Økologi & Erhverv nr 542 04-04-14

Regler svĂŚkker konkurrencen

Sü nÌste ürs gødning nu

Sund konkurrence i køledisken

Den økologiske landmand skal følge de samme regler, som den konventionelle landmand. Resultatet er ofte, at den økologiske landmand stilles dürligere økonomisk end hans konventionelle kollegaer

RÌkkedyrket vürsÌd giver plads til en veludviklet kløvergødning. I vintersÌd er løbet formentlig kørt

Ă˜kologisk kylling fra De 5 Gaarde udfordrer Rose Poultry i Kvickly. Coop hĂĽber konkurrencen giver øget salg

5

AKTUELT

9

Ă˜KOLOGI

MARK OG STALD

14

MAD OG MARKED

ERHVERV

TV-kok tabte hjertet til Kalø

4. april 2014 nr. 542 34. ĂĽrgang

]Â?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ‰”‹•‡ ˆ¤” ‡‰‡Â? ’ŽƒÂ? ˆ–‡” ‡– •Â?—ˆˆ‡Â?†‡ •˜‹Â?‡–‘’Â?ކ‡ǥ •‘Â? ‡Â?†–‡ Â?‡† ‡Â? ŠƒÂ?†Ž‹Â?‰•’ŽƒÂ? ˆ‘” †‡Â? Â?‘Â?˜‡Â?–‹‘Â?‡ŽŽ‡ •˜‹Â?‡’”‘†—Â?ÇŚ –‹‘Â? ‘‰ ‹Â?Â?‡ ‡– ‘”† ‘Â? †‡Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ǥ ‡” †‡Â? ĂžÂ?‘Ž‘nj ‰‹•Â?‡ •˜‹Â?‡’”‘†—Â?–‹‘Â? –‹Ž„ƒ‰‡ ‹ †‡– ’‘Ž‹–‹•Â?‡ ˆ‘Â?—•

AF IRENE BRANDT

systemer og afsĂŚtningsfremme og produktudvikling.

- Vi er ikke en stor branche. Derfor har vi brug for hjĂŚlp til at udvikle for eksempel avlsdyr og produktionssystemer, som er tilpasset den økologiske produktion. Heldigvis fandt vi støtte til vores ønsker pĂĽ mødet med NaturErhvervstyrelsen, og vi forvenWHU DW XGYLNOLQJVLQLWLDWLYHW YLO Ă€ QGH en plads i blandt andet regeringens Ă˜kologiske Handleplan 2020, siger Randi Vinfeldt og tilføjer: - Jeg tror, udviklingsinitiativet blandt andet blev sĂĽ godt modtaget, fordi vi ikke lĂŚgger skjul pĂĽ, at vi har problemer. Vi ved godt, hvor der kan ske forbedringer, og vi vil meget gerne samarbejde med myndighederne for at fĂĽ dem løst.

Udover at indgĂĽ i regeringens Ă˜kologisk Handleplan 2020 skal ideerne fra udviklingsplanen ogsĂĽ indgĂĽ i Handlingsplan for dansk svineproduktion, som er under udarbejdelse. Men først skal der nedsĂŚttes en arbejdsgruppe, der kan forberede samkøringen. Denne gruppe kommer til at bestĂĽ af bĂĽde landmĂŚnd og interesseorganisationer.

- I begyndelsen var embedsmĂŚndene skeptiske. Det virkede som om, de tĂŚnkte, at nĂĽr nu der er lavet reg- SĂĽ er der fanden galme kĂŚrlighed - med stort Ă˜. Kalø, I stjal mit hjerte. SĂĽ mange vilde unge, der tror pĂĽ fremtiler for de konventionelle grise, kan den og landbruget – tak! Ordene stammer fra tv-kokken Claus Holm, som sidste fredag agerede kulinarisk inspiøkologerne sĂĽ ikke bare følge dem? rator, da eleverne pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole kreerede et festmĂĽltid for at fejre, at skolen sidste ĂĽr vandt 0HQ YL Ă€ N IRUNODUHW GHP DW SURGXN Store Smagedagsprisen 2013. Gevinsten var en dag med Claus Holm i køkkenet. Foto: Jakob Brandt tionsrammerne for de økologiske og de konventionelle svinebønder er alt for forskellige. Og sĂĽ kom der skred i forhandlingerne!

Det er en glad formand for Svineudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, ‘”•Â?‡ŽŽ‡Â?‡ Â?‡ŽŽ‡Â? †‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ‘‰ †‡ Â?‘Â?˜‡Â?–‹‘Â?‡ŽŽ‡ ŽƒÂ?†„”—‰ ‡” •¤ •–‘”‡ǥ Randi Vinfeldt, der fortĂŚller om mĂ¸ÂƒÂ– Š˜‡” †”‹ˆ–•ˆ‘”Â? •Â?ƒŽ Šƒ˜‡ •‹– ‡‰‡– ”‡‰‡Ž•§–Ǥ ‡– ˆ‘”‡•Ž¤” ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?Â†Â•ÂˆÂ‘Â”ÇŚ det mellem Ă˜kologisk Landsforening ‡Â?‹Â?‰ ‹ •‹– ‹Â?’—– –‹Ž ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â?‹Â?‹•–‡”‡Â?• •‡”˜‹…‡–Œ‡Â? ’¤ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹’‘Ž‹–‹Â?Â?‡Â? og NaturErhvervstyrelsen, som fandt sted i sidste uge. Efter den lidt trĂŚge on. Forslaget er ĂŠt af mange forslag, PLOMÂĄ RJ G\UHYHQOLJW SU GHĂ€ QLWLRQ start kom der resultater pĂĽ bordet.

SERVICETJEK som foreningen har prĂŚsenteret for Alternativt gennemgĂĽs generelle reAF IRENE BRANDT politikerne i forbindelse med fødeva- guleringer for miljø- og veterinĂŚrfor- ”‡ Â?”ƒ˜ reminister Dan Jørgensens service- KROG RJ GHU LGHQWLĂ€ FHUHV P UNEDUH Ă˜kologisk Landsforenings reprĂŚsenomrĂĽder, hvor økologisk landmĂŚnd tanter pĂĽ mødet tog udgangspunkt Det økologiske landbug skal aner- tjek af regeringens økologipolitik. Ă˜L forudser, at økologien med sin fritages for indberetning, krav og i det udviklingsinitiativ for økologisk kendes som et reelt alternativ til konsvineproduktion, som foreningen udventionel produktion. De generelle helt egen selvstĂŚndige regulering vil kontrol. Ă˜kologikrav gennemgĂĽs, og til- arbejde op til svinetopmødet. regler for landbruget afspejler de opnĂĽ reel anerkendelse som et naUdviklingsinitiativet tager udbehov for regulering, som en intensiv tur-, miljø, klima-, dyrevelfĂŚrds- og lĂŚgskrav udvikles for at lukke huller i økologikravene, sĂĽ økologer kan fri- gangspunkt i tre omrĂĽder: avl, udkonventionel produktion afstedkom- sundhedspolitisk vĂŚrktøj.

- LandmÌnd, der er autoriseret til tages for anden miljø- og veterinÌr- vikling af økologiske produktionsmer. Og det er en barriere for omlÌgning til økologi, nür økologi opfattes økologisk drift, skal alene overholde kontrol.

En anden løsning kunne vĂŚre som et tilvalg af yderligere kontrol og eksplicit supplerende regler, der skal regulering ud over generelle regler i sikre, at økologi er en komplet løs- at udvikle en miljø- og veterinĂŚrstedet for - som det oprindeligt var ning og ikke som i dag først det kom- regulerings- og kontrolregime, som Ring for et uforpligtende tilbud tiltĂŚnkt: et alternativ til konventionel plette generelle regelsĂŚt og derefter undtager ekstensive landbrug ud produktion med indbygget hensyn ogsĂĽ økologireglerne, lyder anbefa- IUD HQ Q UPHUH GHĂ€ QLWLRQ DI GLVVH Gratis medlemskab det første ĂĽr Samtidig bør det sikres, at kommutil natur, miljø, klima og dyrevelfĂŚrd lingen fra Ă˜L. Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening nernes hĂĽndtering af økologi pĂĽ nasamt sunde og rene fødevarer. turomrĂĽdet, herunder ift. §3 omrĂĽSĂĽdan argumenterer Ă˜kologisk ‘Â?Â?”‡–‡ ˆ‘”•Žƒ‰ Landsforening, Ă˜L, for, at afbureau- Ă˜L foreslĂĽr, at Fødevareministeriet der, forenkles markant, og bringes i kratisere det økologiske landbrug - udarbejder en model for afbureau- overensstemmelse med de statslige ikke mindst med henblik pĂĽ at skabe kratisering, hvor økologisk landbrug økologikrav. større motivation hos landmĂŚndene afkobles fra generel miljø- og vete §• Â?‡”‡ ‘Â? ˆ‘”•Žƒ‰‡– •‹†‡ Íś til at omlĂŚgge til økologisk produkti- ULQ UUHJXOHULQJ RJ GHĂ€ QHUHV VRP

Ď?„—”‡ƒ—Â?”ƒ–‹•‡” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹‡Â?

2

ØKOLOGI & ERHVERV

4. april 2014 nr. 542

MENNESKER & MENINGER Koen viser vejen! ØKOLOGI

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Tryk Skive Folkeblad

LEDER AF PER KØLSTER

Foråret er kommet med en tidlighed i år, der er vidunderlig. Noget andet er, at det endnu engang er en påmindelse om, at vi som landmænd skal gøre vores for at dæmme op for klimaforandringerne: Vi skal deponere kulstof og fremme frugtbarheden af vores muld, vi skal sikre et CO2rigt kredsløb, der bliver mindre og mindre afhængigt af fossiler, vi skal tænke på vores husdyrproduktion som et vægtigt bidrag at reducere klimabelastningen og vi skal fremme forståelsen for en madkultur, hvor planter overhaler kødet. Vi har store udfordringer for at løfte opgaven ind i en tidsalder, hvor vi skal holde hus med vores ressourcer og samtidig VLNUH NORGHQV YHOEHÀQGHQGH Den nye rapport fra FN’s klimapanel om verdens tilstand er ikke et budskab om, at vi skal tilfredsstille et større og større købedygtigt publikum i en verden med en voksende økonomi. Det er ikke et budskab om, at vi skal spise mere kød. Tværtimod.

Det er et budskab om at skabe balance imellem behov, deres fordeling og det, kloden kan præstere. Vi skal fornuftigt og visionært omtænke vores forvaltning af den danske muld.

8GRYHU YRUHV RSÀQGVRPKHG RJ YRUHV vand, så er den danske muld vores vigtigste ressource. Vi kan starte med at stille krav om at stoppe enhver form for inddragelse af landbrugsjord

Når vi 13. april åbner dørene til køernes frihedsløb, er det noget af det mest livsbekræftende vi kan dele med vores omgivelser og hinanden. til byudvikling, industri og transport.

Vi kan fortsætte med at udvikle en klimapositiv fødevarepolitik.

9L VWU EHU HIWHU DW ÀQGH ¡NRORJLVNH veje til at blive dygtigere og dygtigere til at møde fremtiden og til at være en attraktiv og fremtidssikret løsning for danske landmænd og forbrugere.

Forbrugerne har en veludviklet sans for at efterspørge den økologiske produktionsform, men det sker ikke uden et løbende oplysningsarbejde.

Vi er udfordret på en prisforskel, som med en simpel lovmæssighed betyder, at efterspørgslen dæmpes.

Vi skal med andre ord være rigtigt dygtige til at forklare forbrugerne, hvorfor de skal betale mere for den økologiske vare. Og her er der ingen vej udenom at forklare, hvori forskellen består.

Den næste udfordring bliver at fortælle, hvordan vi stillet over for klimaforandringer og det stigende befolkningspres, som vil kræve, at vi i stigende grad forbeholder afgrøder direkte til føde, alligevel stadig kan sætte køer på græs og dermed sikre jordens frugtbarhed og vores fødeva-

reproduktion. Den store udfordring bliver at kunne diskutere omfanget og karakteren af det danske husdyrbrug set i lyset af det globale fødevareforbrug. Der er ingen vej uden om åbenheden, den demokratiske debat og udfordringen af det sidste århundredes fødevarekultur.

Når vi 13. april åbner dørene til køernes frihedsløb, er det noget af det mest livsbekræftende vi kan dele med vores omgivelser og hinanden.

Det er en smittende fest, som på en dejligt fornyende måde holder fast i den urgamle tradition med forårets hellige bryllup, det tidspunkt hvor sæden forener sig med muldens skød. Vi drages som noget af det naturligste i verden mod denne dybe betydning. Foråret og koen er kommet for at blive. Køerne viser vejen

Økologisk Landsforening får to næstformænd

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

Om få dage står vi med den årligt tilbagevende begivenhed - Økodag når køerne skal ud. En ko er beregnet på at græsse, og det er naturligt, at forbrugerne forventer eller tror, at en ko kommer på græs. Da det kun er ca. 16 procent af de konventionelle køer, der kommer ud, er der en forskel, som kræver en forklaring.

Det er enkel og god kommunikation at fortælle folk, hvordan tingene hænger sammen på et plan, hvor alle kan være med.

)RUPDQG 3HU .¡OVWHU ÁDQNHUHW DI NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV WR Q\H Q VWIRUmænd. Kim Qvist (tv) og Mads Helms. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Efter det konstituerende bestyrelsesmøde i Økologisk Landsforening ligger det fast, at foreningen i det kommende år vil have to næstformænd.

Der skulle noget til at fylde skoene efter forgængeren, Jens Krogh, der har været næstformand i Økologisk Landsforening igennem ti år.

Faktisk hele to mand.

På det konstituerende bestyrelsesmøde i Økologisk Landsforening blev det først besluttet, at forenin-

gen skulle have to næstformænd, og senere blev pladserne så besat ved kampvalg. De to næstformænd, der i det næste år skal dele formandskabet med formand Per Kølster, bliver Kim Qvist, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole og Mads Helms, økologisk mælkeproducent, Sommerbjerg I/S, Gludsted.

Begge har været aktive i bestyrelse og udvalg i Økologisk LandsforHQLQJ L ÁHUH nU

MENNESKER & MENINGER

4. april 2014 nr. 542

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ....

INDHOLD: AKTUELT

Det undrer mig, at sĂĽ mange lyver â€? Ă˜kologisk Landsforening markerede ĂĽrstiden ved at købe sig en me-

4 Godt hündvÌrk Det mü gerne vÌre sjovt at gü pü arbejde Sommerbjerg I/S har mange ansatte og mange malkekøer. Det fører let til rutineprÌgede arbejdsopgaver, og skal medarbejderne tiltrÌkkes og fastholdes pü gürden, krÌver det god ledelse

5 Regler svÌkker konkurrencen Den økologiske landmand skal følge de samme regler, som den konventionelle landmand. Resultatet er ofte, at den økologiske landmand stilles dürligere økonomisk end hans konventionelle kollegaer

7 Kalø er et stort skridt tÌttere pü fusion Syddjurs Kommune er klar med 3 mio. kr. til en fusion mellem Kalø og Viden Djurs, og i nÌste uge forventer skolerne at fü svar pü, om Undervisningsministeriet følger trop med en tilsvarende pose penge

6 Kalø scorer kvinderne

7 Kvinderne pü Kalø

Pü den økologiske landbrugsskole pü Kalø er over halvdelen af skolens elever kvinder, som brÌnder for økologi

Det er vidt forskelligt, hvad der har bragt dem til Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, og mĂĽlet med uddannelsen er nĂŚsten lige sĂĽ bred - men begejstringen for økologien er fĂŚlles for alle

MARK OG STALD

AfgrĂŚsning er ikke afslapning

KYDG YL NDQ IRU DW IUHPPH ¥NRORJLHQ L KYHUW IDOG KYLV YL PHQHU GH à RWWH RUG om rent drikkevand, bÌredygtighed og dyrevelfÌrd. Derfor har jeg truffet et valg for min politik, og det er at støtte økologien - for i mine øjne er den økologiske støtte en investering i det danske landbrug, dyrevelfÌrd og vores fÌlles fremtid.

FĂ˜DEVAREMINISTER DAN JĂ˜RGENSEN. ALTINGET.DK. 25. MARTS 2014.

strĂŚkning om, at økologiske produkter er fri for en rĂŚkke stoffer, som potentielt kan vĂŚre skadelige for den humane sundhed. Ă˜kologiske produkter indeholder eksempelvis fĂŚrre kunstige tilsĂŚtningsstoffer samt fĂŚrre rester af sprøjtemidler og medicin. Det er ligeledes pĂĽvist, at økologiske svin i mindre grad indeholder antibiotika-resistente bakterier end konventionelt producerede svin. Man kan ikke entydigt konNOXGHUH DW ÂĄNRORJLVNH SURGXNWHU LQGHKROGHU Ă HUH YLWDPLQHU DQWLR[LGDQWHU eller lignende end ikke-økologiske produkter, men en rĂŚkke undersøgelser viser, at økologiske produkter inden for nogle varegrupper har et højere indhold af visse vitaminer og fedtsyrer. Af den seneste rapport om pesticidrester i fødevarer fra fødevarestyrelsen fremgĂĽr det, at bortset fra et enkelt tilfĂŚlde, som blev vurderet til at vĂŚre en utilsigtet forurening, blev der ikke fundet rester af pesticider i dansk økologisk frugt og grønt. Hvis forbrugerne helt vil undgĂĽ pesticidrester, skal de derfor vĂŚlge økologiske fødevarer.

FĂ˜DEVAREMINISTER DAN JĂ˜RGENSEN. SVAR TIL FĂ˜DEVAREUDVALG. 24. MARTS 2014.

10 Arla-økologer vil drøfte kvĂŚg-regler Utilfredshed med økologireglerne murrer blandt isĂŚr store mĂŚlkeproducenter i Arla. Arlas Ă˜kologiudvalg vil diskutere situationen med parterne bag brancheaftalen for mĂŚlk og kød

11 NÌste skridt er GPS pü gyllevognen RÌkkedyrkning og autostyring vinder frem pü økologiske bedrifter., og JSV¡HUQH à \WWHU IUD WUDNWRUHUQH XG Sn UHGVNDEHUQH

11 Placeret gødning i praksis: Maskinstationen: Placeret gylle giver altid mest Planteavleren: Passer godt til korn pü rÌkker Frilandsgartneren: Sparer en tredjedel af gødningen

12 Udfas sygdomme hos køer og kalve Ny hündbog giver inspiration til kvÌgbrugere, der vil bruge mindre antibiotika i besÌtningen

9

13 Gift halverer regnorme Regnome i sprøjtet markjord er kun halvt sü store som i økologisk jord

Ă˜kologiske tyrekalve bliver til studekød eller opdrĂŚttes konventionelt.

MÌlkeproducenter vil nu undersøge muligheden for at producere slagtekalve

Jeg støtter økologien â€? Ă˜kologi er holdning og ikke bare pris. Derfor skal vi som politikere gøre,

VÌlg økologiske fødevarer � Nür der tales om sundhed i forhold til økologi, handler det i vid ud-

9 Fagligt talt:

13 Vestjysk initiativ til kalveproduktion

ningsmüling, som viste, at over 90 procent af danskerne mener, at det burde vÌre et krav, at køer kommer pü grÌs.

Den mĂĽling viser i virkelighedens verden kun ĂŠn ting: Man kan fĂĽ folk til at svare akkurat, hvad man vil.

Hvis danskerne virkelig mente den frelste snak, de lukker ud, nür de rare IRON IUD DQDO\VHÀUPDHUQH ULQJHU Vn YLOOH GH VWHPPH PHG WHJQHERJHQ (Qhver kan købe mÌlk fra køer, der garanteret kommer pü grÌs hver sommer - det gør alle køer i økologiske bedrifter nemlig. Men salget af økologisk mÌlk stagnerer pü et niveau mange gange under 90 procent. (...)

Det kan ikke forarge mig, at vi ikke vÌlger økologisk - men det undrer mig til stadighed, at sü mange sü gerne lyver om deres holdning.

SĂ˜REN BEUKEL BAK. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 30. MARTS 2014.

Sü nÌste ürs gødning nu RÌkkedyrket vürsÌd giver plads til en veludviklet kløvergrøngødning. I vintersÌd er løbet formentlig kørt

Uigennemskuelige priser � Pü den ene side ser landmÌndene deres varer ligge i køledisken til

en pris, som ligger meget langt over den afregningspris, som de modtager, og pü den anden side gür forbrugeren og forestiller sig, at man som økologisk producent mü kunne sidde i en strandstol i syden hele vinteren og slappe af pü grund af den høje pris pü eksempelvis økologiske kyllinger.

Den almindelige forbruger har ingen mulighed for at forstĂĽ fastsĂŚttelsen af prisen.

PER KĂ˜LSTER, FORMAND I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. FĂ˜DEVAREWATCH. 24. MARTS 2014.

MAD OG MARKED 14 Pü Markedet: En stor tak for opbakningen 15 5 konventionelle gürde vil sÌlge økologisk kvalitet

14

Selvom det konventionelle og det økologiske landbrug ofte er rygende uenige, sü ligger det ikke nødvendigvis til hinder for et positivt samarbejde. Det mener man i hvert fald pü De 5 Gaarde og pü den økologiske gürd Sødam. Her HU PDQ JnHW VDPPHQ RP DW OHYHUH à HUH ¥NRORJLVNH N\OOLQJHU WLO ODQGHWV N¥OHGLske. Imens kan endnu mere økologi müske vÌre pü vej

ͳ͸ ’‡…‹ƒŽÂ?ƒ”–‘Ď?Ž‡” •§Ž‰‡” ‰‘†– %LRVHOHFW RSOHYHU IUHPJDQJ IRU PHUH VSHFLHOOH VRUWHU DI VSLVHNDUWRĂ HU 'HW handler om smag

16 Nyt fra ICROFS: Er biodiversitet økologiens 2.0?

17 Avancer og moms pĂĽ økologiske kyllinger kan blive lavere 17 Ă˜-mĂŚrket reddet - nye EU-økoregler skal udvikle økologien

Sund konkurrence Ă˜kologisk kylling fra De 5 Gaarde udfordrer Rose Poultry i Kvickly. Coop hĂĽber konkurrencen giver øget salg

Ă˜kologi-omsorg â€? Erfaringerne viser, at den økologiske omlĂŚgning af offentlige køkkener

som plejehjem, børnehaver og hospitalskøkkener kan gøres inden for de eksisterende budgetter. Bl. a. ved at man i højere grad laver maden fra bunden af sÌsonens friske, økologiske rüvarer fremfor at klippe poser med halvfabrikata op.

Det velsmagende og hjemmelavede mĂĽltid er ogsĂĽ en del af den menneskelige omsorg, vi viser de ĂŚldre pĂĽ plejehjemmene.

Vores mül er at lave mültider, der skaber glÌde og nÌrvÌr, og som er dagens højdepunkt for beboerne.

Duften og smagen af hjemmebagt brød og simreretter pü komfuret er med til at skabe en hjemlig stemning, og det har uden tvivl en vÌrdi for de Ìldre.

MARIANNE LANGE, KĂ˜KKENCHEF PĂ… PLEJECENTERET SĂ˜LUND SJÆLLANDSKE, 20. MARTS 2014.

Ă˜kologi kommer ikke af sig selv â€? 'HW HU Ă€QW PHG ÂĄNRORJL RJ L SULQFLSSHW JnU YL LQG IRU JUÂĄQ E UHG\JWLJ-

hed. Med vores leverandører af økologiske produkter skal der vÌre fornuftige forhold, sü vi kan fü varerne til en fair pris.

MICHAEL JEPSEN, DIR. FOR ODENSE CONGRESS CENTER. FYENS STIFTSTIDENDE, 18. MARTS 2014

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT HÅNDVÆRK

4. april 2014 nr. 542

‡– �¤ ‰‡”�‡ ˜§”‡ •Œ‘˜– ƒ– ‰¤ ’¤ ƒ”„‡Œ†‡

mÌrkes, sü man kan se, hvor de hører til. Det er jo en kilde til irritation, hvis staldfolkene hele tiden skal rende rundt og lede efter en skovl, som er udlünt men aldrig kommet tilbage pü plads.

Kaj Gandrup er ikke i tvivl om, at medarbejderne pü gürden er glade for tavlemøderne, der giver dem indà \GHOVH Sn GHUHV HJHQ DUEHMGVGDJ - ... og det betyder altsü meget for mig, at de er glade. Kan jeg mÌrke, GHU HU QRJHW JDOW Vn Pn MHJ ÀQGH XG af, hvad problemet er, sü vi kan fü det løst, siger Kaj Gandrup, der af og til - men sjÌldent, fordi det meste tages i opløbet - ogsü mü tage rollen VRP NRQà LNWP JOHU Sn VLJ

‘Â?Â?‡”„Œ‡”‰ Č€ Šƒ” Â?ƒÂ?‰‡ ƒÂ?•ƒ––‡ ‘‰ Â?ƒÂ?‰‡ Â?ƒŽÂ?‡Â?އ”Ǥ ‡– ÂˆĂžÂ”Â‡Â” Ž‡– –‹Ž ”—–‹Â?‡’”§‰‡†‡ ÂƒÂ”Â„Â‡ÂŒÂ†Â•Â‘Â’Â‰ÂƒÂ˜Â‡Â”ÇĄ ‘‰ •Â?ƒŽ Â?‡†ƒ”„‡Œ†‡”Â?‡ –‹Ž–”§Â?Â?‡• ‘‰ ˆƒ•–Š‘Ž†‡• ’¤ ‰¤”†‡Â?ÇĄ Â?”§˜‡” †‡– ‰‘† Ž‡†‡Ž•‡

GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Hver onsdag klokken 11 samles alle medarbejderne pü Sommerbjerg I/S til tavlemøde ved den hvide tavle bag malkerummet pü gürden. Mødet foregür stüende og er ganske kortvarigt; men alle kan komme med forslag til tiltag, der kan forbedre driften pü gürden.

Fredag formiddag, hvor Ă˜kologi & Erhverv lagde turen forbi gĂĽrden, er der mennesketomt i baggangen.

Morgenmalkningen er for lÌngst afsluttet, og mÌlken er allerede blevet hentet af tankbilen fra Them Andelsmejeri; men et hurtigt kig pü tavlen viser, at tavlen, der oprindelig blev indført som et arbejdsredskab til Lean-indsatsen pü gürden, er blevet et naturligt samlingspunkt for gürdens ansatte, hvor de kan dele viden pü tvÌrs af arbejdsholdene.

- Vi er et stort landbrug med mange ansatte. Udfordringen for os er, at vi derfor har en rĂŚkke faste rutiner.

Til gengĂŚld er de ansatte en del af et team, og det er attraktivt for de medarbejdere, vi ansĂŚtter, siger Mads Helms, der er 3. generation pĂĽ Sommerbjerg I/S. I 2007 ansatte han Kaj Gandrup som driftsleder i stalden pĂĽ gĂĽrden med henblik pĂĽ at skabe bedre arbejdsforhold for gĂĽrdens stald-medarbejdere.

Ko-mand - Jeg er en ko-mand med menneske-

lige egenskaber, prÌsenterer Kaj Gandrup sig og tilføjer: - Personaleledelsen kører jeg helt efter bogen. Vi holder MUS-samtaler, vejledningskonferencer med eleverne og deres lÌrere samt forventningsafklaring ved ansÌttelse.

Kaj Gandrup lÌgger vÌgt pü büde for gürdens og elevernes egen skyld - at de i løbet af de tre første müneder, der ogsü er elevens prøvetid pü gürden, viser, at de kan klare opgaverne.

- Arbejdstiderne - vi begynder morgenmalkningen klokken 3.15 og malker til kl. 7 - stiller store krav til eleverne. De skal kunne komme op om morgenen, og de skal kunne holde til arbejdet, som er fysisk hĂĽrdt, siger Kaj Gandrup.

Kan de klare mosten, slĂŚkker han til gengĂŚld pĂĽ effektivitetskravene.

- Det aller bedste er, nĂĽr jeg kan høre, de griner inde i malkestalden, for det mĂĽ gerne vĂŚre sjovt, at gĂĽ pĂĽ arbejde, siger Kaj Gandrup. ‡†‹Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡ ArbejdsglĂŚden fremmes ogsĂĽ gennem brugen af tavlemøderne.

I løbet af ugen hÌnger medarbejderne forslag op til Ìndringer. Det behøver ikke at vÌre store tiltag, bare forslagene kan fü arbejdsdagen til at fungere bedre, siger Kaj Gandrup og tilføjer efter en lille tÌnkepause: - Et af de seneste forslag handlede for eksempel om, at vores skovle

SOMMERBJERG I/S ejes af Mads Helms og Ingeborg Brandt. Mads Helms’ far, Edvard Helms, arbejder stadig pü gürden og har ansvaret for fodring og vedligehold pü gürden.

Drift: ɝ 650 malkekøer ɝ 150 kalve ɝ Kvierne er udliciteret til nabogürd. ɝ Ejet jord: ca. 340 ha ɝ Forpagtet jord: ca. 175 ha ɝ Omdriftsareal: ca. 500 ha ɝ MÌlkekvote: 5.000 ton.

‡†‡”�—”•‡” Kaj Gandrup mütte til Nordjylland, da han kort efter sin ansÌttelse skulle pü Lean-kursus, for det var Landbo Nord, der havde kurset. Siden har han vÌret af sted en gang ürligt til et netvÌrksmøde sammen med andre driftsledere, der bruger Lean-metoder pü arbejdspladsen.

- Det er et godt netvÌrk, og vi tager hvert ür aktuelle emner op. Sidst var det den svÌre samtale, der var pü programmet. Det var et rigtigt JRGW HPQH RJ YL ÀN HQ JRG WU QLQJ pü mødet, siger Kaj Gandrup.

Dennis og Ophelia skal tidligt op, nür de skal pü arbejde, og arbejdet kan let blive ensformigt, nür der er 750 køer, der skal malkes to gange i døgnet. Til gengÌld nyder de godt af et godt arbejdsklima pü gürden.

Mads Helms (tv) og Kaj Gandrup lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ god personaleledelse.

Medarbejdere: Driftsleder: Éť Fire elever i malkestalden Éť Medarbejder hos kalvene Éť Medarbejder med ansvar for reproduktion Éť Ansvarlig for kalve: - To elever i kalvestalden Markmand Ansvarlig for fodring og vedligehold: Éť Medarbejder med ansvar for maskiner

‘”Â?¤Ž Â?‡† –ƒ˜Ž‡Â?ކ‡”ǣ Éť At have et forum, hvor bedriftens ansatte pĂĽ kort tid fĂĽr planlagt ugens gøremĂĽl Éť At have synlige mĂĽl og nĂĽ dem Éť At have en positiv dialog om arbejdsopgaverne Éť At inddrage medarbejderne i planlĂŚgningen og gennemførelsen af arbejdet Éť At opnĂĽ en forbedringskultur Éť At vise synlig ledelse Éť At opnĂĽ team-ĂĽnd KILDE: VIDENCENTRET FOR LANDBRUG

††‡Ž‡‰‡”‹�‰ ArbejdsglÌden pü Sommerbjerg fremmes ogsü gennem uddelegering af ansvarsomrüder: - Én har ansvaret for kalvene, en anden for klovene og en tredje er ved at blive oplÌrt i brugen af Heattime, sü han kan følge, hvornür køerne er i EUXQVW 9RUHV RSJDYH HU DW ÀQGH OLJH prÌcis dÊn opgave, som den enkelte medarbejder har en sÌrlig interesse for, siger Kaj Gandrup, og Mads Helms supplerer: - Engagementet i medarbejdergruppen skyldes, at de føler, de har et ansvar, og at de bliver püskønnet for det arbejde, de udfører, og de initiativer, de tager.

Godt renommÊ Kaj Gandrup lÌgger ikke skjul pü, at han selv i sin tid søgte arbejde pü Sommerbjerg, fordi han godt kan lide Mads Helms’ müde at arbejde med dyrevelfÌrd pü.

- Dertil kom, at jeg ogsĂĽ ville fĂĽ nye udfordringer inden for personaleledelse og uddelegering, og det er jo spĂŚndende, siger Kaj Gandrup.

Mads Helms er ikke i tvivl om, at gürden har et godt renommÊ. Pü Bygholm Landbrugsskole hedder det sig for eksempel, at Sommerbjerg har et godt arbejdsmiljø og en dygtig driftsleder.

- Eleverne snakker jo sammen, nür de er pü skole. Sü de ved ogsü, at her für de lÌrt at passe køer - og ikke ret meget andet; men fordi vi tager mange nye tiltag op - for eksempel har vi bygget en kompoststald, og vi arbejder med sen fravÌnning af kalvene - sü er det ikke svÌrt at tiltrÌkke elever, konstaterer Mads Helms.

AKTUELT

4. april 2014 nr. 542

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Regler svÌkker konkurrencen Den økologiske landmand skal følge de samme regler, som den konventionelle landmand. Resultatet er ofte, at den økologiske landmand stilles dürligere økonomisk end hans konventionelle kollegaer

“

Vi bliver ofte beskyldt for at krÌve sÌrregler. Det er en stor misforstüelse, for økologerne skal ikke have sÌrbehandling; men resultatet af den nuvÌrende ordning, hvor økologer büde skal følge de generelle bestemmelser for landbruget OG økologireglerne, er, at økologiske landmÌnd ofte stilles ringere i konkurrencen med de konventionelle landmÌnd. Og det er ikke rimeligt.

SERVICETJEK AF IRENE BRANDT

NĂĽr der er to fundamentalt forskellige produktionsformer, skal der selvfølgelig ogsĂĽ vĂŚre to forskellige regelsĂŚt - ĂŠt til hver produktionsform. Det er ĂŠn af konklusionerne i Ă˜kologisk Landsforenings udspil til regeringens servicetjek pĂĽ økologipolitikken.

- Vi bliver ofte beskyldt for at krĂŚve sĂŚrregler. Det er en stor misforstĂĽelse, for økologerne skal ikke have sĂŚrbehandling; men resultatet af den nuvĂŚrende ordning, hvor økologer bĂĽde skal følge de generelle bestemmelser for landbruget OG økologireglerne, er, at økologiske landmĂŚnd ofte stilles ringere i konkurrencen med de konventionelle landmĂŚnd. Og det er ikke rimeligt, siger formand for Planteavlsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, Søren Moselund Larsen, der er planteavler pĂĽ SjĂŚlland. Han fortsĂŚtter: - NĂĽr jeg skal gøde mine marker, kan jeg ikke frit vĂŚlge, om jeg vil bruge kunstgødning eller husdyrgødning. Det kan den konventionelle landmand. Det er en økonomisk fordel for det konventionelle landbrug for eksempel nĂĽr der skal forpagtes jord, fordi jeg skal søge om en miljøgodkendelse hver gang jeg vil sprede gylle pĂĽ et nyt areal. Det koster rask vĂŚk 10.000 kr. pr. godkendelse.

Alpereglen Ă˜kologisk Landsforening peger pĂĽ, at der i praksis er en del eksempler pĂĽ, at de generelle regler passer dĂĽrligt til økologien, og at det økologiske landbrugs behov ikke er afspejlet i disse regler.

SĂ˜REN MOSELUND LARSEN, FORMAND FOR PLANTEAVLSUDVALGET I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING.

I første omgang ivÌrksatte NaturErhvervstyrelsen i februar et forbud mod jordbearbejdning fra høst til 1. marts pü landbrugsarealer med et areal pü 2.000 kvm. eller derover og hÌldninger over 12 grader. Foto: Johnny Madsen/Scanpix

- Den sĂĽkaldte ’Alpe-regel’ er det seneste eksempel pĂĽ en skĂŚvvridende regel. Reglen er indført for at dĂŚmme op for de skader pĂĽ natur og miljø, der følger med den konventionelle dyrkning af jorden; men det er isĂŚr økologiske landmĂŚnd, der vill blive ramt af reglen, fordi de bearbejder jorden mere, end de landmĂŚnd,, der sprøjter ukrudt vĂŚk, siger fagpolitisk chefkonsulent i Ă˜L, Sybille Kyed. Hun tilføjer: - NĂĽr nu der mangler penge til at betale økologerne for alle de tiltag til gavn for naturen, dyrevelfĂŚrden og miljøet, der følger med økologien, sĂĽ kunne man som minimum fritage økologerne for alle de regler, der er en konsekvens af det konventionelle landbrugs negative pĂĽvirkning af natur, miljø og dyrevelfĂŚrd. NĂĽr der er

to produktionsformer, skal der selvfølgelig ogsü vÌre to regelsÌt!

Modvirker jorderosion Alpereglen var til debat i forbindelse med et samrĂĽd i Folketinget i sidste uge. Forud for mødet skrev Ă˜L til fødevareminister Dan Jørgensen: Âľ9L Ă€QGHU GHW XK\UH YLJWLJW DW ODQGbruget drives sĂĽledes, at der ikke optrĂŚder jorderosion. Det er et af de helt grundlĂŚggende principper i økologien, hvor vi tilstrĂŚber at opbygge jordens frugtbarhed og herunder NXOVWRĂ€QGKROGHW RJ GHW HU GLUHNWH adresseret i EU’s økologiforordning. I praksis er det en mĂĽlsĂŚtning, som vi arbejder med gennem afgrødevalg, strategi for nĂŚringsstofforsyning med fokus pĂĽ organiske gødninger og efterafgrøder samt køreretning, nĂĽr vi foretager jordbehandling. Principielt mener vi derfor ikke, at reglen skal anvendes pĂĽ økologiske bedrifter, idet det er dokumenteret, at det økologiske dyrkningssystem modvirker jorderosion.â€?

Efterfølgende har fødevareminister Dan Jørgensen Ìndret reglen fra at gÌlde alle skrüninger i landbruget med en hÌldning pü mere end 12 grader til kun at gÌlde de arealer, der ud over hÌldningsgraden ogsü er sÌrligt erosionssürbare pga. for eksempel jordtype, nedbørsforhold mv.

- Der er fundet en løsning, som vi bliver nødt til at leve med, men jeg mener fortsat, at den rigtige løsning havde vÌret at fritage økologerne som en anerkendelse af, at de dyrkningsmetoder, vi anvender, forebygger jorderosion, siger Søren Moeslund Larsen.

LĂŚs ogsĂĽ Ď”Â„Â—Â”Â‡ÂƒÂ—Â?”ƒ–‹•‡” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹‡Â? pĂĽ forsiden.

Om Alpereglen: I første omgang ivÌrksatte NaturErhvervstyrelsen i februar et forbud mod jordbearbejdning fra høst til 1. marts pü landbrugsarealer med et areal pü 2.000 kvm. eller derover og hÌldninger over 12 grader.

(W IRUEXG VRP ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ IDQGW PHJHW ÀUNDQWHW GD GHW LNNH WLOJRGHVHU GH forskellige tiltag, der alle har en betydning for, om der opstür jorderosion.

SÌrligt i forhold til økologi kan det give problemer i forbindelse med ukrudtsbekÌmpelse, fordi rodukrudt ikke kan bekÌmpes, nür der ikke kan laves jordbearbejdning i efterüret.

Alt afhÌngig af, hvordan man skal forstü ’fra høst’, kan det ogsü give problemer i forhold til etablering af efterafgrøder. God etablering af efterafgrøder er vigtigt büde for at fastholde N, forebygge problemer med ukrudt og give gode udbytter i de efterfølgende afgrøder. Süning af efterafgrøder uden forudgüende jordbehandling vil give en dürligere etablering af efterafgrøden, og dermed vil den konkurrere dürligere mod ukrudt og give en dürligere forfrugtsvÌrdi, hvilket resulterer i tyndere afgrøder med dürlig konkurrenceevne over for ukrudt. Efterafgrøder HU HQGYLGHUH HW WLOWDJ GHU HU PHG WLO DW RSE\JJH MRUGHQV NXOVWRÀQGKROG Efter samrüdet om reglen i sidste uge Ìndrede NaturErhvervstyrelsen reglen.

Fremover berører reglen 245 hektar dyrket landbrugsjord pü sÌrligt følsomme og stejle bakker. Her skal landmÌndene dyrke jorden pløjefrit, hvis de vil tilsü arealerne med vinterafgrøder.

Den nye model indeholder følgende: ɝ - Der tages udgangspunkt i det eksisterende krav om, at skrüninger med en hÌldning pü 12 grader omfattes. ɝ - DernÌst afgrÌnses arealerne yderligere med afsÌt i et erosionskort udarbejdet af AU. 'HWWH HURVLRQVNRUW OLJJHU W W RS DI GHQ NODVVLÀFHULQJ DI DUHDOHU PHG K¥M HURVLRQVULVLNR der er anvendt i Tyskland. ɝ - Kravet Ìndres, sü pløjefri dyrkning pü stejle skrüninger tillades, og det dermed fortsat vil vÌre muligt at dyrke vinterafgrøder pü skrüningerne. Samtidigt tillades let jordbearbejdning i form af f.eks. stubharvning, sü økologer fortsat har mulighed for mekanisk ukrudtsbekÌmpelse. ɝ - Fristen for forürspløjning rykkes frem til 15. februar (mod hidtil 1. marts). ɝ - Arealstørrelsen hÌves fra 2.000 m² til 5.000 m². ɝ - Fra midten af april kan du se kort over berørte jorder pü NaturErhvervstyrelsens hjemmeside www.naturerhverv.dk ib@okologi.dk

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

4. april 2014 nr. 542

40 ud af 78 årselever på Kalø Økologisk Landbrugsskole er kvinder.

Foto: Jakob Brandt

“

For år tilbage havde jeg lidt svært ved at ϔ ǡ Ǥ Jeg gad bestemt ikke starte ¤ ǡ Þ ¤ Þ ǡ Ǥ Þ Þ ǡ blevet taget med storm og § Ǥ VIBEKE KJELDSMARK.

Kalø scorer kvinderne Landbrugsskoler plejer traditionelt set at have en klar overrepræsentation af mandlige elever, men ikke på den økologiske landbrugsskole på Kalø. Her er over halvdelen af skolens elever kvinder, som brænder for økologi UDDANNELSE $) 1,/6 :h57=(1)(/' )272 -$.2% %5$1'7 )UD ROGWLGHQV RSÀQGHOVH DI SORYHQ WLO YRU WLGV PHVW PRGHUQH K¡VWPDVNLQHU KDU ODQGEUXJVIDJHW DOWLG Y UHW GRPLQHUHW DI P QG 'HW VDPPH KDU HOHYDQWDOOHW Sn ODQGHWV ODQGEUXJVVNROHU 0HQ Sn ODQGEUXJVVNROHQ Sn .DO¡ VNLOOHU PDQ VLJ XG IUD UHVWHQ DI ODQGHW )RU LNNH DOHQH HU VNROHQ GHQ HQHVWH ¡NRORJLVNH ODQGEUXJVVNROH L 'DQPDUN GHQ KDU RJVn Y VHQWOLJW ÁHUH NYLQGHOLJH HOHYHU HQG ODQGEUXJVVNROHUQH L UHVWHQ DI ODQGHW RJ PHJHW NXQQH W\GH Sn DW QHWRS GLVVH WR WLQJ K QJHU VDPPHQ 'HW YDU L KYHUW IDOG GHW ELOOHGH GHU WHJQHGH VLJ GD NRORJL (UKYHUY EHV¡JWH .DO¡ NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH )RU KHU YDU GHW KYHUNHQ RYHUDOOV JXPPLVW¡YOHU HOOHU WHVWRVWHURQ RJ WUDNWRUKLVWRULHU GHU GRPLQHUHGH XQGHU HOHYVDPOLQJHQ PHQ WY UWLPRG PDNHXS ODQJW KnU RJ O\VH VWHPPHU RJ GHW HU LNNH Vn P UNHOLJW IRU XG DI VNROHQV QXY UHQGH nUVHOHYHU HU KHOH NYLQGHU Engagerede ildsjæle 6S¡UJHU PDQ GLVVH NYLQGHU Vn KHUVNHU GHU LQJHQ WYLYO RP .DO¡V WLOWU NQLQJVNUDIW -HJ JnU Sn .DO¡ IRUGL GHW HU GHQ HQHVWH ¡NRORJLVNH ODQGEUXJVVNROH

L 'DQPDUN 0LQH IRU OGUH WLOK¡UHU EHJJH JHQHUDWLRQHQ Vn GHW On QRN OLGW L NRUWHQH DW MHJ VNXOOH XGYLNOH HQ LQWHUHVVH IRU GHW ¡NRORJLVNH RJ KHU Sn VNROHQ NDQ MHJ P UNH DW MHJ RPJnV IRON GHU EU QGHU PLQGVW OLJHVn PHJHW IRU GHW VRP MHJ VHOY J¡U IRUW OOHU +HOHQH 0HGHQ GHU LNNH ¡QVNHU DW EHVN IWLJH VLJ PHG GHW NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ -HJ NXQQH VOHW LNNH ÀQGH Sn DW VWDUWH Sn HQ NRQYHQWLRQHO ODQGEUXJVVNROH )RU PLJ KDQGOHU GHW RP Y UGLHU RJ RP DW WDJH VWLOOLQJ RJ VRP WLGOLJHUH QDER WLO HQ VWRU NRQYHQWLRQHO VYLQHIDUP Vn EU\GHU MHJ PLJ LNNH RP GHQ PnGH GHW NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ QRJOH VWHGHU EHKDQGOHU G\UHQH +HU Sn VNROHQ WURU MHJ DW IRON HU PHUH UHÁHNWHUHGH RYHU VnGDQ QRJOH VS¡UJVPnO 2JVn nULJH 9LEHNH .MHOGVPDUN NRP WLO .DO¡ Sn JUXQG DI ¡NRORJLHQ )RU nU WLOEDJH KDYGH MHJ OLGW VY UW YHG DW ÀQGH XG DI KYDG MHJ YLOOH -HJ JDG EHVWHPW LNNH VWDUWH Sn HQ DOPLQGHOLJ ODQGEUXJVVNROH PHQ ¡NRORJLHQ KHU Sn .DO¡ WLOWDOWH PLJ RJ GHUIRU WRJ MHJ KHUWLO (JHQWOLJ KDYGH MHJ LNNH UHJQHW PHG DW VNXOOH JHQQHPI¡UH IRUO¡EHW PHQ MHJ HU EDUH EOHYHW WDJHW PHG VWRUP RJ HU XWUROLJ JODG IRU DW Y UH KHU IRUNODUHU 9LEHNH .MHOGVPDUN +XQ URVHU VDPWLGLJ GHW HQJDJHPHQW KXQ RSOHYHU KRV GH ÁHVWH HOHYHU Sn .DO¡

3n VNROHQ ÀQGHV HW ULJWLJ VW UNW VDPPHQKROG RJ PDQ IRUQHPPHU YLUNHOLJ EnGH LGHRORJL RJ KMHUWHEORG KHUXGH 9L EU QGHU IRU ¡NRORJLHQ RP GHW Vn HU L IRUELQGHOVH PHG G\UHYHOI UG I¡GHYDUHU HOOHU QDWXUHQ 'HUXGRYHU EOLYHU GHU RJVn LYULJW GLVNXWHUHW DQGUH VS QGHQGH HPQHU VRP SROLWLN VDPIXQGHW RJ IRONV JHQHUHOOH KROGQLQJHU Vn DOW L DOW HU KHU I\OGW PHG LOGVM OH O\GHU GHW Økologi med mange ansigter *HPW Y N L VNRYHQ RYHU IRU 1DSSHGDP /\VWEnGHKDYQ OLJJHU .DO¡ NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH L QDWXUVN¡QQH RPJLYHOVHU +HU HU IRUPnOHW DW JLYH HOHYHUQH HQ ¡NRORJLVN WLOJDQJ WLO EnGH QDWXUHQ NOLPDHW HQHUJLIRUEUXJ MRUGHQV EHVNDIIHQKHG I¡GHYDUHSURGXNWLRQ RJ IRUDUEHMGQLQJ VDPW G\UHYHOI UG RJ DIIDOG 'HUPHG O JJHU VNROHQ RJVn Y JW Sn HQ U NNH DQGUH DVSHNWHU HQG GHQ NODVVLVNH ODQGEUXJVSURGXNWLRQ RJ GHW NDQ IRUQHPPHV Sn HOHYHUQH GHU LNNH EORW HU IRUVNHOOLJH DI EnGH XGVHHQGH DOGHU EDJJUXQG RJ N¡Q PHQ RJVn XG IUD WLOJDQJHQ WLO ¡NRORJL RJ PnGHQ DW DUEHMGH PHG GHQ Sn 3n VNROHQ ÀQGHV RJVn HQ KnQGIXOG XGHQODQGVNH HOHYHU VRP Sn .DO¡ EOLYHU SU VHQWHUHW IRU HQ ¡NRORJLVN YHUGHQ GHU HU XNHQGW IRU ÁHUH DI GHP eQ DI GLVVH HOHYHU HU (OHQD &KLQGLQ IUD 5XP QLHQ -HJ WRJ WLO 'DQPDUN IRU DW NRPPH

Y N IUD QRJOH DI GH VRFLDOH SUREOHPHU GHU ÀQGHV L 5XP QLHQ 0HG PLJ KDYGH MHJ HQ ODQGEUXJVXGGDQQHOVH Vn MHJ YDU KHOGLJ DW In MRE Sn HQ JnUG L 1RUGM\OODQG +HU DQEHIDOHGH PLQ DUEHMGVJLYHU DW MHJ VWDUWHGH Sn .DO¡ RJ VHOYRP MHJ LNNH YLGVWH PHJHW RP ¡NRORJL Vn V\QHV MHJ DW GHW O¡G VS QGHQGH 1X NXQQH MHJ DOGULJ ÀQGH Sn DW Jn WLOEDJH WLO GHW NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ IRUNODUHU (OHQD &KLQGLQ GHU Sn VS¡UJVPnOHW RP KYRUYLGW ¡NRORJL IRU KHQGH QX HU GHQ ULJWLJH YHM VYDUHU 'HW HU GHQ HQHVWH YHM 6DPWLGLJ WLOE\GHU .DO¡ RJVn XQGHUYLVQLQJ L KHVWHULGQLQJ WLO VNROHQV HOHYHU OLJHVRP GHU RJVn HU PXOLJKHG IRU DW In RSVWDOGHW VLQ HJHQ KHVW QRJHW VRP KDU YLUNHW WLOORNNHQGH Sn ÁHUH DI .DO¡V NYLQGHOLJH HOHYHU GHULEODQGW &HFLOLH 0DULH 9HVWHUJDDUG )RU PLJ KDU GHW Y UHW KHOW DIJ¡UHQGH DW MHJ NXQQH KDYH PLQ KHVW PHG RJ DW VNROHQ O JJHU Y JW Sn GHW ¡NRORJLVNH GD MHJ JnU PHJHW RS L G\UHYHOI UG 'H DOPLQGHOLJH ODQGEUXJVVNROHU KDU HQ DQGHQ WLOJDQJ WLO G\U RJ GHW KDU MHJ VY UW YHG DW IRUOLJH PLJ PHG 'HUIRU YDU MHJ KHOOHU LNNH L WYLYO RP DW GHW EDUH VNXOOH Y UH .DO¡ IRUNODUHU &HFLOLH 0DULH 9HVWHUJDDUG Kvinder i økologiske førertrøje 'HW IRUQHPPHV DOWVn KXUWLJW DW ¡NRORJLHQ KDU HQ VW UN WLOWU NQLQJVNUDIW

Sn GHW NYLQGHOLJH N¡Q PHQ KYRUIRU" 'HW KDU .DO¡V NYLQGHU VHOY HW EXG Sn -HJ J WWHU Sn DW NYLQGHU QRN EDUH JUXQGO JJHQGH HU PHUH ¡NRORJLVN RULHQWHUHGH HQG P QG 9L JnU PXOLJYLV PHUH RS L KYDG YL VSLVHU RJ KYDG GHU HU VXQGW %nGH IRU RV VHOY RJ IRU YRUHV IDPLOLHU IRUNODUHU .LFNL 7KLPDQ RJ EOLYHU EDNNHW RS DI 9LEHNH .MHOGVPDUN 0LW EXG HU RJVn DW ¡NRORJL QRN WLOWDOHU NYLQGHU PHUH 6WLOOHU PDQ GHW OLGW ÀUNDQWHW RS Vn WURU MHJ GH NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJVVNROHU WDOHU WLO GH P QG VRP JRGW NDQ OLGH DW N¡UH WUDNWRU RJ VRP O JJHU Y JW Sn GHW KHOW WUDGLWLRQHOOH ODQGEUXJ RJ Sn VWRUSURGXNWLRQ 2J GHW HU VOHW LNNH GHW GHU HU L IRNXV KHU PHQHU KXQ , VWHGHW IRUQHPPHU ÁHUH DI HOHYHUQH DW ¡NRORJLHQ JLYHU GHP ÁHUH PXOLJKHGHU HQG GH YLOOH KDYH InHW VRP HOHYHU Sn HQ NRQYHQWLRQHO ODQGEUXJVVNROH 'HQQH VNROH HU OLGW HQ OHJHSODGV KYRU IRON KYHU LV U Pn VS¡UJH VLJ VHOY KYRUGDQ ¡NRORJL JLYHU PHQLQJ IRU GHP +HU HU GHW LNNH Sn IRUKnQG IDVWODJW KYDG GX VNDO Y UH HOOHU KYDG GX YLO EUXJH XGGDQQHOVHQ WLO 1RJOH YLO PnVNH Y UH ODQGP QG DQGUH JDUWQHUH ELDYOHUH HOOHU NRQVXOHQWHU XGL ¡NRORJLVN YLGHQ *HQQHP ¡NRORJLHQ RJ GHQV YDULDWLRQ VNDEHU PDQ GHUIRU VHOY VLQH PXOLJKHGHU PHQHU +HOHQH 0HGHQ

AKTUELT

4. april 2014 nr. 542

Kalø er et stort skridt tĂŚttere pĂĽ fusion Syddjurs Kommune er klar med 3 mio. kr. til en fusion mellem Kalø og Viden Djurs. I nĂŚste uge forventer skolerne at fĂĽ svar pĂĽ, om Undervisningsministeriet følger trop med en tilsvarende pose penge UDDANNELSE AF JAKOB BRANDT Syddjurs Kommune er indstillet pĂĽ at yde økonomisk anlĂŚgsstøtte pĂĽ tre mio. kr. til den planlagte fusion mellem Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole og Viden Djurs.

Det stod klart efter det seneste byrüdsmøde, hvor politikerne dog betingede sig, at pengene ikke mü bruges til at dÌkke udsatte vedligeholdelsesarbejder, da det vil have karakter af ulovlig driftsstøtte.

Pü mødet lagde et enigt byrüd vÌgt pü, at det er af stor betydning for ungdomsuddannelserne i kommunen at fastholde Kalø som en vigtig del af omrüdets uddannelsestilbud.

- Hvis ikke vi hjÌlper skolen med et anlÌgstilskud, er der stor risiko for, at Kalø lukker, forklarede borgmester Claus Wistoft (V), da han fremlagde forslaget. Det scenarie ønsker han og politikerne fra de øvrige

partier at undgü, og alle er enige om, at det er af afgørende betydning, at den økologiske landbrugsskole kan blive et vigtigt element i etableringen af det lokale kraftcenter for ungdomsuddannelser, som kommunen er ved at udvikle en strategiplan for under arbejdstitlen Campus Kalø.

Den forhenvÌrende SF-borgester Christine Bille fastslog süledes: - I øjeblikket er skolen i fremdrift RJ InU à HUH HOHYHU RJ YL JnU LNNH LQG i det her for at redde en nødlidende landbrugsskole. Vi gür ind i det med henblik pü at skabe en større ungdomsuddannelsesinstitution, som VNDEHU PDQJH à HUH PXOLJKHGHU RJ job i Syddjurs Kommune.

Flere penge er pü vej Meldingen fra byrüdssalen i Ebeltoft er sød musik i ørerne pü Kalø-forstander Kim Qvist.

For at kunne realisere den planlagte fusion mellem Kalø og erhvervsskolen Viden Djurs skal han sammen med den kommende fusionspartner

“

I øjeblikket er skolen i ˆ”‡Â?†”‹ˆ– ‘‰ ˆ¤” ϔŽ‡”‡ Â‡ÂŽÂ‡Â˜Â‡Â”ÇĄ ‘‰ ˜‹ ‰¤” ‹Â?Â?‡ ‹Â?† ‹ †‡– Š‡” for at redde en nødlidende landbrugsskole. Vi gĂĽr ind ‹ †‡– Â?‡† Š‡Â?„Ž‹Â? ’¤ ƒ– skabe en større ungdoms—††ƒÂ?Â?‡Ž•‡•‹Â?•–‹–—–‹‘Â?ÇĄ •‘Â? •Â?ƒ„‡” Â?ƒÂ?‰‡ ϔŽ‡”‡ Â?—Ž‹‰Š‡†‡” ‘‰ Œ‘„ ‹ ݠdjurs Kommune.

CHRISTINE BILLE, BYRĂ…SDSMEDLEM SYDDJURS KOMMUNE

skaffe 10-12 mio. kr. til at renovere landbrugsskolens nedslidte bygningsmasse, som lider under mange ürs drift med en anstrengt økonomi.

Et sü stort beløb kan skolerne LNNH ÀQGH Sn GHUHV HJQH EXGJHWWHU

Kvinderne pĂĽ Kalø Det er vidt forskelligt, hvad der har bragt dem til Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, og mĂĽlet med uddannelsen er nĂŚsten lige sĂĽ bred - men begejstringen for økologien er fĂŚlles for alle

Kicki Thiman 28 ür, fra København Begyndte pü Kalø januar 2012 - Jeg er allerede uddannet dyrepasser, men nür jeg er fÌrdiguddannet her, drømmer jeg om et lille hobbylandbrug - men overvejer ogsü at blive biodynamisk konsulent.

og med den positive udmelding fra lokalpolitikerne er landets eneste økologiske landbrugsskole kommet et vigtigt skridt videre mod en fusion med Viden Djurs. Den skal fremtidssikre skolen og styrke elevgrundlaget, nür den nye erhvervsskolereform trÌder i kraft i 2015.

Nu hüber fusionsskolerne, at Undervisningsministeriet følger trop med en tilsvarende bevilling, sü over halvdelen af de nødvendige penge er i hus.

- Jeg forventer svar fra ministeriet i løbet af et par uger, siger Kim Qvist.

Derefter bliver det op til skolerne DW ÀQGH GH VLGVWH SHQJH Sn GHUHV driftsbudgetter og fü strikket en plan sammen, inden hündvÌrkerne bliver kørt i stilling for at gennemføre den omfattende renoveringsplan. Den omfatter blandt andet nyt tag pü administrationsbygningen, indretning af nye vÌrkstedsfaciliteter og renovering af alle elevvÌrelserne.

Det er planen, at fusionen skal ske 1. juli i ĂĽr.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

IFOAM-konference krĂŚver handling VERDENSĂ˜KOLOGI: I begyndelsen af marts var IFOAM vĂŚrt for en konference om økologisk landbrug i bjergegne. Konferencen foregik i Thimphu i Bhutan.

Deltagerne vedtog en deklaration, som krĂŚver handling pĂĽ en rĂŚkke omrĂĽder.

Udgangspunktet for landbrugsog fødevaresystemer skal vÌre principperne om lykke, velvÌre og livskvalitet, hedder det i deklarationen, som ogsü krÌver tiltag, der skal støtte landbefolkningens uafhÌngighed og adgang til jord.

Indførelsen af agro-økologiske metoder skal sikre fødevaresikkerheden for befolkningen. Og tilsvarende skal udviklingen af partnerskaber mellem landbrugerne, forskere, forbrugere og politikere styrke økologien.

LĂŚs mere: www.ifoam.org

Sommerhøjskolen HĂ˜JSKOLE: En gruppe beboere pĂĽ Sejerø har etableret en skolekreds, som arbejder pĂĽ at etablere en højskole pĂĽ Sejerø omkring Entreprenørskab, bĂŚredygtigt fødevarefremstilling og bĂŚredygtigt byggeri.

I uge 27 afprøves idÊen med en sommerhøjskole pü Sejerø.

Der vil vÌre teoretiske oplÌg, men deltagerne für ogsü lejlighed til at arbejde i workshops, büde med fødevarefremstilling og udvikling af projektidÊer.

Mülgruppen er alle, der interesserer sig for bÌredygtighed, entreprenørskab og fødevarefremstilling. www.øerneshøjskole.dk

Støtten til økologi falder Vibeke Kjeldsmark 19 ür, fra Vejle Begyndte pü Kalø i oktober 2012 - Jeg vil gerne starte et selvforsynende økologisk landbrug og kunne godt tÌnke mig, at det var et sted med plads til utilpassede unge, som IRUKnEHQWOLJ YLO ÀQGH JO GH L ¥NRORJL og samtidig komme tÌttere pü, hvad de vil med deres liv.

Elena Chindin 28 ür, fra RumÌnien Begyndte pü Kalø i oktober 2012 - Nür jeg er fÌrdig her pü Kalø, vil jeg gerne ud at rejse og efter det, kunne jeg godt tÌnke mig at tage tilbage til RumÌnien for at udbrede kendskabet til økologi.

Cecilie Marie Vestergaard 18 ĂĽr, fra Ă˜stjylland Begyndte pĂĽ Kalø i februar 2014 - For mig er det ret ligetil. Jeg er her for at blive meget klogere pĂĽ økologi og dens muligheder, da jeg gerne vil vĂŚre økologisk landmand.

Helene Meden 34 ür, fra HolbÌk Begyndte pü Kalø i januar 2012 - Jeg skal ikke ud og vÌre produktionslandmand - men vil til gengÌld rigtig gerne vÌre selvforsynende.

Jeg drømmer om et økologisk bofÌlleskab med andre ligesindede, hvor alle er med til at tage ansvar for økologiske vÌrdier.

Den samlede støtte til økologien falder markant i 2014. Fra 2011 til 2013 har niveauet ligget pü omkring 420 - 450 millioner kroner, men i 2014 er der kun afsat 289 millioner kroner. I 2015 stiger beløbet lidt igen til 327 millioner kroner.

Det viser en opgørelse over den samlede støtte til økologien, som Fødevareministeriet har udarbejdet for Folketingets fødevareudvalg.

En mindre del af faldet kan forklares med, at der i 2013 blev afsat en relativ stor pulje til forskning pü 96,7 millioner NURQHU VRP HQ à HUnULJ EHYLOOLQJ 0LGOHUQH ÀJXUHUHU DOWVn XGHOXNkende som støtte i 2013, ogsü selv om de understøtter forskning de efterfølgende ür.

Den største Ìndring er dog PHGÀQDQVLHULQJHQ DI ¥NRORJLVN eksportfremme, forbrugerinformation og markedsudvikling, som ophørte med udgangen af 2013.

NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAM

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening OVERVEJ ØKOLOGISK SLAGTEKALVE Faldende priser på stude har fået flere til at interessere sig for produktion af økologiske slagtekalve. Med tyrekalve udnyttes dyrenes naturlige vækstpotentiale, og der er hurtigere omsætningstid. Men produktionen skal styres tæt for at opnå en tilfredsstillende tilvækst og klassificering. Økologisk Landsforening gennemførte for et par år siden et projekt med renracede Holstein-tyrekalve. Her var det muligt at opnå en tilvækst på 1,1 kg pr. dag som gennemsnit for hold af kalve. Kalvene blev slagtet ved knap 12 mdr. Foderet bestod af kløvergræsensilage med 1,10-1,15 kg tørstof pr. FE suppleret med korn om vinteren og af afgræsning på sædskiftearealer uden suppleringsfoder om sommeren. Det bedste hold opnåede en klassificering på 3,8 for form og 2,2 for fedme. Men der var også hold, som kun voksede 0,8 kg/dag på grund af f.eks. for ringe småkalve eller smitte med lungeorm.

PLANTEAVL

IRENE FISKER Mail: irf@okologi.dk Tlf. 2092 6824

HUSDYR

UKRUDT, HARVNING OG RADRENSNING Hvor svært kan det egentligt være? Den allerbedste ukrudtsbekæmpelse består i stærke afgrøder i et sundt sædskifte.

Det er nu ikke helt let, men det er altså afgrøden, der skal hjælpes til at lave det største arbejde. Det begynder, når gødningen, oftest gyllen, placeres under afgrøden, f.eks. i 10 cm’s dybde, og kernerne ligger i 4-5 cm’s dybde. Så får afgrøden et forspring i forhold til ukrudtet, der spirer fra de øverste få cm. Nedfældet og nedpløjet, det virker! Det virker også med den næste indsats for at få afgrøden lidt foran: Jævne marker.

Med jævne marker og omhyggelig såning vil kernerne ligge ens, og komme ensartet op af jorden. Det giver plads til en blindstrigling, der sidder lige i skabet.

Og det er altså den dag, hvor afgrøden bryder jordoverfladen. For ærter, bønner og majs er det lidt før, for at beskytte den sprøde spire, men på grund af den større sådybde er det ofte mere optimalt at køre to gange, f.eks. 4. og 8. dag, for at rydde mest muligt op

Ved tyreproduktion skal man altså være på tæerne hele vejen igennem. Det gælder især følgende områder: 1) sunde småkalve til indsætning, 2) lavt smittepres i kalvestalden, 3) omhyggelig mælkefodring, 4) ensilage og afgræsningsmarker af malkeko-kvalitet, 5) plan mod græsmarksparasitter, 6) suppleringsfoder sidst på afgræsningssæsonen, 7) solid indhegning og ingen hundyr i nærheden.

Græsfodringen betyder, at økologisk kalvekød indeholder flere vitaminer og har en sundere fedtsyresammensætning end konventionelt kalvekød. I vores projekt var det økologiske kød desuden mere mørt, og det havde såkaldt vildtsmag pga. græs i fodringen.

i det hurtigt spirende ukrudt som pileurt, hanekro og de korsblomstrede.

Blindstriglinger må ikke koste noget i afgrøden, det er den store forskel på den og så den meget vanskeligere ukrudtsharvning. Vi laver altid afgrødeskade ved harvning. Der er to metoder, der virker: hurtig kørsel med en lang lige tand, med tandflow. Langsom kørsel med hacktænder, gerne i begge retninger. Men de virker kun efter hensigten, når chaufføren ved, hvad han gør.

Radrensning med hightech- eller hjemmesvejset udstyr er bare effektivt, den øgede konkurrenceevne i de tættere afgrøderækker hjælper godt til. Men vi skal stadig bruge blindstriglingen, og vi skal finde de gode tørre dage til den første radrensning, for ikke at skubbe ukrudt ind i rækken, hvor det bare gror videre.

SVEN HERMANSEN Mail: sh@okologi.dk Tlf. 2943 7550

STRATEGI FOR EFTERAFGRØDER

FÅ STØTTE TIL VAND PÅ MARKEN?

Efterafgrøder kan samle overskydende kvælstof og kalium op fra jorden, og bruges bælgplanter som efterafgrøde, kan der også fikseres kvælstof fra luften.

Overskydende kvælstof vil man have, hvor der er brugt fast husdyrgødning, især dybstrøelse. Efter majs, bælgplanter, raps, tidlige kartofler og tidlige grønsager. Efter korn, der har kløvergræs eller lucerne som forfrugt.

Overvintrende efterafgrøder som rug, raps og græs holder på det optagne kvælstof vinteren over, så de er bedst på sandjord i nedbørsrige egne (Syd- og Vestjylland). Udvintrende efterafgrøder som ræddike og gul sennep dør, når det bliver frostvejr, og de er derfor egnet på lerjord (mindre udvaskning), eller hvor der er lav vinternedbør. Overvintrende efterafgrøder på lerjord risikerer at konkurrere med den efterfølgende afgrøde om kvælstof. Læg en strategi for din brug af efterafgrøder sammen med din planteavlskonsulent.

Hvis du har miljøtilsagn, miljøprojekt eller skovtilsagn, så kan du i de fleste tilfælde få både Enkeltbetaling og dit miljøtilsagn udbetalt, hvis du sætter kryds ved artikel 34 i dit fællesskema. Artikel 34 er en undtagelsesbestemmelse, der gør det muligt at give dig Enkeltbetaling, selvom marken ikke overholder visse støttebetingelser, såsom vand i perioder, plantedækket er under 50 % græs, eller der er skov.

Hvis du allerede nu ved, at du har et areal med miljøtilsagn, hvor du også søger Enkeltbetaling, som ikke helt opfylder støttebetingelserne, så meld det via dit fællesskema, så du forsat kan modtage Enkeltbetaling og miljøtilsagn. Krydset skal sættes nu, så NaturErhvervstyrelsen ved det ved kontrol.

Kravet for at få støtten er, at arealet fik retmæssig udbetaling af Enkeltbetaling i 2008, og at du i øvrigt overholder betingelserne i dit tilsagn.

Læs mere på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

FÅ MAX TILVÆKST HOS KVIERNE

GODDAG TIL ”KO OG KALV-SAMVÆR”

Det opnår du ved at have rene marker og skifte folde i løbet af sommeren. Rene marker er marker, der ikke i denne sæson er blevet tilført gylle eller anden form for husdyrgødning, og ikke har været afgræsset af ældre dyr i dette forår og sidste efterår. Kvier og småkalve, der ikke har været på græs sidste år, skal lære tråden at kende. Billedet viser et eksempel på tillæring.

Græsmarkscoccidiose ses ofte ved brug af gamle kalvefenner år efter år. Hvis der først én gang har været konstateret græsmarkscoccidiose i en mark, bør den ikke bruges til småkvier igen før den er omlagt og har været anvendt til slæt i flere år.

Foldskifte omkring 1. juli vil betyde en nedsættelse af infektionen med løbe-tarmorm. Og ved foldskifte til en ren græsmark, der kun har været anvendt til slæt, og uden gylle tilførsel efter slæt, vil det betyde en øget tilvækst hos kvierne.

Hvis der kan skiftes folde mindst én gang (men helst flere gange, f.eks, en gang pr. måned) i løbet af sommeren, vil kviernes tilvækst kunne holdes på et højt niveau uden brug af ormemidler. Der skal selvfølgelig være et godt bid hele tiden, så kviernes foderforsyning er optimal. Lungeorm kan dog være en undtagelse, som kræver behandling. Hvis dyrene hoster, når de tilses, bør der gribes ind. Her vil en behandling som regel være nødvendig.

- Hvorfor går de små kalve ikke sammen med deres mor? Det er det spørgsmål, som oftest bliver stillet, når forbrugerne flokkes til Økodag. Svarene er typisk, at kalvene drikker for meget mælk, bliver smittet med sygdomme, og at det tager for lang tid at passe kalvene.

Men sådan behøver det ikke være. Kvægbrugskontoret i Økologisk Landsforening har fået lov til at følge Henrik Pedersen i Brønderslev, som fravænner kalvene, når de tidligst er over en måned gamle. Det har han stor succes med. Kalvene drikker i snit 5 liter mælk om dagen og har en tilvækst over norm.

Henrik bruger mindre tid på at passe kalvene end gennemsnittet og har så godt som ingen døde eller syge kalve.

Vi ser ingen problemer i at overføre erfaringerne med sen fravænning til andre og større besætninger. Når blot mælkeproducenten er opmærksom på at lære sig nye rutiner. Farvel til skålevask, rensning af enkeltbokse, råmælkstildeling og goddag til at iagttage og støtte ”ko og kalv-samvær”, så koen kan overtage pasningen.

Vi har udviklet et rådgivningstilbud - i grupper eller enkeltvist - til at komme godt i gang med sen fravænning – ring og hør nærmere.

KIRSTINE LAURIDSEN

THORKILD NISSEN

Mail: kl@okologi.dk Tlf. 2043 6104

Mail: tbn@okologi.dk Tlf. 4025 6047

HUSK DISSE SKEMAER! Hvis du selv søger om støtte til Ekstensivt Landbrug, eller du har miljøtilsagn, så husk at indsende gødningskvoteberegning og efterafgrødeskema. Også selvom du ikke bruger gødning. Ellers får du ikke dine penge.

Skemaet skal du selv oprette, men der er vejledning i hvordan på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

Ansøgningsfristen er i år 16. april.

MICHAEL TERSBØL

MARIE-LOUISE SIMONSEN

MARIE-LOUISE SIMONSEN

Mail: mit@okologi.dk Tlf. 5153 2711

Mail: mls@okologi.dk Tlf. 3062 5852

Mail: mls@okologi.dk Tlf. 3062 5852

Get the free mobile app at

http:/ / gettag.mobi FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

4. april 2014 nr. 542

ØKOLOGI & ERHVERV

9

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF HELLE SIEVERTSEN KVÆGBRUGSSRÅDGIVER, LANDBO THY KVÆG

AFGRÆSNING ER IKKE AFSLAPNING

Der er ikke en positiv sammenhæng mellem maksimalt udE\WWH L DIJU VQLQJVPDUNHQ RJ NRHQV \GHOVH .DQ YL ÀQGH HW godt kompromis? Det og meget andet omkring afgræsningen vil vi drøfte i sommerens afgræsningsskoler. Vi har haft første planlægningsmøde med gruppen her i LandboThy. 29. april mødes vi i marken hos Preben Nørgaard i Vestervig og ser på, hvordan køerne er kommet i gang med afgræsningen. Spændende om det bliver i termotøj eller T-shirt.

Rækkedyrket vårsæd giver plads til en veludviklet kløvergrøngødning. I vintersæd er løbet formentlig kørt PLANTEAVL AF KAREN MUNK NIELSEN

Rækkedyrkning af f.eks. korn giver først og fremmest mulighed for en god ukrudtskontrol, men den giver også mulighed for en veletableret grøngødning, der i planteavlssædskiftet kan levere op i nærheden af 100 kg kvælstof til kommende afgrøder. Det er nu den skal sås.

Forskydning i tid Kvælstofsamlende mellemafgrøder er et oplagt valg i planteavlssædskiftet, og tre NJ KYLG HOOHU ÀUH NJ U¡GNO¡YHU VnHW PHOlem rækkerne efter sidste radrensning burde række, lyder anbefalingen fra planteavlskonsulent Peter Mejnertsen, Videncentret for Landbrug, Økologi.

Om man vælger hvid- eller rødkløver gør ikke den store forskel i forhold til opsamling af kvælstof. Rødkløver kan i princippet anvendes i alle kornarter, selv om den bliver kraftigere end hvidkløver - det afgørende er, at afgrøden har et vist forspring. I vintersæd er der omvendt risiko for, at kløveren drukner, hvis man sår den på nuværende tidspunkt. .

- Man skal ikke køre ud og lave en ekstra radrensning nu blot for at så efterafgrøde, men der kan selvfølgelig være marker, der står svagt, og her kan en mellemafgrøde stadig gavne, siger Peter Mejnertsen.

10 hkg korn mere Kløvergrøngødning udlagt i havre har i landsforsøg givet merudbytte i efterfølgende vintersæd på 10 hkg/ha. Merudbyttet var uafhængigt af kløverart og blev opnået i både rug, hvede og triticale.

Effekt af efterafgrøde Effekt af kløverudlæg i havre på udbyttet i efterfølgende vintersæd. Resultatet er fra landsforsøg 2010-2011. hkg/ha 40 30 20 10 0 gø dn td . yb Rø str. dk lø ve Hv r id kl ø ve Al sik r ek lø ve r

I øjeblikket er der en del skriverier og snak om, at udbyttet er for lavt i afgræsningsmarkerne. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, det kan gøres bedre mange steder, hvis vi vil.

Det kræver, at vi dagligt kommer i marken og følger græssets udvikling. Det dur ikke, at sætte sig mellem to stole, når man vælger afgræsningsmodel. Man vælger systemet, inden køerne kommer på græs, og så skal man holde fast! Der skal laves mange justeringer hen over sæsonen i forhold til det foder, vi supplerer med, når græsvæksten skal udnyttes optimalt. Vi bør naturligvis udnytte, at køerne kan producere meget mælk forår og forsommer med en begrænset mængde tilskudsfoder, men det stiller krav til hyppige justeringer af planen.

Så næste års gødning nu

30

“

Jeg vil opfordre mælkeDejligt at producenter til, at de, opleve, efter 1. slæt er bjærget der er og senest inden udlandmænd, der gerne gangen af juni, mødes hjælper kolleger og med deres kvægrådgiver og får tjekket op accepterer at gå sompå beholdning, behov meren i møde med en og forventninger. Det reduceret grovfoderbebliver et år, hvor vi skal holdning. have fyldt depoterne op. Lad os i fællesskab lægge en realistisk plan for det. Samtidig må vi håbe, det bliver en frodig vækstsæson, så siloerne igen kan bugne af godt grovfoder. Både kvalitet og mængde har afgørende betydning for de resultater, I vil kunne opnå i 2014.

Den grøngødning, man etablerer i vårsæden nu, giver 70-90 kg kvælstof til næste års afgrøde, viser de økologiske landsforsøg.

In ge n

Grovfoderbeholdningerne er det, jeg vil kalde kritisk lave hos en del økologiske mælkeproducenter. I den sidste uges WLG KDU MHJ PnWWHW WDJH PLW QHWY UN L DQYHQGHOVH IRU DW ÀQGH ud af, om det var muligt at fremskaffe økologisk grovfoder.

Det er lykkedes i en vis udstrækning, jubii. Også dejligt at opleve, der er landmænd, der gerne vil hjælpe kolleger og accepterer at gå sommeren i møde med en reduceret beholdning, selvom de ikke ved, hvad den kommende vækstsæson byder på.

Forsøget blev gennemført på 12 cm rækkeafstand. Med 25 cm mellem rækkerne kan en kløverafgrøde opnå endnu bedre vækstvilkår, hvis altså der er fugt i jorden til spiringen. ϐ Þ Forsøgsresultater med andre arter i rækkedyrkningssystemer er stadig begrænsede. Korsblomstrede afgrøder som foderraps, gul sennep og olieræddike sået i maj skal man være varsom med, understreger Peter Mejnertsen. De bliver for kraftige, smider for mange frø inden høst og kan give høstbesvær.

Videncentrets økologiafdeling tester i år forskellige arter af mellemafgrøder mellem vårsæd og vintersæd i et forsøg på at udvikle et ressourceeffektivt koncept for korndyrkning uden pløjning.

Forsøget anlægges med traditionel rækkeafstand.

- En af de største udfordringer er at etablere mellemafgrøder, der producerer biomasse nok. Dette ville man for eksempel kunne løse ved at dyrke vårsæd på 25 cm og etablere en mellemafgrøde mellem rækkerne efter sidste radrensning. De ekstra timer, man bruger på radrensning i vårsæden, ville man spare, når man sår vintersæden direkte, siger konsulent Darran Thomsen, Videncentret for Landbrug, Økologi.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

4. april 2014 nr. 542

Arla-økologer vil drøfte kvĂŚg-regler Utilfredshed med økologireglerne murrer blandt isĂŚr store mĂŚlkeproducenter i Arla. Arlas Ă˜kologiudvalg vil diskutere situationen med parterne bag brancheaftalen for mĂŚlk og kød Arlas Ă˜kologiudvalg drøftede pĂĽ et møde i sidste uge, hvordan man kan lette situationen for økologiske mĂŚlkeproducenter. Det skete pĂĽ baggrund af tilbagemeldinger fra forĂĽrets leverandørmøder rundt om i landet, hvor den økologiske brancheaftale og økologireglerne generelt har vĂŚret til debat.

Ifølge Ă˜kologiudvalgets formand, Viggo Bloch, har udvalget pĂĽ den baggrund bedt om et møde med parterne bag brancheaftalen, dvs. Ă˜kologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, de økologiske mejerier og Friland a/s, for at diskutere økologiregler for kvĂŚgbruget.

- Men der sker kun noget, hvis vi er enige. Ingen gür enegang, understreger Viggo Bloch, der ikke ønsker DW SHJH Sn VSHFLÀNNH ¥NRORJLUHJOHU som udvalget ønsker lempet.

Køer skal gü for langt En af de mÌlkeproducenter, der har ytret stÌrk kritik af økologireglerne i medierne, er Jette Jacobsen, Vojens, der mener, afgrÌsningsreglerne bør lempes, sü det bliver nemmere at have store besÌtninger. Hun argumenterer med, at de nuvÌrende krav om 0,1-0,2 ha afgrÌsningsareal pr. ko tvinger køerne i store besÌtninger til at gü

endog meget langt for at komme pü grÌs. Hun foreslür, at en del af afgrÌsningen kan udgøres af høstet frisk grÌs, som køerne für bragt ind i stalden.

Løser ikke strukturproblemet Synspunktet har affødt en kommentar fra mÌlkeproducent Mads Helms i LandbrugsAvisen. Han har selv en stor besÌtning pü 700 køer ved Ejstrupholm og ser en lempelse af afgrÌsningskravet som symptombehandling: ’At slÌkke pü afgrÌsningskrav for at kompensere for et strukturproblem løser ikke strukturproblemet. TvÌrtimod. Oven i købet ville en slÌkkelse af dette kerneelement i økologien devaluere økologiens mervÌrdi, hvorfor det stÌrkt mü frarüdes’, skriver Mads Helms.

Han peger pü jordfordeling som en müde at angribe det egentlige problem, arronderingen, pü: ’For eksempel er der i en radius pü to kilometer rundt om en ejendom over 1.200 hektar. Kan en god arrondering ’jordfordeles’ pü plads, sü blot en fjerdedel af det potentielle areal kan anvendes af bedriften, giver det teoretisk mulighed for 1.500 køer’. kmn@okologi.dk

FAO: Oftere gmo i gmo-fri varer Med den tiltagende dyrkning af gensplejsede afgrøder stiger antallet af fund af gmo i foder og fødevarer, der ellers burde vÌre fri for gmo. Det konstaterer FAO, som har efterspurgt data i 193 medlemslande. Svar fra 75 lande dokumenterer 198 tilfÌlde af ’utilsigtede fund’ i handlede varer fra 2002 til 2012.

Det er muligvis ikke noget alarmerende antal i betragtning af de mange millioner ton varer, der udveksles hver dag, men 70 pct. af tilfĂŚldene er konstateret efter 2009 og FAO konkluderer pĂĽ den baggrund, at problemet er tiltagende.

'H Ă HVWH IXQG HU JMRUW L KÂĄUIUÂĄ ULV PDMV RJ SDSDMD )RUXUHQHGH VNLEVODGninger kommer hovedsageligt fra USA, Canada og Kina.

FAO er bl.a. bekymret for udviklingen, fordi fundene ofte fører til at varerne bliver afvist og destrueret. Det er dels et økonomisk spild, dels fødevarespild, fastslür organisationen.

IFOAM EU ønsker foderundtagelse forlÌnget til 2018 REGLER: IFOAM EU ønsker endnu en forlÌngelse af den undtagelse, der i øjeblikket tillader fem procent ikke-økologisk foder til svin og høns. Undtagelsen udløber til ürsskiftet. Der mangler fortsat økologisk proteinfoder af høj kvalitet, argumenterer organisationen i en orientering til organisationens landmÌnd.

For at stimulere til udvikling pü fodersiden foreslür IFOAM til gengÌld en opstramning, sü undtagelsen alene skal gÌlde de unge dyr, fordi de er mest følsomme over for mangel pü aminosyrer. Konkret lyder forslaget pü opdrÌt af fjerkrÌ samt svin til 35 kg.

IFOAM EU peger i øvrigt pü, at den stigende produktion af økologiske husdyr i EU øger efterspørgslen pü proteinfoder, hvilket ikke har gør det lettere at udfase den konventionelle foderandel helt.

Radrenset korn giver en god kontrol med tidslerne. En veletableret mellemafgrøde ville give dem det sidste tryk.

NĂŚste skridt er GPS pĂĽ gyllevognen RĂŚkkedyrkning og autostyring vinder frem pĂĽ økologiske bedrifter., ‘‰ ‰’•ǯ‡”Â?‡ Ď?Ž›––‡” ˆ”ƒ traktorerne ud pĂĽ redskaberne PLACERET GĂ˜DNING AF KAREN MUNK NIELSEN De første gps’er blev sat pĂĽ traktorerne, men de dukker i stigende grad op pĂĽ redskaber som sĂĽmaskiner og radrensere, og øger dermed prĂŚcisionen i markarbejdet markant.

NÌste logiske skridt i denne jagt pü prÌcision - og bedre udbytter - i økologisk planteavl vil vÌre ogsü at udruste gyllevogne og nedfÌldere PHG JSV YXUGHUHU à HUH NRQVXOHQWHU i økologibranchen.

To effekter Det er veldokumenteret, at gødning placeret skrüt under afgrøden giver

fem-otte procent højere udbytte. I økologisk planteavl har placeringen to gavnlige effekter.

- Den første er, at kornet nemt kommer i kontakt med en koncentreret pulje af nĂŚringsstoffer med høj tilgĂŚngelighed. Den anden er, at ukrudtet ikke gør, fordi det spirer fra de øverste cm. Dermed øges afgrødens konkurrenceevne, forklarer Svend Hermansen, der er rĂĽdgivningschef i Ă˜kologisk Landsforening RJ OHGHU DI Ă HUH SURMHNWHU KYLV PnO er at opnĂĽ bedre udbytter i økologisk planteavl.

Han erkender i den forbindelse, at direkte gødskning af afgrøden ganske vist ikke er et af økologiens umiddelbare mül.

- Men vi har brug for en stor 1. ürsvirkning af den gødning, vi bruger, pointerer han.

Før eller efter pløjning Allerede i dag er der gode muligheder for at placere gødningen uden for ukrudtets rÌkkevidde og i rimelig nÌrhed af afgrøden med almindeligt

nedfĂŚlderudstyr uden sĂŚrskilt gps.

Det gĂŚlder bĂĽde ved dyrkning pĂĽ normal og udvidet rĂŚkkeafstand.

I rĂŚkkedyrkningssystemer kan man placere gyllestrengen bĂĽde horisontalt og vertikalt i forhold til sĂĽrillen. I almindeligt bredsĂĽet korn er det den vandrette placering i ca.

10 cm’s dybde, der er vÌsentlig for effekten.

Man kan opnü denne placering med nedfÌldning büde før og efter pløjning, forklarer Sven Hermansen.

- Før pløjning nedfÌldes gyllen i for eksempel 10 cm’s dybde. Pløjer man efterfølgende i 20 cm, kommer gødningen til at ligge i den rette dybde.

Tørre gødninger Det er ikke kun gylle, der kan placeres prÌcist i nÌrheden af afgrødens rodnet. Det kan tørret og pelleteret gødning naturligvis ogsü. Disse gødninger er mest relevante til specialafgrøder pga. prisen.

MARK & STALD

4. april 2014 nr. 542

Placeret gødning i praksis: Maskinstationen:

MAJS: Henriks Markservice har mange ürs erfaringer med at passe økologiske majsmarker, og placeret gylle giver altid det bedste resultat - 20. april begynder vi.

Henrik Pedersen har fastsat datoen for, hvornür han kører ud og nedfÌlder den første gylle til majs.

Han driver Henriks Markservice i Års og har mange ürs erfaringer med at placere gylle i de økologiske majsmarker i omrüdet. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at placeret gylle giver merudbytte i praksis.

- Nür vi placerer til majs, ligger vi altid højere end landsgennemsnittet i büde udbytte og stivelse, konstaterer han.

Det ved han, fordi han efter hver sÌson spørger kunderne, hvordan det er güet, og pü den müde für samlet erfaringerne op.

- Jeg passer markerne som mine egne og har brug for tilbagemeldingerne. Man fĂĽr jo ikke lov at komme igen, hvis man ikke laver et godt arbejde, siger maskinstationsejeren.

Han forventer i ür at skulle placere gylle i 250 ha majs, hvoraf ca. halvdelen er økologiske marker.

Ingen grund til forskydning Büde gyllevogn og sümaskine kører med autostyring og RTK, og gyllen placeres lige under sürillen i 10-18 cm’s dybde alt efter gyllemÌngde.

Forskudt placering er ikke nødvendigt ved husdyrgylle. Usikkerheden pü gps kan dog i praksis forskyde placeringen nogle cm i forhold til sürillen.

Ved de helt store gyllemĂŚngder fĂĽr marken lov at stĂĽ fem dage inden sĂĽning, men ellers bliver der sĂĽet umiddelbart efter gylleudbringning.

Til nedfÌldning i majs- og rapsmarker anvender Henrik Pedersen Horsch’ Terra-Grip tÌnder, en meget hürd tand, der sikrer den konstante dybde. kmn@okologi.dk

Planteavleren:

Passer godt til korn pĂĽ rĂŚkker KORN OG FRĂ˜: RĂŚkkedyrkning, radrensning og placeret gødning passer godt sammen, mener Per Bundgaard Per Bundgaard, Vadum, dyrker korn og frø i stor stil og har efterhĂĽnden U\NNHW GH Ă HVWH VDOJVDIJUÂĄGHU XG pĂĽ 25 cm’s rĂŚkkeafstand for at fĂĽ bedre kontrol med ukrudtet. RĂŚkkedyrkningen giver nu ogsĂĽ mulighed for en mere mĂĽlrettet placering af gødningen.

- Maskinstationen har tilpasset en nedfĂŚlder til vores otte meter brede system, sĂĽ vi kan nedfĂŚlde gylle 10-

15 cm under sürillen, fortÌller Per Bundgaard, der arbejder med faste kørespor i markerne.

Han sĂĽr umiddelbart efter nedfĂŚldning.

- Jeg vurderer, at det giver et merudbytte. Om det er fem eller 15 procent, kan jeg ikke sige, men det vil vi lave forsøg med i ür.

Per Bundgaard driver omkring 1000 ha og har kviehotel.

Frilandsgartneren:

Sparer en tredjedel af gødningen GRĂ˜NTSAGER: Peter Bay Knudsen har pĂĽ samme tid skĂĽret ned pĂĽ gyllen og skruet op for kvaliteten af sine grøntsager med en hjemmebygget nedfĂŚlder

FJERKRÆREGLER: Samtidig med at NaturErhvervstyrelsen fastsÌtter danske regler for økologiske forÌldredyr, der undtager dem for adgang til udearealer, sender EU-Kommissionen sit forslag til ny forordning pü gaden med det modsatte krav. Ifølge forslaget skal økologiske dyr stamme fra økologiske forÌldre, og der er ikke skrevet sÌrlige undtagelser ind for forÌldredyr i rugeÌgsproduktionen.

Den danske bekendtgørelse trÌder i kraft hurtigst muligt, men NaturErhvervstyrelsen understreger, at den kun gÌlder, til EU vedtager fÌlles regler pü omrüdet.

13,8 mio.

MPORT: Der blev i 2013 importeret 863 ton økologiske Ìg.

Antager man, at der gĂĽr 16 ĂŚg pĂĽ et kg, svarer det til 13,8 mio. ĂŚg. Det er mere end dobbelt sĂĽ mange som i 2012. Importen faldt dog kraftigt i fjerde kvartal.

Valle-stof kan hjÌlpe mod kalve-diarrÊ DIARRÉ: Forskere ved DTU har isoleret aktive immunstoffer fra ostevalle, füet det oprenset og efterfølgende fodret smükalve med det. Forskerne konstaterer, at det havde gavnlig effekt pü kalvenes tilvÌkst og sundhed.

I alt blev der oprenset 17 kg immunglobulin af 35.000 liter valle.

Før det kan ende som et produkt, skal der foretages yderligere forsøg for bl.a. at fastsÌtte dosis.

Biogas: ForlÌnget frist PROJEKTER: Fødevareministeriet har besluttet at give mulighed for at forlÌnge biogasprojekter, der i ÀN GHO L WLOVNXGVSXOMHQ mio. kr.

BiogasanlÌggene skulle efter tilsagnene vÌre i drift 1. august 2015, men nu kan forsinkede projekter søge dispensation og fü forlÌnget fristen med op til et ür, oplyser Fødevareministeriet.

PLACERET GĂ˜DNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Det betaler sig helt klart at placere gødningen der, hvor afgrøden skal gro. Den økologiske frilandsgartner Peter Bay Knudsen, Tüsinge, har nu L WUH ÀUH nU QHGI OGHW J\OOH PHG HQ nedfÌlder, der er tilpasset de bede, han dyrker grøntsager i. Det har giYHW SRWH Sn à HUH IRUVNHOOLJH RPUnGHU konstaterer han tilfreds.

- Jeg für meget ud af det. Jeg bruger 30-40 procent mindre gylle, og jeg für en mere ensartet kultur end dengang, jeg blot fuldgødede, süede og høstede, forklarer Peter Bay, som omlagde sin gødskningspraksis, da

11

EU: ForĂŚldredyr skal ud

Per Bundgaard, Vadum, dyrker korn, frø og andre salgsafgrøder pü 25 cm rÌkkeafstand. Et af mülene med omlÌgningen af dyrkningssystemet er at fü mere grøngødning ind i sÌdskiftet.

Placeret gylle giver altid mest

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Peter Bay Knudsen dyrker i bede med faste kørespor imellem. Han lÌgger vÌgt pü ikke at trykke jorden. Gyllevognen er en gammel model pü bare seks ton. Her nedfÌldes gylle i hokaido. Foto: Richard de Visser. han begyndte at bruge gps i markarbejdet.

Müler nitrat hver uge For ham er ensartet kvalitet i grøntsagerne lig med penge, men det er det miljømÌssige aspekt ved at bruge mindre gødning og udnytte den bedre, han nÌvner som det første. For ud over at tildele gyllen rÌkkevis med nedfÌlderen er han ogsü güet over til at give mindre startgødning og eftergødske efter behov i sÌsonen.

- Forfrugtseffekten ser man jo først hen over sommeren. Den für jeg meget mere ud af nu, hvor vi tager nitratmülinger i jorden hver uge og vurderer, om der er behov for ekstra gødning, forklarer Peter Bay med et eksempel fra en grøngødningsmark fra sidste ür: - Den dag, vi nedmuldede den, var der ingenting i jorden. 14 dage senere var der 300 kg N. Südan en mark skal jo ikke have gødning.

NedfĂŚlderen har han selv ombyg-

get, sü den passer til tre bede. Den er monteret under en redskabsbÌUHU RJ KDU WUH WLO ÀUH W QGHU SU VHNWLon alt efter kultur og dermed antallet af rÌkker i et bed. Gyllen, primÌrt kvÌggylle, der sidste ür blev iblandet kløver, placeres mellem afgrøderÌkkerne i 15-20 cm’s dybde.

NedfÌlderen kan placere fra 10 til 40 ton/ha. Den følges af en lille, let seks ton gyllevogn.

Klimatjek hos Arla DRIVHUSGAS: Arla ruller nu sin klimastrategi fra mejerierne ud til gürdene. Alle leverandører kan nu fü et gratis og frivilligt klimatjek, skriver Arla pü sin hjemmeside. Virksomheden regner med at foretage 800 tjek om üret.

- Vi tror vi pü, at vi kan øge vores konkurrencedygtighed ved at arbejde mülrettet med bÌredygtighed i hele vÌrdikÌden, siger adm. direktør Peder Tuborgh.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

4. april 2014 nr. 542

Udfas sygdomme hos køer og kalve

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 14 10,40 kr.

Friland A/S giver i uge 14 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 14: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke.

Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 14: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 745,65 kr. (+6,40). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,93 kr. 25-30 kg: 12,71 kr. 30-40 kg: 12,83 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 14: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 2,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr.

Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

En af ambitionerne i det økologiske husdyrbrug er sunde køer, der ikke har brug for medicinsk behandling. Antibiotikaforbruget i økologiske besÌtninger er da ogsü dokumenteret lavere end i det øvrige husdyrbrug. Nu kan kvÌgbrugere hente inspiration til at bringe det endnu lÌngere ned i en ny hündbog om forebyggelse og alternativ behandling.

Ny hündbog giver inspiration til kvÌgbrugere, der vil bruge mindre antibiotika i besÌtningen SUNDHED AF KAREN MUNK NIELSEN Mange økologiske mÌlkeproducenter har haft held til at nedbringe brugen af antibiotika i besÌtningen til et minimum. Andre, der vil gü samme vej, kan nu hente inspiration i en elektronisk hündbog, der beskriver, hvordan man dels styrker dyrenes egen modstandskraft, sü man undgür sygdomme, dels støtter skrantende dyr med andre former for støttende behandlinger end medicin og antibiotika.

Det er dyrlĂŚger samt kvĂŚgbrugskonsulenter i Ă˜kologisk Landsforening, der har skrevet og udgivet hĂĽndbogen med inspiration fra praksis i bĂĽde ind- og udland.

Videolink til USA-dyrlÌge +nQGERJHQ HU LQGGHOW L ÀUH NDSLWOHU Først et generelt kapitel om at holde besÌtningen sund og dernÌst et kapitel om forebyggelse. Kapitel tre giver vejledning og inspiration til konkrete behandlinger af forskellige OLGHOVHU 'HW HU KHU PDQ ÀQGHU RSO\Vninger om homøopati, akupunktur, folkemedicin og anvisninger pü, hvor antibiotika er nødvendig. Fjerde kapitel indeholder forslag til indhold i et ’husapotek’ og homøopatiske midler, som er tilladt at anvende i Danmark.

FremhĂŚves skal ogsĂĽ et videolink

til den amerikanske dyrlÌge Hubert Karreman, der i en 34 minutter lang video viser, hvordan man undersøger en ko og vurderer hendes sundhedsWLOVWDQG RJ YHOEHÀQGHQGH 9LGHRHQ er meget grundig, instruktiv og lÌrerig for alle, der arbejder med kvÌg til daglig.

Grüzoner og dilemmaer Hündbogen er et prisvÌrdigt initiativ, men den afslører ogsü, at vejen til en mere udbredt brug af alternative behandlingsformer til husdyr er brolagt med grüzoner, fÌlder og dilemmaer. )RU HNVHPSHO ÀQGHU PDQ GHQQH advarsel i hündbogen: ’Husk at i 'DQPDUN ÀQGHV GHU LNNH ORYOLJH XUWHmidler til behandling af produktions-

dyr. Urter mü kun bruges som fodertilskud, hvis fodermidlet overholder de økologiske regler’.

Der er desuden et gammelt uløst problem omkring brugen af homøoSDWLVNH PLGOHU .XQ ¡QRWLÀFHUHGH¡ midler mü anvendes. Dem er der PHJHW In DI RJ GHU HU LNNH QRWLÀFHUHW nye midler i mange ür. Hündbogen indeholder en guide til homøopatiske midler.

Lovgivning begrÌnser Endelig kan selve det at vurdere dyrets tilstand og vÌlge behandling føles som en grüzone, hvor man pü den ene side skal sikre, at syge dyr behandles, og pü den anden skal undgü at bruge unødig medicin.

Det lille husapotek Hündbogen har en rÌkke anbefalinger til midler, man kan have i sit husapotek alt efter ambitionsniveau. Forfatternes anbefaling til et lille begynderapotek ser süledes ud – alt økologisk naturligvis: ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

Éť

Druesukker: Til elektrolytblanding Salt: Til elektrolytblanding Æbleeddike: godt i lunkent vand til køer med risiko for mÌlkefeber eller til kalve med diarrÊ, enten i vand eller mÌlk.

Havregryn: Havresuppe er godt til kalve med diarrĂŠ.

Hørfrø: Kogt hørfrø virker stabiliserende men ogsü fremmende pü fordøjelsen. Godt til kalve.

Hvidløg: BetÌndelseshÌmmende virkning - godt mod alle former for infektioner: mund, luftveje, mave-tarm. Er ogsü beskrevet som yverdyp-middel Kamillete: renser, lindrer og beroliger, god til f.x. sürrensning og betÌndte øjne osv.

Kilde: HĂĽndbog i alternativ sygdoomshĂĽndtering

Spørgsmület er helt konkret, hvornür man skal tilkalde dyrlÌge, og hvornür det er i orden at se tiden an en dag eller to og støtte dyret i at blive rask ved egen hjÌlp.

Her er logbogen et vigtigt redskab, pointerer projektleder for hĂĽndbogen og kvĂŚgbrugskonsulent, Kirstine Lauridsen, Ă˜kologisk Landsforening.

- Lovgivningen sÌtter en rÌkke begrÌnsninger for, at vi kan afprøve alternativer til antibiotika. Hvis man vÌlger at gü den alternative vej, risikerer man, at andre vurderer anderledes – for eksempel en kontrollør.

Derfor er det vigtigt at have et godt samarbejde med sin dyrlÌge, og at notere alt i logbogen: at dyret er undersøgt, og at der er en plan for dets behandling.

Kirstine Lauridsen anbefaler, at PDQ HU Ă LWWLJ PHG WHUPRPHWHUHW QnU man skal vurdere dyrenes tilstand og L GHW KHOH WDJHW ÂĄYHU VLJ L DW DĂ Â VH dyrenes signaler.

Begynd i det smĂĽ Hun hĂĽber, hĂĽndbogen vil blive brugt som inspiration og idekatalog af mĂŚlkeproducenter, der gerne vil andet end gĂŚngs medicinsk behandling.

- Den kan give ideer til nogle fĂĽ midler, som man kan bruge mere.

Man kan begynde i det smĂĽ, og udE\JJH HIWHUKnQGHQ VRP PDQ InU Ă HUH erfaringer, siger Kirstine Lauridsen.

’Hündbog i alternativ sygdomshündtering’ er elektronisk og kan ses pü www.okologi.dk.

MARK & STALD

4. april 2014 nr. 542

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

Fodermester søges til Steensgaard

Gift halverer regnorme Regnorme i sprøjtet markjord er kun halvt sü store som i økologisk jord Forskere fra Syddansk Universitet og universitetet i franske Rennes har undersøgt grü regnorme fra henholdsvis økologisk jord og jord, der er sprøjtet med svampemidler gennem 20 ür – bl.a. med midlet Opus, som IRUVNHUQH À QGHU UHVWHU DI L GHQ XQ dersøgte jord.

Ifølge forskerne har ormene gennem generationer tilpasset sig giftpüvirkningen, men det koster energi at ’afgifte’ sig. Det kan vÌre grunden til, at ormene i den sprøjtede jord kun er halvt sü store som i den økologiske, og at der er fÌrre af dem, skriver Syddansk Universitet.

Forekomsten af orm i økologisk jord er ofte to-tre gange højere end i konventionel. Æder mere men vokser ikke Forskerne har i laboratoriet püvist, at VSU¥MWHPLGOHW À N RUPHQHV VWRIVNLIWH til at stige. Det gÌlder büde de økologiske og de konventionelle orm, men i de tilpassede orm steg aminosyreog proteinindholdet, hvilket tyder pü en afgiftningsmekanisme. Disse orm spiste ogsü mere, hvilket formentlig hÌnger sammen med deres øgede energiforbrug, konstaterer forskerne. kmn@okologi.dk

Ă˜kologiske tyrekalve bliver til studekød eller opdrĂŚttes konventionelt. MĂŚlkeproducenter vil nu undersøge muligheden for at producere slagtekalve Der er ikke i dag en produktion af dansk økologisk kalvekød. Det kunne den vestjyske mĂŚlkeproducent Kjartan Poulsen godt tĂŚnke sig at lave om pĂĽ. Han har fĂĽet et godt øje til de store tomme stalde pĂĽ den tidligere tyrestation i Varde, der er sat til salg. De kunne godt huse en økologisk tyrekalveproduktion i større skala, mener han.

Derfor har han sammen med kolleger taget initiativ til et møde om sagen i Esbjerg i nÌste uge. Her vil interesserede producenter kunne høre mere om ideen, om de praktiske og økologiske udfordringer i en südan produktion og om, hvordan Friland stiller sig til afsÌtningen af økologiske slagtekalve.

- Rammerne er til en stor og jÌvn produktion af tyrekalve, sü jeg forestiller mig, at en kreds af leverandører skal stü bag produktionen, lyder det fra Kjartan Poulsen, Varde.

Pü mødet deltager konsulenter

fra Jysk Ă˜kologi og Ă˜kologisk Landsforening og reprĂŚsentanter fra forsynings- og aftagerleddet, oplyser han.

Viking Genetics har sat tyrestationen og en naboejendom til salg med i alt 158 ha jord, seks nyere stalde samt fodersiloer og gylletanke. kmn@okologi.dk

Kjartan Poulsen, Varde

Pü Steensgaard driver vi et økologisk principlandEUXJ KYRU DOOH OHG L Y UGLN GHQ ¿ QGHU VWHG Sn gürden. Vi dyrker vores egne foderafgrøder, har et blandet dyrehold, slagter dyrene i vores eget slagtehus og sÌlger kød og charcuteri i vores gürdbutik. Kvalitet og dyrevelfÌrd er nøgleord i vores produktion.

'LQH NYDOL¿ NDWLRQHU Du har en landbrugsuddannelse og har erfaring som ledende fodermester - gerne med udgangspunkt i et blandet dyrehold. Du interesserer dig for økologi og dyrevelfÌrd, og du kan levere resultater i en anderledes og nytÌnkende produktion.

Du skal vÌre omhyggelig, ambitiøs og have en høj faglighed. Du skal kunne indgü i et team, hvor markfolk, butiksleder, slagter og fodermester arbejder sammen tvÌrfagligt for at opnü de bedste resultater.

Dyrene pĂĽ Steensgaard gĂĽr ude hele ĂĽret, vi kastrerer og halekuperer ikke, og vi tilstrĂŚber i det hele taget, at dyrene lever et sĂĽ naturligt liv som muligt.

Som Fodermester fĂĽr du ansvar for: Administration vedr. dyreholdet: - Registrering og dokumentation i forbindelse med anskaffelser af dyr, reproduktion, sundhed og slagtning.

- Løbende indberetninger.

- FoderplanlĂŚgning.

- BudgetplanlĂŚgning.

Praktisk besĂŚtningsmanagement: - Fodring og grĂŚsningsmanagement - Flytning af dyr - Sundhed - Reproduktion

Vi kan tilbyde dig: - En spÌndende arbejdsplads i udvikling hvor vi hver dag forsøger at øge kvaliteten af vores produkter og skubbe til grÌnserne for økologi og dyrevelfÌrd.

- At indgü i et tÌt samarbejde med ejerne af Steensgaard og de øvrige medarbejdere.

- Tjenestebolig pü Steensgaard. /¥Q HIWHU NYDOL¿ NDWLRQHU Spørgsmül vedr. stillingen samt ansøgninger sendes til Henning Wiesinger pü henning@steensgaard.dk LÌs eventuelt mere pü www.steensgaard.dk

Steensgaard 7 - 5642 Millinge

Sukker dine køer ogsü efter grÌsmarker med AberDart sukkergrÌs?

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ür forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

t . es ..

M ĂŚlk m

Vestjysk initiativ til kalveproduktion

- PlanlĂŚgning af slagtninger i samarbejde med slagtermesteren - Dagligt tilsyn

(7: *V• (ERQEVO % 7 w )RIVKMZIN w ,SPWXIFVS w 8PJ w [[[ HWZ JVSI HO w FYXMO LYRWFEPPI HO

Forekomsten af regnorme i økologisk jord er typisk to-tre gange højere end i konventionel. Foto: Søren Ilsøe

Til Steensgaards blandede dyrehold søger vi en ledende medarbejder, der kan varetage det overordnede ansvar for køer, grise, für og fjerkrÌ.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4. april 2014 nr. 542

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER PĂ… Ă˜KODAG, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

EN STOR TAK FOR OPBAKNINGEN‌ ‌ til alle jer, der har vĂŚret med til at sikre, at Ă˜kodag i 2014 kan fejre 10 ĂĽrs fødselsdag. Det gĂŚlder bĂĽde de økologiske landmĂŚnd og mejerier, detailhandlen, alle de frivillige der har hjulpet vĂŚrterne ude pĂĽ gĂĽrdene, de mange familier der har bakket op, og ikke mindst de mere end 650.000 danskere der de sidste 10 ĂĽr har valfartet til Ă˜kodag. Ă˜kodag er ikke bare køernes forĂĽrsdag, det er ogsĂĽ blevet danskernes forĂĽrsfest.

Den 13. april i ĂĽr samles mange tusinde danskere igen pĂĽ øko-gĂĽrde rundt omkring i landet for at se de økologiske malkekøer spĂŚne ud pĂĽ forĂĽrsgrĂŚs. Har man først Køerne ĂŠn gang set køernes behører gejstring, nĂĽr de lukkes ud hjemme efter en vinter i stalden, er ude pĂĽ marken under man ikke lĂŚngere i tvivl. ĂĽben himmel, hvor de Køerne hører hjemme ude pĂĽ marken under kan grĂŚsse, se lyset og ĂĽben himmel, hvor de kan mĂŚrke solens strĂĽler grĂŚsse, se lyset og mĂŚrke og vinden blĂŚse. solens strĂĽler og vinden blĂŚse. Og hos danskerne er der ogsĂĽ bred enighed om, at netop grĂŚsmarker er det rette sted for køerne at opholde sig i sommerhalvĂĽret. Det viser en ny undersøgelse, som Ă˜kologisk Landsforening har fĂĽet foretaget.

“

Her svarer 93,4 procent af de 1.155 adspurgte, at de V\QHV N¥HU VNDO Sn JU V RP VRPPHUHQ 2J Q VWHQ ÀUH XG af fem svarer, at det er ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’ for dem, at den mÌlk, de køber, kommer fra køer, der har vÌret pü grÌs om sommeren.

Opbakning fra snobberne Vi har i ĂĽr fĂĽet hjĂŚlp fra snobberne Fritz og Poul i markedsføringen af Ă˜kodag. Det kendte komikerpar har medvirket i en optaktsvideo til Ă˜kodag, hvor de kom pĂĽ uventet besøg i stalden hos Per Thomasen – nu ogsĂĽ kendt som â€?BondePerâ€?. Derefter blev snobberne inviteret til en kop kaffe og en køkkensnak om økomĂŚlk, mĂĽger, gødning, au-pairs og UÂĄGYLQ 6H Ă€OPHQH Sn ZZZ ÂĄNRGDJ GN Personerne bag Fritz og Poul er Rasmus Botoft og Martin Buch. De er begge store tilhĂŚngere af økologi og mener, at økologi er fremtiden for dansk landbrug.

Rigtig god Ă˜kodag til alle.

Selvom Coop tager økologiske kyllinger fra De 5 Gaarde i sortimentet, er der stadig plads til kyllingerne fra Rose Poultry i kÌdens kølediske. Foto: Rose Poultry

Sund konkurrence i køledisken Ă˜kologisk kylling fra De 5 Gaarde udfordrer Rose Poultry i Kvickly. Coop hĂĽber konkurrencen giver øget salg FJERKRÆ

indtil videre har tĂŚnkt sig at blive ved med at sĂŚlge begge varianter.

AF NILS WĂœRTZENFELD

De 5 Gaarde udvider deres sortiment med en økologisk kylling, som er opdrÌttet og slagtet pü Sødam ved Møgeltønder. Kyllingerne er de samme, som Sødam sÌlger under eget navn, og proGXNWHW NDQ DOOHUHGH N¥EHV L .YLFNO\ à HUH steder i landet, dog udstyret med De 5 Gaardes velkendte mÌrkat.

Med tilførslen af De 5 Gaardes nye ¥NRORJLVNH N\OOLQJHU WLO à HUH DI ODQGHWV Kvickly-butikker, bliver der nu et endnu større økologisk udbud at vÌlge imellem for kunderne. For i Kvicklys kølediske kan man allerede købe økologiske kyllinger af mÌrket Rose Poultry fra leverandøren HK Scan Denmark. Dermed har Rose Poultry füet en direkte konkurrent i De 5 Gaardes nye variant, men hverken Coop eller HK Scan Denmark ser konkurrencen som et problem. , &RRS KnEHU YL VHOYI¥OJHOLJ DW à HUH økologiske produkter vil skabe mere opmÌrksomhed omkring økologi og i sidste ende mere salg. Samtidig synes jeg ikke, at der sÌlges økologiske kyllinger nok KHUKMHPPH RJ GHUIRU HU GHW ÀQW PHG OLGW konkurrence inden for økologisk kødproduktion, siger Esben Meier, der er kategorigruppechef for kød og fjerkrÌ i Coop.

Han understreger samtidig, at man

Toppen af poppen Hos HK Scan Denmark frygter man heller ikke, at den nye nabo i køledisken vil gü ud over salget af Rose Poultry-kyllinger.

Det fortĂŚller Anders Olsen, der er salgschef med ansvar for detail hos HK Scan Denmark.

- Som jeg ser det, er der bestemt plads til os begge pü markedet. Jeg vil vÌre ked af, hvis det var et spørgsmül om enten eller, men det er ikke tilfÌldet, forklarer Anders Olsen, der ligesom Esben Meier mener, at der langt fra bliver

solgt nok økologiske kyllinger i Danmark.

- Det nyeste tal peger vist pü, at det kun er en procent af alle solgte kyllinger herhjemme, der er økologiske, og det, synes jeg nÌsten, virker højt sat. Andelen er i hvert fald ikke stor, og derfor hilser vi faktisk ogsü lidt konkurrence velkommen, da det forhübentlig er med til at forstÌrke fokus pü økologiske kyllinger.

Indtil videre er produktion er økologiske kyllinger ikke en god forretning rent økonomisk. Vi gør det simpelthen for at kunne give folk en bedre smagsoplevelse, og sammen med Sødams produkt føler vi selv, at vi er toppen af poppen inden for kyllinger, fortÌller Anders Olsen.

De 5 Gaarde

Sødam Ă˜kologisk FjerkrĂŚ

Producenterne bag mÌrket ’De 5 Gaarde’ er godserne: ɝ Constantinsborg ɝ Frijsenborg ɝ Schackenborg ɝ Wedellsborg ɝ GyllingnÌs

Éť

Sortiment Produktsortimentet omfatter brød og mel, kylling, øl, snaps og spiritus, marmelade, marinade, planteolie, honning og sennep

Éť

Éť Éť

Hans Johnsen har opdrĂŚttet økologisk fjerkrĂŚ pĂĽ marskgĂĽrden Sødam siden 2000 I 2010 etablerede han og Sødam Ă˜kologiske FjerkrĂŚslagteri sammen med den nuvĂŚrende direktør Michael Orbesen Slagteriet tilbyder lønslagtning Sødam sĂŚlger hele kyllinger og udskĂŚringer til udvalgte restauranter og gĂĽrdbutikker.

MAD & MARKED

4. april 2014 nr. 542

5 konventionelle gårde vil sælge økologisk kvalitet Selvom det konventionelle og det økologiske landbrug ofte er rygende uenige, så ligger det ikke nødvendigvis til hinder for et positivt samarbejde. Det mener man i hvert fald på De 5 Gaarde og på den økologiske ¤ Þ Ǥ ¤ ϐ Þ Þ Ǥ

kan endnu mere økologi måske være på vej

FJERKRÆ $) 1,/6 :h57=(1)(/' 'H VSLVHU GHP Sn 1RPD Sn 5HVWDXUDQW *HUDQLXP RJ Sn +RWHO '·$QJOHWHUUH RJ QX HU GH RJVn DW ÀQGH L .YLFNO\V N¡OHGLVNH 9L VQDNNHU QDWXUOLJYLV RP ¡NRORJLVNH N\OOLQJHU IUD JnUGHQ 6¡GDP GHU L O QJHUH WLG KDU Y UHW OHYHULQJVG\JWLJ WLO HQ U NNH DI ODQGHWV PHVW SUHVWLJHI\OGWH UHVWDXUDQWHU OLJHVRP JnUGHQ RJVn OHYHUHU IMHUNU WLO XGYDOJWH VSHFLDOEXWLNNHU (W Q\W VDPDUEHMGH PHOOHP 6¡GDP NRORJLVN )MHUNU ODQGEUXJVVDPDUEHMGHW 'H *DDUGH RJ &RRS KDU GRJ EDQHW YHMHQ IRU DW GH HIWHUWUDJWHGH N\OOLQJHU IRU IUHPWLGHQ HU OHWWHUH DW In IDW Sn IRU GHQ HQNHOWH IRUEUXJHU 'H *DDUGH KDU QHPOLJ IRU Q\OLJ XGYLGHW GHUHV SURGXNWVRUWLPHQW YHG RJVn DW V OJH ¡NRORJLVNH N\OOLQJHU VRP HU RSGU WWHW RJ VODJWHW Sn 6¡GDP Sødam tilfører kvalitet 'HQ Q\H IMHUNU DOOLDQFH HU QRJHW GHU VNDEHU JO GH KRV EHJJH VDPDUEHMGVSDUWQHUH ² RJVn VHOYRP GH LNNH GHOHU KHOW VDPPH KMHUWHEORG 3n 6¡GDP OHYHU YL IRU ¡NRORJLHQ PHQV 'H *DDUGH VWnU IRU NRQYHQWLRQHOW ODQGEUXJ PHQ GHUIRU NDQ YL MR VDJWHQV VDPDUEHMGH DOOLJHYHO 'H *DDUGH KDU HW JRGW RJ VW UNW EUDQG VDPW HQ VWRU NXQGHJUXSSH VRP NDQ Y UH PHG WLO DW O¡IWH YRUHV SURGXNWLRQ RJ L VLGVWH HQGH IUHPPH ¡NRORJLHQ IRUNODUHU 0LFKDHO 2UEHVHQ GHU HU GLUHNW¡U IRU 6¡GDPV IMHUNU VVODJWHUL +RV 'H *DDUGH VHU DGPLQLVWUHUHQGH GLUHNW¡U 1LHOV +DVVHOKROP RJVn PXOLJKHGHU L GHW Q\H VDPDUEHMGH 9L KDU MR L IRUYHMHQ YRUHV HJHQ SURGXNWLRQ DI N\OOLQJHU VRP YL HU rigtig godt tilfredse med, men ved DW LQGOHGH GHWWH VDPDUEHMGH PHG 6¡GDP NDQ YL WLOE\GH YRUHV NXQGHU QRJHW HNVWUD 9L KDU NXQQHW P UNH DW IRON L K¡M JUDG ¡QVNHU NYDOLWHW RJ GD YL I¡OHU DW 6¡GDP KDU HW ULJWLJ JRGW SURGXNW JLYHU GHW JRG PHQLQJ IRU RV DW In N\OOLQJHU GHUIUD IRUW OOHU 1LHOV +DVVHOKROP Det bedste fra to verdener +RV 'H *DDUGH VSLOOHU GHW ¡NRORJL-

VNH DVSHNW LNNH Vn VWRU HQ UROOH +HU JnU PDQ RS L NYDOLWHW RJ SURGXNWHWV historie.

9L HU LNNH ¡NRORJHU RJ KDU LNNH HW ¡QVNH RP DW V OJH HW Q\W SURGXNW EDUH IRUGL GHW HU ¡NRORJLVN )RU RV HU GHW KHOW DIJ¡UHQGH DW YRUHV VDPDUEHMGVSDUWQHUH EU QGHU IRU DW VNDEH HQ YDUH PHG XGJDQJVSXQNW L NYDOLWHW VSRUEDUKHG UOLJKHG RJ GDQVNKHG ² DOWVn HW ORNDOW SURGXNW VRP KDU HQ KLVWRULH DW IRUW OOH 'HW I¡OHU YL L K¡M JUDG DW YL InU IUD 6¡GDP GHU OHYHUHU HW IDQWDVWLVN SURGXNW KYRU VPDJ RJ NYDOLWHW HU L K¡MV GHW 'HW HU GHW YLJWLJVWH IRU RV O\GHU GHW IUD 1LHOV +DVVHOKROP GHU VDPWLGLJ VOnU fast, at gode intentioner og værdier ikke altid er nok, hvis man vil sælge en vare.

'HW HU ÀQW DW KDYH HW KMHUWH GHU EDQNHU IRU ¡NRORJLVNH Y UGLHU PHQ YLO PDQ GULYH HQ IRUUHWQLQJ EOLYHU PDQ Q¡GW WLO DW DJHUH XG IUD PDUkedsvilkår. Økologi er godt, men der HU Q¡GW WLO DW Y UH HW PDUNHG RJ HW IXQGDPHQW 'HW VHU YL KRV 6¡GDP KYRU ¡NRORJL RJ IRUUHWQLQJ JnU RS L HQ K¡MHUH HQKHG GHU VDPWLGLJ JnU JRGW L VS QG PHG YRUHV IRUUHWQLQJVPRGHO IRUW OOHU 1LHOV +DVVHOKROP 1nU N\OOLQJHUQH IUD 6¡GDP EOLYHU VHQGW WLO 'H *DDUGH EOLYHU GH XGVW\UHW PHG VLGVWQ YQWHV HJHW P UNDW +RV 6¡GDP VHU PDQ LQJHQ SUREOHPHU PHG GHQ Q\H HPEDOODJH OLJHVRP PDQ KHOOHU LNNH OLJJHU V¡YQO¡V RYHU VDPDUEHMGVSDUWQHUHQV DIG PSHGH EHJHMVWULQJ IRU ¡NRORJL 'HU HU LQJHQ IRUVNHO Sn GH N\OOLQJHU YL VHOY V OJHU RJ GHP 'H *DDUGH InU GHUHV QDYQ Sn 2J YL I¡OHU RV EHVWHPW LNNH VQ\GW HOOHU RYHUVHW 'HW IUHPJnU DI SDNNHUQH DW YL HU OHYHUDQG¡UHQ RJ Vn O QJH GHU HU VSRUEDUKHG Vn HU YL WLOIUHGVH *DQVNH YLVW HU 'H *DDUGH LNNH ¡NRORJLVNH PHQ GH O JJHU VWDGLJ Y JW Sn NYDOLWHW RJ GHW YLO YL JHUQH IRUELQGHV PHG VLJHU 0LFKDHO 2UEHVHQ IUD 6¡GDP +DQ XQGHUVWUHJHU DW GHQ nUOLJH OHYHUDQFH DI PHOOHP RJ N\OOLQJHU WLO 'H *DDUGH LNNH YLO Jn XG RYHU 6¡GDPV DQGUH NXQGHU 9L KDU VDW YRUHV SURGXNWLRQ RS Vn YL HU VLNUH Sn DW NXQQH LP¡GHNRPPH HIWHUVS¡UJVOHQ IUD YRUHV NXQGHJUXSSHU IRUNODUHU KDQ

De økologiske kyllinger fra Sødam kan nu købes under De 5 Gaardes label i Coops Kvickly-kæde. Sødam har derfor sat produktionen op for at kunne følge med efterspørgslen.

Begejstring i Coop +RV &RRS HU PDQ EHJHMVWUHW IRU GHQ Q\H ·VDPDUEHMGVN\OOLQJ· GHU DOOHUHGH OLJJHU Sn N¡O L ÁHUH DI ODQGHWV .YLFNO\ EXWLNNHU , I¡UVWH RPJDQJ VRP KHO N\OOLQJ PHQ VHQHUH I¡OJHU RJVn SDNNHU PHG EU\VWN¡G RJ OnU (VEHQ 0HLHU HU NDWHJRULJUXSSHFKHI IRU N¡G RJ IMHUNU L &RRS RJ KDQ KnEHU Sn DW GHW Q\H SURGXNW YLO VWn ULJWLJ VW UNW EODQGW IRUEUXJHUQH 6¡GDP HU MR NHQGW IRU DW OHYHUH HW IDQWDVWLVN SURGXNW RJ VDPWLGLJ KDU 'H *DDUGH HW PHJHW VW UNW RJ URVW EUDQG Vn MHJ KnEHU MR DW GHWWH NDQ EOLYH HW ODQJWLGVKROGEDUW RJ VXFFHVIXOGW JWHVNDE O\GHU GHW IUD (VEHQ 0HLHU GHU VHU HQ IRUFH L DW NRPELQHUH ¡NRORJL PHG HW SURGXNW VRP PDQJH IRUELQGHU PHG HNVNOXVLYLWHW +YRUYLGW GHQ Q\H ¡NRORJLVNH N\Oling kommer til at sælge godt, ved vi HQGQX LNNH 'HW HU RS WLO IRUEUXJHUQH PHQ YL V\QHV EHVWHPW DW GHW HU Y UG DW WDJH FKDQFHQ RJ VDWVH Sn GHWWH SURGXNW GD NYDOLWHWHQ HU L WRSNODV-

VH 6DPWLGLJ KDU &RRS L IRUYHMHQ HQ VW UN ¡NRORJLVN SURÀO VRP YL ¡QVNHU DW VW\UNH 'HUIRU HU GHW VHOYI¡OJHOLJ YRUHV KnE DW ÁHUH P UNHU L YRUHV EXWLNNHU YLO VNDEH HQGQX PHUH SRVLWLY IRNXV Sn ¡NRORJL IRUNODUHU (VEHQ Meier. Åben for mere økologi 'HW HU LNNH NXQ KRV &RRS DW PDQ HU nEHQ IRU HQGQX PHUH ¡NRORJL +RV 'H *DDUGH HU 1LHOV +DVVHOKROP ODQJW IUD DIYLVHQGH RYHU IRU \GHUOLJHUH ¡NRORJLVN VDPDUEHMGH - Selvom det ikke er noget, vi har NRQNUHWH SODQHU RP Sn QXY UHQGH WLGVSXQNW Vn HU GHW EHVWHPW HQ PXOLJKHG DW 'H *DDUGH NDQ WDJH PHUH ¡NRORJL LQG L YRUHV VRUWLPHQW 6RP VDJW VNDO GHW LNNH EDUH Y UH ¡NRORJL IRU ¡NRORJLHQV VN\OG 'HW VNDO L VWHGHW O JJH VLJ RS DI YRUHV Y UGLHU RJ RSI\OGHU HW SURGXNW YRUHV NUDY til kvalitet og ægthed, så er det slet LNNH XW QNHOLJW DW HW VDPDUEHMGH NXQQH NRPPH Sn WDOH

ØKOLOGI & ERHVERV

15

Stor folkelig opbakning til offentlig økologi FOODSERVICE: Hver dag serverer det offentlige Danmark omkring en halv million måltider. Og Q VWHQ ÀUH XG DI IHP IRUEUXJHUH PHQHU DW PnOWLGHUQH E¡U Y UH ¡NRORJLVNH 'HW YLVHU HQ Q\ XQGHUV¡JHOVH VRP IRUVNQLQJVHQKHGHQ 0$33 $DUKXV 8QLYHUVLWHW KDU ODYHW IRU )¡GHYDUHVW\UHOVHQ 'H VHQHVWH nUV ÀQDQVNULVH KDU WLOV\QHODGHQGH LNNH SnYLUNHW GDQVNHUQHV V\Q Sn ¡NRORJL SURFHQW DI GH DGVSXUJWH YLO RJVn DFFHSWHUH DW GHW EOLYHU RS WLO IHP SURFHQW G\UHUH KYLV UHJHULQJHQV KDQGOLQJVSODQ RP PHUH ¡NRORJL L GH RIIHQWOLJH N¡NNHQHU EOLYHU JHQQHPI¡UW 6W¡UVW HU DSSHWLWWHQ Sn ¡NRORJL KRV NYLQGHUQH E\ERHUH XQJH RJ IRON PHG K¡M LQGNRPVW RJ O QJHUH XGGDQQHOVHU YLVHU VS¡UJHVNHPDXQGHUV¡JHOVHQ IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW

Kyllinger tager forskud på øko-dag 3c *5 6 (Q XJH I¡U N¡HUQH RIÀFLHOW OXNNHV Sn JU V OXNNHU /RQH +HGHJDDUG *RWKHQERUJ YHG 7KHP G¡UHQH RS IRU VLQH N\OOLQJHU 0DQ HU YHONRPPHQ WLO DW NRPPH IRUEL NRPPH LQG L KXVHQH QXVVH GH VPn N\OOLQJHU RJ VH GH VW¡UUH XGH Sn PDUNHQ IUHPJnU GHW DI *RWKHQERUJV KMHPPHVLGH

Glyphosat skal vurderes i EFSA 635 -7(*,)7 )¡GHYDUHVW\UHOVHQ KDU EHGW IRUVNHUH Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHW YLGHUHJLYH GHUHV YXUGHULQJHU DI JO\SKRVDW WLO 'HQ (XURS LVNH )¡GHYDUHVLNNHUKHGVDXWRULWHW ()6$ *HQPRGLÀFHUHW VRMD GHU DQYHQGHV WLO G\UHIRGHU HU JMRUW WROHUDQW RYHU IRU JO\SKRVDW 0HQ HIWHU meldinger fra enkelte landmænd RP DW GHUHV G\U WULYHV EHGUH Sn LNNH JHQPRGLÀFHUHW VRMD EDG )¡GHYDUHVW\UHOVHQ VLGVWH nU $DUKXV 8QLYHUVLWHW RP DW VDPmenfatte den tilgængelige viden Sn RPUnGHW $DUKXV 8QLYHUVLWHW NDQ LNNH XGHOXNNH DW UHVWHU DI JO\SKRVDW L VRMD EDVHUHW IRGHU SnYLUNHU PLNURRUJDQLVPHUQH L KXVG\UV PDYH WDUPV\VWHP RJ G\UHQHV PLQHUDOVWDWXV 'HUIRU KDU )¡GHYDUHVW\UHOVHQ EHGW IRUVNHUQH YLGHUHJLYH GHUHV YXUGHULQJHU WLO 'HQ (XURS LVNH )¡GHYDUHVLNNHUKHGVDXWRULWHW ()6$ Vn GH NDQ LQGJn L (8·V LJDQJY UHQGH UHYXUGHULQJ DI JO\SKRVDW )¡GHYDUHVW\UHOVHQV NRQWURO ÀQGHU LNNH JO\SKRVDW RYHU JU QVHY UGLHUQH L KYHUNHQ IRGHU HOOHU I¡GHYDUHU '78 )¡GHYDUHLQVWLWXWWHW YXUGHUHU DW JO\SKRVDW L I¡GHYDUHU Sn GHW GDQVNH PDUNHG LNNH XGJ¡U en risiko for mennesker.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

4. april 2014 nr. 542

’‡…‹ƒŽÂ?ƒ”–‘Ď?Ž‡” sĂŚlger godt BioSelect oplever fremgang for mere specielle •‘”–‡” ƒˆ •’‹•‡Â?ƒ”–‘Ď?Ž‡”Ǥ Det handler om smag Engang var en kartoffel bare en kartoffel. SĂĽdan er det ikke lĂŚngere.

Fra at vĂŚre en standardvare sĂŚtter NDUWRĂ HQ Q\H GLIIHUHQWLHUHGH VNXG Sn middagsbordene. Det er blevet mere almindeligt at tale om sorter og deUHV IRUVNHOOLJKHGHU RJ HIWHUVSÂĄUJVOHQ HIWHU VSHFLDONDUWRĂ HU HU VWLJHQGH 7UHQGHQ PÂ UNHV KRV %LR6HOHFW Sn 7nVLQJH KYRU 3HWHU %D\ .QXGVHQ EO D SURGXFHUHU RJ VÂ OJHU OÂ JJHNDUWRĂ HU DI PDQJH VODJV - Vi har altid haft mange sorter, RJ QX VHU GHW XG WLO DW YL KDU KROGW XG OÂ QJH QRN WLO DW GHW RJVn O\NNHV

DW VÂ OJH GHP O\GHU GHW IUD GHQ JDUvede kartoffelavler.

Han beretter om et stigende salg DI OÂ JJHNDUWRĂ HU L NJ VÂ NNH 'HW HU W\SLVN IRON PHG JnUGEXWLNNHU GHU NÂĄEHU NJ DI IRUVNHOOLJH VRUWHU IRU Sn GHQ PnGH DW In HW LQWHUHVVDQW XGYDOJ L GHUHV EXWLNNHU Nogle videresĂŚlger dem mĂĽske ogsĂĽ VRP OÂ JJHNDUWRĂ HU VLJHU 3HWHU %D\ .QXGVHQ

NDUWRIIHOVRUWHU L VRUWLPHQWHW KHUXQGHU RJVn HQ UÂĄG RJ HQ EOn NDUWRIIHO kmn@okologi.dk.

Om Æggeblomme ɝ

Gammel dansk +DQ SHJHU EO D Sn GH JDPOH GDQVNH VRUWHU Â?JJHEORPPH RJ $VSDUJHVkartoffel som nogle af dem, der efWHUVSÂĄUJHV SJD GHUHV JRGH VPDJ - Det er ikke sĂĽ meget farve, NXQGHUQH JnU HIWHU 'HW HU VPDJ RJ JDPOH VRUWHU GHU VÂ OJHU VLJHU 3HWHU %D\ .QXGVHQ GHU KDU ÂĄNRORJLVNH

Éť Éť Éť

Gammel dansk sort, som RSULQGHOLJ HU IXQGHW Sn Langeland.

6Â WWHU PDQJH NXJOHUXQGH NQROGH PHG OLGW G\EH ÂĄMQH 6Â USUÂ JHW VRUW PHG XQLN smag. .ÂĄGIDUYHQ HU JXO GHUDI navnet

Det er ikke sĂĽ meget farve, kunderne gĂĽr efter. Det er smag og gamle sorter, der sĂŚlger, siger Peter Bay Knudsen.

” „‹‘†‹˜‡”•‹–‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹‡Â?• ʹǤͲǍ Det var emnet, da fremtrĂŚdende madfolk mødtes med forskere og praktikere i Meyers Madhus for at diskutere mangfoldighed i fremtidens madlandskab

madfolk mødtes derfor i Meyers Madhus pü Nørrebro i København mandag d. 3. marts til en prÌsentation af forskningsprojektet EcoServe og diskussion af biodiversitet.

Blandt deltagerne var Claus Meyer, Michelinkokken Christian Puglisi, Miljøprismodtageren Rasmus EjrnÌs og den anerkendte amerikanske kornforsker Stephen Jones.

Ă˜kologien er i vid udstrĂŚkning en succeshistorie i Danmark.

Men er det tilstrĂŚkkeligt?

Gør vi nok, hvis vi dropper giftstoffer og kunstgødning?

FravÌret af gift og syntetisk gødning giver nemlig ikke i sig selv en bÌredygtig fødevareproduktion og natur.

Vores natur er i dag stÌrkt fragmenteret, og der er brug for nytÌnkning, hvis vi skal bevare eller endda øge mangfoldigheden.

Det blev en rejse gennem amerikanske hvedemarker, tilbage i tiden til glemte bĂŚlgfrugter, og hjem igen til et unikt, dansk forskningsprojekt om grĂŚsmarker, bier og ost.

FremtrĂŚdende

forskere

og

At binde naturen sammen – om EcoServe *U VPDUNHU L 'DQPDUN LQNOXVLY GH ¥NRORJLVNH HU RIWH VWRUH PDUNHU PHG PRQRNXOWXU RJ ODY ELRGLYHUVLWHW 0HQ GH UXPPHU HW XXGQ\WWHW SRWHQWLDOH IRU DW XQGHUVW¥WWH OLYHW L GHQ RPNULQJOLJJHQGH QDWXU 2J GHW

HU GHU EUXJ IRU 9RUHV QDWXU HU XQGHU SUHV RJ I HNV HU ELHUQH VRPPHUIXJOHQH RJ DQGUH XXQGY UOLJH EHVW¥YHUH NULWLVN WUXHGH ² EnGH L 'DQPDUN RJ Sn YHUGHQVSODQ , (FR6HUYH XQGHUV¥JHU IRUVNHUH VDPPHQ PHG ODQGP QG PHMHULster og gastronomiske fagfolk, hvad der sker, hvis vi skaber en langt VW¥UUH PDQJIROGLJKHG DI SODQWHU L JU VPDUNHUQH IRU GH WUXHGH EHVW¥YHUHV YLONnU IRU NXOVWRà DJULQJHQ L MRUGEXQGHQ IRU K¥HWV NYDOLWHW RJ IRU GHQ K¥RVW GHU SURGXFHUHV DI N¥ernes mÌlk. Det handler om at fü ODQGEUXJ RJ QDWXU WLO DW VDPDUEHMGH Vn VNHOOHW PHOOHP QDWXU RJ LNNH QDWXU EOLYHU PLQGUH VNDUSW En ost med et fremragende CV 'HW KnQGJULEHOLJH SURGXNW DI (FR6HUYH SURMHNWHW HU HQ ¥NRORJLVN K¥RVW +¥RVW HU HQ IDVW ODQJWLGVPRGnet ost. Den har sit navn, fordi den HU IUHPVWLOOHW DI P ON IUD N¥HU GHU LNNH InU HQVLODJH PHQ GHULPRG W¥UUHW JU V RJ XUWHU YLQWHUHQ LJHQQHP QnU GH LNNH NDQ JU VVH Sn PDUNHQ

NYT FRA ,17(51$7,21$/7 &(17(5 )25 )256.1,1* , Â&#x2018;.2/2*,6. -25'%58* 2* )Â&#x2018;'(9$5(6<67(0(5

Af Martin Marko Hansen, projektleder og kok i Meyers Madhus

+ÂĄRVWHQ HU SURGXFHUHW L 'DQPDUN VLGHQ PHQ GHWWH HU IÂĄUVWH JDQJ Sn EDVLV DI PÂ ON IUD NÂĄHU GHU KDU VSLVW KÂĄ PHG Vn KÂĄMW HW LQGKROG DI XUWHU Diversitet avler diversitet $OOH UHVXOWDWHU IUD SURMHNWHW IRUHOLJJHU LNNH HQGQX PHQ IRUHOÂĄELJ YHG YL DW MR Ă HUH DUWHU DI XUWHU GHU HU L JUÂ VPDUNHUQH MR Ă HUH DUWHU DI EHVWÂĄYHUH Ă&#x20AC;QGHU PDQ RJVn 'HW YLVWH HQ WLGOLJ XQGHUVÂĄJHOVH L SURMHNWHW Hvis vi ogsĂĽ kan lade smĂĽ omrĂĽder af markerne stĂĽ, nĂĽr vi slĂĽr dem til KÂĄ Vn KDU GH XUWHULJH PDUNHU SRWHQ-

WLDOH VRP VSLVHNDPUH IRU GH NULVHUDPWH EHVW¥YHUH 'HW V\QHV RJVn DW Y UH WLOI OGHW DW K¥ VRP IRGHU WLO PDONHN¥HU JLYHU HQ VXQGHUH IHGWV\UHVDPPHQV WQLQJ L P ONHQ HQG QnU N¥HUQH IRGUHV med ensilage. Helt sikkert er det GRJ DW K¥P ON HU V UOLJ YHOHJQHW WLO RVWHSURGXNWLRQ 9L YHG RJVn DW L grÌsmarker med mange forskellige XUWHU ² RJ LV U EHVWHPWH XUWHU PHG G\EH RJ W WWH URGQHW VRP NRPPHQ ² NDQ ODJUHV PDUNDQW PHUH NXOVWRI end i marker med grÌs som monoNXOWXU

MAD & MARKED

Avancer og moms pĂĽ økologiske kyllinger kan blive lavere AVANCE: GrĂĽsten FjerkrĂŚ opfordrer supermarkedskĂŚderne til nytĂŚnkning nĂĽr det gĂŚlder økologiske kyllinger Opfordringen kommer efter artikler i dagspressen, hvori fødevareminister Dan Jørgensen har udtrykt utilfredshed med, at økologiske kyllinger er dyre i butikkerne. Ministeren giver i artiklerne udtryk for, at han mener, at kĂŚderne tjener for meget, samtidig oplyser kĂŚderne, at de er nød t til at have en høj fortjeneste fordi de har tab pĂĽ varer, der overskriver sidste salgsdato og skal smides ud. â&#x20AC;?Begge kan have ret, der er ikke noget nyt under solen i deres udlĂŚgninger,â&#x20AC;? skriver GrĂĽsten FjerkrĂŚ i en pressemeddelelse - og tilføjer: â&#x20AC;?GrĂĽsten FjerkrĂŚ tager trĂĽden op med nytĂŚnkning.â&#x20AC;?

Grüsten FjerkrÌ tilbyder alle kÌder fuld returret pü økologiske kyllinger, hvis de til gengÌld vil sÌnke fortjenesten til samme beløb i kroner pü en økologisk kylling som pü en

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

4. april 2014 nr. 542

konventionel kylling.

Grüsten FjerkrÌ har i dag en stor $73 *36 NRQWUROOHUHW à nGH DI ELOHU der dagligt distribuerer decentralt over hele landet, det kan vi udnytte og fü mere bÌredygtighed ind i de økologiske kyllinger.

Dermed har kĂŚderne ingen nedskrivninger, ingen madspild, det er en win win-situation for bĂĽde kĂŚderne og forbrugerne. â&#x20AC;?GrĂĽsten FjerkrĂŚ arbejder med et returkoncept, som skal introduceres til august, men vi er klar allerede i morgen, hvis kĂŚderne vil,â&#x20AC;? skriver GrĂĽsten FjerkrĂŚ.

Coop: SÌnk momsen - sü sÌnker vi avancen Coop er positiv over for tilbudet fra Grüsten FjerkrÌ, men de har dog en rÌkke uddybende spørgsmül, inden de tager endelig stilling. Til gengÌld vil Coop gerne sÌtte sin fortjeneste pü økokyllinger ned - hvis staten til gengÌld sÌtter momsen ned med et tilsvarende antal procent.

Det siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, efter kÌden er

blevet anklaget af fødevareminister Dan Jørgensen for at have for høje avancer pĂĽ økologisk kylling. â&#x20AC;?Hvis Dan Jørgensen sĂŚtter statens fortjeneste pĂĽ de økologiske kyllinger ned fra de nuvĂŚrende 25 procent moms, vil vi godt tilbyde at sĂŚtte vores avance ned med det samme antal procent - uagtet at det vil betyde, at vi kommer til at sĂŚlge de økologiske kyllinger med tab,â&#x20AC;? har Jens Juul Nielsen skrevet i en mail til Politiken.

Coop har betydelig højere avancer mült i kroner og ører pü økologisk kylling. Kyllingerne i kÌdens supermarkeder koster mellem 110 og 190 kroner - afhÌngig af størrelsen.

Reaktionen fra Coop kommer efter, at Dan Jørgensen i pressen anklagede danske supermarkeder for dobbeltmoral, nür de med den ene hünd bryster sig af økologi og bÌredygtighed og med den anden tager den samme avance i procent som pü varer til 20-30 kr. ib@okologi.dk

17

Ny økologi pĂĽ hylderne IngefĂŚrsnitter Sødt â&#x20AC;&#x201C; men med bid Som hindbĂŚrsnitter, og alligevel ikke helt, for de er med et bĂĽde sødt og krydret ingefĂŚrfyld. Endnu en nyhed fra Urtekram.

En pose med 175 g har en vejledende salgspris pĂĽ 22,95 kr. Forhandlerinfo tlf. 9668 2277.

Drikkeklar saft Nydes pĂĽ cafĂŠ JuiceOrganic kan levere drikNHNODU VDIW WLO FDIpHU 'H ÂżUH YDrianter er: HindbĂŚr, SolbĂŚr, Rabarber og Hyldeblomst, og de NRPPHU L Ă&#x20AC;DVNHU PHG PO )RUKDQGOHULQIR Sn WOI

Vanilje og kanel Krydderi til hele üret Der er ogsü vaniljesukker og kanel i Urtekrams økologiske bageserie.

Et glas med 75 g vaniljesukker eller 100 g kanel har en vejledende salgspris pĂĽ 29,95 kr.

Forhandlerinfo pĂĽ tlf. 9668 2277.

SkovbĂŚrsaft Ren saft â&#x20AC;&#x201C; intet andet

Ă&#x2DC;-mĂŚrket reddet Nye EU-økoregler skal udvikle økologien EU-Kommissionen har sendt forslag til revision af økologireglerne i høring, og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening glĂŚder sig over, at forslget sikrer Ă&#x2DC;-mĂŚrket. Derudover roser IRUHQLQJHQ Ă HUH LQLWLDWLYHU ĂŚndringsforslaget. Foreningen understreger, at nye regler skal give plads og mulighed for udvikling af økologien til at omfatte nye omrĂĽder som for eksempel klima.

- Vi er først og fremmest glade for, at EU-kommissionen har droppet idĂŠen om at udfase nationale øko-mĂŚrker. Dermed er Danmarks mest kendte fødevarebrand â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;-mĂŚrket â&#x20AC;&#x201C; reddet. Stor tak til Dan Jørgensen for at have kĂŚmpet den kamp, siger Per Kølster, formand for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og fortsĂŚtter: - Men vi mener, at Kommissionens forslag burde vĂŚre mere ambitiøst pĂĽ en rĂŚkke omrĂĽder i forhold til at udvikle økologi og møde forventningerne hos fremtidens forbrugere. Vi vil presse pĂĽ for, at man fra dansk side arbejder for, at den endelige forordningen indeholder initiativer for natur RJ NOLPD RJ EDQHU YHMHQ IRU DW Ă HUH landmĂŚnd kan lĂŚgge om til økologi.

Plads til udvikling - Vi støtter fÌlles EU-regler for øko-

logi pü højest mulige niveau. Det giver forbrugertillid og fair konkurrence landene imellem. Men det er meget positivt, at kommissionen i sidste øjeblik skaber plads til forskelligheder landende imellem. Centrale forhold skal naturligvis vÌre fÌlles for alle, men der er forskel pü klima, natur og dyrearter i for eksempel Sydeuropa og Skandinavien og derfor ogsü forskel pü, hvordan reglerne skal udmøntes. Og samtidig kan lande uden meget økologi have behov for lidt mere tid til at tilpasse sig nye krav. Ellers har de foden pü bremsen i forhold til ny udvikling, siger Per Kølster.

Formanden understreger, at øko-

logien løbende udvikler sig, og at regelsÌttet skal kunne hündtere denne dynamik.

- Vi er ikke i mĂĽl med alle ting. Vi ønsker f.eks. at styrke økologien pĂĽ klima og naturomrĂĽdet. Ă&#x2DC;kologi udvikler sig hurtigt, og EU skal kunne følge med, hvis økologiens vĂŚrdi for forbrugerne og samfundet ogsĂĽ løbende skal øges. Der skal fx hurtigere kunne luges ud i tilladte ikke-økologiske ingredienser i takt med, at der kommer økologiske alternativer, siger Per Kølster. Â&#x2C6;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030; Ă&#x2DC;kologisk Landsforening afviser i sit KÂĄULQJVVYDU Ă HUH DI NRPPLVVLRQHQ forslag, der gør det svĂŚrere at lĂŚgge om til økologi og at eksperimentere og forske i nye løsninger for dyrevelfĂŚrd, natur eller klima. Foreningen kritiserer bl.a. et forbud mod, at en ny økologisk landmand kan bruge sine usprøjtede afgrøder som foder til dyr i ĂĽr to under omlĂŚgning.

Foreningen mener ogsü, at der fortsat skal vÌre mulighed for kortere omlÌgningsperioder for arealer, der ikke har vÌret sprøjtet igennem mange ür.

100 pct. presset saft af vilde skovbÌr uden tilsat sukker eller vand i tre varianter (tyttebÌr, højmosetranebÌr og blübÌr) fra Biogans skovbÌrserie.

Safterne füs i to størrelser, 250 ml og 500 ml og forhandles af specialbutikker og helsekostforretninger. Den vejledende udsalgspris for 250/500 ml er for tyttebÌr 56,00 kr./88,50 kr., for tranebÌr 55,00 kr./82,50 kr. og for blübÌr 55,00 kr./81,50 kr.

SkovbĂŚrpulver Farve og smag Som en del af Biogans skovmad-serie kan man fĂĽ tre typer pulver af skovbĂŚr â&#x20AC;&#x201C; TranebĂŚr, TyttebĂŚr og BlĂĽbĂŚr â&#x20AC;&#x201C; til smoothies, i og pĂĽ kager, pĂĽ yoghurt, i marinader og meget mere.

De kan købes i specialbutikker og helsekostforretninger, og den vejledende udsalgspris pü et glas med 100 g er 92 kr.

Honning med skovbÌr Sødt pü en ny müde Skovhonning med pulver af skovbÌr er en nyhed i Biogans skovbÌr-serie. Honningen füs med TranebÌr, TyttebÌr og BlübÌr.

De kan købes i specialbutikker og helsekostforretninger, og den vejledende udsalgspris pü et glas med 150 g er 45 kr.

Bagepulver Ă&#x2DC;kologi der løfter og letter Fra Urtekram leveres nu ogsĂĽ økologisk bagepulver. Et glas med 80 g har en vejledende salgspris pĂĽ 29,95 kr. Forhandlerinfo pĂĽ tlf. 9668 2277.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

4. april 2014 nr. 542

ɻ ANNONCER

Se årets program på

TID & STED 9. april kl. 09-15. Pølser og pålæg - lav pølser i lange baner. Denne dag er for jer, der elsker pølser, og som gerne vil inspireres til at lave dem i institutionen eller hjemme i jeres eget køkken. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Tilmelding: www. kbhmadhus.dk. Tlf.: 2214 7276.

Arr: Københavns Madhus.

10. april kl. 19.00. Projekt Økokalv. Informationsmøde på Jysk Landbrugsrådgivning, Jens Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø. Tilmelding på 7660 2100 eller info@jlbr.dk.

Arr. Jysk Økologi.

13. april. Økodag. Hele Danmark inviteres ud på økologiske gårde for at se glade køer blive lukket på græs. Se meget mere på www. økodag.dk. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier.

13. april - 7. maj kører der en navngivningsleg på facebook I love øko.

Her bedes danskerne om at være med til at navngive økomælken fra køer, har gået ude på det friske ENQ QRFQ¡R -@UMDS AKHUDQ NƤDMSKHFgjort ved en Økofest, der afholdes den 17. maj i Politikens Hus på Rådhuspladsen på København. Her er smag, mælk og mejeriprodukter i fokus. Økofesten henvender sig til børnefamilier, og der bliver arbejdende værksteder, mindre foredrag fra scenen og det hele afholdes i en spændende ramme. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier.

14. april kl. 09.30-16.30. Bustur til Fuglebjerggaard. Bustur fra Skælskør Havn/Korsør/Slagelse til Camilla Plum og Fuglebjerggaard. Tilmelding til Slagelse SFOF: slagelse@sfof.dk eller tlf.: 2045 5738. Arr: SFOF Slagelse

Bog-nyt Alt det bedste – spis sundt og få det fantastisk. Gwyneth Paltrow og Julia Turshen. 312 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

vestjyllandshojskole.dk Vestjyllands Højskole Skraldhedevej 8 6950 Ringkøbing

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Sund fornuft - økologi til ældre/ patienter. Kogebogen kan købes hos Økologisk Landsforening og koster 200 kr./stk. + fragt. Se mere om bogen og bestil via www.okocater.dk eller bestilling@okologi.dk.

Sammen med køkkenerne på Plejecenteret Sølund og Regionshospitalet Randers har Økologisk Landsforening nu udgivet en bog med opskrifter og inspiration til øko-omlægning på plejehjem, GNROHS@KDQ NF KHFMDMCD NƤDMSKHFD køkkener.

Læses bogen fra den ene ende, er opskrifterne til ældre, og vender man den om, er de til patienter.

Efter en lang periode med hårdt arbejde og stress, blev Gwyneth Paltrow syg, og hendes læge satte GDMCD O DM CH¡S #DS ƥJ L@C

elskeren i hende til sammen med madskribenten Julia Turshen at sammensætte nye lækre retter, GUNQ@E CD ƦDRSD DQ UDF@MRJD Opskrifterne er blevet samlet i denne indbydende bog, som omhandler alt fra morgenmad over frokost- og hovedretter til smoothies, kager og specielle børnemenuer.

AB

Scan og se avisens hjemmeside

Er du klar til foråret har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Vinterraps med ukrudt

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Vinterhestebønner

Lærkesang - ja tak!

Benyt chancen for at få kvikken nHG PHG QDNNHQ L GHW ¿QH IRUnU Tid for kvikbekæmpelse Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Tænk smittebeskyttelse og hygiejne, når der køres gylle på afgræsningsmarken

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

19

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

4. april 2014 nr. 542

$1121&(5 É˝

Er der smüfolk i familien, sü klik ind pü økobarn.dk

Angusdyr sĂŚlges

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü

5 stk. løbekvier, 5 stk. kÌlvekøer og 5 stk. køer med kalv ved siden

ZZZ RHNRORJLVN VSLVHPDHUNH GN

LLYÂĄ $YOVJnUG Tlf. 2014 4890

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges

Ă&#x2DC;kologiske nordmannsgran

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i forüret 2014.

Online-bestilling pü vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

(FRÂż UV $S6 (PDLO LQIR#HFRÂż UV GN Tlf. 20 65 12 02

Â&#x201E; KORT & GODT Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

SĂŚlges: Ă&#x2DC;kologisk Skotsk HøjlandskvĂŚg, 150 tdr. økologisk byg samt økologisk ensilage i wrapballer. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sĂŚlges. Flere forVNHOLJH VODJV Ă&#x20AC; \GHQGH RJ VRP pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774.

SÌlges: KødkvÌgs-krydsningskalve 3-6 mdr. Limousine x Jersey eller Angus x Jersey. 9 stude og 8 kviekalve. Lemvig 4021 9874.

email: peter@bioselect.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Fyn Ă&#x2DC;kologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrĂŚkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vĂŚkstzone pĂĽ Fyn. NetvĂŚrk, information og nye ideer er midlerne til at nĂĽ ideelle forhold for økologiens udbredelse her pĂĽ Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Ă&#x2DC;kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr.

Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

www.ecogarden.dk

Arbejde søges Uddannet økologisk faglÌrt landmand fra Kalø, og driftsleder fra NÌsgaard, søger arbejde inden for markdrift og grøntsager.

-HJ KDU Ă&#x20AC; HUH nUV HUIDULQJ LQGHQ IRU PDUNGULIW RJ JUÂĄQWVDJHU RJ er vant til at hĂĽndtere diverse landbrugsmaskiner.

Søger helst pü SjÌlland og øerne.

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges

Kristoffer Lindholt klindholt@Yahoo.dk tlf. 3072 1358

Tidlige: Solist Princess

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktik-

Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova

pladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03

Annoncedeadline 08. april 29. april 13. maj 27. maj 10. juni 24. juni

Udkommer 25. april 09. maj 23. maj 06. juni 20. juni 04. juli

www.oekologiogerhverv.dk

kk ĂŚ rh

e k

Fo de

g ru -T

ag 44

.cn w w

90

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

76

Fodertruge, forsk. lgd./br.

CN AGRO

7

Ovalt drikkekar m/ svømmer

9 f.

Tl

3-delt ballering

gn Vo

3-delt ballering

ro .d

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

e

danorganic@danorganic.com

Isoleret drikkebalje m/ termostat

Nr. 543 544 545 546 547 548

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

w

www.danorganic.com

De nĂŚste numre

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

husdyr er ikke enkle og entydige.

De kan faktisk trĂŚkke i hver sin retning. Et eksempel: Ă&#x2DC;kologireglerne foreskriver, at man skal tilkalde en dyrlĂŚge, hvis for eks. plantemedicin eller homøopati ikke kan afhjĂŚlpe problemet. Problemet er, at meget fĂĽ af den slags midler er godkendt af Sundhedsstyrelsen til brug i landbruget. For eksempel er der ikke godkendt homøopatiske midler i Danmark siden 1994.

De mange komplicerede og modsatrettede regler gør det svÌrt at eksperimentere med alternative behandlinger af husdyr, konstaterer en gruppe økologikonsulenter og dyrlÌger i en ny hündbog om alternativ behandling i kvÌgbruget. Og det til trods for, DW GH à HVWH HU HQLJH RP DW ODQGbruget bør anvende mindst muligt antibiotika, sü vi undgür at udvikle resistente bakterier.

Medicin-dilemmaet

Koen stür og hÌnger lidt, vil ikke rigtig Ìde og har müske en smule feber. Hvad gør ansvarlige landmÌnd i denne situation? Venter de og ser tiden an en dag eller to, eller ringer de efter dyrlÌgen og dennes udvalg af medicin?

Var det dem selv, det gjaldt, ville de nÌppe opsøge lÌge men acceptere, at det kan tage nogle dage at blive rask igen.

Hvis landmanden anlÌgger samme skøn for behandling i sin besÌtning, bevÌger han sig ud i en grüzone, hvor han skal manøvrere mellem en stribe regelsÌt, som ikke nødvendigvis er afstemt med hinanden. Han skal sørge for, at dyret bliver behandlet straks, men hvad er en behandling?

Er det at trĂŚkke koen over i en sygeboks? Er det at tilse hende og tage temperaturen? Eller er det at give medicin?

Reglerne for behandling af

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

4. april 2014 nr. 542

Bhutan gĂĽr 100 procent ind for økologi Himalayastaten Bhutan er kendt for at turde gĂĽ imod strømmen og for at følge gode intentioner op med aktiv handling - Men økologisk landbrug er meget mere end fravĂŚret af sprøjtegift og kunstgødning. De agro-økologiske jordbrugsmetoder har isĂŚr i 3.-verdenslande vist sig at give god fødevaresikkerhed for befolkningen, og vi vil i Ulandsudvalget i Ă&#x2DC;L tage initiativ til at søge om projektstøtte i CISU under DANIDA til for eksempel undervisnings- og trĂŚningsprogrammer, der kan understøtte videreudviklingen af økologisk landbrug i Bhutan.

VERDENSĂ&#x2DC;KOLOGI AF IRENE BRANDT - Det mest fantastiske er, at de tager det fuldstĂŚndig bogstaveligt, nĂĽr de siger, at Bhutan skal dyrkes 100 procent økologisk, fortĂŚller Jesper Saxgren fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings U-landsudvalg. I begyndelsen af marts deltog han pĂĽ IFOAMâ&#x20AC;&#x2122;s konference om økologisk landbrug i bjergomrĂĽder. Konferencen foregik i Bhutan. Samtidig mødtes han med ministrene for bĂĽde undervisning og skov- og landbrug for at drøfte, hvilke muligheder der er for et samarbejde mellem Bhutan og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Ă&#x2DC;L. - Hvis ikke Ă&#x2DC;L skulle vĂŚre med, nĂĽr det første land i Verden erklĂŚrer sig 100 procent økologisk - hvem skulle sĂĽ? siger Jesper Saxgren. Han fortsĂŚtter: - Den udvikling, der sker i Bhutan, kan vĂŚre til inspiration for hele det danske samfund.

Smed giften ud efter Rio Efter Rio-konferencen i 90â&#x20AC;&#x2122;erne besluttede Bhutan sig for at smide al landbrugsgift ud af landet, og

FOTO: COLOURBOX

38.000 ton sprøjtegift blev sendt til Schweiz til destruktion. Siden har det vĂŚret meget vanskeligt for private Ă&#x20AC;UPDHU DW In WLOODGHOVH WLO DW LPSRUtere sprøjtegift og kunstgødning. Og i dag er det kun ca. 5 procent af land-

brugsjorden, der dyrkes ved hjÌlp af sprøjtegift og kunstgødning.

- Bhutanerne skal ikke kigge langt for at se, hvor galt det kan gĂĽ, hvis man slipper kemigiganter som Monsanto løs pĂĽ markerne. Ă&#x2DC;delĂŚg-

gelsen af landbrugsjorden i Inden og Nepal er skrÌmmende eksempler pü de skader pü jorden og økosystemerne, der følger med brugen af sprøjtegifte og kunstgødning, siger Jesper Saxgren. Han tilføjer:

Foregangsland Det 47.000 km2 store bjergland er kun lidt større end Danmark; men nür det kommer til mod til at sige fra over for den globale markedsorienterede udvikling, slür bhutanerne Danmark med adskillige lÌngder.

- Bhutan vil ikke underlÌgge sig vÌkstdagsordenen. De opererer med brutto-national-lykke i stedet for BNP. De stoppede for import af benzin- og dieselbiler for to ür siden og ønsker nu at omlÌgge til el-biler. De tillader heller ikke at deres byer forandres til beton-, stül- og glasørkner.

Alt nybyggeri skal tage afsĂŚt i den oprindelige bygningskultur i landet, fortĂŚller Jesper Saxgren.