Økologi & Erhverv nr 536 10-01-14

Styrk økologi-omlÌgningen

Sjm gør det godt pü heden

Lokal økologi i Kenya

Ă˜kologi & Erhverv har spurgt en rĂŚkke nøglepersoner inden for økologien om hvilke initiativer, de tror kan speede økologiomlĂŚgningen op, sĂĽ regeringens mĂĽlsĂŚtning for 2020 nĂĽs.

KvÌg af Sortbroget Jysk Malkerace er gode til at klare sig pü marginale grÌsningsarealer. Det gør dem til gode naturplejere, viser nyt projekt om den udrydningstruede racer.

#@MHC@ OQNIDJS RJ@K RJ@ƤD ƌDQD ³JNKNFHRJD E³CDU@QDQ SHK *DMX@R KNJ@KADENKJMHMF

4-5 AKTUELT

13

MARK OG STALD

10

MAD OG MARKED

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

10. januar 2014 nr. 536 34. ĂĽrgang

10 af mejeriets i alt 75 andelshavere har meddelt, at de fra 2015 ønsker at ophøre med at levere økologisk mÌlk til Thise Mejeri MEJERI AF JAKOB BRANDT Flere ürs anstrengt økonomi i kvÌgsektoren kombineret med det forhold, at Thise Mejeri ikke har vÌret i stand til at udbetale en fuldt ud konkurrencedygtig mÌlkepris er ifølge mejerichef Poul Pedersen hovedürsagen til, at Thise nu mü vinke farvel til 15-20 mio. kg mÌlk.

Han betegner ikke situationen som en krise, men han erkender, at

FOTO: COLORBOX

MĂŚlken fosser ud af Thise det bliver en stor udfordring at erstatte den tabte mĂŚlk.

Udmeldelserne kommer efter Ă HUH nU KYRU PHMHULHW KDU NÂ PSHW hĂĽrdt for at komme af med en pukkel af overskudsmĂŚlk og en presset afregning. Flere ĂĽrs mĂĽlrettet indsats for at udnytte overskudsmĂŚlken bedst muligt har resulteret i en stigende eksport og ikke mindst en betydelig stigning i salget til Coop.

Det betyder ogsĂĽ, at Thise i dag kan give andelshaverne en konkurrencedygtig pris, og det giver anledning til optimisme hos Poul Pedersen.

- Jeg er sikker pü, at der ogsü i fremtiden er mÌlk nok til at føre Thise Mejeri videre, men det er selvfølgeligt skidt büde for økologien og Thise, nür ti andelshavere lÌgger tilbage til konventionel drift.

Nye udviklingsmuligheder for økologien 2,45 mia. kr. til initiativer, der skal skabe vÌkst i landdistrikterne og give naturen og miljøet et løft LANDDISTRIKTSPROGRAM AF IRENE BRANDT

- Jeg er meget glad for den her aftale.

NÌsten en tredjedel af pengene gür til vÌkst og beskÌftigelse, sagde fødevareminister Dan Jørgensen, da GHW EOHY RIIHQWOLJJMRUW DW HW à HUWDO L Folketinget er blevet enige om det nye Landdistriktsprogram.

(Q VW UN LQGVDWV IRU à HUH MREV RJ bedre miljø via økologisk produktion fastholdes i Landdistriktsprogrammet, selvom de danske landdistriktsmidler bliver mere end Ên milliard kroner fÌrre - i alt ca. syv mia. kr. - i programperioden 2014-2020. Det svarer til ca. 150 mio. kr. mindre hvert ür.

- Aftalen er et boost til økologi og grøn vÌkst. Nür økologer investerer i ny teknologi eller starter nye minislagterier, mosterier, møller eller

Landdistriktsprogrammet 2014 og 2015 (mio. kr.)

HovedomrĂĽde VĂŚkst og konkurrenceevne Ă˜kologi Natur, miljø og klima Landdistriktsudvikling, LAG-ordningen I alt anlĂŚg til gødningsproduktion, skaber det bĂĽde jobs, vĂŚkst og mere økologi, siger Per Kølster, formand i Ă˜kologisk Landsforening.

Mere frugt og grønt Aftalen indeholder 100 mio. kr. i 2014-15 til investeringer i økologisk landbrug - f.eks. ny teknologi, som skaber alternativer til sprøjtegift og kunstgødning, eller forarbejdningsanlÌg til frugt, grønt eller kød. Der er ogsü støtte til konventionelle landmÌnd, som skal investere i nye stalde i forbindelse med omlÌgning til økologi.

Aftalen indeholder ogsü forbedringer for de økologiske plante- og frugtavlere i form af højere ürlig miljøstøtte til økologiske planteav-

2014 360,0 212,4 553,6 14,0 1140,0

2015 380,0 270,0 565,8 94,2 1310,0

lere, der producerer med meget lave gødskningsniveauer. Miljøstøtte til økologisk frugtproduktion øges. Ă˜kologi i de offentlige køkkener Aftalen fastholder desuden regeringens indsats for 60 procent økologi, mindre spild og mere klimavenlig og sund mad i offentlige køkkener rundt i landet. Der er afsat 28 mio. kr. i 2014 og 40 mio. kr. i 2015, som VNDO Ă€QDQVLHUH XGGDQQHOVH RJ RPlĂŚgning i offentlige storkøkkener.

0HUH HQG NRPPXQHU à HUH hundrede landmÌnd og virksomheGHU VDPW à HUH WXVLQGH PDGKnQGY Ukere ude i storkøkkenerne er i sving med denne omlÌgning - godt, at de für opbakning, siger Per Kølster.

AfsÌtningsfremme ude Ordningen til støtte af økologisk afsÌtningsfremme er ude af programmet, efter at EU af tekniske grunde har underkendt ordningen.

- Vi søger derfor politisk opbakning til etablering af en national ordning, der kan styrke økologisk markedsudvikling herhjemme. Ordningen har medvirket i en fordobling DI ¥NR VDOJHW L 'DQPDUN RJ HQ ÀUGREling af økologisk eksport siden 2007.

Jo mere økologi, der sÌlges, jo større en forskel kan vi gøre for miljø, natur og dyrevelfÌrd, siger Per Kølster.

Ingen kompensation Noget andet, som ikke kommer med i første omgang, er et ønske fra Ă˜kologisk Landsforening om, at den økologiske arealstøtte ogsĂĽ omfatter støtte til indsatser, der gavner klimaet og naturen.

- Det vil give økologi et løft pü klima- og naturomrüdet - mod kompensation - og give en øget klima- og naturvÌrdi ved økologi, som styrker forbrugernes interesse for de økologiske varer. Sü vi hüber, at det kan komme med i nÌste fase, gerne allerede fra 2015, siger Per Kølster.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. januar 2014 nr. 536

MENNESKER & MENINGER Vi har modtaget:

Deltagere til russisk roulette søges ....

Grønt er godt

Kaj Jørgensen, Gl. Fjellerupvej 9 8961 Allingübro Hedegaard Foods søger nye økologiske Ìgproducenter. Hvordan hÌnger tingene lige sammen?

For tiden bliver der betalt for lidt for Ìggene. Det er svÌrt at lave en ordentlig indtjening pü en produktion af økologiske Ìg.

Samtidig er vi sü begyndt at spille russisk roulette med Ìgproduktionen, ved at der nu skal tages prøver for salmonella hver 2. uge, tidligere var det hver 2. müned.

Erfaringerne viser, at der ikke er salmonella i ĂŚggene lĂŚngere.

Men i dag, hvor problemet nĂŚsten er ikke eksisterende, skal der WDJHV Ă HUH SUÂĄYHU KYLONHW MR RJVn er en omkostning for ĂŚgproducenterne. Derudover har resultaterne fra laboratorierne vĂŚret noget utrovĂŚrdige gennem tiderne.

Der har vÌret eksempler pü, at besÌtninger er faldet for salmonella-typer, som normalt slet LNNH ÀQGHV KRV K¥QV PHQ KRV andre fugle, men der var ingen QnGH 6\VWHPHW NU YHGH Dà LYQLQJ af hønsebesÌtningerne, med stor økonomisk tab til følge for produFHQWHUQH 1RJOH SURGXFHQWHU ÀN taget nye prøver, uden at der blev fundet noget som helst, men alligevel ingen nüde fra systemets side. Denne müde at behandle Ìgproducenter pü er bare ikke acceptabel.

Jeg hĂĽber, at der fra myndighedernes side vil blive lavet nogle vilkĂĽr omkring salmonella-handlingsplanen, som gør, at det er tĂĽleligt at vĂŚre her, og ja der er nok forskel pĂĽ, om det er burhøns eller økologiske høns. Ă˜kologiske høns bliver udsat for andre vilkĂĽr, ved at de gĂĽr ude, og faktisk har et bedre immunforsvar end burhønsene, men det er dem, der sĂĽ render rundt og bliver testet positive for mĂŚrkelige salmonellatyper, som ikke har noget med høns at gøre. Det skyldes mĂĽske, at de slĂŚber bakterierne med ind i stalden ude fra hønsegĂĽrden.

Vi skal starte en diskussion om nødvendigheden af at stoppe for inddragelsen af dyrkningsvÌrdig jord til byudvidelse olign. Foto: Colorbox.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Et nyt ür har set dagens lys med masser af varme, grønne marker. Skønt, ikke mindst for de vilde gÌs og varmeregningen. Mindre skønt nür perspektivet er de klimaforandringer, som efterhünden opleves mere og mere nÌrvÌrende og voldsomt.

Jeg tror, at mange drømmer om, som strudsen, at kunne stikke hovedet i busken, og vente til faren er drevet over. Den strategi har vi som økologer valgt fra. Vi sigter efter en fremtid, hvor vi ikke alene medvirker til at rydde op og stoppe miseren, men ogsü til at skabe en jordbrugsform, som kan harmonere med den fremtid, som skal have noget at spise i al evighed, og uden at save den gren, vi sidder pü, over.

Vi er ogsĂĽ en del af et samfund, hvor vi er underlagt et vĂŚld af dag-

lige og jordnÌre kompromisser. Vi stür over for en strukturudvikling og XGO¥EHUH DI ÀQDQVNULVHQ VRP SUHVser den enkelte, hele erhvervet og samfundet. Det vil fortsÌtte som et overordnet billede, sü lÌnge der ikke foretages helt anderledes valg omkring jordbrugets regulering. Nogen vinder, andre taber. Som økologer er vi principielt ikke anderledes stillet end det samlede erhverv.

Og skulle en landmand fü lyst til at omlÌgge og blive økologisk landmand, sü kan usikkerheden om priser og afsÌtningsmulighederne pü det mindre og mere umodne marked for økologiske produkter dÌmpe modet. Og det er dermed en endnu større udfordring, ikke bare at blive i jordbruget, men at kaste sig ind i kampen for at blive økolog.

Landet kan ikke vokse. Arealerne med byer, industri, veje og natur vil vokse, ikke falde. Regeringens nye ’VĂŚkstplan Fødevarer 2013’ bygger pĂĽ idĂŠen om, at det konventionelle landbrug skal producere mere, og samtidig indebĂŚrer Regeringens â€™Ă˜kologiske Handlingsplan 2020’, at det økologiske areal skal vokse til det dobbelte. Det regnestykke presser alle. Det bliver ikke nemt at skabe bred og konkret opbakning til en

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

“

VÌkst forudsÌtter en grÌnseløs natur.

Den eksisterer ikke.

sü massiv omlÌgning til økologi set i lyset af de modstridende mül.

Mit svar er, at vi skal starte en diskussion om nødvendigheden af at stoppe for inddragelsen af dyrkningsvÌrdig jord til byudvidelse olign., at naturen skal tilgodeses i højere grad med dyrkningsformen end ved at udtage jord, at landbruget skal rette blikket mod ’bedre’ og nedtone sine forventninger til en udvikling baseret pü ’mere’ og endelig at omlÌgningsmület skal tages grav alvorligt.

DĂŠt er en udfordring til fødevareministerens initiativ til det kommende servicetjek af â€™Ă˜kologisk Handlingsplan 2020’. Det er en udfordring til vĂŚkstplanen. Det er en udfordring til den kommende udmøntning af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Og det er ikke bare os i lille Danne-

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

vang men hele Verden, der er udfordret af dette problematiske mül for udvikling. VÌkst forudsÌtter en grÌnseløs natur. Den eksisterer ikke. At vi har overforbrugt og belastet klodens ressourcer, og at vi EOLYHU à HUH RJ à HUH PHQQHVNHU Sn kloden, er ensbetydende med, at vi grundlÌggende skal omstille vores ressourceforvaltning, fødevareforbrug og fordeling af goder.

Vi kan ikke producere os ud af krise og befolkningstilvÌkst. Der er brug for et nyt rationale, en grøn økonomi, som tager højde for dette behov, ligesom der er brug for et økologisk landbrug, der kan møde fremtidens udfordringer. Det er derfor meget glÌdeligt at vÌre vidne til, at det økologiske forbrug er støt stigende, altsü vÌkst set i det snÌvre perspektiv og ’bedre’ i stedet for ’mere’ set i det store perspektiv.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

10. januar 2014 nr. 536

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4-5

AKTUELT

Gode idĂŠer skal styrke økologi-omlĂŚgningen Ă˜kologi & Erhverv har spurgt en rĂŚkke nøglepersoner inden for økologien om, hvilke initiativer, de tro, kan speede økologi-omlĂŚgningen op

6

Ă˜-mĂŚrke er reddet LandbrugskommissĂŚr Dacian Ciolos lover fødevareminister Dan Jørgensen, at Ă˜-mĂŚrket ikke skal forbydes

6

Brug randzonerne konstruktivt

6

Ă˜kologisk bomuld matcher gm-dyrkning Indiske bønder fĂĽr lige sĂĽ meget ud af at dyrke økologisk bomuld som gensplejset Bt-bomuld

7

6

PortrĂŚt: Ă˜kologinørd Dan Laursen er uddannelsesleder pĂĽ Hotel- og Restaurantskolen i ViERUJ UHVWDXUDWÂĄU IDU WLO Ă€UH RJ XDQVHW KYLONHQ DI GH WUH NDVNHWWHU KDQ har pĂĽ, er økologien i centrum

MARKED OG MAD 9

Ardo har prikket hul pü USA Flere containere med økologiske rodfrugter og Ìrter forlader Danmark med kurs mod USA

9

Ă˜llingegaard kommer bredere ud Efter et lille minus i regnskabet har mejeriet kurs mod bedre tider

10

Ă˜kologisk bageri ĂĽbner pĂĽ Fyn

10

Mere lokal økologi i Kenya Danida-projekt skal skaffe økologiske fødevarer til Kenyas befolkning

11

VÌkstplan har for lidt fokus pü kvalitet Regeringens ’VÌkstplan for fødevarer’ skal - med regeringens egne ord - styrke mulighederne for at skabe vÌkst og beskÌftigelse pü et omrüde, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, og hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder VÆKSTPLAN

Ingen matcher Ă˜-mĂŚrket

AF IRENE BRANDT

99 procent af danskerne kender Ă˜-mĂŚrket, som dermed er det suverĂŚnt bedst kendte grønne mĂŚrke

11

Eksport krĂŚver viden og tĂĽlmodighed Organic Export Academy har taget hul pĂĽ et travlt ĂĽr med kurser og workshops om de mest interessante trends og eksportmarkeder

12

Tysk majs truer dansk økologi Der er behov for politisk handling for at bremse biomajsens fremmarch i Sønderjylland, mener Kalø-forstander Kim Qvist

12

NaturmÌlk er tilbage pü sporet Højere mÌlkepriser og øget afsÌtning har vendt forrige ürs underskud til et plus hos det økologiske mejeri i Sønderjylland

MARK OG STALD 13

Fagligt talt - 8 NaturrĂĽd

14

Next generation viste vejen Unge økologer delte deres erfaringer med utraditionelle veje ind i de selvstÌndige landmÌnds rÌkker pü generationsskiftekonference

14

Planteavler: Lej min kvĂŚgstald Planteavler Per Bundgaard stiller gerne sin kostald til rĂĽdighed for en ung mĂŚlkeproducent, der vil ind i erhvervet pĂĽ en billig mĂĽde

15

Hver tiende økolog trĂĽdte ved siden af Ă˜kologikontrollen fandt overtrĂŚdelser - smĂĽ eller større - pĂĽ 167 bedrifter i 2012. Det svarer til ni procent af de kontrollerede bedrifter og er dermed pĂĽ niveau med tidligere ĂĽr

16

Fjerpilningsnøglen er pü gaden Ny manual skal guide til bedre velfÌrd i de økologiske hønsehuse

16

Nyt fra ICROFS - Fokus pü robusthed i økologisk slagtekyllingproduktion

17

Barrierer for biogas i Europa Det er ikke kun i Danmark, det er op ad bakke at fü succes med økologisk biogas. Overalt i Europa oplever landmÌnd barrierer. Rüdgiveres manglende viden er en af dem

17

UtĂŚtte biogastanke forurener

- Siden 60’erne har dansk landbrug haft problemer med tilstrĂŚkkelig indtjening. Lige sĂĽ lĂŚnge har folkene pĂĽ Axelborg argumenteret for, at landbruget skal effektivisere sig ud af erhvervets problemer. Og nu er Ă˜kologien vokser hos Lidl der kommet en VĂŚkstplan for føde‘NRORJLVNH SURGXNWHU VNDO ORNNH Ă HUH varer, der gentager kravet om et reskøbestĂŚrke kunder til den tyske dis- sourceeffektivt, dansk landbrug.

Det er lektor ved Aalborg Universitet countkÌdes 92 danske butikker Jan Holm Ingemann, der langer ud efter regeringens vÌkstplan for landbruget og Landbrug & Fødevarers fokus pü effektiviteten i landbruget.

- I stedet for at blive ved med at producere industrialiserede massevarer med lav mervÌrdi, burde landbruget prøve at gü nye veje. I dag sender vi billige, danske skinker til Italien, hvor de lufttørres og sendes retur som dyre parmaskinker. Hvorfor satser vi ikke selv pü at producere kvalitetsprodukter med en historie?

Vi ved jo, at forbrugerne gerne betaler endda betydelige merpriser for mÌrkevarer som for eksempel LÌsø Salt og økologiske specialiteter, siger Jan Holm Ingemann.

Han mener, at vÌkstplanen peger vÌk fra mület: - Regeringen har ikke lÌrt af historien. I stedet for at fokusere pü effektivisering af landbruget burde vÌkstplanen understøtte udviklingen af unikke kvalitetsprodukter, som andre ikke laver, siger Jan Holm SJM er gode naturplejere Ingemann.

Den gamle jyske kvĂŚgrace passer godt til naturpleje. Dyrene er nøjĂ˜kologien skal gĂĽ forrest somme, og deres grĂŚsningsadfĂŚrd I VĂŚkstplanen skriver regeringen, at øger naturvĂŚrdien fødevarevirksomhederne skal vĂŚre

8

21

klar til at opdyrke nye forretnings-

PRGHOOHU RJ ÀQGH YHMH WLO DW VLNUH HQ øget vÌrdiskabelse i produktionen.

Ligeledes er landbrugets produktion og udviklingen af det danske rüvaregrundlag vÌsentligt for vÌkstmulighederne i hele fødevareerhvervet.

Dette krav adresseres dog ikke til landbruget generelt. I stedet sÌtter regeringen sin lid til den økologiske produktion, nür kravet om vÌrdiskabelse udmøntes i vÌkstplanen.

Den konkrete handling i planen, der skal understøtte økologi som vĂŚkstomrĂĽde, er 15 mio. kr. til udbygning af Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning.

RĂĽdgivere fra Ă˜kologisk Landsforening har de seneste tre ĂĽr hjulpet mange mindre økologiske virksomheder til at fĂĽ adgang til supermarkedernes hylder og andre afsĂŚtningsveje, og har udviklet 170 nye økoprodukter sammen med virksomhederne.

Denne del af vĂŚkstplanen falder derfor i god jord hos Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening: - Ă˜kologer arbejder for miljøet, naturen og for god dyrevelfĂŚrd. Men de er ogsĂĽ gode til at starte virksomheder, udvikle nye produkter og skabe jobs, ikke mindst i landomrĂĽder. Ægte grøn vĂŚkst Ă˜kologisk Landsforening er generelt positive over for VĂŚkstplan for fødevarer. Planen fremhĂŚver økologiske virksomheders stĂŚrke ivĂŚrksĂŚtterkultur og økologisk eksportvĂŚkst.

- Vi vil opfordre regeringen til et højt ambitionsniveau for bĂŚredygtighed, som et bĂŚrende element i udvikling af fødevarebranchens praksis, image og eksport. BĂĽde naturen og forbrugerne skal for alvor mĂŚrke, at Danmark stĂĽr for noget markant nyt og stĂŚrkt pĂĽ bĂŚredygtighedsfronten - ĂŚgte grøn vĂŚkst, siger Paul Holmbeck. Han tilføjer: - Markedet for økologiske varer er i vĂŚkst globalt og udgør nu 360 mia. kr. ĂĽrligt. Regeringens plan fremhĂŚver tredoblingen af dansk, økologisk eksport siden 2006 trods økonomisk krise. Ă˜kologi skal vĂŚre en del af en ny fortĂŚlling om danske fødevareproduktion pĂĽ eksportmarkeder.

Regeringens vÌkstplan for fødevarer er udarbejdet pü baggrund af anbefalingerne fra vÌkstteamet for fødevarer.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

10. januar 2014 nr. 536

Gode idÊer skal styrke økologi-omlÌgningen AF IRENE BRANDT

personer inden for økologien om, hvilke initiativer, de tro, kan speede processen op

I 2009 var der 170.000 ha jord omlagt til økologi. I regeringens Ă˜kologisk Handlingsplan 2020 sĂŚttes mĂĽlet til 340.000 ha - eller en fordobling fra 2009 til 2020. I 2012 var vi nĂĽet til 182.930 ha omlagt til økologi. Med den fart nĂĽr vi ikke mĂĽlet for 2020. Ă˜kologi & Erhverv har derfor spurgt en rĂŚkke nøgle-

Det er ikke kun Ă˜kologi & Erhverv, der gerne vil høre hvad folk, med indblik i økologien mener, der skal til, hvis mĂĽlsĂŚtningen om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i Danmark skal nĂĽs inden 2020. Kort før jul lancerede den nye fødevareminister, Dan Jørgensen, et stort nyt servicetjek af rege-

ʹͲʹͲǧ %

340.000 ha landbrugsjord skal dyrkes økologisk inden udgangen af 2020.

Foto: Karen Munk Nielsen

ringens økologiindsats. Her skal der blandt andet indsamles nye ideer hos landmÌnd, eksperter og andre interessenter, der kan fremme økologien i Danmark.

PĂĽ baggrund af servicetjekket vil der blive udarbejdet en rapport med anbefalinger til den fremtidige økologiindsats. Denne rapport vil indgĂĽ i arbejdet med en revision af â€™Ă˜kologisk Handlingsplan 2020’.

Ansvarlighedschef hos Coop Thomas Roland :

Â?Â?‡ ‡– “—‹…Â?ÇŚĎ?‹š 'HU Ă€QGHV LNNH HW TXLFN Ă€[ VRP NDQ redde mĂĽlsĂŚtningen. For mig at se handler det om en kombination af indsatser - blandt andet: Nye ejerformer, tilskudsbaseret omlĂŚgning og en øget satsning pĂĽ frugt og grønt.

De økologiske producenter skal selv sørge for en god kvalitet pü deres rüvarer, og de bør satse pü multifunktionelle landbrug. I stedet for at sÌtte alt pü Êt brÌt, bør de økologiske producenter satse bredt i produktionen, sü man stadig tjener penge, selvom det gür galt pü et af stederne.

Fra detailhandlens side bør vi tilbyde langtidskontrakter til producenterne - det kommer i sig selv ikke til at skabe et større marked, men det giver landmanden større sikkerhed.

Nogle omrüder er slet ikke udnyttet optimalt - for eksempel frugtavl: Vi kan sÌlge al den danske frugt, vi kan skaffe; men der er problemer omkring lagringen af frugten, som skal løses.

“

Vi har i Coop haft overraskende stor succes med lokal afsĂŚtning, og vi forventer at fordoble omsĂŚtningen pĂĽ dette omrĂĽde nĂŚste ĂĽr, sĂĽ vi nĂĽr op pĂĽ nĂŚsten 300 mio. kr.

Vi har i Coop haft overraskende stor succes med lokal afsÌtning, og vi forventer at fordoble omsÌtningen pü dette omrüde nÌste ür, sü vi nür op pü nÌsten 300 mio. kr. Her er der tale om en virkelig stejl vÌkstkurve, som gavner afsÌtningen af økologiske varer, fordi de lokale varer nÌsten altid er økologiske varer.

Samtidig er det en god støtte til de

producenter, som satser pü at producere lidt, men af høj kvalitet, og som hverken kan eller vil binde an med kontrakter til indkøbskÌder.

Kødet er den helt store barriere. Det er for dyrt og kun 3 pct. af kødsalget i Coops butikker er økologisk; men vi er ogsü sikre pü, at vi kan sÌlge mere, hvis prisen bliver lavere.

Man kunne ogsü overveje, om man ensidigt skal müle økologisuccesen i hektar. Man kunne for eksempel müle succesen pü, hvor mange fødevarer, der kan købes i en økologisk version. Eller man kunne müle det pü vÌrditilvÌksten pr. ha; eller pü antallet af ansatte i produktionen, forarbejdningen og afsÌtningen af de økologiske varer. For eksempel NU YHU à HUH IUXJWSODQWDJHU LNNH YROGsomt meget plads i sammenligning med, hvor gode udbytter de kan levere.

Formand for Ă˜kologisk Landsforening Per Kølster :

ForstĂŚrk indsatsen I regeringens Ă˜kologisk Handlingsplan 2020 er tiltagene, der skal styrke økologiomlĂŚgningen, beskrevet.

Det er alt sammen gode tiltag, som vi bare skal gøre endnu mere for at implementere.

Derudover bør vi ogsü styrke indsatsen pü landbrugsskolerne, sü de unge für bedre kendskab til økologien. Faktisk bør tilbudet om større viden om økologi ogsü gÌlde for de unge pü erhvervsskolerne, der uddanner sig til kokke og ernÌringsassistenter - ja for min skyld gerne helt ned i folkeskolen.

Vi skal forstÌrke afsÌtningen af de økologiske varer gennem en styr-

kelse af økologien pü food serviceomrüdet. Og eksporten af økologiske produkter, som allerede er i god vÌkst, skal styrkes endnu mere. Det er oplagt at markedsføre vores god økologiske produkter pü nÌrmarkederne. Vi gør det allerede; men vi skal blive endnu bedre.

Vi skal gennem forskning og produktudvikling blive endnu mere innovative.

Man kan ogsĂĽ med fordel rette opmĂŚrksomheden mod de offentligt ejede landbrugsarealer og via en gennemtĂŚnkt strategi, som tager

hensyn til gĂŚldende aftaler, arbejder hen mod en omlĂŚgning af disse arealer til økologi. Ă˜kologien skal ogsĂĽ i spil, nĂĽr anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen skal implementeres, Anbefalingerne har for eksempel fokus pĂĽ at beskytte den sĂĽrbare natur og vandmiljøet gennem differentierede tiltag, hvor økologisk drift kan blive et helt naturligt krav de udsatte steder. Det vil vi arbejde for i Ă˜kologisk Landsforening; men vi vil ogsĂĽ arbejde for, at dette ikke samtidig betyder, at økologien ikke lĂŚngere skal vĂŚre pĂĽ de mindre udsatte landbrugsarealer.

Fromand for Dansk Familielandbrug Lone Andersen :

EksportĂŠr mere Ă˜g eksporten af økologisk mĂŚlk.

Sü har man i hvert fald fundet Ên PHJHW OHW PnGH WLO DW In à HUH KHNWDU jord omlagt til økologi. Pü vores gürd producerer vi selv økologisk mÌlk, som eksporteres til Kina. Og der er LQJHQ WYLYO RP DW à HUH nEQH PDUNHder for dansk produceret økologisk P ON YLO EHW\GH à HUH RPO JQLQJHU

til økologi blandt mÌlkeproducenterne, fordi det er forholdsvist let at omlÌgge mÌlkeproduktionen. Der er faktisk landmÌnd, som er pü venteliste hos mejerierne, og sü snart der ønskes mere økologisk mÌlk, vil der derfor ogsü komme skred i omlÌgningen.

Formand for Svineudvalget i Ă˜kologisk Landsforening Randi Vinfeldt :

En uges økologisk praktik til alle landbrugselever Én af de helt store udfordringer for at øge omlÌgningen er, at landmÌndene reelt slet ikke er interesserede i at blive økologer. Og de ved ikke, hvad det er, de siger nej til.

Derfor vil jeg anbefale, at alle elever pü landbrugsskolerne kommer i praktik hos en økologisk landmand i mindst Ên uge i løbet af deres uddannelse. Sü de für viden om og smag for økologien.

Tilsvarende kan man tilbyde etablerede landmÌnd mentorordninger kombineret med praktikophold. Sü de ogsü kan fü et bedre kendskab til, hvordan det er at drive en økologisk ejendom.

“

Derfor vil jeg anbefale, at alle elever pü landbrugsskolerne kommer i praktik hos en økologisk landmand i mindst Ên uge i løbet af deres uddannelse.

AKTUELT

10. januar 2014 nr. 536

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Direktør i Københavns Madhus Anne-Birgitte Agger :

Beslutsomhed og mindre bureaukrati

“

‹ •Â?ƒŽ Šƒ˜‡ ‰ƒÂ?‰ ‹ ϔŽ‡”‡ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡ÂˆÂ§ÂŽlesskaber, mere netsalg og gĂĽrdsalg direkte til forbrugerne, for priserne pĂĽ de økologiske produkter skal ned, hvis efterspørgslen skal øges.

NĂŚstformand i MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening Laust Stenger, Rødding :

Der er for mange der tjener for meget pü økologien

Det, der bremser lysten til at omlÌgge fra konventionel til økologisk landbrug, er de gode priser, de konventionelle landmÌnd für for deres produkter i øjeblikket.

Her i Sønderjylland er vi desuden udfordret af, at det er meget dyrt at forpagte jord, fordi jorden bruges til at producere majs til tysk biogas.

Samtidig er det slüende, at afregningspriserne hos den økologiske landmand slet ikke afspejler den store forskel pü prisen for konventionelle produkter og økologiske produkter i butikkerne. For eksempel afregnes en liter mÌlk med +55 øre, hvis den er økologisk; men i butikNHUQH HU SULVIRUVNHOOHQ ÀUH NURQHU Tilsvarende afregnes et kg økologisk svinekød med +30 kr. I butikkerne er prisforskellen 72 kr. pr. kg.

Der er nemlig alt for mange, som slet ikke tÌnker pü økologien, der tjener pü vores produkter.

9L VNDO KDYH JDQJ L Ă HUH IÂĄGHYDUHfĂŚllesskaber, mere netsalg og gĂĽrdsalg direkte til forbrugerne, for priser-

ne pü de økologiske produkter skal ned, hvis efterspørgslen skal øges.

Derudover kan butikkerne ĂŚndre deres holdning til, hvordan priserne pĂĽ de varer, de sĂŚlger, skal fastsĂŚttes.

I dag lÌgger de den samme procentvise avance pü alle varerne. Det betyder, at varer, der er lidt dyrere, bliver meget dyrere, nür først avancen og momsen lÌgges oveni.

I stedet kunne butikkerne satse mere pü at opnü øget omsÌtning gennem større volumen, og sü vil det stadig vÌre en god forretning for købmanden.

Endelig skal den offentlige bespisning i øget fokus. Fra børnehaver til sygehuse og i idrÌtshaller, skal den offentlige bespisning vÌre sund økologisk mad. Allerede i folkeskolen skal vores børn lÌre vÌrdien af gode rüvarer i hjemkundskabsundervisningen. Og glem sü alt det om, at børn er krÌsne, for børn spiser al den mad, de selv laver!

En del af mülsÌtningen om at fordoble det areal, der dyrkes økologisk, inden 2020 kan nüs ved at øge økologien i de offentlige mültider og indkøbet af fødevarer i offenwtlig regi; men det krÌver mere mülrettet beslutsomhed i kommunalbestyrelserne, regionsrüdene og i de statslige institutioner. HensigtserklÌringer er ikke nok. Der skal besluttes procenter, kilo og ürstal i beslutningerne.

Det er først inden for det sidste halve ür, vi for alvor er kommet i gang med omlÌgning af de offentlige køkkener uden for København, vi kan derfor endnu ikke se areal-effekten af de først igangsatte projekter endnu.

Hvis regeringen ønsker af fremme denne beslutsomhed decentralt, kan man med fordel gøre omlÌgningsstøtten mere tilgÌngelig og mindre bureaukratisk. Til gengÌld bør man ogsü skÌrpe kravene til de køkkener, der søger støtten.

I slutningen af 2013 løb vi ind i det problem, at kommuner som var helt klar til at starte en gennemgribende omlÌgning ikke kunne komme i gang, fordi puljen til oplÌgningsstøtten var tom. Det er vigtigt, at dette ikke gentager sig i det kommende landdistriktsprogram.

Hvis man ville gĂĽ rigtig offensivt til vĂŚrks kunne man ogsĂĽ overveje politisk at arbejde for et skolemadstilbud til alle de 700.000 elever i folkeskolerne. Skolemadsordninger, hvor der er fokus pĂĽ madkultur og sundheden, kan ud over at gavne

“

Hvis regeringen ønsker af fremme denne beslutsomhed decentralt, kan man med fordel gøre omlÌgningsstøtten mere tilgÌngelig og mindre bureaukratisk.

Til gengÌld bør man ogsü skÌrpe kravene til de køkkener, der søger støtten.

økologien ogsü støtte implementeringen af skolereformen.

Udbudet af dansk, økologisk frugt og grønt er ogsü alt, alt for lille og med alt for lidt diversitet. Pü omrüder som mejeriprodukter samt mel og gryn er der rigtig stor diversitet inden for økologien. Hvis det samme gjorde sig gÌldende pü frugt- og grøntomrüdet ville det med garanti ogsü fremme afsÌtningen af økologiske varer.

Pü lÌngere sigt kan man arbejde med at implementeringen af økologien pü tre vigtige felter, der nok ikke vil püvirke mület i 2020 - men først for alvor lidt lÌngere ude i fremtiden: Man kunne støtte et paradigmeskifte inden for de anbefalinger, vi giver

hinanden pü madomrüdet. VÌk med kostrüdene i den nuvÌrende form - og ind med diversitet i stedet for ensidighed; ind med rüvarer i stedet for fÌrdigvarer; ind med lyst i stedet for forbud ... Sü vil det helt naturligt ogsü medføre, at økologien bliver en del af vores daglige spise. Vi bør udvikle rüd der minder mere om de Michael Polland stür for - og müske er tiden ogsü inde til at sige, at økologi er sundere.

Der bør ivÌrksÌttes en fornyelse af de køkkenfaglige uddannelser med langt højere fokus pü hündvÌrk og økologi. Man kunne med fordel gøre de økologiske rüvarer obligatoriske, nür man underviser madhündvÌrkere, sü de ikke bare har beskÌftiget sig med en holdning til økologi, men ogsü rent faktisk har lÌrt at arbejde ud fra en økologisk tilgang til rüvarerne og sammensÌtningen af disse. Bliver dette obligatorisk kan vi pü sigt spare mange ressourcer til efteruddannelse af personalet i de offentlige køkkener.

I EU’s udbudsregler er det i dag ikke lovligt at stille krav om, at rüvarer skal vÌre lokalt producerede. Der er allerede mange politikere, som er opmÌrksomme pü, at det forholder sig südan, og at dette ikke er hensigtsmÌssigt. Mit sidste forslag gür derfor ud pü, at opmÌrksomheden nu skal Ìndres til handling, sü denne begrÌnsning kan fjernes.

Formand for Planteavlsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening Anders Lund, BrĂŚdstrup:

Differentieret moms Skal vi have mere omlÌgning, skal der vÌre bedre økonomi i at vÌre økologisk landmand. De seneste ür har der ikke vÌret et økonomisk incitament for at omlÌgge til økologisk drift.

Den forbedrede økonomi kan blandt andet sikres ved at der indføres lavere moms pü økologiske varer L EXWLNNHUQH -HJ WURU ODQJW GH à HVWH forbrugere ville vÌlge økologien, hvis prisforskellene blev udlignet. Faktisk ville det vÌre helt rimeligt, at lette beskatningen af de økologiske varer, fordi dyrkningen af konventionelle rüvarer belaster miljø og natur; men regningen for denne forurening betales over skatten. Nür man køber økologisk betaler man omvendt for, at naturen ikke forurenes. Derfor er økologisk produktion samlet set ogsü billigere for alle. Momslettelser-

ne til de økologiske varer, kan derfor PHJHW SDVVHQGH EHWDOHV PHG à HUH afgifter pü sprøjtegift, kunstgødning RJ GLYHUVH RYHUà ¥GLJH WLOV WQLQJVstoffer.

Vi bør ogsü blive bedre til at fortÌlle forbrugerne, at det, de ikke betaler for i butikkerne, nür de vÌlger konventionelle varer, det betaler vi til over skatterne.

Tilsvarende kan man med fordel omlÌgge al landbrugsstøtte fra direkte produktionsstøtte til støtte de til landbrug, der fremmer fÌlles goder: natur, dyrevelfÌrd, drikkevand, jobskabelse etc.

Vi bør ogsü satse meget stÌrkere pü børnene. Helt ned i børnehaverne skal børnene introduceres til økologien. I børnehaverne kan de have

urtehaver, hvor børnene kan følge grøntsagerne fra süning til høst og selv hjÌlpe med til at luge og passe afgrøderne.

Endelig tror jeg, at vi skal vĂŚk fra forestillingen om, at dansk landbrug skal fortsĂŚtte med at eksportere lavprisprodukter, hvor prisen ikke engang kan dĂŚkke de omkostninger, der er forbundet med at frembringe SURGXNWHW 9L VNDO Ă \WWH IRNXV IUD YRlumen til kvalitetsprodukter og satse pĂĽ at lave noget, alle de andre ikke laver.

Jeg drømmer for eksempel om, at Danmark en dag er helt pesticid og gmo frit. Sü vil vi blive synlige pü verdenskortet som et foregangsland inden for økologien, hvilket med garanti vil have en positiv afsmitning pü mange andre omrüder.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

LĂŚr din økologiske gris bedre at kende Aarhus Universitet har sammen med Københavns Universitet, Videncenter for Landbrug, Ă˜kologisk Landsforening, Thise Mejeri og The Animation Hub udviklet konceptet bag et nyt elektroniske vĂŚrktøj -og man mangler nu blot at udvikle og implementere det.

Ideen med den elektroniske platform er give forbrugerne indsigt i alle detaljerne omkring et givent økologisk produkt.

Pü den nye platform vil man NXQQH RSUHWWH HQ SURÀO KYRU PDQ vÌlger de kriterier, man trÌffer sine forbrugsvalg ud fra, og man kan dermed gøre landmanden og slagteriet opmÌrksomme pü, hvad der er vigtigt, nür man køber økologisk. Disse informationer kan sü bruges til produktudvikling, og pü den müde udvikles produkter i harmoni med forbrugernes ønsker og krav.

I øjeblikket er man ved at indhente brugernes reaktioner pü prototypen, bl. a. gennem en større forbrugerundersøgelse og interviews med centrale økologiske aktører.

Samarbejde for et biobaseret samfund Der er gode fremtidsperspektiver for Danmark inden for bioøkonomien, lyder en af konklusionerne pü det første møde i Det Nationale Bioøkonomi-panel. Vi kan büde styrke eksport og beskÌftigelse og samtidig mindske vores miljø- og klimabelastning.

Danmark er ikke ene om at forsøge at udvikle et mere biobaseret samfund, men vi har et godt udgangspunkt, som vi skal sørge for at udnytte. Vi har süledes büde de biologiske rüstoffer og stÌrke kompetencer inden for den relevante teknologi og forskning.

NÌste møde handler om vÌrdikÌder inden for bioøkonomien.

Panelet vil ogsĂĽ vurdere, inden for hvilke vĂŚrdikĂŚder der er sĂŚrligt store danske styrker - ogsĂĽ i et internationalt perspektiv.

Panelet har 27 medlemmer, som kommer fra fremtrÌdende virksomheder, brancheorganisationer, forskere, NGO’er, regioner samt fra fem forskellige ministerier.

Regeringen har etableret bioøkonomipanelet for at fü rüd om, hvordan man bedst fremmer en bÌredygtig udvikling af bioøkonomien i Danmark, altsü hvordan man omstiller vores økonomi til i højere grad at basere sig pü fornybare biologiske ressourcer frem for olie, gas og kul. For at nü GHUWLO NU YHU GHW EO D DW YL ÀQGHU smartere müder at anvende og genanvende rest- og biprodukter.

AKTUELT

10. januar 2014 nr. 536

Ă˜-mĂŚrke er reddet LandbrugskommissĂŚr Dacian Ciolos lover fødevareminister Dan Jørgensen, at Ă˜-mĂŚrket ikke skal forbydes ]ǧ ( AF IRENE BRANDT ’Ekstremt hurtigt arbejde’ siger Ă˜kologisk Landsforening om Fødevareminister Dan Jørgensen succes med at stoppe et EU-forslag om at forbyde nationale økologi-logoer - herunder Danmarks Ă˜-mĂŚrke. PĂĽ et møde med EU’s LandbrugskommissĂŚr, Da-

cian Ciolos, har ministeren füet lovning pü, at Kommissionen dropper forslaget, som ville have haft store konsekvenser for natur, miljø, forbrugerne og de økologiske landmÌnd.

- BĂĽde økologerne, forbrugerne og jeg selv er meget glade for det danske Ă˜-mĂŚrke. Jeg har gjort det klart for Kommissionen, at Danmark ikke kan acceptere et forbud mod Ă˜-mĂŚrket. Efter et møde med landbrugskommissĂŚr Dacian Ciolos har jeg netop fĂĽet hĂĽndslag pĂĽ, at EU ikke vil afskaffe det danske Ă˜-mĂŚrke. Jeg er meget glad for, at vi nu har reddet Ă˜mĂŚrket, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Truslen mod Ă˜-mĂŚrket startede i forĂĽret 2013, hvor Kommissionen fremlagde tre scenarier for, hvordan EU’s økologiforordning kan revideres. Et element heri var muligheden for, at nationale økologimĂŚrker - som det danske Ă˜-mĂŚrke - forbydes. Ă˜-mĂŚrket stĂĽr ikke for sĂŚrlige danske regler. Det er et kontrolmĂŚrke, der viser, at det er danske myndigheder, der har foretaget den sidste kontrol af reglerne i EU’s økologiforordning. Forbrugerne er derfor ogsĂĽ vant til at se Ă˜-mĂŚrket pĂĽ bĂĽde danske produkter og produkter fra EU og tredjelande, som for eksempel pĂĽ appelsiner og kaffe.

Fakta Éť 98 pct. af den danske befolkning har kendskab til det danske Ă˜-mĂŚrke Éť 8 ud af 10 danskere har tillid til det danske Ă˜-mĂŚrke Éť 48 pct. af den danske befolkning har kendskab til EU´s økologimĂŚrke Kilde: Fødevareministeriet

Brug randzonerne konstruktivt Ă˜kologisk Landsforening har udgivet et ’Randzonekatalog’, som er baseret pĂĽ landmĂŚnds egne idĂŠer og erfaringer med udnyttelse af randzonearealerne. Kataloget indeholder ti konkrete løsninger pĂĽ udnyttelse af randzoner til økologisk produktion, naturpleje eller andre tiltag til gavn for natur, miljø og biodiversitet.

De obligatoriske ti meter brede randzoner langs vandløb og søer har vĂŚret og er fortsat et kontroversielt emne. Men randzonerne er gĂŚldende lov, og derfor satte Planteavlsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening et arbejde i gang, som skulle hjĂŚlpe ODQGP QG PHG DW Ă€QGH DOWHUQDWLYH anvendelsesmuligheder af arealerne.

- Det var ønskeligt med frihed til VHOY DW KDYH LQGà \GHOVH Sn SODFHULQgen af randzoner pü sin ejendom.

Men nu har vi dem, som de er, og derfor sĂĽ vi et behov for et katalog,

som beskriver potentialet i de lovpligtige randzoner, nĂĽr man ikke lĂŚngere mĂĽ foretage jordbehandling og dyrke afgrøder, siger Anders Lund, der er økologisk planteavler og formand for planteavlsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening. Han forsĂŚtter: - Det nye randzonekatalog giver et konstruktivt bud pĂĽ udnyttelsesmuligheder af randzonerne, som mĂĽske endda kan lette hverdagen for den økologiske landmand. Det beskriver foderproduktion og afgrĂŚsning samt natur- og miljøforbedrende tiltag, der kan udvikles i randzonerne.

Anders Lund har selv füet dyr pü sin planteavlsgürd som følge af randzonerne. En sortbroget ko, som er ammetante for to kalve, har tilbragt sommeren pü gürdens randzonearealer.

Kataloget indeholder en rÌkke økologiske landmÌnds egne bud pü udnyttelse af randzonerne som en

Randzonekataloget kan lĂŚses og frit downloades fra okologi.dk/landmand. fortsat del af bedriften.

- Forventningen til kataloget er, at landmanden kan blive inspireret og motiveret til at gøre brug af sine randzoner pü en anderledes og konstruktiv müde for naturen i stedet for

at se dem som noget, der besvĂŚrliggør hverdagen, siger Marie-Louise Simonsen, planteavlskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening og ansvarlig for randzonekataloget ib@okologi.dk

Ă˜kologisk bomuld matcher gm-dyrkning ÇŚ]

ǣ �†‹ske bønder für lige sü meget ud af at dyrke økologisk bomuld som gensplejset Bt-bomuld Mere end 99 pct. af bomuldsarealet i Indien dyrkes med gensplejset bomuld. En forsvindende lille del - 0,6 pct. er økologisk. Men set fra den indiske bondes side, er der ikke bedre økonomi i den gensplejsede bomuld end i den økologiske. Det

dokumenterer det schweiziske forskningsinstitut FiBL, som siden 2007 har stillet spørgsmülstegn ved, hvor produktiv og økonomisk produktionen i virkeligheden er og gennemført egentlige forsøg. Konklusionen er, at selv om den økologiske bomuld giver et mindre udbytte - 14 pct. mült over en treürig periode - sü opnür bønderne samme indtjening. Produktionsomkostningerne er nemlig 38 pct. lavere, fordi den økologiske bonde ikke skal købe pesticider, kunstgødning og de dyre gensplejsede frø,

skriver Organic Market Info.

De lavere produktionsomkostninger og dermed behov for kapital reducerer afhĂŚngigheden af lĂĽn og risikoen for at ende i en gĂŚldsfĂŚlde.

Bedre fagligt grundlag Forskningsprojektet i Indien er blot pW DI à HUH VRP )L%/ JHQQHPI¥UHU uden for Europas grÌnser. Der er süledes lignende projekter i gang i Kenya og Columbia, og mület er at skaffe dokumentation for økologiens potentiale og begrÌnsninger i tro-

perne samt at bidrage til, at debatten om økologi og u-lande udspiller sig pü et fagligt grundlag.

Man kan lĂŚse mere om projekterne pĂĽ www.plosone.org. kmn@okologi.dk

PORTRÆT

10. januar 2014 nr. 536

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Nyt kort viser naturens vĂŚrdi i det ĂĽbne land

Dan Laursen er (blandt andet) uddannelsesleder pü Hotel- og Restaurantskolen i Viborg, hvor han sørger for, at eleverne ikke forlader skolen uden at have taget stilling til økologien.

Ă˜kologinørd Dan Laursen er uddannelsesleder pĂĽ Hotelog Restaurantskolen i Viborg, restauratør, far –‹Ž Ď?‹”‡ ‘‰ —ƒÂ?•‡–ǥ Š˜‹ŽÂ?‡Â? ƒˆ †‡ –”‡ Â?ĥÂ?‡––‡” ŠƒÂ? Šƒ” ’¤ǥ ‡” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹‡Â? ‹ centrum PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Hotel- og Restaurantskolen i Viborg er en del af Mercantec, som i sin strategi frem til 2017 skriver om BÌredygtighed, at: de erhvervsrettede uddannelser har pligt til at lÌre elever og kursister at forholde sig til miljømÌssige spørgsmül, og at Mercantec har pligt til at gü forrest som en god rollemodel.

Denne strategi tager uddannelseslederen af Hotel- og Restaurantskolen, Dan Laursen, meget seriøst.

- For mig er økologi, dyrevelfÌrd og bÌredygtighed en kongstanke, siger Dan Laursen.

Skolen uddanner ernÌringsassistenter, som Dan Laursen betegner som en vigtig mülgruppe for økologien.

- De skal efter endt uddannelse lave daglig mad til mange. Kan vi à \WWH GHP L UHWQLQJ PRG ¥NRORJLHQ kan det mÌrkes, siger Dan Laursen, som gør, hvad han kan, for at skabe

interesse for økologien hos skolens elever.

- I starten af uddannelsen tÌnker de, at vi er nogle frelste tosser; men nür de først kommer bag om økologien og für indblik i, hvad økologien betyder for grundvand og dyrevelfÌrd - og at rüvarerne ikke er forurenet med hverken sprøjtegifte eller medicinrester, sü opstür interessen for økologien hos rigtig mange af skolens elever, fortÌller Dan Laursen. Han tager eleverne med pü gürdbesøg, sü de med egne øjne kan se forskellen og møde landmanden, der brÌnder for sine økologiske produkter.

'H à HVWH à \WWHU VLJ PHQ IRU DOOH gÌlder det, at de trÌffer valg pü baggrund af konkret viden og reel information om de forskellige produktionsformer, tilføjer Dan Laursen.

Lokalt samarbejde Skolen er bundet af sine indkøbsaftaler; men 20 pct. af indkøbene kan lÌgges uden for aftalerne, og det benytter Dan Laursen sig af, nür han køber ind hos de lokale producenter.

- Det er isÌr i forbindelse med specielle begivenheder, at samarbejdet med de lokale rüvareproducenter er naturligt. Og her savner jeg faktisk mere opbakning lokalt til nye initiativer. For eksempel ville det vÌre dejligt, hvis vi kunne fü gang i nogle torvearrangementer, hvor borgerne i Viborg kan købe friske rüvarer direkte fra producenten. Det ville ogsü vÌre med til at skabe bevidsthed om, at hvis man holder sig til ürstidens grøntsager, sü behøver

det ikke at vĂŚre ret meget dyrere at vĂŚlge de økologiske rĂĽvarer, siger Dan Laursen. ƒ” –‹Ž Ď?‹”‡ Ud over at vĂŚre uddannelsesleder pĂĽ Hotel- og Restaurantskolen i ViERUJ HU 'DQ /DXUVHQ IDU WLO Ă€UH KYLOket ogsĂĽ kalder pĂĽ hans indre økolog.

- Jeg har kÌmpet for økologien i mine børns børnehaver. Det er sü vigtigt, at børn fra de er helt smü lÌrer om økologien, sü de som voksne selv kan tage ansvar for deres egen kost, siger Dan Laursen.

Han er selv vokset op i en madglad familie, hvor de gode rĂĽvarer var omdrejningspunktet, og der blev VSLVW Ă HUH JUÂĄQWVDJHU RJ PLQGUH NÂĄG end hos gennemsnittet.

- Til gengÌld blev der ikke snakket ret meget om økologi, da jeg blev uddannet til kok i begyndelsen af 90’erne. Dengang var udbudet af økologiske rüvarer heller ikke ret stort. I dag behøver man jo bare at kaste et blik pü Solhjulets helt fantastiske udvalg af for eksempel tomater og avocadoer for at fü lyst til at lave mad, siger Dan Laursen.

Familieforøgelse Endnu et familiemedlem er pü vej hjemme hos Dan Laursen: en stud!

- Vi skal følge studens liv lige til den dag, den skal slagtes; men det skal ikke kun vÌre et familieanliggende. Jeg vil meget gerne bruge studen til at markedsføre dyrevelfÌrd og økologi via tekst og billeder pü for eksempel Facebook. Sü hüber

jeg, at det spreder sig, og andre ogsü für lyst til at adoptere en stud, siger Dan Laursen. Og adoptionen af studen er et rigtig godt eksempel pü, at økologien fylder langt ud over arbejdsdagen hos Dan Laursen.

- Megen af min fritid gür med at Q¥UGH ¥NRORJL IRU HNVHPSHO ÀQGH OHverandører, sammenligne priser etc., siger Dan Laursen. Han lÌgger ogsü beslag pü alle de ledige kvadratmeWHU KDYH KDQ NDQ ÀQGH KRV IDPLOLH venner og bekendte. Her dyrker han krydderurter, bÌr og blomster.

For enden af gaden Dan Laursen er nemlig ogsü restauUDW¥U VDPPHQ PHG HQ à RN NROOHJDHU ejer han restauranten For enden af gaden i Viborg, som siden sin start IRU ÀUH nU VLGHQ KDU DUEHMGHW LQWHQVLYW Sn DW à \WWH YLERUJHQVHUQHV KROGQLQJ til god mad.

- I starten gik det ikke sü godt; nu gür det faktisk rigtig godt; men vi var ogsü nødt til at forÌre de økologiske sodavand til gÌsterne for at overbevise dem om, at de er lige sü gode som Coca Cola og Fanta, som VOHW LNNH ÀQGHV L YRUHV VRUWLPHQW 9Rres ambition er at lave et rigtig godt madhus baseret pü lokale rüvarer, og i vores hjerter vil vi økologien 100 procent, siger Dan Laursen. ... og krydderurterne, bÌrrene og blomsterne ender i gryderne i For enden af gaden.

- For smü midler für man et stort udbytte, og de hjemmedyrkede rüvarer gør en verden til forskel, nür man laver mad, siger Dan Laursen.

Danskerne kan nu se, hvilke steder i Danmark der har sÌrlig høj naturvÌrdi. Et nyt sükaldt HNVkort, som NaturErhvervstyrelsen offentliggør i dag pü Danmarks 0LOM¥SRUWDO ÀQGHU RJ LQGGHOHU naturvÌrdien pü lysübne arealer i hele Danmark pü en score fra 0-13 point. HNV stür for High Nature Value.

I pointgivningen tages blandt andet højde for, om de konkrete omrüder er levesteder for sjÌldne dyr og planter, om det er beskyttede enge og overdrev, lavbundsarealer og meget mere.

Kortet er udarbejdet af Aarhus Universitet for NaturErhvervstyrelsen og samler naturdata fra forskellige myndigheder og andre kvalitetssikrede data.

Kortet skal fra 2015 bruges til at prioritere, hvilke omrüder det giver størst effekt at lave naturpleje pü, og dermed hvilke omrüder der kan fü tilskud til pleje af grÌs- og naturarealer.

Kortet bliver opdateret hvert ür med nyeste tilgÌngelige data om naturen. Da kortets primÌre formül er at vise naturens vÌrdi i forbindelse med landbrug og übne arealer, er skove og søer ikke med pü kortet.

Se kortet her: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

L&F: Danske producenter skal ikke Šƒ˜‡ ˆ‘”–”‹Â?•”‡– Kommuner vil gerne vĂŚlge økologisk- eller lokaltproducerede fødevarer, men begrĂŚnses af EU’s udbudsregler. Landbrug og Fødevarer mener dog ikke, at der skal tages sĂŚrlige hensyn til danske producenter, nĂĽr reglerne revideres i en kommende lov. Ă˜kologiske ĂŚbler fra Fejø til børnene i de lollandske børnehaver eller frilandsgrise fra Djursland til de ĂŚldre pĂĽ plejecentre i Ă…rhus. Ă˜nsket om at understøtte det lokale og regionale fødevareerhverv gennem offentlige indkøb kan udmønte sig i mange variationer.

Men fÌlles for de kommunale, regionale og statslige indkøbere, som ønsker at gü den vej, er, at de hurtigt støder hovedet mod EU’s udbudsregler og en lang rÌkke andre praktiske udfordringer.

Derfor har regeringen nedsat en task force, som skal rüdgive og vejlede producenter, leverandører og offentlige indkøbere om mulighederne for at prioritere andre hensyn end udelukkende den lavest mulige pris.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. januar 2014 nr. 536

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET

AF Flemming Birch Partner, Birch & Birch Markedsudvikling

HVORDAN ER DIT PRODUKT RELEVANT FOR MIG? I efterüret fortalte Coops analysechef, Lars Aarup, pü PEJ Gruppens fødevarekonferencer, at det økologiske salg pü supermarkedshylderne er stagnerende. Efter mange ür med vÌkst har det økologiske salg nu tilsyneladende fundet et plateau, og der skal et nyt boost til, hvis det skal løftes til nÌste niveau.

Müske skyldes det, at de økologiske varer nu er sü velkendte, at de har fundet deres faste plads i indkøbskurven? Havregryn - tjek, mÌlk - tjek, mel - tjek, hakket oksekød? Nej, det er for dyrt. Vi ved efterhünden, hvad vi kan forvente af de økoORJLVNH SURGXNWHU +YLONHW XGYDOJ GHU ÀQGHV KYDG GHW NRVWHU Som forbrugere er vi vanedyr. Vi køber altid yoghurt med Peach Melba, ogsü selvom hylderne bugner af nye, spÌndende smagsvarianter. Men nogle gange er det bare südan, at det er de nye varianter, der trÌkker os hen til mejerihylden - hvor vi sü bliver mindet om at købe den, vi plejer.

“

Det er tid at forny Ìgteskabsløftet med forbrugerne. Ikke for at minde os om, hvorfor vi først blev forelskede, men hvorfor vi stadig bør vÌre det.

Nür jeg taler med forbrugere om økologi, har jeg nogle gange et produkt med, jeg viser dem. Det er et brev med 31 gram økologisk buddingpulver. I mange forbrugeres hoveder burde südan et produkt slet ikke eksistere. For nogles vedkommende fordi pulvermad symboliserer industriel forarbejdning af vÌrste skuffe, for andre simpelthen fordi det ikke er kvalitetsmad - og økologi handler jo om kvalitet, ikke?

Jeg tror ikke, at det er buddingpulver, der skal drive den økologiske vĂŚkst, men jeg tror, at økologien med fordel kan begynde at udfordre forbrugernes forventninger. Ă˜kologien har i mange kategorier bevĂŚget sig fra niche-produkter til mainstream, og det rummer en fare for, at vi som forbrugere falder til ro i vores egne forestillinger om, hvad økologi er.

Nøgleordet for mig i 2014 er relevans. Skriv dit produkt ind i forbrugerens liv og hverdag. Det vil for mange økologiske producenter vÌre en ny dagsorden, fordi man er tilbøjelig til at tale om hvor og hvordan produktet er fremstillet i stedet for, hvordan det gør kundens hverdag bedre, lettere eller sjovere.

TĂŚnk ogsĂĽ over de nye sammenhĂŚnge, produkterne kan indgĂĽ i: Til sportsmanden, til hyggeaftenen, til campingturen, til den travle pĂĽ farten, til madpakken, fortsĂŚt selv listen. Det er moderne produktudvikling.

Det er tid at forny Ìgteskabsløftet med forbrugerne. Ikke for at minde os om, hvorfor vi først blev forelskede, men hvorfor vi stadig bør vÌre det.

Opgraderingen af det økologiske sortiment hos Lidl er isÌr tydeligt i grøntafdelingen, som büde sÌlger produkter under kÌdens tyske øko-serie Biotrend og Lidls nye danske private label-serie Naturen’s.

]Â?‘Ž‘‰‹‡Â? ˜‘Â?•‡” Š‘• ‹†Ž Ă˜kologiske produkter skal Ž‘Â?Â?‡ Ď?Ž‡”‡ Â?ބ‡•–§”Â?‡ Â?—Â?†‡” –‹Ž †‡Â? –›•Â?‡ †‹•…‘—Â?–Â?§†‡• ͝ʹ †ƒÂ?•Â?‡ „—–‹Â?Â?‡” DISCOUNT AF JAKOB BRANDT â€™Ă˜kologi med økonomi’, lyder et Lidl faste slogans, som har udsigt til at blive luftet mere i fremtiden, da den tyske discountkĂŚde vil bruge økologien til at tiltrĂŚkke Ă HUH NXQGHU WLO N GHQV GDQVNH EXWLNNHU Blandt forbrugerne er det discountbutikkerne Netto og Rema 1000, som er mest kendt for deres økologiske varer, men pĂĽ et yderst konkurrenceprĂŚget marked, hvor antallet af discountbutikker er vokset markant gennem de seneste ĂĽr, arbejder Lidl mĂĽlrettet pĂĽ at skĂŚrpe sin JUÂĄQQH SURĂ€O KĂŚden hĂĽber, at det er muligt at vinde nye markedsandele ved blandt andet at udbygge det økologiske sortiment og tilpasse det til et af verdens mest ambitiøse økologimarkeder.

- Mange, som ikke kender os, bliver faktisk meget overraskede, nür de ser, hvor meget økologi vi har, siger Rikke Brandes, kommunikationsansvarlig hos Lidl. ›––‡” –‹Ž �—�†‡”�‡ Mens Lidl valgte helt at forlade Norge

i 2008, er kÌden fast besluttet pü at udvikle sig til en markant spiller pü det danske marked, hvor der i øjeblikket isÌr EOLYHU DUEHMGHW Sn DW ÀQGH YHOHJQHGH EXtikslokaler i Københavns-omrüdet, hvor økologien er i høj kurs hos kunderne.

Da Lidl übnede de første danske butikker for otte ür siden, omfattede det økologiske sortiment kun en hündfuld varer. Siden har den tyske discountkÌde gradvist sküret sortimentet til, sü det matcher efterspørgslen hos de danske kunder.

- I starten havde vi rigtig mange internationale varer, men vi vil gerne vĂŚre danskernes foretrukne indkøbssted. Derfor kigger vi ogsĂĽ pĂĽ, hvad konkurrenterne gør, og lytter til vores kunderne, siger Rikke Brandes. Ž‡”‡ †ƒÂ?•Â?‡ ’”‘†—Â?–‡” Som led i den proces, der ogsĂĽ omfatter en ’nationalisering’ af sortimentet, er antallet af økologiske varer øget markant, og i løbet af det nye ĂĽr vil lanceringen af yderligere ca. 30 øko-produkter ifølge Rikke Brandes bringe det økologiske sortiment op over 100 produkter med hovedvĂŚgt pĂĽ danske varer.

Hun beskriver økologiens indtog som en løbende proces, som har bidraget til at fordanske det tyske discountkoncept.

Den økologiske mÌlk bliver leveret af Arla, pølserne kommer fra Hanegal, NDUWRà HUQH HU IUD HQ ¥NRORJLVN PDUN Sn

Samsø, og alle varerne bliver solgt i Lidls egen emballage. ˜‹Â?†‡”Â?‡ ‡” ‰”ÞÂ?Â?‡•– Butikchef Ronni Jøhnke har smøget ĂŚrmerne op pĂĽ den blĂĽ skjorte med LidlmĂŚrket over brystlommen. Den 28-ĂĽrige ĂĽrhusianer er daglig leder for 25-28 ansatte i Lidls bedst sĂŚlgende butik i Jylland. Den ligger pĂĽ Chr. X’s Vej i Viby i det sydlige Aarhus.

Han oplever, at kunderne tager rigtig godt imod de nye økologiske varer.

- Det er isÌr kvinderne, som er interesserede i økologien.

Generelt har mange kunder dog fortsat meget fokus pü pris, men er forskellen ikke sÌrlig stor, er det hans erfaring, at et voksende antal vÌlger den økologiske variant.

Â‹Â†ÂŽÇŚÂˆÂƒÂ?‹Ž‹‡Â? Éť Lidl-kĂŚden er ejet af tyske Schwarz. Éť KĂŚden har 8.000 butikker i 23 lande. Éť Ansatte: ca. 100.000 Éť Butikker i Danmark: 92

MAD & MARKED

10. januar 2014 nr. 536

Ardo har prikket hul pü USA Flere containere med økologiske rodfrugter og Ìrter forlader Danmark med kurs mod USA EKSPORT AF JAKOB BRANDT Ardo har netop sendt to container med henholdsvis 20 t rødbeder og 20 t rodfrugtmix til en ny kunde i USA. Det er den første konkrete ordre af frosne økologiske bulkvarer, som er realiseret, efter at selskabets eksportansvarlige for det amerikanske marked, Al Soto, i efterüret 2012 tog en portion danske Ìrter og rodfrugter med til BioFach i Baltimore.

- Vi har füet hul igennem til USA, siger Al Soto og oplyser, at de to første containere snart für følgeskab af yderligere seks.

Pü grund af de store forventninger til salget i USA lavede Ardo forrige ür aftaler med økologiske rodfrugtavlere, som skulle sikre rüvarer til en produktion af op til 2000 ton fÌrdigvarer. Men selv om det har taget lidt lÌngere tid end forventet at fü gang i salget, er amerikanskfødte Al Soto optimist.

- Nu mü vi se, hvordan markedet udvikler sig, men jeg ser et stort potentiale i USA. Ved siden af den spirende eksport af rodfrugter sender Ardo i starten af üret 200 t økologiske Ìrter fra dan-

BegrÌnser madspildet Supperne sÌlges som smü frosne terninger i poser, sü det er nemt at optø prÌcis den mÌngde, kunden skal bruge. Men det er ikke den eneste ürsag til, at Ardos nye suppeserie bidrager til at begrÌnse madspild.

En del af rĂĽvarerne til suppeproduktionen er frasorterede rodfrugter,

Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole stiller jord til rĂĽdighed for Sundhedshuset i Ebeltoft, Naturcenter Syddjurs samt Rønde Skole, Molsskolen i Knebel og Syddjurs Friskole i Egens, som ifølge Aarhus Stiftstidende er gĂĽet sammen om at etablere et sĂĽkaldt ’Haver til Maver-projekt’.

Konceptet, som er udviklet af Aarstiderne gĂĽr ud pĂĽ, at give skoleklasser deres eget jordlod, som de passer i en sĂŚson.

Erfaringerne fra haven bliver løbende brugt i undervisningen, og formület med projektet er at lÌre elever fra 0.-6. klassetrin i Syddjurs Kommune noget om jord, vand, lys, økologi, omtanke, sundhed, fremtid og livskvalitet gennem dyrkning af egne rüvarer og madlavning.

Nye tilbud fra Københavns Madhus Al Soto fra Ardo har store forventninger til en serie af rodfrugtsupper og en VTXDVKVXSSH VRP ÀUPDHW KDU NRPSRQHUHW WLO GHW VWRUH DPHULNDQVNH ¥NRORJLPDUNHG

Butternut squash - en alsidig grøntsag Den er smuk og har en blød, rund og nøddeagtig smag, og sü er det nÌsten kun fantasien, der sÌtter grÌnser for, hvad en butternut squash kan bruges til.

SĂĽdan lyder en af nettets mange rosende beskrivelser af den populĂŚre squash, som bĂĽde kan steges pĂĽ panden, bruges i sammenkogte retter, blendes til en suppe, grilles, laves til fritter, ovnbages, blandes i kager og tĂŚrter eller bruges til hummus.

Foto: Colurbox som er for smĂĽ til at indgĂĽ i Ardos poser med rodfrugtmix. PĂĽ den mĂĽde

bidrager supperne til at sikre maksimal udnyttelse af de danske rĂĽvarer.

Ă˜llingenegaard kommer bredere ud De mange prisstigninger pĂĽ mĂŚlk koster dyrt for det fondsejede mejeri, som kom ud af det seneste regnskabsĂĽr med et minus pĂĽ 193.000 kr.

MEJERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Mens Ă˜llingegaards leverandørkorps kan glĂŚde sig over de voksende priser pĂĽ mĂŚlk, har de mange prisstigninger udviklet sig til lidt af en udfordring for Ă˜llingegaard Mejeri.

- Vi har haft en vÌkst pü 12 procent, og vi har forbedret vores indtjening ganske betragteligt, men det har vÌret et hürdt ür, erkender direktøren.

Det hÌnger sammen med, at fondsejede mejeri har bundet sin afregningspris til Arlas afregning, og ifølge direktør Steen Jespersen har det ikke vÌret muligt at sende regningen videre til detailkunderne, i samme takt som Arla har hÌvet priserne gennem det seneste ür.

- Vi prøver at lÌgge prisstigningerne over pü kunderne, men det gür ikke sü hurtigt, sü det koster lidt hver gang, siger Steen Jespersen.

Trods de punktvise tilbageslag hver gang prisen er steget, glĂŚder han sig dog over, at det regnskab, som mejeriet offentliggjorde 24. december, vidner om, at det gĂĽr den rigtige vej pĂĽ bundlinjen, og han forventer fortsat balance i regnskabstallene i 2014.

I denne uge har Ă˜llingegaard netop lanceret to nye frugtyoghurter pĂĽ basis af danske ĂŚbler og pĂŚrer.

De er udviklet i samarbejde med kuli-

9

Smü elever pü Kalø

ske avlere til en gammel handelsforbindelse i USA, og han forventer, at WUDĂ€NNHQ RYHU 'DPPHQ PHG ÂĄNRORJLske rodfrugter og ĂŚrter vil vokse i de kommende ĂĽr.

I øjeblikket er det dog et helt andet produkt, der optager ham mest.

Vild med squashsuppe - Vi har udviklet en serie økologiske supper af danske rüvarer; rodfrugtsuppe, Ìrtesuppe, jordskok/ pastinaksuppe. De er udviklet til det danske marked, og kommer i handlen i Rema 1000 i januar, siger Al Soto.

Senere pĂĽ ĂĽret bliver de lanceret i andre kĂŚder, og meget tyder pĂĽ, at de ogsĂĽ er pĂĽ vej til udlandet.

Ardo havde sidste ür besøg af en amerikansk kunde, som blev sü begejstret for supperne, at den danske producent har udviklet en suppe, som er mülrettet de amerikanske smagsløg pü basis af den populÌre butternut squash, som Ardo importerer fra Sydeuropa.

- Kunden er helt vild med vores økologiske supper, og han tror, at de bliver et stort hit i USA, siger Al Soto.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Steen Jespersen forventer at nü balance i driften i indevÌrende ür, men de PDQJH SULVVWLJQLQJHU Sn P ON NRVWHU G\UW IRU GHW IRQGVHMHGH PHMHUL narisk rüdgiver Heidi Hansen fra Københavns Madhus. De bliver blandt andet lanceret i Føtex og Bilka, og Steen Jespersen glÌder sig over, at à HUH DI ‘OOLQJHJDDUGV QLFKHSURGXN-

ter efterhĂĽnden kommer bredere ud i dansk dagligvarehandel og bliver tilgĂŚngelige i kĂŚderne under Coop.

OMLÆGNING: Der skal mere økologi pü menukortet i landets N¥NNHQHU 'HW HU HQ DI à HUH røde trüde i det nye omfattende kursusprogram, som Københavns Madhus netop har lanceret.

Det sker i tÌt samarbejde med Hotel- og Restaurationsskolen L .¥EHQKDYQ 2SNYDOLÀFHULQJHQ af køkkenperonalet sker via AMU-kurser, hvor madmod og arbejdsglÌde er nogle af ingredienserne. Emnerne omfatter blandt meget andet: ürstidens rüvarer, madspild, jagt efter vilde urter, menupanlÌgning der gør en forskel og mange andre.

God effekt af norsk øko-kampagne Den største kampagne for økologi nogensinde i Norge har sat tydelige spor hos forbrugerne.

Flere end hver tredje oplyser, at kampagnen har givet dem lyst til at købe mere økologisk mad.

Det viser en kampagneevaluering foretaget af Mediacom og Ipsos MMI. Kampagnen til 10 mio. norske kroner er et samarbejde mellem Matmerk, Coop, Ica, Rørosmat, Norgesgruppen, Tine, Nortura, Bama, hotelkÌden Choice, Debio, Oikos og Statens Landbruksforvaltning. Mület har vÌret at øge kendskabet til og viden om økologisk fødevareproduktion hos forbrugerne.

- Evalueringen viser, at kampagnen har nüet mange af de mül, vi satte. Vigtigst er det nok, at 47 procent af mülgruppen siger, at de har et positivt indtryk af økologi. Og ikke mindst har 35 procent af de, som har füet kampagnebudskabet med sig, füet større lyst til at købe økologisk mad, siger direktør i Matmerk, Nina Sundqvist til Dagligvarehandlen.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. januar 2014 nr. 536

Ă˜kologisk bageri ĂĽbner pĂĽ Fyn Stensgaard Gods og Ă˜komølleriet skal levere de lokale rĂĽvarer til Wendorff økologiske bageri i Faaborg BAGERI AF JAKOB BRANDT Fra starten af det nye ĂĽr kan kunderne i tre fynske bagerier shoppe økologiske brød og kager.

Selv om bagermester Preben tÄžĹśÄšĹ˝ĆŒÄŤ Ć&#x;ĚůĹ?Ĺ?ÄžĆŒÄž ĹšÄ‚ĆŒ Ä?ĆŒÄ?ŜĚƚ ÄŽĹśĹ?ĆŒÄžĹśÄž ƉĊ ƆŏŽůŽĹ?Ĺ?Ć?ĹŹ Ä?ĆŒĆ†ÄšÍ• Ç€ĆľĆŒÄšÄžĆŒÄžĆŒ ŚĂŜ͕ Ä‚Ćš Ć&#x;ĚĞŜ ÄžĆŒ žŽĚĞŜ Ć&#x;ĹŻ Ä‚Ćš Ĺ?Ĺ?ǀĞ ƆŏŽůŽĹ?Ĺ?ĞŜ et comeback. ĞŜ ĨLJŜĆ?ĹŹÄž Ä?Ä‚Ĺ?ÄžĆŒ ĞƚĂÄ?ĹŻÄžĆŒÄžÄšÄž Ć?Ĺ?Ćš Ä¨Ć†ĆŒĆ?ƚĞ Ä?Ä‚Ĺ?ÄžĆŒĹ? Ĺ? &Ä‚Ä‚Ä?Ĺ˝ĆŒĹ? Ĺ? Ď­ĎľĎľĎ˛Í˜ dĆŒÄž ÄŠĆŒ Ć?ÄžĹśÄžĆŒÄž ŽžůĂĹ?ĚĞ ŚĂŜ Ć‰ĆŒĹ˝ÄšĆľĹŹĆ&#x;ŽŜĞŜ Ć&#x;ĹŻ ƆŏŽůŽĹ?Ĺ?Í• žĞŜ žĊƊĞ Ć?ĂŜĚĞ͕ Ä‚Ćš ŚĂŜ Ç€Ä‚ĆŒ Ä¨Ĺ˝ĆŒ Ć&#x;ĚůĹ?Ĺ?Ćš ƉĊ Ä?Ä‚ĹśÄžĹśÍ˜ WÄŠ ĚĞƚ Ć&#x;ÄšĆ?ƉƾŜŏƚ Ç€Ä‚ĆŒ ĹŹĆľĹśÄšÄžĆŒĹśÄž Ĺ? ĚĞŜ ĨLJŜĆ?ĹŹÄž Ć‰ĆŒĹ˝Ç€Ĺ?ĹśĆ?Ä?LJ Ĺ?ĹŹĹŹÄž Ć‰Ä‚ĆŒÄ‚Ćš Ć&#x;ĹŻ Ä‚Ćš Ä?ĞƚĂůĞ ĞŏĆ?ĆšĆŒÄ‚ for Ă˜-mĂŚrket Ä?Ä‚Ĺ?Ç€Ä?ĆŒĹŹÍ• Ĺ˝Ĺ? ĆŒĆ†ÄšÄž ƚĂů Ĺ? ĆŒÄžĹ?ĹśĆ?ĹŹÄ‚Ä?Ğƚ ƚǀĂŜĹ? ŚĂž Ć&#x;ĹŻ Ä‚Ćš Ć?ĹŹĹ?ĹŒÄž Ć&#x;ĹŻÄ?Ä‚Ĺ?Äž Ć&#x;ĹŻ ŏŽŜǀĞŜĆ&#x;ŽŜĞůůĞ ĹľÄžĹŻĆšÇ‡Ć‰ÄžĆŒ ÄžĹŒÄžĆŒ ŚĂůǀĂŜĚĞƚ ÄŠĆŒÍ˜ EĆľ ÄžĆŒ ŚĂŜ ĹŹĹŻÄ‚ĆŒ Ć&#x;ĹŻ Ğƚ ŜLJƚ ĨĂǀŜƚĂĹ? žĞĚ ƆŏŽůŽĹ?Ĺ?ĞŜ ƉĊ Ä?Ä‚Ć?Ĺ?Ć? ĂĨ ĆŒÄŠÇ€Ä‚ĆŒÄžĆŒ Ä¨ĆŒÄ‚ lokale fynske økologer. En af ĂĽrsagerŜĞ Ć&#x;ĹŻÍ• Ä‚Ćš ƆŏŽůŽĹ?Ĺ?ĞŜ ÄžĆŒ Ĺ?ŜǀĹ?ĆšÄžĆŒÄžĆš Ć&#x;ĹŻÄ?Ä‚Ĺ?Äž Ĺ? Ä?ĆŒĆ†ÄšĹŹĆľĆŒÇ€ÄžĹśÄž ŚŽĆ? tÄžĹśÄšĹ˝ĆŒÄŤÍ˛Ä?ĆľĆ&#x;ĹŹĹŹÄžĆŒĹśÄžÍ• ÄžĆŒ Ä‚Ćš ŚĂŜ Ĺ?ĞŜŜĞž ĚĞ Ć?ĞŜĞĆ?ƚĞ ÄŠĆŒ ĹšÄ‚ĆŒ ÄŠÄ?ŜĞƚ Ä?ĆľĆ&#x;ĹŹ Ĺ? Ä?ĊĚĞ ^ǀĞŜĚÄ?Ĺ˝ĆŒĹ? Ĺ˝Ĺ?

KĚĞŜĆ?Ğ͘ Ğƚ ĹšÄ‚ĆŒ ÄžĹŒÄžĆŒ ŚĂŜĆ? Ç€ĆľĆŒÄšÄžĆŒĹ?ĹśĹ? Ĺ?Ĺ?ǀĞƚ Ä‚ÄšĹ?Ä‚ĹśĹ? Ć&#x;ĹŻ ĞŜ Ć?ĆšĆ†ĆŒĆŒÄž ŏƾŜĚĞĆ?ĹŹÄ‚ĆŒÄžÍ• Ć?Žž ÄžĹŒÄžĆŒĆ?Ć‰Ć†ĆŒĹ?ÄžĆŒ ƆŏŽůŽĹ?Ĺ?͘

stribageri i en nedlagt møbelbutik i Svendborg, hvor han har samlet hovedparten af dejproduktionen.

Hovedparten af brødet bliver dog fortsat formet og bagt ude i de tre butikker. / Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; ĨŽĆ&#x152; Ä&#x201A;Ć&#x161; Ć?Ä?ĹŻĹ?Ä&#x17E; Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ĺ?Ä&#x201A;žůÄ&#x17E; Ä?Ä&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ? Ĺ? &Ä&#x201A;Ä&#x201A;Ä?Ĺ˝Ć&#x152;Ĺ? Ä&#x17E;Ć&#x152; WĆ&#x152;Ä&#x17E;Ä?Ä&#x17E;Ĺś tÄ&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ĺ˝Ć&#x152;ÄŤ Ŝƾ ĨÄ?Ć&#x152;Ä&#x161;Ĺ?Ĺ? ĹľÄ&#x17E;Ä&#x161; Ä&#x201A;Ć&#x161; Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĆŠÄ&#x17E;Ć&#x161; Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ć&#x;ĹŻ Ä&#x17E;Ĺś Ć&#x152;Ä&#x17E;Ĺś Ć&#x2020;ŏŽůŽĹ?Ĺ?Ć?ĹŹ Ć&#x2030;Ć&#x152;Ĺ˝Ä&#x161;ƾŏĆ&#x;ŽŜÍ&#x2DC; Ͳ KĆ&#x2030;Ć&#x152;Ĺ?ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;ĹŻĹ?Ĺ?Ć&#x161; Ç&#x20AC;Ĺ?ĹŻĹŻÄ&#x17E; Ç&#x20AC;Ĺ? Ĺ˝Ĺ?Ć?Ä&#x160; Ĺ&#x161;Ä&#x201A;Ç&#x20AC;Ä&#x17E; Ć&#x2030;Ć&#x152;Ĺ˝Ä&#x161;ĆľÄ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ć&#x2020;ŏŽůŽĹ?Ĺ? Ĺ? ^Ç&#x20AC;Ä&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ä?Ĺ˝Ć&#x152;Ĺ?Í&#x2022; ĹľÄ&#x17E;Ĺś Ç&#x20AC;Ĺ? ŏƾŜŜÄ&#x17E; Ĺ?ĹŹĹŹÄ&#x17E; Ć&#x2030;Ä&#x201A;Ć?Ć?Ä&#x17E; Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ĺ?ĹśÄ&#x161; Ĺ? Ć&#x2030;Ć&#x152;Ĺ˝Ä&#x161;ƾŏĆ&#x;ŽŜÄ&#x17E;ĹśÍ&#x2022; Ć?Ä&#x160; Ŝƾ ĹŻÄ&#x201A;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152; Ç&#x20AC;Ĺ? Ä&#x17E;Ć&#x161; Ć?Ä&#x17E;ĹŻÇ&#x20AC;Ć?Ć&#x161;Ä?ĹśÄ&#x161;Ĺ?Ĺ?Ć&#x161; Ć&#x2020;ŏŽůŽĹ?Ĺ?Ć?ĹŹ Ä?Ä&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Í&#x2022; Ĺ&#x161;Ç&#x20AC;Ĺ˝Ć&#x152; Ç&#x20AC;Ĺ? Ĺ?Ĺ˝Ä&#x161;Ć&#x161; ŏƾŜŜÄ&#x17E; Ć&#x161;Ä?ŜŏÄ&#x17E; Ĺ˝Ć? Ä&#x201A;Ć&#x161; Ĺ?Ä&#x160; ĹŻĹ?Ä&#x161;Ć&#x161; Ä?Ć&#x152;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E; ĆľÄ&#x161; Ĺ˝Ĺ? ĹľÄ&#x160;Ć?ĹŹÄ&#x17E; Ć?Ä?ĹŻĹ?Ä&#x17E; Ć&#x;ĹŻ ĨĆ&#x2020;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ç&#x20AC;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä&#x17E;ĨÄ?ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć?Ć?ĹŹÄ&#x201A;Ä?Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹśÄ&#x17E;Í&#x2022; Ć?Ĺ?Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x152; WĆ&#x152;Ä&#x17E;Ä?Ä&#x17E;Ĺś tÄ&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ĺ˝Ć&#x152;ÄŤÍ&#x2DC; Satser pĂĽ lokale rĂĽvarer PĂĽ lĂŚngere sigt forventer Preben Wendorff at bruge mel af gamle kornsorter fra det sydvestfynske Stensgaard Gods, som i ĂĽr er klar med sin første høst efter omlĂŚgningen til økologi. / ĨĆ&#x2020;Ć&#x152;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E; ŽžĹ?Ä&#x201A;ĹśĹ? Ä?ĹŻĹ?Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152; Ĺ&#x161;Ĺ˝Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ć&#x2030;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ć&#x161;Ä&#x17E;Ĺś Ä&#x201A;Ĩ Ć&#x152;Ä&#x160;Ç&#x20AC;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹśÄ&#x17E; ĹŻÄ&#x17E;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä&#x201A;Ĩ TŏŽžĆ&#x2020;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x161; Ć&#x2030;Ä&#x160; <Ć&#x152;Ä&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E;Ĺ?Ä&#x160;Ć&#x152;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ĺś ĆľÄ&#x161;Ä&#x17E;Ĺś ĨŽĆ&#x152; ZĹ?ĹśĹ?Ä&#x17E;Í&#x2022; Ć?Žž Ä&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x152;ĹŹÄ&#x17E;Ć&#x152; Ĺ˝Ĺ? ĹľÄ&#x201A;ĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152; Ĺ&#x2021;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E; Ĺ?Ä&#x201A;žůÄ&#x17E; ĹŹĹ˝Ć&#x152;ĹśĆ?Ĺ˝Ć&#x152;Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2022; Ć?Žž WĆ&#x152;Ä&#x17E;Ä?Ä&#x17E;Ĺś tÄ&#x17E;ĹśÄ&#x161;Ĺ˝Ć&#x152;ÄŤ Ĺ&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x152; Ä&#x17E;ĹŹĆ?Ć&#x2030;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?ĹľÄ&#x17E;ĹśĆ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x161; ĹľÄ&#x17E;Ä&#x161; Ĺ?Ä&#x17E;ŜŜÄ&#x17E;Ĺľ Ä&#x17E;Ć&#x161; Ć?Ć&#x161;Ç&#x2021;ĹŹĹŹÄ&#x17E; Ć&#x;Ä&#x161;Í&#x2022; ĨŽĆ&#x152; Ä&#x201A;Ć&#x161; ĨÄ&#x160; Ć?ĹŹĆ&#x152;ĆľÄ&#x17E;Ć&#x161; Ä&#x161;Ä&#x17E; Ć&#x152;Ĺ?Ĺ?Ć&#x;Ĺ?Ä&#x17E; Ĺ˝Ć&#x2030;Ć?ĹŹĆ&#x152;Ĺ?Ĺ&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x152; sammen. Ͳ dĹ?ĹŻ Ä&#x17E;Ĺś Ć?Ć&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x152;Ć&#x161; Ć?Ä&#x201A;Ć&#x161;Ć?Ä&#x17E;Ć&#x152; ĹŠÄ&#x17E;Ĺ? Ć&#x2030;Ä&#x160; Ć&#x161;Ć&#x152;Ä&#x17E; Ć?ĹŻÄ&#x201A;Ĺ?Ć? Ć&#x2020;ŏŽůŽĹ?Ĺ?Ć?ĹŹÄ&#x17E; Ć&#x152;ĆľĹ?Ä?Ć&#x152;Ć&#x2020;Ä&#x161;Í&#x2022; ϹͲϲ Ä?Ć&#x152;Ć&#x2020;Ä&#x161;Í&#x2022; Ä?ŽůůÄ&#x17E;Ć&#x152; Ĺ˝Ĺ? Ä&#x17E;Ć&#x161; Ć&#x2030;Ä&#x201A;Ć&#x152; ĹŹÄ&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2022; Ć?Ĺ?Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x152; Ĺ&#x161;Ä&#x201A;ĹśÍ&#x2DC;

Adskiller produktionen I 2011 indrettede han et nyt indu-

GMO tilladt i foder til danske kyllinger Fremover bliver Ă&#x2DC;-mĂŚrkede kyllinger den eneste Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§ǥ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2039;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; 7LGOLJHUH Ă&#x20AC;N GDQVNH IMHUNU EHV Wninger kun serveret ikke-GMO-foder, men det har en enig bestyrelse hos Dansk SlagtefjerkrĂŚ netop besluttet at ĂŚndre pĂĽ. Begrundelsen er, at prisforskellen mellem GMO-foder og GMO-frit foder er blevet sĂĽ høj, at SURGXNWLRQHQ HOOHUV ULVLNHUHU DW Ă \WWH til udlandet.

Beslutningen medfører, at konventionelle kyllinger fra 1. februar für GMO-foder pü menukortet, og selv om forbrugernes ofte har en kort hukommelse, peger en ekspert pü, at det kan give en übning for den økologiske kylling.

Det er Jesper Lassen, der forsker i forbrug, sundhed og etik ved Københavns Universitet, som lÌgger navn til den vurdering. Han har tidligere

set nÌrmere pü forbrugernes holdninger til GMO, og i en kommentar til Foodculture siger han: - For 5-10 ür siden var der ikke et reelt alternativ til eksempelvis GMOsvinekød i de danske kølediske. Det ser anderledes ud i dag, hvor udvalget af økologisk svinekød er større.

Og nür vi snakker kyllinger, er der ogsü kommet büde hele og parterede økologiske kyllinger i supermarkedet. Sü man kunne forvente, at denne beslutning ville blive en fordel for det økologiske salg.

Han tror dog ikke, at tilladelsen til DW EHQ\WWH JHQPRGLĂ&#x20AC;FHUHW IRGHU Sn lĂŚngere sigt vil ramme salget af konventionelle kyllinger, da forbrugerne har en tendens til hurtigt at glemme den type oplysninger.

Lillian Maremma driver supermarkedet Nakumatt i Kenyas hovedstad Nairobi, og hun er desuden indehaver at grosVLVWĂ&#x20AC;UPDHW 2UJDQLF )RRGV GHU GLVWULEXHUHU ORNDOW SURGXFHUHGH ÂĄNRORJLVNH IÂĄGHYDUHU IUD VPnEÂĄQGHU

Lokal økologi i Kenya Â&#x192;Â?Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x192;ÇŚÂ&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; fødevarer til Kenyas lokalbefolkning UDVIKLINGSPROJEKT AF JAKOB BRANDT Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har fĂĽet støtte til et nyt projekt i Ă&#x2DC;stafrika, der skal udvikle markedet for økologiske produkter fra regionens mange smĂĽ, økologisk landbrug.

Det skal primÌrt ske ved at skabe øget bevidsthed om vÌrdien ved økologi hos büde forbrugerne og dagligvarebutikkerne.

Mület er at skabe en stabil afsÌtning for lokal økologi, mens de ƌDRSD ³JN OQNIDJSDQ H #@MHC@ QDFH hidtil har fokuseret pü at etablere produktion af økologiske produkter, som er mülrettet eksportkunder i mere velstillede egne af verden.

ECOMEA-projektet handler om lokale fødevarer, og ifølge Per Rasmussen, international konsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, har de seneste ĂĽrs økonomiske udvikling i Afrika skabt en spirende interesse

for økologiske produkter hos den østafrikanske middelklasse.

Det gĂŚlder ikke mindst i storbyer som Kenyas hovedstad, Nairobi, som bliver hjemsted for projektet.

- Forbrugerne er i stigende grad optagede af naturlige og sunde fødevarer, og mange bekymrer sig om sprøjtegiftrester i maden. Flere NF ƌDQD AKHUDQ H CDM R@LLDMG¥MF bevidste om, hvad økologien kan tilbyde, og den udvikling vil vi gerne hjÌlpe yderligere pü vej, siger Per Rasmussen.

Projektet skal øge forbruget af lokalt producerede økologiske varer.

Masser af erfaringer - Det er det første projekt i Afrika, som med fokus pü forbrugernes og dagligvarebutikkernes efterspørgsel arbejder mülrettet med at udvikle det lokale marked for økologi, siger Per Rasmussen.

FĂĽ lande er formentligt klĂŚdt bedre pĂĽ end Danmark til den opgave, der venter i Kenya.

- Herhjemme i Danmark har vi vÌret rigtigt gode til at fü hul igennem til supermarkederne og opnü en stor tilgÌngelighed af økologiske varer. I dag er vi det land i verden, der har den højeste økologiske

markedsandel. Det er den viden og erfaring, vi vil trĂŚkke pĂĽ i dette nye projekt, siger Per Rasmussen.

ÇŚÂ&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Med en startbevilling i 2014 pĂĽ 2,5 mio. kr. fra Danida kan Ă&#x2DC;kologisk Landsforening nu SnEHJ\QGH HQ IRUYHQWHW Ă HUĂĽrig indsats for at udvikle markedet for økologi i Ă&#x2DC;stafrika. Éť ECOMEA-projektet gennemføres i samarbejde med de fem nationale økologiorganisationer i Det Ă&#x2DC;stafrikanske FĂŚllesskab. Éť En del af projektet bestĂĽr i oplysningskampagner for forbrugerne. Men ogsĂĽ medarbejderne i dagligvaresektoren vil vĂŚre i fokus og blive uddannet i markedsføring og indkøb af økologiske produkter.

MAD & MARKED

10. januar 2014 nr. 536

Ingen matcher Ă&#x2DC;-mĂŚrket 99 procent af danskerne kender Ă&#x2DC;-mĂŚrket, som dermed er det suverĂŚnt bedst kendte grønne mĂŚrke MĂ&#x2020;RKER AF JAKOB BRANDT

'HU Ă&#x20AC;QGHV L GDJ HQ U NNH P UNHU som har til formĂĽl at hjĂŚlpe forbrugerne med at handle grønt, miljørigtigt eller bĂŚredygtigt, men der er stor forskel pĂĽ, hvor godt forbrugerne kender de forskellige mĂŚrkningsordninger.

Ikke fĂŚrre end 99 procent af de adspurgte kendte Ă&#x2DC;-mĂŚrket. PĂĽ andenpladsen kom Coops økologiserie Ă&#x201E;nglamark med en genkendelsesgrad pĂĽ 93 procent, mens EUâ&#x20AC;&#x2122;s økologilogo og EUâ&#x20AC;&#x2122;s miljømĂŚrke Blomsten kun blev genkendt af henholdsvis 39 og 37 pct.

Det viser â&#x20AC;&#x2122;Analyse af 21 grønne mĂŚrkerâ&#x20AC;&#x2122;, der er udarbejdet af ForbrugerrĂĽdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. $QDO\VHQ KDU XG RYHU GH RIĂ&#x20AC;FLHOOH miljømĂŚrker Blomsten, Svanen og Ă&#x2DC;-mĂŚrket vurderet 18 andre mĂŚr-

ker. Selv om genkendelsesgraden varierer meget, konkluderer undersøgelsen, at mÌrkerne generelt lever op til det, de signalerer.

Høj trovÌrdighed Alle de undersøgte mÌrker har kontrolordninger, og for størstedelen af mÌrkerne er det nemt at vurdere, hvem der stür bag kriterierne til de enkelte mÌrker samt hvad de dÌkker over.

- Det er godt, at de grønne mĂŚrker lever op til det, de signalerer. NĂĽr forbrugerne stĂĽr ude i butikken og vĂŚlger et produkt med et grønt mĂŚrke pĂĽ, er det vigtigt, at de kan stole pĂĽ, at produktet rent faktisk har en PLOMÂĄULJWLJ SURĂ&#x20AC;O VLJHU YLFHGLUHNWÂĄU L Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Kristensen.

Behov for mere oplysning Det er imidlertid kun 11 af de 21 mĂŚrker, som mere end halvdelen af de adspurgte forbrugere kender til, RJ Ă HUH DI GDJOLJYDUHN GHUQHV JUÂĄQne vareserier som Coops Ă&#x201E;nglamark og Grøn Balance fra bl.a. SuperBest scorer højere end EU-mĂŚrkerne.

Det har fĂĽet arbejdsgruppen bag analysen til at opfordre til en bedre informationsindsats.

SĂĽ mange kender: Ă&#x2DC;-mĂŚrket Ă&#x201E;nglamark NøglehulsmĂŚrket Fairtrade-mĂŚrket Svanen Minirisk Grøn Balance EUâ&#x20AC;&#x2122;s Ă&#x2DC;ko-logo Debio Demeter Krav Ecocert Carbon footprint

99 % 93 % 91 % 89 % 88 % 75 % 45 % 39 % 10 % 10 % 10 % 9% 5%

Éť Svarene er hentet i perioden januar-juni 2013.

- Det skal gerne vĂŚre nemt for IRUEUXJHUQH DW Ă&#x20AC;QGH RSO\VQLQJHU RP hvilke mĂŚrker der er, og hvad de stĂĽr for. Jeg hĂĽber, at detailhandlen vil følge opfordringen til at synliggøre informationen om mĂŚrkerne helt ude i butikken, siger Hanne Kristensen.

messeworkshop i eksportparathed i Ă&#x2DC;kologiens Hus i Ă&#x2026;byhøj ved Aarhus.

Søren Meng, salgs- og marketingdirektør hos Agger Foods, leverer ordene til dagens hovedtema. Det handler om, hvordan man forbereder sig optimalt til internationale messer og salgsfremstød i udlandet.

Han suppleres af Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, som er tovholder for alle eksportskolens aktiviteter, og hun opfordrer virksomhederne til at gĂĽ meget systematisk til vĂŚrks, hvis de vil til udlandet med deres varer.

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Udlandets efterspørgsel efter økologi vokser fortsat - bĂĽde pĂĽ nĂŚre og mere fjerne markeder, men selv om Danmark er kendt som et økologiske forgangsland med høje standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed, er det ingen naturlov, at det bliver danske varer, som fylder hullerne. , GH Ă HVWH YDUHNDWHJRULHU HU GHU efterhĂĽnden mange om buddet pĂĽ den internationale arena, og eksportarbejde en disciplin, som man aldrig bliver for dygtig til, forklarer Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

For at klÌde virksomhederne bedst pü, inden de bevÌger sig over grÌnsen, lancerede foreningen sidste sommer Organic Export Academy, OEA. Eksportskolen tilbyder korte, skrÌddersyede kursusforløb, der er mülrettet udvalgte eksportmarkeder. Sidste ür var fokus rettet mod det franske og svenske marked, og

nu tager eksportskolen hul pĂĽ en ny travl sĂŚson.

Kend kĂŚderne og kulturen - Hvis man vil have noget ud af messerne, er forberedelsen utrolig vigtig.

Du er nødt til at kende de enkelte N GHUV SURĂ&#x20AC;O Vn GX NDQ IRUNODUH LQGkøberne prĂŚcis, hvordan dit produkt passer til netop den kĂŚde, siger hun.

Man skal ogsĂĽ sĂŚtte sig ind i de kulturelle forskelle mellem landene.

- Tyskerne er for eksempel meget kalenderstyrede. De vil have et tidspunkt, hvor de kan besøge din stand, siger hun.

Messeworkshop med Meng Januar byder pü to interessante tilbud til danske fødevareproducenter, som gerne vil eksportere fødevarer til udlandet. Allerede 16. januar er der mulighed for at tage de første spÌde skridt mod en eksportordre, nür Organic Export Academy holder

StĂŚrke trends pĂĽ Aros Det er gratis for medlemmer af Ă&#x2DC;L at deltage i alle eksportskolens aktiviteter. Det gĂŚlder ogsĂĽ 29. januar, nĂĽr Amarjit Sahota fra Organic Monitor lander pĂĽ kunstmuseet Aros i Aarhus for at prĂŚsentere de vigtigste trends og udviklingstendenser i den

Amarjit Sahota fra Organic Monitor lander 29. januar pü Aros i Aarhus, for at prÌsentere de vigtigste trends og udviklingstendenser i den globale handel med økologi.

11

Whole Food lover GMO-mĂŚrkning Det er ofte yderst vanskeligt for forbrugerne at sikre sig mod at købe fødevarer, som er lavet pĂĽ basis af genmanipulerede rĂĽvarer. Den amerikanske kĂŚde Whole Foods Market gør det lidt nemmere at leve som GMO-fri forbruger, idet kĂŚden har udvidet sit sortiment af garanteret GMO-fri varer til 3.300, og ifølge Organic Monitor, vil alle varer PHG JHQPRGLĂ&#x20AC;FHUHGH LQJUHGLHQser vĂŚre mĂŚrket i 2018.

TÌt pü sidste akt for Nyker Brød

Mød de stÌrke trends pü Aros Organic Export Academy har taget hul pü et travlt ür med kurser og workshops om de mest interessante trends og eksportmarkeder

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

globale økologi.

Han vil gennemgü de nyeste tal for verdenshandlen med økologi og give det engelske bureaus bud pü hvilke stÌrke tendenser, som driver økologien ude i verden.

- NĂĽr man vil ud pĂĽ eksportmarkedet, handler det meget om den rigtige timing, siger Helene Birk.

Det er hendes erfaring, at det ofte er nemmere at fü en ordre i hus, hvis økologien kobles med andre trends som glutenfri, CO2-neutral, nordiske rüvarer eller noget helt fjerde.

Gratis tag-selv-bord Helene Birk forklarer, at det büde er ambitionen at løfte de deltagende virksomheders eksportkompetencer og give dem en mere strategisk forstüelse for udviklingen af nye forretningsomrüder pü de vigtigste eksportmarkeder.

- Hele forløbet er tilrettelagt pü en müde, sü deltagerne kommer hele vejen rundt om alle de største eksportmÌssige udfordringer, men sü de har mulighed for at fravÌlge enkelte elementer, hvis problemstillingen eller det pügÌldende marked af den ene eller den anden ürsag ikke skulle vÌre højaktuel for den enkelte virksomhed/medarbejder.

Senere pĂĽ ĂĽret stiller OEA skarpt pĂĽ bĂĽde det tyske og hollandske PDUNHG 8QGHUYLVQLQJHQ EOLYHU Ă&#x20AC;QDQsieret af staten og EU, sĂĽ deltagerne investerer kun deres tid.

Det er nu snart et kvart ür siden, at Nyker Brød blev erklÌret NRQNXUV RJ VHOY RP à HUH SRWHQtielle købere kort efter meldte deres interesse for at overtage produktionen, er det endnu ikke lykkedes for advokat Peter Vang, der er kurator for boet, at sÌlge bageriet.

De tidligere ejere Vibeke og Peter Hasselby tror derfor ikke lÌngere pü, at det er realistisk, at produktionen af økologiske kiks og knÌkbrød bliver genoptaget i det bornholmske bageri.

Selv om parret har udsigt til at ende med en større gÌld, hüber de nu pü, at der hurtigt kan blive sat et endeligt punktum.

Irma og REMA 1000 har de mest loyale kunder Vores kunder sÌtter pris pü lokal nÌrhed. Det vurderer Rema1000s adm. direktør, Henrik Burkal, som kunne lukke 2013 med en fornem topplacering pü listen over dagligvarekÌder med de mest loyale kunder.

- Jeg har stor respekt for Irma.

Ligesom Irma ligger i en liga for sig selv inden for supermarkederne, sü arbejder vi for, at Rema 1000 skal ligge i en liga for sig selv inden for discount, siger direktøren.

Ambitionen om at sĂŚlge â&#x20AC;&#x2122;discount med holdningâ&#x20AC;&#x2122; i den norskejede kĂŚdes 248 danske butikker er ifølge Henrik Burkal svaret pĂĽ, hvorfor Rema 1000 kunne stemple ud af 2013 som dagligvarekĂŚden med de nĂŚstmest loyale kunder â&#x20AC;&#x201C; kun overgĂĽet af Irma.

Blandt Rema 1000s mÌrkesager er kampen mod madspild, samarbejdet med KrÌftens BekÌmpelse og udviklingen af økologien i samarbejde med Gram Slot.

BrancheIndex Dagligvarer 2013 er lavet af Loyalty Group og bygger pĂĽ svarene fra 3900 kunder i de danske dagligvarekĂŚder.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. januar 2014 nr. 536

Tysk majs truer dansk økologi

6\G IRU .RQJHnHQ OÂ JJHU PDMVG\UNQLQJHQ WLO W\VNH ELRJDVDQOÂ J EHVODJ Sn HW YRNVHQGH ODQGEUXJVDUHDO RJ GHW NDQ SUHVVH Ă HUH ÂĄNRORJHU WLO DW OÂ JJH WLOEDJH WLO NRQYHQWLRQHO GULIW

Der er behov for politisk handling for at bremse biomajsens fremmarch i Sønderjylland, mener Kalø-forstander Kim Qvist BIOMAJS AF JAKOB BRANDT De sønderjyske økologer er presset af den indirekte tyske statsstøtte til majsproduktion. De favorable støttevilkür for biogasproduktionen syd for grÌnsen er ürsagen til, at det tyske biomajsbÌlte nu strÌkker arme langt op i Danmark, da det er en bedre forretning for landmÌndene at lave majs til tysk gas end producere fødevarevarer.

'HU Ă&#x20AC;QGHV LQJHQ SUÂ FLV RSJÂĄUHOse over omfanget, da bĂĽde danske og tyske selskaber stĂĽr for majshandlerne. Hos Landbo Syd, som har formidlet en del af majsaftalerne, er det vurderingen, at der dyrkes majs til tyske biogasanlĂŚg pĂĽ ca. 15.000 ha dansk jord.

Ifølge forstander pĂĽ Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, Kim Qvist, har

majsdyrkningen presset priserne pü sønderjysk landbrugsjord sü meget i vejret, at det er blevet et pütrÌngende problem for omrüdets mange økologer, som har et større arealkrav per ko end deres konventionelle kollegaer.

For at fü mere fokus pü problemet har han og erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) torsdag i denne uge indkaldt til et møde hos NaturmÌlk.

- Vi kan reelt ende med, at Tyskland fortsĂŚtter helt til KongeĂĽen, i alt fald nĂĽr det gĂŚlder deres majsproduktion, forklarer Kim Qvist i en pressemeddelelse forud for mødet, som blev holdt efter avisens deadline. Ă&#x2DC;kologerne er mest sĂĽrbare Enkelte landmĂŚnd er allerede blevet presset til at droppe mĂŚlkeproduktiRQHQ HOOHU ÂĄNRORJLHQ RJ RJVn Ă HUH DI NaturmĂŚlks andelshavere er berørt af majsdyrkningen. Ifølge mejeriets formand, Frode Lehmann, er majsen en markant udfordring, som under de nuvĂŚrende markedsforhold kan vĂŚre med til at kvĂŚle en del af den økologiske produktion i omrĂĽdet.

- Det presser hele markedet for forpagtning af jord, og økologerne

er specielt sürbare, da de ikke bare kan gü ud og købe foder, for de skal have balance mellem antallet af dyr og den jord, de dyrker, siger Frode Lehmann.

Cheføkonom Heinrich Frank LĂźllau fra Lanbo Syd er specialist i majsaftaler, og han kan godt forstĂĽ, at isĂŚr økologiske landmĂŚnd i de grĂŚnsenĂŚre omrĂĽder tĂŚt ved de Ă&#x20AC;UH W\VNH JU QVHRYHUJDQJH IÂĄOHU VLJ presset af de lukrative tyske majsaftaler.

Han laver et hurtigt regnestykke.

Det viser, at de øgede jordpriser nemt koster op mod 15 øre per l økomĂŚlk. Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020; Syd for en linje mellem Løgumkloster og Rødekro ligger et bĂŚlte, hvor gevinsten typisk ligger pĂĽ 500-1.000 kr. ekstra pr. hektar, men øgede transportudgifter gør forretningen mindre interessant, jo lĂŚngere vi bevĂŚger os mod nord, og efter Heinrich Frank LĂźllaus vurdering er der ingen økonomiske incitamenter til at dyrke biomajs til Tyskland nord for KoldingEsbjerg-motorvejen.

- Det handler om transport og logistik, og udfordringen er størst i en

radius pĂĽ 10 km fra grĂŚnseovergangene, hvor landmĂŚndene kan tjene 1500-2000 kr. mere per ha ved at dyrke majs, siger Heinrich Frank LĂźllau.

Efter hans vurdering vil priserne regulere sig.

- Byggeaktiviteten i Tyskland er reduceret med over 90 pct., og jeg tror ikke, at de tyske landmÌnd vil blive ved med at betale de skyhøje priser for majsen. Priserne er allerede beJ\QGW DW à DGH XG VLJHU KDQ Qvist efterlyser dialog Kim Qvist mener derimod, at den nuvÌrende situation er helt uholdbar for alle parter og han efterlyser en større politisk bevügenhed omkring konsekvenser af Tysklands subsidier til biogassen.

- Hvis priserne for forpagtning af MRUG IRUWV WWHU KLPPHOĂ XJWHQ KDU HQ mĂŚlkeproducent ikke en fair chance for at vĂŚre med. Man kan sige, at regeringens ønske om at fordoble det økologiske areal frem til 2020 ikke holder stik for Sønderjylland, her kan vi frygte, at det gĂĽr den anden vej, og hvad vĂŚre er; dygtige, fornuftige og dedikerede landmĂŚnd kan mĂĽske Ă&#x20AC;QGH Sn KHOW DW VWRSSH VLJHU .LP Qvist.

Han opfordrer de danske politikere til at kontakte de tyske myndigKHGHU IRU DW Ă&#x20AC;QGH HQ KROGEDU OÂĄVQLQJ som er mindre ødelĂŚggende for den sønderjyske økologi.

Mad eller gylle Udviklingen i Sønderjylland harmonerer ikke med den plan, som regeringen netop har fremlagt for fødevareerhvervet. Planen sigter blandt andet pü at styrke økologien og den stadigt stigende eksport af højvÌrdiprodukter, som den økologiske sektor bidrager med. Derfor ser Benny Engelbrecht ogsü med alvor pü situationen.

- Virksomheder som NaturmÌlk er afhÌngige af en stabil forsyning for at kunne fortsÌtte deres ekspansion, ikke kun i Danmark, men ogsü pü eksportmarkederne. Det handler ikke bare om arbejdspladser og rentabilitet i landbruget, men ogsü om arbejdspladser i fødevareproduktionen, siger Benny Engelbrecht.

Han mener, at det er unaturligt, at jord, der kunne anvendes til at skabe kvalitetsfødevarer, i stedet anvendes til afgrøder, der ryger direkte i tyske gylletanke.

NaturmÌlk er tilbage pü sporet Højere mÌlkepriser og øget afsÌtning har vendt forrige ürs underskud til et plus hos det økologiske mejeri i Sønderjylland MEJERI AF JAKOB BRANDT Efter nogle trange ür var der en del opmuntring at hente i det regnskab, som NaturmÌlk offentliggjorde lige før ürsskiftet. Forrige ürs underskud pü 1,5 mio. kr. er vendt til et overskud pü 5,9 mio. kr.

Det er derfor en optimistisk mejeriformand Frode Lehmann, som glÌder sig over, at der blev rüd til at give de 31 andelshavere en efterbetaling pü 10 øre per kg standardmÌlk, de leverede til mejeriet i det forgangne regnskabsür.

- Vi har vĂŚret igennem et relativt hĂĽrdt ĂĽr, hvor vi har haltet efter pĂĽ mĂŚlkeprisen. Men vi har gennemgĂĽet alle udgifter med en tĂŚttekam, og fra en periode, da det gik vĂŚrst, hvor bĂĽde mĂŚlkeprisen og salget faldt, oplever vi nu den modsatte situation, hvor bĂĽde salget og priserne stiger. Vi ligger aktuelt pĂĽ en afregning pĂĽ 3,64 kr. for en l standardmĂŚlk. Hvis vi kan holde den position

i det nye ĂĽr, skal vi vĂŚre godt tilfreds, vurderer Frode Lehmann.

Flere forĂŚdlede produkter - Det er vigtigt, at vi kan konkurrere pĂĽ mĂŚlkeprisen, sĂĽ vi kan tiltrĂŚkke nye leverandører, siger Frode Lehmann, som sammen med de ansatte og resten af bestyrelsen er i fĂŚrd med at strikke en ny â&#x20AC;&#x2122;strategiplan 2021â&#x20AC;&#x2122; sammen for NaturmĂŚlk.

Den ligger først klar til april, men formanden lÌgger ikke skjul pü, at GHQ EODQGW DQGHW VLJWHU PRG DW à \WWH en større del af salget over pü mere forÌdlede produkter.

- Vi oplever hele tiden priskrig pĂĽ den hvide mĂŚlk, sĂĽ vi skal udvikle

à HUH Q\H V\UQHGH SURGXNWHU RJ RVWH Det er ikke mindst nødvendigt for at fastholde mejeriets position som en vigtig leverandør til den danske foodservicesektor, hvor kunderne i modsÌtning til dagligvarehandlen ofte har mere fokus pü kvalitet end pris.

Ny minister kigger forbi NaturmĂŚlk har mistet to af de større leverandører, og to nye andelshavere kan ikke helt matche deres indvejning. Derfor er mejeriet interesseret i yderligere et par nye producenter fra det nuvĂŚrende afhentningsomrĂĽde, PHQ GH NDQ EOLYH YDQVNHOLJH DW Ă&#x20AC;QGH Det er den nye fødevareminister,

Regnskab 2012/13 ɝ OmsÌtning: 216,7 mio. kr. ɝ Resultat: 5,9 mio. kr. ɝ Ansatte: 65 ɝ Indvejning: 33 mio. kg ɝ Efterbetaling: 10 øre pr. kg.

Dan Jørgensen (S), som ud over en rundtur pü mejeriet kommer for at lytte til, hvilke udfordringer NaturmÌlk og mejeriets andelshavere ser for den økologiske mejerisektor, som stadig er et af de vigtigste lokomotiver for den økologiske omlÌgning.

10. januar 2014 nr. 536

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

MARK & STALD FAGLIG TALT AF MARIE-LOUISE SIMONSEN Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

LĂ&#x2020;G MARKPLANER MED NATURINDHOLD Vil du have bedre jagt, bedre udsigt eller naturoplevelser pĂĽ din bedrift?

Hvis du ikke allerede er i gang, sü venter markplanlÌgningen for 2014 lige om hjørnet. Det er nu, du planlÌgger hvilke afgrøder, der skal vÌre pü marken, og hvilke sorter du vil bruge. Det er ogsü nu, du har mulighed for at planlÌgge tiltag, der gavner naturen og vilde dyr og insekter.

Under enkeltbetalingsreglerne er der mulighed for at anlĂŚgge naturtiltag pĂĽ marken uden at skulle trĂŚkke det fra enkeltbetalingen eller skulle indtegne det pĂĽ kort. Du kan anlĂŚgge op til 10 meter brede naturstriber til gavn for vildtet i op til 10 procent af markens areal.

â&#x20AC;&#x153;

Danmark Ď&#x201D;Â&#x2039;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;¤Â&#x2020;Ǥ ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2021;Â? Â&#x201D;§Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x201D;¤Â&#x2020;Ǥ

'DQPDUN Ă&#x20AC;N IRU Q\OLJ RWWH nye kostrĂĽd, som den ypperste ekspertise inden for ernĂŚring har formuleret. De skal hjĂŚlpe os alle til at spise og motionere fornuftigt.

Som en hjĂŚlp til at komme i gang med at optimere naturen pĂĽ din bedrift har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i samarbejde med en rĂŚkke organisationer og landmĂŚnd udviklet otte naturrĂĽd. RĂĽdene skal styrke dit arbejde med at etablere og vedligeholde naturen i og omkring marken.

De otte naturrĂĽd lyder: Éť Skab overblik og sammenhĂŚng - med en plan for naturen pĂĽ din bedrift. Éť Bevar den natur, du har â&#x20AC;&#x201C; afsĂŚt tid til at pleje den eksisterende natur. Éť Skab variation â&#x20AC;&#x201C; i mark og natur med naturtiltag. Éť Giv plads â&#x20AC;&#x201C; med lysĂĽbne arealer gennem afgrĂŚsning, gødningsfrizoner og naturstriber. Éť Plej naturen hvert ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; tĂŚnk naturpleje ind ved markplanlĂŚgning eller EU-ansøgning. Éť Lad naturen blomstre og rode - det giver føde, levesteder og overvintringsmuligheder. Éť Giv naturen de spidse vinkler â&#x20AC;&#x201C; der er god økonomi i regulĂŚre marker. Éť Brug gødningen optimalt â&#x20AC;&#x201C; mere i midten af marken end i kanten.

KvĂŚg af Sortbroget Jysk Malkerace afgrĂŚsser Vrads Sande. Racen er kendetegnet ved kortbenede, brede dyr. Der er pt kun omkring 150 moderdyr i Danmark. Foto: Lisbeth Nielsen

SJM er gode naturplejere Den gamle jyske kvĂŚgrace passer godt til naturpleje.

Dyrene er nøjsomme, og deres grĂŚsningsadfĂŚrd øger naturvĂŚrdien GAMLE GENER AF KAREN MUNK NIELSEN Sortbroget Jysk Malkerace er en af de gamle kvĂŚgracer, hvis gener man gerne vil bevare for eftertiden. Der er tale om en linje, der ligner 1930â&#x20AC;&#x2122;ernes kvĂŚg, og mĂŚlkeydelsen er derfor langt fra de moderne forĂŚdlede kvĂŚgracers, men den har andre potentialer, som kan have vĂŚrdi i nutiden. De relativt smĂĽ, nøjsomme dyr egner sig godt til naturpleje. Det fremJnU DI HQ Q\ UDSSRUW IUD NRQVXOHQWĂ&#x20AC;UPDHW Natur & Landbrug Aps, som har vurderet Ă&#x20AC;UH IRUVNHOOLJH KHGH RYHUGUHYV RJ HQJarealer, der er blevet afgrĂŚsset af smĂĽ grupper SJM-kvĂŚg i sommeren 2013.

Effekt pü kort tid Dommen lyder, at SJM er velegnede til naturpleje. Pü hedearealer üd dyrene grÌsser som blütop og trampede gammelt vissent lyng ned, sü nye lyngplanter kunne spire frem. Pü et andet hedeareal med en meget kraftig gyvelbevoksning formüede kvÌget pü den ene sÌson at reducere gyvelens højde fra 46 til 32 cm i gennemsnit. Pü et fugtigt naturomrüde

steg det sĂĽkaldte strukturindeks fra 30 til 80 efter afgrĂŚsning, hvor 100 er optimalt. Strukturindekset er et udtryk for, hvor tĂŚt pĂĽ en idealtilstand, det pĂĽgĂŚldende naturareal er.

TilvĂŚkst ikke mĂĽlt Et helt praktisk spørgsmĂĽl er naturligvis, om SJM-kvĂŚget sĂĽ ogsĂĽ kan vokse pĂĽ det WXQJW IRUGÂĄMHOLJH IRGHU VRP GH NDQ Ă&#x20AC;QGH pĂĽ heder og overdrev. Projektet omfatter ikke mĂĽlinger af tilvĂŚkst, men dyrene har vĂŚret i godt huld gennem hele sĂŚsonen.

En tidligere undersøgelse, hvor ungdyr af SJM, Jersey og Hereford afgrÌssede hede, viser desuden, at SJM bedst var i stand til at omsÌtte naturgrÌsset til kød pü kroppen. TilvÌksten hos SJM-ungdyrene var dobbelt sü høj som hos de øvrige.

Vigtigt for bevaringsarbejdet Naturvurderingen er foretaget i forbindelse med et etĂĽrigt projekt, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har gennemført med

penge fra puljen til eksperimenterende økologi. Til trods for den korte projektperiode, har afgrÌsningens effekt kunnet müles.

Projektleder Thorkild Nissen er glad for resultatet.

'HU HU EUXJ IRU DW Ă&#x20AC;QGH DOWHUQDWLYH mĂĽder at fĂĽ økonomi i bevaringsarbejdet.

Tilskuddet pü 1.500 kr. pr. moderdyr rÌkker ikke. Vores ambition med projektet her er at vise, at racen har sÌrlige egenskaber, som vi kan udnytte i dag og som kan give mervÌrdi. Hvorfor ikke bruge gamle og udrydningstruede racer til naturpleje i stedet for udenlandske som Skotsk Højland og Angus, siger han.

Et vigtigt element i projektet er at undersøge spisekvaliteten af dyrene, der har udført naturpleje.

- Brugen af gamle, danske racer ligger L Ă&#x20AC;Q IRUO QJHOVH DI WDQNHUQH EDJ GHW QRUdiske køkken. Derfor fĂĽr vi nu kokke og madspecialister til at vurdere kødet, siger Thorkild Nissen.

SJM-kvĂŚget gĂĽr ikke af vejen for at ĂŚde gyvel. T.v.en gyvelplante i en ugrĂŚsset parcel og t.h. i en afgrĂŚsset. Foto: Lisbeth Nielsen

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. januar 2014 nr. 536

Next generation viste vejen Unge økologer delte ud af deres erfaringer med utraditionelle veje ind i de selvstÌndige landmÌnds rÌkker pü konference om generationsskifte

Noteringen

X

Friland A/S giver i uge 2 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 2: 3,95 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 2: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 697,23 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,34 kr. 25-30 kg: 10,28 kr. 30-40 kg: 16,53 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 2: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 2,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

AF KAREN MUNK NIELSEN

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 2 10,90 kr.

X

GENERATIONSSKIFTE

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr.

Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Unge landbrugsskoleelever og økologiske landmĂŚnd 50+ lyttede koncentreret, da tre unge landmĂŚnd/ gartnere fortalte om, hvordan de pĂĽ utraditionel vis har etableret sig for fĂĽ penge i et ellers kapitaltungt erhverv. Det skete, da Ă&#x2DC;kologisk Landsforening afholdt konference om generationsskifte pĂĽ Kalø Landbrugsskole lige før jul. Omkring 40 tilhørere havde fundet vej til konferencen, som foruden de unges historier omfattede oplĂŚg om sociale faldgruber i forbindelse med isĂŚr familiehandler, alternative ejerformer i ind- og udland samt gode rĂĽd, nĂĽr man gĂĽr i banken.

Spørgelysten var stor - ikke mindst til

de unge, som reprĂŚsenterede to forskellige modeller for etablering.

Henneberg & Højland I/S købte sig i 2009 ind i svineproduktionen pü Uur Hedebrug ved Ikast ved at overtage søer og hytter og stür i dag for produktionen af smügrise til gürdens ejer.

Tre unge gartnere - en dansk, en polsk og en hollandsk - er pĂĽ Fyn gĂĽet ind i et anpartsselskab med Lars Skytte om driften af Skyttes Gartneri. MĂĽlet er en gradvis overtagelse af selskabet og gartneridriften frem til 2020.

Ingen fast ejendom I ingen af disse situationer er der tale om generationsskifte i traditionel forstand, for aftalerne omfatter ikke overdragelse af jord eller bygninger. Det er alene den økologiske drift, afsÌtningskanaler etc., som de unge køber sig ind i og overtager. Alligevel kan modellerne inspirere. De unge kommer i gang i landbruget og driver forretning for egen regning og risiko. De kan, hvis forretningen gür godt, opbygge büde goodwill og kapital til senere køb af en ejendom.

De ĂŚldre landmĂŚnd kan trappe ned arbejdsmĂŚssigt, uden at produktio-

nen i den forbindelse afvikles.

Pengekasserne er konservative En vĂŚsentlig barriere for generatiRQVVNLIWHW L ODQGEUXJHW HU Ă&#x20AC;QDQVLHringen. Ud over de aktuelle problemer med at overbevise kriseramte pengeinstitutter om, at investering i et ligeledes kriseprĂŚget landbrug er HQ JRG LGH HU Ă&#x20AC;QDQVLHULQJVV\VWHPHW desuden konservativt, konstaterer virksomhedsrĂĽdgiver Anders Rousing, Rousing Consult.

- Problemet, nĂĽr man vil etablere sig pĂĽ alternative mĂĽder, er, at der er sĂĽ fĂĽ praktiske eksempler at lĂŚne sig op ad. Jo mere alternativt, jo svĂŚUHUH HU GHW DW Ă&#x20AC;QDQVLHUH VLJHU KDQ Fondseje er en af de nye muligheder, landbrugsloven har ĂĽbnet for.

- Men kapitalfonde krÌver højere rente og kortere tilbagebetalingstid, end landbruget traditionelt er vant til at levere, sü det løser nÌppe problemet. Jeg tror, landbruget skal tÌnke i andre former for fonde, for det her handler om jord og fødevareproduktion over mange ür.

Hav en exit-strategi Dette budskab blev fulgt op af konsulent Martin Beck, Ă&#x2DC;kologisk Landsfor-

ening, der gav eksempler fra Tyskland Sn Ă&#x20AC;QDQVLHULQJ JHQQHP ORNDOH DOOLDQcer mellem økologiske landmĂŚnd og forbrugere. For investeringen i landbrugene fĂĽr forbrugerne afkast i form af sunde, økologiske fødevarer, mere natur og biodiversitet, lokale arbejdspladser etc.

Tal sammen Men konferencens vigtigste budskab var müske slet ikke af økonomisk karakter. Socialkonsulent Solvejg Høj roste de unge for den høje grad af kommunikation, de gav udtryk for, der var mellem parterne. Pü Uur Hedebrug mødes man süledes hver morgen med gürdens ejer og für dagens aftaler pü plads.

I Skyttes Gartneri ApS er der ud over det daglige arbejdsfÌllesskab og aftaler om ansvarsfordeling taget kontraktligt højde for, hvordan man kommer ind og ud af selskabet. Ikke mindst det sidste lagde Anders Rousing vÌgt pü i sit indlÌg. Exit-strategier kalder han det. For Ên ting er, hvordan man indgür et samarbejde i forbindelse med et generationsskifte, noget andet er, hvordan man kommer ud igen, hvis samarbejdet kører skÌvt.

Planteavler: Lej min kvÌgstald Planteavler Per Bundgaard stiller gerne sin kostald til rüdighed for en ung mÌlkeproducent, der vil ind i erhvervet pü en billig müde GENERATIONSSKIFTE AF KAREN MUNK NIELSEN Med 1000 ha økologisk planteavl er det ikke noget problem at skaffe halm til dybstrøelsen.

Per Bundgaard, Vadum, har en dybstrøelsesstald stüende, som han egentlig gerne vil have malkekøer i igen. Han vil bare ikke selv malke dem eller stü med ansvaret. Det overlader han gerne til yngre krÌfter, hvis nogen ellers vil.

- Jeg har tĂŚnkt pĂĽ det i mange ĂĽr.

Nu er det tid at prøve ideen af, siger Per Bundgaard, 50 ür og tidligere mÌlkeproducent.

I dag driver han 1000 ha planteavl og et kviehotel pĂĽ gĂĽrden nord for Ă&#x2026;lborg. Per Bundgaard forestiller sig, at en ung landmand eller et par kommer med egen besĂŚtning og lejer stald og køber foder af ham.

Stalden er en dybstrøelsesstald med plads til op til 120 køer, og Per Bundgaard vurderer, at huslejen skal ligge

omkring 180.000 kr. om üret. Hertil kommer, at der skal investeres i en ny malkeafdeling. Per Bundgaard er nEHQ IRU PHJHW à HNVLEOH O¥VQLQJHU for at løbe projektet i gang.

- Der er ingen, der siger, man skal sÌtte 120 køer ind, hvis man hellere vil begynde i det smü med 50. Det kunne müske kombineres med deltidsarbejde for mig, siger han.

Fordele for begge parter I en tid, hvor mange økologer begynder at blive grü i toppen og ikke rigtig kan fü øje pü de unge, der vil og kan overtage deres gürde, er der brug for at nytÌnke generationsskiftet. Per Bundgaard mener, at sharemilking mü vÌre en oplagt mulighed.

- NĂĽr man kan i Australien og New

Zealand, hvorfor sü ikke her i Danmark, spørger han.

Endnu har han ikke for alvor gjort et stort nummer ud af at sprede sit tilbud, og han har derfor endnu ingen fornemmelse af, om ideen tiltaler de unge landmĂŚnd. Som han ser det, vil der vĂŚre fordele for begge parter.

- De unge kommer i gang uden de helt store omkostninger, og jeg fĂĽr mere liv pĂĽ gĂĽrden, bedre sĂŚdskifte og en mere alsidig og harmonisk bedrift, lyder nogle af hans argumenter.

Det er bl.a. potentialet i at have à HUH NO¥YHUJU VPDUNHU KDQ KDU NLJ pü. I øjeblikket er han i gang med at øge andelen af efterafgrøder i sÌdskiftet, der er stÌrkt prÌget af konsum- og andre salgsafgrøder.

0DONHNÂĄHU YLOOH NXQQH EHWDOH IRU Ă HUH

kløvergrÌsmarker i omdriften.

- Og sĂĽ ville det ogsĂĽ vĂŚre en fordel i de spidsbelastede perioder, hvor man kunne hjĂŚlpe hinanden med arbejdskraft.

Det rette match Om en sharemilker en skønne dag ogsĂĽ kunne overtage gĂĽrden, har Per Bundgaard ikke taget stilling til. I førVWH RPJDQJ KDQGOHU GHW RP DW Ă&#x20AC;QGH det rette match af personer. OgsĂĽ det har han en ide til.

- Hvis nogen er interesseret i projektet, kan de blive ansat her i en periode, sü vi kan se hinanden an og begynde at planlÌgge, siger den nordjyske økolog.

MARK & STALD

10. januar 2014 nr. 536

NaturErhvervstyrelsen har i 2012 konstateret 251 overtrÌdelser af de økologiske regler pü i alt 167 bedrifter. 60 pct. af overtrÌdelserne er diUHNWH UHODWHUHW WLO KXVG\USURGXNWLRQHQ 'HW HU RJVn KHU GHU HU à HVW UHJOHU at holde styr pü.

OvertrÌdelser Husdyr Ikke-økologisk foder 17 Grovfoder 1 Fodring, dyrevelfÌrd 1 Foder, andet 1 GMO-dokumentation 3 Ikke tilladte stoffer i foder 15 Medicinregler 13 UtilstrÌkkelig beh.

5 Lejeareal, strøelse 5 Staldforhold, andet 10 Stalde, dyrevelfÌrd 31 Udeforhold 14 AfgrÌsning kvÌg 17 Udeforhold, velfÌrd 8 Ikke-økologiske dyr indkøbt 10 Andet 1 Planter Manglende skel Anden manglende adskillelse Parallelavl

2 2 1

OvertrÌdelser Ikke-økologisk udsÌd 12 Bejdset udsÌd 3 GMO-dokumentation 1 Ikke-økologisk gødning 3 NPK-gødning 1 Jordforbedringsmidler 1 Sprøjtning af gürdsplads/hegn 3 Vinddrift fra naboareal 2 Sprøjtning 2 Andet, herunder dokumentation Samdriftsregler 4 Indberetninger 7 Nedsat oml.tid, grÌsningsret 3 Markedsføring 10 Opbevaring af hjÌlpestoffer 9 Logbog husdyr 7 Manglende bilag 18 Regnskab, solgte produkter 1 Kvittering for gødning 8 Andet 8

FĂŚrre sanktioner

Hver tiende økolog trĂĽdte ved siden af Ă&#x2DC;kologikontrollen fandt overtrĂŚdelser - smĂĽ eller større - pĂĽ 167 bedrifter i 2012. Det svarer til ni procent af de kontrollerede bedrifter og er dermed pĂĽ niveau med tidligere ĂĽr Ă&#x2DC;KOLOGIKONTROL AF KAREN MUNK NIELSEN

I alt registrerede kontrollørerne 251 overtrÌdelser af reglerne pü kontrolEHV¥JHQH 'H à HVWH RYHUWU GHOVHU var dog ikke mere alvorlige, end at de kunne klares med en indskÌrpelse om at overholde reglerne. Det skete i 142 tilfÌlde, fremgür det af den seneste kontrolstatistik, som NaturErhvervstyrelsen udsendte kort før jul.

Af den fremgür det endvidere, at der er uddelt 26 bøder og givet 28 pübud eller forbud.

To meldt til politiet To gange er økologer blevet politianmeldt. Hvilke forhold, der har udløst anmeldelserne, oplyser NaturErhvervstyrelsen ikke. Der kan dog i SUDNVLV NRPPH à HUH KYLV QRJOH DI de landmÌnd, der har füet pülagt at

betale en administrativ bøde, nÌgter at gøre det. I sü fald bliver sagen en politisag. Der er i alt uddelt 26 administrative bøder mod 42 og 43 de foregüende to ür.

SvÌrt at sammenligne 31 overtrÌdelser vedrører dyrevelfÌrd og staldforhold. Det er kun halvt sü mange som üret før. Det samme gÌlder overtrÌdelser af medicinregler, der er faldet fra 21 til 13, og utilstrÌkkelig strøelse i fx. sengebüse, der er faldet fra 46 til fem. Südanne sammenligninger skal dog tages med et meget stort forbehold, fordi kontrolüret denne gang kun omfatter perioden fra marts til december, altsü 10 müneder. Ane Frost Førde, NaturErhvervstyrelsen, oplyser, at der normalt gennemføres mange kontroller i kvÌgbesÌtninger i januar-februar - de to müneder, som denne statistik ikke medtager.

Et reelt billede af lovlydigheden für vi derfor først, nür 2013-resultaterne er opgjort om ca. et ürs tid.

Umiddelbart er der sket et kraftigt fald i antallet af overtrÌdelser af økologireglerne siden 2011, men der er ogsü foretaget fÌrre kontroller, fordi kontrolüret er blevet omlagt til at følge kalenderüret. Det betyder, at kun 1829 af de i alt ca. 2700 økologiske bedrifter er omfattet af opgørelsen.

IndskÌrpelse Pübud/forbud Bøde Politianmeldelse Autorisation inddraget OvertrÌdelser i alt Bedrifter med overtrÌdelser

15

Se høst i vand

Fakta: Her halter det

DyrevelfÌrdsmÌssige forhold som manglende sølehuller til svin, mudrede folde og manglende adgang til vand blev pütalt otte gange i kontrolüret 2012.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

2010 224 43 42 3 1 487 266

2011 220 30 43 4 1 462 266

2012* 142 28 26 2 0 251 167

* 10 mĂĽneder, 1/3 til 31/12

OvertrÌdelsernes top 5 Forhold som fjerpilning, strøm i stalden, manglende overbrusning til svin, NDOYHVXWWHU GULNNHYDQG P P HU IRUWVDW GHQ NDWHJRUL GHU HU à HVW RYHUtrÌdelser i.

Staldforhold og dyrevelfÌrd Manglende bilag Regler for ikke-økologisk foder AfgrÌsning malkekvÌg Ikke tilladte foderstoffer

31 18 17 17 15

Kilde: NaturErhvervstyrelsen

Südan foregür økologikontrollen ɝ Alle økologer für mindst Ên kontrol ürligt. Kontrollen er varslet ɝ Hertil kommer op til 10 pct. stikprøvekontroller ɝ Ca. 100 bedrifter uden salg af økologiske produkter har tilmeldt sig en ordning med reduceret kontrol. Ca. 10 pct. udtages til stikprøvekontrol ɝ Kontrolüret 2012 omfatter kun 10 müneder pga. en omlÌgning, sü det fremover følger kalenderüret ɝ Der er kontrolleret 1.829 bedrifter

NATURPLEJE: I efterĂĽret blev udstyr til grĂŚshøst pĂĽ vanskelige arealer demonstreret i to vĂĽde enge ved Brønderslev og Randers. Den hollandske entreprenør de Vries Cornjum deltog med bĂŚltehøstere, som skĂĽrlĂŚgger og fjerner biomassen. NaturstyrelVHQ KDU ODJW HQ OLOOH Ă&#x20AC;OP RSWDJHW pĂĽ dagen pĂĽ internettet, sĂĽ man ved selvsyn kan se, hvordan det foregik. Adressen er http://vimeo.com/78272028.

60.000 kr.

Det er den gennemsnitlige ĂĽrlige omkostning til vedligehold af en malkerobot i en analyse fra VfL KvĂŚg af 52 kvĂŚgbedrifter med malkerobotter. Omkostningerne svinger fra 16.000 kr. til 99.000 kr.

Vedligeholdelsesomkostningerne er i gennemsnit 1.600 kr./ko. Til sammenligning bruger bedrifter med traditionel malkestald 1.100 kr. pr. ko om ĂĽret pĂĽ vedligehold af malkesystemet, fremgĂĽr det af artikler pĂĽ LandbrugsInfo.

Erfa-grupper for mikroforĂŚdlere Ă&#x2DC;KO-SORTER:Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi, har siden 2012 kørt en erfagruppe for minGUH IRU GOLQJVĂ&#x20AC;UPDHU HQPDQGVforĂŚdlere, hobbyforĂŚdlere, kommende og tidligere forĂŚdlere, der kan bidrage med erfaringer inden for udvikling af økologiske sorter.

MĂĽlet med gruppen er at udvikle et aktivt netvĂŚrk, hvor man kan udveksle erfaringer men ogsĂĽ faciliteter som drivhusplads, maskiner, specialudstyr m.m.

Vil man deltage i gruppen, kan man kontakte konsulent Tove Pedersen, VfL, skriver hun pĂĽ LandbrugsInfo.

Mutation i malkekvÌg GENETIK: Forskere har opdaget en mutation i malkekvÌg. En slettet gensekvens har en positiv effekt pü mÌlkeydelse, men kan vÌre dødelig for kalvefostrene.

I de sidste mange ĂĽr er mĂŚlkeydelsen i skandinavisk malkekvĂŚg gĂĽet opad. Men til trods for, at der er lagt et stort fokus pĂĽ avlsmĂĽl, er der nĂŚsten ingen forbedring opnĂĽet i frugtbarhed.

Man har antaget, at den faldende frugtbarhed primÌrt skyldtes den negative energibalance af højtydende køer pü toppen af deres mÌlkeproduktion, men nu har forskerne ogsü fundet en genetisk forklaring.

Mutationen er blevet ret almindelig i de nordiske røde malkeracer.

Den er dog totalt fravĂŚrende i de nordiske Holstein og Dansk Jersey bestande, skriver DCA.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. januar 2014 nr. 536

Fjerpilningsnøglen er på gaden Ny manual skal guide til bedre velfærd i de økologiske hønsehuse

VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN

Der har gennem tiden været tilfælde af alvorligt fjerpillede høns på økologiske bedrifter. Branchen og myndighederne er enige om, at det er uacFHSWDEHOW RJ KDU VDW ÁHUH SURMHNWHU L gang for at bremse problemet. Det seneste er en manual, som ægproducenterne kan trække frem, hvis de VHU V\PSWRPHU Sn PLVWULYVHO L ÁRNken.

Fjerpilningsnøglen hedder manualen, der leder brugeren fra observerede symptomer hos hønsene til en række anbefalede handlinger, der forhåbentlig kan mindske eller helt eliminere fjerpilningen. Nøglen beskriver desuden årsager og baggrund for de pågældende symptomer.

Fjerkræbranchen vil dårlig velfærd til livs. Den nye nøgle skal hjælpe producenterne til hurtig aktion, hvis de ser stressede høns og begyndende fjerpilning.

Komplekse sammenhænge Nøglen opererer med seks overordnede områder, man som producent bør gennemgå, når man vil forsøge DW ÀQGH nUVDJHQ WLO IMHUSLOQLQJ G\rene, foder og fodring, stalden, udearealet, management samt sundhed og sygdom. Under hvert punkt er der underemner.

- Man skal være opmærksom på,

at fjerpilning ofte er et multifaktorielt problem. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor være den udløsende årsag, men den er ikke altid synlig, eller fjerpilningen kan skyldes et samspil af forskellige faktorer, understreger fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen, der har forfattet teksterne.

- Det burde være muligt at re-

ducere fjerpilning i økologiske besætninger til et minimum også set i lyset af, at producenterne i dag har mange års erfaring, og at mange efterhånden har etage-inventar, der bl.a. reducerer ammoniakindholdet i luften.

Handling her og nu Manualen er ved at blive trykt og

bliver derefter sendt ud til alle økologiske fjerkræproducenter. Ifølge chefkonsulent Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, spiller manualen godt sammen med NaturErhvervstyrelsens beslutning om at kræve handlingsplaner, hvis en producent har gentagne problemer med fjerpilOHGH ÁRNNH - Men den skulle også gerne

hjælpe producenterne til at handle i situationen, så vi undgår, at de bliver pålagt handlingsplaner, siger hun.

Fjerpilningsnøglen er blevet til efter ønske fra Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening og skrevet i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrugs fjerkrækonsulenter, forsker Jørgen Kjær, Økologisk Landsforening og foreningen Danske Æg.

Fokus på robusthed i økologisk slagtekyllingeproduktion I økologisk husdyrproduktion er det et overordnet mål at anvende robuste afstamninger, opdrætsmetoder og fodringsstrategier, der fremmer husdyrenes naturlige modstandskraft (W G\UV UREXVWKHG NDQ GHÀQHUHV som ’dyrets evne til - under normale fysiologiske omstændigheder - at rekonstituere sig hurtigt efter forskellige belastninger’.

I Organic RDD-projektet SUMMER undersøgte vi den immunologiske responskapacitet hos to afstamninger af kyllinger, der var fodret forskelligt.

Forsøget SU51 (Sussex-afstamning fra Sasso i Frankrig) har et lavt vækstpotentiale, mens JA757 (hvid afstamning fra Hubbard, Frankrig) har et højere vækstpotentiale. Sidstnævnte er

den mest anvendte afstamning i den danske økologiske slagtekyllingeproduktion.

Disse to afstamninger blev fodret med enten en typisk økologisk foderblanding plus hel hvede (HP), eller et hjemmelavet foder basseret på 3 lokalt dyrkede proteinafgrøder (ærter, raps og lupin) samt hel hvede, hel havre og kridt (LP).

Foderoptagelsen var markant mindre af det hjemmeblandede foder end af det færdigblandede af ukendte årsager, hvilket resulterede i meget forskellige vækstrater mellem de to afstamninger og fodringer.

Immunologisk responskapacitet Hvide blodceller hos høns består især af tre grupper af celletyper, nemlig monocytter, lymfocytter og KHWHURÀOH FHOOHU For monocytter fandt vi en markant vekselvirkning med fodringsstrategien, hvor koncentrationen af monocytter i blodet ikke steg over tid for afstamningen JA757 med høj foderoptagelse og vækst, mens LP-fodringen resulterede i et højere

antal af monocytter for begge afstamninger.

For lymfocytterne var det anderledes. Her var der allerede ved start og fortløbende forskel mellem de to afstamninger i de to respektive HPgrupper, hvor SU51 havde højere koncentration af lymfocytter end JA757. )RU NRQFHQWUDWLRQHQ DI VSHFLÀNke immunglobuliner i blodet fandt vi en markant forskel mellem de to afstamninger, jo ældre dyrene blev, idet den langsomt voksende afstamning SU51 havde en højere koncentration af immunglobuliner 2 og 8 uger efter forsøgets start.

Denne stigning var uafhængig af fodringsstrategien.

Naturlige antistoffer Naturlige antistoffer er et vigtigt link mellem det medfødte og det tillærte immunsystem, da de menes, at være regulatorer eller forløbere IRU GHQ VSHFLÀNNH DQWLVWRIGDQQHOVH Fodringsstrategierne havde ingen VLJQLÀNDQW LQGÁ\GHOVH Sn P QJGHQ af naturlige antistoffer. Til gengæld fandt vi, at den langsomtvoksende

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Liselotte Rothmann Norup, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

afstamning havde den højeste koncentration.

Konklusion De immunologiske undersøgelser viser, at der eksisterer forskelle mellem afstamninger, idet afstamningen med det laveste vækstpotentiale SU51 ser ud til at have ÁHUH PRQRF\WWHU RJ O\PIRF\WWHU samt antistoffer end afstamningen med det største potentiale, JA757 - især når fodringsstrategien giver JA757 mulighed for at udnytte den højere vækstkapacitet. Dette stem-

mer overens med hypotesen om, at lavere vækstrate giver mulighed for at udvikle et mere robust immunsystem, hvilket bør tænkes ind i etableringen af robuste produktionssystemer.

Læs mere om SUMMER projektet på http://www.icrofs.dk/Sider/ Forskning/organicrdd_summer. html

MARK & STALD

10. januar 2014 nr. 536

Barrierer for biogas i Europa Det er ikke kun i Danmark, det er op ad bakke at fĂĽ succes med økologisk biogas. Overalt i Europa oplever landmĂŚnd barrierer. RĂĽdgiveres manglende viden er en af dem GRĂ&#x2DC;N ENERGI AF KAREN MUNK NIELSEN

Konsulenter og eksperter er ikke dygtige nok, og den daglige drift tager meget lĂŚngere tid end forventet og lovet. Det er to af de barrierer, europĂŚiske øko-landmĂŚnd med biogasanlĂŚg oplever. Deres svar er samlet ind i EU-projektet Sustaingas, som ogsĂĽ Danmark deltager i, og pĂĽ Ă&#x2DC;kologikongres 2013 gav Lone Malm, Kompetencecenter for Ă&#x2DC;kologisk Biogas, en status pĂĽ projektets resultater.

Erfa-indsamlingen er foregüet hos 40 økologer i seks lande. Halvdelen af de adspurgte angiver, at de oplever, at rüdgivere og eksperter ikke er vidende nok om biogasanlÌg til faste biomasser. Et andet kritikSXQNW IUD à HUH HU DW DQO JJHQH HU tidsrøvere. Den daglige drift tager fra tre timer til 60 timer om ugen,

og landmĂŚndene er utilfredse med omfanget af reparationer og daglige omkostninger til bl.a. transport.

Til gengĂŚld oplever en del af de adspurgte en gevinst i markbruget.

Der er ikke tale om mĂĽlte men anslĂĽede merudbytter pĂĽ 10-40 pct.

AnlÌg er tidsrøvere - Overraskende mange bruger mere, end hvad der svarer til et fuldtidsjob pü at passe anlÌggene. Det har vi ogsü set herhjemme pü det ene økologiske anlÌg, der er bygget, siger Lone Malm.

- Og de steder, hvor man har kunnet banke tidsforbruget ned, er det W\SLVN VNHW YHG DW VNLIWH WLO PHUH à \dende gødninger.

Lone Malm peger pĂĽ Tyskland VRP GHW ODQG GHU HU Ă HVW VXFFHVKLstorier.

- Men heller ikke i Tyskland har anlÌggene med fast biomasse fungeret fra begyndelsen. Her har de økonomiske bonusser bare vÌret sü høje, at landmÌndene har kunnet bruge ressourcer pü at udbedre anlÌggene teknisk.

Partnerskaber er vejen frem Lone Malm peger pü den økonomiske barriere som den vÌsentligste for en udbygning af økologisk og bÌredygtig biogasproduktion.

- Det kommer ikke til at ske, hvis

det skal bÌres frem af den enkelte landmand. Det er for risikabel en investering. Og selv hvor vi kan beregne, at der er god økonomi i et anlÌg, holder landmÌndene sig tilbage, fordi der mangler succeshistorier fra praksis. De, der fortsÌtter, er grupper, der tÌnker i større anlÌg og fÌlles, professionel drift, siger Lone Malm med henvisning til aktuelle erfaringer fra en rÌkke biogaserfagrupper rundt om i landet.

Hun vurderer, at hvis økologisk biogas skal have en fremtid, skal politikerne ville det og støtte udbygningen tilstrÌkkeligt. Ud over tilskud kan det ske i form af partnerskaber mellem landmÌnd og for eksempel kommuner eller regioner.

Forbrugerne vil ikke betale Formület med projektet Sustaingas er blandt andet at kortlÌgge, hvad der skal til for at fremme produktionen af bÌredygtig biogas i EU. En rent markedsbaseret produktion, hvor forbrugerne betaler højere pris for grøn energi, tror hverken politikere, embedsmÌnd, energivirksomheder eller slutbrugere pü, fremgür det af en anden spørgeundersøgelse i Sustaingas. De peger i stedet pü støtte til udvikling af teknologi, arealstøtte ved biomassehøst ifm. naturpleje, investeringsstøtte og tydelig politik pü omrüdet.

Projektet fortsĂŚtter til forĂĽret 2015, og det kommende arbejde handler om at udarbejde anbefalinger til politikere og embedsmĂŚnd pĂĽ EU- sĂĽvel som nationalt plan.

- Vi er ikke i tvivl om, at vi skal recirkulere mere, og at det skal ske pü en bÌredygtig müde. Men det skal ikke kun vÌre miljømÌssigt bÌredygtigt. Det skal ogsü vÌre økonomisk bÌredygtigt, konkluderer Lone Malm.

Biogas og bedriftens økonomi 40 økologiske landmÌnd med biogasanlÌg i seks lande har deltaget i en interviewundersøgelse om blandt andet anlÌggenes effekt pü bedriftens økonomi.

VÌsentlige positive effekter: Større høstudbytter ɝ Bedre nÌringsstofforsyning ɝUdnyttelse af overskudsvarme ɝ KløvergrÌs er salgsafgrøde VÌsentlige negative effekter: ɝ Prisen pü solgt el/gas ɝ Biomasseprisen ɝ Fejl og reparationer

Aarhus Universitet har modtaget midler fra Fødevareministeriet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Der er hjemtaget hele 57,9 mio. kr. til seks forskellige forskningsprojekter:

I projektet VIPiglets vil forskerne fremavle søer, som er bedre egnede til de økologiske produktionsbetingelser. Ved at anvende bedre egnede hytter og forbedre overvügningen forventer forskerne at vÌre i stand til at nedsÌtte pattegrisedødeligheden. Samtidig forventes antallet og vÌgten af de fravÌnnede pattegrise at blive forøget med mindst en grise og et kg. pr. gris.

I projektet PROTECFRUIT VNDO IRUEUXJHUQH VLNUHV à HUH økologiske Ìbler og pÌrer. Forskerne vil overdÌkke frugttrÌer for at fü højere udbytter og frugter af bedre kvalitet. Endvidere skal skadedyrsproblemerne i økologisk frugtdyrkning bekÌmpes ved at etablere blomsterstriber mellem rÌkker af frugttrÌer. Derved kan de naturlige fjender til nogle af de mest almindelige skadedyr i frugtavlen fü bedre vilkür.

Projektet MultiChick vil afprøve om produktionen af danske økologiske kyllinger med fordel kan inddrage nye racer, fodring med mere grovfoder og sikring af høj dyrevelfĂŚrd ved at have kyllingerne gĂĽende i marker med trĂŚer. pECOSYSTEM vil forsøge at Ă&#x20AC;QGH Q\H OÂĄVQLQJHU VRP NDQ forbedre grisenes velfĂŚrd og samtidig reducere klima- og miljøbelastningen. Det skal ske ved, at søerne pĂĽ friland gĂĽr pĂĽ arealer med trĂŚbevoksning, samtidig med at smĂĽgrisene bliver hos soen i lĂŚngere tid, før de skal fedes op til slagtning. Herudover undersøges alternativer til opdrĂŚtningen af slagtesvinene.

Det er vigtigt, at biogasanlĂŚg er helt tĂŚtte.

AgroTech har udviklet en teknik, sĂĽ man kan Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â&#x17D;Â?Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â&#x17D;§Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; se, hvor der siver gas ud KLIMAGAS AF KAREN MUNK NIELSEN

To-trins-raket Den nyudviklede metode bestĂĽr af WR WULQ )ÂĄUVW Ă&#x20AC;OPHV DQOÂ JJHW PHG HW

17

Ă&#x2DC;kologisk forskning

UtĂŚtte biogastanke forurener

Udvinding af biogas er godt for klimaet, men hvis anlĂŚggene ikke er W WWH Ă&#x20AC;VHU PHJHW DI GHQ JRGH LGH op i den blĂĽ luft. De store mĂŚngder metan, der opsamles i anlĂŚggene, kan udgøre en klima-risiko, hvis der er huller i en tank eller dug.

Og det er der formentlig i en del anlĂŚg. RĂĽdgivningsvirksomheden AgroTech, som har udviklet en effekWLY PHWRGH WLO DW Ă&#x20AC;QGH RJ PnOH GLVVH gasudslip, har undersøgt 10 anlĂŚg, og alle pĂĽ nĂŚr ĂŠt havde større eller mindre lĂŚkager, fortĂŚller innovationskonsulent Kasper Stefanek.

- I gennemsnit fandt vi ti lĂŚk pr. anlĂŚg - bĂĽde store og smĂĽ. PĂĽ det tidspunkt kunne vi ikke mĂĽle mĂŚngden af udsivende metan, men det kan vi nu, forklarer han videre.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Der er mange steder, der kan opstĂĽ utĂŚtheder, og det er ikke altid til at lugte eller se, hvor det er galt. Foto: Sauter. infrarødt videokamera som kan â&#x20AC;&#x2122;seâ&#x20AC;&#x2122; udsivende gas. NĂĽr et hul er identiĂ&#x20AC;FHUHW E\JJHU PDQ HIWHUIÂĄOJHQGH HW telt henover og mĂĽler mĂŚngden af gas med samme teknik, der anvendes til at mĂĽle for eksempel ammoniakudslip fra stalde.

- Pü den müde kan vi beregne, hvor meget en tÌtning af anlÌgget vil betyde for büde økonomi og for klimaet, siger Kasper Stefanek.

Han mener dog ikke, det altid er nødvendigt at kende udslippets størrelse. Ofte er anlÌgsejerne blot

LQWHUHVVHUHGH L DW Ă&#x20AC;QGH XG DI KYRU hullerne er.

100.000 kr. siver ud En af de virksomheder, som har fĂĽet Ă&#x20AC;OPHW VLQH DQO J RJ EHUHJQHW XGVOLSpene, er OL Bioenergy i LangĂĽ. Resultatet viste udslip af 150.000 m3 metan pĂĽ ĂĽrsbasis. Det svarer til et par procent af anlĂŚggets produktion og har ifølge direktør Nicolaj Ă&#x2DC;rskov Olsen en vĂŚrdi af ca. 100.000 kr.

- Det er ikke et alarmerende tab, men med mĂĽlingerne i hĂĽnden har

vi mülrettet kunnet tÌtne de største huller, siger han.

Det er en god forretning, men direktøren understreger, at han ogsü mener, man har en moralsk forpligtelse til at tÌtne anlÌggene, nür man ved, hvor der siver gas ud.

Han anbefaler gerne metoden til kolleger i branchen.

'HU Ă&#x20AC;QGHV DQGUH PHWRGHU PHQ denne er bĂĽde smartere og billigere RJ Ă&#x20AC;QGHU RJVn OÂ NDJHU Sn HOOHUV svĂŚrt tilgĂŚngelige steder, siger han.

SOBcows-projektet skal ved hjÌlp af genomisk selektion producere sundere og mere robuste dyr, som er tilpasset de økologiske produktionsforhold.

Genomisk selektion vil i projektet ogsĂĽ blive anvendt til at skabe basis for nicheproduktion af mĂŚlk med sundhedsskabende egenskaber og mĂŚlk med sĂŚrlige karakteristika fra gamle danske malkeracer.

I RowCrop-projektet vil der blive arbejdet med de to største udfordringer i den økologiske planteavl, nemlig kvÌlstofforsyning og ukrudt. Det vil ske ved dyrkning af afgrøder i rÌkker, som gør det muligt at radrense mellem rÌkkerne og efterfølgende sü efterafgrøder, der kan samle kvÌlstof til de følgende afgrøder.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

10. januar 2014 nr. 536

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED

16. januar kl. 10â&#x20AC;&#x201C;14. Workshoppen â&#x20AC;&#x2122;Prepare for a fairâ&#x20AC;&#x2122; - forberedelse til BioFach og PLMA samt messer generelt. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Aabyhøj. Tilmelding hos Malene Jensen, mje@okologi.dk. Arr: Organic Denmark.

18. januar kl. 9.00â&#x20AC;&#x201C;19.00. Biodynamisk vinterseminar om bier, kompostering, prĂŚparater og livskrĂŚfter og landmandsprĂŚsentationer. Kullerup Kurser ved Nyborg. Se program pĂĽ www. biodynamisk.dk eller skriv til biodynamisk-forening@mail. tele.dk. Arr. Biodynamisk Forening.

! ! "

!

!

#$ # % &' &

#)

#) *

+

! , " - !

- ! . '$ $ /

20. januar kl. 13-18. Leverandørmesse mĂĽlrettet cafĂŠer, restauranter og kantiner. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K. Det er gratis at besøge messen, men man skal tilmelde sig hos Malene Jensen pĂĽ mje@ okologi.dk. Arr: Producentsammenslutningen Ă&#x2DC;kosalg og Oplysning i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

23.-25. januar. DM for ernÌringsassistentelever. 60 % økologi i madlavning. Gigantium, Willy Brandts vej 31, Aalborg. Gratis adgang. Yderligere oplysninger: www.skillsdenmark.dk. Arr: Skills Denmark.

29. januar kl. 10.00â&#x20AC;&#x201C;15.30. Trend seminar med det engelske bureau Organic Monitor. Hotel HaraldskĂŚr, Skibetvej 140, Vejle. Se mere pĂĽ www.organicmonitor. com. Tilmelding pĂĽ mje@okologi.dk. Arr: Organic Denmark.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

0

1

2 & #33 4

5

Dynamisk leder til Fagligt Team Ă&#x2DC;kologisk Landsforening ønsker at styrke den ledelsesmĂŚssige indsats i Fagligt Team.

Opgaven i Fagligt Team er overordnet set at skabe de bedste rammer for en fortsat udvikling af det økologiske jordbrug. Det sker dels ved rüdgivning af økologiske landmÌnd og dels ved gennemførelse af faglige udviklingsaktiviteter.

Vi søger en leder, som kan udvikle, samle og lede! Der er tale om en nyoprettet stilling.

Opgaven for den nye leder er først og fremmest at sÌtte og udvikle nye strategiske mül for Fagligt Team og forfølge dem. Herudover skal du skabe sammenhÌng med det øvrige arbejde i foreningen, som omfatter det politiske arbejde, afsÌtningsfremmende arbejde, pressearbejde m.v.

Se mere om stillingen pĂĽ www.okologi.dk

Ă&#x2DC;kologisk gĂĽrd med malkekvĂŚg sĂŚlges

Fyn Ă&#x2DC;kologiske Gruppe

Ă&#x2DC;kologisk kvĂŚggĂĽrd med 120 jerseykøer, 100 kvieopdrĂŚt og 98 ha jord sĂŚlges i Sønderjylland, Tønder Kommune.

Godt stuehus pü 158 kvm, samt to nye lejligheder hver indeholdende stue med køkken, vÌrelse og badevÌrelse. Medarbejderbolig pü 89 kvm. og ekstra stuehus pü 120 kvm., alt i god stand.

Til ejendommen er for tiden tilforpagtet 92 ha jord, der ligger op ad ejendommens arealer.

BygningsmÌssigt er det virkelig et egnet sted for en gruppe landbrugsuddannede, eller müske 2-3 familier, der kunne tÌnke sig at praktisere en bÌredygtig fremtid og leve af økologisk landbrugsproduktion.

Alt markarbejde kan udføres med den tilhørende maskinpark.

Arealerne er tilstrÌkkelige til produktion af det foder, der skal bruges. Hele arealet kan vandes, og der er kornopbevaring i tre stülsiloer med plads til 3.900 hkg med tørremulighed.

0XOLJKHG IRU SURGXNWLRQVXGYLGHOVH PHG Ă&#x20AC;HUH GULIWVJUHQH VHnere, hvis det ønskes, for ejendommen ligger i et godt landbrugsomrĂĽde.

Vi vil gerne tiltrÌkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vÌkstzone pü Fyn. NetvÌrk, information og nye ideer er midlerne til at nü ideelle forhold for økologiens udbredelse her pü Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Sen fravĂŚnning af kalve workshop

Henvendelse pü tlf. 5539 5300 NB: Husk, ejendommen drives økologisk. Hvor kan man sü hurtigt opfylde sin fremtidsdrøm om bÌredygtig produktion som pü den tilbudte ejendom? Den er mere vÌrd end som sü!

Randzoner der kan bruges til noget

Toastning af hestebønner

Kom med i en natur-erfagruppe og lĂŚr endnu mere om økologi Ring til Marie-Louise Simonsen Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă&#x2DC;stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Gammel kornsort slür ny pü bagekvalitet Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Hvid raps er kommet godt fra start

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

ØKOLOGI & ERHVERV

10. januar 2014 nr. 536

19

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Afspændingsuge/dage på Økogård Vitsø /Ærø med yogastudio & 2 ferielejligheder.

Sauna. www.yoga-aeroe.info, Dorit tel.3321 1111.

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Sælges: 400 tdr. økologisk byg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Wrapballe-ensilage sælges.

70 stk. minibig wrapballer sælges. Tlf. 5539 5300.

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tå singe 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf.

9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

email: peter@bioselect.dk

ØKOLOGISK HØNSERI TIL SALG Hønseri med 11.200 hønepladser - kan udvides til 18.000 i bestående bygninger. Jordtilligende 28 ha, hvoraf de 17 ha er udlejet til nov. 2015 - mulighed for forlængelse.

Renoveret stuehus - boligareal 148 m2 med gulvvarme/ jordvarme.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Peter Hoyer Nielsen, Lemmosevej 7 6240 Løgumkloster - tlf. 2177 7283

ProVelDi inviterer til:

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

Frilandssvin med max grovfoder Fodringskursus tirsdag d. 14. januar 2014 kl. 10-16 Sted: Fuglebjerg, Sydvestsjælland Niels Andresen, dansk økologikonsulent virkende i Sverige, giver en dags kursus og workshop i fodring af frilandssvin. Begrænset antal pladser.

Tidlige: Solist Princess

Tilmelding senest 11. januar

Middeltidlige:

Kødsalgskursus tirsdag d. 25. februar 2014 kl. 10-13

Kød, køl og transport

Ballerina Sava Ditta Inova

Sted: Bjerringbro Jens Chr. Weidanz, tilsynsførende dyrlæge i Fødevarestyrelsen, orienterer om køleregler, transport og egenkontrol ved direkte salg af kød fra egne dyr.

Tilmelding senest 20. februar Mere info og tilmelding: www.BusinessByHeart.dk/Velfærdsdelikatesser

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03

IS GR

SE

Projektet er støttet af Økologifremmepuljen

YT EH

HU

danorganic@danorganic.com

KA LV E

www.danorganic.com

R TE

f.

Tl 97

CN AGRO gro.dk

76

a

90 44

w

w

cn w.

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

KvĂŚg af sortbroget jysk malkerace er smĂĽ, brede dyr. De er velegnede til naturpleje, viser nyt projekt. Foto: Lisbeth Nielsen

sÌd, men ogsü ved at give tilskud til en levende bevaring. Avlerne kan süledes fü 1.500 kr. pr. ko, men beløbet er langt fra nok til at dÌkke for eksempel efterslÌbet i mÌlkeydelse.

Som vi omtaler i denne avis, forsøger avlerne nu sammen med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening DW Ă&#x20AC;QGH QLFKHU KYRU GH JDPOH racer har sĂŚrlige kvaliteter. Hvis racerne for eksempel er gode til udføre naturpleje og ĂŚde uønskede planter pĂĽ heder og andre naturarealer, er det nyttigt og mĂĽske penge vĂŚrd. Smager kødet oven i købet godt, kan det mĂĽske sĂŚlges som delikatesser til â&#x20AC;&#x2122;krĂŚsneâ&#x20AC;&#x2122; kokke og gourmetrestauranter og give et tiltrĂŚngt økonomisk bidrag til bevaringsarbejdet. PĂĽ den mĂĽde hĂĽber man med tiden at kunne øge antallet af dyr og dermed sikre racernes overlevelse.

En truet, sortbroget ko

Malkekøer ser i dag meget anderledes ud end for 50-60-70 ür siden. De er blevet større, vejer et par hundrede kg mere end dengang, giver dobbelt sü meget mÌlk, og er afhÌngige af at fü kraftfoder og andet energirigt og letfordøjeligt foder.

'HU Ă&#x20AC;QGHV VWDGLJ ODQGP QG der svĂŚrger til de gamle racer, og som har holdt deres besĂŚtninger fri for indkrydsning. Der er imidlertid kun fĂĽ dyr tilbage af bĂĽde den gamle sortbrogede jyske og den røde danske malkeko. Det gør det svĂŚrt at holde racerne vedlige uden at havne i indavl med de problemer, det giver.

Pligt til at bevare Det er ikke kun et problem for de pügÌldende avlere. De gamle racer udgør et genetisk materiale, som myndighederne er forpligtet til at bevare for eftertiden. Det sker ved at opbevare nedfrosset

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Ć&#x201D; Silkeborgvej 260 Ć&#x201D; 8230 Ă&#x2026;byhøj Ć&#x201D; avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

10. januar 2014 nr. 536

FÌlles grøn front pü Samsø Samsø bliver i starten af april oversvømmet af cyklende, grønne grÌsrødder ] ǧ ( AF JAKOB BRANDT

Samsø lĂŚgger jord til, nĂĽr grønne organisationer til forĂĽret gĂĽr pĂĽ jagt efter en fĂŚlles dagsorden for økologi og bĂŚredygtighed pĂĽ et topmøde i grĂŚsrodshøjde. Ă&#x2DC;kologien har i forvejen mange allierede blandt landets forskellige grønne grĂŚsrodsorganisationer. De har hidtil arbejdet ud fra hver sin dagsorden, men nu vil en hĂĽndfuld grĂŚsrodsorganisationer forene krĂŚfterne om en fĂŚlles indsats for økologi og bĂŚredygtighed.

For at nü det mül planlÌgger de et grønt topmøde i grÌsrodshøjde.

Det bliver afholdt pü Samsø i dagene 4.-6. april, hvor deltagerne først og fremmest skal skabe netvÌrk og lÌre hinanden bedre at kende.

NĂŚste step bliver ifølge Trine Krebs, formand for Praktisk Ă&#x2DC;kologi, at sĂĽ de første ideer til nye fĂŚlles initiativer, som skal give økologi og

bĂŚredygtighed en endnu tydeligere stemme, og dermed pĂĽvirke udviklingen i en mere bĂŚredygtig retning.

- Vi vil skabe en fÌlles historie for vores fÌlles dagsorden, sü vi sammen kan nü bredere ud med den grønne dagsorden, hedder det i udkastet til programmet, som efter planen skal ligger i en fÌrdig udgave inden udgangen af januar.

NetvĂŚrk og inspiration Det er langt fra tilfĂŚldigt, at mødet er placeret pĂĽ Samsø, som ud over en smuk natur og en central beliggenhed ogsĂĽ udmĂŚrker sig som KMHPVWHG IRU Ă HUH E UHG\JWLJH YLsioner med Energiakademiet og den nyetablerede forening Ă&#x2DC;kologisk Samsø som omdrejningspunkter.

Tanken er, at alle deltagerne skal fungere som bĂĽde medvĂŚrt, medspiller og medskaber, hvor alle bidrager med det, de kan.

- FÌlles for alle arrangementer er, at de er büret af dialog. Det handler om at skabe netvÌrk og lade sig inspirere og lÌre noget nyt af hinanden, sü alle für fornemmelsen af, at de er en del af noget større, siger Trine Krebs.

Deltagerne bliver indlogeret pĂĽ Ă HUH DGUHVVHU UXQGW RP Sn ÂĄHQ mens lokalerne pĂĽ Tranebjerg Skole

danner rammerne for mange af programpunkterne, som bĂĽde tĂŚller foredrag, workshops og spĂŚnder fra meget konkrete temaer som hĂĽndtering af regnvand, bĂŚredygtig arkitektur og personlig omstilling til diskussioner om de mere overordnede udfordringer i forhold til at skabe et mere bĂŚredygtigt samfund.

Grobund for lokale initiativer Arrangørerne opfordrer alle til at medbringe cykler til Samsø, da der er afsat tid til mange besøg rundt om hos øens økologer og diverse bÌredygtige tiltag.

- Vi hĂĽber, at der kommer mindst 250 deltagere, siger Trine Krebs, fmd. i Landsforeningen Praktisk Ă&#x2DC;kologi, som sammen med de øvrige initiativtagere forventer, at mødet vil danne grobund for lokale samarbejder om konkrete projekter rundt om i landet pĂĽ tvĂŚrs af foreningerne.

De planlÌgger at holde et grønt stormøde hvert andet ür.

Foreningerne bag Samsø-mødet: Éť Landsforeningen Ă&#x2DC;kologisk Byggeri Éť Landsforeningen for Ă&#x2DC;kosamfund Éť Permakultur Danmark Éť Omstilling Danmark Éť Landsforeningen Praktisk Ă&#x2DC;kologi Éť Ă&#x2DC;kologisk Samsø

Trine Krebs hüber, at det vil vÌre muligt at trÌkke mindst 250 deltagere til Samsø, nür en hündfuld af landets grønne grÌsrodsforeninger sÌtter økologi og bÌredygtighed pü dagsordenen. Foto: Peter Nordholm Andersen