninger, hvorimod andre medlemsstater, herunder Danmark, trak i den anden retning. På basis af drøftelserne har Kommissionen fremlagt et forslag om, at mængden af frø, der markedsføres af den enkelte populationssort i hver medlemsstat ikke må overstige 0,5% af den totale mængde, der markedsføres af den pågældende planteart i den enkelte medlemsstat, skriver NaturErhvervstyrelsen i sit svar til ØL og lover samtidig, at dette forslag og dets implikationer skal drøftes på næste møde i dialogforaet.

Naturehvervstyrelsen tilføjer: - NaturErhvervstyrelsen er meget opmærksom på, at forsøgsordningen skal have en form, så den rent faktisk ender med at blive brugt her i landet. Danmark har spillet en fremtrædende rolle for at få åbnet muligheden i EU for at markedsføre heterogent plantemateriale. Derfor vil det sende et overordentlig uheldigt signal, hvis det viser sig, at der ikke er nogen danske interessenter, der ønsker at benytte sig af forsøgsordningen. I den udstrækning, at forhandlingerne om den kommende forordning stadig foregår sideløbende med en sådan udvikling, vil det kunne betyde en alvorlig svækkelse af Danmarks troværdighed og dermed af vores mulighed for at få indflydelse på de videre forhandlinger og på indholdet af den fremtidige EU-lovgivning. Dette forhold vil vi også gerne drøfte i dialogforum.

Lang tidshorisont Arbejdet i EU med udarbejdelsen af nye regler for såsædsregulering foregår samtidig i EU-Parlamentet og i EU Kommissionen. Parlamentet satser på at være nået til enighed til foråret, mens Kommissionen først forventer af være færdig ultimo 2014. Da både parlament og kommission står over for udskiftning, venter kilder i NaturErhvervstyrelsen ikke, at arbejdet er færdigt før slutningen af næste år.

Derefter vil der gå to - tre år, hvor kommissionen skal gennemføre de underliggende retsakter, inden de nye regler kan træde i kraft.

ØKOLOGI

27. september 2013 nr. 530

ERHVERV

5

Det bør være nemmere for landmænd at pleje naturen Naturarealer, der gror til, er en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed i Danmark, og der er behov for en målrettet indsats for at genoprette og bevare en gunstig naturtilstand. Det viser en tidligere rapport fra Naturstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug er i dialog med NaturErhvervstyrelsen om forbedring af ordningerne, så det kan blive nemmere for landmænd at lade deres dyr pleje naturen.

Men de nuværende kontrolregler på området risikerer at sætte en stopper for den positive udvikling. Især gennem de sidste to - tre år har mange landmænd måttet tilbagebetale deres støtte for at dyrke naturpleje på grund af mangelfuld pleje af arealerne.

AKTUELT Høstede afgrøder som disse jordbær bør ikke kunne dyrkes i afgrænsede bede, fastslår en ekspertgruppe nedsat af EU-kommissionen.

bed-dyrkning. Gartnerier i disse lande, der inden 2013 har etableret en produktion i bede, kan fortsætte, hvis vækstmedier og plastik genanvendes, hedder det i rapporten.

Den skal indgå i EU-kommissionens videre arbejde med at revidere og præcisere reglerne for økologisk væksthusproduktion. Et forslag ventes at komme i begyndelsen af 2014, så de nye regler kan træde i kraft i 2016, skriver danskgartneri.dk.

Afgrænsede bede er ikke god økologi

Af Karen Munk Nielsen

Tomater, agurker og jordbær dyrket i afgrænsede bede i væksthus er ikke god økologisk praksis. Det konstaterer EGTOP-ekspertgruppen nedsat af EU-kommissionen.

Gruppen har netop afleveret sine anbefalinger til Kommissionen og

Lovforslag:

konstaterer i den forbindelse, at bedene ikke er i overensstemmelse med de økologiske principper, og at dyrkningsformen derfor ikke bør udbredes. Eksperterne freder dog samtidig Danmark, Sverige, Norge og Finland, som pt tillader

ØKOLOGI

kongres

Mere nærdemokrati ind i vandplanerne Foto: Claus Bjørn Larsen

Miljøminister Ida Auken er klar med et nyt udspil. Kommuner og lokale foreninger skal have mere indflydelse på de næste vandplaner.

I lovforslaget får kommunerne mere valgfrihed, når de skal vælge, hvordan vandløbene skal blive renere. Kommunerne skal udarbejde forslag til indsatser for vandløb i samarbejde med lokale vandråd. Samtidig får kommunerne fri- Miljøminister Ida Auken heden til at vælge mellem eksempelvis restaurering, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer inden for den økonomiske ramme.

Staten har fortsat ansvaret for finansieringen, og hvilke politiske mål der skal opnås med vandplanerne gældende fra 2016-2021. Kommunerne er forpligtet til at oprette et vandråd i hvert af de 23 vandoplande, som Danmark er opdelt i, hvis bare én interesseorganisation ønsker det.

Vandrådene skal bestå af repræsentanter for natur-, miljøog erhvervsinteresser.

LA

2013

REGLER: Ekspertgruppe har barslet med anbefalinger til EU-kommissionen om produktion i væksthuse

Flere anbefalinger Blandt ekspertgruppens øvrige anbefalinger er: ► Samme omlægningstid som på friland - ingen omlægningstid ved produktion i afgrænsede bede ► Brug af tørv kan fortsætte men må højst udgøre 80 procent af vækstmedier ► Brug af langsomt virkende gød-

ninger som kompost og husdyrgødning, fortrinsvis økologisk ► Retningslinjer for ansvarligt vandforbrug og genanvendelse af vand ► Højere grad af sædskifte i væksthuse, f.eks. med mellemafgrøder. Eksperterne mener dog ikke, det skal være et krav ► Tilladelse til at dampe de øverste 10 cm af bundjorden men ikke vækstmedier Endelig udtrykker eksperterne bekymring over, at der afbrændes fossil energi alene med det formål at tilføre ekstra CO2 til væksthusene og opfordrer til på længere sigt at anvende anden biomasse til formålet.

Danmark er repræsenteret i EGTOP ved centerleder Niels Halberg og videnskabelig medarbejder Lizzie Melby Jespersen, ICROFS.

VP RI S!

Økologi og ægte bæredygtighed 27. og 28. november 2013, Vingsted hotel & konferencecenter

www.okologi-kongres.dk

. Få nyeste viden om økologi . Deltag i debatten . Styrk dit netværk . Kun 350 kr. ex. moms pr. dag

Kongressen organiseres af Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Endvidere deltager Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelæggelsen. Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fonden for økologisk jordbrug har deltaget i finansiering af projektet.

6

ØKOLOGI

ERHVERV

MAD

MARKED

27. september 2013 nr. 530

Skovgrise hitter i Irma

Hotelkæde får spisemærket

Friland satte første gang grise ud i en skov i 2010. Et halvt hundrede Frilandsgrise blev sat ud i en bøgeskov på gården Krondal ved Ejstrupholm, og et tilsvarende antal grise hos Frilandsgriseproducenten Carsten Poulsen fra Sørvad.

Kødet fra Skovgrisene sælges i Irmas butikker, hvor kunderne er blevet meget glade for dem.

Derfor besluttede Friland sammen med Irma at udvide forsøget i 2011 og yderligere i 2012. I foråret blev der solgt 200 skovgrise, og i øjeblikket sælger Irma kødet fra yderligere 300 skovgrise.

Fødevarestyrelsen modtager en regn af ansøgninger om at få det økologiske spisemærke. Alene siden juli er 88 køkkener blevet godkendt. Dermed er der nu udstedt 550 spisemærker. Sinaturs seks danske hoteller er landets første hotelkæde, som kan skilte med det økologiske spisemærke i bronze. - Vi vil gerne vise, at der er plads til at tage et ansvar for en bæredygtig udvikling også i vores branche, hvor der konkurreres skarpt på prisen, siger direktør Henriette Kibsgaard.

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Birgitte Jørgensen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening

Kampagne skal sælge flere øko-bøffer Økologien er blevet allemandseje i Danmark, og forbruget af økologiske varer udvides hele tiden til flere og flere varegrupper. Mens hver tredje liter mælk og hvert fjerde æg, der bliver solgt i dagligvarehandlen i dag, er økologisk, ser det imidlertid noget anderledes ud for det økologiske oksekød.

En markedsandel for økologisk oksekød på 3,7 % og et faldende salg tyder på, at danskerne mangler viden om den merværdi, de får, når de vælger den økologiske variant af det hakkede oksekød og bøfferne.

Fra på mandag og tre uger frem sætter Økologisk Landsforening derfor fokus på økologisk oksekød med en landsdækkende kampagne, der har til formål at inspirere og informere danskerne.

Hvis man som forbruger skal være villig til at betale mere for økologiske produkter, er det klart en forudsætning, at man ved, hvilken forskel økologien gør.

Med oksekødskampagnen sætter vi fokus på dyrevelfærden som en væsentlig forskel mellem økologisk og ikke-økologisk oksekødsproduktion. Vi gør forbrugerne opmærksomme på, at det økologiske oksekød kommer fra køer, der har været på græs i sommerhalvåret, hvilket bestemt ikke er en uvæsentlig information i dag, hvor det kun er hver sjette af de ikke-økologiske køer forundt at komme ud af stalden.

Merværdien ved det økologiske oksekød rummer desuden en sundhedsmæssig gevinst for forbrugerne, som kan være et væsentligt beslutningsgrundlag, når man står ved køledisken. Græsning medfører, at oksekødet indeholder flere vitaminer og får en sundere fedtsyresammensætning. Undersøgelser foretaget af Økologisk Landsforening, Københavns Universitet og Aarhus Universitet viser, at de økologiske kalve, der blev slagtet efter fem måneder på græs, havde kød med et højere indhold af A-vitamin og E-vitamin end kød fra ikke-økologisk opdrættede kalve.

Fra uge 40 til 43 vil danskerne finde foldere med inspirerende opskrifter, hvor hovedingrediensen er økologisk oksekød, i deres dagligvarebutikker. Man kan også hente opskrifterne ved at scanne en QR-kode, som i disse uger findes på de økologiske oksekødspakker og plakater rundt omkring i bybilledet.

Øllingegaards direktør, Steen Jespersen, er i øjeblikket midt i nogle seje årsforhandlinger med detailkunderne, men når det gælder foodservicemarkedet, er der mere at smile af hos det sjællandske mejeri, som melder om stor fremgang.

Travlhed på Øllingegaard MEJERI: Øllinge gaard oplever markant vækst i salget til foodservicekunderne. Mejeriet har kurs mod sorte tal i regnskabet i 2014

Tekst og foto: Jakob Brandt

større gravearbejde. Mejeriet er i færd med at installere en ny fedtudskiller, men det er ikke det eneste område på det lille mejeri, hvor der er travlhed.

- Vi oplever en stor vækst inden for foodservice, og selv om vi får mere mælk, er vi stadig nødt til at tilkøbe lidt mælk for at dække vores behov, siger mejeridirektør Steen Jespersen.

Siden Osted Mejeri lukkede før sommerferien, har Øllingegaard hentet mælk hos 11 økologiske mælkeproducenter. Tilgangen af nye leverandører fra Osted har skabt ny optimisme på Øllingegaard Mejeri, som samtidig er et af de firmaer, som meget tydeligt kan mærke en øget interesse for cateringprodukter.

Da Økologi & Erhverv besøger det nordsjællandske mejeri, er alléen op til Øllingegaards gamle gule stuehus, som rummer administrationen, blokeret af et

Skal blive på vækstsporet Han blev hentet til Øllingegaard for at rette op på økonomien, og med en fortid hos bl.a. Carlsberg, Stryhns og Løgismose føler han sig god rustet til opgaven.

- Jeg kommer fra nogle store kommercielle virksomheder, som er gode til at tjene penge, og det er min opgave at gøre Øllingegaard profitabel.

Efter tre år på posten er han nået langt med at effektivisere mejeriet, og han betragter det som sin væsentligste opgave at holde

mejeriet på vækstsporet og markedsføre den lokale økologi for københavnerne, som spiser og drikke ca. 80 procent af alle de mejerivarer, som bliver produceret på Øllingegaard.

Et af midlerne er at lancere flere nøglehulsmærkede produkter, og da han sporer en øget interesse for lokale kvalitetsprodukter, er Øllingegaard desuden på vej med nye varianter af frugtyoghurt på basis af lokale råvarer.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke får overskud i år. I 2012-13 regnskabet er der tale om en betydelig forbedring ift året før, men vi mangler lige det sidste nøk, før vi får sorte tal på bundlinjen, men før regnskabet er revideret og forelagt bestyrelsen, vil jeg helst ikke ud med tallene, siger Steen Jespersen.

Positiv udvikling I øjeblikket investerer han en del tid i årsforhandlin-

gerne med detailkunderne, og ifølge Steen Jespersen er det tydeligt at mærke, at der ikke længere bliver givet rabat til markedets små leverandører.

- Vi kan godt mærke, at det er et hårdt marked, og at der er en øget konkurrence mellem detailkæderne. Det er sjovere at arbejde på et felt, hvor der er fremgang.

Det er der i foodservicebranchen, hvor Øllingegaard nyder godt af, at omlægningen af storkøkkener og kantiner går væsentligt hurtigere på Sjælland end i resten af landet.

- I det hele taget er mejeriet inde i en positiv udvikling, siger Steen Jespersen, som forventer balance i regnskabstallene i 2014.

De 24 ansatte arbejder i toholdsskift. De syrlige produkter bliver lavet om dagen, mens drikkemælk m.m. bliver tappet om aftenen, så den er så frisk som muligt, når den lander hos kunderne næste morgen.

27. september 2013 nr. 530

ØKOLOGI

ERHVERV

Øko-æg boostes i Jylland

Lokaliteten er produktets sjæl

Det økologiske Måltid, en sammenslutning af økologiske ægproducenter, som vil have jyderne til at spise flere økologiske æg, vil ikke acceptere, at det primært er kunder øst for Storebælt, som køber øko-æg.

Under overskriften ’Sig det med æg’ har Det økologiske Måltid besluttet sig for at lade forbrugerne smage på æggene via butiksdemonstrationer frem til uge 40.

- Danskerne har allerede taget økologi til sig. I løbet af de sidste år har vi mærket en øget efterspørgsel på vores økologiske æg. Efterspørgslen er dog størst øst for Storebælt, og den tendens vil vi gerne være med til at ændre, siger Henrik Madsen, der er salgs- og marketingchef hos Danæg A/S og talsperson på vegne af producentsammenslutningen.

Skarø Is og Læsø Salt er begge eksempler på to succes-virksomheder, der aldrig var blevet til noget på fastlandet. Ifølge Bent Hestehave, direktør i Læsø Salt, er lokaliteten produktets sjæl, skriver Berlingske.dk.

Britta Tarp, der fik ideen til Skarø Is i 2005, er fuldstændig enig i at ø-iværksætternes succes hænger uløseligt sammen med den idylliske historie, som tilhører produktet, og ifølge Berlingske vurderer filosof Jørgen Rasmussen, at der er et uudnyttet ø-potentiale for at generere endnu flere gode forretningsideer. Og øerne bør profilere sig som et rum, der kan generere kreativitet og iværksætteri.

MARKED & MAD

Foodservicesalget 2010-2013 Mio. kr.

1000 800 600 400 200 0

Det danske foodservicemarked 2013 15 % 17 %

35 %

Institutioner Kantiner Restaurant/hotel Andet

2010

2011

2012

*2013

*Tallene omfatter kun 75 pct. af markedet. Andet halvår af 2013 er estimeret på baggrund af stigningen i det seneste år

15 %

Kilde: Økologisk Landsforening

Toget er først lige startet FOODSERVICE: Nye tal fra landets cateringgrossister viser, at der efter et lille fald i slutningen af 2012 igen er vækst i salget af økologi til storkøkkener og kantiner Af Jakob Brandt

Cateringgrossisterne kan godt begynde at vænne sig til at have mere økologi på hylderne. Det er vurderingen i markedsafdelingen hos Økologisk Landsforening, hvor foodservicekoordinator Rikke Thorøe Grønning har nærlæst de nye tal for omsætningen af økologi i landets offentlige og private storkøkkener, restauranter og hoteller.

De viser, at omsætningen i første halvår af 2013 er vokset med otte procent i forhold til sidste halvår af 2012. Det er et stykke under den vækst, hun havde forventet, men hun ser flere positive tendenser i tallene, som stammer fra frivillige indberetninger fra landets største grossister.

De grossiter, som har leveret data, står tilsammen for skønsmæssigt 75 procent af den samlede omsætning i foodservicesektoren, og deres tal viser, at frugt- og grøntkategorien har oplevet den største vækst med et plus på 26 pct.

Mejerivarerne topper listen Efter et lille fald i mejeribran-

chens samlede foodservicesalg i sidste halvår af 2012, viser den nye foodservicestatistik desuden, at de økologiske mejeriprodukter igen oplever fremgang i landets storkøkkener og blandt andre cateringkunder. Samtidig har mejeriprodukterne for første gang overhalet kolonialvarerne som den største kategori.

- Det er et positivt tegn, at mejerivarerne igen er begyndt at vokse, siger Rikke T. Grønning.

Hun betragter 2013 som lidt af et mellemår, hvor sektoren tager tilløb til de mange større offentlige omlægningsprojekter, som allerede er søsat, og som fra starten af det nye år vil manifestere sig i form af voksende indkøb i flere af landets største kommuner.

- Vi kan se, at toget er begyndt at rulle, men den store vækst ser vi først til næste år, når de mange nye offentlige omlægningsprojekter for alvor begynder at rykke, siger Rikke Thorøe Grønning.

Det skæve Danmark Af tallene fremgår det også, at skævvridningen af det økologiske landkort er vokset siden 2010, hvor foodservicesektoren omsatte 60 procent mere økologi på Sjælland end i resten af landet. I dag bruger køkkenerne i Vestdanmark kun én krone på økologi, hver gang de sjællandske køkkener spenderer to kroner.

Ifølge Rikke Grønning skyldes det store gab dels, at flere sjællandske kommuner er længere fremme med omlægningen, dels at flere af de private kantineopera-

tører, som har taget økologien ind, driver flest kantiner på Sjælland.

Mere korn og mel Grøn Fokus er en af de grossister, som melder om voldsom vækst i efterspørgsel efter økologi, og afdelingsleder Mogens Jensen kan igen i år glæde sig over to-cifrede vækstrater i foodserviesalget.

- Hos os er det især korn og mel, der rykker, siger han.

Væksten i salget af cerealiaprodukter er ikke tilfældig, men skyldes formentlig især, at Slagelse-grossisten, der ejes af CH Interfrugt, har ført kampagne for kategorien og flere nye kornprodukter fra Bornholms Valsemølle, som det seneste år har udgjort et godt supplement til Aurions brede korn- og melsortiment.

BC Catering er klar Også hos landets største cateringgrossister ruster man sig til at matche den voksende efterspørgsel.

Med op mod 1300 økologiske varenumre vurderer Jimmy Nielsen, direktør for BC Catering i Roskilde, at selskabet er klar.

- Den økologiske foodservice oplever kraftig vækst på grund af regeringens mål om 60 procent økologi, og økologien udgør 14 procent af vores omsætning, siger Jimmy Nielsen.

BC Catering har i øjeblikket stort fokus på at påvirke kunderne til at købe sæsonvarer. Det er både mere bæredygtigt og sikrer dem de billigste og friskeste varer.

Landbrugets redningsbank brænder inde med pengene GÆLD: Trods landbrugets gældsklemme går det trægt med at få pengene ud af Landbrugets FinansieringsBank. Der er kun udlånt en brøkdel af det forventede Regeringens redningskrans til det stærkt gældsatte landbrug og dets pressede kreditorer i bankerne er kommet meget langsomt fra start, skriver Altinget.dk. I første halvår af 2013 er det kun lykkedes Landbrugets FinansieringsBank at udlåne godt en tiendedel af det forventede.

Indtil den 30. juni havde banken kun udlånt 38,2 millioner kroner ud af de 356,8 millioner, der var budgetteret med. Det fremgår af bankens halvårsrapport for første halvdel af 2013.

Landbrug & Fødevarer er medejer af Landbrugets FinansieringsBank, og her synes man, at det er gået for langsomt med at få finansieringsbankens penge ud at arbejde for landmændene.

- Der gik længere tid, inden man begyndte at udbetale lån fra banken, end vi overhovedet havde forventet. Nu kan vi så konstatere, at der ser ud til at være kommet hul på bylden, men der er meget at indhente, siger Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, til Altinget med henvisning til, at udlånene forventes at vokse betydeligt hen over efteråret.

Det samme budskab kommer fra direktøren for Landbrugets FinansieringsBank, Jesper Lyhne. Han siger, at bankens opgave med at overtage udvalgte landbrug fra Finansiel Stabilitet har vist sig sværere end forventet. Et andet problem er ifølge ham, at der første halve år af 2013 ikke har været en eneste henvendelse fra pengeinstitutter i forhold til bankens to andre opgaver. Nemlig at støtte yngre landmænd i forbindelse med generationsskifte og at hjælpe med finansiering til investeringer for landmænd, som bankerne vejer en lille smule for lette til, at de tør låne dem penge.

Onsdag blev den såkaldte Rangvid-rapport om årsagerne til den finansielle krise i Danmark præsenteret. Heri tildeles landbruget en ikke ubetydelig rolle med jordprisernes himmelflugt i årene 2005 til 2008 og den enorme gældsætning, der fulgte med.

Og selv om de første henvendelser fra pengeinstitutter er begyndt at melde sig her efter sommerferien, kan Landbrugets FinansieringsBanks direktør godt se en udfordring i at finde frem til bedrifter, der kan udlånes til.

- Det er jo et grundlæggende problem for landbruget, at de tjener for lidt penge i forhold til den gæld, de har. Det største problem er derfor at finde de landmænd, vi kan hjælpe med investeringer, eller de unge landmænd, vi kan hjælpe med at købe bedrifter, siger Jesper Lyhne. ib@okologi.dk

7

8

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Fødevarefællesskab på vinderholdet Odense Fødevarefællesskab var blandt de ni vindere, som blev udvalgt i kampagnen ’Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund’ Den er søsat af DR P4 og Information, som i fællesskab ønsker at sætte fokus på den store udfordring, vi står over for, når vi skal sikre et bæredygtigt samfund for fremtidens generationer.

Deres ambition er at opbygge Danmarks største database for omstillingsprojekter. Odense Fødevarefællesskab repræsenterer dermed landets mange fødevarefællesskaber som koncept i den Omstillingsguide, der bliver lavet i forlængelse af ’Vores Omstilling’. De ni vindere vil desuden optræde i en samlet bog over de ni bedste bæredygtige ideer.

MARKED & MAD

Behov for flere lokale varer Det kan skyldes, at der ikke findes lokale fødevareproducenter i området, men erfaringerne viser også, at logistikken er en stor udfordring for mange små producenter.

Jordbæravler Helge Kjær Sørensen har tjent gode penge på det lokale salg hos SuperBrugsen og har er klar med friske bær igen til næste år.

DETAIL: SuperBrugsen sælger allerede lokale varer for en mio. kr. om ugen Af Jakob Brandt I foråret indledte SuperBrugsens 230 butikker i hele landet en jagt på varer, der blev produceret i de

enkelte butikkers nærområde. Siden er det strømmet ind med nye varer i butikker over hele Danmark, og Coop-kæden er godt tilfreds med de første seks måneders høst, men der er plads til flere.

Ikke færre end 160 SuperBrugser har allerede to eller flere varer fra lokale producenter, mens kun 30 butikker endnu ikke kan tilbyde lokale varer.

Venter fordobling af salget - Vi nærmer os et salg på en mio. kr. om ugen af de lokale specialiteter.

Det bekræfter os i, at vi har ramt en tendens i tiden, hvor vi som forbrugere søger mod det nære, det autentiske og fællesskabet, siger kædedirektør Michael Løve.

Han forventer, at omsætningen passerer 100 millioner kr., når de mange nye samarbejder mellem producenterne og de lokale butikker bliver mere indarbejdet og udbygget i løbet af det kommende år.

Meget frugt og grønt - Vi gør det først og fremmest, fordi det er her, at vi som supermarked kan gøre en forskel.

Da de lokale varer lander i butikkerne uden at blive registreret i SuperBrugsens centrale vareregi-

ster, har han ikke overblik over andelen af økologi, men han oplyser, at varerne i øjeblikket især omfatter meget frugt og grønt, men også mere langtidsholdbare kolonialvarer som honning, marmelade, æblemost og chokolade har fundet vej fra lokale producenter til butikkerne.

Potentiale for flere Ud fra tilbagemeldingerne fra butikkerne vurderer Michael Løve, at den største udfordring fortsat bliver at få flere producenter til at se potentialet i at sælge lokalt og samtidig skabe en volumen i salget, så det giver mening for producenterne at levere varerne direkte til den enkelte butik.

For jordbæravler Helge Kjær Sørensen åp Holtgaard ved Odder har der været gode penge at tjene ved at levere til seks østjyske Coopbutikker.

- At levere lokale jordbær til de seks butikker har udgjort en betragtelig del af forretningen i år, fortæller Helge Sørensen, som

allerede har lavet en aftale om at levere jordbær til fem af de seks butikker i 2014.

Logistik er en udfordring Men selvom både landmænd og butikskæde har høstet gode erfaringer, så har den første periode også afsløret udfordringer.

- Logistik er en klar udfordring, som vi endnu ikke har den endelige løsning på. Mange producenter har ikke et distributionsnetværk, siger Thomas Møller Larsen, sortimentschef i SuperBrugsen.

Det er også oplevelsen hos Økologisk Landsforening, som har fokus på problemet.

- Der er flere producenter, som egentlig har produkterne, men for hvem distribution ville ødelægge økonomien i at levere lokale varer.

Det skal vi forsøge at løse, siger Gitte Hvoldal, markedskonsulent, Økologisk Landsforening.

I efteråret og vinteren vil SuperBrugsen og Økologisk Landsforening holde møder rundt om i landet for at spotte flere lokale varer.

En kvalitetsbevidst ø OMSÆTNING: Let-Købkøbmanden på Strynø giver Irma-kæden baghjul på økologiprocenten Tekst og foto: Irene Brandt - Jeg har ikke de præcise tal; men umiddelbart vil jeg tro, at forholdet mellem omsætningen af økologiske og ikke-økologiske varer er 50/50. For en sikkerheds skyld må du hellere skrive, at 40 pct. af vores omsætning kommer fra salget af økologiske varer, siger købmand Sonny Dyreborg, der på tredje år driver Let-Køb-butikken på Strynø sammen med konen Tanja.

Lokalt og dansk Til sammenligning stammer 29 pct. af Irmas omsætning fra økologiske varer, og blandt de andre forretningskæder er der ingen, der når over 10 pct..

- Vi har en god omsætning på lokale varer. Vores dexterkød er utroligt populært, og folk kommer helt fra København for at købe det. Derudover har vi en god omsætning på most fra StrynØfrugthave og den lokale syltetøj fra Øhavets Syltetøj, fortæller Sonny Dyreborg. Han tilføjer: - Vi supplerer de lokale økovarer med dansk, økologisk frugt og grønt. Derudover har vi et stort udvalg af økologiske kolonialvarer fra Solhjulet.

på bekostning af de andre varer, vi har i butikken, siger Sonny Dyreborg. Han er ikke i tvivl om, hvorfor økologiske varer sælger godt til de lokale øboere.

- De er meget kvalitetsbevidste. I dag er prisforskellene mellem økologiske og ikke-økologiske varer ikke så stor. De fleste foretrækker de økologiske varer, fordi kvaliteten er god. Derfor køber de også de ikke-økologiske gulerødder, hvis de ser bedre ud, end de økologiske, siger Sonny Dyreborg.

Kvalitetsbevidste øboere Forretningskonceptet i Let-Købbutikken på Strynø er, at de fleste varer kan fås både i en økologisk og en ikke-økologisk variant.

- Om sommeren, hvor der kommer masser af turister, sælger vi lige meget af de økologiske og ikke-økologiske varer; men når turisterne tager hjem, stiger omsætningen af de økologiske varer

Kommet for at blive Tanja og Sonny Dyreborg overtog forpagtningen af Let-Køb-butikken for knap tre år siden. Dengang var omsætningen på 2 mio. kr. om året.

I dag omsætter parret for 4,5 mio. kr. om året, og overskuddet er tilfredsstillende.

- Vi besluttede os for at give det tre år, da vi startede, og vi satte os et omsætningsmål, som er nået. Så

Den lille Let-Køb købmand på Strynø henter en usædvanlig stor del af sin omsætning på salg af økologiske varer, hvoraf flere er lokalt producerede.

vi er kommet for at blive, fortæller Sonny Dyreborg.

Han er i tæt dialog med sine kunder, så alle kan købe de varer, de efterspørger, i butikken.

- Det er en stor fordel for os, at vi selv kan bestemme, hvilke varer vi stiller på hylderne. En stor kædebutik i Rudkøbing havde tidligere mange økologiske varer på hylderne; men de er underlagt centralt fastsatte rammer for,

hvilke varer de må forhandle. For os har det været en fordel, for nu tager folk i Rudkøbing færgen til Strynø for at købe ind, konstaterer Sonny Dyreborg. Han tilføjer: - Heldigvis har de lokale beboere en udbredt forståelse for, at når nu alt andet - fra boliger til børnehave - er billigere på Strynø end andre steder, så har de også råd til at handle i den lokale købmandsbutik.

27. september 2013 nr. 530

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER

ØKOLOGI

ERHVERV

9

Økologisk frontløber

Michael Mohr Jensen startede for mere end 20 år siden som økologisk gartner. I dag er det dog primært dyrkning og forarbejdning af mælkebøtter og rødkløver til urteekstrakter – og ikke mindst kontakten med de mange tilfredse brugere af ekstrakterne, der motiverer ham til fortsat at udvikle nye produkter. Årets frontløber udpeges på Økologikongres 2013

Det var næsten tilfældigt, at Michael Mohr Jensen i sin tid overtog produktionen af Fynsk Mælkebøtteekstrakt. I dag er han overbevist om, at han er kommet på den rette hylde med sit firma, Herrens Mark, som udvikler og producerer urteekstrakter, der kan bidrage til menneskers velbefindende.

Vestfynsk vækstpotentiale URTEEKSTRAKTER: Herrens Mark holder til på 50 hektar god lerjord på Vestfyn, hvoraf en del er tilplantet med mælkebøtter eller tilsået med rødkløver. Det er specielle afgrøder, som bruges til fremstilling af to salgssucceser: Fynsk Mælkebøtteekstrakt og Fynsk Rødkløverekstrakt Tekst og foto: Irene Brandt - Da jeg blev tilbudt at overtage produktionen af Fynsk Mælkebøtteekstrakt i 2009, tænkte jeg, at det godt nok var et underligt produkt, fortæller Michael Mohr Jensen.

Alligevel sagde han til sidst ’Ja, tak’. Og det var der forskellige gode grunde til: - Siden 1989 har jeg været selvstændig, økologisk gartner.

Jeg dyrkede mine grøntsager og solgte dem på markeder i de større byer. I 1999 overtog vi Broendegården, som havde været mine bedsteforældres, og jeg havde pludselig 50 ha, jeg kunne dyrke økologiske grøntsager på, fortæller Michael Mohr Jensen. Han fik aftaler med Aarstiderne om at levere grøntsager; men i takt med, at de begyndte at dyrke mere selv, dalede Michael Mohr Jensens omsætning ad denne kanal. I stedet fik han aftaler med både Netto og Coop.

- Men når man leverer til store dagligvarekæder, bliver man hele tiden presset på prisen. Så det var ved at være svært at få driften til at hænge sammen økonomisk, da jeg fik tilbudet fra Nakkelund om at overtage produktionen af Fynsk Mælkebøtteekstrakt, siger Michael Mohr Jensen og fortsætter: - Fynsk Mælkebøtteekstrakt

havde en god, trofast kundekreds, produktionslokalerne var lige i nærheden og der var tale om en ret lille investering, så jeg tænkte: ’Går det ikke, kan jeg jo altid bare lukke det hele ned igen’.

Michael Mohr Jensen oprettede firmaet Herrens Mark, som overtog Nakkelunds produktion.

Og allerede det første år gav forretningen et overskud, der var stort nok til at Michael Mohr Jensen siden har kunnet koncentrere sig om fremstilling af urteekstrakter.

- I virkeligheden var det en gave jeg fik. Mælkebøtteekstrakten blev fremstillet af mælkesyregærede, friske urter, og denne metode er fantastisk på to punkter. Dels nedbryder mælkesyrebakterierne de glukoser, som sidder bundet til de gavnlige stoffer i urterne, hvilket betyder, at stofferne dermed bliver lettere for mennesker at optage, og dels konserverer mælkesyrebakterierne produktet, som derfor hverken skal tilsættes alkohol eller pasteuriseres, fortæller Michael Mohr Jensen.

Udfordringen - De mennesker, der køber Fynsk Mælkebøtteekstrakt er utroligt glade for produktet. Jeg har mødt folk, der i årevis har spist smertestillende medicin for podagra eller gigt, og som efter få måneders brug af mælkebøtteekstraktet er smertefri. Men markedsføringsreglerne for urtemedicin forhindrer mig i at fortælle deres historier i forbindelse med salget af mælkebøtteekstrakten, og det er en stor udfordring, når man har et produkt, der skal sælges, siger Michael Mohr Jensen.

De danske læger er meget tilbageholdende med at anbefale deres patienter, at bruge urtemedicin, men på trods af modstanden blandt lægerne, er Michael Mohr Jensen ikke i tvivl om, at interes-

sen i befolkningen for urtemedicin er kommet for at blive. Hvis lægerne skal med på vognen, er tusinder af kunders positive erfaringer ikke nok, erkender Michael Mohr Jensen. Der skal forskning til, som dokumenterer de gode resultater, hvis lægerne skal overbevises; men forskning er dyr.

- Jeg overvejer om man ikke kan lave en folkeforskningsfond, hvor det er muligt at sætte penge ind til støtte for forskning inden for de områder, man hver især ønsker at støtte, fortæller Michael Mohr Jensen.

Bedre udnyttelse Mælkebøttesaften produceres én gang om året. Resten af tiden stod produktionsanlægget stille, og Michael Mohr Jensen begyndte at spekulere på, om mælkesyrede urteekstrakter af andre planter, kunne have lige så stor effekt på andre lidelser.

- Jeg kom i kontakt med Rikke Goerlich fra Urteskolen i Århus.

Hun anbefalede mig at starte en produktion med rødkløver tilsat salvie, pebermynte og citronmelisse, da disse planter indeholder stoffer, som har vist sig at kunne fjerne de fleste af de gener, mange kvinder døjer med, når de når overgangsalderen. Jeg havde al-

lerede rødkløver, som jeg dyrkede til frø, på en del af min jord, så det var jo bare at gå i gang, fortæller Michael Mohr Jensen.

Richard de Visser fra Frugt og Grønt Rådgivningen i Odense opfordrede Michael Mohr Jensen til at søge innovationsmidler til udvikling af sit nye produkt. AgroTech lavede et innovationstjek, som vurderede, at den nye urteekstrakt havde så stort et potentiale, at der var basis for at søge om en af de store Videnkuponer på 500.000 kroner.

Ansøgningen blev delvist imødekommet med en Videnkupon på 100.000 kr., og pengene blev blandt andet brugt til at lave kliniske undersøgelser i samarbejde med overlæge Per Bendix Jeppesen. Undersøgelserne dokumenterer, at Fynsk Rødkløverekstrakt reducerer hedeture og svedsekretion med i gennemsnit 31 pct.

Tilsvarende viste de kliniske undersøgelser, at den afkalkning af rygmarvsknoglerne, som tager til i overgangsalderen bliver stoppet, når kvinderne indtager Fynsk Rødkløverekstrakt. Et resultat Michael Mohr Jensen forståeligt nok er meget stolt af.

- I et nyt forsøg rettet mod forebyggelse af knogleskørhed arbejder vi nu med at undersøge, om

der er nogle rødkløverarter, der er mere effektfulde end andre, lige som vi er på vej med forsøg, der skal øge koncentrationen i ekstraktet, fortæller Michael Mohr Jensen.

Vækstambitioner Opkoncentrerede ekstrakter betyder bedre udnyttelse af de syv 10.000 liters tanke og fem 5.000 liters tanke, som står i Michael Mohr Jensens kølerum. I dag dækker de behovet; men Michael Mohr Jensen drømmer om at begynde at eksportere sine produkter.

- Vi vil gerne ind på det tyske marked, hvor lægerne i modsætning til de danske gerne arbejder med naturmedicin. Det norske og det svenske marked kan også blive interessante for vores produkter, siger Michael Mohr Jensen og fortsætter: - Mine ambitioner passer meget godt til vækst. Efterspørgslen på produkterne er der, og jeg vil meget gerne udvide driften med flere ansatte, så jeg selv kan få mere tid til at udvikle nye produkter.

Ser Michael Mohr Jensen nogle år frem i tiden, drømmer han om, at han i samarbejde med omkringliggende økologiske landmænd dyrker endnu mere rødkløver, der kan forarbejdes til rødkløverekstrakt på Herrens Mark.

- Det vil passe godt ind i deres sædskifter, og restproduktet fra fremstillingen af ekstrakterne er udmærket gødning, forklarer Michael Mohr Jensen.

Fynsk Mælkebøtteekstrakt og Fynsk Rødkløverekstrakt er begge blevet salgssucceser i Danmark. Nu skal de eksporteres til vores nabolande.

10

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Bocuse d’Or i Stockholm

Økologi rimer på lokalt

Stockholm vandt over København i kampen om at blive vært for EM i gastronomi 2014, Bocuse d’Or. Dermed tog svenskernes hovedstad et lille skridt mod målet om at gøre Stockholm til Nordeuropas førende gastronomiske by. Den prestigefyldte konkurrence Bocuse d’Or afvikles i dagene 6.-9. maj næste år samtidig med GastroNord og Vinordic.

En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at der er en stærk statistisk sammenhæng mellem det at vælge lokale varer og det at foretage grønne og bæredygtige valg i hverdagen. F.eks. siger 60 procent af de forbrugere, som køber lokale varer, at de også køber økologisk. Blandt forbrugere, som ikke køber lokalt, køber kun 22 procent økologisk.

MARKED & MAD Thomas Pedersen forventer, at den igangværende omlægning til økologi vil sætte positive spor på bundlinjen, når de første skovgrise er parat til at blive solgt med Ømærket til oktober næste år.

Arbejdsglæden vokser sammen med skovgrisene SVIN: Omlægningen har givet både dyrene og Thomas Pedersen et rigere liv Af Jakob Brandt Et kig ind i den gamle konventionelle svinestal på Vasagård kan kun give gårdens skovgrise en ekstra krølle på hallen. Forskellen på deres liv og det, deres for længst slagtede slægtninge levede, er markant. Men det er ikke kun svinene, som har fået et bedre og mindre ensformigt liv.

- For mig giver det masser af motivation at se grisene i skoven.

Danskerne og medierne giver ofte landbruget en skurkerolle. Nu har jeg nærmest fået heltestatus, siger Thomas Pedersen efter tre år som frilandsproducent.

For fire år siden toppede Thomas Pedersens konventionelle

Kort om Vasagård Thomas Pedersen overtog gården efter sin far i 2003.

Den omfatter 80 ha, som i øjeblikket er under omlægning.

Ved siden af driver Vasagård 120 ha lejet jord.

I år producerer bedriften 5-600 skovgrise, men på sigt skal produktionen op på det dobbelte.

produktion, da han var oppe at levere 16.000 konventionelle slagtesvin til det lokale Danish Crownslagteri på Bornholm. Grisene blev fedet op i traditionelle svinestalde uden udearealer, og arbejdsrytmen

Thomas Pedersen sælger næsten en tredjedel af skovgrisene via gårdbutikken, hvor mødet med kunderne giver nyttig feedback.

på bedriften var præget af faste og meget ensformige rutiner. Siden har han sadlet helt om og satser på en frilandsproduktion med skovgrise, som nu er under omlægning til økologi.

Skiftet fra en traditionel og højeffektiv svineproduktion til en mere håndholdt produktionsform med en langt mindre men mere eksklusiv produktion har på flere felter givet ham et rigere og mere interessant landmandsliv.

- Nu starter jeg dagen med en tur i skoven for at se til grisene.

Senere skal jeg ofte ud til kunder med kød, og jeg får masser af positiv respons. Det fik jeg aldrig tidligere, og det giver større arbejdsglæde. Økologien var det logiske valg Det var både en dårlig indtjening og budskaberne i en tv-udsendelse om resistente bakterier, som fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved den konventionelle produktionsmetode og det fornuftige ved den ’velkomstpakke’ med medicin, som svinene får rent forebyggende via drikkevandet.

- Jeg kunne se, at det lignede forholdene i mine egne stalde, og jeg kontaktede min dyrlæge for at snakke om, hvordan vi kunne få medicinforbruget ned.

Han foreslog bedre plads i stalden, men det kunne Thomas Pedersen ikke forsvare over for banken. Så kunne han vælge at ændre på foderblandingerne, men det ville gå ud over tilvæksten, som helst skal ligge på 900 g per døgn.

Hvis han skulle have en belønning for at gøre noget ved dyrevelfærden, var økologien den mest nærliggende løsning.

Kunderne forvent OMLÆGNING: Ø-mærket skal gøre det nemmere at sælge skovgrisene fra Vasagård Tekst og foto: Jakob Brandt 1. oktober 2014 er den bornholmske svineproducent Thomas Pedersen parat til at sælge de første økologiske skovgrise fra Vasagård, som ligger lidt uden for Svaneke i det østligste hjørne af Bornholm.

Der bliver tale om et meget eksklusivt produkt, og Thomas Pedersen har en klar forventning om, at tilvalget af økologi vil gøre det nemmere at sælge kødet.

- Mange af kunderne til vores skovgrise forventer faktisk alle-

rede, at grisene er økologiske, og de bliver meget overraskede, når de hører, at de ikke er det. Især når du sælger til restauranter, skal det være økologisk, hvis du skal have dem til at betale noget ekstra for kødet, siger Thomas Pedersen.

Restaurant Koefoed i København aftager 25 hele svin om året, og det er den type kunder, som er nemmest at håndtere for den bornholmske svineproducent.

- Det er nemmest for mig at sælge hele svin. Prisen er 40 kr. per kg.

Men jeg får næsten det dobbelte, når jeg sælger via gårdbutikken, siger den kommende økolog, som har lejet et lille industrikøkken i Svaneke, hvor han arbejder med produktudvikling sammen med en lokal kok.

27. september 2013 nr. 530

ØKOLOGI

ERHVERV

Irma lancerer ny kvalitetspris

Børn ved for lidt om mad

Supermarkedskæden Irma hylder de leverandører, der sørger for, at kæden kan sælge kvalitetsprodukter til kunderne. - Uden vores leverandørers dedikation, kvalitetsfokus, pålidelighed og gode samarbejdsevner var Irma ikke nået dertil, hvor vi er i dag. Derfor har vi fra og med i år - 2013 - besluttet at indstifte Irmas Ærespris, der gives til en leverandør, der har udmærket sig. Udmærkelsen kan være inden for områderne innovation, økologi, dyrevelfærd, leveringssikkerhed, loyalitet, kvalitet og godt købmandskab, siger kædedirektør for Irma, Jesper Uggerhøj. Æresprisen 2013, er netop blevet uddelt i forbindelse med Irmas årlige leverandørkonference. Prisen gik til Allison A/S, der producerer produkterne i Irmas Tusindfryd personlig pleje-serie.

Mange danske børn sætter aldrig deres ben i køkkenet, før maden er på bordet. Det viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, som på vegne af Arla Fonden har spurgt 1200 forældre om deres børns interesse og evner inden for madlavning og råvarer.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 82 procent af forældrene mener, det er vigtigt, at børn ved noget om madlavning og råvarer, og at 41 procent af forældrene mener, at netop deres børn ved for lidt. Arla Fondens madlejrskole skal hjælpe børnene tilbage i køkkenet for at lære, at der findes et sundt alternativ til fastfood. Ifølge Arla Fondens direktør, Sanne Vinther, handler mad også om jord-til-bord-tankegangen, at dyrke en køkkenhave, og samle urter i skoven. Det handler om at kende råvarernes oprindelse, om at kende til madspild og ressourceforbrug, om fællesskab omkring måltidet og om at kunne smage, dufte og nyde.

11

Sporet ved Vasagård

Som et ekstra trækplaster for Bornholms mange turister har Vasagård anlagt en natursti ‘Sporet ved Vasagård’ på 2,3 km, som fører gæsterne direkte forbi gårdbutikken. På rundturen slår gæsterne et smut hen over markerne ned til kysten ved fiskelejet Listed, hvor klippehalvøen Gulehald strækker sig ud i Østersøen.

På turen passerer gæsterne Dorlja Stenbrud, hvor den sidste granit blev brudt i 1928. Siden er bruddet blevet fyldt med vand, og det henstår i dag som en smuk skovsø.

Ifølge Thomas Pedersen har stien fungeret som et effektivt trækplaster for ikke mindst turister, som kombinerer en lille vandretur med indkøb af kød til aftensmaden, og med kaniner, hønsegård og uldgrisen Viggo er der også lidt at kigge på for Vasagårdens yngste gæster.

nter økologi Ud over et bredt udvalg af udskæringer byder gårdbutikken både på pålægsvarer og diverse pølser, og nye produkter kommer til.

Folkemødet var et hit I år forventer han at producere 600 skovgrise, men ambitionen er en produktion på det dobbelte.

- Det spændende er, om efterspørgslen følger med i takt med, at jeg producerer mere, siger den 37-årige landmand, som bruger en del krudt på at tage ud at servere helstegt skovgris til større arrangementer - Folkemødet her på øen var et hit. Jeg er også blevet kontaktet af Aarstiderne, og Bornholms Kommune er ved at lægge om til økologi, men jeg skal til at finde ud af hvor

mange markeder, jeg skal være på.

Når jorden er omlagt, forventer han at lave samarbejder med folk, som mangler jord til at dyrke grøntsager, som han kan sælge sammen med kødet. Ø-grisen gav ikke nok Da Thomas Pedersen overtog Vasagård efter sin far i 2003, fortsatte han nogle år med konventionel svineproduktion. For at få bedre økonomi i bedriften var han med til at opbygge konceptet Ø-grisen i samarbejde med Håndværksslagteren i Åkirkeby.

Konceptet blev dog aldrig den store succes, og da det stoppede, leverede Vasagård i en periode almindelige slagtesvin til DC-slagteriet på Bornholm.

- Det var hårde tider for svineproduktionen, og økonomien udviklede sig ikke som den skulle, siger Thomas Pedersen.

Han tjente kun en halvtredser per svin. Hvis det skulle give en årsløn, skulle der rigtig mange svin igennem staldene, og det satte gang i overvejelserne på Vasagård.

Behov for nytænkning - Der var behov for nytænkning, hvis jeg skulle fortsætte med at drive gården, siger Thomas Pedersen.

Han overvejede at geare ned til deltid og få et lønarbejde, men efter at have regnet på tallene lagde han om til frilandsproduktion for fire år siden.

- Hvis jeg kunne få et dækningsbidrag på 500 kr. per svin, kunne jeg nøjes med at producere en tiendel så mange svin.

Skovgrisene løb dog straks trynen mod en ny udfordring, idet de ikke scorede særlig højt i Danish

Crowns afregningssystem. Et fradrag på et par kroner kiloet sendte slagteprisen op på ca. 1.000 kr.

Det fik Thomas Pedersen til at søge om tilladelse til at indrettet et gårdslagteri. Et projekt som han stadig håber at realisere.

Kvaliteten er vigtigst For at sikre den bedst mulige kødkvalitet er det Thomas Pedersens erfaring, at det er bedst kun at lade søerne få et enkelt hold grise, inden de selv bliver slagtet.

- De får ikke helt så mange grise, men i og med at jeg selv skal sælge kødet, er jeg nødt til at tænke meget på kødkvaliteten, siger den bornholmske frilandsproducent.

Selv om grisene finder rødder, græs og bær i skovbunden, kræver de en del foder, da de bevæger sig meget mere end svin, som går i en lukket stald, og i de kolde perioder af året skal bruge en del ekstra energi til at holde varmen.

Bornholm lægger om OMLÆGNING: Der bliver formentlig behov for mere lokal økologi, når de kommunale køkkener på solskinsøen i løbet af de kommende år øger økologiandelen til 60 pct.

Med en bevilling fra Fødevareministeriet på 2,88 millioner kr. er omlægningen af de offentlige køkkener på Bornholm ved at blive sat i system. Millionerne er bevilget til Københavns Madhus, der sammen med regionskommunen og en række bornholmske aktører skal stå i spidsen for en omfattende omlægningsproces på øen.

Borgmester Winni Grosbøll (S) ser frem til at få mere økologi på kommunens menukort.

- Jeg er rigtig glad for, at ministeriet har tildelt Bornholm penge til mere økologi i bornholmernes hverdag og ser det som en stor mulighed for at skabe øget udvikling og vækst på øen. Det er vigtigt, at dette arbejde sker i et meget tæt samarbejde med Bornholms Landbrug og de mange fødevareproducenter, som findes på øen. For kun gennem et tæt parløb kan vi indfri vores målsætning om 60 procent økologi og samtidig skabe gode vækstbetingelser på Bornholm for de lokale fødevareproducenter, siger hun.

Lars-Ole Hjort-Larsen, som er formand for Bornholms Landbrug, ser frem til økologiens indtog på klippeøen.

- Målet må være, at vi i et bredt samarbejde søger at skabe de bedst mulige betingelser for en lokal udvikling og produktion af bornholmske økologiske fødevarer, siger han. jb@okologi.dk

12

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Mosanto banker på igen Fødevareministeren overvejer, om der kan gives grønt lys for markedsføring af GMO-produkter med antibiotikaresistente elementer. Et folketingsflertal har tidligere sagt klart nej.

Men ifølge Altinget.dk har en ansøgning fra den amerikanske virksomhed Monsanto tvunget fødevareminister Karen Hækkerup (S) til at se på grundlaget for Danmarks stejle holdning over for GMO'er med antibiotikaresistente komponenter med friske øjne. Monsanto ønsker EU's tilladelse til at markedsføre en majssort, der indeholder et såkaldt markørgen med antibiotikaresistente egenskaber. Sidst et GMO-produkt med et tilsvarende gen skulle godkendes, var i 2008, skriver Altinget.dk.

MARKED & MAD

Friland er på vej over Den Kinesiske Mur EKSPORT: Hvis kineserne godkender produktionsbetingelserne hos de danske økologer, kan døren være åben til et kinesisk eksport-eventyr Af Jakob Brandt De økologiske svineproducenter er kommet et skridt nærmere det gigantiske kinesiske marked, som flere peger på som det måske allermest interessante vækstmarked for dansk økologi.

I de fortsatte bestræbelser på at komme ind på det store kinesiske marked med økologisk kød, har Friland indgået den første samarbejdsaftale med et kinesisk selskab, som er interesseret i økologisk svinekød.

Selve underskrivelsen fandt sted på den danske ambassade i Beijing, hvor både kontorchef Randi Kok fra Friland og Zhang Jianwei, præsident for Organic and Beyond Cooperation, satte deres navn under aftalen.

Selskabet er en økologisk abonnementsordning, som ligner Aarstiderne. Den leverer fødevarer til omkring 200.000 familier i seks af Kinas største byer, og ifølge Randi Kok er selskabet interesseret i detailpakkede kødprodukter, som på mange måder ligner det sortiment, som Friland i forvejen sælger på det europæiske marked.

Fede nakkekoteletter til Kina - I Kina er der ikke mange forædlingsvirksomheder, så vores salg

bliver primært fersk kød til detailhandlen. Kineserne kan godt lide, at der er mere fedt på kødet, så nakkekoteletter er meget populære, siger Rani Kok. Hun forventer, at flere af Kinas højt profilerede supermarkeder vil være interessante mål for dansk eksport af svinekød, og prisniveauet på økologi er højt.

- Kineserne betaler nok tre gange så meget for økologisk kød som for det konventionelle, siger Randi Kok. Strenge krav til producenterne Aftalen med kineserne er dog af-

Den kinesiske middelklasse efterspørger i voksende omfang fødevarer fra Vesten, og Zhang Jianwei, præsident for Organic and Beyond Cooperationn og Randi Kok fra Friland håber at økologiske svinekotelleter fra Danmark kan være med til at dække en del af behovet.

Foto: Henriette Guldager hængig af, at det lykkes Friland at blive certificeret som leverandør af økologisk svinekød til det kinesiske marked. Da Randi Kok i starten af måneden var på forretningsrejse i Kina, havde hun derfor plottet flere møder med forskellige kinesiske certificeringsorganer ind i rejseplanen.

Friland har valgt at arbejde videre med WIT, som også certificerer Thise Mejeri. Beskeden fra hovedkontoret i Hangzhou er, at kineserne vil se papirer, der beskriver hver enkelt producent, men Randi Kok forventer, at kineserne vil være tilfredse med at besøge

og godkende udvalgte bedrifter.

Går alt efter planen, kan det Danish Crown-ejede selskab i begyndelsen af 2014 blive det første udenlandske selskab i verden, som får tilladelse til at eksportere økologisk svinekød til Kina.

Et betydeligt marked I en tid, hvor Kina gang på gang fremhæves som verdenshandlens største vækstmotor og hoveddestinationen for mange europæiske fødevareproducenters eksportstrategier, lyder det som en potent aftale.

På salgssiden har hun haft kon-

Behov for lempeligere regler EKSPORT: Både de danske myndigheder og EU arbejder på at få lempet de skrappe kinesiske dokumentations-krav Da Kina endnu ikke anerkender de europæiske økologiregler, har danske producenters vej til de kinesiske butikshylder hidtil været brolagt med mange forhindringer i form af skrappe krav til både dokumentation og kontrol.

På EU-plan bliver der arbejdet på en gensidig anerkendelse af de kinesiske og de europæiske regler, men ifølge Robert Lind fra Fødevarestyrelsen bliver der formentlig tale om en længerevarende proces, før der ligger en endelig aftale.

Indtil da håber de danske myndigheder på, at kineserne er villige til at slække lidt på kravene. Hidtil har kineserne næsten forlangt at se hver enkelt ko, hvis et dansk mejeri skal have lov til at eksportere mælk. Det er med andre ord en både tidkræ-

vende og meget kostbar proces at blive godkendt som økologisk fødevareeksportør til Kina.

Både Arla Foods og Thise Mejeri har oplevet det kinesiske bureaukrati, og Robert Lind håber, at kinesernes positive møde med dansk mejeribrug vil være med til at åbne døren for andre.

Repræsentanter fra Danmark var i sidste uge i Kina for blandt andet at diskutere en lempelse af kravene, men Robert Lind tør ikke spå om, hvornår aftalen er i hus.

- Det kan være en meget tung byrde for den enkelte virksomhed at skulle leve op til kinesernes krav, og sammen med NaturErhvervstyrelsen gør vi alt, hvad vi kan, for at understøtte erhvervet. Vi håber, at de store virksomheder måske kan være med til at bane vejen for andre, så flere små fødevareproducenter kan komme med i kølvandet på dem, når først døren er åben. Nu har kineserne set, hvad vi kan, siger Robert Lind.

takt til flere potentielle kunder, men belært af mange år på verdensmarkedet tager Randi Kok intet for givet. Før de endelige aftaler er i hus, er hun meget forsigtig med at spå om potentialet, og umiddelbart varsler hun ikke udsigt til turboomlægning af danske svinebesætninger.

- Jeg tror ikke på, at Kina inden for en tidshorisont på tre-fem år vil blive vores største marked, men jeg tror, at det kan blive et betydeligt marked. Hvis det kan komme op på 10 procent, vil det bidrage væsentligt til en god markedsspredning.

Hul i Den Kinesiske Mur For at holde den tidsplan bliver det næste step, at repræsentanter for det kinesiske certificeringsorgan kommer til Danmark senere i efteråret for at kontrollere de danske økologiske svineproducenter.

I forhold til Kina har Friland hidtil kun levereret økologisk svinekød til Hong Kong, som ikke er omfattet af samme skrappe økologiske regler som det kinesiske hovedland, men selv om et travlt program ikke tillod Randi Kok at besøge den berømte Kinesiske Mur, håber hun, at Friland allerede næste år vil få succes med at bryde gennem muren til det voksende antal velstillede kinesiske kunder, som er trætte af de mange fødevareskandaler, som klæber til den kinesiske fødevareproduktion.

27. september 2013 nr. 530

ØKOLOGI

ERHVERV

13

STALD

MARK

FAGLIGT TALT

Af Diana Boysen Poulsen, økologikonsulent, Centrovice

Slagplan for marken og dig Efteråret er tiden, hvor du skal bekæmpe kvik og måske udtage jordprøver. Det er også tiden for at deltagei møder og kongresser, og jeg vil her komme med et par bud og tips på førnævnte.

Kvikbekæmpelse Hvis kvik er et problem i dine marker, og du ikke allerede er i gang med bekæmpelsen, så er det ved at være tiden.

Kvikplanterne sætter for tiden nye skud, og gør du intet ved problemet, kan antallet af kvikudløbere fordobles!

Når du planlægger din strategi, så kast et blik på vejrudsigten. Er der udsigt til varmt og tørt vejr, så brug udtørringsmetoden, som går ud på at få kvikudløberne oven på jorden, hvor de ligger og tørrer ud - undgå at sønderdele udløberne. Er der derimod udsigt til en fugtig periode, skal du findele kvikudløberne. På denne måde får du dem drænet for energi, så de får sværere ved at genetablere sig. Dette gentages, hver gang der er tre-fire blade, og det er bedre at komme lidt for tidligt end for sent.

Tag jordprøver Er det mere end fem år siden, du fik taget jordprøver sidst, så er det en god idé at få dem udtaget i år. Du kan enten udtage dem selv eller bestille f.eks. din landboforening til at tage dem. Prøverne vil bl.a. vise, om reaktionstallet er på det optimale niveau. Er det ikke det, kan du efterfølgende foretage en kalkning. Årsmøde i Økologisektionen I år afholdes det på Nordkraft i Aalborg d. 8. oktober. På årsmødet kan du bl.a. deltage i debatten om, hvordan økologi kan blive en driver for mere vækst og natur, når de fødevarepolitiske ordførere for Venstre, SF og Enhedslisten lægger op til debat. Du kan møde fødevareproducenter, se maskiner og høre om droner, der vil gøre fremtidens markarbejde lettere. Flere af de lokale landboforeninger arrangerer fællesbus til mødet, så tjek hos din forening om de giver et lift til Aalborg. Økologikongres 2013 Hvornår har du sidst været på efteruddannelse? Det er formentlig længe siden, så det vil være oplagt at deltage i dette års Økologi Kongres, som afholdes d. 27. - 28. november på Vingsted hotel og konferencecenter. De to dage byder på 100 oplæg fra ind- og udland og 36 møder, hvor der bl.a. er fokus på økonomi, bæredygtighed og produktion af sunde fødevarer. Der vil altså være rig mulighed for at blive klædt godt på til fremtiden i løbet af disse to dage, så skynd dig at tilmelde dig på www. okologi-kongres.dk.

De økologiske mælkeproducenter kom ud med et ringere resultat i 2012 end året før, viser analyse fra Danmarks Statistik.

Økologer halter bagud ØKONOMI: Kun takket være svineproducenternes positive resultat, steg det gennemsnitlige driftsresultat i 2012 Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Økologiske landmænd opnåede ikke nær samme økonomiske fremgang i 2012 som deres konventionelle kolleger. De seneste tal fra Danmarks Statistik giver kun heltidslandmændene 20.000 mere i pengekassen end året før. Og tallet er faktisk misvisende, for den eneste grund til, at økologernes driftsresultat samlet set voksede en smule, er, at svineproducenterne - 28 regnskaber er der i analysen - øgede deres indtjening med 233.000 kr. i gennemsnit. Både mælkeproducenter og planteavlere fik et ringere resultat i 2012 end i 2011. Planteavlernes blev halveret til bare 137.000 kr. i gennemsnit.

Danmarks Statistiks analyse er baseret på ca. 2000 landbrugsregnskaber - 500 heltids og 1500 deltids - og er således den mest solide analyse på markedet. Økologernes resultater står i skærende kontrast til den gennemsnitlige fremgang på en halv million kr., som konventionelle heltidslandmænd opnåede godt trukket op af pelsdyr- og svineproducenterne.

Bio-majs presser økologer De ringe økonomiske resultater i primærproduktionen gør det ikke ligefrem nemmere at agitere for øget omlægning. Det er der ellers god brug for, hvis ambitionerne om at fordoble det

økologiske areal skal indfries. Mens fagkonsulenter landet over laver omlægnings- og udviklingstjek, presses trængte økologer i stigende grad til at regne på, om det kan betale sig at lægge tilbage til konventionel drift.

- Som situationen er nu, bliver kun de økologer tilbage, der har råd til det, eller som virkelig vil det. De øvrige presses ud, vurderer Christian Petersen, der er økologikonsulent i Sønderjylland.

Det er blandt andet jordprisen, der presser økologerne i denne ende af landet. Majsdyrkning til tyske biogasanlæg er så god en forretning, at jordlejen nu er halvanden til to gange højere end normalt.

- I den situation kan du gøre to ting: opgive forpagtningerne eller betale prisen. Begge dele presser dig økonomisk, siger Christian Petersen.

En analyse af økologernes regnskabsresultater baseret på Videncentret for Landbrugs regnskabsdatabase viser, at den bedste fjerdedel af mælkeproducenterne opnåede 692.000 kr. mere end gennemsnittet, men den viser også, at det gode resultat er summen af mange små forspring: lidt mere mælk, lidt bedre mælkepris, lidt større egenproduktion af foder, lidt mindre gæld, lidt lavere rente osv.

- Er dækningsbidraget for lavt, kan det skyldes for dårlige udbytter. Måske skal man forenkle markdriften og koncentrere sig om at dyrke korn og kløvergræs og blive rigtig god til det. Det handler ikke nødvendigvis om at hæve ydelsen - i hvert fald ikke, hvis det koster dyrt indkøbt foder - men om at dyrke meget og godt grovfoder, lyder rådet fra kvægbrugskonsulent Irene Fisker, Økologisk Landsforening.

Driftsresultat på heltidsbrug 2011 og 2012 Blandt økologerne var det kun svineproducenterne, der øgede indtjeningen i 2012.

1000 kr.

1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Mælk øko

Mælk konv Planter øko

2011

Planter konv

2012

Svin øko

Svin konv

14

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Test drægtigheden via mælkeprøver

Nye erfa-grupper om frugt

Nu kan man få undersøgt, om køer er drægtige med en test på mælken.

Det er RYK og Eurofins der tilbyder den nye metode, som er baseret på mælkeprøver fra ydelseskontrollen. Testen kan bruges fra 35 dage efter inseminering.

Man kan enten tilmelde sig automatisk test af inseminerede køer eller man kan selv udpege hvilke køer, man ønsker testet. Det koster 375 kr. i kontingent at deltage. Hertil kommer 15 eller 22 kr. pr. test alt efter, om det er automatisk test af alle eller individuel udpegning af køer til test.

GartneriRådgivningen har oprettet to nye erfa-grupper om økologiske æbler/pærer. Målgruppen er nye avlere og avlere med mindre plantager, og hvis man er hurtig, kan man stadig nå at slutte sig til, oplyser konsulent Hanne Lindhard Pedersen. Den ene gruppe er lokaliseret omkring Lolland-Falster og den anden i den nordlige halvdel af Jylland. Det er gratis at deltage.

Sideløbende med erfagrupperne om kernefrugt har er der også etableret en erfa-gruppe om buskfrugt. Den er landsdækkende, da gruppen af avlere ikke er ret stor.

MARK & STALD

Sædsalget stiger KØNSSORTERING: Jersey fører stadig an, når det gælder salg af kønssorteret sæd, men de store racer haler ind på den lille gule førerko Af Karen Munk Nielsen Det er nu godt et år siden, økologer fik lov at anvende kønssorteret sæd i kvægavlen, og der er ingen tvivl om, at de har taget teknologien til sig. Økologi & Erhverv har mildest talt ikke svært ved at finde mælkeproducenter, der bruger den nye mulighed, og alle taler samstemmende positivt om resultaterne.

Et væsentligt argument for at tillade kønssortering var, at færre jersey-tyrekalve skulle aflives ved fødslen. Imidlertid viser tal fra Viking Danmark, at det i stigende grad er DH- og RDM-besætninger, der køber kønssorterede sæd.

Samlet set er salget steget 40 procent i første halvår af 2013 i forhold til samme periode i 2012.

Stigningen i salget af jerseykviesæd er imidlertid kun på 32 pct., mens de store racer er steget 46 og 49 pct.

Bedre kalve Det kan der være flere grunde til.

En er, at Viking Genetics har sat prisen på kønssorteret sæd ned.

En anden kan være, at mælkeproducenterne er i gang med at gøre klar til besætningsudvidelser i 2015, når mælkekvoten forsvinder, og endelig har landmænd med stor race fordel af at krydse sig til større slagtedyr på samme måde, som jerseyproducenterne har.

Det sidste er tilfældet hos formanden for Landbrug & Fødevarers økologisektion, Uffe Bie, Ejstrupholm. Han var i sin tid varm fortaler for at tillade kønssortering i økologiske besætninger og bruger nu selv muligheden i sin 225 køer store besætning. Det er en DH-besætning, som han for fire år siden begyndte at krydse med SR og Montbelliard. Uffe Bie har 190 kvier på kviehotel til 14 kr. pr. dag.

- Kan jeg spare udgiften til 50 kvier og få en merpris på 500-700 kr. for kalve til opfedning, kan der godt blive et fornuftigt regnestykke ud af det, siger han.

Hver 10. dosis er sorteret Ifølge rådgivningschef Lisbeth Holm, Viking Danmark, udgør den kønssorterede jerseysæd nu 10,5 pct. af de solgte doser. For DH er tallet steget til 6,8 pct.

Hvor stort et forbrug de økologiske besætninger har, kan Viking Danmark ikke oplyse.

Salg af kønssorteret sæd Kønssorterede doser i procent af samtlige solgte i første halvår.

Kønssorteret sæd redder liv JERSEYTYRE: Niels Erik Nilsson regner ikke med at skulle aflive nyfødte tyrekalve, efter at han er begyndt at kønssortere kalvene. I stedet etablerer han studeproduktion Af Karen Munk Nielsen

% 12 10 8 6 4 2 0

Det er ikke kun jersey-mælkeproducenter, der har taget den kønssorterede sæd til sig for ikke at skulle slå nyfødte tyrekalve ihjel. Økologer med stor race ser også fordele ved teknologien.

Foto: Poul Bech Sørensen

Jersey 2012

DH

RDM 2013

I debatten om brug af kønssorteret sæd trak tilhængerne ofte tyrekalve-kortet: færre jerseytyrekalve ville blive aflivet straks efter fødslen, hvis man fik lov at sortere efter køn. Ét sted, hvor det argument har vist sig at holde vand, er hos Niels Erik Nilsson, Herning. Han har 210 jerseykøer og har slået mange tyrekalve ihjel i sin tid. Det er stort set

slut nu, og det er meget tilfredsstillende, fortæller den økologiske mælkeproducent, som gradvist har øget forbruget af kønssorteret sæd, siden det blev tilladt for godt et år siden.

- Det minimerer aflivningen.

Selvfølgelig vil vi stadig få en jerseytyrekalv en gang imellem, men det er lettere at afsætte 10-20 jerseykalve end 100, så vi vil helt sikkert ikke skulle aflive ret mange, siger Niels Erik Nilsson.

Indtil nu har 12 kvier kælvet, og alle har fået kviekalve.

Etablerer studeproduktion Han bruger kønssorteret sæd til 90 procent af kvierne og er i gang med at øge brugen af Angussæd til køerne. Målet er, at mindst 50 procent af køerne insemineres med

Angus, så deres kalve kan bruges i kødproduktionen. Indkrydsningen med kødkvæg begyndte i det små, allerede inden det blev tilladt at bruge kønssortering, så Niels Erik Nilsson har allerede 70-80 krydsningskalve gående.

- Vi begyndte med Limousine, men kalvene var for store og gav svære kælvninger. Det ser vi ikke med Angus, fortæller han.

Kalvene vil han selv fede op til slagtning.

- Om der er økonomi i det, kan jeg godt være i tvivl om. Man håber det jo altid, men det er ikke sikkert.

Det ville nok give mere at have ti køer ekstra, men det gider jeg ikke, siger mælkeproducenten, der nu også snart kan kalde sig studeproducent.

27. september 2013 nr. 530

ØKOLOGI

ERHVERV

Landbrugsstøtten fire procent ned

Øko-ko runder 100.000 kg mælk

Fra og med i år bliver der barberet fire procent af støttebeløb over 2.000 euro – ca. 15.000 kr. Det oplyser NaturErhvervstyrelsen, og beskæringen er en konsekvens af EUs nye landbrugsreform, den såkaldte CAPreform. Reduktionen gælder for udbetalinger for 2013 og fremefter.

Sejrsbøl Stadel Helene er en god ko. Hun har nu rundet 100.000 kg mælk leveret til ejerne Sejersbøl I/S i Thy. De 100.000 kg mælk har hun præsteret på 8,8 år hvilket giver en gennemsnitsydelse på 11.310 kg mælk, 499 kg fedt og 387 kg protein om året. Hun toppede som femtekalvs ko med 13.492 kg mælk. Højeste dagsydelse blev målt i februar 2009 til 61,1 kg mælk.

Ud over at give masser af mælk ser hun også godt ud og fik så sent som denne sommer 24 point på dyrskuet i Thisted.

15

MARK & STALD

’Det bedste er de lette kælvninger’ KØNSSORTERING: Jørgen Sønderby bruger systematisk kønssorteret sæd i sin krydsningsbesætning. Prisen er 15.00020.000 kr. på årsbasis I Bjerringbro er begejstringen for den kønssorterede sæd stor. Her har Jørgen Sønderby en krydsningsbesætning, som i og for sig burde kunne levere pæne tyrekalve i sig selv. Alligevel kastede han sig ud i kønssorteringen, da det blev muligt, og det spor har han tænkt sig fortsat at forfølge.

Strategien er at bruge kønssorteret sæd til alle kvier og de 15 procent bedste køer.

- I begyndelsen brugte vi oven i købet kønssorteret limousinesæd til resten – altså sorteret til at give tyrekalve. Det er ikke noget vi fortsætter med, men det skulle da lige prøves, siger Jørgen Sønderby.

Lette kælvninger er god etik Målet med kønssorteringen er klassisk.

- Vi gjorde det for at få kvier på de bedste avlsdyr og bedre tyrekalve til slagtning. Det har vi også fået, men den største positive oplevelse er, at kvierne nu får kviekalve og derfor kælver nemt.

Det er vigtigt, at de kan selv. Det er også et etisk og velfærdsmæssigt spørgsmål, forklarer Jørgen Sønderby.

- Når vi tidligere fik dødfødte kalve, var det typisk en kvie, der fødte en tyrekalv. Vi har færre komplikationer nu, det har været meget tydeligt i år.

240 insemineringer på tre uger Sønderby praktiserer sæsonkælvning i besætningen. Det betyder, at alle kvier og køer kælvede i foråret, og at der lige nu er fuld fokus på brunstovervågning og inseminering. Løbningerne begyndte i år 12. august. Det er en intens periode, hvor 240 køer og kvier bliver insemineret i løbet af tre uger.

- Ugen før udtager fodermesteren de ca. 35 køer, som skal insemineres med kønssorteret sæd, og 45 udsætterkøer, som ikke skal insemineres men malke, indtil de skal slagtes. På den måde slipper vi for at skulle sende drægtige køer på slagteriet.

I insemineringsperioden går kvierne i en fold tæt på stalden.

Når køerne er ude på græs, bliver kvierne fikseret i fanggitteret, hvor det er let at inseminere de brunstige.

Fremgangsmåden giver en høj drægtighedsprocent.

- Den er måske lidt lavere end tidligere, men til gengæld er den nok også lidt højere på de køer, der får limousinesæd, siger Jørgen Sønderby.

Den eneste ulempe han lige kan komme på, er en lidt længere drægtighed hos køer, der er insemineret med limousine. Det er dog ikke værre, end at de blot skal have justeret goldnings- og insemineringstidspunktet efter det.

Dyrere men pengene værd Han anslår, at merprisen for den kønssorterede sæd ligger på 15.000-20.000 kr. på årsbasis.

- Jeg får 1.000 kr. mere for krydsningskalvene, der bliver solgt til konventionel opfedning, og kan vi redde to kælvekvier fra en hård fødsel, er det også penge værd, konstaterer Sønderby.

Jørgen Sønderby, Bjerringbro

Hvid raps er i virkeligheden ikke hvid men gullighvid. Farveforskellen kan alligevel have betydning for glimmerbøssernes adfærd og angrebsgrad.

Hvid raps er det nye ØKOSORT GUDP-PROJEKT: Økologer tester den nye hvide vinterraps Witt. Håbet er, at den er mere dyrkningssikker To østjyske bedrifter tester i år den nye hvide vinterrapssort Witt på hhv. 15 og 6 ha. Det gør de som led i projektet ØKOSORT, hvis mål er at udvikle sorter, der passer til økologiske dyrknings- og markedsvilkår, bl.a. inden for raps.

Begge avlere har sået et bælte af en gulblomstret sort omkring marken for at se, om den fungerer som fangafgrøde, så man undgår, at glimmerbøsserne invaderer hele marken.

Erik Tybirk, der har fremavlet Witt i sit firma Knold & Top, oplyser, at der i år er solgt udsæd svarende til 100-150 ha. Hovedparten er solgt til økologer. Det er ikke så meget, som han havde håbet på, men sorten kom først på sortslisten i marts, og der har ikke indtil nu været tilstrækkelig dokumentation for virkningen af de hvide blomster.

- Desuden havde Witt lidt halvdårlige udbyttetal i 2012. Udbyt-

terne har været pæne her i 2013, men da var løbet kørt, forklarer Erik Tybirk, der håber på bedre salg næste år, når der foreligger mere dokumentation for sorten. Østrig tester også Sideløbende med den danske forsøgsdyrkning er noget tilsvarende i gang i Østrig. Her arbejder Nordic Seed og Knold & Top sammen med Saatbau Linz om at udvikle et koncept for økologisk rapsdyrkning

med Witt og den østrigske gule sort Sammy. Ifølge Tybirks oplysninger skulle der i år være sået fire til seks økologiske marker med Witt/Sammy med det formål at få flere tal på bordet for glimmerbøsser i gul og hvid raps. Ud over at være gul blomstrer Sammy ca. fem dage før Witt. Det burde yderligere understøtte, at glimmerbøsserne søger til - og forbliver – i den gule rapsstribe. kmn@okologi.dk

Om ØKOSORT

► Fireårigt GUDP-projekt ledet af Økologisk Landsforening ► Mål: at udvikle sorter, der er tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår Fire temaer ► Vårhvede til specialmel. Forsøgsdesign og selektionsstrategier, der kan anvendes på bedriftsniveau og resultere i nyt specialmel. ► Nøgen byg til konsum. Screening af 50 forædlingslinjer, de bedste udvælges og krydses, og de bedste sorter opformeres. ► Hvid raps. Projektet vurderer den hvide rapssort Witts potentiale i økologisk planteavl. ► Udenlandske sorter af vårbyg og vinterhvede. Et større antal tyske, økologiske sorter screenes, 10 sorter af hver art dyrkes i udbytteforsøg.

16

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Nitrat gør køer mere klimavenlige

UGENS TAL

Hvis køer fodres med 400 g nitrat om dagen, udleder de 20 procent mindre metan. Det har forskere ved Århus Universitet påvist på køer i Foulum.

Det er ikke lutter lagkage at give køer nitrat. Dels risikerer man at øge miljøbelastningen, hvis køerne for for meget kvælstof, dels kan der dannes nitrit under omdannelsen af nitrat til ammonium i koen, og nitrit kan ligesom hos mennesker have en giftvirkning. Blodprøver fra køerne har dog vist, at de ikke ser ud til at være i farezonen, skriver universitetet på sin hjemmeside.

56 pct.

Så stor en andel af landets areal med tomater og agurker står økologerne for at drive. Det fremgår af den seneste opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen. Økologerne sidder ikke kun tungt på væksthusproduktionen. Også et område som vårhvede står der økologi på. Økologer dyrker 21 pct. af landets areal med vinterrug og 29 pct. af foderærterne.

MARK & STALD

Noteringen

u

Handleplaner mod fjerpilning pillede, fører kontrollen sjældent til sanktioner, fordi landmanden typisk ikke overtræder nogen økologiregel.

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 39 12,10 kr.

Friland A/S giver i uge 39 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 39: 4,45 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke.

Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

u

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 39: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 778,84 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,97 kr. 25-30 kg: 13,94 kr. 30-40 kg: 16,16 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

u

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 39: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

u

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr.

Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Foto: Morten Telling.

Landmænd, organisationer, pakkerier og myndigheder er enige om at gøre en indsats mod fjerpilning og dødelighed blandt økologiske høns.

SANKTIONER: Fremover vil NaturErhvervstyrelsen kunne påbyde ægproducenter at lave handleplaner, hvis deres høns er for pillede Af Karen Munk Nielsen Hvis hønsene er for pillede, når

kontrolløren kommer på besøg, kan det resultere i et krav om en handleplan. Det er resultatet af længere tids diskussioner i Kontroludvalget mellem erhvervets repræsentanter og NaturErhvervstyrelsen.

De økologiske ægproducenter har nu i ti år haft en særlig velfærdskontrol, hvor hønsenes fjerdragt bliver vurderet. Selv om der jævnligt er flokke, der er for

Pakkerier bakker op FJERPILNING: Flere pakkerier er klar med egne screeningsprogrammer mod fjerpilning Sideløbende med myndighedernes tiltag har erhvervet sat gang i flere indsatser mod fjerpilning.

Flere projekter beskæftiger sig aktuelt med spørgsmålet, og et af resultaterne bliver en guide med løsningsforslag i tilfælde af fjerpilning.

De store pakkerier bakker op og afsætter ressourcer til en indsats for flere fjer og bedre velfærd i staldene.

- Vi er begyndt at lave velfærdsscreeninger i de økologiske besætninger. Vi har besøgt de første, og

når det er kørt helt ind, vil vi screene alle flokke omkring uge 35-40, fortæller landbrugschef Charlotte Frantzen, Hedegaard Foods.

Målet er at rådgive producenterne og lave handleplaner og på den måde afhjælpe fjerpilning eller andre velfærdsrelaterede problemer.

- Vi håber, vi kan være et skridt foran NaturErhvervstyrelsen, så vi undgår de kedelige sager i kontrollen. Man kan ikke sætte fjer på høns, der én gang er pillede, men sætter man massivt ind ved begyndende fjerpilning, kan det lade sig gøre at bremse den, så hønerne ikke taber yderligere fjer, konstaterer Charlotte Frantzen.

Hedegaard har sammen med Danæg udarbejdet egne skemaer,

var e r, og de vil blive skrevet ind i økologivejledningen i løbet af efteråret. Betingelserne er ikke helt på plads. Blandt andet overvejer NaturErhvervstyrelsen, om hønsenes alder skal spille ind i vurderingen af fjerdragten.

Få har store problemer En analyse af velfærdskontrollen viste sidste år, at nogle få producenter har tilbagevendende problemer med fjerpillede flokke.

- Der er et par producenter, der ikke er i stand til at holde økologiske høns, så de har en rimelig velfærd men år efter år har haft meget pillede flokke. Den slags skal stoppes, siger Sybille Kyed, der repræsenterer Økologisk Landsforening i Kontroludvalget.

Det har derfor været et fælles ønske, at en eller anden form for sanktion skulle være mulig i disse tilfælde. Genomlægning eller stop for salg af æg fra pillede høns har været på tale, men erhvervet mener, det er meget voldsomme sanktioner, fordi fjerpilning kan opstå uforskyldt. I praksis ville konsekvensen være, at hele hold skulle sættes ud.

Handleplanerne derimod har opbakning fra både Økologisk Landsforening og Landbrug & Føde-

Hjælpeskema på nettet Allerede nu kan man hente et hjælpeskema på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Skemaet består af 95 spørgsmål om praksis i forbindelse med opdrætsperioden, indsættelse, foder, pasning, stald, og udearealer. Skemaet kan give inspiration til at analysere, om dyrene er eller på et tidspunkt har været udsat for stress, oplyser Carmen Calverley, NaturErhvervstyrelsen.

- Vi kan ikke pålægge landmanden at købe rådgivning. Han må gerne selv lave handleplanen, og i den forbindelse kan skemaet være en hjælp.

Gengangere i kontrollen

Alle kan komme ud for, at have fjerpillede høns, men nogle få bedrifter optræder gentagne gange i statistikken. Én bedrift har seks gange fået konstateret mindre tilfredsstillende velfærd i samlet 26 flokke.

Bedrifter 16 14

73*

12 10

49*

8 6 4

17*

2 0

2

3

4

14*

5

26*

6 gentagelser

* Tallet over søjlen viser det samlede antal flokke, der har haft mindre tilfredsstillende velfærd

som de bruger ved screeningerne.

I første omgang rulles screeningerne ud i økologiske besætninger, men Charlotte Frantzen vil ikke af-

vise, at det også vil blive anvendt i den øvrige alternative produktion. kmn@okologi.dk

27. september 2013 nr. 530

ØKOLOGI

ERHVERV

17

Niels Erik Nilsson årets jerseybonde

Hybridrug giver mest

Dansk Jersey har kåret formanden for Thise Mejeri, Niels Erik Nilsson som Årets Jersey-bonde 2013, da raceforeningen holdt årsmøde tidligere på måneden.

Niels Erik Nilsson har ikke fået jerseyracen ind med modermælken men fik smag for de gule køer, da han købte Bjerregård ved Herning med en blandet besætning i 1991.

Bestyrelsen for Dansk Jersey begrunder valget af den økologiske mælkeproducent med hans store indsats for jerseyavlen på bedriften og som formand for Thise siden 2007.

Hybridrug er den kornart, der isoleret set har givet størst udbytte i økologiske landsforsøg gennem årene. Forspringet til almindelig vinterrug er 8 hkg/ha, skriver LandbrugsInfo.

Prisen for såsæd er lav nok til, at man kan forvente en økonomisk gevinst, hvis hybridrug bliver sået tidligt nok, vurderer Videncentret for Landbrug, Økologi.

Hybridsorten Palazzo, som i år udbydes på den økologiske frødatabase, har i konventionelle forsøg givet 15 og 26 procent højere udbytte end målesorten Kapitaen. I nordtyske økologiske forsøg har Palazzo haft forholdstal 113, men her indgik Palazzo også i måleblandingen.

MARK & STALD

Regnorme har gavn af træer BIODIVERSITET: Trærækker og økologisk drift er godt for regnormenes levevilkår. Popler ser dog ikke ud til at være ormenes livret Der er både flere arter og flere regnorme i jorden under træer end under dyrkede marker - også selv om marken er en økologisk kløvergræsmark, og træerne kun er et par år gamle. Det viser undersøgelser i et sydtysk forsøg med træbælter for hver 30 meter i et økologisk og et integreret planteavlssædskifte.

I det økologiske sædskifte indgik lucerne/kløvergræs. Det var

ikke tilfældet i det integrerede.

Træerne var el, poppel, pil, robinie og en blanding. De blev plantet i 2009 og regnorme-målingerne foretaget to år senere.

Bedst under blandede træer Generelt var der flere regnorme og flere forskellige arter under trærækkerne end under markerne.

I det integrerede sædskifte var forskellen markant, mens den ikke var lige så stor i det økologiske sædskifte, hvor der på prøvetidspunktet var kløvergræs.

Poplerne skiller sig ud med relativt få regnorme. Forekomsten her er på linje med den økologiske kløvergræsmark. I det økologiske

system gav de andre træarter ly til næsten dobbelt så mange regnorme som poppelstriberne, og træblandingen var topscorer med 460-480 regnorme pr. kvadratmeter. Modsat popler er pil tilsyneladende en god vært for regnorme.

Forsøget var anlagt for at undersøge betydningen af større artsdiversitet i landbrugssystemerne.

Man kan læse en tysk artikel om forsøget på Organic eprints, www. orgprints.org.

Regnorme er en nøgleart i et frugtbart jordbrugssystem. Foto: Søren Ilsøe

Flere regnorme under træer

Regnorme/m2 Arter

Økologisk Poppel Kløvergræs 170* 144* 5 3

Integreret Poppel Vinterhvede 120 17 4 2

* Ikke statistisk sikker forskel

Seriøst sjov med billeder Sig det med billeder!

Så er det sjovere at få nogle sandheder at vide

Det kniber med at få tilstrækkelige udbytter i de økologiske afgrøder mange steder, og det prøver forskere og konsulenter at gøre noget ved i projektet HighCrop.

Det gælder om at udnytte den viden, der er om bedst mulige sædskifter, bedst mulig anvendelse af husdyrgødning og forfrugter, og om den mest effektive måde at kontrollere ukrudtet på.

Vi har hørt det før Foruden nye videnskabelige undersøgelser arbejdes der også i HighCrop med at udvikle nye måder at formidle den faglige viden på. Det er jo først, når landmanden har taget den faglige viden til sig, at det får effekt ude i marken.

Det er en udfordring, at meget af den vigtige viden er noget, vi har hørt før: et godt sædskifte, hurtig og omhyggelig nedmuldning af gødningen og rettidig kontrol med ukrudtet. Vi ved det et eller andet sted godt, men alligevel bliver det ikke altid lige efter bogen.

Og konsulenten har også sagt det.

Hvad skal der til, for at få tingene gjort helt tip top?

Billeder engagerer I HighCrop-projektet har Videncentret for Landbrug sammen med forskerne udviklet et nyt formidlingsværktøj, der består af flere typer billedkort, som man kan bruge på forskellig måde. Der er først og fremmest 37 billedkort, der udtrykker de faglige anbefalinger inden for sædskifte, gødningshåndtering og ukrudtskontrol. Ved at vælge ud og prioritere disse kort, kan man få et billede af, hvor det især er muligt at gøre

noget for at få bedre udbytter. Der er også forskellige hjælpekort, så man kan organisere billedkortene i et driftsledelsesspil, der kan munde ud i en egentlig handlingsplan. Endelig er der en række billedkort, som man kan vælge iblandt for billedligt at vise, hvor man gerne vil hen med sin bedrift – man kan lave sig et fremtidsbillede for gården.

Konsulenten er ofte stærk på ord og tal i mødet med landmanden. Den centrale pointe med billedkortene er at give landmanden en ny og engagerende måde at udtrykke sine mål, ønsker og prioriteringer på.

God i test Billedredskabet har vist sig at virke godt – ja, nærmest overraskende godt. Især i forbindelse med erfagrupper har der været interesse for at bruge kortene. Her kan landmanden ’lægge kortene

Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af Erik Fog, landskonsulent, Videncentret for Landbrug, Økologi

på bordet’ og få nogle gemytlige og også direkte diskussioner, om hvordan prioriteringerne udtrykt i kortene passer med det, der sker på bedriften.

Det har også givet anledning til, at konsulenten får nye vigtige oplysninger, som ikke er kommet frem før, selv om konsulenten er kommet på bedriften i flere år.

Det vil kunne betyde, at man sammen bliver mere målrettede og hurtigere vil kunne nå målene for bedriften.

Alle er velkomne til at prøve

redskabet, og man kan også bidrage med egne billeder til redskabet i den fotokonkurrence, der løber frem til 20. oktober.

Projekt HighCrop ledes af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og er et led i Organic RDD programmet under ICROFS med finansiering fra NaturErhvervstyrelsen.

Læs mere på http://agro.au.dk/highcrop

18

ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

 TID & STED Oktober

Det var lige godt utroligt!

6. oktober kl. 11-16. Store æbledag på Sølyst. Danmarks mest omfattende æblearrangement for store og små. Emiliekildevej 2, Klampenborg. Se mere på www.okologi.dk/kalender.

Arr: Den Kongelige Skydebane Sølyst.

10. oktober kl. 10.30-12.

Seminar om solenergi forarbejde og integrering.

Julius Thomsens Plads 1, Frederiksberg. Find oplysninger og download gratis adgangsbillet via http:// buildinggreen.eu/ Arr: Solar City Copenhagen.

19. oktober kl. 10-16. Biodynamisk kompost og havekursus - med udgangspunkt i efterårets arbejde i den biodynamiske grøntsagshave - ved Birthe Holt, gartner på Hertha. Hertha, cafeen, Landsbyvænget, 8464 Galten. Pris 500 kr. incl. frokost af gartneriets afgrøder og kaffe/kage i pauserne. Information og tilmelding: birtheholt@live. dk eller 3095 4577.

23. oktober kl. 15-19. Økologisk slagteworkshop – Svin, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø.

Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet. For information mail tbn@okologi.dk.

Tilmelding senest 7 dage før på mje@okologi.dk eller 8732 2700. Arr: Økologisk Landsforening.

30. oktober kl. 15-19. Økologisk slagteworkshop – Pølser, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø. Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet. For information mail tbn@okologi.dk.

Tilmelding senest 7 dage før på mje@okologi.dk eller 8732 2700. Arr: Økologisk Landsforening.

November 13. november kl. 15-19. Økologisk slagteworkshop – Kvæg, ved slagter Peter Steen på Gourmandiet. Rosenvængets Allé 7, København Ø. Pris: 250 kr. inkl. middag på Gourmandiet.

For information mail tbn@ okologi.dk. Tilmelding senest 7 dage før på mje@ okologi.dk eller 8732 2700.

Arr: Økologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

 Bog-nyt

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb  Salg  Bytte  Arbejde Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Naturen i Danmark – De ferske vande. Kaj Sand-Jensen. 504 s. 699,95 kr. Gyldendal.

Femte og sidste bind af Gyldendals storværk Naturen i Danmark omhandler de ferske vande – lige fra deres opståen,

Valg af vintersæd er en vigtig overvejelse Såtid, høsttid, anvendelse og pris spiller ind

over historiske oplysninger (og sjove detaljer) til nutidens tilstande med planter og dyr og muligheder for fremtidige scenarier.

Bøgerne er en guldgrube for alle naturelskere, for de er skrevet af særdeles kompetente fagfolk i et sprog, der er til af forstå for almindeligt dødelige, og rigt illustreret med diagrammer og masser af flotte fotografier.

Her er til mange timers god læsning – og hvis man er bange for, at det er for meget at gå i gang med, kan man starte med at nyde billederne og læse billedteksten, så skal resten nok komme af sig selv.

AB

Snak med din økologikonsulent Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

FOTOKONKURRENCE - ØKOLOGISK LANDBRUGSLIV

Sæt billeder på økologien

økobarn.dk Nyt fra mark og stald Fagligt Team

1250 økologiske køer i Sverige

Indsend dine bedste fotos af, hvad du synes økologisk landbrug handler om og deltag i konkurrencen om flotte præmier. Alle kan deltage og indsende fotos indenfor kategorierne: ”Økologi når det er bedst”, ”Økologerners hverdag” og ”Økologiske festdage”. En jury udpeger de fire vindere den 21. oktober 2013. Læs mere og deltag i konkurrencen på www.økofoto.dk

Bæredygtige energiafgrøder til biogas, en måned senere

Skårlagt vårtriticale

Deltag og vind smart digitalkamera eller kurv med lækre øko-varer

1. Præmien er et lækkert Panasonic FZ200 kamera med taske og SD kort - Værdi: 4000 kr.

2.-4. præmien: Stor kurv med økologiske lækkerier - værdi: 500 kr.

Deltag og læs mere på www.økofoto.dk

Konkurrencen er del af udviklingsprojektet HighCrop og er finansieret af NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Hestebønner

Vinterraps på rækker efter vinterbyg

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas Køb dine helsevarer på

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Biodynamisk introduktionsdage hos Karl Henning Mikkelsen En praktisk indføring i det biodynamiske på en gård med kødkvæg, korn, grøntsager og kartofler, hvor der er opbygget en flot jordstruktur, så planterne står og strutter af sundhed.

Vi vil arbejde meditativt, øve os i aktiv iagttagelse af planter, så vi kan lære at læse planterne og bruge det som styrings redskab mht. præparat anvendelse osv.

Vi vil også arbejde med ler, en effektiv metode til at få en udvidet oplevelse af planternes udtryk.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr.

Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer

eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Købes: økologiske spisekartofler til lager i efteråret God pris for god kvalitet gives.

Kan træffes på tlf. nr.

2190 3885 (Svend) eller 2362 8182 (Solvita) Adressen er

Naturgården SH

v/Solvita Hybschmann Hovmosevej 3, Rens 6372 Bylderup Bov e-mail: naturgaardensh@gmail.com

Økologiens Have Rørthvej 132  8300 Odder Tlf. 22 77 39 15 mail@okologienshave.dk www.ecogarden.dk

www.hertha.dk

Haven, café og butik er generelt åben fra 6. maj til 30. september kl. 10-17 alle weekender, helligdage og i skolernes sommerferie.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs om de økologiske spisemærker på

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller).

Tjek

www.kbhmadhus.dk og find oplysninger om alle de ting, der foregår om og med økologi i Københavns Madhus

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade 44 1705 København V

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

g Vo w w

g ru -T

.cn w

90

w

44

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

76

Fodertruge, forsk. lgd./br.

7

Ovalt drikkekar m/ svømmer

9 f.

Tl

3-delt ballering

Isoleret drikkebalje m/ termostat

CN AGRO

Fo de r

3-delt ballering

ne

hæ kk

e

Sted: Nordlundvej 105, 7330 Brande Tid: Lørdag og søndag 28-29 september, kl. 10 lørdag til kl.15 søndag.

Pris: 1.200 kr. incl. mad, pauser og enkel overnatning.

Tilmelding og mere information: khmbiogroent@hotmail.dk, tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577.

www.økologiogerhverv.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

k

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden

 KORT & GODT

ro .d

Fyn Økologiske Gruppe

www.helsevarer.dk

19

ANNONCER ◄

ag

Udkommer 11. oktober 1. november

ERHVERV

w

Deadline 1. oktober 22. oktober

ØKOLOGI

27. september 2013 nr. 530

De næste numre

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

kønssorteret sæd, som kunne se en udvej med kønssorteret sæd.

Og det har virket, fortæller Niels Erik Nilsson, Herning, som ikke længere slår tyrekalve ihjel - og er glad for det.

Andre racer insimineres nu også med kønssorteret sæd og hos Jørgen Sønderby i Bjerringbro bruges metoden målrettet: - Vi gjorde det for at få kvier på de bedste avlsdyr og bedre tyrekalve til slagtning. Det har vi også fået, men den største positive oplevelse er, at kvierne nu får kviekalve og derfor kælver nemt.

Det er vigtigt, at de kan selv. Det er også et etisk og velfærdsmæssigt spørgsmål. Når vi tidligere fik dødfødte kalve, var det typisk en kvie, der fødte en tyrekalv. Vi har færre komplikationer nu, det har været meget tydeligt i år, forklarer Jørgen Sønderby..

Kvier får kvier - køer får tyre

KØNSSORTERING: Det er nu godt et år siden, økologer fik lov at anvende kønssorteret sæd i kvægavlen efter intense diskussioner mellem tilhængere og modstandere. For der var og er begge dele.

Modstanderne mener, det er at gå for langt i styringen af naturen at bestemme kønnet på den kommende kalv. Omvendt har tilhængerne argumenteret med dyrevelfærd og udnyttelse af ressourcerne. Malkekøer får en kalv om året for at opretholde mælkeproduktionen.

Kviekalvene er ønskekalve, fordi de to år gamle kan afløse en ældre ko.

Tyrekalvene er ikke i så høj kurs, for malkerace-dyr er ikke særligt gode køddyr. Værst ser det ud for jerseyracen. Derfor bliver mange tyre slået ihjel umiddelbart efter fødslen. Det er heller ikke god økologi, mener tilhængerne af

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

27. september 2013 nr. 530

Slut med dåsepærer SYLTEPROJEKT: Ti københavnske plejehjem har syltet sig gennem godt fem ton blommer, pærer, drueagurker, asier og rødbeder Af Jakob Brandt

med til at skabe netværk og inspirere de ansatte på tværs af køkkenerne.

- Vinklen er, at alle plejehjem i København nu arbejder mod 90 pct. økologi i deres køkkener, og derfor skal der laves mad fra bunden i stor stil - bogstaveligt talt. Der skal tænkes kreativt og arbejdes sammen.

Hvis man vil have økologiprocenten op over 90, er det en god ide selv at sylte sødt og surt til vinterhalvåret. Derfor er ti københavnske plejehjem gået sammen med Københavns Madhus om et kæmpe sylteprojekt, som omfatter syltning af godt 5,3 ton blommer, pærer, drueagurker, asier og rødbeder.

Det praktiske arbejde er foregået i to store plejehjemskøkkener på henholdsvis Sølund og Hørgården, hvor ikke færre end 20 medarbejdere fra de ti plejehjem den seneste uge har prøvet kræfter med syltekunsten, som for kun få generationer siden var en fast tilbagevendende begivenhed i mange danske husholdninger.

Ifølge Kenneth Wexiø, kok og projektmedarbejder i Københavns Madhus, giver det god mening, at de offentlige køkkener sylter sammen. Det er både mere effektivt og dermed billigere, men det er også

Det motiverer medarbejderne Vera Jensen, teamchef for Produktion og Service på Hørgården, sagde ja til at lægge køkken til projektet, da Hørgården har det største produktionskøkken i det sydlige København, og som de øvrige deltagere ser hun frem til at kunne servere hjemmesyltede rødbeder og blommer for beboerne.

- Vi bruger udelukkende økologiske råvarer i sylteprojektet, og udover, at det er en billigere måde at højne økologiandelen på, får vi også nogle produkter, som vi faktisk slet ikke ville kunne købe økologisk – for eksempel henkogte blommer, siger Vera Jensen.

- Det er noget af en logistikopgave, og først på ugen var jeg da lidt nervøs for, hvordan det skulle gå, men vi har fundet nogle gode løsninger og det er blevet rigtig godt.

Vera Jensen oplever, at syltedagene er med til at motivere medar-

Arbejdet med at sylte og henkoge til de københavnske plejehjemsbeboere har været en inspirerende udfordring for køkkenpersonalet. Her er teamchef på Hørgården, Vera Jensen t.h., i gang med rødbederne sammen med to ansatte fra Ørestadens Plejecenter. Foto: Rikke Bruntse Dahl/Københavns Madhus bejderne, som får ekstra lyst til at møde på arbejdet.

- Det er dejligt, og det er sådan noget, der gør det værd at lave så stort et projekt, siger hun.

Se, det har vi lavet Syltning og henkogning er en effektiv genvej til at undgå konserveringsmidler og geléringspulvere.

Plejehjemskøkkenerne bruger naturens egne konserveringsmidler.

Både de velkendte som sukker, citron og hvidløg, men også peberrod, rosmarin og kanel, som indeholder naturlige konserveringsmidler.

Københavns Madhus deltager i år for at bidrage med faglig viden, motivere og skubbe på, men det er tanken, at plejehjemmene næste år selv skal stå for sylteprojektet.

Lone Knudsen, kostfaglig koordinator fra Bomiparken Plejecenter, har nydt syltedagene.

- Det er dejligt at se medarbejderne fra de andre køkkener i vores miljø – et køkken. Selve arbejdet giver faglig stolthed. Det kan da godt være lidt hårdt at stå og pille sten ud af det ene kilo blommer efter det andet, men det er dejligt at kunne tage det med hjem til vores plejehjem og fortælle, at det har vi lavet.