Økologi & Erhverv nr 540 07-03-14

Høstmarked søger vÌrter

Tema: Kompakt fuldfoder

Landets første rismølle

De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillingsvindue for økologien. Derfor vil Ă˜kologisk Landsforening gerne have endnu Ă ere økologiske producenter til at arrangere et høstmarked.

Ă˜kologisk fuldfoder er ofte domineret af kløvergrĂŚsensilage. Det gør det alt andet lige svĂŚrere at blande sĂĽ ensartet som rationer med mere majsensilage. Men gør det alligevel oSfordrer oSĂ€nderen af komSakt-foderet.

Nordic Food Partners har indrettet Danmarks første rismølle pü en mark ved Højslev, hvor polermaskinerne hver uge gnasker sig gennem mange ton økologisk ris.

4

AKTUELT

10-11 MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

14-15 MAD OG MARKED

ERHVERV

7. marts 2014 nr. 540 34. ĂĽrgang

Vilsund Blue har snor i økologien Halvdelen af den danske produktion af linemuslinger bliver nu omlagt til økologi i Êt hug.

Alex Mikkelsen fra Seafood Limfjord har netop omlagt Danmarks tredje linemuslingeanlÌg til økologi. I tÌt samarbejde med muslingefabrikken Vilsund Blue A/S fra Nykøbing Mors driver han yderligere seks anlÌg, som efter planen bliver omlagt i løbet af de nÌste uger.

Dermed er halvdelen af landets linemuslingeproduktion omlagt til økologi. Det er helt i trüd med regeringens forslag til ny strategi for akvakulturen i Danmark.

Side 16-17

Direkte salg fra gürdene vokser En helt ny undersøgelse viser, at de økologiske landmÌnd, der har direkte salg af egne produkter, forventer, at omsÌtningen stiger de kommende ür DIREKTE SALG AF IRENE BRANDT - Vi bliver dygtigere og dygtigere til at lave grøntsager, og øger vi produktionen, er vi ret sikre pü, at der ogsü er kunder til merproduktionen, siger Jens Otto og Elisabeth Rasmussen, som sammen driver Stengürden nord for Farum. Her producerer de økologiske Ìg, okse- og hønsekød samt frugt og grøntsager, som de sÌlger i egen gürdbutik.

Parret har en klar forventning om, at det direkte salg fra gĂĽrdbutikken vil stige de kommende ĂĽr. Og dermed er de enige med de Ă este af deres kollegaer. Ă˜kologi & Erhverv har spurgt 489 økologiske landmĂŚnd, om de har

direkte salg af egne landbrugsprodukter pü gürden. 222 har svaret, og af disse svarer 140 bekrÌftende pü spørgsmület. Mere end halvdelen af de økologiske landmÌnd, der oplyser, at de har direkte salg fra gürden, forventer - som Elisabeth og Jens Otto Rasmussen - at salget vil stige de kommende ür.

Stalddøren vinder Hver fjerde oplyser, at de ogsü selv forarbejder produkterne pü gürden.

Det er isÌr producenter af grøntsager, oksekød og frugt, der selv helt eller delvist stür for forarbejdningen.

De à este benytter mere end Ên salgskanal. Men det er isÌr stalddørssalg, som benyttes. 63 pct. oplyser, at de benytter denne salgsvej.

Lidt mere end hver fjerde -27 pct.,

oplyser, at de ogsĂĽ sĂŚlger fra egen gĂĽrdbutik. Levering til lokale butikker fylder lige sĂĽ meget i statistikken.

Salg via internettet er ogsĂĽ populĂŚrt. I hvert fald benyttes det af en femtedel af landmĂŚndene, som har direkte salg fra egen gĂĽrd.

- Vi sÌlger vores Ìg som stalddørssalg – samtidig med at vi har en stor gürdbutik; men det er noget rent teknisk af hensyn til levnedsmiddelkontrollen. Skal Ìggene indgü i butikkens sortiment, skal de en tur forbi et Ìgpakkeri, men det ønsker vores kunder ikke. De køber jo Ìg her, fordi vi sÌlger helt friske Ìg, fortÌller Elisabeth Rasmussen.

Oksekød sÌlger Undersøgelsen viser ogsü, at oksekød er et populÌrt produkt at sÌlge

direkte. 42 pct. har oksekød i varesortimentet. Hver tredje har grøntsager, og hver fjerde sÌlger frugt og/ eller Ìg.

Lidt mere end halvdelen sĂŚlger kun egne produkter fra gĂĽrden. 42 pct. supplerer med andre produkter.

Det gĂŚlder ogsĂĽ pĂĽ StengĂĽrden.

- Sidste ĂĽr omsatte vi for seks mio. kr. GĂĽrdbutikken tegnede sig for 5,2 mio. kr. i omsĂŚtning. Heraf solgte vores egne produkter for 1,8 mio. kr., fortĂŚller Elisabeth Rasmussen.

LĂŚs mere om direkte salg fra gĂĽrdene pĂĽ side 6.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

2

ØKOLOGI & ERHVERV

7. marts 2014 nr. 540

Debatindlæg:

MENNESKER & MENINGER

Økologi & Erhverv modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib#okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

Et langt sejt træk for lokal, økologisk afsætning

LEDER AF PER KØLSTER

Markedet er en foranderlig størrelse.

Konkurrencen, markedsøkonomien og markedsÀlosoÀen har trukket udviklingen i retning af mere og mere global, større og færre virksomheder, mere massefremstilling og standarder. Og vi er et sted, som begynder at kalde på noget nyt. Der er grøde i at vende kikkerten om.

Vi ser, hvordan fødevarefællesskaberne tager skeen i egen hånd og Ànder veje til at få varer direkte og lokalt til egne køkkenborde. Vi mærker, hvordan de store køkkener vil det lokale. Øboerne ser det absolut meningsfulde i, at de ikke importerer, men selv producerer deres mad. Lokale markeder er på vej. Grossisterne lurer. Ja, endda detailhandelskæderne med &oop i spidsen har udfordret mulighederne i at sælge varer fra nær-området. &oop afholder således et internt arrangement i nær fremtid for deres indkøbere og butiksbestyrere, hvor de har inviteret lokale avlere i første omgang fra Sjælland. I ØL har vi sat gang i Økobasen, som skal gøre det lettere for producenterne at synliggøre deres produkter, så de er til at få øje på fra butikker, køkkener og grossister.

Forleden havde Fonden for Økolo-

Er det uprofessionelt at drømme om, at friske jordbær en dag igen kan købes dér, hvor vi køber ind til daglig?

Foto: Jakob Brandt

gisk Landbrug sin første uddeling af midler fra en 3-årig pulje på i alt 17 mio. kr. til lokale ildsjæle for økologisk og lokal afsætning. Der er desuden bevilget et tilsvarende beløb til et ’Kloge fødevareindkøb for økologiske og lokale indkøb’, som er et partnerskab mellem Madkulturen, ØL og L&F, og som handler om at skabe en solid kultur i de offentlige indkøberes rækker, når de skal købe fødevarer og sikre 60% økologi i de offentlige køkkener.

Lokalt OG økologisk Uden for vores egen verden er lokal afsætning ved at være en solid trend, endda så solid at det kan blive til en bekvem undskyldning for at

“

Uden for vores egen verden er lokal afsætning ved at være en solid trend, endda så solid, at det kan blive til en bekvem undskyldning for at glemme økologien, når bare det er lokalt.

glemme økologien, når bare det er lokalt. Vi er med andre ord kommet i en situation, hvor vi er udfordret på vores egne værdier. Det tager vi ikke skade af, men vi skal ikke sidde på hænderne. Og i FØL og i ’Kloge Fødevareindkøb’ er der ingen slinger, det skal være både lokalt OG økologisk.

Der er som sagt rigtigt mange gode grunde til at få sat skub i mulighederne for at koble avlere, virksomheder og kunderne sammen i nærmiljøet. Men guderne skal vide, at systemet ikke har nemt ved at håndtere det. Det er en hel struktur og kultur, som skal forandres, og forandringen er oppe imod en prismekanisme, som vil kræve en utrolig

ØKOLOGI

INVITATION TIL RECEPTION PER KØLSTER FYLDER 60 ÅR. Det fejrer vi den 20. marts 2014 kl. 16 - 18 i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, Åbyhøj.

Alle er velkomne til at komme forbi til en hyggelig eftermiddag med Kølsters øl og andet godt til ganen.

kreativitet, for at det kan hænge økonomisk sammen hele vejen rundt.

Presset på de offentlige indkøbere for at købe billigt støder ind i, at de ved utroligt lidt om fødevarer i almindelighed og økologi i særdeleshed.

Kendskabet til, at økologisk omlægning ikke behøver at være dyrere, er også for lille.

Når dertil lægges, at strukturudviklingen tilnærmelsesvis har afskaffet avlere, hvor alsidighed er parret med sæsonorientering med friske varer og med den direkte afsætnings historiefortælling, så står vi med den enorme udfordring, at vi skal genrejse et marked på alle planer. Det kan derfor for en umiddelbar betragtning virke løst, Áuffy, utilstrækkeligt, uprofessionelt, uoverskueligt osv. overhovedet at se for sig, at vi i en overskuelig fremtid igen kan opleve, der hvor vi handler, at få friske jordbær og nyopgravede kartoÁer i sæsonen, eller at vi kan få dejligt fersk lammekød fra egnens naturforvaltere, at vi kan få dejlige specialiteter fra kreative småproducenter, dugfrisk mælk, friskmalet mel, en mangfoldighed af spændende æblesorter osv.

Støt ildsjælene Sådan er det med forandringer. De kommer, fordi vi vil, fordi det giver mening, og fordi der er et marked, der ikke rigtigt ved, det er der; men som vi er mange, der tror på. Troen Áytter bjerge. Også i dette tilfælde.

Når bare kreativiteten får frit spil, vanetænkningen smides overbord og de lune sjæle kommer i sving og begynder at støtte ildsjælene, der har det med at brænde ud, når de selv skal klare det hele. Så velkommen til et langt sejt træk.

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 cbyhøj Tlf. 87 32 27 00 ZZZ.økologiogerhverv.dk

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib#okologi.dk - 87 32 27 29

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo#okologi.dk

Journalist Jakob Brandt jb#okologi.dk - 87 32 27 27

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab#okologi.dk - 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn#okologi.dk - 87 32 27 28 Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 - ISSN 1904 - 1586 Tryk Skive Folkeblad

MENNESKER & MENINGER

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7. marts 2014 nr. 540

3

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ...

INDHOLD: AKTUELT

6

Skal jeg grine eller grĂŚde?

4 Ă˜kologisk Høstmarked søger vĂŚrter De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillingsvindue for økologien. Derfor vil Ă˜kologisk Landsforening gerne have endnu Ă ere økologiske producenter til at arrangere et høstmarked

4 Sammen er godt

Gürden Brunholm i Himmerland har de senere ür dannet rammen om et fÌlles økologisk høstmarked

͸ ˜‡” Ď?Œ‡”†‡ Šƒ” †‹”‡Â?–‡ •ƒŽ‰ Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af økologiske landbrug med gĂĽrdbutik eller stalddørssalg pĂĽ to ĂĽr er vokset med 50 procent

6 Fra vejbod til gĂĽrdbutik og netsalg Ă˜kologi & Erhverv har spurgt landmĂŚndene om, hvad, hvor meget og gennem hvilke kanaler de sĂŚlger direkte til forbrugerne

MARK OG STALD 7 EU vil af med undtagelser Íş ƒĎ?Š§Â?‰‡” ƒˆ Â–ĂžÂ”Â•Â–Â‘ÂˆÇŚÂ’Â”Â‘Â…Â‡Â?– Man kan hente 10-15 g AAT ved at øge tørstofprocenten i kløvergrĂŚsensilage fra 35 til 70

10 Skal ko eller maskine tygge foderet?

Hvor økologisk er det at sÌtte maskiner til at gøre dÊt, som køer er sü gode til: at tygge og drøvtygge grÌs og strüfoder til grød

Det virker!

10 Smoothie til køer Interessen for kompaktfoder eksploderer.

11 GrÌs gør det svÌrere Kompaktfoder er lettest at lave, nür der er en god portion majs i blandingen

ͳʹ —”‡ ĂžÂ?Â‘ÇŚÂ•Â’ÂƒÂŽÂ–Â‡Â”

12 Nyt fra ICROFS: Der er et nyt kvalitetsbegreb pü vej hos forbrugerne, og det viser en spÌndende retning for büde udvikling og markedsføring af økologiske produkter i fremtiden

Høsilage er genvej til AAT Ă˜kologiske foderrationer mangler ofte AAT. En mere tør ensilage kan vĂŚre løsningen, men metoden har ogsĂĽ ulemper

MARKED OG MAD 13 Pristjek: DiscountkĂŚderne har fĂĽet lidt mere økologi pĂĽ hylderne, og priserne ligger tĂŚt, viser Ă˜kologi & Erhvervs pristjek

14 Ris fra fem kontinenter ender i Højslev Nordic Food Partners henter ris fra partnere i det meste af verden

14 NFP bag landets første rismølle 15 Hollandsk fond køber dele af af Aarstiderne 15 SlotsÌg fra Vallø til Netto Flere kÌder nüede at henvende sig til slotskontoret, før Vallø lavede en aftale med Netto

ͳ͸ › •–”ƒ–‡‰‹ •Â?ƒŽ ‰‹˜‡ Ď?Ž‡”‡ ‰”ÞÂ?Â?‡ Ď?‹•Â?

17 Løgismose anklager Arla Arla begrÌnser mulighederne for de smü mejerier, mener Løgismose, der nu har indbragt Arla for Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen

17 Fra kantineleder til direktør Kristina Kristensen forlader posten som kantineleder hos Vestas for at stü i spidsen for omlÌgningen af 12 kantiner under Aarhus Universitet

ͳ͚ ‡”‡ Â?ކ ’¤ „‘”†‡– Š‘• ‘ŽŠŒ—Ž‡– Solhjulet og Hanegal indleder et samarbejde, som var utĂŚnkeligt for blot fĂĽ ĂĽr siden.

Nogle bøjer sig i støvet, mens andre ryster pü hovedet, nür snakken falder pü biodynamik og ÀlosoÀen om en symbiose mellem plante, luft og kosmos, hvor kosmos reprÌsenterer planeternes stilling og deres indà ydelse pü vinstokkenes vÌkst.

Nü jo, og sü lyder det müske ogsü lidt underligt, at biodynamikerne putter kohorn med komøg ned i jorden om vinteren, hvorefter det graves op igen om forüret, blandes med sükaldt dynamiseret vand og spredes ud pü vinmarkerne i passende mÌngder - ved solopgang! Men pü trods af de lidt mystiske ritualer har selv nogle af de mest respekterede vinhuse taget bioprincipperne til sig, fordi de tilsyneladende virker. Vinene har vist sig at blive endnu bedre, nür man tager Maria Thuns münekalender og andet hokus pokus i brug.

Det har nemlig som regel en positiv effekt, nür producenterne forsøger at (gen) skabe en naturlig balance i jorden, og det er egentlig humlen her.

ROLF MADSEN, BERLINGSKE, 22. FEBRUAR 2014.

Ny leder til Fagligt Team i Ă˜L

ͳ; ¤ Â?ƒ”Â?‡†‡–ǣ ‹ Â?ކ‡• —Â?†‡” ] nj–”§‡– –‹Ž ‘‘†‡š’‘

Ny akvakulturstrategi sigter mod at tidoble produktionen af økologiske Àsk og skaldyr i de hjemlige farvande i 2020

Jeg frarüder alle gravide kvinder at spise tun - der er for meget kviksølv i. Og sü vil jeg rüde dem til at spise økologisk. Nu har vi sü kraftig viden og dokumentation, at vi er nødt til at standse det, vi kalder for den tavse epidemi.

Der er millioner af børn, der fødes med en hjerne, der ikke fungerer godt nok, fordi der er kemiske stoffer, der har vÌret i spil.

PHILIPPE GRANDJEAN, PROFESSOR I MILJĂ˜MEDICIN PĂ… SYDDANSK UNIVERSITET. DR NYHEDER, 15. FEBRUAR 2014.

Vi er mange, der med glÌde betaler landmanden mere for at producere økologiske kvalitetsvarer. Men udover at betale mere for selve varen, betaler vi ogsü - i kroner og øre - mere moms end dem, der fravÌlger det økologiske.

I løbet af et ür lÌgger vi snildt 1.000 kroner i statskassen i ekstra moms, fordi vi trÌffer et bÌredygtigt valg.

ANTROPOLOG, EKSTERN LEKTOR AF RUNE-CHRISTOFFER DRAGSDAHL. BERLINGSKE, 22. FEBRUAR 2014.

En sut til hver er ikke nogen garanti for, at alle kalve fĂĽr den mĂŚlk, du tror, du giver dem

Der er ikke kun brug økologisk forÌdling. Der skal ogsü à ere afprøvninger til, der kan vise, hvad eksisterende sorter kan prÌstere pü økologisk jord

Kemiske stoffer ødelÌgger børns hjerner

Betaler med glĂŚde landmanden

8

Íť Œ‡”Â? Â?ƒÂ?’‡Â? ‘Â? Â?§ŽÂ?

12 Ă˜kologer markerede forĂŚdlingsbehov

Som formand for de økologiske svineproducenter ved jeg ikke, om jeg skal grine eller grÌde over, at Henrik Mortensen, formanden for Danske Svineproducenter, endnu engang vÌlger at angribe økologerne, fordi konventionel svineproduktion har füet kritik i medierne for halekupering, stort forbrug af medicin osv.

RANDI VINFELDT, Ă˜KOLOGISK SVINEPRODUCENT OG FORMAND FOR DE Ă˜KOLOGISKE SVINEPRODUCENTER I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. EFFEKTIVT LANDBRUG. 1. MARTS 2014.

16 ‡‰‡– Â?‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ’¤ ‹Â?Ď?Œ‘”†‡Â?• Ž‹Â?‡” Halvdelen af den danske produktion af linemuslinger bliver omlagt til økologi i et hug

Ă˜kologisk Landsforening har arbejdet med at styrke den ledelsesmĂŚssige indsats i Fagligt Team og har derfor oprettet en stilling som afdelingsleder. Den nye leder er Ole Bloch Engellyst. Han kommer fra en stilling som økologichef pĂĽ Videnscentret for Landbrug, som han har varetaget i knapt Ă€re ĂĽr. Forud for det har Ole Bloch Engellyst vĂŚret ansat i en del ĂĽr GartnerirĂĽdgivningen, heraf de sidste to ĂĽr som leder. Fra 2002 til 2007 fungerede Ole Bloch Engellyst som faglig sparringspartner for Frugt- BĂŚr- og Grøntudvalget i Ă˜kologisk Landsforening.

Ole er uddannet agronom og har senere suppleret med coachuddannelse og lederuddannelse. Han er 51 ĂĽr og bor i Vejle.

Ole Bloch Engellyst tiltrĂŚder 1. april. De primĂŚre opgaver bliver at sĂŚtte og udvikle nye strategiske mĂĽl for Fagligt Team. Det drejer sig bĂĽde om mĂĽl for den landbrugsfaglige rĂĽdgivning og udviklingsaktiviteter, for

Ole Bloch Engellyst. at skabe de bedste rammer for en fortsat udvikling af det økologiske jordbrug. Det er et arbejde, som Ole vil gennemføre i et tÌt samarbejde med rüdgivningschef Sven Hermansen og udviklingschef Michael Tersbøl.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

Bæredygtige Fælledskaber VISIONER: Landsforeningen Økologisk Byggeri, Landsforeningen for Økosamfund, Permakultur Danmark, Omstilling Danmark, Økologisk Samsø og Landsforeningen Praktisk Økologi har en fælles vision om at få bragt økologisk og bæredygtig viden ud i alle dele af det danske samfund.

Det skal fremover blandt andet ske på fælles biennale møder.

Første gang bliver den 4. - 6. april 2014 på Samsø under titlen: Det bæredygtige fælledskab.

Programmet for de tre dage er bredt sammensat af en række tre-timers værksteder, som spænder fra drømmen om det hele liv til økologisk arkitektur.

AKTUELT

7. marts 2014 nr. 540

Danskerne er glade for at besøge økologiske høstmarkeder. Nu vil Økologisk Landsforening gerne have HQGQX Á HUH JnUGH WLO DW LQ vitere gæster til Økologisk Høstmarked.

Lejre laver Borgerpulje BORGERPULJE: Grønne idéer er velkomne i Lejre Kommune. Derfor har kommunen i 2014 afsat 100.000 kroner i Borgerpuljen.

Pengene er øre-mærket til lokale aktiviteter, der kommer Áere til gode og som nu, eller på sigt skaber handlemuligheder inden for den grønne omstilling Borgerpuljen støtter lokale økologi- og klimaaktiviteter i Lejre Kommune. Det kan for eksempel være arrangementer, der fremmer energibesparende adfærd, alternativ brug af grønne områder, mere cyklisme eller noget helt fjerde.

Aktiv indsats SAMRÅD: 19. februar var fødevareminister Dan Jørgensen i åbent samråd i Folketingets Fødevareudvalg. Samrådet handlede om den økologiske mælkeproduktion. Dan Jørgensen understregede sit ønske om, at økologien udvikles og udbredes. Han sagde blandt andet: - I 2015 fylder Ø-mærket 25 år, og dansk økologis position herhjemme og i udlandet vil naturligvis blive fejret. Hvis vi skal sikre, at vi også, når Ø-mærket fylder 50 år, har en økologisk mælkesektor, der er konkurrencedygtig, kræver det, at alle med en aktie i sektoren gør en aktiv indsats.

Han fortsatte: - Jeg er glad for at se, at Økologisk Landsforening også har peget på, at Áere aktører spiller en rolle i denne sammenhæng.

Detailhandlen, banker, konsulenter, forbrugerne, mejerierne og mælkeproducenterne har selv et stort ansvar.

Økologisk Høstmarked søger værter De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillingsvindue for økologien. Derfor vil Økologisk Lands ϐ Þ Þ HØSTMARKED AF IRENE BRANDT Det er godt nok først i sidste weekend i august, at økologiske landmænd over hele landet opfordres til at slå dørene op og invitere økologiglade danskere indenfor til et økologisk høstmarked.

- Men det er nu, interesserede landmænd skal melde sig til aktiviteten, siger projektleder Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening.

Hun fortsætter: - De økologiske høstmarkeder er jo hele den økologiske branches fælles forbrugerevent. Høstmarkederne er et udstillingsvindue for økologien.

Og vi søger i øjeblikket værter, der har lyst til at vise og formidle den

økologiske produktionsform til forbrugerne. Målet er, at give forbrugerne et førstegangsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer, og at der er muligt at producere økologisk mad af høj kvalitet uden brug af sprøjtegifte og med respekt for dyrene og naturen.

Det er tyve år siden, det første økologiske høstmarked blev afviklet. Traditionelt har det været den enkelte vært, der har valgt at invitere indenfor på gården. Dog er der nogen værter, der har grebet det anderledes an.

Flere landmænd fra lokalområdet er gået sammen om ét fælles marked med det resultat, at gæsterne har haft mere at kigge på og købe.

- Det er noget forbrugerne kan

lide. Forbrugerevalueringerne viser, at forbrugerne gerne, når de tager på økologisk høstmarked, vil have noget til alle sanser. Derfor forventer Áere og Áere forbrugere i dag mere end blot at se en gårdbutik, siger Birgitte Nygaard.

Hun understreger, at de økologiske høstmarkeder er for alle - både små og store producenter.

- Sidste år var der 80 økologiske høstmarkeder spredt ud over hele landet. 60.000 mennesker lagde turen forbi dem. Og det er fantastisk; men vi vil gerne have endnu Áere med. Blandt andet vil vi gerne have Áere kødproducenter på banen, siger Birgitte Nygaard.

der har lyst til at åbne dørene for et høstmarked, kan de ud over støtten fra Økologiske Landsforening også regne med opbakning fra Friland.

- Vi støtter de af vores leverandører, der åbner dørene for et økologisk høstmarked, med tilskud til smagsprøver, ligesom vi også kan sende opskriftshæfter og informationsmaterialer, der kan omdeles på høstmarkedet, siger Maria Bast, der er marketingschef hos Friland.

Sidste år var der en lille halv snes af Frilands leverandører, der åbnede dørene til et høstmarked. I år ser Maria Bast gerne, at tallet stiger til 15.

Høstmarkedet foregår i år i weekenden 30. og 31. august.

Friland bakker op Er der økologiske kødproducenter,

Læs mere: www.høstmarked.dk

Sammen er godt Gården Brunholm i Himmerland har de senere år dannet rammen om et fælles økologisk høstmarked - Det er et stort arrangement; men efterhånden, hvor vi har prøvet det nogle gange, går det lettere med planlægningen, siger landmand Jørn Otte fra gården Brunholm i Himmerland. Gården har de senere år været rammen om et fælles økologisk høstmarked i Himmerland, hvor fem producenter møder op om søndagen og viser deres produktion frem for de besøgende.

- Sidste år besøgte 1.000 mennesker vores høstmarked og til sammen omsatte vi for næsten 50.000 kroner, fortæller Jørn Otte.

Til daglig sælger han sine produkter i egen gårdbutik. Det er kød fra kvæg, svin og fjerkræ, æg, og

hjemmedyrkede grøntsager. På høstmarkedet bliver vareudbuddet udvidet til også at omfatte honning, bær, ost, is, mel af gamle kornsorter og endnu Áere grøntsager.

Sansetrug - Det er vigtigt, at der er noget at se på. Så ud over de produkter, vi sælger, er der også en masse dyr på gården i dagens anledning, for mange bymennesker har ikke mulighed for til daglig at tage deres børn med ud og se på grise og kyllinger. Vi havde også et sansetrug, som var et stort kar fyldt med nyhøstet korn. Her kunne børnene kommer op og prøve at gå rundt i

“

Sidste år besøgte 1.000 mennesker vores høstmarked og til sammen omsatte vi for næsten 50.000 kroner.

kernerne med bare tæer. Det var meget populært, fortæller Jørn Otte.

Nogle gæster blev på Brunholm hele dagen, så der blev også bud efter den mad, der kunne købes på høstmarkedet.

- Det er en travl dag, for mange besøgende vil gerne snakke, og have noget at vide om økologisk produktion, siger Jørn Otte. Han er glad for de brochurer og informationsmaterialer, Økologisk Landsforening forsyner ham med.

- Birgitte Nygaard er en god sparringspartner op til høstmarkedet, siger Jørn Otte og tilføjer: - Selvfølgelig er der fra år til år, ting vi gerne vil have ændret; men så snakker vi om det. I år kan vi for eksempel godt tænke os, at den lokale annoncering for høstmarkederne er mere målrettet dét, der sker her i Himmerland. ib@okologi.dk

Tilmeld dig som vært ved De Økologiske Høstmarkeder

der afholdes den 30. og 31. august

der har lyst til r, e rt æ v r e g ø s dsforening form Økologisk Lan e produktions k is g lo o k ø n e idle d gerne et første ru at vise og form rb fo e iv g t a e. Målet er ru g til forbrugern o lo g is k la n d b k ø t e n a rd o a f, h v cere økologisk u d h å n d s in d tr y k ro p t a t g li t det er mu ifte og med g e jt rø fungerer, og a p s f a g litet uden bru m a d a f h ø j k va n. rene og nature y d r fo t k e sp re ed på din egen rk a tm s ø h t e at afholde fr a Du kan vælge m e d k o ll e g e r n e m m a s å g d. kan rr e h ø s tm a rk e g å rd , e ll e r d u tø s t d li t e le o g u d v ik e gg e dag e b d e m lo k a lo m rå d e t re æ v il r selv, om du v Du bestemme g. ag eller sø nda eller blot lørd

sker til Tilmelding i.dk lkh@okolog april. .

7 n e d t s sene

Læs mere på www.høstmarked.dk

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

7. marts 2014 nr. 540

ϐ direkte salg Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af økologiske landbrug med gårdbutik eller stalddørssalg på to år er vokset med 50 procent DIREKTE SALG AF KAREN MUNK NIELSEN Hvis du synes, du ser Áere og Áere skilte ved landevejen, der reklamerer for stalddørssalg, er det ikke uden grund. Danmarks Statistiks seneste landbrugstælling viser, at 2.880 danske bedrifter sælger egne produkter gennem enten stalddøren eller en egentlig gårdbutik. Det er en vækst på næsten 50% på to år.

503 af bedrifterne er økologiske.

Dermed forsvarer de økologiske landmænd deres solide førerposition på området. Ifølge Danmarks Statistiks beregninger har 25% af øko-bedrifterne direkte salg. Det tilsvarende tal for konventionelle bedrifter er seks procent.

Små gør det mest Det er - nok ikke overraskende - primært mindre bedrifter, der kaster arbejdstimer i at afsætte direkte til kunderne. 30% af de økologiske bedrifter under 50 ha har en eller anden form for direkte salg. For økologiske bedrifter over 100 ha er det

tilsvarende tal ’kun’ 15%, men det er fortsat meget højt, når man tager i betragtning, at tallet for landbruget som helhed er Àre procent.

Kød og æg Det er i mange tilfælde kød, de økologiske landmænd sælger til forbrugerne uden fordyrende mellemled.

I de Áeste tilfælde er der formentlig tale om halve, kvarte og endnu mindre dele af dyr, som afsættes på denne måde med den lokale slagter som mellemmand.

57% af bedrifterne med direkte salg sælger kød. Tæller man æg og andre animalske produkter med, er tallet 76%. 45% har kartoÁer, frugt og grønt på varelisten.

Salg for 560 mio. kr.

Salg gennem gårdbutikker og stalddøre udgjorde ifølge markedskonsulent Helle Bossen, Økologisk Landsforening, 560 mio. kr. i 2012. Tallet, der skal tages med noget forbehold, er beregnet på baggrund af oplysninger fra et forbrugerpanel på 2.000 personer, der indberetter deres indkøb til GfK.

4000 3000 2000 1000 0 1998

2012

Antallet af økologiske landbrug med direkte salg til forbrugerne er vokset markant siden 1998.

Stor spændvidde i direkte øko-salg Økologi & Erhverv har spurgt landmændene om, hvad, hvor meget og gennem hvilke kanaler de sælger direkte til forbrugerne DIREKTE SALG AF IRENE BRANDT Nogle klarer sig med en vejbod, hvorfra de sælger grøntsager, andre går mere professionelt til opgaven og har åbnet gård- og/eller internetbutik.

Der er med andre ord stor variation, når det handler om direkte salg fra landmand til forbruger. Og lige så forskellige afsætningskanalerne er - lige så forskellige er udkommet af indsatsen, der svinger fra en omsætning på få kroner til ni mio. kr.

Det direkte salg svinger fra et tilskud til lommepengene og til et decideret levebrød. På Stengården lidt nord for Farum har Jens Otto og Elisabeth Rasmussen valgt landmands- og gårdbutikslivet frem for to karrierer som ansatte kemiingeniører. Og det har de ikke fortrudt.

Efter 3. barns fødsel kvittede Elisabeth jobbet, og siden fulgte Jens

Otto i hendes fodspor. I dag har de Àre fastansatte medarbejdere og en lille håndfuld timelønnede hjælpere.

Omsætningen på Stengården, der skal skaffe mad på bordet og løn til alle, var i 2013 på seks mio. kr. Heraf er 5,2 mio. kr. blevet omsat i gårdbutikken. Egne produkter udgjorde godt 1/3 af salget med 1,8 mio.kr.

Stor bredde Med en omsætning fra direkte salg på 5,2 mio. kr. om året ligger Stengården i toppen. Økologi & Erhverv har spurgt 489 landmænd, om de har direkte salg fra deres gård. 222 har svaret, og af disse havde 140 direkte salg fra gården. 95 har oplyst deres omsætning - og den svinger meget.

De Áeste omsætter for under 100.000 kr. om året. Resten (26%) omsætter for mellem 100.000 kr. og 9 mio. kr. om året. Kun otte omsætter for mere end 1. mio. kr.

Flest sælger kun egne produkter Stalddørssalget fylder meget, 63% sælger ad denne vej. Gårdbutikker, netsalg og direkte salg til lokale butikker benyttes af mellem 20 og 27% af landmændene, som har direkte salg fra gården. 15% sælger også

Fakta om direkte salg fra økologiske landbrug Tal fra Danmarks Statistik og oplysningerne fra Økologi & Erhverves egen undersøgelse tegner tilsammen et billede af det omfattende direkte salg fra de økologiske bedrifter.

Bedr. med direkte salg %

Salgskanaler

25

% 60

20

50

Andel af omsætning

40

15

30

10

20

5

10

0 Øko Konv Grønt, frugt mm Kød, æg mm Total Kilde: Danmarks Statistik

deres produkter fra en markedsbod, og endelig har 7% abonnementssalg til kunderne. En ret stor procentdel (28) har sat kryds ud for ’Andet’. Af svarene fremgår det, at det dækker over alt fra direkte salg til restauranter til selvpluksalg af bær.

Undersøgelsen viser også, at over halvdelen (54%) kun sælger egne produkter, hvilket ikke overrasker

0 0-30 pct.

30-70 pct.

70-100 pct.

Kilde: Økologi & Erhverv

taget i betragtning, hvor meget stalddørssalget fylder i undersøgelsen.

Oksekød topper salget Økologi & Erhverv har også spurgt, hvilke produkter landmændene sælger gennem direkte salg. Kun 4% sælger mejeriprodukter. Oksekød er med 42% til gengæld den største varegruppe i undersøgelsen. Grøntsa-

ger, frugt og æg kommer efter med henholdsvis 33, 26 og 25%. Mel og korn tegner sig for 7% af de produkter, der sælges direkte fra de økologiske gårde. Derudover har hver 4. landmand, der sælger direkte fra gården, sat kryds ud for ’Andet’. Af svarene fremgår det, at det dækker over vin, lammeskind, lædervarer, honning, bær, mjød og hø.

7. marts 2014 nr. 540

ØKOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIG TALT AF MAREN KORSGAARD FRUGT- OG BÆRKONSULENT, ØKOLOGISK RÅDGIVNING

FOREBYG FORÅRETS FARER Af I skoven har kaprifolien foldet sine grønne blade ud, og i plantagerne er pæreknopperne svulmet, som var det april.

Det er dejligt men også bekymrende, for frugt- og bærblomster er kuldskære.

Vejret minder om 2006-07. Dengang blomstrede solbær og ribs midt i april, blommer, kirsebær, pærer og jordbær sidst i april og æbler omkring 1. maj. I 2007 kom der hård Når vand nattefrost 21. april, og det fryser til gik hårdt ud over kirsebær, is afgiver buskfrugt og jordbær. Vi det varme. Isdækkan håbe, at vi ikke får kede blomster holder frost under blomstringen i år, men man kan også derfor en temperatur forberede sig på det værpå 0 °C, så længe der ste og måske afbøde en stadig dannes is. Der frostskade.

EU-Kommissionen har bl.a. kig på de konventionelle avlsdyr, som økologer gerne må indkøbe i dag. Konventionel ubejdset såsæd er også i søgelyset.

I jordbær er det enkelt at forebygge frostskade.

Fiberdug kan trækkes over marken, hvis der er udsigt til frost. En sprinklervanding af jordbærmarken umiddelbart før frostnatten kan også varme jordbærblomsterne, da en våd jord afgiver mere varme end en tør.

REGLER

“

skal vandes mens det fryser, og indtil luften igen er + 1 °C.

I træ- og buskfrugt hjælper det både at vande og holde jorden fri for ukrudt. En sort, våd jord afgiver mere varme, end hvis jorden er dækket af ukrudt. Kørsel med tågesprøjte med vand i frostnætter hæver også temperaturen, da den tunge kolde luft bliver blandet med den øvre varme luft.

Frostbeskyttelse med faste sprinkleranlæg, der kan overbruse træerne med vand, er standard i mange lande. Når vand fryser til is afgiver det varme. Isdækkede blomster holder derfor en temperatur på 0 °C, så længe der stadig dannes is. Der skal vandes mens det fryser, og indtil luften igen er + 1 °C. Et sprinkleranlæg, der kun kaster vand ud over rækken, kræver ca. 15 m³ vand i timen pr. ha. Anlægget koster 10-12.000 kr./ha. Har man en god vandforsyning er det bestemt en overvejelse værd at regne på økonomien i frostbeskyttelses-vanding. En frostskade koster nemlig ikke kun tabt udbytte i frost-året men giver ubalance i frugtbæringen og øgede udgifter til udtynding også de følgende år.

EU vil af med undtagelser EU-Kommissionen fremlægger et forslag til en revideret og strammere økologiforordning sidst i marts

AF KAREN MUNK NIELSEN

På baggrund af et foreløbigt udkast, som Kommissionen har lækket til sektoren, kan man forvente et forslag, der vil gøre op med mange af de undtagelser, som den nuværende forordning indeholder, og som gør, at økologien ikke i dag er 100 procent økologisk. Tankegangen er, at undtagelser ikke skal være reglen men netop undtagelsen og derfor skal forbeholdes specielle situationer, hvor det midlertidigt er nødvendigt at dispensere. Ønsket om strammere og mere ensartede regler kom frem i en grundig evalueringsrunde, som Kommissionen gennemførte forud for revisionen.

Undtagelser er godt begrundet Det handler om at bevare en høj forbrugertillid til de økologiske varer. Gulerødder skal ikke være gødsket med konventionel svinegylle, såsæd skal ikke være produceret med brug af kunstgødning,

og kyllinger skal ikke ruges ud i konventionelle industribesætninger men i økologiske.

På det konkrete plan møder forslagene til opstramninger nogen skepsis og modstand i økologiske kredse. Økologisk Landsforening er helt grundlæggende uenig med Kommissionen i, at økologien mangler troværdighed.

- Det er rigtigt set, at økologien skal udvikle sig, og at det skal ske på baggrund af de økologiske mål og principper, men undtagelserne er ikke det største problem. De er for de Áestes vedkommende godt begrundet, lyder det fra politisk chefkonsulent Sybille Kyed.

Ikke økologisk udsæd nok Både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer frygter, at en alt for hårdhændet oprydning i undtagelserne kan gøre det svært at være eller at blive økolog. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis al udsæd fremover skal være økologisk. Særligt i grøntsagsproduktionen anvendes der i mange tilfælde stadig konventionelle, ubejdsede frø, fordi det økologiske udvalg er for lille eller ikkeeksisterende. Det samme gælder græsfrø, hvor meget svingende udbytter gør, at der ikke altid er frø nok til at dække efterspørgslen.

- Vi vil gerne bakke op om en indsats og

en opstramning for brug af økologisk udsæd. Danmark er allerede et af de lande, der giver færrest dispensationer, og det er et område, vi gerne ser harmoniseret, men det kræver en meget stor indsats for økologisk sortsudvikling at nå helt i mål.

Der skal følges op med en handlingsplan, der vil noget, og det arbejde må Kommissionen gå i spidsen for, lyder det fra seniorkonsulent Lars Holdensen i Landbrug & Fødevarer, Økologi. § ϐ Gennemføres Kommissionens forslag, vil det i praksis blive sværere og dyrere at lægge om. Der strammes op på omlægningsfoder, og jord, der dokumenteret ikke har været sprøjtet eller kunstgødet, skal kunne få nedsat omlægningstid.

- Det skal være nemt at lægge om.

Det skal ikke være selve omlægningen, der afholder folk fra at vælge økologien, lyder kommentaren fra Sybille Kyed, der mener, Kommissionen tolker forkert, når den så konsekvent går til angreb på alle undtagelser.

- Landene i Europa er meget forskellige, og vi har brug for både udvikling af økologireglerne og plads til regionale hensyn. Hvordan det kan gøres, har IFOAM EU givet forslag til, men det er ikke afspejlet i Kommissionens udkast, konstaterer Kyed.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

7. marts 2014 nr. 540

Høsilage er genvej til AAT

Ă˜kologiske foderrationer mangler ofte AAT. En mere tør ensilage kan vĂŚre løsningen, men metoden har ogsĂĽ ulemper

ǧ

AF KAREN MUNK NIELSEN

Er du en af de mÌlkeproducenter, der godt kunne bruge mere AAT i foderet, men som kvier dig ved at købe mere dyr soja eller investere i en toaster" Sü er der et alternativ, som er lige til at gü til, og som ikke krÌver store investeringer: Lad kløvergrÌsset vejre lidt lÌngere og ensiler med en højere tørstofprocent. Det giver mere AAT i ensilagen.

I øjeblikket gumler vomÀsulerede forsøgskøer i Foulum sig igennem prøver af tør ensilage – sükaldt høsilage. Undersøgelsen skal vise, hvordan høsilagen omsÌttes i koen, og om koen reelt kan Ànde det AAT, som NorFor-systemet beregner, der er i foderet.

Ensilagerne kommer fra to af tre økologiske mĂŚlkeproducenter, som deltager i Ă˜kologisk Landsforenings høsilage-projekt.

Dufter af rugbrød Den tredje mÌlkeproducent, Steen Dissing, Jarmstedgaard, har ikke afleveret ensilagen til forskerne men i stedet fodret sine 50 jerseykøer med den med godt resultat. Selv om køerne tilsyneladende ikke manglede AAT i deres ration, var der mere mÌlk i tanken og et lavere ureatal, efter at køerne begyndte at fü tør ensilage. Ydelsesstigningen er beregnet til omkring 1 kg EK-mÌlk pr. ko.

- Til daglig er det ikke en forskel,

jeg kan mĂŚrke. Jeg mĂĽler pĂĽ bundlinjen og ikke sĂĽ meget i mĂŚlketanken, men det er da en simpel mĂĽde at fĂĽ en bedre foderkvalitet pĂĽ og meget nemmere end at bruge fancy kraftfoderblandinger, konstaterer Sten Dissing, der fodrer med valset korn og hvedeklid.

Han hÌfter sig ogsü ved en anden kvalitet ved høsilagen.

- Det er et meget aromatisk foder.

Det har den her krydrede rugbrødsduft, som man ogsü Ànder i hø, og køerne er vilde med det, siger han.

Sü tørt, som det kan blive Sten Dissing høster i forvejen relativt tør ensilage med omkring 45 pct. tørstof, men kan godt forestille sig at øge tørstofprocenten i ensilagen yderligere fremover.

- Det var besvÌrligt i projektet, fordi vi skulle forsøge at ramme 70 pct. tørstof. I praksis er det jo ikke nødvendigt. Der ville jeg blot sige, at det skulle blive sü tørt, som det nu kunne inden for en vis tid. Skal det op i nÌrheden af 70 pct., skal det nok have en tur i luften en enkelt gang, inden det bliver revet sammen, siger han om den arbejdsmÌssige side af sagen.

Pas pü dürlig ensilering Ulempen ved at ensilere med højere tørstofprocent er risikoen for dürlig ensilering. Høsilagen er simpelthen svÌrere at presse sammen, og et øget iltindhold fremmer nedbrydningen af ensilagen og deraf følgende varmedannelse.

Hvis man vil eksperimentere med

Der skal formentlig en eller to vendinger ind før sammenrivning, hvis man vil øge tørstofprocenten og dermed AAT i ensilagen. høsilage, anbefaler Thorkild Nissen da ogsü ensilering i baller frem for i plansilo.

- VÌlger man at lÌgge store mÌngder i plansilo, løber man ogsü en stor risiko. Man skal gøre sig klart, hvordan man vil sikre en god ensilering og en god holdbarhed, nür man übner stakken, siger han.

En mulig fremgangsmüde kunne vÌre at lÌgge en kappe af vüd ensilage oven pü den tørre.

Regner pü omkostninger En anden udfordring ved høsilage er at nü den højere tørstofprocent uden al for stor arbejdsindsats og energiforbrug.

- Høsilage er et godt alternativ til majsensilage, toastet protein eller

Fodringsskift pü Jarmstedgaard Steen Dissings malkekøer skiftede pü et tidspunkt fra normal til tør ensilage. Der blev foretaget 1-dags-foderkontrol en uge før og efter skiftet.

BesÌtningen har sÌsonkÌlvning, og alle køer var pü den faldende del af laktationskurven, da skiftet skete. Ydelse og urea-tal er gennemsnit over en uges produktion.

Tørstof, % Normal ens.

43,9 Tør ens.

67,6 Forskel Forventet ydelsesfald YdelsesĂŚndring

Ydelse, kg EKM/ko 19,85 20,60 0,76 0,30 1,06

indkøbt soja, og efter min mening ogsü en tiltalende økologisk løsning pü problemet, men vi mangler at

Urea-tal 3,99 3,35 -0,64

regne pĂĽ prisen, anfører projektleder Thorkild Nissen, Ă˜kologisk Landsforening.

ƒĎ?Š§Â?‰‡” ƒˆ Â–ĂžÂ”Â•Â–Â‘ÂˆÇŚÂ’Â”Â‘Â…Â‡Â?– Man kan hente 10-15 g AAT ved at øge tørstofprocenten i kløvergrĂŚsensilage fra 35 til 70 Der er en tĂŚt sammenhĂŚng mellem ensilages tørstoĂ€ndhold og indhold af AAT, PBV, opløseligt rĂĽprotein, ammoniak, mĂŚlkesyre, eddikesyre, pH og sukker.

AAT kan hÌves med 10-20 pct. eller 10-15 g/kg ts, hvis man ensilerer med 70 pct. tørstof i stedet for

35. Det viser en større analyse fra AgroTech og Videncentret for Landbrug, KvÌg af data fra økologisk og konventionel ensilage høstet i ürene 2009 til 2013. Gevinsten skal dog vejes op mod omkostninger til vending og risiko for større tab i marken og ringere stabilitet i ensilagen.

Miljø for mikroorganismer AAT i ensilage er lavere end i frisk grÌs. Det skyldes dels nedbrydning af protein og aminosyrer og dels omdannelse af sukker til syrer.

Nedbrydningen af protein begynder, sü snart grÌsset er slüet, men den nedbrydning, der sker pü marken de første par dage, er meget lille sammenlignet med nedbrydningen under selve ensileringen. Den første nedbrydning skyldes en]ymer i planten.

Under ensileringen fortsÌtter denne nedbrydning, og den suppleres desuden af en mikrobiel nedbrydning og forgÌring. Et højt tørstofindhold i grÌsset hÌmmer denne.

BĂĽde de gavnlige mikroorganismer og dem, der skader ensilagen, fĂĽr

ringere livsbetingelser, nür tørstofprocenten stiger. OmsÌtningen af sukker til syre standser tidligere, og clostridiers nedbrydning af aminosyrer hÌmmes. Derved dannes der mindre ammoniak, smørsyre og eddikesyre. kmn@okologi.dk Analysen er foretaget i forbindelse med projektet Høsilage – optimering af proteinkvalitet til malkekøer.

Effekt af stigende tørstofprocent ɝ Opl. rüprotein ɝ AAT ɝ PBV ɝ Amm.-N ɝ MÌlkesyre ɝ Eddikesyre ɝ pH ɝ Sukker

Stiger Falder ; ; ; ; ; ; ; ;

MARK & STALD

7. marts 2014 nr. 540

Fjern kampen om mÌlk En sut til hver er ikke nogen garanti for, at alle kalve für den mÌlk, du tror, du giver dem ADFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN Kalve har et stort suttebehov, som de skal have stillet pü en klog müde, sü sutteriet ikke foregür pü andre kalve og skaber sygdomme og dürlige vaner.

Det er mÌlken, der stimulerer sutteadfÌrden, og under naturlige forhold für kalven dÌkket suttebehovet, nür den dier hos koen. Her für kalven lov at die sü lÌnge, at suttebehovet er opfyldt. Det samme sker ikke altid i kalvestalden. Fodres kalvene i sküle eller trug, kan en kalv hurtigt slubre tre liter sødmÌlk i sig, og sü fortsÌtter sutteriet pü forhündenvÌrende inventar og andre kalve. Suttebehovet kan tilfredsstilles enten ved, at kalven für mÌlk via sut, eller ved at den sutter pü en narresut umiddelbart efter mÌlkefodringen.

Skubber hinanden vÌk Undersøgelser af sutteadfÌrd viser, at skülfodrede kalve sutter pü hinanden, efter at mÌlken er drukket.

Kalve fodret med suttespande sutter, mens de drikker, og fortsĂŚtter med at sutte pĂĽ suttespanden efter at mĂŚlken er drukket.

Under naturlig diegivning tager selve mÌlkeoptagelsen lÌngere tid, end nür kalvene drikker af suttespand. Ifølge adfÌrdsforsker Margit Bak Jensen, Århus Universitet, løser det ikke problemet at bruge sutter med sü meget modstand, at kalven skal bruge ligesü lang tid pü at drikke som i naturen. Årsagen er, at økologiske kalve er opstaldet à ere sammen.

- Jeg ville vÌre lidt nervøs ved at gøre det alt for svÌrt for dem. I stedet ville jeg gü efter, at de kan sutte videre, nür de har drukket mÌlken, siger hun.

Hendes bekymring gÌlder konkurrencen mellem kalvene om den tildelte mÌlk. Tager det for lang tid at drikke, er der risiko for, at en større og stÌrkere kalv tager broderparten.

Det gÌlder uanset, om kalvene i en boks har hver sin suttespand eller en større fÌlles spand med à ere sutter.

Nür en kalv oplever, at der ikke er mere mÌlk, er den naturlige adfÌrd at støde i yveret og skifte til en anden patte. I en kalveboks med à ere kalve bliver resultatet af denne adfÌrd, at andre kalve stødes vÌk fra deres spand eller patte og dermed ikke für den mÌlk, de burde.

Forskerne har mĂĽlt variation i kalves mĂŚlkeoptag fra fĂŚlles pattespand med henholdsvis ĂŠt og Ă ere rum.

- Man skulle tro, de opdelte pattespande er en god løsning, men de reducerer ikke variationen i kalvenes mÌlkeoptag. De langsomme kalve bliver blot skubbet vÌk fra deres patte af de hurtige, siger Margit Bak Jensen.

Brug for let inventar Derfor har forskerne undersøgt hvor meget adskillelse, der skal til for at eliminere konkurrencen om mÌlken.

Forsøget foregik med parvis opstaldede kalve, der enten blev adskilt under fodringen af en kort plade, der adskilte hovederne, eller af en lÌngere plade, der adskilte kalvene til bag deres skulderblade.

- Nür mÌlkeà owet falder, begynder de at støde og lede efter en anden patte i nÌrheden, og den korte plade mellem hovederne forhindrer ikke, at kalvene skubber hinanden vÌk, konstaterer Margit Bak Jensen.

Man skal altsĂĽ nĂŚrme sig noget, der ligner egentlige drikkebĂĽse, hvis man vil konkurrencen til livs.

Drikkebüse er pladskrÌvende og kalder pü udvikling af velegnet inventar, der ikke fylder eller vejer ret meget. Forskerne kan ikke prÌcis sige hvor kort skillevÌg, man kan nøjes med for at fü effekt, eller om det betyder noget, om kalvene kan se hinanden eller ej. Der mangler undersøgelser af dette, sü adskillelserne ikke laves større end nødvendigt.

Man kunne forestille sig udvikling af let inventar, der kan fjernes fra boksen sammen med suttespandene 20 minutter efter mÌlkefodring. Man kan ogsü anvende egentlige drikkebüse. Danske CN Agro og svenske Knarrhult har udviklet løsninger, hvor hver kalv har separat büs med egen suttespand.

9

Ny strategi for bier ROADSHOW: Fødevareministeriet skal have udformet en ny biavlsstrategi og inviterer derfor til fem aftenmøder rundt om i landet for at sÌtte gang i dialogen mellem en bred kreds af interessenter.

Møderne foregür frem til 2. april, og første arrangement foregür 11. marts pü Fyn. Ministeriet hüber, at büde biavlere, landmÌnd, naturforvaltere og forskere vil møde op og give deres input til, hvordan vi fremtidssikrer den danske biavl til gavn for biodiversiteten.

Bakterier i kyllinger ROBUSTHED: Langsomt voksende dyr huser fÌrre bakterier i deres mavetarmkanal end hurtigtvoksende. Det reducerer konkurrencen om let fordøjelige nÌringsstoffer, sü de i højere grad kommer kyllingen til gode. Hurtigt voksende dyr ’spilder’ megen energi i form af f. eks. mÌlkesyre, der udskilles med gødningen.

Det er blandt mange resultater, forskerne har fundet ved at undersøge mave-tarmsystemet i økologiske kyllinger i projektet SUMMER, hvor forskerne jagter robusthed.

Det kan man lÌse meget mere om i ICROFS’ nyhedsbrev.

Nej til sĂĽsĂŚdsdirektiv

'HW HU KHOW QDWXUOLJW DW NDOYH SXIIHU RJ VNLIWHU SDWWH QnU GH GULNNHU (W IRUVÂĄJ PHG DGVNLOOHOVH DI NDOYH YLVHU DW GHU VNDO PHUH HQG HQ NRUW SODGH WLO KYLV PDQ YLO XQGJn DW NDOYH WDJHU KLQDQGHQV PÂ ON )RWR 0DUJLW %DN -HQVHQ

Om naturlig sutteadfĂŚrd Éť Éť Éť Éť Éť

SutteadfÌrd udløses af mÌlk SutteadfÌrden varer 10-20 minutter pr. mültid 65-80 pct. af sutteadfÌrden (registreret hos kødkvÌg) foregür før og efter mÌlkenedlÌgning I naturen sutter kalve ikke pü hinanden Den nyfødte kalv dier 5-9 gange i døgnet. Frekvensen falder til 3-5 gange pr. døgn i løbet af et par müneder

Om konkurrence Éť Éť Éť

Jo à ere kalve i gruppen, jo større konkurrence om mÌlken GÌlder uanset udfodringsmetode Anbefaling: parvis opstaldning, eller smü grupper med minimal aldersspredning

Om narresutter Éť Éť Éť Éť

Kan vĂŚre vanskelige at lĂŚre at bruge Virker bedst hvis de er dyppet i mĂŚlk Skal placeres i umiddelbar forbindelse med mĂŚlkeskĂĽl/spand Mindst ĂŠn sut pr. kalv

Om suttespande/mĂŚlkebar Éť Éť Éť

Füs som enkeltspande og gruppespande med og uden rumdeling Forhindrer ikke konkurrence og større kalves ’mÌlketyveri’ VÌlg sutter, hvor kalvene skal lave vakuum. Det stimulerer naturlig sutteadfÌrd

Om mÌlkeautomater ɝ ɝ 'HW VYHQVNH ÀUPD .QDUUKXOWV O¥VQLQJ NDQ RJVn EUXJHV XGH

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Jo à ere kalve om en automat, jo mere bliver den drikkende kalv forstyrret Fungerer bedst ved høj mÌlketildeling og fÌrrest mulige restriktioner i antal mültider

REGLER: EU-Parlamentets landbrugsudvalg har vendt tommelen nedad til Kommissionens forslag til nye fĂŚlles sĂĽsĂŚdsregler.

Det er spørgsmület om biodiversitet, der skiller parlamentet og kommissionen. Kommissionens forslag afspejler frøindustriens interesser i meget højere grad end de fÌlles biologiske interesser, mener De Grønne.

99 % FRĂ˜: Det europĂŚiske frømarked er styret af meget fĂĽ aktører. Otte Ă€rmaer kontrollerer 99 pct., viser en opgørelse fra De Grønne i EUParlamentet

Svinerüdgivning har succes PRODUKTION: Der er stor interesse fra økologiske svineproducenter for tilbuddet om produktionsrüdgivning. Rüdgivningen er støttet af Friland, og betingelsen for at fü støtte er, at man indberetter sine produktionsdata.

20 leverandører opfylder kriterierne for at fü støtte for 2013, skriver Friland. Samtidig har 26 leverandører tilmeldt sig i 2014.

Dermed er langt størstedelen af produktionen reprÌsenteret, fortÌller koordinator Tove Serup, Videncentret for Landbrug.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

Noteringen

Opskrift på kompaktfoder I vertikalblandere bør fremstillingen af foderet deles op i tre faser. I andre blandere bør man først tilsætte vand, efter at foderet er blandet. ɻ ɻ ɻ

X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 10 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 11 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 11: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke.

Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 10: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 715,31 kr. (-6,40). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,15 kr. 25-30 kg: 12,36 kr. 30-40 kg: 12,47 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 11: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr.

Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

MARK & STALD

7. marts 2014 nr. 540

Støb: Piller og tørvarer sættes i blød i vand i en time. Vandprocenten skal være mindst 50 Mellemmix: Kløvergræsensilage tilsættes, mixer i 20 minutter Slutmix: Majsensilage tilsættes og mixes ind i blandingen

Andre anbefalinger ɻ Kort snitlængde i ensilage på 3-5 mm ɻ 38 pct. tørstof i færdig blanding ɻ Foder på foderbordet 24 timer i døgnet

Skal ko eller maskine tygge foderet?

KOMPAKT FODER: Hvor økologisk er det at sætte maskiner til at gøre dét, som køer er så gode til: at tygge og drøvtygge græs og stråfoder til grød Kompakt fuldfoder er helt almindeligt fuldfoder, der blot er blevet tæsket godt og grundigt sammen i en mixervogn - evt. tilsat noget vand.

Men hvor økologisk er det lige at sætte en dieselslugende maskine til at gøre det, som egentlig er koens job, og som hun er ganske god til?

Det kan man anlægge Áere synsvinkler på. Klima-vinklen er en af disse. Det direkte energiforbrug til fremstillingen trækker i negativ retning – i hvert fald så længe energien er baseret på diesel eller andre ikke-fornybare kilder. Omvendt tæller det positivt i klimaregnskabet, hvis man kan få mere mælk ud af samme foder gennem en bedre foderudnyttelse.

Giver ikke sur vom En anden vinkel er koens behov og dens reaktion på foderet. Ifølge Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg, er der ikke for nuværende noget, der indikerer, at den kompakte ’grød’, hvor den såkaldte prikkeeffekt er elimineret, har negative effekter på velfærd og sundhed.

- Det er oplagt at spørge, om ikke vådt, kompakt og nedskåret foder er farligt, men sur vom skyldes ikke formalingsgraden men variation i fodringen, forklarer Niels Bastian, der bl.a. henviser til et forsøg i Foulum med groft og Ànt formalet hø i samme foderblanding.

Formalingen havde ingen effekt på vommiljøet, og han mener ikke, teorierne om prikkeeffekt er videnskabeligt funderet.

Erfaringer fra praksis peger desuden i retning af stærkt forbedret sundhed i lemmer og klove, og der er ikke tegn på, at det kompakte foder øger forekomsten af løbedrejninger.

Der skal være et liv for køer En tredje vinkel er spørgsmålet om

naturlighed. Der er meget langt fra friskt, grønt græs på marken til den kompakte og grødede fodermasse, hvor hver eneste bid døgnet rundt smager af det samme og indeholder det samme.

Det er ikke særligt økologisk, mener mælkeproducent Kristen Degn, Dyrvig.

- Jeg synes ikke, det gør noget, at køerne har lyst til at komme til foderbordet, når vi fodrer ud. De må gerne sortere og vælge til og fra. Vi fodrer med gulerødder, og dem slås de for.

Det er i orden for mig. Der skal da også være lidt liv for en ko, siger den vestjyske økolog.

Han har været meget skeptisk over for kompaktfoderet men Àk et lidt mere nuanceret syn på det efter Kvægkongressen i Herning i sidste uge.

- Man skal være åben for nye tanker, og der er jo også mellemveje.

Det kan godt være, vi skal prøve at lade fuldfoderblanderen køre lidt længere, selv om vi generelt har fokus på at bruge så lidt energi som muligt, tilføjer han.

Niels Bastian Kristensen

Smoothie til Interessen for kompaktfoder eksploderer. På Kvægkongressen hørte 800 landmænd og konsulenter om det nye foderkoncept, og mange måtte gå forgæves til det stopfyldte lokale KONPAKT FODER AF KAREN MUNK NIELSEN

Sæt havregryn og dine favoritkerner i blød i vand i en time, tilsæt Àntsnittet bladgrønt og evt. majs, tilsæt lidt salt og blend det til en jævn smoothie.

Smager godt morgen, middag og aften eller som et mellemmåltid, når du er småsulten.

Lyder det som opskriften på smoothie fra et dameblad eller en ny nordisk kogebog? Måske, men det er i virkeligheden opskriften på kompaktfoder – det nye mantra i kvægfodringen.

Kort fortalt er kompaktfoder bare køernes normale fuldfoder tilsat vand og rørt til ukendelighed i fodermixeren. Formålet er at lave et blødt, ensartet foder, som køerne ikke på nogen måde kan sortere i. Altså et reelt fuldfoder, så hver eneste ko i Áokken får det foder, du har beregnet, hun skal have – hverken mere eller mindre.

Det er der Áere fordele ved, mener opÀnderen Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg, som efterhånden har arbejdet med konceptet i to-tre år.

På Kvægkongressen fortalte han og en af de 11 landmænd, der deltager i udviklingsprojektet, Per Warming, om fordele og ulemper. Der er Áest af de første, fremgik det af indlæggene, som trak så mange tilhørere til, at der ikke var siddepladser til alle.

Fjerner konkurrencen køer - Vi aner ikke, hvad koen æder, når vi fodrer med fuldfoder. Vi ved kun, at det er ædt af nogen, når foderbordet er tomt. Før i tiden var jeg glad, når jeg så alle køer stå ved et foderbord og æde samtidig. I dag synes jeg, det er en katastrofe, lød det fra den erfarne kvægforsker.

Den katastrofe, han mener at se, er køernes konkurrence om foderet.

Når alle vil til foderbordet lige efter udfodring, er det fordi, de har lært, at de på dette tidspunkt kan ’skumme Áøden’ og Àske korn og andre godbidder ud af fuldfoderet.

Niels Bastians ønskescenarium er, at køerne går til foderbordet, når det passer dem og ikke, når de hører traktoren nærme sig med mixervognen. Og den situation kan man opnå med kompaktfoder, der vel at mærke skal være til rådighed for køerne til enhver tid. Hvis foderet er mixet perfekt, er det det samme foder, der ligger på bordet døgnet rundt, konstaterer han.

Tjek foder, køer og mixervogn Niels Bastian peger på tre tjekpunkter, man skal holde øje med, hvis man anvender metoden. For det første skal man se på foderets konsistens. Der må ikke være græsbolde i det. Fodermidlerne skal være ’forsvundet’, så man ikke kan se piller

MARK & STALD

GrĂŚs TEMA Kompakt foder

køer eller smuld i blandingen, der gerne mü vÌre à øjlsblød og klÌbende.

For det andet skal man se pü køernes adfÌrd ved foderbordet. Foderet skal blive liggende i strengen, køerne skal Ìde det fra toppen, og ny udfodring skal ikke trÌkke køer til. For det tredje skal man kigge i mixervognen.

- De er ikke bygget til at lave kompaktfoder. Der sĂŚtter sig let foder i kanterne, og det danner bro og bygger sig op. Man skal kontrollere, at der er Ă ow i blanderen hele tiden, fastslĂĽr Niels Bastian.

Praktiske erfaringer 11 besÌtninger har deltaget i en afprøvning af konceptet. Pü tvÌrs af disse er resultatet en stigning i mÌlkeydelse pü fem procent men med stor variation mellem besÌtninger.

Energiudnyttelsen er steget fra 90 til 95.

Hos den konventionelle mĂŚlkeproducent Per Warming steg ydelsen med 900 kg/ko, da han skiftede til kompaktfoder.

- Vi var heldige at blive udtaget til forsøget, for vi stod med en del problemer i besÌtningen. Køerne trivedes ikke ret godt, gødningen var tynd, og køerne ville ikke i malkestalden. Nu er der en dejlig ro ved malkningen, gødningen er i orden, og køerne ligger meget i sengebüsene, fortalte Per Warming, der har fjernet nÌsten al halm fra foderrationen.

Han bruger 750 liter vand i rationen til 230 køer. Udfordringen har vÌret mixervognen, som skal arbejde mere og med et tungere foder. En püsvejset plade pü kniven har hjulpet.

gør det

svĂŚrere KOMPAKT Ă˜KOLOGI: Kompaktfoder er lettest at lave, nĂĽr der er en god portion majs i blandingen Er man økolog, er kompaktfoder en sĂŚrlig udfordring. KløvergrĂŚsensilage er ofte det helt dominerende grovfoder, og det er alt andet lige svĂŚrere at blande op til en ensartet masse end majsensilage.

- Majsensilage opfører sig godt i mixervognen, mens grÌsensilage kan vÌre svÌr at Àndele. En del økologer arbejder ogsü med halm i foderrationen, og den skal ogsü indarbejdes godt, forklarer kvÌgbrugskonsulent Niels Bastian Kristensen, VfL, KvÌg.

Han anbefaler, at man gør sü stor en del af arbejdet som muligt i marken, dvs. Ànsnitter grÌsset i meget kort lÌngde.

Men selv om det er vanskeligere at mikse en økologisk ration end en konventionel, ser Niels Bastian ikke noget alternativ.

- Hvis man først er begyndt at hÌlde foder i en fuldfodervogn, er der ingen vej uden om. Ellers mü man Ànde andre müder at fodre pü, siger han med fast overbevisning.

En anden udfordring er, at økologiske rationer ofte indeholder en del korn, der kan have tendens til at klumpe. Det problem kan vand afhjÌlpe.

Om økologiske rationer generelt krÌver lÌngere blandetid, tør han ikke sige. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfÌlde.

Om det giver mening at bruge kompaktfoder i grÌsningssÌsonen afhÌnger af, hvilket suppleringsfoder køerne für i denne periode. En af udfordringerne om sommeren er foderets holdbarhed i varmen. Det afhjÌlper man typisk ved at tilsÌtte propionsyre, men økologer mü ikke anvende propionsyre til dette formül.

Problemet mindskes af, at foderet ikke behøver ligge sü lÌnge pü foderbordet, nür køerne er pü grÌs. kmn@okologi.dk

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Sukker dine køer ogsü efter grÌsmarker med AberDart sukkergrÌs?

11

t . e s ..

M ĂŚlk m

Helt efter KMP-bogen: Foderstrengen har ligget urørt af mennesker i ni timer. Køerne Ìder ovenfra og har ikke gravet ned til foderbordet et eneste sted. Bedriften har brugt kompakt fuldfoder i nÌsten to ür.

Foto: Niels Bastian Kristensen

DSV Frø Danmark A S w )nergiveN w Holstebro w 8lf. w [[[.dsv froe.dk w butik.hunsballe.dk

7. marts 2014 nr. 540

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ür forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

Staldmøde for økologiske mĂŚlkeproducenter MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening inviterer til staldmøde torsdag den 13. marts Staldmødet gennemføres hos Rikke Friderichsen og Kristen Degn, Hulmosevej 3, 6880 Tarm.

Rikke og Kristen driver gürden Dyrvig, med 130 ha og 150 økologiske malkekøer med opdrÌt.

MĂŚlken leveres til Thise Mejeri. Kristen og Rikke praktiserer forlĂŚnget kĂŚlvningsinterval og krydsningsavl. De har desuden meget fokus pĂĽ selvforsyning og samarbejde med lokale planteavlere.

Stalden pü Dyrvig, bygget i 2008, er indrettet med dybstrøelse og teltdug som tag.

Program: Kl. 10.30 Kaffe og velkomst v. Ole Sørensen, formand for mĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening PrĂŚsentation af bedriften og staldvandring v. Rikke Friderichsen og Kristen Degn

Samarbejde mellem kvÌgbrug og planteavler ‡ 0RGHO Y .ULVWHQ RJ 5LNNH RJ SODQWHDYOHU )LQQ 1LHOVHQ ‡ 0RGHO Y SODQWHDYOHU 2YH 0¥OOHU RJ P ONHSURGXFHQW 1LHOV 6WDPS EHJJH IUD SkÌrbÌk) Sandwich og øl/vand

Udfasning af antibiotika ‡ (UIDULQJHU IUD XGIDVQLQJ Y .LUVWLQH /DXULGVHQ ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ‡ 6XQGH RJ UREXVWH G\U Sn '\UYLJ Y 5LNNH )ULGHULFKVHQ

Kl. 13.30 Afslutning v. Ole Sørensen Pris for deltagelse er 200 kr. inkl. moms Tilmelding til Ă˜kologisk Landsforening pĂĽ telefon 8732 2700 eller pĂĽ mail til Helle Moving hmo@okologi.dk), senest den 11. marts klokken 12.00 Kontaktperson: Peder Bligaard, tlf 8732 2726 / 2042 4574 eller mail: pb@okologi.dk

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

7. marts 2014 nr. 540

Sure øko-spalter Fortyndet eddikesyre kan mindske ammoniakfordampningen fra kvÌgstalde med op til 25 pct.

Forsuring af gylle kan foregü med andet end svovlsyre. De organiske syrer, som økologer mü bruge, er ikke sü stÌrke som svovlsyre, men de har syrevirkning og en afprøvning, som Videncentret for Landbrug og AgroTech har foretaget i en kvÌgstald med 190 køer, viser, at eddikesyre kan mindske fordampning med omkring 25 procent. I testen blev fortyndet eddikesyre bruset ud over spalterne seks gange i løbet af en dag og hver gang efter, at arealet var skrabet.

Der blev mĂĽlt ammoniakfordampning over en 14 dages-periode. MĂĽlingerne viser en effekt pĂĽ omkring

25 pct. den dag, der blev tildelt syre, fremgür det af LandbrugsInfo. I testen blev syren sprayet ud med rygsprøjte, men et automatisk system er under udvikling hos Jørgen Hyldgaard Staldservice og vil i nÌr fremtid kunne tages i brug i praksis.

Ud over at forsure gyllen har den fortyndede syre den positive sideeffekt, at spalter og skrabere sÌttes i blød og bliver lettere at holde rene.

Arbejdet fortsÌtter I de kommende ür fortsÌtter udviklingsarbejdet med alternative miljøteknologier. Her kommer mÌlkesyre i fokus i projektet ’Reduceret kvÌlstoffordampning ved hjÌlp af bio-forsuring af gylle’. Det sker i et samarbejde mellem VfL, AgroTech, Jørgen Hyldgaard Staldservice, HH Feedadvice/Lallemand og Aarhus Universitet. kmn@okologi.dk

Ammoniakfordampning fra spaltegulv

$PPRQLDNIRUGDPSQLQJ PnOW RYHU GDJH 5DPPHQ L ÀJXUHQ YLVHU GHW G¥JQ hvor der blev anvendt syre pü spaltearealet.

Ukrudtskonkurrence er en af de egenskaber, økologer vÌgter højt i udviklingen af økologiske kornsorter.

Ă˜kologer markerede forĂŚdlingsbehov TEMADAG: Der er ikke kun brug økologisk forĂŚdling. Der skal ogsĂĽ Ď?Ž‡”‡ ÂƒÂˆÂ’Â”ĂžÂ˜Â?‹Â?‰‡” –‹Žǥ der kan vise, hvad eksisterende sorter kan prĂŚstere pĂĽ økologisk jord

Ă˜kologer drømmer om afgrøder, der bĂĽde giver højt udbytte, modstĂĽr ukrudt og sygdomme, og som kan klare sig uden alt for meget kvĂŚlstof. Og de ønsker meget mere detaljeret viden om egenskaberne ved de konventionelt forĂŚdlede sorter, de i dag er henvist til at bruge.

Disse og mange andre synspunkter videregav deltagerne pü Fødevareministeriets temadag om fremtidens sorter i sidste uge.

Ministeriet havde sat en hel dag af til at tage imod input fra erhvervet og diskutere behovet for udvikling inden for forĂŚdling.

Et prisvĂŚrdigt initiativ, synes formanden for de økologiske planteavlere i Ă˜kologisk Landsforening, Anders Lund, der selv var tilstede pĂĽ temadagen, hvor økologi udgjorde ĂŠt af Ă€re spor.

- Det var en god og interessant dag, hvor mange bolde blev sendt i luften. Jeg mener, økologien har brug for nye, økologiske sorter, for en grundigere afprøvning af kendte sorter og mulighed for at arbejde med heterogene sorter. Der er brug for à ere midler til sortsudvikling, siger Anders Lund.

Chefkonsulent Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, er enig i, at der er brug for en langt større indsats.

- De lavest hÌngende frugter kan vi høste med en mere omfattende sortsafprøvning. Det kører pü et minimalt niveau i øjeblikket fem tilmeldte bygsorter og tre havresorter i ür. Det er svÌrt at fü à ere med, nür det er 100 procent ÀrmaÀnansieret, og markedet er lille, siger hun.

Hun sü gerne mulighed for ogsü at afprøve udenlandske sorter og for at undersøge langt à ere egenskaber i sorterne.

- Inden for bÌlgsÌd er det meget begrÌnset, hvad vi har af oplysninger. Hestebønners sygdomsresistens er for eksempel ikke beskrevet. Vi ved, om de indeholder tanniner eller ej men ikke i hvilken grad, sü vi kan ikke rangordne dem, siger hun om nogle af de pütrÌngende behov, der er pü omrüdet. kmn@okologi.dk

Pü vej mod et nyt kvalitetsbegreb Der er et nyt kvalitetsbegreb pü vej hos forbrugerne, og det viser en spÌndende retning for büde udvikling og markedsføring af økologiske produkter i fremtiden

Gennem de seneste tre ĂĽr har Ă˜kologisk Landsforening deltaget i det tvĂŚrfaglige GUDP-projekt, EcoServe, med det formĂĽl at undersøge og efterfølgende markedsføre vĂŚrdien af urter i grĂŚsmarker for forbrugerne.

I den forbindelse har vi interviewet en rĂŚkke moderne madglade mennesker, og svarene er interessante. For de viser en gryende interesse for et nyt, bredere og mere holistisk kvalitetsbegreb hos forbrugerne.

Egoisme vs. holisme At dømme efter vores interviews er der stor bevidsthed om bÌredygtighed, biodiversitet, klima og dyrevelfÌrd blandt moderne forbrugere – og denne bevidsthed kan ikke lÌngere fuldstÌndigt adskilles fra smagsoplevelsen. Som en af vores interviewpersoner udtrykker det: ’Jeg var ogsü engang südan et menneske, som i langt højere grad gik efter kvalitet og smag. Men jeg er begyndt at Ìndre lidt smag. Engang ville jeg vÌre ligeglad med, om det var en foie gras-and. Det er jeg sü sandelig ikke mere’.

Det er kompliceret at købe ind Forbrugerne vil gerne gøre det rigtige, men det er ogsü svÌrt, for der er andre hensyn at tage. Som en af vores interviewpersoner siger: ’Jeg gür virkelig ind for dyrevelfÌrd og klima. Men jeg ville aldrig købe et produkt, hvor klimaet var mere i fokus end smagen’.

Det kan ogsü vÌre kompliceret at forstü, hvordan man gør det rigtige. Som en af forbrugerne siger: ’Vi

bliver hele tiden bombarderet med udsagn om ’godt for dyrene’, ’godt for miljøet’ osv. Man skal have sü mange aspekter inde. Det er supersvÌrt at forholde sig til’.

Og valget er sjÌldent sort-hvidt: ’Jeg har det altid südan, at nür jeg hører noget med klima, sü bliver jeg skeptisk. For hvad koster det sü at omstille til det? Hvis man kun für det prÌsenteret som win-win, sü bliver man altid südan lidt‌ aarh’.

Og hvornür er det nok? Som en af interviewpersonerne siger omkring klimavÌrdien af urter i grÌsmarker: ’Jamen, skal vi sü plante hele Danmark til med kommen, før det virker?’.

Büde-og er det bedste For os som økologer og producenter handler det om at gøre valget enkelt for forbrugerne. Det skal vÌre enkelt at forstü og enkelt at vÌlge de økologiske produkter. Kan vi bidrage til det, vil der vÌre et stort potentiale for de sükaldt ’multifunktionelle’ produkter i fremtiden. For moderne madglade mennesker vil

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Cathrine Esmann, fødevarerĂĽdgiver, Ă˜kologisk Landsforening

have büde-og. De vil have produkter, som büde smager godt og bidrager med mÊrvÌrdier i forhold til natur, dyr og klima. Og sü skal produkterne hjÌlpe forbrugerne med at lette det omfattende etiske og moralske regnskab, de hele tiden har kørende i bevidstheden. Med andre ord: Forbrugerne vil have produkter, som hjÌlper dem med at løse det daglige dilemma mellem, hvad de bør, og hvad de gør.

Det giver nye muligheder og viser en meget spÌndende retning for büde udvikling og markedsføring af økologiske produkter i fremtiden.

LĂŚs mere om EcoServe-projektet her: www.icrofs.dk/Sider/Forskning/organicrdd_ecoserve.html

7. marts 2014 nr. 540

ØKOLOGI & ERHVERV

13

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF TORBEN BLOCH, FOODSERVICE-PROJEKTLEDER ØKOLOGISK LANDSFORENING

VI MØDES UNDER ØKO-TRÆET TIL FOODEXPO Vi oplever i øjeblikket en markant vækst i det økologiske foodservice-marked og en boomende udvikling i antallet af økologiske spisemærker, som pryder spisesteder rundt om i landet. Det glæder vi os naturligvis utroligt meget over - for Áere økologiske måltider i køkkenerne betyder renere grundvand, en rigere natur og dyr, der lever under gode forhold.

Jeg kan imidlertid også høre på vandrørene, at udviklingen samtidig vækker lidt bekymring hos mange køkkener. For er der økologiske varer nok og i de rigtige mængder og kvaliteter, når Áere og Áere efterspørger dem?

Prist jek Avisens pristjek viser, at kunderne hos Rema 1000 får mest økologi for pengene.

Det er bl.a. udfordringer og spørgsmål som disse, som man skal benytte muligheden for at komme og diskutere, når Food Expo slår dørene op d. 16.-18. marts i Herning. Hele messen dedikerer en dag til økologi og intet mindre end 48 udstillere er med, når Økologisk Landsforening byder velkommen under Fortæl os ØKO-træet, som bliver det om dine centrale mødested.

Rema 1000 er billigst

Kom og gå i dialog med din økologiske producent eller leverandør, tal med ham eller hende om udfordringerne og glæderne ved din økologiske køkkenhverdag.

Fortæl os om dine ønsker og behov - for kun derved kan vi Ànde den rigtige løsning til dit køkken.

PRISTJEK

“

ønsker og behov - for kun derved kan vi ϔ Þ ning til dit køkken.

Hvad enten man er godt i gang med den økologiske rejse eller først lige er hoppet på toget, er ØKO-træet det rette sted.

Det er her, vi skal Ànde løsningerne sammen. Her vil du kunne møde de økologiske producenter, få den vigtige snak om de økologiske varenumre og komme bag om produkterne.

Der vil være et væld af muligheder for at blive klogere på økologi. ØL lancerer bl.a. et nyt foodservice-magasin, som sætter fokus på, hvad det betyder for grundvandet, når du vælger økologi.

Det økologiske spisemærke er en rigtig god måde at vise, at I som køkken vil være med til at gøre en forskel. Og på Food Expo vil fødevareminister Dan Jørgensen uddele en hel række spisemærker. Jeg er sikker på, at vi efter messen har rundet 700 spisemærker rundt om i landet. Og det betyder rigtigt mange gode øko-måltider.

Messetid er lig med øko-glæde. Ses vi?

Discountkæderne har fået lidt mere økologi på hylderne, og priserne ligger tæt, viser avisens pristjek

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

For de økologiske kunder er der ikke de store penge at spare på husholdningsbudgettet ved at lægge indkøbsruten forbi Áere discountbutikker for at Ànde de billigste varer. Økologi & Erhverv har lavet et pristjek, som omfatter 25 basisvarer inden for kategorierne: kolonial, mejeri, frugt og grønt samt kød. De indhentede priser viser, at forskellene på økologiske basisvarer generelt er ret små, når man udelukkende sammenligner discountkæderne.

Som det var tilfældet ved de to seneste pristjek var det igen hos Rema 1000, at kunderne Àk mest økologi for pengene, men på vareniveau tegner der sig ikke et entydigt billede af prisudviklingen, idet nogle varer er steget, mens andre er faldet over de seneste år.

Mælken er højdespringer En sammenligning med et tilsvarende pristjek i foråret 2010 viser, at minimælken er den største højdespringer, idet en liter i gennemsnit er steget fra 6,28 kr. til 8,36 kr. Det svarer til en vækst på 33 pct.

Prisen på den billigste øko-leverpostej på 200 g er i gennemsnit vokset med 3,46 kr. til 12 kr. En vækst på 6 pct.

Prisen på pasta er uændret, ellers er der ikke meget at glæde sig over for de økologiske producenter, som gennem Áere år med tiltagende styrke har klaget over kædernes voksende prispres.

Netto er dyrest På Àre år er prisen på et kg gulerødder faldet med 10 øre til 8 kr., mens et kg økologisk mel i dag koster 1,74 kr. mindre end i foråret 2010. Det svarer til et fald på godt 7 pct.

Også prisen på havregryn er faldet. Et kg koster 39 øre mindre end i 2010. I de to sidstnævnte kategorier er Netto dyrest, og det er hovedårsagen til, at en indkøbsliste med de seks ovennævnte varer er dyrest i Netto, som skal have 149,20 kr. mod Rema 1000’s kun 122,25 kr.

Til gengæld er Netto den eneste kæde, som har samtlige de 25 varer, som indgår i avisens pristjek.

Kun ni af varerne kunne avisens prisspottere Ànde i samtlige butikker, og ikke overraskende var det basisprodukter som minimælk, mel, havregryn, pasta, æg, æbler og leverpostej.

Aldi skraber bunden Kigger man udelukkende på sortimentet, er det tydeligt, at bundniveauet er løftet, men det er stadig de tyske discountkæder Aldi og Lidl, som har det snævreste udbud af økologi.

I 2010 var det kun muligt at Ànde Àre af pristjekkets varer i Aldi. Det er stadig Aldi, som skraber bunden rent sortimentsmæssigt, men antallet af varer er i dag vokset til 10, mens Lidl har løftet sig fra 11 produkter til 15.

Begge kæder har udviklet egne økologiserier, som gør det nemt at spotte økologien i butikkerne, men på antallet af varer kan de endnu ikke matche landets danske og norsk-ejede kæder.

Pristjek

Priserne er indsamlet i uge 6 i Lidl, Aldi, Fakta, Kiwi Rema 1000 og Netto.

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

7. marts 2014 nr. 540

Lars Hartvig Christensen ser frem til at udnytte de mange fordele, det giver at drrive sin egen rismølle

ender i Højslev Myren og Cikaden må vige for økologien Jørgen Thyrring har gennem snart 20 år solgt egne importprodukter under brandet Økoline.

Nu har han åbnet egen butik på Ordrupvej i København, hvor tøjbutikken Myren og Cikaden må vige pladsen for de økologiske specialiteter.

Det er en rutineret herrer, som står bag disken, hvor han både kan trække på erfaringer som indkøbschef i Findus og Irma.

- Der har jeg også beskæftiget mig med mærker af lidt bedre kvalitet, så jeg er lidt miljøskadet på det punkt, siger han til Lokalavisen.dk

ϐ kipper med kloen Efter næsten tre års forarbejde kan de danske Áodkrebs endelig kippe med kloen. Fødevarestyrelsen har udarbejdet et regelsæt for produktion af økologiske Áodkrebs. Det gælder fra 1. marts, og de første anlæg bliver formentlig snart omlagt. Det oplyser Villy Larsen fra Dansk Akvakultur.

Flodkrebsen er almindelig udbredt i Danmark. Den er meget større end alle andre krebsdyr i Danmarks ferske vande og let at kende. Den er mørk med et grønt eller et rødligt skær og har en bred vifteformet hale.

På trods af sit navn Àndes Áodkrebs fortrinsvis i søer, damme og små vandhuller og kun, hvor vandet er rent og iltrigt.

Þ § Þ Borgere med hang til lokal økologi har indkaldt til stiftende generalforsamling 6. marts på et nyt fødevarefællesskab for de fynske byer Assens og Tommerup.

- Fødevarefællesskabet er et nonproÀtabelt koncept, der hurtigt har bredt sig til hele landet. Via fødevarefællesskabet er det muligt at få friske økologiske grøntsager fra lokale fynske avlere og det er til en pris, der typisk giver en besparelse på mellem 10 og 40 procent, siger en af initiativtagerne Helle Boesen, fra Tommerup til Fyens.dk.

Ris betragtes som verdens ældste kulturplante, og den er hovedernæringskilden for en stor del af klodens befolkning.

I dag dyrkes der ris på samtlige kontinenter på nær Antarktis, men ifølge Statistics & Emergin Trends fra FiBL og IFOAM udgør ris kun tre procent af den samlede produktion af korn.

Det ændrer ikke ved, at ris sammen med pasta er en af de fødevarer, som giver kartoÁen størst konkurrence på danskernes middagsborde.

Men mens det totale salg af ris har ligget nogenlunde stabilt gennem de seneste år, vokser den økologiske andel år for år. I 2013 steg det danske detailsalg med ca. 13 procent, oplyser markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.

Hos Nordens største importør af økologisk ris, Nordic Food Partners (NFP), forventer man, at økologien vil fortsætte med at vinde markedsandele i de kommende år.

- Vi har været med til at udvikle hele riskategorien, og det har været vores mål at gøre økologisk ris mainstream. Det kan vi blandt andet gøre, fordi vi ikke har fordyrende mellemled. Men fremover vil vi have endnu mere fokus på kvalitet og aromatiske ris, siger Àrmaets direktør, Lars Hartvig Christensen.

Hidtil har Nordic Food Partners ført en relativt anonym tilværelse, men selskabet er nu nået til et punkt, hvor ledelsen vurderer, at det er en fordel at blive mere synlig i markedet.

I den forbindelse lægger Lars Hartvig Christensen ikke skjul på, at det fremover bliver en vigtig del af historiefortællingen, at Àrmaet via

Ȁ ɻ

ɻ

ɻ ɻ

ɻ

Selskaber er grundlagt for 12 år siden af adm. direktør Rene Borgholt. De første år fungerede det som et rent handelsselskab, men i dag råder NFP over eget pakkeri med en nyindrettet rismølle.

NFP er medejer af Organic Latin America i Argentina og BioAsia.

Sidstnævnte driver en stor rismølle i det nordlige Thailand, hvor 600 risbønder leverer råvarerne. Ud over ris producerer den thailandske fabrik diverse riskager/rischips.

Ris bidrager med ca. halvdelen af omsætningen hos NFP, men Àrmaet forhandler også rasp, kartoffelmel og madolie.

Rize House er navnet på NFPs egen økologiske serie, men hovedparten af den importerede ris bliver pakket til kundernes egne mærker.

På verdensplan satser NFP i samarbejde med internationale partnere på den nye produktserie Simply Rice.

medejerskab og samarbejde med internationale partnere nu har direkte kontrol over hele processen fra risen bliver høstet på rismarker i Asien, Sydamerika eller Sydeuropa og til de ender på reolen i supermarkedet.

Samarbejdet er formaliseret via World Rice Alliance (WRC), som har forgreninger til fem kontinenter.

- Investeringen i Bio Asia betød, at vi blev mindre afhængige af andre møller, og at vi i samarbejde med vores thailandske samarbejdspartner kunne benytte skalddele og knækkede kerner til at producere riskager og rischips.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark har en stor nettoimport af øko-ris, som de seneste år har ligget nogenlunde stabilt på 22-24 mio. kr.

Til sammenligning udgjorde eksporten af økologisk ris i 2012 næsten ni mio. kr. Det svarer til en fordobling på Àre år.

- Vi satser meget på det internationale marked, hvor vi vil lancere serien Simply Rice.

Danskernes forbrug af økologisk ris er vokset med 39 pct. fra 2009-2012 60 mio. kr.

40 20 0

2009 2010 2011 2012

Kilde: Danmarks Statistik

dic Food Partners fået eneret på at sælge økologisk risprotein fra amerikanske Axiom Foods, som er verdens største producent af risprotein.

- Der er stort set ingen, som er allergiske over for risprotein, og det kan både bruges i kager, is, proteinbarer og proteindrikke, og det er et marked i stor vækst, siger Lars Hartvig Christensen.

På den baggrund forventer han, at salget af risprotein vil få en voksende betydning for Àrmaet i de kommende år. jb@okologi.dk

Ud over handlen med ris har Nor-

Fejlfarvede riskorn bliver detekteret af fotosensorer og sorteret fra med trykluft, inden risen bliver pakket.

Risene bliver hvidere og hvidere for hver polering, men jagten på gode kogeegenskaber koster på vitaminfronten.

Þ Þ Þ ǡ polérmaskinerne hver uge gnaver sig gennem ϐ Þ RIS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Danskerne er for alvor ved at få smag for økologisk ris, og netop nu, inden forårets første nye kartoÁer giver risene hård konkurrence, er det højsæson for salg af de aÁange korn.

Derfor er der ekstra travlhed hos ris-importøren Nordic Food Partners A/S (NFP), som gennem de seneste tre-Àre år har øget omsætningen af økologisk ris med ca. 20 pct. årligt.

Selskabet er en af Europas største importører af økologisk ris, og for at stå endnu stærkere på markedet, har NFP netop investeret fem mio. kr. i Danmarks første rismølle. Den reducerer udgifterne til told og gør det nemmere at skræddersy nye specialprodukter til det økologiske marked.

- Det er en stor investering for en virksomhed af vores størrelse, men møllen giver os mange Áere strenge at spille på, siger direktør Lars Hartvig Christensen under en rundvisning i pakkeriet, som også huser hallen med rismøllen, hvor polermaskinerne denne formiddag brummende gnasker sig gennem et større parti

MAD & MARKED

7. marts 2014 nr. 540

ØKOLOGI & ERHVERV

15

Hollandsk fond køber dele af Aarstiderne Stifterne af Aarstiderne fremtidssikrer virksomheden ved at sælge 20 pct. af aktierne til den hollandske investeringsfond Triodos Organic Growth Fund

landets første rismølle økologiske basmati ris.

Flere aromatiske ris - Fremover vil vi have mere fokus på aromatiske ris som jasmin og basmati, og jeg mener, at det er en fordel, at vi kan fortælle kunderne, at vi selv forarbejder vores ris, siger direktøren.

Reolerne i emballagelageret rummer folier og papæsker til Áere end 100 forskellige konventionelle og økologiske ris-produkter, og ifølge Lars Hartvig Christensen skal nye produkter lokke endnu Áere kunder til.

- En voksende del af vores ris er økologisk, og vi forventer at nå op på 40 pct. i 2015, siger direktøren.

Kundekartoteket tæller allerede alle de danske dagligvarekæder og Áere af de største dagligvarekæder i Norden. Da Økologi & Erhverv besøger Àrmaets pakkeri, som ligger på en mark ved Højslev syd for Skive, bliver der pakket økologisk ris på Àre af anlæggets ni pakkelinjer.

Et sted gælder det små 250 g poser til Aarstiderne, et andet sted 1 kg poser med svenske Norges-gruppens ’Go Eco –mærke’ på posen, mens to linjer spytter risposer ud til Rema 1000 og Coop.

Møllen æder en container dagligt Ude i producentlandene bliver den nyhøstede ris afskallet, inden de rensede brune riskorn sejles til Danmark, og med den gennemtestede asiatiske mølleteknologi har det jyske pakkeri nu fået kontrol over hele processen, fra risen bliver høstet, til

Tilbage på rette kurs For at undgå at få en tilfældig medejer ind i ejerkredsen valgte Thomas Harttung derfor midlertidig at tilbagekøbe aktierne, som altså nu igen er tilbage på hollandske hænder.

Der er med andre ord tale om et helt udramatisk forløb, som ifølge Harttung ikke får umiddelbare konsekvenser for driften af Aarstiderne, som hver uge sender Áere end 30.000 kasser med diverse måltidsløsninger, frugt og grønt til deres kunder. Med en årsomsætning på knap 300 mio. kr. i 2013 og et rekordresultat på 11 mio. kr. efter skat er virksomheden inde i en positiv udvik-

den lander på hylderne ude i butikkerne.

Hver uge ankommer mindst et par containere, som er lastet med 20-25 t øko-ris. En container svarer nogenlunde til møllens dagsration. Risen bliver først renset, inden den passerer Àre polermaskiner. Under processen skifter riskornene gradvist farve fra brun til hvid i takt med, at kliddelene poleres væk. Til sidst sorteres risen efter størrelse og farve.

Alt foregår automatisk, og det er kun nødvendigt med en enkelt medarbejder til at sørge for, at anlægget aldrig løber tør for ris.

Sparer penge på tolden Til daglig sidder Lars Hartvig Christensen og ni andre i virksomhedens administration i København, hvorfra de styrer NFPs salg og distribution af ris, rasp, madolie og kartoffelmel.

Han blev ansat for seks år siden, da Àrmaets stifter og adm. direktør Rene Borgholt besluttede at geare op for det økologiske rissortiment. Med overtagelsen af pakkeriet og etableringen af rismøllen føler han, at selskabet er bedre rustet i konkurrencen med Europas øvrige risimportører, selv om en dansk mølle er dyr i drift.

Det skyldes ikke mindst, at NFP nu kan høste en besparelse, da toldsatsen på et kg brune ris er ca. en kr. lavere end på den hvide ris.

- Det er nok den allerstørste fordel ved møllen, siger Lars Hartvig Christensen om den toldmur, som er lavet for at beskytte den sydeuropæiske risproduktion.

Ved at lukke en nyoprettet hollandsk investeringsfond ind i ejerkredsen ønsker stifterne af Aarstiderne, Thomas Harttung og Søren Ejlersen, at sikre, at den økologiske virksomhed kan køre videre, når de en dag forlader roret.

Triodos Organic Growth Fond (TOGF) blev oprettet af Triodos Bank i januar, og det glæder bestyrelsesformand Thomas Harttung, at det endelig er lykkedes at Ànde en model, som kan sikre et medejerskab og et kapitalgrundlag, som er med til at fremtidssikre Aarstiderne.

Den hollandske bank, som er kendt for sit grønne engagement, er langt fra et tilfældigt valg af medejer.

Triodos ejede fra 2001 til 2006 20 pct. af aktierne i Aarstiderne. Ejerskabet skete via en venturefond, som ifølge reglerne kun kunne være medejer i op til 10 år.

Poserne med lynlåslukning er Nordic Food Partners’ signatur, og kundens garanti for en høj hygiejnestandard.

Poserne har en fast bund, så de kan stå oprejst, og emballagen er lavet, så der altid er indkig til risen.

På vej med nye produkter Rismøllen kan desuden blive en genvej til Áere nye produkter.

- Vi vil gerne lave en mellempoleret ris, der forener de gode kogeegenskaber i den hvide ris med at bevare hovedparten af vitaminerne fra den brune ris, siger Lars Hartvig Christensen.

Han oplyser desuden, at selskabets sydamerikanske partner, Organic Latin America, er på vej med en argentinsk ris med 50 procent ekstra protein, men han ved endnu ikke, om den bliver tilgængelig på det danske marked.

ling efter nogle trange år i kølvandet på Ànanskrisen.

Prisen for medejerskabet er ikke offentliggjort, men ifølge Børsen vurderer branchekilder, at handlen har kostet hollænderne omkring 20 millioner kroner.

Køb giver nye muligheder Harttung understreger, at de afgørende parametre for at have lukket Triodos ind i ejerkredsen har været, at banken både tænker langsigtet og vil forpligte sig til Aarstiderne.

- Hvis ikke Triodos var dukket op, havde vi ikke sænket vores ambitionsniveau. Så ville vi have hutlet os videre, som vi bedst kunne. Det ville betyde, at vi ikke ville kunne udvikle os helt, som vi ønskede, for vi ville hele tiden være bundet af vores egne begrænsninger. Nu har vi en partner med, som har en større kapitalstyrke, end vi nogensinde ville kunne bygge op. Det betyder, at vi kan gøre lidt mere, siger Harttung til Børsen. ¤ ϐ Triodos Organic Growth Fond har en investeringsstrategi, som skal booste salget af økologi i Europa, og Aarstiderne er fondens første investering.

- Hos Triodos mener vi, at fremtiden er forretninger, der er miljøbevidste og socialt bevidste, og at det vil føre til en bedre, langsigtet proÀt. Og jeg mener, at Aarstiderne er en af de virksomheder, der beviser, at du kan være meget miljøbevidst og socialt indstillet og stadig være en meget professionel og proÀtabel virksomhed, siger Riella Hollander, funds manager i Triodos, til Børsen. Hun vil ikke afvise, at der bliver tale om Áere opkøb i Danmark.

Riella Hollander træder ind i Aarstidernes bestyrelse, hvor hun aÁøser den tidligere direktør for Soil Association, Patrick Holden. jb@okologi.dk

Slotsæg fra Vallø til Netto Flere kæder nåede at henvende sig til slotskontoret, før Vallø lavede en aftale med Netto I uge 12 lander de første æggebakker med økologiske æg fra Vallø Slot i Nettos butikker.

Discountkæden under Dansk Supermarked skal fremover aftage 25.000 økologiske slotsæg om dagen.

Dermed føjer ægproduktionen på Vallø sig til en efterhånden lang liste over økologiske koncepter, hvor den enkelte dagligvarekæde forsøger at markedsføre unikke produkter fra en navngiven producent, der står som

tydelig afsender.

Vallø Slot syd for Køge drives af den erhvervsdrivende fond Vallø Stift, som med et jordtilliggende på ca. 4.200 ha er et af landets største godser.

I første omgang er det dog kun hønsene og et areal til foderproduktion, som omlægges til økologi. Æggene produceres i tre stalde med hver 12.000 høns.

Flere kæder har gennem de seneste år banket på for at få Vallø Slot til at omlægge produktionen. Det er nu sket, men den sjællandske producent har valgt at fortsætte med at levere æggene til Netto, som siden 2009 har aftaget konventionelle æg fra Vallø. jb@okologi.dk

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

7. marts 2014 nr. 540

Ny strategi skal ‰‹˜‡ Ď?Ž‡”‡ ‰”ÞÂ?Â?‡ Ď?‹•Â?

Ny akvakulturstrategi •‹‰–‡” Â?Ԡ ƒ– –‹†‘„Ž‡ ’”‘†—Â?–‹‘Â?‡Â? ƒˆ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ Ď?‹•Â? ‘‰ •Â?ƒŽ†›” ‹ †‡ ŠŒ‡Â?Ž‹‰‡ ˆƒ”˜ƒÂ?†‡ ‹ ʹͲʹͲ AKVAKULTUR AF JAKOB BRANDT Fødevareministeriet og Miljøministeriet prĂŚsenterede i sidste uge et forslag til en ny akvakulturstrategi, som skal forøge eksporten i den danske akvakultursektor med mere end seks mia. kroner og skabe grobund for 400 nye arbejdspladser frem mod 2020.

Som led i den nye strategi skal dambrugene vĂŚre grønnere, og produktionen af øko-Ă€sk skal tidobles, sĂĽ de Ă˜-mĂŚrkede Ă€sk og muslinger i 2020 udgør 10 procent af den samlede produktion.

Dermed har ministeren lagt sig tÌt op ad de anbefalinger, som Dansk Akvakultur har givet, men de ambitiøse mül for økologien overrasker alligevel chefkonsulent Villy Larsen.

- Det er fantastisk. Det er en kĂŚmpe nyhed for hele branchen.

Det er nøjagtig den strategi, som vi selv har foreslĂĽet, siger manden, som gennem Ă ere ĂĽr har vĂŚret synonym med omlĂŚgningen af danske dam- og havbrug. ‡Š‘˜ ˆ‘” Â?‡”‡ •–Þ––‡ Efter Villy Larsens vurdering er det absolut realistisk at nĂĽ mĂĽlene i den nye plan, men det krĂŚver, at Fiskerifonden øremĂŚrker Ă ere midler til omlĂŚgningsprocessen.

“

Det er fantastisk. Det er en kÌmpe nyhed for hele branchen. Det er nøjagtig den strategi, som vi selv har foreslüet.

VILLY LARSEN DANSK AKVAKULTUR

I modsÌtning til landbruget für dambrugsejerne kun økologistøtte i det første ür, hvor de kan fü dÌkket halvdelen af merudgiften ved at lÌgge om.

- Jeg tror pĂĽ, at vi kan nĂĽ mĂĽlene, men det vil krĂŚve, at der bliver prioriteret omlĂŚgningskroner til det, siger Villy Larsen.

For et typisk dambrug med en ürlig produktion pü 100 ton svarer støtten til 1-2 mio. kr., men beløbet kan vÌre vÌsentligt større, hvis der er tale om et havbrug.

Set i det lys er det en smule uheldigt, at Fiskerifondens budgetperiode pĂĽ fem ĂĽr udløb ved ĂĽrsskiftet, og at 2014 reelt er et mellemĂĽr, hvor der ikke er afsat midler til omlĂŚgning, lyder meldingen fra Dansk Akvakulturs kontor i Silkeborg. –‘”– Â—ÂˆÂ‘Â”ÂŽĂžÂ•Â– ’‘–‡Â?–‹ƒŽ‡ Sidste ĂĽr blev der i Danmark produceret Ă€sk og skaldyr til en vĂŚrdi af godt ĂŠn milliard kroner, hvoraf over 90 procent blev eksporteret. Det er mĂĽlet, at det skal stige med 50 procent inden 2020, og fødevareministeren hĂĽber, at økologien kan bidrage med en vĂŚsentlig del af vĂŚksten.

- Der er et stort uforløst potentiale i den danske akvakultursektor, sĂĽ derfor kommer vi nu med den her strategi, sĂĽ vi kan fĂĽ Ă ere Ă€sk pĂĽ disken, og gerne med det røde Ă˜-mĂŚrke, Ă ere eksportkroner i kassen og Ă ere arbejdspladser i yderomrĂĽderne af Danmark, siger Dan Jørgensen. Â‹ÂŽÂŒĂžÂ„Â‡ÂŽÂƒÂ•Â–Â?‹Â?‰‡Â? •Â?ƒŽ Â?‡† I dag foregĂĽr halvdelen af produktionen i moderne akvakulturanlĂŚg, hvilket betyder, at dansk Ă€skeopdrĂŚt i dag er blandt de mest effektive og miljøvenlige i verden. PĂĽ globalt plan indtager Danmark en førerposition inden for teknologi til Ă€skeopdrĂŚt i recirkuleringsanlĂŚg samt foder og foderingredienser.

- I Danmark har vi bevist, at vi büde kan producere à ere Àsk og samtidig skÌre af regningen til miljøet. Det er en succes, som vi skal have bredt endnu mere ud büde i Danmark og pü eksportmarkederne, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Ved at erstatte gamle miljøforurenende dambrug med nye moderne anlÌg vil det ifølge ministeren vÌre muligt at producere à ere Àsk og samtidig reducere kvÌlstofbelastningen miljøet.

I løbet af de seneste 10 ür er der sket en kraftig reduktion i miljøbelastningen. Opgjort pr. ton Àsk er udledningen af kvÌlstof fra ferskvandsdambrug faldet med 30 procent. Strategien sÌtter et mül for, at vi skal endnu lÌngere ned. I 2020 skal udledningen af kvÌlstof fra akvakultursektoren vÌre mindsket med yderligeren 25 procent pr. ton Àsk.

BlĂĽmuslinger har udviklet sig til en stor industri i Limfjorden, og nĂĽr Seafood Limfjord omlĂŚgger sine syv anlĂŚg, er ni af landets

Meget mere økologi ’¤ ‹Â?Ď?Œ‘”†‡Â?• Ž‹Â?‡” ƒŽ˜†‡Ž‡Â? ƒˆ †‡Â? †ƒÂ?•Â?‡ ’”‘†—Â?–‹‘Â? ƒˆ Ž‹Â?‡Â?—•Ž‹Â?‰‡” „Ž‹˜‡” ‘Â?Žƒ‰– –‹Ž økologi i et hug AKVAKULTUR AF JAKOB BRANDT

Landets største producent af linemuslinger lÌgger nu hele produktionen om til økologi, og brancheorganisationen Dansk Akvakultur forventer, at stort set hele den hjemlige produktion af linemuslinger er omlagt i løbet af et par ür.

Syv ud af landets 15 anlĂŚg bliver stort set omlagt i et hug, nĂĽr anpartsselskabet Seafood Limfjord omlĂŚgger sine syv anlĂŚg, som stĂĽr for ca. halvdelen af den danske produktion af linemuslinger.

Det er muslingefabrikken Vilsund Blue A/S fra Nykøbing Mors, som sĂŚtter skub i udviklingen. Selskabet har købt sig ind i Seafood Limfjord Aps, som høster pĂĽ syv linemuslingeanlĂŚg og dermed stĂĽr for ca. halvdelen af den samlede danske produktion. ”ƒ •‡Â?• –‹Ž –‘ ‡Œ‡”‡ Seafood Limfjord Aps blev grundlagt

af seks muslingeproducenter i 2003, men da muslingefabrikken købte sig ind i anpartsselskabet sidste efterür, blev fem af de oprindelige ejere købt ud, og i dag er der kun Alex Mikkelsen tilbage.

Han har arbejdet med linemuslinger pĂĽ fuld tid i Ă ere ĂĽr, og han betragter de nye ejerforhold som en kĂŚmpe fordel, da Vilsund Blue har et effektivt salgs- og distributionsnet til kunder i store dele af Europa.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har haft nogle hürde ür, hvor det ikke har vÌret nemt at skaffe Ànansiering, siger den jyske muslingeproducent, som gennem nogle ür har brugt Vilsund Blue som salgsselskab.

Parterne kendte derfor hinanden rigtig godt, og Søren Tjørnelund Mattesen, direktør for Vilsund Blue, oplyser, at Àrmaet gennem lÌngere tid har vÌret pü udkig efter den rigtige samarbejdspartner i forhold til at udvikle økologiske linemuslinger som en ny kategori, der kan übne døren til nye spÌndende nichemarkeder.

Den har han fundet nu. Ž– ‡” ‘Â?Žƒ‰– –‹Ž Â?ƒŒ - NĂĽr vi har købt os ind i Seafood Limfjord, er det fordi, vi tror pĂĽ linemuslinger, siger Søren Tjørnelund Mattesen, som ikke mindst fra de tysktalende markeder oplever stor

efterspørgsel efter specielle muslingeprodukter.

Fabrikken mangler endnu den endelige økologigodkendelse, men den er snart pü plads. Det samme gÌlder for linemuslingeanlÌggene, hvor Alex Mikkelsen i sidste uge havde besøg af en dyrlÌge fra Fødevareafdeling Vejle.

- Der er meget papirarbejde for ĂŠn, der gik ud af 9. klasse, og i første omgang fĂĽr vi godkendt et enkelt anlĂŚg. NĂĽr det er godkendt, gĂĽr det lynhurtigt med de andre, og jeg forventer, at alle anlĂŚg er omlagt til maj, siger den garvede muslingeproducent, som har Ă€re ansatte i højsĂŚsonen fra juni til september. ”‹•Â?‡ Â?—•Ž‹Â?‰‡” Š‡” †ƒ‰ PĂĽ grund af den varme vinter kan der høstes lidt tidligere i ĂĽr, og han forventer at levere ca. 750 ton muslinger i ĂĽr, men nĂĽr de syv anlĂŚg er helt oppe at køre, kan de producere 12-1300 ton ĂĽrligt.

Muslingerne bliver leveret pĂĽ havnen lige foran muslingefabrikken, som hver dag leverer friskpakkede muslinger til detailkunder i ind- og udland.

Ca. 30 pct. af produktionen er ferske muslinger, og efter planen bliver en tredjedel af de ferske muslinger økologiske.

MAD & MARKED

7. marts 2014 nr. 540

Løgismose anklager Arla Arla begrænser mulighederne for de små mejerier, mener Løgismose, der nu har indbragt Arla for Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen Det lille fynske mejeri Løgismose anklager ifølge Landbrugsavisen den nordiske mejerigigant for unfair konkurrence.

- Vi betaler en urimeligt høj pris i diverse tillæg og afgifter for at købe

mælk af Arla, siger Løgismoses direktør Steen Aalund Olsen, til avisen.

Han mener, at Arla bryder de vilkår, som selskabet blev pålagt i forbindelse med tidligere fusioner, og pointerer at Arlas prispolitik koster Løgismose fem kr. pr. kg produceret ost.

Klagen til myndighederne kommer af, at Løgismose sidste sommer annoncerede, at man ønskede at få sine egne, økologiske leverandører.

- Ifølge aftalerne i tidligere fusioner er Arla forpligtet til at optage alle landmænd som andelshavere. Men

ikke som økologer. Det kan jeg ikke se logikken i, og det gør, at både landmænd og deres banker er usikre på at forlade Arla og gå til en konkurrent, siger Steen Aalund Olsen, som derfor har parkeret planerne om at tilknytte økologer til mejeriet.

I stedet er han henvist til at købe mælk hos Arla.

Ifølge landbrugsavisen er Arla ked af anklagen, men kommunikationschef Astrid Gade Nielsen ønsker ikke at kommentere yderligere, så længe myndighederne behandler sagen.

Kantineleder bliver direktør Kristina Kristensen forlader posten som kantineleder hos Vestas for at stå i spidsen for omlægningen af 12 kantiner under Aarhus Universitet

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT 15 linemuslingeanlæg økologiske

Vilsund Blue A/S Virksomheden er et resultat af en fusion mellem muslingevirksomhederne Vilsund Muslinge Industri og Limfjordskompagniet a/s, som høstede de første muslinger tilbage i 1908. ɻ

ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

Fra basen i Nykøbing Mors forarbejder og sælger de 75 ansatte muslinger og østers fra Limfjorden.

Omsætning: 150 mio. kr.

Eksport: 90 % Frost: 40 % Konserves 30 % Ferske 30 %

I danske butikker koster 1,5 kg muslinger typisk 40 kr., hvis de stammer fra bundskrab. De økologiske linemuslinger bliver formentlig solgt for samme pris, men for et kg, da det er markant dyrere at producere muslinger på line end at skrabe dem op fra fjordbunden.

Jyderne overhaler strategien I 2011 blev Villerslev Skaldyr omlagt til økologi som landets første lineanlæg. Siden er endnu et anlæg i Limfjorden omlagt, og når Seafood Limfjords syv anlæg følger efter, er ni af landets 15 linemuslingeanlæg økologiske.

Dermed har de jyske muslingeproducenter overhalet ambitionerne i regeringens udkast til en ny strategi for akvakulturen i Danmark før den er vedtaget.

SU-venlig studenterkost Fonden har en målsætning om, at al mad skal laves fra bunden og være bæredygtig, og fra 2020 skal 90 pct. af råvarerne være økologiske.

Netop den målsætning var afgø-

17

Torvehallerne åbner for små producenter Fremover vil Torvehallerne i København dedikere 12 stadepladser til onsdagsmarkedet.

Dagsprisen for en stadeplads er 400 kr.

En af de stadeholdere, der har søgt om plads på onsdagsmarkedet, er Louise Køster, der dyrker økologiske grøntsager på sin gård i Tisvilde i Nordsjælland. Hun ser det som en ideel måde at promovere sine lokale produkter til københavnske forbrugere, og hun opfordrer andre til at gøre det samme.

-Det er rigtig mange småproducenter i Danmark med en masse lækre produkter at byde på, som aldrig rigtig får muligheden for at komme frem i lyset. Det er ærgerligt, fordi de har meget at byde på.

Nu får de muligheden, og det skal nok skabe grobunden for et endnu mere alsidigt marked i Torvehallerne, siger Louise Køster.

Økologi fra Tanzania har kurs mod Slagelse

KANTINER

Madglade medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet kan godt begynde at slikke sig om munden.

Efter mange år som kantineleder for Vestas’ prisbelønnede kantine i Århus rykker Kristina Kristensen fra nordbyen til det centrale Århus, hvor hun 1. marts blev ansat som direktør for Studenterhusfonden. Den står for driften af Stakladen og 11 andre universitetskantiner med ialt 120 ansatte.

- Jeg glæder mig helt vildt, siger den nyansatte direktør.

I dag er der stort set ingen økologi i kantinerne, som dagligt bespiser ca. 4000 studerende og medarbejdere, og ifølge Kristina Kristensen bliver der tale om en gradvis omlægning, hvor der bliver skruet op for økologiprocenten i takt med at nye leverandører og rutiner kommer på plads.

ØKOLOGI & ERHVERV

Kristina Kristensen udgav sidste år kogebogen Omtanke i store gryder, hvor hun øste af sine erfaringer fra den økologiske kantine hos Vestas. Fremover er det de studerende på Aarhus Universitet, som kommer til at nyde godt af hendes kulinariske evner. rende for, at Kristina Kristensen er klar til at investere sine mange års erfaring inden for økologisk køkkenomlægning i SU-venlig studenterkost.

- Det er en utrolig spændende udfordring, som jeg ikke kunne lade gå forbi. Det er en meget ambitiøs målsætning at nå op på så høj en økologisk andel på seks år, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Og jeg føler, jeg har meget at bidrage med, siger Kristina Kristensen.

Motivation og nye rutiner Den kommende direktør understreger, at det ambitiøse mål kræver en lang række tiltag og forandringer.

- Det gælder først og fremmest om at få motiveret lederne og medarbejderne. De skal vide, hvilken

forskel de kan være med til at gøre ved at arbejde med økologi, siger Kristina Kristensen.

Hun peger på, at nøglen til den økologiske omlægning bliver nogle helt nye rutiner i køkkenerne. Fremover skal maden laves fra bunden med mindre kød og Áere grøntsager, og måltiderne vil i langt højere grad være sæsonbestemte.

- Jeg ved, at forandring er menneskets største fjende, og derfor vil jeg gå ydmygt til værks. Men erfaringer fortæller mig også, at omlægningen til økologi vil give medarbejderne en større faglig stolthed, fordi de kommer til at bruge deres madhåndværk i markant højere grad, end de gør i dag, siger Kristina Kristensen.

Grøn Fokus’ samarbejde med det afrikanske øko-afsætningsselskab, Global Source Organic, tager nu for alvor form. Slagelsevirksomheden er ved at etablere aftaler med ca. 300 afrikanske bønder, som skal levere øko-krydderier, bønner, solsikkerkerner mv. til Danmark Efter Áere rejser til Tanzania og et møde på, BioFach i Nürnberg, tager partnerskabet mellem den danske øko-grossist, Grøn Fokus, og det afrikanske afsætningsselskab for afrikanske bønder, Global Source Organic (GSO), nu for alvor form.

- Forhåbentlig vil de første containere med økologiske krydderier, solsikkekerner og mungbønner blive sendt til Danmark i år, siger projektleder hos Grøn Fokus, Laila Venø Bendsen.

Mere kød på bordet hos Solhjulet Solhjulet og Hanegal indleder et samarbejde, som var utænkeligt for blot få år siden.

Kødvirksomheden Hanegal og grossistvirksomheden Solhjulet går nu ind i et samarbejde. Det sikrer, at Solhjulets kunder ud over grossistens normale sortiment fremover bliver tilbudt et bredt udvalg af Hane-

gals hakkede kød, pølser og postejer.

Det var aldrig sket, da Niels Ebbe sad ved roret. Han grundlagde den økologiske pionervirksomhed for 42 år siden og har gennem alle årene været principfast vegetar, og indtil han sidste år solgte Solhjulet til HCH Gruppen A/S, var sortimentet kødfrit.

Den nye ejers direktør, Jens Jørgensen, har dog ingen problemer med at sætte tænderne i en bøf, og han glæder sig over, at Solhjulet nu

kan tilbyde sine 2000 kunder Hanegals produkter.

- Solhjulet er en økologisk og biodynamisk virksomhed, og det skal vi blive ved med at være. Kunderne skal have det, de vil have inden for alle slags økologiske fødevarer. De kan være sikre på, at Solhjulet i HCH Gruppens regi vil holde fanen højt for såvel økologisk kød som økologisk og biodynamisk frugt, grøntsager, ost, vine osv., siger Jens Jørgensen.

Øko-Walk hitter i Herning Der er massiv opbakning til Foodexpo 2014, hvor fagfolk fra hele Norden strømmer til Herning 16. til 18. marts. Over 400 udstillere fylder de syv messehaller, og arrangørerne melder om stor interesse for Øko-Walk, som tager gæsterne med rundt til de økologiske stande.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

7. marts 2014 nr. 540

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 13. marts kl. 16.30–21.30. Korn uden gluten ved Anemette Olesen som vil fortælle om amaranth, quinoa, hirse, perlerug, kamut, spelt og andre former for frø. Vi laver retter med korn/ frø og slutter med en buffet. Alle får opskrifter med hjem. Søndermarkskolen, Skanderborggade 65, Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.

Lykken er chokolade. Maja Ambeck Vase, Anne au Chocolat og Columbus Leth (foto). 174 s.

250 kr. Politikens Forlag.

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

15. marts. kl. 10-16. Biodynamisk bikursus med jordbrugsteknolog Erik Frydenlund.En introduktion til en alternativ måde at holde bier på for alle med interesse for bier. Nr. Lyndelse vej 19, Odense S. Pris: 400 kr inkl. moms. Læs mere på: www.erikfrydenlund. dk. Tilmelding og spørgsmål til: erikfrydenlund@gmail.com.

20. marts kl. 13.30-15.30. God ernæring på den fede måde - De 10 kostråd. Inspirationsarrangement primært for køkkenmedarbejdere. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysning og tilmelding på www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk

Kryddersnapse og hvad dertil hører. Niels Stærup med madopskrifter af Carsten Kyster. 200 s.

249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. ,@M S@FDQ Ŕ DM Ʀ@RJD UNCJ@

NF R K@CDQ L@M E@MS@RHDM E EQHS K³A DKKDQ L@M K@CDQ RHF KDCD @E DM LDQD DQE@QDM RM@ORDAK@MCDQ RNL -HDKR 2S¡QTO RNL G@Q NORJQHESDQ SHK A CD CDM TS KLNCHFD NF ENKJ CDQ FNCS J@M UDMSD ƦDQD L MDCDQ O CDM QHFSHFD RL@F - Q L@M R G@Q CD E¡QCHFD U CD U@QDQ J@M L@M H ANFDM NFR ƥMCD CDIKHFD NORJQHESDQ @E "@QRSDM *XRSDQ GUNQ CD O@RRDQ SHK

,@MFD UHK RHJJDQS MHJJD H KXJR@KHF DMHFGDC M Q CD RDQ ANFDMR SHSDK Ŕ NF DMCMT LDQD M Q CD JHFFDQ H ANFDM RNL HMCDGNKCDQ JK@RRHRJD NF MXD NORJQHESDQ O J@FDQ CDRRDQSDQ LNTRRDQ NF LDFDS LDQD LDC BGNJNK@CD !DFFD ENQE@SSDQMD G@Q DM AKNF GUNQ L@M J@M K¡RD DMCMT LDQD NL CDQDR RSNQD O@RRHNM ENQ BGNJNK@CD NF CD L@MFD LTKHFGDCDQ ENQ AQTFDM CDQ@E Ŕ VVV @MMD@TBGNBNK@S CJ NF VVV BGNBNK@S CJ AB

Rodfrugternes dag 30. marts kl. 10-17 Foredrag, smagsprøver, markvandring med mere.

Pedersholt, Tryvej 201, Dybvad.

Oplysninger via frank@zenas.dk eller tlf. 6160 9444.

Arr: ZENAS-Pedersholt

Foråret er på trapperne, det summer Planer ændres, det skal registreres Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Crimpet korn i stakken

Ribbehøstet korn i stakken

KAMMERGAVE

et botilbud på Vestsjælland

Vi søger en gartner til DSI KAMMERGAVE

Erosion og kvikbekæmpelse

Kammergave er et botilbud for psykisk syge (www.kammergave.dk).

Han/hun skal være interesseret i at have beboerne med ud i marken og lære dem at passe grøntsagerne og høste dem. Arbejdet i haven er baseret på håndarbejde.

I 2013 har vi dyrket 1 ha grøntsager, urter og blomster. En opgave, der kræver erfaring i at dyrke grøntsager og evnen til at bygge en lokal afsætning op. Vi har en gårdbutik, som bliver udvidet i løbet af foråret. I 2013 har vi solgt for ca. 90.000,- udover det, vi selv har spist på Kammergave.

Peders nye drone

Kammergave har en malkekvægbesætning på 60 køer på gården og 100 ha jord.

Rettidig vinterhvede De to vigtigste krav til en kandidat er rummelighed og stor erfaring i grøntsagsdyrkning og salg af grøntsager.

Henvendelse: Leder Susan Bahl – sba@kammergave.dk – 2087 2218.

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

7. marts 2014 nr. 540

ØKOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 ɽ Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Fyn Økologiske Gruppe Angusdyr sælges Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: peter@bioselect.dk

Økologisk Biogas Workshop

5 stk. løbekvier, 5 stk. kælvekøer og 5 stk. køer med kalv ved siden LLY¡ $YOVJnUG Tlf. 2014 4890

Økologiske nordmannsgran Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i foråret 2014.

(PDLO LQIR#HFR¿ UV GN Tlf. 20 65 12 02

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Deltag gratis i workshop om økologisk biogas. Du kan vælge at deltage en eller begge dage.

Der vil være oplæg om og diskussion af bæredygtighedskriterier for økologisk biogasproduktion, beskrivelse af de tekniske og økonomiske krav ved etablering af biogasanlæg og meget mere.

Oplægsholdere fra Danmark, Tyskland og Østrig.

Se programmet på www.okologi.dk/biogas eller kontakt Lone Malm på lkm@okologi.dk /tlf. 2058 5024.

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

CN AGRO - Først med det bedste i 25 år

Workshoppen afholdes af Økologisk Landsforening i projektet SUSTAINGAS. www.sustaingas.eu

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf.

9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere forskelige slags flydende, og som pelleret. Se: www.greenf.dk.

Tlf. 2179 3774.

Sælges: 150 tdr. økologisk byg, 20 wrapballer økologisk ensilage samt økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Frøgræshalm sælges. Økologisk frøgræshalm i rundballer fra lade. 70 øre/kg. Gert Ladegaard Jensen, tlf. 9714 0485, mobil 4054 4643.

(FR¿ UV $S6

13. – 14. marts

KORT & GODT

Kom foråret i møde....

Gruppehytte II

Sælges: Krydsningsstude, 3-4 mdr. gamle. Anders Laustsen, tlf. 2250 9256. Økologisk hø af god kvalitet (minibig) sælges. Nordjylland.

Tlf. 9885 1836 / 6175 5636.

Sælges: Godt økologisk hø, minibig (godt 2 m), også særdeles godt til heste. Ved Aså.

Tlf. 6146 8930.

Græsningsaftale, 5-årig, tilbydes. 25 ha. Ved Aalborg.

Henv. holgerthomsen@ev.dk eller tlf. 4054 1924.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Tidlige: Solist Princess

Gruppehytte I

Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova

Kalve-Express

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

Kalveforværk

www.cnagro.dk info@cnagro.dN Tlf. 97 76 90 44

De næste numre Udkommer 21. marts 04. april

Annoncedeadline 11. marts 25. marts

Nr. 541 542

25. april 09. maj 23. maj 06. juni 20. juni 04. juli

08. april 29. april 13. maj 27. maj 10. juni 24. juni

543 544 545 546 547 548

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

ID nr. 42742

BAG OM ØKOLOGIEN ...

ØKOLOGI ERHVERV

skal også udarbejde en økologirapport, der bl.a. indeholder et egenkontrolprogram, en plan for bæredygtig forvaltning og en driftsjournal.

De skærpede krav er: ɻ Sundhedsrådgivningsaftale med Àskedyrlæge ɻ Nødvendig dokumentation for sporbarhed ɻ Forbud mod brug af giftig bundmaling på servicefartøj ɻ Krav om at undermålere og/eller foulingsorganismer (krabber, søstjerner mv.) genudsættes i god afstand fra anlægget Krav om årlig analyse for tungmetaller, dioxin og PCB.

ɻ

ib@okologi.dk

Kend din øko-musling

Blåmuslinger med det røde Ø-mærke adskiller sig fra de konventionelt producere blåmuslinger på en række områder.

Den økologiske producent er for eksempel forpligtet til at dokumentere alle væsentlige forhold omkring muslingernes vej fra fjord til bord. Økologiske producenter skal også overholde et ekstra sæt regler, som staten har udstukket.

Reglerne skal sikre, at blåmuslingeproduktionen trækkes i en mere bæredygtig retning.

Der er fuld sporbarhed hos de økologiske muslinger, og i modsætning til resten af erhvervet skal de økologiske producenter oplyse kunderne om et eventuelt indhold af tungmetaller.

De økologiske producenter

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

7. marts 2014 nr. 540

Sådan ligger landet - tal om landbruget 2013 Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om at udgive statistiksamlingen: Sådan ligger landet, der indeholder en række oplysninger om landbrugets betydning for Danmarks natur og samfund Ved du, at 62% af Danmark er landbrugsareal? Og at 92% af landbrugsjorden er under plov? Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor gennemsnittet for areal under plov er 25% Ved du, at 81% af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr; mens produktionen af menneskeføde kun lægger beslag på 10% af landbrugsjorden (de sidste 9% bruges til industrikartoÁer, raps til biodiesel, frøgræs og juletræer).

Ved du, at dansk landbrug producerer fødevarer svarende til tre gange landets befolkning. Og at Danmark kunne brødføde mange Áere, hvis vi i stedet for foder dyrkede mad. - For eksempel mad nok til 20 mio. mennesker, hvis vi spiste mindre kød, og til 80 mio. mennekser, hvis vi helt afholdt os fra at spise kød.

Landbrugets konsekvenser Ovenstående er et lille udpluk fra statistiksamlingen ’Sådan ligger landet 2013’, som Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse er gået sammen om at udgive. Statstiksamlingen indeholder nemlig en

række oplysninger om landbrugets betydning for den danske natur og det danske samfund.

Ud over tallene om landbrugets arealforbrug er der tal om landbrugets konsekvenser for naturen, for miljøet og for klimaet Der er også tal for landbrugets konsekvenser for dyrevelfærd og sundhed, og om landbrugets samfundsmæssige betydning.

Sidst men ikke mindst er der tal om den økologiske landbrugsproduktion. Økologien vokser Man kan blandt andet læse, at det økologiske salg i 2012 var på 6,5 mia. kr., og at den ene milliard blev omsat i gårdbutikker, stalddørssalg, internethandel, markeder etc.

7% af det samlede landbrugsareal blev i 2012 dyrket økologisk. Det svarer til 182.930 ha; men der er stadig langt til regeringens mål på 340.000 ha inden 2020.

Samtidig er eksporten af økologiske produkter mere end Àredoblet på otte år. I 2012 udgjorde værdien af den økologiske eksport 1.166 mio. kr.

Den økologiske markedsandel

SÅDAN LIGGER LANDET...

– tal om landbruget 2013

steg i 2011 til 7,8%. Dermed er Danmark det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel.

Du kan også læse i statistiksamlingen, at økologi har effekt fra dag ét.. Der er 20% Áere sommerfugle- og plantearter på økologiske marker end på konventionelle - uanset om marken er nyomlagt eller har været det i mange år. ib@okologi.dk Vil du læse hele samlingen, kan ϐ ǣ Ǥ Ǥ

Fakta: ’Sådan ligger landet 2013’ er en samling statistikker om landbrugets betydning for Danmarks natur og samfund, som i år er opdateret af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. Statistikkerne er baseret på tal fra blandt andet fra Danmarks Statistik, offentlige kilder som GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), fra DANMAP (DTU Fødevareinstituttets overvågning af antibiotikabrug og –resistens) og fra landbrugserhvervet selv.