Økologi & Erhverv nr 543 25-04-14

Dør på klem for slam

Kalvekød er dyr eksportvare

Mr Bean udfordrer bøffen

Økologer ruster sig til en fremtid med større genanvendelse af affaldsressourcer. Et vigtigt skridt bliver at se på kvalitetskriterier for det fosfor-rige spildevandsslam

Hvis en økologisk produktion af kalvekød skal være rentabel for landmændene, skal afregningsprisen op over 35 kr./kg. Om det dyre kød kan sælges i udlandet, regner Friland a/s nu på, for danskerne efterspørger det ikke.

Agger Foods lancerer en økologisk udgave af sojaproduktet Soy4You, som en både billigere, sundere og miljømæssigt overlegen erstatning for hakket kød.

5

AKTUELT

9

MARK OG STALD

ØKOLOGI

16-17

MAD OG MARKED

ERHVERV

Frugtavlere tabte næsten 220.000 kr. på Boxer

Ungsvin får seks uger mere ude De første syv uger af deres liv er økologiske grise på friland, men derefter kommer de ϔleste slagtesvin på stald med løbegård. pørgsmålet er, om ϔlere økologiske grise i højere grad kunne være frilandsgrise, uden at det fører store miljømæssige ulemper med sig. Det undersøger Udviklingscenter for Husdyr på Friland i øjeblikket. Målet er, at grisene er på græs i halvdelen af deres liv.

Økologisk Landsforening kræver erstatning på vegne af de ramte frugtavlere SPRØJTEGIFT AF IRENE BRANDT I efteråret 2013 skete dét, som ikke må ske: der blev fundet rester af sprøjtegiften prosulfocarb, som var anvendt i den konventionelle produktion, i økologiske æbler. Siden har en række interessenter – blandt andre Syngenta, der producerer sprøjtegiften ’Boxer’, der var kilden til prosulfocarb-forureningen, og Videncentret for Landbrug lavet en sprøjtevejledning til landmændene, som skal forhindre, at der igen Àndes rester af Boxer i økologiske afgrøder. Men her slutter sagen ikke. Økologisk Landsforening har bedt Gasa Nord Grønt i/s opgøre frugtavlernes tab.

Opgørelsen viser, at det samlede tab for de fem frugtavlere beløber sig til 219.895 kr. Økologisk Landsforening har på vegne af de fem frugtavlere taget kontakt til Syngenta i forventning om, at Syngenta dækker de omkostninger, frugtavlerne havde på grund af forureningen. ”For hver enkelt af disse avlere er der tale om væsentlige beløb, hvorfor avlerne og foreningen forventer, at Syngenta dækker omkostningerne, da det kan have fatale følger for avlernes fremtid som økologiske producenter,” skriver direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck i foreningens henvendelse til Syngenta.

Paul Holmbeck konstaterer, at de økologiske avlere står med en enorm utryghed i forhold til, hvorvidt deres høst er sikret mod prosulfocarb i år. ”Eftersom Syngenta har en forventning om, at problemet nu er løst ved handlingsplanen, forventer vi, at Syngenta også fjerner avlernes utryghed og fremadrettede risiko ved at garantere dækning for tab på grund af prosulfocarb i 2014. De økologiske avlere skal ikke stå alene med denne risiko,” slutter Paul Holmbeck sin henvendelse til Syngenta.

Forurening er et problem Syngenta er ikke ene om at være blevet kontaktet af Økologisk Landsforening i forlængelse af forureningssagen med prosulfocarb, miljøminister Kirsten Brosbøl er også blevet bedt om at tage initiativer, der kan sikre, at økologiske afgrøder ikke igen forurenes af sprøjtegifte, der regner ned over de økologiske marker. ”Jeg er enig med jer i, at det er et problem, hvis de økologiske avlere får deres høst forurenet med sprøjtemidler via regnvandet. Forbrugerne skal kunne stole på at økologiske produkter er økologiske og ikke forurenede med sprøjtemidler,” svarer Kirsten Brosbøl. Hun fortsætter: ”Jeg har forstået, at producenten sammen med Videncentret for Landbrug har udarbejdet en handlingsplan, som blandt andet skal sikre, at brugerne af de pågældende sprøjte-

25. april 2014 nr. 543 34. årgang

Side 10 midler får information om sprøjtetekniske forhold, der kan begrænse problemet. Det tyder på, at der på den korte bane er sat initiativer i gang for at mindske problemet inden næste sprøjtesæson i efteråret. Hvis disse frivillige initiativer ikke er tilstrækkelige, må vi se om det er nødvendigt med andre tiltag.”

Kirsten Brosbøl oplyser, at der allerede er et arbejde i gang, der skal se på lovkrav til sprøjteudstyr, der kan formindske spredningen af sprøjtemidler, og at Miljøstyrelsen har kontaktet vores nabolande for at Ànde ud af, om de har de samme problemer med sprøjtegifte der havner, hvor de ikke skal være, og om der er et grundlag for at se på en fælles løsning.

Stil krav - Vi er meget glade for, at Kirsten Brosbøl Ànder det uacceptabelt, at

vores økologiske producenter får deres økologiske frugt og grønt forurenet fra det øvrige landbrugs forbrug af Boxer, siger Paul Holmbeck.

Han opfordrer miljøministeren til at tage initiativer allerede nu, som kan sikre, at risikoen for en gentagelse det kommende efterår reduceres: - Vi opfordrer til, at Miljøstyrelsen allerede nu indarbejder de krav til

sprøjteudstyr og teknik, som Syngenta og Videncentret for Landbrug mener skal til for at sikre de økologiske avleres høst i 2014. Vi mener således ikke, det er tilfredsstillende med en frivillig indsats, ligesom vi ikke mener, det er rimeligt, at det er de økologiske producenter, der skal stå med hele risikoen for tab.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

25. april 2014 nr. 543

MENNESKER & MENINGER Nye formĂŚnd i nogle af Ă˜Ls fagudvalg Efter generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening har de Ă este fagudvalg konstitueret sig. Det betyder nye formĂŚnd i nogle udvalg og genvalg i andre: Kødudvalget konstituerede sig med Ole Chr. Andersen som formand og Erling F. Madsen som nĂŚstformand, hvilket er det samme som sidst.

MÌlkeudvalget har konstitueret sig med Ole Sørensen som formand og Frode Hjort Gregersen som nÌstformand.

Planteavlsudvalget har valgt Søren Moeslund Larsen til formand og Kurt Hvid Frost til nÌstformand Ulandsudvalget har valgt Kristina Due til formand og Jesper Saxgren til nÌstformand.

Frugt-, bÌr- og grøntudvalget har valgt Poul Rytter Larsen til formand og Klaus Søgaard til nÌstformand.

Svineudvalget har valgt Randi Vinfeldt til formand og Bertel Hestbjerg til nĂŚstformand.

Virksomhedsudvalget har valgt Jørgen Bonde til formand og Nelly Riggelsen til nÌstformand.

Endelig har Æg- og fjerkrÌudvalget valgt Flemming Haugaard til formand og Lars Bredahl til nÌstformand.

Rettelse Jesper Saxgren, der var i Bhutan for Ă˜kologisk Landsforening, har sendt redaktionen en lille besked: Tak for en Ă€n lille artikel i Ă˜kologi & Erhverv nr. 542. om Bhutan.

Der havde desvÌrre indsneget sig en lille stor(!) fejl, idet der stür, at �38.000 tons sprøjtegift blev sendt til Schweiz til destruktion�.

Det var lidt af en overdrivelse, det var kun 38.000 kg eller 38 tons.

Jeg ved ikke, om det vil vĂŚre muligt at bringe denne lille rettelse i nĂŚste nummer?

Hermed gjort!

Mere økoko LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Med en uges mellemrum har jeg haft fornøjelsen af at optrÌde i direkte TV sammen med mÌlkeproducent Per Thomassens, et TV-hold fra DR2 og Pers dejlige forürsgrÌssende økologiske malkekøer.

Først var det Ă˜kodagen sammen med tusindvis af forventningsfulde danskere, som trods udsigt til skarpe skud fra aprils bygevejr havde taget opstilling langs det kilometerlange strømløse trĂĽdhegn. I selskab med fagets minister Dan Jørgensen, havde vi fornøjelsen af at ĂĽbne for ballet. Fuldt forudsigeligt danser Pers mange køer ballet til ĂŚre for det store publikum. Intet er sĂĽ lidt klodset som en forĂĽrskĂĽd ko. Og for mange, som for eksempel TV journalisten, er det første gange de overhovedet ser en levende ko! Hvert ĂĽr kommer stadigt Ă ere til, altsĂĽ gĂŚster, der skal opleve, nĂĽr køerne slippes pĂĽ grĂŚs.

Noget der ligner 200.000 deltog i ür spredt ud over hele landet. Men ikke mindst i Københavns omegn trÌkker begivenheden.

Med vores, mejeriernes og landmĂŚndenes arrangement har vi skabt en national begivenhed og en af vores mange muligheder for at genrejse kontakten mellem land og by. Ă˜kologiens fremtid afhĂŚnger af, at vi er i nøje samklang med den verden, der trods merpriser lĂŚgger mĂŚlkekartonen i indkøbskurven. Ă˜kodagen er story-telling, den er god markedsføring, fordi den er sĂĽ ĂŚgte.

Sidste ür viste os, at de à este adspurgt troede, at alle danske køer kom pü grÌs. Og vi lÌrte, at vi skulle vÌre skarpere i forhold til at kommunikere, at vil man købe mÌlk fra køer, der har vÌret pü grÌs, kan man kun

193.000 danskere sĂĽ de økologiske køer blive lukket ud pĂĽ grĂŚs vĂŚre sikker, nĂĽr mĂŚlken kommer fra økologiske køer. I ĂĽr lĂŚrte vi, at danskerne har den klare holdning, at alle køer burde komme pĂĽ grĂŚs. Ă˜kologien er pĂĽ denne mĂĽde i solid samklang med den verden, som vores økologiske mĂŚlkeproducenter skal leve af.

Det var første møde med Per, og det var i starten af püsken. Andet møde var i slutningen af püsken. Vi stod der igen, i en mindre fold sammen med hans gumlende goldkøer og kvidrende lÌrker i den nu lune forürsvind. Anledningen var, at der endnu engang var blevet skrevet om, som journalisten sü lyrisk formulerede det, mens hun pegede ud over køerne, at dette syn müske snart er en saga blot, fordi mange økologer vÌlger at lÌgge tilbage. Pü baggrund af endnu en artikel i et landsdÌkkende medie, tog DR2 temaet op igen og spurgte ind til, hvad Per og jeg mente om det. I stedet for at citere os selv, sü hermed et par ord som tikkede ind pü mailen under vejs frem til interviewet:

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

�Ja, det er lige før, det er større begivenhed, at økologer holder, end at Putin indlemmer Ukraine. Men det viser müske mest, hvor meget økologien sÌtter dagsordenen.

Tror ikke vi skal bekymre os for meget over, at nogle lÌgger tilbage, for mange af dem, jeg har hørt om og kender lidt til, tror jeg, det kun var et spørgsmül om tid eller mere prÌcist, nür den økonomiske gevinst blev for lille. Mange af dem ville under alle omstÌndigheder vÌre sprunget fra PHG WLGHQ PHQ à HUH IDNWRUHU K¥M mÌlkepris, høje økologiske foderpriser, fri kvote gør, at det lige er nu at beslutningen tages.

Det mĂĽ jo vĂŚre den enkelte landmands eget valg at trĂŚffe den beslutning, som han nu synes bedst.

Det mĂĽ vel pĂĽ et eller andet plan bekymre Arla, at de mister fremtidige vĂŚkst potentialer.

Jeg er mere bekymret for, om det bliver svÌrt at fü nye til at lÌgge om, nür Arla engang kommer til at mangle økomÌlk. For selvom nogle mener, at de økologiske mÌlkeproducenter ikke differentierer sig nok fra de konventionelle, sü vil det vÌre

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

VY UW IRU GH à HVWH NRQYHQWLRQHOOH fremover at starte afgrÌsning, reducere majsdyrkning og udvide jordarealet for at blive økologer. Dette er jo en strukturel og en politisk udfordring.

I sidste ende er det i vores verden prisen, der til sidst afgør tingene, og her har vi jo et dilemma, at forskellen pü det, forbrugerne vil betale, og det vi som landmÌnd har brug for, er for stor. Og der er brug for, at der Ìndres pü rammer, regulering, tilskud, moms og afgifter, hvis ikke økologi kun skal vÌre for eliten.�

Den gode nyhed er, at der med de kommende mĂĽneders udmøntning af regeringens vĂŚkstplan og Naturog Landbrugskommissionens anbefalinger, kan skabes det nødvendige sĂŚt af virkemidler, som kan ĂŚndre betingelserne og fremme omlĂŚgningen frem mod 2020-planens mĂĽl om fordobling. Det er denne regerings politik, og det var den forriges. Regeringen ved hvor vi stĂĽr i Ă˜kologisk Landsforening. Vi er leveringsdygtige i gode forslag. Vi ser frem.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

25. april 2014 nr. 543

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT Íś ‡”˜‹…‡–Œ‡Â? ‡” ‰¤‡– ‹Â?† ‹ •‹†•–‡ ˆƒ•‡ Ă˜kologisk Landsforening har aĂ everet et fyldigt indspark til fødevareminister Dan Jørgensens servicetjek af regeringen Ă˜kologisk Handlingsplan 2020

Íś ‡”‡ ‡Â?Â?Ž‡ ”‡‰Ž‡” ‘Â? ”ƒÂ?†œ‘Â?‡” Nye regler for randzoner møder modstand

5 Dør pü klem for slam

6

Ă˜kologer ruster sig til en fremtid med større genanvendelse af affaldsressourcer. Et vigtigt skridt bliver at se pĂĽ kvalitetskriterier for det fosfor-rige spildevandsslam.

6 Ă˜kologiske legekammerater mødtes pĂĽ Samsø

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ....

Folk skal forstü ... � Det, man vidste for en generation siden om dyr, dyrevelfÌrd og mad,

ved folk ikke lÌngere, sü der er ikke noget at sige til, at de ikke ved, hvad skrabeÌg er. Folk skal forstü, at de pinedød skal købe økologiske Ìg eller have deres egne høns, hvis de vil vÌre sikre pü, at hønsene har det godt.

SIGNE WENNEBERG, BURHĂ˜NSENES BEFRIELSESFRONT. BT. 16. APRIL 2014.

LÌg afgifter pü � Det med at à yve varer hertil burde lukke i morgen. Stop nu med det. Og

lÌg afgifter pü, sü de ind-à øjne bÌr bliver for dyre, til at folk vil købe dem.

MARK OG STALD Íš ‘†– ¤Â?†˜§”Â?ÇŁ †‡Â? Â?ÂŽĂžÂ˜Â‡Â”Â‰Â”Â§Â• ‰¤” †‡– ‹Â?Â?‡ Naturpleje med husdyr krĂŚver mere end dyr og natur, hvis resultatet skal vĂŚre godt

SĂ˜REN EJLERSEN, AARSTIDERNE. POLITIKEN, 12. APRIL 2014.

10-11

en vare, der er mere bĂŚredygtig, kan man fĂĽ Ă˜-mĂŚrket. Vi er bestemt imod at Ă yve varer, og man kunne overveje et krav om ’ no Ă y’ inden for økologi. Vi vil bare hellere bruge krĂŚfterne pĂĽ at arbejde positivt for de lokale fødevarer.

Íş ƒ‰Ž‹‰– Â–ÂƒÂŽÂ–ÇŁ –›” ’¤ Â?‘Â?’‘•–‡Â? Íş ʹͲͳ;nj”‡‰Â?•Â?ƒ„‡” •Â?—ˆˆ‡”

PAUL HOLMBECK, DIREKTĂ˜R I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. POLITIKEN, 12. APRIL 2014.

MĂŚlkeproducenterne opnĂĽede ikke den sĂŚdvanlige ydelsesstigning i 2013, og Videncentret for Landbrug vurderer, at det i gennemsnit kostede 90.000 kr. pĂĽ bundlinjen

MÌrkesager 11. april spurgte Fødevarewatch fødevareordførerne fra Folketingets partier om, hvilken mÌrkesag de har i 2014 pü fødevarefronten? To ønsker at arbejde for at styrke økologien:

Íť ;ͺ Â?”Ǥ ˆ‘” ¹– Â?‰Ǥ Â?ƒŽ˜ Ă˜kologisk kalvekødsproduktion er en stor mundfuld. Møde i Esbjerg satte tal pĂĽ mĂŚlkeproducenters ide om at producere tyrekalve pĂĽ tidligere tyrestation

Íť Â‡ÂŽÂ˜Â†ĂžÂ†Â‡ †›” Â?ƒÂ? •‘”–‡”‡• ˆ”ƒ DAKA sorterer i stigende grad slagteaffald for at udnytte rĂĽvarerne optimalt. Hvis økologerne vil betale, kan de fĂĽ gødning uden selvdøde dyr

ͳͳ ‘”•Â?‡”‡ ˜‹Ž Ď?‹Â?†‡ ‡Â? ‰”‹• Â?‡”‡ Ambitionerne er store i nyt projekt, der over de nĂŚste Ă€re ĂĽr skal anvise veje til markant lavere dødelighed blandt økologiske pattegrise

12 Norsk økologi i bakgear ͳʹ ƒ˜ ‹Â?†–Œ‡Â?‹Â?‰ ‹ §‰’”‘†—Â?–‹‘Â? ͳʹ Â?‰‡Â? ‰—Ž‡ Â?‘”– –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‡” ͳʹ ›– ˆ”ƒ

” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ˆ‘†‡” „‡†”‡ ˆ‘” Ď?‹•Â?‡Â?ÇŤ

‹ ‡” „‡•–‡Â?– ‹Â?Ԡ ƒ– Ď?Ž›˜‡ ˜ƒ”‡” â€? Hvis man overholder reglerne for økologisk produktion og bidrager med

‡�• —‰‡” �‡”‡ ’¤ ‰”§• To økologiske svineproducenter deltager i eksperiment med ungsvin pü grÌs. Det handler om velfÌrd, sundhed og miljø

–‘” •’”‡†�‹�‰ Producenters egne data viser en spredning i smügrisedødeligheden fra 16 til 27 pct. af de levendefødte

‡˜‡Â?†‡ ‰”‹•‡ Â?‘•–‡” •Þ‡” Fynsk svineproducent vil have søer, der ikke fĂĽr sĂĽ mange grise. Konsekvensen er en høj udskiftning

� SF vil sÌrligt fokusere pü kvaliteten af vores fødevarer. Altsü sunde og rene fødevarer, herunder økologi. Vi vil blandt andet spille ind i forbindelse med vÌkstforhandlingerne og i øvrigt løbende fokusere pü, hvordan vi kan imødegü antibiotika- og bakterie-problematikker.

TRINE MACH, FĂ˜DEVAREORDFĂ˜RER, SOCIALISTISK FOLKEPARTI

� At sikre forbrugerne mere og bedre oplysning om kvaliteten af deres fødevarer - herunder primÌrt de dyrevelfÌrdsmÌssige forhold, som produktionsdyrene lever under. Formület er at fü à ere til at efterspørge økologisk- og frilandskød for at højne dyrevelfÌrden generelt.

CHARLOTTE DYREMOSE, FĂ˜DEVAREORDFĂ˜RER, DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI.

EU holder ø-mĂŚrket tilbage â€? Sandheden er, at EU lĂŚnge har holdt Ă˜-mĂŚrket tilbage, til trods for at de

danske forbrugere i samme periode forventede mere af det. Mange tror, at madvarer med det danske Ă˜-mĂŚrke er lokalt produceret og mere bĂŚredygtige, end de i virkeligheden er.

KNUD FOLDSCHACK, ADVOKAT, KRONIKEN 7. APR. 2014, POLITIKEN.

MAD OG MARKED

‡•Â?›– †‡ Â?‘Â?˜‡Â?–‹‘Â?‡ŽŽ‡ Â?—Â?†‡” â€? Gør det endvidere obligatorisk, at økologiske produkter kun mĂĽ sĂŚlges

ͳ͜ ¤ Â?ƒ”Â?‡†‡–ǣ – „‘‘•– –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‹‡Â? ‹ Š‡Ž•‡Â?‘•–„—–‹Â?Â?‡”Â?‡

som økologiske og skal holdes fuldstÌndigt adskilt fra konventionelle produkter. Derved sikres det, købere af konventionelle produkter ikke udsÌttes for ukonserverede økologiske produkters forøgede risiko for kontaminering af svampe og insekter.

ͳ͡ ˜‹…Â?Ž› › ‡”‘„”‡” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ÂˆĂžÂ”Â‡Â”Â–Â”ĂžÂŒÂ‡ I Ry kan byens Kvickly bryste sig af at vĂŚre dĂŠn Coop-Ă€lial i hele landet, der har den største andel pĂĽ salg af økologiske varer. I butikken er de ansatte stolte af den interne førsteplads, der blandt andet forklares med de lokale kunders brĂŚndende øko-entusiasme

POUL VEJBY-SĂ˜RENSEN, FAGLIG KONSULENT VED BÆREDYGTIGT LANDBRUG, 10. APRIL 2014, ALTINGET.DK

‘Ž‹–‹Â?‡”Â?‡ •Â?ƒŽ „ƒÂ?‡ ˜‡Œ‡Â? â€? Men som politikere - lokalt eller pĂĽ landsplan - har vi et ansvar for at

ͳ͸ ‹•–‡” ‡ƒÂ? —†ˆ‘”†”‡ Â„ĂžÂˆÂˆÂ‡Â?

vÌre med til at rydde begrÌnsninger for større økologisk produktion af vejen, südan at markedet kan agere. Eksempelvis ved at spørge os selv, om vi er ved at kvÌle de engagerede og modige ivÌrksÌttere med for mange regler og krav?

Agger Foods lancerer en økologisk udgave af soyaproduktet Soy4You som en büde billigere, sundere og miljømÌssigt overlegen erstatning for hakket kød

ͳ͚ ‹ŽŽ‡ „ÞÂ?Â?‡ Â?‡† •–‘”– ’‘–‡Â?–‹ƒŽ‡ De ĂĽrhusianske sygehuse er i fĂŚrd med at teste soja som en alternativ proteinkilde til øko-kød

17 Â?Â?‡ ƒŽŽ‡ ‡” ˜‹Ž†‡ Â?‡† •‘Œƒ 17 De smĂĽ fĂĽr mest økologi 17 ‘Â?–”‘Ž ‹ ‡Â? —† ƒˆ –”‡ Ď?‹”Â?ƒ‡”

AF METTE TOUBORG, BORGMESTER I LEJRE KOMMUNE. 8. APRIL 2014. ALTINGET.DK

14 HalkĂŚr satser pĂĽ ĂŚldremad En engelsk innovationspris og et samarbejde med Ældre Sagen skal bidrage til at skabe sorte tal pĂĽ bundlinjen hos HalkĂŚr Ă…dal Ă˜kologisk

‡Ž‹‰‹Þ• „‡˜§‰‡Ž•‡ â€? Ă˜kologi er en religiøs bevĂŚgelse, skabt pĂĽ baggrund af frygt og uviden-

hed. I Danmark har vi religionsfrihed, men er det statens opgave at støtte religiøse bevÌgelser? Sagen er den, at hvis ikke økologien blev støttet med mange hundrede millioner kroner, ville bevÌgelsen kun vÌre for religiøse fundamentalister.

AF VAGN LUNDSTEEN, DIREKTĂ˜R I BÆREDYGTIGT LANDBRUG, 3. APRIL 2014, ALTINGET.DK

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

45 mio. kr. tilbage til EU LANDBRUGSSTĂ˜TTE: EU-Kommissionen krĂŚver nu, at Danmark tilbagebetaler en mindre del af landbrugsstøtten fra 2007 til 2010.

Den danske stat burde have vÌret strengere med at indføre EU-krav og skrappere til at kontrollere udbetalingen af landbrugsstøtte i en rÌkke tilfÌlde fra 2007 til 2010. Det konkluderer EU-Kommissionen i en beslutning, som koster Danmark en samlet underkendelse pü i alt 45,6 mio. kr.

Med et beløb pü 38 mio. kr. skyldes størstedelen af beløbet, at EU vurderer, at Danmark tilbage i 2008 manglede at indføre en rÌkke krav til god landbrugs-og miljømÌssig stand(sükaldte GLMkrav) for danske landbrugsjorde.

Siden 2008 har NaturErhvervstyrelsen løbende justeret og indført GLM-krav i Danmark for at modvirke, at der ville komme nye underkendelser. Senest er et EU-krav om regler for jorderosion indført.Samtidig er kontrollen med udbetalingen af støttekroner skÌrpet.

De sidste knap 8 mio.kr. skyldes, at EU vurderer, at Danmark ikke har haft tilstrÌkkelig kontrol med støttekroner til producentorganisationer inden for frugt og grønt mellem 2007 og 2009.

En godbid af Vandkantsdanmark KVALITET: Med initiativet Maddistrikterne vil landdistriktsminister Carsten Hansen bringe landdistrikternes fødevarer ind til byerne og ud til danskerne.

Fødevarer med lokale kendetegn og stedbundne kvaliteter er allerede i lande som Frankrig og Italien et bÌrende element af disse landes identitet og brand. Med styrkelsen af den nordiske og danske madkultur kan der skabes en tilsvarende udvikling. Derfor har regeringen med VÌkstplan for fødevarer igangsat à ere initiativer, som skal øge de mindre producenters kompetencer, afsÌtningsmuligheder og potentiale. De mindre fødevareproducenter skal i højere grad pü bordene büde lokalt, hvor varerne produceres, og hos kvalitetsbevidste købere i hele landet.

Med initiativet skal der etableres en egentlig fÌlles national dialog med de mange lokale producenter og de øvrige igangvÌrende initiativer, som allerede er i gang i büde detailhandlen, blandt de øvrige private.

Den første del af arbejdet vil vÌre en national kortlÌgning af succesfulde producenter, netvÌrk og klynger. Dette arbejde skal lede frem til nationalt oversigtskort, som kan synliggøre de mange lokale kvalitetsfødevarer.

AKTUELT

25. april 2014 nr. 543

Servicetjek er gĂĽet ind i sidste fase ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰ Šƒ” ƒĎ?Ž‡˜‡”‡– ‡– ˆ›Ž†‹‰– ‹Â?†•’ƒ”Â? –‹Ž ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â?‹Â?‹•–‡” ƒÂ? ޔ‰‡Â?•‡Â?• •‡”˜‹…‡–Œ‡Â? ƒˆ ”‡‰‡”‹Â?‰‡Â? ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†Ž‹Â?‰•’ŽƒÂ? ʹͲʹͲ

AF IRENE BRANDT Det er snart et halvt ĂĽr siden, at fødevareminister Dan Jørgensen besluttede at regeringens Ă˜kologisk Handlingsplan 2020 skulle kigges efter i sømmene. Siden er initiativer til udbredelse af økologien blevet drøftet i en rĂŚkke fora, interessenter er blevet interviewet og foreliggende dokumentation blevet gransket. Og lige før pĂĽske aĂ everede konsulenterne første udkast til en afsluttende rapport til fødevareministeren. Under vejs har bestyrelsen, fagudvalgene og virksomhedsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, arbejdet hĂĽrdt for at sĂŚtte et synligt aftryk i revisionen af handleplanen. Resultatet af dette arbejde er aĂ everet til Dan Jørgensen.

Seks temaer Ă˜L har valgt at konkretisere sine forslag i seks prioriterede temaer med i alt 40 forslag til politiske tiltag.

- Det overordnede mĂĽl fra foreningens side er, at Ă˜kologisk Handlingsplan 2020 indeholder handlinger, der grundlĂŚggende ĂŚndrer økologiens politiske rammevilkĂĽr. Det krĂŚver, at der kommer politisk handling pĂĽ de store tandhjul, dvs. de bredere politiske indsatsomrĂĽder som miljøgodkendelser, naturpleje, omlĂŚgning af landbrugsstøtte til miljøstøtte, differentieret miljøregulering mv, sĂĽledes at de markant fremmer økologiens udvikling og udbredelse, siger direktør i Ă˜L, Paul Holmbeck.

Han understreger, at tiden er inde til, at de storpolitiske tiltag aktivt fremmer de økologisk producenters udviklingsmuligheder, og at hindrin-

“

Tiden er inde til, at de storpolitiske tiltag aktivt fremmer de økologisk producenters udviklingsmuligheder, og at hindringer for økologi i den generelle politik ϔjernes.

PAUL HOLMBECK, DIREKTĂ˜R, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. ger for økologi i den generelle politik fjernes. Samtidig er der behov for konkret handling i forhold til nogle af de grundlĂŚggende udfordringer i økologisk produktion, som behov for recirkulering af nĂŚringsstoffer tilbage til landbruget, et styrket sorts- og avlsarbejde som er afgørende for, at vi har de planter og dyr, der er egnet til økologisk produktion, og mere dynamik i udvikling af EU’s økologistandard, sĂĽ økologikrav kan følge med forbrugerkrav og nye viden. Det understreges, at mange af disse forslag underbygges af uddybende notater, høringssvar, breve til ministre mv. Eksempelvis foreningens Udviklingsinitiativ for Ă˜kologisk Svineproduktion, Aktionsplan for Ă˜kologisk MĂŚlkeproduktion, vurdering af kommissionens forslag til EU’s økologiforordning, høringssvar om udformning af økologifremmeordningen og investeringsordninger i landdistriktsprogrammet.

- Langt de Ă este af Ă˜L’s forslag kan rummes inden for nuvĂŚrende budgetter. Men det skal bemĂŚrkes,

at der er fjernet betydelige midler fra det økologiske omrĂĽde pr. 1. januar 2014. Derfor er det helt afgørende, at vores forslag fra efterĂĽret 2013 om erstatning af de 40 mio. kr. ĂĽrligt under Ă˜kologifremmeordningen sikres med en national ordning pĂĽ

samme størrelse under Fonden for Ă˜kologisk Landbrug. De 40 mio. kr. ĂĽrligt kan sikres i forbindelse med udmøntning af de 200 mio. kr. ĂĽrligt under Grøn Reserve som aftalt mellem Regeringen V og K, siger Paul Holmbeck

‡ •‡Â?• –‡Â?ƒ‡” ‹ ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰• —†•’‹Žǣ Éť Â?†•ƒ–•‘Â?”¤†‡ ͳǣ Styrket politisk rammer for økologi-de store politiske tandhjul fremmer udvikling og udbredelse af økologi.

Herunder et forslag om en forenklet systemkontrol for økologer, som ogsĂĽ hĂŚnger sammen med lettere miljøgodkendelser. Samt en kort opsamling pĂĽ nogle indsatser nationalt og pĂĽ EU-niveau, som vil gøre økologiske varer billigere i butikken sammenlignet med konventionelle varer. Éť Â?†•ƒ–•‘Â?”¤†‡ Í´ÇŁ Markedsudvikling, herunder eksport, detailhandelen, food service og lokalt/direkte salg. Herunder et forslag til Ă ere tiltag som styrker Ă˜ mĂŚrkets position og image. Éť Â?†•ƒ–•‘Â?”¤†‡ ;ǣ Mere dynamik og trovĂŚrdighed i økologiregler Éť Â?†•ƒ–•‘Â?”¤†‡ ͜ǣ Udvikling af økologi - forskning og udvikling, styr pĂĽ nĂŚringsstofforsyning, klima, biodiversitet, dyrevelfĂŚrd, produktkvalitet og sundhed.

Herunder forslag om udnyttelse af de nye muligheder for etablering af operational groups under European Innovation Partnership til løsning af mere komplekse udfordringer i økologisk landbrug og i produktionskĂŚden - herunder styrket konkurrencedygtighed, effektivitet og miljøresultater. Dette indsatsomrĂĽde har ogsĂĽ forslag til en prĂŚcisering af forudsĂŚtningerne for succes med økologisk biogas. Éť Â?†•ƒ–•‘Â?”¤†‡ ͡ǣ OmlĂŚgningsfremme, generationsskifte, alsidige driftstyper, ejerformer og strukturudvikling Éť Â?†•ƒ–•‘Â?”¤†‡ ͸ǣ Uddannelse, maddannelse og oplevelse af økologi.

Mere enkle regler om randzoner ›‡ ”‡‰Ž‡” ˆ‘” ”ƒÂ?†œ‘Â?‡” Â?ކ‡” Â?‘†•–ƒÂ?† ‹ ƒÂ?Â?ƒ”Â?• ƒ–—”ˆ”‡†Â?‹Â?‰•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰

AF IRENE BRANDT For at gøre tilvÌrelsen lettere for de danske landmÌnd, blev regeringen og oppositionen i begyndelsen af april enige om, at der fremover kun skal vÌre randzoner, hvor der ikke er tvivl om, hvorvidt der skal vÌre randzoner. Fra 1. august 2014 vil der kun vÌre krav om randzoner ved vandløb og søer med 2 meter brÌmmer efter vandløbsloven, ved naturbeskyttelseslovens § 3 vandløb og søer, og ved vandløb og søer med miljømül samt offentlige vandløb og søer.

Med andre ord drejer det sig udelukkende om vandløb og søer, der allerede er kendt og beskyttet af gÌldende regler pga. deres natur- og miljømÌssige vÌrdi.

Dermed falder omfanget af obligatoriske randzoner fra 50.000 til ca. 25.000 ha.

Inden lovens ikrafttrÌden offentliggøres et kort, der viser hvilke vandløb og søer, der er omfattet efter lovÌndringen.

Kompensationsordningen fortsĂŚtter efter gĂŚldende regler og i overensstemmelse med den nye EUlandbrugsreform, som trĂŚder i kraft den 1. januar 2015.

Frem til 1. august er der fortsat krav om randzoner langs alle vandløb og søer i landzone. ’”‘–‡•–‡”‡” Mans landbruget har taget godt imod de nye randzoneregler er der andre, der beklager Ìndringen i reglerne – blandt andre Dansk Naturfredningsforening, DN.

- Regeringens forslag til en vÌkstplan for landbruget indebÌrer, at 25.000 ha randzoner nu kan opdyrkes, og dermed undermineres den eneste konkrete indsats, der faktisk har füet lov at virke pü det dyrkede areal. Det fortÌller, hvor svag den danske miljøindsats reelt er, siger Danmarks Naturfredningsforening og bebuder en EU-klage.

- Randzonerne er et virkemiddel, der kan à ere ting. DÌmme op for kvÌlstof og fosfor fra markerne, mens de ogsü fungerer som bufferzoner mod sprøjtegiftene fra det konventionelt dyrkede areal til vandmiljøet. Og ad üre kunne randzonerne tillige blive god natur og vÌre med til at skabe den sammenhÌng, naturen i den grad mangler. Et südan kinderÌg Ànder du ikke i andre miljøpolitiske virkemidler, siger Ella Maria

Bisschop-Larsen, prĂŚsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen forbereder en klage til EU om Danmarks manglende implementering af et direktiv om bÌredygtig anvendelse af pesticider, og her kommer ogsü randzonernes rolle til at indgü. Miljøministeriet har nemlig indberettet til EU, at netop randzonerne er en del af Danmarks miljøindsats.

Foreningen mener, at man med ophÌvelsen af randzonerne ikke blot kolliderer med forpligtelsen i EU´s vandrammedirektiv om at fjerne 19.000 tons kvÌlstof fra vandmiljøet, men ogsü Pesticiddirektivet, hvor randzonerne er en del af mülopfyldelsen.

AKTUELT

25. april 2014 nr. 543

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Økologer kan gøde med slagteriaffald BIOGAS: Slagteaffald i biogasanlæg er ikke længere til hinder for, at økologer efterfølgende kan bruge gyllen fra anlægget. NaturErhvervstyrelsen har justeret positivlisten over konventionelle gødninger, som økologer må anvende. Hidtil har kød-benmel været omfattet. Nu er det rå slagteriaffald det også. Det gælder kategori 3-materiale og mavetarmindhold af kategori 2-affald.

Betingelserne for at anvende slagteaffaldet som gødning er, at det er afgasset i biogasanlæg, og at gødningen ikke anvendes direkte på de spiselige dele af planterne, fremgår det af NaturErhvervstyrelsens meddelelse.

På seminaret blev det besluttet at se nærmere på, hvilke kvalitetskriterier der bør gælde, hvis økologer skal anvende slam eller produkter udvundet af slam, f.eks. struvit. Foto: Søren Steffen/Scanpix.

Dør på klem for slam Økologer ruster sig til en fremtid med større genanvendelse af affaldsressourcer. Et vigtigt skridt bliver at se på kvalitetskriterier for det fosfor-rige spildevandsslam SEMINAR OM SLAM AF KAREN MUNK NIELSEN Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer tog før påske et vigtigt skridt fremad i arbejdet med at Ànde alternativer til den økologers brug af konventionel husdyrgødning.

Skal den udfases som planlagt, skal næringsstofferne komme andetsteds fra. På et seminar for inviterede eksperter, virksomheder og folkevalgte fra de to organisationer, blev parterne enige om, hvilken retning det videre arbejde skal tage.

For det første skal der skabes større opmærksomhed om de muligheder, økologer allerede i dag har for at anvende affaldsressourcer. Det drejer sig f.eks. om kommunernes have-parkaffald, der uden videre kan anvendes som gødning i jordbruget.

En milepæl Men der er også gødninger, som ikke pt. kan eller må recirkuleres, og her vil de to organisationer skubbe på en afklaringsproces, der ikke kun angår organisationerne og deres medlemmer men også politikere og embedsmænd.

Et varmt emne i denne debat er spildevandsslammet. Det er en interessant råvare pga. dets høje indhold af fosfor men er traditionelt betragtet som urent. Kommunerne er dog gennem årene blevet gode til at rense det, og kvaliteten er efterhånden høj, forlyder det fra de forskere, der undersøger gødningskvalitet og risici.

På seminaret blev det besluttet at se nærmere på, hvilke kvalitetskriterier der bør gælde, hvis økologer skal anvende slam eller produkter udvundet af slam, f.eks. struvit.

Projektleder Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening, der var en af seminarets arrangører, tøver ikke med at kalde beslutningen skelsættende.

- Det er en milepæl i økologiens historie. Det var en meget konstruktiv debat, siger den mangeårige økologikonsulent, der hæfter sig ved, at det var en bredt sammensat og dagsordensættende forsamling af virksomheder og folkevalgte, der tog beslutningen.

- Nu handler det om at handle og lave et set-up, så brancherne ikke bagefter underkender beslutningen, understreger han.

Et fælles ansvar Et vigtigt budskab fra organisationerne er i øvrigt, at recirkulering handler om meget mere end at skaffe næringsstoffer til det økologiske landbrug. Det er et samfundsanliggende og en opgave, som landmænd og forbrugere skal løse i fællesskab.

- Når økologer trækker ud i toilettet, forsvinder skidtet ikke bare. Skal det forurene Øresund, skal det brændes af, eller skal det anvendes til at producere fødevarer? Det har vi alle et ansvar for at forholde os til og beslutte, siger Bjarne Hansen.

“

Når økologer trækker ud i toilettet, forsvinder skidtet ikke bare.

Skal det forurene Øresund, skal det brændes af, eller skal det anvendes til at producere fødevarer? Det har vi alle et ansvar for at forholde os til og beslutte.

ØKOLOGIKONSULENT BJARNE HANSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING.

Udtalelse fra seminar Folkevalgte, virksomheder og eksperter fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening mødtes før påske for at diskutere recirkulering af næringsstoffer fra by til land. En fælles udtalelse efter mødet slår fast, at organisationerne vil arbejde på følgende Àre områder: ɻ

ɻ

ɻ

ɻ

REGLER: Justeringer, så det bliver mere interessant at efterspørge og anvende have-parkaffald og restprodukter fra husholdninger, storkøkkener, fødevareindustri.

POLITIK: Få politikere og ministerier til at prioritere at tilvejebringe gode muligheder for, at restprodukter kan tilføres det økologiske landbrug.

SLAM: Opstille krav til og betingelser for brug af spildevandsslam eller produkter udvundet af spildevandsslam, hvis det på sigt skal kunne anvendes på økologiske marker.

OPBAKNING: Kommunikation med det øvrige samfund - herunder detailled og virksomheder - om genanvendelse og udnyttelse af samfundets ressourcer i landbruget.

Oppløjning kan blive dyr omgang PERMANENT GRÆS: Falder det danske areal med permanent græs med bare 20.000 hektar i år, så bliver mange danske landmænd berørt af skrappe EU-krav om at etablere nye arealer med permanent græs.

Danske landmænd er kollektivt forpligtiget til at udlægge en vis del af det samlede landbrugsareal på knap 2,7 mio. hektar som permanent græs. I 2013 var arealet med permanent græs i overkanten af 209.000 hektar.

Hvis arealet falder med mere end 10 procent, så vil der blive indført et generelt forbud mod omlægning af permanent græs.

Samtidig vil de landmænd, der har omlagt permanent græs de seneste to år bliver pålagt at etablere permanent græs på deres bedrift.

Som en konsekvens af den nye EU landbrugsreform skal mange danske landmænd næste år udlægge fem procent af deres omdriftsarealer som såkaldte miljøfokusområder. Det kan bl.a. være randzoner, efterafgrøder, GLM-landskabselementer (fortidsminder og små søer), lavskov og brak.

Hvis permanente græsarealer bliver pløjet op og omlagt til andre typer arealer nu, så vil det også betyde, at landmandens omdriftsarealer stiger. Dermed skal der Àndes øget areal til miljøfokusarealer på bedriften.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

25. april 2014 nr. 543

UDDANNELSE: Økologisk Landsforening har gennem en årrække samarbejdet med en del landbrugsskoler om målrettede, intensive økologiforløb. Senest har foreningen gennemført projektet ’Flere unge økologiske landmænd’ i samarbejde med ti landbrugsskoler og 75 økologiske landmænd.

- Forløbet har givet de unge landbrugselever mulighed for at møde nogle af Danmarks dygtigste økologer, som inspirerer, motiverer og viser vejen for, hvordan det i virkeligheden er at drive et moderne økologisk landbrug, siger Peder Bligaard, projektleder, Økologisk Landsforening. Økologiske landmænd indgår i den praktiske del af undervisningen som værter for gårdbesøg og Et interaktivt Danmarkskort, med angivelse af samtlige landmænd i netværket, gør det let for landbrugs-skolerne at Ànde og kontakte en landmand i lokalområdet.

Projektet har oprettet og driver en facebookside, ’Unge økologer’, hvor landbrugselever og nyuddannede med interesse for økologi kan få grundlæggende viden og økologi, og dele viden med hinanden. Facebooksiden giver også mulighed for, at andre aktører inden for den økologiske branche kan henvende sig til de unge med aktuelle tilbud og informationer.

Naturen skranter NATUR: En ny rapport fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) til EU-Kommissionen viser, at hele 90 procent af de naturtyper er i det, som i EU-sprog hedder ”ugunstig bevaringsstatus”.

Det handler især om den lysåbne natur: Rigkær, kildevæld, hængesæk, heder og overdrev. Men også kystlaguner og rev, lobeliesøer, brunvandede søer og stort set al vores skov har ugunstig status.

Hovedårsagen til den ugunstige status er, at naturtyperne får for meget kvælstof og andre næringsstoffer fra landbruget; både via grundvand og overÁadevand fra de dyrkede marker og via blæsten. Samtidig er der for få dyr til at holde græs og krat nede, og så får den sårbare natur ikke lys nok.

Forureningen med næringsstoffer går også ud over sjældne arter.

39 procent af Natura 2000-arterne har ugunstig status. Det er især planter, padder og insekter, der skranter, mens Áagermus og pattedyr generelt klarer sig nogenlunde.

Rapporten får ikke i første omgang konsekvenser i EUsystemet, da der ikke er samme strenge tidsfrister på naturgenopretning som i de vandmiljøplaner.

FOTO: AVI OHAYON

Skoler og ØL løfter økologi-undervisning

Økologiske legekammerater mødtes på Samsø I weekenden 4.-6. april blev Samsø for en stund overordentlig økologisk, da seks bæredygtige og økologiske foreninger samt en lang række fødevarefællesskaber mødtes på øen for at udveksle viden og drøfte økologi og grøn bæredygtighed. For de mange deltagere blev weekenden i høj grad en succesoplevelse, som skabte masser nye muligheder og samarbejdspartnere ØKOLOGISK WEEKEND AF NILS WÜRTZENFELD Det var nærmest en lille Samsø-festival, der blev skudt i gang fredag d.

4. april, da over 400 øko-entusiaster havde taget turen til Samsø for at drøfte bæredygtighed og bygge nye faglige venskaber. Formålet med arrangementet var, at de mange fremmødte foreninger og fælleskaber for fremtiden skal kunne stå stærkere sammen og samarbejde i forsøget på at sætte mere økologi og bæredygtighed på danskernes dagsorden.

Ifølge Trine Krebs, der er formand for en af de repræsenterede foreninger - Landsforeningen Praktisk Økologi - så Àk de Áeste deltagere overvældende meget med sig hjem fra weekendens ’øko-træf’.

- Man kan vist rolig sige, at weekenden har været en succes. Udover at alle foreninger hver især Àk afholdt generalforsamling, så blev der i aller højeste grad netværket, diskuteret, inspireret og udviklet idéer på kryds og tværs. Vi havde regnet med, at det ville komme omkring 250 deltagere, men endte på over 400, så vi er meget glade og kunne ikke være mere tilfreds, siger Trine Krebs.

Vejen er banet I løbet af weekenden blev der blandt andet afholdt en lang række værksteder de enkelte foreninger og fællesskaber imellem, så de forskellige aktører kunne nyde godt af hinandens mangfoldighed og viden. Trine

“

Der er ingen tvivl om, at vi har større mulighed for at nå vores individuelle mål, hvis vi står sammen og bruger hinanden. Derfor er vi, siden weekenden på Samsø, gået sammen i de seks foreninger om at skabe en samarbejdserklæring for at ϔinde frem til nogle fælles mål.

TRINE KREBS, FORMAND LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI.

Krebs fortæller, at der på forhånd ikke var fastlagt en konkret dagsorden.

- Vi havde fra starten besluttet, at vi ikke ville lave en fælles, politisk dagsorden for ikke at lægge låg på diskussionerne og folks mange forskellige kompetencer. Det ville kvæle den spirende kreativitet på forhånd, så vi lod alle byde ind med deres egen agenda, og det kom der en masse ny og brugbar viden ud af.

Gør man weekenden op, resulterede den rummelige dagsorden ikke bare i økologisk hyggesnak, men i konkrete resultater.

- Der er ingen tvivl om, at vi har større mulighed for at nå vores individuelle mål, hvis vi står sammen og bruger hinanden. Derfor er vi, siden weekenden på Samsø, gået sammen i de seks foreninger om at skabe en samarbejdserklæring for at Ànde frem til nogle fælles mål. Hos de mange fødevarefællesskaber gik

man faktisk skridtet videre og stiftede ét fælles organ. Det er også blevet besluttet, at formændene for de seks foreninger for fremtiden skal mødes fast hver anden måned for at fortsætte de gode takter fra Samsø, forklarer Trine Krebs, der også peger på ændringer i sin egen forening.

- Før vores weekend på Samsø havde vi (Landsforeningen Praktisk Økologi, red.) 11 lokalgrupper i Danmark, men nu har vi fået seks mere.

Samtidig er vi i gang med at etablere stærke netværk i hver en lille afkrog af landet, som vil være åbne for alle - medlemmer eller ej, så alene i vores forening har vi virkelig fået ført nogen beslutninger ud i livet som resultat af denne weekend.

Næsten stop - Lejre i 2016 Idéen til den økologiske weekend startede med, at Landsforeningen for Økosamfund savnede ressourcer i forbindelse med at realisere deres

visionen om at skabe bæredygtige levesteder, og derfor ønskede man mere samarbejde de forskellige økologiske foreninger imellem. Denne forespørgsel resulterede senere i et årsmøde blandt foreningerne, og efterfølgende blev idéen bag Samsøeweekenden til. Ifølge Trine Krebs er formålet med det udvidede samarbejde ikke, at de mange foreninger på længere sigt vil fusionere. Det er snarere foreningernes forskellighed, der gør, at de sammen står stærkere.

- Det er ikke målet, at vi skal til at slå pjalterne sammen. Der er derimod brug for en stor broget skare af øko-entusiaster, som tilsammen udgør en mangfoldig underskov. Vi har hver især forskellige kompetencer, som de andre kan trække på, og indtil videre er der bestemt plads til alle i fællesskabet, forklarer hun.

At weekenden på Samsø var en succes, kan der ikke herske den store tvivl om, for knap har man gjort status, før det næste møde allerede er planlagt.

- Vi mødes igen i april 2016 i Lejre, og til den tid forventer jeg, at vi er endnu Áere om at løfte den opgave, som vi netop er påbegyndt.

I mellemtiden vil vi kæmpe for en grøn dagsorden, og jeg forventer, at vi vil få lavet Áere politiske tiltag. Vi vil rigtig gerne være med til at påvirke kommunalvalget i 2017, så alle kommuner i langt højere grad sætter økologiske emner på dagsordenen.

Derudover vil vi også arbejde for at skabe en landsdækkende avis, fortæller Trine Krebs.

GODT HÅNDVÆRK

25. april 2014 nr. 543

ØKOLOGI & ERHVERV

7

Uden kløvergræs går det ikke Naturpleje med husdyr kræver mere end dyr og natur, hvis resultatet skal være godt håndværk

GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT I disse dage har Jacob Kjærsgaard travlt, for 100 køer og 230 kvier og stude skal fordeles på 26 indhegninger i og om omkring Herning, hvor de sørger for at lave naturpleje på tilsammen 200 ha beskyttet natur. For Jacob Kjærgaard bærer den store indsats frugt; men sådan er det langt fra for alle, der har kastet sig over naturpleje som driftsgren.

- For at naturpleje skal blive til godt håndværk, skal man være dygtig på Áere områder, fortæller Jacob Kjærsgaard og remser de først fem områder op, som landmanden skal mestre: ɻ Gode forhandlingsevner ɻ Avl og valg af de rigtige racer ɻ God til omgang med dyrene ɻ Dygtig til papirarbejdet og ɻ Afsætning.

Forhandlingsevne - Det er meget vigtigt, at naturplejeren laver helt klare aftaler med lodsejeren om, hvad der er formålet med indsatsen. Og hvis man ikke kan leve op til lodsejerens forventninger, så skal man ikke byde ind på opgaven, siger Jacob Kjærsgaard. Det er hans erfaring, at naturplejeren let kan komme i klemme mellem eu-reglerne og lodsejerens forventninger, hvis forventningsafklaringen ikke Ànder sted, inden aftalen indgås.

- Og så er det mindst lige så vigtigt, at du kan forhandle dig frem til ordentlige betingelser. For eksempel lægger jeg vægt på, at en forpagtningsaftale ikke kun består af naturarealer, men at køerne også har adgang til kløvergræsmarker. Vi må ikke tilskudsfodre dyrene, og uden adgang til kløvergræs sker der ikke tilvækst på dyrene, og så er det en dårlig forretning at være naturplejer, siger Jacob Kjærsgaard.

Man skal også være opmærksom på, hvem der afholder udgiften til hegning af arealerne, inden kontrakten skrives under.

- Efterhånden er det mig selv, der står for hegningen på de arealer, jeg forpagter; men så er forpagtningsaftalen også tilsvarende lavere, siger Jacob Kjærsgaard.

Avl Det kvæg, Jacob Kjærsgaard bruger som naturplejere, er blandinger af racerne: limousine, angus, galloway samt enkelte skotsk højlandskvæg og wague.

- Koen opdrager kalven til at blive en god naturplejer, og får vi en linje ind, der ikke fungerer, så piller vi den ud, for vi avler målrettet på de egenskaber, der kendetegner kreaturer, der er gode naturplejere, siger Jacob Kjærsgaard.

Tidligere inseminerede han køerne; men i dag er det to tyre af henholdsvis limousine- og angusracerne, der står for arbejdet med at skaffe kalve i køerne.

De gode dyr, Jacob Kjærsgaard har i dag, er således et resultat af et stykke målrettet avlsarbejde, som startede i 2007, hvor naturpleje blev gårdens vigtigste driftsgren.

- De områder, vi driver naturpleje i, er meget forskellige, og jeg forsøger at tilpasse valget af dyr, der sættes på græs, med det enkelte areals karakter. De planter, der vokser på arealet, skal passe til de dyr, der skal afgræsse arealet, hvis vi skal opnå den fedmeklasse, vi tilstræber, siger Jacob Kjærsgaard. Han fortsætter: - Derudover skal for eksempel ungdyrene helst gå på forholdsvis små arealer, og på de bynære arealer skal der græsse rolige dyr.

Jacob Kjærsgaard tilføjer, at de bynære arealer også er specielle på andre måder: - Vi er for eksempel nødt til at tage køerne på disse arealer hjem til gården, inden de kælver, for vi har oplevet, at folk satte himmel og jord i bevægelse, da de troede, en nyfødt kalv var i fare, fordi den så ’våd’ ud!

Det endte med en regning fra Falck, som vi måtte betale, selvom det var en tilfældig forbipasserende, der havde sat hele maskineriet i sving

Om vinteren er kreaturerne hjemme på græs på gården; men i disse dage har Jacob Kjærsgaard travlt, for nu skal de ud og pleje den midtjyske natur.

på grund af manglende viden om, hvordan en nyfødt kalv ser ud.

Omgang med dyrene Når de rigtige aftaler er indgået med lodsejerne, og de rigtige dyr er valgt til arealerne, er juraen og de praktiske rammer for naturplejen på plads; men ifølge Jacob Kjærsgaard er der stadig et par vigtige punkter, der skal tages højde for, før resultatet bliver godt. En vigtig detalje - måske den vigtigste af dem alle - handler om, at landmanden skal kende sine dyr og forstå at omgås med dem.

- Køer har en utrolig god hukommelse, og arbejdet med kreaturer som naturplejere kan meget hurtigt blive rigtig træls, hvis du ikke ved, hvordan du får dine dyr til at gøre dét, du vil have dem til, siger Jacob Kjærsgaard. Han nævner arbejdet med at Áytte dyrene som et stykke arbejde, der kræver store ko-pædagogiske evner hos landmanden.

- Fordi jeg kender og forstår mine kreaturer rigtig godt, har jeg præsteret at Áytte 200 dyr, som var fordelt på tre lokaliteter, på fem kvarter - og

det er jo rigtig godt! Andre kan jo bruge dage på at fange dyrene ind, fortæller Jacob Kjærsgaard.

Han er meget bevidst om at være tydelig i sin kommunikation med dyrene, for er de først blevet usikre på hans hensigter, tager det meget lang tid at rette fejlen.

- Dyrene forstår selvfølgelig ikke, hvad man siger til dem, men de forstår dit tonefald, og det bruger jeg, når jeg taler til dem, og så misforstår vi ikke hinanden, siger Jacob Kjærsgaard.

Bag skrivebordet Det næstsidste punkt på listen over, hvad der skal til for at sikre, at arbejdet med naturpleje giver overskud, handler om arbejdet hjemme ved skrivebordet, for der følger en del administration med opgaven. Der er som nævnt kontrakter, der skal indgås, men der er også rigtig mange blanketter, der skal udfyldes, hvis man ønsker arealstøtte til driften.

- Som økologisk naturplejer er der meget, der skal indberettes, og eftersom det er mit ansvar, at arealet

lever op til kravene i bekendtgørelsen, så foretrækker jeg også, at det er mig og ikke lodsejeren, der står for arbejdet med at indberette, for så er jeg sikker på, at det er i orden, siger Jacob Kjærsgaard.

Afsætning af kødet Gårdbutikken Hedekød, som Jacob Kjærsgaard driver sammen med ægtefællen Pia, er sidste punkt på listen over vejen til succes. Gårdbutikken har åben tre dage om ugen, så der også er tid til at dyrke de grøntsager, der sælges i butikken sammen med kødet fra kreaturerne. Butikken giver de midt- og vestjyske kunder adgang til økologisk kvalitetskød, som ellers kan være svært at købe i de Irma-frie landsdele, og det er populært.

- Vi har kunder, der kommer langvejs fra for at købe kød hos os, og vi sælger både til det daglige forbrug og til den store festmiddag, fortæller Jacob Kjærsgaard.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

25. april 2014 nr. 543

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF THORKILD BÜLOW NISSEN KVÆGBRUGSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

STYR PÅ KOMPOSTEN To af kvægbrugets pionerer er nu ved at have styr på komposteringsstalden og vil gerne dele deres erfaringer med andre interesserede. Samtidig håber de på at samle et netværk, der sammen videreudvikler komposteringsstalden til et på alle måder bæredygtigt alternativ til sengebåsestalden.

Mads Helms har 320 økologiske malkekøer i sin stald, og Wiebren Benedictus bruger sin til aÁastning og kælvning for 20-30 køer fra hans sengebåsestald med 160 konventionelle malkekøer.

Mads og Wiebren har begge bygget nyt med beluftning i bunden og faner i loftet.

Det er givetvis nødvendigt, hvis man ønsker Resultaat bruge stalden til terne tymalkekøer året rundt. der på, at Men drejer det sig om kompost-køernes ydelse kødkvæg og opdræt eler 2 kg EKM højere end ler malkekøer uden for vinterperioden, tøver de sengebåsekøernes. ikke med at anbefale Áis i stedet for halm i en almindelig dybstrøelseskumme uden beluftning.

“

Det var muligheden for bedre dyrevelfærd, som satte gang i tankerne om alternativer til sengebåsestalden, hvor køernes bevægelser er hæmmet, og der er store problemer med klovsundheden. Forbedringen er til at tage og føle på - mest kontant hos Wiebren, som har halveret kodødeligheden, fordi halte køer fra sengebåsestalden heles i komposten. Yversundheden kan måle sig med køer i sandsenge det meste af året.

Der er stadig behov for at udvikle management, så måtten ikke bliver for våd i vinterperioden, men det arbejdes der på. Forskere fra Københavns Universitet følger projektet.

Udover øget velfærd tyder deres resultater på, at kompostkøernes mælkeydelse ligger 2 kg EKM højere end sengebåse-køernes.

Ammoniakmålinger tyder på, at komposten er lige så god til at holde på ammoniak som de bedste gyllesystemer.

I øjeblikket er den største udfordring prisen på Áis. Der arbejdes derfor dels på at Ànde alternativt materiale og dels at sænke forbruget af Áis. Komposteringsstalden tegner foreløbig lovende i forhold til både velfærd, ydelse og miljø.

Der er stadigvæk store udfordringer, men mulighederne er større. Har du malkekøer, stude, opdræt eller kødkvæg og lyst til at vide mere, er du velkommen i netværket ’kokom’ og til ekskursioner og åbent hus-arrangementer. Fra 1 maj kan du følge med på hjemmesiden www.komposteringsstald.dk.

Slunkne siloer og manglende grovfoder sætter aftryk i de 2013-regnskaber, som i disse måneder bliver opgjort. Økonomikonsulenterne vurderer, at manglende ydelsesfremgang skærer knap 100.000 kr. af resultatet.

2013-regnskaber skuffer Mælkeproducenterne opnåede ikke den sædvanlige ydelsesstigning i 2013, og Videncentret for Landbrug vurderer, at det i gennemsnit kostede 90.000 kr. på bundlinjen

MÆLKEPRODUKTION AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologiske mælkeproducenter ser ud til at være gået ud af 2013 med samme mælkeproduktion som året før. Normalt forventer man en lille årlig stigning i ydelsen alene pga. avlsfremgang, men den udeblev tilsyneladende sidste år. I hvert fald nedjusterer Videncentret for Landbrug økologernes driftsresultat med 90.000 til 455.000 kr. i kvartalsprognosen fra april. Prognosen gælder bedrifter med 80-160 køer. ’Det skyldes bl.a., at de økologiske bedrifter ifølge de første regnskabsresultater ikke ser ud til at have opnået fremgang i mælkeydelsen pr. ko fra 2012 til 2013’, skriver VfL i ’Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015’.

Det er formentlig de slunkne ensilagesiloer og relativt høje priser på indkøbt foder, der har fået økologerne til at justere fodringsstrategien og give en smule køb på ydelsen. Økologi trækker gennemsnittet ned Den udeblevne mælkeydelse trækker sammen med et forventet fald i priserne på salgsafgrøder spor ind i dette regnskabsår. Selv om de økologiske mælkeproducenter her nyder godt af stigende mælkepris og spås økonomisk fremgang og et slutresultat på 731.000 kr., er fremgangen mindre end i den konventionelle del af sektoren. Økologerne sakker 70.000 kr. bagud i forhold til tilsvarende konventionelle bedrifter og næ-

sten 200.000 kr. i forhold til det samlede kvægbrugs gennemsnit.

Forskelle snævrer ind i 2015 I 2015 falder indtjeningen igen for alle til samme niveau som i 2013, og forskellene mellem store og små, økologiske og konventionelle bedrifter snævrer ind, for så vidt angår driftsresultatet, forudser økonomerne i Skejby.

Men forudsigelserne er usikre, understreger de. Der er ingen sikre vurderinger af markedssituationen så lang tid frem.

Usikkerheden gælder bl.a. effekten af mælkekvoternes afvikling, vejrets indÁydelse på høst og dermed foderpriser samt udviklingen af eksporten til Kina.

Prognose for driftsresultat - mælk

Prisudvikling

Videncentret for Landbrugs seneste prognose skærer 90.000 kr. af de økologiske mælkeproducenters resultat i 2013.

Forventningerne til indeværende år er stigende mælkepris og faldende kornpris.

Tus. kr.

kr./kg 4

1250 1000

3

750

2

500

1

250 0

2013 Øko 80-160

2014 Konv 80-160

2015 Konv 240-320

Kilde: Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

0

2012 Mælk

2013

2014

Foderbyg

MARK & STALD

25. april 2014 nr. 543

38 kroner for 1 kg kalv AF KAREN MUNK NIELSEN To millioner FE grovfoder, 90 ton mælkeerstatning, 250 ton soja og korn fra 400 ha. Det var i økologisk sammenhæng nærmest astronomiske tal, der blev kastet ud over de omkring 25 landmænd og andre fremmødte, da økologichef i Jysk Økologi, Erik Andersen, gennemgik sine beregninger af, hvad det vil kræve årligt af foder at producere 2.500 tyrekalve til slagtning på den nedlagte tyrestation ved Varde.

Ideen er fostret af de økologiske mælkeproducenter Kjartan Poulsen og Preben Lauridsen, og på mødet i Esbjerg før påske blev den foldet yderligere ud med produktions- og økonomiberegninger og vurderinger fra Friland a/s og Danish Crown på aftagersiden.

SKADEDYR: Miljøstyrelsen har givet dispensation til at anvende Spruzit Neu i økologisk frugt og bær samt i hvidkløver og hestebønne. Spruzit Neu er et insektmiddel baseret på pyrethrum, og det er giftigt for bier.

Dispensationen gælder fra 23. april til 20 august, hvorefter midlet er på forbudslisten og hverken må anvendes eller opbevares.

Det må bruges mod bladhvepse, bladlus, sommerfuglelarver og kirsebærÁuer i frugtavlen, mod kløversnudebiller i hvidkløver og mod bedebladlus i hestebønne, fremgår det af dispensationsbetingelserne.

1.100 tyrekalve på græs Projektet er tænkt stort, og det vil være en stor mundfuld at realisere det. Foruden de enorme mængder foder, der ville skulle skaffes til veje, vil de Áeste mælkeproducenter nok få sved på panden ved tanken om at skulle mælkefodre 600 kalve dag-

ligt og håndtere 1.100 tyrekalve på græs.

- Det kræver stram styring og faglig ekspertise. Det er ikke noget, man gør, når man er færdig med at malke, konkluderede Erik Andersen, der har beregnet, at mandskabsbehovet er fem til seks medarbejdere.

Friland giver det et skud Jysk Økologis konsulenters bud på en afregningspris under de givne forudsætninger var 38 kr. pr. kg. Med denne pris ville produktionen omtrent kunne løbe rundt i et set-up, der omfatter investering i jord og bygninger på ca. 30 mio. kr.

Spørgsmålet er, om der er aftagere til kød i denne prisklasse.

- Vi går hjem og laver kalkulationerne. Vi giver det helt klart et skud, lovede Frilands direktør Henrik Biilmann.

Han hæfter sig især ved den relativt store mængde kalvekød, der er tale om – 475 ton årligt ved en slagtevægt på 190 kg.

- Det er svært at give garantier, men der er ingen tvivl om, at det er den rigtige tanke at samle produktionen og lave et ensartet produkt.

Om vi så kan hente 8-10 kr. ekstra for det, kan jeg være i tvivl om, siger

Jyndevad spares væk

Direktør Henrik Biilmann fra Friland redegjorde for mulighederne for at afsætte økologisk kalvekød.

Biilmann, der ser Italien som et oplagt bud på en aftager.

- Vi er nødt til at begynde et sted, hvor der er interesse for kalvekød.

Det er der ikke i Danmark.

Kvalitetskravene på det italienske marked er høje. Det vil formentlig kun være krydsningskalve, der kan honorere disse krav.

Opfordrer til fælles initiativ Bortset fra Biilmanns løfte om at regne på markedsmulighederne sluttede aftenen uden konkrete tiltag.

Finansiering af et initiativ i denne størrelsesorden er en enorm ud-

fordring, og Kjartan Poulsen opfordrede afslutningsvis alle til at gå i kreativ tænkeboks i forhold til at løse denne knude.

Etablering af produktionen i mindre enheder kunne formentlig billiggøre hele projektet.

- Det vil være langt mere overskueligt med 500 kalve Áere forskellige steder og i stalde, der er afskrevet, men tankegangen om at sætte produktionen i værk i fællesskab er stadig relevant, konstaterede hans kompagnon Preben Lauridsen.

Selvdøde dyr kan sorteres fra DAKA sorterer i stigende grad slagteaffald for at udnytte råvarerne optimalt. Hvis økologerne vil betale, kan de få gødning uden selvdøde dyr

GØDNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Hvis mejeriernes problem med gødningen Biogrow er, at det er produceret af kød-benmel fra selvdøde dyr, så kan problemet løses.

Ifølge DAKAs salgschef, Morten Larsen, Ànsorterer DAKA og slagterierne i stigende grad affaldet og opdeler det i fraktioner, så mest muligt kan sælges bedst muligt.

Det betyder, at DAKA i princippet kan lave Biogrow eller lignende gødninger alene af slagteaffald uden

iblanding af materiale fra selvdøde dyr.

- Det kan vi godt. Det vil selvfølgelig blive lidt dyrere, fordi det vil kræve ekstra transport, men det er muligt, siger Morten Larsen til Økologi & Erhverv.

Markedet har fundet en balance I takt med, at lovgivningen langsomt lemper restriktionerne for anvendelsen af kød-benmel, stiger efterspørgslen efter råvaren, og der bliver økonomi i at sortere bedre.

En stigende efterspørgsel efter kategori 3-affald, der må anvendes i foder til pelsdyr, kæledyr og senest også Àsk, forplanter sig ned gennem kategorierne og har resulteret i prisstigninger på kategori 2-affald, der må anvendes til gødning.

- Det er rigtigt, at der er et godt marked for gødningen, og at vi har set prisstigninger på 10-20 procent de seneste år, men jeg tror ikke, prisen kommer til at stige meget mere.

9

Økologer må sprøjte hvidkløver

Økologisk kalvekødsproduktion er en stor mundfuld. Møde i Esbjerg satte tal på mælkeproducenters ide om at producere tyrekalve på tidligere tyrestation NY PRODUKTION

ØKOLOGI & ERHVERV

Markedet har fundet en balance, siger salgschef Morten Larsen.

For landmændene er der tale om en stigning i udsalgsprisen på 30 procent. Biogrow koster i dag 300 kr. mod 230 sidste år, oplyser Danish Agro, der forhandler Biogrow.

I Sverige taler man om, at smertegrænsen er nær for økologers anvendelse af de kød-benmelbaserede gødninger. Anvendelsen har været udbredt, men kan nu kun forsvares økonomisk til vintersæd og raps, skriver Ekologiskt Lantbruk.

Værdierne eksporteres Der bliver ikke solgt meget Biogrow herhjemme, efter at de økologiske mejerier besluttede ikke at ville modtage mælk fra køer, der havde fået foder fra marker gødsket med Biogrow. Det meste kød-benmel sælges i udlandet, hvor bl.a. Sverige er aftager.

- Vi ville naturligvis gerne have et mere langsigtet salg på hjemme-

markedet, fordi forarbejdningen og værditilvæksten så kunne foregå her i stedet for i udlandet. I Sverige har de udviklet en lang række forskellige gødninger. Det kunne vi også gøre herhjemme, men måske er løbet kørt. Andre har i hvert fald fået øjnene op for denne ressource, siger Morten Larsen.

Spørgsmålet om anvendelse af Biogrow blev senest diskuteret, da folkevalgte, virksomheder og eksperter fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening før påske diskuterede anvendelse af restprodukter som gødning i det økologiske jordbrug.

- Deltagerne var meget optaget af, at der skal være enighed om, hvilke produkter, det er i orden at recirkulere. De vil ikke ud i en ’Biogrow 2’, hvor enkelte brancher går enegang, siger en af temadagens arrangører, konsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening.

FORSØG: Aarhus Universitet har besluttet at nedtrappe aktiviteterne på Jyndevad Forsøgsstation i Sønderjylland over de kommende år. Det sker for at spare penge. Nogle forsøg vil dog kunne fortsætte, hvis der er midler til det, oplyser institutleder Erik Steen Kristensen fra Institut for Agroøkologi.

Jyndevad er anlagt på sandjord og er specialiseret i sandjordsdyrkning; især forsøg med vanding, kartoffeldyrkning og økologisk dyrkning. Institut for Agroøkologi vil fortsat gennemføre forsøg på disse områder, men de vil fremover foregå på eller i nærheden af Foulum ved Viborg, hvor hovedparten af instituttets forskere og studerende beÀnder sig.

Ȃ ϐ DYREVELFÆRD: En ny kontrolkampagne kommer efter svineproducenter, der ikke giver deres svin tilstrækkeligt med halm eller andet rodemateriale. Der er allerede regler for det, men de bliver langt fra altid overholdt, og derfor har Fødevareministeriets veterinærkontrol netop indledt en kampagne i landets svinestalde for at tjekke, om grisene har nok at rode i.

- Vi slår nu hårdt ned på de svineproducenter, der ikke vil passe ordentligt på deres grise. Det er dybt bekymrende, at Fødevarestyrelsens kontrol år efter år Ànder overtrædelser af reglerne, hvor landmænd snyder deres grise for et minimum af stimulering, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Så sent som ved det såkaldte Svinetopmøde i begyndelsen af marts skrev erhvervet under på, at omfanget af halekupering af smågrise skal bringes kraftigt ned.

Det er ikke tilladt at halekupere rutinemæssigt, men det sker i stort set alle konventionelle besætninger.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

25. april 2014 nr. 543

Lene Thomsen, Udvikliingscenter for Husdyr på Friland, registrerer plantedækket i folden, som de 30 ungsvin har gået på de seneste seks XJHU 'H Á\WWHV HIWHUI¡OJHQGH Sn stald til videre opfedning.

Miljøsikre ungsvin Projektet, der er Ànansieret af Fonden for Økologisk Landbrug, afsluttes i løbet af 2014. Projektet skal: ɻ ɻ ɻ ɻ

at udvikle et robust system til produktion af økologiske grise, der lever mindst halvdelen af deres liv på friland. at undersøge Áytbare hytte- og hegnsystemer at udvikle en sædskiftepraksis, så der ikke opstår problemer med sort jord og nedsivning af næringsstoffer at udvikle et omkostningsbesparende alternativ til indendørs opstaldning

Seks uger mere på græs To økologiske svineproducenter deltager i eksperiment med ungsvin på græs.

Det handler om velfærd, sundhed og miljø, men også om konkurrencedygtig økonomi SVIN PÅ FRILAND AF KAREN MUNK NIELSEN

Den økologiske svineproduktion er en frilandsproduktion, men i virkeligheden tilbringer de ca. 100.000 slagtesvin, der årligt produceres herhjemme, to tredjedele af deres liv på stald.

Enkelte producenter eksperimenterer med fravænning på mark, dvs. at grisene forbliver på marken, når de syv uger gamle tages fra soen.

Baggrunden for eksperimenterne er ofte diarréproblemer hos de fravænnede grise, som på samme tid skifter miljø, foder etc.

Spørgsmålet er, om man i langt

højere grad end i dag kunne have ungsvin på græs og dermed både skåne dem for et hårdt miljøskift og forlænge deres udeliv.

Holder igen med belægning Det spørgsmål har Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF) kastet sig over at belyse i projektet ’Miljøsikker produktion af ungsvin på friland’.

Projektets mål er at udvikle et robust system, så økologiske slagtesvin kan leve mindst halvdelen af deres liv på friland.

Derfor tumler 30 smågrise lige nu rundt på en mark hos Flemming Madsen i Sørvad. 30 andre har vendt bunden i vejret på en lille græsfold hos UHFs demonstrationsvært, Risbjerg Landbrug, på Sydfyn.

Grisenes frikvarter er på seks uger. Projektmedarbejder Lene Thomsen er i dag ude for at vurdere græsdækket, inden grisene bliver lukket på stald for at vokse færdige.

Der er ikke meget grønt tilbage i folden, som er målt op, så belægningen er ca. 1,4 DE/ha.

- Ifølge reglerne kunne vi have dobbelt så høj belægning, men når nu projektet handler om miljøsikker produktion, synes vi, det er passen-

de at lægge ud med 1,4 dyreenheder, forklarer Lene Thomsen.

Regner på næringsstoffer Selv om folden er endevendt, er hun ret fortrøstningsfuld med hensyn til genvækst. Nabofolden, som det forrige hold forlod for et par måneder siden, har i dag et jævnt grønt græsdække. Dette er det sjette hold ungsvin i forsøget, der begyndte omkring juni sidste år, og næste hold bliver det sidste. Projektet skal belyse de praktiske og miljømæssige udfordringer året rundt, og de varierer meget.

Sidste sommer var foldene meget tørre og derfor ikke udsat for oprodning. I efterårsmånederne var det derimod let at få trynen i jorden. Til gengæld var det for sent at etablere efterafgrøde eller vintersæd. Og som nævnt har græsset formået at genetablere væksten i den senest forladte fold.

Beregninger skal senere vise, i hvilken grad produktionen er kilde til tab af kvælstof i de forskellige situationer.

Pas på foderspild Men det er ikke kun grisenes af-

føring, der kan føre til udvaskning.

Foderspild kan også. Lene Thomsen har sit kamera med og dokumenterer plantevæksten i de forskellige folde. I en fold med vinterrug som efterafgrøde kan man med det blotte øje se tre-Àre pletter, hvor kornet står ekstra kraftigt og mørkegrønt. Den største af dem er der, hvor fodertrugene stod.

- Grisene her bliver fodret i store åbne grovfodertrug. Det giver en del spild. Den anden producent har sat et par foderautomater op på en europapalle. Foderstationen er overdækket og lukket på tre sider og foderspildet er minimalt. Foderforbruget er 2,16 FEs/kg tilvækst, et Áot resultat for udendørs produktion i vintermånederne, konstaterer Lene Thomsen.

Billigt alternativt Hvis det lykkes at sandsynliggøre, at fravænning på friland både er godt for grisene og kan praktiseres uden at belaste miljøet, er hun overbevist om, at det også kan være en fornuftig økonomisk løsning for nogle producenter.

- Hvis du allerede har en velfungerende fravænningsstald, er det

næppe, men sammenlignet med nybygning af stald vil det være konkurrencedygtigt, vurderer Lene Thomsen.

Ingen respekt for strøm Et helt lavpraktisk problem, som projektdeltagerne har skullet løse, er hegningen af de små grise, som har været vant til at løbe ud og ind under farefoldenes hegnstråde.

Problemet er, at grisene skal lære deres nye fold at kende og at have respekt for eltråd. Tre lave, strømførende tråde har ikke kunnet holde Risbjergs grise inde. En løsning med et elførende trådnet de første Àrefem dage ser ud til at virke.

- Er der én ting, landmændene ikke har tid til, er det at fange undslupne grise, smiler Lene Thomsen.

14. maj holder Udviklingscenter for Husdyr på Friland demo-dag på Risbjerg Landbrug. Temaerne er ungsvin på friland og erfaringer med nye farehytter.

MARK & STALD

25. april 2014 nr. 543

–‘” •’”‡†�‹�‰ ‹ „‡•§–�‹�‰‡”

”‡ ‰”‹•‡ •Â?‹ŽŽ‡” –‘’ ‘‰ „—Â?† Forskellen mellem bedste og ringeste resultat er stor, konstaterer konsulent Tove Serup, VfL, Ă˜kologi.

Omregner man ovenstüende procenter til døde smügrise, mister producenten med den laveste dødelighed Àre smügrise pr. ürsso, mens producenten med høj dødelighed mister syv, hvis man i begge tilfÌlde

tager udgangspunkt i en gennemsnitlig produktion med 1,9 kuld pr. ür og 13,7 levendefødte grise pr. kuld.

I virkeligheden er forskellen mellem top og bund formentlig endnu større, idet der ogsĂĽ er spredning pĂĽ kuldstørrelse og antal kuld pr. ĂĽr. ‡†•–‡ †ƒ–ƒ ‹Â?†–‹Ž ˜‹†‡”‡ VfL har de seneste Ă€re ĂĽr samlet og beregnet nøgletal for den økologiske svineproduktion. Den gennemsnitlige dødelighed er senest beregnet til 20,9 pct. af de levendefødte, men tallet skal tages med forbehold, understreger Tove Serup. Det er et simpelt gennemsnit, der ikke er vĂŚgtet i forhold til, om besĂŚtningerne har en stor eller lille produktion af pattegrise.

Tallene fra VfL er den mest dÌkkende opgørelse, der pt. Àndes over pattegrisedødeligheden, indtil et nyt forskningsprojekt für afdÌkket den reelle dødelighed og ürsagerne dertil. kmn@okologi.dk

ĂžÂ‰ÂŽÂ‡Â–ÂƒÂŽ ˆ‘” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? •‘Š‘Ž† 10 besĂŚtninger med i alt 3.679 ĂĽrssøer har leveret data til Videncentret for Landbrug. * = simpelt gennemsnit.

Kuld/ürsso Levendefødte/kuld FravÌnnede pr. kuld Døde indtil fravÌnning, %

Gnsn.* 1,9 13,7 10,9 20,9

Min 1,72 12,7 9,8 15,7

Max 2,03 14,9 11,9 27,0

11

For hver gang avlen har givet os en levendefødt mere, har vi kun fravÌnnet en halv gris mere, konstaterer Hans Erik Jørgensen, Risbjerg Landbrug, der har vÌret svineproducent i 20 ür.

]

ÇŁ ”‘†—…‡Â?–‡”• ‡‰Â?‡ †ƒ–ƒ ˜‹•‡” ‡Â? •’”‡†Â?‹Â?‰ ‹ •Â?¤‰”‹•‡†Þ†‡Ž‹‰Š‡†‡Â? ˆ”ƒ ͳ͸ –‹Ž Í´Íš ’…–Ǥ ƒˆ †‡ Ž‡˜‡Â?Â†Â‡ÂˆĂžÂ†Â–Â‡ Der svirrer mange tal om døde smĂĽgrise i medierne, og de økologiske producenter har deres andel af udfordringen. Dødeligheden er tidligere opgjort til 33 procent inklusive dødfødte.

Af de levendefødte dør mellem 15,7 og 27 procent, fremgür det af dugfriske nøgletal, som Videncentret for Landbrug (VfL) har beregnet ud fra landmÌndenes egne registreringer. Der er tale om data fra ti økologiske sobesÌtninger, der tilsammen stür for ca. tre fjerdedele af den økologiske smügriseproduktion.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

SYNSPUNKT

‡˜‡Â?†‡ ‰”‹•‡ Â?‘•–‡” ’¤ •‘nj•‹den DĂ˜DELIGHED: Fynsk •˜‹Â?‡’”‘†—…‡Â?– ˜‹Ž Šƒ˜‡ •Þ‡”ǥ †‡” ‹Â?Â?‡ ˆ¤” •¤ Â?ƒÂ?‰‡ ‰”‹•‡Ǥ ‘Â?•‡Â?˜‡Â?•‡Â? ‡” ‡Â? ÂŠĂžÂŒ —†•Â?‹ˆ–Â?‹Â?‰

- 20 grise er meget normalt, men det er bare helt forfÌrdeligt at fü sü mange. Vi bruger mere og mere tid pü det for hvert ür, der gür, konstaterer Hans Erik Jørgensen, der har vÌret svineproducent i 20 ür.

Gamle søer føder mange grise og lÌgger sig ogsü pü mange. Det er grunden til, at søerne ikke für lov at blive ret gamle hos den fynske svineproducent Hans Erik Jørgensen, Risbjerg Landbrug. Han udskifter efter eget udsagn mellem 40 og 50 procent af søerne hvert ür. Han vil gerne sÌnke pattegrisedødeligheden og fravÌnne à ere levende grise, og den høje udskiftningsprocent er en arbejdsmÌssigt hündterbar müde at gøre det pü, mener han.

- Men det er jo heller ikke nogen god historie, at søerne ikke bliver ret gamle, siger Hans Erik Jørgensen, hvis pattegrisedødelighed ligger omkring gennemsnittet pü 20 procent af de levendefødte.

Kuldstørrelsen svinger fra 10 til 26.

§Â?Â?‡” ˆ‘” Â?‘Â?˜‡Â?–‹‘Â?‡Ž– Han kunne formentlig opnĂĽ en lavere dødelighed ved at lave ammesøer, som Ă ere af hans kolleger gør. Han laver enkelte, men det er en arbejdskrĂŚvende bane, han nødig vil ind pĂĽ.

- Vi skÌver alt for meget til den konventionelle produktion, nür vi skal Ànde løsninger. Jeg er sikker pü, at vi kunne fremavle den gris, vi gerne vil have, hvis vi für økologiske avlsmül, siger han.

- Den, vi har i dag, er en dĂĽrlig reklame for vores produktion. MĂĽlet har vĂŚret at sĂŚlge økologiske grise, der ligner den konventionelle mest muligt. Det er ikke sĂŚrligt kreativt. §”Â?‡” ‘Â? ƒ††Ž‡„ƒ…Â?

Hans Erik Jørgensen efterspørger

søer, der ikke føder à ere grise, end de kan passe.

- Men vi har kun ĂŠt avlsselskab, og det har fremavlet den mest effektive og rentable gris. Problemet er, at vi ikke har nogen valgmuligheder, og at vi ikke kender alternativerne.

Risbjerg Landbrug har tidligere deltaget i en afprøvning af søer krydset med den engelske race Saddleback. Mens udskiftningen af de almindelige LY-søer er høj, vÌrner Hans Erik Jørgensen om de tilbagevÌrende 10 Saddleback-søer.

- Jeg für 200 kr. mindre pr. slagtesvin pga. kødprocenten, men det er meget robuste søer med et godt temperament, og de kan passe deres grise. Det er en stor fornøjelse at arbejde med dem. Han har ogsü beholdt nogle af søernes afkom for at se, om 25 pct.-krydsningerne giver en højere kødprocent.

- DesvÌrre ser det ud til, at det gode temperament ogsü fortyndes, konstaterer Hans Erik Jørgensen. kmn@okologi.dk

‘”•Â?‡”‡ ˜‹Ž Ď?‹Â?†‡ ‡Â? ‰”‹• Â?‡”‡ Ambitionerne er store i nyt projekt, der over de Â?§•–‡ Ď?‹”‡ ¤” •Â?ƒŽ ƒÂ?˜‹•‡ ˜‡Œ‡ –‹Ž Â?ƒ”Â?ƒÂ?– Žƒ˜‡”‡ †Þ†‡Ž‹‰Š‡† „ŽƒÂ?†– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ’ƒ––‡‰”‹•‡ DĂ˜DELIGHED AF KAREN MUNK NIELSEN En fravĂŚnnet gris mere, som er ĂŠt kg tungere, og en dødelighed, der er barberet ned fra 33 til 20 procent.

Det er de ambitiøse mül i et økologisk forsknings- og udviklingsprojekt, VIPiglet, der netop er skudt i gang og løber over de kommende Àre ür.

Ifølge projektleder og seniorforsker Lene Juul Pedersen, Aarhus Universitet, er ambitionerne høje men ogsü realistiske.

- Det svĂŚreste bliver nok at fĂĽ den ekstra levende gris pr. kuld. Vi kan

godt reducere kuldstørrelsen, men kan vi ogsĂĽ fĂĽ Ă ere til at overleve i systemet, spørger hun? ƒ”‡” —Â?†‡” ˆƒ”‹Â?‰‡Â?

Arbejdet skal foregĂĽ pĂĽ Ă ere fronter.

Første skridt er at samle data ind i ti økologiske besÌtninger. Hvor mange grise dør, hvad dør de af? Hvad betyder lÌg, kuldstørrelse og vÌgt for overlevelsen, og hvordan forløber faringerne pü friland? En rÌkke søer skal overvüges intensivt for at afdÌkke, hvor risikofaktorerne er.

- Tidligere obduktioner peger i retning af samme problemer som i indendørs produktion. Store kuld tager lang tid at føde, faringen gür i stü, og de sidste grise ligger lÌnge i fødselsvejen. De für iltmangel, er svage efter fødsel og für ikke colostrum (den første rümÌlk, red.), forklarer Lene Juul Pedersen.

- Vi har nok tĂŚnkt, at der ikke er samme problemer pĂĽ friland, fordi

søerne er i bedre kondition, men hvis lange faringer er et problem for bare 20 procent af søerne, er det nok til at give en høj dødelighed, for det er svÌrt at yde fødselshjÌlp pü friland.

PĂĽ den korte bane skal projektet derfor afdĂŚkke, hvordan man kan hjĂŚlpe Ă ere grise til at overleve fødslen. Resultaterne skal munde ud i anvisninger til, hvordan man mest praktisk kan forbedre faringsforløbet. Det gĂŚlder bĂĽde med hensyn til hyttedesign og hjĂŚlp under faringen. ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒ˜Ž••–”ƒ–‡‰‹ Men dybest set er det symptombehandling. Det grundlĂŚggende problem er, at søerne fĂĽr større kuld, end de har patter til og kan passe.

Derfor skal projektet ogsü arbejde med økologiske avlsmül. Der er allerede afholdt en workshop, hvor producenterne skulle udpege relevante avlsmül.

- NĂĽr avlsmĂĽlet er formuleret, skal

en genetiker simulere, hvordan man mest hensigtsmÌssigt kan lave en avlsstrategi, der kan nü mülene med sü lille en population, som frilandssøerne er, forklarer Lene Juul Pedersen.

I dette arbejde deltager det norske avlsselskab Norsvin.

- De har allerede en avlsstrategi, der er mere mülrettet mod robuste søer, mere mÌlk og lavere dødelighed, fortsÌtter Lene Juul.

Â? ‹‰Ž‡–• Projektet er et GUDP-projekt, der ledes af Aarhus Universitet. Desuden deltager Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland, Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi, Norsvin og økologiske svineproducenter.

Centrale spørgsmül i projektet ɝ Hvilke risikofaktorer for pattegrisedødelighed er der i dag? ɝ Hvilken forskel vil et sÌrligt avlsmül om fødsel af fÌrre og større grise gøre? ɝ Hvor meget betyder faringsovervügning og nÌrklima for overlevelse og vÌkst? ɝ Hvordan udbredes bedste praksis?

Hjemmeside: se www.icrofs.dk under Organic RDD 2.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

25. april 2014 nr. 543

ƒ˜ ‹�†–Œ‡�‹�‰ ‹ §‰’”‘†—�–‹‘�

HĂ˜NS: Foderpriserne er faldende, men det er noteringen for ĂŚg ogsĂĽ, og ĂŚgproducenternes ‹Â?†–Œ‡Â?‹Â?‰ ‡” —Â?†‡” Â?”ƒˆtigt pres

Norsk økologi i bakgear OMLÆGNING: Det gĂĽr Â?‡† Ġ Ď?Œ‡Ž† Â?‡† †‡Â? økologiske produktion i Norge. Arealet gĂĽr tilbage, og i stedet vokser importen Det er ikke forbruget, der halter i Norge. Ă˜kologiske fødevarer sĂŚlger bedre end nogensinde, men det økologiske areal skrumper ind, og økologernes forening, Oikos, vil have politikerne til at skifte kurs.

Arealet faldt i 2013 med 5,8 procent. Det svarer til, at mere end hver tyvende hektar øko-mark er forsvundet.

Hverken tilskud eller kontrakt Der er à ere grunde til udviklingen, mener Oikos, som bl.a. peger pü, at aftagervirksomheder som mejeriet Tine og Ìg- og kødproducenten

Nortura er karrige med leverandøraftaler. Det samme gÌlder grønt- og kartoffelgrossisterne.

Hertil kommer, at politikerne har rundbarberet tilskuddet til økologisk grovfoderproduktion fra 1500 til 250 norske kr. pr. ha og helt fjernet omlÌgningstilskuddet fra og med i ür.

Resultatet er, at arealet under omlÌgning nu er sü lavt, at det ikke kan kompensere for den jord, der hvert ür gür ud af økologisk produktion.

Det økologiske areal vil derfor falde yderligere i indevÌrende ür, forudser Oikos.

Kontrolgebyret stiger Gebyret for kontrol falder derimod ikke. Det er hÌvet med 39 procent i ür, püpeger seniorrüdgiver Jon Magne Holten, Oikos, der efterlyser politisk aktion, der kan stimulere til øget omlÌgning. kmn@okologi.dk

Nettofortjenesten pr. økologisk høne er blot 3,50 kr., fremgür det af en aktuel beregning fra Videncentret for Landbrugs fjerkrÌkonsulenter pü baggrund af de aktuelle foder og Ìgpriser. Det svarer til et DB pü 75,76 kr.

Det er ikke meget, om end det dog er mere, end de øvrige produktionsgrene inden for konsumÌg,

der alle kommer ud med en negativ nettofortjeneste. Skrabehøns pü gulv ligger helt i bund med -30 kr. pr. høne efterfulgt af frilandshønsenes – 22 kr.

Med en vis sarkasme konstaterer konsulent Niels Finn Johansen, at hvor Ìgprisen sidste ür ikke kunne følge med, da foderpriserne gik opad, sü har den Ànt kunnet følge med dem ned i ür.

Prisen pü Ìg faldt i 2013 med to øre pr. Ìg.

Den økologiske foderprisen forventes at falde og koste omkring 360 kr./100 kg frem til høst. kmn@okologi.dk

Ingen gule kort til økologer SVIN: Der er ingen økologer blandt de omkring 50 svineproducenter, som Fødevarestyrelsen netop har sendt et sĂĽkaldt gult kort pga. deres ÂŠĂžÂŒÂ‡ ˆ‘”„”—‰ ƒˆ ƒÂ?–‹„‹‘tika Det oplyser Fødevarestyrelsen over for Ă˜kologi & Erhverv. Helt sikker kan styrelsen dog ikke vĂŚre, for det er frivilligt for landmĂŚndene at registrere sig som økologer i CHR, hvorfra

Fødevarestyrelsen henter oplysningerne. Det har i alt 92 økologiske svineproducenter gjort. Ifølge NaturErhverstyrelsens seneste opgørelse er der dog i alt 143 bedrifter med svin, men mange af dem har kun et enkelt eller meget fü dyr.

GrÌnserne er sat ned Brevet til de ca. 50 svineproducenter er sükaldte høringsbreve, der varsler skÌrpet rüdgivning gennem à ere dyrlÌgebesøg, sü bedrifterne ad den vej kan fü et fagligt input til, hvordan de kan fü medicinforbruget ned i staldene.

GrÌnsen for antibiotikaforbrug, der udløser gult kort, har indtil nu vÌret hhv. 5, 25 og 7 dagsdoser pr. 100 dyr for søer, smügrise og slagtesvin. Pga. stigende forbrug er grÌnserne netop sat ned. Frem til ürsskiftet er grÌnserne sÌnket til 4,3 for søer, 22,9 for smügrise og 5,9 for slagtesvin.

Tidligere undersøgelser har vist, at forbruget af antibiotika i økologiske besÌtninger er under en tiendedel af forbruget i konventionelle besÌtninger. kmn@okologi.dk

” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ˆ‘†‡” „‡†”‡ ˆ‘” Ď?‹•Â?‡Â?ÇŤ Kan vi forbedre sundheden hos ørredyngel ved at bruge økologiske rĂĽvarer og/eller ĂŚndre olie- eller proteinsammen-sĂŚtningen?

I 2013 blev der igangsat produktion af økologisk regnbueørredyngel, og dette medfører nogle ekstra udfordringer i forhold til forebyggelse af sygdomme og behandling.

En af betingelserne for, at en Àsk kan sÌlges som vÌrende økologisk, er, at der er en begrÌnsning for, hvor mange gange den kan behandles med antibiotika i løbet af dens liv, for ellers mister den sin økologiske status. Det er derfor vigtigt at sikre optimale forhold, sü Àsken undgür at blive syg.

Dette kan bl.a. gøres ved at optimere foderet, sü Àskens immunsystem er i en optimal tilstand. I Organic RDD projektet OPTIFISH

undersøges det bl.a., hvordan foder indeholdende forskellige typer af olie samt konventionelt versus økologisk foder püvirker Àskeynglens evne til at overleve smitte med to af de bakterier, der hyppigt giver ürsag til dødelighed pü yngelstadiet; Flavobacterium psychrophilum og Yersinia ruckeri. Dette med henblik pü derefter at kunne udpege en fodersammensÌtning, der kan sikre sundere Àskeyngel, der bedre kan modstü sygdom.

Udover at evaluere overlevelsen i forbindelse med smitte müles effekterne pü bakterieà oraen i tarmen ogsü, da denne i à ere undersøgelser har vist sig at have en betydning for sundheden.

Traditionelle olietyper erstattes af YHJHWDELOLHU L QXWLGHQV ÀVNHIRGHU Traditionelt har foder til lakseÀsk bestüet af ingredienser med marint ophav – dvs. af rüvarer fra havet.

Med den øgede akvakultur-produktion pü verdensplan og generel knaphed pü olie og mel fra vildtlevende Àsk som rüvare, er der et sti-

gende behov for at anvende alternative kilder.

Typisk anvendes derfor ogsü vegetabilske rüvarer som supplement süsom raps, soja, gluten og hvede. I forsøgene er effekterne af rapsolie som alternativ til Àskeolie samt Ìrteprotein som alternativ proteinkilde til Àskemel derfor blevet testet.

Derudover er det blevet undersøgt, om der er en forskel i Àskens sundhed afhÌngigt af, om foderet var af konventionel eller økologisk oprindelse.

3nYLUNHU IRGHUHW ÀVNHQV HYQH til at modstü sygdom?

Resultaterne fra forsøgene tyder pü, at Àskens evne til at modstü infektioner med enten F. psychrophilum eller Y. ruckeri ikke var püvirket af, om foderet var af økologisk eller konventionel oprindelse.

Det samme gjorde sig gÌldende i forhold til oliens oprindelse og tilsÌtning af Ìrteprotein til foderet; her viste resultaterne heller ikke nogen forskel pü Àskens overlevelse.

Man kan derfor fristes til at sige, at

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Hans-Christian Ingerslev, VeterinĂŚrinstituttet, DTU

fodersammensÌtningen ikke har nogen betydning for Àskens sundhed.

Undersøgelser af Àskenes tarme viste til gengÌld, at fodersammensÌtningen var afspejlet i bakterieà oraen, og Ìrteproteinet havde i den forbindelse den største betydning i modsÌtning til oliens oprindelse.

Bakterier, der normalt opfattes som ’gode’, var i sÌrlig høj grad til stede i de Àsk, der havde spist foder indeholdende Ìrteprotein, hvilket kan tÌnkes at have en mindre og

ikke-mülelig betydning for Àskenes sundhedsstatus, end der f.eks. var afspejlet i forbindelse med smitteforsøgene i OPTIFISH. LÌs mere om Organic RDD projektet OPTIFISH pü http://www.icrofs. dk/Sider/Forskning/organicrdd_ RSWLÀVK KWPO

NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAM

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening

LAV ROBUSTE KALVE PÅ GRÆS Økologiske kalve fra 4 måneders alderen skal på græs fra 1. maj.

Med god planlægning og pasning kan du få fornøjelsen af trivelige kalve, der boltrer sig på god plads i den friske luft. * Væn de små kalve til lyset og tråden på et overskueligt areal, hvor hegnet er tydeligt og tæt. Men send kalvene videre efter få dage, så udslusningsfolden ikke bliver et sted, hvor der ophobes smitte med græsmarksparasitter. * Sørg for at kalvene kan søge skygge for solen og ly for kulden.

For eksempel kan nætterne i maj måned godt være kolde.

Mange lader kalvene gå ud og ind af stalden. Det er en god løsning, når der er drivveje til flere folde, så kalvene kan skifte fold i løbet af sæsonen. En anden mulighed er at investere i en flytbar hytte. Når hytten kan flyttes, er det nemmere at inddrage nye marker til kalvefolde. * Giv kalvene rigeligt suppleringsfoder. Græs er godt til kalve, men i praksis kan de mindste kalve ikke klare sig på det alene.

Brug køernes fuldfoder eller korn/kalveblanding og hø. * Forebyg angreb af græsmarksparasitter ved at bruge rene marker til kalvene og ved at lade dem skifte fold hver 4. uge.

Hvis du binder nye dyr ud til en eksisterende kalveflok, så foretag foldskiftet samtidigt. Husk også at flytte de ældste dyr væk og videre til de større ungdyr. * De små kalve skal ud, men de skal også ind igen! Selvom vejret er godt 1. september, så tag alle kalve under 6 måneder ind. Hen i september kan de hurtigt tabe det, de har vundet tidligere på sæsonen.

IRENE FISKER Mail: irf@okologi.dk Tlf.: 2092 6824

PLANTEAVL

PLANTEAVL

SLÆTSTRATEGIEN – HAR DU STYR PÅ DEN?

OMHYGGELIG SÅNING AF MAJS ER GRUNDLAGET FOR SUCCES Majsen skal etableres efter kløvergræs i et lunt og jævnt såbed i en ensartet dybde på mindst 5-6 cm. Det er vigtigt at tjekke indstillingen af såmaskinen, hver gang man starter med at så en ny mark. Majs er den afgrøde i økologisk dyrkning, der har de største udsving i udbyttet. Usikkerheden kan mindskes betydeligt ved at være omhyggelig ved såning af majsen.

SÅ, NÅR JORDTEMPERATUREN ER OVER 10 GRADER Tilberedningen af såbedet starter 8-10 dage før planlagt såning for at varme jorden op. Forårspløjning af arealet er det optimale for at få jordtemperaturen til at stige hurtigt. Tidspunktet for såningen er, når jordtemperaturen overstiger 10 grader, og der samtidig er udsigt til en periode med stigende temperaturer og tørt vejr.

PLACER FRØENE I MINDST 5-6 CM Der sås 110.000 til 120.000 frø pr. ha, når der skal strigles i majsen. Der anvendes frø af en god kvalitet – nye koldtestede frø, der vejer mindst 15 kg med 50.000 frø pr. sæk. Ved såning i starten af maj placeres frøene i 5-6 cm’s dybde. Fra midten af maj kan sådybden øges til 7-8 cm, under forudsætning af at jordtemperaturen er steget til 11-12 grader.

Fordelen ved dyb såning er, at man nemmere kan lave 2-3 effektive blindstriglinger. Samtidig er majsen ikke så følsom overfor angreb af fugle. For at undgå fugleangreb er det også meget vigtigt at undgå, at der ligger frø tilbage på jorden efter såningen.

TJEK SÅDYBDEN GRUNDIGT Det er under alle omstændigheder meget vigtigt, at placeringen af frøene sker i en ensartet dybde, så fremspiringen også bliver ensartet. Vær derfor meget grundig med indstilling af såmaskinen og tjek sådybden flere gange hver gang man starter med at så en ny mark.

BLINDSTRIGLING ER VIGTIGST Ukrudtsbekæmpelse starter 3-4 dage efter såning og fortsætter med 3-4 dages mellemrun indtil majsen spirer frem. Der blindstrigles i 2-3 cm’s dybde med en hastighed på 12-15 km/t. Antallet af blindstriglinger, der afhænger af vejrforhold og fremspiringshastighed, varierer fra 2-3 gange og helt op til 5 gange. Blindstrigling kan have helt optil 80 % effekt på det fremspirede ukrudt.

RADRENSNING VED 15 CM Radrensning kan påbegyndes, når majsen er 10-15 cm høj med en afstand på 5 cm til rækkerne. Ved brug af kamerastyret radrenser, kan afstanden til rækkerne mindskes til 3-4 cm. Ved senere radrensninger øges afstanden til rækken for at undgå at skære majsen støtterødder over. Samtidig øges fremkørselshastigheden, så mere jord kan smides ind i rækkerne. Især sent fremspiret ukrudt som sort natskygge gør de sene radrensninger nødvendige.

HOLD ØJE MED MANGANMANGEL Det er vigtigt at have en slætstrategi inden sæsonen starter.

Om der tages 4 eller 5 slæt, afgør den enkelte, men de sidste par år har vist, at det i de fleste situationer havde været optimalt at tage 5 slæt. Sæt derfor nogle datoer i kalenderen, hvor du vil tage de forskellige slæt. Vurder når tiden nærmer sig, om du skal holde fast i datoerne. Det kan godt være, der så kun bliver nået 4 slæt, men ved at have en slætstrategi, hvor målet var 5 slæt, kom du måske lidt før ud af starthullerne ved første slæt, og det er vigtigt.

Ved et senere 1. slæt vil andelen af hvidkløver falde, og andelen af rødkløver stige. Og dette medfører umiddelbart en dårligere ensilagekvalitet. Tilstræb kvalitet på over 6 og helst over 6,30 NEL20 (MJ) og en FK (fordøjelighed af organisk stof) på 77-79. Det svarer til ca. 1,1 kg tørstof pr. FE. I år ser det ud til, at markerne allerede er godt i gang, i modsætning til sidste år, så vær derfor opmærksom på ikke at komme for sent. Vi ved også, at foderoptagelsen stiger med øget mængde bælgplanter (hvidkløver, rødkløver og lucerne). For at få en bedre vurdering af bælgplanteindholdet er det en god idé at få taget en mineralanalyse af ensilagen, så man får et indtryk af bælgplanteandelen. Bælgplanter har nemlig et højere indhold af calcium end græs.

CLAUS ØSTERGAARD

KIRSTINE LAURIDSEN

Mail: co@okologi.dk Tlf.: 2045 7465

Mail: kl@okologi.dk Tlf.: 2043 6104

Når en løs jord bliver tør, og det kan gå hurtigt i det tidlige forårsvejr, er der risiko for, at afgrøden lider af manganmangel. Jorden mangler ikke mangan, men mangan bliver hårdt bundet i jorden og kan ikke optages af planterne. Det er meget vigtigt at forebygge manganmangel ved at pakke jorden godt sammen med tromling straks efter såningen.

Hvis der opstår manganmangel, er det vigtigt at forsøge at reparere det med en tromling. I sidste ende kan det være nødvendigt at sprøjte afgrøden med mangansulfat. Det er tilladt at sprøjte økologiske afgrøder med mikronæringsstoffer, men det kræver en erklæring fra din planteavlskonsulent, og heri skal fremgå hvilke tiltag, der er gjort for at forebygge manganmangel. Manganmangel opleves ved, at afgrøden er mørkere i køresporene, hvor jorden er mere komprimeret.

Kontakt straks din konsulent, hvis du har mistanke om manganmangel.

CLAUS ØSTERGAARD Mail: co@okologi.dk Tlf.: 2045 7465

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

14

ØKOLOGI & ERHVERV

25. april 2014 nr. 543

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF BIRGITTE JØRGENSEN, PROJEKTLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENINIG

ET BOOST TIL ØKOLOGIEN I HELSEKOSTBUTIKKER Helsekostbutikkerne var de første, der gjorde økologiske varer tilgængelige for forbrugerne, og selvom der nu også er masser af økologiske varer i dagligvarehandlen, er det stadig ofte helsekostbutikkerne, der først introducerer de nye, spændende øko-produkter.

Helsekost handler i vid udstrækning om de gode, naturlige råvarer og hænger derfor også uløseligt sammen med økologi. Salget af økologiske varer er støt stigende i helsekostbutikkerne, og Helsam er løbende i dialog med sine fødevareleverandører for at kunne introducere ny økoHelselogiske varianter på markekost det og udvide sortimentet handler generelt med økologiske i vid udstrækning om fødevarer.

“

de gode, naturlige råvarer og hænger derfor også uløseligt sammen med økologi

Helsekostbutikkerne er en oplagt salgskanal for nystartede eller små økologiske producenter, som ønsker at sælge deres varer i butikker, hvor medarbejderne ved en masse om økologi og fødevarers indvirkning på kroppen, og hvor forbrugerne kan derfor søge råd og vejledning i butikkerne.

Det er imidlertid meget vigtigt, at de økologiske produkter ikke bliver taget som en selvfølge og ikke bliver gemt eller glemt bag kosttilskud og naturlægemidler på helsekostbutikkernes hylder. Når kunderne går på opdagelse i en verden fyldt med helsekost, skal de møde de røde Ø-mærker og budskaberne om, hvad der kendetegner økologien.

Derfor har Økologisk Landsforening og Helsam nu sat gang i en kampagne sammen med 110 helsekostbutikker og gårdbutikker i hele landet, som skal gøre økologien synlig og give forbrugerne inspiration til, hvordan de kan anvende de økologiske helsekostprodukter.

Helt frem til midten af 2015 vil man derfor kunne Ànde gratis foldere i butikkerne med forskellige temaer hver måned, der indeholder opskrifter på retter, som tager udgangspunkt i helsekostbutikkernes økologiske sortiment. Powerfood og superfood er omdrejningspunktet i april, mens bl.a. ’fri for allergener’ og ’immunforsvar’ vil være overskrifter senere på året.

Rygterne om ældremaden fra Halkær Ådal Økologisk er nået til England og har sikret Edith Agerbo t.v. og Kate Bryrup en engelsk innovationspris og et samarbejde med Ældre Sagen, som markedsfører Halkær Kassen for sine næsten 700.000 medlemmer.

Halkær satser på ældremad En engelsk innovationspris og et samarbejde med Ældre Sagen skal bidrage til at skabe sorte tal på bundlinjen hos Halkær Ådal Økologisk ÆLDREMAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Halkær Ådal Økologisk har fået Organic Innovation Award 2014 af Soil Association. Økologisk Landsforenings engelske søsterorganisation tildeler det lille jyske Àrma prisen for sit ældremadskoncept Halkær Kassen. Den rummer syv frosne færdigretter, som er tilpasset smagsløgene hos landets ældre borgere, og råvarerne kommer fra seks økologer i Halkærområdet.

Dommerne var imponerede over sortimentet af sunde og nemme, kvalitetsmåltidsløsninger, som er specielt udviklet til at opfylde behovene hos ældre forbrugere forklarer eventmanager Laura Andrews, Soil Association.

I Halkær bliver den internationale pris modtaget med åbne arme.

- Vi var meget glade for nomineringen og er fuldstændigt overraskede over at

have vundet. Det er et skulderklap, som vi trænger til, siger salgschef Kate Bryrup, Halkær Ådal Økologisk.

i Ældre Sagen, Ànder man ikke et bedre udstillingsvindue, hvis man vil i kontakt med landets ældste borgere.

Kæmpe potentiale Det er stadig Irma, som er den vigtigste afsætningskanal for Halkær Ådal Økologisk ApS, som sælger frosne gourmetretter til Coop-kæden. Nu håber Kate Bryrup sammen med mediværksætter og anpartsselskabets produktchef, Edith Agerbo, at et nyt samarbejde med Ældre Sagen også kan åbne danskernes øjne for de jyske færdigretter til landets ældste borgere.

Efter knap to års drift har de stadig deres første løn til gode, og ambitionen er at skabe balance mellem udgifter og indtægter i løbet af 2014.

- For os gælder det om at komme op i volumen, og jeg tror, at potentialet inden for ældremad er uendeligt stort, siger Kate Bryrup.

Rabat og støtte Prisen for en halv side annonce som Halkærs er 21.000 kr., men foreningen vil gerne hjælpe en lille virksomhed, som er på vej frem, og derfor slipper Halkær Ådal lidt billigere. Til gengæld får medlemmerne 10 pct. rabat.

- Vi skal sikre os, at vi leverer nogle fornuftige tilbud til vores medlemmer, og Halkær Ådal henvendte sig med nogle kvalitetsretter, som smagte forrygende, forklarer Søren Høyer samarbejdet, som er hjulpet på vej af 287.000 kr. fra Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer.

Unikt udstillingsvindue Hun glæder sig derfor over, at Ældre Sagen har indlemmet de himmerlandske færdigretter i foreningens blad med medlemstilbud. Med næsten 700.000 medlemmer er Ældre Sagen landets største forening. Tilbudsbladet udkommer seks gange om året i et oplag på 480.000, og det ligger desuden på foreningens hjemmeside.

Ifølge Søren Høyer, markedskonsulent

God dansk bondekultur - Jeg synes, at det er positivt, at det er små økologiske landmænd, der leverer råvarerne. Der er noget god dansk bondekultur i det, og når der dukker en virksomhed op som Halkær Ådal, har vi en forpligtigelse til at bakke den op, så vi kan sikre vores medlemmer nogle Áere valgmuligheder, siger Søren Høyer.

Han vurderer, at der er behov for andre og Áere tilbud på nem og sund mad end de kommunale tilbud.

Halkær Kassen rummer bl.a. frikadeller med stuvet hvidkål og hakkebøf med bløde løg, og rabatprisen for et måltid leveret til døren er 66 kr.

MAD & MARKED

25. april 2014 nr. 543

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

˜‹…Â?Ž› › ‡”‘„”‡” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ÂˆĂžÂ”Â‡Â”Â–Â”ĂžÂŒÂ‡ I Ry kan byens Kvickly bryste sig af at vĂŚre dĂŠn ‘‘’njĎ?‹Ž‹ƒŽ ‹ Š‡Ž‡ ŽƒÂ?ÇŚ †‡–ǥ †‡” Šƒ” †‡Â? •–Þ”•–‡ ƒÂ?†‡Ž ’¤ •ƒŽ‰ ƒˆ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹nj ske varer. I butikken er de ansatte stolte af den ‹Â?–‡”Â?‡ ÂˆĂžÂ”Â•Â–Â‡Â’ÂŽÂƒÂ†Â•ÇĄ †‡” blandt andet forklares med de lokale kunders „”§Â?†‡Â?†‡ ĂžÂ?‘nj‡Â?–—nj siasme

Souschef Kasper Aastrup fra Kvickly i Ry er stolt af, at butikken er i førertrøjen, nür det handler om at sÌlge økologi.

Foto: Nils WĂźrtzenfeld

Ă˜KOLOGISK FĂ˜RERTRĂ˜JE AF NILS WĂœRTZENFELD

Allerede fra det øjeblik man trĂŚder ind i butikken, springer det i øjnene: Det røde Ă˜.

Langs kanten pĂĽ mange hylder, hĂŚngende i snore ned fra loftet - ja selv klĂŚbet fast til gulvet, under skosĂĽOHU RJ LQGNÂĄEVYRJQH Ă€ QGHU PDQ P U kater med det velkendte røde Ă˜-mĂŚrke, der som et andet fodspor fortĂŚller de handlende kunder, at de er kommet til en butik, hvor man vader i økologi.

Butikken, der er tale om, er Kvickly i Ry. Og her er man ikke bare glad for økologi - man kan ogsü prale af at vÌre den Coop-butik i Danmark med den største salgsandel pü økologiske varer. Faktisk stammer over 10 procent af butikkens omsÌtning fra salg af økologi, hvilket er en bemÌrkelsesvÌrdig høj andel for et varehus i den størrelse. Hos souschef Kasper Aastrup er tallene noget, der vÌkker stor begejstring.

- Der følger godt nok hverken en pokal eller medalje med titlen, men vi har füet prale-retten, og derfor kan jeg vist rolig sige, at vi er meget stolte over at kunne fastholde sü stÌrk en ¥NRORJLVN SURÀ O 'D YL IRU VQDUW HQ GHO ür siden valgte at satse pü økologi, var vi blandt de allerførste Kvicklybutikker i landet til at etablere et øko-sortiment. Dengang gav det knap nok noget afkast, men det, mü man sige, har Ìndret sig, forklarer Kasper Aastrup, der samtidig skynder sig at sende roserne videre til butikkens handlende.

- Vi ville dog slet ikke vÌre kommet sü langt, havde det ikke vÌret for vores kunder. Ry er en by med 5000 indbyggere, og det burde jo ikke berettige til, at vi kan opnü denne titel, men alligevel oplever vi en kÌmpe interesse og efterspørgsel pü økologi, sü vi er bestemt ogsü ydmyge, understreger souschefen.

muligt, og hvis vi vurderer, at vores eget sortiment ikke er bredt nok, sü kigger vi os om efter et kvalitetsprodukt, der kan imødekomme kundernes krav, forklarer Kasper Aastrup, der netop har indledt et samarbejde med en anderkendt øko-virksomhed.

- Vi har for nyligt indgĂĽet et samarbejde med Solhjulet, da de kan levere varer af den kvalitet, vores kunder blandt andet har efterspurgt.

Det nÌste, vi für ind pü hylderne, er Biogan, da vores kunder ligeledes har ønsket deres produkter.

Samtidig prøver vores grøntmand i øjeblikket at fü aftaler i stand med lokale økologiske frugt- og grøntleverandører, sü pü den müde forsøger vi hele tiden at vÌre pü forkant med økologien, fortÌller Kasper Aastrup, der samtidig gÌtter pü, at borgerne i Ry er mere end bare almindeligt begejstrede for økologi.

- Ganske vist mener vi selv, at vi kan noget sÌrligt her i vores Kvickly, men folk i Ry er nok ogsü en smule øko-tossede. Det bliver i hvert fald prioriteret højt, nür der købes ind, og da gennemsnitsindkomsten her i byen generelt ligger i den pÌne ende, sü kan folk jo ogsü betale det ekstra for at kunne tÌnke pü naturen og pü deres børn, vurderer Kasper Aastrup og fortÌller samtidig, at büde byens Netto og SuperBrugsen ogsü sÌlger rigtig godt af de økologiske varer.

]Â?‘nj–‘••‡– Â‡ÂˆÂ–Â‡Â”Â•Â’ĂžÂ”Â‰Â•Â‡ÂŽ Netop den fortsatte efterspørgsel pĂĽ økologiske varer er med til, at Kvickly Ry hele tiden fĂĽr nye medlemmer af butikkens øko-familie.

- Vi oplever løbende, at vore kunder efterlyser mere økologi og et større udvalg. Det ønsker vi selvfølgelig at efterkomme, hvor det er

Tilfredse kunder Spørger man blandt kunderne i butikken, sü er der skam ogsü en grund til, at Kasper Aastrup og kollegerne kan glÌde sig over den økologiske førsteplads.

- Det kommer ikke bag pü mig, at de (Kvickly Ry, red.) sÌlger mest økologi, for jeg synes virkelig, at de

har rigtig mange gode økologiske varer. Jeg bor selv 12 kilometer herfra, men handler bevidst her, fordi jeg ved, at jeg kan fü et ordenligt og friskt udvalg af büde kød og frugt, fortÌller Susanne Joschika fra Sønder Vissing. Hun kan da ogsü nikke genkendende til øko-glÌden blandt

Rys borgere.

- Det er sikkert rigtigt, at vi er ret glade for økologi. For mig betyder det i hvert fald, at der ikke er nÌr sü meget gift i maden, sü hvis jeg kan fü en vare økologisk, sü køber jeg den.

To hylder fra Susanne Joschika stĂĽr endnu en kvindelig kunde og

‘Â?ƒŽ Â?‡–ŠƒÂ?†‡Ž ˆ”‡Â?Â?‡” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹‡Â?

Grundstenene bag Kvickly Rys økologiske salgssucces er først og fremmest engagerede kunder samt et stÌrkt butiksønske om at ville økologien, men et gennemtÌnkt netsalg er ogsü med til at sÌlge økovarer.

Gennem online-supermarkedet Osuma.dk leverer Kvickly Ry nemlig en stor portion økologi til borgere i Århus og omegn. Osuma er ejet af Coop og fungerer som et samarbejde mellem Kvickly og SuperBrugsen, og i Kvickly Ry kan souschef Kasper Aastrup sagtens mÌrke, at folk uden for Ry vil have del i butikkens store økologiske sortiment.

- Godt nok leverer vi ikke lige sü meget til Osuma, som vi gør til vores faste Ry-kunder, men vi kan da mÌrke, at det har et pÌnt aftrÌk pü vores salg, og dermed er Osuma klart en fordel for os, forklarer Kasper Aastrup.

Der er 19 andre lokale Coop-butikker med i den Osuma-ordning, som Kvickly i Ry er tilknyttet, og som det lige nu gĂĽr med nethandelen, ser Kasper Aastrup store muligheder i det digitale tiltag.

- Hos Kvickly Ry har vi kun oplevet vĂŚkst gennem salg pĂĽ Osuma. dk, sĂĽ samarbejdet, og denne mĂĽde at nĂĽ nye kunder pĂĽ, er helt sikkert kommet for at blive.

fylder økologi i indkøbskurven. Som en af de fĂĽ Coop-butikker i landet har Kvickly Ry valgt stadig at have en hel afdeling kun til økologiske varer - en Ă˜ko-shop - sĂĽ kunderne pĂĽ den mĂĽde ikke skal hele butikken rundt, og det sĂŚtter hun pris pĂĽ.

- Jeg kan godt lide, at de har en afdeling kun for økologi. Det er god service, for havde de ikke haft det, sĂĽ skulle jeg bruge tid pĂĽ at lĂŚse pĂĽ alle skiltene, da jeg bevidst gĂĽr efter økologiske varer. Jeg tĂŚnker meget over, hvad jeg køber - isĂŚr vil jeg gerne have noget ordenligt kød, og det kan jeg fĂĽ her, forklarer Johanna Oskarsdatter fra Tørring. ‡Â?•Â?ƒ„‡Ž‹‰ ĂžÂ?‘nj•–”‹† ‹ ‘‘’ PĂĽ trods af at sidde solidt i økoIÂĄUHUWUÂĄMH Vn HU GHQ Ă RWWH SODFHULQJ ikke noget, der fĂĽr hverken Kasper Aastrup eller kollegerne til at hvile pĂĽ de økologiske laurbĂŚr.

- Vi har bestemt ikke tÌnkt os at give førstepladsen fra os. Vi joker nogle gange med, at det kunne vÌre fedt at drive en butik, som kun solgte økologiske varer, og selvom det ikke kommer til at ske, sü er det stadig vores ønske at fü fat pü alt det økologi, vi kan komme i nÌrheden af, fastslür Kasper Aastrup, der samtidig ser frem til endnu mere venskabelig konkurrence Coop-butikkerne imellem.

- Landets SuperBrugsen-butikker afholder hvert ĂĽr en intern konkurrence, der hedder DM i Ă˜kologi, og nĂŚste ĂĽr udvides feltet, sĂĽ ogsĂĽ Kvickly er med i konkurrencen, og som nummer et inden for økologi, er det jo en konkurrence, som vi bare VNDO YLQGH )RU RV Ă€ QGHV GHU LQJHQ placering, der hedder nummer to, smiler Kasper Aastrup.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

25. april 2014 nr. 543

ØL lancerer magasiner til storkøkkener FOODSERVICE: Hvilken forskel gør det egentlig, når storkøkkener omlægger til økologi? Hvad betyder det for vores grundvand, vores mad og dyrene? Spørgsmål som disse kan landets køkkenmedarbejdere og grossister fremover Ànde svar på i en række magasiner, som ØL udgiver. ’Derfor Øko - Natur & Grundvand’ er det første magasin af tre, som Foodservice-teamet i Økologisk Landsforening står bag.Til oktober udkommer endnu et magasin med fokus på dyrevelfærden i den økologiske produktion, mens det tredje nummer af magasinet er tilgængeligt i foråret 2015 og har fokus på rene råvarer.

Þ ¤ ϐ FISK: Det er ikke uden grund, at en stor økologisk ørred pryder forsiden af Hørkrams inspirationsblad Culinares april-udgave.

På side 4 i bladet præsenterer den landsdækkende foodservicegrossist ikke færre end 13 varenumre med økologiske Àsk. De omfatter blandt andet havbars, guldbars, rejer og Áere forskellige produkter af laks og foreller.

Ö-skyr fra Bornholm MEJERI: To unge iværksættere, 28-årige Jonas Brandt fra Arnager og 27-årige Mads Boss fra Svaneke, står bag det nye Àrma öSkyr, der netop har modtaget det første parti på 250 kg skyr.

Det er produceret på Allested Mejeri på Fyn af økologisk bornholmsk komælk.

Halvdelen af skyren sælges til specialbutikker, i bagerier, i Àtnesscentre og på hospitaler. Den anden halvdel bliver til öskyr-is, der skal sælges på Strøget i København fra en christianiacykel, der fungerer som både salgscykel og ismaskine, fortæller Mads Boss til TV2 Bornholm.

Salget af öskyr-isen fra salgsvognen begyndte på Strøget den 16. april. Der sælges tre varianter - en med havtorn og lakrids, en med æble og havregryn og en med rabarber og tørrede hindbær.

Nye tal for detailsalget DETAILHANDEL: Torsdag i denne uge offentliggjorde Danmarks Statistik tallene for den danske detailomsætning af økologi i 2013. På det tidspunkt var Økologi & Erhverv allerede sendt til trykning.

Vi ananlyserer tallene i næste avis, men du kan allerede nu Ànde dem på www.dst.dk.

Mister Bean udfordrer bøffen Agger Foods lancerer en økologisk udgave af produktet Soy4You som en både billigere, sundere og miljømæssigt overlegen erstatning for hakket kød SOJA TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Soja-produktet Soy4You kan gøre det billigere for de offentlige storkøkkener at nå regeringens 2020-mål om 60 pct. økologi i offentlige køkkener.

Det mener Poul Agger fra sojaÀrmaet Agger Foods A/S, som har udviklet en økologisk version af produktet Soy4You, der lanceres som den ideelle erstatning for hakket kød.

- Vi har haft mange til at prøvesmage produktet, og ingen kan smage forskel. Til gengæld kan køkkenerne spare 10-20 procent på deres budget ved at erstatte kød med Soy4You, siger Poul Agger.

Den 63-årige mejeriingeniør har særdeles gode erfaringer med soja.

Han blev en holden mand, da han for seks år siden solgte sojamælkeÀrmaet Naturli’ Foods til Orkla-koncernen.

Forinden havde han udfordret mejerisektoren med en vegetabilsk sojamælk, som blev en kæmpe succes med en markedsandel på 1-2 pct.

Salget gav så mange penge på kontoen, at Poul Agger ikke behøver at arbejde mere, men iværksætterlysten brænder stadig i ham, og i 2011 grundlagde han Agger Foods. Nu håber den danske sojakonge at kunne gentage succesen med Soy4You. Sigter mod foodservice Han oplyser, at det smagsneutrale vegetabilske produkt kan erstatte hakket kød helt eller delvist i en lang række populære retter.

- Jeg har serveret det for Áere gourmander, uden at de kunne smage forskel.

Forskellen kan derimod måles i råvarebudgettet og på sundhedsbarometeret, oplyser den århusianske sojaproducent, som af samme grund især fremhæver Soy4You som et interessant produkt for de mange of-

I første omgang tilbyder Agger Foods kun den økologiske udgave til foodservicesektoren, som kan købe poser med enten 750 g, som svarer til forbruget til en typisk frokostret i en daginstitution, eller i poser med ni kg. Sojaen fås i en mørk og en lys udgave.

fentlige køkkener, som i øjeblikket omlægger til økologi.

I første omgang bliver den økologiske variant derfor udelukkende markedsført via landets store foodservicegrossister, men senere er det tanken, at den økologiske udgave af Soy4You også skal Ànde vej til detailhandlen, hvor den konventionelle version forhandles bredt i dansk detailhandel.

Ventetid på klode 2 Poul Agger bliver drevet af den motivation, der ligger i at føle, at man gør en positiv forskel, og fra basen i Agro Food Park i det nordlige Århus tager Poul Agger de globale briller på, når han skal forklare, hvorfor hans alternativ til hakket kød efter hans vurdering er dømt til at blive en succes.

I den vestlige kultur kommer en stor del af proteinerne fra køer og svin, men i fremtiden vil der simpelthen ikke være jord nok til at producere foder til dyrene.

- Fortsætter vi ad det spor, har vi allerede i 2030 behov for to jordkloder for at have jord nok til at dyrke foder. Og så vidt jeg ved, er der ventetid på klode nummer to.

Ifølge Poul Agger er det ren matematik.

- Ved sojaproduktion kan det samme landbrugsareal producere mad til over 30 gange så mange mennesker, som ved animalsk produktion.

Vandforbruget er 20 gange mindre og CO2-udledningen er 10 gange mindre, siger Poul Agger.

Kamp om proteinerne Så selv om mange af de danske mælkeproducenter i øjeblikket sender længselsfulde blikke frem mod 2015, hvor mælkekvoterne forsvinder, er der ganske enkelt en fysisk grænse for, hvor meget landbruget kan blive ved med at skrue op for den animalske produktion, hvis der skal blive ved med at være mad nok til alle på kloden.

- I dag er vi over syv mia. mennesker på jorden, men ifølge FN vil vi allerede i 2050 være over ni mia. mennesker. Det kunne vi reelt godt klare.

Men vi kan ikke klare, at en tredjedel af dem vil udgøre en ny mellemklasse, som vil adoptere Vestens måde at få opfyldt deres behov på. Det bli-

ver en kamp om de proteiner, som vi er nødt til at indtage for at opbygge vores muskler.

Røde tal og snestorm Andre har fået øje på Poul Aggers innovative evner, og sidste år Àk Agger Foods innovationsprisen ’SneSTORM’, som uddeles af Uddannelsesministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation.

Men det koster at udvikle og teste et nyt produkt, og i Àrmaets to første leveår, har Agger Foods A/S genereret et samlet underskud på 2,1 mio. kr. Derfor glæder Poul Agger sig over, at Soy4You så småt er ved at Ànde vej til danskernes middagsborde.

Men ambitionerne stopper ikke her, og Poul Agger har lagt nøje planer for, hvordan sojaen også skal Ànde vej til europæernes middagsborde.

På vej ud i Europa - I Danmark bliver der årligt totalt solgt hakket kød for 13,6 mia. kr. om året. Hvis jeg i løbet af fem år kan få en markedsandel på to procent, giver det alene på hjemmemarkedet en omsætning på 270 mio. kr.

Og Soy4You er ikke forbeholdt danske kunder. Produktet bliver lanceret i Norge i maj. Senere på året følger Sverige, og på længere sigt skal det efter planen bredt ud i Europa, inden Poul Agger siger slut med soja og sælger virksomheden til en større aktør, som har de fornødne kræfter til at markedsføre produkterne i udlandet.

- De store kommer først på ba-

Den århusianske iværksætter Poul Agger er klar med en solid proteinindsprøjtning til omlægningen af de offentlige køkkener i form af en økologisk udgave af sojaproduktet Soy4You.

nen, når du har vist, at konceptet holder vand, og, når der er en stor volumen i forretningen, siger direktøren, som forventer at trække sig ud af den daglige drift i løbet af få år.

Bønne eller bøf Selv om Poul Agger er optimistisk af natur, nærer han ingen illusioner om, at de granulerede soyabønner med et slag kan udkonkurrere kødet.

- Syv ud af ti danske måltider er lavet af hakket kød, men danskerne lader sig ikke Áytte specielt hurtigt.

Mange vil først ændre vaner, når priserne på animalske produkter begynder at stige.

MAD & MARKED

25. april 2014 nr. 543

ɻ Proteinrig ɻ Fiberrig ɻ Fedtfattig ɻ Kolesterolfri ɻ Glutenfri ɻ Langtidsholdbar

Kg protein pr. hektar 450 Soja 350

Indhold i 100 g

250

45 g 19 g 18 g 8g 3,5 g

150 50

Majs

Grøntsager Gris/fjerkræ Oksekød

Kilde: FAO/WHO/UNICEF Protein Advisory Group

§ ϐ Ifølge Poul Agger er listen over fordelene ved at erstatte hakket kød med soja lang. Når han markedsfører Soy4You sammenligner han sojaens indhold af fedt, protein og Àbre med indholdet i forskellige typer hakket kød.

Sammenligningen er dog ikke helt fair, da der kun skal 250 g Soy4You til at erstatte et kg kød. Under tilberedningen binder soja-produktet 3-4 gange sin egen vægt i væske – typisk vand. Det medfører at proteinindholdet på 45 procent reelt er lavere i den færdige ret end det, der angives i sammenligningen.

Soy4you produceres af franske og canadiske sojabønner. Spiser man bønnerne direkte, er det kun muligt for kroppen at optage en fjerdedel af proteinerne. Tæt på 100 pct. af proteinerne bliver gjort optagelige via en varmeproces, i forbindelse med produktionen af granulat, som foregår i Finland og Frankrig, mens pakningen foregår i Danmark.

På grund af særlige krav til produktionen har den økologiske udgave af Soy4You ikke helt de samme egenskaber som den konventionelle udgave. Proteinindholdet er lavere og fedtindholdet en del højere.

Lille bønne med stort potentiale De århusianske sygehuse er i færd med at teste soja som en alternativ proteinkilde til øko-kød Rundt om i landets storkøkkener er der delte meninger om, hvor stor en rolle soja-granulater, som Soy4You bør spille i kostplanen.

Det proteinrige alternativ er udfordret af danskernes tradition for, at kød er fast inventar på middagstallerkenen, men det forhold er de århusianske sygehuse klar til at udfordre.

Gennem det seneste halve år har sygehuskøkkenerne i Århus testet Soy4You fra Agger Foods, og cheføkonoma Bente Sloth, Aarhus Universitetshospital er så begejstret, at hun forventer, at der i fremtiden kommer mere soja i de århusianske hospitalsgryder.

Gode erfaringer med soja - Vi er vældig tilfredse med produktet, som giver en god mulighed for, at vi kan satse mere på vegetabilske proteiner. Sojaproteinerne i Soy4You har en høj optagelighed, og det betyder meget for vores patienter, som ofte ikke har en stor appetit, siger Bente Sloth.

Ikke alle er vilde med soja Når de ansatte i Københavns Madhus (KM) underviser personalet i landets storkøkkener i omlægning til økologi, lyder en af de faste opfordringer, at de bør skære ned på forbruget af kød.

Rent bæredygtighedsmæssigt er bøfferne og det hakkede kød af Áere grunde et både dårligt og dyrt valg, men det er ikke ensbetydende med, at de ansatte i hovedstadens omlægningsdynamo betragter sojaprodukter som Soy4You og andre tilsvarende industriprodukter som den ideelle erstatning for kød.

Kulinarisk iværksætter Kenneth Højgaard, KM, bryder sig i udgangspunktet slet ikke om udtrykket køderstatning, som efter hans vurdering sender et helt forkert signal.

- Så bliver soja et underligt surrogat. Vi er ikke negative over for sojagranualat, men det bliver et lidt ligegyldigt produkt, og det er ikke den vej, vi går, siger den københavnske kok.

Han er fortaler for at erstatte kød med andre lettilgængelige og uforarbejdede proteinkilder som linser og kikærter i stedet for forskellige former for industriforarbejdede sojaprodukter som Soy4You. Anya Hultberg, leder af økoteamet i KM beskriver sojaprodukter som en af Áere mulige veje til at skære i kødforbruget.

- Vi opfordrer til, at køkkenerne bruger mange forskellige måder til at nedbringe kødforbruget. Hvordan man gør det, handler meget om, hvem man laver mad til, siger Anya Hultberg.

Hun er selv vegetar og peger på, at soja måske kan erstatte kødet i typiske daginstitutionsretter, så måske skal fremtidens børnehavebørn til at vænne sig til pasta med sojasovs.

Soja er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien, hvor den fra gammel tid har været en af de vigtigste ernæringskil-

17

De små får mest økologi

Soja er:

Protein Kulhydrat KostÀbre Fedt Mineraler

ØKOLOGI & ERHVERV

der, og sygehuset har allerede høstet gode erfaringer med soja som proteinberigende ingrediens i både m sli og brød, men det er endnu for tidligt

at spå om, hvor meget soja kommer til at fylde i menuplanen.

Soja testet i stor skala Før påske Àk de århusianske patienter for første gang serveret en wokret, hvor kødet var erstattet med soja-strimler. Det skete som led i de århusianske sygehuses igangværende test af forskellige soja-produkter fra Agger Foods.

- Vi går efter at få mest mulig protein i maden, og soja er et godt bud på, hvordan vi i fremtiden kan klare os med færre animalske proteiner, siger Bente Sloth.

Hun blev for alvor blev kendt i den økologiske branche, da hun for år tilbage stod i spidsen for omlægningen af Regionshospitalet Randers, hvor hun med tørre tal dokumenterede, at det er muligt at omlægge et storkøkken til økologi uden væsentlige merudgifter, hvis man dropper halvfabrikata og laver mest muligt af maden fra bunden.

Hun håber at kunne lave samme øvelse i forbindelse med udbygningen af Skejby Sygehus, hvor hun får ansvaret for maden til landets største supersygehus, som efter planen bliver udstyret med et økologisk mønsterkøkken til 70 mio. kr. jb@okologi.dk

FOODSERVICE: Stadig Áere af de måltider, der hver dag bliver serveret i daginstitutionerne, er økologiske.

Det viser en ny kortlægning af økologi-forbruget i fem kommuner, der er under omlægning til økologi, som er lavet af Fremforsk - Center for Fremtidsforskning for Økologisk Landsforening.

Samtidig viser listen over spisesteder med de økologiske spisemærker i guld, sølv og bronze, at daginstitutionerne er den gruppe af offentlige køkkener, der løber med langt størstedelen af guldmærkerne.

Hensynet til børnenes udvikling og helbred motiverer arbejdet med økologi i daginstitutionerne, viser rapporten fra Fremforsk, som bl.a. tager udgangspunkt i Aarhus Kommune.

34 procent af maden i børnehaver og vuggestuer i Aarhus er økologisk, mens det samlede økologiforbrug i kommunen er på 11 procent.

Offentlige køkkener med spisemærke i guld: ɻ 51 daginstitutioner ɻ 6 skoler ɻ 4 kantiner ɻ 3 plejehjem

Kontrol i en ud ϐ BALANCEREGNSKAB: I april til juni kører Fødevarestyrelsen kontrolkampagne på balanceregnskaber i virksomheder, der producerer økologiske fødevarer.

Myndighederne har haft fokus på dette længe, da det er noget af det, der kan give problemer hos virksomhederne.

De gennemgår 150 virksomheder, der foretager en form for tilberedning af økologiske fødevarer. Cirka en ud af tre virksomheder skal forvente et besøg. Besøgene vil som udgangspunkt ske uanmeldt, men besøgene kan ske anmeldt, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt for at kontrollen kan gennemføres.

Kampagnen afrapporteres i oktober 2014. Fødevarestyrelsen har lagt eksempler på balanceregnskab på deres site: www.foedevarestyrelsen. dk Kontrollen har fokus på: ɻ Løbende regnskab for råvarer og løbende regnskab for færdigvarer (at ind- og udgående varemængder registreres og der er dokumentation for økologisk oprindelse). ɻ Produktionsregnskab (der er recepter for medgåede råvarer og forventet færdigvareudbytte, inkl. svind, samt faktisk udbytte af produktioner). ɻ Råvarebalanceopgørelser og færdigvarebalanceopgørelser. ɻ Input-output balance.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

25. april 2014 nr. 543

ɻ ANNONCER

Se årets program på

TID & STED 13. april - 7. maj kører der en navngivningsleg på facebook I love øko.

Her bedes danskerne om at være med til at navngive økomælken fra køer, har gået ude på det friske forårsgræs. -avnet bliver oƤentliggjort ved en Økofest, der afholdes den 17. maj i Politikens Hus på Rådhuspladsen på København. Her er smag, mælk og mejeriprodukter i fokus. Økofesten henvender sig til børnefamilier, og der bliver arbejdende værksteder, mindre foredrag fra scenen og det hele afholdes i en spændende ramme. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier.

3. maj kl. 12-15. Plant et frodigt bed til dine salater. Vi sår og planter et frodigt bed i almindelig husholdningstørrelse med mange salatsorter, krydderurter, urter, blomster og grøntsager særligt beregnet til at spise i salater. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Pris: 250 kr. Tilmelding i Netbutikken www.fuglebjerggaard. dk. Arr: Camilla Plum.

17. maj kl. 12-15. Krydderurtekursus. Selv den mindste have kan forsyne en med masser af krydderurter. Hvilke er enårige Ʀerårige, hårdføre? Og hvordan skal de forskellige krydderurter have det.

Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Pris: 350 kr.

Tilmelding i Netbutikken www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.

18. maj kl. 10-17. Birkens og de vilde planters dag. En kulinarisk oplevelse med Naturmad. Smagsprøver på produkter med vilde planter, lille markvandring med quiz samt præsentation produktionslokale og gårdbutik. Pedersholt, Tryvej 201, 9352 Dybvad.

Oplysninger på tlf. 6160 9444. Se mere på www.zenas.dk. Arr: ZENASPedersholt

Bog-nyt LCHF Brød & Kager. Jane Faerber.

142 s. 200 kr. Politikens Forlag.

Bagværk uden mel, gluten, sukker og gær - men Low Carb High Fat. For mange vil det være utænkeligt, og for andre betyder det, at man kan spise brød og kager uden efterfølgende mavepine og andet fordøjelsesbesvær.

Jane Faerber har samlet en række opskrifter lige fra madbrød og morgenbrød over pizza til tærter og små lækre bidder.

Følg Jane Faerber på LCHF-bloggen Madbanditten.dk AB

vestjyllandshojskole.dk Vestjyllands Højskole Skraldhedevej 8 6950 Ringkøbing

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologiske nordmannsgran Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i foråret 2014.

(FR¿UV $S6

ØKOLOGI

ERHVERV

(PDLO LQIR#HFR¿UV GN Tlf. 20 65 12 02

Fyn Økologiske Gruppe Er du klar til foråret har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Husk magnesium-tildeling inden udbinding

Dybstrøelseskali til lucerne

Pleje af kløvergræs

Nu er det tid til økologiråd Græs, ukrudt, korn …det gror Gårdbiogas i småskala Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Vinterraps med ukrudt

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

19

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

25. april 2014 nr. 543

$1121&(5 É˝

Ă˜kostude sĂŚlges

GaveidĂŠ

Fra malkekvĂŚgbesĂŚtning.

Alder: fra 3 mdr. og opefter.

Giv et ĂĽrsabonnement pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

KirkmosegĂĽrd v. Hobro Ring pĂĽ tlf: 6154 2914 / 6154 2918

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Ă˜kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 750 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Demonstrationsdag i projekt MerFriGris

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Man kan ogsĂĽ gĂĽ direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pĂĽ tlf.

8732 2723 eller maile til ham pĂĽ ab@okologi.dk.

onsdag den 14. maj Se storhytte til 4 farende søer og oplev forsøg med ungsvin pü friland.

Sü- og priklejord med økologisk gødning sÌlges.

Flydende økologisk gødning sÌlges.

Kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges.

Information og tilbud gives.

Projektet støttes af:

FARMERGĂ˜DNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ă…lestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Ă˜ko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 17 10,60 kr.

Friland A/S giver i uge 17 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg.

KvalitetstillÌg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 17: 6,50 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke.

Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 17: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 768,55 kr. (0). Kg-regulering: 1225 kg: 12,50 kr. 25-30 kg: 12,96 kr. 30-40 kg: 13,09 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

SĂŚlges: Ă˜kologisk Skotsk HøjlandskvĂŚg, 150 tdr. økologisk byg samt økologisk ensilage i wrapballer. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sĂŚlges. Flere forVNHOLJH VODJV Ă€ \GHQGH RJ VRP pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774. Ă˜kologisk sobesĂŚtning sĂŚlges. Ca. 35 stk. Delt eller samlet. Evt. med hytter og diverse inventar. Tlf. 4028 1703.

GrĂŚsensilage i rundballer sĂŚlges. Tlf. 4034 7730, mail korsmedergaard.c.dk.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Flere forskellige typer (piller).

Tilmelding senest mandag den 5. maj pĂĽ leth@friland.dk eller tlf. 8919 2692.

LĂŚs mere pĂĽ www.udviklingscenter.com

X

Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

Ă˜kologisk gødning sĂŚlges

Gratis deltagelse

Noteringen

„ KORT & GODT

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 17: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 2,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr.

SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

De nĂŚste numre Udkommer 09. maj 23. maj 06. juni 20. juni 04. juli

Nr. 544 545 546 547 548

Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

Prisprognose for foder kr./hkg 500 400 300 200 100 0

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Annoncedeadline 29. april 13. maj 27. maj 10. juni 24. juni

2012 Byg, salg A-bl.

2013*

2014*

Byg, køb C-bl.

* Prognose. Kilde: Videncentret for Landbrug

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

Hvem læser Økologi & Erhverv:

Tlf: 70 70 70 70 Mobil: 24 24 24 24 E-mail: jn@bakkely.dk www.bakkely.dk

Sådan kan din annonce se ud!

Oksekød, lammekød samt ænder og gæs på bestilling til jul.

Bakkelygård Julius Nielsen Julius Nielsen Vej 31 3131 Humlebæk

Gårdbutikker med salg af kød SJÆLLAND

Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag på 1.500 stk. af temaavisen til omdeling på sommerens dyrskuer, folkemøder etc.

ɻ ca. 170 aviser sendes til virksomheder, der arbejder med afsætning/forarbejdning af økologiske produkter. ɻ ca. 910 aviser sendes til økologiske landmænd ɻ ca. 1.830 aviser sendes til personlige medlemmer af Økologisk Landsforening (dedicerede forbrugere). ɻ ca. 450 sendes til læsere, der ikke er medlem af foreningen (landmænd, organisationer etc.) ɻ ca. 120 sendes til interessenter, journalister etc.

Temaavis om kød Vi sætter økologisk kød på menuen med et stort tema i Økologi & Erhverv nr. 545, der udkommer 23 maj.

Vi følger kødet – fjerkræ, får, gris og kvæg - fra marken til bordet og skriver om alt fra produktion og håndtering til forædling og produktudvikling. Vi har selvfølgelig særligt fokus på de udfordringer og muligheder, økologien tilfører det gode kødprodukt og den dygtige producent.

Temaavisen har et længere ’liv’ en de ordinære numre af avisen. Temaavisen udkommer i et oplag på 5.000 og vil blive bragt med ud på sommerenes dyrskuer og andre folkelige arrangementer, hvor økologi er i fokus.

Vil du være synlig?

Økologi & Erhverv udgives af: Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

ERHVERV

Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Økologi & Erhvervs læsere, så kan vi anbefale en annonce i temaavisen. Der er to muligheder: Du kan bestille en annonce til vores tekstsider. I det vedhæftede prisblad kan du se priserne for de forskellige størrelser, vi tilbyder.

Har du gårdbutik eller anden form for direkte salg til forbrugerne, tilbyder vi et særprodukt. Vi afsætter annonceplads kun til gårdbutikker m.m., hvor du kan købe en tekstannonce for 300 kr + moms. Annoncerne vil blive grupperet geograÀsk, så avisens læsere let kan Ànde netop din gårdbutik.

ØKOLOGI Kontakt: Arne Bjerre 8732 2723 ab@okologi.dk www.økologiogerhverv.dk

Økodagen gennemføres hvert år af Økologisk Landsforening i samar-

bejde med de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Thise, Them og Øllingegaard. ib@okologi.dk

mad i de dejlige omgivelser.

redt af én af de tre kokke, der dagen igennem stegte bøffer til gæsterne.

250 gæster købte en bøf oven i oplevelsen, resten kunne spise medbragt

kaniner, katte, marsvin og hunde.

Smagsprøverne fra Thise var populære, men derudover kunne gæsterne også smage en jerseybøf tilbe-

Bøf og mælk Gyvelborg leverer mælk til Thise, og der var smagsprøver til gæsterne.

Børnene kunne lege i halmen, klappe kalvene, sidde på en meget stor traktor, eller lege på legepladsen, som hører til Gyvelborgs øko-campingplads.

Rammerne var gode for de mange børnefamilier, for ud over at drive øko-camping er Gyvelborg besøgsgård med 150 jerseykøer, 120 kalve,

25. april 2014 nr. 543

ERHVERV ØKOLOGI

Besøgsrekord på økodag

193.000 gæster, var søndag den 13. april med til både at sætte besøgsrekord og at lukke de økologiske køer på græs til Økodag. Præcis kl.

12 åbnede staldportene på de 70 økologiske gårde over alt i landet, og øko-køerne sprang og dansede ud på marken.

På Gyvelborg i midtjylland havde næsten 2.000 gæster taget opstilling uden for stalden for at se de kåde jersey-køer blive sluppet ud på den friske grønne græs. Nogle køer løb æresrunde hel marken rundt med mæken sprøjtende fra yveret.

Andre gav sig straks til at smage på græsset.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk