Økologi & Erhverv nr 533 15-11-13

EU vil reducere tilskud

Tema om økologisk gødning

Unge økologer på Samsø

Hensigten var at anerkende økologerne med prædikatet: ’grønne per deÀnition’ men nu er EU-Kommissionen på vej med et forslag, der i praksis ender med at straffe økologerne for at være grønne.

Udfasning af konventionel gødning er et varmt emne, og i dette nr. af Økologi & Erhverv sætter vi fokus på nogle af de spændende eksperimenter, der er i gang for at skaffe ’nye’ næringsstoffer til det økologisk jordbrug.

To nyudklækkede driftsledere fra Kalø Økologisk Landbrugsskole har fået en overvældende modtagelse på Samsø, hvor deres grøntsagskollektiv skaber ny optimisme.

4

AKTUELT

11 - 14 MARK OG STALD

ØKOLOGI

10

ERHVERV

15. november 2013 nr. 533 33. årgang

Lokal afsætning styrker økologien

Fremtidens kokke er grønne

Siden regeringskiftet i 2011 har Økologisk Landsforening arbejdet for etableringen af en fond, der kan styrke de grønne ildsjæle og ikke mindst den lokale afsætning. Denne indsats har nu båret frugt

UNDERVISNING: Hotel- og Restaurantskolen har søsat et gennemgribende omlægningsprojekt, som skal integrere økologien i alle dele af undervisningen

AFSÆTNING: AF IRENE BRANDT

Selv om konditoreleverne og kokkene på Hotel- og Restaurantskolen i København skal vænne sig til at de økologiske råvarer reagerer lidt anderledes når de kommer i sprøjteposer og gryder, har eleverne taget godt imod det omlægningsprojekt, som skal ruste dem til kravene i fremtidens bæredygtige køkken.

Skolen har i år igangsat en forandringsproces, der skal gøre sundhed, økologi og bæredygtighed til en integreret del af fagligheden hos fremtidens kokke, smørrebrødsjomfruer, catere, ernæringsassistenter og tjenere m.Á.

Læs side 6

De danske høns kan ikke følge med Nye koncepter og produkter har øget efterspørgslen efter økologiske æg, og nu efterlyser Hedegaard Foods nye producenter

MAD OG MARKED

ÆG AF JAKOB BRANDT Gennem de seneste år er mange af de økologiske æg i de danske butikker lagt af svenske høns. Men med afklaringen på fortolkningen af pladskravene for Danmarks

økologiske æglæggere, er Hedegaard Foods nu klar til at skrue op for den hjemlige produktion.

Pakkeriet efterlyser derfor nye producenter, der kan levere æg fra mellem 12.00030.000 høns.

- Nogle af vores eksisterende producenter har fået lov til

at udvide deres produktion, men vi har behov for yderligere 40-70.000 høns i løbet af 2014 og 2015, siger direktør Ivan Jørgensen, Hedegaard Foods.

Hedegaard har iøvrigt lanceret et nyt koncept, Gaardbo Æg.

Læs side 8 og 17

ker og fødevarefællesskaber, som kan få glæde af puljen, som jeg er overbevist om, der vil blive rift om, siger Per Kølster.

- Vi har længe meget gerne villet skabe en kobling mellem de, der producerer de økologiske varer, og de, der køber dem. Med den nye pulje - ’Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer’ - er dette ønske blevet opfyldt, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Det er Enhedslisten, der har indgået aftale med regeringen om puljen, der skal støtte lokale ildsjæle, der arbejder for at fremme lokal afsætning og udvikling af bæredygtige fødevarer. Til puljen er der over de kommende tre år afsat i alt 17 mio. kr.

Indsatsområder Puljen administreres af Fonden for Økologisk Landbrug,, FØL, og der er derfor ikke krav om medÀnansiering. Midlerne vil blive uddelt inden for Àre indsatsområder: ɻ Videndeling om økologisk produktion rettet mod landmænd og forbrugere. ɻ Udvikling af forretningsmodeller. ɻ Konceptudvikling af nye lokale produkter. ɻ Partnerskaber mellem lokale producenter, kommunale kantiner, jægere, restauranter, turistkontorer etc.

Nærhed i afsætningen Per Kølster lægger vægt på, at puljen giver mulighed for at styrke nærheden i afsætningen af de økologiske produkter.

- Der er mange, gode lokale initiativer i form af gårdbutik-

Derudover bliver det også muligt at søge om tilskud til etablering af et rejsehold, der kan hjælpe med at udarbejde ansøgninger til puljen.

Ansøgningsfriosten til første runde er: 15. januar 2014.

Læs mere side 4

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15. november 2013 nr. 533

MENNESKER & MENINGER GMO kommer snigende GMO: Europa-Kommissionen har . november givet tilladelse til, at en ny slags genmodiÀceret majs kan bruges pü det europÌiske marked. Majsplanten, T&1507, er genmanipuleret til at producere sit eget insektgift og samtidig modstü sprøjtning mod ukrudt.

Før T&1507 kan dyrkes i EU, skal den endelig godkendes af et kvaliÀceret à ertal pü to tredjedele af EU-landenes miljøministre ved en afstemning den 13. december.

Samtidig opfordrer EU-kommissÌr Tonio Borg, der har ansvaret for sundhed, EU-formandsskabet og Der EuropÌiske Rüd til at genoptage forhandlingerne om det sükaldte dyrkningsforslag, som skal sikre de enkelte medlemslande retten til at begrÌnse eller forbyde dyrkning af genmodiÀcerede afgrøder pü eget territorium.

Ender miljøministrene med at give en godkendelse, vil majsen dog aldrig blive dyrket pü dansk jord, siger gmo-ekspert Dan Belusa, som indtil for nylig var tilknyttet Greenpeace, til metro;press. De insekter, som majsen selv danner pesticider mod, lever ikke nord for alperne. Samtidig bliver den skrappe sprøjtegift, som majsen kan modstü, udfaset i EU i 2017.

Auken: gmo, nej tak!

Godkendelsen af den nye GMOmajs mødes umiddelbart med skepsis af miljøminister Ida Auken.

I stedet støtter hun forslaget om, at landene frit skal kunne vÌlge, om man vil forbyde genmodiÀcerede afgrøder til dyrkning.

Europa-Parlamentet har tidligere nikket ja til en frit-valgs ordning, men det blev for ĂĽr tilbage stemt ned af et blokerende mindretal bestĂĽende af blandt andet Tyskland og Frankrig.

Godkendes forslaget om frit valg, vil hvert enkelt EU-land have muligheden for at søge om at blive undtaget fra eksempelvis godkendelse af GMO-majsen 1507. ib@okologi.dk

NĂĽr samfundet skal betale

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Efterüret er prÌget af forhandlingerne om Ànansloven for 2014, af det kommende Landdistriktsprogram for 2014-2020 og af Natur- og Landbrugskommissionen. Pü hver sin müde og til sammen er disse politiske vÌrktøjer afgørende for, hvordan økologien kan udvikle sig.

Den politiske mülsÌtning med økologien er klar, nemlig at de seneste to regeringer har satset pü, at vi i 2020 har dobbelt sü stort et areal, som vi havde i 2007, i alt ca.

15 pct. af landbrugsarealet. Det er en spÌndende mülsÌtning, som udfordrer landbruget, markedet og den omstilling, som skal til pü rigtigt mange planer for at det lykkes. En ting er nemlig sikker, der skal vÌre en overensstemmelse mellem det der produceres, og det der ender hos brugerne i Danmark eller som eksport. Det giver ikke meget mening at producere økologisk, med mindre det ender som et produkt med vores anerkendte mÌrke. Dette er hidtil lykkedes i et rimeligt omfang i Danmark, selvom der er skiftende overskud og underskud i forskellige brancher. Og det er tydeligt, at de har langt vanskeligere ved at skabe denne balance i andre europÌiske lande.

Markedet trÌkker omlÌgningen Markedet er det centrale. Markedet trÌkker omlÌgningen. Og markedet skal stimuleres. Der er ingen udvikling pü det niveau i landbruget, der kommer af sig selv. Fødevaremarkedet er, hvordan man end vender og

Vi arbejder for at fastholde omlÌgningsstøtten og den økologiske arealstøtte, og en ny tilskudsordning for at skabe mervÌrdi i ordningen for klima og natur. Foto: Morten Telling.

“

Det giver ikke meget mening at producere økologisk, med mindre det ender som et produkt med vores anerkendte mÌrke.

drejer det, gennemreguleret og støttet. Og skal der satses pü et omrüde, sü skal der trÌkkes og skubbes for at fü skabt forandringen, og midlerne skal allokeres derhen, hvor de anvendes til at betale for goder, der klart er til samfundets bedste.

Hidtil har Danmark sammenlignet med andre lande vÌret mest offensiv i brugen af LDP til at fremme økologi.

Det har vĂŚret bĂĽde pĂĽ markedssiden og produktionssiden. Nu kĂŚmper vi for at fastholde begge dele, pĂĽ trods den store nedskĂŚring pĂĽ 150 mio. kr. om ĂĽret eller 1 mia. kr. over syv ĂĽr. PĂĽ afsĂŚtningssiden kĂŚmper vi for en national ordning som erstat-

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1 04 - 15

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

ning for, at afsÌtnings- og eksportfremme er fjernet i LDP. Vi arbejder for at fastholde omlÌgningsstøtten og den økologiske arealstøtte, og en ny tilskudsordning for at skabe mervÌrdi i ordningen for klima og natur.

Og sü arbejder vi pü at fastholde og udbygge investeringsordninger, som er mülrettet løsning af helt konkrete problemer, muliggøre opstart af nye produktioner og støtte til landmÌnd, der vil starte en forarbejdning.

FÌlles ønske Det er vores fÌlles ønske i dette land, at skabe en anderledes balance mellem hensyn til landbrugets

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

produktionsbetingelser og naturens trivsel. Det blev understreget kraftigt med Natur- og Landbrugskommissionen. Med en udvidelse af det økologiske landbrug til de 15 pct. af arealet, sü har vi store muligheder for at bidrage til den fÌlles løsning.

Derfor kan vi med god samvittighed opfordre regeringen til pü alle müder at sikre, at de gode initiativer, som fortiden forhandles og vendes og drejes for at skabe nye Ànansieringer, som favoriserer økologien.

Det giver ingen mening at have et vÌkstmül uden at investere. Vi er i dag pü et niveau for støtten til økologien, der i bedste fald svarer til vores andel af landbrugets areal.

Der skal investeres i omlÌgningen og i fremtiden. Intelligent støtte giver vÌkst. Vi opfordrer regeringen til at anvende modulation for at sikre samfundsgoder med bedre tilskudsordninger og mindre af de traditionelle, arealbetingede tilskud.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 2.000 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER OG MENINGER

15. november 2013 nr. 533

3

Ă˜kologi i valgklampen

INDHOLD: AKTUELT

4 EU vil reducere tilskudene til økologerne Ud fra devisen, at man ikke kan fü støtte to gange til Êt tiltag, vil EU Kommissionen reducere tilskuddet til økologi i landdistriktsprogrammet

Ă˜kologi er generelt ikke det store valgtema op til kommunalvalget. Nogle kommuner skiller sig dog ud KOMMUNALVALG:

4 En pulje, der bliver rift om

AF IRENE BRANDT

SĂĽdan beskriver Ă˜kologisk Landsforenings formand, Per Kølster, den nye pulje, - ’Grøn pulje for lokal afsĂŚtning af fødevarer’

4 Køkkener spares vÌk pü supersygehusene Fire af de nye supersygehuse bygges uden køkken, og det er en barriere for omlÌgning til økologi, advarer Bente Sloth

5

5 Fond tÌnder nyt hüb pü Samsø

MARKED OG MAD

6

Frontløber

7

PĂĽ Markedet - Vi vil have mere liv i haven

7

De grønne kokke

8

Rammerne er pĂĽ plads

10

]Â?Â‘ÂŽĂžÂˆÂ– ƒ”Š—• Ď?Ž›––‡” •Â?ƒ”– ‹Â?† ‹ ‡– Â?‡†Žƒ‰– •–‘”Â?ĂžÂ?Â?‡Â?ÇĄ •‘Â? †‡ Â?§•–‡ –‘ ¤” †ƒÂ?Â?‡” ”ƒÂ?Â?‡Â? ‘Â? ‡– ƒˆ ŽƒÂ?†‡–• •–Þ”•–‡ ‘ˆˆ‡Â?–Ž‹‰‡ ‘Â?Ž§‰Â?‹Â?‰•’”‘Œ‡Â?–‡”

8

Mere økologi i Madkassen

9

Rema sĂŚlger fremtidens ĂŚg

9

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

—Â?†‡”Â?‡ Šƒ” –ƒ‰‡– ‰‘†– ‹Â?Ԡ ‡†‡‰ƒƒ”† ‘‘†• Â?›‡ Â?‘Â?…‡’– ƒƒ”†„‘ (‰ǥ †‡” ‘Â?ˆƒ––‡” §‰ ˆ”ƒ ŠÞÂ?•ǥ •‘Â? „Ž‹˜‡” ˆ‘†”‡– Â?‡† ͳͲͲ ’…–Ǥ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ˆ‘†‡”

BioFach er reddet pĂĽ mĂĽlstregen

Unge økologer Ď?Ž›––‡” –‹Ž ƒÂ?•Þ

Op til kommunalvalget har Mandag Morgen bedt sit VelfÌrdspanel, som tÌller 335 ledere og nøglepersoner fra velfÌrdssamfundets frontlinje om at Ànde de mest innovative borgmestre.

I toppen af listen placerer VelfĂŚrdspanelet fem borgmestre, som de fremhĂŚver for vidt forskellige konkrete prĂŚstationer og initiativer.

Modige satsninger pü bÌredygtighed - økologi og grøn energi - er noget af det, panelets ledere fremhÌver.

VelfÌrdslederne giver Mette Touborg, SF, fra Lejre 3.-pladsen, fordi hun har placeret den lille sjÌllandske kommune med kun 27.000 indbyggere pü landkortet med sine markante holdninger til økologi og tÌtte inddragelse af borgerne.

Lejre er den første danske kommune, der har ivÌrksat en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge. Landbrugsarealer skal omlÌgges til økologi. Mültider i institutioner, sportsklubber og private virksomheder skal ogsü vÌre økologiske. Og i skolerne skal eleverne lÌre om sammenhÌnge mellem økologi, natur og miljø.

Lejre som forbillede Ditte Marie Thejsen, kandidat til Odder Byrüd for Enhedslisten fremhÌver Lejre Kommune i sit valgmateriale, hvori hun slür til lyd for, at Odder Kommune bør strÌbe efter at blive en økologisk kommune.

- Det er muligt. Og det sker i Lejre Kommune. Det betyder økologisk offentlig bespisning og projekter med økologi pü en lang andre rÌkke omrüder. For eksempel økologi pü alle kommunale arealer, rüdgivning til økologisk jordbrug i private haver og en stor grad af samarbejde med de lokale producenter, skriver Ditte Marie Thejsen i et lÌserbrev.

MARK OG STALD

11 Fagligt talt: MĂŚlkeproducentens mareridt

Tema: Gødning 11 Grøngylle: pas pĂĽ metan 12 Ă˜kologer veksler affald til velfĂŚrd En mĂŚlkeproducent, en ĂŚgproducent og en svineproducent fĂĽr hedepleje og økologi til at gĂĽ op i en højere enhed

13 Torben kaster lyng for svin Tør, løs lyngjord giver god beskÌftigelse til grisene pü Uhr Hedebrug

13 Ja til lyng men ikke til sand 13 Lyng trÌkker hønsene ud 14 Forgasning giver god gødning

17

Fosfor forbliver tilsyneladende i plantetilgĂŚngelig form i asken, nĂĽr man forgasser halm i stedet for at brĂŚnde den af i kraftvarmevĂŚrker

15 Tre veje til sikre efterafgrøder Ofte karambolerer høst og süning af efterafgrøder med hinanden. Tre nye videoer giver ideer til, hvordan man hündterer den udfordring

ͳ͡ ƒÂ?Ž‡ ŠÞÂ?• Â?¤ Šƒ˜‡ ˆ§””‡ Ď?Œ‡” 16 Hver 12. portion er kviesĂŚd 16 ICROFT: Afrika efterspørger ogsĂĽ økologi 17 Frugtordning lukker

Pakkeri: 100 procent er ikke noget problem Foreløbigt Àre producenter laver Ìg til Hede-gaards nye 100 pct.-koncept, Gaardbo Æg. Det giver nyttige erfaringer til hele branchen.

Til venstre ...

En hurtig gennemgang af diverse presseklip viser, at det primÌrt er SF’s og Enhedslistens kandidater, der bruger argumenter til gavn for økologien i valgkampen. Det sker for eksempel i Mariager Fjord, hvor byrüdskandidat for SF, Melanie Simick, slür til lyd for at kommunens madindkøb inden ür 2020 skal vÌre 60% økologisk. I Ballerup Kommune er det Birte Kramhøft, kommunalbestyrelsesmedlem for SF, der trÌkker økologien ind i valgkampen. Hun beklager, at kommunens grønne regnskab kraftigt kritiserer, at den samlede økologiprocent i kommunens køkkener er faldet ret dramatisk.

- SF har nu medvirket til, at hele daginstitutionsomrĂĽdet er blevet

bedt om igen at fokusere pü økologisk mad til børnene, skriver Birthe Kramhøft i Ballerup Bladet. ... og til højre Men det er ikke kun kandidater fra venstreà øjen, der tager økologien op i deres valgmateriale. Jesper Steenholdt, kandidat for Venstre til kommunalvalget i Tønder skriver i JydskeVestkysten, at Tønder er den kommune i Danmark, der har den største koncentration af økologiske landbrug, et stÌrkt signal at kunne sende til omverdenen. Han argumenterer for, at Tønder bør drage fordel af dette og gennem et videns- og kompetencecenter skabe indà ydelse pü europÌisk plan. Jesper Steenholdt beklager, at den Ànansielle krise rammer de økologiske landmÌnd hürdt, og at bankerne presser landmÌndene til at tilbagelÌgge jorden til konventionel dyrkning.

- Det betyder, at mange ürs indsats for økologi gür tabt. Mejerier, der har brug for økologisk mÌlk, vil lide tab og dermed vil det, gü ud over gode danske arbejdspladser. Skal vi have styrket udviklingen og sikre arbejdspladser, nytter det ikke at tÌnke og handle kortsigtet, skriver Jesper Steenholdt.

Ogsü pü Samsø er der borgerlige krÌfter, som gerne ser mere økologi pü Kattegatøen: - Samsø er en sürbar ø, med begrÌnset adgang til rent vand.

Vi kender endnu ikke eftervirkningerne af brugen af kemikalier siden 1950erne. Derfor mĂĽ vi vĂŚrne om det, vi har. Om man vil dyrke sit landbrug økologisk eller ej, er og skal vĂŚre et frit valg for den enkelte. Dog sĂĽ jeg gerne, at der var krav om økologisk dyrkning - eller i det mindste pesticid-fri dyrkning - over de omrĂĽder, der forsyner øen med drikkevand, svarer den konservative kandidat, Morten Ă˜ster Kristensen, Ă˜kologisk Samfund, der har bedt kandidaterne til øens kommunalbestyrelse om at forholde sig til en hĂĽndfuld spørgsmĂĽl, der vedrører økologien pĂĽ øen.

Thy som økologisk spisekammer Danmarks Naturfredningsforening har i à ere kommuner vÌret vÌrt for vÌlgermøder, hvor økologien er blevet drøftet - for eksempel i Thy, hvor Enhedslisten har foreslüet at Thy skal vÌre et økologisk spisekammer. Et forslag som i hvert fald ikke faldt i god jord hos Liberal Alliances kandidat.

Den konservative kandidat, Tage Leegaard var mere pragmatisk: - Vi vil gerne økologi, men det er svÌrt at sige til det konventionelle landbrug, at kommunen ikke vil bruge deres produkter. Henrik Gregersen, Venstre, efterlyste et marked, som kan bÌre de økologiske produkter.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

15. november 2013 nr. 533

EU vil reducere tilskudene til økologerne

AKTUELT En pulje, der bliver rift om Sådan beskriver Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, den nye pulje, - ’Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer’ LOKAL AFSÆTNING AF IRENE BRANDT

- I Økologisk Landsforening har der længe været et ønske om at styrke den lokale afsætning, og den nye pulje er bestemt en god mulighed for at dette nu kan ske, siger Per Kølster.

Puljen, han taler om, skal implementeres af Fonden for økologisk landbrug, FØL under navnet ’Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer’. Til puljen er der afsat 17 mio. kr. over tre år fordelt med 9 mio. kr. i 2014, 5 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. i 2016.

Lovgrundlaget for puljen At puljen implementeres af Fonden for økologisk landbrug indebærer, at projekterne skal ligge inden for de støttemuligheder, som er angivet i Landbrugsstøtteloven, tilhørende bekendtgørelser, samt EU’s statsstøtteregler.

Puljens indsatsområder: Bestyrelsen for Fonden for økologisk landbrug vil prioritere ansøgninger inden for følgende indsatsområder: ɻ Viden, videnspredning og information om lokal økologisk produktion og afsætning rettet mod landmænd, lokale aftagere, forbrugere m.Á. ɻ Udvikling af forretningsmodeller, produktions- og afsætningskoncepter, som kan omfatte direkte afsætning, medinddragelse af lokale aktiviteter, institutionelle kunder, food service o.l. ɻ Konceptudvikling af nye, lokale produkter tilpasset lokale forhold.

Herunder optimal udnyttelse af lokale næringsstoffer, lokale betingelser gennem tilpasning af dyrkningsmetoder og pasning af dyr (jordbund, sundhedsaspekter, smag, kundepotentialer, naturpotentialer). ɻ Partnerskaber/netværk mellem lokale producenter, kommunale kantiner, jægere, restauranter, turistkontorer m.v.

Der lægges ved prioriteringen af ansøgningerne vægt på: ɻ At projektets organisering rummer de nødvendige og relevante faglige kapaciteter og ekspertise. ɻ At projektets resultater kan anvendes af andre aktører, som således også vil få gavn af projektet.

“

I Økologisk Landsforening har der længe været et ønske om at styrke den lokale afsætning, og den nye pulje er bestemt en god mulighed for at dette nu kan ske.

PER KØLSTER, FORMAND ØKOLOGISK LANDSFORENING

Bestyrelsen opfordrer til samarbejde mellem Áere parter.

Tilskudsbeløbene vil typisk ligge i størrelsesordenen 50.000 - 300.000 kr. pr. projekt. Ansøgningsfrist, første runde: 15. januar 2014 Følgende kan søge midler fra den særlige grønne pulje: Økologiske landmænd, foreninger, organisationer, offentlige institutioner, netværk og andre juridiske enheder.

Rejsehold Det er muligt at søge om tilskud til et rejsehold, der kan hjælpe med at udarbejde ansøgninger til denne pulje for grønne ildsjæle for lokal afsætning. Da tilskud fra fonden er 1-årige skal rejsemidlerne anvendes i 2014 og vedrøre et projekt, der skal gennemføres i 2015.

Få hjælp fra ØL Forrige sommer etablerede Økologisk Landsforening, ØL, et nyt forretningsområde: Projektservice.

Else Torp Christensen er ansat som projektudvikler i afdelingen, og hun har allerede været involveret i en lang række projekter. Alene i 2013 har Projektservice i samarbejde med landmænd, virksomheder, foreninger m.v. været involveret i et halvt hundrede projekter, hvoraf en meget stor del har opnået bevillinger ved forskellige fonde etc.

- Hvis der er økologer, der har en god idé til at udvikle og styrke den lokale afsætning, så vil vi meget gerne hjælpe videre - både med vurdering af idé og med at formulere ansøgningen, siger Else Torp Christensen.

Else kan kontaktes telefonisk på tlf: 8732 2700 eller på mail: tilskud@ okologi.dk

Ud fra devisen, at man ikke kan få støtte to gange til ét tiltag, vil EU Kommissionen reducere tilskuddet til økologi i landdistriktsprogrammet EU AF IRENE BRANDT

Europa-Kommissionen arbejder nu på at indføre reduktioner i støtten til økologiske landmænd, det oplyser den fælleseuropæiske økologiorganisation, IFOAM EU. Reduktionerne skal ske i landdistriktsprogrammet, og skal sikre, at der ikke er dobbeltÀnansiering mellem den grønne komponent af direkte betalinger i den første søjle (arealstøtte) - hvor økologiske jordbrug er grønne per deÀnition - og anden søjle (Landdistriktsprogrammet).

Under drøftelserne har IFOAM EU afvist forslaget, fordi anerkendelsen af økologisk landbrug under grønningsordningen netop skulle sætte gang i økologisk landbrug. Hvis en reduktion af betalingen for økologi nu reduceres i anden søjle, vil dette have præcis den modsatte effekt, mener IFOAM EU og tilføjer: Det ville være et klart signal om, at landmændene bliver straffet for at producere økologisk. Desuden er der ingen relevante overlap mellem den meget svage grønnere forpligtelse og den holistiske organiske tilgang, som kan retfærdiggøre et fradrag.

Uretfærdigt I Økologisk Landsforening har fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed

Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent svært ved at acceptere EU Kommissionens nyeste idé: - Man har netop vedtaget, at landbrugene skal leve op til en række grønningskrav for at få 100 procent støtte under søjle 1. Som udgangspunkt har man sagt, at alle økologer pr. deÀnition opfylder disse krav men kravene er ikke større, end at langt de Áeste danske landbrug vil kunne opnå 100 procent støtte fra søjle 1, siger Sybille Kyed.

I modsætning til økologerne, skal et konventionelt landbrug beskrive de tiltag, der gør dem berettiget til 100 procent støtte, og paradoksalt nok, er de dermed sikret mod at skulle reduceres i tilskuddene, når

de søger om midler i Landdistriktsprogrammet - med mindre de søger om tilskud til tiltag, der allerede er dækket af grønningselementerne.

- Umiddelbart er vi jo glade for, at økologerne har fået anerkendelse for deres indsats til gavn for natur og miljø ved, at de per deÀnition får 100 procent arealtilskud men man skal huske, at de tilskud, økologerne får, fordi de driver deres landbrug økologisk, ikke kan dække merudgiften, hvilket jo afspejles i, at de økologiske produkter er dyrere end konventionelle produkter. Økologerne betaler altså allerede for ikke at forurene.

Nu skal de så yderligere reduceres i tilskudene fra landdistriktsprogrammet, for at undgå, at der gives støtte til samme tiltag mere end én gang, siger Sybille Kyed og fortsætter: - Det ligner umiddelbart en administrativ lettelse for økologerne, at de er grønne per deÀnition men det er og bliver en økonomisk straf, hvis Kommissionen kommer igennem med sit forslag.

Det bliver fulgt op Økologisk Landsforening har ikke tænkt sig at se stiltiende til, men de økologiske producenter straffes for at skåne natur og miljø: - Vi vil tage det her op, når vi igen skal mødes med NaturErhvervstyrelsen, lover foreningens formand, Per Kølster.

Køkkener spares væk på supersygehusene OMLÆGNING: Fire af de nye supersygehuse bygges uden køkken, og det er en barriere for omlægning til økologi, advarer Bente Sloth Fremtidens patienter på de nye supersygehuse skal glemme alt om mad direkte fra køkkenet. Fire af de seks nye sygehuse bliver bygget uden et køkken, skriver JyllandsPosten.

Ifølge cheføkonoma Bente Sloth, Aarhus Universitetshospital er det en helt forkert kurs, som både strider mod sund fornuft og intentionerne om at indføre mere økologi på de offentlige sygehuse.

Bente Sloth har gennem en årrække fungeret som bannerfører for omlægning af hospitalernes mad, og hun har det overordnede ansvar for produktionen af mad på de århusianske hospitaler, som i løbet af de kommende år bliver samlet på et nyt superhospital i Skejby.

Bygningsarbejderne er i fuld gang, men på grund af en stram økonomi er tegningerne af et storkøkken, som var skræddersyet til økologisk pro-

duktion, ikke længere med i de aktuelle byggeplaner.

- Hvis ikke der bliver bygget et køkken i Skejby, betyder det, at vi alene på transport af mad fra de nuværende køkkener på de gamle hospitaler inde i byen og ud til Skejby skal bruge Àre mio. kr. årligt. Et nyt køkken i Skejby koster 70 mio. kr., så mon ikke alene besparelsen på transporten kan forrente det beløb, spørger hun.

Forkerte drivkræfter Cheføkonomaens bekymring bliver ikke mindre af, at Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Midtjylland over for DR har tilkendegivet, at han vil lede efter alternativ Ànansiering til køkkenfaciliteter i form af pensionsmidler eller et privat-offentligt partnerskab.

Især det sidste får alle alarmlamper

til at blinke hos cheføkonomaen i Aarhus.

- For mig at se er det helt forkerte drivkræfter at sætte i gang, hvis køkkendriften bliver privatiseret, så et Àrma skal tjene penge på maden, siger Bente Sloth.

Hun henviser i den forbindelse til Áere undersøgelser, der dokumenterer, at god kost nærmest virker som medicin. De viser, at samfundet kan sparer mange penge i form af færre genindlæggelser, hvis hospitalerne tilbyder patienterne en optimal, ernæringsrigtig kost, mens de er indlagt.

Af de seks nye supersygehuse, som kommer til at ligge i Hillerød, Køge, Odense, Aarhus, Aalborg og Gødstrup ved Herning, har kun de to sidstnævnte afsat penge til et køkken, hvor der er plads til at lave maden fra bunden. jb@okologi.dk

AKTUELT

15. november 2013 nr. 533

7LOà \WWHUQH -RKDQQHV )LQG /RHE RJ 5DVPXV /XQG -HQVHQ YDU GH \QJVWH GHOWDJHUH YHG %RUJHUP¥GHW RP 6DPV‘NRORJLVN RJ GH NDQ PHJHW YHO EOLYH GH I¥UVWH DI ¥HQV ¥NRORJHU VRP NRPPHU WLO DW DUEHMGH Sn MRUG HMHW DI IRQGHQ

Fond tĂŚnder nyt hĂĽb pĂĽ Samsø Folkemøde afslørede stor lokal interesse for SamsĂ˜kologisk og ambitionen om at opkøbe og omlĂŚgge jord pĂĽ Samsø FOND: TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Gennem de seneste ĂĽr er der blevet sagt og skrevet meget om problematikken omkring generationsskifte og behovet for nye ejerformer i landbruget. PĂĽ Samsø nøjes man ikke med at sĂŚtte ord pĂĽ udfordringerne.

Den nyetablerede forening, Ă˜kologisk Samsø, har siden forĂĽret arbejdet mĂĽlrettet pĂĽ en plan om at sĂŚtte skub i en mere bĂŚredygtig udvikling af øens landbrug og dermed bidrage til en mere positiv erhvervsudvikling pĂĽ øen. En af hjørnestenene i den vision er etableringen af en jordbrugsfond. Den skal samle penge til at opkøbe landbrugsjord pĂĽ øen og udleje den til økologiske landmĂŚnd.

PĂĽ et velbesøgt borgermøde pĂĽ Energiakademiet pĂĽ Samsø kunne foreningen forleden prĂŚsentere øboerne for tankerne bag SamsĂ˜kologisk og et sĂŚt nĂŚsten fĂŚrdige vedtĂŚgter for fonden.

Selv om der samme aften var møde om Kattegatøens fĂŚrgeforbindelserne til fastlandet, som i generationer har vĂŚret kilde til evig diskussion, kunne Bent Degn, formand for Ă˜kologisk Samsø, glĂŚde sig over 6070 fremmødte. Det tolker han som solid opbakning bag foreningens grønne visioner, som skal vĂŚre med til at øge øens produktion af økologi og sikre en større biodiversitet til fordel for fremtidige generationer.

Fri for spekulation Som øbo og indehaver af et lille økologisk gürdmejeri, Samsø MÌlk, kender han kun alt for godt de barrierer, som skal forceres, hvis man vil producere fødevarer i udkantsdanmark.

Efter hans vurdering er en af land-

“

- Ud over at opkøbe jord, kan fonden for eksempel støtte etablering af et lokalt slagteri eller mejeri.

til at modtage egentlige bidrag.

- Ud over at opkøbe jord, kan fonden for eksempel støtte etablering af et lokalt slagteri eller mejeri, forklarede Bent Degn pü mødet.

BENT DEGN, FORMAND Ă˜KOLOGISK SAMSĂ˜.

brugets helt store udfordringer, at bankerne hellere vil lüne penge til store etablerede landbrug end til at hjÌlpe nye unge landmÌnd ind i erhvervet. Den politik gør det vanskeligt for de nyuddannede landmÌnd at skaffe den nødvendige kapital til at købe en landbrugsejendom. At drive landbrug handler efterhünden mere om kolde kontanter end om at dyrke korn og kartoà er, lyder vurderingen fra Samsø.

Etableringen af fonden SamsĂ˜kologisk skal derfor gøre det muligt for øens nuvĂŚrende og kommende økologer først og fremmest at koncentrere sig om at producere sunde rĂĽvarer. Tanken bag jordbrugsfonden er helt at frigøre landbrugsdriften fra

spekulationer i jordpriser og vĂŚrdipapirer.

Pü jagt efter grundkapital Sammen med de øvrige 3900 øboere hüber Bent Degn, at fonden kan bidrage til at vende den negative erhvervsudvikling og dreje øen ind pü en mere bÌredygtig kurs.

- Vi mangler kun nogle fü justeringer af vedtÌgterne, og nür de er pü plads, bliver den første opgave at indsamle den lovpligtige grundkapital pü 300.000 kr., som er nødvendig for at stifte fonden.

Den bliver den første af sin art herhjemme, og de 150 medlemmer af Ă˜kologisk Samsø hĂĽber, at fonden allerede i starte af det nye ĂĽr er klar

JordbrugsFonden SamsĂ˜kologisk Pluk fra de endnu ikke helt fĂŚrdige vedtĂŚger fra Samsøs nye økologifond: Stifter: Foreningen Ă˜kologisk Samsø FormĂĽl: Éť at arbejde for at sikre nuvĂŚrende og fremtidige generationer en levende jord, rene og sunde fødevarer, rent drikkevand og større biodiversitet igennem økologiske dyrkningsprincipper. Éť at give bedre muligheder for, at økologiske landmĂŚnd kan fĂĽ adgang til at starte egen virksomhed. Éť støtte til udvikling og opstart af projekter og/eller virksomheder, der udvikler, bearbejder, forĂŚdler og/eller sĂŚlger økologiske produkter. Éť støtte til økologiske leve-/bofĂŚllesskaber

Stiler mod 5-600 ha Fondens midler skal komme fra helt almindelige mennesker, som er villige til at placerede deres penge i økologisk landbrug, uden at de für et økonomisk afkast. Interessen for at vÌrne om øens natur ved at hjÌlpe omlÌgningen pü vej er ifølge Bent Degn ikke forbeholdt lokale samsinger, eller ejerne af øens mange fritidsboliger.

- Vi er helt afhĂŚngige af, at nogen udefra synes, at fonden er en god ide.

NĂŚsten symbolsk blev serveret hjemmelavet drømmekage for de mange tilhørere, men Bent Degn mener ikke, at det er urealistisk at nĂĽ mĂĽlet om at skaffe den nødvendige kapital, sĂĽ det inden 2020, er muligt for fonden at købe 5-600 ha landbrugsjord pĂĽ Samsø. Ă˜kologiens Hus pĂĽ Samsø I dag er det kun Ă€re procent af landbrugsjorden pĂĽ Samsø, som drives økologisk. Ă˜kologisk Samsø hĂĽber, at Ă ere af øens konventionelle landmĂŚnd bliver inspireret til at omlĂŚgge produktionen, sĂĽ Samsø om syv ĂĽr kommer op pĂĽ en omlĂŚgningsprocent, som matcher landsgennemsnittet pĂĽ syv procent.

Sideløbende med arbejdet med fonden har Ă˜kologisk Samsø søgt om penge hos Samsø-Fonden til at etablere Ă˜kologiens Hus, som efter planen skal ligge i Tranebjerg og huse butik for lokale økologiske varer og foreningens kontor.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Frontløbere kĂĽres pĂĽ Ă˜kologi-Kongres FRONTLĂ˜BER: Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, der er medarrangør af Ă˜kologi-Kongres 2013, har i løbet af 2012 og 2013 gennemført et projekt om økologiske frontløbere. Og pĂĽ Ă˜kologiKongressen 2013 i slutningen af mĂĽneden skal deltagerne Ă€nde den endelige vinder.

- Alle kongresgĂŚster kan stemme pĂĽ deres favorit. Frontløbere er personer eller virksomheder, som har gjort noget sĂŚrligt innovativ og banebrydende. Det er vigtigt med frontløbere - isĂŚr i en krisetid - som bliver ved med at udvikle og tĂŚnke ud af boksen og afprøve nye ting, siger chefkonsulent Christina Udby Hansen, Ă˜L. Ă˜kologi & Erhverv har prĂŚsenteret 20 kandidater til titlen i artikler i løbet af 2013. PĂĽ kongressen bliver fem nominerede Ă€nalister prĂŚsenteret, og i løbet af dagen kan kongressens gĂŚster Ă€nde ud af, hvem der skal have deres stemme.

Foruden prÌsentationen bliver der udleveret et hÌfte med beskrivelse af alle de 20 udvalgte frontløbere. Der bliver ogsü en udstilling med plancher med frontløberne.

- I første omgang nedsÌtter vi en dommerkomite, som udvÌlger de 5 Ànalister ud af de 20. Men man skal huske pü, at vi kan lÌre noget af alle frontløberne, forklarer Christina Udby Hansen. ib@okologi.dk

Ă˜-mĂŚrket skal nok overleve EU-forslag I forĂĽret fremlagde EU-kommissionen tre scenarier for, hvordan EU’s økologiforordningen kan se ud i fremtiden, og et element heri var forslaget om, at nationale økologimĂŚrker - som det danske Ă˜-mĂŚrke -forbydes og erstattes af EU’s grønne øko-blad. Kommissionen ser et juridisk problem i at have et offentligt logo, der dĂŚkker over det samme som EU-reglerne. Ă˜kologisk Landsforening er dog fortrøstningsfuld pĂĽ økologiens og det røde Ă˜-mĂŚrkes vegne.

- Der er heldigvis tale om et element i nogle meget foreløbige forslag fra kommissionen. Men vi skal selvfølgelig vĂŚre vĂĽgne og kommunikere til kommissionen, at et forbud, der rammer det danske økologimĂŚrke, naturligvis er fuldstĂŚndigt uacceptabelt. Vi har tillid til vores samarbejde med de danske myndigheder og er glade for, at de deltager aktivt i kampen for at bevare det røde Ă˜-mĂŚrke, siger Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

FRONTLØBER

15. november 2013 nr. 533

Vild med maskiner Christian Eriksens maskinhus er ret veludstyret, for landmanden fra Odsherred køber gerne nyt grej, som kan løfte planteavlsproduktionen på hans gård på Odden

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Se her, Christian Eriksen, peger på ’Indkørsel forbudt’-skiltet, der hænger på døren ind til hans værksted.

- Det betyder, at hvis du roder, så skal du bare ikke herind.

Bag døren åbenbarer sig et veludstyret og meget velorganiseret værksted, som er placeret i et hjørne af det store maskinhus, hvor tre John Deer-traktorer, en rendegraver, en møgspreder, en høvender, en wrapper en mejetærsker og ikke mindst gårdens nyeste investering – en Cameleon – sammen med diverse havetraktorer, plæneklippere og jordbearbejdningsredskaber står sirligt parkeret. Alt er velpasset – og ikke engang møgsprederen lugter.

- Orden er meget vigtig for mig – og så er jeg ret glad for maskiner, forklarer Christian Eriksen.

Godt naboskab Rikke og Christian Eriksen købte gården ’Lønnebjerg’ i 1998. Og i dag har Christian Eriksen 150 ha - hvoraf han betegner det meste som bøvlet lerjord - under plov.

Christian Eriksen er 3. generation økologisk landmand på Odden. Og så er han vild med maskiner og går forrest, når nye opÀndelser, der kan styrke den økologiske planteavl på hans gård, skal afprøves. Årets Frontløber udpeges på Økologi Kongres 2013.

Christian Eriksen er begejstret for sin Cameleon.

– Det er svensk kvalitet, som kan holde til arbejdet i markerne i mange år, konstaterer han.

MASKINER:

3. generation I 1951 købte Christian Eriksens bedsteforældre en gård på Odden og etablerede sig som biodynamiske landmænd. Og i 1974, da Christian var otte år gammel, overtog hans forældre gården og fortsatte i bedsteforældrene biodynamiske fodspor.

- Allerede fra jeg var helt lille, og jeg var med min bedstefar i marken, vidste jeg, at jeg ville være landmand, fortæller Christian Eriksen, som blev uddannet landmand i 1990 på Kalø Landbrugsskole, der dengang endnu ikke var en økologisk landbrugsskole.

- Jeg Àk faktisk det grønne bevis og blev far til mit første barn på én og samme dag. Det er der vist ikke mange, der kan prale med, fortæller Christian Eriksen, som sammen med ægtefællen Rikke siden har fået yderligere tre børn. Og den førstefødte er allerede uddannet landmand.

Rikke Eriksen er uddannet tømrer; men har med succes banket gårdbutikken ’Kastanielys’ op på gården, hvor de fastboende og de mange turister i Odsherred kan komme forbi og forkæle sig selv med hjemmestøbte lys, boligudstyr, tøj, lokal øl og vin samt økologisk korn fra Mejnerts Mølle, der sammen med Aurion aftager Christian Eriksens produktion af konsumkorn.

Økologisk Frontløber

“

Orden er meget vigtig for mig – og så er jeg ret glad for maskiner.

2/3 af jorden er tilsået med korn – fortrinsvis konsumkorn som vinterrug, hvede, ølandshvede og havre, men der er også 10 ha med triticale.

Den sidste 1/3 er tilsået med kløvergræs og kløver til frø.

- Jeg har et utroligt godt samarbejde med min nabo, der er mælkeproducent. Han driver sin gård konventionelt, og jeg er økolog; men vi er rigtig gode venner, og vi kunne ikke drive vores gårde uden det gode samarbejde, vi har, siger Christian Eriksen. Han leverer kløvergræs til malkebesætningen og halm til dybstrøelse i kostaldene. Og når græs og halm har været en tur igennem mælkegården, kommer den beriget retur i form af gylle og dybstrøelse til spredning på Christian Eriksens marker.

Kampen mod agersennep Christian Eriksen har som fortalt siden barnsben vidst, at han ville være landmand, og næsten lige så længe har han vidst, at han ville være planteavler.

- Jeg har to brødre, og da vi var børn brugte vi al vores fritid på at ligge på knæ og luge i vores forældres grønsagsmarker. Vi boede klos op af Danmarks bedste badestrande, men

vi kom aldrig til vandet om sommeren, fortæller Christian Eriksen, som blev så træt af at luge i sin barn- og ungdom, at han i dag end ikke vil have en køkkenhave.

- Inden vi overtog ’Lønnebjerg’ havde jorden været tilknyttet et økologisk kvægbrug, og det betyder, at vi har rigtig meget frøukrudt i vores marker – især agersennep og tidsler.

Tidsler kan til nød bekæmpes nogenlunde effektivt ved rodskæring; men agersennep har et olieholdigt frø, som kan ligge i jorden i århundreder uden at miste sin spireevne. I vintersæden er den til at styre, fordi de nyspirede planter fryser ihjel hen over vinteren; men i vårsæden har vi haft vores kampe med agersennep.

Vi har endda haft en mark, som vi et år helt opgav at høste på grund af agersennep.

Kæmpesucces - Jeg har altid syntes, at det med at rense markerne for ukrudt tager for lang tid og ikke er rentabelt; men sidste vinter anskaffede jeg en Cameleon, og nu er det noget helt andet, siger en begejstret Christian Eriksen, som altid har haft stor interesse for at forbedre produktionen gennem valg af de rigtige redskaber til en gi-

ven opgave. Han fortsætter: - Cameleonen har en stor arbejdsbredde på otte meter, og når først jeg bliver rigtig god til at køre med den, kan jeg køre ti km i timen.

Nyanskaffelsen har bestået arbejdet i markerne henover foråret og sommeren til næsten topkarakter, vurderer Christian Eriksen. Cameleonen sår kornet i en rækkeafstand på 25 cm, og efterfølgende kan redskabet bruges til at radrense mellem rækkerne. Radrensningen er så effektiv, at udbyttet på markerne er væsentligt bedre, end før Cameleonen blev taget i brug, selvom rækkeafstanden er fordoblet.

- 2013 har været et godt høstår generelt; og når jeg sammenligner udbyttet på min ølandshvede sidste år og i år, hvor jeg har kunnet så og radrense med Cameleonen, så kan jeg konstaterer, at ikke alene er udbyttet steget med 33 procent, høstarbejdet har også været meget lettere, og proteinindholdet i kernerne er forbedret, fortæller Christian Eriksen og tilføjer: - Men hvis man skal købe en Cameleon, skal man have lyst til teknik, for den er dyr, og den er relativ avanceret – men alligevel let at køre med i marken.

er kærkomment, for det har gjort Cameleonen til en god forretning på 100 ha korn; men det betyder også, at Christian Eriksen de første år ikke kan benytte Cameleonen som redskab i sin maskinstation, som han driver ved siden af gården.

- Selv på vores bøvlede jord, har Cameleonen klaret sig rigtig Áot. Det eneste sted, jeg tror, den kan støde på forhindringer, er i meget stenet jord, for den piller stenene op, og når først kornet er spirret, kan vi ikke tromle markerne, og så ligger der sten på markerne, når de skal høstes. Det betyder her hos os, at skærebordet skal hæves et pænt stykke over jorden, siger Christian Eriksen, som drømmer om at anskaffe en gps, der kan styre Cameleonen. Han er også i opÀnderhumør og har idéer til, hvordan redskabet kan forbedres og blive endnu bedre.

- Det gode ved Cameleonen er, at redskabet er designet til at kunne radrense i ret højt korn, men kameraet får problemer med at se forskel på planter og barjord, når kornet bliver så højt, at der kun kommer lidt lys ned mellem rækkerne. Måske kan man montere en lampe, som kan lyse op mellem rækkerne ….

Lys mellem rækkerne Cameleonen koster 750.000 kr; men Christian Eriksen har fået tilskud fra EU på 305.000 kr. Tilskudet

Projektet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

15. november 2013 nr. 533

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET

AF TRINE KREBS, FORMAND FOR LANDSFORENINGEN PRAKTISK Ă˜KOLOGI OG DIREKTĂ˜R I FRUGTFORMIDLINGEN

VI VIL HAVE MERE LIV I HAVEN I Landsforeningen Praktisk Ă˜kologi bliver 2014 et ĂĽr med fokus pĂĽ at lave lokalgrupper i hele Danmark. Det sker under temaet ’Mere Liv i Haven’. Liv skal forstĂĽs sĂĽ bredt som muligt: gang i den, høj biodiversitet, ĂĽbne havelĂĽger med besøg og masser af eksperimenteren med at dyrke sin egen mad.

I foreningen har vi 3.268 medlemmer spredt skønt ud over hele Danmark, og nür vi gür i gang med at lave masser af liv i Danmarks haver, sü er det naturligvis ogsü fordi, vi tror pü, at jo à ere der lÌrer, hvordan kompost fungerer i lille skala, jo à ere der møder haveejere, som fornøVi ser jes over alt, som kribler for os, at og krabler, jo à ere der haven smager friske rüvarer lige det lokale liv, bliver fra jorden ‌ jo à ere für et naturligt og godt vi fysisk bevidstgjort om den forskel, en frugtbar omdrejningspunkt for jord, mangfoldige frø og sanselig økologiforøkologiske metoder gør for midling. Vi tror pü, at os mennesker, hvad enten vi pü lang sigt er med vi nyder smagen, livet eller til at skabe viden, som naturen.

“

gavner det økologiske

Nu tÌnker du müske: landbrug og stimuuhhh, det lyder som om, at lerer det økologiske hele Danmark er pü vej til forbrug. at blive selvforsynende, sü vi mü da vist hellere passe lidt pü de der praktiske økologer. Det er ikke det scenarie, vi i foreningen ser for os.

Vi ser for os, at haven - det lokale liv, bliver et naturligt og godt omdrejningspunkt for sanselig økologiformidling. Vi tror pü, at vi pü lang sigt er med til at skabe viden, som gavner det økologiske landbrug og stimulerer det økologiske forbrug.

De lokale grupper gür i gang med at übne lokale havelüger, sü vi alle kan komme ud og se økologiske haver, støtte lokale skolehaver, lave lokale fÌlleshaver og i det hele taget sÌtte praktiske økologiske aktiviteter pü dagsordenen lokalt. Det bliver de lokale grupper, som bestemmer, hvad de vil gøre, sü vi ved ikke helt, hvad der kommer til at ske, men vi ved, at vi vil skabe mere liv i Danmarks haver til gavn for økologien – og vi hüber, du vil vÌre med.

Mejeriprodukterne blev omlagt til økologi som det første pü Hotel- og Restaurantskolen og det er ikke mindst en udfordring for NRQGLWRUHOHYHUQH VRP VNDO Y QQH VLJ WLO DW GH ¥NRORJLVNH UnYDUHU Sn à HUH SXQNWHU RSI¥UHU VLJ DQGHUOHGHV HQG GH NRQYHQWLRQHOOH

De grønne kokke Hotel- og Restaurantskolen er klar til at integrere økologien i alle dele af undervisningen UNDERVISNING AF JAKOB BRANDT

- Vi skal have masser af økologiske fødevarer, vi vil vÌre helt igennem bÌredygtige, ingen er rygeafhÌngige, vi vil genbruge vores madaffald, benytte solenergi, dyrke vores egne grønsager og sü videre.

Det er store sager, og vi knokler for at nĂĽ vores mĂĽl.

Südan beskriver Hotel- og Restaurantskolen den grønne omstillingsproces, som skolen netop har taget hul pü.

Ambitionen er at uddanne grønne kokke og smørrebrødsjomfruer og andet køkkenpersonale, sü de er bedre rustede til fremtidens krav om bÌredygtighed.

Den grønne revolution pü den københavnske uddannelsesinstitution er godt nyt for de mange offentlige og private køkkener, som i disse ür omlÌgger til økologi.

Hidtil har det vÌret en barriere, at mange af de ansatte ude i køkkenerne har et meget ringe kendskab til økologi. Det vil Hotel- og Restaurantskolen i København nu forsøge at Ìndre.

Derfor har skolen i ür sat en forandringsproces i gang, der skal gøre sundhed, økologi og bÌredygtighed til en integreret del af fagligheden hos büde elever og skolens 160 ansatte.

Tager egen medicin I løbet af fü uger forventer den københavnske uddannelsesinstitution at fü svar pü en ansøgning om støtte til at efteruddanne de ansatte og omlÌgge skolens kantine til 75 pct. økologi.

OmlÌgningsprocessen er dog allerede begyndt, og de økologiske rüvarer bliver gradvist indfaset i kantinen efter en fastlagt plan. Mejerivarerne er i dag økologiske, og Mette Toftegaard Rasmussen, der er ansat som specialkonsulent til at stü i spidsen for den store transformation, forsikrer, at kursskiftet fortsÌtter, uanset om skolen für støtte eller ej.

- Vi er indstillet pĂĽ at tage vores egen medicin. Vi stĂĽr foran en lang forandrings-

Grøn kurs pü Vigerslev AllÊ Med à ere end 6.000 elever, studerende og kursister pü ürsplan er Hotel- og Restaurantskolen Nordeuropas største brancheskole inden for hotel, restaurant og turisme.

Skolen har i 2013 igangsat en forandringsproces, der skal styrke fagligheden i retning af mere sundhed, økologi og bÌredygtighed hos fremtiden kokke, smørrebrødsjomfruer, catere, ernÌringsassistenter, tjenere og receptionister.

Som led i projektet skal skolens samlede indkøb af økologiske fødevarer øges til 60 pct., mens skolens kantine skal op pü 75 pct. økologi.

agenda, og det bliver kun et spørgsmül om, hvor hurtigt det kommer til at gü, siger Mette Toftegaard Rasmussen.

Den ultimative drøm Hun betragter det som led i en naturlig udvikling, at skolen nu begynder at tÌnke i mere bÌredygtige baner.

- Nür vi vender blikket mod verden uden for skolen, kan vi se, at büde de private og offentlige storkøkkener og kantiner er pü vej med økologi, og vi skal matche og helst vÌre foran branchens nye dagsorden.

Skolens ultimative drøm er at udvide med en produktionsgürd.

- Det vil give os mulighed for at producere egne rĂĽvarer, anvende dele af madaffaldet til dyrehold samt skabe en tĂŚttere sammenhĂŚng fra jord til bord. Ă˜kologi bør gennemsyre alt Selve opkvaliĂ€ceringen af lĂŚrerkrĂŚfterne skal ske i samarbejde med Københavns Madhus, og omlĂŚgningskonsulent Birte Brorson tillĂŚgger det stor vĂŚgt, at økologien endelig kommer pĂĽ skoleskemaet.

Det er afsindigt vigtigt, at skolerne kommer i gang. Ă˜kologi skal ikke bare vĂŚre en eller to uger pĂĽ skoleskemaet. Det skal gennemsyre hele undervisningen, og alt hvad der bliver lavet pĂĽ skolen, siger Birte Brorson.

Hun hĂĽber, at andre vil lade sig inspirere af Hotel- og Restaurantskolen.

- Det er vigtigt, at alle, der arbejder i køkkener, lÌrer at arbejde med sÌsonvarer og reduktion af madspild. Det er fremtiden, og det er det, køkkenerne efterspørger.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

15. november 2013 nr. 533

‘NRO¥IW $DUKXV WHDPHW InU EDVH L HW QHGODJW SOHMHKMHPVN¥NNHQ VRP GDQQHU LGHHOOH UDPPHU IRU XQGHUYLV QLQJHQ DI N¥NNHQSHUVRQDOHW L $DUKXV .RPPXQH )UD YHQVWUH 7KRPDV 5\EMHUJ 5LNNH %¥WFKLHU -HVSHU .RFN 0HWWH : ,HUPLLQ 6LVVH %XGW] / UNH % +HQULNVHQ RJ %HQWH .UDPHU

Rammerne er pĂĽ plads ]Â?Â‘ÂŽĂžÂˆÂ– ƒ”Š—• Ď?Ž›––‡” snart ind i et nedlagt storkøkken, som de nĂŚste to ĂĽr danner rammen om et af landets største offentlige omlĂŚgningsprojekter OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Gennem mange ür producerede plejehjemskøkkenet under Lokalcenter Rosenvang i Aarhus mad til centrets Ìldre beboere. For et par ür siden blev det lukket efter en kommunal sparerunde. Men snart kommer der igen til at dufte af friskbagt brød og nylavet mad i det knap 200 m2 store

køkken, som de kommende to ĂĽr bliver hjemsted for Ă˜koløft Aarhus.

Fra ürsskiftet bliver køkkenet dermed hjertet i et omlÌgningsprojekt, som skal undervise 400 ansatte fra institutionskøkkenerne i Aarhus Kommune. De für travlt. Kommunens ambitionen er at nü op pü en gennemsnitlig økologiprocent pü 60 i 2020, men indtil videre er der kun afsat penge til to ürs omlÌgning.

OmlÌgningsteamet lÌgger derfor ud med daginstitutionerne, som efter planen skal helt op pü 90 pct. økologi, mens kommunens centralkøkkener kun sigter mod en økoandel pü 20 procent.

Ideelle rammer for 18 elever I øjeblikket gennemgĂĽr plejehjemskøkkenet en mindre ombygning, sĂĽ der bliver plads til kontor og undervisningslokale, men ifølge Mette Iermiin, som er daglig leder af Ă˜koløft

Aarhus, kommer meget af undervisningen til at foregü foran potter og pander i selve køkkenet.

- Det er ideelle rammer, hvor vi fĂĽr plads til 18 kursister ad gangen, og vi forsøger at indrette det lidt hyggeligt, sĂĽ alle, uanset om de arbejder i et storkøkken eller er madmor pĂĽ en lille institution, vil føle sig hjemme. Ă˜koløft Aarhus har allerede holdt det første informationsmøde, og de to første fem-ugers omlĂŚgningskurser med start i henholdsvis januar og februar er nĂŚsten fyldt op. I det hele taget oplever Mette Iermiin stor opbakning bag omlĂŚgningsplanerne.

Manual fra Københavns Madhus Inden selve undervisningen begynder i starten af det nye ür, har de kommende kursister deltaget i et veje-müle møde, hvor de instrueres i, hvordan de registrerer og müler rüvareforbruget i deres køkken.

Tre typer kurser sigter mod alle niveauer Kursusforløbet pü daginstitutionsomrüdet bestür af tre typer kurser, som skal sikre, at tankerne bag omlÌgningen til økologi bliver forankret pü alle niveauer: ɝ Fem kursusforløb å 5 uger for køkkenpersonalet. ɝ 1 uges kursus for en mültidsansvarlig pÌdagog fra hver af de deltagende institutioner. ɝ 1 dags seminar for en leder fra deltagende institution.

Siden følger en to-ugers periode, hvor kursisterne skal kortlÌgge institutionens aktuelle forbrug. Pü basis af tallene udarbejder Københavns Madhus en rapport for hvert enkelt køkken, som dermed für et veldokumenteret grundlag at arbejde ud fra under det følgende fem uger lange kursusforløb, som munder ud i en køreplan for omlÌgningen af hver

enkelt institution. Hele projektet bliver gennemført i tĂŚt samarbejde med Københavns Madhus, som kan trĂŚkke pĂĽ mange ĂĽrs erfaringer. Det bliver ogsĂĽ ansatte fra Madhuset, som skal stĂĽ for meget af undervisningen. Starten gĂĽr 6. januar, og Ă˜kologi & Erhverv følger med.

Mere økologi i Madkassen Hvis man er leverandør til en kommune som Aarhus, er det nødvendigt at gĂĽ foran med økologien, mener ejerne af cate”‹Â?‰Ď?‹”Â?ƒ‡– ĠÂ?ƒ••‡Â? ‹ Risskov OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Madkassen-risskov.dk har taget hul pü fremtiden. Firmaet leverer alle hverdage frokost til ca. 2.000 vuggestue- og børnehavebørn i Aarhus Kommune.

Dermed er Madkassen kommunens største enkeltleverandør, og det er en position, som Àrmaets ejere, Bjarne og Bibi-Ann Jensen, vil gøre meget for at forsvare og allerhelst udbygge.

- Mens kommunen lavede en 2020-plan for økologien, sü lavede vi en 2013-plan. Vi vil gerne vÌre med i forreste rÌkke, hvad angür økologi og udvikling, siger Bjarne Jensen.

Madkassen har netop füet ret til at skilte med det økologiske spisemÌrke i bronze, som dokumenterer, at 30-60 pct. af rüvarerne er økologiske. AB Catering er Madkassens eneste leverandør, og selv om à ere økologiske producenter har banket pü døren, har Bjarne Jensen ingen planer om at skifte leverandør.

- Vi vil helst kun handle hos ĂŠn le-

verandør, og vi har en god aftale med AB Catering.

Planer om at bygge nyt Madkassen blev grundlagt i 2005, og à yttede i større lokaler for to ür siden. I dag er der Àre ansatte i køkkenet og tre chauffører, men fortsÌtter den nuvÌrende vÌkst, für Bjarne Jensen snart brug for de nye tegninger til en ny køkkenbygning, som han netop har modtaget fra en tegnestue.

- Vi har haft vÌkst hvert ür, og det skulle gerne fortsÌtte. I forhold til økologien er den største udfordring økonomien. Der er ingen tvivl om, at økologiprocenten kunne blive endnu højere, hvis kommunen øgede madbudgettet, siger Bjarne Jensen.

&DWHULQJÀUPDHW 0DGNDVVHQ OHYHUHU KYHU GDJ PDG WLO YXJJHVWXH RJ E¥UQHKDYHE¥UQ L $DUKXV .RPPXQH For at fü enderne til at nü sammen er han nødt til at tÌnke mere i sÌsonvarer og bruge mere grønt.

- Det gjorde vi ikke sĂĽ meget tidli-

gere, siger Bjarne Jensen, som d. 22. december inviterer til reception for at markere økologiens indtog i Madkassen.

MAD & MARKED

15. november 2013 nr. 533

Rema 1000 sÌlger fremtidens Ìg Kunderne har taget godt imod Hedegaard Foods nye koncept Gaardbo Æg, der omfatter Ìg fra høns, som bliver fodret med 100 pct. økologisk foder ÆG

De ligner et modsvar til DanÌgs biodynamiske Ìg, og ifølge direktøren henvender det nye koncept sig til den meget bevidste økologiske forbruger.

- Vi betragter Gaardbo Æg som et nicheprodukt. Nu skal vi se, hvor niveauet ligger, inden vi ruller konceptet ud til à ere, men det kommer ikke til at omfatte alle vores økologiske producenter, siger direktøren.

AF JAKOB BRANDT

Selv om Hedegaard Foods nyeste økologiske Ìgkoncept hidtil har ført en lidt anonym tilvÌrelse hos discountkÌden Rema 1000, er pakkeriets direktør, Ivan Jørgensen, godt tilfreds med lanceringen af Gaardbo Æg.

Stor bevügenhed Før de første bakker med Ìg landede i butikkerne for to müneder siden, havde pakkeriet testet det nye foderkoncept i mere end et ür, for at vÌre helt sikker pü, at hønsene kunne trives uden de fem procent konventionel foder, som stadig frem til 2015 er tilladt efter det økologiske regelsÌt.

- Der er en direkte sammenhĂŚng

De Hemmelige Helte

Hønerne, der lÌgger Gaardbo Æg, fodres med 100 pct. økologisk foder. Dermed tager Gaardbo-hønen forskud pü fremtidens krav om, at foderet skal vÌre 100 pct. økologisk i 2015.

Samtidig er det et krav, at mindst 40 pct. af foderet er dyrket lokalt.

De resterende 40-60 pct. bliver leveret via Danish Agro.

Fire producenter med tilsammen 27.000 høns leverer i øjeblikket alle ÌgJHQH WLO *DDUGER �J PHQ à HUH NDQ NRPPH WLO O\GHU YXUGHULQJHQ IUD  JSDNkeriet Hedegaard Foods.

mellem trivsel og ydelse, og hønsene holder produktiviteten, siger Ivan Jørgensen, som oplyser, at Gaardbo Ægget für stor bevügenhed fra producenter i büde ind- og udland.

I Begyndelsen af det nye ĂĽr vil der

formentlig blive gennemført kampagner for at gøre mere opmÌrksom pü Ìggene, som pga. den Ìndrede fodersammensÌtning ikke helt kan levere den samme blommefarve som de traditionelle økologiske Ìg.

BioFach er reddet pĂĽ mĂĽlstregen EKSPORT: Finansieringen af en fĂŚlles dansk stand er endelig faldet pĂĽ plads I denne uge har de økologiske fødevareproducenter modtaget en invitation til at deltage pĂĽ den danske fĂŚllesstand pĂĽ BioFach i 2014. Det er en meget lettet eksportchef Helene Birk fra Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L), som er afsender pĂĽ invitationen. Den sĂĽ lĂŚnge ud til at ende i papirkurven, da der var usikkerhed om Ă€nansieringen af det danske eksportfremstød.

Årsagen til, at det danske eksportinitiativ var kommet i modvind, var, at EU i ür brød med mange ürs praksis ved at underkende, at landdistriktsmidlerne bliver benyttet til eksportfremme.

Det skabte ifølge Ă˜L-direktør Paul Holmbeck en reel risiko for, at foreningen for første gang i mange ĂĽr ikke ville vĂŚre i stand til at arrangere en fĂŚllesstand pĂĽ den tyske messe i NĂźrnberg, som nĂŚste ĂĽr afholdes for 25. gang.

BĂĽde plan A og B Danmark har forgĂŚves arbejdet for

at fü EU til at Ìndre holdning, men selv om det ikke lykkes, er politikerne nu indstillet pü at sikre en national Ànansiering. I første omgang sigter den kun mod 2014, men Paul Holmbeck forventer, at der i forbindelse med Ànansloven bliver strikket en løsning sammen, som ogsü pü lÌngere sigt sikrer nationale midler til eksport- og salgsfremme af økologiske fødevarer.

- Jeg er 95 procent sikker pü, at politikerne Ànder pengene, men skulle det glippe, har en gruppe virksomheder stillet garantier i forbindelse med BioFach nÌste ür. Sü vi har büde en

plan A og en plan B. Det er Ă ot af virksomhederne at gĂĽ ind pĂĽ den mĂĽde, fastslĂĽr Paul Holmbeck.

Først til mølle Helene Birk forventer at samle 1015 virksomheder pü BioFach, som afholdes 12.-15. februar, og som altid bliver standene solgt efter først til mølle-princippet.

Ogsü eksportnetvÌrket Bio Aus Dänemark opbygger sÌdvanen tro en fÌllesstand pü BioFach. jb@okologi.dk

Solhjulet køber HalkĂŚr Vin ‡† ‘˜‡”–ƒ‰‡Ž•‡Â? ƒˆ †‡– Œ›•Â?‡ ˜‹Â?‹Â?’‘”–Ď?‹”Â?ƒ –ƒ‰‡” ‘ŽŠŒ—Ž‡– Č€ ‡– ƒˆ Ď?Ž‡”‡ ’”‘klamerede skridt mod et bredere sortiment GROSSIST AF JAKOB BRANDT

Efter godt ti ür som økologisk vinhandler har Peter Søndergaard valgt at sÌlge HalkÌr Vin til totalgrossisten Solhjulet.

Fra 15. november bliver pallerne med importeret vin leveret til Solhjulet i Silkeborg, og det glÌder den jyske vinimportør, at det har vÌret muligt at afhÌnde virksomheden til en velfungerede grossistvirksomhed, som er inde i en spÌndende udvikling som en del af HCH-Gruppen.

Med salget sikrer Peter Søndergaard, at HalkÌrs kunder fortsat kan købe vin fra de à este af de vingürde, som han gennem de seneste 12 ür har opsporet pü messer og vinrejser

rundt i Europa, hvor han tidligt tabte sit vinhjerte til Spanien.

- Jeg var ikke tvunget til at lukke, men det er blevet vanskeligere at sĂŚlge engros-vin herhjemme, da der hele tiden bliver stillet øgede krav til service og levering, siger Peter Søndergaard. ޔ•–‡ ƒˆ Ď?Ž‡”‡ Â?Â?‘’•Â?—† HCH-Gruppens ejer, Jens Sørensen, glĂŚder sig over, at der nu kommer mere vin pĂĽ hylderne hos Solhjulet: - Ligesom vi oplever vĂŚkst i økologisalget, forventer vi ogsĂĽ øget efterspørgsel efter økologisk vin.

Alle de nye varenumre er ved at blive lagt ind pü Solhjulets web-side, og Jens Sørensen oplyser, at vinen blot er den første knopskydning pü Solhjulets sortiment.

- Nu har vi løsnet hündbremsen.

Solhjulet skal udnytte HCH-Gruppens

store netvĂŚrk, og der kommer Ă ere nye varegrupper i sortimentet i begyndelsen af det nye ĂĽr. Mere kan jeg ikke sige nu, men generelt er vi interesseret i alt, hvad kunderne er interesserede i, siger Jens Sørensen. ƒ” ‰‡Â?– ‡– ’ƒ” Ď?Žƒ•Â?‡” Peter Søndergaard lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at det ikke er helt nemt at kappe forbindelsen til de mange dedikerede og loyale vinproducenter og kunder, som han har lĂŚrt at kende, siden han ved lidt af en tilfĂŚldighed i 2001 blev vinimportør.

Pü det tidspunkt sad han i bestyrelsen for kulturhuset HalkÌr Kro som udelukkende anvender økologiske fødevarer i køkkenet. Kroens leverandør af økologisk vin havde drejet nøglen, sü noget mütte gøres.

Det blev begyndelsen pü HalkÌr Vin. Den første tid var det mest for

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Vejen fra tredjegenerationslandmand til professionel forretning er omdrejningspunktet, nĂĽr Jan Algreen fra Søris i Ă˜lstykke inviterer ivĂŚrksĂŚttere og andre virksomhedsejere med bag kulissen. Det sker den 21. november som en del af kampagnen ’De Hemmelige Helte’, som VĂŚksthus Hovedstadsregionen stĂĽr bag.

- Man skal ikke komme, fordi man synes økologi er fedt, men fordi der er noget om forretningsudvikling, man selv kan bruge, siger Jan Algreen.

735 SĂĽ mange havde ved avisens deadline tirsdag meldt deres ankomst til Ă˜kologikongres 2013. Det foregĂĽr i Vingsted 27.-28. november. Sidste frist for tilmelding er 17. november.

Invitation fra Axfood EfterĂĽrets eksportarbejde øst for Ă˜resund bĂŚrer nu frugt, idet fem danske virksomheder i de kommende uger bliver inviteret til møde med indkøbere fra den svenske dagligvaregigant Axfood. Eksportchef i Ă˜kologisk Landsforening oplyser, at Axfood i første omgang er pĂĽ jagt efter basisvarer med stor volumen i kategorierne mejeri og cerealia, men pĂĽ lĂŚngere sigt forventer hun, at de svenske indkøbere ogsĂĽ vil kigge mod Danmark for at Ă€nde mere nicheprĂŚgede produkter.

Arla beskyldes for at beskytte øko-mejerier Peter Søndergaard sÌtter prop i rollen som inportør af økologisk vin. sjov, men som han siger, sü tog den ene à aske den anden, og importen af vin udviklede sig til et levebrød. Men som mange andre enkeltmandsÀrmaer mütte Peter Søndergaard sande, at han efter mange travle ür var nüet til et punkt, hvor det var vanskeligt at tage det nÌste skridt.

Nu har han skiftet branche og fortsÌtter som konsulent for Landsforeningen LEV. - Men jeg har gemt et par gode à asker‌

Arlas andelshavere kritiserer selskabet for at beskytte de smü økologiske mejerier, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge avisen er ejerne utilfredse med, at Arla angiveligt holder hünden over smü konkurrenter ved at give en kunstig lav mÌlkeafregning til sine økologiske andelshavere.

Kritikken kommer fra Jette Jacobsen, der er medlem af Arlas økologiudvalg.

Viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard fra Arla Foods afviser kritikken men medgiver dog, at Arla tager visse hensyn.

9

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

15. november 2013 nr. 533

/LVD -HQVHQ RJ N UHVWHQ 5DVPXV /XQG -HQVHQ KnEHU VDPPHQ PHG -RKDQQHV )LQG /RHE Sn DW ÀQGH à HUH OLJHVLQGHGH VRP KDU O\VW WLO DW LQGJn L I OOHVVNDEHW RPNULQJ HW ¥NRORJLVN ODQGEUXJ Sn 6DPV¥ KYRU LQGWMHQLQJHQ VNDO KHQWHV YLD JnUGEXWLNNHQ RJ VDOJ Sn M\VNH PDUNHGHU

Â?‰‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‡” Šƒ” Â?Ԡ ’¤ Ă˜ÇŚÂŽÂ‹Â˜ To barndomsvenner ˆ”ƒ ˜‡Â?†„‘”‰ Ď?Ž›––‡” –‹Ž ƒÂ?•Þ ˆ‘” ƒ– ”‡ƒŽ‹•‡”‡ †”ÞÂ?Â?‡Â? ‘Â? ‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ‰”ÞÂ?–•ƒ‰•Â?‘ŽŽ‡Â?Â–Â‹Â˜ÇĄ •‘Â? •Â?ƒŽ Ž‡˜‡ ƒˆ †‹”‡Â?–‡ •ƒŽ‰ DIREKTE SALG TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Hunden Hirse stormer nÌrmest euforisk rundt mellem markens rødkülshoveder, mens Lisa Jensen, kÌresten Rasmus Lund Jensen og Johannes Find Loeb stiller op til et ’familieportrÌt’ af Samsøs populÌre tilà yttere, som netop har lejet et lille økologisk landbrug ved Alstrup tÌt pü Samsøs smalleste punkt.

Rasmus og Johannes er begge 24 ĂĽr og nyuddannede driftsledere fra Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, og de er overraskede over den overvĂŚldende modtagelse, de har fĂĽet pĂĽ Kattegat-øen, hvor de allerede gĂĽr under betegnelsen ’de unge økologer’.

- Velkommen til øen, lyder det igen og igen, nür de bevÌger sig rundt pü Samsø.

Netop ungdom og økologi er en

mangelvare pü øen, som kÌmper for at bremse affolkningen og vende øens negative erhvervsudvikling.

Derfor har øboerne taget rigtig godt imod de nye tilĂ ytterne, som med deres ankomst bidrager til at tegne et lidt lysere billede af fremtiden. Ž¤” „”‘ Â?‡ŽŽ‡Â? ŽƒÂ?† ‘‰ „› Ingen af tilĂ ytterne er vokset op pĂĽ landbrug, men allerede fra en tidlig alder begyndte de at interessere sig for tankerne om selvforsyning og en mere bĂŚredygtig tilvĂŚrelse. At det skulle føre dem til Samsø, havde de ingen anelse om.

Som de stür der i marken, kalder de pü minderne fra økologiens pionÊrtid, hvor den kollektive tanke var i højere kurs end i dag. En kort snak med de sydfynske barndomsvenner, som har kendt hinanden siden 3. klasse, underbygger førstehündsindtrykket, og de lÌgger ikke skjul pü, at de har en mere idealistisk tilgang til landbruget, end de à este jÌvnaldrende landmÌnd, som drømmer om store landbrug og store maskiner. Det er ikke den vej, de vil gü, og m.h.t. maskiner er de indstillet pü at lüne sig frem hos gode naboer.

- Vi vil gerne gøre gürden til mere end et sted, hvor man producerer fødevarer. Det skal ogsü vÌre et sted, der samler folk. Vi vil gerne slü bro mellem land og by, siger Johannes.

De to nyudklĂŚkkede landmĂŚnd

Yduns Have I/S ɝ Samsøs nye økologer har opkaldt deres landbrug efter <dun, som i den nordiske mytologi er den gudinde, der forvalter de guldÌbler, som giver aserne evig ungdom. ɝ Landbruget er pü 14 ha. ɝ Johannes og Rasmus planlÌgger en intensiv grøntsagsproduktion pü ca. halvdelen af arealet. ɝ Udlejning af gürdens seks hytter er en ekstra indtÌgtskilde. føler, at de med deres uddannelsesmÌssige baggrund stür pü betydelig mere solid grund, end mange af ildsjÌlene fra den periode, da økologien gjorde sit spÌde indtog i dansk landbrug. Men de er tiltrukket af mange af vÌrdierne fra den tid.

- Privat vil vi gerne skabe et økologisk levefÌllesskab, siger Rasmus, som hüber at det er muligt at lokke à ere unge økologer til Samsø.

Han er vegetar og Johannes veganer, og alene pü den baggrund giver det god mening, at deres müde at drive landbrug pü bygger pü grøngødning og en total udfasning af husdyrgødning.

- Vi vil forsøge at implementere

mest muligt af det, vi har lĂŚrt pĂĽ skolen omkring faste kørespor, og hvordan vi skaber størst mulig biodiversitet pĂĽ ejendommen, siger Johannes. Â&#x17D;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021;Â?

Man skal ikke tage fejl. Bag de grundlĂŚggende ønsker om at bidrage til en mere bĂŚredygtig fødevareproduktion ligger der et grundigt forarbejde. Det begyndte kort efter, at Bent Degn, formand for Ă&#x2DC;kologisk Samsø, i forĂĽret besøgte Kalø for at anspore skolens elever til at drive landbrug pĂĽ Samsø. Her er en gruppe lokale ved at etablere en jordbrugsfond, som skal opkøbe og udleje landbrugsjord til økologer, og det landbrug, som Johannes og Rasmus har lejet, kan meget vel blive fondens første investering.

- Vi ville gerne vÌre spydspidser i et vildt spÌndende projekt, sü vi lavede alle vores Kalø-projekter omkring landbruget pü Samsø, siger Johannes.

- Det har vĂŚret benhĂĽrdt arbejde, og vi har regnet meget detaljeret pĂĽ alt, supplerer Rasmus.

Deres forretningsmodel var sĂĽ tilpas skarp og realistisk, at de Ă&#x20AC;k overbevist banken om, at konceptet er levedygtigt. Samtidig er de begge forberedt pĂĽ en tilvĂŚrelse uden den store luksus. De ved, det tager tid at genopbygge den kundekreds, som deres forgĂŚnger havde opbygget.

¤Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;¤ Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020; De regner med at deles om opgaverne i marken og pĂĽ salgssiden, og de har en aftale med en rutineret grøntsagsavler, som Ă ytter til Samsø og hjĂŚlper dem i sĂŚsonen nĂŚste ĂĽr.

- Det er med til at give os troen pĂĽ, at tingene vil lykkes, pointerer Johannes.

En stor del af deres tro pĂĽ fremtiden bygger desuden pĂĽ deres nĂŚre venskab.

- Jeg havde aldrig gjort det her uden Rasmus. Vi har forskellige kompetencer, som skal i spil, siger Johannes.

I de kommende müneder stür den pü oprydning efter stormen og indretning af boligen, sü de er helt klar til grøntsagssÌsonen.

Samsø Konservesfabrik er interesseret i 100 ton økologiske rødbeder, men bulkproduktion er ikke en livret hos Rasmus og Johannes, som forventer at de kan opnü en langt bedre afregning ved direkte salg.

PĂĽ kort sigt er det faktisk slet ikke økologien, som gør de nye øboere interessante. Den lokale avis SamsøPosten har sĂĽledes allerede vĂŚret i kontakt med Rasmusâ&#x20AC;&#x2122; kĂŚreste, Lisa Jensen, som er højgravid og efter alt at dømme bliver den nĂŚste â&#x20AC;&#x2122;samsingâ&#x20AC;&#x2122; som føder et barn, og det giver spalteplads i øens førende lokale medie.

15. november 2013 nr. 533

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

MARK & STALD FAGLIG TALT

Lagringsforsøget foregik i otte mini-gylletanke Ă 6,5 m3 med fast overdĂŚkning og kontrolleret luftskifte. Fra maj til september blev der i hver tank lagret tre tons økologisk NY JJ\OOH )LUH WDQNH Ă&#x20AC;N YHG VWDUW tilført 150 kg 1. slĂŚt kløvergrĂŚs.

'HVXGHQ EOHY Ă&#x20AC;UH WDQNH WR PHG RJ to uden kløvergrĂŚs - omrørt efter to mĂĽneders lagring.

Foto: Søren O. Petersen

AF Ă&#x2DC;KOLOGIKONSULENT BIRGITTE POPP ANDERSEN SYDDANSK Ă&#x2DC;KOLOGI

MĂ&#x2020;LKEPRODUCENTENS MARERIDT Det vĂŚrste, der kan ske for mĂŚlkeproducenten og isĂŚr den økologiske mĂŚlkeproducent, er, nĂĽr grovfoderet slipper op. GrĂŚsproduktionen i 2013 har skuffet mange steder, da det har vĂŚret yderst vanskeligt at følge med vandingen pĂĽ sandjorderne i juli og til dels august mĂĽned. Lerjorden har selvfølgelig vist sine styrker, og det ser derfor knapt sĂĽ slemt ud her.

GrÌs er som bekendt den eneste afgrøde, der senere i vÌkstsÌsonen kan kompensere for, at den har füet en dürlig start. DesvÌrre er kompensationen kommet meget sent, og samlet set har udbytterne ikke kunnet leve op til mülsÌtningerne. Opgørelser af beholdningerne bekrÌfter dette, idet der à ere steder mangler 1.000-1.500 FE/ha.

Pü mange bedrifter bliver det nødvendigt med en yderst stram styring af fodringen henover vinteren. Sü nür grovfoderbeholdningerne er gjort op, og markplanen for 2014 skal tage form, er det vigtigt, at I tager hensyn til dette.

MĂĽske er det nødvendigt at planlĂŚgge med Ă ere udlĂŚgsmarker i 2014. Vinterrug sĂĽet i forĂĽret til afgrĂŚsning har vĂŚret en Ă&#x20AC;n løsning Ă ere steder. Køerne har gerne villet ĂŚde rugen, vi har fĂĽet et kløverfrit ĂĽr og en afgrøde til at fastholde kvĂŚlstoffet. Grønkorn/grønĂŚrt med udlĂŚg er naturligvis ogsĂĽ en mulighed for at skaffe foder tidligt pĂĽ sĂŚsonen.

Majs indgür stadig i mange økologiske markplaner. VÌkstsÌsonen i 2012 gjorde ondt, og medvirkede til, at à ere satte spørgsmülstegn ved, om majs i sÌdskiftet kan betale sig. Majsvarmeenhederne i 2013 har rettet lidt op pü lysten til majsdyrkning. Det Ìndrer dog ikke ved, at man selvfølgelig skal regne pü, om det kan betale sig. Du skal som minimum kunne høste 8.000 FE/ha, før det er en god idÊ at dyrke majs.

Et nyt vĂŚrktøj udviklet gennem DLBR Dansk Ă&#x2DC;kologi vil forsøge at afdĂŚkke de mange faktorer, der pĂĽvirker udbyttet i økologisk majs. Programmet â&#x20AC;&#x2122;Majs pĂĽ godt og ondtâ&#x20AC;&#x2122; tager udgangspunkt i de kendte dĂŚkningsbidragskalkuler, der baserer sig pĂĽ forudsĂŚtninger som jordtype, vanding osv. Men forhold som, hvor i landet, vi beĂ&#x20AC;nder os, hvad forfrugten er, om vi er gode til at styre ukrudtet, og hvornĂĽr vi fĂĽr majsen sĂĽet, spiller ogsĂĽ ind pĂĽ udbyttet. VĂŚrktøjet forsøger at vĂŚrdisĂŚtte disse og vĂŚrdisĂŚtte, hvordan majs i en foderration pĂĽvirker mĂŚlkeydelsen.

Sü afstem din markplan 2014 efter grovfoderbeholdningerne og vÌr kritisk, nür du bestemmer, hvilket foder dine køer skal give mÌlk af i 2014/15.

Grøngylle: pas pĂĽ metan Man risikerer store udslip af klimagassen metan, hvis man blander kløvergrĂŚs i gyllen. Et Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â?Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; TEMA: GĂ&#x2DC;DNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Det kan vÌre fristende for planteavlere at berige gyllen med ekstra kvÌlstof i form af snittet kløver eller lucerne. Det er en enkel müde at à ytte rundt med sin grøngødning pü for dermed at fü en mere robust nÌringsstofforsyning og bedre udbytter i planteavlen. Men man løber en risiko for at udlede store mÌngder af den potente klimagas metan, hvis ikke man tager sine forholdsregler, nür man laver sükaldt grøngylle.

Et forsøg med grøngylle fra Ă&#x2026;rhus Universitet viser, at moderat tilsĂŚtning af kløvergrĂŚs til kvĂŚggylle øjeblikkeligt øger metanproduktionen. Den store ud-

ledning stoppede dog igen efter et par uger, og var derefter lavere end i almindelig kvĂŚggylle.

- PĂĽ det tidspunkt havde grĂŚsset dannet et kraftigt Ă ydelag, og vi antager, at det er forklaringen, siger Anne Berg Olsen.

Hun er bachelor i jordbrug, fødevarer og miljø og har gennemført forsøget sammen med seniorforsker Søren O. Petersen.

Vent til vinter Antagelsen om à ydelagets funktion støttes af, at en omrøring af grøngyllen to müneder senere igen førte til stor produktion af metan.

- Den del af grÌsset, der danner à ydelag, bliver ikke omsat, og derfor er det fristende at omrøre gyllen. Vil man undgü

Metan-udledning fra grøngylle g/ton/dag 500 400

tilsĂŚtning kl.grĂŚs

omrøring

L

L 300 200

øget klimabelastning fra grøngylle, skal omrøringen og omsÌtningen af biomassen ske om vinteren, nür temperaturen er lav. Det mindsker metandannelsen, anbefaler Anne Berg Olsen.

Samlet set gav grøngylle uden omrøring mindst metanudledning.

Plantemassen fodrer bakterierne Metan er en drivhusgas, der bidrager til landbrugets klimapĂĽvirkning. Det dannes, nĂĽr mikro-organismer nedbryder organisk materiale i gyllen under iltfrie forhold. NĂĽr man tilsĂŚtter let omsĂŚtteligt organisk materiale som kløver, grĂŚs og lucerne til gylle, â&#x20AC;&#x2122;fodrerâ&#x20AC;&#x2122; man gyllens mikro-organismer, og dermed øges ogsĂĽ risikoen for udledning af metan.

I forsøget har forskerne tilsat betragteligt mindre kløvergrÌs, end man formentlig gør i praksis, ca. 150 kg pr. tre ton kvÌggylle. Det har en rent forsøgsteknisk forklaring.

- Vi ville lave et forsøg, hvor risikoen for metan-udslip var høj. Derfor blev mÌngden af kløvergrÌs begrÌnset, sü omsÌtningen fandt sted i et gylle-miljø og ikke i et grÌsmiljø, hvor ensileringsprocesser og forsuring kan hÌmme metanbakteriernes omsÌtning, siger Anne Berg Olsen.

Hun medgiver at en südan forsuring i praksis kunne vÌre ganske fornuftig, men ikke i dette forsøg.

- Men det aspekt bør man selvfølgelig forske meget mere i, siger hun.

100 0

Juni

Juli Grøngylle Grøngylle + omrøring

August KvÌggylle KvÌggylle + omrøring

En del af ventilationsluften blev udtaget og analyseret hver uge for metan.

Der er ogsĂĽ mĂĽlt ammoniaktab, men resultaterne er ikke klar endnu.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

15. november 2013 nr. 533

Billeder er godt til rådgivning NYTÆNKNING: Billedkort er et godt værktøj i formidlingen af faglige budskaber. Det konkluderer landskonsulent Erik Fog, VfL, Økologi, der har udviklet materialet i projektet HighCrop.

Billederne er blevet afprøvet på kurser, i erfagruppe, ved konsulentbesøg og interviews. I alle tilfælde har det bidraget til at opnå gode resultater i form af engagement, fordybelse og nye erkendelser.

Konsulenter, der har prøvet billedredskabet, vurderer det positivt og vil gerne bruge det igen.

Konsulenter, der ikke har brugt det, forventer derimod ikke, at de vil kunne bruge billedredskabet.

66 pct.

Så meget steg salget af sprøjtemidler i 2012 i forhold til året før. Landmændene har tilsyneladende fyldt lagrene godt op, inden afgifterne steg.

Tast selv scorer lidt højere ENKELTBETALING: Tilfredsheden med NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service, som landmænd og konsulenter anvender, når de hvert år søger enkeltbetaling, er steget noget. 34 pct. af konsulenterne og 42 pct. af landmændene var tilfredse med systemet efter forårets ansøgningsrunde.

Det kan vel ikke siges at være voldsomt imponerende, men det er betragteligt bedre end i 2012, hvor procenterne var hhv. 7 og 29 pct.

4.500 landmænd og konsulenter har deltaget i undersøgelsen.

Høst af lynghede kan foregå mere eller mindre radikalt. Traditionelt slår og fjerner man det overjordiske materiale, men Aarestrup Planteskole har udviklet en maskine, der skræller både lyng og de øverste fem cm jord af i samme arbejdsgang.

Affald bliver til velfærd En mælkeproducent, en ægproducent og en svineproducent får hedepleje og økologi til at gå op i en højere enhed TEMA: GØDNING AF KAREN MUNK NIELSEN

TIPI skal fremme forskningssamarbejde GLOBALT: Ved Biofach i februar blev der dannet et globalt forskningsnetværk under IFOAMs økologiske paraply. TIPI hedder det, og den nedsatte bestyrelse er nu på vej med et bud på visioner for den globale fødevare- og landbrugsforskning, hvor man også belyser økologiske fødevaresystemers muligheder for at løse fremtidens udfordringer mht. klima, bæredygtighed, biodiversitet og fødevareforsyning globalt.

Visionerne skal diskuteres på den kommende Biofach-messe i Nürnberg, skriver Nordiskt Eko. TIPI står for Technology Innovation Platform of IFOAM.

Hønsene skraber i det, grisene roder, og køerne hviler lunt på det. Afskrab fra lynghederne er i dag et affaldsprodukt, der ligger og hober sig op i bjerge, men som kunne gøre god gavn på økologiske bedrifter. Det viser en afprøvning af materialet, som tre økologiske husdyrproducenter i øjeblikket er i gang med. I Brande bruger Jan Volmar lyngjorden som drænende materiale i hønsegården foran staldens udgangshuller.

En halv times kørsel derfra fungerer samme lyngjord som rodemateriale for Gert Ladegaards smågrise og slagtesvin, og hos mælkeproducent Mads Helms i Ejstrupholm bliver en sigtet version brugt som strøelse i en nybygget komposteringsstald.

Alle steder indgår materialet ef-

terfølgende i gårdens gødningsressourcer.

Heder skal plejes Lyngheden skal plejes med jævne mellemrum, hvis den skal bevares.

Tidligere skete det ved afbrænding, men af sikkerhedsgrunde bruger man i dag andre metoder. Man kan høste den overjordiske del af planterne, presse den i baller og fjerne den.

Man kan også gå mere drastisk til værks og høvle lyng og de øverste ca. fem cm jord – førnen - af. Det sidste er mest effektivt men også mere maskinelt kompliceret, forklarer Esper Thygesen, Aarestrup Planteskole.

Planteskolen plejer store naturarealer i det vestjyske for forsvaret, Naturstyrelsen og private og har formidlet den afhøvlede lyngjord til de økologiske landmænd.

- Målet er at fjerne næringsstoffer fra heden, og man fjerner mest, hvis man får det øverste lag af jorden med. Her ligger mange års formuldede plantedele og dermed næringsstoffer. Kan man fjerne det hele, kan man nøjes med at pleje arealerne hvert 20. til 25. år. Ellers skal det ske hyppigere, siger han.

100 træk om ugen Ifølge Esper Thygesen er der omkring

80.000 ha lyng- og klithede tilbage i Danmark, hvoraf ca. halvdelen er plejekrævende. Af dette areal anslår han, at igen halvdelen – altså omkring 20.000 ha - kan plejes maskinelt. En hektar giver 250-300 m3 lyngblandet jord, hvilket tilsammen bliver til 300.000 m3 om året.

- Det svarer til 100 lastvognstræk om ugen, så det er ret store mængder, vi taler om, konstaterer han.

- Vi har et overskud af næringsstofer på heden og et underskud på de økologiske landbrug. Det er oplagt at se på, hvordan vi nyttiggør dem.

Alternativet lige nu er afbrænding, siger Thorkild Nissen om lyngjorden.

Han er sikker på, at materialet kan anvendes på endnu Áere kreative måder end hidtil set og nævner strøelse til slagtekyllinger og diegivende søer som eksempler.

Næringsstoffer kører i ring I øjeblikket kan man hente materialet for transportprisen, og det gør det alt andet lige interessant til forskellig anvendelse i det økologiske landbrug.

- Materialet indeholder en blanding af organisk materiale og sand.

Til høns og slagtesvin er det perfekt, men til brug i komposteringsstalden er sand uønsket. Her ville det være en fordel at afhøste lyngplanterne separat, fortæller Thorkild Nissen, konsulent i Økologisk Landsforening.

Han leder det eksperimenterende projekt ’Lyngheden – alternativ til konventionel husdyrgødning og halm’, og som titlen siger, handler projektet ikke primært om dyrevelfærd men om at vurdere potentialerne i lyng både som strøelse og som næringsstofkilde på økologiske landbrug.

Værdien af lyng Analyser af lyng-jord fra Karup viser et indhold af N på 1,15-1,19 pct. af tørstof samt lidt K og P. Ud fra standardpriser på N, P og K og en udnyttelsesgrad på 40 pct. for N og 80 pct. for K kan man beregne, at lyngjorden er 12-13 kr. værd pr. m3 alene i næringsstoffer. Hertil kommer værdien af den øvrige anvendelse.

Ordbog Førne: Lag af organisk stof oven på jorden. Består af blade, kviste, frø, blomster, mos, fjer, ekskrementer etc.

MARK & STALD

15. november 2013 nr. 533

Torben kaster lyng for svin

Bedre end almindelig jord Torben Ilsøe, fodermester i slagtesvi-

13

På Uhr Hedebrug ved Ikast bliver lyng-jord brugt som beskæftigelse til smågrise og slagtesvin. Erfaringen er, at det mindsker problemer med øresår.

Projekt Lyngheden Projektet er et såkaldt Eksperimenterende Økologi-projekt støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

RODEMATERIALE: Tør, løs lyngjord giver god beskæftigelse til grisene på Uhr Hedebrug Minilæsseren triller ned ad den brede inspektionsgang og tipper en skovlfuld jord af oven på grisestiens dybstrøelse. Det er dog ikke helt almindelig jord men en blanding af lyng, førne og sand skrabet af vestjyske heder, og hurtigere end man kan stave til ’bevaringsværdig lynghede’, kaster Áokken af nysgerrige smågrise sig ud i at undersøge og splitte bunken ad.

ØKOLOGI & ERHVERV

neproduktion på Uhr Hedebrug ved Ikast, fortæller, at såvel smågrise som de større slagtesvin får en grabfuld lyngjord med jævne mellemrum.

- Det er meget populært. Jeg har før prøvet at køre almindelig jord ind, men det her er bedre. Det er mere løst og tørt og bliver ikke så klistret, forklarer han.

Lyngen giver grisene god beskæf-

tigelse. Det er målet med tildelingen, for der er problemer med øresår i besætningen, og grisene bider mindre, når de har noget andet at give sig til.

Lyngjorden har desuden en positiv sideeffekt.

- Det ser ud til, at jorden også udtørrer sårene, som nok heller ikke er så tydelige for stifællerne, når ørerne er sorte af jord, siger Torben

Ilsøe, der har eksperimenteret med lyngjorden siden september.

Blandt andet har han prøvet at lægge 30-40 cm lyngjord som bund i slagtesvinestalden og strø halm ovenpå. Det sparer en del halm, men Ilsøe hælder alligevel til en halmbund og tildeling af lyng oven på måtten.

KMN@OKOLOGI.DK

Aktiviteter i projektet: ɻ Analyser og beregning af næringsstoffer i lynghede før og efter brug ɻ Praktisk afprøvning på tre bedrifter ɻ Forskellige høstmetoder, herunder frasortering af sand

Lyng trækker hønsene ud SUNDHED: Ægproducent Jan Volmar bruger lyngjord til at dræne vand væk fra staldens nærområde

Det er vigtigt, at strøelsen er tør og kan suge vædske, når den lægges ind i komposteringsstalden. Lyngen her er begyndt at kompostere og udvikle varme allerede inden, den bliver kørt ind.

Ja til lyng men ikke til sand KOMPOSTERING: Mads Helms har afprøvet både Þ ϐ Þ lynghede i sin komposteringsstald. Han foretrækker den rene vare og sigter derfor sandet fra Sand kan ikke kompostere eller opsuge vand, og derfor er afhøvlet hedejord ikke mælkeproducent Mads Helms kop te. Der er simpelthen for meget sand i materialet, konstaterer han efter at have prøvet forskellige lyngmaterialer i sin komposteringsstald.

Hertil kommer, at lyngen ikke er til-

strækkelig Àndelt til strøelsesbrug, når den bliver skrabet af heden.

- Jeg kører og harver i komposten dagligt, og det er svært, hvis stænglerne er alt for lange, forklarer han.

Flis med lyng ovenpå Måtten i stalden er bygget op med træÁis i bunden. Herpå fylder Mads Helms tørt materiale efter behov.

Han har hidtil brugt savsmuld til formålet, men det er ligesom træÁis relativt dyrt, og derfor er Mads Helms interesseret i at teste alternativer som nu for eksempel lyngkvas.

- Men høstmetoden er vigtig. Det bliver for dyrt, hvis jeg skal transportere en masse sand hjem og solde det fra herhjemme. Det har jeg forsøgt, og

Vandpytter i hønsegårde kan være bakteriebomber, og derfor gælder det om at undgå dem. Nogle lægger Áis ud i hønsehusets nærområde, andre muslingeskaller, og det har Jan Volmar også gjort. Lige nu tester han imidlertid, om lynghede er et brugbart alternativ. Hvis det virker drænende, har materialet yderligere den fordel, at det efterfølgende kan bruges som gødning.

Og ifølge Jan Volmar har lyngjorden potentiale, men den har som alt andet også begrænsninger.

- Vi har fået 100 mm regn i denne uge. Det er der ikke noget, der kan

klare, siger Jan Volmar, som lige har lagt et nyt lag ud men ikke nåede at jævne det, før regnen gjorde det umuligt.

Så der er masser af pytter i hønsegården, men sådan har det ikke været tidligere, forsikrer Jan Volmar. Hans erfaring er desuden, at lyng-jorden lokker Áere høner ud af stalden, hvilket han ser som en stor fordel.

- Hønsene standser op og gennemroder det hele på vejen ud.

De skal lige undersøge, om der er noget godt til dem i den løse jord.

KMN@OKOLOGI.DK

det var kun omkring en fjerdedel af materialet, der egnede sig til strøelse, fortæller Mads Helms.

Måske er det en drivvej Til gengæld kan han bruge lyngen, hvis den er høstet på traditionel vis, dvs. at det overjordiske plantedække er slået af og snittet. Det prøvede han sidste år med godt resultat.

- Det virker lige så godt som savsmuld.

Mads Helms eksperimenterer også med andre anvendelser af hede-materialet, bl.a. som drænende materiale på drivvejene for gårdens 700 malkekøer.

KMN@OKOLOGI.DK Lyngjord er ikke et vidundermiddel. Det kan regne mere, end lyng kan dræne.

14

ØKOLOGI & ERHVERV

Biochar skal hjælpe i Ghana BÆREDYGTiG: Større høstudbytte, bedre jord og miljø, mindre skovrydning og mere lokal vækst og beskæftigelse. Det er de ambitiøse mål for et nyt projekt i Ghana, som Àre danske universiteter nu løber i gang sammen med to universiteter i Ghana.

Projektet, der er støttet af Danida, går i al sin enkelthed ude på at ændre nogle af managementstrategierne i landbrug i Ghana ved hjælp af simple men moderne teknologier til målrettet anvendelse af vanding og biochar på lavpraktisk husholdningsniveau. Ved at vande kan landmændene få et par vækstsæsoner mere ud af deres marker.

Og ved at anvende biochar kan de forbedre jordens kvalitet og frugtbarhed, skåne skovene og samtidig producere miljøvenligt brændstof til husholdningsbrug i lokalområdet – alt sammen på en bæredygtige måde, der er skræddersyet lokale forhold.

Kvoteprisen steg MÆLK: Der blev handlet mælkekvote på novemberbørsen som ikke set i mange år, og den såkaldte ligevægtspris – prisen hvor sælgere og købere mødes – steg til ca. 1,20 kr. for et kg mælk. Det Mælkeudvalget konstaterer en stigning på 48 øre i forhold til seneste børs i august.

Der blev handlet 78 mio. kg mælk, hvilket er mere end dobbelt så meget som i august. Årsagen er formentlig, at mange står til at overskride deres kvote i indeværende år og derfor har kunnet beregne, at det kan betale sig at købe kvote i stedet for at betale afgift, skriver LandbrugsInfo.

MARK & STALD

15. november 2013 nr. 533

Forgasning giver god gødning Fosfor forbliver tilsyneladende i plantetilgængelig form i asken, når man forgasser halm i stedet for at brænde den af i kraftvarmeværker

Forgasning af biomasse som for eksempel halm er en lovende teknologi, både når det gælder energiproduktion og tilbageførsel af næringsstoffer til landbrugsjorden.

Der er Áere fordele ved metoden, der kan beskrives som en afbrænding uden ret meget ilt. For det første producerer den energi med stor effektivitet. Op til 95 pct. af halmens energi konverteres til gas, der efterfølgende kan anvendes til både drivmiddel, el og varme. For det andet indeholder asken biochar, meget stabilt kulstof, og kan dermed være velegnet som jordforbedringsmiddel.

Og endelig for det tredje viser indledende forsøg, at næringsstofferne i højere grad er bevaret i plantetilgængelig form, så asken kan bruges direkte som gødning på marken uden anden forbehandling end opfugtning.

- Vores analyser viser, at der er 30-40 pct. kulstof i halm-biochar og op til 60 pct. i træ-biochar. Det er faktisk temmelig meget i betragtning af, at der allerede er trukket energi ud af halmen. Samlet set ser det ud til, at den mængde kulstof, der indlejres som stabilt kulstof i jorden, kun er lidt mindre, end når man nedmulder den rå halm. Hertil kommer en masse kalium og lidt fosfor, siger Veronika Hansen.

Biocharen bliver testet i et konventionelt markforsøg på Sjælland, hvor den bliver kørt ud med traditionel kalkspreder og nedharvet i 15 cm’s dybde.

- De foreløbige resultater herfra tyder på, at den kan substituere kunstgødning. Vi har ikke set udbytteforskel på led gødsket med biochar og med kunstgødning, siger Veronika Hansen.

Næste år vil forsøget også omfatte led, hvor der ikke bliver tilført P og K, så biocharens fosfor- og kaliumeffekt kan blive belyst, fortæller Veronika Hansen.

Kulstof bliver meget stabilt Det fortæller PhD-studerende Veronika Hansen, DTU, der forsker i kvaliteten af gødningen, primært kulstoffets omsætning.

I dag er der næppe nogen økologisk planteavler, der bryder sig om at sælge sin halm til varmeværkerne.

Men det kunne godt blive tilfældet, hvis forgasningsteknologien bliver udbredt.

Nye perspektiver for slam Forgasning egner sig til tørre råvarer med mindst 30 pct. tørstof. Forskerne har hidtil arbejdet med halm og træpiller, der også giver lovende resultater. Lige nu samler forskernes interesse sig om slam. Kan man forgasse slam med samme positive resultat som halm, vil man opnå et meget renere gødningsprodukt end i dag, samtidig med at man produce-

TEMA: GØDNING AF KAREN MUNK NIELSEN

rer grøn energi. Forgasningsprocessen foregår nemlig ved temperaturer, der er høje nok til at reducere tungmetaller og fjerne miljøfremmede stoffer, men lave nok til at sikre, at fosfor ikke bliver gjort utilgængelig.

Metoden vil også kunne anvendes til kløvergræs og andre plantebaserede biomasser, men her er der brug for Áere forsøg.

- Men man kan jo afgasse biomasserne i biogasanlæg, separere

den afgassede gødning og forgasse den tørre fraktion, siger Veronika Hansen.

Når økologerne i november holder kongres i Vingsted, vil hun sammen med kolleger fra DTU være til stede på en stand.

- Vi vil rigtig gerne høre, hvad økologer mener om denne teknologi, og hvordan de ser på forgasset slam, siger Veronika Hansen.

Om projektet ɻ Titel: INSURANCE ɻ Partnere: DTU Kemiteknik, DONG Energy og Bregentved Gods ɻ Projektperiode: 2012-2015 ɻ Støttet af Villumfonden ɻ Formål: Undersøge, om termisk forgasning af halm kan give både energi, gødning og jordforbedring.

Laboratorie- og markforsøg med biochar fra DONGs Pyroneer-anlæg: ɻ Stabilitet af kulstof i biochar med henblik på kulstofbinding i jord ɻ Tilgængelighed af næringsstofferne K og P ɻ Effekt af biochar på jordens fysiske og kemiske egenskaber - jordens frugtbarhed ɻ Effekt af biochar på levende organismer

Om Termisk forgasning ɻ ’Afbrænding’ med begrænset ilttilførsel – pyrolyse – giver 80 pct. gas og 20 pct. koks. Koks-delen forgasses efterfølgende ved 730 grader. Denne temperatur sikrer, at asken ikke smelter, og at næringsstofferne i restproduktet dermed kan recirkuleres som gødning. ɻ Der Àndes Áere termiske forgasningsanlæg i Danmark. Senest har DONG Energy opført et 6 MW demonstrationsanlæg i Kalundborg.

Stop for plante- og dyrepatenter RETSSAG: Det europæiske patentkontor har midlertidigt stoppet udstedelsen af patenter til konventionelt dyrkede planter og dyr. Det sker for at afvente en afgørelse fra en appeldomstol i to sager, der vedrører patenter på tomater og broccoli, skriver Organic-market.info.

Beslutningen er en stor sejr for protestbevægelser som det tyske Kein Patent auf Leben. Men ambitionerne er stadig et fuldstændigt stop for patent på levende organismer.

Halm-biochar fra DONG Energys forgasningsanlæg bliver her spredt på Bregentved Gods’ jorder med 20 ton/ha. Foto: Jon Norddal

MARK & STALD

15. november 2013 nr. 533

ØKOLOGI & ERHVERV

15

Hvad mener økologer om struvit?

UDFASNING: Recirkuleret struvit fra rensningsanlæg er præcisionsgødning, som vil være attraktivt i økologisk jordbrug. Det indeholder ammonium, fosfor og magnesium og så godt som ingen uønskede forbindelser. Men spørgsmålet er, om økologer ønsker at bruge det.

Det vil Videncentret for Landbrug, Økologi, gerne have tilbagemeldinger på, fremgår det af LandbrugsInfo.

VfL Økologi er gået i partnerskab med bl.a. tre vandselskaber og Grundfos om at implementere teknologier, der producerer langt renere gødningsprodukter af spildevand end hidtil set. Initiativet er motiveret af ambitionen om at udfase konventionel husdyrgødning og øge recirkuleringen af næringsstoffer fra det omgivende samfund.

Godt nyt for forsøgsdyr

Crimpning af korn er en af måderne, man kan høste tidligt på og dermed fremskynde såningen af efterafgrøder. Foto: Morten Telling

Tre veje til sikre efterafgrøder Ofte karambolerer høst og såning af efterafgrøder med hinanden. Tre nye videoer giver ideer til, hvordan man håndterer den udfordring

AF KAREN MUNK NIELSEN

lerede på Økologisk Landsforenings hjemmeside, og snart følger de to øvrige.

Det kan være svært at få efterafgrøden etableret tidligt nok til, at den også bliver kraftig og en effektiv kvælstofkilde til den efterfølgende afgrøde.

Men der er metoder, og tre nye videoer fra Økologisk Landsforening viser hvordan, man kunne håndtere denne udfordring.

De tre videoer handler om, hvordan man kan komme tidligt i gang med etableringen af efterafgrøde ved henholdsvis crimpning af korn, rækkedyrkning og skårlægning.

Videoen om crimpning ligger al-

Snild metode Crimpet korn er valset og ensileret korn. Kornet høstes med mejetærsker, inden det er helt modent, og mens det stadig har en høj vandprocent på 35-40, siger planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen, der er kvinden bag videoerne og foreningens projekt ’Sikre efterafgrøder’. ’Snild’ kalder mælkeproducent Søren Degn, Tinglev, metoden i videoen. Han crimper store mængder korn hvert år og lægger det i plansilo ligesom græsensilage.

- Så er det overstået, og så skal vi ikke have en valse kørende hele vin-

TEMA: GØDNING

teren og høre på al den brummen.

Det er rigtig snildt, siger han.

Det koster N at komme for sent - Som tommelÀngerregel mister man ét kg kvælstof pr. ha for hver dag, man udsætter etableringen af efterafgrøder i august måned. Crimpning gør det muligt at høste et par uger tidligere, og crimpet korn er et udmærket kvægfoder. Derfor kan det være en god metode til for eksempel afgrøder, der ikke ser ud til at give et højt afkast høstet til modenhed. Men det skal være et bevidst valg og ikke en nødløsning. Man må ikke komme for sent. Vandindholdet er afgørende for, at kornet kan komprimeres og ensileres, understreger Marie-Louise Simonsen.

NaturErhvervstyrelsen og økologerne er blevet enige om at graduere ϐ Þ Þ

AF KAREN MUNK NIELSEN

Det giver anmærkninger i kontrollørernes papirer, hvis for mange høns mangler fjer. Derfor krydser mange økologiske ægproducenter Àngre for, at kontrollen ikke kommer lige før, hønerne skal sættes ud. Her er risikoen for at der er røget nogle fjer alt andet lige større, end når hønerne er yngre. Økologisk Landsforening har derfor foreslået, at bedømmelsen tager hensyn til alder, og det har NaturErhvervstyrelsen nikket ja til. I hvert fald når det gælder opgørelsen af letpillede høner. Her vil det nye vurderingssystem vil blive indført i 2014, oplyser NaturErhvervstyrelsen.

Vurderingen af meget pillede hø-

ner fortsætter til gengæld foreløbigt efter de hidtidige retningslinjer. Her falder hammeren altså uanset om hønerne er 25 eller 75 uger gamle.

Tilfredse producenter Næstformand i Økologisk Landsforenings fjerkræudvalg, Lars Bredahl, hilser det nye tiltag velkomment.

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi vil gøre hvad vi kan for at komme fjerpilning til livs, men gamle høns kan alt andet lige godt se lidt brugte ud, og det mener vi man skal tage hensyn til, når man vurderer velfærden, siger han.

Fjerpilning på kongres Han fremlægger foreningens forslag til velfærdsvurdering på økologikongressen i Vingsted senere på måneden. Her vil en ny manual for indsatser mod fjerpilning ligeledes

blive præsenteret på et temamøde om fjerpilning.

Let pillede høns

Et nyt vurderingsprincip tager hensyn til hønernes alder og tolerer flere letpillede høner, jo ældre flokken er. % 80 70 60 50 40 30 20 10 0

ϐ Þ ¤ RESISTENS: Forskere fra Københavns Universitet er godt på vej til at Ànde aÁøsere for antibiotika, der kan bekæmpe multiresistente bakterier og styrke immunforsvaret. Det er interessant, fordi problemerne med resistente bakterier vokser.

Der er tale om peptid-lignende stoffer, og de hidtidige resultater er positive, skriver Ingeniøren.

Peptider er kroppens normale første forsvarsmekanisme mod bakterier. Peptider nedbrydes af enzymer i kroppen, men forskernes ’peptider’ er lidt anderledes end kroppens egne, og bliver derfor ikke nedbrudt, vilket er afgørende for deres succes som medicin over for multiresistente bakterier.

Om alt går godt, kan nye præparater være på markedet i 2020.

tilbyder dig at blive klogere på økologi!

Þ ¤ § ϐ FJERPILNING

DYREVELFÆRD: Fødevareministeriet har oprettet et dansk center for forsøgsdyr, det såkaldte 3R-center, som skal fremme udviklingen af alternativer til dyreforsøg og forbedre forholdene for forsøgsdyr.

3R kommer af de engelske udtryk replacement, reduction og reÀnement. Det betyder, at centeret skal arbejde med at Ànde alternativer til dyreforsøg, udvikle metoder der bruger så få dyr som muligt og sikre at de samtidig får de bedst mulige forhold. Bag centret står Alternativfondet, Dyrenes Beskyttelse, Forsøgsdyrenes Værn, LEO Pharma, Lundbeck, Novo Nordisk og Fødevareministeriet, skriver DTU.

Mindre tilfredsstillende velfærd

Tilfredsstillende velfærd 20 30 40 50 60 70 80 90

Alder, uger

Økologisk Landsforenings forslag til graduering af fjerbedømmelse efter hønernes alder.

Du kan få faglig sparring om grønsags-, frugtog bærproduktion ved økologikonsulenterne Henning Hervik og Maren Korsgaard Du kan også finde gode råd i vores tre nyhedsbreve med aktuel, relevant information.

Vælg mellem planteavl, grovfoder samt frugt og bær.

Hold dig fagligt opdateret og få masser af inspiration i Økologisk planteavlsberetning 2013.

60 sider skrevet netop til dig!

Pris: 100 kr. + forsendelse (30 kr.) + moms.

Kontakt: tlf. 57 86 50 00 www.ecoadvice.dk

16

ØKOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 46 11,50 kr.

Friland A/S giver i uge 46 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 46: 3,95 kr./ kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 46: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 753,02 kr. (-6,21).

Kg-regulering: 12-25 kg: 12,87 kr. 25-30 kg: 11,28 kr. 30-40 kg: 17,69 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 46: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg.

Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg.

Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr.

Stor race, (3. mdr., 96 kg).

Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr.

Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

MARK & STALD

15. november 2013 nr. 533

Hver 12. portion er kviesæd Økologiske jerseybesætninger bruger kønssorteret sæd i samme omfang som konventionelle KØNSSORTERING AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologer har kunnet bruge kønssorteret sæd i lidt over et år. Især jerseyproducenter gør brug af teknologien.

Økologiske mælkeproducenter har hurtigt taget den kønssorterede sæd til sig, og når det gælder jerseybesætningerne, bruger økologer kønssorteret sæd i mindst samme omfang som konventionelle besætninger.

En ny opgørelse fra Videncentret for Landbrug, Kvæg, opgør for første gang salget af kønssorteret sæd til hhv. økologiske og konventionelle besætninger. Tallene afslører, at det primært er de økologiske jerseybe-

drifter, der gør brug af den nye teknologi. 8,6 pct. af de solgte doser jerseysæd det seneste år har været kønssorteret.

Ikke udbredt til store racer Dansk Holstein følger efter med 3,3 pct. kønssorterede sædportioner, mens 1,4 og 1,2 pct. af hhv. RDMog DRH-insemineringerne skete med kønssorteret sæd. Det er betragteligt færre end i det konventionelle kvægbrug.

Fordelingen afspejler, at det især er de økologiske jerseyproducenter, der har gavn af at lave tyre- og kviekalve af forskellig racekombination.

Renracede kviekalve til mælkeproduktion og krydsningstyre til kødproduktion. Omfanget er derfor næppe heller overraskende.

Konventionelle besætninger har kunnet anvende kønssorteret sæd siden 2007. Økologiske Àk muligheden i sommeren 2012.

Brug af kønssorteret sæd

Figuren viser andelen af insemineringer med kønssorteret sæd det seneste år. % 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

Jersey

HOL Øko

RDM

DRH

Konv

Afrika efterspørger også økologi Universiteter i Kenya, Uganda og Tanzania samarbejder om at forbedre småbønders muligheder gennem økologiske værdikæder Det er nu mere end 2 år siden, at det internationale center for forskning i økologiske fødevaresystemer, ICROFS, sammen med forskere fra Aarhus og Københavns Universitet sagde goddag til 15 kommende PhD of MSc studerende fra University of Nairobi i Kenya, Makerere University i Uganda og Sokoine University of Agriculture iTanzania. ICROFS og de fem universiteter var gået sammen i et fælles forskningsprojekt med støtte fra Danida. Projektet er i fuld gang og fortsætter til 2016.

I projektet har de seks MSc og ni PhD studerende fokus på forskellige elementer af tre økologiske fødevarekæder – grøntsager til det lokale marked; grøntsager til turistsektoren og ananas til eksport. Nogle af studierne har fokus på planternes ernæring; skadedyrshåndtering eller hvordan man i højere grad kan integrere dyrehold i den økologiske planteproduktion. Andre ser på forskellige forhold og relationer i den samlede værdikæde.

Det lokale marked Eksport af økologiske fødevareprodukter fra Afrika til den vestlige verden er den mest almindelige form for certiÀceret økologisk fødevarekæde i alle tre lande, men omkring storbyerne, især Nairobi, er der et voksende marked for økologiske produkter. Der er et økologisk marked én gang om ugen, sågar en økologisk restaurant i centrum, og visse supermarkeder, i de lidt bedrestillede kvarterer, fører økologiske produkter.

Det er dog en stor udfordring at koble produktionen, som foregår hos småbønder ofte med to ha land eller mindre, med supermarkedernes behov for passende leverancer i forhold til mængder og tidspunkt.

Det økologiske potentiale Projektet – i daglig tale ProGrOV, som er en forkortelse af den engelske titel ’Productivity and Growth in Organic Value Chains’ – Produktivitet og vækst i økologiske værdikæder – bygger på muligheden for at forbedre udbyttet med økologisk dyrkning samtidig med, at de økologiske småbønder får bedre adgang til markedet.

Det er lidt af en myte, at landbrug i Afrika nærmest pr. deÀnition er økologisk. Forbrug af kemikalier

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Lise Andreasen, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS

og specielt kunstgødning er ganske vist generelt set meget lavt i Afrika.

Det er dog ikke det samme som, at landbruget foregår vha. agroøkologiske metoder til at bevare jordens frugtbarhed og struktur.

Mange årtier med den grønne revolutions budskab om at større udbytter skulle opnås vha. forædlede sorter, kunstgødning og pesticider, har sat traditionel viden og godt landmandskab i skyggen. Desuden er god landbrugsjord ved at være en knap ressource også i Afrika, og jorden bliver udnyttet mere og mere intensivt.

Mange steder er jorden ved at være udpint og udbytterne lave.

Småbønder kan derfor se fordele i

at dyrke økologisk både i form af et øget udbytte, reduktion af omkostninger til kemikalier og en mindre risikobetonet produktion i områder, hvor usikkerhed i regntidens begyndelse og længe kan betyde, at investering i f.eks. kunstgødning går tabt.

Nej til pesticidrester På en workshop i september, hvor ProGrOV havde inviteret forskellige interessenter fra Nairobi til at give projektet inputs og feed-back, var det tydeligt, at en af de faktorer, der har sat gang i efterspørgslen af økologiske varer i Kenya, er et ønske om sunde fødevarer – særligt fødevarer uden pesticidrester.

FRONTLĂ&#x2DC;BER

15. november 2013 nr. 533

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Pakkeri: 100 procent er ikke noget problem Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;ÇŚ Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; §Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;ÇŚ Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2022; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; ͳͲͲ Â&#x2019;Â&#x2026;Â&#x2013;ǤnjÂ?Â&#x2018;Â?ÇŚ Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x2018; (Â&#x2030;Ǥ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; til hele branchen

AF KAREN MUNK NIELSEN

- 100 procent â&#x20AC;&#x201C; det kan vi sagtens.

Der var hverken vaklen i stemme eller budskab, da Hedegaard Foods landbrugschef, Charlotte Frantzen Bjerg, gjorde erfaringerne med 100 procent økologisk fodring op ved et møde for økologiske ĂŚgproducenter. i forrige uge Fire bedrifter leverer i dag ĂŚg til konceptet Gaardbo Ă&#x2020;g, og indtil nu er det gĂĽet godt, konkluderede Charlotte Frantzen Bjerg.

- Vi kom lidt skidt fra start med problemer med foderet, men Ìgydelsen har hen ad vejen rettet sig, og i dag kan vi ikke se forskel pü hold, der bliver fodret med 95 og 100 pct. økologisk foder.

Hedegaard Foods har mĂĽlrettet

forsøget til ikke alt for store besĂŚtninger, det vil i praksis sige besĂŚtninger med 9.000 høner. Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â?Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â?Â&#x192;Â&#x152;Â&#x2022; Foderet til koncepthønsene indeholder fortsat Ă&#x20AC;skemel, men det er slut med kartoffelprotein og majsgluten.

Til gengÌld indeholder det store mÌngder majs - nÌsten 40 pct. og 13 pct. soja. Det er optimeret med samme aminosyreindhold som foderet med 95 pct. økologiske rüvarer.

Prisen er ca. 15 kr. højere end for almindeligt foder. Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;ÇŁ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x192;Â? Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021; Konceptet for Gaardbo Ă&#x2020;g er 100 procent økologisk fodring, 40 pct. lokalt dyrket foder samt en attraktiv hønsegĂĽrd.

Jakob KjĂŚr er en af de Ă&#x20AC;re producenter, der har sagt ja til at producere med 100 pct. økologisk foder. Han bekrĂŚfter i nogen grad de positive toner fra landbrugschefen.

- Det kan lade sig gøre, hvis man vil. Jeg oplevede dog et voldsomt foderforbrug pĂĽ et tidspunkt, hvor vi gik over pĂĽ 50 pct. korn. Ă&#x2020;gvĂŚgten faldt og kropsvĂŚgten ogsĂĽ, men vi Ă&#x20AC;k rettet det op ved at gĂĽ tilbage til det gamle foder og tilsĂŚtte 25 pct. korn, halvdelen formalet og den an-

den halvdel som hele kerner, fortÌller Jakob KjÌr de omkring 30 fremmødte fjerkrÌproducenter.

Han har en besĂŚtning pĂĽ 9.000 Lohmann Brun Lite og begyndte at fodre 100 pct. for godt et ĂĽr siden. Â&#x201D;Â&#x203A;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021; En af de ting, producenter og pakkeri har vĂŚret bekymret for, er, om blommefarven bliver lige sĂĽ gul som hidtil.

Det gør den ikke, men omvendt har problemet med blege Ìg ikke vÌret voldsomt stort.

- Det er ikke noget, man behøver vÌre bange for. Jeg har i hvert fald ikke füet reklamationer, siger Jakob KjÌr.

Han har selv valgt at have masser af cikorie i hønsegürden, en plante, der efter sigende skulle give farve i Ìggene. Lucerne er en anden, og endelig kan man blande paprika i foderet for at fü mere farve.

DanĂŚg var det første af de store pakkerier, der lancerede ĂŚg fra 100 pct. økologisk fodrede høns â&#x20AC;&#x201C; i form af biodynamiske ĂŚg. Nu følger Hedegaard Foods efter.

Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x17D;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;¤ Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;ÇŚ Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;ÇŚ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201E;§Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?

] AF KAREN MUNK NIELSEN

Interessen for at etablere økologiske Ìble-, pÌre- og bÌrplantager med tilskud har vÌret for lille til, at NaturErhvervstyrelsen vil opretholde en sÌrlig støtteordning til formület. Den lukkes dermed fra nytür.

Der var i ür afsat fem millioner kroner til ordningen, men kun halvdelen er søgt, oplyser NaturErhvervstyrelsen, og det er altsü for lidt.

I alt har 14 ansøgere søgt om støtte til godt 60 ha med frugt. Hvor mange af disse, der rent faktisk bliver etableret og dermed für støtten, vides ikke pü nuvÌrende tidspunkt. Seneste frist for at plante er 1. december. Netop plantefristen er en af de betingelser, som erhvervet tidligere har kritiseret ved ordningen.

Den passer dĂĽrligt med praksis, isĂŚr hvis der kommer frost. Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?

Formanden for frugt- og grøntavlernes udvalg i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening begrĂŚder ikke lukningen af ordningen.

- Det har vĂŚret et fejlskud fra beg-

yndelsen. Problemet har aldrig vÌret at etablere frugtplantager. Problemet er at holde liv i dem pü lÌngere sigt. Vi ønsker bedre rammevilkür for selve driften, siger Poul Rytter Larsen, der er fynsk Ìbleproducent og selv har gjort brug af etableringsordningen en enkelt gang.

Han peger pü ulige konkurrencevilkür for danske økologer i forhold til udenlandske.

Der var i 2012 ca. 400 ha økologisk kerne- og buskfrugt.

Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x192; Â&#x2018;Â? Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?

HEDEGAARD foods A/S SĂ&#x2DC;GER Ă&#x2DC;KOLOGISKE Ă&#x2020;GPRODUCENTER Efterspørgslen efter økologiske ĂŚg er fortsat stigende og vi har derfor et behov for flere økologiske ĂŚg. Vi søger nye økologiske ĂŚgproducenter, der kan levere ĂŚg fra mellem 12.000-30.000 hønepladser. Af logistiske hensyn vil vi foretrĂŚkke producenter beliggende i Jylland eller pĂĽ Fyn. HEDEGAARD foods arbejder kontinuerligt pĂĽ udvikling af nye koncepter og løsninger til gavn for hele vĂŚrdikĂŚden.

De økologiske produkter er et stort fokusomrüde, hvor der løbende sker nye tiltag.

Som økologisk producent til HEDEGAARD foods indgĂĽr du i et stĂŚrkt netvĂŚrk med vores øvrige dygtige økologer â&#x20AC;&#x201C; ligesom pakkeriet løbende vil give sparring til din bedrift (produktivitet, velfĂŚrdsvurdering etc). HEDEGAARD foods afholder jĂŚvnligt producentmøder, hvor du fĂĽr mulighed for at møde dine øvrige kolleger og fĂĽ diskuteret og udvekslet erfaringer.

Henvendelse og eventuelle spørgsmül kan rettes til: Landbrugschef, Charlotte Frantzen Bjerg, mobil 20 27 47 74

Fristen for at indkassere støtte til etablering af økologisk frugtplantage er 1. december.

PĂĽ den dato skal trĂŚer/buske vĂŚre plantet.

Ansøgningsrunde 2013: ɝ Ansøgere: 14. ɝ Areal: 60,56 ha ɝ Beløb: 2,6 mio. kr. ɝ Bevilling: 5 mio. kr. ɝ Tilsagn: Ikke afgjort pt.

Om HEDEGAARD foods A/S Levnedsmiddelvirksomheden HEDEGAARD foods med hovedkontor i Hadsund forarbejder, pakker og distribuerer friske skalĂŚg samt en rĂŚkke kogte og pasteuriserede ĂŚgprodukter. Koncernen har en ĂĽrlig omsĂŚtning pĂĽ godt 1 mia. DKK. HEDEGAARD foods er markedsledende i Norden inden for friske skalĂŚg og har i alt

tre ĂŚgpakkerier i Danmark og Sverige og i alt to ĂŚgproduktfabrikker ligeledes i Danmark og Sverige.

I Danmark har HEDEGAARD foods en markedsandel pü godt 50 %. De økologiske Ìg udgør ca. 20 % af salget. Til detailhandlen er ca. hvert fjerde Ìg, der sÌlges, økologisk.

HEDEGAARD foods A/S Glerupvej 5 / DK-9560 Hadsund T +45 98 57 30 55 info@eggs.dk / www.eggs.dk

17

18

ØKOLOGI & ERHVERV

15. november 2013 nr. 533

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk ɻ ANNONCER

TID & STED

Besøg De Hemmelige Helte den 21. november

20. november kl. 14-16,30.

Brød og kærlighed. MarieLouise Risgaard fra Skærtoft Mølle deler ud af den viden om de økologiske produkter, som hun har ”med hjemmefra”. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.

Den 21. november er der mulighed for at komme bag kulisserne hos mere end 20 vækstvirksomheder i hovedstadsregionen.

Dansk erhvervsliv består primært af små og mellemstore virksomheder, og det er i høj grad dem, der holder hjulene i gang i Danmark – de er erhvervslivets hemmelige helte og de fortjener en fejring.

Væksthus Hovedstadsregionen arrangerer De Hemmelige Helte, og de 29 kommuner i regionen er lokale medarrangører.

26. november kl. 14-16.

Pædagoger og sunde børn.

Det er vigtigt at sikre den rette ernæring i dagens måltider. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.

27. november kl. 9 – 28. november kl. 16. ØkologiKongres 2013 – med fokus på ’Økologi og ægte bæredygtighed’. Vingsted Hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, Bredsten. Se nærmere på www. okologi.dk/kalender. Arr: Kongressen organiseres af Videnscentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening m.fl.

December 4. december kl. 13-16. Økologisk indmad - med Mineslund og Carsten Kyster. Inspiration til afsætning og anvendelse.

Mineslund, Asnæs Skovvej 38, Kalundborg. Oplysninger hos fødevarerådgiver Cathrine Esmann, tlf 8732 2700. Tilmelding senest 29. november på mje@ okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening.

5. december kl. 9.30–16.

Rolig håndtering af husdyr (low-stress stockmanship”) for mere trygge dyr og bedre arbejdsmiljø. Fokus på malkekøer og kvæg.

Med biodynamisk landmand og “ko-hvisker” Philipp Wenz. Tilmelding inden 1. december. Se program på www.biodynamisk.dk Arr. Biodynamisk Forening.

11. december kl. 9-16. Når frokosten også er leg og læring. Kursus om de daglige måltider i daginstitutionen. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/kalender.

Arr: Københavns Madhus.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Bog-nyt

Hvor og hvornår: Søris, Sørisvej 2a, Ølstykke – 21. november, kl. 11:00-12:00 Mere information og tilmelding: www.dehemmeligehelte.dk Kontakt: Presseansvarlig Anne Handlos, Væksthus Hovedstadsregionen, tlf. 30 10 80 81, e-mail: ah@vhhr.dk

Efter sommerens sol og efterårets klarhed er det tid til de økologiske vitaminer fra Drivhusets grønsager.

Det er muligt at bestille plads til Drivhusets julebuffet 15.11.13 og 6.12.13 Julemarkedet er søndag d. 15.12.13 fra 11-16 med åben cafe.

Vareturen til Ålborg og Himmerland med levering onsdag med bestilling mandag.

Vareturen til Viborg, Skive og Salling med levering torsdag og bestilling tirsdag.

Der er stadig pladser på madlavningskurset 9.3.14. og yogakurset 25.-27.4.14.

Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted Tlf: 9864 5655 mail: jylland@post12.tele.dk

Foderplanlægning er i fuld gang Markplanen presser sig også på Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Er der så meget at betænke sig på?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mænden.

Køb Salg Bytte Arbejde Udkommer 29. november 13. december 10. januar

Deadline 19. november 03. december 19. december

Junior Chef – Mad til familie og gæster. 160 s. 249,95 kr.

Gyldendal.

Hvorfor ikke vise børnene den tillid at overlade køkkenet til dem og lade dem vise, at de også kan lave mad. Med Charlotte Nowaks bog bliver de introduceret til køkkenredskaber, urter og krydderier (samt køkkenhygiejne), og der er mange dejlige opskrifter, de kan glæde familien med.

Er der for få børn i husholdningen, kan man evt. låne hos naboen. Og det skader næppe, hvis der sidder en voksen tilkaldevagt i stuen – som dog kun blander sig hvis spurgt.

Blomsterbergs skønne klassikere. Mette Blomsterberg og Lars Ranek (foto). 269 s. 300 kr. Politikens Forlag.

Så er der dømt mums for alle pengene, og selv om alt måske ikke helt ligner billederne i bogen ved første forsøg, bliver det garanteret tilgivet af de heldige, der får lov at spise af godterne.

Det er nu heller ikke nær alle opskrifterne, der kræver den store øvelse for at give et ƥMS QDRTKS@S NF CDQ DQ FNCD ENQJK@QHMFDQ NF ƥMD AHKKDCDQ CDQ FTHCDQ J@FDA@FDQDM ƥMS igennem til et godt resultat.

Vild med mad. Louisa Lorang.

431 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Bogens undertitel er Nemme hverdagsretter til hele året, og opskrifterne er da også årstidsinddelt, så man ikke behøver rende rundt og lede efter ting, der ikke er i sæson – og mange vil glæde sig over ordet ”nemme”. !@FDRS DQ CDQ KHCS E@JS@ ƥduser, som med fordel kan læses først.

Nr. 534 535 536

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Annonceoplysningerne finder du på www.oekologiogerhverv.dk

tolenghi. 288 s. 299,95 kr.

Lindhardt og Ringhof.

Hvis man vil overbevise inkarnerede kødspisere om, at vegetarmad kan være rigtig dejlig mad, er det vigtigt at have gode ingredienser og gode opskrifter.

Bogen her indeholder 120 opskrifter, inddelt efter hovedingredienser, som med stor sandsynlighed vil resultere i retter, der kan godkendes af alle (måske lige bortset fra de mest håbløse og stædige asner).

Plenty – grøn mad til kødspisere og vegetarer. Yotam Ot-

Den økologiske bager. Nicolai Halken Skytte. 240 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

En bagebog fra og om emmerys, om erfaringer og vigtigheden af gode råvarer.

Nicolai Halken Skytte er bagermester med 35 års erfaring med dej og ovn. Han bringer her en udvalgt række opskrifter på, hvad hjertet kan begære af alt fra grove QTFAQ³C NUDQ ƥMDQD AQ³C NF boller til de lækreste kager og småkager.

AB

15. november 2013 nr. 533

De næste numre Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

I slutningen af november og frem til jul er der weekendåbent i Haven kl. 10–17 lørdage og søndage.

Vi har flotte økologiske juletræer, grønt og naturpynt.

I cafeen vil der naturligvis være lidt at varme sig på.

Samtidig med er der mulighed for at finde kalender- og julegaver til en god pris, da vi har gode tilbud på bøger og økologisk slik.

Dato: Lørdag den 23. november kl. 10 – søndag den 24. november 2013 kl. 17

Halkær Kro, Halkærvej 59, Nibe Tlf: 2174 2430 www.halkaer.dk Arr. Halkær Ådal Økologisk

(low-stress stockmanship)

med fokus på malkekøer og kvæg med Philipp Wenz, ”ko-hvisker” Teoretisk og praktisk kursus i at håndtere dyr på en rolig og ustresset måde. Lær at forstå deres natur, kropsprog og reaktioner – og at tilpasse sine egne bevægelser, så dyrene gør det man vil have dem til. Resultatet er rolige og trygge dyr og bedre arbejdsmiljø.

Philipp Wenz er uddannet biodynamisk landmand og ekspert i ”low-stress stockmanship”. Se www. stockmanship.de Kurset foregår på tysk med oversættelse.

Torsdag 5. december på Frederiksgård, Løgumkloster/Jejsing Demeter, Tønder.

Pris inkl. forplejning 500 kr. inkl. moms.

Landbrugselever/praktikanter 400 kr.

Tilmelding inden 1. december til biodynamisk-forening@mail.tele.dk tlf. 8691 9445.

Se program på www.biodynamisk.dk Kurset er støttet med projektmidler fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet

R TE YT EH

IS GR

f.

Tl 97

CN AGRO

k

Julesul som and - kylling - lam - krondyr - gris - kalv – frugt - grønt.

Her er juleand, flæskesteg og appelsiner til juleaften, pålæg til julefrokosten og stegen til nytårsaften.

Og julegaver f.eks. “Fair to Wear” - bæredygtigt tøj og textiler, Viking-solhvervsgaver som håndlavede bælter, knive m.v., økologiske lækkerier, skønne nisser, juleknas.

Gløgg og æbleskiver serveres i baren.

Kl. 13:30 synger Farsø-koret i markedssalen, og så afslutter vi med fællessang i caféen.

Rolig håndtering af husdyr

ro .d

søndag 8. december 2013 kl.10–15

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Se også www.økologi.dk

76

ag

Solhverv og julesul økologisk julemarked på Halkær kro

Majs redder grovfoderhøsten i 2013

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

90

w. cn

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Det gode insekthotel

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr.

Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

44

w

pladser søges.

Larver i hønsemøg

Efterafgrøde med rug og vikke

Personligt. Kvinde, med hang til genbrug og køkkenhave, optaget af miljø, spiritualitet, nærvær, enkelhed, praktiske aktiviteter, og at skabe gode udviklingsoplevelser, søger ligesindet mand som livsven og kæreste.

Bor i Kbh.-området, er i 60erne. Svar mailes til positivtsind@gmail.com eller skriv til Billet mrk.

533-1, Økologi & Er-

Sælges: Krydsning og RDM stude 1½ til 2 år.

Købes: Økologisk Havre.

Steen Hareskov, Hammershøj, tlf. 5056 7952.

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder Pris: Gratis Hjemmeside: www.okologienshave.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikSustaingas

Sælges: 600 tdr. økologisk korn (400 tdr. byg og 200 tdr. havre) samt 15 rundballer økologisk ensilagewrap a ca. 800 kg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

hverv, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.

w

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

SE

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Jul i Økologiens Have

KORT & GODT

HU

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

ANNONCER ɽ

LV E

Udkommer 29. november 13. december

KA

Deadline 19. november 3. december

19

ØKOLOGI & ERHVERV

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

BAG OM ØKOLOGIEN ...

Det økologiske spisemærke i bronze - Når økologiandelen udgør 30-60 procent af køkkenets samlede føde- og drikkevarer, kan spisestedet ansøge om det økologiske spisemærke i bronze

Både offentlige og private spisesteder kan få det økologiske spisespisemærke.

Ligesom det røde økologimærke, er det økologiske spisemærke Fødevareministeriets statskontrollerede mærke for økologi, når man spiser ude. Det økologiske spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen som også administrerer reglerne på området.

Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening samarbejder om information om - og udbredelse af - det økologiske spisemærke.

Det økologiske spisemærke er attraktivt for kantiner og restauranter

Det økologiske spisemærke Àndes i tre varianter:

Det økologiske spisemærke i guld - Spisesteder med det økologiske spisemærke i guld bruger mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer. Spisestedet skal lave en råvarepolitik, der beskriver, hvad man gør, når føde- og drikkevarer ikke kan skaffes i økologisk form. Denne råvarepolitik skal være synlig for gæsterne på spisestedet.

Det økologiske spisemærke i sølv - Spisemærket i sølv tildeles det spisested, der kan dokumentere, at de økologiske føde- og drikkevarer udgør 60-90 procent af det samlede indkøb eller vægt.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Ɣ Silkeborgvej 260 Ɣ 8230 Åbyhøj Ɣ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

15. november 2013 nr. 533

Ud at se på grise med Økologisk Landsforening På Bygholm Landbrugsskole er man i fuld gang med at gøre sig klar til at tilbyde eleverne undervisning i økologi. Så hvad er mere naturligt end at tage på personaletur ud at se på grise og derefter tilberede og spise et økologisk måltid?

Tine Thybo fra Johannesminde viser rundt og fortæller om de økologsike frilandsgrise kød i Danmark. Og at 80 procent af deres produktion eksporteres. For på trods af de åbenlyse forskelle i dyrevelfærden har danskerne svært ved at Ànde motivationen for at betale merpriosen for det økologiske kød.

Inden bussen kørte tilbage til Bygholm, blev bagagerummet fyldt op med kassevis af lækre økologiske råvarer, for udÁugten blev afsluttet i Bygholm Landbriugsskoles køkken, hvor deltagerne tilberedte økologiske retter for hinanden.

PERSONALEUDFLUGT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det kræver 100 søer at brødføde en familie med tre børn. Det var ét af de budskaber personalet fra Bygholm Landbrugsskole Àk med sig hjem fra gårdbesøget hos Jan og Tine Thybo, Johannesminde.

Her Àk deltagerne syn for sagen: De økologsike grise har vitterlig både hale og krølle på den, for de små grise løb rundt på markerne nord for gården og gårdbutikken, som har egen slagter og tiltrækker kunder fra hele landet.

Thorkild Nissen fra Økologisk

Landsforeniung havde skruet programmet sammen, og på turen fra Horsens til Boest blev personalet fra Bygholm grundigt introduceret til fordelene og udfordringerne ved økologisk storkøkkendrift.

Faglig stolthed Det var køkkenleder Jakob Olesen

fra Grundfos, der fortalte om, hvordan man bespiser 3.000 ansatte i treholdsskift med en økologiprocent på ca. 50%.

- Det har først og fremmest øget vores faglige stolthed, fordi vi for at Ànansiere omlægningen bruger langt færre færdigprodukter. Vi bager selv alt vores brød, og vi sylter selv rød-

beder etc. Det har krævet bedre planlægning, men er faktisk ikke ret meget dyrere, sagde Jakob Olesen.

Lækre råvarer Tine Thybo fortalte, da hun og Jan Thybo viste rundt på gården, at 20 økologiske producenter, producerer 98 procent af det økologiske svine-

Økologisk mælk Mette Kreilgaard er køkkenleder på landbrugsskolen og hun fortalte, at man i dag ikke bruger ret mange økologiske råvarer i landbrugsskolens køkken.

- Men al den mælk vi bruger er økologisk, og så er der nogle bønner, vi bruger, som kun kan fås økologisk.

Alligevel tror jeg, at vi nok ligger på en økologiprocent på ca. 35-30 stykker, for vores elever drikker virkelig meget mælk, siger Mette Kreilgaard .